L 22 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af ligningsloven, lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v. og registreringsafgiftsloven.
(Smidiggørelse af 60-dages reglen, dagsafgift for privat
benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for visse
ledsagebiler).
Fremsat den 8. oktober 2008 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og
registreringsafgiftsloven
(Smidiggørelse af 60-dages reglen,
dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse
for visse ledsagebiler)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af
24. oktober 2006, som ændret senest ved lov nr. 906 af 12.
september 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 9 B, stk. 1, litra a,
ændres »24« til: »12«.
2. I
§ 9 B indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Har
den skattepligtige et kørselsmønster, der
indebærer befordring til så mange forskellige
arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60
arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses
befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og
skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt
pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12
måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er
tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i
stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.
3. I
§ 9 B, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«
4. I
§ 16, stk. 4, 7. pkt.,
indsættes efter »1.-5. pkt.«: », medmindre
der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf.
§ 4 i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.«
5. I
§ 16, stk. 4,
indsættes efter 7. pkt.: »Er dagsafgiften, som
nævnt i 7. pkt., betalt af arbejdsgiveren, skal den
skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf.
stk. 3.«
6. I
§ 16, stk. 4, 8. pkt.,
der bliver 9. pkt., indsættes efter »højst 1 dag
om ugen«: »eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 12 måneder«.
§ 2
I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
931 af 18. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 4, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3. For
biler med en tilladt totalvægt på indtil 3 ton omfattet
af stk. 1, II, A, der ikke er registreret til hel eller delvis
privat benyttelse, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at der
for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift
på 225 kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes
privat i indtil 10 dage pr. kalenderår. Der udstedes bevis
for betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen
den pågældende dag og på forlangende forevises
politiet eller told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Betaling
efter stk. 3 dækker de tilsvar, der følger af den
private benyttelse af og rådighed over
køretøjet den pågældende dag, og
køretøjet anses fortsat som udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse
til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter
denne lov eller fritaget for registreringsafgift efter
§ 2 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer mm.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
administrationen af stk. 3-4.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
2. I
§ 4 indsættes efter
stk. 5, der bliver stk. 7:
»Stk. 8. For
biler omfattet af stk. 1, II, A med en tilladt totalvægt
på indtil 3,5 tons indrettet med fast soveplads, betales
afgift efter satserne for vare- og
lastmotorkøretøjer, såfremt bilerne er specielt
indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for
særtransporter, jf. bekendtgørelse om
særtransport. Biler som nævnt i 1. pkt. kan ikke
registreres eller få tilladelse til privat
anvendelse.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 9-11.
3. I
§ 4, stk. 8, der bliver
stk. 11, ændres »stk. 5« til:
»stk. 7«.
4. I
§ 23, stk. 2, nr. 1,
ændres »stk. 6-8« til:
»stk. 9-11«.
5. I
§ 23, stk. 2, nr. 5,
ændres »anvendelse.« til:
»anvendelse,«.
6. I
§ 23, stk. 2,
indsættes efter nr. 5:
»6) under
kørslen undlader at medbringe et bevis udstedt efter
§ 4, stk. 3.«
§ 3
I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 5, stk. 9,
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 10.
Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse for biler med en
tilladt totalvægt på indtil 3,5 ton afgiftsberigtiget
efter stk. 2, og indrettet med fast soveplads, såfremt
bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse
som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse
om særtransport. Bilerne må ikke anvendes
privat.«
Stk. 10 - 12 bliver herefter stk. 11 - 13.
2. I
§ 5, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1 -
10« til: »stk. 1 - 11«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet
for ændringerne i ligningslovens § 16, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4 og 5, ændringerne i
vægtafgiftslovens § 4, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 1 og ændringerne i vægtafgiftslovens
§ 23, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Skatteministeren nedsatte i september 2007 en arbejdsgruppe om
privat og erhvervsmæssig kørsel i varebiler.
Af arbejdsgruppens kommissorium fremgår det, at
arbejdsgruppen bl.a. skal komme med forslag til justeringer af
gældende regler for privat benyttelse af varebiler, som
gør reglerne lettere at anvende og mere fleksible.
Regeringen har på denne baggrund den 4. april 2008
indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance (nu
Liberal Alliance) om initiativer vedrørende varebiler.
Aftalen omfatter en række administrative ændringer, som
allerede er iværksat ved en meddelelse fra SKAT om
ændring af praksis for kørsel i vare- og
lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt
på ikke over 3 ton, hvor der er fratrukket moms ved
anskaffelsen (SKM2008.354.SKAT). Dette lovforslag udmønter
de initiativer i aftalen, der kræver lovgivning. Det drejer
sig om smidiggørelse af 60-dages reglen, dagsafgift for
privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse for
ledsagebiler med fastmonteret soveplads. 60-dages reglen er
nærmere beskrevet under punkt 2.1.
Af aftalen fremgår, at 60-dages reglen er administrativt
belastende ved kørsel til en række skiftende
arbejdssteder, og at parterne er enige om, at der skal ske en
administrativ forenkling og smidiggørelse i denne
situation.
I nogle situationer kan den ansatte have så mange
forskellige arbejdspladser, at det er meget byrdefuldt for
vedkommende at påse, at 60-dages reglen overholdes, og uden
betydning, da vedkommende højst sandsynligt aldrig vil
køre til blot ét af arbejdsstederne i mere end 60
dage inden for de forudgående 24 måneder. I disse
situationer er det ikke hensigtsmæssigt, at vedkommende skal
bruge tid på at holde skarpt øje med sit
kørselsmønster. Det foreslås derfor, at der i
disse situationer, hvor den skattepligtige har et særligt
kørselsmønster, gælder en formodning for, at
kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at
bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse,
selv om bilen står på den skattepligtiges
bopæl.
Desuden medfører forslaget, at det bliver lettere at
påse, at 60-dages reglen overholdes, idet den løbende
periode tilbage i tiden, under hvilken 60-dages reglen skal
påses, forkortes fra 24 til 12 måneder.
For at smidiggøre reglerne for anvendelse af varebiler
yderligere er det aftalt at indføre mulighed for at betale
afgift pr. dag. Med et bevis for betalt afgift kan man købe
sig til privat anvendelse af en varebil i op til 10 dage
årligt pr. bil. Konkret gøres dette ved at ændre
vægtafgiftsloven således, at det bliver muligt at
betale for samtlige afgifts- og skattemæssige krav, der
følger af privat anvendelse af varebiler, for en dag ad
gangen.
Dernæst er det aftalt at ændre
registreringsafgiftsloven, så det bliver muligt at etablere
faste sovebrikse i ledsagebiler uden at dette medfører
fornyet afgiftsopkrævning. Hel eller delvis indretning af
varebiler til ophold og beboelse medfører efter
gældende regler, at der skal betales registreringsafgift og
vægtafgift som for personbiler. Det er denne hovedregel, der
ændres vedrørende de særlige ledsagebiler.
Ledsagebiler er biler, der af færdselssikkerhedsmæssige
årsager skal ledsage og advare om særligt omfangsrige
og langsomme godstransporter.
2. Gældende ret
2.1. 60-dages reglen
60-dages reglen afgrænser efter objektive kriterier,
hvad der er erhvervsmæssig kørsel, når der
køres mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads.
Udgangspunktet er, at befordring mellem hjem og arbejdsplads
anses for at være privat. 60-dages reglen bestemmer dog, at
kørsel mellem hjem og arbejde i indtil 60 arbejdsdage inden
for de forudgående 24 måneder er erhvervsmæssig.
Kørsel mellem hjem og arbejde anses dermed først som
privat efter dag 60.
Køres der således fra hjemmet til konstant
skiftende arbejdspladser og ikke til samme arbejdsplads i mere end
60 dage, er befordringen hele tiden erhvervsmæssig. De 60
dage på en arbejdsplads kan ligge i forlængelse af
hinanden eller ligge spredt. Overstiger antallet af arbejdsdage
på samme sted 60 dage, anses arbejdspladsen for fast og
befordringen dermed for privat.
60-dages perioden afbrydes for det enkelte arbejdssted, og der
begynder en ny 60-dages periode, hvis der er forløbet 60
på hinanden følgende arbejdsdage, siden den
pågældende sidst har været på
arbejdspladsen. Det er kun den direkte kørsel mellem
sædvanlig bopæl og den enkelte arbejdsplads, der
tæller med i de 60 dage, hvorimod kørsel til
arbejdspladsen i løbet af dagen som følge af
kørsel mellem arbejdspladser ikke tæller med. Afbrydes
et ansættelsesforhold, påbegyndes en ny
60-dages-periode.
Da 60-dages reglen blev indført, var der ingen
tidsbegrænsning for reglen. Det betød, at i de
tilfælde, hvor en lønmodtager f.eks. besøgte
det samme arbejdssted regelmæssigt ca. hver 7. uge, ville
60-dages grænsen blive overskredet efter en
årrække, med mindre der på et tidspunkt havde
været en sammenhængende periode på mindst 60 dage
på en anden arbejdsplads. Det kunne derfor være
nødvendig at gå langt tilbage i tiden for at
konstatere, om dette var tilfældet.
Ved lov nr. 1063 af 12. december indførtes fra 1997 en
tidsbegrænsning på 24 måneder, således at
befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i
indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24
måneder er erhvervsmæssig. Herefter er det kun
nødvendigt at sammenholde oplysningerne om kørslen 2
år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er
opfyldt.
60-dages reglen har betydning for muligheden for at få
udbetalt skattefri befordrings-godtgørelse til dækning
af udgifter, lønmodtageren har afholdt ved benyttelse af
egen bil til erhvervsmæssig kørsel. Alternativt kan
sådanne udgifter fradrages.
Derudover har 60-dages reglen betydning for beskatningen af
fri bil. Efter reglerne om fri bil skal den ansatte beskattes af
fri bil, når arbejdsgiveren har stillet en bil til
rådighed for den skattepligtiges private benyttelse. Det er
således kun rådigheden over en firmabil til privat
kørsel, der beskattes, hvorimod en firmabil, der alene er
til rådighed for og kun anvendes til erhvervsmæssig
kørsel, ikke beskattes.
I praksis har der udviklet sig en formodningsregel om, at en
firmabil står til rådighed for privat anvendelse, hvis
bilen står parkeret på bopælen, eller hvis
virksomhed og bopæl er på samme adresse. Den
skattepligtige kan afkræfte denne formodning, f.eks. ved
hjælp af et kørselsregnskab, som viser, at der kun er
kørt erhvervsmæssigt.
Formodningsreglen gælder dog ikke for varebiler, hvor
arbejdsgiveren eller den selvstændige har tilkendegivet, at
bilen alene skal anvendes erhvervsmæssigt ved at undlade at
betale tillægsafgift for privat anvendelse, eller ved at
fradrage momsen af anskaffelsessummen.
Den skattepligtige kan anmode SKAT om bindende svar om,
hvorvidt hele vedkommendes kørsel vil blive anset for at
være erhvervsmæssig,
Hvis en bil, der af arbejdsgiveren er stillet til
rådighed for den skattepligtige udelukkende for
erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, skal den
ansatte beskattes af fri bil.
Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag
om ugen anses dog ikke for privat kørsel for skattepligtige,
der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i
øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Ved
personer med kundeopsøgende arbejde forstås personer,
der kører ud til kunder, nye såvel som gamle, for at
sælge virksomhedens produkter, uanset om produktet har
karakter af varer eller tjenesteydelser, f.eks. handelsrejsende og
andre sælgere, der har kundeopsøgende arbejde fra
hjemmet. Det kundeopsøgende arbejde skal have en vis fast
karakter over året for at være omfattet af
reglen.
2.2. Privat benyttelse af
varebiler
Efter gældende regler kan varebiler være
registreret til fuldt erhvervsmæssig eller hel eller delvis
privat anvendelse. Privat anvendelse af varebiler, der er
registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse, kan
medføre efterbetaling af moms samt tillæg for privat
anvendelse efter vægtafgiftsloven, og at en ansat, der
kører privat i en sådan bil, som er stillet til
rådighed af arbejdsgiveren, skal beskattes af rådighed
over fri bil.
2.3. Sovemulighed i ledsagebiler.
Efter gældende regler skelnes der ikke mellem
ledsagebiler og andre varebiler. Det betyder, at indretning af
ledsagebiler med faste sovebrikse medfører, at bilerne skal
afgiftsberigtiges som personbiler, og at der vil blive
opkrævet vægtafgift efter skalaen for
personbiler.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Smidiggørelse af 60-dages
reglen
Som dokumentation for, at der kun køres
erhvervsmæssigt, eller for hvor stor en del af
kørslen, der er erhvervsmæssig, vil et
kørselsregnskab i praksis være mest
hensigtsmæssigt. I visse tilfælde, hvor en ansat har
fået en bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren, og
hvor den ansatte har flere forskellige arbejdssteder, kan det
imidlertid være yderst besværligt at dokumentere og
håndtere, at der ikke køres mere end 60 arbejdsdage
til det enkelte arbejdssted.
F.eks. vil kørselsmønsteret for en sælger,
der hver dag opsøger kunder ofte være af en
sådan karakter, at det ikke vil komme i karambolage med
60-dages reglen.
Det er administrativt besværligt for skattepligtige med
visse kørselsmønstre at skulle holde øje med,
om der køres mere end 60 arbejdsdage mellem hjemmet og det
enkelte arbejdssted.
Har den skattepligtige et kørselsmønster, der
indebærer befordring til så mange forskellige
arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60
arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
foreslås det, at det uden videre antages, at befordringen er
erhvervsmæssig. Det betyder, at der i disse situationer, hvor
den skattepligtige har et særligt
kørselsmønster, gælder en formodning for, at
kørslen er i overensstemmelse med 60-dages reglen, og at
bilen ikke er stillet til rådighed for privat anvendelse,
selv om bilen står på den skattepligtiges
bopæl.
Det foreslås endvidere, at told- og skatteforvaltningen
med fremadrettet virkning i op til 12 måneder vil kunne give
den pågældende pålæg om ved
kørselsregnskab at kunne dokumentere, at der er tale om
erhvervsmæssig befordring i overensstemmelse med 60-dages
reglen.
Perioden, hvor der kan gives pålæg om at
føre kørselsregnskab, er begrænset til
maksimalt 12 måneder. Efter 12 måneder vil det kunne
konstateres, om vedkommendes kørselsmønster reelt er
i overensstemmelse med 60-dages reglen, således at det uden
videre kan antages, at der køres erhvervsmæssigt. De
12 måneder er valgt, da tidsbegrænsningen for 60-dages
reglen forkortes til 12 måneder, jf. nedenfor.
Det foreslås, at tidsbegrænsningen for 60-dages
reglen forkortes fra 24 måneder til 12 måneder. Det vil
således kun være kørsel i de forudgående
12 måneder, der tæller med i, om der er kørt
mere end 60 dage til et bestemt arbejdssted.
Ved at forkorte den periode, hvori der skal holdes øje
med kørslen, bliver det mere overskueligt at holde styr
på 60-dages reglen. Det vil endvidere være nemmere at
sandsynliggøre, at man er omfattet af den nye
formodningsregel.
Den foreslåede ændring vil tillige betyde, at
f.eks. den person, der har et kørselsmønster,
hvorefter den pågældende hver mandag året rundt
kører til ét sted, hver tirsdag til et andet sted
etc., ikke længere vil have behov for at tælle dage, da
vedkommendes kørselsmønster betyder, at der ikke
køres mere end 60 dage mellem hjem og det enkelte
arbejdssted. Dette synes hensigtsmæssigt, da der ikke i den
situation vil være tvivl om, at vedkommende rent faktisk har
skiftende arbejdssteder og ikke kan bo nær alle disse.
Når tidsbegrænsningen for 60-dages reglen
forkortes fra 24 til 12 måneder, er der i udgangspunktet ikke
længere behov for den særlige begunstigende regel for
personer med kundeopsøgende arbejde.
Reglen indebærer, at handelsrejsende og andre
sælgere med kundeopsøgende arbejde kan køre fra
hjemmet og til virksomheden 1 gang om ugen (dvs. 52 dage om
året) uden at blive beskattet af fri bil. Sådan
kørsel ville efter gældende regler i dag ellers
være privat efter 60-dages reglen med beskatning af fri bil
til følge, hvis der køres mere end 60 dage mellem
hjemmet og virksomheden inden for de forudgående 24
måneder.
Skattepligtige med kundeopsøgende arbejde vil,
når tidsbegrænsningen forkortes, kunne anvende 60-dages
reglen og dermed kunne køre mellem hjemmet og virksomheden
60 dage inden for de forudgående 12 måneder ligesom
alle andre med skiftende arbejdssteder i stedet for kun 1 gang om
ugen som hidtil (dvs. 52 dage).
Det foreslås at tydeliggøre, at denne mulighed
eksisterer, ved at nævne de 60 dage i bestemmelsen om
skattepligtige med kundeopsøgende arbejde.
3.2. Dagsafgift for privat
rådighed over varebiler
Det forslås, at der gives mulighed for at betale afgift
pr. dag ved at ændre vægtafgiftsloven således, at
det bliver muligt at betale for samtlige skatte- og
afgiftsmæssige krav, som følger af den private
anvendelse af og rådighed over varebilen, for én dag
ad gangen i op til 10 dage årligt pr. bil.
Vægtafgiftsloven indeholder allerede i dag regler for
betaling for privat benyttelse af varebiler.
Indførelsen af dagsafgift bevirker således, at
hvis en ansat kører privat i en bil, som arbejdsgiveren har
stillet til rådighed udelukkende for erhvervsmæssig
kørsel, og derfor egentlig skulle beskattes af fri bil,
bliver den ansatte alligevel ikke beskattet, hvis der er betalt
dagsafgift for privat benyttelse af bilen.
Hvis arbejdsgiveren har betalt dagsafgiften for den private
anvendelse af bilen, således at den ansatte kan køre
privat i arbejdsgiverens bil uden at blive beskattet af fri bil, er
der tale om et skattepligtigt personalegode. Den ansatte skal i det
tilfælde beskattes af værdien af dagsafgiften.
3.3. Indretning af fast monteret
soveplads i ledsagebiler
Det foreslås, at der kan etableres faste brikse i
ledsagebiler uden, at dette medfører fornyet
afgiftsopkrævning. Hel eller delvis indretning af varebiler
til ophold og beboelse medfører efter gældende regler,
at bilerne skal afgiftsberigtiges som personbiler.
4. Kommunikationsplan
SKAT vil i god tid inden lovforslaget får virkning
iværksætte en række informationsinitiativer
overfor ejere af varebiler, forhandlere og brancheforeninger.
Ejere af varebiler vil bl.a. blive informeret via en
opdatering af den elektroniske version af pjecen »Varebiler
på gule plader«, som ligger på SKATs
hjemmeside.
SKAT vil endvidere informere om de nye regler på deres
hjemmeside, www.skat.dk
Derudover vil forskellige presseinitiativer blive
overvejet.
5. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et
årligt merprovenu for staten på ca. 50 mio. kr.
Skønnet er forbundet med stor usikkerhed, jf.
bemærkningerne nedenfor om de økonomiske konsekvenser
af lovforslagets enkelte elementer.
For finansåret 2009 forventes forslaget at
medføre et merprovenu på ca. 50 mio. kr. Tages der
hensyn til det automatiske tilbageløb på moms og
afgifter af det reducerede forbrug, som provenuet til staten
afstedkommer, skønnes der samlet at blive tale om et
merprovenu for de offentlige kasser på godt 35 mio. kr.
årligt.
Regeringen vil i overensstemmelse med skattestoppet sikre, at
provenuet føres tilbage gennem sænkning af skatter og
afgifter.
Lovforslaget medfører ingen provenumæssige
konsekvenser for kommuner og regioner.
5.1. Smidiggørelse af 60-dages
reglen
De foreslåede ændringer af 60 dages reglen
skønnes kun at have meget begrænsede
provenumæssige konsekvenser.
Det vurderes, at formodningsreglen ikke har egentlige
provenumæssige konsekvenser, da der er tale om lettelser af
de administrative procedurer for en relativt begrænset
persongruppe med et specielt kørselsmønster. Desuden
vurderes den foreslåede afkortning af tidsbegrænsningen
fra 24 måneder til 12 måneder at betyde, at en
større del af kørslen vil kunne være
erhvervsmæssig. Da det kun er en relativ begrænset
personkreds, der har et kørselsmønster, hvor en
ændring af tidsbegrænsningen vil få betydning
for, om kørslen vurderes som erhvervsmæssig,
skønnes provenutabet ved ændringen af
tidsbegrænsningen at være beskedent.
5.2. Dagsafgift for privat anvendelse
af varebiler
Der var medio marts 2008 registreret ca. 350.000 varebiler med
tilladt totalvægt indtil 3 ton. Heraf var ca. 145.000
registreret til hel eller delvis privat anvendelse, ca. 126.000 var
registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse, mens de
resterende godt 78.000 varebiler ikke var registreret med angivelse
af anvendelsen, jf. nedenstående tabel. Den manglende
registrering af anvendelsen skyldes, at disse biler er registreret
første gang her i landet eller i udlandet før den 3.
juni 1998, hvor registreringen af varebilers anvendelse blev
gennemført. Denne gruppe bliver hastigt mindre, da at
bilerne nu har en alder på ca. 10 år eller mere. Det
må antages, at de varebiler, hvor anvendelsen ikke er
registreret, i videre omfang end den øvrige gruppe kan
anvendes privat uden afgiftsmæssige konsekvenser.
Registreringsforhold for
varebiler
Anvendelse | Godstransport | Godstransport erhverv | Godstransport privat/erhverv | Godstransport privat | I alt |
Antal biler | 78.437 | 125.834 | 73.164 | 72.257 | 349.692 |
5.2.1. Baggrund for
fastsættelse af dagsbetalingen
Fastsættelsen af dagsbetalingen for privat anvendelse af
varebil til 225 kr. pr. dag er sket med udgangspunkt i en
sammenligning.
5.2.2. Varebiler omfattet af
dagsbetalingen
Dagsafgiften vil kunne omfatte ca. 200.000 varebiler med
tilladt totalvægt indtil 3 ton, der ikke er registreret til
at kunne anvendes privat eller delvist privat, men vil formentlig
kun være interessant for de ca. 126.000 biler, der er
registreret til ren erhvervsmæssig anvendelse. Det skyldes,
at de biler, hvor anvendelsen ikke er registreret typisk kan
anvendes privat uden skatte- eller afgiftsmæssige
konsekvenser. En stor del af de biler, der er registreret til rent
erhvervsmæssig anvendelse, er samtidigt specialindrettede
varebiler og egner sig ikke særlig godt til privat
anvendelse. De kan allerede i et vist omfang anvendes til
svinkeærinder, uden at dette har afgiftsmæssige eller
skattemæssige konsekvenser. Det drejer sig således mest
om almindelige varebiler, hvor privat anvendelse ellers kan
udløse beskatning af rådighed over fri bil for den
skattepligtige, tillæg for privat anvendelse m.v. for hele
året samt den del af den fratrukne moms, der er tilbage for
den konkrete bil.
5.2.3. Økonomisk virkning af
dagsafgift.
Hvis det antages, at 60.000 varebiler i gennemsnit vil blive
anvendt privat med dagsafgift i 4 dage om året, vil
indtægten fra med den foreslåede sats på 225 kr.
pr. dag beløbe sig til ca. 55 mio. kr. årligt. Dette
skøn er forbundet med stor usikkerhed.
Både muligheden for at kunne betale dagsafgift,
når man ved enkelte lejligheder har brug for bil eller
måske særligt en varebil, og den del af aftalen om
varebiler, der muliggør svinkeærinder, må
antages i et vist omfang at begrænse bilejerskabet hos dem,
der har mulighed for at benytte en bil på dagsafgift eller nu
i videre omfang kan bruge arbejdsgiverens bil til
gøremål, der ligger i forlængelse af den
erhvervsmæssige brug af specialindrettede varebiler. For hver
ældre bil, hvormed det samlede bilhold af disse årsager
reduceres, kan provenutabet være i størrelsesordenen
5.000 kr. Antages det, at dreje sig om 1.000 biler årligt,
reduceres merprovenuet til ca. 50 mio. kr.
5.3. Indretning af fast monteret
sovemulighed i ledsagebiler
De foreslåede ændringer af reglerne om
ledsagebiler skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Dels anvendes ledsagebilerne allerede i dag til overnatning -
blot uden fast monteret inventar, dels, er det foreslået, at
ledsagebiler kan indrettes med fast soveplads, uden at dette
udløser vægtafgift efter satserne for
personbiler.
6. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at
medføre engangsomkostninger på ca. 850.000 kr. til
information af ejere af varebiler, forhandlere og
brancheforeninger, samt til etablering af internetløsning,
hvorfra dagsbeviser kan bestilles og betales, herunder udvikling af
et system, der kan kontrollere, at der maksimalt kan bestilles 10
»dagsbeviser« om året til det enkelte
køretøj.
Derudover skønnes forslaget at medføre
løbende udgifter til systemadministration, som
skønsmæssigt forventes at udgøre 100.000 kr. om
året.
7. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Smidiggørelsen af 60-dages reglen vil muliggøre
en bedre tilrettelæggelse af arbejdet i de tilfælde,
hvor der køres til mange forskellige arbejdspladser, hvilket
vil medføre økonomiske besparelser i virksomhederne.
Det er dog ikke muligt at kvantificere disse besparelser.
8. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget medfører, at reglerne for privat brug af
biler registreret til erhvervsmæssig anvendelse bliver mere
smidige og klare.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Smidiggørelsen af 60-dages reglen bevirker, at der
bliver mindre administration i de tilfælde, hvor der
køres til mange forskellige arbejdssteder, og hvor det kan
være administrativt tungt at skulle holde øje med
60-dages reglen.
Forslaget om dagsafgift vurderes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervene. Det forudsættes, at det er den, der ønsker
at anvende bilen privat, der selv sørger for at indhente
bevis for og betale dagsafgiften.
Forslaget skønnes herudover ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for
borgerne
Smidiggørelsen af 60-dages reglen betyder en
administrativ lettelse for de borgere, der pga. deres
kørselsmønster hele tiden har skullet holde
øje med, om der køres mere end 60 arbejdsdage mellem
hjemmet og det enkelte arbejdssted, da det efter forslaget i disse
tilfælde antages, at der køres erhvervsmæssig i
overensstemmelse med 60-dages reglen. Forkortelsen af
tidsbegrænsningen for 60-dages reglen gør det
yderligere lettere for borgerne at påse, at der køres
erhvervsmæssig i overensstemmelse med 60 dages-reglen.
Derudover har lovforslaget ikke konsekvenser af betydning for
borgerne.
11. Forholdet til EU-retten
Forslaget om betaling vedrørende privat anvendelse pr.
dag er en afvigelse fra EU reglerne om udtagningsmoms. I henhold
til momsdirektivets artikel 395 kan Rådet med enstemmighed
på forslag fra Kommissionen give et medlemsland tilladelse
til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger
bestemmelserne i 6. momsdirektiv, for at forenkle
afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for
svig eller unddragelse. Medlemslandene skal indgive anmodning til
Kommissionen, som skal fremsætte forslag om tilladelse eller
fremlægge en meddelelse om afslag for Rådet inden 8
måneder efter modtagelsen af anmodningen.
12. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Advokatrådet, AE-rådet, Applus+ Bilsyn,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Business Danmark,
Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i
Danmark, Centralregisteret for Motorkøretøjer,
Danmarks Automobilforhandler Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Bil-forhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Danske
Biludlejere, Danske Entreprenører, Danske Motorcyklisters
Råd, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche,
Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - EU-høring, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen - national høring, FDM, Finans og Leasing,
Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension,
Færdselsstyrelsen, HTS, Håndværksrådet,
Konkurrencestyrelsen, Kooperationen, Landbrugsraadet, LO,
Miljø og Medier, Motorcykel Importør Foreningen,
Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorhistorisk Samråd,
Retssikkerhedschefen SKAT, Rigspolitiet, 3F, SKAD, SKAT,
Skatterevisorforeningen og Tekniq.
12. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget skønnes at
medføre et merprovenu på ca. 50 mio. kr. årligt.
For finansåret 2009 medfører lovforslaget et
merprovenu på ca. 50 mio. kr. Inkl. automatisk
tilbageløb på moms og afgifter skønnes der
samlet at blive tale om et merprovenu for de offentlige kasser
på godt 35 mio. kr. årligt. Regeringen vil i
overensstemmelse med skattestoppet sikre, at provenuet føres
tilbage gennem sænkning af skatter og afgifter. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ikke nævneværdige | Engangsomkostninger på ca. 850.000
kr. til information samt løbende udgifter til
systemadministration på skønsmæssigt 100.000 kr.
om året |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Begrænsede besparelser som
følge af smidiggørelsen af 60-dages reglen. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Smidiggørelsen af 60-dages reglen
bevirker, at der i visse situationer bliver mindre
administration. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Smidiggørelsen af 60-dages reglen
betyder en administrativ lettelse for de borgere, der kører
til mange forskellige arbejdspladser. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Der søges om en undtagelse fra
EU´s fælles regler om moms. |
Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at tidsbegrænsningen i 60-dages
reglen ændres, således at erhvervsmæssig
kørsel er befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående
12 måneder.
Når der skal påses, hvor mange gange en ansat har
været på en bestemt arbejdsplads, er det kun
kørslen de forudgående 12 måneder, der
tæller.
Herefter vil det kun være nødvendigt at
sammenholde oplysningerne om kørslen 12 måneder
tilbage i tiden for at se, at der ikke er kørt mere end 60
arbejdsdage mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.
Til nr. 2
Det foreslås, at hvis den skattepligtige har et
kørselsmønster, der indebærer befordring til
så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er
sandsynligt, at der mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads køres i mere end 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 12 måneder, antages det, at befordringen er
erhvervsmæssig
Det kan f.eks. være i den situation, hvor en virksomhed
har en servicekontrakt med en række faste kunder om
reparation og service af maskiner, hvor hver virksomhed kun
besøges få gange om året eller for den sags
skyld om måneden. Beskæftiger en virksomhed sig f.eks.
med opstilling af og efterfølgende service på
kopimaskiner, vil det typisk ikke blive til mange besøg hos
de enkelte kunder på årsplan.
Et andet eksempel er en virksomhed, der med faste mellemrum
rykker ud til en række kunder. En gartner kan således
have en aftale med en række boligselskaber eller kommunale
institutioner om en gang om ugen i sommerperioden at slå de
pågældende kunders græs. Der kunne også
være tale om en vinduespudser, der kommer 3 dage i en
virksomhed 4 gange om året for at pudse vinduer.
Et tredje eksempel er en sælger, der opsøger nye
kunder hver dag året rundt. Samme
kørselsmønster har eksempelvis en
skorstensfejer.
Et fjerde typisk eksempel er håndværkere, der
arbejder på projekter, der typisk har en varighed på
nogle dage eller et par uger.
Sådanne skattepligtige har et
kørselsmønster, der indebærer befordring til
så mange forskellige arbejdspladser under sådanne
vilkår, at det er usandsynligt, at der mellem hjemmet og den
enkelte arbejdsplads køres mere end 60 arbejdsdage inden for
de forudgående 12 måneder, hvis man talte efter.
Sådanne skattepligtige vil være omfattet af den nye
regel.
Erhverv med kørselsmønstre, hvor der
åbenlyst køres mere end 60 arbejdsdage mellem hjemmet
og arbejdspladsen, vil ikke være omfattet af den
foreslåede formodningsregel. Eksempelvis vil det have
formodningen mod sig, at personer med administrative funktioner
på et fast arbejdssted vil have et
kørselsmønster, der indebærer, at der ikke
køres mere end 60 arbejdsdage mellem hjemmet og det enkelte
arbejdssted. Fabriksarbejde på et fast arbejdssted er et
andet klart eksempel. I sådanne tilfælde vil told- og
skattemyndighederne efter gældende ret kunne stille krav om
dokumentation for, at kørslen er erhvervsmæssig,
typisk og mest hensigtsmæssigt i form af et
kørselsregnskab for den forløbne periode.
I andre situationer er det måske ikke helt så
tydeligt, at kørselsmønstret vil medføre, at
der mellem hjemmet og arbejdspladsen ikke køres mere end 60
dage inden for de forudgående 12 måneder.
I visse situationer kan den skattepligtige nok have et erhverv
med et kørselsmønster, der indebærer befordring
til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er
sandsynligt, at der mellem hjemmet og den enkelte arbejdsplads
køres mere end 60 dage inden for de forudgående 12
måneder, jf. ovenfor, men hvor der er andre momenter, der
gør det mindre oplagt, at 60-dages reglen uden videre
må antages at være opfyldt.
Der kan for det første være tale om personer, der
har erhvervsbilen med hjem, og hvor der ikke er andre biler i
husstanden.
En anden situation er, hvis en person har bilen med hjem, og
der i husstanden kun er én bil herudover, og det må
anses for overvejende sandsynligt, at vedkommende anvender
erhvervsbilen privat, f.eks. fordi der er meget dårlig
dækning med offentlige transportmidler, og der er flere
familiemedlemmer, som har behov for at blive transporteret til
fritidsaktiviteter.
En tredje situation er en person, der har bilen med hjem, og
husstanden kun råder over én anden bil, som imidlertid
bliver brugt af en person, der arbejder på vagter eller anden
forskudt arbejdstid.
Disse tilfælde har det tilfælles, at det på
den ene side ikke kan afvises, at kørselsmønstret
faktisk ville vise, at der ikke er kørt mere end 60 dage
mellem hjemmet og arbejdspladsen, hvis man havde talt efter, f.eks.
i form af et kørselsregnskab for den pågældende
periode, men hvor de konkrete omstændigheder på den
anden side giver anledning til en vis berettiget tvivl om reglens
overholdelse.
Disse tilfælde vil falde ind under den foreslåede
formodningsregel, således at det umiddelbart vil blive
antaget, at der køres erhvervsmæssigt. Givet de
konkrete omstændigheder, der giver anledning til en vis
berettiget tvivl, foreslås det dog, at told- og
skatteforvaltningen i disse tilfælde med fremadrettet
virkning i op til 12 måneder vil kunne give den
skattepligtige pålæg om ved kørselsregnskab at
kunne dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig
befordring under overholdelse af 60-dages reglen.
Hvis SKAT vurderer, at der er tale om en af
førnævnte situationer, og SKAT derfor har pålagt
den skattepligtige at føre kørselsregnskab, men
kørselsregnskabet viser, at der mod forventning køres
mere end 60 arbejdsdage mellem hjem og arbejdsplads, vil
pålægget ikke have virkning for tiden inden,
pålægget blev givet. Den skattepligtige har - i
modsætning til en skattepligtig, der hver dag møder
det samme arbejdssted eller kun har få forskellige
arbejdssteder - i tiden inden pålægget haft et
sådant kørselsmønster, at der ikke ved
førelse af kørselsregnskab har skullet holdes
nøje øje med 60-dages reglen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.1.
Til nr. 3
Det foreslås, at henvisningen i ligningsloven
§ 9 B, stk. 4, der efter lovforslaget bliver til
stk. 5, til »stk. 1-3« ændres,
således at der i stedet henvises til
»stk. 1-4«.
Der er alene tale om en konsekvensændring som
følge af, at det foreslås at indsætte et nyt
stk. 2 i ligningslovens § 9 B.
Til nr. 4
Det foreslås, at hvis der er betalt dagsafgift for
privat benyttelse af bilen, jf. § 4, stk. 3, i lov
om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., skal den
ansatte ikke beskattes af fri bil, selv om bilen, der af
arbejdsgiveren er stillet til rådighed udelukkende for
erhvervsmæssig kørsel, er benyttet privat.
Dagsafgiften for privat benyttelse af bilen dækker
både de skattemæssige krav, der måtte
følge af den private anvendelse af og rådighed over
bilen.
Benytter den ansatte arbejdsgiverens bil privat uden, at der
er betalt dagsafgift, skal vedkommende som hidtil beskattes af fri
bil.
Til nr. 5
Det foreslås, at der efter 7. pkt. indsættes en
bestemmelse om, at i de tilfælde, hvor dagsafgiften, som
nævnt i 7. pkt., er betalt af arbejdsgiveren, skal den
skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 3.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betaler dagsafgiften
for den ansatte, således at den ansatte kan køre
privat i arbejdsgiverens bil i én dag uden at skulle
beskattes af fri bil, er der tale om, at arbejdsgiveren giver den
ansatte et skattepligtigt personalegode. Ifølge
ligningslovens § 16. stk. 3, 1. pkt.,
fastsættes den skattepligtige værdi af personalegoder
til den værdi, som det må antages at koste den
skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Det vil
sige, at den ansatte i dette tilfælde skal beskattes af
værdien af dagsafgiften, dvs. 225 kr.
Den skattepligtige værdi af dette personalegode er
ligesom værdien af fri bil er omfattet af
arbejdsmarkedsbidragspligten efter
arbejdsmarkedsbidragsloven.
Det er tanken, at den skattepligtige værdi af
dagsafgiften skal henregnes til A-indkomst.
Kildeskattebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om
kildeskat nr. 419 af 21. maj 2008, vil blive ændret i
overensstemmelse hermed.
Hvis den ansatte kører privat i arbejdsgiverens bil ud
over de dage, hvor arbejdsgiveren har betalt dagsafgift for den
ansatte, skal den ansatte som hidtil beskattes af fri bil, jf.
ligningslovens § 16, stk. 4.
Til nr. 6
Det foreslås at tydeliggøre, at skattepligtige
med kundeopsøgende arbejde som alternativ til den
gældende regel om, at de kan køre mellem hjem og
virksomheden højst 1 dag om ugen (dvs. 52 dage om
året), når der i øvrigt udelukkende køres
erhvervsmæssigt, kan anvende 60-dages reglen.
Anvendes 60-dages reglen indebærer det, at kørsel
mellem hjem og virksomheden i indtil 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 12 måneder, jf. forslagets § 1,
nr. 1, anses for erhvervsmæssig for den skattepligtige med
kundeopsøgende arbejde ligesom for alle andre med skiftende
arbejdssteder. Det betyder, at skattepligtige med
kundeopsøgende arbejde har mulighed for at køre
mellem hjemmet og virksomheden flere dage i nogle uger og i andre
slet ikke, forudsat det samlede antal ikke overstiger 60
dage.
Den særlige regel om, at skattepligtige med
kundeopsøgende arbejde kan køre mellem hjem og
virksomheden højst 1 dag om ugen er bibeholdt for det
tilfælde, at en skattepligtig med f.eks. almindeligt
kontorarbejde, der således har kørt mere end 60
arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder mellem
hjemmet og virksomheden, skifter jobsituation og får
kundeopsøgende arbejde med behov for at komme på samme
virksomhed. En sådan person vil i den nye jobsituation kunne
benytte reglen om, at der kan køres mellem hjem og
virksomheden højst 1 dag om ugen, når der i
øvrigt udelukkende køres erhvervsmæssigt.
Til § 2
Til nr. 1.
Det foreslås, at vægtafgiftsloven ændres
således, at der for varebiler, der ikke er registreret til
hel eller delvis privat benyttelse, kan gives tilladelse til, at
der betales afgift for privat rådighed over
køretøjet pr. dag motorkøretøjet
anvendes privat. Afgiften foreslås til 225 kr. pr. dag.
Ændringen vedrører varebiler med en tilladt
totalvægt på indtil 3 ton omfattet af § 4, stk. 1,
tabelafsnit II A, der angiver vægtafgiftssatserne for vare-
og lastbilder, der ikke er afgiftspligtige efter lov om
vejbenyttelse.
I modsætning til det almindelige årlige
tillæg for privat anvendelse foreslås det, at
dagsafgiften for privat benyttelse skal dække eventuelle
moms- og skattemæssige krav, der følger af den private
benyttelse af og rådighed over bilen. Dagsafgiften omfatter
ikke afgifter af brændstof m.v.
Registreringsafgiftslovens § 2 fritager en lang
række køretøjskategorier, men stiller samtidig
betingelse om, at køretøjerne ikke må anvendes
til privat personbefordring. Det foreslås derfor, at der ikke
kan betales dagsafgift for sådanne
køretøjer.
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter
nærmere regler om administrationen af dagsafgiften.
Til nr. 2.
Efter vægtafgiftslovens § 2, stk. 5,
betales højeste sats, hvis en bil efter sin anvendelse
falder ind under flere køretøjskategorier. Indretning
af følgebiler med fast soveplads ville derfor som
udgangspunkt betyde, at der ville blive opkrævet afgift efter
satserne for personbiler. Efter den foreslåede bestemmelse
vil bilerne imidlertid blive opkrævet afgift som for
varebiler.
Til nr. 3 - 4.
Ændringen er en konsekvens af nr. 1.
Til nr. 5.
Ændringen er en konsekvens af nr. 6.
Til nr. 6.
Ændringen indsætter en bestemmelse om
bødestraf for ikke at medbringe bevis for dagsbetalingen
under kørslen.
Til § 3
Til nr. 1
Bestemmelsen går ud på, at der kan etableres faste
sovebrikse i ledsagebiler, uden at dette medfører fornyet
afgiftsopkrævning. Hel eller delvis indretning af varebiler
til ophold og beboelse medfører efter gældende regler,
at bilerne skal afgiftsberigtiges som personbiler.
Ledsagebiler adskiller sig i væsentligt omfang fra andre
varebiler. Særligt kan nævnes,
- at ledsagebiler
er bemalet på nemt genkendelig måde, hvilket forenkler
kontrollen,
- at ledsagebiler
følger en nærmere rute fastlagt i en
strækningstilladelse, der er udstedes af politiet efter
nærmere forhandling med de berørte vej- eller
bromyndigheder,
- at føreren
af ledsagebilen skal have gyldigt kørekort til de samme
kategori(er), som er krævet for føreren af den
ledsagede særtransport.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af det med nr. 2 indsatte
stk. 10.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
januar 2009.
Til stk. 2
Forslaget om betaling vedrørende privat anvendelse pr.
dag er en afvigelse fra de EU reglerne om udtagningsmoms. I henhold
til momsdirektivets artikel 395 kan Rådet med enstemmighed
på forslag fra Kommissionen give et medlemsland tilladelse
til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger
bestemmelserne i 6. momsdirektiv, for at forenkle
afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for
svig eller unddragelse. Medlemslandene skal indgive anmodning til
Kommissionen, som skal fremsætte forslag om tilladelse eller
fremlægge en meddelelse om afslag for Rådet inden 8
måneder efter modtagelsen af anmodningen. Danmark har
indgivet en anmodning om tilladelse til at gennemføre
forslaget som en undtagelse til direktivet. Kommissionen skal
forelægge sagen for Rådet. Herefter skal Rådet
behandle forslaget.
Da EU behandlingen af anmodningen således efter al
sandsynlighed bliver afsluttet efter lovforslagets vedtagelse,
foreslås det, at det overlades til skatteministeren, at
fastsætte lovens ikrafttrædelsestidspunkt, når
tilladelsen fra EU er opnået.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
regler | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061
af 24. oktober 2006, som ændret senest ved lov nr. 906 af 12.
september 2008, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 9 B.
Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads
kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst: | | |
a) Befordring mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 24 måneder, | | 1. I
§ 9 B, stk. 1, litra a, ændres
»24« til: »12«. |
Stk. 2. | | |
---- | | 2. I
§ 9 B indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
| | | »Stk. 3. Har den skattepligtige et
kørselsmønster, der indebærer befordring til
så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er
sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl
og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 12 måneder, ansesbefordringen for
erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen
kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med
fremadrettet virkning i op indtil 12 måneder ved
kørsels-regnskab at dokumentere, at der er tale om
erhvervsmæssig befordring som nævnt i
stk. 1.« |
| | | Stk. 3 og 4 bliver herefter til
stk. 4 og 5. |
| | | |
Stk. 4.
Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på
befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af
eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd og lignende. | | 3. I
§ 9 B, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1-4« |
| | | |
§ 16. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til
rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en
arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en
årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens
værdi, der ikke over-stiger 300.000 kr., og 20 pct. af
resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af
160.000 kr. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren
højst tre år efter første indregistrering,
opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori
første indregistrering er foretaget, og i de to
følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og
herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet
mere end tre år efter første indregistrering, og for
tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af
registreringsafgift, opgøres bilens værdi til
arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle
istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af
biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved
værdiansættelsen af biler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den
værdi anvendes, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til
grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der
er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til
rådighed en del af året, nedsættes den
skattepligtige værdi svarende til det antal hele
måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.
Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til
rådighed for den skattepligtige udelukkende for
erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes
værdien af den private benyttelse i det
pågældende år efter regalerne i 1.-5. pkt.
Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om
ugen anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat
kørsel for skattepligtige, der som led i
kunde-opsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt
udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skatte-pligtige
værdi efter 1. 7. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren
m.v. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle
beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C,
stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II,
A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder
1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales
tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov
om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der
er indregistreret første gang den 2. juni 1998 eller
tidligere finder 1.-9. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor
merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget
ifølge merværdiafgiftsloven § 37,
stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41,
fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. | | 4. I
§ 16, stk. 4, 7. pkt., indsættes efter
»1.-5. pkt.«: », medmindre der er betalt
dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov
om vægtafgift af motorkøretøjer
m.v.« 5. I
§ 16, stk. 4, indsættes efter 7. pkt.:
»Er dagsafgiften, som nævnt i 7. pkt., betalt af
arbejds-giveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien
heraf, jf. stk. 3.« 6. I
§ 16, stk. 4, 8. pkt., der bliver 9. pkt.,
indsættes efter »højst 1 dag om ugen«:
»eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående
12 måneder«. |
Stk. 5. | | |
--- | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
931 af 18. september 2008, foretages følgende
ændringer: |
§ 4. | | |
--- | | 1.§ 4,
stk. 3, ophæves og i stedet indsættes: |
Stk. 3.
For motorkøretøjer omfattet af stk. I, II, A,
der er registreret første gang 1. januar 1998 eller senere,
og som opfylder de krav til udslippet af skadelige stoffer, der ved
bekendtgørelse fastsættes af Transportministeriet,
ydes fradrag i vægtafgiften med følgende beløb
årligt: | | Tilladt totalvægt | År 1998-2000 Fradrag, kr. | År 2001 Fradrag, kr. | År 2002-2005 Fradrag, kr. | | De bekendtgjorte år
2000-miljønormer: | | | | | Indtil 1.000 kg | 350 | 0 | 0 | | 1.001-2.000 kg | 700 | 0 | 0 | | 2.001-2.500 kg | 900 | 900 | 0 | | 2.501-3.500 kg | 1.150 | 1.150 | 0 | | De bekendtgjorte år
2005-miljønormer | | | | | Indtil 1.000 kg | 450 | 100 | 100 | | 1.001-2.000 kg | 900 | 200 | 200 | | 2.001-2.500 kg | 1.250 | 1.250 | 350 | | 2.501-3.500 kg | 1.600 | 1.600 | 450 | |
| »Stk. 3. For biler med en tilladt
totalvægt på indtil 3 ton omfattet af stk. 1, II,
A, der ikke er registreret til hel eller delvis privat benyttelse,
kan told- og skatteforvaltningen tillade, at der for privat
benyttelse af køretøjet betales en afgift på
kr. 225 pr. dag, hvor køretøjet anvendes privat i
indtil 10 dage pr. kalenderår. Der udstedes bevis for
betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen den
pågældende dag og på forlangende forevises
politiet eller told- og skatteforvaltningen. |
| | | Stk. 4.
Betaling efter stk. 3 dækker de tilsvar, der
følger af den private benyttelse af og rådighed over
køretøjet den pågældende dag, og
køretøjet anses fortsat som udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse
til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter
denne lov eller fritaget for registreringsafgift efter
§ 2 i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer mm. |
| | | Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
administrationen af stk. 3-4.« |
| | | Stk. 4-8 bliver herefter
stk. 6-10. |
| | | |
| | | 2. I
§ 4 indsættes efter stk. 5, der bliver
stk. 7: |
| | | »Stk. 8. For biler omfattet af
stk. 1, II, A med en tilladt totalvægt på indtil
3,5 tons indrettet med fast soveplads, betales afgift efter
satserne for vare- og lastmotorkøretøjer,
såfremt bilerne er specielt indrettet til
erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for
særtransporter, jf. bekendtgørelse om
særtransport. Biler som nævnt i 1. pkt. kan ikke
registreres eller få tilladelse til privat
anvendelse.« |
| | | Stk. 6-8 bliver herefter
stk. 9-11. |
---- | | |
Stk. 8.
Med køretøjer som nævnt i stk. 5 må
foruden føreren kun befordres personer, der arbejder i
ejerens (brugerens) virksomhed, til eller fra virksomhedens
arbejdspladser. Køretøjerne skal på tydelig
måde være påmalet virksomhedens navn. | | 3. I
§ 4, stk. 8, der bliver stk. 11, ændres
»stk. 5« til: »stk. 7«. |
| | | |
§ 23. | | |
---- | | |
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt: | | |
1) overtræder § 4,
stk. 6-8, | | 4. I
§ 23, stk. 2, nr. 1, ændres
»stk. 6-8« til:
»stk. 9-11«. |
2) undlader i overensstemmelse med
§ 9, stk. 2, at give politiet oplysning om
ændringer ved eller ændret anvendelse af et
køretøj, som er af betydning for afgiftens
beregning, | | |
3) unddrager sig afgift ved at benytte et
registreringspligtigt køretøj, der ikke er
registreret, | | |
4) benytter eller indretter et
køretøj, som er fritaget for afgift, i strid med
betingelserne for afgiftsfritagelsen, | | |
5) i øvrigt benytter eller
indretter et køretøj i strid med
køretøjets registrerede art og anvendelse. | | 5. I § 23, stk. 2, nr. 5,
ændres »anvendelse.« til:
»anvendelse,«. |
| | | |
| | | 6. I
§ 23, stk. 2, indsættes efter nr. 5: |
| | | »6) Under kørslen undlader at
medbringe et bevis udstedt efter § 4,
stk. 3.«. |
Stk. 3. | | |
---- | | |
| | | |
| | | § 3 |
| | | I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
§ 5. | | |
--- | | 1. Efter
§ 5, stk. 9, indsættes som nyt stykke: |
| | | »Stk. 10. Stk. 1-9 finder
tilsvarende anvendelse for biler med en tilladt totalvægt
på indtil 3,5 ton afgiftsberigtiget efter stk. 2, og
indrettet med fast soveplads, såfremt bilerne er specielt
indrettet til erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for
særtransporter, jf. bekendtgørelse om
særtransport. Bilerne må ikke anvendes
privat.« |
| | | Stk. 10 - 12 bliver herefter
stk. 11 - 13. |
| | | |
Stk. 11.
En bil, som er berigtiget med afgift efter stk. 1-10,
afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for
den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.
For biler, der er omhandlet af stk. 1, nedsættes
afgiften dog med 50 pct. af den del af bilens afgiftspligtige
værdi, der overstiger 12.100 kr., og for biler, der er
omhandlet af stk. 2, nedsættes afgiften med 30 pct. af
den del af bilens afgiftspligtige værdi, der overstiger
30.000 kr. For biler over 3 t kan nedsættelsen dog
højst udgøre 50.000 kr. For biler, som er berigtiget
med halv afgift efter tidligere lovgivning, nedsættes
afgiften med 40 pct. | | 2. I
§ 5, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1.
pkt., ændres »stk. 1 - 10« til:
»stk. 1 - 11«. |
Bilag 2
Høringsskema indeholdende
høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast
til forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og
registreringsafgiftsloven (Smidiggørelse af 60-dages reglen,
dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse
for visse ledsagebiler).
Organisationer | Bemærkninger i
høringssvar | Kommentar til bemærkninger |
Advokatrådet | Advokatrådet mener, at der i forhold
til formodningsreglen kan være behov for, at en skatteyder
kan bede SKAT om at bekræfte, at vedkommende er omfattet af
formodningsreglen. Advokatrådet mener ikke, skatteyderen
bør være henvist til at anmode om bindende svar
herpå for at kunne støtte ret på at være
omfattet af formodningsreglen. | SKAT vil kunne vejlede en skatteyder om
vedkommendes skattemæssige situation. Ønsker
skatteyderen at kunne støtte ret på en tilkendegivelse
fra SKAT, er en anmodning om bindende svar vejen frem. Hvis
spørgsmålet er af ukompliceret karakter, og sagen er
fuldt oplyst, vil SKAT kunne behandle sagen inden for 30 dage. P.t.
er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager 15 dage. Der
findes ikke at være behov for en ny variant af bindende
svar. |
| | Advokatrådet vil gerne have
præciseret i lovbemærkningerne, hvorvidt
pålægget om kørselsregnskab skal have
bagudrettet virkning, hvis kørselsregnskabet ikke falder ud
til skatteyderens fordel. Hvis pålægget om fremadrettet
kørselsregnskab kan medføre, at den tidligere
foretagne kørsel tages op til revision af SKAT, finder
Advokatrådet, at det bør præciseres i
lovteksten, at den skattepligtige på andet grundlag end
kørselsregnskabet har mulighed for at dokumentere, at den
forgangne kørsel rent faktisk har opfyldt 60-dages
reglen. | Bestemmelsen om, at SKAT fremadrettet kan
pålægge den skattepligtige at føre
kørselsregnskab, er møntet på de situationer,
hvor den skattepligtige har et erhverv med et
kørselsmønster, der sandsynligvis vil falde indenfor
60-dages reglen, men hvor der er andre momenter, der gør det
mindre oplagt, at 60-dages reglen er opfyldt. Der kan f.eks.
være tale om en skattepligtig, der tager bilen med hjem i en
situation, hvor vedkommende godt nok har mange forskellige
arbejdspladser, men hvor der ikke er andre biler i husstanden, og
hvor der er sandsynlighed for, at bilen bruges privat. Hvis SKAT
vurderer, at der er tale om en sådan situation, og SKAT
derfor har pålagt den skattepligtige at føre
kørselsregnskab, men kørselsregnskabet viser, at
60-dages reglen mod forventning ikke er opfyldt, vil
pålægget ikke have virkning for tiden inden,
pålægget blev givet. Den skattepligtige har - i
modsætning til en skattepligtig, der hver dag møder
det samme arbejdssted - i tiden inden pålægget haft et
sådant kørselsmønster, at der ikke ved
førelse af kørselsregnskab har skullet holdes
nøje øje med 60-dages reglen. Advokatrådets
bemærkninger giver ikke anledning til en ændring af den
foreslåede bestemmelse, men bemærkningerne er
justeret. |
| | Advokatrådet mener dernæst, at
bestemmelsen om at SKAT »kan tillade«, at tilsvar
vedrørende den private anvendelse af varebil betales pr. dag
efterlader det indtryk, at SKAT også kan nægte
tilladelse. | Hertil bemærkes, at når det
gælder spørgsmålet om »kan« tillade,
skal dette ses i sammenhæng med, at der er en række
betingelser, der skal være opfyldt for, at alle tilsvar
vedrørende den private anvendelse af en konkret varebil kan
betales pr. dag. Er disse betingelser opfyldt, vil SKAT tillade, at
tilsvar vedr. privat anvendelse af varebiler betales pr. dag og
omvendt, såfremt disse betingelser ikke er opfyldt. |
| | Endelig mener Advokatrådet, at der
mangler en sanktionsmulighed for betingelsen om, at bevis for
betalt dagsafgift skal medbringes under kørslen.
Advokatrådet mener også, at bestemmelsen er
overflødig i betragtning af, at beløbet betales
elektronisk, og betalingen derfor er enkel at kontrollere. | Elektronisk køb af dagsafgift vil
med stor sandsynlighed ikke være fuldt udviklet, når
loven træder i kraft. I en overgangsperiode vil det derfor
være nødvendigt at medbringe bevis for betalingen
under kørslen. Når den elektroniske løsning er
udarbejdet og i brug, og der er indhentet erfaringer med ordningen,
vil Skatteministeriet se på, om kravet om at medbringe bevis
for betalt dagsafgift kan bortfalde. |
| | | Der er i lovforslaget indarbejdet en
sanktion for ikke at medbringe bevis for betalingen i form af en
ordensbøde. Denne sanktion vil alene gælde de
tilfælde, hvor beviset ikke er medbragt. Skyldes det
manglende bevis, at der ikke er blevet betalt, vil sanktionen
være den samme som hidtil. Dvs. efterbetaling af afgift,
forhøjelse af skattepligtig indkomst m.v. |
AErådet | AErådet støtter lovforslaget,
idet det kan sikre en mere fleksibel udnyttelsen af
bilparken. | |
| | AErådet foreslår, at der
indføres mulighed for dagsbevis for varebiler med tilladt
totalvægt over 3 ton. | Det bemærkes hertil, at baggrunden
for, at forslaget alene dækker varebiler med tilladt
totalvægt indtil 3 ton, er, at anvendelsen af varebiler med
tilladt totalvægt over 3 ton følger fælles
EU-regler, der bl.a. indebærer en konkret splitning af momsen
i en privat og en virksomhedsmæssig del. |
| | | Skatteministeriet vil nærmere
undersøge mulighederne for at ændre grænsen for
tilladt totalvægt, når det gælder betaling af de
øvrige skatter og afgifter pr. dag. |
Blik- og
Rørarbejderforbundet. | Blik- og Rørarbejderforbundet
mener, at forkortelsen af tidsbegrænsningen for 60-dages
reglen er en forbedring. | |
| | Blik- og Rørarbejderforbundet
foreslår, at grænsen på 3 ton for at kunne betale
for privat anvendelse af varebil pr. dag forhøjes til 4
ton. | Der henvises til kommentaren til
AErådet. |
Danmarks Automobilforhandler
Forening | DAF har ingen bemærkninger til
lovforslaget. | |
Dansk Arbejdsgiverforening | DA ønsker ikke at afgive
bemærkninger, da lovforslaget falder udenfor DA's
virkefelt. | |
Dansk Byggeri | Dansk Byggeri kan fuldt ud støtte
de foreslåede ændringer, der udgør en klar
forbedring i forhold til det hidtidige lov- og regelsæt
på området. | |
Fælles høringssvar fra Dansk
Industri (DI) og Bilbranchen | DI og Bilbranchen stiller sig positivt til
lovforslaget, der gør reglerne mere fleksible og lettere at
anvende. | |
| | DI og Bilbranchen gør dog
opmærksom på, at den foreslåede ophævelse
af reglen for personer med kundeopsøgende arbejde kan
medføre begrænsninger i den erhvervsmæssige
kørsel for en medarbejder, der hver dag møder i den
samme virksomhed, men som i løbet af året skifter
arbejdsopgaver til kundeopsøgende arbejde med samme
virksomhed som arbejdsplads. | Det har ikke været hensigten at
skærpe reglerne for medarbejdere, der skifter job i
løbet af året. Det foreslås derfor i det
fremsatte lovforslag at fastholde den særlige regel for
personer med kundeopsøgende arbejde, samtidig med at det
tydeliggøres, at det også er muligt for personer med
kundeopsøgende arbejde at anvende 60-dages reglen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6. |
| | DI og Bilbranchen foreslår, at der i
momsloven henvises til dagsafgiften i vægtafgiftsloven.
Organisationerne mener ikke, at det fremgår klart nok, at
dagsafgiften også dækker moms. | Det er fundet mest naturlig at
indsætte hjemmelen til dagsafgiften i vægtafgiftsloven.
Det skyldes, at vægtafgiftsloven i forvejen har bestemmelser
om delvis privat anvendelse at varebiler. Brug til privat
kørsel efter dagsbeviser ændrer ikke
køretøjets status som fuldt erhvervsmæssigt
benyttet i skattemæssig sammenhæng. Dette er
tydeliggjort i lovforslaget. |
Dansk Landbrug | Dansk Landbrug spørger
vedrørende formodningsreglen, hvor mange forskellige
arbejdspladser en lønmodtager skal have for ikke at blive
omfattet af 60-dages reglen. | Der kan ikke udmeldes et helt specifikt
tal på, hvor mange arbejdspladser en skattepligtig skal have
for at være omfattet af formodningsreglen, da det vil
afhænge af den konkrete situation og
kørselsmønster. Det, der må ses på, er,
om der i den løbende ét års periode
køres til så mange forskellige arbejdssteder, at
60-dages reglen vil være overholdt. Om det er
tilfældet, afhænger ud over antallet af arbejdspladser
også af antallet af arbejdsdage og
kørselsmønsteret. F.eks. tæller kørsel
til en arbejdsplads i løbet af dagen som følge af
kørsel mellem arbejdspladser ikke med i de 60-dages
kørsel til denne arbejdsplads, mens hvis
der køres til én arbejdsplads ved arbejdstids
begyndelse og fra en anden arbejdsplads ved arbejdstids
ophør, tæller der en 60-dages-periode for både
dagens første og sidste tur. |
| | Dansk Landbrug mener, at lovforslaget er i
strid med skattestoppet, idet tilsagnet om, at provenuet
føres tilbage gennem sænkning af skatter og afgifter
ikke er konkretiseret. | Hertil bemærkes, at der er stor
usikkerhed med hensyn til omfanget af en eventuel provenugevinst
fra dagsbetalingerne. Dels er det usikkert, om ordningen bliver en
succes, og dels er det meget usikkert i hvilket omfang, muligheden
for at betale pr. dag vil resultere i et mindre forbrug af andre
biler. I overensstemmelse med skattestoppet vil et merprovenu som
følge af forslaget blive anvendt til at lempe andre skatter
og afgifter. |
| | Endelig spørger Dansk Landbrug, om
dagsbetalingen for en konkret udenlandsferie kan klares med at
betale for ud- og indkørselsdagen. | Med hensyn til udlandsferien
bemærkes, at dagsbetalingen skal dække hele den
periode, det afgiftsbegunstigede erhvervskøretøj
anvendes privat. |
De Danske Bilimportører | De Danske Bilimportører har ingen
bemærkninger til lovforslaget. | |
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i Erhvervsreguleringen (CKR) | CKR er enige i Skatteministeriets
opgørelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af
lovforslaget og har derfor ingen yderligere bemærkninger
hertil. | CKRs bemærkninger tages til
efterretning. |
| | Hvad angår de administrative
konsekvenser vurderer CKR, at den del af lovforslaget, der
vedrører smidiggørelsen af 60-dages reglen, vil
medføre lettelser for de personer, der ikke længere
skal føre et kørselsregnskab, fordi de fremover vil
blive omfattet af formodningsreglen. Der er dog tale om et meget
begrænset antal personer, og derfor er kravet om
kørselsregnskab ikke tidligere målt i AMVAB-regi,
hvorfor lettelsens omfang heller ikke kan kvantificeres
nærmere. CKR vurderer, at den del af lovforslaget, der
vedrører dagsafgift for privat anvendelse af varebiler, ikke
vil medføre administrative konsekvenser, idet det
forudsættes, at afgiften og beviset henholdsvis betales og
indhentes af den person, som ønsker at køre privat,
og der er derfor ikke tale om et krav, der omfatter
erhvervsmæssig virksomhed. Endelig vurderer CKR, at den del
af lovforslaget, der vedrører indretning af fast monteret
sovemulighed i varebiler, ikke vil medføre administrative
konsekvenser, idet der er tale om en praktisk ændring. | |
| | Samlet set forventes lovforslaget ikke at
resultere i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne, der
overstiger 100 timer årligt på samfundsniveau. Det vil
derfor ikke blive inkluderet i den næste opdatering af
AMVAB-måling, og det skal heller ikke forelægges et
virksomhedspanel. | |
Finans og Leasing | Finans og Leasing har ikke
bemærkninger til lovforslaget, ud over at de støtter
den tilsigtede forenkling/lettelse af reglerne. | |
Foreningen af Registrerede Revisorer | FRR er som udgangspunkt positive over for
lovforslaget. De hæfter sig i den forbindelse særligt
ved følgende forenklinger og lettelser: smidiggørelse
af 60-dages reglen og muligheden for køb af privat
anvendelse af varevogne i form af dagsbeviser. | |
| | FRR er dog af den opfattelse, at man helst
så, at 60-dages reglen helt blev afskaffet, idet reglen
på trods af tiltag i herværende lovforslag fortsat
medfører meget administration for den enkelte
selvstændigt erhvervsdrivende og eventuelle ansatte, men
erkender, at det formentlig ikke kan imødekommes. FRR mener, selvstændigt
erhvervsdrivende (uden ansatte) ikke skal være omfattet af
60-dages reglen, bl.a. fordi FRR anser det for ukorrekt, at en
selvstændig erhvervsdrivende kan risikere at få en
erhvervsmæssig kørselsomkostning foretaget med henblik
på indtjening af omsætning i virksomheden konverteret
til en privat udgift. | Det afgørende for, om der skal ske
beskatning, er, om kørslen er erhvervsmæssig eller
privat. 60-dages reglen afgrænser efter
objektive kriterier, hvad der er erhvervsmæssig henholdsvis
privat kørsel, og gælder både for
selvstændigt erhvervsdrivende, lønmodtagere og
medlemmer af og medhjælpere for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lignende. Udgangspunktet er, at
befordring mellem hjem og arbejdsplads anses for at være
privat. 60-dages reglen bestemmer dog, at kørsel i indtil 60
arbejdsdage mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsplads
er erhvervsmæssig. Det er således en begunstigende
regel. Tankegangen er, at skatteydere, der har
flere arbejdssteder, ikke har mulighed for at bo nær alle
disse og dermed påføres særlige
befordringsudgifter, hvorimod skatteydere, der kun har ét
fast arbejdssted, har mulighed for at indrette sig efter det og
bosætte sig i nærheden. Hvis der køres til det
samme arbejdssted i en længere periode, bliver
befordringssituationen principielt identisk med den
sædvanlige befordring mellem hjem og fast arbejdssted, og der
er ikke længere omstændigheder, der tilsiger en
særlig skattemæssig behandling af
befordringsudgifterne. Der findes ikke at være grundlag for
at afskaffe 60-dages reglen eller indføre særregler
for selvstændigt erhvervsdrivende, om at befordring mellem
hjem og arbejde altid skal anses for at være
erhvervsmæssig. |
Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer | FSR hilser indførelsen af
dagsafgift for privat benyttelse af varebiler velkommen. Med
ændringen er der mulighed for at indføre en
kontrolleret og reguleret anvendelse af varebilerne. | |
| | FSR beder Skatteministeriet
bekræfte, at hvis den ansatte benytter arbejdsgiverens bil
privat, er det afgørende for, hvorvidt den ansatte skal
beskattes af fri bil, om der er betalt dagsafgift, og ikke om det
er medarbejderen eller arbejdsgiveren, der har betalt
afgiften. | Skatteministeriet kan bekræfte
dette. Hvis det er arbejdsgiveren, der har betalt dagsafgiften i
den pågældende situation, skal den ansatte beskattes af
værdien heraf. Den ansatte skal ikke beskattes af fri bil.
Bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 4,
er blevet justeret. |
| | Endelig foreslår FSR, at
begrænsningen på 10 dage når det gælder
antallet af dage, der kan betales for pr. køretøj,
fjernet eller eventuelt erstattet med en mere lempelig grænse
på 30 dage. | Med hensyn til spørgsmålet om
begrænsningen på 10 dage, når det gælder
antallet af dage, der kan betales for pr. køretøj,
bemærkes, at begrænsningen er indsat for at undgå
provenutab. Jo højere antal dage desto flere vil kunne
overveje at undvære bil, eventuelt undvære bil nr. 2.
Dagsbeviset er tiltænkt mere lejlighedsvis brug, f.eks.
når båden skal flyttes. |
Foreningen Danske Revisorer | FDR har ingen bemærkninger til
lovforslaget. | |
Færdselsstyrelsen | Færdselsstyrelsen foreslår
nogle mindre justeringer og præciseringer i
lovforslaget. | Hertil bemærkes, at lovforslaget er
tilrettet i overensstemmelse med Færdselsstyrelsen
kommentarer. |
Håndværksrådet | Håndværksrådet er glad
for, at det er lykkedes at skabe nye regler, som både er mere
smidige at håndtere for virksomhederne, og som er en smule
mere letforståelige. Håndværksrådet stiller
sig positive over for den foreslåede smidiggørelse af
60-dages reglen. En formodningsregel vil gøre hverdagen
administrativt lettere for virksomhederne, da de tidligere har
skullet kunne bevise at reglen var overholdt 24 måneder
tilbage i tiden. Håndværksrådet er derfor
også glade for, at tidsbegrænsningen er skåret
ned fra 24 til 12 måneder, samt at en eventuel dokumentation
skal ske fremadrettet og ikke bagud i tid. | |
| | Forkortelsen af 60-dages reglen er
også til stor gavn for virksomheder med kørende
konsulenter, der har behov for at komme på virksomhedens
hovedadresse gennemsnitligt en gang om ugen, men i visse uger har
behov for at komme der 2-3 gange og i andre uger ikke har behov for
det. | |
| | Håndværksrådet kan ikke
støtte den del af lovforslaget, der går ud på at
indføre dagsafgift for varebiler med tilladt totalvægt
ind til 3 ton. Rådet mener, at forslaget vil tilskynde til
mere sort arbejde. | Lovforslagets primære formål
er at smidiggøre regelsættene vedr. varebiler, der
både benyttes erhvervsmæssigt og privat.
Skatteministeriet finder imidlertid også at forslaget vil
mindske tilskyndelsen til at udføre sort arbejde ved brug af
virksomhedens biler. Dels skal den private anvendelse af
virksomhedens biler aftales med håndværksmesteren, dels
er anvendelsen begrænset til 10 dage årligt og endeligt
skal der købes et dagsbevis for den private anvendelse af
varebilen hos SKAT. Dermed opnår SKAT et bedre kendskab til
den private anvendelse af virksomhedens biler, som kan bruges i
SKAT's indsats mod sort arbejde. |
Landsorganisationen i Danmark (LO) | Landsorganisationen i Danmark (LO)
anfører, at lovforslaget vil sikre en mere fleksibel
udnyttelse af bilparken. LO mener dog, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, hvis grænsen for tilladt
totalvægt på 3 ton hæves til 3,5 ton. | Der henvises til kommentaren til forslaget
fra AE rådet. |
Rigspolitiet | Rigspolitiet har ingen bemærkninger
til lovforslaget. | |
SKAT | SKAT har ingen bemærkninger til
lovforslaget. | |
Skatterevisorforeningen | Skatterevisorforeningen hilser forslaget
om at forenkle regelsættet omkring 60-dages reglen
velkomment. | |
| | Skatterevisorforeningen mener, at det skal
tydeliggøres, hvilke slags kørselsmønstre, den
foreslåede formodningsregel har til intention at skulle
omfatte. | Der henvises til lovforslagets
særlige bemærkninger. |
| | Derudover skal det tydeliggøres,
hvor mange arbejdspladser, der skal til for at blive omfattet af
formodningsreglen. | Se kommentaren til høringssvaret
fra Dansk Landbrug. |
| | Skatterevisorforeningen mener også,
det bør afklares, hvorvidt der skal være en
godkendelsesordning hos SKAT af, om skatteyderen er omfattet af
formodningsreglen, eller om det er op til den enkelte skatteyder at
vurdere dette. | Det er op til den enkelte skatteyder,
hvorvidt den skattepligtige vil anmode SKAT om bindende svar.
Vedrørende en godkendelsesordning se kommentaren til
høringssvaret fra Advokatrådet. Er situationen f.eks.
den, at den skattepligtige er en sælger, der opsøger
nye kunder hver dag året rundt, vil den skattepligtige typisk
ikke have behov for et bindende svar fra SKAT om, at kørslen
er erhvervsmæssig, og hvis SKAT kontrollerede vedkommende,
vil SKAT formentlig ikke i denne situation pålægge den
skattepligtige at føre kørselsregnskab med
fremadrettet virkning. |
| | Derudover opfordrer
Skatterevisorforeningen ud fra et retssikkerhedsmæssigt
synspunkt Skatteministeriet til at sikre, at det alene er de
skatteydere, der har det krævede
kørselsmønster, der kan benytte
formodningsreglen. | Skatteministeriet skal hertil først
bemærke, at formodningsreglen ikke ændrer på
beskatningen af fri bil. Hvis SKAT f.eks. kontrollerer en
skattepligtig, der er lagermedarbejder, og som hver dag
møder på det samme arbejdssted, vil kørslen
åbenlyst falde udenfor 60-dages reglen, og den skattepligtige
vil ikke være omfattet af formodningsreglen. Det vil i en
sådan situation således ikke give mening fremadrettet
at pålægge den skattepligtige at føre
kørselsregnskab, selv om skatteyderen mener, vedkommende er
omfattet af formodningsreglen. Kørslen er privat, og
kører den skattepligtige i arbejdsgiverens bil, skal der ske
beskatning af fri bil - også bagudrettet. Man kan ikke
undgå beskatning blot ved at oplyse, man formodede, man var
omfattet af formodningsreglen. Der er således indbygget en
automatisk værnsregel i selve bestemmelsen. |
| | Dernæst finder
Skatterevisorforeningen, at hvis told- og skatteforvaltningens
kontrol med dagsbeviserne skal være effektiv, bør der
indføres et regelsæt, der giver told- og
skatteforvaltningen adgang til at standse et køretøj
med henblik på kontrol af dagsbeviser. | Når der bortses fra toldkontrol, er
det kun Politiet, der har adgang til at standse
køretøjer med henblik på kontrol. Det hindrer
jo ikke, at told- og skatteforvaltningen kan stille
spørgsmål til førere af varebiler i andre
sammenhænge, f.eks. ved at deltage i politiets
kontroller. |
| | Endelig spørger
Skatterevisorforeningen om et køretøj, der har
været anvendt privat med dagsbevis beholder sin status som
fuldt erhvervsmæssigt driftsmiddel i relation til andre
skattelove som f.eks. virksomhedsskatteloven, afskrivningsloven,
investeringsfondsloven og statsskatteloven. | Når det gælder status henset
til andre skattelove for varebiler, der har været anvendt
privat mod betaling pr. dag, henvises til kommentaren til
fælleshenvendelsen far DI og Bilbranchen. |
TEKNIQ | TEKNIQ finder, at lovforslaget
gennemfører den sidste del af smidiggørelsen af
reglerne for brugen af gulpladebiler, som TEKNIQ tidligere har
udtrykt tilfredshed med. | |
| | TEKNIQ har ikke bemærkninger til
forslaget om ændring af ligningsloven. | |
| | TEKNIQ foreslår, at der
indføres mulighed for dagsbevis for varebiler med tilladt
totalvægt over 3 ton. | Der henvises til kommentaren til forslaget
fra AErådet. |