L 24 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om registrering af køretøjer,
færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love.
(Justeringer vedrørende digital motorregistrering,
registreringsafgift af motorcykler, godtgørelse af afgift
ved eksport af køretøjer, kontrol af
registreringsafgift samt krav om syn ved eksport af
køretøjer).
Fremsat den 8. oktober 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om registrering af
køretøjer, færdselsloven,
registreringsafgiftsloven og andre love
(Justeringer vedrørende digital
motorregistrering, registreringsafgift af motorcykler,
godtgørelse af afgift ved eksport af
køretøjer, kontrol af registreringsafgift samt krav
om syn ved eksport af køretøjer)
§ 1
I lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering
af køretøjer, som ændret ved § 3 i
lov nr. 106 af 7. februar 2007 og § 3 i lov nr. 479 af
17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 4,
ændres »registreres ikke« til: »skal ikke
registreres«.
2. I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »færdselslovens
område«: », jf. dog stk. 3-5, og
§ 7, stk. 5«.
3.§ 2, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) Knallert.
Dette gælder dog kun en lille knallert, hvis knallerten er
erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller senere.«
4. I
§ 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Skatteministeren kan fritage et køretøj fra
registrering i Køretøjsregisteret, hvis
køretøjet bruges her i landet i forbindelse med et
officielt arrangement, og arrangementet administreres af
staten.«
5. I
§ 5 indsættes efter
»et andet land«: », på
Færøerne eller i Grønland«.
6. I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter »politiet«: »eller told- og
skatteforvaltningen«.
7. I
§ 7, stk. 1,
indsættes efter »staten«: », jf. dog
stk. 5 om brug af prøvemærker«.
8.§ 7, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om brug af
prøveskilte og prøvemærker til midlertidig
eller lejlighedsvis kørsel.«
9. I
§ 7 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Skatteministeren kan, for at styrke håndhævelsen af
skatte- eller miljølovgivningen, fastsætte regler om
mærkning af køretøjer med særlige
nummerplader eller mærkater.«
10. I
§ 8, stk. 1, nr. 1, 1.
pkt., indsættes efter »jf. dog nr. 2-4«:
», stk. 2, og § 9«.
11. I
§ 8, stk. 1, nr. 1, 2.
pkt., indsættes efter »gælder
også«: »små nummerplader til biler,«,
og »faste prøveskilte« ændres til:
»prøveskilte«.
12.§ 8, stk. 1, nr. 4,
affattes således:
»4) 160 kr.
for et sæt nummerplader, der udleveres til en registreret
varebil, anmeldt til omregistrering efter § 9,
stk. 1, 3. pkt., i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer mv.«
13. I
§ 9, nr. 3, udgår
»danske«.
14. I
§ 10, stk. 1,
ændres »faste prøveskilte« til:
»prøveskilte«.
15.§ 10, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Der
betales 100 kr. pr. døgn for et sæt
prøvemærker til bil eller for et
prøvemærke til motorcykel.«
16. I
§ 10, stk. 3,
ændres »faste prøveskilte« til:
»prøveskilte«.
17.§ 13 affattes
således:
Ȥ 13. Der betales 50 kr.
for
1) udstedelse af
erstatning for registreringsattest eller supplerende attest, hvis
den er bortkommen eller beskadiget,
2) ombytning af
registreringsattest, der er udstedt før den 5. december
2005, med ny registreringsattest i to dele, eller
3) udstedelse af et
yderligere eksemplar af DEL I af en registreringsattest i to
dele.«
18. I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter »kontant«: », medmindre
skatteministeren bestemmer andet efter stk. 3«.
19. I
§ 14 ændres »Stk. 4.« til: »Stk. 3.«
20.§ 15, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2)
Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med eller lease
køretøjer af den type, der skal registreres,
før de tages i brug, jf. § 2.«
21.§ 15, stk. 6,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om godtgørelse til
autoriserede virksomheder, som har forpligtet sig til at registrere
for alle, der anmoder derom. Godtgørelse ydes dog ikke for
registrering vedrørende køretøjer, der
handles, repareres eller leases som led i den autoriseredes
øvrige virksomhed.
Stk. 7. I
områder af landet, hvor der ikke er ekspeditionssteder, der
registrerer for alle, der anmoder derom, kan skatteministeren
autorisere andre typer af virksomheder end nævnt i
stk. 2, nr. 2, og stk. 3, med pligt til at registrere for
alle, der anmoder derom, og bestemme, at disse virksomheder skal
være omfattet af godtgørelsesordningen, jf.
stk. 6.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
22.§§ 17-25 ophæves,
og i stedet indsættes:
Ȥ 17. Enhver har efter
anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret, om et køretøjs
tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysningerne
kan gives om et enkelt køretøj, om alle
køretøjer eller om grupper af
køretøjer. Der oplyses ikke om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger eller om
skattemæssige forhold. Told- og skatteforvaltningen
afgør, om en oplysning skal udleveres. Told- og
skatteforvaltningen kan kræve betaling for omkostninger ved
at efterkomme en anmodning om at udlevere oplysninger.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til
oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret.
§ 18.
Oplysningerne i Køretøjsregisteret kan videregives
til politiet.
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om videregivelse af
oplysninger efter stk. 1.
Stk. 3.
Rigspolitichefen kan give den kompetente
retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den
Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk
søgning i de oplysninger fra
Køretøjsregisteret, der er videregivet til politiet,
til brug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en
konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed.
Kontrol og inddragelse af
nummerplader
§ 19.
Politiet kan standse et køretøj for at kontrollere,
om køretøjet er registreret i overensstemmelse med
denne lov eller forskrifter, der er udstedt i medfør af
denne lov.
Stk. 2. Efter
anmodning fra politiet skal føreren af et
køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer
køretøjet. Undlader føreren at efterkomme
anmodningen, kan politiet inddrage køretøjets
nummerplader.
Stk. 3. Politiet
kan inddrage nummerpladerne på et køretøj, hvis
politiet vurderer, at køretøjet bruges i strid med
denne lov eller forskrifter, der er udstedt i medfør af
denne lov, og politiet vurderer, at der er en nærliggende
risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i
strid hermed.
Straf
§ 20.
Med bøde straffes den, der overtræder
§§ 2-4.
Stk. 2. I
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskriften.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der følger
af § 7 og §§ 10-10 b i straffeloven,
også anvendelse på handlinger foretaget i udlandet.
Stk. 5. Stk. 4
finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at
overtræde nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge
eller Sverige handler i strid med de der gældende regler
vedrørende køretøjers registrering og deres
forsyning med nummerplader og nationalitetsmærke.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
bestemme, at 1. pkt., skal finde anvendelse med hensyn til
overtrædelser begået i andre stater end de
nævnte.
§ 21.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at bødeforelæg for
nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan
gives af politiet i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen. Dette gælder dog kun, hvis
lovovertrædelsen kan afgøres efter faste
bødesatser med en bøde på ikke over 3.000 kr.
Lovovertrædelsen kan i bødeforelægget betegnes
kortfattet.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan afslutte en sag om overtrædelse af
§§ 2-4 eller forskrifter, der er udstedt i
medfør af loven, uden retslig forfølgning, hvis den
pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet
frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angiven bøde.
Stk. 3. Reglerne i
retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om indholdet af
anklageskrift og om bortfald af videre forfølgning finder
tilsvarende anvendelse på bødeforlæg efter
stk. 1 eller 2.
Stk. 4. Betales
bøden ikke rettidigt, inddrives beløbet med
påløbne renter af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der
er udpantningsret for beløbet. Inddrivelse kan ske ved
lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens
§§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende
anvendelse.«
23.§ 26, stk. 2 og 3, ophæves.
§ 2
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 491 af 17. juni 2008 og § 1 i
lov nr. 498 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 72 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Skatteministeren kan fritage et køretøj fra
registrering, i det omfang køretøjet bruges her i
landet i forbindelse med et officielt arrangement, og
køretøjets brug i forbindelse med arrangementet
administreres af staten.«
2.§ 72 og §§ 73-76 ophæves.
3.
Efter § 76
indsættes:
»Kontrol og inddragelse
af nummerplader
§ 76
a. Politiet kan standse et køretøj for at
kontrollere, om køretøjet er registreret i
overensstemmelse med denne lov eller forskrifter, der er udstedt i
medfør af denne lov.
Stk. 2. Efter
anmodning fra politiet skal føreren af et
køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer
køretøjet. Undlader føreren at efterkomme
anmodningen, kan politiet inddrage køretøjets
nummerplader.
Stk. 3. Politiet
kan inddrage nummerpladerne på et køretøj, hvis
politiet vurderer, at køretøjet bruges i strid med
denne lov eller forskrifter, der er udstedt i medfør af
denne lov, og politiet vurderer, at der er en nærliggende
risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i
strid hermed.«
4.§ 76 a og § 88 a, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
5. I
§ 118, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 72,
§§ 74-75«.
6. I
§ 124 j indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. For
nummerplader, der udleveres til registrerede varebiler, der
anmeldes til omregistrering efter § 9, stk. 1, 3.
pkt., i lov om vægtafgift af motorkøretøjer
mv., betales 160 kr.«
7.§§ 124 j-124 m
ophæves.
8. I
§ 124 n affattes
således:
Ȥ 124
n. Der betales 50 kr. for
1) udstedelse af
erstatning for registreringsattest eller supplerende attest, hvis
den er bortkommen eller beskadiget,
2) ombytning af
registreringsattest, der er udstedt før den 5. december
2005, med ny registreringsattest i to dele, eller
3) udstedelse af et
yderligere eksemplar af DEL I af en registreringsattest i to
dele.«
9.§ 124 n ophæves.
10. I
§ 124 o, stk. 1,
ændres »faste prøveskilte« til:
»prøveskilte«.
11.§ 124 o ophæves.
12.§ 124 p affattes
således:
Ȥ 124
p. Der betales 100 kr. pr. døgn for et sæt
prøvemærker til bil eller for et
prøvemærke til motorcykel.«
13.§ 124 p ophæves.
14. I
§ 124 q udgår »,
skatteministeren«.
15. I
§ 134, stk. 2, nr. 13,
ændres »lasteevne,« til: »lasteevne
eller«.
16.§ 134, stk. 2, nr. 14,
ophæves.
Nr. 15 bliver herefter nr. 14.
17. I
§ 134 d indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på politiets
afgørelser efter § 76 a.«
18.§ 134 d ophæves.
§ 3
I lov om afgift efter brændstofforbrug for
visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22.
oktober 2002, som ændret ved § 8 i lov nr. 127 af
27. februar 2004, § 18 i lov nr. 473 af 9. juni 2004,
§ 10 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 40 i lov
nr. 430 af 6. juni 2005, § 5 i lov nr. 1583 af 20.
december 2006 og § 3 i lov nr. 265 af 23. april 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1,
ændres »er registreringspligtige efter
færdselslovens § 72, stk. 1« til:
»skal registreres i Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven«.
2. I
§ 1, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Der svares dog ikke afgift af køretøjer,
der registreres på grænsenummerplader.«
3. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«.
4. I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »grænsenummerplader«:
»eller prøvemærker«.
5. I
§ 4, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«.
6.§ 4, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
7. I
§ 4, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »fra
Centralregisteret for Motorkøretøjer«.
8. I
§ 5, stk. 2,
ændres »for registreringsmyndigheden« til:
»til Køretøjsregisteret«.
9. I
§ 5, stk. 4 og 5, ændres
»registreringsmyndigheden« til:
»Køretøjsregisteret«.
10. I
§ 5, stk. 6,
ændres »færdselslovens bestemmelser ikke er
registreret« til: »lov om registrering af
køretøjer ikke er registreret i
Køretøjsregisteret«.
11.§ 8 affattes
således:
Ȥ 8. Der betales ikke
afgift af en bil, der er fritaget for registrering efter
§ 2, stk. 4, i lov om registrering af
køretøjer.«
12. I
§ 9, stk. 2,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
13. I
§ 9, stk. 3, udgår
»efter forhandling med justitsministeren«.
14.§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker
ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen.«
15. I
§ 12 udgår »efter
forhandling med justitsministeren«.
16. I
§ 15, stk. 2, nr. 1,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
17.
Efter § 15
indsættes:
Ȥ 15
a. Told- og skatteforvaltningen kan tilkendegive den, der
har begået en overtrædelse som nævnt i
§ 15, at sagen kan afsluttes uden retslig
forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om indholdet af
anklageskrift og om bortfald af videre forfølgning finder
tilsvarende anvendelse på bødeforlæg efter
stk. 1.
Stk. 3. Betales
bøden ikke rettidigt, inddrives beløbet med
påløbne renter af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der
er udpantningsret for beløbet. Inddrivelse kan ske ved
lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens
§§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 4
I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »motorregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«.
2.
Overalt i loven ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer» til:
Køretøjsregisteret«.
3. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »registreres«: »i
Centralregisteret for Motorkøretøjer«.
4. I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«.
5. I
§ 1, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Der svares dog ikke afgift af køretøjer,
der registreres på grænsenummerplader.«
6. I
§ 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »grænsenummerplader«:
»eller prøvemærker«.
7. I
§ 2, stk. 1, nr.13,
affattes således:
»13) Eldrevet
motorkøretøj, hvis køretøjet er anmeldt
til registrering inden udgangen af 2012,«
8. I
§ 4, stk. 12,
ændres »har for« til: »har virkning
for«.
9. I
§ 5, stk. 11, 3. pkt.,
ændres »biler over 3 t« til: »biler, der er
omfattet af stk. 2, 2. pkt.,«.
10. I
§ 7a indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. En
registreret motorcykel, der monteres med en sidevogn, mister ikke
derved sin afgiftsmæssige identitet. Det samme gælder
en registreret motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen
afmonteres.«
11. I
§ 7 b, stk. 1,
ændres »eller § 6« til: »,
§ 6, § 29 eller § 29 a«.
12. I
§ 7 b, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2 eller
8,«: »§ 29 eller 29 a,«.
13. I
§ 7 b indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. Skal
der indhentes en synsrapport efter § 7 c, stk. 1,
hæves godtgørelsesbeløbet med 300 kr.
Beløbet reguleres årligt med 2 pct. tillagt eller
fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent
for det pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med én decimal.
Det således regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10.
Reguleringen sker første gang med virkning for
2010.«
14. I
§ 7 c, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet
indsættes:
Ȥ 7
c. Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften
efter § 7 b for en bil, der, regnet fra anmodningens
indgivelse, første gang er registreret for mere end 10
år siden, skal der afleveres en synsrapport om
køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3.
Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at
køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten
må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra
anmodningens indgivelse. Told- og skatteforvaltningen kan i
øvrigt bestemme, at der skal indhentes en sådan
synsrapport vedrørende et køretøj, der ikke er
omfattet af 1. pkt., før godtgørelse udbetales.
Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen,
når køretøjets afgiftspligtige værdi er
fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget
dokumentation for køretøjets afmeldelse fra
motorregisteret og udførsel her fra landet.
Stk. 2. Afgiften
udbetales til køretøjets ejer. Er ejeren omfattet af
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., udbetales
afgiften efter den lov. Afgiften udbetales senest 3 uger efter
modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1.
Såfremt told- og skatteforvaltningen ikke kan godkende
dokumentationen eller på grund af modtagerens forhold ikke
kan foretage den nødvendige kontrol af
køretøjets værdi på
udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil den
nødvendige dokumentation foreligger eller kontrollen kan
foretages.
Stk. 3. Hvis der
på udbetalingstidspunktet i Bilbogen er tinglyst pant eller
tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet, stilles
betalingen i bero, indtil pantet eller ejendomsforbeholdet er
aflyst. Udbetalingstidspunktet er tiden indtil til tre dage
før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker. Hvis der kun er
én sådan tinglyst ret, kan betaling ske, hvis ejeren
har overdraget kravet på godtgørelsen fuldt ud til
rettighedshaveren, eller hvis ejeren har overdraget en
nærmere bestemt andel af kravet på godtgørelsen
til rettighedshaveren, og denne har meddelt told- og
skatteforvaltningen, at restbeløbet kan udbetales til
ejeren.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
15.§ 7 c, stk. 4-6, der
bliver stk. 5-7, ophæves.
16. I
§ 20, stk. 2,
ændres »færdselsloven ikke er registreret«
til: »lov om registrering af køretøjer ikke er
registreret i Køretøjsregisteret«.
17. I
§ 22, stk. 1 og 2, ændres
»registreringsmyndigheden« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
18.§ 23 ophæves.
19. I
§ 26, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 25«: »eller
§ 26 a«.
20.
Efter § 26
indsættes:
Ȥ 26
a. Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal
føreren af et køretøj legitimere sig og
oplyse, hvem der ejer køretøjet.
Stk. 2.
Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for
myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal
afgiftsberigtiges eller er afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne
skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab
hertil.
Stk. 3. Undlader
føreren at efterkomme en anmodning efter stk. 1 eller
2, kan told- og skatteforvaltningen anmode politiet om at inddrage
køretøjets nummerplader.«
§ 5
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, som ændret
ved § 17 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 24 i
lov nr. 515 af 7. juni 2006 og lov nr. 518 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 3, udgår
»efter forhandling med justitsministeren«.
2. I
§ 5, stk. 1,
ændres »registreret i Danmark« til:
»registreret i Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven,«.
3. I
§ 5, stk. 1,
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«.
4.§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves.
5.§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker
ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen.«
6. I
§ 11, stk. 2,
udgår »efter forhandling med
justitsministeren«.
7. I
§ 12, stk. 1,
ændres »motorkøretøjsregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«.
§ 6
I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
931 af 18. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven udgår »efter forhandling med
justitsministeren«.
2.§ 1, stk. 1, affattes
således:
»Der svares afgift til statskassen efter denne lov af
følgende køretøjer, hvis
køretøjet skal registreres i Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven, bortset fra
køretøjer som nævnt i stk. 2, eller
køretøjer, der registreres på
grænsenummerplader:
1)
Motorkøretøj.
2) Traktor,
herunder godkendt traktor.
3)
Påhængsvogn.
4) Sættevogn
til personbefordring.
5)
Påhængsredskab, herunder campingvogn.
6) Motorredskab,
der er indrettet til godstransport.«
3. I
§ 1, stk. 1,
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«, og efter
»grænsenummerplader« indsættes:
»eller prøvemærker«.
4. I
§ 3, stk. 2,
indsættes efter »registreret«: »før
1973«.
5. I
§ 4 a, stk. 3,
ændres »motorkøretøjsregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«.
6. I
§ 5 ændres »Af
registreringspligtige traktorer og påhængsvogne hertil
samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens
§ 75, stk. 1« til: »Af traktorer og
påhængsvogne hertil samt af godkendte traktorer, jf.
§ 1, stk. 1«.
7. I
§ 6, stk. 3,
ændres »motorkøretøjsregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«.
8.§ 6, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
9. I
§ 6, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »fra
centralregisteret for motorkøretøjer«.
10. I
§ 8, stk. 1, udgår
»efter forhandling med Justitsministeriet«.
11. I
§ 9, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »efter aftale med justitsministeren«.
12. I
§ 9, stk. 2,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
13. I
§ 10, stk. 2,
ændres »for registreringsmyndigheden« til:
»til Køretøjsregisteret«.
14. I
§ 10, stk. 4 og 5, ændres
»registreringsmyndigheden« til:
»Køretøjsregisteret«.
15.§ 10, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6. Hvis et
køretøj i strid med lov om registrering af
køretøjer ikke er registreret i
Køretøjsregisteret, påhviler afgiften den, der
har pligt til at lade køretøjet
registrere.«
16.§ 11, stk. 2,
ophæves.
17.§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal
køretøjets nummerplader snarest inddrages. Det sker
ved politiets foranstaltning efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen.«
18.§ 15, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
19.§ 17, stk. 1, affattes
således:
»Der betales ikke afgift af et køretøj,
der er fritaget for registrering efter § 2, stk. 4,
i lov om registrering af køretøjer.«
20.§ 20 ophæves.
21. I
§ 23, stk. 2, nr. 2,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«.
§ 7
I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om ændring af
opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre
love foretages følgende ændringer:
1.§ 15, nr. 3, § 16, nr.
2, og § 17 ophæves.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, § 2, nr. 2, 4, 5, 7,
9, 11, 13-16 og 18, § 3, nr. 3, 4, 5 og 8-11,
§ 4, nr. 1, 2, 4, 6, 16 og 18, § 5, nr. 3 og 7,
og § 6, nr. 3, 5, 7, 13-16, 18 og 19.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 18 i lov om registrering af
køretøjer, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
22.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Formål med lovforslaget
Lovforslagets primære formål er at
forberede digitaliseringen og den delvise privatisering af
registreringen af køretøjer; den såkaldte
digitale motorregistrering. Der blev lovgivet herom i 2006, men
ordningen er endnu ikke taget i brug. Der har efterfølgende
vist sig behov for yderligere reguleringer og justeringer. Der
stilles således bl.a. forslag om justering af reglerne om
autorisation af nummerpladeoperatører og adgang til
oplysninger i det kommende Køretøjsregister.
Et formål med lovforslaget er også at styrke
politiets og told- og skatteforvaltningens muligheder for at
kontrollere brugen af køretøjer på de danske
veje, herunder om der er betalt registreringsafgift af
køretøjerne.
Desuden er formålet med lovforslaget at justere
administrationen vedrørende tilbagebetaling af
registreringsafgift i forbindelse med eksport af et
køretøj.
Forslagene vedrører hovedsageligt lov om registrering
af køretøjer og registreringsafgiftsloven.
I lovgivningen om registrering af
køretøjer stilles der forslag om, at enhver
skal have adgang til oplysninger i det kommende
Køretøjsregister om køretøjers tekniske
forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Der gives ikke hermed
adgang til oplysninger om, hvem der er ejer eller bruger af et
køretøj. En sådan almindelig adgang
efterspørges, bl.a. af erhvervslivet. Der henvises herom til
afsnit 2.1. nedenfor.
Der stilles forslag om, at skatteministeren bemyndiges til at
fritage køretøjer, der benyttes i forbindelse med
visse større officielle arrangementer, for registrering.
Hermed fritages køretøjerne også for
registreringsafgift og andre afgifter. Bemyndigelsen vil bl.a.
kunne bruges i forbindelse med Klimatopmødet sidst i 2009.
Der henvises herom til afsnit 2.8. nedenfor.
Der stilles forslag om, at prisen for de kommende
særlige nummerplader til varebiler, der er anmeldt til privat
eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, sættes
til kun de direkte omkostninger i tilfælde, hvor det i dag er
gratis at få en varebil omregistreret til anden brug. I andre
tilfælde skal der betales normal pris for
papegøjenummerplader. Der henvises herom til afsnit 2.3.
nedenfor.
Der stilles forslag om, at politiet skal kunne standse et
køretøj alene for at kontrollere, at
køretøjet er registreret korrekt. Det foreslås,
at politiet skal kunne inddrage nummerpladerne på et
køretøj, der bruges i strid med
registreringsreglerne. Formålet er at styrke kontrollen med
brug af køretøjer. Der henvises herom til afsnit 2.7.
nedenfor.
Der stilles forslag om, at godtgørelse til autoriserede
nummerpladeoperatører for at registrere
køretøjet kun udbetales til virksomheder, der har
forpligtet sig til at registrere for alle, der anmoder derom, og
ikke kun for end egne kunder. Formålet er at forenkle
administrationen af godtgørelsesordningen.
Der stilles i forbindelse hermed forslag om, at
skatteministeren kan autorisere andre end
køretøjsforhandlere, leasingvirksomheder,
synsvirksomheder og omsynsvirksomheder som
nummerpladeoperatører i områder af landet, hvor der
ikke er nummerpladeoperatører, der registrerer for andre end
egne kunder. Formålet er at sikre en dækning landet
over med nummerpladeoperatører, der registrere for alle, der
anmoder derom. Der henvises herom til afsnit 2.2. nedenfor.
I registreringsafgiftsloven
stilles der forslag om, at en registreret motorcykel, der monteres
med en sidevogn, eller en registreret motorcykel med sidevogn, hvor
sidevognen afmonteres, ikke dermed mister sin afgiftsmæssige
identitet. Det har den betydning, at en sådan ændring
af en motorcykel ikke udløser ny registreringsafgift. Der
henvises herom til afsnit 2.4. nedenfor.
Der stilles forslag om syn af køretøjer, der
eksporteres, hvis der søges om godtgørelse af
restværdien af registreringsafgiften i
køretøjet. Efter forslaget skal alle biler, der er 10
år eller ældre, synes, mens andre
køretøjer kun skal synes efter told- og
skatteforvaltningens bestemmelse. Formålet er at sikre, at
eksporterede køretøjer er i køreklar stand, og
at køretøjerne værdiansættes korrekt. Der
henvises herom til afsnit 2.5. nedenfor.
Der stilles forslag om, at tinglyste rettigheder i et
køretøj skal respekteres ved udbetaling af
godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport
af køretøjet. Formålet er at sikre
lånefinansieringen af bilparken. Der henvises herom til
afsnit 2.6. nedenfor.
Der stilles forslag om, at også registreringsafgiften i
varebiler, der er afgiftsberigtiget efter de særlige regler
for nedvejende varebiler, godtgøres ved eksport. Dermed
sidestilles disse nedvejede varebiler med andre varebiler i
forbindelse med eksport.
Der stilles forslag om, at føreren af et
køretøj efter anmodning skal identificere sig over
for told- og skatteforvaltningen og oplyse, hvem der er ejer af
køretøjet. Føreren skal endvidere oplyse om
forhold af betydning for vurderingen af, om køretøjet
er afgiftsberigtiget korrekt. Efter forslaget skal politiet
bistå told- og skatteforvaltningen. Formålet med
bestemmelsen er at styrke kontrollen med, at der betales
registreringsafgift af køretøjer. Der henvises herom
til afsnit 2.7. nedenfor.
Der stilles i øvrigt forslag om en række
redaktionelle og tekniske justeringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Adgang til oplysninger i
Køretøjsregisteret
2.1.1. Gældende ret: I Centralregisteret for
Motorkøretøjer (CRM) registreres oplysninger om
køretøjer og deres tilhørsforhold.
Således registreres oplysninger om et
køretøjs konstruktion og indretning, herunder hvor
langt en personbil kører pr. liter brændstof,
oplysninger om syn af køretøjet, oplysninger om
forsikring af køretøjet, oplysninger om hvem der er
ejer af køretøjet, oplysninger om hvem der eventuelt
er bruger af køretøjet, samt oplysninger om betaling
af vægtafgift, brændstofforbrugsafgift og
vejbenyttelsesafgift. Om varebiler registreres, om bilen anvendes
privat, blandet privat og erhvervsmæssigt eller udelukkende
erhvervsmæssigt.
Køretøjsregisteret etableres først i
forbindelse med indførelsen i den digitale motorregistrering
omkring 2010. Indtil da registreres køretøjerne i
CRM.
I et svar af 29. marts 2006 til Folketingets Retsudvalg
på spørgsmål 245 om offentlighedens adgang til
oplysninger i CRM har justitsministeren bl.a. oplyst
følgende på baggrund af oplysninger fra
Rigspolitichefen:
»CRM drives under anvendelse af elektronisk
databehandling. I registeret registreres oplysninger om danske
registreringspligtige køretøjer, herunder oplysninger
om tilhørsforhold, tekniske specifikationer,
forsikringsforhold og afgiftsmæssige forhold. Oplysningerne
skal bl.a. tjene som grundlag for opkrævning af vægt-
og udligningsafgift samt tjene som grundlag for politiets
efterforskningsmæssige virksomhed.
Grundlaget for opdateringen af oplysningerne i CRM er de
anmeldelsesblanketter med bilag, som borgerne og virksomhederne
indleverer på landets motorkontorer i forbindelse med
anmeldelse til registrering. Opdatering af CRM foretages af
motorkontorerne.
Da kun en del af oplysningerne på anmeldelser og i
registreringsbilag registreres i CRM, driver Rigspolitichefen
herudover et landsdækkende arkiv (Motorinformation), der
indeholder alle registreringsbilag. Arkivet tilvejebringes ved, at
motorkontorerne løbende indsender alle papirbilag til
Motorinformation, som herefter mikrofilmer samtlige bilag mv.
Oplysningerne i Motorinformation behandles uden brug af elektronisk
databehandling, men fremfinding af oplysninger i Motorinformation
forudsætter i visse tilfælde et forudgående
opslag i CRM med henblik på fastlæggelse af
registreringsdato og motorkontor.
Det følger af det anførte, at oplysninger om
bilejeres identitet både er registreret i CRM og
fremgår af mikrofilmede bilag i Motorinformation.
Rigspolitichefen har hidtil behandlet spørgsmålet
om videregivelse af oplysninger om ejerforhold fra CRM og
Motorinformation efter persondataloven. Typisk foretages i henhold
til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 7, en
vurdering af, hvorvidt videregivelsen er nødvendig for, at
den, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en
berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke
overstiger denne interesse.
Visse modtagere har efter godkendelse hos Datatilsynet
elektronisk adgang til selv at indhente oplysninger fra CRM. Som
eksempel herpå kan nævnes videregivelse til brug for
forsikringsselskaber i forbindelse med administration af lovpligtig
ansvarsforsikring samt videregivelse til brug for administration af
opkrævning af afgifter i forbindelse med private
parkeringsordninger.
Ud over den elektroniske videregivelse modtager
Rigspolitichefen og politikredsene løbende en lang
række konkrete forespørgsler om oplysninger fra CRM og
Motorinformation. Oplysninger er hidtil videregivet, når
betingelserne i persondataloven er skønnet opfyldt, f. eks.
når en ansøger ønsker ejeren af et
køretøj oplyst med henblik på
forfølgning af et betalingskrav i forbindelse med salg af
benzin, parkering, reparation eller lign.
Rigspolitichefen har i rundskrivelse af 26. marts 2003 givet
politikredsene nærmere anvisninger vedrørende
videregivelse af oplysninger fra CRM til private.
Efter netop afsluttede drøftelser med
Justitsministeriet lægger Rigspolitichefen til grund, at
anmodning om oplysninger om bilejeres identitet fra
mikrofilmarkivet Motorinformation for fremtiden skal behandles
efter offentlighedslovens § 4, hvorefter enhver - med
visse undtagelser - kan forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i
forbindelse med dens virksomhed.
Retten til aktindsigt omfatter efter offentlighedslovens
§ 5 alle dokumenter, der vedrører en sag, herunder
genpart af de skrivelser, som er udgået fra myndigheden,
når skrivelserne må antages at være kommet frem
til adressaten, samt indførelser i journaler, registre og
andre fortegnelser vedrørende den pågældende
sags dokumenter.
Særligt med hensyn til videregivelse af oplysninger om
køretøjsejeres identitet bemærkes, at dette
normalt ikke vil være begrænset af undtagelserne i
offentlighedsloven.
På denne baggrund vil Rigspolitichefen i den fremtidige
administration som udgangspunkt efter anmodning videregive
oplysning om køretøjsejeres identitet, medmindre der
er registreret navne- og adressebeskyttelse, eller forholdet i
øvrigt falder ind under en af offentlighedslovens
undtagelsesbestemmelser.«
Dele af erhvervslivet efterspørger løbende
adgang til oplysninger fra CRM, herunder såkaldte
masseudtræk. F.eks. vil bilbranchen gerne have oplysninger om
bilparkens sammensætning og tekniske stand, og
forsikringsselskaber vil gerne have oplysninger om
køretøjsmodeller og registreringstidspunkter.
Rigspolitiet har med hjemmel i § 6, stk. 1, nr.
7, i persondataloven indgået aftaler med enkelte virksomheder
og organisationer om sådanne løbende adgange til
oplysninger i CRM, herunder masseudtræk. Aftalemodellen er
hensigtsmæssig, fordi Rigspolitiet som dataansvarlig skal
påse, at oplysningerne ikke anvendes uberettiget.
Efter § 17 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om
registrering af køretøjer kan skatteministeren
fastsætte regler om adgang til oplysninger, der er
registreret i Køretøjsregisteret. Det er forudsat, at
bemyndigelsen bruges i overensstemmelse med persondataloven og i
samarbejde med Datatilsynet.
Oplysninger i CRM slettes som udgangspunkt efter 10
år.
2.1.2.Lovforslaget: I det kommende
Køretøjsregister vil der som udgangspunkt blive
registreret oplysninger af samme type som de, der i dag registreres
i CRM eller arkiveres i Motorinformation. Alle oplysningerne vil
blive registreret digitalt. Der vil således ikke blive
ført et arkiv som Motorinformation.
Der er som nævnt en stor interesse fra borgere og
virksomheder for de oplysninger, der er registreret om
køretøjer i CRM.
Dette forhold sammenholdt med, at det er i samfundet
interesse, at der er gennemsigtighed om de køretøjer,
man møder på vejene eller selv bruger, stilles der
forslag om at lovfæste en lettere adgang til oplysninger om
køretøjer i det kommende
Køretøjsregister. Der vil dog ikke være en
adgang til flere typer af oplysninger end i dag.
Adgangen til disse oplysninger er dermed anderledes end efter
persondataloven. Efter persondataloven har den dataansvarlige et
ansvar for brugen af de registrerede oplysninger. Den
dataansvarlige her dermed også et ansvar for, at videregivne
oplysninger ikke bruges uberettiget. Afgrænsningen af,
hvilken brug der må gøres af registrerede oplysninger,
foretages efter formålet med at registrere oplysningerne. I
forbindelse hermed må der normalt ske en afvejning mellem
hensynet til at beskytte den, som oplysningen vedrører, over
for hensynet til interessen i, at oplysningen udleveres.
Privatlivets fred skal værnes. Der bør
således ikke uden videre udleveres oplysninger om, hvem der
er ejer eller bruger af det enkelte køretøj. Og der
bør ikke udleveres oplysninger om beskatningen af
køretøjet.
Men oplysninger om forsikringsforhold kan være af
interesse i forbindelse med et færdselsuheld. Oplysninger om
et køretøjs tekniske forhold eller synsforhold kan
være af interesse i forbindelse med, at
køretøjet handles. Og historiske oplysninger om et
køretøj kan være af interesse i forbindelse med
et påtænkt køb af køretøjet.
Hertil kommer, at åbenhed om synsforhold og
forsikringsforhold kan tilskynde den enkelte bilejer til at
efterleve reglerne om syn og ansvarsforsikring af
køretøjer.
Samtidig efterspørger erhvervslivet en løbende
adgang til de registrerede oplysninger, herunder adgang
masseudtræk med henblik på bl.a. at kunne analysere
bilparken.
Det foreslås på den baggrund, at enhver får
adgang til oplysninger om et registreret køretøjs
tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold, og at
oplysningerne ikke kun gives om et enkelt køretøj,
men også om alle registrerede køretøjer eller
om grupper af registrerede køretøjer. Adgang gives
til såvel aktuelle som historiske oplysninger om
køretøjer.
Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor der er tvivl om,
hvorvidt en oplysning eller en type af oplysninger skal udleveres
eller ej. Sådanne tvivlstilfælde afgøres efter
forslaget af told- og skatteforvaltningen. Eksempelvis må
oplysninger om et strafbart forhold ikke videregives.
Mod en sådan vid adgang til oplysninger kan
anføres, at man kan bruge oplysninger om et
køretøjs identitet (registreringsnummer eller
stelnummer) til, ved krydssøgning med offentligt
tilgængelige oplysninger i Bilbogen om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger, at identificere ejeren
eller brugeren af et køretøj.
Det er imidlertid vurderingen, at den risiko, der er forbundet
med at give en lettere adgang til oplysninger om
køretøjer i Køretøjsregisteret, opvejes
af fordelene for borgene og virksomhederne i al almindelighed ved
at give en sådan adgang, og at eventuelle risici må
minimeres på anden måde.
At man har valgt at give en almindelig adgang til oplysninger
om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger i
Bilbogen, bør ikke hindre, at der kan gives en almindelig
adgang til overvejende tekniske oplysninger om et
køretøj i et andet register.
En sådan almindelig adgang til visse oplysninger i
Køretøjsregisteret bør ikke
påføre det offentlige nævneværdige
omkostninger. Det foreslås derfor, at told- og
skatteforvaltningen skal kunne kræve betaling for
omkostninger ved at efterkomme en anmodning om at udlevere
oplysninger. I det opfang oplysninger efterspørges og kan
gives umiddelbart over Internettet, forventes forvaltningens
omkostninger at blive små, og at der dermed ikke kræves
betaling.
En lovfæstelse som den foreslåede almindelige
adgang til visse oplysninger i Køretøjsregisteret har
den virkning, at told- og skatteforvaltningen ikke er forpligtet
til at påse, hvilken brug der gøres af de
således udleverede oplysninger.
Efter stk. 2 kan skatteministeren i øvrigt
fastsætte regler for adgang til oplysninger i
Køretøjsregisteret. Denne bemyndigelse er et
supplement til den almindelige adgang til registrerede oplysninger
efter stk. 1. Bemyndigelsen forudsætter, at der
spørges på et bestemt køretøj.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at regulere den adgang,
autoriserede nummerpladeoperatører skal have til
Køretøjsregisteret. Det er en forudsætning for
registrering af et køretøj, at der er kendskab til
registrerede aktuelle oplysninger om køretøjet.
Bemyndigelsen vil blive brugt i overensstemmelse med
persondataloven og efter forudgående drøftelse med
Datatilsynet.
Der henvises herom til § 1, nr. 22 (§ 17 i lov
om registrering af køretøjer).
2.2. Godtgørelse til
autoriserede nummerpladeoperatører
2.2.1. Gældende ret: Efter lov nr. 309 af 19.
april 2006 om registrering af køretøjer kan
virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med
køretøjer, samt synsvirksomheder og
omsynsvirksomheder autoriseres til at registrere
køretøjer og udlevere nummerplader.
Virksomheder, der kun handler med køretøjer
på den måde, at virksomheden køber
køretøjer til brug i virksomheden, og derefter
sælger køretøjerne igen efter endt brug, kan
ikke autoriseres, f.eks. en vognmandsvirksomhed.
En autorisation vil give ret til at indregistrere og
omregistrere køretøjer, men ikke til at afregistrere
køretøjer.
Skatteministeren bestemmer tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Det forventes at ske med udgangen af
2009.
Det er i loven forudsat, at skatteministeren fastsætter
en grænse for, hvor små virksomheder der kan
autoriseres. Der er foreslået en grænse på 200
handlede køretøjer om året.
Efter § 15, stk. 6, i loven fastsætter
skatteministeren regler om udbetaling af godtgørelse til
autoriserede virksomheder for registrering af
køretøjer, der ikke handles som led i den
autoriserede virksomhed (egne kunder).
Godtgørelsesordningen har til formål at yde
autoriserede virksomheder en godtgørelse af udgifterne ved
at registrere mv. for kunder, der alene skal have registreret.
Loven hindrer, at virksomheden opkræver et gebyr for at
løse denne omgave.
Der ydes ikke godtgørelse af udgifterne ved at
registrere for egne kunder, idet de autoriserede virksomheder har
betydelige økonomiske fordele herved. Erhvervs- og
selskabsstyrelsen har i 2006 skønnet branchens årlige
besparelse ved indførelse af digital motorregistrering til
omkring 50 mio. kr. Besparelserne hidrører primært
fra, at forhandlerne ikke fremover skal på motorkontoret for
at få registreret et køretøj.
Der er afsat omkring 20 mio. kr. årligt til denne
godtgørelsesordning.
Der indregistreres årligt omkring 600.000
køretøjer, og der registreres årligt omkring
400.000 ejerskifter.
Efter § 14, stk. 2, i lov om registrering af
køretøjer kan skatteministeren fastsætte regler
om nedslag i prisen for registrering af ejerskifter i
tilfælde, hvor registreringen sker over Internettet, og ikke
foretages af en autoriseret operatør. Der er afsat omkring 4
mio. kr. til denne rabatordning.
Rabatordningen har til formål at tilskynde borgerne til
selv at omregistrere over Internettet, og dermed spare det
offentlige for administrationsomkostninger.
2.2.2.Lovforslaget: Der stilles forslag om, at
også virksomheder, der operativt leaser
køretøjer ud, kan autoriseres. Leasing er i mange
tilfælde et alternativ til køb af et
køretøj, hvorfor det er nærliggende at
sidestille leasing med køb i denne situation. Derimod
åbnes der med forslaget ikke op for, at virksomheder, der
udlejer køretøjer, kan autoriseres.
Der stilles forslag om, at godtgørelse kun udbetales
til autoriserede nummerpladeoperatører, der forpligter sig
til at registrere for alle, der anmoder derom. Det har vist sig, at
nogle af de virksomheder, der opfylder kriterierne for at blive
autoriseret, som udgangspunkt ikke ønsker at registrere for
andre end egne kunder.
For at sikre en dækning landet over med
ekspeditionssteder, hvor der registreres for alle, der anmoder
derom, stilles der forslag om, at skatteministeren, i områder
af landet, hvor ikke er sådanne ekspeditionssteder, kan
autorisere andre typer af virksomheder end
køretøjsforhandlere, leasingvirksomheder,
synsvirksomheder og omsynsvirksomheder til at registrere og
udlevere nummerplader. Det kunne eksempelvis være et mindre
bilværksted, et supermarked eller en kommune.
Vejledende for afgørelse af, om der mangler en
nummerpladeoperatør, vil være, at der ikke bør
være mere 50 km. til en nummerpladeoperatør eller
SKAT, når bortses fra mindre øer. Denne afstand skal
ses i sammenhæng med, at det ikke er en daglig begivenhed at
skulle have registreret et køretøj, og at der vil
kunne ske omregistreringer over Internettet.
Sideløbende undersøges, om den
påtænkte grænse på 200 handler med
køretøjer årligt for autorisation af en
virksomhed kan reduceres til kun 100 handler, således at
grænsen virker mindre konkurrenceforvridende, og
således at mængden af egne kunder bliver
større.
Der henvises herom til § 1, nr. 20 og 21.
2.3. Prisen for
papegøjenummerplader m.v.
2.3.1. Gældende ret: Efter
vægtafgiftsloven skal der ske anmeldelse til
Centralregisteret for Motorkøretøjer af, om en
varebil anvendes privat, blandet privat og erhvervsmæssigt
eller kun erhvervsmæssigt.
Denne anmeldelsespligt omfatter ikke varebiler, der er
registret første gang før den 3. juni 1998.
Anmeldelsen bruges som grundlag for opkrævning af
privatbenyttelsestillæg efter vægtafgiftsloven.
Det har vist sig, at anmeldelsespligten ikke overholdes.
Derfor blev der ved bekendtgørelse nr. 323 af 30. marts 2007
indført en ordning, hvorefter varebiler, der er anmeldt til
privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug, skal
have et særligt mærke bag på. Herved
synliggøres, at varebilen må bruges privat. Ordningen
trådte i kraft den 3. juni 2007.
Det har vist sig, at mærkningsordningen har en
præventiv effekt og har styrket kontrollen med varebilers
anvendelse.
Det er derfor besluttet, at indføre en mere robust
synliggørelse af varebiler, der må bruges privat, i
form af særlige nummerplader; de såkaldte
papegøjenummerplader. Afgørelsen herom kan
træffes administrativt med hjemmel i § 11,
stk. 2, i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer mv.
Herefter skal varebiler, der indregistreres eller omregistres
til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug
den 1. januar 2009 eller senere have udleveret særlige
nummerplader (papegøjenummerplader). Dette gælder dog
ikke varebiler, der er registret første gang før den
3. juni 1998.
For varebiler, der er registret før den 1. januar 2009,
men registreret første gang efter den 2. juni 1998,
fortsætter den gældende ordning med
klæbemærker bag på bilen. Men anmeldes en
sådan varebil den 1. januar 2009 eller senere til privat
eller til blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse, skal
bilen have papegøjenummerplader og nyt
registreringsnummer.
2.3.2.Lovforslaget: Prisen for
papegøjenummerplader bliver som udgangspunkt som prisen for
almindelige nummerplader. Det er 1.180 kr. for et sæt
nummerplader og 590 kr. for en enkelt nummerplade (en
erstatningsnummerplade).
I de tilfælde, hvor det i dag er gratis at omregistrere
en varebil til privat eller til blandet privat og
erhvervsmæssig anvendelse, vurderes prisen på 1.180 kr.
for et sæt nummerplader at være for høj. Derfor
stilles der forslag om, at der i disse tilfælde alene skal
betales for de generelle omkostninger ved at producere og udlevere
et sæt papegøjenummerplader eller et sæt gule
nummerplader. Denne pris er vurderet til 160 kr.
Den lave pris
på 160 kr. eller ingen pris betales i følgende
situationer ved omregistrering til anden anvendelse af en varebil,
der er registreret første gang den 1. januar 2009 eller
senere, eller er registreret
første gang før den 1. januar 2009, omregistret til
anden anvendelse i 2009 eller senere, samt derefter anden eller
følgende gange omregistreres til anden
anvendelse. |
Omregistrering fra -
til | Pris |
Fra erhvervsmæssig til privat brug
(fra gule nummerplader til papegøjenummerplader) | 160 kr. |
Fra erhvervsmæssig til blandet brug
(fra gule nummerplader til papegøjenummerplader) | 160 kr. |
Fra blandet til privat brug
(papegøjenummerplader bibeholdes) | 0 kr. |
Fra blandet til erhvervsmæssig brug
(fra papegøjenummerplader til gule nummerplader) | 160 kr. |
Fra privat til erhvervsmæssig brug
(fra papegøjenummerplader til gule nummerplader) | 160 kr. |
Fra privat til blandet brug
(papegøjenummerplader bibeholdes) | 0 kr. |
Den lave pris
på 160 kr. eller ingen pris betales i følgende
situationer for en varebil, der er registreret første gang
før den 1. januar 2009, men efter den 2. juni 1998, og som i
2009 eller senere første gang omregistreres til anden
anvendelse |
Omregistrering fra -
til | Pris |
Fra erhvervsmæssig til privat brug
(fra gule nummerplader til papegøjenummerplader) | 160 kr. |
Fra erhvervsmæssig til blandet brug
(fra gule nummerplader til papegøjenummerplader) | 160 kr. |
Fra blandet til privat brug (fra gule
nummerplader til papegøjenummerplader) | 160 kr. |
Fra blandet til erhvervsmæssig brug
(gule nummerplader bibeholdes) | 0 kr. |
Fra privat til erhvervsmæssig brug
(gule nummerplader bibeholdes) | 0 kr. |
Fra privat til blandet brug (fra gule
nummerplader til papegøjenummerplader) | 160 kr. |
Denne lave pris på 160 kr. gælder således
ikke for varebiler, der indregistreres til privat eller til blandet
privat eller erhvervsmæssig brug den 1. januar 2009 eller
senere.
Der henvises herom til § 1, nr. 12, og
§ 2, nr. 6.
2.4. Sidevogne til motorcykler
2.4.1. Gældende ret: Efter
registreringsafgiftsloven anses et køretøj, der
ombygges i et ikke ubetydeligt omfang, for et nyt
køretøj, hvoraf der skal betales
registreringsafgift.
Der bruges herom udtrykket, at køretøjet har
mistet sin afgiftsmæssige identitet.
Hvis en sidevogn monteres på en motorcykel, hvoraf der
er betalt registreringsafgift, anses motorcyklen for at have tabt
sin afgiftsmæssige identitet, og der skal ske ny
afgiftsberigtigelse. Det samme gælder, hvis sidevognen til en
motorcykel med sidevogn, hvoraf der er betalt registreringsafgift,
afmonteres.
2.4.2.Lovforslaget: Det er vurderet, at det er
unødvendigt restriktivt at anse en motorcykel med og uden en
sidevogn for to forskellige køretøjer.
Det forslås derfor præciseret, at en motorcykel
med eller uden en sidevogn anses for samme køretøj i
henseende til betaling af registreringsafgift.
Der henvises herom til § 4, nr. 10.
2.5. Syn af køretøjer,
der eksporteres
2.5.1. Gældende ret: Efter
registreringsafgiftsloven godtgøres som udgangspunkt
restværdien af registreringsafgiften i et
køretøj, der eksporteres.
Det er bl.a. en betingelse for at få udbetalt
godtgørelsen, at køretøjet er i
køreklar stand, når det eksporteres.
Der eksporteres årligt omkring 60.000
køretøjer og udbetales omkring 1 mia. kr. i
godtgørelse.
En stikprøvekontrol har vist, at 15-20 pct. af de
køretøjer, der var søgt godtgørelse
for, ikke opfylder kravene til udbetaling af
godtgørelse.
Samtidig er der eksempler på, at køretøjer
er værdiansat for højt i ansøgningen om
godtgørelse.
Ved ansøgning om godtgørelse af
registreringsafgift i forbindelse med eksport af
køretøjet betales et gebyr for told- og
skatteforvaltningens værdifastsættelse af
køretøjet. Gebyret er for 2008 på 180 kr.
2.5.2.Lovforslaget: Told- og skatteforvaltningen
har ikke ressourcer til at kontrollere 60.000
køretøjer årligt.
Det foreslås derfor, at alle biler, der er registreret
første gang for mere end 10 år siden, skal synes af en
synsvirksomhed, før der udbetales godtgørelse. Hermed
sikres, at køretøjet er i køreklar stand, og
told- og skatteforvaltningen får på samme måde
som ved import af køretøjer synsvirksomhedens
vurdering af, hvilken handelsmæssig stand bilen er i.
Det skønnes, at op mod halvdelen af de
køretøjer, der eksporteres, er biler, der er mere end
10 år gamle.
For andre køretøjer foreslås, at told- og
skatteforvaltningen ud fra en risikovurdering i betydeligt omfang
kræver syn ved en synsvirksomhed. Disse
køretøjer er dels biler, der er mindre end 10
år gamle, dels andre typer af køretøjer end
biler, f.eks. motorcykler.
Samlet set lægges der op til, at 1/3 af de
køretøjer, der eksporteres, synes før
udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift.
Efter forslaget må den synsrapport, der afleveres, ikke
være mere end 4 uger gammel.
I de tilfælde, hvor et køretøj skal synes
efter de foreslåede regler, forhøjes
godtgørelsesbeløbet med 300 kr. til dækning af
synsgebyret. Godtgørelsesbeløbet forhøjes
således eksempelvis ikke, hvis køretøjet
ordinært er synet periodisk i forbindelse med
eksporten.
Samtidig stilles der forslag om at afskaffe gebyret for told-
og skatteforvaltningens værdifastsættelse af
køretøjer i forbindelse med eksport. Derved sparer
eksportøren 190 kr. pr. køretøj i 2009.
Det forventes, at denne merudgift for det offentlige vil blive
mere end modsvaret af mindre udbetalinger af godtgørelse.
Der forventes færre anmodninger om godtgørelser og en
lavere værdiansættelse af
køretøjerne.
Der henvises herom til § 4, nr. 13-15.
2.6. Respekt af tinglyst ret ved
udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i
forbindelse med eksport
2.6.1. Gældende ret: Efter § 7 b i
registreringsafgiftsloven godtgøres som udgangspunkt
restværdien af registreringsafgift i et afgiftsberigtiget
køretøj, hvis køretøjet
eksporteres.
Godtgørelsen udbetales som udgangspunkt senest tre uger
efter, at køretøjets afgiftspligtige værdi er
fastslået, og køretøjet er afmeldt fra
Centralregisteret for Motorkøretøjer og udført
fra landet.
Godtgørelsen udbetales til køretøjets
ejer. Der tages ikke hensyn til, om andre har tinglyst ret i
køretøjet.
Der eksporteres årligt omkring 60.000
køretøjer, og der udbetales omkring 1 mia. kr.
årligt i godtgørelse.
Det har givet anledning til kritik, at godtgørelsen
udbetales til køretøjets ejer uden respekt af
tinglyste rettigheder, idet lånefinansiering af et
køretøj, sikret ved pant i køretøjet
eller ejendomsforbehold, dermed udsættes for en betydelig
risiko for, at køretøjet eksporteres og
godtgørelsen udbetales uden at långiverens interesser
varetages.
Eksempel: En ny bil
købes her i landet for 500.000 kr. og lånefinansieres
med 300.000 kr. mod tinglyst pant i bilen. Et halvt år senere
sælges bilen til en køber i udlandet for 150.000 kr.,
og told- og skatteforvaltningen udbetaler 275.000 kr. i
godtgørelse af registreringsafgift til den hidtidige ejer af
bilen. Kreditor, der har finansieret bilen, mister dermed reelt den
sikkerhed, som pantet udgjorde, idet det er vanskeligt at
gøre panteretten gældende i udlandet over for den nye
ejer af bilen. Den oprindelige købers fortjeneste er 225.000
kr. minus ydelser på lånet i 6 måneder.
2.6.2.Lovforslaget: Det er fundet
hensigtsmæssigt at præcisere, at godtgørelsen
udbetales til køretøjets ejer.
Det er også fundet hensigtsmæssigt at
præcisere, at hvis køretøjets ejer er omfattet
af lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., så
udbetales godtgørelsen efter den lov. Det har bl.a.
betydning for den dækningsrækkefølge, der
følger af opkrævningsloven, herunder de kommende
regler om én skattekonto, jf. lov nr. 513 af 7. juni
2006.
Det er imidlertid også fundet væsentligt at sikre
lånefinansieringen af bilparken. Derfor stilles der forslag
om, at godtgørelsen ikke udbetales, hvis der i Bilbogen er
registreret tinglyst pant eller ejendomsforbehold i
køretøjet. Hvis det er tilfældet, tilbageholdes
udbetalingen, indtil den tinglyste ret er aflyst i Bilbogen.
Det beløb, der tilbageholdes, er den del af
godtgørelsen, der ikke fragår som følge af
eventuel modregning efter opkrævningsloven.
Told- og skatteforvaltningen må ikke bringes i en
situation, hvor den som offentlig myndighed skal afgøre,
hvorledes en godtgørelse skal fordeles mellem ejeren og en
panthaver eller mellem flere panthavere. Det ville være
administrativt byrdefuldt.
Men er der kun én tinglyst ret i
køretøjet, og har køretøjets ejer
overdraget godtgørelsen fuldt ud til denne rettighedshaver,
kan udbetaling ske til denne. Det samme gælder, hvis ejeren
har overdraget en del af godtgørelsen til rettighedshaveren,
og denne over for told- og skatteforvaltningen erklærer, at
resten af godtgørelsen kan udbetales til ejeren.
Efter forslaget skal undersøgelsen af, om der er en
tinglyst ret i køretøjet, ske senest tre dage
før godtgørelsen udbetales. Dermed får told- og
skatteforvaltningen tid til at koordinere undersøgelsen af
Bilbogen med udbetalingen, og der tages højde for
weekender.
Der henvises herom til § 4, nr. 14.
2.7. Politibistand
2.7.1. Gældende ret: Registrering af
køretøjer er siden begyndelsen af 2005
overført gradvist fra justitsministerens til
skatteministerens ressort, jf. bekendtgørelse nr. 209 af 21.
marts 2005 og bekendtgørelse nr. 266 af 17. april 2008;
begge om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministrene.
Overførslen er sket som led i planen om at
indføre digital motorregistrering, jf. lov nr. 309 af 19.
april 2006 om registrering af køretøjer.
Skatteministeren bestemmer tidspunktet for loven
ikrafttræden. Det forventes at ske med udgangen af
2009.
I og med reglerne om registrering af køretøjer
udskilles fra færdselsloven i en selvstændig lov under
en anden ressortminister end justitsministeren, er der brug for en
præcisering af politiets rolle i forbindelse med
administration af den nye lov. Det er ikke tanken, at told- og
skatteforvaltningen skal overtage politiets opgaver med at
udøve fysisk magt eller foretage
færdselskontrol.
Samtidig er der en øget trafik her i landet med
køretøjer, der er registreret i udlandet, og dermed
et øget behov for kontrol af udenlandske
køretøjer her i landet.
Der er ikke i gældende ret hjemmel til, at politiet, som
led i en isoleret stikprøvevis kontrol af
køretøjers registreringsforhold, kan standse et
køretøj. Der er heller ikke hjemmel til, at politiet
kan afkræve føreren af et køretøj
oplysninger om ejerforhold og skattemæssige forhold
vedrørende køretøjet.
2.7.2.Lovforslaget: Det foreslås
lovfæstet, at politiet kan standse et køretøj
alene med det formål at kontrollere, at
køretøjet er registreret korrekt, og at kontrollen
kan foretages som en stikprøvekontrol.
Det foreslås, at føreren af et
køretøj over for politiet efter anmodning skal
legitimere sig og oplyse, hvem der er ejer af
køretøjet.
Det foreslås, at politiet efter omstændighederne
kan inddrage køretøjets nummerplader, hvis
føreren undlader at legitimere sig eller oplyse, hvem der er
ejer af køretøjet. Føreren af et
køretøj ved normalt, hvem der er ejer af
køretøjet, medmindre køretøjet er
stjålet.
Det foreslås, at politiet kan inddrage nummerpladerne
på et køretøj, hvis køretøjet
bruges i strid med regler om registrering af
køretøjer. Inddragelse kan dog kun ske, hvis der er
en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat
vil blive brugt i strid med registreringsreglerne.
Det foreslås, at føreren af et
køretøj efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen skal legitimere sig og oplyse, hvem der er ejer
af køretøjet.
Det foreslås, at føreren af et
køretøj efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen skal oplyse om forhold af betydning for
afgørelsen af, om der er betalt registreringsafgift af
køretøjet i overensstemmelse med
registreringsafgiftsloven.
Det vil kun undtagelsesvis forekomme, at told- og
skatteforvaltningen selvstændigt vil kunne bruge disse
beføjelser. Told- og skatteforvaltningen har ikke en
selvstændig hjemmel til at standse et køretøj
som led i en kontrol af, om køretøjet er registreret
korrekt, og dermed om køretøjet er afgiftsberigtiget
i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven. Men bestemmelsen
har betydning, når told- og skatteforvaltningen er med
politiet i en såkaldt § 77-kontrol, eller når
told- og skatteforvaltningen standser et køretøj som
led i udøvelsen af toldfunktioner.
Det foreslås derfor, at politiet skal bistå told-
og skatteforvaltningen med sådanne kontroller.
Klage over politiets eller told- og forvaltningens
administration af disse beføjelser vil kunne ske til
Landsskatteretten.
Det er vurderingen, at en gennemførelse af disse
forslag vil styrke politiets og told- og skatteforvaltningens
muligheder for at håndhæve reglerne om registrering af
køretøjer og om registreringsafgift af
køretøjer, uden at den enkelte borgers retssikkerhed
dermed forringes.
Der henvises herom til § 1, nr. 22 (§ 19 i lov
om registrering af køretøjer), § 2, nr. 3
og 17, og § 4, nr. 19 og 20.
2.8. Officielle arrangementer
2.8.1. Gældende ret: Med års mellemrum
holdes store officielle arrangementer her i landet.
Til den brug er det ofte nødvendigt at låne biler
i udlandet til dækning af transportbehov i forbindelse med
arrangementet. Bilerne føres typisk af personer med
bopæl her i landet.
Sådanne lån af biler er af relativ kortvarig
karakter. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis der skal
betales registreringsafgift eller andre afgifter af bilerne.
2.8.2.Lovforslaget: Det foreslås, at
skatteministeren bemyndiges til at fritage køretøjer,
der bruges i forbindelse med et officielt arrangement, fra
registrering i henholdsvis Centralregisteret for
Motorkøretøjer og det kommende
Køretøjsregister.
Hermed fritages disse køretøjer også for
registreringsafgift og
vægtafgift/brændstofforbrugsafgift.
Det forudsættes dog, at arrangementet administreres af
staten. Og det forudsættes, at køretøjerne kun
bruges her i landet i et kortere tidsrum, der dog efter
omstændighederne kan være på op til 6
måneder.
Trods en fritagelse for registrering på normal
måde, skal køretøjet kunne identificeres med en
nummerplade. Der vil således blive udleveret nummerplader til
et sådant køretøj.
Der henvises herom til § 1, nr. 4, og § 2,
nr. 1.
2.9. Straffesager efter
brændstofforbrugsafgiftsloven
2.9.1. Gældende ret: Efter gældende ret
straffes visse overtrædelser af
brændstofforbrugsafgiftslo-ven. Straffen er
bøde.
Efter gældende ret kan en straffesag om
overtrædelse af brændstofforbrugsafgiftsloven ikke
afsluttes administrativt. Alene domstolene kan afgøre
sådanne straffesager.
2.9.2.Lovforslaget: Det foreslås, at sager
for overtrædelse af brændstofforbrugsafgiftsloven skal
kunne afsluttes administrativt, hvis den pågældende
erkender skylden og erklærer sig rede til at betale en
nærmere angiven bøde. Den foreslåede bestemmelse
er på linie med tilsvarende bestemmelser i de øvrige
afgiftslove, herunder opkrævningsloven.
Administration af bestemmelsen vil ske i samarbejde med
rigsadvokaturen, således at der aftales bødesatser for
overtrædelser af loven.
Der henvises herom til § 3, nr. 17.
3. Økonomiske konsekvenser
3.1. For staten
Øget godtgørelse ved syn af
køretøjer i forbindelse med eksport: Efter
lovforslaget kompenseres de borgere og virksomheder, der fremover
skal have synet de køretøjer, de ønsker at
eksportere. Kompensationen består i en forhøjelse af
den udbetalte godtgørelse med 300 kr. pr. bil eller
motorcykel, der har gennemgået synet.
Der eksporteres årligt omkring 60.000 biler og
motorcykler med godtgørelse. Efter forslaget skal alle biler
over 10 år, der eksporteres med godtgørelse, synes.
Det er omkring en tredjedel af alle de køretøjer, der
eksporteres med godtgørelse. Af de resterende omkring 40.000
eksporterede køretøjer er det planen, at omkring en
tredjedel skal udtages til syn. Alt i alt vil den forhøjede
godtgørelse som følge af syn komme til at omfatte
omkring 33.000 køretøjer.
Den umiddelbare virkning af den øgede
godtgørelse vil således blive omkring 10 mio.
kr.
Skønsmæssigt vil omkring 40 pct. af dette
beløb komme tilbage i statskassen i form af andre skatter og
afgifter. Netto skønnes udgiften at blive omkring 6 mio.
kr.
Det forhold, at over halvdelen af de eksporterede biler og
motorcykler fremover skal synes, inden SKAT fastsætter
godtgørelsen, vil tendere mod at give lavere
godtgørelser pr. køretøj. Det skyldes, at en
del køretøjer næppe er i så god stand, at
der kan udbetales godtgørelse som om køretøjet
er i almindelig stand efter alderen. Denne effekt skønnes
gennemsnit at begrænse godtgørelsen med ca. 1.200 kr.
pr. køretøj eller i alt omkring 40 mio. kr.
Umiddelbart vil et tilsvarende lavere beløb komme til
beskatning for de virksomheder, der udfører biler. Dette
reducerer besparelsen for statskassen til omkring 24 mio. kr.
Det krævede syn ved eksport og de forventede lavere
gennemsnitlige godtgørelser pr. køretøj
må antages at medføre en mindre reduktion i antallet
af køretøjer, der udføre med
godtgørelse. Antages det, at omkring 3.000 færre
køretøjer udføres med godtgørelse, vil
der mangle en forskel til registreringsafgiften i de
køretøjer, der ellers ville have erstattet de
udførte. Denne effekt skønnes at give et tab for
statskassen på ca. 6.000 kr. pr. køretøj eller
i alt 18 mio. kr. Efter modregning for tilbageløb bliver
dette tab reduceret til omkring 14 mio. kr.
Samlet set skønnes virkningen for statskassen
vedrørende denne del af lovforslaget med betydelig
usikkerhed at blive en årlig merindtægt på i
størrelsesordenen 4 mio. kr.
Ophævelse af gebyret for
værdifastsættelse ved eksport: Forslaget om at
ophæve gebyret for værdifastsættelse i
forbindelse med eksport af køretøjer vil staten en
samlet årlig mindre indtægt på omkring 11½
mio. kr.
3.2. For
regioner og kommuner: Lovforslaget har ikke
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
3.3. For erhvervslivet
Forslaget om prisen på papegøjenummerplader vil
give borgere og virksomheder en samlet årlig merudgift
på omkring 2½ mio. kr.
Forslaget om ophævelse af gebyret for
værdifastsættelse i forbindelse med eksport af
køretøjer vil give borgere og erhvervslivet en samlet
årlig besparelse på omkring 11½ mio. kr.
Forslaget om syn ved eksport af køretøjer vil
give de eksportører, der skal have synet deres
køretøj, en merudgift til det gebyr,
synsvirksomhederne opkræver. Denne merudgift modsvares alt
overvejende af, at godtgørelsen i disse tilfælde
forhøjes med 300 kr., men der vil blive en mindre merudgift
pr. køretøj.
4. Administrative konsekvenser
4.1. For
staten: Forslaget om respekt af tinglyste rettigheder ved
udbetaling af godtgørelse i forbindelse med eksport af et
køretøj vil give told- og skatteforvaltningen en
engangsudgift på omkring 2 mio. kr. til tilpasning af
systemer. Tillige et øget forbrug af omkring 10
årsværk indtil indførelsen af den digitale
motorregistrering med udgangen af 2009, og derefter et øget
forbrug af 1-2 årsværk.
Forslaget om syn af køretøjer, der eksporteres
med godtgørelse af registreringsafgift, forventes at
frigøre 5 årsværk.
Det bemærkes, at eventuelle administrative konsekvenser
i tilknytning til en eventuel udvidelse af nummerpladesortimentet
med amerikanerplader mv. ikke er vurderet, og at der heller ikke er
taget stilling til de økonomiske konsekvenser i relation til
rammeaftalen med nummerpladeproducenten.
4.2. For
regioner og kommuner: Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for regioner og kommuner.
4.3. For
erhvervslivet: En gennemførelse af forslaget om
respekt af tinglyste rettigheder i køretøjer ved
udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i
forbindelse med eksport af køretøjet vil give de
virksomheder, der yder lån til køb af biler og andre
køretøjer, en mindre administrativ lettelser.
En almindelig adgang til oplysninger i
Køretøjsregisteret vil kunne give dele af
erhvervslivet administrative lettelser.
Forslaget om syn af køretøjer, der eksporteres,
vil give de eksporterende virksomheder administrative byrder i form
af tidsforbrug i forbindelse med syn af et køretøj.
Dette tidsforbrug skønnes samlet set at blive på
omkring 30.000 timer årligt for eksportørerne. I dette
tal er fratrukket det tidsforbrug, der skønnes i dag at
være forbundet med indkaldelse til syn hos told- og
skatteforvaltningen.
Lovforslaget har i øvrigt ikke administrative
konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
6. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Kommunikationsplan
Der vil blive udsendt nyhedsbrev til de berørte
virksomheder (autoforhandlere, synshaller mv.) samt annonceret i
pressen.
Endvidere vil der ske ajourføring af en række
pjecer og vejledninger.
8. Høring
Udover relevante ministerier og styrelser mv. er et udkast til
lovforslaget sendt i høring hos Advokatrådet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Applus Bilsyn,
Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Business
Danmark, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark,
Danmarks Motor Union, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,
Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Danske Motorcyklisters Råd,
Danske Speditør Forening, Dansk Industri, Dansk Lokalsyn,
Danske Synsvirksomheder, Dansk Transport og Logistik, De Danske
Bilimportører, Den Danske Bilbranche, FDM, Foreningen af
Vognimportører i Danmark, Finansieringsinstituttet for
Industri og Håndværk, Finans og Leasing,
Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring og Pension, Håndværksrådet,
Landbrugsrådet, MC Touring Club, Motorcykelbranchens
Landsforbund, Motorhistorisk Samråd, PAVA Bilsyn A/S og
Sammenslutningen af karosseribyggere og Autooprettere i
Danmark.
9. Sammenfatning af vurderinger af
konsekvenser af lovforslag
| | Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat og
kommuner | Indtægt for staten som følger
af syn ved eksport på ca. 4 mio. kr. årligt. | Tab for staten på ca. 11½
mio. kr. årligt som følge af afskaffelse af gebyret
for værdifastsættelse ved eksport. |
Administrative konsekvenser for stat og
kommuner | Frigørelse af 5 årsværk
i SKAT som følge af syn ved eksport. | For SKAT engangsomkost-ning på ca. 2
mio. kr. samt ca. 10 årsværk yderligere i 2009 og
derefter 1-2 yderligere års-værk som følge af
opslag i Bilbogen før udbetaling af godtgørelse ved
eksport. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Besparelse som følge af afskaffelse
af gebyret for værdifastsættelse ved eksport. | Mindre merudgift til
papegø-jenummerplader. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Mindre administrative lettelser. | Kravet om syn ved eksport af
køretøj vil give branchen et øget
tidsforbrug. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen nævneværdige | Mindre merudgift til
papegø-jenummerplader. |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med bestemmelsen præciseres, at et
køretøj, der tilhører Kongehuset, forsvaret
eller Beredskabsstyrelsen, ikke skal, men kan registreres i
Køretøjsregisteret.
Registrering i Køretøjsregisteret kan ske, hvis
den pågældende institution ønsker dette og i
øvrigt opfylder de almindelige regler for registrering af
køretøjer i Køretøjsregisteret.
Til nr. 2 og 3
Bestemmelserne er af redaktionel karakter.
Til nr. 4
Bestemmelsen tilsigter at gøre det enklere at
låne biler i udlandet til brug i forbindelse med
større offentlige arrangementer.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren kortvarigt fritage et
køretøj fra pligten til registrering i
Køretøjsregisteret, i det omfang
køretøjet skal bruges i forbindelse med et officielt
arrangement.
Det er dog en forudsætning, at køretøjets
brug i forbindelse med arrangementet administreres af staten.
Registreringsfritagelse kan således ikke gives, hvis den
daglige brug af køretøjet i arrangementet
administreres af andre end staten.
Det forudsættes, at en sådan tilladelse kun gives
for et kortere tidsrum, der dog efter omstændighederne kan
være på op til 6 måneder.
Selv om et køretøj herefter ikke registreres i
Køretøjsregisteret, vil køretøjet
skulle kunne identificeres ved en nummerplade. Men der udstedes
ikke en registreringsattest.
En sådan tilladelse har den afledte virkning, at der
hverken skal betales registreringsafgift eller
brændstofforbrugsafgift/vægtafgift af
køretøjet.
Til nr. 5
Med bestemmelsen tages der højde for, at registrering
af køretøjer på Færøerne er et
hjemmestyreanliggende, og at registrering af
køretøjer i Grønland sker efter særlige
regler.
Til nr. 6
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at told- og
skatteforvaltningen har overtaget opgaven med at registrere
køretøjer fra politiet.
Efter § 6, stk. 2, kan skatteministeren
fastsætte regler om, at en registreringsattest skal
medbringes under kørslen.
Med ændringen præciseres, at en sådan
registreringsattest ikke kun skal vises til politiet, hvis politiet
anmoder derom, men også til told- og skatteforvaltningen,
hvis told- og skatteforvaltningen anmoder derom.
Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 22 (§
19 i lov om registrering af køretøjer),
§ 2, nr. 3 og 17, og § 4, nr. 19 og 20, om en
pligt for føreren af et køretøj til at give
visse oplysninger til politiet og told- og
skatteforvaltningen.
Til nr. 7, 8 og 14-16
Bestemmelserne er af redaktionel karakter.
De skyldes, at den hidtidige ordning med løse
prøveskilte er erstattet af en ordning med
prøvemærker.
Et prøvemærke er et klæbemærke med et
løbenummer, der bruges på samme måde som
tidligere et løst prøveskilt. Fordelen ved et
prøvemærke er, at det ikke skal afleveres efter
brug.
Registrering med et prøvemærke sker i
Køretøjsregisteret under identificering af det
køretøj, prøvemærket bruges
på.
Til nr. 9
Bestemmelsen tilsigter at styrke kontrollen med
køretøjer.
Bestemmelsen erstatter § 23 i
registreringsafgiftsloven og § 11, stk. 2, i
vægtafgiftsloven. Det er fundet hensigtsmæssigt at
samle reglerne om registrering og anden mærkning af
køretøjer i lov om registrering af
køretøjer.
Bestemmelsen har karakter af en bemyndigelse til
skatteministeren. Denne bemyndigelse er udvidet i forhold til
§ 23 i registreringsafgiftsloven og § 11,
stk. 2, i vægtafgiftsloven derved, at bemyndigelsen nu
også omfatter særlige nummerplader til eller
mærkning af køretøjer af hensyn til
administration af miljølovgivningen eller den øvrige
skattelovgivning.
Til nr. 10
Bestemmelsen er af redaktionel karakter.
Til nr. 11
Det er besluttet, at der skal kunne udleveres små
nummerplader til køretøjer, hvor der ikke er plads
til nummerplader med de almindelige dimensioner. Det er typisk
ældre biler, der er produceret i USA. Derfor bruges
betegnelsen »amerikanerplader« om disse
nummerplader.
Prisen for sådanne amerikanerplader bliver som for
almindelige nummerplader.
Ordningen med amerikanerplader forventes indført sammen
med den digitale motorregistrering omkring 2010.
De nærmere regler for brug af disse små
nummerplader vil blive fastsat administrativt. Men udgangspunktet
bliver, at de kun må bruges på køretøjer,
hvor der ikke er plads til nummerplader i almindelige
størrelse. Små nummerplader er alt andet lige
vanskeligere at aflæse end nummerplader i almindelig
størrelse.
Til nr. 12 og 13
Med ophævelsen af § 8, stk. 1, nr. 4, og
ændringen af § 9, nr. 3, præciseres, at
ordningen med nordiske grænsenummerplader
ophæves.
Der udleveres årligt kun få sæt at disse
nummerplader. Nummerpladerne udleveres typisk i tilfælde,
hvor et udenlandsk køretøj med et
registreringsnummer, der ikke er sammensat af latinske bogstaver
eller arabiske tal, skal bruges i Norden.
Det hidtidige behov for nordiske grænsenummerplader kan
som udgangspunkt dækkes af den gældende ordning med
danske grænsenummerplader.
Den nye § 8, stk. 1, nr. 4, tilsigter at
fastsætte prisen for et sæt særlige nummerplader
til varebiler på ikke over 4 tons, der omregistreres efter
vægtafgiftsloven.
Efter bestemmelsen skal der kun betales 160 kr. for et
sådant sæt papegøjenummerplader. Denne lave pris
gælder således ikke for varebiler, der indregistreres
til privat eller til blandet privat og erhvervsmæssig brug. I
sådanne tilfælde gælder prisen 1.180 kr. for et
sæt almindelige nummerplader.
Denne lave pris gælder såvel i tilfælde,
hvor en registreret varebil skal have papegøjenummerplader
som følge af omregistrering til privat anvendelse, som i
tilfælde hvor en registreret varebil skal have gule
nummerplader som følge af omregistrering fra privat til
alene erhvervsmæssig anvendelse.
Til nr. 17
Bestemmelsen er af overvejende redaktionel karakter.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 13 i
lov om registrering af køretøjer og til dels
§ 124 n i færdselsloven, men udbygget med en
bestemmelse om, at der skal betales 50 kr. for at få en
yderligere DEL I af en registreringsattest i to dele.
Sådanne yderligere eksemplarer af DEL I af
registreringsattesten har været efterspurgt af
vognmandsbranchen til brug i forbindelse med kørsel i
udlandet.
Til nr. 18
Med bestemmelsen præciseres, at skatteministeren efter
§ 14, stk. 3, kan fravige kravet om kontant
betaling.
Eksempelvis er det tanken, at virksomheder, der er registreret
efter registreringsafgiftsloven til at angive afgiften af
køretøjer, skal kunne afregne betaling for
nummerplader og omregistreringer månedsvis bag ud. Dermed
samles terminerne for disse virksomheders løbende
afregninger over for told- og skatteforvaltningen.
Til nr. 19
Bestemmelsen er af redaktionel karakter.
Til nr. 20
Bestemmelsen tilsigter at udvide kredsen af virksomhedstyper,
der kan autoriseres som nummerpladeoperatører, med visse
leasingvirksomheder.
Hidtil har autorisation som nummerpladeoperatør
været forbeholdt virksomheder, der erhvervsmæssigt
handler med køretøjer af den type, der skal
registreres efter § 2. Bestemmelsen omfatter ikke
virksomheder, der køber køretøjer til brug i
virksomheden, og som efter endt brug sælger
køretøjerne igen, f.eks. en
vognmandsvirksomhed.
Med bestemmelsen udvides kredsen af virksomheder, der kan
autoriseres som nummerpladeoperatører, med virksomheder, der
erhvervsmæssigt operationelt leaser køretøjer
ud.
Bestemmelsen omfatter ikke virksomheder, der udlejer
køretøjer. Afgrænsningen mellem
leasingvirksomheder og udlejningsvirksomheder vil i denne
sammenhæng være, om lejeren/leasingtageren skal
registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer
som bruger af køretøjet. Det skal ske, hvis det er
aftalt, at den pågældende kan råde i mere end 6
måneder over køretøjet.
Til nr. 21
Bestemmelsen tilsigter en præcisering af, hvilke
autoriserede nummerpladeoperatører, der kan få del i
ordningen med godtgørelse fra staten for registrering af
køretøjer. Bestemmelsen tilsigter endvidere at sikre,
at der i alle dele af landet er nummerpladeoperatører, der
registrerer for alle, der anmoder derom.
Efter stk. 1 er det en betingelse for at få del i
godtgørelsesordningen, at nummerpladeoperatører har
forpligtet sig til at registrere for alle, der anmoder derom, og
ikke kun for egne kunder.
Selv om en nummerpladeoperatør har forpligtet sig
hertil, udbetales der ikke godtgørelse for registrering
vedrørende køretøjer, der handles, repareres
eller leases som led i operatørens øvrige
virksomhed.
En sådan forpligtelse indebærer, at
operatøren som udgangspunkt skal holde åbent for
ekspedition af sådanne registreringer mindst 30 timer om
ugen.
Skatteministeren bestemmer størrelsen af den
godtgørelse, der ydes for en registrering.
Efter stk. 2 kan skatteministeren autorisere andre end
synsvirksomheder, omsynsvirksomheder,
køretøjsforhandlere i øvrigt samt
leasingvirksomheder til at registrere køretøjer og
udlevere nummerplader.
Denne bemyndigelse kan anvendes i tilfælde, hvor der i
et område af landet ikke er ekspeditionssteder, hvor der
registreres for alle, der anmoder derom. Vejledende for vurderingen
heraf vil være, der er skal være mindre end 50 km. til
det nærmeste ekspeditionssted, hvor der registreres for alle,
der anmoder derom.
Til nr. 22 ( § 17 i lov om registrering af
køretøjer)
Bestemmelsen i stk. 1 tilsigter af lette offentlighedens
adgang til oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret, om køretøjers
tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold.
Herefter har enhver ret til at få de i bestemmelsen
angivne oplysninger fra Køretøjsregisteret om et
køretøj, om en gruppe af køretøjer
eller om alle registrerede køretøjer.
Dette gælder også historiske oplysninger om et
køretøj. Registrerede oplysninger gemmes som
udgangspunkt i 10 år.
I tvivlstilfælde afgør told- og
skatteforvaltningen, hvorledes de typer af oplysninger, der efter
bestemmelse er offentligt tilgængelige, skal afgrænses.
Forvaltningens afgørelse herom kan påklages til
Landsskatteretten.
Told- og skatteforvaltningen kan kræve betaling for
forvaltningens omkostninger ved at efterkomme en anmodning om
oplysninger.
Bestemmelsen i stk. 2 er en videreførelse af
§ 17 i lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af
køretøjer.
Efter bestemmelsen kan skatteministeren, uden for
området af stk. 1, fastsætte regler om adgang til
oplysninger i Køretøjsregisteret. Bemyndigelsen er
alene tænkt anvendt på anmodninger om oplysninger om
konkrete køretøjer.
Bemyndigelsen er tænkt anvendt til at regulerer
autoriserede nummerpladeoperatørers og forsikringsselskabers
adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret. Disse
virksomheder har et særligt behov for adgang til de
registrerede oplysninger. Nummerpladeoperatører som
følge af, at de skal registrere køretøjer, og
forsikringsselskaber som følge af at de skal ansvarsforsikre
køretøjer.
Bemyndigelsen anvendes i overensstemmelse med persondataloven
og i samarbejde med Datatilsynet.
Til nr. 22 (§ 18 i lov om registrering af
køretøjer)
Bestemmelsen er en uændret videreførelse af
§ 17 a i lov om registrering af
køretøjer.
Bestemmelsen blev indsat ved § 3 i lov nr. 479 af
17. juni 2008. Justitsministeren kan bestemme et særligt
tidspunkt for bestemmelsens ikrafttræden, jf. § 8,
stk. 2.
Til nr. 22 (§ 19 i lov om registrering af
køretøjer)
Bestemmelsen tilsigter at styrke kontrollen med, at reglerne
om registrering af køretøjer overholdes.
Efter stk. 1 kan politiet standse et
køretøj alene for at kontrollere, om
køretøjet er registreret i overensstemmelse med lov
om registrering af køretøjer, herunder om
køretøjet korrekt fører nummerplader. En
sådan standsning kan ske uden nogen forudgående
mistanke om, at køretøjet ikke er registreret
korrekt; en såkaldt stikprøvekontrol.
Efter stk. 2 skal føreren af et
køretøj efter anmodning fra politiet legitimere sig
og oplyse, hvem der er ejer af køretøjet. Undlader
føreren at give disse oplysninger, kan politiet efter
omstændighederne inddrage køretøjets
nummerplader.
Efter stk. 3 kan politiet inddrage nummerpladerne
på et køretøj, hvis køretøjet
bruges i strid med lov om registrering af køretøjer
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven. En
sådan inddragelse kan dog kun ske, hvis politiet vurderer, at
der er en nærliggende risiko for, at køretøjet
fortsat vil blive brugt i strid med disse regler.
Til nr. 22 (§ 20 i lov om registrering af
køretøjer)
Efter bestemmelsen straffes visse overtrædelser af loven
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, med
bøde.
Stk. 1-3 er en videreførelse af § 18 i
lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af
køretøjer.
Stk. 4 og 5 er en videreførelse, med redaktionelle
ændringer, af § 134, stk. 1 og stk. 2,
nr. 14, i færdselsloven om strafansvar for handlinger
foretaget i udlandet.
Til nr. 22 (§ 21 i lov om registrering af
køretøjer)
Efter bestemmelsen kan sager om straf for overtrædelse
af loven eller forskrifter, der er udsted i medføre af
loven, afsluttes administrativt, hvis den pågældende
erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale
bøden.
Bestemmelsen administreres på grundlag af, at der i
samarbejde med rigsadvokaturen fastsættes bødesatser
for disse overtrædelser.
Bestemmelsen er med enkelte redaktionelle ændringer en
videreførelse af § 19 i lov nr. 309 af 19. april
2006 om registrering af køretøjer.
Dog er maksimum for det bødeforlæg, politiet kan
give, hævet fra 1.000 kr. til 3.000 kr. i overensstemmelse
med den tilsvarende ændring af dette maksimum af
§ 832 i retsplejeloven, som affattet ved § 1,
nr. 132 i lov nr. 538 af 8. juni 2006.
Bestemmelsen i stk. 4 om inddrivelse af bøder forventes
ændret som følge af det samtidig fremsatte lovforslag
til en inddrivelseslov.
Til nr. 23
Bestemmelsen er af redaktionel karakter.
Til § 2
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den
tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 4.
Til nr. 2, 4, 5, 7, 9, 11, 13-16 og 18
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at lov om registrering af køretøjer sættes
i kraft, jf. § 8, stk. 2.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den
tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 22 (§ 19
i lov om registrering af køretøjer).
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den
tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 12.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den
tilsvarende bestemmelse under § 1, nr. 17.
Til nr. 10 og 12
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til de
tilsvarende bestemmelserne under § 1, nr. 7, 8 og
14-16.
Til nr. 17
Bestemmelsen regulerer afgørelsen af klager over
politiets afgørelser efter § 76 a.
Klagerne vil blive afgjort af Landsskatteretten på
kontorniveau. Retspræsidenten vil dog efter
omstændighederne kunne bestemme, at en klage skal
afgøres af retsmedlemmer og ikke på
kontorniveau.
Bestemmelsen i stk. 3 om inddrivelse af bøder forventes
ændret som følge af det samtidig fremsatte lovforslag
til en inddrivelseslov.
Til § 3
Til nr. 1, 2, 6 og 7
Bestemmelserne er af redaktionel karakter.
Til nr. 3, 5 og 8-11
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at lov om registrering af køretøjer sættes
i kraft, jf. § 8, stk. 2.
Til nr. 4
Med bestemmelsen præciseres, at der ikke skal betales
afgift af et køretøj, der er registreret på
prøvemærker.
Til nr. 12-16
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at told- og skatteforvaltningen den 1. januar 2008 har
overtaget administrationen af registrering af
køretøjer fra rigspolitiet.
Til nr. 17
Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen afslutte
bødesager administrativt, hvis den pågældende
erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale
bøden.
Bestemmelsen vil blive administreret i samarbejde med
rigsadvokaturen, således at der fastsættes
bødesatser for overtrædelse af lovens
straffebestemmelser.
Til § 4
Til nr. 1, 2, 4, 6. 16 og 18
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at lov om registrering af køretøjer sættes
i kraft, jf. § 8, stk. 2.
Til nr. 3
Bestemmelsen er af redaktionel karakter.
Til nr. 5
Med bestemmelsen præciseres, at der ikke opkræves
registreringsafgift af køretøjer, der efter
færdselsloven registreres på
grænsenummerplader.
Til nr. 7
Bestemmelsen tilsigter at fjerne en begrænsning i
fritagelsen af elbiler for registreringsafgift.
Efter bestemmelsen er et eldrevet motorkøretøj
fritaget for registreringsafgift, uanset køretøjets
vægt.
Hidtil har afgiftsfritagelsen kun omfattet
køretøjer med en tilladt totalvægt på
ikke over 2 tons.
Til nr. 8 og 9
Bestemmelserne er af redaktionel karakter.
Til nr. 10
Bestemmelsen tilsigter at fritage motorcykler, der ombygges
med sidevogn, for registreringsafgift.
Efter bestemmelserne mister en motorcykel, hvoraf der er
betalt registreringsafgift, ikke sin afgiftsmæssige
identitet, selv om motorcyklen påmonteres en sidevogn,. Der
skal således ikke betales registreringsafgift ved
sådanne ombygninger af en afgiftsberigtiget motorcykel.
Det samme gælder en afgiftsberigtiget motorcykel med
sidevogn, hvor sidevognen afmonteres.
Til nr. 11 og 12
Bestemmelsen tilsigter at side varebiler, hvoraf der er betalt
registreringsafgift efter de særlige regler for nedvejede
varebiler, men andre varebiler i situationer, hvor der skal
godtgøres registreringsafgift i forbindelse med eksport af
bilen.
Efter bestemmelserne godtgøres ikke kun
registreringsafgift af varebiler, der er afgiftsberigtiget efter
§ 5, stk. 1, 2 eller 8, men også
registreringsafgift af varebiler, der er afgiftsberigtiget efter
§ 29 eller § 29 a.
Til nr. 13-16
Bestemmelserne tilsigter dels at styrke grundlaget for
udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift i
forbindelse med eksport af køretøjer, dels at
respektere tinglyste rettigheder i det eksporterede
køretøj ved udbetaling af godtgørelsen af
registreringsafgift.
Efter § 7 c, stk. 1, skal biler, der er
registreret første gang for mere end 10 år siden,
synes af en synsvirksomhed, før godtgørelsen kan
udbetales.
Det syn, der skal foretages, består af to dele.
For det første en prøvelse af, om bilen er i
køreklar stand.
For det andet en vurdering af bilens stand
handelsmæssigt. Sidstnævnte er samme syn som det, der
foretages af importerede køretøjer. Synet danner
grundlag for told- og skatteforvaltningens
værdiansættelse af køretøjet.
For andre køretøjer end biler, der er mere end
10 år gamle, kan told- og skatteforvaltningen ud fra en
risikovurdering krævet køretøjet synet af en
synsvirksomhed før udbetaling af godtgørelse. Det kan
eksempelvis være en 12 år gammel motorcykel. Der
lægges op til, at told- og skatteforvaltningen i betydelig
grad gør brugt af denne mulighed.
Den synsrapport om sådanne gamle
køretøjer, der skal afleveres til told- og
skatteforvaltningen, må ikke være mere end 4 uger
gammel, regnet fra indgivelsen af anmodningen om
godtgørelsen.
Efter § 7 b, stk. 7, kompenseres
eksportøren for det gebyr, der kræves af
synsvirksomheder for syn af et køretøj, gennem
forhøjelse at godtgørelsesbeløbet med 300 kr.
Størrelsen af denne kompensation skal se i lyset af, at
gebyret for told- og skatteforvaltningens
værdifastsættelse af køretøjets
værdi afskaffes. Beløbet reguleres fra 2010 i takt med
prisudviklingen.
Med § 7 c, stk.2, 1. pkt., præciseres, at
godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer.
Ejeren er den, der er registreret som ejer af
køretøjet, medmindre andet bevises for told- og
skatteforvaltningen. Er der flere ejere, udbetales
godtgørelsen først, når ejerne over for told-
og skatteforvaltningen har erklæret sig enige om, hvem
udbetalingen skal ske til.
Med § 7 c, stk.2, 2. pkt., præcisere, at
godtgørelsen udbetales efter opkrævningsloven, hvis
køretøjets ejer er omfattet af den lov.
Efter § 7 c, stk.3, skal told- og
skatteforvaltningen ved udbetaling af godtgørelse respektere
pant eller ejendomsforbehold i køretøjet, der er
tinglyst i Bilbogen. Med tinglyst pant sidestilles tinglyst
udlæg.
På den anden side skal told- og skatteforvaltningen ikke
afgøre, hvem blandt flere rettighedshavere, der har
fortrinsstilling til godtgørelsen. Derfor skal told- og
skatteforvaltningen, hvis der er tinglyst pant eller
ejendomsforbehold i køretøjet på
udbetalingstidspunktet, blot tilbageholde udbetalingen, indtil der
ikke mere er tinglyst pant eller ejendomsforbehold i
køretøjet.
Denne tilbageholdelse af udbetalingen omfatter dog ikke den
del af godtgørelsen, der går til eventuel modregning
efter reglerne for dækningsrækkefølge i
opkrævningsloven, hvis modregning efter
opkrævningsloven kan ske trods en tinglyst ret i
køretøjet.
Hvis der kun er én tinglyst ret, og ejeren af
køretøjet fuldt ud har overdraget retten til
godtgørelsen til denne rettighedshaver, kan told- og
skatteforvaltningen udbetale godtgørelsen til denne, selv om
retten over køretøjer ikke er aflyst. Told- og
skatteforvaltningen skal ikke udbetale godtgørelsen, hvis
ejeren kun har overdraget en del af godtgørelsen til
indehaveren af den tinglyste ret, medmindre rettighedshaveren har
meddelt told- og skatteforvaltningen, at restbeløbet kan
udbetales til ejeren.
Af hensyn til de administrative procedurer i told- og
skatteforvaltningen, er udbetalingstidspunktet defineret som op til
tre dage før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker.
Til nr. 15
Med bestemmelsen ophæves gebyret for at få
vurderet et køretøj ved anmodning om
godtgørelse af registreringsafgift i forbindelse med eksport
af køretøjet.
Til nr. 17
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at told- og skatteforvaltningen den 1. januar 2008 har
overtaget administrationen af registrering af
køretøjer fra rigspolitiet.
Til nr. 19 og 20
Bestemmelserne tilsigter at styrke kontrollen med, at der
betales registreringsafgift af køretøjer.
Efter bestemmelsen skal føreren af et
køretøj efter anmodning fra told- og
skatteforvaltningen legitimere sig og oplyse, hvem der er ejer af
køretøjet.
Føreren skal endvidere efter anmodning give told- og
skatteforvaltningen yderligere oplysninger af betydning for
myndighedernes vurdering af, om der er betalt den fornødne
registreringsafgift af køretøjet. Føreren skal
dog kun give disse yderligere oplysninger i det omfang,
føreren har kendskab hertil.
Efter bestemmelsen bistår politiet told- og
skatteforvaltningen ved administrationen af denne
kontrolbestemmelse.
Til § 5
Til nr. 1 og 5
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at told- og skatteforvaltningen den 1. januar 2008 har
overtaget administrationen af registrering af
køretøjer fra rigspolitiet.
Til nr. 2 og 4
Bestemmelserne er af redaktionel karakter.
Til nr. 3, 6 og 7
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at lov om registrering af køretøjer sættes
i kraft, jf. § 8, stk. 2.
Til § 6
Til nr. 1, 10-12 og 21
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at told- og skatteforvaltningen den 1. januar 2008 har
overtaget administrationen af registrering af
køretøjer fra rigspolitiet.
Til nr. 2
Bestemmelsen er af redaktionel karakter.
Det præciseres dog, at der ikke skal betales afgift af
et køretøj, der er registreret på
grænsenummerplader.
Til nr. 3, 5, 7, 13-16, 18 og 19
Bestemmelserne er af redaktionel karakter og en følge
af, at lov om registrering af køretøjer sættes
i kraft, jf. § 8, stk. 2.
Til nr. 4, 6, 8, 9, 17 og 20
Bestemmelserne er af redaktionel karakter.
Til § 7
Bestemmelsen er af redaktionel karakter. De ophævede
bestemmelser er videreført i bestemmelserne under
§ 3, nr. 14, § 5, nr. 5, og § 6, nr.
15.
Til § 8
Efter stk. 1 træder loven med de undtagelser, der
følger af stk. 2, i kraft dagen efter loven
offentliggørelse i Lovtidende.
Efter stk. 2 kan skatteministeren bestemme
ikrafttrædelsestidspunktet for de bestemmelser, der
vedrører indførelsen af den digitale
registrering.
Efter stk. 3 bestemmer justitsministeren tidspunktet for
ikrafttræden af § 18 i lov om registrering af
køretøjer, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 22.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 I lov nr. 309 af 19. april 2006 om
registrering af køretøjer, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 106 af 7. februar 2007 og § 3 i
lov nr. 479 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
Registrering af
køretøjer | | |
§ 1. -
- - Stk. 4.
Kongehusets, forsvarets og Beredskabsstyrelsens
køretøjer registreres ikke i
Køretøjsregisteret. Forsvarsministeren
fastsætter regler om registrering af disse
køretøjer. | | 1. I § 1, stk. 4, ændres
»registreres ikke« til: »skal ikke
registreres«. |
| | | |
Køretøjer, der skal
registreres | | |
§ 2.
Følgende køretøjer skal registreres i
Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader,
inden køretøjet tages i brug på
færdselslovens område: 1) og 2) - - - | | 2. I § 2, stk. 1, indsættes
efter »færdselslovens område«: », jf.
dog stk. 3-5, og § 7, stk. 5«. |
| | | 3.§ 2, stk. 1, nr. 3, affattes
således: |
3) Knallert, jf. dog § 26,
stk. 2. 4)-6) - - - Stk. 2-4.- -
- | | »3) Knallert. Dette gælder dog
kun en lille knallert, hvis knallerten er erhvervet som fabriksny
den 1. juli 2006 eller senere.« |
| | | |
| | | 4. I § 2 indsættes som
stk. 5: |
| | | »Stk. 5. Skatteministeren kan fritage et
køretøj fra registrering i
Køretøjsregisteret, hvis køretøjet
bruges her i landet i forbindelse med et officielt arrangement, og
arrangementet administreres af staten.« |
| | | |
Køretøjer, der er
registreret i udlandet | | |
§ 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om benyttelse her i
landet af køretøjer, der er registreret i et andet
land. | | 5. I § 5 indsættes efter »et
andet land«: », på Færøerne eller i
Grønland«. |
| | | |
Registreringsattest | | |
§ 6. -
- - Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at en
registreringsattest skal medbringes under kørslen og vises
til politiet på forlangende. | | 6. I § 6, stk. 2, indsættes
efter »politiet«: »eller told- og
skatteforvaltningen«. |
| | | |
Nummerplader m.v. | | |
§ 7.
Et køretøj, der registreres i
Køretøjsregisteret, tildeles nummerplader, der
udlånes af staten. Stk. 2-4. - -
- | | 7. I § 7, stk. 1, indsættes
efter »staten«: », jf. dog stk. 5 om brug af
prøvemærker«. |
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om midlertidig eller
lejlighedsvis kørsel med køretøjer, der ellers
skulle registreres i Køretøjsregisteret, med brug af
særlige nummerplader eller mærker
(prøveskilte). | | 8.§ 7, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5. Skatteministeren
fastsætter regler om brug af prøveskilte og
prøvemærker til midlertidig eller lejlighedsvis
kørsel.« |
| | | 9. I § 7 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Skatteministeren kan, for at
styrke håndhævelsen af skatte- eller
miljølovgivningen, fastsætte regler om mærkning
af køretøjer med særlige nummerplader eller
mærkater.« |
| | | |
Betaling | | |
§ 8.
For nummerplader betales: 1) 1.180 kr. for et sæt nummerplader
og 590 kr. for en enkelt nummerplade, jf. dog nr. 2-4. Disse priser
gælder også historisk korrekte nummerplader,
nummerplader til blokvogn, grænsenummerplader,
ønskenummerplader, erstatningsnummerplader og faste
prøveskilte. 2) og 3) - - - | | 10. I § 8, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »jf. dog nr. 2-4«: »,
stk. 2, og § 9«. 11. I § 8, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »gælder også«:
»små nummerplader til biler,«, og »faste
prøveskilte« ændres til:
»prøveskilte«. |
4) 150 kr. for et sæt nordiske
grænsenummerplader og 75 kr. for en enkelt nummerplade. Stk. 2. - -
- | | 12.§ 8, stk. 1, nr. 4, affattes
således: »4) 160 kr. for et sæt
nummerplader, der udleveres til en registreret varebil, anmeldt til
omregistrering efter § 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om
vægtafgift af motorkøretøjer mv.« |
| | | |
§ 9.
Ud over de beløb, der er nævnt i § 8,
betales: 1) og 2) - - - | | |
3) 250 kr. for tilladelse til at
køre med danske grænsenummerplader. | | 13. I § 9, nr. 3, udgår
»danske«. |
| | | |
§ 10.
For benyttelsen af faste prøveskilte betales ud over det
beløb, der skal betales efter § 8, stk. 1,
årligt forud: | | 14. I § 10, stk. 1, ændres
»faste prøveskilte« til:
»prøveskilte«. |
1) 1.150 kr. for et sæt
prøveskilte til biler. | | |
2) 190 kr. for et prøveskilt til
motorcykler. | | 15.§ 10, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
For benyttelse af løse prøveskilte betales 100 kr.
pr. døgn for såvel et sæt løse
prøveskilte til en bil som for et løst
prøveskilt til en motorcykel. For overskydende tid ud over 1
time betales som for et døgn. | | »Stk. 2. Der betales 100 kr. pr.
døgn for et sæt prøvemærker til bil eller
for et prøvemærke til motorcykel.« |
Stk. 3.
Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift
af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse
på betaling for faste prøveskilte efter
stk. 1. | | 16. I § 10, stk. 3, ændres
»faste prøveskilte« til:
»prøveskilte«. |
| | | |
| | | 17.§ 13 affattes således: |
§ 13.
For udstedelse af genpart af en registreringsattest eller en
supplerende attest betales 50 kr. Stk. 2.
For ombytning af en registreringsattest, der er udstedt før
den 5. december 2005, med en ny registreringsattest i to dele
betales 50 kr. | | Ȥ 13. Der betales 50 kr. for 1) udstedelse af erstatning for
registreringsattest eller supplerende attest, hvis den er
bortkommen eller beskadiget, 2) ombytning af registreringsattest, der
er udstedt før den 5. december 2005, med ny
registreringsattest i to dele, eller 3) udstedelse af et yderligere eksemplar
af DEL I af en registreringsattest i to dele.« |
| | | |
§ 14.
Betaling efter §§ 8-13 sker kontant. Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter regler om nedslag i prisen efter
§ 11 eller § 12, når registreringen sker
over internettet og ikke foretages af en autoriseret
operatør, jf. § 15. | | 18. I § 14, stk. 1, indsættes
efter »kontant«: », medmindre skatteministeren
bestemmer andet efter stk. 3«. |
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om betaling efter
§§ 8-13. | | 19. I § 14 ændres »Stk. 4.« til: »Stk. 3.« |
| | | |
Autorisation af operatører | | |
§ 15.
- - - Stk. 2.
En virksomhed kan kun autoriseres, hvis den opfylder
følgende betingelser: 1) - - - | | |
2) Virksomheden skal erhvervsmæssigt
handle med køretøjer af den type, der skal
registreres, før de tages i brug, jf. § 2. 3) og 4) - - - | | 20.§ 15, stk. 2, nr. 2, affattes
således: »2) Virksomheden skal
erhvervsmæssigt handle med eller lease
køretøjer af den type, der skal registreres,
før de tages i brug, jf. § 2.« |
Stk. 3-5. - -
- | | 21.§ 15, stk. 6, ophæves,
og i stedet indsættes: |
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om udbetaling af
godtgørelse til autoriserede virksomheder for registrering
af køretøjer, der ikke handles som led i den
autoriseredes virksomhed. Stk. 7-8. - -
- | | »Stk. 6. Skatteministeren
fastsætter regler om godtgørelse til autoriserede
virksomheder, som har forpligtet sig til at registrere for alle,
der anmoder derom. Godtgørelse ydes dog ikke for
registrering vedrørende køretøjer, der
handles, repareres eller leases som led i den autoriseredes
øvrige virksomhed. Stk. 7. I
områder af landet, hvor der ikke er ekspeditionssteder, der
registrerer for alle, der anmoder derom, kan skatteministeren
autorisere andre typer af virksomheder end nævnt i
stk. 2, nr. 2, og stk. 3, med pligt til at registrere for
alle, der anmoder derom, og bestemme, at disse virksomheder skal
være omfattet af godtgørelsesordningen, jf.
stk. 6.« Stk. 7 og 8 bliver herefter
stk. 8 og 9. |
| | | |
Adgang til registrerede oplysninger | | 22.§§ 17-25 ophæves, og i
stedet indsættes: |
§ 17.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til
oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret. | | »§ 17. Enhver har efter anmodning
adgang til oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret, om et køretøjs
tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Oplysningerne
kan gives om et enkelt køretøj, om alle
køretøjer eller om grupper af
køretøjer. Der oplyses ikke om identiteten af et
køretøjs ejer eller bruger eller om
skattemæssige forhold. Told- og skatteforvaltningen
afgør, om en oplysning skal udleveres. Told- og
skatteforvaltningen kan kræve betaling for omkostninger ved
at efterkomme en anmodning om at udlevere oplysninger. |
| | | Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgang til
oplysninger, der er registreret i
Køretøjsregisteret. |
§ 17 a. Oplysningerne i
Køretøjsregisteret kan videregives til
politiet. | | § 18.
Oplysningerne i Køretøjsregisteret kan videregives
til politiet. |
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om videregivelse af
oplysninger efter stk. 1. | | Stk. 2.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om videregivelse af
oplysninger efter stk. 1. |
Stk. 3.
Rigspolitichefen kan give den kompetente
retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den
Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk
søgning i de oplysninger fra
Køretøjsregisteret, der er videregivet til politiet,
til brug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en
konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed. | | Stk. 3.
Rigspolitichefen kan give den kompetente
retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den
Europæiske Union adgang til at foretage elektronisk
søgning i de oplysninger fra
Køretøjsregisteret, der er videregivet til politiet,
til brug for efterforskningen af en konkret straffesag eller en
konkret sag om opretholdelse af den offentlige sikkerhed. |
| | | Kontrol og inddragelse af
nummerplader |
| | | § 19.
Politiet kan standse et køretøj for at kontrollere,
om køretøjet er registreret i overensstemmelse med
denne lov eller forskrifter, der er udstedt i medfør af
denne lov. |
| | | Stk. 2.
Efter anmodning fra politiet skal føreren af et
køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer
køretøjet. Undlader føreren at efterkomme
anmodningen, kan politiet inddrage køretøjets
nummerplader. |
| | | Stk. 3.
Politiet kan inddrage nummerpladerne på et
køretøj, hvis politiet vurderer, at
køretøjet bruges i strid med denne lov eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov, og
politiet vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at
køretøjet fortsat vil blive brugt i strid
hermed. |
Straf | | Straf |
§ 18.
Med bøde straffes den, der overtræder
§§ 2-4. | | § 20.
Med bøde straffes den, der overtræder
§§ 2-4. |
Stk. 2. I
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskriften. | | Stk. 2. I
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan der
fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse
af bestemmelser i forskriften. |
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. | | Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. |
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder med de begrænsninger,
der følger af § 7 og §§ 10-10 b i
straffeloven, også anvendelse på handlinger foretaget i
udlandet. | | Stk. 4.
Stk. 1-3 finder med de begrænsninger, der følger
af § 7 og §§ 10-10 b i straffeloven,
også anvendelse på handlinger foretaget i
udlandet. |
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse over for
den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift, i Finland,
Island, Norge eller Sverige handler i strid med de der
gældende regler vedrørende køretøjers
registrering og deres forsyning med nummerplader og
nationalitetsmærke. Skatteministeren kan efter aftale med
justitsministeren bestemme, at 1. pkt., skal finde anvendelse med
hensyn til overtrædelser begået i andre stater end de
nævnte. | | Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse over for den, der uden at
overtræde nogen dansk forskrift, i Finland, Island, Norge
eller Sverige handler i strid med de der gældende regler
vedrørende køretøjers registrering og deres
forsyning med nummerplader og nationalitetsmærke.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
bestemme, at 1. pkt., skal finde anvendelse med hensyn til
overtrædelser begået i andre stater end de
nævnte. |
§ 19.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at bødeforelæg ved
nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan
gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan
afgøres efter faste bødesatser med en bøde
på ikke over 1.000 kr. Reglerne i retsplejelovens
§ 924, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Lovovertrædelsen kan dog i bødeforelægget
betegnes kortfattet. | | § 21.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte regler om, at bødeforelæg for
nærmere angivne overtrædelser af §§ 2-4
eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, kan
gives af politiet i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen. Dette gælder dog kun, hvis
lovovertrædelsen kan afgøres efter faste
bødesatser med en bøde på ikke over 3.000 kr.
Lovovertrædelsen kan i bødeforelægget betegnes
kortfattet. |
Stk. 2.
Skønnes en overtrædelse af §§ 2-4 eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen afslutte sagen uden retslig forfølgning,
hvis den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde. Tilkendegivelsen skal udformes i overensstemmelse med
kravene i retsplejeloven til indholdet af et anklageskrift i
politisager. | | Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan afslutte en sag om
overtrædelse af §§ 2-4 eller forskrifter, der
er udstedt i medfør af loven, uden retslig
forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde. |
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning. | | Stk. 3.
Reglerne i retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om
indholdet af anklageskrift og om bortfald af videre
forfølgning finder tilsvarende anvendelse på
bødeforlæg efter stk. 1 eller 2. |
Stk. 4.
Bøde i sager, der afgøres administrativt efter
stk. 1 eller 2, opkræves af told- og skatteforvaltningen
og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der er
udpantningsret for bøderne. Inddrivelsen kan ske ved
lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens
§§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende
anvendelse. | | Stk. 4.
Betales bøden ikke rettidigt, inddrives beløbet med
påløbne renter af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der
er udpantningsret for beløbet. Inddrivelse kan ske ved
lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens
§§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende
anvendelse.« |
Klage | | |
§ 20.
Efter reglerne i § 13, stk. 3-5, og
§§ 40-46 i skatteforvaltningsloven afgør
Landsskatteretten klager over told- og skatteforvaltningens
afgørelser efter denne lov. | | |
Stk. 2.
Reglerne om domstolsprøvelse m.v. i §§ 48-50
i skatteforvaltningsloven finder tilsvarende anvendelse ved
prøvelse af Landsskatterettens afgørelser efter
stk. 1. | | |
Færdselsloven | | |
§ 21.
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 14.
november 2005, foretages følgende ændringer: | | |
1.§§ 72-76, § 88 a,
stk. 1, 3. pkt., og §§ 124 j-124 p
ophæves. | | |
2. I § 118, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 72,
§§ 74-75«. | | |
3. I § 124 q udgår »,
skatteministeren«. | | |
Brændstofafgiftsloven | | |
§ 22.
I lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler,
jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 127 af 27. februar
2004 og § 10 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved
§ 40 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, foretages
følgende ændringer: | | |
1. I § 1, stk. 1, ændres
»færdselslovens § 72, stk. 1« til:
Ȥ 2 i lov om registrering af
køretøjer«. | | |
2. I § 4, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »af motorkøretøjsregisteret«
til: »til Køretøjsregisteret«, og i 3.
pkt. ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. | | |
3. I § 4, stk. 5, 1. pkt.,
udgår »fra Centralregisteret for
Motorkøretøjer«. | | |
4. I § 5, stk. 2, ændres
»for registreringsmyndigheden« til: »til
Køretøjsregisteret«. | | |
5. I § 5, stk. 4 og 5, ændres »til
registreringsmyndigheden« til: »til
Køretøjsregisteret«. | | |
6. I § 5, stk. 6, ændres
»i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er
registreret« til: »ikke er registreret efter lov om
registrering af køretøjer«. | | |
7. I § 8 ændres
»Centralregisteret for Motorkøretøjer«
til: »Told- og skatteforvaltningen«, og
»registerets« til: »told- og
skatteforvaltningens«. | | |
9. I § 9, stk. 2, ændres
»politiet« til:
»Køretøjsregisteret«. | | |
10. I § 9, stk. 3, og § 12 udgår »efter
forhandling med justitsministeren«. | | |
11. I § 15, stk. 2, nr. 1,
ændres »politiet« til:
»Køretøjsregisteret«. | | |
12. I § 16, stk. 4, ændres
»registreringsmyndigheden« til: »told- og
skatteforvaltningen«. | | |
Registreringsafgiftsloven | | |
§ 23.
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.
(registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 977
af 2. december 2002, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 154 af 12. marts 2003, § 19 i lov nr. 473 af 9. juni
2004, § 31 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 57
i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 1 i lov nr. 1409 af
21. december 2005 og senest ved § 1 i lov nr. 1416 af 21.
december 2005, foretages følgende ændringer: | | |
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., § 3
b, stk. 2, 1. pkt., og to steder i § 15, ændres
»færdselsloven« til: »lov om registrering
af køretøjer«. | | |
2. I § 3 b, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »indleveres til det lokale motorkontor«
til: »afleveres«. | | |
3. I § 3 b, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »indleveres rettidigt til det lokale
motorkontor« til: »afleveres rettidigt«. | | |
4. I § 3 b, stk. 6, 4. pkt.,
udgår »efter forhandling med
justitsministeren«. | | |
5. Overalt i
loven ændres »motorregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. | | |
6. I § 19, stk. 3, ændres
»i strid med færdselslovens bestemmelser ikke er
registreret« til: »ikke er registreret i
overensstemmelse med lov om registrering af
køretøjer«. | | |
Vejbenyttelsesafgiftsloven | | |
§ 24.
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
11 af 8. januar 2006, foretages følgende
ændringer: | | |
1. I § 2, stk. 3, udgår
»efter aftale med justitsministeren«. | | |
2.§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves. | | |
3. I § 12, stk. 1, ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. | | |
Vægtafgiftsloven | | |
§ 25.
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 978 af 4. december 2003, som
ændret ved § 7 i lov nr. 127 af 27. februar 2004,
§ 38 i lov nr. 325 af 18. maj 2005, § 82 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005 og § 47 i lov nr. 430 af 6. juni
2005, foretages følgende ændringer: | | |
1. I § 1, stk. 1, nr. 1,
ændres »færdselslovens § 72,
stk. 1,« til: »§ 2 i lov om registrering
af køretøjer«. | | |
2. I § 1, stk. 1, nr. 2,
ændres »færdselslovens § 75,
stk. 1,« til: »§ 4 i lov om registrering
af køretøjer«. | | |
3. I § 4 a, stk. 3, og to steder i
§ 6, stk. 3,
ændres »motorkøretøjsregisteret«
til: »Køretøjsregisteret«. | | |
4. Overalt i
loven udgår »efter forhandling med
justitsministeren«. | | |
5. I § 5 ændres
»færdselslovens § 75, stk. 1« til:
Ȥ 4 i lov om registrering af
køretøjer«. | | |
6.§ 6, stk. 4,
ophæves. | | |
Stk. 5 bliver herefter
stk. 4. | | |
7. I § 6, stk. 5, 1. pkt., der
bliver § 6, stk. 4, 1. pkt., udgår »fra
centralregisteret for motorkøretøjer«. | | |
8. I § 8, stk. 1, udgår
»efter forhandling med Justitsministeriet«. | | |
9. I § 9, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »efter aftale med justitsministeren«. | | |
10. I § 10, stk. 2, ændres
»for registreringsmyndigheden« til: »til
Køretøjsregisteret«. | | |
11. I § 10, stk. 4 og 5, ændres
»registreringsmyndigheden« til:
»Køretøjsregisteret«. | | |
12. I § 10, stk. 6, ændres
»færdselslovens bestemmelser« til: »lov om
registrering af køretøjer«. | | |
13.§ 20 ophæves. | | |
14. I § 23, stk. 2, nr. 2,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«. | | |
Ikrafttræden og overgang | | |
§ 26.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. | | |
Stk. 2.
En lille knallert skal kun registreres og forsynes med nummerplade,
inden den tages i brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, hvis
knallerten er erhvervet som fabriksny den 1. juli 2006 eller
senere. | | 23.§ 26, stk. 2 og 3,
ophæves. |
Stk. 3.
Der skal ikke betales for registrering af en ny ejer som
følge af, at et køretøj overdrages som led i
kommunalreformen, hvis anmeldelsen af den nye ejer er ledsaget af
en erklæring herom. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler herom. | | |
| | | |
| | | § 2 I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007, som
ændret ved lov nr. 491 af 17. juni 2008 og § 1 i
lov nr. 498 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer: |
Registrering | | |
§ 72.
Motorkøretøj, traktor og knallert skal, inden
køretøjet tages i brug, registreres her i landet og
forsynes med nummerplader, jf. dog §§ 74-76. Det
samme gælder påhængs- eller sættevogn til
et registreringspligtigt køretøj samt campingvogn.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om
registreringspligt for andet påhængsredskab end
campingvogn og for motorredskab. Skatteministeren kan endvidere
fastsætte bestemmelser om, at visse typer af lille knallert
ikke skal registreres. | | |
Stk. 2.
Skatteministeren kan bestemme, at køretøj, som ganske
overvejende anvendes uden for offentlige veje, ikke skal
registreres. Ved registreringsfritagelsen fastsættes det
område, på hvilket køretøjet må
anvendes, og der kan fastsættes yderligere vilkår om
dets indretning, udstyr og benyttelse. | | |
| | | 1. I § 72 indsættes som
stk. 3: |
| | | »Stk. 3. Skatteministeren kan fritage et
køretøj fra registrering, i det omfang
køretøjet bruges her i landet i forbindelse med et
officielt arrangement, og køretøjets brug i
forbindelse med arrangementet administreres af staten.« |
| | | |
§ 73.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser om: | | 2.§ 72 og §§ 73-76 ophæves. |
1) registrering, 2) nummerplader, 3) medbringelse af registreringspapirer
under kørslen og 4) midlertidig eller lejlighedsvis
kørsel med registreringspligtigt køretøj, der
ikke er registreret. | | |
Stk. 2.
Forsvarsministeren og indenrigsministeren fastsætter
bestemmelser om registrering af henholdsvis forsvarets og
redningsberedskabets køretøjer. | | |
§ 73
a. Skatteministeren kan fastsætte regler om
køretøjsejeres adgang til at vælge en bestemt
kombination af tal og bogstaver på køretøjets
nummerplader (ønskenummerplader). | | |
Stk. 2.
Skatteministeren kan afholde offentlig auktion over retten til
bestemte ønskenummerplader, uanset om der foreligger
anmodninger om disse. De nærmere regler om
tilrettelæggelsen af auktionen og fremgangsmåden ved
gennemførelsen af denne fastsættes af
skatteministeren. | | |
§ 73
b. Skatteministeren kan fastsætte regler om
køretøjsejeres adgang til at anvende historisk
korrekte emaljenummerplader. | | |
Traktorer, der er fritaget for
registrering | | |
§ 74.
Traktorer, der ganske overvejende anvendes uden for vejene som
træk- eller drivkraft for arbejdsredskaber, skal ikke
registreres, hvis de alene benyttes på vejene: | | |
1) til egentransport til og fra
arbejdssted og reparatør, 2) som trækkraft til og fra
arbejdssted og reparatør for arbejdsredskaber, 3) som trækkraft til og fra
arbejdssted og reparatør for påhængsvogne, der
er tomme, eller som medfører arbejdsredskaber, som er
knyttet til traktorens funktion, og 4) til prøvekørsel eller
lignende tidsbegrænset kørsel efter tilladelse fra
politiet. | | |
Stk. 2.
Traktorer, der på vejene ud over kørsel som
nævnt i stk. 1 alene benyttes til vejarbejde på
vejområder, der er begrænset på betryggende
måde ved afspærring eller afmærkning, eller
anvendes til renholdelse, snerydning og lignende, skal ikke
registreres. | | |
Godkendte traktorer | | |
§ 75.
En traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en
landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, kan endvidere uden
registrering anvendes til følgende transporter, når
den er godkendt dertil: | | |
1) transport af arbejdsredskaber mellem
dele af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom, selv om
traktoren ikke ved arbejdsredskabernes anvendelse benyttes som
træk- eller drivkraft, og | | |
2) transport af produkter, der
hidrører fra eller skal benyttes i en landbrugs-, gartneri-
eller skovbrugsvirksomhed, til og fra en sådan ejendom og
mellem dele af den. Traktoren må dog ikke anvendes til
samtidig transport af produkter fra flere virksomheder, medmindre
disses ejere eller brugere alle er medejere af traktoren.
Benzindrevne traktorer må ikke anvendes ud over en afstand af
10 km fra den pågældende ejendom til transport til
industriel brug af produkter, der hidrører fra virksomheden.
Sådan transport kan dog altid ske til nærmeste
jernbanestation. | | |
Stk. 2.
For traktorer i sameje mellem ejere eller brugere af flere
ejendomme kan godkendelse efter stk. 1 ikke meddeles, hvis
samejet omfatter mere end 2 traktorer, eller hvis en af ejerne
eller brugerne foruden de traktorer, der er i sameje, ejer en eller
flere andre traktorer. | | |
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser om godkendelse efter
stk. 1. | | |
Udenlandske køretøjer | | |
§ 76.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om benyttelse af
udenlandske køretøjer her i landet, herunder om,
hvornår der indtræder dansk registreringspligt. | | |
| | | 3. Efter § 76 indsættes: |
| | | »Kontrol og inddragelse af
nummerplader |
| | | § 76
a. Politiet kan standse et køretøj for at
kontrollere, om køretøjet er registreret i
overensstemmelse med denne lov eller forskrifter, der er udstedt i
medfør af denne lov. |
| | | Stk. 2.
Efter anmodning fra politiet skal føreren af et
køretøj legitimere sig og oplyse, hvem der ejer
køretøjet. Undlader føreren at efterkomme
anmodningen, kan politiet inddrage køretøjets
nummerplader. |
| | | Stk. 3.
Politiet kan inddrage nummerpladerne på et
køretøj, hvis politiet vurderer, at
køretøjet bruges i strid med denne lov eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lov, og
politiet vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at
køretøjet fortsat vil blive brugt i strid
hermed.« |
| | | |
Særlige forhold for personer med
handicap | | 4.§ 76 a og § 88 a, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves. |
§ 88
a. Justitsministeren og transport- og energiministeren kan
for at imødekomme særlige behov for personer med
handicap dispensere fra reglerne i denne lovs kapitel 1-14,
når det findes færdselssikkerhedsmæssigt
forsvarligt. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler, der helt eller delvis fritager personer med handicap for at
efterkomme bestemmelser om parkering og standsning fastsat i
medfør af § 92, stk. 1, nr. 1, og fritager
visse personer med handicap for betaling for
køreprøver i medfør af kapitel 17 a.
Skatteministeren kan fastsætte regler, der fritager visse
personer med handicap for betaling for nummerplader i medfør
af §§ 124 j-124 p. Stk. 2. - -
- | | |
| | | |
§ 118.
Med bøde, jf. dog stk. 6, straffes den, der: 1) overtræder § 3,
stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9,
stk. 2, § 10, § 12,
§§ 14-52, § 54, stk. 3-5,
§ 55 a, stk. 1, § 60, stk. 5,
§ 60 a, stk. 5, § 62, stk. 2 og 3,
§§ 63-65, § 67, § 70,
stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75,
§§ 80-81, § 82, § 83 a,
§ 84, stk. 2, §§ 86-88,
§§ 97-99 og § 105, 2) og 3) - - - Stk. 2-10. - -
- | | 5. I § 118, stk. 1, nr. 1,
udgår »§ 72,
§§ 74-75«. |
Nummerplader m.v. | | |
§ 124
j. For nummerplader, herunder historisk korrekte
emaljenummerplader, blokvognsnummerplader,
grænsenummerplader, ønskenummerplader samt
prøveskilte, betales 1.180 kr. for et sæt og 590 kr.
for en enkelt plade. For en tredje nummerplade, der kan anvendes
ved transport af gods bag på registreringspligtige
køretøjer, betales 110 kr. Nummerplader udleveres dog
uden betaling til politiets køretøjer. | | |
Stk. 2.
For nummerplade til registreringspligtig lille knallert betales 90
kr. | | |
Stk. 3.
For nordiske grænsenummerplader betales 150 kr. for et
sæt og 75 kr. for en enkelt plade. | | |
Stk. 4.
For CD-skilte betales 25 kr. pr. stk. | | |
| | | 6. I § 124 j indsættes som stk. 5: »Stk. 5. For nummerplader, der udleveres
til registrerede varebiler, der anmeldes til omregistrering efter
§ 9, stk. 1, 3. pkt., i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer mv., betales 160 kr.« |
| | | |
§ 124
k. For retten til ønskenummerplader betales ud over
det i § 124 j anførte beløb 6.200 kr., jf.
dog § 73 a, stk. 2. | | 7.§§ 124 j-124 m
ophæves. |
Stk. 2.
For registrering af overførsel af ønskenummerplader
fra et køretøj til et andet i medfør af de i
henhold til § 73 a fastsatte forskrifter betales 300
kr. | | |
Stk. 3.
For en historisk korrekt emaljenummerplade betales ud over det i
§ 124 j anførte beløb 650 kr. og for et
sæt 1.300 kr. | | |
§ 124
l. For tilladelse til kørsel på danske
grænsenummerplader betales ud over det i § 124 j
anførte beløb 250 kr. | | |
§ 124
m. For registrering af anmeldelse om ejerskifte
(brugerskifte), der finder sted uden afmelding af
køretøjet, betales 380 kr. Registrering af anmeldelse
om ejerskifte (brugerskifte) af registreringspligtig lille knallert
sker uden betaling. | | |
Stk. 2.
Der skal ikke ske betaling i følgende tilfælde: | | |
1) når der sker ejerskifte
(brugerskifte) mellem ægtefæller, | | |
2) når en ægtefælle
efter den anden ægtefælles død eller i
tilfælde af skilsmisse eller separation overtager et
køretøj, der er registreret i den anden
ægtefælles navn, | | |
3) når en person overtager et
køretøj, der er registreret i en samboendes navn,
såfremt den fælles bopæl har bestået de
sidste fem år, | | |
4) når en person ved dødsfald
overtager et køretøj, der er registreret i
afdødes navn, såfremt vedkommende har haft
fælles bopæl med afdøde de sidste to år
før dødsfaldet, | | |
5) når en person ved ophævelse
af fælles bopæl overtager et køretøj, der
er registreret i en samboendes navn, såfremt den fælles
bopæl har bestået de sidste fem år før
samlivsophævelsen, eller | | |
6) når der sker ejerskifte som
følge af overdragelse af et køretøj i
medfør af kommunalreformen eller i medfør af en
beslutning truffet af indenrigs- og sundhedsministeren om
ændring af den kommunale eller regionale inddeling eller om
opløsning eller udpegelse af et forpligtende kommunalt
samarbejde og anmeldelse af ejerskifte er ledsaget af en
erklæring herom. | | |
Stk. 3.
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan
fastsætte nærmere regler om anmeldelse af ejerskifte
omfattet af stk. 2, nr. 6, herunder om udformningen af den
omhandlede erklæring. | | |
| | | |
§ 124
n. For udstedelse af genpart af registreringsattest,
koblingsattest og supplerende attest betales 50 kr. Genparter til
offentlig brug udstedes uden betaling. | | 8. I § 124 n affattes
således: »§ 124
n. Der betales 50 kr. for 1) udstedelse af erstatning for
registreringsattest eller supplerende attest, hvis den er
bortkommen eller beskadiget, 2) ombytning af registreringsattest, der
er udstedt før den 5. december 2005, med ny
registreringsattest i to dele, eller 3) udstedelse af et yderligere eksemplar
af DEL I af en registreringsattest i to dele.« |
| | | |
| | | 9.§ 124 n ophæves. |
| | | |
§ 124
o. For benyttelsen af faste prøveskilte betales 1.150
kr. årligt for et sæt prøveskilte til bil og 190
kr. årligt for et prøveskilt til motorcykel. | | 10. I § 124 o, stk. 1, ændres
»faste prøveskilte« til:
»prøveskilte«. |
Stk. 2.
Reglerne om fritagelse for og tilbagebetaling af vægtafgift
af motorkøretøjer finder tilsvarende anvendelse
på betaling for prøveskilte. | | 11.§ 124 o ophæves. |
| | | |
| | | 12.§ 124 p affattes
således: |
§ 124
p. For benyttelse af løse prøveskilte betales
100 kr. pr. døgn for et sæt prøveskilte eller
et prøveskilt til motorcykel. For overskydende tid ud over 1
time betales som for 1 døgn. | | »§ 124
p. Der betales 100 kr. pr. døgn for et sæt
prøvemærker til bil eller for et
prøvemærke til motorcykel.« |
| | | |
| | | 13.§ 124 p ophæves. |
| | | |
Opkrævning m.v. af betaling | | |
§ 124
q. Justitsministeren, skatteministeren og transport- og
energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betalinger
efter denne lov. | | 14. I § 124 q udgår »,
skatteministeren«. |
Handlinger foretaget i udlandet | | |
§ 134.
Lovens bestemmelser om straf og frakendelse af førerretten
finder med de begrænsninger, der følger af
straffelovens §§ 7, 10, 10 a og 10 b, også
anvendelse på handlinger foretaget i udlandet. | | |
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse over for
den, der uden at overtræde nogen dansk forskrift, i Finland,
Island, Norge eller Sverige handler i strid med de der
gældende regler vedrørende: 1)-12) - - - | | |
13) køretøjers last og
lasteevne, 14) køretøjers registrering
og deres forsyning med nummerplade og nationalitetsmærke
eller 15) kørsel uden
kørekort. Stk. 3 og 4. - -
- | | 15. I § 134, stk. 2, nr. 13,
ændres »lasteevne,« til: »lasteevne
eller«. 16.§ 134, stk. 2, nr. 14,
ophæves. Nr. 15 bliver herefter nr. 14. |
§ 134
d. Skatteministeren kan bemyndige told- og
skatteforvaltningen til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt skatteministeren. | | |
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at
påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne
ikke skal kunne indbringes for ministeren. Skatteministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at visse typer af
afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, og om
Landsskatterettens behandling af sådanne klagesager. | | |
Stk. 3.
Skatteforvaltningslovens § 48 finder tilsvarende
anvendelse i forhold til afgørelser, der træffes i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, og afgørelser af
klagesager, der træffes efter regler fastsat i medfør
af stk. 2. I tilfælde, hvor der i medfør af
stk. 2 er fastsat regler om klageadgang til Landsskatteretten,
finder skatteforvaltningslovens § 49 tilsvarende
anvendelse i forhold til Landsskatterettens afgørelser af
sådanne klagesager. | | |
| | | 17. I § 134 d indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder
tilsvarende anvendelse på politiets afgørelser efter
§ 76 a.« |
| | | |
| | | 18.§ 134 d ophæves. |
| | | |
| | | § 3 I lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som
ændret ved § 8 i lov nr. 127 af 27. februar 2004,
§ 18 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 10 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005, § 40 i lov nr. 430 af 6. juni
2005, § 5 i lov nr. 1583 af 20. december 2006 og
§ 3 i lov nr. 265 af 23. april 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 1.
Efter reglerne i denne lov svares der afgift til statskassen af
biler, som er indrettet til befordring af højst 9 personer
føreren medregnet, og som er registreringspligtige efter
færdselslovens § 72, stk. 1. Stk. 2. - -
- | | 1. I § 1, stk. 1, ændres
»er registreringspligtige efter færdselslovens
§ 72, stk. 1« til: »skal registreres i
Centralregisteret for Motorkøretøjer efter
færdselsloven«. 2. I § 1, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.: »Der svares dog ikke afgift af
køretøjer, der registreres på
grænsenummerplader.« 3. I § 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«. 4. I § 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »grænsenummerplader«:
»eller prøvemærker«. |
| | | |
Afgiftsperioden og tilbagebetaling | | |
§ 4. -
- - | | |
Stk. 3.
Såfremt en afgiftspligtig bil afmeldes af
motorkøretøjsregisteret, afkortes dens afgiftsperiode
med de resterende dage af den pågældende periode.
Registreres en afmeldt bil på ny, indtræder
afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte regler. Ved
anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af anden ejer
(bruger) af bilen afkortes afgiftsperioden med de resterende dage
af den pågældende periode, og afgiftspligten
indtræder på ny efter de i stk. 1 fastsatte
regler. | | 5. I § 4, stk. 3, 1. og 3. pkt., ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. |
Stk. 4.
Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse
til motorkøretøjsregisteret sker ved henvendelse til
et motorkontor i motorkontorets sædvanlige
ekspeditionstid. | | 6.§ 4, stk. 4,
ophæves. Stk. 5 bliver herefter
stk. 4. |
Stk. 5.
Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra Centralregisteret
for Motorkøretøjer til den, i hvis navn bilen
på afgiftens forfaldstid er registreret. Tilbagebetalingen
sker uden forudgående ansøgning. I tilbagebetalingen
kan der foretages modregning for forfaldne, men ikke betalte
afgifter, jf. § 4, samt for forfaldne, men ikke betalt
standsnings- og parkeringsafgift, jf. færdselslovens
§ 122 b. | | 7. I § 4, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »fra
Centralregisteret for Motorkøretøjer«. |
Hæftelsen | | |
§ 5. -
- - | | |
Stk. 2.
Er bilen ved afgiftsperiodens begyndelse overgået til anden
ejer (bruger), uden at dette er anmeldt for
registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den nye
ejer (bruger). | | 8. I § 5, stk. 2, ændres
»for registreringsmyndigheden« til: »til
Køretøjsregisteret«. |
Stk. 3. - -
- | | |
Stk. 4.
Såfremt det dokumenteres, at bilen senest den 15. i
måneden før afgiftsperiodens begyndelse er
overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften
alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er
anmeldt til registreringsmyndigheden. | | 9. I § 5, stk. 4 og 5, ændres
»registreringsmyndigheden« til:
»Køretøjsregisteret«. |
Stk. 5.
Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført
uberettiget registrering af en bil i en andens navn end
anmelderens, påhviler afgiften anmelderen. | | 10. I § 5, stk. 6, ændres
»færdselslovens bestemmelser ikke er registreret«
til: »lov om registrering af køretøjer ikke er
registreret i Køretøjsregisteret«. |
Stk. 6.
Såfremt en bil i strid med færdselslovens bestemmelser
ikke er registreret, påhviler afgiften den, der er pligtig at
lade den registrere. | | |
| | | |
| | | 11.§ 8 affattes således: |
§ 8.
Centralregisteret for Motorkøretøjer kan, hvor
omstændighederne taler derfor, indrømme
afgiftsfritagelse for biler, som kun benyttes til kørsel
uden for offentlige veje, og i ganske særlige tilfælde
for biler, som foruden til den anførte kørsel
benyttes på ubetydelige strækninger af offentlige veje,
jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om offentlige veje,
når der efter told- og skatteforvaltningens skøn
foreligger tilstrækkelig garanti herfor. | | »§ 8. Der betales ikke afgift af en
bil, der er fritaget for registrering efter § 2,
stk. 4, i lov om registrering af
køretøjer.« |
Andre bestemmelser | | |
§ 9. -
- - | | |
Stk. 2.
Den afgiftspligtige skal til politiet straks anmelde enhver
ændring, der er af betydning for afgiftens beregning. | | 12. I § 9, stk. 2, ændres
»politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«. |
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens omberegning
som følge af anmeldte ændringer og træffer
herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til de
ændrede afgiftsbeløb. | | 13. I § 9, stk. 3, udgår
»efter forhandling med justitsministeren«. |
| | | |
| | | 14.§ 11, stk. 1,1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: |
§ 11.
Hvis afgiften ikke erlægges rettidigt, skal bilens
nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der
helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke
få bilen registreret, før den afgift, der
påhviler vedkommende, er betalt. Stk. 2 og 3. - -
- | | »Hvis afgiften ikke betales
rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest
inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning
fra told- og skatteforvaltningen.« |
| | | |
§ 12.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens
opkrævning og lønindeholdelse, jf.
§ 13. | | 15. I § 12 udgår »efter
forhandling med justitsministeren«. |
Straffebestemmelser | | |
§ 15.
- - - | | |
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt | | |
1) undlader i overensstemmelse med
§ 9, stk. 2, at give politiet oplysning om
ændringer ved en bil, som er af betydning for afgiftens
beregning, 2)-4) - - - Stk. 3-4. - -
- | | 16. I § 15, stk. 2, nr. 1,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«. |
| | | 17. Efter § 15 indsættes: |
| | | Ȥ 15
a. Told- og skatteforvaltningen kan tilkendegive den, der
har begået en overtrædelse som nævnt i
§ 15, at sagen kan afsluttes uden retslig
forfølgning, hvis den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angiven
bøde. |
| | | Stk. 2.
Retsplejelovens § 832, stk. 2 og 3, om indholdet af
anklageskrift og om bortfald af videre forfølgning finder
tilsvarende anvendelse på bødeforlæg efter
stk. 1. |
| | | Stk. 3.
Betales bøden ikke rettidigt, inddrives beløbet med
påløbne renter af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der
er udpantningsret for beløbet. Inddrivelse kan ske ved
lønindeholdelse efter reglerne herom i kildeskatteloven.
Reglerne om eftergivelse i opkrævningslovens
§§ 15, 15 a og 15 b finder tilsvarende
anvendelse.« |
| | | |
| | | § 4 I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
| | | 1. Overalt i
loven ændres »motorregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. |
| | | |
| | | 2. Overalt i
loven ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer« til:
»Køretøjsregisteret«. |
Afgiftspligtige
køretøjer | | |
§ 1.
Der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer,
som skal registreres efter færdselsloven, og af
påhængs- og sættevogne til sådanne
motorkøretøjer. Afgiften svares i forbindelse med et
køretøjs første registrering, medmindre andet
følger af bestemmelserne i denne lov. Stk. 2-7. - -
- | | 3. I § 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »registreres«: »i
Centralregisteret for Motorkøretøjer«. 4. I § 1, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«. 5. I § 1, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.: »Der svares dog ikke afgift af
køretøjer, der registreres på
grænsenummerplader.« 6. I § 1, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »grænsenummerplader«:
»eller prøvemærker«. |
Afgiftsfritagelse | | |
§ 2.
Fritaget for afgift er: | | |
1)-12) - - -, | | 7. I § 2, stk. 1, nr.13, affattes
således: |
13) eldrevne motorkøretøjer
med tilladt totalvægt ikke over 2 tons, som anmeldes til
registrering efter færdselsloven inden udgangen af
2012, 14)-20) - - - Stk. 2. - -
- | | »13) Eldrevet
motorkøretøj, hvis køretøjet er anmeldt
til registrering inden udgangen af 2012,«. |
Afgiftssatser | | |
§ 4. -
- - | | |
Stk. 12.
Korrektioner af afgiftssatserne beregnet efter stk. 11 har for
personbiler, der afgiftsberigtiges i den kalendermåned, for
hvilken korrektionen er beregnet. | | 8. I § 4, stk. 12, ændres
»har for« til: »har virkning for«. |
§ 5. -
- - | | |
Stk. 11.
En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-10,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for
den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.
For biler, der er omhandlet af stk. 1, nedsættes
afgiften dog med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige
værdi, der overstiger 12.100 kr., og for biler, der er
omhandlet af stk. 2, nedsættes afgiften med 30 pct. af
den del af bilens afgiftspligtige værdi, der overstiger
30.000 kr. For biler over 3 t kan nedsættelsen dog
højst udgøre 50.000 kr. For biler, som er berigtiget
med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes
afgiften med 40 pct. Stk. 12. - -
- | | 9. I § 5, stk. 11, 3. pkt.,
ændres »biler over 3 t« til: »biler, der er
omfattet af stk. 2, 2. pkt.,«. |
§ 7 a.
- - - | | 10. I § 7a indsættes som stk. 7: »Stk. 7. En registreret motorcykel, der
monteres med en sidevogn, mister ikke derved sin
afgiftsmæssige identitet. Det samme gælder en
registreret motorcykel med sidevogn, hvor sidevognen
afmonteres.« |
Godtgørelse af afgift | | |
§ 7 b.
Afgiften af et brugt motorkøretøj, der er
afgiftsberigtiget efter §§ 4, 5, 5 a eller 6,
godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes
fra motorregisteret og udføres fra landet. | | 11. I § 7 b, stk. 1, ændres
»eller § 6« til: », § 6,
§ 29 eller § 29 a«. |
Stk. 2.
Godtgørelsesbeløbet fastsættes i medfør
af § 10 således: | | |
1) og 2) - - -. | | |
3) For varebiler afgiftsberigtiget efter
§ 5, stk. 1, 2 eller 8, som afgiften efter
§ 5, stk. 8. 4) og 5) - - - Stk. 3-6. - -
- | | 12. I § 7 b, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »§ 5, stk. 1, 2 eller
8,«: »§ 29 eller 29 a,«. |
| | | |
| | | 13. I § 7 b indsættes som stk. 7: |
| | | »Stk. 7. Skal der indhentes en
synsrapport efter § 7 c, stk. 1, hæves
godtgørelsesbeløbet med 300 kr. Beløbet
reguleres årligt med 2 pct. tillagt eller fratrukket den af
finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det
pågældende finansår efter lov om en
satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med én decimal.
Det således regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 10.
Reguleringen sker første gang med virkning for
2010.« |
| | | |
| | | 14. I § 7 c, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet
indsættes: |
§ 7 c.
Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen,
når køretøjets afgiftspligtige værdi, er
fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget
dokumentation for køretøjets afmeldelse fra
motorregisteret og udførsel her fra landet. | | »§ 7
c. Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften
efter § 7 b for en bil, der, regnet fra anmodningens
indgivelse, første gang er registreret for mere end 10
år siden, skal der afleveres en synsrapport om
køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3.
Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at
køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten
må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra
anmodningens indgivelse. Told- og skatteforvaltningen kan i
øvrigt bestemme, at der skal indhentes en sådan
synsrapport vedrørende et køretøj, der ikke er
omfattet af 1. pkt., før godtgørelse udbetales.
Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen,
når køretøjets afgiftspligtige værdi er
fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget
dokumentation for køretøjets afmeldelse fra
motorregisteret og udførsel her fra landet. |
Stk. 2.
Afgiften udbetales senest 3 uger efter modtagelsen af dokumentation
i henhold til stk. 1. Såfremt told- og
skatteforvaltningen ikke kan godkende dokumentationen eller
på grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den
nødvendige kontrol af køretøjets værdi
på udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil den
nødvendige dokumentation foreligger eller kontrollen kan
foretages. | | Stk. 2.
Afgiften udbetales til køretøjets ejer. Er ejeren
omfattet af lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.,
udbetales afgiften efter den lov. Afgiften udbetales senest 3 uger
efter modtagelsen af dokumentation i henhold til stk. 1.
Såfremt told- og skatteforvaltningen ikke kan godkende
dokumentationen eller på grund af modtagerens forhold ikke
kan foretage den nødvendige kontrol af
køretøjets værdi på
udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil den
nødvendige dokumentation foreligger eller kontrollen kan
foretages. |
Stk. 3. - -
- | | Stk. 3.
Hvis der på udbetalingstidspunktet i Bilbogen er tinglyst
pant eller tinglyst ejendomsforbehold i køretøjet,
stilles betalingen i bero, indtil pantet eller ejendomsforbeholdet
er aflyst. Udbetalingstidspunktet er tiden indtil til tre dage
før den dag, hvor udbetalingen faktisk sker. Hvis der kun er
én sådan tinglyst ret, kan betaling ske, hvis ejeren
har overdraget kravet på godtgørelsen fuldt ud til
rettighedshaveren, eller hvis ejeren har overdraget en
nærmere bestemt andel af kravet på godtgørelsen
til rettighedshaveren, og denne har meddelt told- og
skatteforvaltningen, at restbeløbet kan udbetales til
ejeren.« Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 4-7. |
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter regler for dokumentation af
køretøjers værdi, jf. stk. 1. | | |
Stk. 5.
Til dækning af myndighedernes udgifter i forbindelse med
vurdering af køretøjer, der ønskes
udført med afgiftsgodtgørelse, betales et gebyr
på 150 kr. pr. køretøj. Gebyret skal være
betalt senest ved fremstillingen af køretøjet for
myndighederne. | | |
Stk. 6.
Det i stk. 5 fastsatte gebyr reguleres årligt med 2,0
pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren bekendtgjorte
tilpasningsprocent for det pågældende finansår
efter lov om en satsreguleringsprocent. Procenten beregnes med
én decimal. De således regulerede beløb
afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt
med 10. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med
virkning for 2003. | | |
| | | |
| | | 15.§ 7 c, stk. 4-6, der bliver
stk. 5-7, ophæves. |
§ 20.
- - - | | |
Stk. 2.
Hvis køretøjet i strid med færdselsloven ikke
er registreret, påhviler afgiften den, der har pligt til at
lade køretøjet registrere. Stk. 3 og 4. - -
- | | 16. I § 20, stk. 2, ændres
»færdselsloven ikke er registreret« til:
»lov om registrering af køretøjer ikke er
registreret i Køretøjsregisteret«. |
Kontrolbestemmelser | | |
§ 22.
Ved anmeldelse af et køretøj til registrering samt
ved anmeldelse af ejerskifte for et køretøj skal der
for registreringsmyndigheden fremlægges bevis for, at der af
hensyn til afgiften efter denne lov intet er til hinder for
køretøjets registrering, jf. dog stk. 2. Ved
anmeldelse til registrering af en bil til op- eller nedvejning skal
der fremlægges bevis for den betalte registreringsafgift
efter regler, der fastsættes af skatteministeren. | | 17. I § 22, stk. 1 og 2, ændres
»registreringsmyndigheden« til: »told- og
skatteforvaltningen«. |
Stk. 2.
Et køretøj, der anmeldes eller foranlediges anmeldt
til registrering af en virksomhed, der er registreret efter
§ 14, kan dog registreres, mod at virksomheden for
registreringsmyndigheden fremlægger erklæring om
køretøjets afgiftsberigtigelse og bevis for
virksomhedens registrering. Stk. 3 og 4. - -
- | | |
| | | |
§ 23.
Køretøjer, som er fritaget for afgift i henhold til
§ 2, stk. 1, nr. 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 14, eller som
er berigtiget med afgift efter § 5, samt el-drevne
varebiler skal forsynes med særlige nummerplader. | | 18.§ 23 ophæves. |
Stk. 2.
Skatteministeren kan bestemme, at de af § 2, stk. 1,
nr. 8 og 15, samt af § 6, stk. 1, omfattede
køretøjer skal være mærket på en
nærmere angivet måde, således at de tydeligt
fremtræder som køretøjer, der er fritaget for
afgift eller berigtiget med nedsat afgift. | | |
| | | |
§ 26.
Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til
gennemførelsen af kontrollen efter § 25.
Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren
fastsætte nærmere regler herom. | | 19. I § 26, 1. pkt., indsættes
efter »§ 25«: »eller § 26
a«. |
| | | 20. Efter § 26 indsættes: |
| | | Ȥ 26
a. Efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen skal
føreren af et køretøj legitimere sig og
oplyse, hvem der ejer køretøjet. |
| | | Stk. 2.
Føreren skal endvidere oplyse om forhold af betydning for
myndighedernes afgørelse af, om køretøjet skal
afgiftsberigtiges eller er afgiftsberigtiget korrekt. Oplysningerne
skal dog kun gives, i det omfang føreren har kendskab
hertil. |
| | | Stk. 3.
Undlader føreren at efterkomme en anmodning efter
stk. 1 eller 2, kan told- og skatteforvaltningen anmode
politiet om at inddrage køretøjets
nummerplader.« |
| | | |
| | | § 5 I lov om afgift af vejbenyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, som ændret
ved § 17 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 24 i
lov nr. 515 af 7. juni 2006 og lov nr. 518 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
Afgiftsperiode og afgiftens
størrelse | | |
§ 2. -
- - | | |
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren de nærmere regler for afgiftens
tilbagebetaling som følge af anmeldelse af ny ejer (bruger)
eller omberegning som følge af ændringer og
træffer herunder bestemmelse om tidspunktet for overgang til
de ændrede afgiftsbeløb. Stk. 4 og 5. - -
- | | 1. I § 2, stk. 3, udgår
»efter forhandling med justitsministeren«. |
| | | |
§ 5.
For afgiftspligtige køretøjer registreret i Danmark
betales afgiften for retten til benyttelse af det danske
vejnet. | | 2. I § 5, stk. 1, ændres
»registreret i Danmark« til: » registreret i
Centralregisteret for Motorkøretøjer efter
færdselsloven,«. 3. I § 5, stk. 1, ændres
»Centralregisteret for Motorkøretøjer efter
færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«. |
| | | |
Stk. 2.
Afgiften opkræves af Centralregisteret for
Motorkøretøjer. Der betales afgift fra og med dagen
for registrering. Stk. 3 og 4. - -
- | | 4.§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves. |
| | | |
| | | 5.§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: |
§ 6.
Hvis afgiften for en afgiftsperiode ikke er betalt, skal
køretøjets nummerplader snarest fjernes ved politiets
foranstaltning. Den, der helt eller delvis hæfter for
afgiften, jf. § 10, stk. 1, kan herefter ikke
få køretøjet registreret, før den
afgift, der påhviler den pågældende, er
betalt. Stk. 2 og 3. - -
- | | »Hvis afgiften ikke betales
rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest
inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning
fra told- og skatteforvaltningen.« |
Fritagelse for afgift | | |
§ 11.
- - - | | |
Stk. 2.
En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til
stk. 1 er, at køretøjerne udefra kan genkendes
som beregnet til de i stk. 1 nævnte formål. Stk. 3. - -
- | | 6. I § 11, stk. 2, udgår
»efter forhandling med justitsministeren«. |
| | | |
Refusion | | |
§ 12.
For dansk registrerede køretøjer kan afgiften
refunderes, såfremt køretøjet i afgiftsperioden
afmeldes af motorkøretøjsregisteret eller ikke
længere omfattes af afgiftspligten. Stk. 2-5. - -
- | | 7. I § 12, stk. 1, ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. |
| | | |
| | | § 6 I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
931 af 18. september 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | | |
| | | 1. Overalt i
loven udgår »efter forhandling med
justitsministeren«. |
| | | |
§ 1.
Der svares afgift til statskassen efter reglerne i denne lov af
følgende køretøjer, jf. dog stk. 2: 1) De ifølge færdselslovens
§ 72, stk. 1, registreringspligtige
motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne,
sættevogne til personbefordring,
påhængsredskaber, herunder campingvogne, samt
registreringspligtige motorredskaber, som er indrettet til
godstransport. 2) De ifølge færdselslovens
§ 75, stk. 1, godkendte traktorer. Stk. 2. - -
- | | 2.§ 1, stk. 1, affattes
således: »Der svares afgift til statskassen
efter denne lov af følgende køretøjer, hvis
køretøjet skal registreres i Centralregisteret for
Motorkøretøjer efter færdselsloven, bortset fra
køretøjer som nævnt i stk. 2, eller
køretøjer, der registreres på
grænsenummerplader: 1) Motorkøretøj. 2) Traktor, herunder godkendt
traktor. 3) Påhængsvogn. 4) Sættevogn til
personbefordring. 5) Påhængsredskab, herunder
campingvogn. 6) Motorredskab, der er indrettet til
godstransport.« |
| | | 3. I § 1, stk. 1, ændres
»Centralregisteret for Motorkøretøjer efter
færdselsloven« til:
»Køretøjsregisteret efter lov om registrering
af køretøjer«, og efter
»grænsenummerplader« indsættes:
»eller prøvemærker«. |
| | | |
§ 3. -
- - Stk. 2.
Af motorkøretøjer registreret med gul/sort/hvide
nummerplader (papegøjeplader) svares afgift efter satserne
for personmotorkøretøjer. Stk. 3. - -
- | | 4. I § 3, stk. 2, indsættes
efter »registreret«: »før
1973«. |
| | | |
§ 4 a.
- - - Stk. 3.
Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt
efter stk. 1, i afgiftsperioden afmeldes af
motorkøretøjsregisteret eller overgår til
afgiftspligt efter § 4, refunderes afgiften med 1/12 for
hver hele måned, der resterer af afgiftsperioden. Stk. 4 og
5. | | 5. I § 4 a, stk. 3, ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. |
| | | |
§ 5.
Af registreringspligtige traktorer og registreringspligtige
påhængsvogne hertil samt af traktorer, der er godkendt
efter færdselslovens § 75, stk. 1, svares
afgift efter følgende satser: - - - | | 6. I § 5 ændres »Af
registreringspligtige traktorer og påhængsvogne hertil
samt af traktorer, der er godkendt efter færdselslovens
§ 75, stk. 1« til: »Af traktorer og
påhængsvogne hertil samt af godkendte traktorer, jf.
§ 1, stk. 1«. |
| | | |
§ 6. -
- - Stk. 3.
Såfremt et køretøj, der er afgiftspligtigt
efter §§ 3, 4 og 5, afmeldes af
motorkøretøjsregisteret, afkortes dets afgiftsperiode
med de resterende dage af den pågældende periode.
Registreres et afmeldt køretøj på ny,
indtræder afgiftspligten efter de i stk. 1 fastsatte
regler. Ved anmeldelse til motorkøretøjsregisteret af
anden ejer (bruger) af køretøjet afkortes
afgiftsperioden med de resterende dage af den
pågældende periode, og afgiftspligten indtræder
på ny efter de i stk. 1 fastsatte regler. | | 7. I § 6, stk. 3, ændres
»motorkøretøjsregisteret« til:
»Køretøjsregisteret«. |
Stk. 4.
Den i stk. 3 omhandlede afmelding, registrering og anmeldelse
til motorkøretøjsregistret sker ved henvendelse til
et motorkontor i motorkontorets sædvanlige
ekspeditionstid. | | 8.§ 6, stk. 4,
ophæves. Stk. 5 bliver herefter
stk. 4. |
Stk. 5.
Tilbagebetaling af afgift som følge af afgiftsperiodens
afkortning som nævnt i stk. 3 sker fra centralregistret
for motorkøretøjer til den, i hvis navn
køretøjet på afgiftens forfaldstid er
registreret. Tilbagebetalingen sker uden forudgående
ansøgning. I tilbagebetalingen kan der foretages modregning
for forfalden ikke betalt vægtafgift, udligningsafgift og
tillæg for privat anvendelse, jf. § 10, samt for
forfalden ikke betalt standsnings- og parkeringsafgift, jf.
færdselslovens § 122 b. | | 9. I § 6, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 4, 1. pkt., udgår »fra
centralregisteret for motorkøretøjer«. |
| | | |
§ 8.
For køretøjer, hvis afgift beregnes af
egenvægten, fastsætter Skatteministeriet efter
forhandling med Justitsministeriet de nærmere regler for
konstatering af den afgiftspligtige egenvægt. Stk. 2. - -
- | | 10. I § 8, stk. 1, udgår
»efter forhandling med Justitsministeriet«. |
| | | |
§ 9.
Når et køretøj søges registreret, skal
anmelderen angive, om køretøjet er indrettet til at
benytte benzin som drivkraft eller anden drivkraft. For
køretøjer omfattet af § 4, stk. 1, II,
A, hvis første indregistrering som nye ligger efter den 2.
juni 1998, skal anmelderen endvidere angive, om
køretøjet skal anvendes privat, blandet privat og
erhvervsmæssigt eller udelukkende erhvervsmæssigt. Det
samme gælder ved efterfølgende ændring af
registrering eller anvendelse af de pågældende
køretøjer. Skatteministeren fastsætter efter
aftale med justitsministeren de nærmere regler om angivelse
af oplysninger om køretøjets anvendelse samt
dokumentation herfor. | | 11. I § 9, stk. 1, 4. pkt.,
udgår »efter aftale med justitsministeren«. |
Stk. 2.
Om enhver ændring, der er af betydning for afgiftens
beregning, skal den afgiftspligtige straks afgive anmeldelse til
politiet. Stk. 3. - -
- | | 12. I § 9, stk. 2, ændres
»politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«. |
| | | |
§ 10.
- - - | | |
Stk. 2.
Er køretøjet ved afgiftsperiodens begyndelse
overgået til anden ejer (bruger), uden at dette er anmeldt
for registreringsmyndigheden, påhviler afgiften tillige den
nye ejer (bruger). | | 13. I § 10, stk. 2, ændres
»for registreringsmyndigheden« til: »til
Køretøjsregisteret«. |
Stk. 3. - -
- | | |
Stk. 4.
Såfremt det dokumenteres, at køretøjet senest
den 15. i måneden før afgiftsperiodens begyndelse er
overgået til anden ejer (bruger), påhviler afgiften
alene den nye ejer (bruger), selv om ejer(bruger)skiftet ikke er
anmeldt til registreringsmyndigheden. | | 14. I § 10, stk. 4 og 5, ændres
»registreringsmyndigheden« til:
»Køretøjsregisteret«. |
Stk. 5.
Har anmeldelse til registreringsmyndigheden medført
uberettiget registrering af et køretøj i en andens
navn end anmelderens, påhviler afgiften anmelderen. | | |
Stk. 6.
Såfremt et køretøj i strid med
færdselslovens bestemmelser ikke er registreret (godkendt),
påhviler afgiften den, der er pligtig at lade det registrere
(godkende). | | 15.§ 10, stk. 6, affattes
således: »Stk. 6. Hvis et køretøj i
strid med lov om registrering af køretøjer ikke er
registreret i Køretøjsregisteret, påhviler
afgiften den, der har pligt til at lade køretøjet
registrere.« |
§ 11.
- - - | | |
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter forhandling med justitsministeren
fastsætte, at køretøjer omfattet af
§ 4, stk. 1, II, A, skal registreres på
særlige nummerplader eller forsynes med en mærkat eller
lignende under hensyn til den anvendelse, de er registreret
til. | | 16.§ 11, stk. 2,
ophæves. |
| | | |
§ 12.
Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal køretøjets
nummerplader snarest fjernes ved politiets foranstaltning. Den, der
helt eller delvis hæfter for afgiften, kan herefter ikke
få køretøjet registreret, før den
afgift, der påhviler ham, er betalt. Stk. 2 og 3. - -
- | | 17.§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Hvis afgiften ikke betales
rettidigt, skal køretøjets nummerplader snarest
inddrages. Det sker ved politiets foranstaltning efter anmodning
fra told- og skatteforvaltningen.« |
§ 15.
Fritaget for vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for
privat anvendelse er: 1) og 2) - - - | | |
3) Køretøjer, der
tilhører forsvaret og det statslige regionale
redningsberedskab. 4)-7) - - - Stk. 2-5. - -
- | | 18.§ 15, stk. 1, nr. 3,
ophæves. |
| | | |
§ 17.
Told- og skatteforvaltningen kan, hvor omstændighederne taler
derfor, indrømme afgiftsfritagelse for
køretøjer, som kun benyttes til kørsel uden
for offentlige veje og i ganske særlige tilfælde for
køretøjer, som foruden til den anførte
kørsel benyttes på ubetydelige strækninger af
offentlige veje, jf. § 1 i lov nr. 312 af 9. juni 1971 om
offentlige veje, når der efter forvaltningens skøn
foreligger tilstrækkelig garanti herfor. Stk. 2. - -
- | | 19.§ 17, stk. 1, affattes
således: »Der betales ikke afgift af et
køretøj, der er fritaget for registrering efter
§ 2, stk. 4, i lov om registrering af
køretøjer.« |
| | | |
§ 20.
Skatteministeren kan bemyndige Centralregisteret for
Motorkøretøjer til at træffe afgørelser
efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at klage over afgørelserne, herunder om, at
afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2. | | 20.§ 20 ophæves. |
Stk. 2.
Landsskatteretten påkender klager over Centralregisteret for
Motorkøretøjers afgørelser af | | |
1) spørgsmål om afgift efter
§§ 1-8 og 10 og 2) spørgsmål om omfanget af
afgiftsfritagelse efter § 15. | | |
§ 23.
- - - Stk. 2.
På samme måde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt: 1) - - - | | |
2) undlader i overensstemmelse med
§ 9, stk. 2, at give politiet oplysning om
ændringer ved eller ændret anvendelse af et
køretøj, som er af betydning for afgiftens
beregning, 3)-5) - - - Stk. 3-5. - -
- | | 21. I § 23, stk. 2, nr. 2,
ændres »politiet« til: »told- og
skatteforvaltningen«. |
| | | |
| | | § 7 I lov nr. 513 af 7. juni 2006 om
ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og
forskellige andre love foretages følgende
ændringer: |
| | | |
§ 15 I lov om afgift efter
brændstofforbrug for visse personbiler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 864 af 22. oktober 2002, som
ændret senest ved § 22 i lov nr. 309 af 19. april
2006, foretages følgende ændringer: | | 1.§ 15, nr. 3, § 16, nr. 2,
og § 17 ophæves. |
| | | |
1. og 2. - - - | | |
| | | |
3.§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således: »Hvis afgiften ikke betales
rettidigt, fjerner politiet snarest køretøjets
nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder
derom.« | | |
| | | |
§ 16 I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
978 af 4. december 2003, som ændret senest ved § 25
i lov nr. 309 af 19. april 2006, foretages følgende
ændringer: | | |
| | | |
1. - - - | | |
2.§ 12, stk. 1, 1. pkt.,
affattes således: »Hvis afgiften ikke betales
rettidigt, fjerner politiet snarest køretøjets
nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder
derom.« | | |
| | | |
§ 17 I lov om afgift af vejbenyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 2006, som ændret
ved § 24 i lov nr. 309 af 19. april 2006, foretages
følgende ændring: | | |
| | | |
1.§ 6, stk. 1, 1. pkt., affattes
således: »Hvis afgiften ikke betales
rettidigt, fjerner politiet snarest køretøjets
nummerplader, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder
derom.« | | |