Forslag
til
Lov om ændring af lov om trafikselskaber og
lov om jernbane
(Takstkompetence og regler om
kundgørelse m.v.)
§ 1
I lov nr. 582 af 24. juni 2005 om
trafikselskaber, som ændret ved § 3 i lov nr. 1422
af 21. december 2005, § 31 i lov nr. 551 af 6. juni 2007
og § 132 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1.§ 3, stk. 3, 5. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
ȯvrige lokale ruter betales af de
berørte kommuner. Den indbyrdes pendling bruges til at
fordele udgifterne for den del af trafikomfanget, som er lige stort
i de berørte kommuner. Den resterende del af trafikomfanget
betales af den kommune, hvor trafikken udføres.«
2.§ 4, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Hovedstadsområdet omfatter kommunerne i Region Hovedstaden
bortset fra Bornholms Regionskommune samt Greve, Køge,
Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns Kommuner.«
3.§ 6 affattes
således:
Ȥ 6. Trafikselskabet
skal indgå aftaler om inddeling af trafikselskabets
område i et eller flere takstområder med de
jernbanevirksomheder, der udfører trafik som offentlig
service på kontrakt med staten, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Aftaler
efter stk. 1 skal senest være indgået den 31.
december 2009. Ved uenighed, eller hvis der ikke senest den 31.
december 2009 er indgået en aftale, kan transportministeren
fastsætte inddelingen af trafikselskabets område.
Stk. 3.
Hovedstadsområdet, jf. § 4, stk. 2,
udgør ét selvstændigt takstområde i
trafikselskabet på Sjælland.
Stk. 4.
Trafikselskabet og jernbanevirksomhederne foretager over en periode
en gradvis tilpasning af taksterne til de aftalte
takstområder efter stk. 1. Transportministeren kan
fastsætte nærmere regler om periodens varighed, og
hvornår de aftalte takstområder skal anvendes ved
takstfastsættelsen.«
4.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6
a. Trafikselskabet skal indgå aftale med
jernbanevirksomhederne, jf. § 6, stk. 1, der sikrer,
at passagererne kan foretage en rejse, som foregår med
både bus og tog, på én rejsehjemmel. Aftalen
skal ligeledes sikre, at der inden for trafikselskabets
område er mulighed for at anvende samme rejsehjemmel,
uafhængigt af om passageren benytter bus eller tog, jf. dog
stk. 5.
Stk. 2.
Trafikselskabet har pligt til at tage initiativ med henblik
på indgåelse af de i stk. 1 nævnte aftaler
om fastsættelse af takster for rejser inden for de
takstområder, der er fastlagt efter § 6,
stk. 1. Jernbanevirksomhederne har pligt til at tage initiativ
med henblik på indgåelse af de i stk. 1
nævnte aftaler om fastsættelse af takster for rejser,
der overskrider de takstområder, der er fastsat efter
§ 6, stk. 1.
Stk. 3.
Trafikselskabet og jernbanevirksomhederne skal samarbejde med
henblik på at nå til enighed om en aftale om
fastsættelse af taksterne. Hvis der ikke kan opnås
enighed om taksterne, fastsætter trafikselskabet taksterne
for rejser inden for de takstområder, der er fastlagt efter
§ 6, stk. 1, og jernbanevirksomhederne
fastsætter taksterne for rejser, der overskrider
takstområderne.
Stk. 4.
Trafikselskabet fastsætter takster for rejser, der
udføres for trafikselskabet, og som ikke er omfattet af
stk. 1.
Stk. 5.
Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de
jernbanevirksomheder, der udfører trafik som offentlig
service på kontrakt med staten i hovedstadsområdet,
skal sikre, at der er én fælles rejsehjemmeltype for
rejser med bus, metro og tog inden for hovedstadsområdet. I
tilfælde af uenighed mellem parterne om
takstfastsættelsen af denne rejsehjemmeltype kan
transportministeren regulere taksten med den forventede pris- og
lønudvikling for det kommende år.
Stk. 6. Taksterne,
som trafikselskabet fastsætter eller indgår aftaler med
jernbanevirksomhederne om, må i gennemsnit ikke stige mere
end pris- og lønudviklingen. Transportministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 7. I det
omfang kontrakter om udførelse af offentlig servicetrafik
med jernbane indeholder bestemmelser, hvorefter indtægterne
skal tilfalde staten, udøver Trafikstyrelsen de kompetencer,
der er tillagt jernbanevirksomhederne efter stk. 1-3, 5 og
6.
§ 6
b. Trafikselskabet skal arbejde for, at takstsystemerne for
den offentlige servicetrafik bliver ensartede og overskuelige for
passagererne.
Stk. 2.
Trafikselskabet skal tilstræbe, at taksterne er de samme i
samtlige takstområder inden for trafikselskabet.«
§ 2
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse
nr. 567 af 9. juni 2008, som ændret ved § 129 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 8, stk. 4,
ændres »svarende« til: »op«.
2.§ 12, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Jernbanevirksomhederne kan inden for rammerne af lov om
trafikselskaber og regler fastsat af transportministeren frit
fastsætte takster for befordring af passagerer.
Jernbanevirksomheder, der driver regional personbefordring mellem
stationer i hovedstadsområdet, er desuden underlagt de
bestemmelser om takstfastsættelse i hovedstadsområdet,
der gælder for rejser med bus, metro og tog inden for
hovedstadsområdet. I det omfang kontrakter om
udførelse af offentlig servicetrafik med jernbane indeholder
bestemmelser, hvorefter indtægterne skal tilfalde staten,
udøver Trafikstyrelsen de kompetencer, der er tillagt
jernbanevirksomhederne.«
3.
Efter § 21 u indsættes før kapitel 9:
»Kapitel 8 d
Kundgørelse
§ 21
v. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
forskrifter og tekniske specifikationer fastsat i medfør af
§ 8 a og § 21 h, stk. 1, 1. pkt., ikke
indføres i Lovtidende. Reglement for international
jernbanetransport af farligt gods (RID) og senere ændringer
heraf indføres ikke i Lovtidende.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning
om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer m.v.,
der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan
fås.«
§ 3
Stk. 1.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at
lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 2.
§ 2, nr. 3, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.