L 32 Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme.

(Hygiejnecertifikater m.v.).

Af: Minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen (KF)
Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 09-10-2008

Fremsættelse: 09-10-2008

Fremsættelsestale af lovforslag

20081_l32_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2008)

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse (Jakob Axel Nielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme. (Hygiejnecertifikater m.v.).

(Lovforslag nr. L 32).

Med lovforslaget foreslår regeringen, at de i loven nævnte foranstaltninger, der skal iværksættes for at hindre, at rotter eller andre gnavere fører smitte ind eller ud af landet, udvides til også at omfatte vektorer. Ved vektorer forstås insekter, mider eller andre mindre dyr, som overfører en mikroorganisme.


Endvidere foreslås de i loven anførte udgifter til undersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter, som afholdes af et skib eller et luftfartøj, udvidet til også at omfatte udgifter til undersøgelse for og eventuel udryddelse af andre gnavere og vektorer.


Med ændringerne skabes der hjemmel til indførelse af de nye hygiejnecertifikater for skibe, som ifølge WHO's sundhedsregulativ fra 2005, skal erstatte de hidtidige rottecertifikater, ligesom der skabes hjemmel til at kunne opkræve skibets ejer betaling herfor.


Herudover foreslås, at Sundhedsstyrelsens adgang til at fastsætte regler om lægernes og embedslægernes medvirken i bekæmpelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme udvides til at omfatte alle autoriserede sundhedspersoner.


Lovforslaget omfatter herudover enkelte justeringer og opdateringer.


Idet jeg henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.