L 25 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje.

(Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler).

Af: Transportminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Trafikudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2008

Fremsat: 08-10-2008

Lovforslag som fremsat

20081_l25_som_fremsat (html)

L 25 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om offentlige veje. (Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler).

Fremsat den 8. oktober 2008 af transportministeren (Lars Barfoed)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige veje

(Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler)

§ 1

I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 1, ændres »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter« og »jernbanestyrelsen« til: »jernbaneinfrastrukturforvalteren«.

2. I § 84, stk. 2, ændres »jernbanens« til: »jernbaneinfrastrukturforvalterens« og »jernbanen« til: »jernbaneinfrastrukturforvalteren«.

3.§ 86, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om tilsyn og klageadgang til Jernbaneklagenævnet.«

4. I § 86, stk. 2, ændres to steder »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter«.

5. I § 86, stk. 3, ændres »de myndigheder, der er nævnt i stk. 1,« til: »relevante myndigheder og virksomheder«.

6. I § 86, stk. 5, ændres to steder »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter«.

7. I § 87 ændres »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter« og to steder »jernbanen« til: »jernbaneinfrastrukturforvalteren« og »jernbane« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Formålet med lovforslaget er at ophæve bestemmelsen vedrørende jernbaneoverkørsler om, at det er vejbestyrelsen eller vejmyndigheden, som udarbejder forslag om sikkerhedsforanstaltninger, der skal godkendes af transportministeren. I stedet foreslås det at give ministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om godkendelsen, herunder om ansvaret for at stille forslag om sikkerheden, tilsynet og klageadgangen. Desuden foretages en mindre ajourføring af vejlovens terminologi på jernbaneoverkørselsområdet.


For at opretholde det høje sikkerhedsniveau i jernbaneoverkørslerne er det vigtigt, at der er en klar ansvarsdeling mellem de forskellige aktører på vej- og jernbaneområdet samt et effektivt tilsyn.


2. Sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler

2.1 Gældende ret

2.1.1 Lov om offentlige veje og lov om jernbane

Kap. 7 i lov om offentlige veje om forholdet til jernbaner indeholder regler om bl.a. sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler, der er åbne for almindelig færdsel. Efter § 85 kan der fastsættes nærmere regler om disse foranstaltninger, der kan bestå af f.eks. oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg. § 86, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at forslag til nye eller ændrede sikkerhedsforanstaltninger skal forelægges for transportministeren, og at det er vejbestyrelsen eller vejmyndigheden, som efter inddragelse af jernbaneinfrastrukturforvalteren og politiet stiller forslagene. Efter § 86, stk. 2, kan der gives påbud om at etablere eller forbedre sikkerhedsforanstaltningerne, og i § 86, stk. 3, er fastsat, at der skal gives tilladelse, hvis sikkerhedsforanstaltningerne skal gøres mindre omfattende. Endeligt indeholder kap. 7 regler om, at det som udgangspunkt er statskassen, som betaler for sikkerhedsforanstaltningerne, jf. § 86, stk. 5 og 6.


Lov om jernbane (jernbaneloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 9. juni 2008, gælder også for jernbaneoverkørsler som en del af jernbaneinfrastrukturen og indeholder bl.a. regler om sikkerheden i kap. 8 c, herunder om fastsættelse af regler i § 21 h, tilsynet i § 21 i og j, tilladelser efter § 21 k og påbud efter § 21 l, stk. 3 og 4.


2.1.2 Ansvar for sikkerhed og tilsyn mv.

Jernbaneinfrastrukturforvalteren (Banedanmark) stiller forslag om sikkerheden i jernbaneoverkørslerne på statens jernbanenet i kraft af sit ansvar for jernbaneinfrastrukturen efter jernbanelovgivningen. Det kan være forslag om etablering af f.eks. signaler. Efter § 86, stk. 1, i lov om offentlige veje er det imidlertid vejbestyrelsen eller vejmyndigheden - dvs. Vejdirektoratet eller vedkommende kommune - som stiller forslag til transportministeren om nye eller ændrede sikkerhedsforanstaltninger vedrørende jernbaneoverkørslerne for så vidt angår den vejvendte del.


Hvad angår tilsynet med sikkerheden, er det Trafikstyrelsen, som efter regler i jernbanelovgivningen har tilsynet med, at jernbaneinfrastrukturforvalter varetager sikkerheden for jernbanen, herunder for så vidt angår dele af jernbaneoverkørslerne. Trafikstyrelsens tilsyn kan overordnet set beskrives som et audit- og risikobaseret tilsyn, der i det væsentlige er funderet på jernbaneinfrastrukturforvalterens opstilling af nødvendige sikkerheds- og kontrolsystemer samt et tilsyn med, at jernbaneinfrastrukturforvalteren har en forsvarlig og effektiv sikkerhedsledelse. Tilsynet er baseret på almindelige kompetencer til at give tilladelser og udstede påbud, herunder påbud om eksempelvis at have sikkerhedsledelsessystemer. Disse regler gælder dog i dag ikke den del af sikkerhedsforanstaltningerne, der er omfattet af lov om offentlige veje, f.eks. vejvendte lyssignaler og bomanlæg (herefter benævnt vejvendte sikkerhedsforanstaltninger). Her består tilsynet alene af godkendelses- og påbudskompetencer direkte efter kap. 7 i lov om offentlige veje.


Den samme deling af tilsynet med jernbaneoverkørslen gælder, når det drejer sig om klageadgang. Hvad angår jernbaneinfrastrukturforvalterens klagemuligheder vedrørende Trafikstyrelsens afgørelser om jernbaneoverkørslen, er der i vidt omfang alene klageadgang til Jernbaneklagenævnet og ikke til Transportministeriet, jf. jernbanelovens kap. 10 og bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser nr. 1549 af 17. december 2007. Denne ordning gælder imidlertid ikke de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger. Her er der klageadgang til transportministeren efter de almindelige regler om administrativ rekurs.


2.2 Transportministeriets overvejelser

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet fik i 2006 til opgave at se på rollefordelingen mellem vej- og jernbanemyndigheder og andre aktører på området for jernbaneoverkørsler. Arbejdet blev afsluttet med en rapport om organisering af jernbaneoverkørselsområdet (november 2007). Rapporten har i 2007 været sendt i høring i udkastform. Transportministeren har orienteret Folketingets Trafikudvalg om rapportudkastet i brev af 29. marts 2007 (TRU alm. del - Bilag 349) og om den endelige rapport med høringsnotat i brev af 21. december 2007 (TRU alm. del - Bilag 56).


Rapporten indeholder en gennemgang af, hvordan området er reguleret i dag og anbefaler, at myndighedsopgaverne samles hos Trafikstyrelsen. Det anbefales endvidere, at den samlede infrastrukturforvaltning af jernbaneoverkørslen varetages af jernbaneinfrastrukturforvalteren. Efter artikel 3 i Rådets direktiv 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner hører sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler til jernbaneinfrastrukturen.


På denne baggrund foreslås det, at den eksisterende bestemmelse i § 86, stk. 1, om, at det er vejbestyrelsen eller vejmyndigheden, som udarbejder forslag om sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler til transportministerens godkendelse, ophæves. Forslaget er, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om godkendelsen, herunder om tilsynet med sikkerheden, bl.a. om adgangen til at give tilladelser og påbud, samt klageadgangen.


Formålet er at fastsætte i en bekendtgørelse, at jernbaneinfrastrukturforvalteren har ansvaret for sikkerheden i selve jernbaneoverkørslen og sørger for ministerens godkendelse, inden der gennemføres et projekt. Det svarer til praksis i dag, idet det er jernbaneinfrastrukturforvalteren (Banedanmark), som i kraft af sit ansvar for jernbaneinfrastrukturen stiller forslag om sikkerheden i overkørslen og ikke vejbestyrelsen og vejmyndigheden. Vejbestyrelsen og vejmyndigheden skal efter forslaget fortsat have ansvaret for vejsikkerheden op til jernbaneoverkørslen. Det er hensigten, at jernbaneinfrastrukturforvalteren i forbindelse med udarbejdelsen af sine forslag skal sikre, at vejbestyrelsen eller vejmyndigheden høres, således at hensyn til den sikre afvikling af vejtrafikken også inddrages. Vejbestyrelsen eller vejmyndigheden skal dog også have mulighed for selv at stille forslag til jernbaneinfrastrukturforvalteren vedrørende sikkerheden i jernbaneoverkørslen.


Hensigten med transportministerens bemyndigelse er desuden at sikre, at de bestemmelser om Trafikstyrelsens tilsyn og klageadgang mv., der allerede gælder for jernbanenettet i medfør af jernbanelovgivningen og dermed for jernbaneoverkørslen, vil kunne udvides til at gælde de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger. Forslaget vil ikke indebære væsentlige ændringer for jernbaneinfrastrukturforvalteren (Banedanmark), der i forvejen er omfattet af tilsynsreglerne i jernbanelovgivningen for dele af jernbaneoverkørslen. Forslaget om at ændre på adgangen til at fremsætte forslag om sikkerhedsforanstaltninger medfører en konsekvensændring af § 86, stk. 3.


Endeligt foreslås det generelt at ændre betegnelsen for jernbanestyrelsen og jernbanen til jernbaneinfrastrukturforvalter i overensstemmelse med den gældende betegnelse på jernbaneområdet i dag.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Forslaget ændrer ikke på de gældende betalingsbestemmelser, hvorefter udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltningerne som udgangspunkt afholdes af statskassen, jf. § 86, stk. 4 og 5.


Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige (Banedanmark).


For god ordens skyld bemærkes, at den overførsel af myndighedsopgaver, der skal finde sted fra Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen, samlet set ikke skønnes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.


7. Høring

Lovforslaget er sendt i høring hos de myndigheder og organisationer, der fremgår nedenfor. Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til. Følgende myndigheder og organisationer er blevet hørt:


Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Trafikselskabet Movia, DSB og DSB S-tog A/S, Metroselskabet By & Havn, Metro Service, Dansk Industri, Arriva Tog Danmark, Railion Denmark A/S, CFL Cargo Danmark ApS, Hovedstadens Lokalbaner A/S, Lokalbanen A/S, Nordjyske Jernbaner A/S, Aktieselskabet Hads-Ning Herreders Jernbane, Vestsjællands Lokalbaner A/S, Aktieselskabet Lollandsbanen, Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane A/S, Vestbanen A/S c/o Sydtrafik, Dansk Jernbaneforbund, Jernbanernes Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Statsansattes Kartel (STK), Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, HK Trafik og Jernbane, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, NOAH Trafik, Trafikforbundet, Danske Erhverv, Brancheforeningen Danske Advokater, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, AKT, Dansk Transport & Logistik, Fælles Fagligt Forbund 3F, Teknisk Landsforbund, Dansk Vejforening, Forenede Danske Motorejere (FDM), HIS, Handels- transport- og serviceverhvervene, Kommunal Teknisk Chefforening, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Cyklist Forbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Busvognmænd.


8. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1, 2, 4, 6 og 7

Det foreslås at anvende betegnelsen jernbaneinfrastrukturforvalter i § 84, § 86 og § 87 i stedet for jernbanestyrelse/jernbane i overensstemmelse med gældende praksis i forbindelse med anvendelse af bestemmelserne i loven, og således at terminologien bringes i overensstemmelse med de begreber, som anvendes i jernbaneloven.


Til nr. 3

Det foreslås, at den gældende bestemmelse om, at vejbestyrelsen eller vejmyndigheden udarbejder forslag om nye eller ændrede sikkerhedsforanstaltninger i jernbaneoverkørsler i § 86, stk. 1, ophæves. Forslaget er i stedet at give ministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om godkendelse.


I medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil der i samarbejde med de involverede myndigheder blive fastsat en bekendtgørelse, hvorefter det er jernbaneinfrastrukturforvalteren, som stiller forslag om sikkerhedsforanstaltningerne. Jernbaneinfrastrukturforvalteren, der i forvejen er ansvarlig for sikkerheden i jernbaneoverkørslen efter gældende EU-direktiver, bør også være den, som sørger for, at der udarbejdes forslag vedrørende sikkerheden, ligesom at den fornødne myndighedsgodkendelse indhentes.


Forslaget vil ikke betyde store praktiske ændringer, idet jernbaneinfrastrukturforvalteren (Banedanmark for så vidt angår statens jernbaner) allerede udarbejder forslag om sikkerheden i jernbaneoverkørslen.


Det er fastsat i § 85 i lov om offentlige veje, at sikkerhedsforanstaltningerne eksempelvis er oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg. I den nye bekendtgørelse vil det være hensigtsmæssigt præcist at definere, hvad der hører til jernbaneinfrastrukturforvalters ansvarsområde (selve jernbaneoverkørslen med de sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige for den sikre afvikling af vej- og jernbanetrafikken), således at det kan afgrænses over for de vejansvarlige for de omkringliggende veje. Vejbestyrelsen, vejmyndigheden, de vedligeholdelsespligtige grundejere mv. vil efter forslaget fortsat være ansvarlige for vejen, der fører op til jernbaneoverkørslen, herunder for vejskiltningen.


Det er vigtigt, at der tages de fornødne hensyn til den sikre afvikling af både vej- og jernbanetrafikken. Den nye bekendtgørelse skal derfor sikre, at relevante vejbestyrelser eller vejmyndigheder høres, og at politiet inddrages efter gældende regler. Vejbestyrelsen eller vejmyndigheden skal desuden have adgang til at stille forslag om sikkerheden.


Det foreslås endvidere at præcisere, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om godkendelse også angår tilsynet og klageadgangen. Hensigten er, at det administrativt kan fastsættes, at jernbaneinfrastrukturforvalters virksomhed vedrørende de vejvendte sikkerhedsforanstaltninger omfattes af jernbanelovgivningen, herunder af det audit- og risikobaserede tilsyn, der i dag kendetegner Trafikstyrelsens tilsyn, og af de beføjelser til at træffe afgørelser om bl.a. sikkerhedsmæssige tilladelser og påbud, der er tillagt sikkerhedsdirektøren i Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser. Hvad angår klageadgangen er hensigten, at der skal være mulighed for at fastsætte regler om klageadgang til Jernbaneklagenævnet, men kun såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, at Jernbaneklagenævnet også skal træffe afgørelser i sager, der vedrører vejsikkerhed.


Med hensyn til privatbanerne, der er ejet af trafikselskaber, kommuner og private, er det i praksis Vejdirektoratet, som i dag har ansvaret for dele af sikkerhedsforanstaltningerne i de såkaldt sikrede overkørsler på privatbanernes strækninger. Det er ikke hensigten at ændre på denne ordning - hverken i forhold til ansvar for sikkerheden eller tilsynet. Det overvejes imidlertid på et tidspunkt at overdrage Vejdirektoratets ansvar på området til privatbanerne.


Til nr. 5

Forslaget til § 86, stk. 3, om hvilke myndigheder der skal inddrages i forbindelse med en tilladelse til at gøre sikkerhedsforanstaltningerne mindre omfattende, er en konsekvens af forslaget til § 86, stk. 1, 2. pkt.


De relevante myndigheder og virksomheder, som skal inddrages, afhænger af, hvem der berøres af sikkerhedsforanstaltningerne - dvs. om sikkerhedsforanstaltningerne vedrører en jernbaneoverkørsel, der skærer en hovedlandevej, en kommunevej eller en privat fællesvej, der er åben for almindelig færdsel. Relevante myndigheder er Vejdirektoratet (vejbestyrelsen) for så vidt angår hovedlandevejene, vedkommende kommune for så vidt angår kommunevejene (vejbestyrelsen) og vedkommende kommune (vejmyndighed) for så vidt angår de private fællesveje. Jernbanestyrelsen erstattes efter forslaget med jernbaneinfrastrukturforvalteren, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 4, 6 og 7, som herefter vil være den relevante virksomhed, der skal høres i de tilfælde, hvor det ikke er jernbaneinfrastrukturforvalteren selv, som stiller forslag om at gøre sikkerhedsforanstaltningerne mindre omfattende. Endvidere skal der indhentes samtykke fra politiet, hvis det er påkrævet efter færdselsloven.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008.
 
I lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 22. maj 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 84. Transportministeren kan efter indhentet erklæring fra vedkommende jernbanestyrelse og vejbestyrelse pålægge jernbanestyrelsen eller vejbestyrelsen at anlægge eller udbygge viadukter til sikring af færdslen ved krydsninger mellem jernbane og vej. Udgifterne herved afholdes af statskassen.
 
1. I § 84, stk. 1, ændres »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter« og »jernbanestyrelsen« til: »jernbaneinfrastrukturforvalteren«.
Stk. 2. For så vidt anlæg eller udbygning af en sådan viadukt måtte medføre fremtidige lettelser i jernbanens årlige udgifter, afholder jernbanen dog et beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af udgiftsbesparelsen og andre indvundne fordele. Såfremt enighed ikke opnås om beløbets størrelse, fastsættes dette af ministeren.
 
2. I § 84, stk. 2, ændres »jernbanens« til: »jernbaneinfrastrukturforvalterens« og »jernbanen« til: »jernbaneinfrastrukturforvalteren«.
   
§ 86. Forslag til nye eller ændrede sikkerhedsforanstaltninger ved krydsninger mellem jernbane og veje, der er åbne for almindelig færdsel, skal forelægges for transportministeren til godkendelse. Forslag udarbejdes af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden efter forhandling med vedkommende jernbanestyrelse og politi.
 
3.§ 86, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om tilsyn og klageadgang til Jernbaneklagenævnet.«
Stk. 2. Transportministeren kan efter indhentet udtalelse fra vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, og jernbanestyrelse pålægge vejbestyrelse henholdsvis vejmyndighed, eller jernbanestyrelse at etablere nye sikkerhedsforanstaltninger i de krydsninger, der er nævnt i stk. 1, eller at forbedre bestående sikkerhedsforanstaltninger.
 
4. I § 86, stk. 2, ændres 2 steder »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter«.
Stk. 3. Transportministeren kan efter indhentet udtalelse fra de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, tillade, at sikkerhedsforanstaltningerne i krydsninger, der er omtalt i stk. 1, gøres mindre omfattende, såfremt trafikudviklingen i krydset gør dette forsvarligt.
 
5. I § 86, stk. 3, ændres »de myndigheder, der er nævnt i stk. 1,« til: »relevante myndigheder og virksomheder«.
Stk. 4. Udgifter til etablering, drift og vedligeholdelse af sikkerhedsforanstaltninger afholdes af statskassen.
  
Stk. 5. Reglen i stk. 4 finder ikke anvendelse, når sikkerhedsforanstaltningerne eller forbedringerne af disse er forårsaget af nye anlægsarbejder på vej- eller banenettet, eller når omfanget af de foranstaltninger, der hidtil er betalt af vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, eller jernbanestyrelse, reduceres. I disse tilfælde betales anlæg, drift og vedligeholdelse af vedkommende vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed, eller jernbanestyrelse.
 
6. I § 86, stk. 5, ændres 2 steder »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter«.
   
§ 87. Efter indstilling fra vedkommende jernbanestyrelse kan transportministeren tillade, at den jernbanen enten ved lovgivning eller i øvrigt pålagte forpligtelse til bevogtning af krydsninger med veje, der er åbne for almindelig færdsel, ophæves på betingelse af, at der af jernbanen opsættes lyssignalanlæg. Afløsning af manuelt betjente bomme med automatisk virkende bomanlæg anses ikke for ophævelse af ovennævnte bevogtning. Udgifterne ved anlæg, vedligeholdelse og drift af de pågældende sikkerhedsforanstaltninger udredes i deres helhed af vedkommende jernbane.
 
7. I § 87, ændres »jernbanestyrelse« til: »jernbaneinfrastrukturforvalter« og 2 steder »jernbanen« til: »jernbaneinfrastrukturforvalteren« og »jernbane« til »jernbaneinfrastrukturforvalter«.