L 196 (som fremsat): Forslag til lov om
arbejdsmarkedsbidrag. (Arbejdsmarkedsbidragsloven).
Fremsat den 22. april 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om arbejdsmarkedsbidrag
(Arbejdsmarkedsbidragsloven)
Bidragssats
§ 1.
Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form
af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget
udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2.
Lønmodtagere m.v.
§ 2.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er
følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og
§ 3:
1) Ethvert vederlag
i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt
arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i
opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v.,
efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser,
efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når
sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere
ansættelsesforhold eller hverv.
2) Ethvert vederlag
i penge eller naturalier modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v.
i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af
udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A,
stk. 6.
3) Ethvert vederlag
i penge eller naturalier for at være stillet til
rådighed for at udføre arbejde her i landet af en
virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
4) Indbetalinger
foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige
myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 19.
5) Indbetalinger
foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i
udlandet, når indbetalingerne i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst for lønmodtageren.
Stk. 2. Vederlag i
form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige
værdi. Ved naturalier forstås i denne lov:
1) Fri kost og
logi.
2) Bil, som helt
eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den
skattepligtige.
3) Multimedier, som
helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den
skattepligtige, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr.
3.
4) Fri sommerbolig
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8.
pkt.
5) Fri
lystbåd omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.
6) Fri
helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16,
stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.
7) Aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier
omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28,
stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren svarer arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som
ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som
arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse omfattet af lov om
tilsyn med firmapensionskasser eller til en hjælpe- og
understøttelsesfond som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 52.
§ 3.
Følgende medregnes ikke i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag:
1) Vederlag
omfattet af § 5 i lov om beskatning af søfolk.
2) Ydelser i
henhold til lov om biblioteksafgift.
3) Vederlag som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i det
omfang sådanne vederlag ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Selvstændigt
erhvervsdrivende
§ 4.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i
virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige
indkomst ved selvstændig virksomhed, jf. personskattelovens
§ 3. Ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift
medregnes ikke i grundlaget.
Stk. 2. Bidrag og
præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 samt bidrag
efter denne lov fragår ikke ved opgørelsen af
grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget.
Stk. 3. Negativ
personlig indkomst, der er fremført efter personskattelovens
§ 13, stk. 3 og 4, fragår i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget. Den del af den fremførte negative
personlige indkomst, der hidrører fra bidrag og
præmier til pensionsordninger m.v. som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 18, fragår dog
ikke.
§ 5.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen i
virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør summen af
overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud med
fradrag af kapitalafkast efter virksomhedsskattelovens
§ 5, stk. 1, nr. 3, litra a, og overførsel af
beløb fra virksomhedens konto for opsparet overskud med
tillæg af den virksomhedsskat, der svarer hertil, til den
skattepligtige samt rentekorrektion, der medregnes til den
personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens § 11,
stk. 3.
Stk. 2. Hvis den
skattepligtige efter virksomhedsskattelovens § 23 a har
valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst,
nedsættes kapitalafkastet, der skal fradrages efter
stk. 1, med det beløb, der skal medregnes som personlig
indkomst.
Stk. 3.
§ 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse for
personer omfattet af stk. 1.
§ 6.
Til personer omfattet af § 5 som modtager ydelser i
henhold til lov om biblioteksafgift, ydes en godtgørelse
på 8,7 pct. af biblioteksafgiften.
Stk. 2.
Godtgørelsen ydes i det indkomstår, hvor
biblioteksafgiften modtages. Godtgørelsen indgår i
bidragsgrundlaget efter denne lov og medregnes i modtagerens
skattepligtige indkomst i det pågældende
indkomstår. Godtgørelsen betragtes som indbetalt
foreløbig skat og modregnes i modtagerens slutskat for det
pågældende indkomstår, jf. kildeskattelovens
§ 60, stk. 1, litra j.
Opkrævning m.v.
§ 7.
Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om
indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder
anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af
arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.
Ikrafttrædelse m.v.
§ 8.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning fra indkomståret 2011.
Stk. 2. Lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 25.
september 2008, som ændret ved lov nr. 1336 af 19. december
2008, ophæves med virkning fra 1. januar 2011, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3. For
personer, for hvem indkomståret 2011 påbegyndes
på et andet tidspunkt end den 1. januar 2011, har lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. stk. 2, virkning frem til tidspunktet for
påbegyndelsen af indkomståret 2011.
§ 9.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke 2.0. Af denne aftale
fremgår bl.a., at parterne er enige om følgende:
»Opkrævningen af
arbejdsmarkedsbidraget integreres med personskatten: Som
opfølgning på aftalen om lavere
skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og
opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres
i reglerne for opkrævning og beregning af
indkomstskatten.«
2. Den historiske baggrund.
2.1. Arbejdsmarkedsbidraget som
socialt bidrag (1994-2007).
Den gældende arbejdsmarkedsbidragslov blev
indført i 1994 og er blevet ændret adskillige gange
siden. Arbejdsmarkedsbidraget blev oprindeligt indbetalt til tre
fonde, som senere blev reduceret til én,
Arbejdsmarkedsfonden, hvis midler blev anvendt til delvis
finansiering af statens udgifter til
arbejdsløshedsforsikring, sygedagpenge,
førtidspension og forskellige andre tiltag på det
sociale område og beskæftigelsesområdet. Der var
endvidere i loven bestemmelser om, at arbejdsmarkedsbidragssatsen
på 8 pct. skulle sættes ned, hvis der skulle
opstå overskud i Arbejdsmarkedsfonden.
Arbejdsmarkedsbidraget var således et
øremærket bidrag, som løbende skulle anvendes
til de nævnte sociale og beskæftigelsesmæssige
formål. Bidraget havde hermed karakter af et socialt bidrag i
forhold til EU-retten. Dette gav sig - og giver sig fortsat -
udtryk i arbejdsmarkedsbidragslovens regler om bidragspligt og
bidragsgrundlag.
Efter EU-reglerne om social sikring af arbejdstagere er en
arbejdstager som hovedregel socialt sikret i det land, hvor den
pågældende arbejder, og der skal betales sociale bidrag
til dette land efter dette lands regler. Har en person
således bopæl og er fuldt skattepligtig i land A, men
arbejder og er socialt sikret i land B, skal der betales sociale
bidrag til land B. Det ville ikke være i overensstemmelse med
EU-retten for land A at opkræve sociale bidrag, uanset det
forhold at den pågældende er fuldt skattepligtig til
land A.
Med dette udgangspunkt blev arbejdsmarkedsbidraget i sin tid
indrettet sådan, at bidraget kun skulle opkræves af
personer, der er undergivet dansk social sikringslovgivning. Er man
efter EU's socialforordning undergivet social sikringslovgivning i
et andet land, betaler man således ikke dansk
arbejdsmarkedsbidrag, selvom man i øvrigt beskattes i
Danmark af sin lønindkomst. Det samme gælder, hvis man
i medfør af andre mellemfolkelige aftaler
(socialoverenskomster) er omfattet af udenlandsk social
sikringslovgivning på forskellige områder.
Derudover findes en række andre fritagelser og
særlige karakteristika. Der henvises herom til punkt 3.2.
nedenfor.
2.2. Arbejdsmarkedsbidraget som en
indkomstskat (fra 2008).
I forbindelse med de skattenedsættelser (Lavere skat på arbejde), der blev
vedtaget i efteråret 2007, blev også
arbejdsmarkedsbidragsloven ændret, jf. lov nr. 1235 af 24.
oktober 2007 (lovforslag L 2, 2007-08, 1. samling).
Arbejdsmarkedsfonden blev afskaffet, og bidragssatsen blev fastsat
til 8 pct. uden nogen reguleringsmekanisme. Provenuet af
arbejdsmarkedsbidraget skulle herefter indgå på det
almindelige statsbudget.
Konsekvensen af afskaffelsen af Arbejdsmarkedsfonden og
reguleringsmekanismen og dermed øremærkningen af
arbejdsmarkedsbidraget til finansieringen af forskellige
foranstaltninger på socialområdet og
beskæftigelsesområdet var, at arbejdsmarkedsbidraget
mistede sin hidtidige karakter af socialt bidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget fik herved karakter af en indkomstskat
på linie med andre indkomstskatter.
Før lovændringen kunne arbejdsmarkedsbidraget
(som socialt bidrag) opkræves af personer, som er socialt
sikret i Danmark, uanset om Danmark efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst har ret til at beskatte indkomsten
eller ej. Dette er ikke længere tilfældet.
Arbejdsmarkedsbidraget er nu en skat og kan derfor kun
opkræves, når dobbeltbeskatningsoverenskomsterne giver
mulighed for dette.
En anden konsekvens af ændringerne var, at
arbejdsmarkedsbidraget nu i modsætning til tidligere
indgår som en skat, når der skal beregnes lempelse for
dobbeltbeskatning.
L 2 blev imidlertid fremsat på så sent et
tidspunkt af året, at det af hensyn til
forskudsregistreringen for 2008 ikke var muligt at foretage de mere
gennemgribende ændringer, som ville være en naturlig
følge af, at arbejdsmarkedsbidraget nu blev til en
almindelig skat. Følgen er, at den gældende
arbejdsmarkedsbidragslov indeholder bestemmelser, som er ganske
usædvanlige for en indkomstskattelov.
3. Gældende ret
Den gældende lov om arbejdsmarkedsbidrag er
vedhæftet dette lovforslag som bilag 1.
3.1. Bidragspligt og
bidragsgrundlag.
Ud over sin fortid som socialt bidrag bærer den
eksisterende arbejdsmarkedsbidragslov stærkt præg af,
at arbejdsmarkedsbidraget i sin oprindelse netop ikke skulle betragtes som en del af det
almindelige skattesystem. Loven er fra en nutidig betragtning
unødigt detaljeret og kompliceret, bl.a. med
selvstændige regler om indeholdelse og opkrævning af
arbejdsmarkedsbidraget, og en forenkling er i høj grad
ønskelig.
Arbejdsmarkedsbidraget opkræves af såvel
lønmodtagere som af selvstændigt erhvervsdrivende. For
lønmodtagere udgøres bidragsgrundlaget først
og fremmest af indkomst i form af løn og honorarer for
arbejde i ansættelsesforhold samt efterbetalinger og
fratrædelsesgodtgørelser m.v. Der betales også
arbejdsmarkedsbidrag af vederlag og honorarer for personligt
arbejde uden for ansættelsesforhold, når der ikke
foreligger selvstændig virksomhed. Dertil kommer den
skattepligtige værdi af en række personalegoder.
Følgende personalegoder er omfattet af bidragspligten: fri
kost og logi, fri bil, fri telefon, fri bolig, fri sommerbolig, fri
lystbåd samt medarbejderaktier, aktieoptioner m.v. Fri bolig,
sommerbolig og lystbåd er dog kun omfattet, når de
pågældende goder stilles til rådighed for en
ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform.
Videre betaler lønmodtagere arbejdsmarkedsbidrag af
arbejdsgiveres indbetalinger til pensionsordninger, herunder ATP.
Tilsvarende gælder for pensionsindbetalinger, som
arbejdsgiveren foretager til ordninger etableret i fremmede stater.
Der betales også arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til
pensionsordninger og ATP foretaget af offentlige myndigheder for
modtagere af en lang række nærmere opregnede
overførselsindkomster. Endelig betaler hovedaktionærer
arbejdsmarkedsbidrag af udbytter modtaget i form af fri bil, fri
bolig, fri sommerbolig og fri lystbåd.
Selvstændigt erhvervsdrivende betaler
arbejdsmarkedsbidrag af deres virksomhedsoverskud. Hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende anvender virksomhedsordningen,
betales der arbejdsmarkedsbidrag af det beløb, der
overføres fra virksomheden til den erhvervsdrivende.
3.2. Fritagelsesbestemmelser m.v.
Som tidligere nævnt findes der i den gældende
arbejdsmarkedsbidragslov en række fritagelsesbestemmelser og
andre særlige karakteristika. Disse fritagelser lader sig for
de flestes vedkommende forklare ud fra arbejdsmarkedsbidragets
tidligere karakter af et socialt bidrag.
I forhold til de almindelige personskatter indeholder
arbejdsmarkedsbidragsloven fritagelser på følgende
områder:
1) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag, når den pågældende er
socialt sikret i en anden EU- eller EØS-medlemsstat. I
så fald betales der sociale bidrag til denne anden
medlemsstat efter denne stats lovgivning. (Man fritages for
arbejdsmarkedsbidrag, uanset om den anden medlemsstat efter sin
lovgivning opkræver sociale bidrag eller ej.)
2) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag, hvis den pågældende i
medfør af social overenskomst er omfattet af udenlandsk
sikringslovgivning på områder, som i dansk lovgivning
er omfattet af:
a) § 79 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
b) lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog
kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til
udgifter til uddannelsesplanlægning på det
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat
på finansloven,
c) lov om
børnepasningsorlov,
d) bestemmelser om
dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge
eller barselloven,
e)
førtidspension efter lov om social pension,
førtidspension m.v. efter § 6, stk. 4, i lov
nr. 285 af 25. april 2001 og førtidspension m.v. efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.,
f) revalidering
efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103 i lov om
aktiv socialpolitik eller
g) ledighedsydelse
efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104 i lov om
aktiv socialpolitik.
Danmark har indgået sociale overenskomster med Canada,
Chile, Israel, det tidligere Jugoslavien, Marokko, New Zealand,
nordiske lande (herunder Færøerne og Grønland),
Pakistan, Quebec, Schweiz, Tyrkiet og USA.
Arbejder man i Danmark, og er man efter en social overenskomst
undergivet et andet lands lovgivning på blot et enkelt af de
nævnte områder, betaler man ikke dansk
arbejdsmarkedsbidrag, selv om man i øvrigt beskattes i
Danmark af sin løn.
3) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, som Færøerne eller
Grønland kan beskatte efter indgåede
dobbeltbeskatningsaftaler. Dette gælder uden nogen
begrænsning. En person, som er hjemmehørende og
socialt sikret i Danmark, og som arbejder en periode på
Færøerne eller i Grønland, betaler ikke dansk
arbejdsmarkedsbidrag. Ved arbejde alle andre steder skal der i
denne situation betales arbejdsmarkedsbidrag.
4) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag af indkomst hidrørende fra frit erhverv
udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast
ejendom beliggende i udlandet. En person, som driver
selvstændig virksomhed i Danmark, og som eksempelvis har en
filial i udlandet, betaler således kun arbejdsmarkedsbidrag
af den danske del af indkomsten.
5) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag af sociale ydelser.
6) Søfolk
betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, som fritages for
beskatning efter de særlige regler for Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS).
7) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag af visse vederlag m.v., som efter
ligningslovens bestemmelser ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
8) Der betales ikke
arbejdsmarkedsbidrag af honorarindkomster m.v., som ikke kan
henføres til personligt arbejde eller selvstændig
virksomhed. Det gælder bl.a. ydelser i henhold til lov om
biblioteksafgift. Dette er kombineret med en
godtgørelsesordning for professionelle forfattere, som
anvender virksomhedsordningen, da biblioteksafgift ikke lader sig
udsondre fra det beløb, der overføres fra
virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende forfatter.
Sådanne forfattere modtager derfor en godtgørelse
på 9,9 pct. af biblioteksafgiften, hvis der betales
særligt pensionsbidrag efter ATP-lovens § 17 f, og
en godtgørelse på 8,7 pct., hvis der ikke
gør.
Det bemærkes, at udbetalinger fra private
pensionsordninger heller ikke pålægges
arbejdsmarkedsbidrag. Dette skyldes, at arbejdsmarkedsbidraget
betales allerede i indbetalingsfasen. Hvis der også blev
opkrævet arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen, ville der
blive tale om dobbelt bidragsbetaling. For uafdækkede
pensionsordninger betales der derimod arbejdsmarkedsbidrag ved
udbetalingen.
Endelig er det karakteristisk for den gældende ordning,
at almindelige skattefradrag, herunder personfradraget, ikke
fragår ved opgørelsen af grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget. Til gengæld fragår
arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den personlige
indkomst. (Dette sidste fremgår ikke af
arbejdsmarkedsbidragsloven, men af personskatteloven og
ligningsloven.). Princippet kan forklares på den måde,
at hvis en person har en indkomst på 100 kr., betales der 8
kr. i arbejdsmarkedsbidrag, hvorefter den pågældendes
almindelige personbeskatning beregnes på grundlag af de
resterende 92 kr.
Denne fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget i den personlige
indkomst ændres ikke i forbindelse med skattereformen.
4. Forslagets indhold
Med lovforslaget søges der tilvejebragt et grundlag for
betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som i højere grad end nu
afspejler grundlaget for beskatning af arbejdsindkomst m.v. og
indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette sker ved
at udstrække bidragsgrundlaget til også at omfatte de
arbejdsindkomster m.v., som i dag er fritaget for
arbejdsmarkedsbidrag ud fra en nu ikke længere gældende
betragtning om, at arbejdsmarkedsbidraget er et socialt
bidrag.
En forenkling af grundlaget er med til at skabe en klar
lovgivning og vil forebygge fejl. Samtidig er den med til at sikre
en god administration i SKAT. Det er en fordel for alle parter.
Borgere og virksomheder oplever en hurtigere sagsbehandling, det er
ikke nødvendigt at rette op på fejl og SKAT kan
koncentrere indsatsen på de områder, hvor der er flest
fejlagtige indberetninger eller forsøg på
overtrædelse af lovgivningen. Dette er i overensstemmelse med
SKATs indsatsstrategi.
Efter lovforslaget vil der fremover skulle betales
arbejdsmarkedsbidrag af såvel dansk som udenlandsk
arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed,
uanset om den pågældende er socialt sikret i Danmark
eller i udlandet - ganske som en sådan person skal betale
sine øvrige danske indkomstskatter.
Dette vil således også skulle gælde for
indkomst, som kan beskattes på Færøerne eller i
Grønland, og indkomst hidrørende fra frit erhverv
udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og fast
ejendom beliggende i udlandet. Arbejdsmarkedsbidraget vil - ganske
som øvrige skatter - dog kun kunne opkræves, når
dette er muligt efter indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster, ligesom arbejdsmarkedsbidraget
vil indgå i de skatter, som er omfattet af
dobbeltbeskatningsoverenskomsternes lempelsesbestemmelser.
Bidragsgrundlaget foreslås også udstrakt til
forskellige honorarindkomster m.v., som i dag er omfattet af
bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende, men som
ikke er omfattet af bidragspligten for andre. Dog foreslås
det at opretholde den gældende ordning om fritagelse for
forfatteres biblioteksafgift, herunder den godtgørelse, der
efter den gældende arbejdsmarkedsbidragslov skal ydes til
forfattere, der anvender virksomhedsordningen.
Der foreslås ikke ændringer for så vidt
angår søfolk om bord på skibe registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). DIS-søfolk
aflønnes med en nettohyre, der efter
sømandsbeskatningslovens regler skal fastsættes ud fra
en forudsætning om, at den ikke beskattes.
Arbejdsmarkedsbidragets nuværende karakter af en skat
ændrer ikke grundlaget for DIS-ordningen.
Den gældende ordning, hvorefter der ikke betales
arbejdsmarkedsbidrag af sociale ydelser, foreslås ligeledes
videreført. Det samme gælder reglerne om, at visse
vederlag m.v., som efter ligningslovens bestemmelser ikke skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
heller ikke indgår i grundlaget for betaling af
arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget vil fortsat skulle opkræves af
hele bidragsgrundlaget uden fradrag, ligesom bidraget også
fortsat vil skulle fragå ved opgørelsen af den
personlige indkomst efter personskattelovens regler.
Dette lovforslag indeholder i modsætning til den
gældende lov ikke særlige regler om opkrævning
m.v. Sådanne regler foreslås indsat i kildeskatteloven
og opkrævningsloven, jf. det lovforslag, der er fremsat
herom. Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om
ophævelse af den nuværende
arbejdsmarkedsbidragslov.
5. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at medføre et
umiddelbart merprovenu på ca. 15 mio. kr. årligt.
Provenuvirkningen er sammensat af et merprovenu på
arbejdsmarkedsbidraget på ca. 25 mio. kr. årligt og et
provenutab på indkomstskatterne på ca. 10 mio. kr.
Heraf vedrører halvdelen kommunerne. For finansåret
2011 medfører lovforslaget et samlet merprovenu på ca.
15 mio. kr.
Provenuvirkninger af
lovforslaget |
Mio. kr. 2009-niveau | | Indkomstår | Finansårsvirkning |
| Varig virkning | 2011 | 2012 | . | 2019 | 2011 |
Provenu fra arbejdsmarkedsbidrag | 25 | 25 | 25 | . | 25 | 25 |
Provenu fra indkomstskatter | -10 | -10 | -10 | . | -10 | -10 |
Provenuvirkning i alt | 15 | 15 | 15 | . | 15 | 15 |
- heraf kommuneskat | - | -5 | -5 | . | -5 | - |
De provenumæssige konsekvenser for kommunerne af hele
skattereformen vil indgå ved fastsættelsen af det
kommunale bloktilskud for 2010 og frem, jf. bemærkningerne
herom i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af
personskatteloven og forskellige andre love (Forårspakke 2.0
- Vækst, klima, lavere skat).
Provenuvirkningen af de enkelte elementer i lovforslaget er
uddybet nedenfor.
5.1. Personer socialt sikret i
udlandet, indkomster fra Grønland og Færøerne
og selvstændig virksomhed i udlandet mv.
Lovforslaget bevirker, at der fremover skal betales
arbejdsmarkedsbidrag af dansk arbejdsindkomst og indkomst ved
selvstændig virksomhed, uanset om den pågældende
er socialt sikret i Danmark eller i udlandet - ligesom man skal
betale sine øvrige danske indkomstskatter. Tilsvarende
gælder indkomster, som kan beskattes på
Færøerne eller i Grønland, og indkomst
hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste
driftssteder i udlandet og fast ejendom beliggende i
udlandet.
Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger
om de personer, der kan blive omfattet af ændringen
vedrørende arbejdsmarkedsbidraget, men det skønnes at
være en forholdsvis begrænset personkreds. Hvis det
antages at dreje sig om 600 fuldtidspersoner med en gennemsnitlig
årsindkomst på 400.000 kr., medfører
omlægningen et merprovenu på ca. 10 mio. kr.
5.2. Honorarindkomster m.v.
Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag bliver også udstrakt
til forskellige honorarindkomster m.v., som i dag ikke er omfattet
af bidragspligten. Udvidelsen af bidragspligtens anslås at
bevirke et samlet merprovenu på ca. 5 mio. kr.
6. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget med en vis usikkerhed at
medføre systemunderstøttelsesudgifter for SKAT
på ca. 11,9 mio. kr.
De årlige driftsudgifter skønnes med en vis
usikkerhed at udgøre 0,3 mio. kr.
7. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
AC, Advokatrådet, AErådet, ATP, Business Danmark,
Cepos, Cevea, DAF, Dansk Aktionærforening, DA, Danmarks
Rederiforening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske
Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTS, DTL, De
Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske
Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI,
Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering, FDM, FTF, Finansforbundet, Finansrådet,
FSR, FRR, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,
Forvaltningshøjskolen, FOA, HK,
Håndværksrådet, Ingeniørforeningen,
Investeringsforeningsrådet, ISOBRO, IT-Branchen, KL,
Landbrugsrådet, LO, Landsskatteretten, LH, LD,
Retssikkerhedschefen, SKAT, Skatterevisorforeningen,
Økonomistyrelsen, Ældresagen.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser | Negative konsekvenser |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget skønnes at
medføre et merprovenu for staten på ca. 20 mio. kr.
årligt. For finansåret 2011 medfører
lovforslaget et samlet merprovenu på ca. 15 mio. kr. | For kommunerne vil forslaget
medføre et årligt provenutab på ca. 5 mio.
kr. Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for regionerne. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Udgifter til systemunderstøttelse
skønnes at udgøre ca. 11,9 mio. kr. Hertil kommer
årlige driftsudgifter på ca. 0,3 mio. kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Det foreslås at personer, der er skattepligtige her til
landet, skal betale skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten.
Bidraget skal udgøre 8 pct. af bidragsgrundlaget, jf.
§ 2.
Arbejdsmarkedsbidraget skal opkræves af personer, som er
fuldt eller begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens
regler. Arbejdsmarkedsbidraget skal også opkræves af
personer, der er skattepligtige efter de særlige regler i
kulbrinteskatteloven. Arbejdsmarkedsbidraget vil - på samme
måde som i dag - være en almindelig indkomstskat, som
vil være omfattet af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som
Danmark har indgået. Arbejdsmarkedsbidraget vil således
fortsat kun kunne opkræves, når Danmark har
beskatningsretten til den pågældende indkomst, ligesom
arbejdsmarkedsbidraget vil indgå som en skat ved beregningen
af lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller efter
ligningslovens lempelsesregler.
Til § 2
§ 2, stk. 1, opregner grundlaget for
opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere
m.v. Reglerne er opstillet som »hovedregler«, der
medtager alle indkomster af den art, der er nævnt under de
enkelte punkter. Bidragspligten for naturalier er dog
begrænset, således som det fremgår af
§ 2, stk. 2. De undtagelser, der i øvrigt
foreslås, er opregnet i § 3, jf.
bemærkningerne hertil nedenfor. Det er uden betydning for
betalingen af arbejdsmarkedsbidrag, om en given indkomst er
A-indkomst eller B-indkomst.
Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for lønmodtagere m.v.
foreslås at skulle udgøres af en række
forskellige indkomster.
For det første ethvert vederlag i penge eller
naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i
ansættelsesforhold. Dette gælder også herunder
løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel
m.v., samt efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser,
efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når
sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere
ansættelsesforhold eller tidligere hverv.
Principielt indgår enhver form for vederlag, der kan
henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold
(dvs. arbejdsløn m.v.) i grundlaget for betaling af
arbejdsmarkedsbidrag. Vederlag, der udbetales af en arbejdsgiver i
forbindelse med sygdom, barsel eller andet fravær fra
arbejdspladsen er omfattet af bestemmelsen. Det er uden betydning,
om vederlaget udbetales på et senere tidspunkt i form af
efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser el. lign. Om
naturalier henvises til bemærkningerne til stk. 2
nedenfor.
Bestemmelsen i nr. 1 omfatter også udbetalinger fra
uafdækkede pensionsordninger. Som det fremgår af punkt
4 og 5 nedenfor, opkræves arbejdsmarkedsbidraget af private
pensioner i indbetalingsfasen og ikke ved udbetalingen, hvilket som
bekendt er tilfældet for de øvrige skatter. For
uafdækkede pensionsordningers vedkommende er der imidlertid
ikke en opsparingsfase, hvor der kan betales arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor betales i udbetalingsfasen,
således som det også sker i dag.
Tjenestemandspensioner indgår i øjeblikket ikke i
bidragsgrundlaget, og dette foreslås videreført.
Begrundelsen er, at da arbejdsmarkedsbidraget i sin tid blev
indført, blev tjenestemandspensionerne reguleret for at tage
højde for, at der ikke betales bidrag af sådanne
pensioner.
Dernæst omfatter bidragsgrundlaget ethvert vederlag i
penge eller naturalier, som en person modtager uden at være
ansat hos den, der udbetaler vederlaget, og når der ikke er
tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed,
dvs. indkomst i form af honorarer m.v. Tilsvarende gælder
efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige
værdi af udbytter modtaget af en hovedaktionær i form
af fri bil, fri bolig, fri sommerbolig og fri lystbåd.
Der ligger i begrebet »vederlag« en
forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af
et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har
præsteret i en eller anden form. Der kan i sagens natur
være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab
af en bestyrelse el. lign. Der kan eksempelvis også
være tale om en ydelse i form af, at et immaterielt gode
stilles til rådighed for andre - det som sædvanligvis
betegnes som royalties - men bestemmelsen er ikke begrænset
af eventuelle ophavsretlige forhold. Vederlag for at stille et
kunstnerisk arbejde til rådighed for offentligheden er
således omfattet. Det afgørende er kort sagt, at
modtageren erhverver et vederlag uden for
ansættelsesforhold
For så vidt angår vederlag udbetalt til
begrænset skattepligtige i form af royalties eller andet
bemærkes, at sådanne betalinger kun er undergivet
skattepligt til Danmark - og dermed skattepligt efter
arbejdsmarkedsbidragsloven - i det omfang, at de er undergivet
begrænset skattepligt efter kildeskattelovens § 2,
og at dansk beskatning i øvrigt er muligt efter de
dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har
indgået.
Eksempelvis er en person, som ikke er fuldt skattepligtig til
Danmark, begrænset skattepligtig af royalty-beløb
modtaget fra Danmark, jf. kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 8. Efter kildeskattelovens § 65 C,
stk. 4, defineres royalties som ».betalinger af enhver
art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til
at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som
vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller
videnskabelige erfaringer«. Royalties for kunstnerisk
virksomhed er derimod ikke omfattet af den begrænsede
skattepligt til Danmark og er derfor heller ikke omfattet af
skattepligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven, hvis de udbetales
til en person, som ikke er fuldt skattepligtig her til
landet.
Royalties udbetalt til begrænset skattepligtige
beskattes med 25 pct. eller med den sats, der måtte
være aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
(kildeskattelovens § 65 C, stk. 1 og 2).
Skattepligten er endeligt opfyldt hermed, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 6.
Den skattepligt, der i denne situation er opfyldt, er
»hele« skattepligten til Danmark, dvs. også
skatten efter arbejdsmarkedsbidragsloven.
Betalinger, som ikke har karakter af et vederlag - dvs. hvor
modtageren ikke har præsteret en ydelse, som honoreres -
falder uden for bestemmelsen i lovforslagets § 2,
stk. 1, nr. 2. Dette gælder således de offentlige
overførselsindkomster, men også eksempelvis private
legater, hvor modtageren ikke præsterer en modydelse over for
giveren.
For det tredje omfatter bidragsgrundlaget ethvert vederlag i
penge eller naturalier for at være stillet til rådighed
for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der
ikke har hjemting her i landet (arbejdsudleje).
Arbejdsudleje foreligger, når en virksomhed stiller en
medarbejder til rådighed for en anden virksomhed. Det typiske
eksempel er vikarbureauer. Hvis en udenlandsk virksomhed
ansætter en person med bopæl i udlandet og
»udlejer« den pågældende til en virksomhed
i Danmark, er den pågældende person skattepligtig til
Danmark af sin løn for sådant arbejde uanset det
forhold, at ansættelsesforholdet formelt er indgået med
den udenlandske virksomhed.
Dernæst omfatter bidragsgrundlaget indbetalinger
foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige
myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 19.
Som tidligere nævnt opkræves arbejdsmarkedsbidrag
af private pensionsordninger efter de gældende regler
allerede i indbetalingsfasen. Dette foreslås opretholdt. For
(arbejdsgiveradministrerede) pensionsordninger med bortseelsesret
for lønmodtageren på indbetalingstidspunktet og
beskatning på udbetalingstidspunktet er det derfor
nødvendigt at fastsætte regler om betaling af
arbejdsmarkedsbidrag på indbetalingstidspunktet - og
tilsvarende ikke lade pensionsudbetalinger være omfattet af
bidragsgrundlaget. Pensionsbeskatningslovens § 19
omhandler arbejdsgivers indbetalinger til såvel danske
ordninger som ordninger, der er etableret i andre EU- eller
EØS-lande, og som er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§§ 15 C og 15 D.
Endelig som det sidste omfatter bidragsgrundlaget
indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger
etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den
skattepligtige indkomst for lønmodtageren.
Ud over godkendte udenlandske ordninger efter
pensionsbeskatningslovens §§ 15 C og 15 D er det i
visse andre tilfælde muligt at få fradrag ved den
danske indkomstopgørelse for pensionsindbetalinger foretaget
til ordninger etableret i andre lande. Dette kan ske i henhold til
særlige bestemmelser i de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som Danmark har indgået med disse lande. De
pågældende lande er Nederlandene, Schweiz, Sverige
(Øresundsaftalen) og UK. Sådanne pensionsordninger er
ikke nødvendigvis omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19, og indbetalinger er således heller ikke
nødvendigvis omfattet af nr. 4 ovenfor. Der er derfor behov
for at regulere sådanne indbetalinger særskilt.
I § 2, stk. 2, er der foretaget en
afgrænsning af, hvad der efter denne lov skal forstås
ved vederlag i naturalier. Afgrænsningen er den samme, som
eksisterer i den gældende arbejdsmarkedsbidragslov, bortset
fra multimedier, som i den gældende lov kun vedrører
fri telefon. Ændringen skal ses i sammenhæng med den
multimediebeskatning, der er et led i aftalen om Forårspakke
2.0.
Endelig foreslås det i § 2, stk. 3, at
arbejdsgiveren skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger,
som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som
arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse, som er omfattet af
lov om tilsyn med pensionskasser eller til hjælpe- og
understøttelsesfonde, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 52.
Til § 3
§ 3 opregner de tilfælde, hvor indkomst, som
egentlig er omfattet af § 2, alligevel ikke skal
indgå i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Det
drejer sig for det første om vederlag omfattet af
§ 5 i lov om beskatning af søfolk. § 5 i
lov om beskatning af søfolk omhandler de særlige
DIS-skatteregler. Søfolk, som arbejder om bord på
skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS),
aflønnes som nævnt under de almindelige
bemærkninger med en nettohyre, som efter
sømandsbeskatningslovens bestemmelser skal være
fastsat under en forudsætning om, at den ikke beskattes.
Dette gælder for arbejdsmarkedsbidraget såvel som for
andre skatter.
Dernæst drejer det sig om ydelser i henhold til lov om
biblioteksafgift. Der er tale om en videreførelse af den
eksisterende ordning, hvorefter der ikke betales
arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift udbetalt til
forfattere.
Endelig for det tredje gælder det vederlag som
nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, i det
omfang at sådanne vederlag ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der eksisterer
forskellige vederlag og godtgørelser, som ikke skal
medregnes til den skattepligtige indkomst. Følgelig skal de
heller ikke indgå i grundlaget for betaling af
arbejdsmarkedsbidrag. Aktuelt drejer det sig inden for visse
begrænsninger om visse vederlag for pasning af syge
børn (ligningslovens § 7 Æ) og om
godtgørelse i visse særlige tilfælde i
forbindelse med fejlagtig udbetaling af skattefri
rejsegodtgørelse (ligningslovens § 7
Ø).
Der foreligger også den mulighed, at vederlag, som ikke
er skattepligtige, indbetales på en pensionsordning. I
så fald skal der heller ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af
et sådant indskud.
Bestemmelsen omfatter også det særlige fradrag,
der i medfør af indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomster gives til gæstestuderende
fra visse lande - det som man tidligere kaldte
»Færø-fradraget«. Efter disse bestemmelser
skal Danmark fritage gæstestuderende fra de
pågældende lande for skat af indkomst ved arbejde i
Danmark i det omfang, at indkomsten er nødvendig for den
studerendes underhold. Det andet land skal tilsvarende give fradrag
til danske gæstestuderende. Den nærmere udformning af
bestemmelserne varierer fra land til land. Der er i mange
tilfælde tale om tidsmæssige begrænsninger.
Fradraget til gæstestuderende fastsættes
årligt af Skatterådet. For indkomståret 2009
udgør fradraget 71.000 kr. Skatteberegningen for en
sådan gæstestuderende kan illustreres med
følgende eksempel:
Lønindkomst | 151.000 kr. |
Særligt fradrag | 71.000 kr. |
Arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst | 80.000 kr. |
Arbejdsmarkedsbidrag | 6.400 kr. |
Skattepligtig indkomst | 73.600 kr. |
Det kan tilføjes, at det for en sådan
gæstestuderende er den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst
(80.000 kr. i eksemplet), der lægges til grund ved
beregningen af beskæftigelsesfradraget efter ligningslovens
§ 9 J.
Videre skal det nævnes, at der gælder
særlige regler for beskatning af jubilæumsgratialer,
fratrædelsesgodtgørelser m.v. Sådanne ydelser
beskattes kun for så vidt angår den del, der overstiger
8.000 kr., jf. ligningslovens § 7 U. For visse gaver og
legatbeløb og andre indkomster som nævnt i
ligningslovens § 7 O gælder, at indkomsterne kun
medregnes til den skattepligtige indkomst med 85 pct. af det
beløb, der overstiger et grundbeløb på 14.500
kr. (2010-niveau).
I sådanne tilfælde er det kun det beløb,
der indgår i den skattepligtige indkomst, der vil indgå
i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 4
I § 4 fastsættes grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, som
ikke anvender virksomhedsordningen. Reglerne er en
videreførelse af de regler, der findes i den gældende
lov med den undtagelse, at indkomst hidrørende fra frit
erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og
fast ejendom beliggende i udlandet samt indkomst, som
Færøerne og Grønland efter de indgåede
dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, ikke længere skal
være fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidraget for sådanne erhvervsdrivende
opkræves på grundlag af den personlige indkomst ved
selvstændig virksomhed. Indbetalinger til pensionsordninger,
jf. pensionsbeskatningslovens § 18, samt
arbejdsmarkedsbidraget fragår dog ikke ved opgørelsen
af bidragsgrundlaget. Herved kommer også de
selvstændigt erhvervsdrivende til at betale
arbejdsmarkedsbidrag af pensionsopsparing i opsparingsfasen. Den
eksisterende ordning, hvorefter der ikke betales
arbejdsmarkedsbidrag af biblioteksafgift udbetalt til forfattere,
foreslås videreført.
Fremført negativ personlig indkomst (underskud) fra
tidligere år fragår i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget. Dog fragår den del af den
fremførte negative personlige indkomst, der hidrører
fra indbetalinger på pensionsordninger, ikke. Herved sikrer
man sig, at den selvstændigt erhvervsdrivende også i
denne situation kommer til at betale arbejdsmarkedsbidrag af sin
pensionsopsparing i opsparingsfasen.
Til § 5
I § 5 fastsættes grundlaget for
arbejdsmarkedsbidraget for de selvstændigt erhvervsdrivende,
som anvender virksomhedsordningen. Også disse regler er en
videreførelse af de regler, der findes i den gældende
lov, dog således at indkomst hidrørende fra frit
erhverv udøvet i udlandet, faste driftssteder i udlandet og
fast ejendom beliggende i udlandet samt indkomst, som
Færøerne og Grønland efter de indgåede
dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, ikke længere skal
være fritaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for selvstændigt
erhvervsdrivende i virksomhedsordningen udgøres af summen af
overførsel fra virksomhedens skattepligtige overskud (med
fradrag af kapitalafkast) og overførsel af beløb fra
virksomhedens konto for opsparet overskud med tillæg af den
dertil svarende virksomhedsskat samt den rentekorrektion, der skal
medregnes til den personlige indkomst. Hvis den erhvervsdrivende
har valgt at medregne kapitalafkast som personlig indkomst
(virksomhedsskattelovens § 23 a), nedsættes det
kapitalafkast, der skal fradrages, med det beløb, der
medregnes som personlig indkomst.
Der vil gælde samme regler for pensionsindbetalinger og
underskudsfremførsel som for de erhvervsdrivende, der ikke
anvender virksomhedsordningen, jf. bemærkningerne til
§ 4.
Til § 6
Det foreslås, at den eksisterende
godtgørelsesordning for personer, som driver
selvstændig virksomhed som forfattere, og som anvender
virksomhedsordningen, fortsættes. Ordningen skal ses i
sammenhæng med den foreslåede videreførelse af
den ligeledes gældende fritagelse for forfatteres
biblioteksafgift (lovforslagets § 3 og
§ 4).
Biblioteksafgift lader sig ikke udsondre fra det beløb,
der overføres fra virksomheden til den selvstændigt
erhvervsdrivende forfatter, når forfatteren anvender
virksomhedsordningen. I stedet modtager sådanne forfattere en
godtgørelse på 8,7 pct. af biblioteksafgiften.
Til § 7
§ 7 præciserer, at kildeskattelovens og
opkrævningslovens bestemmelser om indeholdelse,
opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse på
indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag.
Til § 8
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den får virkning
fra indkomståret 2011. Det foreslås, at den
eksisterende arbejdsmarkedsbidragslov ophæves med virkning
fra 1. januar 2011. For personer, som anvender forskudt
indkomstår, foreslås det dog, at den eksisterende lov
har virkning frem til påbegyndelsen af indkomståret
2011.
Til § 9
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lov om
arbejdsmarkedsbidrag(Lovbekendtgørelse nr. 961 af 25.
september 2008, som ændret ved § 99 i lov nr. 1336
af 19. december 2008)
Bidragets størrelse
§ 1. (Ophævet)
§ 2. (Ophævet)
§ 3.
Arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct. af bidragsgrundlaget
efter denne lov.
§ 4. (Ophævet)
§ 5.
(Ophævet).
§ 6.
(Ophævet).
§ 6 A.
(Ophævet).
Bidragspligt og bidragsgrundlag
§ 7. For
lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten:
a) Personer, der
har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført
her i landet eller fra beskæftigelse udført i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne
for en arbejdsgiver eller hvervgiver her i landet, og som er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 2, samt
personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse
udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat
at de pågældende er omfattet af social
sikringslovgivning i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de
pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1,
b) personer, der
modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, samt personer, for
hvem der foretages indbetalinger på pensionsordninger som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, når
sådanne godtgørelser, efterbetalinger m.v. samt
indbetalinger på pensionsordninger har sammenhæng med
et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller
erhvervsforhold her i landet,
c) personer, der er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag,
honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for
tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig
erhvervsvirksomhed,
d) personer,
omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension for så vidt angår indbetalinger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8,
stk. 1, litra c og f,
e) personer
omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 9, for
så vidt angår udbytte i form af rådighed over
bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf.
§ 8, stk. 1, litra g,
f) personer
omfattet af §§ 33 b-33 e i lov om social pension,
for så vidt angår indbetalinger til supplerende
arbejdsmarkedspension, jf. § 8, stk. 1, litra h.
Stk. 2. For bidraget for
selvstændigt erhvervsdrivende påhviler bidragspligten
personer, som er hjemmehørende her i landet og driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, samt personer, der er
hjemmehørende i udlandet, Grønland eller
Færøerne og driver selvstændig
erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.
Stk. 3. Personer, som er
omfattet af De Europæiske Fællesskabers forordninger om
social sikring for arbejdstagere, selvstændigt
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for
Fællesskabet, er dog kun bidragspligtige efter stk. 1 og
2, i det omfang det følger af forordningerne, at de
pågældende er undergivet dansk lovgivning.
Stk. 4. Bidragspligt efter
stk. 1 og 2 bortfalder for personer, som i medfør af en
af Danmark tiltrådt mellemfolkelig aftale er omfattet af
udenlandsk sikringslovgivning på områder, som i dansk
lovgivning er omfattet af
1) § 79 i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2) lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, dog
kun for voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til
udgifter til uddannelsesplanlægning på det
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat
på finansloven,
3) lov om
børnepasningsorlov,
4) bestemmelser om
dagpenge ved sygdom eller fødsel efter lov om sygedagpenge
eller barselloven,
5)
førtidspension efter lov om social pension,
førtidspension m.v. efter § 6, stk. 4, i lov
nr. 285 af 25. april 2001 og førtidspension m.v. efter lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.,
6) revalidering
efter §§ 52 og 63-65, jf. § 103, i lov om
aktiv socialpolitik eller
7) ledighedsydelse
efter §§ 74 d og 74 e, jf. § 104, i lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 5. Skatteministeren
fastsætter efter forhandling med socialministeren
nærmere regler for bortfaldet af bidragspligt efter
stk. 3 og 4.
§ 8. For personer omfattet
af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1,
udgør bidragsgrundlaget:
a) Vederlag i penge
samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for
personligt arbejde i tjenesteforhold, der er ydet i forbindelse
hermed, herunder løn, feriegodtgørelser, honorarer,
tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser omfattet af
kildeskattelovens § 43, stk. 1, herunder vederlag,
der med hjemmel i kildeskattelovens § 45, stk. 1, er
gjort til B-indkomst, bortset fra fri kost og logi, samt
tilsvarende vederlag m.v., der er B-indkomst i medfør af
kildeskattelovens § 44,
b) den
skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller
telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til
rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led
i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den
skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den
skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den
skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i
§ 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte
tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier,
tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier
omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28,
stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4,
c) indbetalinger,
som arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver foretager til en
ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven,
herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension
vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til
lov om sygedagpenge, jf. § 11, stk. 5 og 6,
d)
fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet
tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet,
e) vederlag,
honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for
ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til
selvstændig erhvervsvirksomhed,
f) indbetalinger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra
indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages for
modtagere af sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge,
modtagere af barseldagpenge i henhold til barselloven, modtagere af
delpension i henhold til lov om delpension, modtagere af
førtidspension i henhold til lov om social pension eller
§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om
ændring af lov om social pension og andre love
(Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp,
revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter
§§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik,
modtagere af ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om
social service, modtagere af introduktionsydelse efter
§ 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om
fleksydelse, modtagere af dagpenge og aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af
godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, modtagere
af efterløn i henhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af
uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller
aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og modtagere af
jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 11, stk. 5 og
6,
g) den
skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over
bil, sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 9, bortset fra de
tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16,
stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. og 8.
pkt.,
h) indbetalinger
til en supplerende arbejdsmarkedspension efter §§ 33
b-33 e i lov om social pension, som er omfattet af § 19,
stk. 4, i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11,
stk. 5 og 6,
i) indbetalinger,
som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af
§ 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der
modtager hjælp efter § 42 i lov om social service
jf. § 11, stk. 5 og 6,
j) indbetalinger,
som arbejdsgiveren foretager til en pensionsordning i fremmed stat,
og som ikke medregnes ved den skattepligtige indkomst som
følge af bestemmelser i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
og
k) vederlag i penge
samt den skattepligtige værdi af fri kost og logi for at
være stillet til rådighed for at udføre arbejde
her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet,
jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h.
Stk. 2. De i stk. 1
nævnte vederlag m.v. indgår i bidragsgrundlaget i det
år, der svarer til det indkomstår, hvori vederlaget
m.v. indgår ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Stk. 3. Vederlag, der er
omfattet af § 5 og § 8 i lov om beskatning af
søfolk, medregnes ikke til bidragsgrundlaget.
Stk. 4. Hjælp og
beskæftigelsestillæg efter § 36 i lov om
aktiv socialpolitik samt introduktionsydelse og
beskæftigelsestillæg efter § 29, stk. 2,
i lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven) medregnes ikke til bidragsgrundlaget.
Stk. 5. Pensionsopsparing
efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4.
januar 2001, og § 17 f, stk. 3, i samme lov
medregnes ikke til bidragsgrundlaget.
Stk. 6. Dagpenge efter
§ 26 i barselloven medregnes ikke til
bidragsgrundlaget.
Stk. 7. Vederlag m.v., som
Grønland og Færøerne i henhold til
indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er
afskåret fra at beskatte, medregnes ikke til
bidragsgrundlaget.
Stk. 8. Vederlag m.v.
omfattet af ligningslovens § 7 Æ medregnes ikke til
bidragsgrundlaget.
Stk. 9. Godtgørelser,
som ikke medregnes til indkomstopgørelsen efter
ligningslovens § 7 Ø, medregnes ikke i
bidragsgrundlaget.
§ 9. Arbejdsgivere her i
landet, der har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er
bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til
den enkelte ansatte, til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn
med firmapensionskasser eller en pensionsfond godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52.
Stk. 2. Arbejdsgivere
opgør et særskilt bidragsgrundlag for indbetalinger
til et pensionsinstitut som nævnt i stk. 1.
§ 10. For personer
omfattet af bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf.
§ 7, stk. 2, udgør bidragsgrundlaget for
selvstændigt erhvervsdrivende uden for virksomhedsordningen
personlig indkomst vedrørende selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3. I samme
omfang som der fremføres negativ personlig indkomst til
fradrag i den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige
indkomst efter personskattelovens § 13, stk. 3 og 4,
kan beløbet fradrages i bidragsgrundlaget. Bidrag og
præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 samt bidrag
efter nærværende lov fragår ikke ved
opgørelsen af bidragsgrundlaget.
Stk. 2. For
selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender
virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I,
opgøres bidragsgrundlaget som summen af overførsel
fra virksomheden til den skattepligtige hidrørende fra
virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast
efter virksomhedsskattelovens § 5, stk. 1, nr. 3,
litra a, og af overførsel af beløb fra virksomhedens
konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat til den skattepligtige samt af rentekorrektion, der
medregnes til den personlige indkomst efter virksomhedsskattelovens
§ 11, stk. 3. Hvis den skattepligtige efter
virksomhedsskattelovens § 23 a har valgt at medregne
kapitalafkast som personlig indkomst, nedsættes
kapitalafkastet, der skal fradrages efter 1. pkt., med det
beløb, der skal medregnes som personlig indkomst.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Indkomst
hidrørende fra frit erhverv udøvet i udlandet, faste
driftssteder eller faste ejendomme beliggende i udlandet medregnes
ikke til bidragsgrundlaget efter stk. 1. Ved opgørelsen
af det overførte skattepligtige overskud fra virksomheden
til den skattepligtige efter stk. 2 fragår summen af
positiv indkomst hidrørende fra frit erhverv udøvet i
udlandet, faste driftssteder eller faste ejendomme beliggende i
udlandet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
indkomst, som Grønland og Færøerne i henhold
til indgåede dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark ikke er
afskåret fra at beskatte.
§ 10 A. Ydelser i henhold
til lov om biblioteksafgift medregnes ikke i bidragsgrundlaget
efter § 10, stk. 1.
Stk. 2. Til personer, som er
omfattet af § 10, stk. 2, og som modtager ydelser i
henhold til lov om biblioteksafgift, ydes en godtgørelse.
For personer, for hvem der opkræves særlig
pensionsopsparing efter § 17 f i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, udgør godtgørelsen 9,9 pct. af
den modtagne biblioteksafgift. For andre personer udgør
godtgørelsen 8,7 pct. af biblioteksafgiften.
Stk. 3. Godtgørelsen
ydes i det indkomstår, hvor biblioteksafgiften modtages. Det
er en betingelse, at modtageren på det tidspunkt, hvor
biblioteksafgiften modtages, er omfattet af bidragspligten efter
§ 7, stk. 2.
Stk. 4. Godtgørelse
efter stk. 2 og 3 indgår i bidragsgrundlaget efter denne
lov og medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst i det
pågældende indkomstår. Godtgørelsen
betragtes som indbetalt foreløbig skat og modregnes i
modtagerens slutskat for det pågældende
indkomstår, jf. kildeskattelovens § 60,
stk. 1, litra j.
Stk. 5. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om administrationen af
stk. 2-4.
§ 11. For bidragsgrundlag,
der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a,
samt efter litra b, e og k, i det omfang indkomsterne er gjort til
A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2,
opgør arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved enhver
udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v.
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog
stk. 2-4 og 9. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens
§ 43, stk. 1, og fri bil indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, som indgår i
grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte
meddelelse om bidragets størrelse.
Stk. 2. Indbetalinger, der
ikke kan henføres til den enkelte ansatte, som en
arbejdsgiver foretager til en pensionskasse omfattet af lov om
tilsyn med firmapensionskasser, eller til en hjælpe- og
understøttelsesfond efter reglerne i
pensionsbeskatningslovens § 52, indgår i
bidragsgrundlaget efter stk. 1. Tilsvarende gælder
indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til et pengeinstitut i
fremmed stat, og som ikke medregnes ved den ansattes skattepligtige
indkomst som følge af bestemmelser i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 3. Skatteministeren kan
fastsætte regler om, at arbejdsgivere ikke skal opgøre
et bidragsgrundlag efter stk. 1 for indkomster, der i
medfør af kildeskattelovens § 45, stk. 1, er
gjort til B-indkomst.
Stk. 4. For personer omfattet
af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i
medfør af regler fastsat af skatteministeren efter
stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør
told- og skatteforvaltningen bidragsgrundlaget og bidragets
størrelse. Tilsvarende gælder for vederlag m.v., jf.
§ 8, stk. 1, litra a, og fri bil, jf. § 8,
stk. 1, litra b, der er B-indkomst i medfør af
kildeskattelovens § 44, samt for vederlag og honorarer
m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er
B-indkomst.
Stk. 5. For indbetalinger som
nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f, h og i,
opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets
Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet,
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog
stk. 6. I de i § 8, stk. 1, litra c og i,
nævnte tilfælde sker opgørelsen på
grundlag af arbejdsgiverens m.v. oplysninger om bidragspligtige
beløb. I de i § 8, stk. 1, litra f og h,
nævnte tilfælde sker opgørelsen på
grundlag af oplysninger om bidragspligtige beløb, som gives
af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, et
livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Bidragsgrundlaget
udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver m.v.
foretager for en arbejdstager m.v. til ordninger, der er omfattet
af § 19 i pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet
giver for hvert kalenderår oplysning til den bidragspligtige
om bidragenes størrelse for året.
Stk. 6. For indbetalinger som
nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f, h og i, der
indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse
eller kreditinstitut, som efter tilladelse i et land inden for
EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed,
pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér,
opgør arbejdsgiveren m.v. bidragsgrundlaget og beregner
bidragets størrelse. Arbejdsgiveren m.v. giver den
bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.
Stk. 7. For personer omfattet
af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed
eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og
beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed
eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets
størrelse.
Stk. 8. For
selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af § 7,
stk. 2, opgør told- og skatteforvaltningen på
grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for
skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse, jf. dog § 12.
Stk. 9. For fri telefon,
sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af
aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til
aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og bil, jf.
§ 8, stk. 1, litra g, opgør told- og
skatteforvaltningen på grundlag af de oplysninger, der er
lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og
beregner bidragets størrelse. Fri telefon, sommerboliger,
lystbåde, helårsboliger, biler, aktier, tegningsretter
til aktier eller køberetter til aktier indgår i
bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i
grundlaget for indkomstbeskatningen.
Stk. 10. Den, der efter
stk. 1 og 5-7,opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at
indeholde bidrag.
Stk. 11. Told- og
skatteforvaltningen kan med virkning for fremtiden bestemme, at der
ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag, eller at indeholdelsen
skal ske med en lavere procentsats end efter § 3,
når det er åbenbart, at den bidragspligtige som
følge af lempelse eller af anden årsag ikke skal svare
arbejdsmarkedsbidrag eller kun skal svare arbejdsmarkedsbidrag med
et lavere beløb. Afgørelsen kan begrænses til
at angå et bestemt bidragsgrundlag eller bidragsgrundlag, som
opgøres for en bestemt periode eller indtil et bestemt
maksimalbeløb. Når sådan afgørelse er
truffet, udarbejder told- og skatteforvaltningen en erklæring
om fritagelse for at indeholde arbejdsmarkedsbidrag.
Opkrævning m.v. af bidrag
§ 12. For personer
omfattet af § 10 samt for personer, for hvem told- og
skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets
størrelse efter § 11, stk. 4 og 9,
opkræves der i et kalenderår løbende
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige
arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige så
vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11,
stk. 8, henholdsvis § 11, stk. 4 og 9.
Stk. 2. De foreløbige
arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter
§ 11, stk. 4, 8 og 9.
Stk. 3. § 13,
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 4. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler om beregningen og
opkrævningen af foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter
stk. 1 og kan herunder fastsætte regler om, at de
foreløbige arbejdsmarkedsbidrag opkræves efter
reglerne for opkrævning af foreløbig skat efter
kildeskattelovens § 50.
§ 13. Reglerne i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder anvendelse ved
opkrævning af bidrag, der skal opgøres og indeholdes
efter § 11, stk. 1, 5-7 og 10, med de undtagelser,
der følger af denne bestemmelses stk. 2 og 9 og regler,
der er udstedt i medfør af disse bestemmelser. Bidrag efter
§ 11, stk. 4, 8 og 9, opkræves efter reglerne
i denne lov.
Stk. 2. Pensionskasser m.v.
som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de
forventede bidrag for kalenderåret af pensionsindbetalinger
den 1. september, jf. dog § 11, stk. 6. Indbetaling
sker til told- og skatteforvaltningen. Pensionskasser m.v. skal
senest den 1. april i året efter udløbet af
kalenderåret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog
med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter
1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til told- og
skatteforvaltningen, der tillige forestår eventuel
tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan
fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af
reglerne i dette stykke.
Stk. 3. Bidrag efter
§ 11, stk. 4, 8 og 9, forfalder til betaling den 1.
efter den kalendermåned, hvor told- og skatteforvaltningen
har givet den bidragspligtige meddelelse om bidraget, med sidste
rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Bidraget
indbetales til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Falder den sidste
rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller
søndag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 5. Betales bidrag efter
stk. 3 ikke rettidigt, skal der betales en månedlig
rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af
0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Bidragsbeløb,
bortset fra foreløbige beløb efter § 12,
under 100 kr. for personer som nævnt i § 7,
stk. 1, litra c, og stk. 2, opkræves ikke.
Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for personer omfattet af
§ 7, stk. 1, litra a, når arbejdsgiveren ikke
er indeholdelsespligtig. Skatteministeren kan fastsætte
regler om mindstegrænser for andre indbetalinger eller
tilbagebetalinger af beløb efter denne lov.
Stk. 7. Afgår en person
omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, ved døden,
anses betalingen af indeholdte bidrag efter § 11,
stk. 1 og 7, og betalingen af foreløbige bidrag efter
§ 12, som forfaldt før dødsfaldet, for
endelige for afdøde for det indkomstår, hvori
dødsfaldet har fundet sted. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for det indkomstår, der ligger forud for det
indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted,
såfremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg
i medfør af § 18 i lov om skifte af
dødsboer. Er der ikke sket betaling af foreløbige
bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i
dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5,
tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag
for indkomstår, der ligger forud for det indkomstår,
jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder
reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i
dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og
§ 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Skatteministeren kan
fastsætte regler om fremrykket afregning af indeholdt bidrag
for nedennævnte indeholdelsespligtige efter § 11,
stk. 1, 6 og 7:
1) Ministerier og
institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget på statens
bevillingslove.
2) Institutioner,
foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til
§ 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen
m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal
finde anvendelse.
3) Ikke-statslige
institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af
institutionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.
4) Regionerne og
kommunerne.
5) Kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab
optages i en kommunes regnskab.
6) Selvejende
institutioner med driftsoverenskomst med en region eller
kommune.
§ 13 A. Efter
nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal de
indeholdelsespligtige over for told- og skatteforvaltningen indgive
angivelse for indeholdelserne og for bidrag opgjort efter
§ 9, stk. 2.
§ 14. Told- og
skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt,
til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale om
opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige
omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige
som nævnt i § 11, stk. 10. I det omfang
oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk,
omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en
elektronisk adgang hertil. Forvaltningens adgang til kontrol efter
1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på
arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra den bidragspligtige
eller den indeholdelsespligtige driver virksomheden, samt i
transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som
nævnt i 3. pkt. kan dog ikke gennemføres på en
ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 2. De bidragspligtige og
indeholdelsespligtige og de hos disse ansatte skal yde told- og
skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved
kontrol og eftersyn som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Materialet
nævnt i stk. 1 skal efter anmodning udleveres eller
indsendes til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4. Politiet yder told-
og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter stk. 1. Justitsministeren kan efter
forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere
regler herom.
§ 15. Er der ikke sket
indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1 eller 5-7,
eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den
bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det
manglende beløb til told- og skatteforvaltningen. Det samme
gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1
eller 2, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag
eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er
der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes
eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3-6, og § 62 A, stk. 1, 1.
og 3. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb
efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden
udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages
dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil
berøre en overførsel af restskat til det
følgende år, der er sket efter kildeskattelovens
§ 61, stk. 3. Krav på udbetaling af
overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før
udløbet af det indkomstår, kravet vedrører.
Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af
sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling,
udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige
skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget
ændres som følge af ændringer i den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Den, der undlader at
opfylde sin pligt til at indeholde bidrag efter § 11
eller indeholder dette med et for lavt beløb, er over for
told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af
manglende beløb, medmindre den pågældende
godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed ved
iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt
bidrag efter denne lov, hæfter over for det offentlige for
betaling af det indeholdte beløb.
Stk. 3. Skatteministeren
fastsætter nærmere regler om opkrævningen.
Stk. 4. Skatteministeren kan
bestemme, at der for erindringsskrivelser, tilsigelser til
udlægsforretninger og afgørelser om indeholdelse af
løn m.v. udstedt at restanceinddrivelsesmyndigheden
vedrørende ikke rettidigt betalte bidragsbeløb efter
stk. 1 skal betales gebyr til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Gebyret kan højst udgøre 250 kr.
Klagebestemmelser
§ 16.
(Ophævet).
§ 17.
(Ophævet).
§ 17 A.
(Ophævet).
Straffebestemmelser m.v.
§ 18. Med bøde
straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed:
a) Afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget,
b) undlader
indeholdelse af bidrag.
Stk. 2. Er forholdet
begået med forsæt til at unddrage staten bidrag, eller
foreligger der i øvrigt skærpende
omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i indtil
1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. I forskrifter, der af
skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
§ 19. Ransagning kan ske i
sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov og
bestemmelser udstedt i medfør af loven i overensstemmelse
med retsplejelovens regler herom.
§ 20. Såfremt
overtrædelsen ikke skønnes at ville medføre
højere straf end bøde, kan told- og
skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning,
såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter begæring kan
forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet
bøde.
Stk. 2. Med hensyn til den i
stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Betales bøden
i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet
eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Stk. 4. Kildeskattelovens
§ 79 A om opkrævning og inddrivelse finder
tilsvarende anvendelse.
§ 21. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere bestemmelser om lovens
administration, herunder regler om registrering af
indeholdelsespligtige, regnskabsaflæggelse, indberetning og
indbetaling til told- og skatteforvaltningen, oplysningspligt over
for told- og skatteforvaltningen, told- og skatteforvaltningens
oplysningspligt over for de bidragspligtige, samt om told- og
skatteforvaltningens foretagelse af nødvendig kontrol.
Stk. 2. Skatteministeren kan
fastsætte regler om, at arbejdsgivere, der ikke har hjemting
her i landet, og som udbetaler lønindkomst m.v. til
personer, der er bidragspligtige efter § 7, stk. 1,
litra a, skal udbetale indkomsten gennem en befuldmægtiget,
der har hjemting her i landet. Det kan i sådanne regler
fastsættes, at det påhviler den befuldmægtigede
at indeholde bidrag efter denne lov.
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
(Udeladt)