L 201 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love.

(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 22-04-2009

Fremsat: 22-04-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l201_som_fremsat (html)

L 201 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).

Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre sælger«.

2.§ 3 ophæves.

3. I § 4, stk. 2, ændres »børsnoterede, jf. § 3« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.

4.Overskriften til § 13 affattes således:

»Tab - aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked

Personer«

5.§ 13 affattes således:

»§ 13. Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter § 13 A.

Stk. 3. Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser behandles altid efter reglerne i § 13 A.«

6. Efter § 13 indsættes:

»Tab - aktier optaget til handel på et reguleret marked

Personer

§ 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

Stk. 2. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.« Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.

Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, overføres det overskydende beløb i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet overføres ligeledes efter reglen i 1. pkt. til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i summen af den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i det pågældende indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

7.Overskriften til § 14 ophæves.

8.§ 14 affattes således:

»§ 14. Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 3, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, § 10 B eller § 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.

Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked, uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.«

9. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering« til: »det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel«.

10. I § 22, stk. 3, indsættes efter »kursgevinstlovens § 16«: », jf. dog nærværende lovs § 14«.

11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.

12.Overskriften til § 25 affattes således:

»Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked

Selskaber m.v. og personer«

13. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked«.

14. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier«.

15. I § 26, stk. 2, udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og«.

16.§ 26, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder for aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter, som nævnt i 2. og 3. pkt., er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.«

17.§ 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.«

18. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.

19.§ 44, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier, som nævnt i 1. pkt., anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.«

20.§ 45 ophæves.

21. I § 46, stk. 1, ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12 og § 13 A«.

22.§ 46, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 13 A.«

23.§ 46, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 13 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009.«

24.§ 46, stk. 15, affattes således:

»Stk. 15. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 eller § 13 A, selvom tabene ellers er omfattet af en af disse bestemmelser. Tabene indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.«

25. I § 46 indsættes som stk. 16 og 17 :

»Stk. 16. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, kan uanset § 14 fradrages efter § 13 A, stk. 2 og 3.

Stk. 17. § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en aktie, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i anmodninger, der efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til selvangivelsen.«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til told- og skatteforvaltningen, der er nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kan finde sted.«

3. I § 3 C, stk. 7, ændres »14« til: »13 A«.

4.§ 7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, ophæves.

Nr. 15 bliver herefter nr. 13.


5. I § 7 A, stk. 3, udgår »efter indstilling fra Skatterådet«.

6. Efter § 7 K indsættes:

»§ 7 L. En person, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, skal overfor told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2. En person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., skal overfor told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet. Skatteministeren kan endvidere fastsætte frister for, hvornår identifikationsoplysningerne skal være afgivet.«

7. I § 9, stk. 1, ændres »§§ 7 K-8 G« til: »§ 7 K, §§ 8 A-8 G«, »§ 10 A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«, og »§ 11 B, stk. 4-6« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8«.

8. I § 9 A indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, som er nævnt i stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af stk. 1. Skatteministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge den, der indberetter efter den fastsatte frist eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.«

9.§ 9 B, stk. 1, affattes således:

»Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.«

10.§ 9 B, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytter udloddet i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.«

11.§ 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»4) Identiteten af aktien.

5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked, når indberetningen sker efter stk. 1.«

12. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

»Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.«

13. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.« til: »aktier m.v.«

14.§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie:

1) Identiteten af aktien m.v.

2) Antal.

3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.

4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked.«



15. I § 10, stk. 3, ændres »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder« og »deponerede unoterede aktier« til: »andre deponerede aktier«.

16. I § 10, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.«

17.§ 10 A, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst én gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår samt oplysning om obligationernes betegnelse. På tilsvarende måde skal der indberettes om indfrielse af obligationer. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af

1) obligationernes betegnelse,

2) kursværdi ved kalenderårets udløb, og

3) arten og antallet, hvis der er tale om konvertible obligationer.



Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere mindst én gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsforeningsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal tillige omfatte de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, og oplysning om beholdning af de nævnte investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af

1) investeringsforeningsbevisernes, aktiernes m.v. eller den kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke,

2) antallet af aktier m.v. og investeringsforeningsbeviser og

3) kursværdien ved årets udgang.



Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rente- eller udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte vedrørende de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller 2, eller modtager de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.


18. I § 10 A indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2 samt kredsen af indberetningspligtige efter stk. 3. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige efter stk. 3 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.«

19.§ 10 B affattes således:

»§ 10 B. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 3 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt udbyttekuponer og rentekuponer vedrørende sådanne. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om:

1) identiteten, antallet og arten af værdipapirerne samt anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen og

2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.



Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2. Indberetningspligten kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen.

Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge parterne pligt til at afgive identitetsoplysninger, jf. § 3 A, stk. 2, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte regler om identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer eller virksomhedsnummer, samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Stk. 6. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder den oplysningspligt, vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obligation mv. eller kupon. Oplysningspligten anses for opfyldt, hvis en formidler har indberettet oplysningerne efter § 11 H.«

20.§ 10 E ophæves.

21. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-9«.

22.§ 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«

23. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder,«.

24.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således:

»3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder depotets eller kontoens nummer og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.«

25. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4:

»4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.«

26.§ 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:

»2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.«

27.§ 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet:

1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen.

2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter, der oplyses efter nr. 4.

3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.

4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier m.v. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.

5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.

6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.



Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende depotet eller kontoen det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.

Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«

28. Efter § 11 G indsættes:

»§ 11 H. Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller § 10 B, kan efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser. Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af de formidlere, der indberetter efter stk. 1.«

29. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6« til: »§ 11 B, stk. 8«.

30. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »eller kommuner« til: », kommuner eller andre offentlige institutioner m.v.«.

2. I § 48 E, stk. 6, ændres to steder »betingelserne i stk. 3, nr. 1« til: »betingelserne i stk. 3, nr. 1 og nr. 3«.

3. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»For personer som nævnt i § 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 3.«

4. I § 48 F, stk. 9, ændres »§ 6 a, stk. 3« til: »§ 7, stk. 3«.

5.§ 59 affattes således:

»§ 59. Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem til og med 1. juli i året efter indkomståret. Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 2 procentenheder afrundet til en decimal. Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og frem til og med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.

Stk. 2. Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.«

6.§ 61, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årlig og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4 procentenheder afrundet til en decimal.«

7.§ 62, stk. 2, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2 procentenheder afrundet til en decimal. Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 procent af den overskydende skat. I det omfang, det betalte tillæg modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.«

8. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 H, stk. 7, ændres tre steder »ikke er børsnoterede« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

2. I § 7 H, stk. 7, 7. pkt., ændres »ikke er børsnoteret« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

3. Efter § 8 E indsættes:

»§ 8 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skattekontrollovens § 7 L, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skattekontrolloven.«

4. I § 10 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.«

5. I § 11, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.«

6. I § 15, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.

7. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.

8. I § 15, stk. 10, ændres tre steder »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.

9.§ 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:

»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på navn.«

10. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked,«.

§ 5

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.

§ 6

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-6«.

2.§ 6, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6


3.§ 6, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 4. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 6. Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjenesten ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«

4. I § 6, stk. 7, der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 4,« til: »stk. 3«.

5. I § 6 A, stk. 1, ændres: »§ 6, stk. 2 og 3« til: »§ 6, stk. 2«.

6. I § 6 A indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i begæringer efter stk. 2.«

§ 7

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.

§ 8

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2« til: »§ 13 A, stk. 1 og 2«.

§ 9

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.

§ 10

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.

2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.

§ 11

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres "børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer" til: "obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked".

2. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.

3. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.

§ 12

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 4 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.

§ 13

I pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 1, ændres to steder »børskursværdien« til: »kursværdien«.

§ 14

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008 og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.

2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.

3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«.

4. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til: »et reguleret marked«.

5. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab som nævnt i 1. pkt.«.

6. I § 30 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

7. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie- og anpartsselskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

8. I § 30 B, stk. 3, ændres to steder »de unoterede aktier og anparter« til: »aktierne og anparterne«.

9. I § 30 B, stk. 3, 3. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.

§ 15

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.

2. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.

§ 16

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., og § 2 C, stk. 4, 11. pkt ., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.

2. I § 11 B, stk. 2, ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.

3.§ 35 L, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

§ 17

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.

2. I § 8, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.

§ 18

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 9, 3. pkt., ændres "noteres" til: "optages til handel".

§ 19

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved § 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 6 a, stk. 4, ændres »jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.

§ 20

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 6 og 9-12, samt § 4, nr. 3-5.

Stk. 3. § 1, nr. 1-4, 7, 9, 11-19 og 21-23, § 3, nr. 8, § 4, nr. 1, 2 og 7-10, § 5, § 7, § 8, § 10, nr. 1, §§ 11-14, 15, nr. 1, § 16, nr. 2, § 17, nr. 1, § 18 og § 19 har virkning fra og med den 1. januar 2010.

Stk. 4. § 1, nr. 5, 6, 8 og 10, har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere, jf. dog 2. og 4. pkt. § 13 A, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, har virkning for tab konstateret i indkomståret 2010 eller senere. For tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for opfyldt, såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der er indberettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A eller § 11 B, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 13-17 og 21-27. For tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

Stk. 5. § 2, nr. 3, § 4, nr. 6, § 6, nr. 3, § 9 samt § 16, nr. 1 og 3, har virkning fra indkomståret 2010.

Stk. 6. § 2, nr. 4 og 5, har virkning for indberetninger om personalegoder ydet i januar 2010 eller senere.

Stk. 7. § 2, nr. 13, 14, 17, 18, 21, 27 og 29, har virkning for indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere år. Oplysninger om udbytter omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27, indgives dog for kalenderåret 2009 efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27.

Stk. 8. § 2, nr. 16, 19 og 28 har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.

Stk. 9. Personer, der ejer mindst 25. pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, skal have deponeret aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder senest den 31. december 2009.

Stk. 10. § 2, nr. 19-22, har virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2010 eller senere.

Stk. 11. § 3, nr. 5-7, har virkning for betaling af forskudsskat for indkomståret 2009 og senere indkomstår samt restskattetillæg og godtgørelse vedrørende indkomstskatten for indkomståret 2009 og senere indkomstår.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
  
1.
Indledning
  
2.
Lovforslagets formål og baggrund
  
3.
Lovforslagets enkelte elementer
 
3.1.
Indberetning om aktier, deponerings- og erklæringspligt og fradrag for tab på aktier
  
3.1.1.
Gældende ret
   
3.1.1.1.
Indberetning om aktier m.v.
   
3.1.1.2.
Deponerings- og erklæringspligt
   
3.1.1.3.
Fradrag for tab på aktier
  
3.1.2.
Forslagets indhold
   
3.1.2.1.
Generelt om forslaget
   
3.1.2.2.
Indberetning om aktier
   
3.1.2.3.
Deponerings- og erklæringspligt
   
3.1.2.4.
Fradrag for tab på aktier
   
3.1.2.5.
Modregning af tab hos ægtefæller
   
3.1.2.6.
Justeringer af aktieavancebeskatningsloven
   
3.1.2.7.
Pensionsopsparing
 
3.2.
Indberetning om personalegoder
  
3.2.1.
Gældende ret
  
3.2.2.
Forslagets indhold
 
3.3.
Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat samt ændring af satserne for procenttillæg
  
3.3.1.
Gældende ret
  
3.3.2.
Forslagets indhold
 
3.4.
Feltlåsningsordningen
  
3.4.1.
Gældende ret
  
3.4.2.
Forslagets indhold
 
3.5.
Fradragsret for underholdsbidrag og børnebidrag
  
3.5.1.
Gældende ret
  
3.5.2.
Forslagets indhold
 
3.6.
Fradragsret for renteudgift af private lån
  
3.6.1.
Gældende ret
  
3.6.2.
Forslagets indhold
 
3.7.
Andre forbedringer af selvangivelsesprocessen
 
3.8.
Sort arbejde og snyd
  
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
4.1.
Indberetning om aktier m.v.
 
4.2.
Indberetning af personalegoder
 
4.3.
Omlægning af renter for restskatter før 1. juli
 
4.4.
Felter på selvangivelsen låses
 
4.5.
Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen
 
4.6.
Sort arbejde og snyd
 
4.7.
Øvrige forslag
  
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
  
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
  
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
7.1.
Indberetning om aktier m.v.
 
7.2.
Indberetning af personalegoder
 
7.3.
Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat
 
7.4.
Låsning af felter
 
7.5.
Øvrige elementer
 
7.6.
Det samlede forslag
  
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
8.1.
Indberetning om aktier m.v.
 
8.2.
Indberetning af personalegoder
 
8.3.
Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat
 
8.4.
Låsning af felter
 
8.5.
Fradragsret for underholdsbidrag, børnebidrag og private renter
 
8.6.
Øvrige elementer
  
9.
Miljømæssige konsekvenser
  
10.
Forholdet til EU-retten
  
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
  
12
Sammenfattende skema


1. Indledning

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0.


Af denne aftale fremgår blandt andet følgende initiativer under overskriften "Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning":


- »Indberetning af aktieavancer: Indberetningspligt om investeringsforeningsbeviser og børsnoterede aktier omfatter i dag udbytter, beholdninger ultimo året og salg. Der er enighed om også at indføre indberetningspligt vedrørende køb. Desuden gennemføres mindre justeringer af indberetningsreglerne vedrørende salg og beholdninger, så SKAT automatisk kan beregne skattepligtige gevinster.«

- »Indberetning af personalegoder: Der indføres indberetningspligt for alle skattepligtige personalegoder. Det vil i højere grad sikre, at der sker korrekt beskatning.«

- »Omlægning af renterne på restskatter før 1. juli: Den rentefri kredit på 40.000 kr. fra 1. januar til 1. juli i kildeskattesystemet afskaffes. I stedet indføres daglige rentetilskrivninger.«

- »Felter på selvangivelsen låses: For at sikre mod, at der fejlagtigt rettes oplysninger på selvangivelsen, som er indberettet af tredjemand, låses visse felter på selvangivelsen. Herefter kan felterne ikke ændres via TastSelv, men kun via skat eller kontakt til den, der indberetter.«

- »Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen: Der gennemføres en række mindre initiativer, der kan medvirke til færre ændringer og fejl i forbindelse med selvangivelsen. Det vedrører blandt andet fortryk af standardfradrag for dagplejemødre, fortryk af flere befordringsfradrag m.v.«

- »Sort arbejde og snyd: Der iværksættes endvidere en styrket indsats for at begrænse sort arbejde og snyd.«



Det fremgår endvidere af aftalen, at initiativerne iværksættes løbende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles.


Dette lovforslag omhandler disse elementer i Forårspakke 2.0, idet nogle af de initiativer, der er omhandlet i punktet "diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen" og "sort arbejde og snyd" dog kan gennemføres administrativt og dermed ikke kræver lovændring.


Enkelte elementer, som indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti under overskriften "Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning", indgår i andre lovforslag. Det gælder for følgende initiativer:


- »Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget integreres med personskatten: Som opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres i reglerne for opkrævning og beregning af indkomstskatten.« Dette indgår i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) og forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag.

- »Afskaffe mulighederne for, at afdrag på fordringer anses for udbytte: Efter gældende regler kan der systematisk opnås fradrag og skattefrie indtægter ved at opkøbe aktier og fordringer i nødlidende selskaber med gæld. Det indebærer et provenutab for staten. Selskabers afdrag på fordringer ejet af et koncernforbundet selskab skal derfor ikke længere betragtes som udbytte.« Dette indgår i forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.)



2. Lovforslagets formål og baggrund

I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er formålet med forslagene beskrevet således:


»For at skatteyderne skal opfatte skattesystemet som retfærdigt, er det centralt med en enkel og effektiv kontrol af lovpligtige skattebetalinger.«


Forårspakke 2.0 indeholder markante nedsættelser af skatterne for brede dele af befolkningen. Modstykket til sådanne skattenedsættelser er, at skatteyderne også samtidig må kunne forventes at betale de korrekte skatter til tiden. Initiativerne i dette lovforslag bidrager til en mere korrekt skattebetaling, mindre skatteudskydelse og færre muligheder for skatteplanlægning samt skatteundgåelse.


Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at SKAT for nylig har gennemført en compliance-undersøgelse af, i hvilket omfang skatteyderne selvangiver korrekt. Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2006 af et større antal tilfældigt udvalgte skatteydere. Undersøgelsen opgør skattegabet for borgere til ca. 5 mia. kr. Det bemærkes, at dette beløb er opgjort som det nettobeløb, som ikke kommer til beskatning. Den provenumæssige konsekvens afhænger af skatteprocenten og er mindre end de 5 mia. kr.


Der er en klar tendens til, at de områder, hvor fejlprocenten er størst, er de områder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart er mindst. Hovedparten af skattegabet for borgerne skyldes dermed fejl og misforståelser i forhold til skattereglerne. I de tilfælde, hvor SKAT har oplysninger fra tredjepart, opstår fejl ofte ved, at borgere retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede oplysninger fra de professionelle indberettere.


De elementer af lovforslaget, som indebærer flere indberetninger til SKAT, oplysninger til SKAT som betingelse for fradragsret og fastlåsning af selvangivelsesfelter, skal ses i sammenhæng med denne undersøgelse.


Lovforslaget indgår desuden som et finansieringselement i Forårspakke 2.0.


3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Indberetning om aktier, deponerings- og erklæringspligt og fradrag for tab på aktier

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Indberetning om aktier m.v.

SKAT modtager efter skattekontrolloven årligt indberetninger om udbytter af aktier, aktiebeholdninger og salg af aktier. Udbytter indberettes af depotføreren, hvis der er tale om børsnoterede aktier. Denne regel hænger sammen med, at der er deponeringspligt for børsnoterede aktier. Ejeren skal dermed deponere aktierne, og depotføreren kender den, der har oprettet depotet. Det selskab, der udlodder udbyttet, vil derimod oftest ikke kende de enkelte modtagere. Indberetningspligten påhviler derfor depotføreren.


Indberetningen omfatter oplysninger om identiteten af depotføreren, deponenten og de deponerede aktier, samt om det udloddede udbytte, og hvilket land aktien er udstedt i.


Hvis der er tale om unoterede aktier påhviler indberetningspligten derimod det udstedende selskab. Der er ofte ingen deponeringspligt for unoterede aktier, og når der ikke er nogen deponeringspligt, kan indberetningspligten ikke pålægges en depotfører. Det udstedende selskab vil ikke altid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal derfor kun indberette identiteten af ejeren, hvis det kender til denne. Desuden skal der ikke indberettes oplysninger om det land, aktien er udstedt i ved indberetning fra det udstedende selskab.


Udbytter skal indberettes den 20. januar i kalenderåret efter udlodningen. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, er fristen den følgende mandag. Fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten er derimod den samme som fristen for indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen. Det vil sige den sidste hverdag (bankdag) i måneden efter udlodningen for store selskaber og for små selskaber den 10. i måneden efter udlodningen eller den efterfølgende hverdag, hvis denne dag er en lørdag, søndag eller helligdag.


Aktiebeholdninger indberettes af depotføreren. Der er kun indberetningspligt, for så vidt angår beholdninger af børsnoterede aktier. Indberetningerne omfatter oplysninger om identifikation af depotføreren, deponenten, depotet og de deponerede aktier samt om antallet og kursværdien af de enkelte aktier og om hvilket land aktierne er udstedt i.


Skatteministeren har endvidere hjemmel til at fastsætte regler om, at depotindberetningen tillige skal omfatte oplysninger om ind- og udtagninger fra depoter af aktier, der har betydning for opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier. Denne hjemmel er ikke udnyttet.


Desuden har skatteministeren hjemmel til at fastsætte regler om frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven på aktier ejet af personer. Denne hjemmel er heller ikke udnyttet.


Salg af aktier indberettes af fondshandleren. Indberetningen omfatter oplysninger om identifikation af fondshandleren, sælgeren og de solgte aktier samt om antallet, salgssummen (det vil sige kursværdien, handelsomkostningerne og nettobeløbet) og salgstidspunktet ved de enkelte handler.


Ikke alene aktier, men også blandt andet investeringsforeningsbeviser og konvertible obligationer behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Også for investeringsforeningsbeviser er der indberetningspligt vedrørende udbytter, og for konvertible obligationer er der indberetningspligt vedrørende renter. Kursværdien ved årets udgang skal også indberettes for visse af disse papirer.


Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller kontoføreren. Er papiret ikke deponeret her i landet, men indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller en anden indløser, påhviler indberetningspligten denne skrankeindløser. Hvis en investeringsforening udbetaler udbytte direkte til ejeren, er foreningen indberetningspligtig.


For investeringsforeningsbeviser er der endvidere krav om indberetning vedrørende overdragelser. Som for aktierne påhviler indberetningsforpligtelsen fondshandlere og andre professionelle formidlere. Formidles handlen ikke gennem en sådan fondshandler m.v., påhviler indberetningspligten erhververen - eller overdrageren, hvis erhververen er udlænding.


Det er alene depotførere og fondshandlere m.v., der er hjemmehørende i Danmark, eller som driver virksomhed med fast driftssted i Danmark, der er pålagt indberetningspligt efter de regler, som er gennemgået ovenfor.


3.1.1.2. Deponerings- og erklæringspligt

Efter skattekontrolloven er der pligt til at lade visse værdipapirer deponere eller kontoføre hos et pengeinstitut, når værdipapirerne ikke er registreret i en dansk værdipapircentral. Ved deponering i udlandet kan deponeringen tillige ske hos udstederen. Undtagelsen, for så vidt angår værdipapirer registreret i en værdipapircentral her i landet, skyldes, at kontoføring gennem et pengeinstitut træder i stedet for deponering, når værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral.


Deponeringspligten gælder ikke for aktier, når ejeren ejer mindst 25 pct. af aktierne i det pågældende selskab. For andre aktier og for andre værdipapirer uden for pensionsordninger gælder deponeringspligten, når der er tale om:


- Børsnoterede værdipapirer uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral, og uanset om de er noteret på navn eller ej.

- Værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

- Værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn.



Dette fremgår af de nærmere regler om deponeringspligt i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.


Hvis værdipapirerne deponeres i udlandet, skal ejeren afgive en erklæring til SKAT. I denne erklæring skal der være identifikation af ejeren, depot- eller kontoføreren og depotet eller kontoen. Desuden skal erklæringen indeholde oplysninger om de indlagte værdipapirer ved oprettelsen af depotet eller kontoen.


Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt til, at SKAT kan få indseende i depotet eller kontoen. Der skal desuden være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne påtager sig hvert år at sende visse oplysninger til SKAT om årets udbytter og renter og kursværdien ved årets udgang.


Erklæringen skal indgives ved deponeringen eller senest ét år efter indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.


Ejeren kan blive fritaget for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne vil sende årlige oplysninger til SKAT. Fritagelse gives, hvis der er særlige forhold, der begrunder deponering i udlandet, og SKAT er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land enten ikke ønsker eller ikke må påtage sig en pligt til at indberette oplysninger.


En fritagelse er betinget af, at ejeren selv hvert år indsender de oplysninger, depotføreren ellers skulle have indsendt. Endvidere skal ejeren i disse tilfælde indsende dokumentation for, at oplysningerne er rigtige.


3.1.1.3. Fradrag for tab på aktier

Efter aktieavancebeskatningslovens regler sondres der mellem børsnoterede og unoterede aktier i forhold til personers adgang til at fradrage tab på almindelige aktier.


Tab på unoterede aktier fragår i aktieindkomsten, og skatteværdien af en negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst, sådan at der er fuldt fradrag i tabsåret.


Tab på børsnoterede aktier kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer ved salg til det udstedende selskab efter ligningslovens § 16 B vedrørende andre børsnoterede aktier. Uudnyttede tab kan fremføres til fradrag i efterfølgende år. Det vil sige, at der er et kildeartsbegrænset fradrag.


Uudnyttede tab i tabsåret kan endvidere modregnes i ægtefællens udbytter, gevinster og afståelsessummer vedrørende andre børsnoterede aktier i tabsåret. Tab, der er fremført til senere år, kan ligeledes modregnes hos ægtefællen i disse senere år, hvis de ikke kan indeholdes i skatteyderens egne udbytter, gevinster og afståelsessummer. Modregningen hos ægtefællen er frivillig. Skatteyderen kan således vælge at fremføre tabet til modregning i senere år i stedet for at modregne hos ægtefællen.


3.1.2. Forslagets indhold

3.1.2.1. Generelt om forslaget

Det er SKATs erfaring, at gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser i stort omfang ikke selvangives. Den compliance-undersøgelse fra SKAT, som er nævnt i afsnit 2, har for 2006 opgjort skattegabet for borgerne. Undersøgelsen viser, at skattegabet i relation til de rubrikker på selvangivelsen, hvor gevinst og tab på aktier selvangives, er på ca. 1 mia. kr. Som nævnt i afsnit 2 er beløbene i undersøgelsen opgjort som nettobeløb, som ikke kommer til beskatning. Den provenumæssige konsekvens afhænger af skatteprocenten og er mindre end beløbet på ca. 1 mia. kr.


Skattegabet på aktieområdet er udtryk for en generel og klar tendens til, at de områder, hvor skattegabet er størst, er de områder, hvor SKAT har færrest informationer fra tredjepart. Undersøgelsen viser dermed, at skattegabet kan reduceres ved at øge SKATs informationer fra tredjepart.


Som de nugældende regler er udformet, modtager SKAT ikke automatisk alle de oplysninger om aktier og investeringsforeningsbeviser, som er nødvendige for, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab på sådanne papirer og fortrykke disse gevinster og tab på årsopgørelsen. For at beregne automatisk er det nødvendigt, at SKAT får såvel købs- som salgsoplysningerne. SKAT modtager i dag ikke købsoplysninger fra fondshandlerne. Da SKAT således ikke har mulighed for fortryk af gevinster og tab på årsopgørelsen, er det den enkelte skatteyder selv, der skal beregne gevinster og tab og selvangive disse.


Det store skattegab på aktieområdet kan dermed - i sammenhæng med, at skatteyderen selv skal selvangive gevinster og tab - skyldes flere forhold. Dels kan skatteyderen have en tiltro til, at SKAT har alle de nødvendige oplysninger. Dermed er skatteyderen ikke opmærksom på, at der er noget, der skal selvangives. Dels kan det skyldes manglende kendskab til reglerne. Endelig forekommer bevidst snyd også, og grundet manglende indberetninger har SKAT svært ved at opdage det.


SKAT igangsatte i starten af 2008 et aktieberegningsprojekt. Formålet med projektet var at overveje mulighederne for - med en udvidelse af indberetningerne om aktier - at foretage automatisk opgørelse og beregning af gevinst og tab samt at fortrykke så mange som muligt på årsopgørelsen. Dette vil dels kunne reducere omfanget af manglende selvangivelse af gevinst og tab på aktier og dermed sikre, at gevinster og tab i højere grad end i dag bliver beskattet korrekt. Dels vil det kunne lette skatteydernes byrde i forbindelse med beregning og selvangivelse af gevinster og tab på aktier.


Projektet har konkluderet, at hvis der indføres krav om indberetning af køb, vil sådan automatisk beregning med fortryk i visse tilfælde være mulig. Det vil dog ikke være muligt at beregne i alle tilfælde. Herunder vil beregning af gevinst og tab på aktier i beholdninger, der eksisterer før indførelsen af købsindberetningerne, forudsætte, at skatteyderen giver oplysningerne om købene til SKAT.


Under henvisning til SKATs compliance-undersøgelse og til undersøgelserne af mulighederne for automatisk beregning af gevinst og tab på aktier, foreslås det derfor at indføre pligt for danske fondshandlere til at indberette om køb af aktier.


Under høringen over lovforslaget er det kommet frem, at den finansielle sektor ikke ved deres indberetninger vil kunne håndtere den nuværende sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier. Da de nugældende fradragsregler er forskellige for henholdsvis børsnoterede og unoterede aktier, ville dette betyde, at SKAT ikke i en ordning med automatisk beregning og fortryk på årsopgørelsen af resultatet af beregningen ville kunne håndtere tab på aktier på grundlag af indberetninger fra den finansielle sektor. Den finansielle sektor vil have lettere ved at håndtere en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Det foreslås derfor, at aktieavancebeskatningsloven ændres, så der ikke længere sondres mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier, men at denne sondring erstattes af en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder.


Den ændrede sondring medfører en række konsekvensrettelser i den øvrige skattelovgivning, herunder at gældende regler for den skattemæssige behandling af personers tab på børsnoterede aktier udvides til generelt at gælde aktier optaget til handel på et reguleret marked.


Ved handel med aktier og investeringsforeningsbeviser gennem udenlandske fondshandlere og andre handler, som ikke sker gennem danske fondshandlere, modtager SKAT ikke indberetninger fra fondshandlerne. Desuden er det ikke muligt at pålægge udenlandske fondshandlere en indberetningspligt, og hvis handlen ikke foregår gennem en fondshandler, er der ikke nogen tredjepart at pålægge indberetningspligt. Dermed kan en korrekt beskatning af gevinster og tab på sådanne papirer ikke sikres gennem indførelse af automatisk beregning på grundlag af pligtmæssige indberetninger fra fondshandlerne.


Lovforslaget indeholder derfor et forslag om at gøre muligheden for at opnå fradrag for tab på aktier og investeringsforeningsbeviser optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget oplysninger om erhvervelsen.


Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.


I de foreslåede regler defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder« tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.


For handler gennem danske fondshandlere kan oplysningen om købet komme fra fondshandleren. I andre tilfælde kan oplysningerne komme fra skatteyderen selv - eller eventuelt fra en udenlandsk fondshandler, hvis denne efter aftale med skatteyderen indberetter oplysningerne.


Hvis fradrag er betinget af, at skatteyderen eller fondshandleren efter aftale med skatteyderen på forhånd har oplyst SKAT om erhvervelsen af aktierne, sætter det en begrænsning i mulighederne for, at skatteyderen selvangiver tab men undlader at selvangive gevinster.


Hvis SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne, foreslås det således, at de hidtil gældende regler om tabsfradrag finder anvendelse, dog således at sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier erstattes af en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Det vil sige, at der vil være kildeartsbegrænset fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder, fuld fradragsret for tab på aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Desuden er der fuld fradragsret for tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der investerer i fremmedmøntede obligationer. Opfyldes betingelsen om oplysning til SKAT om erhvervelsen ikke, vil der ikke være fradragsret.


Efter de gældende regler er modregning af tab på børsnoterede aktier i ægtefællens gevinster og udbytter vedrørende sådanne aktier frivillig. Denne frivillighed bevirker, at SKAT ikke automatisk kan håndtere modregningen, når der fravælges overførsel til ægtefælle. Dette vil i disse tilfælde hindre, at SKAT kan foretage korrekt fortryk af gevinster og tab. Dette problem foreslås løst ved at gøre modregningen obligatorisk. Desuden ændres modregningsreglen, så den gælder for aktier optaget til handel på regulerede markeder og ikke som i dag for børsnoterede aktier.


Herudover indeholder forslaget enkelte andre mindre justeringer af indberetningsreglerne med henblik på at sikre korrekt beskatning af udbytter og gevinster og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser.


3.1.2.2. Indberetning om aktier

For så vidt angår depotførerne foreslås følgende ændringer af indberetningspligten vedrørende aktier m.v.:


De gældende regler om indberetning om beholdningen ved årets udgang udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier til at omfatte alle deponerede aktier. Kursværdien skal dog alene indberettes, for så vidt angår aktier optaget til handel på regulerede markeder. I andre tilfælde kan en fastsættelse af en korrekt kurs være vanskelig. Den foreslåede ændring hænger sammen med forslaget om at gøre fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Aktier, som ikke er optaget til handel på regulerede markeder, kan efterfølgende blive optaget til handel. I disse tilfælde kan indberetninger om aktierne i forbindelse med indberetningen om beholdningen ultimo året tjene som oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne. Dermed kan fradragsretten sikres. For at sikre, at skatteyderen ikke behøver indsende oplysninger om erhvervelsen af sådanne aktier, som bliver optaget til handel på regulerede markeder, er indberetningerne vedrørende beholdningerne udvidet til at omfatte alle deponerede aktier.


Indberetningen om beholdningen af aktier er nødvendig af hensyn til, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab på aktierne på grundlag af oplysninger fra tredjepart. En beregning forudsætter således, at SKAT kan konstatere, om alle de nødvendige oplysninger om køb og salg er indberettet. Hvis SKAT kan konstatere, at oplysninger om beholdningen primo året plus årets køb af aktier ikke svarer til oplysningerne om beholdningen ultimo året plus årets salg, kan gevinster og tab ikke beregnes med den fornødne sikkerhed. Desuden er denne mulighed for at kunne sammenholde køb og salg med beholdningerne afgørende for, at SKAT kan konstatere, om oplysninger om erhvervelsen af aktierne er modtaget, så et eventuelt tab dermed er fradragsberettiget.


For at kunne bruge beholdningsoplysningerne i forbindelse med beregning af gevinst og tab på aktier m.v. foreslås det, at indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked. Dette er afgørende for, hvilke regler der gælder for fradrag for tab. Derfor foreslås det, at beholdningsindberetninger udvides med denne oplysning.


Hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger fra depoter, foreslås konsekvensændret som følge af ophævelsen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier. Hjemlen er ikke udnyttet i dag.


Det foreslås samtidig, at indberetningen vedrørende udbytter ændres.


Ændringen går for det første ud på, at depotførernes indberetningspligt om udbytte af deponerede aktier, udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier at omfatte aktier optaget til handel på regulerede markeder og til også at omfatte aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.


I dag påhviler indberetningspligten vedrørende udbytter af unoterede aktier det udstedende selskab, uanset om aktien er registreret i en værdipapircentral. Imidlertid er det depotførerne og ikke selskabet, der har bedst kendskab til aktionærkredsen. Dette indebærer, at der er udbytter, som ikke indberettes. Disse udbytter kan derfor ikke fortrykkes på årsopgørelserne for de aktionærer, der modtager fortrykte årsopgørelser. Aktionærerne skal således selv sørge for at selvangive udbytterne. Den foreslåede ændring betyder dermed fortryk af flere udbytter. Desuden vil det forbedre SKATs administration af udbytteskatten.


Baggrunden for ændringen af depotførernes indberetning til at omfatte udbytter af aktier optaget til handel på regulerede markeder, er nærmere omtalt i afsnit 3.1.2.1 om den finansielle sektors manglende mulighed for at sondre mellem børsnoterede og unoterede aktier. Den hidtidige sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier kan derfor ikke opretholdes.


For så vidt angår det udloddende selskab m.v., foreslås det, at indberetningspligten vedrørende udbytter af aktier skal omfatte udbytter af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret i en værdipapircentral. Sådanne aktier vil ofte ikke være omfattet af deponeringspligten. Når aktierne ikke er deponeret, vil der ikke være nogen depotfører, som kan foretage indberetningen. Det foreslås derfor, at det udstedende selskab m.v. skal foretage indberetning om udbytterne.


Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke har kendskab til identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af den, der udbetales til, indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre situationer, hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af udbytteskatten.


For så vidt angår fristerne for indberetning fra såvel depotførere som det udloddende selskab af udbytter, foreslås det, at denne frist harmoniseres med fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Konkret gøres dette ved at indsætte en hjemmel til skatteministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale frister.


De nuværende forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning hindrer en afstemning mellem angivelserne og indberetningerne.


Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at beløbene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog kun ca. 750 mio. kr.) For at undgå forrentning af tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage afstemning af anmodningen med henholdsvis angivelserne og indberetningerne.


En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse vil herudover føre til færre fejl i indeholdelserne af udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da det udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og indberetningen samtidig. Med en indberetning i måneden efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke modtager en fortrykt årsopgørelse. Denne mulighed for at rette tidligt op på fejl i f.eks. klassifikationen af investeringsforeninger kan også føre til forbedring af indberetningerne af beholdninger samt køb og salg af aktier m.v. Dermed kan forslaget om ændring af indberetningsfristen for udbytter sikre, at SKAT får mulighed for at beregne gevinster og tab på aktier i flere tilfælde, end det ellers ville være tilfældet.


De fleste selskaber indberetter allerede i dag frivilligt samtidig med, at de angiver udbytteskatten, fordi det er den mest hensigtsmæssige måde at tilrettelægge arbejdet på, men forslaget vil sikre en pligt for alle til at gøre det.


Af hensyn til, at indberetninger om udbytterne kan fortrykkes på årsopgørelsen er det tanken, at de nærmere regler om indberetningsfristerne vil skulle sikre, at ingen frister ligger efter den 20. januar i kalenderåret efter udlodningen eller den efterfølgende mandag, hvis denne dag er en lørdag eller søndag. Dette har betydning for større selskabers indberetning af udbytter udloddet i december måned, hvor fristen for angivelse af udbytteskatten er den sidste hverdag i januar.


Desuden vil der skulle fastsættes særlige indberetningsfrister for depotførere. Depotførerne skal efter lovforslaget indberette om udbytte af aktier optaget til handel på regulerede markeder. Herudover skal depotførerne indberette om udbytte af andre aktier, når de er registreret i en værdipapircentral. Depotførerne indberetter således om udbytter fra mange forskellige selskaber. Disse kan have forskellige frister for indberetning om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og der kan være tale om udenlandske selskaber, som ikke indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.


Det er tanken, at også depotførerne skal indberette månedligt, så der kan ske afstemning at udbytteindberetningerne med de udloddende selskabers angivelser af indeholdt udbytteskat. Der vil dog skulle fastsættes en særlig indberetningsfrist for depotførerne, som er uafhængig af det udloddende selskabs angivelsesfrist og af, om det udloddende selskab har en angivelsesfrist.


For så vidt angår fondshandlerne, foreslås det, at der udover indberetningspligt vedrørende afståelser indføres indberetningspligt for erhvervelser. Indberetning om køb er en af forudsætningerne for, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab på aktier. Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med, at fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder foreslås at være afhængig af, om SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis en skatteyder køber sine aktier gennem en fondshandler, der indberetter til SKAT, vil SKAT dermed få oplysningen om erhvervelsen fra fondshandleren. Skatteyderen skal derfor ikke selv oplyse SKAT om erhvervelsen.


På grund af automatisering og stordriftsfordele vil det være væsentligt mindre ressourcekrævende for fondshandlerne at afgive oplysninger frem for, at de enkelte skatteydere skal afgive dem. Desuden vil skatteyderne blive sikret dels, at automatisk beregning kan foretages, uden at skatteyderen selv skal oplyse SKAT om erhvervelsen af aktierne, dels sikres skatteyderen bedre mod fortabelse af fradragsret som følge af glemsomhed eller manglende kendskab til reglerne om betingelserne for fradragsret. Endelig sikrer det, at gevinster og tab i højere grad beskattes korrekt, hvis oplysningerne kommer fra en tredjepart.


Indberetningspligt for fondshandleren sikrer desuden, at SKAT får oplysninger om købet, uanset at skatteyderen er ligeglad med fradragsretten og automatisk beregning. Et eksempel kunne være en skatteyder, som køber en aktie gennem en dansk fondshandler. Aktien stiger i samme år så meget i værdi, at vedkommende ønsker at sælge den. Skatteyderen vælger at sælge gennem en udenlandsk fondshandler. Uden en indberetning om købet vil SKAT hverken have oplysninger om køb eller salg, og aktierne har ikke indgået i den beholdning ultimo året, som indberettes. Skatteyderen har ingen interesse i at oplyse om købet i denne situation.


Det bemærkes, at for aktier købt før ikrafttrædelsen af de nye indberetningsregler, er det en forudsætning for, at SKAT kan foretage automatisk beregning af gevinster og tab, at skatteyderen selv giver SKAT en række oplysninger. Det drejer sig om oplysningerne om købstidspunkt, anskaffelsessum og status i forhold til overgangsregler, herunder om aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44 om skattefrihed for børsnoterede aktier, der indgik i en lille beholdning den 31. december 2005. Der vil blive iværksat en kampagne for at disse oplysninger bliver registreret, og der vil blive etableret mulighed for, at skatteyderen selv via SKATs hjemmeside kan afgive oplysningerne digitalt. Det bemærkes, at de købsoplysninger m.v., skatteyderen afgiver, ikke vil blive undergivet ligning i forbindelse med registreringen af købsoplysningerne m.v. SKAT vil således kunne tage stilling til de afgivne købsoplysninger i forbindelse med skatteansættelsen for salgsåret, hvor købsoplysningerne m.v. får betydning for beregningen af gevinst og tab og beskatningen heraf, herunder inden for genoptagelsesfristerne for dette år.


Indberetningspligten vedrørende handler med aktier m.v. foreslås endvidere ændret, så den omfatter handler med aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Dette skyldes dels, at det er en betingelse for fradragsret for tab på alle aktier, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen. Dels er forslaget begrundet i at give SKAT mulighed for i videst muligt omfang automatisk at beregne gevinst og tab på aktier automatisk og fortrykke resultatet på årsopgørelsen. I første række vil systemet til automatisk beregning have fokus på investeringsforeningsbeviser og aktier optaget til handel på regulerede markeder. Dels er forslaget begrundet med, at den finansielle sektor ikke længere vil have mulighed for at håndtere sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.


Indberetningspligterne efter skattekontrolloven kan alene pålægges personer og virksomheder i Danmark. Det foreslås dog, at en skatteyder, som handler aktier m.v. gennem en udenlandsk fondshandler, skal have mulighed for at aftale med fondshandleren, at denne indberetter om handlerne til SKAT. Dette forudsætter naturligvis, at den pågældende fondshandler tilbyder en sådan service. Skatteydere, der har indgået aftaler med udenlandske fondshandlere om indberetning, vil dermed - som ved handler gennem danske fondshandlere - kunne opnå, at fondshandlerens indberetning om en erhvervelse vil kunne sikre fradragsret for et eventuelt tab på aktier m.v. Endvidere vil SKAT opnå, at oplysningerne om købet vil komme fra en tredjepart.


Hensigten med forslaget er blandt andet, at sætte SKAT i stand til i visse tilfælde at beregne gevinst og tab på aktier og fortrykke disse på årsopgørelsen for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse. Derfor foreslås hjemlen til at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om frivillig indberetning af gevinster og tab på aktier ophævet, da der satses på en anden mulighed for at sikre fortryk af gevinster og tab.


I lighed med reglerne om indberetning af aktier foreslås nogle ændringer af reglerne om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser m.v.


Aktier i visse investeringsselskaber er omfattet af særlige skatteregler dels for gevinst og tab (aktieavancebeskatningslovens § 19) og dels for udbytter. Efter de nugældende indberetningsregler er de omfattet af reglerne for indberetning vedrørende aktier. Imidlertid bevirker dette, at indberettet udbytte - som andet udbytte af aktier - i SKATs systemer behandles som aktieindkomst. Dette er ikke korrekt, da udbytterne skal beskattes som kapitalindkomst. Desuden indberettes oplysninger vedrørende investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 efter reglerne for indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v. Det vil sige, at papirer, som omfattes af samme skatteregler, indberettes efter to forskellige regelsæt.


Det foreslås derfor, at indberetningerne vedrørende aktier i visse investeringsselskaber skal ske efter samme regler som indberetningen vedrørende investeringsforeningsbeviser.


Desuden foreslås det, at der indføres pligt til indberetning vedrørende køb af investeringsforeningsbeviser og andre papirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og hvor indberetningen sker efter reglerne om indberetning af investeringsforeningsbeviser. Ændringen indebærer, at der skal foretages indberetning af såvel afståelser som erhvervelser. Der henvises til begrundelsen ovenfor for at indføre indberetningspligt om køb af aktier.


Det foreslås som for handel med aktier, at en skatteyder, som handler investeringsforeningsbeviser m.v. gennem en udenlandsk fondshandler, kan indgå en aftale med fondshandleren om indberetning om handler.


Det foreslås, at der i modsætning til i dag skal indberettes oplysninger om antallet af papirer ved overdragelse og antallet af papirer ved indberetning af beholdningen ultimo året.


Det foreslås endvidere, at indberetningerne om køb og salg også skal omfatte konvertible obligationer. Oplysningerne er nødvendige for at skabe mulighed for, at salgene af papirer kan matches med købet af de pågældende papirer og dermed, at der kan ske automatisk beregning, og at fradragsretten kan sikres, uden at skatteyderen selv skal oplyse SKAT om erhvervelsen.


Endeligt foreslås det, at der ved indberetning af beholdning ultimo året og om overdragelser oplyses herom, hvis der er tale om konvertible obligationer. De konvertible obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Oplysningen om, at der er tale om konvertible obligationer er nødvendig for at adskille disse fra indberetningerne om andre obligationer, som er omfattet af kursgevinstloven.


I forbindelse med disse ændringer af reglerne om indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v. foreslås en redaktionel omskrivning af reglerne. Formålet er at gøre reglerne lettere at læse.


3.1.2.3. Deponerings- og erklæringspligt

Der foreslås nogle justeringer af reglerne om deponeringspligt.


Det er tanken at bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven vil blive ændret, så de regler, der i dag gælder for deponeringspligt for børsnoterede værdipapirer, vil komme til at gælde for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Disse værdipapirer bliver derfor omfattet af deponeringspligten, uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, og uanset om de er udstedt på navn eller ej.


Værdipapirer, der ikke er optaget til handel sådanne steder, vil derimod blive omfattet af de regler, der i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede værdipapirer.


Det foreslås, at ændre reglerne om deponering, så deponeringspligten udvides til også at omfatte aktier, der tilhører hovedaktionærer (personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet). Dette gælder dog kun for aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder.


Ændringerne skyldes, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven om tabsfradrag foreslås justeret, så fradragsretten for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder gøres betinget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne.


Reglerne om deponeringspligt for aktier i kombination med reglerne om indberetninger af beholdninger og om indberetning af køb og salg af aktier sikrer, at SKAT får mulighed for i de fleste tilfælde at matche salg med købet af de pågældende aktier. Deponeringspligten er således med til at sikre, at fradragsretten kan sikres, uden at den enkelte aktionær selv skal indsende oplysninger til SKAT om erhvervelsen m.v. Dette gælder dog kun, hvis aktierne er deponeret og handlet i aktionærens eget navn, og depotføreren og fondshandlerne foretager indberetning om aktierne.


Reglerne om ejerens erklæringtil SKAT om deponering eller kontoføring af værdipapirer i udlandet foreslås ligeledes justeret.


Ved indtræden i skattepligt her til landet af aktier træder erklæringen til SKAT om det udenlandske depot eller den udenlandske konto i stedet for oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Der er således fradragsret for aktier optaget til handel på regulerede markeder, når de er medtaget på erklæringen om depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt. Dette nødvendiggør nogle justeringer af reglerne om erklæringen.


For det første foreslås fristen for indsendelse af erklæring ved indtræden i skattepligt her til landet af de deponerede eller kontoførte værdipapirer ændret. Erklæringen skal således efter forslaget altid indsendes inden for selvangivelsesfristen for det år, skattepligten indtræder. Dette svarer til den foreslåede generelle frist for, at den skattepligtige kan afgive oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktier.


Ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirer, er fristen for indsendelse af erklæring et år efter de nugældende regler. Denne frist fastholdes, dog således at erklæringen skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvis denne frist udløber inden et år efter indtræden i skattepligt.


For det andet foreslås det, at erklæringen ved indtræden i skattepligt her til landet eller erhvervelse af eksisterende depoter eller konti skal indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt eller erhvervelse af depotet eller kontoen. Oplysningerne om de enkelte aktier er nødvendige, for at erklæringen kan tjene som oplysning til SKAT om erhvervelse af aktierne.


For det tredje foreslås det at ændre reglerne om de oplysninger, der skal afgives om de enkelte værdipapirer. Formålet er at sikre en sikker identifikation af papirerne for derigennem at sikre, at aktierne, som er omfattet af erklæringen, kan identificeres med en sådan sikkerhed, at fradragsretten ved eventuelt tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder kan sikres. Desuden er formålet at sikre, at det kan ses, hvilken type værdipapirer, der er tale om.


For det fjerde foreslås det, at erklæringen skal indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen eller indtræden i skattepligten til Danmark af værdipapirerne. Med henblik på at kunne sammenholde oplysninger om køb og eventuelle indberetninger om salg med oversigten over værdipapirerne i depotet eller på kontoen er dette starttidspunkt nødvendigt. Desuden foreslås det, at det skal oplyses, om den pågældende ejer er eneejer eller blot ejer en andel af depotet eller kontoen, således at karakteren af ejerskabet til papirerne i depotet eller kontoen kan fastslås.


For det femte foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringerne. Efter lovforslaget gøres fradragsretten for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de pågældende aktier. Erklæringerne skal således kunne matches med salgene. Dette kræver, at der stilles øgede krav til datakvaliteten. Den foreslåede bemyndigelse er derfor tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om erklæringer i en standardiseret form. Herunder at erklæringerne kan indgives elektronisk.


For så vidt angår ordningen med årlige indberetninger vedrørende udenlandske depoter og konti, hvori der er deponeret eller kontoført værdipapirer, foreslås de oplysninger, der skal indberettes, udvidet og præciseret.


Desuden foreslås det, at det gøres frivilligt, om det er ejeren eller depot- eller kontoføreren, der foretager indberetningen. Efter lovforslaget gøres fradragsretten for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de pågældende aktier. Det vil sige, at oplysningerne om køb af aktierne skal kunne matches med salgene. De oplysninger om aktier og andre værdipapirer i udlandet, SKAT modtager oplysninger om gennem de årlige indberetninger, kan medvirke til at skabe det fornødne overblik. Dette kræver dog, at der stilles øgede krav til datakvaliteten.


Derfor foreslås det, at de oplysninger, som skal indberettes, præciseres. Derigennem sikres en større ensartethed og dermed en forbedring af datakvaliteten. Desuden foreslås det, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Reglen er tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om indberetning i en standardiseret form. Herunder at indberetning kan ske elektronisk.


Kravene til indberetningen kan gøre det vanskeligere at opnå tilsagn fra udenlandske depot- og kontoførere til at foretage indberetning. Derfor gøres det frivilligt, om det er ejeren eller depotføreren, der indberetter.


Forslagets udgangspunkt er derfor, at det er ejeren, som skal afgive oplysningerne. Oplysningerne skal afgives inden udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det - og depot- eller kontoføreren kan og vil yde en sådan service - kan depot- eller kontoføreren dog efter forslaget indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Fristen for depotførerens indberetning er som hidtil den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. Påtager depot- eller kontoføreren sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetning vedrørende et kalenderår, skal erklæringen være indsendt inden udløbet af det pågældende kalenderår. Indsendes den senere, skal ejeren afgive oplysningerne for det pågældende år.


Efter de gældende regler er udgangspunktet, at depot- eller kontoføreren skal indberette. Vil eller kan depot- eller kontoføreren ikke dette, skal ejeren anmode om fritagelse for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren om, at denne vil indberette. Sådanne fritagelser gives dog i de fleste tilfælde. Forslaget forventes dermed ikke i praksis at indebære nogen større ændring med hensyn til, hvem der indberetter.


Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, hvis depot- eller kontoføreren på trods af erklæring om at ville indberette ikke indberetter rettidigt og med de krævede oplysninger. Imidlertid gøres ordningen med indberetning fra depot- eller kontoføreren frivillig, og som konsekvens heraf gives der efter forslaget mulighed for, at ejeren kan afgive oplysningerne inden for selvangivelsesfristen, hvis depot- eller kontoføreren ikke har indberettet. Gør ejeren dette, kan der ikke gives pålæg om at afvikle kontoen eller depotet.


Virkningen af et pålæg til ejeren om at afvikle depotet eller kontoen er, at ejeren enten skal overføre værdipapirerne til at andet depot, eller at ejeren skal afstå værdipapirerne i depotet.


3.1.2.4. Fradrag for tab på aktier

Som det fremgår ovenfor foreslås det, at indberetningspligten udvides, således at der fremover også skal ske indberetning af erhvervelser. Dette vil give SKAT mulighed for i forbindelse med afståelse af aktier at beregne gevinst og tab.


Indberetningspligt kan kun pålægges danske fondshandlere. Herudover kan den skattepligtige indgå aftale med en udenlandsk fondshandler om at denne fondshandler foretager indberetning af erhvervelser, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11H.


For aktier købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås aftale med den udenlandske fondshandler, har den skattepligtige mulighed for at undgå, at de danske skattemyndigheder får oplysning om erhvervelsen af en aktie. Hermed kan den skattepligtige spekulere i kun at selvangive tab på sådanne aktier, men undlade at oplyse om eventuelle gevinster.


For at undgå denne form for spekulation foreslås det, at tabsfradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af en aktie. Det foreslås, at dette kun skal være en betingelse, for så vidt angår tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked.


Ved at betinge fradraget for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej.


For aktier, hvor der via en dansk eller udenlandsk fondshandler sker indberetning om erhvervelsen, er betingelsen for tabsfradrag opfyldt via denne indberetning. For aktier, hvor der ikke automatisk sker indberetning, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om erhvervelsen af aktien.


Skærpelsen af reglerne er således primært møntet på de aktionærer, der ikke tidligere har fundet anledning til at indberette om udenlandske aktiehandler og depoter m.v.


Det foreslås, at betingelsen om, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af aktien, har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere.


For aktier, der er erhvervet inden denne dato, foreslås overgangsordninger. For aktier, der fremgår af en beholdningsoversigt pr. 31. december 2009, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt. For aktier, der ikke indgår på en beholdningsoversigt, er det op til den skattepligtige selv at foretage indberetningen vedrørende aktier købt før 1. januar 2010. Det foreslås, at give de skattepligtige frist indtil udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Det vil afhængig af den skattepligtiges valg af regnskabsår betyde en længere fristforlængelse til at oplyse SKAT om disse aktier.


Med forslaget om at betinge tabsfradraget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne, skabes et incitament for skattepligtige, der ikke omfattes af de foreslåede justeringer af indberetningspligten m.v., til at oplyse om aktier erhvervet før 1. januar 2010. Set i lyset af den automatiserede beregning af gevinst og tab på aktier er indsamlingen af disse oplysninger et væsentligt skridt, da justeringerne af indberetningspligten m.v. alene er fremadrettede - for aktier erhvervet før 1. januar 2010 vil der uden disse oplysninger ikke være basis for den automatiserede beregning.


3.1.2.5. Modregning af tab hos ægtefæller

Det foreslås, at modregningen af tab på børsnoterede aktier mellem ægtefæller gøres obligatorisk.


Automatisering af beregningen af gevinst og tab på aktier og korrekt fortryk af årsopgørelsen forudsætter, at der mellem ægtefæller er vished omkring foretagelsen af modregning af eventuelle tab - dette er ikke tilfældet, såfremt modregningen er frivillig.


3.1.2.6. Justeringer af aktieavancebeskatningsloven

Der foreslås en justering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 26 om gennemsnitsmetoden. I bestemmelsen er fastsat, at visse tildelte tegningsretter ikke skal medregnes ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden - begrundelsen er, at en afståelse af de pågældende tegningsretter er skattefri. Det foreslås, at der indsættes en regel om, at der heller ikke skal foretages en opgørelse efter gennemsnitmetoden - dvs. at der ikke skal foretages en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum - når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås. Hermed sikres, at skattefriheden slår fuldt ud igennem, således at disse tegningsretter hverken påvirker opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når det er aktier i selskabet, der afstås, eller når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås.


3.1.2.7. Pensionsopsparing

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse inden for det finansielle område som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet foreslås tilpasninger af de regler i pensionsbeskatningsloven, der er en opfølgning af Finanstilsynets regler om placering af rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Finanstilsynets regler er fastsat i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.


Som følge af vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. skal Finanstilsynet senere foretage tilpasninger i puljebekendtgørelsen.


De opfølgende skatteregler for rate- og kapitalpensioner placeret i unoterede aktier og anparter foreslås afløst af regler om rate- og kapitalpensioner placeret i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.


Det er hensigten, at de foreslåede tilpasninger af skattereglerne ikke skal føre til reelle ændringer for rate- og kapitalpensioner, der i dag er placeret i unoterede aktier og anparter.


3.2. Indberetning om personalegoder

3.2.1. Gældende ret

Det skatteretlige udgangspunkt er, at ethvert vederlag for personligt arbejde i og uden for ansættelsesforhold er skattepligtigt, uanset om det udbetales i kontanter eller naturalier. Der gælder dog undtagelser og modifikationer hertil.


For så vidt angår personalegoder, som er A-indkomst, er disse omfattet af arbejdsgiverens pligt til at indberette til indkomstregisteret. Indberetningen omfatter godernes værdi.


Blandt personalegoderne er det alene fri kost og logi og fri bil, der er gjort til A-indkomst. Andre personalegoder er B-indkomst.


Efter skattekontrollovens bestemmelser er det som udgangspunkt den, der foretager udbetaling eller godskrivning af løn, vederlag, honorarer m.v., der er oplysningspligtig. Oplysningspligten efter skattekontrolloven påhviler fysiske og/eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.


Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er som udgangspunkt omfattet af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten der er tale om A-indkomst eller B-indkomst. I visse situationer er også skattefri ydelser omfattet af oplysningspligten. For så vidt angår personalegoder, er det dog kun nogle specifikt opregnede goder, som er omfattet af indberetningspligten.


Skatteministeren kan efter indstilling fra Skatterådet bestemme, at der skal være oplysningspligt for den, der yder skattepligtige fordele som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i varetagelsen af en tillidspost, uden at der er betalt fuldt vederlag herfor.


De oplysningspligtige arter af fordele er omtalt i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Oplysningspligten omfatter herefter dels personalegoder, der er gjort til A-indkomst, og dels visse personalegoder, der er B-indkomst. Bestemmelsen er udtømmende. Fri firmabil, fri telefon, fri helårsbolig, opvarmning m.v. vedrørende fri helårsbolig, fri sommerbolig i Danmark, fri lystbåd og TV-/radiolicens indberettes efter de gældende regler med værdi, mens fri sommerbolig i udlandet for medarbejdere m.v., personalelån og frikort til offentlig befordring indberettes uden værdi (afkrydsning). Herudover er der indberetningspligt, for så vidt angår rådighed over computer med tilbehør.


Der er i skattekontrolloven endvidere fastsat en særlig indberetningspligt for alle, der som led i virksomheden har ydet vederlag til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Den særlige indberetningspligt gælder i de tilfælde, hvor vederlaget består i, at der er stillet bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet sommerbolig i Danmark såvel som i udlandet, lystbåd eller helårsbolig til rådighed. Indberetningen efter disse regler omfatter også godets værdi.


3.2.2. Forslagets indhold

For de personalegoder, som er B-indkomst, og hvor arbejdsgiveren uden større besvær vil kunne indberette værdien, foreslås det, at der indføres indberetningspligt med angivelse af værdi.


Indberetning med angivelse af værdien sikrer, at beløbet kan fortrykkes på årsopgørelsen for personer, som modtager en fortrykt årsopgørelse. Ændringen sikrer således, at den ansatte ikke selv skal værdiansætte goderne og ikke selv skal selvangive dem. Desuden sikrer ændringen, at de pågældende personalegoder beskattes korrekt. En udvidelse af indberetningerne fra arbejdsgiverne forebygger fejl og overtrædelser af lovgivningen. Hermed sikres en bedre efterlevelse af reglerne, uden at der er behov for efterfølgende kontrol og ændringer i det selvangivne fra SKATs side. Dette er i overensstemmelse med SKATs indsatsstrategi.


Der vil dog være nogle personalegoder, hvor arbejdsgiveren ikke eller kun med stort besvær vil kunne opgøre en værdi. Det gælder f.eks. for privat brug af bonuspoint optjent på forretningsrejser.


Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis årets samlede værdi af sådanne goder overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kr. (2009-niveau). Beløbet reguleres årligt og er her beløbet for 2009. Sådanne goder vil arbejdsgiverne heller ikke skulle opgøre den skattepligtige værdi af.


De nævnte goder, hvor arbejdsgiveren ikke eller kun med stort besvær kan opgøre værdien, vil enten ikke skulle omfattes af indberetningspligten eller blot indberettes med krydsmarkering eller lignende.


Hjemlen til at gøre personalegoder indberetningspligtige findes i skattekontrolloven. Da udgangspunktet for forslaget er, at personalegoder skal være omfattet af indberetningspligten, er en indstilling herom fra Skatterådet overflødig. Det foreslås som følge heraf, at skatteministeren kan fastsætte reglerne om indberetningspligt om personalegoder uden indstilling fra Skatterådet.


Som konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.) foreslås det desuden at ophæve de særlige regler om indberetning om fri telefon og rådighed over computer med tilbehør. Det er herefter tanken, at værdien af multimedier skal gøres til A-indkomst. Som følge heraf vil værdien tillige skulle indberettes til indkomstregisteret.


3.3. Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat samt ændring af satserne for procenttillæg

Det foreslås at ændre reglerne for betaling af yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret, så det bliver muligt mod betaling af en årligt variabel dag-til-dag rente at indbetale ubegrænset forskudsskat frem til 1. juli i året efter indkomståret. Også størrelsen af tillægget for godtgørelse ved overskydende skat og restskattetillægget foreslås at følge renteniveauet for det pågældende års dag-til-dag-rente dog med faste rentespænd indbygget.


3.3.1. Gældende ret

Frem til udgangen af indkomståret kan den skattepligtige indbetale ubegrænset ekstra forskudsskat. Efter udløbet af indkomståret og frem til og med den 15. marts i året efter indkomståret kan den skattepligtige også indbetales ubegrænset ekstra forskudsskat, men det koster 2 pct. i tillæg af beløb over 40.000 kr. Efter den 15. marts i året efter indkomståret kan den skattepligtige højst indbetale 40.000 kr. Forsøger en skatteyder at indbetale mere end 40.000 kr. efter den 15. marts i året efter indkomståret, tilbagebetaler SKAT straks det overskydende beløb via NemKontoen.


For fristerne den 15. marts og den 1. juli i året efter indkomståret gælder, at fristerne forlænges til den følgende hverdag, hvis fristen falder på en helligdag eller en lørdag. Hvis indkomståret udløber en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for at betale yderligere forskudsskat inden udløbet af indkomståret ikke til den følgende hverdag.


For skatteydere, som har brug for at betale mere end 40.000 kr. ekstra i forskudsskat, er der 3 muligheder. For det første kan de indbetale inden 31. december i indkomståret uden rentetillæg. Den anden mulighed er at indbetale senest den 15. marts i året efter indkomståret mod betaling af et rentetillæg på 2 pct. af beløb over 40.000 kr. Endelig kan de lade være med at betale ekstra forskudsskat og i stedet for lade beløbet opkræve som restskat med tillæg af 7 pct. af hele beløbet.


Skatteydere, som kun har brug for at betale et beløb op til 40.000 kr. ekstra i forskudsskat, kan frem til og med 1. juli i året efter indkomståret indbetale beløbet uden rentetillæg.


Hvis skatteyderen har indbetalt mere i forskudsskat i løbet af indkomståret, end der skal betales i indkomstskat for det pågældende indkomstår, tilbagebetales beløbet som overskydende skat tillagt 2 pct. i godtgørelse. I det omfang den overskydende skat modsvares af beløb, som er indbetalt efter reglerne om betaling af ekstra forskudsskat, får man ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af beløb, som er indbetalt i perioden 1. januar til 15. marts, og hvoraf der er betalt 2 pct. i tillæg.


Hvis skatteyderen skal betale restskat opkræves beløbet i 3 lige store rater i september, oktober og november i året efter indkomståret. Restskatten er tillagt 7 pct. i restskattetillæg. Hvis restskatten inklusive restskattetillæg ikke overstiger et grundbeløb på 10.000 kr., overføres restskatten til indregning i det næste års opkrævning af kildeskatter. Grundbeløbet på 10.000 kr. reguleres årligt og udgør 18.300 kr. i 2009 niveau.


3.3.2. Forslagets indhold

Det foreslås at fjerne beløbsgrænsen i reglerne om betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret. I stedet skal det være muligt frit at indbetale ekstra forskudsskat frem til 1. juli i året efter indkomståret mod betaling af en daglig rente. Herved får skatteyder med store restskatter længere frist til at korrigere for, at forskudsregistreringen har været sat for lavt i løbet af indkomståret samtidig med, at skatteyderen kun betaler rente for det antal dage, skattebeløbet er til rådighed for skatteyderen.


Hvis den 1. juli i året efter indkomståret falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges betalingsfristen til den følgende hverdag. Hvis udløbet af indkomståret falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for at betale yderligere forskudsskat uden dag-til-dag rente ikke til den følgende hverdag.


Dag-til-dag-renten sættes til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., tillagt 2 procentenheder. Renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., er en markedsrente opgjort på baggrund af den effektive obligationsrente for de sidste 20 børsdage forud for 15. december i det foregående år. Det vil sige, at dag-til-dag-renten kommer til at følge renteudviklingen i samfundet tillagt et rentespænd på 4 procentenheder. Renteniveauet opgøres sidst i det kalenderår, som ligger umiddelbart forud for det halvår, som dag-til-dag renten skal gælde for. Renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., er opgjort med to decimaler. Dag-til-dag renten skal afrundes til en decimal. Afrundingen til en decimal skal ske efter det sædvanlige afrundingsprincip, hvor der rundes op, hvis den anden decimal er 5 eller derover, og der rundes ned, hvis den anden decimal er 4 eller derunder. Dag-til-dag renten vil for 2010 udgøre 5,4 pct., forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts 2009.


Dag-til-dag renten skal være årligt variabel. Det betyder, at der hvert år udmeldes et nyt renteniveau for dag-til-dag renten. Renten i opkrævningsloven er udregnet på baggrund af en effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Renten offentliggøres senest femte sidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Udmeldelsen af årets renteniveau sker således kort tid efter 15. december i året før, dag-til-dag renten skal gælde.


Renten beregnes for perioden fra 1. januar i året efter indkomståret og frem til den dag, hvor skatteyderen indbetaler beløbet. Begge dage medregnes i renteopgørelsen. For skatteydere med forskudt indkomstår beregnes renten fra 1. januar i det kalenderår, som følger efter det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Herved sikres det, at der gælder samme renteperiode for alle skatteydere uanset om, der er valgt forskudt indkomstår.


Renten beregnes dagligt svarende til, at der kun betales rente på baggrund af det antal dage, som beløbet har stået til rådighed for skatteyderen. Der regnes ikke med rentes rente ved beregning af den daglige rente i perioden fra 1. januar til 1. juli i året efter indkomståret. Den beregnede rente anses for at være indeholdt i det beløb, som skatteyderen vælger at indbetale som ekstra forskudsskat. Det betyder, at rentebeløbet fradrages i indbetalingen, inden den resterende indbetaling og de øvrige forskudsskatter for året indgår i opgørelsen af slutskatten.


Der vil på SKATs hjemmeside blive etableret et regnemodul, hvor skatteyderen kan beregne renten ud fra oplysning om, hvor stort et beløb, der ønskes indbetalt i yderligere forskudsskat, og hvilken dag beløbet indbetales. Herved kan skatteyderen få overblik over, hvor stor en del af indbetalingen, der er renter, og hvor stor en del af betalingen, som fratrækkes ved opgørelsen af slutskatten og dermed, om der vil blive restskat for indkomståret efter indbetalingen.


Det foreslås, at de nye regler skal have virkning for betaling af yderligere forskudsskat for indkomståret 2009. Den første periode, hvor der kan indbetales efter de nye regler bliver således fra 1. januar 2010 til 1. juli 2010.


Det foreslås, at procenttillæggene ved tilbagebetaling af overskydende skat og restskat tilsvarende gøres årligt variable med henblik på, at størrelsen af tillæggene så vidt muligt følger udviklingen i markedsrenten.


Størrelsen af godtgørelsestillægget opgøres som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2 procentenheder. Konkret betyder det, at satsen for godtgørelse ved udbetaling af overskydende skat i 2010 for indkomståret 2009 vil være på 1,4 pct. forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts 2009.


Størrelsen af procentsatsen af restskattetillægget opgøres som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4 procentenheder. Konkret betyder det, at satsen for restskattetillægget ved opkrævning af restskat i 2010 for indkomståret 2009 vil være på 7,4 pct. forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts 2009.


I forhold til reglerne om tilbagebetaling af overskydende skat bevares udgangspunktet, hvorefter der ikke ydes godtgørelse i det omfang, der er indbetalt ekstra forskudsskat efter reglerne om betaling af ekstra forskudsskat. Dette gælder, selvom der er betalt en løbende dag-til-dag rente af den ekstra forskudsskat.


3.4. Feltlåsningsordningen

3.4.1. Gældende ret

Efter skattekontrollovens § 1 skal enhver, der er skattepligtig her til landet, over for SKAT årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. Efter bestemmelsen i § 1, stk. 3, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet bestemme, om selvangivelsen skal underskrives eller vedgås på anden særlig måde. Endvidere bestemmer skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet udformningen og udsendelsen af blanketter til brug ved selvangivelsen, jf. § 1, stk. 4.


Ved gennemførelse af lov nr. 405 af 8. maj 2006 om ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure og frivillig indberetning af gaver m.v.) er printselvangivelsen blevet afskaffet. Baggrunden herfor har været, at indberetninger fra tredjemænd gennem årene har været af en stadig stigende kvalitet. På den baggrund fandt man tiden moden til at afskaffe printselvangivelsen for skatteydere med enkle beskatningsforhold. I stedet modtager denne kreds af skatteydere alene en årsopgørelse, hvis de for det seneste indkomstår har undladt at selvangive, eller ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår. De skatteydere, som for det seneste indkomstår aktivt har selvangivet ved at tilføre årsopgørelsen yderligere oplysninger, eller som gennem ændring af deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, har vist, at de har oplysninger til årsopgørelsen, som SKAT ikke har kendskab til, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysningskort. Oplysningskortet kan anvendes til at selvangive på.


For selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, f.eks. en selvstændigt erhvervsdrivende, gælder, at de ud over et eventuelt oplysningskort alene modtager oplysninger om indberettede tal ved en servicemeddelelse til brug for årsopgørelsen. Årsopgørelsen for sådanne ægtefæller - som er afhængig af den anden ægtefælles selvangivelse - kan først dannes, når begge ægtefæller har selvangivet.


Årsopgørelsen for personer med enkle beskatningsforhold vil blive dannet på baggrund af oplysninger fra indberetningspligtige, f.eks. arbejdsgivere, sociale myndigheder, pengeinstitutter og kreditforeninger og fagforeninger. Pligten for disse virksomheder m.v. til at indberette selvangivelsesoplysninger fremgår af skattekontrolloven. Oplysningerne fra de indberetningspligtige er tilgængelige i skatteyderens Skattemappe på SKATs hjemmeside. Endvidere vil det af årsopgørelsen fremgå, hvad den pågældende skatteyder eventuelt gennem tidlig indberetning til SKAT selv har tilført opgørelsen af oplysninger.


Selvstændigt erhvervsdrivende samt selskaber modtager en selvangivelse samt et servicebrev til brug for selvangivelsen. Af servicebrevet fremgår de oplysninger, som er indberettet til SKAT af de indberetningspligtige.


Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, dvs. først og fremmest selvstændigt erhvervsdrivende, skal efter skattekontrollovens § 4 selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort skal dog efter bestemmelsen selvangive senest den 1. maj, medmindre vedkommende deltager i et anpartsprojekt eller ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli. SKAT kan efter anmodning give henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.


Endelig fremgår det af skattekontrollovens § 4, stk. 5, at ovennævnte kreds af skatteydere med enkle beskatningsforhold kan undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyldestgørende.


Det følger af skattekontrollovens § 5, at har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr., for hver dag selvangivelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Der er dog en række skatteydergrupper, som er undtaget fra denne bestemmelse. Det gælder bl.a. for fysiske personer, der kun har fået tilsendt en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysningskort, og som ikke har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter indkomståret. Det gælder endvidere også personer, som alene har fået tilsendt oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen. SKAT kan efter ansøgning fritage helt eller delvis for skattetillægget, hvis særlige omstændigheder taler herfor.


Selv om man har tilstræbt at smidiggøre selvangivelsesopgaven for kredsen af skatteydere med enkle beskatningsforhold, har disse dog fortsat pligt til at sikre, at oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte. Således har skattepligtige efter skattekontrollovens § 16, dvs. skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager en årsopgørelse, pligt til at underrette SKAT, hvis ansættelsen er for lav. Det skal ske inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Sker overtrædelsen forsætligt eller groft uagtsomt, straffes skatteyderen med bøde efter § 16, stk. 2. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen efter § 16, stk. 3, stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.


3.4.2. Forslagets indhold

Kvaliteten af indberetningerne fra de indberetningspligtige til SKAT til brug for dannelsen af borgernes årsopgørelse har i dag en sådan kvalitet, at borgernes anvendelse af TastSelv og oplysningskortet erfaringsmæssigt genererer flere fejl end fejlrettelser.


Som det fremgår af den compliance-undersøgelse, som er omtalt ovenfor i afsnit 2, skyldes hovedparten af skattegabet for borgerne, at borgere ofte retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede oplysninger fra de professionelle indberettere på grund af fejl og misforståelser.


På den baggrund foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at skatteydere ikke via TastSelv eller oplysningskortet kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet til SKAT. At man afskærer borgerne fra at ændre disse oplysninger via TastSelv eller oplysningskortet betyder i praksis, at felterne, der rummer de pågældende indkomster og fradrag på oplysningskortet eller i TastSelv, låses.


De felter, som det kan komme på tale at låse, er i første omgang følgende felter (eller rettere "rubrikker") på årsopgørelsen (2008):


- Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. før fradrag af AM/SP-bidrag

- Pensioner, dagpenge mv. og stipendier fra SUstyrelsen

- Uddelinger fra foreninger og fonde mv. Gruppelivsforsikring betalt af pensionskasse. Visse personalegoder

- Hædersgaver

- Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 44.500 kr.)

- Tilbagebetalt kontanhjælp, introduktionsydelse m.v.

- Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil m.v. før fradrag af AM/ SP-bidrag.



Det er forventningen, at låsningen af ovenstående felter kan ske fra og med indkomståret 2010, dvs. SLUT10. Det er dog planen, at rubrikkerne vedr. jubilæumsgratiale og hædersgaver allerede kan låses fra SLUT09. Endelig kan det under visse forudsætninger komme på tale at fastlåse rubrikker vedr. renteindtægter og renteudgifter.


Ovenstående forudsætter, at der gennem en betydelig styrkelse af datakvaliteten via bl.a. "fødesystemerne" eIndkomst og RKO (Rentekontrolordningen) til SLUTsystemet, skabes den fornødne sikkerhed om kvaliteten af de indberettede oplysninger. Som en konsekvens af, at de årlige oplysningssedler erstattes af månedlige indberetninger til eIndkomst, er det bl.a. muligt at fremrykke de kontroller, der i dag ligger i Års-COR, til nye kontroller i Detail-COR (COR står for det Centrale Oplysningsseddel Register). Herved sikres det, at de data, der bliver dannet til årsopgørelserne via Års-COR kan renses for eventuelle fejl.


Skatteydere, der modtager en årsopgørelse og konstaterer, at deres ansættelse er for lav, har efter skattekontrollovens § 16 pligt til at underrette SKAT herom inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.


For det tilfælde, at en for lav ansættelse skyldes fejl i indberetningen fra den indberetningspligtige, af indkomster, som er omfattet af den foreslåede feltlåsningsordning, foreslås det i stk. 2 til den nye bestemmelse, at ministeren kan fastsætte regler om, hvordan skatteyderens underretning til SKAT i en sådan situation kan finde sted.


Tanken er, at et felt med oplysninger om indkomster eller fradrag, som er omfattet af feltlåsningsordningen, skal kunne ses i TastSelv-internet af borgeren. Heraf fremgår også det beløb, som den indberetningspligtige har indberettet til SKAT. Hvis skatteyderen forsøger at ændre feltet, vil opslaget i TastSelv blive registreret i logbogen, ligesom tidspunktet vil fremgå heraf. Tanken er, at en sådan registrering gør det ud for dokumentation for, at borgeren har forsøgt at underrette SKAT om, at ansættelsen er for lav og dermed ikke kan ifalde ansvar efter § 16. Det bemærkes, at SKAT hver måned modtager underretning fra CSC om logningerne, og at disse oplysninger opbevares i 5 år.


Tilsvarende vil det gennem registreringerne fra teleselskabet kunne dokumenteres, hvis TastSelv-telefonen er blevet anvendt, hvor også tidspunktet vil være registreret. Denne registrering vil ligeledes gøre det ud for dokumentation for, at borgeren har forsøgt at underrette SKAT om behovet for ændring af feltet.


Herudover har borgeren mulighed for på anden måde at underrette SKAT. Det være sig via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse til et regionalt kundecenter.


Det vil i bekendtgørelsen om underretningsmåder blive præciseret, at ovennævnte elektroniske registrering ikke vil kunne frigøre en skatteyder fra ansvar efter § 16, såfremt denne må anses forsætligt at ville unddrage det offentlige skat, jf. § 16, stk. 3. Om der er tale om forsætlig unddragelse af skat til det offentlige, vil være et spørgsmål, som falder ind under domstolenes frie bevisbedømmelse. Det ændrer forslaget ikke på. Imidlertid vil vurderingen af, hvorvidt der har været tale om forsætlig skatteunddragelse, i første omgang skulle foretages af SKAT på baggrund af den måde, bestemmelsen i skattekontrollovens § 16, stk. 3, hidtil har været praktiseret på. I praksis anvendes bestemmelsen relativt sjældent og reserveres til meget grove tilfælde af skatteunddragelse, f.eks. hvor der er tale om meget store differencer mellem faktisk oppebåret indkomst og indberettet indkomst, som må have stået skatteyderen klart skyldes fejlindberetning eller lignende. Endvidere anvendes bestemmelsen i tilfælde, hvor det mellem hvervgiver og skatteyderen aftales, at honoreringen af et udført arbejde ikke indberettes til skattemyndighederne (sort arbejde) samt i andre tilfælde, hvor det må stå skatteyderen klart, at skattemyndighederne ikke har kendskab til indtægten, f.eks. fordi den kommer fra udlandet.


I sådanne tilfælde må skatteyderen - for ikke at komme til at pådrage sig et ansvar efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, - på anden måde via mail, brev m.v. rette henvendelse til SKAT med henblik på at underrette SKAT om indkomsten m.v. Dette vil som nævnt komme til at fremgå af bekendtgørelsen om underretningsmåder, ligesom det i denne bekendtgørelse vil blive omtalt forhold, som SKAT i tvivlstilfælde vil lade indgå i vurderingen af, hvorvidt underretningspligten efter skattekontrollovens § 16 er opfyldt, f.eks. hvorvidt skatteyderen har forsøgt at formå den indberetningspligtige til at korrigere de indberettede oplysninger.


Teknisk tænkes ordningen tilrettelagt på den måde, at hvis skatteyderen forsøger at ændre i det pågældende felt, vil skatteyderen blive vejledt om, at feltet ikke kan ændres, men at den videre fremgangsmåde er, at vedkommende bør rette henvendelse til den indberetningspligtige med henblik på at få denne til at indberette på ny, hvis skatteyderen mener, at indberetningen er forkert. Skatteyderen vil også blive vejledt om, at denne - på anden måde end via TastSelv eller oplysningskortet - vil kunne rette henvendelse til SKAT for at få en oplysning, som skatteyderen mener er forkert, ændret. SKAT vil i så fald undersøge, om dette er tilfældet og i givet fald sørge for en korrekt og korrigeret skatteansættelse.


I de tilfælde, hvor der er fejl eller mangler i indberetningen fra den indberetningspligtige, er det naturligt, at skatteyderen retter henvendelse til denne. Derved vil det dels blive klart, hvem der ikke har styr på indberetningen, dels vil det fremadrettet betyde en højere indberetningskvalitet.


I tilfælde, hvor indberetter efter henvendelse fra skatteyder tilretter de allerede indberettede oplysninger, vil låsningen i TastSelv blive ophævet, således at skatteyderen kan tilrette til de nye oplysninger. Det skønnes, at indberetter i de fleste tilfælde vil orientere skatteyderen om, hvorvidt dennes henvendelse har ført til en ændret indberetning. Dette vil i særlig grad være naturligt, hvis den indberetningspligtige har foretaget ny indberetning, fordi en tidligere indberetning har været behæftet med fejl. På sigt er det imidlertid planen, at SKAT efter at have modtaget nye oplysninger fra en indberetningspligtig automatisk danner en ny årsopgørelse, som så sendes til skatteyderen.


Hvis den indberetningspligtige ikke mener, at der er grundlag for en ny indberetning, bliver skatteyderen nødt til at underrette SKAT, hvis skatteyder fastholder, at de indberettede oplysninger er forkerte eller eventuelt for at overholde underretningspligten i skattekontrollovens § 16. Det kan f.eks. ske via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse til et regionalt kundecenter.


Bekendtgørelsen om underretningsmåder vil blive forelagt Datatilsynet til udtalelse.


Lovforslaget skaber klarhed over, hvad der skal til for, at en borger, der har modtaget en for lav ansættelse, kan undgå at ifalde ansvar efter skattekontrollovens § 16, når ansættelsen skyldes fejl i indberettede oplysninger om indkomster m.v., som er omfattet af feltlåsningsordningen. Forslaget må i øvrigt forventes generelt at forbedre kvaliteten af borgernes årsopgørelser, hvilket kan bidrage til at styrke borgernes opfattelse af en mere ligelig skattemæssig behandling af borgerne.


3.5. Fradragsret for underholdsbidrag og børnebidrag

3.5.1. Gældende ret

Som reglerne er i dag, kan bidrag, der betales som følge af skilsmisse eller separation af den ene ægtefælle til underhold af den anden ægtefælle, fradrages i den bidragydende ægtefælles skattepligtige indkomst. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag.


Bidragene kan fratrækkes, uanset om bidraget er fastsat efter aftale mellem parterne eller er fastsat af en offentlig myndighed (normalt statsforvaltningerne). Er bidraget fastsat mellem parterne, er det en forudsætning for at opnå fradragsret, at der er en tilstrækkelig klarhed i den indgåede aftale med hensyn til fastsættelse af bidragets størrelse og løbetid. Dog kan fradrag efter Landsskatterettens praksis alene foretages, når bidraget er betalt og i øvrigt er forfaldent.


Bidragene beskattes hos modtageren, uanset om bidragene er fastsat af en offentlig myndighed eller ej, og det udelukker ikke beskatning hos modtageren, at bidragyderen ikke kan fratrække, eller har aftalt ikke at fratrække et pålagt eller aftalt underholdsbidrag. Bidrag, der betales i forbindelse med faktisk samlivsophævelse, er dog kun indkomstskattepligtige for modtageren, såfremt bidraget er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.


Bidrag til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan efter de gældende regler fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyder har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang bidraget overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.


Bidrag til børns underhold medregnes som hovedregel ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, såfremt bidraget overstiger normalbidraget for underhold til børn. Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år medregnes altid til barnets skattepligtige indkomst, også selv om bidraget ikke overstiger normalbidraget.


Tilsvarende gælder for børn uden for ægteskab.


Der er ingen pligt for bidragsyderen til at indberette til SKAT, hvem der er modtager af bidraget.


3.5.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der indføres pligt for bidragsyderen til at oplyse om identiteten af modtageren af bidraget. Der foreslås endvidere, at fradragsretten for underholdsbidrag og børnebidrag gøres betinget af, at bidragyder afgiver disse identifikationsoplysninger.


Som reglerne er i dag, skal henholdsvis bidragyder og bidragsmodtager selv angive betalte og/eller modtagne beløb i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen. SKAT har således ikke kendskab til bidragene, før borgeren indsender sin selvangivelse.


Bidrag, som kommuner opkræver på vegne af bidragsberettigede, foretages der dog årlig indberetning om.


Formålet med at indføre pligt til oplysning om identiteten af modtageren og at gøre bidragyders fradragsret betinget af, at denne pligt er opfyldt, er for det første at sikre, at der sker beskatning af beløbet hos modtageren. Dernæst er formålet at lette selvangivelsesprocessen for de borgere, der modtager de nævnte beløb.


Det er forudsat, at visse af de elementer om enkel og effektiv skattekontrol, der indgår i Forårspakke 2.0, iværksættes løbende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles. Det foreslås på denne baggrund, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om frister for afgivelsen af oplysningerne, ligesom skatteministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnummer, samt personer, der måtte være bosat eller opholder sig i udlandet. Ved udmøntningen af reglerne skal indgå de beskyttelseshensyn vedrørende følsomme persondata, der følger af persondataloven, og som vil blive forelagt Datatilsynet, samt hensynet til, at skatteyderne som privatpersoner får en enkel og fleksibel måde at selvangive på i overensstemmelse med den udvikling, der i øvrigt er for processerne om årsopgørelse og selvangivelse.


Persondatalovens regler vil blive overholdt i forbindelse med administrationen af ordningen, herunder vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler om oplysning om identiteten af bidragsmodtageren.


3.6. Fradrag for renteudgifter af private lån

3.6.1. Gældende ret

Efter statsskattelovens bestemmelser kan renter af prioriteter og anden gæld, samt hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes om indkomst, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.


Fradraget for renteudgifter efter statsskattelovens bestemmelser er ikke gjort betinget af, hos hvem, lånet er optaget. I statsskattelovens bestemmelser er der således ikke sondret mellem lån optaget i banker, sparekasser og realkreditinstitutter m.v. og lån optaget hos andre (såkaldte private långivere).


Mens der i skattekontrolloven er fastsat bestemmelser, hvorefter der for nogle typer af virksomhed, dels uopfordret, dels på begæring af told- og skatteforvaltningen, skal gives oplysning om tilskrevne og/eller forfaldne renter, f.eks. i skattekontrollovens §§ 8 H, 8 P, 8 Q og 8 X, er der ikke fastsat tilsvarende bestemmelser vedrørende lån stiftet mellem privatpersoner.


3.6.2. Forslagets indhold

Det foreslås, at der indføres pligt for låntageren af forrentede lån til at oplyse identiteten af långiveren overfor SKAT. Det foreslås desuden, at fradragsretten for personer for renteudgifter af lån, optaget hos en privat långiver, gøres betinget af, at låntager afgiver disse oplysninger til SKAT. De personer, der som låntagere skal afgive disse oplysninger til identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1, samt begrænset skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (fast driftssted), og nr. 5 (ejer af fast ejendom i Danmark m.v.), samt kildeskattelovens § 5 A (grænsegængere).


Formålet med disse forslag er at sikre, at der sker korrekt beskatning af de renteindtægter, långiver måtte have.


Det er forudsat, at visse af de aftalte elementer om enkel og effektiv skattekontrol iværksættes løbende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles. Det foreslås på denne baggrund, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om frister for afgivelsen af oplysningerne, ligesom skatteministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal gives for at kunne identificere långiver. Ved udmøntningen af reglerne skal indgå de beskyttelseshensyn vedrørende følsomme persondata, der følger af persondataloven, og som vil blive forelagt Datatilsynet, samt hensynet til, at skatteyderne som privatpersoner får en enkel og fleksibel måde at selvangive på i overensstemmelse med den udvikling, der i øvrigt er for processerne om årsopgørelse og selvangivelse.


Persondatalovens regler vil blive overholdt i forbindelse med administrationen af ordningen, herunder vil der blive indhentet en udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler om oplysning om identiteten af bidragsmodtageren.


3.7. Andre forbedringer af selvangivelsesprocessen

For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse med selvangivelsen og bidrage til finansieringen af Forårspakke 2.0 gennemføres en række initiativer i forbindelse med årsopgørelserne for 2009 og 2010. Der er tale om initiativer, der i alt væsentligt ikke kræver lovændring, og dermed er der ikke tale om ændringer som er indeholdt i de lovændringer, der stilles forslag om i dette lovforslag. De omtales dog i dette lovforslag, da de vedrører enkel og effektiv kontrol og mindre skatteplanlægning og udgør en del af Forårspakke 2.0.


Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med årsopgørelsen for 2009 og 2010. Nogle initiativer vil blive gennemført som pilotprojekter i årsopgørelsen for 2009 for at samle erfaringer inden fuld implementering i 2010. Enkelte initiativer kan udskydes til 2011. Implementeringen vil blive tilrettelagt efter, hvornår det er mest hensigtsmæssigt og økonomisk i lyset af skattereformens andre initiativer og udviklingen af de tekniske muligheder.


Initiativerne er følgende:


Flere fortrykte oplysninger. En række initiativer har til formål at fortrykke flere oplysninger på årsopgørelsen baseret på indberetninger fra arbejdsgivere, finansielle institutioner og myndigheder. Erfaringsmæssigt er oplysningerne fra tredjepart som oftest mere korrekte end de selvangivne oplysninger, hvorfor fortryk af flere oplysninger i væsentlig grad kan bidrage til at skabe flere korrekte årsopgørelser, realisere et betragteligt skatteprovenu og gøre det endnu enklere at klare sin skat. Det drejer sig blandt andet om fortryk af standardfradrag for dagplejemødre, flere fortrykte befordringsfradrag og fortryk af oplysning om separation.


Mere og bedre TastSelv. Det er ganske få skatteydere, der ikke kan selvangive via TastSelv og få en online årsopgørelse. Den største gruppe er skatteydere med udenlandsk indkomst, som bliver større år for år, og hvoraf mange har vanskeligt ved at selvangive korrekt, da reglerne er komplekse. TastSelv vil derfor blive udvidet, således at også denne gruppe får nemmere ved at klare deres skat, hvilket også vil frigøre ressourcer i SKAT til en øget indsats for at reducere sort arbejde og snyd. Af mindre initiativer, der skal gøre det muligt at klare skatten digitalt, kan nævnes, at det skal gøres muligt at skifte selvangivelsestype via TastSelv.


Mere intelligens i TastSelv - skatteyderen retter selv. Gennem de seneste år har mange skatteydere oplevet fordelene ved, at deres oplysninger valideres allerede i TastSelv, således at de kan rette eventuelle fejl allerede i selvangivelsessituationen og få en korrekt årsopgørelse tidligere end ellers. Erfaringerne er så gode, at det vil blive udvidet på en række områder. Som eksempler kan nævnes, at valideringen fremover vil ske allerede, når skatteyderen klikker ind på sin årsopgørelse, også selv om der ikke ændres i oplysningerne. Ligeledes vil valideringen fremover også foregå i tidlig indberetning, således at de stadig flere skatteydere, der selvangiver allerede da, også får gavn af denne mulighed.


Reduktion af skattegabet for særlige grupper. For visse grupper af skatteydere har det vist sig vanskeligt at få opgjort og afregnet skatten korrekt. Det drejer sig f.eks. om skatteydere, der har udlejet deres ejendom, men som senere selv flytter ind i ejendommen og derfor skal betale ejendomsværdiskat. Oplysningen om indflytning i ejendommen vil fremover automatisk fremgå af årsopgørelsen. Et andet eksempel er skatteydere, der fraflytter Danmark, og som får udbetalt for stor overskydende skat. Her viser erfaringerne, at det kan være vanskeligt at genopkræve den for meget udbetalte overskydende skat, hvis årsopgørelsen senere ændrer sig, hvorfor udbetalingen fremover først vil finde sted, når der er foretaget en manuel gennemgang af årsopgørelsen i SKAT.


De nævnte initiativer iværksættes løbende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles. Initiativerne forventes for SKAT bl.a. at ville frigøre årsværk fra opgaver, der f.eks. vil blive omfattet af øget automatiseret kontrol, til at varetage opgaver med styrket indsats over for sort arbejde og snyd.


3.8. Sort arbejde og snyd.

I lighed med initiativerne, som er omtalt i afsnit 3.7, er der tale om initiativer, der i alt væsentligt ikke kræver lovændring, og dermed er der ikke tale om ændringer som er indeholdt i de lovændringer, der stilles forslag om i dette lovforslag. De omtales dog i dette lovforslag, da de vedrører enkel og effektiv kontrol og mindre skatteplanlægning og udgør en del af Forårspakke 2.0.


SKAT er netop blevet færdige med at kortlægge danskernes evne til at selvangive korrekt gennem en undersøgelse, som har omfattet næsten 11.500 kontroller. Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne giver et repræsentativt billede af regelefterlevelsen i hele landet. Ved at koble de registrerede fejltyper og omfanget af fejl med fordelingen af compliancegrader fås et billede af hvilke områder, der skattemæssigt er komplicerede eller genstand for bevidst skatteunddragelse. En høj andel af fejl på et givet område fortæller, at her er der behov for indsats. Complianceundersøgelserne vil danne grundlag for, hvor indsatsen mod sort arbejde og skattesnyd skal sættes ind og i hvilket omfang, herunder


1) Yderligere fokus på brug af sort arbejdskraft i regi af fairplay-kampagnen. SKAT iværksætter bl.a. en holdningsbearbejdende kampagne i 2010-2012.

2) Fokus på selvangivelse af usædvanlige beløb og usædvanlige mønstre.

3) Øget kontrol med indberettere - herunder de nye ordninger.

4) Øget fokus på virksomhedsejere og aktionærer, der lader virksomheden/selskabet betale for private udgifter.

5) Indsats mod sløseri i virksomhedernes bogføring, der ligger til grund for skatte- og momsangivelse.



4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

I aftalen om Forårspakke 2.0 indgår en række initiativer, der giver færre fejl i forbindelse med selvangivelsen og mindre skatteplanlægning. Det vurderes, at der samlet set vil kunne opnås et varigt finansieringsbidrag på knap 1,6 mia. kr. fra disse initiativer, jf. aftale om Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat.


I dette forslag udmøntes en række af initiativerne svarende til et forventet varigt finansieringsbidrag på godt 1,1 mia. kr. Hertil kommer en styrket indsats overfor sort arbejde og snyd, der forventes at kunne bidrage med ca. 0,2 mia. kr.


Forslaget om forenklet grundlag for arbejdsmarkedsbidraget og integreret opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter udmøntes i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) og forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget om at afskaffe muligheden for at opkøbe nødlidende selskaber inkl. tredjeparts fordringer mod selskabet og udnytte, at afdrag på fordringerne anses som skattefrit udbytte udmøntes i forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.).


Det skønnes at virkningen for finansåret 2010 vil være ca. 1,1 mia. kr. inkl. bidrag fra en styrket indsat overfor snyd og sort arbejde.


Det skønnes, at de provenumæssige konsekvenser for kommunerne af initiativerne i dette lovforslag udgør ca. 350 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).


Samlede økonomiske virkninger af forslagets elementer
Mio. kr. 2009-niveau
Varig
virkning
2010
2011
.
2019
Finansårsvirkning 2010
Indberetning af aktieavancer
275
60
110
.
280
60
Indberetning af personalegoder
25
25
25
.
25
25
Omlægning af renterne for restskatter før 1. juli
285
275
275
.
285
275
Felter på selvangivelsen låses
500
500
500
.
500
500
Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen
50
50
50
.
50
50
Sort arbejde og snyd
200
200
200
.
200
200
Lovforslaget i alt
1.335
1.110
1.160
.
1.340
1.110
- heraf kommuneskat
-
350
350
.
350
-


4.1. Indberetning om aktier m.v.

Undersøgelser foretaget af SKAT indikerer, at selvangivelsen af aktieindkomster er et af de områder, hvor der sker størst underdeklaration på borgerområdet. Samtidig viser undersøgelserne, at tredjepartsindberetninger er et effektivt middel til at sikre korrekt skattebetaling.


Undersøgelser viser, at der for indkomståret 2006 på landsplan ville kunne foretages opreguleringer af de selvangivne aktieavancer på knap 1,2 mia. kroner, samt nedreguleringer på ca. 0,1 mia. kroner - dvs. nettoregulering på knap 1,1 mia. kroner.


Tiltaget i forhold til ændring af indberetningsreglerne og automatiseringen af aktieavanceberegningen skønnes på den baggrund at ville kunne nedbringe skattegabet med i størrelsesordenen 900 mio. kroner årligt i 2006 niveau.


Ved vurdering af den varige effekt tages højde for, at aktieindkomsten i 2006 antog et ekstraordinært højt niveau. I regeringens fremskrivninger skønnes det strukturelle niveau for provenuet fra den personlige aktieindkomstbeskatning fra 2010 og frem således at udgøre godt 75 pct. af provenuet i 2006. Korrigeres for dette forhold, og antages det potentielle merprovenu fra en reduktion af skattegabet at afhænge af indkomstgrundlaget, bliver det umiddelbare varige merprovenu 275 mio. kr. i 2009 niveau og opgjort i forbrugerpriser.


Det forudsættes, at 40 pct. af det potentielle merprovenu indhentes i 2010 og 2011, mens de resterende 60 pct. indhentes lineært frem til 2020.


Under høringen over lovforslaget er det kommet frem, at den finansielle sektor ikke ved deres indberetninger vil kunne håndtere den nuværende sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier. Som et led i ændringen af indberetningen og automatiseringen af aktieavanceberegningen foreslås derfor, at aktieavancebeskatningsloven ændres, så sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier erstattes af en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Som en konsekvens af dette udvides de gældende regler for den skattemæssige behandling af personers tab på børsnoterede aktier til generelt at gælde aktier optaget til handel på et reguleret marked.


Forslaget indebærer en stramning af beskatningen af unoterede aktier, der handles på et reguleret marked (dvs. aktier, der ikke betragtes som værende børsnoterede, som handles på et reguleret marked). Det skyldes, at skatteværdien af realiserede tab på sådanne aktier i dag kan modregnes i skatten af anden indkomst. Med forslaget bliver tabet i stedet kildeartsbegrænset svarende til gældende regler for tab på børsnoterede aktier. Dermed skal tabene fremføres til modregning i udbytter og gevinster vedrørende andre aktier, der handles på et reguleret marked. Da udnyttelsen af tabene hermed udskydes, vil det i hovedsagen alene medføre en rentegevinst for det offentlige.


Omvendt indebærer forslaget en lempelse af beskatningen af børsnoterede aktier. Det skyldes, at tab på børsnoterede aktier nu kan modregnes i udbytter og gevinster fra alle aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, frem for som i dag alene at kunne modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier.


Der foreligger ikke oplysninger om privatpersoners besiddelse af unoterede aktier, som handles på et reguleret marked. Det er derfor ikke muligt at give et underbygget skøn over provenuvirkningen af en sådan udvidelse af det kildeartsbegrænsede tabsfradrag. Privat personers aktuelle beholdning af unoterede aktier, som handles på et reguleret marked, skønnes dog at være meget begrænset. På længere sigt kan tiltaget imidlertid have større betydning, idet private personers beholdningen af unoterede aktier, som handles på et reguleret marked, forventes øget på sigt. Dette forventes at ske, fordi det med MiFID-direktivet ikke længere er nødvendigt at lade en aktie børsnotere for at handle denne på en fondsbørs.


4.2. Indberetning af personalegoder

Det foreslås, at der indføres en generel bestemmelse, hvorefter alle skattepligtige naturalier, der er ydet helt eller delvis vederlagsfrit for personligt arbejde i tjenesteforhold (lønmodtagere) og uden for ansættelsesforhold i øvrigt (honorarmodtagere) omfattes af indberetningspligten. SKATs undersøgelser viser som nævnt ovenfor, at tredjepartsindberetninger er et effektivt middel til at sikre korrekt skattebetaling.


Fraværet af indberetningspligten for visse personalegoder vurderes at give anledning til en vis tilsigtet eller utilsigtet underdeklaration. Det skønnes med usikkerhed, at indførelse af indberetningspligt kan givet øgede skattebetalinger på ca. 25 mio. kr. årligt.


4.3. Omlægning af renterne for restskatter før 1. juli

Forslaget om at ophæve beløbsgrænsen på 40.000 kr. for frivillige indbetalinger efter 15. marts i året efter indkomståret, indførelse af dag-til-dag rente vedrørende frivillige indbetalinger og gøre tillæggene til restskat og overskydende skat variable skønnes samlet at medføre et merprovenu til staten på ca. 275 mio. kr. i årene 2010 og 2011, mens merprovenuet fra og med 2012, hvor afregning af restbidrag og overskydende arbejdsmarkedsbidrag integreres med restskat og overskydende skat m.v., skønnes til ca. 285 mio. kr. årligt.


I nedenstående tabel er tillæggene til restskat/overskydende skat /frivillige indbetalinger omregnet til før-skat rente ud fra det aktuelle renteniveau på omkring 3,5 pct., målt i forhold til optjeningstidspunktet. Der er anvendt en skattesats på 33,5 pct.


Tillæg til restskat/overskydende skat /frivillige indbetalinger omregnet til før-skat rente.
 
Kredittid
Dage
Sats
gældende
Før-skat
rente
Sats
forslag
Før-skat rente
Frivillige indbetalinger:
     
- store før 15. marts
257
2 pct.
4,3 pct.
5,5 pct. dag til dag
0 - 4 pct.
- små
365
0 pct.
0 pct.
5,5 pct. dag til dag
0 - 4 pct.
Restskat:
     
- under indregningsgrænse
730
7 pct.
8,0 pct.
7,5 pct.
8,6
- over indregningsgrænse
475
7 pct.
5,2 pct.
7,5 pct.
5,5
Overskydende skat
290
2 pct.
3,8 pct.
1,5 pct.
2,8


Provenumæssigt indebærer indførelsen af forrentning af alle frivillige indbetalinger efter indkomstårets udløb, nedsættelsen af tillægget til overskydende skat og nedsættelsen af restskattetillægget alle et merprovenu. Hertil kommer, at forslaget vil medføre, at nogle af de frivillige indbetalinger, der i dag sker inden indkomstårets udløb, vil blive udskudt med deraf følgende rentetab, som ikke opvejes af provenuet af dag-til-dag renten. Omvendt må det antages, at mange af de indtalinger, der i dag sker uden tillæg efter 15. marts vil blive fremrykket, enten til før årsskiftet eller til tidspunktet for årsopgørelsernes udsendelse, med henblik på at undgå forrentningen. Samlet medfører dette såvel en rentefordel som et provenu fra dag-til-dag renten. Det vurderes herudover ikke, at ændringerne i tillæggene til overskydende skat og til restskat vil medføre nævneværdige adfærdsændringer.


Med baggrund i forholdene de seneste år er det i provenuskønnene nedenfor lagt til grund, at den egentlige restskat udgør ca. 9 mia. kr. årligt, den egentlige overskydende skat 19 mia. kr. årligt og de frivillige indbetalinger 16 mia. kr. Med uændret adfærd skønnes de ændrede tillæg at indbringe i alt ca. 275 mio. kr., fordelt på ca. 135 mio. kr. vedrørende frivillige indbetalinger, ca. 45 mio. kr. vedrørende restskat og ca. 95 mio. kr. kr. vedrørende overskydende skat. Efter integrationen af opkrævningen af restbidrag m.v. vedrørende arbejdsmarkedsbidrag i 2012 skønnes merprovenuet til ca. 285 mio. kr. årligt.


Adfærdsændringerne vedrørende de frivillige indbetalinger skønnes på den ene side at medføre en reduktion af provenuet af dag-til-dag renten på ca. 100 mio. kr., men til gengæld indebære en rentefordel på ligeledes 100 mio. kr., således at de to provenubevægelser i det store og hele udligner hinanden. Hele merprovenuet vedrører staten.


Den samlede provenuvirkning af forslaget skønnes således til et varigt merprovenu på ca. 285 mio. kr. årligt. Merprovenuet vil stige, såfremt renteniveauet er mindre end de forudsatte 3,5 pct. p.a. og vil falde, såfremt det er højere. Således skønnes merprovenuet ved et renteniveau på 2,5 pct. p. a. at udgøre ca. 365 mio. kr., mens det ved et renteniveau på 4,5 pct. p.a. skønnes at udgøre ca. 190 mio. kr.


4.4. Felter på selvangivelsen låses

Langt de fleste skatteydere modtager i dag en færdig årsopgørelse baseret på indberetninger fra tredjemand. En del skatteydere foretager ændringer i disse indberetninger, hvor de ændrer i korrekte oplysninger. For at undgå dette foreslås det at låse visse felter på selvangivelsen, således at disse ikke kan ændres via TastSelv, men kun via kontakt til indberetteren eller via SKAT.


Undersøgelser foretaget af SKAT viser, at hovedparten af underdeklarationen for borgere skyldes, at der rettes i ellers korrekte oplysninger. Samlet set skønnes, der at ske en underdeklaration på i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt. De af forslaget omfattede felter er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.4.2.


Initiativet skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre et varigt finansieringsbidrag på i størrelsesordenen 500 mio. kr., hvoraf langt størstedelen vedrører løn.


4.5. Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen

Det foreslås, at selvangivelsesprocessen forbedres ved at stille øget krav om indberetning af visse indkomster og fradrag samt gøre øget brug af fortryk af oplysninger og TastSelv. De forskellige initiativer er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger jf. afsnittene 3.5, 3.6 og 3.7.


SKATs undersøgelser viser, at indberetning og fortryk er effektive midler til at reducere underdeklarationen. Initiativerne vurderes med nogen usikkerhed at give et varigt finansieringsbidrag på 50 mio. kr.


4.6. Sort arbejde og snyd

I forbindelse med forårspakke 2.0 er det aftalt at styrke indsatsen mod sort arbejde og snyd på baggrund af SKATs complianceundersøgelse, jf. afsnit 3.8. Sort arbejde og snyd. Det vurderes med nogen usikkerhed, at denne indsats vil kunne bidrag med et årligt merprovenu på i størrelsesordenen 0,2 mia. kr.


4.7. Øvrige forslag

I forslaget foretages der i beskatningsreglerne efter kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F visse præciseringer og tilpasninger til skattereformen. Det sikres også, at rekrutteringen af forskere bliver i overensstemmelse med den tiltænkte ændring ved lov nr. 522 af 17. juni 2008, hvor forskere fremover skal kunne gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold. Forslagene medfører derfor ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Samlet skønnes lovforslaget og de yderligere initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8, med en vis usikkerhed at medføre engangsudgifter for SKAT på ca. 129,3 mio. kr. Heraf knytter ca. 15,9 mio. kr. sig til de initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8.


De årlige driftsudgifter som følge af systemtilretningerne skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 19,4 mio. kr. Der er usikkerhed om, hvorvidt forslaget herudover vil indebære merudgifter til IT-drift som følge af øget anvendelse af SKATs digitale løsninger. Disse skønnes i givet fald at være mellem 0-6,3 mio. kr.


Lovforslaget og de yderligere initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8, skønnes at medføre en årsværksbesparelse for SKAT på ca. 93 årsværk. Heraf knytter de ca. 75 årsværk sig til de initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8.


Der vurderes herudover at skulle anvendes ca. 1,0 mio. kr. på information i forbindelse med forslaget om låsning af felter.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

I dag skal skatteydere betale 2 pct. i tillæg af betalinger over 40.000 kr. ved betalinger af yderligere foreløbig indkomstskat efter udløbet af indkomståret men inden 15. marts i året efter indkomståret. Dette tillæg betales i hovedsagen af selvstændigt erhvervsdrivende, fordi denne gruppe har de største afvigelser mellem den opkrævede kildeskat og den endelige skattebetaling for indkomståret. Med bortfaldet af 2 pct. tillægget er det således hovedsagelig erhvervslivet, der slipper for at betale dette tillæg.


For selvstændigt erhvervsdrivende betyder lovforslaget et bortfald af den rentefri kredit på op til 40.000 kr. frem til 1. juli i året efter indkomståret.


Ordningen i kildeskattelovens § 59 med betaling af yderligere foreløbig skat efter udløbet af indkomståret er en frivillig ordning. Virksomhederne bestemmer således selv, om de vil indbetale yderligere foreløbig skat, og dermed også om de vil betale den foreslåede dag-til-dag rente. Hvis virksomhederne ikke ønsker at betale dag-til-dag renten, kan virksomhederne i stedet vælge at indbetale ekstra forskudsskat inden udløbet at indkomståret.


Omlægningen af bestemmelsen om betaling af yderligere foreløbig skat efter udløbet af indkomståret er beregnet at give et merprovenu til staten på 285 mio. kr. til finansiering af skattereformen. En del af dette merprovenu bliver betalt af virksomhederne ved bortfaldet af den rentefri kredit på 40.000 kr. frem til 1. juli i året efter indkomståret, en fremrykning af betalingen af årets kildeskatter til selve indkomståret eller ved en betaling af dag-til-dag renten.


De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1. Indberetning om aktier m.v.

Forslaget om indberetning om aktier m.v. ændrer reglerne for indberetning om ultimobeholdninger, udbytter og handler. Depotførerne skal indberette om flere aktier. Depotførerne indberetter om udbytte af mange forskellige aktier, hvor udlodningerne kan ligge i forskellige måneder. For depotførerne vil månedlige udbytteindberetninger derfor føre til flere årlige indberetninger end i dag. Fondshandlerne skal ligeledes indberette om flere aktier og skal desuden indberette om køb og ikke blot om salg.


De administrative omkostninger for depotførerne og fondshandlerne øges dermed, idet disse grupper påføres at indberette flere oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR), har oplyst, at de ikke er i besiddelse af data, der kan kvantificere disse øgede administrative omkostninger.


For så vidt angår de udloddende selskaber, vil en del af udbytteindberetningerne blive overtaget af depotførerne. Samtidig udvides indberetningspligten for det udloddende selskab dog til at omfatte aktier, hvor ejeren ikke kendes. Der indføres dermed sandsynligvis ikke yderligere administrative omkostninger for dette segment.


I de fleste tilfælde, hvor det er det udloddende selskab, der indberetter om udbyttet, foretages indberetningen allerede i dag samtidig med angivelsen. I disse tilfælde vil forslaget om harmonisering af fristerne for indberetning af udbytter med fristerne for angivelse af udbytteskatten ikke have nogen betydning for de administrative byrder. For selskaber, der ikke indberetter og angiver samtidig i dag må forslaget antages at kunne føre til en administrativ lettelse. For selskaber, som udlodder flere gange om året vil forslaget føre til flere indberetninger og dermed en mindre forøgelse af de administrative byrder.


7.2. Indberetning af personalegoder

Forslaget om indberetning af personalegoder påfører arbejdsgiverne nogle nye indberetningspligter. Til gengæld skønnes lovforslaget at tilføre erhvervslivet en forenkling, idet erhvervslivet efter forslaget i mindre grad skal foretage en sondring imellem hvilke goder, der skal foretages indberetning af, og hvilke der ikke skal foretages indberetning af. CKR er ikke i besiddelse af data, der kan afgøre om dette element samlet set medfører øgede eller færre administrative omkostninger.


7.3. Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat

I forbindelse med regeringens arbejde med at lette de administrative byrder for erhvervslivet er det påpeget, at reglerne om betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret ikke er hensigtsmæssige. Det skyldes, at reglerne er udformet sådan, at det bedst kan betale sig for virksomhederne at foretage et overslag over årets skat kort før nytår. Det giver unødvendigt arbejde, at virksomhederne skal lave overslaget inden årsafslutningen er gennemført, og de data, der skal indbetales ud fra, ligger klar. På den baggrund har erhvervsorganisationerne foreslået, at fristen for at indbetale ubegrænset ekstra forskudsskat uden betaling af rentetillæg forlænges. Herved kan virksomhederne undlade at lave overslaget inden nytår og kun foretage én beregning af årets skat på baggrund af årsafslutningens endelige data. Herved sparer virksomhederne og deres revisorer administrativt arbejde, og et irritationselement for virksomhederne fjernes.


For skatteyderne er formålet med overslaget at minimere rentebetalingen af skat, som ikke er blevet betalt i løbet af indkomståret. Reglerne for betaling af yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret motiverer til at regne på skatten inden udløbet af indkomståret med henblik på at tilpasse den ekstra skattebetaling til reglerne.


Forslaget fra erhvervslivet om at udskyde fristen for at betale ubegrænset ekstra forskudsskat uden betaling af tillæg er forbundet med et betydeligt provenutab for staten. Nærværende omlægning af reglerne om betaling af yderligere foreløbig skat efter udløbet af indkomståret har til formål at bidrage til finansieringen af skattereformens nedsættelse af skatten på arbejde. På den baggrund er det ikke muligt at gennemføre forslaget om ændring af reglerne for betaling af ekstra forskudsskat, som foreslået af erhvervslivet.


Reglerne om betaling af ekstra forskudsskat efter udløbet af indkomståret er besværlige og vanskelige at forstå og passer dårligt med virksomhedernes interne processer i forbindelse med opgørelse af årsafslutningen og selvangivelsen. Dertil kommer, at reglerne indeholder en række frister og en beløbsgrænse, som motiverer til at holde øje med fristerne og beløbsgrænsen i stedet for at holde øje med sin indtjening og korrigere sin forskudsregistrering mest muligt i løbet af indkomståret. Det er regeringens opfattelse, at konsekvenserne af en kort overskridelse af en frist bør være så lempelige som muligt samtidig med, at reglerne tilskynder skatteyderne til selv at tage ansvar for at forskudsregistrere så korrekt som muligt.


De foreslåede regler giver en administrativ lettelse for virksomheder, fordi det med forslaget bliver mindre vigtigt at holde øje med, om forskellen mellem årets skattebetaling og forskudsskatten overstiger 40.000 kr. for at undgå restskattetillægget. Heller ikke datoen 15. marts behøver skatteyderne at holde øje med. Med de nye regler er frister og beløbsgrænser ikke længere så vigtige. Fremover kan virksomhederne vente med at opgøre og indbetale yderligere forskudsskat til det passer ind i virksomhedens interne processer mod kun at betale rente for det antal dage, som beløbet har været til rådighed. Derfor forventes omlægningen at betyde lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet.


7.4. Låsning af felter

Forslaget om låsning af felter må antages at føre til flere henvendelser fra borgerne til de indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, som de mener, er forkerte. Da det imidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille antal borgere, som vil rette henvendelse til indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, skønnes forslaget dog ikke at medføre større administrative konsekvenser for erhvervslivet.


7.5. Øvrige elementer

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.


7.6. Det samlede forslag

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


De nævnte elementer af lovforslaget resulterer muligvis i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne, der netto overstiger 100 timer årligt på samfundsniveau. Hvis dette er tilfældet, vil disse elementer blive inkluderet i den næste opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling. Det er dog på det foreliggende grundlag ikke muligt for CKR præcist at afgøre, om denne bagatelgrænse overskrides i forbindelse med indeværende lovforslag, idet lovforslagets elementer angår forskellige love og dermed ikke indgår i samme omkostningsregnskab.


8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Indberetning af aktier m.v.

Forslagene om automatisk beregning af gevinster og tab på aktier m.v. vil forenkle borgernes selvangivelsespligt. Lovforslaget vil medføre, at SKAT vil kunne beregne visse gevinster og tab automatisk og fortrykke disse på borgerens årsopgørelse. Borgerne, som får fortrykt gevinster og tab, skal dermed ikke selv huske og selvangive disse, og de skal ikke selv beregne gevinsten eller tabet.


For beholdninger af aktier m.v. anskaffet før 2010 vil borgeren endvidere kunne sikre sig, at SKAT fremover får mulighed for beregne og fortrykke gevinster og tab. Dette forudsætter, at borgeren giver SKAT oplysninger om anskaffelsen af aktierne. Ved at benytte sig af denne mulighed for registrering af eksisterende beholdninger kan borgeren slippe for selv at skulle beregne og selvangive gevinster og tab på aktierne. Samlet set skønnes dette at kunne give borgeren en yderligere administrativ lettelse.


På den anden side betyder betingelsen om kendskab hos SKAT som forudsætning for tabsfradrag på aktier m.v. umiddelbart en administrativ byrde for borgeren. Med forslaget om udvidelse af deponerings- og indberetningspligterne er denne belastning af borgerne søgt imødegået. Udvidelsen betyder, at SKAT ofte automatisk vil modtage de oplysninger, der kræves som betingelse for fradragsretten. Borgeren vil dermed kunne opnå fradragsret uden selv at skulle oplyse SKAT om erhvervelserne af aktierne.


Forslaget om indberetning af aktier m.v. skønnes således samlet set at ville betyde færre administrative byrder for borgerne.


8.2. Indberetning af personalegoder

Forslaget om indberetning af personalegoder vil forenkle borgernes selvangivelsespligt. Lovforslaget vil medføre, at skattepligtige beløb vedrørende personalegoder vil kunne fortrykkes på borgernes årsopgørelse. Borgerne skal derved ikke huske at selvangive de skattepligtige beløb. Desuden vil borgerne ikke selv skulle værdiansætte personalegoder, i det omfang arbejdsgiveren indberetter værdien.


Forslaget vurderes dermed at medføre færre administrative byrder for borgerne.


8.3. Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat

De foreslåede regler giver en administrativ lettelse for borgere, fordi det ikke længere er nødvendigt at holde øje med, om forskellen mellem årets skattebetaling og forskudsskatten overstiger 40.000 kr. for at undgå restskattetillægget. Heller ikke datoen 15. marts behøver skatteyderne at holde øje med. Med de nye regler er der kun én frist at huske, og beløbsgrænser har ikke længere betydning.


Årsopgørelsen for lønmodtagere modtages sædvanligvis i marts måned i året efter indkomståret. Fremover kan borgerne bare afvente årsopgørelsen og så indbetale eventuel ekstra forskudsskat inden 1. juli. Det skyldes, at konsekvensen af at skylde et større beløb ikke længere er så alvorlig. I stedet for at blive mødt med krav om betaling af et højt rentetillæg skal der fremover kun betales en løbende rente for det antal dage, som beløbet er til rådighed.


8.4. Låsning af felter

For borgere, som ønsker at selvangive større fradrag eller mindre indtægter i forhold til indberettede oplysninger, betyder forslaget om låsning af felter, at de skal en mere besværlig vej for at få oplysningerne ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved personlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen bliver taget højde for det større fradrag eller den mindre indtægt. Omvendt vil man med forslaget undgå den situation, hvor borgeren retter et korrekt beløb, som stammer fra en indberetter, og dermed det besvær dette medfører for borgeren, når SKAT ved en ansættelsesændring skal rette beløbet tilbage.


For borgere, som ønsker at selvangive mindre fradrag eller flere indtægter, vil en udmøntning af de foreslåede regler som udgangspunkt betyde, at en registrering i TastSelv er tilstrækkelig til at underrette SKAT om, at ansættelsen er for lav og dermed fritage borgerne for ansvar efter skattekontrollovens § 16. For borgere, som ikke anvender TastSelv, vil en information til SKAT på anden måde blive anset for tilstrækkelig. Forslaget har derfor ingen større konsekvenser for disse borgere.


8.5. Fradrag for underholdsbidrag, børnebidrag og private renter

Betingelsen om, at der skal gives oplysninger om modtageren af underholdsbidrag og visse renter, vurderes ikke at være en væsentlig byrde for borgerne. De, der ønsker fradrag for disse typer udgifter, som ikke er omfattet af automatisk indberetning til SKAT, skal i forvejen selvangive fradragene.


8.6. Øvrige elementer

De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for borgerne.


9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer:


AC, Advokatrådet, AErådet, ATP, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Datatilsynet, Dansk Told & Skatteforbund, DTL Dansk Transport og Logistik, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, FTF, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen, FOA - Fag og Arbejde, HK, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrugsrådet, LO Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, og Skatterevisorforeningen.


12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget


 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre et varigt finansieringsbidrag på godt 1,1 mia. kr. Hertil kommer en styrket indsats overfor sort arbejde og snyd, der forventes at kunne bidrage med ca. 0,2 mia. kr. Kommunernes andel af det samlede beløb skønnes at udgøre ca. 350 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre en årsværksbesparelse for SKAT på ca. 93 årsværk.
Forslaget skønnes for SKAT at medføre engangsomkostninger på ca. 129,3 mio. kr. og løbende årlige driftsomkostninger på ca. 19,4-25,8 mio. kr. Desuden skal der anvendes ca. 1,0 mio. kr. på information om låsning af felter på selvangivelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Forslaget om dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat give et merprovenu til staten på 285 mio. kr. til finansiering af skattereformen. En del af dette merprovenu bliver betalt af virksomhederne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forenklingen af reglerne om restskatter m.v. gennem indførelse af én frist og fjernelse af beløbsgrænser medfører en lettelse for erhvervslivet.
Erhvervslivet påføres nye byrder i form af øgede indberetninger af aktier og personalegoder samt flere henvendelser om rettelse af indberetninger.
Administrative konsekvenser for borgerne
Samlet set skønnes forslaget at medføre en administrativ lettelse for borgerne. Lettelserne består i de bedre muligheder for fortryk på årsopgørelsen, at borgerne slipper for at værdiansætte personalegoder og beregne gevinst og tab på aktier samt forenklingen af reglerne om restskatter m.v. gennem indførelse af én frist og fjernelse af beløbsgrænser.
På nogle punkter medfører forslaget nye byrder. Byrderne er oplysning om erhvervelse af aktier og om modtageren af underholdsbidrag, børnebidrag og private renter samt rettelse af forkerte indberetninger ved henvendelse til arbejdsgiveren eller SKAT.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1, 4, 9, 11, 15 og 22


Der er tale om tilpasninger som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Dette er også i overensstemmelse med de nye begreber, der er indført i den finansielle lovgivning med gennemførslen af MiFID-direktivet.


Til nr. 2


Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier ophæves. Forslaget hænger sammen med, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Hermed sker der også en tilpasning til de nye begreber, der er indført i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.


Med afskaffelsen af den særlige skattemæssige definition af begrebet børsnoteret vil begrebsanvendelsen i stedet blive knyttet op på de begreber, der anvendes i den finansielle lovgivning. Som udgangspunkt vil begrebet børsnoteret blive erstattet af formuleringen optaget til handel på et reguleret marked.


Efter den gældende definition af børsnoterede aktier anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid for at være børsnoterede. Med anvendelsen af de nye begreber vil omsættelige investeringsforeningsbeviser ikke pr. definition blive anset for optaget til handel på et reguleret marked. Det afgørende vil være, om de pågældende investeringsforeningsbeviser rent faktisk opfylder kravet om at være optaget til handel på et reguleret marked. Det foreslås dog, at tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser altid behandles efter reglerne i § 13 A om tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf. den under nr. 5 foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3.


Til nr. 3


Det foreslås, at der fremover tages udgangspunkt i, om aktien er optaget til handel på et reguleret marked. Der er herudover tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der er indført i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.


Ved vurderingen af, om aktier anses for hovedaktionæraktier, medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvor familiemedlemmer m.m. på grund af aktiebesiddelse m.m. har eller har haft bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse foreligger ved ejerskab eller stemmerettigheder for mere end 50 pct.


Hvis aktierne er børsnoterede kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct. Denne regel er indsat for ikke utilsigtet at afskære aktionærer i børsnoterede selskaber fra at anvende bestemmelsen.


Den foreslåede ændring betyder, at bestemmende indflydelse ved en ejerandel på mindre end 50 pct. vil kunne foreligge i flere situationer. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret. Det skal bemærkes, at afgørelsen fortsat vil bero på en konkret vurdering.


Til nr. 5 og 21


Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 14 flyttes til § 13 A, og tilpasninger som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Herudover foreslås det i et nyt stykke 3 i § 13 at fastslå, at tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser altid behandles efter reglerne i § 13 A om tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked. Dette betyder, at tab på omsættelige aktiebaserede investeringsforeningsbeviser altid vil være kildeartsbegrænset. Dette svarer til de gældende regler.


Til nr. 6


Det foreslås at § 14 om fradrag for tab på børsnoterede aktier flyttes til § 13 A. Samt at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Herved foretages også en tilpasning som følge af de nye begreber, der er indført i den finansielle lovgivning med gennemførslen af MiFID-direktivet. Bestemmelsen omhandler således fremover tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked.


Det forslås herudover, at det ikke længere skal være valgfrit, hvorvidt den ene ægtefælles eventuelle negative nettoavance (overskydende tab) på aktier optaget til handel på et reguleret marked skal overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettoavance af samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier optaget til handel på et reguleret marked eller ej - overførslen af fradraget foreslås gjort obligatorisk, bl.a. som et led i den fortsatte digitalisering af indberetningerne, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13 A, stk. 3.


I det omfang tabet også overstiger ægtefællens nettoavancer, går det overskydende tab tilbage til den ægtefælle, som har tabet, og fremføres til modregning i senere indkomstår. Det er dog stadig en betingelse for overførslen af fradrag, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.


Ved opgørelsen af aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at årets tab modregnes først og derefter de ældste tab. Endvidere modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er således: Tab omfattet af § 13 A, tab omfattet af § 46, stk. 2 og 3, og endelig tab omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.


Til nr. 7 og 10


Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at fradragsretten for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked gøres betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne.


Til nr. 8


Det foreslås at ændre personers adgang til fradrag for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked, således at adgangen til fradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne - forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede justeringer af reglerne om indberetning og deponering m.v.


De gældende regler om fradrag for tab på unoterede og børsnoterede aktier videreføres som hidtil dog med to væsentlige ændringer.


Det forslås i § 14, stk. 1, at fradragsadgangen for tab på aktier, optaget til handel på et reguleret marked, betinges af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten af aktierne, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.


Det foreslås i § 14, stk. 2, udtrykkeligt at angive, at betingelsen for tabsfradrag anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted - ikke er overholdt. Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 4, og § 10 B har foretaget indberetning om erhvervelsen eller der er blevet indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16 og 19, om ændring af disse bestemmelser, hvor der indføres indberetningspligt vedrørende køb af aktier m.v. Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af aktierne, antal aktier, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 16 og 19. Indberetningspligten kan alene pålægges danske fondshandlere m.v. Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning (f.eks. erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået) må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.


Ved køb af aktier gennem danske fondshandlere vil fondshandleren efter forslaget skulle indberette om købet. Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshandler, aktierne er købt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen. Den pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller rette indberetningerne med virkning for fradragsretten er alene tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for det indkomstår, hvori aktien sælges. For at indberetningen af et køb eller en rettelse af en købsindberetning skal kunne få betydning for fradragsretten i det år, den pågældende aktie sælges, skal indberetningen eller rettelsen således være modtaget af SKAT inden udløbet af fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.


Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette indberetninger om køb, som er foretaget gennem den pågældende fondshandler, eksisterer således også efter udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at SKATs systemer til modtagelse af elektronisk indberetning af supplement og rettelser til SKAT for det pågældende år lukkes ned. Det sker i dag den 1. oktober i året efter det år, oplysningen vedrører, men som led i forslaget vil dette tidspunkt fremover blive udskudt til udløbet af den korte ligningsfrist (1. juli i det andet kalenderår efter udløbet af det kalenderår, oplysningerne vedrører). Efter nedlukningen af de elektroniske systemer vil indberetningen dog skulle ske manuelt. Bliver den skattepligtige eller fondshandleren først opmærksom på den manglende indberetning eller en fejl i en indberetning på et tidspunkt, hvor fondshandleren ikke længere er i besiddelse af oplysningerne om handlen, men er kunden i besiddelse af købsnotaen, vil fondshandleren kunne basere en supplerende indberetning eller en indberetning af en rettelse på denne købsnota.


Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren, vil indberetningen ligeledes efterfølgende kunne suppleres eller rettes, såfremt den skattepligtige kan påvise at de foretagne indberetninger er ukorrekte.


Hvor der er indgået aftale med en udenlandsk fondshandler om indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og rette indberetninger om køb, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H - der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 28.


Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for eventuelle tab. Det er tilfældet ved køb via en udenlandsk fondshandler, hvor en aftale jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået, eller hvis aktien er anskaffet uden inddragelse af en fondshandler (f.eks. ved arv eller gave). Oplysningerne om anskaffelsen skal i disse tilfælde være modtaget af SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktien er erhvervet. Betingelsen for fradragsret vil være opfyldt, hvor ejeren eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede eller kontoførte aktier efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7. Den skattepligtige kan ikke senere oplyse om yderligere aktier eller rette antallet af oplyste aktier.


De oplysninger om erhvervelse, der tilgår SKAT, undergives ikke ligning forud for salg af aktierne - oplysningen om anskaffelsessummen er således ikke bindende ved en senere beregning af gevinst eller tab på aktierne, og kan derfor godt rettes efterfølgende.


Det foreslås i § 14, stk. 3, at indsætte særlige regler for personer, som bliver skattepligtige her til landet. De har ikke haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, de har erhvervet, før de blev skattepligtige til Danmark af aktierne. For aktier deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse efter ændringerne af skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, ved lovforslagets § 2, nr. 23 og 25, indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Det foreslås, at betingelsen for fradrag er opfyldt for de aktier, som fremgår af denne oversigt. For tilbageværende aktier på en eventuel beholdningsoversigt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, i forbindelse med den skattepligtiges tilbageflytning her til landet er yderligere oplysninger ikke nødvendige.


Det bemærkes, at såfremt en aktie i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked betinges fradragsretten ligeledes af oplysning herom til SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktien optages til handel på et reguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4.


Oplysning herom sker automatisk for aktier deponeret hos en dansk depotfører - derudover kan oplysningen bl.a. ske via TastSelv.


Til nr. 12, 13 og 17


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Efter aktieavancebeskatningslovens § 25 opgøres gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier efter aktie-for-aktie metoden. Det vil sige på grundlag af den faktiske anskaffelsessum for retten. Gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til unoterede aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det vil sige på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum - opgjort på basis af aktionærens aktieretter, tegningsretter og aktier m.v. i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.


Ændringen betyder, at aktie-for-aktie metoden skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen vil dermed få et større anvendelsesområde, idet der for visse aktieretter og tegningsretter, der efter gældende regler er omfattet af gennemsnitmetoden, i stedet skal ske en avanceopgørelse efter aktie-for-aktie metoden.


Til nr. 14 og 16


Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 26 om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst og tab.


Der foreslås en justering af gennemsnitsmetoden, således at der ved afståelser, som er skattefri, ikke skal ske en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.


For tegningsretter til aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, der giver ret til tegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det, at sådanne afståelser skal holdes uden for gennemsnitsmetoden. Begrundelsen er, at en afståelse af tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1 er skattefri, hvorfor afståelsen ikke bør påvirke gennemsnitsmetoden.


For så vidt angår afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og afståelse af børsnoterede aktier under den særlige overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 44 for små beholdninger af børsnoterede aktier, følger det af den gældende lovtekst, at disse afståelser ikke påvirker eller vil komme til at påvirke gennemsnitsmetoden, jf. henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 til opgørelser efter aktie-for-aktie metoden. Det foreslås dog, at undtagelserne samles i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, således at det også for disse afståelser kommer til at fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, at afståelsen ikke skal medføre regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.


Til nr. 18 og 19


Der er tale om en tilpasning afledt af, at der fremover lægges vægt på, om en aktie er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.


Der er tale om overgangsregler for børsnoterede aktier, hvor et afgørende kriterium for reglernes anvendelse er aktiernes status som børsnoterede pr. den 31. december 2005. Det foreslås derfor præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er afgørende.


Endvidere foreslås en ny formulering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 afledt af den nye begrebsanvendelse og deraf følgende ændret sondring mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier.


Til nr. 20


Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den ikke længere er aktuel. Bestemmelsen gælder for aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som afstås efter en ejertid på mindre end 3 år. Det vil sige, at seneste afståelsestidspunkt for, at bestemmelsen kan finde anvendelse, er inden 1. januar 2009.


Til nr. 23


Der er tale om en tilpasning afledt af, at det fremover er afgørende, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked eller ej.


Det foreslås derfor præciseret, hvad der forstås ved unoterede aktier. Endvidere foreslås 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, ophævet, da det ikke længere har relevans.


Til nr. 24


Der er tale om en redaktionel ændring med henblik at gøre reglen mere læsevenlig. Desuden ændres henvisningerne til fradragsreglerne for almindelige aktier som konsekvens af forslagene i § 1, nr. 6 og 8.


Til nr. 25


Det foreslås, at der i § 46, stk. 16 og 17, indsættes to overgangsregler.


Overgangsreglen i stk. 16 bestemmer, at fradragsbetingelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ikke finder anvendelse for tab konstateret ved afståelse af børsnoterede aktier fra og med den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009. Således kan tabet fremføres til fradrag i senere indkomstår eller modregnes i en eventuel ægtefælles gevinster efter bestemmelserne i den foreslåede § 13 A, desuagtet SKAT ikke har fået oplysninger om erhvervelsen. Overgangsreglen er en konsekvens af, at fradragsbetingelsen først har virkning fra 1. januar 2010, jf. lovforslaget § 20, stk. 4.


Overgangsreglen i stk. 17 sikrer, at aktier der har været optaget til handel på et reguleret marked, uden at opfylde betingelsen for at være børsnoteret, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked, ikke omfattes af kildeartsbegrænsningen i § 13 A, jf. § 13, stk. 2.


Til § 2

Til nr. 1


Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 6, nr. 6.


Formålet med ændringerne er at kunne forbedre kontrollen af skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er udskudt ved en genanbringelse heraf i en erhvervsejendom.


Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indgivelse af og indholdet i anmodninger, der efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til selvangivelsen. Den foreslåede bestemmelse kan således bruges bredt på alle pligtmæssige anmodninger, der skal indgives i tilknytning til selvangivelsen for et nærmere angivet år.


Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til, at bestemme, at genanbringelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal meddeles skattemyndighederne.


Til nr. 2


Forslaget går ud på at indsætte en ny bestemmelse i skattekontrollovens afsnit I, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til SKAT.


Endvidere foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i skattekontrollovens § 16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kan finde sted.


Om forslaget henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.


Til nr. 4


Det foreslås at ophæve de særlige regler i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, om indberetning af værdien af fri telefon og den ansattes egenbetaling for at få computer og tilbehør stillet til rådighed. Ophævelsen er en konsekvens af, at de skatteregler, indberetningsreglerne henviser til, foreslås ophævet ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)


Skatteministeren kan med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, bestemme, at værdien af multimedier skal være A-indkomst. Det er tanken, at denne hjemmel skal udnyttes.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 5


Det foreslås, at skatteministeren fremover skal kunne fastsætte regler om indberetning af personalegoder uden indstilling fra Skatterådet.


Udgangspunktet for dette lovforslag er, at personalegoder generelt skal være omfattet af indberetningspligten. Såfremt personalegoder bliver omfattet af indberetningspligten, vil en indstilling herom fra Skatterådet være overflødig.


De nærmere regler om indberetning af personalegoder vil blive fastsat i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 6


Det foreslås, at der indføres pligt til, at låntagere skal oplyse om identiteten af långiveren, når der er tale om forrentede lån stiftet mellem privatpersoner.


Det foreslås endvidere, at der indføres pligt til, at ydere af underholdsbidrag og børnebidrag skal oplyse om identiteten af modtagerne af bidraget.


De nærmere regler om, hvilke oplysninger låntager eller bidragsyder skal afgive, samt de nærmere regler om frister m.v. for, hvornår oplysningerne skal være SKAT i hænde, vil blive fastsat af skatteministeren ved bekendtgørelse. Ordningen vil først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 og 3.6 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 7


Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 2, nr. 6, 14, 16 og 23.


Til nr. 8


Det foreslås, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale indberetningsfrister efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 1.


Det er tanken at udnytte denne hjemmel til at foretage en harmonisering af fristerne for indberetning af udbytter med fristerne for angivelse og indbetaling af den indeholdte udbytteskat.


Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, kan SKAT pålægge en virksomhed at foretage genindberetning inden for en frist, som SKAT fastsætter, hvis der er fejl eller lignende i foretagne indberetning. Denne regel vil finde tilsvarende anvendelse ved indberetning efter de frister, skatteministeren kan fastsætte efter den foreslåede regel.


Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at SKAT kan pålægge den indberetningspligtige at underrette den, indberetningen vedrører, hvis der indberettes efter den frist, skatteministeren har fastsat, herunder ved genindberetning efter § 9 A, stk. 3. Det er hensigten, at der i medfør af denne regel skal fastsættes regler om underretning ved for sen indberetning af udbytte, som svarer til principperne i reglerne i skattekontrollovens § 9 A, stk. 4, 2. pkt. Det er således tanken, at indberetteren alene vil kunne blive pålagt underretningspligt, hvis udbyttet indberettes eller genindberettes efter udløbet af den normale indberetningsfrist i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 9-12


Indberetningspligten vedrørende udbytter forslås ændret, så depotføreren skal indberette udbytter af deponerede aktier. Efter de gældende regler skal depotføreren alene indberette udbytter af børsnoterede aktier. Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af depotførerens indberetningspligt vedrørende udbytte af aktier m.v. til at omfatte aktier optaget til handel på regulerede markeder, samt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som er registrerede i en værdipapircentral.


Indberetningspligten for udstedende selskaber og foreninger m.v. foreslås omvendt indskrænket, så selskabet m.v. alene skal indberette udbytter af aktier, der ikke er optaget til handel på regulerde markeder, og heller ikke er registrerede i en værdipapircentral.


Efter de nugældende regler skal der alene indberettes om, hvilket land aktien m.v. er udstedt i, hvis aktien er børsnoteret. Da det efter de gældende regler er depotføreren, der indberetter udbytter af børsnoterede aktier, indebærer reglen, at det er ved depotførerens indberetning, der skal oplyses om udstedelseslandet. Reglen foreslås affattet, så oplysningen om udstedelsesland fortsat alene skal indberettes, når depotføreren indberetter.


Som følge af, depotførererne efter forslaget skal indberette om såvel aktier optaget til handel på regulerede markeder som aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral, foreslås det tillige, at depotførernes indberetninger skal omfatte oplysninger om, hvorvidt aktierne er optaget til handel på regulerede markeder. Dette skyldes, at tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder efter forslaget kan modregnes i gevinster på og udbytter fra aktier optaget til handel på regulerede markeder. Med henblik på, at SKAT kan håndtere denne modregning, skal det således af indberetningen fremgå, om der er tale om udbytte af aktier optaget til handel på regulerede markeder.


Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysning om identiteten af den udbyttegivende aktie. Dette giver mulighed for at skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 6, kan fastsætte nærmere regler om indberetningen af identiteten af aktierne, herunder oplysninger om det udloddende selskab.


Endelig foreslås det, at i de tilfælde, hvor det udstedende selskab ikke har kendskab til modtageren af udbyttet, skal selskabet indberette om identiteten af den, der udbetales til. Dette kan enten være modtageren af udbyttet eller en formidler.


Til nr. 13-14


Det foreslås, at depotførernes indberetninger om beholdningen ved udgangen af året ændres.


Indberetningspligten for beholdninger ved udgangen af året foreslås at omfatte alle deponerede aktier m.v., og ikke som i dag blot børsnoterede aktier.


Endvidere foreslås visse justeringer af reglerne om de nærmere oplysninger, der skal indberettes.


Det foreslås således præciseret, at der skal foretages indberetning af antallet af de enkelte aktier. Dette er allerede i dag omfattet af indberetningerne, så der er alene tale om en præcisering.


Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked.


For så vidt angår kursværdien af aktierne m.v. foreslås det, at denne alene skal indberettes, hvis der er tale om aktier optaget til handel på regulerede markeder. I andre tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte en korrekt kurs og dermed kursværdien af aktierne m.v.


Ved beregning af gevinst og tab på aktier m.v. er det nødvendigt at kende identiteten af det udstedende selskab. Dette skyldes, at aktier m.v. i samme selskab indgår samlet i opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne, som danner grundlag for beregning af gevinst og tab. Dermed skal aktier m.v. i samme selskab kunne henføres til samme selskab, uanset at de har forskellige fondskoder og uanset, om der er tale om aktier m.v. med forskellige rettigheder. I det omfang SKAT ikke fra anden side kan få oplysninger om sammenkædning af et selskabs aktier m.v. med flere forskellige fondskoder m.v. med andre aktier m.v. i det pågældende selskab, kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af det udstedende selskab identitet. Sådanne regler kan fastsættes efter skattekontrollovens § 10, stk. 6.


Til nr. 15


Det foreslås at justere skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagning af aktier fra depoter. Forslaget er konsekvens af forslaget om at erstatte sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier med en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Hjemlen er ikke udnyttet.


Til nr. 16


Det foreslås, at reglerne for fondshandleres indberetninger af overdragelse af aktier m.v. ændres.


Indberetningspligten foreslås udvidet til at omfatte såvel erhvervelser som afståelser. Hidtil har reglen alene omfattet afståelser. Ændringen skal sikre, at SKAT får indberetning om køb af aktier m.v. gennem danske fondshandlere. Dermed vil aktionæren kunne opnå fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle orientere SKAT om erhvervelsen. Desuden sikrer ændringen, at SKAT vil få mulighed for at beregne gevinst og tab på aktierne automatisk.


Desuden foreslås reglen justeret, så indberetningspligten omfatter oplysninger om overdragelse (erhvervelser og afståelser) af aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder. I dag omfatter indberetningspligten alene børsnoterede aktier m.v.


Efter de nugældende regler omfatter indberetningen af anskaffelsessummen såvel kursværdien, som de handelsomkostninger, fondshandleren kender til (kurtagen), og nettobeløbet. Dette vil også skulle være tilfældet i forhold til de købsindberetninger, som skal foretages efter lovforslaget.


Det foreslås præciseret, at indberetningen skal omfatte antallet af aktier m.v., som sælges henholdsvis købes. Denne oplysning skal indberettes allerede i forbindelse med salgsindberetningerne efter de gældende regler, og der er dermed alene tale om en præcisering.


Der henvises i øvrigt til det ovenfor under nr. 11 og 12 anførte om indberetning af det udstedende selskabs identitet.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 17-19


Reglerne om indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v. foreslås justeret.


Det foreslås, at indberetningen vedrørende aktier m.v. i investeringsselskaber omfattes af samme regler som indberetningen af investeringsforeningsbeviser.


Det foreslås endvidere, at der indføres indberetningspligt vedrørende såvel afståelser som erhvervelser af investeringsforeningsbeviser, aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer.


Det foreslås endvidere, at indberetningen om beholdning ved årets udgang og om overdragelser tillige skal indeholde oplysning om antallet af de enkelte papirer, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier og konvertible obligationer. Det vil sige de papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er omfattet af indberetning efter skattekontrollovens § 10 A og § 10 B. Tilsvarende foreslås sådanne specifikationer at skulle indgå ved indberetning om erhvervelser af sådanne papirer. Endelig foreslås det, at arten af værdipapiret skal angives, når der er tale om indberetning vedrørende papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i visse investeringsselskaber og konvertible obligationer.


Som for aktier m.v. forudsætter automatisk beregning af gevinst og tab også for investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer og aktier i investeringsselskaber, at SKAT har kendskab til identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende forening. I det omfang SKAT ikke fra anden side kan skaffe oplysninger om sammenkædning af et selskabs eller en forenings papirer med flere forskellige fondskoder m.v. med andre papirer udstedt af det pågældende selskab, kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af det udstedende selskab identitet. Sådanne regler kan fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, henholdsvis § 10 B, stk. 2.


Det bemærkes desuden, at skatteministeren i de nærmere regler om indberetning af arten af værdipapirerne kan fastsætte regler om, at indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt de er optaget til handel på regulerede markeder.


Efter den nugældende § 10 B, stk. 2, i skattekontrolloven kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af indgåelse af og overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven. Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, beskattes gevinst og tab på disse finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Dette stk. 2 i § 10 B svarer til stk. 5 i den foreslåede nye affattelse af paragraffen.


Ved lov nr. 407 af 1. juni 2006 (L 98, 2004/05, 2. samling) blev der imidlertid indsat et nyt stk. 3 i kursgevinstlovens § 29. Efter denne nye bestemmelse skulle strukturerede fordringer under visse nærmere betingelser også behandles efter reglerne for gevinst og tab på finansielle kontrakter.


I praksis har strukturerede fordringer også været indberettet efter reglerne udstedt af skatteministeren efter skattekontrollovens § 10 B om indberetning vedrørende de finansielle kontrakter. Det foreslås, at præcisere skattekontrollovens § 10 B, stk. 5, så det af bestemmelsen fremgår, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af indgåelse og overdragelse af såvel terminskontrakter, køberetter og salgsretter som de strukturerede fordringer, der behandles efter de samme regler i kursgevinstloven som finansielle kontrakter.


Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 3, som ved dette lovforslag bliver til stk. 6, kan en overdrager eller erhverver, som ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 10 B, anses for skattepligtig af renter eller udbytte af det pågældende værdipapir. Det foreslås, at oplysningspligten anses for opfyldt, hvis en fondshandler har foretaget indberetningen efter aftale med den pågældende overdrager eller erhverver efter den foreslåede nye § 11 H i skattekontrolloven. Se herom i bemærkningerne til § 2, nr. 28.


Af redaktionelle årsager foreslås samtidig en fuldstændig omskrivning af skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Der er med den foreslåede omskrivning ikke tilsigtet nogen materielle ændringer udover de konkret foreslåede justeringer.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 20


Som følge af, at forslaget skal sikre SKAT mulighed for automatisk beregning af gevinst og tab på aktier, foreslås skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinster og tab for ophævet. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.


Til nr. 21


Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 2, nr. 27.


Til nr. 22


Det foreslås, at deponeringspligten for værdipapirer udvides, så den også omfatter hovedaktionæraktier, når aktierne er optaget til handel på regulerede markeder.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 23-26


Efter de gældende regler skal ejeren ved deponering/kontoføring af værdipapirer i udlandet indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger om de værdipapirer, der indlægges i depotet eller på kontoen.


Erklæringen skal indsendes ved oprettelse af kontoen eller depotet, herunder når den pågældende erhverver et eksisterende depot eller en andel heri. Desuden skal erklæringen indsendes ved indtræden af skattepligt her til landet af værdipapirerne i depotet eller på kontoen.


Ved indtræden af skattepligt her til landet, har ejeren en frist på ét år til at indsende erklæringen. Det foreslås, at den frist opretholdes, dog således at erklæringen altid skal være indsendt inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten her til landet indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år, vil fristen blive afkortet.


Reglerne om indholdet af erklæringen foreslås justeret.


Efter de gældende regler skal kontoen eller depotet identificeres. Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af depotet.


Erklæringen skal efter de gældende regler indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller kontoen ved depotet eller kontoens oprettelse. Ved erhvervelse af eksisterende depoter foreslås det, at der skal gives oplysninger om de indlagte værdipapirer ved erhvervelsen. Ved indtræden af skattepligt foreslås det, at der skal gives oplysning om de indlagte papirer på tidspunktet for indtræden af skattepligt.


Efter de gældende regler skal de deponerede eller kontoførte værdipapirers navn fremgå af erklæringen. Det foreslås, at det fremover skal være værdipapirernes identitet, som skal fremgå af erklæringen. Det omfatter ud over navnet også oplysning om fondskode (ISIN-kode, hvis en sådan er tildelt). Desuden foreslås det, at typen af værdipapirer skal fremgå af erklæringen.


Oplysningerne om værdipapirerne på kontoen omfatter desuden oplysninger om deponerede eller kontoførte værdipapirers pålydende værdi.


Da aktier ikke altid har en pålydende værdi, vil det ikke være muligt at oplyse den pålydende værdi af visse aktier. I disse tilfælde vil ejeren i stedet kunne oplyse om antallet. Det foreslås derfor præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger om antallet eller den pålydende værdi af de deponerede eller kontoførte værdipapirer.


Endelig foreslås det, at erklæringen skal indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen (herunder om erhvervelsen af depotet eller kontoen, hvis der erhverves et allerede oprettet depot eller en andel heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark af værdipapirerne.


Efter de gældende regler skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, hvori denne påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om depotet eller kontoen.


Reglerne om de årlige indberetninger foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 27. Det foreslås således, at det bliver frivilligt, om ejeren selv vil indberette, eller om depot- eller kontoføreren skal foretage indberetningen. Som konsekvens af disse ændringer foreslås det, at erklæringen fra depot- eller kontoføreren om indberetning alene skal vedlægges ejerens erklæring om depotet eller kontoen, hvis der er indhentet en erklæring fra depot- eller kontoføreren forud for indsendelsen af ejerens erklæring om depotet.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 27


Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om, at der er deponeret eller kontoført værdipapirer i udlandet.


Det foreslås således for det første, at det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller af depot- eller kontoføreren.


Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysningerne skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen.


Hvis ejeren ønsker det, og depot- eller kontoføreren tilbyder en sådan service, kan depot- eller kontoføreren indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis depot- eller kontoføreren påtager sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at erklæringen kan få virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette kalenderårs udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra depot- eller kontoføreren får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.


Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle en konto eller et depot, hvis depot- eller kontoføreren ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetning fra konto- eller depotføreren imidlertid gøres frivillig, foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling af kontoen eller depotet, hvis ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.


Det foreslås, at reglerne om de oplysninger, der skal afgives, justeres på følgende punkter:


Det foreslås for det første, at identiteten af det pågældende depot skal oplyses. Hidtil har der skulle oplyses om ejerens og depot-/kontoførerens identitet. Dette udvides med oplysninger om depotets identitet med henblik på, at SKAT kan følge bevægelserne på de enkelte depoter.


For det andet foreslås det, at udbytter af aktier, der indgår i beholdningen ved årets udgang, specificeres på de enkelte aktier. Hidtil har alene de samlede udbytter skulle oplyses. Da identiteten af aktierne alligevel skal oplyses, er opgaven med at henføre udbyttet til de enkelte aktieposter ikke stor, men specifikationen sætter SKAT i stand til bedre at kunne sammenholde oplysningerne med ejerens selvangivelse.


For det tredje foreslås det, at typen af værdipapirer skal oplyses for de enkelte værdipapirer. Dette gør det muligt at adskille forskellige typer af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fra hinanden og fra andre papirer, der indgår i depotet.


For det fjerde foreslås det, at det skal oplyses, hvis depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget, herunder tidspunktet for dette. SKAT kan så konstatere, at der ikke er grund til at reagere på manglende oplysninger for senere år.


Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne og om indberetning og indsendelse af oplysninger om de udenlandske depoter og konti.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 28


Det foreslås, at der efter skattekontrollovens § 11 G indsættes en ny § 11 H. Det bemærkes, at § 11 G endnu ikke er trådt i kraft.


Indberetningspligten vedrørende overdragelser og erhvervelser af aktier og investeringsforeninger m.v. kan alene pålægges personer og virksomheder i Danmark. Udenlandske fondshandlere er dermed ikke indberetningspligtige efter disse bestemmelser.


Efter lovforslaget gøres fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder og investeringsforeningsbeviser m.v. betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis SKAT har modtaget indberetning fra en fondshandler efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller 10 B, anses betingelsen om at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen for opfyldt.


Ved erhvervelse af aktier optaget til handel på regulerede markeder gennem en udenlandsk fondshandler, skal erhververen dermed selv oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis fradragsretten for et eventuelt tab skal sikres. Hvis en udenlandsk fondshandler imidlertid ønsker at tilbyde sine danske kunder at indberette handler med aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., bør denne fondshandler ikke være afskåret fra dette.


Det foreslås derfor, at fondshandlere, som ikke er indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller den foreslåede § 10 B, i skattekontrolloven, kan indberette de oplysninger, som er omfattet af disse bestemmelser. Dette omfatter indberetning om overdragelse og erhvervelse af aktier m.v., investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer og aktier i investeringsselskaber. Indberetning forudsætter, at fondshandleren har indgået en aftale med erhververen om indberetningen. Det foreslås, at indberetningen skal ske inden for samme frister, som gælder for de danske fondshandlere.


Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder om registrering af de fondshandlere som tilbyder en sådan service.


Til nr. 29


Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 2, nr. 27.


Til nr. 30


Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 2, nr. 17 og 19.


Til § 3

Til nr. 1


Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter den fulde skattepligt danske statsborgere, som af den danske stat, regioner eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt denne bestemmelse også omfatter personer, som er udsendt af offentlige institutioner. Som eksempler kan nævnes universiteterne og Danmarks Radio. Det foreslås præciseret, at skattepligten også omfatter personer, der udsendes af sådanne offentlige institutioner.


Til nr. 2 og 3


Kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F indeholder særlige regler om beskatning af forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet til arbejde i Danmark, den såkaldte forskerskatteordning.


Ordningen blev senest ændret ved lov nr. 522 af 17. juni 2008, hvor der bl.a. blev indført regler om, at forskere under visse betingelser skal kunne gøre brug af ordningen, selv om de pågældende har været skattepligtige til Danmark i forbindelse med gæsteundervisning og lign. forud for ansættelsen under forskerskatteordningen.


Samtidig blev de generelle adgangskrav til ordningen ændret, idet man ønskede bedre at kunne sikre, at de medarbejdere, der træder ind i den særlige ordning, også reelt er rekrutteret i udlandet. Der blev derfor indsat en bestemmelse om, at man - hvis man flytter ud af Danmark og senere vender tilbage igen - ikke inden for tre år før og et år efter fraflytningen må have været ansat i den virksomhed eller forskningsinstitution eller dermed koncernforbundet virksomhed, hvor man skal ansættes under forskerskatteordningen. Reglen anses for opfyldt, hvis man ikke inden for tre år før ansættelsen har været ansat i den pågældende virksomhed eller dermed koncernforbundet virksomhed i Danmark eller udlandet.


Imidlertid har disse regler den utilsigtede konsekvens, at de lægger hindringer i vejen for rekrutteringen af forskere. Hvis en forsker eksempelvis ansættes på et universitet i en periode og derefter forlader landet igen, skal der gå tre år, før han kan blive ansat på samme universitet igen.


Det foreslås derfor, at den særlige skatteordning skal kunne anvendes af forskere, uanset at de tidligere har været ansat i den forskningsinstitution eller virksomhed, hvor de nu skal ansættes under ordningen, eller i en koncernforbundet virksomhed.


Til nr. 4


Efter de gældende regler kan en person, som anvender forskerskatteordningen, ikke overføre sit bundfradrag vedrørende mellemskatten til sin ægtefælle. Denne regel må bortfalde, når mellemskatten afskaffes. I stedet foreslås det, at en tilsvarende regel skal gælde for overførsel af bundfradrag for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 7, stk. 3.


Til nr. 5


Det foreslås at omlægge muligheden for at betale forskudsskat efter udløbet af indkomståret. Efter forslaget skal det være muligt at indbetale ubegrænset ekstra forskudsskat frem til 1. juli i året efter indkomståret mod betaling af en dag-til-dag-rente. Renten beregnes dagligt fra og med 1. januar i året efter indkomståret og frem til betaling sker. Betalingsdagen medregnes ved opgørelsen af renten. Selvom renten beregnes dagligt, er der ikke tale om rentes rente beregning. Renten skal udregnes på baggrund af beløbets størrelse, det antal dage beløbet er til skatteyderens rådighed samt rentesatsen.


Det er muligt at foretage mere end en indbetaling af ekstra forskudsskat. For hver indbetaling udregnes renten ud fra indbetalingens størrelse, antal dage beløbet er til rådighed og rentesatsen. For hver indbetaling beregnes renten af beløbet fra 1. januar i året efter indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Både den 1. januar og betalingsdagen indgår i renteberegningen.


Renten kan variere indkomstår for indkomstår. Der anvendes en årlig rente svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., tillagt 2 procentenheder.


Renten anses for at være indeholdt i det indbetalte beløb. Det betyder, at rentebeløbet fradrages betalingen, inden resten af beløbet godskrives den skattepligtige ved opgørelsen af slutskatten for indkomståret. Er det beregnet, at der for indkomståret vil opstå en bestemt restskat, og ønsker den skattepligtige at indbetale beløbet inden 1. juli med henblik på at undgå at betale restskattetillæg af beløbet, skal der inden indbetaling af beløbet beregnes rente heraf, og den beregnede rente skal tillægges beløbet inden indbetaling. Herved sikres, at det indbetalte beløb er tilstrækkeligt stort til at udligne den forventede restskat.


Betales der yderligere indkomstskat inden udløbet af indkomståret, betales der ingen rente. Sidste rettidige betalingsdag er således den 31. december i indkomståret. Reglen i kildeskattelovens § 41, stk. 3, gælder ikke for denne frist. Efter kildeskattelovens § 41, stk. 3, forlænges betalingsfrister for skatter, der opkræves efter kildeskatteloven, hvis den sidste rettidige betalingsfrist falder på en helligdag eller en lørdag. Falder den 31. december på en lørdag eller en søndag forlænges indbetalingsfristen derfor ikke. Hvis den 1. juli i året efter indkomståret falder på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.


Efter ligningslovens § 17A er der ikke fradrag for udgifter til renter af skatter. Bestemmelsen betyder, at der ikke vil være fradragsret for udgiften til betaling af dag-til-dag renten. Tilsvarende er der heller ikke fradragsret for udgiften til betaling af restskattetillæg, ligesom der, jf. kildeskatteloven § 23, stk. 2, ikke betales skat af godtgørelse efter kildeskattelovens § 62, stk. 2.


Til nr. 6


Det foreslås, at restskattetillægget ved betaling af restskat gøres årligt variabelt. Herved kommer størrelsen af restskattetillægget til at følge den samme udvikling i markedsrenten som niveauet for den foreslåede dag-til-dag rente. Det foreslås, at restskattetillægget fastsættes til markedsrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., tillagt 4 procentenheder. Hvert år inden udløbet af indkomståret udmeldes størrelsen af det restskattetillæg, som gælder for betaling af restskat for indkomståret.


Til nr. 7


Det foreslås, at godtgørelsen ved udbetaling af overskydende skat gøres årligt variabelt. Herved kommer størrelsen af tillægget til at følge den samme udvikling i markedsrenten som niveauet for den foreslåede dag-til-dag rente. Det foreslås, at godtgørelsestillægget fastsættes til markedsrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., fratrukket 2 procentenheder. Med den foreslåede beregningsmåde kan det ske, at godtgørelsen bliver negativ, hvis referencerenten falder til under 2 pct. Det foreslås, at procenttillægget for godtgørelse ikke kan sættes lavere end 0,5 pct. Herved sikres det, at der vil blive udbetalt godtgørelse, selvom referencerenten falder til under 2,5 pct.


I dag ydes der som udgangspunkt ikke godtgørelse ved udbetaling af overskydende skat i det omfang, den overskydende skat modsvares af beløb, der er indbetalt efter kildeskatteloven § 59 om betaling af ekstra forskudsskat. Dog ydes der godtgørelse af beløb, hvoraf der er betalt 2 pct. tillæg efter kildeskattelovens § 59, 4. pkt. Hvert år inden udløbet af indkomståret udmeldes størrelsen af det godtgørelsestillæg, som gælder for udbetaling af overskydende skat for indkomståret.


Det foreslås, at der ikke skal betales godtgørelse ved udbetaling af overskydende skat i det omfang, den overskydende skat modsvares af beløb, som er indbetalt i perioden fra 1. januar i året efter indkomståret til 1. juli i året efter indkomståret, uanset at der er betalt dag-til-dag rente af beløbet. Begrundelsen for ikke at yde godtgørelse af overskydende skat, som modsvares af en indbetaling omfattet af dag-til-dag renten, er, at dag-til-dag renten er lempeligere end det gældende 2 pct. tillæg.


Til nr. 8


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 4

Til nr. 1, 2 og 7-10


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til nr. 3


Det foreslås, at det med en ny § 8 F i ligningsloven gøres til en betingelse for at opnå skattemæssig fradragsret for renteudgifter af lån stiftet mellem privatpersoner, at skatteyderen har opfyldt sin pligt til at oplyse om identiteten af långiveren efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven (lovforslagets § 2, nr. 6).


Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20, stk. 2, fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen forudsætter dermed dels, at den sættes i kraft ved en bekendtgørelse, og dels at de nærmere regler om afgivelsen af oplysningerne efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 4


Det foreslås, at der i ligningslovens § 10 indsættes et nyt stk. 5 vedrørende fradragsret for betalt underholdsbidrag og børnebidrag. Det foreslås at gøre fradragsretten betinget af, at bidragyder har opfyldt sin pligt til at oplyse om identiteten af modtageren af bidraget efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven (lovforslagets § 2, nr. 6).


Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20, stk. 2, fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen forudsætter dermed dels, at den sættes i kraft ved en bekendtgørelse, og dels at de nærmere regler om afgivelsen af oplysningerne efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 5


Det foreslås, at der i ligningslovens § 11, stk. 2, indsættes et nyt 4. og 5. pkt. vedrørende fradragsret for betalt bidrag til børn uden for ægteskab. Det foreslås at gøre fradragsretten betinget af, at bidragyder har opfyldt sin pligt til at oplyse om identiteten af modtageren af bidraget efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven (lovforslagets § 2, nr. 6).


Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20, stk. 2, fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen forudsætter dermed dels, at den sættes i kraft ved en bekendtgørelse, og dels at de nærmere regler om afgivelsen af oplysningerne efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.


Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 6


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 5

Til nr. 1


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 6

Til nr. 1-5


Reglen om ejertidsnedslag blev i 1998 ophævet med virkning for ejendomme, der blev erhvervet 1. januar 1999 eller senere. For ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 blev der indført en overgangsordning over 10 år. Denne overgangsordning udløb i 2008.


Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af overgangsordningen.


Til nr. 6


Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i § 2.


Formålet med ændringerne er at kunne forbedre kontrollen af skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er udskudt ved en genanbringelse heraf i en erhvervsejendom.


Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indgivelse af og indholdet af begæringer, der skal indgives for, at beskatningen af en fortjeneste ved afståelse af fast ejendom kan udskydes.


Til § 7

Til nr. 1


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 8

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.


Til § 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 10

Til nr. 1.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 8


Til nr. 2.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 11

Til nr. 1-3


Der er tale om tilpasninger som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 12

Til nr. 1


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 13

Til nr. 1


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 14

Til nr. 1-9


Der er tale om tilpasninger som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 15

Til nr. 1.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 8


Til nr. 2.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 16

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til nr. 2


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til nr. 3


Selskabsskattelovens § 35 L, stk. 2, indebærer, at beskatning efter afskrivningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven, der udløses ved en forenings overgang til andelsbeskatning i indkomståret 1994 eller 1995, kan udskydes til det tidspunkt, hvor ejendommen afstås. I bestemmelsens stk. 2, 3. pkt., fastslås, at bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, om ejertidsnedslag finder anvendelse ved denne opgørelse.


Det foreslås, at stk. 2, 3. pkt. ophæves. Dette sker i konsekvens af, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, foreslås ophævet ved lovforslagets § 6, nr. 2. Herudover fremgår det allerede af § 35 L, stk. 1, at opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste sker på tidspunktet for overgangen, det vil sige efter de regler i ejendomsavancebeskatningsloven, der var gældende på tidspunktet for overgangen, herunder de dagældende regler om ejertidsnedslag.


Til § 17

Til nr. 1.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 8


Til nr. 2.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 18

Til nr. 1


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 19

Til nr. 1


Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.


Til § 20

Til stk. 1


Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes, at visse af dets bestemmelser skal have virkning fra indkomståret 2010, som for personer og/eller selskaber med forskudt indkomstår kan påbegyndes inden kalenderåret 2010.


For en række ændringer foreslås dog et senere virkningstidspunkt.


Således foreslås det, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet for ændringerne af reglerne om indberetning af udbytter og visse af ændringerne i ligningsloven, jf. stk. 2.


Forslagene om låsning af felter, ændring af indberetningsfristerne for udbytte og forbedret kontrol af skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er udskudt ved en genanbringelse heraf i en erhvervsejendom, har ingen særlig ikrafttrædelsesregel eller virkningsregel tilknyttet. Som det fremgår af bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2, § 2, nr. 8, og § 5, nr. 6, vil disse forslag bero på skatteministerens udmøntning af regler på området. Det vil heraf fremgå, for hvilket indkomstår de nærmere regler træder i kraft. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.4., for så vidt angår låsning af felter.


De foreslåede ændringer i kildeskatteloven, bortset fra ændringerne af rentereglerne, foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og at have virkning fra samme tidspunkt.


Til stk. 2


Det foreslås, at ændringen af reglerne om indberetning af udbytter af aktier m.v., den nye oplysningspligt om modtageren af underholdsbidrag og børnebidrag samt långiveren ved private lån og ændringen af ligningslovens regler om betingelser for fradrag for underholdsbidrag, børnebidrag og renter af private lån træder i kraft og får virkning efter skatteministerens nærmere bestemmelse herom.


For så vidt angår ændringen i lovforslagets § 2, nr. 9-12, af reglerne om indberetning af udbytter er det tanken, at de skal træde i kraft senest den 1. januar 2011 og have virkning senest ved indberetningen vedrørende 2010. Hvis det imidlertid viser sig muligt for de indberetningspligtige at implementere de nye indberetninger allerede for 2009 eller en del af 2009, åbner den foreslåede ikrafttrædelses- og virkningsregel mulighed for, at skatteministeren fastsætter et tidligere ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt.


Til stk. 3


Det foreslås, at konsekvensændringerne i opgørelsesbestemmelserne af gevinst og tab i aktieavancebeskatningsloven som følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked og dermed tilpasningen til de begreber, der er indført i den finansielle lovgivning med gennemførslen af MiFID-direktivet, får samme virkningstidspunkt som ændringen af personers adgang til fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder, dvs. fra og med 1. januar 2010.


Tilsvarende foreslås, at konsekvensændringerne som følge af flytningen af fradragsreglen for tab på børsnoterede aktier fra aktieavancebeskatningslovens § 14 til § 13 A har virkning fra og med 1. januar 2010.


Til stk. 4


Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder, skal have virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere.


Efter den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er adgangen til fradrag betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktiekøbet har fundet sted, har modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.


For aktier, der er købt før den 1. januar 2010, men hvor der konstateres et tab efter denne dato, anses betingelsen om kendskab hos SKAT for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i en beholdningsopgørelse pr. den 31. december 2009, der er indberettet efter reglerne i skattekontrollovens § 10, § 10 A (dansk depot) eller efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B (udenlandsk depot).


For aktier købt før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indberetningerne i skattekontrollovens § 10, § 10 A og § 11 B, forlænges den skattepligtiges oplysningsfrist til udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Heraf følger, at fradragsretten for eventuelle tab på sådanne aktier bibeholdes frem til og med 31. december 2010, uanset SKAT ikke har fået oplysning om erhvervelsen.


Virkningstidspunktet hænger sammen med, at fradraget til dels er knyttet op på indberetningsreglerne, og indberetningsreglerne kan af hensyn til de indberetningspligtige m.v. samt SKAT først indføres med virkning fra 1. januar 2010.


I forbindelse med modregningen af tab og modregning af tab mellem ægtefæller, jf. § 13 A, stk. 2 og 3, foreslås indkomståret 2010 eller senere som virkningstidspunkt. Således opstår der ikke modregningsmæssige vanskeligheder i forbindelse med ægtefællernes eventuelle forskudte indkomstår.


Til stk. 5


Det foreslås, at den formelle ophævelse af reglen om ejertidsnedslag på fast ejendom får virkning fra og med indkomståret 2010.


Videre foreslås, at konsekvensændringen som følge af flytningen af fradragsreglen for tab på børsnoterede aktier fra aktieavancebeskatningslovens § 14 til § 13 A, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ligeledes får virkning fra og med indkomståret 2010.


Til stk. 6


Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af personalegoder, herunder konsekvensændringerne heraf som følge af indførelsen af multimedieskatten, får virkning for indberetninger om personalegoder ydet i januar 2010 eller senere.


Ændringerne i skattekontrolloven skal følges op med ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven og af kildeskattebekendtgørelsen. Ændringerne i disse bekendtgørelser vil have samme virkningstidspunkt.


Til stk. 7


Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af beholdningen af aktier m.v. i danske depoter og afgivelse af oplysninger om aktier m.v. deponeret eller kontoført i udlandet ændres med virkning for indberetningen og afgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere år.


Det foreslåede virkningstidspunkt skal sikre, at oplysningerne om beholdningen pr. 31. december 2009 kan sikre fradragsretten for aktier optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til stk. 3.


Indberetning af beholdninger efter de foreslåede nye regler ved udgangen af 2009 er desuden nødvendigt med henblik på at kunne skabe sammenhæng mellem indberetningen af beholdninger og indberetning af køb og salg af aktier fuldt ud i 2010. Dette er med til at sikre muligheden for automatisk beregning og fortryk af gevinster og tab på aktier for 2010.


Med samme begrundelse foreslås det, at ændringen af reglerne for indberetning af beholdningen af investeringsforeningsbeviser, aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer ændres med virkning for indberetningen vedrørende beholdningen ved udgangen af 2009.


Endelig foreslås det, at indberetningerne om udbytte og beholdninger ultimo året af aktier m.v. i investeringsselskaber fra og med indberetning vedrørende 2009 skal ske efter samme regler som indberetning om investeringsforeningsbeviser.


Ændringen retter op på en eksisterende uhensigtsmæssighed og foreslås derfor at få virkning for førstkommende indberetning efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.


Det foreslås dog samtidig, at indberetningen eller afgivelse af oplysninger vedrørende udenlandske depoter (efter det foreslåede § 11 B, stk. 6, i skattekontrolloven) om, hvilke aktier i ultimobeholdningen modtaget udbytte kan henføres til, først får virkning ved indberetning eller afgivelse af oplysninger fra og med kalenderåret 2010.


Til stk. 8


Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning om køb og salg af aktier m.v. får virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.


Ændringerne vedrørende køb og salg af aktier omfatter:


Udvidelse af reglerne om indberetning af salg af aktier m.v. til også at omfatte køb og udvidelse fra at omfatte børsnoterede aktier m.v. til at omfatte aktier optaget til handel på regulerede markeder.


Overførsel af indberetning af om handler med investeringsforeningsbeviser fra reglerne om aktier m.v. til reglerne om investeringsforeningsbeviser.


Udvidelse af reglerne om indberetning af salg af investeringsforeningsbeviser m.v. til også at omfatte køb samt udvidelse til også at omfatte konvertible obligationer og - som nævnt ovenfor - aktier m.v. i investeringsselskaber.


Indførelse af mulighed for indberetning om handler fra udenlandske fondshandlere.


Præcisering af, at strukturerede obligationer skal indberettes efter samme regler som finansielle kontrakter.


Endvidere omfatter ændringerne visse mindre justeringer af indberetningspligterne efter disse regler.


Om baggrunden for virkningstidspunktet henvises dels til bemærkningerne til stk. 3.


Desuden vil det tage nogen tid for SKAT at udvikle et beregningssystem for gevinster og tab på aktier og fortryk på årsopgørelsen af disse gevinster og tab. Beregningssystemet forventes således først at være færdigudviklet med henblik på beregning af gevinst og tab i 2010. Det foreslåede virkningstidspunkt sikrer således, at de første indberetninger om køb kan anvendes til beregninger i forbindelse med årsopgørelserne for 2010, som skal udsendes i foråret 2011.


Til stk. 9


Det foreslås, at hovedaktionæraktier senest skal være deponeret den 31. december 2009. Reglen hænger sammen med forslaget i § 2, nr. 18, om at indføre deponeringspligt vedrørende aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder, uanset at ejeren er hovedaktionær.


Reglen sikrer, at aktierne skal være indlagt i depotet i forbindelse med depotførerens indberetning af beholdningen ultimo 2009, og dermed at fradragsretten for aktierne kan sikres gennem indberetningen til SKAT af beholdningen ultimo 2009.


Samtidig sikrer virkningstidspunktet, at depotførerne og skatteyderne får den fornødne tid til at omstille sig til ændringen.


Til stk. 10


Det foreslås, at ændringerne af reglerne for erklæringer om udenlandske depoter og konti, hvori der deponeres eller kontoføres værdipapirer, får virkning for erklæringer, som indsendes til SKAT den 1. januar 2010 eller senere.


Ændringerne er dels begrundet med, at oplysningerne i erklæringen om de deponerede eller kontoførte aktier ved indtræden i skattepligt skal kunne træde i stedet fra oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktierne. Dels er de begrundet med ændringerne af reglerne for årlig indberetning vedrørende værdipapirer i udenlandske depoter eller konti.


Virkningstidspunktet for ændringerne er derfor afstemt med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne for fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder og med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne om årlig indberetning vedrørende udenlandske depoter og konti.


Til stk. 11


Det foreslås, at omlægningen af kildeskattelovens § 59 om betaling af yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret får virkning for betaling af yderligere forskudsskat vedrørende indkomståret 2009. Konkret betyder virkningstidspunktet, at den foreslåede dag-til-dag rente vil blive brugt ved betaling af ekstra forskudsskat for indkomståret 2009, som betales den 1. januar 2010 eller senere.


Det foreslåede årligt variable restskattetillæg og den foreslåede årligt variable godtgørelse foreslås at få virkning for opkrævning af restskat henholdsvis udbetaling af overskydende skat vedrørende indkomståret 2009.



Bilag

Bilag 1 - Paralleltekster


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
Forslag
til
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love
(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)
   
  
§ 1
   
  
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde:
  
1)- 3) ---
 
1. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre sælger«.
4) Ved afståelse af børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
  
5)-6) ---
  
Stk. 4. ---
  
   
Definition af børsnoterede aktier
  
   
§ 3. Ved børsnoterede aktier forstås:
 
2.§ 3 ophæves.
1) Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.
2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.
3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.
  
   
§ 4. ---
Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.
Stk. 3. ---
 
3. I § 4, stk. 2, ændres »børsnoterede, jf. § 3« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.
   
Tab - unoterede aktier
Personer
 
4.Overskriften til § 13 affattes således:
Tab - aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked
Personer«
   
§ 13. Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
 
5.§ 13 affattes således:
»§ 13. Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.
 
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter § 13 A.
Stk. 3. Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser behandles altid efter reglerne i § 13 A.«
   
  
6. Efter § 13 indsættes:
»Tab - aktier optaget til handel på et reguleret marked
Personer
   
  
§ 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
  
Stk. 2. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.
  
Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, overføres det overskydende beløb i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet overføres ligeledes efter reglen i 1. pkt. til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i summen af den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i det pågældende indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
   
Tab - børsnoterede aktier
Personer
 
7.Overskriften til § 14 ophæves.
   
  
8.§ 14 affattes således:
   
§ 14. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
 
»§ 14. Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 3, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Stk. 2. Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, kan fradrages i de følgende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettobeløbet af udbytter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.
 
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, § 10 B eller § 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i nettobeløbet i det pågældende indkomstår af den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.
 
Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.
Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked, uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.«
   
§ 21. ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne, samt til told
 
9. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering« til: »det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel«.
Stk. 12.
  
   
§ 22. ---
  
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset 1. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF.
Stk. 4. ---
 
10. I § 22, stk. 3, indsættes efter »kursgevinstlovens § 16«: », jf. dog nærværende lovs § 14«.
   
§ 24. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25.
Stk. 3- 6. ---
 
11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,«.
   
  
12.Overskriften til § 25 affattes således:
   
Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier
Selskaber m.v. og personer
 
»Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked
Selskaber m.v. og personer«
   
§ 25. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
 
13. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3« til: »aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked«.
Stk. 2. ---
  
   
§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-8, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier.
 
14. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier«.
Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.
 
15. I § 26, stk. 2, udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og«.
Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.
 
16.§ 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder for aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter, som nævnt i 2. og 3. pkt., er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.«
   
Stk. 4. Tegningsretter til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået for et beløb opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen.
Stk. 5.-6. ---
 
17.§ 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier«
   
§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.
 
18. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.
Stk. 2.- 3. ---
Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet er overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.
Stk. 5.- 6. ---
 
19.§ 44, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier, som nævnt i 1. pkt., anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.«
   
Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3 år
§ 45. Hvis en skattepligtig har gevinst på aktier omfattet af §§ 12-14, der er anskaffet før den 1. januar 2006, og som afstås mindre end 3 år efter erhvervelsen, reguleres kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4 og beskatningen af aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a efter reglerne i stk. 2-6. Dette gælder dog kun, i det omfang en eventuel gevinst ved afståelse af aktierne ville have været skattepligtig efter § 2 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen.
 
20.§ 45 ophæves.
Stk. 2. Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nedsættes den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til det beløb, hvormed aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, efter modregning af ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Personskattelovens § 8 a, stk. 4, om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 3. Hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1, ændres det beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., til det negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a, stk. 1. Ændringen kan dog ikke overstige det beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt. af aktieindkomsten efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 ved nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af negativ aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i personskattelovens § 8 a, stk. 6, om opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 4. De beløb, som aktieindkomsten nedsættes med efter stk. 2, og som det negative beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., ændres med efter stk. 3, overføres til kapitalindkomsten, jf. dog stk. 5. I tilfælde omfattet af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6, overføres ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1. Har begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation gevinster omfattet af stk. 1, overføres beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende ægtefælles egen kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke overstiger den pågældende ægtefælles gevinster efter stk. 1. Overskydende beløb efter stk. 2 og 3 overføres herefter til ægtefællens kapitalindkomst.
  
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 4 kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 a eller § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb opgjort efter stk. 2 overføres forud for beløb opgjort efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skattepligtige er gift og reglerne i personskattelovens § 6 a, stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder anvendelse, sker overførsel af beløb til negativ kapitalindkomst forud for overførsel til positiv kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan rummes i beløbene opgjort efter stk. 4 for de enkelte ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk. 4, 2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst forud for overførsel til den pågældende ægtefælles kapitalindkomst af beløb opgjort efter stk. 2 og 3 hos den anden ægtefælle.
  
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger grundbeløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Det er en forudsætning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 8 samt skatteprocenten ved beregning af indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat. Ved overførsel efter 1. pkt. kan der dog maksimalt overføres så stort et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i personskattelovens § 7 ikke overskrides.
  
   
§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.
 
21. I § 46, stk. 1, ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12 og § 13 A«.
Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstår, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere.
 
22.§ 46, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 13 A.«
Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
 
23.§ 46, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 13 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009.«
Stk. 4.-14. ---
  
Stk. 15. Tab som følge af selskaber m.fl.s overgang til investeringsselskaber i indkomståret 2009, der ellers er omfattet af § 8, stk. 2, og § 14, kan ikke fradrages efter disse bestemmelser, men indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 5, ved begyndelsen af indkomståret 2009.
 
24.§ 46, stk. 15, affattes således:
»Stk. 15. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 eller § 13 A, selvom tabene ellers er omfattet af en af disse bestemmelser. Tabene indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 7.«
   
  
25. I § 46 indsættes som stk. 16 og 17:
»Stk. 16. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, kan uanset § 14 fradrages efter § 13 A, stk. 2 og 3.
Stk. 17. § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en aktie, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.«
   
  
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. ---
Stk. 2.-6. ---
 
1. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i anmodninger, der efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til selvangivelsen.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til told- og skatteforvaltningen, der er nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kan finde sted.«
   
§ 3 C. ---
Stk. 2.-6. ---
  
Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret. Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 8, 9 A og 14, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt.
Stk. 8.-14. ---
 
3. I § 3 C, stk. 7, ændres »14« til: »13 A«.
   
§ 7 A. ---
Stk. 2. ---
1) - 12) ---
  
13) Rådighed over computer med tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 12.
 
4.§ 7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, ophæves.
14) Fri telefon som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.
  
15) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, og som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat.
 
Nr. 15 bliver herefter nr. 13.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og 4, i det omfang skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi indberetningen skal foretages.
Stk. 4. ---
 
5. I § 7 A, stk. 3, udgår »efter indstilling fra Skatterådet«.
   
  
6. Efter § 7 K indsættes:
   
  
»§ 7 L. En person, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, skal overfor told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2. En person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., skal overfor told- og skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af underholdsbidraget eller børnebidraget.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet. Skatteministeren kan endvidere fastsætte frister for, hvornår identifikationsoplysningerne skal være afgivet.«
   
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, §§ 7 K-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 10, § 10 A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.
Stk. 2. ---
 
7. I § 9, stk. 1, ændres »§§ 7 K-8 G« til: »§ 7 K, §§ 8 A-8 G«, »§ 10 A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«, og »§ 11 B, stk. 4-6« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8«.
   
§ 9 A. ---
Stk. 2-4. ---
  
  
8. I § 9 A indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, som er nævnt i stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af stk. 1. Skatteministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge den, der indberetter efter den fastsatte frist eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist.«
   
§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.
 
9.§ 9 B, stk. 1, affattes således:
»Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.«
   
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.
 
10.§ 9 B, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytter udloddet i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder og ikke er registreret i en værdipapircentral.«
Stk. 3. Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1)-3) ---
  
4) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når aktien m.v. er børsnoteret.
 
11.§ 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»4) Identiteten af aktien.
5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked, når indberetningen sker efter stk. 1.«
   
Stk. 4. ---
Stk. 5. Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v. som nævnt i stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v.
Stk. 6. ---
 
12. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.«
   
§ 10. Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en person.
 
13. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.« til: »aktier m.v.«
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet:
1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret.
 
14.§ 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie:
1) Identiteten af aktien m.v.
2) Antal.
3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.
4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked.«
   
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Indberetningen skal foretages, når deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysning om identiteten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
 
15. I § 10, stk. 3, ændres »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder« og »deponerede unoterede aktier« til: »andre deponerede aktier«.
Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for aktien.
Stk. 5. ---
 
16. I § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., formidlet i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien m.v.«
   
§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give told- og skatteforvaltningen oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 3 og 5. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved året udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten over for told- og skatteforvaltningen. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
 
17.§ 10 A, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst én gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår samt oplysning om obligationernes betegnelse. På tilsvarende måde skal der indberettes om indfrielse af obligationer. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af
1) obligationernes betegnelse,
2) kursværdi ved kalenderårets udløb, og
3) arten og antallet, hvis der er tale om konvertible obligationer.
Stk. 2. Et medlem af en kontoførende investeringsforening skal til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens indberetning om hævninger efter § 10 B efter anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder om den pågældende næringsbeskattes.
 
Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere mindst én gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsforeningsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal tillige omfatte de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, og oplysning om beholdning af de nævnte investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af
  
1) investeringsforeningsbevisernes, aktiernes m.v. eller den kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art og virke,
  
2) antallet af aktier m.v. og investeringsforeningsbeviser og
  
3) kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3. Den, der begærer indløsning af rente- og udbyttekupon eller oprettelse af en konto i en værdipapircentral, skal i en af skatteministeren fastsat form underrette indløsningsstedet eller det kontoførende institut om ejerens identitet som angivet i § 3 A, stk. 2, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Kuponen må ikke indløses og renten ikke udbetales, før indløsningsstedet eller det kontoførende institut har fået de nævnte oplysninger.
Stk. 4. Skatteministeren kan give nærmere regler om identifikation mv. for personer, der hverken har personnummer eller arbejdsgivernummer, samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
 
Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rente- eller udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte vedrørende de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller 2, eller modtager de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
   
  
18. I § 10 A indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen efter stk. 1 og 2 samt kredsen af indberetningspligtige efter stk. 3. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige efter stk. 3 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.«
   
  
19.§ 10 B affattes således:
   
§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives told- og skatteforvaltningen oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hæv-ningen. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer mv. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 4.
 
»§ 10 B. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 3 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.
 
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt udbyttekuponer og rentekuponer vedrørende sådanne. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om:
  
1) identiteten, antallet og arten af værdipapirerne samt anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen og
  
2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening, samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.
Stk. 3. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder en ham pålagt oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obligation mv. eller kupon.
 
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2. Indberetningspligten kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen.
  
Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge parterne pligt til at afgive identitetsoplysninger, jf. § 3 A, stk. 2, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte regler om identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer eller virksomhedsnummer, samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
  
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
  
Stk. 6. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder den oplysningspligt, vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obligation mv. eller kupon. Oplysningspligten anses for opfyldt, hvis en formidler har indberettet oplysningerne efter § 11 H.«
   
§ 10 E. Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven i det forudgående kalenderår på aktier ejet af personer.
 
20.§ 10 E ophæves.
   
§ 11 B. Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal betingelserne som nævnt i stk. 3-5, jf. stk. 2, opfyldes.
 
21. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-9«.
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab. Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i stk. 1.
 
22. § 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.«
Stk. 3. Deponering i udlandet skal foretages i et udenlandsk pengeinstitut, jf. § 11 A, stk. 3, eller hos udstederen af værdipapiret. Kontoføring gennem et pengeinstitut træder i stedet for deponering for så vidt angår værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.
  
Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om:
 
23. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder,«.
1)-2). ---
  
3) Oplysninger til identifikation af depotet respektive kontoen, herunder dets nummer, og de ved depotets respektive kontoens oprettelse indlagte værdipapirer, herunder papirernes art, navn og pålydende værdi.
 
24.§ 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således:
»3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder depotets eller kontoens nummer og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller pålydende værdi.«
   
  
25. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4:
»4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne.«
   
Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være vedlagt.
 
26.§ 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:
»2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter stk. 7.«
1) ---
  
2) Erklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregående kalenderår:
  
a) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter.
  
b) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
  
c) Kursværdien af de deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang.
  
d) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.
  
Stk. 6. Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke indberetningen til told- og skatteforvaltningen retidigt og med de krævede oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen.
Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den udenlandske depositar respektive kontofører, kan blive fritaget herfor af told- og skatteforvaltningen, hvis særlige forhold begrunder, at værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet, og told- og skatteforvaltningen er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke må påtage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til told- og skatteforvaltningen.
 
27.§ 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen eller kontoføringen sker i udlandet:
1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller kontoen.
2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter, der oplyses efter nr. 4.
3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
  
4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier m.v. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.
  
5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.
  
6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for dette.
  
Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende depotet eller kontoen det forudgående kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.
  
Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 6.
  
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«
   
  
28. Efter § 11 G indsættes:
   
  
»§ 11 H. Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller § 10 B, kan efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser. Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk. 1.
  
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering af de formidlere, der indberetter efter stk. 1.«
   
§ 13 A. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8, § 11 B, stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller § 11 D, straffes med bøde. Det samme gælder den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at efter-komme et påbud efter § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, eller § 11 C, stk. 5.
Stk. 2. ---
 
29. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6« til: »§ 11 B, stk. 8«.
   
§ 14. ---
  
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, § 9 B, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med bøde.
Stk. 3.-4. ---
 
30. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«.
   
  
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af 17. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 1. ---
1-3) ---
  
4) danske statsborgere, som af den danske stat, regioner eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når de pågældende ægtefæller og børn er danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning til fremmed stat efter reglerne for derboende personer.
 
1. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »eller kommuner« til: », kommuner eller andre offentlige institutioner m.v.«.
   
§ 48 E. ---
Stk. 2.-5. ---
  
Stk. 6. Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.
Stk. 7. ---
 
2. I § 48 E, stk. 6, ændres to steder »betingelserne i stk. 3, nr. 1« til: »betingelserne i stk. 3, nr. 1 og nr. 3«.
   
§ 48 F. ---
  
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3.-8. ---
 
3. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»For personer som nævnt i § 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 3.«
   
Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3.
Stk. 10.-12. ---
 
4. I § 48 F, stk. 9, ændres »§ 6 a, stk. 3« til: »§ 7, stk. 3«.
   
§ 59. Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den 1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter den 15. marts i året efter indkomståret kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter indkomstårets udløb eller udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. Fristen i stk. 1, 4. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.
 
5.§ 59 affattes således:
»§ 59. Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem til og med 1. juli i året efter indkomståret. Ved betaling af forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 2 procentenheder afrundet til en decimal. Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for, og frem til og med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.«
   
§ 61. ---
Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7 pct. af restskatten.
Stk. 3.- 9. ---
 
6.§ 61, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang årlig og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4 procentenheder afrundet til en decimal.«
   
§ 62. ---
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse af overskydende skat, der modsvares af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59, 4. pkt. Der ydes ingen godtgørelse af et beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag for seniorer.
Stk. 3.-5. ---
 
7.§ 62, stk. 2, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skattepligtige et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2 procentenheder afrundet til en decimal. Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 procent af den overskydende skat. I det omfang, det betalte tillæg modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.«
   
§ 73 E. ---
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Såfremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse.
 
8. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.
   
  
§ 4
   
  
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 7 H. ---
Stk. 2.-6. ---
  
Stk. 7. Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark, kan en anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkår i to eller flere aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning ikke fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Har selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller advokaten i stedet sende de samlede aftaler og attester til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, først sker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis købskursen for aktien foreligger, skal kopien af aftalen og attesten først indgives for det år, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger. Udløber selskabets regnskabsår i perioden 1. august - 30. december, skal kopien dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.
 
1. I § 7 H, stk. 7, ændres tre steder »ikke er børsnoterede« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.
2. I § 7 H, stk. 7, 7. pkt., ændres »ikke er børsnoteret« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.
Stk. 8.-10. ---
 
3. Efter § 8 E indsættes:
»§ 8 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skattekontrollovens § 7 L, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skattekontrolloven.«
   
§ 10. ---
Stk. 2.-4. ---
  
  
4. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.«
   
§ 11. ---
Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
 
5. I § 11, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.«
   
§ 15. ---
Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen.
 
6. I § 15, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
   
§ 15. ---
Stk. 2.-8. ---
  
Stk. 9. ---
1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede, eller
2) ---
 
7. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.
Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25% eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25% af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i 1. pkt. ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter stk. 7.
 
8. I § 15, stk. 10, ændres tre steder »børsnoterede« til: »optaget til handel på et reguleret marked«.
9.§ 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:
»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på navn.«
10. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked,«.
   
  
§ 5
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 14. ---
Stk. 2. ---
1) ---
  
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling,
3) - 6 ) ---
Stk. 3. ---
 
1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.
   
  
§ 6
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. ---
 
1. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-6«.
Stk. 3. Er ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2 anvendes, eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
 
2.§ 6, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6
Stk. 4. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1 og 3, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 og 3 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 7. Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.
 
3.§ 6, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 4. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 6. Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjenesten ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«
Stk. 5. Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af ejen-domme, som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.
  
Stk. 6. Overstiger en ægtefælles tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang.
  
Stk. 7. Har den skattepligtige i et indkomstår konstateret en skattepligtig fortjeneste ved afståelse af en del af en fast ejendom, jf. § 3 A, og konstaterer den skattepligtige i det første eller andet indkomstår efter afståelsen et fradragsberettiget tab ved et eller flere yderligere delsalg, jf. § 3 A, af den oprindelig samme ejendom eller ved afståelse af den resterende del af den oprindelig samme ejendom, kan den skattepligtige modregne tabet i denne fortjeneste, i det omfang fortjenesten ikke allerede er udnyttet ved modregning efter § 6, stk. 4 eller ved nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i § 6 A eller § 6 C. Tabet skal modregnes i en skattepligtig fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for det tidligst mulige forudgående indkomstår. Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når den faste ejendom, hvorpå der er konstateret et fradragsberettiget tab, er udstykket fra den faste ejendom, hvorpå den skattepligtige inden for de to senest forudgående indkomstår har konstateret en skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for fast ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.
 
4. I § 6, stk. 7, der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 4,« til: »stk. 3«.
   
§ 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6, stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom, dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige regler.
Stk. 2.-4. ---
 
5. I § 6 A, stk. 1, ændres: »§ 6, stk. 2 og 3« til: »§ 6, stk. 2«.
  
6. I § 6 A indsættes som stk. 5:
   
  
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i begæringer efter stk. 2.«
   
  
§ 7
I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 4. Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et særskilt depot af børsnoterede obligationer, hvis pålydende rente er højere eller lig med mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker på særskilte konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal betegnes etableringskonto eller iværksætterkonto og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Kontantkonto og depot skal være oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier mv.
Stk. 2. ---
 
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til: »obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.
   
  
§ 8
I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:
   
§ 5. Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 14, stk. 1 og 2.
 
1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2« til: »§ 13 A, stk. 1 og 2«.
   
  
§ 9
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 8. ---
Stk. 2.-7. ---
  
Stk. 8. Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fremføres til fradrag i det modtagende selskab.
 
1. I § 8, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
   
  
§ 10
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5.
 
1. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
   
  
§ 11
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 906 af 12. september 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. ---
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.
 
1. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer« til: »obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked«.
Stk. 4.-5. ---
  
   
§ 30. ---
1)-6) ---
  
7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs, og
8) ---
Stk. 2.-6. ---
 
2. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.
   
§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2.- 3. ---
 
3. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.
   
  
§ 12
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 4 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 7. ---
  
Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal.
 
1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.
   
  
§ 13
I pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. december 2007, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 10. For de opsparingsformer, der er nævnt i § 3, og for ordninger i kapitalpensionsfonde fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. Værdien af indeståendet ved udgangen af 1982 opgøres som værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater. Værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret opgøres som handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser.
Stk. 2.-6. ---
 
1. I § 10, stk. 1, ændres to steder »børskursværdien« til: »kursværdien«.
   
  
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008 og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 11 A. ---
Stk. 2. ---
  
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2.
Stk. 4.- 5. ---
 
1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.
   
§ 17 A. Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne eller anparterne, andelene i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet til brug for en eventuel beskatning efter denne lov.
 
2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til: »aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet«.
   
§ 30 B. Opnår en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pågældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.
 
3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«.
4. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til: »et reguleret marked«.
5. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab som nævnt i 1. pkt.«.
Stk. 2. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.
 
6. I § 30 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. den 31. december, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de pågældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.
 
7. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie- og anpartsselskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
8. I § 30 B, stk. 3, ændres to steder »de unoterede aktier og anparter« til: »aktierne og anparterne«.
9. I § 30 B, stk. 3, 3. pkt. ændres »det unoterede selskab« til: »et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
Stk. 4. ---
  
   
  
§ 15
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering afsiges, og for senere indkomstår.
Stk. 2.-5. ---
 
1. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
   
  
§ 16
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2 A. ---
Stk. 2.-4. ---
  
Stk. 5. Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den transparente enhed, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget, anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed succederer i fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3,kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4.
Stk. 6.-10. ---
 
1. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., og § 2 C, stk. 4, 11. pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
   
§ 2 C. ---
Stk. 2.-3. ---
  
Stk. 4. Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed.
Stk. 4.-9. ---
  
   
§ 11 B. ---
  
Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt. beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller halve point. Standardrenten fastsættes for indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det til indkomståret svarende kalenderår.
Stk. 3.-11. ---
 
2. I § 11 B, stk. 2, ændres »noteres« til: »optages til handel« og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er over pari,«.
   
§ 35 L. ---
  
Stk. 2. Den del af det skattepligtige beløb opgjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens § 21 og ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår bygningen, installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med 2,3.
Stk. 3. ---
 
3.§ 35 L, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
   
  
§ 17
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 8. ---
  
Stk. 2. Foreligger der på statusdagen for sidste årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke fremføres af selskabet.
 
1. I § 8, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I § 8, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
   
  
§ 18
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
   
§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.
 
1. I § 9, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«.
   
  
§ 19
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved § 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
   
§ 6 a. ---
Stk. 2.-3. ---
  
Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3 kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.
Stk. 7. ---
 
1. I § 6 a, stk. 4, ændres »jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.
   
  
§ 20
   
  
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 6 og 9-12, samt § 4, nr. 3-5.
  
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 8, 10, 12-20 og 22-24, § 3, nr. 8, § 4, nr. 1, 2 og 7-10, § 5, § 7, § 8, § 10, nr. 1, §§ 11-14, 15, nr. 1, § 16, nr. 2, § 17, nr. 1, § 18 og § 19 har virkning fra og med den 1. januar 2010.
  
Stk. 4. § 1, nr. 6, 7, 9 og 11, har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere, jf. dog 2. og 4. pkt. § 13 A, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, har virkning for tab konstateret i indkomståret 2010 eller senere. For tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, for opfyldt, såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der er indberettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A eller § 11 B, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 13-17 og 21-27. For tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.
  
Stk. 5. § 2, nr. 3, § 4, nr. 6, § 6, nr. 3, § 9 samt § 16, nr. 1 og 3, har virkning fra indkomståret 2010.
  
Stk. 6. § 2, nr. 4 og 5, har virkning for indberetninger om personalegoder ydet i januar 2010 eller senere.
  
Stk. 7. § 2, nr. 13, 14, 17, 18, 21, 27 og 29, har virkning for indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere år. Oplysninger om udbytter omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27, indgives dog for kalenderåret 2009 efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27.
  
Stk. 8. § 2, nr. 16, 19 og 28 har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.
  
Stk. 9. Personer, der ejer mindst 25. pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, skal have deponeret aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder senest den 31. december 2009.
  
Stk. 10. § 2, nr. 19-22, har virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2010 eller senere.
  
Stk. 11. § 3, nr. 5-7, har virkning for betaling af forskudsskat for indkomståret 2009 og senere indkomstår samt restskattetillæg og godtgørelse vedrørende indkomstskatten for indkomståret 2009 og senere indkomstår.