L 188 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og andre love. (Udbud af danske
erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet).
Fremsat den 31. marts 2009 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
andre love
(Udbud af danske erhvervsrettede
videregående uddannelser i udlandet)
§ 1
I lov nr. 207 af 31. marts 2008 om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 17 indsættes:
»Kapitel 4 a
Udbud i udlandet
§ 17
a. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en
professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af
uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at
udbyde i Danmark.
Stk. 2 . Godkendelse kan
kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet
positivt, jf. §§ 14-16.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet
og kan herunder fravige bestemmelser i loven.«
§ 2
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007,
som ændret ved § 40 i lov nr. 207 af 30. marts 2008,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 15 h indsættes:
»Kapitel 3 b
Udbud i udlandet
§ 15
i. Undervisningsministeren
godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en
ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og
Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som
institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i
Danmark.
Stk. 2 . Godkendelse kan
kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet
positivt, jf. §§ 15 f-15 h.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet
og kan herunder fravige bestemmelser i loven.«
§ 3
I lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1091 af 18. november 2008, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes:
»Kapitel 2 a
Udbud i udlandet
§ 10
a. Professionshøjskolen kan som særskilt
indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde
erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og
videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i
udlandet, herunder om deltagerbetaling og gennemførelse af
udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse samt
om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i
institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved
regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.«
2. I
§ 58, stk. 2, indsættes
efter »§§ 6-9,«: »10 a,«.
§ 4
I lov nr. 346 af 14. maj 2008 om
erhvervsakademier for videregående uddannelser foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 10 indsættes:
»Kapitel 2 a
Udbud i udlandet
§ 10
a. Et erhvervsakademi kan som særskilt
indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde
erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og
videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i
udlandet, herunder om deltagerbetaling og gennemførelse af
udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse samt
om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i
institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved
regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.«
§ 5
I lov nr. 220 af 8. april 2008 om medie- og
journalisthøjskolen foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 9 indsættes:
»Kapitel 2 a
Udbud i udlandet
§ 9
a. Højskolen kan som særskilt
indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde
uddannelser i udlandet inden for de uddannelsesområder, der
er nævnt i § 3, jf. kapitel 4 a i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i
udlandet, herunder om deltagerbetaling og gennemførelse af
udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse samt
om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i
institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved
regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.«
§ 6
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september
2008, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1 , 2. pkt., indsættes efter
»tilknytning hertil«: », jf. kapitel 4 og 4 a i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne«.
§ 7
I lov om Akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser, jf. lov nr. 294 af 27. marts 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »Akkrediteringsinstitutionen«:
», jf. dog § 13 a«.
2. I
§ 13, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »akkrediteringsrapporter«:
», jf. dog § 13 a«.
3.
Efter § 13 indsættes i kapitel
5:
Ȥ 13
a. Akkrediteringsrådet fastsætter og
opkræver gebyr for behandling af ansøgning om
akkreditering af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf.
kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne.
Stk. 2.
Akkrediteringsinstitutionen kan som indtægtsdækket
virksomhed gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets
akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf.
kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. stk. 1.«
§ 8
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som
ændret blandt andet ved lov nr. 209 af 31. marts 2008,
foretages følgende ændringer:
1.I § 12 a, stk. 1, ændres
»lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser« til: »kapitel 4 i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
kapitel 3 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for
voksne«.
2. I
§ 12 a, stk. 1, indsættes
som 2. pkt. :
»Evalueringsinstituttet kan endvidere som
indtægtsdækket virksomhed gennemføre
akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til
brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af
danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for
voksne.«
§ 9
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
Regeringen vil understøtte Danmarks position som
førende uddannelsesnation og styrke danske
uddannelsesinstitutioners mulighed for at etablere og markere sig
på det globale uddannelsesmarked med erhvervsrettede
videregående uddannelser af høj faglig kvalitet.
Danske erhvervsrettede videregående uddannelser skal
være kendt for at uddanne dimittender med solide faglige
kvalifikationer, som med høj grad af selvstændighed og
innovativ kompetence er værdifulde for virksomheder på
det globale marked. Lovforslaget tilvejebringer rammerne for, at
danske erhvervsakademier og professionshøjskoler kan udbyde
erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet.
Udbud af uddannelser i udlandet skal bidrage til
kvalitetsudviklingen af danske uddannelser i kraft af øget
udveksling af viden og erfaringer som følge af udbud af
uddannelse i både Danmark og i udlandet. Udbud af danske
uddannelser i udlandet udgør desuden i et
nationaløkonomisk perspektiv et væsentligt potentiale
for eksport af viden og uddannelseskompetence.
Et af hovedpunkterne i regeringens strategi "Styrket
internationalisering af uddannelserne" fra 2004 er at forbedre
danske uddannelsesinstitutioners muligheder for at deltage i
samarbejde og konkurrence på det internationale
uddannelsesmarked. Regeringens globaliseringsstrategi "Fremgang,
fornyelse og tryghed" fra 2006 sætter som klar ambition, at
Danmark skal markedsføres som et attraktivt uddannelsesland,
hvor bl.a. de videregående uddannelsesinstitutioner hver
især skal opstille relevante mål for deres deltagelse
på det globale uddannelsesmarked, således at det
internationale kendskab til dansk uddannelse og vores generelle
vidensniveau styrkes med øgede eksportmuligheder til
følge.
Danske uddannelsesinstitutioners deltagelse på det
globale uddannelsesmarked er uddybet i regeringens "National
strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland"
fra 2007. Heraf fremgår det, at udbud af danske uddannelser i
udvalgte lande skal styrke synligheden af danske uddannelser. Det
fremføres i strategien, at udbud af danske uddannelser i
udlandet vil være med til at gøre danske uddannelser
attraktive og mere tilgængelige for udenlandske studerende,
der således kan tage en dansk uddannelse i deres
hjemland.
Lovforslaget regulerer udbud af erhvervsrettede
videregående uddannelser. Hvorvidt der på et senere
tidspunkt foreslås tilsvarende lovgivning om udbud af
øvrige danske uddannelser i udlandet, vil blandt andet
afhænge af erfaringerne med nærværende
forslag.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fremsatte den
25. februar 2009 et forslag til lov om ændring af
universitetsloven. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
kan efter ansøgning godkende, at et dansk universitet kan
tildele dansk eksamensbevis for visse uddannelser i udlandet.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling får med
lovforslaget adgang til at fastsætte regler om betingelserne
for godkendelsen.
Dette lovforslag indeholder forslag om, at
Akkrediteringsrådet som betingelse for
undervisningsministerens godkendelse af udbud af erhvervsrettede
videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil i udlandet skal have akkrediteret udbuddet
positivt.
Undervisningsministeren foreslås endvidere bemyndiget
til at fastsætte regler om udbud i udlandet og til at fravige
uddannelses- og institutionslove vedrørende erhvervsrettede
videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det.
2. Gældende ret
2.1. Indtægtsdækket
virksomhed
Professionshøjskoler, erhvervsakademier og
institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan i dag udbyde
uddannelser og undervisningsforløb i udlandet efter reglerne
om indtægtsdækket virksomhed i Finansministeriets
Budgetvejledning (2006). Uddannelser udbudt som
indtægtsdækket virksomhed udbydes uden
undervisningsministerens konkrete godkendelse. Til sådanne
udbud stilles der i budgetvejledningen krav om, at virksomheden
skal være en naturlig udløber af institutionens
almindelige virksomhed, at virksomheden skal kunne adskilles fra
institutionens øvrige virksomhed, og at det akkumulerede
økonomiske resultat ikke må være negativt fire
år i træk.
Institutionerne kan hverken udbyde ordinære danske
uddannelser som indtægtsdækket virksomhed eller udstede
officielt eksamensbevis for gennemført uddannelse.
Undervisningsministeren fører ikke tilsyn med kvaliteten af
uddannelser udbudt efter reglerne om indtægtsdækket
virksomhed, men fører alene kontrol med, om betingelserne
for indtægtsdækket virksomhed er opfyldt.
2.2. Akkreditering af uddannelser og
godkendelse af udbud
Med lov om akkrediteringsinstitutionen for videregående
uddannelser, lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne er der indført et
kvalitetssikringssystem på Undervisningsministeriets
område, som indebærer, at positiv akkreditering er en
forudsætning for undervisningsministerens godkendelse af
uddannelser og udbud i Danmark.
I henhold til de gældende regler om akkreditering af nye
erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser,
videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser
samt nye udbud foretager undervisningsministeren en indledende
vurdering (screening), der danner baggrund for ministerens
afgørelse af, om en udbudsansøgning kan gå
videre til akkreditering. I vurderingen indgår, om der er
behov for uddannelsesudbuddets dimittender på
arbejdsmarkedet, og om udbuddet baserer sig på en dialog med
aftagere og andre relevante interessenter om behov på
arbejdsmarkedet og på behovsudviklingen.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Uddannelserne, udbud og
tilsyn
Lovforslaget omfatter erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser og efter- og videreuddannelse i
tilknytning hertil i form af videregående voksenuddannelser
(VVU) og diplomuddannelser.
Uddannelser, der ønskes udbudt i udlandet, skal
være godkendt til udbud i Danmark i henhold til reglerne i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
eller lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Uddannelserne
kan udbydes i udlandet af de uddannelsesinstitutioner, der efter
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
eller lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne kan godkendes til
at udbyde de pågældende uddannelser i Danmark. Der
stilles derimod ikke krav om, at den institution, der ønsker
at udbyde en uddannelse i udlandet, er godkendt til at udbyde den
pågældende uddannelse i Danmark, idet afslag på
godkendelse af udbud i Danmark blandt andet kan være
begrundet i, at uddannelsen i forvejen udbydes af en anden
institution inden for det pågældende regionale
dækningsområde. Et sådant hensyn vil ikke
være relevant, når uddannelsesudbuddet sker i
udlandet.
Undervisningsministeren har en almindelig forpligtelse til at
føre tilsyn med udbud af uddannelser. Denne forpligtelse
gælder også uddannelser, der udbydes i udlandet. Tilsyn
sker med den danske uddannelsesinstitution, som er godkendt til at
udbyde uddannelsen.
Der henvises til bemærkninger til § 1, nr. 1, og
§ 2, nr. 1.
3.2. Akkreditering og godkendelse af
udbud i udlandet
Godkendelse af udbud af danske uddannelser i udlandet skal ske
efter samme procedure som ved godkendelse af udbud i Danmark, jf.
afsnit 2.2. Det indebærer, at undervisningsministerens
godkendelse af udbud i udlandet forudsætter, at
udlandsudbuddet er positivt akkrediteret af
Akkrediteringsrådet.
Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om udbud i udlandet og til at fravige de
pågældende uddannelses- og institutionslove, når
forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det. Den
foreslåede adgang for undervisningsministeren til at fravige
regler i uddannelses- og institutionslovene forventes blandt andet
anvendt til at fravige regler om tilskud, jf. afsnit 3.3.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler forventes blandt
andet anvendt til at stille krav om, at uddannelsesinstitutionen
besidder den nødvendige økonomiske og organisatoriske
kapacitet til udbud i udlandet, herunder at udbuddet i udlandet
ikke indebærer risici for uddannelsesinstitutionens
hovedaktivitet i Danmark. Uddannelsesinstitutionen vil blandt andet
skulle stille dokumentation for den økonomiske
rammesætning af den udenlandske aktivitet, herunder
forelæggelse af revisorpåtegnet budget for udbuddet i
udlandet.
Bemyndigelsen forventes endvidere anvendt til at
fastsætte akkrediteringskriterier, som er målrettet
udbud i udlandet. Kriterierne forventes fastsat i samråd med
Danmarks Evalueringsinstitut og efter drøftelse med
institutionernes lederforeninger. Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser
forventes tillige hørt.
I forhold til udarbejdelse af akkrediteringsrapporter som
grundlag for afgørelse om akkreditering forventes det, at
undervisningsministeren i medfør af den foreslåede
bemyndigelse vil kræve, at institutionen skal anvende en af
de uafhængige europæiske operatører, som
indgår i den europæiske sammenslutning af
kvalitetssikringsoperatører ENQA (European Association for
Quality Assurance in Higher Education).
Med henblik på at give Akkrediteringsrådet
kompetence til at akkreditere udbud af uddannelse i udlandet
foreslås Akkrediteringsrådets opgaver udvidet til
også at omfatte denne type udbud. Det foreslås, at
Akkrediteringsrådet samtidigt gives adgang til at
opkræve gebyr for behandling af ansøgning om
akkreditering af danske uddannelser i udlandet, som betales af
uddannelsesinstitutionen.
Tilsvarende foreslås det, at Danmarks
Evalueringsinstituts opgaver udvides, således at
evalueringsinstituttet som indtægtsdækket virksomhed
kan udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for
Akkrediteringsrådets afgørelser om akkreditering af
udbud af uddannelser i udlandet.
3.3. Økonomiske og
institutionelle rammer for udbud i udlandet
Det er en grundlæggende præmis ved danske
uddannelsesinstitutioners etablering af udbud i udlandet, at
studerende på uddannelser i udlandet ikke indgår i
tilskudsberegningen for de statslige tilskud til
uddannelsesinstitutionen. Dette vil blive præciseret i de
regler, der vil blive fastsat med hjemmel i de foreslåede
lovændringer. Dette gælder også i forhold til
danske studerende optaget på uddannelser udbudt i udlandet,
og uanset om den pågældende uddannelse ville være
tilskudsberettigende, hvis den blev gennemført i
Danmark.
For at gøre det muligt for institutionerne at
oppebære indtægter, der sætter dem i stand til at
dække udgifterne ved udbud af uddannelser i udlandet,
herunder til akkreditering m.v., foreslås det, at
undervisningsministeren fastsætter regler om, at
institutionerne kan opkræve betaling hos deltagerne.
Herudover vil aktiviteten i udlandet kunne finansieres gennem
tilskud og gaver fra anden side f.eks. fra private virksomheder og
fonde.
For i videst muligt omfang at minimere risikoen for, at udbud
i udlandet belaster uddannelsesudbuddet i Danmark, foreslås
det, at et sådan udbud skal ske efter reglerne for
indtægtsdækket virksomhed samt blandt andet krav om
særskilt regnskabsaflæggelse for udbud i udlandet, som
fastsættes af undervisningsministeren. Der bliver
således tale om særskilt indtægtsdækket
virksomhed. Der vil dermed gælde et krav om, at
udlandsvirksomheden ikke må give et akkumuleret underskud
fire år i træk. Det betyder, at der senest det fjerde
år i en periode skal være oparbejdet et samlet
overskud. Er dette ikke tilfældet vil udlandsvirksomheden
efter de regler, der agtes fastsat, skulle afvikles.
Endvidere agtes der fastsat regler om, at
uddannelsesinstitutionen ikke må anvende midler til
udlandsvirksomheden i sådan omfang eller på
sådanne vilkår, at det bringer grundlaget for
institutionens opgaver i Danmark i fare. Det agtes i den
forbindelse fastsat, at såfremt Undervisningsministeriet
vurderer, at udlandsvirksomheden belaster virksomheden i Danmark,
kan ministeriet give pålæg om ændringer, herunder
om at afvikle engagementet i udlandet.
Endvidere vil der kunne fastsættes krav om, at
institutionen skal tegne særskilt ansvars- og
skadesforsikring for udbud i udlandet.
Der agtes desuden fastsat regler om, at der i tillæg til
den almindelige regnskabsmæssige adskillelse mellem
ordinær og indtægtsdækket virksomhed skal
aflægges særskilt regnskab for aktiviteterne i
udlandet. Det særskilte regnskab er et vigtigt redskab for
ministeriets tilsyn med uddannelsesinstitutionen og dens
udenlandske virksomhed, herunder om hvorvidt kravet om ikke at
måtte have et negativt resultat fire år i træk og
kravet om, at den udenlandske virksomhed ikke må bringe
grundlaget for aktiviteterne i Danmark i fare, er opfyldt.
Den foreslåede bemyndigelse for ministeren til at
fastsætte regler om gennemførelse af udbuddet gennem
et selskab med begrænset hæftelse forventes blandt
andet anvendt til at stille krav til institutionens anbringelse af
likvide midler i et aktieselskab eller et andet selskab med
begrænset hæftelse hjemmehørende i Danmark med
henblik på, at selskabet kan gennemføre undervisningen
i udlandet. Risikoen for at lide tab ved aktiviteterne i udlandet
vil hermed blive begrænset til de indskudte midler. Omfanget
af de midler, der anbringes i et sådant selskab, må
ikke have et omfang, der bringer grundlaget for institutionens
opgaver i Danmark i fare.
4. Lovovervågning
Loven foreslås omfattet af lovovervågning, og
undervisningsministeren vil i 2014 efter høring af de
berørte interessenter udarbejde en redegørelse herom
til Folketingets Uddannelsesudvalg. Redegørelsen vil
indeholde en vurdering af, om loven har været
hensigtsmæssigt udformet til at sikre
uddannelsesinstitutionernes adgang til at udbyde uddannelser i
udlandet og samtidig sikre, at uddannelseskvaliteten ved udbud i
udlandet står mål med kvaliteten af uddannelser udbudt
i Danmark, herunder om den foreslåede procedure for
akkreditering er hensigtsmæssig.
Redegørelsen vil desuden indeholde en vurdering af, om
de økonomiske og institutionelle vilkår for udbud i
udlandet er tilstrækkelige i forhold til at sikre, at
uddannelsesinstitutionens udbud i udlandet ikke går ud over
institutionens hovedaktivitet i Danmark. Redegørelsen vil
omfatte en vurdering af, om der er overført midler fra
danske uddannelsesaktiviteter i udlandet til danske
uddannelsesinstitutioner og heraf afledte konsekvenser i forhold
til udbuddet af uddannelse i Danmark. Det vil desuden fremgå
af redegørelsen, hvorvidt undervisningsministeren har
benyttet bemyndigelsen til at fravige bestemmelser i loven med
henblik på udbud af uddannelse i udlandet, og om
undervisningsministeren har pålagt danske
uddannelsesinstitutioner at afvikle udbud af uddannelse i udlandet.
Endelig vil det indgå i redegørelsen, om der som
følge af lovændringen kan konstateres et øget
antal udenlandske studerende i Danmark og øget brug af
danskuddannet udenlandsk arbejdskraft i Danmark.
5. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner.
6. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget vil blive sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Akkrediteringsrådet, CIRIUS, Danmarks
Evalueringsinstitut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler, Danske
Regioner, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes
Bestyrelsesforening, Foreningen til Unge Handelsmænds
Uddannelse, Ingeniørforeningen i Danmark,
Ingeniørforbundet i Danmark, Kommunernes Landsforening, LO,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Professionshøjskolernes Bestyrelsesforening og Rådet
for erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (Kapitel 4 a)
Ifølge den foreslåede §
17 a kan undervisningsministeren godkende, at de
anførte uddannelsesinstitutioner kan udbyde de uddannelser i
udlandet, som institutionerne efter loven kan godkendes til at
udbyde i Danmark. Bestemmelsen konstituerer muligheden for, at
uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets
område gives adgang til at udbyde de erhvervsrettede
videregående uddannelser i udlandet, som
undervisningsministeren i henhold til de gældende
bestemmelser herom har godkendt til udbud i Danmark.
Bestemmelsen indebærer, at et erhvervsakademi gives
mulighed for at udbyde de samme uddannelser i udlandet, som
institutionen selv eller i partnerskab med en eller flere
professionshøjskoler vil kunne udbyde i Danmark. På
lignende vis giver bestemmelsen adgang til, at en
professionshøjskole kan udbyde de uddannelser, som
professionshøjskolen selv eller sammen med en eller flere
andre professionshøjskoler vil kunne udbyde i Danmark.
Det er efter bestemmelsen ikke en betingelse for
undervisningsministerens godkendelse, at uddannelsesinstitutionen
aktuelt er godkendt til at udbyde uddannelsen i Danmark, men blot
at selve uddannelsen er godkendt til udbud i Danmark.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at
godkendelse af udbud i udlandet forudsætter, at der
foreligger en positiv akkreditering foretaget af
Akkrediteringsrådet, jf. lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser §§ 14-16. Henvisningen til
§§ 14-16 indebærer, at lovens regler om
akkreditering af udbud af uddannelser gælder tilsvarende for
akkreditering af udbud i udlandet. Det indebærer blandt
andet, at Akkrediteringsrådets afgørelse kan
være en positiv akkreditering eller et afslag på
akkreditering, jf. lovens § 15, stk. 3, og at udbud af
uddannelser i udlandet løbende skal akkrediteres i
medfør af lovens § 16, stk. 1.
I henhold til den foreslåede § 17 a, stk. 3,
bemyndiges undervisningsministeren til at fravige regler i loven og
bestemmelser fastsat i medfør af loven, når forhold
ved udbud i udlandet nødvendiggør det. Det er
hensigten, at undervisningsministeren på baggrund af
bestemmelsen skal kunne træffe beslutning om i konkrete
tilfælde at fravige bestemmelser i lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, hvis
forhold i udlandet gør det uhensigtsmæssigt at
opretholde den pågældende regel. Det kan eksempelvis
være fordi, at det pågældende land, hvor
uddannelsen udbydes, i forvejen har regler om eksempelvis
censorvirksomhed, karakterskala eller praktik, som
undervisningsministeren konkret vurderer, med fordel kan
træde i stedet for den tilsvarende danske regel.
Bemyndigelsen forventes benyttet i ganske få tilfælde,
idet undervisningsministeren vil benytte den foreslåede
§ 17 a, stk. 4, til at fastsætte generelle regler for
udbud af uddannelse i udlandet.
I medfør af § 17 a, stk. 4, foreslås
undervisningsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
udbud af uddannelse i udlandet, herunder at fravige eksisterende
regler for uddannelserne, når det er begrundet i forhold ved
udbud i udlandet. Regler, som gælder særligt for udbud
af uddannelse i udlandet, vil blive fastsat i
bekendtgørelsesform.
I henhold til den foreslåede bemyndigelse vil
undervisningsministeren fravige lovens kapitel 8 om statstilskud,
idet det er hensigten, at studerende på danske uddannelser i
udlandet ikke skal indgå i beregningsgrundlaget for
aktivitetsbestemte statslige tilskud.
Undervisningsministeren vil derudover fastsætte regler,
som giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at målrette
det faglige indhold i uddannelser til arbejdsmarkedsbehovet i det
land, hvor uddannelsen udbydes. Det forventes, at
uddannelsesinstitutionen i den forbindelse vil få mulighed
for at tilpasse en erhvervsakademiuddannelse, en videregående
voksenuddannelse og en diplomuddannelse med op til 15 ECTS-point og
en professionsbacheloruddannelse med op til 30 ECTS-point.
Tilpasningen må ikke ændre grundlæggende på
den pågældende uddannelse. En faglig tilpasning af en
uddannelse vil eksempelvis give mulighed for en kulturel og
sproglig tilpasning. Tilpasningen vil fremgå af
uddannelsesinstitutionens studieordning for den
pågældende uddannelse.
I henhold til de gældende regler om godkendelse og
akkreditering af videregående uddannelser kan
undervisningsministeren godkende udbud i Danmark, hvis der er
dokumenteret et behov for uddannelsen og udbuddet.
Behovsvurderingen tager udgangspunkt i nationale og regionale
hensyn, hvor det blandt andet vurderes, om et nyt udbud kan
påvirke et eksisterende udbud af samme eller beslægtede
uddannelser på en uhensigtsmæssig måde.
Bemyndigelsen vil i den sammenhæng konkret blive anvendt til
at fravige kravet om behovsvurdering, idet et sådant krav
normalt ikke vil være relevant ved udbud i udlandet.
Undervisningsministeren vil anvende bemyndigelsen til at
målrette de gældende akkrediteringskriterier til udbud
i udlandet.
I medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser § 15, kan
Akkrediteringsrådet trække sin positive akkreditering
af et udbud tilbage, hvis udbuddet ikke længere opfylder de
kriterier, som udbuddet blev akkrediteret på grundlag af, jf.
§ 15, stk. 4. Trækker Akkrediteringsrådet sin
akkreditering tilbage, bortfalder undervisningsministerens
godkendelse. Tilsvarende vil gælde ved udbud af uddannelse i
udlandet med hensyn til de kriterier, som undervisningsministeren
fastsætter for akkreditering af udbud i udlandet.
Til § 2
Til nr. 1 (Kapitel 3 b)
Bestemmelsen svarer i sit indhold til lovforslagets § 1,
nr. 1. Der henvises derfor til de til § 1, nr. 1,
anførte bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1 (Kapitel 2 a)
Det foreslås ved § 10 a, stk.
1, at en professionshøjskoles opgaver kan udvides til
som særskilt indtægtsdækket virksomhed at omfatte
udbud i udlandet af de professionsbacheloruddannelser,
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i
tilknytning hertil, som professionshøjskolen kan godkendes
til at udbyde i Danmark.
Det er en forudsætning for den udvidede
opgavevaretagelse, at højskolens vedtægtsfastsatte
formål ændres i overensstemmelse hermed, jf. § 3 i
standardvedtægten for professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Ændringer i en
professionshøjskoles vedtægt skal ske i
overensstemmelse med de i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser og i vedtægten fastsatte
bestemmelser herom, hvilket indebærer, at
undervisningsministeren godkender ændringerne på
grundlag af en indstilling herom, der er underskrevet af alle
bestyrelsesmedlemmer.
Endvidere foreslås det, at en professionshøjskole
for at kunne godkendes til udbud i udlandet af
erhvervsakademiuddannelser eller efter- og videreuddannelser i
tilknytning hertil skal være godkendt til i Danmark at udbyde
en eller flere erhvervsakademiuddannelser eller efter- og
videreuddannelser i tilknytning hertil. For at kunne godkendes
hertil skal professionshøjskolen være sammenlagt med
et erhvervsakademi eller være sammenlagt med en institution
for erhvervsrettet uddannelse, hvis væsentligste aktivitet
ligger på erhvervsakademiuddannelsesområdet, jf. §
12 stk. 1, i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og § 38, stk. 1, i lov om
professionshøjskoler for videregående
uddannelser.
Den foreslåede § 10 a, stk.
2, indeholder en generel adgang for undervisningsministeren
til at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i
medfør heraf. Den foreslåede § 10 a, stk. 2, har
til formål at give undervisningsministeren mulighed for i
helt særlige tilfælde at fravige gældende regler
for gennemførsel af udbuddet, herunder at give ministeren de
tilstrækkelige redskaber til at sikre, at udbud af uddannelse
i udlandet ikke skader de hjemlige uddannelsesudbud.
Den foreslåede § 10 a, stk.
3, indeholder en bemyndigelse til undervisningsministeren
til at fastsætte regler om udbud i udlandet, herunder regler
der fraviger lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, når dette er begrundet i
forhold ved udbud i udlandet, samt regler om deltagerbetaling og
gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med
begrænset hæftelse. Der agtes fastsat regler om, at
studerende på uddannelser i udlandet ikke indgår i
professionshøjskolens tilskudsgrundlag, således at der
ikke ydes statstilskud til danske uddannelser i udlandet. Dette vil
også være gældende for danske studerende optaget
på en dansk uddannelse udbudt i udlandet.
Bestemmelsen forventes desuden anvendt til at fastsætte
en hjemmel for uddannelsesinstitutionerne til at kunne
opkræve deltagerbetaling. Forslaget om deltagerbetaling er en
konsekvens af, at der ikke ydes statstilskud til udbuddene i
udlandet. Udover deltagerbetalingen kan udgifter ved udbud i
udlandet dækkes ved tilskud og gaver fra virksomheder og
fonde m.fl. Endvidere påregnes der fastsat regler, der skal
begrænse risikoen for, at udbud i udlandet skader
institutionens virksomhed i Danmark. Der tænkes således
fastsat vilkår om, at institutionen kun må anvende
midler til udbud i udlandet af et sådant omfang og på
sådanne vilkår, at grundlaget for institutionens
opgaver i Danmark ikke bringes i fare. Det agtes i den forbindelse
fastsat, at undervisningsministeren, såfremt ministeren
vurderer, at udlandsvirksomheden bringer den hjemlige virksomhed i
fare, kan give pålæg til institutionen om
ændringer, herunder om at nedbringe dens engagement i
udlandet eller om at bringe det til ophør helt eller
delvis.
Endvidere foreslås det fastsat, at udbud i udlandet ikke
må give et akkumuleret underskud fire år i træk.
Opfyldes dette vilkår ikke, bortfalder retten til udbud i
udlandet.
For yderligere at begrænse risikoen for tab vil der
kunne fastsættes regler om, at uddannelsesinstitutioner, der
har udbud i udlandet, skal have særskilt ansvars- og
skadesforsikring for virksomheden i udlandet. Baggrunden herfor er
bl.a., at udbud i udlandet ikke er omfattet af statens
selvforsikring.
Det forventes endvidere fastsat, at der efter
undervisningsministerens bestemmelse skal aflægges
særskilt regnskab for udbud i udlandet. Det særskilte
regnskab er et vigtigt led i ministeriets tilsyn med
institutionernes aktiviteter i udlandet, herunder om, hvorvidt
vilkåret om, at der ikke må være et akkumuleret
underskud fire år i træk, er opfyldt.
Herudover tænkes fastsat regler om, at udbuddet i
udlandet kan varetages indirekte via et selskab
hjemmehørende i Danmark og om, at institutionen kan anbringe
likvide midler i et sådant selskab. Et sådant selskab
skal være et selskab med begrænset hæftelse
f.eks. et aktieselskab, så institutionerne ikke
påføres eventuelle forpligtelser og tab ud over de
midler, der er anbragt i selskabet. Det forudsættes, at
varetagelse af udbud af uddannelse i udlandet i de fleste
tilfælde vil ske ved, at uddannelsesinstitutionerne danner en
selskabskonstruktion, som varetager udbuddet.
Til nr. 2 (§ 58, stk. 2)
Professionshøjskolelovens §
58, stk. 2, indeholder henvisninger til de bestemmelser, der
finder tilsvarende anvendelse for
ingeniørhøjskolerne. Forslaget indebærer, at
den foreslåede nye bestemmelse i
professionshøjskolelovens § 10 a også
gælder for ingeniørhøjskolerne.
Til § 4
Til nr. 1 (Kapitel 2 a)
Bestemmelsen svarer i sit indhold i det væsentligste til
det foreslåede kapitel 2 a i lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser. Der
henvises derfor til de til § 3, nr. 1, anførte
bemærkninger, idet det bemærkes, at det er en
forudsætning for et erhvervsakademis udbud i udlandet af en
eller flere professionsbacheloruddannelser og efter- og
videreuddannelser i tilknytning hertil, at udbuddet sker i
partnerskab med en professionshøjskole i den region, hvor
erhvervsakademiet er hjemmehørende, jf. § 13, stk. 2, i
lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser.
Til § 5
Til nr. 1 (Kapitel 2 a)
Bestemmelsen svarer i sit indhold til det foreslåede
kapitel 2 a i lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Der henvises til de til § 3,
nr. 1, anførte bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 2. pkt.)
Det foreslås, at institutioner for erhvervsrettet
uddannelse ud over den hidtidige mulighed for at forestå
udlagt undervisning efter aftale med et erhvervsakademi eller en
professionshøjskole i Danmark skal have samme mulighed ved
udbud i udlandet.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 13, stk. 1, 1. pkt.)
Ændringen foreslås som konsekvens af lovforslagets
§ 7, nr. 3.
Til nr. 2 (§ 13, stk. 1, 1. pkt.)
Ændringen foreslås i konsekvens af lovforslagets
§ 7, nr. 3.
Til nr. 3 (§ 13 a)
Forslaget om, at Akkrediteringsrådet fastsætter og
opkræver gebyr for behandling af ansøgninger om
akkreditering af udbud af danske uddannelser i udlandet skal sikre,
at staten ikke afholder udgiften. Det forudsættes, at gebyret
fastsættes, så Akkrediteringsrådets udgifter
dækkes fuldt ud. Akkrediteringsrådet fastsætter
selv størrelsen af gebyret på baggrund af
ansøgningens omfang.
Endvidere foreslås det, at Akkrediteringsinstitutionen
kan gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter til brug for akkrediteringen af udbud af
danske uddannelser i udlandet som indtægtsdækket
virksomhed. Den ansøgende uddannelsesinstitution kan
alternativt lade en anden operatør udføre arbejdet,
f.eks. Danmarks Evalueringsinstitut.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 12 a, stk. 1)
Efter den gældende formulering af bestemmelsen skal
Danmarks Evalueringsinstitut gennemføre de
akkrediteringsvurderinger og udarbejde de akkrediteringsrapporter,
der er nødvendige til brug for Akkrediteringsrådets
akkrediteringer af erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser. Den foreslåede ændring
af bestemmelsen præciserer, at denne pligt for Danmarks
Evalueringsinstitut kun gælder i forhold til
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
tilhørende efter- og videreuddannelser, der udbydes i
Danmark.
Til nr. 2 (§ 12 a, stk. 1, 2. pkt.)
Det foreslås, at Danmarks Evalueringsinstitut kan
gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets
akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet som
indtægtsdækket virksomhed. Danmarks Evalueringsinstitut
har ikke pligt til at påtage sig denne opgave, ligesom
uddannelsesinstitutionen kan benytte en anden operatør end
Danmarks Evalueringsinstitut.
Til § 9
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2009. Derved bliver det muligt allerede fra det
førstkommende studieårs start at udbyde de
første danske erhvervsrettede videregående uddannelser
i udlandet.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | |
| | I lov nr. 207 af 31. marts 2008 om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 17.
Undervisningsministeren kan tillade, at uddannelser på andre
ministerområder akkrediteres efter reglerne i dette
kapitel. | | |
| | |
| | 1. Efter §
17 indsættes: »Kapitel 4 a Udbud i udlandet § 17
a. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en
professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og
Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af
uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at
udbyde i Danmark. Stk. 2.
Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har
akkrediteret udbuddet positivt, jf. §§ 14-16. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet
og kan herunder fravige bestemmelser i loven.« |
| | |
| | § 2 |
| | |
| | I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelses-systemet) for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007,
som ændret ved § 40 i lov nr. 207 af 30. marts 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 15 h.
Godkendte udbud af uddannelser skal løbende akkrediteres
efter en plan fastsat af undervisningsministeren. Stk. 2. En
udbudsgodkendelse bortfalder, såfremt udbuddet på
baggrund af en akkreditering foretaget i medfør af stk. 1
ikke har opnået en positiv akkreditering eller betinget
positiv akkreditering. Stk. 3. En
udbudsgodkendelse kan endvidere bortfalde, hvis
undervisningsministeren finder, at der ikke længere er behov
for, at uddannelsen udbydes af institutionen, eller hvis
institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller
påbud fra undervisningsministeren om at gennemføre
konkrete foranstaltninger med henblik på overholdelse af de
regler, der påhviler institutionen efter loven. Stk. 4.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution, der
ophører med at udbyde en uddannelse, at afslutte
igangværende uddannelsesforløb efter en plan godkendt
af undervisningsministeren. Stk. 5.
Undervisningsministeren kan pålægge en institution at
optage studerende, der ikke kan færdiggøre deres
uddannelse som følge af, at den institution, som de
studerende er optaget på, ophører eller er
ophørt med at udbyde den pågældende uddannelse.
Det er en betingelse, for at give påbud efter stk. 1, at
institutionen er godkendt til at udbyde uddannelsen. | | |
| | |
| | 1. Efter §
15 h indsættes: »Kapitel 3 b Udbud i udlandet § 15 i. Undervisningsministeren godkender et
erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en
ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og
Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som
institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i
Danmark. Stk. 2.
Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har
akkrediteret udbuddet positivt, jf. §§ 15 f-15 h. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet
og kan herunder fravige bestemmelser i loven.« |
| | |
| | § 3 |
| | |
| | I lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
1091 af 18. november 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 10.
Professionshøjskolen kan varetage kollegievirksomhed efter
reglerne om indtægtsdækket virksomhed, når
undervisningsministeren i forbindelse med
professionshøjskolens oprettelse efter § 50 eller ved
en sammenlægning eller spaltning efter § 38 godkender
den til at fortsætte en sådan virksomhed, der indtil da
er varetaget af en anden uddannelsesinstitution. | | |
| | |
| | 1. Efter §
10 indsættes: »Kapitel 2 a Udbud i udlandet § 10
a. Professionshøjskolen kan som særskilt
indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde
erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og
videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i
udlandet, herunder om deltagerbetaling og gennemførelse af
udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse samt
om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i
institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved
regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.« |
| | |
§ 58.
(.) | | |
| | |
Stk. 2.
Bestemmelserne i lovens §§ 6-9, 15 og 16, § 17, stk.
1 og 3-6, og §§ 19, 21-34, 36, 37, 40-46, 48 og 48 a
finder tilsvarende anvendelse på en
ingeniørhøjskole, der er godkendt efter § 57,
stk. 1 eller 2. | | 2. I § 58,
stk. 2, indsættes efter »§§ 6-9,«:
»10 a,«. |
| | |
| | § 4 |
| | |
| | I lov nr. 346 af 14. maj 2008 om
erhvervsakademier for videregående uddannelser foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 10.
Erhvervsakademiet skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som
indtægtsdækket virksomhed følge god
markedsføringsskik og må ikke påføre
andre urimelig konkurrence. | | |
| | |
| | 1. Efter §
10 indsættes: »Kapitel 2 a Udbud i udlandet § 10
a. Et erhvervsakademi kan som særskilt
indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde
erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og
videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i
udlandet, herunder om deltagerbetaling og gennemførelse af
udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse samt
om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i
institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved
regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.« |
| | |
| | § 5 |
| | |
| | I lov nr. 220 af 8. april 2008 om medie-
og journalisthøjskolen foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 9.
Højskolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som
indtægtsdækket virksomhed følge god
markedsføringsskik og må ikke påføre
andre urimelig konkurrence. | | |
| | |
| | 1. Efter §
9 indsættes: »Kapitel 2 a Udbud i udlandet § 9 a.
Højskolen kan som særskilt indtægtsdækket
virksomhed have til opgave at udbyde uddannelser i udlandet inden
for de uddannelsesområder, der er nævnt i § 3, jf.
kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 2.
Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet
nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf. Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i
udlandet, herunder om deltagerbetaling og gennemførelse af
udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse samt
om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i
institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved
regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.« |
| | |
| | § 6 |
| | |
| | I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september
2008, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 1. Loven
omfatter institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Institutionerne er selvejende og godkendt af
undervisningsministeren til at give erhvervsrettet grund- og
efteruddannelse, jf. dog § 4, stk. 1, 1. pkt., og kan efter
aftale med et erhvervsakademi eller en professionshøjskole,
der er sammenlagt med et erhvervsakademi, gennemføre
erhvervsakademiuddannelser og efter- og videreuddannelser i
tilknytning hertil. Institutionerne kan i særlige
tilfælde give erhvervsrettet uddannelse på niveauet for
mellemlange videregående uddannelser. Undervisningsministeren
kan godkende, at en institution inden for den offentlige
forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse. Stk. 2-3
(.) | | 1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »tilknytning hertil«: », jf. kapitel 4 og 4
a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne«. |
| | |
| | § 7 |
| | |
| | I lov om Akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser, jf. lov nr. 294 af 27. marts 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 13.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling afholder udgifter
til Akkrediteringsinstitutionen og til udarbejdelse af
akkrediteringsrapporter efter § 8, stk. 1.
Undervisningsministeren og kulturministeren afholder på hver
sit område udgifter til udarbejdelse af
akkrediteringsrapporter. | | 1. I § 13,
stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»Akkrediteringsinstitutionen«: », jf. dog §
13 a«. 2. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »akkrediteringsrapporter«: », jf. dog
§ 13 a«. |
| | |
| | 3. Efter §
13 indsættes i kapitel 5: »§ 13
a. Akkrediteringsrådet fastsætter og
opkræver gebyr for behandling af ansøgning om
akkreditering af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf.
kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 2.
Akkrediteringsinstitutionen kan som indtægtsdækket
virksomhed gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets
akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf.
kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. stk. 1.« |
| | |
| | § 8 |
| | |
| | I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 1173 af 10. december
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.I § 12 a,
stk. 1, ændres »lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser« til: »kapitel 4 i lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og
kapitel 3 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for
voksne«. |
| | |
| | 2. I § 12
a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: |
| | |
§ 12 a.
Evalueringsinstituttet gennemfører efter
undervisningsministerens beslutning de akkrediteringsvurderinger og
udarbejder de akkrediteringsrapporter, som er nødvendige til
brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer efter lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Stk. 2-4
(.) | | »Evalueringsinstituttet kan
endvidere som indtægtsdækket virksomhed
gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde
akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets
akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf.
kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelser
(videreuddannelsessystemet) for voksne.« |
| | |
| | § 9 |
| | |
| | Loven træder i kraft den 1. juli
2009. |