L 4 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

(Fordeling af omkostninger ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og mere effektiv håndhævelse af telereguleringen).

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Udvalg: Udvalget for Videnskab og Teknologi
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 09-10-2008

Fremsat: 09-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l4_som_fremsat (html)

L 4 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Fordeling af omkostninger ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og mere effektiv håndhævelse af telereguleringen).

Fremsat den 9. oktober 2008 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 1)

(Fordeling af omkostninger ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og mere effektiv håndhævelse af telereguleringen)

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, som ændret ved lov nr. 325 af 30. april 2008 og § 4 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 51 f indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7 . I tilfælde af flere tjenesters samtidige anvendelse af elektroniske kommunikationsnet, skal der ved fastsættelsen af prisen for et samtrafikprodukt foretages en ligelig fordeling af omkostningerne mellem tjenesterne.«

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.


2. I § 51 f, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »den i stk. 5, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode« til: »de prisfastsættelsesmetoder, der er nævnt i stk. 5, nr. 1 og 4«.

3. I § 51 f indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11. Hvis en udbyder ikke fremlægger tilstrækkelig dokumentation efter § 107, stk. 1, til fastsættelse af priserne, kan IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Hvis der senere på baggrund af fremlagt tilstrækkelig dokumentation kan være grundlag for efterregulering, finder § 78, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.


4.§ 64 affattes således:

»§ 64. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om adgang eller samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid behandle de oplysninger, der er fremsendt eller opbevares, fortroligt. De modtagne oplysninger må ikke videregives til andre, som herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel og navnlig ikke til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere.«

5. I § 65, stk. 4, indsættes som 2. pkt .:

»Hvis der senere på baggrund af fremlagt tilstrækkelig dokumentation kan være grundlag for efterregulering, finder § 78, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«

6. I § 78 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Hvis en udbyder ikke har fremlagt tilstrækkeligt dokumentation, og det derfor har været nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse, skal der ved den endelige afgørelse alene ske efterregulering af priserne, jf. stk. 2, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.


7. I § 78, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »Stk. 2«: »og 3«.

8.§ 112, stk. 1, affattes således:

»§ 112. Med bøde straffes

1) den, der overtræder § 13, stk. 1, § 15, stk. 3, § 15, stk. 4, § 15 c, § 34, stk. 3-6, eller § 64,

2) den, der ikke efterlever en forpligtelse pålagt i medfør af § 51, stk. 1 eller 2, jf. § 51, stk. 3, nr. 2, 3 eller 6,

3) den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til IT- og Telestyrelsen, Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Service 900-Nævnet, Radio- og tv-nævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag,

4) den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91, eller

5) den forsyningspligtudbyder, der under særlige omstændigheder ikke overholder de regler, vilkår og forpligtelser, som er nævnt i § 22, stk. 1.«



§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den XX.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3 og 5-7, finder anvendelse på sager, der afsluttes efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

  
1.
Indledning
2.
Lovforslagets enkelte punkter
 
2.1.
Løsning af »dobbeltdækningsproblematikken«
  
2.1.1.
Den underliggende problemstilling
  
2.1.2.
Gældende ret
  
2.1.3.
Baggrund for forslaget
  
2.1.4.
Forslagets indhold
 
2.2.
Effektiv håndhævelse af telereguleringen
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Baggrund for forslaget
  
2.2.3.
Forslagets indhold
3.
Lovforslagets administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser
 
3.1.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.2.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
3.3.
Administrative konsekvenser for borgere
 
3.4.
Miljømæssige konsekvenser
4.
Forholdet til EU-retten
5.
Hørte myndigheder mv.


1. Indledning

Formålet med lovforslaget er dels at løse den såkaldte dobbeltdækningsproblematik gennem anvendelse af et økonomisk ligedelingsprincip for fordeling af omkostninger ved driften af et elektronisk kommunikationsnet, og dels at følge op på blandt andet de anbefalinger om håndhævelse af telereguleringen, som blev givet i forbindelse med det strategiske eftersyn af telereguleringen, som blev afsluttet i juni 2007.


Behovet for en løsning af dobbeltdækningsproblematikken via lovgivningen er opstået efter en afgørelse truffet af Teleklagenævnet den 9. oktober 2007. Afgørelsen fastslår, at lovens § 64 indeholder et generelt forbud mod udveksling af oplysninger. Dette har som konsekvens, at den enkelte teleudbyder ikke kan få oplyst den nøjagtige pris, som udbyderen betaler for at leje en given linje, konkret en af TDC's kobberlinjer. Dermed har udbyderen ikke mulighed for at give en eventuel rabat videre til sine kunder. Forslaget til løsningsmodel bygger på et ligedelingsprincip. Modellen foreslås indført ved at fastsætte bestemmelser om, at der ved fastsættelse af priserne på engrosniveau for anvendelse af elektroniske kommunikationsnet skal tages hensyn til, hvis flere teleudbydere samtidig benytter det samme elektroniske kommunikationsnet, samt ved at muliggøre udveksling af oplysninger om anvendelsen af det enkelte elektroniske kommunikationsnet, så den enkelte teleudbyder, der aftager et samtrafikprodukt, kan blive oplyst om den reelle engrospris på det produkt. Dermed får teleudbyderen, hvis denne ønsker det, mulighed for at lade besparelsen på engrosniveau komme den enkelte slutbruger (kunde) til gode.


Forslaget indeholder endvidere et forslag om skærpet håndhævelse af telereguleringen, efter at IT- og Telestyrelsen i 2006-2007 gennemførte et strategisk eftersyn af telereguleringen, der blev afsluttet i juni 2007. En af konklusionerne var, at det kunne overvejes at styrke mulighederne for at kunne håndhæve reguleringen effektivt. Det foreslås indført nu via regler om processuel skadevirkning og skærpede strafbestemmelser. I forlængelse af disse betragtninger stilles også forslag om mulighed for bødestraf, hvis en forsyningspligtudbyder ikke overholder de regler, vilkår og forpligtelser, som udbyderen er underlagt.


2. Lovforslagets enkelte punkter

2.1. Løsning af »dobbeltdækningsproblematikken«

2.1.1. Den underliggende problemstilling

Den såkaldte dobbeltdækningsproblematik vil kunne opstå ved flere tjenesters samtidige anvendelse af ethvert elektronisk kommunikationsnet, men er kommet frem i forbindelse med anvendelsen af TDC's kobbernet. I det følgende beskrives problemstillingen derfor med udgangspunkt i TDC's kobbernet.


Mellem TDC's central og den enkelte slutbruger (teleforbruger) løber en kobberledning, som TDC ejer. Det koster et bestemt beløb om året at leje retten til at bruge forbindelsen af TDC.


Hvis ledningen alene anvendes til ét formål, for eksempel til almindelig telefoni (PSTN) eller til bredbåndsforbindelse (xDSL), skal udgiften til driften af forbindelsen afholdes af den enkelte tjeneste eller udbyder (købe »en rå kobber« af TDC). Men hvis linjen bruges både til almindelig telefoni og til bredbånd (delt anvendelse), så betalte telefoni-delen fortsat den fulde pris, mens bredbåndsdelen betalte den halve pris (købte »en delt rå kobber« af TDC). I alt opnåede TDC således en overbetaling på den enkelte linje svarende til betalingen for en delt anvendelse af forbindelsen (»en delt rå kobber«), det vil sige 50 % af de samlede omkostninger. Denne problemstilling har fået navnet »dobbeltdækningsproblematikken«.


Lovforslaget tilsigter at løse dobbeltdækningsproblematikken, således at der ikke opnås overbetaling på de enkelte linjer.


Der har imidlertid ikke været enighed i branchen om, hvordan problemstillingen skulle løses, herunder navnlig hvordan omkostninger for delt anvendelse af kobberforbindelserne skulle fordeles mellem de tjenester/udbydere, der benytter linjen. Der har været ønske om at give en samlerabat til telefoni-kunden, således at der ikke blev opnået overbetaling på den enkelte linje, og hvorved prisen for anvendelsen af kobberforbindelsen blev fordelt ligeligt mellem de to tjenester/anvendelser (50/50-princippet). Der har også været ønske om andre løsningsmodeller, herunder at hele betalingen for kobberforbindelsen ved delt anvendelse blev pålagt telefonidelen (100/0-princippet), eller at omkostningerne blev fordel efter andre principper, for eksempel 25/75. Der har i den forbindelse ikke været enighed i branchen om, hvorvidt PSTN-delen eller xDSL-delen bør betale den største del af omkostningerne.


2.1.2. Gældende ret

Efter de gældende regler kan IT- og Telestyrelsen pålægge en teleudbyder med en stærk markedsposition, at udbyderen maksimalt må tage nærmere fastlagte priser for samtrafik (priskontrol). Reguleringen sker på engrosniveau.


Det er i den gældende lovgivning ikke fastsat, hvordan omkostningerne skal fordeles, hvis flere udbydere eller tjenester samtidigt benytter det samme elektroniske kommunikationsnet (delt anvendelse). Dette har blandt andet betydet, at en ejer af et elektronisk kommunikationsnet i praksis har kunnet opnå overbetaling ved flere samtidige anvendelser af kommunikationsnettet.


Det har endvidere betydet, at IT- og Telestyrelsen på baggrund af fortolkning af blandt andet telelovens formål har skullet afgøre, efter hvilke principper udgifterne ved samtidig anvendelse skal fordeles. Ved priskontrolafgørelser efter LRAIC-metoden har styrelsen således fastslået, at omkostningerne skal fordeles ligeligt mellem tjenesterne/udbyderne.


En betingelse for at udgifter kan fordeles, og for at eventuelle rabatter eller lignende kan gives videre til forbrugerne, er, at udbyderne kan udveksle de til brug herfor fornødne oplysninger om anvendelsen af det elektroniske kommunikationsnet internt eller eksternt. Det drejer sig om oplysninger om på hvilke linjer (konkret kobberforbindelser), der er delt anvendelse.


Udveksling af oplysninger er reguleret i den gældende § 64 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der implementerer art. 4 (3) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 7). Teleklagenævnet har i afgørelse af 9. oktober 2007 (j.nr.06-008838) blandt andet udtalt, at § 64 efter sit indhold og som følge af ordlyden i adgangsdirektivets art. 4 (3), efter nævnets opfattelse må anses for at indeholde et generelt forbud mod videregivelse af samtrafikoplysninger. Forbuddet gælder også mellem en teleudbyders interne afdelinger.


Det generelle forbud mod videregivelse af oplysninger betyder, at en teleudbyder, der ejer et elektronisk kommunikationsnet, der samtidigt anvendes til flere former for trafik, ikke må videregive oplysninger om, hvordan udbyderens kommunikationsnet anvendes, for eksempel at der på en given forbindelse er delt anvendelse. Herunder må udbyderens engrosafdeling ikke videregive oplysningerne til udbyderens interne afdelinger, for eksempel en detailafdeling. Teleklagenævnets afgørelse må antageligt forstås sådan, at oplysninger ikke kan videregives, selvom de alene anvendes til de(t) formål til hvilke(t), de er givet. Dette medfører, at teleudbyderen ikke automatisk kan give rabat til sine kunder i tilfælde af delt anvendelse. På samme måde kan udbyderen ikke oplyse sine gensalgskunder (et andet teleselskab) om på hvilke forbindelser, der er delt anvendelse. Gensælgeren kan derfor nok på baggrund af opkrævningen fra netejeren vide, hvor mange af gensælgerens kunder, der har delt anvendelse af deres forbindelser, men ikke hvem kunderne er. Gensælgeren kan derfor ikke automatisk give rabatten videre til de relevante kunder.


2.1.3. Baggrund for forslaget

Det har vist sig vanskeligt at finde en effektiv løsning på »dobbeltdækningsproblematikken« inden for den eksisterende lovgivning. Problemstillingen drejer sig grundlæggende om den konkrete udveksling af de oplysninger om anvendelsen af det elektroniske kommunikationsnet, som er nødvendige for at kunne fordele omkostningerne ved for eksempel leje af kobbernettet. Som det fremgår ovenfor, har Teleklagenævnet fastslået, at den gældende regulering indeholder et generelt forbud mod udveksling/videregivelse af oplysninger om anvendelsen af elektroniske kommunikationsnet.


Det har ikke været muligt at opnå enighed i telebranchen om, efter hvilket princip omkostningerne ved delt anvendelse af et elektronisk kommunikationsnet skal fordeles mellem de forskellige tjenester/udbydere.


Teleklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2007 er indbragt for domstolene. Imidlertid er der fundet behov for på nuværende tidspunkt at søge lovgivningen ændret. Dette skyldes dels, at der efter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse er behov for en politisk afklaring af, hvilket princip omkostningerne ved anvendelse af et elektronisk kommunikationsnet skal fordeles efter, og dels at forhindre at problematikken opstår på andre elektroniske kommunikationsnet.


Der er overvejet en række forskellige løsningsmodeller, for eksempel forskellige omkostningsfordelingsmodeller (50/50 og 100/0), at gøre kobberforbindelsen til et slutbrugerprodukt og at løse problemstillingen gennem aftaler med branchen. Det har, som det fremgår, ikke været muligt at opnå en frivillig aftale med branchen om at løse problemstillingen. I den gældende udmøntning af telereguleringen er der endvidere ikke implementeret prisregulering i forholdet mellem teleselskaberne og den enkelte teleforbruger (på detailniveau). Inden for den gældende EU-regulering forudsættes det, at detailregulering kun bør indføres som en sidste udvej, såfremt engrosregulering vurderes at være utilstrækkelig for at sikre konkurrencen. Der kan for eksempel henvises til begrundelse (K(2003) 497 endelig udgave) til Kommissionens henstilling af 11/02/2003 om relevante markeder, p. 14, og til forsyningspligtdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester), jf. præamblens betragtning 26.


Med henblik på at søge at løse dobbeltdækningsproblematikken foreslås en løsningsmodel, der bygger på et 50/50-princip. Modellen fastsætter, hvordan udgifterne til anvendelse af et elektronisk kommunikationsnet skal fordeles mellem de tjenester, der benytter kommunikationsnettet. Modellen er valgt, fordi det vurderes, at den er bedst egnet til at opretholde den eksisterende balance mellem den infrastruktur- og den tjenestebaserede konkurrence. I forhold til den aktuelle problematik indebærer modellen, at udgifterne ved leje af TDC's kobberforbindelser skal fordeles ligeligt mellem de tjenester, som aktuelt benytter forbindelserne.


2.1.4. Forslagets indhold

Forslaget fastsætter, at der skal ske ligelig fordeling af omkostningerne på engrosniveau mellem de tjenester/teleudbydere, der benytter kommunikationsnettet, hvis der er delt anvendelse af kommunikationsnettet. Dette vil i praksis ske ved, at IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse herom i form af en afgørelse om samtrafikpriser ved en pålagt priskontrolforpligtelse, jf. lovens § 51 f.


Den foreslåede model er fremtidssikret i forhold til den aktuelle dobbeltdækningsproblematik derved, at det indførte princip om ligedeling også vil kunne finde anvendelse, hvis det elektroniske kommunikationsnet bliver anvendt af flere end to udbydere eller til mere end to formål, ligesom princippet også kan bruges ved andre elektroniske kommunikationsnet end kobbernettet, for eksempel fibernettet.


Derudover indeholder lovforslaget en ændring af lovens § 64. Bestemmelsen skal fortolkes således, at § 64 ikke forbyder videregivelse af oplysninger, hvis modtageren af oplysningerne ikke gennem oplysningerne kan opnå en konkurrencemæssig fordel, og at oplysningerne alene må anvendes til de(t) de formål til hvilke(t), de er givet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4.


Det er Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at en vis udveksling af oplysninger om anvendelsen af et elektronisk kommunikationsnet vil være nødvendig for, at samtrafik kan gennemføres på en hensigtsmæssig måde for både forbrugerne og teleudbyderne. Blandt andet er det ministeriets opfattelse, at det er uønskeligt, at et teleselskab, som gensælger et telefonabonnement til en forbruger, ikke kan få oplyst den præcise pris, som gensælgeren skal betale for linjen hos ejeren af det elektroniske kommunikationsnet, og at gensælgeren ikke automatisk kan give en eventuel rabat (videre) til forbrugeren, hvis teleselskabet måtte ønske det.


Det er samtidig Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at visse oplysninger, som modtages i forbindelse med samtrafik, kan bruges til for eksempel strategisk netudbygning eller lignende, og den, der modtager oplysninger i forbindelse med samtrafik gennem oplysningerne, derved kan opnå en konkurrencemæssig fordel.


Det er balancen mellem disse to hensyn, som den foreslåede affattelse af lovens § 64 skal skabe.


Delt anvendelse af netværksinfrastrukturforbindelser er forudsat i EU-reguleringen, jf. forudsætningerne i art. 2 og 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) og for så vidt angår kobberforbindelser art. 2, litra e og f, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang til abonnentledninger. Det er opfattelsen, at ejere af elektroniske kommunikationsnet nødvendigvis må skulle udveksle visse oplysninger om anvendelsen af ejerens net med gensælgerne i forbindelse med afvikling af samtrafik. Dette ligger også som en forudsætning for lovens § 64 og adgangsdirektivets art. 4 (3).


I Norge anvendes en model, der minder meget om den foreslåede ved fastsættelse af priserne på engrosniveau ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet. IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med udkastets forberedelse haft kontakt til den norske teleregulator, Post- og teletilsynet, om tilsynets erfaringer vedrørende eventuel konkurrenceforvridning. Tilsynet har oplyst, at man i Norge ikke anser oplysninger om, at der på en given linje er delt anvendelse som »forretningssensitiv« så længe det ikke oplyses, hvilken anden operatør den aktuelle kunde har. Tilsynet har ikke modtaget nogen reaktioner fra markedsaktørene, der indikerer at denne udveksling af information skulle være problematisk


Endvidere udveksles oplysningen om, at der på en given linje er delt anvendelse allerede i dag mellem netejeren (TDC) og gensælgerne, når der er tale om bredbåndsforbindelser (xDSL).


Bestemmelsen i art. 4 (3) i adgangsdirektivet synes navnlig at have til formål at sikre, at en udbyder, som i forbindelse med samtrafik får bestemte oplysninger, ikke bruger oplysningerne til at målrette markedsføringsfremstød, planlægge netudbygning eller lignende, eller videregiver oplysningerne til andre, som kan bruge oplysningerne til at opnå en sådan konkurrencemæssig fordel.


Denne forståelse af adgangsdirektivets art. 4 (3) har været drøftet uformelt med Kommissionens kontor for implementering af det regulatoriske rammeværk i Generaldirektoratet for Informationssamfundet og medier (Kommissionens Tjenestegren). Tjenestegrenen har i den forbindelse oplyst, at bestemmelsen i adgangsdirektivet kan fortolkes på denne måde.


Det er herefter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at det foreslåede indhold af telelovens § 64 kan rummes inden for rammerne af EU-reguleringen.


Det er vurderingen, at den udveksling af oplysninger, som den foreslåede model forudsætter, om anvendelsen af et elektronisk kommunikationsnet mellem ejeren af nettet og gensælgere, herunder interne detailafdelinger, som sker i forbindelse med samtrafikken med henblik på, at gensælgerne kan vide, hvilken pris der betales for den enkelte forbindelse, ikke indebærer et problem i forhold til lovens § 64. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.


2.2. Effektiv håndhævelse af telereguleringen

2.2.1. Gældende ret

Hvis en teleudbyder ikke indsender de oplysninger, som IT- og Telestyrelsen beder om og har krav på at få, jf. lovens 107, stk. 1, kan styrelsen i forbindelse med behandling af visse sager om anmodninger om samtrafik, jf. lovens § 65, stk. 4, og priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1078 af 31. oktober 2006 om LRAIC-prisfastsættelsesmetoden, i dag træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Der er ikke i loven taget stilling til, hvordan der i givet fald skal efterreguleres, hvis der på et senere tidspunkt fremkommer oplysninger, der kan begrunde, at der skal ske efterregulering i forhold til den trufne afgørelse.


Derudover kan blandt andre IT- og Telestyrelsen pålægge den part, som tilsidesætter sin oplysningspligt ifølge loven, tvangsbøder, jf. lovens § 111, stk. 1.


Endvidere kan IT- og Telestyrelsen i medfør af lovens §§ 70, stk. 3, og 72, stk. 4, træffe en foreløbig afgørelse i forlængelse af en mægling om samtrafik eller i en sag om kontrol af et standardtilbud, hvis en teleudbyder ikke rettidigt indsender tilstrækkelige oplysninger til, at styrelsen kan træffe en endelig afgørelse. Når endelig afgørelse herefter træffes, skal der ske efterregulering af priserne, således at parterne stilles, som om den endelige afgørelse havde haft virkning fra det tidspunkt, hvor den foreløbige afgørelse blev truffet, jf. lovens § 78, stk. 2. Efterreguleringen finder principielt set anvendelse, uanset hvad baggrunden er for, at udbyderen ikke rettidigt indsendte tilstrækkelige oplysninger, og uanset hvem efterreguleringen er til gunst for.


Ved siden af disse regler gælder dansk rets almindelige regler om processuel skadevirkning og om ikrafttrædelsestidspunkt for afgørelser, for så vidt de almindelige regler ikke må anses for fravegede ved bestemmelserne i telereguleringen, jf. for eksempel ovenfor. Efter dansk rets almindelige regler gælder blandt andet, at i sager, der er rejst af forvaltningen eller af en modpart, vil parten normalt ikke kunne blive mødt med »processuel skadevirkning«. Dog vil en parts tilsidesættelse af en lovbestemt oplysningspligt, afhængigt af lovgrundlaget, i nogle tilfælde kunne indebære en slags »processuel skadevirkning« i bevismæssig henseende, således at en bebyrdende afgørelse kan træffes på det foreliggende grundlag.


Efter lovens § 112, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde den teleudbyder med en stærk markedsposition, der ikke efterlever en pålagt forpligtelse om gennemsigtighed i forbindelse med nye samtrafikprodukter, jf. lovens § 51, stk. 3, nr. 6. En udbyder med en stærk markedspositions manglende overholdelse af andre pålagte forpligtelser er ikke strafbelagt.


Efter lovens § 17, stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere. Reglerne om forsyningspligt har til formål at sikre alle slutbrugere adgang til en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser, jf. lovens § 16, stk. 1. Forsyningspligtudbydere er underlagt en række regler, vilkår og forpligtelser, jf. lovens kap. 4.


IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse vedrørende manglende overholdelse af de regler, vilkår og forpligtelser, som en forsyningspligtudbyder er underlagt, jf. lovens § 23, stk. 1. I den forbindelse kan gives påbud, jf. § 23, stk. 2, og forsyningspligtudbyderen kan pålægges tvangsbøder ved manglende efterlevelse af et påbud, jf. § 111, stk. 1.


Hvis en forsyningspligtudbyder undlader at efterkomme et påbud udstedt af IT- og Telestyrelsen, eller hvis udbyderen undlader at betale tvangsbøder, kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde udpegningen som forsyningspligtudbyder, jf. lovens § 111, stk. 4.


Manglende overholdelse af de regler, vilkår og forpligtelser, som forsyningspligtudbyderen er underlagt, er i dag ikke sanktioneret med bødestraf.


2.2.2. Baggrund for forslaget

IT- og Telestyrelsen gennemførte i 2006-2007 et strategisk eftersyn af telereguleringen. Eftersynet blev afsluttet i juni 2007.


I forbindelse med gennemførelsen af det strategiske eftersyn og blandt andet på baggrund af en høring af telebranchens aktører udarbejdede lektor Tom Latrup-Pedersen, Århus Universitet, på IT- og Telestyrelsens foranledning, et responsum om effektiv håndhævelse af telelovgivningen. Tom Latrup-Pedersen konkluderede blandt andet, at der ikke i større omfang kunne konstateres forhold, der kunne give anledning til overvejelser om at ændre reglerne. På en række specifikke områder kunne det dog overvejes i forbindelse med en eventuel fremtidig lovrevision at foretage ændringer i reglerne for at styrke mulighederne for at kunne håndhæve reguleringen mere effektivt. Det vedrørte blandt andet overvejelser om processuel skadevirkning, tidspunkt for ikrafttrædelse af afgørelser, skærpelse af straffebestemmelserne, afgivelse af forhåndsbesked, mægling samt muligheder for at foretage kontrolundersøgelser.


På baggrund af rapporten foreslås en lovændring for at gøre det muligt at håndhæve reglerne mere effektivt gennem regler om processuel skadevirkning og skærpede strafbestemmelser. Ved processuel skadevirkning forstås i denne sammenhæng, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis styrelsen ikke modtager tilstrækkelige oplysninger fra en teleudbyder, og at der i tilfælde af, at der senere kan være grundlag for efterregulering, alene sker efterregulering, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand. Hermed bliver adgangen til at træffe afgørelser på det foreliggende grundlag i de omhandlede tilfælde fremhævet i lovgivningen. Derudover bliver det tydeliggjort, at der i de omhandlede tilfælde ikke kan forventes efterregulering til gavn for den teleudbyder, der ikke har givet IT- og Telestyrelsen tilstrækkelige oplysninger til, at en afgørelse kunne træffes på et fuldt oplyst grundlag.


Vedrørende processuel skadevirkning har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling overvejet, om den foreslåede ordning om efterregulering alene bør finde anvendelse, når IT- og Telestyrelsen har truffet en foreløbig afgørelse, jf. lovens §§ 70, stk. 3, og 72, stk. 4, men ikke når styrelsen har truffet afgørelse på det foreliggende grundlag. For dette taler, at afgørelser på det foreliggende grundlag, jf. lovens § 65, stk. 4, og LRAIC-bekendtgørelsens § 6, stk. 3, (og den foreslåede § 51 f, stk. 11,) er endelige afgørelser, og at der som udgangspunkt skal træffes en ny afgørelse, hvis der senere fremkommer nye oplysninger. Imidlertid mener ministeriet ikke, at det kan udelukkes, at den foreslåede ordning i særlige tilfælde også vil kunne være relevant, når styrelsen træffer afgørelse på det foreliggende grundlag navnlig om priskontrol efter metoden om historiske omkostninger, jf. lovens § 51 f, stk. 5, nr. 1, og om anmodninger om visse anmodninger om samtrafik, jf. lovens § 65, stk. 4. Derfor foreslås modellen i sådanne særlige tilfælde også at finde anvendelse her.


Som et led i overvejelserne om en mere effektiv håndhævelse af telereguleringen foreslås det, at også manglende overholdelse af de regler, vilkår og forpligtelser, som en forsyningspligtudbyder er underlagt, jf. lovens § 22, stk. 1, bør være undergivet bødestraf. Formålet hermed er at tilskynde en forsyningspligtudbyder til at overholde de regler, vilkår og forpligtelser, som udbyderen er underlagt.


Baggrunden for forslaget er, at forsyningspligten har til formål at sikre, at en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester stilles til rådighed for slutbrugerne, herunder basale taletelefonitjenester og nød- og sikkerhedskommunikation. Derudover skal reglerne sikre særlige forsyningspligtydelser til visse grupper af handicappede.


Forslaget om bødesanktion skal ses i sammenhæng med, at tilbagekaldelse af forsyningspligtudpegningen som udgangspunkt kun vil ske i helt særlige situationer. På den baggrund forekommer det hensigtsmæssigt, at en forsyningspligtudbyders manglende overholdelse af reglerne i andre tilfælde kan sanktioneres med en mindre indgribende sanktion såsom bødestraf.


Det foreslås på den baggrund, at manglende overholdelse af de regler, som IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med, jf. lovens § 22, stk. 1, gøres bødestrafbelagte. Det forudsættes, at bødestraf alene ifaldes ved gentagne eller grovere tilfælde af manglende overholdelse af de regler, vilkår eller forpligtelser, som forsyningspligtudbyderen er underlagt.


2.2.3. Forslagets indhold

Formålet med forslaget om processuel skadevirkning er at gøre det uinteressant for udbydere, der er forpligtet til at fremlægge oplysninger, jf. lovens § 107, stk. 1, at undlade at fremlægge tilstrækkelig dokumentation til, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse efter reglerne, og i øvrigt at tilskynde at selskaberne efterkommer styrelsens afgørelser og den gældende teleregulering i øvrigt.


Det foreslås på denne baggrund, at efterreguleringsbestemmelsen i lovens § 78, stk. 2, alene finder anvendelse, hvis efterreguleringen i forbindelse med, at det har været nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse, er til gunst for tredjemand. Ved tredjemand forstås andre end den teleudbyder, der ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation.


Endvidere præciserer forslaget, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelser om priskontrol på det foreliggende grundlag, hvis styrelsen ikke modtager tilstrækkelig dokumentation til at fastsætte priserne.


En ordning om at træffe afgørelse i priskontrolsager på det foreliggende grundlag fandtes tidligere i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. Ordningen blev indført som lovens § 7, stk. 4, ved lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (Beregning af samtrafikpriser m.v.). Efter IT- og Telestyrelsens opfattelse fungerede denne bestemmelse hensigtsmæssigt, og den foreslåede ændring tager derfor udgangspunkt i den tidligere bestemmelse.


I forbindelse med forslaget om muligheden for at træffe afgørelser på det foreliggende grundlag fastslår lovforslaget, at ordningen om efterregulering finder tilsvarende anvendelse, hvis der senere på baggrund af fremlagt tilstrækkelig dokumentation kan være grundlag for efterregulering af afgørelser, som er blevet truffet på det foreliggende grundlag i forbindelse med afgørelser om priskontrol, jf. lovens § 51 f, eller om visse anmodninger om samtrafik, jf. lovens § 65, stk. 4.


Endelig betyder forslaget, at strafbestemmelsen i lovens § 112, stk. 1, udvides.


For det første foreslås bestemmelsen i lovens § 112, stk. 1, nr. 2, vedrørende bødestraf for ikke at efterleve visse pålagte forpligtelser udvidet til også at finde anvendelse, hvis teleudbydere, som er pålagt forpligtelser om ikke-diskrimination, jf. lovens § 51, stk. 3, nr. 2, eller gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. lovens § 51, stk. 3, nr. 3, ikke overholder disse forpligtelser.


For det andet foreslås i § 112, stk. 1, indført et nr. 5, således at en forsyningspligtudbyder, der ikke overholder de regler, vilkår og forpligtelser, som nævnt i lovens § 22, stk. 1, i særlige tilfælde kan straffes med bøde. Med særlige tilfælde menes, at den indførte mulighed for bødestraf alene forudsættes anvendt ved gentagne eller grovere tilfælde af manglende overholdelse.


3. Lovforslagets administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

3.1. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget antages kun at have beskedne økonomiske konsekvenser, der kan rummes inden for den eksisterende ramme for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.


Lovforslaget har kun begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i forbindelse med implementeringen af den del af lovforslaget, der drejer sig om løsning af dobbeltdækningsproblematikken. Forslaget har kun beskedne administrative driftskonsekvenser for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.


Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.


3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


Forslaget har endvidere ikke væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


3.3. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget indeholder ikke krav om, at teleudbyderne skal give eventuelle rabatter videre til slutbrugerne. Det er således op til den enkelte udbyder - på baggrund og afhængigt af konkurrencesituationen på telemarkedet - om udbyderen vil videregive eventuelle rabatter til sine slutbrugere.


I det omfang visse teleudbydere vælger at benytte mulighederne for at give eventuelle rabatter for delt anvendelse af et elektronisk kommunikationsnet videre til de enkelte kunder, vil dette kunne betyde, at visse telekunder uden selv at skulle tage aktive skridt, og dermed lettere, kan opnå disse rabatter, og at visse kunder kan opnå lavere priser for visse teleydelser.


Lovforslaget har således ingen administrative konsekvenser for borgerne.


3.4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


4. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede udformning af § 64 indeholder en sproglig præcisering af den gældende implementering af art. 4 (3) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 7).


5. Hørte myndigheder mv.

Lovforslaget har været tilgængeligt på høringsportalen og har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:


A +, ACN Europe, Advice Digital ApS, Advokatrådet, Barablu, Beredskabsstyrelsen, BiBoB, Bolignet A/S, Bolignetforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforum Digitale Medier, Bredbånd Nord I/S, Broadcom ApS, Butler Networks A/S, Canal Digital Danmark A/S, CBB Mobil A/S, Cirque Bredbånd A/S, Cisco Systems Danmark ApS, Colt, Comflex, ComX Networks A/S, Connecta, Consorte Danmark A/S, CPH-Metronet, Crossroads Copenhagen, CSC Danmark A/S, Cybercity A/S, DanCell, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Bredbånd A/S, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Net, Danske eWIRE A/S, Danske Handicaporganisationer, Danske Telecom, Datatilsynet, Debitel Danmark A/S, Det Centrale Handicapråd, DIFO, Dansk InternetForum, Diginet Øresund, Digital Rights, DK-Hostmaster A/S, Dong Energy, Elro Erhverv A/S, Ementor Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Randers, EnergiMidt, Energistyrelsen, Equant Danmark A/S, Everlove, Facilicom A/S, FasCom A/S, FDA, FDE, Fiberby, Firstcom A/S, Fonet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM), Forsvarets Efterretningstjeneste, Fullrate A/S, Galten Elværk, Global Connect A/S, Global Crossing, GlobalTel, Group Networks A/S, HEF, Hi3G Denmark ApS, IBM Danmark, IT-Branchen, ITEK, IT-politisk Forening, ITR Data A/S, Jay.net A/S, Konkurrencestyrelsen, Københavns Energi, Lebera Mobile Danmark, LIC, M1, MidtVest Bredbånd A/S, Mira Internet, MobilCash ApS, NEF, Netgroup A/S, Netteam A/S, NM Net ApS, NoPayNet, Nordic Connect, Nordisk Mobiltelefon, Nordit A/S, NRGi, Odense Energi A/S, Orza PLC, Phonofile, PMR-brugergruppen, Politiets Efterretningstjeneste, Redspot ApS, Rigspolitiet, Sammenslutning af Lokale Radio- og TV-stationer, Seas-NVE, Siminn, Sonofon, Syd Energi, Sydfyns Intranet A/S, TDC A/S, Teleankenævnet, Teleklagenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI) , Telia Danmark, Telia StofaTellio, Telmore, Teloqic, Telsome ApS, TetraStar A/S, Tre-For Bredbånd, UNI-C, Universal Telecom, Unotel A/S, Unwire, Updata Danmark A/S, Ventelo Webpartner, Verizon business Danmark, Vest Net A/S, Zero Mobil og Østjysk Energi.


Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den foreslåede udformning af § 64 indeholder en sproglig præcisering af den gældende implementering af art. 4 (3) i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 7).


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Der er tale om en præcisering af bestemmelserne om priskontrol. Princippet om, at forskellige tjenester, der deler anvendelsen af et elektroniske kommunikationsnet, deler omkostningerne ligeligt (50/50-princippet), har hidtil kun været gældende for LRAIC-prisfastsættelsesmetoden og for historiske omkostningers metode. Med præciseringen fastslås det, at princippet også skal gælde de to øvrige priskontrolmetoder, jf. lovens § 51 f, stk. 5, som er bedste praksis-metoderne og slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger. Der er ikke tiltænkt nogen forskel i forhold til den praksis, som allerede følges af IT- og Telestyrelsen ved afgørelser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden.


For at løse den aktuelle dobbeltdækningsproblematik indføres et princip om ligelig betaling for leje af TDC's kobberlinjer eller brug af andre elektroniske kommunikationsnet. Dette gøres ved, at der gives IT- og Telestyrelsen mulighed for at pålægge udbyderen af kobbernettet, at denne skal foretage en ligelig fordeling af omkostningerne mellem tjenesteudbyderne. Konkret betyder dette, at telefoniudbyderen på engrosniveau skal betale halvdelen af omkostningerne til kobberlinjen. Den anden halvdel af omkostningerne betales som nu af bredbåndsudbyderen. Med dette forslag vil det kunne sikres, at de forskellige tjenester, der deler anvendelsen af kobbernettet, deler omkostningerne ligeligt (det såkaldte 50/50-princip).


Fordelingsprincippet foreslås indført ved, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse over for udbydere/netejere, som er pålagt en forpligtelse om priskontrol, og vælge en priskontrolmetode, jf. lovens § 51 f, stk. 4 og 5, hvor der tages højde for den samtidige anvendelse, når flere udbydere anvender det samme elektroniske kommunikationsnet samtidig.


Som eksempel ses på prisfastsættelse af et fastnetabonnement på engrosniveau ved hjælp af priskontrolmetoden »slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger«, jf. telelovens § 51 f, stk. 5, nr. 3. Hvis slutbrugeren udover et fastnetabonnement også aftager bredbåndsforbindelse på den samme kobberforbindelse, så skal der ske et fradrag i engrosprisen for fastnetabonnementet som følge af den fælles anvendelse af infrastrukturen. Engrosprisen vil i det konkrete eksempel blive beregnet som slutbrugerprisen for fastnetabonnementet (hvor der ikke er en dobbeltanvendelse) fratrukket de sparede omkostninger (som følge af priskontrolmetoden), og et beløb svarende til halvdelen af prisen for leje af en rå kobberforbindelse.


Bestemmelsen tager endvidere højde for den fremtidige udvikling, således at hvis der bliver mulighed for, at flere end to tjenester samtidigt kan anvende en kobberlinje eller andre elektroniske kommunikationsnet (netværksinfrastrukturforbindelser), kan IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse over for udbydere, som er pålagt en forpligtelse om priskontrol, og vælge en priskontrolmetode, jf. lovens § 51 f, stk. 4 og 5, hvor der tages højde for den samtidige anvendelse, når flere udbydere anvender de samme netværksinfrastrukturforbindelser samtidigt, således at omkostningerne deles ligeligt mellem tjenesterne.


Dette skal ses i sammenhæng med telelovens § 1, stk. 3, nr. 4, hvorefter lovens formål blandt andet er at sikre balancen mellem tjeneste- og infrastrukturbaseret konkurrence.


Hvorvidt der er tale om forskellige anvendelser vil afhænge af en konkret vurdering. For eksempel er almindelig telefoni (PSTN) og en bredbåndsforbindelse (xDSL) forskellige anvendelser af det samme elektroniske kommunikationsnet (kobbernettet). Derimod er IP- eller bredbåndstelefoni (VoIP) via en xDSL-forbindelse en tjeneste, som opnås via en eksisterende bredbåndsforbindelse, og der er derfor i dette tilfælde ikke tale om flere anvendelser. Som en vejledende rettesnor kan der ses på, om en tjeneste kan fungere uafhængigt af en anden.


Modellen forudsætter en vis udveksling af oplysninger om anvendelsen af det elektroniske kommunikationsnet mellem ejeren af det elektroniske kommunikationsnet og gensælgerne, herunder netejerens interne detailafdelinger.


Oplysninger om anvendelsen af det elektroniske kommunikationsnet må i sagens natur bygge på de oplysninger, som netejeren ligger inde med om, hvilke af kommunikationsnettets linjer der bliver benyttet. Der vil efter ministeriets opfattelse således være tale om samtrafikoplysninger, som stammer fra netejeren selv, og som således ikke er baseret på videregivelse af oplysninger om de enkelte kunder. De udvekslede oplysninger skal behandles i overensstemmelse med lovens § 64.


Dette betyder, at de udvekslede oplysninger fra netejeren til samtrafikkunden alene må anvendes til de(t) formål til hvilke(t), de er givet, at de skal holdes fortrolige, og at de ikke må videregives til anden side, som gennem oplysningerne kan opnå en konkurrencemæssig fordel.


Der henvises herved også til Teleklagenævnets afgørelse af 3. juni 2008 (j.nr. 07-027205), af hvilken det fremgår, at det, at der kan opnås en konkurrencemæssig fordel i sig selv, er tilstrækkelig til, at manglende fortroligholdelse af de omtalte oplysninger vil være i strid med telelovens § 64. Samtidig bemærkede klagenævnet, at den omstændighed, at adgangen til oplysningerne forudsætter overtrædelse af internt gældende instrukser, ikke i sig selv kan bevirke, at modtageren af oplysningerne på tilstrækkelig vis har opfyldt forpligtelsen til fortrolighed.


Der henvises endvidere til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.


De udvekslede oplysninger må således alene anvendes til de(t) formål, til hvilke(t) de er givet, og oplysningerne må derfor for eksempel ikke anvendes i markedsføringsøjemed.


De konkrete oplysninger om anvendelse af TDC's kobbernet eller et andet elektronisk kommunikationsnet kan i øvrigt ikke give en konkurrencemæssig fordel, idet det allerede i dag er muligt for en teleudbyder at få oplyst, om der er tale om mulighed for at etablere delt anvendelse på en given kobberforbindelse, og dermed om der er delt anvendelse af linjen. Dette kan udbyderen få oplyst gennem TDC's elektroniske bestillingssystem til de pågældende linjer. De oplysninger, som vil skulle udveksles som følge af den foreslåede model, er således oplysninger, som allerede i dag er tilgængelige for udbyderne på markedet.


Der er tale om oplysninger, der sammen med de oplysninger, som gensælgeren er i besiddelse af, fortæller, at der er delt anvendelse på en given linje, og dermed at der er tale om en kunde, som er interesseret i et xDSL-produkt. De udvekslede oplysninger siger imidlertid ikke noget om, hvem slutbrugeren er kunde hos, hvilket produkt slutbrugeren aftager, hvilken pris produktet aftages til, eller hvem der betaler for xDSL-forbindelsen. Dermed er oplysningerne ikke egnede til at anvende til at målrette en markedsføringskampagne mod et særligt kundesegment.


Til nr. 2


Der er tale om tekniske ændringer og tilføjelse af stk. 5, nr. 4. Tilføjelsen skyldes, at bestemmelsen i praksis også kan anvendes ved prisfastsættelse efter LRAIC-metoden.


Til nr. 3


Med bestemmelsen fastslås, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse om priskontrol på det foreliggende grundlag, hvis en udbyder ikke indsender tilstrækkelig dokumentation, jf. lovens § 107, stk. 1, til, at priserne kan fastsættes. Det afhænger af en konkret vurdering, om der bør træffes afgørelse på det foreliggende grundlag, eller om oplysningerne bør søges fremskaffet gennem anvendelse af tvangsbøder, jf. § 111, stk. 1. Ved vurderingen skal inddrages, at det sædvanligvis påhviler myndigheden at sikre, at en afgørelse træffes på et korrekt og tilstrækkeligt grundlag. Ved vurderingen skal også inddrages, om der er modstående interesser, der taler for at en afgørelse bør træffes inden en nærmere tidsramme, om udbyderen har haft rimelig tid til at fremskaffe tilstrækkelige oplysninger, og om myndigheden har et tilstrækkeligt grundlag for at træffe en afgørelse på det foreliggende grundlag.


IT- og Telestyrelsen skal sikre, at udbyderen er bekendt med, at myndigheden ikke mener, at udbyderen har fremlagt de oplysninger, som udbyderen er forpligtet til.


Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt stort set til den bestemmelse, som tidligere gjaldt efter lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, og som blev indført ved § 1, nr. 12, i lov nr. 391 af 10. juni 1997 om ændring af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (Beregning af samtrafikpriser m.v.), samt til den bestemmelse som i dag gælder for priskontrolafgørelse efter LRAIC-metoden, jf. LRAIC-bekendtgørelsens § 6, stk. 3.


Den skønsmæssige fastsættelse af samtrafikpriserne kan blandt andet ske med udgangspunkt i tilgængelig dokumentation og i prisniveauet for tilsvarende samtrafikydelser i danske eller udenlandske samtrafikaftaler.


Som udgangspunkt vil afgørelser, som herefter træffes på det foreliggende grundlag, være endelige afgørelser, og der skal som udgangspunkt træffes en ny afgørelse, hvis der senere fremkommer nye oplysninger. Imidlertid kan det ikke udelukkes, at det i særlige tilfælde vil kunne blive relevant at foretage en senere efterregulering af en afgørelse, som blev truffet på det foreliggende grundlag. I sådanne situationer foreslås det, at modellen for efterregulering, som foreslås indført i lovens § 78, stk. 2 og 3, (der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6,) finder tilsvarende anvendelse. Dette vil betyde, at en eventuel efterregulering kun kan finde sted, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.


Ved tredjemand forstås i denne sammenhæng andre end den teleudbyder, der ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation.


Dansk forvaltningsrets almindelige bestemmelser om sagsoplysning, partshøring mv. finder anvendelse, når der skal træffes afgørelser på det foreliggende grundlag, jf. også Folketingets Ombudsmands udtalelse med j.nr. 2004-3680-050 (2006-14-x).


Forslaget tilsigter ikke at begrænse de muligheder, som dansk ret i øvrigt giver for at tillægge en given adfærd processuel skadevirkning, eller for at efter en konkret vurdering at træffe afgørelse om, fra hvornår en afgørelse skal have virkning.


Til nr. 4


Der er tale om en ny affattelse af bestemmelsen med henblik på at præcisere forståelsen af bestemmelsen. Den nye affattelse afviger ikke væsentligt fra den tidligere affattelse.


Formuleringen af den gældende affattelse af bestemmelsen har givet anledning til tvivl, som nåede en foreløbig afslutning med Teleklagenævnets afgørelse af 9. oktober 2007 (j.nr. 06-008838). Den anlagte fortolkning er imidlertid ikke i overensstemmelse med intentionerne med bestemmelsen og har givet anledning til betydelige praktiske problemer.


Modtagne samtrafikoplysninger må kun anvendes til det eller de formål til hvilke(t), de er blevet givet. Hvis for eksempel oplysninger er givet med henblik på at kunne beregne prisen for et samtrafikprodukt (billing), må oplysningerne ikke bruges til andre formål.


Direktivet indeholder ikke et generelt forbud mod at videregive disse samtrafikoplysninger. Modtagne samtrafikoplysninger må dog ikke videregives til andre, som gennem oplysningerne kan opnå en konkurrencemæssig fordel. Det er tale om en konkret vurdering, som skal foretages fra sag til sag.


Den foreslåede lovbestemmelse skal forstås i overensstemmelse hermed.


Bestemmelsen skal således på den ene side gøre det muligt at udveksle og anvende de oplysninger om anvendelsen af et elektronisk kommunikationsnet, som er nødvendige for kunne operere i et elektronisk kommunikationsnet med flere operatører, herunder med en gennemsigtig og hensigtsmæssig prisstruktur, og på en anden side forhindre, at oplysninger om anvendelse af kommunikationsnettet, som er blevet udvekslet, benyttes til at give modtageren en konkurrencemæssig fordel, eller at oplysningerne videregives til andre som kan opnå en sådan konkurrencemæssig fordel.


Hvorvidt der kan opnås en konkurrencemæssig fordel, skal afgøres konkret. Det skal ved vurderingen blandt andet inddrages, om samtrafikoplysningerne kan bruges til at iværksætte en aktivitet, hvor modtageren af oplysningerne gennem oplysningerne kan opnå en konkurrencemæssig fordel, i forhold til andre, som ikke har oplysningerne, eller den som oplysningerne stammer fra. Det er ikke et krav, at det konkret kan godtgøres, at oplysningerne er blevet misbrugt eller faktisk har forårsaget en konkurrencemæssig fordel for modtageren, jf. også Teleklagenævnets afgørelse af 3. juni 2008 (j.nr. 07-027205). Der tilsigtes ved forslaget ikke en ændring heraf.


Kravet om, at oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt, indebærer, at indehaveren af oplysningerne skal tage aktive forholdsregler for at beskytte oplysningerne mod at blive tilegnet af uvedkommende. Således har Teleklagenævnet i afgørelse af 3. juni 2008 (j.nr. 07-027205) udtalt, at den omstændighed, at adgangen til oplysningerne forudsatte en overtrædelse af internt gældende instrukser, ikke i sig selv kunne bevirke, at indehaveren dermed på tilstrækkelig vis havde opfyldt sin forpligtelse til fortroligholdelse. Der tilsigtes ved forslaget ikke til en ændring heraf.


IT- og Telestyrelsen har i forbindelse med lovforslagets forberedelse haft uformelle drøftelser med Kommissionens Tjenestegren om lovforslagets EU-retlige spørgsmål. Det er på baggrund af disse drøftelser Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings opfattelse, at det foreslåede indhold af bestemmelsen, kan rummes inden for den gældende EU-regulering.


Konkret vil forslaget umiddelbart medføre, at en teleudbyder automatisk vil kunne få oplysninger om, på hvilke forbindelser, der er delt anvendelse, således at udbyderen kan videregive en eventuel rabat til slutbrugerne.


Vedrørende den udveksling af oplysninger som vedrører løsningen af den aktuelle »dobbeltdækningsproblematik« henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.


Til nr. 5


Som udgangspunkt er afgørelser, som efter den gældende bestemmelse i lovens § 65, stk. 4, træffes på det foreliggende grundlag, fordi en part omfattet af lovens §§ 42 eller 44 ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation, endelige. Der skal derfor som udgangspunkt træffes en ny afgørelse, hvis der senere fremkommer nye oplysninger.


Imidlertid kan det ikke udelukkes, at det efter dansk forvaltningsrets almindelige regler herom i særlige tilfælde vil kunne blive relevant at foretage en efterregulering af en afgørelse, som blev truffet på det foreliggende grundlag. I sådanne situationer foreslås det, at modellen for efterregulering, som foreslås indført i lovens § 78, stk. 2 og 3, (der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6), finder tilsvarende anvendelse. Dette vil betyde, at en eventuel efterregulering kun kan finde sted, hvis efterreguleringen ikke er til ugunst for tredjemand.


Forslaget tilsigter ikke at begrænse de muligheder, som dansk ret i øvrigt giver for at tillægge en given adfærd processuel skadevirkning, eller for at efter en konkret vurdering at træffe afgørelse om, fra hvornår en afgørelse skal have virkning. Der kan herom for eksempel henvises til FOB 1991.60 og 1994.156 og Folketingets Ombudsmands udtalelse med j.nr. 2004-3680-050 (2006-14-x)


Til nr. 6


Bestemmelsen indebærer, at efterreguleringsordningen i lovens § 78, stk. 2, kun finder anvendelse, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.


Ved tredjemand forstås i denne sammenhæng andre end den teleudbyder, der ikke har indsendt tilstrækkelig dokumentation.


Den foreslåede bestemmelse bygger på det princip, at den, der har ansvaret for, at en afgørelse ikke kan træffes på et fuldt oplyst grundlag, er den nærmeste til at bære risikoen ved, at afgørelsen derved kan få et indhold, der er anderledes, end hvis afgørelsen var blevet truffet på et fuldt oplyst grundlag.


Det forudsættes således, at der ved den konkrete anvendelse af bestemmelsen kan tages hensyn til, om der foreligger undskyldelige omstændigheder, ligesom den konkrete efterregulering efter omstændighederne vil kunne fastlægges efter et vist friere skøn.


Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har overvejet, om indførelse af den foreslåede model kan give anledning til utilsigtede modsætningsslutninger, således at dansk forvaltningsrets almindelige principper om processuel skadevirkning og om ikrafttrædelsestidspunkter for afgørelser ikke længere fandt anvendelse. Imidlertid har ministeriet vurderet, at der er tale om dels en ændring i forhold til en lovfæstet efterreguleringsbestemmelse, dels en præcisering af at den, der ikke medvirker ved sagens oplysning, er den nærmeste til at bære risikoen herved. Forslaget sigter således ikke i øvrigt til at fravige de muligheder eller ændre de regler, som dansk ret i øvrigt giver/indeholder for/om at tillægge en given adfærd processuel skadevirkning, eller for/om efter en konkret vurdering at træffe afgørelse om, fra hvornår en afgørelse skal have virkning. Der kan herom for eksempel henvises til FOB 1991.60 og 1994.156 og Folketingets Ombudsmands udtalelse med j.nr. 2004-3680-050 (2006-14-x)


Til nr. 7


Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der indføres et stk. 3 i bestemmelsen.


Til nr. 8


Forslaget betyder for det første, at strafbestemmelsen i lovens § 112, stk. 1, nr. 2, vedrørende bødestraf for ikke at efterleve visse pålagte forpligtelser udvides til også at finde anvendelse, hvis pålagte forpligtelser om ikke-diskrimination, jf. lovens § 51, stk. 3, nr. 2, og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. lovens § 51, stk. 3, nr. 3, ikke overholdes.


Der skal foretages et administrativt skøn over, hvorvidt der i det konkrete tilfælde er anledning til at indgive politianmeldelse.


Forslaget betyder endvidere, at den forsyningspligtudbyder, der ikke overholder de regler, vilkår og forpligtelser, som er nævnt i lovens § 22, stk. 1, i særlige tilfælde kan straffes med bøde.


Ved særlige tilfælde forstås, at bødestraf alene ifaldes ved gentagne eller grovere tilfælde af manglende overholdelse af de regler, vilkår eller forpligtelser, som forsyningspligtudbyderen er underlagt. Der er ved forslaget ikke tilsigtet en fravigelse af udgangspunktet i straffelovens § 19, 2. pkt., om at uagtsom overtrædelse af særlovgivning kan straffes.


Til § 2

Loven træder i kraft den XX.


Lovens § 1, nr. 3 og 5-7, om processuel skadevirkning og efterregulering mv. finder anvendelse på sager, der afsluttes efter lovens ikrafttræden.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, som ændret ved lov nr. 325 af 30. april 2008 og § 4 i lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 51 f. [.]
 
1. I § 51 f indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. I tilfælde af flere tjenesters samtidige anvendelse af elektroniske kommunikationsnet, skal der ved fastsættelsen af prisen for et samtrafikprodukt foretages en ligelig fordeling af omkostningerne mellem tjenesterne.«
Stk. 7-9 bliver herefter stk. 8-10.
   
Stk. 7. Ved anvendelse af den i stk. 5, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre en forholdsmæssig andel af omkostningerne på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken, samt de ekstra omkostninger ved at gennemføre samtrafikken, herunder en rimelig forrentning af den investerede kapital, jf. § 51 f, stk. 3
Stk. 8. [...]
Stk. 9. [...]
 
2. I § 51 f, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »den i stk. 5, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode« til: »de prisfastsættelsesmetoder, der er nævnt i stk. 5, nr. 1 og 4«.
  
3. I § 51 f indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:
»Stk. 11. Hvis en udbyder ikke fremlægger tilstrækkelig dokumentation efter § 107, stk. 1, til fastsættelse af priserne, kan IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag. Hvis der senere på baggrund af fremlagt tilstrækkelig dokumentation kan være grundlag for efterregulering, finder § 78, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 10. [...]
Stk. 11. [...]
 
Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.
   
  
4.§ 64 affattes således:
§ 64. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respektere, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, behandles fortroligt. De oplysninger, der modtages, må ikke videregives til anden side, herunder til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig fordel.
 
»§ 64. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om adgang eller samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid behandle de oplysninger, der er fremsendt eller opbevares, fortroligt. De modtagne oplysninger må ikke videregives til andre, som herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel og navnlig ikke til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere.«
   
§ 65. [...]
  
Stk. 4. Såfremt en part omfattet af §§ 42 eller 44 ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af IT- og Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er grundlag for at afvise en anmodning som nævnt i stk. 1 med henvisning til regler fastsat i medfør af § 50, er IT- og Telestyrelsen berettiget til at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.
 
5. I § 65, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Hvis der senere på baggrund af fremlagt tilstrækkelig dokumentation kan være grundlag for efterregulering, finder § 78, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.«
   
§ 78. [...]
 
6. I § 78 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2. Når endelig afgørelse er truffet, skal der ske efterregulering af priserne, således at parterne stilles, som om den endelige afgørelse havde haft virkning fra det tidspunkt, hvor den foreløbige afgørelse efter § 70, stk. 3, eller § 72, stk. 4, blev truffet. I en afgørelse efter 1. pkt. kan indgå et påbud om overholdelse af gældende regler og om gennemførelse af efterregulering med sigte herpå.
  
  
»Stk. 3. Hvis en udbyder ikke har fremlagt tilstrækkeligt dokumentation, og det derfor har været nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse, skal der ved den endelige afgørelse alene ske efterregulering af priserne, jf. stk. 2, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
   
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang aftaler om samtrafik er baseret på et foreløbigt standardtilbud og der i aftalen henvises hertil.
Stk. 4. [...]
 
7. I § 78, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »Stk. 2«: »og 3«.
   
  
8. § 112, stk. 1, affattes således:
§ 112. Med bøde straffes
1) den, der overtræder § 13, stk. 1, § 15, stk. 3, § 15, stk. 4, § 15 c, § 34, stk. 3-6, eller § 64,
2) den, der ikke efterlever en forpligtelse pålagt i medfør af § 51, stk. 1 eller 2, jf. § 51, stk. 3, nr. 6,
3) den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til IT- og Telestyrelsen, Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Service 900-Nævnet, Radio- og tv-nævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag, eller
 
»§ 112. Med bøde straffes
1) den, der overtræder § 13, stk. 1, § 15, stk. 3, § 15, stk. 4, § 15 c, § 34, stk. 3-6, eller § 64,
2) den, der ikke efterlever en forpligtelse pålagt i medfør af § 51, stk. 1 eller 2, jf. § 51, stk. 3, nr. 2, 3 eller 6,
3) den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller forsyningspligtydelser, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til IT- og Telestyrelsen, Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Service 900-Nævnet, Radio- og tv-nævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag,
  
4) den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91, eller
  
5) den forsyningspligtudbyder, der under særlige omstændigheder ikke overholder de regler, vilkår og forpligtelser, som er nævnt i § 22, stk. 1.«
   
  
§ 2
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den XX.
Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5-7, finder anvendelse på sager, hvor der ikke er truffet afgørelse før den XX.


Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L 108, s. 7).