L 190 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om råstoffer. (Ophævelse af
fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og
indvindingstilladelser på havet m.v.).
Fremsat den 1. april 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om råstoffer 1)
(Ophævelse af
fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og
indvindingstilladelser på havet m.v.)
§ 1
I lov om råstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1025 af 20. oktober 2008, som
ændret ved § 34 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter »gennemfører«: »dele
af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om
beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet),
(EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368),«, og »dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/21/EF« ændres til:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/21/EF«.
2. I
§ 6 a indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. I
forbindelse med den endelige vedtagelse af råstofplanen kan
der foretages ændring af det offentliggjorte planforslag.
Berører ændringen på væsentlig måde
andre myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har
foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske,
før de pågældende har fået lejlighed til
at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag
til råstofplan skal miljøministeren have lejlighed til
at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor.
Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt
foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres
efter reglerne i stk. 3.
3. I
§ 6 a, stk. 6, der
bliver stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:
»Til brug for vurderingen udarbejdes en
redegørelse, som udsendes i offentlig høring i mindst
8 uger.«
4. I
§ 6 a indsættes som
stk. 9:
»Stk. 9.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde
pålægge regionsrådet at tilvejebringe en
råstofplan med et nærmere bestemt indhold.«
5. I
§ 10, stk. 1,
ændres kan indeholde vilkår om til: skal indeholde
vilkår om
6. I
§ 10, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter efterbehandlet,: og
7. I
§ 10, stk. 1, nr. 3
ændres efterbehandlingen, og til: efterbehandlingen.
8.§ 10, stk. 1, nr. 4,
ophæves.
9. I
§ 10 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En
tilladelse kan indeholde vilkår om, at råstofferne skal
oparbejdes bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal
anvendes til bestemte formål.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
10.§ 19 ophæves.
11.§ 20 affattes
således:
»Tilladelse til
efterforskning og indvinding«
§ 20.
De af loven omfattede råstoffer på søterritoriet
og kontinentalsoklen tilhører den danske stat.
Efterforskning og indvinding af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske efter
tilladelse meddelt af miljøministeren efter denne lov.
Stk. 2.
Miljøministeren kan på nærmere fastsatte
vilkår, jf. § 21, meddele tilladelse til
efterforskning eller indvinding af et eller flere råstoffer
på følgende måder:
1) Tilladelse med
eneret til efterforskning eller indvinding kan, efter offentlig
indkaldelse af ansøgninger på baggrund af
nærmere fastsatte kriterier, herunder et minimumsprogram for
efterforskning og miljøvurdering, meddeles på grundlag
af størrelsen af det vederlag, ansøgerne tilbyder at
betale ved udstedelsen af indvindingstilladelsen. Såfremt
flere ansøgere tilbyder at betale samme vederlag, indkaldes
supplerende tilbud fra disse ansøgere.
2) Tilladelse til
efterforskning eller indvinding i områder omfattet af
§ 22, stk. 1, kan meddeles efter
ansøgning.
3) Tilladelse til
efterforskning eller indvinding af sand til større
opfyldningsopgaver, til kystbeskyttelse og til nyttiggørelse
af oprensnings- og uddybningsmateriale kan efter ansøgning
meddeles til bygherren.
4) Tilladelse til
efterforskning uden efterfølgende indvindingsret kan
meddeles efter ansøgning.
Stk. 3. Der kan kun
meddeles tilladelse i geografisk afgrænsede og
miljøvurderede områder.
Stk. 4. Der kan
ikke gives tilladelse til opfiskning af søsten med grab
eller lignende.
»Stk. 5. Ved
meddelelse af tilladelse skal der lægges vægt på
en vurdering efter lovens § 1 og
§ 3.«
12.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20
a. Tilladelse efter § 20 meddeles for en
tidsbegrænset periode. Tilladelse til henholdsvis
efterforskning og indvinding meddeles hver for sig. I en tilladelse
til efterforskning efter § 20, stk. 2, nr. 1, kan
der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse. I
en efterforskningstilladelse med fortrinsret kan det bestemmes, at
efterforsknings- og undersøgelsesdata skal behandles
fortroligt i et nærmere fastsat tidsrum, jf. stk. 5.
Stk. 2. Tilladelse
efter § 20 kan ikke gives i områder med en
vanddybde på mindre end 6 m.
Stk. 3.
Miljøministeren kan, for så vidt angår
indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6
m, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, når
en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at
indvindingen er i konflikt med væsentlige kulturarvs- og
naturmæssige værdier.
Stk. 4. Det
påhviler ansøgeren til en tilladelse efter
§ 20 at foretage de fornødne undersøgelser
og miljømæssige vurderinger.
Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om
meddelelse af tilladelse efter § 20, herunder om
betingelser for og afholdelse af auktion og overbud, kriterier i
forbindelse med auktion, tidsbegrænsning, eneret, fortrolig
behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata og om
tilladelsesordningen i øvrigt.«
13.§ 21 affattes
således:
Ȥ 21. En tilladelse efter
§ 20 til efterforskning kan indeholde
1) vilkår om
størrelsen af det årlige vederlag til staten, som
på baggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsat i den
efterfølgende indvindingstilladelse,
2) vilkår om
gennemførelse og indhold af den råstofgeologiske
efterforskning af området, herunder om efterforskningens
omfang, plan for efterforskningens faser, tidsplan og
fremdrift,
3)
planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske
vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne skal
anvendes til bestemte formål,
4) vilkår til
begrænsning af de miljø-, kulturarvs- og
naturmæssige virkninger af efterforskningen,
5) vilkår om
rapportering af efterforskningens forløb og resultater,
herunder frist for rapportering og frist for ansøgning om
tilladelse til indvinding,
6) vilkår om,
at tilladelsen skal udnyttes og om bortfald af tilladelsen, hvis
den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,
7) vilkår om
anmeldelse af det efterforskningsmateriel, der anvendes, og
vilkår om indretningen heraf, herunder at
efterforskningsmateriellet skal være udstyret med og anvende
bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering af
indvindingsfartøjets position og arbejde m.v. og
8) yderligere
vilkår til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i
§ 3.
Stk. 2. En
tilladelse efter § 20 til indvinding kan indeholde
1) vilkår om
gennemførelse af indvindingen, herunder om begrænsning
af miljø-, kulturarvs- og naturmæssige virkninger, og
om overvågning,
2)
planlægningsmæssige og ressourceøkonomiske
vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne skal
anvendes til bestemte formål,
3) vilkår om
opmåling efter endt indvinding til kontrol af overholdelse af
vilkår om områdets tilstand, eventuel efterbehandling
som følge af kontrolmålingens resultater,
søopmåling og efterfølgende
miljøovervågning,
4) vilkår om,
at der stilles fornøden sikkerhed til gennemførelse
af de foranstaltninger, der er nævnt i nr. 3,
5) vilkår om
overdragelse af tilladelsen,
6) vilkår om,
at tilladelsen skal udnyttes, herunder om årlig
indvindingsmængde og om bortfald af tilladelsen, hvis den
ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum,
7) vilkår om
anmeldelse af det indvindingsmateriel, der anvendes, og
vilkår om indretningen heraf, herunder at
indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende
bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering af
indvindingsfartøjets position og arbejde m.v. og
8) yderligere
vilkår til varetagelse af de hensyn, der er nævnt i
§ 3.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter i en tilladelse til
efterforskning eller indvinding efter § 20 vilkår
om betaling af vederlag til staten, jf. § 22 a. I
indvindingstilladelser, hvor råstofferne benyttes til
kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse fra
transportministeren, jf. § 16, stk. 1, i lov om
kystbeskyttelse, kan der ikke stilles vilkår om betaling af
vederlag. Tilsvarende gælder for indvindingstilladelser til
anlægsarbejder på søterritoriet og
kontinentalsoklen vedtaget ved lov.«
14.§ 22 affattes
således:
Ȥ 22.
Miljøministeren udlægger ved bekendtgørelse
områder til fælles råstofindvinding og
fastsætter regler for meddelelse af tilladelse til
efterforskning og indvinding i disse områder, herunder om
ændring og tilbagekaldelse og vilkår efter
§ 21.
Stk. 2.
Såfremt et område, der er udlagt efter stk. 1,
ikke har været udnyttet i tre på hinanden
følgende år, ophæves udlægningen.
Stk. 3.
Miljøministeren kan ved bekendtgørelse udlægge
områder, som forbeholdes råstofforsyning, herunder
særlige råstofforsyningsbehov.
15.
Efter § 22 indsættes:
»Vederlag
§ 22
a. Som vederlag for en tilladelse efter § 20,
stk. 2, nr. 1, betales et arealvederlag på 25.000 kr.
årligt pr. km2 tilladt
indvindingsareal og et produktionsvederlag på mindst 2,50 kr.
pr. m3 indvundne
råstoffer.
Stk. 2. Som
vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr.
2, betales 8 kr. pr. m3 indvundne
råstoffer. Såfremt indvinderen har afholdt udgiften til
efterforskning og miljøvurdering i det
pågældende område, betales 6 kr. pr. m3 indvundne råstoffer.
Stk. 3. Som
vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2, nr.
3, betales et arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr.
km2 og et produktionsvederlag
på et beløb pr. m3
indvundne råstoffer svarende til et gennemsnit af
opnåede auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er
det ikke muligt at beregne en gennemsnitspris, udgør
produktionsvederlaget 2,50 kr. pr. m3.«
Stk. 4. Der betales
ikke vederlag for oprensnings- og uddybningsmateriale, som
nyttiggøres.
Stk. 5. Ved
udstedelse af efterforskningstilladelse efter § 20,
stk. 2, nr. 1 og 3, stilles sikkerhed for et beløb
svarende til et årligt arealvederlag, jf. stk. 1 og 3.
Kravet om sikkerhedsstillelse bortfalder, når der
efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller
når der foreligger en fyldestgørende
efterforskningsrapport.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
vederlagssatserne, herunder ændre disse eller bestemme, at
disse skal indeksreguleres.
Stk. 7.
Miljøministeren fastsætter regler om opkrævning
af vederlag, herunder om betaling af renter og gebyrer, når
indbetaling sker for sent, og om at opkrævningen og
administrationen af vederlaget kan henlægges til en anden
statslig myndighed.«
16. I
§ 23, stk. 1,
udgår , stk. 1,
17. I
§ 24, stk. 1,
ændres En godkendelse efter § 19, stk. 1, og
en tilladelse efter § 20, stk. 1, bortfalder til: En
tilladelse efter § 20 bortfalder, medmindre andet
fremgår af tilladelsens vilkår
18.§ 24, stk. 2, 4 og 5, ophæves.
Stk. 3 og 6 bliver herefter stk. 2 og 3.
19. I
§ 24, stk. 6, der bliver
stk. 3, udgår , stk. 1
20.§ 26, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Afgørelser truffet af
miljøministeren efter kapitel 7 a kan påklages til
Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af miljøministeren efter
§§ 20, 23 og 24, eller afgørelser truffet
efter regler fastsat i medfør af lovens § 20 a,
stk. 5, og § 23, stk. 2, kan for så vidt
angår vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og
miljø påklages til Naturklagenævnet. Tilsvarende
gælder for afgørelser truffet efter § 22,
stk. 1, om vilkårene for områders udlægning
til fælles råstofindvinding.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
21. I
§ 26, stk. 2, der bliver
stk. 3, ændres §§ 19 og 20 til:
§ 20
22. I
§ 26, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Tilsvarende gælder for
afgørelser efter § 20, stk. 2, nr. 2, der
indeholder vilkår, som er fastsat i regler udstedt i
medfør af § 22, stk. 1.«
23. I
§ 26 a indsættes efter
nr. 6 som nye numre:
»7) Dansk
Industri,
8) Danmarks
Rederiforening,«
Nr. 7-9 bliver herefter nr. 9-11.
24. I
§ 26 a, stk. 3,
ændres 9 til: 11
25. I
§ 28, stk. 1, 1. og
2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelse til: De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland (GEUS) og By- og Landskabsstyrelsen
26. I
§ 29 ændres og om
anvendelsen heraf til: om anvendelsen heraf, og at oplysningerne
skal gives elektronisk
27. I
§ 34 indsættes som
3. pkt.:
»Det kan endvidere bestemmes, at
ansøgning skal indgives elektronisk, og at
undersøgelsesdata skal indgives i et bestemt
format.«
28. I
§ 44, stk. 1, nr. 1,
ændres § 19, stk. 1, § 20,
stk. 1 til: § 20
29. I
§ 44, stk. 2 og 3, udgår hæfte eller
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5-10, 17 og 18 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999 om stenfiskeri fra
havbunden ophæves.
Stk. 4.
Indvindingstilladelser på baggrund af
efterforskningstilladelser, som er givet før den 13. marts
2009, meddeles tidsbegrænset indtil den 31. december 2011 og
uden krav om betaling af vederlag.
Stk. 5.
Indvindingstilladelser, der udløber den 31. december 2009,
kan forlænges i op til 1 år med krav om betaling af
vederlag efter § 22 a. Dette gælder ikke
indvindingstilladelser med fælles adgang til indvinding.
Stk. 6.
Ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelse,
der er modtaget efter den 13. marts 2009 behandles efter reglerne i
denne lov.
Stk. 7. Til
råstofindvinding efter indvindingstilladelser i områder
med fælles adgang til indvinding af fælles
råstofressourcer må der indtil den 31. december 2009
alene anvendes indvindingsmateriel med lastekapacitet på op
til 2.000 m3.«
Bemærkninger til lovforslaget
1. Baggrunden for lovforslaget
1.1. Indledning
Lovforslaget er i ændret form en genfremsættelse
af lovforslag nr. L 161 fra folketingsåret 2006-07, som ikke
blev vedtaget (jf. Folketingstidende tillæg A, side 5331 og
5360, FF side 4581 og Miljø- og Planlægningsudvalget,
L 161).
Lovforslaget vedrører helt overvejende reglerne om
indvinding på havet (sten, grus og sand). Herudover
indeholder lovforslaget mindre præciseringer, som også
var indeholdt i L 161, af enkelte regler om indvinding på
land, som ved en fejltagelse ikke blev foretaget i forbindelse med
kommunalreformændringerne i 2005. Endvidere foretages, som i
L 161, enkelte præciseringer af hensyn til det nye direktiv
om håndtering af affald fra udvindingsindustrien
(mineaffaldsdirektivet), som i praksis vurderes opfyldt ved den
gældende råstoflovs bestemmelser.
Råstoflovens regler om indvinding på havet
foreslås ændret, således at bestemmelsen i lovens
§ 19 om godkendelse af indvindingsmateriel
(fartøjsgodkendelse) ophæves, og reglerne i lovens
§§ 20-22 om indvindingstilladelser foreslås
moderniseret.
Formålet med lovændringen er at sikre en fri og
dermed større konkurrence mellem virksomheder, der ejer
fartøjer, som indvinder råstoffer på havet, samt
at modernisere tilladelsesordningen med henblik på at
fremtidssikre råstofforsyningen fra havet. Med lovforslaget
kommercialiseres råstofindvinding på havet, og
vilkårene for indvinding på dansk område
tilnærmes vilkårene herfor i vore nabolande, og
tilsvarende tilnærmes vilkårene for indvinding på
havet vilkårene herfor på land.
Med lovforslaget vil staten som råstofejer fremover
oppebære en indtægt ligesom ved olie- og
gasproduktionen i Nordsøen.
Med lovforslaget forslås endvidere et forbud mod
stenfiskeri. Stenfiskeri har historisk set været en
afgørende faktor for ødelæggelsen af stenrev,
som er en unik naturtype og et levested for et stort antal plante-
og dyrearter.
Der vil med lovforslaget ikke ske ændringer i de regler,
der i 1996 blev indført for at sikre, at
råstofindvindingen på havet foregår under den
fornødne hensyntagen til havets miljø- og
naturmæssige værdier, ligesom der ikke ændres
på reglerne om, at det er erhvervet, der afholder udgifterne
til efterforskning, fornødne undersøgelser og
miljøvurdering.
Baggrunden for forslaget om ophævelse af lovens
§ 19 om fartøjsgodkendelse er for det
første EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2005/4593
af 18. oktober 2006 om uforenelighed mellem den danske
råstoflov og den dermed forbundne forvaltningspraksis og
EF-traktatens artikel 49.
Endvidere er baggrunden en anbefaling fra
Konkurrencerådet. Konkurrencerådet har i begrundet
udtalelse af 9. november 2005 på baggrund af en
undersøgelse foretaget af Konkurrencestyrelsen vurderet, at
reglerne i § 19 har en markedsafskærmende virkning
og dermed hindrer fri konkurrence på det danske marked for
råstofindvinding fra havbunden.
De gældende regler om fartøjsgodkendelse blev
indtil den 3. juli 2007 administreret med udgangspunkt i
bemærkningerne til lovforslag nr. L 153 i
Folketingsåret 1995-96 (lov nr. 484 af 12. juni 1996 med
ikrafttræden den 1. januar 1997), jf. Folketingstidende
1995-96, s. 2746, 3088, 6935, 7073; A 3235; B 810 og 929. Den meget
stramme administrationspraksis, som således blev fastlagt i
forbindelse med lovgivningsprocessen i 1996, fastsatte i
overensstemmelse hermed maksimale grænser for det enkelte
fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3 og begrænsede antallet af
fartøjsgodkendelser således, at den samlede
indvindingsflådes kapacitet ikke oversteg 26.500 m3. Dette medvirkede til, at den danske
indvindingsbranche gennem årene blev koncentreret på
stadig færre virksomheder. Reglerne udgjorde samtidig i
praksis en betydelig hindring for nye virksomheder i at komme ind
på markedet og begrænsede eksisterende virksomheders
mulighed for vækst. En ophævelse af reglerne vil betyde
øget konkurrence inden for indvindingsbranchen og er
samtidig en forudsætning for vækst i den del af
branchen, som beskæftiger sig med forsyning til formål
på land. Om administrationen af
fartøjsgodkendelsesreglerne efter den 3. juli 2007 se
nærmere nedenfor under afsnit 1.2.
Baggrunden for forslaget om ændringen af lovens
§ 20 og § 21 er, at de nuværende regler
om efterforskning og indvinding på havet har vist sig ikke i
praksis at kunne administreres således, at der i
tilstrækkeligt omfang skabes incitament for branchen til
efterforskning af nye indvindingsområder.
Ændringerne skal medvirke til, at virksomhederne
får et reelt incitament til at investere i udlægning af
nye indvindingsområder. Lovforslaget er derfor søgt
tilpasset erhvervets nuværende situation, herunder den meget
store variation i virksomhedernes størrelse og
forretningsgrundlag. Havindvundne råstoffer er vigtig som
supplement til den landbaserede råstofforsyning og dermed
vigtig for prisstabiliteten for råstoffer til såvel
offentlige som private bygge- og anlægsformål.
Med lovforslaget sikres virksomhederne mulighed for at kunne
opnå eneret til et område ved at købe det
på auktion, og de får samtidig muligheden for at kunne
købe råstoffer pr. kubikmeter fra
fællesområder.
Fællesområderne vil udgøres af de
nuværende »konverteringsområder« samt,
hvis/når disse udtømmes, maksimalt ¼ af de
tidligere »overgangsområder«. Se nærmere
vedrørende »konverterings-« og
»overgangsområder« nedenfor.
Kombinationen af eneretsområder og muligheden for
køb pr. kubikmeter fra fællesområder giver
virksomhederne - alene eller sammen - mulighed for at investere i
opbygningen af strategisk velbeliggende netværk af
indvindingsområder, som kan dække virksomhedernes behov
for råstoffer.
Endvidere foreslås det, at der stilles vilkår om
betaling af vederlag til staten. Vederlagssatserne fastlægges
i lovforslaget. Vederlaget for et eneretsområde
foreslås sammensat af et produktionsvederlag og et
arealvederlag. Produktionsvederlaget foreslås fastsat til
minimum 2,50 kr. pr. m3 og
arealvederlaget til minimum 25.000 kr. årligt pr. km²
indvindingsareal. Vederlaget for køb fra
fællesområderne foreslås fastsat til 6 kr. pr.
m3 for den/de indvinder(e), som
har afholdt udgiften til efterforskning og miljøvurdering,
og 8 kr. pr. m3 for andre
indvindere. Administration af tilladelsesordningen og
kortlægning forudsættes finansieret af provenuet fra
vederlaget.
De foreslåede regler om auktion og vederlag til staten
svarer i vid udstrækning til reglerne om efterforskning og
indvinding af kulbrinter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af
4. juli 2007 om anvendelse af Danmarks undergrund
(undergrundsloven).
Der sker i praksis ingen ændring af reglerne om
indvindingstilladelse til offentlig og privat kystbeskyttelse efter
tilladelse fra transportministeren, der er fritaget for at skulle
betale vederlag i forbindelse med en indvindingstilladelse.
Anlægsarbejder på kysten, der er vedtaget ved lov, er
også fritaget for betaling af vederlag.
1.2. Gældende ret
Historisk set har efterforskning og indvinding af
råstoffer på havet indtil 1972 været frit. I 1972
blev der indført regler om godkendelse af
indvindingsfartøjer (lov nr. 285 af 7. juni 1972), og den
fri indvinding blev gradvis frem mod 1996 begrænset gennem
forbud mod råstofindvinding i en række områder.
Fartøjsgodkendelsen blev således betragtet som en
slags autorisation til, at det enkelte fartøj kunne indvinde
råstoffer på det danske havområde.
Fartøjsgodkendelsen kunne opsiges med 10 års
varsel.
Bl.a. på baggrund af Miljø- og
Planlægningsudvalgets betænkning af 12. december 1991
over forslag til lov om naturbeskyttelse (L 9/1991-92,
Folketingstidende 1991-92 (1. samling), s. 941, 1312, 4304, 4812; A
1365; B 245 og 533) blev reglerne med lov nr. 484 af 12. juni 1996
ændret således, at der - udover en
fartøjsgodkendelse - også kom krav om en tilladelse
efter lovens § 20 til at indvinde i et geografisk
afgrænset og miljøvurderet område.
Efter lovændringen i 1996 er råstofindvinding
på havet i princippet forbudt, medmindre der er meddelt en
konkret tilladelse efter råstoflovens § 20 til
indvinding i et nærmere afgrænset område.
Af hensyn til de 10-årige rettigheder, der var knyttet
til uopsagte fartøjstilladelser, og for at sikre uafbrudt
indvinding af råstoffer fra havet, blev der som led i
lovændringen etableret en overgangsordning for indvindingen
af sand, grus og ral. Overgangsordningen gav indehavere af en
fartøjstilladelse ret til - uden en indvindingstilladelse
efter § 20 - fortsat at indvinde råstoffer i
mængder på op til 250.000 m3 i såkaldte
'overgangsområder' frem til den 1. januar 2007. Med
overgangsordningen blev den frie adgang til indvinding, der var
tilknyttet fartøjsgodkendelserne, således endeligt
afviklet. Overgangsområderne var udlagt af
miljøministeren i bekendtgørelse nr. 1078 af 11.
december 1996 om udlæg af overgangsområder for
indvinding af sand, grus og ral fra havbunden på baggrund af
en miljømæssig vurdering foretaget af Skov- og
Naturstyrelsen i et samarbejde med Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere. Bekendtgørelsen var gældende indtil den 1.
januar 2007.
Indvindingen på havet er således siden 1996
foregået i indvindingsområder udlagt af
miljøministeren, hvor som udgangspunkt alle fartøjer
med en fartøjsgodkendelse har haft fri adgang til
indvinding. Hertil kommer indvinding i områder, hvor
Kystdirektoratet eller bygherrer til større
anlægsarbejder har søgt om og fået tilladelse
til indvinding.
Der er i bemærkningerne til 1996-loven lagt vægt
på, at ral- og sandsugerbranchen i forbindelse med
udlægningen af overgangsområderne ikke skulle afholde
udgifter til de hermed forbundne miljøundersøgelser
m.v., og at overgangsordningen herved skulle give branchen mulighed
for at omstille sig til det nye tilladelsessystem, herunder at
opspare midler til gennemførelsen af
miljøundersøgelser m.v. i forbindelse med
udlægningen af nye indvindingsområder. Det var
således en forudsætning for lovens funktion efter
overgangsordningens udløb den 1. januar 2007, at ral- og
sandsugerbranchen hurtigt efter 1996-lovens ikrafttræden
iværksatte et efterforskningsarbejde med det formål at
sikre, at der blev udlagt nye indvindingsområder til
supplering af overgangsområderne.
I bemærkningerne til forslaget til 1996-loven blev det
over for Folketinget tilkendegivet, at branchen ville samarbejde om
udlægning af nye indvindingsområder på baggrund
af en af branchen finansieret efterforskning og
miljøvurdering, og at finansieringen blev muliggjort af den
10-årige overgangsordning. 1996-lovens forudsætning om
efterforskning med henblik på udlægning af nye
indvindingsområder var imidlertid ikke opfyldt ved
overgangsordningens udløb den 1. januar 2007.
Tilladelser kan efter den gældende lov gives til en
eller flere ansøgere. Loven giver også mulighed for at
meddele indvindingstilladelser med eneret for en eller flere
indvindere, men det forudsættes, at der er enighed blandt
alle interesserede parter. I bemærkningerne til forslaget til
1996-loven er det om administrationen af bestemmelserne
tilkendegivet, at en ansøgning om efterforskningstilladelse
med efterfølgende eneret til indvinding alene vil blive
meddelt, såfremt råstofforekomsten i det ansøgte
område ikke er af væsentlig interesse for andre
indvindingsfirmaer end ansøgerens. Såfremt forekomsten
har interesse for flere indvindere, vil én indvinder kun
få tildelt efterforskningstilladelse uden
efterfølgende eneret. Alternativt skal de interesserede
indvindere i fællesskab søge efterforskningstilladelse
og være enige om, at der skal være fælles adgang
til indvinding i området, såfremt tilladelse
opnås. Dette krav om enighed blev indført efter
ønske fra branchen. Lovens forarbejder tager ikke stilling
til konsekvenserne af en grundlæggende uenighed blandt
indvinderne eller de potentielle indvindere.
I bemærkningerne til 1996-loven er det endvidere
forudsat, at ordningen med fartøjsgodkendelser efter
§ 19 i forhold til den daglige råstofforsyning
fortsat administreres dels med loft over den samlede lastekapacitet
på 25.000 m3 (i dag 26.250
m3 ), dels med loft over det
enkelte indvindingsfartøjs lastekapacitet på 2.000
m3.
Efter lovens bemærkninger var formålet med
begrænsningen af den samlede lastekapacitet at sikre en
bæredygtig udvikling, fordi den samlede indvinding af
råstofferne begrænses i en situation, hvor der til en
fartøjsgodkendelse er knyttet en fri ret til indvinding i de
af miljøministeren udlagte overgangsområder.
Formålet med loftet over det enkelte fartøjs
lastekapacitet var efter lovens bemærkninger at
begrænse de miljømæssige effekter ved
råstofindvinding ved at udelukke store skibe og for at sikre,
at alle landets egne kunne forsynes med sømaterialer
samtidig i kraft af, at der findes et vist antal arbejdende skibe.
I 1996 var der i alt ca. 50 ral- og sandsugerfartøjer, heraf
kun 5 fartøjer med en lastekapacitet på over 1.000
m3. Lovens forarbejder tager ikke
stilling til administrationen af de fastsatte grænser for
lastekapacitet på det tidspunkt, hvor overgangsordningen
udløber.
Administrationen af lovens regler om fartøjsgodkendelse
er fra 1996 og indtil den 3. juli 2007 sket efter de
retningslinjer, som fremgik af bemærkningerne til
1996-loven.
1996-lovens forudsætning om efterforskning med henblik
på udlægning af nye indvindingsområder var, som
det fremgår ovenfor, ikke opfyldt ved overgangsordningens
udløb den 1. januar 2007. Efterforskning og indvinding i nye
områder efter lovens § 20 er helt overvejende
anvendt af bygherrer til brug for store anlægsarbejder som
f.eks. havneudvidelserne i Århus og Skagen samt
anlægsarbejderne i forbindelse med Amager Strandpark.
Endvidere har Kystdirektoratet gennemført efterforskning og
fået indvindingstilladelser efter § 20 i nye
områder ud for Jyllands Vestkyst til kystbeskyttelse.
Indvindingsbranchens virksomheder har sammen eller hver for
sig ansøgt om efterforskning og indvinding i områder
efter lovens § 20. Imidlertid har det forhold, at
indvindingsvirksomhederne enten skal være enige om i
fællesskab at søge en tilladelse, eller at en
virksomhed skal være alene om at have en interesse i
området, medført, at ansøgningerne ikke i
væsentligt omfang har ført til udlægning af nye
indvindingsområder. Det kan konstateres, at det bl.a.
på grund af den administrationspraksis, som blev fastlagt ved
lovændringen i 1996, ikke er lykkedes branchen at blive enige
om efterforskningsaktiviteter, sådan som det ellers var
forudsat ved lovændringen. Både efterforsknings- og
indvindingstilladelser kan påklages af konkurrerende
virksomheder, og i den eneste større indvindingstilladelse -
givet til et selskab bestående af flere virksomheder - er
parterne bag det selskab, der har fået tilladelsen,
efterfølgende blevet uenige.
Den manglende enighed i branchen om efterforskningsaktiviteter
og afholdelse af udgifter til miljøundersøgelser m.v.
betyder, at der ikke løbende er udført den
efterforskning, der er nødvendig for at sikre
råstofforsyningen fra havet. Det er en situation, som
branchen og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen, nu
By- og Landskabsstyrelsen, i flere år - på grund af
lovens forudsætning om enighed - uden held har forsøgt
at finde en løsning på.
Fra udløbet den 1. januar 2007 af den 10-årige
overgangsperiode er der ikke længere knyttet en
indvindingsret til fartøjstilladelserne. For herefter at
sikre samfundet en uafbrudt råstofforsyning, for at sikre
indvindingsbranchen tid til at tilpasse sig til de nye
markedsvilkår, og for at tilgodese branchens behov for at
kunne leve op til flerårskontrakter gennemførte Skov-
og Naturstyrelsen derfor i perioden op til 1. januar 2007 en
ordning, hvorefter branchen efter ansøgning har fået
indvindingstilladelser efter lovens § 20 til fortsat
råstofindvinding i nærmere afgrænsede
områder inden for de overgangsområder, hvor der foregik
råstofindvinding. Formålet med denne såkaldte
'konverteringsordning' har været at fungere som en
overgangsordning frem til et nyt tilladelsessystem med vedtagelsen
af lovforslag nr. L 161 skulle være trådt i kraft og i
fuld funktion i 2010. Konverteringsordningens
indvindingstilladelser blev derfor meddelt for en 3-årig
periode til udgangen af 2009.
Imidlertid blev lovforslag nr. L 161 ikke vedtaget.
Situationen har herefter været den, at der dels er stor
usikkerhed om administrationen af tilladelsesordningen efter
§ 20, idet indvinding i konverteringsområderne som
nævnt kun er sikret indtil udgangen af 2009, og dels er
fartøjsgodkendelsesordningen efter § 19 ikke
ophævet, selvom den er i strid med EF-traktaten.
For så vidt angår
fartøjsgodkendelsesordningen efter § 19 bad den
daværende miljøminister på baggrund af
Justitsministeriets vurdering, og efter den 3. juli 2007 at have
orienteret Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
(Folketingsåret 2006-07, MPU, L 161 - bilag 29), Skov- og
Naturstyrelsen, nu By- og Landskabsstyrelsen, om at ændre
administrationen af § 19, således at der fremover
administreres uden konflikt med EF-traktaten, dog således at
ændringen ikke kommer i konflikt med reglernes formål
om sikring af miljø og forsyning.
For så vidt angår tilladelsesordningen efter
§ 20 er grundlaget for administrationen fortsat
1996-lovens gældende regler. Men som det fremgår
ovenfor, udløb lovens overgangsordning den 1. januar 2007,
fordi det i forbindelse med vedtagelsen i sin tid af 1996-loven var
forudsat, at branchen skulle have udlagt nye
indvindingsområder inden da. Da dette ikke skete,
gennemførtes konverteringsordningen som en ny
overgangsordning med udløb 31. december 2009 med den
hensigt, at nye regler kunne træde i kraft inden.
Den manglende vedtagelse af L 161 i folketingsåret
2006-07 giver derfor anledning til betydelige problemer for
branchens mulighed for planlægning og fremtidssikring, idet
størstedelen af indvindingen af råstoffer på
havet i dag sker med tilladelser i konverteringsområderne,
som udløber med udgangen af 2009. Tilladelser med eneret kan
kun gives, hvis andre ikke har en væsentlig interesse i at
efterforske og indvinde i samme område, og det
medfører en retstilstand, hvor indgivne ansøgninger
og klagesager blokerer for andre firmaers mulighed for at
opnå eneretstilladelser og udlægning af nye
indvindingsområder.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ophævelse af
§ 19 om fartøjsgodkendelse
Det foreslås, at lovens § 19 ophæves,
således at reglerne om fartøjsgodkendelse i den
nuværende form afskaffes. Med udløbet af 1996-lovens
overgangsordning den 1. januar 2007 er der ikke længere behov
for særlige regler om fartøjsgodkendelse, da der til
denne godkendelse ikke længere er knyttet nogen ret til fri
råstofindvinding.
Selv om bestemmelsen om fartøjsgodkendelse
ophæves, vil de nuværende indehavere af en
§ 19-godkendelse fortsat kunne anvende det godkendte
indvindingsmateriel. Ophævelsen vil imidlertid have den
virkning, at de pågældende risikerer at blive udsat for
konkurrence fra flere end den begrænsede kreds, som i dag er
indehavere af § 19-godkendelser.
Den hidtidige bestemmelse om, at der kan fastsættes
vilkår om indretningen af indvindingsmateriellet, opretholdes
som vilkår i indvindingstilladelsen og suppleres med en
bestemmelse om, at der kan fastsættes vilkår om pligt
for indehaveren af en efterforsknings- og indvindingstilladelse til
at anmelde det indvindingsmateriel, der anvendes. Det vil f.eks.
være vilkår om, at fartøjerne har bestemt
elektronisk udstyr til registrering af indvindingsfartøjets
position under indvinding, til måling af størrelsen af
den indvundne mængde samt til elektronisk indberetning heraf.
Der vil også kunne stilles vilkår om
støjgrænser i forhold til beboelse på
kysten.
Af hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til branchens
berettigede forventning foreslås overgangsbestemmelse som i
§ 2, stk. 4, i L 161, hvorefter den hidtidige
maksimale grænse for det enkelte fartøjs
lastekapacitet på 2.000 m3
opretholdes for gældende tilladelser i de såkaldte
konverteringsområder. Forbuddet mod anvendelse af
større indvindingsmateriel skal sikre, at disse
områder ikke tømmes for ressourcer hurtigere end
forudset ved meddelelsen af tilladelsen.
2.2. Ændring af reglerne i
§§ 20-22 om efterforsknings- og
indvindingstilladelse.
Lovforslaget indebærer, at reglerne om meddelelse af
tilladelse til efterforskning og indvinding ændres
således, at tilladelse med eneret til et konkret geografisk
afgrænset indvindingsområde meddeles efter auktion til
den, der byder højst. Herudover er der mulighed for efter
ansøgning at meddele indvindingstilladelse uden eneret i
fællesområder. Herudover kan der efter ansøgning
meddeles tilladelse til bygherren til indvinding til større
opfyldningsopgaver. For alle situationer gælder det, at der
med lovforslaget fremover skal betales vederlag til staten for
indvundne råstoffer på havet
Med forslaget ophæves kravet i den gældende lov
om, at der til et konkret område skal meddeles
efterforsknings- og indvindingstilladelser til flere virksomheder,
såfremt flere er interesserede. Dette tilladelsessystem har i
praksis vist sig ikke at kunne administreres som forudsat og har
været en væsentlig forhindring for udlægning af
nye områder til råstofindvinding. Se hertil ovenfor
under pkt. 1.2.
Formålet med det foreslåede tilladelsessystem er
ved hjælp af kommercialisering af området at aktivere
markedskræfterne for at sikre en rationel
råstofforsyning fra havet og skabe rammerne for en
øget tilførsel af materialer til land i takt med, at
adgangen til landbaseret råstofindvinding forventes at blive
vanskeligere i de kommende år.
Der er i tilladelsessystemet indbygget et incitament for
erhvervet til udlægning af nye indvindingsområder.
Incitamentet består i muligheden for ved auktion at sikre sig
et område, hvor virksomheden har eneret til indvinding inden
for et afmålt tidsrum.
Auktionerne tilrettelægges på baggrund af
invitationsrunder, hvor staten udbyder et antal
farvandsområder hver inddelt i geografisk afgrænsede
rektangulære områder med en størrelse fra 25
km2 og op til 50 km². I
områder med stort ressourcepotentiale kan områdernes
størrelse være mindre.
Ved offentlig annoncering opfordres interesserede virksomheder
til at byde på indvinding af en konkret mængde inden
for et eller flere af disse konkrete områder. I de
tilfælde, hvor der er 2 eller flere ansøgere til samme
område, tildeles området til den højestbydende.
Højestbydende skal efterfølgende søge
efterforskningstilladelse og gennemføre efterforskningen i
henhold til tilladelsen. Efter gennemført efterforskning
skal der søges om indvindingstilladelse, som gives på
vilkår om bl.a. vederlag som omtalt nedenfor.
Hvis der er flere ens bud, fordi produktionsvederlaget gange
den ansøgte mængde resulterer i samme samlede sum, vil
området blive sendt i udbud igen med henblik på overbud
ved en ny auktion.
Efterforskningstilladelsen gives på en række
vilkår, herunder omfang af undersøgelser, frist for
afrapportering af efterforskning og miljøvurdering og en
frist inden for hvilken, der efterfølgende skal søges
om indvindingstilladelse.
Efterforskningstilladelsen vil desuden indeholde vilkår
om størrelsen af det årlige vederlag, som på
baggrund af det afgivne tilbud vil blive fastsat i den
efterfølgende indvindingstilladelse. Vederlaget vil
bestå af dels et arealvederlag pr. km² og dels et
produktionsvederlag pr. m³. Der betales ikke arealvederlag af
efterforskningsområdet. Det konkrete indvindingsområdes
størrelse fastlægges i den efterfølgende
indvindingstilladelse, og arealvederlaget udregnes herefter.
Kombinationen af arealvederlag og produktionsvederlag skal
medvirke til at sikre, at der sker så effektiv en udnyttelse
af ressourcerne som muligt, og at der ikke båndlægges
ressourcer uden, at der sker indvinding eller påvirkes
større arealer, end det er nødvendigt for at indvinde
den tilladte mængde. Samtidig giver auktionsformen firmaerne
mulighed for at planlægge og tilrettelægge
efterforskning og indvinding langt mere rationelt med udgangspunkt
i deres aktuelle og potentielle afsætningsmuligheder og
dermed skabe grundlag for en øget forsyning med
råstoffer fra havområdet.
Vederlaget forfalder først, når
indvindingstilladelsen er begyndt at løbe. Arealvederlaget
skal erlægges årligt forud for det tilladte
indvindingsareal, og produktionsvederlaget erlægges
årligt bagud for den indvundne mængde, dog minimum for
50 pct. af den årlige mængde, der er budt
på.
For at sikre, at der ikke bydes ind på områder med
det formål at reservere arealet og hermed i en
årrække reelt at udelukke andre interesserede, skal der
i forbindelse med udstedelse af efterforskningstilladelse stilles
depositum (bankgaranti). Dette depositum tilbagebetales, når
der efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller det
dokumenteres ved efterforskningsdata, at området ikke
indeholder de forudsatte ressourcer.
Virksomhedens bud og fortjeneste ved salget vil bl.a.
være bestemt af mængden, kvaliteten,
efterspørgslen, konkurrencen med landmaterialer og
importerede materialer og af sejlafstanden til
landanlægget.
En gang årligt annoncerer staten efter
interessetilkendegivelser vedrørende virksomhedernes
konkrete behov. Udlægningen kan herefter initieres af
virksomhederne, da det er dem, som besidder den nødvendige
viden om mulighederne og behovet vedrørende
råstoffernes kvalitet og beliggenhed. Antallet af
udbudsrunder samt beliggenheden, antallet og størrelsen af
områderne, som staten udbyder, vil således være
bestemt af denne løbende vurdering af markedets kommercielle
efterspørgsel og interessen for at byde.
Muligheden for opnåelse af eneret til indvinding i et
konkret område kombineres i lovforslaget med muligheden for
indvinding i fællesområder - her uden eneret.
Fællesområderne vil bestå af de nuværende
konverteringsområder samt maksimalt ¼ af de tidligere
overgangsområder, når/hvis konverteringsområderne
udtømmes. Denne opbygning af det nye tilladelsessystem giver
branchen mulighed for at reagere på ændringer i
markedssituationen og afsætningsmulighederne. Branchens
betalingsvillighed i forbindelse med auktion vil i meget høj
grad afhænge af den sikkerhed, der opnås for adgangen
til en råstofressource, og for afskrivningen af den
investerede kapital. Fællesområderne vil bidrage til,
at virksomhederne har valgfrihed mellem indvinding i de
indvindingsområder med eneret, som erhvervet opnår ved
auktion, og fra fællesområderne. Det øger
virksomhedernes forsyningsfleksibilitet og giver virksomhederne
mulighed for at opbygge deres eget netværk af
indvindingsområder alene eller sammen med andre
virksomheder.
Auktionsordningen forventes i kombinationen med salg fra
fællesområderne at kunne fremme havindvundne
råstoffers andel af det samlede danske
råstofforbrug.
Som det fremgår, er der i tilladelsessystemet som noget
nyt indbygget vederlag til staten som vilkår i en
indvindingstilladelse. Formålet er, at staten i lighed med
indvinding af olie og gas tager sig betalt for at stille
råstofferne til rådighed for kommerciel udnyttelse, i
højere grad at ligestille de danske regler med måden,
hvorpå der gives indvindingstilladelser i vores nabolande,
indføre et klart udvælgelseskriterium i forbindelse
med statens udbud af indvindingsområder, samt i højere
grad at ligestille vilkårene for havindvinding med indvinding
på land, hvor en råstofindvinder betaler for retten til
at indvinde. Provenuet fra vederlaget foreslås bl.a. anvendt
til finansiering af administration af tilladelsesordningen og
kortlægning.
Lovforslaget indebærer følgende måder at
meddele tilladelser på:
1)
Eneretstilladelse til efterforskning og indvinding opnået ved
auktion og efter statslig indkaldelse af ansøgninger til
konkrete områder. Antallet af udbudsrunder, antallet og
størrelsen af områderne samt mængden, staten
udbyder, vil være bestemt af en løbende vurdering af
markedets kommercielle efterspørgsel. Udbud af områder
vil ske på grundlag af nærmere fastsatte kriterier, og
prisen - vederlaget - som ansøgerne tilbyder at betale, vil
være afgørende for, hvem der meddeles tilladelse til.
Vederlaget sammensættes af 2 elementer, produktions- og
arealvederlag. Minimumsprisen vil være
minimumsproduktionsvederlag på 2,50 kr. pr. m3 og 25.000 kr. årligt pr.
km² årligt i arealvederlag. Fastsættelsen af
eneretslængden til efterforskning og indvinding vil
primært ske på baggrund af en samlet vurdering af
investerings- og omkostningsniveauet samt hensynet til
forsyningssikkerheden. Produktionsvederlaget betales årligt
for den mængde, der er indvundet, dog minimum hvad firmaet
har bundet sig til at indvinde ved auktionen. Hvis firmaet i et
enkelt år ikke har indvundet den årlige mængde,
kan denne mængde indvindes i de følgende år uden
yderligere omkostninger.
2) Tilladelse til
råstofindvinding fra et fællesområde.
Råstofferne sælges i disse områder som
udgangspunkt til en pris af 8 kr. pr. m3, dog 6 kr. pr. m3, såfremt indvinderen har afholdt
udgiften til efterforskning og miljøvurdering. En tilladelse
til indvinding i fællesområderne giver kun sikkerhed
for adgang til indvinding i det pågældende
fællesområde. Miljøministeren vil hverken kunne
garantere råstoffernes mængde, kvalitet eller
tilgængelighed.
3) Tilladelse
meddeles til bygherren efter ansøgning til kystbeskyttelse
og større kystnære anlægsarbejder. Offentlig og
privat kystbeskyttelse efter tilladelse fra transportministeren vil
i praksis ikke blive berørt af lovforslaget.
Kystdirektoratet vil fortsat efter ansøgning forestå
kortlægning og udlægning af indvindingsområder
til statslig kystbeskyttelse, og indvinding til offentlig og privat
kystbeskyttelse efter tilladelse fra Transportministeriet vil
fortsat kunne ske vederlagsfrit.
Endvidere vil der også fremover efter ansøgning
blive givet efterforsknings- og indvindingstilladelse til bygherren
til større opfyldningsarbejder. Det vil være aktuelt
ved broarbejder, havneudvidelser og anlæg af større
strandparker. Der vil blive stillet krav om betaling af vederlag
til staten, dog ikke for så vidt angår offentlige
anlægsarbejder vedtaget ved lov.
Vederlaget til staten indeksreguleres. Indeksreguleringen kan
f.eks. basere sig på udviklingen i råstofpriserne.
Herved deler tilladelsesindehaveren og staten risikoen for
prisudsving på råstofmarkedet. Det giver
tilladelsesindehaveren større sikkerhed for de
investeringer, der er foretaget i forbindelse med
§ 20-tilladelser, og staten får muligheden for at
få andel i eventuelle ekstraordinære prisstigninger
på råstofferne og påtager sig risikoen for
faldende provenu i tilfælde af faldende
råstofpriser.
Den nærmere udformning af bestemmelserne om meddelelse
af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet,
herunder bl.a. om kriterier i forbindelse med statslig indkaldelse
af ansøgninger, om afholdelse af auktion og om vilkår
i tilladelser, vil ske i en bekendtgørelse
(tilladelsesbekendtgørelsen) efter forhandling med relevante
ministerier, herunder inddragelse af branchen og relevante
organisationer og institutioner, herunder Datatilsynet. Der
henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser
vedrørende bekendtgørelsens indhold.
Der vil som led i lovforslagets gennemførelse blive
udarbejdet en kommunikationsplan. I udarbejdelsen og
udmøntningen af kommunikationsplanen vil
repræsentanter for de relevante målgrupper blive
inddraget. Målgruppen for denne kommunikationsplan vil
først og fremmest være ral- og sandsugerbranchens
virksomheder og bygherrerne til anlæg på kysten.
2.3. Klagebestemmelserne
Lovforslaget tilpasser lovens klageregler, således at
det alene er de vilkår til beskyttelse af natur og
miljø, der knytter sig til udlægningen af
områder, og de vilkår, der i en tilladelse stilles til
beskyttelse af natur og miljø, som kan påklages til
Naturklagenævnet. Med ændringen vil klageadgangen svare
til den klageadgang, der i dag gælder efter undergrundsloven.
De dele af tilladelsen, som vedrører forsyningssikkerhed og
kommercielle vilkår i tilladelsen, vil fremover ikke kunne
påklages. Formålet er at undgå klager, der alene
er motiveret af konkurrencehensyn, og klager, der vedrører
kontraktretlige spørgsmål. Vilkår, der
fastsættes i bekendtgørelsen om udlægning af
fællesområder efter lovens § 22, vil af samme
grund heller ikke kunne påklages.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Staten får øgede udgifter som følge af de
nye opgaver i lovforslaget. Den administrative lettelse for staten,
som afskaffelsen af fartøjsgodkendelsen medfører,
afløses af administration af fællesområderne og
tilrettelæggelse af auktion og administration af
indvindingsområder.
Forslaget lægger op til en udvidelse af
kortlægningsindsatsen, idet der fremadrettet vil være
behov for kortlægning på større havdybder med
henblik på øget råstoftilførsel. Med stor
usikkerhed anslås de forøgede statslige udgifter til
kortlægning til 5 mio. kr. om året. Forbuddet mod
stenfiskeri anslås ikke at være udgiftskrævende.
Endvidere får staten udgifter til afholdelse af auktion. Et
foreløbigt usikkert skøn ligger på ca. 2 mio.
kr. årligt. Desuden vil udgifterne til administration af
tilladelsesordningen, herunder fællesområderne,
beløbe sig til ca. 3 mio. kr. årligt. Det indgår
i lovforslaget, at de ovenstående statslige merudgifter
på i alt ca. 10 mio. kr. om året finansieres af det
vederlag, der opkræves.
For at undgå konkurrenceforvridning foreslås der
indført vederlag for alle tre tilladelsestyper, bortset fra
indvinding til kystbeskyttelse og store lovbundne offentlige
anlægsarbejder.
Den eksisterende råstofafgift på 5 kr. pr. m3 er en ressourceafgift, som
gælder al råstofindvinding - både på havet
og på land. Udgangspunktet for størrelsen af
vederlaget er derfor, at der i dag udover råstofafgiften ikke
betales for råstoffer indvundet på havet. Et forsigtigt
skøn er, at det samlede vederlag vil kunne indbringe et
årligt provenu til staten på i størrelsesordenen
23 mio. kr. fra 2010, stigende til ca. 25 mio. kr. fra 2012 og
herefter faldende med op til 10 mio. kr. over en tiårig
periode, excl. enkeltstående større
anlægsprojekter. Lovforslaget medfører ikke
økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne
og kommunerne.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.1. Økonomiske
konsekvenser
Der indvindes i gennemsnit årligt ca. 35 mio. m3 råstoffer i Danmark. Heraf
indvindes godt 7 mio. m3
råstoffer på havet. Råstofferne, der indvindes
på havet, er sand, grus og ral. Af de 7 mio. m3 råstoffer, som indvindes
på havet, er de godt 4,5 mio. m3 fyldsand, der anvendes til
kystbeskyttelse og kystanlæg. De ca. 2,5 mio. m3 havindvundne råstoffer, som
bringes i land, udgør ca. 8 pct. af de i alt 30 mio. m3 råstoffer, der i alt
årligt indvindes på land og på havet til
anvendelse på land. De havindvundne råstoffer til
forsyning til land konkurrerer med råstoffer indvundet i
grusgrave. Importeret nedknust granit fra Sverige og Norge
udgør under 0,5 pct. af forsyningen.
Der er meget stor variation i virksomhedernes
økonomiske styrke, indvindingskapacitet, årlige
produktion og geografiske udbredelse. Virksomhedernes
udviklingsmuligheder er bestemt af en række faktorer,
herunder omkostningsniveauet for havindvinding i forhold til
landbaseret indvinding, adgang til og pris for landingspladser og
landingspladsernes geografiske beliggenhed i forhold markedet,
herunder i forhold til indvindingsområderne for de
landindvundne råstoffer. Den del af branchen, som
beskæftiger sig med indvinding til daglig forsyning af
råstoffer til land, er præget af en række mindre
og mellemstore virksomheder, der dækker meget varierende
markedsbehov. Nogle virksomheder beskæftiger sig
primært med at levere til betonindustrien, nogle virksomheder
leverer både til betonindustrien og supplerer egen eller
andre virksomheders landbaserede råstofindvinding, nogle
virksomheder har både hav- og landbaseret
råstofindvinding, mens enkelte virksomheder alene
beskæftiger sig med havindvinding.
Forsyningen af råstoffer til betonindustrien er
præget af efterspørgslen efter ensartet kvalitet og
forsyningssikkerhed ofte i form af langtidskontrakter. Det afleder
et behov fra indvindingsvirksomhederne om sikkerhed for adgang til
råstoffer i de mængder og i de kvaliteter, som de
kontraktligt har forpligtet sig til at levere. En længere
leveringsperiode afspejler sig positivt i prisen. De virksomheder,
der forsyner betonindustrien, er derfor af konkurrencehensyn
primært interesseret i at få adgang til
indvindingsområder, hvor de har sikkerhed for i en
længere periode at kunne indvinde råstoffer i de
mængder og de bestemte kvaliteter, som de kontraktlig har
forpligtet sig til.
De virksomheder, der primært indgår mindre
leveringskontrakter til landbaseret anvendelse, eller hvor
havindvinding indgår sammen med virksomhedens landbaserede
indvinding, har en meget varierende kundekreds. De har derfor behov
for i højere grad at kunne sikre sig adgang til
indvindingsområder, der samlet set dels kan dække en
større variation i råstoffernes art og kvalitet, dels
geografisk kan sikre, at indvindingsfartøjerne kan udnyttes
maksimalt. Det er med til at sikre virksomhederne hurtige og
effektive leverancer samt effektiv udnyttelse af materiel og
medarbejdere.
Det er karakteristisk for den danske ral- og sandsugerbranche,
at investeringerne i og driftsomkostningerne til
indvindingsfartøjer samt landingspladser og
sorteringsanlæg er betydelig større end de tilsvarende
investeringer i grusgravene på land, hvor indvinding
foretages med entreprenørmaskiner. Til gengæld har
selve adgangen til råstofferne på havet hidtil
været uden omkostninger. Råstofafgiften på 5 kr.
pr. kubikmeter er pålagt såvel hav- som landindvundne
råstoffer og er en ressourceafgift.
Uden en lovændring - hvor reglerne om
indvindingstilladelser bliver moderniseret og indrettet på en
måde, hvor der er et incitament for erhvervet til at
investere i udlægning i nye indvindingsområder med
eneret, og hvor virksomhederne ikke af konkurrencemæssige
grunde kan forhindre hinanden i bestræbelserne på at
udlægge nye indvindingsområder - vil mulighederne for
rationel og fremadrettet råstofindvinding på havet
indskrænkes i de kommende år. Det kan få negative
økonomiske konsekvenser for de virksomheder i ral- og
sandsugerbranchen, der indvinder til daglig forsyning til land.
Lovforslaget vurderes at skabe rammerne for, at erhvervet vil kunne
øge forsyningen af råstoffer til land, hvilket i givet
fald vil på sigt få en gunstig indvirkning på
prisudviklingen i bygge- og anlægssektoren.
Ophævelsen af fartøjsgodkendelsesreglerne
forventes især at skabe øget konkurrence på
området for kystbeskyttelse og anlægsarbejder på
kysten. Konkurrencen forventes at komme fra især store
udenlandske virksomheder, der hidtil kun i begrænset omfang
har udført opgaver på det danske marked.
Virksomhederne konkurrerer i forvejen på det internationale
marked. Som det fremgår ovenfor under afsnit 1.2. er
fartøjsgodkendelsesreglerne efter den 3. juli 2007
administreret i overensstemmelse med EU-retten. Den øgede
konkurrenceudsætning har således reelt på
nuværende tidspunkt haft virkning i 1 3/4 år og
vurderes ikke at have haft negative konsekvenser på
konkurrencen i den periode. Samtidig har ændring af praksis
vedrørende det samlede tonnageloft betydet, at branchen har
kunnet øge indvindingen i takt med den stigende
efterspørgsel.
Øget konkurrenceudsættelse af
indvindingserhvervet og forbedrede muligheder for at øge
forsyningen af råstoffer til land anslås på sigt
at medføre lavere omkostninger i den danske bygge- og
anlægsbranche.
Den øvrige del af den danske ral- og sandsugerbranche,
som overvejende beskæftiger sig med forsyning af
råstoffer til land, forventes ikke umiddelbart udsat for
konkurrence på indvindingsopgaverne, idet indvindingen er
tæt forbundet med afsætningsmulighederne i land og
adgangen til landingspladser. Afskaffelsen af
fartøjsgodkendelsesordningen ophæver
begrænsningen i anvendelsen af indvindingsfartøjer og
vil derfor give denne del af erhvervet mulighed for at øge
kapaciteten og dermed udnytte det potentiale, som den enkelte
virksomhed måtte have for vækst.
Med vederlaget til staten påføres bygherrer til
anlæg på kysten og de indvindingsvirksomheder, der
forsyner råstoffer til land, ekstraudgifter i
størrelsesordenen 15-25 mio. kr. årligt.
Forslaget medfører, at de virksomheder, der
erhvervsmæssigt udnytter havets råstofressourcer,
også bidrager til de udgifter, som staten afholder til
kortlægning af råstofressourcerne og til administration
af tilladelsesordningen. Denne del af vederlagsprovenuet
medgår således til statslige aktiviteter, som er
nødvendige for, at staten kan stille råstofferne til
rådighed for erhvervets kommercielle udnyttelse. Det ligger i
forlængelse af den seneste ændring af
råstofloven, hvor udgifterne til efterforskning og
miljøundersøgelser m.v. i 1996 blev pålagt
erhvervet.
Merudgifterne skønnes bl.a. modsvaret af især
større sikkerhed med hensyn til at kunne overholde
indgåede leveringskontrakter samt adgangen til at kunne
udvide indvindingskapaciteten og dermed udnytte markedsbetingede
muligheder for vækst - en mulighed, der med den
nuværende lovgivning har været stærkt
begrænset.
Det er vanskeligt at vurdere de samlede økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervet, men de direkte udgifter
i form af vederlag til staten forventes reduceret som følge
af de positive effekter som ovenfor beskrevet.
Det skønnes, at for den danske bygge- og
anlægsbranche vil øget konkurrenceudsættelse af
indvindingserhvervet og forbedrede muligheder for at øge
forsyningen af råstoffer til land på længere sigt
betyde lavere omkostninger ved indkøb af sand, grus og ral
samt de byggematerialer, hvori råstofferne
indgår.
4.2. Administrative konsekvenser
Administrativt forventes lovforslaget at medføre
lettelser for erhvervet, idet hele det administrative system
omkring fartøjsgodkendelser ophæves, hvorefter
erhvervet ikke skal anvende tid og afholde omkostninger til
fartøjsgodkendelsesordningen.
Lovforslaget vil også medføre betydelig hurtigere
sagsbehandlingstid ved meddelelse af tilladelser, og virksomhederne
vil i deres bestræbelser på at opnå
indvindingstilladelser og udvide indvindingskapaciteten ikke
længere blive mødt af klagesager fra konkurrenterne,
sådan som det er tilfældet i dag. Det vil spare
virksomhederne for administrative udgifter, udgifter til advokater
og - måske vigtigst af alt - for den ventetid, som en klage
medfører. Der er tale om 4 ugers klagefrist, frist for
betaling af klagesagsgebyr og den tid, som nævnet anvender
til sagsbehandling, herunder partshøring m.v. Det er en
ventetid, som i sig selv kan påføre virksomhederne tab
i form af tabte forretningsmuligheder.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for kvalitet i Erhvervs Regulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget medfører et højere
miljøbeskyttelsesniveau. Der indføres forbud mod
stenfiskeri, og herudover anvendes vederlagsprovenuet til en
øget kortlægning, der sikrer et bedre grundlag for
afvejningen af de råstof- og miljømæssige
forhold.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget fremmer den frie udveksling af tjenesteydelser,
jf. EF-traktatens artikel 49. EU-Kommissionen har den 18. oktober
2006 fremsendt åbningsskrivelse nr. 2005/4593 om
uforenelighed mellem den danske råstoflov og den
nuværende administrationspraksis og EF-traktatens artikel 49.
Lovforslaget forventes at bilægge denne sag, og den
foreslåede overgangsordning er meddelt EU-Kommissionen i
forbindelse med fremsættelse i Folketinget af lovforslag nr.
L 161 i folketingsåret 2006-07 (jf. Folketingstidende
tillæg A, side 5331 og 5360, FF side 4581 og MPU, L 161).
Overgangsordningen vurderes således ikke at være i
strid med traktatens konkurrenceregler.
Endvidere indeholder lovforslaget på baggrund af
EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr. 2008/0392 fra
foråret 2008 og begrundede udtalelse nr. 2008/0392 af 29.
januar 2009 en præcisering af statens forpligtelse til at
opfylde mineaffaldsdirektivet, se hertil de specielle
bemærkninger til lovforslagets nr. 1 og 5-7.
Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige
aspekter.
8. Forholdet til anden lovgivning
Spørgsmålet om, hvorvidt indehavere af
fartøjsgodkendelser efter råstoflovens § 19
vil have krav på erstatning efter grundlovens § 73
om ekspropriation, hvis bestemmelsen i råstoflovens
§ 19 ophæves, har været forelagt
Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
»Miljøministeriet har overfor Justitsministeriet
rejst spørgsmål om, hvorvidt indehavere af
godkendelser efter råstoflovens § 19 vil have krav
på erstatning efter grundlovens § 73 om
ekspropriation, hvis bestemmelsen i råstoflovens
§ 19 ophæves. Overvejelserne om ophævelse
skal ses i lyset af, at Konkurrencerådet har
gennemført en undersøgelse af bl.a. bestemmelsen i
§ 19 og anbefalet en ophævelse af bestemmelsen. En
ophævelse af § 19 vil i overensstemmelse hermed i
givet fald varetage konkurrencemæssige hensyn.
Det følger af råstoflovens § 19,
stk. 1, at der til efterforskning og indvinding af
råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen
kun må anvendes indvindingsmateriel, der er godkendt af
miljøministeren. Det er oplyst, at der ud fra hensynet til
at sikre en bæredygtig udvikling i forhold til den samlede
indvinding af naturlige ressourcer kun er udstedt ca. 50
§ 19-godkendelser svarende til en samlet lastekapacitet
på omkring 25.000 kubikmeter.
Indehavere af en § 19-godkendelse vil efter det
oplyste fortsat kunne anvende det godkendte indvindingsmateriel,
selv om bestemmelsen i § 19 ophæves.
Ophævelsen vil imidlertid have den virkning, at de
pågældende risikerer at blive udsat for konkurrence fra
flere end den begrænsede kreds, som i dag har en
§ 19-godkendelse.
Det er på det foreliggende grundlag Justitsministeriets
opfattelse, at en sådan virkning af ophævelsen af
§ 19 ikke vil indebære ekspropriation i forhold til
indehavere af godkendelser efter råstoflovens
§ 19.«
Herudover har Justitsministeriet i forbindelse med
Folketingets behandling af lovforslag nr. L 161 i
folketingsåret 2006-07 på baggrund af udtalelse fra
advokat Henrik Christrup behandlet spørgsmålet
yderligere. Justitsministeriet har i svar på
spørgsmål 12 til L 161 (folketingsåret 2006-07,
MPU, L 161 - Svar på spørgsmål 12) i en
redegørelse konkluderet: »Sammenfattende er det
fortsat Justitsministeriets opfattelse, at en ophævelse af
råstoflovens § 19 ikke vil indebære
ekspropriation i forhold til indehavere af godkendelser efter
råstoflovens § 19. Det er endvidere
Justitsministeriets opfattelse, at en ophævelse af den
nævnte bestemmelse heller ikke af de andre grunde, som er
anført af advokat Henrik Christrup, vil indebære
erstatningsansvar for staten.«
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Advokatrådet/Advokatsamfundet, Aross Marine Consulting
Aps, BG-Stone, Byggesocietetet, Casani Sø Entreprise ApS,
Daneflint, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danshells Aps, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og
Service, Dansk Industri, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Sportsdykker
Forbund, Danske Havne, Danske Museer, Danske Regioner, DANVA, Det
Økologiske Råd & Selskab, EBF Sand & Grus A/S,
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Flintholm Sten og Grus
ApS, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af
Naturfredningsnævnsformænd i Danmark, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Vandværker
i Danmark, Foreningen Danske Grus- og Stenindustrier,
Friluftsrådet, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Greenpeace
Danmark, Kalk- og Teglværksforeningen, Kjeld Olesen,
Kommunernes Landsforening, Korsgård Grus og Stenværk
A/S, Kroghs A/S, Kromann Reumert, Landbrugsrådet,
Landsforeningen Levende Hav, Lunderskov
Entreprenørforretning, MSE GRUS APS, NCC Roads A/S, Pihl
& Søn, Rederiet Peter Rohde A/S, Remmerstrand Fjordral,
Rohde Nielsen A/S, Sandgrevtur, Sekstant, Silversand A/S,
Storebælt Sten og Grus A/S, Svendborg Uddybning ApS,
Thyborøn Nordsø Ral A/S, Tornby
Mørtelværk, Van Oord, WWF Verdensnaturfonden,
Østerild Grusværk Aps v/Gert Agesen, Århus Havn,
Frederikshavn Kommune, Arbejdstilsynet,
Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,
Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Klima- og
Energiministeriet, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet,
Kystdirektoratet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet,
Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet,
Velfærdsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet.
10. Sammenfattende skema
Vurdering af
konsekvenserne af lovforslaget
| Positive konsekvenser/
mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: Provenu ved salg af råstoffer
på ca. 23 mio. kr. i 2010, stigende til ca. 25 mio. kr. i
2012 og herefter faldende med op til 10 mio. kr. over en
tiårig periode. Kommuner/regioner: Ingen. | Stat: Merudgifter på ca. 10 mio. kr.
årligt (indtægtsdækket). Kommuner/regioner: Ingen. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat: Administration af
godkendelsesordning bortfalder. Færre klager over
tilladelser. Kommuner/regioner: Ingen. | Stat: Administration af udbudsordning og
statslige indvindingsområder på ca. 5 mio. kr. Kommuner/regioner: Ingen. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Positiv erhvervsøkonomisk effekt
for bygge- og anlægssektoren på sigt. | Udgifter på ca. 23 mio. kr. i 2010,
stigende til ca. 25 mio. kr. i 2012 og herefter faldende med op til
10 mio. kr. over en tiårig periode, som betaling for
råstoffer. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Mindre administration som følge af
bortfald af godkendelsesordningen og færre klagesager som
følge af udbudsordning ved tilladelser. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser: | Forbud mod stenfiskeri og øget
kortlægning medfører generelt et højere
miljøbeskyttelsesniveau. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Fremmer den frie udveksling af
tjenesteydelser, jf. EF-traktatens artikel 49 og forventes at
imødekomme EU-Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2005/4593 om fartøjsgodkendelsesordningen og
åbningsskrivelse nr. 2008/0392 og begrundede udtalelse nr.
2008/0392 om mineaffaldsdirektivet. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en reparation på lov nr. 508 af 17. juni
2008 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og
vildtforvaltning og forskellige andre love (Gennemførelse af
direktiver om naturbeskyttelse). Ved en fejl blev der enten ikke
indsat fodnoter, eller fodnoter blev ikke behørigt
opdateret. Dette rettes der med forslaget op på for
råstofloven. Herudover foretages med lovforslaget den
endelige gennemførelse af mineaffaldsdirektivet, hvorfor
noten ændres, så det ikke længere fremgår
af noten til loven, at det er dele af direktivet, som er
gennemført.
Til nr. 2
Med ændringen tydeliggøres processen for
ændring af forslaget til råstofplan. Før
kommunalreformen, hvor råstofplanlægningen var
indeholdt i regionplanen, fandtes en tilsvarende bestemmelse i
planlovens § 27, stk. 3, vedrørende
ændring af regionplanforslag. Denne bestemmelse er ved
lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen videreført
for kommuneplan- og lokalplanforslag i planlovens § 27,
stk. 2. Efter at planlægning for råstoffer i
forbindelse med kommunalreformen blev udskilt til sin egen plan,
råstofplanen, er der behov for en videreførelse af
bestemmelsen i råstofloven. Den nævnte bestemmelse i
planloven blev ved en fejl ikke overført til
råstofloven ved lovgivningen i forbindelse med
kommunalreformen.
Spørgsmål om, hvem der berøres
væsentligt af ændringen, og om der reelt foreligger et
nyt forslag, er omfattet af klageadgangen i lovens § 13,
stk. 2.
Til nr. 3
Forslaget, som skal sikre udarbejdelsen og
offentliggørelsen af en redegørelse til brug for
vurderingen af, om der er behov for justeringer eller
ændringer i råstofplanen, svarer til de tidligere
bestemmelser i planloven om offentliggørelse af forslag til
regionplanen, som også indeholdt en redegørelsesdel.
Planlægning for råstoffer blev tidligere varetaget i
regionplanlægningen, men ved en fejl i forbindelse med
lovgivningen i forbindelse med kommunalreformen blev bestemmelsen
ikke overført til råstofloven, hvor
råstofplanlægningen nu varetages.
Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af regionens
råstofforsyningssituation, herunder en vurdering af
udviklingen i råstofforbruget og et eventuelt behov for at
udlægge nye indvindingsområder.
Til nr. 4
Forslaget skal sikre ministeren beføjelse til i
særlige tilfælde at pålægge et
regionsråd at udarbejde en råstofplan med et
nærmere bestemt indhold. Forslaget svarer
indholdsmæssigt til den mulighed, miljøministeren
havde i planloven i forbindelse med f.eks. udarbejdelse af
regionplaner, som også omfattede
råstofplanlægning. Bestemmelsen i planloven blev ved en
fejl ikke overført til råstofloven i forbindelse med
lovgivningen om kommunalreformen.
Til nr. 5-9
Mineaffaldsdirektivet er nyt, og det vurderes, at direktivet -
med enkelte præciseringer - er opfyldt ved den gældende
råstoflov. Mineaffaldsdirektivet har til formål at
opstille foranstaltninger, procedurer og retningslinjer, som kan
forebygge og i videst muligt omfang begrænse de
skadevirkninger på miljøet (vand, luft, jord, fauna,
flora og landskab) og de afledte risici for menneskers sundhed, der
skyldes håndteringen af affald fra indvindingsindustrien. Den
danske indvinding af råstoffer reguleres af
råstoflovens krav, herunder tilladelse til
råstofindvinding på vilkår og krav om
efterbehandling af råstofområdet efter indvindingens
ophør.
Efter at L 161- folketingsåret 2006-07 - om
ændring af råstofloven ikke blev vedtaget, har EU-
Kommissionen i foråret 2008 fremsendt åbningsskrivelse
2008/0392, da foranstaltninger til gennemførelse af
mineaffaldsdirektivet skulle have været notificeret senest
den 30. april 2008, hvor foranstaltningerne ligeledes skulle
være trådt i kraft. Åbningsskrivelsen er den 29.
januar 2009 fulgt op af begrundet udtalelse nr. 2008/0392.
Den danske indvinding af råstoffer reguleres af
råstoflovens krav, herunder vilkår og krav om
efterbehandling af råstofområdet efter indvindingens
ophør. Af hensyn til gennemførelsen af EU's
mineaffaldsdirektiv indeholder lovforslaget en række
præciseringer, som afspejler administrationen af
råstofloven i praksis, og som vurderes at opfylde
mineaffaldsdirektivets krav. Råstoflovens krav sikrer, at
råstofindvindingen i Danmark ikke producerer mineaffald, idet
det materiale (overjord og muld), der ikke bringes ud af
området som råstof, skal benyttes i efterbehandlingen
af området. Det betyder, at området, når
efterbehandlingen er afsluttet, igen kan anvendes til
jordbrugsformål eller kan overgå til anden anvendelse.
Der tilsigtes med præciseringerne ingen ændringer i
lovens administration.
Til nr. 10
For baggrunden for forslaget om ophævelse af lovens
§ 19 om godkendelse af indvindingsmateriel
(fartøjsgodkendelse) henvises til de almindelige
bemærkninger.
Før 1996-loven kunne indehavere af
§ 19-tilladelser foretage indvinding overalt på det
danske havområde med undtagelse af områder, hvor der
var forbud mod råstofindvinding. Med 1996-loven og dens
overgangsbestemmelser blev den indvindingsret, der fulgte med
§ 19-tilladelsen, begrænset til 10 års fri
indvinding frem til den 1. januar 2007 i områder, der var
udlagt efter lovens overgangsbestemmelser - såkaldte
overgangsområder. Uden for overgangsområderne var der
fra 1996-lovens ikrafttrædelse krav om en konkret
indvindingstilladelse efter lovens § 20.
Den 10-årige overgangsordning udløb den 1. januar
2007, svarende til opsigelsesfristen for § 19-tilladelser
efter den daværende råstoflovs § 24. Efter
den 10-årige overgangsordning har de rettigheder, der var
knyttet til § 19 tilladelser udstedt inden den 1. januar
1997, ændret sig således, at tilladelserne alene kan
udnyttes i miljøvurderede områder med tilladelse efter
råstoflovens § 20. Efter forarbejderne til
1996-loven (miljøministerens svar på
spørgsmål 1 ad L 153 i Folketingsåret 1995-96)
fik lovens yderligere krav om en § 20-tilladelse reelt
virkning som en opsigelse pr. 1. januar 1997 af
§ 19-tilladelserne med det lovpligtige 10-årige
varsel til den 1. januar 2007, og det var derfor ikke
nødvendigt at foretage en formel opsigelse af de
eksisterende § 19-tilladelser, jf. bemærkningerne
til L 153.
Ophævelsen af § 19 betyder ingen
indskrænkning i de nuværende
§ 19-tilladelser, idet materiellet fortsat vil kunne
anvendes i forbindelse med en indvindingstilladelse efter
§ 20.
For så vidt angår udstedelse af
§ 19-godkendelser har praksis indtil den tidligere
miljøministers brev af 3. juli 2007 om
praksisændringer til Folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg været meget restriktiv. Der er i
overensstemmelse med bemærkningerne til 1996-loven
administrativt blevet fastsat maksimale grænser for det
enkelte fartøjs lastekapacitet på 2.000 m3, og antallet af
fartøjsgodkendelser er begrænset således, at den
samlede indvindingsflådes kapacitet ikke har oversteget
26.250 m3. Begrænsningen i
såvel det enkelte fartøjs lastekapacitet som i den
samlede flådes lastekapacitet har sat en kendt grænse
for, hvor store mængder og med hvilken hastighed den
godkendte indvindingsflåde har kunnet indvinde fra de
områder, hvor der er fri adgang til indvinding.
Begrænsningen har været begrundet i såvel
forsyningsmæssige som miljømæssige hensyn. Der
henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.2.
vedrørende baggrunden for og indholdet i brevet af 3. juli
2007.
Herudover er der efter råstoflovens § 19,
stk. 2, og uden hensyn til loftet på 26.500 m3 meddelt midlertidige
fartøjsgodkendelser for en tidsbegrænset periode til
en konkret, nærmere begrænset opgave, f.eks. i
forbindelse med anlægsarbejderne på
Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen. Det har
tidligere været en forudsætning, at den konkrete opgave
havde været udbudt i særskilt EU-licitation, og at
ansøgeren havde vundet opgaven som hovedentreprenør,
eventuelt i joint venture med andre. På grund af
Konkurrencerådets påtale af den
konkurrencebegrænsende effekt af den hidtidige praksis ved
meddelelse af fartøjsgodkendelser, har Skov- og
Naturstyrelsen, nu By- og Landskabsstyrelsen, efterfølgende
ændret praksis således, at der i forbindelse med
indvindingsopgaver, der udbydes i licitation, efter
ansøgning meddeles midlertidige fartøjsgodkendelser
til de virksomheder, der påtænker at byde på
licitationen. Tilladelsen vil kun kunne udnyttes af vinderen af
licitationen.
Med ophævelsen af § 19 vil der ikke
længere blive krævet særskilt
fartøjsgodkendelse i forbindelse med indvinding af
råstoffer på havet. Den hidtidige bestemmelse om, at
der kan fastsættes vilkår om indretningen af
indvindingsmateriellet, opretholdes som vilkår i
indvindingstilladelsen efter lovens § 20, ligesom der kan
stilles vilkår om pligt for indehaveren af tilladelsen til at
anmelde det indvindingsmateriel, der anvendes, jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 13 om forslag til
§ 21, stk. 2, nr. 7.
Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 7,
vedrørende overgangsbestemmelser for så vidt
angår begrænsningen for det enkelte fartøjs
lastekapacitet på 2.000 m3.
Til nr. 11 og 12
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger,
moderniseres med lovforslaget tilladelsesordningen og fordeles
lovteknisk på de 2 bestemmelser: § 20, som
nyaffattes, og § 20 a. Af lovtekniske grunde
ophæves de gældende stk. 4 og 5 om områder
med en vanddybde på mindre end 6 meter og nyaffattes
uændret i forslag til § 20 a, stk. 2 og
3.
§ 20
Som led i kommercialiseringen af indvinding af
råstofferne på havet, slås det i lighed med
undergrundlovens opbygning fast, at det er staten, som ejer
råstofferne på havet. Heraf følger
således, at der som hidtil kun kan ske efterforskning og
indvinding af disse råstoffer efter miljøministerens
tilladelse, og som hidtil kun i geografisk afgrænsede og
miljøvurderede områder, jf. stk. 3.
Miljøministerens tilladelse kan gives efter reglerne i
stk. 2.
Stk. 2
Efter stk. 2 vil der således fremover kunne gives
efterforsknings-/indvindingstilladelse på 3 måder: 1)
Tilladelse med eneret til indvinding kan gives efter auktion til
den højestbydende efter nærmere fastsatte kriterier,
2) tilladelse til indvinding i 'fællesområder' kan
gives efter ansøgning - uden mulighed for eneret til
indvinding, og 3) tilladelse til større indvindingsopgaver
kan gives efter ansøgning til bygherren. Hertil kommer
muligheden for at få efterforskningstilladelse uden
tilknyttede indvindingsrettigheder, jf. nr. 4.
Stk. 2, nr. 1
Tilladelse med eneret til indvinding vil kun kunne opnås
ved auktion, hvorefter retten til at gennemføre
efterforskning og efterfølgende få tidsbegrænset
eneret til indvinding af råstoffer i et konkret geografisk
afgrænset område, udbudt af staten, tildeles den, der
byder højest. Ordningen er således bygget op omkring
tildeling af eneret - til en enkelt virksomhed eller et konsortium
af flere virksomheder, der optræder som en juridisk
person.
Auktionerne tilrettelægges på baggrund af
invitationsrunder, hvor staten udbyder et antal
farvandsområder hver inddelt i geografisk afgrænsede
rektangulære områder med en størrelse fra 25
km2 og op til 50 km². I
områder med stort ressourcepotentiale kan områdernes
størrelse være mindre. Vedrørende den konkrete
tilrettelæggelse af auktionsordningen henvises til de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Miljøministeren kan af hensyn til beskyttelsen af
virksomhedernes investeringer fastsætte regler om
fortrolighed vedrørende efterforsknings- og
undersøgelsesdata. Se hertil bemærkninger til §
1, nr. 12 vedrørende forslaget til § 20 a,
stk. 5.
Efterforsknings- og indvindingstilladelser til kystbeskyttelse
samt større anlægsarbejder kan ikke meddeles efter
auktion, men er omfattet af nr. 3 - se herom nedenfor.
Anlægsarbejder vedtaget ved lov er omfattet af forslag til
§ 22, stk. 3, - se bemærkningerne til §
1, nr. 14 - og kan ligeledes ikke meddeles efter auktion.
Til tilladelsen vil der som hidtil blive knyttet vilkår
efter bestemmelserne i § 21, stk. 1-3, se herom
bemærkningerne til nr. 13.
Der sker med lovforslaget ikke nogen ændringer
vedrørende de vilkår, der stilles til beskyttelse af
miljøet, naturen, fiskeri- og kulturinteresserne m.v.
Stk. 2, nr. 2
Samtidig med liberalisering af markedet ved indførelse
af auktion fastholdes muligheden for »fri« indvinding
til m3-pris i de områder,
som populært kaldes
»konverteringsområderne«. Disse områder vil
blive udlagt ved bekendtgørelse efter forslaget til
§ 22, stk. 1, og vil fremover blive benævnt
»fællesområder«. Herved sikres, at
mulighederne for indvinding til mindre arbejder og mindre
virksomheder ikke forringes. Virksomhederne vil, som hidtil, selv
skulle finansiere og gennemføre de råstofmæssige
og miljømæssige undersøgelser. Når
virksomheden/virksomhederne således indsender
ansøgning med de nødvendige undersøgelsesdata,
sendes denne som hidtil i høring. Efter høringen
træffes der afgørelse om vilkårene for
områdets udlægning til fællesområde. Efter
klagefristens udløb udlægges området herefter
ved bekendtgørelse.
Konverteringsordningen er betegnelsen for den
overgangsordning, som Skov- og Naturstyrelsen gennemførte
til sikring af råstofforsyningen efter udløbet af den
gældende råstoflovs overgangsordning pr. 31. december
2006. Ordningen indebærer, at der på baggrund af
virksomhedernes miljøundersøgelser i en lang
række områder inden for de tidligere
overgangsområder er givet tilladelse til alle interesserede
virksomheder til indvinding af en samlet mængde.
Konverteringsordningens tilladelser udløber den 31. december
2009.
Ved »fri« indvinding forstås, at der ikke er
eneret til indvinding for en enkelt virksomhed i disse
områder, men at alle tilladelsesindehavere kan indvinde
på lige fod, inden for den mængde, som er omfattet af
konverteringsordningen. Udover de nuværende
konverteringsområder reserveres til evt. kommende
fællesområder dele af de tidligere
overgangsområder - dog maks. ¼ af det samlede
overgangsområde-areal - hvis/når
konverteringsområderne udtømmes. Også her vil
virksomhederne selv skulle stå for finansiering og
gennemførelse af de råstofmæssige og
miljømæssige undersøgelser. Når et
område er udtømt, udgår det af
bekendtgørelsen, og der vil ikke kunne ske udvidelser udover
de reserverede områder. Tilladelse til indvinding i
fællesområderne meddeles ved ansøgning og til en
fast m3-pris på enten 6
eller 8 kr., alt efter, om ansøgeren finansierer og
gennemfører efterforsknings- og miljømæssige
undersøgelser - se hertil bemærkningerne til § 1,
nr. 15 om vederlaget.
Stk. 2, nr. 3
Efterforsknings- og indvindingstilladelser til kystbeskyttelse
samt større anlægsarbejder meddeles efter
ansøgning til bygherren. Herefter er det bygherren, der -
som det er tilfældet i dag for f.eks. alle offentlige
kystbeskyttelsesopgaver - entrerer med indvinderen. Herved sikres
den fri konkurrence på disse opgaver. Det forudsættes,
at det er bygherren, som finansierer og gennemfører
efterforskning og miljøvurdering.
Som det fremgår af bemærkningerne til § 1,
nr. 15, vil m³-prisen - på nær for så vidt
angår offentlige anlægsopgaver og kystbeskyttelse efter
tilladelse fra transportministeren - udgøres af et
arealvederlag på 25.000 kr. årligt pr. km2 og et produktionsvederlag på et
beløb pr. m3 indvundne
råstoffer svarende til et gennemsnit af opnåede
auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er det ikke
muligt at beregne en gennemsnitspris, anvendes minimumssatsen
på 2,50 kr.
Ved større opfyldningsopgaver, f.eks. Århus Havn
el. lign., er det for at sikre, at de nødvendige ressourcer
er til stede, nødvendigt at stille vilkår om, at
ressourcer og areal reserveres til en konkret anvendelse, se hertil
bemærkningerne til § 1, nr. 13 ad § 21,
stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, om planmæssige og
ressourceøkonomiske vilkår.
Anlægsarbejder vedtaget ved lov er ikke omfattet af
bestemmelsen - disse reguleres af forslaget til § 22,
stk. 3 - se bemærkningerne til § 1, nr. 14.
For så vidt angår tilladelse til
nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer
adskiller disse sager sig fra almindelige sager om tilladelse til
råstofindvinding på havet, selv om tilladelserne bliver
meddelt efter de samme bestemmelser.
Indvindingen foretages i forbindelse med gennemførelse
af et anlægsarbejde eller vedligeholdelsesarbejde. De
opgravede materialer nyttiggøres, f.eks. som fyldmateriale i
landopfyldninger, nye moler el. lign., frem for at blive
bortskaffet ved dumpning (klapning) i havet. Herved spares der
på de sædvanligt indvundne råstoffer, ligesom
havmiljøet spares for de effekter, der kan være en
følge af både klapning og
råstofindvinding.
De områder, hvori der indvindes, er sædvanligvis
påvirket af menneskelig aktivitet. Det er f.eks. i
eksisterende havne og sejlrender, hvor der allerede er uddybet og
oprenset adskillige gange, eller hvor havbundsforholdene er
påvirket af skibstrafik. Ved anlæg af nye havne eller
sejlrender er der foretaget en miljømæssig vurdering
ved meddelelsen af tilladelsen til anlægget.
Ved ansøgning om tilladelse efter råstofloven til
nyttiggørelse af oprensnings og uddybningsmateriale er der
derfor normalt ikke behov for at gennemføre de samme
miljømæssige undersøgelser og vurderinger, som
skal gennemføres ved meddelelse af øvrige
indvindingstilladelser på havet. Tilladelser eller afslag
meddeles sædvanligvis efter en kulturhistorisk vurdering af
indvindingsområdet, og efter at kommunen og Kystdirektoratet
har givet deres vurderinger af sagens forurenings- og
kystbeskyttelsesmæssige aspekter.
Hvor der på grund af arbejdets omfang imidlertid
gør sig særlige forhold gældende, som ved
uddybnings- og oprensningsopgravninger i forbindelse med
Storebælts- og Øresundsforbindelserne, kan
nyttiggørelsestilladelsen suppleres med vilkår om
detaljerede miljømæssige retningslinjer i form af
graveinstrukser.
Efter forslaget til § 22 a, stk. 4, betales der
ikke vederlag for opgravet materiale i forbindelse med
gennemførelse af et anlægsarbejde eller
vedligeholdelsesarbejde, som nyttiggøres frem for at blive
bortskaffet. Se hertil bemærkninger til § 1, nr.
15.
Stk. 2, nr. 4
For at sikre at staten får adgang til resultaterne af
alle råstofrelevante undersøgelser på havet,
stilles der krav om, at havbundsundersøgelser, der kan
tilvejebringe væsentlige råstofmæssige
oplysninger, kun må gennemføres efter
tilladelse.
Bestemmelsen sikrer, at staten får adgang til
resultaterne af undersøgelser, der direkte eller indirekte
er relevante for at øge kendskabet til
råstofforekomster på havbunden.
Bestemmelsen finder anvendelse ved
efterforskning/miljøvurdering i fællesområderne,
i områder, hvortil der ikke er meddelt tilladelse i
medfør af nr. 1-3, ved statslig kortlægning samt ved
tekniske og videnskabelige undersøgelser, hvor der indsamles
oplysninger, som kan være af råstofmæssig
interesse. Der vil ikke være knyttet indvindingsrettigheder
til denne type tilladelser.
Stk. 3
Bestemmelsen er uændret i forhold til ordlyden i den
gældende § 20, stk. 1, jf.
bemærkningerne ovenfor ad § 20.
Stk. 4
Stenfiskeri har historisk set været en afgørende
faktor for ødelæggelsen af stenrev, som er en unik
naturtype og et levested for et stort antal planter og
dyrearter.
Stenfiskeri er efter den gældende lov tilladt, men har
siden 1999 været meget stramt reguleret i
bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999 om stenfiskeri fra
havbunden. I medfør af bekendtgørelsen er der udlagt
18 områder, hvorfra der kan fiskes store sten op til en
fastsat total indvindingskvote for hvert område. Der er ikke
givet tilladelse til stenfiskere siden 2002. Der findes
tilfredsstillende alternativer i form af sten fra land samt import
fra Norge, men der er et indvindingspotentiale på omkring
250.000 m3 tilbage i
Danmark.
For at hindre, at det resterende potentiale opfiskes,
indføres med bestemmelsen i forslag til stk. 4 et
totalforbud mod stenfiskeri, og efter lovforslagets § 2,
stk. 3, ophæves ovennævnte bekendtgørelse.
- se hertil bemærkningerne til § 2.
Stk. 5
Med bestemmelsen understreges som led i kommercialisering af
tilladelsesordningen, at der i forbindelse med meddelelse af
tilladelser skal lægges vægt på en vurdering af
lovens § 1 og § 3 om lovens formål og
interesseafvejning.
§ 20 a
Stk. 1
Tilladelserne vil være tidsbegrænsede.
Konkurrencerådet har i sin udtalelse fra 9. november 2005
anbefalet, at »reglerne om efterforskningstilladelser i
råstoflovens § 20 ændres, således at
efterforskningstilladelser som hovedregel ikke gives med
fortrinsret til efterfølgende indvinding (eneret).
Efterforskningstilladelse med fortrinsret bør alene
tildeles, hvor væsentlige omkostningsmæssige
begrundelser taler herfor, og efterforskningstilladelser med
fortrinsret bør normalt ikke have en varighed på mere
end 1 år.« Endvidere anbefaler Konkurrencerådet,
»at reglerne om indvindingstilladelser i råstoflovens
§ 20 ændres, så indvindingstilladelser kun er
forbundet med en eneret, hvis væsentlige begrundelser taler
herfor. Eneretten bør ikke have en varighed, der overstiger
2 år, medmindre der har været særligt høje
omkostninger forbundet med efterforskningen og
miljøvurderingen eller med mindre ganske særlige
råstofmæssige, miljømæssige eller
forsyningsmæssige grunde taler herfor.«
Den tidligere miljøminister har i sit svar til
Konkurrencerådet på baggrund af de gældende
regler om indvindingstilladelser tilkendegivet, at ministeren er
enig i Konkurrencerådets anbefaling om ændring af
reglerne om efterforskningstilladelser, mens ministeren for
så vidt angår indvindingstilladelser i en
lovændring vil lægge op til, at en eventuel eneret til
enhver tid fastlægges konkret på baggrund af de
kriterier, som bl.a. er fremført af Konkurrencerådet,
og at længden af den tildelte eneret kun i helt særegne
tilfælde vil kunne overstige 5 år.
Reglerne herom vil efter forhandling med Konkurrencestyrelsen
blive fastsat i bekendtgørelsen, der udstedes i henhold til
§ 20 a, stk. 5, se her til bemærkningerne til
§ 1, nr. 13.
Vedrørende fortrolighed henvises ligeledes til
bemærkningerne til § 20 a, stk. 5.
Stk. 2 og 3
Bestemmelserne er ikke materielt ændret i forhold til
bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5 i den
gældende lov. Af lovtekniske grunde nyaffattes de
uændret her i forslag til § 20 a, stk. 2 og 3.
For så vidt angår stk. 3 er de
kulturarvsmæssige værdier tilføjet alene for at
sikre, at Kulturministeriet fortsat - efter at
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om den marine kulturarv er
blevet flyttet til museumsloven - som hidtil kan varetage hensynet
til den marine kulturarv.
Stk. 4
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 20,
stk. 3, i den gældende lov, idet dog ordene »eller
helt eller delvis at afholde udgifterne hertil« udgår,
da de ikke længere har relevans og ved en fejl ikke udgik i
forbindelse med lovændringen i 1996. Der sker med
lovforslaget ingen ændringer i den gældende
bestemmelses rækkevidde og anvendelse.
Stk. 5
I overensstemmelse med bemærkningerne ovenfor
vedrørende auktion m.v. vil de nærmere regler om
betingelser for og afholdelse af auktion og overbud, kriterier i
forbindelse med auktion, tidsbegrænsning, eneret, fortrolig
behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata blive
fastsat i bekendtgørelse.
Særligt vedrørende fortrolighed bemærkes,
at alle efterforskningsdata efter lovforslaget skal afleveres til
By- og Landskabsstyrelsen og indberettes til GEUS (De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland).
Det er en forudsætning for lovens incitamentsstruktur,
at der for så vidt angår områder, der
købes på auktion, gives eneret efter § 20,
stk. 2, nr. 1, og at efterforskningsdata ikke gøres
tilgængelige i denne
eneretsperiode.
Efter enerettens ophør og ophør af
fortrolighedsperioden vil efterforskningsdata være
tilgængelige hos GEUS mod betaling af
administrationsomkostninger.
Som det fremgår af bemærkningerne ad stk. 1,
skal bekendtgørelsens nærmere regler om enerettens
længde forhandles med Konkurrencestyrelsen, og
fortrolighedsperioden vil blive fastsat i overensstemmelse
hermed.
Bekendtgørelsens nærmere regler om
tilladelsesordningen vil udmønte lovens bestemmelser med
udgangspunkt i den gældende bekendtgørelse nr. 1438 af
11. december 2007 om ansøgning om tilladelse til
efterforskning af råstoffer på søterritoriet og
kontinentalsoklen. Med de justeringer, der følger af
udviklingen, vil udmøntning derfor ske med udgangspunkt i
følgende retningslinjer:
Vedrørende ansøgning om tilladelse til
efterforskning skal efterforskningen tilrettelægges og
gennemføres med et indhold og en detaljeringsgrad, som dels
sikrer ansøgeren det tilstrækkelige kendskab til
forekomsten, og dels gør det muligt for
tilladelsesmyndigheden at foretage de ressourcemæssige,
planlægningsmæssige og miljømæssige
vurderinger og afvejninger, som fremgår af
råstofloven.
Bestemmelser om indholdet af en ansøgning om
efterforskningstilladelse og hvilke undersøgelser, analyser,
vurderinger og rapporteringer, der skal gennemføres som led
i en fyldestgørende efterforskning, vil blive fastsat med
udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1438 af 11. december 2007
om ansøgning om tilladelse til efterforskning af
råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen
ud fra følgende elementer:
1. Redegørelse for efterforskningens formål,
herunder hvilke råstoftyper, der planlægges
efterforsket.
2. Oplysning om inden for hvilket geografiske område
efterforskningen skal foretages. Det ansøgte område
indtegnes på søkort eller UTM-kort i original
målestok med tydelig angivelse af det ansøgte
område, vedlagt en liste over positioner for
områdeafgrænsningen.
3. Redegørelse for efterforskningens
gennemførelse, herunder hvilke undersøgelser af
enhver art, der planlægges foretaget, tidsplan og anvendt
udstyr.
4. Ved prøveboringer gives de foreliggende oplysninger
om: boringernes geografiske placering, boremetode og
boredybde.
5. Ved prøvesugninger gives de foreliggende oplysninger
om: prøvesugningsmetode, antal prøvesugninger,
prøvesugningernes geografiske placering, forventet
indvindingsmængde på hver prøvesugningsposition
og prøvesugningsdybde. Der redegøres desuden for
prøvesugningens forventede miljø- og
naturmæssige effekter, herunder bl.a. oplysning om forhold
til øvrige interesser, forventet bundtype på
prøvesugningspositionerne, havbundsareal der påvirkes
af efterforskningen, forventet spild og bortskaffelse af
prøveoptaget materiale.
6. Oplysning om eventuelt ønske om fortrinsret til
efterfølgende indvinding.
7. Den planlagte rapportering af efterforskningens
forløb og resultater.
Vedrørende ansøgning om tilladelse til
indvinding forudsætter en tilladelse til indvinding, at de
oplysninger, der er beskrevet i forbindelse med indrapporteringen
af en efterforskningstilladelse, er til rådighed i en form og
detaljeringsgrad, der gør det muligt for
tilladelsesmyndigheden at foretage de ressourcemæssige,
planlægningsmæssige og miljømæssige
vurderinger og afvejninger, som fremgår af råstoflovens
§ 1 og 3.
Bestemmelser om indholdet af en ansøgning om
indvindingstilladelse og hvilke undersøgelser, analyser,
vurderinger og rapporteringer, der skal gennemføres som led
i en fyldestgørende ansøgning, vil blive fastsat med
udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 1438 af 11. december 2007
om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding
af råstoffer på havbunden samt indberetning om
indvundne råstoffer ud fra følgende elementer:
1. Mængde, sammensætning og kvalitet af det
råstof, som ønskes indvundet.
2. Søkort eller UTM-kort i original målestok med
tydelig angivelse af det ansøgte område, vedlagt en
liste over positioner for områdeafgrænsningen.
3. Oplysninger om råstofforekomstens udstrækning,
mængde, kvalitet og sammensætning i det ansøgte
område.
4. Beskrivelse af den indvindingsmetode og det
indvindingsudstyr, som påtænkes anvendt, herunder
maksimal arbejdsdybde, forventet produktion og
indvindingsperiode.
5. Foreliggende oplysninger om områdets fysiske og
biologiske tilstand, herunder hydrografiske og topografiske
forhold, overfladesedimentfordeling og dominerende plante- og
dyresamfund.
6. Beskrivelse af indvindingens mulige virkninger på
området og omgivelserne, herunder navnlig virkningerne
på flora, fauna, havbund, vandmiljø, luft,
marinarkæologi, geologi, kystsikkerhed, fiskeri, sejlads og
eventuelle rekreative interesser.
7. Beskrivelser af de foranstaltninger, der tænkes
anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt
neutralisere de skadelige virkninger på miljøet
på kort og på langt sigt, herunder eventuelle forslag
til overvågningsprogram.
8. Oplysninger om anvendelse af råstofferne,
markedsforhold samt råstofmæssige forhold i
øvrigt, som skønnes at være af betydning i
forbindelse med styrelsens vurdering, herunder oplysninger om
mulighederne for helt eller delvist at erstatte den ansøgte
råstofressource med oprensnings- og uddybningsmaterialer
(klapmaterialer).
9. Forslag til indvindings- og eventuel
efterbehandlingsplan.
10. Oplysning om navn og kendingsbogstaver på det
fartøj, som ønskes anvendt til indvindingen, samt
oplysning om fartøjets lasterumfang i kubikmeter, IMO nummer
og MMSI-nummer. Endvidere skal der oplyses om navn og adresse
på ejeren samt dennes CVR-nummer, og endelig skal de samme
oplysninger tillige gives, dersom en anden end fartøjets
ejer driver fartøjet.
Såfremt efterforskning udføres af et
konsulentfirma på vegne af en tilladelseshaver, skal
tilladelsen til efterforskning indeholde ovennævnte
oplysninger om det af konsulentfirmaet anvendte
fartøj.
Der skal for fartøjer, som udfører seismisk
efterforskning og prøvetagning, indgives oplysning om
fartøjets navn, kendingsbogstaver, IMO og MMSI numre, samt
oplysning om, hvem der ejer fartøjet og om ejerens
CVR-nummer.
Herudover vil bekendtgørelsen fastsætte de
nærmere bestemmelser vedrørende behandling af
ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding,
meddelelse af efterforsknings- og indvindingstilladelser og
vilkår i efterforsknings- og indvindingstilladelser.
Endvidere vil bekendtgørelsen fastsætte de
nærmere bestemmelser vedrørende indberetning af
indvundne mængder m.v.
Til nr. 13
Bestemmelsen i § 21 om vilkår er bygget op
omkring den gældende bestemmelse og suppleret og justeret i
forhold til den modernisering af tilladelsesordning, som
lovforslaget er udtryk for. Stk. 1 indeholder de vilkår,
der kan stilles i efterforskningstilladelser, mens stk. 2
drejer sig om tilladelser til indvinding.
§ 21, stk. 1, nr.
1
Efterforskningstilladelsen vil afspejle indholdet i det
tilbud, som har vundet udbuddet, og som ligger til grund for
tilladelsen.
§ 21, stk.1, nr. 2
Den gældende formulering er suppleret med en
præcisering af, at vilkår til gennemførelse og
indhold af den råstofgeologiske efterforskning af
området kan være f.eks. vilkår om
efterforskningens omfang, en plan for efterforskningens faser,
vilkår om tidsplan og om fremdrift. Allerede i forbindelse
med efterforskningstilladelse vil der således blive fastlagt
præcise »målepunkter«, der gør det
muligt at effektivisere administrationen af tilladelsesordningen
med henblik på at optimere ordningen til at kunne matche den
fremtidige kommercialisering. Såfremt de målbare
vilkår ikke overholdes, er betingelserne for
efterfølgende indvindingstilladelse ikke til stede.
Vilkårene vil derfor være en motivationsfaktor, som
dels sikrer, at efterforskningen gennemføres som
ansøgt, og dels forhindrer, at der søges om
efterforskning, som ikke gennemføres, men som ville kunne
blokere arealer i en årrække og dermed hindre
udnyttelse til anden side.
Stk. 1, nr. 3
Bestemmelsen er suppleret med muligheden for at stille
planlægningsmæssige vilkår. Bestemmelsen, som
primært vil finde anvendelse i forbindelse med
bygherre-tilladelser til indvinding af større mængder
sand til opfyldningsopgaver, skal ses i sammenhæng med
tilladelse efter § 20, stk. 2, nr. 3. Som det
fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, vil
det ved større opfyldningsopgaver, f.eks. Århus Havn
el. lign., være nødvendigt at sikre, at de
tilstrækkelige ressourcer er til rådighed. Dette vil
kunne sikres ved at stille vilkår i
efterforskningstilladelsen om, at ressourcer og areal reserveres
til en konkret anvendelse.
Stk. 1, nr. 4
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende
§ 21, stk. 1, nr. 2. I medfør af bestemmelsen
kan der fastsættes vilkår om støjgrænser i
efterforsknings- og indvindingstilladelser af hensyn til f.eks.
sommerhusområder. Det er uklart, hvorvidt
miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støjkrav
også omfatter støj fra virksomheders drift på
havet, og for at undgå tvivl om rækkevidden af
miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støjkrav
præciseres det her, at sådanne støjgrænser
kan fastsættes i medfør af § 21 - både
for så vidt angår efterforsknings- og
indvindingstilladelser.
De kulturarvsmæssige værdier er tilføjet
alene for at sikre, at Kulturministeriet fortsat - efter at
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om den marine kulturarv er
blevet flyttet til museumsloven - som hidtil kan varetage hensynet
til den marine kulturarv.
Stk. 1, nr. 5
Bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 1,
nr. 3, er suppleret med muligheden for at stille vilkår om en
frist for rapporteringen og en frist for ansøgning om
tilladelse til indvinding. Baggrunden er den samme som for
suppleringen af bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 1,
se ovenfor. Hovedformålet er således med en
effektivisering af godkendelsessystemet at hindre blokering af
fremdrift og monopoldannelse med henblik på at sikre en
dynamisk udvikling med løbende udlægning af nye
områder.
Stk. 1, nr. 6
For at sikre faktisk udnyttelse af tilladelser kan der efter
bestemmelsen stilles vilkår om udnyttelse, mindstekrav om
årlig indvinding og bortfald af tilladelsen, såfremt
den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum. Efter den
gældende lov kan der, jf. bemærkningerne til
§ 21, stk. 2, nr. 1, stilles vilkår om, at der
indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr.
kvartal/halvår. Bestemmelsen er et led i modernisering og
kommercialisering af tilladelsesordningen og skal ses i
sammenhæng med en række andre bestemmelser, herunder
forslag til § 21, stk. 1, nr. 1 og 4. Der henvises
til bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser.
Der kan endvidere stilles vilkår om betingelserne for
bortfald af tilladelsen, såfremt tilladelsesindehaveren ikke
ønsker at opretholde tilladelsen indtil udløb.
Stk. 1, nr. 7
Bestemmelsen foreslås som følge af
ophævelsen af den gældende råstoflovs
§ 19, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10. Med
bestemmelsen overføres hjemlen i den gældende
§ 19 til at stille vilkår om anmeldelse af det
indvindingsmateriel, der anvendes, samt vilkår om
indretningen heraf. Yderligere præciseres det, at der kan
stilles krav om anvendelse af bestemt elektronisk kontroludstyr, og
at registreringen skal finde sted både under sejlads og under
indvinding.
Stk. 1, nr. 8
Bestemmelsen svarer uændret til bestemmelsen i den
gældende § 21, stk. 3.
§ 21, stk. 2, nr.
1
De kulturarvsmæssige værdier er tilføjet
alene for at sikre, at Kulturministeriet fortsat - efter at
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om den marine kulturarv er
blevet flyttet til museumsloven - som hidtil kan varetage hensynet
til den marine kulturarv.
Bestemmelsen i den gældende § 21, stk. 2,
nr. 1, er suppleret med muligheden for at stille vilkår om
overvågning. Her er udelukkende tale om en
konsekvensændring som følge af, at de
efterfølgende gældende nr. 2 og 4 er præciseret,
se herom nedenfor bemærkningerne til stk. 2, nr. 3 og 4.
Vedrørende støjkrav se endvidere bemærkningerne
ovenfor ad stk. 1, nr. 4.
Stk. 2, nr. 2
Der henvises til bemærkningerne ovenfor ad stk. 1,
nr. 2, som er tilsvarende gældende for så vidt
angår indvindingstilladelser.
Stk. 2, nr. 3 og 4
Bestemmelserne er en præcisering og opdatering af de
gældende bestemmelser i § 21, stk. 2, nr. 2 og
4, således at bestemmelserne nu kun omhandler vilkår
vedrørende perioden efter endt indvinding, og således
at det fremgår, at udførelsen og udgifterne hertil
påhviler tilladelsesindehaveren. Bestemmelsen er endvidere
suppleret med muligheden for at stille vilkår om
søopmåling efter Farvandsvæsenets
retningslinjer, bestemmelser for opmålingens kvalitet og
procedure for indberetning af opmålingsdata. Der tilsigtes i
øvrigt ingen ændringer i bestemmelsernes
rækkevidde og anvendelse.
Stk. 2, nr. 5
Bestemmelsen er uændret.
Stk. 2, nr. 6
For at sikre faktisk udnyttelse af tilladelser kan der efter
bestemmelsen stilles vilkår om udnyttelse, mindstekrav om
årlig indvinding og bortfald af tilladelsen, såfremt
den ikke udnyttes inden for et fastsat tidsrum. Efter den
gældende lov kan der, jf. bemærkningerne til
§ 21, stk. 2, nr. 1, stilles vilkår om, at der
indvindes et bestemt angivet minimum eller maksimum pr.
kvartal/halvår. Bestemmelsen er et led i modernisering og
kommercialisering af tilladelsesordningen og skal ses i
sammenhæng med en række andre bestemmelser, herunder
forslag til § 21, stk. 1, nr. 1 og 4. Der henvises
til bemærkningerne ovenfor til disse bestemmelser.
Der kan endvidere stilles vilkår om betingelserne for
bortfald af tilladelsen, såfremt tilladelsesindehaveren ikke
ønsker at opretholde tilladelsen indtil udløb.
Stk. 2, nr. 7
Bestemmelsen foreslås som følge af
ophævelsen af den gældende råstoflovs
§ 19, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10. Med
bestemmelsen overføres hjemlen i den gældende
§ 19 til at stille vilkår om anmeldelse af det
indvindingsmateriel, der anvendes, samt vilkår om
indretningen heraf. Yderligere præciseres det, at der kan
stilles krav om anvendelse af bestemt elektronisk kontroludstyr, og
at registreringen skal finde sted både under sejlads og under
indvinding.
Stk. 2, nr. 8
Bestemmelsen svarer uændret til bestemmelsen i den
gældende § 21, stk. 3.
§ 21, stk. 3
Bestemmelsen giver miljøministeren hjemmel til i
efterforsknings- og indvindingstilladelser at fastsætte,
hvilket vederlag tilladelsesindehaveren skal betale til staten. Der
henvises til bemærkningerne til nr. 15 om forslag til ny
§ 22 a om vederlag.
I en tilladelse til indvinding til kystbeskyttelse på
grundlag af en tilladelse fra transportministeren, kan der ikke
stilles vilkår om vederlag. Det samme gælder for
indvinding til lovbestemte anlæg på
søterritoriet. Lovforslaget medfører således
ingen ændringer i forhold til de kystbeskyttelsesopgaver, som
Kystdirektoratet deltager i.
Til nr. 14
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og
12 ad § 20, stk. 2, nr. 2.
Fællesområderne vil bestå af de nuværende
konverteringsområder samt maksimalt ¼ af de tidligere
overgangsområder, når/hvis konverteringsområderne
udtømmes.
Når virksomheden/virksomhederne således indsender
ansøgning med de nødvendige undersøgelsesdata,
sendes denne som hidtil i høring. Efter høringen
træffes der afgørelse om vilkårene for
områdets udlægning til fællesområde. Efter
klagefristens udløb udlægges området herefter
ved bekendtgørelse.
En tilladelse til indvinding i fællesområderne
giver kun sikkerhed for adgang til indvinding i det
pågældende fællesområde. Staten vil hverken
kunne garantere råstoffernes mængde, kvalitet eller
tilgængelighed.
Af hensyn til de mangeartede arealinteresser på havet er
det nødvendigt at sikre, at udlagte indvindingsområder
faktisk indeholder råstoffer af betydning og udnyttes efter
hensigten. For at sikre dette og dermed imødegå
unødige konflikter i forhold til andre arealinteresser
på havet, herunder natur- og miljømæssige
hensyn, bestemmes det i stk. 2, at udlægningen af et
fællesområde ophæves, såfremt der ikke har
været indvundet i området i tre på hinanden
følgende år.
Forslaget til § 22, stk. 3, præciserer
den eksisterende bestemmelse om, at miljøministeren ved
bekendtgørelse kan udlægge områder, der
forbeholdes råstofindvinding. Der bliver her i praksis tale
om arealreservationer, som sikrer, at væsentlige, kortlagte
råstofressourcer af betydning for den igangværende og
fremtidige forsyning ikke båndlægges til andre
formål, før de er udnyttede. Bestemmelsen tænkes
desuden anvendt i forbindelse med statslig kystbeskyttelse og store
anlægsarbejder vedtaget ved lov. Større
anlægsarbejder uden anlægslov er ikke omfattet af
bestemmelsen - der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 12 ad § 20,
stk. 2, nr. 3.
Tilladelse til efterforskning og indvinding af sand til
større opfyldningsopgaver og kystbeskyttelse kan efter
ansøgning meddeles til bygherren, jf. § 20,
stk. 2, nr. 3. Når tilladelsen er udnyttet, kan
området udbydes i auktion.
Såfremt der ved statslig eller anden kortlægning
og efterforskning identificeres væsentlige
råstofressourcer af betydning for den fremtidige
råstofforsyning, kan disse udlægges i henhold til
§ 22, stk. 3.
Indvindingsområder til brug i forbindelse med store
anlægsarbejder vedtaget ved lov udlægges i henhold til
§ 22, stk. 3, jf. ovenfor.
Til nr. 15
Med det foreslåede vederlag får staten som ejer
betaling for de råstoffer på havbunden, der
gøres til genstand for kommerciel udnyttelse. Samtidig
sikres det, at staten får del i det provenu, der vil
være ved eksport og salg til udlandet.
Stk. 1
I områder, som er omfattet af § 20,
stk. 2, nr. 1, hvortil et firma har fået eneret til
indvinding ved en auktion, består vederlaget af dels et
arealvederlag pr. km² og dels et produktionsvederlag pr.
m³. Det vil derfor være økonomisk attraktivt for
firmaerne at begrænse indvindingsområdernes
størrelse og foretage så effektiv og rationel en
indvinding som muligt, idet de samlede omkostninger pr. indvundet
m³ til miljøundersøgelser og arealvederlag
mindskes, jo mindre indvindingsområdet er, og jo mere
effektivt det udnyttes. Der betales ikke arealvederlag af
efterforskningsområdet.
Ved at begrænse indvindingsområdernes
størrelse begrænses samtidig størrelsen af de
havbundsarealer, som bliver miljømæssigt
påvirket af råstofindvinding, ligesom det giver
mulighed for flere firmaer for på efterfølgende
auktioner at få adgang til indvindingsområder på
havet.
Arealvederlaget skal samtidig modvirke begrænsning af
konkurrencen ved eventuel udlægning af større
indvindingsområder, end der reelt er behov for.
Arealvederlaget udgør kr. 25.000/km² årligt
for det areal, man efterfølgende får tilladelse til at
indvinde i. Produktionsvederlaget udgør minimum kr.
2,50/m³ indvundet materiale, som betales årligt for den
mængde, der er indvundet, dog minimum for 50 pct. af den
årlige mængde, der er budt på ved auktionen. Hvis
firmaet ikke i et enkelt år har indvundet den årlige
mængde, kan denne indvindes de følgende år uden
yderligere omkostninger.
Vederlaget fastsættes som vilkår i
tilladelsen.
Med et arealvederlag på kr. 25.000/km²/år og
et minimums-produktionsvederlag på kr. 2,50 forventes det
samlede vederlag at blive omkring kr. 3-5/m³ + den tilbudte
mer-m³-pris, afhængig af områdets størrelse
og den indvundne mængde.
Stk. 2
I fællesområderne vil produktionsvederlaget
udgøre 8 kr./m³ indvundet materiale, hvis firmaet ikke
selv har gennemført de undersøgelser, der er
nødvendige for at udlægge området. Der skal ikke
betales arealvederlag i fællesområderne. Hvis firmaet
selv har gennemført undersøgelserne, vil vederlaget
udgøre 6 kr./m³, hvorved der skabes incitament til at
foretage de krævede miljøundersøgelser.
Prisforskellen skal være med til at finansiere
undersøgelserne. Firmaer med gode afsætningsmuligheder
vil samtidig have et yderligere incitament til at gennemføre
undersøgelserne rettidigt, fordi deres omkostninger til
undersøgelser bliver mindre, jo mere de indvinder i
området.
Stk. 3
Ved større opfyldnings- og anlægsarbejder, hvor
bygherren selv efterforsker og får indvindingstilladelse, vil
vederlaget bestå af et arealvederlag på 25.000 kr.
årligt pr. km2 og et
produktionsvederlag på et beløb pr. m3 indvundne råstoffer svarende til
et gennemsnit af opnåede auktionspriser fra sammenlignelige
områder. Er det ikke muligt at beregne en gennemsnitspris,
anvendes minimumssatsen på 2,50 kr.
Stk. 4
Nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmaterialer,
som er opgravet i forbindelse med gennemførelse af et
anlægsarbejde eller vedligeholdelsesarbejde, er undtaget fra
vederlag. Se her til bemærkningerne til § 1, nr. 11 og
12 ad § 20, stk. 2, nr. 3.
Stk. 5
For at sikre, at der ikke bydes ind på områder med
det formål at reservere arealet og hermed i en
årrække reelt at udelukke andre interesserede, skal der
i forbindelse med udstedelse af efterforskningstilladelse stilles
depositum (bankgaranti) i forhold til efterforskningsarealets
størrelse. Dette depositum tilbagebetales, når der
efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller det
dokumenteres ved efterforskningsdata, at området ikke
indeholder de forudsatte ressourcer.
Stk. 6
Vederlag for tilladelser, der er meddelt efter auktion og med
en længerevarende indvindingsperiode, indeksreguleres. Herved
deler tilladelsesindehaveren og staten risikoen for eventuelle
markedsbetingede prisudsving. Det giver tilladelsesindehaveren
større sikkerhed for de investeringer, der er foretaget, og
det giver staten mulighed for at få andel i eventuelle
ekstraordinære prisstigninger på råstofferne.
Herved gøres kontraktforholdet mellem staten og
tilladelsesindehaveren mindre afhængig af tidspunktet for
tilladelsen og tidspunktet for indvindingen af
råstoffet.
Ad stk. 7
Vederlagssatserne kan ændres ved bekendtgørelse,
således at satserne vil kunne tilpasses ændringer i
markedsforholdene såvel i Danmark som i udlandet.
Stk. 8
Efter stk. 8 kan ministeren fastsætte nærmere
bestemmelser om renter og gebyrer i tilfælde af for sen
betaling, ligesom det bestemmes, at administration og
opkrævning af vederlaget, renter og gebyrer kan
henlægges til en anden statslig myndighed.
Til nr. 16
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at tilladelserne efter forslaget ikke kun gives med hjemmel i
§ 20, stk. 1.
Til nr. 17-19
Der er tale om en præcisering som følge af
ophævelsen af § 19. Som følge af
kommercialiseringen vil bestemmelsen om tilladelsens bortfald, hvis
den ikke er udnyttet inden 3 år, blive modereret i de
konkrete tilladelser, jf. forslaget til § 21,
stk. 1, nr. 6, og stk. 2, nr. 6. Herefter kan der
fastsættes konkrete vilkår bl.a. om bortfald af
tilladelsen, såfremt den ikke benyttes inden for et fastsat
tidsrum. Stk. 2, 4 og 5 ophæves som følge af
ophævelsen af § 19, idet dog stk. 4 er
præciseret og nyaffattet i forslag til § 21,
stk. 1, nr. 7, og stk. 2, nr. 7, se bemærkningerne
til § 1, nr. 13. Ændringen i § 24,
stk. 6, der bliver stk. 3, er en konsekvensændring
som følge af, at tilladelserne efter forslaget ikke kun
gives med hjemmel i § 20, stk. 1.
Til nr. 20-22
Klagebestemmelserne foreslås ændret, således
at det alene er de vilkår, der i en tilladelse stilles til
beskyttelse af kulturarv, natur og miljø, og de
afgørelser, der træffes om vilkårene for
områders udlægning til fælles
råstofindvinding for så vidt angår beskyttelse af
kulturarv, natur og miljø, som kan påklages til
Naturklagenævnet. Med ændringen vil klageadgangen svare
til den klageadgang, der i dag gælder efter undergrundsloven.
For at undgå klager, der alene er motiveret af
konkurrencehensyn, og klager, der vedrører kontraktretlige
spørgsmål, vil de dele af tilladelsen, som
vedrører forsyningssikkerhed og kommercielle vilkår i
tilladelsen, fremover ikke kunne påklages. Vilkår, der
fastsættes i bekendtgørelsen om udlægning af
indvindingsområder efter lovens § 22, vil af samme
grund heller ikke kunne påklages.
De kulturarvsmæssige værdier er tilføjet
alene for at sikre, at Kulturministeriet fortsat - efter at
naturbeskyttelseslovens bestemmelser om den marine kulturarv er
blevet flyttet til museumsloven - som hidtil kan varetage hensynet
til den marine kulturarv.
Til nr. 23
På baggrund af den udvikling, som havindvindingsbranchen
har gennemgået siden ændringen af råstofloven i
1996, tilføjes med forslaget Dansk Industri og Danmarks
Rederiforening til listen over klageberettigede
organisationer.
Til nr. 24
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
indsættelse af to nye numre i § 26 a,
stk. 1.
Til nr. 25
Danmarks og Grønlands Geografiske Undersøgelse
er i forbindelse med universitetsreformen udskilt af
Miljøministeriet og har taget navneforandring til De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og
Grønland (GEUS). Med forslaget bestemmes derfor, at de
oplysninger, som skal i indberettes til GEUS, samtidig skal
indberettes til By- og Landskabsstyrelsen.
Til nr. 26
Med forslaget skabes der sikkerhed for, at indberetninger kan
kræves elektronisk som led i bestræbelserne på at
opnå effektiviseringsgevinster.
Til nr. 27
Med forslaget suppleres bestemmelsen således, at der kan
fastsættes krav om, at ansøgning om efterforskning og
indvinding skal indgives elektronisk og i et bestemt elektronisk
format.
Til nr. 28
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
ophævelsen af § 19, jf. bemærkningerne til
§ 1, nr. 10.
Til nr. 29
Da hæftestraffen er afskaffet, udgår hæfte
af ordensmæssige hensyn af lovens § 44, stk. 2
og 3.
Til § 2
For at give mulighed for tilrettelæggelse af et udbuds-
og et vederlagssystem foreslås det, at loven træder i
kraft 1. januar 2010, se dog bemærkningerne til
stk. 2.
Stk. 2
Bestemmelserne, som gennemfører EU's
mineaffaldsdirektiv, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende for at imødegå en
stævning fra EU-Kommissionen på baggrund af den
begrundede udtalelse, se hertil bemærkningerne til
§ 1, nr. 5-9. På samme tidspunkt træder
bestemmelserne om ophævelse af den gældende lovs
§ 19 om fartøjsgodkendelse i kraft for at
imødegå yderligere retlige skridt fra EU-Kommissionens
side på baggrund af åbningsskrivelsen.
Stk. 3
Som konsekvens af forbuddet mod stenfiskeri i forslaget til
§ 20, stk. 4, ophæves med lovforslaget
bekendtgørelsen om stenfiskeri, se hertil
bemærkningerne til § 1, nr. 11 og 12.
Stk. 4
Der er efter den gældende lov givet en række
efterforskningstilladelser med oplysning om, at de
efterfølgende indvindingstilladelser gives frem til udgangen
af 2011. Disse tilladelser gives efter bestemmelsen uden vederlag,
fordi efterforskningstilladelserne er givet efter den
gældende lov, før lovforslaget er sendt i
høring, og således før den nye
tilladelsesordning har været kendt.
Stk. 5
De - meget få - indvindingstilladelser, som
udløber med udgangen af 2009, kan forlænges i op til 1
år, således at indvindingen i områderne ikke skal
indstilles, indtil det bliver muligt at byde på området
på auktion. Det drejer sig om i størrelsesordenen 6
tilladelser. Bestemmelsen i stk. 5 gælder ikke
indvindingstilladelser i konverteringsområderne.
Stk. 6
Ansøgninger, der er indkommet efter at loven er sendt i
høring, behandles efter lovforslagets regler. Det kan ikke
afvises, at der vil blive indgivet ansøgninger efter de
nuværende regler for at undgå lovforslagets
moderniserede tilladelsessystem. Efter bestemmelsen vil
ansøgninger, indgivet efter lovforslagets udsendelse i
høring, derfor blive behandlet efter denne lov, hvorved
disse situationer undgås, og det gældende system
udfases hurtigere.
Stk. 7
Af hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til branchens
berettigede forventning på grundlag af overgangsbestemmelsen
i lovforslag nr. L 161 i Folketingsåret 2006-07
foreslås overgangsbestemmelse som i § 2,
stk. 4, i L 161, hvorefter den hidtidige maksimale
grænse for det enkelte fartøjs lastekapacitet på
2.000 m3 opretholdes for
gældende tilladelser i de såkaldte
konverteringsområder. Forbuddet mod anvendelse af
større indvindingsmateriel skal sikre, at disse
områder ikke tømmes for ressourcer hurtigere end
forudset ved meddelelsen af tilladelsen. Bestemmelsen i
§ 2, stk. 7, gælder således kun
konverteringstilladelser.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om råstoffer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1025 af 20. oktober 2008, som
ændret ved § 34 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. I fodnoten
til lovens titel indsættes efter
»gennemfører«: »dele af Rådets
direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde
fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103,
side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som
senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og
»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/21/EF« ændres til: »Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/21/EF«. |
| | |
§ 6 a.
Før udarbejdelsen af et forslag til råstofplan eller
ændringer hertil indkalder regionsrådet ideer, forslag
m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Indkaldelse
sker ved offentlig bekendtgørelse. | | |
Stk. 2.
Indkaldelsen skal indeholde en beskrivelse af status på
området og beskrivelse af hovedspørgsmål for den
kommende planlægning. Indkaldelsen sker med en svarfrist
på 8 uger. | | |
Stk. 3.
Regionsrådets forslag til råstofplan udsendes i
offentlig høring med en frist på 8 uger til at
fremsætte indsigelser. | | |
Stk. 4.
En råstofplan kan ikke vedtages endeligt, hvis
miljøministeren til varetagelse af statslige interesser har
modsat sig dette skriftligt over for regionsrådet inden
udløbet af indsigelsesfristen. Forslaget kan herefter
først vedtages, når der er opnået enighed mellem
parterne om de nødvendige ændringer. | | 2. I
§ 6 a indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke: »Stk. 5. I forbindelse med den
endelige vedtagelse af råstofplanen kan der foretages
ændring af det offentliggjorte planforslag. Berører
ændringen på væsentlig måde andre
myndigheder eller borgere end dem, der ved indsigelse har
foranlediget ændringen, kan vedtagelsen af planen ikke ske,
før de pågældende har fået lejlighed til
at udtale sig. Ved væsentlige ændringer i et forslag
til råstofplan skal miljøministeren have lejlighed til
at udtale sig. Regionsrådet fastsætter en frist herfor.
Hvis ændringen er så omfattende, at der reelt
foreligger et nyt planforslag, skal dette offentliggøres
efter reglerne i stk. 3.« |
Stk. 5.
Regionsrådet sørger for offentlig annoncering af den
endeligt vedtagne råstofplan. Ved annonceringen skal der
gives klagevejledning og oplysning om klagefrist.
Råstofplanen sendes samtidig til miljøministeren samt
til øvrige myndigheder, hvis interesser berøres.
Råstofplanen skal være offentligt
tilgængelig. | | Stk. 5-7 bliver herefter
stk. 6-8. |
Stk. 6.
Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde
år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan
for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision.
På dette grundlag beslutter regionsrådet, om der er
behov for at udarbejde en ny råstofplan. | | 3. I
§ 6 a, stk. 6, der bliver stk. 7,
indsættes efter 1. pkt: »Til brug for vurderingen udarbejdes
en redegørelse, som udsendes i offentlig høring i
mindst 8 uger.« |
Stk. 7.
Proceduren for udarbejdelse af tillæg til en råstofplan
følger bestemmelserne i stk. 1-6. | | |
| | |
| | 4. I
§ 6 a indsættes som stk. 9: |
| | »Stk. 9. Miljøministeren
kan i særlige tilfælde pålægge
regionsrådet at tilvejebringe en råstofplan med et
nærmere bestemt indhold.« |
| | |
§ 10.
En tilladelse efter § 7, stk. 1, kan indeholde
vilkår om | | 5. I
§ 10, stk. 1, ændres »kan indeholde
vilkår om« til: »skal indeholde vilkår
om«. |
1) virksomhedens drift og om
efterbehandling af arealet med henblik på at begrænse
miljømæssige gener og forebygge forurening af
grundvandet og jorden, | | |
2) at der stilles sikkerhed for, at
indvindingsområdet bliver efterbehandlet, | | 6. I
§ 10, stk. 1, nr. 2, indsættes efter
»efterbehandlet,«: »og«. |
3) at indvindingen og efterbehandlingen
sker efter en plan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, og som
indeholder hovedelementerne for indvindingen og efterbehandlingen,
og | | 7. I
§ 10, stk. 1, nr. 3 ændres
»efterbehandlingen, og« til:
»efterbehandlingen.« 8.§ 10, stk. 1, nr. 4
ophæves. |
4) at råstofferne skal oparbejdes
bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal anvendes til
bestemte formål. | | |
| | |
| | 9. I
§ 10 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 2. En tilladelse kan
indeholde vilkår om, at råstofferne skal oparbejdes
bedst muligt i forhold til deres kvalitet eller skal anvendes til
bestemte formål.« |
| | |
Godkendelse af indvindingsmateriel | | 10.§ 19 ophæves. |
§ 19.
Til efterforskning og indvinding af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen må kun anvendes
indvindingsmateriel, der er godkendt af miljøministeren.
Godkendelsen kan kun udnyttes i henhold til en tilladelse efter
§ 20, stk. 1. | | |
Stk. 2.
Godkendelse efter stk. 1 kan gives på nærmere
angivne vilkår, for en tidsbegrænset periode samt til
anvendelse ved en nærmere afgrænset
arbejdsopgave. | | |
Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler for, hvilket
indvindingsmateriel der kan godkendes efter stk. 1, herunder
at indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende
elektronisk kontroludstyr til registrering af
indvindingsfartøjets position under indvinding mv. | | |
| | |
| | 11.§ 20 affattes således: |
Tilladelser og udlæg af
indvindingsområder | | »Tilladelse til efterforskning og
indvinding« |
| | |
§ 20.
Efterforskning og indvinding af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske i
geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder
og efter tilladelse fra miljøministeren. | | § 20.
De af loven omfattede råstoffer på søterritoriet
og kontinentalsoklen tilhører den danske stat.
Efterforskning og indvinding af råstoffer på
søterritoriet og kontinentalsoklen må kun ske efter
tilladelse meddelt af miljøministeren efter denne lov. |
Stk. 2.
Tilladelse efter stk. 1 kan gives til en eller flere
ansøgere og for en periode på indtil 10 år. I en
tilladelse til efterforskning kan der gives ansøgeren
fortrinsret til indvindingstilladelse. | | Stk. 2.
Miljøministeren kan på nærmere fastsatte
vilkår, jf. § 21, meddele tilladelse til
efterforskning eller indvinding af et eller flere råstoffer
på følgende måder: |
| | 1) Tilladelse med eneret til
efterforskning eller indvinding kan, efter offentlig indkaldelse af
ansøgninger på baggrund af nærmere fastsatte
kriterier, herunder et minimumsprogram for efterforskning og
miljøvurdering, meddeles på grundlag af
størrelsen af det vederlag, ansøgerne tilbyder at
betale ved udstedelsen af indvindingstilladelsen. Såfremt
flere ansøgere tilbyder at betale samme vederlag, indkaldes
supplerende tilbud fra disse ansøgere. |
| | 2) Tilladelse til efterforskning eller
indvinding i områder omfattet af § 22, stk. 1,
kan meddeles efter ansøgning. |
| | 3) Tilladelse til efterforskning eller
indvinding af sand til større opfyldningsopgaver, til
kystbeskyttelse og til nyttiggørelse af oprensnings- og
uddybningsmateriale kan efter ansøgning meddeles til
bygherren. |
| | 4) Tilladelse til efterforskning uden
efterfølgende indvindingsret kan meddeles efter
ansøgning. |
Stk. 3.
Det påhviler ansøgeren at foretage de fornødne
undersøgelser og miljømæssige vurderinger eller
helt eller delvis at afholde udgifterne hertil. | | Stk. 3.
Der kan kun meddeles tilladelse i geografisk afgrænsede og
miljøvurderede områder. |
Stk. 4.
Tilladelse efter stk. 1 kan ikke gives i områder med en
vanddybde på mindre end 6 m. | | Stk. 4.
Der kan ikke gives tilladelse til opfiskning af søsten med
grab eller lignende. |
Stk. 5.
Miljøministeren kan, for så vidt angår
indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m
gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når en
værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at
indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige
værdier. | | Stk. 5.
Ved meddelelse af tilladelse skal der lægges vægt
på en vurdering efter lovens § 1 og
§ 3.« |
| | |
| | 12. Efter
§ 20 indsættes: |
| | Ȥ 20
a. Tilladelse efter § 20 meddeles for en
tidsbegrænset periode. Tilladelse til henholdsvis
efterforskning og indvinding meddeles hver for sig. I en tilladelse
til efterforskning efter § 20, stk. 2, nr. 1, kan
der gives ansøgeren fortrinsret til indvindingstilladelse. I
en efterforskningstilladelse med fortrinsret kan det bestemmes, at
efterforsknings- og undersøgelsesdata skal behandles
fortroligt i et nærmere fastsat tidsrum, jf.
stk. 5. |
| | Stk. 2.
Tilladelse efter § 20 kan ikke gives i områder med
en vanddybde på mindre end 6 m. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren kan, for så vidt angår
indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m
gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, når en
værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at
indvindingen er i konflikt med væsentlige kulturarvs- og
naturmæssige værdier. |
| | Stk. 4.
Det påhviler ansøgeren til en tilladelse efter
§ 20 at foretage de fornødne undersøgelser
og miljømæssige vurderinger. |
| | Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om
meddelelse af tilladelse efter § 20, herunder om
betingelser for og afholdelse af auktion og overbud,
udvælgelseskriterier i forbindelse med auktion,
tidsbegrænsning, eneret, fortrolig behandling af
efterforsknings- og undersøgelsesdata og om
tilladelsesordningen i øvrigt.« |
| | |
| | 13.§ 21 affattes således: |
§ 21.
En tilladelse til efterforskning efter § 20, stk. 1,
kan indeholde | | Ȥ 21. En tilladelse efter
§ 20 til efterforskning kan indeholde |
1) vilkår om gennemførelse og
indhold af den råstofgeologiske efterforskning af
området, | | 1) vilkår om størrelsen af
det årlige vederlag til staten, som på baggrund af det
afgivne tilbud vil blive fastsat i den efterfølgende
indvindingstilladelse, |
2) vilkår til begrænsning af
de miljø- og naturmæssige effekter af efterforskningen
og | | 2) vilkår om gennemførelse og
indhold af den råstofgeologiske efterforskning af
området, herunder om efterforskningens omfang, plan for
efterforskningens faser, tidsplan og fremdrift, |
3) vilkår om rapportering af
efterforskningens forløb og resultater. | | 3) planlægningsmæssige og
ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om,
at råstofferne skal anvendes til bestemte formål, |
| | 4) vilkår til begrænsning af
de miljø-, kulturarvs- og naturmæssige virkninger af
efterforskningen, |
| | 5) vilkår om rapportering af
efterforskningens forløb og resultater, herunder frist for
rapportering og frist for ansøgning om tilladelse til
indvinding, |
| | 6) vilkår om, at tilladelsen skal
udnyttes og om bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes
inden for et fastsat tidsrum, |
| | 7) vilkår om anmeldelse af det
efterforskningsmateriel, der anvendes, og vilkår om
indretningen heraf, herunder at efterforskningsmateriellet skal
være udstyret med og anvende bestemt elektronisk
kontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets
position og arbejde m.v. og |
| | 8) yderligere vilkår for til
varetagelse af de hensyn, der er nævnt i § 3. |
Stk. 2.
En tilladelse til indvinding efter § 20, stk. 1, kan
indeholde | | Stk. 2.
En tilladelse efter § 20 til indvinding kan
indeholde |
1) vilkår om gennemførelsen
af indvindingen, herunder til begrænsning af miljø- og
naturmæssige effekter, | | 1) vilkår om gennemførelse af
indvindingen, herunder om begrænsning af miljø-,
kulturarvs- og naturmæssige virkninger, og om
overvågning, |
2) vilkår om, at
tilladelsesindehaveren deltager i opmåling, løbende
miljøovervågning samt efterbehandling af
indvindingsområdet eller helt eller delvis udreder udgifterne
hertil, | | 2) planlægningsmæssige og
ressourceøkonomiske vilkår, herunder vilkår om,
at råstofferne skal anvendes til bestemte formål, |
3) ressourceøkonomiske
vilkår, herunder vilkår om, at råstofferne
anvendes til bestemte formål, | | 3) vilkår om opmåling efter
endt indvinding til kontrol af overholdelse af vilkår om
områdets tilstand, eventuel efterbehandling som følge
af kontrolmålingens resultater, søopmåling og
efterfølgende miljøovervågning, |
4) vilkår om, at der stilles
fornøden sikkerhed, eventuelt kollektivt, for
gennemførelse af kontrolopmåling af
indvindingsområdet, for overholdelse af vilkår om
områdets tilstand efter endt indvinding og for
udførelse af efterbehandling, og | | 4) vilkår om, at der stilles
fornøden sikkerhed til gennemførelse af de
foranstaltninger, der er nævnt i nr. 3, |
5) vilkår om overdragelse af
tilladelsen. | | 5) vilkår om overdragelse af
tilladelsen, |
| | 6) vilkår om, at tilladelsen skal
udnyttes, herunder om årlig indvindingsmængde og om
bortfald af tilladelsen, hvis den ikke udnyttes inden for et
fastsat tidsrum, |
| | 7) vilkår om anmeldelse af det
indvindingsmateriel, der anvendes, og vilkår om indretningen
heraf, herunder at indvindingsmateriellet skal være udstyret
med og anvende bestemt elektronisk kontroludstyr til registrering
af indvindingsfartøjets position og arbejde m.v. og |
| | 8) yderligere vilkår til varetagelse
af de hensyn, der er nævnt i § 3. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter i en tilladelse til
efterforskning eller indvinding efter § 20 vilkår om
betaling af vederlag til staten, jf. § 22 a. I
indvindingstilladelser, hvor råstofferne benyttes til
kystbeskyttelse i henhold til en tilladelse fra
transportministeren, jf. § 16, stk. 1, i lov om
kystbeskyttelse, kan der ikke stilles vilkår om betaling af
vederlag. Tilsvarende gælder for indvindingstilladelser til
anlægsarbejder på søterritoriet og
kontinentalsoklen vedtaget ved lov. |
| | |
| | 14.§ 22 affattes således: |
§ 22.
Miljøministeren kan ved bekendtgørelse udlægge
områder til råstofindvinding og fastsætte
nærmere regler for indvinding i disse områder. | | »§ 22. Miljøministeren
udlægger ved bekendtgørelse områder til
råstofindvinding og fastsætter regler for meddelelse af
tilladelse til efterforskning og indvinding i disse områder,
herunder vilkår efter § 21. |
| | Stk. 2.
Såfremt et område, der er udlagt efter stk. 1,
ikke har været udnyttet i tre på hinanden
følgende år, ophæves udlægningen. |
| | Stk. 3.
Miljøministeren kan ved bekendtgørelse udlægge
områder, som forbeholdes særlige
råstofforsyningsbehov.« |
| | |
| | 15. Efter
§ 22 indsættes: |
| | »Vederlag |
| | § 22
a. Som vederlag for en tilladelse efter § 20,
stk. 2, nr. 1, betales et arealvederlag på 25.000 kr.
årligt pr. km2 tilladt
indvindingsareal og et produktionsvederlag på mindst 2,50 kr.
pr. m3 indvundne
råstoffer. |
| | Stk. 2.
Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2,
nr. 2, betales 8 kr. pr. m3
indvundne råstoffer. Såfremt indvinderen har afholdt
udgiften til efterforskning og miljøvurdering i det
pågældende område betales 6 kr. pr. m3 indvundne råstoffer. |
| | Stk. 3.
Som vederlag for en tilladelse efter § 20, stk. 2,
nr. 3, betales et arealvederlag på 25.000 kr. årligt
pr. km2 og et produktionsvederlag
på et beløb pr. m3
indvundne råstoffer svarende til et gennemsnit af
opnåede auktionspriser fra sammenlignelige områder. Er
det ikke muligt at beregne en gennemsnitspris, udgør
produktionsvederlaget 2,50 kr. pr. m3. |
| | Stk. 4.
Der betales ikke vederlag for oprensnings- og uddybningsmateriale,
som nyttiggøres. |
| | Stk. 5.
Ved udstedelse af efterforskningstilladelse efter § 20,
stk. 2, nr. 1 og 3, stilles sikkerhed for et beløb
svarende til et årligt arealvederlag, jf. stk. 1 og 3.
Kravet om sikkerhedsstillelse bortfalder, når der
efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller
når der foreligger en fyldestgørende
efterforskningsrapport. |
| | Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
vederlagssatserne, herunder ændre disse eller bestemme, at
disse skal indeksreguleres. |
| | Stk. 7.
Miljøministeren fastsætter regler om opkrævning
af vederlag, herunder om betaling af renter og gebyrer, når
indbetaling sker for sent, og om at opkrævningen og
administrationen af vederlaget kan henlægges til en anden
statslig myndighed.« |
| | |
§ 23.
Tilladelse i henhold til § 20, stk. 1, til
indvindinger, der må antages at påvirke miljøet
i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en
vurdering af de miljømæssige konsekvenser, hvor
offentligheden, myndigheder og organisationer har haft lejlighed
til at udtale sig. | | 16. I
§ 23, stk. 1, udgår »,
stk. 1,«. |
| | |
§ 24.
En godkendelse efter § 19, stk. 1, og en tilladelse
efter § 20, stk. 1, bortfalder, hvis den ikke
udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har
været udnyttet i 3 på hinanden følgende
år. | | 17. I
§ 24, stk. 1, ændres »En godkendelse
efter § 19, stk. 1, og en tilladelse efter
§ 20, stk. 1, bortfalder« til: » En
tilladelse efter § 20 bortfalder, medmindre andet
fremgår af tilladelsens vilkår«. |
Stk. 2.
Miljøministeren kan tilbagekalde en godkendelse efter
§ 19, stk. 1. Tilbagekaldelsen skal ske med et
varsel på mindst 10 år. I tilfælde af grov eller
gentagen overtrædelse af vilkår eller lovgivningen i
øvrigt kan tilbagekaldelsen ske uden varsel. | | 18.§ 24, stk. 2, 4 og 5,
ophæves. Stk. 3 og 6 bliver herefter
stk. 2 og 3. |
Stk. 3.
Miljøministeren træffer foranstaltninger for at
undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne
i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser
af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse
forstyrrelser har betydelige konsekvenser for
målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper
samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele
påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og
ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser. | | |
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere
vilkår for allerede meddelte godkendelser efter
§ 19, stk. 1, herunder at indvindingsmateriellet
skal være udstyret med og anvende elektronisk kontroludstyr
til registrering af indvindingsfartøjets position under
indvinding m.v. | | |
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
godkendelser efter § 19, stk. 1, kan opsiges med et
varsel på mindst 10 år. | | |
Stk. 6.
Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller
tilbagekalde en tilladelse efter § 20, stk. 1. | | 19. I § 24, stk. 6, der
bliver stk. 3, udgår », stk. 1«. |
| | |
| | 20.§ 26, stk. 1, ophæves,
og i stedet indsættes: |
§ 26.
Afgørelser truffet efter lovens §§ 19, 20, 23
og 24 og kapitel 7 a af miljøministeren eller
afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af
lovens § 19, stk. 3, § 23, stk. 2, og
§ 24, stk. 4, kan påklages til
Naturklagenævnet. | | »Afgørelser truffet af
miljøministeren efter kapitel 7 a kan påklages til
Naturklagenævnet. |
| | Stk. 2.
Afgørelser truffet af miljøministeren efter
§§ 20, 23 og 24, eller afgørelser truffet
efter regler fastsat i medfør af lovens § 20 a,
stk. 5, og § 23, stk. 2, kan for så vidt
angår vilkår til beskyttelse af kulturarv, natur og
miljø påklages til Naturklagenævnet. Tilsvarende
gælder for afgørelser truffet efter § 22,
stk. 1, om vilkårene for områders udlægning
til fælles råstofindvinding.« |
| | Stk. 2-4 bliver herefter
stk. 3-5. |
| | |
§ 26,stk. 2. Afgørelser efter
§§ 19 og 20 om enkeltstående indvinding af op
til 50.000 m3 oprensnings- og
uddybningsmaterialer til nyttiggørelse kan dog ikke
påklages til anden administrativ myndighed. | | 21. I
§ 26, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres
»§§ 19 og 20« til:
»§ 20« 22. I
§ 26, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Tilsvarende gælder for
afgørelser efter § 20, stk. 2, nr. 2, der
indeholder vilkår, som er fastsat i regler udstedt i
medfør af § 22, stk. 1.« |
| | |
§ 26
a. Klageberettiget er | | |
1) adressaten for afgørelsen, | | |
2) offentlige myndigheder, | | |
3) en berørt nationalparkfond
oprettet efter lov om nationalparker, | | |
4) lokale foreninger og organisationer,
som har en væsentlig interesse i afgørelsen, | | |
5) landsdækkende foreninger og
organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø, | | |
6) landsdækkende foreninger og
organisationer, som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen
berører sådanne interesser, | | |
7) Foreningen af Danske Ral- og
Sandsugere, | | 23. I
§ 26 a, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nye
numre: »7) Dansk Industri, |
8) Danmarks Fiskeriforening og | | 8) Danmarks Rederiforening,«. |
9) enhver med individuel væsentlig
interesse i afgørelsen. | | Nr. 7-9 bliver herefter nr. 9-11. |
| | |
Stk. 3.
Afgørelser efter kapitel 7 a kan påklages af den kreds
af klageberettigede, som er nævnt i stk. 1, nr. 1, 4-6
og 9. | | 24. I
§ 26 a, stk. 3, ændres »9« til:
»11«. |
| | |
§ 28.
Den, der udfører en råstofboring eller en
prøvegravning i jorden, på søterritoriet eller
kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter
udførelsen underrette Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse om boringens beliggenhed, de
forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de
gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af
geofysiske undersøgelser og andre
råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes
kvalitet, indberettes til Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse. | | 25. I
§ 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., ændres »Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse« til: »De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og By-
og Landskabsstyrelsen. |
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
udførelse af boringer efter råstoffer.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de oplysninger, der skal indsendes til Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, og om, at oplysninger i
særlige tilfælde ikke skal indberettes. | | |
| | |
§ 29.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at den, der
foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om
indvindingen, blandt andet om beliggenhed, art og mængde af
de forekomster, der indvindes, og om anvendelsen heraf. | | 26. I
§ 29 ændres »og om anvendelsen heraf«
til: »om anvendelsen heraf, og at oplysningerne skal gives
elektronisk«. |
| | |
| | 27. I
§ 34 indsættes som 3.
pkt.: |
§ 34.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke
oplysninger en ansøgning om tilladelse til efterforskning og
råstofindvinding skal indeholde, herunder at
undersøgelsesprogrammer til brug for ansøgningen
forud skal godkendes af ministeren. Det kan bestemmes, at en
ansøgning skal indgives på et særligt
skema. | | »Det kan endvidere bestemmes, at
ansøgning skal indgives elektronisk, og at
undersøgelsesdata skal indgives i et bestemt
format.« |
| | |
§ 44.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der | | |
1) overtræder § 7,
§ 9, stk. 2, § 16, stk. 3,
§ 19, stk. 1, § 20, stk. 1,
§ 28, stk. 1, og § 33, stk. 1, | | 28. I
§ 44, stk. 1, nr. 1, ændres
»§ 19, stk. 1, § 20,
stk. 1« til: »§ 20«. |
| | |
§ 44,Stk. 2. Straffen kan stige til
hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er | | 29. I
§ 44, stk. 2 og 3, udgår ordene
»hæfte eller«. |
1) voldt skade på miljøet
eller fremkaldt fare herfor eller | | |
2) opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser. | | |
Stk. 3. I
regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i reglerne. Det kan endvidere fastsættes, at
straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 1
år under de i stk. 2 anførte
omstændigheder. | | |
| | |
| | § 2 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog
stk. 2. |
| | Stk. 2.
§ 1, nr. 5-10, 17 og 18 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. |
| | Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 519 af 15. juni 1999 om stenfiskeri fra
havbunden ophæves. |
| | Stk. 4.
Indvindingstilladelser på baggrund af
efterforskningstilladelser, som er givet før den 13. marts
2009, meddeles tidsbegrænset indtil den 31. december 2011 og
uden krav om betaling af vederlag. |
| | Stk. 5.
Indvindingstilladelser, der udløber den 31. december 2009,
kan forlænges i op til 1 år med krav om betaling af
vederlag efter § 22 a. Dette gælder ikke
indvindingstilladelser med fælles adgang til
indvinding. |
| | Stk. 6.
Ansøgninger om efterforsknings- og indvindingstilladelse,
der er modtaget efter den 13. marts 2009, behandles efter reglerne
i denne lov. |
| | Stk. 7.
Til råstofindvinding efter indvindingstilladelser i
områder med fælles adgang til indvinding af
fælles råstofressourcer må der indtil den 31.
december 2009 alene anvendes indvindingsmateriel med lastekapacitet
på op til 2.000 m3. |
Officielle noter
1) Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om
håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om
ændring af direktiv 2004/35/EF, (EU-Tidende 2006 nr. L 102,
side 15).
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.