L 38 Forslag til lov om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område.

(Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.).

Af: Klima- og energiminister Connie Hedegaard (KF)
Udvalg: Det Energipolitiske Udvalg
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 30-10-2008

Fremsat: 30-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l38_som_fremsat (html)

L 38 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område. (Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.).

Fremsat den 30. oktober 2008 af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område

(Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.)

§ 1

I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007 og § 32 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 43 indsættes:

»§ 43 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 2

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, formater m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 3

I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 4 g indsættes:

»§ 4 h. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 4

I lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, som ændret ved § 18 i lov nr. 308 af 30. april 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 28 indsættes:

»§ 28 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 5

I lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 6

I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget, som ændret ved § 1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005 og § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 18 indsættes i kapitel 7:

»§ 18 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, herunder mærkning af produkter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 7

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 92 indsættes før kapitel 15:

»Kapitel 14 a

Forskellige bestemmelser

§ 92 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 8

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 a indsættes:

»§ 6 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheders energiledelse og til indgåelse af aftale om energieffektivisering m.v., der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 9

Loven træder i kraft 1. januar 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslagets formål er at give hjemmel til, at klima- og energiministeren efter en konkret vurdering kan undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, installationer, produkter m.v. fra kravet om indførelse i Lovtidende. Klima- og energiministeren foreslås i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer indenfor Energistyrelsens ressort efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lovtidende og kundgøres på anden måde.


Behovet for at kunne undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer på energiområdet fra kravet om indførelse i Lovtidende er især begrundet i, at en række krav til virksomheder (såvel til udstyr m.v. som til deres anvendelse af kvalitetsstyring) baserer sig på dels internationale vedtagelser dels tekniske specifikationer, der er udarbejdet af standardiseringsorganer. Disse kan i følge Kulturministeriet efter en konkret vurdering betragtes som værker, der nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven.


Herudover indeholder de forskrifter, lovforslaget vedrører, hovedsageligt henvisninger til detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som retter sig mod en snæver kreds af erhvervsdrivende inden for professionelle og ofte internationalt orienterede kredse.


Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), European Commitee for Electrotechnical Standardization (CENELEC) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger eller af brancheorganisationer m.v. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.


2. Gældende ret

Efter lov om udgivelse af en Lovtidende og en Ministerialtidende (herefter lovtidendeloven) § 2, stk. 2, skal alle ministerielle anordninger, under hvilket navn de end udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv.), indføres i Lovtidende. Indtil den 1. januar 2008 var det ved kongelig anordning muligt at bestemme, at visse grupper af disse regelsæt ikke skulle indføres i Lovtidende, men at der i stedet skulle ske offentliggørelse i overensstemmelse med forskrifter, som blev meddelt af vedkommende minister.


Den ophævede bemyndigelse har ikke været udnyttet på Klima- og Energiministeriets område.


Det har imidlertid vist sig, at der i dag i regler på Klima- og Energiministeriets område er behov for på en række områder at henvise til internationale vedtagelser og tekniske specifikationer m.v.


Der er hovedsagligt tale om internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der er udbudt til salg af standardiseringsorganer m.v., og som ifølge Kulturministeriet ud fra en konkret vurdering kan betragtes som værker, der nyder beskyttelse efter ophavsretsloven.


Det følger af et grundlæggende princip i ophavsretten, at værker, der påberåbes ophavsretligt beskyttede, skal opfylde et krav om værkshøjde. Ved værkshøjde stilles der krav om en vis nyhed, og at værket kan siges at være resultatet af en egen selvstændig intellektuel skabende indsats fra ophavsmandens side. Kravet om værkshøjde er ikke et krav om kunstnerisk eller litterær kvalitet, og værkets formål heller ikke afgørende for beskyttelsen. Værkshøjdekravet retter sig alene mod den konkrete udformning af værket. Internationale vedtagelser og tekniske specifikationer udarbejdet af standardiseringsorganer, kan således ud fra en konkret vurdering betragtes som værker, der nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven. Der kan eksempelvis være tale om en standard udtrykt ved tekniske tegninger, symboler eller lignende. Der kan også være tale om, at standarden indeholder en detaljeret teknisk beskrivelse af en fremgangsmetode, et produkt, en prøvningsmetode eller en ydelse.


Dansk Standard er det danske centralorgan for standardisering og forestår udarbejdelsen af danske standarder og implementeringen af europæiske og internationale standarder som danske standarder. Dansk Standard administrerer desuden den danske deltagelse i europæisk og internationalt standardiseringsarbejde og er dansk repræsentant i en række europæiske og internationale standardiseringsorganisationer.


På internationalt plan er Dansk Standard medlem af Organization for Standardization (ISO) og International Electrotechnical Commission (IEC), mens Dansk Standard på europæisk niveau er medlem af Comité European de Normalisation (CEN) og Comité European de Normalisation Electrotechnique (CENELEC). Endelig deltager Dansk Standard i det Internordiske standardiseringsarbejde (INSTA). Standarder udarbejdes enten i Dansk Standards regi eller inden for rammerne af en eller flere af de europæiske og ­internationale standardiseringsorganisationer, som Dansk Standard er medlem af.


Efter dansk ret tilhører ophavsretten, der frembringer værket eller den, der har fået overdraget ophavsretten. Ofte når internationale vedtagelser og tekniske specifikationer udarbejdes på regionalt, europæisk eller internationalt niveau, forbeholder den relevante standardiseringsorganisation sig imidlertid samtlige rettigheder, herunder ophavsretten, til den videre udnyttelse af arbejdsdokumenter eller standarder. Det betyder i praksis, at de eksperter, der skriver standarderne, i forbindelse med deres deltagelse i standardiseringsarbejdet, fraskriver sig ophavsrettighederne, som i sidste ende overdrages til de nationale standardiseringsorganisationer som f.eks. Dansk Standard.


Ophavsretten består efter ophavsretslovens § 2 dels i en eneret til at råde over værket ved eksemplarfremstilling dels i en ret til at gøre værket tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur- eller kunstart eller i anden teknik.


Såfremt en standard eller arbejdsdokumenter gengives i strid med en ophavsrettighed, skal der betales vederlag og erstatning til den, som har ophavsretten. Der kan endvidere blive tale om idømmelse af bøde for krænkelsen. Det vil være op til domstolene at foretage en konkret bedømmelse af, hvorvidt en specifik international vedtagelse eller tekniske specifikation nyder beskyttelse efter ophavsretsloven, og dermed ikke må gengives uden forudgående tilladelse og eventuelt mod betaling af vederlag.


For de værker, der nyder ophavsretlig beskyttelse, er sædvanlig kundgørelse i Lovtidende således ikke hensigtsmæssig. Hertil kommer, at de forskrifter, standarder m.v., der er behov for at henvise til, er af rent teknisk karakter, og hovedsagligt retter sig mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.


De ophavsretlige regler er imidlertid ikke til hinder for, at der på anden måde end ved offentliggørelse i Lovtidende gives offentligheden adgang til oplysning om indholdet af forskrifterne, når blot der ikke sker kopiering eller anden eksemplarfremstilling af værket. Det er baggrunden for, at oplysning om indholdet af forskrifterne i dag kan fås ved gennemsyn i Energistyrelsen, alternativt kan de erhverves mod betaling. F.eks. kan de standarder, der typisk er tale om, erhverves hos Dansk Standard.


3. Lovtidendeloven

Ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) er der nu skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form nu udgør den autoritative kundgørelsesordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter nu knytter sig til den elektroniske kundgørelse. Loven bygger på betænkning nr. 1464/2005 fra Udvalget om Elektronisk Lovtidende. Loven trådte i kraft den 1. januar 2008.


Lovens § 1, nr. 2, indebærer, at den tidligere gældende bestemmelse i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, nu er ophævet. Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led indeholdt hjemmel til, at det ved kongelig anordning kunne bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at disse i stedet kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, der meddeles af vedkommende minister.


Baggrunden for ophævelse af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, var, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørelsesordning.


Det har været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.


Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven. Sådanne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer m.v.


I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde.


Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form), der blev fremsat af justitsministeren den 14. december 2005.


Samlet set har ændringen af lovtidendeloven samt forholdene som beskrevet i afsnit 2 nødvendiggjort etablering af en hjemmel til, at ministeren efter en konkret vurdering kan undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende. Der henvises til afsnit 4 nedenfor.


Der eksisterer i dag på andre ministeriers områder tilsvarende regulering vedrørende undtagelse af visse forskrifters indførelse i Lovtidende m.v. Som eksempler kan nævnes lov nr. 375 af 27. maj 2008 (Økonomi- og Erhvervsministeriets område), lov nr. 1558 af 20. december 2006 (Justitsministeriets område) samt lov nr. 172 af 12. marts 2008 (Miljøministeriets område).


4. Lovforslagets indhold

Efter lovtidendeloven skal alle ministerielle anordninger, herunder internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der henvises til, indføres i Lovtidende. Som beskrevet i afsnit 2 og 3 ovenfor har der indenfor Energistyrelsens område vist sig et behov for, at ministeren efter en konkret vurdering kan undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende.


Det foreslås, at der derfor i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven), lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), lov om kontinentalsoklen, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om elforsyning (elforsyningsloven) og lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxid i visse virksomheder med et stort energiforbrug indsættes hjemmel til, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af de pågældende love, efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende. Lovforslagets bestemmelser er udformet således, at de tilstræber at dække de enkelte loves anvendelsesområder, hvilket betyder, at de ikke på alle punkter er udformet sprogligt identisk.


Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer eksempelvis IEC (Den Internationale Elektroniske Kommission), mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), European Commitee for Electrotechnical Standardization (CENELEC) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger eller af brancheorganisationer m.v. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.


De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende. Det er for disse forskrifters vedkommende Klima- og Energiministeriets opfattelse, at der gør sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning. Der er således dels tale om en række tekniske specifikationer, der nyder ophavsretlig beskyttelse, hvilket gør, at de ikke frit kan indføres i Lovtidende, dels forskrifter, der hovedsageligt indeholder tekniske, detaljerede anvisninger om krav til f.eks. virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., ligesom forskrifterne næsten udelukkende retter sig mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. Henvisning til disse forskrifter er på Klima- og Energiministeriets område i en række tilfælde nødvendige som led i EU-implementering m.v.


Med lovforslaget foreslås der indført en bestemmelse for de internationale vedtagelser såvel som for de tekniske specifikationer om undtagelse fra indførelse i Lovtidende. Som anført kan en forskrift i visse tilfælde både være en international vedtagelse og en teknisk specifikation, ligesom der i vidt omfang er identitet mellem de hensyn, der begrunder, at forskrifterne mest hensigtsmæssigt ikke indføres i Lovtidende.


Kravene i forskrifterne, som lovforslaget omhandler, kan vedrøre meget forskelligartede forhold, herunder f.eks. niveau for miljøpræstationer, emballering, mærkning, produktionsprocesser eller krav til virksomheders anvendelse af kvalitetsstyring m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.


Hvor de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af disse forskrifter i stedet kan fås. Bemyndigelsen forudsættes anvendt i alle tilfælde, hvor en forskrift er undtaget fra indførelse i Lovtidende, således at klima- og energiministeren i hvert enkelt tilfælde overvejer, på hvilken måde det er mest hensigtsmæssigt at give adgang til oplysning om indholdet af forskrifterne. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer ordningen.


Den foreslåede adgang for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, påtænkes anvendt i tilfælde, hvor henvisning til disse forskrifter er nødvendig eksempelvis som led i EU-implementering m.v., og hvor ophavsretlige aspekter fører til, at forskrifterne ikke frit kan indføres i Lovtidende. Som bestemmelserne er udformet, kan hele eller dele af en forskrift undtages fra indførsel i Lovtidende. Det må bero på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at kundgøre en del af en forskrift, hvor større eller mindre dele må undtages fra kundgørelse i Lovtidende på baggrund af den ophavsretlige beskyttelse.


Afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, og hvorledes oplysning om indholdet heraf i stedet kan fås, forudsættes således truffet ud fra en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes. Selve den bekendtgørelse, hvori der henvises til en forskrift omfattet af lovforslaget, vil i overensstemmelse med den normale kundgørelsesordning skulle indføres i Lovtidende, hvor interesserede til enhver tid vil kunne gøre sig bekendt med forskriftens eksistens og som anført samtidig blive informeret om, hvor oplysning om indholdet af de forskrifter, hvortil der er henvist, kan fås.


Lovforslaget indeholder ikke forslag om, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer gælder, selvom de ikke foreligger på dansk. Lovforslaget tager udgangspunkt i den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter, der regulerer borgeres og virksomheders retsforhold, skal være udfærdiget på dansk. Hvor denne forudsætning fraviges, eksempelvis fordi nogle tekniske specifikationer m.v. ikke foreligger på dansk forudsættes det, at der på forlangende tilvejebringes en dansk oversættelse, som gøres offentligt tilgængelig.


Dette gælder dog ikke på offshoresikkerhedslovens område. Her findes en hjemmel til, at standarder m.v. gælder, selvom de ikke foreligger på dansk. Dette svarer til den regulering, der er indført på Økonomi- og Erhvervsministeriets område (lov nr. 375 af 27. maj 2008).


5. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.


6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at ophavsretlige aspekter vil medføre, at kendskab til forskrifter i visse tilfælde alene kan fås ved gennemsyn.


7. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne. Det bemærkes dog, at ophavsretlige aspekter vil medføre, at kendskab til forskrifter i visse tilfælde alene kan fås ved gennemsyn.


8. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos: 3F Fagligt Fælles Forbund A/S, Dansk Shell, Aalborg Portland A/S, ACE Denmark, Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danish Operators, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL), De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen af fabrikanter og imortører af elektriske husholdningsapparater, FABA Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer, Forskningscenter Risø, Fællessekretariatet for Frie Elforbrugere, Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN), Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, Jydske Grundejerforening, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil A/S, Statoil Gazelle A/S, Telekommunikationsindustrien, Teknologisk Institut, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden og Østkraft.


Høringssvarene er sendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne har givet anledning til.


11. Sammenfattende skema

 
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
Konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner eller regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner eller regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
Erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af offshoresikkerhedsloven fra kravet om indførelse i Lovtidende. Her er eksempelvis tale om krav til offshore anlæg eller standarder for udstyr. Bestemmelsen dækker lovens anvendelsesområde. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Stk. 1 vedrører muligheden for at undtage visse tekniske specifikationer og internationale vedtagelser fra indførelse i Lovtidende. Ved tekniske specifikationer forstås især standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger eller af brancheorganisationer m.v.


Der vil ved tekniske specifikationer typisk være tale om internationale standarder som EN, ISO, IEC, API m.v., men også normer og standarder, der kan være specificerede i regler og vejledninger, som f.eks. NORSOK (industristandarder for norsk sokkel) eller særlige danske standarder. Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer.


Bestemmelsen påtænkes blandt andet anvendt til at undtage International Maritime Organization's (IMO) kodeks fra 2001 for konstruktion og indretning af borerigge (MODU-koden) fra indførelse i Lovtidende. MODU står for Mobile Offshore Drilling Units.


MODU-koden vedrører krav til konstruktion, indretning og til dels drift af mobile offshore boreenheder (MODUs). MODU-koden kan mod betaling erhverves hos IMO. I Danmark har Søfartsstyrelsen gjort MODU-koden obligatorisk i regler for danske mobile boreenheder, der opererer i udlandet.


Energistyrelsen forventer at gøre efterlevelse af MODU-koden obligatorisk i en kommende bekendtgørelse om konstruktion og indretning af mobile offshoreanlæg, ligesom styrelsen i nogle kommende regler for redningsmidler finder det påkrævet, at kræve koden er opfyldt.


De internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, lovforslaget vedrører, vil typisk være detaljerede, tekniske dokumenter eller standarder, der retter sig til snævre kredse af professionelle erhvervsdrivende, og som kan rekvireres mod betaling hos Dansk Standard og andre standardiseringsorganer, der har ophavsretten til forskrifterne. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.


Kendskab til de standarder, der henvises til indenfor Energistyrelsens ressort, kan i øvrigt fås hos Energistyrelsen.


Den foreslåede bestemmelse er udformet som en bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes. Som bestemmelsen er udformet, kan hele eller dele af en forskrift undtages fra indførsel i Lovtidende. Det må bero på en konkret vurdering, om det er hensigtsmæssigt at kundgøre en del af en forskrift, hvor større eller mindre dele må undtages fra kundgørelse i Lovtidende på baggrund af den ophavsretlige beskyttelse.


Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det forudsættes, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan gives. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer området. Det vil i dag være hos Energistyrelsen.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2-4.


Til § 2

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Bestemmelsen dækker lovens anvendelsesområde. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Stk. 1 vedrører muligheden for at undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodekser m.v. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS) eller European Committee for Standardization (CEN), American Petroleum Institute (API), Oil & Gas UK og Society of Exploration Geophysicists (SEG). De tekniske specifikationer vedrører eksempelvis krav til rettighedshavere og operatører i eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter om, at de benytter SEG standarder for dataformater ved indrapportering af geofysiske oplysninger om undergrunden.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.


Til § 3

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af kontinentalsokkelloven, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Stk. 1 vedrører muligheden for at undtage internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til f.eks. konstruktion, etablering og drift af rørledningsanlæg til transport af kulbrinter på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde i medfør af kontinentalsokkelloven. De relevante tekniske specifikationer vil primært være ISO-standarder, CEN-standarder, DS-standarder eller specifikationer fra nationale eller internationale akkrediteringsorganer.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.


Til § 4

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Bestemmelsen dækker lovens anvendelsesområde. Det er eksempelvis tekniske specifikationer, der henvises til i regler udstedt i medfør af § 24, stk. 1 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, der vil være omfattet af bestemmelsen. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


De relevante internationale vedtagelser og tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer, kodekser m.v. , der er udarbejdet af nationale og internationale standardiseringsorganer, typisk Dansk Standard (DS), International Organisation for Standardization (ISO) og DANAK.


Bestemmelsen forventes blandt andet anvendt til at undtage tekniske specifikationer, der henvises til i forbindelse med fastsættelse af krav til virksomheders overensstemmelsesvurdering (DS/EN ISO/IEC 17021 om overensstemmelsesvurdering), og til at undtage tekniske specifikationer, der henvises til i forbindelse med fastsættelse af krav til organer, der foretager audit og certificering af ledelsessystemer samt DS/EN ISO 9001 om system krav til kvalitetsstyringssystemer.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1


Til § 5

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Bestemmelsen dækker med sin formulering lovens anvendelsesområde. Det er regler udstedt i medfør af § 4, stk. 1, og § 5 i lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, der eksempelvis vil være omfattet af bestemmelsen.


Det foreslås i tilknytning hertil, at klima og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Stk. 1 vedrører muligheden for at undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. De internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrører typisk test eller målestandarder for energiforbrugende apparater. De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical Commission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC) og European Committee for Standardization (CEN).


De udarbejdede standarder for elmateriel er normalt danske standarder, der implementerer fælles europæiske standarder eller internationale standarder fra CENELEC. Disse standarder benævnes DS/EN og ENELEC.


Det må påregnes, at der i forbindelse med den kommende EU-regulering for energiforbrugende produkter vil blive henvist til en række af disse standarder. Det vil især dreje sig om standarderne DS/EN og ENELEC.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1


Til § 6

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Det vil typisk være standarder m.v., der henvises til i regler udstedt i medfør af § 15 i lov om fremme af besparelser i energiforbruget. Bestemmelsen dækker med sin formulering lovens anvendelsesområde. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Stk. 1 vedrører muligheden for at undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. De vil typisk vedrøre klassificering af energiforbrugende apparater. De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard, International Electrotechnical Commission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC) og European Committee for Standardization (CEN).


De udarbejdede standarder for elmateriel er normalt danske standarder, der implementerer fælles europæiske standarder eller internationale standarder fra CENELEC. Disse standarder benævnes DS/EN og ENELEC.


Det må påregnes, at der i forbindelse med den kommende EU-regulering for energiforbrugende produkter vil blive henvist til en række af disse standarder. Det vil især dreje sig om standarderne DS/EN og ENELEC.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.


Til § 7

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om elforsyning fra kravet om indførelse i Lovtidende. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås. Bestemmelsen dækker med sin formulering lovens anvendelsesområde.


De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, normer, klassificeringer eller kodeks m.v., udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical Commission (IEC), European Committee for Standardization (CENELEC) og European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO) samt nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings og Metrologifond (DANAK) m.v.


Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med de regler, der gælder for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller. Der gælder her en godkendelsesordning, som bygger på krav og procedurer for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller fastsat i det internationale regelsæt (International Electrotechnical Commission) IEC WT01. Det er nødvendigt at henvise hertil ved fastsættelse af krav til konstruktion m.v. af vindmøller.


Endvidere kan det nævnes, at der er behov for at stille krav om, at visse certificerende virksomheder, der certificerer kvalitetsstyringssystemer for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service, skal være akkrediteret af DANAK i henhold til en given standard. Der vil typisk være tale om en DS-standard. Der vil være behov for at undtage disse tekniske specifikationer, der henvises til, fra indførelse i Lovtidende.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.


Til § 8

Til nr. 1


Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 1. Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering af særligt de ophavsretlige aspekter at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxid i visse virksomheder med et stort energiforbrug, fra kravet om indførelse i Lovtidende. Bestemmelsen dækker lovens anvendelsesområde. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.


Stk. 1 vedrører muligheden for at undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, guides, guidelines, normer, rekommendationer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale og internationale standardiseringsorganer som f. eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den Danske Akkrediterings og Metrologifond (DANAK) m.v.


Bestemmelsen forventes bl.a. andet anvendt til undtage DS-standarder om energiledelse fra at skulle kundgøres i Lovtidende.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1


Til § 9

Til nr. 1


Lovforslaget forventes vedtaget inden udgangen af 2008, og det foreslås derfor, at loven træder i kraft 1. januar 2009. Klima- og Energiministeriet forventer, at der allerede primo 2009 vil være et behov for at udstede bekendtgørelser, der henviser til nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som af de årsager, der nævnes i dette lovforslag, bør undtages fra indførelse i Lovtidende.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
   
Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov)
 
I lov nr. 1424 af 21. december 2005 om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), som ændret ved lov nr. 107 af 7. februar 2007 og § 32 i lov nr. 512 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 43 indsættes:
   
  
»§ 43 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 2
   
Lov om anvendelse af Danmarks undergrund
 
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 34 indsættes:
   
  
»§ 34 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, formater m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 3
   
Lov om kontinentalsoklen
 
I lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 548 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 4 g indsættes:
   
  
»§ 4 h. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 4
   
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger
 
I lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger, som ændret ved § 18 i lov nr. 308 af 30. april 2008, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 28 indsættes:
   
  
»§ 28 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter, der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 5
   
Lov om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter
 
I lov nr. 308 af 30. april 2008 om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 8 indsættes:
   
  
»§ 8 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler, udstedt i medfør af denne lov ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 6
   
Lov om fremme af besparelser i energiforbruget
 
I lov nr. 450 af 31. maj 2000 om fremme af besparelser i energiforbruget, som ændret ved § 1 i lov nr. 584 af 24. juni 2005 og ved § 17 i lov nr. 308 af 30. april 2008, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 18 indsættes i kapitel 7:
   
  
»§ 18 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør denne lov, ikke offentliggøres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 7
   
Lov om elforsyning
 
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 92 indsættes før kapitel 15:
   
  
»Kapitel 14 a
Forskellige bestemmelser
   
  
§ 92 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 8
   
Lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug
 
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 6 a indsættes:
   
  
»§ 6 b. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheders energiledelse og til indgåelse af aftale om energieffektivisering m.v., der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
  
Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«
   
  
§ 9
   
  
Loven træder i kraft 1. januar 2009.