L 186 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om folkeskolen. (Præcisering af ansvarsforholdene i
folkeskolen m.v.).
Fremsat den 31. marts 2009 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Præcisering af ansvarsforholdene i
folkeskolen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som
ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, lov nr.
369 af 26. maj 2008, lov nr. 476 af 17. juni 2008, § 135 i lov
nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 50 af 28. januar 2009,
foretages følgende ændringer:
1.§ 2, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for
folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45,
stk. 2, 2. pkt.«
2. I
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »sikres«: »ret
til«.
3.§ 2, stk. 1, 3. pkt.,
ophæves.
4. I
§ 2, stk. 2, ændres
»skole har inden for de givne rammer« til:
»skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og
kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger«, og
»selv« udgår.
5.§ 12, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Skolens leder kan efter samråd med
forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller
undervises på samme klassetrin i to år, hvis det er til
elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med
skoleårets start eller i løbet af
skoleåret.«
6. I
§ 12, stk. 3, og § 19 d, stk. 8, ændres
»skolen« til: »elevens lærere, eventuelt
med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning«.
7. I
§ 13, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »skolens« til: »lærernes og
eventuelt skolens leders«.
8. I
§ 14, stk. 3, 4. pkt., og § 19 f, stk. 2, ændres
»skolen« til: »vedkommende
lærer«.
9. I
§ 16, stk. 5 og 6, ændres
»nr. 5« til: »nr. 4«.
10. I
§ 19, stk. 2, 1. pkt.,§ 24, stk. 1,
1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., og § 42, stk. 1, udgår
»selvstændig«.
11. I
§ 39, stk. 2,1. og 2. pkt., og
§ 46, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »skolen« til: »skolens
leder«.
12.§ 40, stk. 1, affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.«
13. I
§ 40, stk. 2, ændres
»Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
følgende« til: »Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.
Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen
på et møde«.
14.§ 40, stk. 2, nr. 2 og 8,
ophæves.
Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.
15.§ 40, stk. 5, 1. pkt., affattes
således:
»Bortset fra de beføjelser, der
følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der
er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, samt § 25, stk. 7, §
34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen
helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov
til skolebestyrelserne.«
16. I
§ 40 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere
træffes efter, at der er indhentet udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.«
17. I
§ 41, stk. 3, udgår »,
jf. § 40, stk. 2, nr. 3-8«.
18. I
§ 42, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,
ændres »en specialklasserække« til:
»specialklasser på mindst 3 klassetrin«, og
»denne« ændres til:
»specialklasserne«.
19.§ 42, stk. 11, 2. pkt., affattes
således: »Uanset stk. 8, 1. pkt.,
kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg.«
20. I
§ 43, stk. 1, indsættes
efter »skolebestyrelsen«: », herunder om i hvilke
tilfælde andre personer end forældremyndighedens
indehavere kan være valgbare og valgberettigede«.
21.§ 43, stk. 2, 3. pkt., affattes
således:
»Undervisningsministeren fastsætter
regler om fritagelse for valg og for medlemskab i
øvrigt.«
22. I
§ 44, stk. 1, ændres
»skolens virksomhed« til: »alle dele af skolens
virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager«.
23. I
§ 44, stk. 1, indsættes som
2. pkt.:
»Skolebestyrelsen kan fra skolens leder
indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er
nødvendig for at varetage tilsynet.«
24.§ 44, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
skolens ordensregler og værdiregelsæt.«
25. I
§ 44, stk. 7, ændres
»stk. 2, nr. 2« til: »stk. 6«.
26. I
§ 44, stk. 10, 1. pkt.,
indsættes efter »forslag til«: »skolens
leder og«, og »den pågældende skole«
ændres til: »skolebestyrelsens virksomhed«.
27.§ 44, stk. 11, 2. og 3. pkt.,
affattes således:
»Der udarbejdes efter hvert møde et
referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i
mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de
begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om
tavshedspligt, tilgængelig for offentligheden.«
28.§ 45, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Ved hver skole ansættes en leder, jf.
dog § 24, stk. 3.«
29. I
§ 45, stk. 2, ændres
»afgørelser« til »beslutninger«.
30. I
§ 45, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Lederens konkrete beslutninger
vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer,
kommunalbestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af
kommunalbestyrelsen.«
31.§ 45, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. Skolens
leder inddrager skolens elever i spørgsmål
vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler,
hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 2, drøftes
formen for inddragelse gennem elevrådet.«
32. I
§ 47, stk. 1, ændres
»det overordnede ansvar« til:
»ansvaret«.
33. I
§ 47 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »nr. 4« til: »nr. 3«.
34.§ 50, stk. 2, 4. pkt., affattes
således:
»Reglerne fastsat i medfør af
dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og
klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved
ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af hel eller delvis
fripladstilskud.«
35.§ 51, stk. 1, affattes
således:
»Skolebestyrelsens afgørelser efter
§ 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
36. I
§ 51, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold
til stk. 1 og andre beslutninger« til:
»Beslutninger«.
37. I
§ 51, stk. 3, 1. pkt.,stk. 4 og stk.
6, ændres »Kommunalbestyrelsens
afgørelser« til: »Afgørelser«.
38. I
§ 51, stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 51,
stk. 5, udgår »kommunalbestyrelsens«.
39. I
§ 51, stk. 7, ændres
»Regionsrådets afgørelser i henhold til stk. 1
og andre beslutninger« til: »Beslutninger«.
40. I
§ 51, stk. 8, ændres
»Regionsrådets afgørelser« til:
»Afgørelser«.
41. I
§ 52 indsættes efter
»uddannelsesforanstaltninger«: », og kan i den
forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2
og 3«.
42. I
§ 53, stk. 2, ændres
»nr. 5« til: »nr. 4«.
43. I
§ 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Undervisningsministeren kan for bestemte skoler fravige
bestemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, og § 42.«
44. I
§ 57 a, stk. 3, nr. 5,
ændres »Danmarks Skolelederforening« til:
»Skolelederne«.
45. I
§ 57 a, stk. 3, nr. 8,
ændres »Landsforeningen af Voksen- og
Ungdomsundervisere« til:
»Uddannelsesforbundet«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Regeringen har sammen med partierne bag folkeskoleloven
(Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti) siden aftalen om fornyelse af folkeskoleloven fra
november 2002 gennemført en række ændringer af
folkeskoleloven, fortrinsvis rettet mod indholdet i folkeskolens
opgaver med henblik på at forbedre det faglige niveau. De
gennemførte tiltag udgør et godt afsæt for den
videre udvikling af folkeskolen, men for at målene kan
nås, er der behov for tage yderligere initiativer. Med dette
lovforslag rettes opmærksomheden mod rammerne for styrelsen
af folkeskolen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lov nr. 572 af 9.
juni 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcisering
af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie,
elevplaner, offentliggørelse af landsresultater af test,
præcisering af det kommunale ansvar samt etablering af nyt
råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen).
Loven pålægger bl.a. kommunalbestyrelsen en
forpligtelse til i en årlig kvalitetsrapport at tage stilling
til status for kommunens skolevæsen og til i tilfælde
af konstateret dårlig kvalitet på en skole at udarbejde
en handlingsplan med henblik på at forbedre det faglige
niveau. Formålet med kvalitetsrapporten er gennem
tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen
at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
for folkeskolen.
2. Lovforslagets indhold
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og det er derfor
kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for folkeskolen. Der må
ikke være tvivl om, at det således er den enkelte
kommunalbestyrelse, som har det endelige ansvar for undervisningen
i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen har i mange kommuner udvist stor
tilbageholdenhed med at give instruktion til de enkelte skoler.
Dette fremgår bl.a. af en rapport fra Danmarks
Evalueringsinstitut om kommunalbestyrelsernes kvalitetssikring af
folkeskolen fra juni 2005. Det er hensigtsmæssigt, at
kommunalbestyrelsen giver et stort spillerum til skolebestyrelser
og skoleledere. Det kan dog være et problem, hvis
kommunalbestyrelsens tilbageholdenhed skyldes et fejlagtigt indtryk
af, at muligheden for at styre folkeskolen er mere begrænset,
end det faktisk er tilfældet, nemlig hvis dette afholder
kommunalbestyrelsen fra at styre i tilfælde, hvor det er
velbegrundet.
Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet
for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven om
ansvarsforholdene for kommunalbestyrelse, skoleleder og
skolebestyrelse. Denne vurdering har afdækket, at
folkeskoleloven indeholder en række uklarheder
vedrørende den konkrete ansvars- og kompetencefordeling
mellem kommunalbestyrelse, skolebestyrelse, skoleleder og
lærere.
Folkeskoleloven opregner f.eks. i § 40, stk. 2, en
række beslutninger, der træffes af kommunalbestyrelsen.
Men det er usikkert, om der skal sluttes modsætningsvis
herfra, således at kommunalbestyrelsen er afskåret fra
at træffe andre beslutninger end de anførte.
Tilsvarende giver det anledning til tvivl, når lovens §
40, stk. 1, foreskriver, at kommunalbestyrelsen har det overordnede
ansvar for kommunens skolevæsen, fastlægger mål
og rammer for skolernes virksomhed samt fører tilsyn med
skolerne. Formuleringerne kan give grundlag for en antagelse om, at
der er beslutninger inden for disse mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen ikke kan beskæftige sig med. Anvendelse
af udtrykket »tilsyn« antyder, at kommunalbestyrelsens
rolle er begrænset til at være tilsynsførende,
hvilket ikke harmonerer med, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig
for folkeskolen. Herudover er der en række eksempler
på, at loven tillægger »skolen« eller
»den enkelte skole« som sådan beføjelser
og pligter. Det er i en række tilfælde uklart, om der
med anvendelsen af ordet skole sigtes til skolens leder eller til
lærerne eller eventuelt til lederen og læreren i
forening, og om hensigten har været at afskære
kommunalbestyrelsens kompetence på de nævnte
områder. Der er grund til at antage, at netop disse
usikkerhedsmomenter har været en medvirkende årsag til
den tilbageholdenhed, som Danmarks Evalueringsinstitut har
konstateret i forbindelse med den omtalte rapport.
På den baggrund foreslås en række
præciseringer af folkeskolelovens bestemmelser om
ansvarsforholdene i folkeskolen. Således ryddes eventuel
tvivl ad vejen, samtidig med at skolelederens ledelsesrum
tydeliggøres. I forlængelse heraf foreslås
tillige en udvidelse af skolelederen ledelsesrum på visse
punkter, jf. nærmere afsnit 2.2.
Forslagene ændrer ikke på den gældende
opgavefordeling, hvorefter det er en kommunal opgave at drive
folkeskolen, men præciserer og tydeliggør
kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole såvel som
for kommunens samlede skolevæsen. Det er fortsat på de
enkelte skoler, at man inden for de givne rammer skal drage omsorg
for undervisningens kvalitet og fastlægge undervisningens
nærmere organisering og tilrettelæggelse.
2.1. Kommunalbestyrelsens ansvar
Kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole såvel
som for kommunens samlede skolevæsen skal fremgå
klarere af loven. Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen
har kompetencen til at træffe enhver beslutning om
folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, medmindre der
er tale om beslutninger, som forudsætter en særlig
sagkundskab, eller som udtrykkeligt er henlagt til en anden
myndighed, f.eks. skolebestyrelsen.
Det forhold, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for ledelsen
af folkeskolen, betyder ikke, at alle beslutninger skal
forelægges for kommunalbestyrelsen, men at ansvaret hos
medarbejderne i det kommunale skolevæsen er afledt af
kommunalbestyrelsen. Selvom kommunalbestyrelsens ansvar
præciseres på den angivne måde, vil det fortsat
være sådan, at de konkrete beslutninger om
undervisningens organisering og tilrettelæggelse
træffes på de enkelte skoler inden for de givne
rammer.
Der henvises især til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12-14.
2.2. Skolelederens ansvar
På den enkelte skole har skolelederen - inden for de
mål og rammer, der følger af lovgivningen og af
kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger - ansvaret
for skolen. Det skal præciseres, at skolelederen refererer
til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale
organisation på samme måde som andre kommunale ledere,
samtidig med at lederen skal træffe de konkrete beslutninger
om undervisningens organisering og tilrettelæggelse på
skolen, så undervisningen kan få den nødvendige
kvalitet i henhold til folkeskolelovens formål. Det
foreslås endvidere, at skolelederens ledelsesrum
tydeliggøres og udvides, ved at det fastsættes, at
lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever
ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen. Samtidig udvides
skolelederens mulighed for til fremme af god orden at
iværksætte overflytning til en anden skole, når
det sker med tilslutning fra skolelederen ved den modtagende skole.
Endelig gives skolelederen mulighed for efter samråd med
forældrene at bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op
eller undervises på samme klassetrin i to år, hvis det
er til elevens bedste. Der vil efter tre år blive foretaget
en evaluering af bestemmelsen om klassetrinsindplacering.
Lovforslaget har således til hensigt at fremme en
stærk og synlig skoleledelse, ikke mindst i forhold til
pædagogisk ledelse, og en del af de foreslåede
præciseringer er således samtidig et led i en generel
målsætning om at styrke skolelederen. Både
international og dansk forskning og analyser viser, at kompetent og
professionel skoleledelse er en vigtig forudsætning for
udviklingen af en god skole, og der har i de senere år
været stigende opmærksomhed om kvalificering og
præcisering af skolelederens opgaveløsning. Det drejer
sig dels om generelle ledelsesopgaver, dvs. opgaver, der er
fælles for enhver institutionsleder, dels om særlige
ledelsesopgaver, der er bestemt af, at skolens kerneydelse er
uddannelse og dannelse af skolens elever i overensstemmelse med
folkeskolens formål. I tråd hermed har Danmarks
Evalueringsinstitut gennemført en undersøgelse af
skoleledelse i folkeskolen, der resulterede i rapporten
»Skoleledelse i folkeskolen« fra august 2006. Som
opfølgning på Evalueringsinstituttets rapport har
Skoleledernes Fællesrepræsentation (i dag Skolelederne)
udarbejdet og i januar 2007 lanceret et »kodeks for god
skoleledelse« med henblik på at inspirere landets
skoleledere til at reflektere over og udvikle deres
ledelsespraksis.
Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, Forbundet
for pædagoger og klubfolk (BUPL), Skole og Samfund og
Skolelederne har også i oplægget »Sådan
kommer vi videre« fra november 2007 understreget de store
forventninger til professionel skoleledelse, som er opstået.
I det nævnte oplæg gives en række anbefalinger
til kommuner og stat, herunder at kompetencefordelingen mellem de
forskellige ledelsesniveauer afklares, og at alle ledere sikres
relevant lederuddannelse.
Senest har formandskabet for Skolerådet i sin beretning
fra februar 2009 gennemgået en række
undersøgelser, der beskæftiger sig med betydningen af
god skoleledelse, og også her er konklusionen, at den
ledelse, der udøves på en skole, er helt central for
skolens kvalitet og mulighed for at forbedre undervisningen.
Der henvises især til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 5, 29-30 og 41.
Det forventes, at undervisningsministeren under behandlingen i
Folketinget med udvalget, herunder partierne bag folkeskoleloven,
vil drøfte behovet for at præcisere bemyndigelsen til
at fastsætte regler om foranstaltninger til fremme af god
orden i skolerne, herunder regler om tilbageholdelse af inddragne
genstande ud over skoletiden m.v.
2.3. Skolebestyrelsens opgaver og
beføjelser
Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle som bindeled mellem
forældrene og skolen. Det er fundet hensigtsmæssigt, at
denne rolle styrkes ved at præcisere skolebestyrelsens
opgaver i forhold til skolens værdier og elevernes trivsel
(krav om et værdiregelsæt for skolen, herunder en
overordnet antimobbestrategi), ved at præcisere
skolebestyrelsens ansvar for at føre tilsyn med skolens
virksomhed og ved at skabe større åbenhed om dens
arbejde. Forslaget om værdiregelsæt er i
overensstemmelse med en anbefaling fra udvalget om disciplin, god
adfærd og mobning i folkeskolen fra 2006. Lovforslaget
indebærer ingen begrænsninger i skolebestyrelsens
kompetenceforhold.
Desuden lægges der med forslaget op til en
ajourføring af regelsættet om valg til og medlemskab
af skolebestyrelserne med henblik på at gøre det
mindre bureaukratisk og mere fleksibelt. Som led heri vil forskudte
valg blive gjort til en almindelig mulighed, og tilsvarende
gælder kandidatopstilling på
klasseforældremøder.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 18-24 og 26-27.
3. Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslaget er udgiftsneutralt, da der ikke er tale om en
forøgelse af kommunernes administrative opgaver, men alene
om en præcisering og en delvis forskydning af
ansvarsfordelingen inden for den samlede kommunale
organisation.
4. Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Med lovforslagets udvidelse af skolelederens ledelsesrum,
hvorved de konkrete beslutninger vedrørende skolens elever
gøres til skolelederens selvstændige kompetence,
afskæres kommunalbestyrelsen fra at behandle disse
beslutninger.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Lærerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Dansk
Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA),
Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Frie Grundskolers
Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening,
Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Konkurrencestyrelsen, Københavns
Kommune, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark,
Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og
Skolebehandlingstilbud,Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for
Etniske Minoriteter, Skolelederne, Skole og Samfund,
Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen og Ungdomsskolernes
Udviklingscenter.
10. Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser /mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Med lovforslagets udvidelse af
skolelederens ledelsesrum, hvorved de konkrete beslutninger
vedrørende skolens elever gøres til skolelederens
selvstændige kompetence, afskæres kommunalbestyrelsen
fra at behandle disse beslutninger. | Ingen |
Økonomiske konsekvenser og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
2, stk. 1, 1. pkt., at folkeskolen er en kommunal opgave.
At folkeskolen er en kommunal opgave, indebærer, at
kommunalbestyrelsen har ansvaret herfor, jf. den kommunale
styrelseslovgivning samt folkeskolelovens § 40, stk. 1. Dette
skrives med forslaget udtrykkeligt ind i § 2, stk. 1, 1. pkt.
Henvisningerne i forslaget er til de bestemmelser i loven, hvor
andre end kommunalbestyrelsen er tildelt en selvstændig
kompetence.
Den foreslåede ændring er alene af
præciserende karakter.
Til nr. 2 (§ 2, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
2, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i
folkeskolen.
Med forslaget fremhæves, at optagelse i folkeskolen er
en ret, men at der for det enkelte barn eksisterer alternativer til
folkeskolen, jf. også at det af § 40, stk. 1,
fremgår, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse,
at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
Den foreslåede ændring er alene af
præciserende karakter.
Til nr. 3 (§ 2, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
2, stk. 1, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen, jf. § 40 og §
40 a, fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed
inden for loven.
Med forslaget ophæves § 2, stk. 1, 3. pkt. Det
fremgår allerede af lovens § 40, stk. 1, 2. pkt., at
kommunalbestyrelsen fastsætter mål og rammer for
skolernes virksomhed, og denne bestemmelse videreføres med
lovforslagets § 1, nr. 13, som § 40, stk. 2, 1.
pkt.
Til nr. 4 (§ 2, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
2, stk. 2, at den enkelte skole inden for de givne rammer har
ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens
formål og selv fastlægger undervisningens organisering
og tilrettelæggelse.
Det præciseres med forslaget, at det - som hidtil - er
skolens leder, som under ansvar over for kommunalbestyrelsen og
inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og
skolebestyrelsens beslutninger træffer de konkrete
beslutninger om undervisningens organisering og
tilrettelæggelse på skolen, og at lederen ikke
gør dette alene, men i samarbejde med de ansatte, jf. lovens
§ 45.
Til nr. 5 (§ 12, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
12, stk. 1, at eleverne undervises på det klassetrin i
grundskolen, der svarer til deres skolealder, men at en elev dog
med forældrenes samtykke kan undervises på samme
klassetrin i to år, hvis eleven har været uden
undervisning gennem længere tid eller andre særlige
grunde taler for, at det er til elevens bedste. Det fremgår
endvidere, at en elev ligeledes under ganske særlige
omstændigheder kan springe et klassetrin over.
Med de gældende regler er der ikke mulighed for uden
forældrenes samtykke at træffe beslutning om, at en
elev skal gå et år om, selvom det fagligt set ville
være til elevens bedste. Dette gælder også
klassetrinsindplacering ved skoleskift. Herved begrænses
skolernes muligheder for at give svage elever, som modtages fra
andre skoler, et tilfredsstillende fagligt tilbud. Mulighed for at
indplacere en elev på et lavere klassetrin uden
forældrenes samtykke vil give et mere klart grundlag for at
tage hånd om sådanne elever.
Med forslaget gives skolelederen mulighed for efter
samråd med forældrene at bestemme, at en elev rykkes et
klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i to
år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen
kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i
løbet af skoleåret.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan
indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor
eleven er kommet så meget bagud, at det vil være til
elevens bedste at blive indplaceret på et lavere klassetrin.
Indplacering på et lavere klassetrin må ikke være
den almindelige reaktion på, at en elev kommer fagligt bagud
under sin skolegang. Fokus må først og fremmest rettes
mod de redskaber, skolerne har til generelt at sikre fagligheden,
herunder styrkelse af evalueringskulturen samt
undervisningsdifferentiering, jf. folkeskolelovens § 18.
Endvidere må indplacering af en elev på et lavere
klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide at
tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2,
supplerende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med
behov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5,
stk. 6, samt for tosprogede elevers vedkommende undervisning i
dansk som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
Det vil formentlig i praksis kun sjældent forekomme, at
forældre ikke vil give samtykke i sager, hvor det vil
være til elevens bedste at indplacere vedkommende på et
lavere klassetrin.
Forud for en beslutning om klassetrinsindplacering på et
andet klassetrin end, hvad der følger af elevens skolealder,
vil der skulle foretages en pædagogisk vurdering af elevens
undervisningsbehov. Det er op til lokal beslutning at
tilrettelægge den pædagogiske vurdering, herunder om
der skal indgå testmaterialer i vurderingen, og om
pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) skal
inddrages. Forældrene har ret til
at få inddraget PPR, hvis det ønskes. Elevens
synspunkter skal tillægges passende vægt under
hensyntagen til elevens alder og modenhed. Skolelederen skal
træffe afgørelsen efter et samlet skøn, der
inddrager barnets pædagogiske behov samt sociale relationer.
I skolelederens vurdering skal indgå eventuelt behov for
specialundervisning m.v., hvis klassetrinsindplaceringen ikke
ændres. Skolelederen kan vægte sociale hensyn tungere
og således vælge ikke at placere en elev på et
lavere eller højere klassetrin, selvom rent
indlæringsmæssige hensyn kunne tale herfor.
Hvis der i forbindelse med skolelederens afgørelse af,
at en elev skal undervises på samme klassetrin i to år,
er givet afslag på henvisning til specialundervisning ved
specialskoler, ved specialklasser eller ved regional foranstaltning
eller på henvisning til specialundervisning vedrørende
elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med
støtte i den overvejende del af undervisningstiden, vil
eleven og forældrene fortsat have klageadgang over
afgørelsen til Klagenævnet for vidtgående
specialundervisning, hvorunder sådanne sager
hører.
Herudover vil der ikke være klageadgang, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 30. Eleven og forældrene vil
kunne benytte det frie skolevalg til at flytte til en anden
folkeskole. Den nye skoleleder træffer herefter beslutning om
klassetrinsindplacering.
Det må antages kun at være i meget sjældne
tilfælde, at der vil kunne tænkes at blive truffet
beslutning om indplacering på et lavere eller højere
klassetrin mere end én gang i et skoleforløb.
Undervisningsministeriet vil tre år efter lovens
ikrafttræden foretage en evaluering af, hvilken betydning
ændringen har haft, og vil i den forbindelse indhente
oplysninger om blandt andre skolelederes og forældres
tilfredshed med bestemmelsen. Forligskredsen bag folkeskoleloven
vil blive inddraget i vurderingen af, om evalueringen skal give
anledning til ændringer.
Til nr. 6 (§ 12, stk. 3, og § 19 d, stk. 8)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
12, stk. 3, at afgørelse om valg af fag og om fortsat
skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd
med forældrene og skolen. Tilsvarende gælder efter
lovens § 19 d, stk. 8, i 10. klasse om valg af fag og om
brobygning. Anvendelsen af ordet »skolen« kan give
anledning til tvivl om, hvem på skolen det er, eleverne
drøfter spørgsmålet om valg af fag og om
fortsat skolegang i 10. klasse med.
Med forslaget præciseres det, at det som udgangspunkt er
elevens lærere, som de nævnte spørgsmål
drøftes med - eventuelt med inddragelse af Ungdommens
Uddannelsesvejledning - da det er dem, der har det bedste
individuelle kendskab til eleven og dennes forhold. Lærerne
udøver deres rådgivning under ansvar over for
skolelederen.
Til nr. 7 (§ 13, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
13, stk. 1, 1. pkt., at eleverne og forældrene
regelmæssigt skal underrettes om skolens syn på
elevernes udbytte af skolegangen. Anvendelsen af ordet
»skolen« kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der
er tale om den enkelte lærers eller skolelederens syn, eller
om hensigten med bestemmelsen er en forpligtelse til, at
lærere og skolens leder skal give et fælles syn
på elevens udbytte.
Med forslaget præciseres det, at evalueringsopgaven som
udgangspunkt ligger hos elevens lærere, og at det derfor er
lærerens vurdering, der skal frem i forbindelse med
underretningen. Lærerne foretager deres vurdering under
ansvar over for skolelederen. Det er desuden understreget, at
skolelederen, hvis vedkommende som led i sin pædagogiske
ledelse af egen drift eller på opfordring deltager i
evalueringen af eleven, over for hjemmet kan supplere
lærernes syn med sin egen vurdering.
Til nr. 8 (§ 14, stk. 3, og § 19 f, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
14, stk. 3, 4. pkt., at afgørelse om indstilling til
frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene og skolen. Tilsvarende gælder efter
lovens § 19 f, stk. 2, i 10. klasse om indstilling til
prøve. Anvendelsen af ordet »skolen« kan give
anledning til tvivl om, hvem på skolen det er, eleverne
drøfter spørgsmålet om indstilling til
prøver med.
Med forslaget præciseres det, at det som udgangspunkt er
vedkommende lærer, som de nævnte spørgsmål
drøftes med, da det er denne, der har det bedste
individuelle kendskab til eleven og dennes forhold, herunder i
relation til det enkelte fag. Læreren udøver sin
rådgivning under ansvar over for skolelederen.
Til nr. 9 (§ 16, stk. 5 og 6)
Der er tale om en konsekvensændring i folkeskolelovens
§ 16, stk. 5 og 6, som følge af lovforslagets § 1,
nr. 14.
Til nr. 10 (§ 19, stk. 2, § 24, stk. 1, 2 og 4, og
§ 42, stk. 1)
Den gældende folkeskolelov indeholder en række
bestemmelser, der omhandler forskellige forhold ved hver
»selvstændig skole«. Andre steder i loven bruges
alene termen en »skole«. For at undgå
misforståelser foreslås det, at der overalt bruges
samme terminologi.
Det foreslås derfor, at ordet
»selvstændig« udgår af
§ 19, stk. 2, 1. pkt.,§ 24, stk. 1, 1. pkt., stk. 2
og stk. 4, 1. pkt., og § 42, stk. 1, 1. led. Der henvises
desuden til den foreslåede affattelse af § 45, stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Til nr. 11 (§ 39, stk. 2, og § 46, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
39, stk. 2, 1. og 2. pkt., at forældrene personligt eller
skriftligt skal give skolen oplysning om grunden til, at en elev er
udeblevet fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere
end to ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest
herfor.
Med forslaget præciseres det, at oplysning om grunden
til udeblivelse skal indgives til skolelederen, og at denne kan
forlange lægeattest for sygdom af mere end to ugers
varighed.
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
46, stk. 2, 1. og 2. pkt., at eleverne ved hver skole, som har 5.
eller højere klassetrin, har ret til at danne et
elevråd, og at elevrådet udpeger repræsentanter
for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle
spørgsmål af betydning for eleverne i
almindelighed.
Med forslaget præciseres det, at elevrådets ret
til at udpege repræsentanter angår udvalg m.v., der er
nedsat af skolelederen.
Til nr. 12-14 (§ 40, stk. 1 og 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
40, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for
kommunens skolevæsen, og at den påser, at alle
undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Derudover fremgår det, at kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, samt
at den fører tilsyn med skolernes virksomhed. Den
gældende folkeskolelovs § 40, stk. 2, opregner en
række beslutninger, der træffes af
kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen har det overordnede
ansvar for kommunens skolevæsen, kan give anledning til tvivl
om udstrækningen af kommunalbestyrelsens kompetence.
Bestemmelsen kan forstås, som om der er forhold, som
kommunalbestyrelsen ikke har ansvar for, uden at det dog står
klart, hvilke forhold der i givet fald er tale om. På samme
måde er det uklart, hvad der menes med, at
kommunalbestyrelsen fører tilsyn med skolernes virksomhed.
Det er ikke nærliggende at anvende udtrykket
»tilsyn« i forbindelse med driften af en opgave, som
myndigheden selv har ansvaret for at varetage.
Det foreslås derfor, at det gældende 1. led i
§ 40, stk. 1, udgår. I stedet skrives det udtrykkeligt
ind i lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen har
ansvaret for folkeskolen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1.
Med disse ændringer tydeliggøres det, at
kommunalbestyrelsen har ansvaret for styringen af folkeskolen i
overensstemmelse med de generelle bestemmelser i den kommunale
styrelseslovgivning, medmindre andet bestemmes i
folkeskolelovgivningen. Samtidig præciseres
kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole såvel som
for kommunens samlede skolevæsen. Sammenholdt med
folkeskolelovens § 40 a om kvalitetsrapporter og
handlingsplaner understreges det herved, at kommunalbestyrelsen har
det endelige ansvar for undervisningens kvalitet.
Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40,
stk. 1, 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsen fastsætter
mål og rammer for skolernes virksomhed, foreslås
videreført som § 40, stk. 2, 1. pkt. Det er af stor
betydning for skolevæsenets funktion, at kommunalbestyrelsen
som led i varetagelsen af sit ansvar for folkeskolen
fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed.
Kravet om fastlæggelse af mål og rammer indebærer
ikke en indskrænkning i kommunalbestyrelsens kompetence over
for den enkelte skole. Kommunalbestyrelsens kompetence
indskrænkes alene af en almindelig kommunalretlig
grundsætning, hvorefter kommunalbestyrelsen er
begrænset i adgangen til at give tjenestebefalinger med
hensyn til ansattes varetagelse af opgaver, der forudsætter
særlig faglig sagkundskab, samt afde bestemmelser i
folkeskoleloven, der tillægger en anden myndighed en
beføjelse. Det drejer sig for det første om
skolebestyrelsernes beføjelser i henhold til lovens §
44, stk. 2-6 og 9. For det andet drejer det sig om skolelederens
selvstændige beføjelse til at træffe alle
konkrete beslutninger vedrørende skolens elever, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29-30, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås endvidere, at der med § 40, stk. 2, 2.
pkt., indføres et delegationsforbud, således at de
beslutninger, der er opregnet i de efterfølgende numre, skal
træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Da
kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer
forslaget, at der sikres mulighed for, at folkeskolen i
højere grad kan blive et tema i den lokale, offentlige
kommunalpolitiske debat og ved valg til kommunalbestyrelsen. Dette
forslag skal ses i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsens
drøftelse af og stillingtagen til kvalitetsrapporten efter
folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, samt kommunalbestyrelsens
eventuelle beslutninger om aldersintegrerede klasser og rullende
skolestart, jf. lovens § 25, stk. 7, og § 34, stk. 3,
allerede er omfattet af delegationsforbud.
Den gældende folkeskolelovs § 40, stk. 2, nr. 2,
om, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
ansættelse af ledere og lærere, og nr. 8 om, at
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om andre
spørgsmål, der ikke er henlagt til de enkelte skoler,
herunder specialpædagogisk bistand efter § 4, stk. 1,
henvisning til undervisning på andre skoler, retningslinjer
om indskrivning og optagelse samt skolebiblioteksordningen i
kommunen, foreslås ophævet i sammenhæng med
indførelsen af et delegationsforbud i forhold til de i
§ 40, stk. 2, 2. pkt., opregnede beslutninger. De
beslutninger, der i dag er nævnt i § 40, stk. 2, nr. 2
og 8, vil således fortsat være omfattet af
kommunalbestyrelsens almindelige kompetence efter den kommunale
styrelseslovgivning, dvs. der er ikke forbud mod delegation (jf.
dog bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15).
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt.,
hvorefter beslutninger om ansættelse af ledere og
lærere træffes efter udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse, opretholdes med en sproglig rettelse, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 16.
Med hensyn til kommunalbestyrelsens ansvar i henhold til lov
om elevers og studerendes undervisningsmiljø henvises der
til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.
Med hensyn til de gældende bestemmelser i
folkeskoleloven om kommunalbestyrelsens opgaver og ansvar henvises
der til lovforslag nr. L 270 (Folketinget 1992-93), vedtaget som
lov nr. 509 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-93,
Forhandlingerne, spalte 8590, 9038, 11184, 11475, Tillæg A,
spalte 8905, Tillæg B, spalte 1955, Tillæg C, spalte
1547, samt til lovforslag nr. L 170 (Folketinget 2005-06), vedtaget
som lov nr. 572 af 9. juni 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
Forhandlingerne, spalte 5071, 7253, 8160, Tillæg A, spalte
5794, 5823, Tillæg B, spalte 1167, 1476, Tillæg C,
spalte 883.
Til nr. 15 (§ 40, stk. 5)
Der er tale om en konsekvensændring i den gældende
folkeskolelovs § 40, stk. 4, 1. pkt., (der pr. 1. august 2009
bliver § 40, stk. 5, jf. lov nr. 369 af 26. maj 2008) som
følge af lovforslagets § 1, nr. 13-14. Endvidere
indskrives der henvisninger til beslutninger, som i henhold til de
enkelte bestemmelser er omfattet af et delegationsforbud, nemlig
beslutninger om aldersintegrerede klasser (§ 25, stk. 7),
rullende skolestart (§ 34, stk. 3), kvalitetsrapporter (§
40 a, stk. 2) og handlingsplaner (§ 40 a, stk. 3).
Bestemmelsens henvisning til arbejdsgiverkompetencen
indebærer blandt andet, at beslutning om ansættelse af
ledere, lærere eller andet personale ikke kan delegeres til
skolebestyrelsen.
Til nr. 16 (§ 40, stk. 6)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 13-14. At bestemmelsen indsættes
som stk. 6, skyldes, at den gældende folkeskolelovs §
40, stk. 4, pr. 1. august 2009 bliver stk. 5, jf. lov nr. 369 af
26. maj 2008.
Til nr. 17 (§ 41, stk. 3)
Der er tale om en konsekvensændring i folkeskolelovens
§ 41, stk. 3, som følge af lovforslagets § 1, nr.
14.
Til nr. 18 (§ 42, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
42, stk. 1, nr. 1, at skolebestyrelsen skal bestå af 5 eller
7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt
personer, der har forældremyndigheden over børn, der
er indskrevet i skolen, jf. dog lovens § 43, stk. 1, og at
antallet af forældrerepræsentanter skal være 7,
hvis skolen omfatter en specialklasserække, og
forældrerepræsentationen for denne skal udgøre
mindst 1.
Efter den gældende bekendtgørelse nr. 903 af 26.
september 2005 om valg af forældrerepræsentanter til
skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til forældre-
og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen
(skolebestyrelsesbekendtgørelsen)vedrører dette
særlige krav vedrørende
forældrerepræsentation for specialklasserækker
skoler, der har en eller flere sammenhængende
specialklasserækker for alle de klassetrin, som i
øvrigt undervises i den pågældende skole. Det
fremgår desuden af bekendtgørelsen, at
kommunalbestyrelsen efter indstilling fra den
pågældende skolebestyrelse kan træffe beslutning
om særlig repræsentation af denne forældregruppe,
selv om specialklasserækken omfatter færre klassetrin
end skolen i øvrigt.
Med forslaget sikres forældrene til børn i
specialklasser en tilsvarende ret til repræsentation som
på skoler, der har en eller flere sammenhængende
specialklasserækker for alle de klassetrin, som i
øvrigt undervises i den pågældende skole,
når der på skolen er specialklasser på mindst 3
klassetrin.
Til nr. 19 (§ 42, stk. 11)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
42, stk. 11, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i særlige
tilfælde kan fravige bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., om
valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne, herunder
godkende forskudte valg. § 42, stk. 8, 1. pkt.,
fastslår, at valgperioden for
forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen er fire
år gældende fra den 1. april i det år, der
følger efter nyvalg til regionsråd og
kommunalbestyrelse.
Efter praksis anvendes dispensationsbestemmelsen trods sin
formulering alene i forhold til godkendelse af ordninger med
forskudte valg.
En ordning med forskudt valg indebærer, at der holdes
valg hvert andet år, hvor man vælger 3 eller 4
repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 7
forældrerepræsentanter, og 2 eller 3
repræsentanter, hvis skolebestyrelsen omfatter 5
forældrerepræsentanter. Det enkelte medlems
funktionsperiode er 4 år (bortset fra en
indkøringsperiode, hvor funktionsperioden afkortes til 2
år for 3 eller 4 henholdsvis 2 eller 3 medlemmer i
skolebestyrelser med 7 henholdsvis 5
forældrerepræsentanter). Forskudte valg kan godkendes
»i særlige tilfælde«. Med
»særlige tilfælde« tænkes på
skoler, som ikke omfatter undervisning for alle klassetrin for
børnehaveklassen til og med 9. klasse, dvs. skoler, der kun
har undervisning for de yngre klassetrin, samt overbygningsskoler,
herunder skoler hvor en væsentlig del af eleverne på de
ældre klassetrin er overført fra en sådan
»fødeskole«. Baggrunden for reglen er, at det
på skoler, hvor eleverne kun har undervisning i en del af
skoleforløbet, kan være et problem, at en stor del af
skolebestyrelsesmedlemmerne ved valgperiodens slutning ikke
længere har børn på skolen og derfor
fratræder. Yderligere vil en »fødeskoles«
forældre ikke kunne få indflydelse på
skolebestyrelsens sammensætning før udløbet af
en ordinær 4 års periode, hvilket efter
omstændighederne vil kunne betyde, at forældrene
på en årgang ikke vil komme til at deltage i valg til
skolebestyrelsen eller først meget sent i forløbet.
Der kan også ved skoler, der omfatter hele
skoleforløbet, opstå problemer i slutningen af
valgperioden, fordi en del af medlemmerne fratræder.
Kommunalbestyrelsen kan også godkende ordninger med forskudte
valg, hvor andre særlige lokale forhold taler for en
sådan ordning, herunder på specialskoler. Der kan
derimod ikke godkendes ordninger med forskudte valg, blot fordi en
skolebestyrelse foretrækker en sådan ordning frem for
valg hvert 4. år. Forskudte valg afholdes i øvrigt
efter samme regler som de ordinære valg, herunder med hensyn
til tidsplanen.
Med forslaget tydeliggøres det, hvad bestemmelsen i
realiteten er rettet imod, nemlig godkendelse af ordninger med
forskudte valg. Samtidig foreslås det, at der bliver en
almindelig adgang for kommunalbestyrelsen til at godkende forskudte
valg, dvs. uden krav om, at der skal være tale om
»særlige tilfælde«. Kommunalbestyrelsen kan
dermed frit godkende ordninger med forskudte valg.
Til nr. 20 (§ 43, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
43, stk. 1, at undervisningsministeren fastsætter regler om
valg af forældrerepræsentanter til
skolebestyrelsen.
I den gældende skolebestyrelsesbekendtgørelse er
det fastsat, at personer, der har modtaget et barn på den
pågældende skole i pleje, en person, der har
indgået ægteskab med
forældremyndighedsindehaveren, samt biologiske
forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, under
visse betingelser kan tillægges valgret og valgbarhed.
Reglerne kan dog opleves som mindre fleksible - f.eks. kan en elevs
stedfar ikke tillægges valgret og valgbarhed, selvom barnets
biologiske forældre samtykker heri, hvis disse har
fælles forældremyndighed. Der ønskes med den
foreslåede ændring skabt mulighed for at sikre, at en
stedforælder til en elev kan tillægges valgret og
valgbarhed, hvis indehaveren/indehaverne af forældremyndighed
over barnet samtykker heri, samt eventuelt andre justeringer, hvis
en nærmere gennemgang af regelsættet afdækker
lignende behov.
Der vil i forbindelse med ændring af reglerne også
blive sikret fri adgang til at beslutte de i bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 19, omtalte ordninger med forskudte
valg, hvor forældrerepræsentanternes valgperioder
overlapper. Endvidere vil der blive indført en mulighed for,
at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at opstilling af kandidater
skal eller kan besluttes på forældremøder i den
enkelte klasse.
KL og forældreorganisationen Skole og Samfund vil blive
inddraget i forbindelse medudformningen af ajourførte og
mere fleksible regler.
Til nr. 21 (§ 43, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
43, stk. 2, 2. og 3. pkt., at en forældrerepræsentant
kan forlange at blive fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen,
hvis barnet udskrives af skolen, og at der om fritagelse for valg
og for medlemskab i øvrigt gælder de samme
bestemmelser, som er fastsat i lov om kommunale valg.
Med den foreslåede ændring udgår
henvisningen til lov om kommunale valg af bestemmelsen.
Henvisningen i de gældende regler betyder bl.a., at hvervet
som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen er et
borgerligt ombud, hvorfor beslutning om tilladelse for en
forældrerepræsentant til at udtræde af
skolebestyrelsen skal besluttes af kommunalbestyrelsen, som ikke
kan delegere beslutningen til forvaltningen. Ved at fjerne
henvisningen til de kommunale valgregler vil det blive muligt at
fastsætte mindre bureaukratiske og mere fleksible regler om
valg til og medlemskab af skolebestyrelsen, herunder
udtræden, idet det dog fortsat er hensigten at opretholde
hvervet som forældrerepræsentant i skolebestyrelsen som
et borgerligt ombud.
KL og forældreorganisationen Skole og Samfund vil blive
inddraget i forbindelse med udformningen af regler på
området.
Til nr. 22 (§ 44, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
44, stk. 1, at skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden
for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen
fastsætter, herunder i en eventuel handlingsplan, og i
øvrigt fører tilsyn med skolens virksomhed.
Med forslaget understreges skolebestyrelsens ansvar for at
føre tilsyn med skolens virksomhed. På grund af
hensynet til kommunalbestyrelsens ansættelses- og
afskedigelseskompetence og hensynet til beskyttelse af
personhenførbare oplysninger præciseres det, at
skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed ikke omfatter
personale- og elevsager.
Med hensyn til de gældende bestemmelser i
folkeskoleloven om skolebestyrelsens opgaver og ansvar henvises der
til lovforslag nr. L 270 (Folketinget 1992-93), vedtaget som lov
nr. 509 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-93,
Forhandlingerne, spalte 8590, 9038, 11184, 11475, Tillæg A,
spalte 8905, Tillæg B, spalte 1955, Tillæg C, spalte
1547.
Til nr. 23 (§ 44, stk. 1)
Med forslaget fastslås det, at skolebestyrelsen har ret
til at indhente de oplysninger, den har brug for, til varetagelsen
af sit tilsyn, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 22. Der er
ikke med fastsættelsen af en udtrykkelig bestemmelse om
skolebestyrelsens ret til oplysninger gjort op med, hvornår
skolelederen kan videregive personhenførbare oplysninger til
medlemmer af skolebestyrelsen. Under iagttagelse af sin
tavshedspligt kan skolelederen derfor fortsat videregive også
personhenførbare oplysninger, i det omfang det er
berettiget.
Til nr. 24 (§ 44, stk. 4)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
44, stk. 4, at skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og
fastsætter ordensregler.
Ifølge forslaget skal skolebestyrelsen som hidtil
godkende undervisningsmidler og fastsætte skolens
ordensregler. Herudover foreslås det præciseret, at
skolebestyrelsen skal fastsætte et værdiregelsæt
for skolen. Ved et værdiregelsæt forstås
retningslinjer for god adfærd på skolen og
pejlemærker for, hvordan der opnås trivsel for eleverne
og de ansatte (et godt psykisk undervisnings- og
arbejdsmiljø), herunder en overordnet antimobbestrategi.
Værdiregelsættet skal fremme fælles
værdier, engagement og ansvarlighed og skal - som
ordensreglerne - udformes, så det også gælder for
fritidsundervisningen, skolefritidsordningen og andre af skolens
aktiviteter. Regelsættet må i sagens natur udarbejdes i
et tæt samarbejde med skolelederen, og det vil desuden ofte
være hensigtsmæssigt at inddrage input fra den samlede
forældrekreds, elevrådet og de ansatte, eksempelvis i
form af debatmøder eller andet.
Baggrunden for forslaget er, at folkeskoleloven ikke
nærmere angiver, hvad begrebet »ordensregler«
dækker over, og at der derfor på nogle skoler
udelukkende er fastsat ordensregler, der vedrører rent
praktiske forhold. Dette er konstateret af et udvalg om disciplin,
god adfærd og mobning i folkeskolen, nedsat af
undervisningsministeren og bestående af forskere og eksperter
på området. Udvalget pegede på, at et klart
værdiregelsæt og klare og kendte konsekvenser ved
ikke-hensigtsmæssig elevadfærd er meget vigtige
elementer i forhold til at opnå et trygt og udbytterigt
skoleliv. Udvalget udarbejdede primo 2006 en vejledning om
disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen
(Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 - 2006). Det
har vist sig, at de skoler, der opnår de bedste resultater,
er kendetegnet ved et klart værdigrundlag, jf.
forskningsprojektet »De gode eksempler« fra 2004. Et
tydeligt og kendt værdiregelsæt vil således
være et væsentligt bidrag til at skabe og at opretholde
disciplin og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø.
Forslaget om at præcisere skolebestyrelsens pligt til at
udarbejde et værdiregelsæt for skolen er i
overensstemmelse med en anbefaling fra udvalget om disciplin, god
adfærd og mobning i folkeskolen.
Efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
§ 1, stk. 1, gælder det, at elever i folkeskolen har ret
til et godt undervisningsmiljø, således at
undervisningen kan foregå sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Undervisningsmiljøet på skolerne skal fremme
deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter
derfor også skolens psykiske og æstetiske miljø.
Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse er, i hvilket
omfang der på skolen forekommer mobning. Det følger af
undervisningsmiljølovens § 7, at skolelederen skal
sørge for, at der udarbejdes en skriftlig
undervisningsmiljøvurdering af forholdene på skolen.
Vurderingen skal mindst indeholde en kortlægning af skolens
fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, en
beskrivelse og vurdering af eventuelle
undervisningsmiljøproblemer, udarbejdelse af en
handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og
rækkefølge de konstaterede problemer skal
løses, og forslag til retningslinjer for opfølgning
på handlingsplanen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at
undervisningsmiljøloven bliver opfyldt, herunder også,
at skolelederen udarbejder en undervisningsmiljøvurdering,
og at der bliver fulgt op herpå, jf.
undervisningsmiljølovens § 1, stk. 2.
I sammenhæng med skolebestyrelsens arbejde med
undervisnings- og arbejdsmiljøet på skolen gennem
fastsættelse af ordensregler og værdiregelsæt
bør skolebestyrelsen også inddrages i skolelederens
kortlægning af konkrete problemer med mobning samt
udarbejdelse af en handlingsplan på området som led i
arbejdet i henhold til lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø.
Blandt andet som opfølgning på anbefalinger fra
udvalget om disciplin, god adfærd og mobning i folkeskolen er
Undervisningsministeriet desuden i gang med at foretage en
ajourføring af bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar
1995 om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, der
er udstedt med hjemmel i folkeskolelovens § 52, 1. pkt. Det
vil i forbindelse med den opfølgning blive præciseret,
at eleverne og forældrene ved hvert skoleårs begyndelse
skal orienteres om skolens værdiregelsæt og
ordensregler. Der vil endvidere ske en tydeliggørelse af
indsatsen mod mobning i bekendtgørelsen. Desuden vil der i
bekendtgørelsen blive optaget en udtrykkelig regel om
adgangen til at tage medbragte genstande, eksempelvis
mobiltelefoner, i bevaring.
Det falder inden for forpligtelserne efter lov om
gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v., jf. §
1, stk. 1, § 2, stk. 1, nr. 2 og 6, og § 3, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 880 af 19. september 2005, at
skolernes ordensregler og værdiregelsæt gøres
offentligt tilgængelige på internettet.
Til nr. 25 (§ 44, stk. 7)
Der er tale om en konsekvensændring i folkeskolelovens
§ 44, stk. 7, som følge af lovforslagets § 1, nr.
14 og 16.
Til nr. 26 (§ 44, stk. 10)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
44, stk. 10, at skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille
forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der
vedrører den pågældende skole. Det fremgår
samtidig, at skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle
spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger
den.
Med den foreslåede ændring, der skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 22, tilsigtes
ingen realitetsændringer, men det betones, at det ofte vil
være hensigtsmæssigt, at skolebestyrelsen
drøfter ønsker og forslag, som ligger uden for
skolebestyrelsens adgang til at fastsætte principper, med
skolelederen, inden spørgsmålet eventuelt
forelægges for kommunalbestyrelsen.
Til nr. 27 (§ 44, stk. 11)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
44, stk. 11, at skolebestyrelsens formand til hvert møde
udarbejder en dagsorden, og at skolebestyrelsens beslutninger
indføres i en beslutningsprotokol, der efter mødet
underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Det
fremgår tillige, at dagsordenen og beslutningsprotokollen med
de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler
om tavshedspligt, er tilgængelig for kommunens borgere.
Møder i skolebestyrelsen er, ligesom møder i
andre offentlige organer, lukkede, medmindre der er udtrykkelig
lovhjemmel for det modsatte. Med den foreslåede pligt til at
offentliggøre forhandlingsreferater fra skolebestyrelsens
møder øges åbenheden om skolebestyrelsens
arbejde og dermed også muligheden for et øget
samarbejde med den samlede forældrekreds. Herved styrkes
skolebestyrelsens varetagelse af sin funktion som bindeled mellem
forældre og skole.
Til nr. 28 (§ 45, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
45, stk. 1, 1. pkt., at der ved hver selvstændig skole
ansættes en leder.
Den foreslåede ændring er redaktionel.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 10. Med forslaget henviser bestemmelsen udtrykkeligt til
lovens § 24, stk. 3, der i kraft af muligheden for at etablere
fælles ledelse af flere skoler udgør en modifikation
til kravet om ansættelse af en leder ved hver skole.
Til nr. 29-30 (§ 45, stk. 2)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
45, stk. 2, at skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem
skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser
vedrørende skolens elever.
Det foreslås, at skolelederens ledelsesrum
tydeliggøres og udvides, idet det fastsættes, at
lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever
ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at skolelederen er
ansat af kommunalbestyrelsen til at varetage ledelsesopgaven ved
den enkelte skole, og at skolelederen derfor er ansvarlig over for
kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation
på samme måde som andre kommunale ledere, jf.
folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt. Dertil kommer, at
skolelederen ligeledes i henhold til § 45, stk. 1, 2. pkt., er
ansvarlig over for skolebestyrelsen, nemlig i forhold til
udmøntning af de beslutninger, som skolebestyrelsen efter
loven træffer. Med lovforslagets § 1, nr. 1,
tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for
styringen af folkeskolen i overensstemmelse med de generelle
bestemmelser i den kommunale styrelseslovgivning, medmindre andet
bestemmes i folkeskolelovgivningen, samtidig med at
kommunalbestyrelsens ansvar for den enkelte skole såvel som
for kommunens samlede skolevæsen præciseres, jf.
bemærkningerne hertil.
Der gælder ved siden af folkeskolelovgivningen en
almindelig kommunalretlig grundsætning, hvorefter
kommunalbestyrelsen er begrænset i adgangen til at give
tjenestebefalinger med hensyn til ansattes varetagelse af opgaver,
der forudsætter særlig faglig sagkundskab. I forhold
til en leder af en folkeskole indebærer det bl.a., at denne
varetager en række pædagogiske opgaver i forhold til de
enkelte elever, som vedkommende er den kompetente til at varetage.
Med forslaget ønskes det tydeliggjort i loven, at
sådanne beslutninger hører under skolelederens
selvstændige kompetence, idet de ikke kan behandles af
kommunalbestyrelsen. Herved er det ikke muligt for
kommunalbestyrelsen at ændre sådanne beslutninger,
hverken på eget initiativ eller i en
prøvelsessituation, eller i øvrigt at give konkrete
tjenestebefalinger herom.
Med forslaget om at ændre ordet
»afgørelser« til »beslutninger«
fremhæves det, at også beslutninger, der ikke
forvaltningsretligt set er afgørelser, men som træffes
som led i faktisk forvaltningsvirksomhed, er omfattet af
skolelederens selvstændige kompetence.
Omfattet af skolelederens selvstændige kompetence er
således som udgangspunkt f.eks.
beslutninger/afgørelser om standpunktskarakterer,
klasseindplacering, placering på bestemte hold, henvisning
til specialundervisning, tilladelser til helt eller delvis at
opfylde undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse
eller erhvervsmæssig beskæftigelse samt
iværksættelse af foranstaltninger til fremme af god
orden.
Undertiden træffer en skoleleder en beslutning, der
ganske vist vedrører en af skolens elever, men som har
betydning ud over den enkelte skole. Det kan f.eks. være en
beslutning om, at eleven af disciplinære grunde skal
søges overflyttet til en anden skole i kommunen. Et andet
eksempel kan være henvisning af eleven til et
specialundervisningstilbud uden for skolen. Det falder uden for
skolelederens kompetence at træffe endelig beslutning herom
alene, idet spørgsmålene også involverer andre
skoler. Der skal dog henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 41, hvori det omtales, hvordan
skolelederens mulighed for at iværksætte overflytning
til en anden skole påtænkes udvidet i forbindelse med
den igangværendeajourføring af bekendtgørelse
nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god
orden i folkeskolen, jf. i den forbindelse også
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 24.
Det skal understreges, at skolelederen naturligvis ikke
træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever selv, men at alle beslutninger træffes på
lederens vegne. Beføjelserne kan delegeres til ansatte
generelt eller konkret og såvel udtrykkeligt som
stiltiende.
At en skoleleders beslutninger vedrørende skolens
elever med forslaget ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen,
udgør en ændring i forhold til retstilstanden i dag,
hvor alle afgørelser, der er truffet ved de enkelte skoler,
inden fire uger fra afgørelsens meddelelse kan indbringes
for kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 51, stk. 1.
Fremover vil en elev og dennes forældre, hvis de er
utilfredse med en beslutning, kunne indbringe den for skolelederen
selv. Dertil kommer, at skolelederens beslutninger inden for dennes
selvstændige kompetence bliver umiddelbart omfattet af
Folketingets Ombudsmands kompetence, og at eleven/forældrene
derfor kan klage over skolelederens beslutninger til
ombudsmanden.
Skolelederen udøver fortsat sine opgaver under ansvar
over for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil kunne
behandle klager over skolelederens (eller de ansattes)
optræden, herunder at skolelederen har truffet en beslutning,
der er i strid med rammer fastlagt af kommunalbestyrelsen eller
skolebestyrelsen.
Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever kan desuden ikke indbringes for skolebestyrelsen, jf. i
øvrigt lovforslagets § 1, nr. 22.
Skolelederens forhold til den øvrige kommunale
forvaltning har givet anledning til tvivl i forhold til
spørgsmålet om, hvilke regler der gælder for
videregivelse af oplysninger fra skolen til andre dele af den
offentlige forvaltning. Udgangspunktet er, at lederen ved
udøvelse af sine opgaver indgår i et almindeligt
over-/underordnelsesforhold i den kommunale organisation, jf.
også ovenfor. Med forslaget fastsættes det nu, at
adgangen til at træffe konkrete afgørelser
vedrørende skolens elever hører under skolelederens
selvstændige kompetence.
Herefter vil det følge af forvaltningslovens § 28,
stk. 6, at skolelederen i denne relation anses som en
selvstændig myndighed i forhold til bestemmelserne i
forvaltningslovens § 28, stk. 1-3, på samme måde,
som skolebestyrelsen er det. § 28, stk. 1-2, indeholder
betingelserne for, at en offentlig myndighed kan videregive
oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til en anden
myndighed, mens § 28, stk. 3, indeholder betingelserne for
videregivelse af andre fortrolige oplysninger fra én
offentlig myndighed til en anden. Et eventuelt
spørgsmål om videregivelse af fortrolige oplysninger
vedrørende skolens elever fra skolelederen til andre dele af
den kommunale forvaltning, herunder andre af kommunens folkeskoler,
skal således vurderes efter forvaltningslovens § 28. Det
samme gælder naturligvis, hvis der er tale om
spørgsmål om videregivelse af fortrolige oplysninger
til andre offentlige myndigheder, f.eks. andre kommuner.
Justitsministeriet har den 25. februar 2009 fremsat lovforslag
nr. L 137 (Folketinget 2008-09) om ændring af
forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger
(Udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyndigheder). Det
fremgår af lovforslaget, at adgangen til både
elektronisk og manuel videregivelse af personoplysninger mellem
forskellige forvaltningsmyndigheder fra den 1. juli 2009 reguleres
af persondataloven.
Det følger af persondatalovens § 5, stk. 1-3, at
behandlingen af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med
god databehandlingsskik, at indsamlingen af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere
behandling ikke må være uforeneligt med disse
formål. Endvidere må der ikke behandles flere
oplysninger end formålet tilsiger.
I persondatalovens §§ 6-8 findes de generelle
bestemmelser om, hvornår en forvaltningsmyndighed må
behandle, herunder videregive, personoplysninger.
Med hensyn til de gældende bestemmelser i
folkeskoleloven om skolelederens opgaver og ansvar henvises der til
lovforslag nr. L 270 (Folketinget 1992-93), vedtaget som lov nr.
509 af 30. juni 1993, jf. Folketingstidende 1992-93,
Forhandlingerne, spalte 8590, 9038, 11184, 11475, Tillæg A,
spalte 8905, Tillæg B, spalte 1955, Tillæg C, spalte
1547.
Til nr. 31 (§ 45, stk. 5)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
45, stk. 5, at skolens leder, gennem elevrådet, hvor et
sådant forefindes, inddrager skolens elever i
spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og
sundhed.
Med forslaget præciseres det, at inddragelsen af
eleverne ikke nødvendigvis skal ske gennem elevrådet,
men at formen for inddragelsen skal drøftes gennem et
eventuelt elevråd. Bestemmelsen vil fortsat ikke
indebære nogen indskrænkninger af lederens
ledelsesbeføjelser.
Til nr. 32 (§ 47, stk. 1)
Det fremgår af den gældende § 47, stk. 1, at
regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens
undervisningstilbud.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så den
svarer til de i lovforslagets § 1, nr. 1 og 12,
foreslåede præciseringer af kommunalbestyrelsens
ansvar.
Til nr. 33 (§ 47 a, stk. 2)
Der er tale om en konsekvensændring i folkeskolelovens
§ 47 a, stk. 2, som følge af lovforslagets § 1,
nr. 14.
Til nr. 34 (§ 50, stk. 2)
Der er tale om dels en sproglig ajourføring, dels
rettelse af en fejl.
Der foreslås en sproglig ajourføring af
folkeskolelovens § 50, stk. 2, 4. pkt., som følge af,
at senest bekendtgørelse nr. 1233 af 11. december 2008 om
pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og
klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af
børneattester m.v. (dagtilbudsbekendtgørelsen) har
afløst bekendtgørelse nr. 1114 af 6. november 2006 om
kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn,
forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v.
Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af
dagtilbudsloven, som hører under velfærdsministerens
ressort. Derudover rettes den fejl, der følger af, at ordene
»ved ydelse af søskendetilskud og« utilsigtet
udgik af 4. pkt. ved den seneste affattelse af § 50, stk. 2, i
lov nr. 335 af 18. maj 2005 om ændring af lov om folkeskolen
(Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser). Med
ændringen fremgår det således helt tydeligt, at
reglerne i bekendtgørelsen gælder, uanset om der er
tale om søskendetilskud eller om hel eller delvis
fripladstilskud.
Til nr. 35 (§ 51, stk. 1)
Det fremgår af den gældende folkeskolelovs §
51, stk. 1, at klage over afgørelser, der er truffet af de
enkelte skoler, inden fire uger fra afgørelsens meddelelse
kan indbringes for de kommunale myndigheder. Det er uklart, om
bestemmelsen også omfatter skolebestyrelsens
afgørelser. Endvidere kan det give anledning til tvivl, i
hvilken udstrækning der med klagefristen på fire uger
er tilsigtet en indskrænkning af den almindelige adgang til
at indbringe kommunale afgørelser for
kommunalbestyrelsen.
Med forslaget tydeliggøres det, at der ikke er adgang
til at påklage afgørelser, der er truffet af
skolebestyrelserne i henhold til bestemmelserne i folkeskolelovens
§ 44, stk. 2-6 og 9.
Afgørelser i henhold til beføjelser, som af
kommunalbestyrelsen måtte være delegeret til en
skolebestyrelse i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 4,
(der pr. 1. august 2009 bliver § 40, stk. 5, jf. lov nr. 369
af 26. maj 2008) vil i overensstemmelse med almindelige regler om
delegation fortsat kunne indbringes for kommunalbestyrelsen som den
delegerende myndighed. Et eksempel herpå kunne være en
afgørelse om betaling for en elevs forplejning under
ekskursioner, lejrskoler eller skolerejser truffet af en
skolebestyrelse, hvis kommunalbestyrelsen har delegeret sin
kompetence efter lovens § 50, stk. 8, til denne.
En lang række af de beslutninger, der træffes af
en skoleleder, vedrører skolens elever. Sådanne
beslutninger kan ikke indbringes for kommunalbestyrelsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29-30, og bemærkningerne
hertil.
Andre beslutninger, der er truffet af skolelederen, (f.eks. en
beslutning om antallet af skole-hjem-samtaler pr. skoleår, om
at der ikke undervises på skolen dagen efter grundlovsdag,
eller om disciplinære foranstaltninger over for en ansat ved
skolen) kan derimod indbringes for kommunalbestyrelsen. Der
gælder ikke nogen frist for indbringelse af sådanne
beslutninger for kommunalbestyrelsen.
Med hensyn til de gældende bestemmelser i
folkeskoleloven om adgangen til at påklage/indbringe
afgørelser og beslutninger henvises der til lovforslag nr. L
270 (Folketinget 1992-93), vedtaget som lov nr. 509 af 30. juni
1993, jf. Folketingstidende 1992-93, Forhandlingerne, spalte 8590,
9038, 11184, 11475, Tillæg A, spalte 8905, Tillæg B,
spalte 1955, Tillæg C, spalte 1547, samt til lovforslag nr. L
97 (Folketinget 1999-2000), vedtaget som lov nr. 485 af 31. maj
2000, jf. Folketingstidende 1999-2000, Forhandlingerne, spalte
1900, 8506, 8731, Tillæg A, spalte 2688, 2704, Tillæg
B, spalte 1358, Tillæg C, spalte 839.
Til nr. 36-38 (§ 51, stk. 2-6)
Den gældende folkeskolelovs § 51, stk. 2-6,
indeholder bestemmelser om, i hvilket omfang der er mulighed for at
påklage beslutninger og afgørelser, som træffes
af kommunalbestyrelsen. Det er - i mangel af særskilt af
undervisningsministeren fastsatte regler herom - alene muligt i
forhold til en række afgørelser om
specialundervisning, der efter stk. 3-5 kan indbringes for
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, samt
afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, der
efter stk. 6 kan indbringes for det sociale nævn.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 29-30 og 35.
Til nr. 39-40 (§ 51, stk. 7-8)
Den gældende folkeskolelovs § 51, stk. 7-8,
indeholder bestemmelser om, i hvilket omfang der er mulighed for at
påklage beslutninger og afgørelser, som træffes
af regionsrådet.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
lovforslagets § 1, nr. 29-30 og 35.
Til nr. 41 (§ 52)
Den gældende folkeskolelovs § 52, 1. pkt.,
indeholder en bemyndigelse for undervisningsministeren til at
fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme
af god orden i folkeskolen, herunder regler om overflytning af
elever til andre skoler i kommunen og regler om overflytning af
elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger.
I medfør af denne bestemmelse er bekendtgørelse
nr. 27 af 12. januar 1995 om foranstaltninger til fremme af god
orden i folkeskolen udstedt. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at skolelederen kan
iværksætte overflytning til en anden skole i kommunen,
hvis eleven, dennes forældre og skolelederen ved den nye
skole kan tilslutte sig overflytningen, og hvis overflytningen ikke
vil medføre merudgifter for kommunen. Det fremgår
endvidere af § 6, stk. 5, at hvis overflytning ikke kan
gennemføres efter stk. 4, træffer kommunalbestyrelsen
på grundlag af indstilling fra skolelederen og efter
hensyntagen til forældrenes ønske om, til hvilken
anden skole eleven skal overføres, beslutning om
overflytning skal finde sted, og i bekræftende fald til
hvilken skole, overflytning skal ske.
Der gælder i dag ingen begrænsninger i en
overflyttet elevs rettigheder i forhold til det frie
skolevalg.
I forbindelse med den udvidelse af skolelederens ledelsesrum,
der er foreslået med lovforslagets § 1, nr. 29-30,
påtænkes der gennemført en ændring af
bekendtgørelsen, hvorefter skolelederens mulighed for til
fremme af god orden at iværksætte overflytning til en
anden skole udvides, når det sker med tilslutning fra
skolelederen ved den modtagende skole.
Efter den påtænkte ordning vil det fortsat
være udgangspunktet, at en skoleleder skal søge at
opnå enighed med såvel eleven og forældrene som
den modtagende skoleleder, hvis lederen vil iværksætte
en overflytning. Da overflytning er en ganske indgribende
foranstaltning, skal der foreligge tungtvejende grunde til at
iværksætte netop denne foranstaltning.
Skolelederen vil dog efter den påtænkte ordning i
særligt grove eller gentagne tilfælde kunne
iværksætte overflytning til en anden skole, uden at
kommunalbestyrelsen indblandes, selvom elev og forældre ikke
måtte tilslutte sig overflytningen. Det vil dog være en
betingelse, at det sker i enighed med den modtagende skoleleder.
Det vil i den forbindelse være uden betydning, om der er
forbundet merudgifter med overflytningen, enten fordi eleven ikke
hidtil har haft ret til befordring, men opnår sådan ret
i forhold til den nye skole, eller fordi retten til befordring er
dyrere i forhold til den nye skole end i forhold til den
hidtidige.
Det vil være en betingelse, at der sker en skriftlig
orientering af såvel eleven og forældrene som
kommunalbestyrelsen om beslutningen og om begrundelsen herfor. I
denne orientering skal skolelederen påvise, at der er
proportionalitet mellem barnets forseelse, den valgte
foranstaltning og målet hermed.
Kommunalbestyrelsen vil efter den påtænkte ordning
kun blive inddraget i sager, hvor en skoleleder ikke kan nå
til enighed med en anden skoleleder om overflytning af en elev, men
fastholder, at overflytning er den rette foranstaltning. I disse
tilfælde vil sagen blive afgjort af kommunalbestyrelsen eller
den, som kommunalbestyrelsen bemyndiger hertil - dvs. der tages
stilling til, hvorvidt overflytning skal finde sted, og i givet
fald til hvilken skole overflytning skal ske. Inden sagen
afgøres, skal der indhentes udtalelser fra lederne ved alle
de skoler, der kan komme på tale, ligesom der skal indhentes
en udtalelse fra forældrene, hvori de kan tilkendegive deres
eventuelle ønsker.
For at undgå, at formålet med en overflytning
forspildes, er det nødvendigt endvidere at fastsætte
regler, der undtager disse elever fra retten til efter reglerne om
mere frit skolevalg at vælge en anden skole i kommunen.
Forslaget om, at undervisningsministeren i forbindelse med
fastsættelse af almindelige regler om foranstaltninger til
fremme af god orden kan fastsætte regler, der fraviger §
36, stk. 2 og 3, skal sikre den fornødne bemyndigelse
hertil.
Med hensyn til den gældende bemyndigelse i
folkeskoleloven til at fastsætte regler om foranstaltninger
til fremme af god orden i skolerne henvises der til lovforslag nr.
L 270 (Folketinget 1992-93), vedtaget som lov nr. 509 af 30. juni
1993, jf. Folketingstidende 1992-93, Forhandlingerne, spalte 8590,
9038, 11184, 11475, Tillæg A, spalte 8905, Tillæg B,
spalte 1955, Tillæg C, spalte 1547.
Til nr. 42 (§ 53, stk. 2)
Der er tale om en konsekvensændring i folkeskolelovens
§ 53, stk. 2, som følge af lovforslagets § 1, nr.
14.
Til nr. 43 (§ 55, stk. 4)
Forslaget skal sikre hjemmel til at drive Sankt Annæ
Gymnasium som en kommunal folkeskole med en tilknyttet
gymnasieafdeling. Ordningen på Sankt Annæ Gymnasium er
forankret i en historisk tradition, og det unikke musikalske
miljø på skolen ønskes fortsat bevaret. Den
særlige konstruktion har tidligere haft hjemmel i
gymnasieloven, men i forbindelse med kommunalreformen er Sankt
Annæ Gymnasium blevet til en kommunal folkeskole, som dermed
skal finde sin hjemmel i folkeskoleloven.
Behovet for at fravige folkeskoleloven kan sammenfattes i
følgende punkter:
- Lovens § 36,
stk. 2 og 3, bestemmer, at der til hver skole hører et
skoledistrikt, og at et barn har krav på optagelse i en
folkeskole, hvis der er ledig kapacitet på den
pågældende skole (frit skolevalg). Sankt Annæ
Gymnasium optager ikke elever baseret på geografiske
kriterier, men kun på baggrund af en
optagelsesprøve.
- Lovens § 42,
stk. 1, nr. 1, bestemmer, at der skal være fem medlemmer
valgt af og blandt forældre til elever i folkeskolen - i
modsætning til fire forældremedlemmer på Sankt
Annæ Gymnasium.
- De
forældrevalgte medlemmer skal i henhold til lovens § 42,
stk. 1, udgøre flertallet i bestyrelsen. Det er ikke
tilfældet på Sankt Annæ Gymnasium, hvor
skolebestyrelsen skal bestå af 13 medlemmer.
- Lovens § 42,
stk. 1, angiver udtømmende kredsen af faste deltagere i
skolebestyrelsen. På Sankt Annæ Gymnasium skal der i
skolebestyrelsen optræde fire yderligere medlemmer, hvoraf et
medlem kommer fra Borgerrepræsentationen og tre medlemmer
bliver udpeget af Børne- og Ungdomsborgmesteren efter
indstilling fra rektor.
- Lovens § 42,
stk. 5, bestemmer, at formanden udpeges blandt
forældrerepræsentanterne. Skolebestyrelsen på
Sankt Annæ Gymnasium skal ledes af en formand, der
vælges blandt de fire udefra kommende,
ikke-forældrevalgte medlemmer.
Til nr. 44 (§ 57 a, stk. 3)
Ændringen er begrundet i, at Lederforeningen under
Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolelederforening pr. 1.
januar 2008 er sammenlagt til én forening,
Skolelederne.
Til nr. 45 (§ 57 a, stk. 3)
Ændringen er begrundet i, at Landsforbundet af Voksen-
og Ungdomsundervisere pr. 1. januar 2009 er fusioneret med Dansk
Teknisk Lærerforbund og Danske Produktionshøjskolers
Lærerforening til én forening,
Uddannelsesforbundet.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den
1. august 2009.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | § 1 I lov om folkeskolen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som
ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, ved lov
nr. 369 af 26. maj 2008, ved lov nr. 476 af 17. juni 2008, ved
§ 135 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og ved lov nr. 50 af
28. januar 2009, foretages følgende ændringer: |
§ 2.
Folkeskolen er en kommunal opgave, jf. dog § 20, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i
kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger, jf. § 40 og § 40 a,
mål og rammer for skolernes virksomhed inden for denne
lov. | | 1.§ 2, stk.
1, 1. pkt., affattes således: »Kommunalbestyrelsen har ansvaret
for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45,
stk. 2, 2. pkt.« 2. I § 2,
stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »sikres«:
»ret til«. 3.§ 2, stk.
1, 3. pkt., ophæves. |
| | | |
Stk. 2. Den
enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for
undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål,
jf. § 1, og fastlægger selv undervisningens organisering
og tilrettelæggelse. | | 4. I § 2,
stk. 2, ændres »skole har inden for de givne
rammer« til: »skoles leder har inden for rammerne af
lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens
beslutninger«, og »selv« udgår. |
| | | |
§ 12.
Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der
svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 3. En elev kan
dog med forældrenes samtykke, jf. § 54, undervises
på samme klassetrin i to år, hvis eleven har
været uden undervisning gennem længere tid eller andre
særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste.
Ligeledes kan en elev under ganske særlige
omstændigheder springe et klassetrin over. --- | | 5.§ 12,
stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således: »Skolens leder kan efter
samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et
klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i to
år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen
kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i
løbet af skoleåret.« |
| | | |
Stk. 3.
Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og
§ 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af
eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen. --- | | 6. I § 12,
stk. 3, og § 19 d, stk. 8, ændres »skolen«
til: »elevens lærere, eventuelt med inddragelse af
Ungdommens Uddannelsesvejledning«. |
| | | |
§ 19 d.
--- | | |
Stk. 8.
Afgørelse om valg af fag og om brobygning, jf. stk. 6,
træffes af eleven efter samråd med forældrene,
jf. § 54, og skolen. | | |
| | | |
§ 13.
Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal
regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes
udbytte af skolegangen. --- --- | | 7. I § 13,
stk. 1, 1. pkt., ændres »skolens« til:
»lærernes og eventuelt skolens leders«. |
| | | |
§ 14.
--- | | |
Stk. 3. Ud
over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig
til folkeskolens afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har
afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og
hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8.
klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt
undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan
opfyldes. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at
andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9,
gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven
efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen. --- | | 8. I § 14,
stk. 3, 4. pkt., og § 19 f, stk. 2, ændres
»skolen« til: »vedkommende
lærer«. |
| | | |
§ 19 f.
--- | | |
Stk. 2.
Afgørelse om indstilling til prøve træffes af
eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
skolen. --- | | |
| | | |
§ 16.
--- | | |
Stk. 5.
På skoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan dele af
undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner
uden overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Stk. 6.
På skoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan folkeskolen
give mulighed for skolerejser med overnatning som et alternativ til
den almindelige undervisning. | | 9. I § 16,
stk. 5 og 6, ændres »nr. 5« til: »nr.
4«. |
| | | |
§ 19.
--- | | |
Stk. 2. Ved
hver selvstændig skole oprettes et skolebibliotek som et
pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af
skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket.
Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for
skolens undervisning, herunder også bøger til
elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen
heraf. | | 10. I § 19,
stk. 2, 1. pkt.,§ 24, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1.
pkt., og § 42, stk. 1, udgår
»selvstændig«. |
| | | |
§ 24. Hver
selvstændig skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende
klassetrin, jf. dog stk. 2. --- Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en
selvstændig skole kun omfatter 10. klassetrin. --- Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse
af en selvstændig skole efter regler fastsat af
undervisningsministeren. --- | | |
| | | |
§ 42. Ved
hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der
består af: --- | | |
| | | |
§ 39.
--- | | |
Stk. 2. Er en
elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf.
§ 35, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om
grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers
varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor. | | 11. I § 39,
stk. 2,1. og 2. pkt., og§ 46, stk. 2, 2. pkt., ændres
»skolen« til: »skolens leder«. |
| | | |
§ 46.
--- | | |
Stk. 2. Ved
hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne
ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger
repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har
nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for
eleverne i almindelighed. --- | | |
| | | |
| | | 12.§ 40,
stk. 1, affattes således: |
§ 40.
Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens
skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige
børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en
undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves i folkeskolen. Kommunalbestyrelsen fastlægger
mål og rammer for skolernes virksomhed. Kommunalbestyrelsen
fører tilsyn med skolernes virksomhed. | | »Kommunalbestyrelsen har ansvaret
for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i
folkeskolen eller får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.« |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om
følgende: | | 13. I § 40,
stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen træffer
beslutning om følgende« til:
»Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for
skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes
af kommunalbestyrelsen på et møde«. |
1) Bevillinger til skolevæsenet og
økonomiske rammer for de enkelte skoler. | | |
2) Ansættelse og afskedigelse af
ledere og lærere. Beslutningerne om ansættelse af
ledere og lærere træffes efter udtalelse fra
vedkommende skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7. | | 14.§ 40,
stk. 2, nr. 2 og 8, ophæves. Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6. |
3) Skolestrukturen, herunder antallet af
skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,
specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter §
3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter
§ 3, stk. 3, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 4.
Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 4) Kommunens inddeling i skoledistrikter.
Beslutninger om distriktsændringer som følge af
strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelserne ved de berørte skoler. 5) Antallet af skoledage samt rammer for
klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens
længde og specialundervisningen m.v. 6) Generelle retningslinjer for skolernes
virksomhed efter § 3, stk. 5 og 6. 7) Frivillige madordninger, herunder
madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen
beslutter, om madordningerne etableres med fuld
forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller
delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer
for ordningerne. 8) Andre spørgsmål, der ikke
er henlagt til de enkelte skoler, herunder specialpædagogisk
bistand efter § 4, stk.1, henvisning til undervisning på
andre skoler, retningslinjer om indskrivning og optagelse samt
skolebiblioteksordningen i kommunen. | | |
--- | | |
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis delegere sine
beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne bortset
fra de beføjelser, der følger af bevillings- og
arbejdsgiverkompetencen. --- | | 15.§ 40,
stk. 5, 1. pkt., affattes således: »Bortset fra de beføjelser,
der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger,
der er nævnt i stk. 2, nr. 1-6, § 25, stk. 7, § 34,
stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt
eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til
skolebestyrelserne.« |
| | | |
| | | 16. I § 40
indsættes som stk. 6: »Stk. 6.
Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere
træffes efter, at der er indhentet udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.« |
| | | |
§ 41.
--- | | |
Stk. 3. I et
bilag til vedtægten optages de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen
m.v., jf. § 40, stk. 2, nr. 3-8. | | 17. I § 41,
stk. 3, udgår », jf. § 40, stk. 2, nr.
3-8«. |
| | | |
§ 42. Ved
hver selvstændig skole oprettes en skolebestyrelse, der
består af: | | |
1) 5 eller 7 repræsentanter for
forældrene valgt af og blandt personer, der har
forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i
skolen, jf. dog § 43, stk. 1. Antallet af
forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen
omfatter en specialklasserække, og
forældrerepræsentationen for denne skal udgøre
mindst 1. --- | | 18. I § 42,
stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »en
specialklasserække« til: »specialklasser på
mindst 3 klassetrin«, og »denne« ændres
til: »specialklasserne«. |
Stk. 8.
Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år,
jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. april i det år, der
følger efter nyvalg til regionsråd og
kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. --- | | |
--- | | |
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale
specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler eller lignende, i
særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen kan endvidere i
særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 8, 1.
pkt., om valgtidspunktet for forældrerepræsentanterne,
herunder godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan endelig
fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og § 43,
stk. 2, 2. pkt., ved skoler, som er oprettet i henhold til §
24, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om betingelserne for fravigelse. | | 19. I § 42,
stk. 11, 2. pkt., affattes således: »Uanset stk. 8, 1. pkt., kan
kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg.« |
| | | |
§ 43.
Undervisningsministeren fastsætter regler om valg af
forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. | | 20. I § 43,
stk. 1, indsættes efter »skolebestyrelsen«:
», herunder om i hvilke tilfælde andre personer end
forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og
valgberettigede«. |
Stk. 2. En
forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når
barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33,
stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive
fritaget for medlemskab af skolebestyrelsen, hvis barnet udskrives
af skolen. Om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt
gælder de samme bestemmelser, som er fastsat i lov om
kommunale valg. --- | | 21.§ 43,
stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Undervisningsministeren
fastsætter regler om fritagelse for valg og for medlemskab i
øvrigt.« |
| | | |
§ 44.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf.
§ 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a,
stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med skolens
virksomhed. | | 22. I § 44,
stk. 1, ændres »skolens virksomhed« til:
»alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og
elevsager«. 23. I § 44, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.: »Skolebestyrelsen kan fra skolens
leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er
nødvendig for at varetage tilsynet.« |
--- | | |
Stk. 4.
Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
ordensregler. | | 24. § 44, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter
skolens ordensregler og værdiregelsæt.« |
--- | | |
Stk. 7.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om
ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 2,
nr. 2. | | 25. I § 44,
stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 2« til: »stk.
6«. |
--- | | |
Stk. 10.
Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til
kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der
vedrører den pågældende skole. Skolebestyrelsen
skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som
kommunalbestyrelsen forelægger den. | | 26. I § 44,
stk. 10, 1. pkt., indsættes efter »forslag til«:
»skolens leder og«, og »den
pågældende skole« ændres til:
»skolebestyrelsens virksomhed«. |
Stk. 11.
Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en
dagsorden. Skolebestyrelsens beslutninger indføres i en
beslutningsprotokol, der efter mødet underskrives af de
medlemmer, der har deltaget i mødet. Dagsordenen og
beslutningsprotokollen er med de begrænsninger, der
følger af lovgivningens regler om tavshedspligt,
tilgængelig for kommunens borgere. --- | | 27.§ 44,
stk. 11, 2. og 3. pkt., affattes således: »Der udarbejdes efter hvert
møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har
deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med
de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler
om tavshedspligt, tilgængelig for
offentligheden.« |
| | | |
| | | 28.§ 45,
stk. 1, 1. pkt., affattes således: |
§ 45. Ved
hver selvstændig skole ansættes en leder. Skolens leder
har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er
ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen. | | »Ved hver skole ansættes en
leder, jf. dog § 24, stk. 3.« |
Stk. 2.
Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og
træffer alle konkrete afgørelser vedrørende
skolens elever. | | 29. I § 45,
stk. 2, ændres »afgørelser« til
»beslutninger«. 30. I § 45,
stk. 2,indsættes som 2. pkt.: »Lederens konkrete beslutninger
vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer,
kommunalbestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af
kommunalbestyrelsen.« |
Stk. 3.
Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens
læseplaner og beskrivelser, jf. § 44, stk. 8, forslag
vedrørende principper for skolens virksomhed m.v., jf.
§ 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44,
stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte
økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1. Stk. 4.
Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de
ansatte. | | |
Stk. 5.
Skolens leder inddrager skolens elever, gennem elevrådet,
hvor et sådant forefindes, i spørgsmål
vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. | | 31. § 45,
stk. 5,affattes således: »Stk. 5.
Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål
vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler,
hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 2, drøftes
formen for inddragelse gennem elevrådet.« |
| | | |
§ 47.
Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens
undervisningstilbud. --- | | 32. I § 47,
stk. 1, ændres »det overordnede ansvar« til:
»ansvaret«. |
| | | |
§ 47 a.
--- | | |
Stk. 2.
Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i §
40, stk. 2-4, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr.
4, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det
samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v.,
§ 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53
om konfirmationsforberedelse. --- | | 33. I § 47
a, stk. 2, 1. pkt., ændres »nr. 4« til:
»nr. 3«. |
| | | |
§ 50.
--- | | |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til
børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3,
stk. 4. Vælger forældrene en folkeskole i en anden
kommune end bopælskommunen med tilhørende
skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler
forældrene til skolekommunen dennes takst for
skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst,
hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder
søskendetilskud til familier med mere end et barn i
skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis
fripladstilskud under hensyn til forældrenes
økonomiske forhold, eller hvor sociale eller
pædagogiske forhold gør sig gældende.
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler om
kommunens tilskud til brug for dagtilbud til børn,
forældrenes egenbetaling og fripladstilskud m.v. finder
anvendelse ved ydelse af hel eller delvis fripladstilskud. --- | | 34.§ 50,
stk. 2, 4. pkt., affattes således: »Reglerne fastsat i medfør af
dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og
klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved
ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af hel eller delvis
fripladstilskud.« |
| | | |
§ 51. Klage
over afgørelser, der er truffet af de enkelte skoler, kan
inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for de
kommunale myndigheder. | | 35. § 51, stk. 1, affattes
således: »Skolebestyrelsens afgørelser
efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.« |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til stk. 1 og
andre beslutninger og afgørelser, som træffes af
kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale
skolevæsen, kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre
afgørelser kan indbringes for ministeren. | | 36. I § 51,
stk. 2, 1. pkt., ændres »Kommunalbestyrelsens
afgørelse i henhold til stk. 1 og andre beslutninger«
til: »Beslutninger«. |
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag
på henvisning til specialundervisning i henhold til §
21, stk. 1, samt kommunalbestyrelsens afgørelse om at
tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens
meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes
for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf.
§ 51 a. Det samme gælder for kommunalbestyrelsens
afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller
tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser,
jf. § 20, stk. 2. Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold
af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser
kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af
forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf.
§ 51 a. Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende
for kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende
elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med
støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Stk. 6.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og
fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, kan indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område. | | 37. I § 51,
stk. 3, 1. pkt.,stk. 4 og stk. 6, ændres
»Kommunalbestyrelsens afgørelser« til:
»Afgørelser«. 38. I § 51,
stk. 3, 1. og 2. pkt., og § 51, stk. 5, udgår
»kommunalbestyrelsens«. |
Stk. 7.
Regionsrådets afgørelser i henhold til stk. 1 og andre
beslutninger og afgørelser, som træffes af
regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud,
kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed,
jf. dog stk. 8. | | 39. I § 51,
stk. 7, ændres »Regionsrådets afgørelser i
henhold til stk. 1 og andre beslutninger« til:
»Beslutninger«. |
Stk. 8.
Regionsrådets afgørelser i henhold til § 21, stk.
3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af
forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for
Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf.
§ 51 a. | | 40. I § 51,
stk. 8, ændres »Regionsrådets
afgørelser« til:
»Afgørelser«. |
| | | |
§ 52.
Undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om
foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne, herunder
regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og
regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre
uddannelsesforanstaltninger. Undervisningsministeren kan endvidere
fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i
skoletiden. | | 41. I § 52
indsættes efter »uddannelsesforanstaltninger«:
», og kan i den forbindelse fastsætte regler, der
fraviger § 36, stk. 2 og 3«. |
| | | |
§ 53.
--- | | |
Stk. 2. Der
skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid
inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5,
og § 44, stk. 2, nr. 1. | | 42. I § 53,
stk. 2, ændres »nr. 5« til: »nr.
4«. |
| | | |
§ 55.
For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan
undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser, bortset fra
kapitel 1 og kapitel 4, jf. dog stk. 2. Stk. 2.
For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde i forbindelse med elevernes skolestart eller
udvidet samarbejde mellem folkebiblioteket og skolebiblioteket kan
ministeren tillige fravige bestemmelserne i kapitel 4. Stk. 3.
Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud
til forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde. | | |
| | | 43. I § 55 indsættes som stk. 4: »Stk. 4.
Undervisningsministeren kan for bestemte skoler fravige
bestemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, og § 42.« |
| | | |
§ 57 a.
--- | | |
Stk. 3.
Rådets øvrige 20 medlemmer udpeges af
undervisningsministeren på følgende måde: --- | | |
5) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks
Skolelederforening. --- | | 44. I § 57
a, stk. 3, nr. 5, ændres »Danmarks
Skolelederforening« til: »Skolelederne«. |
8) 1 medlem efter indstilling fra
Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere. --- | | 45. I § 57
a, stk. 3, nr. 8, ændres »Landsforeningen af Voksen- og
Ungdomsundervisere« til:
»Uddannelsesforbundet«. |
| | | |
| | | § 2 Loven træder i kraft den 1. august
2009. |