L 29 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af arkivloven. (Private arkivalier).
Fremsat den 8. oktober 2008 af
kulturministeren (Carina Christensen)
Forslag
til
Lov om ændring af arkivloven
(Private arkivalier)
§ 1
I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1035 af 21. august 2007, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 46 indsættes som
stk. 3-6:
»Stk. 3. I
aftaler om tilgængelighed efter stk. 1 kan den
afleverende part udpege en bestemt fysisk person, en juridisk
person eller en offentlig myndighed til at træffe
afgørelse vedrørende benyttelse af afleverede private
arkivalier.
Stk. 4. Afleverede
private arkivalier omfattes ikke af andre bestemmelser om
offentlighedens adgang til aktindsigt end den aftale, der er
nævnt i stk. 1.
Stk. 5. Er der i
forbindelse med aflevering af private arkivalier til Statens
Arkiver ikke truffet aftale om tilgængelighed, jf.
stk. 1, træffer rigsarkivaren afgørelse.
Stk. 6. Er der i
forbindelse med aflevering af private arkivalier til et kommunalt
eller regionalt arkiv ikke truffet aftale om tilgængelighed,
træffer vedkommende arkiv afgørelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland. Loven kan med de afvigelser, som de
særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger, ved kongelig anordning sættes i kraft for sager,
der er eller har været under behandling af
rigsmyndighederne.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget har til formål at præcisere
retsstillingen for private personer, selskaber, foreninger mv., der
afleverer historisk eller almenkulturelt værdifulde private
arkivalier til bevaring i offentlige arkiver. Det tilsigtes, at
aftaler om tilgængelighed til private arkivalier, som er
indgået mellem den afleverende part og det modtagende arkiv,
opretholdes, uanset hvem der efter aftalen træffer
afgørelse om indsigt i eller benyttelse af de
pågældende private arkivalier.
Forslaget fremsættes på baggrund af Folketingets
Ombudsmands redegørelse i en konkret sag, hvor ombudsmanden
fandt, at gennemførelse af en tilgængelighedsaftales
bestemmelser medførte, at arkivalier, der hidtil havde
været private arkivalier, ændrede karakter og blev
offentlige arkivalier, og derved omfattet af bestemmelserne om
aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.
Den aftale om arkivaliernes tilgængelighed, der i sin
tid var indgået mellem den afleverende part og det modtagende
arkiv, blev dermed i den konkrete sag sat ud af kraft.
2. Gældende ret
Det fremgår af arkivlovens §§ 4 og 7, at
de offentlige arkivers formål er at sikre bevaringen af
historisk, værdifulde arkivalier. Bevaringsopgaven omfatter
ikke kun de arkivalier, der skabes eller tilvejebringes af den
offentlige forvaltning og domstolene, men også historisk
værdifulde private arkivalier.
Der er ikke i lovgivningen fastsat bestemmelser, der
pålægger ejere af private, historisk værdifulde
arkivalier at sikre arkivaliernes bevaring. Kun, hvis private
arkivalier af væsentlig forskningsmæssig eller
almenkulturel betydning udføres af landet, skal ejeren give
Statens Arkiver adgang til at kopiere arkivalierne.
Aflevering af private arkivalier til offentlige arkiver sker
således frivilligt. På den baggrund er det i
arkivlovens § 46, stk. 1, fastsat, at "Ved
aflevering af private arkivalier til offentlige arkiver
træffes der aftale mellem den afleverende part og det
modtagende arkiv om tilgængelighed." Denne bestemmelse blev
indføjet i arkivloven i 1992. Forud herfor var det
også almindelig praksis, at den afleverende part og det
modtagende arkiv indgik aftale om tilgængelighed til de
private arkivalier, der afleveredes eller deponeredes.
Det har givet anledning til tvivl, om og i givet fald i hvilke
tilfælde private arkivalier, der er indleveret til et
offentligt arkiv, er omfattet af bestemmelserne om aktindsigt efter
lov om offentlighed i forvaltningen. I betænkning om
offentlighedslovens revision (Betænkning nr. 857, 1978, s.
160) forudsættes, at dokumenter, der af private indleveres
til opbevaring i det offentliges arkiver m.v. - ofte med klausuler
om hemmeligholdelse i en kortere eller længere
årrække ikke bør være omfattet af
aktindsigt efter offentlighedsloven. I bemærkningerne til
§ 4 i forslag til lov om offentlighed i forvaltningen,
(Folketingstidende, Tillæg A, sp. 210) anføres, at
uden for reglerne om aktindsigt således falder dokumenter,
der blot modtages til opbevaring
(f.eks. i rigsarkiv), eller alene undergives rent teknisk eller lignende bearbejdning
(stempling, legalisering o.lign.).
Kulturministeriet har tidligere antaget, at denne undtagelse,
som gælder for private arkivalier, ikke kun omfatter selve
opbevaringen, men også at eventuel administrativ
sagsbehandling i forbindelse med spørgsmål om
dispensation fra klausuler om hemmeligholdelse ikke
medfører, at de pågældende dokumenter
ændrer status og falder ind under bestemmelserne om
aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen.
Folketingets Ombudsmand har imidlertid fundet, at den
administrative sagsbehandling, der finder sted på grundlag af
en indgået aftale om tilgængelighed til et privat
arkivalie, vil medføre, at private arkivalier bliver
offentlige arkivalier. Ombudsmanden har bl.a. udtalt
følgende (udtalelse af 19. december 2007, j.nr.
2004-0888-701):
»[D]en behandling som manuskriptet blev undergivet i
kommunen, var en ganske anden behandling end den blotte opbevaring
i landsarkivet. Det uddrag af betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision som Kulturministeriet henviser til i
sine bemærkninger [...] angår ikke den situation der
forelå i forbindelse med kommunens behandling af
manuskriptet. Derfor kan det nævnte uddrag ikke føre
til et andet resultat. Jeg finder også grundlag for at
fremhæve at manuskriptet var omfattet af offentlighedsloven
som følge af udleveringen til og behandlingen i kommunen.
Dette gælder uanset at manuskriptet før udleveringen
til og behandlingen i kommunen var et privat arkivalie. Endvidere
er det min opfattelse at manuskriptet ændrede karakter fra at
være et privat arkivalie til et offentligt arkivalie da
manuskriptet blev omfattet af reglerne i offentlighedsloven.
Herefter måtte manuskriptet i forhold til arkivloven anses
for et offentligt arkivalie og dermed være undergivet
arkivlovens almindelige regler om tilgængelighed og
indsigt.«
Hvor private arkivalier før afleveringen til offentlige
arkiver har været omfattet af persondataloven, er det ved
arkivlovens § 46, stk. 2, sikret, at de
databeskyttelsesmæssige hensyn fortsat varetages efter
afleveringen.
3. Kulturministeriets overvejelser og
forslag
Kulturministeriet finder ikke, at den pågældende
retstilstand, hvorefter aflevering af private arkivalier
ifølge ombudsmandens udtalelse omfattes af adgangen til
aktindsigt efter offentlighedsloven, er hensigtsmæssig i
forhold til at sikre bevaringen af historisk værdifulde
private arkivalier.
Tilliden til overholdelsen af aftaler om tilgængelighed
til private arkivalier er generelt forudsætningen for, at
private arkivalier afleveres til offentlige arkiver.
Kulturministeriet lægger stor vægt på, at denne
tillid ikke svækkes med mulige skadevirkninger for fremtidig
forskning. Hvis aftaler om tilgængelighed vil kunne
ændres eller bortfalde uden aktivt samtykke fra den
afleverende part, kan konsekvensen blive, at aflevering undlades,
og at historisk værdifulde arkivalier således kan
gå tabt for fremtidig forskning.
I en række indgåede aftaler er det fastsat, at
benyttelse af et privatarkiv før
tilgængelighedsfristens udløb er betinget af, at der
foreligger samtykke fra en offentlig myndighed eller
myndighedsperson. Hvor det ved en aftale er fastsat, at en
myndighed skal give samtykke, følger det af ombudsmandens
udtalelse, at det hidtil private arkivalie bliver offentligt, hvis
nogen søger om dispensation fra
tilgængelighedsfristen. Ombudsmanden anfører derudover
følgende:
»Et privat dokument opbevares i et offentligt arkiv. I
deponeringsaftalen om dokumentet er en person der er indehaver af
et bestemt offentligt embede, f.eks. en borgmester eller en biskop,
udpeget til at få overgivet dokumentet på et bestemt
tidspunkt for at tage stilling til om dokumentet kan
offentliggøres. Medmindre andet fremgår af
deponeringsaftalen og forholdene i øvrigt, vil personen ved
sin handlemåde efter overgivelsen kunne vælge og dermed
bestemme om det private dokument bliver omfattet af
offentlighedslovens regler.
Hvis personen opfatter det sådan at den
pågældende har fået overgivet dokumentet som led
i sin embedsførelse og lader dokumentet undergå en
sædvanlig sagsbehandling i myndigheden, vil dokumentet blive
omfattet af offentlighedsloven.
Personen kan også opfatte det sådan at den
pågældende er udpeget personligt til opgaven via sit
embede. Begrundelsen er at det antages at personen fordi personen
er indehaver af et bestemt offentligt embede, er en særlig
person og egnet til at udføre opgaven personligt. Personen
træffer beslutningen som privat person og undlader at lade
dokumentet indgå i myndighedens sædvanlige
sagsbehandling. I dette tilfælde vil dokumentet ikke blive
omfattet af offentlighedsloven.
Derudover kan man forestille sig at den pågældende
person - hvad enten vedkommende har fået opgaven som led i
sin embedsførelse eller som privat person - nægter at
modtage dokumentet og dermed opgaven. I dette tilfælde
forbliver dokumentet under opbevaring i det offentlige arkiv.
Dokumentet vil selvfølgelig ikke blive omfattet af
offentlighedsloven.
Det vil efter min opfattelse være naturligt om det
offentlige arkiv forud for overgivelsen af det private dokument til
den pågældende person vejleder personen nærmere
om hvilke konsekvenser personens behandling af dokumentet og
øvrige handlemåde efter overgivelsen af dokumentet vil
have i forhold til offentlighedslovens regler.«
Kulturministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at
det således overlades til et skøn hos vedkommende
person, om dokumentet skal behandles på den ene eller anden
måde, og dermed om det pågældende private
arkivalie skal omfattes af offentlighedsloven eller ej.
Ombudsmanden har, som ovenfor nævnt, givet udtryk for,
at behandlingen af tilgængelighedsspørgsmål i
forbindelse med private arkivalier ligger ud over selve
opbevaringen. Det kan således være et
spørgsmål, om den behandling ud over opbevaring, der
finder sted ved f.eks. Rigsarkivet, om adgang til konkrete
privatarkiver, også vil medføre, at de
pågældende private arkivalier bliver offentlige
arkivalier.
Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at det
i arkivloven fastsættes, at behandling af
tilgængelighedsspørgsmål i forbindelse med
private arkivalier ikke medfører, at de
pågældende arkivalier derved bliver offentlige
arkivalier og omfattet af de regler, der gælder for den
offentlige forvaltnings dokumenter i øvrigt. Derved sikres,
at den aftale, som den afleverende part har indgået, ikke
vilkårligt sættes ud af kraft inden de aftalte
tilgængelighedsfristers udløb.
4. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige.
5. Lovforslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Lovforslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Lovforslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Datatilsynet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner,
Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening, Dansk
Fagpresse, Advokatrådet, Det Kongelige Bibliotek,
Statsbiblioteket, Organisationen Danske Arkiver, Sammenslutningen
af lokalarkiver, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri,
Copydan, KODA, Privatarkivudvalget, Tilgængelighedsudvalget,
rigsmyndighederne på Færøerne og i
Grønland.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Ingen | Ingen |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til stk. 3.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det, at
den afleverende part ved aftale kan udpege en fysisk eller juridisk
person eller offentlig myndighed til at træffe
afgørelse om adgang til afleverede private arkivalier. Der
er tale om en lovfæstelse af den praksis, som følges
af offentlige arkiver og andre institutioner, der som en del af
deres virke foretager indsamling og bevaring af private
arkivalier.
Til stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at
den administrative sagsbehandling, der finder sted i forbindelse
med afgørelse af spørgsmål om tilladelse til
benyttelse af ikke umiddelbart tilgængelige private
arkivalier, ikke medfører, at de pågældende
arkivalier bliver omfattet af andre bestemmelser om adgang til
aktindsigt mv. end dem, der er fastsat ved aftale mellem den
afleverende part og det modtagende arkiv. Hensigten er
således, at den offentlige myndighed, der er udpeget til at
træffe afgørelse i en sag om tilgængelighed,
ikke derved bliver omfattet af regler om offentlighedens adgang,
herunder offentlighedsloven.
Til stk. 5 - 6
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det,
hvem der træffer afgørelse om tilgængelighed til
private arkivalier i de tilfælde, hvor der ikke er
indgået aftale mellem den afleverende part og det modtagende
arkiv. Det foreslås, at rigsarkivaren træffer
afgørelse, for så vidt angår private arkivalier,
der er afleveret til Statens Arkiver. Endvidere foreslås det,
at kommunale og regionale arkiver træffer afgørelse,
for så vidt angår private arkivalier, der er afleveret
til vedkommende arkiv.
Efter den praksis, der følges i Statens Arkiver, er
private arkivalier i de tilfælde, hvor der ikke foreligger
aftale om tilgængelighed, tilgængelige efter
arkivlovens regler om offentlige arkivalier.
Til § 2
Det foreslås, at ændringsloven træder i
kraft den 1. januar 2009.
Til § 3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Loven kan med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger, ved
kongelig anordning sættes i kraft for sager, der er eller har
været under behandling af rigsmyndighederne.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 56 i den
gældende lov, der ikke er sat i kraft på
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1035 af 21. august 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 46.
Ved aflevering af private arkivalier til offentlige arkiver
træffes der aftale mellem den afleverende part og det
modtagende arkiv om tilgængelighed. | | 1. I
§ 46 indsættes som stk. 3-6: |
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet
fastsætte nærmere regler om tilgængelighed til
materiale af den art, der er omfattet af lov om behandling af
personoplysninger. | | |
| | »Stk. 3. I aftaler om
tilgængelighed efter stk. 1 kan den afleverende part
udpege en bestemt fysisk person, en juridisk person eller en
offentlig myndighed til at træffe afgørelse
vedrørende benyttelse af afleverede private
arkivalier. |
| | Stk. 4.
Afleverede private arkivalier omfattes ikke af andre bestemmelser
om offentlighedens adgang til aktindsigt end den aftale, der er
nævnt i stk. 1. |
| | Stk. 5.
Er der i forbindelse med aflevering af private arkivalier til
Statens Arkiver ikke truffet aftale om tilgængelighed, jf.
stk. 1, træffer rigsarkivaren afgørelse. |
| | Stk. 6.
Er der i forbindelse med aflevering af private arkivalier til et
kommunalt eller regionalt arkiv ikke truffet aftale om
tilgængelighed, træffer vedkommende arkiv
afgørelse." |
| | |
| | § 2 Loven træder i kraft d. 1. januar
2009. |
| | |
| | § 3 Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. Loven kan med de
afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger, ved kongelig anordning
sættes i kraft for sager, der er eller har været under
behandling af rigsmyndighederne. |