L 187 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (Certificering
af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse
på diplomniveau og etablering af et
certificeringsråd).
Fremsat den 31. marts 2009 af
Bertel Haarder
Forslag
til
Lov om ændring af lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne
(Certificering af uddannelseselementer som
led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og
etablering af et certificeringsråd)
§ 1
I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007,
som ændret ved § 40 i lov nr. 207 af 31. marts 2008,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 20 indsættes:
Ȥ 20
a. Undervisningsministeren kan for en eller flere
diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at
uddannelseselementer, der er gennemført som led i en
offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret,
jf. stk. 2 og 3, erstatter moduler af diplomuddannelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt
råd til at forestå certificering af
uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse
på diplomniveau. Rådet træffer efter indstilling
fra et fagligt ekspertudvalg afgørelse om certificering af
et uddannelseselement. Rådets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om certificering, rådet og de faglige
ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de
faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet,
rådets behandling af ansøgninger om certificering,
kriterier for certificering og gebyr for behandling af
ansøgning om certificering.«
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Regeringen (Venstre, Det Konservative Folkeparti),
KL og Danske Regioner har med trepartsaftalen af 1. juli 2007
tilkendegivet, at der, ud over den eksisterende diplomuddannelse i
ledelse, skal etableres et nyt højt kvalificeret udbud af
lederuddannelser på diplomniveau, som giver den enkelte
offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og
praksisnær lederuddannelse. På denne baggrund blev der
nedsat en styregruppe bestående af Finansministeriet, KL og
Danske Regioner, der har udarbejdet en model for
tilrettelæggelsen af en efteruddannelse i ledelse for ledere
inden for den offentlige sektor. Modellen indeholder
følgende:
1) Justering af den
eksisterende diplomuddannelse i ledelse, således at
a) omfanget af
modulerne mindskes fra 9 til 5 ECTS-points,
b) lederuddannelse,
der er certificeret efter de offentlige arbejdsgiveres
kravspecifikation for offentlig lederuddannelse, i fuldt omfang kan
meriteres ind i diplomuddannelsen i ledelse i forholdet 1:1,
c) der kan udvikles
moduler med særlig fokus på ledelse i den offentlige
sektor, og
d) den
igangværende udvikling, hvor professionshøjskoler
indgår i partnerskaber med private udbydere eller aftagere af
uddannelsen, styrkes.
2) Etablering af en
uafhængig certificeringsordning, således at private og
offentlige udbydere får mulighed for at udbyde
lederuddannelsesmoduler på diplomniveau, der er meritgivende
i forhold til diplomuddannelsen i ledelse, der udbydes af
professionshøjskolerne.
Lovforslaget indebærer på den baggrund,
at de uddannelsesmoduler, som foregår hos private og
offentlige udbydere, vil være meritgivende i forhold til
diplomuddannelsen i ledelse, hvis uddannelseselementerne er
certificeret efter en af undervisningsministeren fastsat
certificeringsordning.
Diplomuddannelsen i ledelse udbydes i dag af mindst
én udbyder i alle regioner. Uddannelsen er på 60
ECTS-points svarende til et års uddannelse på fuld tid.
Uddannelsen omfatter tre obligatoriske moduler, to valgfrie moduler
og et afgangsprojekt. Afgangsprojektet er på 15 ECTS-points,
mens modulerne er på hver 9 ECTS-points. De tre obligatoriske
moduler har et generelt sigte, mens de valgfrie moduler og
afgangsprojektet giver mulighed for at specialisere sig i forhold
til en bestemt funktion, profession eller branche. Blandt de
valgfrie moduler findes et modul i ledelse af offentlige
institutioner.
I overensstemmelse med styregruppens indstilling
agtes diplomuddannelsen i ledelse ændret, så modulernes
omfang nedsættes fra 9 til 5 ECTS-points. Det vil gøre
det nemmere for den enkelte leder at sammensætte et
uddannelsesforløb i offentlig ledelse på diplomniveau,
der er mere målrettet individuelle ønsker, herunder om
målretning mod den offentlige sektor, som umiddelbart kan
give merit i forhold til diplomuddannelsen. Ændringen af
diplomuddannelsen gennemføres administrativt inden for de
gældende lovmæssige rammer.
2. Certificering
Det foreslås, at undervisningsministeren
bemyndiges til at nedsætte et uafhængigt råd, der
træffer afgørelse om certificering af
uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse, der
skal give merit for moduler af diplomuddannelsen. Offentlige og
private udbydere kan ansøge om certificering. Det
foreslås, at rådets afgørelse træffes
efter indstilling fra et fagligt ekspertudvalg.
Det foreslås, at undervisningsministeren
efter forhandling med finansministeren fastsætter
nærmere regler om rådet og de faglige
ekspertudvalg.
Der agtes fastsat regler om sammensætning af
det uafhængige råd, der træffer afgørelse
om certificering af uddannelseselementer inden for offentlig
ledelse. Rådet sammensættes af fem personer. Formanden,
der skal være ekspert i offentlig forvaltning, udpeges af
finansministeren efter samråd med KL og Danske Regioner. Tre
af medlemmerne udpeges af finansministeren, KL og Danske Regioner i
forening, og ét medlem udpeges af
Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
Der agtes fastsat regler om rådets
sagsbehandling af ansøgninger om certificering, herunder om
at afgørelsen sker træffes på baggrund af en
indstilling fra et fagligt ekspertudvalg. Afgørelse om
certificering træffes ud fra kriterier fastsat af
undervisningsministeren efter indstilling fra finansministeren,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, KL og Danske
Regioner i fællesskab. Kriterierne skal sikre, at udbudte
moduler er på diplomniveau, herunder at læringsudbytte
i de enkelte moduler lever op til den gældende danske
kvalifikationsramme.
Der agtes fastsat regler om certificeringen,
hvortil der vil blive stillet krav vedrørende
- adgangskrav,
- modulets faglige
indhold,
- modulets
tilrettelæggelse,
- bedømmelse
og eksamen,
- udbyders eller
undervisers faglige ressourcer,
- udbyders
faciliteter og
- udbyders
kvalitetssikringssystem m.v.
Der agtes fastsat regler om, at rådet
træffer afgørelse om selve certificeringen ved
enstemmighed. Enstemmigheden, der er ønsket af parterne bag
trepartsaftalen, giver den størst mulige sikkerhed for, at
et certificeret uddannelseselement af en offentlig lederuddannelse
på diplomniveau giver korrekt merit i forhold til den
akkrediterede diplomuddannelse. Rådets øvrige
beslutninger og afgørelser træffes ved almindelig
stemmeflerhed.
Rådets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Den omstændighed, at afgørelsen er
endelig, bevirker bl.a., at den ikke er omfattet af
Akkrediteringsrådets kompetenceområde, herunder
bestemmelsen i § 15 g, stk. 4, i lov om erhvervsrettet
grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne (§ 40 i lov nr. 207 af
31. marts 2007 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser) om, at Akkrediteringsrådet af
egen drift eller efter undervisningsministerens beslutning kan
undersøge, om en institutions udbud af en uddannelse fortsat
opfylder kriterierne for akkrediteringen, og om at rådet kan
træffe beslutning om bortfald af akkreditering eller evt.
meddelelse af frist for opfyldelse af kriterierne.
Der agtes endvidere fastsat regler om
nedsættelse af faglige ekspertudvalg. De faglige eksperter,
der skal indgå i udvalgene, udpeges af finansministeren,
undervisningsministeren, Professionshøjskolernes
Rektorkollegium, KL og Danske Regioner i fællesskab. Det vil
herefter være sekretariatets opgave at sammensætte de
enkelte udvalg ud fra de udpegede faglige eksperter. Medlemmerne af
et fagligt ekspertudvalg skal besidde viden om offentlig ledelse,
uddannelsesplanlægning og uddannelse på diplomniveau
på højt fagligt niveau.
Der agtes fastsat regler om, at de faglige udvalg
afgiver indstilling til rådet om certificering, herunder om,
at udvalget på grundlag af en ansøgning foretager en
faglig vurdering, der sendes i høring hos ansøgeren,
forinden udvalget afgiver indstilling til rådet. Rådet
foretager ikke en faglig vurdering af indstillingen, men kan alene
godkende denne eller afslå/tilbagevise den, hvis det finder,
at der er åbenbare fejl i sagsbehandlingen. Rådet kan
endvidere afvise at behandle en ansøgning, det finder
utilstrækkeligt belyst.
Der agtes fastsat regler om, at en certificering
gælder for fire år. Der agtes fastsat regler om, at
rådet fører tilsyn med certificerede
uddannelseselementer, og at rådet, hvis det finder, at
betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt,
kan tilbagekalde certificeringen eller meddele en frist for
opfyldelsen. Beslutning om tilbagekaldelse af en godkendelse
træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Der agtes fastsat regler om, at udbydere af
certificerede uddannelseselementer skal underrette rådet,
hvis udbuddet ikke længere opfylder kriterierne for
certificering.
Det er hensigten, at Undervisningsministeriet
stiller sekretariatsbistand til rådighed for de faglige
ekspertudvalg og det uafhængige råd.
Der agtes fastsat regler om fastsættelse og
opkrævning af gebyr for behandlingen af ansøgninger om
certificering. Gebyrets størrelse vil modsvare udgifterne i
form af vederlag til de faglige ekspertudvalg.
3. Merit
En studerende, der har gennemført et eller
flere uddannelseselementer, der er certificeret af rådet, jf.
afsnit 2, har umiddelbart ret til at få merit for
uddannelseselementerne i forhold til moduler af diplomuddannelsen.
Den studerende har således krav på at kunne
fortsætte sin uddannelse på diplomuddannelsen i ledelse
uden at skulle gennemføre de pågældende
uddannelsesmoduler igen. En studerende, der har opnået merit
for den fulde uddannelse, har ret til at blive optaget på
diplomuddannelsen med henblik på at få udstedt
eksamensbevis for den fulde uddannelse.
Certificerede uddannelseselementer giver ikke ret
til statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), da certificerede
uddannelseselementer ikke udbydes som åben uddannelse og ikke
er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse, jf. lov om
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) § 8, stk. 1, nr.
1.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
I forbindelse med etablering af en
certificeringsordning, der skal sikre, at private og offentlige
udbydere får mulighed for at udbyde uddannelseselementer som
led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau, oprettes
et uafhængigt råd, som består af i alt fem
medlemmer. Der afsættes 150.000 kr. årligt til
honorering af formanden for rådet.
Grundlaget for certificering sker på baggrund
en række fastsatte kriterier. Der afsættes 500.000 kr.
i 2009 til brug for ekstern konsulentbistand i forbindelse med
udviklingen af kriterierne.
Endvidere nedsættes faglige ekspertudvalg,
der foretager vurderingen af, om ansøgningerne lever op til
kriterierne for certificeringen. Der agtes i den forbindelse
fastsat regler om opkrævning af gebyr for behandling af
ansøgninger om certificering. Gebyrets størrelse vil
modsvare udgifter i form af vederlag til de faglige
ekspertudvalg.
Rådet og de faglige ekspertudvalg
sekretariatsbetjenes af et sekretariat i Undervisningsministeriet.
Sekretariatet skal som led i sekretariatsbetjeningen modtage
ansøgninger, udarbejde certificeringsrapport og
indstillinger om certificering, sammensætte faglige
ekspertudvalg og informere og vejlede om kriterier og proces for
certificering. Det afsættes 830.000 kr. årligt til
bemanding af sekretariatet, svarende til en person i
lønramme 36 og et halvt H/K årsværk.
Hertil kommer årlige udgifter på
600.000 kr. til øvrig drift, herunder
it-understøtning, løbende drift, rejseaktiviteter og
generel overhead m.v.
De samlede merudgifter pr. år for staten
fremgår af tabellen nedenfor
(2009-priser) | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Lønsum: | | | | |
- Råd | 75.000 | 150.000 | 150.000 | 150.000 |
- Sekretariat | 415.000 | 830.000 | 830.000 | 830.000 |
Øvrig
drift: | | | | |
- Udarbejdelse af kriterier | 500.000 | - | - | - |
- Øvrig drift (Rejseaktiviteter,
overhead m.v.) | 450.000 | 600.000 | 600.000 | 600.000 |
- I alt | 1.440.000 | 1.580.000 | 1.580.000 | 1.580.000 |
De samlede merudgifter udgør 1.440.000 kr. i
2009 og 1.580.000 kr. årligt i 2010 og frem. Merudgifterne i
2009 til udarbejdelse af kriterier finansieres ved
overførslen af midler fra § 7. Finansministeriet til
§ 20. Undervisningsministeriet. Merudgiften fra 2009 og frem
til lønsum og øvrig drift finansieres ved
overførsel fra § 35.11.07. Pulje til bedre kvalitet i
den offentlige sektor til § 20.
Undervisningsministeriet.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Høring
Lovforslaget sendes samtidig med
fremsættelsen for Folketinget i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen,
Akademikernes Centralorganisation, Danske Erhvervsskoler, Danske
Regioner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale
Handicapråd, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), KL,
Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rigsrevisionen,
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser.
10. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Merudgifter på ca. 1,5 mio. kr.
årligt ved fuld indfasning. |
Administrative konsekvenser stat, kommuner
og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser fir
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 20 a)
Efter den gældende bestemmelse i § 20
kan en uddannelsesinstitution godkende, at allerede
gennemførte uddannelseselementer kan erstatte dele af et
reguleret forløb.
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at
undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, at uddannelseselementer, der er gennemført som led i en
offentlig lederuddannelse på diplomniveau, erstatter moduler
af en diplomuddannelse i ledelse. Bestemmelsen indebærer, at
studerende, der gennemfører eller har gennemført
uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse
på diplomniveau, har krav på merit i forhold til
diplomuddannelsen i ledelse.
Det er en forudsætning, at et
uafhængigt råd nedsat af undervisningsministeren har
certificeret de pågældende uddannelseselementer.
Det foreslås i stk. 2, at
undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt
råd, der træffer afgørelse om certificering af
uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse
på diplomniveau, der skal give merit for tilsvarende moduler
af en diplomuddannelse i ledelse. Offentlige og private udbydere
kan ansøge om certificering. Det foreslås, at
rådets afgørelse træffes efter indstilling fra
et fagligt ekspertudvalg, og at rådets afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at undervisningsministeren
efter forhandling med finansministeren fastsætter
nærmere regler om certificering, rådet og de faglige
ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de
faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet,
rådets behandling af ansøgninger om certificering,
kriterier for certificering og gebyr for behandling af
ansøgning om certificering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 og 3 i de
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 15. juni 2009.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | § 1 I lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007
med de ændringer, der følger af § 40 i lov nr.
207 af 31. marts 2007 om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, foretages følgende
ændringer: |
| | 1. Efter §
20 indsættes: »§ 20
a. Undervisningsministeren kan for en eller flere
diplomuddannelser i ledelse fastsætte regler om, at
uddannelseselementer, der er gennemført som led i en
offentlig lederuddannelse på diplomniveau og certificeret,
jf. stk. 2 og 3, erstatter moduler af diplomuddannelsen. Stk. 2.
Undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt
råd til at forestå certificering af
uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse
på diplomniveau. Rådet træffer efter indstilling
fra et fagligt ekspertudvalg afgørelse om certificering af
et uddannelseselement. Rådets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren
fastsætte regler om certificering, rådet og de faglige
ekspertudvalg, herunder om sammensætning af rådet og de
faglige ekspertudvalg, sekretariatsbetjening af rådet,
rådets behandling af ansøgninger om certificering,
kriterier for certificering og gebyr for behandling af
ansøgning om certificering.« |
| | § 2 Loven træder i kraft den 15. juni
2009. |