L 201 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven,
kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love. (Enkel
og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning).
Fremsat den 22. april 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love
(Enkel og effektiv kontrol samt mindre
skatteplanlægning)
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 3, nr. 4,
ændres »børsnoterede aktier uden for de
tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger
ikke« til: »aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, medmindre sælger«.
2.§ 3 ophæves.
3. I
§ 4, stk. 2,
ændres »børsnoterede, jf. § 3«
til: »optaget til handel på et reguleret
marked«.
4.Overskriften til § 13
affattes således:
»Tab - aktier ikke
optaget til handel på et reguleret marked
Personer«
5.§ 13 affattes
således:
Ȥ 13. Tab ved
afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Stk. 1
finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges
ejertid har været optaget til handel på et reguleret
marked. Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter
§ 13 A.
Stk. 3. Tab
på omsættelige investeringsforeningsbeviser behandles
altid efter reglerne i § 13 A.«
6.
Efter § 13 indsættes:
»Tab - aktier optaget til
handel på et reguleret marked
Personer
§ 13
A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked, fradrages i summen af
indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, jf. dog
nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun
fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der
vedrører aktier optaget til handel på et reguleret
marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og
i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44.
Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a.
Stk. 2. Tab, der
ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de
følgende indkomstårs udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår,
såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter, gevinster
og afståelsessummer i et tidligere indkomstår.
Stk. 3. Er den
skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab
summen af de samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, overføres det
overskydende beløb i indkomståret til fradrag i
nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Tabet overføres ligeledes efter reglen i 1. pkt. til fradrag
i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter,
gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet
ikke kan indeholdes i summen af den skattepligtiges udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B i det pågældende indkomstår.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
7.Overskriften til § 14
ophæves.
8.§ 14 affattes
således:
Ȥ 14. Fradrag efter
§ 13 A og § 22, stk. 3, er betinget af, at
told- og skatteforvaltningen inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen
har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier
båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører,
har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse
af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen.
Stk. 2. Betingelsen
i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen
uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om
erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens
§ 10, stk. 4, § 10 B eller § 11
H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for
opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de
indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er
ukorrekte.
Stk. 3. For aktier
erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet
anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende
aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter
skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den
tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt
indeholdende de oplysninger, der er nævnt i
skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen
af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet, som
den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.
For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf.
§ 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for
opfyldt.
Stk. 4. For aktier,
som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et
reguleret marked, uden i forvejen at være optaget til handel,
anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den
skattepligtige oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor aktien optages til handel på et
reguleret marked.«
9. I
§ 21, stk. 11,
ændres »den børs eller markedsplads, hvor
værdipapiret er optaget til notering« til: »det
regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til
handel«.
10. I
§ 22, stk. 3,
indsættes efter »kursgevinstlovens
§ 16«: », jf. dog nærværende lovs
§ 14«.
11. I
§ 24, stk. 2,
ændres »børsnoterede aktier« til:
»aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked,«.
12.Overskriften til § 25
affattes således:
»Aktieretter og
tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret
marked
Selskaber m.v. og
personer«
13. I
§ 25, stk. 1,
ændres »børsnoterede aktier, jf.
§ 3« til: »aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked«.
14. I
§ 26, stk. 1,
udgår »og § 25 om afståelse af
aktieretter og tegningsretter til børsnoterede
aktier«.
15. I
§ 26, stk. 2,
udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller
unoterede, og«.
16.§ 26, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af
§ 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter
stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse
efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter.
Tilsvarende gælder for aktier, som indgår i en
beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier
omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om
tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier
omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om
tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter
stk. 2 og 6. Tegningsretter, som nævnt i 2. og 3. pkt.,
er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.«
17.§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Tegningsretter til aktier, der ikke er
omfattet af § 25, betragtes som aktier.«
18. I
§ 44, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2« til:
»jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse
nr. 171 af 6. marts 2009«.
19.§ 44, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier,
der senest på afståelsestidspunktet har ændret
skattemæssig status, således at de ikke længere
er optaget til handel på et reguleret marked. Ved
opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier,
som nævnt i 1. pkt., anses aktien for erhvervet for
kursværdien på tidspunktet for ændring af den
skattemæssige status.«
20.§ 45 ophæves.
21. I
§ 46, stk. 1,
ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af
§ 12 og § 14« til: »jf.
§ 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6.
marts 2009, omfattet af § 12 og § 13
A«.
22.§ 46, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Tab
på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2,
i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af
§ 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller
senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i
gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter
reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4,
stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
kan fradrages efter reglerne i § 13 A.«
23.§ 46, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Tab
på unoterede aktier omfattet af § 12, der er
konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før
den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret
den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2,
stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006
eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en
eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter
vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan
tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,
der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
Reglerne i § 13 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet
af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af
6. marts 2009.«
24.§ 46, stk. 15, affattes
således:
»Stk. 15.
Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i
indkomståret 2009 skifter status, således at det
omfattes af § 19, kan ikke fradrages efter § 14
i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 eller
§ 13 A, selvom tabene ellers er omfattet af en af disse
bestemmelser. Tabene indgår i stedet i opgørelsen
efter § 19 som et tillæg til værdien af
aktien eller beviset ved opgørelsen efter § 23,
stk. 7.«
25. I
§ 46 indsættes som
stk. 16 og 17 :
»Stk. 16. Tab
på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2,
i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er
konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31.
december 2009, kan uanset § 14 fradrages efter
§ 13 A, stk. 2 og 3.
Stk. 17.
§ 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er
tale om en aktie, som har været optaget til handel på
et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være
børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den
1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til
handel på et reguleret marked.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr.
1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni
2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov
nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7.
Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet
i anmodninger, der efter skattelovgivningen skal indgives i
tilknytning til selvangivelsen.«
2.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ 1
A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at
skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster
og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har
indberettet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan den underretning til told- og skatteforvaltningen, der er
nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter
stk. 1 kan finde sted.«
3. I
§ 3 C, stk. 7,
ændres »14« til: »13 A«.
4.§ 7 A, stk. 2, nr. 13 og
14, ophæves.
Nr. 15 bliver herefter nr. 13.
5. I
§ 7 A, stk. 3,
udgår »efter indstilling fra
Skatterådet«.
6.
Efter § 7 K indsættes:
Ȥ 7
L. En person, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
§ 5 A, skal overfor told- og skatteforvaltningen oplyse
om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen
betaler renter, medmindre lånet er omfattet af
indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2. En person,
som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens
§ 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag
omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller
§ 11, stk. 1, 1. pkt., skal overfor told- og
skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af
underholdsbidraget eller børnebidraget.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler
om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, samt
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte frister for,
hvornår identifikationsoplysningerne skal være
afgivet.«
7. I
§ 9, stk. 1,
ændres »§§ 7 K-8 G« til:
»§ 7 K, §§ 8 A-8 G«,
»§ 10 A, stk. 1, § 10 B,
stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10 A,
stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«, og
»§ 11 B, stk. 4-6« til:
»§ 11 B, stk. 4, 5 og 8«.
8. I
§ 9 A indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger,
som er nævnt i stk. 1, der afviger fra de frister, der
følger af stk. 1. Skatteministeren kan i forbindelse
hermed fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen
kan pålægge den, der indberetter efter den fastsatte
frist eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette den,
som de indberettede oplysninger vedrører, om det
indberettede inden for en nærmere angivet frist.«
9.§ 9 B, stk. 1, affattes
således:
»Den, der som led i sin virksomhed modtager
aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage
indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der
er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede
aktier m.v. optaget til handel på regulerede markeder og
aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede
markeder, men er registreret i en
værdipapircentral.«
10.§ 9 B, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde
udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal
hvert år foretage indberetning om udbytter udloddet i det
forudgående kalenderår af aktier m.v., der ikke er
optaget til handel på regulerede markeder og ikke er
registreret i en værdipapircentral.«
11.§ 9 B, stk. 3, nr. 4,
ophæves, og i stedet indsættes:
»4)
Identiteten af aktien.
5) Hvilket land den
udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er
optaget til handel på et reguleret marked, når
indberetningen sker efter stk. 1.«
12. I
§ 9 B, stk. 5,
indsættes som 3. pkt.:
»Den indberetningspligtige skal i disse
tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker
til.«
13. I
§ 10, stk. 1,
ændres »modtager aktier« til: »modtager
aktier m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.«
til: »aktier m.v.«
14.§ 10, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den
enkelte aktie:
1) Identiteten af
aktien m.v.
2) Antal.
3) Om aktien m.v.
er optaget til handel på et reguleret marked.
4)
Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er
tale om aktier m.v. optaget til handel på et reguleret
marked.«
15. I
§ 10, stk. 3,
ændres »børsnoterede aktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3« til:
»aktier m.v. optaget til handel på regulerede
markeder« og »deponerede unoterede aktier« til:
»andre deponerede aktier«.
16. I
§ 10, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Den,
der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal
hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier
m.v., formidlet i det forudgående kalenderår, når
erhvervelsen eller afståelsen er formidlet for en person.
Indberetningspligten omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget
til handel på regulerede markeder. Indberetningen skal
omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v. samt oplysninger
om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen for aktien m.v.«
17.§ 10 A, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt
i stk. 3, skal mindst én gang årligt indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om
beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste
rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer
i det forudgående kalenderår samt oplysning om
obligationernes betegnelse. På tilsvarende måde skal
der indberettes om indfrielse af obligationer. Desuden skal der
indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6,
samt oplysning om beholdningen af obligationer ved
kalenderårets udløb med angivelse af
1) obligationernes
betegnelse,
2) kursværdi
ved kalenderårets udløb, og
3) arten og
antallet, hvis der er tale om konvertible obligationer.
Stk. 2. De
indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal
endvidere mindst én gang årligt indberette oplysninger
til told- og skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekuponer
vedrørende investeringsforeningsbeviser, udbytte af aktier
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og
tilskrivning på indskud i kontoførende
investeringsforeninger. Indberetningen skal tillige omfatte de
oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der
indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6,
og oplysning om beholdning af de nævnte
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. og indskud ved
kalenderårets udgang med angivelse af
1)
investeringsforeningsbevisernes, aktiernes m.v. eller den
kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art
og virke,
2) antallet af
aktier m.v. og investeringsforeningsbeviser og
3)
kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler
offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger,
vekselerere og andre, som indløser rente- eller
udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte vedrørende
de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller 2,
eller modtager de værdipapirer, som er nævnt i
stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
18. I
§ 10 A indsættes som
stk. 7 :
»Stk. 7.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om
indberetningen efter stk. 1 og 2 samt kredsen af
indberetningspligtige efter stk. 3. Skatteministeren kan
endvidere bestemme, at indberetningspligtige efter stk. 3
indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for at opfylde
indberetningspligten efter stk. 1 og 2.«
19.§ 10 B affattes
således:
Ȥ 10
B. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren
skal de indberetningspligtige efter stk. 3 indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om overdragelse af
obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med
en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens
§ 38, jf. § 14.
Stk. 2. Efter
nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de
indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og
afståelser af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19,
investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt
udbyttekuponer og rentekuponer vedrørende sådanne.
Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i
kontoførende investeringsforeninger. Herunder kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om:
1) identiteten,
antallet og arten af værdipapirerne samt anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen og
2) tidspunktet for
den enkelte hævning af indestående i en
kontoførende investeringsforening, samt den del af
urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende
investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for
hævningen, der svarer til den enkelte hævning.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der
er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2.
Indberetningspligten kan pålægges erhververen,
overdrageren eller den, der formidler overdragelsen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan pålægge parterne pligt til at
afgive identitetsoplysninger, jf. § 3 A, stk. 2, og
godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger.
Skatteministeren kan fastsætte regler om identifikation m.v.
for personer, der hverken har personnummer eller virksomhedsnummer,
samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
Stk. 5.
Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af
kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.
Tilsvarende gælder for fordringer, der efter
kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af
kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Stk. 6. En
erhverver eller overdrager, der ikke opfylder den oplysningspligt,
vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af
indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne
obligation mv. eller kupon. Oplysningspligten anses for opfyldt,
hvis en formidler har indberettet oplysningerne efter
§ 11 H.«
20.§ 10 E ophæves.
21. I
§ 11 B, stk. 1,
ændres »stk. 3-5« til:
»stk. 3-9«.
22.§ 11 B, stk. 2, 3. pkt.,
affattes således:
»Betingelserne i stk. 1 skal ikke
opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende personer,
der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget
til handel på et reguleret marked.«
23. I
§ 11 B, stk. 4,
indsættes efter »skattepligt her til landet af
værdipapiret«: », men dog inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten
indtræder,«.
24.§ 11 B, stk. 4, nr. 3,
affattes således:
»3)
Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herunder
depotets eller kontoens nummer og om ejeren er eneejer eller ejer
en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte
værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse,
erhvervelse eller indtræden i skattepligt her til landet af
værdipapirerne, herunder papirernes identitet, type og antal
eller pålydende værdi.«
25. I
§ 11 B, stk. 4,
indsættes som nr. 4:
»4)
Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller
kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af
værdipapirerne.«
26.§ 11 B, stk. 5, nr. 2,
affattes således:
»2) En
eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren
efter stk. 7.«
27.§ 11 B, stk. 6 og 7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har
indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller
stk. 7 til told- og skatteforvaltningen, som dækker det
pågældende kalenderår, skal ejeren inden
udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte
deponerede eller kontoførte værdipapirer det
forudgående kalenderår, når deponeringen eller
kontoføringen sker i udlandet:
1) De oplysninger,
der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation
af depotet eller kontoen.
2)
Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter,
samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra
udbytter, der oplyses efter nr. 4.
3) Dato for rente-
og udbyttetilskrivning.
4)
Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi
af de enkelte deponerede respektive kontoførte
værdipapirer ved årets udgang, samt identiteten og
typen af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de
enkelte aktier m.v. og hvilken valuta kursværdien og
udbytterne er angivet i.
5) Størrelse
og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det
faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel
difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt
i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende
investeringsforening.
6) Oplysning om
depotets eller kontoens ophør eller overdragelse med
angivelse af tidspunktet for dette.
Stk. 7. Ejeren kan
undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis depositaren
eller kontoføreren har erklæret at ville påtage
sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6,
vedrørende depotet eller kontoen det forudgående
kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen
hvert år inden den 1. februar.
Stk. 8. Indsender
depositaren eller kontoføreren på trods af
erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7
rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og
skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen,
medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af
den frist, der er nævnt i stk. 6.
Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger
efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.«
28.
Efter § 11 G
indsættes:
Ȥ 11
H. Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller
§ 10 B, kan efter aftale med overdrageren eller
erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de
oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse
bestemmelser. Indberetningen skal ske inden udløbet af
fristen i § 9 A, stk. 1.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
registrering af de formidlere, der indberetter efter
stk. 1.«
29. I
§ 13 A, stk. 1,
ændres »§ 11 B, stk. 6« til:
»§ 11 B, stk. 8«.
30. I
§ 14, stk. 2,
ændres »§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10
B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10,
§ 10 A, stk. 1-3, § 10 B,
stk. 1-3«.
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007, § 1 i lov
nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af 17. juni
2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 4,
ændres »eller kommuner« til: », kommuner
eller andre offentlige institutioner m.v.«.
2. I
§ 48 E, stk. 6,
ændres to steder »betingelserne i stk. 3, nr.
1« til: »betingelserne i stk. 3, nr. 1 og nr.
3«.
3. I
§ 48 F, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
»For personer som nævnt i
§ 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder,
hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved
bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr.
3.«
4. I
§ 48 F, stk. 9,
ændres »§ 6 a, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 3«.
5.§ 59 affattes
således:
Ȥ 59. Den skattepligtige
kan indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i
A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem til og med 1.
juli i året efter indkomståret. Ved betaling af
forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der
betales rente af forskudsskatten svarende til renten i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
tillæg af 2 procentenheder afrundet til en decimal. Ved
forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af
forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes
dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,
og frem til og med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i
indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den
skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. Fristen i
stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41,
stk. 3.«
6.§ 61, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Ved
betaling af restskat skal der ud over restskatten betales et
procenttillæg til staten af restskatten.
Procenttillægget beregnes en gang årlig og
fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4
procentenheder afrundet til en decimal.«
7.§ 62, stk. 2, 1.-3.
pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved tilbagebetaling af overskydende skat
ydes der den skattepligtige et procenttillæg af
beløbet i godtgørelse. Procenttillægget
beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
fradrag af 2 procentenheder afrundet til en decimal.
Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end
0,5 procent af den overskydende skat. I det omfang, det betalte
tillæg modsvares af beløb, der er indbetalt efter
§ 59, ydes ingen godtgørelse.«
8. I
§ 73 E, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »børsnoterede obligationer« til:
»obligationer optaget til handel på et reguleret
marked«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11.
marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 7 H, stk. 7,
ændres tre steder »ikke er børsnoterede«
til: »ikke er optaget til handel på et reguleret
marked«.
2. I
§ 7 H, stk. 7, 7. pkt.,
ændres »ikke er børsnoteret« til:
»ikke er optaget til handel på et reguleret
marked«.
3.
Efter § 8 E indsættes:
Ȥ 8
F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
§ 5 A, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet
oplysninger om identiteten af långiver efter
skattekontrollovens § 7 L, eller hvis lånet er
indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i
skattekontrolloven.«
4. I
§ 10 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er
betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren
af bidraget efter skattekontrollovens § 7 L.«
5. I
§ 11, stk. 2,
indsættes efter 3. pkt.:
»Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt.,
er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten
af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens § 7
L.«
6. I
§ 15, stk. 2,
ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«.
7. I
§ 15, stk. 9, nr. 1,
ændres »børsnoterede« til: »optaget
til handel på et reguleret marked«.
8. I
§ 15, stk. 10,
ændres tre steder »børsnoterede« til:
»optaget til handel på et reguleret marked«.
9.§ 15, stk. 10, 5. pkt.,
affattes således:
»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs
ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et
selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel
på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med
fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis
aktierne er noteret på navn.«
10. I
§ 15, stk. 10, 6. pkt.,
ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber«
til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel
på et reguleret marked,«.
§ 5
I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret senest ved § 3 i lov nr.
521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
1. I
§ 14, stk. 2, nr. 2,
ændres »fondsbørs« til: »reguleret
marked«.
§ 6
I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 6, stk. 1,
ændres »stk. 2-7« til:
»stk. 2-6«.
2.§ 6, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6
3.§ 6, stk. 4, der bliver
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I
fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter
stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets
tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 4.
Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de
følgende indkomstår, jf. dog stk. 6. Tabet kan
kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i
det omfang det ikke kan rummes i nettofortjenesten ved
afståelse af fast ejendom i et tidligere
indkomstår.«
4. I
§ 6, stk. 7, der bliver
stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 6,
stk. 4,« til: »stk. 3«.
5. I
§ 6 A, stk. 1,
ændres: »§ 6, stk. 2 og 3« til:
»§ 6, stk. 2«.
6. I
§ 6 A indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indgivelse af og indholdet i begæringer efter
stk. 2.«
§ 7
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012
af 5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »børsnoterede obligationer« til:
»obligationer optaget til handel på et reguleret
marked«.
§ 8
I lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 5, 2. pkt., ændres
»§ 14, stk. 1 og 2« til:
»§ 13 A, stk. 1 og 2«.
§ 9
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af
aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1286 af 8. november 2007, som ændret bl.a. ved § 3
i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved § 3 i lov
nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 8, stk. 8,
ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«.
§ 10
I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april
2007 og senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 12, stk. 1,
ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til:
»§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I
§ 12, stk. 1,
ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«.
§ 11
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5.
februar 2008, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr.
335 af 7. maj 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 906 af 12.
september 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 3, 4. pkt.,
ændres "børsnoterede obligationer eller andre
børsnoterede fordringer" til: "obligationer eller andre
fordringer optaget til handel på et reguleret marked".
2. I
§ 30, stk. 1, nr. 7,
ændres »ikke er noteret på børs«
til: »ikke er optaget til handel på et reguleret
marked«.
3. I
§ 38, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«.
§ 12
I lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289
af 28. april 2003, som ændret bl.a. ved § 16 i lov
nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006
og senest ved § 4 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 7, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«.
§ 13
I pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535
af 19. december 2007, som ændret senest ved § 22 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 10, stk. 1,
ændres to steder »børskursværdien«
til: »kursværdien«.
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120
af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af
19. december 2008 og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af
19. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 11 A, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«.
2. I
§ 17 A ændres
»unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på
et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til:
»aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet«.
3. I
§ 30 B, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »unoteret«.
4. I
§ 30 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et nationalt eller EU-retligt reguleret
marked« til: »et reguleret marked«.
5. I
§ 30 B, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab som nævnt i 1. pkt.«.
6. I
§ 30 B, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
7. I
§ 30 B, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab«
til: »et aktie- og anpartsselskab som nævnt i
stk. 1, 1. pkt.«.
8. I
§ 30 B, stk. 3,
ændres to steder »de unoterede aktier og
anparter« til: »aktierne og anparterne«.
9. I
§ 30 B, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
§ 15
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr.
343 af 18. april 2007, og senest ved § 3 i lov nr. 1343
af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
1. I
§ 13 a, stk. 1,
ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til:
»§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I
§ 13 a, stk. 1,
ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«.
§ 16
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af
3. april 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 A, stk. 5, 6. pkt.,
og § 2 C, stk. 4, 11.
pkt ., ændres »§ 6, stk. 4«
til: »§ 6, stk. 3«.
2. I
§ 11 B, stk. 2,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«.
3.§ 35 L, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves.
§ 17
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som
ændret senest ved § 7 i lov nr. 98 af 10. februar
2009, foretages følgende ændring:
1. I
§ 8, stk. 2,
ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til:
»§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I
§ 8, stk. 2,
ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«.
§ 18
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007
og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 9, 3. pkt., ændres
"noteres" til: "optages til handel".
§ 19
I lov om VækstFonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret
bl.a. ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003,
§ 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved
§ 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 6 a, stk. 4,
ændres »jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 3« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.
§ 20
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 2, nr. 6 og 9-12, samt
§ 4, nr. 3-5.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-4, 7, 9, 11-19 og 21-23, § 3, nr. 8,
§ 4, nr. 1, 2 og 7-10, § 5, § 7,
§ 8, § 10, nr. 1, §§ 11-14, 15,
nr. 1, § 16, nr. 2, § 17, nr. 1, § 18
og § 19 har virkning fra og med den 1. januar 2010.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5, 6, 8 og 10, har virkning for tab, der
konstateres den 1. januar 2010 eller senere, jf. dog 2. og 4. pkt.
§ 13 A, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6, har virkning for tab konstateret i
indkomståret 2010 eller senere. For tab på aktier, der
er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for opfyldt,
såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om
aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der er indberettet efter
skattekontrollovens § 10, § 10 A eller
§ 11 B, som ændret ved denne lovs § 2,
nr. 13-17 og 21-27. For tab på aktier, der er erhvervet
før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indberetningen
efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8, for opfyldt, såfremt den skattepligtige
har oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen senest
inden udløbet af selvangivelsesfristen for
indkomståret 2010.
Stk. 5.
§ 2, nr. 3, § 4, nr. 6, § 6, nr. 3,
§ 9 samt § 16, nr. 1 og 3, har virkning fra
indkomståret 2010.
Stk. 6.
§ 2, nr. 4 og 5, har virkning for indberetninger om
personalegoder ydet i januar 2010 eller senere.
Stk. 7.
§ 2, nr. 13, 14, 17, 18, 21, 27 og 29, har virkning for
indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende
kalenderåret 2009 og senere år. Oplysninger om udbytter
omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr.
4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27, indgives dog
for kalenderåret 2009 efter skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 27.
Stk. 8.
§ 2, nr. 16, 19 og 28 har virkning for indberetning
vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.
Stk. 9. Personer,
der ejer mindst 25. pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab, skal have deponeret aktier m.v.
optaget til handel på regulerede markeder senest den 31.
december 2009.
Stk. 10.
§ 2, nr. 19-22, har virkning for erklæringer, som
indsendes den 1. januar 2010 eller senere.
Stk. 11.
§ 3, nr. 5-7, har virkning for betaling af forskudsskat
for indkomståret 2009 og senere indkomstår samt
restskattetillæg og godtgørelse vedrørende
indkomstskatten for indkomståret 2009 og senere
indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger |
Indholdsfortegnelse |
| |
1. | Indledning |
| |
2. | Lovforslagets formål og
baggrund |
| |
3. | Lovforslagets enkelte elementer |
| 3.1. | Indberetning om aktier, deponerings- og
erklæringspligt og fradrag for tab på aktier |
| | 3.1.1. | Gældende ret |
| | | 3.1.1.1. | Indberetning om aktier m.v. |
| | | 3.1.1.2. | Deponerings- og
erklæringspligt |
| | | 3.1.1.3. | Fradrag for tab på aktier |
| | 3.1.2. | Forslagets indhold |
| | | 3.1.2.1. | Generelt om forslaget |
| | | 3.1.2.2. | Indberetning om aktier |
| | | 3.1.2.3. | Deponerings- og
erklæringspligt |
| | | 3.1.2.4. | Fradrag for tab på aktier |
| | | 3.1.2.5. | Modregning af tab hos
ægtefæller |
| | | 3.1.2.6. | Justeringer af
aktieavancebeskatningsloven |
| | | 3.1.2.7. | Pensionsopsparing |
| 3.2. | Indberetning om personalegoder |
| | 3.2.1. | Gældende ret |
| | 3.2.2. | Forslagets indhold |
| 3.3. | Dag-til-dag rente ved betaling af
forskudsskat samt ændring af satserne for
procenttillæg |
| | 3.3.1. | Gældende ret |
| | 3.3.2. | Forslagets indhold |
| 3.4. | Feltlåsningsordningen |
| | 3.4.1. | Gældende ret |
| | 3.4.2. | Forslagets indhold |
| 3.5. | Fradragsret for underholdsbidrag og
børnebidrag |
| | 3.5.1. | Gældende ret |
| | 3.5.2. | Forslagets indhold |
| 3.6. | Fradragsret for renteudgift af private
lån |
| | 3.6.1. | Gældende ret |
| | 3.6.2. | Forslagets indhold |
| 3.7. | Andre forbedringer af
selvangivelsesprocessen |
| 3.8. | Sort arbejde og snyd |
| |
4. | Økonomiske konsekvenser for det
offentlige |
| 4.1. | Indberetning om aktier m.v. |
| 4.2. | Indberetning af personalegoder |
| 4.3. | Omlægning af renter for restskatter
før 1. juli |
| 4.4. | Felter på selvangivelsen
låses |
| 4.5. | Diverse forbedringer af
selvangivelsesprocessen |
| 4.6. | Sort arbejde og snyd |
| 4.7. | Øvrige forslag |
| |
5. | Administrative konsekvenser for det
offentlige |
| |
6. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
| |
7. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet |
| 7.1. | Indberetning om aktier m.v. |
| 7.2. | Indberetning af personalegoder |
| 7.3. | Dag-til-dag rente ved betaling af
forskudsskat |
| 7.4. | Låsning af felter |
| 7.5. | Øvrige elementer |
| 7.6. | Det samlede forslag |
| |
8. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
| 8.1. | Indberetning om aktier m.v. |
| 8.2. | Indberetning af personalegoder |
| 8.3. | Dag-til-dag rente ved betaling af
forskudsskat |
| 8.4. | Låsning af felter |
| 8.5. | Fradragsret for underholdsbidrag,
børnebidrag og private renter |
| 8.6. | Øvrige elementer |
| |
9. | Miljømæssige
konsekvenser |
| |
10. | Forholdet til EU-retten |
| |
11. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. |
| |
12 | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om
Forårspakke 2.0.
Af denne aftale fremgår blandt andet følgende
initiativer under overskriften "Enkel og effektiv kontrol samt
mindre skatteplanlægning":
-
»Indberetning af aktieavancer: Indberetningspligt om
investeringsforeningsbeviser og børsnoterede aktier omfatter
i dag udbytter, beholdninger ultimo året og salg. Der er
enighed om også at indføre indberetningspligt
vedrørende køb. Desuden gennemføres mindre
justeringer af indberetningsreglerne vedrørende salg og
beholdninger, så SKAT automatisk kan beregne skattepligtige
gevinster.«
-
»Indberetning af personalegoder: Der indføres
indberetningspligt for alle skattepligtige personalegoder. Det vil
i højere grad sikre, at der sker korrekt
beskatning.«
-
»Omlægning af renterne på restskatter før
1. juli: Den rentefri kredit på 40.000 kr. fra 1. januar til
1. juli i kildeskattesystemet afskaffes. I stedet indføres
daglige rentetilskrivninger.«
- »Felter
på selvangivelsen låses: For at sikre mod, at der
fejlagtigt rettes oplysninger på selvangivelsen, som er
indberettet af tredjemand, låses visse felter på
selvangivelsen. Herefter kan felterne ikke ændres via
TastSelv, men kun via skat eller kontakt til den, der
indberetter.«
- »Diverse
forbedringer af selvangivelsesprocessen: Der gennemføres en
række mindre initiativer, der kan medvirke til færre
ændringer og fejl i forbindelse med selvangivelsen. Det
vedrører blandt andet fortryk af standardfradrag for
dagplejemødre, fortryk af flere befordringsfradrag
m.v.«
- »Sort
arbejde og snyd: Der iværksættes endvidere en styrket
indsats for at begrænse sort arbejde og snyd.«
Det fremgår endvidere af aftalen, at initiativerne
iværksættes løbende i takt med, at de tekniske
muligheder udvikles.
Dette lovforslag omhandler disse elementer i Forårspakke
2.0, idet nogle af de initiativer, der er omhandlet i punktet
"diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen" og "sort arbejde
og snyd" dog kan gennemføres administrativt og dermed ikke
kræver lovændring.
Enkelte elementer, som indgår i aftalen mellem
regeringen og Dansk Folkeparti under overskriften "Enkel og
effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning", indgår
i andre lovforslag. Det gælder for følgende
initiativer:
-
»Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget integreres med
personskatten: Som opfølgning på aftalen om lavere
skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og
opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres
i reglerne for opkrævning og beregning af
indkomstskatten.« Dette indgår i forslag til lov om
ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love
(Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag
og konsekvensændringer som følge af Forårspakke
2.0 m.v.) og forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag.
- »Afskaffe
mulighederne for, at afdrag på fordringer anses for udbytte:
Efter gældende regler kan der systematisk opnås fradrag
og skattefrie indtægter ved at opkøbe aktier og
fordringer i nødlidende selskaber med gæld. Det
indebærer et provenutab for staten. Selskabers afdrag
på fordringer ejet af et koncernforbundet selskab skal derfor
ikke længere betragtes som udbytte.« Dette indgår
i forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven
og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og
udbyttebeskatning m.v.)
2. Lovforslagets formål og
baggrund
I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er
formålet med forslagene beskrevet således:
»For at skatteyderne skal opfatte skattesystemet som
retfærdigt, er det centralt med en enkel og effektiv kontrol
af lovpligtige skattebetalinger.«
Forårspakke 2.0 indeholder markante nedsættelser
af skatterne for brede dele af befolkningen. Modstykket til
sådanne skattenedsættelser er, at skatteyderne
også samtidig må kunne forventes at betale de korrekte
skatter til tiden. Initiativerne i dette lovforslag bidrager til en
mere korrekt skattebetaling, mindre skatteudskydelse og færre
muligheder for skatteplanlægning samt
skatteundgåelse.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at SKAT
for nylig har gennemført en compliance-undersøgelse
af, i hvilket omfang skatteyderne selvangiver korrekt.
Undersøgelsen baserer sig på en gennemgang
vedrørende indkomståret 2006 af et større antal
tilfældigt udvalgte skatteydere. Undersøgelsen
opgør skattegabet for borgere til ca. 5 mia. kr. Det
bemærkes, at dette beløb er opgjort som det
nettobeløb, som ikke kommer til beskatning. Den
provenumæssige konsekvens afhænger af skatteprocenten
og er mindre end de 5 mia. kr.
Der er en klar tendens til, at de områder, hvor
fejlprocenten er størst, er de områder, hvor graden af
SKATs information fra tredjepart er mindst. Hovedparten af
skattegabet for borgerne skyldes dermed fejl og
misforståelser i forhold til skattereglerne. I de
tilfælde, hvor SKAT har oplysninger fra tredjepart,
opstår fejl ofte ved, at borgere retter forkert i forhold til
ellers korrekt indberettede oplysninger fra de professionelle
indberettere.
De elementer af lovforslaget, som indebærer flere
indberetninger til SKAT, oplysninger til SKAT som betingelse for
fradragsret og fastlåsning af selvangivelsesfelter, skal ses
i sammenhæng med denne undersøgelse.
Lovforslaget indgår desuden som et finansieringselement
i Forårspakke 2.0.
3. Lovforslagets enkelte
elementer
3.1. Indberetning om aktier,
deponerings- og erklæringspligt og fradrag for tab på
aktier
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Indberetning om aktier
m.v.
SKAT modtager efter skattekontrolloven årligt
indberetninger om udbytter af aktier, aktiebeholdninger og salg af
aktier. Udbytter indberettes af depotføreren, hvis der er
tale om børsnoterede aktier. Denne regel hænger sammen
med, at der er deponeringspligt for børsnoterede aktier.
Ejeren skal dermed deponere aktierne, og depotføreren kender
den, der har oprettet depotet. Det selskab, der udlodder udbyttet,
vil derimod oftest ikke kende de enkelte modtagere.
Indberetningspligten påhviler derfor
depotføreren.
Indberetningen omfatter oplysninger om identiteten af
depotføreren, deponenten og de deponerede aktier, samt om
det udloddede udbytte, og hvilket land aktien er udstedt i.
Hvis der er tale om unoterede aktier påhviler
indberetningspligten derimod det udstedende selskab. Der er ofte
ingen deponeringspligt for unoterede aktier, og når der ikke
er nogen deponeringspligt, kan indberetningspligten ikke
pålægges en depotfører. Det udstedende selskab
vil ikke altid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal
derfor kun indberette identiteten af ejeren, hvis det kender til
denne. Desuden skal der ikke indberettes oplysninger om det land,
aktien er udstedt i ved indberetning fra det udstedende
selskab.
Udbytter skal indberettes den 20. januar i kalenderåret
efter udlodningen. Hvis denne dag er en lørdag eller
søndag, er fristen den følgende mandag. Fristen for
angivelse og indbetaling af udbytteskatten er derimod den samme som
fristen for indberetning af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedtagelsen af eller
beslutningen om udlodningen. Det vil sige den sidste hverdag
(bankdag) i måneden efter udlodningen for store selskaber og
for små selskaber den 10. i måneden efter udlodningen
eller den efterfølgende hverdag, hvis denne dag er en
lørdag, søndag eller helligdag.
Aktiebeholdninger indberettes af depotføreren. Der er
kun indberetningspligt, for så vidt angår beholdninger
af børsnoterede aktier. Indberetningerne omfatter
oplysninger om identifikation af depotføreren, deponenten,
depotet og de deponerede aktier samt om antallet og
kursværdien af de enkelte aktier og om hvilket land aktierne
er udstedt i.
Skatteministeren har endvidere hjemmel til at fastsætte
regler om, at depotindberetningen tillige skal omfatte oplysninger
om ind- og udtagninger fra depoter af aktier, der har betydning for
opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede
aktier. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at
indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte
deponerede unoterede aktier. Denne hjemmel er ikke udnyttet.
Desuden har skatteministeren hjemmel til at fastsætte
regler om frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og
fradragsberettigede tab efter aktieavancebeskatningsloven på
aktier ejet af personer. Denne hjemmel er heller ikke
udnyttet.
Salg af aktier indberettes af fondshandleren. Indberetningen
omfatter oplysninger om identifikation af fondshandleren,
sælgeren og de solgte aktier samt om antallet, salgssummen
(det vil sige kursværdien, handelsomkostningerne og
nettobeløbet) og salgstidspunktet ved de enkelte
handler.
Ikke alene aktier, men også blandt andet
investeringsforeningsbeviser og konvertible obligationer behandles
efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Også for
investeringsforeningsbeviser er der indberetningspligt
vedrørende udbytter, og for konvertible obligationer er der
indberetningspligt vedrørende renter. Kursværdien ved
årets udgang skal også indberettes for visse af disse
papirer.
Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot-
eller kontoføreren. Er papiret ikke deponeret her i landet,
men indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller en
anden indløser, påhviler indberetningspligten denne
skrankeindløser. Hvis en investeringsforening udbetaler
udbytte direkte til ejeren, er foreningen
indberetningspligtig.
For investeringsforeningsbeviser er der endvidere krav om
indberetning vedrørende overdragelser. Som for aktierne
påhviler indberetningsforpligtelsen fondshandlere og andre
professionelle formidlere. Formidles handlen ikke gennem en
sådan fondshandler m.v., påhviler indberetningspligten
erhververen - eller overdrageren, hvis erhververen er
udlænding.
Det er alene depotførere og fondshandlere m.v., der er
hjemmehørende i Danmark, eller som driver virksomhed med
fast driftssted i Danmark, der er pålagt indberetningspligt
efter de regler, som er gennemgået ovenfor.
3.1.1.2. Deponerings- og
erklæringspligt
Efter skattekontrolloven er der pligt til at lade visse
værdipapirer deponere eller kontoføre hos et
pengeinstitut, når værdipapirerne ikke er registreret i
en dansk værdipapircentral. Ved deponering i udlandet kan
deponeringen tillige ske hos udstederen. Undtagelsen, for så
vidt angår værdipapirer registreret i en
værdipapircentral her i landet, skyldes, at
kontoføring gennem et pengeinstitut træder i stedet
for deponering, når værdipapiret alene eksisterer i
form af registrering i en værdipapircentral.
Deponeringspligten gælder ikke for aktier, når
ejeren ejer mindst 25 pct. af aktierne i det pågældende
selskab. For andre aktier og for andre værdipapirer uden for
pensionsordninger gælder deponeringspligten, når der er
tale om:
-
Børsnoterede værdipapirer uanset om de foreligger i
fysisk form eller i form af registrering i en
værdipapircentral, og uanset om de er noteret på navn
eller ej.
-
Værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i
en værdipapircentral i udstedelseslandet.
-
Værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er
udstedt på navn.
Dette fremgår af de nærmere regler om
deponeringspligt i bekendtgørelse om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven.
Hvis værdipapirerne deponeres i udlandet, skal ejeren
afgive en erklæring til SKAT. I denne erklæring skal
der være identifikation af ejeren, depot- eller
kontoføreren og depotet eller kontoen. Desuden skal
erklæringen indeholde oplysninger om de indlagte
værdipapirer ved oprettelsen af depotet eller kontoen.
Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt til, at
SKAT kan få indseende i depotet eller kontoen. Der skal
desuden være vedlagt en erklæring fra depot- eller
kontoføreren, om at denne påtager sig hvert år
at sende visse oplysninger til SKAT om årets udbytter og
renter og kursværdien ved årets udgang.
Erklæringen skal indgives ved deponeringen eller senest
ét år efter indtræden i skattepligt til Danmark
af værdipapirerne.
Ejeren kan blive fritaget for at indhente en erklæring
fra depot- eller kontoføreren, om at denne vil sende
årlige oplysninger til SKAT. Fritagelse gives, hvis der er
særlige forhold, der begrunder deponering i udlandet, og SKAT
er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende
land enten ikke ønsker eller ikke må påtage sig
en pligt til at indberette oplysninger.
En fritagelse er betinget af, at ejeren selv hvert år
indsender de oplysninger, depotføreren ellers skulle have
indsendt. Endvidere skal ejeren i disse tilfælde indsende
dokumentation for, at oplysningerne er rigtige.
3.1.1.3. Fradrag for tab på
aktier
Efter aktieavancebeskatningslovens regler sondres der mellem
børsnoterede og unoterede aktier i forhold til personers
adgang til at fradrage tab på almindelige aktier.
Tab på unoterede aktier fragår i aktieindkomsten,
og skatteværdien af en negativ aktieindkomst fradrages i skat
af anden indkomst, sådan at der er fuldt fradrag i
tabsåret.
Tab på børsnoterede aktier kan fradrages i
udbytter, gevinster og afståelsessummer ved salg til det
udstedende selskab efter ligningslovens § 16 B
vedrørende andre børsnoterede aktier. Uudnyttede tab
kan fremføres til fradrag i efterfølgende år.
Det vil sige, at der er et kildeartsbegrænset fradrag.
Uudnyttede tab i tabsåret kan endvidere modregnes i
ægtefællens udbytter, gevinster og
afståelsessummer vedrørende andre børsnoterede
aktier i tabsåret. Tab, der er fremført til senere
år, kan ligeledes modregnes hos ægtefællen i
disse senere år, hvis de ikke kan indeholdes i skatteyderens
egne udbytter, gevinster og afståelsessummer. Modregningen
hos ægtefællen er frivillig. Skatteyderen kan
således vælge at fremføre tabet til modregning i
senere år i stedet for at modregne hos
ægtefællen.
3.1.2. Forslagets indhold
3.1.2.1. Generelt om forslaget
Det er SKATs erfaring, at gevinst og tab på aktier og
investeringsforeningsbeviser i stort omfang ikke selvangives. Den
compliance-undersøgelse fra SKAT, som er nævnt i
afsnit 2, har for 2006 opgjort skattegabet for borgerne.
Undersøgelsen viser, at skattegabet i relation til de
rubrikker på selvangivelsen, hvor gevinst og tab på
aktier selvangives, er på ca. 1 mia. kr. Som nævnt i
afsnit 2 er beløbene i undersøgelsen opgjort som
nettobeløb, som ikke kommer til beskatning. Den
provenumæssige konsekvens afhænger af skatteprocenten
og er mindre end beløbet på ca. 1 mia. kr.
Skattegabet på aktieområdet er udtryk for en
generel og klar tendens til, at de områder, hvor skattegabet
er størst, er de områder, hvor SKAT har færrest
informationer fra tredjepart. Undersøgelsen viser dermed, at
skattegabet kan reduceres ved at øge SKATs informationer fra
tredjepart.
Som de nugældende regler er udformet, modtager SKAT ikke
automatisk alle de oplysninger om aktier og
investeringsforeningsbeviser, som er nødvendige for, at SKAT
automatisk kan beregne gevinst og tab på sådanne
papirer og fortrykke disse gevinster og tab på
årsopgørelsen. For at beregne automatisk er det
nødvendigt, at SKAT får såvel købs- som
salgsoplysningerne. SKAT modtager i dag ikke købsoplysninger
fra fondshandlerne. Da SKAT således ikke har mulighed for
fortryk af gevinster og tab på årsopgørelsen, er
det den enkelte skatteyder selv, der skal beregne gevinster og tab
og selvangive disse.
Det store skattegab på aktieområdet kan dermed - i
sammenhæng med, at skatteyderen selv skal selvangive
gevinster og tab - skyldes flere forhold. Dels kan skatteyderen
have en tiltro til, at SKAT har alle de nødvendige
oplysninger. Dermed er skatteyderen ikke opmærksom på,
at der er noget, der skal selvangives. Dels kan det skyldes
manglende kendskab til reglerne. Endelig forekommer bevidst snyd
også, og grundet manglende indberetninger har SKAT
svært ved at opdage det.
SKAT igangsatte i starten af 2008 et aktieberegningsprojekt.
Formålet med projektet var at overveje mulighederne for - med
en udvidelse af indberetningerne om aktier - at foretage automatisk
opgørelse og beregning af gevinst og tab samt at fortrykke
så mange som muligt på årsopgørelsen.
Dette vil dels kunne reducere omfanget af manglende selvangivelse
af gevinst og tab på aktier og dermed sikre, at gevinster og
tab i højere grad end i dag bliver beskattet korrekt. Dels
vil det kunne lette skatteydernes byrde i forbindelse med beregning
og selvangivelse af gevinster og tab på aktier.
Projektet har konkluderet, at hvis der indføres krav om
indberetning af køb, vil sådan automatisk beregning
med fortryk i visse tilfælde være mulig. Det vil dog
ikke være muligt at beregne i alle tilfælde. Herunder
vil beregning af gevinst og tab på aktier i beholdninger, der
eksisterer før indførelsen af
købsindberetningerne, forudsætte, at skatteyderen
giver oplysningerne om købene til SKAT.
Under henvisning til SKATs compliance-undersøgelse og
til undersøgelserne af mulighederne for automatisk beregning
af gevinst og tab på aktier, foreslås det derfor at
indføre pligt for danske fondshandlere til at indberette om
køb af aktier.
Under høringen over lovforslaget er det kommet frem, at
den finansielle sektor ikke ved deres indberetninger vil kunne
håndtere den nuværende sondring mellem
børsnoterede og unoterede aktier. Da de nugældende
fradragsregler er forskellige for henholdsvis børsnoterede
og unoterede aktier, ville dette betyde, at SKAT ikke i en ordning
med automatisk beregning og fortryk på
årsopgørelsen af resultatet af beregningen ville kunne
håndtere tab på aktier på grundlag af
indberetninger fra den finansielle sektor. Den finansielle sektor
vil have lettere ved at håndtere en sondring mellem aktier
optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke
er optaget til handel på regulerede markeder. Det
foreslås derfor, at aktieavancebeskatningsloven ændres,
så der ikke længere sondres mellem børsnoterede
aktier og unoterede aktier, men at denne sondring erstattes af en
sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede
markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder.
Den ændrede sondring medfører en række
konsekvensrettelser i den øvrige skattelovgivning, herunder
at gældende regler for den skattemæssige behandling af
personers tab på børsnoterede aktier udvides til
generelt at gælde aktier optaget til handel på et
reguleret marked.
Ved handel med aktier og investeringsforeningsbeviser gennem
udenlandske fondshandlere og andre handler, som ikke sker gennem
danske fondshandlere, modtager SKAT ikke indberetninger fra
fondshandlerne. Desuden er det ikke muligt at pålægge
udenlandske fondshandlere en indberetningspligt, og hvis handlen
ikke foregår gennem en fondshandler, er der ikke nogen
tredjepart at pålægge indberetningspligt. Dermed kan en
korrekt beskatning af gevinster og tab på sådanne
papirer ikke sikres gennem indførelse af automatisk
beregning på grundlag af pligtmæssige indberetninger
fra fondshandlerne.
Lovforslaget indeholder derfor et forslag om at gøre
muligheden for at opnå fradrag for tab på aktier og
investeringsforeningsbeviser optaget til handel på regulerede
markeder betinget af, at SKAT inden udløbet af
selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget
oplysninger om erhvervelsen.
Regulerede markeder er defineret i § 16,
stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne
bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et
reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr.
14, i MiFID-direktivet.
I de foreslåede regler defineres regulerede markeder i
overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14, i
MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder«
tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede
markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den
Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.
For handler gennem danske fondshandlere kan oplysningen om
købet komme fra fondshandleren. I andre tilfælde kan
oplysningerne komme fra skatteyderen selv - eller eventuelt fra en
udenlandsk fondshandler, hvis denne efter aftale med skatteyderen
indberetter oplysningerne.
Hvis fradrag er betinget af, at skatteyderen eller
fondshandleren efter aftale med skatteyderen på forhånd
har oplyst SKAT om erhvervelsen af aktierne, sætter det en
begrænsning i mulighederne for, at skatteyderen selvangiver
tab men undlader at selvangive gevinster.
Hvis SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af
aktierne, foreslås det således, at de hidtil
gældende regler om tabsfradrag finder anvendelse, dog
således at sondringen mellem børsnoterede og unoterede
aktier erstattes af en sondring mellem aktier optaget til handel
på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til
handel på regulerede markeder. Det vil sige, at der vil
være kildeartsbegrænset fradragsret for tab på
aktier optaget til handel på regulerede markeder, fuld
fradragsret for tab på aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder. Desuden er der fuld fradragsret for
tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende
investeringsforeninger, der investerer i fremmedmøntede
obligationer. Opfyldes betingelsen om oplysning til SKAT om
erhvervelsen ikke, vil der ikke være fradragsret.
Efter de gældende regler er modregning af tab på
børsnoterede aktier i ægtefællens gevinster og
udbytter vedrørende sådanne aktier frivillig. Denne
frivillighed bevirker, at SKAT ikke automatisk kan håndtere
modregningen, når der fravælges overførsel til
ægtefælle. Dette vil i disse tilfælde hindre, at
SKAT kan foretage korrekt fortryk af gevinster og tab. Dette
problem foreslås løst ved at gøre modregningen
obligatorisk. Desuden ændres modregningsreglen, så den
gælder for aktier optaget til handel på regulerede
markeder og ikke som i dag for børsnoterede aktier.
Herudover indeholder forslaget enkelte andre mindre
justeringer af indberetningsreglerne med henblik på at sikre
korrekt beskatning af udbytter og gevinster og tab på aktier
og investeringsforeningsbeviser.
3.1.2.2. Indberetning om aktier
For så vidt angår depotførerne
foreslås følgende ændringer af
indberetningspligten vedrørende aktier m.v.:
De gældende regler om indberetning om beholdningen ved
årets udgang udvides fra alene at omfatte børsnoterede
aktier til at omfatte alle deponerede aktier. Kursværdien
skal dog alene indberettes, for så vidt angår aktier
optaget til handel på regulerede markeder. I andre
tilfælde kan en fastsættelse af en korrekt kurs
være vanskelig. Den foreslåede ændring
hænger sammen med forslaget om at gøre fradragsret for
tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder
betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af
aktierne. Aktier, som ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, kan efterfølgende blive optaget til
handel. I disse tilfælde kan indberetninger om aktierne i
forbindelse med indberetningen om beholdningen ultimo året
tjene som oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne. Dermed
kan fradragsretten sikres. For at sikre, at skatteyderen ikke
behøver indsende oplysninger om erhvervelsen af
sådanne aktier, som bliver optaget til handel på
regulerede markeder, er indberetningerne vedrørende
beholdningerne udvidet til at omfatte alle deponerede aktier.
Indberetningen om beholdningen af aktier er nødvendig
af hensyn til, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab
på aktierne på grundlag af oplysninger fra tredjepart.
En beregning forudsætter således, at SKAT kan
konstatere, om alle de nødvendige oplysninger om køb
og salg er indberettet. Hvis SKAT kan konstatere, at oplysninger om
beholdningen primo året plus årets køb af aktier
ikke svarer til oplysningerne om beholdningen ultimo året
plus årets salg, kan gevinster og tab ikke beregnes med den
fornødne sikkerhed. Desuden er denne mulighed for at kunne
sammenholde køb og salg med beholdningerne afgørende
for, at SKAT kan konstatere, om oplysninger om erhvervelsen af
aktierne er modtaget, så et eventuelt tab dermed er
fradragsberettiget.
For at kunne bruge beholdningsoplysningerne i forbindelse med
beregning af gevinst og tab på aktier m.v. foreslås
det, at indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt
aktien er optaget til handel på et reguleret marked. Dette er
afgørende for, hvilke regler der gælder for fradrag
for tab. Derfor foreslås det, at beholdningsindberetninger
udvides med denne oplysning.
Hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte regler om
indberetning af ind- og udtagninger fra depoter, foreslås
konsekvensændret som følge af ophævelsen af
sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier. Hjemlen
er ikke udnyttet i dag.
Det foreslås samtidig, at indberetningen
vedrørende udbytter ændres.
Ændringen går for det første ud på,
at depotførernes indberetningspligt om udbytte af deponerede
aktier, udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier at
omfatte aktier optaget til handel på regulerede markeder og
til også at omfatte aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder, men er registreret i en
værdipapircentral.
I dag påhviler indberetningspligten vedrørende
udbytter af unoterede aktier det udstedende selskab, uanset om
aktien er registreret i en værdipapircentral. Imidlertid er
det depotførerne og ikke selskabet, der har bedst kendskab
til aktionærkredsen. Dette indebærer, at der er
udbytter, som ikke indberettes. Disse udbytter kan derfor ikke
fortrykkes på årsopgørelserne for de
aktionærer, der modtager fortrykte
årsopgørelser. Aktionærerne skal således
selv sørge for at selvangive udbytterne. Den
foreslåede ændring betyder dermed fortryk af flere
udbytter. Desuden vil det forbedre SKATs administration af
udbytteskatten.
Baggrunden for ændringen af depotførernes
indberetning til at omfatte udbytter af aktier optaget til handel
på regulerede markeder, er nærmere omtalt i afsnit
3.1.2.1 om den finansielle sektors manglende mulighed for at sondre
mellem børsnoterede og unoterede aktier. Den hidtidige
sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier kan derfor
ikke opretholdes.
For så vidt angår det
udloddende selskab m.v., foreslås det, at
indberetningspligten vedrørende udbytter af aktier skal
omfatte udbytter af aktier m.v., der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked og ikke er registreret i en
værdipapircentral. Sådanne aktier vil ofte ikke
være omfattet af deponeringspligten. Når aktierne ikke
er deponeret, vil der ikke være nogen depotfører, som
kan foretage indberetningen. Det foreslås derfor, at det
udstedende selskab m.v. skal foretage indberetning om
udbytterne.
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor
indberetteren ikke har kendskab til identiteten af den aktieejer,
der modtager udbyttet, skal identiteten af den, der udbetales til,
indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre
situationer, hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og
indberetteren ikke kender identiteten af den endelige modtager.
Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne
kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af
udbytteskatten.
For så vidt angår fristerne for indberetning fra
såvel depotførere som det udloddende selskab af
udbytter, foreslås det, at denne frist harmoniseres med
fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Konkret
gøres dette ved at indsætte en hjemmel til
skatteministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der
afviger fra de normale frister.
De nuværende forskellige frister for henholdsvis
angivelse og indberetning hindrer en afstemning mellem angivelserne
og indberetningerne.
Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at
beløbene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert
år tilbagebetaler SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter
på ca. 1-2 mia. kr. til udlandet som følge af nedslag
i udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var
beløbet dog kun ca. 750 mio. kr.) For at undgå
forrentning af tilbagebetalingsbeløbene sker
tilbagebetalingen som udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har
modtaget anmodningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre,
at der ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage
afstemning af anmodningen med henholdsvis angivelserne og
indberetningerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og
angivelse vil herudover føre til færre fejl i
indeholdelserne af udbytteskat, indberetningerne og angivelserne,
da det udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere
udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og
indberetningen samtidig. Med en indberetning i måneden efter
udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed for at
korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i
klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i
udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens
årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der
ikke modtager en fortrykt årsopgørelse. Denne mulighed
for at rette tidligt op på fejl i f.eks. klassifikationen af
investeringsforeninger kan også føre til forbedring af
indberetningerne af beholdninger samt køb og salg af aktier
m.v. Dermed kan forslaget om ændring af indberetningsfristen
for udbytter sikre, at SKAT får mulighed for at beregne
gevinster og tab på aktier i flere tilfælde, end det
ellers ville være tilfældet.
De fleste selskaber indberetter allerede i dag frivilligt
samtidig med, at de angiver udbytteskatten, fordi det er den mest
hensigtsmæssige måde at tilrettelægge arbejdet
på, men forslaget vil sikre en pligt for alle til at
gøre det.
Af hensyn til, at indberetninger om udbytterne kan fortrykkes
på årsopgørelsen er det tanken, at de
nærmere regler om indberetningsfristerne vil skulle sikre, at
ingen frister ligger efter den 20. januar i kalenderåret
efter udlodningen eller den efterfølgende mandag, hvis denne
dag er en lørdag eller søndag. Dette har betydning
for større selskabers indberetning af udbytter udloddet i
december måned, hvor fristen for angivelse af udbytteskatten
er den sidste hverdag i januar.
Desuden vil der skulle fastsættes særlige
indberetningsfrister for depotførere. Depotførerne
skal efter lovforslaget indberette om udbytte af aktier optaget til
handel på regulerede markeder. Herudover skal
depotførerne indberette om udbytte af andre aktier,
når de er registreret i en værdipapircentral.
Depotførerne indberetter således om udbytter fra mange
forskellige selskaber. Disse kan have forskellige frister for
indberetning om indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og der
kan være tale om udenlandske selskaber, som ikke indeholder
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det er tanken, at også depotførerne skal
indberette månedligt, så der kan ske afstemning at
udbytteindberetningerne med de udloddende selskabers angivelser af
indeholdt udbytteskat. Der vil dog skulle fastsættes en
særlig indberetningsfrist for depotførerne, som er
uafhængig af det udloddende selskabs angivelsesfrist og af,
om det udloddende selskab har en angivelsesfrist.
For så vidt angår fondshandlerne, foreslås det, at der
udover indberetningspligt vedrørende afståelser
indføres indberetningspligt for erhvervelser. Indberetning
om køb er en af forudsætningerne for, at SKAT
automatisk kan beregne gevinst og tab på aktier. Desuden skal
forslaget ses i sammenhæng med, at fradragsret for tab
på aktier optaget til handel på regulerede markeder
foreslås at være afhængig af, om SKAT har
modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis en
skatteyder køber sine aktier gennem en fondshandler, der
indberetter til SKAT, vil SKAT dermed få oplysningen om
erhvervelsen fra fondshandleren. Skatteyderen skal derfor ikke selv
oplyse SKAT om erhvervelsen.
På grund af automatisering og stordriftsfordele vil det
være væsentligt mindre ressourcekrævende for
fondshandlerne at afgive oplysninger frem for, at de enkelte
skatteydere skal afgive dem. Desuden vil skatteyderne blive sikret
dels, at automatisk beregning kan foretages, uden at skatteyderen
selv skal oplyse SKAT om erhvervelsen af aktierne, dels sikres
skatteyderen bedre mod fortabelse af fradragsret som følge
af glemsomhed eller manglende kendskab til reglerne om
betingelserne for fradragsret. Endelig sikrer det, at gevinster og
tab i højere grad beskattes korrekt, hvis oplysningerne
kommer fra en tredjepart.
Indberetningspligt for fondshandleren sikrer desuden, at SKAT
får oplysninger om købet, uanset at skatteyderen er
ligeglad med fradragsretten og automatisk beregning. Et eksempel
kunne være en skatteyder, som køber en aktie gennem en
dansk fondshandler. Aktien stiger i samme år så meget i
værdi, at vedkommende ønsker at sælge den.
Skatteyderen vælger at sælge gennem en udenlandsk
fondshandler. Uden en indberetning om købet vil SKAT hverken
have oplysninger om køb eller salg, og aktierne har ikke
indgået i den beholdning ultimo året, som indberettes.
Skatteyderen har ingen interesse i at oplyse om købet i
denne situation.
Det bemærkes, at for aktier købt før
ikrafttrædelsen af de nye indberetningsregler, er det en
forudsætning for, at SKAT kan foretage automatisk beregning
af gevinster og tab, at skatteyderen selv giver SKAT en række
oplysninger. Det drejer sig om oplysningerne om
købstidspunkt, anskaffelsessum og status i forhold til
overgangsregler, herunder om aktierne er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 44 om skattefrihed for
børsnoterede aktier, der indgik i en lille beholdning den
31. december 2005. Der vil blive iværksat en kampagne for at
disse oplysninger bliver registreret, og der vil blive etableret
mulighed for, at skatteyderen selv via SKATs hjemmeside kan afgive
oplysningerne digitalt. Det bemærkes, at de
købsoplysninger m.v., skatteyderen afgiver, ikke vil blive
undergivet ligning i forbindelse med registreringen af
købsoplysningerne m.v. SKAT vil således kunne tage
stilling til de afgivne købsoplysninger i forbindelse med
skatteansættelsen for salgsåret, hvor
købsoplysningerne m.v. får betydning for beregningen
af gevinst og tab og beskatningen heraf, herunder inden for
genoptagelsesfristerne for dette år.
Indberetningspligten vedrørende handler med aktier m.v.
foreslås endvidere ændret, så den omfatter
handler med aktier, der er optaget til handel på regulerede
markeder. Dette skyldes dels, at det er en betingelse for
fradragsret for tab på alle aktier, at SKAT har fået
oplysninger om erhvervelsen. Dels er forslaget begrundet i at give
SKAT mulighed for i videst muligt omfang automatisk at beregne
gevinst og tab på aktier automatisk og fortrykke resultatet
på årsopgørelsen. I første række
vil systemet til automatisk beregning have fokus på
investeringsforeningsbeviser og aktier optaget til handel på
regulerede markeder. Dels er forslaget begrundet med, at den
finansielle sektor ikke længere vil have mulighed for at
håndtere sondringen mellem børsnoterede og unoterede
aktier.
Indberetningspligterne efter skattekontrolloven kan alene
pålægges personer og virksomheder i Danmark. Det
foreslås dog, at en skatteyder, som handler aktier m.v.
gennem en udenlandsk fondshandler, skal have mulighed for at aftale
med fondshandleren, at denne indberetter om handlerne til SKAT.
Dette forudsætter naturligvis, at den pågældende
fondshandler tilbyder en sådan service. Skatteydere, der har
indgået aftaler med udenlandske fondshandlere om
indberetning, vil dermed - som ved handler gennem danske
fondshandlere - kunne opnå, at fondshandlerens indberetning
om en erhvervelse vil kunne sikre fradragsret for et eventuelt tab
på aktier m.v. Endvidere vil SKAT opnå, at
oplysningerne om købet vil komme fra en tredjepart.
Hensigten med forslaget er blandt andet, at sætte SKAT i
stand til i visse tilfælde at beregne gevinst og tab på
aktier og fortrykke disse på årsopgørelsen for
personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.
Derfor foreslås hjemlen til at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om frivillig indberetning af
gevinster og tab på aktier ophævet, da der satses
på en anden mulighed for at sikre fortryk af gevinster og
tab.
I lighed med reglerne om indberetning af aktier foreslås
nogle ændringer af reglerne om indberetning vedrørende
obligationer og investeringsforeningsbeviser m.v.
Aktier i visse investeringsselskaber er omfattet af
særlige skatteregler dels for gevinst og tab
(aktieavancebeskatningslovens § 19) og dels for udbytter.
Efter de nugældende indberetningsregler er de omfattet af
reglerne for indberetning vedrørende aktier. Imidlertid
bevirker dette, at indberettet udbytte - som andet udbytte af
aktier - i SKATs systemer behandles som aktieindkomst. Dette er
ikke korrekt, da udbytterne skal beskattes som kapitalindkomst.
Desuden indberettes oplysninger vedrørende
investeringsforeningsbeviser omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 efter reglerne for
indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v.
Det vil sige, at papirer, som omfattes af samme skatteregler,
indberettes efter to forskellige regelsæt.
Det foreslås derfor, at indberetningerne
vedrørende aktier i visse investeringsselskaber skal ske
efter samme regler som indberetningen vedrørende
investeringsforeningsbeviser.
Desuden foreslås det, at der indføres pligt til
indberetning vedrørende køb af
investeringsforeningsbeviser og andre papirer, som er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, og hvor indberetningen sker efter
reglerne om indberetning af investeringsforeningsbeviser.
Ændringen indebærer, at der skal foretages indberetning
af såvel afståelser som erhvervelser. Der henvises til
begrundelsen ovenfor for at indføre indberetningspligt om
køb af aktier.
Det foreslås som for handel med aktier, at en
skatteyder, som handler investeringsforeningsbeviser m.v. gennem en
udenlandsk fondshandler, kan indgå en aftale med
fondshandleren om indberetning om handler.
Det foreslås, at der i modsætning til i dag skal
indberettes oplysninger om antallet af papirer ved overdragelse og
antallet af papirer ved indberetning af beholdningen ultimo
året.
Det foreslås endvidere, at indberetningerne om
køb og salg også skal omfatte konvertible
obligationer. Oplysningerne er nødvendige for at skabe
mulighed for, at salgene af papirer kan matches med købet af
de pågældende papirer og dermed, at der kan ske
automatisk beregning, og at fradragsretten kan sikres, uden at
skatteyderen selv skal oplyse SKAT om erhvervelsen.
Endeligt foreslås det, at der ved indberetning af
beholdning ultimo året og om overdragelser oplyses herom,
hvis der er tale om konvertible obligationer. De konvertible
obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Oplysningen om, at der er tale om konvertible obligationer er
nødvendig for at adskille disse fra indberetningerne om
andre obligationer, som er omfattet af kursgevinstloven.
I forbindelse med disse ændringer af reglerne om
indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v.
foreslås en redaktionel omskrivning af reglerne.
Formålet er at gøre reglerne lettere at
læse.
3.1.2.3. Deponerings- og
erklæringspligt
Der foreslås nogle justeringer af reglerne om
deponeringspligt.
Det er tanken at bekendtgørelse om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven vil blive ændret, så de
regler, der i dag gælder for deponeringspligt for
børsnoterede værdipapirer, vil komme til at
gælde for værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Disse værdipapirer bliver
derfor omfattet af deponeringspligten, uanset om de foreligger i
fysisk form eller i form af registrering i en
værdipapircentral i udstedelseslandet, og uanset om de er
udstedt på navn eller ej.
Værdipapirer, der ikke er optaget til handel
sådanne steder, vil derimod blive omfattet af de regler, der
i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede
værdipapirer.
Det foreslås, at ændre reglerne om deponering,
så deponeringspligten udvides til også at omfatte
aktier, der tilhører hovedaktionærer (personer, der
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet). Dette
gælder dog kun for aktier, der er optaget til handel på
regulerede markeder.
Ændringerne skyldes, at reglerne i
aktieavancebeskatningsloven om tabsfradrag foreslås justeret,
så fradragsretten for tab på aktier optaget til handel
på regulerede markeder gøres betinget af, at SKAT har
fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne.
Reglerne om deponeringspligt for aktier i kombination med
reglerne om indberetninger af beholdninger og om indberetning af
køb og salg af aktier sikrer, at SKAT får mulighed for
i de fleste tilfælde at matche salg med købet af de
pågældende aktier. Deponeringspligten er således
med til at sikre, at fradragsretten kan sikres, uden at den enkelte
aktionær selv skal indsende oplysninger til SKAT om
erhvervelsen m.v. Dette gælder dog kun, hvis aktierne er
deponeret og handlet i aktionærens eget navn, og
depotføreren og fondshandlerne foretager indberetning om
aktierne.
Reglerne om ejerens
erklæringtil SKAT om
deponering eller kontoføring af værdipapirer i
udlandet foreslås ligeledes justeret.
Ved indtræden i skattepligt her til landet af aktier
træder erklæringen til SKAT om det udenlandske depot
eller den udenlandske konto i stedet for oplysninger om
erhvervelsen af aktierne. Der er således fradragsret for
aktier optaget til handel på regulerede markeder, når
de er medtaget på erklæringen om depotet eller kontoen
ved indtræden i skattepligt. Dette nødvendiggør
nogle justeringer af reglerne om erklæringen.
For det første foreslås fristen for indsendelse
af erklæring ved indtræden i skattepligt her til landet
af de deponerede eller kontoførte værdipapirer
ændret. Erklæringen skal således efter forslaget
altid indsendes inden for selvangivelsesfristen for det år,
skattepligten indtræder. Dette svarer til den
foreslåede generelle frist for, at den skattepligtige kan
afgive oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktier.
Ved indtræden i skattepligt her til landet af
værdipapirer, er fristen for indsendelse af erklæring
et år efter de nugældende regler. Denne frist
fastholdes, dog således at erklæringen skal indsendes
inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvis denne frist
udløber inden et år efter indtræden i
skattepligt.
For det andet foreslås det, at erklæringen ved
indtræden i skattepligt her til landet eller erhvervelse af
eksisterende depoter eller konti skal indeholde oplysninger om de
værdipapirer, der er indlagt i depotet eller på kontoen
ved indtræden i skattepligt eller erhvervelse af depotet
eller kontoen. Oplysningerne om de enkelte aktier er
nødvendige, for at erklæringen kan tjene som oplysning
til SKAT om erhvervelse af aktierne.
For det tredje foreslås det at ændre reglerne om
de oplysninger, der skal afgives om de enkelte værdipapirer.
Formålet er at sikre en sikker identifikation af papirerne
for derigennem at sikre, at aktierne, som er omfattet af
erklæringen, kan identificeres med en sådan sikkerhed,
at fradragsretten ved eventuelt tab på aktier optaget til
handel på regulerede markeder kan sikres. Desuden er
formålet at sikre, at det kan ses, hvilken type
værdipapirer, der er tale om.
For det fjerde foreslås det, at erklæringen skal
indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet
eller kontoen eller indtræden i skattepligten til Danmark af
værdipapirerne. Med henblik på at kunne sammenholde
oplysninger om køb og eventuelle indberetninger om salg med
oversigten over værdipapirerne i depotet eller på
kontoen er dette starttidspunkt nødvendigt. Desuden
foreslås det, at det skal oplyses, om den
pågældende ejer er eneejer eller blot ejer en andel af
depotet eller kontoen, således at karakteren af ejerskabet
til papirerne i depotet eller kontoen kan fastslås.
For det femte foreslås det, at skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om erklæringerne. Efter
lovforslaget gøres fradragsretten for tab på aktier
optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at
SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de
pågældende aktier. Erklæringerne skal
således kunne matches med salgene. Dette kræver, at der
stilles øgede krav til datakvaliteten. Den foreslåede
bemyndigelse er derfor tænkt udnyttet til at fastsætte
nærmere regler om erklæringer i en standardiseret form.
Herunder at erklæringerne kan indgives elektronisk.
For så vidt angår ordningen med årlige
indberetninger vedrørende udenlandske depoter og konti,
hvori der er deponeret eller kontoført værdipapirer,
foreslås de oplysninger, der skal indberettes, udvidet og
præciseret.
Desuden foreslås det, at det gøres frivilligt, om
det er ejeren eller depot- eller kontoføreren, der foretager
indberetningen. Efter lovforslaget gøres fradragsretten for
tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder
betinget af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de
pågældende aktier. Det vil sige, at oplysningerne om
køb af aktierne skal kunne matches med salgene. De
oplysninger om aktier og andre værdipapirer i udlandet, SKAT
modtager oplysninger om gennem de årlige indberetninger, kan
medvirke til at skabe det fornødne overblik. Dette
kræver dog, at der stilles øgede krav til
datakvaliteten.
Derfor foreslås det, at de oplysninger, som skal
indberettes, præciseres. Derigennem sikres en større
ensartethed og dermed en forbedring af datakvaliteten. Desuden
foreslås det, at skatteministeren får hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om indberetningen. Reglen er
tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om
indberetning i en standardiseret form. Herunder at indberetning kan
ske elektronisk.
Kravene til indberetningen kan gøre det vanskeligere at
opnå tilsagn fra udenlandske depot- og kontoførere til
at foretage indberetning. Derfor gøres det frivilligt, om
det er ejeren eller depotføreren, der indberetter.
Forslagets udgangspunkt er derfor, at det er ejeren, som skal
afgive oplysningerne. Oplysningerne skal afgives inden
udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker
det - og depot- eller kontoføreren kan og vil yde en
sådan service - kan depot- eller kontoføreren dog
efter forslaget indberette oplysningerne i stedet for ejeren.
Fristen for depotførerens indberetning er som hidtil den 1.
februar i året efter det kalenderår, oplysningerne
vedrører. Påtager depot- eller kontoføreren sig
denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom.
Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning
for indberetning vedrørende et kalenderår, skal
erklæringen være indsendt inden udløbet af det
pågældende kalenderår. Indsendes den senere, skal
ejeren afgive oplysningerne for det pågældende
år.
Efter de gældende regler er udgangspunktet, at depot-
eller kontoføreren skal indberette. Vil eller kan depot-
eller kontoføreren ikke dette, skal ejeren anmode om
fritagelse for at indhente en erklæring fra depot- eller
kontoføreren om, at denne vil indberette. Sådanne
fritagelser gives dog i de fleste tilfælde. Forslaget
forventes dermed ikke i praksis at indebære nogen
større ændring med hensyn til, hvem der
indberetter.
Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan
pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen,
hvis depot- eller kontoføreren på trods af
erklæring om at ville indberette ikke indberetter rettidigt
og med de krævede oplysninger. Imidlertid gøres
ordningen med indberetning fra depot- eller kontoføreren
frivillig, og som konsekvens heraf gives der efter forslaget
mulighed for, at ejeren kan afgive oplysningerne inden for
selvangivelsesfristen, hvis depot- eller kontoføreren ikke
har indberettet. Gør ejeren dette, kan der ikke gives
pålæg om at afvikle kontoen eller depotet.
Virkningen af et pålæg til ejeren om at afvikle
depotet eller kontoen er, at ejeren enten skal overføre
værdipapirerne til at andet depot, eller at ejeren skal
afstå værdipapirerne i depotet.
3.1.2.4. Fradrag for tab på
aktier
Som det fremgår ovenfor foreslås det, at
indberetningspligten udvides, således at der fremover
også skal ske indberetning af erhvervelser. Dette vil give
SKAT mulighed for i forbindelse med afståelse af aktier at
beregne gevinst og tab.
Indberetningspligt kan kun pålægges danske
fondshandlere. Herudover kan den skattepligtige indgå aftale
med en udenlandsk fondshandler om at denne fondshandler foretager
indberetning af erhvervelser, jf. den foreslåede bestemmelse
i skattekontrollovens § 11H.
For aktier købt via en udenlandsk fondshandler, som
indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås
aftale med den udenlandske fondshandler, har den skattepligtige
mulighed for at undgå, at de danske skattemyndigheder
får oplysning om erhvervelsen af en aktie. Hermed kan den
skattepligtige spekulere i kun at selvangive tab på
sådanne aktier, men undlade at oplyse om eventuelle
gevinster.
For at undgå denne form for spekulation foreslås
det, at tabsfradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om
erhvervelsen af en aktie. Det foreslås, at dette kun skal
være en betingelse, for så vidt angår tab
på aktier optaget til handel på et reguleret
marked.
Ved at betinge fradraget for tab på aktier optaget til
handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning
om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker
oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt,
at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en
god investering eller ej.
For aktier, hvor der via en dansk eller udenlandsk
fondshandler sker indberetning om erhvervelsen, er betingelsen for
tabsfradrag opfyldt via denne indberetning. For aktier, hvor der
ikke automatisk sker indberetning, skal den skattepligtige selv
oplyse SKAT om erhvervelsen af aktien.
Skærpelsen af reglerne er således primært
møntet på de aktionærer, der ikke tidligere har
fundet anledning til at indberette om udenlandske aktiehandler og
depoter m.v.
Det foreslås, at betingelsen om, at SKAT har modtaget
oplysning om erhvervelsen af aktien, har virkning for tab, der
konstateres den 1. januar 2010 eller senere.
For aktier, der er erhvervet inden denne dato, foreslås
overgangsordninger. For aktier, der fremgår af en
beholdningsoversigt pr. 31. december 2009, anses betingelsen for
tabsfradrag for opfyldt. For aktier, der ikke indgår på
en beholdningsoversigt, er det op til den skattepligtige selv at
foretage indberetningen vedrørende aktier købt
før 1. januar 2010. Det foreslås, at give de
skattepligtige frist indtil udløbet af selvangivelsesfristen
for indkomståret 2010. Det vil afhængig af den
skattepligtiges valg af regnskabsår betyde en længere
fristforlængelse til at oplyse SKAT om disse aktier.
Med forslaget om at betinge tabsfradraget af, at SKAT har
fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne, skabes et
incitament for skattepligtige, der ikke omfattes af de
foreslåede justeringer af indberetningspligten m.v., til at
oplyse om aktier erhvervet før 1. januar 2010. Set i lyset
af den automatiserede beregning af gevinst og tab på aktier
er indsamlingen af disse oplysninger et væsentligt skridt, da
justeringerne af indberetningspligten m.v. alene er fremadrettede -
for aktier erhvervet før 1. januar 2010 vil der uden disse
oplysninger ikke være basis for den automatiserede
beregning.
3.1.2.5. Modregning af tab hos
ægtefæller
Det foreslås, at modregningen af tab på
børsnoterede aktier mellem ægtefæller
gøres obligatorisk.
Automatisering af beregningen af gevinst og tab på
aktier og korrekt fortryk af årsopgørelsen
forudsætter, at der mellem ægtefæller er vished
omkring foretagelsen af modregning af eventuelle tab - dette er
ikke tilfældet, såfremt modregningen er
frivillig.
3.1.2.6. Justeringer af
aktieavancebeskatningsloven
Der foreslås en justering af bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 26 om gennemsnitsmetoden.
I bestemmelsen er fastsat, at visse tildelte tegningsretter ikke
skal medregnes ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden -
begrundelsen er, at en afståelse af de pågældende
tegningsretter er skattefri. Det foreslås, at der
indsættes en regel om, at der heller ikke skal foretages en
opgørelse efter gennemsnitmetoden - dvs. at der ikke skal
foretages en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum -
når det er de pågældende tegningsretter selv, der
afstås. Hermed sikres, at skattefriheden slår fuldt ud
igennem, således at disse tegningsretter hverken
påvirker opgørelsen af den gennemsnitlige
anskaffelsessum, når det er aktier i selskabet, der
afstås, eller når det er de pågældende
tegningsretter selv, der afstås.
3.1.2.7. Pensionsopsparing
Som følge af den ændrede begrebsanvendelse inden
for det finansielle område som led i gennemførelsen af
MiFID-direktivet foreslås tilpasninger af de regler i
pensionsbeskatningsloven, der er en opfølgning af
Finanstilsynets regler om placering af rate- og kapitalpensioner i
pengeinstitutter. Finanstilsynets regler er fastsat i
bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede
opsparingsformer m.v.
Som følge af vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar
2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og
gennemsigtighedsdirektivet m.v. skal Finanstilsynet senere foretage
tilpasninger i puljebekendtgørelsen.
De opfølgende skatteregler for rate- og
kapitalpensioner placeret i unoterede aktier og anparter
foreslås afløst af regler om rate- og kapitalpensioner
placeret i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet.
Det er hensigten, at de foreslåede tilpasninger af
skattereglerne ikke skal føre til reelle ændringer for
rate- og kapitalpensioner, der i dag er placeret i unoterede aktier
og anparter.
3.2. Indberetning om
personalegoder
3.2.1. Gældende ret
Det skatteretlige udgangspunkt er, at ethvert vederlag for
personligt arbejde i og uden for ansættelsesforhold er
skattepligtigt, uanset om det udbetales i kontanter eller
naturalier. Der gælder dog undtagelser og modifikationer
hertil.
For så vidt angår personalegoder, som er
A-indkomst, er disse omfattet af arbejdsgiverens pligt til at
indberette til indkomstregisteret. Indberetningen omfatter godernes
værdi.
Blandt personalegoderne er det alene fri kost og logi og fri
bil, der er gjort til A-indkomst. Andre personalegoder er
B-indkomst.
Efter skattekontrollovens bestemmelser er det som udgangspunkt
den, der foretager udbetaling eller godskrivning af løn,
vederlag, honorarer m.v., der er oplysningspligtig.
Oplysningspligten efter skattekontrolloven påhviler fysiske
og/eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i
landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i
landet.
Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er som
udgangspunkt omfattet af oplysningspligten. Dette gælder,
hvad enten der er tale om A-indkomst eller B-indkomst. I visse
situationer er også skattefri ydelser omfattet af
oplysningspligten. For så vidt angår personalegoder, er
det dog kun nogle specifikt opregnede goder, som er omfattet af
indberetningspligten.
Skatteministeren kan efter indstilling fra Skatterådet
bestemme, at der skal være oplysningspligt for den, der yder
skattepligtige fordele som led i et ansættelses- eller
aftaleforhold eller som led i varetagelsen af en tillidspost, uden
at der er betalt fuldt vederlag herfor.
De oplysningspligtige arter af fordele er omtalt i
bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven. Oplysningspligten omfatter herefter dels
personalegoder, der er gjort til A-indkomst, og dels visse
personalegoder, der er B-indkomst. Bestemmelsen er
udtømmende. Fri firmabil, fri telefon, fri
helårsbolig, opvarmning m.v. vedrørende fri
helårsbolig, fri sommerbolig i Danmark, fri lystbåd og
TV-/radiolicens indberettes efter de gældende regler med
værdi, mens fri sommerbolig i udlandet for medarbejdere m.v.,
personalelån og frikort til offentlig befordring indberettes
uden værdi (afkrydsning). Herudover er der
indberetningspligt, for så vidt angår rådighed
over computer med tilbehør.
Der er i skattekontrolloven endvidere fastsat en
særlig indberetningspligt for alle, der som led i
virksomheden har ydet vederlag til en direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform. Den særlige indberetningspligt
gælder i de tilfælde, hvor vederlaget består i,
at der er stillet bil til rådighed for privat benyttelse
eller i form af, at der er stillet sommerbolig i Danmark
såvel som i udlandet, lystbåd eller helårsbolig
til rådighed. Indberetningen efter disse regler omfatter
også godets værdi.
3.2.2. Forslagets indhold
For de personalegoder, som er B-indkomst, og hvor
arbejdsgiveren uden større besvær vil kunne indberette
værdien, foreslås det, at der indføres
indberetningspligt med angivelse af værdi.
Indberetning med angivelse af værdien sikrer, at
beløbet kan fortrykkes på årsopgørelsen
for personer, som modtager en fortrykt årsopgørelse.
Ændringen sikrer således, at den ansatte ikke selv skal
værdiansætte goderne og ikke selv skal selvangive dem.
Desuden sikrer ændringen, at de pågældende
personalegoder beskattes korrekt. En udvidelse af indberetningerne
fra arbejdsgiverne forebygger fejl og overtrædelser af
lovgivningen. Hermed sikres en bedre efterlevelse af reglerne, uden
at der er behov for efterfølgende kontrol og ændringer
i det selvangivne fra SKATs side. Dette er i overensstemmelse med
SKATs indsatsstrategi.
Der vil dog være nogle personalegoder, hvor
arbejdsgiveren ikke eller kun med stort besvær vil kunne
opgøre en værdi. Det gælder f.eks. for privat
brug af bonuspoint optjent på forretningsrejser.
Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til
den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis årets samlede
værdi af sådanne goder overstiger en
bagatelgrænse på 5.500 kr. (2009-niveau).
Beløbet reguleres årligt og er her beløbet for
2009. Sådanne goder vil arbejdsgiverne heller ikke skulle
opgøre den skattepligtige værdi af.
De nævnte goder, hvor arbejdsgiveren ikke eller kun med
stort besvær kan opgøre værdien, vil enten ikke
skulle omfattes af indberetningspligten eller blot indberettes med
krydsmarkering eller lignende.
Hjemlen til at gøre personalegoder
indberetningspligtige findes i skattekontrolloven. Da
udgangspunktet for forslaget er, at personalegoder skal være
omfattet af indberetningspligten, er en indstilling herom fra
Skatterådet overflødig. Det foreslås som
følge heraf, at skatteministeren kan fastsætte
reglerne om indberetningspligt om personalegoder uden indstilling
fra Skatterådet.
Som konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til lov om
ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og
virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af
personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og
rejsefradrag m.v.) foreslås det desuden at ophæve de
særlige regler om indberetning om fri telefon og
rådighed over computer med tilbehør. Det er herefter
tanken, at værdien af multimedier skal gøres til
A-indkomst. Som følge heraf vil værdien tillige skulle
indberettes til indkomstregisteret.
3.3. Dag-til-dag rente ved betaling
af forskudsskat samt ændring af satserne for
procenttillæg
Det foreslås at ændre reglerne for betaling af
yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret,
så det bliver muligt mod betaling af en årligt variabel
dag-til-dag rente at indbetale ubegrænset forskudsskat frem
til 1. juli i året efter indkomståret. Også
størrelsen af tillægget for godtgørelse ved
overskydende skat og restskattetillægget foreslås at
følge renteniveauet for det pågældende års
dag-til-dag-rente dog med faste rentespænd indbygget.
3.3.1. Gældende ret
Frem til udgangen af indkomståret kan den skattepligtige
indbetale ubegrænset ekstra forskudsskat. Efter
udløbet af indkomståret og frem til og med den 15.
marts i året efter indkomståret kan den skattepligtige
også indbetales ubegrænset ekstra forskudsskat, men det
koster 2 pct. i tillæg af beløb over 40.000 kr. Efter
den 15. marts i året efter indkomståret kan den
skattepligtige højst indbetale 40.000 kr. Forsøger en
skatteyder at indbetale mere end 40.000 kr. efter den 15. marts i
året efter indkomståret, tilbagebetaler SKAT straks det
overskydende beløb via NemKontoen.
For fristerne den 15. marts og den 1. juli i året efter
indkomståret gælder, at fristerne forlænges til
den følgende hverdag, hvis fristen falder på en
helligdag eller en lørdag. Hvis indkomståret
udløber en helligdag eller en lørdag, forlænges
fristen for at betale yderligere forskudsskat inden udløbet
af indkomståret ikke til den følgende hverdag.
For skatteydere, som har brug for at betale mere end 40.000
kr. ekstra i forskudsskat, er der 3 muligheder. For det
første kan de indbetale inden 31. december i
indkomståret uden rentetillæg. Den anden mulighed er at
indbetale senest den 15. marts i året efter
indkomståret mod betaling af et rentetillæg på 2
pct. af beløb over 40.000 kr. Endelig kan de lade være
med at betale ekstra forskudsskat og i stedet for lade
beløbet opkræve som restskat med tillæg af 7
pct. af hele beløbet.
Skatteydere, som kun har brug for at betale et beløb op
til 40.000 kr. ekstra i forskudsskat, kan frem til og med 1. juli i
året efter indkomståret indbetale beløbet uden
rentetillæg.
Hvis skatteyderen har indbetalt mere i forskudsskat i
løbet af indkomståret, end der skal betales i
indkomstskat for det pågældende indkomstår,
tilbagebetales beløbet som overskydende skat tillagt 2 pct.
i godtgørelse. I det omfang den overskydende skat modsvares
af beløb, som er indbetalt efter reglerne om betaling af
ekstra forskudsskat, får man ingen godtgørelse. Der
ydes dog godtgørelse af beløb, som er indbetalt i
perioden 1. januar til 15. marts, og hvoraf der er betalt 2 pct. i
tillæg.
Hvis skatteyderen skal betale restskat opkræves
beløbet i 3 lige store rater i september, oktober og
november i året efter indkomståret. Restskatten er
tillagt 7 pct. i restskattetillæg. Hvis restskatten inklusive
restskattetillæg ikke overstiger et grundbeløb
på 10.000 kr., overføres restskatten til indregning i
det næste års opkrævning af kildeskatter.
Grundbeløbet på 10.000 kr. reguleres årligt og
udgør 18.300 kr. i 2009 niveau.
3.3.2. Forslagets indhold
Det foreslås at fjerne beløbsgrænsen i
reglerne om betaling af forskudsskat efter udløbet af
indkomståret. I stedet skal det være muligt frit at
indbetale ekstra forskudsskat frem til 1. juli i året efter
indkomståret mod betaling af en daglig rente. Herved
får skatteyder med store restskatter længere frist til
at korrigere for, at forskudsregistreringen har været sat for
lavt i løbet af indkomståret samtidig med, at
skatteyderen kun betaler rente for det antal dage,
skattebeløbet er til rådighed for skatteyderen.
Hvis den 1. juli i året efter indkomståret falder
på en helligdag eller en lørdag, forlænges
betalingsfristen til den følgende hverdag. Hvis
udløbet af indkomståret falder på en helligdag
eller en lørdag, forlænges fristen for at betale
yderligere forskudsskat uden dag-til-dag rente ikke til den
følgende hverdag.
Dag-til-dag-renten sættes til renten i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
tillagt 2 procentenheder. Renten i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., er en markedsrente opgjort
på baggrund af den effektive obligationsrente for de sidste
20 børsdage forud for 15. december i det foregående
år. Det vil sige, at dag-til-dag-renten kommer til at
følge renteudviklingen i samfundet tillagt et
rentespænd på 4 procentenheder. Renteniveauet
opgøres sidst i det kalenderår, som ligger umiddelbart
forud for det halvår, som dag-til-dag renten skal gælde
for. Renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2,
3. pkt., er opgjort med to decimaler. Dag-til-dag renten skal
afrundes til en decimal. Afrundingen til en decimal skal ske efter
det sædvanlige afrundingsprincip, hvor der rundes op, hvis
den anden decimal er 5 eller derover, og der rundes ned, hvis den
anden decimal er 4 eller derunder. Dag-til-dag renten vil for 2010
udgøre 5,4 pct., forudsat, at renteniveauet ultimo 2009
svarer til renteniveauet i marts 2009.
Dag-til-dag renten skal være årligt variabel. Det
betyder, at der hvert år udmeldes et nyt renteniveau for
dag-til-dag renten. Renten i opkrævningsloven er udregnet
på baggrund af en effektiv obligationsrente for de seneste 20
børsdage forud for den 15. december i det foregående
år. Renten offentliggøres senest femte sidste
børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning.
Udmeldelsen af årets renteniveau sker således kort tid
efter 15. december i året før, dag-til-dag renten skal
gælde.
Renten beregnes for perioden fra 1. januar i året efter
indkomståret og frem til den dag, hvor skatteyderen
indbetaler beløbet. Begge dage medregnes i
renteopgørelsen. For skatteydere med forskudt
indkomstår beregnes renten fra 1. januar i det
kalenderår, som følger efter det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for. Herved sikres det, at
der gælder samme renteperiode for alle skatteydere uanset om,
der er valgt forskudt indkomstår.
Renten beregnes dagligt svarende til, at der kun betales rente
på baggrund af det antal dage, som beløbet har
stået til rådighed for skatteyderen. Der regnes ikke
med rentes rente ved beregning af den daglige rente i perioden fra
1. januar til 1. juli i året efter indkomståret. Den
beregnede rente anses for at være indeholdt i det
beløb, som skatteyderen vælger at indbetale som ekstra
forskudsskat. Det betyder, at rentebeløbet fradrages i
indbetalingen, inden den resterende indbetaling og de øvrige
forskudsskatter for året indgår i opgørelsen af
slutskatten.
Der vil på SKATs hjemmeside blive etableret et
regnemodul, hvor skatteyderen kan beregne renten ud fra oplysning
om, hvor stort et beløb, der ønskes indbetalt i
yderligere forskudsskat, og hvilken dag beløbet indbetales.
Herved kan skatteyderen få overblik over, hvor stor en del af
indbetalingen, der er renter, og hvor stor en del af betalingen,
som fratrækkes ved opgørelsen af slutskatten og
dermed, om der vil blive restskat for indkomståret efter
indbetalingen.
Det foreslås, at de nye regler skal have virkning for
betaling af yderligere forskudsskat for indkomståret 2009.
Den første periode, hvor der kan indbetales efter de nye
regler bliver således fra 1. januar 2010 til 1. juli
2010.
Det foreslås, at procenttillæggene ved
tilbagebetaling af overskydende skat og restskat tilsvarende
gøres årligt variable med henblik på, at
størrelsen af tillæggene så vidt muligt
følger udviklingen i markedsrenten.
Størrelsen af godtgørelsestillægget
opgøres som rentesatsen i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2
procentenheder. Konkret betyder det, at satsen for
godtgørelse ved udbetaling af overskydende skat i 2010 for
indkomståret 2009 vil være på 1,4 pct. forudsat,
at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i marts
2009.
Størrelsen af procentsatsen af
restskattetillægget opgøres som rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
tillæg af 4 procentenheder. Konkret betyder det, at satsen
for restskattetillægget ved opkrævning af restskat i
2010 for indkomståret 2009 vil være på 7,4 pct.
forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet i
marts 2009.
I forhold til reglerne om tilbagebetaling af overskydende skat
bevares udgangspunktet, hvorefter der ikke ydes godtgørelse
i det omfang, der er indbetalt ekstra forskudsskat efter reglerne
om betaling af ekstra forskudsskat. Dette gælder, selvom der
er betalt en løbende dag-til-dag rente af den ekstra
forskudsskat.
3.4. Feltlåsningsordningen
3.4.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 1 skal enhver, der er
skattepligtig her til landet, over for SKAT årligt selvangive
sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin
ejerbolig. Efter bestemmelsen i § 1, stk. 3, kan
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet bestemme,
om selvangivelsen skal underskrives eller vedgås på
anden særlig måde. Endvidere bestemmer skatteministeren
efter indstilling fra Skatterådet udformningen og udsendelsen
af blanketter til brug ved selvangivelsen, jf. § 1,
stk. 4.
Ved gennemførelse af lov nr. 405 af 8. maj 2006 om
ændring af forskellige skattelove (Enklere forskuds- og
selvangivelsesprocedure og frivillig indberetning af gaver m.v.) er
printselvangivelsen blevet afskaffet. Baggrunden herfor har
været, at indberetninger fra tredjemænd gennem
årene har været af en stadig stigende kvalitet.
På den baggrund fandt man tiden moden til at afskaffe
printselvangivelsen for skatteydere med enkle beskatningsforhold. I
stedet modtager denne kreds af skatteydere alene en
årsopgørelse, hvis de for det seneste indkomstår
har undladt at selvangive, eller ikke har ændret deres
forskudsopgørelse for det pågældende
indkomstår. De skatteydere, som for det seneste
indkomstår aktivt har selvangivet ved at tilføre
årsopgørelsen yderligere oplysninger, eller som gennem
ændring af deres forskudsopgørelse for det
pågældende indkomstår, har vist, at de har
oplysninger til årsopgørelsen, som SKAT ikke har
kendskab til, modtager en årsopgørelse sammen med et
oplysningskort. Oplysningskortet kan anvendes til at selvangive
på.
For selvangivelsespligtige, som er samlevende med en
ægtefælle, som modtager en selvangivelse, f.eks. en
selvstændigt erhvervsdrivende, gælder, at de ud over et
eventuelt oplysningskort alene modtager oplysninger om indberettede
tal ved en servicemeddelelse til brug for
årsopgørelsen. Årsopgørelsen for
sådanne ægtefæller - som er afhængig af den
anden ægtefælles selvangivelse - kan først
dannes, når begge ægtefæller har
selvangivet.
Årsopgørelsen for personer med enkle
beskatningsforhold vil blive dannet på baggrund af
oplysninger fra indberetningspligtige, f.eks. arbejdsgivere,
sociale myndigheder, pengeinstitutter og kreditforeninger og
fagforeninger. Pligten for disse virksomheder m.v. til at
indberette selvangivelsesoplysninger fremgår af
skattekontrolloven. Oplysningerne fra de indberetningspligtige er
tilgængelige i skatteyderens Skattemappe på SKATs
hjemmeside. Endvidere vil det af årsopgørelsen
fremgå, hvad den pågældende skatteyder eventuelt
gennem tidlig indberetning til SKAT selv har tilført
opgørelsen af oplysninger.
Selvstændigt erhvervsdrivende samt selskaber modtager en
selvangivelse samt et servicebrev til brug for selvangivelsen. Af
servicebrevet fremgår de oplysninger, som er indberettet til
SKAT af de indberetningspligtige.
Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er
samlevende med en ægtefælle, som modtager en
selvangivelse, dvs. først og fremmest selvstændigt
erhvervsdrivende, skal efter skattekontrollovens § 4
selvangive senest den 1. juli i året efter
indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene
modtager en årsopgørelse eller en
årsopgørelse sammen med et oplysningskort skal dog
efter bestemmelsen selvangive senest den 1. maj, medmindre
vedkommende deltager i et anpartsprojekt eller ønsker at
anvende selvangivelsesfristen den 1. juli. SKAT kan efter anmodning
give henstand med selvangivelsesfristen, hvis særlige
omstændigheder taler herfor.
Endelig fremgår det af skattekontrollovens
§ 4, stk. 5, at ovennævnte kreds af
skatteydere med enkle beskatningsforhold kan undlade at selvangive,
hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller
indberettede tal til brug for årsopgørelsen er
korrekte og fyldestgørende.
Det følger af skattekontrollovens § 5, at har
den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales et
skattetillæg på 200 kr., for hver dag
selvangivelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000
kr. i alt. Der er dog en række skatteydergrupper, som er
undtaget fra denne bestemmelse. Det gælder bl.a. for fysiske
personer, der kun har fået tilsendt en
årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen
med et oplysningskort, og som ikke har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter
indkomståret. Det gælder endvidere også personer,
som alene har fået tilsendt oplysninger om indberettede tal
til brug for årsopgørelsen. SKAT kan efter
ansøgning fritage helt eller delvis for
skattetillægget, hvis særlige omstændigheder
taler herfor.
Selv om man har tilstræbt at smidiggøre
selvangivelsesopgaven for kredsen af skatteydere med enkle
beskatningsforhold, har disse dog fortsat pligt til at sikre, at
oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte.
Således har skattepligtige efter skattekontrollovens
§ 16, dvs. skattepligtige, der uden at have selvangivet
modtager en årsopgørelse, pligt til at underrette
SKAT, hvis ansættelsen er for lav. Det skal ske inden 4 uger
efter modtagelse af årsopgørelsen. Fristen regnes dog
tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Sker
overtrædelsen forsætligt eller groft uagtsomt, straffes
skatteyderen med bøde efter § 16, stk. 2. Er
overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage
det offentlige skat, kan straffen efter § 16,
stk. 3, stige til fængsel indtil 1 år og 6
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
straffelovens § 289.
3.4.2. Forslagets indhold
Kvaliteten af indberetningerne fra de indberetningspligtige
til SKAT til brug for dannelsen af borgernes
årsopgørelse har i dag en sådan kvalitet, at
borgernes anvendelse af TastSelv og oplysningskortet
erfaringsmæssigt genererer flere fejl end
fejlrettelser.
Som det fremgår af den compliance-undersøgelse,
som er omtalt ovenfor i afsnit 2, skyldes hovedparten af
skattegabet for borgerne, at borgere ofte retter forkert i forhold
til ellers korrekt indberettede oplysninger fra de professionelle
indberettere på grund af fejl og misforståelser.
På den baggrund foreslås det, at skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at skatteydere ikke
via TastSelv eller oplysningskortet kan ændre oplysninger om
visse indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter
skattekontrolloven har indberettet til SKAT. At man afskærer
borgerne fra at ændre disse oplysninger via TastSelv eller
oplysningskortet betyder i praksis, at felterne, der rummer de
pågældende indkomster og fradrag på
oplysningskortet eller i TastSelv, låses.
De felter, som det kan komme på tale at låse, er i
første omgang følgende felter (eller rettere
"rubrikker") på årsopgørelsen (2008):
-
Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv.
før fradrag af AM/SP-bidrag
- Pensioner,
dagpenge mv. og stipendier fra SUstyrelsen
- Uddelinger fra
foreninger og fonde mv. Gruppelivsforsikring betalt af
pensionskasse. Visse personalegoder
-
Hædersgaver
- Bidrag og
præmie til privattegnet kapitalpension (højst 44.500
kr.)
- Tilbagebetalt
kontanhjælp, introduktionsydelse m.v.
-
Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil m.v. før
fradrag af AM/ SP-bidrag.
Det er forventningen, at låsningen af ovenstående
felter kan ske fra og med indkomståret 2010, dvs. SLUT10. Det
er dog planen, at rubrikkerne vedr. jubilæumsgratiale og
hædersgaver allerede kan låses fra SLUT09. Endelig kan
det under visse forudsætninger komme på tale at
fastlåse rubrikker vedr. renteindtægter og
renteudgifter.
Ovenstående forudsætter, at der gennem en
betydelig styrkelse af datakvaliteten via bl.a.
"fødesystemerne" eIndkomst og RKO (Rentekontrolordningen)
til SLUTsystemet, skabes den fornødne sikkerhed om
kvaliteten af de indberettede oplysninger. Som en konsekvens af, at
de årlige oplysningssedler erstattes af månedlige
indberetninger til eIndkomst, er det bl.a. muligt at fremrykke de
kontroller, der i dag ligger i Års-COR, til nye kontroller i
Detail-COR (COR står for det Centrale Oplysningsseddel
Register). Herved sikres det, at de data, der bliver dannet til
årsopgørelserne via Års-COR kan renses for
eventuelle fejl.
Skatteydere, der modtager en årsopgørelse og
konstaterer, at deres ansættelse er for lav, har efter
skattekontrollovens § 16 pligt til at underrette SKAT
herom inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen.
Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af
selvangivelsesfristen.
For det tilfælde, at en for lav ansættelse skyldes
fejl i indberetningen fra den indberetningspligtige, af indkomster,
som er omfattet af den foreslåede feltlåsningsordning,
foreslås det i stk. 2 til den nye bestemmelse, at
ministeren kan fastsætte regler om, hvordan skatteyderens
underretning til SKAT i en sådan situation kan finde
sted.
Tanken er, at et felt med oplysninger om indkomster eller
fradrag, som er omfattet af feltlåsningsordningen, skal kunne
ses i TastSelv-internet af borgeren. Heraf fremgår også
det beløb, som den indberetningspligtige har indberettet til
SKAT. Hvis skatteyderen forsøger at ændre feltet, vil
opslaget i TastSelv blive registreret i logbogen, ligesom
tidspunktet vil fremgå heraf. Tanken er, at en sådan
registrering gør det ud for dokumentation for, at borgeren
har forsøgt at underrette SKAT om, at ansættelsen er
for lav og dermed ikke kan ifalde ansvar efter § 16. Det
bemærkes, at SKAT hver måned modtager underretning fra
CSC om logningerne, og at disse oplysninger opbevares i 5
år.
Tilsvarende vil det gennem registreringerne fra teleselskabet
kunne dokumenteres, hvis TastSelv-telefonen er blevet anvendt, hvor
også tidspunktet vil være registreret. Denne
registrering vil ligeledes gøre det ud for dokumentation
for, at borgeren har forsøgt at underrette SKAT om behovet
for ændring af feltet.
Herudover har borgeren mulighed for på anden måde
at underrette SKAT. Det være sig via mail, brev, telefonisk
eller ved personlig henvendelse til et regionalt kundecenter.
Det vil i bekendtgørelsen om underretningsmåder
blive præciseret, at ovennævnte elektroniske
registrering ikke vil kunne frigøre en skatteyder fra ansvar
efter § 16, såfremt denne må anses
forsætligt at ville unddrage det offentlige skat, jf.
§ 16, stk. 3. Om der er tale om forsætlig
unddragelse af skat til det offentlige, vil være et
spørgsmål, som falder ind under domstolenes frie
bevisbedømmelse. Det ændrer forslaget ikke på.
Imidlertid vil vurderingen af, hvorvidt der har været tale om
forsætlig skatteunddragelse, i første omgang skulle
foretages af SKAT på baggrund af den måde, bestemmelsen
i skattekontrollovens § 16, stk. 3, hidtil har
været praktiseret på. I praksis anvendes bestemmelsen
relativt sjældent og reserveres til meget grove
tilfælde af skatteunddragelse, f.eks. hvor der er tale om
meget store differencer mellem faktisk oppebåret indkomst og
indberettet indkomst, som må have stået skatteyderen
klart skyldes fejlindberetning eller lignende. Endvidere anvendes
bestemmelsen i tilfælde, hvor det mellem hvervgiver og
skatteyderen aftales, at honoreringen af et udført arbejde
ikke indberettes til skattemyndighederne (sort arbejde) samt i
andre tilfælde, hvor det må stå skatteyderen
klart, at skattemyndighederne ikke har kendskab til
indtægten, f.eks. fordi den kommer fra udlandet.
I sådanne tilfælde må skatteyderen - for
ikke at komme til at pådrage sig et ansvar efter
skattekontrollovens § 16, stk. 3, - på anden
måde via mail, brev m.v. rette henvendelse til SKAT med
henblik på at underrette SKAT om indkomsten m.v. Dette vil
som nævnt komme til at fremgå af bekendtgørelsen
om underretningsmåder, ligesom det i denne
bekendtgørelse vil blive omtalt forhold, som SKAT i
tvivlstilfælde vil lade indgå i vurderingen af,
hvorvidt underretningspligten efter skattekontrollovens
§ 16 er opfyldt, f.eks. hvorvidt skatteyderen har
forsøgt at formå den indberetningspligtige til at
korrigere de indberettede oplysninger.
Teknisk tænkes ordningen tilrettelagt på den
måde, at hvis skatteyderen forsøger at ændre i
det pågældende felt, vil skatteyderen blive vejledt om,
at feltet ikke kan ændres, men at den videre
fremgangsmåde er, at vedkommende bør rette henvendelse
til den indberetningspligtige med henblik på at få
denne til at indberette på ny, hvis skatteyderen mener, at
indberetningen er forkert. Skatteyderen vil også blive
vejledt om, at denne - på anden måde end via TastSelv
eller oplysningskortet - vil kunne rette henvendelse til SKAT for
at få en oplysning, som skatteyderen mener er forkert,
ændret. SKAT vil i så fald undersøge, om dette
er tilfældet og i givet fald sørge for en korrekt og
korrigeret skatteansættelse.
I de tilfælde, hvor der er fejl eller mangler i
indberetningen fra den indberetningspligtige, er det naturligt, at
skatteyderen retter henvendelse til denne. Derved vil det dels
blive klart, hvem der ikke har styr på indberetningen, dels
vil det fremadrettet betyde en højere
indberetningskvalitet.
I tilfælde, hvor indberetter efter henvendelse fra
skatteyder tilretter de allerede indberettede oplysninger, vil
låsningen i TastSelv blive ophævet, således at
skatteyderen kan tilrette til de nye oplysninger. Det
skønnes, at indberetter i de fleste tilfælde vil
orientere skatteyderen om, hvorvidt dennes henvendelse har
ført til en ændret indberetning. Dette vil i
særlig grad være naturligt, hvis den
indberetningspligtige har foretaget ny indberetning, fordi en
tidligere indberetning har været behæftet med fejl.
På sigt er det imidlertid planen, at SKAT efter at have
modtaget nye oplysninger fra en indberetningspligtig automatisk
danner en ny årsopgørelse, som så sendes til
skatteyderen.
Hvis den indberetningspligtige ikke mener, at der er grundlag
for en ny indberetning, bliver skatteyderen nødt til at
underrette SKAT, hvis skatteyder fastholder, at de indberettede
oplysninger er forkerte eller eventuelt for at overholde
underretningspligten i skattekontrollovens § 16. Det kan
f.eks. ske via mail, brev, telefonisk eller ved personlig
henvendelse til et regionalt kundecenter.
Bekendtgørelsen om underretningsmåder vil blive
forelagt Datatilsynet til udtalelse.
Lovforslaget skaber klarhed over, hvad der skal til for, at en
borger, der har modtaget en for lav ansættelse, kan
undgå at ifalde ansvar efter skattekontrollovens
§ 16, når ansættelsen skyldes fejl i
indberettede oplysninger om indkomster m.v., som er omfattet af
feltlåsningsordningen. Forslaget må i øvrigt
forventes generelt at forbedre kvaliteten af borgernes
årsopgørelser, hvilket kan bidrage til at styrke
borgernes opfattelse af en mere ligelig skattemæssig
behandling af borgerne.
3.5. Fradragsret for underholdsbidrag
og børnebidrag
3.5.1. Gældende ret
Som reglerne er i dag, kan bidrag, der betales som
følge af skilsmisse eller separation af den ene
ægtefælle til underhold af den anden
ægtefælle, fradrages i den bidragydende
ægtefælles skattepligtige indkomst. Fradraget gives som
et ligningsmæssigt fradrag.
Bidragene kan fratrækkes, uanset om bidraget er fastsat
efter aftale mellem parterne eller er fastsat af en offentlig
myndighed (normalt statsforvaltningerne). Er bidraget fastsat
mellem parterne, er det en forudsætning for at opnå
fradragsret, at der er en tilstrækkelig klarhed i den
indgåede aftale med hensyn til fastsættelse af
bidragets størrelse og løbetid. Dog kan fradrag efter
Landsskatterettens praksis alene foretages, når bidraget er
betalt og i øvrigt er forfaldent.
Bidragene beskattes hos modtageren, uanset om bidragene er
fastsat af en offentlig myndighed eller ej, og det udelukker ikke
beskatning hos modtageren, at bidragyderen ikke kan
fratrække, eller har aftalt ikke at fratrække et
pålagt eller aftalt underholdsbidrag. Bidrag, der betales i
forbindelse med faktisk samlivsophævelse, er dog kun
indkomstskattepligtige for modtageren, såfremt bidraget er
fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.
Bidrag til børn, der ikke opholder sig hos
bidragyderen, kan efter de gældende regler fradrages i
bidragyderens skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt
fradrag. Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er
betinget af, at bidragyder har forsørgerpligt over for det
offentlige for barnet. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte
18. år kan fradrages, i det omfang bidraget overstiger et
beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
Bidrag til børns underhold medregnes som hovedregel ved
opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, såfremt
bidraget overstiger normalbidraget for underhold til børn.
Underholdsbidrag/uddannelsesbidrag til et barn over 18 år
medregnes altid til barnets skattepligtige indkomst, også
selv om bidraget ikke overstiger normalbidraget.
Tilsvarende gælder for børn uden for
ægteskab.
Der er ingen pligt for bidragsyderen til at indberette til
SKAT, hvem der er modtager af bidraget.
3.5.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres pligt for
bidragsyderen til at oplyse om identiteten af modtageren af
bidraget. Der foreslås endvidere, at fradragsretten for
underholdsbidrag og børnebidrag gøres betinget af, at
bidragyder afgiver disse identifikationsoplysninger.
Som reglerne er i dag, skal henholdsvis bidragyder og
bidragsmodtager selv angive betalte og/eller modtagne beløb
i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen. SKAT har
således ikke kendskab til bidragene, før borgeren
indsender sin selvangivelse.
Bidrag, som kommuner opkræver på vegne af
bidragsberettigede, foretages der dog årlig indberetning
om.
Formålet med at indføre pligt til oplysning om
identiteten af modtageren og at gøre bidragyders fradragsret
betinget af, at denne pligt er opfyldt, er for det første at
sikre, at der sker beskatning af beløbet hos modtageren.
Dernæst er formålet at lette selvangivelsesprocessen
for de borgere, der modtager de nævnte beløb.
Det er forudsat, at visse af de elementer om enkel og effektiv
skattekontrol, der indgår i Forårspakke 2.0,
iværksættes løbende i takt med, at de tekniske
muligheder udvikles. Det foreslås på denne baggrund, at
skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
frister for afgivelsen af oplysningerne, ligesom skatteministeren
foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om
identifikation m.v. for personer, der ikke har personnummer, samt
personer, der måtte være bosat eller opholder sig i
udlandet. Ved udmøntningen af reglerne skal indgå de
beskyttelseshensyn vedrørende følsomme persondata,
der følger af persondataloven, og som vil blive forelagt
Datatilsynet, samt hensynet til, at skatteyderne som privatpersoner
får en enkel og fleksibel måde at selvangive på i
overensstemmelse med den udvikling, der i øvrigt er for
processerne om årsopgørelse og selvangivelse.
Persondatalovens regler vil blive overholdt i forbindelse med
administrationen af ordningen, herunder vil der blive indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med fastsættelse af
de nærmere regler om oplysning om identiteten af
bidragsmodtageren.
3.6. Fradrag for renteudgifter af
private lån
3.6.1. Gældende ret
Efter statsskattelovens bestemmelser kan renter af prioriteter
og anden gæld, samt hvad der er anvendt til vedligeholdelse
eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis
udbytte beregnes om indkomst, fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Fradraget for renteudgifter efter statsskattelovens
bestemmelser er ikke gjort betinget af, hos hvem, lånet er
optaget. I statsskattelovens bestemmelser er der således ikke
sondret mellem lån optaget i banker, sparekasser og
realkreditinstitutter m.v. og lån optaget hos andre
(såkaldte private långivere).
Mens der i skattekontrolloven er fastsat bestemmelser,
hvorefter der for nogle typer af virksomhed, dels uopfordret, dels
på begæring af told- og skatteforvaltningen, skal gives
oplysning om tilskrevne og/eller forfaldne renter, f.eks. i
skattekontrollovens §§ 8 H, 8 P, 8 Q og 8 X, er der
ikke fastsat tilsvarende bestemmelser vedrørende lån
stiftet mellem privatpersoner.
3.6.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres pligt for
låntageren af forrentede lån til at oplyse identiteten
af långiveren overfor SKAT. Det foreslås desuden, at
fradragsretten for personer for renteudgifter af lån, optaget
hos en privat långiver, gøres betinget af, at
låntager afgiver disse oplysninger til SKAT. De personer, der
som låntagere skal afgive disse oplysninger til
identifikation af långiver, er fuldt skattepligtige personer
efter kildeskattelovens § 1, samt begrænset
skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 4 (fast driftssted), og nr. 5 (ejer af fast
ejendom i Danmark m.v.), samt kildeskattelovens § 5 A
(grænsegængere).
Formålet med disse forslag er at sikre, at der sker
korrekt beskatning af de renteindtægter, långiver
måtte have.
Det er forudsat, at visse af de aftalte elementer om enkel og
effektiv skattekontrol iværksættes løbende i
takt med, at de tekniske muligheder udvikles. Det foreslås
på denne baggrund, at skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler om frister for afgivelsen af oplysningerne,
ligesom skatteministeren foreslås bemyndiget til at
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal gives for at
kunne identificere långiver. Ved udmøntningen af
reglerne skal indgå de beskyttelseshensyn vedrørende
følsomme persondata, der følger af persondataloven,
og som vil blive forelagt Datatilsynet, samt hensynet til, at
skatteyderne som privatpersoner får en enkel og fleksibel
måde at selvangive på i overensstemmelse med den
udvikling, der i øvrigt er for processerne om
årsopgørelse og selvangivelse.
Persondatalovens regler vil blive overholdt i forbindelse med
administrationen af ordningen, herunder vil der blive indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med fastsættelse af
de nærmere regler om oplysning om identiteten af
bidragsmodtageren.
3.7. Andre forbedringer af
selvangivelsesprocessen
For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse
med selvangivelsen og bidrage til finansieringen af
Forårspakke 2.0 gennemføres en række initiativer
i forbindelse med årsopgørelserne for 2009 og 2010.
Der er tale om initiativer, der i alt væsentligt ikke
kræver lovændring, og dermed er der ikke tale om
ændringer som er indeholdt i de lovændringer, der
stilles forslag om i dette lovforslag. De omtales dog i dette
lovforslag, da de vedrører enkel og effektiv kontrol og
mindre skatteplanlægning og udgør en del af
Forårspakke 2.0.
Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med
årsopgørelsen for 2009 og 2010. Nogle initiativer vil
blive gennemført som pilotprojekter i
årsopgørelsen for 2009 for at samle erfaringer inden
fuld implementering i 2010. Enkelte initiativer kan udskydes til
2011. Implementeringen vil blive tilrettelagt efter, hvornår
det er mest hensigtsmæssigt og økonomisk i lyset af
skattereformens andre initiativer og udviklingen af de tekniske
muligheder.
Initiativerne er følgende:
Flere fortrykte oplysninger. En
række initiativer har til formål at fortrykke flere
oplysninger på årsopgørelsen baseret på
indberetninger fra arbejdsgivere, finansielle institutioner og
myndigheder. Erfaringsmæssigt er oplysningerne fra tredjepart
som oftest mere korrekte end de selvangivne oplysninger, hvorfor
fortryk af flere oplysninger i væsentlig grad kan bidrage til
at skabe flere korrekte årsopgørelser, realisere et
betragteligt skatteprovenu og gøre det endnu enklere at
klare sin skat. Det drejer sig blandt andet om fortryk af
standardfradrag for dagplejemødre, flere fortrykte
befordringsfradrag og fortryk af oplysning om separation.
Mere og bedre TastSelv. Det er
ganske få skatteydere, der ikke kan selvangive via TastSelv
og få en online årsopgørelse. Den største
gruppe er skatteydere med udenlandsk indkomst, som bliver
større år for år, og hvoraf mange har vanskeligt
ved at selvangive korrekt, da reglerne er komplekse. TastSelv vil
derfor blive udvidet, således at også denne gruppe
får nemmere ved at klare deres skat, hvilket også vil
frigøre ressourcer i SKAT til en øget indsats for at
reducere sort arbejde og snyd. Af mindre initiativer, der skal
gøre det muligt at klare skatten digitalt, kan nævnes,
at det skal gøres muligt at skifte selvangivelsestype via
TastSelv.
Mere intelligens i TastSelv -
skatteyderen retter selv. Gennem de seneste år har
mange skatteydere oplevet fordelene ved, at deres oplysninger
valideres allerede i TastSelv, således at de kan rette
eventuelle fejl allerede i selvangivelsessituationen og få en
korrekt årsopgørelse tidligere end ellers.
Erfaringerne er så gode, at det vil blive udvidet på en
række områder. Som eksempler kan nævnes, at
valideringen fremover vil ske allerede, når skatteyderen
klikker ind på sin årsopgørelse, også selv
om der ikke ændres i oplysningerne. Ligeledes vil
valideringen fremover også foregå i tidlig
indberetning, således at de stadig flere skatteydere, der
selvangiver allerede da, også får gavn af denne
mulighed.
Reduktion af skattegabet for
særlige grupper. For visse grupper af skatteydere har
det vist sig vanskeligt at få opgjort og afregnet skatten
korrekt. Det drejer sig f.eks. om skatteydere, der har udlejet
deres ejendom, men som senere selv flytter ind i ejendommen og
derfor skal betale ejendomsværdiskat. Oplysningen om
indflytning i ejendommen vil fremover automatisk fremgå af
årsopgørelsen. Et andet eksempel er skatteydere, der
fraflytter Danmark, og som får udbetalt for stor overskydende
skat. Her viser erfaringerne, at det kan være vanskeligt at
genopkræve den for meget udbetalte overskydende skat, hvis
årsopgørelsen senere ændrer sig, hvorfor
udbetalingen fremover først vil finde sted, når der er
foretaget en manuel gennemgang af årsopgørelsen i
SKAT.
De nævnte initiativer iværksættes
løbende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles.
Initiativerne forventes for SKAT bl.a. at ville frigøre
årsværk fra opgaver, der f.eks. vil blive omfattet af
øget automatiseret kontrol, til at varetage opgaver med
styrket indsats over for sort arbejde og snyd.
3.8. Sort arbejde og snyd.
I lighed med initiativerne, som er omtalt i afsnit 3.7, er der
tale om initiativer, der i alt væsentligt ikke kræver
lovændring, og dermed er der ikke tale om ændringer som
er indeholdt i de lovændringer, der stilles forslag om i
dette lovforslag. De omtales dog i dette lovforslag, da de
vedrører enkel og effektiv kontrol og mindre
skatteplanlægning og udgør en del af Forårspakke
2.0.
SKAT er netop blevet færdige med at kortlægge
danskernes evne til at selvangive korrekt gennem en
undersøgelse, som har omfattet næsten 11.500
kontroller. Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne
giver et repræsentativt billede af regelefterlevelsen i hele
landet. Ved at koble de registrerede fejltyper og omfanget af fejl
med fordelingen af compliancegrader fås et billede af hvilke
områder, der skattemæssigt er komplicerede eller
genstand for bevidst skatteunddragelse. En høj andel af fejl
på et givet område fortæller, at her er der behov
for indsats. Complianceundersøgelserne vil danne grundlag
for, hvor indsatsen mod sort arbejde og skattesnyd skal
sættes ind og i hvilket omfang, herunder
1) Yderligere fokus
på brug af sort arbejdskraft i regi af fairplay-kampagnen.
SKAT iværksætter bl.a. en holdningsbearbejdende
kampagne i 2010-2012.
2) Fokus på
selvangivelse af usædvanlige beløb og
usædvanlige mønstre.
3) Øget
kontrol med indberettere - herunder de nye ordninger.
4) Øget
fokus på virksomhedsejere og aktionærer, der lader
virksomheden/selskabet betale for private udgifter.
5) Indsats mod
sløseri i virksomhedernes bogføring, der ligger til
grund for skatte- og momsangivelse.
4. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
I aftalen om Forårspakke 2.0 indgår en række
initiativer, der giver færre fejl i forbindelse med
selvangivelsen og mindre skatteplanlægning. Det vurderes, at
der samlet set vil kunne opnås et varigt finansieringsbidrag
på knap 1,6 mia. kr. fra disse initiativer, jf. aftale om
Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat.
I dette forslag udmøntes en række af
initiativerne svarende til et forventet varigt finansieringsbidrag
på godt 1,1 mia. kr. Hertil kommer en styrket indsats overfor
sort arbejde og snyd, der forventes at kunne bidrage med ca. 0,2
mia. kr.
Forslaget om forenklet grundlag for arbejdsmarkedsbidraget og
integreret opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
indkomstskatter udmøntes i forslag til lov om ændring
af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af
reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0
m.v.) og forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag. Forslaget om at
afskaffe muligheden for at opkøbe nødlidende
selskaber inkl. tredjeparts fordringer mod selskabet og udnytte, at
afdrag på fordringerne anses som skattefrit udbytte
udmøntes i forslag til lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love
(Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
m.v.).
Det skønnes at virkningen for finansåret 2010 vil
være ca. 1,1 mia. kr. inkl. bidrag fra en styrket indsat
overfor snyd og sort arbejde.
Det skønnes, at de provenumæssige konsekvenser
for kommunerne af initiativerne i dette lovforslag udgør ca.
350 mio. kr. De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af
hele skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det
kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne
herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat).
Samlede
økonomiske virkninger af forslagets elementer |
Mio. kr. 2009-niveau | Varig virkning | 2010 | 2011 | . | 2019 | Finansårsvirkning 2010 |
Indberetning af aktieavancer | 275 | 60 | 110 | . | 280 | 60 |
Indberetning af personalegoder | 25 | 25 | 25 | . | 25 | 25 |
Omlægning af renterne for
restskatter før 1. juli | 285 | 275 | 275 | . | 285 | 275 |
Felter på selvangivelsen
låses | 500 | 500 | 500 | . | 500 | 500 |
Diverse forbedringer af
selvangivelsesprocessen | 50 | 50 | 50 | . | 50 | 50 |
Sort arbejde og snyd | 200 | 200 | 200 | . | 200 | 200 |
Lovforslaget i
alt | 1.335 | 1.110 | 1.160 | . | 1.340 | 1.110 |
- heraf kommuneskat | - | 350 | 350 | . | 350 | - |
4.1. Indberetning om aktier m.v.
Undersøgelser foretaget af SKAT indikerer, at
selvangivelsen af aktieindkomster er et af de områder, hvor
der sker størst underdeklaration på
borgerområdet. Samtidig viser undersøgelserne, at
tredjepartsindberetninger er et effektivt middel til at sikre
korrekt skattebetaling.
Undersøgelser viser, at der for indkomståret 2006
på landsplan ville kunne foretages opreguleringer af de
selvangivne aktieavancer på knap 1,2 mia. kroner, samt
nedreguleringer på ca. 0,1 mia. kroner - dvs. nettoregulering
på knap 1,1 mia. kroner.
Tiltaget i forhold til ændring af indberetningsreglerne
og automatiseringen af aktieavanceberegningen skønnes
på den baggrund at ville kunne nedbringe skattegabet med i
størrelsesordenen 900 mio. kroner årligt i 2006
niveau.
Ved vurdering af den varige effekt tages højde for, at
aktieindkomsten i 2006 antog et ekstraordinært højt
niveau. I regeringens fremskrivninger skønnes det
strukturelle niveau for provenuet fra den personlige
aktieindkomstbeskatning fra 2010 og frem således at
udgøre godt 75 pct. af provenuet i 2006. Korrigeres for
dette forhold, og antages det potentielle merprovenu fra en
reduktion af skattegabet at afhænge af indkomstgrundlaget,
bliver det umiddelbare varige merprovenu 275 mio. kr. i 2009 niveau
og opgjort i forbrugerpriser.
Det forudsættes, at 40 pct. af det potentielle
merprovenu indhentes i 2010 og 2011, mens de resterende 60 pct.
indhentes lineært frem til 2020.
Under høringen over lovforslaget er det kommet frem, at
den finansielle sektor ikke ved deres indberetninger vil kunne
håndtere den nuværende sondring mellem
børsnoterede og unoterede aktier. Som et led i
ændringen af indberetningen og automatiseringen af
aktieavanceberegningen foreslås derfor, at
aktieavancebeskatningsloven ændres, så sondringen
mellem børsnoterede og unoterede aktier erstattes af en
sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede
markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder. Som en konsekvens af dette udvides de
gældende regler for den skattemæssige behandling af
personers tab på børsnoterede aktier til generelt at
gælde aktier optaget til handel på et reguleret
marked.
Forslaget indebærer en stramning af beskatningen af
unoterede aktier, der handles på et reguleret marked (dvs.
aktier, der ikke betragtes som værende børsnoterede,
som handles på et reguleret marked). Det skyldes, at
skatteværdien af realiserede tab på sådanne
aktier i dag kan modregnes i skatten af anden indkomst. Med
forslaget bliver tabet i stedet kildeartsbegrænset svarende
til gældende regler for tab på børsnoterede
aktier. Dermed skal tabene fremføres til modregning i
udbytter og gevinster vedrørende andre aktier, der handles
på et reguleret marked. Da udnyttelsen af tabene hermed
udskydes, vil det i hovedsagen alene medføre en rentegevinst
for det offentlige.
Omvendt indebærer forslaget en lempelse af beskatningen
af børsnoterede aktier. Det skyldes, at tab på
børsnoterede aktier nu kan modregnes i udbytter og gevinster
fra alle aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked, frem for som i dag alene at kunne modregnes i udbytter og
gevinster fra børsnoterede aktier.
Der foreligger ikke oplysninger om privatpersoners besiddelse
af unoterede aktier, som handles på et reguleret marked. Det
er derfor ikke muligt at give et underbygget skøn over
provenuvirkningen af en sådan udvidelse af det
kildeartsbegrænsede tabsfradrag. Privat personers aktuelle
beholdning af unoterede aktier, som handles på et reguleret
marked, skønnes dog at være meget begrænset.
På længere sigt kan tiltaget imidlertid have
større betydning, idet private personers beholdningen af
unoterede aktier, som handles på et reguleret marked,
forventes øget på sigt. Dette forventes at ske, fordi
det med MiFID-direktivet ikke længere er nødvendigt at
lade en aktie børsnotere for at handle denne på en
fondsbørs.
4.2. Indberetning af
personalegoder
Det foreslås, at der indføres en generel
bestemmelse, hvorefter alle skattepligtige naturalier, der er ydet
helt eller delvis vederlagsfrit for personligt arbejde i
tjenesteforhold (lønmodtagere) og uden for
ansættelsesforhold i øvrigt (honorarmodtagere)
omfattes af indberetningspligten. SKATs undersøgelser viser
som nævnt ovenfor, at tredjepartsindberetninger er et
effektivt middel til at sikre korrekt skattebetaling.
Fraværet af indberetningspligten for visse
personalegoder vurderes at give anledning til en vis tilsigtet
eller utilsigtet underdeklaration. Det skønnes med
usikkerhed, at indførelse af indberetningspligt kan givet
øgede skattebetalinger på ca. 25 mio. kr.
årligt.
4.3. Omlægning af renterne for
restskatter før 1. juli
Forslaget om at ophæve beløbsgrænsen
på 40.000 kr. for frivillige indbetalinger efter 15. marts i
året efter indkomståret, indførelse af
dag-til-dag rente vedrørende frivillige indbetalinger og
gøre tillæggene til restskat og overskydende skat
variable skønnes samlet at medføre et merprovenu til
staten på ca. 275 mio. kr. i årene 2010 og 2011, mens
merprovenuet fra og med 2012, hvor afregning af restbidrag og
overskydende arbejdsmarkedsbidrag integreres med restskat og
overskydende skat m.v., skønnes til ca. 285 mio. kr.
årligt.
I nedenstående tabel er tillæggene til
restskat/overskydende skat /frivillige indbetalinger omregnet til
før-skat rente ud fra det aktuelle renteniveau på
omkring 3,5 pct., målt i forhold til optjeningstidspunktet.
Der er anvendt en skattesats på 33,5 pct.
Tillæg til
restskat/overskydende skat /frivillige indbetalinger omregnet til
før-skat rente. |
| Kredittid Dage | Sats gældende | Før-skat rente | Sats forslag | Før-skat rente |
Frivillige
indbetalinger: | | | | | |
- store før 15. marts | 257 | 2 pct. | 4,3 pct. | 5,5 pct. dag til dag | 0 - 4 pct. |
- små | 365 | 0 pct. | 0 pct. | 5,5 pct. dag til dag | 0 - 4 pct. |
Restskat: | | | | | |
- under indregningsgrænse | 730 | 7 pct. | 8,0 pct. | 7,5 pct. | 8,6 |
- over indregningsgrænse | 475 | 7 pct. | 5,2 pct. | 7,5 pct. | 5,5 |
Overskydende
skat | 290 | 2 pct. | 3,8 pct. | 1,5 pct. | 2,8 |
Provenumæssigt indebærer indførelsen af
forrentning af alle frivillige indbetalinger efter
indkomstårets udløb, nedsættelsen af
tillægget til overskydende skat og nedsættelsen af
restskattetillægget alle et merprovenu. Hertil kommer, at
forslaget vil medføre, at nogle af de frivillige
indbetalinger, der i dag sker inden indkomstårets
udløb, vil blive udskudt med deraf følgende rentetab,
som ikke opvejes af provenuet af dag-til-dag renten. Omvendt
må det antages, at mange af de indtalinger, der i dag sker
uden tillæg efter 15. marts vil blive fremrykket, enten til
før årsskiftet eller til tidspunktet for
årsopgørelsernes udsendelse, med henblik på at
undgå forrentningen. Samlet medfører dette såvel
en rentefordel som et provenu fra dag-til-dag renten. Det vurderes
herudover ikke, at ændringerne i tillæggene til
overskydende skat og til restskat vil medføre
nævneværdige adfærdsændringer.
Med baggrund i forholdene de seneste år er det i
provenuskønnene nedenfor lagt til grund, at den egentlige
restskat udgør ca. 9 mia. kr. årligt, den egentlige
overskydende skat 19 mia. kr. årligt og de frivillige
indbetalinger 16 mia. kr. Med uændret adfærd
skønnes de ændrede tillæg at indbringe i alt ca.
275 mio. kr., fordelt på ca. 135 mio. kr. vedrørende
frivillige indbetalinger, ca. 45 mio. kr. vedrørende
restskat og ca. 95 mio. kr. kr. vedrørende overskydende
skat. Efter integrationen af opkrævningen af restbidrag m.v.
vedrørende arbejdsmarkedsbidrag i 2012 skønnes
merprovenuet til ca. 285 mio. kr. årligt.
Adfærdsændringerne vedrørende de frivillige
indbetalinger skønnes på den ene side at
medføre en reduktion af provenuet af dag-til-dag renten
på ca. 100 mio. kr., men til gengæld indebære en
rentefordel på ligeledes 100 mio. kr., således at de to
provenubevægelser i det store og hele udligner hinanden. Hele
merprovenuet vedrører staten.
Den samlede provenuvirkning af forslaget skønnes
således til et varigt merprovenu på ca. 285 mio. kr.
årligt. Merprovenuet vil stige, såfremt renteniveauet
er mindre end de forudsatte 3,5 pct. p.a. og vil falde,
såfremt det er højere. Således skønnes
merprovenuet ved et renteniveau på 2,5 pct. p. a. at
udgøre ca. 365 mio. kr., mens det ved et renteniveau
på 4,5 pct. p.a. skønnes at udgøre ca. 190 mio.
kr.
4.4. Felter på selvangivelsen
låses
Langt de fleste skatteydere modtager i dag en færdig
årsopgørelse baseret på indberetninger fra
tredjemand. En del skatteydere foretager ændringer i disse
indberetninger, hvor de ændrer i korrekte oplysninger. For at
undgå dette foreslås det at låse visse felter
på selvangivelsen, således at disse ikke kan
ændres via TastSelv, men kun via kontakt til indberetteren
eller via SKAT.
Undersøgelser foretaget af SKAT viser, at hovedparten
af underdeklarationen for borgere skyldes, at der rettes i ellers
korrekte oplysninger. Samlet set skønnes, der at ske en
underdeklaration på i størrelsesordenen 2 mia. kr.
årligt. De af forslaget omfattede felter er beskrevet i
lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit
3.4.2.
Initiativet skønnes med betydelig usikkerhed at kunne
medføre et varigt finansieringsbidrag på i
størrelsesordenen 500 mio. kr., hvoraf langt
størstedelen vedrører løn.
4.5. Diverse forbedringer af
selvangivelsesprocessen
Det foreslås, at selvangivelsesprocessen forbedres ved
at stille øget krav om indberetning af visse indkomster og
fradrag samt gøre øget brug af fortryk af oplysninger
og TastSelv. De forskellige initiativer er beskrevet i
lovforslagets almindelige bemærkninger jf. afsnittene 3.5,
3.6 og 3.7.
SKATs undersøgelser viser, at indberetning og fortryk
er effektive midler til at reducere underdeklarationen.
Initiativerne vurderes med nogen usikkerhed at give et varigt
finansieringsbidrag på 50 mio. kr.
4.6. Sort arbejde og snyd
I forbindelse med forårspakke 2.0 er det aftalt at
styrke indsatsen mod sort arbejde og snyd på baggrund af
SKATs complianceundersøgelse, jf. afsnit 3.8. Sort arbejde
og snyd. Det vurderes med nogen usikkerhed, at denne indsats vil
kunne bidrag med et årligt merprovenu på i
størrelsesordenen 0,2 mia. kr.
4.7. Øvrige forslag
I forslaget foretages der i beskatningsreglerne efter
kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F visse
præciseringer og tilpasninger til skattereformen. Det sikres
også, at rekrutteringen af forskere bliver i overensstemmelse
med den tiltænkte ændring ved lov nr. 522 af 17. juni
2008, hvor forskere fremover skal kunne gøre brug af
ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af
lønindkomst i forbindelse med kortere ophold. Forslagene
medfører derfor ingen nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget og de yderligere
initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8, med en vis
usikkerhed at medføre engangsudgifter for SKAT på ca.
129,3 mio. kr. Heraf knytter ca. 15,9 mio. kr. sig til de
initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8.
De årlige driftsudgifter som følge af
systemtilretningerne skønnes med en vis usikkerhed at
udgøre 19,4 mio. kr. Der er usikkerhed om, hvorvidt
forslaget herudover vil indebære merudgifter til IT-drift som
følge af øget anvendelse af SKATs digitale
løsninger. Disse skønnes i givet fald at være
mellem 0-6,3 mio. kr.
Lovforslaget og de yderligere initiativer, der er omtalt i
afsnit 3.7 og 3.8, skønnes at medføre en
årsværksbesparelse for SKAT på ca. 93
årsværk. Heraf knytter de ca. 75 årsværk
sig til de initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8.
Der vurderes herudover at skulle anvendes ca. 1,0 mio. kr.
på information i forbindelse med forslaget om låsning
af felter.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
I dag skal skatteydere betale 2 pct. i tillæg af
betalinger over 40.000 kr. ved betalinger af yderligere
foreløbig indkomstskat efter udløbet af
indkomståret men inden 15. marts i året efter
indkomståret. Dette tillæg betales i hovedsagen af
selvstændigt erhvervsdrivende, fordi denne gruppe har de
største afvigelser mellem den opkrævede kildeskat og
den endelige skattebetaling for indkomståret. Med bortfaldet
af 2 pct. tillægget er det således hovedsagelig
erhvervslivet, der slipper for at betale dette tillæg.
For selvstændigt erhvervsdrivende betyder lovforslaget
et bortfald af den rentefri kredit på op til 40.000 kr. frem
til 1. juli i året efter indkomståret.
Ordningen i kildeskattelovens § 59 med betaling af
yderligere foreløbig skat efter udløbet af
indkomståret er en frivillig ordning. Virksomhederne
bestemmer således selv, om de vil indbetale yderligere
foreløbig skat, og dermed også om de vil betale den
foreslåede dag-til-dag rente. Hvis virksomhederne ikke
ønsker at betale dag-til-dag renten, kan virksomhederne i
stedet vælge at indbetale ekstra forskudsskat inden
udløbet at indkomståret.
Omlægningen af bestemmelsen om betaling af yderligere
foreløbig skat efter udløbet af indkomståret er
beregnet at give et merprovenu til staten på 285 mio. kr. til
finansiering af skattereformen. En del af dette merprovenu bliver
betalt af virksomhederne ved bortfaldet af den rentefri kredit
på 40.000 kr. frem til 1. juli i året efter
indkomståret, en fremrykning af betalingen af årets
kildeskatter til selve indkomståret eller ved en betaling af
dag-til-dag renten.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
7.1. Indberetning om aktier m.v.
Forslaget om indberetning om aktier m.v. ændrer reglerne
for indberetning om ultimobeholdninger, udbytter og handler.
Depotførerne skal indberette om flere aktier.
Depotførerne indberetter om udbytte af mange forskellige
aktier, hvor udlodningerne kan ligge i forskellige måneder.
For depotførerne vil månedlige udbytteindberetninger
derfor føre til flere årlige indberetninger end i dag.
Fondshandlerne skal ligeledes indberette om flere aktier og skal
desuden indberette om køb og ikke blot om salg.
De administrative omkostninger for depotførerne og
fondshandlerne øges dermed, idet disse grupper
påføres at indberette flere oplysninger. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR),
har oplyst, at de ikke er i besiddelse af data, der kan
kvantificere disse øgede administrative omkostninger.
For så vidt angår de udloddende selskaber, vil en
del af udbytteindberetningerne blive overtaget af
depotførerne. Samtidig udvides indberetningspligten for det
udloddende selskab dog til at omfatte aktier, hvor ejeren ikke
kendes. Der indføres dermed sandsynligvis ikke yderligere
administrative omkostninger for dette segment.
I de fleste tilfælde, hvor det er det udloddende
selskab, der indberetter om udbyttet, foretages indberetningen
allerede i dag samtidig med angivelsen. I disse tilfælde vil
forslaget om harmonisering af fristerne for indberetning af
udbytter med fristerne for angivelse af udbytteskatten ikke have
nogen betydning for de administrative byrder. For selskaber, der
ikke indberetter og angiver samtidig i dag må forslaget
antages at kunne føre til en administrativ lettelse. For
selskaber, som udlodder flere gange om året vil forslaget
føre til flere indberetninger og dermed en mindre
forøgelse af de administrative byrder.
7.2. Indberetning af
personalegoder
Forslaget om indberetning af personalegoder
påfører arbejdsgiverne nogle nye indberetningspligter.
Til gengæld skønnes lovforslaget at tilføre
erhvervslivet en forenkling, idet erhvervslivet efter forslaget i
mindre grad skal foretage en sondring imellem hvilke goder, der
skal foretages indberetning af, og hvilke der ikke skal foretages
indberetning af. CKR er ikke i besiddelse af data, der kan
afgøre om dette element samlet set medfører
øgede eller færre administrative omkostninger.
7.3. Dag-til-dag rente ved betaling
af forskudsskat
I forbindelse med regeringens arbejde med at lette de
administrative byrder for erhvervslivet er det påpeget, at
reglerne om betaling af forskudsskat efter udløbet af
indkomståret ikke er hensigtsmæssige. Det skyldes, at
reglerne er udformet sådan, at det bedst kan betale sig for
virksomhederne at foretage et overslag over årets skat kort
før nytår. Det giver unødvendigt arbejde, at
virksomhederne skal lave overslaget inden årsafslutningen er
gennemført, og de data, der skal indbetales ud fra, ligger
klar. På den baggrund har erhvervsorganisationerne
foreslået, at fristen for at indbetale ubegrænset
ekstra forskudsskat uden betaling af rentetillæg
forlænges. Herved kan virksomhederne undlade at lave
overslaget inden nytår og kun foretage én beregning af
årets skat på baggrund af årsafslutningens
endelige data. Herved sparer virksomhederne og deres revisorer
administrativt arbejde, og et irritationselement for virksomhederne
fjernes.
For skatteyderne er formålet med overslaget at minimere
rentebetalingen af skat, som ikke er blevet betalt i løbet
af indkomståret. Reglerne for betaling af yderligere
forskudsskat efter udløbet af indkomståret motiverer
til at regne på skatten inden udløbet af
indkomståret med henblik på at tilpasse den ekstra
skattebetaling til reglerne.
Forslaget fra erhvervslivet om at udskyde fristen for at
betale ubegrænset ekstra forskudsskat uden betaling af
tillæg er forbundet med et betydeligt provenutab for staten.
Nærværende omlægning af reglerne om betaling af
yderligere foreløbig skat efter udløbet af
indkomståret har til formål at bidrage til
finansieringen af skattereformens nedsættelse af skatten
på arbejde. På den baggrund er det ikke muligt at
gennemføre forslaget om ændring af reglerne for
betaling af ekstra forskudsskat, som foreslået af
erhvervslivet.
Reglerne om betaling af ekstra forskudsskat efter
udløbet af indkomståret er besværlige og
vanskelige at forstå og passer dårligt med
virksomhedernes interne processer i forbindelse med
opgørelse af årsafslutningen og selvangivelsen. Dertil
kommer, at reglerne indeholder en række frister og en
beløbsgrænse, som motiverer til at holde øje
med fristerne og beløbsgrænsen i stedet for at holde
øje med sin indtjening og korrigere sin forskudsregistrering
mest muligt i løbet af indkomståret. Det er
regeringens opfattelse, at konsekvenserne af en kort overskridelse
af en frist bør være så lempelige som muligt
samtidig med, at reglerne tilskynder skatteyderne til selv at tage
ansvar for at forskudsregistrere så korrekt som muligt.
De foreslåede regler giver en administrativ lettelse for
virksomheder, fordi det med forslaget bliver mindre vigtigt at
holde øje med, om forskellen mellem årets
skattebetaling og forskudsskatten overstiger 40.000 kr. for at
undgå restskattetillægget. Heller ikke datoen 15. marts
behøver skatteyderne at holde øje med. Med de nye
regler er frister og beløbsgrænser ikke længere
så vigtige. Fremover kan virksomhederne vente med at
opgøre og indbetale yderligere forskudsskat til det passer
ind i virksomhedens interne processer mod kun at betale rente for
det antal dage, som beløbet har været til
rådighed. Derfor forventes omlægningen at betyde
lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet.
7.4. Låsning af felter
Forslaget om låsning af felter må antages at
føre til flere henvendelser fra borgerne til de
indberetningspligtige med henblik på at få korrigeret
selvangivelsesoplysninger, som de mener, er forkerte. Da det
imidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille
antal borgere, som vil rette henvendelse til indberetningspligtige
med henblik på at få korrigeret
selvangivelsesoplysninger, skønnes forslaget dog ikke at
medføre større administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7.5. Øvrige elementer
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7.6. Det samlede forslag
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
De nævnte elementer af lovforslaget resulterer muligvis
i et administrativt tidsforbrug for virksomhederne, der netto
overstiger 100 timer årligt på samfundsniveau. Hvis
dette er tilfældet, vil disse elementer blive inkluderet i
den næste opdatering af Skatteministeriets
AMVAB-måling. Det er dog på det foreliggende grundlag
ikke muligt for CKR præcist at afgøre, om denne
bagatelgrænse overskrides i forbindelse med indeværende
lovforslag, idet lovforslagets elementer angår forskellige
love og dermed ikke indgår i samme omkostningsregnskab.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
8.1. Indberetning af aktier m.v.
Forslagene om automatisk beregning af gevinster og tab
på aktier m.v. vil forenkle borgernes selvangivelsespligt.
Lovforslaget vil medføre, at SKAT vil kunne beregne visse
gevinster og tab automatisk og fortrykke disse på borgerens
årsopgørelse. Borgerne, som får fortrykt
gevinster og tab, skal dermed ikke selv huske og selvangive disse,
og de skal ikke selv beregne gevinsten eller tabet.
For beholdninger af aktier m.v. anskaffet før 2010 vil
borgeren endvidere kunne sikre sig, at SKAT fremover får
mulighed for beregne og fortrykke gevinster og tab. Dette
forudsætter, at borgeren giver SKAT oplysninger om
anskaffelsen af aktierne. Ved at benytte sig af denne mulighed for
registrering af eksisterende beholdninger kan borgeren slippe for
selv at skulle beregne og selvangive gevinster og tab på
aktierne. Samlet set skønnes dette at kunne give borgeren en
yderligere administrativ lettelse.
På den anden side betyder betingelsen om kendskab hos
SKAT som forudsætning for tabsfradrag på aktier m.v.
umiddelbart en administrativ byrde for borgeren. Med forslaget om
udvidelse af deponerings- og indberetningspligterne er denne
belastning af borgerne søgt imødegået.
Udvidelsen betyder, at SKAT ofte automatisk vil modtage de
oplysninger, der kræves som betingelse for fradragsretten.
Borgeren vil dermed kunne opnå fradragsret uden selv at
skulle oplyse SKAT om erhvervelserne af aktierne.
Forslaget om indberetning af aktier m.v. skønnes
således samlet set at ville betyde færre administrative
byrder for borgerne.
8.2. Indberetning af
personalegoder
Forslaget om indberetning af personalegoder vil forenkle
borgernes selvangivelsespligt. Lovforslaget vil medføre, at
skattepligtige beløb vedrørende personalegoder vil
kunne fortrykkes på borgernes årsopgørelse.
Borgerne skal derved ikke huske at selvangive de skattepligtige
beløb. Desuden vil borgerne ikke selv skulle
værdiansætte personalegoder, i det omfang
arbejdsgiveren indberetter værdien.
Forslaget vurderes dermed at medføre færre
administrative byrder for borgerne.
8.3. Dag-til-dag rente ved betaling
af forskudsskat
De foreslåede regler giver en administrativ lettelse for
borgere, fordi det ikke længere er nødvendigt at holde
øje med, om forskellen mellem årets skattebetaling og
forskudsskatten overstiger 40.000 kr. for at undgå
restskattetillægget. Heller ikke datoen 15. marts
behøver skatteyderne at holde øje med. Med de nye
regler er der kun én frist at huske, og
beløbsgrænser har ikke længere betydning.
Årsopgørelsen for lønmodtagere modtages
sædvanligvis i marts måned i året efter
indkomståret. Fremover kan borgerne bare afvente
årsopgørelsen og så indbetale eventuel ekstra
forskudsskat inden 1. juli. Det skyldes, at konsekvensen af at
skylde et større beløb ikke længere er så
alvorlig. I stedet for at blive mødt med krav om betaling af
et højt rentetillæg skal der fremover kun betales en
løbende rente for det antal dage, som beløbet er til
rådighed.
8.4. Låsning af felter
For borgere, som ønsker at selvangive større
fradrag eller mindre indtægter i forhold til indberettede
oplysninger, betyder forslaget om låsning af felter, at de
skal en mere besværlig vej for at få oplysningerne
ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige
til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de
henvende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved
personlig henvendelse med henblik på, at der ved
skatteansættelsen bliver taget højde for det
større fradrag eller den mindre indtægt. Omvendt vil
man med forslaget undgå den situation, hvor borgeren retter
et korrekt beløb, som stammer fra en indberetter, og dermed
det besvær dette medfører for borgeren, når SKAT
ved en ansættelsesændring skal rette beløbet
tilbage.
For borgere, som ønsker at selvangive mindre fradrag
eller flere indtægter, vil en udmøntning af de
foreslåede regler som udgangspunkt betyde, at en registrering
i TastSelv er tilstrækkelig til at underrette SKAT om, at
ansættelsen er for lav og dermed fritage borgerne for ansvar
efter skattekontrollovens § 16. For borgere, som ikke
anvender TastSelv, vil en information til SKAT på anden
måde blive anset for tilstrækkelig. Forslaget har
derfor ingen større konsekvenser for disse borgere.
8.5. Fradrag for underholdsbidrag,
børnebidrag og private renter
Betingelsen om, at der skal gives oplysninger om modtageren af
underholdsbidrag og visse renter, vurderes ikke at være en
væsentlig byrde for borgerne. De, der ønsker fradrag
for disse typer udgifter, som ikke er omfattet af automatisk
indberetning til SKAT, skal i forvejen selvangive fradragene.
8.6. Øvrige elementer
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende organisationer:
AC, Advokatrådet, AErådet, ATP, Business Danmark,
Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning, Datatilsynet, Dansk Told &
Skatteforbund, DTL Dansk Transport og Logistik, Den Danske
Skatteborgerforening, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, FTF,
Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen,
FOA - Fag og Arbejde, HK, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrugsrådet, LO
Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
SKAT, og Skatterevisorforeningen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser/ mindreudgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslaget skønnes at medføre
et varigt finansieringsbidrag på godt 1,1 mia. kr. Hertil
kommer en styrket indsats overfor sort arbejde og snyd, der
forventes at kunne bidrage med ca. 0,2 mia. kr. Kommunernes andel
af det samlede beløb skønnes at udgøre ca. 350
mio. kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forslaget skønnes at medføre
en årsværksbesparelse for SKAT på ca. 93
årsværk. | Forslaget skønnes for SKAT at
medføre engangsomkostninger på ca. 129,3 mio. kr. og
løbende årlige driftsomkostninger på ca.
19,4-25,8 mio. kr. Desuden skal der anvendes ca. 1,0 mio. kr.
på information om låsning af felter på
selvangivelsen. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Forslaget om dag-til-dag rente ved
betaling af forskudsskat give et merprovenu til staten på 285
mio. kr. til finansiering af skattereformen. En del af dette
merprovenu bliver betalt af virksomhederne. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forenklingen af reglerne om restskatter
m.v. gennem indførelse af én frist og fjernelse af
beløbsgrænser medfører en lettelse for
erhvervslivet. | Erhvervslivet påføres nye
byrder i form af øgede indberetninger af aktier og
personalegoder samt flere henvendelser om rettelse af
indberetninger. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Samlet set skønnes forslaget at
medføre en administrativ lettelse for borgerne. Lettelserne
består i de bedre muligheder for fortryk på
årsopgørelsen, at borgerne slipper for at
værdiansætte personalegoder og beregne gevinst og tab
på aktier samt forenklingen af reglerne om restskatter m.v.
gennem indførelse af én frist og fjernelse af
beløbsgrænser. | På nogle punkter medfører
forslaget nye byrder. Byrderne er oplysning om erhvervelse af
aktier og om modtageren af underholdsbidrag, børnebidrag og
private renter samt rettelse af forkerte indberetninger ved
henvendelse til arbejdsgiveren eller SKAT. |
Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 4, 9, 11, 15 og 22
Der er tale om tilpasninger som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder. Dette er også i
overensstemmelse med de nye begreber, der er indført i den
finansielle lovgivning med gennemførslen af
MiFID-direktivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at definitionen af børsnoterede
aktier ophæves. Forslaget hænger sammen med, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder. Hermed sker der også en
tilpasning til de nye begreber, der er indført i den
finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af
MiFID-direktivet.
Med afskaffelsen af den særlige skattemæssige
definition af begrebet børsnoteret vil begrebsanvendelsen i
stedet blive knyttet op på de begreber, der anvendes i den
finansielle lovgivning. Som udgangspunkt vil begrebet
børsnoteret blive erstattet af formuleringen optaget til
handel på et reguleret marked.
Efter den gældende definition af børsnoterede
aktier anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid
for at være børsnoterede. Med anvendelsen af de nye
begreber vil omsættelige investeringsforeningsbeviser ikke
pr. definition blive anset for optaget til handel på et
reguleret marked. Det afgørende vil være, om de
pågældende investeringsforeningsbeviser rent faktisk
opfylder kravet om at være optaget til handel på et
reguleret marked. Det foreslås dog, at tab på
omsættelige investeringsforeningsbeviser altid behandles
efter reglerne i § 13 A om tab på aktier optaget
til handel på et reguleret marked, jf. den under nr. 5
foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at der fremover tages udgangspunkt i, om
aktien er optaget til handel på et reguleret marked. Der er
herudover tale om en tilpasning som følge af de nye
begreber, der er indført i den finansielle lovgivning med
gennemførelsen af MiFID-direktivet.
Ved vurderingen af, om aktier anses for
hovedaktionæraktier, medregnes aktier, som tilhører
eller har tilhørt selskaber m.v., hvor familiemedlemmer m.m.
på grund af aktiebesiddelse m.m. har eller har haft
bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse foreligger ved
ejerskab eller stemmerettigheder for mere end 50 pct.
Hvis aktierne er børsnoterede kan bestemmende
indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel
på mindre end 50 pct. Denne regel er indsat for ikke
utilsigtet at afskære aktionærer i børsnoterede
selskaber fra at anvende bestemmelsen.
Den foreslåede ændring betyder, at bestemmende
indflydelse ved en ejerandel på mindre end 50 pct. vil kunne
foreligge i flere situationer. Dette skyldes, at begrebet optaget
til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet
børsnoteret. Det skal bemærkes, at afgørelsen
fortsat vil bero på en konkret vurdering.
Til nr. 5 og 21
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at § 14 flyttes til § 13 A, og tilpasninger som
følge af, at der fremover sondres mellem aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked, og aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Herudover foreslås det i et nyt stykke 3 i
§ 13 at fastslå, at tab på omsættelige
investeringsforeningsbeviser altid behandles efter reglerne i
§ 13 A om tab på aktier optaget til handel på
et reguleret marked. Dette betyder, at tab på
omsættelige aktiebaserede investeringsforeningsbeviser altid
vil være kildeartsbegrænset. Dette svarer til de
gældende regler.
Til nr. 6
Det foreslås at § 14 om fradrag for tab
på børsnoterede aktier flyttes til § 13 A.
Samt at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked. Herved foretages
også en tilpasning som følge af de nye begreber, der
er indført i den finansielle lovgivning med
gennemførslen af MiFID-direktivet. Bestemmelsen omhandler
således fremover tab på aktier optaget til handel
på et reguleret marked.
Det forslås herudover, at det ikke længere skal
være valgfrit, hvorvidt den ene ægtefælles
eventuelle negative nettoavance (overskydende tab) på aktier
optaget til handel på et reguleret marked skal
overføres til fradrag i den anden ægtefælles
nettoavance af samlede udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
vedrørende aktier optaget til handel på et reguleret
marked eller ej - overførslen af fradraget foreslås
gjort obligatorisk, bl.a. som et led i den fortsatte digitalisering
af indberetningerne, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 13 A, stk. 3.
I det omfang tabet også overstiger
ægtefællens nettoavancer, går det overskydende
tab tilbage til den ægtefælle, som har tabet, og
fremføres til modregning i senere indkomstår. Det er
dog stadig en betingelse for overførslen af fradrag, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Ved opgørelsen af aktieindkomst efter
personskattelovens § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle
tab på aktier i den rækkefølge, at årets
tab modregnes først og derefter de ældste tab.
Endvidere modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab,
hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er
således: Tab omfattet af § 13 A, tab omfattet af
§ 46, stk. 2 og 3, og endelig tab omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 16, jf.
lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 7 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at fradragsretten for tab på aktier optaget til handel
på et reguleret marked gøres betinget af, at SKAT har
modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne.
Til nr. 8
Det foreslås at ændre personers adgang til fradrag
for tab på aktier optaget til handel på et reguleret
marked, således at adgangen til fradrag betinges af, at SKAT
har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne - forslaget
skal ses i sammenhæng med de foreslåede justeringer af
reglerne om indberetning og deponering m.v.
De gældende regler om fradrag for tab på unoterede
og børsnoterede aktier videreføres som hidtil dog med
to væsentlige ændringer.
Det forslås i § 14, stk. 1, at
fradragsadgangen for tab på aktier, optaget til handel
på et reguleret marked, betinges af, at SKAT inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række
nærmere specificerede oplysninger. De oplysninger, der skal
indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten af
aktierne, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning
om kursværdien og handelsomkostningerne eller som
nettobeløbet.
Det foreslås i § 14, stk. 2, udtrykkeligt
at angive, at betingelsen for tabsfradrag anses for opfyldt, hvor
reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og
dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen
har fundet sted - ikke er overholdt. Betingelsen anses
således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i
skattekontrollovens § 10, stk. 4, og § 10
B har foretaget indberetning om erhvervelsen eller der er blevet
indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler efter den
foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11
H. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16 og 19, om
ændring af disse bestemmelser, hvor der indføres
indberetningspligt vedrørende køb af aktier m.v.
Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af
aktierne, antal aktier, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 16 og 19. Indberetningspligten kan
alene pålægges danske fondshandlere m.v. Ved
erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning (f.eks.
erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter
den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens
§ 11 H ikke er indgået) må skatteyderen selv
afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.
Ved køb af aktier gennem danske fondshandlere vil
fondshandleren efter forslaget skulle indberette om købet.
Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et
køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den
skattepligtige kunne gå til den fondshandler, aktierne er
købt gennem, og få denne til at foretage den manglende
indberetning eller at rette indberetningen. Den
pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller
rette indberetningerne med virkning for fradragsretten er alene
tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for det
indkomstår, hvori aktien sælges. For at indberetningen
af et køb eller en rettelse af en købsindberetning
skal kunne få betydning for fradragsretten i det år,
den pågældende aktie sælges, skal indberetningen
eller rettelsen således være modtaget af SKAT inden
udløbet af fristerne for genoptagelse af
skatteansættelsen for det pågældende
indkomstår.
Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette
indberetninger om køb, som er foretaget gennem den
pågældende fondshandler, eksisterer således
også efter udløbet af selvangivelsesfristen for
købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at
SKATs systemer til modtagelse af elektronisk indberetning af
supplement og rettelser til SKAT for det pågældende
år lukkes ned. Det sker i dag den 1. oktober i året
efter det år, oplysningen vedrører, men som led i
forslaget vil dette tidspunkt fremover blive udskudt til
udløbet af den korte ligningsfrist (1. juli i det andet
kalenderår efter udløbet af det kalenderår,
oplysningerne vedrører). Efter nedlukningen af de
elektroniske systemer vil indberetningen dog skulle ske manuelt.
Bliver den skattepligtige eller fondshandleren først
opmærksom på den manglende indberetning eller en fejl i
en indberetning på et tidspunkt, hvor fondshandleren ikke
længere er i besiddelse af oplysningerne om handlen, men er
kunden i besiddelse af købsnotaen, vil fondshandleren kunne
basere en supplerende indberetning eller en indberetning af en
rettelse på denne købsnota.
Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den
skattepligtige af den ene eller anden årsag, eksempelvis
fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller
rettes via indberetteren, vil indberetningen ligeledes
efterfølgende kunne suppleres eller rettes, såfremt
den skattepligtige kan påvise at de foretagne indberetninger
er ukorrekte.
Hvor der er indgået aftale med en udenlandsk
fondshandler om indberetning, gælder de samme muligheder for
at supplere og rette indberetninger om køb, jf. den
foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H
- der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 28.
Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig
fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT
om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for
eventuelle tab. Det er tilfældet ved køb via en
udenlandsk fondshandler, hvor en aftale jf. den foreslåede
bestemmelse i skattekontrollovens § 11 H ikke er
indgået, eller hvis aktien er anskaffet uden inddragelse af
en fondshandler (f.eks. ved arv eller gave). Oplysningerne om
anskaffelsen skal i disse tilfælde være modtaget af
SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvori aktien er erhvervet. Betingelsen for
fradragsret vil være opfyldt, hvor ejeren eller depot- eller
kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget
indberetning om de deponerede eller kontoførte aktier efter
reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7.
Den skattepligtige kan ikke senere oplyse om yderligere aktier
eller rette antallet af oplyste aktier.
De oplysninger om erhvervelse, der tilgår SKAT,
undergives ikke ligning forud for salg af aktierne - oplysningen om
anskaffelsessummen er således ikke bindende ved en senere
beregning af gevinst eller tab på aktierne, og kan derfor
godt rettes efterfølgende.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at
indsætte særlige regler for personer, som bliver
skattepligtige her til landet. De har ikke haft anledning til at
sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, de har erhvervet,
før de blev skattepligtige til Danmark af aktierne. For
aktier deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse
efter ændringerne af skattekontrollovens § 11 B,
stk. 4, ved lovforslagets § 2, nr. 23 og 25,
indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet
eller på kontoen ved indtræden i skattepligt her til
landet. Det foreslås, at betingelsen for fradrag er opfyldt
for de aktier, som fremgår af denne oversigt. For
tilbageværende aktier på en eventuel
beholdningsoversigt, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 39 A, i forbindelse med den skattepligtiges
tilbageflytning her til landet er yderligere oplysninger ikke
nødvendige.
Det bemærkes, at såfremt en aktie i den
skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret
marked betinges fradragsretten ligeledes af oplysning herom til
SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvori aktien optages til handel på et
reguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 14, stk. 4.
Oplysning herom sker automatisk for aktier deponeret hos en
dansk depotfører - derudover kan oplysningen bl.a. ske via
TastSelv.
Til nr. 12, 13 og 17
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 25
opgøres gevinst og tab ved salg af aktieretter og
tegningsretter til børsnoterede aktier efter aktie-for-aktie
metoden. Det vil sige på grundlag af den faktiske
anskaffelsessum for retten. Gevinst og tab ved salg af aktieretter
og tegningsretter til unoterede aktier opgøres efter
gennemsnitsmetoden. Det vil sige på grundlag af den
gennemsnitlige anskaffelsessum - opgjort på basis af
aktionærens aktieretter, tegningsretter og aktier m.v. i
selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.
Ændringen betyder, at aktie-for-aktie metoden skal
anvendes ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af
aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked. Bestemmelsen vil dermed få et
større anvendelsesområde, idet der for visse
aktieretter og tegningsretter, der efter gældende regler er
omfattet af gennemsnitmetoden, i stedet skal ske en
avanceopgørelse efter aktie-for-aktie metoden.
Til nr. 14 og 16
Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens
§ 26 om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved
opgørelse af gevinst og tab.
Der foreslås en justering af gennemsnitsmetoden,
således at der ved afståelser, som er skattefri, ikke
skal ske en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
For tegningsretter til aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, der giver
ret til tegning af aktier, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, foreslås det, at sådanne
afståelser skal holdes uden for gennemsnitsmetoden.
Begrundelsen er, at en afståelse af tegningsretter omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1 er
skattefri, hvorfor afståelsen ikke bør påvirke
gennemsnitsmetoden.
For så vidt angår afståelse af aktie- og
tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, og afståelse af børsnoterede aktier
under den særlige overgangsregel i
aktieavancebeskatningslovens § 44 for små
beholdninger af børsnoterede aktier, følger det af
den gældende lovtekst, at disse afståelser ikke
påvirker eller vil komme til at påvirke
gennemsnitsmetoden, jf. henvisningen i aktieavancebeskatningslovens
§ 26, stk. 1 til opgørelser efter
aktie-for-aktie metoden. Det foreslås dog, at undtagelserne
samles i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3,
således at det også for disse afståelser kommer
til at fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 26,
stk. 3, at afståelsen ikke skal medføre
regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Til nr. 18 og 19
Der er tale om en tilpasning afledt af, at der fremover
lægges vægt på, om en aktie er optaget til handel
på et reguleret marked eller ej.
Der er tale om overgangsregler for børsnoterede aktier,
hvor et afgørende kriterium for reglernes anvendelse er
aktiernes status som børsnoterede pr. den 31. december 2005.
Det foreslås derfor præciseret, at det er den
definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i
§ 3, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6.
marts 2009, der er afgørende.
Endvidere foreslås en ny formulering af bestemmelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 afledt af
den nye begrebsanvendelse og deraf følgende ændret
sondring mellem børsnoterede aktier og unoterede
aktier.
Til nr. 20
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den ikke
længere er aktuel. Bestemmelsen gælder for aktier, der
er erhvervet før den 1. januar 2006, og som afstås
efter en ejertid på mindre end 3 år. Det vil sige, at
seneste afståelsestidspunkt for, at bestemmelsen kan finde
anvendelse, er inden 1. januar 2009.
Til nr. 23
Der er tale om en tilpasning afledt af, at det fremover er
afgørende, hvorvidt aktien er optaget til handel på et
reguleret marked eller ej.
Det foreslås derfor præciseret, hvad der
forstås ved unoterede aktier. Endvidere foreslås 2.
pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3,
ophævet, da det ikke længere har relevans.
Til nr. 24
Der er tale om en redaktionel ændring med henblik at
gøre reglen mere læsevenlig. Desuden ændres
henvisningerne til fradragsreglerne for almindelige aktier som
konsekvens af forslagene i § 1, nr. 6 og 8.
Til nr. 25
Det foreslås, at der i § 46, stk. 16 og
17, indsættes to overgangsregler.
Overgangsreglen i stk. 16 bestemmer, at
fradragsbetingelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ikke
finder anvendelse for tab konstateret ved afståelse af
børsnoterede aktier fra og med den 1. januar 2006 til og med
den 31. december 2009. Således kan tabet fremføres til
fradrag i senere indkomstår eller modregnes i en eventuel
ægtefælles gevinster efter bestemmelserne i den
foreslåede § 13 A, desuagtet SKAT ikke har
fået oplysninger om erhvervelsen. Overgangsreglen er en
konsekvens af, at fradragsbetingelsen først har virkning fra
1. januar 2010, jf. lovforslaget § 20, stk. 4.
Overgangsreglen i stk. 17 sikrer, at aktier der har
været optaget til handel på et reguleret marked, uden
at opfylde betingelsen for at være børsnoteret, og som
inden den 1. januar 2010 er overgået til ikke at være
optaget til handel på et reguleret marked, ikke omfattes af
kildeartsbegrænsningen i § 13 A, jf.
§ 13, stk. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændringer i § 6, nr. 6.
Formålet med ændringerne er at kunne forbedre
kontrollen af skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er
udskudt ved en genanbringelse heraf i en erhvervsejendom.
Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler for indgivelse af og indholdet
i anmodninger, der efter skattelovgivningen skal indgives i
tilknytning til selvangivelsen. Den foreslåede bestemmelse
kan således bruges bredt på alle pligtmæssige
anmodninger, der skal indgives i tilknytning til selvangivelsen for
et nærmere angivet år.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til, at bestemme, at
genanbringelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom skal meddeles skattemyndighederne.
Til nr. 2
Forslaget går ud på at indsætte en ny
bestemmelse i skattekontrollovens afsnit I, hvorefter
skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster
og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har
indberettet til SKAT.
Endvidere foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at
skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan den underretning til SKAT, der er nævnt i
skattekontrollovens § 16, om indkomster og fradrag efter
stk. 1 kan finde sted.
Om forslaget henvises der til de almindelige
bemærkninger i afsnit 3.4.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve de særlige regler i
skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, om
indberetning af værdien af fri telefon og den ansattes
egenbetaling for at få computer og tilbehør stillet
til rådighed. Ophævelsen er en konsekvens af, at de
skatteregler, indberetningsreglerne henviser til, foreslås
ophævet ved det samtidigt fremsatte forslag til lov om
ændring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og
virksomhedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af
personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og
rejsefradrag m.v.)
Skatteministeren kan med hjemmel i kildeskattelovens
§ 43, stk. 2, bestemme, at værdien af
multimedier skal være A-indkomst. Det er tanken, at denne
hjemmel skal udnyttes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at skatteministeren fremover skal kunne
fastsætte regler om indberetning af personalegoder uden
indstilling fra Skatterådet.
Udgangspunktet for dette lovforslag er, at personalegoder
generelt skal være omfattet af indberetningspligten.
Såfremt personalegoder bliver omfattet af
indberetningspligten, vil en indstilling herom fra
Skatterådet være overflødig.
De nærmere regler om indberetning af personalegoder vil
blive fastsat i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indføres pligt til, at
låntagere skal oplyse om identiteten af långiveren,
når der er tale om forrentede lån stiftet mellem
privatpersoner.
Det foreslås endvidere, at der indføres pligt
til, at ydere af underholdsbidrag og børnebidrag skal oplyse
om identiteten af modtagerne af bidraget.
De nærmere regler om, hvilke oplysninger låntager
eller bidragsyder skal afgive, samt de nærmere regler om
frister m.v. for, hvornår oplysningerne skal være SKAT
i hænde, vil blive fastsat af skatteministeren ved
bekendtgørelse. Ordningen vil først blive sat i kraft
for indkomstår, når de tekniske og
kommunikationsmæssige forudsætninger under hensyn til,
at der er tale privatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 og 3.6 i de
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
de foreslåede ændringer i § 2, nr. 6, 14, 16
og 23.
Til nr. 8
Det foreslås, at skatteministeren får hjemmel til
at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale
indberetningsfrister efter skattekontrollovens § 9 A,
stk. 1.
Det er tanken at udnytte denne hjemmel til at foretage en
harmonisering af fristerne for indberetning af udbytter med
fristerne for angivelse og indbetaling af den indeholdte
udbytteskat.
Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, kan
SKAT pålægge en virksomhed at foretage genindberetning
inden for en frist, som SKAT fastsætter, hvis der er fejl
eller lignende i foretagne indberetning. Denne regel vil finde
tilsvarende anvendelse ved indberetning efter de frister,
skatteministeren kan fastsætte efter den foreslåede
regel.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan
fastsætte regler om, at SKAT kan pålægge den
indberetningspligtige at underrette den, indberetningen
vedrører, hvis der indberettes efter den frist,
skatteministeren har fastsat, herunder ved genindberetning efter
§ 9 A, stk. 3. Det er hensigten, at der i
medfør af denne regel skal fastsættes regler om
underretning ved for sen indberetning af udbytte, som svarer til
principperne i reglerne i skattekontrollovens § 9 A,
stk. 4, 2. pkt. Det er således tanken, at indberetteren
alene vil kunne blive pålagt underretningspligt, hvis
udbyttet indberettes eller genindberettes efter udløbet af
den normale indberetningsfrist i skattekontrollovens § 9
A, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9-12
Indberetningspligten vedrørende udbytter forslås
ændret, så depotføreren skal indberette udbytter
af deponerede aktier. Efter de gældende regler skal
depotføreren alene indberette udbytter af
børsnoterede aktier. Den foreslåede ændring
indebærer en udvidelse af depotførerens
indberetningspligt vedrørende udbytte af aktier m.v. til at
omfatte aktier optaget til handel på regulerede markeder,
samt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, men som er registrerede i en værdipapircentral.
Indberetningspligten for udstedende selskaber og foreninger
m.v. foreslås omvendt indskrænket, så selskabet
m.v. alene skal indberette udbytter af aktier, der ikke er optaget
til handel på regulerde markeder, og heller ikke er
registrerede i en værdipapircentral.
Efter de nugældende regler skal der alene indberettes
om, hvilket land aktien m.v. er udstedt i, hvis aktien er
børsnoteret. Da det efter de gældende regler er
depotføreren, der indberetter udbytter af
børsnoterede aktier, indebærer reglen, at det er ved
depotførerens indberetning, der skal oplyses om
udstedelseslandet. Reglen foreslås affattet, så
oplysningen om udstedelsesland fortsat alene skal indberettes,
når depotføreren indberetter.
Som følge af, depotførererne efter forslaget
skal indberette om såvel aktier optaget til handel på
regulerede markeder som aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder, men er registreret i en
værdipapircentral, foreslås det tillige, at
depotførernes indberetninger skal omfatte oplysninger om,
hvorvidt aktierne er optaget til handel på regulerede
markeder. Dette skyldes, at tab på aktier optaget til handel
på regulerede markeder efter forslaget kan modregnes i
gevinster på og udbytter fra aktier optaget til handel
på regulerede markeder. Med henblik på, at SKAT kan
håndtere denne modregning, skal det således af
indberetningen fremgå, om der er tale om udbytte af aktier
optaget til handel på regulerede markeder.
Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte
oplysning om identiteten af den udbyttegivende aktie. Dette giver
mulighed for at skatteministeren efter skattekontrollovens
§ 9 B, stk. 6, kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen af identiteten af aktierne, herunder
oplysninger om det udloddende selskab.
Endelig foreslås det, at i de tilfælde, hvor det
udstedende selskab ikke har kendskab til modtageren af udbyttet,
skal selskabet indberette om identiteten af den, der udbetales til.
Dette kan enten være modtageren af udbyttet eller en
formidler.
Til nr. 13-14
Det foreslås, at depotførernes indberetninger om
beholdningen ved udgangen af året ændres.
Indberetningspligten for beholdninger ved udgangen af
året foreslås at omfatte alle deponerede aktier m.v.,
og ikke som i dag blot børsnoterede aktier.
Endvidere foreslås visse justeringer af reglerne om de
nærmere oplysninger, der skal indberettes.
Det foreslås således præciseret, at der skal
foretages indberetning af antallet af de enkelte aktier. Dette er
allerede i dag omfattet af indberetningerne, så der er alene
tale om en præcisering.
Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte
oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et
reguleret marked.
For så vidt angår kursværdien af aktierne
m.v. foreslås det, at denne alene skal indberettes, hvis der
er tale om aktier optaget til handel på regulerede markeder.
I andre tilfælde kan det være vanskeligt at
fastsætte en korrekt kurs og dermed kursværdien af
aktierne m.v.
Ved beregning af gevinst og tab på aktier m.v. er det
nødvendigt at kende identiteten af det udstedende selskab.
Dette skyldes, at aktier m.v. i samme selskab indgår samlet i
opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for
aktierne, som danner grundlag for beregning af gevinst og tab.
Dermed skal aktier m.v. i samme selskab kunne henføres til
samme selskab, uanset at de har forskellige fondskoder og uanset,
om der er tale om aktier m.v. med forskellige rettigheder. I det
omfang SKAT ikke fra anden side kan få oplysninger om
sammenkædning af et selskabs aktier m.v. med flere
forskellige fondskoder m.v. med andre aktier m.v. i det
pågældende selskab, kan skatteministeren
fastsætte regler om indberetning af det udstedende selskab
identitet. Sådanne regler kan fastsættes efter
skattekontrollovens § 10, stk. 6.
Til nr. 15
Det foreslås at justere skatteministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagning
af aktier fra depoter. Forslaget er konsekvens af forslaget om at
erstatte sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier
med en sondring mellem aktier optaget til handel på
regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder. Hjemlen er ikke udnyttet.
Til nr. 16
Det foreslås, at reglerne for fondshandleres
indberetninger af overdragelse af aktier m.v. ændres.
Indberetningspligten foreslås udvidet til at omfatte
såvel erhvervelser som afståelser. Hidtil har reglen
alene omfattet afståelser. Ændringen skal sikre, at
SKAT får indberetning om køb af aktier m.v. gennem
danske fondshandlere. Dermed vil aktionæren kunne opnå
fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle
orientere SKAT om erhvervelsen. Desuden sikrer ændringen, at
SKAT vil få mulighed for at beregne gevinst og tab på
aktierne automatisk.
Desuden foreslås reglen justeret, så
indberetningspligten omfatter oplysninger om overdragelse
(erhvervelser og afståelser) af aktier m.v., der er optaget
til handel på regulerede markeder. I dag omfatter
indberetningspligten alene børsnoterede aktier m.v.
Efter de nugældende regler omfatter indberetningen af
anskaffelsessummen såvel kursværdien, som de
handelsomkostninger, fondshandleren kender til (kurtagen), og
nettobeløbet. Dette vil også skulle være
tilfældet i forhold til de købsindberetninger, som
skal foretages efter lovforslaget.
Det foreslås præciseret, at indberetningen skal
omfatte antallet af aktier m.v., som sælges henholdsvis
købes. Denne oplysning skal indberettes allerede i
forbindelse med salgsindberetningerne efter de gældende
regler, og der er dermed alene tale om en præcisering.
Der henvises i øvrigt til det ovenfor under nr. 11 og
12 anførte om indberetning af det udstedende selskabs
identitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17-19
Reglerne om indberetning vedrørende
investeringsforeningsbeviser m.v. foreslås justeret.
Det foreslås, at indberetningen vedrørende aktier
m.v. i investeringsselskaber omfattes af samme regler som
indberetningen af investeringsforeningsbeviser.
Det foreslås endvidere, at der indføres
indberetningspligt vedrørende såvel afståelser
som erhvervelser af investeringsforeningsbeviser, aktier i
investeringsselskaber og konvertible obligationer.
Det foreslås endvidere, at indberetningen om beholdning
ved årets udgang og om overdragelser tillige skal indeholde
oplysning om antallet af de enkelte papirer, når der er tale
om investeringsforeningsbeviser, aktier og konvertible
obligationer. Det vil sige de papirer omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, der er omfattet af indberetning efter
skattekontrollovens § 10 A og § 10 B.
Tilsvarende foreslås sådanne specifikationer at skulle
indgå ved indberetning om erhvervelser af sådanne
papirer. Endelig foreslås det, at arten af værdipapiret
skal angives, når der er tale om indberetning
vedrørende papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Det vil sige, når der er tale om
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i visse
investeringsselskaber og konvertible obligationer.
Som for aktier m.v. forudsætter automatisk beregning af
gevinst og tab også for investeringsforeningsbeviser,
konvertible obligationer og aktier i investeringsselskaber, at SKAT
har kendskab til identiteten af det udstedende selskab eller den
udstedende forening. I det omfang SKAT ikke fra anden side kan
skaffe oplysninger om sammenkædning af et selskabs eller en
forenings papirer med flere forskellige fondskoder m.v. med andre
papirer udstedt af det pågældende selskab, kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af det
udstedende selskab identitet. Sådanne regler kan
fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i
skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, henholdsvis
§ 10 B, stk. 2.
Det bemærkes desuden, at skatteministeren i de
nærmere regler om indberetning af arten af
værdipapirerne kan fastsætte regler om, at
indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt de er
optaget til handel på regulerede markeder.
Efter den nugældende § 10 B, stk. 2, i
skattekontrolloven kan skatteministeren fastsætte regler om
indberetning af indgåelse af og overdragelse af
terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af
kursgevinstloven. Efter kursgevinstlovens § 29,
stk. 1, beskattes gevinst og tab på disse finansielle
kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Dette
stk. 2 i § 10 B svarer til stk. 5 i den
foreslåede nye affattelse af paragraffen.
Ved lov nr. 407 af 1. juni 2006 (L 98, 2004/05, 2. samling)
blev der imidlertid indsat et nyt stk. 3 i kursgevinstlovens
§ 29. Efter denne nye bestemmelse skulle strukturerede
fordringer under visse nærmere betingelser også
behandles efter reglerne for gevinst og tab på finansielle
kontrakter.
I praksis har strukturerede fordringer også været
indberettet efter reglerne udstedt af skatteministeren efter
skattekontrollovens § 10 B om indberetning
vedrørende de finansielle kontrakter. Det foreslås, at
præcisere skattekontrollovens § 10 B, stk. 5,
så det af bestemmelsen fremgår, at skatteministeren kan
fastsætte regler om indberetning af indgåelse og
overdragelse af såvel terminskontrakter, køberetter og
salgsretter som de strukturerede fordringer, der behandles efter de
samme regler i kursgevinstloven som finansielle kontrakter.
Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 3, som
ved dette lovforslag bliver til stk. 6, kan en overdrager
eller erhverver, som ikke opfylder sin oplysningspligt efter
§ 10 B, anses for skattepligtig af renter eller udbytte
af det pågældende værdipapir. Det foreslås,
at oplysningspligten anses for opfyldt, hvis en fondshandler har
foretaget indberetningen efter aftale med den
pågældende overdrager eller erhverver efter den
foreslåede nye § 11 H i skattekontrolloven. Se
herom i bemærkningerne til § 2, nr. 28.
Af redaktionelle årsager foreslås samtidig en
fuldstændig omskrivning af skattekontrollovens
§§ 10 A og 10 B. Der er med den foreslåede
omskrivning ikke tilsigtet nogen materielle ændringer udover
de konkret foreslåede justeringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20
Som følge af, at forslaget skal sikre SKAT mulighed for
automatisk beregning af gevinst og tab på aktier,
foreslås skatteministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinster og
tab for ophævet. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede ændring i § 2, nr. 27.
Til nr. 22
Det foreslås, at deponeringspligten for
værdipapirer udvides, så den også omfatter
hovedaktionæraktier, når aktierne er optaget til handel
på regulerede markeder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23-26
Efter de gældende regler skal ejeren ved
deponering/kontoføring af værdipapirer i udlandet
indsende en erklæring, som blandt andet indeholder
oplysninger om de værdipapirer, der indlægges i depotet
eller på kontoen.
Erklæringen skal indsendes ved oprettelse af kontoen
eller depotet, herunder når den pågældende
erhverver et eksisterende depot eller en andel heri. Desuden skal
erklæringen indsendes ved indtræden af skattepligt her
til landet af værdipapirerne i depotet eller på
kontoen.
Ved indtræden af skattepligt her til landet, har ejeren
en frist på ét år til at indsende
erklæringen. Det foreslås, at den frist opretholdes,
dog således at erklæringen altid skal være
indsendt inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår,
skattepligten her til landet indtræder. For de ejere, der er
indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud
for udløbet af selvangivelsesfristen for det
pågældende år, vil fristen blive afkortet.
Reglerne om indholdet af erklæringen foreslås
justeret.
Efter de gældende regler skal kontoen eller depotet
identificeres. Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om
ejeren er eneejer eller blot ejer en andel af depotet.
Erklæringen skal efter de gældende regler
indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i
depotet eller kontoen ved depotet eller kontoens oprettelse. Ved
erhvervelse af eksisterende depoter foreslås det, at der skal
gives oplysninger om de indlagte værdipapirer ved
erhvervelsen. Ved indtræden af skattepligt foreslås
det, at der skal gives oplysning om de indlagte papirer på
tidspunktet for indtræden af skattepligt.
Efter de gældende regler skal de deponerede eller
kontoførte værdipapirers navn fremgå af
erklæringen. Det foreslås, at det fremover skal
være værdipapirernes identitet, som skal fremgå
af erklæringen. Det omfatter ud over navnet også
oplysning om fondskode (ISIN-kode, hvis en sådan er tildelt).
Desuden foreslås det, at typen af værdipapirer skal
fremgå af erklæringen.
Oplysningerne om værdipapirerne på kontoen
omfatter desuden oplysninger om deponerede eller kontoførte
værdipapirers pålydende værdi.
Da aktier ikke altid har en pålydende værdi, vil
det ikke være muligt at oplyse den pålydende
værdi af visse aktier. I disse tilfælde vil ejeren i
stedet kunne oplyse om antallet. Det foreslås derfor
præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger
om antallet eller den pålydende værdi af de deponerede
eller kontoførte værdipapirer.
Endelig foreslås det, at erklæringen skal
indeholde oplysninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet
eller kontoen (herunder om erhvervelsen af depotet eller kontoen,
hvis der erhverves et allerede oprettet depot eller en andel
heraf), eller for indtræden af skattepligt til Danmark af
værdipapirerne.
Efter de gældende regler skal erklæringen
være vedlagt en erklæring fra depot- eller
kontoføreren, hvori denne påtager sig årligt at
indberette visse oplysninger om depotet eller kontoen.
Reglerne om de årlige indberetninger foreslås
ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 27. Det foreslås således, at det
bliver frivilligt, om ejeren selv vil indberette, eller om depot-
eller kontoføreren skal foretage indberetningen. Som
konsekvens af disse ændringer foreslås det, at
erklæringen fra depot- eller kontoføreren om
indberetning alene skal vedlægges ejerens erklæring om
depotet eller kontoen, hvis der er indhentet en erklæring fra
depot- eller kontoføreren forud for indsendelsen af ejerens
erklæring om depotet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 27
Det foreslås at ændre reglerne for årlig
indberetning af oplysninger om, at der er deponeret eller
kontoført værdipapirer i udlandet.
Det foreslås således for det første, at det
skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren
eller af depot- eller kontoføreren.
Efter forslaget påhviler pligten til at indsende
oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysningerne skal indsendes
inden udløbet af selvangivelsesfristen.
Hvis ejeren ønsker det, og depot- eller
kontoføreren tilbyder en sådan service, kan depot-
eller kontoføreren indberette oplysningerne i stedet for
ejeren. Hvis depot- eller kontoføreren påtager sig
denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom.
Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at erklæringen
kan få virkning for indberetningen for et kalenderår,
skal den være indsendt inden dette kalenderårs
udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage
indberetning for det pågældende kalenderår, og
erklæringen fra depot- eller kontoføreren får da
først virkning fra og med det efterfølgende
kalenderår.
Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan
pålægge ejeren at afvikle en konto eller et depot, hvis
depot- eller kontoføreren ikke indberetter, selv om
vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetning fra
konto- eller depotføreren imidlertid gøres frivillig,
foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om
afvikling af kontoen eller depotet, hvis ejeren inden
udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende
oplysninger.
Det foreslås, at reglerne om de oplysninger, der skal
afgives, justeres på følgende punkter:
Det foreslås for det første, at identiteten af
det pågældende depot skal oplyses. Hidtil har der
skulle oplyses om ejerens og depot-/kontoførerens identitet.
Dette udvides med oplysninger om depotets identitet med henblik
på, at SKAT kan følge bevægelserne på de
enkelte depoter.
For det andet foreslås det, at udbytter af aktier, der
indgår i beholdningen ved årets udgang, specificeres
på de enkelte aktier. Hidtil har alene de samlede udbytter
skulle oplyses. Da identiteten af aktierne alligevel skal oplyses,
er opgaven med at henføre udbyttet til de enkelte
aktieposter ikke stor, men specifikationen sætter SKAT i
stand til bedre at kunne sammenholde oplysningerne med ejerens
selvangivelse.
For det tredje foreslås det, at typen af
værdipapirer skal oplyses for de enkelte værdipapirer.
Dette gør det muligt at adskille forskellige typer af
værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven fra
hinanden og fra andre papirer, der indgår i depotet.
For det fjerde foreslås det, at det skal oplyses, hvis
depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget, herunder
tidspunktet for dette. SKAT kan så konstatere, at der ikke er
grund til at reagere på manglende oplysninger for senere
år.
Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel
til at fastsætte nærmere regler om erklæringerne
og om indberetning og indsendelse af oplysninger om de udenlandske
depoter og konti.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 28
Det foreslås, at der efter skattekontrollovens
§ 11 G indsættes en ny § 11 H. Det
bemærkes, at § 11 G endnu ikke er trådt i
kraft.
Indberetningspligten vedrørende overdragelser og
erhvervelser af aktier og investeringsforeninger m.v. kan alene
pålægges personer og virksomheder i Danmark.
Udenlandske fondshandlere er dermed ikke indberetningspligtige
efter disse bestemmelser.
Efter lovforslaget gøres fradragsret for tab på
aktier optaget til handel på regulerede markeder og
investeringsforeningsbeviser m.v. betinget af, at SKAT har modtaget
oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Hvis SKAT har modtaget
indberetning fra en fondshandler efter skattekontrollovens
§ 10, stk. 4, eller 10 B, anses betingelsen om at
SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen for opfyldt.
Ved erhvervelse af aktier optaget til handel på
regulerede markeder gennem en udenlandsk fondshandler, skal
erhververen dermed selv oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis
fradragsretten for et eventuelt tab skal sikres. Hvis en udenlandsk
fondshandler imidlertid ønsker at tilbyde sine danske kunder
at indberette handler med aktier og investeringsforeningsbeviser
m.v., bør denne fondshandler ikke være afskåret
fra dette.
Det foreslås derfor, at fondshandlere, som ikke er
indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 10,
stk. 4, eller den foreslåede § 10 B, i
skattekontrolloven, kan indberette de oplysninger, som er omfattet
af disse bestemmelser. Dette omfatter indberetning om overdragelse
og erhvervelse af aktier m.v., investeringsforeningsbeviser,
konvertible obligationer og aktier i investeringsselskaber.
Indberetning forudsætter, at fondshandleren har indgået
en aftale med erhververen om indberetningen. Det foreslås, at
indberetningen skal ske inden for samme frister, som gælder
for de danske fondshandlere.
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om indberetningen, herunder om registrering af
de fondshandlere som tilbyder en sådan service.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
den foreslåede ændring i § 2, nr. 27.
Til nr. 30
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
de foreslåede ændringer i § 2, nr. 17 og
19.
Til § 3
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4,
omfatter den fulde skattepligt danske statsborgere, som af den
danske stat, regioner eller kommuner er udsendt til tjeneste uden
for riget. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt denne
bestemmelse også omfatter personer, som er udsendt af
offentlige institutioner. Som eksempler kan nævnes
universiteterne og Danmarks Radio. Det foreslås
præciseret, at skattepligten også omfatter personer,
der udsendes af sådanne offentlige institutioner.
Til nr. 2 og 3
Kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F indeholder
særlige regler om beskatning af forskere og
nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet til arbejde i
Danmark, den såkaldte forskerskatteordning.
Ordningen blev senest ændret ved lov nr. 522 af 17. juni
2008, hvor der bl.a. blev indført regler om, at forskere
under visse betingelser skal kunne gøre brug af ordningen,
selv om de pågældende har været skattepligtige
til Danmark i forbindelse med gæsteundervisning og lign.
forud for ansættelsen under forskerskatteordningen.
Samtidig blev de generelle adgangskrav til ordningen
ændret, idet man ønskede bedre at kunne sikre, at de
medarbejdere, der træder ind i den særlige ordning,
også reelt er rekrutteret i udlandet. Der blev derfor indsat
en bestemmelse om, at man - hvis man flytter ud af Danmark og
senere vender tilbage igen - ikke inden for tre år før
og et år efter fraflytningen må have været ansat
i den virksomhed eller forskningsinstitution eller dermed
koncernforbundet virksomhed, hvor man skal ansættes under
forskerskatteordningen. Reglen anses for opfyldt, hvis man ikke
inden for tre år før ansættelsen har været
ansat i den pågældende virksomhed eller dermed
koncernforbundet virksomhed i Danmark eller udlandet.
Imidlertid har disse regler den utilsigtede konsekvens, at de
lægger hindringer i vejen for rekrutteringen af forskere.
Hvis en forsker eksempelvis ansættes på et universitet
i en periode og derefter forlader landet igen, skal der gå
tre år, før han kan blive ansat på samme
universitet igen.
Det foreslås derfor, at den særlige skatteordning
skal kunne anvendes af forskere, uanset at de tidligere har
været ansat i den forskningsinstitution eller virksomhed,
hvor de nu skal ansættes under ordningen, eller i en
koncernforbundet virksomhed.
Til nr. 4
Efter de gældende regler kan en person, som anvender
forskerskatteordningen, ikke overføre sit bundfradrag
vedrørende mellemskatten til sin ægtefælle.
Denne regel må bortfalde, når mellemskatten afskaffes.
I stedet foreslås det, at en tilsvarende regel skal
gælde for overførsel af bundfradrag for indregning af
positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget, jf.
personskattelovens § 7, stk. 3.
Til nr. 5
Det foreslås at omlægge muligheden for at betale
forskudsskat efter udløbet af indkomståret. Efter
forslaget skal det være muligt at indbetale ubegrænset
ekstra forskudsskat frem til 1. juli i året efter
indkomståret mod betaling af en dag-til-dag-rente. Renten
beregnes dagligt fra og med 1. januar i året efter
indkomståret og frem til betaling sker. Betalingsdagen
medregnes ved opgørelsen af renten. Selvom renten beregnes
dagligt, er der ikke tale om rentes rente beregning. Renten skal
udregnes på baggrund af beløbets størrelse, det
antal dage beløbet er til skatteyderens rådighed samt
rentesatsen.
Det er muligt at foretage mere end en indbetaling af ekstra
forskudsskat. For hver indbetaling udregnes renten ud fra
indbetalingens størrelse, antal dage beløbet er til
rådighed og rentesatsen. For hver indbetaling beregnes renten
af beløbet fra 1. januar i året efter
indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Både
den 1. januar og betalingsdagen indgår i
renteberegningen.
Renten kan variere indkomstår for indkomstår. Der
anvendes en årlig rente svarende til renten i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
tillagt 2 procentenheder.
Renten anses for at være indeholdt i det indbetalte
beløb. Det betyder, at rentebeløbet fradrages
betalingen, inden resten af beløbet godskrives den
skattepligtige ved opgørelsen af slutskatten for
indkomståret. Er det beregnet, at der for indkomståret
vil opstå en bestemt restskat, og ønsker den
skattepligtige at indbetale beløbet inden 1. juli med
henblik på at undgå at betale restskattetillæg af
beløbet, skal der inden indbetaling af beløbet
beregnes rente heraf, og den beregnede rente skal tillægges
beløbet inden indbetaling. Herved sikres, at det indbetalte
beløb er tilstrækkeligt stort til at udligne den
forventede restskat.
Betales der yderligere indkomstskat inden udløbet af
indkomståret, betales der ingen rente. Sidste rettidige
betalingsdag er således den 31. december i
indkomståret. Reglen i kildeskattelovens § 41,
stk. 3, gælder ikke for denne frist. Efter
kildeskattelovens § 41, stk. 3, forlænges
betalingsfrister for skatter, der opkræves efter
kildeskatteloven, hvis den sidste rettidige betalingsfrist falder
på en helligdag eller en lørdag. Falder den 31.
december på en lørdag eller en søndag
forlænges indbetalingsfristen derfor ikke. Hvis den 1. juli i
året efter indkomståret falder på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Efter ligningslovens § 17A er der ikke fradrag for
udgifter til renter af skatter. Bestemmelsen betyder, at der ikke
vil være fradragsret for udgiften til betaling af dag-til-dag
renten. Tilsvarende er der heller ikke fradragsret for udgiften til
betaling af restskattetillæg, ligesom der, jf.
kildeskatteloven § 23, stk. 2, ikke betales skat af
godtgørelse efter kildeskattelovens § 62,
stk. 2.
Til nr. 6
Det foreslås, at restskattetillægget ved betaling
af restskat gøres årligt variabelt. Herved kommer
størrelsen af restskattetillægget til at følge
den samme udvikling i markedsrenten som niveauet for den
foreslåede dag-til-dag rente. Det foreslås, at
restskattetillægget fastsættes til markedsrenten i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
tillagt 4 procentenheder. Hvert år inden udløbet af
indkomståret udmeldes størrelsen af det
restskattetillæg, som gælder for betaling af restskat
for indkomståret.
Til nr. 7
Det foreslås, at godtgørelsen ved udbetaling af
overskydende skat gøres årligt variabelt. Herved
kommer størrelsen af tillægget til at følge den
samme udvikling i markedsrenten som niveauet for den
foreslåede dag-til-dag rente. Det foreslås, at
godtgørelsestillægget fastsættes til
markedsrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2,
3. pkt., fratrukket 2 procentenheder. Med den foreslåede
beregningsmåde kan det ske, at godtgørelsen bliver
negativ, hvis referencerenten falder til under 2 pct. Det
foreslås, at procenttillægget for godtgørelse
ikke kan sættes lavere end 0,5 pct. Herved sikres det, at der
vil blive udbetalt godtgørelse, selvom referencerenten
falder til under 2,5 pct.
I dag ydes der som udgangspunkt ikke godtgørelse ved
udbetaling af overskydende skat i det omfang, den overskydende skat
modsvares af beløb, der er indbetalt efter kildeskatteloven
§ 59 om betaling af ekstra forskudsskat. Dog ydes der
godtgørelse af beløb, hvoraf der er betalt 2 pct.
tillæg efter kildeskattelovens § 59, 4. pkt. Hvert
år inden udløbet af indkomståret udmeldes
størrelsen af det godtgørelsestillæg, som
gælder for udbetaling af overskydende skat for
indkomståret.
Det foreslås, at der ikke skal betales
godtgørelse ved udbetaling af overskydende skat i det
omfang, den overskydende skat modsvares af beløb, som er
indbetalt i perioden fra 1. januar i året efter
indkomståret til 1. juli i året efter
indkomståret, uanset at der er betalt dag-til-dag rente af
beløbet. Begrundelsen for ikke at yde godtgørelse af
overskydende skat, som modsvares af en indbetaling omfattet af
dag-til-dag renten, er, at dag-til-dag renten er lempeligere end
det gældende 2 pct. tillæg.
Til nr. 8
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 4
Til nr. 1, 2 og 7-10
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til nr. 3
Det foreslås, at det med en ny § 8 F i
ligningsloven gøres til en betingelse for at opnå
skattemæssig fradragsret for renteudgifter af lån
stiftet mellem privatpersoner, at skatteyderen har opfyldt sin
pligt til at oplyse om identiteten af långiveren efter den
foreslåede § 7 L i skattekontrolloven
(lovforslagets § 2, nr. 6).
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20,
stk. 2, fastsætter skatteministeren tidspunktet for
lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen forudsætter
dermed dels, at den sættes i kraft ved en
bekendtgørelse, og dels at de nærmere regler om
afgivelsen af oplysningerne efter den foreslåede
§ 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil
først blive sat i kraft for indkomstår, når de
tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under
hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i ligningslovens § 10
indsættes et nyt stk. 5 vedrørende fradragsret
for betalt underholdsbidrag og børnebidrag. Det
foreslås at gøre fradragsretten betinget af, at
bidragyder har opfyldt sin pligt til at oplyse om identiteten af
modtageren af bidraget efter den foreslåede § 7 L i
skattekontrolloven (lovforslagets § 2, nr. 6).
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20,
stk. 2, fastsætter skatteministeren tidspunktet for
lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen forudsætter
dermed dels, at den sættes i kraft ved en
bekendtgørelse, og dels at de nærmere regler om
afgivelsen af oplysningerne efter den foreslåede
§ 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil
først blive sat i kraft for indkomstår, når de
tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under
hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at der i ligningslovens § 11,
stk. 2, indsættes et nyt 4. og 5. pkt. vedrørende
fradragsret for betalt bidrag til børn uden for
ægteskab. Det foreslås at gøre fradragsretten
betinget af, at bidragyder har opfyldt sin pligt til at oplyse om
identiteten af modtageren af bidraget efter den foreslåede
§ 7 L i skattekontrolloven (lovforslagets § 2,
nr. 6).
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20,
stk. 2, fastsætter skatteministeren tidspunktet for
lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen forudsætter
dermed dels, at den sættes i kraft ved en
bekendtgørelse, og dels at de nærmere regler om
afgivelsen af oplysningerne efter den foreslåede
§ 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil
først blive sat i kraft for indkomstår, når de
tekniske og kommunikationsmæssige forudsætninger under
hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 6
Til nr. 1-5
Reglen om ejertidsnedslag blev i 1998 ophævet med
virkning for ejendomme, der blev erhvervet 1. januar 1999 eller
senere. For ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 blev der
indført en overgangsordning over 10 år. Denne
overgangsordning udløb i 2008.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
ophævelsen af overgangsordningen.
Til nr. 6
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede
ændringer i § 2.
Formålet med ændringerne er at kunne forbedre
kontrollen af skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er
udskudt ved en genanbringelse heraf i en erhvervsejendom.
Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler for indgivelse af og indholdet
af begæringer, der skal indgives for, at beskatningen af en
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom kan udskydes.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6 og 8.
Til § 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 10
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6 og 8
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 11
Til nr. 1-3
Der er tale om tilpasninger som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 12
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 13
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 14
Til nr. 1-9
Der er tale om tilpasninger som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 15
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6 og 8
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 16
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til nr. 2
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til nr. 3
Selskabsskattelovens § 35 L, stk. 2,
indebærer, at beskatning efter afskrivningsloven eller
ejendomsavancebeskatningsloven, der udløses ved en forenings
overgang til andelsbeskatning i indkomståret 1994 eller 1995,
kan udskydes til det tidspunkt, hvor ejendommen afstås. I
bestemmelsens stk. 2, 3. pkt., fastslås, at bestemmelsen
i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, om
ejertidsnedslag finder anvendelse ved denne opgørelse.
Det foreslås, at stk. 2, 3. pkt. ophæves.
Dette sker i konsekvens af, at ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 3, foreslås ophævet ved
lovforslagets § 6, nr. 2. Herudover fremgår det
allerede af § 35 L, stk. 1, at opgørelsen af
den skattepligtige fortjeneste sker på tidspunktet for
overgangen, det vil sige efter de regler i
ejendomsavancebeskatningsloven, der var gældende på
tidspunktet for overgangen, herunder de dagældende regler om
ejertidsnedslag.
Til § 17
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 6 og 8
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 6, nr. 2.
Til § 18
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 19
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der
fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked.
Til § 20
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Dette skyldes, at visse af
dets bestemmelser skal have virkning fra indkomståret 2010,
som for personer og/eller selskaber med forskudt indkomstår
kan påbegyndes inden kalenderåret 2010.
For en række ændringer foreslås dog et
senere virkningstidspunkt.
Således foreslås det, at skatteministeren
fastsætter ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet for
ændringerne af reglerne om indberetning af udbytter og visse
af ændringerne i ligningsloven, jf. stk. 2.
Forslagene om låsning af felter, ændring af
indberetningsfristerne for udbytte og forbedret kontrol af
skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er udskudt ved en
genanbringelse heraf i en erhvervsejendom, har ingen særlig
ikrafttrædelsesregel eller virkningsregel tilknyttet. Som det
fremgår af bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2,
§ 2, nr. 8, og § 5, nr. 6, vil disse forslag
bero på skatteministerens udmøntning af regler
på området. Det vil heraf fremgå, for hvilket
indkomstår de nærmere regler træder i kraft. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.4., for så vidt angår låsning af
felter.
De foreslåede ændringer i kildeskatteloven,
bortset fra ændringerne af rentereglerne, foreslås at
træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
og at have virkning fra samme tidspunkt.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringen af reglerne om
indberetning af udbytter af aktier m.v., den nye oplysningspligt om
modtageren af underholdsbidrag og børnebidrag samt
långiveren ved private lån og ændringen af
ligningslovens regler om betingelser for fradrag for
underholdsbidrag, børnebidrag og renter af private lån
træder i kraft og får virkning efter skatteministerens
nærmere bestemmelse herom.
For så vidt angår ændringen i lovforslagets
§ 2, nr. 9-12, af reglerne om indberetning af udbytter er
det tanken, at de skal træde i kraft senest den 1. januar
2011 og have virkning senest ved indberetningen vedrørende
2010. Hvis det imidlertid viser sig muligt for de
indberetningspligtige at implementere de nye indberetninger
allerede for 2009 eller en del af 2009, åbner den
foreslåede ikrafttrædelses- og virkningsregel mulighed
for, at skatteministeren fastsætter et tidligere
ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt.
Til stk. 3
Det foreslås, at konsekvensændringerne i
opgørelsesbestemmelserne af gevinst og tab i
aktieavancebeskatningsloven som følge af, at der fremover
sondres mellem aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked og dermed tilpasningen til de
begreber, der er indført i den finansielle lovgivning med
gennemførslen af MiFID-direktivet, får samme
virkningstidspunkt som ændringen af personers adgang til
fradrag for tab på aktier optaget til handel på
regulerede markeder, dvs. fra og med 1. januar 2010.
Tilsvarende foreslås, at konsekvensændringerne som
følge af flytningen af fradragsreglen for tab på
børsnoterede aktier fra aktieavancebeskatningslovens
§ 14 til § 13 A har virkning fra og med 1.
januar 2010.
Til stk. 4
Det foreslås, at ændringen af
aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fradrag
for tab på aktier optaget til handel på regulerede
markeder, skal have virkning for tab, der konstateres den 1. januar
2010 eller senere.
Efter den foreslåede nyaffattelse af
aktieavancebeskatningslovens § 14, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8, er adgangen til fradrag betinget af, at SKAT
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor aktiekøbet har fundet sted, har
modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.
For aktier, der er købt før den 1. januar 2010,
men hvor der konstateres et tab efter denne dato, anses betingelsen
om kendskab hos SKAT for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie
indgår i en beholdningsopgørelse pr. den 31. december
2009, der er indberettet efter reglerne i skattekontrollovens
§ 10, § 10 A (dansk depot) eller efter reglerne
i skattekontrollovens § 11 B (udenlandsk depot).
For aktier købt før den 1. januar 2010, der ikke
omfattes af indberetningerne i skattekontrollovens § 10,
§ 10 A og § 11 B, forlænges den
skattepligtiges oplysningsfrist til udløbet af
selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Heraf
følger, at fradragsretten for eventuelle tab på
sådanne aktier bibeholdes frem til og med 31. december 2010,
uanset SKAT ikke har fået oplysning om erhvervelsen.
Virkningstidspunktet hænger sammen med, at fradraget til
dels er knyttet op på indberetningsreglerne, og
indberetningsreglerne kan af hensyn til de indberetningspligtige
m.v. samt SKAT først indføres med virkning fra 1.
januar 2010.
I forbindelse med modregningen af tab og modregning af tab
mellem ægtefæller, jf. § 13 A, stk. 2 og
3, foreslås indkomståret 2010 eller senere som
virkningstidspunkt. Således opstår der ikke
modregningsmæssige vanskeligheder i forbindelse med
ægtefællernes eventuelle forskudte
indkomstår.
Til stk. 5
Det foreslås, at den formelle ophævelse af reglen
om ejertidsnedslag på fast ejendom får virkning fra og
med indkomståret 2010.
Videre foreslås, at konsekvensændringen som
følge af flytningen af fradragsreglen for tab på
børsnoterede aktier fra aktieavancebeskatningslovens
§ 14 til § 13 A, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 3, ligeledes får virkning fra og med
indkomståret 2010.
Til stk. 6
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om
indberetning af personalegoder, herunder
konsekvensændringerne heraf som følge af
indførelsen af multimedieskatten, får virkning for
indberetninger om personalegoder ydet i januar 2010 eller
senere.
Ændringerne i skattekontrolloven skal følges op
med ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven og af
kildeskattebekendtgørelsen. Ændringerne i disse
bekendtgørelser vil have samme virkningstidspunkt.
Til stk. 7
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om
indberetning af beholdningen af aktier m.v. i danske depoter og
afgivelse af oplysninger om aktier m.v. deponeret eller
kontoført i udlandet ændres med virkning for
indberetningen og afgivelse af oplysninger vedrørende
kalenderåret 2009 og senere år.
Det foreslåede virkningstidspunkt skal sikre, at
oplysningerne om beholdningen pr. 31. december 2009 kan sikre
fradragsretten for aktier optaget til handel på regulerede
markeder. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne
til stk. 3.
Indberetning af beholdninger efter de foreslåede nye
regler ved udgangen af 2009 er desuden nødvendigt med
henblik på at kunne skabe sammenhæng mellem
indberetningen af beholdninger og indberetning af køb og
salg af aktier fuldt ud i 2010. Dette er med til at sikre
muligheden for automatisk beregning og fortryk af gevinster og tab
på aktier for 2010.
Med samme begrundelse foreslås det, at ændringen
af reglerne for indberetning af beholdningen af
investeringsforeningsbeviser, aktier i investeringsselskaber og
konvertible obligationer ændres med virkning for
indberetningen vedrørende beholdningen ved udgangen af
2009.
Endelig foreslås det, at indberetningerne om udbytte og
beholdninger ultimo året af aktier m.v. i
investeringsselskaber fra og med indberetning vedrørende
2009 skal ske efter samme regler som indberetning om
investeringsforeningsbeviser.
Ændringen retter op på en eksisterende
uhensigtsmæssighed og foreslås derfor at få
virkning for førstkommende indberetning efter lovforslagets
eventuelle vedtagelse.
Det foreslås dog samtidig, at indberetningen eller
afgivelse af oplysninger vedrørende udenlandske depoter
(efter det foreslåede § 11 B, stk. 6, i
skattekontrolloven) om, hvilke aktier i ultimobeholdningen modtaget
udbytte kan henføres til, først får virkning
ved indberetning eller afgivelse af oplysninger fra og med
kalenderåret 2010.
Til stk. 8
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om
indberetning om køb og salg af aktier m.v. får
virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2010
og senere år.
Ændringerne vedrørende køb og salg af
aktier omfatter:
Udvidelse af reglerne om indberetning af salg af aktier m.v.
til også at omfatte køb og udvidelse fra at omfatte
børsnoterede aktier m.v. til at omfatte aktier optaget til
handel på regulerede markeder.
Overførsel af indberetning af om handler med
investeringsforeningsbeviser fra reglerne om aktier m.v. til
reglerne om investeringsforeningsbeviser.
Udvidelse af reglerne om indberetning af salg af
investeringsforeningsbeviser m.v. til også at omfatte
køb samt udvidelse til også at omfatte konvertible
obligationer og - som nævnt ovenfor - aktier m.v. i
investeringsselskaber.
Indførelse af mulighed for indberetning om handler fra
udenlandske fondshandlere.
Præcisering af, at strukturerede obligationer skal
indberettes efter samme regler som finansielle kontrakter.
Endvidere omfatter ændringerne visse mindre justeringer
af indberetningspligterne efter disse regler.
Om baggrunden for virkningstidspunktet henvises dels til
bemærkningerne til stk. 3.
Desuden vil det tage nogen tid for SKAT at udvikle et
beregningssystem for gevinster og tab på aktier og fortryk
på årsopgørelsen af disse gevinster og tab.
Beregningssystemet forventes således først at
være færdigudviklet med henblik på beregning af
gevinst og tab i 2010. Det foreslåede virkningstidspunkt
sikrer således, at de første indberetninger om
køb kan anvendes til beregninger i forbindelse med
årsopgørelserne for 2010, som skal udsendes i
foråret 2011.
Til stk. 9
Det foreslås, at hovedaktionæraktier senest skal
være deponeret den 31. december 2009. Reglen hænger
sammen med forslaget i § 2, nr. 18, om at indføre
deponeringspligt vedrørende aktier m.v. optaget til handel
på regulerede markeder, uanset at ejeren er
hovedaktionær.
Reglen sikrer, at aktierne skal være indlagt i depotet i
forbindelse med depotførerens indberetning af beholdningen
ultimo 2009, og dermed at fradragsretten for aktierne kan sikres
gennem indberetningen til SKAT af beholdningen ultimo 2009.
Samtidig sikrer virkningstidspunktet, at depotførerne
og skatteyderne får den fornødne tid til at omstille
sig til ændringen.
Til stk. 10
Det foreslås, at ændringerne af reglerne for
erklæringer om udenlandske depoter og konti, hvori der
deponeres eller kontoføres værdipapirer, får
virkning for erklæringer, som indsendes til SKAT den 1.
januar 2010 eller senere.
Ændringerne er dels begrundet med, at oplysningerne i
erklæringen om de deponerede eller kontoførte aktier
ved indtræden i skattepligt skal kunne træde i stedet
fra oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktierne. Dels er de
begrundet med ændringerne af reglerne for årlig
indberetning vedrørende værdipapirer i udenlandske
depoter eller konti.
Virkningstidspunktet for ændringerne er derfor afstemt
med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af
reglerne for fradrag for tab på aktier optaget til handel
på regulerede markeder og med virkningstidspunktet for de
foreslåede ændringer af reglerne om årlig
indberetning vedrørende udenlandske depoter og konti.
Til stk. 11
Det foreslås, at omlægningen af kildeskattelovens
§ 59 om betaling af yderligere forskudsskat efter
udløbet af indkomståret får virkning for
betaling af yderligere forskudsskat vedrørende
indkomståret 2009. Konkret betyder virkningstidspunktet, at
den foreslåede dag-til-dag rente vil blive brugt ved betaling
af ekstra forskudsskat for indkomståret 2009, som betales den
1. januar 2010 eller senere.
Det foreslåede årligt variable
restskattetillæg og den foreslåede årligt
variable godtgørelse foreslås at få virkning for
opkrævning af restskat henholdsvis udbetaling af overskydende
skat vedrørende indkomståret 2009.
Bilag
Bilag 1 - Paralleltekster
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | Forslag til Lov om ændring af
aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre
skatteplanlægning) |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171
af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v.,
der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i
følgende tilfælde: | | |
1)- 3) --- | | 1. I
§ 2, stk. 3, nr. 4, ændres
»børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der
er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke« til:
»aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked, medmindre sælger«. |
4) Ved afståelse af
børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er
nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter
ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at
salget er omfattet af ligningslovens § 16 B,
stk. 1. | | |
5)-6) --- | | |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
Definition af børsnoterede
aktier | | |
| | |
§ 3.
Ved børsnoterede aktier forstås: | | 2.§ 3
ophæves. |
1) Aktier, som er noteret på en
fondsbørs i et land inden for EU/EØS. 2) Aktier, der er noteret eller
omsættes på en fondsbørs eller et andet
reguleret marked, der er medlem af World Federation of
Exchanges. 3) Omsættelige
investeringsforeningsbeviser. | | |
| | |
§ 4.
--- Stk. 2.
Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller
dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst
25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har
rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi,
medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har
tilhørt den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og
adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den
i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds
har afstået før ægteskabets indgåelse,
medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører
eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den
nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,
vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har
eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse
på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en
eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds
på grund af ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne
i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf.
§ 3, kan bestemmende indflydelse efter en konkret
vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50
pct. Stk. 3.
--- | | 3. I § 4, stk. 2, ændres
»børsnoterede, jf. § 3« til:
»optaget til handel på et reguleret
marked«. |
| | |
Tab - unoterede aktier Personer | | 4.Overskriften
til § 13 affattes således: Tab - aktier ikke optaget til handel
på et reguleret marked Personer« |
| | |
§ 13.
Tab ved afståelse af unoterede aktier fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. | | 5.§ 13 affattes således: »§ 13. Tab ved afståelse
af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. |
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den
skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab
på sådanne aktier behandles i stedet efter reglerne i
§ 14. | | Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den
skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på
et reguleret marked. Tab på sådanne aktier behandles i
stedet efter § 13 A. Stk. 3.
Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser
behandles altid efter reglerne i § 13 A.« |
| | |
| | 6. Efter
§ 13 indsættes: »Tab - aktier optaget til handel
på et reguleret marked Personer |
| | |
| | § 13
A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked, fradrages i summen af
indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, jf. dog
nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun
fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der
vedrører aktier optaget til handel på et reguleret
marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og
i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44.
Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a. |
| | Stk. 2.
Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de
følgende indkomstårs udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Tab kan
kun overføres til fradrag i senere indkomstår,
såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter, gevinster
og afståelsessummer i et tidligere indkomstår. |
| | Stk. 3.
Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges
samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B,
overføres det overskydende beløb i indkomståret
til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens
samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, hvis ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens
§ 4. Tabet overføres ligeledes efter reglen i 1.
pkt. til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens
samlede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B i de følgende
indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i summen af den
skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B i det pågældende
indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.« |
| | |
Tab - børsnoterede aktier Personer | | 7.Overskriften
til § 14 ophæves. |
| | |
| | 8.§ 14 affattes således: |
| | |
§ 14.
Tab ved afståelse af børsnoterede aktier kan fradrages
i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab
kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der vedrører børsnoterede
aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og
udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44.
Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a. | | »§ 14. Fradrag efter
§ 13 A og § 22, stk. 3, er betinget af, at
told- og skatteforvaltningen inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen
har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier
båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører,
har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse
af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen. |
Stk. 2.
Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, kan
fradrages i de følgende indkomstårs udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder
tilsvarende. Tab kan kun overføres til fradrag i senere
indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i
nettobeløbet af udbytter, gevinster og
afståelsessummer i et tidligere indkomstår. | | Stk. 2.
Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og
skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget
oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter
skattekontrollovens § 10, stk. 4, § 10 B
eller § 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset
tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige
kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på
dennes vegne, er ukorrekte. |
Stk. 3.
Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges
samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, kan
det overskydende beløb i indkomståret overføres
til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens
samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B. Det er dog en betingelse, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes
efter reglen i 1. pkt. overføres til fradrag i
nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet
ikke kan indeholdes i nettobeløbet i det
pågældende indkomstår af den skattepligtiges
udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder
tilsvarende. | | Stk. 3.
For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her
til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den
tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen
efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis
den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en
oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i
skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen
af aktier ved indtræden af skattepligt her til landet, som
den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.
For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf.
§ 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for
opfyldt. Stk. 4.
For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel
på et reguleret marked, uden i forvejen at være optaget
til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den
skattepligtige oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det
indkomstår, hvor aktien optages til handel på et
reguleret marked.« |
| | |
§ 21.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 11.
Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved
meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor
værdipapiret er optaget til notering, den
værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er
registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre
pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har
kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne
eller på en kundes vegne, samt til told | | 9. I § 21, stk. 11, ændres
»den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret
er optaget til notering« til: »det regulerede marked,
hvor værdipapiret er optaget til handel«. |
Stk. 12. | | |
| | |
§ 22.
--- | | |
Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af
investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når
investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i
fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16. Uanset
1. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne
i aktier i det administrationsselskab, som forestår
investeringsforeningens administration, i foreningens
administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter
Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er
omfattet af direktiv 85/611/EØF. Stk. 4.
--- | | 10. I § 22, stk. 3, indsættes
efter »kursgevinstlovens § 16«: », jf.
dog nærværende lovs § 14«. |
| | |
§ 24.
Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf.
§ 26, jf. dog stk. 2. | | |
Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter
til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for
aktie-metoden, jf. § 25. Stk. 3-
6. --- | | 11. I § 24, stk. 2, ændres
»børsnoterede aktier« til: »aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked,«. |
| | |
| | 12.Overskriften til § 25 affattes
således: |
| | |
Aktieretter og tegningsretter til
børsnoterede aktier Selskaber m.v. og personer | | »Aktieretter og tegningsretter til
aktier optaget til handel på et reguleret marked Selskaber m.v. og personer« |
| | |
§ 25.
Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter
til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres
som forskellen mellem afståelsessummen og
anskaffelsessummen. | | 13. I § 25, stk. 1, ændres
»børsnoterede aktier, jf. § 3« til:
»aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked«. |
Stk. 2.
--- | | |
| | |
§ 26.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter
reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23, stk. 2 og
4-8, om lagerprincippet og § 25 om afståelse af
aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier. | | 14. I § 26, stk. 1, udgår
»og § 25 om afståelse af aktieretter og
tegningsretter til børsnoterede aktier«. |
Stk. 2.
Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen for de
pågældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstås
den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den
skattepligtige har i det pågældende selskab, uanset om
aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de
har forskellige rettigheder. Afstår et selskab aktier til en
kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage
forskellen mellem aktiernes handelsværdi og
afståelsessummen efter statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1.
pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi
på afståelsestidspunktet. | | 15. I
§ 26, stk. 2, udgår »uanset om aktierne
er børsnoterede eller unoterede, og«. |
Stk. 3.
Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier og
aktier, som indgår i en beholdning omfattet af
§ 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter
stk. 2 og 6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til
unoterede aktier, der er omfattet af § 16, stk. 1,
eller ligningslovens § 7 A, ligesom de
pågældende retter ikke er omfattet af reglerne i
stk. 4. | | 16.§ 26, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Aktieretter og
tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal
ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der
skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved
afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder
for aktier, som indgår i en beholdning omfattet af
§ 44, og tegningsretter til aktier omfattet af
§ 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af
ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter
til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og
6. Tegningsretter, som nævnt i 2. og 3. pkt., er ikke
omfattet af reglerne i stk. 4.« |
| | |
Stk. 4.
Tegningsretter til unoterede aktier betragtes som aktier.
Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb opgjort som
summen af købesummen for tegningsretten og det beløb,
der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for
afstået for et beløb opgjort som summen af salgssummen
for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved
tegningen. Stk. 5.-6. --- | | 17.§ 26, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således: »Tegningsretter til aktier, der ikke
er omfattet af § 25, betragtes som aktier« |
| | |
§ 44.
Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf.
§ 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1.
januar 2006, der indgår i en beholdning af
børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2.
pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som
pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller
under den grænse, der er nævnt i § 4,
stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved
opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses
aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være
unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne
skal anses for at være børsnoterede. Valget skal
gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr.
31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget
skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse
aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2005. Har den
skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets
begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende
med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4,
medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede
aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005.
Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den
grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5.
pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en
samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og
med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005
anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af
kalenderåret 2005. | | 18. I
§ 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf.
§ 3, nr. 1 og 2« til: »jf. § 3, nr.
1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009«. |
Stk. 2.-
3. --- Stk. 4.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier,
der senest på afståelsestidspunktet er overgået
fra at være børsnoterede til at være unoterede.
Ved opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af
aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for
kursværdien på tidspunktet for overgangen fra
børsnoteret til unoteret. Stk. 5.-
6. --- | | 19.§ 44, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Skattefritagelsen efter
stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på
afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig
status, således at de ikke længere er optaget til
handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af
gevinst og tab ved afståelse af aktier, som nævnt i 1.
pkt., anses aktien for erhvervet for kursværdien på
tidspunktet for ændring af den skattemæssige
status.« |
| | |
Overgangsregel for aktier ejet i mindre
end 3 år § 45.
Hvis en skattepligtig har gevinst på aktier omfattet af
§§ 12-14, der er anskaffet før den 1. januar
2006, og som afstås mindre end 3 år efter erhvervelsen,
reguleres kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4
og beskatningen af aktieindkomst efter personskattelovens
§ 8 a efter reglerne i stk. 2-6. Dette gælder
dog kun, i det omfang en eventuel gevinst ved afståelse af
aktierne ville have været skattepligtig efter § 2 i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Aktieretter
eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, og aktier,
der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for
erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de
nævnte retter knytter sig til. Tegningsret til aktier som
nævnt i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier til en
kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er
lavere end markedskursen. | | 20.§ 45 ophæves. |
Stk. 2. Hvis den skattepligtiges
eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter medregning
af gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet
i personskattelovens § 8 a, stk. 1, nedsættes
den del af aktieindkomsten, som overstiger grundbeløbet, til
det beløb, hvormed aktieindkomsten overstiger
grundbeløbet, efter nedsættelse med gevinster omfattet
af stk. 1. Nedsættelsen kan dog ikke overstige det
beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter
stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker
opgørelsen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten overstiger
grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,
stk. 1, efter modregning af ægtefællens eventuelle
negative aktieindkomst efter personskattelovens § 8 a,
stk. 6. Opgørelsen af aktieindkomsten efter
nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 sker ved
nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle,
der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af
aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af
ægtefællens eventuelle negative aktieindkomst efter
personskattelovens § 8 a, stk. 6. Personskattelovens
§ 8 a, stk. 4, om forhøjelse af
grundbeløbet finder tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 3. Hvis den skattepligtiges
eller dennes ægtefælles aktieindkomst efter
nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ
med et beløb, som overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 1, ændres det
beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., til det
negative beløb, aktieindkomsten opgjort efter
nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 overstiger
grundbeløbet med efter personskattelovens § 8 a,
stk. 1. Ændringen kan dog ikke overstige det
beløb, som overføres til kapitalindkomsten efter
stk. 4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker
opgørelsen efter 1. pkt. af aktieindkomsten efter
nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1 ved
nedsættelse af aktieindkomsten hos den ægtefælle,
der har medregnet gevinsterne ved opgørelsen af
aktieindkomsten. Herefter foretages der modregning af negativ
aktieindkomst i ægtefællens positive aktieindkomst
efter personskattelovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i
personskattelovens § 8 a, stk. 6, om
opgørelse af grundbeløb finder tilsvarende
anvendelse. | | |
Stk. 4. De beløb, som
aktieindkomsten nedsættes med efter stk. 2, og som det
negative beløb, der beregnes negativ skat af med satsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres med efter stk. 3, overføres til
kapitalindkomsten, jf. dog stk. 5. I tilfælde omfattet
af personskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6,
overføres ægtefællernes samlede beløb
efter 1. pkt. til kapitalindkomsten hos den ægtefælle,
som er skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1. Har
begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte situation
gevinster omfattet af stk. 1, overføres beløbene
efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til
den pågældende ægtefælles egen
kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke overstiger den
pågældende ægtefælles gevinster efter
stk. 1. Overskydende beløb efter stk. 2 og 3
overføres herefter til ægtefællens
kapitalindkomst. | | |
Stk. 5. Ved overførsel efter
stk. 4 kan der dog maksimalt overføres så stort
et beløb, at kapitalindkomsten ikke medregnes i
beregningsgrundlaget efter personskattelovens § 6 a eller
§ 7, eller at bundfradraget i personskattelovens
§ 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb
opgjort efter stk. 2 overføres forud for beløb
opgjort efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skattepligtige
er gift og reglerne i personskattelovens § 6 a,
stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder
anvendelse, sker overførsel af beløb til negativ
kapitalindkomst forud for overførsel til positiv
kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan rummes i
beløbene opgjort efter stk. 4 for de enkelte
ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk. 4,
2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk. 2
og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den
pågældende ægtefælles kapitalindkomst forud
for overførsel til den pågældende
ægtefælles kapitalindkomst af beløb opgjort
efter stk. 2 og 3 hos den anden ægtefælle. | | |
Stk. 6. Stk. 1-5 finder
tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles aktieindkomst efter medregning af gevinster
omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller
hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefælles
aktieindkomst efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1 er negativ med et beløb, som overstiger
grundbeløbet i personskattelovens § 8 a,
stk. 2, 2. pkt. Det er en forudsætning for
overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen i
personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.,
overstiger summen af den skattepligtiges skatteprocenter efter
§§ 6, 6 a og 8 samt skatteprocenten ved beregning af
indkomstskat til kommunen og eventuel kirkeskat. Ved
overførsel efter 1. pkt. kan der dog maksimalt
overføres så stort et beløb, at
kapitalindkomsten ikke medregnes i beregningsgrundlaget efter
personskattelovens § 7, eller at bundfradraget i
personskattelovens § 7 ikke overskrides. | | |
| | |
§ 46.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet
af § 12 og § 14, der er erhvervet før
den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en
beholdning af børsnoterede aktier med en samlet
kursværdi over den grænse, der er nævnt i
§ 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr.
835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter
§ 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005 har fået tildelt en særlig
indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige
indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på
tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for
anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår
kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som
særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier,
som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere forud
for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået
fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter
§ 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes
samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller
et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen
mellem afståelsessummen og den særligt tildelte
indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den
særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt. | | 21. I § 46, stk. 1, ændres
»jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og
§ 14« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af
§ 12 og § 13 A«. |
Stk. 2.
Tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12,
der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne
fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere
efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4,
stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab
opstået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun
fremføres til modregning i henholdsvis indkomstårene
2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstår, kan
tab på børsnoterede aktier omfattet af § 12,
der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det
indkomstår, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar
2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet
fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter
og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme
indkomstår, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter
denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006
eller senere. | | 22.§ 46, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Tab på
børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af
§ 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller
senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i
gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter
reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4,
stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
kan fradrages efter reglerne i § 13 A.« |
Stk. 3.
Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er
konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i
gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter
reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse
nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B
konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstået i
indkomstårene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til
modregning i henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab kan
kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der
vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af
§ 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af
§ 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter,
gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14,
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. | | 23.§ 46, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3. Tab på unoterede
aktier omfattet af § 12, der er konstateret i
indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar
2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar
2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages
i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006
eller senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en
eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter
vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan
tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,
der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
Reglerne i § 13 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet
af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af
6. marts 2009.« |
Stk. 4.-14. --- | | |
Stk. 15. Tab som følge af
selskaber m.fl.s overgang til investeringsselskaber i
indkomståret 2009, der ellers er omfattet af § 8,
stk. 2, og § 14, kan ikke fradrages efter disse
bestemmelser, men indgår i stedet i opgørelsen efter
§ 19 som et tillæg til værdien af aktien
eller beviset ved opgørelsen efter § 23,
stk. 5, ved begyndelsen af indkomståret 2009. | | 24.§ 46, stk. 15, affattes
således: »Stk. 15. Tab, der realiseres som
følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009
skifter status, således at det omfattes af § 19,
kan ikke fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse
nr. 171 af 6. marts 2009 eller § 13 A, selvom tabene
ellers er omfattet af en af disse bestemmelser. Tabene indgår
i stedet i opgørelsen efter § 19 som et
tillæg til værdien af aktien eller beviset ved
opgørelsen efter § 23, stk. 7.« |
| | |
| | 25. I § 46 indsættes som
stk. 16 og 17: »Stk. 16. Tab på
børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er
konstateret i perioden fra den 1. januar 2006 til og med den 31.
december 2009, kan uanset § 14 fradrages efter
§ 13 A, stk. 2 og 3. Stk. 17.
§ 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er
tale om en aktie, som har været optaget til handel på
et reguleret marked uden at opfylde betingelsen for at være
børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den
1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til
handel på et reguleret marked.« |
| | |
| | § 2 I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 4 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr.
1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527 af 17. juni
2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov
nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1.
--- Stk. 2.-6. --- | | 1. I § 1 indsættes som
stk. 7: »Stk. 7. Efter indstilling fra
Skatterådet kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om indgivelse af og indholdet i anmodninger,
der efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til
selvangivelsen.« 2. Efter
§ 1 indsættes: »§ 1
A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at
skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster
og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov har
indberettet til told- og skatteforvaltningen. Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan den underretning til told- og skatteforvaltningen, der er
nævnt i § 16, om indkomster og fradrag efter
stk. 1 kan finde sted.« |
| | |
§ 3 C.
--- Stk. 2.-6. --- | | |
Stk. 7.
Omregningen af resultatet til dansk mønt, jf. stk. 3,
1. pkt., skal ske til en gennemsnitskurs for indkomståret.
Ved omregning af resultatet skal der anvendes en af en centralbank
fastsat valutakurs. Valget af, hvilken centralbanks valutakurs der
ønskes anvendt ved omregningen af resultatet, skal anmeldes
i forbindelse med meddelelsen til told- og skatteforvaltningen
efter stk. 3, 3. pkt., eller stk. 5, 2. pkt. Den
skattepligtige kan for efterfølgende indkomstår
vælge en anden centralbanks valutakurs end den, der er valgt
efter 2. pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet meddelelse
herom til told- og skatteforvaltningen inden indkomstårets
begyndelse. Ved omregning af indkomstårets transaktioner
anvendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks valutakurser. Hvis
denne centralbank ikke offentliggør valutakurser på
den valuta, som transaktionen er foretaget i, kan der anvendes en
valutakurs fastsat af en anden centralbank. Udarbejder den
skattepligtige skattemæssigt årsregnskab i fremmed
valuta, skal den skattepligtige tillige omregne uudnyttede tab
omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 8, 9 A
og 14, ejendomsavancebeskatningslovens § 6 og
kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-7. pkt. Stk. 8.-14. --- | | 3. I § 3 C, stk. 7, ændres
»14« til: »13 A«. |
| | |
§ 7 A.
--- Stk. 2.
--- 1) - 12) --- | | |
13) Rådighed over computer med
tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16,
stk. 12. | | 4.§ 7
A, stk. 2, nr. 13 og 14, ophæves. |
14) Fri telefon som nævnt i
ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf.
ligningslovens § 16, stk. 1. | | |
15) Vederlag i form af aktier eller
anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er
ydet som led i et ansættelsesforhold, og som er valgt
omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er
vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet
med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan
indberetningspligten pålægges det selskab, hvor
erhververen er ansat. | | Nr. 15 bliver herefter nr. 13. |
Stk. 2.
--- Stk. 3.
Alle, der i en kalendermåned som led i et ansættelses-
eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har
ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens
§ 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal
foretage indberetning herom til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister §§ 3 og 4, i det omfang
skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet
fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den
forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald efter
hvilke retningslinjer eller med hvilken værdi indberetningen
skal foretages. Stk. 4.
--- | | 5. I § 7 A, stk. 3, udgår
»efter indstilling fra Skatterådet«. |
| | |
| | 6. Efter
§ 7 K indsættes: |
| | |
| | Ȥ 7
L. En person, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
§ 5 A, skal overfor told- og skatteforvaltningen oplyse
om identiteten af långivere af lån, hvoraf personen
betaler renter, medmindre lånet er omfattet af
indberetningspligt efter andre bestemmelser i denne lov. Stk. 2.
En person, som yder underholdsbidrag omfattet af ligningslovens
§ 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag
omfattet af ligningslovens § 10, stk. 2, eller
§ 11, stk. 1, 1. pkt., skal overfor told- og
skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af
underholdsbidraget eller børnebidraget. Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler
om identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, samt
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
Skatteministeren kan endvidere fastsætte frister for,
hvornår identifikationsoplysningerne skal være
afgivet.« |
| | |
§ 9.
Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i
§ 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3,
§ 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7
F-7 H, §§ 7 K-8 G, § 8 H, stk. 1-3,
§ 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q,
stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3,
§ 8 U, stk. 1 og 3, § 10, § 10
A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.,
§ 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6,
§ 11 C, stk. 3-5, og § 11 D afgør
told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig
dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens
efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde. Stk. 2.
--- | | 7. I
§ 9, stk. 1, ændres »§§ 7
K-8 G« til: »§ 7 K, §§ 8 A-8
G«, »§ 10 A, stk. 1, § 10 B,
stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10 A,
stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«, og
»§ 11 B, stk. 4-6« til:
»§ 11 B, stk. 4, 5 og 8«. |
| | |
§ 9 A.
--- Stk. 2-4.
--- | | |
| | 8. I § 9 A indsættes som
stk. 5: »Stk. 5. Skatteministeren kan
fastsætte frister for de indberetninger, som er nævnt i
stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af
stk. 1. Skatteministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen kan
pålægge den, der indberetter efter den fastsatte frist
eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette den, som de
indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden
for en nærmere angivet frist.« |
| | |
§ 9 B.
Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til
forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om det udbytte af deponerede
børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det
forudgående kalenderår. | | 9.§ 9 B, stk. 1, affattes
således: »Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år
foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det
udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår
af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede
markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, men er registreret i en
værdipapircentral.« |
| | |
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde
udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal
hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede
aktier m.v., der er udloddet i det forudgående
kalenderår. | | 10.§ 9 B, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Selskaber og foreninger
mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til
kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage
indberetning om udbytter udloddet i det forudgående
kalenderår af aktier m.v., der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder og ikke er registreret i en
værdipapircentral.« |
Stk. 3.
Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal for hver
udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger: 1)-3) --- | | |
4) Hvilket land den udbyttegivende aktie
m.v. er udstedt i, når aktien m.v. er
børsnoteret. | | 11.§ 9 B, stk. 3, nr. 4,
ophæves, og i stedet indsættes: »4) Identiteten af aktien. 5) Hvilket land den udbyttegivende aktie
m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er optaget til handel på
et reguleret marked, når indberetningen sker efter
stk. 1.« |
| | |
Stk. 4.
--- Stk. 5.
Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v. som nævnt i
stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette
gælder dog ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af
selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det
udloddende selskab eller forening m.v. Stk. 6.
--- | | 12. I § 9 B, stk. 5, indsættes
som 3. pkt.: »Den indberetningspligtige skal i
disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen
sker til.« |
| | |
§ 10.
Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til
forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om de i det forudgående kalenderår
deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt
deponeringen er foretaget for en person. | | 13. I § 10, stk. 1, ændres
»modtager aktier« til: »modtager aktier
m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.« til:
»aktier m.v.« |
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den
enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet: 1) Kursværdien ved udgangen af
kalenderåret. | | 14.§ 10, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Indberetningen skal
omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie: 1) Identiteten af aktien m.v. 2) Antal. 3) Om aktien m.v. er optaget til handel
på et reguleret marked. 4) Kursværdien ved udgangen af
kalenderåret, hvis der er tale om aktier m.v. optaget til
handel på et reguleret marked.« |
| | |
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen
tillige skal omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det
forudgående kalenderår af aktier m.v., der har
betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst
og tab på børsnoterede aktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3. Indberetningen skal
foretages, når deponeringen er foretaget for en person, og
omfatte oplysning om identiteten af aktierne m.v., navn, antal
aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet
for ind- eller udtagningerne. Herunder kan skatteministeren
fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger
tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven. | | 15. I § 10, stk. 3, ændres
»børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 3« til: »aktier m.v. optaget til handel
på regulerede markeder« og »deponerede unoterede
aktier« til: »andre deponerede aktier«. |
Stk. 4.
Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal
hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om afståelser af børsnoterede
aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår,
når afståelsen er formidlet for en person.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet,
afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for
aktien. Stk. 5.
--- | | 16. I § 10, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4. Den, der som led i sin
virksomhed formidler handel med aktier m.v., skal hvert år
foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om
erhvervelser og afståelser af aktier m.v., formidlet i det
forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller
afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten
omfatter dog alene aktier m.v., der er optaget til handel på
regulerede markeder. Indberetningen skal omfatte oplysninger om
identiteten af aktien m.v. samt oplysninger om antallet af aktier
m.v., anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og
anskaffelses- eller afståelsessummen for aktien
m.v.« |
| | |
§ 10
A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser,
andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som
indløser rentekuponer eller tilskriver renter
vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen
mindst én gang årligt uden opfordring efter
nærmere af skatteministeren fastsatte regler give told- og
skatteforvaltningen oplysning om beløbsstørrelsen af
den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller
tilskrevne renter det foregående år og om den
pågældende obligations betegnelse og kursværdi
ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i
stk. 3 og 5. På samme måde skal oplysning gives om
indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser
i investeringsforeninger eller tilskrivning på indskud i
kontoførende investeringsforeninger samt
investeringsbevisernes respektive den kontoførende
investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og
kursværdien ved året udgang. Skatteministeren kan
endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1.
pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af
indberetningspligten over for told- og skatteforvaltningen.
På tilsvarende måde skal oplysning endvidere gives om
indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende
rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. | | 17.§ 10 A, stk. 1, ophæves,
og i stedet indsættes: »De indberetningspligtige, som er
nævnt i stk. 3, skal mindst én gang årligt
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om
beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste
rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer
i det forudgående kalenderår samt oplysning om
obligationernes betegnelse. På tilsvarende måde skal
der indberettes om indfrielse af obligationer. Desuden skal der
indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6,
samt oplysning om beholdningen af obligationer ved
kalenderårets udløb med angivelse af 1) obligationernes betegnelse, 2) kursværdi ved kalenderårets
udløb, og 3) arten og antallet, hvis der er tale om
konvertible obligationer. |
Stk. 2.
Et medlem af en kontoførende investeringsforening skal til
brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på
medlemmets indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens
indberetning om hævninger efter § 10 B efter
anmodning oplyse foreningen om relevante skattemæssige
principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen,
herunder om den pågældende
næringsbeskattes. | | Stk. 2.
De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal
endvidere mindst én gang årligt indberette oplysninger
til told- og skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekuponer
vedrørende investeringsforeningsbeviser, udbytte af aktier
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og
tilskrivning på indskud i kontoførende
investeringsforeninger. Indberetningen skal tillige omfatte de
oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der
indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6,
og oplysning om beholdning af de nævnte
investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. og indskud ved
kalenderårets udgang med angivelse af |
| | 1) investeringsforeningsbevisernes,
aktiernes m.v. eller den kontoførende investeringsforenings
identitet, herunder art og virke, |
| | 2) antallet af aktier m.v. og
investeringsforeningsbeviser og |
| | 3) kursværdien ved årets
udgang. |
Stk. 3.
Den, der begærer indløsning af rente- og udbyttekupon
eller oprettelse af en konto i en værdipapircentral, skal i
en af skatteministeren fastsat form underrette
indløsningsstedet eller det kontoførende institut om
ejerens identitet som angivet i § 3 A, stk. 2, og
godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Kuponen
må ikke indløses og renten ikke udbetales, før
indløsningsstedet eller det kontoførende institut har
fået de nævnte oplysninger. Stk. 4.
Skatteministeren kan give nærmere regler om identifikation
mv. for personer, der hverken har personnummer eller
arbejdsgivernummer, samt personer, der er bosat eller opholder sig
i udlandet. | | Stk. 3.
Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler
offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger,
vekselerere og andre, som indløser rente- eller
udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte vedrørende
de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller 2,
eller modtager de værdipapirer, som er nævnt i
stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.« Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 4-6. |
| | |
| | 18. I § 10 A indsættes som
stk. 7: »Stk. 7. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler om indberetningen efter
stk. 1 og 2 samt kredsen af indberetningspligtige efter
stk. 3. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at
indberetningspligtige efter stk. 3 indbyrdes skal afgive
oplysninger til brug for at opfylde indberetningspligten efter
stk. 1 og 2.« |
| | |
| | 19.§ 10 B affattes
således: |
| | |
§ 10
B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler
skal der gives told- og skatteforvaltningen oplysning om
overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om
overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende
rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Det samme
gælder om overdragelse af investeringsbeviser og
udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om
hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte
hævning, af indestående i en kontoførende
investeringsforening, samt den til den enkelte hævning
svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab på den
kontoførende investeringsforenings værdipapirer
på tidspunktet for hæv-ningen. Oplysningspligten kan
pålægges den, der formidler overdragelsen, eller
erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges
parterne pligt til at oplyse personnummer mv. som nævnt i
§ 10 A, stk. 3 og 4. | | »§ 10
B. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren
skal de indberetningspligtige efter stk. 3 indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om overdragelse af
obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med
en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens
§ 38, jf. § 14. |
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af
kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en
person. | | Stk. 2.
Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de
indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og
afståelser af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19,
investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt
udbyttekuponer og rentekuponer vedrørende sådanne.
Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i
kontoførende investeringsforeninger. Herunder kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af
oplysninger om: |
| | 1) identiteten, antallet og arten af
værdipapirerne samt anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen og |
| | 2) tidspunktet for den enkelte
hævning af indestående i en kontoførende
investeringsforening, samt den del af urealiseret fortjeneste eller
tab på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der
svarer til den enkelte hævning. |
Stk. 3.
En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder en ham
pålagt oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af
indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne
obligation mv. eller kupon. | | Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der
er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2.
Indberetningspligten kan pålægges erhververen,
overdrageren eller den, der formidler overdragelsen. |
| | Stk. 4.
Skatteministeren kan pålægge parterne pligt til at
afgive identitetsoplysninger, jf. § 3 A, stk. 2, og
godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger.
Skatteministeren kan fastsætte regler om identifikation m.v.
for personer, der hverken har personnummer eller virksomhedsnummer,
samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet. |
| | Stk. 5.
Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på
indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
terminskontrakter, køberetter og salgsretter omfattet af
kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person.
Tilsvarende gælder for fordringer, der efter
kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af
kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. |
| | Stk. 6.
En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder den
oplysningspligt, vedkommende er pålagt, kan anses for
skattepligtig af indberettede renter og udbytter vedrørende
den overdragne obligation mv. eller kupon. Oplysningspligten anses
for opfyldt, hvis en formidler har indberettet oplysningerne efter
§ 11 H.« |
| | |
§ 10
E. Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig
indberetning af skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab
efter aktieavancebeskatningsloven i det forudgående
kalenderår på aktier ejet af personer. | | 20.§ 10 E ophæves. |
| | |
§ 11
B. Værdipapirer, der ikke er registreret i en
værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et
pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal
betingelserne som nævnt i stk. 3-5, jf. stk. 2,
opfyldes. | | 21. I § 11 B, stk. 1, ændres
»stk. 3-5« til: »stk. 3-9«. |
Stk. 2.
Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller
juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de
nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal
dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser,
forsikringsselskaber, investeringsforeninger,
værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i
stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier
tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i det pågældende selskab.
Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis
fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i
stk. 1. | | 22. § 11 B, stk. 2, 3. pkt.,
affattes således: »Betingelserne i stk. 1 skal
ikke opfyldes vedrørende aktier m.v. tilhørende
personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget
til handel på et reguleret marked.« |
Stk. 3.
Deponering i udlandet skal foretages i et udenlandsk pengeinstitut,
jf. § 11 A, stk. 3, eller hos udstederen af
værdipapiret. Kontoføring gennem et pengeinstitut
træder i stedet for deponering for så vidt angår
værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i
en værdipapircentral i udstedelseslandet. | | |
Stk. 4.
Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et
pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller
senest et år efter indtræden af skattepligt her til
landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til
told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med
oplysning om: | | 23. I § 11 B, stk. 4,
indsættes efter »skattepligt her til landet af
værdipapiret«: », men dog inden udløbet af
selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligten
indtræder,«. |
1)-2). --- | | |
3) Oplysninger til identifikation af
depotet respektive kontoen, herunder dets nummer, og de ved
depotets respektive kontoens oprettelse indlagte
værdipapirer, herunder papirernes art, navn og
pålydende værdi. | | 24.§ 11 B, stk. 4, nr. 3,
affattes således: »3) Oplysninger til identifikation
af depotet eller kontoen, herunder depotets eller kontoens nummer
og om ejeren er eneejer eller ejer en andel af depotet eller
kontoen, og de indlagte værdipapirer ved depotets eller
kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræden i
skattepligt her til landet af værdipapirerne, herunder
papirernes identitet, type og antal eller pålydende
værdi.« |
| | |
| | 25. I § 11 B, stk. 4,
indsættes som nr. 4: »4) Tidspunktet for oprettelsen
eller erhvervelsen af depotet eller kontoen eller for
indtræden i skattepligt her til landet af
værdipapirerne.« |
| | |
Stk. 5.
Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være
vedlagt. | | 26.§ 11 B, stk. 5, nr. 2,
affattes således: »2) En eventuel erklæring fra
depositaren eller kontoføreren efter
stk. 7.« |
1) --- | | |
2) Erklæring fra depositaren
respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert
år af egen drift inden den 1. februar til told- og
skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger
vedrørende depotet respektive kontoen det foregående
kalenderår: | | |
a) Størrelsen af renter og
udbytter, herunder handelsrenter. | | |
b) Dato for rente- og
udbyttetilskrivning. | | |
c) Kursværdien af de deponerede
respektive kontoførte værdipapirer ved årets
udgang. | | |
d) Størrelse og sammensætning
af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og
sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede
overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med
oplysning fra den udloddende investeringsforening. | | |
Stk. 6.
Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke
indberetningen til told- og skatteforvaltningen retidigt og med de
krævede oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge ejeren at afvikle depotet respektive
kontoen. Stk. 7.
Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2,
nævnte erklæring fra den udenlandske depositar
respektive kontofører, kan blive fritaget herfor af told- og
skatteforvaltningen, hvis særlige forhold begrunder, at
værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet,
og told- og skatteforvaltningen er bekendt med, at pengeinstitutter
i det pågældende land ikke ønsker eller efter
landets lovgivning ikke må påtage sig en
indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af,
at ejeren sammen med den årlige selvangivelse indsender de i
stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation
for oplysningernes rigtighed til told- og
skatteforvaltningen. | | 27.§ 11 B, stk. 6 og 7,
ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 6. Medmindre ejeren inden
udløbet af kalenderåret har indsendt en
erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til
told- og skatteforvaltningen, som dækker det
pågældende kalenderår, skal ejeren inden
udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende
oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte
deponerede eller kontoførte værdipapirer det
forudgående kalenderår, når deponeringen eller
kontoføringen sker i udlandet: 1) De oplysninger, der er nævnt i
stk. 4, nr. 1 og 2, samt identifikation af depotet eller
kontoen. 2) Størrelsen af renter og
udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta
størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter, der oplyses
efter nr. 4. 3) Dato for rente- og
udbyttetilskrivning. |
| | 4) Kursværdien og antallet eller den
pålydende værdi af de enkelte deponerede respektive
kontoførte værdipapirer ved årets udgang, samt
identiteten og typen af værdipapirerne, størrelsen af
udbyttet af de enkelte aktier m.v. og hvilken valuta
kursværdien og udbytterne er angivet i. |
| | 5) Størrelse og sammensætning
af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og
sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede
overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med
oplysning fra den udloddende investeringsforening. |
| | 6) Oplysning om depotets eller kontoens
ophør eller overdragelse med angivelse af tidspunktet for
dette. |
| | Stk. 7.
Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, hvis
depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville
påtage sig at sende de oplysninger, der er nævnt i stk.
6, vedrørende depotet eller kontoen det forudgående
kalenderår af egen drift til told- og skatteforvaltningen
hvert år inden den 1. februar. |
| | Stk. 8.
Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af
erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7
rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og
skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen,
medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af
den frist, der er nævnt i stk. 6. |
| | Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
erklæringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger
efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.« |
| | |
| | 28. Efter
§ 11 G indsættes: |
| | |
| | Ȥ 11
H. Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller
§ 10 B, kan efter aftale med overdrageren eller
erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de
oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse
bestemmelser. Indberetningen skal ske inden udløbet af
fristen i § 9 A, stk. 1. |
| | Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
registrering af de formidlere, der indberetter efter
stk. 1.« |
| | |
§ 13
A. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8,
§ 11 B, stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller
§ 11 D, straffes med bøde. Det samme gælder
den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at
efter-komme et påbud efter § 11 A, stk. 6,
§ 11 B, stk. 6, eller § 11 C,
stk. 5. Stk. 2.
--- | | 29. I § 13 A, stk. 1, ændres
»§ 11 B, stk. 6« til:
»§ 11 B, stk. 8«. |
| | |
§ 14.
--- | | |
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1,
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at
opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af
§ 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3,
§ 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A,
§ 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H,
§ 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4,
§ 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P,
stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3,
§ 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T,
stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9
A, § 9 B, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10
B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11 straffes med
bøde. Stk. 3.-4. --- | | 30. I
§ 14, stk. 2, ændres
»§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B,
stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10,
§ 10 A, stk. 1-3, § 10 B,
stk. 1-3«. |
| | |
| | § 3 I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar
2007, § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i
lov nr. 531 af 17. juni 2008 og senest ved § 1 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1.
--- 1-3) --- | | |
4) danske statsborgere, som af den danske
stat, regioner eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for
riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne foran under nr. 1
og 2, samt de med disse personer samlevende ægtefæller
og de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er fyldt 18
år ved indkomstårets begyndelse, når de
pågældende ægtefæller og børn er
danske statsborgere, og de ikke er undergivet indkomstbeskatning
til fremmed stat efter reglerne for derboende personer. | | 1. I § 1, stk. 1, nr. 4,
ændres »eller kommuner« til: », kommuner
eller andre offentlige institutioner m.v.«. |
| | |
§ 48
E. --- Stk. 2.-5. --- | | |
Stk. 6.
Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde
betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om de
pågældende inden for de seneste 3 år har
været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1,
af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på
højst 12 måneder som gæsteundervisere og
lignende på universiteter eller andre
forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for
at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om der i den i
1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter
§ 1, når den pågældendes ophold ved
dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er
finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for
Danmark. Stk. 7.
--- | | 2. I § 48 E, stk. 6, ændres
to steder »betingelserne i stk. 3, nr. 1« til:
»betingelserne i stk. 3, nr. 1 og nr. 3«. |
| | |
§ 48
F. --- | | |
Stk. 2.
Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere
perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis
nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter
stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter
ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er
det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i
forbindelse med det nye ansættelsesforholds
påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter
stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved
bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr.
1. Stk. 3.-8. --- | | 3. I
§ 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: »For personer som nævnt i
§ 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder,
hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved
bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr.
3.« |
| | |
Stk. 9.
Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens
§ 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden
ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag,
der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er
valgt beskatning efter stk. 1-3. Stk. 10.-12. --- | | 4. I § 48 F, stk. 9, ændres
»§ 6 a, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 3«. |
| | |
§ 59.
Den skattepligtige kan indbetale foreløbig skat ud over,
hvad der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved
skattebillet. Sådan indbetaling kan også foretages
efter udløbet af indkomståret, men ikke senere end den
1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling efter
den 15. marts i året efter indkomståret kan ikke
overstige 40.000 kr. I det omfang de samlede indbetalinger efter
indkomstårets udløb eller udløbet af det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,
jf. § 90, overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige
betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses for
indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden indbetalingen
godskrives den skattepligtige efter § 60, stk. 1,
litra e. Stk. 2.
Fristen i stk. 1, 4. pkt., er ikke omfattet af § 41,
stk. 3. | | 5.§ 59 affattes således: »§ 59. Den skattepligtige kan
indbetale forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomst
eller opkrævet ved skattebillet frem til og med 1. juli i
året efter indkomståret. Ved betaling af forskudsskat
efter udløbet af indkomståret skal der betales rente
af forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 2
procentenheder afrundet til en decimal. Ved forskudt
indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af
forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som
indkomståret træder i stedet for. Renten beregnes
dagligt fra udløbet af indkomståret henholdsvis det
kalenderår, som indkomståret træder i stedet for,
og frem til og med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt i
indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den
skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e. Stk. 2.
Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41,
stk. 3.« |
| | |
§ 61.
--- Stk. 2. Ved betaling af restskat skal
der tillige betales et statskassen tilfaldende tillæg
på 7 pct. af restskatten. Stk. 3.- 9. --- | | 6.§ 61, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Ved betaling af restskat
skal der ud over restskatten betales et procenttillæg til
staten af restskatten. Procenttillægget beregnes en gang
årlig og fastsættes som rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
tillæg af 4 procentenheder afrundet til en
decimal.« |
| | |
§ 62.
--- Stk. 2.
Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den
skattepligtige en godtgørelse på 2 pct. af
beløbet. I det omfang dette modsvares af beløb, der
er indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørelse.
Der ydes dog godtgørelse af overskydende skat, der modsvares
af beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter
§ 59, 4. pkt. Der ydes ingen godtgørelse af et
beløb, som modsvares af nedslaget efter lov om skattenedslag
for seniorer. Stk. 3.-5. --- | | 7.§ 62, stk. 2, 1.-3. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes: »Ved tilbagebetaling af overskydende
skat ydes der den skattepligtige et procenttillæg af
beløbet i godtgørelse. Procenttillægget
beregnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
fradrag af 2 procentenheder afrundet til en decimal.
Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre end
0,5 procent af den overskydende skat. I det omfang, det betalte
tillæg modsvares af beløb, der er indbetalt efter
§ 59, ydes ingen godtgørelse.« |
| | |
§ 73
E. --- Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Såfremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke
er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske
lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv
76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved
Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979,
Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og
Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand
efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende
sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til
henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden
betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. | | 8. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »børsnoterede obligationer« til:
»obligationer optaget til handel på et reguleret
marked«. |
| | |
| | § 4 |
| | |
| | I lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af
11. marts 2009, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 7 H.
--- Stk. 2.-6. --- | | |
Stk. 7.
Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat,
skal, når der er indgået en aftale som nævnt i
stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i
stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark, kan en
anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte
vilkår i to eller flere aftaler identiske, kan revisoren
eller advokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skal indeholde
oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller
udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning ikke fremgår
af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er
børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om
aktiens handelsværdi på det tidspunkt, der er
nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- og
tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen
i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde
oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi
på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består
vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er
børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra
b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske
udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og
om markedskursen på det tidspunkt, der er nævnt i 4.
pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret
til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med
den afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen
senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter
skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år,
hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier
m.v. Har selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal
revisoren eller advokaten i stedet sende de samlede aftaler og
attester til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Hvis
vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt,
først sker på det tidspunkt, hvor den faktiske
udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis
købskursen for aktien foreligger, skal kopien af aftalen og
attesten først indgives for det år, hvor den faktiske
udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger.
Udløber selskabets regnskabsår i perioden 1. august -
30. december, skal kopien dog indgives senest den 20. januar i det
efterfølgende år eller, hvis denne dag er en
lørdag eller søndag, den følgende
mandag. | | 1. I § 7 H, stk. 7, ændres
tre steder »ikke er børsnoterede« til:
»ikke er optaget til handel på et reguleret
marked«. 2. I § 7 H, stk. 7, 7. pkt.,
ændres »ikke er børsnoteret« til:
»ikke er optaget til handel på et reguleret
marked«. |
Stk. 8.-10. --- | | 3. Efter
§ 8 E indsættes: »§ 8
F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
§ 5 A, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet
oplysninger om identiteten af långiver efter
skattekontrollovens § 7 L, eller hvis lånet er
indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i
skattekontrolloven.« |
| | |
§ 10.
--- Stk. 2.-4. --- | | |
| | 4. I § 10 indsættes som
stk. 5: »Stk. 5. Fradragsretten efter
stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget af, at
bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget
efter skattekontrollovens § 7 L.« |
| | |
§ 11.
--- Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der
påhviler den skattepligtige forsørger- eller
bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det
pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos
den skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18.
år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte
18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et
beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i
§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en
bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning
af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet
fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte
børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at
vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges
indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt.
tilsvarende anvendelse. | | 5. I § 11, stk. 2, indsættes
efter 3. pkt.: »Fradragsretten efter stk. 1,
1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om
identiteten af modtageren af bidraget efter skattekontrollovens
§ 7 L.« |
| | |
§ 15.
--- Stk. 2.
Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en
tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede
underskud og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der
kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§ 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det
beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af
skyldnerens indkomst, der hidrører fra den
pågældendes frigørelse for
gældsforpligtelser. Den resterende del af
nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det
omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8
ikke skal medregne gevinsten på gælden ved
indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med virkning for
det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for
senere indkomstår. Med gældsnedsættelse
sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til
aktier eller konvertible obligationer. Underskuddet nedsættes
i disse tilfælde med det beløb, hvormed den
konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede
fordrings kursværdi på tidspunktet for
konverteringen. | | 6. I § 15, stk. 2, ændres
»§ 6, stk. 4« til: »§ 6,
stk. 3«. |
| | |
§ 15.
--- Stk. 2.-8. --- | | |
Stk. 9.
--- 1) på selskaber, hvis aktier er
børsnoterede, eller 2) --- | | 7. I § 15, stk. 9, nr. 1,
ændres »børsnoterede« til: »optaget
til handel på et reguleret marked«. |
Stk. 10.
Såfremt et selskab eller en forening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 2 A, stk. 1, ejer 25% eller derover
(moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet
selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening
(datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller
moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller
deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at
eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen
efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets
aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder
dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et
moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan
med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1.
pkt., såfremt aktierne i moderselskabet er noteret på
navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som
nævnt i 3. pkt. ophører med at være
børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved
anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs
ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke
børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan
det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge
at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret
på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har
hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller
Færøerne eller i et land inden for Den
Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt
ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af
underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten
moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori
moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25% af
ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
foreninger. Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det
indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har
nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet
sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i 1.
pkt. ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter
stk. 7. | | 8. I § 15, stk. 10, ændres
tre steder »børsnoterede« til: »optaget
til handel på et reguleret marked«. 9.§ 15, stk. 10, 5. pkt.,
affattes således: »Ved en aktieombytning, hvor et
selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i
et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel
på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med
fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis
aktierne er noteret på navn.« 10. I § 15, stk. 10, 6. pkt.,
ændres »ikke-børsnoterede moderselskaber«
til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel
på et reguleret marked,«. |
| | |
| | § 5 I lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11.
oktober 2007, som ændret senest ved § 3 i lov nr.
521 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 14.
--- Stk. 2.
--- 1) --- | | |
2) virksomhed som pengeinstitut,
realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond,
forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,
fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den
finansielle sektor, herunder betalingsformidling, 3) - 6 ) --- Stk. 3.
--- | | 1. I § 14, stk. 2, nr. 2,
ændres »fondsbørs« til: »reguleret
marked«. |
| | |
| | § 6 I lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 6.
Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog stk. 2-7. Stk. 2. --- | | 1. I § 6, stk. 1, ændres
»stk. 2-7« til: »stk. 2-6«. |
Stk. 3.
Er ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på
et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for
afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med
5 pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen
ud over 3 år. Ved afståelse i det niende år efter
ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte
fortjeneste med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte
procentsats nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår
regnet fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-3. pkt.
finder ikke anvendelse, såfremt reglen i stk. 2
anvendes, eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
§ 5 A. | | 2.§ 6, stk. 3,
ophæves. Stk. 4-7 bliver herefter
stk. 3-6 |
Stk. 4. I
fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter
stk. 1 og 3, kan den skattepligtige fradrage
indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf.
dog stk. 5. Overstiger årets tab årets
fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste
efter stk. 1 og 3 i de følgende indkomstår, jf.
dog stk. 7. Tabet kan kun overføres til fradrag i et
senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i
nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere
indkomstår. | | 3.§ 6, stk. 4, der bliver
stk. 3, affattes således: »Stk. 3. I fortjeneste, der i et
givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den
skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse
af fast ejendom, jf. dog stk. 4. Overstiger årets tab
årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i
fortjeneste efter stk. 1 i de følgende
indkomstår, jf. dog stk. 6. Tabet kan kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det
omfang det ikke kan rummes i nettofortjenesten ved afståelse
af fast ejendom i et tidligere indkomstår.« |
Stk. 5.
Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af
§ 8, kan ikke fradrages, mens tab ved afståelse af
ejen-domme, som er omfattet af § 9, ikke kan fradrages,
for så vidt angår den del af tabet, som vedrører
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er
tabet opgjort på grundlag af anskaffelsessummen efter
§ 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke overstige det
tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien
efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt. | | |
Stk. 6.
Overstiger en ægtefælles tab dennes fortjenester ved
afståelse af fast ejendom, kan det overskydende beløb
i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast
ejendom, såfremt ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast
ejendom i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan
indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i det pågældende
indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udgang. | | |
Stk. 7.
Har den skattepligtige i et indkomstår konstateret en
skattepligtig fortjeneste ved afståelse af en del af en fast
ejendom, jf. § 3 A, og konstaterer den skattepligtige i
det første eller andet indkomstår efter
afståelsen et fradragsberettiget tab ved et eller flere
yderligere delsalg, jf. § 3 A, af den oprindelig samme
ejendom eller ved afståelse af den resterende del af den
oprindelig samme ejendom, kan den skattepligtige modregne tabet i
denne fortjeneste, i det omfang fortjenesten ikke allerede er
udnyttet ved modregning efter § 6, stk. 4 eller ved
nedsættelse af anskaffelsessummen efter reglerne i
§ 6 A eller § 6 C. Tabet skal modregnes i en
skattepligtig fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for det
tidligst mulige forudgående indkomstår. Reglerne i 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når den faste
ejendom, hvorpå der er konstateret et fradragsberettiget tab,
er udstykket fra den faste ejendom, hvorpå den skattepligtige
inden for de to senest forudgående indkomstår har
konstateret en skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3. pkt.
finder ikke anvendelse for fast ejendom, der udstykkes i
ejerlejligheder. | | 4. I § 6, stk. 7, der bliver
stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 6,
stk. 4,« til: »stk. 3«. |
| | |
§ 6 A.
Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er
omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme, der er
omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at
medregne fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den
skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte
anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med fortjenesten.
Reglerne i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der
vedrører den del af den afståede ejendom, som blev
anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede
ægtefælles erhvervsvirksomhed, og det er kun den del af
anskaffelsessummen, der vedrører den del af den erhvervede
ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller
den samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan
nedsættes med fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt.,
gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole,
frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for
erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af den afståede
ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør
boligdelen, ikke i denne forbindelse for anvendt
erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt. skal ske
med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter
§ 6, stk. 2 og 3, der vedrører den
erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom,
dog højst med et beløb svarende til den del af den
kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, der
vedrører den del, der skal anvendes erhvervsmæssigt.
Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante anskaffelsessum,
beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige
regler. Stk. 2.-4. --- | | 5. I § 6 A, stk. 1, ændres:
»§ 6, stk. 2 og 3« til:
»§ 6, stk. 2«. |
| | 6. I § 6 A indsættes som stk. 5: |
| | |
| | »Stk. 5. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet
i begæringer efter stk. 2.« |
| | |
| | § 7 I lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest ved § 1
i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 4.
Indskuddet skal foretages kontant på en særlig
indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden
fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et
særskilt depot af børsnoterede obligationer, hvis
pålydende rente er højere eller lig med mindsterenten,
jf. kursgevinstlovens § 38. Indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto sker på
særskilte konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i
landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse
i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber
udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf.
§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed. Kontoen eller depotet skal betegnes etableringskonto
eller iværksætterkonto og skal bære
påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og
personnummer. Kontantkonto og depot skal være oprettet i
samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem
kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer,
der kan konverteres til aktier mv. Stk. 2.
--- | | 1. I § 4, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »børsnoterede obligationer« til:
»obligationer optaget til handel på et reguleret
marked«. |
| | |
| | § 8 I lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 5.
Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder
ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer,
der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44,
stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens
§ 12 og § 14, stk. 1 og 2. | | 1. I § 5, 2. pkt., ændres
»§ 14, stk. 1 og 2« til:
»§ 13 A, stk. 1 og 2«. |
| | |
| | § 9 I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008
og senest ved § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 8.
--- Stk. 2.-7. --- | | |
Stk. 8.
Foreligger der ved fusionen i et af selskaberne uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, kan dette
tab uanset reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 4, ikke fremføres til fradrag i det
modtagende selskab. | | 1. I
§ 8, stk. 8, ændres »§ 6,
stk. 4« til: »§ 6,
stk. 3«. |
| | |
| | § 10 I konkursskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som
ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april
2007 og senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 12.
I det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og senere
indkomstår kan underskud fra tidligere indkomstår,
herunder tab, der kan fremføres efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke
fradrages i indkomst hos skyldneren eller dennes
ægtefælle, jf. dog stk. 2 og 5. | | 1. I § 12, stk. 1, ændres
»§ 14, stk. 2 og 3« til:
»§ 13 A, stk. 2 og 3«. 2. I § 12, stk. 1, ændres
»§ 6, stk. 4« til: »§ 6,
stk. 3«. |
| | |
| | § 11 I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140
af 5. februar 2008, som ændret bl.a. ved § 9 i lov
nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 906 af
12. september 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 4.
--- Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er
erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre
aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været
sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter
ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det
godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden
er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om
nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og
tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af
uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af
adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør
af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af
regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettede
underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse
på tab på børsnoterede obligationer eller andre
børsnoterede fordringer. | | 1. I § 4, stk. 3, 4. pkt.,
ændres »børsnoterede obligationer eller andre
børsnoterede fordringer« til: »obligationer
eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret
marked«. |
Stk. 4.-5. --- | | |
| | |
§ 30.
--- 1)-6) --- | | |
7) sædvanlige aftaler om levering af
varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller
til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen
virksomhed, samt valutakontrakter indgået i forbindelse
hermed, når kontrakterne ikke er noteret på
børs, og 8) --- Stk. 2.-6. --- | | 2. I § 30, stk. 1, nr. 7,
ændres »ikke er noteret på børs«
til: »ikke er optaget til handel på et reguleret
marked«. |
| | |
§ 38.
Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og
juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det
følgende halvår beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15.
december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier, der noteres på Københavns Fondsbørs
A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter
2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til
nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for
den periode, hvori mindsterenten skal gælde. Stk. 2.-
3. --- | | 3. I § 38, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«. |
| | |
| | § 12 I lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som
ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 7.
--- | | |
Stk. 2.
Renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for
det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år
beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt
udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20
børsdage forud for den 15. december i det foregående
år. Den effektive obligationsrente opgøres med to
decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier,
der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset
fra konverterbare obligationer noteret over pari samt
indeksregulerede obligationer. Renten udgør den
gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt.,
oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24,
afrundet til 1 decimal. | | 1. I § 7, stk. 2, 4. pkt.,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«. |
| | |
| | § 13 I pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov
nr. 1535 af 19. december 2007, som ændret senest ved
§ 22 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 10.
For de opsparingsformer, der er nævnt i § 3, og for
ordninger i kapitalpensionsfonde fritages en så stor del af
beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5, som
værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982
udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret. Værdien af indeståendet ved
udgangen af 1982 opgøres som værdien af obligationer
opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de
obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsselskaber og
pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed,
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, var i besiddelse af ved udgangen af 1982,
værdien af pantebreve til kurs 85 samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible
obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.
Værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret opgøres som handelsværdien af
obligationer og pantebreve samt børskursværdien af
indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser. Stk. 2.-6.
--- | | 1. I § 10, stk. 1, ændres to
steder »børskursværdien« til:
»kursværdien«. |
| | |
| | § 14 I lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339
af 19. december 2008 og senest ved § 23 i lov nr. 1344 af
19. december 2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 11 A.
--- Stk. 2.
--- | | |
Stk. 3.
Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2,
opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes
som en annuitet på grundlag af ordningens værdi
på dette tidspunkt og en nærmere fastsat
amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes
en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit
opgjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste 20 børsdage forud for 15. december i året
før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente
opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare
obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer.
Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage
rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Stk. 4.-
5. --- | | 1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »noteres« til: »optages til
handel« og »obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«. |
| | |
§ 17
A. Vælger en kontohaver med en rateopsparing i
pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at
udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på
et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, andele i et
kommanditaktieselskab eller kommanditselskab fra det
særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal den
enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om værdien
af aktierne eller anparterne, andelene i kommanditaktieselskabet
eller kommanditselskabet til brug for en eventuel beskatning efter
denne lov. | | 2. I § 17 A ændres
»unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på
et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til:
»aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet«. |
| | |
§ 30
B. Opnår en kontohaver med en rateopsparing i
pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at
eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et
unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter
ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret
marked, skal kontohaveren inden 3 måneder efter det
tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen,
nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af
de pågældende aktier eller anparter i det
særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af
kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens
§ 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af
ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte
gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som
opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller
opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt
kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer
ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de
pågældende aktier eller anparter for frie midler, skal
kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om
overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder
herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen,
der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det
unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i
ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab,
således at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing
i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed
kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren
inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel
til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel
finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende
anvendelse. Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren
efter udløbet af 3-måneders-fristen meddele dette til
pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter
tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. | | 3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »unoteret«. 4. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »et nationalt eller EU-retligt reguleret
marked« til: »et reguleret marked«. 5. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab som nævnt i 1. pkt.«. |
Stk. 2.
Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som
nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver
oplysninger om værdierne som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 7, finder
reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til de kapitalandele, der er placeret i det
unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. Såfremt kontohaveren ikke inden
udløbet af fristen som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver oplysninger
som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 16,
finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller
kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved
ophævelse af ordningen. | | 6. I
§ 30 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »det
unoterede selskab« til: »et selskab som nævnt i
stk. 1, 1. pkt.«. |
Stk. 3.
Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i
pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af
opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller
anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og
kommanditselskab, jf. stk. 1, til under 350.000 kr. den 31.
december, skal kontohaveren inden 3 måneder efter dette
tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og anparter, andele
i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de
pågældende aktier og anparter, andele i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler.
Såfremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen
afstår de unoterede aktier og anparter, andele i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de
pågældende aktier og anparter, andele i
kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal
kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom.
Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til de andele, der er placeret i det unoterede
selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som
kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. | | 7. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »et unoteret aktie- og anpartsselskab«
til: »et aktie- og anpartsselskab som nævnt i
stk. 1, 1. pkt.«. 8. I § 30 B, stk. 3, ændres
to steder »de unoterede aktier og anparter« til:
»aktierne og anparterne«. 9. I § 30 B, stk. 3, 3. pkt.
ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«. |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
| | § 15 I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr.
343 af 18. april 2007, og senest ved § 3 i lov nr. 1343
af 19. december 2008, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 13
a. Opnår en person i et indkomstår en
tvangsakkord eller en gældssanering, nedsættes
uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2
og 3, kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det
beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af
skyldnerens indkomst, der hidrører fra hans
frigørelse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen
af underskud sker med virkning for det indkomstår, hvori
tvangsakkord stadfæstes eller kendelse om gældssanering
afsiges, og for senere indkomstår. Stk. 2.-5. --- | | 1. I § 13 a, stk. 1, ændres
»§ 14, stk. 2 og 3« til:
»§ 13 A, stk. 2 og 3«. 2. I § 13 a, stk. 1, ændres
»§ 6, stk. 4« til: »§ 6,
stk. 3«. |
| | |
| | § 16 I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2 A.
--- Stk. 2.-4. --- | | |
Stk. 5.
Det forhold, at et selskab bliver omfattet af stk. 1 eller 2
medfører ikke i sig selv, at dets aktiver eller passiver
anses for afstået, henholdsvis at dets aktiver og passiver
anses for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i behold hos et
selskab, som bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2,
behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
den transparente enhed, som om de var anskaffet på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af det omkvalificerede selskab,
og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette
selskab. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab har foretaget,
anses for foretaget af den transparente enhed. Fusionsskattelovens
§ 8, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved
omkvalificeringen. Der fastsættes ingen anskaffelsessum
på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt
i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet
af det omkvalificerede selskab selv. Den transparente enhed
succederer i fremførselsberettigede underskud, jf.
ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede
tab fra tidligere indkomstår, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3,kursgevinstlovens § 31,
stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 4. Stk. 6.-10. --- | | 1. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., og
§ 2 C, stk. 4, 11. pkt.,
ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«. |
| | |
§ 2 C.
--- Stk. 2.-3.
--- | | |
Stk. 4.
Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for
de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller
andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere
deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan
højst medregnes med et beløb svarende til forskellen
mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for
inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige
afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget,
anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og
3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede
aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet
på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede
aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet
fordringer henholdsvis påtaget gæld til
kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter
stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke
ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved
afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt.
Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led
i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets
indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i
næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse
næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet
for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke
ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved
afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller
flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab
på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved
opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om
disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved
opgørelsen af tab som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og
§ 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af
deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i
deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf.
ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede
tab fra tidligere indkomstår, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og
§ 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31,
stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i
den transparente enheds eller filialens virksomhed. Stk. 4.-9. --- | | |
| | |
§ 11 B.
--- | | |
Stk. 2.
Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den
15. december i det foregående kalenderår. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare
obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer.
Standardrenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1. pkt.
beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele eller
halve point. Standardrenten fastsættes for
indkomståret. Standardrenten offentliggøres senest
femtesidste børsdag forud for det til indkomståret
svarende kalenderår. Stk. 3.-11. --- | | 2. I § 11 B, stk. 2, ændres
»noteres« til: »optages til handel« og
»obligationer noteret over pari« til:
»obligationer, hvor kursen er over pari,«. |
| | |
§ 35 L.
--- | | |
Stk. 2.
Den del af det skattepligtige beløb opgjort i henhold til
§ 5 A, stk. 3, der hidrører fra fortjeneste
opgjort efter afskrivningslovens § 21 og
ejendomsavancebeskatningsloven, medregnes dog ikke ved beskatning
efter § 5 A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes
først til den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvor foreningen faktisk afstår bygningen,
installationen eller ejendommen. Ved foreningens afståelse af
fast ejendom er fortjeneste skattepligtig for foreningen i samme
omfang som efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 3. Ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A
og 6 C finder ikke anvendelse. Hvis foreningen på
afståelsestidspunktet beskattes i henhold til § 1,
stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte beløb ganges med
2,3. Stk. 3.
--- | | 3.§ 35 L, stk. 2, 3. pkt.,
ophæves. |
| | |
| | § 17 I lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som
ændret senest ved § 7 i lov nr. 98 af 10. februar
2009, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 8.
--- | | |
Stk. 2.
Foreligger der på statusdagen for sidste årsregnskab
uudnyttede fradragsberettigede tab, kan disse uanset reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, ikke
fremføres af selskabet. | | 1. I § 8, stk. 2, ændres
»§ 14, stk. 2 og 3« til:
»§ 13 A, stk. 2 og 3«. 2. I § 8, stk. 2, ændres
»§ 6, stk. 4« til: »§ 6,
stk. 3«. |
| | |
| | § 18 I lov om indkomstbeskatning af
selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007, som
ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007
og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 9.
Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang
årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
første 6 måneder af det til indkomståret
svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente
opgøres med to decimaler for fast forrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede
obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente
nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. | | 1. I § 9, 3. pkt., ændres
»noteres« til: »optages til handel«. |
| | |
| | § 19 I lov om VækstFonden, jf.
lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret
bl.a. ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003,
§ 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved
§ 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 6 a.
--- Stk. 2.-3. --- | | |
Stk. 4.
Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3 kan selskabet
frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes
aktuelle kursværdi. Er aktierne unoterede, kan selskabet
ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af
aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog
først kan frigøres 8 år efter udløbet af
det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5.
Uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, skal
deponeringen være afviklet senest 9 år efter
udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er
deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod
aflevering af de deponerede aktier. Stk. 7.
--- | | 1. I § 6 a, stk. 4, ændres
»jf. aktieavancebeskatningslovens § 3« til:
»jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse
nr. 171 af 6. marts 2009«. |
| | |
| | § 20 |
| | |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2. |
| | Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 2, nr. 6 og 9-12, samt
§ 4, nr. 3-5. |
| | Stk. 3.
§ 1, nr. 1-5, 8, 10, 12-20 og 22-24, § 3, nr.
8, § 4, nr. 1, 2 og 7-10, § 5, § 7,
§ 8, § 10, nr. 1, §§ 11-14, 15,
nr. 1, § 16, nr. 2, § 17, nr. 1, § 18
og § 19 har virkning fra og med den 1. januar 2010. |
| | Stk. 4.
§ 1, nr. 6, 7, 9 og 11, har virkning for tab, der
konstateres den 1. januar 2010 eller senere, jf. dog 2. og 4. pkt.
§ 13 A, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 7, har virkning for tab konstateret i
indkomståret 2010 eller senere. For tab på aktier, der
er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen i
aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, for opfyldt,
såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om
aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der er indberettet efter
skattekontrollovens § 10, § 10 A eller
§ 11 B, som ændret ved denne lovs § 2,
nr. 13-17 og 21-27. For tab på aktier, der er erhvervet
før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indberetningen
efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9, for opfyldt, såfremt den skattepligtige
har oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen senest
inden udløbet af selvangivelsesfristen for
indkomståret 2010. |
| | Stk. 5.
§ 2, nr. 3, § 4, nr. 6, § 6, nr. 3,
§ 9 samt § 16, nr. 1 og 3, har virkning fra
indkomståret 2010. |
| | Stk. 6.
§ 2, nr. 4 og 5, har virkning for indberetninger om
personalegoder ydet i januar 2010 eller senere. |
| | Stk. 7.
§ 2, nr. 13, 14, 17, 18, 21, 27 og 29, har virkning for
indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende
kalenderåret 2009 og senere år. Oplysninger om udbytter
omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr.
4, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27, indgives dog
for kalenderåret 2009 efter skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 27. |
| | Stk. 8.
§ 2, nr. 16, 19 og 28 har virkning for indberetning
vedrørende kalenderåret 2010 og senere år. |
| | Stk. 9.
Personer, der ejer mindst 25. pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab, skal have deponeret aktier m.v.
optaget til handel på regulerede markeder senest den 31.
december 2009. |
| | Stk. 10.
§ 2, nr. 19-22, har virkning for erklæringer, som
indsendes den 1. januar 2010 eller senere. |
| | Stk. 11.
§ 3, nr. 5-7, har virkning for betaling af forskudsskat
for indkomståret 2009 og senere indkomstår samt
restskattetillæg og godtgørelse vedrørende
indkomstskatten for indkomståret 2009 og senere
indkomstår. |