Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven, lov om
vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og
registreringsafgiftsloven
(Smidiggørelse af 60-dages-reglen,
dagsafgift for privat benyttelse af varebiler og afgiftsfritagelse
for visse ledsagebiler)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af
24. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
906 af 12. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 9, stk. 1, 3. pkt., ændres
»jf. dog § 9 B, stk. 3.« til: »jf. dog
§ 9 B, stk. 4.«
2. I
§ 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 9 B, stk.
3,« til: »§ 9 B, stk. 4,«.
3. I
§ 9 B, stk. 1, litra a,
ændres »24« til: »12«.
4. I
§ 9 B indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Har
den skattepligtige et kørselsmønster, der
indebærer befordring til så mange forskellige
arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60
arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses
befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og
skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt
pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12
måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er
tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i
stk. 1.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
5. I
§ 9 B, stk. 4, der
bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
6. I
§ 16, stk. 4, 7. pkt.,
indsættes efter »1.-5. pkt.«: », medmindre
der er betalt dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf.
§ 4 i lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.«
7. I
§ 16, stk. 4,
indsættes efter 7. pkt.:
»Er dagsafgiften som nævnt i 7. pkt. betalt af
arbejdsgiveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien
heraf, jf. stk. 3.«
8. I
§ 16, stk. 4, 8. pkt.,
der bliver 9. pkt., indsættes efter »højst 1 dag
om ugen«: »eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de
forudgående 12 måneder«.
§ 2
I lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
931 af 18. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 4, stk. 3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. For
biler med en tilladt totalvægt på indtil 4 t omfattet
af stk. 1, II, A, der ikke er registreret til hel eller delvis
privat benyttelse, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at der
for privat benyttelse af køretøjet betales en afgift
på 225 kr. pr. dag, hvor køretøjet anvendes
privat i indtil 20 dage pr. kalenderår. Der udstedes bevis
for betalingen, som skal medbringes under kørsel med bilen
den pågældende dag og på forlangende forevises
politiet eller told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Betaling
efter stk. 3 dækker de tilsvar, der følger af den
private benyttelse af og rådighed over
køretøjet den pågældende dag, og
køretøjet anses fortsat som udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet. Der kan ikke udstedes tilladelse
til motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter
denne lov eller fritaget for registreringsafgift efter
§ 2 i registreringsafgiftsloven.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
administrationen af stk. 3 og 4.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
2. I
§ 4 indsættes efter
stk. 5, der bliver stk. 7:
»Stk. 8. For
biler omfattet af stk. 1, II, A med en tilladt totalvægt
på indtil 3,5 t indrettet med fast soveplads, betales afgift
efter satserne for vare- og lastmotorkøretøjer,
såfremt bilerne er specielt indrettet til
erhvervsmæssig anvendelse som ledsagebil for
særtransporter, jf. bekendtgørelse om
særtransport. Biler som nævnt i 1. pkt. kan ikke
registreres eller få tilladelse til privat
anvendelse.«
Stk. 6-8 bliver herefter stk. 9-11.
3. I
§ 4, stk. 8, der bliver
stk. 11, ændres »stk. 5« til:
»stk. 7«.
4. I
§ 23, stk. 2, nr. 1,
ændres »stk. 6-8« til:
»stk. 9-11«.
5. I
§ 23, stk. 2, nr. 5,
ændres »anvendelse.« til:
»anvendelse,«.
6. I
§ 23, stk. 2,
indsættes som nr. 6:
»6) under
kørslen undlader at medbringe et bevis udstedt efter
§ 4, stk. 3.«
§ 3
I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 631 af 25. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5 indsættes efter stk. 9
som nyt stykke:
»Stk. 10.
Stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse for biler med en
tilladt totalvægt på indtil 3,5 t afgiftsberigtiget
efter stk. 2 og indrettet med fast soveplads, såfremt
bilerne er specielt indrettet til erhvervsmæssig anvendelse
som ledsagebil for særtransporter, jf. bekendtgørelse
om særtransport. Bilerne må ikke anvendes
privat.«
Stk. 10-12 bliver herefter stk. 11-13.
2. I
§ 5, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 1-10« til: »stk. 1-11«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet
for ændringerne i ligningslovens § 16 som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 6 og 7, ændringerne i
vægtafgiftslovens § 4 som affattet ved denne lovs §
2, nr. 1, og ændringerne i vægtafgiftslovens § 23
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6.