L 43 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af skatteforvaltningsloven, registreringsafgiftsloven,
tonnageskatteloven og lov om skattenedslag for seniorer.
(Ændringer vedrørende skatte-, vurderings- og
motorankenævn m.v.).
Fremsat den 30. oktober 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven,
registreringsafgiftsloven, tonnageskatteloven og lov om
skattenedslag for seniorer (Ændringer vedrørende
skatte-, vurderings- og motorankenævn m.v.)
§ 1
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007
og senest ved § 1 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og
§ 2 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »6 måneder«: », uden
at der er meddelt medlemmet orlov efter 3. pkt.«
2. I
§ 3, stk. 3,
indsættes som 3.-5. pkt. :
»Skatteministeren kan efter anmodning meddele
et medlem orlov fra rådet i en periode i indtil 12
måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov. Der
vælges eller udnævnes i så fald i
overensstemmelse med reglerne i stk. 1 et midlertidigt medlem
af rådet for orlovsperioden. Yderligere orlov kan ikke
meddeles.«
3.Overskriften til kapitel 3 affattes
således: »Skatte-, vurderings- og
motorankenævn«.
4.§§ 6 og 7 affattes således:
Ȥ 6.
Vurderingsankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser efter:
1) Lov om vurdering
af landets faste ejendomme.
2)
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, nr.
3.
§ 7.
Motorankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser om:
1)
Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye
køretøjer efter registreringsafgiftslovens
§ 9, stk. 4.
2)
Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte
køretøjer efter registreringsafgiftslovens
§ 4, stk. 7, § 5, stk. 8, og
§ 10.
3)
Fastsættelse af godtgørelse efter
registreringsafgiftslovens § 7 b.
4) Afslag på
anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i
nr. 1-3.«
5.Overskriften til kapitel 4 affattes
således:
»Regler for skatte-,
vurderings- og motorankenævn«
6.§§ 8-10 affattes
således:
Ȥ 8. Skatteministeren
bestemmer landets inddeling i henholdsvis skatte-, vurderings- og
motorankenævnskredse, antallet af medlemmer i de enkelte
ankenævn, samt hvilke kommuner der har indstillingsret efter
stk. 3 til pladserne i skatte- og vurderingsankenævn.
Ved fordelingen af pladserne skal der tages hensyn til, at alle
kommuner skal have mindst én plads i skatteankenævnet.
Skatteministeren kan fastsætte regler om
1) oprettelse i en
kreds af ét ankenævn, der både skal varetage
skatte- og vurderingsankenævnets funktioner,
2) antallet af
medlemmer i et sådant fælles ankenævn og
3) hvilke kommuner,
der har indstillingsret efter stk. 3 til pladserne i
nævnet.
Stk. 2. Den
ordinære funktionsperiode for ankenævn er på 4
år, således at funktionsperioden begynder den 1. juli i
det år, hvor den kommunale valgperiode begynder.
Stk. 3.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
udnævner medlemmer af skatte- og vurderingsankenævn og
en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra
kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatte- eller
vurderingsankenævnskredsen omfatter. Kun personer, der er
valgbare til en kommunalbestyrelse, kan indstilles af den
pågældende kommunalbestyrelse. Hver kommunalbestyrelse
skal indstille én person til hver af kommunens pladser i
nævnet og én person som suppleant for denne. Ved
indstillingen finder § 25 i lov om kommunernes styrelse
tilsvarende anvendelse. Skatteministeren eller den, som ministeren
bemyndiger dertil, udnævner de indstillede personer til
henholdsvis medlem og suppleant. Ministeren kan dog under
særlige omstændigheder undlade at udnævne en
indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen om at indstille en
anden person.
Stk. 4.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
udnævner medlemmer af motorankenævn og en suppleant for
hvert af disse medlemmer. Mindst to af medlemmerne udnævnes
efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. ‰t
af de indstillede medlemmer og dennes suppleant skal være
teknisk kyndige, og ét af de indstillede medlemmer og dennes
suppleant skal være handelskyndige. De resterende medlemmer
udnævnes efter indstilling fra forhandlerorganisationerne i
bilbranchen. Organisationerne skal indstille én person til
hver plads som medlem af nævnet og én person som
suppleant for denne. Kun personer, der er valgbare til en
kommunalbestyrelse her i landet, kan indstilles. Skatteministeren
eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner de
indstillede personer til henholdsvis medlem og suppleant.
Ministeren kan dog under særlige omstændigheder undlade
at udnævne en indstillet person og anmode organisationen om
at indstille en anden person.
Stk. 5. Personer,
som indstilles til udnævnelse efter stk. 3 eller 4, har
pligt til at modtage skatteministerens udnævnelse, medmindre
de er afskåret herfra efter § 15. Følgende
personer kan dog meddele skatteministeren, at de ikke ønsker
at modtage udnævnelsen:
1) Personer, der
ved funktionsperiodens begyndelse er fyldt 60 år.
2) Personer, der
har været medlem af et skatte-, vurderings- eller
motorankenævn i to hele sammenhængende
funktionsperioder.
3) Personer, der
ikke har dansk indfødsret.
4) Personer, der
på grund af deres helbredstilstand, varetagelse af andet
offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til
at ønske sig fritaget for hvervet.
§ 9.
Et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af det
pågældende ankenævn. Et medlem, der har
været fraværende fra nævnets møder i en
sammenhængende periode på over 6 måneder, og som
ikke er meddelt orlov efter stk. 2, 2. pkt., skal
udtræde af nævnet.
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter anmodning tillade et medlem at
udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske
sig fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter
anmodning meddele et medlem orlov i en periode på op til 12
måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov.
Yderligere orlov kan ikke meddeles.
Stk. 3. Når
et medlem efter stk. 2 udtræder af nævnet eller
meddeles orlov, indtræder suppleanten i nævnet. Hvis et
medlem eller en suppleant er udtrådt permanent,
udnævnes en ny suppleant for den resterende del af
funktionsperioden. Ved udnævnelsen finder § 8,
stk. 3-5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Skatteministeren kan under ganske særlige
omstændigheder tilbagekalde en udnævnelse af et medlem
eller en suppleant.
§ 10.
Et skatte-, vurderings- eller fælles ankenævn
vælger en formand og en eller to næstformænd
blandt nævnets medlemmer. Et motorankenævn vælger
en formand og en næstformand blandt nævnets
medlemmer.
Stk. 2. For at et
ankenævn kan træffe en afgørelse, skal mindst
halvdelen af nævnets medlemmer eller deres suppleanter,
herunder formanden eller en næstformand, deltage i
afgørelsen.
Stk. 3. Et
ankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende led
bestående af mindst tre medlemmer, hvoraf det ene skal
være formanden eller en næstformand. Ved en sådan
opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en
alsidig sammensætning. For at et besluttende led kan
træffe en afgørelse, skal mindst tre medlemmer eller
deres suppleanter deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af
ankenævnet kan kræve en sag forelagt for det samlede
nævn.
Stk. 4. Hvis et
medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af det
pågældende ankenævn, kan medlemmet kræve
sine indvendinger mod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til
Skatterådet.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter forretningsordenen for
ankenævnene.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af
ankenævnenes formænd, næstformænd og
øvrige medlemmer.
Stk. 7. Told- og
skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed
for ankenævnene. Sekretariatet skal organisatorisk være
adskilt fra den øvrige told- og
skatteforvaltning.«
7. I
§ 15, stk. 1,
indsættes efter »et vurderingsankenævn,«:
»et motorankenævn, Skatterådet«.
8. I
§ 15, stk. 2,
indsættes efter »et vurderingsankenævn,«:
»et motorankenævn«.
9. I
§ 19, stk. 5, nr. 2,
ændres »§ 8« til:
»§ 6«.
10. I
§ 19, stk. 5, nr. 6,
ændres »§ 11 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v.« til:
»§ 7.«.
11.§ 21, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende
svar på spørgsmål om den skattemæssige
virkning for andre end spørgeren af en disposition, som
spørgeren påtænker at foretage, når told-
og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at
afgøre spørgsmålet, jf. dog
stk. 3.«
12. I
§ 26, stk. 5,
indsættes efter »§ 3 B i
skattekontrolloven«: »eller § 13 i
tonnageskatteloven«.
13. I
§ 27, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »jf.«: »ligningslovens
§ 12 B,«.
14.§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En ansættelse, der er varslet af told-
og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter
den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke
for den skatteberegning, der er en følge af
ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges
mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at
foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en
rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og
skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der
er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis
særlige omstændigheder taler derfor.«
15.§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»En ændring af afgiftstilsvar eller
godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og
skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter
den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den
afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes
mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt.
forlænges, skal en anmodning om en rimelig
fristforlængelse imødekommes. Told- og
skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der
er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis
særlige omstændigheder taler derfor.«
16.§ 34 a, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1,
er 5 år for krav afledt af en ansættelse
vedrørende kontrollerede transaktioner, jf. § 26,
stk. 5, og for krav afledt af en ansættelse
vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og passiver som
led i en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af
aktiver, jf. § 26, stk. 8.«
17. I
§ 36, stk. 8,
ændres »gennemføre genoptagelsen« til:
»gennemføre ændringen«.
18.
Efter § 39
indsættes:
»Kapitel 15 a
Klage til motorankenævnet
§ 39
a. En klage til motorankenævnet kan indgives af
enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig
interesse i den afgørelse, der klages over.
Stk. 2. Klagen skal
indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen.
Klagen skal være modtaget i told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder
efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen
afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen.
Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse,
hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3. Hvis told-
og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning
til at genoptage afgørelsen, kan told- og
skatteforvaltningen genoptage afgørelsen, hvis klageren er
enig deri. I andre tilfælde videresender told- og
skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet sammen med en
udtalelse om klagen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage.
Stk. 5. Ved
høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens
parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller
mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet
kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig frist,
fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.
Stk. 6.
Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage
afledte ændringer.
Stk. 7. Ved klage
over afslag på en anmodning om genoptagelse efter
§ 7, nr. 4, kan motorankenævnet vælge, hvis
parterne er enige deri, og genoptagelse findes berettiget, at
gennemføre ændringen.
Stk. 8.
Motorankenævnet kan indkalde et køretøj til
besigtigelse, hvis det findes nødvendigt.
§ 39
b. Motorankenævnet kan efter anmodning fra en part
genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af
motorankenævnet, hvis der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen,
og det skønnes, at de nye oplysninger ville have
medført et væsentligt ændret udfald af
afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye
oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af
følgende frister:
1) Fristen efter
§ 31, stk. 2, for fremsættelse af anmodning om
genoptagelse.
2) Fristen efter
§ 42, stk. 1, for indgivelse af klage over
motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten,
eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er
afsluttet.
3) Fristen efter
§ 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en
domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er
afsluttet.
4) Fristen for anke
eller kære af sagen til en domstol i 2. instans, eller inden
denne domstols behandling af sagen er afsluttet.
5) Fristen for
ansøgning om tredjeinstansbevilling, eller inden
Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.
Motorankenævnet kan imødekomme en anmodning om
genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,
hvis ganske særlige omstændigheder taler
derfor.«
19. I
§ 40, stk. 1, 2. pkt.,
og § 40, stk. 3,
ændres »§ 8« til:
»§ 6«.
§ 2
I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændring:
1.Overskriften til § 11
ophæves.
2.§§ 11-13
ophæves.
§ 3
I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29.
august 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
1. I
§ 13, stk. 2,
indsættes som 3. pkt. :
»Med hensyn til fristen for
skatteansættelse finder skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5, tilsvarende anvendelse.«
§ 4
I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om skattenedslag
for seniorer foretages følgende ændringer:
1.§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således:
»Arbejdsmarkedets Tillægspension
opretter og fører et register over de personer, der opfylder
indkomstgrænsen i § 2, jf. § 14 A, samt
er omfattet af § 4.«
2.
Efter § 14 indsættes en
ny paragraf:
Ȥ 14
A. Told- og skatteforvaltningen videregiver oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension om de personer, som opfylder
indkomstgrænsen i § 2 til brug for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions underretning af disse om afgørelser
truffet efter § 4, stk. 3.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12, og § 3 har for skattepligtige med
kontrollerede transaktioner virkning for så vidt angår
disse kontrollerede transaktioner for de indkomstår, hvor
fristen for afsendelse af varsel om foretagelse eller ændring
af skatteansættelsen ikke er udløbet den 1. januar
2009.
Stk. 3.
§ 1, nr. 16, har virkning for krav afledt af en
ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver
og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller
tilførsel af aktiver, jf. skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, hvor told- og skatteforvaltningen
varsler eller træffer afgørelse om ændring af
ansættelsen, eller hvor en skattepligtig anmoder om
genoptagelse af ansættelsen, den 1. januar 2009 eller
senere.
Stk. 4. Den
ordinære funktionsperiode for medlemmer af
motorankenævn, der er udnævnt pr. 1. april 2006 efter
registreringsafgiftslovens § 12, stk. 5,
forlænges fra den 1. april 2010 til den 30. juni 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse |
| |
1. | Lovforslagets indhold
i hovedtræk |
| |
2. | Lovforslagets
baggrund |
| |
3. | Beskrivelse af
lovforslagets enkelte elementer |
| |
3.1. | Ændrede regler
for skatte- og vurderingsankenævn |
3.1.1. | Gældende ret |
3.1.2. | Forslagets baggrund |
3.1.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.1.3.1. | Indstillingsregler |
3.1.3.2. | Skal ministeren kunne undlade at
udnævne en indstillet person? |
3.1.3.3. | Skal kommunalbestyrelsen angive de
indstillede personers kompetence? |
3.1.3.4. | Midlertidig udtræden af
ankenævn (orlov) |
3.1.3.5. | Afskedigelsesregler |
3.1.3.6. | Supplementsregler |
3.1.3.7. | Besluttende led i
vurderingsankenævn |
3.1.4. | Forslagets indhold |
| |
3.2. | Bemyndigelse til
skatteministeren til at oprette fælles skatte- og
vurderingsankenævn |
3.2.1. | Gældende ret |
3.2.2. | Forslagets baggrund |
3.2.3. | Forslagets indhold |
| |
3.3. | Tilpasning af regler
om motorankenævn til øvrige
ankenævn |
3.3.1. | Gældende ret |
3.3.2. | Forslagets baggrund og Skatteministeriets
overvejelser |
3.3.3. | Forslagets indhold |
| |
3.4. | Enkelte tilpasninger
af regler om Skatterådet til reglerne om
ankenævn |
3.4.1. | Gældende ret |
3.4.2. | Forslagets baggrund og Skatteministeriets
overvejelser |
3.4.3. | Forslagets indhold |
| |
3.5. | Indførelse af
bindende svar om den afgiftsmæssige virkning af en
påtænkt disposition for andre end
spørgeren |
3.5.1. | Gældende ret |
3.5.2. | Forslagets baggrund |
3.5.3. | Skatteministeriets overvejelser |
3.5.4. | Forslagets indhold |
| |
3.6. | Øvrige
elementer |
3.6.1. | Frist for
gennemførelse af ekstraordinære skatte- og
afgiftsansættelser |
3.6.2. | Forlængelse af
den ordinære ansættelsesfrist for transfer
pricing-sager omfattet af tonnageskatteloven |
3.6.3. | Forlængelse af
forældelsesfristen for krav afledt af en ansættelse
vedrørende skattefri omstruktureringer |
3.6.4. | Ekstraordinær
genoptagelse - korresponderende ændringer - ligningslovens
§ 12 B |
3.6.5. | Videregivelse af
oplysninger til ATP om indkomstgrænsen for skattenedslag for
seniorer |
| |
4. | Kommunikationsplan |
| |
5. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige |
| |
6. | Administrative
konsekvenser for det offentlige |
| |
7. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet |
| |
8. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
| |
9. | Administrative
konsekvenser for borgerne |
| |
10. | Miljømæssige konsekvenser |
| |
11. | Forholdet til
EU-retten |
| |
12. | Høring |
| |
13. | Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
1. Lovforslagets indhold i
hovedtræk
Lovforslaget har til formål
- at
gennemføre en række ændringer i reglerne om
ankenævnsmedlemmer. Ændringerne vedrører bl.a.
indstilling, udnævnelse, orlov og udtræden,
- at
muliggøre oprettelse af fælles skatte- og
vurderingsankenævn,
- at tilpasse
reglerne om motorankenævn til reglerne om skatte- og
vurderingsankenævn og herunder at flytte reglerne om
motorankenævn fra registreringsafgiftsloven til
skatteforvaltningsloven,
- at indføre
orlovsregler for Skatterådet samt forbud imod, at
medarbejdere i SKAT er medlemmer af Skatterådet,
- at give mulighed
for, at der som udgangspunkt kan opnås bindende svar om
virkningen af en påtænkt disposition på
afgiftsområdet for andre end spørgeren.
Lovforslaget indeholder desuden en række mindre
ændringer i de skatteadministrative og skatteprocessuelle
regler.
2. Lovforslagets baggrund
De skatteankenævn, der blev oprettet med virkning fra 1.
juli 2006, har igennem hele deres hidtidige funktionsperiode kunnet
konstatere et fald i antallet af indgående klager fra
skatteydere. I 2005 fik skatteankenævnene - ifølge den
daværende noget upræcise opgørelsesmetode -
11.529 sager; i 2006 var antallet faldet til 5.018 og i 2007 til
4.209. Det vurderes ikke som sandsynligt, at klageantallet igen vil
stige til niveauet fra før oprettelsen af
enhedsforvaltningen. Hovedbegrundelserne herfor er:
- SKATs indsatsstrategi: SKAT prioriterer
fremadrettet vejledning, service og kontrol af selvstændigt
erhvervsdrivende frem for bagudrettede
ansættelsesændringer. Det er
ansættelsesændringer (forhøjelser) der
afføder klagesager.
-Årsopgørelserne er blevet bedre:
Fremrykket ligning og forbedringer af TastSelv nedsætter
behovet for kontrol. SKAT gennemfører derfor færre
ansættelsesændringer (forhøjelser) for
lønmodtagere og andre med ukomplicerede skatteforhold.
-Ændringer i principperne for måling af
skatteforvaltningens effektivitet: Antallet af
ansættelsesændringer indgår
ikke længere som kriterium.
- Bedre overspringsmuligheder: Adskillige
hundrede klagere benytter sig hvert år af muligheden for at
gå direkte til Landsskatteretten uden om
skatteankenævnene.
Det forventede permanente fald i antallet af klager til
skatteankenævnene har medført, at skatteministeren har
besluttet at ændre skatteankenævnenes størrelse.
Antallet af medlemmer i skatteankenævnene
påtænkes nedsat fra 462 til 247, mens antallet af
ankenævn fastholdes til 30, svarende til antallet af
skattecentre.
Ankenævnenes størrelse og geografiske
sammensætning er fastsat af skatteministeren ved
bekendtgørelse nr. 1378 af 12. december 2006, der er udstedt
med hjemmel i skatteforvaltningsloven, lov nr. 427 af 6. juni 2005
med senere ændringer (lovforslag L 110, Folketinget 2004-05,
2. samling). Derfor fordrer de nævnte reformplaner i sig selv
ingen lovændringer; de kan gennemføres ved at
ændre bekendtgørelsen.
I tilknytning til beslutningen om at begrænse antallet
af medlemmer i skatteankenævnene findes det imidlertid
hensigtsmæssigt at justere skatteforvaltningslovens regler om
udnævnelsesproceduren for nævnsmedlemmer.
Som nævnt har antallet af klager til
skatteankenævnene været faldende igennem hele
den aktuelle funktionsperiode. Det kan ikke på
nuværende tidspunkt forudses, om antallet af klager vil
stabilisere sig omkring det nuværende niveau, eller om det
eventuelt vil falde yderligere. En mulighed for at bevare et
væsentligt lægelement på regionalt niveau i
klagebehandlingen, selv om det måtte vise
sig, at antallet af klager fortsat falder, kunne være at
samle skatte- og vurderingsankenævnene. De samlede nævn
skulle således behandle klager fra såvel skatte- som
vurderingsankenævnenes hidtidige kompetenceområder. En
så gennemgribende omlægning af klagesystemet bør
imidlertid funderes på praktiske erfaringer. Skatteministeren
ønsker derfor i den kommende funktionsperiode at oprette et
fælles skatte- og vurderingsankenævn på Bornholm.
Her er skatte- og vurderingsankenævnskredsene i forvejen
sammenfaldende, og antallet af klager er i sammenligning med
landsgennemsnittet meget lavt i begge nævn.
Der foreslås endvidere ændringer i
regelsættet, der har baggrund i skatteministerens og SKATs
indhøstede erfaringer med, hvordan det nuværende
regelsæt har fungeret dels i forbindelse med
udnævnelsen af skatte- og vurderingsankenævnsmedlemmer
pr. 1. juli 2006 og dels i de lidt over 2 år, der er
forløbet af den aktuelle funktionsperiode.
Tilsammen afføder beslutningen om at begrænse
antallet af medlemmer i skatteankenævnene, ønsket om
på eksperimentel basis at samle skatte- og
vurderingsankenævnene på Bornholm og de
indhøstede erfaringer en række forslag til
ændringer i det gældende regelsæt i
skatteforvaltningsloven. Disse bør være på plads
og alment bekendt i god tid før de kommunalbestyrelser, der
træder i funktion den 1. januar 2010, skal forberede
indstillinger til pladserne i de skatte- og
vurderingsankenævn, der skal fungere fra 1. juli 2010.
Siden indførelsen af skatteforvaltningsloven er der
endvidere tilkommet endnu en ankenævnstype -
motorankenævnene - der både i funktioner, struktur,
praktisk forretningsgang og nuværende lovgrundlag minder
meget om de to øvrige ankenævnstyper: skatte- og
vurderingsankenævn. Udgangspunktet for dette lovforslag har
været, at reglerne for alle tre ankenævnstyper
bør være parallelle i videst mulig udstrækning.
Der skal foreligge en kvalificeret begrundelse, hvis en enkelt
nævnstype skal have afvigende regler. Der er således
sket en yderligere samling og tilpasning af regelsættene med
det formål at lette reglernes overskuelighed. Herunder
foreslås reglerne om motorankenævn flyttet fra
registreringsafgiftsloven til skatteforvaltningsloven.
Lovforslaget indeholder endvidere en justering af reglerne om
bindende svar, således at det bliver muligt at få
bindende svar om den afgiftsmæssige virkning for andre end
spørgeren. Baggrunden for forslaget er, at der i praksis er
forekommet afvisninger af konkrete anmodninger om bindende svar om
den afgiftsmæssige virkning for andre end spørgeren
alene med den formelle begrundelse, at der ikke kan gives bindende
svar på sådanne spørgsmål. Anmodningen kan
i dag give anledning til, at SKAT eller Skatterådet -
samtidig med afvisningen af sagen - afgiver en vejledende udtalelse
til spørgeren.
Endelig indeholder forslaget en mindre justering af reglerne i
lov om skattenedslag for seniorer. Forslaget gør det muligt
for SKAT at forsyne ATP med oplysninger om, hvilke personer som
opfylder indkomstgrænsen i indkomstår, hvor personen
fylder 57, 58 og 59 år. Målsætningen er, at ATP
ikke herved sender afgørelser om arbejdstidskravet efter
skattenedslagsloven til personer, som alligevel ikke opfylder
indkomstgrænsebetingelsen og dermed ikke vil have mulighed
for at opnå et skattenedslag.
3. Beskrivelse af lovforslagets
enkelte elementer
3.1. Ændrede regler for skatte-
og vurderingsankenævn
3.1.1. Gældende ret
Skatteministeren er efter skatteforvaltningsloven bemyndiget
til at bestemme landets inddeling i skatte- og
vurderingsankenævnskredse og til at bestemme antallet af
medlemmer i det enkelte nævn. Kompetencen er udnyttet i
bekendtgørelse nr. 1378 af 12. december 2006 om landets
inddeling i skatte-, vurderings- og motorankenævnskredse. Ved
bekendtgørelsen er det både fastlagt, hvilke kommuner
der henhører under hvilke ankenævn, og hvor mange
medlemmer det enkelte ankenævn har. Skatteministeren har
desuden fastsat, hvor mange pladser i ankenævnet den enkelte
kommune har indstillingsret til, men dette fremgår ikke af
bekendtgørelsen. Udgangspunktet for fordelingen af pladserne
har været forholdet mellem indbyggertallene i de
berørte kommuner pr. 1. januar 2006, men ministeren har
også haft mulighed for at inddrage andre relevante
samfundshensyn ved fordelingen. Dette har for
skatteankenævnenes vedkommende udmøntet sig i, at alle
kommuner har fået tildelt mindst én plads i det
relevante skatteankenævn. For vurderingsankenævnenes
vedkommende er der derimod et mindre antal kommuner, som ikke har
indstillingsret til nogen ankenævnsplads. Baggrunden herfor
er det samlede antal medlemmer på henholdsvis 462 og 98 i
henholdsvis skatte- og vurderingsankenævnene.
Medlemmer af såvel skatte- som vurderingsankenævn
udnævnes af skatteministeren personligt. Det sker efter
indstilling fra den indstillingsberettigede kommune. Hver
kommunalbestyrelse skal efter skatteforvaltningsloven indstille
mindst to personer til hver af kommunens pladser i ankenævnet
og mindst to personer til hver af funktionerne som suppleant for
disse medlemmer.
Efter gældende regler har ministeren formelt ingen
mulighed for at undlade at udnævne en af de indstillede
personer. Under Folketingets forberedelse af
skatteforvaltningsloven (lovforslag L 110, Folketinget 2004-05, 2.
samling) tilkendegav skatteministeren, at han ville
tilstræbe, at nævnene fik en alsidig
sammensætning for så vidt angår bl.a. politisk
tilhørsforhold, køn, alder og erfaring. Det var
ministerens forventning, at kommunalbestyrelsernes indstillinger
ville give det hertil fornødne råderum. En
utilstrækkelig variation og valgmulighed blandt de
indstillede personer har ministeren imidlertid i enkelte
tilfælde anset sig for bundet af.
Derimod har ministeren ikke anset sig for forpligtet til at
udnævne personer til skatteankenævnene, der ikke har
afleveret selvangivelse til SKAT, eller som har indgået en
afdragsordning med SKAT om restancer, men som ikke har overholdt
afdragsordningen. Sådanne forhold er ikke nødvendigvis
kommunalbestyrelsen bekendt på det tidspunkt, hvor
indstillingen er afgivet.
En kommunalbestyrelse kan kun indstille personer, der er
valgbare til kommunalbestyrelsen. Det betyder efter den kommunale
valglovs § 1 og § 4 bl.a., at en person skal
have fast bopæl i kommunen, og at den pågældende
ikke må være dømt for »en handling, der i
almindeligt omdømme gør den pågældende
uværdig til at være medlem af kommunale og regionale
råd« inden for en vis årrække forud for
valget. Afgørelser om, hvorvidt en person har fortabt sin
kommunale valgbarhed, afgøres af Valgbarhedsnævnet. I
praksis har det hovedsagelig været overtrædelser af
straffeloven samt overtrædelser af skattekontrolloven,
kildeskatteloven eller andre love på Skatteministeriets
område, der har medført, at Valgbarhedsnævnet
har statueret, at en person ikke er valgbar.
Kommunalbestyrelsens indstilling skal ledsages af en angivelse
af den pågældendes kvalifikationer til at bestride
hvervet. Ministeren tilkendegav forud for udnævnelsesrunden i
2006, at han ville prioritere erfaring og kontinuitet.
Medlemskab af skatte- og vurderingsankenævn er et
borgerligt ombud. Det vil sige, at en person, som skatteministeren
ønsker at udnævne til nævnsmedlem, som
udgangspunkt er forpligtet til at påtage sig hvervet og til
at forblive medlem af nævnet i dettes fireårige
funktionsperiode. Man kan dog frasige sig hvervet, hvis visse
særligt kvalificerede årsager hertil foreligger. Der er
efter gældende regler ingen muligheder for at udtræde
midlertidigt, heller ikke ved langvarig sygdom, barsel,
udstationering eller lignende kvalificerede midlertidige
fraværsårsager.
Efter de gældende regler skal et medlem af et skatte-
eller vurderingsankenævn udtræde af ankenævnet,
hvis den pågældende har været fraværende
fra nævnets møder i en sammenhængende periode
på 6 måneder, eller hvis den pågældende
mister sin valgbarhed til kommunalbestyrelsen. I praksis er langt
den mest almindelige årsag til mistet valgbarhed, at den
pågældende er fraflyttet kommunen.
Endvidere er der regler om, at ministeren kan
imødekomme en anmodning om at udtræde af
ankenævnet. I så fald skal der være opstået
forhold, som kunne have berettiget den pågældende til
ikke at tage imod udnævnelsen, hvis de havde foreligget
på det tidspunkt, hvor udnævnelsen fandt sted - jf.
skatteforvaltningslovens § 6, stk. 5, 3. pkt.,
sammenholdt med § 6, stk. 3, nr. 4. Medlemmerne har
altså ikke retskrav på at kunne udtræde, hvilket
har sammenhæng med, at der er tale om et borgerligt ombud.
Der er endvidere ingen regler om, at skatteministeren kan afskedige
et ankenævnsmedlem uden ansøgning.
3.1.2. Forslagets baggrund
Som beskrevet i afsnit 2 ovenfor har sagstilgangen til de
skatteankenævn, der blev oprettet med virkning fra 1. juli
2006, været faldende igennem hele den indeværende
funktionsperiode.
Som følge af denne udvikling har skatteministeren
besluttet at nedjustere skatteankenævnenes størrelse,
således at det samlede antal medlemmer vil falde fra 462 til
247, mens antallet af skatteankenævn fastholdes til 30
svarende til antallet af skattecentre. Disse ændringer kan
gennemføres administrativt af skatteministeren under
anvendelse af de eksisterende bemyndigelser i
skatteforvaltningsloven, der bl.a. tillader ministeren at bestemme
landets inddeling i ankenævnskredse og antallet af medlemmer
i det enkelte ankenævn.
Der vil også blive gennemført administrative
ændringer i sekretariatsbetjeningen af ankenævnene med
det grundlæggende mål at tilpasse ressourcerne til
sagstilgangen og at skabe stordriftsfordele og udjævning ved,
at sekretariatsmedarbejderne efter behov kan betjene to eller tre
typer ankenævn. De hidtil 16 sekretariater
påtænkes således reduceret til 9. Disse
omlægninger kan gennemføres uden
lovændringer.
3.1.3. Skatteministeriets
overvejelser
Som nævnt ovenfor kan de mest fundamentale elementer i
en tilpasning og fremtidssikring af ankenævnsorganisationen
gennemføres uden lovændringer. Den markante nedgang i
antallet af skatteankenævnsmedlemmer giver imidlertid
anledning til at overveje, om de indstillings- og
udnævnelsesregler, der blev indsat i skatteforvaltningsloven
med henblik på udnævnelsesprocessen i 2006, bør
justeres. Også skatteministerens og SKATs Ankecenters
erfaringer med udskiftning af ankenævnsmedlemmer undervejs i
funktionsperioden giver anledning til overvejelser om
ændringer i lovreglerne.
3.1.3.1. Indstillingsregler
Efter de gældende regler skal kommunalbestyrelserne
indstille mindst to kandidater til pladsen som nævnsmedlem og
mindst to kandidater til pladsen som suppleant. Dette gav ved
udnævnelsen i 2006 anledning til mange spørgsmål
fra kommunalbestyrelser og mange forskellige tolkninger. Der var
kommuner, der indstillede tre eller flere kandidater, ligesom der
var kommuner, der kun indstillede to kandidater til pladsen som
både medlem og suppleant. Nogle kommuner indstillede alle
kandidater til alle pladser, mens andre indstillede kandidaterne
parvis (plads for plads). Enkelte kommuner indstillede færre
kandidater end foreskrevet i loven med den begrundelse, at de havde
besvær med at finde et tilstrækkeligt antal kandidater.
Endvidere valgte enkelte kommunalbestyrelser med absolut flertal at
udnytte dette til kun at indstille kandidater fra udvalgte partier
på trods af, at det klart var tilkendegivet i
skatteforvaltningslovens forarbejder, at nævnene skulle
sikres en alsidig politisk sammensætning.
Flere kommuner kritiserede i 2006, at indstillingsreglerne
bevirkede, at kommunalbestyrelsen skulle finde og indstille fire
kvalificerede personer til hver plads, på trods af, at kun
én af disse, nemlig den, som skatteministeren valgte at
udnævne som medlem, reelt fik en funktion. I praksis er det
forholdsvis sjældent, at suppleanten deltager i
nævnsmøder.
På baggrund af ovenstående erfaringer fra
udnævnelsen i 2006 er det ministerens intention, at
nævnene også fremover bør afspejle det samfund,
som de skal agere i, så godt som muligt. Nævnene
bør således have en alsidig sammensætning ikke
alene med hensyn til medlemmernes politiske tilhørsforhold,
men også med hensyn til deres køn, alder, etnisk
tilhørsforhold, erhverv, uddannelse og erfaring. Det
vurderes, at alsidigheden kan fremmes ved, at indstillingerne gives
et mere forpligtende indhold, således at de, der indstilles,
også kan forvente at få tildelt en reel funktion.
For at påvirke udviklingen i denne retning
skønnes det nødvendigt at ændre indstillings-
og udnævnelsesreglerne på enkelte punkter. Det kan
gøres ved
- at bestemme, at
kommunalbestyrelserne fremover kun skal indstille én
kandidat til hver plads og én kandidat til pladsen som
suppleant for denne, og
- at fastslå
ved lov, at indstillingerne skal ske ved forholdstalsvalg i
overensstemmelse med principperne fra § 25 i
kommunestyrelsesloven. Herved undgås det, at
kommunalbestyrelser med absolut flertal udnytter dette til at
begrænse alsidigheden i kandidaternes politiske
kvalifikationer.
Fordi kommunalbestyrelsernes indstilling normalt vil
være afgørende for, hvem der udnævnes, findes
det ikke længere nødvendigt, at det er ministeren
personligt der meddeler de indstillede personer beslutningen om
udnævnelse. Der påtænkes derfor anvendt en
procedure, hvorefter skatteministeren godkender en navneliste over
medlemmer og suppleanter i de enkelte nævn udarbejdet af
SKATs Ankecenter, hvorefter chefen for Ankecentret bemyndiges til
at tilskrive nævnsmedlemmerne og suppleanterne om
udnævnelsen.
3.1.3.2. Skal ministeren kunne
undlade at udnævne en indstillet person?
I udnævnelsesproceduren i 2006 har ministeren helt
grundlæggende anset sig for bundet af de kommunale
indstillinger, også i nogle enkelte situationer, hvor disse
indstillinger pga. manglende anvendelse af
forholdstalsvalgprincipper har medført, at nævnet ikke
har fået den nødvendige alsidige sammensætning,
og hvor ministeren efterfølgende er blevet kritiseret for
dette. Disse problemer søges imødegået ved de
ændringer i indstillingsproceduren, som er beskrevet
ovenfor.
Eftersom nævnsmedlemmerne skal agere som
repræsentanter for skattesystemet i bred forstand, har
skatteministeren i forhold til skatteankenævnene indlagt den
begrænsning i udnævnelseskriterierne, at han har
undladt at udnævne personer, som ikke har selvangivet for
årene før udnævnelsen, samt personer, der har
indgået en afdragsordning med SKAT om restancer til det
offentlige, men som har misligholdt afdragsordningen. Der er tale
om kriterier, som ligger uden for kommunalbestyrelsernes
indflydelsesområde. Dette har været aktuelt i enkelte
tilfælde. Ministeren har da udnævnt en anden indstillet
person, og kommunalbestyrelsen har ikke fået nogen forklaring
på, hvorfor den umiddelbart mest indlysende kandidat ikke er
blevet udnævnt.
Endvidere bør der ikke udnævnes personer, hvis
tidligere adfærd skaber tvivl om, hvorvidt de fremover vil
deltage aktivt i nævnets aktiviteter. Det gælder
eksempelvis personer, der tidligere har været medlem af et
ankenævn, men har måttet udtræde på grund
af reglen om, at man skal udtræde, hvis man har været
fraværende fra nævnets møder i mere end 6
måneder. Hvis en sådan person indstilles på ny,
kan det, selvfølgelig afhængig af hvad der oplyses om
fraværsårsagen, være betænkeligt at skulle
genudnævne personen.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at det er rimeligt, at
skatteministeren også fremover tillægger sådanne
forhold betydning ved udnævnelsen, og at det bør
gøre sig gældende for alle ankenævnenes
vedkommende, ikke kun for skatteankenævnenes. Det kan
altså i enkelte tilfælde betyde, at en indstillet
person ikke vil blive udnævnt, uden at kommunalbestyrelsen
(eller for motorankenævnenes vedkommende den indstillende
organisation) har krav på en nærmere forklaring
på hvorfor. Som nævnt ovenfor foreslås det, at
man går over til kun at anmode om to prioriterede
personindstillinger vedrørende hver plads i nævnet mod
i dag 4 (to til pladsen som medlem og to til pladsen som
suppleant). Hvis én af de indstillede ikke kan
udnævnes, er det nødvendigt at bede
kommunalbestyrelsen om at indstille en ny person. Dette fordrer, at
ministeren tildeles en hjemmel til - undtagelsesvis - at undlade at
udnævne en indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen om
at indstille en anden person. Da f.eks. manglende indgivelse af
selvangivelse m.v. er objektivt konstaterbare kriterier,
påtænkes kompetencen til at anmode kommunalbestyrelsen
om en ny indstilling i disse tilfælde delegeret til chefen
for SKATs Ankecenter.
3.1.3.3. Skal kommunalbestyrelsen
angive de indstillede personers kompetence?
Den gældende lovtekst indeholder både for skatte-
og vurderingsankenævns vedkommende et krav om, at
kommunalbestyrelsens indstilling skal være ledsaget af en
angivelse af den pågældendes kvalifikationer til at
bestride hvervet. Dette krav bør ses i sammenhæng med
den gennemførte reform pr. 1. november 2005 af
skatteadministrationen. Det blev i den sammenhæng anset for
vigtigt, at ankenævnene repræsenterede erfaring,
stabilitet og kontinuitet. De udtalelser, der rent faktisk indkom
fra kommunalbestyrelserne i 2006, var imidlertid af meget
forskellig karakter. Der kan uddrages den lære af dem, at det
er svært at sætte ord på, hvilke kvalifikationer
en lægmand egentlig forudsættes at besidde.
Erfaringen er således, at udtalelser om kandidaternes
kvalifikationer ikke i nævneværdig grad har befordret
skatteministerens overvejelser om, hvilken af flere kandidater han
ville udnævne. Desuden bliver angivelse af kvalifikationer
mindre relevante, når det foreslås, at ministeren
normalt skal være forpligtet til at følge
indstillingen, således at ansvaret for at vurdere
kandidaternes kvalifikationer i højere grad placeres hos
kommunalbestyrelserne end hos ministeren. Endelig kan det
anføres, at stabilitet og erfaring, som talte med betydelig
vægt i 2006, i sagens natur ikke er kriterier, der kan
tillægges samme betydning ud i al fremtid, eftersom de i
nogen grad modarbejder intentionerne om, at nævnene skal have
en alsidig sammensætning.
Det er dermed konklusionen, at lovkravet om, at
kommunalbestyrelsen skal angive de indstillede personers
kvalifikationer, ikke bør opretholdes. Det vil stå
kommunalbestyrelserne frit for at komme med supplerende oplysninger
i forbindelse med indstillingen, men der bør ikke
længere være lovkrav herom.
3.1.3.4. Midlertidig udtræden
af ankenævn (orlov)
Efter gældende ret er der ingen hjemmel til at meddele
orlov til et medlem af et skatte- eller vurderingsankenævn.
Der gælder alene en regel om, at man skal udtræde af
nævnet, hvis man har været fraværende i en
sammenhængende periode på 6 måneder.
Man kan således ikke som nævnsmedlem få
orlov efter ansøgning, hvis man f.eks. er på
barselsorlov, bliver langtidssyg eller bliver udstationeret i
udlandet. Der har været flere eksempler på uheldige
virkninger heraf. Medlemmer har således været
nødsaget til at udtræde på grund af reglen om 6
måneders fravær, skønt de gerne ville være
genindtrådt efter f.eks. ophørt udstationering. Der er
også eksempler på medlemmer, der har været
fraværende i næsten 6 måneder og derefter kun har
deltaget i et enkelt møde for at undgå at blive
afskediget.
Det må anses for utilfredsstillende, at der i dag ikke
er nogen regler om formel meddelelse af orlov uanset
fraværsgrund, samtidig med at 6 månedersreglen fungerer
som en uformel regel om uansøgt »orlov«.
Skatteministeren bør tillægges kompetence til at
meddele orlov i en periode på op til 12 måneder,
hvilket må anses for tilstrækkeligt til at tilgodese
langt de fleste legitime fraværsgrunde. En
tidsbegrænsning til 12 måneder kan samtidig legitimere
en regel om, at suppleanten umiddelbart indtager pladsen i
nævnet, uden at det er nødvendigt at igangsætte
en ny udnævnelsesprocedure.
3.1.3.5. Afskedigelsesregler
Efter de gældende regler skal et medlem af et skatte-
eller vurderingsankenævn udtræde af ankenævnet,
hvis den pågældende har været fraværende
fra nævnets møder i en sammenhængende periode
på 6 måneder, eller hvis den pågældende
mister sin valgbarhed til kommunalbestyrelsen. Derudover er der
ingen regler om uansøgt afskedigelse i
funktionsperioden.
Som nævnt ovenfor foreslås det, at der
indføres en hjemmel til, at skatteministeren kan undlade at
udnævne en indstillet person. Den skal kunne anvendes over
for personer, som ikke har selvangivet for årene før
udnævnelsen, samt personer, der har indgået en
afdragsordning med SKAT om restancer til det offentlige, men som
har misligholdt afdragsordningen.
Disse særlige forhold, som kan bevirke, at en indstillet
person ikke udnævnes, kan også opstå i
løbet af funktionsperioden. I særlige situationer kan
man forestille sig, at sådanne forhold kan være etisk
uforenelige med fortsat medlemskab, selv om den kommunale
valgbarhed ikke er mistet. Der kan også forekomme
tilfælde, hvor et medlems adfærd på eller i
umiddelbar forbindelse med møderne i ankenævnene
gør fortsat medlemskab uønskværdigt.
Det foreslås derfor, at skatteministeren skal
tillægges en ny kompetence til at afskedige
nævnsmedlemmer. Der skal være tale om ganske
særlige omstændigheder, for at ministeren kan bringe
medlemskab til ophør uden ansøgning, og der skal ved
beslutning herom tages hensyn til, at det er en mere indgribende
foranstaltning at afskedige et udnævnt medlem end at undlade
at udnævne en indstillet person.
3.1.3.6. Supplementsregler
Efter de gældende regler skal der
iværksættes en ny indstillings- og
udnævnelsesprocedure, når et medlem udtræder af
et skatte- eller vurderingsankenævn. Den person, der er
udnævnt som suppleant for det udtrådte medlem, kan
således ikke forvente at blive medlem.
Erfaringerne fra praksis er imidlertid, at det ofte er
suppleanten, der indstilles og udnævnes som medlem. Det er
derfor hensigtsmæssigt, at reglerne udformes således,
at det er suppleanten, der indtræder som medlem både i
tilfælde af bevilget orlov og i tilfælde af permanent
udtræden. Det er kun i tilfælde af permanent
udtræden - som der forventes at blive færre af,
når der indføres adgang til orlov - at det fremover
vil være nødvendigt at iværksætte en ny
indstillings- og udnævnelsesprocedure. Denne skal
foregå efter de almindelige regler, men det findes dog kun
nødvendigt, at kommunalbestyrelsen indstiller én
kandidat til pladsen som suppleant.
3.1.3.7. Besluttende led i
vurderingsankenævn
Efter gældende ret kan skatteankenævnene
vælge at opdele sig i besluttende led bestående af
mindst 3 medlemmer, hvorimod vurderingsankenævnene ikke har
en sådan mulighed.
Da ordningen med besluttende led har fungeret
hensigtsmæssigt i skatteankenævnene i en længere
årrække, og da tilgangen af klagesager til
vurderingsankenævnene i forbindelse med ejendomsvurderingen
2007 kan bevirke et praktisk behov herfor, foreslås det, at
der indføres mulighed for vurderingsankenævnene for at
opdele sig i besluttende led. Reglerne herfor skal være
parallelle med reglerne for skatteankenævnene.
3.1.4. Forslagets indhold
Der foreslås følgende ændringer i
indstillings- og udnævnelsesreglerne i
skatteforvaltningsloven:
-
Kommunalbestyrelserne skal fremover kun indstille én
kandidat til hver plads i nævnet og én person til
pladsen som suppleant for denne (parvis indstilling).
-
Kommunalbestyrelsernes indstillinger skal ske under iagttagelse af
principperne for forholdstalsvalg i § 25 i
kommunestyrelsesloven.
- Udnævnelsen
foretages af skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil.
- Ministeren kan
under særlige omstændigheder undlade at udnævne
en indstillet person og kan da anmode kommunalbestyrelsen om at
indstille en anden person.
- Lovkravet om, at
kommunalbestyrelsen skal angive en indstillet persons
kvalifikationer til at bestride hvervet, ophæves.
- Der
indføres en regel om, at ministeren kan bevilge et medlem
orlov fra skatteankenævnet i op til 12 måneder uden
mulighed for forlængelse.
- Der
indføres en regel om, at ministeren i ganske særlige
tilfælde kan tilbagekalde udnævnelsen af et
ankenævnsmedlem eller en suppleant.
- Der
indføres regler om, at dersom et medlem udtræder i
funktionsperioden, indtager suppleanten pladsen i nævnet. Er
medlemmets udtræden permanent, skal der indstilles og
udnævnes en ny suppleant for resten af funktionsperioden.
- Der
indføres regler om, at alle ankenævn - som
skatteankenævnene i dag - kan vælge at opdele sig i
besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer.
Det foreslås endvidere, at selve strukturen i
skatteforvaltningslovens kapitel 3 og 4 ændres, således
at de materielle kompetenceregler for henholdsvis skatte-,
vurderings- og motorankenævn (jf. om sidstnævnte afsnit
3.3.) fremover findes i kapitel 3, mens udnævnelsesreglerne
og de øvrige formelle regler, der i meget vidt omfang er
parallelle, sammenskrives og placeres i kapitel 4.
3.2. Bemyndigelse til
skatteministeren til at oprette fælles skatte- og
vurderingsankenævn
3.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er kompetenceområdet for
henholdsvis skatte- og vurderingsankenævn klart adskilt, og
der er ikke hjemmel til at oprette fælles
ankenævn.
I modsætning til motorankenævnsmedlemmer er
hverken medlemmer af skatte- eller vurderingsankenævn formelt
udpeget på grundlag af særlige faglige
kvalifikationer.
3.2.2. Forslagets baggrund og
Skatteministeriets overvejelser
Som beskrevet i afsnit 2 har antallet af klager til
skatteankenævnene været faldende igennem hele den
aktuelle funktionsperiode, og det vurderes ikke som sandsynligt, at
klageantallet igen vil stige til niveauet fra før
oprettelsen af enhedsforvaltningen. Det kan ikke på
nuværende tidspunkt forudses, om antallet af klager vil
stabilisere sig omkring det nuværende niveau, eller det vil
falde yderligere. En mulighed for at bevare et væsentligt
lægelement på regionalt niveau i klagebehandlingen,
selv om det måtte vise sig, at antallet af klager fortsat
falder, kunne være at samle skatte- og
vurderingsankenævnene. De samlede nævn skulle
således behandle klager fra såvel skatte- som
vurderingsankenævnenes hidtidige kompetenceområder. En
så gennemgribende omlægning af klagesystemet bør
imidlertid funderes på praktiske erfaringer.
Skatteministeren ønsker derfor at oprette et
fælles skatte- og vurderingsankenævn på Bornholm
i den kommende funktionsperiode. Baggrunden for netop at
udvælge Bornholm er indledningsvis, at
ankenævnskredsene allerede er sammenfaldende. De to
nævn har i 2007 haft en samlet sagstilgang på 25 (21
sager til skatteankenævnet og 4 til
vurderingsankenævnet). I den aktuelle funktionsperiode er der
på øen i alt 11 ankenævnsmedlemmer - 7 i
skatteankenævnet og 4 i vurderingsankenævnet.
3.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at
kunne bestemme, at der i en kreds skal oprettes ét samlet
ankenævn, der både skal varetage skatte- og
vurderingsankenævnssager. Ministeren kan også bestemme,
hvor mange medlemmer der skal være i et sådant
nævn. Et fælles ankenævn kan kun oprettes, hvis
der er sammenfald mellem skatteankenævnskredsen og
vurderingsankenævnskredsen.
Ministeren har til hensigt at oprette et fælles
ankenævn på Bornholm. Dette ankenævn vil
afhængig af sagstypen skulle varetage funktionen som enten
skatte- eller vurderingsankenævn. Bornholms Regionskommune
vil få indstillingsret til samtlige pladser i det
fælles ankenævn.
I indeværende funktionsperiode har
skatteankenævnet på Bornholm 7 medlemmer, mens
vurderingsankenævnet har 4. Det er skatteministerens hensigt
at bestemme, at det fælles ankenævn skal have 7
medlemmer. Det forventes herefter, at regionskommunen ved
indstillingen vil tage hensyn til, at erfaring fra såvel
skatte- som vurderingsankenævn skal viderebringes til det nye
ankenævn.
3.3. Tilpasning af regler om
motorankenævn til øvrige ankenævn
3.3.1. Gældende ret
De gældende regler om motorankenævn findes i lov
om registreringsafgift af motorkøretøjer
§§ 11-13, mens de gældende regler om skatte-
og vurderingsankenævn findes i
skatteforvaltningsloven.
Motorankenævnene er oprettet med virkning fra 1. april
2006 med det formål at varetage klagebehandlingen i
første instans over visse afgørelser, som SKAT har
truffet om vurdering af motorkøretøjer efter
registreringsafgiftsloven. Motorankenævnenes kompetence er
nærmere afgrænset. Andre afgørelser, som SKAT
træffer efter registreringsafgiftsloven, kan påklages
direkte til Landsskatteretten. Afgørelser truffet af
motorankenævnene kan påklages til Landsskatteretten som
anden klageinstans.
Efter skatteministerens bestemmelse er landet inddelt i 4
motorankenævnskredse: Nordjylland, Midtjylland,
Sydjylland-Fyn og Sjælland-København. Hvert
motorankenævn har tre medlemmer. Alle medlemmer er
udnævnt af skatteministeren. To af medlemmerne skal
være henholdsvis teknisk kyndig og handelskyndig, og disse
medlemmer er udnævnt efter indstilling fra
hovedorganisationerne af bilejere.
Skatteministeren har fastsat en særlig
forretningsorden for motorankenævnene. De nærmere
bestemmelser om nævnene dels i registreringsafgiftsloven,
dels i forretningsordenen er udformet, så de i videst muligt
omfang er parallelle med de tilsvarende bestemmelser for
vurderingsankenævn.
Motorankenævnene sekretariatsbetjenes af SKAT; det er
fastsat i loven, at sekretariaterne skal være organisatorisk
adskilt fra de øvrige dele af SKAT. I dag har nævnene
fælles sekretariatsfunktion med skatte- og
vurderingsankenævnene, således at sekretariaterne for
skatte- og vurderingsankenævn to steder i landet tillige
sekretariatsbetjener de 4 motorankenævn.
3.3.2. Forslagets baggrund og
Skatteministeriets overvejelser
Som omtalt under afsnit 3.2. foreslås der en række
ændringer i reglerne for skatte- og vurderingsankenævn.
Reglerne for disse ankenævn er i betydeligt omfang parallelle
allerede i dag, og der foreslås flere nye regler, der skal
være parallelle, herunder bl.a. reglerne om orlov og
afskedigelse.
Selv om det ikke er i forbindelse med motorankenævnene,
at der er konstateret behov for ændringer i og supplement til
de gældende regler, følger det af konstruktionen af
den nuværende administration og det nuværende
regelsæt, at også motorankenævnene bør
være omfattet af de ændringer, der nu foreslås.
Der er herved henset til, at reglerne for motorankenævn
oprindelig er udformet, så de i videst muligt omfang
følger reglerne for vurderingsankenævn, og til, at
nævnenes virke og sekretariatsbetjening i dag følger
meget parallelle procedurer.
Derudover vil overblikket over det samlede regelsæt for
ankenævnene blive styrket, hvis reglerne om
motorankenævn flyttes fra registreringsafgiftsloven til
skatteforvaltningsloven, der i forvejen indeholder regler om
såvel skatte- som vurderingsankenævn.
3.3.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at reglerne om motorankenævnene
flyttes fra registreringsafgiftsloven til skatteforvaltningsloven.
Der foreslås samtidig en række materielle tilpasninger.
For det første foreslås det generelt, at
motorankenævnene skal være omfattet af de
ændringer, der gennemføres for skatte- og
vurderingsankenævnenes vedkommende. Herom henvises til afsnit
3.1. For det andet betinger selve flytningen af reglerne, at der
må tages stilling til forskellige spørgsmål med
hensyn til, i hvilket omfang reglerne fremover skal være
parallelle. Tilpasningerne vedrører navnlig:
- Antallet af
medlemmer af motorankenævn skal fremover bestemmes af
skatteministeren, ligesom ministeren i dag bestemmer antallet af
medlemmer af skatte- og vurderingsankenævn. Det er ikke
hensigtsmæssigt at opretholde et lovkrav om, at der skal
være præcis 3 medlemmer. Baggrunden er bl.a., at der er
konstateret store skævheder i sagstilgangen i de enkelte
motorankenævn. Udgangspunktet er fortsat, at hvert nævn
skal have 3 medlemmer, men bemyndigelsesbestemmelsen giver
skatteministeren mulighed for at tilføre enkelte nævn
et ekstra medlem.
- De medlemmer af
motorankenævn, der i dag formelt udnævnes af
skatteministeren uden indstilling, foreslås fremover
udnævnt efter indstilling fra forhandlerorganisationerne i
bilbranchen. Disse organisationer afgav indstilling til ministeren
forud for udnævnelsen af de nuværende
motorankenævn, og da denne indstillingsprocedure har fungeret
tilfredsstillende og hensigtsmæssigt, foreslås den
lovfæstet.
- Medlemskab af
motorankenævnet gøres til borgerligt ombud.
- Der
indføres adgang for nævnet til at vælge en
næstformand blandt sine medlemmer. Nævnene er
beslutningsdygtige, selv om kun to medlemmer (et flertal) er til
stede, men det er efter gældende regler et absolut krav, at
ét af disse er formanden. Det er ikke hensigtsmæssigt,
at et nævn ikke er beslutningsdygtigt, når formanden
har forfald. Der findes derfor at være behov for én
næstformand, således at nævnet er
beslutningsdygtigt, selv om formanden har forfald.
- Der
indføres formelt mulighed for nævnet for at opdele sig
i besluttende led ligesom skatte- og vurderingsankenævn;
dette bliver dog ikke praktisk relevant, medmindre forøget
sagstilgang i fremtiden måtte foranledige en betydelig
forhøjelse af medlemstallet i enkelte
motorankenævn.
- De
nuværende motorankenævns funktionsperiode er på 4
år fra den 1. april 2006. Den udløber således
pr. 1. april 2010, mens de øvrige ankenævns
igangværende funktionsperiode udløber den 1. juli
2010. Selv om motorankenævnenes funktionsperioder ikke som de
øvrige ankenævns er knyttet til de kommunale
valgperioder, findes det uhensigtsmæssigt og
unødvendigt at opretholde en afvigende funktionsperiode.
Derfor foreslås funktionsperioden for de nuværende
motorankenævnsmedlemmer forlænget med tre måneder
til den 1. juli 2010.
- Der
indføres forbud imod, at et medlem af et motorankenævn
samtidig er medlem af et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn eller Skatterådet. Efter
gældende regler er der alene forbud imod, at medlemmer af
motorankenævn samtidig sidder i Landsskatteretten.
Skatteforvaltningslovens hovedregel er imidlertid, at samme person
ikke må sidde i to kollegiale organer på
skatteområdet, og det må anses for betænkeligt,
at der er en særligt fri adgang til sammenfald mellem
medlemskab af motorankenævn og medlemskab af de øvrige
kollegiale organer.
- Der
indføres hjemmel for, at motorankenævnet inden for
visse frister kan genoptage sine egne afgørelser. I dag
findes der ingen udtrykkelig hjemmel hertil, men det fremgår
indirekte af forretningsordenen for motorankenævnene, at
genoptagelse kan ske. Skatteforvaltningsloven indeholder regler om
skatte- og vurderingsankenævns genoptagelse af deres egne
afgørelser. Det findes hensigtsmæssigt, at adgangen
for motorankenævnene til at genoptage egne afgørelser
sikres lovhjemmel i en bestemmelse, der er parallel med de
bestemmelser, der i dag gælder for skatte- og
vurderingsankenævn.
Særreglen om, at der ikke skal betales klageafgift ved
klage til Landsskatteretten over et motorankenævns
afgørelse, foreslås bevaret.
3.4. Enkelte tilpasninger af regler
om Skatterådet til reglerne om ankenævn
3.4.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningsloven har Skatterådet til opgave
at bistå SKAT ved forvaltningen af skattelovgivningen.
Rådet består af 19 medlemmer, hvoraf de 6 vælges
af Folketinget, mens de 13 udnævnes af skatteministeren og
for hovedpartens vedkommende skal repræsentere forskellige
interessegrupper.
Efter de gældende regler skal et medlem af
Skatterådet udtræde af rådet, hvis den
pågældende har været fraværende fra
nævnets møder i en sammenhængende periode
på 6 måneder, og der skal i så fald vælges
eller udnævnes et nyt medlem for den resterende del af
funktionsperioden. Derimod er der ikke som for ankenævnenes
vedkommende regler om, at et medlem skal udtræde på
grund af mistet valgbarhed, og der er ikke regler om, at ministeren
kan imødekomme en anmodning om at udtræde af
rådet. Det fremgår dog forudsætningsvis af
skatteforvaltningsloven, at udtræden kan forekomme, idet det
er foreskrevet, at der ved udtræden skal vælges eller
udnævnes et nyt medlem for den resterende del af
funktionsperioden. Der er - som for ankenævnene - ingen
regler om midlertidig udtræden.
Det er efter gældende regler ikke tilladt en person at
være medlem af Skatterådet samtidig med medlemskab af
Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et
vurderingsankenævn. Derimod er der lovmæssigt intet til
hinder for samtidigt medlemskab af Skatterådet og et
motorankenævn. Endvidere kan medarbejdere i SKAT godt
være medlemmer af Skatterådet, hvorimod de ikke kan
være medlemmer af Landsskatteretten eller et skatte- eller
vurderingsankenævn.
3.4.2. Forslagets baggrund og
Skatteministeriets overvejelser
Afsnit 3.1.3. ovenfor indeholder Skatteministeriets
overvejelser over hensigtsmæssigheden af det nuværende
regelsæt om skatte- og vurderingsankenævn. Disse
overvejelser fører bl.a. til forslag om, at der skal
indføres en orlovsordning for ankenævnsmedlemmer, jf.
afsnit 3.1.3.4.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at en sådan
orlovsordning med fordel også kan indføres for
Skatterådets vedkommende. I indeværende
funktionsperiode har et medlem således rent faktisk
været på barselsorlov og er efterfølgende
genindtrådt i rådet på trods af et samlet
fravær af mere end 6 måneders længde. Det
må anses for uhensigtsmæssigt, at der ikke formelt
forefindes regler, der tillader et sådant midlertidigt
fravær.
Derimod er det under hensyn til Skatterådets
særlige sammensætning og funktioner ikke relevant
at overføre de øvrige forslag om ankenævn under
afsnit 3.1., bl.a. om indstillingsregler, om ministerens mulighed
for at undlade at udnævne en indstillet person og om
afskedigelsesregler, på rådet.
Det er endvidere Skatteministeriets opfattelse, at der ikke
længere er behov for en særregel om, at medarbejdere i
SKAT kan være medlemmer af Skatterådet. Ved
skatteforvaltningsloven blev det i 2005 fastsat, at medarbejdere i
SKAT ikke kan være medlemmer af et af de kollegiale
klageorganer på Skatteministeriets område, hvilket var
begrundet i et alment hensyn til, at klager over forvaltningen ikke
bør behandles af personer, der selv er medarbejdere i samme
forvaltning. For Skatterådet (tidligere Ligningsrådet),
der ikke er et klageorgan, var situationen anderledes. Historisk
havde det tidligere været den øverste embedsmand i den
statslige skatteforvaltning (Statsskattedirektoratet) der havde
beklædt stillingen som formand for Ligningsrådet, mens
alle andre medlemmer var enten folketings- eller ministerudpegede.
Dette var man dog gået bort fra inden 2005, og der findes
ikke længere behov for en særregel, der ville
muliggøre en tilbagevenden hertil.
3.4.3. Forslagets indhold
Der foreslås indført orlovsregler for
Skatterådets medlemmer, der svarer til de regler, der
foreslås for ankenævnenes vedkommende.
Skatterådets medlemmer har efter gældende ret ikke
suppleanter, men det foreslås - for at sikre bredden i
repræsentationen i rådet - at der ved orlov skal
vælges eller udnævnes et midlertidigt medlem, hvis
medlemskab skal være tidsmæssigt begrænset til
orlovsperioden.
Endvidere foreslås der indført forbud imod, at
medarbejdere i SKAT kan være medlemmer af
Skatterådet.
3.5. Indførelse af bindende
svar om den afgiftsmæssige virkning af en påtænkt
disposition for andre end spørgeren
3.5.1. Gældende ret
Reglerne om bindende svar findes i skatteforvaltningslovens
kapitel 8, §§ 21-25.
Af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2,
fremgår det, at enhver hos SKAT kan få et bindende svar
på spørgsmål om virkningen af indkomstskat,
ejendomsværdiskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven
for andre end spørgeren af en disposition, som
spørgeren påtænker at foretage.
Bindende svar gives efter § 21, stk. 3, ikke
på spørgsmål om den skattemæssige virkning
af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på
spørgsmål om bevillinger eller dispensationer
vedrørende påtænkte dispositioner.
Det følger af formuleringen af § 21,
stk. 2, at der ikke kan anmodes om bindende svar for andre om
påtænkte dispositioner vedrørende
afgiftslovgivningen.
Efter skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2,
kan SKAT respektivt Skatterådet i særlige
tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis
spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke
kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn
taler afgørende imod en besvarelse.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 23,
stk. 4, tilbagebetales gebyret for et bindende svar, hvis
anmodningen afvises efter bl.a. § 24, stk. 2.
3.5.2. Forslagets baggrund
Med gennemførelsen af skatteforvaltningsloven blev det
som udgangspunkt gjort muligt at få bindende svar om den
afgiftsmæssige vurdering af dispositioner, som spørgeren har foretaget eller
påtænker at gennemføre dispositioner, jf.
skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.
Endvidere blev der givet mulighed for, at spørgeren som
udgangspunkt kunne få et bindende svar om virkningen af en
påtænkt disposition for andre end
spørgeren vedrørende indkomstskat,
ejendomsværdiskat eller afgift efter
pensionsbeskatningsloven, jf. skatteforvaltningslovens
§ 21, stk. 2.
Derimod blev der ikke givet mulighed for at kunne indhente
bindende svar om de skattemæssige virkninger af
påtænkte dispositioner inden for afgiftslovgivningen
for andre end spørgeren.
Baggrunden herfor var, at et udvalg under Skatteministeriet -
med ekstern deltagelse - i en rapport fra maj 2004 om bindende
afgiftssvar på moms- og afgiftsområdet havde peget
på, at det var næsten umuligt at få oplyst sager
ordentligt, der vedrører flere afgiftspligtige. Udvalget
vurderede, at på trods af, at det ville være
hensigtsmæssigt at have en ordning, hvor der også kunne
spørges om andres forhold, så ville det i langt de
fleste tilfælde ikke være muligt at besvare denne type
spørgsmål med fornøden sikkerhed. Udvalget
anbefalede derfor, at der ikke kunne spørges om andres
forhold, men at behovet blev undersøgt nærmere i
forbindelse med en lovrevision.
Denne indstilling fra udvalget blev lagt til grund for
udarbejdelsen af forslaget til skatteforvaltningsloven i
2005.
I nogle situationer har SKAT eller Skatterådet
imidlertid fundet behov for at kunne give et bindende svar på
et afgiftsspørgsmål om virkningerne af en
påtænkt disposition for andre end
spørgeren.
Der kan i den forbindelse henvises til afgørelsen i
SKM2008.308.SR, hvor Skatterådet afviste at træffe
afgørelse om, hvorvidt et infrastrukturselskab skulle
medregne tilskud til momsgrundlaget, med den begrundelse, at der
på momsområdet ikke kan gives bindende svar på
andres vegne. Rådet afgav imidlertid en vejledende udtalelse,
hvorefter det pågældende tilskud ikke skulle anses for
en del af infrastrukturselskabets momsgrundlag.
Der kan også henvises til Skatterådets svar i
SKM2008.353.SR, hvor spørgsmålet var, om et
administrationsbidrag var omfattet af momsfritagelsen i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 11, litra f.
Spørgsmålet vedrørte ikke spørgerens
egne afgiftsforhold, uanset at spørgsmålet var af
økonomisk betydning for spørgeren. Skatterådet
tiltrådte SKATs indstilling om at afvise anmodningen, men at
besvare spørgsmålet vejledende.
Endelig kan der henvises til Skatterådets svar i
SKM2007.234.SR, hvor Skatterådet tiltrådte SKATs
indstilling om afvisning af sagen, da spørgsmålet
vedrørte den afgiftsmæssige virkning af en disposition
for andre end spørgeren. Et Offentligt-privat partnerskab
havde bl.a. spurgt, om det kunne anses for ejer af bygninger,
inventar m.v. i momsmæssig henseende. Rådet afgav
imidlertid samtidig en vejledende udtalelse, som bekræftede
selskabets spørgsmål, og hvorefter selskabet kunne
opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast
ejendom.
Som det fremgår af ovenstående, er anmodningen om
bindende svar vedrørende afgifter om påtænkte
dispositioner i de enkelte sager alene blevet afvist med den
begrundelse, at der ikke kan spørges for andre, selv om
sagerne i øvrigt var så klarlagt, at det reelt var
muligt at besvare spørgsmålet i anmodningen med
fornøden sikkerhed. Som det ses, har SKAT i disse sager
indstillet til Skatterådet, at der med afvisningen samtidig
blev givet en vejledende udtalelse til spørgeren, og
Skatterådet har tiltrådt denne indstilling.
Ofte vil SKAT dog ikke kunne give et bindende svar »for
andre« med tilstrækkelig sikkerhed, idet forholdene hos
de mulige afgiftspligtige vil være afgørende for,
hvorvidt de pågældende faktisk bliver afgiftspligtige.
Når spørgsmålet vedrører
spørgerens samarbejdspartnere og/ eller kunder eller et
selskab, som spørgeren påtænker at oprette, vil
det ofte være vanskeligt for spørgeren at give
så detaljerede oplysninger om alle mulige samarbejdspartnere og/ eller
kunder, at der med tilstrækkelig sikkerhed kan gives et
bindende svar, der dækker alle situationer. I sådanne
situationer må en anmodning om et bindende svar afvises, da
svaret ikke kan ske med fornøden sikkerhed.
3.5.3. Skatteministeriets
overvejelser
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at anmodninger om
bindende svar om den afgiftsmæssige virkning for andre end
spørgeren om påtænkte dispositioner alene
afvises med den formelle begrundelse, at der ikke er hjemmel til,
at myndighederne behandler sådanne anmodninger. I det omfang
myndighederne kan tage stilling til sådanne anmodninger,
bør bindende svar også gives.
Det forhold, at der ofte ikke vil kunne gives bindende svar
for andre med tilstrækkelig sikkerhed, f.eks. som
følge af utilstrækkelige oplysninger om kunder eller
samarbejdspartnere, og anmodningen derfor må afvises,
ændrer ikke Skatteministeriets opfattelse af, at der
bør være adgang til at anmode om bindende svar
på dette område.
Det bemærkes, at i de særlige tilfælde, hvor
andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse af en
anmodning om bindende svar, giver skatteforvaltningslovens
§ 24, stk. 2, allerede en sådan adgang til at
afvise. Også ved afvisning med denne begrundelse
tilbagebetales gebyret til spørgeren.
3.5.4. Forslagets indhold
Forslaget går ud på at udvide adgangen til at
få bindende svar om påtænkte dispositioner for
andre end spørgeren, idet det foreslås, at affattelsen
af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 21,
stk. 2, ændres således, at bestemmelsen også
kommer til at omfatte afgiftsområdet, dvs. moms og afgifter.
Ligesom i dag vil der efter forslaget ikke kunne gives bindende
svar vedrørende toldlovgivningen og vedrørende
bevillinger og dispensationer, jf. henvisningen i bestemmelsen til
§ 21, stk. 3.
Forslaget udvider området for, hvad der kan gives
bindende svar om, og styrker dermed spørgernes
retsstilling.
3.6. Øvrige elementer
3.6.1. Frist for gennemførelse
af ekstraordinære skatte- og afgiftsansættelser
Efter gældende regler skal en skatteansættelse, en
ansættelse af afgiftstilsvar eller en meddelelse om
godtgørelse af afgift varsles inden en nærmere angiven
frist, og varslingen skal følges op af en afgørelse
senest tre måneder efter varslingen. F.eks. skal en
skatteansættelse som hovedregel være varslet senest den
1. maj og gennemført senest den 1. august i det fjerde
år efter indkomstårets udløb og må ikke
ændres efter denne dato.
En skatteansættelse, en ansættelse af
afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift kan også
ændres efter udløbet af den ordinære frist, hvis
særlige betingelser er opfyldt. Også her er der regler
i skatteforvaltningsloven om, hvornår varsling skal ske, men
der er ingen regler om, hvornår varslingen skal følges
op af en afgørelse.
Det foreslås, at der indføres en frist for
ekstraordinære skatteansættelser, ansættelser af
afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift, der varsles af
SKAT, således at varslingen skal følges op af en
afgørelse senest 3 måneder efter varslingen. Det skal
dog være muligt at dispensere herfra efter anmodning fra
borgeren eller virksomheden; herom henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 14 og 15.
Baggrunden for forslaget er, at retssikkerheds- og
forældelsesmæssige hensyn tilsiger, at der ved
ekstraordinære ansættelser m.v. på SKATs
initiativ sker en regulering af tidsintervallet mellem varsling og
ansættelse, henholdsvis fastsættelse af afgiftstilsvar
og godtgørelse af afgift. Hidtil har dette interval alene
været reguleret i reglerne om ordinære
ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens
§§ 26, stk. 1, og 31, stk. 1, hvorefter et
varsel skal følges op med en afgørelse inden 3
måneder, medmindre den skattepligtige m.fl. selv har anmodet
om udsættelse. Ved ekstraordinære ansættelser
m.v. er der derimod ingen regulering af, hvornår varslingen
skal være fulgt op af en ansættelse m.v. Baggrunden
for, at der i dag er en frist vedrørende ordinære
ansættelser, er, at der af hensyn til de skattepligtige m.fl.
bør eksistere et fikseret seneste tidspunkt for, hvor
længe SKAT normalt kan gennemføre ændringer af
skatte- eller afgiftsgrundlaget. Der findes så meget desto
mere at være behov for at fiksere et seneste tidspunkt for
afslutningen af en ekstraordinær ansættelse m.v.
foretaget af SKAT.
Reglen om en 1-årig tillægsfrist for
forældelse af skatte- og afgiftskrav afledt af en
ansættelsesændring, jf. skatteforvaltningslovens
§ 34 a, stk. 2, tilsiger ligeledes, at intervallet
mellem varsling og ansættelse/fastsættelse reguleres.
Uden en sådan regulering ville reglen i § 34 a,
stk. 2, være ensbetydende med, at hvis der er varslet
ændring inden udløbet af 10 årsfristen i
§ 34 a, stk. 4, ville den 1-årige
tillægsfrist i § 34, stk. 2, først
begynde at løbe på det ubestemte tidspunkt, hvor den
endelige afgørelse træffes.
3.6.2. Forlængelse af den
ordinære ansættelsesfrist for transfer pricing-sager
omfattet af tonnageskatteloven
Efter gældende ret skal en skatteansættelse som
hovedregel være gennemført senest den 1. august i det
fjerde år efter indkomstårets udløb og må
ikke ændres efter denne dato. Dette gælder, uanset om
ansættelsen eller ændringen gennemføres på
SKATs initiativ, eller den skattepligtige har anmodet om
genoptagelse af en skatteansættelse. Er der tale om
kontrollerede transaktioner (transfer pricing) som beskrevet i
skattekontrollovens § 3 B, er fristerne imidlertid
forlænget, så de først udløber i det
sjette år efter indkomstårets udløb. Denne
fristforlængelse er indført i 1998 og er begrundet i,
at transfer pricing-sager i praksis er komplicerede og
tidskrævende, ikke mindst fordi de involverer mere end
ét lands skattemyndigheder.
Tonnageskatteloven fra 2002 indeholder særlige regler i
tonnageskatteloven om transfer pricing-sager for skattepligtige
efter tonnageskatteloven. Reglerne gælder både mellem
koncernforbundne selskaber (tonnageskattelovens § 13,
stk. 1), og internt i selskabet (tonnageskattelovens
§ 13, stk. 2). Ved lov nr. 408 af 1. juni 2005 om
ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven,
ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings-
og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) blev der
indført særlige dokumentationskrav for transfer
pricing-sager i skattekontrollovens § 3 B. Disse regler
gælder også for transfer pricing-sager efter
tonnageskatteloven, hvorimod tonnageskatteloven ikke refererer til
den særlige fristregel i skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5. Konsekvensen heraf er, at for transfer
pricing-sager omfattet af tonnageskattelovens § 13,
stk. 2, gælder de almindelige fristregler i
skatteforvaltningslovens § 26, hvorimod der for alle
andre transfer pricing-sager, herunder sager omfattet af
tonnageskattelovens § 13, stk. 1, gælder en
særlig fristforlængelse.
Det kan ikke anses for betryggende, at en lille gruppe af
transfer pricing-sager har en kortere ansættelsesfrist end
andre transfer pricing-sager. Det bemærkes herved, at den
korte frist ikke alene gælder for SKATs gennemførelse
af skatteansættelsen, men også for rederiernes
anmodninger om genoptagelse af tidligere gennemførte
ansættelser. Der er ikke noget, der tyder på, at netop
disse transfer pricing-sager skulle være mindre komplicerede
end andre transfer pricing-sager.
Det foreslås derfor, at den særlige 6
årsfrist i skatteforvaltningslovens § 26,
stk. 5, fremover også skal gælde i transfer
pricing-sager om tonnageskattepligtige. Regler herom er
foreslået i § 1, nr. 12, og § 3, nr. 1.
§ 5, stk. 2, indeholder en særlig
virkningsbestemmelse vedrørende disse
lovændringer.
3.6.3. Forlængelse af
forældelsesfristen for krav afledt af en ansættelse
vedrørende skattefri omstruktureringer
I skatteforvaltningsloven opereres der foruden frister for
ansættelse af diverse skatter og fastsættelse af
ejendomsvurderinger også med en anden type af frister, nemlig
forældelsesfrister.
Ansættelsesfristerne er de tidsmæssige
grænser for, hvor længe der på initiativ af enten
SKAT eller den skattepligtige kan ske ændringer af
opgørelsen af grundlaget for skatter og afgifter m.v.
Forældelsesfristerne er de tidsmæssige
grænser for kravet på penge, der skal betales eller
tilbagebetales som følge af en ændring af en
ansættelse. De skatteretlige forældelsesregler findes i
skatteforvaltningslovens § 34 a. Hovedreglen i
skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, er, at et
krav på skat eller afgift er omfattet af
forældelseslovens almindelige regler. Dette medfører
efter forældelseslovens § 2, stk. 1, og
§ 3, stk. 1, at et krav på skat eller afgift
forældes tre år efter forfaldstidspunktet for den
pågældende skat eller afgift.
Både ansættelsesfristen og
forældelsesfristen skal være overholdt, for at et krav
på skat eller afgift skal kunne kræves betalt eller
tilbagebetalt.
Som beskrevet ovenfor under 3.6.2. gælder der for
transfer pricing-sager en særligt lang ordinær
ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5. Denne ansættelsesfrist
udløber først den 1. maj i det sjette år efter
indkomstårets udløb. Den samme udvidede
ansættelsesfrist gælder fra og med indkomståret
2007 også for ændring af ansættelser af
indkomstskat vedrørende overdragelse af aktier, aktiver og
passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller
tilførsel af aktiver efter aktieavancebeskatningsloven eller
fusionsskatteloven (skattefrie omstruktureringer uden SKATs
forudgående tilladelse). Bestemmelsen herom findes i
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8.
Den udvidede ansættelsesfrist for skattefrie
omstruktureringer blev indført ved § 9 i lov nr.
343 af 18. april 2007 (skattefri omstrukturering af selskaber og
justering af sambeskatningsreglerne m.v.). Fristen blev udvidet for
at kunne håndhæve en beskatning, hvis det
efterfølgende bliver konstateret, at betingelserne for at
gennemføre en skattefri omstrukturering uden SKATs
forudgående tilladelse ikke var opfyldt. En
undersøgelse og afdækning af dette forhold vil som
regel først kunne ske tre år efter
omstruktureringstidspunktet.
Som konsekvens af den udvidede ansættelsesfrist for
transfer pricing-sager blev der ved § 37 i lov nr. 523 af
6. juni 2007 (følgeloven til forældelsesloven) fastsat
en udvidet forældelsesfrist på fem år efter
kravets forfaldstidspunkt i skatteforvaltningslovens § 34
a, stk. 3, for krav afledt af en ansættelse
vedrørende kontrollerede transaktioner efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Krav afledt
af en ansættelse vedrørende skattefrie
omstruktureringer blev derimod ikke omfattet af den udvidede
forældelsesfrist på fem år. Disse krav er dermed
efter gældende ret omfattet af den ordinære
forældelsesfrist på tre år efter
skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, med
henvisning til forældelsesloven. Dette indebærer, at
krav afledt af en ansættelse efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, vil kunne forældes før
udløbet af den udvidede ordinære
ansættelsesfrist den 1. maj i det sjette år efter
indkomstårets udløb.
Den gældende retstilstand, hvor forældelsesfristen
således kan udløbe før
ansættelsesfristen, må anses for uhensigtsmæssig.
Det foreslås derfor, at reglerne koordineres ved, at
skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3,
ændres, således at fristen for forældelse af krav
afledt en ansættelse efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, bliver omfattet af den udvidede
forældelsesfrist på fem år. Der henvises til
§ 1, nr. 16.
3.6.4. Ekstraordinær
genoptagelse - korresponderende ændringer - ligningslovens
§ 12 B
Efter gældende regler kan en skatteansættelse
ændres efter udløbet af den ordinære
ansættelsesfrist i en række særligt opregnede
tilfælde. Herunder bl.a. tilfælde, hvor en
ansættelse af overdragelsessummen for et aktiv bliver
ændret i forbindelse med skatteansættelsen af én
af parterne i overdragelsesaftalen. Det særlige ved disse
situationer er, at der foreligger en overdragelsesaftale, og at en
gennemført ændring vedrørende den ene part i
aftalen umiddelbart bør få afsmittende virkning
på skatteansættelsen af den eller de øvrige
parter i overdragelsesaftalen. Skatteforvaltningsloven tillader
her, at disse korresponderende ændringer i den eller de
øvrige aftaleparters skatteansættelser kan
gennemføres, selv om den ordinære frist er
udløbet.
I skatteforvaltningslovens bestemmelse herom, § 27,
stk. 1, nr. 3, er der henvist til reglerne i
afskrivningslovens § 45, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6. Begge
bestemmelser fastslår, at kontantomregning af salgssum og
fordeling af salgssummen på aktiver omfattet af en
overdragelsesaftale er undergivet skattemyndighedernes
prøvelse. Der er derimod ikke refereret til ligningslovens
§ 12 B. Denne bestemmelse omhandler situationer, hvor der
indgår en løbende ydelse i vederlaget i en
overdragelsesaftale. Den løbende ydelse skal i så fald
kapitaliseres. Ligesom kontantomregning af salgssummen og
fordelingen af salgssummen kan kapitaliseringen efterprøves
og ændres af skattemyndighederne. Og også her
bør en ændring i skatteansættelsen af den ene
aftalepart i princippet få afsmittende virkning på
skatteansættelsen af den eller de øvrige aftaleparter,
således at der opnås skattemæssig symmetri. Der
mangler imidlertid hjemmel til at gennemføre ændringer
i skatteansættelsen for den eller de øvrige
aftaleparter efter udløbet af den ordinære frist
herfor.
Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at der
således er forskel på konsekvenserne af ændringer
i de enkelte elementer i vederlaget i en overdragelsesaftale. Det
bemærkes, at fristgennembrudsbestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 3, og
kapitaliseringsbestemmelsen i ligningslovens § 12 B begge
er indført i lovgivningen i 1999. Det kan derfor ikke
antages, at det er bevidst fra lovgivers side, at ligningslovens
§ 12 B ikke er medtaget i skatteforvaltningslovens
§ 27, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås derfor ved § 1, nr. 13, at der
indsættes en reference til ligningslovens § 12 B i
skatteforvaltningslovens § 27, stk.1, nr. 3.
3.6.5. Videregivelse af oplysninger
til ATP om indkomstgrænsen for skattenedslag for seniorer
Med gennemførelsen af lov nr. 473 af 17. juni 2008 om
skattenedslag for seniorer (L 160, Folketingsåret 2007-08, 2.
samling), i det følgende benævnt
»skattenedslagsloven«, er der med henblik på at
øge beskæftigelsen blandt seniorer etableret en
særlig ordning, hvorefter 64-årige, som fylder 64
år i perioden 2010-2016, og som har været
fuldtidsbeskæftigede de seneste fem år, får et
skattenedslag på op til 100.000 kr. (2008-niveau).
Tilbagebetalingen beregnes af grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget.
Skattenedslaget forudsætter, at de
pågældende personer har et gennemsnitligt årligt
grundlag for arbejdsmarkedsbidraget på under 550.000 kr.
(2008-niveau) i de tre indkomstår, hvor personen fylder
henholdsvis 57 år, 58 år og 59 år. Dette
fremgår af lovens § 2.
Endvidere skal personen opfylde et krav om
fuldtidsbeskæftigelse hvert år fra det år,
personen fylder 60 år, til det år, personen fylder 64
år. Det sker i form af et indkomst- og arbejdstidskrav.
Indkomstkravet fremgår af § 3, og
arbejdstidskravet, som er baseret på ATP, fremgår af
§ 4.
Efter lovens § 5 opretter og fører ATP et
register over de personer, der omfattes af § 4. Registret
indeholder bl.a. oplysninger om ATP-bidrag indbetalt af
arbejdsgiveren.
ATP udsender årligt en meddelelse til alle registrerede,
om den enkelte registrerede anses for fuldtidsbeskæftiget
efter § 4 i det forudgående indkomstår, og
den registrerede kan gøre indsigelse over for ATP inden for
3 måneder efter modtagelsen af meddelelsen.
ATP sender desuden efter indkomstårets udløb
meddelelse til SKAT om afgørelsen af
spørgsmålet om fuldtidsbeskæftigelse efter
§ 4, således at afgørelsen medgår til,
at SKAT automatisk udbetaler seniornedslaget til de berettigede i
de relevante år.
I forbindelse med tilrettelæggelsen af de administrative
procedurer mellem SKAT og ATP er det fundet hensigtsmæssigt,
at SKAT kan oplyse ATP om, hvilke personer som opfylder
indkomstgrænsen i skattenedslagslovens § 2.
Målsætningen er, at ATP ikke sender afgørelser
om arbejdstidskravet efter skattenedslagsloven til personer, som
alligevel ikke opfylder indkomstgrænsebetingelsen, og derfor
ikke vil kunne opnå et skattenedslag. Endvidere vil porto
kunne spares på en sådan overflødig
information.
Da skattenedslagsloven ikke indeholder bestemmelser, som giver
SKAT mulighed for at forsyne ATP med sådanne oplysninger,
sikres der ved lovforslaget hjemmel til, at en sådan
fremgangsmåde kan anvendes.
Det foreslås, at det i skattenedslagslovens
præciseres, at det register, som ATP ifølge
skattenedslagslovens § 5 opretter og fører, ikke
alene indeholder oplysninger om de personer, som opfylder
beskæftigelseskravet i lovens § 4, men tillige
indeholder oplysninger, som ATP modtager fra SKAT om de personer,
som opfylder indkomstgrænsen i § 2, jf. forslaget i
§ 4, nr. 1.
Endvidere foreslås det i § 4, nr. 2, at der
indsættes en ny bestemmelse i skattenedslagsloven, hvorefter
SKAT videregiver oplysninger til ATP om de personer, som opfylder
indkomstgrænsen i § 2. Det præciseres
samtidig i bestemmelsen, at det sker til brug for ATPs underretning
af disse personer om afgørelsen af, hvorvidt de opfylder
beskæftigelseskravet efter § 4, stk. 3.
4. Kommunikationsplan
I forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget vil
Procesvejledningen blive revideret, ligesom pjecen »Bindende
svar« vil blive revideret. Udgifterne hertil skønnes
at være på ca. 30.000 kr.
5. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Forslaget skønnes ikke at indebære
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
6. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Den foreslåede ændrede indstillingsprocedure til
skatte- og vurderingsankenævnene indebærer forenklinger
i kommunernes varetagelse af opgaven, både ved
hovedindstillingen af nævnsmedlemmer og suppleanter og ved de
løbende udskiftninger af disse i funktionsperioden.
Forslaget om at give mulighed for bindende svar om den
afgiftsmæssige virkning af påtænkte dispositioner
for andre end spørgeren skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget om justering af lov om skattenedslag for seniorer
skønnes at kunne reducere de bevilligede midler til
ordningen for de 64-årige med samlet portobesparelse på
ca. 315.000. kr.
7. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Høring
Ud over andre ministerier har følgende organisationer
og myndigheder været hørt over udkastet til
lovforslaget:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Børsmæglerforeningen, Centralforeningerne af
Autoreparatører i Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR), Danmarks
Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilhandlerforening, Dansk
Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Industri, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning Landscentret, Dansk Told- og
Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Biludlejere,
Finans og Leasing, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske
Bilimportører, De Danske Landboforeninger,
Ejendomsforeningen Danmark, Den Danske Skatteborgerforening, FDM,
Finansrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede
Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,
Forvaltningshøjskolen, Grundejernes Landsorganisation, HTS -
Handel, Transport og Serviceerhvervene, HTS-A
Arbejdsgiverforeningen, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO
(Indsamlerorganisationernes Brancheorganisation), it-Branchen, KL,
Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark,
Landsskatteretten, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Motorankenævnene, Motorcykelbranchens Landsforbund,
Realkreditrådet, Retssikkerhedschefen, SKAT,
Skatterevisorforeningen og
Vurderingsankenævnsforeningen.
Det bemærkes, at den foreslåede justering af lov
om skattenedslag for seniorer, jf. forslagets § 4, ikke
har været i høring. Det skyldes, at Skatteministeriet
først ved høringsfristens udløb er blevet
opmærksom på behovet for justeringen. Desuden er der
tale om en mindre, teknisk ændring af
skattenedslagsloven.
13. Samlet vurdering af konsekvenser
af lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen nævneværdige |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Den nye indstillingsprocedure forenkler
kommunernes varetagelse af opgaven. Ændringen af skattenedslagsloven
skønnes at give en samlet portobesparelse på ca.
315.000 kr. | Ingen nævneværdige |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen nævneværdige | Ingen nævneværdige |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter gældende regler skal et medlem af
Skatterådet udtræde af rådet, hvis medlemmet har
været fraværende fra nævnets møder i mere
end 6 måneder. Der er efter de gældende regler ingen
mulighed for, at skatteministeren kan tillade et medlem at holde
orlov fra sit medlemskab. Ved udtræden af Skatterådet
skal der vælges eller udnævnes et nyt medlem af
rådet for den resterende del af funktionsperioden. Dette
gælder ved enhver udtræden, uanset om denne er
begrundet i 6 månedersreglen eller ej.
Skatterådsmedlemmer har efter gældende regler ingen
suppleanter.
Der foreslås indført regler i
skatteforvaltningslovens § 3, stk. 3, om, at
skatteministeren efter ansøgning kan meddele et medlem af
Skatterådet orlov i op til 12 måneder. Der kan ikke
meddeles orlov ud over 12 måneder, hvilket betyder, at et
medlem, der efter udløbet af de 12 måneder ikke kan
genindtage sin plads i nævnet, må udtræde. Det
foreslås i konsekvens heraf, at fravær i mere end 6
måneder ikke skal medføre udtræden for
medlemmer, der er meddelt orlov. Det foreslås endvidere, at
der i disse tilfælde skal vælges eller udnævnes
et nyt medlem, hvis medlemskab dog kun gælder for
orlovsperioden.
Om baggrunden for de nye orlovsregler henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.4.2. og 3.1.3.4.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens kapitel 3
fremover skal indeholde en oversigt over de tre ankenævns
saglige kompetence. Derfor foreslås overskriften til kapitel
3 ændret til »Skatte-, vurderings- og
motorankenævn«.
Det foreslås, at efter den gældende § 5
om skatteankenævnenes saglige kompetence placeres i
rækkefølge som ny § 6 bestemmelsen om
vurderingsankenævnenes saglige kompetence,
overført fra skatteforvaltningslovens nuværende
§ 8, og som ny § 7 bestemmelsen om
motorankenævnenes saglige kompetence, overført fra
registreringsafgiftslovens § 11.
I forhold til den gældende § 11 i
registreringsafgiftsloven foreslås § 7, nr. 2,
udvidet med referencer til registreringsafgiftslovens
§ 4, stk. 7, og § 5, stk. 8. Disse
bestemmelser vedrører begge fastsættelse af
værdien af brugte køretøjer og er indsat i
registreringsafgiftsloven ved lov nr. 265 af 23. april 2008 om
ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift
af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler (Justering af
afgiftsberegningen for brugte biler, afgiftsfritagelse af brint- og
elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder).
Det foreslås præciseret, at klager over
afgørelser truffet efter disse bestemmelser skal behandles
af motorankenævnene ligesom klager over afgifter truffet
efter registreringsafgiftslovens § 10, der også
omhandler afgiftsfastsættelsen for brugte
køretøjer.
Til nr. 5 og 6
Det foreslås, at skatteforvaltningslovens kapitel 4
fremover skal indeholde de regler fra skatteforvaltningslovens
nuværende kapitel 3 og 4 samt registreringsafgiftslovens
nuværende §§ 12-13, som i dag er enslydende
eller i alt væsentligt parallelle for de tre typer
ankenævn. Derfor foreslås overskriften til kapitel 4
ændret til »Regler for skatte-, vurderings- og
motorankenævn«. Til de enkelte paragraffer som
foreslået under nr. 6 bemærkes:
Til § 8:
Det foreslås i stk. 1,
at skatteministeren bestemmer landets inddeling i skatte-,
vurderings- og motorankenævn, antallet af medlemmer i de
enkelte nævn samt antallet af pladser, som hver enkelt
kommune i ankenævnskredsen skal have indstillingsret
til.
Der er for skatteankenævnenes vedkommende tale om en
videreførelse af den gældende § 6,
stk. 1, og for vurderingsankenævnenes vedkommende en
videreførelse af den gældende § 9,
stk. 1. Dog er det nyt, at det lovfæstes, at
skatteministeren også kan bestemme, hvilket antal pladser den
enkelte kommunalbestyrelse skal have indstillingsret til.
For motorankenævnene videreføres den
gældende § 12, stk. 1, mens den gældende
§ 12, stk. 2, 1. pkt., hvorefter et
motorankenævn obligatorisk har 3 medlemmer, foreslås
ændret, således at også antallet af
motorankenævnsmedlemmer fastsættes af skatteministeren.
Det er hensigten, at motorankenævnene skal have minimum 3
medlemmer hver ligesom i dag. Den ændrede formulering
tillader skatteministeren at tilføre enkelte
motorankenævn et ekstra medlem, hvor sagstilgang eller andre
forhold tilsiger, at dette er hensigtsmæssigt.
Der foreslås indsat en ny bemyndigelse til
skatteministeren til at fastsætte regler om fælles
skatte- og vurderingsankenævn. Som nævnt i de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.3., er det hensigten at
oprette et fælles skatte- og vurderingsankenævn med 7
medlemmer på Bornholm.
De tre gældende bemyndigelsesbestemmelser for
henholdsvis skatte-, vurderings- og motorankenævn er allerede
i dag udnyttet af skatteministeren i én
bekendtgørelse, nemlig bekendtgørelse nr. 1378 af 12.
december 2006 om landets inddeling i skatte-, vurderings- og
motorankenævnskredse.
Det foreslås, at bestemmelsen om nævnenes
funktionsperiode placeres foran bestemmelserne om udnævnelse
som stk. 2. Det foreslås, at
funktionsperioden skal være på 4 år begyndende
den 1. juli i de år, hvor en ny kommunal valgperiode
begynder. Den første funktionsperiode efter de nye regler
vil hermed blive fra 1. juli 2010 til 30. juni 2014.
For skatteankenævnenes vedkommende er bestemmelsen en
videreførelse af det gældende § 6,
stk. 4, i skatteforvaltningsloven og for
vurderingsankenævnene en videreførelse af
§ 9, stk. 4, i skatteforvaltningsloven.
Motorankenævnene har efter det gældende § 12,
stk. 5, i registreringsafgiftsloven også en
funktionsperiode på 4 år, men denne er forskudt i
forhold til de øvrige ankenævns, idet den
første funktionsperiode er påbegyndt den 1. april
2006. I lovforslagets § 5, stk. 4, foreslås
funktionsperioden for de nuværende
motorankenævnsmedlemmer forlænget til
den 1. juli 2010. Om baggrunden henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.3.3.
For skatte- og vurderingsankenævns vedkommende
foreslås indstillings- og udnævnelsesregler samlet i
stk. 3; en parallel bestemmelse
for motorankenævnene er foreslået som stk. 4.
Efter de gældende regler udnævner skatteministeren
medlemmerne af såvel skatte- som vurderingsankenævn
efter indstilling fra kommunalbestyrelserne i nævnskredsen.
Pladserne i nævnet fordeles med udgangspunkt i
indbyggertallet i de berørte kommuner pr. 1. januar i det
år, hvor udnævnelsen skal ske. Skatteministeren er dog
ikke bundet af et præcist udregnet forholdstal for
indbyggertallene, hvis det kun er et lille antal indbyggere, der
skiller en kommune fra at få en plads i nævnet. I
så fald kan ministeren inddrage andre relevante
samfundshensyn ved fordelingen af den pågældende plads
i nævnet. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to
personer til hver af kommunens pladser i nævnet og mindst to
personer til hver af funktionerne som suppleant for disse
medlemmer. Kommunalbestyrelserne kan kun indstille personer, der er
valgbare til kommunalbestyrelsen. Indstillingen skal være
ledsaget af en beskrivelse af den pågældendes
kvalifikationer til at bestride hvervet.
Det foreslås, at bemyndigelsen til skatteministeren til
at fordele pladserne i et ankenævn blandt kommunerne i
kredsen flyttes til stk. 1, således at fordelingen af
pladserne fremover kommer til at fremgå af
kredsinddelingsbekendtgørelsen, jf. bemærkningerne til
stk. 1 ovenfor.
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne fremover kun skal
indstille én kandidat til hver plads som medlem af
ankenævnet og én kandidat til pladsen som suppleant
for denne, dvs. at der skal ske parvis indstilling. Herefter er det
som altovervejende hovedregel disse to personer, der udnævnes
til henholdsvis medlem og suppleant, jf. dog nedenfor.
Det foreslås, at kommunestyrelseslovens § 25,
stk. 1, skal finde tilsvarende anvendelse ved indstillingen.
Kommunestyrelseslovens § 25 handler om tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen skal vælge to eller flere medlemmer til
udvalg m.v., og foreskriver da, at valget skal ske ved et
forholdstalsvalg efter den d'Hondtske metode, som er beskrevet i
kommunestyrelseslovens § 24. Det foreslås
således, at disse principper også skal gælde ved
indstilling af kandidater til skatte- og vurderingsankenævn,
selv om der her kun er tale om en indstillingsret og ikke om en ret til at
vælge et ankenævnsmedlem.
Den nye bestemmelse afløser for
skatteankenævnenes vedkommende den gældende
§ 6, stk. 2, og for vurderingsankenævnenes
vedkommende den gældende § 9, stk. 2.
Det foreslås som noget nyt, at ministeren under
særlige omstændigheder skal kunne undlade at
udnævne en indstillet person og i så fald kan anmode
kommunalbestyrelsen om at indstille en anden person. Baggrunden
herfor er den praksis, der er beskrevet under afsnit 3.1.3.2,
hvorefter skatteministeren hidtil ikke har udnævnt personer
til medlemskab af skatteankenævnene, som ikke har selvangivet
for årene før udnævnelsen, samt personer, der
har indgået en afdragsordning med SKAT om afvikling af
restancer til det offentlige, men som har misligholdt
afdragsordningen. Denne praksis foreslås nu lovhjemlet som
konsekvens af, at kommunalbestyrelsen fremover kun skal indstille
én person til hver plads som medlem og én person til
hver plads som suppleant. Reglen foreslås i øvrigt at
skulle gælde for alle ankenævn. Kommunalbestyrelserne
vil ikke blive underrettet om, hvad det konkret er for forhold, der
begrunder, at en indstillet person ikke kan udnævnes.
Det foreslås, at den nuværende afsluttende
betingelse om, at indstillingen skal være ledsaget af en
angivelse af den indstilledes kvalifikationer, ikke
videreføres.
Om baggrunden for ændringerne henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.1-3. samt 3.3.2.
Stk. 4 indeholder
motorankenævnenes indstillings- og udnævnelsesregler.
Bestemmelsen er tilpasset det forhold, at det fremover er
skatteministeren der bestemmer antallet af medlemmer i de enkelte
motorankenævn.
Stk. 4, 1. pkt. er en
videreførelse af registreringsafgiftslovens § 12,
stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4, 2.-4. pkt. er dels en
videreførelse af registreringsafgiftslovens § 12,
stk. 3, 1. og 2. pkt., dels en ny bestemmelse om, at det eller
de øvrige medlemmer af motorankenævnet fremover skal
udnævnes af ministeren efter indstilling fra bilbranchens
forhandlerorganisationer. Om baggrunden for forslaget herom
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.
Stk. 4, 5. og 7. pkt. er nye. I
forhold til registreringsafgiftslovens § 12, stk. 3,
3. pkt., foreslås den ændring, at organisationerne ikke
længere skal indstille to personer til hver plads som medlem
og to personer til hver plads som suppleant i
motorankenævnet. Fremover skal der alene indstilles én
person til hver plads som medlem og én person til hver plads
som suppleant. Herefter er det som altovervejende hovedregel disse
to personer, der udnævnes til henholdsvis medlem og
suppleant, jf. dog 8. pkt. Forslaget svarer til, hvad der efter
forslaget til stk. 3 skal gælde ved indstilling til
pladser i skatte- og vurderingsankenævn.
Også stk. 4, 6. pkt. er nyt.
Det foreslås, at motorankenævnsmedlemmer ligesom de
øvrige ankenævnsmedlemmer skal være valgbare til
en kommunalbestyrelse.
Det foreslås, at der indsættes en afsluttende
bestemmelse som 8. pkt. om, at
ministeren under særlige omstændigheder kan undlade at
udnævne et medlem. Bestemmelsen svarer til den afsluttende
bestemmelse i stk. 3 og vil blive administreret ligesom
denne.
Det foreslås i stk. 5,
at de personer, som skatteministeren agter at udnævne, som
udgangspunkt skal være forpligtede til at tage imod
udnævnelsen. Det betyder i daglig tale, at der er tale om
»borgerligt ombud«. Der opregnes dog en række
grunde til, at personer, der er valgbare, alligevel kan frasige sig
hvervet. Disse fritagelsesgrunde svarer til, hvad der gælder
for kommunalbestyrelsesmedlemmer efter den kommunale valglovs
§§ 5 og 92.
Stk. 5 er for skatteankenævnenes vedkommende en
videreførelse af det gældende § 6,
stk. 3, og for vurderingsankenævnenes vedkommende en
videreførelse af det gældende § 9,
stk. 3. For motorankenævnenes vedkommende er
bestemmelsen ny. Om baggrunden herfor henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.3.2. og 3.
Til § 9
Det foreslås, at reglerne om udtræden af et
ankenævn samles i § 9.
Efter de gældende regler skal et medlem af et skatte-
eller vurderingsankenævn, der mister sin valgbarhed,
udtræde af nævnet. Det samme skal et medlem, der har
været fraværende fra nævnets møder i mere
end 6 måneder. Der er efter de gældende regler ingen
mulighed for, at skatteministeren kan tillade et medlem at holde
orlov fra sit medlemskab. Derimod kan skatteministeren efter
anmodning tillade et medlem at udtræde, hvis nogle af
betingelserne for, at den pågældende oprindelig kunne
have frasagt sig hvervet, indtræder
efterfølgende.
Et medlem af et motorankenævn ophører efter
gældende regler med at være medlem, hvis han eller hun
er fraværende fra nævnets møder i mere end 6
måneder. Bortfald af valgbarhed påvirker derimod ikke
medlemskab.
Når et medlem udtræder - eller dør - i
funktionsperioden, skal skatteministeren i alle tilfælde
udnævne et nyt medlem for resten af funktionsperioden under
anvendelse af de udnævnelsesregler, der i øvrigt
gælder for den pågældende plads.
Det foreslås i stk. 1,
at et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af
ankenævnet. Dette skal som noget nyt også gælde
for medlemmer af motorankenævn. Det foreslås endvidere,
at fravær i en sammenhængende periode på mindst 6
måneder skal være udtrædelsesgrund, medmindre
skatteministeren har meddelt den pågældende orlov efter
de nye regler herom i stk. 2.
De foreslåede regler afløser for
skatteankenævnenes vedkommende de gældende regler i
§ 6, stk. 5, 1. og 2. pkt., for
vurderingsankenævnene § 9, stk. 5, 1. og 2.
pkt. og for motorankenævnenes vedkommende
registreringsafgiftslovens § 12, stk. 6, 1.
pkt.
I stk. 2 foreslås det
for det første, at de gældende regler i § 6,
stk. 5, 3. pkt., og § 9, stk. 5, 3. pkt.,
videreføres og fremover tillige skal finde anvendelse
på motorankenævnsmedlemmer. Efter disse regler kan
skatteministeren i visse tilfælde efter ansøgning
tillade et medlem at udtræde af nævnet.
For det andet foreslås der indført regler om, at
skatteministeren efter ansøgning kan meddele et
nævnsmedlem orlov i op til 12 måneder. Der kan ikke
meddeles orlov ud over 12 måneder, hvilket betyder, at et
medlem, der efter udløbet af de 12 måneder ikke kan
genindtage sin plads i nævnet, må udtræde. Om
baggrunden for de nye orlovsregler henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.3.4.
I stk. 3 foreslås det,
at suppleanten indtager pladsen i nævnet, dersom medlemmet
udtræder enten permanent eller ved afholdelse af orlov.
Bestemmelsen er ny; efter gældende regler indtræder
stedfortræderen ikke, men der skal ved (permanent)
udtræden udnævnes et nyt medlem. Om baggrunden for
forslaget om, at det umiddelbart skal være suppleanten der
indtræder, henvises til de almindelige bemærkninger,
afsnit 3.1.3.6.
Som supplement til reglen om, at suppleanten umiddelbart
indtager en ledigbleven plads i nævnet, foreslås det,
at der ved permanent udtræden skal udnævnes en ny
suppleant for den resterende del af funktionsperioden under
iagttagelse af de regler, der gælder for udnævnelse ved
funktionsperiodens start.
Bestemmelsen svarer med de nævnte afvigelser til de
gældende bestemmelser i § 6, stk. 5, sidste
pkt., § 9, stk. 5, sidste pkt., og
registreringsafgiftslovens § 12. stk. 6, 2. og 3.
pkt..
Som stk. 4 foreslås
indsat en ny bestemmelse, hvorefter ministeren under ganske
særlige omstændigheder kan tilbagekalde
udnævnelsen af et medlem eller en suppleant. Om baggrunden
for indførelsen af bestemmelsen henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.3.5. Som dér angivet,
forekommer der tilfælde, hvor det vil være berettiget
at afvise at udnævne et indstillet medlem på grund af
den pågældendes personlige eller økonomiske
forhold på det tidspunkt, hvor udnævnelse er aktuel.
Tilsvarende forhold kan også tænkes at opstå
under funktionsperioden og kan da i særlige situationer
være uforenelige med fortsat medlemskab. Det er i ordlyden af
§ 9, stk. 4, sammenholdt med § 8,
stk. 4, sidste pkt., angivet, at forholdene skal være
mere graverende for at bringe et eksisterende medlemskab til
ophør end for at berettige, at udnævnelse
undlades.
Foruden tilfælde, hvor udnævnelse ikke ville
være sket, dersom forholdet havde foreligget på det
aktuelle tidspunkt, kan imidlertid også tænkes
tilfælde, hvor det er den udnævntes adfærd
på eller i umiddelbar forbindelse med møderne i
ankenævnene, der gør fortsat medlemskab
uønskværdigt. Også her gælder, at der skal
være tale om ganske særlige omstændigheder, for
at ministeren kan bringe medlemskabet til ophør.
Til § 10
Det foreslås, at de gældende regler om
ankenævnenes beslutningsdygtighed og almene virke samles i
§ 10.
Efter de gældende regler vælger et skatte- eller
vurderingsankenævn en formand og en eller to
næstformænd blandt nævnets medlemmer. Et
motorankenævn vælger en formand.
Disse regler foreslås videreført ved stk. 1, og for motorankenævnenes
vedkommende foreslås der indført adgang til at
vælge en næstformand. Der er for
skatteankenævnenes vedkommende tale om en
videreførelse af § 7, stk. 1, for
vurderingsankenævnene § 10, stk. 1, og for
motorankenævnenes vedkommende er der delvis tale om en
lovfæstelse af § 2, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 af forretningsorden
for motorankenævn.
Efter de gældende regler er et ankenævn
beslutningsdygtigt, hvis mindst halvdelen af nævnets
medlemmer eller deres stedfortrædere deltager i
afgørelsen. Det gælder alle tre nævn. Det er et
supplerende krav, at formanden eller en næstformand deltager
i afgørelsen. I motorankenævn, hvor der efter
gældende regler ikke er en næstformand, er formandens
deltagelse således et absolut gyldighedskrav.
Det foreslås i stk. 2,
at den gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 10, stk. 2, om et ankenævns beslutningsdygtighed
videreføres. For motorankenævnenes vedkommende med den
tilføjelse, at nævnet også er beslutningsdygtigt
i tilfælde af formandens forfald. I så fald
kræves næstformandens tilstedeværelse.
Dette er for skatteankenævnenes vedkommende en
videreførelse og sammenskrivning af det gældende
§ 7, stk. 2 og 3, for vurderingsankenævnenes
vedkommende en videreførelse af § 10, stk. 2,
og for motorankenævnenes vedkommende en delvis
lovfæstelse af § 7 i bekendtgørelse nr. 257
af 28. marts 2006 af forretningsorden for
motorankenævn.
Det foreslås i stk. 3,
at alle ankenævn kan beslutte at opdele sig i besluttende led
bestående af mindst tre medlemmer, hvoraf en skal være
formand eller næstformand. Det er for
skatteankenævnenes vedkommende en uændret
videreførelse af det gældende § 7,
stk. 4, mens bestemmelsen for vurderings- og
motorankenævnenes vedkommende er ny. Om baggrunden henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.3.7.
Det foreslås i stk. 4,
at et ankenævnsmedlem, der er uenig i en afgørelse,
kan få sine indvendinger ført til protokol og en kopi
indsendt til Skatterådet. Der er tale om en
videreførelse af det gældende § 7,
stk. 5, om skatteankenævn, § 10, stk. 3,
om vurderingsankenævn samt § 9, stk. 3 og 4, i
bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 af forretningsorden
for motorankenævn.
Det foreslås i stk. 5,
at skatteministeren fastsætter forretningsordenen for
ankenævnene. Dette er for skatteankenævnenes
vedkommende en videreførelse af det gældende
§ 7, stk. 6, for vurderingsankenævnenes
vedkommende § 10, stk. 4, og for
motorankenævnenes vedkommende registreringsafgiftslovens
§ 12, stk. 7.
Det foreslås i stk. 6,
at skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse
til ankenævnsmedlemmer. Dette er for skatteankenævnenes
vedkommende en videreførelse af det gældende
§ 7, stk. 7, for vurderingsankenævnene
§ 10, stk. 5, og for motorankenævnene
registreringsafgiftslovens § 12, stk. 6.
Det foreslås i stk. 7,
at told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for ankenævnene, og at sekretariatet
organisatorisk skal være adskilt fra den øvrige told-
og skatteforvaltning. Dette er for skatteankenævnenes
vedkommende en videreførelse af det gældende
§ 7, stk. 8, for vurderingsankenævnene
§ 10, stk. 5, og for motorankenævnene
registreringsafgiftslovens § 12, stk. 7.
Til nr. 7 og 8
Det foreslås, at habilitetsreglerne i § 15,
stk. 1 og 2, begge udvides med motorankenævn,
således at ansættelse i SKAT ikke er forenelig med
medlemskab af et motorankenævn, og ingen samtidig kan
være medlem af mere end ét ankenævn eller medlem
af et ankenævn og Skatterådet.
Der er for så vidt angår ansættelse i SKAT
tale om en videreførelse af § 12, stk. 4, 1.
pkt., i registreringsafgiftsloven. Endvidere er det gældende
indhold af § 12, stk. 4, 2. pkt., videreført
i den foreslåede ordlyd af skatteforvaltningslovens
§ 15, stk. 2. Om baggrunden for forslaget henvises
til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2.
Samtidig foreslås det, at habilitetsreglen i
§ 15, stk. 1, også udvides med
Skatterådet. Det betyder, at ansættelse i SKAT fremover
ikke vil være forenelig med medlemskab af Skatterådet.
Om baggrunden herfor henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.4.2.
Til nr. 9, 10 og 19
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
forslaget under nr. 4 om at flytte kompetencebestemmelsen for
vurderingsankenævnene fra skatteforvaltningslovens
§ 8 til samme lovs § 6 og
kompetencebestemmelsen for motorankenævnene fra
registreringsafgiftslovens § 11 til
skatteforvaltningslovens § 7.
Til nr. 11
Efter gældende regler kan enhver hos SKAT få et
bindende svar på spørgsmål om virkningen af
indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter
pensionsbeskatningsloven for andre end spørgeren af en
disposition, som spørgeren påtænker at foretage,
jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2.
Bindende svar gives efter § 21, stk. 3, ikke
på spørgsmål om den skattemæssige virkning
af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på
spørgsmål om bevillinger eller dispensationer
vedrørende påtænkte dispositioner.
Af § 21, stk. 2, fremgår, at der ikke kan
anmodes om bindende svar for andre om påtænkte
dispositioner vedrørende afgiftslovgivningen.
Det foreslås, at affattelsen af bestemmelsen i
§ 21, stk. 2, ændres. Den ændrede
affattelse indebærer, at adgangen til at få bindende
svar om påtænkte dispositioner for andre end
spørgeren udvides til også at omfatte
afgiftsområdet, dog ikke vedrørende toldlovgivningen,
jf. § 21, stk. 3.
Med den ændrede affattelse af bestemmelsen bliver de
dele af skatte- og afgiftslovgivningen, som der kan spørges
til i henholdsvis § 21, stk. 1, om den
skattemæssige virkning for spørgeren, og
§ 21, stk. 2, om den skattemæssige virkning
for andre end spørgeren af en påtænkt
disposition, den samme.
Der henvises i øvrigt nærmere til afsnit 3.5.2. i
de almindelige bemærkninger om baggrunden for
forslaget.
Til nr. 12
Det foreslås, at der indsættes en reference i
§ 26, stk. 5, om en særligt lang frist for
skatteansættelse af kontrollerede transaktioner, til
tonnageskattelovens § 13, der bl.a. omhandler
kontrollerede transaktioner foretaget af skattepligtige efter
tonnageskatteloven. I dette lovforslags § 3, nr. 1,
foreslås en korresponderende reference til § 26,
stk. 5, indsat i tonnageskattelovens § 13,
stk. 2. Om baggrunden henvises til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.6.2.
Til nr. 13
Efter § 27, stk. 1, nr. 3, kan en
skatteansættelse ændres efter udløbet af den
ordinære ansættelsesfrist, hvis en ansættelse af
overgangssummen for et aktiv vedrørende en anden
skattepligtig er ændret, jf. afskrivningslovens
§ 45, stk. 3, eller ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 6. Der er tale om tilfælde, hvor der
foreligger en aftale om overdragelse af et aktiv, og hvor
skattemyndighederne har korrigeret i overdragelsessummen i
forbindelse med skatteansættelsen af én af parterne i
overdragelsesaftalen. I så fald kan skatteansættelsen
for den eller de øvrige parter i overdragelsesaftalen
konsekvensændres, selv om den ordinære
ansættelsesfrist er udløbet.
Det foreslås, at tilsvarende skal gælde, når
der indgår en løbende ydelse i vederlaget i en
overdragelsesaftale, og den løbende ydelse bliver
kapitaliseret efter ligningslovens § 12 B.
Kapitaliseringen kan ligesom andre led i overdragelsesaftalen blive
genstand for efterfølgende ændringer, og det
foreslås, at der i så fald kan foretages afledede
ændringer i den eller de andre aftaleparters
skatteansættelser, selv om den ordinære
ansættelsesfrist er udløbet. Om baggrunden for
forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit
3.6.4.
Til nr. 14 og 15
Bestemmelserne i § 27, stk. 2, henholdsvis
§ 32, stk. 2, angiver, hvornår en
ekstraordinær ændring af en skatteansættelse, et
afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift skal varsles
af SKAT, og hvornår en skatte- eller afgiftspligtig eller
godtgørelsesberettiget skal indgive sin anmodning om
genoptagelse. Det foreslås, at der indsættes parallelle
tilføjelser i de to bestemmelser om, at en varsling fra
SKATs side af en ekstraordinær ændring skal
følges op af en afgørelse senest tre måneder
fra varslingens datering. Fristen på tre måneder svarer
til den frist, der gælder efter varsling af en ordinær
skatte- eller afgiftsansættelse eller
-ansættelsesændring, jf. henholdsvis § 26,
stk. 1, 2. pkt., og § 31, stk. 1, 3. pkt.
Det foreslås, at fristen for så vidt angår
en ekstraordinær skatteansættelse kun skal gælde
for selve afgørelsen, ikke for den beregning af skat, der
skal gennemføres i konsekvens af afgørelsen. Dette
svarer også til, hvad der gælder inden for de
ordinære frister, jf. § 26, stk. 1, 4. pkt. En
tilsvarende regel gælder ikke for ordinære
afgiftsansættelser og godtgørelser af afgift, og der
foreslås ikke indført en sådan vedrørende
de ekstraordinære afgiftsansættelser og
godtgørelser af afgift.
Det foreslås, at alle 3 måneders fristerne kan
forlænges efter anmodning fra borgeren eller
virksomheden, hvis forlængelse har betydning for
den pågældendes mulighed for at varetage sine
interesser; i så fald imødekommes en anmodning om en
rimelig forlængelse. Dette svarer til, hvad der gælder
for ordinære ansættelser m.v. efter henholdsvis
§ 26, stk. 1, 5. pkt., og § 31,
stk. 1, 4. pkt.
Endelig foreslås det, at SKAT skal kunne dispensere fra
fristen for at indsende anmodning om ekstraordinær
genoptagelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Hvilket efter praksis f.eks. er sygdom. Det svarer til, hvad der
gælder i dag efter henholdsvis § 27, stk. 2,
2. pkt., og § 32, stk. 2, 2. pkt. Om baggrunden for
forslaget henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.6.1.
Til nr. 16
Efter gældende regler forældes krav afledt af en
ansættelse vedrørende skattefrie omstruktureringer
gennemført uden forudgående tilladelse fra SKAT tre
år efter forfaldstidspunktet for skatten, jf.
skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 1, der
refererer til forældelseslovens § 2, stk. 1,
og § 3, stk. 1. Dette gælder, selv om
ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, først udløber den 1. maj
i det sjette år efter indkomstårets udløb.
Efter forslaget til ændring af skatteforvaltningslovens
§ 34 a, stk. 3, bliver fristen for forældelse
af krav afledt af en ansættelse efter
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, omfattet af
den udvidede forældelsesfrist efter skatteforvaltningslovens
§ 34 a, stk. 3. Dermed bliver der ens udvidede
ansættelsesfrister og forældelsesfrister for krav
afledt af en ansættelse efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5, (kontrollerede transaktioner) og krav
afledt af en ansættelse efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, (skattefrie omstruktureringer uden
SKATs forudgående tilladelse). Om baggrunden for forslaget
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6.3.
Til nr. 17
Det foreslås at rette en sproglig fejl i
skatteforvaltningslovens § 36, stk. 8. Herved
bringes bestemmelsen i overensstemmelse med
skatteforvaltningslovens § 39, stk. 8, om
vurderingsankenævnene og den ved dette lovforslags
§ 1, nr. 18 foreslåede § 39 a,
stk. 7, om motorankenævnene. Det er ikke genoptagelsen, men ændringen, der skal kunne
gennemføres, jf. også bemærkningerne til
§ 36, stk. 8, i lovforslag L 110, Folketinget 2004-5
(2. samling).
Til nr. 18
Det foreslås, at reglerne om klagebehandling ved
motorankenævnene placeres i et nyt selvstændigt kapitel
15 a i skatteforvaltningsloven, umiddelbart efter kapitel 15 om
klagebehandling ved vurderingsankenævnene. Til de enkelte
paragraffer bemærkes:
Til § 39 a
Bestemmelsens stk. 1-7 er en
videreførelse af registreringsafgiftslovens § 13
med de redaktionelle ændringer, der følger af
overflytningen til skatteforvaltningsloven. Navnlig bemærkes,
at ordlyden af bestemmelsens stk. 3 om SKATs adgang til at
genoptage sager, der er påklaget til nævnet, er
sprogligt ændret. Bestemmelsens ordlyd er hermed blevet
parallel med de tilsvarende bestemmelser om skatteankenævnet,
jf. skatteforvaltningslovens § 36, stk. 4, og
vurderingsankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens
§ 38, stk. 8. Der er ikke hermed tilsigtet
materielle ændringer.
Bestemmelsens stk. 8 om
indkaldelse af køretøjer til besigtigelse er en
lovfæstelse af § 10, stk. 7, i
bekendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006 om forretningsorden
for motorankenævn. Det er fundet hensigtsmæssigt at
lovfæste denne bestemmelse. Dels er der en tilsvarende
bestemmelse om besigtigelse af fast ejendom som led i
vurderingsankenævnenes sagsbehandling i lovens
§ 38, stk. 9. Dels udgør
besigtigelsesbestemmelsen i samspil med reglerne om
motorankenævnenes sammensætning forklaringen på,
at der ikke kan afholdes syn og skøn efter
skatteforvaltningslovens § 47 i
motorankenævnssager.
Til § 39 b
Efter bestemmelsen kan motorankenævnene genoptage deres
egne afgjorte eller afviste sager, når en part anmoder om
det, og der foreligger nye oplysninger, som skønnes at ville
have medført et væsentligt ændret udfald af
sagen, hvis de havde foreligget tidligere. Efter bestemmelsens
stk. 1 skal dette som hovedregel finde sted, inden en anden
frist for at anmode om ændring af afgørelsen eller for
påklage af afgørelsen er udløbet. Bestemmelsens
stk. 2 tillader dog motorankenævnet at imødekomme
anmodningen, selv om fristerne er udløbet, hvis ganske
særlige omstændigheder taler derfor. Hvilket
efter praksis f.eks. er sygdom.
Bestemmelsen er ny for motorankenævnene. Bestemmelsen er
helt parallel med den tilsvarende bestemmelse om
vurderingsankenævn, § 39, og i det væsentlige
også med den tilsvarende bestemmelse om skatteankenævn,
§ 37.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens regler om
motorankenævn ophæves i sammenhæng med reglernes
overflytning til skatteforvaltningsloven. Herom henvises til de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
Til § 3
Til nr. 1
Tonnageskattelovens § 13 omhandler beskatningen af
kontrollerede transaktioner, som foretages af skattepligtige efter
tonnageskatteloven. Det foreslås, at fristerne for
ordinær skatteansættelse af sådanne kontrollerede
transaktioner skal være 6 år fra udløbet af
indkomståret, ligesom tilfældet er for de kontrollerede
transaktioner, der er direkte omfattet af skattekontrollovens
§ 3 B. Der foreslås derfor indsat en reference i
§ 13, stk. 2, til skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5, som angiver den ordinære
ansættelsesfrist for kontrollerede transaktioner. I dette
lovforslags § 1, nr. 12, foreslås en
korresponderende tilføjelse til § 26, stk. 5.
Om baggrunden henvises til de almindelige bemærkninger,
afsnit 3.6.2.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Efter § 2 i lov om skattenedslag for seniorer er det
en forudsætning for skattenedslag, at personen i de
indkomstår, hvor denne fylder 57 år, 58 år og 59
år har et gennemsnitligt årligt grundlag for
arbejdsmarkedsbidraget på under 550.000 kr.
(2008-niveau).
Endvidere skal personen - for at opnå skattenedslag -
opfylde et krav om fuldtidsbeskæftigelse hvert år fra
det år, personen fylder 60 år, til det år,
personen fylder 64 år. Det sker i form af et indkomst- og
arbejdstidskrav. Indkomstkravet fremgår af
skattenedslagslovens § 3, og arbejdstidskravet, som er
baseret på ATP, fremgår af samme lovs
§ 4.
Efter lovens § 5 opretter og fører ATP et
register over de personer, der omfattes af § 4. Registret
indeholder bl.a. oplysninger om ATP-bidrag indbetalt af
arbejdsgiveren.
ATP udsender årligt en meddelelse til alle registrerede,
om den enkelte registrerede anses for fuldtidsbeskæftiget
efter § 4 i det forudgående indkomstår, og
sender desuden efter indkomstårets udløb meddelelse
til SKAT om afgørelsen af spørgsmålet om
fuldtidsbeskæftigelse efter § 4. Herved kan denne
afgørelse medgå til, at SKAT automatisk udbetaler
seniornedslaget til de berettigede i de relevante år.
Forslaget i § 4, nr. 2, går ud på, at
der indsættes en ny bestemmelse i skattenedslagsloven,
hvorefter SKAT videregiver oplysninger til ATP om de personer, som
opfylder indkomstgrænsen i § 2.
Målsætningen er, at ATP ikke sender afgørelser
om arbejdstidskravet efter skattenedslagsloven til personer, som
ikke opfylder indkomstgrænsen og derfor ikke vil kunne
opnå skattenedslag. Endvidere vil ATP undgå at skulle
afholde udgifter til porto til sådan overflødig
information.
Endvidere foreslås det, at det i skattenedslagslovens
præciseres, at det register, som ATP ifølge
skattenedslagslovens § 5 opretter og fører, ikke
alene indeholder oplysninger om de personer, som opfylder
beskæftigelseskravet i lovens § 4, men tillige
indeholder oplysninger, som ATP modtager fra SKAT om de personer,
som opfylder indkomstgrænsen i § 2, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2009. Dette
medfører bl.a., at de nye regler om mulighed for orlov til
og afskedigelse af ankenævnsmedlemmer får virkning for
de nuværende medlemmer i den resterende del af
funktionsperioden. Derimod er det skatteministerens hensigt, at den
nye bekendtgørelse om landets inddeling i skatte-,
vurderings- og motorankenævnskredse først skal
gælde fra næste funktionsperiode pr. 1. juli
2010.
Forslaget i § 4 om justering af lov om skattenedslag
for seniorer omfattes af bestemmelsen i stk. 1 om
ikrafttræden den 1. januar 2009. SKAT forventer, at de
første oplysninger om, hvilke personer, som opfylder
indkomstgrænsen i skattenedslagslovens § 2,
tilgår ATP i løbet af foråret 2009.
Efter forslaget til stk. 2
skal ændringerne af skatteforvaltningslovens § 26,
stk. 5, og tonnageskattelovens § 13, stk. 2,
have virkning for de indkomstår, hvor fristen for afsendelse
af varsel om foretagelse eller ændring af
skatteansættelsen ikke er udløbet den 1. januar 2009.
Bestemmelsen svarer til den overgangsbestemmelse der gjaldt i
forbindelse med indførelsen af den forlængede
ansættelsesfrist på 6 år for skattepligtige med
kontrollerede transaktioner, jf. § 3, stk. 4, i lov
nr. 1331 af 25. februar 1998.
Efter forslaget til stk. 3
skal ændringen af skatteforvaltningslovens § 34 a,
stk. 3, have virkning for krav afledt af en ansættelse
efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, hvor
SKAT varsler eller træffer afgørelse om ændring
af ansættelsen, eller hvor en skattepligtig anmoder om
genoptagelse af ansættelsen den 1. januar 2009 eller senere.
Hermed sikres det nødvendige samspil mellem den udvidede
ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, og den udvidede forældelsesfrist
efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3. Krav
afledt af en ansættelse tilbage til indkomstårene 2007,
hvorfra de nye regler om skattefri omstrukturering gælder,
vil således være omfattet af den udvidede
femårige forældelsesfrist efter
skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3, hvor
afgørelse om ansættelsesændringen er varslet
eller truffet den 1. januar 2009 eller senere. Hermed undgås
den situation, at en ansættelse kan foretages efter den
udvidede ansættelsesfrist på 6 år, mens krav
afledt af ansættelsen er omfattet af den almindelige
forældelsesfrist på 3 år og dermed ville kunne
være forældet, uanset at ansættelsesfristen i
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 8, endnu ikke er
udløbet.
Motorankenævnene har efter det gældende
§ 12, stk. 5, i registreringsafgiftsloven en
funktionsperiode på 4 år begyndende den 1. april 2006.
Det foreslås i stk. 4, at
funktionsperioden for de nuværende
motorankenævnsmedlemmer forlænges med tre
måneder til den 1. juli 2010. Herved bliver funktionsperioden
for de nye motorankenævn sammenfaldende med funktionsperioden
for de nye skatte- og vurderingsankenævn. Om baggrunden
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.3.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
regler
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007
og senest ved § 1 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og
§ 2 i lov nr. 531 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 3.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Er et medlem fraværende fra Skatterådets møder i
en sammenhængende periode på over 6 måneder,
ophører den pågældende med at være medlem
af rådet, og der vælges eller udnævnes i så
fald i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 et nyt medlem af
rådet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme
gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af
rådet. Stk. 4.
--- | | 1. I
§ 3, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »6
måneder«: », uden at der er meddelt medlemmet
orlov efter 3. pkt.« 2. I
§ 3, stk. 3, indsættes som 3.-5. pkt.: »Skatteministeren kan efter
anmodning meddele et medlem orlov fra rådet i en periode i
indtil 12 måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af
orlov. Der vælges eller udnævnes i så fald i
overensstemmelse med reglerne i stk. 1 et midlertidigt medlem
af rådet for orlovsperioden. Yderligere orlov kan ikke
meddeles.« |
| | |
Kapitel 3 | | |
Skatteankenævnene | | 3.Overskriften
til kapitel 3 affattes således: »Skatte-, vurderings-
og motorankenævn«. |
| | |
| | 4.§§ 6 og 7 affattes
således: |
§ 6.
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i
skatteankenævnskredse og antallet af medlemmer af det enkelte
skatteankenævn. | | »§ 6.
Vurderingsankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser efter: |
| | 1) Lov om vurdering af landets faste
ejendomme. |
| | 2) Ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 1, nr. 3. |
Stk. 2.
Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med
en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra
kommunalbestyrelserne i de kommuner, som
skatteankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet
fordeles af skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt
i indbyggerantallet i kommunerne pr. 1. januar i det
kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode
begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer
til hver af kommunens pladser i nævnet og mindst to personer
til funktionen som suppleant herfor. Alene personer, der er
valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen
skal være ledsaget af en angivelse af den
pågældendes kvalifikationer til at bestride
hvervet. | | |
Stk. 3.
Personer, der er indstillet af en kommunalbestyrelse efter
stk. 2, har pligt til at modtage skatteministerens
udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter
§ 15. Følgende personer kan dog meddele
skatteministeren, at de ikke ønsker at modtage
udnævnelsen: | | |
1) Personer, der ved funktionsperiodens
begyndelse er fyldt 60 år. | | |
2) Personer, der har været medlem af
et skatteankenævn i 2 hele sammenhængende
funktionsperioder. | | |
3) Personer, der ikke har dansk
indfødsret. | | |
4) Personer, der på grund af deres
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig
fritaget for hvervet. | | |
Stk. 4.
Den ordinære funktionsperiode er på 4 år,
således at funktionsperioden begynder den 1. juli i det
år, hvor den kommunale valgperiode begynder. | | |
Stk. 5.
Et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af
skatteankenævnet. Et medlem, der har været
fraværende fra nævnets møder i en
sammenhængende periode på over 6 måneder, skal
udtræde af nævnet. Skatteministeren kan efter anmodning
tillade et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet
på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet
offentligt hverv, forretninger el.lign. har rimelig grund til at
ønske sig fritaget for hvervet. Når et medlem
udtræder af nævnet, udpeges der i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2 et nyt medlem af nævnet for den
resterende del af funktionsperioden. | | |
| | |
§ 7.
Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to
næstformænd blandt nævnets medlemmer. | | § 7.
Motorankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser om: |
Stk. 2.
Skatteankenævnet kan ikke træffe en afgørelse,
uden at formanden eller en næstformand deltager i
afgørelsen. Stk. 3.
For at det samlede skatteankenævn kan træffe en
afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer
eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Stk. 4.
Et skatteankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende
led bestående af mindst 3 medlemmer, hvoraf det ene skal
være formanden eller en næstformand. Ved en sådan
opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en
alsidig sammensætning. For at et besluttende led kan
træffe en afgørelse, skal mindst 3 medlemmer eller
deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Ethvert
medlem af skatteankenævnet kan kræve en sag forelagt
for det samlede skatteankenævn. | | 1) Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter
registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4. 2) Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter
registreringsafgiftslovens § 4, stk. 7,
§ 5, stk. 8, og § 10. 3) Fastsættelse af
godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7
b. 4) Afslag på anmodning om
genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr.
1-3.« |
Stk. 5.
Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet
kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til
Skatterådet. | | |
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for
skatteankenævnene. | | |
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af
skatteankenævns formænd, næstformænd og
øvrige medlemmer. | | |
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for skatteankenævnet. Sekretariatet skal
organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og
skatteforvaltning. | | |
| | |
Kapitel 4 | | |
Vurderingsankenævnene | | 5.Overskriften
til kapitel 4 affattes således: »Regler for skatte-, vurderings- og
motorankenævn«. |
| | |
| | 6.§§ 8-10 affattes
således: |
§ 8.
Vurderingsankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser efter: 1) Lov om vurdering af landets faste
ejendomme. 2) Ejendomsavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 1, nr. 3. | | »§ 8. Skatteministeren
bestemmer landets inddeling i henholdsvis skatte-, vurderings- og
motorankenævnskredse, antallet af medlemmer i de enkelte
ankenævn, samt hvilke kommuner der har indstillingsret efter
stk. 3 til pladserne i skatte- og vurderingsankenævn.
Ved fordelingen af pladserne skal der tages hensyn til, at alle
kommuner skal have mindst én plads i skatteankenævnet.
Skatteministeren kan fastsætte regler om 1) oprettelse i en kreds af ét
ankenævn, der både skal varetage skatte- og
vurderingsankenævnets funktioner, 2) antallet af medlemmer i et sådant
fælles ankenævn og 3) hvilke kommuner, der har
indstillingsret efter stk. 3 til pladserne i nævnet. |
| | Stk. 2.
Den ordinære funktionsperiode for ankenævn er på
4 år, således at funktionsperioden begynder den 1. juli
i det år, hvor den kommunale valgperiode begynder. |
| | Stk. 3.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
udnævner medlemmer af skatte- og vurderingsankenævn og
en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra
kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skatte- eller
vurderingsankenævnskredsen omfatter. Kun personer, der er
valgbare til en kommunalbestyrelse, kan indstilles af den
pågældende kommunalbestyrelse. Hver kommunalbestyrelse
skal indstille én person til hver af kommunens pladser i
nævnet og én person som suppleant for denne. Ved
indstillingen finder § 25 i lov om kommunernes styrelse
tilsvarende anvendelse. Skatteministeren eller den, som ministeren
bemyndiger dertil, udnævner de indstillede personer til
henholdsvis medlem og suppleant. Ministeren kan dog under
særlige omstændigheder undlade at udnævne en
indstillet person og anmode kommunalbestyrelsen om at indstille en
anden person. |
| | Stk. 4.
Skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil,
udnævner medlemmer af motorankenævn og en suppleant for
hvert af disse medlemmer. Mindst to af medlemmerne udnævnes
efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. ‰t
af de indstillede medlemmer og dennes suppleant skal være
teknisk kyndige, og ét af de indstillede medlemmer og dennes
suppleant skal være handelskyndige. De resterende medlemmer
udnævnes efter indstilling fra forhandlerorganisationerne i
bilbranchen. Organisationerne skal indstille én person til
hver plads som medlem af nævnet og én person som
suppleant for denne. Kun personer, der er valgbare til en
kommunalbestyrelse her i landet, kan indstilles. Skatteministeren
eller den, som ministeren bemyndiger dertil, udnævner de
indstillede personer til henholdsvis medlem og suppleant.
Ministeren kan dog under særlige omstændigheder undlade
at udnævne en indstillet person og anmode organisationen om
at indstille en anden person. |
| | Stk. 5.
Personer, som indstilles til udnævnelse efter stk. 3
eller 4, har pligt til at modtage skatteministerens
udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter
§ 15. Følgende personer kan dog meddele
skatteministeren, at de ikke ønsker at modtage
udnævnelsen: |
| | 1) Personer, der ved funktionsperiodens
begyndelse er fyldt 60 år. |
| | 2) Personer, der har været medlem af
et skatte-, vurderings- eller motorankenævn i to hele
sammenhængende funktionsperioder. |
| | 3) Personer, der ikke har dansk
indfødsret. |
| | 4) Personer, der på grund af deres
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske
sig fritaget for hvervet. |
| | |
§ 9.
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i
vurderingsankenævnskredse og antallet af medlemmer af det
enkelte vurderingsankenævn. | | § 9.
Et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af det
pågældende ankenævn. Et medlem, der har
været fraværende fra nævnets møder i en
sammenhængende periode på over 6 måneder, og som
ikke er meddelt orlov efter stk. 2, 2. pkt., skal
udtræde af nævnet. |
Stk. 2.
Skatteministeren udnævner nævnsmedlemmerne tillige med
en suppleant for hvert af disse medlemmer efter indstilling fra
kommunalbestyrelserne i de kommuner, som
vurderingsankenævnskredsen omfatter. Pladserne i nævnet
fordeles af skatteministeren mellem disse kommuner med udgangspunkt
i indbyggerantallet i kommunerne pr. 1. januar i det
kalenderår, hvor den ordinære funktionsperiode
begynder. Hver kommunalbestyrelse skal indstille mindst to personer
til hver af kommunens pladser i nævnet og mindst to personer
til funktionen som suppleant herfor. Alene personer, der er
valgbare til kommunalbestyrelsen, kan indstilles. Indstillingen
skal være ledsaget af en angivelse af den
pågældendes kvalifikationer til at bestride
hvervet. | | Stk. 2.
Skatteministeren kan efter anmodning tillade et medlem at
udtræde af nævnet, hvis medlemmet på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske
sig fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter
anmodning meddele et medlem orlov i en periode på op til 12
måneder regnet fra skatteministerens meddelelse af orlov.
Yderligere orlov kan ikke meddeles. |
Stk. 3.
Personer, der er indstillet af en kommunalbestyrelse efter
stk. 2, har pligt til at modtage skatteministerens
udnævnelse, medmindre de er afskåret herfra efter
§ 15. Følgende personer kan dog meddele
skatteministeren, at de ikke ønsker at modtage
udnævnelsen: | | Stk. 3.
Når et medlem efter stk. 2 udtræder af
nævnet eller meddeles orlov, indtræder suppleanten i
nævnet. Hvis et medlem eller en suppleant er udtrådt
permanent, udnævnes en ny suppleant for den resterende del af
funktionsperioden. Ved udnævnelsen finder § 8,
stk. 3-5, tilsvarende anvendelse. |
1) Personer, der ved funktionsperiodens
begyndelse er fyldt 60 år. | | |
2) Personer, der har været medlem af
et vurderingsankenævn i 2 hele sammenhængende
funktionsperioder. | | |
3) Personer, der ikke har dansk
indfødsret. | | |
4) Personer, der på grund af deres
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger el.lign. har rimelig grund til at ønske sig
fritaget for hvervet. | | |
Stk. 4.
Den ordinære funktionsperiode er på 4 år,
således at funktionsperioden begynder den 1. juli i det
år, hvor den kommunale valgperiode begynder. | | Stk. 4.
Skatteministeren kan under ganske særlige
omstændigheder tilbagekalde en udnævnelse af et medlem
eller en suppleant. |
Stk. 5.
Et medlem, der mister sin valgbarhed, skal udtræde af
vurderingsankenævnet. Et medlem, der har været
fraværende fra nævnets møder i en
sammenhængende periode på over 6 måneder, skal
udtræde af nævnet. Skatteministeren kan efter anmodning
tillade et medlem at udtræde af nævnet, hvis medlemmet
på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet
offentligt hverv, forretninger el.lign. har rimelig grund til at
ønske sig fritaget for hvervet. Når et medlem
udtræder af nævnet, udpeges der i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2 et nyt medlem af nævnet for den
resterende del af funktionsperioden. | | |
| | |
§ 10.
Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to
næstformænd blandt nævnets medlemmer. | | § 10.
Et skatte-, vurderings- eller fælles ankenævn
vælger en formand og en eller to næstformænd
blandt nævnets medlemmer. Et motorankenævn vælger
en formand og en næstformand blandt nævnets
medlemmer. |
Stk. 2.
For at et vurderingsankenævn kan træffe en
afgørelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer
eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. En
afgørelse kan ikke træffes, uden at formanden eller en
næstformand deltager i afgørelsen. | | Stk. 2.
For at et ankenævn kan træffe en afgørelse, skal
mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
suppleanter, herunder formanden eller en næstformand, deltage
i afgørelsen. |
Stk. 3.
Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, kan medlemmet
kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til
Skatterådet. | | Stk. 3.
Et ankenævn kan vælge at opdele sig i besluttende led
bestående af mindst tre medlemmer, hvoraf det ene skal
være formanden eller en næstformand. Ved en sådan
opdeling skal de besluttende led så vidt muligt sikres en
alsidig sammensætning. For at et besluttende led kan
træffe en afgørelse, skal mindst tre medlemmer eller
deres suppleanter deltage i afgørelsen. Ethvert medlem af
ankenævnet kan kræve en sag forelagt for det samlede
nævn. |
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for
vurderingsankenævnene. Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af
vurderingsankenævns formænd, næstformænd og
øvrige medlemmer. Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for vurderingsankenævnet. Sekretariatet skal
organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og
skatteforvaltning. | | Stk. 4.
Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af
det pågældende ankenævn, kan medlemmet
kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til
Skatterådet. Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter forretningsordenen for
ankenævnene. Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af
ankenævnenes formænd, næstformænd og
øvrige medlemmer. Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for ankenævnene. Sekretariatet skal
organisatorisk være adskilt fra den øvrige told- og
skatteforvaltning.« |
| | |
§ 15.
En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem
af eller stedfortræder i et skatteankenævn, et
vurderingsankenævn eller Landsskatteretten. | | 7. I
§ 15, stk. 1, indsættes efter »et
vurderingsankenævn,«: »et motorankenævn,
Skatterådet«. |
Stk. 2.
Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i
et skatteankenævn, et vurderingsankenævn,
Skatterådet eller Landsskatteretten. | | 8. I
§ 15, stk. 2, indsættes efter »et
vurderingsankenævn,«: »et
motorankenævn«. |
| | |
§ 19.
--- | | |
Stk. 2.-4. --- | | |
Stk. 5.
Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en sagsfremstilling
og høring, før der træffes en afgørelse,
gælder dog ikke følgende typer af
afgørelser: | | |
1) --- | | |
2) Afgørelser, der kan
påklages til vurderingsankenævn, jf.
§ 8. | | 9. I
§ 19, stk. 5, nr. 2, ændres
»§ 8« til: »§ 6«. |
3)-5) --- | | |
6) Afgørelser, der kan
påklages til motorankenævn, jf. § 11 i lov om
registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. | | 10. I
§ 19, stk. 5, nr. 6, ændres
Ȥ 11 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v.« til:
»§ 7.«. |
| | |
§ 21.
--- | | 11.§ 21, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende
svar på spørgsmål om virkningen af indkomstskat,
ejendomsværdiskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven
for andre end spørgeren af en disposition, som
spørgeren påtænker at foretage, jf. dog
stk. 3. Stk. 2.-4. --- | | »Stk. 2. Enhver kan hos told- og
skatteforvaltningen få et bindende svar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for
andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren
påtænker at foretage, når told- og
skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at
afgøre spørgsmålet, jf. dog
stk. 3.« |
| | |
§ 26.
--- | | |
Stk. 2.-4. --- | | |
Stk. 5.
Fristerne efter stk. 1 og 2 udløber først i det
sjette år efter indkomstårets udløb for
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven,
for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. | | 12. I
§ 26, stk. 5, indsættes efter
»§ 3 B i skattekontrolloven«: »eller
§ 13 i tonnageskatteloven«. |
Stk. 6.-8.
--- | | |
Stk 9.
Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift. | | |
| | |
§ 27.
--- | | |
1)-2) --- | | |
3) En ansættelse af
overdragelsessummen for et aktiv, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller
afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende
en anden skattepligtig er ændret. | | 13. I
§ 27, stk. 1, nr. 3, indsættes efter
»jf.«: »ligningslovens § 12
B,«. |
4)-8) --- | | |
| | 14.§ 27, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: |
Stk. 2.
En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1
nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og
skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes
af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til
kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i
§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning
fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. | | »En ansættelse, der er varslet
af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3
måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist
gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge
af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges
mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at
foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en
rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og
skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der
er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis
særlige omstændigheder taler derfor.« |
Stk. 3.-4. --- | | |
Stk. 5.
Bestemmelsen omfatter ikke gaveafgift. | | |
| | |
§ 32.
--- Stk. 2.
En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af
afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af
told Stk. 3.
--- | | 15.§ 32, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »En ændring af afgiftstilsvar
eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og
skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter
den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den
afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes
mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt.
forlænges, skal en anmodning om en rimelig
fristforlængelse i mødekommes. Told- og
skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der
er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis
særlige omstændigheder taler derfor.« |
| | |
§ 34 a.
--- | | 16.
§ 34 a, stk. 3, affattes således: |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1,
er 5 år for krav afledt af en ansættelse
vedrørende kontrollerede transaktioner, jf. § 26,
stk. 5. Stk. 4.
--- | | »Stk. 3. Fristen efter
forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år
for krav afledt af en ansættelse vedrørende
kontrollerede transaktioner, jf. § 26, stk. 5, og
for krav afledt af en ansættelse vedrørende
overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i en
aktieombytning, spaltning eller tilførsel af aktiver, jf.
§ 26, stk. 8.« |
| | |
§ 36.
--- | | |
Stk. 2.-7. --- | | |
Stk. 8.
Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse efter
§ 26 eller § 27 kan skatteankenævnet
vælge, hvis sagens parter er enige deri, og genoptagelse
findes berettiget, at gennemføre genoptagelsen. | | 17. I
§ 36, stk. 8, ændres »gennemføre
genoptagelsen« til: »gennemføre
ændringen«. |
| | |
§ 39.
--- | | 18. Efter
§ 39 indsættes: |
| | »Kapitel 15 a |
| | Klage til motorankenævnet |
| | |
| | § 39
a. En klage til motorankenævnet kan indgives af
enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig
interesse i den afgørelse, der klages over. |
| | Stk. 2.
Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og
skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den
afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den
indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan
dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. |
| | Stk. 3.
Hvis told- og skatteforvaltningen på grundlag af klagen
finder anledning til at genoptage afgørelsen, kan told- og
skatteforvaltningen genoptage afgørelsen, hvis klageren er
enig deri. I andre tilfælde videresender told- og
skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet sammen med en
udtalelse om klagen. |
| | Stk. 4.
Bestemmelserne i § 19, stk. 1-3, finder tilsvarende
anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage. |
| | Stk. 5.
Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at
sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for motorankenævnet.
Motorankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden
for en rimelig frist, fastsætte en frist for afgivelse af
udtalelsen. |
| | Stk. 6.
Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage
afledte ændringer. |
| | Stk. 7.
Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse efter
§ 7, nr. 4, kan motorankenævnet vælge, hvis
parterne er enige deri, og genoptagelse findes berettiget, at
gennemføre ændringen. |
| | Stk. 8.
Motorankenævnet kan indkalde et køretøj til
besigtigelse, hvis det findes nødvendigt. |
| | |
| | § 39
b. Motorankenævnet kan efter anmodning fra en part
genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af
motorankenævnet, hvis der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen,
og det skønnes, at de nye oplysninger ville have
medført et væsentligt ændret udfald af
afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye
oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af
følgende frister: |
| | 1) Fristen efter § 31,
stk. 2, for fremsættelse af anmodning om
genoptagelse. |
| | 2) Fristen efter § 48,
stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans,
eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet. |
| | 3) Fristen for anke eller kære af
sagen til en domstol i 2. instans, eller inden denne domstols
behandling af sagen er afsluttet. |
| | 4) Fristen for ansøgning om
tredjeinstansbevilling, eller inden Højesterets behandling
af sagen er afsluttet. |
| | Stk. 2.
Motorankenævnet kan imødekomme en anmodning om
genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt,
hvis ganske særlige omstændigheder taler
derfor.« |
| | |
§ 40.
En klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har en
væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den
afgørelse, der klages over. En klage over en
afgørelse, der kan påklages til
vurderingsankenævn efter § 8, stk. 1, nr. 1,
kan indgives af de i § 38, stk. 1,
nævnte. | | 19. I
§ 40, stk. 1, 2. pkt., og § 40,
stk. 3, ændres »§ 8« til:
»§ 6«. |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Er der klaget over en afgørelse som nævnt i
§ 8, stk. 1, nr. 1, kan told- og skatteforvaltningen
indbringe andre afgørelser efter ejendomsvurderingsloven
vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for
Landsskatteretten, der påkender disse afgørelser i
forbindelse med klagen. | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændring: |
| | |
Motorankenævn | | 1.Overskriften
til § 11 ophæves. |
| | |
§ 11.
Motorankenævnene afgør klager over told- og
skatteforvaltningens afgørelser om: | |
1) Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter
§ 9, stk. 4. | | |
2) Fastsættelse af den
afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter
§ 10. | | |
3) Fastsættelse af
godtgørelse efter § 7 b. | | |
4) Afslag på anmodning om
genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr.
1-3. | | |
| | |
§ 12.
Skatteministeren bestemmer landets inddeling i
motorankenævnskredse. | | |
Stk. 2.
Hvert motorankenævn består af 3 medlemmer. Medlemmerne
tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af
skatteministeren. | | |
Stk. 3.
Af de 3 nævnsmedlemmer skal 1 være teknisk kyndigt og 1
handelskyndigt. Disse 2 medlemmer udnævnes efter indstilling
fra hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal
indstille mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og
handelskyndigt medlem af motorankenævnet og mindst to
personer til hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse
2 medlemmer. | | |
Stk. 4.
En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem
af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan
samtidig være medlem af eller stedfortræder i et
motorankenævn og Landsskatteretten. | | |
Stk. 5.
Den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter af
motorankenævn er 4 år. Den første
funktionsperiode begynder den 1. april 2006. | | |
Stk. 6.
Er et medlem fraværende fra motorankenævnets
møder i en sammenhængende periode på over 6
måneder, ophører den pågældende med at
være medlem af motorankenævnet. Skatteministeren
udnævner i så fald efter reglerne i stk. 2-4 et
nyt medlem af motorankenævnet for den resterende del af
funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i
øvrigt udtræder af et motorankenævn. | | |
Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for
motorankenævnene. | | |
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af
motorankenævns medlemmer. | | |
Stk. 9.
Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til
rådighed for motorankenævnene. | | |
| | |
§ 13.
Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en
væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den
afgørelse, der klages over. | | |
Stk. 2.
Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og
skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og
skatteforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen af den
afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den
indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan
dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige
omstændigheder taler derfor. | | |
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan genoptage den afgørelse,
der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre
tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til
motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen. | | |
Stk. 4.
Bestemmelserne i
skatteforvaltningslovens
§ 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og høring
finder tilsvarende anvendelse ved motorankenævnets
behandling af en klage. | | |
Stk. 5.
Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at
sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for motorankenævnet.
Motorankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden
for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af
udtalelsen. | | |
Stk. 6.
Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage
afledte ændringer. | | |
Stk. 7.
Ved klage over afslag på en anmodning om genoptagelse kan
motorankenævnet vælge at gennemføre
ændringen, hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes
berettiget. | | |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29.
august 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
530 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 13.
--- | | 1. I
§ 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: |
Stk. 2.
Ved opgørelsen af indkomst, som efter §§ 11
og 12 eller på anden måde skal henføres til
tonnagebeskatning eller til beskatning efter de almindelige regler,
anvendes de priser og de vilkår, der kunne være
opnået, hvis aftale om transportydelser eller andre ydelser
eller om anvendelse af faciliteter m.v. var indgået mellem
uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2,
stk. 1. Skattekontrollovens § 3 B finder tilsvarende
anvendelse. Stk. 3.
--- | | »Med hensyn til fristen for
skatteansættelse finder skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 5, tilsvarende anvendelse.« |
| | |
| | § 4 |
| | I lov nr. 473 af 17. juni 2008 om
skattenedslag for seniorer foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1.§ 5,
stk. 1, 1. pkt., affattes således: |
§ 5.
Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og fører et
register over de personer, der omfattes af § 4. Registret
kan indeholde oplysninger om: | | »Arbejdsmarkedets
Tillægspension opretter og fører et register over de
personer, der opfylder indkomstgrænsen i § 2, jf.
§ 14 A, samt er omfattet af § 4.« |
1)-3) --- | | |
| | |
§ 14.
--- | | 2. Efter
§ 14 indsættes en ny paragraf: |
| | Ȥ 14
A. Told- og skatteforvaltningen videregiver oplysninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension om de personer, som opfylder
indkomstgrænsen i § 2 til brug for Arbejdsmarkedets
Tillægspensions underretning af disse om afgørelser
truffet efter § 4, stk. 3.« |
| | |
| | § 5 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009. |
| | Stk. 2.
§ 1, nr. 12, og § 3 har for skattepligtige med
kontrollerede transaktioner virkning for så vidt angår
disse kontrollerede transaktioner for de indkomstår, hvor
fristen for afsendelse af varsel om foretagelse eller ændring
af skatteansættelsen ikke er udløbet den 1. januar
2009. |
| | Stk. 3.
§ 1, nr. 16, har virkning for krav afledt af en
ansættelse vedrørende overdragelse af aktier, aktiver
og passiver som led i en aktieombytning, spaltning eller
tilførsel af aktiver, jf. skatteforvaltningslovens
§ 26, stk. 8, hvor told- og skatteforvaltningen
varsler eller træffer afgørelse om ændring af
ansættelsen, eller hvor en skattepligtig anmoder om
genoptagelse af ansættelsen, den 1. januar 2009 eller
senere. |
| | Stk. 4.
Den ordinære funktionsperiode for medlemmer af
motorankenævn, der er udnævnt pr. 1. april 2006 efter
registreringsafgiftslovens § 12, stk. 5,
forlænges fra den 1. april 2010 til den 30. juni 2010. |