L 42 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven. (Beskatning af
fast ejendom i udlandet m.v.).
Fremsat den 30. oktober 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
ejendomsværdiskatteloven og ligningsloven
(Beskatning af fast ejendom i udlandet)
§ 1
I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 912 af 22. august 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 3 ændres
»beregningsgrundlaget efter § 4 a,
stk. 1-6,« til: »beregningsgrundlaget efter
§§ 4 a og 4 b«.
2.§ 4 a, stk. 5-8,
ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 5.
3.§ 4 a, stk. 9, 2. pkt.,
som bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.
4.
Efter § 4 a
indsættes:
Ȥ 4
b. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11,
findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk
vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler
som i § 4 a, stk. 1.
Stk. 2. Hvis der
for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke findes en
vurdering som nævnt i stk. 1, udgør
beregningsgrundlaget den laveste af følgende
værdier:
1)
Handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret
med samme forhold, som på dette tidspunkt eksisterer mellem
danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme
af den pågældende type.
2)
Handelsværdien pr. 1. januar 2001 reguleret med samme
forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem
danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme
af den pågældende type, med tillæg af 5 pct.
3)
Handelsværdien pr. 1. januar 2002 reguleret med samme
forhold, som på daværende tidspunkt eksisterede mellem
danske ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser for ejendomme
af den pågældende type.
Stk. 3.
§ 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4.
Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes på
følgende måde:
1) Hvis der findes
et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
prisindeks for ejendomme af den pågældende type, og
dette indeks kan godkendes af told- og skatteforvaltningen,
fastsættes handelsværdien på grundlag af den
faktiske anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et
sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme,
at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning.
2) Hvis prisindeks
som nævnt i nr. 1 ikke findes, anvendes dansk prisindeks for
ejendomme af den pågældende type.
3) Hvis der
foreligger anden dokumentation, der giver en mere retvisende
fastsættelse af handelsværdien end den dokumentation,
der er nævnt i nr. 1-2, lægges sådan anden
dokumentation til grund for værdifastsættelsen.
4) Hvis der ikke
findes prisindeks som nævnt i nr. 1-2, og nr. 3 ikke finder
anvendelse, ansættes handelsværdien
skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis
indeksering af en faktisk anskaffelsespris medfører et
resultat, som står i åbenbart misforhold til
ejendommens reelle handelsværdi.
Stk. 5. Hvis der
foretages om-, til- eller nybygning af ejendomme omfattet af
§ 4, nr. 11, og værdien heraf ikke indgår i
den udenlandske ejendomsvurdering efter stk. 1 eller den
beregnede handelsværdi efter stk. 2, lægges prisen
på om-, til- eller nybygningen til ejendomsvurderingen eller
den beregnede handelsværdi. Prisen på om-, til- eller
nybygningen indekseres til 2001-niveau henholdsvis 2002-niveau ved
anvendelse af relevant udenlandsk prisindeks. Findes anvendeligt
udenlandsk prisindeks ikke, anvendes i stedet dansk prisindeks. Den
indekserede pris reguleres som nævnt i stk. 2, nr.
2-3.
Stk. 6. Hvis en
nybygget ejendom omfattet af § 4, stk. 11, efter
danske forhold ikke ville kunne vurderes som færdigbygget pr.
1. oktober i året før indkomståret, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1, betales der ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret. Det påhviler
den skattepligtige at dokumentere, at betingelsen i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 7.
§ 4 a, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af
oplysninger til brug for fastsættelsen af handelsværdi
efter stk. 2 og stk. 4.«
5. I
§ 5 ændres
»§ 4 a, stk. 1-8,« til:
»§§ 4 a og 4 b«.
6. I
§ 6, stk. 1,
ændres »§ 4 a, stk. 1-7« til:
»§§ 4 a og 4 b«.
7.§ 7 affattes
således:
Ȥ 7. Har den
skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som
nævnt i § 4, nr. 1, 3-5 og 9-11, nedsættes
den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb
svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter
§§ 4 a og 4 b. Ejendomsværdiskatten for
ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, nedsættes
med 4 promille af beregningsgrundlaget for hele ejendommen.
Stk. 2. Nedslag
efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr.
selvstændig boligenhed. Nedslaget gives ikke til ejere af
ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens
§ 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved
ejerskifte mellem ægtefæller. § 6,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«
8. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »beregningsgrundlaget efter § 4 a,
stk. 1-7« til: »beregningsgrundlaget efter
§§ 4 a og 4 b«.
9.§ 12 affattes
således:
Ȥ 12. Skat, som er
betalt til udlandet, Færøerne eller Grønland,
og som er beregnet med henvisning til værdien af en
dér beliggende fast ejendom, kan fradrages i
ejendomsværdiskatten. Grundskatter samt tinglysningsafgifter
og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse,
belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke
omfattet af 1. pkt. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den
opgjorte ejendomsværdiskat.«
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 5
i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 7 E, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Hvis
der til et bygningsarbejde på en fredet eller
bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt
tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, behandles
andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde,
skattemæssigt efter reglerne i stk. 1.«
2.§ 15 P, stk. 1, 4. pkt.,
affattes således:
»For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør
bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan
sidestilles med en dansk, jf. ejendomsværdiskattelovens
§ 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf
handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens
§ 4 b, stk. 2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr.,
jf. dog 5. pkt.«
3.§ 16, stk. 5, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. 5. Den
skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1,
sættes til ½ pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi
eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1.
oktober året før rådighedsåret eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien reguleret som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr.
1. oktober året før rådighedsåret, for
hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets
øvrige uger.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2.
§ 1, nr. 9, har virkning fra indkomståret 2008.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at sikre, at
ejendomsværdiskattelovens og ligningslovens bestemmelser om
beskatning af fast ejendom beliggende i udlandet er i
overensstemmelse med EU-retten efter dommen i Theodor
Jäger-sagen (sag nr. C-256/06). Desuden foreslås en
justering af reglerne om nedslag i ejendomsværdiskatten for
skatter betalt i udlandet. Endelig foreslås det at skabe
bedre rammer for private tilskud til bygningsarbejder på
fredede og bevaringsværdige bygninger.
2. Gældende ret.
2.1.
Ejendomsværdiskatteloven.
Personer, som er hjemmehørende i Danmark, betaler
ejendomsværdiskat af ejerboliger (herunder fritidshuse), som
er beliggende i Danmark eller udlandet (herunder
Færøerne og Grønland). Personer, som er
hjemmehørende i udlandet, betaler dansk
ejendomsværdiskat af ejerboliger beliggende i Danmark.
2.1.1. Danske ejendomme.
Ejendomsværdiskatten af danske ejendomme beregnes
på grundlag af den offentligt fastsatte ejendomsværdi
(ejendomsvurderingen). Skatten udgør som udgangspunkt 1 pct.
af vurderingsbeløb op til 3.040.000 kr. og 3 pct. af det
overskydende. Der eksisterer forskellige ganske detaljerede
begrænsningsregler ved beregningen af
ejendomsværdiskatten, og der har siden 2002 eksisteret et
skattestop.
Skattestoppet betyder for ejendomsværdiskattens
vedkommende en fastfrysning af grundlaget for beregningen af
skatten. Ejendomsværdiskatten for ejendomme beliggende i
Danmark beregnes således på grundlag af den laveste af
følgende værdier:
1) Den
ejendomsværdi, der er fastsat for den pågældende
ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.
2) Den
ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar 2001
med et tillæg af 5 pct.
3) Den
ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar
2002.
Som følge af fastfrysningen af beskatningsgrundlaget
på 2001/2002-niveau er progressionsknækket ved en
vurdering på 3.040.000 kr. ligeledes fastfrosset. Hvis man
regulerede denne grænse efter prisudviklingen, ville
resultatet være en gradvis reduktion af
ejendomsværdiskatten for ejendomme, som i 2001/2002 var
vurderet til mere end dette beløb.
For nyopførte ejendomme og for ejendomme, hvor der er
foretaget om- eller tilbygninger, ansættes vurderingerne
på 2001/2002-niveau, således at sådanne ejendomme
får samme skattemæssige behandling som ældre
ejendomme.
2.1.2. Udenlandske ejendomme.
For udenlandske ejendomme - herunder ejendomme beliggende
på Færøerne eller i Grønland - eksisterer
der i sagens natur ikke en dansk offentlig vurdering, der kan danne
grundlag for ejendomsværdibeskatningen. Derfor har man siden
indførelsen af ejendomsværdiskatten anvendt
handelsværdien som beskatningsgrundlag.
Ved lovændringen i 2002 fastholdt man
handelsværdien som beskatningsgrundlag for udenlandske
ejendomme. Da skattestoppet også skulle gælde for
sådanne ejendomme, blev handelsværdien pr. 1. januar
2001 fastsat som beskatningsgrundlag, dog handelsværdien pr.
1. januar i indkomståret, hvis denne værdi var lavere.
For ejendomme erhvervet efter 1. januar 2001, blev
handelsværdien på købstidspunktet fastsat som
grundlag - eller handelsværdien pr. 1. januar i
indkomståret, hvis denne er lavere.
En udenlandsk ejendom, som er erhvervet eksempelvis den 1.
januar 2007, vil således blive ejendomsværdibeskattet
på grundlag af handelsværdien pr. denne dato, mens en
tilsvarende dansk ejendom erhvervet på samme tid vil blive
ejendomsværdibeskattet på grundlag af den offentlige
vurdering i 2001/2002, som tilmed ikke nødvendigvis
afspejler ejendommens værdi i handel og vandel på dette
tidspunkt.
Begrundelsen for at vælge dette forenklede grundlag for
beskatning af udenlandske ejendomme er rent praktisk. Hvis en
ejendom er erhvervet i 2007, vil det være vanskeligt for de
danske skattemyndigheder at fastslå, hvad
handelsværdien i udlandet ville have været fem eller
seks år tidligere udenlandske lokale forhold taget i
betragtning. Den faktiske anskaffelsespris lader sig derimod
umiddelbart konstatere.
Hvis der af ejendomme beliggende i udlandet er betalt en
udenlandsk skat, som med lovens udtryk »efter sin art«
svarer til ejendomsværdiskatten, nedsættes den danske
ejendomsværdiskat med det skattebeløb, der er betalt i
udlandet. Nedslaget kan dog ikke overstige den opgjorte
ejendomsværdiskat.
De udenlandske skatter, der gives nedslag for, skal
således nogenlunde svare til den danske
ejendomsværdiskat. Eksempelvis gives der ikke nedslag for
rene grundskatter (svarende til den kommunale grundskyld i
Danmark). Der er truffet afgørelse om, at den nye svenske
ejendomsskat - »fastighetsavgiften« - heller ikke
»efter sin art« svarer til ejendomsværdiskatten i
Danmark. Dette skyldes bl.a., at den nye svenske skat er
stærkt degressiv.
2.2. Ligningsloven.
2.2.1. Ligningslovens § 7
E, stk. 2
Efter de gældende regler i ligningsloven § 7
E, stk. 1, skal tilskud, der ydes i henhold til
§ 16, stk. 1, i bygningsfredningsloven, til
bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige
bygninger ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
Der er tale om tilskud, der ydes fra Kulturarvstyrelsen.
Støtte fra Kulturarvstyrelsen kan bestå i egentlige
tilskud, men også i form af lån, sagkyndig bistand,
projektudarbejdelse eller materialer. Støtten kan endvidere
gøres betinget.
Hvis der er ydet tilskud i henhold til § 16,
stk. 1, i bygningsfredningsloven, skal andre offentlige
tilskud, der ydes til samme formål, heller ikke medregnes til
modtagerens skattepligtige indkomst.
Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes
af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke
til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige
fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
Efter de gældende regler i ligningsloven § 7
E, stk. 2, kan private tilskud til bygningsarbejder på
fredede og bevaringsværdige bygninger med Skatterådets
godkendelse skattemæssigt behandles på samme måde
som de offentlige tilskud.
For at Skatterådet kan indrømme skattefrihed for
et konkret privat tilskud, fordres det, at tilskuddet er ydet til
et bygningsarbejde, hvortil der i forvejen er ydet et offentligt
tilskud, der er skattefrit efter ligningsloven § 7 E,
stk. 1. Herudover kræver en tilladelse fra
Skatterådet, at tilskudsyderen retligt er fuldstændigt
uafhængig af modtageren.
2.2.2. Ligningslovens § 15
P
Ligningslovens § 15 P indeholder forskellige regler
om beskatning af værelsesudlejning. Hvis en ejer af en
ejendom omfattet af ejendomsværdiskatteloven udlejer
værelse(r) til beboelse, kan den pågældende
vælge kun at medregne den lejeindtægt, der ligger ud
over 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i
indkomståret, til sin indkomst. Bundfradraget er dog på
mindst 24.000 kr.
For udenlandske ejendomme beregnes bundfradraget som 1 1/3
pct. af handelsværdien.
2.2.3. Ligningslovens § 16,
stk. 5
Ligningslovens § 16, stk. 5, indeholder regler
om beskatning af værdien af en sommerbolig, som er stillet
til rådighed af en arbejdsgiver (fri sommerbolig). Efter
gældende regler ansættes den skattepligtige værdi
af fri sommerbolig i sommerperioden til ½ pct. pr. uge af
ejendomsværdien pr. 1. oktober året i forvejen. For den
resterende del af året ansættes værdien til
¼ pct. af ejendomsværdien. Er der ikke ansat en
ejendomsværdi, anvendes i stedet handelsværdien.
3. Theodor Jäger-dommen og
Kommissionens åbningsskrivelse.
3.1. Jäger-dommen.
Jäger-dommen blev afsagt den 17. januar 2008. Sagen
handlede ikke om ejendomsværdibeskatning, men om anvendelse
af forskellige regler for værdiansættelse af fast
ejendom beliggende i to forskellige EU-medlemsstater ved beregning
af tysk arveafgift. Hermed har sagen paralleller til den danske
ejendomsværdibeskatning, idet grundlaget for beskatning af
ejendomme beliggende i Danmark og i udlandet som nævnt i det
foregående ikke er ens. Grundlaget for beskatning af fast
ejendom beliggende i Danmark er de offentlige vurderinger fra 2001,
2002 eller indkomståret, mens grundlaget for beskatning af
ejendomme beliggende i udlandet er handelsværdien pr. 1.
januar 2001 eller handelsværdien på
købstidspunktet, hvis dette ligger senere end 2001.
Theodor Jäger, som var bosiddende i Frankrig, arvede ved
sin mors død forskellige aktiver i Tyskland samt faste
ejendomme (land- og skovbrugsejendomme) beliggende i Frankrig.
Afdøde fru Jäger var ved sin død bosiddende i
Tyskland, og der skulle efter tysk lovgivning svares en tysk
arveafgift.
Efter de tyske arveafgiftsregler skulle land- og
skovbrugsejendomme beliggende i udlandet ansættes til den
aktuelle markedsværdi ved arveafgiftsberegningen. Ejendomme
beliggende i Tyskland skulle derimod værdiansættes
efter særlige regler, som i praksis indebar, at grundlaget
for afgiftsberegningen som et gennemsnit kun blev 10 pct. af
markedsværdien. Disse regler baseredes bl.a. på
standardiserede værdier for forskellige typer bedrifter og
navnlig på grundlag af de gennemsnitlige faste
indtægter af forretningsmæssigt drevne bedrifter i
Tyskland pr. 1. januar 1996.
Desuden var der for tysk beliggende ejendomme en særligt
høj bundgrænse, ligesom arveafgiften af den resterende
del blev nedsat. Heller ikke disse regler gjaldt for udenlandsk
beliggende ejendomme.
Theodor Jäger påklagede beregningen af arveafgift
gennem det tyske klagesystem, og sagen blev indbragt som en
præjudiciel sag for EF-Domstolen. Domstolen blev bedt om at
tage stilling til, om de tyske regler var i overensstemmelse med
Traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed.
Domstolen konkluderer, at de tyske regler er en hindring for
kapitalens frie bevægelighed. Hvis man er bosiddende i
Tyskland, gør de tyske arveafgiftsregler det kort fortalt
mindre attraktivt at erhverve land- og skovbrugsejendomme i
udlandet end i Tyskland.
Fra de tyske myndigheders side fremførte man en
række argumenter for, at regelsættet ikke var af en
sådan karakter, at de kunne være i strid med Traktaten.
Blandt de fremførte argumenter var, at det var praktisk
vanskeligt at anvende de værdiansættelseskriterier, der
var fastsat for tyske ejendomme, på ejendomme beliggende i
udlandet. Værdiansættelsen af tyske ejendomme tog
udgangspunkt i standardiserede værdier for forskellige typer
bedrifter, og disse værdier var baseret på statistisk
materiale udarbejdet af de tyske myndigheder. Lignende oplysninger
om land- og skovbrugsejendomme beliggende i udlandet ville ikke
være tilgængelige for de tyske myndigheder.
Domstolen bemærker hertil, at selv om det kan være
svært for de nationale myndigheder at anvende
værdiansættelsesproceduren i den tyske lovgivning
på land- og skovbrugsejendomme beliggende i en anden
medlemsstat, kan dette ikke begrunde en kategorisk afvisning af at
give de samme skattefordele for ejendomme beliggende i udlandet,
eftersom man kan anmode den arveafgiftspligtige om selv at meddele
de oplysninger, som er nødvendige. Domstolen konkluderer
herefter, at den tyske lovgivning ikke er begrundet i et tvingende
alment hensyn, og at ordningen er i strid med Traktatens regler om
kapitalens frie bevægelighed.
3.2. Konsekvenser af dommen.
Det centrale i Jäger-dommen er, at EU-medlemsstaterne
ikke kan beskatte ejendomme beliggende i andre medlemsstater
hårdere, end man beskatter ejendomme, som er beliggende
på medlemsstatens eget territorium, idet noget sådant
vil være en hindring for kapitalens frie bevægelighed.
Videre fastslår dommen, at praktiske hensyn ikke kan begrunde
en sådan hindring.
Da ejendomsværdiskat af udenlandsk beliggende ejendomme
ikke beregnes på samme grundlag som ejendomsværdiskat
af en dansk ejendom, og den udenlandske ejendom hermed formentlig
beskattes højere end den danske, kan de gældende
danske regler ikke opretholdes efter Jäger-dommen. Baggrunden
for de danske regler er som nævnt praktiske hensyn, og
sådanne hensyn kan efter dommen ikke begrunde en sådan
skattemæssig forskelsbehandling af indenlandsk beliggende
fast ejendom og ejendomme beliggende i andre
EU-medlemsstater.
Overvejelser af samme karakter gør sig gældende
for så vidt angår beskatningen af fri sommerbolig
beliggende i udlandet.
3.3. Kommissionens
åbningsskrivelse.
Det skal videre nævnes, at Danmark den 6. juni 2008
modtog en såkaldt åbningsskrivelse fra Kommissionen om
ejendomsværdibeskatningen. En åbningsskrivelse er det
første formelle trin i en egentlig
traktatkrænkelsesprocedure. En sådan skrivelse
indeholder Kommissionens argumentation for, hvorfor man anser en
given national regel for at kunne være i strid med EU-retten,
og den pågældende medlemsstat bliver bedt om at komme
med sine bemærkninger hertil.
Kommissionen meddeler i den modtagne åbningsskrivelse,
at man på grundlag af Jäger-dommen ikke finder, at de
danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Regeringen er
enig i dette synspunkt. Det bemærkes, at det her foreliggende
lovforslag ville være blevet fremsat, uanset om der var
kommet en åbningsskrivelse fra Kommissionen eller ej.
4. Lovforslagets indhold.
4.1. Ændring af
ejendomsværdiskatteloven.
Jäger-dommen nødvendiggør alene, at
reglerne ændres for så vidt angår ejendomme, der
er beliggende i EU/EØS-lande. Imidlertid ville det ikke
være hensigtsmæssigt at opretholde forskellige regler
for beskatning af udenlandske ejendomme alt efter, hvor de er
beliggende. Det ville ikke være rimeligt, hvis en ejendom
beliggende i land A skulle beskattes hårdere end en ejendom
beliggende i land B. Regeringen foreslår derfor, at de nye
regler kommer til at gælde for alle udenlandske
ejendomme.
4.1.1. Beskatningsgrundlaget.
For at kunne opfylde de krav, der stilles i Jäger-dommen,
er det nødvendigt at tilvejebringe et beskatningsgrundlag
for udenlandske ejendomme, som svarer til det grundlag, der
gælder for danske ejendomme. Da der ikke eksisterer en dansk
ejendomsvurdering for de udenlandske ejendomme, må det
først undersøges, om der findes en udenlandsk
offentlig vurdering, der kan sidestilles med en dansk vurdering.
Hvis dette ikke er tilfældet, må beskatningsgrundlaget
fastsættes ud fra ejendommenes handelsværdi. Denne
handelsværdi reguleres, således at den kommer på
niveau med en dansk ejendomsvurdering, jf. afsnit 4.1.2.
nedenfor.
Dernæst vil udenlandske ejendomme på linie med
danske skulle beskattes på grundlag af den laveste af tre
værdier, nemlig enten ejendomsværdien (en reguleret
handelsværdi) pr. 1. oktober i indkomståret,
ejendomsværdien (en reguleret handelsværdi) pr. 1.
januar 2001 med tillæg af 5 pct. eller ejendomsværdien
(en reguleret handelsværdi) pr. 1. januar 2002.
Der vil for udenlandske ejendommes vedkommende endvidere
skulle fastsættes samme regler om værdiansættelse
af om-, til- og nybygninger, som der gælder for danske
ejendomme, ligesom reglen om, at der ikke svares
ejendomsværdiskat af en nybygget ejendom, hvis den ikke
vurderes som færdigbygget pr. 1. oktober året forud,
også skal gælde for udenlandske ejendomme.
De her skitserede regler vil skulle gælde for alle
udenlandske ejendomme, uanset hvornår de er erhvervet. De
eksisterende regler om, at der skelnes mellem ejendomme erhvervet
før den 1. januar 2001 og ejendomme erhvervet efter denne
dato, vil herefter bortfalde.
4.1.2. Fastsættelse af
beskatningsgrundlaget.
Som ovenfor nævnt vil udenlandske ejendomme skulle
beskattes på grundlag af den laveste af enten en reguleret
handelsværdi pr. 1. oktober i indkomståret, en
reguleret handelsværdi pr. 1. januar 2001 tillagt 5 pct.
eller endelig en reguleret handelsværdi pr. 1. januar
2002.
Handelsværdien på de nævnte tidspunkter skal
efter forslaget fastsættes på følgende
måde:
4.1.2.1. Udenlandske offentlige
vurderinger.
Der eksisterer i visse lande offentlige ejendomsvurderinger,
som vil kunne danne grundlag for en dansk
ejendomsværdibeskatning. Hvis der eksisterer en sådan
udenlandsk (herunder færøsk eller grønlandsk)
ejendomsvurdering, og en sådan vurdering kun i ringe grad
afviger fra ejendommens regulerede handelsværdi på de
relevante tidspunkter, vil den udenlandske vurdering kunne
sidestilles med en dansk og dermed kunne lægges til grund for
ejendomsværdibeskatningen.
Muligheden for at kunne lægge udenlandske
ejendomsvurderinger til grund for beskatningen indebærer, at
SKAT ud fra erfaringen vil kunne godkende udenlandske vurderinger
på forhånd. SKAT har dog mulighed for at ændre
sådanne godkendelser, hvis udviklingen fremover skulle vise,
at de offentlige vurderinger i et givent land ikke længere
vil kunne sidestilles med en dansk vurdering.
4.1.2.2. Indeksering af
anskaffelsespris.
Hvis der ikke findes en udenlandsk ejendomsvurdering, der kan
sidestilles med en dansk vurdering, må der tages udgangspunkt
i ejendommens faktiske anskaffelsespris. Denne anskaffelsespris vil
så skulle indekseres frem eller tilbage fra
anskaffelsesåret til hhv. 2001/2002-niveau eller til
indkomståret.
Hvis der eksisterer et relevant udenlandsk,
færøsk eller grønlandsk prisindeks, og dette
kan godkendes af SKAT, lægges dette prisindeks til grund for
indekseringen. Ved udenlandsk indeks skal ikke alene forstås
indeks vedrørende det pågældende land i
snæver forstand. Et relevant udenlandsk prisindeks kan i en
given situation også være et indeks udarbejdet af OECD
eller i andre internationale fora. Hvis der ikke eksisterer et
relevant udenlandsk prisindeks, må det danske prisindeks for
ejendomme af den pågældende type i stedet
anvendes.
Ved omregningen anvendes valutakursen på det tidspunkt,
omregningen vedrører. Skal der eksempelvis fastsættes
et beregningsgrundlag pr. 1. januar 2001, vil det være
valutakursen pr. denne dato, der skal anvendes.
Den indekserede handelsværdi, man når frem til,
reguleres efter den danske afstandsprocent for det
pågældende år. Ved afstandsprocenten
forstås den gennemsnitlige procentvise forskel mellem
ejendomsvurderinger og faktiske handelspriser på et givet
tidspunkt.
På samme måde som for de udenlandske
ejendomsvurderinger vil SKAT kunne godkende udenlandske prisindeks,
således at det pågældende udenlandske indeks
altid anvendes ved prisfastsættelsen for ejendomme af den
pågældende type i det pågældende land eller
i det pågældende område, hvis indekset kun
omfatter en del af et land.
SKAT kan i denne forbindelse bestemme, at et givet udenlandsk
indeks skal anvendes med fremadrettet virkning. Hvis SKAT bliver
bekendt med eksistensen af et allerede eksisterende relevant
indeks, eller et sådant etableres, kan SKAT hermed bestemme,
at dette indeks skal anvendes fremadrettet. Overgang til anvendelse
af et sådant nyligt godkendt indeks medfører ikke
adgang til genoptagelse af tidligere skatteansættelser i
videre omfang, end hvad der er gældende efter de almindelige
genoptagelsesregler.
4.1.2.3. Skønsmæssig
ansættelse.
Hvis der hverken findes udenlandske offentlige vurderinger
eller relevante prisindeks, må den regulerede
handelsværdi ansættes skønsmæssigt. Det
samme gør sig gældende, hvis indeksering
medfører et resultat, der står i et åbenbart
misforhold til ejendommens faktiske værdi.
4.1.2.4. Anden dokumentation.
Den skattepligtige vil altid have adgang til at
fremlægge dokumentation af anden karakter til brug for
skatteansættelsen. Hvis det kan påvises, at en
sådan anden dokumentation giver et mere retvisende billede af
ejendommens værdi, vil denne dokumentation kunne lægges
til grund for ansættelsen. Tilsvarende vil SKAT have mulighed
for at lægge anden og mere retvisende dokumentation til
grund, hvis SKAT skulle være i besiddelse af en
sådan.
4.1.3. Afgivelse af oplysninger.
Der foreslås indsat en bestemmelse om, at
skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af
oplysninger til brug for fastsættelsen af
handelsværdien.
I den gældende lovgivning er der i selve lovteksten
(ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 8)
opregnet forskellige former for oplysninger, som den skattepligtige
skal afgive. Disse oplysninger vil ikke nødvendigvis
være tilstrækkelige for fastsættelsen af
beskatningsgrundlaget efter de regler, der her foreslås. Det
vil imidlertid være vanskeligt på forhånd at
opstille en »positivliste« over de oplysninger, der vil
være nødvendige, og det foreslås derfor, at
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler
herom.
4.1.4. Om-, til- og nybygninger
m.v.
Efter de gældende regler skal værdien af om-, til-
og nybygninger for så vidt angår danske ejendomme
fastsættes på 2001/2002-niveau og med dette
beløb indgå i grundlaget for
ejendomsværdibeskatningen. For udenlandske ejendommes
vedkommende indgår værdien af sådanne arbejder
derimod i beskatningsgrundlaget med den fulde værdi på
det tidspunkt, hvor arbejdet udføres.
Denne forskel i reglerne kan efter Jäger-dommen ikke
opretholdes, og det foreslås derfor, at reglen om
værdifastsættelse af om-, til- og nybygninger på
2001/2002-niveau også kommer til at gælde for ejendomme
beliggende i udlandet. Ved værdifastsættelsen anvendes
det relevante udenlandske prisindeks. Hvis et sådant ikke
findes, anvendes i stedet dansk prisindeks. Den indekserede pris
skal reguleres med afstandsprocenten for at nå samme niveau,
som ombygning m.v. af en ejendom beliggende i Danmark ville blive
vurderet til.
Der eksisterer endvidere for danske ejendomme en regel om, at
hvis et nybyggeri ikke vurderes som færdigbygget pr. 1.
oktober i året forud for indkomståret, betales der ikke
ejendomsværdiskat af den pågældende ejendom i
indkomståret. En tilsvarende regel foreslås
indført for ejendomme beliggende i udlandet.
4.1.5. Forskudt indkomstår.
Der eksisterer for danske ejendomme en regel om, at det ved
forskudt indkomstår er ejendomsværdien pr. 1. oktober i
det kalenderår, som det forskudte indkomstår
træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr.
1. oktober i indkomståret - og tilsvarende for året
forud. Samme regel gælder for udenlandske ejendomme, hvor det
dog er handelsværdien pr. 1. oktober, der skal
anvendes.
Det foreslås, at disse regler videreføres,
således at det for udenlandske ejendommes vedkommende vil
være den regulerede handelsværdi pr. 1. oktober, der
skal danne grundlag for ejendomsværdibeskatningen.
4.1.6. Nedslag for udenlandske
skatter.
Ejendomme beliggende i udlandet kan være undergivet
beskatning efter reglerne i det land, hvor de er beliggende. Hvis
Danmark opkræver ejendomsværdiskat af de samme
ejendomme, vil der hermed blive tale om dobbeltbeskatning.
Der skelnes i denne forbindelse mellem ejendomme beliggende i
lande, der med Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
omfattende formueskat, og ejendomme beliggende i andre lande.
Ejendomsværdiskatten anses sædvanligvis i relation til
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne for at være en (partiel)
formueskat, og derfor lempes i førstnævnte
tilfælde for dobbeltbeskatning ved hjælp af
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes lempelsesbestemmelser og i
sidstnævnte tilfælde ved hjælp af
lempelsesbestemmelserne i ejendomsværdiskattelovens
§ 12.
Hvis der ikke foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
formueskat med det pågældende land, og der
således skal gives nedslag efter
ejendomsværdiskattelovens § 12, har man kun givet
nedslag for skatter, som »efter sin art« svarer til
ejendomsværdiskatten. Hermed har man ikke givet nedslag for
skatter, som efter sin art ikke svarer til
ejendomsværdiskatten, jf. eksemplet med den nye svenske
»fastighetsavgift«, som er omtalt under punkt 2.1.2.
ovenfor.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at en skat som den nye
svenske fastighetsavgift - i modsætning til den ejendomsskat,
som fastighetsavgiften afløste - ikke kan omfattes af
ejendomsværdiskattelovens lempelsesbestemmelse, hvilket som
nævnt i øjeblikket ikke er tilfældet. Noget
sådant ville i realiteten medføre
dobbeltbeskatning.
Det foreslås på denne baggrund at ændre
lempelsesbestemmelsen i ejendomsværdiskattelovens
§ 12, således at der fremover vil blive givet
nedslag i den danske ejendomsværdiskat for udenlandske
skatter, der beregnes med henvisning til værdien af fast
ejendom, også selv om den udenlandske skat ikke efter sin art
svarer til ejendomsværdiskatten.
Den nye svenske fastighetsavgift vil være omfattet af
disse nedslagsregler. Den nye svenske skat blev indført med
virkning fra 2008. Det foreslås derfor, at ændringen af
ejendomsværdiskattelovens § 12 får virkning
fra og med indkomståret 2008, da danske ejere af ejendomme
beliggende i Sverige i modsat fald ville blive dobbeltbeskattet i
2008.
Der skal være tale om almindelige periodiske skatter.
Egentlige grundskatter af samme karakter som den kommunale
grundskyld i Danmark, er dog ikke omfattet, idet der heller ikke
ved beregningen af ejendomsværdiskatten af en dansk ejendom
gives nedslag for den kommunale grundskyld. Tinglysningsafgifter og
andre skatter af enhver art, der skal svares i forbindelse med
overdragelse, belåning eller anden disposition over fast
ejendom, giver heller ikke adgang til nedslag i den danske
ejendomsværdiskat. Det samme gælder betaling for
tjenesteydelser, uanset om sådanne betalinger benævnes
som skatter eller afgifter (f. eks. renovationsafgifter).
Det nedslag, der kan gives, kan ikke overstige den danske
ejendomsværdiskat.
4.2. Ændring af
ligningsloven.
4.2.1. Ændring af ligningsloven
§ 7 E.
Hvis en ejer af fredede eller bevaringsværdige bygninger
modtager private tilskud - eksempelvis fra en fond - til
bygningsarbejder på den fredede eller bevaringsværdige
bygning, vil disse tilskud efter de gældende regler som
udgangspunkt være skattepligtige for modtageren. Private
tilskud skal dog ikke medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst, hvis der er ydet et skattefrit offentligt tilskud til
samme bygningsarbejde. Skatterådet skal give tilladelse til
denne fritagelse.
Tilskuddets værdi beskæres således i de
situationer, hvor der ikke er ydet et offentligt tilskud, men hvor
et sådant kunne have været ydet. I disse situationer
vil tilskuddet være skattepligtigt for modtageren. Denne
beskæring af tilskuddets værdi, som en beskatning
indebærer, modvirker formålet med støtten og
findes ikke rimelig i de tilfælde, hvor offentlige tilskud
kunne have været ydet. Det foreslås derfor, at alle
private tilskud gøres skattefrie, når der enten er
ydet eller kunne være ydet offentlige tilskud.
Hvis der ikke er ydet et offentligt tilskud, må ejeren
af den fredede eller bevaringsværdige bygning, der har
modtaget et privat tilskud, kunne sandsynliggøre, at der
kunne være ydet et offentligt tilskud. For så vidt
angår fredede bygninger, kan dette ske ved at indhente en
udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen. Administrationen af de
bevaringsværdige bygninger varetages af kommunerne. Når
det drejer sig om tilskud til en bevaringsværdig bygning, kan
en udtalelse indhentes fra den respektive kommune. Hvis der ikke
kunne være ydet et offentligt tilskud til bygningsarbejdet,
vil det private tilskud fortsat være skattepligtigt for
modtageren.
4.2.2. Ændring af
ligningslovens § 15 P, stk. 1.
Som nævnt under pkt. 2.2.2. beregnes bundfradraget ved
udlejning af værelser på grundlag af
ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i indkomståret for danske
ejendomme, mens det for udenlandske ejendomme beregnes på
grundlag af handelsværdien.
Det foreslås, at bundfradraget for udenlandske ejendomme
fremover skal beregnes på grundlag af en udenlandsk
ejendomsvurdering, hvis der eksisterer en sådan, og den kan
sidestilles med en dansk vurdering. Er dette ikke tilfældet,
skal bundfradraget beregnes på grundlag af
handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret
efter bestemmelserne i ejendomsværdiskattelovens
§ 4 b, stk. 2, nr. 1, som affattet ved dette
lovforslag.
Der vil for udenlandske, færøske og
grønlandske ejendomme skulle gælde samme regel som for
danske om, at bundfradraget udgør mindst 24.000 kr.
4.2.3. Ændring af
ligningslovens § 16, stk. 5.
Efter de gældende regler ansættes den
skattepligtige værdi af fri sommerbolig i sommerperioden til
½ pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober
året i forvejen. For den resterende del af året
ansættes værdien til ¼ pct. af
ejendomsværdien. Er der ikke ansat en ejendomsværdi,
anvendes i stedet handelsværdien.
Dette vil være tilfældet, hvis sommerboligen er
beliggende i udlandet. Herved vil fri sommerbolig beliggende i
udlandet ofte blive ansat til en højere skattepligtig
værdi end en tilsvarende sommerbolig beliggende i Danmark, da
handelspriserne i mange tilfælde vil ligge over niveauet for
de offentlige ejendomsvurderinger. Problemet i forhold til
EU-retten er hermed det samme som for ejendomsværdiskattens
vedkommende, nemlig at udenlandske ejendomme beskattes
hårdere end en tilsvarende dansk.
Det foreslås at ændre reglerne, således at
den handelsværdi, der skal anvendes ved manglende
ansættelse af dansk ejendomsværdi eller dermed
sammenlignelig udenlandsk vurdering, er den regulerede
handelsværdi beregnet efter reglerne i
ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2,
således som denne bestemmelse her er foreslået
affattet.
4.3. Ikrafttrædelse.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2009. Det foreslås endvidere, at lovens § 1,
nr. 9, får virkning fra og med indkomståret 2008, idet
danske ejere af ejendomme beliggende i Sverige i modsat fald ville
blive dobbeltbeskattet i 2008, jf. pkt. 4.1.6. ovenfor.
5. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Overordnet vil lovforslaget om at justere
ejendomsværdiskatten for udenlandske ejendomme skabe mere
ensartede forhold for ejere af disse ejendomme i forhold til ejere
af danske ejendomme. Forslaget vil typisk betyde en
nedsættelse af beskatningsgrundlaget fra markedsprisniveauet
på anskaffelsestidspunktet til 2002-niveau af udenlandske
ejendomme for visse ejere - nærmere bestemt de ejere, som har
anskaffet sig ejendomme i udlandet i de seneste par år.
Denne nedsættelse skønnes at forhindre et
utilsigtet provenu på ejendomsværdiskatten i
størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt.
Vedrørende tilbagebetaling af en del af den opkrævede
ejendomsværdiskat af disse udenlandske ejendomme i
årene forud for indkomståret 2009 gives der afkald
på et utilsigtet provenu på op til ca. 30 mio. kr.
(engangsprovenu).
Det element i lovforslaget, der går ud på at
objektivere bestemmelsen om skattefrihed for visse private tilskud
til ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger,
medfører en tilpasning af reglerne til gældende
praksis og har derfor ingen provenumæssige
konsekvenser.
Tages der hensyn til det automatiske tilbageløb af den
mindre ejendomsværdiskat, som giver sig udslag i øget
forbrug og dermed indtægter for staten i form betaling af
moms og afgifter, skønnes provenutabet at udgøre ca.
7 mio. kr. årligt og engangsprovenutabet ca. 22 mio.
kr.
Finansårsvirkningen vedrørende det umiddelbare
provenutab skønnes til ca. 30 mio. kr. i 2009 og ca. 7 mio.
kr. i 2010. Den varige virkning af lovforslaget skønnes til
et provenutab på ca. 7 mio. kr. årligt.
Provenuvirkningerne vedrører alene staten. Lovforslaget har
ingen økonomiske konsekvenser for regioner og
kommuner.
Provenuberegningen bygger på det seneste skøn for
ejendomsværdiskat af udenlandske ejendomme, der viser, at der
i 2007 for ca. 28.000 selvangivne ejendomme blev betalt ca. 40 mio.
kr. efter nedslag for udenlandske ejendomsskatter m.v.
Provenuskønnet er endvidere baseret på oplysninger om
antallet af nyanskaffede udenlandske ejendomme siden 2002 og en
antagelses om, at det anvendte grundlag for ejendomsværdiskat
af disse ejendomme har været ansat for højt i forhold
til en reguleret handelsværdi pr. 1. januar 2002.
På denne baggrund skønnes det, at lovforslaget
vil medføre et umiddelbart engangsprovenutab på op til
ca. 30 mio. kr. (inkl. renter af overskydende skat) for årene
forud for indkomståret 2009 og et årligt umiddelbart
provenutab i størrelsesordenen op til 10 mio. kr. fremover
for de nuværende udenlandske ejendomme med danske ejere. For
fremtidige anskaffede ejendomme vil der med den foreslåede
ejendomsværdiansættelse alene gives afkald på et
utilsigtet merprovenu, idet disse skattegrundlag fremover
tilnærmelsesvist svarer til de grundlag, der gælder for
danske ejendomme.
Ændringerne i reglerne for nedslag for betalt skat i
udlandet sikrer, at der fremover vil kunne gives nedslag for
svenske ejendomsskatter, sådan som det til og med 2007 er
sket. Disse ændringer har således ikke
provenumæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
det offentlige.
Lovforslaget skønnes at medføre samlede
engangsudgifter på ca. 2,4 mio. kr. Heraf skønnes
udgifter til ændring af IT-systemer at udgøre ca. 2
mio. kr., mens udgiften til information og vejledning
skønnes at udgøre ca. 0,4 mio. kr. Lovforslaget har
ingen administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
7. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget medfører ingen økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
9. Miljømæssige
konsekvenser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for
borgerne.
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget sikrer, at ejendomsværdiskatteloven bringes
i overensstemmelse med EU-retten.
12. Høring.
Lovforslaget har været i høring hos
følgende organisationer: Advokatrådet, BYFO, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Danske Torpare, Den Danske
Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Grundejernes Landsorganisation, Kommunernes Landsforening,
Kulturarvstyrelsen, Landbrugsrådet, Parcelhusejernes
Landsorganisation, SKAT, SKAT Retssikkerhedschefen og
Skatterevisorforeningen.
13. Sammenfattende skema.
| | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at forhindre
et utilsigtet provenu på ejendomsværdiskatten i
størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt. Hertil gives der
afkald på et utilsigtet provenu på op til ca. 30 mio.
kr. vedrørende tilbagebetaling af en del af den
opkrævede ejendomsværdiskat af visse udenlandske
ejendomme i årene forud for indkomståret 2009. Finansårsvirkningen
vedrørende det umiddelbare provenutab skønnes til ca.
30 mio. kr. i 2009 og ca. 7 mio. kr. i 2010. Med lovforslaget skønnes der at
gives afkald på et utilsigtet varigt provenu på ca. 7
mio. kr. årligt. Provenuvirkningerne vedrører alene
staten. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter på ca. 2,4 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ejendomsværdiskatteloven og
ligningsloven bringes i overensstemmelse med EU-retten. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring.
Beregningsgrundlaget findes i øjeblikket i § 4 a.
Det vil fremover findes i §§ 4 a og 4 b.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at de gældende bestemmelser om
ejendomsværdibeskatning af udenlandske ejendomme
(ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 5-8,
samt stk. 9, 2. pkt.) ophæves. Det eksisterende
stk. 9, 1. pkt., om forskudt indkomstår bliver herefter
stk. 5. De gældende bestemmelser om
ejendomsværdibeskatning af udenlandske ejendomme vil blive
erstattet af nye regler i § 4 b, jf. nr. 4.
Til nr. 4
Det foreslås at erstatte de regler, der ophæves
ved nr. 2-3, med en ny § 4 b. For en nærmere
beskrivelse af indholdet af de nye regler henvises til afsnittene
fra 4.1.1. til 4.1.5. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5-8
Der er tale om konsekvensændringer. De hidtidige
henvisninger til beregningsgrundlaget i § 4 a
ændres til beregningsgrundlaget i §§ 4 a og 4
b.
Til nr. 9
Det foreslås at ændre bestemmelserne om nedslag
for udenlandske skatter, således at det ikke længere
vil være en betingelse for nedslag, at den udenlandske skat
»efter sin art« svarer til den danske
ejendomsværdiskat. For en nærmere beskrivelse af de
foreslåede regler og baggrunden for forslaget henvises til
afsnit 4.1.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at private tilskud til bygningsarbejde
på en fredet eller bevaringsværdig bygning fritages for
beskatning, hvis der er ydet eller vil kunne ydes offentlige
tilskud til arbejdet.
Til nr. 2
Det foreslås, at bundfradraget ved udlejning af
værelser for udenlandske ejendommes vedkommende beregnes
på grundlag af en udenlandsk vurdering, hvis der eksisterer
en sådan, og den kan sidestilles med en dansk vurdering. I
modsat fald skal bundfradraget beregnes på grundlag af
handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret
efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2,
nr. 1. Der vil for udenlandske ejendomme skulle gælde samme
regel som for danske om, at bundfradraget udgør mindst
24.000 kr.
Til nr. 3
Det foreslås, at den skattepligtige værdi af en
sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver,
fastsættes på grundlag af den regulerede
handelsværdi efter ejendomsværdiskattelovens
§ 4 b, stk. 1, når der ikke foreligger en
dansk ejendomsvurdering eller en tilsvarende udenlandsk.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2009. Det foreslås endvidere, at lovens § 1,
nr. 9, får virkning fra og med 2008, således at
dobbeltbeskatning af danske ejere af svenske ejendomme
undgås.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
ret
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I ejendomsværdiskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 16. august 2007, som
ændret ved § 5 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 3.
Ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som
beregningsgrundlaget efter § 4 a, stk. 1-6, ganget
med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag
for nedslagsbeløb efter §§ 6-8
begrænset efter §§ 9, 9 a og 9 b og med
tillæg efter § 10 samt med nedslag efter
§§ 11 og 12. | | 1. I
§ 3 ændres »beregningsgrundlaget efter
§ 4 a, stk. 1-6,« til:
»beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4
b«. |
| | | |
§ 4 a.
Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme
omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af
følgende værdier: | | |
1) Den ejendomsværdi, der er ansat
for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i
indkomståret. | | |
2) Den ejendomsværdi, der er ansat
for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med
tillæg af 5 pct. | | |
3) Den ejendomsværdi, der er ansat
for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002. | | |
Stk. 2.
For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget
om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor disse ikke er
omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året
før indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1.
oktober i indkomståret, anvendes ansættelsen i
året før indkomståret i stedet for
ansættelsen pr. 1. oktober i indkomståret. Hvis en
ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke vurderes som
færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i
året før indkomståret, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1, betales ikke ejendomsværdiskat i
indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset stk. 1,
nr. 1. | | |
Stk. 3.
For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget
om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor told- og
skatteforvaltningen har foretaget ansættelser efter
vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse
ansættelser fra og med året efter det år, hvor
ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne
som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3. | | |
Stk. 4.
Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4,
nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er
henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den
del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset
m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter
§ 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del af
ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som
beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i § 4,
nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den
lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor. | | |
Stk. 5.
Som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr.
11, anvendes handelsværdien pr. 1. januar 2001. Hvis
handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret er lavere,
anvendes denne dog i stedet. Stk. 4 om fordeling af
ejendomsværdi finder tilsvarende anvendelse ved fordelingen
af handelsværdien. Stk. 9 om forskudt indkomstår
finder tilsvarende anvendelse på udenlandske ejendomme. | | 2.§ 4
a, stk. 5-8, ophæves. Stk. 9 bliver herefter
stk. 5. |
Stk. 6.
Hvis der foretages om-, til- eller nybygning på ejendomme
omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001, anvendes i
stk. 5, 1. pkt., handelsværdien pr. 1. januar 2001 med
tillæg af prisen på ombygningen, tilbygningen eller
nybygningen. | | |
Stk. 7.
Hvis den skattepligtige har erhvervet en ejendom omfattet af
§ 4, nr. 11, efter 1. januar 2001, anvendes i
stk. 5, 1. pkt., handelsværdien på
købstidspunktet som beregningsgrundlag. Stk. 6 finder
tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 8.
Skattepligtige skal ved indsendelse af selvangivelse for ejendomme
omfattet af stk. 5-7 oplyse handelsværdien pr. 1. januar
i det løbende indkomstår. Ved indgivelse af
selvangivelse i det år, hvor ejendommen er ombygget,
tilbygget eller nybygget, skal tillige oplyses prisen på om-,
til-, eller nybygningen. Ved indgivelse af selvangivelse i det
år, hvor ejendommen er erhvervet, skal tillige oplyses
ejendommens handelsværdi. | | |
Stk. 9.
Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end
kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den
ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. oktober i det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i
stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. oktober i
indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejendomsværdi,
der er ansat pr. 1. oktober i kalenderåret forud for dette
kalenderår, der bruges som ejendomsværdien pr. 1.
oktober i året før indkomståret. Det er
endvidere handelsværdien pr. 1. januar i det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,
der bruges som handelsværdien pr. 1. januar i
indkomståret, jf. stk. 5-8. | | 3. I
§ 4 a, stk. 9, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2.
pkt., ophæves. |
| | | |
| | | 4. Efter
§ 4 a indsættes: |
| | | Ȥ 4
b. Hvis der for ejendomme omfattet af § 4 nr. 11,
findes en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk
vurdering, beregnes ejendomsværdiskatten efter samme regler
som i § 4 a, stk. 1. |
| | | Stk. 2.
Hvis der for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, ikke
findes en vurdering som nævnt i stk. 1, udgør
beregningsgrundlaget den laveste af følgende
værdier: |
| | | 1) Handelsværdien pr. 1. oktober i
indkomståret reguleret med samme forhold, som på dette
tidspunkt eksisterer mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende
type. |
| | | 2) Handelsværdien pr. 1. januar 2001
reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt
eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende type, med
tillæg af 5 pct. |
| | | 3) Handelsværdien pr. 1. januar 2002
reguleret med samme forhold, som på daværende tidspunkt
eksisterede mellem danske ejendomsvurderinger og faktiske
handelspriser for ejendomme af den pågældende
type. |
| | | Stk. 3.
§ 4 a, stk. 4, 1.-3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse på stk. 1 og 2. |
| | | Stk. 4.
Handelsværdi efter stk. 2 fastsættes som
følger: |
| | | 1) Hvis der findes et udenlandsk,
færøsk eller grønlandsk prisindeks for
ejendomme af den pågældende type, og dette indeks kan
godkendes af told- og skatteforvaltningen, fastsættes
handelsværdien på grundlag af den faktiske
anskaffelsespris frem- eller tilbageindekseret efter et
sådant prisindeks. Told- og skatteforvaltningen kan bestemme,
at et udenlandsk, færøsk eller grønlandsk
prisindeks skal anvendes med fremadrettet virkning. |
| | | 2) Hvis prisindeks som nævnt i nr. 1
ikke findes, anvendes dansk prisindeks for ejendomme af den
pågældende type. |
| | | 3) Hvis der foreligger anden
dokumentation, der giver en mere retvisende fastsættelse af
handelsværdien end den dokumentation, der er nævnt i
nr. 1-2, lægges sådan anden dokumentation til grund for
værdifastsættelsen. |
| | | 4) Hvis der ikke findes prisindeks som
nævnt i nr. 1-2, og nr. 3 ikke finder anvendelse,
ansættes handelsværdien skønsmæssigt.
Tilsvarende gælder, hvis indeksering af en faktisk
anskaffelsespris medfører et resultat, som står i
åbenbart misforhold til ejendommens reelle
handelsværdi. |
| | | Stk. 5.
Hvis der foretages om-, til- eller nybygning af ejendomme omfattet
af § 4, nr. 11, og værdien heraf ikke indgår
i den udenlandske ejendomsvurdering efter stk. 1 eller den
beregnede handelsværdi efter stk. 2, lægges prisen
på om-, til- eller nybygningen til ejendomsvurderingen eller
den beregnede handelsværdi. Prisen på om-, til- eller
nybygningen indekseres til 2001-niveau henholdsvis 2002-niveau ved
anvendelse af relevant udenlandsk prisindeks. Findes anvendeligt
udenlandsk prisindeks ikke, anvendes i stedet dansk prisindeks. Den
indekserede pris reguleres som nævnt i stk. 2, nr.
2-3. |
| | | Stk. 6.
Hvis en nybygget ejendom omfattet af § 4, stk. 11,
ikke efter danske forhold ville kunne vurderes som
færdigbygget pr. 1. oktober i året før
indkomståret, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1, betales der ikke ejendomsværdiskat i
indkomståret. Det påhviler den skattepligtige at
dokumentere, at betingelsen i 1. pkt. er opfyldt. |
| | | Stk. 7.
§ 4 a, stk. 9, som bliver stk. 5, finder
tilsvarende anvendelse på stk. 1-6. |
| | | Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler om afgivelse af
oplysninger til brug for fastsættelsen af handelsværdi
efter stk. 2-3.« |
| | | |
§ 5.
Ejendomsværdiskattesatsen er 10 promille af den del af det
efter § 4 a, stk. 1-8, opgjorte beregningsgrundlag,
der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 30 promille af resten.
Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen. | | 5. I
§ 5 ændres »§ 4 a,
stk. 1-8,« til: »§§ 4 a og 4
b«. |
| | | |
§ 6.
Har den skattepligtige erhvervet ejendommen senest den 1. juli
1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et
beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter
§ 4 a, stk. 1-7. Nedslaget bortfalder ved
ejerskifte. Nedslaget bortfalder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller. | | 6. I
§ 6, stk. 1, ændres »§ 4 a,
stk. 1-7« til: »§§ 4 a og 4
b«. |
| | | |
§ 7.
Har den skattepligtige senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom
som nævnt i § 4, nr. 1, 3-5, 9 og 10,
nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med
et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget
efter § 4 a, stk. 1-7. Ejendomsværdiskatten
for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2,
nedsættes med 4 promille af beregningsgrundlaget efter
§ 4 a for hele ejendommen. Reglerne i 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for ejendomme som nævnt i
§ 4, nr. 11. For ejendomme af den art, der er nævnt
i § 4, nr. 2, som er beliggende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, nedsættes
ejendomsværdiskatten dog med 4 promille af
handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Nedslaget
kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig
lejlighed. Nedslaget gives ikke til ejere af ejerlejligheder og
fredede ejendomme omfattet af ligningslovens § 15 K.
Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller. § 6, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. | | 7.§ 7
affattes således: »§ 7. Har den skattepligtige
senest den 1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i
§ 4, nr. 1, 3-5 og 9-11, nedsættes den beregnede
ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til
4 promille af beregningsgrundlaget efter §§ 4 a og 4
b. Ejendomsværdiskatten for ejendomme som nævnt i
§ 4, nr. 2, nedsættes med 4 promille af
beregningsgrundlaget for hele ejendommen. Stk. 2.
Nedslag efter stk. 1 kan maksimalt udgøre 1.200 kr. pr.
selvstændig boligenhed. Nedslaget gives ikke til ejere af
ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens
§ 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved
ejerskifte mellem ægtefæller. § 6,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.« |
| | | |
§ 8.
Hvis den skattepligtige eller den med denne samlevende
ægtefælle inden udgangen af indkomståret er fyldt
65 år, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat
med et beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget
efter § 4 a, stk. 1-7. | | 8. I
§ 8, stk. 1, 1. pkt., ændres
»beregningsgrundlaget efter § 4 a,
stk. 1-7« til: »beregningsgrundlaget efter
§§ 4 a og 4 b«. |
| | | |
§ 12.
Udenlandske skatter, som efter sin art svarer til
ejendomsværdiskatten, og som er betalt til en fremmed stat,
til Grønland eller til Færøerne af en
dér beliggende fast ejendom, kan fradrages i
ejendomsværdiskatten. Fradragsbeløbet kan ikke
overstige den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat. | | 9.§ 12
affattes således: »§ 12. Skat, som er betalt til
udlandet, Færøerne eller Grønland, og som er
beregnet med henvisning til værdien af en dér
beliggende fast ejendom, kan fradrages i
ejendomsværdiskatten. Grundskatter samt tinglysningsafgifter
og andre skatter og afgifter i forbindelse med overdragelse,
belåning eller anden disposition over fast ejendom er ikke
omfattet af 1. pkt. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den
opgjorte ejendomsværdiskat.« |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006 som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 552 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 7
E. ... Stk. 2.
Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller
bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der
omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan Skatterådet
tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde,
skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1. | | 1.§ 7
E, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Hvis der til et
bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig
bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud, der omfattes
af bestemmelsen i stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes
til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt efter reglerne i
stk. 1.« |
| | | |
§ 15
P. Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen
lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten,
der overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen
årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og
andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del
af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del
af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag
på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4 a,
stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid
mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i
udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af
handelsværdien, jf. § 4 a, stk. 4, 2. pkt., i
ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og
ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af
indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af
den årlige leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget
dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville
være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen
eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter
ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af
boligen. | | 2.§ 15
P, stk. 1, 4. pkt., affattes således: »For ejendomme beliggende i udlandet
m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af udenlandsk
ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller
i mangel heraf handelsværdien beregnet efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr.
1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt.« |
| | | |
§ 16. .... Stk. 5.
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet
til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af
ejendomsværdien pr. 1. oktober året før
rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er
ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober
året før rådighedsåret, for hver af ugerne
22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. | | 3.§ 16, stk. 5, 1. pkt.,
affattes således: »Stk. 5. Den skattepligtige
værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af
en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til
½ pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed
sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. oktober
året før rådighedsåret eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,
handelsværdien reguleret som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr.
1. oktober året før rådighedsåret, for
hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets
øvrige uger.« |
Bilag 2
Høringsskema
Organisationer | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentar til
bemærkninger |
Advokatrådet | Har ikke bemærkninger. | |
BYFO | BYFO støtter lovforslaget og
finder, at den foreslåede ændring af ligningsloven
§ 7 E, stk. 2, vil være en klar
forbedring. | |
| | | |
| | BYFO har endvidere haft en
bemærkning af mere teknisk karakter vedrørende
lovforslagets bemærkninger om, at hvis der ikke er ydet et
offentligt tilskud, må ejeren af en fredet eller
bevaringsværdig bygning, der har modtaget et privat tilskud,
kunne sandsynliggøre, at der kunne være ydet et
offentligt tilskud. Bemærkningerne nævner, at der i den
forbindelse kan indhentes en udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen.
BYFO har gjort opmærksom på, at de
bevaringsværdige bygninger administreres af kommunerne.
På den baggrund er BYFO af den opfattelse, at en udtalelse
bør indhentes fra den respektive kommune i stedet for
Kulturarvsstyrelsen. | Lovforslagets bemærkninger er blevet
præciseret, således at det fremgår, at en
udtalelse kan indhentes fra Kulturarvsstyrelsen, når det
drejer sig om fredede bygninger og fra den respektive kommune,
når det drejer sig om en bevaringsværdig bygning. |
Dansk Ejendomsmæglerforening | Intet høringssvar. | |
Dansk Industri | Har ikke bemærkninger. | |
Danske Ejendomsprojektudbyderes
Brancheforening | Intet høringssvar. | |
Danske Torpare | Danske Torpare udtrykker tilfredshed med
lovforslaget. Foreningen finder dog, at ændringen af
ejendomsværdiskattelovens § 12 bør have
tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2008. Herved
vil der også i 2008 kunne gives nedslag for den nye svenske
»fastighetsavgift«. | Sverige ændrede med virkning fra
2008 sin ejendomsbeskatning, således at den ikke
længere ».efter sin art.« svarer til den danske
ejendomsværdiskat. Herved kan der efter de gældende
regler ikke længere gives lempelse i den danske
ejendomsværdiskat. Regeringen finder det på denne
baggrund rimeligt, at den nye lempelsesregel får virkning
allerede fra 2008. |
Den Danske Skatteborgerforening | Intet høringssvar. | |
Ejendomsforeningen Danmark | Har ikke bemærkninger. | |
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen | Finder ikke behov for, at forslaget
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. | |
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer | FSR bemærker, at udenlandske
vurderinger kan bruges ved værdiansættelse til den
danske ejendomsværdiskat, når disse iflg.
bemærkningerne kun »i ringe grad« afviger fra
ejendommens regulerede handelsværdi på de relevante
tidspunkter. FSR går ud fra, at der ikke dermed stilles andre
krav til udenlandske ejendomsvurderinger end til den danske
vurdering. FSR ønsker bekræftet, at udenlandske
vurderinger kan benyttes, hvis de ikke må antages at afvige
fra handelsværdien i højere grad end danske
vurderinger på det relevante tidspunkt. | Det afgørende vil være, at
den udenlandske vurdering ligger på et niveau, der svarer
til, hvad en dansk vurdering på det relevante tidspunkt ville
have været. Den regulerede handelsværdi vil
tilnærmelsesvis afspejle en dansk vurdering, og der er heri
taget hensyn til afvigelser fra niveauet for de faktiske
handelsværdier. Hvis den udenlandske vurdering ligger
på niveau med den regulerede handelsværdi, vil den
også ligge på niveau med en dansk vurdering. |
Foreningen Danske Revisorer | Har ikke bemærkninger. | |
Foreningen Registrerede Revisorer | Har ikke bemærkninger. | |
Foreningen Straatag | Foreningen Straatag støtter
lovforslaget og finder, at den foreslåede ændring af
ligningsloven § 7 E, stk. 2, vil være en klar
forbedring. | |
| | | |
| | Foreningen Straatag har haft den samme
tekniske bemærkning vedrørende lovforslagets
bemærkninger som BYFO. | Der henvises til kommentaren til
henvendelsen fra BYFO |
Grundejernes Landsorganisation | Intet høringssvar. | |
Kommunernes Landsforening | Intet høringssvar. | |
Kulturarvstyrelsen | Kulturarvsstyrelsen finder, at der er tale
om et forslag som er til gavn for bygningsbevaringen i
Danmark. | |
Landbrugsrådet | Intet høringssvar. | |
Parcelhusejernes Landsorganisation | Intet høringssvar. | |
SKAT | Har ikke bemærkninger. | |
Skatterevisorforeningen | Har ikke bemærkninger. | |