Skriftlig fremsættelse (9.
oktober 2008)
Kirkeministeren
(Birthe Rønn Hornbech):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og
sognebåndsløsning, lov om folkekirkens økonomi
og forskellige andre love (Effektivisering af folkekirkens
økonomi og administration samt udvidet adgang til kirkelig
betjening m.v.)
(Lovforslag nr. L 27).
På nogle punkter er de nuværende regler for
kirkelig betjeningen utidssvarende i forhold til de forventninger,
som medlemmerne typisk vil have i dag. Sognebegrebet er for mange
mennesker ændret, og tilhørsforholdt til
bopælssognet er for mange af medlemmerne ikke længere
så entydigt som tidligere. Mobiliteten i samfundet er meget
større i dag end den var tidligere, hvilket bl.a. betyder at
man flytter bopæl flere gange. Hermed bliver vigtige
begivenheder som bryllup, dåb og begravelser knyttet til
forskellige sogne, hvor man derfor vil føle en særlig
tilknytning.
Formålet med lovforslaget er at modernisere og
præcisere reglerne om retten til kirkelig betjening for
medlemmer af folkekirken, således at medlemmer, der har en
særlig tilknytning til en sognemenighed, der ikke er
vedkommendes hjemsogn, får ret til kirkelig betjening i
sognemenighedens kirke. I henhold til lovforslaget vil særlig
tilknytning altid foreligge, såfremt den
pågældende har tidligere bopæl i sognet,
nære pårørende boende i sognet, eller for
så vidt angår begravelse eller bisættelse -
forældre, ægtefælle eller børn begravet
på en kirkegård i sognet. Herudover giver bestemmelsen
fortsat mulighed for, at præsten i det konkrete
tilfælde kan vurdere, at der foreligger særlig
tilknytning, som derfor giver ret til kirkelig betjening på
andet grundlag. Det er afgørende, at retten til kirkelig
betjening på baggrund af særlig tilknytning ikke kommer
til at ske på bekostning af den lokale sognemenighed.
I forlængelse heraf skal det endvidere anføres,
at præsten i alle tilfælde har mulighed for, at yde
kirkelig betjening, uden at der er tale om særlig
tilknytning.
Lovforslaget har tillige til formål, at præcisere
reglerne for retten til blive begravet på en kirkegård
i sognet. Med lovforslaget sikres, at kriterierne for,
hvornår der foreligger særlig tilknytning er de samme
for kirkelig betjening og begravelse.
Det er endvidere hensigten med lovforslaget, at der skal ske
en forenkling af den lokale struktur, og som led heri skal
kirkedistrikterne omdannes til sogne.
Endvidere tilsigter lovforslaget, at styrke provstiudvalgenes
kompetence, hvorfor provstiudvalget fremover skal have kompetence
til at fastsætte takster for erhvervelse og fornyelse af
gravsteder samt vedligeholdelse af gravsteder, i modsætning
til den nuværende retstilstand, hvor provstiudvalget blot
skal godkende de af menighedsrådene allerede fastsatte
takster uden senere mulighed for at kunne tage disse op til
revision.
Formålet med lovforslaget er tillige at styrke
menighedsrådenes mulighed for økonomisk styring. I
denne forbindelse er det hensigten, at antallet af kasser skal
reduceres, således at menighedsrådet kun skal bestyre
én kasse og ét budget og ét regnskab, hvilket
ligeledes vil medvirke til en nedbringelse af omkostninger og
administrativt besvær.
Lovforslaget tilsigter endvidere at lette
menighedsrådenes varetagelse af deres virksomhed ved blandt
andet at gøre reglerne for, hvad der kan finansieres over
kirkekassen mere overskuelige og anvendelige. Lovforslaget vil
blandt andet medfører en klar hjemmel til
menighedsrådenes afholdelse af udgifter vedrørende
sognets kirkelige aktiviteter og udgifter til fremme af det
kirkelige liv i pastoratet eller kirkelige formål af
betydning for stiftet som helhed.
Hensigten med lovforslaget er endvidere, at der ændres
på mulighederne for økonomiske forvaltning,
således at der skabes hjemmel til at yde lån af 5 %
midlerne til menighedsrådene. Det er ikke hensigten at
ændre på menighedsrådenes adgang til at optage
stiftsmiddellån til hel eller delvis finansiering af
anlægsarbejder. I forbindelse med ændrede muligheder
for økonomisk forvaltning indeholder lovforslaget en
hjemmel, således at kirkeministeren kan fastsætte
regler om fælles standarder for og udveksling af data mellem
IT-systemer, der anvendes i folkekirken, og derved blandt andet
lette menighedsrådenes arbejdsbyrde og samtidig bidrage til
kvalitet og gennemsigtighed i økonomistyringen.
Endelig tilsigter lovforslaget, at der sker en forenkling af
reglerne for kirke- og præsteembedskapitaler ved, at
præsteembedskapitalerne bliver nedlagt som selvstændige
kapitaler og i stedet bliver overført til kirke- og
præsteembedekapitalen, at der sker en forenkling af reglerne,
således at der til kirke- og præsteembedekapitalen
indbetales provenu, der er fremkommet ved salg eller
afståelse af rettigheder over kirkens faste ejendom, og at
der skabes en hjemmel, hvori kirkeministeren bemyndiges til at
fastsætte regler for udbetaling af kirke- og
præsteembedekapitalen bortset fra gravstedskapitaler.
Lovforslaget har været i høring, hvor
interessenter har haft mulighed for at give deres mening til kende
over et udkast til lovforslaget.
Lovforslaget er en opfølgning på forslag til
lovændringer i betænkning 1491/2007 om folkekirkens
lokale økonomi, jf. også afsnittet om folkekirken i
regeringsgrundlaget »Nye mål« fra 2005 samt
regeringsgrundlaget »Mulighedernes samfund« fra
2007.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til
velvillig behandling i det høje Ting.