Vil ministeren i forlængelse af svarene på
-spm. 13 give yderligere oplysninger om de strukturerede produkter, som danske pengeinstitutter har udstedt og som er omfattet af garantien, herunder hvilken risiko de er forbundet med?
-spm. 21 komme med eksempler på de største indlån, der omfattes af pakkens garanti, selv om det ikke er muligt at komme med en samlet opgørelse?
-spm. 26 oplyse, hvordan parterne er kommet frem til, at branchen skal bidrage med op til 35 mia. kr. og hvor stor branchens dækning er, hvis der er pengeinstitutter, der krakker, inden det fulde beløb er indbetalt.
-spm. 29 erkende, at der, selv om ministeren ikke har oplysninger om dispositioner imod lovens ånd, i perioden fra den 5. oktober og frem til der fastlægges nærmere regler, kan gennemføres dispositioner, der er mod intentionerne i loven.
-spm. 30 erkende, at efter der er konstateret et misbrug af loven i et omfang, så en institution udelukkes fra ordningen, så dækker garantien både de indlån, der er sket, mens der er foregået et misbrug, og desuden dækkes indlån i de 8 dage, der går frem til udelukkelsen træder i kraft.
-spm. 31 erkende, at det er sjældent eller måske aldrig forekommet, at en politisk aftale med en bemærkning i en lov bliver til en del af loven.
-spm. 36 erkende, at et moderselskab kan trække alle aktiver ud af et datterselskab og overlade det til staten at betale kreditorerne -spm 37, hvor det bemærkes, at det ikke giver staten nogen risiko at kræve pant i en virksomhed, hvorfor spørgsmålet om hvorfor der ikke kræves pant gentages. Desuden bedes ministeren med henvisning til lovforslagets § 2, stk, der må opfattes som en værnsregel, beskrive de handlinger som denne værnsregel er rettet imod.
Dato: 10-10-2008
Status: Endeligt besvaret