L 188 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og andre love.

(Udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 26-05-2009

Optrykt: 26-05-2009

Lovforslag efter 2. behandling

20081_l188_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 26. maj 2009

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og andre love

(Udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet)

§ 1

I lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser foretages følgende ændring:

1. Efter § 17 indsættes:

»Kapitel 4 a

Udbud i udlandet

§ 17 a. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark.

Stk. 2 . Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. §§ 14-16.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.«

§ 2

I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007, som ændret ved § 40 i lov nr. 207 af 31. marts 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter § 15 h indsættes:

»Kapitel 3 b

Udbud i udlandet

§ 15 i. Undervisningsministeren godkender et erhvervsakademis, en professionshøjskoles, en ingeniørhøjskoles og Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles udbud i udlandet af uddannelser, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark.

Stk. 2 . Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. §§ 15 f-15 h.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet og kan herunder fravige bestemmelser i loven.«

§ 3

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1091 af 18. november 2008, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 2 a

Udbud i udlandet

§ 10 a. Professionshøjskolen kan som særskilt indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.«

2. I § 58, stk. 2, indsættes efter »§§ 6-9,«: »10 a,«.

§ 4

I lov nr. 346 af 14. maj 2008 om erhvervsakademier for videregående uddannelser foretages følgende ændring:

1. Efter § 10 indsættes:

»Kapitel 2 a

Udbud i udlandet

§ 10 a. Et erhvervsakademi kan som særskilt indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde erhvervsrettede videregående uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.«

§ 5

I lov nr. 220 af 8. april 2008 om medie- og journalisthøjskolen foretages følgende ændring:

1. Efter § 9 indsættes:

»Kapitel 2 a

Udbud i udlandet

§ 9 a. Højskolen kan som særskilt indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde uddannelser i udlandet inden for de uddannelsesområder, der er nævnt i § 3, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes­sionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i loven og regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag. Undervisningsministeren kan ved regelfastsættelsen fravige bestemmelser i loven.«

§ 6

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 289 af 15. april 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1 , 2. pkt., indsættes efter »tilknytning hertil«: », jf. kapitel 4 og 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a og 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne«.

§ 7

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 209 af 31. marts 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.I § 12 a, stk. 1, ændres »lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser« til: »kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne«.

2. I § 12 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Evalueringsinstituttet kan endvidere som indtægtsdækket virksomhed gennemføre akkrediteringsvurderinger og udarbejde akkrediteringsrapporter til brug for Akkrediteringsrådets akkrediteringer af udbud af danske uddannelser i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelser (videreuddannelsessystemet) for voksne.«

§ 8

Loven træder i kraft den 1. juli 2009.