L 44 Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og lov om miljøbeskyttelse.

(Forebyggelse af forsætlige skadevoldende handlinger med farlige stoffer og forlængelse af godkendelsen for visse bekæmpelsesmidler m.v.).

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 30-10-2008

Fremsat: 30-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l44_som_fremsat (html)

L 44 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og lov om miljøbeskyttelse. (Forebyggelse af forsætlig skadevolden med farlige stoffer og forlængelse af godkendelsen for visse bekæmpelsesmidler m.v.).

Fremsat den 30. oktober 2008 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og lov om miljøbeskyttelse 1)

(Forebyggelse af forsætlig skadevolden med farlige stoffer og forlængelse af godkendelsen for visse bekæmpelsesmidler m.v.)

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 172 af 12. marts 2008 og § 3 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote 2 til lovens titel indsættes:

»I loven er medtaget en bestemmelse fra Kommissionens forordning 1451/2007/EF af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, EU-Tidende 2007, nr. L 325, side 3. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.«


2. I § 23 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere foranstaltninger ved opbevaring af meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter, herunder om vandelsvurdering af personer, der har et særligt ansvar for opbevaring eller håndtering af de nævnte kemiske stoffer og produkter.«

3. I § 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. En godkendelse af et bekæmpelsesmiddel, som udløber efter, at beslutning om optagelse af midlets aktivstoffer på et af de bilag, der er nævnt i stk. 5 for midlets anvendelsesområde, er offentliggjort i EU-Tidende, kan dog forlænges uden fornyet vurdering, indtil den fornyede vurdering efter de EF-direktiver, der er nævnt i stk. 5, er foretaget. Godkendelsesperioden for et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder et eller flere aktivstoffer, som alle er optaget på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, forlænges automatisk for en periode, der svarer til den periode, som Europa-Kommissionen har besluttet at forlænge stoffernes optagelsesperiode for.«

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.


4. I § 33, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«.

5. I § 33, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »og 4« til: »og 5« og »stk. 5-7« ændres til: »stk. 6-8«.

6. I § 33 a, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Som nyt aktivstof betragtes desuden ethvert aktivstof, der ikke er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007, jf. forordningens artikel 4, stk. 3. Reglen i 3. pkt. gælder ikke for § 35 b.«


7. I § 33 b, stk. 1, og § 38, stk. 2 og 3 , ændres »§ 33, stk. 4« til: »§ 33, stk. 5«.

8. I § 33 b indsættes som 2. pkt.:

»I forbindelse hermed kan miljøministeren fastsætte tidligere frister for ophør af import og salg af de pågældende bekæmpelsesmidler i de forskellige salgsled.«


9. Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter, herunder om formen.

10. Efter § 43 indsættes i kapitel 8 :

»§ 43 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse laboratorier skal etablere et system til styring af beholdninger af meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter, herunder at der skal udpeges en ansvarlig for et sådant system.«

11.§ 59, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 10, stk. 4 og 5, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 15, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33, stk. 3, § 33, stk. 9, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37, § 37 a, § 38, stk. 3, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder som beskrevet i stk. 2.«

12. I § 61 ændres § 33, stk. 8 til: § 33, stk. 9

§ 2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret senest ved lov nr. 509 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, ændres driftsforstyrrelser eller uheld til: driftsforstyrrelser, uheld eller forsætlige skadevoldende handlinger

2. I § 7, stk. 3, nr. 1 , ændres herfor, og til: herfor, og i nr. 2 ændres beviset. til: beviset, og

3. I § 7, stk. 3 , indsættes som nr. 3 :

»3) særlig uddannelse og vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier, der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for oplagring og håndtering af stoffer.«

4. I § 35, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter bestemte listevirksomheder: , herunder krav om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.

5. I § 41, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter væsentlig forurening: , herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger

6. I § 41, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.«


7. I § 41 a, stk. 2, nr. 6, indsættes efter processer m.v.: eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. marts 2009.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1.
Lovforslagets hovedindhold
2.
Baggrunden for lovforslaget
 
2.1
Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse
 
2.2.
Justering af regler vedrørende bekæmpelsesmidler
3.
Hovedpunkterne i lovforslaget
 
3.1
Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse
 
3.2.
Justering af regler vedrørende bekæmpelsesmidler
4.
Økonomiske og administrative omkostninger for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgere
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget skal give miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler i kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven til at forebygge, at meget giftige og giftige stoffer og produkter anvendes til forsætlige skadevoldende handlinger samt at forebygge forurening fra forsætlige skadevoldende handlinger, der har til formål at skabe forurening med farlige stoffer.


Lovforslaget skal endvidere give mulighed for i særlige situationer at forlænge godkendelser af bekæmpelsesmidler, samt tydeliggøre reglerne om frister for udfasning i Danmark af bekæmpelsesmidler, der ikke kan være på markedet efter EU-reglerne.


2. Baggrunden for lovforslaget

2.1 Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

Lovforslaget er en opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005. På baggrund af denne plan nedsatte Forsvarsministeriet en arbejdsgruppe til at analysere handlingsplanens anbefaling 42 vedrørende kontrollen med farlige stoffer. Arbejdsgruppen udsendte i april 2006 en rapport med 16 delanbefalinger til tiltag, der skulle medvirke til at forebygge terror med brug af farlige stoffer.


Delanbefalingerne blev under koordination af Forsvarsministeriet vurderet og konkretiseret af fire arbejdsgrupper under formandskab af henholdsvis Miljøministeriet, Justitsministeriet, Transport- og Energiministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den kriseberedskabsgruppe, som er nedsat under Statsministeriets formandskab, har noteret sig arbejdsgruppernes rapporter.


Anbefalingerne i regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse gennemføres af de respektive ministerier for så vidt angår eksplosiver (Justitsministeriet), brand- og eksplosionsfarlige stoffer (Forsvarsministeriet), pyrotekniske artikler (Erhvervs- og Økonomiministeriet) og biologisk farlige stoffer (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri).


På Miljøministeriets område kræver en gennemførelse af de anbefalinger, som blev behandlet af arbejdsgruppen under Miljøministeriets formandskab, at lov om kemiske stoffer og produkter og lov om miljøbeskyttelse ændres, mens anbefalingerne fra de øvrige arbejdsgrupper ikke indebærer behov for lovændringer på Miljøministeriets område.


De relevante anbefalinger fra regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse og arbejdsgruppen under Miljøministeriets formandskab, i det følgende benævnt arbejdsgruppen, er på Miljøministeriets område følgende (arbejdsgruppens konkrete anbefalinger er anført i citationstegn):


»42h. For alle typer af farlige stoffer fastsættes regler, der pålægger virksomheder og institutioner, der fremstiller, opbevarer, anvender eller bortskaffer farlige stoffer, at indføre foranstaltninger, der bevirker, at de farlige stoffer er sikret mod tyveri. Foranstaltningerne kan eksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. De enkelte ressortmyndigheder bør endvidere overveje at stille krav om, at virksomhederne og institutionerne skal udnævne en sikringsansvarlig person og indhente en sikkerhedsgodkendelse af denne og evt. andre nøglemedarbejdere.«


På Miljøministeriets område vurderer arbejdsgruppen, at akut virkende gifte kan være relevante stoffer i terrorsammenhæng. Ved akut virkende gifte forstås her kemiske stoffer og produkter, der på grund af deres akut dødelige virkninger, er klassificeret som meget giftige eller giftige. Miljøstyrelsen vurderer, at de gældende krav til aflåst opbevaring af gifte generelt er tilstrækkelige, men anbefaler, at der skaffes hjemmel i kemikalieloven til for særlige stoffer at stille mere vidtgående krav om tyverisikring af gifte, herunder om udpegning af en person, der er ansvarlig for sikker opbevaring, og i særlige tilfælde krav om vandelsvurdering af denne person, eller andre personer der har adgang til giftene.


»42j. Der indføres regler om, at laboratorier, hvis kemikaliebeholdning omfatter farlige stoffer, skal etablere et system til styring af beholdningen af farlige stoffer, der kan afsløre tyveri eller misbrug af stofferne. Det bør endvidere fastsættes i reglerne, at der skal udpeges en ansvarlig medarbejder for et sådant system.«


På Miljøministeriets område vurderer arbejdsgruppen, at anbefalingen er relevant for akut virkende gifte.


»42o. Der fastsættes regler, der påbyder virksomheder, der er omfattet af kolonne 3 (de såkaldt »tunge« virksomheder) i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, at indføre foranstaltninger, der sikrer, at de farlige stoffer er svært tilgængelige for uvedkommende. Foranstaltningerne kan eksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. Det bør endvidere fastsættes i reglerne, at virksomhederne skal udnævne en sikringsansvarlig person. Det kan overvejes at stille som krav, at denne og evt. andre nøglemedarbejdere skal sikkerhedsgodkendes.«


Den nævnte bekendtgørelse er i dag bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.


Arbejdsgruppen vurderer, at det ringe antal kolonne 3-virksomheder og deres meget individuelle forhold gør det svært at opstille generelle regler for en yderligere sikring i forhold til den, som allerede er nødvendig for at kontrollere omgangen med de farlige stoffer. I forvejen er sikkerhedsniveauet i relation til håndteringen og oplagringen af farlige stoffer generelt højt på disse virksomheder.


Arbejdsgruppen anbefaler dog, at der i risikobekendtgørelsen indføjes et krav om, at kolonne 3-virksomheder skal udarbejde et tillæg vedrørende terrorsikring til den eksisterende beredskabsplan og sikkerhedsrapport, hvori virksomheden dokumenterer at have indført sikkerhedsforanstaltninger mod terror. Dette forudsætter ændring af miljøbeskyttelsesloven.


En særlig arbejdsgruppe med deltagelse af de myndigheder, der regulerer risikovirksomheder, har efterfølgende fået til opgave at vurdere behovet for, om der skal indføres supplerende krav vedrørende terrorforebyggelse for så vidt angår udpegning af sikkerheds- og uddannelsesansvarlige, opbevaring, herunder sikring og bevogtning af stoffer og lagerfaciliteter, procedurer omkring håndtering og uddannelse af personale.


»42p. Virksomheder og institutioner pålægges at indberette til myndighederne, hvis et farligt stof i deres varetægt bortkommer. Det anbefales endvidere som forudsætning herfor, at ressortmyndighederne for kemikalier, biologiske stoffer og eksplosivstoffer identificerer kontaktpunkter for meldinger om bortkomne farlige stoffer, og at disse myndigheder fastlægger, hvilke procedurer der skal følges, hvis et bortkommet stof vurderes at kunne anvendes til terrorformål.«


På Miljøministeriets område anbefaler arbejdsgruppen, at der skaffes hjemmel til at kunne kræve indberetning til politiet ved mistanke om tyveri af akut virkende gifte.


2.2. Justering af regler vedrørende bekæmpelsesmidler

Det andet hovedelement i lovforslaget er at sikre en mere hensigtsmæssig overgang fra den nationale godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter til de harmoniserede EU-godkendelsesordninger i henholdsvis Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (plantebeskyttelsesmiddeldirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (biociddirektivet) ved at tilpasse de nationale godkendelsesperioder, således at EU-kadencen i direktiverne i højere grad kan følges.


Forslaget justerer ordlyden i lovens bestemmelse om udfasning af bekæmpelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som ikke optages på bilagene til henholdsvis plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet.


3. Hovedpunkterne i lovforslaget

3.1 Opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse

Lovforslagets hovedformål er at skaffe de nødvendige hjemler i kemikalieloven og miljøbeskyttelsesloven for at kunne gennemføre arbejdsgruppens anbefalinger.


For kemikalielovens vedkommende drejer det sig om at skabe hjemmel til for særlige stoffer at stille mere vidtgående krav om tyverisikring af gifte, herunder om udpegning af en person, der er ansvarlig for sikker opbevaring, samt i særlige tilfælde at stille krav om vandelsvurdering af personer, der har et særligt ansvar for opbevaring og håndtering af gifte. Det drejer sig endvidere om at skabe hjemmel for krav om, at laboratorier foretager lagerstyring af gifte og et generelt krav om indberetning ved mistanke om tyveri af gifte.


For miljøbeskyttelseslovens vedkommende drejer det sig om at skabe hjemmel til at fastsætte krav om særlige foranstaltninger, der vurderes at være nødvendige for at forebygge forsætlige skadevoldende handlinger, der kan påvirke miljøet. Det er ikke hensigten med lovforslaget at gennemføre ny regulering af oplag, der som følge af risikoen for brand eller eksplosion kan medføre skader på oplagets omgivelser, da dette reguleres af anden lovgivning, primært beredskabsloven.


Der foreligger ikke en entydig definition af terror, og i lovforslaget anvendes derfor begrebet forsætlige skadevoldende handlinger for sådanne aktiviteter, som har dannet grundlag for regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.


Sikring af, at stoffer ikke kan anvendes til terrorformål, kan i nogle tilfælde komme i konflikt med andre hensyn. Det gælder for eksempel, hvis flugt- og beredskabsveje blokeres for at hindre adgang for uvedkommende, ligesom krav i relation til personale kan give anledning til mistænkeliggørelse af uskyldige personer. Ved udmøntningen af bemyndigelserne skal der ske en afbalancering af sådanne modsatrettede hensyn. Der skal også foretages en konkret vurdering af den enkelte virksomheds tekniske og økonomiske muligheder for at gennemføre de nødvendige tiltag.


3.2. Justering af regler vedrørende bekæmpelsesmidler

Med hensyn til det andet element i forslaget skabes en klar hjemmel til i visse situationer at lade godkendelser af bekæmpelsesmidler løbe længere end ti år. Bekæmpelsesmidler indeholder aktivstoffer, som godkendes på EU-niveau, hvorefter midlet godkendes i de enkelte medlemslande. EU's vurdering af aktivstofferne gælder for en periode på 10 år, hvorefter der sker en fornyet vurdering. Det er sket, at EU ikke har nået at foretage denne fornyede vurdering inden de 10 år, og i disse situationer er godkendelsen af aktivstoffer blevet forlænget, mens vurderingen i EU er blevet færdiggjort.


Ikke alle aktivstoffer er endnu vurderet på EU-niveau, og en række midler, der er på markedet i Danmark, er derfor på markedet på grundlag af en ren national vurdering af både bekæmpelsesmidlet og det eller de aktivstoffer, som indgår i midlet. Hvis aktivstoffet efterfølgende godkendes i EU, skal den danske godkendelse indenfor en periode, som fastsættes i EU, revurderes efter EU-principper.


Det er aktuelt at forlænge de danske bekæmpelsesmiddelgodkendelser i de situationer, hvor EU forlænger de harmoniserede aktivstofvurderinger, som danner grundlag for de danske produktgodkendelser. Det vil desuden være ressourcebesparende at forlænge godkendelsen af et produkt, som indeholder et aktivstof, der kort tid efter skal revurderes i henhold til EU-reglerne. Da vurderingen af danske bekæmpelsesmiddelgodkendelser i høj grad afhænger af EU's aktivstofvurderinger, foreslås det, at godkendelsesperioden på produkter kan følge EU-kadencen i godkendelse af aktivstoffer, og derfor undtagelsesvis kan gælde i mere end ti år. Det gælder både, hvor godkendelsen af aktivstofferne bliver forlænget i EU, og hvor en vurdering efter EU-reglerne er nært forestående, fordi optagelsen af aktivstoffet på plantebeskyttelsesmiddeldirektivets eller biociddirektivets bilag er offentliggjort i EU-Tidende.


Det er desuden nødvendigt at tydeliggøre muligheden for at fastsætte tidligere frister i de forskellige salgsled for ophør af import og salg af bekæmpelsesmidler.


4. Økonomiske og administrative omkostninger for det offentlige

Loven vil i sig selv ikke give anledning til øgede omkostninger for det offentlige. De påtænkte udnyttelser af hjemler vil medføre administrative opgaver for offentlige virksomheder m.v. i forbindelse med udpegning af den ansvarlige for giftopbevaring, indberetning til politiet ved bortkomst af gifte, offentlige laboratoriers lagerstyring af gifte, myndigheders arbejde i relation til risikovirksomheder, tilsyn og kontrol.


Muligheden for at forlænge godkendelsesperioden for bekæmpelsesmidler vil bevirke, at man undgår at skulle dække et behov som følge af ekstrabelastning svarende til et årsværk i tre år.


Afhængig af den konkrete udformning skønnes udgifterne til kommunernes opgavevaretagelse at være i en størrelsesorden 20.000 kr. i forbindelse med sikring af risikovirksomheder mens udgifterne til regionernes opgavevaretagelse vurderes at være 0,4 mio. kr. det første år og herefter 0,2 mio. kr. pr. år. Hovedparten af udgifterne for regionerne vil være etablering af lagerstyring for gifte på laboratorier i sundhedsvæsenet, som skønnes at medføre 8 timers arbejde pr. laboratorium til implementering og herefter 4 timer pr. år.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil i sig selv ikke give anledning til øgede økonomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet.


De påtænkte udnyttelser af hjemler vil betyde administrative byrder i forbindelse med udpegning af ansvarlig for opbevaring af gifte, etablering og vedligeholdelse på laboratorier af giftlagerstyring, samt udarbejdelse af sikkerhedsrapporter m.v. på risikovirksomheder. Den samlede arbejdsindsats for hver virksomhed skønnes at være beskeden.


Et foreløbigt skøn vedrørende byrderne i forbindelse med implementeringen af reglerne er en time pr. virksomhed, der håndterer gifte, 8 timer for laboratorier, og 100 timer for kolonne 3-virksomheder. Virksomhedernes samlede administrative konsekvenser vurderes til ca. 12.000 timer til grundimplementering og herefter ca. 2.500 timer årligt til drift.


Under forudsætning af at vurderingerne på risikovirksomhederne gennemføres over en treårig periode, skønnes de samlede økonomiske konsekvenser som følge af de administrative opgaver at være 2,4 mio. kr. det første år og herefter 1,2 mio. kr. pr år.


Herudover kommer virksomhedernes udgifter til at leve op til krav, der måtte blive stillet for eksempel for at sikre mod uvedkommendes adgang til virksomhederne. Udgifterne hertil vurderes dog at være relativt begrænsede da virksomhederne generelt vurderes at operere med et højt sikkerhedsniveau for at undgå uheld og ulykker.


6. Administrative konsekvenser for borgere

Ud over en samtykkeerklæring i forbindelse med et eventuelt krav om vandelsvurdering, vurderes hverken lovforslaget i sig selv eller udmøntningen af hjemlerne at have administrative konsekvenser for borgerne.


7. Miljømæssige konsekvenser

Da lovforslagets overordnede formål er at forebygge, at farlige stoffer anvendes til forsætlige skadevoldende handlinger, kan regler udstedt i medfør af de foreslåede bemyndigelser medvirke til at undgå potentielle negative konsekvenser for miljø og sundhed som følge af sådanne handlinger.


Desuden må det forventes, at såvel reglerne om risikovirksomheder som reglerne om lagerstyring af kemikalier vil medføre, at der sættes fokus på sikkerheden i både virksomheder og på laboratorier. Derved reduceres risikoen for uheld eller ulykker til gavn for sundheden og miljøet.


Med hensyn til forlængelsen af pesticidgodkendelser vurderes det ikke at have negative miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser i forhold til den nuværende situation at afvente vurderingen af aktivstofferne i EU, da der først foreligger nye aktivstofoplysninger, når EU processen er afsluttet. Ændringen af formuleringen af bemyndigelsesbestemmelsen om frister for udfasning af bekæmpelsesmidler med aktivstoffer, som ikke er optaget på direktivernes bilag, vil ikke medføre miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, da der er tale om ændringer af ordensmæssig karakter.


8. Forholdet til EU-retten

Den del af lovforslaget, der vedrører forebyggelse af forsætlige skadevoldende handlinger, er ikke reguleret af EU-lovgivning. Dog vil regler udstedt i medfør af den foreslåede § 7, stk. 3, nr. 3, i miljøbeskyttelsesloven (lovforslagets § 2, nr. 3), om særlig uddannelse af personale med henblik på at sikre risikobetonede processer eller stoffer med farlige egenskaber mod forsætlige skadevoldende handlinger, vil være omfattet af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Miljøministeriet vil derfor udmønte regler udstedt i medfør af bestemmelsen i overensstemmelse med direktivets krav.


Forlængelsen af godkendelsesperioden for bekæmpelsesmidler til mere end 10 år, hvor optagelsen af aktivstoffet på positivlisterne forud for godkendelsens udløb offentliggøres, berøres ikke af reglerne i plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet, da godkendelserne ikke er omfattet af direktivernes maksimumgodkendelsesperiode forud for aktivstofoptagelsen.


Forlængelse af godkendelsesperioden for plantebeskyttelsesmidler, som udspringer af en forlængelse af optagelsen af aktivstofferne på positivlisten til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet, er i overensstemmelse med forlængelsesdirektiverne, da Kommissionen har tilkendegivet, at godkendelsernes varighed kan forlænges med den periode, som optagelsen af aktivstofferne forlænges.


9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet har været i høring hos følgende: 3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen Forum for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet, AE rådet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Aldi Holding A/S, Altox, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdstilsynet, ASA-KEMI, Astma-Allergi Forbundet, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Brancheudvalget for Frø, Bryggeriforeningen, By- og Landskabsstyrelsen, Chemtox, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DANAK, DAKOFA (Dansk Komité for Affald), Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lak- og Farveindustri, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Galvanisør Union, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Varefakta Nævn, Danske Malermestre, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Dommerforening, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Norske Veritas (DNV), Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI Institut for Vand og Miljø, Direktoratet for FødevareErhverv, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG, Dyrenes Beskyttelse, Emballageindustrien, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Eurofins Danmark, Eurolab, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske biologer, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af miljø, plan og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVINA), Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet, Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Genvindingsindustrien, Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Grafisk arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hedeselskabet, Håndværksrådet, HTS, Informationscenter for Miljø og Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Miljøteknologi, Justitsministeriet, Kalk- og Teglværksforeningen, KL, Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, Københavns Universitet, Landbrugsrådet, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnere, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), LO (Landsorganisationen i Danmark), Lægeforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Matas, Miljøcenter Nykøbing Falster, Miljøcenter Odense, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Ringkøbing, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Aalborg, Miljøcenter Århus, Miljøklagenævnet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Mærsk Olie & Gas A/S, Naturklagenævnet, NOAH, Novo Nordisk, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orbicon, Plantedirektoratet, Plastindustrien i Danmark, Politiet, Procesindustriens Arbejdsgiverforening, RenoSam, Returbat, RUC (Roskilde Universitetscenter), Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skov & Landskab, Skov- og Naturstyrelsen, Skovdyrkerforeningen, Spildevandsteknisk Forening, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Transportministeriet, Træ - Industri - Byg, Undervisningsministeriet, Uniscrap, WWF Verdensnaturfonden, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Århus Universitet, Aalborg Universitet.


Følgende har afgivet høringssvar: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet, SKAT, Danske Regioner, Miljøcenter Ribe, KL, Foreningen af kommunale Beredskabschefer, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet, Århus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Lægemiddelindustriforeningen, Foreningen af Vandværker i Danmark, Retspolitisk forening, Dansk Planteværn, Advokatrådet og Godkendt Teknologisk Service.


10. Sammenfattende skema

 
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat:
Ingen
Ingen
Regioner:
Ingen
Ingen
Kommuner:
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat:
Muligheden for at forlænge godkendelsesperioden for bekæmpelsesmidler vil fjerne behov for et ekstra årsværk i tre år.
Ingen umiddelbart, men udnyttelse af hjemler vil medføre begrænsede merudgifter til administration.
Regioner:
Ingen
Ingen umiddelbart, men udnyttelse af hjemler vil medføre begrænsede merudgifter til administration.
Kommuner:
Ingen
Ingen, men udnyttelse af hjemler vil medføre meget begrænsede merudgifter til administration.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet:
Ingen
Ingen umiddelbart. Påtænkte udnyttelser af hjemler vil give administrative udgifter for virksomhederne på ca. 2,4 mio. kr. det første år og herefter 1,2 mio. kr. Hertil kommer begrænsede udgifter til gennemførelse af terrorforebyggelse på virksomheder.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet:
Ingen
Arbejdsindsats for erhvervslivet som konsekvens af påtænkt udnyttelse af hjemler skønnes til ca. 12.000 timer til grundimplementering og herefter ca. 2.500 timer årligt til drift.
Økonomiske konsekvenser for borgerne:
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne:
Ingen
Ingen, bortset fra samtykke til eventuel vandelsvurdering.
Miljømæssige konsekvenser:
Begrænsede positive konsekvenser som følge af at der kommer bedre styr på gifte og at risikoen for forsætligt skadelige handlinger reduceres.
Ingen
Forholdet til EU:
Krav om at personer på risikovirksomheder gennemgår særlig uddannelse med henblik på at sikre processerne eller stofferne mod forsætlige skadevoldende handlinger, vil blive udstedt i overensstemmelse med reglerne i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
 
Formålet på plantebeskyttelses- og biocidmiddelområderne med at ændre reglerne om den maksimale periode for godkendelserne er at sikre en mere hensigtsmæssig overgang fra den hidtidige danske godkendelsesordning på bekæmpelsesmiddelområdet til de harmoniserede ordninger, som følger af henholdsvis plantebeskyttelsesmiddeldirektivet og biociddirektivet. Kommissionen har tilkendegivet, at medlemsstaterne kan forlænge godkendelsesperioden, hvor aktivstofoptagelsen forlænges.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Da der med lovforslaget indsættes en bestemmelse, som er en gengivelse af en bestemmelse i Kommissionens forordning 1451/2007/EF af 4. december 2007, indsættes en note herom.


Til nr. 2


Efter kemikalielovens § 23 er miljøministeren i dag bemyndiget til at fastsætte regler om opbevaring af stoffer og produkter, der skal klassificeres som farlige (herunder meget giftige og giftige stoffer og produkter), samt af stoffer og produkter, som skal godkendes i henhold til lovens kapitel 7 (bekæmpelsesmidler). Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelsen om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter og i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler. Det er i disse bekendtgørelser bestemt, at gifte overalt skal opbevares forsvarligt, under lås, utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler m.v.


Miljøstyrelsen har vurderet, at den gældende bemyndigelse er tilstrækkelig til at fastsætte regler om, at gifte skal opbevares aflåst, og om de fysiske rammer for opbevaringen (eksempelvis låses beskaffenhed, opsætning af advarselsskilte og giftskabes kvalitet). Hjemlen vurderes derimod ikke tilstrækkelig til at stille mere vidtgående krav til tyverisikring. Det foreslås derfor, at miljøministeren bemyndiges til, for så vidt angår meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter, at fastsætte regler om yderligere foranstaltninger med henblik på at forebygge tyveri. Bemyndigelsen tænkes udmøntet i et samarbejde med Justitsministeriet og Rigspolitichefen.


Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler, der pålægger virksomheder og institutioner at udpege en ansvarlig for opbevaringen. Andre foranstaltninger, der er påkrævet for at forebygge tyveri, vil dog også kunne omfattes af bemyndigelsen. Dette kan eksempelvis være, hvis politiet vurderer, at der på særlige virksomheder er behov for at udøve kontrol med, hvem der har adgang til konkrete kemiske stoffer og produkter, eller at føre opsyn med disse.


Det er ikke hensigten, at der skal stilles et generelt krav om vandelsvurdering af de personer, der er ansvarlige for opbevaringen, eller andre personer, der omgås meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter. Hjemlen tænkes anvendt i de situationer, hvor politiet vurderer, at et meget giftigt eller giftigt kemisk stof eller produkt udgør en særlig risiko i terrorsammenhæng. I disse tilfælde foreslås miljøministeren bemyndiget til at stille krav om, at personer, der omgås disse stoffer, skal undergives en vandelsvurdering.


På kemikalieområdet er der ikke i dag lovgivningsmæssige krav om vandelsvurdering. Begrebet er imidlertid kendt fra lovgivningen omkring våben og eksplosivstoffer, hvor vandelsvurdering indgår som krav i forbindelse med udstedelse af tilladelser og godkendelser. I givet fald vil selve vandelsvurderingen skulle varetages af det stedlige politi under inddragelse af PET.


Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigten at udnytte hjemlen, og der er derfor endnu ikke fastlagt præcise rammer for, hvordan bemyndigelsen i givet fald vil blive udmøntet. Vandelsvurderingen skal belyse, om personlige forhold eller hidtidig vandel gør det betænkeligt at pågældende arbejder med meget giftige eller giftige stoffer og produkter. Ved fastsættelsen af regler i medfør af hjemlen vil det være en forudsætning for at foretage en sådan vandelsvurdering af en person, at den pågældende har givet samtykke hertil. Udformningen af samtykkeerklæringen vil ske i samarbejde med PET, således at det står klart, hvad politiet undersøger.


Kan en person ikke godkendes efter en vandelsvurdering eller giver vedkommende ikke sit samtykke til, at der foretages en vandelsvurdering, kan konsekvensen være, at vedkommende ikke længere kan varetage den pågældende funktion i forbindelse med håndteringen af gifte. Justitsministeriet og PET vil blive inddraget i forbindelse med eventuel udmøntning af bemyndigelsen med vandelsvurdering.


Til nr. 3


Den gældende § 33, stk. 3, fastsætter, at bekæmpelsesmidler højest kan godkendes i 10 år. Når et aktivstof optages på positivlisten til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet eller biociddirektivet, udløser det et krav om, at tidligere nationale godkendelser af midler, der indeholder aktivstoffet, skal genvurderes og ændres til EU-godkendelser. Det foreslåede nye stk. 4, 1. punktum, vil sikre en mere hensigtsmæssig overgang fra nationale godkendelser til EU-godkendelser ved at skabe mulighed for at forlænge en national godkendelse ud over lovens nuværende maksimumperiode på 10 år i den situation, hvor den gamle godkendelse udløber efter at der er truffet beslutning i EU om optagelse af det eller de aktivstoffer, der indgår i midlet. På det tidspunkt, hvor en Kommissionsbeslutning om optagelse er offentliggjort i EU-Tidende, vil det være meget uhensigtsmæssigt at bruge ressourcer på at genvurdere midler med de pågældende aktivstoffer efter de gamle regler og på grundlag af de data, som er indsendt efter de nationale krav, da der alligevel kort tid efter skal ske en fornyet vurdering efter EU-principperne.


Den maksimale godkendelsesperiode for bekæmpelsesmidler på 10 år gælder i dag både for godkendelser, som er givet efter de gamle nationale godkendelsesprincipper og for godkendelser efter direktiverne. Såvel plantebeskyttelsesmiddeldirektivet som biociddirektivet fastsætter ligeledes 10 år som maksimal optagelsesperiode for de aktivstoffer, som optages på direktivernes bilag 1 (positivlisterne). Den godkendelsesperiode som den danske godkendelsesmyndighed fastsætter for bekæmpelsesmidler, der indeholder optagne aktivstoffer, følger som hovedregel den EU-fastsatte optagelsesperiode for aktivstofferne, idet middelgodkendelserne højst kan løbe så længe aktivstofferne stadig er optaget på de respektive positivlister.


Når et aktivstof optages på positivlisten, skal godkendelsesindehaverne til midler, der indeholder aktivstoffet, et stykke tid efter optagelsesdirektivets ikrafttrædelse indsende oplysninger om miljø- og sundhedsrisici m.v. i overensstemmelse med kravene i plantebeskyttelsesmiddel- eller biociddirektivet. Medlemsstaterne har herefter en fastsat periode fra ikrafttrædelsen af optagelsesdirektivet til at revurdere produkterne på grundlag af de nye aktivstof- og produktoplysninger. Perioden er 4 år for begge direktivers vedkommende.


Når firmaerne indsender ansøgning om fornyet vurdering og godkendelse af et middel, hvis aktivstoffer endnu ikke er optaget på positivlisterne, vil det ikke være muligt at vide, hvornår optagelsen af aktivstofferne sker. Det vil derfor indgå i vurderingen af, om der skal ske forlængelse af godkendelsesperioden for den gamle godkendelse uden fornyet vurdering af midlet, om Miljøstyrelsen har sagsbehandlet ansøgningen ved offentliggørelsen af aktivstofoptagelsen, eller om offentliggørelsen sker umiddelbart efter, at ansøgningen er indsendt til Miljøstyrelsen. Andre hensyn i vurderingen af om godkendelsesperioden skal forlænges, vil bl.a. være en vurdering af det indsendte materiale i ansøgningen, ikke mindst om der foreligger væsentlige nye data i forhold til den foreliggende godkendelse.


Den nye bestemmelse, der indsættes i stk. 4, 2. punktum, giver mulighed for forlængelse ud over 10 års perioden af en godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, hvis aktivstof eller aktivstoffer, er optaget på plantebeskyttelsesmiddeldirektivets positivliste, i de situationer, hvor optagelsesperioden for aktivstoffet forlænges i EU.


I praksis har det i EU ikke været muligt at nå at revurdere aktivstofferne under plantebeskyttelsesmiddeldirektivet inden optagelsesperioden er udløbet, hvorfor optagelserne af en række aktivstoffer er blevet forlænget i 2 år. Den foreslåede nye stk. 4 betyder, at godkendelserne af midlerne løber i samme periode, som aktivstofoptagelsen forlænges. Der laves en fornyet vurdering af plantebeskyttelsesmidlet, når den hidtidige optagelsesperiode for aktivstoffet udløber, på baggrund af de data, der fremkommer i forbindelse med revurderingen af aktivstoffet. Som den nuværende regel er formuleret, skal der laves en fornyet vurdering af midlet uanset at revurderingen af aktivstoffet i EU endnu ikke er afsluttet, fordi den tidligere middelgodkendelse er sat til at udløbe samtidig med udløb af den oprindelige optagelsesperiode for aktivstoffet. Resultatet af EU-revurderingen har imidlertid afgørende betydning for revurderingen af midlet, hvorfor det findes mest hensigtsmæssigt at forlænge middelgodkendelsen i de situationer.


Til nr. 4 og 5


Der er tale om ændringer, som er en konsekvens af den foreslåede § 33, stk. 4, jf. ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 6


Den foreslåede bestemmelse bringer definitionen af et nyt biocidaktivstof i overensstemmelse med Kommissionens forordning nr. 1451/2007/EF. Forordningen bestemmer, at aktivstoffer, som ikke er på forordningens bilag over identificerede eksisterende aktivstoffer til biocidformål, skal betragtes, som om de ikke var på markedet til biocidformål før den 14. maj 2000, uanset om de reelt var det. I konsekvens heraf vil midler med sådanne aktivstoffer ikke kunne være omfattet af de overgangsordninger, som biociddirektivet fastsætter for midler med eksisterende aktivstoffer, som er under vurdering i EU, men skal behandles på lige fod med midler med aktivstoffer, der ikke var på markedet før den 14. maj 2000. Efter forordningens indhold gælder udvidelsen af definitionen ikke i forhold til databeskyttelsesreglerne. Dette medfører, at et gammelt, men ikke identificeret biocidaktivstof og midler med sådanne stoffer, ikke kan opnå de længere databeskyttelsesperioder, som er tiltænkt data for reelt nye aktivstoffer og midler med disse.


Bestemmelsen indsættes af praktiske grunde, jf. note 1 til lovforslaget.


Til nr. 7


Der er tale om ændringer, som er en konsekvens af den foreslåede § 33, stk. 4, jf. ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 8


Den foreslåede bestemmelse tydeliggør, at miljøministeren i regler, der fastsættes om udfasning af midler med aktivstoffer, som efter EU-reglerne ikke lovligt kan være på markedet, kan fastsætte tidligere datoer for ophør af import og salg i de forskellige salgsled end de af Kommissionens fastsatte seneste frister for endelig udfasning, som bl.a. omfatter anvendelse. Hensigten med forskellige frister for ophør af import og salg og for ophør af oplagring og anvendelse er at sikre dels en hensigtsmæssig afvikling af lagre og dels af hensyn til brugeren at sikre en vis periode, hvor produktet lovligt kan anvendes, efter at det er indkøbt. Differentierede frister anvendes allerede i forbindelse med udfasninger af bekæmpelsesmidler, og der er således tale om en lovfæstelse af nuværende praksis, ligesom differentierede frister anses for fuldt foreneligt med de fristangivelser, der anvendes i EU-retsakterne på henholdsvis plantebeskyttelsesmiddelområdet og biocidområdet.


Til nr. 9


Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om indgivelse af anmeldelse til politiet ved mistanke om tyveri af kemiske stoffer og produkter.


Anmeldelsespligten tænkes som udgangspunkt at skulle omfatte akut virkende gifte, men som bestemmelsen er formuleret, vil der i givet fald også kunne fastsættes regler om andre gifte.


Ikke enhver bortkomst af de pågældende gifte tænkes at skulle indberettes til politiet. Der skal være tale om en begrundet mistanke om tyveri, for eksempel være tegn på indbrud, eller at en mængde af det pågældende stof eller produkt er forsvundet på en måde, som giver anledning til at frygte, at uvedkommende har tilegnet sig stoffet. Det er således ikke hensigten, at det skal kunne bevises, at der er tale om tyveri, førend der indgives anmeldelse.


Miljøministeren foreslås endvidere bemyndiget til at stille krav til indberetningens form, herunder om at indberetning skal ske elektronisk.


Til nr. 10


I overensstemmelse med anbefaling 42j foreslås det at bemyndige miljøministeren til at pålægge laboratorier, der anvender giftige og meget giftige stoffer og produkter, at etablere et system til styring af beholdningen af sådanne gifte med henblik på at kunne afsløre tyveri eller misbrug og til at udpege ansvarlige medarbejdere for et sådant lagerstyringssystem.


Den foreslåede bestemmelse tænkes udmøntet ved, at laboratorier pålægges at føre en fortegnelse (elektronisk eller manuelt) med oplysning om bl.a. stoffets navn, mængde, indkøbsdato, forbrug, for eksempel ved brydning af emballageforsegling, bortskaffelse og andre oplysninger, der vil være egnede til at vise hvilke gifte, der findes på laboratoriet, og afsløre, om gifte bortkommer.


Forpligtelsen tænkes ikke at skulle gælde for laboratorier, som kun anvender giftene til løbende kontrol, idet en sådan anvendelse vurderes at have karakter af produktionsvirksomhed, som ikke er omfattet af anbefaling 42j.


Omfattede laboratorier kan være traditionelle laboratorier, der udfører analyse eller synteseopgaver for andre eller for virksomheden selv, undervisnings- og forskningslaboratorier, herunder på gymnasieskoler og i sundhedssektoren. Det vil endvidere kun være relevant at lade pligten omfatte laboratorier på virksomheder og institutioner, hvor antallet af personer, der har adgang til giftene, overstiger et vist minimum.


I forbindelse med udmøntningen vil der blive taget hensyn til iværksættelse af eventuelle tilsvarende regler for andre grupper af terrorrelevante stoffer.


Til nr. 11


Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte bestemmelser om straf i regler, der udstedes i medfør af forslaget til §§ 42 a og 43 a, ligesom nyaffattelsen indeholder en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af § 33, stk. 4, jf. ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3.


Til nr. 12


Der er tale om ændringer, som er en konsekvens af den foreslåede § 33, stk. 4, jf. ovenfor vedrørende lovforslagets § 1, nr. 3.


Til § 2

Til nr. 1


Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at ikke alene driftsforstyrrelser eller uheld, men også forsætlige skadevoldende handlinger kan medføre nærliggende fare for forurening på virksomheder med risikobetonede processer eller oplagring af stoffer med farlige egenskaber.


Miljøministeren kan således udnytte eksisterende hjemler i loven til at udstede regler for at forebygge forsætlige skadevoldende handlinger på de nævnte risikovirksomheder. I overensstemmelse med anbefaling 42o tænkes bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen) ændret med særlig henblik på at sikre kolonne 3-virksomheder mod forsætlige skadevoldende handlinger. Kolonne 3-virksomheder er virksomheder, som er omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i risikobekendtgørelsen. De er kendetegnet ved at oplagre store mængder stoffer med farlige egenskaber.


Risikobekendtgørelsen samler reglerne vedrørende håndtering af risici på alle typer virksomheder, herunder virksomheder med oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer og fyrværkeri, og ændring af bekendtgørelsen forudsætter derfor, at de fornødne hjemler i de relevante lovgivninger er tilvejebragt.


Det er tanken at fastsætte regler om, at kolonne 3-virksomheder, i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af virksomheden eller af de oplag, som kan udgøre en forureningsfare, skal redegøre for foranstaltninger til imødegåelse af forsætlige skadevoldende handlinger. Det vil typisk kunne ske i forbindelse med udarbejdelse af eller revision af virksomhedens sikkerhedsrapport.


En særlig tværministeriel arbejdsgruppe er nedsat for at udarbejde konkrete forslag til, hvordan terrorsikring kan indgå som et integreret element i sikkerhedsrapporter og interne beredskabsplaner,


Det er tanken, at udmøntningen vil ske i et tæt samarbejde med politiet. Det er vanskeligt at give en beskrivelse af de foranstaltninger, som kunne komme på tale som forebyggelse, men krav til placeringen af oplagene på virksomheden, om adgangskontrol, om uddannelse af personalet og i særlige tilfælde vurdering af personers almindelige vandel kan umiddelbart tænkes.


Til nr. 2


Der er tale om konsekvensændringer som følge af indsættelse af et nyt nr., jf. forslaget i nr. 3 nedenfor.


Til nr. 3


Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges miljøministeren til at fastsætte regler om, at personer kun må arbejde med risikobetonede processer, eller have ansvar for oplagring og håndtering af stoffer med farlige egenskaber, hvis der ikke foreligger oplysninger, herunder oplysninger om personlige forhold og hidtidige vandel, der gør det betænkeligt at lade de pågældende arbejde med processerne eller stofferne, og om at relevante personer gennemgår særlig uddannelse med henblik på at sikre processerne eller stofferne mod forsætlige skadevoldende handlinger. Det er ikke tanken med bestemmelsen, at den skal sikre oplag mod tyveri af farlige stoffer.


For så vidt angår spørgsmålet om vandelsvurderingen, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2. På miljøbeskyttelseslovens område tænkes hjemlen anvendt i de situationer, hvor politiet vurderer, at en proces på virksomheden eller oplagring eller håndtering af stoffer udgør en særlig risiko i terrorsammenhæng. I disse tilfælde foreslås miljøministeren bemyndiget til at stille krav om, at personer, der omgås disse stoffer, skal undergives en vandelsvurdering.


Til nr. 4-7


Der foreslås med ændringerne i nr. 4-6 godkendelsespligt for virksomheder, hvor etablering af risikobetonede processer eller oplag og håndtering af stoffer med farlige egenskaber også kan medføre forurening i tilfælde af forsætlige skadevoldende handlinger, eller hvor ændringer eller udvidelser forøger risikoen for forurening som følge af sådanne handlinger. Med forslaget til ændringen i nr. 7 får miljøministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om påbud til virksomheder om at foretage forebyggende foranstaltninger til sikring mod følgerne af forsætlige skadevoldende handlinger.


Det er tanken, at kravene til foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger skal være rettet mod sådanne handlinger, der kan øve indflydelse på virksomhedens indretning og drift, herunder oplag af stoffer med farlige egenskaber.


Til nr. 4


Ændringen af § 35, stk. 2, 2. punktum, skal give sikkerhed for, at miljøministeren har hjemmel til at ændre bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 22. september 2008, så der kan stilles krav til de oplysninger, virksomheden skal indsende om forebyggelse af forsætlige skadevoldende handlinger, og gives mulighed for at stille vilkår om indretning og drift, herunder om udpegning af personer, der skal være ansvarlige for opbevaring eller håndtering af stoffer med farlige egenskaber og processer på risikovirksomheder.


Muligheden for at regulere foranstaltninger mod forsætlige handlinger kan være begrænset til visse godkendelsespligtige virksomheder (for eksempel kolonne 3-virksomheder). Derfor er denne hjemmel fundet mest praktisk, så adgangen til at stille krav om indsendelse af oplysninger og til at meddele vilkår kan begrænses til de virksomheder, som ønskes reguleret. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 6.


Til nr. 5


Ændringen skal give sikkerhed for, at tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelsesloven kan meddele påbud til en listevirksomhed om at etablere foranstaltninger til imødegåelse af forurening ved forsætlige handlinger med stoffer fra virksomheden. Da muligheden for at regulere foranstaltninger mod forsætlige handlinger kan være begrænset til visse godkendelsespligtige virksomheder (for eksempel kolonne 3-virksomheder), giver ændringen miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, så adgangen til at meddele påbud kan begrænses til de virksomheder, som ønskes reguleret.


Til nr. 6


Den foreslåede bestemmelse giver miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for tilsynsmyndighedernes adgang til at meddele påbud, jf. § 2, nr. 4, ovenfor, og mulighed for at begrænse reglerne til særlige grupper af virksomheder. Herved bliver det muligt at målrette anvendelsen til visse godkendelsespligtige virksomheder. Bemyndigelsen tænkes anvendt i forbindelse med gennemførelsen af den særlige indsats i relation til kolonne 3-virksomheder.


Til nr. 7


Den foreslåede ændring af § 41 a, stk. 2, nr. 6, skal give sikkerhed for, at tilsynsmyndigheden efter miljøbeskyttelsesloven også i de første otte år efter meddelelsen af en miljøgodkendelse (retsbeskyttelsesperioden) har pligt og hjemmel til at revurdere en virksomheds miljøgodkendelse, hvis der fremkommer nye oplysninger om de sikkerhedsmæssige forhold på virksomheden, eller om et stof, som anvendes eller oplagres på virksomheden, for eksempel at stoffet i udlandet er blevet anvendt som forureningskilde ved forsætlige skadevoldende handlinger på en virksomhed.


Til § 3

Loven foreslås at træde i kraft den 1. marts 2009.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 172 af 12. marts 2008 og § 3 i lov nr. 173 af 12. marts 2008, foretages følgende ændringer:
   
Fodnote 1
 
1. Som fodnote 2 til lovens titel indsættes:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 79/117/EØF af 21. december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1979 nr. L 33, side 36), Kommissionens direktiv 83/131/EØF af 14. marts 1983 om ændring af bilaget til Rådets direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1983 nr. L 91, side 35), Kommissionens direktiv 85/298/EØF af 22. maj 1985 om anden ændring af bilaget til Rådets direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1985 nr. L 154, side 48), Rådets direktiv 86/214/EØF af 25. maj 1986 om ændring af direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1986 nr. L 152, side 45), Rådets direktiv 86/355/EØF af 21. juli 1986 om ændring af direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1986 nr. L 212, side 33), Rådets direktiv 87/181/EØF af 9. marts 1987 om ændring af bilaget til direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1987 nr. L 71, side 33), Kommissionens direktiv 87/477/EØF af 9. september 1987 om tredje ændring af bilaget til Rådets direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1987 nr. L 273, side 40), Rådets direktiv 88/379/EØF af 7. juni 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater, (EF-Tidende 1988 nr. L 187, side 14), Rådets direktiv 89/365/EØF af 30. maj 1989 om ændring af direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1989 nr. L 159, side 58), Kommissionens direktiv 90/335/EØF af 7. juni 1990 om fjerde ændring af bilaget til Rådets direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1990 nr. L 162, side 37), Rådets direktiv 90/533/EØF af 15. oktober 1990 om ændring af bilaget til direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1990 nr. L 296, side 63), Kommissionens direktiv 91/188/EØF af 19. marts 1991 om femte ændring af bilaget til Rådets direktiv 79/117/EØF om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer, (EF-Tidende 1991 nr. L 92, side 42), Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, (EF-Tidende 1991 nr. L 230, side 1), Rådets direktiv 92/32/EØF af 30. april 1992 om syvende ændring af direktiv 67/548/EØF om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer, (EF-Tidende 1992 nr. L 154, side 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter, (EF-tidende 1998 nr. L123, side 1) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27. februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler, (EF-Tidende 2003 nr. L 66, side 26).
 
»I loven er medtaget en bestemmelse fra Kommissionens forordning 1451/2007/EF af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, EU-Tidende 2007, nr. L 325, side 3. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.«
   
§ 23. Ministeren kan fastsætte regler om opbevaring af stoffer og produkter, der skal klassificeres som farlige, samt af stoffer og produkter, som skal godkendes efter § 33.
 
2. I § 23 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere foranstaltninger ved opbevaring af meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter, herunder om vandelsvurdering af personer, der har et særligt ansvar for opbevaring eller håndtering af de nævnte kemiske stoffer og produkter.«
   
§ 33, stk. 1 og 2
Stk. 3. Godkendelser meddeles for en periode af op til ti år. For bekæmpelsesmidler, der er klassificeret som »meget giftig« og »giftig«, meddeles godkendelse dog for en periode af op til fem år. Ministeren fastsætter nærmere regler om fornyelse af godkendelser.
Stk. 4-8
 
3. I § 33 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. En godkendelse af et bekæmpelsesmiddel, som udløber efter, at beslutning om optagelse af midlets aktivstoffer på et af de bilag, der er nævnt i stk. 5 for midlets anvendelsesområde, er offentliggjort i EU-Tidende, kan dog forlænges uden fornyet vurdering, indtil den fornyede vurdering efter de EF-direktiver, der er nævnt i stk. 5, er foretaget. Godkendelsesperioden for et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder et eller flere aktivstoffer, som alle er optaget på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, forlænges automatisk for en periode, der svarer til den periode, som Europa-Kommissionen har besluttet at forlænge stoffernes optagelsesperiode for.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
   
§ 33, stk. 1-6
Stk. 7. Kan godkendelsen ikke opretholdes i de i stk. 5 og 6 nævnte situationer, ændres eller tilbagekaldes denne helt eller delvist efter en fastsat frist.
Stk. 8
 
4. I § 33, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«.
   
§ 33, stk. 1-7
Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler om ophør af retten til import, salg, oplagring og anvendelse af bekæmpelsesmidler, hvor godkendelsen bortfalder efter stk. 3 og 4, og hvor godkendelsen ændres eller tilbagekaldes efter stk. 5-7 eller efter § 38, stk. 2 og 3.
 
5. I § 33, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »og 4« til: »og 5« og »stk. 5-7« ændres til: »stk. 6-8«.
   
§ 33 a, stk. 1 og 2
Stk. 3. Biocidmidler, hvori der indgår et nyt aktivstof, skal før import, salg eller anvendelse være godkendt af ministeren i henhold til § 33. Ved et nyt aktivstof forstås et aktivstof, der ikke før den 14. maj 2000 er blevet markedsført som et aktivt stof i et biocidmiddel i et land, der er medlem af Den Europæiske Union.
 
6. I § 33 a, stk. 3, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Som nyt aktivstof betragtes desuden ethvert aktivstof, der ikke er opført i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1451/2007, jf. forordningens artikel 4, stk. 3. Reglen i 3. pkt. gælder ikke for § 35 b.«
   
§ 33 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bekæmpelsesmidler, som indeholder et aktivstof, som ikke er optaget på et bilag som omtalt i § 33, stk. 4, ikke må importeres, sælges, oplagres eller anvendes efter udløbet af overgangsperioderne som omtalt i artikel 8 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (for plantebeskyttelsesmidler) og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (for biocidmidler) eller efter udløbet af frister, der fastsættes af Europa-Kommissionen.
 
7. I § 33 b, stk. 1, og § 38, stk. 2 og 3, ændres »§ 33, stk. 4« til: »§ 33, stk. 5«.
   
§ 38. En godkendelse kan tilbagekaldes, såfremt vilkårene for godkendelsen overtrædes. En godkendelse ændres for så vidt angår brugsvilkårene, hvis det findes nødvendigt på baggrund af ny videnskabelig eller teknisk viden og for at beskytte sundhed og miljø.
  
Stk. 2. En godkendelse af et bekæmpelsesmiddel, hvor aktivstoffet er optaget på et af bilagene som omtalt i § 33, stk. 4, kan tilbagekaldes, hvis der er givet fejlagtige eller vildledende oplysninger om de forhold, der ligger til grund for godkendelsen. Det samme gælder for sådanne midler, hvis godkendelsesbetingelserne ikke længere er opfyldt.
  
Stk. 3. Miljøministeren kan midlertidigt forbyde import, salg og anvendelse af et bekæmpelsesmiddel, hvor aktivstoffet er optaget på ét eller flere af bilagene, jf. § 33, stk. 4, hvis der er en begrundet formodning om, at der foreligger en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.
  
   
§ 33 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bekæmpelsesmidler, som indeholder et aktivstof, som ikke er optaget på et bilag som omtalt i § 33, stk. 4, ikke må importeres, sælges, oplagres eller anvendes efter udløbet af overgangsperioderne som omtalt i artikel 8 i Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (for plantebeskyttelsesmidler) og artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (for biocidmidler) eller efter udløbet af frister, der fastsættes af Europa-Kommissionen.
 
8. I § 33 b indsættes som 2. pkt.:
»I forbindelse hermed kan miljøministeren fastsætte tidligere frister for ophør af import og salg af de pågældende bekæmpelsesmidler i de forskellige salgsled.«
   
§ 42. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter og importører af kemiske stoffer eller produkter skal oplyse arten, mængden og den tiltænkte anvendelse af de stoffer eller produkter, de sælger eller importerer, samt hvilken sammensætning produkterne har.
 
9. Efter § 42 indsættes:
»§ 42 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om indgivelse af politianmeldelse ved mistanke om tyveri af meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter, herunder om formen.«
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema.
  
Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at myndigheder efter anmodning skal oplyse, hvilke producenter og importører der sælger eller importerer nærmere angivne kemiske stoffer og produkter og i hvilken mængde.
  
   
§ 43. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser skal udføres efter bestemte metoder. Der kan i forbindelse hermed stilles krav til de udførende laboratoriers organisation og til dokumentation for kvaliteten af undersøgelsesarbejdet samt krav om inspektion og kontrol af laboratorierne. Endvidere kan ministeren stille krav om, at analyser og undersøgelser skal foretages på akkrediterede eller på anden måde godkendte laboratorier.
 
10. Efter § 43 indsættes i kapitel 8:
»§ 43 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at visse laboratorier skal etablere et system til styring af beholdninger af meget giftige eller giftige kemiske stoffer og produkter, herunder at der skal udpeges en ansvarlig for et sådant system.«
Stk. 2. Ministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at analyser og undersøgelser foretaget i udlandet kan ligestilles med tilsvarende undersøgelser foretaget her i landet, når krav fastsat i medfør af stk. 1 må anses for opfyldt i forbindelse med de udenlandske undersøgelser.
  
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte beføjelser, jf. stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i 1. pkt. nævnte myndigheder og organisationer, herunder at afgørelser ikke kan påklages.
  
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr til dækning af udgifterne til inspektion og kontrol med laboratorierne efter stk. 1.
  
   
§ 59, stk. 1-3
Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 10, stk. 4 og 5, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 15, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33, stk. 3, § 33, stk. 8, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37, § 37 a, § 38, stk. 3, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42, § 43 og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder som beskrevet i stk. 2.
Stk. 5 og 6
 
11.§ 59, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. I regler og forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, § 7 a, § 10, stk. 4 og 5, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 13, stk. 2, § 15, § 15 c, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 22 b, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a, § 32 c, § 33, stk. 3, § 33, stk. 9, § 35, stk. 6, § 36, stk. 2, § 37, § 37 a, § 38, stk. 3, § 38 a, § 38 b, § 38 c, § 39, § 41, § 42, § 42 a, § 43, § 43 a og § 47 a, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i 2 år under omstændigheder som beskrevet i stk. 2.«
   
§ 61. Forældelsesfristen for strafansvaret er fem år for overtrædelser omfattet af § 59, stk. 1, nr. 1-5, 8, 9 og 11, samt for overtrædelser af regler og forskrifter udstedt i medfør af § 4 a, § 7 a, § 10, stk. 4 og 5, § 12, stk. 1, 2 og 5, § 22, stk. 2-4, § 22 a, § 23, § 24, stk. 4, § 26, § 27, § 30, § 30 a, § 30 b, § 30 c, § 30 e, § 31, § 32, § 32 a og § 33, stk. 8.
 
12. I § 61 ændres »§ 33, stk. 8« til: »§ 33, stk. 9«.
   
  
§ 2
  
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, som ændret senest ved lov nr. 509 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 2.
Stk. 2. Loven omfatter tillige virksomhed, som vedrører risikobetonede processer, samt oplagring af stoffer med farlige egenskaber, således at driftsforstyrrelser eller uheld kan medføre nærliggende fare for forurening som nævnt i stk. 1.
 
1. I § 2, stk. 2, ændres »driftsforstyrrelser eller uheld« til: »driftsforstyrrelser, uheld eller forsætlige skadevoldende handlinger«.
   
§ 7, stk. 1 og 2
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om,
1) at personer i ledelsen af bestemte forurenende anlæg skal have den hertil fornødne tekniske viden og eventuelt bevis herfor, og
2) at personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig og teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold og om kravene til opnåelse af beviset.
 
2. I § 7, stk. 3, nr. 1, ændres »herfor, og« til: »herfor,« og i nr. 2 ændres »beviset.« til: »beviset, og«.
  
3. I § 7, stk. 3, indsættes som nr. 3:
»3) særlig uddannelse og vandelsvurdering af de i nr. 1 og 2 nævnte personkategorier, der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for oplagring og håndtering af stoffer.«
   
§ 35.
Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om godkendelse af listevirksomhed, herunder hvilke oplysninger en ansøgning om godkendelse skal indeholde, samt i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte listevirksomheder.
 
4. I § 35, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »bestemte listevirksomheder«: », herunder krav om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.«
   
§ 41. Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte foranstaltninger. Tilsynsmyndigheden kan endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening.
 
5. I § 41, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »væsentlig forurening«: », herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger«.
Stk. 2.
 
6. I § 41, stk. 1, indsættes som 3. pkt.
»Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger.«
   
§ 41 a.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis .
6) der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v.
 
7. I § 41 a, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »processer m.v.«: »eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder.«


Officielle noter

1) I loven er medtaget en bestemmelse fra Kommissionens forordning 1451/2007/EF af 4. december 2007 om den anden fase af det tiårs arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF om markedsføring af biocidholdige produkter, EU-Tidende 2007 nr. L 325, side 3. Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.