Fremsat den 22. april 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
(Harmonisering af selskabers aktie- og
udbyttebeskatning m.v.)
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1,
ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1,
4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1.«, og »§ 21,
stk. 2« ændres til: »§ 21,
stk. 1«.
2. I
§ 2, stk. 2,
ændres »henholdsvis ligningslovens § 16 A,
stk. 2, og § 16 A, stk. 3« til:
»ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2«,
og »ligningslovens § 16 A, stk. 12«
ændres til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 3«.
3. I
§ 2, stk. 3, nr. 2,
ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 3,
1. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B,
stk. 2, nr. 2.«
4. I
§ 2, stk. 3, nr. 4,
ændres »ligningslovens § 16 B,
stk. 4« til: »ligningslovens § 16 B,
stk. 3«.
5. I
§ 2, stk. 3, nr. 5,
ændres »ligningslovens § 16 B,
stk. 2« til: »ligningslovens § 16 B,
stk. 2, nr. 6«.
6.
Efter § 4 indsættes:
»Definition af
datterselskabsaktier
§ 4
A. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes
af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Det er en
betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e
eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder-
og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er
hjemmehørende.
Stk. 3.
Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets
selskabsaktionærer i tilfælde, hvor
1) moderselskabets
primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, jf. § 4 B,
2) moderselskabet
ikke udøver reel økonomisk virksomhed
vedrørende aktiebesiddelsen og
3) mere end 50 pct.
af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af
selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved
direkte ejerskab, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible
obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.
Definition af
koncernselskabsaktier
§ 4
B. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor
ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede
efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes
efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved
koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond
m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne,
jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan
indgå i en sambeskatning.
Stk. 2.
Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af det ejende
koncernselskabs (moderselskabets) selskabsaktionærer i
tilfælde som nævnt i § 4 A, stk. 3, nr.
1-3.
Stk. 3.
Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible
obligationer og tegningsretter til konvertible
obligationer.«
7. I
§ 6 ændres
»§§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og
§§ 30, 31, 33, 36-40 og 43« til:
»§§ 5, 8-10, 16-19, § 20, stk. 1,
§ 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og
43«.
8. I
§ 7 ændres
»kapitel 4-8« til: »kapitel 4, § 19,
§ 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6
og 7, §§ 37-39 B, 41«.
9. I
overskriften til § 8
ændres » Aktier ejet i mindre end
3 år « til: » Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier
«.
10. §§ 8-11 ophæves, og i
stedet indsættes:
Ȥ 8. Gevinst og tab ved
afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Andre aktier -
porteføljeaktier m.v.
Selskaber m.v.
§ 9.
Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog § 10.
Stk. 2. Tab
på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige
anvender lagerprincippet, jf. § 23, stk. 5,
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog stk. 5 og § 10.
Stk. 3. Tab
på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige
anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 6,
kan fradrages i indkomstårets gevinster på
realisationsbeskattede aktier efter stk. 1, jf. dog
stk. 5 og § 10.
Stk. 4. Tab, der
ikke kan fradrages efter stk. 3, fradrages i de
følgende indkomstårs gevinster på
realisationsbeskattede aktier efter stk. 1. Tab kan kun
overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det
ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede
aktier omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved
skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i
nettogevinster omfattet af stk. 1.
Stk. 5. Uanset
stk. 2-3 kan tab ved afståelse af koncerninterne
konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne
konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible
obligationer forstås obligationer i koncernforbundne
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
Egne aktier
Selskaber m.v.
§ 10.
Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
11. § 17, stk. 2, 4. og 5. pkt .,
ophæves.
12. I
§ 17, stk. 4,
ændres »§§ 8-9A og 12-14,
§ 21, stk. 1« til:
»§§ 8-9, 12-14, 17 A og § 21,
stk. 2«, og »§ 15, § 16,
stk. 1, og §§ 18 og 19« ændres til:
»§§ 10, 15, § 16, stk. 1,
§§ 18 og 19«.
13.
Efter § 17 indsættes:
»Aktier ejet af
kapitalfondspartnere
Personer
§ 17
A. For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital-
eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via
kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter
og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har
en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den
skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i
investeringsenheden overstiger den skattepligtiges
forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den
samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og
venturefonden.
Stk. 2. Gevinster
efter stk. 1 skal opdeles i
1) gevinster, der
ikke overstiger et standardafkast, jf. stk. 4, af den
indskudte kapital, og
2) gevinster, der
overstiger standardafkast af den indskudte kapital.
Stk. 3. Ved
kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der
investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at
erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at
deltage i ledelsen og driften af disse.
Stk. 4. Ved
standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere i
kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved
beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af
den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen.
Stk. 5. I
tilfælde omfattet af stk. 1, finder reglerne i
§§ 12-15, § 21, stk. 2,
§§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1,
§§ 17, 18 og 19 nævnte
tilfælde.«
14. I
§ 18, stk. 3,
ændres »§§ 8, 9, 12-14, 17« til:
»§§ 9, 12-14, 17, 17 A«.
15. § 19, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.,
ophæves.
16. I
§ 19, stk. 3 og 5 , ændres »stk. 2, nr. 2,
5. pkt.« til: »stk. 2, nr. 2, 4. pkt.«
17. I
§ 19, stk. 6,
ændres »§§ 8-9A, 12-14 og 17« til:
»§§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A«, og
»§ 16, stk. 1, § 18, § 21,
stk. 1, og § 22« ændres til:
»§ 10, § 16, stk. 1,
§§ 18, 21 og 22«.
18. § 20 affattes således:
Ȥ 20. For skattepligtige
omfattet af § 6 medregnes gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 8-10 og 17 og kapitel 6-9.
Stk. 2. For
skattepligtige omfattet af § 7 medregnes gevinst og tab
ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel
6-9.«
19.
Efter § 20 indsættes:
»Investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger
Selskaber m.v.
§ 20
A. Gevinst og tab på omsættelige beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i
kapitel 1 og 2, §§ 9-10 og 17 og kapitel 6-9, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Er
investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, er det en betingelse for at kunne
fradrage tab, at investeringsforeningen ikke investerer i
fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af
investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2.«
20. I
overskriften til § 21 ændres » Selskaber m.v. og personer « til:
» Personer «.
21. § 21, stk. 1 og 2, affattes
således:
Ȥ 21. Gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf.
stk. 3-8, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Det er en
forudsætning, at investeringsforeningen har valgt, at gevinst
og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud
i foreningen skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er nævnt i 1.
pkt.
Stk. 2. Er
betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i
§ 22 anvendelse.«
22. I
§ 21, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »stk. 2« til:
»stk. 1«.
23. § 21, stk. 12,
ophæves.
24. I
overskriften til § 22 ændres » Selskaber m.v. og personer « til:
» Personer «.
25. § 22, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
26. § 22, stk. 3, 1. pkt., der
bliver stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrages tab ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i
fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens
§ 16.«
27. § 22, stk. 4, der bliver
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder
reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i
§§ 17, 17 A og 19 nævnte
tilfælde.«
28. § 23, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Skattepligtige
omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet af
§ 17 i stedet én gang for alle vælge at
medregne urealiseret gevinst og tab på beholdningen af aktier
til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).«
29. I
§ 23, stk. 4,
ændres »Den skattepligtige« til:
»Skattepligtige omfattet af § 7«, »den
skattepligtige« ændres til: »skattepligtige
omfattet af § 7«, og »fordringer og
gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta«
ændres til: »obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked«.
30. I
§ 23 indsættes efter
stk. 4, som nye stykker:
»Stk. 5 .
Skattepligtige omfattet af § 6, skal anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
aktier omfattet af §§ 9, 17, § 20,
stk. 1 og § 20 A, jf. dog stk. 6.
Stk. 6. Uanset
stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 anvende
realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab
på aktier omfattet af § 9, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked eller på en multilateral
handelsfacilitet. Det er en betingelse, at den skattepligtige
anvender realisationsprincippet på alle sådanne aktier.
1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige har anvendt
lagerprincippet på sådanne aktier, eller hvis den
skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke
anvendelse på investeringsforeningsbeviser omfattet af
§ 20, stk. 1, eller § 20 A. 1. pkt. finder
ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, konvertible
obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, hvis
aktierne, der kan tegnes eller konverteres til, vil være
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9
31. § 23, stk. 6 og 7 , der bliver stk. 8 og 9,
ophæves.
32. I
§ 23, stk. 8,
ændres »stk. 5-7« til:
»stk. 7«.
33.
Efter § 23 indsættes:
Ȥ 23
A. Ved opgørelse af gevinst og tab på
koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9
anvendes lagerprincippet på den enkelte konvertible
obligation. Værdien ved indkomstårets slutning og
afståelsessummen kan ikke være mindre end den
skattemæssige anskaffelsessum. Ved koncerninterne konvertible
obligationer forstås obligationer i koncernforbundne
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til
konvertible obligationer.«
34. I
§ 24, stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder
ikke anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af
§ 33 A.«
35. I
§ 24, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »lagerprincippet«: », jf.
§ 23, stk. 2«.
36. I
§ 24, stk. 6, 1. pkt.,
udgår », jf. dog § 40,«.
37. I
§ 25 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
gevinst og tab skal opgøres efter reglerne i § 23,
stk. 5, om lagerprincippet.«
38. I
§ 26, stk. 1,
ændres »§ 23, stk. 2 og 4-8« til:
»§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8«.
39. I
§ 27, stk. 2, nr. 2,
ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1,
4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1«.
40. § 28, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
41. § 29 affattes således:
Ȥ 29. Udloddede
beløb fra et anpartsselskab, der ikke har skullet medregnes
ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst,
jf. stk. 2, fragår i den samlede anskaffelsessum for
anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum
betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
anparter.
Stk. 2. Udloddede
beløb, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, er beløb udloddet i
forbindelse med en kapitalnedsættelse i et anpartsselskab med
en anpartskapital, der ikke oversteg nominelt 225.000 kr., hvor
kapitalnedsættelsen var anmeldt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den
30. september 1997, og hvor anpartskapitalen i selskabet var blevet
forhøjet ved kontantindskud, apportindskud eller
konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december
1991 til og med den 31. maj 1996, eller hvor selskabet var blevet
stiftet i denne periode. 1. pkt. omfatter kun den del af det
udloddede beløb, der ikke oversteg den nominelle værdi
af de annullerede anparter.
Stk. 3. Stk. 2
omfatter ikke anparter i selskabet, der var erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej, jf. § 17, hvis
kapitalnedsættelsen medførte, at anpartshavernes
indflydelse i selskabet blev forrykket, eller hvis det udloddede
beløb helt eller delvis var fritaget for udbyttebeskatning
efter reglerne om fritagelse for udbyttebeskatning af
likvidationsprovenu.«
42. I
§ 33, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »afstået« til: »afstået
og anskaffet igen«.
43. I
§ 33, stk. 3,
udgår to steder », jf. § 21,«,
»§ 21, stk. 2« ændres til:
»§ 21, stk. 1«, og »ligningslovens
§ 16 C, stk. 15« ændres til:
»ligningslovens § 16 C, stk. 14«.
44. § 33, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves.
45.
Efter § 33 indsættes:
Ȥ 33
A. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig
status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og
anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for
skift af skattemæssig status.
Stk. 2. Ved skift
af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at
gevinst og tab på aktierne enten
1) skifter fra at
være omfattet af § 8 til at være omfattet af
§§ 9, 18, 19, § 20, stk. 1 eller
§ 20 A, eller
2) skifter fra at
være omfattet af §§ 9, 17, 18, 19,
§ 20, stk. 1 eller § 20 A til at
være omfattet af § 8.
Stk. 3. Stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en
skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et andet
selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status
end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter
stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de almindelige
regler i §§ 9, 17, 18, 19, § 20,
stk. 1 eller § 20 A, uanset at statusskiftet
indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning,
tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller
uden tilladelse.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte
tilfælde.«
46. I
§ 36, stk. 3,1. pkt.,
ændres »§§ 8, 12-14, 17-19,
§ 21, stk. 1 og § 22« til:
»§§ 9, 12-14, 17-19, § 21,
stk. 2, og § 22«.
47. I
§ 36, stk. 5,
ændres to steder »§ 21, stk. 1«
til: »§ 21, stk. 2«, og to steder
ændres »§ 21, stk. 2« til:
»§ 21, stk. 1«.
48. I
§ 36 indsættes som
stk. 6 og 7:
»Stk. 6.
Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres,
uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af
vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant
udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede
aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende
selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en
periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3.
pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte
periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering
af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved
omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I
sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefri omstrukturering. Det er en
betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at
aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede
selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i
dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende
i Færøerne eller Grønland, en stat, der er
medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 7. Senest
samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal
det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning
om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i
stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som
nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og
skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned
efter afståelsen.«
49. § 36 A ophæves.
50. I
§ 38, stk. 3,
indsættes som 4. pkt.:
»Betingelserne i 1.
pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har
fået nedsat handelsværdien for aktier, der på
tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den
beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A,
stk. 1.«
51. I
§ 38, stk. 4,
ændres »§§ 23-29« til:
»§§ 23-29, 46« og
»§§ 13, 14 og 17-22« ændres til:
»§§ 13-14, 17-19, § 20, stk. 2
og §§ 21 og 22«.
52. I
§ 39, stk. 1,
ændres »§ 38, stk. 1, 2. pkt.«
til: »§ 38, stk. 1, 3. pkt.«.
53.
Overskriften til § 40 ophæves.
54. § 40 ophæves.
55. § 43 affattes således:
Ȥ 43. Ved
opgørelse af gevinst og tab på aktier efter
§ 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18.
november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog
ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller
senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes
handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke
for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med
succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v.
tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for
aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende
aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18.
november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 2. Tab, der
realiseres som følge af, at et selskab m.v. i
indkomståret 2009 skifter status, således at det
omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8,
stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009,
selvom tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet
indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som
et tillæg til værdien af aktien eller
investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter
§ 23, stk. 7.
Stk. 3. Uudnyttede
fradragsberettigede tab som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf.
§ 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra
indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter
§ 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere,
jf. dog 2.-5. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i
senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster
i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender
realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne
aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene
fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede
aktier.1. pkt. omfatter ikke fradragsberettigede tab på egne
aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og
koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den 22.
april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke
fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible
obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den
22. april 2009 eller senere.«
56. I
§ 44, stk. 5,
ændres »§§ 17 og 19, § 21,
stk. 1, og § 22« til:
»§§ 17, 19 og 22«.
§ 2
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af
24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og
§ 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 3, 2. pkt.,
§ 6, stk. 1, nr. 2, § 11,
stk. 3 og 5, § 42, stk. 2, og
§ 43, stk. 2, ændres »(i 1987-niveau)
på 6.700 kr.« til: »på 12.300 kr.
(2010-niveau)«.
2. § 9, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
3. § 9, stk. 5, 2. pkt., der
bliver stk. 4, 2. pkt., ophæves.
4. I
§ 10, 2. pkt., ændres
»(i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr.« til:
»på mindst 703.400 kr. (2010-niveau)«.
5. I
§ 21, stk. 1,
ændres »stk. 2-7« til:
»stk. 2-6«.
6. § 21, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter til stk. 6.
7. § 24, stk. 5, 4. pkt.,
ophæves.
8. I
§ 29, stk. 1, nr. 3,
ændres »(i 1987-niveau) på 770.000 kr.«
til: »på 1.406.800 kr. (2010-niveau).«
§ 3
I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som
ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændring:
1. I
§ 7, stk. 1, litra e, og
§ 8, stk. 1, litra g ,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 6«.
§ 4
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 521 af 17. juni
2008 og § 2 i lov nr. 532 af 17. juni 2008 og senest ved
§ 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 27, stk. 3,
indsættes efter »en nær medarbejder«:
», en tidligere nær medarbejder«.
2. I
§ 29, stk. 3,1. pkt.,
ændres »§ 21, stk. 1« til:
»§ 21, stk. 2«.
3. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »nær medarbejder«:
»eller tidligere nær medarbejder«.
§ 5
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 3, 7. pkt., og
§ 5, stk. 2, 14. og 15.
pkt., ændres »§ 16 A,
stk. 10« til: »§ 16 A,
stk. 6«.
2. I
§ 4, stk. 5,
ændres »mælkekvoter« til:
»mælkekvoter omfattet af denne lov«.
3. I
§ 5, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »§ 21, stk. 2,«:
»samt forbedringsudgifter på fredede bygninger, der kan
fradrages i efterfølgende indkomstår,«.
4. I
§ 6, stk. 2, 1. pkt.,
ændres: »(i 1987-niveau) på 147.000 kr.«
til: »på 268.600 kr. (2010-niveau).«
5. § 6 A, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Udlejning af fast
ejendom anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den
erhvervede ejendom anses ikke for udlejet, selvom den er udlejet
på tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er
ophørt inden udløbet af fristerne i
stk. 2.«
6. § 6 A, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den
erhvervede faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. Hvis ejeren på
nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der dog ske nedsættelse
af anskaffelsessummen, når den erhvervede faste ejendom er
beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS,
Færøerne eller Grønland. Det er en betingelse
for nedsættelse af anskaffelsessummen efter 2. pkt., at den
fremmede stat, Færøerne eller Grønland
udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.«
7. I
§ 6 A indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Uanset
stk. 1, 4. pkt., kan fortjeneste dog genanbringes i en fast
ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste
ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har
bestemmende indflydelse. Det er en betingelse, at selskabet skal
anvende ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 1. Ved
bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed
over stemmerettigheder, således at der direkte eller
indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes
over mere end 50 pct. af stemmerne. Ophører den bestemmende
indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den genanbragte
fortjeneste på dette tidspunkt.«
8. I
§ 8, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1-3«: »og
8«.
9. I
§ 8 indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8 .
Fortjeneste eller tab ved afståelse af ejerbolig inkl. et
grundareal på under 1.400 m2
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis
1) ejeren har
anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en
matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om
udstykning og anden registrering i matriklen,
2) ejeren, inden
sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er
færdigbehandlet, ifølge erklæring fra de sociale
myndigheder er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller
til et plejehjem, og
3) der er tale om
et en- eller tofamilieshus som nævnt i stk. 1, der har
tjent til bolig for ejeren umiddelbart forud for
fraflytningen.«
§ 6
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto (Etableringskontoloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
§ 1 i lov nr. 90 af 20. februar 2008, § 5 i lov
nr. 521 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 1343 af 19.
december 2008, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 1, litra h, affattes
således:
»h) Udgifter
omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, som den
skattepligtige har valgt ikke at afskrive.«
2. § 7, stk. 10, 3. pkt.,
affattes således:
»For udgifter omfattet
af ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte
45 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter
ligningslovens § 8 B, stk. 1.«
3. § 7, stk. 10, 5. pkt.,
affattes således:
»For udgifter omfattet
af ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte
35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter
ligningslovens § 8 B, stk. 1.«
§ 7
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger
(fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1192 af
11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1534
af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1,
ændres »stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-5«.
2. I
§ 3, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »kursgevinstloven«: »og
aktieavancebeskatningsloven«.
3. I
§ 3 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende
realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 9, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den
skattepligtige indkomst og indtægter, som i henhold til
stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst. Hensættelser omfattet af
§ 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1
og 2, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor
hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke en
betingelse efter 1. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede.
Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet i 1. pkt.,
eller hvis der i et indkomstår sker beskatning efter
§ 4, stk. 6 eller 8, af ubenyttede
hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010
eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det
pågældende indkomstår på aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens
§ 24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse ved skiftet
til lagerprincippet.
Stk. 4. Fonde
omfattet af § 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i et
fideikommis, anvender realisationsprincippet ved opgørelsen
af gevinst og tab på porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 9. I det omfang aktierne
afstås som led i, at kapitalen helt eller delvist
overgår til fri ejendom, medregnes gevinst og tab ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en
betingelse for anvendelse af 1. og 2. pkt., at aktierne er
underlagt rådighedsindskrænkning som nævnt i
§ 9, stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og
ikke kan anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs
§ 9, stk. 5.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
4. I
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 3« til:
»§ 3, stk. 5«.
5. I
§ 10 ændres
»Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, og stk. 3-7,« til: »Selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2,«.
§ 8
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af
aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1286 af 8. november 2007, som ændret ved § 6 af lov
nr. 335 af 7. maj 2008, § 7 i lov nr. 527 af 17. juni
2008, § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og § 3
i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 8, stk. 4, udgår
»§ 8, stk. 2, og«.
2. I
§ 8, stk. 8,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«.
3. § 10 affattes således:
Ȥ 10. Fortjeneste og tab
på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved
fusionen, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det
modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det
indskydende selskab.«
4. I
§ 14 a, stk. 1, § 14
d, stk. 3, og § 14 h,
stk. 1,1. pkt ., ændres », § 8 og
§ 10, stk. 2,« til: »og
§ 8«.
5. I
§ 14 g, stk. 1,
udgår », § 10, stk. 2,«.
6. § 14 k, stk. 1, ændres
», § 8, og § 10, stk. 2,« til:
»og § 8«.
7. § 15 a, stk. 1, 4.-8. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Ved spaltning af et
selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2,
uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er
betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10
pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke
afstår aktier i det eller de pågældende selskaber
i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.
Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den
nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri
omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det
pågældende deltagende selskab, hvis der ved
omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I
sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte
betingelse i sin restløbetid anvendelse på
selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i
den efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end
én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har
været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have
rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved
spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor
de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt.
finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af
stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i
det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens
§ 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af
disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de
modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis
en selskabsdeltager, der har bestemmende indflydelse i det
indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, er
hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af
EU/EØS, eller en stat, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«
8. I
§ 15 a, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Hvis der afstås
aktier i et af de deltagende selskaber som nævnt i
stk. 1, 5. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives
oplysning herom senest en måned efter
afståelsen.«
9. I
§ 15 b, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 12« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 3«.
10. § 15 b, stk. 6, affattes
således:
»Stk. 6 .
Bestemmelserne i stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes
tilsvarende, når et selskab hjemmehørende i udlandet
spaltes, og selskaberne ikke beskattes efter reglerne i
stk. 1.«
11. § 15 b, stk. 7-9,
ophæves.
12. § 15 c, stk. 1, 4.-5. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Ved tilførsel
af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 d, uden at der er
opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,
jf. dog 5.-8. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at det
indskydende selskab ikke afstår aktier i det modtagende
selskab i en periode på 3 år efter vedtagelsen af
tilførslen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i det modtagende
selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med
en skattefri omstrukturering af det indskydende eller det
modtagende selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker
vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde
finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder kun
anvendelse, hvis det indskydende selskab er hjemmehørende i
Færøerne eller Grønland, en stat, der er medlem
af EU/EØS, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.«
13. I
§ 15 c, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»Hvis det indskydende
selskab afstår aktier som nævnt i stk. 1, 5. pkt.,
skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en
måned efter afståelsen.«
14. § 15 d, stk. 4-8,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4 .
Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab
modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet
for et beløb, der svarer til handelsværdien af de
tilførte aktiver og passiver.«
§ 9
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 7 i
lov nr. 540 af 6. juni 2007 og § 7 i lov nr. 335 af 7.
maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes
således:
»6) Erhverver
udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1
og 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter ikke udlodninger fra
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i
fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom.«
2. I
§ 65, stk. 1,
ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1,
4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1.«, og »ligningslovens § 16
C, stk. 2 eller 15« ændres til:
»ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller
14«.
3. I
§ 65, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 C, stk. 2
eller 15« til: »ligningslovens § 16 C,
stk. 2 eller 14«.
4. § 65, stk. 3, 3. pkt.,
affattes således:
»1. og 2. pkt.
gælder dog ikke udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der
forestår investeringsforeningens administration, og afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler
herom.«
5. I
§ 65, stk. 6,
ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 4 og
8, eller § 16 B, stk. 7« til:
»ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 2, eller
§ 16 B, stk. 5«.
6. I
§ 65, stk. 7,
ændres to steder »16,5 pct.« til: »25
pct.«
7. I
§ 65, stk. 8, 3. pkt.,
ændres »16,5 pct.« til: »25 pct.«
8. I
§ 65, stk. 8, 5. pkt.,
ændres »obligationsbaserede investeringsforeninger som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2.« til: »udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom.«
9. I
§ 65 A, stk. 1,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2«.
§ 10
I lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger. jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 18, 1. pkt., udgår
»eller selskabet«.
§ 11
I lov om skattemæssig behandling af
gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 9 i lov
nr. 335 af 7. maj 2008, § 8 i lov nr. 521 af 17. juni
2008 og § 4 i lov nr. 906 af 9. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Uanset ligningslovens §§ 16 A og 16 B skal afdrag
på og afståelsessummer for fordringer på
koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2,
behandles efter reglerne i denne lov.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I
§ 25, stk. 1,
ændres »stk. 2-9« til:
»stk. 2-12«.
3. § 25, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2 .
Skattepligtige omfattet af § 12 kan ved opgørelsen
af gevinst og tab på obligationer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for
realisationsprincippet. Valget træffes samlet for alle
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret
marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen.«
4. § 25, stk. 3, ophæves,
og i stedet indsættes:
»Stk. 3 .
Skattepligtige omfattet af § 12 kan uanset stk. 8
vælge at opgøre gevinst og tab efter
realisationsprincippet, for så vidt angår gæld,
der er omfattet af § 19, stk. 2, § 19,
stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19,
stk. 5. Valget skal træffes samlet for gæld, der
er omfattet af henholdsvis § 19, stk. 2,
§ 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og
§ 19, stk. 5. Når realisationsprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af
§ 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt
vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.
1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af
stk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer
omfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtige
efter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9.
Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for
livsforsikringsselskaber.
Stk. 5.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt.,
stk. 7 eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af
gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Valget træffes samlet for
henholdsvis fordringer og gæld. Når lagerprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og
8 vælge at opgøre gevinst og tab efter
realisationsprincippet, for så vidt angår gæld,
der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7,
stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, der
er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og
§ 7, stk. 2. Når realisationsprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 7-12.
5. I
§ 25, stk. 4, 1.pkt.,
der bliver stk. 7, 1.pkt., ændres »jf. dog
stk. 6« til: »jf. dog stk. 9«.
6. I
§ 25, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1.pkt., ændres »jf. dog
stk. 4« til: »jf. dog stk. 4 og 7«.
7. I
§ 25, stk. 7, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1 og 4-6«, »stk. 9«
ændres til: »stk. 12«,
»stk. 6« ændres tre steder til:
»stk. 9« og »stk. 9, nr. 2«
ændres to steder til: »stk. 12, nr. 2«.
8. I
§ 25, stk. 8, der bliver
stk. 11, ændres »stk. 9« til:
»stk. 12«, »stk. 6« ændres
tre steder til: »stk. 9« og »stk. 9,
nr. 2« ændres to steder til: »stk. 12, nr.
2«.
9. I
§ 25, stk. 9, der bliver
stk. 12, ændres »stk. 7« til:
»stk. 10«.
10. § 28 ophæves.
11. I
§ 31, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»1. pkt. omfatter kun
kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå
aktier i selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er
omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B, samt kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er
udsteder eller erhverver af kontrakten.«
12. I
§ 31, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., ændres »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-13« til:
»selskabsskattelovens § 13,
stk. 3-8«.
13. § 31, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4 .
Stk. 1-3 gælder tilsvarende kontrakter, som er baseret
på:
1) Et aktieindeks,
hvori indgår aktier i selskaber, hvor udsteder eller
erhverver eller selskaber, der er koncernforbundne med udsteder
eller erhverver, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der
er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B.
2) Et aktieindeks,
hvori indgår aktier i det selskab, der er udsteder eller
erhverver af kontrakten.«
14. I
§ 37, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§§ 25-28 og
§§ 31-34« til: »§§ 25-26
A og §§ 32-34«.
15. I
§ 37, stk. 3,1. pkt.,
udgår »og for selskaber m.v., der har været
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,« og
»eller flytningen af skattemæssigt hjemsted«.
16. I
§ 37, stk. 6, 4. pkt.,
udgår »eller selskabsskattelovens § 2«
og »eller selskabet«.
17. I
§ 38, stk. 3,4. pkt.,
ændres »§ 14, stk. 2, sidste pkt.«
til: »§ 14, stk. 2, 3. pkt.«
§ 12
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 7 Q, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3 .
Udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19, kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
2. § 8 I ophæves.
3. § 8 J affattes således:
Ȥ 8
J. Udgifter til rådgivning vedrørende
investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvist
at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at
deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«
4. I
§ 12 B, stk. 5, 4. pkt.,
ændres »§ 34 og § 35« til:
»§§ 34, 35 og 35 A«.
5. I
§ 15, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«.
6. I
§ 15, stk. 4,
udgår »(i kalenderåret 2006 udgør den
nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007
og 2008 udgør den nævnte ejerandel 15
pct.)«.
7. § 16 A affattes således:
Ȥ 16
A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte
henregnes:
1) Alt, hvad der af
selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller
andelshavere, jf. dog stk. 3.
2) Udlodning af
likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det
indkomstår, i hvilket ophør sker, til
ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der har valgt
beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 1, i det omfang udlodningen ikke overstiger
minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 14.
3) Den del af
minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 14,
der ikke udloddes.
4) Udbytteskat, der
tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland vedrørende aktier, der tilhører et
selskab eller en investeringsforening, bortset fra en
kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder
selskabet eller investeringsforeningen.
Stk. 3.
Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning
af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:
1) Udlodning af
likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er
omfattet af stk. 2, nr. 2, eller:
a) Det modtagende
selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der
likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c.
b) Det modtagende
selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er
koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf.
§ 2.
2) Udlodning efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen for så vidt
angår:
a) De beløb
eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af
likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for
det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan
ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.
b) Beløb,
der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af
aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er
under likvidation.
3) Udlodning, som
nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det
modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit
udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige
indkomst for modtageren:
1) Friaktier og
friandele.
2) Udlodninger af
beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber
efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og
fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
3) Udlodninger fra
udloddende investeringsforeninger, jf. § 16 C,
stk. 1, i det omfang det følger af stk. 5, hvis
udlodningerne modtages af personer m.v., der er skattepligtige
efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af
udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13.
Stk. 5. Den
skattefri del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3,
opgøres som forskellen mellem på den ene side
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C,
stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4,
1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4,
1.-5. pkt. Uanset 1. pkt. kan den skattefri del af udlodningerne
efter stk. 4, nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som
nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter
§ 16 C, stk. 5, nr. 4.
Stk. 6. En
hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der
stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en
helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt
eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes
værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis
§ 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog
ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der
stilles til rådighed for en hovedaktionær, som
nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.«
8. § 16 B affattes således:
Ȥ 16
B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer
til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den
pågældendes skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Gevinst og
tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i
følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende
selskab:
1) Ved
afståelse af aktier m.v., der er omfattet af § 7 A,
aktier omfattet af § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse
af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H og
aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret omfattet af § 28, og når det ved
udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved
afståelse eller ved medarbejderens død
tilbagesælges til selskabet, der i så fald er
forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet
efter aktieavancebeskatningslovens § 4.
2) Ved
afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
medmindre
a) Det
afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det
afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen,
men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf.
§ 2.
3) Ved
afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17, når det
afstående selskab opfylder betingelserne for at modtage
skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
4) Ved
afståelse af aktier m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved
afståelse af investeringsforeningsbeviser.
5) Ved en
aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked, til det selskab, som har
udstedt dem, jf. dog stk. 3.
6) Ved
afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader
det.
Stk. 3. Ved en
aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked, til det selskab, der har
udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er
omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og
skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af
stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer
inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor
afståelsen sker.
Stk. 4. Stk. 1
omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af § 28,
der afstås ved tilbagesalg til det udstedende selskab.
Stk. 5. Uanset
stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger
og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B,
stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,
skattefri for modtageren.«
9. § 16 C, stk. 3, nr. 6,
affattes således:
»6) Gevinst
fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab
opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens
§ 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.«
10. I
§ 16 C, stk. 4, 3. pkt.,
og stk. 7, 3. pkt. , ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2«.
11. § 16 C, stk. 11,
ophæves.
Stk. 12-15 bliver herefter stk. 11-14.
12. I
§ 16 C, stk. 13, 1.
pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 12« til: »stk. 11«.
13. I
§ 16 C, stk. 14, 2.
pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres
»stk. 13« til: »stk. 12«.
14. I
§ 16 H, stk. 4,
indsættes efter »det faktiske
anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet
skal anvendes«, og 6. pkt .
ophæves.
15.
Efter § 16 H indsættes:
Ȥ 16
I. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk
eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som
direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal
medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter
stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en
fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige
anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten
betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller
den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden
eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller
venturefonden eller i virksomheder ejet af denne.
Stk. 2. Selskabet
har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1, når
det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel af
resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets
forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den
samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og
venturefonden.
Stk. 3. Ved
kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås
investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på
helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med
henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
Stk. 4. Selskabets
aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som summen af:
1) Udbytter og
afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes
af aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens
størrelse.
2) Gevinst og tab
vedrørende aktier m.v., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens
størrelse.
3) Fradrag for
standardafkastet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17
A, stk. 4, af selskabets indskudte kapital i kapital- og
venturefonden.
Stk. 5. Ved
opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier
m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1.
Stk. 6. Hvis
aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår udviser
underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter
stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan
kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang
det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Stk. 7. Ved
opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den del
af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige
direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital,
som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes
dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets
indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over
selskabet.
Stk. 8. Der gives
nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter efter
§ 33, stk. 1 og 6. Nedslaget skal dog ikke kunne
overstige den del af selskabets samlede danske og udenlandske skat,
der forholdsmæssigt falder på selskabets aktieindkomst
efter stk. 4.
Stk. 9. For
skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra
selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige
indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den
skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.«
§ 13
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov
nr. 90 af 31. januar 2007 og senest ved § 3 i lov nr.
1343 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 3, stk. 2, nr. 2,
udgår », 8 I, 8 J«.
2. I
§ 4, stk. 1, nr. 4,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1-8« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og
stk. 4 og 5«.
3. I
§ 4, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 21, stk. 1« til:
»§ 21, stk. 2«.
4. I
§ 4, stk. 1, nr. 18,
ændres »ligningslovens § 16 C,
stk. 15« til: »ligningslovens § 16 C,
stk. 14«.
5. I
§ 4 a, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »§§ 12-14,«:
»fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens
§ 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 17 A.«.
6. I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 6«.
7. I
§ 4 b, stk. 1,
ændres efter »ligningslovens § 16 H«
til: »ligningslovens §§ 16 H og 16
I«.
§ 14
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af
7. april 2009, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 5 b, affattes
således:
»5 b) fonde og
foreninger som nævnt i §§ 214-216 i lov om
finansiel virksomhed, KommuneKredit og Dansk
Eksportfinansieringsfond,«
2. § 1, stk. 8, 3. pkt.,
ophæves.
3. § 2, stk. 1, litra a, 8.-10.
pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:
»For så vidt
angår aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder
med undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A,
stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier,
når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder
gevinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste
driftssteds anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter
§ 31 A.«
4. § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.
, affattes således:
»oppebærer
udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og
2, bortset fra udlodninger fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, eller oppebærer
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16
B.«
5. § 2, stk. 1, litra c, 3.-5.
pkt. , ophæves, og i stedet indsættes:
»Skattepligten
omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når
beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF
om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er
hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte
af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 B, når det udbyttemodtagende koncernselskab er
hjemmehørende på Færøerne, i
Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS og
som udveksler oplysninger med Danmark.«
6. I
§ 2, stk. 1, litra c, 6.
pkt. , der bliver 5. pkt., udgår: »som
nævnt i 3. pkt.«.
7. I
§ 2, stk. 2,
ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.«, og
»2.-5. pkt.« ændres til: »2.-6.
pkt.«.
8. I
§ 2, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2,
3.-5. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H,
stk. 6, 3.-5. pkt.«.
9. I
§ 2 A, stk. 5, 6. pkt.,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«.
10. I
§ 2 C, stk. 4,
udgår »§ 8, stk. 2, og«, og
»aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3« ændres til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«.
11. § 3, stk. 1, nr. 14, affattes
således:
»14) Det i
lov om finansiel stabilitet nævnte
Afviklingsselskab.«
12. I
§ 3, stk. 1, nr. 19,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2«, »et selskab, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,«
ændres til: »en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, og i afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler
herom,«, og »aktier eller andele i et selskab, der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2, og« ændres til:
»investeringsforeningsbeviser i en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven, og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, samt«.
13. § 3, stk. 1, nr. 20,
ophæves
14. § 7 A, stk. 2,
ophæves.
15. I
§ 9, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 4« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 4, nr. 2«.
16. I
§ 11 B, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »20 mio. kr.« til: »21.300.000 kr.
(2010-niveau).«
17. § 11 B, stk. 3, 1.-3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Grundbeløbet i
stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20, dog
således at det regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.000.«
18. I
§ 11 B, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »20 pct. pro anno«: », jf.
dog stk. 12,«.
19. I
§ 11 B indsættes som
stk. 12 :
»Stk. 12. Ved
anvendelse af stk. 6, 1. pkt., bruges de medregningsprocenter,
som er anført i 2.-9. pkt. For indkomståret 2010
udgør procenten 17,5. For indkomståret 2011
udgør procenten 15. For indkomståret 2012 udgør
procenten 12,5. For indkomståret 2013 udgør procenten
10. For indkomståret 2014 udgør procenten 7,5. For
indkomståret 2015 udgør procenten 5. For
indkomståret 2016 udgør procenten 2,5. For
indkomståret 2017 og senere indkomstår udgør
procenten 0.«
20. § 13, stk. 1, nr. 2, 2.- 4.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Dette gælder
dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier,
jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det
udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen,
medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater.«
21. I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 8-14« til:
»stk. 3-9«.
22. § 13, stk. 3-7,
ophæves.
Stk. 8-14 bliver herefter stk. 3-9.
23. I
§ 13, stk. 8, 2. pkt.,
der bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter
»aktier i de af sambeskatningen omfattede
datterselskaber«: »og egne aktier«.
24. I
§ 13, stk. 9, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres
»stk. 8« til: »stk. 3«.
25. I
§ 13, stk. 10, der
bliver stk. 5, ændres to steder
»stk. 8« til: »stk. 3«, og
»stk. 9« ændres til:
»stk. 4«.
26. I
§ 13, stk. 11, der
bliver stk. 6, ændres to steder »stk. 8 og
9« til: »stk. 3 og 4«.
27. I
§ 13, stk. 12, der
bliver stk. 7, ændres to steder »stk. 8, 10
og 11« til: »stk. 3, 5 og 6«, og
»stk. 8, 1. pkt.« ændres til:
»stk. 3, 1. pkt.«
28. I
§ 13, stk. 13, 1. pkt.,
der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres
»stk. 8« til: »stk. 3«.
29. § 13, stk. 13, 3. pkt., der
bliver stk. 8, 3. pkt., ophæves.
30. I
§ 13, stk. 14, der
bliver stk. 9, ændres »stk. 8-13« til:
»stk. 3-8«.
31. I
§ 13 F, stk. 8,
ændres »§ 13, stk. 8-14« til:
»§ 13, stk. 3-9«.
32. I
§ 17, stk. 2, 3. pkt.,
ændres », i en sammenhængende periode på et
år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge« til: »på
udbytteudlodningstidspunktet«.
33. § 17, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»1.-3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende
selskab eller en forening m.v., som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i Færøerne eller Grønland,
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen
af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 3.
pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller
foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.«
34. I
§ 17, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »eller stk. 3,«.
35. I
§ 21, 3. pkt., ændres
»§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.«
36. § 31 D, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således:
»Ved tilskud mellem to
selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller
indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det
fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra
tilskudsyderen.«
37. § 31 D, stk. 1, 4. og 7. pkt., ophæves.
38. I
§ 32, stk. 4,
indsættes efter »det faktiske
anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet
skal anvendes« og 7. pkt.
ophæves.
39. I
§ 32, stk. 5, nr. 5,
ændres »og udnyttede tab ved afståelse af«
til: »og tab vedrørende«.
40. I
§ 32, stk. 10, 3. pkt.,
ændres »§§ 8 eller 17« til:
»§ 17«.
§ 15
I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 343 af 18. april
2007, § 1 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 23, 1. pkt., ændres
»150 kr.« til: »300 kr. (2010-niveau)«.
2. I
§ 26, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-14« til: »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 3-9«.
3. I
§ 26, stk. 8,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 36 A,
stk. 7, eller fusionsskattelovens § 15 b,
stk. 8, eller § 15 d, stk. 8« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2.
pkt., eller fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5.
pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt.«
4. I
§ 29, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »1.100 kr. (i 1987-niveau)« til:
»2.100 kr. (2010-niveau)«.
5. I
§ 42 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »beløb på 400 kr. (i
1987-niveau)« til: »grundbeløb på 800 kr.
(2010-niveau)«.
6. I
§ 42 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Beløbet« til:
»Grundbeløbet«.
7. § 53 affattes således:
Ȥ 53.
Godtgørelsesberettigede er fysiske og juridiske personer,
bortset fra de, der er nævnt i stk. 2, som
1) er berettiget
til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt
i § 55,
2) kan indbringe en
afgørelse i en sag, som er nævnt i § 55, for
domstolene,
3) i øvrigt
må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i
§ 55, eller
4) inddrages i en
sag omfattet af § 55 af en myndighed, fordi myndigheden
skønner, at den pågældende har en direkte retlig
interesse i sagens udfald.
Stk. 2.
Følgende juridiske personer er ikke
godtgørelsesberettigede:
1) Skattepligtige
efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2.
2) Skattepligtige
efter fondsbeskatningslovens § 1.«
8. § 55, stk. 1, nr. 5, affattes
således:
»5) I en sag
omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er
opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder
har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige
indkomst.«
§ 16
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved
§ 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2«.
2. I
§ 3 C, stk. 7, 8. pkt.,
ændres »§ 8, 9 A« til:
»§ 9«.
3. I
§ 3 C, stk. 14, 3. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 H,
stk. 2« til: »ligningslovens § 16 H,
stk. 6«.
4. I
§ 6 D, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, 1. pkt. , ændres
»kursgevinstlovens § 25, stk. 6« til:
»kursgevinstlovens § 25, stk. 9«.
5. I
§ 6 D, stk. 3,
ændres »kursgevinstlovens § 25,
stk. 7« til: »kursgevinstlovens § 25,
stk. 10«, og »kursgevinstlovens § 25,
stk. 6« ændres to steder til:
»kursgevinstlovens § 25, stk. 9«.
6. I
§ 6 D, stk. 4,
ændres »kursgevinstlovens § 25,
stk. 7« til: »kursgevinstlovens § 25,
stk. 10«, »kursgevinstlovens § 25,
stk. 6« ændres til: »kursgevinstlovens
§ 25, stk. 9«, og »kursgevinstlovens
§ 25, stk. 9, nr. 2« ændres til: »
kursgevinstlovens § 25, stk. 12, nr. 2«.
7. I
§ 7 C, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 10« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 6«.
§ 17
I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29.
august 2005, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr.
540 af 6. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1341 af
19. december 2008, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 1, affattes
således:
»For skibe m.v.
omfattet af denne lov opgøres den skattepligtige indkomst
på grundlag af nettotonnagen. Den skattepligtige indkomst
udgør for hvert skib følgende grundbeløb pr.
100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om skibet
er i drift eller ej:«
1. Til og med 1.000 NT - 8,97 kr. pr. 100 NT 2. Fra 1.001 NT
til og med 10.000 NT - 6,44 kr. pr. 100 NT 3. Fra 10.001 NT til og
med 25.000 NT - 3,85 kr. pr. 100 NT 4. Mere end 25.000 NT - 2,53
kr. pr. 100 NT«
§ 18
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som
ændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og
§ 7 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 6, stk. 1,
indsættes som 4. pkt.:
»Aktiver og passiver,
hvor den hidtidige ejer ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst har medregnet fortjeneste eller tab efter
realisationsprincippet, og hvor selskabet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst skal medregne fortjeneste eller tab
på de pågældende aktiver og passiver efter
lagerprincippet, anses for erhvervet henholdsvis påtaget af
selskabet på omdannelsesdatoen til den værdi, der
følger af 1. pkt.«
§ 19
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007
og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 22 c, stk. 2, nr. 2, 1.
pkt., ændres »343.150 kr. (i 1987-niveau)«
til: »627.000 kr. (2010-niveau).«
2. I
§ 22 d, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »96.500 kr. (i 1987-niveau).« til:
»176.400 kr. (2010-niveau).«
3. I
§ 22 d, stk. 1, 6. pkt.,
og stk. 2, ændres
»321.700 kr. (i 1987-niveau)« til: »587.800 kr.
(2010-niveau)«.
4. I
§ 23 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »25.150 kr.« til: »et
grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau)«.
5. I
§ 23 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Beløbet« til:
»Grundbeløbet«.
§ 20
I lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3.
september 2002, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr.
406 af 8. maj 2006 og § 11 i lov nr. 514 af 7. juni 2006
og senest ved § 14 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 33, stk. 5, 3. pkt.,
stk. 6, 3. pkt., og stk. 7,
3. pkt ., ændres »§ 16 A,
stk. 9« til: »§ 16 A,
stk. 6«.
2. I
§ 33 A, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »450 kr.« til: »900 kr.
(2010-niveau)«.
§ 21
I lov om fonde og visse foreninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som
ændret senest ved § 10 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008, foretages følgende ændring:
1. I
§ 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »kursgevinstloven«: »og
aktieavancebeskatningsloven«.
§ 22
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har
virkning fra og med indkomståret 2010, jf. dog 2. pkt.,
stk. 3-8 og stk. 11, 2. pkt. Loven har ikke virkning for
aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.
Stk. 3.
§ 1, nr. 50, har virkning fra og med den 22. april
2009.
Stk. 4.
§ 5, nr. 5-7, har virkning for genanbringelser i fast
ejendom, hvor
1) den
afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009
eller senere, eller
2) den erhvervede
faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning eller
tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april
2009 eller senere.
Stk. 5.
§ 9, nr. 6-7, og § 14, nr. 5-6, 20-22, 24-28 og
30-37, har virkning for udbytter og tilskud, der udloddes
henholdsvis ydes fra og med 1. januar 2010.
Stk. 6.
§ 11, nr. 1, har virkning for afdrag på fordringer,
der foretages den 22. april 2009 eller senere.
Stk. 7.
§ 12, nr. 1, og § 15, nr. 7-8, har virkning for
udgifter vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt
efter lovens ikrafttræden. 1. pkt. omfatter tillige udgifter
vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt senest ved
lovens ikrafttræden, men som er indbragt for en ny instans
efter lovens ikrafttræden.
Stk. 8.
§ 12, nr. 9, har virkning for gevinst og tab på
aktier ejet i 3 år eller mere, som investeringsforeningen
realiserer i indkomstår 2010 eller senere.
Stk. 9. Ved
beskatning af porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 9, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 10, og ved beskatning efter ligningslovens
§ 16 I, som affattet ved denne lovs § 12, nr.
15, anvendes som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2010:
1) Den
skattemæssige anskaffelsessum, hvis aktierne på dette
tidspunkt har været ejet i mindre end 3 år, jf. dog
2.-5. pkt., og nr. 2, 2. og 3. pkt. Hvis handelsværdien ved
begyndelsen af indkomståret 2010 er mindre end den
skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen
nedsættes med de modtagne udbytter, som selskabet m.v. i
ejertiden har været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen. Til modtagne udbytter fra
porteføljeselskabet medregnes ethvert tilskud og udbytte af
udbyttepræferenceaktier ydet af porteføljeselskabet og
koncernselskaber, som porteføljeselskabet har direkte eller
indirekte bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som
porteføljeselskabet ikke har direkte eller indirekte
indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås
selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31
C. Nedsættelsen efter 2.-4. pkt. kan maksimalt udgøre
forskellen mellem den skattemæssige anskaffelsessum og
handelsværdien.
2)
Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010,
hvis aktierne på dette tidspunkt har været ejet i 3
år eller mere. 1. pkt. omfatter også aktier i et
selskab, som er erhvervet i forbindelse med en
kapitalforhøjelse efter den 22. april 2009, hvis der
samtidig ejes andre aktier i det pågældende selskab, og
disse andre aktier ved begyndelsen af indkomståret 2010 ville
være ejet i 3 år eller mere. Aktier, der er erhvervet
ved en skattefri aktieombytning, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 36 A, den 22. april 2009 eller senere omfattes af 1.
pkt.
Stk. 10. Ved
beskatningen af investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 20 A som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 19, anvendes uanset stk. 9 den
skattemæssige anskaffelsessum som værdien ved
begyndelsen af indkomståret 2010. 1. pkt. omfatter ikke
investeringsforeningsbeviser, hvor investeringsforeningen efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 2, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6.
marts 2009 har valgt, at gevinst og tab på beviserne skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter reglerne for almindelige aktier. Hvis den skattemæssige
anskaffelsessum overstiger handelsværdien, anvendes
handelsværdien, hvis investeringsforeningen ikke udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, eller hvis
investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer
på selskaber med hvilke et medlem af investeringsforeningen
er koncernforbundet efter kursgevinstlovens § 4,
stk. 2.
Stk. 11. Ved
ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet
på næringsaktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17 anvendes
anskaffelsessummen på aktien som værdien ved
begyndelsen af indkomståret 2010. Gevinst og tab på
egne aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 17, som er i behold ved udgangen af indkomståret
2009, medregnes ved indkomstopgørelsen for
indkomståret 2009, som om de var afstået til
værdien på dette tidspunkt.
Stk. 12. For
personer, som efter den hidtidige affattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, men hvor den
ændrede affattelse af aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 4, jf. denne lovs § 1, nr. 29,
betyder, at betingelsen for kravet om anvendelse af lagerprincippet
ikke er opfyldt, bevares kravet om anvendelse af lagerprincippet
dog for investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, som den skattepligtige
har erhvervet inden udløbet af indkomståret 2009.
Stk. 13.
Forsikringsselskaber skal ved opgørelsen af summen af
skattefri udbytter og avancer i henhold til selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8, der bliver stk. 3, som affattet
ved denne lovs § 14, nr. 20, for indkomståret 2010
medregne et beløb svarende til den skattepligtige gevinst og
det fradragsberettigede tab, der ville være opstået,
hvis alle porteføljeaktier, der er optaget på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet og omfattet
af stk. 9, nr. 1, var afstået til handelsværdien
ved udløbet af indkomståret 2009.
Stk. 14. Ved
ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet
på fordringer omfattet af kursgevinstloven anvendes
fordringens anskaffelsessum, jf. dog kursgevinstlovens
§ 41, stk. 14-17, som værdien ved begyndelsen
af indkomståret 2010.
Stk. 15. For
personer og dødsboer, som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, har valgt at
anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på ikke-børsnoterede fordringer og gæld som
følge af valutakursændringer, men hvor der efter den
ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25,
stk. 2, jf. denne lovs § 11, nr. 3, ikke er adgang
til at vælge lagerprincippet for gevinst og tab på
ikke-børsnoterede fordringer og gæld som følge
af valutakursændringer, bevares det trufne valg for de
fordringer og den gæld, som personen eller dødsboet
har erhvervet henholdsvis påtaget sig inden udløbet af
indkomståret 2009.
Stk. 16. For
selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, har valgt at
anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på ikke-børsnoteret gæld som følge af
valutakursændringer, men hvor der efter den ændrede
affattelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 5, jf.
denne lovs § 11, nr. 4, ikke er adgang til at vælge
lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret
gæld som følge af valutakursændringer, bevares
det trufne valg for den gæld, som selskabet m.v. har
påtaget sig inden udløbet af indkomståret
2009.
Stk. 17. For
selskaber m.v., som efter den hidtidige affattelse af
kursgevinstlovens § 25, stk. 3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, har valgt at
anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og
tab på gæld omfattet af kursgevinstlovens
§ 7, stk. 3 eller 4, men hvor der efter den
ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 25,
stk. 6, jf. denne lovs § 11, nr. 4, ikke er adgang
til at vælge realisationsprincippet for gevinst og tab
på en sådan gæld, bevares det trufne valg for den
gæld omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3
eller 4, som selskabet m.v. har påtaget sig inden
udløbet af indkomståret 2009.
Stk. 18.
Aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 3. pkt.,
og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 48,
finder anvendelse på aktier erhvervet den 22. april 2009
eller senere ved en skattefri aktieombytning uden tilladelse efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, jf.
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009. Hvis en
spaltning vedtages den 22. april 2009 eller senere, er anvendelsen
af reglerne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4.
pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007,
betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10
pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke
afstår aktier i det eller de pågældende selskaber
i en periode på 3 år efter spaltningsdatoen. Hvis en
tilførsel af aktiver gennemføres den 22. april 2009
eller senere, er anvendelsen af reglerne i fusionsskattelovens
§ 15 c, stk. 1, 4. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, betinget af,
at det indskydende selskab ikke afstår aktier i det
modtagende selskab i en periode på 3 år efter
tilførselsdatoen. Fusionsskattelovens § 15 a,
stk. 6, 2. pkt., og § 15 c, stk. 6, 2. pkt.,
jf. denne lovs § 8, nr. 7 og 12, finder anvendelse ved
spaltninger og tilførsler, som er nævnt i 2. og 3.
pkt.
Stk. 19.
Værdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 for aktier
som nævnt i stk. 9 skal selvangives og udgør en
del af skatteansættelsen for indkomståret 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om forårspakke 2.0.
Forårspakken 2.0 indeholder
bl.a. forslag om:
»Færre
særordninger og mindre støtte til
erhvervslivet
Afskaffelsen af mellemskatten og nedsættelsen af
topskatten finansieres blandt andet ved færre
særordninger i erhvervsskatte- og afgiftssystemet og mindre
støtte (se nedenfor). Det medvirker desuden til mere
ensartede regler og dermed mindre begunstigelser af
enkeltsektorer.
Erhvervslivets medfinansiering skal ses i lyset af de fordele,
danske virksomheder får som følge af lavere
marginalskat. Det bliver fx lettere at tiltrække og fastholde
højt kvalificeret arbejdskraft og at belønne en
ekstra arbejdsindsats.
Parterne lægger vægt på en gradvis
indfasning for visse ordninger, så virksomhederne får
mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.«
2. Lovforslagets formål og
baggrund
Lovforslaget indeholder de forslag i Forårspakke 2.0,
der vedrører:
| Bemærkninger |
| Alm. | Økonomiske |
1. Harmonisering af selskabers aktie- og
udbyttebeskatning | 3.1 | 4.1 |
2. Afskaffelse af fradragsretten for
renter ved køb af udenlandske aktier | 3.2 | 4.2 |
3. Afskaffelse af muligheden for, at
afdrag på fordringer anses for udbytte | 3.3 | 4.3 |
4. Afskaffelse af fradrag for advokat- og
revisoromkostninger og undersøgelser af nye markeder i
forbindelse med etablering af virksomhed | 3.4 | 4.4 |
5. Fuld beskatning af genvundne
afskrivninger | 3.5 | 4.5 |
6. Afskaffelse af
omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved
skattesager | 3.6 | 4.6 |
7. Stramning af genanbringelsesregler for
fast ejendom | 3.7 | 4.7 |
8. Engangsforhøjelse af
tonnageskatten | 3.8 | 4.8 |
Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
forårspakke 2.0 indeholder følgende tekst om de
enkelte forslag:
»Harmonisering af den skattemæssige
behandling af selskabers udbytter og aktieavancer
Harmoniseringen af selskabers udbytter og aktieavancer skal
sikre en mere enkel og ens beskatning af udbytter og
aktieavancer
Parterne er enige om:
- At alle udbytter
og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af
koncernselskabsaktier gøres skattefrie uanset ejertid.
- At alle udbytter
og avancer til selskaber og fonde af andre aktiebesiddelser
(porteføljeaktier) beskattes fuldt ud uanset ejertid.
- Lagerbeskatning
af selskabers og fondes porteføljeaktier og
obligationer.
- At
kapitalfondspartneres merafkast (overnormalafkast) beskattes som
erhvervsindkomst.
Initiativerne træder i kraft for indkomståret
2010.
Afskaffelse af
fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med
etablering af virksomhed
Selskaber og fysiske personer kan få fradrag for deres
udgifter til advokater og revisorer samt undersøgelser af
nye markeder i forbindelse med etablering af eller udvidelse af
erhvervsvirksomhed. Det strider mod det skattemæssige princip
om, at der ikke er fradrag for etablering af erhvervsvirksomhed. Og
ordningen er konkurrenceforvridende i forhold til andre
rådgivningsbrancher, der leverer tilsvarende ydelser.
Parterne er derfor enige om, at fradragsretten
ophæves.
Initiativerne træder i kraft for indkomståret
2010.
Fradragsret for
renter ved køb af udenlandske aktier
Efter gældende regler medregnes 20 pct. af
købesummen for aktier i udenlandske, direkte ejede
datterselskaber til de driftsaktiver, der berettiger til
rentefradrag. Afkastet på aktierne vil imidlertid som oftest
være skattefrit, idet der er tale om datterselskaber. Der
gives således fradragsret for renteudgifterne, uden at der
nødvendigvis senere opstår en skattepligtig indkomst i
Danmark.
Parterne er derfor enige om at fjerne fradragsretten for
renter ved køb af udenlandske selskaber.
Fradragsretten udfases i perioden 2010 til 2017.
Genvundne
afskrivninger
Personer medregner alene 90 pct. af genvundne afskrivninger
på bygninger ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Reglen blev indført ved overgang fra beskatning
som særlig indkomst (proportional beskatning) til beskatning
efter en progressiv skala. Skattesatserne er reduceret
væsentligt siden da.
Parterne er derfor enige om at ophæve nedslaget i
skattegrundlaget.
Initiativerne træder i kraft for indkomståret
2010.
Stramning af
genanbringelsesregler for fast ejendom
Parterne er enige om, at genanbringelsesreglerne for fast
ejendom strammes, således at der ikke kan ske genanbringelse
i udlejet fast landbrugsejendom mv. Dermed sikres en mere ensartet
behandling af forskellige erhverv. Endvidere skal der alene kunne
ske genanbringelse inden for EU og EØS.
Initiativet træder i kraft hurtigst muligt.
Engangsforhøjelse af tonnageskatten
I den frivillige tonnageskatteordning beskattes rederier af
størrelsen af deres tonnage. Den skattepligtige indkomst
beregnes pr. skib efter en særlig skala med et
kronebeløb pr. 100 nettoton og beskattes med
selskabsskattesatsen. Eftersom rederiernes indkomster i gennemsnit
følger udviklingen i priser og lønninger, og
tonnageskattesatserne er et fast kronebeløb, sker en gradvis
reduktion af den effektive beskatning.
Parterne er derfor enige om, at tonnageskattesatserne
engangsforhøjes med 15 pct.
Initiativerne træder i kraft for indkomståret
2010.
Afskaffelse af
omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved
skattesager
Parterne er enige om, at omkostningsgodtgørelse for
selskaber i visse skatte- og afgiftssager afskaffes. Samtidig
gøres udgifterne fradragsberettigede. Den nuværende
godtgørelse belaster klagesystemet unødigt. En
afskaffelse vil medføre betydelige administrative
fordele.
Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.
Enkel og effektiv
kontrol samt mindre skatteplanlægning
- Afskaffe
muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte:
Efter gældende regler kan der systematisk opnås fradrag
og skattefrie indtægter ved at opkøbe aktier og
fordringer i nødlidende selskaber med gæld. Det
indebærer et provenutab for staten. Selskabers afdrag
på fordringer ejet af et koncernforbundet selskab skal derfor
ikke længere betragtes som udbytte.«
3. Lovforslagets enkelte
elementer
3.1. Harmonisering af selskabers
aktie- og udbyttebeskatning
Selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter
foreslås harmoniseret, således at det bliver
skattemæssigt neutralt, om afkastet på aktier
fremkommer i form af udlodning af udbytte eller som en gevinst ved
afståelse af aktier.
De elementer, der indgår i forslaget om harmonisering af
selskabers aktie- og udbyttebeskatning, er i god overensstemmelse
med de hensyn, der i øvrigt bør tages og har
været taget ved indretningen af den danske kapitalbeskatning.
Der er her især tale om afvejningen mellem at undgå
dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led,
undgå forvridningen mellem investeringer i forskellige typer
af aktiver (her primært obligationer og aktier) samt
undgå at forvride og forøge omkostningerne ved
investeringer i realkapital.
Gældende ret
Efter de gældende regler skal selskaber medregne gevinst
og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, såfremt aktierne har været
ejet i mindre end 3 år på afståelsestidspunktet.
Tabet er kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tabet kun kan
fradrages i gevinster på aktier, der afstås efter en
ejertid på mindre end 3 år. Ved afståelse af
aktier, der på afståelsestidspunktet har været
ejet i 3 år eller mere, er gevinster skattefri, og tab kan
ikke fradrages.
For aktier, der er erhvervet som led i selskabets
næringsvej, skal gevinst og tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset
ejertid.
Gevinst og tab, der er skattepligtige, skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres
(realisationsprincippet).
For gevinst og tab på næringsaktier er der adgang
til én gang for alle at vælge at medregne urealiserede
gevinster og tab på beholdningen af disse aktier ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst
(lagerprincippet).
I forhold til udbytter sondres der mellem
datterselskabsaktier, næringsaktier, egne aktier og aktier,
der falder uden for disse kategorier (andre aktier).
Datterselskaber er selskaber, hvori moderselskabet ejer 10
pct. eller mere af aktiekapitalen, og som er hjemmehørende i
Danmark, Færøerne, Grønland, en stat, der er
medlem af EU/EØS, eller i en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Udbytte af
datterselskabsaktier er skattefrit, såfremt moderselskabet
har ejet aktierne i datterselskabet i mindst 1 år, inden for
hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Udbytte af
koncernselskabsaktier vil som hovedregel falde ind under reglen om
datterselskabsaktier. Koncernselskaber er selskaber, der
kontrolleres af samme moderselskab. Kontrol er defineret som
besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerne. Tilskud mellem
koncernselskaber er ligeledes skattefrie, når
koncernforbindelsen eksisterer i mindst 1 år.
Udbytte af næringsaktier skal medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og udbytte af
egne aktier er skattefrit, mens der for udbytte af andre aktier
gælder, at alene 66 pct. af udbyttet skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Forslaget
Med forslaget indføres en ny sondring i forhold til
beskatning af aktieavancer, der er baseret på karakteren af
ejerskab i stedet for ejertid. Efter forslaget sondres der mellem
datterselskabs- og koncernselskabsaktier og
porteføljeaktier, idet der samtidig indføres en
særskilt regulering af egne aktier. Den særlige
bestemmelse om beskatning af næringsaktier, der i dag
gælder for både selskaber og personer,
videreføres, således at den fortsat gælder for
både selskaber og personer.
Det foreslås, at gevinst og tab på
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier ikke skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende
foreslås det, at udbytter af datterselskabs- og
koncernselskabsaktier og koncerninterne tilskud skal være
skattefrie uanset ejertid.
Afgrænsningen af de datterselskaber, der omfattes af
reglen om skattefrihed for aktieavancer og aktieudbytter,
foreslås ændret i forhold til den gældende
afgrænsning, der er indeholdt i bestemmelsen om skattefrit
datterselskabsudbytte. I forhold til danske datterselskaber er
kriteriet (fortsat), at selskabet er hjemmehørende i
Danmark. For så vidt angår datterselskaber i udlandet
foreslås det, at kriteriet om hjemmehørende
afløses af et kriterium om, at beskatningen af udbytter skal
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i
moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Omformuleringen vil overordnet set
ikke indebære nogen realitetsændring. Der
indsættes desuden en værnsbestemmelse for at hindre
omgåelse af 10 pct. grænsen ved, at flere
porteføljeaktionærer lægger deres
aktiebesiddelser i et fælles (moder)holdingselskab, der
dermed kommer til at eje mere end 10 pct. af aktiekapitalen.
For porteføljeaktier, dvs. aktier der ikke er
datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, foreslås det, at
gevinster og tab skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst uanset ejertid. Den gældende mulighed
for skattefrihed af gevinster, der realiseres efter en ejertid
på 3 år eller mere, foreslås således
afskaffet. Til gengæld indføres der fradrag for tab,
der opstår efter en ejertid på 3 år eller mere.
Tilsvarende foreslås det, at udbytte af
porteføljeaktier skal medregnes fuldt ud ved
indkomstopgørelsen. Den gældende regel om, at kun 66
pct. af udbyttet beskattes, foreslås således
afskaffet.
Det foreslås samtidig, at gevinst og tab som
udgangspunkt skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter
lagerprincippet. For porteføljeaktier, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, foreslås dog, at realisationsprincippet kan
anvendes i stedet for lagerprincippet. Anvendes
realisationsprincippet, vil tab være
kildeartsbegrænsede, således at de kun kan fradrages i
skattepligtige gevinster på tilsvarende aktier. Selskabers
beholdning af investeringsforeningsbeviser i akkumulerende og
udloddende investeringsforeninger opgøres altid efter
lagerprincippet.
Lagerbeskatningen skal ske på grundlag af aktiernes
handelsværdi.
For så vidt angår egne aktier, foreslås det,
at gevinst og tab ikke skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Dette gælder uanset ejertid, og
uanset hvilken kategori aktien falder ind under - om det f.eks. er
en porteføljeaktie, næringsaktie m.v.
Da sondringen mellem de forskellige kategorier af aktier er
baseret på graden af ejerskab, vil det kunne forekomme, at en
aktie skifter status fra datterselskabs-/koncernselskabsaktie til
porteføljeaktie eller omvendt. Det vil sige, at en aktie via
statusskift kan gå fra skattefrihed til skattepligt eller
omvendt. Efter forslaget anses sådanne skift i
skattemæssig status for en afståelse og en
genanskaffelse.
I tilknytning til forslaget om harmonisering af selskabers
aktie- og udbyttebeskatning foreslås en ændring af
reglerne for udloddende investeringsforeningers opgørelse af
den såkaldte minimumsudlodning. Det foreslås
således, at gevinster på aktier, som
investeringsforeninger realiserer efter at have ejet aktierne i 3
år eller mere, skal indgå ved opgørelse af
minimumsudlodningen. Baggrunden herfor er, at der ikke
længere er nogen tre års regel vedrørende
aktieavancer, hverken for personer eller for selskaber. Der
bør derfor heller ikke være nogen tre års regel
ved opgørelsen af minimumsudlodningen, idet beskatningen af
investeringer i udloddende investeringsforeninger skal afspejle
beskatningen ved den direkte investering. Det er valgfrit for
investeringsforeningen, om minimumsudlodningen reelt skal udloddes
til medlemmerne.
Endvidere foreslås, at selskaber skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer.
I forlængelse af forslaget om, at gevinst og tab
på porteføljeaktier skal beskattes fuldt ud uanset
ejertid, foreslås en ændring af reglen om skattepligt
af aktier for selskaber, der udøver erhverv med fast
driftssted i Danmark - begrænset skattepligt af aktier. Det
foreslås således, at den begrænsede skattepligt
udvides til også at omfatte porteføljeaktier, der er
tilknyttet det faste driftssted. Efter de gældende regler
omfatter den begrænsede skattepligt alene
næringsaktier. Der ses imidlertid ikke at være nogen
begrundelse for at undtage udenlandske selskaber for skattepligt af
porteføljeaktier, når de er tilknyttet et fast
driftssted i Danmark. Desuden vil den skattemæssige
behandling af næringsaktier og porteføljeaktier med
forslaget have så store lighedspunkter, at de også i
forhold til den begrænsede skattepligt bør behandles
ens.
Endelig indgår i forslaget en justering af reglerne om
fraflytterbeskatning af aktier og fordringer m.v. Den særlige
regel i aktieavancebeskatningsloven om fraflytterbeskatning af
selskaber ophæves. Tilsvarende justeres
fraflytterbestemmelsen i kursgevinstloven, således at den
alene omfatter personer. Begrundelsen er, at forholdet i forvejen
er reguleret i selskabsskatteloven via reglen om overførsel
af aktiver og passiver internt i selskabet til et fast driftssted
eller et hovedkontor i udlandet, således at de ikke
længere omfattes af dansk beskatning. Yderligere indgår
en justering af aktieavancebeskatningslovens fraflytterregler for
personer, således at 7 års kravet i
aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, ikke
gælder for personer, der ved en flytning tilbage til Danmark
har fået reguleret indgangsværdierne for deres aktier
med værdien af en resterende henstandssaldo.
Med de foreslåede ændringer af selskabers aktie-
og udbyttebeskatning m.v. opnås, at der bliver indført
et meget enklere beskatningssystem. Ved konsekvent at
gennemføre skattefrihed for udbytter og gevinster på
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier uanset ejertid sikres
det, at der ikke sker økonomisk dobbeltbeskatning ved
beskatning af selskabsindkomst i flere led. Til gengæld kan
tab på sådanne aktier ikke fradrages. Derved
undgås, at underskud i udenlandske koncernselskaber kan
»importeres« til Danmark som tab på aktier.
Med forslaget om konsekvent at gennemføre skattepligt
af avancer og udbytter på porteføljeaktier
undgås forvridningen mellem investeringer i forskellige typer
af aktiver (primært obligationer og aktier). Ens beskatning
af aktier og obligationer er hensigtsmæssig i en situation,
hvor afkastet på aktier og obligationer (korrigeret for
risiko) er ens - dvs. i den nuværende situation med frie
kapitalbevægelser og en international marginal investor. Det
var et parallelt ræsonnement, som ledte til indførelse
af en fælles skattesats for aktier og obligationer under
pensionsafkastbeskatningen.
Der vil ved porteføljeaktier kunne ske økonomisk
dobbeltbeskatning, idet porteføljeselskabet allerede er
blevet beskattet af dets indkomst. Udformningen af de
gældende regler for udbytteudlodninger, hvorefter der alene
medregnes 66 pct. af udbyttet, blev da også lavet for at
mindske den økonomiske dobbeltbeskatning. Dengang var
afgrænsningen mellem porteføljeaktier og
datterselskabsaktier imidlertid en anden (25 pct. af aktiekapitalen
mod 10 pct. i dag) og selskabsskattesatsen var væsentligt
højere (38 pct. mod 25 pct. i dag).
Den foreslåede afgrænsning mellem
porteføljeaktier og datterselskabsaktier (10 pct. af
aktiekapitalen) svarer til afgrænsningen i EU's
moder-/datterselskabsdirektiv, hvor man netop har ønsket at
håndtere den økonomiske dobbeltbeskatning ved
udbytteudlodninger.
Indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med
renter eller kursgevinster på obligationer, som er
skattepligtige. I en lille åben økonomi, som den
danske, vil afkastet på aktier (justeret for
risikopræmie) normalt være lig med afkastet på
obligationer. For ejeren kan investeringen således bedst
sammenlignes med en kapitalanbringelse.
3.1.1. Særligt om fonde og
lagerprincippet
Gældende ret
Fonde beskattes som udgangspunkt på samme måde som
selskaber. Den væsentligste forskel er, at beskatningen af
fonde nedsættes, i det omfang der uddeles (eller
hensættes til uddelinger til almennyttige formål eller
til konsolidering).
Forslaget
Forslaget medfører, at fonde som udgangspunkt vil
skulle lagerbeskattes af aktier, som er optaget til handel på
et reguleret marked eller på en multilateral
handelsfacilitet. Det foreslås dog, at fonde tillige fritages
fra lagerprincippet ved beskatningen af sådanne aktier, hvis
fondene benytter indtægterne til opfyldelse af fondens
formål. Fonden skal med andre ord undlade at akkumulere
indtægterne og i stedet udlodde dem i overensstemmelse med
vedtægterne.
Konkret foreslås, at fondene kan anvende
realisationsprincippet, når der udloddes tilstrækkeligt
til at udlodningerne (hvad enten de er fradragsberettigede eller
ej) svarer til indkomsten (inkl. skattefrie udbytter) i fonden.
Hensættelser til almennyttige formål og til
konsolidering sidestilles i denne forbindelse med udlodninger. Til
gengæld medregnes uddelingerne ikke, når
hensættelserne efterfølgende benyttes.
For alment velgørende fonde skal der dermed uddeles
mindst 80 pct. af fondens samlede indtægter (hvor
aktieindkomsten opgøres efter realisationsprincippet) over
en fem års periode. De resterende 20 pct. kan hensættes
til konsolidering af fonden. For familiefonde vil hele indkomsten
skulle uddeles.
Det foreslås desuden, at fondsejede fideikommiser
fritages fra aktieavancebeskatning, når afståelsen sker
som led i kapitalens overgang til fri rådighed.
3.1.2. Særligt om skattefrie
omstruktureringer
Den foreslåede harmonisering af beskatningen af
selskabers udbytter og aktieavancer indebærer en forenkling
af reglerne om skattefrie omstruktureringer. Det gælder
især i relation til de skattefrie omstruktureringer, som
foretages efter det regelsæt, som ikke kræver
tilladelse fra SKAT. Vurderingen i forbindelse med
ansøgninger efter tilladelse vil dog også blive
enklere, og ændringerne vil samlet set betyde, at de to
regelsæt for omstruktureringer (med og uden tilladelse)
bliver mere ensartede.
Gældende ret
Der gælder i dag forskellige betingelser for skattefri
aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel
af aktiver afhængigt af, om omstruktureringen
gennemføres efter tilladelse fra SKAT eller ej. Derimod
kræves efter gældende regler ingen tilladelse til
skattefri fusion. I relation til skattefri fusioner gælder
der således kun et regelsæt i dag.
Reglerne om skattefri omstrukturering hviler på direktiv
90/434/EØF (fusionsskattedirektivet), der er ændret
ved direktiv 2005/19/EF. Efter fusionsskattedirektivets artikel 11,
stk. 1, litra a, kan en omstrukturering tilsidesættes,
hvis hovedformålet eller et af hovedformålene med
omstruktureringen er skatteunddragelse eller skatteundgåelse.
Hvis omstruktureringen ikke foretages af gyldige
forretningsmæssige årsager, kan der ifølge
direktivet være grund til at formode, at hovedformålet
eller et af hovedformålene er skatteunddragelse eller
skatteundgåelse.
Derfor påser SKAT bl.a. i sin behandling af
ansøgninger om tilladelse til skattefri omstrukturering, at
omstruktureringen er båret af forsvarlige
forretningsmæssige begrundelser og ikke reelt bliver benyttet
til at afstå aktiver skattefrit og derved til at omgå
avancebeskatningen. Gennem tilladelsespraksis og særligt de
vilkår, som SKAT stiller for tilladelserne, bliver der
dæmmet op for, at reglerne om avancebeskatning bliver
omgået.
Denne mulighed er ikke til stede i det objektive
regelsæt, hvor skattefriheden ikke er betinget af en
tilladelse. Derfor indeholder regelsættet om objektive
omstruktureringer nogle værnsregler, som skal forhindre, at
en skattefri omstrukturering, der er gennemført uden
tilladelse, reelt bliver benyttet til at afstå aktier eller
aktiver skattefrit og dermed til at omgå avancebeskatningen.
Værnsreglerne er udformet, så de kan varetage de samme
hensyn, som i dag påses i tilladelsessystemet, og som ligger
bag de vilkår, der stilles i tilladelsespraksis.
Værnsreglerne er derfor udformet, så det ikke vil
være interessant at anvende adgangen til skattefri
omstrukturering uden tilladelse, hvis hovedformålet med en
omstrukturering er skatteundgåelse eller
skatteunddragelse.
Værnsreglerne skal bl.a. forhindre, at man - som et
alternativ til et skattepligtigt salg af aktiver - foretager en
skattefri omstrukturering og kort tid efter sælger
vederlagsaktierne uden nogen nævneværdig skattepligtig
avance. Derfor fastsættes anskaffelsestidspunktet for
vederlagsaktierne til omstruktureringstidspunktet, og
anskaffelsessummen for vederlagsaktierne fastsættes til
anskaffelsessummen for de ombyttede aktier. Hensigten er, at der
herefter vil opstå en skattepligtig aktieavance, hvis
vederlagsaktierne sælges, inden der er gået 3 år.
I sammenhæng hermed gælder nogle komplicerede
værnsregler, der skal forhindre, at aktieavancen fjernes ved,
at der udloddes skattefri udbytter fra det pågældende
selskab.
Forslaget
Med det foreslåede regelsæt kan en stor del af de
ovennævnte værnsregler ophæves, idet et selskab
alt andet lige vil kunne afstå vederlagsaktierne skattefrit
straks efter omstruktureringen. På den baggrund
foreslås det i stedet, at det bliver en betingelse, at
aktierne i det erhvervede selskab (ved skattefri aktieombytning), i
de deltagende selskaber (ved skattefri spaltning) og i det
modtagende selskab (ved skattefri tilførsel af aktiver) ikke
afstås inden for en periode på 3 år fra
omstruktureringstidspunktet. For at gøre det muligt at
foretage efterfølgende skattefri omstruktureringer kan de
pågældende aktier dog i den nævnte periode
afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering, hvis
der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker
vederlæggelse med aktier.
Hvis de omhandlede aktier bliver afstået inden for 3
år efter omstruktureringsdatoen, bliver omstruktureringen som
udgangspunkt skattepligtig. Dette kan dog undgås, hvis der
ansøges om tilladelse hos SKAT. Hvis skattefriheden herefter
skal opretholdes, vil det dermed skulle sandsynliggøres over
for SKAT, at omstruktureringen og den efterfølgende
afståelse af aktierne er forretningsmæssigt begrundet.
Afgørelsen heraf vil bero på gældende
praksis.
Det vurderes, at forslaget vil øge antallet af
skattefrie omstruktureringer, der foretages uden tilladelse fra
SKAT. Det gælder i særlig grad aktieombytninger. Her
vil den væsentligste forskel på, om omstruktureringen
gennemføres med eller uden tilladelse fra SKAT være,
om omstruktureringen tillades med et anmeldelsesvilkår, eller
om der gælder en objektiv regel om, at vederlagsaktierne ikke
må afstås i en vis periode. Antallet af skattefrie
tilførsler af aktiver uden tilladelse forventes også
at blive øget. Dog vil nogle selskaber fortsat ønske
sikkerhed for, at det særlige grenkrav ved denne type
omstrukturering er opfyldt.
3.1.3. Særligt om
kapitalfondspartnere
Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere
oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres
til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, idet merafkastet
må anses for at være vederlag for partnernes knowhow og
indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.
Gældende ret
En kapitalfonds levetid er begrænset og formålet
er køb, videreudvikling og salg af virksomheder med gevinst,
der udloddes til slut. Kapitalfondene har som regel valgt en
struktur, hvor investeringen sker via et limited partnership
(kommanditselskab). Investorerne (pensionsselskaberne m.v.)
indskyder langt hovedparten af kapitalen, mens ledelsesteamet
(partnerne) indskyder et mere beskedent beløb.
Ledelsen af fonden foretages af komplementaren, dvs. partnerne
(evt. via et selskab), der typisk modtager en mindre andel af
investeringstilsagnet i managementhonorar. Honoraret dækker
udsøgning af opkøbsegnede selskaber, forvaltning af
de købte selskaber via aktivt bestyrelsesarbejde og
efterfølgende salg af de købte selskaber.
Ved salget af targetselskaberne sker der en fordeling af
afkastet mellem investorerne. Afkastet fordeles typisk på
følgende måde:
- Først
tilbagebetales indskuddene til investorerne.
- Herefter et
beløb svarende til en på forhånd fastsat
forrentning af indskuddet (hurdle rate).
- Evt. overskydende
afkast fordeles herefter f.eks. med 80 pct. til investorerne og 20
pct. til partnerne (carried interest) uafhængigt af
partnernes kapitalindskud.
Partnerne har typisk investeret langt mindre end de 20 pct.,
som de modtager af afkastet over hurdle rate. Partnernes merafkast
anses efter gældende ret for at være aktieafkast (og
dermed aktieindkomst), når investeringen foretages direkte.
Når partnernes investering foretages via et selskab, vil
afkastet efter gældende ret være skattefrit for
investeringsselskabet, når aktierne ejes i 3 år eller
mere. Partnerens afkast fra investeringsselskabet vil være
aktieindkomst.
Med den gældende praksis accepteres således, at
kapitalfondspartnernes indskud bærer mere afkast end indskud
foretaget af de øvrige investorer - uden at afkastet skifter
karakter fra aktieindkomst til erhvervsindkomst (personlig
indkomst).
Forslaget
Der er ikke noget, der taler for, at partnernes indskud
bærer mere afkast, når der ikke er forskel på
risikoen ved investeringen. Partnernes merafkast må anses for
en bonus for en succesfuld afvikling af kapitalfonden. Et vederlag
for partnernes knowhow og indsats ved fondens etablering, drift og
afvikling.
Det foreslås derfor, at kapitalfondspartnere skal
beskattes af merafkastet som personlig indkomst, når
investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Udbytter beskattes
ligeledes som personlig indkomst.
Hvis investeringen foretages via et selskab, finder den
foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 I
anvendelse, hvorved merafkastet beskattes med selskabsskattesatsen
hos kapitalfondspartneren.
3.2. Afskaffelse af fradragsretten
for renter ved køb af udenlandske aktier
Gældende ret
Selskaber havde indtil 2007 generelt fradragsret for renter
uden hensyn til, om finansieringen vedrørte driften eller
køb af aktier. Selskaber er i dag som hovedregel skattefrie
af afkast på aktier. Ved virksomhedsopkøb kunne renter
derfor trækkes fra i det købte selskabs skattepligtige
indkomst (f.eks. når en kapitalfond overtager et dansk
selskab) eller trækkes fra i anden skattepligtig indkomst hos
køberen (f.eks. når en dansk koncern køber et
udenlandsk selskab). I begge situationer faldt den effektive skat
af driften, selv om renterne reelt vedrørte skattefrit
aktieafkast.
Der blev derfor i 2007 indført et renteloft over
fradraget for nettofinansieringsudgifterne svarende til en
standardforrentning (6,5 pct. i 2009) af den skattemæssige
værdi af driftsaktiverne. Såfremt selskaberne
indgår i en national eller en international sambeskatning,
opgøres finansieringsudgifter og aktiver samlet for de
sambeskattede selskaber. Ved opgørelse af den
skattemæssige værdi af driftsaktiverne medregnes i dag
20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske direkte ejede
selskaber, der ikke indgår i sambeskatningen. Dette giver i
begrænset omfang mulighed for at lånefinansiere
opkøb af erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet.
Baggrunden for indførslen af 20 pct.-reglen var bl.a. en
vurdering af, at det - især midlertidigt - kan være
vanskeligt at placere alle finansieringsudgifter i udlandet ved
opkøb af udenlandske selskaber.
Forslaget
Der foreslås en gradvis udfasning af den gældende
regel om, at der kan medregnes 20 pct. af købesummen for
aktier i direkte ejede selskaber, der ikke indgår i en dansk
sambeskatning, til de driftsaktiver, der berettiger til
rentefradrag. Reglen udfases over 8 år med 2½
procentpoint pr. år.
Den foreslåede udfasning giver koncernerne en rimelig
lang periode til at tilpasse sig de ændrede regler og
eventuelt omlægge finansieringen.
Det foreslås, at der ved udfasningen ikke skelnes mellem
opkøb foretaget før og efter ændringen. Alle
opkøb behandles således ens. Det er alene
medregningsprocenten, der udfases.
Med forslaget fjernes gradvist afvigelsen fra det ellers
grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for
renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter,
som ikke er skattepligtige, og om at finansieringsudgifterne
bør fradrages der, hvor den indkomstskabende aktivitet er
placeret.
Afkastet af koncernselskabsaktierne bliver med forslaget om
harmonisering af den skattemæssige behandling af selskabers
aktieavancer og udbytter skattefrit uanset ejertiden.
3.3. Afskaffelse af muligheden for,
at afdrag på fordringer anses for udbytte
Gældende ret
Efter gældende ret anses afdrag på fordringer
på koncernforbundne selskaber for at være maskeret
udbytte, når afdragene alene sker i kraft af
aktionærforholdet/interessesammenfaldet, herunder
beherskelsen af skyldnerselskabet. Dette maskerede udbytte vil for
selskaber være skattefrit som datterselskabsudbytte.
Problemet kan illustreres med følgende eksempel:
Selskab A opkøber samtlige aktier og fordringer i et
nødlidende selskab B til kursværdi langt under
pålydende værdi. Herefter tilfører selskab A
selskab B ny aktivitet. Selskab B nyder de første år
godt af skattefrihed på grund af fremførte underskud.
Når selskab B begynder at afdrage på fordringerne til
selskab A, anses afdragene skattemæssigt for at være
skattefrit datterselskabsudbytte. Tabet på fordringerne, som
selskab A har opkøbt til under pålydende værdi,
har de oprindelige kreditorer fået fuldt fradrag for, men
gevinsten på samme beløb bliver ikke tilsvarende
beskattet hos selskab A.
Forslaget
Det foreslås, at der indføres en regel, der
forhindrer selskaber i at udnytte, at afdrag på
opkøbte fordringer i nødlidende selskaber anses for
skattefrit udbytte.
Derfor foreslås det, at kursgevinster på
fordringer på koncernforbundne selskaber skal behandles efter
kursgevinstlovens regler og aldrig kan betragtes som udbytte efter
ligningslovens §§ 16 A og 16 B og dermed skattefrit
udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr.
2.
3.4. Afskaffelse af fradrag for
advokat- og revisoromkostninger og undersøgelser af nye
markeder i forbindelse med etablering af virksomhed
Gældende ret
Efter de gældende regler i ligningslovens § 8
I og § 8 J er der fradrag for udgifter til advokater og
revisorer og udgifter til undersøgelser af nye markeder i
forbindelse med etablering eller udvidelse af erhvervsmæssig
virksomhed. Bestemmelserne kan også anvendes, når
etableringen eller udvidelsen sker via aktiekøb.
Forslaget
Det foreslås, at ophæve ligningslovens
§ 8 I og § 8 J.
Der er tale om særregler, som strider mod det
overordnede skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag
for udgifter til etablering af erhvervsvirksomhed. Ophævelsen
indebærer derfor alt andet lige større
gennemskuelighed.
Som nævnt finder særreglerne ligeledes anvendelse
i forbindelse med aktiekøb. Der vil dermed ofte være
tale om fradrag for omkostninger til opnåelse af en skattefri
aktieavance, idet selskaber efter forslaget vil være
skattefri af aktieavancer på datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier. Der gives endvidere fradrag for udgifter til
undersøgelser af nye markeder, der som følge af
territorialprincippet for selskaber ikke beskattes i Danmark.
Særreglerne fører således i mange
tilfælde til, at der gives fradrag for udgifter til
erhvervelse af skattefri indtægter. Denne asymmetri i
beskatningen fjernes med forslaget.
Som konsekvens af ophævelsen af ligningslovens
§ 8 J foreslås det tillige at fjerne fradraget for
rådgiveromkostninger i forbindelse med aktieopkøb i de
tilfælde, hvor der gives fradrag for tilsvarende udgifter som
formueforvaltningsudgifter.
Efter gældende regelsæt gives der således
ikke kun fradrag for formueforvaltningsomkostninger, der
vedrører traditionel rådgivning vedrørende
passive investeringer i noterede værdipapirer, men også
for omkostninger til rådgivning om ventureinvesteringer, der
er baseret på aktiv interessevaretagelse i typisk unoterede
selskaber - medmindre omkostningerne kan henføres til
aktieinvesteringer, der specifikt er foretaget med henblik på
at opnå udbytter og/eller avancer, der ikke er eller kun rent
undtagelsesvist vil være skattepligtige.
En sådan ændring vedrørende
formueforvaltningsudgifter er især relevant i relation til
ventureselskabers (kapitalfondes) aktieinvesteringer. Et
ventureselskab vil i forbindelse med sine investeringer ofte
afholde den samme type omkostninger (due diligence,
kontraktskoncipering, forhandlinger m.v.) som en
»almindelig« industriel koncern. Forskellen er, at
udgiften efter praksis anses for en formueforvaltningsudgift for
ventureselskabet, mens det er en etableringsudgift for den
industrielle koncern. Reelt er der dog tale om etablering (eller
udvidelse) af virksomhed i begge tilfælde.
Hvis der alene sker en afskaffelse af ligningslovens
§ 8 J, vil ventureselskaberne således bevare
fradragsretten for rådgivningsomkostninger ved
aktieopkøb. Det vil give ventureselskaberne en
konkurrencefordel i forhold til industrielle koncerner, idet det
formentligt ikke vil være sjældent forekommende, at
ventureselskaber og industrielle selskaber vil ønske at
opkøbe samme selskab. Det foreslås derfor, at
ventureselskabernes fradrag ligeledes afskaffes.
Det bemærkes, at ventureselskaber, som ikke anses for
næringsskattepligtige vedrørende aktier, beskattes af
deres aktieinvesteringer efter samme regler som industrielle
selskaber. De ændringer af beskatningen af selskabers
aktieavancer og udbytter, som foreslås som led i
harmoniseringen af beskatningen, vil således medføre,
at der ikke sker beskatning af ventureselskabet, hvis det besidder
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det opkøbte
selskab.
3.5. Fuld beskatning af genvundne
afskrivninger
Gældende ret
Efter gældende regelsæt medregner fysiske personer
kun 90 pct. af genvundne afskrivninger på driftsmidler,
skibe, bygninger og installationer ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Forslaget
Det foreslås, at personer skal beskattes fuldt ud af
genvundne afskrivninger på driftsmidler og bygninger m.v. og
ikke kun med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Den nuværende regel blev indført i 1995, hvor den
hidtidige proportionale beskatning i form af særlig indkomst
blev ændret til almindelig progressiv beskatning. Reglen blev
begrundet med, at der skulle gives en kompensation for overgangen
til den progressive beskatning. Begrundelsen må siges at
være historisk og ikke længere aktuel.
Der forekommer ikke længere at være saglige grunde
til at fastholde nedslaget i skattegrundlaget. Den erhvervsdrivende
kan i dag udskyde eller undgå progressionen ved at
vælge virksomhedsskatteordningen. Endvidere kan progressionen
udskydes eller undgås, hvis den erhvervsdrivende ved
afståelse af erhvervsmæssig virksomhed vælger at
anvende den skattepligtige gevinst til privat at oprette en
pensionsordning. Endelig bliver skattesatsen nu reduceret
væsentlig.
3.6. Afskaffelse af
omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved
skattesager
Gældende ret
Efter de gældende regler kan der opnås
godtgørelse for udgifterne til førelse af sager ved
skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene, herunder
EF-Domstolen, samt sager om ophævelse af dobbeltbeskatning i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen). Der skal være tale om klage-
eller genoptagelsessager. Ved klage til Landsskatteretten kan der
ikke opnås omkostningsgodtgørelse, når sagerne
afgøres uden medvirken af retsmedlemmer.
De godtgørelsesberettigede udgifter er bl.a. udgifter
til ekstern sagkyndig bistand, herunder sagkyndige
erklæringer og sagkyndige udtalelser om, hvorvidt en
afgørelse i en klagesag bør påklages eller
prøves ved domstolene. Også retsafgifter og
pålagte sagsomkostninger er omfattet, hvorimod
Landsskatterettens klagegebyr ikke er omfattet. De
godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med tilkendte
sagsomkostninger, offentlig retshjælp og fradragsberettiget
moms.
Den personkreds, der er berettiget til
omkostningsgodtgørelse, omfatter både fysiske
personer, dødsboer og andre juridiske personer (selskaber,
fonde, foreninger m.fl.). Godtgørelsesberettigelse
forudsætter, at den pågældende er berettiget til
at klage over en afgørelse eller kan indbringe den for
domstolene eller i øvrigt må anerkendes som part i
sagen. Desuden bliver man godtgørelsesberettiget, hvis en
myndighed inddrager én i en sag, fordi myndigheden
skønner, at man har en direkte retlig interesse i sagens
udfald.
Omkostningsgodtgørelsen udgør som udgangspunkt
50 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, men
godtgørelsesprocenten forhøjes til 100, når den
berettigede har fået fuldt eller overvejende medhold, eller
når prøvelsen af afgørelsen er sket på
myndighedernes initiativ, f.eks. ved at Skatteministeriet har
indbragt en landsskatteretsafgørelse for domstolene.
Forslaget
Det foreslås, at adgangen til
omkostningsgodtgørelse afskaffes for selskaber, fonde m.v.,
som er skattepligtige. I stedet skal de skattepligtige kunne
fratrække udgifterne til klage- og genoptagelsessager i den
skattepligtige indkomst.
Baggrunden for forslaget er, at der efter de gældende
regler er en vis risiko for udnyttelse af reglerne om
omkostningsgodtgørelse. De godtgørelsesberettigede
har således et incitament til ikke at fremlægge
dokumentation i skattesager, så længe de er under
behandling hos SKAT, men til at vente, til SKAT har truffet en
afgørelse i sagen, således at dokumentationen
først fremkommer under en efterfølgende klagesag,
hvor der kan opnås godtgørelse for udgifterne.
Når adgangen til omkostningsgodtgørelse ved
klageinstanserne afskaffes og erstattes af fradragsret,
opnås, at omkostningerne til fremskaffelse af dokumentation i
skattesager skattemæssigt behandles ens, uanset på
hvilket tidspunkt under behandlingen af sagen dokumentationen
fremlægges. Herved undgås en unødig belastning
af klagesystemet.
Der findes ikke at være retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved at afskaffe adgangen til
omkostningsgodtgørelse for skattepligtige selskaber, fonde
m.v., når omkostningerne i stedet gøres
fradragsberettigede, og når der henses til, at der i sager,
som tabes af Skatteministeriet, tilkendes den skattepligtige
sagsomkostninger efter de almindelige regler herom.
Desuden foreslås en marginal indskrænkning i
adgangen til omkostningsgodtgørelse, når danske
foretagender inddrages under en sag om regulering af forbundne
foretagenders overskud efter EF-voldgiftskonventionen. Denne
ændring vil kun få betydning for de få
foretagender, der bevarer adgangen til
omkostningsgodtgørelse efter de ændringer, der er
omtalt ovenfor.
3.7. Stramning af
genanbringelsesregler for fast ejendom
Gældende ret
Beskatning af gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan i dag
udskydes ved at genanbringe gevinsten i en ny erhvervsejendom. Der
kan dog ikke genanbringes gevinst i fast ejendom, der udlejes.
Undtagelsen vedrørende udlejning gælder ikke for fast
ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug.
Det er således muligt at genanbringe i
landbrugsejendomme m.v. Det er ligeledes muligt at genanbringe i en
udlejningsejendom, der er beliggende på en landbrugsejendom,
og som ikke indgår i en landbrugsmæssig virksomhed,
blot den samlede ejendom ikke ændrer karakter. Der vil f.eks.
kunne genanbringes i en lade, der ombygges til kontorer eller
ferielejligheder og efterfølgende udlejes.
Efter gældende ret kan gevinst ved salg af en
erhvervsejendom genanbringes i Danmark eller i udlandet. På
nuværende tidspunkt er der ingen geografiske
begrænsninger.
Forslaget
Det foreslås at stramme genanbringelsesreglerne af
gevinst ved fast ejendom således, at der ikke kan ske
genanbringelse i udlejet landbrugsejendom m.v.
Med forslaget behandles alle erhverv ens, idet reglen om, at
der ikke kan genanbringes i udlejet fast ejendom, gøres
generel for alle erhverv. Det foreslås dog, at fortjeneste
kan genanbringes i en fast ejendom, der udlejes til et selskab,
hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse. Det er dog en
betingelse, at selskabet skal anvende ejendommen
erhvervsmæssigt ligesom de andre ejendomme, som fortjeneste
kan genanbringes i. Ophører den bestemmende indflydelse i
selskabet sker der beskatning af den genanbragte fortjeneste.
Det foreslås desuden, at der kun kan ske genanbringelse
inden for Danmark, Færøerne, Grønland og i
lande, der er medlem af EU eller EØS, og som udveksler
oplysninger med Danmark.
Baggrunden for denne opstramning er, at der i de senere
år er sket en stor vækst i antallet af genanbringelser
i udlandet, og at det er vanskeligt at kontrollere genanbringelse i
udenlandske ejendomme. Selvom der findes dobbeltbeskatningsaftaler,
modtager SKAT sjældent oplysninger om salg af den ejendom,
hvori gevinsten er anbragt.
Ingen af disse opstramninger af genanbringelsesreglerne
berører genanbringelser, der allerede er foretaget.
Desuden foreslås en række mindre justeringer i
ejendomsavancebeskatningsloven. Det drejer sig om:
- En lempelse af
parcelhusreglen for ejere af større ejendomme, der har
indledt en udstykningssag og flytter i beskyttet bolig m.v.
Ændringen medfører, at de ikke behøver blive
boende indtil udstykningssagen er afsluttet, for at boligen (inkl.
et grundareal på maks. 1400 m2) kan sælges skattefrit.
- En
ophævelse af muligheden for, at ejere af fredede bygninger,
der har valgt at anvende Ligningsrådets anvisning om forfald
pr. år, i enkelte særlige tilfælde kan opnå
et dobbelt fradrag for forbedringsudgifter.
- En
præcisering af, at det alene er mælkekvoter omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, der skal indgå i fordelingen
af afståelsessummen for en landbrugsejendom efter
ejendomsavancebeskatningsloven.
3.8. Engangsforhøjelse af
tonnageskatten
Gældende ret
Den del af indkomsten i et rederi, der efter gældende
ret beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke indtægt
minus udgift, men derimod størrelsen af den tonnage, der er
omfattet af ordningen. Den skattepligtige indkomst beregnes i dag
efter nedenstående skala pr. 100 nettoton (NT) pr.
påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift
eller ej.
1. Til og med 1.000 NT - 7,8 kr. pr. 100 NT.
2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5,6 kr. pr 100
NT.
3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,35 kr. pr. 100
NT.
4. Mere end 25.000 NT - 2,2 kr. pr. 100 NT.
Forslaget
Satserne i tonnageskatteordningen har ikke været
reguleret som følge af inflationen siden dens
indførsel i 2001. Der blev foretaget en regulering af
satserne i 2007, men denne regulering skyldtes den samtidige
nedsættelse af selskabsskattesatsen. Eftersom rederiernes
indtægter i gennemsnit følger udviklingen i priser og
lønninger, og tonnageskattesatserne er et fast
kronebeløb pr. 100 nettoton, sker der en gradvis reduktion
af den effektive beskatning. Der foreslås en
engangsforhøjelse af satserne for at modvirke udhuling af
beskatningen. Tonnagesatserne forhøjes med 15 pct. svarende
til stigningen i forbrugerpriserne siden 2001.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Nedsættelsen af beskatningen på arbejdsindkomst
finansieres blandt andet ved færre særordninger i
erhvervsskattesystemet. Erhvervslivets medfinansiering skal ses i
lyset af de fordele, danske virksomheder får som følge
af lavere marginalskat. For forslaget om afskaffelse af
fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier er
der lagt vægt på en gradvis indfasning, så
virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye
vilkår.
Det skønnes, at forslagene samlet set vil
medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 2,4 mia. kr.
i 2010 og ca. 2,5 mia. kr. i 2011, imens det varige umiddelbare
merprovenu er på 3,1 mia. kr.
Sammenfattende tabel
over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget |
Mio. kr. 2009-niveau | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2013 | 2015 | 2017 | 2019 | Konsekvens for erhvervene, pct. |
4.1 Harmonisering af
selskabers aktie- og udbyttebeskatning | | | | | | | | |
Selskabsskatteprovenu | 2.235 | 1.895 | 1.925 | 1.990 | 2.070 | 2.165 | 2.265 | 100 |
Provenu efter tilbageløb | 1.805 | 1.530 | 1.555 | 1.605 | 1.675 | 1.750 | 1.830 | |
4.2 Afskaffelse af
fradragsretten for renter ved køb af udenlandske
aktier | | | | | | | | |
Selskabsskatteprovenu | 380 | 50 | 100 | 200 | 300 | 400 | 400 | 100 |
Provenu efter tilbageløb | 300 | 40 | 80 | 160 | 240 | 320 | 320 | |
4.3 Afskaffelse af
muligheden for, at afdrag på fordringer anses for
udbytte1) | | | | | | | | |
Selskabsskatteprovenu | 200 | 100 | 125 | 175 | 200 | 200 | 200 | 100 |
Provenu efter tilbageløb | 160 | 80 | 100 | 140 | 160 | 160 | 160 | |
4.4 Afskaffelse af
fradrag for advokat- og revisoromkostninger og
undersøgelser af nye markeder i forbindelse med
etablering af virksomhed | | | | | | | | |
Selskabs- og personskatteprovenu | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 150 | 100 |
Provenu efter tilbageløb | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | 120 | |
4.5 Fuld beskatning af
genvundne afskrivninger | | | | | | | | |
Personskatteprovenu | 105 | 105 | 105 | 105 | 105 | 105 | 105 | 55 |
Provenu efter tilbageløb | 105 | 105 | 105 | 105 | 105 | 105 | 105 | |
4.6 Afskaffelse af
omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved
skattesager | | | | | | | | |
Omkostningsgodtgørelse § 9
på FL. | 70 | 70 | 70 | 70 | 70 | 70 | 70 | 100 |
Selskabsskatteprovenu | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | -25 | |
Provenu efter tilbageløb | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | 40 | |
4.7 Stramning af
genanbringelses-reglerne for fast ejendom2) | | | | | | | | |
Selskabs- og personskatteprovenu | 10 | 10 | 10 | 10 | 10 | 10 | 10 | 100 |
Provenu efter tilbageløb | 10 | 10 | 10 | 10 | 10 | 10 | 10 | |
4.8
Engangsforhøjelse af tonnageskatten | | | | | | | | |
Selskabsskatteprovenu | 5 | 10 | 10 | 10 | 5 | 5 | 5 | 100 |
Provenu efter tilbageløb | 5 | 10 | 10 | 10 | 5 | 5 | 5 | |
I alt | | | | | | | | |
Samlede direkte økonomiske
konsekvenser | 3.130 | 2.365 | 2.470 | 2.685 | 2.885 | 3.080 | 3.180 | 99 |
- heraf kommunal andel | - | 350 | 365 | 390 | 420 | 445 | 460 | |
Provenu efter
tilbageløbskorrektion | 2.645 | 1.935 | 2.020 | 2.190 | 2.355 | 2.510 | 2.590 | |
Anm.: Tallene i tabellen kan være
afrundende 1) Note:
Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til 50 mio.
kr. 2) Note:
Finansårsvirkningen i 2009 skønnes til godt 5 mio.
kr. |
Det varige merprovenu, hvor finansieringsbidraget er
tilbageløbskorrigeret, er et varigt merprovenu i
størrelsesordenen 2,6 mia. kr.
Den kommunale andel af det umiddelbare merprovenu
skønnes at udgøre ca. 350 mio. kr. i 2010 og ca. 365
mio. kr. i 2011.
De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele
skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det
kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne
herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat).
4.1. Harmonisering af selskabers
aktie- og udbyttebeskatning
Samlet vurderes forslaget at medføre et varigt
umiddelbart merprovenu i størrelsesordenen 2,2 mia. kr. Det
varige tilbageløbskorrigerede merprovenu skønnes at
være ca. 1,8 mia. kr.
Merprovenuet skyldes primært beskatningen af avancer
på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af
nedslaget på 34 pct. i udbytter fra
porteføljeaktier.
Der foreligger ikke oplysninger til en direkte
provenuberegning. Der er derfor foretaget et skøn med
baggrund i oplysninger om den modregnede udbytteskat for hvert
enkelt selskab i SKAT's selskabsskattesystem. Optællinger
viser, at danske selskaber ekskl. fonde, banker og selskaber i
pensionssektoren i 2006 i alt modtog ca. 4,3 mia. kr. i
udbytteindtægt med indeholdt dansk udbytteskat. Endvidere
modtog selskaberne udbytteindtægt på ca. 66 mia. kr.
uden udbytteskat (hovedsagelig datterselskabsudbytter) og på
ca. 31 mia. kr. i udenlandsk udbytte, formentlig hovedsagelig
datterselskabsudbytter.
Umiddelbart medfører bortfaldet af nedslaget på
34 pct. et merprovenu på ca. 0,4 mia. kr.
En række forhold medfører, at skønnet er
usikkert:
- Grænsen for
datterselskabsaktier nedsættes i 2009 fra 15 pct. til 10
pct., hvilket reducerer merprovenuet, både fordi nogle
selskaber i dag har en ejerandel mellem 10 pct. og 15 pct. og fordi
selskaber med en ejerandel under 10 pct. som følge af
avancebeskatningen vil få et større incitament til at
bringe sig over grænsen end i dag.
- Selskabernes
indtjening var i 2006 ekstraordinært højt, hvilket
ligeledes reducerer merprovenuet i et normalt år.
- En del af de
udenlandske udbytteindtægter vedrører formentligt
også porteføljeaktier. Dette forhold forøger
merprovenuet.
- Forslaget vil
give et incitament til at investere i aktier, hvis afkast
før skat er det største, i stedet for aktier, som
giver det største afkast efter skat med baggrund i
skattefriheden for avancer.
Ved beregningen af merprovenuet ved indførelsen af
skattepligt på avancer på porteføljeaktier er
der taget udgangspunkt i ovenstående udbyttebeløb hos
selskaber. Supplerende er det lagt til grund, at de
udbytteudloddende selskaber udbetaler 30 pct. af overskuddet som
udbytte og henlægger de resterende 70 pct., som på sigt
må antages at blive modsvaret af værdistigninger og
dermed avancer hos aktionærerne. Det kan med udgangspunkt i
et udbyttebeløb hos selskaber på 4,3 mia. kr.
årligt skønnes, at den årlige
værdistigning udgør ca. 8,7 mia. kr..
Realisationsbeskatningen af avancerne på unoterede
portefølje aktier indebærer en vis udskydelse af
beskatningen i forhold til optjeningen. Hermed reduceres det varige
merprovenu i forhold til en direkte beregning med
selskabsskattesatsen på 25 pct. Det anslås, at det
varige merprovenu vedrørende værdistigningen samlet
vil andrage ca. 2,0 mia. kr. Provenuberegningen er overordentlig
følsom overfor antagelsen om udlodningernes andel af det
samlede overskud. Endvidere gør de tidligere omtalte
usikkerhedsfaktorer sig også gældende her. Hertil
kommer, at en del selskaber kun i begrænset omfang foretager
udlodninger, hvilket trækker i retning af et større
merprovenu.
For fonde vil forslaget om fuld
beskatning af aktieudbytter medføre et merprovenu. Som
følge af fradragsbegrænsningsreglerne for fonde bliver
en del udbytter allerede fuldt beskattet i dag, hvilket
begrænser provenuvirkningen af forslaget. Ligeledes vil
beskatningen af fondes avancer på porteføljeaktier
indebære et merprovenu.
Beskatningen af fondens avancer på
porteføljeaktier efter lagerprincippet vil indebære et
merprovenu. Den skattefri del af udbytteindtægterne oversteg
i 2006 udlodningerne med ca. 0,1 mia. kr. og opgjort på samme
måde som for selskaberne udgjorde avancerne ca. 1,1 mia. kr.
Af det samlede beløb på 1,2 mia. kr. vedrører
ca. 0,4 mia. kr. skattebetalende fonde og ca. 0,7 mia. kr.
vedrører fonde med nul-indkomst i dag. Det antages på
denne baggrund, at forslaget medfører en umiddelbar
årlig stigning i fondenes indkomster på 0,8 mia. kr.
Merprovenuet ved forslaget er på denne baggrund
skønnet til ca. 0,15 mia. kr. årligt. Der er herved
taget hensyn til realisationsbeskatningen af unoterede aktier og
noterede aktier i visse fonde.
For datterselskabsaktier (mindst
10 pct.s ejerskab) indebærer forslaget et provenutab ved salg
efter en ejertid mellem 0 og 3 år. Der er ikke holdepunkter
for et skøn over størrelsen heraf.
Forslaget medfører endvidere udlodningspligt for
avancer i aktiebaserede investeringsforeninger. For personer
indebærer dette en fremrykning af beskatningen af avancer med
en deraf følgende beskeden rentefordel for det offentlige.
Ligeledes vil forslaget om overgang til lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på selskabers fordringer
medføre en rentefordel for det offentlige.
Samlet medfører ovenstående et umiddelbart
merprovenu i størrelsesordenen 2,7 mia. kr. årligt
(inkl. fonde), baseret på forholdene i 2006.
Nedsættelsen af grænsen for datterselskabsaktier samt
de gunstige konjunkturer i beregningsåret 2006 peger
på, at det langsigtede niveau for merprovenuet skal reduceres
til et beløb i størrelsesordenen 2,2 mia. kr.
årligt.
4.2. Afskaffelse af fradragsretten
for renter ved køb af udenlandske aktier
Der foreslås udfasning af reglen, hvorefter der
medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske
direkte ejede selskaber, der ikke indgår i en dansk
sambeskatning, til de driftsaktiver, der berettiger til
rentefradrag, over en 8-årig periode med 2½
procentpoint pr. år. De gældende regler og forslaget er
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Forslaget om gradvist over en 8-årig periode at
ophæve den særlige fradragsret for renter ved
køb af udenlandske koncernselskaber vil medføre et
merprovenu for det offentlige, idet ophævelsen
begrænser grundlaget for beregningen af det maksimale
rentefradrag.
Ved indførslen af reglen i 2007 blev det umiddelbare
provenutab af fradragsretten anslået til 400 mio. kr.
årligt. Der er ikke holdepunkter for en ændring af
dette skøn. Den fuldt indfasede virkning af afskaffelsen af
fradragsretten vil således medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 400 mio. kr. årligt
Idet fradragsretten gradvist udfases over en 8-årig
periode, skønnes forslaget at medføre et umiddelbart
merprovenu på 50 mio. kr. i 2010, stigende med 50 mio. kr.
årligt til 400 mio. kr. i 2017, hvor reglen er helt
afskaffet. Det varige merprovenu ved udfasning af reglen
skønnes at være ca. 380 mio. kr.
Provenuvirkningen, hvor finansieringsbidraget er
tilbageløbskorrigeret, skønnes at være på
40 mio. kr. i 2010, stigende med 40 mio. kr. årligt til 320
mio. kr. i 2017, hvor reglen er helt afskaffet.
4.3 Afskaffelse af muligheden for, at
afdrag på fordringer anses for udbytte
Forslaget om, at et selskabs afdrag på fordringer ejet
af et koncernselskab ikke længere skal betragtes som udbytte,
vil indebære et merprovenu, da den nuværende praksis
med omkvalificering af afdrag til udbytte kan anvendes til
udnyttelse af det skattemæssige underskud i
underskudsselskaber i forbindelse med opkøb af ellers
værdiløse fordringer på selskabet. Metoden er
nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger.
Der foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang
muligheden aktuelt udnyttes, ligesom det er vanskeligt at vurdere
den fremtidige udnyttelse, især da Skatterådet
først i starten af januar 2009 i et bindende svar har
accepteret fremgangsmåden. Dette sammenholdt med den aktuelle
krise, herunder tabene i pengeinstitutterne, bevirker, at der
næppe er tvivl om, at metoden vil blive mere udbredt i den
kommende tid med deraf følgende provenutab.
Skatteministeriet vurderer på denne baggrund, at tabet i
de kommende år som følge af de dårlige
konjunkturer kan andrage flere hundrede millioner kroner
årligt, mens det efter perioder med bedre konjunkturer vil
være mindre.
På denne baggrund er det antaget, at det varige
umiddelbare merprovenu ved forslaget vil andrage 200 mio. kr. Rent
skønsmæssigt vurderes det umiddelbare merprovenu i
2009 til 50 mio. kr. og i 2010 til 100 mio. kr. Merprovenuet vil
stige i de efterfølgende år og forventes at
udgøre 200 mio. kr. årligt fra og med 2014.
Den varige provenuvirkning, hvor finansieringsbidraget er
tilbageløbskorrigeret, skønnes at være et
varigt merprovenu i størrelsesordenen 160 mio. kr.
4.4. Afskaffelse af fradrag for
advokat- og revisoromkostninger og undersøgelser af nye
markeder i forbindelse med etablering af virksomhed
Forslaget om ophævelse af særreglerne for fradrag
for udgifter til advokater og revisorer og fradrag for udgifter til
undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering
eller udvidelse af erhvervsmæssig virksomhed, medfører
et merprovenu for det offentlige. Hermed fjernes der to
skatteudgifter.
Fradragene vedrørende 'Undersøgelse af nye
markeder' og 'Anlæg og etableringsudgifter' er i
»Redegørelse om erhvervsstøtte 2009« fra
Økonomi- og Erhvervsministeriet samlet set opgjort til knap
150 mio. kr. årligt. På denne baggrund skønnes
forslaget med usikkerhed at medføre et umiddelbart
merprovenu på 150 mio. kr. årligt. Den varige
provenuvirkning, hvor finansieringsbidraget er
tilbageløbskorrigeret, er et varigt merprovenu i
størrelsesordenen 120 mio. kr.
4.5. Fuld beskatning af genvundne
afskrivninger
Forslaget om stramning af beskatningen af genvundne
afskrivninger for personer, således at personer fuldt ud skal
beskattes af genvundne afskrivninger ved afståelse af
bygninger m.v. og af genvundne afskrivninger på driftsmidler
og skibe ved virksomhedsophør, vil medføre et
merprovenu for det offentlige. Efter gældende regler er det
alene 90 pct. af de genvundne afskrivninger, der beskattes.
Der findes ikke opgørelser over antallet af personer
med genvundne afskrivninger eller størrelsen af
afskrivningerne. For bygningernes vedkommende er det lagt til
grund, at der årligt er 10.000 personer med et 10 pct.
nedslag. Antallet svarer til ca. halvdelen af antallet af solgte
landbrugsejendomme og andre erhvervsejendomme. Det
forudsættes endvidere, at det gennemsnitlige nedslag
udgør 20.000 kr., således at de skattepligtige
indkomster skønnes at stige med ca. 200 mio. kr. som
følge af bortfaldet af nedslaget. Merprovenuet herved
skønnes at udgøre ca. 80 mio. kr. årligt som
varig virkning.
Det må antages at, de genvundne afskrivninger på
driftsmidler typisk vil være betydeligt mindre end på
bygninger. Med baggrund heri er det rent skønsmæssigt
anslået, at merprovenuet ved bortfaldet af nedslaget på
10 pct. af de genvundne afskrivninger på driftsmidler og
skibe ved personers virksomhedsophør vil udgøre 25
mio. kr. årligt.
Samlet skønnes forslaget om fuld beskatning af
personers afskrivninger at udgøre 105 mio. kr. årligt
i varig virkning.
4.6 Afskaffelse af
omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved
skattesager
Forslaget om at afskaffe omkostningsgodtgørelse for
udgifterne til visse skatte- og afgiftssager for selskaber og fonde
vil reducere de statslige udgifter. Den umiddelbare besparelse
skønnes med baggrund i opgørelser for årene
2006-2007 samt den foreløbige opgørelse fra 2008 at
udgøre 60-70 mio. kr. årligt. Det skønnes
på den baggrund, at den umiddelbare besparelse for det
offentlige vil udgøre 70 mio. kr. årligt.
Bortfaldet af omkostningsgodtgørelsen påvirker
ikke skatteprovenuet, da den ikke er skattepligtig, men
indførelsen af fradragsret for omkostningerne i forbindelse
med skattesager vil reducere merprovenuet. Når fradragsret
på 25 pct. for afholdelse af udgifterne til sager medtages,
bliver det umiddelbare finansieringsbidrag 45 mio. kr. Den varige
provenuvirkning, hvor finansieringsbidraget er
tilbageløbskorrigeret, skønnes at være et
varigt merprovenu i størrelsesordenen 40 mio. kr.
Udgifter til omkostningsgodtgørelse til selskaber og
fonde findes på Finanslovens § 09.21.05.10.
Udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Reduktionen af det
umiddelbare finansieringsbidrag vil ske via tilbageløb i
form af lavere selskabsskatter mv.
Ved at fjerne omkostningsgodtgørelsen, og kun yde
fradragsret til udgifterne, kan det på sigt betyde, at der
vil komme færre skattesager. Det kan begrundes ud fra, at der
ved nuværende regler er risiko for, at selskaber mv. i et
vist omfang udnytter reglerne om omkostningsgodtgørelse,
således at dokumentation i skatte- og afgiftssager
tilbageholdes, indtil der kan opnås
omkostningsgodtgørelse hertil, hvilket belaster
klagesystemet unødigt.
Færre skattesager på sigt vil betyde, lavere
offentlige udgifter i form af mindre anvendelse af fradragsret for
udgifterne samt færre omkostninger for det offentlige i
forbindelse med klagesager.
Forslaget vedrører udover selskaber og fonde også
personer, som fremover ligeledes ikke kan få
omkostningsgodtgørelse for visse transfer
pricing-sager. Det skønnes dog ikke at have nogen
provenuvirkning af betydning, idet der kun vil være meget
få sager. Selvstændigt erhvervsdrivende
er sjældent involveret i transfer pricing - og
derudover skal en række andre betingelser være
opfyldt, for at berettige til omkostningsgodtgørelse.
4.7. Stramning af
genanbringelsesregler for fast ejendom
Forslaget om at stramme genanbringelsesreglerne af gevinst ved
fast ejendom således, at der ikke kan ske genanbringelse i
udlejet landbrugsejendom m.v., medfører, at der fjernes en
mulighed for at udskyde beskatningen af gevinst ved salg af
erhvervsejendom. Forslaget vil derfor medføre en rentefordel
for det offentlige. Der foreligger ikke statistiske oplysninger,
der kan anskueliggøre størrelsen heraf, men det
vurderes, at forslaget vil medføre et beskedent
merprovenu.
Forslaget om, at der kun kan ske genanbringelse indenfor
Danmark, Færøerne, Grønland og i lande, der er
medlem af EU eller EØS og som udveksler oplysninger med
Danmark, medfører en begrænsning af mulighederne for
genanbringelse, og at kontrolmulighederne forbedres, når der
genanbringes i udlandet, således at det offentlige på
et senere tidspunkt kan beskatte gevinsten. Der foreligger dog ikke
statistiske oplysninger, der kan anskueliggøre
provenuvirkningen heraf, men det vurderes, at forslaget vil
medføre et beskedent merprovenu.
Samlet set skønnes med usikkerhed, at forslagene vil
medføre et varigt merprovenu i størrelsesordenen 10
mio. kr. Finansårsvirkningen i 2009 skønnes at
udgøre godt 5 mio. kr.
4.8. Engangsforhøjelse af
tonnageskatten
Forslaget om at engangsforhøje satserne i
tonnageskatteordningen med 15 pct. modvirker en real udhuling af
beskatningen af rederivirksomhed. Tonnageskatteordningen har ikke
været reguleret som følge af inflationen siden dens
indførsel i 2001. Eftersom rederiernes indtægter i
gennemsnit følger udviklingen i priser og lønninger,
og tonnageskattesatserne er et fast kronebeløb pr. 100
nettoton, er der sket en gradvis reduktion af den effektive
beskatning.
På baggrund af niveauet for tonnageindkomsten
skønnes forhøjelsen af satserne i
tonnageskatteordningen med 15 pct. at medføre et umiddelbart
merprovenu på 10 mio. kr. det første år. Den
varige virkning af forslaget er et varigt merprovenu på 5
mio. kr.
Adfærdseffekterne af engangsforhøjelsen
skønnes at være beskedne, idet det stadigvæk er
vurderingen, at den danske tonnageskatteordning, også efter
forhøjelsen, vil kunne modsvare de ordninger, der tilbydes i
andre lande i og uden for EU.
Forslaget medfører, at skatteudgiften vedr.
tonnageskatten reduceres med et varigt beløb på ca.5
mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at
medføre systemunderstøttelsesudgifter for SKAT
på ca. 3,9 mio. kr.
De årlige driftsudgifter skønnes med en vis
usikkerhed at udgøre 0,5 mio. kr.
Det forventes, at visse elementer i forslaget vil
medføre færre administrative opgaver i SKAT, bl.a.
afskaffelsen af omkostningsgodtgørelsen for selskaber og
fonde. Samlet skønnes forslaget at medføre en
besparelse på ca. 1 årsværk
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
kommuner og regioner.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skal medvirke til, at erhvervslivet
medfinansierer nedsættelsen af skatten på
arbejdsindkomst. Lovforslaget udbreder skattegrundlaget for
erhvervslivet ved at fjerne og begrænse en række
særordninger. Det medvirker desuden til mere ensartede regler
og dermed færre begunstigelser af enkeltsektorer. For
forslaget om afskaffelse af fradragsretten for renter ved
køb af udenlandske aktier er der lagt vægt på
gradvis indfasning, så virksomhederne får mulighed for
at tilpasse sig de nye vilkår.
Isoleret set medfører lovforslaget en samlet varig
belastning for erhvervene på ca. 3,1 mia. kr. Overordnet set
vurderes det, at de foreslåede ændringer vil
påvirke erhvervslivet bredt. Erhvervslivets medfinansiering
skal ses i sammenhæng med de fordele, danske virksomheder
får som følge af lavere marginalskat. Det bliver
f.eks. lettere at tiltrække og fastholde højt
kvalificeret arbejdskraft og at belønne en ekstra
arbejdsindsats.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om afskaffelse af beskatningen af
koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier samt forenklingen af
reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse vil
indebære en væsentlig forenkling og administrativ
lettelse for de aktionærer og selskaber, som fremover skal
lave virksomhedsomstruktureringer.
Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)
med henblik på en vurdering af lovforslagets administrative
konsekvenser. CKR vurderer, at lovforslaget ikke
pålægger virksomhederne administrative byrder.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have
nævneværdige administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring hos Advokatrådet, AE Rådet, AmCham
Denmark, ATP, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk
Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Danske Advokater,
Den Danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen
Danmark, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede
Revisorer, Forsikring & Pension,
Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,
Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Lokale
Pengeinstitutter, Skatterevisorforeningen, SKAT og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
(CKR).
Høringssvarene er sendt til Folketingets Skatteudvalg,
jf. alm. del - bilag 263 og 272, 2008-09, og er endvidere
tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside. En
oversigt over de indkomne høringssvar med tilhørende
kommentarer er sendt til Folketingets Skatteudvalg samtidig med
fremsættelsen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering
af konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | De skønnede provenumæssige
konsekvenser af de enkelte elementer i forslaget er vist i tabellen
ovenfor under punkt 4. Som det fremgår skønnes den
samlede umiddelbare virkning af forslaget at være et
umiddelbart merprovenu på ca. 2,4 mia. kr. i 2010 stigende
til godt 2,5 mia. kr. i 2011, mens den umiddelbare varige virkning
er et merprovenu som skønnes at udgøre ca. 3,1 mia.
kr. Den varige virkning, hvor finansieringsbidraget er
tilbageløbskorrigeret, skønnes at udgøre ca.
2,5 mia. kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslaget medfører færre
administrative opgaver i SKAT på samlet set ca. 1
årsværk. | SKAT skønner med en vis usikkerhed,
at forslaget vil medføre
systemunderstøttelsesudgifter på ca. 3,9 mio. kr. De
årlige driftsudgifter skønnes med en vis usikkerhed at
udgøre 0,5 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget skal samlet set medvirke til,
at erhvervslivet medfinansierer sænkningen af beskatningen af
arbejdsindkomst. Erhvervslivets medfinansiering skal
således ses i lyset af de fordele, danske virksomheder
får som følge af lavere marginalskat. | Lovforslaget medfører, at
erhvervslivet skal medfinansiere sænkningen af
arbejdsindkomst. Isoleret medfører lovforslaget
samlet set en varig belastning for erhvervene på ca. 3,1 mia.
kr. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om afskaffelse af beskatningen
af koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier samt forenklingen
af reglerne om skattefrie omstruktureringer uden tilladelse vil
indebære en væsentlig forenkling og administrativ
lettelse for de aktionærer og selskaber, som fremover skal
lave virksomhedsomstruktureringer. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A) og lovforslagets § 1, nr. 21
(nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 1 og 2).
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til nr. 3-5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 8 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 B). Det bemærkes, at henvisningen i
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 4, til
ligningslovens § 16 B, stk. 4, under de
gældende regler rettelig skulle have været en
henvisning til ligningslovens § 16 B, stk. 5.
Til nr. 6
Der foreslås indsat en definition af henholdsvis
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.
Datterselskabsaktier defineres i
den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4
A.
Datterselskabsaktier er aktiebesiddelser på 10 pct.
eller mere. Kravet om en aktiebesiddelse på 10 pct. eller
mere skal fortolkes i overensstemmelse med 10-procents-kravet i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om
skattefrit datterselskabsudbytte. Heri ligger bl.a., at det kun er
direkte ejerskab, der tæller med ved opgørelsen af, om
aktiebesiddelsen udgør 10 pct. eller mere. Tegningsretter
til aktier er omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men
indgår ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen
udgør 10 pct. eller mere.
Det er en betingelse, at datterselskabet er et selskab
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,
2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra
datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende.
Det betyder, at begrebet datterselskabsaktier ikke omfatter
skattefri enheder og selskaber, der beskattes af en procentdel af
formuen. Investeringsforeningsbeviser i skattefrie
investeringsforeninger og andele i selskaber omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, er derfor
ikke omfattet af begrebet datterselskabsaktier. Heller ikke andele
i foreninger, der måtte blive beskattet af
erhvervsmæssig indkomst efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, er omfattet af begrebet
datterselskabsaktier.
Det foreslås endvidere, at datterselskabsaktierne (og
koncernselskabsaktierne, jf. nedenfor) anses for ejet direkte af
moderselskabets selskabsaktionærer i tilfælde,
hvor
1) moderselskabets
primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier,
2) moderselskabet
ikke udøver reel økonomisk virksomhed og
3) mere end 50 pct.
af dets aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der
ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter ved direkte
ejerskab.
Bestemmelsen medfører, at der skal ses bort fra
moderselskabet (herefter mellemholdingselskabet). Aktierne skal
anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets
selskabsaktionærer.
Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at 10 pct.
ejerkravet omgås ved at lave såkaldte »omvendte
juletræer«. Ved »omvendte juletræer«
forstås ejerstrukturer, hvor en ejerkreds på f.eks. 25
selskaber, der hver ejer 4 pct. af aktierne i
»datterselskabet«, indsætter 5
mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen
og »datterselskabet«. Ejerstrukturen er herefter, at
»datterselskabet« er ejet af fem
mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen.
Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i
ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne
måde ville ejerkravet på 10 pct. nemt kunne
omgås.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at hver af
de egentlige ejere ejer 4 pct. af aktierne i
»datterselskabet«, hvorfor aktiebesiddelsen skal anses
for at være en porteføljebesiddelse. Der
udløses beskatning efter den foreslåede bestemmelse om
porteføljeaktiebeskatning, hvad enten der sker salg af
»datterselskabet« eller af mellemholdingselskabet.
Endvidere vil udbytter blive anset for modtaget direkte af
moderselskabets aktionærer - og dermed være
skattepligtige for modtageren, jf. selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13,
stk. 1, nr. 2.
Det foreslås, at der opstilles tre betingelser for, at
værnsreglen finder anvendelse.
For det første skal mellemholdingselskabets
primære funktion være at eje datterselskabsaktier.
Dette kan være aktier i et eller flere datterselskaber. Der
skal i den forbindelse foretages en konkret vurdering af, hvad der
må anses for at være formålet med
mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i
ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet
af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde
anvendelse.
For det andet finder bestemmelsen kun anvendelse, hvis
moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed
vedrørende aktiebesiddelsen. Moderselskabet skal
udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed for, at
bestemmelsen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed
skal have en tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal
også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og
udstyr. »Postkasse-« og
»skærmselskaber« udøver i denne
sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er
således ikke tilstrækkeligt blot at eje
datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk
virksomhed i denne sammenhæng.
For det tredje gælder bestemmelsen kun i tilfælde,
hvor mere end 50 pct. af mellemholdingselskabets aktiekapital
direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne
modtage skattefrie udbytter ved direkte ejerskab.
Udbytter kan modtages skattefrit, når der er tale om
datterselskabsudbytter, jf. de foreslåede bestemmelser i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og
§ 13, stk. 1, nr. 2. Selskabet skal i givet fald eje
mindst 10 pct. af aktiekapitalen. Hvis det udbytteudloddende
selskab eller det modtagende selskab er hjemmehørende i
udlandet, er det en betingelse, at udbyttebeskatningen skal
nedsættes eller frafaldes efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller
moder-/datterselskabsdirektivet.
Udbytter kan desuden modtages skattefrit, når der tale
om koncernselskabsudbytter, jf. ligeledes de foreslåede
bestemmelser i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. Hvis det modtagende
selskab er hjemmehørende i udlandet, er det en betingelse,
at det er hjemmehørende på Færøerne, i
Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS, og
som udveksler oplysninger med Danmark.
Dette medfører, at følgende situationer ikke er
omfattet:
A) Et
mellemholdingselskab (MH) ejer 40 pct. af aktierne i et
driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne F (60 pct.),
S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab eje 24
pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab ville være
porteføljeaktionærer med 8 pct. af MH. Kun 40 pct. af
aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes af
porteføljeaktionærer.
B) Et
mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i et
driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af de fysiske personer F (60
pct.), S1 (20 pct.) og S2 (20 pct.). F ville ved direkte ejerskab
eje 6 pct. af MH, mens S1 og S2 ved direkte ejerskab eje med 2 pct.
af MH. Mellemholdingselskabet ejes af fysiske personer.
Til gengæld vil følgende situationer være
omfattet, når mellemholdingselskabets primære funktion
er at eje aktierne, og det ikke udøver reel økonomisk
virksomhed:
A) Et
mellemholdingselskab (MH) ejer 18 pct. af aktierne i et
driftsselskab (D). Aktierne i MH ejes af selskaberne S1 (50 pct.)
og S2 (50 pct.). S1 og S2 ville ved direkte ejerskab være
porteføljeaktionærer med 9 pct. af MH.
Hvis S1 i denne situation sælger sin del af MH til S2,
hvorved S2 indirekte ejer 18 pct. af aktiekapitalen i D, vil S2
blive beskattet ved statusskiftet fra
porteføljeaktionær til
datterselskabsaktionær.
B) Et
mellemholdingselskab (MH1) ejer 40 pct. af aktierne i et
driftsselskab (D). Aktierne i MH1 ejes af mellemholdingselskabet
MH2 (60 pct.) og S (40 pct.). MH2 ejes af selskaberne F1-4 med 25
pct. hver. F1-4 ville således ved direkte ejerskab eje 6 pct.
af D. S ville ved direkte ejerskab eje 16 pct. af D. F1, F2, F3, F4
og S skal anses for at eje aktierne direkte. For S vil der
alligevel være tale om en datterselskabsaktie.
Hvis MH1 erhverver de resterende aktier i D, vil
værnsreglen ikke længere finde anvendelse, idet F1-4 i
givet fald vil have et indirekte ejerskab på 15 pct. hver.
Erhvervelsen af de resterende aktier vil medføre, at der
sker statusskifte og beskatning af F1-4.
C) Et
mellemholdingselskab i Luxembourg (Lux) ejer alle aktierne i det
danske driftsselskab (DK). Aktierne i Lux ejes af Panama selskabet
(PA). Danmark har ingen dobbeltbeskatningsoverenskomst med Panama,
som ikke er medlem af EU eller EØS.
Dette medfører ikke, at PA bliver skattepligtigt af
avancer på porteføljeaktierne. Der er ikke
begrænset skattepligt på avancer. Derimod bliver PA
begrænset skattepligtig af udbytteudlodninger, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, fra det
danske selskab, som skal indeholde kildeskat.
Endelig foreslås det i stk. 4, at begrebet
datterselskabsaktier ikke omfatter konvertible obligationer og
tegningsretter til konvertible obligationer. De indgår heller
ikke i opgørelsen af, om aktiebesiddelsen udgør 10
pct. eller mere.
Koncernselskabsaktier er defineret
i den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4
B.
Koncernselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktieejeren
og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller
opfylder betingelserne for international sambeskatning.
Selskaber undergivet national sambeskatning er
koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31
C, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1- 2a, 2d-2g, 3a-5, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4. Det vil sige, at
koncernselskabsaktier bl.a. foreligger, hvor aktieejeren og det
selskab, der ejes aktier i, er aktieselskaber eller andre
selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for
selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til
den kapital, deltagerne har indskudt i selskabet.
Selskabsforbindelser, der opfylder betingelserne for
international sambeskatning, betyder, at også aktier i
koncernforbundne udenlandske selskaber, i hvilke ingen af
deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og
som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte
kapital, omfattes af definitionen af koncernselskabsaktier.
Det foreslås, at koncernselskabsaktier desuden omfatter
aktier ejet af fonde m.v., hvor fonden har bestemmende indflydelse
i selskabet, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Det er en
betingelse, at selskabet kan indgå i en sambeskatning, dvs.
er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
1- 2a, 2d-2g, 3a-5, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, eller er et
udenlandsk selskab, i hvilke ingen af deltagerne hæfter
personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler
overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital. Selskabet
skal blot kunne indgå i en sambeskatning. Det behøver
ikke at gøre det. Bestemmelsen omfatter således
tillige den situation, hvor en fond har bestemmende indflydelse i
et enkeltstående selskab eller i et udenlandsk
ikke-sambeskattet selskab.
Det foreslås, at bestemmelsen, der skal hindre
»omvendte juletræer« (se ovenfor under
datterselskabsaktier om denne betingelse), finder tilsvarende
anvendelse.
Begrebet koncernselskabsaktier omfatter tegningsretter til
aktier, men omfatter ikke konvertible obligationer og
tegningsretter til konvertible obligationer.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10, 18, 19 og 54, og lov nr. 906
af 12. september 2008 om fraflytterbeskatning af aktier, hvorved de
dagældende §§ 38-40 i
aktieavancebeskatningsloven blev erstattet af de nye bestemmelser i
aktieavancebeskatningslovens §§ 38, 39, 39 A, 39 B
og 40.
Til nr. 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 18-20 og 24, og lov nr. 906 af 12.
september 2008 om fraflytterbeskatning af aktier, hvorved de
dagældende §§ 38-40 i
aktieavancebeskatningsloven blev erstattet af de nye bestemmelser i
aktieavancebeskatningslovens §§ 38, 39, 39 A, 39 B
og 40.
Til nr. 9 og 10
Der foreslås en ny regulering af beskatningen af
selskabers aktiebesiddelser. Den gældende sondring mellem en
ejertid på under 3 år (skattepligt) og en ejertid
på 3 år eller mere (skattefrihed) foreslås
afløst af en sondring mellem datterselskabsaktier,
koncernselskabsaktier, porteføljeaktier og egne
aktier.
Der er en indbyrdes prioritering mellem de forskellige
kategorier, som angiver hvilke regler, der går forud for
hvilke regler. Den prioriterede rækkefølge er
følgende, idet regler, der står over en given regel,
går forud.
1. Egne aktier - aktieavancebeskatningslovens
§ 10.
2. Næringsaktier - aktieavancebeskatningslovens
§ 17.
3. Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier -
aktieavancebeskatningslovens § 8.
4. Porteføljeaktier - aktieavancebeskatningslovens
§ 9.
Beskatningen af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier følger af den
foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 8.
Efter den nye bestemmelse skal selskaber ikke medregne gevinst
og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Der skal således ikke ske beskatning af gevinst og
tab på datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, uanset
hvor længe aktierne i henholdsvis datterselskabet og
koncernselskabet har været ejet af moderselskabet.
For så vidt angår koncernselskabsaktierne, vil en
skattefritagelse knyttet til en ejertid på mindst 1 år
medføre risiko for, at der indføres mulighed for en
utilsigtet brug af reglerne. For at imødegå dette
bør skattefritagelsen gælde allerede fra første
dag.
Den fulde skattefritagelse for koncernselskabsaktier skal
således ses i sammenhæng med sambeskatningsreglerne.
Sambeskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor
koncernforbindelsen etableres, og ophører på det
tidspunkt, hvor koncernforbindelsen afbrydes. Selskaberne skal
sambeskattes i den periode, hvor koncernforbindelsen eksisterer,
selv om denne periode er mindre end 1 år.
Hvis moderselskabet både sambeskattes med
koncernselskabet og beskattes af avancer på
koncernselskabsaktier, ville overskud i koncernselskabet kunne
blive dobbeltbeskattet. Overskud, der ikke udloddes, må alt
andet lige formodes at påvirke aktiekursen i positiv retning.
Tilsvarende ville der kunne opnås dobbeltfradrag for
eventuelle underskud i koncernselskabet. Dette vil ikke være
hensigtsmæssigt. Aktieavancer og -tab på sambeskattede
selskaber bør derfor ikke være skattepligtige.
Skattefriheden bør ligeledes gælde for
udenlandske koncernselskaber, der kan indgå i international
sambeskatning, uanset om international sambeskatning er valgt eller
ej.
For det første kan det udenlandske koncernselskab
være moderselskab for et dansk koncernselskab, der
indgår i den obligatoriske nationale sambeskatning. Risikoen
for dobbeltbeskatning eller dobbeltfradrag opstår
således igen, idet overskud og underskud i det underliggende
danske koncernselskab alt andet lige påvirker aktiekursen i
det mellemliggende selskab.
For det andet er skattefritagelsen i god tråd med
territorialprincippet og globalpuljeprincippet, der blev
indført med de nye sambeskatningsregler i 2005. Efter disse
principper kan underskud i udenlandske koncernselskaber kun
fradrages i den danske selskabsbeskatning, hvis koncernen
vælger (international) sambeskatning med alle koncernens
selskaber. Det bør derfor ikke være muligt at få
fradrag for tab på koncernselskabsaktier.
Forslaget vil endvidere gøre det enklere for
koncernerne at ændre koncernstrukturen, idet
koncernselskaberne som udgangspunkt vil kunne handles indbyrdes
uden skattemæssige konsekvenser.
For så vidt angår den foreslåede
skattefritagelse for datterselskabsaktier, udspringer den af et
ønske om at få harmoniseret beskatningen af
datterselskabsaktier og datterselskabsudbytter.
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
er udbytte skattefrit, når aktierne er ejet af moderselskabet
i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden
for hvilken periode udlodningstidspunktet skal ligge.
Med et krav om en ejertid på mindst 1 år
før datterselskabsaktier kan afstås skattefrit,
opnås en tilnærmet harmonisering. En fælles 1
års grænse for udbytter og avancer vil dog ikke
indebære en fuldstændig harmonisering. Et moderselskab
vil således kunne tømme datterselskabet via
udbytteudlodning på dag 1, når blot aktierne i det
tømte datterselskab holdes i mindst 1 år.
Moderselskabet vil derimod ikke kunne afstå
datterselskabsaktierne på dag 1 - aktierne skal være
ejet i 1 år, før avancen er skattefri.
Desuden vil datterselskabsudbytter ofte kunne være
fritaget for dansk kildebeskatning efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med moderselskabets hjemland uden
noget ejertidskrav på mindst 1 år. Det er eksempelvis
tilfældet for datterselskabsudbytter til moderselskaber i de
andre nordiske lande.
Med det formål at tilvejebringe et enklere system for
beskatning af selskabers aktiebesiddelser og for at opnå en
fuldstændig harmonisering af beskatningen af udbytter og
avancer af datterselskabsaktier, foreslås derfor
indført fuld skattefritagelse for
datterselskabsaktieavancer. Der foreslås tilsvarende
indført skattefrihed for datterselskabsudbytter uden krav
om, at datterselskabsaktierne skal have været ejet i en
sammenhængende periode på mindst 1 år, jf.
lovforslagets § 14, nr. 20.
I og med at det foreslås, at gevinst og tab på
datterselskabsaktier ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, er der ikke behov for at
videreføre den gældende regel om, at tab kun kan
fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af modtagne
skattefri udbytter af de pågældende aktier.
Reglen om tab og skattefri udbytter omfatter ikke kun udbytter
som sådan, der modtages fra det aktietabsgivende selskab, men
også skattefri tilskud ydet af det aktietabsgivende selskab
eller andre koncernselskaber. I og med at det foreslås, at
gevinst og tab på koncernselskabsaktier ikke skal medregnes
ved indkomstopgørelsen, er der heller ikke behov for at
videreføre reglen om skattefri tilskud og tabsfradrag, idet
kun koncernselskaber kan yde skattefri tilskud.
Beskatningen af porteføljeaktier følger af den
foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 9.
Ved porteføljeaktier forstås almindelige aktier,
der ikke er omfattet af definitionen af datterselskabsaktier eller
definitionen af koncernselskabsaktier.
Efter den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 9 skal selskaber medregne gevinst og tab på
porteføljeaktier ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Endvidere skal gevinst og tab medregnes uanset
ejertid.
Udgangspunktet er, at lagerprincippet anvendes. Det
foreslås dog, at den skattepligtige kan vælge at
anvende realisationsprincippet på aktier, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Hvis den
skattepligtige vælger at anvende realisationsprincippet,
foreslås det, at tab vedrørende de
realisationsbeskattede aktier alene kan modregnes i gevinster
på realisationsbeskattede aktier. Hvis tabene ikke kan
anvendes i indkomståret, kan de fremføres til
modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede
aktier.
Hvis den skattepligtige ophører med at anvende
realisationsprincippet efter den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, og i
stedet anvender lagerprincippet, kan de fremførte tab
modregnes i gevinster på aktier, der opgøres efter
lagerprincippet.
Konvertible obligationer ejet af selskaber omfattes af reglen
om beskatning af porteføljeaktier. Det fremgår
således af definitionerne af datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, at konvertible obligationer ikke omfattes
heraf. Gevinst og tab på konvertible obligationer og
tegningsretter hertil medregnes som udgangspunkt altid ved
indkomstopgørelsen.
Det foreslås dog, at tab på koncerninterne
konvertible obligationer og tegningsretter ikke kan fradrages ved
indkomstopgørelsen, jf. den nye bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5. Ved
koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer
i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens
§ 31 C. Bestemmelsen skal forhindre, at der opnås
dobbeltfradrag for underskud i koncernforbundne selskaber - dels i
det underskudsgivende selskab dels via tabsfradrag på den
konvertible obligation, jf. også ovenfor om
koncernselskabsaktier.
På den baggrund er der ikke behov for at
videreføre den nuværende regel i
aktieavancebeskatningslovens § 9 A om beskatning af
konvertible obligationer ved en afståelse efter en ejertid
på 3 år eller mere.
Beskatningen af egne aktier
følger af den foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 10.
Efter den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 10 skal selskaber ikke medregne gevinst og tab på
egne aktier ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Som udgangspunkt vil egne aktier være omfattet af den
foreslåede nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 9 om porteføljeaktier. Det vil sige, at de ville
skulle beskattes uanset ejertid. Da udbytter af egne aktier
imidlertid er skattefri efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 3, foreslås det, at også gevinst og
tab på egne aktier skal holdes uden for
indkomstopgørelsen.
Den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens
§ 10 dækker også den situation, hvor et
selskab måtte have en ejerandel af egne aktier på over
10 pct. Endvidere dækker bestemmelsen den situation, hvor de
egne aktier indgår i en næringsbeholdning,
således som det f.eks. kan være situationen i forhold
til pengeinstitutter.
Den gældende § 10 i
aktieavancebeskatningsloven udspringer af, at selskabers beskatning
af gevinst og tab på almindelige aktier under de
gældende regler beror på ejertiden. Ved bestemmelsen
fastslås, at aktieretter og tegningsretter, der er tildelt
selskabet, og aktier, der er erhvervet på grundlag af disse
retter, anses for erhvervet tilbage i tid nemlig samtidig med den
eller de moderaktier, som retterne knytter sig til.
Fremover vil der ikke være regler, hvor ejertiden har
betydning for den skattemæssige behandling. Som en konsekvens
heraf foreslås den gældende bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 10 ophævet.
I forhold til porteføljeaktier anses tildelte
tegningsretter og aktieretter for erhvervet på
tildelingstidspunktet, og aktier, der erhverves på grundlag
heraf, anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor retten
udnyttes. Disse erhvervelsestidspunkter er også de
tidspunkter, hvor de pågældende retter og aktier skal
indgå i en indkomstberegning efter lagerprincippet.
Eksempel: En tegningsret tildeles i år 1 for 0 kr. Ved
udgangen af år 1 har tegningsretten en værdi på
10 kr. Tegningsretten udnyttes i år 2, idet der betales et
vederlag på 100 kr. Aktiens værdi ved udgangen af
år 2 er 115 kr.
Ved lageropgørelsen for år 1 indgår
tegningsretten i ultimoværdien med 10 kr., dvs. 10-0 = 10 kr.
beskattes i år 1. Primoværdien for år 2
(ultimoværdien for år 1) er 10 kr. Til denne skal
tillægges de 100 kr., som er betalt for aktien. I
ultimoværdien for år 2 indgår aktien med 115 kr.
Tegningsretten indgår ikke i ultimoværdien for år
2, da den bortfalder ved udnyttelsen. Dvs. i år 2 beskattes
115-110 = 5 kr.
Den gældende § 11 i
aktieavancebeskatningsloven omhandler den situation, hvor et
formuebeskattet andelsselskab fusionerer med et selskabsbeskattet
aktieselskab med det formuebeskattede selskab som det modtagende
selskab. Det indskydende selskab skal være helejet af
andelsselskabet inden fusionen.
En fusion mellem to forskelligt beskattede selskabstyper kan
som udgangspunkt ikke ske skattefrit. Det indskydende selskab skal
derfor som udgangspunkt beskattes ved fusionen af det indskydende
selskabs (datterselskabets) eventuelle aktier, hvis fusionen (efter
gældende ret) sker mindre end 3 år efter det
indskydende selskab (datterselskabet) har anskaffet aktierne.
Ved aktieavancebeskatningslovens § 11 ændres
dette udgangspunkt, således at der er skattefrihed, dog
forudsat at det modtagende andelsselskab beholder datterselskabets
aktier i mindst 3 år (gældende ret) regnet fra det
tidspunkt, hvor det indskydende selskab erhvervede
datterselskabsaktierne.
Som følge af forslaget om ophævelse af 3
års reglen, således at datterselskabs- og
koncernselskabsaktier bliver skattefri uanset ejertid, og
porteføljeaktier bliver skattepligtige uanset ejertid,
foreslås aktieavancebeskatningslovens § 11
ophævet. Aktierne anses herefter for afstået ved
fusionen.
Til nr. 11
Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 17,
stk. 2, 4.-5. pkt., skal forhindre uhensigtsmæssige
resultater som følge af, at udlodninger i forbindelse med
kapitalnedsættelser m.v. behandles efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven for selskaber, som kan modtage
skattefri udbytter fra det selskab, som får nedsat kapitalen.
Bestemmelserne indebærer, at tab ved afståelser ikke
kan fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det
pågældende selskab efter afståelsen. I stedet
tillægges tabet anskaffelsessummen for de resterende
aktier.
Reglerne har kun betydning for næringsskattepligtige,
der anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab. For næringsskattepligtige, som anvender
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab, er der ikke
behov for tilsvarende regler. Det skyldes, at værdien af
selskabet ikke ændres som følge af
kapitalnedsættelsen uden udlodning. Hvis der sker en
udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, vil
udlodningen indgå ved opgørelsen af aktiernes
værdi ved udløbet af indkomståret.
Da næringsskattepligtige selskaber ikke længere
kan anvende realisationsprincippet, foreslås reglerne
ophævet.
Til nr. 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10, 13 og 21.
Det indgår i ændringen, at bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 10 om skattefrihed for
egne aktier går forud for bestemmelsen om
næringsaktier. Dette betyder bl.a., at pengeinstitutters egne
aktier, der hidtil har været undergivet beskatning som
næringsaktier, bliver skattefri.
Forslaget om, at selskaber altid skal medregne gevinst og tab
på porteføljeaktier ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og at gevinst og tab som udgangspunkt
beskattes efter lagerprincippet, begrænser behovet for en
særskilt næringsbeskatning af selskaber. Aktier, der i
dag omfattes af næringsbeskatningen vil typisk falde ind
under den foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens
§ 9 om porteføljeaktier.
Da definitionen af datterselskabsaktier og definitionen af
koncernselskabsaktier kan omfatte næringsaktier, er der
imidlertid fortsat behov for den særskilte
næringsbeskatning for selskaber, som derfor
opretholdes.
Til nr. 13
Det foreslås, at det merafkast, som kapitalfondspartnere
oppebærer fra investeringer i kapitalfondene, gøres
til personlig indkomst for kapitalfondspartneren, når
investeringen foretages direkte i kapitalfonden. Partnernes
merafkast må anses for en bonus for en succesfuld afvikling
af kapitalfonden. Det vil sige et vederlag for partnernes knowhow
og indsats ved fondens etablering, drift og afvikling.
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse
også omfatter etablerede ordninger, hvor partneren ikke har
fået merafkastet endnu. Afkastet er allerede skattepligtigt i
dag. Forslaget medfører alene, at en del af afkastet skal
beskattes som personlig indkomst. Der foreslås derfor heller
ikke særlige indgangsværdier.
Det foreslås, at standardafkastet fortsat beskattes som
aktieindkomst, jf. ændringen i personskattelovens
§ 4 a, stk. 1, nr. 4, i lovforslagets
§ 13, nr. 5. Hvis investeringen medfører tab, kan
tabene fradrages i aktieindkomsten.
Det foreslås, at der ved standardafkast forstås
det afkast, som de andre deltagere uden fortrinsstilling i kapital-
og venturefonden opnår. Ved denne beregning af
standardafkastet medregnes både afkastet af den indskudte
kapital og afkastet af lånekapitalen.
Hvis investeringen i kapitalfonden foretages via et selskab,
finder den foreslåede bestemmelse i ligningslovens
§ 16 I anvendelse - se lovforslagets § 12, nr.
15.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både personer,
der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer,
der er skattepligtige efter dødsboskatteloven.
Det er en forudsætning, at personen har en
fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige
har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den
skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i
investeringsenheden overstiger den skattepligtiges
forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den
samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og
venturefonden.
Personen kan således både have en fortrinsstilling
i tilfælde, hvor,
1) den
skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i
investeringsenheden overstiger den skattepligtiges
forholdsmæssige andel af den indskudte kapital eller
2) resultatet
fordeles ligeligt i forhold til den indskudte kapital, men de andre
deltagere har indskudt mere lånekapital end partneren.
I den første konstruktion indskyder
kapitalfondspartnerne alene en mindre del af den indskudte kapital,
mens den væsentligste del af kapitalen indskydes af de
øvrige investorer. Samtidigt er kapitalfondspartnernes andel
af resultatet større, end den indskudte kapital
tilsiger.
Ved salget af targetselskaberne (de oprindeligt opkøbte
selskaber) sker der en fordeling af afkastet mellem investorerne.
Afkastet fordeles typisk på følgende måde:
- Først
tilbagebetales indskuddene til investorerne.
- Herefter et
beløb svarende til en på forhånd fastsat
forrentning af indskuddet (hurdle rate).
- Evt. overskydende
afkast fordeles herefter f.eks. med 80 pct. til investorerne og 20
pct. til partnerne (carried interest) uafhængigt af
partnernes kapitalindskud.
Partnerne har typisk investeret langt mindre end de 20 pct.,
som de modtager af afkastet over hurdle rate.
Den anden situation afspejler den konstruktion, hvor der alene
indskydes en meget begrænset ansvarlig indskudskapital. Den
væsentligste andel af den samlede kapital består
imidlertid af lånekapital indskudt af de andre deltagere i
investeringsenheden. Eksempelvis kan der være tale om en
investeringsenhed med en investeringspulje på 100 mio. kr.,
hvor partneren indskyder 2.000 kr., mens de andre deltagere
indskyder kapital på 8.000 kr. og afgiver lånetilsagn
for 99.990.000 kr.
Ved fordelingen af overskuddet i kapitalfonden tilbagebetales
først lånekapitalen plus en forrentning af
lånekapitalen. Yderligere overskud fordeles til deltagerne
på baggrund af den indskudte kapital i forholdet 80 til
investorerne og 20 til partnerne. Alt i alt er resultatet det samme
som i den første konstruktion.
Det foreslås, at der ved kapital- og venturefonde
forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med
henblik på helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med
henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse.
Definitionen svarer i store træk til definitionen af
equityfonde i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v., hvor equityfonde
udtrykkeligt undtages fra lovens investorbeskyttelsesregler. Det er
dog ikke noget krav, at investeringsenheden er en kollektiv enhed,
dvs. enheden behøver ikke rette sig mod en videre kreds
eller offentligheden. Investeringsenheden kan være rettet mod
en mere snæver kreds af investorer.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om
investeringsenheden er organiseret som en skattemæssigt
transparent enhed (f.eks. et kommanditselskab) eller som et
selvstændigt skattesubjekt (f.eks. et aktieselskab).
Eksempel på beskatningen af
kapitalfondspartnerne
Investorerne og kapitalfondspartnerne har investeret i
kapitalfonden ved etableringen af kapitalfonden 1. januar 2009. Den
samlede indskudskapital var 18 mio. kr. Hverken investorerne eller
kapitalfondspartnerne indskyder lånekapital. Investorerne
ejer 91 pct. af indskudskapitalen, mens kapitalfondspartnerne A, B
og C hver står bag 3 pct. af indskudskapitalen (indskud pr.
partner 540.000 kr.).
Kapitalfonden opnår afkast/gevinster på
underliggende investeringer som vist nedenfor. Investorerne og
partnerne modtager ligeligt i forhold til den indskudte kapital 20
mio. kr. i indkomstårene 2010-2013. Ved udløbet af
indkomståret 2014 sker der exit, hvor der udloddes 80 pct.
til investorerne og 20 pct. til partnerne (carried interest).
År | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
| - Mio. kr.
- |
Indskudt kapital | 18 | 18 | 18 | 18 | 18 | 18 |
Afkast fra underliggende
investeringer | 5 | 12 | 10 | 8 | 5 | 17 |
Akkumuleret
gevinst | 5 | 17 | 27 | 35 | 40 | 57 |
| | | | | | |
Afkast til investorer og partnere | 0 | 5 | 5 | 5 | 5 | 0 |
Akkumuleret afkast
til investorer og partnere | 0 | 5 | 10 | 15 | 20 | 20 |
Kapitalbeholdning før exit | 23 | 30 | 35 | 38 | 38 | 55 |
| | | | | | |
Tilbagebetaling af indskud | | | | | | 18 |
Exit - investorer | - | - | - | - | - | 29,6 |
Exit - partnere (carried interest) | - | - | - | - | - | 7,4 |
Kapitalbeholdning efter exit | - | - | - | - | - | 0 |
Kapitalfondspartner A er personlig investor i kapitalfonden.
Kapitalfondspartner B har investeret via et 100 pct. ejet
holdingselskab (BS). Kapitalfondspartner C har investeret via
såvel et 100 pct. ejet holdingselskab CS1, samt et
mellemliggende 100 pct. ejet selskab CS2. Alle tre
kapitalfondspartnere og deres holdingselskaber er fuldt
skattepligtige i Danmark.
Beskatningen af kapitalfondspartner A er vist i
nedenstående tabel. Det er forudsat, at alt afkastet er
aktieavancer.
År | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
| - 1.000 kr.
- |
Afkast til kapitalfondspartner A | 0 | 150 | 150 | 150 | 150 | 2467 |
Skævdeling | | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja |
Standardafkast (=investorernes
afkast) | | | | | | 976 |
Aktieindkomst | 0 | 150 | 150 | 150 | 150 | 976 |
Personlig indkomst | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1491 |
A har investeret 540.000 kr. A modtager 3 pct. af 5 mio. kr.,
dvs. 150.000 kr. i hvert af indkomstårene 2010-2013. Der sker
ingen skævdeling ved disse udbetalinger, idet der udbetales i
forhold til den indskudte kapital. Hele udbetalingen anses derfor
for at være aktieindkomst.
Ved udgangen af indkomståret 2014 får A 1/3 af 7,4
mio. kr., dvs. 2,467 mio. kr. På dette tidspunkt sker der
skævdeling. A ville - hvis afkastet svarende til
investorernes afkast - have fået udbetalt ca. 976.000 kr. i
2014. Dette beløb skal derfor anses for at være
aktieindkomst i 2014. Det resterende beløb på 1,491
mio. kr. anses derefter for at være personlig indkomst for A
i 2014.
Beskatningen af kapitalfondspartner B efter ligningslovens
§ 16 I, som foreslået i lovforslagets
§ 12, nr. 15, vil være følgende, idet der
lempes for den skat, som holdingselskabet BS betaler:
År | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Udbetaling til kapitalfondspartnerselskab
BS | 0 | 150 | 150 | 150 | 150 | 2467 |
Skævdeling | | Nej | Nej | Nej | Nej | Ja |
Standardafkast | | | | | | 976 |
Selskabsindkomst vedr. merafkastet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1491 |
Selskabsbeskatning (25 pct.) vedr.
merafkastet | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 373 |
§ 16 I indkomst | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1491 |
§ 16 I beskatning | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 373 |
§ 16 I beskatning efter
lempelse | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
Beskatningen af kapitalfondspartner C vil være identisk
med beskatningen af kapitalfondspartner B.
Til nr. 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 og 13.
Til nr. 15
Det fremgår af bestemmelsen, at indre værdi skal
opgøres uden hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende
immaterielle aktiver. Det foreslås, at denne del af
bestemmelsen ophæves, idet oparbejdet goodwill, knowhow og
lignende immaterielle aktiver i forvejen ikke indgår i
begrebet indre værdi. Bestemmelsen virker overflødig
og kan give anledning til misforståelser.
Til nr. 16
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 17
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 og 13 og lovforslagets
§ 1, nr. 21 (nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 1 og 2).
Til nr. 18
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 20.
Der foreslås dog en omskrivning af bestemmelsen,
således at den skattemæssige behandling af henholdsvis
selskaber og personer fremgår af hvert sit stykke.
Omskrivningen gennemføres bl.a. for at tydeliggøre,
at selskaber skal medregne gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser i de pågældende
akkumulerende investeringsforeninger efter lagerprincippet.
Til nr. 19
Bestemmelsen indeholder den skattemæssige behandling af
selskabers besiddelse af investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger.
I forhold til de gældende regler indgår en
ændret opsætning af reglerne om beskatning af gevinst
og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger, idet det foreslås, at reglerne for
selskaber og personer adskilles og i stedet fremgår af
særskilte paragraffer (henholdsvis
aktieavancebeskatningslovens § 20 A for selskaber og
aktieavancebeskatningslovens § 21 for personer).
Baggrunden herfor er, at der foreslås forskellige principper
for selskaber og personer.
Med den nye bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 20 A, foreslås det, at der for selskaber ikke
længere skal være forskellige regler, alt efter om der
er tale om investeringsforeningsbeviser i en aktiebaseret
investeringsforening eller i en ikke-aktiebaseret
investeringsforening. Endvidere foreslås det, at gevinst og
tab på disse investeringsforeningsbeviser skal medregnes ved
indkomstopgørelsen efter lagerprincippet.
Hvis antallet af medlemmer i den udloddende
investeringsforening er mindre end 8, er adgangen til fradrag for
tab dog betinget af, at investeringsforeningen ikke investerer i
fordringer på selskaber, som er koncernforbundet med et
medlem af investeringsforeningen. Der er tale om en
videreførelse af den gældende regel i
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, 2.
pkt.
Til nr. 20 og 21
Det foreslås, at den nuværende bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 21 om udloddende
aktiebaserede investeringsforeninger alene skal gælde for
personer. Selskabers investeringsforeningsbeviser i udloddende
aktiebaserende investeringsforeninger omfattes i stedet af den
foreslåede § 20 A i aktieavancebeskatningsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 19.
Derudover foreslås en omredigering af stk. 1 og 2 i
aktieavancebeskatningslovens § 21, således at der
opnås en mere naturlig rækkefølge. Det
foreslås således, at det nuværende stk. 2
bliver stk. 1, idet udgangspunktet er, at den udloddende
aktiebaserede investeringsforening har valgt, at personers gevinst
og tab ved afståelse af beviser i investeringsforeningen skal
ske efter de regler, der gælder for personers beskatning af
gevinst og tab på aktier. Det nuværende stk. 1
bliver i stedet stk. 2, idet det dog samtidig foreslås
tydeliggjort, at konsekvensen af, at den udloddende
investeringsforening ikke træffer det pågældende
valg, er, at beviser i foreningen i stedet beskattes efter de
regler, der gælder for beviser i udloddende
investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og
2).
Til nr. 23
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 21.
Reglen er overflødig som følge af nyaffattelsen
af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og 2,
hvorved de to stykker byttes om, og hvorefter stk. 2 blot
fastslår, at hvis der ikke er valgt beskatning efter de
almindelige regler, så finder aktieavancebeskatningslovens
§ 22 anvendelse.
Til nr. 24-27
Det foreslås, at den nuværende bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 22 om udloddende
investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede, alene skal
gælde for personer. Selskabers investeringsforeningsbeviser i
udloddende investeringsforeninger, der ikke er aktiebaserede,
omfattes i stedet af den foreslåede § 20 A i
aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
19.
Til nr. 28
Det foreslås, at det kun er personer, der har adgang til
at vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på næringsaktier.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 30, hvorved det foreslås, at selskaber
skal anvende lagerprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på deres
næringsaktier.
Til nr. 29
Det foreslås, at bestemmelsen om tvungen anvendelse af
lagerprincippet på visse investeringsforeningsbeviser og i
særlige situationer, kun skal gælde i forhold til
personer.
Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 30, hvorved det foreslås, at selskaber
generelt skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser.
Endvidere foreslås en konsekvensrettelse som
følge af lovforslagets § 11, nr. 3.
Til nr. 30
Til § 23, stk. 5
Det foreslås, at selskaber skal anvende lagerprincippet
ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier,
investeringsforeningsbeviser m.v., der skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. nyt stk. 5 i aktieavancebeskatningslovens
§ 23.
Dog foreslås det, at selskaber fortsat skal anvende
realisationsprincippet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og
tab på andelsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 18. Baggrunden herfor er, at der er tale om beviser i
selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden
lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed.
Det lagerprincip, der skal anvendes, følger af
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 2. Ved
anvendelse af lagerprincippet på investeringsforeningsbeviser
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er det
dog lagerprincippet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 2, som modificeret ved § 23,
stk. 5 (der bliver § 23, stk. 7), der finder
anvendelse.
Lagerprincippet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 2, er baseret på værdien ved
udgangen af aktionærens indkomstår, og
indtægtsførelse af værdiændringen sker
samme år. Modifikationen for investeringsforeningsbeviser
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19
betyder, at lagerprincippet er baseret på værdien ved
udgangen af investeringsforeningens indkomstår. Under de
gældende regler er der den yderligere modifikation, at
indtægtsførelse af værdiændringen sker
dagen efter udløbet af investeringsforeningens
indkomstår. Denne modifikation foreslås dog
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.
Til § 23, stk. 6
Det foreslås, at selskaber for porteføljeaktier,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, kan anvende
realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab, jf.
nyt stk. 6 i
aktieavancebeskatningslovens § 23. Det er en betingelse
for valget af realisationsprincippet, at den skattepligtige
anvender realisationsprincippet på alle dets aktier, der ikke
er optaget til handel.
Selskabet kan vælge at anvende lagerprincippet på
disse »unoterede« aktier.
Det foreslås, at undtagelsen ikke kan anvendes, hvis den
skattepligtige tidligere har anvendt lagerprincippet på
aktier, der ikke er optaget til handel.
Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet ikke
gælder livsforsikringsselskaber, idet disse reelt er
underlagt lagerbeskatning som følge af
fradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens
§ 13. Derimod gælder undtagelsen fra
lagerprincippet livsforsikringssikringsselskabets eventuelle
datterselskaber, hvis aktiebesiddelser ligeledes medregnes efter et
lagerprincip ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningsreglerne. Disse datterselskaber har dog
som nævnt mulighed for at vælge beskatning efter
lagerprincippet, så livsforsikringsselskabet kan opnå
den administrative fordel ved, at gevinst og tab opgøres
på samme måde i relation til indkomstopgørelsen
og fradragsbegrænsningsreglerne.
Desuden foreslås det, at undtagelsen fra lagerprincippet
ikke finder anvendelse på investeringsforeningsbeviser i
akkumulerende investeringsforeninger, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 20, stk.1, og i udloddende
investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 20 A. Hvis investeringsforeningsbeviser ikke fastholdes
på lagerprincippet, vil selskaber kunne placere
porteføljebeholdningen af børsnoterede aktier i en
unoteret udloddende investeringsforening og derved undgå
lagerprincippet.
Endelig foreslås det, at undtagelsen fra lagerprincippet
ikke finder anvendelse på tegningsretter til aktier,
konvertible obligationer og tegningsretter på konvertible
obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres til,
vil være optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet. Der bør ikke
være et incitament til at udstede konvertible obligationer i
stedet for at forhøje kapitalen ved udstedelse af nye
aktier. Det ville der være, hvis de konvertible obligationer
blev realisationsbeskattede, mens aktierne blev
lagerbeskattede.
Til nr. 31 og 44
Det foreslås at ophæve reglen om forskudt
indtægtsførelse ved anvendelse af lagerprincippet
på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19.
Anvendelsen af lagerprincippet på
investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 sker på grundlag
af investeringsselskabets indkomstår. Det vil sige, at
lagerprincippet er baseret på værdien ved udgangen af
investeringsselskabets indkomstår.
Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7
(gældende), indeholder den modifikation, at
værdiændringen for et givet indkomstår ikke skal
henføres til den sidste dag i investeringsselskabets
indkomstår, men til dagen efter udgangen af det
indkomstår for investeringsselskabet, som
værdiændringen vedrører.
Når investeringsselskabet har kalenderårsregnskab,
betyder det, at værdiændringen
indtægtsføres i det efterfølgende år.
Aktionærer i investeringsselskabet, der har
kalenderåret som indkomstår, skal dermed også
først medtage værdiændringen ved
indkomstopgørelsen for det efterfølgende
år.
Ved den skattepligtiges afståelse af aktier m.v. i
investeringsselskabet skal gevinst eller tab på aktien dog
henføres til afståelsesåret.
Kombinationen af disse to regler har ført til et behov
for en særlig regulering af den situation, hvor den
skattepligtige afstår en del, men ikke alle aktier i
investeringsselskabet. Det skyldes, at der i disse situationer skal
ske en fordeling af årets gevinst på to år.
Aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6
(gældende) indeholder denne fordelingsnøgle. Det
fastslås i bestemmelsen, at den del af årets samlede
gevinst, der aktie for aktie kan opgøres for de solgte
aktier, henføres til de solgte aktier, mens den del af
årets samlede gevinst, der aktie for aktie kan opgøres
for de enkelte beholdte aktier, henføres til de beholdte
aktier.
Baggrunden for reglen om forskudt indtægtsførelse
er, at der kan ske skift af status fra investeringsselskab til en
udloddende investeringsforening. Med den forskudte
indtægtsførelse i investeringsselskabet
indtræder der samme tidsforskydning i et investeringsselskab
som i de udloddende investeringsforeninger.
Der er imidlertid visse indikationer, der peger i retning af,
at de skattepligtige med aktier m.v. i investeringsselskaber
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, har yderst
vanskeligt ved at håndtere den forskudte
indtægtsførelse i forbindelse med selvangivelse af
årets værdiændring. I modsætning hertil
står, at den situation, som reglen om forskudt
indtægtsførelse tilsigter at afhjælpe, er og
må forventes at være sjældent forekommende.
På den baggrund foreslås reglen om forskudt
indtægtsførelse ophævet. Det foreslås
således, at aktieavancebeskatningslovens § 23,
stk. 7, og § 33, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves. Konsekvensen er, at værdiændringen for
et givet indkomstår skal henføres til den sidste dag i
investeringsselskabets indkomstår. Tilsvarende gælder
ved ændring til et investeringsselskab, hvor gevinst og tab,
der skal opgøres som følge af ændringen af den
skattemæssige status, skal henføres til tidspunktet
for statusskiftet. En ophævelse af den forskudte
indtægtsførelse vil betyde, at der for det
indkomstår, hvor ophævelsen får virkning fra,
skal ske indtægtsførelse af, dels det foregående
års værdiændring (forskydningen gælder
stadig herfor), dels årets værdiændring.
I tilknytning til ophævelsen af reglen om den forskudte
indtægtsførelse, foreslås en ophævelse af
reglen i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6,
om den særlige regulering, hvor den skattepligtige
afstår en del, men ikke alle aktier i investeringsselskabet.
Da det med ophævelsen af den forskudte
indtægtsførelse ikke længere kan forekomme, at
årets samlede gevinst skal fordeles over to år, er der
ikke behov for den særlige regulering. Ved den
skattepligtiges afståelse i løbet af
investeringsselskabets indkomstår af en del af aktierne
anvendes samme regel, som i dag gælder ved afståelse af
samtlige aktier i investeringsselskabet. Det vil sige reglen i
aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 5 (gældende),
hvorefter der for aktier, som den skattepligtige har afstået
i løbet af investeringsselskabets indkomstår,
gælder, at afståelsessummen træder i stedet for
aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret.
Ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse
kan illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel
En person med kalenderårsregnskab køber den 1.
maj 200X et bevis i et investeringsselskab, der også har
kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni
200Z.
Kurs ved køb: 104.
Kursen den 31. december 200X: 112.
Kursen den 31. december 200Y: 124.
Kursen ved salg: 131.
Gældende regler giver
følgende resultat:
Indkomståret 200X: Ingen
indtægtsførelse.
Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse
udgør 112-104 = 8.
Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse
udgør (124-112) + (131-124) = 12 + 7 = 19.
Forslaget giver følgende
resultat:
Indkomståret 200X: Indtægtsførelse
udgør 112-104 = 8.
Indkomståret 200Y: Indtægtsførelse
udgør 124-112 = 12.
Indkomståret 200Z: Indtægtsførelse
udgør 131-124 = 7.
Ud over den forskudte indtægtsførelse afviger
lagerprincippet for aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 ved, at det baserer sig
på investeringsselskabets indkomstår i modsætning
til det »almindelige« lagerprincip, hvor det er den
skattepligtiges indkomstår, der er afgørende. Dette
har betydning, hvor investeringsselskabet og den skattepligtige
ikke har samme indkomstår.
Når opgørelsen er baseret på
investeringsselskabets indkomstår og ikke den enkelte
skattepligtiges eget indkomstår, hænger det sammen med
principperne for værdifastsættelsen. Primo- og
ultimoværdien opgøres som en markedskurs, der knytter
sig til den indre værdi, idet værdien dog mindst kan
udgøre tilbagekøbsværdien. Hvis alle
investeringsselskaber m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 udarbejdede løbende formueopgørelser
for hver dag i året, ville dette kunne fungere med en
lageropgørelse baseret på den enkelte skattepligtiges
indkomstår, men dette er ikke altid tilfældet. Det vil
derfor ikke være hensigtsmæssigt at basere sig på
den skattepligtiges indkomstår, da det ville kunne stille den
skattepligtige i en situation, hvor den pågældende
reelt ikke ville kunne fremskaffe en korrekt primo- eller
ultimoværdi. Der foreslås således ingen
ændring af reglen om, at lageropgørelsen skal ske
på grundlag af investeringsselskabets indkomstår.
For skattepligtige, der har et andet indkomstår end
investeringsselskabets indkomstår, vil den nuværende
situation forblive uændret. Ophævelsen af den forskudte
indtægtsførelse har således ingen konsekvenser
for denne gruppe.
For skattepligtige med et afvigende indkomstår kan
ophævelsen af den forskudte indtægtsførelse
illustreres ved følgende eksempel:
Eksempel
En person med bagudforskudt indkomstår (1. juli 200X til
30. juni 200Y = indkomståret 200Y) køber den 1. maj
200X et bevis i et investeringsselskab, der har
kalenderårsregnskab. Beviset sælges igen den 15. juni
200Z.
Kurs ved køb: 104.
Kursen den 31. december 200X: 112.
Kursen den 31. december 200Y: 124.
Kursen ved salg: 131.
Gældende regler giver
følgende resultat:
Personens indkomstår 200X: Ingen
indtægtsførelse.
Personens indkomstår 200Y: Indtægtsførelse
udgør 112-104 = 8.
Personens indkomstår 200Z: Indtægtsførelse
udgør (124-112) + (131-124) = 12 + 7 = 19.
Forslaget giver følgende
resultat:
Personens indkomstår 200X: Ingen
indtægtsførelse.
Personens indkomstår 200Y: Indtægtsførelse
udgør 112-104 = 8.
Personens indkomstår 200Z: Indtægtsførelse
udgør (124-112) + (131-124) = 12 + 7 = 19.
Til nr. 32
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.
Til nr. 33
Det foreslås, at den skattepligtige ved opgørelse
af gevinst og tab efter lagerprincippet på koncerninterne
konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible
obligationer omfattet af § 9 skal anvende lagerprincippet
på den enkelte konvertible obligation. Ved koncerninterne
konvertible obligationer forstås obligationer i
koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31
C.
For at sikre, at tab på sådanne konvertible
obligationer ikke kan fradrages, jf. den foreslåede regel i
aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 5,
foreslås, at værdien ved indkomstårets
udløb henholdsvis afståelsessummen ikke kan være
mindre end den skattemæssige anskaffelsessum for den
konvertible obligation. Det er således muligt under
lagerbeskatningen at opnå fradrag for et tab på en
koncernintern konvertibel obligation, i det omfang der tidligere
har været en skattepligtig gevinst på obligationen. Der
kan blot ikke opnås et samlet tab over hele ejertiden.
Tegningsretter til koncerninterne konvertible obligationer
foreslås behandlet på tilsvarende måde.
Til nr. 34
Der er tale om ændring som konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 45.
Et skattemæssigt statusskift omfattet af den
foreslåede nye § 33 A i
aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
45, fører enten til en overgang fra realisationsprincippet
til lagerprincippet, til en overgang fra skattefrihed til
lagerprincippet eller til en overgang fra lagerprincippet til
realisationsprincippet. Den opgørelse, der skal foretages
efter den foreslåede nye § 33 A i
aktieavancebeskatningsloven, indebærer både en
regulering af afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Til nr. 35
Der er tale om en præcisering i forlængelse af
lovforslagets § 1, nr. 28.
Til nr. 36
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 54 (ophævelse af
aktieavancebeskatningslovens § 40).
Til nr. 37
Efter aktieavancebeskatningslovens § 25,
stk. 1, skal gevinst og tab på tegningsretter og
aktieretter til børsnoterede aktier opgøres efter
realisationsprincippet.
Ved den forslåede nye aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr.
30, foreslås imidlertid, at selskaber skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
børsnoterede porteføljeaktier, næringsaktier
m.v. Begrebet aktier omfatter også tegningsretter og
aktieretter omfattet af bestemmelserne om porteføljeaktier
m.v. Det vil sige, at opgørelsen af gevinst og tab på
disse tegningsretter og aktieretter ligeledes skal ske efter
lagerprincippet.
Det foreslås derfor fastslået, at lagerbeskattede
selskaber skal opgøre gevinst og tab på tegningsretter
og aktieretter til børsnoterede aktier efter
lagerprincippet, jf. også de foreslåede bestemmelser i
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5-6.
Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 25,
stk. 2, om anskaffelsessummen for tildelte aktie- og
tegningsretter fraviges ikke, men gælder også for de
lagerbeskattede selskaber.
Til nr. 38
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 30 og 31.
Til nr. 39
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til nr. 40
Det pågældende punktum foreslås
ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.
Til nr. 41
Det foreslås, at henvisningen i
aktieavancebeskatningslovens § 29 til ligningslovens
§ 16 A, stk. 8, ændres, således at
indholdet af ligningslovens § 16 A, stk. 8, i stedet
fremgår direkte af aktieavancebeskatningslovens
§ 29.
Ligningslovens § 16 A, stk. 8, er historisk
forstået på den måde, at den kun omfatter
beløb, der er udloddet i forbindelse med en
kapitalnedsættelse, der er anmeldt i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den
30. september 1997. Da ligningslovens § 16 A,
stk. 8, således ikke længere har en
selvstændig betydning, mens indholdet derimod fortsat har
betydning for forståelsen af aktieavancebeskatningslovens
§ 29, foreslås indholdet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 8, overført til denne
bestemmelse.
Til nr. 42
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den anvendte formulering i den foreslåede nye § 33
A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 45. Ved ændringen sikres en ensartet terminologi.
Til nr. 43
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, og § 12, nr.
11.
Til nr. 45
Det foreslås, at de situationer, hvor aktier skifter
skattemæssig status, skal sidestilles med en afståelse
og en nyanskaffelse.
Beskatningen af porteføljeaktier skal som udgangspunkt
ske efter et lagerprincip, jf. forslaget til
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 30. Datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier er skattefri. Det vil kunne forekomme, at
porteføljeaktier ændrer status til
datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, ligesom den
omvendte situation kan forekomme. En sådan ændring
betyder, at der sker en skattemæssig statusændring, som
efter den foreslåede bestemmelse sidestilles med
afståelse og nyanskaffelse.
Ved skift fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier
eller koncernselskabsaktier bliver aktiernes handelsværdi
på tidspunktet for statusskiftet lig med
afståelsessummen ved afståelsesbeskatning af aktierne.
Det gælder både i relation til realisationsbeskattede
og lagerbeskattede porteføljeaktier.
Et skift fra datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier
til porteføljeaktier er tilsvarende en statusændring,
som indebærer, at aktierne får en ny anskaffelsessum i
form af aktiernes handelsværdi på tidspunktet for
statusskiftet.
Den foreslåede bestemmelse omfatter f.eks. den
situation, hvor ejerselskabets tilkøb eller frasalg af
aktier bringer ejerselskabets aktiebesiddelse over eller under 10
pct. og gælder, uanset om porteføljeaktierne
efterfølgende beskattes efter realisationsprincippet eller
lagerprincippet. I begge tilfælde medfører
statusskiftet, at aktierne skal anses for afstået og
anskaffet på ny.
Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt
fastslås, at aktier også anses for at have ændret
skattemæssig status med deraf følgende afståelse
og nyanskaffelse, hvis statusskiftet sker som følge af en
skattefri transaktion - f.eks. ved en aktieombytning med
kontantvederlag eller en fusion mellem to selskaber. Der
indtræder således beskatning - efter de almindelige
regler - selv om statusskiftet indtræder i forbindelse med en
skattefri fusion, skattefri spaltning, skattefri tilførsel
af aktiver og skattefri aktieombytning med eller uden
tilladelse.
Sker der f.eks. en skattefri spaltning, hvorefter det ene
selskab har samme skattemæssige status som det tidligere
selskab, mens det andet selskab har en anden skattemæssig
status end det tidligere selskab, anses en forholdsmæssig del
af aktierne i det tidligere selskab for afstået.
Der vurderes ikke at være særlige
betænkeligheder ved at anvende handelsværdien på
statusskiftetidspunktet for aktier, som ikke er optaget på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. I det
begrænsede antal tilfælde hvor der sker statusskifte,
vil der alt andet lige være en anskaffelses- eller
afståelsessum, som der kan tages udgangspunkt i ved
værdiansættelsen til handelsværdi. Det
gælder især ved køb af og salg til tredjemand,
der bringer ejerandelen over 10 pct., men også i de
tilfælde hvor statusskiftet sker i forbindelse med en
kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33 om
ændring af skattemæssig status for
investeringsforeninger og investeringsselskaber går forud for
de foreslåede regler i § 33 A, jf. forslaget til
§ 33 A, stk. 4.
Til nr. 46
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 og 21.
Til nr. 47
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og
2).
Til nr. 48 og 49
Det foreslås, at betingelserne for skattefri
aktieombytning, der gennemføres uden tilladelse, på en
række punkter ændres. Ændringerne
indebærer, at en del af de betingelser, der i dag stilles
efter aktieavancebeskatningslovens § 36 A, ophæves,
og at der herefter i væsentligt omfang vil gælde de
samme betingelser, som i dag gælder for skattefri
aktieombytning med tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 36. Det foreslås derfor, at bestemmelsen i
§ 36 A ophæves, og at reglerne om skattefri
aktieombytning uden tilladelse integreres i bestemmelsen i
§ 36.
Baggrunden for ændringen er de samtidig foreslåede
ændringer vedrørende beskatningen af selskabers
udbytter og aktieavancer.
Efter forslaget til den nye bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 1. pkt.
kan en aktieombytning, der er omfattet af bestemmelserne i
stk. 1-5, gennemføres uden tilladelse fra SKAT.
Det er efter den gældende bestemmelse i § 36
A, stk. 3, en betingelse for skattefri aktieombytning uden
tilladelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg
af en eventuel kontant udligningssum svarer til
handelsværdien af de ombyttede aktier. Det foreslås, at
denne betingelse videreføres uændret i det nye
regelsæt, jf. forslaget til § 36, stk. 6, 2.
pkt.
Ved en aktieombytning uden tilladelse vil vederlagsaktierne i
det erhvervende selskab skattemæssigt blive behandlet, som om
de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dette følger i dag
af den gældende bestemmelse i § 36 A, stk. 4,
1. pkt., og vil efter integrationen i regelsættet om
skattefri aktieombytning med tilladelse følge af
henvisningerne i § 36, stk. 1 og 3, til
fusionsskattelovens § 11. Bestemmelserne i § 36
A, stk. 4, 2. og 3. pkt., videreføres derimod ikke i
det nye regelsæt, da forudsætningen for bestemmelserne
- at forhindre omgåelse af treårsreglen for selskaber -
ikke længere er til stede.
Det er efter den gældende bestemmelse i § 36
A, stk. 5, en betingelse for skattefri aktieombytning uden
tilladelse, at det erhvervende selskabs aktier i det erhvervede
selskab anses for anskaffet på ombytningstidspunktet til den
oprindelige anskaffelsessum. Hvis det erhvervende selskab inden for
3 år efter ombytningen sælger aktierne i det erhvervede
selskab, vil en gevinst dermed være skattepligtig i
medfør af den gældende bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.
De foreslåede ændringer vedrørende
beskatningen af selskabers avancer og udbytter indebærer, at
det erhvervende selskab uden beskatning vil kunne sælge
aktierne i det erhvervede selskab umiddelbart efter
aktieombytningen. Det betyder, at der ikke længere er behov
for reglen i § 36 A, stk. 5, om
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for aktierne i det
erhvervede selskab. Aktierne i det erhvervede selskab vil i stedet
- på samme vis som det i dag gælder ved skattefri
aktieombytning med tilladelse - blive anset for erhvervet på
ombytningstidspunktet til handelsværdien på dette
tidspunkt.
For at forhindre at adgangen til skattefri aktieombytning uden
tilladelse anvendes til at omgå avancebeskatningen - for
eksempel hvor en personaktionær, der ønsker at
sælge sit driftsselskab, først foretager en skattefri
aktieombytning uden tilladelse og derefter lader holdingselskabet
sælge driftsselskabet skattefrit - er det som udgangspunkt en
betingelse for skattefriheden, at det erhvervende selskab ikke
afstår aktierne i det erhvervede selskab i en periode
på 3 år efter ombytningstidspunktet. Denne betingelse,
der i det følgende omtales som »holdingkravet«,
er fastsat i forslaget til bestemmelsen i § 36,
stk. 6, 3. pkt.
Med ombytningstidspunktet menes den dato, hvor
aktieombytningen endeligt vedtages i det erhvervende selskab.
Holdingkravet løber dermed fra dette tidspunkt. Det
gælder også, hvor der er tale om en masseombytning, og
hvor der er fastsat en længere ombytningsperiode, inden for
hvilken de enkelte aktionærer i det erhvervede selskab
individuelt kan vælge at acceptere ombytningstilbuddet.
For at gøre det muligt at foretage efterfølgende
skattefri omstruktureringer kan aktierne i det erhvervede selskab i
den nævnte periode - uanset holdingkravet i § 36,
stk. 6, 3. pkt. - afstås i forbindelse med en skattefri
omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab,
hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker
vederlæggelse med aktier, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 36, stk. 6, 4. pkt.
Det erhvervende selskab vil således ikke i relation til
betingelsen i § 36, stk. 6, 3. pkt., blive anset for
at have afstået aktierne i det erhvervede selskab, hvis for
eksempel:
1) det erhvervende
selskab efterfølgende ved en ny skattefri aktieombytning
ombytter aktierne i det erhvervede selskab med aktier i et
mellemliggende holdingselskab,
2) det erhvervende
selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det
erhvervede selskab overdrages til et eller flere af de modtagende
selskaber,
3) det erhvervede
selskab efterfølgende spaltes skattefrit, eller
4) det erhvervende
eller det erhvervede selskab efterfølgende indgår i en
skattefri fusion.
I tilfælde hvor der efter en skattefri aktieombytning
uden tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering som
nævnt i § 36, stk. 6, 4. pkt., vil
holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt.,
vedrørende aktieombytningen i sin restløbetid blive
videreført og finde anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende omstrukturering, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 36, stk. 6, 5. pkt. Formålet
hermed er at sikre, at betingelsen i § 36, stk. 6,
3. pkt., ikke kan omgås ved at gennemføre flere
skattefri omstruktureringer i forlængelse af hinanden med
henblik på at omgå en avancebeskatning.
Ved siden af den beskrevne videreførelse af
holdingkravet fra den forudgående aktieombytning vil en
efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i
sig selv være betinget af et nyt holdingkrav
vedrørende visse af aktierne i de deltagende
selskaber.
Dette indebærer, at aktierne i et selskab efter
omstændighederne både kan være omfattet af et
holdingkrav vedrørende den forudgående aktieombytning
(i restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende
den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis
sådanne aktier afstås inden udløbet af
restløbetiden af holdingkravet vedrørende den
forudgående aktieombytning, vil både aktieombytningen
og den efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige.
Hvis aktierne derimod afstås efter udløbet af
restløbetiden af holdingkravet vedrørende
aktieombytningen, men inden udløbet af holdingkravet
vedrørende den efterfølgende skattefri
omstrukturering, vil alene den efterfølgende omstrukturering
blive skattepligtig.
De foreslåede regler illustreres nærmere i det
følgende ved fire eksempler.
Udgangspunktet i eksemplerne er, at en aktionær har
ombyttet sine aktier i et driftsselskab (D) med aktier i et
holdingskab (H) efter de foreslåede regler om skattefri
aktieombytning uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for
skattefriheden, at det erhvervende selskab (H) ikke afstår
aktierne i det erhvervede selskab (D) i en periode på 3
år efter ombytningstidspunktet, jf. forslaget til
§ 36, stk. 6, 3. pkt.
Eksempel 1
H vil dog - uden at skattefriheden af den første
aktieombytning berøres - kunne ombytte aktierne i D med
aktier i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende
aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den
forudgående aktieombytning i sin restløbetid finde
anvendelse på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D vil
gælde et nyt holdingkrav.
Eksempel 2
Aktieombytningen vil også - uden at skattefriheden
berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning
af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i
D overdrages til et eller flere modtagende selskaber (H1 og H2).
Ved en sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende
den forudgående aktieombytning i sin restløbetid finde
anvendelse på H1's og H2's aktier i D, mens der efter
omstændighederne vil gælde et nyt holdingkrav
vedrørende aktierne i H1 og H2.
Eksempel 3
På tilsvarende vis vil skattefriheden af
aktieombytningen kunne opretholdes, hvis D skattefrit spaltes med
ophør til to modtagende selskaber (D1 og D2). Efter en
sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den
forudgående aktieombytning i sin restløbetid finde
anvendelse på H's aktier i D1 og D2, og samtidig vil aktierne
være omfattet af et nyt holdingkrav vedrørende
spaltningen. Det er ovenfor beskrevet, hvad konsekvenserne af
sådanne to konkurrerende holdingkrav vil være ved en
efterfølgende afståelse.
Eksempel 4
Endelig vil heller ikke tilfælde, hvor H eller D
efterfølgende ophører ved en skattefri fusion,
gøre aktieombytningen skattepligtig. Hvis H ophører
ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i § 36,
stk. 6, 3. pkt., vedrørende den forudgående
aktieombytning i restløbetiden finde anvendelse på det
modtagende selskabs aktier i D. Hvis det omvendt er D, der
ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i
restløbetiden gælde for H's aktier i det ved fusionen
modtagende selskab.
Det følger af forslaget til bestemmelsen i
§ 33 A, at aktier, der skifter skattemæssig status,
skal anses for afstået og anskaffet igen på tidspunktet
for skiftet af den skattemæssige status til
handelsværdien på dette tidspunkt. I tilfælde,
hvor en skattefri aktieombytning er gennemført uden
tilladelse, og hvor aktierne i det erhvervede selskab
efterfølgende skifter skattemæssig status, vil
aktierne dog ikke i relation til holdingkravet i § 36,
stk. 6, 3. pkt., blive anset for afstået, og
aktieombytningen vil således ikke blive skattepligtig
på grund af statusskiftet. Det bemærkes, at det ikke
ændrer ved, at der sker beskatning af de aktier, der skifter
status fra porteføljeaktier til
datterselskabs-/koncernselskabsaktier.
Hvis det erhvervende selskab afstår aktierne i det
erhvervede selskab inden for 3 år efter ombytningsdatoen - og
det ikke sker som led i en efterfølgende skattefri
omstrukturering, jf. ovenfor - bliver ombytningen skattepligtig, og
aktierne i det erhvervede selskab vil blive anset for afstået
til tredjemand på ombytningstidspunktet. Aktionærerne
kan dog undgå dette ved at ansøge om tilladelse hos
SKAT efter bestemmelserne i § 36, stk. 1 eller
stk. 3. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det
dermed skulle sandsynliggøres over for SKAT, at ombytningen
og den efterfølgende afståelse af aktierne i det
erhvervede selskab er forretningsmæssigt begrundet.
Afgørelsen heraf vil bero på en samlet konkret
vurdering ud fra gældende praksis.
Den gældende bestemmelse i § 36 A,
stk. 6, der afskærer det erhvervende selskab fra at
fradrage uudnyttede tab på aktier i gevinst ved
afståelse af aktier i det erhvervede selskab,
videreføres ikke i det nye regelsæt.
Den gældende bestemmelse i § 36 A,
stk. 7, der begrænser det erhvervede selskabs adgang til
at udlodde skattefrit udbytte m.v. til det erhvervende selskab,
videreføres heller ikke i det nye regelsæt.
Formålet med udbyttebegrænsningsreglen har været
at forhindre, at det erhvervende selskabs avance på aktierne
i det erhvervede selskab formindskes eller elimineres gennem
udlodning af skattefrit udbytte m.v. Som følge af de
foreslåede regler vedrørende beskatningen af
selskabers avancer og vedrørende anskaffelsessummen for
aktierne i det erhvervede selskab er bestemmelsen ikke
længere nødvendig. Det samme gælder bestemmelsen
i § 36 A, stk. 8, der knytter sig til
udbyttebegrænsningsreglen i stk. 7.
Af kontrolhensyn foreslås det, at den gældende
bestemmelse i § 36 A, stk. 9, videreføres,
jf. forslaget til § 36, stk. 7, 1. pkt. Det
påhviler således fortsat det erhvervende selskab at
give oplysning til SKAT om, at selskabet har deltaget i en
skattefri ombytning uden tilladelse.
Samtidig foreslås det i § 36, stk. 7, 2.
pkt., at det skal oplyses til SKAT, hvis det erhvervende selskab
afstår aktier i det erhvervede selskab inden for 3 år
efter aktieombytningen. I tilfælde, hvor det erhvervende
selskab er hjemmehørende her i landet, vil det være
naturligt, at det er selskabet, der giver oplysningerne om
afståelsen af aktier i det erhvervede selskab til SKAT. I de
andre tilfælde, hvor der ombyttes til et erhvervende selskab,
der er hjemmehørende i udlandet, vil det omvendt være
naturligt, at det er aktionærerne i selskabet, der giver SKAT
oplysningerne om selskabets afståelse af aktier.
Hvis holdingkravet i § 36, stk. 6, 3. pkt., som
følge af en efterfølgende skattefri omstrukturering i
sin restløbetid er blevet videreført til
selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i
den efterfølgende omstrukturering efter bestemmelsen i
§ 36, stk. 6, 5. pkt., vil oplysningspligten efter
§ 36, stk. 7, 2. pkt., påhvile denne
selskabsdeltager eller de deltagende selskaber.
Endelig foreslås det, at en skattefri aktieombytning
altid vil kræve tilladelse fra SKAT, hvis en aktionær,
der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf.
ligningslovens § 2, ombytter aktier i dette selskab med
aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der
ikke er medlem af EU/EØS, Færøerne eller
Grønland, eller i en stat, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Til nr. 50
Der foreslås en justering af reglerne om
fraflytterbeskatning af personers aktiebeholdninger.
Fraflytterbeskatning af personers aktiebeholdninger er bl.a.
betinget af, at vedkommende har været skattepligtig til
Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år
inden for de seneste 10 år før fraflytningen. Med den
nuværende udformning af reglerne er det imidlertid muligt
under visse omstændigheder at komme udenom betaling af en
ellers skyldig fraflytterskat.
Muligheden foreligger i de situationer, hvor personen ved
fraflytningen fik henstand med betaling af fraflytterskatten, og
hvor personen ved en tilbageflytning endnu ikke har betalt hele den
skyldige fraflytterskat, dvs. der er en henstandssaldo på
tilbageflytningstidspunktet.
I disse situationer vil indgangsværdierne for de aktier,
der stadig ejes ved tilbageflytningen, blive nedsat. Med
nedsættelsen af indgangsværdierne sikres en betaling af
den endnu ikke afviklede del af gælden (den resterende
henstandssaldo) gennem en større avance ved et senere salg
af aktierne.
Med kravet om skattepligt til Danmark i en eller flere
perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10
år før fraflytningen, vil personen imidlertid kunne
komme uden om betaling af den endnu ikke afviklede gæld
på tilbageflytningstidspunktet. Dette kan ske ved at
fraflytte Danmark en gang til, inden 7 års kravet er opfyldt.
Kravet til skattepligt vil dermed ikke være opfyldt ved den
2. fraflytning og dermed udløses ingen fraflytterbeskatning.
Og måtte personen vælge at flytte tilbage til Danmark
for 2. gang, vil aktierne få tillagt nye
indgangsværdier (uden nedsættelser).
På den baggrund foreslås det, at betingelsen om
skattepligt i en eller flere perioder på i alt mindst 7
år inden for de seneste 10 år før fraflytningen
ikke skal gælde i forhold til personer, der ved en
tilbageflytning stadig ejede fraflytterbeskattede aktier, og hvor
indgangsværdien for disse aktier blev nedsat, fordi der
på tilbageflytningstidspunktet fortsat resterede en
henstandssaldo.
Til nr. 51
Der er dels tale om en præcisering, dels om
konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 18 og 19.
Til nr. 52
Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.
Til nr. 53 og 54
Der foreslås at ophæve bestemmelsen om
fraflytterbeskatning af selskabers aktiebesiddelser, når
aktier udgår af den begrænsede skattepligt efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.
Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da
beskatning i de pågældende situationer er reguleret i
selskabsskattelovens § 8, stk. 4. Det følger
af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4,
at overførsel af aktiver, som efter overførslen ikke
længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet
til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet sidestilles
med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien
på overførselstidspunktet.
Til nr. 55
Den foreslåede nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 43 indebærer, at en
række overgangsregler for selskaber, der ikke længere
har betydning, ophæves. Den foreslåede regel i
stk. 1 er dog en uændret videreførelse af den
gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 43,
stk. 3.
Det foreslåede stk. 2 svarer til den gældende
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk.15.
Ændringen foretages alene af ordensmæssige
hensyn.
I stk. 3 foreslås en overgangsregel for selskabers
uudnyttede kildeartsbegrænsede tab på aktier m.v. og
konvertible obligationer, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3. Den
nuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 3, medfører, at tab på aktier
ejet i mindre end 3 år kan fremføres til modregning i
skattepligtige avancer på aktier ejet i mindre end 3
år. Tab på investeringsforeningsbeviser i akkumulerende
investeringsforeninger og aktiebaserede udloddende
investeringsforeninger behandles som aktier. Den nuværende
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 9 A,
stk. 3, medfører, at tab på konvertible
obligationer ejet i mindst 3 år kan fremføres til
modregning i skattepligtige avancer på konvertible
obligationer ejet i mindst 3 år og på aktier ejet i
mindre end 3 år.
Det foreslås, at sådanne uudnyttede
fradragsberettigede tab fortsat kan fremføres til modregning
i skattepligtige nettoaktieavancer på
porteføljeaktier, når tabene er realiseret i
indkomstårene 2002-2009. Tab på aktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, der realiseres den 22. april 2009
eller senere, kan dog kun modregnes i nettogevinster på
realisationsbeskattede aktier, hvis den skattepligtige anvender
realisationsprincippet efter den foreslåede § 23,
stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Endvidere foreslås en undtagelse fra modregningsadgangen
for tab på egne aktier, datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, der bliver skattefrie med lovforslaget,
når tabene på disse aktier er realiseret efter den 22.
april 2009. Der er tale om aktier, som ville være
datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier på
realisationstidspunktet, hvis definitionen heraf havde været
gældende på dette tidspunkt, jf. henvisningerne til
definitionerne i § 4 A og § 4 B. Denne
undtagelse er indsat for at undgå hamstring af tab på
aktier, der bliver skattefrie efter forslaget.
Uudnyttede tab på koncerninterne konvertible
obligationer og tegningsretter til sådanne obligationer kan
heller ikke fremføres efter forslaget, hvis tabene på
disse aktier er realiseret den 22. april 2009 eller senere. Denne
undtagelse skal ligeledes forhindre hamstring af tab, idet tab
på sådanne konvertible obligationer ikke vil være
fradragsberettigede under de foreslåede regler, jf. forslaget
til aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Tabene kan ikke udnyttes af et modtagende selskab efter en
skattefri omstrukturering efter reglerne i fusionsskatteloven, jf.
fusionsskattelovens § 8, stk. 8, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 2. Det er i overensstemmelse med de
gældende regler for disse tab.
Fradragsberettigede uudnyttede tab efter overgangsreglen kan
fremføres til udnyttelse i senere indkomstår, hvis de
ikke udnyttes i tidligere indkomstår.
Til nr. 56
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og
2).
Til § 2
Til nr. 1, 4 og 8
Det foreslås, at grundbeløbene i
afskrivningsloven, der reguleres efter personskattelovens
§ 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye
grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra
indkomståret 2010.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af
skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og
afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.
Til nr. 2-3 og 5-7
I henhold til afskrivningslovens § 9, stk. 4,
og § 9, stk. 5, 2. pkt., skal fysiske personer alene
beskattes af 90 pct. af genvundne afskrivninger på
driftsmidler og skibe ved opgørelse af deres skattepligtige
indkomst. Tilsvarende gælder efter afskrivningslovens
§ 21, stk. 6, og § 24, stk. 5, 4.
pkt., med hensyn til genvundne afskrivninger på bygninger og
installationer.
Det foreslås, at nedslaget i skattegrundlaget afskaffes,
således at de fulde genvundne afskrivninger medregnes i den
skattepligtige indkomst.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til § 4
Til nr. 1 og 3
Der er tale om en tydeliggørelse af, at en tidligere
nær medarbejder, jf. kildeskattelovens § 33 C,
stk. 12, 2. pkt., ligestilles med en nær medarbejder,
jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 12, 1. pkt., med
hensyn til udlodning med succession fra et dødsbo.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og
2).
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A). Det bemærkes, at den nuværende
henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 10, under
de gældende regler rettelig skulle være en henvisning
til ligningslovens § 16 A, stk. 9.
Til nr. 2
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 5, skal sælger og køber i købsaftale,
skøde eller på anden skriftlig måde foretage en
fordeling af den samlede kontantomregnede afståelsessum
på grund, bygninger, ejerboliger, herunder stuehus samt
mælkekvoter. Det foreslås, at det præciseres, at
det alene er mælkekvoter omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven, der skal indgå i fordelingen
af afståelsessummen efter § 4, stk. 5.
Mælkekvoter omfattet af afskrivningslovens § 40 C
skal ikke indgå i denne fordeling. Disse mælkekvoter
skal indgå i en fordeling af den samlede kontantomregnede
salgssum efter reglerne i afskrivningslovens § 45,
stk. 2.
Til nr. 3
Det foreslås, at ejere af fredede bygninger, der har
valgt at anvende Ligningsrådets anvisning om forfald pr.
år, ikke kan opnå et dobbeltfradrag for
forbedringsudgifter.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked
(SKM2005.238.LR) fastslået, at afholdte udgifter på
fredede ejendomme, der er fradraget i overensstemmelse med forfald
pr. år reglen, ikke kan tillægges anskaffelsessummen
ved opgørelsen af fortjenesten ved afståelse af den
fredede faste ejendom. Dermed kan der ikke opnås
dobbeltfradrag for udgifter, der fradrages i det indkomstår,
hvor forbedringen foretages (straksfradrages).
De gældende regler betyder imidlertid, at der en
begrænset mulighed for dobbeltfradrag, når fradragene
fremføres til senere indkomstår. Dobbeltfradrag kan
således opnås, hvor der i et år er afholdt en
så stor forbedringsudgift, at den ikke kan rummes i saldoen
under forfald pr. år - reglen for det pågældende
år. Den overskydende del af forbedringsudgiften
fremføres til fradrag i efterfølgende år. Da
denne del af forbedringsudgiften dermed ikke er straksfradraget vil
denne del af forbedringsudgiften både kunne fradrages ved
indkomstopgørelsen og tillægges anskaffelsessummen
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2,
1. pkt.
Med den forslåede ændring sikres, at ejere af
fredede ejendomme ikke længere kan opnå dobbelt
fradrag.
Til nr. 4
Det foreslås, at grundbeløbet i
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, der
reguleres efter personskattelovens § 20, opjusteres til
2010-niveau. Det nye grundbeløb har ifølge forslaget
virkning fra indkomståret 2010.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af
skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og
afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.
Til nr. 5 og 7
Det foreslås, at der ikke længere kan genanbringes
gevinst ved salg af fast ejendom i nogen form for fast ejendom, der
udlejes (herunder bortforpagtes).
Beskatning af gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan efter
de gældende regler udskydes ved at genanbringe gevinsten i en
ny erhvervsejendom. Ved genanbringelse nedsættes
anskaffelsessummen på den nyerhvervede ejendom med avancen
på den afståede ejendom. Der kan dog ikke genanbringes
gevinst i fast ejendom, der udlejes, bortset fra fast ejendom, der
benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller
skovbrug.
Det er også muligt at genanbringe i en
udlejningsejendom, der er beliggende på en landbrugsejendom,
og som ikke indgår i en landbrugsmæssig virksomhed,
blot den samlede ejendom ikke ændrer karakter. Der vil f.eks.
kunne genanbringes i en lade, der ombygges til kontorer eller
ferielejligheder og efterfølgende udlejes.
Der ses ikke at være nogen begrundelse for sondringen
mellem forskellige former for udlejning af fast ejendom i relation
til ejendomsavancebeskatningen. Udlejning af fast ejendom
bør behandles efter de samme regler.
Efter forslaget kan der ikke genanbringes i en ejendom, der er
udlejet. Hvis en del af en ejendom er udlejet kan der derfor kun
genanbringes fortjeneste i den del af ejendommen, der ikke er
udlejet. Den afgørende sondring er derfor hvilken del af
ejendommen, der er udlejet og hvilken del af ejendommen, der ikke
er udlejet.
Det afgørende for genanbringelse af fortjeneste i en ny
ejendom er, at ejendommen skal anvendes erhvervsmæssigt. Det
bør imidlertid ikke være afgørende, om den
erhvervsmæssige virksomhed drives i personligt regi eller i
selskabsform. Det foreslås derfor, at der kan genanbringes i
en fast ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den
faste ejendom og dennes ægtefælle direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse
forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder,
således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. Det er også en betingelse, at selskabet skal
anvende ejendommen erhvervsmæssigt ligesom de andre
ejendomme, som fortjeneste kan genanbringes i. Reglen omfatter alle
former for erhvervsmæssig virksomhed, og er således
ikke kun begrænset til landbrugsvirksomhed.
Ophører den bestemmende indflydelse i selskabet, vil
den genanbragte fortjeneste blive beskattet i det indkomstår,
hvor den bestemmende indflydelse ophører.
De generelle successionsregler i kildeskatteloven og i
aktieavancebeskatningsloven finder anvendelse i den nævnte
situation.
For en landmand, der køber 5 landbrugsejendomme, hvor
landbrugsjorden anvendes i landbrugsvirksomheden og 4 af stuehusene
udlejes, betyder ændringen alene, at der fortsat ikke kan
genanbringes gevinst i de 4 udlejede stuehuse. Gevinst vil fortsat
kunne genanbringes i landbrugsjorden.
For en landmand, der køber en landbrugsejendom, og vil
bortforpagte en begrænset del af ejendommen til naboen,
f.eks. som græsningsareal for naboens køer, vil
forslaget betyde, at der ikke længere kan genanbringes
gevinst i det areal, der bortforpagtes. Derimod kan der fortsat
genanbringes i den øvrige del af landbrugsjorden.
Genanbringelse kan efter forslaget ikke længere ske i en
lade, der ombygges til ferielejligheder. Der er tale om ren
udlejningsvirksomhed, der ikke kan sammenlignes med egentlig
hotelvirksomhed.
Køber ejeren en ejendom, der på tidspunktet for
erhvervelsen er bortforpagtet af sælgeren, vil det efter
forslaget alligevel være mulig at genanbringe en fortjeneste
i ejendommen, hvis bortforpagtningen bringes til ophør inden
udløbet af fristerne for genanbringelse af en fortjeneste
ved salg af en fast ejendom. Bringes forpagtningen først til
ophør, efter fristerne er udløbet, er det ikke muligt
at genanbringe fortjenesten i den pågældende
ejendom.
Til nr. 6
Gevinst ved salg af en erhvervsejendom kan genanbringes i
Danmark eller i udlandet. Der er ingen geografisk
begrænsninger. Der blev åbnet for genanbringelse i
udenlandske ejendomme i 2004, og der er i de senere år set en
stor vækst i antallet af genanbringelser i udlandet. Det er
meget svært at kontrollere genanbringelse i udenlandske
ejendomme, og selvom der findes en dobbeltbeskatningsaftale, vil
skattemyndighederne ikke nødvendigvis modtage oplysninger om
salg af den ejendom, hvori gevinsten er genanbragt.
Det foreslås derfor, at genanbringelser kun kan ske i
fast ejendom på Færøerne, i Grønland og i
lande, som er medlemmer af EU/EØS, og som udveksler
oplysninger med de danske skattemyndigheder.
Til nr. 8 og 9
De foreslåede ændringer har til formål at
udvide den såkaldte parcelhusregel, så gevinst ved
afståelse af ejerbolig inkl. værdien af et grundareal
på under 1400 m2 er
skattefri, hvis
1) ejeren har
anmodet om, at der vedrørende ejendommen foretages en
matrikulær udstykning af et grundareal efter lov om
udstykning og anden registrering i matriklen, og
2) ejeren, inden
sagsbehandlingen af anmodningen om udstykning er
færdigbehandlet, ifølge erklæring fra de sociale
myndigheder er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller
til et plejehjem.
Med ændringerne sikres, at en ejer, der må flytte
på plejehjem før en udstykningssag er afsluttet,
skattemæssigt behandles på samme måde som en
ejer, der bebor ejendommen efter afslutningen af en
udstykningssag.
Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler ikke
i alle situationer virker hensigtsmæssige, når en ejer
af en fast ejendom pga. forværring af sundhedstilstanden
må fraflytte en fast ejendom. Dette kan illustreres på
følgende måde.
En ejer havde beboet et parcelhus med et grundareal over 1400
m2 i en årrække. Det
var muligt at udstykke et grundareal fra grunden. For at kunne
sælge den del af ejendommen skattefrit, hvor parcelhuset var
beliggende, indledte ejeren en udstykningssag. Før
udstykningssagen blev afsluttet, fik ejeren tilbudt en beskyttet
bolig. Ejeren flyttede derfor til en beskyttet bolig, inden
udstykningssagen var afsluttet.
Da ejeren ikke havde boet på ejendommen efter, at
udstykningen var afsluttet, opfyldte ejeren ikke betingelserne for
skattefrihed af gevinsten ved salg af begge ejendomme, inkl. den
ejendom, hvor parcelhuset ligger.
Gevinsten blev derfor beskattet. Hvis ejeren var blevet boende
i ejendommen, indtil efter udstykningssagen var afsluttet, havde
gevinsten ved salg af parcelhuset, inkl. et grundareal på
under 1400 m2, været
skattefri.
Til § 6
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 2 og 3.
Til § 7
Til nr. 1 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 7, nr. 2.
Til nr. 2
I henhold til fondsbeskatningsloven § 3,
stk. 2, 4. pkt., har fonde og foreninger omfattet af
fondsbeskatningsloven mulighed for at fremføre
fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven til
efterfølgende indkomstår, såfremt indkomsten
udviser et underskud, efter at der er foretaget fradrag for
uddelinger.
Denne undtagelse fra den almindelige regel om, at underskud
som følge af uddelinger og hensættelser ikke kan
fremføres, har til formål at forhindre, at ellers
fradragsberettigede kurstab fortabes. Som eksempel kan nævnes
almennyttige fonde, som årligt uddeler alle
renteindtægter i overensstemmelse med deres formål uden
hensyntagen til kurstab på den (bundne) kapital, som ligger
til grund for renteindtægterne.
Det foreslås, at denne regel også kommer til at
gælde for underskuddet i fondens eller foreningens
skattepligtige indkomst, der udgøres af nettotab efter
aktieavancebeskatningsloven. Nettotabet efter kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven opgøres samlet. En kursgevinst
efter kursgevinstloven vil således eksempelvis nedbringe tab
i henhold til aktieavancebeskatningsloven, som kan fremføres
til modregning i den skattepligtige indkomst i efterfølgende
indkomstår.
Til nr. 3
Det foreslås, at fonde omfattet af
fondsbeskatningslovens § 1, nr. 1 og 4, kan anvende
realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 9, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den
skattepligtige indkomst og skattefri indkomst (dvs. indkomst, der
som følge af bundfradraget på 25.000 kr., og
skattefriheden for udbytter ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst).
Det foreslås, at hensættelser til almennyttige
formål og til konsolidering ved opgørelsen sidestilles
med uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelserne benyttes,
medregnes til gengæld ikke ved sammenligningen af
uddelingerne og indkomsten.
Det foreslås, at uddelingerne ikke behøver at
være fradragsberettigede. Derimod medregnes kun
hensættelser omfattet af fondsbeskatningslovens
§ 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1
og 2, dvs. fradragsberettigede hensættelser og
hensættelser, hvor skattefrie indtægter efter
fondsbeskatningslovens § 6 anses for medgået til
hensættelserne, ved opgørelsen.
Det foreslås, at undtagelsen fra lagerprincippet
bortfalder, hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet
ovenfor, eller hvis der i et indkomstår sker beskatning af
ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i
indkomståret 2010 eller senere. Lagerprincippet anvendes
herefter på aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, fra og med
det pågældende indkomstår, hvor kravet ikke
opfyldes eller hvor der sker beskatning af ubenyttede
hensættelsesbeløb. Gevinst og tab på aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller
multilateral handelsfacilitet, kan fortsat opgøres efter
realisationsprincippet, jf. den foreslåede bestemmelse i
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.
Herudover foreslås det, at fonde omfattet af
§ 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i et fideikommis,
altid anvender realisationsprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på porteføljeaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 9. Endvidere
foreslås det, at gevinst og tab på aktier ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i
det omfang aktierne afstås som led i, at kapitalen helt eller
delvist overgår til fri ejendom. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse, i det omfang afståelsessummen for aktierne
overstiger, hvad der er nødvendigt for en delvis
frigørelse af kapitalen (inkl. boafgift og afgift efter
§ 8 i lov om familiefideikommissers overgang til fri
ejendom).
Det er en betingelse, at aktierne i fonden er underlagt
rådighedsindskrænkning som nævnt i § 9,
stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og ikke kan
anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs § 9,
stk. 5. Aktierne skal med andre ord være en del af
fondens bundne kapital.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 14, nr. 20.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 3-6
Fusionsskattelovens § 10, stk. 1,
indebærer, at gevinst og tab på aktier i det
indskydende selskab, der annulleres af det modtagende selskab ved
en fusion, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så det
modtagende selskabs aktier i det indskydende selskab anses for
afstået ved fusionen, hvis det modtagende selskabs andel af
kapitalen i det indskydende selskab er mindre end 10 pct. Hvis de
pågældende aktier er undergivet lagerbeskatning,
medfører ændringen alene, at
værdiændringen fra begyndelsen af det
pågældende indkomstår og indtil fusionsdatoen
medregnes ved indkomstopgørelsen. Hvis det modtagende og
indskydende selskab er koncernforbundne, vil der som hidtil ikke
ske beskatning.
Ophævelsen af den gældende § 10,
stk. 2, er en konsekvensændring som følge af
forslaget til ny § 10 i aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter selskabers gevinst
og tab på egne aktier ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen. Hertil kommer, at ligningslovens
§ 16 A, stk. 11, foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 12, nr. 7, hvor ligningslovens
§ 16 A nyaffattes.
Til nr. 7
Den gældende regel i § 15 a, stk. 1, 4.
pkt., giver adgang til at foretage skattefri spaltning uden
tilladelse fra SKAT, hvis selskabsdeltagere, der er selskaber,
anser vederlagsaktierne for anskaffet på
spaltningstidspunktet efter reglen i § 15 b, stk. 7,
og udlodning fra det eller de modtagende selskaber sker i
overensstemmelse med de særlige regler i § 15 b,
stk. 8. Forudsætningen for disse betingelser er ikke
længere til stede, når selskaber efter forslaget er
skattefri af gevinst på datterselskabsaktier, og selskaber
som udgangspunkt lagerbeskattes af aktier, som ikke er
datterselskabsaktier.
Det foreslås i stedet, at adgangen til at foretage
skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT som udgangspunkt
gøres betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer
mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke
afstår aktier i det eller de pågældende selskaber
i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.
Dette holdingkrav fremgår af forslaget til § 15 a,
stk. 1, 5. pkt. og svarer til de holdingkrav, der stilles ved
skattefri aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver
uden tilladelse. Der henvises i den forbindelse også til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 48 og
§ 8, nr. 12.
For at gøre det muligt at foretage efterfølgende
skattefri omstruktureringer kan aktierne i de i spaltningen
deltagende selskaber i den nævnte periode - uanset
holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. -
afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den
pågældende selskabsdeltager, der ejer mere end 10 pct.
af kapitalen, eller af et af de deltagende selskaber. Det er dog en
betingelse herfor, at der ved den efterfølgende
omstrukturering alene sker vederlæggelse med aktier, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 6.
pkt.
Selskabsdeltageren vil således ikke i relation til
betingelsen i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. blive anset
for at have afstået aktierne i et deltagende selskab, hvis
for eksempel:
1)
selskabsdeltageren efterfølgende ved en skattefri
aktieombytning ombytter aktierne i et deltagende selskab med aktier
i et mellemliggende holdingselskab,
2)
selskabsdeltageren efterfølgende spaltes ved en ny skattefri
spaltning, og selskabets aktier i et af de selskaber, der har
deltaget i den forudgående spaltning, i den forbindelse
overdrages til et eller flere af de modtagende selskaber,
3) et selskab, der
har deltaget i den forudgående spaltning,
efterfølgende spaltes skattefrit, eller
4)
selskabsdeltageren eller et af de deltagende selskaber
efterfølgende indgår i en skattefri fusion.
I tilfælde, hvor der efter en skattefri spaltning uden
tilladelse gennemføres en skattefri omstrukturering som
nævnt i § 15 a, stk. 1, 6. pkt., vil
holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt.
vedrørende spaltningen i sin restløbetid blive
videreført og finde anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende omstrukturering, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 7. pkt. Formålet
hermed er at sikre, at betingelsen i § 15 a, stk. 1,
5. pkt. ikke kan omgås ved at gennemføre flere
skattefri omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af
hinanden med henblik på at omgå en
avancebeskatning.
Ved siden af den beskrevne videreførelse af
holdingkravet fra den forudgående spaltning vil en
efterfølgende skattefri omstrukturering uden tilladelse i
sig selv være betinget af et nyt holdingkrav
vedrørende visse af aktierne i de deltagende
selskaber.
Dette indebærer, at aktierne i et selskab efter
omstændighederne både kan være omfattet af et
holdingkrav vedrørende den forudgående spaltning (i
restløbetiden) og af et nyt holdingkrav vedrørende
den efterfølgende skattefri omstrukturering. Hvis
sådanne aktier afstås inden udløbet af
restløbetiden af holdingkravet vedrørende den
forudgående spaltning, vil både spaltningen og den
efterfølgende omstrukturering blive skattepligtige. Hvis
aktierne derimod afstås efter udløbet af
restløbetiden af holdingkravet vedrørende
spaltningen, men inden udløbet af holdingkravet
vedrørende den efterfølgende skattefri
omstrukturering, vil alene den efterfølgende omstrukturering
blive skattepligtig.
De foreslåede regler illustreres nærmere i det
følgende ved fire eksempler.
Udgangspunktet i eksemplerne er, at et holdingselskab (H) har
foretaget en skattefri ophørsspaltning af et 100 pct. ejet
driftsselskab (D) til to modtagende selskaber (D1 og D2) efter de
foreslåede regler om skattefri spaltning uden tilladelse. Det
er derfor en betingelse for skattefriheden, at H ikke afstår
aktierne i D1 og D2 i en periode på 3 år efter
vedtagelsen af spaltningen, jf. forslaget til § 15 a,
stk. 1, 5. pkt.
Eksempel 1
H vil dog - uden at skattefriheden af spaltningen
berøres - kunne ombytte aktierne i D1 og/eller D2 med aktier
i et mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende
aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den
forudgående spaltning i sin restløbetid finde
anvendelse på H's aktier i M, mens der for M's aktier i D1
og/eller D2 vil gælde et nyt holdingkrav.
Eksempel 2
Spaltningen vil også - uden at skattefriheden
berøres - kunne efterfølges af en skattefri spaltning
af H, for eksempel således at H ophører, og aktierne i
D1 og D2 overdrages til henholdsvis det ene og det andet af to
modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan
efterfølgende spaltning vil holdingkravet vedrørende
den forudgående spaltning i sin restløbetid finde
anvendelse på H1's og H2's aktier i henholdsvis D1 og D2. Der
vil samtidig efter omstændighederne gælde et nyt
holdingkrav vedrørende aktierne i H1 og H2.
Eksempel 3
På tilsvarende vis vil skattefriheden af spaltningen
kunne opretholdes, hvis D1 eller D2 efterfølgende spaltes
skattefrit. Hvis for eksempel D1 ophørsspaltes til to
modtagende selskaber (D3 og D4), vil holdingkravet
vedrørende den forudgående spaltning i sin
restløbetid finde anvendelse på H's aktier i D3 og D4,
og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav
vedrørende den efterfølgende spaltning. Det er
ovenfor beskrevet, hvad konsekvenserne af sådanne to
konkurrerende holdingkrav vil være ved en
efterfølgende afståelse.
Eksempel 4
Endelig vil heller ikke tilfælde, hvor H henholdsvis D1
og D2 efterfølgende ophører ved en skattefri fusion,
gøre spaltningen skattepligtig. Hvis H ophører ved en
skattefri fusion, vil holdingkravet i § 15 a,
stk. 1, 5. pkt. vedrørende den forudgående
spaltning i restløbetiden finde anvendelse på det
modtagende selskabs aktier i D1 og D2. Hvis det omvendt er D1 eller
D2, der ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i
restløbetiden gælde for H's aktier i det ved fusionen
modtagende selskab.
Hvis et selskab, der efter en skattefri spaltning uden
tilladelse ejer mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende
selskaber, afstår aktierne inden for 3 år efter
vedtagelsen af spaltningen - og det ikke sker som led i en
efterfølgende skattefri omstrukturering, jf. ovenfor -
bliver spaltningen skattepligtig. Dette kan dog - på samme
vis som det foreslås i reglerne vedrørende skattefri
aktieombytning og skattefri tilførsel af aktiver uden
tilladelse - undgås, hvis der ansøges om tilladelse
hos SKAT efter bestemmelsen i § 15 a, stk. 1, 2.
pkt. Hvis skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed
skulle sandsynliggøres over for SKAT, at spaltningen og den
efterfølgende afståelse af aktierne i et deltagende
selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen
heraf vil bero på en samlet konkret vurdering ud fra
gældende praksis.
Det følger af forslaget til bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 33 A, at aktier, der
skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og
anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den
skattemæssige status til handelsværdien på dette
tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri spaltning er
gennemført uden tilladelse, og hvor aktierne i et af de
deltagende selskaber efterfølgende skifter
skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til
holdingkravet i § 15 a, stk. 1, 5. pkt. blive anset
for afstået, og spaltningen vil således ikke blive
skattepligtig på grund af statusskiftet. Det bemærkes,
at det ikke ændrer ved, at der sker beskatning af de aktier,
der skifter status fra porteføljeaktier til
datterselskabs-/koncernselskabsaktier.
Den gældende henvisning i § 15 a, stk. 1,
5. pkt., til § 15 b, stk. 3, om selvangivelse for
det indskydende selskab i en ophørsspaltning og
hæftelse for skattekrav m.v. foreslås ophævet, da
den skønnes overflødig. § 15 b,
stk. 3, gælder for alle skattefri spaltninger - uanset
om spaltningen foretages med eller uden tilladelse fra SKAT.
De gældende regler i § 15 a, stk. 1,
6.-8. pkt., opregner nogle tilfælde, hvor der ikke efter
gældende regler kan gennemføres en skattefri spaltning
uden tilladelse fra SKAT.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i
§ 15 a, stk. 1, 6. pkt., videreføres
uændret. Bestemmelsen omfatter den situation, hvor det
indskydende selskab har mere end en selskabsdeltager, og en eller
flere af disse selskabsdeltagere har været selskabsdeltagere
i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af
stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver
selskabsdeltager eller selskabsdeltagere i det modtagende selskab,
hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at det
indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden
tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at
der sker beskatning. Uden denne regel vil en skattefri spaltning
uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde,
at en tredjepart (køberen af aktiverne) forud for
spaltningen indskyder købesummen ved en
kapitalforhøjelse og derved bliver aktionær i det
indskydende selskab. Ved spaltningen modtager køberen aktier
i det selskab, der får overdraget de pågældende
aktiver, mens de oprindelige aktionærer vederlægges med
aktier i det eller de andre modtagende selskaber.
Da det maskerede salg af aktiverne sker i forbindelse med
selve spaltningen - og ikke efterfølgende ved
afhændelse af vederlagsaktierne i det selskab, der får
overdraget de pågældende aktiver - er det ikke muligt
at forhindre den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri
spaltning uden tilladelse gennem kravet om, at vederlagsaktierne
ikke må afstås i en vis periode efter spaltningen. Den
nuværende bestemmelse videreføres derfor som
nævnt uændret.
Den gældende regel i § 15 a, stk. 1, 7.
pkt., skal forhindre, at grenspaltninger, hvor den nominelle
aktiekapital i det indskydende selskab ikke ændres, anvendes
til at konvertere en ellers skattepligtig gevinst på aktier
til skattefrit udbytte. Reglen indebærer, at en skattefri
grenspaltning ikke kan gennemføres uden tilladelse, hvis en
selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte fra det
indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være
skattepligtig ved salg af aktier i det indskydende selskab,
vederlægges med andet end aktier i de(t) modtagende
selskab(er).
SKAT har som følge af denne bestemmelse mulighed for at
vurdere, om hovedformålet eller et af hovedformålene
med grenspaltningen er at nedsætte værdien af aktierne
i det indskydende selskab, så en selskabsaktionær kan
undgå beskatning af en ellers skattepligtig aktieavance. Er
der tale om et sådant formål, kan skatteforvaltningen
nægte tilladelse til den skattefri grenspaltning eller stille
vilkår for en tilladelse.
Med den foreslåede harmonisering af beskatningen af
udbytter og avancer vil reglen fremover kun have betydning, hvor
der er tale om næringsaktier for selskabet. Det
foreslås, at dette kommer til at fremgå af
bestemmelsens ordlyd.
Den gældende regel i § 15 a, stk. 1, 8.
pkt. medfører, at et selskab ikke kan spaltes uden
tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, der er
hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse over
selskabet, jf. ligningslovens § 2. Bestemmelsen skal
forhindre, at en afståelse af aktiver, der ellers skulle
beskattes i Danmark hos det indskydende selskab, ved en spaltning
hurtigt efterfulgt af et salg af aktier i det indskydende eller
modtagende selskab, konverteres til en aktieavance, der beskattes i
udlandet.
Der er som udgangspunkt ikke grund til at skelne mellem de
tilfælde, hvor et skattepligtigt salg konverteres til en
aktieavance, der ikke beskattes i Danmark, som følge af, at
der er tale om en udenlandsk selskabsdeltager, og de
tilfælde, hvor aktieavancen blot er skattefri i Danmark. Det
foreslås dog, at skattefri spaltning altid kræver
tilladelse fra SKAT, hvis en selskabsdeltager, som har bestemmende
indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens
§ 2, er hjemmehørende i en stat, der ikke er
medlem af EU/EØS, Færøerne eller
Grønland, eller en stat, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Til nr. 8 og 13
Det er en betingelse for at gennemføre en skattefri
spaltning uden tilladelse, at selskaber, der efter spaltningen ejer
mere end 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, ikke
afstår aktier i det eller de pågældende selskaber
i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen,
jf. forslaget til § 15 a, stk. 1, 5. pkt.
Tilsvarende er en skattefri tilførsel af aktiver uden
tilladelse betinget af, at det indskydende selskab ikke
afstår aktier i det modtagende selskab i en periode på
3 år efter vedtagelsen af tilførslen, jf. forslaget
til § 15 c, stk. 1, 5. pkt.
Det foreslås, at det skal oplyses til SKAT, hvis der
afstås aktier i ovennævnte tilfælde. I
tilfælde, hvor det selskab, der sælger de omhandlede
aktier, er hjemmehørende her i landet, vil det være
naturligt, at det er selskabet, der giver oplysningerne om
afståelsen af aktierne til SKAT. I de andre tilfælde,
hvor selskabet er hjemmehørende i udlandet, vil det omvendt
være naturligt, at det er aktionærerne i selskabet, der
giver SKAT oplysningerne om selskabets afståelse af aktier,
hvilket derfor foreslås.
Hvis holdingkravene i § 15 a, stk. 1, 5. pkt.
henholdsvis i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. som
følge af en efterfølgende skattefri omstrukturering i
deres restløbetid er blevet videreført til
selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i
den efterfølgende omstrukturering efter bestemmelserne i
§ 15 a, stk. 1, 7. pkt. henholdsvis § 15
c, stk. 1, 7. pkt., vil oplysningspligten vedrørende
afståelse af aktier påhvile denne selskabsdeltager
eller de deltagende selskaber.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7, der nyaffatter ligningslovens
§ 16 A. Anvendelsesområdet for bestemmelsen
indskrænkes dog samtidigt som følge af
forslaget.
Som udgangspunkt beskattes vederlag med andet end aktier i det
eller de modtagende selskaber ved en grenspaltning som udbytte, jf.
fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4. Hvis
aktionæren er et selskab, der kan modtage skattefrit udbytte
fra det indskydende selskab, og selskabsaktionæren nedbringer
sin ejerandel i det indskydende selskab, vil vederlaget dog blive
beskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Med den foreslåede harmonisering af beskatningen af
udbytter og avancer vil reglen fremover kun have betydning, hvor
der er tale om næringsaktier for selskabet.
Til nr. 10
Efter den gældende bestemmelse i § 15 b,
stk. 6, kan aktionærer i et udenlandsk selskab, som
spaltes, og som ikke er omfattet af begrebet »selskab i en
medlemsstat«, anvende de almindelige regler i § 15
b, stk. 4. Hvis det sker uden tilladelse fra SKAT, er
aktionærer, der er selskaber, underlagt de særlige
regler om anskaffelsestidspunkt for vederlagsaktierne og
udbyttebegrænsning, jf. § 15 b, stk. 7 og
8.
Det foreslås, at reglen ændres, så det altid
er muligt at anvende reglerne i § 15 b, stk. 4,
når et udenlandsk selskab, som ikke er omfattet af begrebet
»selskab i en medlemsstat«, spaltes, uanset om den
danske aktionær er et selskab eller en person.
Til nr. 11
Det foreslås, at reglerne i § 15 b,
stk. 7-9, ophæves. Der er tale om værnsregler, som
bygger på en forudsætning om, at vederlagsaktier vil
være skattepligtige, hvis de afstås inden 3 år.
Denne forudsætning bortfalder imidlertid med forslaget om, at
udbytte og aktieavancer vedrørende datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier ikke beskattes.
Værnsreglerne foreslås erstattet med en
bestemmelse om, at skattefriheden for spaltningen ikke kan
opretholdes, hvis selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10
pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber, afstår
aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode
på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr.
7.
Til nr. 12
Når selskaber efter forslaget er skattefri af gevinst
på datterselskabsaktier, og selskaber som udgangspunkt
lagerbeskattes af aktier, som ikke er datterselskabsaktier,
bortfalder forudsætningen om, at et hurtigt salg vil
medføre beskatning af en gevinst på vederlagsaktierne.
De gældende betingelser - vedrørende
anskaffelsestidspunkt og udbyttebegrænsning - for at
gennemføre en skattefri tilførsel af aktiver uden
tilladelse skal derfor erstattes af andre regler, der kan fjerne
incitamentet til et hurtigt efterfølgende salg af
aktierne.
Det foreslås, at en skattefri tilførsel af
aktiver uden tilladelse fra SKAT som udgangspunkt gøres
betinget af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i
det modtagende selskab i en periode på 3 år efter
vedtagelsen af tilførslen. Dette holdingkrav fremgår
af forslaget til § 15 c, stk. 1, 5. pkt. og svarer
til de holdingkrav, der stilles ved skattefri aktieombytning og
skattefri spaltning uden tilladelse. Der henvises i den forbindelse
også til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 48 og § 8, nr. 7.
For at gøre det muligt at foretage efterfølgende
skattefri omstruktureringer kan aktierne i det modtagende selskab i
den nævnte periode - uanset holdingkravet i § 15 c,
stk. 1, 5. pkt. - afstås i forbindelse med en skattefri
omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab,
hvis der ved denne efterfølgende omstrukturering alene sker
vederlæggelse med aktier, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 15 c, stk. 1, 6. pkt.
Det indskydende selskab vil således ikke i relation til
betingelsen i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. blive anset
for at have afstået aktierne i det modtagende selskab, hvis
for eksempel:
1) det indskydende
selskab efterfølgende ved en skattefri aktieombytning
ombytter aktierne i det modtagende selskab med aktier i et
mellemliggende holdingselskab,
2) det indskydende
selskab efterfølgende spaltes skattefrit, og aktierne i det
modtagende selskab overdrages til et eller flere selskaber,
3) det modtagende
selskab efterfølgende spaltes skattefrit, eller
4) det indskydende
eller det modtagende selskab efterfølgende indgår i en
skattefri fusion.
I tilfælde, hvor der efter en skattefri tilførsel
af aktiver uden tilladelse gennemføres en skattefri
omstrukturering som nævnt i § 15 c, stk. 1, 6.
pkt., vil holdingkravet i § 15 c, stk. 1, 5. pkt.
vedrørende tilførslen i sin restløbetid finde
anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de
deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 c,
stk. 1, 7. pkt. Formålet hermed er at sikre, at
betingelsen i § 15 c, stk. 1, 5. pkt. ikke kan
omgås ved at gennemføre flere skattefri
omstruktureringer uden tilladelse i forlængelse af hinanden
med henblik på at omgå en avancebeskatning.
Ved siden af den beskrevne videreførelse af
holdingkravet fra den forudgående tilførsel af aktiver
vil en efterfølgende skattefri omstrukturering uden
tilladelse i sig selv være betinget af et nyt holdingkrav
vedrørende visse af aktierne i de deltagende
selskaber.
Dette indebærer, at aktierne i et selskab efter
omstændighederne både kan være omfattet af et
holdingkrav vedrørende den forudgående
tilførsel af aktiver (i restløbetiden) og af et nyt
holdingkrav vedrørende den efterfølgende skattefri
omstrukturering. Hvis sådanne aktier afstås inden
udløbet af restløbetiden af holdingkravet
vedrørende den forudgående tilførsel, vil
både tilførslen og den efterfølgende
omstrukturering blive skattepligtige. Hvis aktierne derimod
afstås efter udløbet af restløbetiden af
holdingkravet vedrørende tilførslen, men inden
udløbet af holdingkravet vedrørende den
efterfølgende skattefri omstrukturering, vil alene den
efterfølgende omstrukturering blive skattepligtig.
De foreslåede regler illustreres nærmere i det
følgende ved fire eksempler.
Udgangspunktet i eksemplerne er, at et selskab (H) har
overdraget sin driftsaktivitet til et datterselskab (D) efter de
foreslåede regler om skattefri tilførsel af aktiver
uden tilladelse. Det er derfor en betingelse for skattefriheden, at
det indskydende selskab (H) ikke afstår aktierne i det
modtagende selskab (D) i en periode på 3 år efter
vedtagelsen af tilførslen, jf. forslaget til § 15
c, stk. 1, 5. pkt.
Eksempel 1
H vil dog - uden at skattefriheden af tilførslen
berøres - kunne ombytte aktierne i D med aktier i et
mellemholdingselskab (M). Ved den efterfølgende
aktieombytning vil holdingkravet vedrørende den
forudgående tilførsel af aktiver i sin
restløbetid finde anvendelse på H's aktier i M, mens
der for M's aktier i D vil gælde et nyt holdingkrav.
Eksempel 2
Tilførslen af aktiver vil også - uden at
skattefriheden berøres - kunne efterfølges af en
skattefri spaltning af H, for eksempel således at H
ophører, og aktierne i D overdrages til et eller flere
modtagende selskaber (H1 og H2). Ved en sådan spaltning vil
holdingkravet vedrørende den forudgående
tilførsel af aktiver i sin restløbetid finde
anvendelse på H1's og H2's aktier i D, mens der efter
omstændighederne vil gælde et nyt holdingkrav
vedrørende aktierne i H1 og H2.
Eksempel 3
På tilsvarende vis vil skattefriheden af
tilførslen kunne opretholdes, hvis D skattefrit spaltes med
ophør til to modtagende selskaber (D1 og D2). Efter en
sådan spaltning vil holdingkravet vedrørende den
forudgående tilførsel af aktiver i sin
restløbetid finde anvendelse på H's aktier i D1 og D2,
og samtidig vil aktierne være omfattet af et nyt holdingkrav
vedrørende spaltningen. Det er ovenfor beskrevet, hvad
konsekvenserne af sådanne to konkurrerende holdingkrav vil
være ved en efterfølgende afståelse.
Eksempel 4
Endelig vil heller ikke tilfælde, hvor H eller D
efterfølgende ophører ved en skattefri fusion,
gøre tilførslen af aktiver skattepligtig. Hvis H
ophører ved en skattefri fusion, vil holdingkravet i
§ 15 c, stk. 1, 5. pkt. vedrørende den
forudgående tilførsel i restløbetiden finde
anvendelse på det modtagende selskabs aktier i D. Hvis det
omvendt er D, der ophører ved en skattefri fusion, vil
holdingkravet i restløbetiden gælde for H's aktier i
det ved fusionen modtagende selskab.
Hvis det indskydende selskab afstår aktierne i det
modtagende selskab inden for 3 år efter vedtagelsen af
tilførslen - og det ikke sker som led i en
efterfølgende skattefri omstrukturering, jf. ovenfor -
bliver tilførslen skattepligtig. Dette kan dog - på
samme vis som det foreslås i reglerne vedrørende
skattefri aktieombytning og skattefri spaltning uden tilladelse -
undgås, hvis der ansøges om tilladelse hos SKAT efter
bestemmelsen i § 15 c, stk. 1, 2. pkt. Hvis
skattefriheden herefter skal opretholdes, vil det dermed skulle
sandsynliggøres over for SKAT, at tilførslen og den
efterfølgende afståelse af aktierne i det modtagende
selskab er forretningsmæssigt begrundet. Afgørelsen
heraf vil bero på en samlet konkret vurdering ud fra
gældende praksis.
Det følger af forslaget til bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 33 A, at aktier, der
skifter skattemæssig status, skal anses for afstået og
anskaffet igen på tidspunktet for skiftet af den
skattemæssige status til handelsværdien på dette
tidspunkt. I tilfælde, hvor en skattefri tilførsel af
aktiver er gennemført uden tilladelse, og hvor aktierne i
det modtagende selskab efterfølgende skifter
skattemæssig status, vil aktierne dog ikke i relation til
holdingkravet i § 15 c, stk. 1, 5. pkt., blive anset
for afstået, og tilførslen vil således ikke
blive skattepligtig på grund af statusskiftet. Det
bemærkes, at det ikke ændrer ved, at der sker
beskatning af de aktier, der skifter status fra
porteføljeaktier til
datterselskabs-/koncernselskabsaktier.
Det foreslås samtidig, at det kun er muligt at foretage
en skattefri tilførsel af aktiver, hvis det indskydende
selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af
EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller
en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark.
Til nr. 14
Efter de gældende regler i § 15 d,
stk. 4, skal aktier i det modtagende selskab, som det
indskydende selskab modtager som vederlag ved en skattefri
tilførsel af aktiver, anses for anskaffet for et
beløb svarende til den skattemæssige værdi af de
tilførte aktiver og passiver på
tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi
opgøres som forskellen mellem handelsværdien og den
skattepligtige gevinst, som ville være opstået ved et
salg til handelsværdien.
Det foreslås, at denne bestemmelse ændres,
således at aktierne anses for anskaffet til
handelsværdien af de tilførte aktiver og passiver.
Forudsætningen for at fastsætte anskaffelsessummen for
aktierne på baggrund af den skattemæssige værdi
af de tilførte aktiver bortfalder med forslaget om, at
udbytte og aktieavancer vedrørende datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier ikke beskattes.
Ændringerne indebærer umiddelbart, at
vederlagsaktierne kan sælges uden beskatning kort efter
tilførslen. For at forhindre, at et skattepligtigt salg af
aktiver konverteres til en skattefri aktieavance, skal
vederlagsaktierne som udgangspunkt beholdes i 3 år, hvis
skattefriheden skal bevares for en tilførsel af aktiver, der
foretages uden tilladelse fra SKAT, jf. lovforslagets
§ 8, nr. 12.
I de tilfælde, hvor tilførslen gennemføres
efter tilladelse fra SKAT, forudsættes det, at SKAT i
fremtiden vil stille anmeldelsesvilkår, der svarer til den
gældende praksis i forbindelse med aktieombytninger.
Den ændrede opgørelse af anskaffelsessummen og
harmoniseringen af beskatningen af udbytter og avancer
indebærer i øvrigt, at en række regler kan
ophæves.
Det gælder reglerne i § 15 d, stk. 4, 3.
og 4. pkt., der fastsætter anskaffelsestidspunktet for
vederlagsaktierne henholdsvis de aktier i det modtagende selskab,
som det indskydende selskab måtte eje på
tilførselstidspunktet. Reglen er overflødig, da
beskatningen ikke længere er afhængig af
ejertiden.
Kravet om selvangivelse af anskaffelsessummen for
vederlagsaktierne, jf. § 15 d, stk. 5, kan
også ophæves. Det samme gælder værnsreglen
i § 15 d, stk. 6, der skal forhindre, at beskatning
af en negativ anskaffelsessum for vederlagsaktierne undgås
som følge af, at afståelsessummen beskattes som
udbytte. Med den foreslåede ændring kan der ikke
opstå en negativ anskaffelsessum for vederlagsaktierne.
Den gældende regel i § 15 d, stk. 7,
ophæves.
Endelig foreslås udbyttebegrænsningsreglen i
§ 15 d, stk. 8, ophævet. Reglen, der skal
forhindre, at avancen på vederlagsaktierne elimineres gennem
udlodning af skattefrit udbytte fra det modtagende selskab, er ikke
længere nødvendig med de foreslåede
ændringer.
Til § 9
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A), en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2), og en
konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 14, nr. 5 og 6.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A) og lovforslagets § 12, nr. 11.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 11.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 og 8 (nyaffattelse af
ligningslovens § 16 A og § 16 B) og
lovforslagets § 1, nr. 41 (overførsel af indholdet
i ligningslovens § 16 A, stk. 8, til
aktieavancebeskatningslovens § 29, i og med indholdet af
ligningslovens § 16 A, stk. 8, er historisk).
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 14, nr. 20 (ophævelsen af
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvorefter
skattepligtigt udbytte alene har skullet medregnes ved
indkomstopgørelsen med 66 pct. af
udbyttebeløbet).
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 14, nr. 20 (ophævelsen af
selskabsskattelovens § 13, stk. 3).
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til § 10
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lov nr. 906 af 12. september 2008, hvorved de dagældende
§§ 38-40 i aktieavancebeskatningsloven blev
erstattet af de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens
§§ 38, 39, 39 A, 39 B og 40 og en
konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 54 (ophævelse af
aktieavancebeskatningslovens § 40).
Det skal bemærkes, at den fraflytningssituation, som
bestemmelsen regulerer, ikke er relevant, hvor medlemmet af den
kontoførende investeringsforening er et selskab. Derfor
foreslås henvisningen til selskaber taget helt ud.
Til § 11
Til nr. 1
Højesteret har i TfS 1999.346 H og SKM2008.159.H
fastslået, at en hovedaktionærs kursgevinst i
forbindelse med indfrielse af en fordring på
hovedaktionærens selskab anses som maskeret udbytte efter
ligningsloven § 16 A. Det medfører efter
gældende ret, at hovedaktionæren bliver beskattet
heraf, når hovedaktionæren er en fysisk person.
Skatterådet har i SKM2009.22.SR overført
retstilstanden til selskabsområdet, således at
indfrielse af fordringerne fra datterselskaber til moderselskaber
anses som maskeret udbytte. Det medfører, at det maskerede
udbytte efter gældende ret er skattefrit som
datterselskabsudbytte.
Det foreslås, at der indføres en regel, der skal
forhindre, at koncernforbundne selskaber opnår en skattefri
kursgevinst i forbindelse med indfrielse af fordringer. Herved
opnås, at kursgevinsten ikke skal omkvalificeres til maskeret
(skattefrit) udbytte, selvom indfrielsen skyldes moderselskabets
indflydelse.
Problemstillingen kan beskrives på følgende
måde: Selskab A opkøber samtlige aktier og fordringer
i et nødlidende selskab B til langt under pålydende
værdi. Herefter tilfører selskab A selskab B ny
aktivitet. Selskab B nyder de første år godt af
skattefrihed grundet fremførte underskud. Når selskab
B begynder at afdrage på fordringerne til selskab A, anses
det efter gældende ret skattemæssigt for udbytte, jf.
ovennævnte afgørelse. Udbyttet er skattefrit efter
selskabsskattelovens § 13, stk.1, nr. 2.
Fordringerne, som selskab A har opkøbt til
kursværdi og under pålydende værdi, har de
oprindelige kreditorer fået fuldt fradrag for tabet på,
uden at gevinsten på samme beløb tilsvarende er blevet
beskattet hos selskab A. Derfor foreslås det, at
kursgevinster på fordringer mellem koncernforbundne selskaber
skal behandles efter kursgevinstloven og dermed være
skattepligtige efter kursgevinstlovens § 3.
Eksempel:
Selskab B er stiftet ved indskud af 10 mio. kr. i aktiekapital
og har lån i banken for 100 mio. kr. Selskabet er kommet i
økonomiske vanskeligheder, og har dels underskud og er dels
ikke i stand til at betale sin gæld. Selskabet er kun i stand
til at betale banken 10 mio. kr.
Selskab A - udenforstående tredje part - opkøber
samtlige aktier og fordringer i selskab B. Selskab A
tilfører selskab B ny aktivitet, og selskab B indfrier
derefter fordringen til selskab A. Selskab A har købt
fordringen til kurs 10, men selskab B indfrier til kurs 100. Derved
får selskab A en gevinst på 90 mio. kr. Denne gevinst
vil efter gældende ret ikke blive beskattet, idet det anes
som udbytte. Efter lovforslaget vil gevinsten blive beskattet hos
selskab A efter kursgevinstlovens § 3.
Efter domspraksis, jf. således SKM2006.443.ØLD,
skal hovedaktionæren ligeledes udbyttebeskattes, hvis denne -
i stedet for at få fordringen indfriet af debitor -
afstår fordringen til en (uafhængig) tredjemand. Det
foreslås derfor, at afståelsessummen for fordringen
ligeledes skal behandles efter kursgevinstlovens regler, når
kreditor og debitor er koncernforbundne selskaber.
Ved beskatning efter den nye regel i kursgevinstlovens
§ 1, stk. 3, anvendes fordringens
skattemæssige anskaffelsessum.
Til nr. 2 og 5-9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 11, nr. 4.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at de nuværende bestemmelser i
kursgevinstlovens § 25, stk. 2 og 3, opdeles,
således at der er ét sæt bestemmelser for
personer og ét sæt for selskaber.
Personer omfattes af det
nuværende stk. 2 og det foreslåede stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 er redigeret under hensyntagen til, at
den kun omfatter personer. Derudover foreslås bestemmelsen
ændret, således at den alene omfatter obligationer, der
er optaget til handel på et reguleret marked.
Den gældende bestemmelse omfatter:
a)
Børsnoterede obligationer i danske kroner (såvel
kreditor - som debitorsiden).
b)
Børsnoterede obligationer i fremmed valuta (såvel
kreditor - som debitorsiden), både fsva.
børskursændringer og valutakursændringer.
c)
Ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta,
fsva. valutakursændringer.
Den foreslåede ændring betyder, at kun de
tilfælde, der er nævnt i a) og b) fremover omfattes af
bestemmelsen. Både obligationer i danske kroner og
obligationer i fremmed valuta omfattes således. For
obligationer i fremmed valuta omfatter bestemmelsen, dvs. valg af
lagerprincippet, både gevinst og tab som følge af
børskursændringer og valutakursændringer.
Det foreslås, at terminologien
»børsnoteret« ændres til »optaget
til handel på et reguleret marked« i overensstemmelse
med tilsvarende ændringer andre steder i skattelovgivningen.
Endvidere foreslås, at det kun er obligationer set fra
kreditorsiden, der omfattes af bestemmelsen. Dette beror på,
at personer typisk ikke udsteder obligationer optaget til handel
på et reguleret marked.
Når det foreslås at afskaffe muligheden for at
vælge lagerprincippet kun for valutakursændringer
på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, er
begrundelsen, at valutakursændringer reelt ikke kan isoleres
fra værdien af den bagvedliggende fordring eller gæld.
Værdiændringer på sidstnævnte, f.eks. som
følge af en delvis eftergivelse af gæld, har betydning
for opgørelse af gevinst og tab som følge af
ændringer i valutakursen.
Bestemmelsen i stk. 3 er ligeledes redigeret under
hensyntagen til, at den kun omfatter personer, men svarer derudover
indholdsmæssigt til det gældende stk. 3 i
kursgevinstlovens § 25.
For selskaber videreføres
de gældende stk. 2 og 3 i kursgevinstlovens
§ 25 i henholdsvis det foreslåede stk. 5 og 6,
dog med visse justeringer - se nedenfor.
Det foreslås, at selskaber m.v. undergives et krav om
tvungen anvendelse af lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på fordringer - nyt stk. 4 i
kursgevinstlovens § 25.
Som udgangspunkt omfattes alle fordringer, for obligationer
dog kun på kreditorsiden. Dvs. såvel fordringer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, som fordringer,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Endvidere omfattes både fordringer i danske kroner og
fordringer i fremmed valuta og for sidstnævnte indgår
også valutakursændringer.
Fra dette udgangspunkt foreslås en række
undtagelser, dvs. disse fordringer omfattes ikke af kravet om
tvungen anvendelse af lagerprincippet. De undtagne fordringer
er:
1) Koncerninterne
fordringer, jf. kursgevinstlovens § 4.
2) Fordringer
erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre
aktiver samt tjenesteydelser (vederlagsfordringer).
3) Fordringer, der
er omfattet af det særlige regelsæt om fradrag for de
regnskabsmæssige hensættelser til tab på
udlån. Der er tale om fordringer, som indehaves af
pengeinstitutter, og fordringer, der indehaves af
finansieringsselskaber, hvor finansieringsselskabet har valgt at
anvende det særlige regelsæt om fradrag for de
regnskabsmæssige hensættelser til tab på
udlån, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 6-9
(der bliver stk. 9-12).
4) Fordringer, der
er ejet af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, jf. kursgevinstlovens § 25,
stk. 4 (der bliver stk. 7).
Begrundelsen for nr. 1 er, at det kun er gevinster på
koncerninterne fordringer, der er skattepligtige - der er ikke
fradrag for tab. Begrundelsen for nr. 2 er, at det ikke er fundet
rimeligt at indføre tvungen lagerbeskatning af
vederlagsfordringer.
Begrundelsen for undtagelse nr. 3 er, at
hensættelsesfradraget har store lighedspunkter med en
anvendelse af lagerprincippet. Forskellen ligger primært i
værdiansættelsesprincipperne.
Begrundelsen for undtagelse nr. 4 er, at de
pågældende institutter i forvejen skal anvende
lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld med den
fravigelse, der følger af det særlige regelsæt
om fradrag for de regnskabsmæssige hensættelser til tab
på udlån. Hensættelsesfradraget har store
lighedspunkter med en anvendelse af lagerprincippet. Forskellen
ligger primært i
værdiansættelsesprincipperne.
Livsforsikringsselskaber skal efter kursgevinstlovens
§ 28 anvende lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på fordringer. Disse bliver omfattet af den
foreslåede regel om tvungen lagerbeskatning for selskaber af
deres fordringer. Kursgevinstlovens § 28 bliver
således overflødig, og foreslås derfor
ophævet, jf. lovforslagets § 11, nr. 10. Den
gældende regel omfatter alle fordringer. Dette foreslås
videreført. Undtagelsen fra lagerprincippet, for så
vidt angår koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer,
skal således ikke gælde for
livsforsikringsselskaber.
For de fordringer, der er nævnt under nr. 1 og 2, skal
selskaberne fortsat anvende realisationsprincippet. Hvis et selskab
måtte ønske at anvende lagerprincippet på
koncerninterne fordringer og vederlagsfordringer, har det to
muligheder. Selskabet har mulighed for at søge SKAT om
tilladelse hertil efter den generelle bestemmelse i
kursgevinstlovens § 25, stk. 5 - der bliver til
stk. 8 - om tilladelse til anvendelse af anden
opgørelsesmåde. I givet fald vil det så
være alle koncerninterne fordringer, der skal omfattes
af en lagerbeskatning, og alle vederlagsfordringer, der skal
omfattes af en lagerbeskatning. Endvidere kan selskabet vælge
at anvende lagerprincippet på disse fordringer efter den
foreslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 25,
stk. 5.
Det foreslåede stk. 5 i kursgevinstlovens
§ 25 bygger på princippet i det nuværende
stk. 2. Reglen er dog tilpasset det forhold, at selskaber med
det foreslåede stk. 4 i kursgevinstlovens § 25
får udvidet omfanget af fordringer, som undergives et tvunget
lagerprincip. Bestemmelsen omfatter fordringer, der ikke omfattes
af stk. 4, 1. pkt., stk. 7 eller stk. 9-12.
Bestemmelsen omfatter således alle fordringer, der ikke er
undergivet det obligatoriske lagerprincip. Det vil sige
koncerninterne fordringer (uanset om de er optaget til handel
på et reguleret marked eller ej) i såvel danske kroner
som fremmed valuta og vederlagsfordringer i danske kroner eller
fremmed valuta.
Der foreslås endvidere den ændring, at adgangen
til at vælge lagerprincippet i forhold til gæld alene
skal omfatte gevinst og tab på gæld, der er optaget til
handel på et reguleret marked. Ved gæld optaget til
handel på et reguleret marked forstås fordringer
optaget til handel på et reguleret marked set fra
debitorsiden (udsteder). Når det foreslås at afskaffe
muligheden for at vælge lagerprincippet kun for
valutakursændringer på
»ikke-børsnoteret« gæld, er begrundelsen,
at valutakursændringer reelt ikke kan isoleres fra
værdien af den bagvedliggende gæld.
Det foreslåede stk. 6 i kursgevinstlovens
§ 25 bygger på princippet i det nuværende
stk. 3. Reglen er dog tilpasset det forhold, at selskaber med
det foreslåede stk. 4 i kursgevinstlovens § 25
skal anvende lagerprincippet på fordringer, dog med
undtagelse af koncerninterne fordringer, hvor
realisationsprincippet er det automatiske udgangspunkt.
Adgangen til anvendelse af realisationsprincippet er begrundet
i, at der ikke er symmetri, i og med at der ikke er fradrag for
tab. I sådanne situationer vil anvendelse af lagerprincippet
udgøre en økonomisk belastning. For gæld, der
er omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 eller
4, er der imidlertid symmetri, da der er fradrag for tab. På
den baggrund foreslås det derfor, at adgangen til at
vælge realisationsprincippet modsat de gældende regler
ikke skal omfatte gæld, der er omfattet af kursgevinstlovens
§ 7, stk. 3 eller 4.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 11, nr. 4.
Til nr. 11 og 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10.
Kursgevinstlovens § 31 indeholder regler om
tabsfradragsbegrænsning for selskabers tab på
finansielle kontrakter, der vedrører aktier.
Tabsfradragsbegrænsning gælder dog ikke for
næringsskattepligtige selskaber.
Baggrunden for den begrænsede fradragsret er et
ønske om at undgå de muligheder for skattearbitrage,
som ville kunne opstå ved samspillet mellem reglerne om
finansielle kontrakter og aktieavancebeskatningslovens regler om
skattefrihed af gevinst ved salg af aktier efter 3 års
ejertid.
Da reglen om skattefrihed efter 3 års ejertid
foreslås ændret, således at skattefrihed af
gevinst kun kan forekomme i forhold til datterselskabsaktier,
koncernselskabsaktier og egne aktier, foreslås reglen om
tabsfradragsbegrænsning ændret i overensstemmelse
hermed. Det vil sige, at adgangen til fradrag for tab
begrænses, når kontrakten vedrører aktier, som
for udsteder, erhverver eller et selskab, der er koncernforbundet
med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier,
koncernselskabsaktier eller egne aktier.
Sidste del af det foreslåede nye 2. pkt. i
kursgevinstlovens § 31, stk. 1, omfatter kontrakter,
der omhandler udsteders eller erhververs egne aktier.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 14, nr. 20.
Til nr. 14-16
Der foreslås at ophæve bestemmelsen om
fraflytterbeskatning af selskabers besiddelser af fordringer,
gæld og finansielle kontrakter, når disse udgår
af den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra a.
Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da
beskatning i de pågældende situationer er reguleret i
selskabsskattelovens § 8, stk. 4. Det følger
af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4,
at overførsel af aktiver og passiver, som efter
overførslen ikke længere er omfattet af dansk
beskatning, internt i selskabet til et fast driftssted eller et
hovedkontor i udlandet, sidestilles med salg til koncernforbundet
selskab til handelsværdien på
overførselstidspunktet.
Til nr. 17
Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.
Til § 12
Til nr. 1
§ 7 Q, stk. 3, foreslås omformuleret i
konsekvens af forslaget under § 15, nr. 9, i dette
lovforslag om at afskaffe adgangen til
omkostningsgodtgørelse for visse juridiske personer.
Ligningslovens § 7 Q omfatter i sin nuværende
affattelse bl.a. udgifter, som efter deres art er omfattet af
omkostningsgodtgørelsesordningen i skatteforvaltningslovens
§ 19. Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at selve
omkostningsgodtgørelsen ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst, og bestemmelsens stk. 3
fastslår, at udgifter til bistand i skattesager og udgifter,
som der »i øvrigt« kan ydes godtgørelse
til efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, ikke kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Ved dette lovforslags § 15, nr. 9, er det
foreslået, at skattepligtige selskaber, fonde og foreninger
m.v. fremover ikke skal have adgang til
omkostningsgodtgørelse i klage- og genoptagelsessager. Som
beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.6, er det
en forudsætning herfor, at disse juridiske personer i stedet
skal have fradragsret for udgifter til bistand i disse skattesager.
Virkningen af forslaget er dermed, at den skattemæssige
behandling af udgifterne fremover vil være uafhængig
af, hvornår i skattesagens forløb udgifterne er
afholdt.
Det foreslås, at bestemmelsen i ligningslovens
§ 7 Q, stk. 3, omformuleres, så bestemmelsens
ordlyd ikke fremover kan forstås sådan, at de juridiske
personer hverken kan fradrage udgifter til bistand i skattesager
eller opnå omkostningsgodtgørelse. Den nye formulering
fremhæver, at der er direkte sammenhæng mellem den
manglende fradragsret og adgangen til
omkostningsgodtgørelse.
Til nr. 2 og 3
I henhold til ligningslovens § 8 I og § 8
J kan udgifter til undersøgelse af nye markeder og udgifter
til advokater og revisorer i forbindelse med etablering eller
udvidelse af erhvervsvirksomhed fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Efter ligningslovens § 8 J
gives der endvidere fradrag for gebyrer til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Der er tale om regler, der fraviger det almindelige
skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for udgifter
til etablering af erhvervsvirksomhed.
De pågældende udgifter afholdes i mange
tilfælde med henblik på erhvervelse af indkomst, som
ikke er skattepligtig i Danmark. Det kan eksempelvis være
tilfældet, hvor der er tale om udgifter til etablering af en
virksomhed i udlandet.
Det kan også være tilfældet, hvor de
pågældende udgifter afholdes i forbindelse med
aktiekøb. Da selskaber i dag er skattefri af aktieavancer
efter 3 år, vil der ofte være tale om fradrag for
omkostninger til opnåelse af en skattefri aktieavance.
Aktieavancerne vil også være skattefrie i fremtiden,
når der er tale om datterselskabsaktier eller
koncernselskabsaktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og
10.
Ophævelsen af særreglen i ligningslovens
§ 8 J om fradrag for udgifter til advokater og revisorer
fjerner endvidere et konkurrenceforvridende element i
skattelovgivningen. Der er ingen god begrundelse for at give
advokater og revisorer en skattemæssig fortrinsstilling i
forhold til konsulenter, landbrugsrådgivere,
ingeniører og andre rådgivere.
På den baggrund foreslås det at ophæve de
gældende regler i ligningslovens § 8 I og
§ 8 J.
Det foreslås samtidigt at fjerne fradraget for
rådgiveromkostninger i forbindelse med aktieopkøb i de
tilfælde, hvor der gives fradrag for disse udgifter, idet de
anses som formueforvaltningsudgifter efter reglerne i
statsskatteloven. En sådan ændring vil især
være relevant i relation til ventureselskabers
(kapitalfondes) aktieinvesteringer.
Efter gældende regler omfatter
formueforvaltningsomkostninger ikke kun udgifter til traditionel
rådgivning vedrørende passive investeringer i noterede
værdipapirer, men også udgifter til rådgivning om
ventureinvesteringer, der er baseret på aktiv
interessevaretagelse i typisk unoterede selskaber.
Et ventureselskab vil i forbindelse med sine investeringer
ofte afholde den samme type omkostninger (due diligence,
kontraktskoncipering, forhandlinger m.v.) som en
»almindelig« industriel koncern. Forskellen er, at
udgiften anses for en formueforvaltningsudgift for
ventureselskabet, mens det er en etableringsudgift for den
industrielle koncern.
Selv om ligningslovens § 8 J ophæves, bevarer
ventureselskaberne således fradragsretten for
rådgivningsomkostninger ved aktieopkøb. Det giver
ventureselskaberne en uberettiget fordel i forhold til industrielle
koncerner, idet det formentligt ikke vil være sjældent
forekommende, at ventureselskaber og industrielle selskaber vil
ønske at opkøbe det samme selskab.
Det bemærkes, at ventureselskaber, som ikke anses for
næringsskattepligtige vedrørende aktier, beskattes af
deres aktieinvesteringer efter samme regler som industrielle
selskaber. Der vil således alt andet lige ikke ske beskatning
af ventureselskabets aktieafkast, hvis det besidder mere end 10
pct. af aktiekapitalen i det opkøbte selskab.
På den baggrund foreslås det at erstatte den
gældende regel i ligningslovens § 8 J med en
bestemmelse om, at der ikke er fradrag for udgifter til
rådgivning til investering i aktier med henblik på helt
eller delvist at erhverve selskaber m.v. med henblik på at
deltage i ledelsen og driften af disse. Bestemmelsen finder
anvendelse, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen, der
erhverves i det pågældende selskab, og uanset om
investoren kun indtræder i ledelsen og driften i et
underliggende selskab.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lov nr. 532 af 17. juni 2008, hvorved der er indsat en ny
§ 35 A i aktieavancebeskatningsloven om overdragelse til
tidligere ejer med succession.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 og 55.
Til nr. 6
Den pågældende parentes foreslås
ophævet, da indholdet ikke længere er aktuelt.
Til nr. 7
Der foreslås en nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A. Der er primært tale om en omredigering af
bestemmelsen. Formålet hermed er at gøre bestemmelsen
tydeligere og dermed skabe et klarere overblik over, hvornår
en udlodning beskattes som udbytte, som aktieavance eller er
skattefri.
I forbindelse med omredigeringen er der foretaget
ændringer, som følge af nærværende forslag
i øvrigt. Ligningslovens § 16 A, stk. 1, 5.
pkt., videreføres ikke, da punktummet er uaktuelt.
Ligningslovens § 16 A, stk. 8, videreføres
heller ikke, da indholdet er historisk. Til gengæld
overføres indholdet til aktieavancebeskatningslovens
§ 29, hvor det fortsat har betydning, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 41. Endvidere videreføres ligningslovens
§ 16 A, stk. 11, ikke. Begrundelsen er, at der med
lovforslagets § 1, nr. 10 (forslaget til ny
§ 10 i aktieavancebeskatningsloven, hvorefter selskabers
gevinst og tab på egne aktier ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen) ikke er behov for bestemmelsen. Endelig
er henvisningen i det nuværende stk. 1 i ligningslovens
§ 16 A til aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 2, ændret som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 21 - nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og
2.
Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens
§ 16 A har følgende sammenhæng til den
gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 A:
Stk. 1: Svarer til stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2, nr. 1: Kommer fra stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2, nr. 2: Svarer til stk. 1, 6. pkt.
Stk. 2, nr. 3: Svarer til stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2, nr. 4: Svarer til stk. 10.
Stk. 3, nr. 1: Svarer til stk. 1, 4. pkt.
Stk. 3, nr. 2, litra a: Svarer til stk. 3.
Stk. 3, nr. 2, litra b: Svarer til stk. 2.
Stk. 3, nr. 3: Svarer til stk. 12.
Stk. 4, nr. 1: Kommer fra stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4, nr. 2: Svarer til stk. 4.
Stk. 4, nr. 3: Svarer til stk. 5.
Stk. 5: Svarer til stk. 6 og 7.
Stk. 6: Svarer til stk. 9.
Til nr. 8
Der foreslås en nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 B. Der er stort set tale om en omredigering af
bestemmelsen. Formålet hermed er at gøre bestemmelsen
tydeligere og dermed skabe et klarere overblik over, hvornår
et salg af aktier tilbage til det udstedende selskab beskattes som
udbytte eller som aktieavance. I forbindelse med omredigeringen er
der foretaget den ændring, at ligningslovens § 16
B, stk. 3, 2. pkt. ikke videreføres, da punktummet er
uaktuelt. Endvidere er reglen i ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 3. pkt. ændret, således at det
fremgår, at den kun omfatter næringsaktier, dvs. aktier
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Endelig er
terminologien »børsnoteret« ændret til
»optaget til handel på et reguleret marked« i
overensstemmelse med tilsvarende ændringer andre steder i
skattelovgivningen.
Den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens
§ 16 B har følgende sammenhæng til den
gældende bestemmelse i ligningslovens § 16 B:
Stk. 1: Svarer til stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2, nr. 1: Svarer til stk. 1, 2. og 3. pkt., jf.
stk. 6.
Stk. 2, nr. 2: Svarer til stk. 3, 1. pkt., jf.
stk. 6.
Stk. 2, nr. 3: Svarer ca. til stk. 3, 3. pkt., jf.
stk. 6.
Stk. 2, nr. 4: Svarer til stk. 3, 4. pkt., jf.
stk. 6.
Stk. 2, nr. 5: Svarer til stk. 5, 1. pkt., jf.
stk. 6.
Stk. 2, nr. 6: Svarer til stk. 2.
Stk. 3: Svarer til stk. 5, 2. og 3. pkt.
Stk. 4: Svarer til stk. 4.
Stk. 5: Svarer til stk. 7.
Til nr. 9
Det foreslås at ændre reglerne for de udloddende
investeringsforeningers opgørelse af deres
minimumsudlodning, for så vidt angår realiserede
aktieavancer.
Efter de gældende regler skal investeringsforeningerne
ved opgørelse af minimumsudlodningen medregne aktieavancer,
der realiseres ved afståelse af aktier, som
investeringsforeningen har ejet i mindre end 3 år. Avancer,
der realiseres på aktier, der har været ejet i 3
år eller mere, skal derimod ikke indgå i
minimumsudlodningen.
Årets minimumsudlodning udgør det beløb,
som skal beskattes hos medlemmet. Investeringsforeningen kan
udlodde beløbet til medlemmet, men det er ikke et krav, at
der sker en de facto udlodning.
I sammenhæng med forslaget om at indføre
beskatning af selskabers avancer på porteføljeaktier
uanset ejertid, jf. lovforslagets § 1, nr. 10,
foreslås de udloddende investeringsforeningers
minimumsudlodning gennemført konsekvent, således at
alle realiserede aktieavancer altid skal medregnes i
minimumsudlodningen.
De nuværende regler har været begrundet i tre
hensyn. For det første - en fuldstændig
gennemførelse af transparensprincippet, ville
forudsætte, at foreningen, for så vidt angår
selskabsmedlemmer, ikke skulle medregne gevinster på aktier
ejet i 3 år eller mere ved opgørelsen af deres del af
minimumsudlodningen. For det andet - der bør være
neutralitet mellem beskatningen af udloddende
investeringsforeninger og reelle investeringsaktieselskaber. For
det tredje - det vil medføre et tilbagevendende
likviditetsdræn for investeringsforeningen (i form af
udlodning af gevinsterne) eller for medlemmerne (i form af betaling
af skatten af minimumsudlodningen, hvis denne ikke udloddes), og
besvær for medlemmerne, der skal geninvestere de udloddede
midler.
Reglerne for investeringsforeningernes opgørelse af
minimumsudlodningen er udformet således, at de principielt
afspejler de beskatningsregler, der gælder for medlemmerne -
transparensprincippet. For personer har der tidligere været
skattefrihed for gevinster på børsnoterede aktier i
små beholdninger, der blev realiseret efter en ejertid
på 3 år eller mere. Denne regel er imidlertid
ophævet, således at der fra 1. januar 2006 har
været skattepligt for alle aktiegevinster uanset ejertid. Med
nærværende lovforslag vil selskaber blive fuldt
skattepligtige af gevinster på porteføljeaktier,
uanset hvornår de er erhvervet. Den første del af
begrundelsen for ikke at kræve alle aktieavancer medtaget ved
opgørelse af minimumsudlodningen, er således ikke
længere holdbar.
Investeringsaktieselskaber er omfattet af reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Det vil sige, at
aktionærerne er undergivet en lagerbeskatning. Neutralitet
mellem udloddende investeringsforeninger og reelle
investeringsaktieselskaber tilsiger således, at der
bør være krav om, at alle aktieavancer medtages ved
opgørelse af minimumsudlodningen i de udloddende
investeringsforeninger - i modsat fald er der tale om en
fortrinsstilling for udloddende investeringsforeninger. Den anden
del af begrundelsen for ikke at kræve alle aktieavancer
medtaget ved opgørelse af minimumsudlodningen, er
således heller ikke holdbar længere.
Investeringsforeningerne kan opleve et likviditetsdræn -
en formindskelse af formuen på to måder - hvis der
opstår en nettoafgang, hvor foreningen også må
realisere aktiegevinster, og ved en udlodning af hele
minimumsudlodningen uden geninvestering fra medlemmerne. En
nettoafgang har ikke relation til skattereglerne. I
investeringsforeninger er der en indløsningsret, og den kan
medlemmerne altid benytte sig af, hvis de måtte ønske
det. Reglerne om udlodning er udformet således, at
investeringsforeningerne i princippet ikke behøver at
udlodde, selv om medlemmerne beskattes heraf. Når
investeringsforeningerne i dag typisk udlodder, er det formentlig
af hensyn til deres medlemmer, så de har likvider til at
betale skatten med. En udlodning af hele minimumsudlodningen kan
dog ikke begrundes i skattereglerne, idet dette går videre
end, hvad der behøves til betaling af skatten.
For selskabsmedlemmer vil der med nærværende
lovforslag blive indført lagerbeskatning - dvs. beskatning
af urealiserede gevinster og tab - af beviser i udloddende
investeringsforeninger. Et krav om, at alle aktieavancer medtages
ved opgørelse af minimumsudlodningen, vil dermed ikke
få betydning for disse medlemmer. For personmedlemmer vil et
krav om, at alle aktieavancer medtages ved opgørelse af
minimumsudlodningen, alene medføre en fremrykning af
beskatningen fra salgstidspunktet for beviset til
udlodningstidspunktet. Det vurderes imidlertid, at der ikke vil
være tale om en voldsom belastning, i og med at
rentevirkningen af fremrykningen ikke vurderes at være
særlig stor.
Et krav om, at alle aktieavancer skal medtages ved
opgørelse af minimumsudlodningen, vil kunne føre til
et vist likviditetsdræn for investeringsforeningerne. Dette
kan dog ikke i sig selv være bærende for, at
aktiegevinster realiseret efter en ejertid på 3 år
eller mere, ikke skal udloddes. Det væsentlige må
være, at den direkte investering og investering gennem en
investeringsforening ligestilles, og dette fordrer et krav om, at
alle aktieavancer medtages ved opgørelse af
minimumsudlodningen. Hertil kommer, at en række af de
tidligere forudsætninger for opfattelsen om belastning
(likviditetsdræn) af investeringsforeningerne har
ændret sig. Investeringsforeningerne kan således
anbringe op til 25 pct. i andre aktiver end aktier. Det er en
udvidelse i forhold til tidligere, som betyder, at
investeringsforeningerne har lettere ved at anbringe realiserede
gevinster sikkert, indtil de udloddes.
Endelig skal bemærkes, at med den foreslåede
ændring af reglerne for selskabers beskatning af
porteføljeaktier - beskatning uanset ejertid og efter
lagerprincippet for så vidt angår aktier optaget til
handel på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 10 og 30,
så er placering af aktier i et holdingselskab ikke
længere tillagt en fordel. Med kravet om, at alle
aktieavancer medtages ved opgørelse af minimumsudlodningen,
skabes således ligestilling mellem placering af aktier i et
holdingselskab og investering i en udloddende aktiebaseret
investeringsforening.
Samlet set er det opfattelsen, at der ikke længere er en
tilstrækkelig saglig begrundelse for at undlade at
kræve alle aktieavancer medtaget ved opgørelse af
minimumsudlodningen.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 25 (ophævelse af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2).
Til nr. 11
Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af
forslaget om at ophæve 3 års-reglen og indføre
lagerbeskatning af investeringsforeningsbeviser, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10 og 30.
Til nr. 12 og 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 11.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om at indføre obligatorisk lagerbeskatning for
selskaber af visse porteføljeaktier og fordringer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 30 og § 11, nr. 4.
Til nr. 15
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse, der
sikrer beskatning, hvis en kapitalfondspartner indskyder et eller
flere selskaber mellem sig selv og kapitalfonden. Dette vil
formentligt være den typiske situation.
Det foreslås, at der sker en slags CFC-beskatning af
kapitalfondspartnerne, hvor partnerne umiddelbart beskattes med
selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i det indskudte
selskab. Partnernes almindelige afkast fra selskabet beskattes som
aktieindkomst, der kan dog skattefrit udloddes et beløb til
betaling af partnerens skat. Ved beregningen af partnernes
beskatning af indkomsten i det indskudte selskab vil gevinster og
tab på aktier blive opgjort efter realisationsprincippet. Ved
beskatning af partneren gives der nedslag for selskabets danske
eller udenlandske skat.
Der kan generelt henvises til bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 17 A.
Til § 16 I, stk. 1
Det foreslås, at skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2, der direkte eller indirekte
kontrollerer et dansk eller et udenlandsk selskab m.v., som direkte
erhverver aktier via kapitalfonde, skal medregne selskabets
merindkomst af aktierne som CFC-indkomst, når selskabet har
en fortrinsstilling i kapitalfonden.
Den skattepligtige anses for at kontrollere selskabet, der kan
være enten dansk eller udenlandsk, hvis vedkommende direkte
eller indirekte eller i fællesskab med
nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af
selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om
udøvelse af kontrol, eller som indehaves af en transparent
enhed, hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved
opgørelsen af kontrol. Ligeledes medregnes ejerandele og
stemmerettigheder, der indehaves af fonde eller trusts stiftet af
den skattepligtige eller dennes nærtstående eller af
fonde eller trusts stiftet af disse.
Den skattepligtige anses endvidere for at kontrollere
selskabet m.v., hvis den skattepligtige er medstifter af kapital-
eller venturefonden eller deltager i ledelsen eller driften af
kapital- eller venturefonden eller i virksomheder ejet af
denne.
Hvis der er indskudt flere selskaber mellem partneren og
kapitalfonden, beskattes partneren af aktieindkomsten i det
selskab, der direkte investerer via kapitalfonden.
Til § 16 I, stk. 2
Selskabet har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at
selskabets forholdsmæssige andel af resultatet i
investeringsenheden overstiger selskabets forholdsmæssige
andel af den samlede deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital
omfatter både den indskudte kapital og lånekapital
indskudt af deltagere i kapital- og venturefonden.
Der henvises til bemærkningerne til
aktieavancebeskatningslovens § 17 A for uddybning af
kriteriet - se lovforslagets § 1, nr. 13.
Til § 16 I, stk. 3
Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås
investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på
helt eller delvis at erhverve selskaber m.v. med henblik på
at deltage i ledelsen og driften af disse. Der henvises til
bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens
§ 17 A.
Til § 16 I, stk. 4
Ved opgørelsen af selskabets aktieindkomst i
stk. 1 medregnes gevinst, tab og udbytter fra aktier uanset
ejerandelens størrelse. Standardafkastet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af den
indskudte kapital kan fradrages ved opgørelsen af
aktieindkomsten.
Der gives ikke fradrag for den del af nettorenteudgifterne,
der kan henføres til aktierne, idet der alene sker
beskatning af det overnormale afkast.
Til § 16 I, stk. 5
Ved opgørelsen af gevinst og tab anvendes
realisationsprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 23, stk. 1.
Til § 16 I, stk. 6
Det foreslås, at negativ aktieindkomst efter stk. 3
i et indkomstår kan fremføres til modregning i senere
indkomstårs aktieindkomst.
Til § 16 I, stk. 7
Det foreslås, at der ved opgørelsen af den
skattepligtiges indkomst medregnes den del af selskabets
aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige direkte eller
indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital, som den
skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun
aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets
indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over
selskabet.
Til § 16 I, stk. 8
Det foreslås, at der gives nedslag for selskabets danske
og udenlandske skatter efter ligningslovens § 33,
stk. 1 og 6, dvs. creditlempelse. Der bør ikke kunne
opnås nedslag for den del af selskabets skatter, der ikke
vedrører aktieindkomsten. Derfor foreslås det, at
nedslaget dog ikke skal kunne overstige den del af den samlede
skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets
aktieindkomst efter stk. 3.
Til § 16 I, stk. 9
Det foreslås, at den skattepligtige ikke skal medregne
udbytte fra selskabet til den skattepligtige indkomst, i det omfang
udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal
betale af indkomsten i selskabet. Bestemmelsen medfører, at
der kan udloddes udbytte fra selskabet til den skattepligtige til
betaling af den skattepligtiges skat.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i
ligningslovens § 16 H, stk. 13, vedrørende
almindelig CFC-beskatning af fysiske personer.
Til § 13
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 2 og 3.
Til nr. 2 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 21 (nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1 og
2).
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 11.
Til nr. 5
Det foreslås, at indkomst efter
aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 2, nr. 2,
(kapitalfondspartneres merafkast) er personlig indkomst, mens
indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 17 A,
stk. 2, nr. 1, (kapitalfondspartneres standardafkast) og tab
efter § 17 A er aktieindkomst.
Til nr. 7
Det foreslås, at kapitalfondspartnerne umiddelbart
beskattes med selskabsskattesatsen af merafkastet på aktier i
det indskudte selskab, hvis der indskydes et selskab mellem
partneren og kapitalfonden.
Til § 14
Til nr. 1
Der foreslås en præcisering af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b,
således at bestemmelsen utvivlsomt ligeledes omfatter fonde
og foreninger, der tidligere har ejet et realkreditselskab.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 19, 24 og 25.
Med den foreslåede nye § 20 A i
aktieavancebeskatningsloven skal selskaber altid medregne gevinst
og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger, herunder de ikke-aktiebaserede
investeringsforeninger, ved indkomstopgørelsen. Beskatningen
af gevinst og tab sker efter lagerprincippet. I forlængelse
heraf vil aktieavancebeskatningslovens § 22 om beviser i
de udloddende ikke-aktiebaserede investeringsforeninger alene
gælde i forhold til personer.
På den baggrund vil der ikke længere være
behov for den regulering, der er indeholdt i selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, 3. pkt.
Til nr. 3
Det foreslås, at skattepligten for udenlandske
selskaber, der udøver erhverv med et fast driftssted
beliggende i Danmark, ændres, for så vidt angår
aktier. Det foreslås således, at den begrænsede
skattepligt for faste driftssteder udvides til at omfatte alle
gevinster, tab og udbytter på selskabets aktier, når
afkastet vedrører det faste driftssted.
Efter de gældende regler er der kun begrænset
skattepligt af næringsaktier og aktier i selskaber, der har
til formål at fremme aktionærernes fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som
aftagere m.m. Med forslaget vil f.eks. også afkast
(gevinster, tab og udbytter) af aktier, der indgår i det
faste driftssteds anlægskapital, blive omfattet af den
begrænsede skattepligt.
Baggrunden for den foreslåede ændring er
ønsket om harmonisering af beskatningen af selskabers
aktieafkast. Forslaget skal således bl.a. ses i lyset af
forslaget om at indføre fuld beskatning af
porteføljeaktier uanset ejertid, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10. Der ses ikke at være nogen begrundelse
for, at udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark skal
have en anderledes skattemæssig behandling end fuldt
skattepligtige danske selskaber.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses i lyset
af den ændring af principperne for fordeling af overskud
mellem selskabet og dets faste driftssted, der er opnået
enighed om i OECD, og som forventes udmøntet i den udgave af
OECD's modeloverenskomst, der kommer i 2010.
Til nr. 4 og 12
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A) og lovforslagets § 1, nr. 25
(ophævelse af aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2).
Til nr. 5
Det foreslås at ophæve kravet om, at
skattefriheden for datterselskabsudbytter er betinget af, at
moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode
på mindst 1 år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det vil sige, at
begrænset skattepligtige selskaber vil være skattefri
af datterselskabsudbytter uanset ejertid for aktierne i
datterselskabet.
Derudover foreslås bestemmelsen forenklet, således
at de udbytter, der er skattefri, i stedet defineres med en
henvisning til den definition af datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, der foreslås indsat i
aktieavancebeskatningsloven jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Det er dog en betingelse, at det udbyttemodtagende koncernselskab
er hjemmehørende på Færøerne, i
Grønland eller en stat, der er medlem af EU/EØS, og
som udveksler oplysninger med Danmark.
Omformuleringen medfører alene mindre
realitetsændringer.
Der kan endvidere henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 10 om skattefrihed for avancer
på datterselskabsaktier.
4. pkt. i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, foreslås ophævet, da indholdet ikke
længere er aktuelt.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 14, nr. 5.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om rettelse af henvisningsfejl.
Til nr. 9 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10 og 55.
Til nr. 11 og 13
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
§ 1, nr. 9 i lov nr. 425 af 9.juni 2004, der har gjort
bestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
14, om skattefrihed for bedriftssundhedstjenester
overflødig.
Samtidig flyttes af redaktionelle grunde den gældende
bestemmelse i nr. 20 om skattefrihed for Afviklingsselskabet til
nr. 14.
Til nr. 14
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om beskatning
af selskabers overførsler af varelager, maskiner,
driftsmidler og inventar m.v. samt immaterielle aktiver til
benyttelse i udlandet efter selskabsskattelovens § 7 A,
stk. 2.
Begrundelsen er, at bestemmelsen er overflødig, da
beskatning i de pågældende situationer er reguleret i
selskabsskattelovens § 8, stk. 4. Det følger
af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 8, stk. 4,
at overførsel af aktiver, som efter overførslen ikke
længere er omfattet af dansk beskatning, internt i selskabet
til et fast driftssted eller et hovedkontor i udlandet, sidestilles
med salg til koncernforbundet selskab til handelsværdien
på overførselstidspunktet.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til nr. 16 og 17
Det foreslås, at grundbeløbet i
selskabsskattelovens § 11 B, stk. 1, der reguleres
efter personskattelovens § 20, opjusteres til
2010-niveau. Det nye grundbeløb har ifølge forslaget
virkning fra indkomståret 2010.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af
skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og
afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.
Til nr. 18 og 19
Det foreslås at udfase reglen i selskabsskattelovens
§ 11 B, stk. 6, hvorefter der medregnes 20 pct. af
købesummen for aktier i koncernforbundne ikke sambeskattede
selskaber. Reglen medfører, at der i begrænset omfang
gives mulighed for at lånefinansiere opkøb af
erhvervsmæssige aktiviteter i udlandet.
Avancer på koncernselskabsaktierne vil med forslaget om
harmonisering af selskabsbeskatningen af aktieavancer og -udbytter
altid være skattefrie. Det danske skattesystem ville dermed
give fradrag for renteudgifterne for investeringer, hvis afkast
ikke beskattes i Danmark.
Reglen er desuden en afvigelse fra det ellers
grundlæggende princip om, at der ikke gives fradrag for
renter på lån til opkøb af aktiver/aktiviteter,
som ikke er skattepligtige i Danmark, og om at
finansieringsudgifterne bør fradrages der, hvor den
indkomstskabende aktivitet er placeret.
Af hensyn til de koncerner, der har gennemført
opkøb i tiltro til de gældende regler, foreslås
det, at ophævelsen udfases gradvist over en 8-årig
periode. Derved får de pågældende koncerner en
rimelig tilpasningsperiode. Udfasningen sker ved at nedsætte
medregningsprocenten med 2,5 procentpoint om året fra og med
indkomståret 2010. Dermed vil reglen være
fuldstændig ophævet fra og med indkomståret
2017.
Til nr. 20
Det foreslås at ophæve kravet om, at
skattefriheden for datterselskabsudbytter er betinget af, at
moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode
på mindst 1 år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det vil sige, at selskaber
vil være skattefri af datterselskabsudbytter uanset ejertid
for aktierne i datterselskabet.
Derudover foreslås bestemmelsen omformuleret,
således at de udbytter, der er skattefri, i stedet defineres
i overensstemmelse med den definition af datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier, der foreslås indsat i
aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr.
6. Omformuleringen vil kun indebære mindre
realitetsændringer.
Omformuleringen indebærer den ændring, at kravet
under den gældende formulering er, at selskabet er
hjemmehørende, mens den foreslåede formulering bygger
på, at selskabet skal være omfattet af
moder-/datterselskabsdirektivet eller en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. For danske datterselskaber er
kravet fortsat, at datterselskabet skal være
hjemmehørende i Danmark.
Desuden indebærer omformuleringen den ændring, at
alle udbytter fra koncernselskabsaktier bliver skattefrie. I dag
kan der ske beskatning i enkelte tilfælde.
Der kan endvidere henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 10 om skattefrihed for avancer
på datterselskabsaktier.
3. pkt. i selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, foreslås ophævet, da indholdet ikke
længere er aktuelt.
Endelig foreslås det, at den nuværende bestemmelse
i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.
som bliver 3. pkt., præciseres.
Til nr. 21, 24-28, 30-31 og 34
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 14, nr. 22.
Til nr. 22
Det foreslås, at udbytte af porteføljeaktier skal
beskattes fuldt ud. Efter de gældende regler i
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal alene 66
pct. af udbyttebeløbet medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Denne særregel ophæves,
hvorved hele udbyttebeløbet skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at
gevinster på porteføljeaktier skal medregnes ved
indkomstopgørelsen uanset ejertid, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10. Det er ofte vilkårligt om en
fortjeneste tages ud af et selskab som aktieudbytte eller som en
aktiegevinst. Derfor bør de to former for afkast beskattes
ens.
Selskabsskattelovens § 13, stk. 4-6,
foreslås ophævet som en konsekvens af forslaget om
ophævelse af 3 års-reglen, dvs. indførelse af
fuld beskatning af porteføljeaktier uanset ejertid, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
Selskabsskattelovens § 13, stk. 7,
foreslås ophævet som en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af selskabsskattelovens
§ 13, stk. 3.
Til nr. 23
Det foreslås, at udbytter og avancer vedrørende
egne aktier ikke medregnes til de skattefrie udbytter og avancer,
som kan begrænse forsikringsselskabers fradrag for
hensættelser.
Til nr. 29
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7, hvorefter den gældende
regel i ligningslovens § 16 A, stk. 11,
ophæves.
Til nr. 32
Det er en betingelse for at anvende lempelsesreglen i
selskabsskattelovens § 17, stk. 2, at moderselskabet
på ethvert niveau skal have ejet 10 pct. af aktiekapitalen i
en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden
for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det
foreslås - ligesom det er tilfældet for
datterselskabsaktier - at ophæve 1 års-kravet.
Herefter er betingelsen, at moderselskabet på ethvert
niveau skal eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen på
udbytteudlodningstidspunktet.
Til nr. 33
Det nuværende 4. pkt. foreslås ophævet, da
indholdet ikke længere er aktuelt.
Som nyt 4. og 5. pkt. foreslås indsat en regel, som
sikrer ligestilling mellem den situation, hvor udbytte er
skattepligtigt for et dansk udbyttemodtagende moderselskab, og hvor
udbytte er skattepligtigt for et fast driftssted i Danmark af et
udenlandsk udbyttemodtagende moderselskab.
Bestemmelsen i selskabsskattelovens § 17,
stk. 2, omhandler den situation, hvor et dansk moderselskab
modtager udbytte, hvori indgår udbytte fra et udenlandsk
selskab, og hvor det udbytte, som det danske moderselskab modtager,
ikke er skattefrit efter reglen om skattefrit
datterselskabsudbytte. Reglen kan eksempelvis finde anvendelse i
tilfælde, hvor der ikke er tale om udbytte af
datterselskabsaktier, fordi det udbyttegivende selskab er
hjemmehørende i et land uden for EU/EØS, som Danmark
ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt.
I disse situationer kan det danske moderselskab få
credit for skat, der er betalt i udlandet af indkomst, der ligger
til grund for udbyttet.
Det foreslås, at et fast driftssted i Danmark af et
udbyttemodtagende udenlandsk moderselskab, der skal beskattes af
(en del af) moderselskabets udbytte, under de samme betingelser kan
opnå credit for skat af underliggende indkomst i den skat,
som det faste driftssted skal betale af udbyttet.
Til nr. 35
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ændring af selskabsskattelovens § 13,
stk. 1, nr. 2.
Til nr. 36 og 37
Det foreslås at ophæve kravet om, at
skattefriheden for koncerntilskud er betinget af, at moderselskabet
har ejet aktier i en sammenhængende periode på mindst 1
år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Det vil sige, at der vil være skattefrihed for
koncerntilskud uanset ejertid for aktierne i tilskudsyder.
4. og 7. pkt. i selskabsskattelovens § 31 D,
stk. 1, foreslås ophævet, da indholdet ikke
længere er aktuelt.
Til nr. 38 og 39
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om at indføre obligatorisk lagerbeskatning for
selskaber af visse porteføljeaktier og fordringer, jf.
lovforslagets § 1, nr. 30 og § 11, nr. 4.
Ved opgørelsen af CFC-indkomst vedrørende
porteføljeaktier og fordringer skal lagerprincippet anvendes
på samme måde som ved beskatningen af et fuldt
skattepligtigt dansk selskab.
Til nr. 40
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
skattefriheden for koncernselskabsaktier, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10.
Til § 15
Til nr. 1 og 4-6
Det foreslås, at grundbeløbene i
skatteforvaltningsloven, der reguleres efter personskattelovens
§ 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye
grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra
indkomståret 2010.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af
skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og
afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 14, nr. 20.
Til nr. 3
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk.
8, udvider den almindelige ansættelsesfrist, så fristen
først udløber i det 6. år efter
indkomstårets udløb for skattepligtige for så
vidt angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver, der
er sket som led i en aktieombytning, spaltning eller
tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT. Den udvidede
ansættelsesfrist gælder kun i relation til de
særlige regler om begrænsninger i adgangen til at
udlodde skattefrit i 3 år efter omstruktureringen.
De nævnte værnsregler om udbyttebegrænsning
er afløst af et krav om, at vederlagsaktierne i en
række tilfælde ikke afstås inden 3 år efter
omstruktureringen, jf. lovforslagets § 1, nr. 48, og
§ 8, nr. 7 og 12. Som en konsekvens heraf foreslås
det, at den udvidede ansættelsesfrist i stedet skal
gælde for disse tilfælde. Det indebærer, at
beskatningen i forbindelse med omstruktureringen kan ændres
indtil den 1. maj i det 6. år efter udløbet af det
indkomstår, hvor omstruktureringen er gennemført. Det
gælder dog kun i de tilfælde, hvor »3
års-betingelsen« ikke er opfyldt. I relation til andre
betingelser gælder den almindelige
ansættelsesfrist.
Til nr. 7
§ 53 indeholder regler om, hvilke personer der er
berettigede til omkostningsgodtgørelse efter
skatteforvaltningslovens kapitel 19. Som nævnt i de
almindelige bemærkninger, afsnit 3.5., omfatter
omkostningsgodtgørelsesordningen efter gældende regler
alle fysiske og juridiske personer. Bestemmelsen foreslås
omformuleret, således at det fremgår, at skattepligtige
efter selskabsskattelovens §§ 1-2 eller
fondsbeskatningslovens § 1 ikke længere skal
være berettiget til omkostningsgodtgørelse.
Forslaget medfører, at selskaber og fonde fremover
heller ikke vil kunne få omkostningsgodtgørelse til
syn og skøn efter skatteforvaltningslovens § 52,
stk. 3.
Skattepligtige efter selskabsskattelovens
§§ 1-2 er aktieselskaber, anpartsselskaber og en
række nærmere opregnede typer af erhvervsdrivende
foreninger, forsyningsvirksomheder m.v. samt begrænset
skattepligtige selskaber. Skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1 er hovedsagelig fonde omfattet
af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om
erhvervsdrivende fonde.
Omkostningsgodtgørelsesordningen vil fortsat være
gældende for fysiske personer, dødsboer og for andre
juridiske personer, der hverken er omfattet af selskabsskattelovens
§§ 1-2 eller fondsbeskatningslovens § 1,
herunder bl.a. staten, kommunerne, anerkendte trossamfund, havne
m.v., der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven i
medfør af dennes § 3.
Til nr. 8
Ifølge § 55, stk. 1, nr. 5, ydes der
godtgørelse i klagesager, hvor den
godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af
dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).
Baggrunden for disse voldgiftssager er
armslængdeprincippet, der i dansk ret findes i ligningslovens
§ 2: Ved transaktioner mellem forbundne foretagender skal
anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter. Dette princip nyder almen
international anerkendelse og understøttes af
EF-voldgiftskonventionen (Konvention om ophævelse af
dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders overskud, 90/436/EØF).
Konventionen finder anvendelse, når der opstår en
økonomisk dobbeltbeskatning som følge af, at en
skattepligtig (i en stat, som har tiltrådt konventionen)
får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en
korrektion, der skyldes en manglende overholdelse af
armslængdeprincippet, og der ikke umiddelbart
gennemføres en korresponderende nedsættelse af
indkomsten for det forbundne foretagende i en anden stat (som
også har tiltrådt konventionen). Konventionen regulerer
da, hvordan de to stater skal gennemføre en aftale- og
voldgiftsprocedure med det formål at undgå, at de to
forbundne foretagender set under ét udsættes for
dobbeltbeskatning.
En sag efter EF-voldgiftskonventionen, der berører
danske interesser, kan være startet på tre
måder:
For det første kan sagen været startet på
baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført
en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige
indkomst, som det danske foretagende har påklaget.
Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske
skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det
forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en
korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
For det andet kan sagen være startet på baggrund
af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en
forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst,
som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage.
I stedet har det koncernforbundne foretagende i den anden stat
henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om
en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke
været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de
danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved
opstår en sag efter konventionen.
Endelig kan sagen være startet på baggrund af, at
skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne
foretagende er hjemmehørende, har forhøjet det
koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den
begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt.
Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig
til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende
nedsættelse af sin skattepligtige indkomst, men denne
anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme.
Herved opstår en sag efter konventionen.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 55,
stk. 1, nr. 5, omformuleres, således at det
fremgår, at omkostningsgodtgørelse efter danske regler
forudsætter, at det er de danske skattemyndigheder, der har
forhøjet det danske koncernforbundne foretagendes
skattepligtige indkomst. Herefter er der fortsat adgang til
omkostningsgodtgørelse i de to først beskrevne
situationer ovenfor, mens der ikke længere er adgang til
omkostningsgodtgørelse i den sidst beskrevne situation, hvor
det er skattemyndighederne i det andet land, der har taget
initiativet. Det er fundet rimeligt, at det i disse tilfælde
er reglerne i det pågældende land, der regulerer den
skattemæssige behandling af omkostningerne til
voldgiftssagen.
Det foreslås, at den nye formulering ikke stiller
udtrykkeligt krav om, at det godtgørelsesberettigede
foretagende skal være part i sagen, idet den
omstændighed, at foretagendet er inddraget under en
voldgiftssag, efter almindelige partsbegreber også gør
foretagendet til part i voldgiftssagen. Ligeledes undgås
udtrykket »klagesag« anvendt om selve
voldgiftssagen.
Det bemærkes, at ændringen kun forventes at
få marginal betydning ved siden af forslaget under nr. 1 om,
at selskaber, fonde m.v. fremover ikke har adgang til
omkostningsgodtgørelse.
Til § 16
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A).
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 3
Der er tale om rettelse af en henvisningsfejl.
Til nr. 4-6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 11, nr. 4.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7 (nyaffattelse af ligningslovens
§ 16 A). Det bemærkes, at den nuværende
henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 10 under
de gældende regler rettelig skulle have været en
henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 9.
Til § 17
Til nr. 1
Grundlaget for beskatning af den del af indkomsten i et
rederi, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke
indtægt minus udgift, men derimod størrelsen af den
tonnage, som er omfattet af ordningen. Den skattepligtige indkomst
beregnes efter nedenstående skala pr. 100 nettoton (NT) pr.
påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift
eller ej:
1. Til og med 1.000 NT - 7,8 kr. pr. 100 NT.
2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5,6 kr. pr 100
NT.
3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,35 kr. pr. 100
NT.
4. Mere end 25.000 NT - 2,2 kr. pr. 100 NT.
Der foreslås at engangsforhøje satserne i
tonnageskatteordningen svarende til udviklingen i forbrugerpriserne
siden tonnageskatteordningens indførsel, dvs. en
forhøjelse med 15 pct. Skalaen får derefter
følgende udseende:
1. Til og med 1.000 NT - 8,97 kr. pr. 100 NT.
2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 6,44 kr. pr 100
NT.
3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT - 3,85 kr. pr. 100
NT.
4. Mere end 25.000 NT - 2,53 kr. pr. 100 NT.
Til § 18
Til nr. 1
Der foreslås en regulering af den situation, hvor
opgørelse af gevinst og tab på aktiver og passiver som
følge af virksomhedsomdannelsen skifter fra
realisationsprincip til lagerprincip.
Baggrunden er forslaget om, at selskaber skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
visse porteføljeaktier, jf. lovforslagets § 1, nr.
10 og 30. Da personer typisk anvender realisationsprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på aktier, må det
forventes, at der ved fremtidige virksomhedsomdannelser ofte vil
opstå en situation, hvor den hidtidige ejer har anvendt
realisationsprincippet i forhold til (portefølje)aktierne,
mens selskabet skal anvende lagerprincippet.
Efter de gældende regler skal selskabet behandle aktiver
og passiver, der overtages i forbindelse med omdannelsen, som om de
var erhvervet af dette på de tidspunkter, hvor de er
erhvervet af den hidtidige ejer og for de anskaffelsessummer,
hvortil aktiverne og passiverne er erhvervet af denne.
Hvor selskabet skal anvende lagerprincippet, giver en
succession i den hidtidige ejers anskaffelsestidspunkter imidlertid
ikke mening. Det foreslås derfor, at i den situation, hvor
omdannelsen medfører et skift fra realisationsprincippet til
lagerprincippet, så skal selskabet anses for at have
erhvervet henholdsvis påtaget sig de pågældende
aktiver og passiver på omdannelsesdatoen. Der ændres
ikke på, at selskabet succederer i den hidtidige ejers
anskaffelsessummer.
Selv om den konkrete baggrund for den foreslåede
ændring er forslaget om indførelse af lagerbeskatning
af selskabers porteføljeaktier, som er optaget til handel,
foreslås det, at der sker en generel regulering,
således at der også er taget højde for andre
overdragelser, hvor problemstillingen måtte
opstå.
Ved omdannelse af en personligt drevet virksomhed til et
selskab efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse skal alle
virksomhedens aktiver indgå i omdannelsen. Dette
indebærer, at aktier, der er erhvervet som led i
næring, skal indgå, men det omfatter også aktier,
der uden for næringssituationen må anses for erhvervet
som følge af personens erhvervsmæssige
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne være aktuel
for næringsaktier, hvor personen ikke anvender
lagerprincippet. For så vidt angår aktier, der ikke er
optaget til handel, skal bemærkes, at det foreslås, at
selskaber kan anvende realisationsprincippet på denne type
aktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Der vil
således ikke være tale om et skift fra
realisationsbeskatning til lagerbeskatning, hvorfor bestemmelsen
ikke vil være relevant.
Efter virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 1,
3. pkt. anses fordringer, som ved en afhændelse til
kursværdi på omdannelsestidspunktet ikke ville have
udløst beskatning eller fradrag hos den tidligere ejer, for
erhvervet af selskabet på omdannelsestidspunktet til
kursværdien på dette tidspunkt.
Obligationer skal indgå i omdannelsen, hvis de må
anses for tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed.
Forslaget om, at selskaber skal anvende lagerprincippet på
obligationer, jf. lovforslagets § 11, nr. 4, kan betyde,
at der for obligationer sker et skift fra skattefrihed til
lagerprincip. Et sådant skift vil være omfattet af
reglen i virksomhedsomdannelseslovens § 6, stk. 1,
3. pkt.
Til § 19
Til nr. 1-5
Det foreslås, at grundbeløbene i
virksomhedsskatteloven, der reguleres efter personskattelovens
§ 20, opjusteres til 2010-niveau. De nye
grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra
indkomståret 2010.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af
skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og
afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.
Til § 20
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 12, nr. 7.
Til nr. 2
Det foreslås, at grundbeløbet i vurderingslovens
§ 33 A, stk. 5, der reguleres efter
personskattelovens § 20, opjusteres til 2010-niveau. Det
nye grundbeløb har ifølge forslaget virkning fra
indkomståret 2010.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og
forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima,
lavere skat), der indebærer, at reguleringstallet i
personskattelovens § 20 »nulstilles«.
Samtidig foreslås det som led i indfasningen af
skattereformen, at beløbsgrænserne i skatte- og
afgiftssystemet ikke reguleres i 2010.
Til § 21
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af § 9,
stk. 2, er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede bestemmelse om indførelse af beskatning af
porteføljeaktier uanset ejertid, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 10.
Den gældende bestemmelse i fondslovens § 9,
stk. 2, blev indsat ved lov nr. 187 af 23. marts 1992 i
forbindelse med en ændring af kursgevinstloven, som bl.a.
medførte, at ikke-erhvervsdrivende fonde blev omfattet af
kursgevinstbeskatning. Bestemmelsen giver fondsbestyrelsen
mulighed for - uden fondsmyndighedens samtykke - at mindske
kursgevinstbeskatningen ved at uddele beløb svarende til
årets nettokursgevinster af fondens bundne aktiver.
Den foreslåede ændring indebærer, at der
på tilsvarende måde gives fondsbestyrelsen mulighed for
- uden fondsmyndighedens samtykke - at mindske beskatningen
ved at uddele beløb svarende til årets
nettokursgevinster i form af aktieavancer af fondens bundne
aktiver.
Til § 22
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, idet den skal have virkning fra
indkomståret 2010, som for selskaber med forskudt
indkomstår kan påbegyndes inden kalenderåret
2010. Loven bør derfor træde i kraft tidligst
muligt.
Til stk. 2
Det foreslås, at loven som udgangspunkt får
virkning fra og med indkomståret 2010. Der foreslås dog
enkelte undtagelser herfra, jf. stk. 3-8 og stk.11, 2. pkt.
Det foreslås endvidere, at loven ikke tillægges
virkning for aktier, som er afstået inden den 22. april 2009.
Derved vil selskaber, der har påbegyndt indkomståret
2010 inden fremsættelsesdagen, ikke opleve en skærpet
beskatning af fortjeneste på aktier, der er afstået
inden forslagets fremsættelse.
Til stk. 3
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets
§ 1, nr. 50, (justering af reglerne om
fraflytterbeskatning af aktier for personer) undtagelsesvist skal
have virkning fra og med fremsættelsestidspunktet. Der er
tale om et forslag, der skal forhindre, at
fraflytningsbeskatningsreglerne omgås. Forslaget bør
derfor have virkning allerede fra fremsættelsen for at
undgå skattebegrundede til- og fraflytninger.
Til stk. 4
I lovforslagets § 5, nr. 5-7, foreslås, at der
ikke længere skal kunne ske genanbringelse i:
- Udlejet fast
ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug.
- Fast ejendom, som
er beliggende i lande, der ikke er medlem af EU/EØS eller i
lande, som er medlem af EU/EØS, men som ikke udveksler
oplysninger med Danmark. Der kan derfor ikke genanbringes i fast
ejendom i Liechtenstein, som ikke udveksler oplysninger med de
danske skattemyndigheder.
Det foreslås undtagelsesvist, at stramningerne af
genanbringelsesreglerne allerede får virkning fra og med
fremsættelsestidspunktet. Forslaget betyder således, at
der kun kan ske genanbringelse i de ejendomme, der er omfattet af
stramningerne, hvis
- Den gevinst, der
ønskes genanbragt vedrører en fast ejendom, der er
afstået inden den 22. april 2009, og
- den ejendom, som
gevinsten ønskes genanbragt i, er erhvervet før den
22. april 2009, eller aftale om ombygning, nybygning eller
tilbygning på en fast ejendom er endelig indgået
før den 22. april 2009.
Den skattepligtige skal efter gældende regler
begære anvendelse af genanbringelsesreglen senest ved
indsendelse af rettidig selvangivelse for
afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer
ansættelsen vedrørende afståelse af fast
ejendom, kan den skattepligtige begære reglen anvendt, dog
senest 3 måneder efter, at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Med det tidlige virkningstidspunkt undgås, at ejere af
fast ejendom fremrykker genanbringelse af gevinst ved
afståelse eller køb af fast ejendom, der fremover ikke
kan genanbringes i. Hvis de foreslåede ændringer af
genanbringelsesreglerne først har virkning fra og med
indkomståret 2010, vil der være stor risiko for, at en
række ejere fremrykker beslutningen om salg og køb af
fast ejendom, der er omfattet af stramningerne. Det forekommer ikke
at være hensigtsmæssigt, at der på denne
måde sker hamstring af genanbringelser.
Det skal i den forbindelse erindres, at der fortsat kan
genanbringes i anden fast ejendom, som ikke er omfattet af
stramningerne, og som skal anvendes erhvervsmæssigt.
Fortjeneste kan dog efter forslaget genanbringes i en fast
ejendom, der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste
ejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har
bestemmende indflydelse. Det er dog en betingelse, at selskabet
skal anvende ejendommen erhvervsmæssigt ligesom de andre
ejendomme, som fortjeneste kan genanbringes i. Ophører den
bestemmende indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den
genanbragte fortjeneste.
Forslaget har ingen betydning for de genanbringelser, der
allerede er foretaget i sådanne ejendomme. Genanbringelserne
kan fortsætte uændrede, indtil den
pågældende ejendom sælges. Når ejendommen
er solgt, kan der ikke længere foretages en genanbringelse i
en tilsvarende ejendom. Gevinsten vil dog fortsat kunne
genanbringes i andre erhvervsejendomme, der opfylder betingelserne
for genanbringelse.
Til stk. 5
Det foreslås i stk. 5, at den ændrede
beskatning af udbytter og tilskud og indeholdelse af kildeskat
heraf tillægges virkning for udbytter og tilskud, der
udloddes henholdsvis ydes i kalenderåret 2010 og senere. Det
er i overensstemmelse med den almindelige fremgangsmåde, at
ændringer af udbyttebeskatningen tillægges virkning fra
en bestemt dato og ikke et indkomstår. Derved undgås,
at det udloddende selskab skal indeholde skat efter forskellige
regler, der afhænger af, hvilket indkomstår det
udbyttemodtagende selskab befinder sig i.
Til stk. 6
Det foreslås undtagelsesvist, at lovforslagets
§ 11, nr. 1 om, at kursgevinster på fordringer
mellem koncernforbudne selskaber skal behandles efter
kursgevinstloven og dermed vil være skattepligtige efter
kursgevinstlovens § 3, skal have virkning fra og med den
22. april 2009. Afdrag efter fremsættelsen behandles derfor
efter kursgevinstlovens regler.
Baggrunden for dette tidlige virkningstidspunkt er
ønsket om at modvirke hamstring. Der vil ellers være
risiko for, at der sker indfrielse af fordringer omfattet af
forslaget inden virkningstidspunktet for at opnå den
nuværende skattefrihed.
Til stk. 7
Ved § 15, nr. 7, foreslås
skatteforvaltningslovens § 53 ændret, således
at selskaber, fonde, foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens §§ 1-2 eller
fondsbeskatningslovens § 1, fremover ikke er berettigede
til omkostningsgodtgørelse efter
godtgørelsesordningen i skatteforvaltningslovens kapitel 19.
Det foreslås, at dette skal gælde for udgifter
vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter lovens
ikrafttræden.
Den foreslåede ændring af ligningslovens
§ 7 Q, jf. lovforslagets § 12, stk. 1,
fremhæver sammenhængen mellem manglende fradragsret for
udgifterne og adgangen til at opnå
omkostningsgodtgørelse. Det foreslås derfor, at denne
ændring også får virkning for udgifter
vedrørende sager, der er indbragt eller anlagt efter lovens
ikrafttræden. Derved undgås, at der kan opstå
tilfælde, hvor udgifterne hverken er fradragsberettigede
eller berettigede til omkostningsgodtgørelse.
Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at
der i sager, der er indbragt eller anlagt senest på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, gives
omkostningsdækning efter de hidtil gældende regler. Det
gælder dog kun udgifter vedrørende den
pågældende instans. Hvis sagen - efter der er truffet
afgørelse ved den pågældende instans -
indbringes for en ny instans efter lovens ikrafttræden, vil
de foreslåede regler finde anvendelse, jf. 2. pkt.
Det foreslåede virkningstidspunkt finder endvidere
anvendelse på den foreslåede ændring i
lovforslagets § 15, nr. 8, om klagesager efter
EF-voldgiftskonventionen.
Til stk. 8
Lovforslagets § 12, nr. 9, medfører, at
også gevinster og tab på aktier, der realiseres efter
en ejertid på 3 år eller mere, skal indgå ved
opgørelse af minimumsudlodningen. Det foreslås, at
denne stramning vedrørende realiserede (netto)aktiegevinster
efter en ejertid på 3 år eller mere skal have virkning
for sådanne (netto)aktiegevinster, som investeringsforeningen
realiserer i 2010 eller senere. Typisk vil sådanne
nettogevinster første gang skulle indgå i
investeringsforeningernes ordinære udlodning i 2011, idet der
her vil være tale om udlodning af investeringsforeningernes
indtjening i 2010. Hvis investeringsforeningerne foretager a conto
udlodninger i 2010, vil der dog skulle tages højde for
(netto)aktiegevinster efter en ejertid på 3 år eller
mere, der (inden udlodningen) er realiseret i 2010.
Til stk. 9
Lovforslaget medfører, at porteføljeaktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, skal lagerbeskattes fra og med
indkomståret 2010. Ved lagerbeskatningen beskattes den
værdiændring, der er sket i løbet af
indkomståret, dvs. værdien ved indkomstårets
udløb fratrukket værdien ved indkomstårets
begyndelse. Porteføljeaktier, der ikke er optaget til
handel, skal ligeledes beskattes fra og med indkomståret 2010
- beskatningen kan dog ske efter realisationsprincippet.
Lagerbeskatningen omfatter også
investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede
investeringsforeninger, hvor investeringsforeningen efter den
gældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 2, har valgt, at opgørelse af
gevinst og tab på beviserne skal ske efter de regler, der
gælder for almindelige aktier. For selskaber vil
sådanne beviser via den foreslåede
aktieavancebeskatningslovens § 20 A, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 19, blive omfattet af reglerne for
porteføljeaktier.
Porteføljeaktier, der har været ejet i mindre end
3 år, vil efter de gældende regler være
skattepligtige på tidspunktet for de nye reglers
virkningstidspunkt. Hvis aktierne blev afstået ved
begyndelsen af indkomståret 2010, ville den skattepligtige
avance blive beregnet i forhold til den faktiske anskaffelsessum.
Det foreslås derfor, at disse porteføljeaktier ved
indkomstårets begyndelse skal anses for at have en
værdi svarende til den faktiske anskaffelsessum.
Hvis handelsværdien ved begyndelsen af
indkomståret 2010 er mindre end den skattemæssige
anskaffelsessum, foreslås det dog, at anskaffelsessummen skal
nedsættes med skattefri udbytter og tilskud m.v. til
koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31
C. Indgangsværdien kan dog aldrig blive lavere end
handelsværdien. Reglen svarer til den gældende regel i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og har til
formål at forhindre, at der gives fradrag for tab, som
modsvares af skattefrie udbytter m.v., som er modtaget fra det
pågældende selskab. Situationen kan bl.a. opstå,
hvis selskabet på et tidspunkt har ejet mere end 10 pct. af
det pågældende selskab og inden begyndelsen af
indkomståret 2010 har nedbragt ejerandelen til mindre end 10
pct.
Porteføljeaktier, der har været ejet i 3 år
eller mere, ville derimod være skattefrie efter
gældende regler, hvis de blev afstået ved overgangen
til de nye regler. Det foreslås derfor, at disse aktier skal
anses for at være anskaffet til handelsværdien ved
begyndelsen af indkomståret 2010. Herved sker der ikke
beskatning af avancer, der kunne være realiseret
skattefrit.
Det foreslås i to tilfælde, at aktier, der
erhverves efter fremsættelsen af nærværende
lovforslag, behandles på samme måde som aktier, der har
været ejet i mere end tre år. Formålet er at
forhindre, at tab på aktier, der har været ejet i mere
end 3 år, flyttes til aktier, der har været ejet i
mindre 3 år, og dermed eventuelt vil kunne fremføres
til modregning i gevinst ved porteføljeaktier i 2010 eller
senere, jf. ovenfor.
Det første tilfælde vedrører aktier
erhvervet i forbindelse med en kapitalforhøjelse, der er
foretaget efter den 22. april 2009 (fremsættelsesdatoen).
Sådanne aktier anses erhvervet på tidspunktet for
kapitalforhøjelsen. Som følge af gennemsnitsmetoden
vil en del af et eventuelt latent tab på andre aktier i
selskabet blive overført til de nytegnede aktier. For at
undgå denne form for foryngelse af tab foreslås, at
anskaffelsessummen/indgangsværdien for sådanne
nytegnede aktier ansættes til handelsværdien ved
begyndelsen af indkomståret 2010.
Det andet tilfælde vedrører aktier, som er
erhvervet ved en skattefri aktieombytning efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 36 A efter den 22. april
2009. Ved sådanne aktieombytninger, der foretages uden
tilladelse fra SKAT, skal det erhvervende selskab anse aktierne i
det erhvervede selskab som erhvervet på ombytningstidspunktet
til den oprindelige anskaffelsessum, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 5. Et
selskab, som har et latent tab på aktier i et datterselskab,
som har været ejet i 3 år eller mere, kan derved skabe
et tab på aktier ejet i mindre end 3 år ved at indskyde
et mellemholdingselskab ved en skattefri aktieombytning.
Sådanne aktier i det erhvervede selskab ansættes efter
forslaget også til handelsværdien ved begyndelsen af
indkomståret 2010.
Hvis ikke virkningstidspunktet i de to ovennævnte
tilfælde undtagelsesvis fastsættes til tidspunktet for
fremsættelsen af lovforslaget, ville det være muligt at
genoplive tab, som ikke ville være fradragsberettigede efter
gældende regler, ved hjælp af kapitalforhøjelser
eller aktieombytninger i perioden mellem lovforslagets
fremsættelse og ikrafttræden.
Det foreslås, at indgangsværdierne anvendes
tilsvarende ved beskatningen af kapitalfondspartnernes selskaber,
jf. ligningslovens § 16 I, som foreslået i
lovforslagets § 12, nr. 15.
Ved fastsættelsen af handelsværdien i henhold til
den foreslåede bestemmelse anvendes de principper for
værdiansættelse af aktier, som blev anvendt ved
opgørelsen af de såkaldte »19.
maj-kurser«, jf. også Ligningsvejledningen; Selskaber
og aktionærer 2005-4, afsnit S.G.3.4.
Til stk. 10
Den foreslåede bestemmelse fastsætter den
værdi, som skal anvendes for investeringsforeningsbeviser i
udloddende ikke aktiebaserede investeringsforeninger ved
begyndelsen af indkomståret 2010.
Disse investeringsforeningsbeviser beskattes i dag efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22, men vil fra
og med indkomståret 2010 blive (lager)beskattet efter den nye
regel i aktieavancebeskatningslovens § 20 A, jf.
lovforslagets § 1, nr. 19. Både efter de
gældende og de foreslåede regler beskattes gevinst
på sådanne investeringsforeningsbeviser uanset
ejertid.
Det foreslås, at værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2010 som udgangspunkt fastsættes til den
skattemæssige anskaffelsessum. Det vil være den
skattemæssige anskaffelsessum, som skulle anvendes ved
beskatning efter den gældende regel i
aktieavancebeskatningslovens § 22, hvis
investeringsforeningsbeviset var afstået ved udgangen af
indkomståret 2009. Det bemærkes, at den gældende
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 43,
stk. 4, om anskaffelsessummen for investeringsforeningsbeviser
erhvervet før 19. januar 1994 finder anvendelse.
Bestemmelsen i § 43, stk. 4, ophæves fra og
med indkomståret 2010, jf. lovforslagets § 1, nr.
55.
Det foreslås dog, at der ikke som følge af
overgangen til lagerbeskatning fra og med indkomståret 2010
skal gives fradrag for tab, som ikke ville kunne fradrages efter de
gældende regler i aktieavancebeskatningslovens
§ 22.
På den baggrund foreslås det, at
handelsværdien anvendes, hvis den skattemæssige
anskaffelsessum overstiger handelsværdien ved begyndelsen af
indkomståret 2010 og
1)
investeringsforeningen ikke udelukkende investerer i fordringer
omfattet af kursgevinstloven, eller
2)
investeringsforeningen er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, og foreningen investerer i fordringer,
med hvilke et medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet
efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Til stk. 11
Fra og med indkomståret 2010 skal alle selskaber anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
næringsaktier. Det foreslås, at de selskaber, som for
indkomståret 2009 anvender realisationsprincippet, ved
anvendelsen af lagerprincippet i indkomståret 2010, skal
anvende anskaffelsessummen som værdien ved
indkomstårets begyndelse.
Det bemærkes, at fradrag for eventuelle tab under
lagerprincippet vil være begrænset af skattefri
udbytter m.v., som er opnået i tidligere indkomstår,
jf. reglen i aktieavancebeskatningslovens § 17,
stk. 2.
Det foreslåede 2. pkt. indeholder en overgangsregel for
egne aktier, der beskattes som næringsaktier. Fortjeneste og
tab på sådanne aktier vil fra og med indkomståret
2010 ikke være skattepligtige, jf. forslagets § 1,
nr. 10. Det foreslås, at der for sådanne aktier, der er
i behold hos selskabet ved udgangen af indkomståret 2009,
gøres endeligt op med beskatningen. Det sker ved, at
aktierne anses for afstået ved udgangen af indkomståret
2009 til værdien på dette tidspunkt. Den herved
fremkomne fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for indkomståret 2009. Forslaget
indebærer en ligestilling af næringsskattepligtige, der
anvender realisationsprincippet, og næringsskattepligtige,
der anvender lagerprincippet.
Til stk. 12
Det foreslås, at personer, der under de gældende
regler skal anvende lagerprincippet på
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, fordi de anvender
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld i danske kroner eller fremmed valuta,
fortsat skal anvende lagerprincippet på de
pågældende investeringsforeningsbeviser ejet ved
overgangen til indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens
regler for anvendelse af lagerprincippet, foreslås
ændret - dvs. selv om det valg af lagerprincip efter
kursgevinstlovens regler, som har betinget anvendelsen af
lagerprincippet på de pågældende
investeringsforeningsbeviser, ikke længere måtte
være muligt.
Til stk. 13
De foreslåede ændringer af aktie- og
udbyttebeskatningen har ikke stor betydning for beskatningen af
livsforsikringsselskaber. Det skyldes, at
livsforsikringsselskaberne reelt allerede bliver lagerbeskattet af
aktierne som følge af fradragsbegrænsningsreglerne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14 (der med
lovforslaget bliver stk. 3-9).
Fradragsbegrænsningsreglerne skal forhindre, at der
opstår systematiske skattetekniske underskud som følge
af, at der foretages fradrag for hensættelser til
dækning af de forsikringsmæssige forpligtelser over for
de forsikrede på baggrund af indtægter, som ikke er
skattepligtige.
For livsforsikringsselskaber udgør
fradragsbegrænsningen et beløb svarende til den
skattefri del af selskabets og eventuelle datterselskabers udbytter
og ejendoms- og aktieavancer. Beregningen af ejendoms- og
aktieavancer i relation til fradragsbegrænsningen sker efter
lagerprincippet.
Anvendelsen af lagerprincippet i fradragsbegrænsningen
betyder i dag, at der skal korrigeres i
fradragsbegrænsningen, hvis gevinst (eller tab) er
skattepligtig, når aktier eller ejendomme sælges.
Opstår der en skattepligtig gevinst, når aktier eller
ejendomme afstås, reducerer gevinsten derfor
fradragsbegrænsningen i afståelsesåret.
Tilsvarende tillægges fradragsbegrænsningen et
fradragsberettiget tab i det indkomstår, hvor tabet anvendes
til modregning. Derved undgås, at der sker beskatning/gives
fradrag ved salget for beløb, som allerede er
beskattet/fradraget gennem lagerprincippet.
Livsforsikringsselskabet fører til brug for
opgørelse af fradragsbegrænsningen en konto over det
skattefri aktieafkast (finanskontoen). Indførelsen af
lagerbeskatning af porteføljeaktier betyder, at
værdiændringer på disse aktier ikke længere
vil påvirke finanskontoen, idet beskatningen af gevinst og
tab sker løbende. Gevinst og tab vedrørende
datterselskabsaktier og koncernaktier medregnes som udgangspunkt
fuldt ud finanskontoen.
Ved opgørelsen af finanskontoen ses dog bort fra
udbytter og avancer af aktier i datterselskaber, som er
sambeskattet med livsforsikringsselskabet eller som
livsforsikringsselskabet i hele indkomståret har ejet mere
end 25 pct. af. I disse tilfælde gælder et
transparensprincip, så aktieafkast i disse selskaber
medregnes hos livsforsikringsselskabet ved opgørelsen af
finanskontoen på samme måde, som hvis aktierne var ejet
af livsforsikringsselskabet selv. Der medregnes dog alene den del
af de skattefrie avancer, der svarer til moderselskabets
gennemsnitlige ejerandel.
Fradragsbegrænsningsreglerne kan således
videreføres med samme struktur. Samtidig bliver det enklere
at opgøre finanskontoen, fordi der som udgangspunkt ikke
skal foretages korrektioner, når forsikringsselskabets aktier
sælges. Værdien af aktierne ved opgørelsen af
fradragsbegrænsningen ultimo indkomståret 2009
videreføres således primo indkomståret
2010.
De foreslåede overgangsregler skal sikre, at der
korrigeres for gevinst og tab på aktier, som har
påvirket fradragsbegrænsningen i indkomståret
2009 eller tidligere, og som påvirker
indkomstopgørelsen efter et lagerprincip under de nye
regler. Det er tilfældet i to situationer.
Det drejer sig for det første om de realiserede
uudnyttede tab efter den gældende aktieavancebeskatningslovs
§ 8, stk. 3, som efter den foreslåede
bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 43,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 55, kan modregnes
i fremtidige gevinster på porteføljeaktier. Disse tab
skal tillægges fradragsbegrænsningen i takt med, at de
udnyttes til modregning. Den gældende regel i
selskabsskattelovens § 13, stk. 8, der efter
forslaget bliver § 13, stk. 3, indeholder den
fornødne hjemmel hertil.
For det andet giver overgangsreglen for
porteføljeaktier, der har været ejet i mindre end 3
år, anledning til en korrektion. Den værdiændring
fra anskaffelsestidspunktet indtil overgangen til lagerbeskatning,
der er sket på disse aktier, vil have påvirket
fradragsbegrænsningen, og vil via indgangsværdien
påvirke indkomstopgørelsen i 2010.
Det foreslås på den baggrund, at
livsforsikringsselskaber ved opgørelsen af finanskontoen for
indkomståret 2010 skal medregne gevinst og tab, som ville
være opstået, hvis de porteføljeaktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked eller på en
multilateral handelsfacilitet, og som har været ejet i mindre
end 3 år, var afstået til handelsværdien ved
udgangen af indkomståret 2009. Der er hermed gjort endeligt
op med disse porteføljeaktier i livsforsikringsselskabets
fradragsbegrænsning.
Skadesforsikringsselskaber omfattes også af
fradragsbegrænsningsreglerne, men rammes kun af
begrænsningen, hvis selve skadesforsikringsvirksomheden giver
underskud. Det afgøres af den såkaldte driftskonto,
som udtrykker forskellen mellem udgifter (udbetalinger og
hensættelser m.v.) og indtægter
(præmieindtægter m.v.). Saldoen på kontoen ved
årets udløb overføres til næste år.
Så længe de akkumulerede indtægter overstiger de
akkumulerede udgifter ved forsikringsvirksomheden, vil
skadesforsikringsselskabet kunne have skattefri udbytter og
ejendoms- og aktieavance.
Skadesforsikringsselskaber fører imidlertid en
finanskonto på samme måde som livsforsikringsselskaber.
Derfor er der ikke behov for overgangsregler for
skadesforsikringsselskaber - ud over de overgangsregler, der
også foreslås for livsforsikringsselskaber.
Til stk. 14
Det foreslås, at selskaber, der overgår fra
anvendelse af realisationsprincippet til lagerprincippet på
fordringer omfattet af kursgevinstloven, skal anvende fordringens
anskaffelsessum, jf. dog kursgevinstlovens § 41,
stk. 14-17, som værdien ved begyndelsen af
indkomståret 2010. Det svarer til, hvad der gælder i
andre tilfælde, hvor et selskab overgår fra
opgørelse af gevinst og tab efter realisationsprincippet til
anvendelse af lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens
§ 41, stk. 10, 2. pkt.
Til stk. 15
Det foreslås, at personer og dødsboer, der efter
de gældende regler i kursgevinstlovens § 25,
stk. 2 har valgt at anvende lagerprincippet på
ikke-børsnoterede fordringer og gæld i fremmed valuta,
fortsat skal anvende lagerprincippet på de fordringer og den
gæld, som personen eller dødsboet har ved overgangen
til indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens regler for
anvendelse af lagerprincippet, foreslås ændret - dvs.
selv om det valg af lagerprincip efter kursgevinstlovens regler,
som er foretaget, ikke længere måtte være
muligt.
Til stk. 16
Det foreslås, at selskaber m.v., der efter de
gældende regler i kursgevinstlovens § 25,
stk. 2 har valgt at anvende lagerprincippet på
ikke-børsnoteret gæld i fremmed valuta, fortsat skal
anvende lagerprincippet på den gæld, som selskabet m.v.
har ved overgangen til indkomståret 2010, selv om
kursgevinstlovens regler for anvendelse af lagerprincippet,
foreslås ændret - dvs. selv om det valg af lagerprincip
efter kursgevinstlovens regler, som er foretaget, ikke
længere måtte være muligt.
Til stk. 17
Det foreslås, at selskaber m.v., der efter de
gældende regler i kursgevinstlovens § 25,
stk. 3 har valgt at anvende realisationsprincippet på
gæld omfattet af kursgevinstlovens § 7, stk. 3
eller 4, fortsat skal anvende realisationsprincippet på den
gæld, som selskabet m.v. har ved overgangen til
indkomståret 2010, selv om kursgevinstlovens regler for
anvendelse af realisationsprincippet, foreslås ændret -
dvs. selv om det valg af realisationsprincip efter
kursgevinstlovens regler, som er foretaget, ikke længere
måtte være muligt.
Til stk. 18
Bestemmelserne vedrører de tilfælde, hvor der
efter fremsættelsen af forslaget den 22. april 2009 - men
inden indkomståret 2010 påbegyndes, og de nye regler
har virkning - gennemføres en skattefri aktieombytning, en
skattefri spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver
uden tilladelse fra SKAT.
I disse tilfælde vil de gældende regler for disse
omstruktureringer som udgangspunkt blive opretholdt. De mekanismer
(fastsættelse af anskaffelsessum og -tidspunkt og
udbyttebegrænsning) som i de gældende regler skal
forhindre, at aktier, der modtages som vederlag i forbindelse med
omstruktureringen, afhændes kort tid efter denne, kan ikke
anvendes, når udbytte og gevinst vedrørende
sådanne aktier alt andet lige bliver skattefri under de
foreslåede regler. Derfor er der i forslaget indsat
bestemmelser, som gør anvendelsen af reglerne om skattefri
aktieombytning, skattefri spaltning og skattefri tilførsel
af aktiver uden tilladelse betinget af, at aktierne ikke
afstås i en periode på 3 år efter
omstruktureringen, jf. de foreslåede holdingkrav i
lovforslagets § 1, nr. 48, og § 8, nr. 7 og
12.
Det foreslås, at de nævnte krav om 3 års
ejertid også skal finder anvendelse på de
omstruktureringer, som efter de gældende regler
gennemføres uden tilladelse fra SKAT, hvis ombytningen,
spaltningen eller tilførslen gennemføres den 22.
april 2009 eller senere. Det er i den forbindelse tidspunktet for
generalforsamlingens vedtagelse af omstruktureringen eller - hvis
generalforsamlingens godkendelse ikke er nødvendig -
tidspunktet for indgåelse af bindende aftale, som er
afgørende. Det foreslås, at kravet om advisering af
SKAT, hvis de pågældende aktier afstås,
også gælder ved disse omstruktureringer.
Det er kun undtagelsesvis, at nye regler tillægges
virkning fra fremsættelsen af lovforslaget. Uden de
foreslåede regler ville der imidlertid ikke være nogen
regler, der forhindrede selskaber i skattefrit at sælge
aktier, som er modtaget som vederlag i forbindelse med en skattefri
omstrukturering, kort tid efter omstruktureringen. Det ville
være i strid med de grundlæggende forudsætninger
for reglerne. Da de regler, som foreslås at gælde fra
fremsættelsestidspunktet, ikke forhindrer, at den
pågældende omstrukturering i øvrigt kan
gennemføres uden beskatning, er det foreslåede
virkningstidspunkt fundet forsvarligt.
I tilfælde, hvor der inden den 22. april 2009 er
gennemført en skattefri aktieombytning, en skattefri
spaltning eller en skattefri tilførsel af aktiver uden
tilladelse fra SKAT efter de gældende regler, vil den
pågældende omstrukturering fra og med
indkomståret 2010 hverken være omfattet af de
gældende bestemmelser om udlodningsbegrænsning eller af
de nu foreslåede holdingkrav.
Til stk. 19
Det foreslås, at de indgangsværdier, som skal
fastsættes i henhold til stk. 9 ved begyndelsen af
indkomståret 2010, skal selvangives og udgøre en del
af skatteansættelsen for indkomståret 2010.
Baggrunden for forslaget er, at der ved fastsættelsen af
indgangsværdien skal foretages en vurdering af
handelsværdien af de pågældende aktier og
investeringsforeningsbeviser. Det er hensigtsmæssigt, at der
skabes sikkerhed for indgangsværdien inden for en kort
årrække. Det vil således være vanskeligt at
vurdere handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret
2010, hvis der efter længere årrække opstår
tvister herom.
Selvangivelsespligten har reelt kun betydning i de
tilfælde, hvor realisationsprincippet anvendes. Hvis
lagerprincippet anvendes, vil der ved ansættelsen af
indkomsten for indkomståret 2010 implicit blive taget
stilling til indgangsværdien. Det er også baggrunden
for, at der ikke foreslås selvangivelsespligt for
indgangsværdien for investeringsforeningsbeviser.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v.
endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov 1.
pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af
likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og
selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,
og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i
tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 1, 4. pkt. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra
en investeringsforening, der har valgt beskatning efter
§ 21, stk. 2, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det
omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra
indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet. | | 1. I § 2, stk. 1, ændres
»ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.«
til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr.
1.«, og »§ 21, stk. 2«
ændres til: »§ 21, stk. 1«. |
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af
aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og gevinst og tab ved
udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for
det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,
behandles efter reglerne i denne lov, såfremt der efter
reglerne i henholdsvis ligningslovens § 16 A,
stk. 2, og § 16 A, stk. 3, er opnået
tilladelse til, at de udloddede beløb fritages for
beskatning som udbytte, og i tilfælde omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 12. | | 2. I § 2, stk. 2, ændres
»henholdsvis ligningslovens § 16 A, stk. 2, og
§ 16 A, stk. 3« til: »ligningslovens
§ 16 A, stk. 3, nr. 2«, og
»ligningslovens § 16 A, stk. 12«
ændres til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 3«. |
Stk. 3.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v.,
der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i
følgende tilfælde: | | |
1) Ved afståelse af aktier, der er
omfattet af ligningslovens § 7 A, aktier omfattet af
ligningslovens § 7 H, aktier erhvervet ved udnyttelse af
en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens
§ 7 H og aktier erhvervet ved udnyttelse af en
købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens
§ 28, når det ved udstedelsen af aktierne er
betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens
død tilbagesælges til selskabet, der i så fald
er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet
efter § 4. | | |
2) Ved afståelse til et selskab m.v.
i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt
opløses, jf. dog ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 1. pkt. | | 3. I § 2, stk. 3, nr. 2,
ændres »ligningslovens § 16 B, stk. 3,
1. pkt.« til: »ligningslovens § 16 B,
stk. 2, nr. 2.« |
3) Ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser. | | |
4) Ved afståelse af
børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er
nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter
ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at
salget er omfattet af ligningslovens § 16 B,
stk. 1. | | 4. I § 2, stk. 3, nr. 4,
ændres »ligningslovens § 16 B,
stk. 4« til: »ligningslovens § 16 B,
stk. 3«. |
5) Når der efter ligningslovens
§ 16 B, stk. 2, er opnået tilladelse til, at
afståelsessummen fritages for beskatning som udbytte. | | 5. I § 2, stk. 3, nr. 5,
ændres »ligningslovens § 16 B,
stk. 2« til: »ligningslovens § 16 B,
stk. 2, nr. 6«. |
6) Når aktierne er afstået af
et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit
udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2. | | |
| | |
| | 6. Efter
§ 4 indsættes: |
| | »Definition af
datterselskabsaktier |
| | § 4 A.
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et
selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet, jf. dog stk. 2-4. |
| | Stk. 2.
Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,
2, 2 e eller 2 f, eller at beskatningen af udbytter fra
datterselskabet frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
datterselskabet er hjemmehørende. |
| | Stk. 3.
Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets
selskabsaktionærer i tilfælde, hvor |
| | 1) moderselskabets primære funktion
er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf.
§ 4 B, |
| | 2) moderselskabet ikke udøver reel
økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen
og |
| | 3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke
ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og
§ 13, stk. 1, nr. 2. |
| | Stk. 4.
Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible
obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. |
| | |
| | Definition af koncernselskabsaktier |
| | § 4 B.
Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det
selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter
selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter
selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier
forstås desuden aktier, hvor en fond m.v. og det selskab,
hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf.
selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan
indgå i en sambeskatning. |
| | Stk. 2.
Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af det ejende
koncernselskabs (moderselskabets) selskabsaktionærer i
tilfælde som nævnt i § 4 A, stk. 3, nr.
1-3. |
| | Stk. 3.
Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible
obligationer og tegningsretter til konvertible
obligationer.« |
| | |
§ 6.
Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst
og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2,
efter de regler, der er angivet i §§ 5 og 8-11,
kapitel 4-6 og §§ 30, 31, 33, 36-40 og 43. | | 7. I § 6 ændres
»§§ 5 og 8-11, kapitel 4-6 og
§§ 30, 31, 33, 36-40 og 43« til:
»§§ 5, 8-10, 16-19, 20, stk. 1, 20 A,
kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og
43«. |
| | |
§ 7.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og
dødsboer, der er skattepligtige efter
dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier,
som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er
angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4-8 og
§§ 44-47. | | 8. I § 7 ændres »kapitel
4-8« til: »kapitel 4, § 19, § 20,
stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7,
§§ 37-39 B, 41«. |
| | |
Kapitel 3 Aktiver ejet i mindre end 3 år Selskaber m.v. | | 9. I
overskriften til § 8 ændres »Aktier ejet i mindre end 3 år«
til: »Datterselskabsaktier og
koncernselskabsaktier«. |
§ 8.
Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger mindre end 3 år efter erhvervelsen, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog
§ 11. Stk. 2.
Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger
mindre end 3 år efter erhvervelsen, kan fradrages i
indkomstårets gevinster efter stk. 1, jf. dog
§ 11. Tab kan dog kun fradrages, i det omfang tabet
overstiger summen af de modtagne udbytter af de
pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har
været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen. Til udbytte fra det
aktietabsgivende selskab medregnes ethvert tilskud og udbytte af
udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende selskab
og koncernselskaber, som det aktietabsgivende selskab direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber,
som det aktietabsgivende selskab ikke har direkte eller indirekte
bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber
forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens
§ 31 C. I tilfælde omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 3. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v.
ejer aktier i det pågældende selskab efter
afståelsen. Tab som nævnt i 5. pkt.
tillægges anskaffelsessummen for selskabets resterende aktier
i det pågældende selskab. Stk. 3.
Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan
fradrages i de følgende indkomstårs gevinster efter
stk. 1. Reglen i stk. 2, 2. pkt., gælder
tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere
indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettogevinster i et tidligere indkomstår ved afståelse
af aktier omfattet af stk. 1. Aktier ejet i 3 år eller mere § 9.
Gevinst ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der
ligger 3 år eller mere efter erhvervelsen, medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre
aktierne er omfattet af reglerne i § 9 A,
§§ 17-19, § 21, stk. 1, eller
§ 22. Stk. 2.
Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger
3 år eller mere efter erhvervelsen, kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre
aktierne er omfattet af reglerne i § 9 A,
§§ 17-19 eller § 22. | | 10.§§ 8-11 ophæves, og i
stedet indsættes: »§ 8. Gevinst og tab ved
afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Andre aktier - porteføljeaktier
m.v. Selskaber m.v. § 9.
Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog § 10. Stk. 2.
Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den
skattepligtige anvender lagerprincippet, jf. § 23,
stk. 5, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 5 og § 10. Stk. 3.
Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den
skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23,
stk. 6, kan fradrages i indkomstårets gevinster på
realisationsbeskattede aktier efter stk. 1, jf. dog
stk. 5 og § 10. Stk. 4.
Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 3, fradrages i de
følgende indkomstårs gevinster på
realisationsbeskattede aktier efter stk. 1. Tab kan kun
overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det
ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede
aktier omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved
skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i
nettogevinster omfattet af stk. 1. Stk. 5.
Uanset stk. 2-3 kan tab ved afståelse af koncerninterne
konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne
konvertible obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible
obligationer forstås obligationer i koncernforbundne
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Egne aktier Selskaber m.v. § 10.
Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.« |
| | |
Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter
m.v. | | |
§ 10.
Ved opgørelsen af ejertiden efter §§ 8 og 9
anses aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den
skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse
retter, for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de
nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som
nævnt i 1. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en
kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er
lavere end markedskursen. | | |
| | |
Fusion mellem andelsforeninger og
selskaber m.v. | | |
Selskaber m.v. | | |
§ 11.
§ 8 finder ikke anvendelse på overdragelse af
aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3,
og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en
forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder
samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab
m.v. | | |
Stk. 2.
Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et
tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende
selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en gevinst skattepligtig
for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller
efterfølgende indkomstårs gevinster efter 1. pkt. Tab
herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af gevinst eller
tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som
afståelsessum. De opgjorte tab og gevinster ganges med 1,7,
hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet
beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3. | | |
| | |
§ 17. | | |
--- | | |
Stk. 2.
For selskaber m.v. kan tab dog kun fradrages i det omfang, tabet
overstiger summen af de modtagne udbytter af de
pågældende aktier, som selskabet m.v. i ejertiden har
været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.
Til udbytte fra det aktietabsgivende selskab medregnes ethvert
tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det
aktietabsgivende selskab og koncernselskaber, som det
aktietabsgivende selskab direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over, til koncernselskaber, som det aktietabsgivende
selskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse
over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i
samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. I
tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A,
stk. 12, og ligningslovens § 16 B, stk. 3, 3.
pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det
pågældende selskab efter afståelsen. Tab som
nævnt i 4. pkt. tillægges anskaffelsessummen for
selskabets resterende aktier i det pågældende
selskab. | | 11.§ 17, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves. |
--- | | |
Stk. 4. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder
reglerne i §§ 8-9 A og 12-14, § 21,
stk. 1, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse.
Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i § 15,
§ 16, stk. 1, og §§ 18 og 19
nævnte tilfælde. | | 12. I § 17, stk. 4, ændres
»§§ 8-9A og 12-14, § 21,
stk. 1« til: »§§ 8-9, 12-14, 17 A
og § 21, stk. 2«, og »§ 15,
§ 16, stk. 1, og §§ 18 og 19«
ændres til: »§§ 10, 15, § 16,
stk. 1, §§ 18 og 19«. |
| | |
| | 13. Efter
§ 17 indsættes: |
| | »Aktier ejet af
kapitalfondspartnere |
| | Personer |
| | § 17
A. For skattepligtige med en fortrinsstilling i en kapital-
eller venturefond medregnes gevinst og tab af aktier erhvervet via
kapital- eller venturefonden ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Til gevinster henregnes tillige udbytter
og afståelsessummer på aktierne. Den skattepligtige har
en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den
skattepligtiges forholdsmæssige andel af resultatet i
investeringsenheden overstiger den skattepligtiges
forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den
samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og
venturefonden. |
| | Stk. 2.
Gevinster efter stk. 1 skal opdeles i |
| | 1) gevinster, der ikke overstiger et
standardafkast, jf. stk. 4, af den indskudte kapital, og |
| | 2) gevinster, der overstiger
standardafkast af den indskudte kapital. |
| | Stk. 3.
Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der
investerer i aktier med henblik på helt eller delvist at
erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at
deltage i ledelsen og driften af disse. |
| | Stk. 4.
Ved standardafkast forstås det afkast, som de andre deltagere
i kapital- og venturefonden uden fortrinsstilling opnår. Ved
beregningen af standardafkastet medregnes både afkastet af
den indskudte kapital og afkastet af lånekapitalen. |
| | Stk. 5. I
tilfælde omfattet af stk. 1, finder reglerne i
§§ 12-15, § 21, stk. 2,
§§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder
ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1,
§§ 17, 18 og 19 nævnte
tilfælde.« |
| | |
§ 18. | | |
--- | | |
Stk. 3. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2,
finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 17, 19, 31, 32, 36
og 47 ikke anvendelse. | | 14. I § 18, stk. 3, ændres
»§§ 8, 9, 12-14, 17« til:
»§§ 9, 12-14, 17, 17 A«. |
| | |
§ 19. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Ved et investeringsselskab forstås: | | |
1) Et investeringsinstitut i henhold til
Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1. | | |
2) Et selskab m.v., hvis virksomhed
består i investering i værdipapirer m.v., og hvor
andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal
tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en
kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den
indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en
tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den
pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person
på forlangende vil købe enhver andel til en
kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den
indre værdi. Den indre værdi opgøres uden
hensyntagen til goodwill, knowhow og lignende immaterielle aktiver.
Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv
om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at
der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et
investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv
investering i værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering
forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere.
Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4,
regnes i denne sammenhæng for én deltager. | | 15.§ 19, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.,
ophæves. |
Stk. 3.
Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2, nr. 2, 5.
pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af
selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af
regnskabsåret gennemsnitligt er placeret i andet end
værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke
aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab
ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab
selv er et investeringsselskab, jf. stk. 2. Hvis et selskab
direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på eller
ejer aktier i et koncernforbundet selskab, jf. ligningslovens
§ 2, stk. 2 og 3, ses der ved opgørelsen
efter 1. pkt. bort fra disse aktier, og i stedet medregnes den
andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til
førstnævnte selskabs direkte eller indirekte
ejerforhold i det andet selskab. | | 16. I § 19, stk. 3 og 5,
ændres »stk. 2, nr. 2, 5. pkt.« til:
»stk. 2, nr. 2, 4. pkt.« |
--- | | |
Stk. 5.
Stk. 5. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2,
nr. 2, 5. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer
aktier, tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle
aktionærerne i det førstnævnte selskab ved
erhvervelsen af aktierne var ansat i det andet selskab eller i
andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf.
selskabsskattelovens § 31 C, medmindre det andet eller et
af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf.
stk. 2. Uanset 1. pkt. kan selskabet også eje kontanter,
herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en
ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver
opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret. | | |
Stk. 6. I
tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8-9 A,
12-14 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de
tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1,
§ 18, § 21, stk. 1, og § 22. | | 17. I § 19, stk. 6, ændres
»§§ 8-9 A, 12-14 og 17« til:
»§§ 8-9, 12-14, 17 og 17 A«, og
»§ 16, stk. 1, § 18, § 21,
stk. 1, og § 22« ændres til:
»§ 10, § 16, stk. 1,
§§ 18, 21 og 22«. |
| | |
§ 20.
Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for
indskud i akkumulerende investeringsforeninger, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de
regler, der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9. | | 18.§ 20 affattes således: »§ 20. For skattepligtige
omfattet af § 6 medregnes gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 8-10 og 17 og kapitel 6-9. |
| | Stk. 2.
For skattepligtige omfattet af § 7 medregnes gevinst og
tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5a, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel
6-9.« |
| | |
| | 19. Efter
§ 20 indsættes: |
| | |
| | »Investeringsforeningsbeviser i
udloddende investeringsforeninger |
| | Selskaber m.v. |
| | § 20
A. Gevinst og tab på omsættelige beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i
kapitel 1 og 2, §§ 9-10 og 17 og kapitel 6-9, jf.
dog stk. 2. |
| | Stk. 2.
Er investeringsforeningen omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, er det en betingelse for at kunne
fradrage tab, at investeringsforeningen ikke investerer i
fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af
investeringsforeningen er koncernforbundet efter kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2.« |
| | |
Investeringsforeningsbeviser i udloddende
aktiebaserede investeringsforeninger. | | |
Selskaber m.v. og personer | | 20. I
overskriften til § 21 ændres »Selskaber m.v.
og personer« til: »Personer«. |
§ 21.
Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for
indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog
stk. 2. Stk. 2.
Udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, kan
vælge, at gevinst og tab ved afståelse af
omsættelige beviser for indskud i foreningen medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler,
der er angivet i kapitel 1-4 og 6-9. --- | | 21.§ 21, stk. 1 og 2, affattes
således: »§ 21. Gevinst og tab ved
afståelse af omsættelige beviser for indskud i
udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf.
stk. 3-8, medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1
og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Det er en
forudsætning, at investeringsforeningen har valgt, at gevinst
og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud
i foreningen skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter de regler, der er nævnt i 1.
pkt. Stk. 2.
Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, finder
reglerne i § 22 anvendelse.« |
Stk. 7.
Valget i stk. 2 af beskatning efter de for almindelige aktier
gældende regler skal være truffet inden det
første år, som valget gælder for. I en nystiftet
forening skal valget være truffet i forbindelse med
stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år.
Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen
i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter
ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den
31. december i det år, som valget gælder for. Valget
må ikke være tidsbegrænset eller betinget af
ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun
træffes med virkning for hele indkomstår. | | 22. I § 21, stk. 7,1. pkt.,
ændres »stk. 2« til:
»stk. 1«. |
--- | | |
Stk. 12.
I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i
§§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1
finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19
nævnte tilfælde. | | 23.§ 21, stk. 12,
ophæves. |
| | |
Investeringsforeningsbeviser i andre
udloddende investeringsforeninger | | |
Selskaber m.v. og personer | | 24. I
overskriften til § 22 ændres »Selskaber m.v. og personer« til:
»Personer«. |
| | |
§ 22. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 6 kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer omfattet
af kursgevinstloven. Er investeringsforeningen omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 8, er det dog en
betingelse, at denne ikke investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstlovens § 4 på selskaber, med hvilket et
medlem af investeringsforeningen er koncernforbundet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Uanset 1. og 2.
pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i
aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens
administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom. | | 25.§ 22, stk. 2,
ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 2 og 3. |
Stk. 3.
Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i
fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset
1. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne
i aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens
administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er
omfattet af direktiv 85/611/EØF. | | 26.§ 22, stk. 3, 1. pkt., der
bliver stk. 2, 1. pkt., affattes således: »Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrages tab ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i
fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens
§ 16.« |
Stk. 4. I
tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder reglerne i
§§ 8, 9, 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1-3
finder ikke anvendelse i de i §§ 17 og 19
nævnte tilfælde. | | 27.§ 22, stk. 4, der bliver
stk. 3, affattes således: »Stk. 3. I tilfælde, der er
omfattet af stk. 1 og 2, finder reglerne i
§§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2
finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19
nævnte tilfælde.« |
| | |
§ 23. | | |
--- | | |
Stk. 2.
For gevinst og tab omfattet af § 17 kan den
skattepligtige i stedet én gang for alle vælge at
medregne urealiseret gevinst eller tab på beholdningen af
aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).
Såfremt den skattepligtige vælger at anvende
lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller
tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved
indkomstårets slutning og aktiernes værdi ved
indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i
indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i
stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets
begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets
løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes
værdi ved indkomstårets slutning. | | 28.§ 23, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således: »Skattepligtige omfattet af
§ 7 kan for gevinst og tab omfattet af § 17 i
stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret
gevinst og tab på beholdningen af aktier til den
skattepligtige indkomst (lagerprincippet).« |
--- | | |
Stk. 4.
Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 17,
stk. 3. Endvidere skal den skattepligtige anvende
lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22,
såfremt den pågældende anvender lagerprincippet
ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld i enten danske kroner eller fremmed valuta. | | 29. I § 23, stk. 4, ændres
»Den skattepligtige« til: »Skattepligtige
omfattet af § 7«, »den skattepligtige«
ændres til: »skattepligtige omfattet af
§ 7«, og »fordringer og gæld i enten
danske kroner eller fremmed valuta« ændres til:
»obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked«. |
| | 30. I § 23 indsættes efter
stk. 4, som nye stykker: »Stk. 5. Skattepligtige omfattet
af § 6, skal anvende lagerprincippet ved opgørelse
af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 9,
17, § 20, stk. 1 og § 20 A, jf. dog
stk. 6. Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6
anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og
tab på aktier omfattet af § 9, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked eller på en
multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at den
skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle
sådanne aktier. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige har anvendt lagerprincippet på sådanne
aktier, eller hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab.
1. pkt. finder ikke anvendelse på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 20,
stk. 1, eller § 20 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse
på tegningsretter til aktier, konvertible obligationer og
tegningsretter til konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan
tegnes eller konverteres til, vil være optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet.« Stk. 5-7 bliver herefter
stk. 7-9 |
Stk. 5.
Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved
opgørelse af gevinst og tab på aktier,
investeringsforeningsbeviser m.v. omfattet af § 19,
stk. 1. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og
investeringsselskabet har forskelligt indkomstår,
træder værdien ved begyndelsen af
investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien
ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og
værdien ved udgangen af investeringsselskabets
indkomstår træder i stedet for værdien ved
udgangen af den skattepligtiges indkomstår. For aktier, som
den skattepligtige har erhvervet i løbet af
investeringsselskabets indkomstår, træder
anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den
skattepligtige har afstået i løbet af
investeringsselskabets indkomstår, træder
afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved
udgangen af indkomståret. Ved værdien af aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v., som er udstedt af et
investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en
markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end
tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19,
stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien. | | |
Stk. 6.
Gevinst og tab opgøres for hver aktie eller bevis m.v. for
sig, jf. § 5, hvis den skattepligtige i løbet af
et investeringsselskabs indkomstår sælger
investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v. i det
pågældende selskab og har en beholdning af
investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v. i samme selskab ved
udgangen af det pågældende indkomstår. Hvis der
inden udgangen af indkomståret er sket ophør af
skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, er det en betingelse, at der er en
beholdning af investeringsforeningsbeviser eller aktier m.v. i det
pågældende selskab på det tidligste af disse
tidspunkter i stedet for ved udgangen af det pågældende
indkomstår. Aktier eller beviser m.v., der foreligger ved
indkomstårets begyndelse, anses for anskaffet på dette
tidspunkt til værdien på dette tidspunkt. Aktier eller
beviser m.v., der foreligger ved udgangen af indkomståret,
anses for afstået på dette tidspunkt til værdien
på dette tidspunkt. Aktier eller beviser m.v., der foreligger
ved ophør af skattepligt eller flytning forinden af
skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, anses dog for afstået på
det tidligste af disse tidspunkter til værdien på
dette. | | 31.§ 23, stk. 6 og 7, der bliver
stk. 8 og 9, ophæves. |
Stk. 7.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
stk. 5 og 6 henføres gevinst og tab til dagen efter
udgangen af det indkomstår i selskabet, som de
vedrører. Ved salg henføres gevinst og tab dog til
salgstidspunktet. Ved ophør af skattepligt eller ved
flytning forinden af skattemæssigt hjemsted efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor forholdet omfattes af
§ 38, stk. 1, træder værdien på
det tidligste af disse tidspunkter i stedet for værdien ved
udgangen af indkomståret. Gevinst og tab henføres til
samme tidspunkt. § 40 finder tilsvarende
anvendelse. | | |
Stk. 8.
Ved afståelse af et investeringsforeningsbevis i en
investeringsforening, der har været omfattet af
ligningslovens § 16 C, og hvor
investeringsforeningsbeviset på grund af foreningens
beslutning herom eller på grund af manglende rettidig
indsendelse af korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v.
omfattes af § 19, stk. 1, opgøres den
skattepligtige indkomst fra afståelsen, som om stk. 5-7,
§ 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke
var gældende. Det gælder dog kun, såfremt
afståelsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden det
tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle
have fundet sted, og den skattepligtige ikke på grund af
udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at
antage, at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke
ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger. | | 32. I § 23, stk. 8, ændres
»stk. 5-7« til: »stk. 7«. |
| | |
| | 33. Efter
§ 23 indsættes: »§ 23
A. Ved opgørelse af gevinst og tab på
koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9
anvendes lagerprincippet på den enkelte konvertible
obligation. Værdien ved indkomstårets slutning og
afståelsessummen kan ikke være mindre end den
skattemæssige anskaffelsessum. Ved koncerninterne konvertible
obligationer forstås obligationer i koncernforbundne
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til
konvertible obligationer.« |
| | |
§ 24. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til
lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som
værdien ved begyndelsen af det første
indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.
Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved
slutningen af indkomståret før principskiftet som
aktiens anskaffelsessum ved en senere opgørelse af gevinst
og tab på aktien. | | 34. I § 24, stk. 3, indsættes
som 3. pkt.: »1. og 2. pkt. finder ikke
anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 33
A.« |
Stk. 4.
For aktier omfattet af § 17, der overgår til den
skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den skattepligtige
har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet,
anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra
det efterfølgende indkomstår. Ved en senere
afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af
aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret
før overgangen i stedet for anskaffelsessummen. | | 35. I § 24, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »lagerprincippet«: », jf.
§ 23, stk. 2,«. |
--- | | |
Stk. 6.
Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden,
finder reglerne i § 37, jf. dog § 40, om
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved
ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted
finder reglerne i § 38 anvendelse i forbindelse med
opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1 og 2. | | 36. I § 24, stk. 6, 1. pkt.,
udgår », jf. dog § 40,«. |
| | |
| | 37. I § 25 indsættes som
stk. 3: »Stk. 3. Stk. 1 finder ikke
anvendelse i de tilfælde, hvor gevinst og tab skal
opgøres efter reglerne i § 23, stk. 5, om
lagerprincippet.« |
| | |
| | 38. I § 26, stk. 1, ændres
»§ 23, stk. 2 og 4-8« til:
»§ 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8«. |
| | |
§ 26.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter
reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og
4-8, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af
aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier. | | |
| | |
§ 27. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Stk. 1 finder dog kun anvendelse, hvis | | |
1) den manglende udbetaling ikke behandles
af foreningen som et nyt indskud, der medfører en
forøgelse af modtagerens nominelle andele i foreningen,
eller | | |
2) der ikke er tale om den i
ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt., nævnte
likvidationsudlodning, der kun medtages med det udloddede
beløb. | | 39. I § 27, stk. 2, nr. 2,
ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 1,
4. pkt.« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 1«. |
| | |
§ 28.
I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller
sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse med et
kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori
skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller anpartskapitalen,
nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet
i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb, hvormed
den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens
kursværdi på indfrielsestidspunktet. I
kalenderåret 2006 udgør den i 1. pkt. nævnte
ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 1. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Ved
opgørelsen af nedsættelsen ses bort fra
kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når
kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages: | | 40.§ 28, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves. |
1) Af fordringens kreditor eller dennes
ægtefælle. | | |
2) Af et selskab, hvori kreditor eller
kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere
end 50 pct. af aktie eller anpartskapitalen eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne. | | |
3) Af en person, som alene eller sammen
med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end
50 pct. af aktie eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne. | | |
4) Af et selskab, der er koncernforbundet
med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. | | |
5) Af en kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til
kautionisten, som nævnt i nr. 1-4. | | |
6) Af en tidligere kreditor eller
kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der
har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere
kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens
eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. | | |
| | |
§ 29.
Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør
af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet
ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst,
fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i
selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som
anskaffelsessum for de i behold værende anparter. | | 41.§ 29 affattes således: »§ 29. Udloddede beløb
fra et anpartsselskab, der ikke har skullet medregnes ved
opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, jf.
stk. 2, fragår i den samlede anskaffelsessum for
anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum
betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende
anparter. |
| | Stk. 2.
Udloddede beløb, der ikke har skullet medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er beløb
udloddet i forbindelse med en kapitalnedsættelse i et
anpartsselskab med en anpartskapital, der ikke oversteg nominelt
225.000 kr., hvor kapitalnedsættelsen var anmeldt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til
og med den 30. september 1997, og hvor anpartskapitalen i selskabet
var blevet forhøjet ved kontantindskud, apportindskud eller
konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december
1991 til og med den 31. maj 1996, eller hvor selskabet var blevet
stiftet i denne periode. 1. pkt. omfatter kun den del af det
udloddede beløb, der ikke oversteg den nominelle værdi
af de annullerede anparter. |
| | Stk. 3.
Stk. 2 omfatter ikke anparter i selskabet, der var erhvervet
som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. § 17,
hvis kapitalnedsættelsen medførte, at anpartshavernes
indflydelse i selskabet blev forrykket, eller hvis det udloddede
beløb helt eller delvis var fritaget for udbyttebeskatning
efter reglerne om fritagelse for udbyttebeskatning af
likvidationsprovenu.« |
| | |
§ 33.
I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. § 19,
eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, ændrer
skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet
opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller
selskabet anses for afstået på det tidspunkt, som
ændringen har virkning fra, til handelsværdien på
dette tidspunkt. § 23, stk. 8, gælder ikke.
Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening
sidestilles med opløsning med heraf følgende
beskatning. | | 42. I § 33, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »afstået« til: »afstået
og anskaffet igen«. |
--- | | |
Stk. 3.
Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i
stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den
skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening
efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra,
beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt.
Ændring af en udloddende aktiebaseret forening, jf.
§ 21, til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses
dog ikke for en ændring af skattemæssig status.
Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret forening til en
udloddende aktiebaseret forening, jf. § 21, anses ikke
for en ændring af skattemæssig status, medmindre
ændringen skyldes en beslutning som nævnt i
§ 21, stk. 2. Ændring af en akkumulerende
forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 a, til en udloddende forening, jf. ligningslovens § 16
C, stk. 1, anses heller ikke for en ændring af
skattemæssig status. Ændring af en forening, der
foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C,
stk. 15, således at den ikke omfattes af denne
bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig
status. | | 43. I § 33, stk. 3, udgår to
steder », jf. § 21,«, »§ 21,
stk. 2« ændres til: »§ 21,
stk. 1«, og »ligningslovens § 16 C,
stk. 15« ændres til: »ligningslovens
§ 16 C, stk. 14«. |
--- | | |
Stk. 5.
Overgang som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et
investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra
begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved ændring
til investeringsselskab henføres gevinst og tab som
nævnt i stk. 1 til dagen efter
statusændringen. | | 44.§ 33, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves. |
| | |
| | 45. Efter
§ 33 indsættes: |
| | Ȥ 33
A. I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig
status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og
anskaffet igen til handelsværdien på tidspunktet for
skift af skattemæssig status. |
| | Stk. 2.
Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1,
forstås, at gevinst og tab på aktierne enten |
| | 1) skifter fra at være omfattet af
§ 8 til at være omfattet af §§ 9,
18, 19, § 20, stk. 1 eller § 20 A,
eller |
| | 2) skifter fra at være omfattet af
§§ 9, 17, 18, 19, § 20, stk. 1 eller
§ 20 A til at være omfattet af § 8. |
| | Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led
i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et
andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig
status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status
efter stk. 1 og 2 medfører beskatning efter de
almindelige regler i §§ 9, 17, 18, 19,
§ 20, stk. 1 eller § 20 A, uanset at
statusskiftet indtræder i forbindelse med en skattefri
fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af
aktier med eller uden tilladelse. |
| | Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte
tilfælde.« |
| | |
§ 36. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker
beskatning efter §§ 8, 12-14, 17-19, § 21,
stk. 1, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab
erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et
selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver
resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse,
at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene
modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant
udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder
tilsvarende anvendelse. | | 46. I § 36, stk. 3,1. pkt.,
ændres »§§ 8, 12-14, 17-19,
§ 21, stk. 1 og § 22« til:
»§§ 9, 12-14, 17-19, § 21,
stk. 2, og § 22«. |
--- | | |
Stk. 5.
Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet
af § 22 eller § 21, stk. 1, finder
stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 22 henholdsvis § 21, stk. 1.
Hvis det erhvervede selskab har valgt beskatning efter
§ 21, stk. 2, finder stk. 3 kun anvendelse,
hvis det erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter
§ 21, stk. 2. | | 47. I § 36, stk. 5, ændres to
steder »§ 21, stk. 1« til:
»§ 21, stk. 2«, og to steder
ændres »§ 21, stk. 2« til:
»§ 21, stk. 1«. |
| | 48. I § 36 indsættes som
stk. 6 og 7: |
| | »Stk. 6. Ombytning af aktier efter
stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en
betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg
af en eventuel kontant udligningssum svarer til
handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst
en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier
i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter
ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede
selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med
en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det
erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker
vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde
finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse
på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende
selskaber i den efterfølgende skattefri omstrukturering. Det
er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at
aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede
selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i
dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende
i Færøerne eller Grønland, en stat, der er
medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. |
| | Stk. 7.
Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal
det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning
om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i
stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som
nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og
skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en måned
efter afståelsen.« |
| | |
§ 36
A. | | 49.§ 36 A ophæves. |
Ombytning af aktier kan ske uden
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, når såvel
det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet
selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
eller er selskaber, som svarer til aktie- eller anpartsselskaber,
men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Det er en
betingelse, at de aktionærer, der ved ombytningen bliver
aktionærer i det erhvervende selskab, ved
indkomstopgørelsen benytter reglerne i stk. 4, og at
det erhvervende selskab ved indkomstopgørelsen benytter
reglerne i stk. 5. § 36, stk. 1, 2. og 5. pkt.,
§ 36, stk. 2 og 4, og fusionsskattelovens
§ 9, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og
§ 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 2. I
tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et
andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i
et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet
selskab, sker der ikke beskatning efter §§ 8, 12-14
og 17-19, § 21, stk. 1, og § 22, hvis de
aktionærer, der ved ombytningen bliver aktionærer i det
erhvervende selskab, benytter reglerne i stk. 4 og det
erhvervende selskab benytter reglerne i stk. 5.
§ 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36,
stk. 4 og 5, og fusionsskattelovens § 9,
§ 10, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og
§ 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 3.
Det er en betingelse for anvendelse af stk. 1, at
værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel
kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de
ombyttede aktier. | | |
Stk. 4.
Aktier i det erhvervende selskab, som aktionærerne modtager
som vederlag for aktier i det erhvervede selskab, behandles ved
indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på samme
tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede aktier. Dog
skal en aktionær, der er et selskab m.v., og som før
ombytningen var aktionær i både det erhvervede og det
erhvervende selskab, ved indkomstopgørelsen behandle alle
sine aktier i det erhvervende selskab, som om de var erhvervet
på ombytningstidspunktet. Det gælder dog ikke, hvis
aktionæren på ombytningstidspunktet har ejet alle sine
aktier i begge selskaber i mindst 3 år. | | |
Stk. 5.
Aktier i det erhvervede selskab behandles ved
indkomstopgørelsen, som om de var erhvervet på
ombytningstidspunktet for den oprindelige anskaffelsessum. Den
oprindelige anskaffelsessum opgøres efter § 26.
Hvis den oprindelige anskaffelsessum er højere end
handelsværdien af aktierne på ombytningstidspunktet,
fastsættes anskaffelsessummen dog til handelsværdien
på ombytningstidspunktet. | | |
Stk. 6.
Har det erhvervende selskab på ombytningstidspunktet
uudnyttede fradragsberettigede tab på aktier, kan disse tab
uanset § 8, stk. 2 og 3, ikke fradrages i gevinst
ved afståelse af aktier i det erhvervede selskab. | | |
Stk. 7.
En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det
erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet,
hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år
regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af
aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende
selskabs andel af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det
erhvervede selskab i det regnskabsår, som udlodningen
vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte
som nævnt i 1. pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte
resultat for det erhvervede selskab med et beløb, der
højst svarer til det erhvervende selskabs andel af
resultatet efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke
tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede
resultater opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer
til indkomståret før det indkomstår, hvor
ombytningen gennemføres, og de følgende
indkomstår. Hvis det erhvervede selskabs resultat opgjort
efter 5. pkt. er negativt, modregnes det erhvervende selskabs andel
heraf ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes
til det erhvervende selskab efter 1. og 2. pkt. Resultatet for det
erhvervede selskab opgøres som det ordinære resultat i
den godkendte årsrapport efter skat fratrukket skattefrit
udbytte og skattefri aktieavancer, som det erhvervede selskab har
modtaget. Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller
udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det erhvervede
selskab og af koncernselskaber, som det erhvervede selskab direkte
eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til
koncernselskaber, som det erhvervede selskab ikke har direkte eller
indirekte bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt.
medregnes ethvert tilskud eller udbytte af
udbyttepræferenceaktier ydet af det underliggende selskab og
af koncernselskaber, som det underliggende selskab direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber,
som det erhvervede selskab ikke har direkte eller indirekte
bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber
forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens
§ 31 C. Gennemføres der i den periode, der er
angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af det erhvervede
eller det erhvervende selskab, gælder de i 1.-8. pkt.
nævnte betingelser tilsvarende selskabsdeltagerne henholdsvis
de deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering.
Det gælder dog ikke, hvis der efter aktieombytningen
gennemføres en skattefri fusion mellem det erhvervede og det
erhvervende selskab. | | |
Stk. 8.
Stk. 7 finder ikke anvendelse, når det erhvervende
selskab er omfattet af § 19, § 21, stk. 1,
eller § 22. | | |
Stk. 9.
Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal
det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning
om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i
stk. 1. | | |
Stk. 10.
Stk. 1-7 og 9 finder ikke anvendelse på en
aktieombytning, hvor en aktionær, der er et selskab med
bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, ombytter aktier i
dette selskab, der har været ejet i mindre end 3 år,
med aktier i et selskab, der er hjemmehørende i
udlandet. | | |
| | |
§ 38. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har
været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder
på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år
før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1
gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den
skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder
betingelserne i 1. pkt. Endvidere gælder reglerne for
personer, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34,
35 og 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling, og for aktier, der er erhvervet ved en skattefri
virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er
erhvervet ved succession. | | 50. I § 38, stk. 3, indsættes
som 4. pkt.: »Betingelserne i 1. pkt.
gælder ikke for personer, der efter § 39 B har
fået nedsat handelsværdien for aktier, der på
tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den
beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A,
stk. 1.« |
Stk. 4.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1,
opgøres efter reglerne i §§ 23-29 og 47, dog
træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet
for afståelsessummen. For tegningsretter til aktier kan den
skattepligtige i stedet vælge at opgøre den
skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og
markedskursen på den pågældende aktie på
tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der ved en
afståelse kunne have været fradraget efter
§§ 13, 14 og 17-22, kan dog kun fradrages i gevinst
på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1. | | 51. I § 38, stk. 4, ændres
»§§ 23-29« til:
»§§ 23-29, 46« og
»§§ 13, 14 og 17-22« ændres til:
»§§ 13-14, 17-19, § 20, stk. 2
og §§ 21 og 22«. |
| | |
§ 39.
Personer kan få henstand med betaling af den samlede
beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når
betalingen skyldes ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1, eller at personen efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet
hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38,
stk. 1, 2. pkt. | | 52. I § 39, stk. 1, ændres
»§ 38, stk. 1, 2. pkt.« til:
»§ 38, stk. 1, 3. pkt.«. |
| | |
Selskaber m.v. | | 53. Overskriften
til § 40 ophæves. |
| | |
§ 40. | | 54.§ 40 ophæves. |
Gevinst og tab på aktier omfattet af
§ 17 betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet
vedrører en aktie, der omfattes af skattepligt her til
landet efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
a, og denne skattepligt ophører, jf. dog stk. 2.
Reglerne i selskabsskattelovens § 7 finder tilsvarende
anvendelse i den situation, hvor der indtræder skattepligt
efter 1. pkt., fordi aktier, som indgår som en del af
erhvervsvirksomheden med fast driftssted her i landet,
ophører med at være en del af denne
erhvervsvirksomhed, uden at erhvervsvirksomheden med fast
driftssted i øvrigt ophører. | | |
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for selskaber m.v., der har
været skattepligtige efter selskabsskatteloven af
aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7
år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret. | | |
Stk. 3.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1,
opgøres efter reglerne i §§ 23-29, dog
træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet
for afståelsessummen. Tab, der ved en afståelse kunne
have været fradraget efter § 17, kan dog kun
fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter
stk. 1. | | |
Stk. 4.
Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter
stk. 3, der anses for realiseret efter stk. 1. | | |
| | |
§ 43.
Tab på aktier omfattet af § 8, der er konstateret
før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster
konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i
§ 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005, behandles efter reglerne i § 8,
stk. 2 og 3. Tab opstået i indkomstårene 2000 og
2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis
indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt
indkomstår, kan tab omfattet af § 8, der er
konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det
indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar
2006, fradrages efter reglerne i § 8, stk. 2 og 3,
idet fradraget, for så vidt angår gevinster konstateret
forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, kan ske i
gevinster omfattet af § 2, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Stk. 2.
Skattefrit udbytte af egne aktier, som er vedtaget eller besluttet
udloddet før den 28. april 2004, skal ikke medregnes ved
opgørelsen af selskabets fradrag for tab efter
§ 8, stk. 2. Stk. 3.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier efter
§ 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18.
november 1990 eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog
ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller
senere tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes
handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke
for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo ved udlodning med
succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v.
tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for
aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende
aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 eller den 18.
november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den gennemsnitlige anskaffelsessum. Stk. 4.
Ved opgørelsen af gevinst eller tab på
investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er
erhvervet før den 19. januar 1994, kan selskaber m.v.
anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19.
januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt
selskabet m.v. ved en afståelse af
investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet
medregne en eventuel gevinst henholdsvis ikke havde kunnet fradrage
et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af
gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller
senere kan dog ikke udgøre et højere beløb end
investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar
1994 eller bevisets handelsværdi på
afståelsestidspunktet. | | 55.§ 43 affattes således: »§ 43. Ved opgørelse af
gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort
fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere.
Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet
m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til
overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere
gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra
et dødsbo ved udlodning med succession den 18. november 1993
eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs,
jf. 2. pkt., kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18.
november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi
den 19. maj 1993 eller den 18. november 1993 i stedet for
anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige
anskaffelsessum. Stk. 2.
Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i
indkomståret 2009 skifter status, således at det
omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 8,
stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009,
selvom tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse. Tabet
indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som
et tillæg til værdien af aktien eller
investeringsforeningsbeviset ved opgørelsen efter
§ 23, stk. 7. Stk. 3.
Uudnyttede fradragsberettigede tab som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf.
§ 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra
indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter
§ 9, stk. 1, i indkomståret 2010 eller senere,
jf. dog 2.-5. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i
senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster
i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender
realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne
aktier, der realiseres den 22. april 2009 eller senere, alene
fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede
aktier.1. pkt. omfatter ikke fradragsberettigede tab på egne
aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og
koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den 22.
april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke
fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible
obligationer og tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den
22. april 2009 eller senere.« |
Stk. 5.
For selskaber m.v., som efter tidligere gældende regler
anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab
på aktier som nævnt i § 17, opretholdes dette
valg. | | |
Stk. 6.
For aktier, der var omfattet af § 3 i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med
virkning fra den 1. januar 2006 omfattes af reglerne i
§§ 8, 9 og 19-22, skal selskaber m.v., der har
anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst og
tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31.
december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved
indkomstårets slutning. For aktier omfattet af 1. pkt.
anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som
anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst eller tab ved en
skattepligtig afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller
senere. | | |
Stk. 7.
Ved afståelse i indkomståret 2005 udgør faktoren
efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0. | | |
| | |
§ 44. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier
omfattet af §§ 17 og 19, § 21,
stk. 1, og § 22. | | 56. I § 44, stk. 5, ændres
»§§ 17 og 19, § 21, stk. 1, og
§ 22« til: »§§ 17, 19 og
22«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af
24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og
§ 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 5. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2.
Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi
før indkomstårets afskrivning et grundbeløb (i
1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. | | 1. I § 5, stk. 3, 2. pkt., § 6,
stk. 1, nr. 2, § 11, stk. 3 og 5, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2, ændres
»(i 1987-niveau) på 6.700 kr.« til:
»på 12.300 kr. (2010-niveau)«. |
| | |
§ 9. | | |
--- | | |
Stk. 4.
For personer medregnes fortjeneste eller tab opgjort efter
stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. | | 2.§ 9, stk. 4,
ophæves. Stk. 5 bliver herefter
stk. 4. |
Stk. 5.
Sælges et driftsmiddel eller skib efter
ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted. For
personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på
salgssummen. | | 3.§ 9, stk. 5, 2. pkt., der
bliver stk. 4, 2. pkt., ophæves. |
| | |
§ 10.
Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på
dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og
reparation af skibe, samt på de bygninger, installationer og
lignende, der hører til selve dokken eller beddingen.
Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et
indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en
samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau)
på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de
pågældende aktiver også behandles efter de
nævnte regler. | | 4. I § 10, 2. pkt., ændres
»(i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr.« til:
»på mindst 703.400 kr. (2010-niveau)«. |
| | |
§ 21.
Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller
installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14
eller § 15, medregnes i den skattepligtige indkomst for
salgsåret efter reglerne i stk. 2-7, medmindre
§ 24 finder anvendelse. | | 5. I § 21, stk. 1, ændres
»stk. 2-7« til: »stk. 2-6«. |
--- | | |
Stk. 6.
For personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 pct. ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. | | 6.§ 21, stk. 6,
ophæves. Stk. 7 bliver herefter til
stk. 6. |
| | |
§ 24. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Er det beløb, der anvendes til genopførelse m.v.,
mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår
forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3.
Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen
afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller
tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den
nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens
indtræden, medregnes den overskydende del af
forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være
sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer
medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af
forskelsbeløbet. | | 7.§ 24, stk. 5, 4. pkt.,
ophæves. |
| | |
§ 29.
Forskudsafskrivning kan foretages, når | | |
--- | | |
3) den samlede aftalte anskaffelsessum
eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den
beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller
planlægningsår overstiger et grundbeløb (i
1987-niveau) på 770.000 kr. | | 8. I § 29, stk. 1, nr. 3,
ændres »(i 1987-niveau) på 770.000 kr.«
til: »på 1.406.800 kr. (2010-niveau).« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, som
ændret ved § 99 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 7. | | |
For lønmodtagerbidraget
påhviler bidragspligten: | | |
--- | | |
e) personer, omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 9, for så vidt angår
udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig,
lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1,
litra g, 6) | | 1. I § 7, stk. 1, litra e, og § 8, stk. 1, litra g,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 6«. |
| | |
§ 8. | | |
For personer omfattet af
lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1,
udgør bidragsgrundlaget: | | |
--- | | |
g) den skattepligtige værdi af
udbytte i form af rådighed over bil, sommerbolig,
lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der
er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5.
pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8. pkt., | | |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 521 af 17. juni
2008 og § 2 i lov nr. 532 af 17. juni 2008 og senest ved
§ 2 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 27. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Gevinst ved dødsboets salg eller anden form for
afståelse med succession til en nær medarbejder eller
en tidligere ejer efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 35 eller 35 A eller kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 12 eller 13, medregnes ikke ved
opgørelsen af bobeskatningsindkomsten. | | 1. I § 27, stk. 3, indsættes
efter »en nær medarbejder«: », en tidligere
nær medarbejder«. |
| | |
§ 29. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Gevinst ved udlodning af aktier mv. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 12, § 21,
stk. 1, eller § 22 medregnes ved opgørelsen
af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af
aktier mv. i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende
grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af
kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog
ikke anvendelse, hvis selskabet mv. udøver næring ved
køb og salg af værdipapirer eller
finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som
nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7,
anses ikke i denne forbindelse som udlejning af fast ejendom.
Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt.
nævnte aktier mv. medregnes ved opgørelsen af
bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager
udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab mv., jf. i øvrigt
stk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at
bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter,
værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af
selskabets indtægter, hvorved forstås den
regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af
øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra
sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af
selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller
lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som
gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst
75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af
værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i
datterselskaber, hvori selskabet mv. direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet
medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets
indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved
bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast
ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem
datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et
datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i
driften, anses ved bedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom. | | 2. I § 29, stk. 3,1. pkt.,
ændres »§ 21, stk. 1« til:
»§ 21, stk. 2«. |
| | |
§ 37.
Udloddes der værdier, der overstiger modtagerens andel i
boet, kan udlodning med succession efter § 36,
stk. 1, med hensyn til den fulde værdi kun ske, hvis
modtageren er arveladerens efterlevende ægtefælle,
samlever, jf. § 96, stk. 5, barn, barnebarn, bror
eller søster, brors eller søsters barn eller
barnebarn, 148) nær medarbejder, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 35 og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 12, eller en tidligere ejer, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 35 A og kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 13. Adoptivforhold og stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis modtageren
ikke omfattes af den i 1. og 2. pkt. nævnte personkreds, kan
udlodning med succession efter § 36, stk. 1, kun ske
for så vidt angår værdier, der svarer til
modtagerens andel af boet. Overskydende udlodning anses for
omfattet af § 27 og § 35. 149)
Indgår der i en udlodning aktiver, der er erhvervet på
forskellige tidspunkter, anses de aktiver, der er erhvervet sidst,
for fortrinsvis at indgå i den del af udlodningen, med hensyn
til hvilken der efter 3. pkt. kan succederes. | | 3. I § 37, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »nær medarbejder«:
»eller tidligere nær medarbejder«. |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 4. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj
1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som
enten | | |
1) ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 med et tillæg på 10 pct. eller | | |
2) ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et
beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne
værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996. | | |
Den skattepligtige kan i stedet for
opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at
anvende en ansættelse af værdien af den faste ejendom
pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.
pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum
omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og reguleret
efter § 4 A samt tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er
højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet
vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter, som
nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes
ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i
udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den
i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog
anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og
vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har
været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved
opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den
anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens
§ 16, stk. 9. | | 1. I § 4, stk. 3, 7. pkt., og
§ 5, stk. 2, 14. og 15. pkt., ændres
»§ 16 A, stk. 10« til:
»§ 16 A, stk. 6«. |
--- | | |
Stk. 5.
Ved afståelse af fast ejendom skal sælger og
køber i købsaftale, skøde eller på anden
skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede
kontantomregnede afståelsessum på grund, bygninger,
ejerbolig, herunder stuehus samt mælkekvoter. | | 2. I § 4, stk. 5, ændres
»mælkekvoter« til: »mælkekvoter
omfattet af denne lov«. |
| | |
§ 5. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter
til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har
oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, som er
omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter,
der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt
ejendommen er vurderet efter den dagældende bestemmelse i
vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af
§ 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der
er afholdt efter 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har
kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller
straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens
§ 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved
afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra
standardfradrag, der er foretaget frem til og med
indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i
ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud
m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende
gælder udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den
dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 N.
Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast
ejendom, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring,
der vedrører den afståede del af ejendommen.
Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det
enkelte kalenderår overstiger tillægget efter
stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder
tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i
sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne
medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte
kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5.
pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme,
der er eller har været omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10,
kan anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er
tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter
ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog
ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor
ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens
§ 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.
14. pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning
i henhold til bygningsfredningsloven, og som ikke kan fradrages ved
indkomstopgørelsen. | | 3. I § 5, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »§ 21, stk. 2,«:
»samt forbedringsudgifter på fredede bygninger, der kan
fradrages i efterfølgende indkomstår,«. |
| | |
§ 6. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Ved afståelse af ejendomme, der på
afståelsestidspunktet benyttes til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug, eller blandet benyttede
ejendomme, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 5
eller stk. 7, 1. og 2. pkt., medregnes den opgjorte
fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang
denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i
1987-niveau) på 147.000 kr. Anvendelse af reglerne i 1.
pkt. er betinget af, at ejendommen på
afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5
år, og at afståelsen omfatter stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er
anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har
tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller
hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor
ejendommen har været omfattet af vurderingslovens
§ 33, stk. 1 eller 5 eller stk. 7, 1. og 2.
pkt. Der kan anvendes ét bundfradrag pr. ejendom.
Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje med
andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af
bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes
ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
Endvidere finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse,
såfremt der er afstået en del af ejendommen, hvor
anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor
den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3.
Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20. | | 4. I § 6, stk. 2, 1. pkt.,
ændres: »(i 1987-niveau) på 147.000 kr.«
til: »på 268.600 kr. (2010-niveau).« |
| | |
§ 6A.
Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er
omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er
omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at
medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den
skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte
anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten.
Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der
vedrører den del af den afståede ejendom, som blev
anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede
ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af
anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede
ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller
den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan
nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt.,
gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for
erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede
ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør
boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt
erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske
med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter
§ 6, stk. 2 og 3, der vedrører den
erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom,
dog højst med et beløb svarende til den del af den
kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der
vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt.
Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum,
beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige
regler. | | 5.§ 6 A, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »Udlejning af fast ejendom anses i
denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Den erhvervede
ejendom anses ikke for udlejet, selvom den er udlejet på
tidspunktet for erhvervelsen, hvis udlejningen er ophørt
inden udløbet af fristerne i stk.2.« |
--- | | |
Stk. 4.
Nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 1 er
betinget af, at den erhvervede ejendom ikke er beliggende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, medmindre ejeren på
nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være
hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland i henhold til
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den
fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af
anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i
den stat, hvor den afståede ejendom lå. En skatteyder,
der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en
fremmed stat, på Færøerne eller i
Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt
efter kildeskattelovens § 1 begære reglen i
stk. 1 anvendt på en erhvervet udenlandsk ejendom.
Begæringen skal være ledsaget af nødvendige
oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsbudget
for den erhvervede ejendom. | | 6.§ 6 A, stk. 4, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den
erhvervede faste ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. Hvis ejeren på
nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1
eller fondsbeskatningslovens § 1 uden at være
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan der dog ske nedsættelse
af anskaffelsessummen, når den erhvervede faste ejendom er
beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS,
Færøerne eller Grønland. Det er en betingelse
for nedsættelse af anskaffelsessummen efter 2. pkt., at den
fremmede stat, Færøerne eller Grønland
udveksler oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.« |
| | |
| | 7. I § 6 A indsættes som
stk. 5: »Stk. 5. Uanset stk. 1, 4.
pkt., kan fortjeneste dog genanbringes i en fast ejendom, der
udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes
ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse. Det er en betingelse, at selskabet skal anvende
ejendommen erhvervsmæssigt, jf. stk. 1. Ved bestemmende
indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte
ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere
end 50 pct. af stemmerne. Ophører den bestemmende
indflydelse i selskabet, sker der beskatning af den genanbragte
fortjeneste på dette tidspunkt.« |
| | |
§ 8. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for fortjeneste ved
afståelse af en erhvervsejendom, der efter § 6 A,
§ 6 C eller § 10 er genanbragt i en ejendom
omfattet af stk. 1-3. Fortjenesten ved afståelsen af
erhvervsejendommen beskattes i det indkomstår, hvor den
ejendom, som fortjenesten er genanbragt i, afstås. Den
skattepligtige fortjeneste opgøres med de tillæg og
nedslag efter denne lov, som erhvervsejendommen havde været
berettiget til, hvis fortjenesten var blevet beskattet på
tidspunktet for afståelsen af erhvervsejendommen. | | 8. I § 8, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1-3«: »og
8«. |
--- | | |
| | 9. I § 8 indsættes som
stk. 8: |
| | »Stk. 8. Fortjeneste eller tab ved
afståelse af ejerbolig inkl. et grundareal på under
1.400 m2 medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst, hvis |
| | 1) ejeren har anmodet om, at der
vedrørende ejendommen foretages en matrikulær
udstykning af et grundareal efter lov om udstykning og anden
registrering i matriklen, |
| | 2) ejeren, inden sagsbehandlingen af
anmodningen om udstykning er færdigbehandlet, ifølge
erklæring fra de sociale myndigheder er flyttet fra
ejendommen til en beskyttet bolig eller til et plejehjem, og |
| | 3) der er tale om et en- eller
tofamilieshus som nævnt i stk. 1, der har tjent til
bolig for ejeren umiddelbart forud for fraflytningen.« |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto (Etableringskontoloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006,
§ 1 i lov nr. 90 af 20. februar 2008, § 5 i lov
nr. 521 af 17. juni 2008 og § 1 i lov nr. 1343 af 19.
december 2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 7 | | |
Efter etableringen af selvstændig
erhvervsvirksomhed hæves beløb af indtil samme
størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere
indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger
på formuegodet, den uafskrevne del af anskaffelsessummen for
formuegoder som nævnt i litra a-f anskaffet inden for den
frist, der er nævnt i § 5, stk. 6, 1. pkt., og
beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter
som nævnt i litra g-j afholdt inden for fristen i
§ 5, stk. 6, 2. pkt.: | | |
--- | | |
h) Udgifter omfattet af ligningslovens
§ 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,
som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8
J, stk. 1 og 2. | | 1.§ 7, stk. 1, litra h, affattes
således: »h) Udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, som den skattepligtige
har valgt ikke at afskrive.« |
--- | | |
Stk. 10.
Når der i de situationer, der er nævnt i stk. 1,
litra g-j, hæves et beløb fra etableringskontoen eller
iværksætterkontoen, finder stk. 5, 1.-3. pkt.,
tilsvarende anvendelse. Det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 55
pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med
45 pct. af udgiften ved opgørelsen af den personlige
indkomst, jf. dog 6. og 7. pkt. For udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I,
stk. 1 og 2, kan de nævnte 45 pct. af udgiften i stedet
vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B,
stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der
foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene
1999-2001, anses det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, at dække 65 pct.
af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35
pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige
indkomst, jf. dog 6. og 7. pkt. For udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I,
stk. 1 og 2, kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet
vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B,
stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der
foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret
1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der
hæves til dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud
at dække udgifterne. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse
ved hævning af beløb fra iværksætterkonto.
Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og
4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften. | | 2.§ 7, stk. 10, 3. pkt.,
affattes således: »For udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte 45
pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter
ligningslovens § 8 B, stk. 1.« 3.§ 7, stk. 10, 5. pkt.,
affattes således: »For udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan de nævnte 35
pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter
ligningslovens § 8 B, stk. 1.« |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om beskatning af fonde og visse
foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1192 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 3.
Den skattepligtige indkomst for de i § 1, nr. 1, 2 og 4,
nævnte fonde og foreninger opgøres efter
skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber
gældende regler med de undtagelser, der følger af
stk. 2 og 3 samt §§ 4-6. | | 1. I § 3, stk. 1, ændres
»stk. 2 og 3« til:
»stk. 2-5«. |
Stk. 2.
Indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed medregnes i sin helhed
ved opgørelsen efter stk. 1. Den øvrige samlede
indkomst beskattes derimod alene i det omfang, den overstiger
25.000 kr., for foreninger som nævnt i § 1, nr. 2,
dog 200.000 kr. Fradrag som nævnt i 2. pkt. foretages inden
fradrag efter §§ 4-6. Såfremt indkomsten,
efter at der er foretaget fradrag efter § 4, udviser
underskud, kan den del af underskuddet, som svarer til det
fradragsberettigede nettotab efter kursgevinstloven, fradrages i
den skattepligtige indkomst i de følgende indkomstår.
Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår,
i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års
skattepligtige indkomst. | | 2. I § 3, stk. 2, 4. pkt.,
indsættes efter »kursgevinstloven«: »og
aktieavancebeskatningsloven«. |
Stk. 3.
Gaver til fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, skal kun
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten
er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat
tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i hvis
vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier
fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at
indtage bestemte stillinger mv., jf. § 7 i lov om fonde
og § 8 i lov om erhvervsdrivende fonde, medregnes ved
opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt
der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides. Af
gaver, som ydes til stiftelse af fonde som nævnt i 2. pkt.,
svares en afgift på 20%, jf. dog 1. pkt. Stk. 4.
For de i § 1, nr. 3, omhandlede foreninger gælder
reglerne i §§ 8 og 9. | | 3. I § 3 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Fonde omfattet af
§ 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på
porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 9, hvis der sker uddelinger svarende til summen af den
skattepligtige indkomst og indtægter, som i henhold til
stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst. Hensættelser omfattet af
§ 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1
og 2, sidestilles med uddelinger. Uddelinger, hvor
hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke en
betingelse efter 1. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede.
Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder kravet i 1. pkt.,
eller hvis der i et indkomstår sker beskatning efter
§ 4, stk. 6, af ubenyttede
hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010
eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det
pågældende indkomstår på aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet. Aktieavancebeskatningslovens
§ 24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse ved skiftet
til lagerprincippet. |
| | Stk. 4.
Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, som ejer kapitalen i
et fideikommis, anvender realisationsprincippet ved
opgørelsen af gevinst og tab på
porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 9. I det omfang aktierne afstås som led i, at
kapitalen helt eller delvist overgår til fri ejendom,
medregnes gevinst og tab ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det er en betingelse for anvendelse af 1.
og 2. pkt., at aktierne er underlagt
rådighedsindskrænkning som nævnt i § 9,
stk. 1, i lov om fonde og visse foreninger, og ikke kan
anvendes til uddeling som nævnt i samme lovs § 9,
stk. 5.« Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 5 og 6. |
| | |
§ 4. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Stk. 1 finder desuden anvendelse, såfremt uddeling sker
til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige
formål, der ikke er almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige, når modtager af uddelingerne
er skattepligtig heraf i henhold til kildeskattelovens
§§ 1 eller 2, eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens
§§ 1 eller 2 eller i henhold til § 1, nr.
1, 2 eller 4, i denne lov. 1. pkt. finder anvendelse, selv om der
er tale om gaver til en anden fond, som ikke medregnes til denne
fonds skattepligtige indkomst, jf. § 3, stk. 3,
medmindre der er tale om gensidige gaver mellem fondene. | | 4. I § 4, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 3« til:
»§ 3, stk. 5«. |
| | |
§ 10.
Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2,
og stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse på fonde og
foreninger omfattet af denne lov. | | 5. I § 10 ændres »Reglerne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og
stk. 3-7,« til: »Selskabsskattelovens
§ 13, stk. 1, nr. 2,«. |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som
ændret ved § 6 af lov nr. 335 af 7. maj 2008,
§ 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov
nr. 530 af 17. juni 2008 og § 3 i lov nr. 98 af 10.
februar 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 8. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og
§ 17, stk. 2, skal udbytte, der er modtaget af det
indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende
selskab. | | 1. I § 8, stk. 4, udgår
»§ 8, stk. 2, og«. |
--- | | |
Stk. 8.
Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette
tab uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 4, ikke fremføres til fradrag i det
modtagende selskab. | | 2. I § 8, stk. 8, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«. |
| | |
§ 10.
Aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved fusionen, lades
ude af betragtning ved ansættelsen af selskabets
skattepligtige indkomst såvel i henseende til fortjeneste som
tab. Stk. 2.
Annullering af egne aktier, som det modtagende selskab har
erhvervet ved overtagelse af aktiver og passiver fra det eller de
indskydende selskaber, har ingen skattemæssige konsekvenser
for selskabet. Ligningslovens § 16 A, stk. 11,
finder tilsvarende anvendelse. | | 3.§ 10 affattes således: »§ 10. Fortjeneste og tab
på aktier, der annulleres af et modtagende selskab ved
fusionen, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, hvis det
modtagende selskab ejer 10 pct. eller mere af kapitalen i det
indskydende selskab.« |
| | |
§ 14
a. Ved sparekassers omdannelse til aktieselskaber, jf.
§§ 208-213 i lov om finansiel virksomhed, finder
§ 5, § 6, stk. 2-5, § 7,
§ 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende
anvendelse. | | 4. I § 14 a, stk. 1, § 14 d,
stk. 3, og § 14 h, stk. 1,1. pkt.,
ændres », § 8 og § 10,
stk. 2,« til: »og § 8«. |
| | |
§ 14
d. | | |
--- | | |
Stk. 3.
§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7,
§ 8 og § 10, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse ved omdannelser efter stk. 2. | | |
| | |
§ 14
g. Ved omdannelse til aktieselskab af andelskasser og
sammenslutninger heraf omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 a, i henhold til
§§ 207-209 i lov om finansiel virksomhed, finder
bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2-5,
§ 7, § 8, § 9, § 10,
stk. 2, og § 11 tilsvarende anvendelse. | | 5. I § 14 g, stk. 1, udgår
», § 10, stk. 2,«. |
| | |
§ 14
h. | | |
Ved omdannelse af
Værdipapircentralen, jf. selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2 c, til et aktieselskab i henhold til kapitel 29
i lov om værdipapirhandel mv., finder bestemmelserne i
§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 7,
§ 8 og § 10, stk. 2, tilsvarende
anvendelse, jf. dog 3. pkt. Såfremt overdragelsen sker til
flere aktieselskaber, kan et modtagende selskab alene overtage den
del af den indskydende fonds skattemæssige afskrivninger,
nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de
overtagne aktiver. § 15 b, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
§ 14
k. Ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, jf.
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, til
aktieselskab i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut,
finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2,
3 og 5, § 7, § 8, og § 10,
stk. 2, tilsvarende anvendelse. | | 6.§ 14 k, stk. 1, ændres
», § 8, og § 10, stk. 2,« til:
»og § 8«. |
| | |
§ 15
a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2,
når såvel det indskydende selskab som det modtagende
selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i
landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan
foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal
indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6,
stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et
selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til
beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2,
uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen, hvis selskabsdeltagerne i det indskydende
selskab ved indkomstopgørelsen benytter reglerne i
§ 15 b, stk. 7, og udlodning af udbytte m.v. fra det
eller de deltagende selskaber m.v. sker i overensstemmelse med
§ 15 b, stk. 8. § 15 b, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse ved spaltninger, der er sket uden
told- og skatteforvaltningens tilladelse. 4. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én
selskabsdeltager og en eller flere af disse har været
selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet
over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen
bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de
tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder
heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3,
hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af
aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil
være skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg
af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller
de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse,
hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet,
har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. | | 7.§ 15 a, stk. 1, 4.-8. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »Ved spaltning af et selskab har
selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter
reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er
opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen,
jf. dog 5.-10. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at
selskaber, der efter spaltningen ejer mere end 10 pct. af kapitalen
i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det
eller de pågældende selskaber i en periode på 3
år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan
aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode
afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den
nævnte selskabsdeltager eller det pågældende
deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen alene sker
vederlæggelse med aktier. I sådanne tilfælde
finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren
henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én
selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været
selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet
over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen
bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de
tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder
heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3,
hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det
indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens
§ 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af
disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de
modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis
en selskabsdeltager, der har bestemmende indflydelse i det
indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, er
hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af
EU/EØS, eller en stat, som ikke har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.« |
--- | | |
Stk. 6.
Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor en spaltning efter reglerne i stk. 1,
4. pkt., er gennemført, skal det modtagende selskab give
told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har
deltaget i en spaltning uden tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen. | | 8. I § 15 a, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.: »Hvis der afstås aktier i et
af de deltagende selskaber som nævnt i stk. 1, 5. pkt.,
skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en
måned efter afståelsen.« |
| | |
§ 15
b. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i
stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det
indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-14. pkt. Ved anvendelse
af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab,
hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber
ikke har samme spaltningsdato. I det omfang aktierne i det
indskydende selskab vederlægges med andet end aktier i de
modtagende selskaber, anses aktierne for afhændet til
tredjemand til kursen på spaltningsdatoen. § 9,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Ophører det
indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses vederlag med andet
end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som
udbytte, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 12.
Bortset fra de afståede aktier anses aktierne i det
indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende
selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i
hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede
kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på
spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder
§ 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af
de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab
ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet
aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme
tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab.
Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende
selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende
selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber
efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det
indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og
den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab
og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er
aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i
selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de
modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er
aktierne i det indskydende selskab omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 18 anses aktierne i det
eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse
bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme
skattemæssige status, eller er de anskaffet på
forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig
fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De
forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af
aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de
modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages
beregningen særskilt for hver art af de modtagne
aktier. | | 9. I § 15 b, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 12« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 3, nr. 3«. |
--- | | |
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at bestemmelserne i
stk. 4, 2.-14. pkt., tilsvarende finder anvendelse, når
et selskab hjemmehørende i udlandet spaltes og selskaberne
ikke beskattes efter reglerne i stk. 1. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for
tilladelsen. Ved spaltning af selskaber som nævnt i 1. pkt.,
kan reglerne i stk. 7 anvendes uden told- og
skatteforvaltningens tilladelse. Stk. 8 finder tilsvarende
anvendelse. | | 10.§ 15 b, stk. 6, affattes
således: »Stk. 6. Bestemmelserne i
stk. 4, 2.-14. pkt., kan anvendes tilsvarende, når et
selskab hjemmehørende i udlandet spaltes, og selskaberne
ikke beskattes efter reglerne i stk. 1.« |
Stk. 7.
Er der sket spaltning uden told- og skatteforvaltningens
tilladelse, finder stk. 4 og 5 tilsvarende anvendelse.
Stk. 4 finder dog alene anvendelse med de undtagelser, der
følger af 3.-5. pkt. Er selskabsdeltageren et selskab m.v.,
anses aktierne i det eller de modtagende selskaber for anskaffet
på tidspunktet for spaltningen. Ophører det
indskydende selskab ikke ved spaltningen, og er selskabsdeltageren
et selskab m.v., anses aktierne i det indskydende selskab tillige
for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Er
selskabsdeltageren et selskab m.v., som på tidspunktet for
spaltningen havde aktier i det eller de modtagende selskaber, anses
disse aktier for anskaffet på tidspunktet for spaltningen,
uanset om det indskydende selskab ophører ved spaltningen
eller ej. | | 11.§ 15 b, stk. 7-9,
ophæves. |
Stk. 8.
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er
sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis
selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende
selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen
modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende
selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det efter 5.
pkt. opgjorte resultat for de respektive selskaber i det
regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det
gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1.
pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det
pågældende selskab med et beløb, der
højst svarer til selskabsdeltagerens andel af resultatet
efter 5. pkt. for et tidligere år, som ikke tidligere er
blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater
opgjort efter 5. pkt. for regnskabsår, der svarer til
indkomståret før det indkomstår, hvor
spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår.
Hvis det pågældende selskabs resultat opgjort efter 5.
pkt. er negativt, modregnes selskabsdeltagerens andel heraf ved
opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til
selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Resultatet for et deltagende
selskab opgøres som det ordinære resultat i den
godkendte årsrapport efter skat fratrukket skattefrit udbytte
og skattefri aktieavancer, som det deltagende selskab har modtaget.
Til udbytte efter 1. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte
af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen
deltagende selskaber og af koncernselskaber, som de i spaltningen
deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen
deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende
indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes ethvert
tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det
underliggende selskab og af koncernselskaber, som det underliggende
selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over,
til koncernselskaber, som de deltagende selskaber ikke har direkte
eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne
selskaber forstås selskaber i samme koncern efter
selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der i den
periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri omstrukturering af
et indskydende eller modtagende selskab, gælder de i 1.-8.
pkt. nævnte betingelser tilsvarende selskabsdeltagerne
henholdsvis de deltagende selskaber i den efterfølgende
omstrukturering. Det gælder dog ikke, hvis der efter
spaltningen gennemføres en skattefri fusion mellem et
modtagende selskab og selskabsdeltageren i dette selskab og
selskabsdeltageren i det fortsættende selskab på
fusionstidspunktet har ejet alle sine aktier i mindst 3
år. | | |
Stk. 9.
Stk. 8 finder ikke anvendelse, når selskabsdeltageren er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
§ 21, stk. 1, eller § 22. Stk. 8
finder ligeledes ikke anvendelse ved spaltning af
investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og ved spaltning af udloddende
investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 21, stk. 1, eller § 22. | | |
| | |
§ 15
c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne adgang
til beskatning efter reglerne i § 15 d, når
såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her i landet
anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for
anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan
foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal
indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6,
stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved tilførsel
af aktiver har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til
beskatning efter § 15 d, uden at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, hvis udlodning
af udbytte fra det modtagende selskab sker i overensstemmelse med
§ 15 d, stk. 8, og anskaffelsestidspunktet for
aktier, som det indskydende selskab på tidspunktet for
tilførslen ejede i det modtagende selskab, fastsættes
i overensstemmelse med § 15 d, stk. 4, 4. pkt. 4.
pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab er
hjemmehørende i udlandet og har fast driftssted i Danmark og
samtidig har bestemmende indflydelse i det modtagende
selskab. | | 12.§ 15 c, stk. 1, 4.-5. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »Ved tilførsel af aktiver har
selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter
reglerne i § 15 d, uden at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-8. pkt.
Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at det indskydende selskab
ikke afstår aktier i det modtagende selskab i en periode
på 3 år efter vedtagelsen af tilførslen. Uanset
5. pkt. kan aktierne i det modtagende selskab i den nævnte
periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering
af det indskydende eller det modtagende selskab, hvis der ved
omstruktureringen alene sker vederlæggelse med aktier. I
sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte
betingelse i sin restløbetid anvendelse på
selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i
den efterfølgende skattefri omstrukturering. 4. pkt. finder
kun anvendelse, hvis det indskydende selskab er
hjemmehørende i Færøerne eller Grønland,
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.« |
--- | | |
Stk. 6.
Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det
indkomstår, hvor en tilførsel af aktiver efter
reglerne i stk. 1, 4. pkt., er gennemført, skal det
modtagende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om,
at selskabet har deltaget i en tilførsel af aktiver uden
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. | | 13. I § 15 c, stk. 6,
indsættes som 2. pkt.: »Hvis det indskydende selskab
afstår aktier som nævnt i stk. 1, 5. pkt., skal
told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest en
måned efter afståelsen.« |
| | |
§ 15
d. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab
modtager i forbindelse med tilførslen, anses for erhvervet
for et beløb, der svarer til den skattemæssige
værdi af de tilførte aktiver og passiver på
tilførselsdatoen. Den skattemæssige værdi af de
tilførte aktiver og passiver opgøres efter reglerne i
§ 4, stk. 2, i lov om skattefri
virksomhedsomdannelse.Aktier i det modtagende selskab, som det
indskydende selskab modtager i forbindelse med tilførslen,
anses for anskaffet på tidspunktet for tilførslen.
Ejede det indskydende selskab aktier i det modtagende selskab
på tidspunktet for en tilførsel af aktiver, der er
sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, jf.
§ 15 c, stk. 1, 4. pkt., skal det indskydende
selskab anse sådanne aktier for at være anskaffet
på tidspunktet for tilførslen. | | 14.§ 15 d, stk. 4-8,
ophæves og i stedet indsættes: »Stk. 4. Aktier i det modtagende
selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med
tilførslen, anses for erhvervet for et beløb, der
svarer til handelsværdien af de tilførte aktiver og
passiver.« |
Stk. 5. I
forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det
indkomstår, hvori tilførslen sker, indsender det
indskydende selskab en opgørelse af anskaffelsessummen for
aktierne i det modtagende selskab opgjort efter stk. 4. Told-
og skatteforvaltningen foretager en ansættelse af
anskaffelsessummen. | | |
Stk. 6.
Udgør den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne
eller anparterne efter stk. 4 et negativt beløb,
medregnes det negative beløb ved opgørelsen af den
skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af disse.
Afstås aktierne eller anparterne til det selskab, der har
udstedt disse, jf. ligningslovens § 16 B, og finder
aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af
fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel
afståelsessum samt en til den afståede del af aktie-
eller anpartskapitalen svarende del af det negative beløb i
det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. Nedsættes
aktie- eller anpartskapitalen, jf. ligningslovens § 16 A,
og finder aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse
af fortjeneste og tab ikke anvendelse, medregnes en eventuel
udlodning samt en til nedsættelsen af aktie- eller
anpartskapitalen svarende del af det negative beløb på
samme måde i det indskydende selskabs skattepligtige
indkomst. Der skal ikke medregnes negative beløb efter 2. og
3. pkt., hvis de pågældende aktier kunne være
afstået skattefrit efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. | | |
Stk. 7.
Er der sket tilførsel af aktiver uden tilladelse fra told-
og skatteforvaltningen, og har det indskydende selskab på
tilførselstidspunktet uudnyttede fradragsberettigede tab
på aktier, kan dette tab uanset aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 2 og 3, og § 17, stk. 1 og
2, ikke fradrages i gevinst ved salg af aktier i det modtagende
selskab. | | |
Stk. 8.
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på tilførsel af
aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter
tilførselsdatoen og op til 3 år efter vedtagelsen af
tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det
modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel
af det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det modtagende selskab i
det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det
gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1.
pkt. overstiger det efter 5. pkt. opgjorte resultat for det
modtagende selskab med et beløb, der højst svarer til
det indskydende selskabs andel af resultatet efter 5. pkt. for et
tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt.
omfatter kun ikkeudloddede resultater opgjort efter 5. pkt. for
regnskabsår, der svarer til indkomståret før det
indkomstår, hvor tilførslen er vedtaget, og de
følgende indkomstår. Hvis det modtagende selskabs
resultat opgjort efter 5. pkt. er negativt, modregnes det
indskydende selskabs andel heraf ved opgørelsen af det
beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1.
og 2. pkt. Resultatet for det modtagende selskab opgøres som
det ordinære resultat i den godkendte årsrapport efter
skat fratrukket skattefrit udbytte og skattefri aktieavancer, som
det modtagende selskab har modtaget. Til udbytte efter 1. pkt.
medregnes ethvert tilskud eller udbytte af
udbyttepræferenceaktier ydet af det modtagende selskab og af
koncernselskaber, som det modtagende selskab direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber,
som det modtagende selskab ikke har direkte eller indirekte
bestemmende indflydelse over. Til udbytte efter 5. pkt. medregnes
ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet
af det underliggende selskab og af koncernselskaber, som det
underliggende selskab direkte eller indirekte har bestemmende
indflydelse over, til koncernselskaber, som det modtagende selskab
ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved
koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern
efter selskabsskattelovens § 31 C. Gennemføres der
i den periode, der er angivet i 1. pkt., en skattefri
omstrukturering af det indskydende eller det modtagende selskab,
gælder de i 1.-8. pkt. nævnte betingelser tilsvarende
selskabsdeltagerne henholdsvis de deltagende selskaber i den
efterfølgende omstrukturering. Det gælder dog ikke,
hvis der efter tilførslen af aktiver gennemføres en
skattefri fusion mellem det indskydende og det modtagende
selskab. | | |
| | |
| | § 9 |
| | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 og § 7
i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 1 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 2.
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere
personer, der ikke er omfattet af § 1, og
dødsboer, der behandles i udlandet, jf.
dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så
vidt de pågældende personer eller
dødsboer: | | |
--- | | |
6) Erhverver udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, idet selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder
tilsvarende anvendelse. | | 1.§ 2, stk. 1, nr. 6, affattes
således: »6) Erhverver udbytter omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,
idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5.
og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. omfatter
ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom.« |
| | |
§ 65.
I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om
udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i
selskaber eller foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende
selskab eller forening mv. indeholde 28 pct. af det samlede
udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4
eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal
endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i
forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke
børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af
stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet
udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af
friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu
foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A,
stk. 1, 4. pkt. Til udbytte henregnes også den del
af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C,
stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Bestemmelsen i
§ 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det
indeholdte beløb benævnes
»udbytteskat«. | | 2. I § 65, stk. 1, ændres
»ligningslovens § 16 A, stk. 1, 4. pkt.«
til: »ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr.
1.«, og »ligningslovens § 16 C, stk. 2
eller 15« ændres til: »ligningslovens
§ 16 C, stk. 2 eller 14«. |
--- | | |
Stk. 3.
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på
udlodninger og udbetalinger mv., jf. stk. 1, foretaget af
investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende
foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal
mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt
i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15. 1. og 2.
pkt. gælder dog ikke udlodninger fra obligationsbaserede
investeringsforeninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. 1.
og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, eller investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, til
investeringsselskaber, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration. En kontoførende
investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i
medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal,
medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller
følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af
beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse
tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på
tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66
finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7
finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. | | 3. I § 65, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 C, stk. 2
eller 15« til: »ligningslovens § 16 C,
stk. 2 eller 14«. 4.§ 65, stk. 3, 3. pkt.,
affattes således: »1. og 2. pkt. gælder dog ikke
udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom.« |
--- | | |
Stk. 6.
Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte mv., der er
skattefrit for modtageren i henhold til ligningslovens
§ 16 A, stk. 4 og 8, eller § 16 B,
stk. 7. | | 5. I § 65, stk. 6, ændres
»ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 8, eller
§ 16 B, stk. 7« til: »ligningslovens
§ 16 A, stk. 4, nr. 2, eller § 16 B,
stk. 5«. |
Stk. 7.
Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og
foreninger m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1 eller efter
fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 16,5 pct. udbytteskat.
Skatteministeren fastsætter regler om nødvendig
dokumentation for, at indeholdelse med 16,5 pct. kan finde sted,
herunder om offentliggørelse af en
selskabsmandtalsdatabase. | | 6. I § 65, stk. 7, ændres to
steder »16,5 pct.« til: »25 pct.« |
Stk. 8.
Der indeholdes 15 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier eller
andele, som betales til investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, der er
hjemmehørende her i landet, og som ikke er
investeringsforeninger. Der indeholdes ikke udbytteskat af
udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller
investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i
selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i
det administrationsselskab, som forestår foreningens eller
selskabets administration. Der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat
af udbytte af aktier eller andele, som betales til
investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. Der indeholdes 15 pct. i
udbytteskat af udbytte af aktier eller andele, som betales til
certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende
her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a. 1., 3. og 4. pkt. gælder
ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig
dokumentation for, at indeholdelse med 15 pct. kan finde sted.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indeholdelse af
udbytteskat ikke skal finde sted ved udbetaling til udloddende
investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C. | | 7. I § 65, stk. 8, 3. pkt.,
ændres »16,5 pct.« til: »25
pct.« 8. I § 65, stk. 8, 5. pkt.,
ændres »obligationsbaserede investeringsforeninger som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2.« til: »udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom.« |
| | |
§ 65
A. En person eller et dødsbo, som er skattepligtig
efter § 2, stk. 1, nr. 6, og et selskab mv., som er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, betaler en endelig skat på 28 pct. af
udbytter, der omfattes af ligningslovens § 16 A,
stk. 1 eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, men som ikke omfattes af
indeholdelsespligten i § 65. | | 9. I § 65 A, stk. 1, ændres
»ligningslovens § 16 A, stk. 1« til:
»ligningslovens § 16 A, stk. 1 og
2«. |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger. jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 18.
Ved et medlems ophør af skattepligt eller flytning af
hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i
tilfælde, som ville have medført beskatning af
medlemmet efter aktieavancebeskatningslovens § 38,
såfremt personen eller selskabet havde ejet sin andel af den
kontoførende investeringsforenings aktier direkte, skal de
urealiserede fortjenester på indskuddets aktiebeholdninger
medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme omfang, som
hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal de urealiserede tab
på indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme omfang,
som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i
fortjeneste efter 1. pkt. Foreningen opgør de urealiserede
fortjenester og tab på fraflytningstidspunktet, når den
er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes. | | 1. I § 18, 1. pkt., udgår
»eller selskabet«. |
| | |
| | § 11 |
| | I lov om skattemæssig behandling af
gevinster og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 9 i lov
nr. 335 af 7. maj 2008, § 8 i lov nr. 521 af 17. juni
2008 og § 4 i lov nr. 906 af 9. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. I § 1 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Uanset ligningslovens
§§ 16 A og 16 B skal afdrag på og
afståelsessummer for fordringer på koncernforbundne
selskaber, jf. ligningslovens § 2, behandles efter
reglerne i denne lov.« Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 4-7. |
| | |
§ 25.
Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet
realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-9, og
§ 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37. | | 2. I § 25, stk. 1, ændres
»stk. 2-9« til:
»stk. 2-12«. |
Stk. 2.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab
på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab
på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som
følger af valutakursændringer, vælge at anvende
lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for
realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis
børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret
obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og
gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt,
kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. | | 3.§ 25, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Skattepligtige omfattet
af § 12 kan ved opgørelsen af gevinst og tab
på obligationer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, vælge at anvende lagerprincippet, jf.
§ 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet.
Valget træffes samlet for alle obligationer, der er optaget
til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet
er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres
efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.« |
Stk. 3.
Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at
opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så vidt
angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld
omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2,
§ 7, stk. 3, § 7, stk. 4,
§ 19, stk. 2, § 19, stk. 3,
§ 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget
træffes samlet for fordringer omfattet af § 4 og
samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis
§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2,
§ 7, stk. 3, § 7, stk. 4,
§ 19, stk. 2, § 19, stk. 3,
§ 19, stk. 4, og § 19, stk. 5.
Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. | | 4.§ 25, stk. 3, ophæves,
og i stedet indsættes: »Stk. 3. Skattepligtige omfattet
af § 12 kan uanset stk. 8 vælge at
opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for
så vidt angår gæld, der er omfattet af
§ 19, stk. 2, § 19, stk. 3,
§ 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget
skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af
henholdsvis § 19, stk. 2, § 19,
stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19,
stk. 5. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af
§ 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt
vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.
1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af
stk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer
omfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtige
efter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9.
Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for
livsforsikringsselskaber. |
| | Stk. 5.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende
lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt.,
stk. 7 eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af
gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Valget træffes samlet for
henholdsvis fordringer og gæld. Når lagerprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. |
| | Stk. 6.
Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og
8 vælge at opgøre gevinst og tab efter
realisationsprincippet, for så vidt angår gæld,
der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7,
stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, der
er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og
§ 7, stk. 2. Når realisationsprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.« |
| | Stk. 4-9 bliver herefter
stk. 7-12. |
Stk. 4.
Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel
virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og
aktieselskaber, der er omfattet af lov om et
skibsfinansieringsinstitut, skal anvende lagerprincippet for
samtlige fordringer og gæld, jf. dog stk. 6. Endvidere
skal selskaber mv., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt.
nævnte institutter, jf. lov om finansiel virksomhed
§ 5, stk. 1, nr. 7 anvende lagerprincippet for
samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver
virksomhed gennem samme selskab mv., anses i relation til lov om
finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at
udgøre ét institut. | | 5. I § 25, stk. 4, 1.pkt., der
bliver stk. 7, 1.pkt., ændres »jf. dog
stk. 6« til: »jf. dog stk. 9«. |
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden
opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en
sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
told- og skatteforvaltningen. | | 6. I § 25, stk. 5, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1.pkt., ændres »jf. dog
stk. 4« til: »jf. dog stk. 4 og
7«. |
--- | | |
Stk. 7. I
stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v.
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne
i stk. 1-3 kan finansieringsselskaber, som opfylder
betingelserne i stk. 9, vælge én gang for alle at
anvende reglerne i stk. 6 for samtlige de udlån og
garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er
nævnt i litra a-m i stk. 9, nr. 2. Meddelelse om
anvendelse af reglerne i stk. 6 skal indsendes til told- og
skatteforvaltningen senest den 1. december i det indkomstår,
hvor reglerne ønskes anvendt første gang, idet
meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af
en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen
i stk. 9, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt.,
kan reglerne i stk. 6 først anvendes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det
efterfølgende indkomstår. | | 7. I § 25, stk. 7, der bliver
stk. 10, ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1 og 4-6«, »stk. 9«
ændres til: »stk. 12«,
»stk. 6« ændres tre steder til:
»stk. 9« og »stk. 9, nr. 2«
ændres to steder til: »stk. 12, nr.
2«. |
Stk. 8.
Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende
reglerne i stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i
stk. 9, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i
stk. 6 én gang for alle. For så vidt angår
betingelsen i stk. 9, nr. 2, indebærer en manglende
overholdelse heraf i én fortløbende periode på
maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne
i stk. 6 bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan tillade,
at et selskab kan anvende reglerne i stk. 6 efter
udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om
betingelsen i stk. 9, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt.
Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset. | | 8. I § 25, stk. 8, der bliver
stk. 11, ændres »stk. 9« til:
»stk. 12«, »stk. 6« ændres
tre steder til: »stk. 9« og »stk. 9,
nr. 2« ændres to steder til: »stk. 12, nr.
2«. |
Stk. 9.
Anvendelse af reglerne i stk. 7 er betinget af, at --- | | 9. I § 25, stk. 9, der bliver
stk. 12, ændres »stk. 7« til:
»stk. 10«. |
| | |
§ 28.
Livsforsikringsselskaber skal anvende lagerprincippet, jf.
§ 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og
tab på fordringer. | | 10.§ 28 ophæves. |
| | |
§ 31.
Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan
fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt
til at afstå aktier i det omfang, det angives i
stk. 2-4. 1. pkt. gælder dog ikke selskaber mv., der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. 1. pkt.
gælder endvidere ikke for livs-forsikringsselskaber omfattet
af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13. --- | | 11. I § 31, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.: »1. pkt. omfatter kun kontrakter,
der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i
selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er
omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens
§§ 4 A og 4 B, samt kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er
udsteder eller erhverver af kontrakten.« 12. I § 31, stk. 1, 3. pkt., der
bliver 4. pkt., ændres »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 8-13« til:
»selskabsskattelovens § 13,
stk. 3-8«. |
| | |
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter, som er
baseret på et aktieindeks. | | 13.§ 31, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Stk. 1-3
gælder tilsvarende kontrakter, som er baseret på: 1) Et aktieindeks, hvori indgår
aktier i selskaber, hvor udsteder eller erhverver eller selskaber,
der er koncernforbundne med udsteder eller erhverver, jf.
§ 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af
definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A
og 4 B. 2) Et aktieindeks, hvori indgår
aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af
kontrakten.« |
| | |
§ 37. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1,
opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og
§§ 31-34, dog at værdien ved realisationen
træder i stedet for afståelses- eller
indfrielsessummen. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet
og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvor
skattepligten ophører, er lavere end værdien på
tidspunktet for skattepligtsophøret, eller fordringen,
gælden eller kontrakten afstås eller indfries efter
skattepligtsophøret, men inden udløbet af det
indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et
beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet
for skattepligtsophøret, træder værdien ved
indkomstårets udløb henholdsvis afståelses-
eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved
realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelse af
gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier,
der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den
skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige
gevinst efter stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mellem
udnyttelseskursen og kursen på den pågældende
aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet
for efter reglen i 1. pkt. | | 14. I § 37, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »§§ 25-28 og
§§ 31-34« til: »§§ 25-26
A og §§ 32-34«. |
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har
været skattepligtige efter kildeskattelovens
§§ 1 eller 2 og for selskaber mv., der har
været skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7
år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis
fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges
ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt.
Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige,
der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling
efter kildeskattelovens § 33 C. | | 15. I § 37, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »og for selskaber m.v., der har været
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2,« og
»eller flytningen af skattemæssigt
hjemsted«. |
--- | | |
Stk. 6.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne
eller Grønland af gevinst ved afståelse eller
indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1
eller stk. 5 i det omfang, den betalte skat vedrører
gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog
højst udgøre et beløb, der svarer til den
danske skat. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med
Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke
fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget
krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der
sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer,
gæld eller kontrakter, der har været omfattet af
skattepligt efter kildeskattelovens § 2 eller
selskabsskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for
den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller selskabet
er hjemmehørende. | | 16. I § 37, stk. 6, 4. pkt.,
udgår »eller selskabsskattelovens § 2«
og »eller selskabet«. |
| | |
§ 38. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Mindsterenten er 2½ pct. for indeksregulerede obligationer,
der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om
finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i
Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.
Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af
pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer
og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af
Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller
nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2,
sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de
nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der
er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe,
når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået
senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31.
december 1996. | | 17. I § 38, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »§ 14, stk. 2, sidste pkt.«
til: »§ 14, stk. 2, 3. pkt.« |
| | |
| | § 12 |
| | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af
11. marts 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 7
Q. | | |
--- | | |
Stk. 3.
Udgifter til bistand i skattesager kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil
der kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens
kapitel 19, ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. | | 1.§ 7 Q, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Udgifter, hvortil der kan
ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19,
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.« |
| | |
§ 8 I.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik
på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en
bestående erhvervsvirksomhed. | | 2.§ 8 I ophæves. |
Stk. 2.
Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt
før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun fradrages
efter stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til
etablering af erhvervsvirksomheden. | | |
Stk. 3.
Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det
indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog tidligst i det
indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder
sted, eller afskrives med lige store årlige beløb over
dette og de følgende 4 indkomstår. | | |
Stk. 4.
Udgifter til repræsentation kan kun fradrages efter reglerne
i § 8, stk. 4. | | |
| | |
§ 8 J.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med
etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en
bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 2.
Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller udvidelsen af
erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det
indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af
erhvervsvirksomheden finder sted. | | 3.§ 8 J affattes således: »§ 8
J. Udgifter til rådgivning vedrørende
investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvist
at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at
deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.« |
Stk. 3.
Udgifter, der må anses for tillæg til en købesum
eller et fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke fradrages
efter stk. 1. | | |
| | |
§ 12
B. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage
fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative
beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende
indkomstår kan de i det pågældende
indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige
indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb
svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den
løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog
ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er
fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen
hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i
opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af
aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for
et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 34 og
§ 35 eller kildeskattelovens § 33 C. I det
omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis
anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som
vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance
ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået
aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses
ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men
nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det
faktisk betalte beløb. | | 4. I § 12 B, stk. 5, 4. pkt.,
ændres »§ 34 og § 35« til:
»§§ 34, 35 og 35 A«. |
| | |
§ 15. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede
underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der
kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 4, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er
nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den
del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den
pågældendes frigørelse for
gældsforpligtelser. Den resterende del af
nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det
omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8
ikke skal medregne gevinsten på gælden ved
indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår. Med
gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis
konvertering af gælden til aktier eller konvertible
obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde
med det beløb, hvormed den konverterede fordrings
pålydende overstiger den konverterede fordrings
kursværdi på tidspunktet for konverteringen. | | 5. I § 15, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«. |
--- | | |
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det omfang
nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med
et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller et
kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab mv., hvori
skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
(i kalenderåret 2006 udgør den nævnte ejerandel
dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør den
nævnte ejerandel 15 pct.), når kapitalindskuddet
direkte eller indirekte foretages: | | 6. I § 15, stk. 4, udgår
»(i kalenderåret 2006 udgør den nævnte
ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den nævnte ejerandel 15 pct.)«. |
1) Af kreditor for fordringen eller
kreditors ægtefælle. | | |
2) Af et selskab, hvori kreditor eller
kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere
end 50% af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50% af stemmerne. | | |
3) Af en person, som alene eller sammen
med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end
50% af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller
råder over mere end 50% af stemmerne. | | |
4) Af et selskab, der er koncernforbundet
med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2. | | |
5) Af en kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte
tilknytning til kautionisten. | | |
6) Af en tidligere kreditor eller
kautionist for fordringen samt af personer og selskaber mv., der
har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere
kreditor eller kautionist. 314) Det er dog en betingelse, at
fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må
anses for at være sket i forbindelse med
kapitalindskuddet. | | |
| | |
§ 16
A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige
indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt,
hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer
eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt
udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes
også den del af minimumsudlodningen efter § 16 C,
stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Uanset 1. og 2. pkt.
henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, til
udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er
hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS,
Færøerne eller Grønland, eller en stat, som har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis
modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af
aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der
likvideres, jf. § 2. I kalenderårene 2007 og 2008
udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct. Uanset 1. og
2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra
begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker,
til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der har
valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21,
stk. 2, til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger
minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15. Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der
udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen
eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation,
fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste
eller tab ved den pågældende udlodning behandles i
så fald efter de almindelige regler om beskatning af
fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv. Stk. 3.
Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og
andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, kan told- og skatteforvaltningen
tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke
skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst,
når særlige omstændigheder taler derfor. I
så fald behandles de beløb, der fritages for
almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om
beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
mv. | | 7.§ 16 A affattes
således: »§ 16
A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, jf. dog stk. 4. Stk. 2.
Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til
aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog
stk. 3. 2) Udlodning af likvidationsprovenu for
tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket
ophør sker, til ophørstidspunktet fra en
investeringsforening, der har valgt beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, i det
omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf.
§ 16 C, stk. 2 og 14. 3) Den del af minimumsudlodningen efter
§ 16 C, stk. 2 eller 14, der ikke udloddes. 4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland
vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en
investeringsforening, bortset fra en kontoførende
investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller
investeringsforeningen. Stk. 3.
Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning
af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.: 1) Udlodning af likvidationsprovenu
foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2,
nr. 2, eller: a) Det modtagende selskab ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og
udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c. b) Det modtagende selskab ejer mindre end
10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab,
der likvideres, jf. § 2. 2) Udlodning efter tilladelse fra told- og
skatteforvaltningen for så vidt angår: a) De beløb eller en del af disse,
der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses, når særlige
omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse
til modtagere som nævnt i nr. 1. b) Beløb, der udloddes i
forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller
andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation. |
Stk. 4.
Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger
og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B,
stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er
skattefri for modtageren. Stk. 5.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
§ 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der
fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af
personer mv., der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren
af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens § 13. Stk. 6.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som
hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter
som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat
efter § 16 C, stk. 4, 1.-5. pkt., stk. 5, nr.
1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-5. pkt. Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter
stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som
hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som
nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter
§ 16 C, stk. 5, nr. 4. Stk. 8.
Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse
med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en
anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant
indskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden
fra og med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller
selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 17, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at
anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det
udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning
efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun
anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke
overstiger den nominelle værdi af de annullerede
anparter. | | 3) Udlodning, som nævnt i nr. 2,
hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende
selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte
efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c,
eller § 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 4.
Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige
indkomst for modtageren: 1) Friaktier og friandele. 2) Udlodninger af beløb, som er
skattepligtige for foreninger og selskaber efter
selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og
fusionsskattelovens § 12, stk. 3. 3) Udlodninger fra udloddende
investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, i det
omfang det følger af stk. 5, hvis udlodningerne
modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens
§ 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke,
hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens
§ 13. Stk. 5.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3,
opgøres som forskellen mellem på den ene side
udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens
nettoindtægter som nævnt i § 16 C,
stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4,
1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4,
1.-5. pkt. Uanset 1. pkt. kan den skattefri del af udlodningerne
efter stk. 4, nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne,
som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som
nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter
§ 16 C, stk. 5, nr. 4. Stk. 6.
En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte
fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en
lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne
værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i
relation til godet. Godernes værdi ansættes efter
reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1.
og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en
helårsbolig, der stilles til rådighed for en
hovedaktionær, som nævnt i § 16, stk. 9,
sidste pkt.« |
Stk. 9.
En hovedaktionær som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte
fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en
lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne
værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i
relation til godet. Godernes værdi ansættes efter
reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1.
og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en
helårsbolig, der stilles til rådighed for en
hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens
§ 16, stk. 9, sidste pkt. Stk. 10.
Til udbytte medregnes udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet,
Færøerne eller Grønland vedrørende
aktier, der tilhører et selskab eller en
investeringsforening, bortset fra en kontoførende
investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet eller
investeringsforeningen. Stk. 11.
Ved et selskabs annullering af egne aktier fordeles
anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier
forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier,
som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen, der
henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved
opgørelse af fortjeneste og tab, når selskabet
efterfølgende afstår egne aktier. Anvender selskabet
lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23,
stk. 2, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved
indkomstårets begyndelse af kursværdien af selskabets
beholdning af de pågældende aktier ved
indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet
i indkomstårets løb, fordeles anskaffelsessummen for
hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i
indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de
annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder.
Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt
mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier
erhvervet i indkomståret. | | |
Stk. 12.
Uanset stk. 1 behandler selskaber, der opfylder betingelserne
for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, og § 13,
stk. 1, nr. 2, fortjeneste og tab ved udlodninger som
nævnt i stk. 2 og 3 efter de almindelige regler om
beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier
m.v. | | |
| | |
§ 16
B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer
til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den
pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette
gælder ikke ved afståelse af aktier mv., der er
omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H,
aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret omfattet af § 7 H og aktier erhvervet ved
udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af
§ 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er
betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens
død tilbagesælges til selskabet, der i så fald
er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet
efter aktieavancebeskatningslovens § 4. Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afståelsessummer
fritages for beskatning efter stk. 1. Fortjeneste eller tab
ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler
som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier mv. til
andre end det i stk. 1 nævnte selskab. Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier mv.
afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses, medmindre det
afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det
selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat,
der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller
Grønland, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller medmindre det
afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen,
men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf.
§ 2. I kalenderårene 2007 og 2008 udgør
ejerandelen nævnt i 1. pkt. 15. pct. Stk. 1 finder ikke
anvendelse, når aktierne m.v. afstås af et selskab, der
opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og
§ 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 1 finder endvidere
ikke anvendelse ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller ved
afståelse af investeringsforeningsbeviser. | | 8.§ 16 B affattes
således: »§ 16
B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible
obligationer, samt tegningsret til sådanne værdipapirer
til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den
pågældendes skattepligtige indkomst. Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i
følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. til andre end det udstedende
selskab: 1) Ved afståelse af aktier m.v., der
er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H,
aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret omfattet af § 7 H og aktier erhvervet ved
udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af
§ 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er
betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens
død tilbagesælges til selskabet, der i så fald
er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet
efter aktieavancebeskatningslovens § 4. 2) Ved afståelse af aktier m.v. til
et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses, medmindre a) Det afstående selskab ejer mindst
10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og
udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c. b) Det afstående selskab ejer mindre
end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det
selskab, der likvideres, jf. § 2. 3) Ved afståelse af aktier m.v., der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17,
når det afstående selskab opfylder betingelserne for at
modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens
§ 2, stk. 1, litra c, eller § 13,
stk. 1, nr. 2. 4) Ved afståelse af aktier m.v., der
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, eller
ved afståelse af investeringsforeningsbeviser. |
Stk. 4.
Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af
§ 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende
selskab. Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær
afstår børsnoterede aktier til det selskab, som har
udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af
stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for
skattemyndighederne, at salget er omfattet af stk. 1. Det er
en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden
selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor
afståelsen sker. Stk. 6. I
tilfælde omfattet af stk. 3 og 5, hvor stk. 1 ikke
finder anvendelse, og i tilfælde omfattet af stk. 1, 2.
pkt., behandles gevinst og tab ved afståelsen efter samme
regler som gevinst og tab ved afståelse til andre end det
udstedende selskab. Stk. 7.
Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for
foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B,
stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,
skattefri for modtageren. | | 5) Ved en aktionærs afståelse
af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,
til det selskab, som har udstedt dem, jf. dog stk. 3. 6) Ved afståelser, hvor told- og
skatteforvaltningen tillader det. Stk. 3.
Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har
udstedt dem, kan sælger, når afståelsen ikke er
omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og
skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er omfattet af
stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer
inden selvangivelsesfristens udløb for det år, hvor
afståelsen sker. Stk. 4.
Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til aktier omfattet af
§ 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende
selskab. Stk. 5.
Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for
foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B,
stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,
skattefri for modtageren.« |
| | |
§ 16
C. | | |
--- | | |
Stk. 3. I
beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende
indtægter: | | |
--- | | |
6) Gevinst fratrukket tab ved
afståelse af aktier m.v., som for skattepligtige personer
ville være aktieindkomst efter personskattelovens
§ 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet mindre
end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab
opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens
§ 8, § 25 og § 26, stk. 2-4 og
6. | | 9.§ 16 C, stk. 3, nr. 6,
affattes således: »6) Gevinst fratrukket tab ved
afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under
anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 25 og
§ 26, stk. 2-4 og 6.« |
--- | | |
Stk. 4. I
det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8,
fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19. For
investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab
på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af
foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens
§ 4, når fordringen også er omfattet af
kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved
afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger,
som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1
eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er
fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter
1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 6.
Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i
indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende
negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb
efter stk. 3, nr. 10. | | 10. I § 16 C, stk. 4, 3. pkt., og
stk. 7, 3. pkt., ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 3« til: »aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2«. |
--- | | |
Stk. 7.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har
erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om
investeringsforeninger og specialforeninger § 2,
stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende
skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved
afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1.
pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det
samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning
efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Reglerne i
1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved
afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 3. | | |
--- | | |
Stk. 11.
Ved ændring af en investeringsforening, som hidtil ikke har
været udloddende, til en udloddende investeringsforening,
uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for
overdraget på tidspunktet for ændringen og til
handelsværdien på dette tidspunkt. Ved ændring
fra en forening, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening,
uden at foreningen opløses, anses aktiver og passiver for
anskaffet på det tidspunkt og til den pris, hvortil de var
anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier
ejet under 3 år, som foreligger ved ændringen, kan
fremføres til fradrag ved opgørelse af
udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3
år. | | 11.§ 16 C, stk. 11,
ophæves. Stk. 12-15 bliver herefter
stk. 11-14. |
--- | | |
Stk. 13.
Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke
indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte
oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning
til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v.
her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og
depositarer eller kontoførere i udlandet, jf.
skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan
indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og
tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører
fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for
rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter
følgende 4 indkomstår efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Såfremt der
mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på
hinanden følgende år som udloddende forening,
fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19 fra og med det første år, der mangler
rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter
det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger
for. | | 12. I § 16 C, stk. 13, 1. pkt., der
bliver stk. 12, 1. pkt., ændres
»stk. 12« til: »stk. 11«. |
Stk. 14.
Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der
hidrører fra indkomstårene fra og med det år,
som valget gælder for, og de derefter følgende 4
indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis foreningen
vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19. Et sådant valg
kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for
hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som
nævnt i stk. 13 er overskredet. | | 13. I § 16 C, stk. 14, 2. pkt., der
bliver stk. 13, 2. pkt., ændres
»stk. 13« til: »stk. 12«. |
| | |
§ 16
H. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets
samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske
anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den
faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske
skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et
indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe
denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske
afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes
selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger
og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler
kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal
fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager
tilsvarende fradrag i samme indkomstår. 1.-4. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk
skattemæssig værdi for de pågældende
aktiver og passiver. Hvis selskabet medregner fortjeneste og tab
efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes
tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset
om der efter danske regler er adgang hertil. Hvis selskabet ved
indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er
indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i
anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske
indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet
selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler
indtræder i selskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen
kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab
ikke ved den danske indkomstopgørelse. | | 14. I § 16 H, stk. 4,
indsættes efter »det faktiske
anskaffelsestidspunkt«: », medmindre lagerprincippet
skal anvendes«, og 6. pkt. ophæves. |
| | |
| | 15. Efter
§ 16 H indsættes: |
| | Ȥ 16
I. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et dansk
eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som
direkte erhverver aktier via kapital- og venturefonde, skal
medregne selskabets positive aktieindkomst opgjort efter
stk. 4 som CFC-indkomst, når selskabet har en
fortrinsstilling i kapital- eller venturefonden. Den skattepligtige
anses for at kontrollere selskabet m.v., når enten
betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt, eller
den skattepligtige er medstifter af kapital- eller venturefonden
eller deltager i ledelsen eller driften af kapital- eller
venturefonden eller i virksomheder ejet af denne. |
| | Stk. 2.
Selskabet har en fortrinsstilling som nævnt i stk. 1,
når det er aftalt, at selskabets forholdsmæssige andel
af resultatet i investeringsenheden overstiger selskabets
forholdsmæssige andel af den samlede deltagerkapital. Den
samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital
og lånekapital indskudt af deltagere i kapital- og
venturefonden. |
| | Stk. 3.
Ved kapital- og venturefonde i stk. 1 forstås
investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på
helt eller delvist at erhverve et eller flere selskaber m.v. med
henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. |
| | Stk. 4.
Selskabets aktieindkomst, jf. stk. 1, opgøres som
summen af: |
| | 1) Udbytter og afståelsessummer
vedrørende aktier m.v., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven, uanset ejerandelens
størrelse. |
| | 2) Gevinst og tab vedrørende aktier
m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven, uanset
ejerandelens størrelse. |
| | 3) Fradrag for standardafkastet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 4, af
selskabets indskudte kapital i kapital- og venturefonden. |
| | Stk. 5.
Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af
aktier m.v., jf. stk. 4, anvendes realisationsprincippet, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 1. |
| | Stk. 6.
Hvis aktieindkomsten efter stk. 4 for et indkomstår
udviser underskud, kan dette underskud fradrages i indkomst efter
stk. 4 for de følgende indkomstår. Fradraget kan
kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang
det ikke kan rummes i tidligere års indkomst. |
| | Stk. 7.
Ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes den
del af selskabets aktieindkomst, der svarer til den gennemsnitlige
direkte eller indirekte andel af selskabets samlede aktiekapital,
som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes
dog kun aktieindkomst optjent af selskabet i den del af selskabets
indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over
selskabet. |
| | Stk. 8.
Der gives nedslag for selskabets danske og udenlandske skatter
efter § 33, stk. 1 og 6. Nedslaget skal dog ikke
kunne overstige den del af selskabets samlede danske og udenlandske
skat, der forholdsmæssigt falder på selskabets
aktieindkomst efter stk. 4. |
| | Stk. 9.
For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra
selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige
indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den skat, som den
skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.« |
| | |
| | § 13 |
| | I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 109 i lov
nr. 90 af 31. januar 2007 og senest ved § 3 i lov nr.
1343 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 3. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages | | |
--- | | |
2) udgifter, som nævnt i
ligningslovens §§ 8, stk. 1, 8 B, 8 C, 8 I, 8
J, 8 K, 8 L, 8 N, 8 Q, 14, stk. 1, 14 F og 30 A, og
overført indkomst efter kildeskattelovens § 25 A,
stk. 3-5, ved selvstændig erhvervsvirksomhed, | | 1. I § 3, stk. 2, nr. 2,
udgår », 8 I, 8 J«. |
| | |
§ 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af | | |
--- | | |
4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1-8, der ikke er
aktieindkomst efter § 4 a, | | 2. I § 4, stk. 1, nr. 4,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1-8« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og
stk. 4 og 5«. |
| | |
5) skattepligtig fortjeneste,
fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer
efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19,
§ 21, stk. 1, og § 22 eller ligningslovens
§ 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4
a, | | 3. I § 4, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 21, stk. 1« til:
»§ 21, stk. 2«. |
--- | | |
18) udbytte efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 15. | | 4. I § 4, stk. 1, nr. 18,
ændres »ligningslovens § 16 C,
stk. 15« til: »ligningslovens § 16 C,
stk. 14«. |
| | |
§ 4 a.
Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: | | |
--- | | |
4) fortjeneste og tab efter
aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14. | | 5. I § 4 a, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »§§ 12-14,«:
»fortjeneste efter aktieavancebeskatningslovens
§ 17 A, stk. 2, nr. 1, og tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 17 A.«. |
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1-4, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Stk. 1 omfatter
heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A,
stk. 9. | | 6. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 9« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 6«. |
| | |
§ 4 b.
CFC-indkomst (Controlled Foreign Company) omfatter det samlede
beløb af indkomst som omhandlet i ligningslovens
§ 16 H. | | 7. I § 4 b, stk. 1, ændres
efter »ligningslovens § 16 H« til:
»ligningslovens §§ 16 H og 16 I«. |
| | |
| | § 14 |
| | I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) jf.
lovbekendtgørelse nr. 272 af 7. april 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende
selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i
landet: | | |
--- | | |
| | 1.§ 1, stk. 1, nr. 5 b, affattes
således: |
5b) fonde og foreninger som nævnt i
§ 216 i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit og
Dansk Eksportfinansieringsfond, | | »5 b) fonde og foreninger som
nævnt i §§ 214-216 i lov om finansiel
virksomhed, KommuneKredit og Dansk
Eksportfinansieringsfond,« |
--- | | |
Stk. 8.
En bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en
kontoførende investeringsforening med mindre end 8
medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af
stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle investeringsbeviser i
overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom
lyder på navn, og såfremt der i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der
er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske
personer beskattes direkte af fortjeneste på
investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra
investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer.
Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og
kontoførende investeringsforeninger må ikke kunne
optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening,
der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 22,
må ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af
nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af
fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er
beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af
fortjeneste og tab på fordringer og gæld i både
danske kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i
kursgevinstlovens § 33, stk. 1. | | 2.§ 1, stk. 8, 3. pkt.,
ophæves. |
| | |
§ 2.
Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere
selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1,
stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt
de | | |
a) udøver et erhverv med fast
driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Udøvelse af
erhverv om bord på et skib med hjemsted her i landet anses
for udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende
erhverv, hvis det var udført i land, ville blive anset for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet.
Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed
med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere
indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en
sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan
virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et
tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter
desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-,
anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et
fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter
endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til
en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier,
omfatter skattepligten for faste driftssteder med undtagelse af
selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1, kun
fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17 samt
genbeskatningssaldo efter § 31 A. Såfremt den
skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i
forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1
eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
bliver hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller
på Færøerne, kan den skattepligtige vælge
fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte
opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1
af aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme
aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser
gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller
på anden lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende
gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier
m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af
aktiver m.v. efter fusionsskatteloven, | | 3.§ 2, stk. 1, litra a, 8.-10.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »For så vidt angår
aktier, omfatter skattepligten for faste driftssteder med
undtagelse af selskaber omfattet af § 2 A, stk. 1,
gevinst, tab og udbytte på selskabets aktier, når
afkastet vedrører det faste driftssted, herunder gevinst,
tab og udbytte af aktier, der indgår i det faste driftssteds
anlægskapital, samt genbeskatningssaldo efter § 31
A.« |
--- | | |
c) oppebærer udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra
udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som
nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet
af ligningslovens § 16 B. Som udbytte behandles tillige
tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis
tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til
tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter
denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som
oppebæres af et selskab mv. (moderselskabet), der ejer mindst
10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab
(datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og
2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,
og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. Det er en
betingelse, at beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF
om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater eller efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne,
Grønland eller den stat, hvor selskabet er
hjemmehørende. Skattepligten omfatter endvidere ikke
udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber som
nævnt i 3. pkt., der er optaget på listen over de
selskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i
direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men
som ved beskatningen her i landet anses for at være
transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren
ikke er hjemmehørende her i landet, | | 4.§ 2, stk. 1, litra c, 1. pkt.,
affattes således: »oppebærer udbytte omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra
udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det
administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens
administration, og afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, eller oppebærer
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16
B.« 5.§ 2, stk. 1, litra c, 3.-5.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Skattepligten omfatter ikke udbytte
af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 4 A, når beskatningen af udbytter fra
datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor
moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter
endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 B, når det
udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende på
Færøerne, i Grønland eller en stat, der er
medlem af EU/EØS og som udveksler oplysninger med
Danmark.« 6. I § 2, stk. 1, litra c, 6. pkt.,
der bliver 5. pkt., udgår: »som nævnt i 3.
pkt.«. |
Stk. 2.
Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b) og f),
omfatter alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk. 1,
litra c, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller
afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15
pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den
kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på
Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende,
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i
henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse
af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en
betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU,
er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne
parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2.-5. pkt. omfatter
også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed
stat, i Grønland eller på Færøerne efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør
af stk. 1, litra d og h, udgør 25 pct. af renterne
og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved
den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne
indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af
stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat, der er
betalt i henhold til kildeskattelovens § 65 B.
Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g, udgør
25 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er endeligt
opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C
foretagne indeholdelse af royaltyskat. | | 7. I § 2, stk. 2, ændres
»2. pkt.« til: »3. pkt.«, og »2.-5.
pkt.« ændres til: »2.-6. pkt.«. |
--- | | |
Stk. 5.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men
som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører
ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg
forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske
eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI
(Electronic Data Interchange) el. lign. Det er en betingelse, at
hverken fuldmagtsgiveren eller et hermed koncernforbundet selskab
mv., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller en
person eller en hermed nærtstående, der kontrollerer
fuldmagtsgiveren eller et koncernforbundet selskab, jf.
ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3.-5. pkt., eller en
fond eller trust stiftet af et af disse selskaber, personer eller
nærtstående i Danmark udøver erhvervsvirksomhed,
der står i forbindelse med repræsentantens salg. | | 8. I § 2, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 2,
3.-5. pkt.« til: »ligningslovens § 16 H,
stk. 6, 3.-5. pkt.«. |
| | |
§ 2
A. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2
medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver
anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver
anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et
selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2,
behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
den transparente enhed, som om de var anskaffet på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab,
og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette
selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget,
anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens
§ 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved
omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum
på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt
i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet
af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed
succederer i fremførselsberettigede underskud, jf.
ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede
tab fra tidligere indkomstår, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31,
stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 4. | | 9. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt.,
ændres »aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«. |
| | |
§ 2
C. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for
de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller
andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere
deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for
inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget,
anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede
aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet
på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede
aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet
fordringer henholdsvis påtaget gæld til
kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter
stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke
ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved
afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt.
Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led
i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets
indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i
næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse
næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet
for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke
ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved
afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller
flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab
på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om
disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved
opgørelsen af tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og
§ 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af
deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i
deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf.
ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede
tab fra tidligere indkomstår, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31,
stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i
den transparente enheds eller filialens virksomhed. | | 10. I § 2 C, stk. 4, udgår
»§ 8, stk. 2, og«, og
»aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3« ændres til:
»aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og
§ 43, stk. 3«. |
| | |
§ 3.
Undtaget fra skattepligten er: | | |
--- | | |
14) Bedriftssundhedstjenester omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6, såfremt de
pågældende selskaber eller foreninger alene driver
bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er
fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om
arbejdsmiljø, og såfremt indtægterne herved
ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende
kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjenester, der
er fastsat i de nævnte regler. | | 11.§ 3, stk. 1, nr. 14, affattes
således: »14) Det i lov om finansiel
stabilitet nævnte Afviklingsselskab.« |
--- | | |
19) Investeringsselskaber, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 19, bortset fra
kontoførende investeringsforeninger, jf. lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger
§ 2, og bortset fra udloddende investeringsforeninger,
jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Udbytte omfattet
af ligningslovens § 16 A, stk. 1, som et selskab,
der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er
hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2.
pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis
disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller
andele i selskaber, der er hjemmehørende her i
landet. 98) Afståelsessummer omfattet af ligningslovens
§ 16 B, stk. 1, ved afståelse af aktier eller
andele i et selskab beskattes med 15 pct. 4. pkt. omfatter ikke
afståelsessummer ved afståelse af aktier eller andele i
et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 22, stk. 2, og afståelsessummer ved
afståelse af aktier eller andele i et selskab, som efter
vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i andre
selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. og
5. pkt. må investeringsforeningen, investeringsselskabet
eller selskabet eje aktier i det administrationsselskab, som
forestår foreningens eller selskabets administration. | | 12. I § 3, stk. 1, nr. 19,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2«, »et selskab, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2,«
ændres til: »en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende
investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, og i afledte
finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler
herom,«, og »aktier eller andele i et selskab, der er
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22,
stk. 2, og« ændres til:
»investeringsforeningsbeviser i en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af
kursgevinstloven, og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, samt«. |
20) Det i lov om finansiel stabilitet
nævnte Afviklingsselskab. | | 13.§ 3, stk. 1, nr. 20,
ophæves |
| | |
§ 7
A. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler
og inventar mv. samt immaterielle aktiver som nævnt i
afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, der har
været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til
benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse
med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel
på overførelselstidspunktet. | | 14.§ 7 A, stk. 2,
ophæves. |
| | |
§ 9. | | |
--- | | |
Stk. 2.
De efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3 a,
skattepligtige brugsforeninger kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage dividende, efterbetaling eller
bonus, der ydes medlemmerne for det pågældende
regnskabsår. Det er en betingelse herfor, at medlemmerne ikke
er skattefri af dividenden mv. i henhold til ligningslovens
§ 16 A, stk. 4. Det er endvidere en betingelse
herfor, at dividenden mv. er endeligt fastsat af brugsforeningen
senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende
regnskabsår. Hvis dividenden mv. forhøjes efter
udløbet af denne frist, kan det beløb, hvormed
dividenden for det pågældende regnskabsår er
forhøjet, ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår. Forhøjelsen kan ej heller bringes til
fradrag ved indkomstopgørelsen for senere
indkomstår. | | 15. I § 9, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 4« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 4, nr. 2«. |
| | |
§ 11
B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1- 2
a, 2 d-g, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller
kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan
indkomstårets nettofinansieringsudgifter alene fradrages, i
det omfang de ikke overstiger den skattemæssige værdi
af selskabets aktiver ganget med standardrenten, jf. stk. 2.
Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets
fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et
grundbeløb på 20 mio. kr. Der sker dog ikke
fradragsbeskæring, i det omfang nettofinansieringsudgifterne
består af nettokurstab på fordringer, som overstiger
indkomstårets renteindtægter, jf. stk. 4.
Sådanne nettokurstab fremføres til modregning i
skattepligtige nettogevinster på fordringer og
renteindtægter ved efterfølgende indkomstårs
opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.
Opgørelserne efter 3. og 4. pkt. udfærdiges samlet for
sambeskattede selskaber, jf. stk. 8. Hvis
nettofinansieringsudgifterne fradragsbeskæres, anses
nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet
af kursgevinstloven altid for beskåret først. | | 16. I § 11 B, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »20 mio. kr.« til: »21.300.000 kr.
(2010-niveau).« |
--- | | |
Stk. 3.
Grundbeløbet i stk. 1 reguleres årligt svarende
til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens
§ 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for
2007. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med hundredtusind. Hvis selskabet
opgør den skattepligtige indkomst efter tonnageskatteloven,
nedsættes grundbeløbet med den del, som den
regnskabsmæssige værdi af egne aktiver tilknyttet
tonnagebeskattet rederivirksomhed udgør af den samlede
regnskabsmæssige værdi af egne aktiver. | | 17.§ 11 B, stk. 3, 1.-3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Grundbeløbet i stk. 1
reguleres efter personskattelovens § 20, dog
således at det regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000. |
--- | | |
Stk. 6.
Til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver efter
stk. 5 medregnes 20 pct. pro anno af en samlet saldo for
anskaffelsessummen for selskabets direkte ejede aktier i
koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, som ikke
indgår i sambeskatningen. For sambeskattede selskaber
føres en samlet saldo hos administrationsselskabet.
Anskaffelsessummen for aktier, der er erhvervet fra et
koncernforbundet selskab, jf. § 31 C, eller ved
kapitalforhøjelse i et koncernforbundet selskab, jf.
§ 31 C, tillægges ikke saldoen, jf. dog 4. og 5.
pkt. I det omfang det kan dokumenteres, at en
kapitalforhøjelse i et direkte ejet selskab er sket med
henblik på indirekte anskaffelse af aktier i et selskab fra
et selskab uden for koncernen, jf. § 31 C, medregnes
anskaffelsessummen på tidspunktet for den indirekte
anskaffelse. Der kan maksimalt medregnes det mindste beløb
af fem gange den indskudte kapital og det beløb, der ville
kunne medregnes, hvis selskabet var erhvervet direkte af et
selskab, der indgår i sambeskatningen. Saldoen
nedsættes med: | | 18. I § 11 B, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »20 pct. pro anno«: », jf.
dog stk. 12,« |
1) Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af aktier i danske selskaber, faste
driftssteder og faste ejendomme i Danmark, der ejes direkte eller
indirekte af det direkte ejede selskab. | | |
2) Handelsværdien på
anskaffelsestidspunktet af selskabets udlejningsejendomme,
kontanter, værdipapirer el.lign., jf.
aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6. Der skal
dog alene ske konsolidering med koncernforbundne datterselskaber,
jf. § 31 C. | | |
3) Værdien af efterfølgende
direkte eller indirekte anskaffelser af aktier i danske selskaber,
faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark. | | |
4) Afståelsessummen for aktier i det
direkte ejede selskab og dette selskabs direkte eller indirekte
ejede aktier i koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C.
Dette gælder dog ikke, hvis aktierne afstås til et
selskab eller fast driftssted, der indgår i sambeskatningen.
Afstås aktierne til et koncernforbundet selskab, som de
sambeskattede selskaber eller faste driftssteder direkte eller
indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen alene, i det
omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i det
erhvervende selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen fratrækkes værdien af det
afståede selskabs direkte eller indirekte ejede aktier i
danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i Danmark.
Indirekte afståelse gennem afståelse af et sambeskattet
selskab eller fast driftssted og ophør af koncernforbindelse
sidestilles med salg til handelsværdien. | | |
5) Afståelsessummen for virksomhed i
det direkte ejede selskab og virksomhed i dette selskabs direkte
eller indirekte ejede koncernforbundne selskaber, jf.
§ 31 C. Afstås virksomheden til et koncernforbundet
selskab, som de sambeskattede selskaber eller faste driftssteder
direkte eller indirekte ejer aktier i, nedsættes saldoen
alene, i det omfang den direkte og indirekte ejerandel er mindre i
det erhvervende selskab end i det afstående selskab.
Afståelsessummen for virksomheden fratrækkes
værdien af virksomhedens direkte eller indirekte ejede aktier
i danske selskaber, faste driftssteder og faste ejendomme i
Danmark. | | |
6) Udlodninger fra det direkte ejede
selskab til sambeskattede selskaber og faste driftssteder, der
overstiger kontanter m.v. og afståelsessummer, der har nedsat
saldoen efter nr. 2, 4 og 5. | | |
7) Udlodninger af
udbyttepræferenceaktier i det direkte ejede selskab
eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer
aktier, til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, der
ikke indgår i sambeskatningen, i det omfang de sambeskattede
selskaber og faste driftssteder har en mindre direkte eller
indirekte ejerandel i det udbyttemodtagende selskab end i det
udloddende selskab. | | |
8) Tilskud fra det direkte ejede selskab
eller selskaber, hvori dette selskab direkte eller indirekte ejer
aktier, til selskaber og faste driftssteder, der indgår i
sambeskatningen, og til koncernforbundne selskaber, jf.
§ 31 C, der ikke indgår i sambeskatningen, i det
omfang de sambeskattede selskaber og faste driftssteder har en
mindre direkte og indirekte ejerandel i det tilskudsmodtagende
selskab end i det tilskudsgivende selskab. | | |
| | |
| | 19. I § 11 B indsættes som
stk. 12 |
| | »Stk. 12. Ved anvendelse af
stk. 6, 1. pkt., bruges de medregningsprocenter, som er
anført i 2.-9. pkt. For indkomståret 2010 udgør
procenten 17,5. For indkomståret 2011 udgør procenten
15. For indkomståret 2012 udgør procenten 12,5. For
indkomståret 2013 udgør procenten 10. For
indkomståret 2014 udgør procenten 7,5. For
indkomståret 2015 udgør procenten 5. For
indkomståret 2016 udgør procenten 2,5. For
indkomståret 2017 og senere indkomstår udgør
procenten 0.« |
| | |
§ 13.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: | | |
--- | | |
2) Udbytte, som de i § 1,
stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b, nævnte selskaber
og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, eller
selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog
kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer
mindst 10 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende
selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode
på mindst et år, inden for hvilken periode
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, og hvis det udbyttegivende
selskab, datterselskabet, er hjemmehørende i Danmark, i en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, hvis det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, deltager i en
international sambeskatning efter § 31 A, eller hvis det
udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, selv direkte eller
indirekte har bestemmende indflydelse i datterselskabet, jf.
§ 31 C, i en sammenhængende periode på mindst
1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og
2006 udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,
og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 2. pkt. nævnte ejerandel 15 pct.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det
udbyttegivende selskab, datterselskabet, har fradrag for
udbytteudlodningen, medmindre beskatningen af udbyttet er omfattet
af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte
vedrørende aktier som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Bestemmelsen i 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et
tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen
m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU
eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen
af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2.
pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller
foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab. | | 20.§ 13, stk. 1, nr. 2, 2.- 4.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes: »Dette gælder dog kun udbytter
af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det
udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen,
medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater. |
Stk. 2.
Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-14 eller
§ 13 F fradrage beløb, der er medgået til
skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, i det
omfang indkomstårets skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 har reduceret
indkomstårets hensættelser eller ydelser til de
forsikrede vedrørende det indkomstår, der svarer til
indkomståret efter denne lov, og beløb, der
hensættes til dækning af forpligtelserne over for de
forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og
lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og
kautionsforsikring. | | 21. I § 13, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »stk. 8-14« til:
»stk. 3-9«. |
Stk. 3.
Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra
selskaber mv., der er skattepligtige efter § 1,
stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a, eller som er
hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet,
når aktierne i det udbyttegivende selskab hverken er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens §§ 17 eller 19 eller
ligningslovens § 16 C, stk. 15. Dette gælder
dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab ejer mindre end den
ejerandel, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, hvis det
udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne eller i Grønland eller i en stat, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis det
udbyttegivende selskab deltager i en international sambeskatning
efter § 31 A. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse,
hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller forening
m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og
selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en
fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på
Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelsen i 1. og 3.
pkt. omfatter ikke udbytter, hvis det udbyttegivende selskab har
fradrag for udbytteudlodningen. | | 22.§ 13, stk. 3-7,
ophæves. Stk. 8-14 bliver herefter
stk. 3-9. |
Stk. 4.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for
modtageren, i det omfang det fremgår af stk. 5 og 6.
Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for
indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra,
er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. | | |
Stk. 5.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4 opgøres
som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som
hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter
ligningslovens § 16 C, stk. 2-6. | | |
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan den skattefrie del af de samlede udlodninger
efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive
nettogevinster ved afståelse af aktier m.v. som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 9 i det indkomstår,
de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt.
omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af
aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 25 og
§ 26, stk. 2-4 og 6. Ved anvendelsen af disse
bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven tages dog ikke hensyn
til aktier, som investeringsforeningen har erhvervet mindre end 3
år forud for afståelsen, afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B samt udbytter. | | |
Stk. 7.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den del af
udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres
som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del
af udlodningerne og på den anden side den del af
udlodningerne, som stammer fra foreningens nettoindtægter
omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8
og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4,
1.-4. og 6. pkt., stk. 5, nr. 1, 2 og 4, og stk. 6, jf.
stk. 4, 1.-4. og 6. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af
udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som
stammer fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens
§ 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens
§ 16 C, stk. 5, nr. 3. Stk. 3 finder dog ikke
anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger,
udlodningerne hidrører fra, er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 17. | | |
Stk. 8.
Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til
et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet
datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der
er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i
størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til
de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8, før
disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst.
Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af
sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved
forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de
nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori
aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af
udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en
skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer
som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et
fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller fast ejendom i det
indkomstår, hvori tabet anvendes til modregning. Et selskabs
uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste
indkomstår, hvori udbytter og avancer i det
pågældende selskab kan reducere fradragsretten i
forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets
opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2.
pkt. for det efterfølgende indkomstår. 4. og 5. pkt.
gælder dog kun, i det omfang tabet har påvirket summen
af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i
tidligere indkomstår. Hvis ikke samtlige aktier i et
sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af
forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og
lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der
svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af
datterselskabets aktiekapital i indkomståret. | | 23. I § 13, stk. 8, 2. pkt., der
bliver stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »aktier i
de af sambeskatningen omfattede datterselskaber«: »og
egne aktier« |
Stk. 9.
For skadesforsikringsselskaber udgør reduktionen af
fradragsretten efter stk. 8 dog højst den del af
selskabets skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer
m.m., der svarer til det beløb, hvormed selskabets
udbetalinger til de forsikrede, de i stk. 2, 1. pkt.,
nævnte hensættelser og øvrige
fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger selskabets
skattepligtige præmieindtægter med tillæg af 50
pct. af den forsikringstekniske rente for egen regning.
Opgørelsen efter 1. pkt. sker ved, at selskabet fra år
til år fører en konto over selskabets samlede
skattefri og lempelsesberettigede udbytter samt skattefri avancer
og modsvarende tab (finanskonto) og en konto over det beløb,
hvormed selskabets udbetalinger til de forsikrede, de i
stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og
øvrige fradragsberettigede driftsomkostninger overstiger
selskabets skattepligtige præmieindtægter med
tillæg af 50 pct. af den forsikringstekniske rente for egen
regning (driftskonto). Hvis saldoen på driftskontoen er
positiv og der samtidig er en positiv saldo på finanskontoen,
anvendes det mindste af de to beløb i 1. pkt. Saldoen
på begge konti reduceres med det beløb, der anvendes i
1. pkt., hvorefter de resterende saldi overføres til det
efterfølgende indkomstår. | | 24. I § 13, stk. 9, 1. pkt., der
bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 8«
til: »stk. 3«. |
Stk. 10.
Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et andet
forsikringsselskab, foretages en samlet opgørelse af
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter
stk. 8. Det opgjorte beløb fordeles
forholdsmæssigt mellem forsikringsselskaberne, hvorefter der
foretages fradragsbegrænsning efter stk. 8 henholdsvis
stk. 9. Der foretages hver sin samlede opgørelse efter
1. og 2. pkt. for livsforsikringsselskaber og
skadesforsikringsselskaber. Forsikringsselskaber, der ved den
forholdsmæssige fordeling udnytter et andet
forsikringsselskabs tab, skal godtgøre sidstnævnte
selskab den skattemæssige værdi af tabet.
Godtgørelsen har ikke skattemæssige konsekvenser for
selskaberne. Hvis et livsforsikringsselskab direkte eller indirekte
ejer et skadesforsikringsselskab, som det er sambeskattet med, skal
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m., der
ikke vil blive anset for medgået til
skadesforsikringsselskabets udbetalinger til de forsikrede og til
de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og
fradragsberettigede driftsomkostninger, henføres til
livsforsikringsselskabet, moderselskabet, med henblik på
fradragsbegrænsning i dette selskab. | | 25. I § 13, stk. 10, der bliver
stk. 5, ændres to steder »stk. 8« til:
»stk. 3«, og »stk. 9«
ændres til: »stk. 4«. |
Stk. 11.
Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller
indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der
ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet,
moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9
tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i
datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de
skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer
til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets
aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer
vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne
medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede
udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber,
efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger
til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte
hensættelser og til skat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 8 i disse
selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2.
pkt. For faste driftssteder i udlandet, som driver
forsikringsvirksomhed, og som ikke er omfattet af international
sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse. | | 26. I § 13, stk. 11, der bliver
stk. 6, ændres to steder »stk. 8 og 9«
til: »stk. 3 og 4«. |
Stk. 12.
Hvis summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og
11 for et livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger,
hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8 som nævnt i stk. 8, 1. pkt.,
medregnes det overskydende beløb til selskabets
skattepligtige indkomst. Hvis summen er negativ for
livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved
opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget
foretages før fremførsel af eventuelle uudnyttede
underskud vedrørende tidligere indkomstår og kan ikke
gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et
eventuelt resterende negativt sumbeløb fragår i
udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for
efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra
beskatning efter § 3 kan selskabet få udbetalt
skatteværdien beregnet med den i § 17, stk. 1,
nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb
efter 4. pkt. vedrørende det sidste indkomstår, hvor
selskabet er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er ikke
skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse
på livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor
selskabet får taget livsforsikringsbestanden under
administration efter §§ 253-258 i lov om finansiel
virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4.
pkt. dog tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som
har påvirket opgørelsen af sumbeløbet for det
indkomstår, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse
uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven eller
ejendomsavancebeskatningsloven. | | 27. I § 13, stk. 12, der bliver
stk. 7, ændres to steder »stk. 8, 10 og
11« til: »stk. 3, 5 og 6«, og
»stk. 8, 1. pkt.« ændres til:
»stk. 3, 1. pkt.« |
Stk. 13.
Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de
forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og
til skat efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 8, og de i stk. 8 nævnte avancer
opgøres som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og værdien ved
indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved
køb og salg i løbet af indkomståret
indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved
opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1.
pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 11, 3.-5. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. | | 28. I § 13, stk. 13, 1. pkt., der
bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 8«
til: »stk. 3«. 29.§ 13, stk. 13, 3. pkt., der
bliver stk. 8, 3. pkt., ophæves. |
Stk. 14.
Ved opgørelsen i henhold til stk. 8-13 behandles
aktieavancer, der oppebæres gennem en kontoførende
investeringsforening, ligesom aktieavancer, der oppebæres
direkte. | | 30. I § 13, stk. 14, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 8-13« til:
»stk. 3-8«. |
| | |
§ 13
F. | | |
--- | | |
Stk. 8.
Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk
person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14,
ikke anvendelse. | | 31. I § 13 F, stk. 8, ændres
»§ 13, stk. 8-14« til:
»§ 13, stk. 3-9«. |
| | |
§ 17. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i
§ 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 g og 3 a-5 b,
nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra
selskaber, som er eller har været hjemmehørende i
udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i
§ 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det
udbyttemodtagende selskabs, moderselskabets, skat med den del, der
svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den
skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med
et større beløb end det, som det udbyttegivende
selskab, datterselskabet, og ethvert datterselskab på lavere
niveau har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til
grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det
udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, på ethvert niveau
ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab,
datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst
et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge. Ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2005 og
2006 udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel dog 20 pct.,
og ved udbytteudlodninger i kalenderårene 2007 og 2008
udgør den i 3. pkt. nævnte ejerandel 15 pct. | | 32. I § 17, stk. 2, 3. pkt.,
ændres », i en sammenhængende periode på et
år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet
skal ligge« til: »på
udbytteudlodningstidspunktet«. 33.§ 17, stk. 2, 4. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »1.-3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller
en forening m.v., som nævnt i § 2, stk. 1,
litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er hjemmehørende
i Færøerne eller Grønland, en stat, der er
medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen
af, om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 3.
pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller
foreningen m.v. har i det udbyttegivende selskab.« |
Stk. 3.
Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår
udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har
været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er
omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2,
eller stk. 3, eller af nærværende paragrafs
stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen efter
ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af
skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb
end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende
selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til
grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende
selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af
indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have
været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det
udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab
skulle have været beskattet her i landet af den til grund for
udbyttet liggende indkomst. | | 34. I § 17, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »eller stk. 3,«. |
| | |
§ 21.
Indkomstskatten for de i § 2, stk. 1, litra a), b)
og f), nævnte udenlandske selskaber og foreninger
udgør den i § 17, stk. 1, nævnte
procent af den skattepligtige indkomst. § 17, stk. 2
og 3, finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et
tilsvarende selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen
m.v. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU
eller EØS, på Færøerne eller i
Grønland eller en stat, som har en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. § 13,
stk. 1, nr. 2, 7. pkt., finder tilsvarende anvendelse. | | 35. I § 21, 3. pkt., ændres
»§ 13, stk. 1, nr. 2, 7. pkt.« til:
»§ 13, stk. 1, nr. 2, 6. pkt.« |
| | |
§ 31
D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra
koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf.
§ 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen
direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren,
eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles
direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved
tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med
fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt.
kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i tilskudsyderen i en sammenhængende
periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode
tilskudstidspunktet skal ligge. Ved tilskud i kalenderårene
2007 og 2008 er kravet til ejerandelen 15 pct. Hvis det
fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal
betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det
fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er
udenlandske, skal de være omfattet af direktiv
90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller
nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder kun
anvendelse, hvis koncernforbindelsen mellem tilskudsyderen og
-modtageren eksisterer i en sammenhængende periode på
mindst 1 år, inden for hvilken periode tilskudstidspunktet
skal ligge. | | 36.§ 31 D, stk. 1, 3. pkt.,
affattes således: »Ved tilskud mellem to selskaber
(søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte
moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles
moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra
tilskudsyderen.« 37.§ 31 D, stk. 1, 4. og 7. pkt.,
ophæves. |
| | |
§ 32. | | |
--- | | |
Stk. 4.
Ved opgørelsen af et dansk datterselskabs CFC-indkomst og
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst anvendes
datterselskabets egen indkomstopgørelse uden
fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår. Ved
opgørelse af et udenlandsk datterselskabs CFC-indkomst og
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af
de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske
anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for
erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de
samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger
datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk
indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et
udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes
§ 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som
efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det
pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis
datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i
samme indkomstår. 2.-5. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der
i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi for
de pågældende aktiver og passiver. Hvis datterselskabet
medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis
realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske
indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er
adgang hertil. Hvis datterselskabet ved indkomstopgørelsen
efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende
selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
indtrædes også i anskaffelsessummerne og
anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse.
Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende
selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets
anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet
efter overdragelsen fortsat er moderselskab for det modtagende
selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse. | | 38. I § 32, stk. 4, indsættes
efter »det faktiske anskaffelsestidspunkt«: »,
medmindre lagerprincippet skal anvendes« og 7. pkt.
ophæves. |
Stk. 5.
CFC-indkomsten opgøres som summen af følgende
indtægter og udgifter: | | |
--- | | |
5) Skattepligtig fortjeneste og udnyttede
tab ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven. | | 39. I § 32, stk. 5, nr. 5,
ændres »og udnyttede tab ved afståelse af«
til: »og tab vedrørende«. |
--- | | |
Stk. 10.
Hvis moderselskabet direkte eller indirekte nedbringer sin
ejerandel i datterselskabet, skal der ved bedømmelsen af, om
moderselskabet skal medregne datterselskabets indkomst, og ved
moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den indkomst,
som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde
afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den nedbragte
ejerandel. På samme måde medregnes skattemæssige
hensættelser i datterselskabet. I indkomst efter 1. og 2.
pkt. fradrages den skattepligtige indkomst, som moderselskabet
medregner efter aktieavancebeskatningslovens §§ 8
eller 17 som følge af aktieoverdragelsen, idet fradraget dog
ikke kan overstige indkomsten efter 1. og 2. pkt. 1. og 2. pkt.
finder ikke anvendelse, hvis moderselskabet fortsat er moderselskab
for datterselskabet. Der sker dog en forholdsmæssig
beskatning, i det omfang moderselskabets ejerandel nedbringes. 1.
og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis aktierne direkte eller
indirekte overdrages til en nærtstående, som omfattes
af ligningslovens § 16 H, eller til et sambeskattet
selskab, jf. § 31. Den nærtstående
henholdsvis det sambeskattede selskab indtræder i
moderselskabets anskaffelsessummer og -tidspunkter efter
stk. 8. Der sker dog en forholdsmæssig beskatning, i det
omfang ejerandelen nedbringes. | | 40. I § 32, stk. 10, 3. pkt.,
ændres »§§ 8 eller 17« til:
»§ 17«. |
| | |
| | § 15 |
| | I skatteforvaltningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 343 af 18. april
2007, § 1 i lov nr. 527 af 17. juni 2008 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1341 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 23.
Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal
der betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau). Gebyret
reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret betales
tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes. | | 1. I § 23, 1. pkt., ændres
»150 kr.« til: »300 kr.
(2010-niveau)«. |
| | |
§ 26. | | |
--- | | |
Stk. 4.
En ansættelse kan ikke foretages eller ændres efter
stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en
ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget
underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der
ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse. Bestemmelsen i
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende
opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-14. | | 2. I § 26, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-14« til: »selskabsskattelovens
§ 13, stk. 3-9«. |
--- | | |
Stk.8.
Fristerne i stk. 1 og 2 udløber først i det 6.
år efter indkomstårets udløb for skattepligtige,
der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 36 A,
stk. 7, eller fusionsskattelovens § 15 b,
stk. 8, eller § 15 d, stk. 8, for så vidt
angår overdragelse af aktier, aktiver og passiver som led i
en aktieombytning, spaltning eller tilførsel af
aktiver. | | 3. I § 26, stk. 8, ændres
»aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 7,
eller fusionsskattelovens § 15 b, stk. 8, eller
§ 15 d, stk. 8« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2.
pkt., eller fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 5.
pkt., eller § 15 c, stk. 1, 5. pkt.« |
| | |
§ 29. | | |
--- | | |
Stk. 3.
For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der
betales et gebyr på 1.100 kr. (i 1987-niveau). Gebyret skal
betales samtidig med indgivelse af anmodningen om omgørelse.
Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret
tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage. | | 4. I § 29, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »1.100 kr. (i 1987-niveau)« til:
»2.100 kr. (2010-niveau)«. |
| | |
| | |
§ 42
a. Ved fremsendelse af en klage betales et beløb
på 400 kr. (i 1987-niveau). Beløbet reguleres efter
personskattelovens § 20. Der skal dog ikke betales for
klage over følgende afgørelser: | | 5. I § 42 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »beløb på 400 kr. (i
1987-niveau)« til: »grundbeløb på 800 kr.
(2010-niveau)«. 6. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Beløbet« til:
»Grundbeløbet«. |
1) Afgørelser, der efter
landsskatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal træffes uden medvirken af
læge retsmedlemmer. | | |
2) Afgørelser truffet af
motorankenævn. | | |
| | |
| | 7.§ 53 affattes således: |
§ 53.
Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk
eller en juridisk person, herunder et dødsbo: 1) Den, der ifølge lovgivningen er
berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er
nævnt i § 55, eller kan indbringe en sådan
afgørelse for domstolene. 2) Den, som i øvrigt må
anerkendes som part i en sag, som er nævnt i
§ 55. 3) Den, som en myndighed inddrager i en
sag omfattet af § 55, fordi myndigheden skønner,
at den pågældende har en direkte retlig interesse i
sagens udfald. | | Ȥ 53.
Godtgørelsesberettigede er fysiske og juridiske personer,
bortset fra de, der er nævnt i stk. 2, som 1) er berettiget til at klage over en
afgørelse i en sag, som er nævnt i
§ 55, 2) kan indbringe en afgørelse i en
sag, som er nævnt i § 55, for domstolene, 3) i øvrigt må anerkendes som
part i en sag, som er nævnt i § 55, eller 4) inddrages i en sag omfattet af
§ 55 af en myndighed, fordi myndigheden skønner,
at den pågældende har en direkte retlig interesse i
sagens udfald. |
| | Stk. 2.
Følgende juridiske personer er ikke
godtgørelsesberettigede: |
| | 1) Skattepligtige efter
selskabsskattelovens §§ 1 eller 2. |
| | 2) Skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1.« |
| | |
§ 55.
Godtgørelse ydes i følgende tilfælde: | | |
--- | | 8.§ 55, stk. 1, nr. 5, affattes
således: |
5) I en klagesag, hvor den
godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af
dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne
foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen). | | »5) I en sag omfattet af
EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som
følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet
et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.« |
| | |
| | § 16 |
| | I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved
§ 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Fritagelserne som nævnt under stk. 1, nr. 2 og 3,
gælder ikke, hvis den skattepligtige har modtaget udbytte
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller
afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B,
i hvilke der ikke er indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens
§ 65, medmindre udbyttet mv. er omfattet af
kildeskattelovens § 65, stk. 6. Fritagelsen som
nævnt under stk. 1, nr. 2, gælder ikke for en
skattepligtig, som er omfattet af kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 3, og som har valgt at blive beskattet efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. | | 1. I § 2, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 1« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 1 og 2«. |
| | |
§ 3
C. | | |
--- | | |
Stk. 7.
Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3,
1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret.
Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank
fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der
ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes
i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen
efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den
skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår
vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt
efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse
herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets
begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner
anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis
denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på
den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en
valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den
skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed
valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 8, 9 A
og 14, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og
kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt. | | 2. I § 3 C, stk. 7,8. pkt.,
ændres »§ 8, 9 A« til:
»§ 9«. |
--- | | |
Stk. 14.
Bestemmende indflydelse, jf. stk. 10, 1. pkt., nr. 2, og
stk. 12, nr. 2, kan foreligge på grund af
vedtægtsbestemmelse, aftale, fælles ledelse eller anden
form for ejerskab. Der foreligger bestemmende indflydelse,
såfremt den skattepligtiges ejerandel direkte eller indirekte
udgør mere end 50 pct., eller den skattepligtige råder
over mere end 50 pct. af stemmerne i virksomheden. Ved
bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have
bestemmende indflydelse på virksomheden, medregnes
ejerandele, som ejes af selskaber, som den skattepligtige har
bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, og af den skattepligtiges
nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H,
stk. 2, 3. og 4. pkt., eller af en fond eller trust stiftet af
den skattepligtige selv eller af selskaber, som den skattepligtige
har bestemmende indflydelse på, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, den skattepligtiges
nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet
af disse. | | 3. I § 3 C, stk. 14, 3. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 H,
stk. 2« til: »ligningslovens § 16 H,
stk. 6«. |
| | |
§ 6 D.
Tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i
kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kontrollerer
størrelsen af beløb, der er nedskrevet på
udlån og hensat på garantier m.v. i instituttet. De
statslige told- og skatteforvaltninger kan i særlige
tilfælde anmode tilsynsmyndigheden om at foretage kontrollen
pr. 31. december i det pågældende år. | | 4. I § 6 D, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, 1. pkt., ændres »kursgevinstlovens
§ 25, stk. 6« til: »kursgevinstlovens
§ 25, stk. 9«. |
Stk. 2.
For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der
er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan de
statslige told- og skatteforvaltninger anmode Finanstilsynet om
på deres vegne at kontrollere størrelsen af
nedskrivninger på udlån og hensættelser på
garantier m.v., som kan fradrages efter kursgevinstlovens
§ 25, stk. 6. Anmodning fra de statslige told- og
skatteforvaltninger skal fremsættes senest 1½ år
efter udløbet af det pågældende
indkomstår. Finanstilsynet skal meddele sin afgørelse
til de statslige told- og skatteforvaltninger inden 6 måneder
fra anmodningens fremsættelse. Afgørelsen kan
indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at de
filialer, der er nævnt i 1. pkt., har fået underretning
om afgørelsen fra de statslige told- og
skatteforvaltninger. | | |
Stk. 3.
For finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens
§ 25, stk. 7, har valgt at anvende reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 6, kan de statslige
told- og skatteforvaltninger anmode Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
om på deres vegne at kontrollere størrelsen af
nedskrivninger på udlån og hensættelser på
garantier m.v., som kan fradrages efter reglerne i
kursgevinstlovens § 25, stk. 6. Reglerne i
stk. 2, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. | | 5. I § 6 D, stk. 3, ændres
»kursgevinstlovens § 25, stk. 7« til:
»kursgevinstlovens § 25, stk. 10«, og
»kursgevinstlovens § 25, stk. 6«
ændres to steder til: »kursgevinstlovens
§ 25, stk. 9«. |
Stk. 4.
Finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25,
stk. 7, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens
§ 25, stk. 6, skal sammen med selskabets
selvangivelse for det pågældende indkomstår
indsende en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor,
hvorved det attesteres, at de regnskabsmæssige nedskrivninger
på udlån og hensættelser på garantier m.v.
er foretaget i overensstemmelse med reglerne i
årsregnskabslovens afsnit V, herunder at selskabet har
kalenderåret som regnskabsår. Endvidere skal
erklæringen indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet
opfylder betingelsen i kursgevinstlovens § 25,
stk. 9, nr. 2. Reglerne i § 5, stk. 1 og 2,
finder tilsvarende anvendelse, hvis revisorattesten ikke er
indsendt rettidigt. | | 6. I § 6 D, stk. 4, ændres
»kursgevinstlovens § 25, stk. 7« til:
»kursgevinstlovens § 25, stk. 10«,
»kursgevinstlovens § 25, stk. 6«
ændres til: »kursgevinstlovens § 25,
stk. 9«, og »kursgevinstlovens § 25,
stk. 9, nr. 2« ændres til: »
kursgevinstlovens § 25, stk. 12, nr. 2«. |
| | |
§ 7 C.
Alle, der i en kalendermåned som led i deres virksomhed har
ydet et vederlag, jf. ligningslovens § 16, stk. 4-6
og 9, i form af, at der er stillet en bil til rådighed for
privat benyttelse, eller i form af, at der er stillet en
sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til
rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en
direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, foretage
indberetning herom for hver enkelt modtager til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Endvidere
skal der foretages indberetning om udbytte for hver enkelt modtager
af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf.
ligningslovens § 16 A, stk. 10. | | 7. I § 7 C, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »ligningslovens § 16 A,
stk. 10« til: »ligningslovens § 16 A,
stk. 6«. |
| | |
| | § 17 |
| | I lov om beskatning af rederivirksomhed
(tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29.
august 2005, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr.
540 af 6. juni 2007 og senest ved § 3 i lov nr. 1341 af
19. december 2008, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 15.
For skibe m.v. omfattet af denne lov opgøres den
skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen. Den
skattepligtige indkomst udgør for hvert skib følgende
grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt
døgn, uanset om skibet er i drift eller ej: | | 1.§ 15, stk. 1, affattes
således: »For skibe m.v. omfattet af denne
lov opgøres den skattepligtige indkomst på grundlag af
nettotonnagen. Den skattepligtige indkomst udgør for hvert
skib følgende grundbeløb pr. 100 nettoton (NT) pr.
påbegyndt døgn, uanset om skibet er i drift eller
ej: |
1) Til og med 1.000 NT - 7,8 kr. pr. 100
NT | | 1) Til og med 1.000 NT - 8,97 kr. pr. 100
NT |
2) Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT - 5,6
kr. pr. 100 NT | | 2) Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT -
6,44 kr. pr. 100 NT |
3) Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT -
3,35 kr. pr. 100 NT | | 3) Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT -
3,85 kr. pr. 100 NT |
4) Mere end 25.000 NT - 2,2 kr. pr. 100
NT | | 4) Mere end 25.000 NT - 2,53 kr. pr. 100
NT« |
| | |
| | § 18 |
| | I lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som
ændret ved § 10 i lov nr. 521 af 17. juni 2008 og
§ 7 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages
følgende ændring: |
| | |
| | 1. I § 6, stk. 1, indsættes
som 4. pkt.: |
| | »Aktiver og passiver, hvor den
hidtidige ejer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
har medregnet fortjeneste eller tab efter realisationsprincippet,
og hvor selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst skal medregne fortjeneste eller tab på de
pågældende aktiver og passiver efter lagerprincippet,
anses for erhvervet henholdsvis påtaget af selskabet på
omdannelsesdatoen til den værdi, der følger af 1.
pkt.« |
| | |
| | § 19 |
| | I lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007
og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 22
c. | | |
--- | | |
Stk. 2.
For at anvende ordningen i stk. 1 skal følgende
betingelser være opfyldt: | | |
--- | | |
2) Det kontantomregnede vederlag, som den
skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne, overstiger et
grundbeløb på 343.150 kr. (i 1987-niveau).
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20. | | 1. I § 22 c, stk. 2, nr. 2, 1.
pkt., ændres »343.150 kr. (i 1987-niveau)«
til: »627.000 kr. (2010-niveau).« |
| | |
§ 22
d. Skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den
skattepligtige udført arbejde af litterær eller
skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender
virksomhedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen
i § 22 b, kan foretage henlæggelse til
indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført
i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre
fra legater, stipendier eller lignende. Henlæggelsen, der
ikke kan overstige indkomstårets indkomst som nævnt i
1. pkt. efter en eventuel lempelse efter ligningslovens
§ 7 O, stk. 1, nr. 4, kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages
(henlæggelsesåret). Der kan alene foretages
henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige
indkomst efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et
grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau).
Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan
højst udgøre et grundbeløb på 321.700
kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår. | | 2. I § 22 d, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »96.500 kr. (i 1987-niveau).« til:
»176.400 kr. (2010-niveau).« 3. I § 22 d, stk. 1, 6. pkt., og
stk. 2, ændres »321.700 kr. (i 1987-niveau)«
til: »587.800 kr. (2010-niveau)«. |
| | |
§ 23
a. Den skattepligtige kan vælge at medregne
højst 25.150 kr. af kapitalafkast, som overføres
efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som
beregnes efter § 22 a, til den personlige
indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens
§ 20. | | 4. I § 23 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »25.150 kr.« til: »et
grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau)«. 5. I § 23 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »Beløbet« til:
»Grundbeløbet«. |
| | |
| | § 20 |
| | I lov om vurdering af landets faste
ejendomme (vurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 740
af 3. september 2002, som ændret bl.a. ved § 11 i
lov nr. 406 af 8. maj 2006 og § 11 i lov nr. 514 af 7.
juni 2006 og senest ved § 14 i lov nr. 335 af 7. maj
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 33. | | |
--- | | |
Stk. 5.
For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4,
både tjener til bolig for ejeren og benyttes
erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages
fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til
bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. Hvis der
for en ejendom som nævnt i 1. pkt., der fraflyttes eller
afstås, og som tidligere har tjent til bolig for ejeren, ikke
er foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del
af ejendommen, der har tjent til bolig for ejeren, og på den
øvrige ejendom, foretager told- og skatteforvaltningen en
sådan fordeling i fraflytnings- og
afståelsesåret. For ejendomme omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 9, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes
erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for
den ansatte eller hovedaktionæren og på den
øvrige ejendom. | | 1. I § 33, stk. 5, 3. pkt., stk. 6,
3. pkt., og stk. 7, 3. pkt., ændres
»§ 16 A, stk. 9« til:
»§ 16 A, stk. 6«. |
Stk. 6.
For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og
som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af
stk. 4 eller 5, foretages fordeling af ejendomsværdien
på de to selvstændige lejligheder. Stk. 5, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. For ejendomme omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 9, som indeholder to selvstændige lejligheder,
foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på
de to selvstændige lejligheder. | | |
Stk. 7.
For skovejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling
af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for
ejeren, og på den øvrige ejendom. Stk. 5, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. For skovejendomme omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 9, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for
den ansatte eller hovedaktionæren, og på den
øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst
25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages
desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af
ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige
del af ejendommen. | | |
| | |
§ 33
A. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Ved anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2 betales et
gebyr på et grundbeløb på 450 kr. for hver
enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder,
hvis der som følge af ændret benyttelse af ejendommen
eller ændrede ejerforhold for ejendommen senere er behov for
ny vurdering efter stk. 1 eller 2. Beløbet i 1. pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20. | | 2. I § 33 A, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »450 kr.« til: »900 kr.
(2010-niveau)« |
| | |
| | § 21 |
| | I lov om fonde og visse foreninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 698 af 11. august 1992, som
ændret senest ved § 10 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 9. | | |
--- | | |
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en fonds bestyrelse uden
fondsmyndighedens samtykke uddele aktiver svarende til det
foregående regnskabsårs nettokursgevinster, som efter
reglerne i kursgevinstloven skal medregnes ved opgørelsen af
fondens skattepligtige indkomst. Bestyrelsens beslutning om at
anvende aktiverne til uddeling skal være truffet inden 6
måneder efter det foregående regnskabsårs
afslutning. I øvrigt finder § 29, stk. 1,
tilsvarende anvendelse. | | 1. I § 9, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »kursgevinstloven«: »og
aktieavancebeskatningsloven«. |