L 185 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om
ophævelse af lov om supplerende aktiviteringstilbud til visse
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse. (Etablering af
et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.).
Fremsat den 31. marts 2009 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love samt om
ophævelse af lov om supplerende aktiveringstilbud til visse
ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse
(Etablering af et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som
ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 5 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i
lov nr. 176 af 27. februar 2007 og § 1 i lov nr. 292 af
27. marts 2007, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1,
udgår: »staten og«.
2. I
§ 3 ændres
»Staten og kommunalbestyrelsen« til:
»Kommunalbestyrelsen«.
3. I
§ 6, stk. 1,
ændres »statens og kommunernes
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen«.
4.§ 6, stk. 2,
ophæves.
5. I
§ 7, stk. 1,
udgår: »og for den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentre«.
6.§ 7, stk. 2,
ophæves.
7. I
§ 8, stk. 1,
ændres »de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen« til:
»jobcentrene«.
8. I
§ 8, stk. 2,
ændres »den statslige og kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen«.
9. I
§ 8 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder
administrative opgaver, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesregionen etablerer en
rådgivningsfunktion, der kan bistå de enkelte jobcentre
med at analysere og vurdere resultater af indsatsen,
tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for
særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionen
orienterer løbende det regionale
beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens
arbejde og resultater.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
10.§ 9 ophæves.
11. I
§ 10 og § 40 ændres »de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter«
til: »kommunen«.
12.§ 11, stk. 1 og 2, affattes således:
»Hvis regionsdirektøren konstaterer,
jf. § 8, stk. 2, at resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger
væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan
regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med
kommunen om at forbedre indsatsen.
Stk. 2. Hvis der
ikke kan opnås enighed om en aftale, eller
beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte
andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og
rådgivningsfunktionen, efter § 8,
stk. 4.«
13. I
§ 11 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Pålæg om at benytte andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af
integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
14.§ 11, stk. 4, som bliver
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Kommunen har pligt til at efterkomme et pålæg efter
stk. 2 og afholder samtlige udgifter forbundet med et
pålæg om at benytte andre aktører efter
stk. 2, nr. 2.«
15. I
§ 12 og § 46, stk. 1, ændres
»de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen« til:
»kommunen«.
16.
Efter § 12 indsættes
før overskriften:
»Statslige rammeudbud
§ 12
a. Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at
regionsdirektøren efter høring af det regionale
beskæftigelsesråd gennemfører statslige
rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige
udfordringer.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der
gennemføres rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af
integrationsloven.
Stk. 3. Kommunen
har pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet
af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter
stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret
og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater
over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter
stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende
andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren
hører i denne forbindelse det regionale
beskæftigelsesråd.«
17. I
§ 13, stk. 1,
ændres »den kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen« og i stk. 2 ændres »Den kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»Beskæftigelsesindsatsen«.
18. I
§ 13, stk. 2, nr. 2,
indsættes efter »barsel«: », lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v.«
19. I
§ 14, stk. 1,
indsættes efter »udlændinge m.fl.«:
», lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.«
20.§ 15, stk. 1, affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen opretter et bestemt
tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor
beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder
varetages.«
21.§ 16 ophæves.
22.§ 17 affattes
således:
Ȥ 17.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
(Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om anvendelse af
fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med
borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.«
23.§§ 18-22
ophæves.
24.§ 23, stk. 1, affattes
således:
»Kommunen skal under inddragelse af det
lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det
kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal drøftes med
beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse
for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det
kommende år behandler kommunalbestyrelsen
beskæftigelsesplanen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens
bemærkninger i et møde.«
25.§ 24, stk. 1, affattes
således:
»Kommunen skal årligt udarbejde en
resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen
skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for
forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen
af budgettet for det kommende år behandler
kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens
bemærkninger i et møde.«
26.§ 24, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
27. I
§ 25 og § 47, stk. 4, ændres
»De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcenteret« til: »Kommunen«.
28. I
§ 32, stk. 1,
ændres »Staten og kommunen overlader« til:
»Kommunen kan i henhold til en indgået
databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af
personoplysninger, overlade«.
29. I
§ 32 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at
overlade oplysninger til anden aktør.«
30. I
§ 39, stk. 1,
ændres »den statslige og den kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen«.
31. I
§ 41 ændres »over
for særlige målgrupper, jf. § 9« til:
», jf. § 12 a«.
32. I
§ 44, § 46,
stk. 2 og 3, og § 47, stk. 2 og 3, ændres »de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret« til:
»kommunen«.
33.§ 45, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
Nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8.
34.§ 45, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages
beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående
udvalg, jf. § 14, stk. 3, kan borgmesteren beslutte,
at formanden for det stående udvalg er formand for
rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren
og næstformanden i det stående udvalg. Formandens
funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.«
35. I
§ 45, stk. 6,
ændres »De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i jobcenteret varetager i fællesskab« til:
»Kommunen varetager«.
36. I
§ 51 udgår: »og
staten«.
37. I
§ 56, stk. 1 og 2 udgår »til ledige
dagpengemodtagere«.
38.§ 56 a, stk. 1, affattes
således:
»Jobcenteret kan inden for kvoten anmode
kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en
konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til
rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge,
der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven.
Jobcenteret kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse
af løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter
udløbet af fristen i stk. 4.«
39. I
§ 56 a, stk. 2 og 6, udgår »staten i«.
40.§ 57, stk. 2 og 3, ophæves.
41.§ 58, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til
fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter
lovgivningen, jobsøgning, match-kategorisering,
tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de
forskellige målgrupper, understøttelse af
sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation,
tilsyn, statistik samt anden forvaltning af lovgivningen, jf.
stk. 1. Oplysningerne kan endvidere bruges til
kontrol.«
42. I
§ 58 indsættes som
stk. 3-7:
»Stk. 3. Som
en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk. 1
etablerer beskæftigelsesministeren et register for medlemskab
af anerkendte arbejdsløshedskasser.
Stk. 4. For at
sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på
tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer
beskæftigelsesministeren som en del af det fælles
it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende
tilmeldinger i jobcentrene, match-kategoriseringer og andre
tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede
lovgivning.
Stk. 5. Offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser, der indberetter data
til det fælles it-baserede datagrundlag, er hver især
dataansvarlige for indberetningen, brug af data lokalt samt
herudover ansvarlige for at orientere de registrerede om
registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.
Stk. 6.
Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale
behandlingsaktiviteter.
Stk. 7. De enkelte
kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til andre
aktører som databehandlere, jf. § 32.«
43. I
§ 59 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Arbejdsmarkedsstyrelsens
statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for
arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen på nationalt,
regionalt og kommunalt niveau.«
44.§ 60 affattes
således:
Ȥ 60.
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som et
landsdækkende system for registrering af jobannoncer fra
arbejdsgivere og de jobsøgendes cv'er.
Stk. 2. De enkelte
jobcentre er forpligtede til at indlægge stillingsopslag, der
modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.
Stk. 3.
Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan
bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør
af bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.
Stk. 4. Kommunerne
er forpligtet til at udarbejde jobcenterets hjemmeside som en del
af Jobnet og skal bruge de retningslinjer for design og logo, som
er fælles for alle jobcentre.
Stk. 5. Med Jobnet
som fælles indgang for borgere og virksomheder etablerer og
driver beskæftigelsesministeren
selvbetjeningsløsninger fælles for alle jobcentre.
Stk. 6. Data, som
er registreret i selvbetjeningsløsninger, herunder
tilmelding, tilmeldtes cv-oplysninger, fraværsperioder,
bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til
brug for sagsbehandling i jobcentrene, indgår i det
fælles datagrundlag.
Stk. 7. Data om
enkeltpersoner, herunder data registret i
selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den
pågældende side på Jobnet (Min side) eller ved
opslag i anden landsdækkende portal.
Stk. 8. De
kommunale systemer skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende
faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf.
stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteter ved brug af
fællesoffentlige standarder.«
45.§ 61 affattes
således:
Ȥ 61.
Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre
it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på
områder af særlig betydning for effektiviteten og
dækningen af it-understøtningen af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.«
46.§ 62 affattes
således:
Ȥ 62.
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette data
om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og borgeres deltagelse i
arbejdsmarkedsrettede ordninger, beskæftigelsesindsatsen over
for borgere, data om ydelsesforløb og andre data til
forvaltning af lovgivningen og opfølgning på indsatsen
til Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det
statistiske datavarehus og det fælles it-baserede
datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2. Der kan
ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indsendelse af
de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.«
47. I
§ 63, stk. 1,
ændres »Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Socialministeriet« til:
»Velfærdsministeriet«.
48. I
§ 65 indsættes efter
»fælles it-servicer«: »samt at bruge de
landsdækkende systemer, som nævnt i §§
58-61«.
49. I
§ 65 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2. For
at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af
jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende
krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de
it-værktøjer, som offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.«
50.§ 66 affattes
således:
Ȥ 66.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i
§§ 58-61, herunder regler om dataansvar, registrering af
cv'er og jobannoncer i Jobnet.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning og
udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af
fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a
nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører
skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets
it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven
og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.«
51.
Efter § 67 indsættes:
Ȥ 67 a.
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om
indberetning af data m.v. efter § 66, kan de statslige
beskæftigelsesmyndigheder iværksætte
foranstaltninger til genopretning af data.
Stk. 2. De
statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at
jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist udarbejder en
konkret handlingsplan for genopretning af data.
Stk. 3. De
statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge
kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved
inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden
bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer
herefter efter forudgående høring af kommunen
beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for
datagenopretningen. De statslige beskæftigelsesmyndigheder
kan herunder pålægge kommunen at anvende et it-system,
der opfylder de statslige myndigheders krav til kvalitet, form,
indhold og hyppighed af indberetning af data m.v.«
52. I
§ 68 indsættes efter
»ydelser«: », herunder manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen«.
53. I
§ 68 a, stk. 2,
ændres »De myndigheder, der har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen« til: »Statslige og
kommunale myndigheder med ansvar for
beskæftigelsesindsatsen«.
54. I
§ 68 a indsættes efter
stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Data
på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret
anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til
løsning af de statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet.
Stk. 5. Data
på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret
anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af
beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af
dagpengeperiode m.v., opgørelse af
beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.
55. I
§ 69 og § 70, stk. 1, nr. 1,
ændres »§§ 5-12« til:
»§§ 5-12 a«.
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1587 af 20. december 2006
og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008 foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1 a ændres
»Statens og kommunalbestyrelsens« til:
»Kommunalbestyrelsens«.
2.§ 2, nr. 1, affattes
således:
»1) Ledige,
der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.,«
3.§ 3, stk. 7,
ophæves.
4. I
§ 4 a, stk. 1,
ændres »de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i jobcentre« til: »jobcenteret«.
5.§ 4 b affattes
således:
Ȥ 4 b.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret
for indsatsen påhviler fortsat
kommunalbestyrelsen.«
6. I
§ 4 c, stk. 1,
udgår »af staten eller kommunen i jobcentret« og
»staten og kommunen i«.
7.§ 4 c, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder
for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne
lov.«
8.§ 4 c, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til
andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister,
underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om andre aktørers forpligtelse til at give jobcentret de
nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-10, til brug for administrationen af den
beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.«
9.Overskriften til kapitel 3 affattes
således:
»Jobcenterets bistand til
at finde arbejde og arbejdskraft«
10.§ 5 affattes
således:
Ȥ 5.
Jobcenteret har til opgave at bistå alle
arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå
arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.
Stk. 2. Bistanden
kan bl.a. ske ved, at
1) en eller flere
arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte
henvises til et konkret job,
2) der indhentes og
videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere
og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende
eller
3) råde
virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere
kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database
Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne kan bistå egne ledige medlemmer
med at finde arbejde.«
11. I
§ 6 ændres
»strejke eller lockout, må der ikke formidles
arbejdskraft« til: »strejke, lockout eller blokade,
må der ikke ydes bistand med at finde
arbejdskraft«.
12. I
§ 7, stk. 1, og § 30, stk. 2, ændres
»staten« til: »jobcenteret«.
13. I
§ 7, stk. 1,
ændres »formidlingsaktiviteter« til:
»aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og
arbejdskraft«.
14.§ 8 affattes
således:
Ȥ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om bistand til at finde arbejde og arbejdskraft, herunder
henvisning til tilbud efter kapitel 10-12, om støtte til
særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og
arbejdskraft og om støtte til arbejdssøgende, der
skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan
pålægges at søge konkrete job, hvor
arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker
henvisning af arbejdssøgende.«
15.Kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Information og vejledning i
jobcenteret
§ 9.
Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret
få
1) information og
vejledning om mulighederne for beskæftigelse og
uddannelse,
2) information og
vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12,
samt
3) information om
andre aktiviteter efter denne lov.
§ 10.
Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret få
1) information og
vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold og
2) information og
vejledning om indlæggelse af job i Jobnet, jf.
§ 12.
Stk. 2. Jobcenteret
kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til
formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og
personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse
på arbejdsmarkedet. Denne service tilrettelægges med
udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og
støtte under etablering og forløb af
ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette
virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en
ansættelse.«
16. I
overskriften til kapitel 5 ændres
»Registrering« til: »Tilmelding«.
17. I
§ 11, stk. 1,
ændres »registrere« til: »tilmelde«
og »hos staten i et jobcenter« til: »i
jobcenteret«.
18.§ 11, stk. 2 og 3, affattes således:
»Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret på den første
ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte sin
tilmelding som arbejdssøgende.
Stk. 3. En person,
der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller
starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter
kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af
ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om
hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,
og kommunen skal sørge for, at det sker. Den ledige skal
mindst hver 7. dag bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende.«
19. I
§ 11, stk. 4, § 13,
stk. 2, og § 14,
stk. 2, ændres »registrering« til:
»tilmelding«.
20.Overskriften til kapitel 6 affattes
således:
»Oplysninger om job og
cv«
21.§ 13, stk. 1, affattes
således:
»Personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som arbejdssøgende i
jobcenteret, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give
fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse,
uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning
for jobcenterets bistand til at finde arbejde. De personer, som er
nævnt i 1. pkt., skal endvidere angive mindst ét
beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft.«
22. I
§ 13, stk. 2,
udgår »formidlingsrelevante«.
23. I
§ 13, stk. 3,
ændres »Staten og kommunerne« til:
»Jobcenteret«.
24.§ 14, stk. 1, affattes
således:
»For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1 og 2, skal der senest 1 måned efter
tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at
de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er
fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan
personens jobsøgning kan understøttes, og personen
skal pålægges at søge mindst to relevante
konkrete job.«
25. I
§ 16, stk. 2,
ændres »registreres som arbejdssøgende hos
staten i jobcenteret« til: »tilmeldes som
arbejdssøgende i jobcenteret«.
26. I
§ 19 ændres
»registrering som arbejdssøgende hos staten i
jobcenteret« til: »tilmelding som arbejdssøgende
i jobcenteret«.
27.§ 21 a, stk. 1, affattes
således:
»Modtager jobcenteret meddelelse om, at der
ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om den
generelle rådighed for en person omfattet af § 2,
nr. 1, og om, at den pågældende anmoder om dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal jobcentret
straks indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal
afholdes inden for en uge, fra jobcenterets modtagelse af
meddelelsen.«
28. I
§ 21 a, stk. 3,
ændres »Staten og kommunen i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«.
29. I
§ 21 b, stk. 1 og 3, § 23, § 69, stk. 1,
§ 70, stk. 1 og 3,
§ 70 a, stk. 2, § 72, stk. 2
og 3, § 73 c, stk. 4,
§ 74, stk. 1, 2 og 3, og § 75,
stk. 1, ændres »Kommunen« til:
»Jobcenteret«.
30. I
§ 21 b, stk. 2 og 5, ændres to steder
»kommunen« til: »jobcenteret«.
31.Overskriften til § 21 c
affattes således:
»Systematisk
henvisningsforløb«
32. I
§ 21 c ændres
»staten eller kommunen i jobcenteret formidler« til:
»jobcenteret henviser«, og
»formidlingsforløb« til:
»henvisningsforløb«.
33.§ 21 d, stk. 1 og 2, affattes således:
»Jobcenteret skal hurtigst muligt henvise
personen til endnu et job efter § 5, stk. 2, nr. 1,
og skal løbende fortsætte hermed indtil 3
måneder efter første henvisning efter § 21
c, hvis personen ikke kommer i beskæftigelse.
Stk. 2. Er der ikke
job, jf. stk. 1, personen kan henvises til, skal jobcenteret
pålægge personen at søge et antal relevante
konkrete job på Jobnet. Jobbene findes i samarbejde med
personen.«
34. I
§ 21 e, stk. 2,
udgår »af staten eller kommunen i
jobcenteret«.
35. I
§ 21 e, stk. 3,
ændres »§ 9« til: »§ 12
a«, og »staten eller kommunen i jobcenteret«
ændres til: »kommunen«.
36. I
§ 22, stk. 1,
ændres »Staten og kommunen« til:
»Jobcenteret«.
37. I
§ 24, stk. 1,
ændres »eller ydelser efter § 55 i«
til: »efter«.
38. I
§ 28, stk. 1,
udgår »af staten henholdsvis kommunen«.
39. I
§ 28, stk. 3,
ændres »kommunens« til:
»jobcentrets«.
40. I
§ 31 a, stk. 1,
udgår »henholdsvis staten« og
»arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse«
ændres til: »dagpenge«.
41. I
§ 31 a, stk. 3 og 4, udgår »henholdsvis
staten« og i § 31 a,
stk. 4, udgår: »eller staten«.
42.§ 36, stk. 4-6,
ophæves.
43. I
§ 37, stk. 2,
ændres »Staten henholdsvis kommunen« til:
»Jobcenteret«.
44. I
§ 37, stk. 3,
ændres »staten og kommunen« til:
»jobcenteret«.
45.§ 38, stk. 1, affattes
således:
»Personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, modtager under tilbud om vejledning og opkvalificering
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
46.§ 38, stk. 3,
ophæves.
47. I
§ 44, stk. 2,
ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til:
»stk. 1, nr. 3 og 4«.
48.§ 45, stk. 1, affattes
således:
»Personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, modtager under tilbud om virksomhedspraktik dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
49. I
§ 64, stk. 2,
ændres »§ 2, nr. 1« til:
»§ 2, nr. 1-3«.
50.§ 64, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
51.§ 67 b, stk. 1, affattes
således:
»Ved aftaler om ansættelse med
løntilskud efter § 67 a skal jobcenteret alene
påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er
opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter
§ 22, stk. 3.«
52.§ 67 e, stk. 1, affattes
således:
»Ved aftaler om ansættelse med
løntilskud efter § 67 d skal jobcenteret alene
påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er
opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter
§ 22, stk. 3.«
53. I
§ 69 indsættes efter
stk. 2:
»Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere
med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i
udlandet.«
54.§ 71, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Tilskud til lønnen udbetales til
arbejdsgiveren«
55. I
§ 71, stk. 3, 3. pkt.,
indsættes efter »Tilskuddet«: »til
lønnen«.
56. I
§ 72, stk. 1, § 73 c,
stk. 2, og § 74 b
ændres »kommunen« til:
»jobcenteret«.
57. I
§ 73 b, stk. 4,
udgår »af kommunen«.
58. I
§ 73 c, stk. 1, 1. pkt.
udgår », jf. § 26 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,«.
59. I
§ 73 c, stk. 3,
udgår », jf. § 27 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«.
60. I
§ 75 a, stk. 1,
ændres »Kommunen i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«.
61.§ 75 a, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
Bestemmelserne om ydelser m.v. i § 38 og § 45
finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr.
10.«
62. I
§ 81 a, stk. 1,
udgår »staten eller kommunen i«.
63. I
§ 83, stk. 1,
ændres »kommunens« til:
»jobcenterets«.
64. I
overskriften til kapitel 16
ændres »eller ydelser efter § 55 i«
til: »efter«.
65. I
§ 84, stk. 1,
udgår »statens«.
66. I
§ 85, stk. 1 og 3, §§ 86-88, § 89,
stk. 1, to steder i § 89, stk. 2, og § 89 stk. 3, indsættes
efter »ret og pligt til«: »at
påbegynde«.
67. I
§ 85, stk. 4, 5. pkt.,
ændres »afgives« til:
»påbegyndes«.
68.§ 90 ophæves.
69. I
§ 90 a indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Stk. 1, 2. pkt. finder ikke anvendelse på personer, der
ansættes med løntilskud i en offentlig virksomhed, og
hvor det fastsatte timetal er på mindre end 6 timer i
gennemsnit om dagen, jf. § 55.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
70. I
§ 91 ændres
»§ 90« til: »§ 90 a«.
71. I
§ 96, stk. 2,
ændres to steder »12 måneder« til: »9
måneder«.
72. I
§ 97, stk. 1,
ændres »staten eller kommunen« til:
»jobcenteret«.
73. I
§ 98 a, stk. 1,
udgår »staten i«.
74. I
§ 98 b, stk. 4,
ændres », jf. § 53, stk. 4, i«
til: »efter«.
75. I
§ 102, stk. 1, og § 105 ændres
»Staten« til: »Jobcenteret«.
76.§ 104 affattes
således:
Ȥ 104.
Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de
nødvendige oplysninger til brug for
arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen efter
stk. 1, herunder om omfanget af oplysningerne, måden
samt tidspunktet og formen for afgivelse af
oplysningerne.«
77.§ 105 a ophæves.
78.§ 106 affattes
således:
Ȥ 106.
Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration af reglerne i denne lov.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne, måden
samt tidspunkt og formen for afgivelse af oplysningerne.«
79. I
§ 109 indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf.
§ 79, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Reglerne i § 82 a,
stk. 2, 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunens
bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af statens udgifter,
jf. dog § 117 b, stk. 1, 5. pkt.«
80.§ 110, stk. 1-3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og 2.
81. I
§ 110, stk. 5, der
bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1 omhandlede
tilskud og ydelser« til: »tilskud og ydelser efter
kapitel 12, 14 og 18«.
82.§ 112 ophæves.
83. I
§ 113, stk. 1 og 2,
udgår »staten og«.
84.Kapitel 21 ophæves.
85.Overskriften til kapitel 23 affattes
således:
»Statens refusion til
kommunerne«
86.§ 117 affattes
således:
Ȥ 117. Kommunen afholder
endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det
individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og
til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a.
Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til
godtgørelse efter § 50 a, særlige
aktiviteter efter § 7 og til
lægeerklæringer.«
87.
Efter § 117 indsættes:
Ȥ 117
a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden
aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen,
herunder de i § 117, 1. pkt. nævnte opgaver, for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10,
refunderes med 50 pct. Dækker vederlaget udgifter, der efter
§§ 117 b-124 berettiger til højere refusion,
kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser.
Stk. 2. Udgifterne
efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for
rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1,
for personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for
rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1,
for personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10.
Dækker vederlaget til anden aktør udgifter, der kan
refunderes uden for et rådighedsbeløb efter
§§ 117 b-124, kan udgifterne refunderes efter disse
bestemmelser.
§ 117
b. Staten refunderer inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i
forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1. Det samme gælder udgifter
til undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, samt
udgifter efter §§ 81a, 99 og 101.
Rådighedsbeløbet opgøres til 18.500 pr.
år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder
personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal
helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen
af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet
efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået
uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner
eller kommuner, som modtager løntilskud efter
§ 68, stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede
udgifter, der indgår i opgørelsen af
rådighedsbeløbet, jf. 1. pkt., medregnes statens
udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs
§ 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler
efter §§ 76 og 77, bortset fra udgifter til
undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en
kommunes udgifter til mentorer efter §§ 78-81 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.
Stk. 3. Staten
refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud
efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, jf. dog § 122 b.«
88. I
§ 118, stk. 1,
ændres »kapitel 14 og §§ 83, 99 og
101« til: »§§ 76, 77, 81 a, 83, 99 og
101«
89. I
§ 118 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke.
»Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer efter
§§ 78-81 til personer omfattet af § 2, nr.
2, 3 og 10.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
90.§ 121, stk. 3, 2. pkt.
ophæves.
91.§ 122 affattes
således:
Ȥ 122. Staten refunderer
75 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel
12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, hvis
personen er medlem af en arbejdsløshedskasse. For
øvrige personer refunderer staten 65 pct. For udgifter efter
kapitel 14, §§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af en
kommunes udgifter.«
92.
Efter § 122 indsættes:
Ȥ 122
a. Staten refunderer inden for det
rådighedsbeløb, der er nævnt i § 117
b, stk. 1, for personer, der er omfattet af § 2, nr.
1, og inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt
i § 118, stk. 1, for øvrige personer, 50 pct.
af kommunens udgifter efter § 8 til støtte til
arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med
overtagelse af arbejde.
§ 122
b. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til
løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der
indgår uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med personer,
der er fyldt 25 år efter regler, der er fastsat af
beskæftigelsesministeren, jf. § 68,
stk. 2.
§ 122
c. Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til
jobrotationsydelse efter § 98 a, stk. 3.«
93.§ 127, stk. 1, nr. 2,
affattes således:
»2)
løntilskud efter § 63,«
94. I
§ 127, stk. 1, nr. 5,
indsættes efter »rådighedsbeløbet
efter«: »§ 117 b og«.
95. I
§ 127 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Løntilskuddet pr. time efter § 67 c og
§ 67 f, skal beregnes på grundlag af den
årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.«
96.Overskriften før § 128
affattes således:
»Klage over jobcenterets
afgørelser«
97. I
§ 128, stk. 1,
ændres »Klage over statens og kommunens
afgørelser i jobcenteret« til: »Jobcenterets
afgørelser«.
98.§ 128, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Ved
klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12
vedrørende personer, der er omfattet af § 2, nr.
1, træffer beskæftigelsesankenævnet
afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget
i beskæftigelsesankenævnet, når jobcenterets
afgørelse er begrundet i
1) personens
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov
eller
2) at
beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af en
anden aktør.«
99. I
§ 131 ændres »den
myndighed i jobcenteret, der har afgivet tilbud om ansættelse
med løntilskud af den, som beregningen
vedrører« til: »jobcenteret«.
100.§ 133, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 3
I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 8. februar 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 2, § 8,
stk. 2, § 14, § 14 a, stk. 2,
§ 16 a, stk. 2 og § 16 b, stk. 1, udgår
»staten i«.
2. I
§ 11 og § 16 a, stk. 1, ændres
»Staten i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«.
3.§ 16 a, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
4. I
§ 16 a, stk. 4, der
bliver stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
»Endvidere fastsætter direktøren
for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling af refusion,
regnskab, revision m.v.«
5.§ 16 b, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Der
er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt
på et urigtigt grundlag, når den handicappede person,
virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig
assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige
erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning
for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for
at få tilskud.«
6.§ 17, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om
den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i
beskæftigelsesregionen.«
7.§ 17, stk. 3 og 4, ophæves.
8. I
§ 17 a, stk. 1,
udgår »statens«.
9.
Efter § 17 a indsættes i kapitel 7:
»Finansiering m.v.
§ 17
b. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i
forbindelse med tilskud efter kapitel 3 og 4.
§ 17
c. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes
refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 17
d. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere
opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.«
§ 4
I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om seniorjob
foretages følgende ændringer:
1. I
overskriften til kapitel 4 ændres
»formidlet« til: »henvist«.
2. I
§ 10, 1. pkt. ændres
»formidles« til: »henvises til«.
3. I
§ 10, 2. pkt., udgår
»hos staten«.
4. I
§ 11, stk. 1, nr. 2,
ændres »er formidlet af staten i« til: »som
personen er henvist til af«.
5. I
§ 12, stk. 1, og § 13 ændres
»§ 15, stk. 3,« til:
»§ 15, stk. 5,«
6. I
§ 12, stk. 2, nr. 1,
ændres »formidlede« til:
»henviste«.
7. I
§ 15 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Staten yder tilskud forskudsvist i forhold til antallet af ansatte
i seniorjob.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om udbetaling samt om administration, regnskab, revision,
tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlende tilskud og kan
herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til
kommunerne kan varetages af en anden offentlig
myndighed.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 5
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december 2008
og lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages følgende
ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »staten i jobcenteret«
til: »jobcenteret«.
2. I
§ 57, stk. 4,
ændres »registreret« til: »tilmeldt«,
»Registreringen« til: »Tilmeldingen« og
»registrering« til: »tilmelding«.
3. I
§ 57, stk. 5,
ændres »registrering« til:
»tilmelding«.
4. I
§ 62, stk. 1, nr. 3,
ændres »formidlingssamtaler« til:
»henvisningssamtaler« og
»formidlingsrelevante« til:
»henvisningsrelevante«.
5. I
§ 62, stk. 1, nr. 5,
ændres »formidles« til: »henvises
til«.
6. I
§ 63, stk. 1, nr. 1,
ændres »der er formidlet« til: »som
pågældende er henvist til«.
7. I
§ 63 a, stk. 1, 2 og
3, ændres
»formidlings-« til: »henvisnings-«.
8. I
§ 71, 1. pkt., ændres
»formidlet« til: »henvist« og
»formidles« til: »henvises«, og i 2. pkt.
ændres »arbejdet formidles ved henvisning til
samtale« til: »pågældende henvises til en
samtale«.
9. I
§ 94 udgår
»staten i«.
§ 6
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008
og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »registrering« til:
»tilmelding«, »registreringen« til:
»tilmeldingen«, »registrere« til:
»tilmelde« og »registreret« til:
»tilmeldt«.
2. I
§ 8 a, stk. 1, 1. pkt.,
og stk. 2, § 13 a, stk. 2,
§ 13 b, stk. 1, og § 38 e, stk. 1 og 2, udgår »hos staten«.
3.§ 8 a, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
4. I
§ 10, stk. 1, 3. pkt.,
og stk. 2, 3. pkt., ændres
»Kommunen i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«.
5. I
§ 13, stk. 2, nr. 1,
ændres »formidlet arbejde« til: »arbejde,
som personen er henvist til«.
6.§ 13, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2) udebliver
fra en jobsamtale eller en cv-samtale i jobcenteret eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering i
jobcenteret,«
7. I
§ 13, stk. 2, nr. 4, og
§ 38 a, stk. 1, nr. 3,
ændres »staten i jobcenteret, kommunen« til:
»jobcenteret«.
8. I
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt.,
og § 38 a, stk. 1, nr.
4, ændres »staten i jobcenteret eller
kommunen« til: »jobcenteret«.
9. I
§ 13 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »konkrete, åbne jobordrer« til:
»konkrete job«.
10. I
§ 13 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »formidlingen af« til: »jobcenterets
bistand med at finde«.
11. I
§ 38 a, stk. 1, nr. 4,
ændres »konkrete åbne jobordrer« til:
»konkrete job«.
12.§ 38 d, stk. 1, affattes
således:
»Hvis en person eller dennes
ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en
jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i
jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen eller ægtefællen skulle
være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller
rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er
genoprettet.«
§ 7
I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december
2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 17
i lov nr. 523 af 6. juni 2007, lov nr. 389 af 27. maj 2008 og
§ 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 foretages
følgende ændring:
1. I
§ 9, stk. 1, udgår
»staten i jobcenteret,«.
§ 8
I lov om børnepasningsorlov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1380 af 20. december 2004,
§ 8 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, § 21 i lov
nr. 523 af 24. juni 2005 og § 7 i lov nr. 1545 af 20.
december 2006, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres »staten i jobcenteret«
til: »kommunen«, »Staten i jobcenteret«
til: »Kommunen« og »Staten i jobcenterets«
til: »Kommunens«.
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2008, som
ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17. august 2008,
§ 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og lov nr. 1063 af 6.
november 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 2 a, stk. 3,
ændres », godtgørelse fra en
arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller
modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen« til:
»eller godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse,
fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra
uddannelsesstedet«.
§ 10
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 37, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter kommuner: », jobcentre«.
§ 11
Lov nr. 139 af 25. marts 2002 om supplerende
aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse ophæves.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
§ 12
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18.
marts 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 104
af 7. februar 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 6, stk. 1, udgår
»staten i«.
§ 13
I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 23 b, stk. 7,
udgår »og § 20 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«.
2. I
§ 25, stk. 3,
ændres to steder og i § 25 a,
stk. 1, nr. 4, ændres »staten i
jobcentret« til: »jobcenteret«.
3. I
§ 25 a, stk. 1, nr. 1,
ændres »formidlet arbejde« til: »arbejde,
som udlændingen er henvist til«.
4. I
§ 25 a, stk. 1, nr. 2,
udgår to steder og i § 30 a,
stk. 1, udgår »hos kommunen«.
5.§ 25 a, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. En
udlænding, der har ansøgt om eller modtager
introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved
første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig
som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til
at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag
bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hos
jobcenteret.«
6. I
§ 25 a, stk. 3,
ændres »Staten i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«.
7.§ 25 a, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned
efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcentret, jf.
§ 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcentrets bistand med at finde arbejde
ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf.
§ 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
skal senest 1 måned efter udlændingens tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en
samtale (cv-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er
fyldestgørende.«
8. I
§ 25 a indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Reglerne i §§ 13 og 14 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om beskæftigelsesmål i cv
og om en generel pligt til at søge mindst to job i
forbindelse med cv-samtaler finder tilsvarende anvendelse for
så vidt angår udlændinge omfattet af
integrationsloven, der alene har ledighed som problem.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10.
9. I
§ 25 a, stk. 7, der
bliver stk. 8, ændres »formidler« til:
»henviser«.
10. I
§ 25 a, stk. 8, der
bliver stk. 9, ændres »formidle« til:
»henvise«, »formidling« til:
»henvisning« og »formidles« til:
»henvises«.
11.§ 25 a, stk. 9, der
bliver stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. En
udlænding, der er omfattet af et systematisk
henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden
aktør, jf. § 5, stk. 3, som
kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af
introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis
udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt
rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis
jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør
efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.«
12.§ 25 b, stk. 8,
ophæves.
13. I
§ 30 a, stk. 2,
udgår »hos staten«.
14. I
§ 30 a, stk. 2-4,
ændres syv steder »registrering« til:
»tilmelding«, to steder »registrere« til:
»tilmelde«, et sted »registreringen« til:
»tilmeldingen« og et sted »registreret«
til: »tilmeldt«.
15. I
§ 30 a, stk. 3,
udgår »kommunen i«.
§ 14
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret
ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov nr. 1334 af 19. december 2008,
§ 40 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1397 af 27.
december 2008 og lov nr. 1398 af 27. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 11, stk. 12, 2. pkt.,
udgår: »eller statens«.
2. I
§ 16 udgår:
»staten i«.
Undervisningsministeriet
§ 15
I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
606 af 14. juni 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1,
ændres »Staten i jobcentret og kommunerne« til:
»Kommunen«.
2. I
§ 2, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 3, udgår »staten
i jobcentret,«.
3. I
§ 2, stk. 4, og § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
udgår »staten i jobcentret eller«.
4. I
§ 4, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Staten i jobcentret og
kommunalbestyrelsen« til:
»Kommunalbestyrelsen«.
5. I
§ 4 a, 1. pkt., ændres
»Staten i jobcentret eller kommunen« til:
»Kommunen«.
6. I
§ 4 a, 2. pkt., udgår
»staten i jobcentret eller«.
§ 16
I lov nr. 566 af 6. juni 2007 om ændring af
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2, stk. 2,
ændres »2009-10« til: »2011-12«.
§ 17
I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 40, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »staten i jobcentret« til:
»kommunalbestyrelsen«.
§ 18
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf.
lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 5, stk. 4,
ændres »statens« til:
»kommunernes«.
2. I
§ 11, stk. 2,
ændres »statens beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesregionerne«.
Velfærdsministeriet
§ 19
I lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende
kommunale samarbejder, som ændret ved lov nr. 506 af 7. juni
2006 og § 98 i lov nr. 1572 af 20. december 2006,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 12, stk. 2, nr. 1,
udgår »1 medlem af den bemyndigede kommunalbestyrelse
samt« og »øvrige« ændres til:
»delegerende«.
2. I
§ 12 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Borgmesteren i den kommune i gruppen af kommuner, der efter
§ 2, stk. 1, på vegne af alle
kommunalbestyrelserne i gruppen, er bemyndiget til at varetage
opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, er formand for
rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i en
bemyndiget kommune af et stående udvalg, kan borgmesteren
beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for
rådet. Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren
og næstformanden i det stående udvalg. Formandens
funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I
§ 12, stk. 3, der bliver
stk. 4, udgår »sammen med staten«.
4. I
§ 12, stk. 4, der bliver
stk. 5, udgår »med undtagelse af statens udgifter
til sekretariatsbistand efter stk. 3« og »2006«
ændres til: »det pågældende
indkomstår«.
§ 20
I lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af
3. september 2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 60, stk. 1,
ændres »eller statens afgørelser i et
jobcenter« til: », herunder jobcenterets,
afgørelser«.
2.I § 76, 2. pkt., og § 78, stk. 2, ændres
»staten i jobcenteret« til:
»jobcentrene«.
§ 21
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 38 og 39, § 2, nr. 2, 45, 48, 49, 50,
64, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 træder i kraft den 1. januar
2010.
Stk. 3.
§ 2, nr. 66 og 67, træder i kraft den 1. januar
2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til
tilbud efter dette tidspunkt.
§ 22
Stk. 1. Kommunen
overtager fra den 1. august 2009 statsligt ansatte, der udelukkende
eller helt overvejende er beskæftiget med varetagelsen af
opgaver, der efter denne lov overføres til kommunen.
Stk. 2. Kommunen
overtager herudover en del af de statsligt ansatte, der ikke er
omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt
overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der
efter denne lov overføres til kommunen.
Stk. 3. De pligter
og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres
retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder tilsvarende
anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold til kollektiv
overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med
overførslen efter stk. 1 og 2 ikke er omfattet af lov
om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse.
Stk. 4. Statslige
tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2,
overgår til ansættelse i kommunen på
vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår. Ved pensionering fra denne ansættelse udbetales
den samlede tjenestemandspension af kommunen.
Stk. 5.
Finansministeren fastsætter efter forhandling med
velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) regler
om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for
tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2.
Finansministeren kan endvidere efter forhandling med
velfærdsministeren og KL fastsætte regler om beregning,
administration, refusion, revision m.v. af pensionerne.
Stk. 6.
Finansministeren træffer afgørelse om
tvivlsspørgsmål efter stk. 5.
Stk. 7. Kommunen
kan fra 1. august 2009 anvende de delaftaler, som staten i
jobcentret har indgået med andre aktører under de
landsdækkende rammeudbud, der er gennemført af
Arbejdsmarkedsstyrelsen eller regionsdirektørerne.
Stk. 8. Staten yder
i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 tilskud til
kommunernes drift af den beskæftigelsesindsats, som
overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og
tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 9. Tilskuddet
efter stk. 8 til drift af beskæftigelsesindsatsen vil
blive udbetalt over finanslovens § 17.44.04 inden for
rammerne af den på finansloven § 17.44.03 og
§ 17.44.04 afsatte bevilling.
Stk. 10. Tilskuddet
efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats vil blive udbetalt over
finanslovens § 17.46.12 inden for rammerne af den
på finanslovens § 17.46.11 og § 17.46.12
afsatte bevilling.
Stk. 11. Tilskuddet
efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan udbetales til kommunerne fra
1. juni 2009.
Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud
til kommunerne i perioden fra 1. august 2009 til 31. december
2009.
Stk. 13. I den
overgangsperiode, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer
udfases, indgår data i disse systemer i det i § 58,
stk. 1, i den gældende lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats nævnte fælles
it-baserede datagrundlag.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
| Indholdsfortegnelse | |
1. | Indledning | |
| 1.1. | Et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem | |
| 1.2. | Stærkere
statslig styring i et kommunalt system skal sikre en
sammenhængende national
beskæftigelsesindsats | |
| 1.3. | Finansiering af den
aktive indsats for dagpengemodtagere | |
| 1.4. | Regional
resultatstyring | |
| 1.5. | It-understøtning af indsatsen | |
| 1.6. | Mulighed for
statslige rammeudbud | |
| | | | | |
2. | Lovforslagets
indhold | |
| 2.1. | Ændringer af
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats | |
| | 2.1.1. | Overførsel af
statslige opgaver i jobcenteret til kommunen | |
| | 2.1.2. | Borgmesteren som
formand for det lokale beskæftigelsesråd | |
| | 2.1.3. | Overførsel af
ansatte mellem stat og kommune | |
| | 2.1.4. | Udvidelse af
beskæftigelsesregionernes opgaver | |
| | | 2.1.4.1. | Etablering af en
rådgivningsfunktion | |
| | | 2.1.4.2. | Inddragelse af
beskæftigelsesregionerne i udarbejdelsen af
beskæftigelsesplaner og resultatrevision | |
| | | 2.1.4.3. | Beskæftigelsesregionerne får mulighed
for at varetage andre opgaver | |
| | 2.1.5. | Statslige
rammeudbud | |
| | 2.1.6. | Harmonisering af
løntilskudskvoter | |
| | 2.1.7. | Udveksling af
oplysninger/data m.v. | |
| | | | | |
| 2.2. | Ændringer af
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats | |
| | 2.2.1. | Jobcenterets bistand
med at finde arbejde og arbejdskraft | |
| | 2.2.2. | Jobcenterets
informations- og vejledningsindsats | |
| | 2.2.3. | Angivelse af
beskæftigelsesmål i cv | |
| | 2.2.4. | Pligt til at
søge mindst to job i forbindelse med
cv-samtaler | |
| | 2.2.5. | Tilmelding som
arbejdssøgende | |
| | 2.2.6. | Harmonisering af
løntilskud | |
| | 2.2.7. | Præciseringer
af tidspunkter for ret og pligt til tilbud for
dagpengemodtagere | |
| | 2.2.8. | Underretninger | |
| | 2.2.9. | Udbetalinger og
refusion | |
| | 2.2.10. | Andre
ændringer | |
| | | | | |
| 2.3. | Ændringer i lov
om kompensation til handicappede i erhverv | |
| | | | | |
| 2.4. | Ændringer i lov
om seniorjob | |
| | | | | |
| 2.5. | Ophævelse af
lov om supplerende aktiveringstilbud til visse medlemmer af en
arbejdsløshedskasse | |
| | | | | |
| 2.6. | Konsekvensændringer i anden lovgivning som
følge af etableringen af et enstrenget
beskæftigelsessystem m.v. | |
| | | | | |
3. | Elementer i aftalen
som ikke kræver lovændringer, men implementeres
administrativt | |
| 3.1. | Beskæftigelsesregionernes generelle
overvågning | |
| 3.2. | Øget indsats
for metodeudvikling | |
| 3.3. | Kompetenceudvikling | |
| | | | | |
4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | |
| 4.1. | Udgifter til den
aktive beskæftigelsesindsats m.v. | |
| | 4.1.1. | Driftsudgifter til
aktivering af forsikrede ledige | |
| | 4.1.2. | Hjælpemidler | |
| | 4.1.3. | Flaskehalsbevilling | |
| | 4.1.4. | Løntilskud til
forsikrede ledige | |
| | 4.1.5. | Løntilskud til
uddannelsesaftaler for ledige | |
| | 4.1.6. | Løntilskud til
uddannelsesaftaler for beskæftigede | |
| | 4.1.7. | Jobrotation | |
| | 4.1.8. | Mentorer | |
| | 4.1.9. | Erstatninger | |
| | 4.1.10. | Personlig assistance
til handicappede | |
| 4.2. | Udgifter til
administrationen | |
| | 4.2.1. | Drift af
beskæftigelsesindsatsen | |
| | 4.2.2. | Udgifter til
nedlukning og omlægning | |
| | 4.2.3. | Overgangsmodel | |
| | | | | |
| 4.3. | Ændringer, som
ikke er en direkte følge af etableringen af en enstrenget
beskæftigelsesindsats | |
| | 4.3.1. | Harmonisering af
løntilskud | |
| | 4.3.2. | Mentorer for kontant-
og starthjælpsmodtagere samt
selvforsørgende | |
| | | | | |
5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | |
| | |
6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | |
| | |
7. | Miljømæssige konsekvenser | |
| | |
8. | Forholdet til
EU-retten | |
| | | | | |
9. | Hørte
myndigheder og organisationer | |
| | | | | |
10. | Sammenfattende
skema. | |
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af aftalen om et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, som er indgået mellem regeringen,
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forbindelse med
finanslovaftalen for 2009.
Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der
vedrører overførsel af den statslige del af
jobcenteret til kommunen. Aftalen medfører ændringer
af lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om kompensation af handicappede i
erhverv og lov om seniorjob. Herudover er der forslag til
konsekvensændringer af en række andre love.
Lovforslaget indeholder enkelte elementer, der ligger uden for
aftalen.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
fremsatte lovforslag om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige
andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn
med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes
vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.)
Lovforslaget skal også ses i sammenhæng med
følgende lovforslag:
- De samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Samling af indsatsen og
finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt
uddannelse under Beskæftigelsesministeriet) og
- Forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark
(Afbureaukratisering af reglerne om aktivering af unge,
sanktionsreglerne for kontant- og starthjælpsmodtagere og
målretning af aktiveringsindsatsen m.v.), samt
- L 165 - forslag
til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
integration af udlændinge i Danmark. (En styrket
beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.),
fremsat den 12. marts 2009.
I disse tre lovforslag sker der ændringer i
gældende regler, som også ændres i dette forslag.
Efter henholdsvis 3. behandlingen af disse lovforslag og inden 3.
behandlingen af dette, vil der blive fremsat ændringsforslag,
som sikrer sammenhæng mellem lovforslagene.
Lovforslaget ligger i forlængelse af de organisatoriske
ændringer, der skete på
beskæftigelsesområdet som led i udmøntningen af
kommunalreformen fra 2004, blandt andet lovforslag L 22 om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som
blev vedtaget af Folketinget den 17. juni 2005, og som trådte
i kraft den 1. januar 2007.
I forbindelse hermed blev der etableret 91 lokale jobcentre.
Hvert jobcenter blev organiseret, så det kunne varetage alle
dele af beskæftigelsesindsatsen. På den måde fik
borgere og virksomheder én indgang til en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kommunalbestyrelsen og staten beholdt ansvaret for hhv. de
kommunale og statslige målgrupper i jobcentret, men fik
sammen ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats.
Rammerne blev således skabt for en mere sammenhængende
indsats over for virksomheder og borgere.
Samtidigt blev udbetalingen af ydelser adskilt fra
beskæftigelsesindsatsen. Derved sikrede man sig, at alle
borgere ville få den beskæftigelsesindsats, de havde
behov for, uafhængigt af hvilke ydelser eller sociale tilbud
de modtog.
Jobcentrene skulle både varetage den lokale indsats og
samtidigt udmønte den nationale beskæftigelsespolitik.
Det blev blandt andet sikret ved, at beskæftigelsesministeren
skulle udmelde beskæftigelsespolitiske mål for det
kommende år, som blev retningsgivende for jobcentrenes
planlægning af indsatsen. Derudover blev det nationale
målesystem Jobindsats.dk introduceret, så der kom mere
fokus på resultater og effekter. Fire
beskæftigelsesregioner skulle indgå i dialog med
jobcentrene om, hvordan resultater og effekter kunne
forbedres.
Jobcentrene har leveret gode resultater. Det gælder
både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et
større arbejdsudbud skal fremover i vid udstrækning
hentes blandt mennesker, som den kommunale del af jobcenteret
har ansvaret for. Det kræver en målrettet og effektiv
indsats i jobcentrene. Jobcentrene skal gennem en aktiv og
tidlig indsats bidrage til, at mennesker kommer hurtigst muligt
tilbage i job og ikke udstødes fra arbejdsmarkedet.
1.1. Et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem
Den nuværende opdeling af jobcentrene i to systemer - en
kommunal del og en statslig del betyder, at der er to politiske
systemer, to administrative sagsbehandlingssystemer i forhold til
borgerne, hver sin ledelse og forskellige it-systemer.
Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil
gøre det muligt at fokusere indsatsen og udnytte
ressourcerne endnu mere optimalt. Et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem vil skabe et klart og entydigt
ledelsesfokus og fjerne dobbeltadministration.
En bedre ressourceudnyttelse giver mulighed for flere
hænder til den direkte service for virksomheder og ledige og
flere ressourcer til at sikre en stærkere statslig styring af
det kommunale beskæftigelsessystem.
Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem vil
samtidig gøre det lettere for kommunalbestyrelsen og
jobcentret at planlægge og udføre en
sammenhængende og målrettet beskæftigelsesindsats
over for borgere og virksomheder. Derudover vil
beskæftigelsesindsatsen i endnu højere grad kunne
målrettes borgerens behov, når forsikrede og andre
ledige ikke adskilles organisatorisk på grundlag af, hvilken
ydelse de modtager.
Med kommunalbestyrelsens overtagelse af den samlede
beskæftigelsesindsats vil samspillet mellem
beskæftigelsesindsatsen og lokale forhold, herunder
kendskabet til virksomhedsstrukturen og borgerne i den enkelte
kommune blive mere fremtrædende. Det vil også
indebære et øget kommunalpolitisk fokus på alle
målgrupper for beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås derfor, at det fremtidige
beskæftigelsessystem skal indrettes som et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem med en stærk statslig
styring, der sikrer en sammenhængende national
beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at
omlægningen træder i kraft 1. august 2009.
Følgende vil være gældende:
- Som i dag vil der
være et statsligt niveau med en central myndighed og fire
regionale enheder, som varetager overvågning og styring af
det lokale niveau.
- Der vil
være én indgang på lokalt niveau med kommunale
jobcentre, hvor borgere og virksomheder med behov for hjælp
kan henvende sig.
- Kommunerne
finansierer udgifterne til dagpenge og overtager udgifterne til
aktivering af forsikrede ledige.
- De ledige bevarer
deres nuværende rettigheder og pligter.
- Arbejdsmarkedets
parter inddrages som hidtil i beskæftigelsesindsatsen via
Beskæftigelsesrådet, de regionale og lokale
beskæftigelsesråd.
-
Arbejdsløshedskasserne bevarer deres nuværende
opgaver, dvs. afholdelse af cv-samtaler for forsikrede ledige,
udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge samt
rådighedsvurderingen af forsikrede ledige m.v.
- De
overenskomstansatte statslige medarbejdere i jobcentrene bliver
omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven. Medarbejderne bliver
derfor i deres jobcenter.
1.2. Stærkere statslig styring
i et kommunalt system skal sikre en sammenhængende national
beskæftigelsesindsats
Der etableres en stærkere statslig styring af det
enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Der bygges videre
på det nuværende styringssystem som bygger på
følgende principper:
- Minimumskrav i
lovgivningen til en aktiv indsats.
- Økonomiske
incitamenter for kommunerne til at få ledige i job via en
aktiv indsats.
- Dialog mellem
beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og
resultater.
- Styringsredskaber
der sikrer gennemsigtighed og fokus på resultater i
jobcentre.
- Centrale
it-værktøjer.
Lovgivning og økonomiske incitamenter skal sikre en
jobrettet og aktiv indsats i alle kommuner samt, at det kan betale
sig at skabe resultater. Dialogen mellem
beskæftigelsesregioner og jobcentre om indsats og resultater
skal sikre, at jobcentrene sætter ind, hvor der er behov
på baggrund af viden om egne resultater, og hvilken indsats
der virker. De overordnede styringsredskaber skaber den
gennemsigtighed og viden, der er grundlaget for resultatdialogen.
it-værktøjerne understøtter en målrettet
indsats.
Baseret på de gældende styringsredskaber udbygges
dialogen mellem beskæftigelsesregionerne og jobcentrene, og
samspillet mellem den nationale og den lokale
beskæftigelsesindsats understøttes. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.1.4 og afsnit
3.
1.3. Finansiering af den aktive
indsats for dagpengemodtagere
Kommunerne finansierer udgifterne til dagpenge, jf. det
samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige
andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn
med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes
vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.) og overtager udgifterne
til aktivering af forsikrede ledige. Finansieringsmodellen bygger
videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale
finansiering, således at staten betaler en større del
af dagpengeudgifterne, når en person er i aktivering og
mindre, når den enkelte ledige er passiv. Kommunerne
får dermed et incitament til at få ledige i job, og
belønnes for at give aktive tilbud. Samtidig sikres den
økonomiske bæredygtighed i et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, så mindre udkantskommuner eller
større bykommuner med forholdsvis mange ledige eller
kommuner, der oplever en kraftig (relativ) stigning i ledigheden
også kan løfte opgaven.
I forlængelse af disse hovedprincipper vil kommunernes
kompensation for udgifterne til aktivering af forsikrede ledige i
forbindelse med omlægningen af beskæftigelsessystemet
komme til at bestå af følgende elementer:
- En statslig
refusion på som hovedregel 50 pct.
- De resterende
nettoudgifter kompenseres via en særlig tilskudsordning.
- En
forsikringsordning for kommuner, med en kraftigt stigende
ledighed.
Bestemmelser, der udmønter forudsætningen om et
højt refusionsniveau, fremgår af dette lovforslag,
mens den særlige tilskudsordning for
beskæftigelsesområdet og forsikringsordningen er
udmøntet i det samtidig fremsatte lovforslag om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love (Sammenlægning af
Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg, finansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes
vejledningspligt og kommunalt tilsyn m.v.).
1.4. Regional resultatstyring
For at understøtte gode resultater i
beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner og en
sammenhængende national beskæftigelsespolitik styrkes
regionerne. Det skal sikre, at der i jobcentrene er fokus på,
at resultatet af indsatsen er tilfredsstillende. Samtidig skal der
være balance mellem den kommunale metodefrihed og den
statslige styring. Styrkelsen indebærer følgende
initiativer:
- Udvidet antal
medarbejdere i regionerne, så der kan følges mere
hyppigt og intensivt op i forhold til det enkelte jobcenter.
- Etablering af en
rådgivningsfunktion i hver af de 4 regioner, så
regionerne i forlængelse af resultatstyringen kan bistå
jobcentre med at opnå gode resultater og hjælpe med
implementering af gode metoder.
- Øget
indsats for metodeudvikling i regionerne.
1.5. It-understøtning af
indsatsen
Udgangspunktet er, at kommunerne har ansvaret for
it-understøtning af sagsbehandling i
beskæftigelsesindsatsen. For at sikre en sammenhængende
nationalt beskæftigelsespolitik bliver det dog muligt at
pålægge kommunerne at bruge bestemte
it-værktøjer. Beskæftigelsesministeren kan
således stille krav til kommunernes brug af
it-værktøjer, når det understøtter en
jobrettet og aktiv indsats samt forsyningen med de
nødvendige data til de landsdækkende resultat- og
ledelsesinformationssystemer sikres.
1.6. Mulighed for statslige
rammeudbud
Det bliver muligt at understøtte resultater af
indsatsen i jobcentre ved at gennemføre statslige rammeudbud
for andre aktører.
Rammeudbud kan både gennemføres som serviceudbud,
som er frivillige for kommunen at benytte, og som statslige
rammeudbud, som kommunen har pligt til at benytte.
Statslige rammeudbud skal være målrettet områder,
hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.
Beskæftigelsesministeriet kan endvidere fastlægge
krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet
med henblik på at sikre tværgående hensyn i
indsatsen. Det kan eksempelvis være krav om, at udbud kan
benyttes på tværs af kommunegrænser.
Beskæftigelsesministeriet kan ligeledes fastlægge
krav til kommunale udbud på beskæftigelsesområdet
for at sikre et attraktivt og ubureaukratisk marked for andre
aktører. Eksempelvis krav om anvendelse af en fælles
betalingsmodel.
2. Lovforslagets indhold
Aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
vil i dette lovforslag blive udmøntet ved ændringer i
følgende love:
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om kompensation til handicappede i erhverv
Lov om seniorjob
Herudover er der konsekvensændringer i følgende
love:
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Lov om aktiv socialpolitik
Lov om sygedagpenge
Lov om børnepasningsorlov
Lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP)
Lov om arbejdsskadeforsikring
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven)
Udlændingeloven
Lov om betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse
med lov om en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m.
Lov om ændring af lov om betaling af visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Lov om erhvervsuddannelser
Lov om vejledning om uddannelse og erhverv
Lov om forpligtende kommunale samarbejder
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
Endelig ophæves lov om supplerende aktiveringstilbud til
visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.
Lovforslaget indeholder tillige en række forslag til
præciseringer o. lign af bestemmelser i de fire
førstnævnte love, som ikke hidrører fra
aftalen, men som det er hensigtsmæssigt at få foretaget
i forbindelse med overgangen til det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem. Endvidere foreslås lov om
supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse ophævet, da der ikke er flere
medlemmer af arbejdsløshedskasser, som er omfattet af
ordningen.
2.1. Ændringer af lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats
2.1.1 Overførsel af statslige
opgaver i jobcenteret til kommunen
I forbindelse med kommunalreformen blev der etableret 91
jobcentre. Kommunalbestyrelsen og staten bevarede ansvaret for
henholdsvis de kommunale og statslige målgrupper i jobcentret
og skulle samarbejde om den samlede beskæftigelsesindsats.
Jobcenteret består således i dag af henholdsvis
kommunalt og statsligt ansatte medarbejdere med hver sin ledelse
m.v., og med ansvaret for hver sin målgruppe i
jobcenteret.
Med indførelsen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem overgår alle statslige opgaver og
målgrupper i jobcenteret til kommunen, som dermed får
ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats i jobcenteret.
Hermed øges det kommunalpolitiske fokus på den samlede
beskæftigelsesindsats, og samspillet mellem den nationale
beskæftigelsesindsats og kendskabet til lokale forhold
øges.
Den samlede beskæftigelsesindsats skal som i dag ligge i
et jobcenter, så borgere og virksomheder fortsat har
én indgang til arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal ligeledes fortsat
være adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre tilbud fra
kommunen.
Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL har i samarbejde udarbejdet en
fælles standard for jobcenterets layout, logo osv. Med
forslaget til overgang til det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem, hvorefter jobcenteret bliver et rent
kommunalt anliggende, foreslås det, at bestemmelser herom
hjemles i loven.
Kommunerne overtager desuden ansvaret for betalingen i henhold
til Undervisningsministeriets lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m. for de uddannelsesforløb,
der er igangsat af staten i jobcenteret, herunder anden
aktør.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og
22.
2.1.2. Borgmesteren som formand for
det lokale beskæftigelsesråd
Efter gældende regler udpeges medlemmerne af de lokale
beskæftigelsesråd af ministeren efter indstilling fra
de relevante organisationer/myndigheder. Formanden udpeges af
rådets medlemmer.
For at styrke det kommunale politiske fokus på den
samlede beskæftigelsesindsats foreslås det, at
borgmesteren er født medlem af og formand for det lokale
beskæftigelsesråd. Dette kan dog fraviges, hvis
beskæftigelsesindsatsen er forankret i et stående
udvalg under kommunalbestyrelsen. I disse tilfælde kan
formanden for dette udvalg være formand for det lokale
beskæftigelsesråd.
Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke
længere skal indstille en person til det lokale
beskæftigelsesråd, da dette automatisk vil være
borgmesteren eller i nogle tilfælde formanden for det
stående udvalg, der varetager
beskæftigelsesindsatsen.
Tilsvarende foreslås det for forpligtende kommunale
samarbejder, at det er borgmesteren eller formanden for et
eventuelt stående udvalg i den bemyndigede kommune, der er
formand for det lokale beskæftigelsesråd.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33 og 34 og
§ 19, nr. 1 og 2.
2.1.3. Overførsel af ansatte
mellem stat og kommune
I forbindelse med, at der etableres et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, følger personalet med opgaven.
Det indebærer, at den pågældende kommune fremover
bliver ansættelsesmyndighed for de statsligt ansatte, der
hidtil har været beskæftiget med de opgaver, der
overdrages til kommunen. Kommunen overtager ikke kun det statslige
personale, der udelukkende eller helt overvejende er
beskæftiget med den del af den statslige
beskæftigelsesindsats, der nu skal varetages af kommunen.
Kommunen overtager også en del af det statslige personale,
der varetager generelle funktioner.
Efter gældende ret vil visse overenskomstansatte og
andet ikke-tjenestemandsansat personale ved en overførsel
til en anden myndighed som følge af opgaveflytninger
være omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven
(lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse).
Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke efter gældende ret
anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med
myndighedsopgaver, men vil finde anvendelse for andre grupper af
ansatte, herunder ansatte der beskæftiger sig med
driftsopgaver.
Der foreslås særlige regler, der regulerer
personalets rettigheder og pligter i forbindelse med, at der
etableres et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.
Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for
alle overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale
foreslås det derfor, at virksomhedsoverdragelsesloven finder
tilsvarende anvendelse for de overenskomstansatte og ansatte med
individuel aftale, der ikke efter de gældende regler er
omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.
Efter lovforslaget overgår statslige tjenestemænd
til ansættelse i kommunen på vilkår, der i
øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
De anførte regler for overflytningen af medarbejdere
følger principperne fra kommunalreformen (lov nr. 539 af 24.
juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i
forbindelse med kommunalreformen) samt på SKATs område
(skatteforvaltningsloven - lov nr. 427 af 6. juni 2005).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 23 samt
§ 22, stk. 1-6.
2.1.4. Udvidelse af
beskæftigelsesregionernes opgaver
Efter gældende regler opretter
beskæftigelsesministeren fire statslige
beskæftigelsesregioner, hver ledet af en
regionsdirektør.
Beskæftigelsesministeren er øverste
administrative myndighed for beskæftigelsesregionerne og for
den statslige beskæftigelsesindsats i jobcentrene.
Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager den daglige ledelse på
landsplan.
Beskæftigelsesregionerne overvåger og analyserer
udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller denne
viden til rådighed for de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter.
Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer
dokumentation for resultater og effekter af den statslige og
kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder
dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets
beslutninger er lovlige.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det
regionale beskæftigelsesråd og med ministerens
godkendelse indgå aftaler med institutioner, andre
aktører eller de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om at stille
specialistviden om særlige indsatsområder til
rådighed for jobcentrene.
Samspillet mellem beskæftigelsesregionen og det lokale
niveau bygger på dialog om mål og resultater. Hvis den
statslige eller kommunale beskæftigelsesindsats i et
jobcenter ikke opfylder de mål, der er fastsat for indsatsen,
eller resultater af indsatsen afviger væsentligt fra
resultater i sammenlignelige jobcentre, kan
regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at
forbedre indsatsen. Hvis der ikke kan opnås enighed om en
aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som
aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen.
Regionsdirektøren skal inddrage det regionale
beskæftigelsesråd.
Beskæftigelsesregionerne har endvidere til opgave at
medvirke til løsningen af tværgående
beskæftigelsespolitiske problemer med det formål at
sikre gennemførelse af den nationale
beskæftigelsespolitik.
Med henblik på en yderligere styrkelse af den nationale
beskæftigelsesindsats og som understøttelse af
kommunernes varetagelse af den samlede beskæftigelsesindsats
foreslås, at beskæftigelsesregionerne får nogle
supplerende opgaver:
2.1.4.1. Etablering af en
rådgivningsfunktion
Det foreslås, at regionerne etablerer en
rådgivningsfunktion som skal bistå jobcentrene med at
opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af
gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force
bestående af et antal medarbejdere fra regionen, der fungerer
som et internt konsulentkorps i beskæftigelsessystemet.
Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de gode
erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v. som fx
Hurtig i Gang, Alle i Gang, Ny Chance til Alle m.v.
Rådgivningsfunktionen skal have fokus på
sammenhængen mellem indsats og resultater og kan fx
være med til at understøtte indsatsen i jobcentre, der
har problemer med at leve op til de fastsatte mål og
resultater.
Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra
rådgivningsfunktionen, men det er regionen, som prioriterer
og dimensionerer rådgivningsfunktionen.
I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for
eksterne konsulenter hertil, kan regionen inddrage disse. Regionen
afholder udgiften hertil.
Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren kan pålægge kommunen at
benytte rådgivningsfunktionen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og
12-14.
2.1.4.2. Inddragelse af
beskæftigelsesregionerne i udarbejdelsen af
beskæftigelsesplaner og resultatrevision
Efter gældende regler skal de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene årligt udarbejde
en beskæftigelsesplan og en resultatrevision. Med
etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem vil denne opgave fremover påhvile
kommunen.
Med henblik på at styrke den nationale
beskæftigelsesindsats foreslås det, at
beskæftigelsesregionerne fremover skal inddrages i arbejdet
med beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen forud for
forelæggelsen i kommunalbestyrelsen. Ligeledes foreslås
det, at beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal
drøftes på et møde i selve
kommunalbestyrelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26.
2.1.4.3.
Beskæftigelsesregionerne får mulighed for at varetage
andre opgaver
For at sikre den fornødne fleksibilitet i
opgavevaretagelsen foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage
andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende
beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes
nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af
nedlæggelsen af driftsregionerne, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6. Som eksempel på andre opgaver kan
nævnes Workindenmark-centrene, som efter de nugældende
regler administreres af driftsregionerne, men som fremover vil
blive forankret i beskæftigelsesregionerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
2.1.5. Statslige rammeudbud
Efter gældende regler kan regionsdirektøren efter
inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og efter
beskæftigelsesministerens godkendelse gennemføre
statslige rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for
målgrupper, som har særlige problemer på
arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af jobcentre
og kræver en specialiseret indsats. Jobcentrene har pligt til
at bruge de aktører, der er omfattet af et sådant
statsligt rammeudbud.
Der har hidtil alene været gennemført det
landsdækkende statslige rammeudbud vedrørende
indsatsen for akademikere.
Herudover kan Arbejdsmarkedsstyrelsen og
regionsdirektørerne som led i den generelle varetagelse af
den nationale beskæftigelsesindsats gennemføre
såkaldte serviceudbud vedrørende indsatsen for alle
målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
er centralt gennemførte rammeudbud, som det er frivilligt
for kommunen at bruge.
Andre aktører skal fortsat spille en betydelig rolle i
beskæftigelsesindsatsen i det nye enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem med det klare hovedsigte at bidrage til,
at de ledige kommer hurtigt i job. Det skal derfor fortsat
være muligt at understøtte resultater af indsatsen i
jobcentrene ved at gennemføre både serviceudbud og
statslige rammeudbud for at inddrage andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen. Eksempelvis er sigtet, at indsatsen
over for ledige akademikere fortsat skal være omfattet af et
statsligt rammeudbud.
Det foreslås derfor, at der indføres en udvidet
adgang til at gennemføre statslige rammeudbud på
områder, hvor jobcentrene har betydelige udfordringer.
Det er som hidtil beskæftigelsesministeren, der
beslutter, at der gennemføres statslige rammeudbud, og de
regionale beskæftigelsesråd skal fortsat inddrages i
gennemførelsen af et statsligt rammeudbud.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, 31 og
55.
2.1.6. Harmonisering af
løntilskudskvoter
Efter gældende regler kan staten i jobcenteret eller
andre aktører inden for en kvote anmode kommuner, regioner
eller statslige myndigheder om at stille en løntilskudsplads
til rådighed for ledige dagpengemodtagere. Anmodning til en
kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen.
Kvoten fastsættes én gang årligt af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
Opfylder kommunen, regionen eller den statslige myndighed ikke
sin pligt til at stille en løntilskudsplads til
rådighed inden for 24 arbejdsdage, kan kommunen, regionen
eller den statslige myndighed blive pålagt at betale for et
andet aktiveringsforløb af op til 6 måneders
varighed.
I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens
opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere
reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.
Det foreslås derfor, at kommuner, regioner og staten
inden for den årlige løntilskudskvote også skal
stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere
af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt
personer under (for)revalidering.
For at understøtte en sammenhængende national
beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af
mulighederne for løntilskudspladser foreslås det
desuden at ophæve kravet om, at anmodning om
løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person,
der er bosat i kommunen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om
harmonisering af løntilskudssatserne for forsikrede og
ikke-forsikrede, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
For at give kommunerne tid til at indrette sig på
ændringen, foreslås det, at ændringen
træder i kraft den 1. januar 2010.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 37 og 38.
2.1.7. Udveksling af oplysninger/data
m.v.
Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem får kommunerne ansvaret
for den samlede beskæftigelsesindsats.
Kommunernes ansvar for den samlede beskæftigelsesindsats
betyder, at kommunerne overtager ansvaret for
it-understøtningen af sagsbehandlingen af de forsikrede
ledige fra den 1. august 2009. I takt med, at
sagsbehandlingssystemer fra de kommunale leverandører tages
i brug af kommunerne, udfases Arbejdsmarkedsstyrelsens
sagsbehandlingssystemer. Denne omlægning er allerede begyndt
i pilotjobcentrene, forventes først at kunne afsluttes fuldt
ud efter 2010.
Udgangspunktet er således, at kommunerne fremover har
ansvaret for it-understøtning af sagsbehandling i
beskæftigelsesindsatsen. Det skal dog være muligt at
pålægge kommunerne at bruge bestemte
it-værktøjer, når det er nødvendigt i
forhold til at understøtte en national sammenhængende
beskæftigelsesindsats.
For at sikre et sammenhængende nationalt
beskæftigelsessystem i en situation, hvor den enkelte kommune
har det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, opretholdes
de tre landsdækkende it-systemer i statsligt regi hvis
etablering og brug er reguleret i den gældende
lovgivning:
- Jobindsats.dk,
som er omdrejningspunktet for styring og opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen lokalt som nationalt.
- Jobnet.dk, hvis
hovedopgave er at kanalisere de ledige til virksomhedernes
efterspørgsel efter arbejdskraft på tværs af
kommuner.
- Det fælles
datagrundlag - herunder nationale selvbetjeningsløsninger
omkring tilmelding, bekræftelse af jobsøgning m.v. -
som grundlag for en koordineret og effektiv indsats over for den
ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner
og arbejdsløshedskasser.
Bestemmelserne i den gældende lovgivning om disse tre
centrale systemer er i forslaget udbygget først og fremmest
for at sikre præcise og klare rammevilkår for
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den enkelte kommune og den ledige samt for
den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af
myndighederne for at gennemføre
beskæftigelsesindsatsen.
De gældende bemyndigelsesbestemmelser om
dataindberetning og regulering af it-systemer på tværs
af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser er ligeledes
præciseret og udbygget. Det drejer sig om myndighedskrav til
kommunerne og til de systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen. Kravene som har til formål
dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og
dækkende data til de landsdækkende resultat- og
ledelsesinformationssystemer, og dels sikre, at det enstrengede
kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt
system.
Der henvises til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser i § 1, nr. 28, 29 og 40-54.
2.2. Ændringer af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats
Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem, foreslås en række
ændringer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det
drejer sig dels om forslag til rene konsekvensændringer som
følge af, at kommunen i jobcenteret overtager staten i
jobcenterets opgaver og dels om forslag vedrørende
følgende elementer:
2.2.1. Jobcenterets bistand til at
finde arbejde og arbejdskraft
Efter gældende regler har staten til opgave at formidle
arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til
arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Formidling af arbejde kan
bl.a. ske ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i
forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft - en
såkaldt henvisning - ved at jobcenteret indhenter og
videregiver information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere
og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende samt
ved at give mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende
fx via beskæftigelsesministeriets database Jobnet selv
etablerer kontakt.
Det foreslås, at udtrykket formidling ændres til,
at jobcenteret skal bistå med at finde arbejde og
arbejdskraft. Den særlige form for formidling, som sker ved,
at jobcenteret henviser en person til et konkret job hos en
arbejdsgiver, der har bedt om at få henvist arbejdskraft,
omtales som en henvisning. Endvidere foreslås, at kommunen
overtager statens formidlingsopgaver.
Baggrunden for forslaget om ændring af udtrykket
formidling er, at udtrykket ofte giver anledning til den
misforståelse, at det alene opfatter henvisningssituationen.
Den form for formidling er imidlertid en meget lille del af den
formidling, som jobcenteret foretager. Langt den største del
af formidling sker ved de andre former for formidling, som
nævnes i de gældende regler.
Med forslaget om, at kommunen overtager statens opgaver, kan
alle arbejdssøgende og virksomheder henvende sig til et
hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis
arbejdssøgende eller beder om bistand til at finde
arbejdskraft.
Det gælder også udenlandske arbejdssøgende,
der lovligt kan arbejde her i landet, og danske virksomheder, som
søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en
grundlæggende viden om udenlandsrekruttering og skal kunne
bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra
udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der
søger job i Danmark. Jobcentrene kan i forbindelse med deres
indsats benytte sig af hjemmesiden www.workindenmark.dk, hvor
danske virksomheder kan opslå internationale jobordrer i
jobbanken og udenlandske arbejdssøgende kan indlægge
deres cv i cv-banken. Kan jobcenteret ikke selv løse opgaven
med udenlandsk rekruttering, kan jobcenteret kontakte et af de
særlige Workindenmark centre og aftale, hvordan man i
fællesskab kan løse opgaven.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, 12-14 og
31-33.
2.2.2. Jobcenterets informations- og
vejledningsindsats
Efter gældende regler kan arbejds- og
uddannelsessøgende af staten i jobcenteret få
information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,
vejledning om valg af erhverv og uddannelse, information og
vejledning om indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om
andre aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten i
jobcenteret få information og vejledning om arbejdskraft- og
uddannelsesforhold, information og vejledning om indlæggelse
af job i Jobnet, samt bistand til at afdække, fastlægge
og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.
Private virksomheder kan endvidere af kommunen få en
vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme
en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår
på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ
bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i
den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under
etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet,
herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde
i forbindelse med ansættelsen.
Det foreslås, at kommunen (jobcenteret) overtager
statens opgaver med information og vejledning, og at bestemmelsen
om bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet
for arbejdskraft og uddannelse på den enkelte virksomhed,
udgår. Behovet for denne form for bistand dækkes af
arbejdsmarkedsbalancemodellen, som giver et overblik over balancen
mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, for
så vidt angår den generelle afdækning og
fastlæggelse af behovet for arbejdskraft. Endelig vil
kommunerne få mulighed for at yde en vederlagsfri
virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne dække et evt.
behov for bistand på den enkelte virksomhed.
Den virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at
yde, foreslås udvidet til at gælde både
offentlige og private virksomheder, alle ledige og personer som har
problemer med at fastholde beskæftigelse og
virksomhedsservice generelt. Det er ikke en ret for virksomhederne
at få denne service, men en mulighed for jobcenteret at yde
denne service.
Der henvises til lovforslaget § 2, nr. 15.
2.2.3. Angivelse af
beskæftigelsesmål i cv
Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og
personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på
grund af ledighed, indlægge et cv i
Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.
Efter en gældende instruks til
arbejdsløshedskasserne skal arbejdsløshedskasserne
sikre, at alle forsikrede ledige i deres cv angiver mindst et
beskæftigelsesmål inden for områder med gode
beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsløshedskasserne skal
i vurderingen af beskæftigelsesmulighederne tage udgangspunkt
i beskæftigelsesregionernes oversigt over
beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked
(arbejdsmarkedsbalancemodellen).
For at harmonisere reglerne foreslås det at give
jobcenteret samme pligt i forbindelse med kontant- og
starthjælpsmodtageres cv. Herved sættes også de
ledige kontant- og starthjælpsmodtageres
beskæftigelsesmål i forhold til de aktuelle
beskæftigelsesmuligheder.
Det foreslås derfor at supplere reglerne om cv med en
generel pligt til, at dagpengemodtagere og kontant- og
starthjælpsmodtagere i deres cv skal angive mindst et
beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft. Kontant- og starthjælpsmodtagere
får herved samme pligt, som gælder for
dagpengemodtagere, og pligten for dagpengemodtagere kommer til at
fremgå direkte af loven og ikke kun af en instruks til
arbejdsløshedskasserne.
Vurderingen af, om der er tale om områder med behov for
arbejdskraft, skal ske på baggrund af
arbejdsmarkedsbalancemodellen. Det vil sige, at der skal være
tale om områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller
rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 21.
2.2.4. Pligt til at søge
mindst to job i forbindelse med cv-samtaler
Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale
med alle ledige dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant-
og starthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere, og
samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens
jobsøgning kan understøttes.
Efter en gældende instruks til
arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved
samtalen altid pålægges at søge mindst to
relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende
bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagere.
Det foreslås at supplere de gældende regler for
cv-samtaler med en generel regel om, at jobcentrene og
arbejdsløshedskasserne altid skal pålægge
dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og
starthjælpsmodtagere samt integrationsydelsesmodtagere at
søge to relevante konkrete job, på samme måde
som disse grupper i dag pålægges at søge to
relevante konkrete job i forbindelse med alle jobsamtaler.
Herved sker en harmonisering, så der kommer der til at
gælde de samme regler for kontant- og
starthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere som for
dagpengemodtagere, og pligten for dagpengemodtagere kommer til at
fremgå direkte af loven og ikke kun af en instruks til
arbejdsløshedskasserne. Samtidig sikres en relevant
jobsøgning også for arbejdsmarkedsparate kontant- og
starthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 24 og
§ 13, nr. 8.
2.2.5. Tilmelding som
arbejdssøgende
Efter gældende regler skal en ledig registrere sig som
jobsøgende hos staten i jobcentret. Som led i overgangen til
et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem foreslås
det at bruge ordet tilmelding, mens det samtidig præciseres,
at tilmelding også medfører en pligt for
dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontant- og
starthjælpsmodtagere til at bekræfte tilmeldingen som
arbejdssøgende.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16-19.
2.2.6. Harmonisering af
løntilskud
Efter gældende regler er der forskellige satser for
tilskud, når der ansættes dagpengemodtagere og kontant-
og starthjælpsmodtagere med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere. Forskellen skyldes primært, at kommuner,
regioner og staten har haft pligt til i et vist omfang at
ansætte dagpengemodtagere med løntilskud via pligten
til at stille løntilskudspladser til rådighed -
løntilskudskvoter. Derfor har løntilskuddet til
offentlige arbejdsgivere være fastsat således, at det i
det væsentligste dækkede lønudgifterne,
når de ansatte dagpengemodtagere med løntilskud.
Offentlige arbejdsgivere får således dækket
en meget stor andel af lønomkostninger ved ansættelse
af dagpengemodtagere med løntilskud, mens det lavere tilskud
ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere
gør det væsentlig dyrere for arbejdsgiveren at give
kontanthjælpsmodtagerne et sådant tilbud.
I forbindelse med etableringen af et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem foreslås det så vidt muligt
at harmonisere reglerne for dagpengemodtagere og kontant- og
starthjælpsmodtagere.
Det foreslås derfor at hæve løntilskuddet
til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og
starthjælpsmodtagere således, at det bliver det samme
som løntilskuddet ved ansættelse af dagpengemodtagere.
Herved får de to grupper samme muligheder for at få
tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere. Forslaget skal samtidig ses i sammenhæng med
forslaget om harmonisering af løntilskudskvoter, der
betyder, at offentlige arbejdsgivere også skal stille
løntilskudspladser til rådighed for kontant- og
starthjælpsmodtagere samt revalidender, jf. de almindelige
bemærkninger pkt. 1.7.
For at give kommunerne tid til at indrette sig på
ændringerne, foreslås det, at ændringen
træder i kraft den 1. januar 2010.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 49 og
50.
2.2.7. Præciseringer af
tidspunkter for ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere.
Efter gældende regler har dagpengemodtagere ret og pligt
til tilbud efter sammenlagt 6 eller 9 måneders ledighed.
Tilbud er rettidigt, når det senest er afgivet på dette
tidspunkt. For kontant- og starthjælpsmodtagere gælder,
at rettidigheden for tilbud er tidspunktet for, hvornår de
påbegynder et tilbud.
For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud
skal anses for rettidigt, foreslås det, at dagpengemodtageres
ret og pligt til aktivering fremover skal afgøres ud fra det
tidspunkt, hvor de skal påbegynde tilbuddet på samme
måde, som det gælder for kontant- og
starthjælpsmodtagere.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige
andre love (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn
med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, finansiering af
arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedskassernes
vejledningspligt og kommunalt tilsyn, m.v.) stilles der forslag om,
at kommunerne skal afholde 100 pct. af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet
rettidigt. Med forslaget om, at tilbuddets rettidighed skal
måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt,
sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 66 og 67
samt til § 21, stk. 3.
2.2.8. Underretninger
Efter gældende regler skal staten udveksle de
nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. om forsikrede ledige
dagpengemodtagere med arbejdsløshedskasserne. Det samme
gælder for andre aktører, som skal underrette
arbejdsløshedskasserne og kommunen om udeblivelse fra
samtaler og tilbud, ophør eller afslag på tilbud
m.v.
Det foreslås, at reglerne om andre aktørers
underretningspligt forenkles og præciseres, herunder at andre
aktører skal overholde samme regler som jobcenteret i
forhold til alle de opgaver, som overlades til andre
aktører.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 7, 8 og 76-78.
2.2.9. Udbetalinger og refusion
Efter gældende regler afholder staten udgifterne efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til de forsikrede
ledige. I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem overgår disse udgifter til
kommunerne.
Det foreslås, at udgifter til vejledning, sagsbehandling
og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af
jobplaner og til administration i øvrigt som udgangspunkt
afholdes fuldt ud af kommunen - som for ikke-forsikrede. Dette
gælder også udgifter til virksomhedspraktik til
særligt udsatte unge under 18 år, til særlige
aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft, og
til lægeerklæringer.
Til øvrige udgifter foreslås det, at staten som
udgangspunkt refunderer 50 pct. af udgifterne. For visse kommunale
udgifter til forsikrede ledige ydes dog en højere
refusion:
- Staten refunderer
75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud, herunder til
forsikrede nyuddannede handicappede, der er omfattet af
isbryderordningen
- Staten refunderer
100 pct. af kommunens udgifter til løntilskud til
voksenlærlinge
- Staten refunderer
100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse
Efter gældende regler finansieres udgifterne til andre
aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen for de
forsikrede ledige, af aktiveringsmidlerne. Som en konsekvens af, at
kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for
de forsikrede ledige, er der behov for en ensretning af reglerne
for statens refusion af kommunernes udgift til andre
aktører.
Derfor foreslås det, at staten refunderer 50 pct. af
kommunernes samlede udgift til andre aktører, når
andre aktører varetager opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og at dette skal gælde i forhold
til både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Der kan dog
ydes højere refusion i det omfang vederlaget til anden
aktør omfatter udgifter, der berettiger til en højere
refusion. Refusionen gives som udgangspunkt inden for
rådighedsbeløbet for udgifter til henholdsvis
forsikrede og ikke-forsikrede ledige.
Beskæftigelsesministeriet vil følge forslagets
betydning for kommunernes brug af andre aktører. Der vil i
den forbindelse blive udarbejdet et halvårligt statusnotat
for omfanget af kommunernes brug af andre aktører, der har
aftaler under de statslige rammeudbud. For så vidt
angår kommunernes egne aftaler med andre aktører, vi
Beskæftigelsesministeriet inden udgangen af 2010
iværksætte en evaluering af kommunernes brug af anden
aktør. Evalueringen vil blive drøftet særskilt
med foligspartierne.
Efter gældende regler refunderes kommunernes udgifter
til ikke-forsikrede ledige som udgangspunkt inden for et
rådighedsbeløb. Udgifter, der overstiger
rådighedsbeløbet, er ikke refusionsberettigende. Det
foreslås i lighed hermed, at kommunernes udgifter til
forsikrede ledige refunderes inden for et
rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet for
forsikrede ledige foreslås opgjort til 18.500 kr. pr.
år (2009-niveau) pr. dagpengeberettiget helårsperson i
målgruppen i regnskabsåret, herunder forsikrede ledige,
der deltager i tilbud efter kapitel 12, dog fraregnet
voksenlærlinge. Udgifter til hjælpemidler bortset fra
undervisningsmateriale, mentorordning, løntilskud inklusiv
isbryderordningen for nyuddannede handicappede,
voksenlærlinge samt jobrotationsydelse refunderes dog uden
for rådighedsbeløbet.
Det henvises til bemærkningerne til § 2, nr.
85-92 samt til de økonomiske bemærkninger.
2.2.10. Andre ændringer
Ud over forslag til ændringer, som følge af
overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
indeholder lovforslagets § 2 tillige en række
præciseringer af regler, der blev vedtaget i forbindelse med
implementeringen af Velfærdsreformen i 2007, L 105 af 13.
december 2006. Herudover indeholder lovforslaget
præciseringer vedrørende fleksjob, andre
præciseringer, redaktionelle ændringer og
ophævelse af en række bestemmelser, der ikke
længere er relevante.
Med hensyn til præciseringerne fra
Velfærdsreformen drejer det sig om,
- at varigheden af
virksomhedspraktik kan forlænges fra 13 til 26 uger for de
samme persongrupper, som det gjaldt for før
Velfærdsreformen. Ved en fejl blev der ikke foretaget en
konsekvensændring som følge af, at der blev indsat et
nyt stykke i paragraffen. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 47,
- at
selvforsørgende under tilbud kan få
tillægsydelser. Ved Velfærdsreformen var det forudsat,
at selvforsørgende skulle have adgang til
tillægsydelser. Ved en fejl blev bestemmelsen ikke formuleret
i overensstemmelse hermed. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 61,
- at
fuldtidsaktivering efter to et halvt års ledighed af
dagpengemodtagere i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
er opfyldt, selv om aktivering ikke er på mindst 6 timer om
dagen i gennemsnit, hvis dette skyldes reglerne om beregning af
timetal ved løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver. Der er
tale om en præcisering af, hvilken regel der gælder ved
sammenstød mellem reglerne om fuldtidsaktivering på
mindst 6 timer dagligt og beregning af arbejdstid i tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere. Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
69,
- at hjemlen til
fritagelse for aktivering ved ordinær beskæftigelse
på mindst 20 timer pr. uge udvides til også at omfatte
dagpengemodtagere, der har ret og pligt til fuldtidsaktivering
efter to et halvt års ledighed. Ved en fejl blev denne gruppe
ikke omfattet af bemyndigelsesbestemmelsen til
beskæftigelsesministeren til at fritage dagpengemodtagere for
pligten til aktivering, når de har ordinær
beskæftigelse på mindre end fuld tid. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 70,
- at tidspunktet
for efterfølgende ret og pligt til tilbud, både for
dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år og
kontanthjælpsmodtagere over 30 år, skal beregnes ud
fra, at første ret- og pligtilbud er givet efter 9
måneders ledighed. Ved en fejl gælder det ikke for
kontant- og starthjælpsmodtagere. Der henvises til
lovforslagets § 2, nr. 71,
- forenkling af
reguleringen af timetilskuddet for de særlige nye
løntilskudsordninger. Ved indførelsen af ordningerne
var det hensigten, at løntilskuddet pr. time skulle svare
til den maksimale dagpengesats omregnet til timesats. Fordi der i
de gældende regler er forskellige reguleringsmetoder af
løntilskuddet og dagpengetimesatsen, vil de to satser ikke
svare fuldt ud til hinanden. Forslaget til ændring retter op
herpå. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 93
og 95.
For så vidt angår de øvrige
ændringer, drejer det sig om forslag til,
- at reglerne om
ansættelse i fleksjob i udlandet præciseres.
Folketingets Ombudsmand har ønsket, at det klart
fremgår af loven, at der alene kan etableres fleksjob i
virksomheder, der har hjemsted i Danmark. Det foreslås
derfor, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte
regler om lovens geografiske anvendelsesområde, herunder om
muligheden for udstationering. Der henvises til lovforslagets
§ 2, nr. 53,
- at maksimum for
beregningsgrundlaget for tilskuddet til fleksjob alene omfatter
lønnen. Dette fremgår ikke klart af loven, derfor
foreslås det præciseret, at dette beløb alene
omfatter grundlønnen, og at der derudover kan ydes tilskud
til tillæg til ATP eller eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag. Der henvises til lovforslagets § 2,
nr. 55,
- at blokade
omfattes af bestemmelsen om, at en arbejdsgiver under strejke eller
lockout ikke kan få bistand til at finde arbejdskraft (i
gældende regler anvendes udtrykket formidling). Baggrunden
for forslaget er, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der
ikke er tvivl om, at forbuddet mod formidling også omfatter
situationer, hvor der er en overenskomstmæssig blokade. Der
henvises til lovforslagets § 2, nr. 11,
- at
rådighedsbeløbet for kontant- og
starthjælpsmodtagere, selvforsørgende samt forsikrede
ledige, jf. afsnit 2.9, ikke skal omfatte kommunens udgifter til
mentorer. Mentordningen for ikke-forsikrede og forsikrede ledige
skal ses i sammenhæng med mentorordningen for andre
målgrupper, herunder sygedagpengemodtagere. I det fremsatte
lovforslag om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
integration af udlændinge i Danmark (En styrket
beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.)
foreslås at give mulighed for at aftale et timetal for en
mentorfunktion pr. plads i stedet for til hver enkelt person, hvis
der løbende ydes støtte til flere personer. Hensigten
med dette forslag er at afbureaukratisere den eksisterende ordning
således, at der kan ydes støtte på tværs
af målgrupper og at ordningen samtidig bliver langt enklere
at administrere for kommunerne. Med henblik på fremadrettet
at understøtte en mere fleksibel og lettere
administrerbar mentorordning foreslås, at de eksisterende
mentordninger for målgrupperne for den aktive
beskæftigelsesindsats ses som én ordning. I praksis
vil dette betyde, at udgifterne til de forskellige målgrupper
ikke længere opdeles, idet støtten gives på
tværs af målgrupper. For ikke-forsikrede ledige
indebærer dette, at mentorudgifterne ikke længere
regnes ind under driftsloftet for aktiveringsudgifterne, idet disse
udgifter ikke opgøres særskilt. For forsikrede ledige
indebærer det ligeledes, dels at udgifterne ikke indregnes
under driftsloftet, dels at kommunerne kompenseres med udgifterne
via budgetgarantien. Der henvises til bemærkningerne til
§ 2, nr. 87 og 89 samt til de økonomiske
bemærkninger.
Endelig foreslås en række redaktionelle
ændringer. Der henvises til lovforslagets § 2, nr.
58, 59, 68 og 85.
2.3. Ændringer i lov om
kompensation til handicappede i erhverv
Efter gældende regler har staten i jobcenteret
administreret reglerne om kompensation til handicappede i erhverv.
Kompensationsordningerne består i muligheden for
fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere,
personlige assistance til handicappede i erhverv eller under
uddannelse, herunder tolkebistand.
Det regionale beskæftigelsesråd drøfter
årligt beskæftigelsessituationen for handicappede i
regionen med repræsentanter for Danske
Handicaporganisationer, og udarbejder en årlig beretning om
indsatsen i regionen.
Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem overgår administrationen af
kompensationsordninger til kommunerne.
Der vil forsat skulle afholdes årlige møder
mellem det regionale beskæftigelsesråd og Danske
Handicaporganisationer. Til brug herfor vil rådene have behov
for årlige kvalitative analyser af
beskæftigelsessituationen for handicappede i regionen. Det
foreslås, at disse analyser fremover udarbejdes af
beskæftigelsesregionerne, som indhenter de fornødne
oplysninger hos de enkelte jobcentre/kommuner.
Endvidere foreslås det, at staten yder kommunerne
refusion for de udgifter, kommunerne har til ordningerne efter
loven. Refusionen foreslås fastsat til 50 pct. af kommunens
udgifter, hvilket er i overensstemmelse med refusionen for
kommunens udgifter til personlige assistance m.v. til revalidender
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ikke
gælder et rådighedsloft.
Der henvises til lovforslagets § 3.
2.4. Ændringer af lov om
seniorjob
De foreslåede ændringer af lov om seniorjob
vedrører rene konsekvensændringer som følge af
overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
samt følgende to forslag til ændringer:
Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008.
Hjemmel til at udbetale forskudsvis udbetaling af tilskuddet til
kommunerne er tilvejebragt på finansloven. Det
foreslås, at reglerne om forskudsvis udbetaling
indsættes i loven.
Samtidig foreslås, at beskæftigelsesministeren -
svarende til hvad der gælder generelt inden for
beskæftigelseslovgivningen - bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om administration, regnskab,
revision tilsyn m.v. for tilskuddene til kommunerne og til at
bestemme, at administration og udbetalingen til kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 6.
2.5. Ophævelse af lov om
supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse
Det foreslås, at loven ophæves, da der ikke er
flere medlemmer af arbejdsløshedskasser, der kan være
omfattet af loven.
Der henvises til forslagets § 11.
2.6. Konsekvensændringer i
anden lovgivning som følge af etableringen af et enstrenget
beskæftigelsessystem m.v.
Der foreslås desuden konsekvensændringer i
følgende love: Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om
børnepasningsorlov, lov om arbejdsmarkedets
tillægspension (ATP), lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, lov om arbejdsskadeforsikring,
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
udlændingeloven, lov om betaling af visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv en
beskæftigelsesindsats m.m., lov om ændring af lov om
betaling af visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv en beskæftigelsesindsats m.m., lov om
erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt lov om forpligtende kommunale samarbejder.
3. Elementer i aftalen som ikke
kræver lovændringer, men implementeres
administrativt
Aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
indeholder - ud over de elementer der kræver lovændring
- tillige en række elementer, som gennemføres
administrativt. Der drejer sig bl.a. om følgende:
3.1. Beskæftigelsesregionernes
generelle overvågning
Beskæftigelsesregionernes hovedopgave er fortsat at
overvåge og følge beskæftigelsesindsatsen i
jobcentrene med henblik på at sikre resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i alle landets kommuner.
Beskæftigelsesregionerne gennemfører i dag en
dialog med jobcentrene efter de retningslinjer, som er fastsat i
det dialogkoncept, der er udviklet i samspil mellem regionerne og
Arbejdsmarkedsstyrelsen over de sidste år.
Det fremgår af dialogkonceptet, at regionerne skal have
individuelle dialogmøder med jobcentrene mindst 2 gange om
året. For at styrke den nationale beskæftigelsesindsats
vil regionernes individuelle møder med jobcentrene blive
intensiveret, således at de fremover skal afholdes 4 gange om
året. I jobcentre, hvor der er resultatproblemer, kan
dialogen intensiveres yderligere.
Samtidig skal jobcentrene fremover løbende med
udgangspunkt i resultatoversigten og andre målinger i
Jobindsats gennemgå og vurdere udviklingen i indsatsen i
jobcentrene.
Den individuelle dialog mellem regionerne og jobcentrene vil
desuden fremover blive suppleret med et løft i regionale
temamøder og konferencer, hvor der er fokus på
sammenhængen mellem indsats og resultater. Temamøder
og konferencer kan fx omhandle erfaringerne fra kontrollerede
forsøg, analyser af beskæftigelsesindsatsen m.v.
3.2. Øget indsats for
metodeudvikling
For at sikre en landsdækkende sammenhæng og
målretning af analyseindsatsen og metodeudviklingen i
regionerne, således at analyserne m.v. understøtter de
landsdækkende strategiske mål - ministermålene -
skal det prioriteres, at metodeudvikling m.v. sker som
kontrollerede forsøg, og at resultaterne af
udviklingsprojekterne er direkte anvendelige i indsatsen i
jobcentrene.
3.3. Kompetenceudvikling
For at understøtte en effektiv
beskæftigelsesindsats kan Beskæftigelsesministeriet
gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteter.
Beskæftigelsesministeriet kan udvikle, gennemføre og
afholde kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i jobcentre
og regioner, herunder udarbejde undervisningsmateriale, evaluere
aktiviteterne m.v.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget
beskæftigelsesindsats indebærer, at kommunerne pr. 1.
januar 2010 overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til
forsikrede ledige. Kommunerne afholder udgifterne til
løntilskud og driftsudgifter m.v. ved aktivering af
forsikrede ledige efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Staten yder refusion af kommunernes
udgifter hertil. Konsekvenserne af omlægningen for
kommunernes medfinansiering af dagpengeudgifterne behandles i det
samtidigt fremsatte lovforslag, jf. forslag til lov om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love.
Samtidig overtager kommunerne ansvaret for finansieringen af
udgifterne til tilskud efter lov om kompensation til handicappede i
erhverv. Staten yder refusion af kommunernes udgifter til tilskud
til personlig assistance til handicappede samt løntilskud
ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap, der
er medlem af en Arbejdsløshedskasse.
Samlet set er lovforslaget økonomisk neutralt for
staten og kommunerne under ét. Med de gældende regler
finansierer staten fuldt ud udgifterne til indsatsen for de
forsikrede ledige. Med de foreslåede regler deles
finansieringen mellem stat og kommuner. Lovforslaget
indebærer statslige mindreudgifter på ca. 2,0 mia.kr.
årligt, og tilsvarende kommunale nettomerudgifter på
ca. 2,0 mia. kr. De kommunale merudgifter, som vedrører
beskæftigelsesindsatsen kompenseres i en særlig
tilskudsordning på beskæftigelsesområdet. De
kommunale merudgifter ved at overtage administrationen i den
statslige del af jobcenteret kompenseres via det almindelige
tilskuds- og udligningssystem (DUT).
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er beregnet
med udgangspunkt i de statslige udgifter i 2010 (BO1-året)
på finansloven for 2009. Udgiftsniveauet i 2012 er
videreført i 2013.
Samlede
økonomiske konsekvenser af lovforslaget fordelt på
stat og kommuner.
Mio. kr., 2009-priser | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | -2.062,9 | -2.049,2 | -2.016,9 | -2.016,9 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
gældende regler | -4.851,9 | -4.796,7 | -4.654,8 | -4.654,8 |
Statens udgifter til refusion | 2.789,0 | 2.747,5 | 2.637,9 | 2.637,9 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 2.062,9 | 2.049,2 | 2.016,9 | 2.016,9 |
Heraf: | | | | |
Særligt tilskud på
beskæftigelsesområdet | 1.322,0 | 1.308,3 | 1.276,0 | 1.276,0 |
DUT | 733,9 | 733,9 | 733,9 | 733,9 |
Budgetgaranti | 7,1 | 7,1 | 7,0 | 7,0 |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
Nedenfor gennemgås de økonomiske konsekvenser af
lovforslaget for de enkelte ordninger, herunder driftsudgifter ved
aktivering af forsikrede ledige, drift af
beskæftigelsesindsatsen, harmonisering af løntilskud
samt udgifter til tilskud efter lov om kompensation til
handicappede i erhverv.
4.1. Udgifter til den aktive
beskæftigelsesindsats m.v.
4.1.1. Driftsudgifter til aktivering
af forsikrede ledige
Efter de gældende regler har staten driftsudgifter til
aktivering af forsikrede ledige på 1.193,7 mio. kr. i 2010,
1.169,4 mio. kr. i 2011 og 1.150,5 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013. Udgifterne omfatter vejledning og
opkvalificering, andre aktører, undervisningsmaterialer,
befordringsgodtgørelse samt udgifter til
arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med
overtagelse af arbejde.
Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget
beskæftigelsesindsats indebærer, at reglerne for
administration af den del af den særlige bevilling til at
forebygge og afhjælpe manglen på arbejdskraft, der
vedrører forsikrede ledige, skal harmoniseres med reglerne
for de nuværende kommunale målgrupper. Det betyder, at
det direkte tilskud fra flaskehalsbevillingen højst kan
udgøre 50 procent af de faktiske afholdte udgifter til
forsikrede ledige, mod hidtil 100 procent. Derfor overføres
halvdelen af den statslige del af flaskehalsbevillingen, svarende
til 78,4 mio. kr. i 2010, 77,5 mio. kr. i 2011 og 66,4 mio. kr. i
hvert af årene 2012 og 2013 til kommunernes driftsudgifter
ved aktivering af forsikrede ledige, der herefter udgør
1.272,1 mio. kr. i 2010, 1.246,9 mio. kr. i 2011 og 1.216,9 mio.
kr. i hvert af årene 2012 og 2013.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 50 pct. refusion af kommunernes
driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige inden for
et fastlagt rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr.
person i målgruppen (2009-niveau) vedrørende
beskæftigelsesindsatsen over for forsikrede ledige.
Rådighedsbeløbet svarer til en forventet gennemsnitlig
refusionsprocent på 47,8 pct. Statens udgifter til refusion
er derfor 608,1 mio. kr. i 2010 og 596,0 mio. kr. i 2011 samt
581,7 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.
Kommunernes nettoudgifter på 664,0 mio. kr. i
2010, 650,9 mio. kr. i 2011 og 635,2 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013 til driftsudgifter til
aktivering af forsikrede ledige, kompenseres i en særlig
tilskudsordning på beskæftigelsesområdet.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | - 664,0 | - 650,9 | - 635,2 | - 635,2 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -1.272,1 | -1.246,9 | -1.216,9 | -1.216,9 |
Udgifter til refusion, 47,8 pct. | 608,1 | 596,0 | 581,7 | 581,7 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 664,0 | 650,9 | 635,2 | 635,2 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.2. Hjælpemidler
Efter de gældende regler har staten udgifter til
hjælpemidler ved deltagelse i aktive tilbud til forsikrede
ledige på 22,0 mio. kr. i 2010, 21,9 mio. kr. i 2011
og 21,6 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til
hjælpemidler bortset fra undervisningsmateriale, jf.
§§ 76-77, samt beskæftigede og
selvstændige, jf. § 100.
Statens udgifter til refusion er derfor 11,0 mio. kr. i
hvert af årene 2010 og 2011 og 10,8 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og2013.
Kommunernes nettoudgifter på 11,0 mio. kr. i hvert
af årene 2010 og 2011 og 10,8 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013 til udgifter til
hjælpemidler til handicappede kompenseres som en del af den
særlige tilskudsordning på
beskæftigelsesområdet.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | -11,0 | -11,0 | -10,8 | -10,8 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -22,0 | -21,9 | -21,6 | -21,6 |
Udgifter til refusion, 50 pct. | 11,0 | 11,0 | 10,8 | 10,8 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 11,0 | 11,0 | 10,8 | 10,8 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.3. Flaskehalsbevilling
Efter de gældende regler udgør statens udgifter
til de forsikrede lediges andel af udgifter til forebyggelse og
afhjælpning af flaskehalse på arbejdsmarkedet 156,8
mio. kr. i 2010, 155,0 mio. kr. i 2011 og 132,7 mio. kr. i
hvert af årene 2012 og 2013.
Forslaget om etablering af en kommunal enstrenget
beskæftigelsesindsats indebærer, at reglerne for
administration af den del af den særlige bevilling til at
forebygge og afhjælpe mangelen på arbejdskraft, der
vedrører forsikrede ledige, harmoniseres med reglerne for de
nuværende kommunale målgrupper. Det betyder, at det
direkte tilskud fra flaskehalsbevillingen højst kan
udgøre 50 procent af kommunernes faktisk afholdte udgifter
til forsikrede ledige, mod hidtil 100 procent af de statslige
jobcentres udgifter. Som beskrevet ovenfor medfører denne
harmonisering derfor, at halvdelen af den statslige del af
flaskehalsbevillingen, svarende til 78,4 mio. kr. i 2010, 77,5 mio.
kr. i 2011 og 66,4 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013
overføres til kommunernes driftsudgifter ved aktivering af
forsikrede ledige, mens den tilbageværende del af
bevillingen, der hidtil har været udbetalt som tilskud til de
statslige jobcentre fremover udbetales som direkte tilskud til
kommunerne.
4.1.4. Løntilskud til
forsikrede ledige
Efter de gældende regler har staten udgifter til
løntilskud til forsikrede ledige på 1.934,8 mio. kr. i
2010, 1.932,9 mio. kr. i 2011 og 1.867,1 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013. Udgifterne til løntilskud omfatter
løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere,
løntilskud for over 55-årige samt løntilskud
til isbryderordningen for nyuddannede handicappede.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 75 pct. refusion af kommunernes udgifter til
løntilskud til forsikrede ledige (dog ikke løntilskud
ved uddannelsesaftaler for ledige, jf. § 68).
Statens udgifter til refusion er derfor 1.451,1 mio. kr.
i 2010, 1.449,7 mio. kr. i 2011 og 1.400,3 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013.
Kommunernes nettoudgifter på 483,7 mio. kr. i
2010, 483,2 mio. kr. i 2011 og 466,8 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013 til løntilskud til forsikrede
ledige kompenseres i en særlig tilskudsordning på
beskæftigelsesområdet.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | -483,7 | -483,2 | -466,8 | -466,8 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -1.934,8 | -1.932,9 | -1.867,1 | -1.867,1 |
Udgifter til refusion, 75 pct. | 1.451,1 | 1.449,7 | 1.400,3 | 1.400,3 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 483,7 | 483,2 | 466,8 | 466,8 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.5. Løntilskud til
uddannelsesaftaler for ledige
Efter de gældende regler har staten udgifter til
løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige på 129,8
mio. kr. i hvert af årene 2010 og 2011 og 127,0 mio. kr.
i hvert af årene 2012 og 2013.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til
løntilskud til uddannelsesaftaler for ledige.
Statens udgifter til refusion er derfor 129,8 mio. kr. i
hvert af årene 2010-2011 og 127,0 mio. kr. i hvert af
årene 2012-2013.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -129,8 | -129,8 | -127,0 | -127,0 |
Udgifter til refusion, 100 pct. | 129,8 | 129,8 | 127,0 | 127,0 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.6. Løntilskud til
uddannelsesaftaler for beskæftigede
Efter de gældende regler har staten udgifter til
løntilskud til uddannelsesaftaler for beskæftigede
på 308,9 mio. kr. i 2010, 280,9 mio. kr. i 2011
og 238,0 mio. kr. i hvert af årene 2012 og 2013.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til
løntilskud til uddannelsesaftaler for
beskæftigede.
Statens udgifter til refusion er derfor 308,9 mio. kr. i
2010, 280,9 mio. kr. i 2011 og 238,0 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -308,9 | -280,9 | -238,0 | -238,0 |
Udgifter til refusion, 100 pct. | 308,9 | 280,9 | 238,0 | 238,0 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.7. Jobrotation
Efter de gældende regler har staten udgifter til
jobrotationsordningen på 111,5 mio. kr. i hvert af
årene 2010-2013.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 100 pct. refusion af kommunernes udgifter til
jobrotation.
Statens udgifter til refusion er derfor 111,5 mio. kr. i
hvert af årene 2010-2013.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -111,5 | -111,5 | -111,5 | -111,5 |
Udgifter til refusion, 100 pct. | 111,5 | 111,5 | 111,5 | 111,5 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.8. Mentorer
Efter de gældende regler har staten udgifter til
mentorer for ledige og beskæftigede som er
dagpengeberettigede på 8,3 mio. kr. i hvert af
årene 2010 og 2011 og 8,2 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013.
De foreslåede regler indebærer, at
staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til
mentorer for de dagpengeberettigede.
Statens udgifter til refusion er derfor 4,2 mio. kr. i
2010-2011 og 4,1 mio. kr. i hvert af årene 2012 og
2013.
Kommunernes nettoudgifter på 4,2 mio. kr. i
hvert af årene 2010 og 2011 og 4,1 mio. kr. i hvert af
årene 2012 og 2013 til udgifter til mentorer for de
dagpengeberettigede kompenseres via budgetgarantien.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | -4,2 | -4,2 | -4,1 | -4,1 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -8,3 | -8,3 | -8,2 | -8,2 |
Udgifter til refusion, 50 pct. | 4,1 | 4,1 | 4,1 | 4,1 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 4,2 | 4,2 | 4,1 | 4,1 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.1.9. Erstatninger
Efter de gældende regler har staten udgifter til
erstatninger i forbindelse med at en persons tilskadekomst under
deltagelse i opkvalificerings- og vejledningstilbud efter kapitel
10 og under deltagelse i virksomhedspraktik efter kapitel 11 samt
ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter
lovens kapitel 10 og 11. Der er afsat 1,0 mio. kr. på
finansloven for 2009 for budgetåret 2010. Bevillingen vil
blive overført til kommunerne som del af den samlede
finansieringsomlægning. Bevillingen overføres
én gang for alle som del af det almindelige
bloktilskud.
4.1.10. Personlig assistance til
handicappede
Efter de gældende regler har staten udgifter til
personlig assistance til handicappede på 326,5 mio. kr.
årligt i 2010-2013. Udgifterne omfatter tilskud til personlig
assistance til handicappede i erhverv, personlig assistance til
personer med et psykisk handicap samt personlig assistance under
efter- og videreuddannelse.
De foreslåede regler indebærer, at staten yder 50
pct. refusion af kommunernes udgifter til personlig assistance til
handicappede.
Statens udgifter til refusion er derfor 163,3 mio. kr. i hvert
af årene 2010-2013.
Kommunernes nettoudgifter på 163,3 mio. kr. i hvert af
årene 2010-2013 til personlig assistance til handicappede
kompenseres i en særlig tilskudsordning på
beskæftigelsestilskuddet.
Mio. kr. | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat i alt | -163,3 | -163,3 | -163,3 | -163,3 |
Mindreudgifter ved ophævelse af
eksisterende regler | -326,5 | -326,5 | -326,5 | -326,5 |
Udgifter til refusion, 50 pct. | 163,3 | 163,3 | 163,3 | 163,3 |
| | | | |
Kommuner i
alt | 163,3 | 163,3 | 163,3 | 163,3 |
| | | | |
Stat og kommuner i
alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
4.2. Udgifter til administration
4.2.1. Drift af
beskæftigelsesindsatsen
Omlægningen af driftsbevillingerne til
beskæftigelsesindsatsen vil under ét være
udgiftsneutral for det offentlige, idet der indenfor rammerne af de
hidtil afsatte bevillinger afsættes bevilling til:
- Drift af
beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige i de kommunale
jobcentre
- Den fortsatte
statslige styring af den nationale beskæftigelsesindsats.
De økonomiske konsekvenser af overgangen til et
enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem herunder
fordelingen af administrative årsværk, vil blive
endeligt fastlagt i forhandling med de kommunale parter.
Der er i 2010 på finansloven for 2009 afsat en
nettobevilling på § 17.44.03.10. Statslige
jobcentre og § 17.44.04.10. Pilotjobcentre til drift og
administrativ understøtning af beskæftigelsesindsatsen
i jobcentrene på i alt 680,6 mio. kr., der sammen med de
tilhørende årsværk vil blive overført til
kommunerne.
Hertil kommer bevillinger afsat til øvrig central og
regional administrativ understøtning af det statslige
beskæftigelsessystem, vedrørende regnskab,
personaleadministration, lønadministration, revision,
it-service m.v. Disse bevillinger skal fordeles til henholdsvis
administrativ understøtning af driften i jobcentrene og den
fortsatte administrative understøtning af de resterende
enheder i det statslige beskæftigelsessystem. Det
skønnes at ca. 35 mio. kr. med tilhørende ca. 70
årsværk skal overføres til kommunerne til den
fremtidige administrative understøtning af
jobcentrene.
I forbindelse med nedlæggelsen af Driftsregionerne
omplaceres 35 medarbejdere herfra til
Beskæftigelsesregionerne til styringen af den nationale
beskæftigelsesindsats, mens Driftsregionernes resterende 17
medarbejdere omplaceres til kommunal ansættelse som en del af
de ca. 70 årsværk, der overføres til kommunerne.
Ligeledes vil der indenfor de ca. 70 årsværk blive
overført 27 medarbejdere fra
Beskæftigelsesministeriets Administrationscenter, samt
medarbejdere fra støttefunktioner vedr. personale, revision
og it.
Herudover vil kommunerne får overført ca. 22 mio.
kr. vedrørende drift og reinvestering af it-hardware.
Der vil således skulle overføres 737 mio. kr.
svarende til 1.450 årsværk til kommunerne. Af disse er
ca. 225 årsværk blevet overdraget i forbindelse med
etableringen af pilotjobcentrene.
Omlægningen medfører at jobcentrene overgår
fra to administrative systemer til ét, hvorved der vil kunne
opnås administrative synergieffekter. Der vil således
kunne frigøres betydelige administrative ressourcer i de
enkelte jobcentre.
Der forventes som følge af overgangen til et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem merudgifter til kommunalt
tilsyn i de regionale statsforvaltninger, svarende til 2
årsværk. Dette vil blive finansieret indenfor rammerne
af den nuværende bevilling til det statslige
beskæftigelsessystem.
4.2.2. Udgifter til nedlukning og
omlægning
Der kan forventes engangsudgifter til nedlukningen af
statslige enheder, herunder afvikling af statslige forpligtelser og
aktiver, nedlukning af det statslige regnskab vedrørende de
statslige jobcentre m.v. Endvidere vil der være
engangsudgifter til omlægningen til det nye enstrengede
beskæftigelsessystem, herunder bl.a. flytteudgifter,
tilretning af it-systemer og i mindre omfang til
understøtning af kommunerne vedrørende den nedenfor
beskrevne overgangsmodel.
Finansieringen af de ovenstående udgifter vil blive
tilvejebragt indenfor beskæftigelsesministeriets
rammer.
Herudover vil forventet primo 2010 være engangsudgifter
til regnskabsmæssig nedskrivning og afvikling af it-systemer,
der som følge af omlægningen af
beskæftigelsessystemet ikke længere vil skulle
anvendes. Udgifterne til nedskrivning skønnes at
udgøre ca. 45 mio. kr., der alternativt ville blive afholdt
som afskrivninger i de efterfølgende år, hvorved den
set over en årrække er udgiftsneutral.
4.2.3. Overgangsmodel
Kommunerne overtager ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen pr. 1. august 2009, mens den
beskrevne fremtidige finansieringsmodel for denne indsats
først vil træde i kraft i forbindelse med Finansloven
for 2010. I perioden fra 1. august 2009 til 31. december 2009 vil
der derfor blive etableret en overgangsmodel for administration af
statens tilskud til kommunerne herunder også for
regnskabsaflæggelse, revision m.v., der helt svarer til den
økonomistyring, som har været gældende for
pilotjobcentrene siden 1. januar 2007. Udgifterne til den
aktivitet, der afholdes som led i beskæftigelsesindsatsen
efter d. 1. august 2009 vil dermed indgå i de kommunale
regnskaber.
Denne overgangsmodel i perioden 1. august 2009 til 31.
december 2009 vedrørende administration af statens tilskud
til kommunerne vil under ét være udgiftsneutral for
stat og kommuner. Der kan dog i mindre omfang forventes statslige
engangsudgifter til vejledning og systemisk understøtning af
kommunerne i overgangsperioden. Finansieringen af disse udgifter
vil blive tilvejebragt indenfor Beskæftigelsesministeriets
rammer, jf. ovenstående afsnit vedrørende udgifter til
nedlukning og omlægning.
Både hvad angår bevillingen til drift og aktiv
beskæftigelsesindsats kan jobcentrene på
helårsplan disponere i forhold til den på finansloven
for 2009 opførte bevilling, således at de statslige
jobcentre kan disponere over den afsatte bevilling i de
første syv måneder af 2009 og kommunerne kan disponere
over resten af den afsatte bevilling i de sidste fem måneder
af 2009. Udgiftsafholdelsen vedrørende særligt
løn og den aktive beskæftigelsesindsats falder dog
erfaringsmæssigt asymmetrisk fordelt på årets
måneder, hvorfor kommunerne ved overdragelsen vil få
tilført tilskud svarende til den budgetterede aktivitet for
de sidste fem måneder i året. Dette skal med
inddragelse af KL afklares nærmere.
Modellen indebærer at den afholdte aktivitet efter d. 1.
august 2009 vil indgå i de kommunale regnskaber, mens
aktivitet afholdt indtil d. 31. juli 2009 vil indgå i det
statslige regnskab. Modellen sikrer dermed i videst muligt omfang
overensstemmelse mellem myndighedsansvaret for afholdelse af
aktivitet, budget og regnskab.
Der foretages i forbindelse med afslutningen af
årsregnskabet for 2009 restafregning i forhold til det
faktiske forbrug til den aktive beskæftigelsesindsats.
Der vil i forbindelse med overgangen blive udarbejdet en model
for aflæggelsen af det statslige regnskab for jobcentrene pr.
31. juli 2009. Denne vil bl.a. omfatte håndtering af
statslige forpligtelser og fordringer efter afslutningen af det
statslige regnskab, herunder overdragelse til kommunerne af
forpligtelser og fordringer for de i henhold til § 22,
stk. 1 og 2, virksomhedsoverdragede medarbejdere. Denne model
sikrer således at afholdte aktiviteter og optjente
forpligtelser og fordringer i perioden indtil 31. juli 2009 vil
blive finansieret af staten, mens afholdte aktiviteter og optjente
forpligtelser og fordringer i perioden efter 1. august 2009 vil
blive finansieret af det af staten udbetalte tilskud til
kommunerne.
Ved overdragelse af forpligtelser og fordringer fra stat til
kommune udarbejder de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i de statslige jobcentre ledelseserklæringer til de enkelte
kommuner, hvori staten erklærer at de overdragede
forpligtelser og fordringer er registreret i henhold til
bestemmelserne i bekendtgørelse om statens
regnskabsvæsen m.v.
Overgangsmodellen medfører at staten til brug for
afslutningen af det statslige regnskab, nedlukningen af statslige
enheder m.v. vil skulle gøre brug af det personale, der
varetager administrativ understøtning i jobcentre samt
regionale og centrale enheder i perioden efter 1. august 2009,
hvorved der vil være en forskydning i disse medarbejderes
fulde overgang til kommunale funktioner.
Den konkrete udformning af overgangsmodellen vil blive
drøftet med KL.
Udgifter til administration af
beskæftigelsesindsatsen
Mio. kr. (p/l
09) | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Staten | -737,0 | -737,0 | -737,0 | -737,0 |
Kommune | 737,0 | 737,0 | 737,0 | 737,0 |
I alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Kommunerne vil blive kompenseret for de administrative
merudgifter i henhold til DUT-reglerne (Det udvidede
totalbalanceprincip).
4.3. Ændringer, som ikke er en
direkte følge af etableringen af en enstrenget
beskæftigelsesindsats
4.3.1. Harmonisering af
løntilskud
Forslaget indebærer, at satsen til løntilskud
hæves fra 64,87 kr. til 125,40 kr. i timen for
kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud.
Forslaget indebærer en finansieringsomlægning, og er
dermed udgiftsneutralt. Staten får merudgifter til
løntilskud, som modsvares af mindreudgifter til
løntilskud i kommunerne.
Forslaget indebærer, at udgifterne til løntilskud
for kontanthjælpsmodtagere i offentligt løntilskud
stiger med 8,3 mio. kr. årligt. Idet staten yder 65 pct.
refusion af udgifterne til løntilskud, får staten
merudgifter ved ændringen på 5,4 mio. kr., mens
kommunerne får merudgifter på 2,9 mio. kr.
Forslaget indebærer samtidig en direkte kompensation til
den enkelte offentlige virksomhed for udgifterne ved at
ansætte ledige start- og kontanthjælpsmodtagere med
løntilskud. De kommunale og statslige arbejdsgivere
får således mindreudgifter som følge af
forslaget. Halvdelen af kontanthjælpsmodtagere er i
offentligt løntilskud i en kommune og den anden halvdel i
staten. Dermed får de statslige og kommunale arbejdsgivere en
årlig besparelse på 4,2 mio. kr. hver.
Indregnes besparelsen for staten og kommunerne som
arbejdsgivere, får staten en merudgift til løntilskud
på 1,2 mio. kr. årligt og kommunerne får en
mindreudgift til løntilskud på 1,2 mio. kr.
årligt. Mindreudgiften for kommunen som arbejdsgiver
reguleres i bloktilskuddet.
Forslaget træder i kraft 1. januar 2010.
Økonomiske
konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af
forslag om at forhøje løntilskudssatsen til
kontanthjælpsmodtagere i offentligt jobtilbud.
Mio. kr. 2009
p/l | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Stat, i
alt | 1,2 | 1,2 | 1,2 | 1,2 |
Merudgifter til refusion, 65 pct. | 5,4 | 5,4 | 5,4 | 5,4 |
Mindreudgifter for staten som
arbejdsgiver | -4,2 | -4,2 | -4,2 | -4,2 |
Kommuner i
alt | -1,2 | -1,2 | -1,2 | -1,2 |
Merudgifter til refusion, 35 pct. | 2,9 | 2,9 | 2,9 | 2,9 |
Mindreudgifter for kommunen som
arbejdsgiver | -4,2 | -4,2 | -4,2 | -4,2 |
I alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
De kommunale merudgifter til løntilskud er omfattet af
budgetgarantien.
4.3.2. Mentorer for kontant- og
starthjælpsmodtagere samt selvforsørgende
Efter de gældende regler afholdes udgifter til mentorer
for kontant- og starthjælpsmodtagere samt
selvforsørgende indenfor det for denne gruppe gældende
rådighedsbeløb.
De foreslåede regler indebærer, at udgifterne til
mentorer flyttes uden for rådighedsbeløbet. Der vil
ikke være offentlige merudgifter som følge af
forslaget. Kommunernes udgifter til mentorer kompenseres via
budgetgarantien.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har været sendt til høring hos:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, ATP,
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Center for
Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Frie Fagforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske
Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Dansk
Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet,
Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Foreningen af
kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer,
Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes
Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen
af Fleks- og skånejobbere, Lægeforeningen,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt
Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte,
Statsforvaltningerne, Sundhedskartellet, Rådet for Etnisk
Minoriteter og UNHCR.
10. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Stat 2010: 1.324,9 mio.kr. 2011: 1.311,2 mio.kr. 2012: 1.278,9 mio.kr. 2013: 1.278,9 mio.kr. | Kommuner 2010: 1.324,9 mio.kr. 2011: 1.311,2 mio.kr. 2012: 1.278,9 mio.kr. 2013: 1.278,9 mio.kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Stat 2010 - 2013: 738 mio.kr./år. | Kommuner 2010-2013: 738 mio.kr./år. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget har ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-5, 7, 8, 11, 15, 17, 27, 30, 32, 35, 36 og 39
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at kommunerne overtager statslige opgaver i jobcentrene.
Til nr. 6
Efter gældende regler kan Arbejdsmarkedsstyrelsen
oprette særlige enheder til at varetage den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen
har således oprettet 4 driftsregioner, der har haft ansvaret
for driften af staten i jobcenteret. I forbindelse med at
kommunerne fremover overtager alle statslige opgaver i jobcentrene,
vil driftsregionerne blive nedlagt. Bestemmelsen foreslås som
konsekvens heraf ophævet.
Til nr. 9
Efter gældende regler overvåger og analyserer de 4
beskæftigelsesregioner udviklingen på det regionale
arbejdsmarked og stiller denne viden til rådighed for de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante
interessenter. Beskæftigelsesregionen overvåger og
tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af den
statslige og kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre,
herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte
jobcentre.
Det foreslås, at beskæftigelsesregionernes
hovedopgave fortsat er at overvåge og følge
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på at
sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i
alle landets kommuner.
For at sikre den fornødne fleksibilitet i
opgavevaretagelsen foreslås det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen
kan pålægge beskæftigelsesregionerne at varetage
andre opgaver, fx af mere administrativ karakter, vedrørende
beskæftigelsesindsatsen, hvis det skønnes
nødvendigt. Dette skal bl.a. ses i lyset af
nedlæggelsen af driftsregionerne, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 6. Som eksempel på andre opgaver kan
nævnes Workindenmark-centrene, som efter de nugældende
regler administreres af driftsregionerne, men som fremover vil
blive forankret i beskæftigelsesregionerne.
Det foreslås endvidere, at regionerne skal etablere en
rådgivningsfunktion, som bistår jobcentrene med at
opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af
gode metoder. Dette kan fx udmøntes i en task force bestående af et antal
medarbejdere fra regionen, der fungerer som et internt
konsulentkorps. Konsulentkorpset skal systematisk
understøtte de individuelle dialogmøder om resultater
med jobcentrene.
Rådgivningsfunktionen skal bidrage til udrulning af de
gode erfaringer fra centrale metodeudviklingsforsøg m.v.
Rådgivningsfunktionen har fokus på sammenhængen
mellem indsats og resultater.
Som eksempler på opgaver, som
rådgivningsfunktionen kan understøtte jobcentrene med,
kan nævnes konkrete analyser af indsatsen,
tilrettelæggelse af arbejdsgange, processtøtte i
tværgående internt samarbejde m.v.
Rådgivningsfunktionen kan efter behov arbejde på fuld
tid i jobcentret i en aftalt periode eller en fast dag om ugen over
en fastlagt periode. Der er også mulighed for, at
rådgivningsfunktionen kan afholde mindre konferencer og
seminarer for et antal jobcentre ad gangen.
Regionen kan anvende eksterne konsulenter til særlige
opgaver knyttet til rådgivningsfunktionen. Det kan fx
være i forbindelse med optimering af arbejdsgange, optimering
af processer ved indførelse af nye sagsbehandlingssystemer
eller andet.
Rådgivningsfunktionen kan endvidere understøtte
jobcenteret i forbindelse med problemer i forhold til registrering
og indberetning af indsatsen, jf. lovforslagets § 1, nr.
51.
Jobcentrene kan rette henvendelse til regionen om bistand fra
rådgivningsfunktionen, men det er regionen som prioriterer og
dimensionerer rådgivningsfunktionen.
Beskæftigelsesregionerne tager kontakt til den enkelte
kommune med henblik på at etablere dialog og evt. samarbejde
mellem jobcenteret og rådgivningsfunktionen. Hvis kommunen
ikke ønsker at samarbejde med rådgivningsfunktionen,
kan beskæftigelsesministeren pålægge kommunen at
medvirke, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Muligheden for
at pålægge kommunerne et samarbejde med
rådgivningsfunktionen vil lette rådgivningsfunktionens
arbejde samt sikre en dialog med kommuner med store administrative
problemer, fx med opfyldelsen af minimumsrettighederne til kontakt
og aktivering.
I den udstrækning regionen vurderer, at der er behov for
eksterne konsulenter hertil, kan regionen endvidere inddrage disse.
Regionen afholder udgiften hertil.
For at understøtte det politiske fokus på
beskæftigelsesindsatsen foreslås det, at
beskæftigelsesregionen løbende orienterer det
regionale beskæftigelsesråd om
rådgivningsfunktionens arbejde og resultaterne af
bistanden.
Til nr. 10
Bestemmelsen foreslås flyttet til et særskilt
afsnit om statslige rammeudbud. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 12-14
Efter gældende regler kan regionsdirektøren gribe
ind, hvis et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav til
beskæftigelsesindsatsen, eller at resultater af indsatsen
afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige
jobcentre.
Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller
beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg
om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter
aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.
Bestemmelserne har haft til formål at sikre, at
regionsdirektøren kan gribe ind, hvis det fx via regionens
overvågning af beskæftigelsesindsatsen viser sig, at et
jobcenter ikke lever op til de resultater, der er fastsat for
indsatsen, eller klarer sig væsentligt dårligere end
andre lignende jobcentre.
Det har derimod ikke været hensigten, at
regionsdirektøren skulle have et legalitetstilsyn med de
enkelte jobcentre. Kompetencen til at føre tilsyn med
kommunernes overholdelse af gældende lovgivning har
været forudsat overladt til det kommunale tilsyn
(statsforvaltningerne).
Den nuværende formulering har imidlertid givet anledning
til tvivl om rækkevidden af regionsdirektørens
forpligtelser, og det foreslås derfor præciseret, at
regionsdirektøren udelukkende overvåger, at
resultaterne af indsatsen er tilfredsstillende.
Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren - under samme betingelser som i dag
ved pålæg om at benytte andre aktører - efter
indstilling fra regionsdirektøren kan pålægge
kommunen at benytte den rådgivningsfunktion, som er beskrevet
i den foreslåede § 8, stk. 4, jf. forslagets
§ 1, nr. 9.
Det er som i dag kun ved pålæg om at benytte andre
aktører, at kommunen skal afholde udgifterne. Ved
pålæg om at benytte rådgivningsfunktionen er det
regionen, som afholder udgifterne hertil.
Til nr. 16, 31 og 55
Efter gældende regler kan regionsdirektøren,
efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og
efter beskæftigelsesministerens godkendelse,
gennemføre statslige rammeudbud for
beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som har
særlige problemer på arbejdsmarkedet, og som er spredt
på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret
indsats. Jobcentrene har pligt til at bruge de aktører, der
er omfattet af et statsligt rammeudbud.
Indtil videre har der alene været gennemført et
landsdækkende statsligt rammeudbud vedrørende
indsatsen for ledige akademikere.
Det foreslås, at andre aktører fremover skal
kunne inddrages i beskæftigelsesindsatsen ved hjælp af
statslige rammeudbud på områder, hvor jobcentrene har
betydelige udfordringer.
Betydelige udfordringer kan eksempelvis være,
når:
- jobcentrene har
vanskeligt ved at levere den lovpligtige indsats over for en eller
flere af målgrupperne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fx hvis ledige ikke får samtaler
eller tilbud på det tidspunkt, hvor de efter lovgivningen har
ret og pligt til det,
- jobcentrene har
problemer med at løfte resultaterne af
beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere af
målgrupperne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
fx ved en relativt dårlig udvikling i arbejdskraftreserven,
antallet af unge på offentlig forsørgelse etc.,
- indsatsen
vedrører målgrupper, som har særlige problemer
på arbejdsmarkedet, og som er spredt på tværs af
jobcentre og kræver en specialiseret indsats.
Landsdækkende statslige rammeudbud vil som hidtil blive
gennemført i et aftalt samarbejde mellem de fire
regionsdirektører, og udbuddene vil blive gennemført
i et tæt samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, bl.a. med
henblik på at understøtte de landsdækkende
hensyn til den beskæftigelsesindsats, der er omfattet af
udbuddet. I forbindelse med gennemførelsen af
landsdækkende rammeudbud vil alle fire regionale
beskæftigelsesråd blive hørt.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 12 a, der erstatter § 9 i den gældende
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen er til dels en
videreførelse af de gældende regler om statslige
rammeudbud, men er indsat under et selvstændigt afsnit i
loven, da det forventes, at statslige rammeudbud primært vil
være landsdækkende.
Det foreslås i stk. 1,
at beskæftigelsesministeren kan beslutte, at der
gennemføres statslige rammeudbud. Som efter gældende
regler er det regionsdirektørerne, der gennemfører de
statslige rammeudbud. Det regionale beskæftigelsesråd
skal høres, inden beskæftigelsesministeren
træffer endelig beslutning om, at der skal gennemføres
et statsligt rammeudbud.
Det foreslås endvidere, at adgangen til at
gennemføre statslige rammeudbud udvides, så det vil
kunne rette sig mod indsatsen på områder, hvor
jobcentrene har betydelige udfordringer.
Der gennemføres et statsligt rammeudbud målrettet
indsatsen for akademikere i forbindelse med, at det nuværende
statslige rammeudbud udløber. Da erfaringer fra
forsøget »Hurtigt i gang« har vist, at en tidlig
indsats har en særlig positiv effekt for akademikere, taler
dette for, at ledige akademikere får en tidlig indsats hos
anden aktør.
Et statsligt rammeudbud ændrer ikke på, at det er
kommunen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over
for alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås i stk. 2,
at når der er tale om rammeudbud, der vedrører
integrationsindsatsen, træffer beskæftigelsesministeren
beslutning efter aftale med integrationsministeren. Dette er en
videreførelse af de gældende regler.
I stk. 3 foreslås det,
at kommunen har pligt til at anvende de aktører, der er
omfattet af et statsligt rammeudbud, som
beskæftigelsesministeren har besluttet skal
gennemføres efter stk. 1.
Efter gældende regler kan regionsdirektøren efter
ansøgning fritage jobcenteret for pligten til at anvende de
aktører, der er omfattet af et statsligt rammeudbud. Denne
regel foreslås videreført uændret i stk. 4.
Til nr. 18
Lov om kompensation for handicappede i erhverv m.v. har hidtil
været en statslig opgave i jobcenteret. Som følge af
kommunernes overtagelse af alle statslige opgaver i jobcenteret
overgår ansvaret for kompensationsloven også til
kommunerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 3.
Til nr. 19
Det følger af lov om erhvervsgrunduddannelse, at
kommunalbestyrelsen i samarbejde med de lokale
uddannelsesinstitutioner skal tilrettelægge
erhvervsgrunduddannelse (egu) for unge i målgruppen eller
eventuelt overlade til institutioner for erhvervsrettet uddannelse
eller produktionsskoler at udføre opgaven på
kommunalbestyrelsens vegne.
I en del kommuner har kommunalbestyrelsen placeret opgaven i
Ungdommens Uddannelsesvejledning. Det foreslås med
bestemmelsen, at jobcentrene skal kunne varetage opgaven på
linje med, at jobcentrene kan varetage opgaver som Ungdommens
Uddannelsesvejledning. Dette er tillige begrundet med, at
uddannelsens målgruppe bl.a. omfatter unge under 30 år,
der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, hvorfor egu vil
kunne passe udmærket ind i jobcentrets samlede
virkefelt.
Kommunalbestyrelsen får herefter hjemmel til at
beslutte, at vejledning om og tilrettelæggelse af egu kan
placeres i jobcentret, svarende til den nuværende bestemmelse
om, at Ungdommens Uddannelsesvejledning kan placeres i
jobcentret.
Til nr. 20-22
Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen
i hver kommune varetages i et jobcenter, som kommunalbestyrelsen
skal etablere. Endvidere har staten og KL en aftale om fælles
brug af logo, grafisk design m.v., således at jobcenteret
over for borgere og virksomheder fremstår som en samlet
enhed, og jobcentrene fremstår ens i alle kommunerne.
Det foreslås, at kravet om et bestemt tjenestested (et
jobcenter) fastholdes. Staten i jobcenteret har hidtil været
en selvstændig forvaltningsmyndighed i forhold til kommunen,
og kommunen i jobcenteret har været en del af den kommunale
enhedsorganisation. Med forslaget sker der ingen ændring i
jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning,
selv om jobcenteret efter loven er tillagt en række
myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og er
således ikke en selvstændig
forvaltningsmyndighed.
Endvidere foreslås det, at kravet om fælles logo
og grafisk design efter aftale mellem staten og KL fastsættes
i loven. Således vil jobcentrene også fremover skulle
følge den designmanual, som Arbejdsmarkedsstyrelsen
udarbejder i samarbejde med KL, og som offentliggøres
på styrelsens hjemmeside.
Til nr. 23
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren
uddelegere statens opgaver i jobcenteret til kommunen i jobcenteret
(pilotjobcentre). Bemyndigelsen er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 1400 af 13. december 2006 om delegation
af statens beskæftigelsesindsats til visse kommuner,
hvorefter 14 jobcentre er udvalgt som pilotjobcentre.
Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem, hvor alle kommuner overtager statens
opgaver i jobcentrene, er muligheden for uddelegering
overflødig, og bestemmelserne herom foreslås derfor
ophævet.
I praksis vil uddelegeringen blive trukket tilbage og
erstattet af en almindelig kompetencebestemmelse, som
foreslået i § 1, nr. 2, og beskrevet i de
almindelige bemærkninger pkt. 1.1., og de ansatte, der er
udlånt eller overgået til kommunen i jobcenteret i
forbindelse med udelegeringen, vil forblive i kommunalt regi. Der
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 22,
stk. 1-6.
Til nr. 24-26
Efter gældende regler skal de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret hvert år
udarbejde en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede
indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale
beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med
udarbejdelse af beskæftigelsesplanen.
Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger
indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for
beskæftigelsesindsatsen i det kommende år.
Endvidere skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
i jobcenteret årligt udarbejde en resultatrevision.
Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede
beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter
fordelt på stat og kommune. Resultatrevisionen
forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale
beskæftigelsesråds bemærkninger forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal tillige
sendes til det regionale beskæftigelsesråd med det
lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
I det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er
det alene kommunen, der er ansvarlig for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Det vil derfor alene
være kommunen, der skal udarbejde en beskæftigelsesplan
og en resultatrevision.
For at sikre samspillet mellem den nationale og kommunale
beskæftigelsesindsats foreslås det, at kommunerne skal
drøfte beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen
på møder med beskæftigelsesregionen forud for
den endelige vedtagelse af henholdsvis resultatrevisionen og
beskæftigelsesplanen i kommunalbestyrelsen.
For yderligere at styrke det politiske fokus på
beskæftigelsesindsatsen, når kommunerne får det
fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, foreslås det,
at både beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen med
det lokale beskæftigelsesråds og
beskæftigelsesregionens bemærkninger i den fulde ordlyd
i et bilag bliver behandlet i et møde i selve
kommunalbestyrelsen.
Ministeren kan som hidtil fastsætte regler om, hvilke
oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal
indeholde og om form og frister for udarbejdelsen af
beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen.
Ifølge gældende lovgivning skal de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, dvs. staten og
kommunen i jobcentrene, i foråret 2009 påbegynde
arbejdet med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2010.
Da beskæftigelsesindsatsen for 2010 med dette lovforslag
udelukkende vil være et kommunalt anliggende, foreslås
det, at kommunen får ansvaret for udarbejdelsen af planen for
2010, der skal være godkendt inden den 15. oktober
2009.
Resultatrevisionen for 2009, hvor
beskæftigelsesindsatsen indtil 1. august 2009 har været
delt mellem staten og kommunen i jobcenteret, skal ifølge
den gældende bekendtgørelse være godkendt senest
den 30. juni 2010. Da staten i jobcenteret med dette lovforslag
ikke længere varetager beskæftigelsesindsatsen i 2010,
foreslås det, at kommunen får ansvaret for
udarbejdelsen og godkendelsen af resultatrevisionen for 2009.
Til nr. 28
Den nuværende bestemmelse fastslår i stk. 1,
at en anden aktør, der udfører
beskæftigelsesindsatsen for staten og kommunen, kan modtage
de oplysninger om en person, der er nødvendige for at
varetage indsatsen, samt i stk. 2, at den anden aktør
ikke må benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye
oplysninger til andre formål.
Den nuværende bestemmelse er udformet således, at
den anden aktør i forhold til persondataloven er
databehandler, som alene kan anvende overladte oplysninger efter
nærmere instruks fra den dataansvarlige myndighed.
Det foreslås at tydeliggøre bestemmelsen,
således at det udtrykkeligt fremgår, at kommunen alene
kan overlade oplysninger til anden aktør i medfør af
en indgået databehandleraftale, samt at der i selve
bestemmelsen henvises til den relevante bestemmelse i
persondataloven om databehandlerrollen.
Til nr. 29
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om kommunens overladelse af
persondata til anden aktør. De nærmere regler vil
blive fastsat med udgangspunkt i de retningslinjer, som i dag er
fastlagt for de statslige jobcentres overladelse af
personoplysninger til anden aktør. Det drejer sig fx om
indretning af adgangssystemet i de kommunale systemer,
således at andre aktører kun kan overlades oplysninger
om borgere, som kommunen har henvist til anden aktør.
Herudover kan reguleringen vedrøre fastlæggelse af
obligatoriske elementer i de databehandlingsaftaler, som kommunen
skal indgå som en forudsætning for at overlade
personoplysninger til anden aktør, samt kommunens
tilsynsforpligtelse over for anden aktørs overholdelse af
persondatalovgivningen og de af kommunens fastlagte instrukser til
anden aktør.
Som en del af udførelsen af tilsynsforpligtelsen er der
i de nuværende statslige databehandlingsaftaler med andre
aktører bestemt, at anden aktør en gang om året
skal aflevere en revisorerklæring til den dataansvarlige
myndighed om it-sikkerhed m.v.
Efter persondatalovens § 42, stk. 2, skal
gennemførelsen af en behandling ved en databehandler ske i
henhold til en skriftlig aftale parterne imellem. Af aftalen skal
fremgå, at databehandleren alene handler efter instruks fra
den dataansvarlige, og at reglerne i persondatalovens
§ 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for
behandlingen ved databehandlere.
Som udgangspunkt skal en databehandleraftale indgås som
en skriftlig kontrakt mellem parterne. I visse tilfælde kan
kravet om en databehandleraftale efter persondatadirektivet
opfyldes ved at fastsætte de fornødne bestemmelser i
et andet retligt dokument, fx en bekendtgørelse.
Udstedelse af de nærmere regler efter den
foreslåede bestemmelse kan efter persondataloven først
ske efter forudgående høring af Datatilsynet.
Til nr. 33 og 34
Efter de gældende regler har kommunen en plads i det
lokale beskæftigelsesråd. Rådet vælger selv
formanden for rådet og dennes suppleant. Formanden og dennes
suppleant udpeges for en 2-årig periode.
For at styrke det politiske fokus på
beskæftigelsesindsatsen i kommunen foreslås det, at
borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen af
kommunen er født medlem af og formand for det lokale
beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor
beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg,
fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg,
foreslås det, at borgmesteren kan overlade medlems- og
formandskabet til formanden for det stående udvalg.
Det foreslås endvidere, at rådsformandens
suppleant ligeledes er født suppleant, og at det er
henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden for det
stående udvalg, der er suppleant.
Som konsekvens heraf foreslås det, at formandens og
suppleantens funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.
Til nr. 37 og 38
Efter gældende regler kan staten i jobcenteret eller
andre aktører inden for en kvote anmode kommuner, regioner
eller statslige myndigheder om at stille en løntilskudsplads
til rådighed for ledige dagpengemodtagere. Anmodning til en
kommune skal vedrøre en person, der er bosat i kommunen.
Kvoten fastsættes én gang årligt af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
Opfylder kommunen, regionen eller staten ikke sin pligt til at
stille en løntilskudsplads til rådighed inden for 24
arbejdsdage, kan kommunen, regionen eller staten blive pålagt
at betale for et andet aktiveringsforløb af op til 6
måneders varighed.
I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, hvor kommunen overtager statens
opgaver, søges det så vidt muligt at harmonisere
reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede.
Det foreslås derfor, at kommuner, regioner og staten
inden for den årlige løntilskudskvote også skal
stille løntilskudspladser til rådighed for modtagere
af kontant- og starthjælp og introduktionsydelse, samt
personer under (for)revalidering.
For at understøtte en sammenhængende national
beskæftigelsesindsats og sikre en optimal udnyttelse af
mulighederne for løntilskudspladser foreslås det
desuden at ophæve kravet om, at anmodning om en
løntilskudsplads i en kommune skal vedrøre en person,
der er bosat i kommunen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om
harmonisering af løntilskudssatserne for forsikrede og
ikke-forsikrede, jf. de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.6.
Til nr. 40
Bestemmelserne i § 57, stk. 2 og 3,
foreslås overført til § 60 og ophæves
derfor. Der henvises til bemærkningerne til § 1,
nr. 44.
Til nr. 41
Efter gældende lovgivning er der allerede i dag, jf.
§§ 68 og 68 b hjemmel til samkøring af data i
Beskæftigelsesministeriets systemer i kontroløjemed.
For at tydeliggøre, at dette også omfatter det
fælles datagrundlag, foreslås det præciseret, at
oplysninger i det fælles datagrundlag kan anvendes til
kontrol. Herudover er indholdet af bestemmelsen tydeliggjort og
forenklet.
Til nr. 42
Det fælles datagrundlag er et landsdækkende
system, som bruges på tværs af staten, kommunerne,
arbejdsløshedskasser og andre aktører. Adgangen til
systemet er begrænset ud fra myndighedsmæssige,
geografiske, tidsmæssige og funktionelle forhold. Fx har en
konkret anden aktør kun adgang til oplysninger i det
fælles datagrundlag for den periode, hvor en konkret person
er henvist til anden aktør, samt til funktionaliteter og
oplysninger, som er nødvendige rent opgavemæssigt for
at løse den beskæftigelsesindsats, som er aftalt med
den henvisende myndighed. Selv inden for et enkelt
myndighedsområde er der i dag yderligere begrænsninger
i adgangen til data, fx efter geografiske kriterier eller
målgrupper i lovgivningen.
Det foreslåede stk. 3
handler om registeret for medlemskab af
arbejdsløshedskasser, som er en del af CRAM (det centrale
register for ledighed). Registeret er under modernisering og er et
nøglesystem i beskæftigelsesindsatsen. Registeret for
medlemskab af arbejdsløshedskasser indeholder alle
forsikringsrelaterede data og anvendes til opgørelse af
ledighedsstatistikken og anden arbejdsmarkedsrettet statistik samt
som stamregister for alle it-systemer i
beskæftigelsesindsatsen. Oplysningerne anvendes herudover til
identifikation af medlemskab i den løbende sagsbehandling,
opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v.
samt ved kontrol efter §§ 68 og 68 b.
For at opretholde formidling på tværs af jobcentre
skal de enkelte statslige myndigheder, kommuner og
arbejdsløshedskasser have adgang til som hidtil at
identificere og verificere, i hvilken arbejdsløshedskasse en
person er medlem. Som udgangspunkt begrænses adgangen til
data i registret ud fra organisatoriske kriterier, således at
en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har adgang til data om
egne medlemmer. Der er dog situationer, fx ved
førstegangstilmelding, hvor der kan være behov for en
videregående adgang for det enkelte jobcenter, fx ved
tilmelding, rettelse af et forkert tilhørsforhold til en
arbejdsløshedskasse m.v. På nuværende tidspunkt,
hvor registret er i en indledende opbygningsfase, er det ikke
muligt yderligere at præcisere den endelige praktiske
løsning for håndtering af adgangen til registrene. Der
vil ikke blive givet adgang til registrene, før den endelige
løsning er på plads.
Den foreslåede stk. 4
vedrører opbygning af oplysninger om personers tilmelding
samt indplacering i målgrupper og andre
tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede
lovgivning. For at sikre koordineret indsats og sagsbehandling
på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser
etablerer beskæftigelsesministeren som en del af det
fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende
register til identifikation af personer omfattet af de
målgrupper, som er fastlagt i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt grupperinger i integrationsloven.
Ud over indplacering i målgrupper indeholder registeret
også oplysninger om andre grupperinger, herunder
tilmeldeoplysninger og match-kategoriseringer samt grupperinger i
anden arbejdsmarkedsrettet lovgivning, som er nødvendig for
gennemførelse af beskæftigelsesindsatsen og
identifikation af personer. Registeret kan også bruges til
kontrol efter bestemmelserne i §§ 68 og 68 b.
Statslige myndigheder, kommuner og arbejdsløshedskasser
har adgang til registeret. Som udgangspunkt begrænses
adgangen til data i registeret ud fra organisatoriske kriterier,
således at en konkret arbejdsløshedskasse fx kun har
adgang til data om egne medlemmer. For det statslige
myndighedsområde er der dog i dag adgang til at formidle
på tværs af jobcentrene. Dette kræver adgang til
oplysninger om tilmeldte ledige uden for det enkelte jobcenter. I
det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil adgangen i
det fælles datagrundlag i udgangspunktet blive
begrænset til personer, som har bopæl i den enkelte
jobcentermyndighed. Der skal på begrænsede
områder dog gives mulighed for at udsøge ledige
på tværs af jobcentre, fx udsøge ledige med en
bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en
virksomhed med mangel på arbejdskraft. På
nuværende tidspunkt, hvor registreringen er i en indledende
opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere
den endelige praktiske løsning for håndtering af
adgangen til registrene. Der vil ikke blive givet adgang til
registrene, før den endelige løsning er på
plads.
De foreslåede stk. 5-8
er nye. Beskrivelsen af dataansvaret omkring det fælles
datagrundlag svarer dog helt til beskrivelsen i
bemærkningerne til den gældende lov, men foreslås
nu indføjet i selve lovteksten. Det er herudover
præciseret, at kommuner og arbejdsløshedskasser har
ansvaret for at orientere de registrerede om foretagne
registreringer i det fælles datagrundlag.
Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der
indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er
hver især dataansvarlige for brugerautorisation,
registrering, indberetning, opdatering og berigtigelse af data samt
brugen af data fra det fælles it-baserede datagrundlag.
Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser er herudover
ansvarlige for at orientere de registrerede om registreringer i det
fælles it-baserede datagrundlag.
Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale
behandlingsaktiviteter, herunder for adgangssystem,
selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgørelser
på grundlag af indberettede data, registerindssigtssager,
sletning af data m.v.
De enkelte kommuner er efter stk. 7 hver for sig dataansvarlige i
relation til andre aktører som databehandler. Dette ansvar
omfatter ud over en tilsynsforpligtelse i forhold til anden
aktør også ansvar for at data fra anden aktør
indberettes, som om opgaven var udført af kommunen.
Til nr. 43
Efter gældende regler i § 59 etablerer
Beskæftigelsesministeriet et landsdækkende it-baseret
målesystem, Jobindsats.dk, til måling af resultater og
effekter, samt til opgørelsen af opfyldelsen af
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
Der sker ingen ændringer heri. Forslaget til stk. 2 om Arbejdsmarkedsstyrelsens
statistiske datavarehus er ny og udspringer dels af behovet for at
tydeliggøre alle større landsdækkende resultat-
og ledelsesinformationssystemer i styringsloven i relation til
kommunernes indberetning af data m.v., dels af det stigende behov
for data - efter etableringen af det enstrengede
beskæftigelsessystem - til understøtning af
styringsredskaber, der sikrer gennemsigtighed og fokus på
resultater i jobcentre.
Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus indeholder
oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse,
arbejdstagere fra andre lande, jobåbninger,
arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen,
forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser,
økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede
data.
Til nr. 44
Efter den gældende § 60 har
Arbejdsmarkedsstyrelsen etableret et landsdækkende
selvbetjeningssystem, Jobnet, som en fælles indgang til
selvbetjening for borgere og virksomheder. Det indebærer, at
alle offentlige job skal vises, hvilket skaber gennemsigtighed og
åbenhed.
Det foreslås, at bestemmelsen om Jobnet præciseres
og udbygges i konsekvens af kommunernes overtagelse af ansvaret for
den samlede beskæftigelsesindsats og i lyset af, at Jobnet
fremover bliver det centrale system for
selvbetjeningsløsninger. Disse forhold medfører et
behov for en præcisering af systemets opgaver i forhold til
kommuner, de kommunale systemer og brugerne af Jobnet. Jobnet
understøtter beskæftigelseslovgivningen på
både Beskæftigelsesministeriets område og
på andre ministerområder.
Forslaget til stk. 1 og 2 om
Jobnet er en redaktionel omskrivning og præcisering af
nuværende bestemmelser, herunder sammenskrivning med
tidligere bestemmelser i § 57, stk. 2 og 3, i den
gældende lov, jf. forslagets § 1, nr. 40.
Forslaget om cv-banken i stk. 3 giver fremover hjemmel til at
anvende data om den lediges brug af Jobnet - herunder til kontrol
med opfyldelse af den lediges rådighedsforpligtelse.
Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender
Jobnet til udarbejdelse af proforma-cv eller til udsendelse af
proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne fx ved brug af
automatiske jobsøgningsprogrammer. Data om lediges brug af
Jobnet er dels de spor, som brugeren efterlader som følge af
brug af internetapplikationen - i Jobnet fx IP-adresse - og dels i
form af data, der fremkommer ved logning af brugerens brug af
Jobnet applikationen.
I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på
begrænsede områder og med forudgående og klar
information til brugere af Jobnet.
Ikke-lediges brug af Jobnet er ikke omfattet af
bestemmelsen.
I stk. 4 foreslås det,
at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes ved hjælp af
Jobnet samt at jobcentrene som det er tilfældet i dag, skal
følge de af Arbejdsmarkedsstyrelsen og KL fastsatte krav til
logo og hjemmeside-design.
I stk. 5-8 præciseres
de gældende bestemmelser om Jobnet, der også omhandler
selvbetjeningsløsninger.
Det præciseres i stk. 6, at data, der registreres i
selvbetjeningsløsninger herunder tilmelding til jobcenteret,
bekræftelse af jobsøgning m.v., indgår i det
fælles datagrundlag til brug for forvaltning af
lovgivningen.
Data om den enkelte person vises i dag ved opslag på
»Min side« på Jobnet, herunder data registeret i
selvbetjeningsløsningerne. »Min
side«-faciliteter fremmer brugen af
selvbetjeningsløsninger - og der planlægges derfor
udbygninger i form af oplysninger til brug for selv-booking fx
indkaldelser til samtaler, seneste rettidige dato for jobsamtaler,
aftaler med personen om næste skridt i indsatsen m.v.
Udbygning vil ske i overensstemmelse med den strategi, som
regeringen og de kommunale parter har fastlagt for, hvordan
borgerne via internettet får adgang til egne oplysninger i
forvaltningen.
Jobnet og de dertil hørende fælles
selvbetjeningsløsninger i beskæftigelsesindsatsen
etableres og drives af Beskæftigelsesministeriet. Der stilles
efter stk. 8 krav om, at
kommunernes systemer via fællesoffentlige standarder,
herunder webservices eller anden generel anvendelig
integrationsteknologi kan afgive data til/modtage data fra de
fælles selvbetjeningsløsninger eller bruge
funktionaliteter i hinandens systemer.
Som udgangspunkt skal dataudveksling med kommunerne ske ved
hjælp af webservices udviklet på grundlag af
fællesoffentlige standarder og forvaltes i henhold til
aftaler om varsler for ændringer.
Der påregnes snarest nedsat et såkaldt OIO-udvalg
(datastandardiseringsudvalg efter retningslinjer fastlagt af
Videnskabsministeriet) på beskæftigelsesområdet
med henblik på at understøtte en sammenhængende
og effektiv it-understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og
mellem det lokale, regionale og centrale niveau,
arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Nedsættelsen sker ved gensidig aftale mellem de mange
selvstændige parter på området.
Til nr. 45
Efter den gældende § 61 kan
Beskæftigelsesministeriet oprette og drive andre it-systemer
til behandling af oplysninger om personer og virksomheder
vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Det drejer sig om
arbejdsmarkedsstatistik, oplysninger om personer og virksomheder
vedrørende beskæftigelsesindsatsen, tilsyn med
arbejdsløshedskasserne, formidling af arbejdskraft,
løsning af opgaver, som udføres i samarbejde med
arbejdsløshedskasser, kommuner, uddannelsesinstitutioner
m.fl.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
herudover har hjemmel til at etablere og drive andre
landsdækkende it-systemer - end de it-systemer, som er
nævnt i de gældende §§ 58-60 - på
områder af særlig betydning for effektiviteten og
dækningen af it-understøtningen af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Til nr. 46
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører har efter gældende regler pligt til at levere
data om virksomheder og om borgeres beskæftigelsesprofil,
forløb og modtagne ydelser til det fælles
datagrundlag.
Det foreslås præciseret i stk.1, at offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker
i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, også har
pligt til at indberette data til Beskæftigelsesministeriets
øvrige it-systemer.
Kommunen er ansvarlig for, at andre aktører overholder
de fastlagte regler for indberetning af data.
Det bemærkes, at det nærmere indhold og omfang af
kommunernes forpligtelser til at indberette data forventes fastlagt
i »databekendtgørelser« (i medfør af
bemyndigelserne i de foreslåede §§ 65 og 66,
jf. bemærkningerne til § 1, nr. 49 og 50) efter
forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. -
således som det sker allerede i dag på centrale
områder. Indberetningen omfatter også data efter
integrationsloven.
Ved overgangen til det kommunale enstrengede
beskæftigelsessystem vil hele beskæftigelsesindsatsen i
kommunerne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blive
omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område.
For videregivelse af følsomme oplysninger på det
sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser
i persondatalovens § 8, stk. 3. I det omfang denne
bestemmelse i persondataloven omfatter
- data, der
anvendes i beskæftigelsesindsatsen herunder data, som
videregives af sociale myndigheder til gennemførelsen af
beskæftigelsesindsatsen
- samt
videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighederne
kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data efter
§ 8, stk. 3, være til hinder for
gennemførelse af en effektiv og rettidig forvaltning af
lovpligtig indsats herunder især tilrettelæggelsen og
gennemførelsen af de indsatser, som borgerne er forpligtet
til at deltage i for at kunne oppebære
understøttelse.
Det foreslås derfor, at persondatalovens § 8,
stk. 3, fraviges ved
- sociale
myndigheders videregivelse af data, som er nødvendige for at
gennemføre indsatsen efter
beskæftigelseslovgivningen
- data om selve
beskæftigelsesindsatsen. Målgruppen af forsikrede er
ikke omfattet af § 8, stk. 3, i persondataloven, mens der
for en række af de øvrige målgrupper i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan være usikkerhed hos
borgere og kommunerne om de nævnte data (data, som skabes som
led i beskæftigelsesindsatsen, fx jobplaner,
integrationskontrakter, tilmeldeoplysninger m.v.) er omfattet af
videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3. For at sikre
at sådanne data for alle målgrupper i indsatsen kan
videregives efter samme bestemmelser i persondataloven,
foreslås derfor at fravige § 8, stk. 3, for
så vidt angår data i beskæftigelsesindsatsen.
Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i
understøttelsessager, er ikke omfattet af fravigelsen.
Den anførte fravigelse vedrører alene
følsomme oplysninger efter § 8 i persondataloven.
De nævnte data anvendes bl.a. i beskæftigelsesindsatsen
til opgørelse af borgernes ret- og pligt forhold, eller er
nødvendige for at beskæftigelsesmyndigheder kan
udføre ved lovgivningen fastlagte forpligtelser over for
målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Fravigelsen af
den nævnte bestemmelse betyder alene, at de almindelige
regler i persondataloven skal følges - dvs. der ikke er
forudsat anden fravigelse fra persondataloven.
Den anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver
videregivelse af data efter lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og anden lovgivning om
beskæftigelsesindsatsen, samt efter regler fastsat i
medfør heraf, såfremt videregivelsen måtte
være omfattet af § 8, stk. 3. Fravigelsen
foreslås således også at gælde for
videregivelse efter den foreslåede § 62 samt efter
den gældende § 63 og § 67.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8,
stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en
fravigelse af denne bestemmelse er således ikke i strid med
direktivet.
Det bemærkes, at fravigelse af persondatalovens
§ 8, stk. 3, er gennemført i lovgivningen om
forpligtende kommunale samarbejder, som også omfatter
beskæftigelsesområdet.
I stk. 2 præciseres, at
den indberettende myndighed ikke kan kræve betaling af staten
for udgifter ved indberetningen. Denne præcisering er i
overensstemmelse med gældende praksis på de fleste
områder.
Til nr. 47
Der er tale om en redaktionel ændring som følge
af, at Socialministeriet har skiftet navn og Familie- og
Forbrugerministeriet er blevet nedlagt.
Til nr. 48 og 49
Efter den gældende § 65 kan
Beskæftigelsesministeriet pålægge offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører at
bruge bestemte fælles offentlige it-standarder, bestemte
elektroniske kommunikationsfaciliteter og it-servicer.
I stk. 1 præciseres
det, at bestemmelsen også giver hjemmel til at
pålægge brugen af de landsdækkende systemer i
beskæftigelsesindsatsen.
For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på
tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser
foreslås i stk. 2, at
beskæftigelsesministeren kan fastlægge
landsdækkende krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og
brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Det drejer sig blandt andet om myndighedskrav til de systemer,
der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, som har til
formål dels at sikre aktuelle, pålidelige,
præcise og dækkende data til de landsdækkende
resultat- og ledelsesinformationssystemer og dels at sikre, at det
enstrengede kommunale beskæftigelsessystem fungerer som et
nationalt system.
Behovet for fastsættelse af myndighedskrav
vedrører såvel systemer, som bruges til udbetaling af
understøttelse som til systemer, hvor
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger registreres.
Systemer, der bruges i forvaltning af økonomi og refusion,
er også omfattet.
Udmøntning af myndighedskrav vil ske i samarbejde med
arbejdsløshedskasser, kommuner og KL - og på en
række punkter ske i overensstemmelse med de procedurer, som
Videnskabsministeriet har fastlagt for digitalt samarbejde mellem
offentlige myndigheder.
Myndighedskravene kan fx vedrøre
- krav til
registrering (såvel hvad der skal registreres sammen i den
enkelte registrering som måden dette skal gøres
på fx i relation til dataintegritet og sporing af
registreringen af et dataelement), periodisering og validering af
data m.v. af de it-systemer, der anvendes både i relation til
sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusion,
-
fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på
områder af central betydning for
beskæftigelsespolitikken,
-
fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af
indsatsen,
-
fastlæggelse af landsdækkende
identifikationsnøgler for et indsatsområde,
således at et sammenhængende forløb for en
borger kan registreres som en helhed uanset borgerens ændring
af bopælskommune,
-
fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som anvendes i
systemer, så den fornødne grad af præcision af
data kan tilvejebringes,
-
fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og
kvalitetssikring af data, som skal indberettes,
-
fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved udveksling
af persondata og håndtering af sikkerhedskravene i
persondatalovgivningen i forbindelse med dataudveksling.
Det bemærkes, at der allerede i dag er et vidstrakt
samarbejde med Danmarks Statistik, KL, kommuner,
arbejdsløshedskasser og leverandører om mange af
ovenstående forhold som en forudsætning for at udveksle
data ved hjælp af webservices. Behovet for samarbejdet
omkring landsdækkende myndighedskrav er især stort ved
opbygning af it-understøtning på nye områder og
ved implementering af ny lovgivning.
Til nr. 50
Efter den gældende § 66 kan
Beskæftigelsesministeriet fastsætte regler om
indhentning, indberetning og udveksling af oplysninger efter
§§ 62-64.
Det forslås, at bemyndigelsen udvides i stk. 1 med en ny bemyndigelse til
beskæftigelsesministeren om fastsættelse af
nærmere regler om omfanget og brugen af de
landsdækkende systemer i §§ 58-61, herunder
regler om dataansvar, registrering af cv'er og jobannoncer i
Jobnet. Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler
om dataansvar omfatter også bemyndigelse til at regulere
forholdene for databehandlere på områder, hvor dette
måtte være nødvendigt for at opretholde et
effektivt samarbejde om it-løsninger med kommuner og
arbejdsløshedskasser.
Det foreslås endvidere, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om den i § 67 a nævnte datagenopretning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 51.
Til nr. 51
Kommunerne har efter gældende ret pligt til at
indberette data af den kvalitet, form, indhold og hyppighed, som
Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter i henhold til
bemyndigelsesbestemmelserne i loven.
Overgangen til det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem betyder, at
beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige fremover
varetages af kommunerne. Data for beskæftigelsesindsatsen og
de forsikrede ledige skal derfor indberettes fra kommunerne til
Arbejdsmarkedsstyrelsen. Under hensyn til at aktuelle,
pålidelige og dækkende oplysninger om omfang og
sammensætning af kommunernes indsats er nødvendige for
at opgøre ledighedsudvikling og foretage eventuelle
justeringer i den økonomiske politik m.v., foreslås
indsat en bestemmelse i lovgivningen, som giver de centrale
beskæftigelsesmyndigheder mulighed for at foretage en
datagenopretning, såfremt de fastlagte krav til
dataindberetning ikke overholdes.
Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod
problemområder i dataregistreringen, dataindberetningen og
it-understøtningen af beskæftigelsesindsatsen i bred
forstand.
Som led i det almindelige ressorttilsyn vil det være
naturligt, at den pågældende beskæftigelsesregion
i første omgang går i dialog med jobcenteret for at
være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning
af data til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens statistikarbejde m.v.
Sådanne dialogmøder med kommuner, der har behov for
øget viden om sagsgange m.v., kendes fra Ankestyrelsens
dialogmøder som opfølgning på
praksisundersøgelser, der har dokumenteret behov for
opfølgning over for den enkelte kommune. Det foreslås
derfor, at beskæftigelsesregionerne kan holde
dialogmøder med jobcentrene vedr. indberetning af korrekte
data, overholdelse af frister m.v.
Som et yderligere skridt forslås i stk. 2, at de
statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at
ledelsen af jobcenteret inden for en fastlagt frist udarbejder en
konkret handlingsplan for genopretning af data.
Afhængig af situationen i forhold til den enkelte
kommune giver stk. 3 hjemmel til
følgende genopretningsinitiativer:
- de statslige
beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge kommunen at
medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved inddragelse af
ekstern bistand, kommunens revision eller anden bistand. Udgifter
hertil afholdes af staten,
- de statslige
beskæftigelsesmyndigheder træffer herefter efter
forudgående høring af kommunen beslutning om indhold
og frister i handlingsplanen for datagenopretningen.
Stk. 3 giver endelig mulighed
for at pålægge en kommune at anvende et it-system, der
opfylder de krav, som de statslige beskæftigelsesmyndigheder
stiller til kvalitet, form, indhold og hyppighed af indberetningen
m.v.
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om
indberetning af data m.v., vil der fortsat være tale om en
klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale
tilsynsmyndigheder kan behandle.
Til nr. 52
Ifølge den gældende § 68 kan data i
Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres
med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Det foreslås at præcisere bestemmelsen,
således at det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen
også dækker kontrol af manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen.
Til nr. 53
Efter gældende regler er det de myndigheder, der har
ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, der kan få de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.
Som led i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem
foreslås en præcisering af udtrykket
»myndigheder, der har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen« i den nuværende
bestemmelse til »statslige og kommunale myndigheder«,
således at det er klart, at både statslige og kommunale
myndigheder er omfattet af hjemlen.
Til nr. 54
I overensstemmelse med forudsætningerne i lov om et
indkomstregister foreslås indsat et nyt stk. 4, hvorefter data på individ-
og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i
Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til løsning
af de statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet. Der er tale om præcisering
og udmøntning af den nuværende lovgivning om et
indkomstregister med tilhørende
følgelovgivning.
I overensstemmelse med forudsætningerne i lov om et
indkomstregister foreslås indsat et nyt stk. 5, hvorefter data på individ-
og virksomhedsniveau fra indkomstregistret anvendes i det
fælles datagrundlag til opgørelse af
beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af
dagpengeperiode m.v., opgørelse af
beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v. Der er tale om
præcisering og udmøntning af den nuværende
lovgivning om et indkomstregister med tilhørende
følgelovgivning.
Til § 2
Til nr. 1
Som led i udviklingen af et enstrenget
beskæftigelsessystem og for at sikre en sammenhængende
indsats over for borgere og virksomheder etableredes i forbindelse
med implementeringen af Kommunalreformen (lov nr. 523 af 24. juni
2005) jobcenteret, som bestod af staten i jobcenteret og kommunen i
jobcenteret, således at borgere og virksomhederne fik
én indgang til beskæftigelsesindsatsen.
Med forslaget om gennemførelse af det enstrengede
kommunale beskæftigelsessystem overføres den fulde
kompetence til kommunerne, og statens opgaver i jobcenteret
overgår generelt til kommunerne. Jobcenteret bevares og har
efter forslaget fortsat en række opgaver at varetage i
forhold til borgere og virksomheder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
og 2.2.
Til nr. 2, 45, 48 og 64
Reglerne om aktiveringsydelse i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. foreslås ophævet
med virkning fra 1. januar 2010 i det samtidigt fremsatte
lovforslag om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige
andre love. Der kan herefter ikke udbetales andre ydelser end
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring til ledige,
der er omfattet af lovens § 2, nr. 1. Derfor henvises
generelt til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Ændringen har alene teknisk karakter. Vedrørende
ikrafttræden henvises til forslagets § 21, stk. 2.
Til nr. 3
Den gældende § 3, stk. 7, regulerer, i
hvilket omfang staten henholdsvis kommunen har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen over for de forskellige
målgrupper. Som følge af forslaget om overgang til et
enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem er bestemmelsen
overflødig, og det foreslås, at den
ophæves.
Til nr. 4-6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem. Der er i nr. 5 desuden tale om
konsekvensændringer som følge af at begrebet
formidling ændres, jf. forslaget i § 2, nr.
10.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Endvidere præciserer ændringen, at bestemmelsen
ikke indeholder begrænsninger i forhold til, hvilke opgaver
og afgørelser efter denne lov, kommunen kan overlade til
anden aktør.
Endelig præciseres det, at reglerne om, at andre
aktører skal overholde samme regler som jobcenteret, tillige
omfatter reglerne om underretning af arbejdsløshedskassen,
jf. de gældende regler i § 104. Som følge af
bl.a. denne ændring, anses § 105 a som
overflødig og ophæves derfor, jf. § 2, nr.
77. Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.
Til nr. 8
Den ændrede affattelse af bestemmelsen indebærer
dels konsekvensændring som følge af forslaget til et
enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, dels
ændringer om underretninger mellem anden aktør og
jobcenteret, ligeledes som følge af det enstrengede
kommunale beskæftigelsessystem.
Efter gældende regler fastsætter
beskæftigelsesministeren regler om, hvordan staten og
kommunen i jobcenteret fører tilsyn med andre
aktører. Statens opgaver i forhold til andre aktører
overgår til kommunerne, som følge af forslaget om
etablering af et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Kommunerne har ansvaret for opgavevaretagelsen i kommunen, og
kommunalbestyrelsen har derfor pligt til at føre tilsyn med
opgavevaretagelsen. Dette gælder også, når
opgavevaretagelsen er overdraget til andre aktører. Da
ansvaret og pligten allerede fremgår af §§ 15
og 16 i lov om retssikkerhed på det sociale område,
foreslås det, at reglerne om tilsyn med andre aktører
udgår af den gældende § 4 c, stk. 3. Der
sker herved ingen ændringer i retstilstanden. Kommunernes
pligt til at føre tilsyn med andre aktører er
således uændret og gælder både i forhold
til de aktører, som det er frivilligt for kommunerne at
bruge og de aktører, som kommunen har pligt til at
bruge.
Forslaget i stk. 3 til
beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om andre aktørers underretninger af jobcenteret
svarer til den gældende bestemmelse i § 105 a,
stk. 3. I det nye enstrengede beskæftigelsessystem anses
det ikke længere for nødvendig at regulere andre
aktørers underretninger af kommunen direkte i loven. Det
foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får
bemyndigelse til at fastsætte regler om andre aktørers
underretning af jobcenteret. Sammen med forslaget i nr. 7 anses
§ 105 a for overflødig, bortset fra bestemmelsen i
§ 105 a, stk. 3, der videreføres i forslaget
til § 4 c, stk. 3.
Det foreslås i § 4 c,
stk.3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om andre aktørers underretninger til jobcenteret om
personer, som er omfattet af målgrupperne i den
gældende lovs § 2, nr. 1 -10, som den anden
aktør varetager beskæftigelsesindsatsen for, til brug
for jobcenterets administration af reglerne i lov om aktiv
socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom, lov om integration af
udlændinge i Danmark m.v. Som udgangspunkt vil der skulle
underrettes i de samme situationer, som en
arbejdsløshedskasse skal underrettes om for en
dagpengemodtager. Der kan dog være situationer, som er
specifikke i forhold til en konkret målgruppe. Dette vil
fremgå af de regler, der kan fastsættes med hjemmel i
stk. 3.
Til nr. 9 og 10
Efter gældende regler har staten til opgave at formidle
arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til
arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Formidling af arbejde kan
efter den gældende § 5, stk. 2, bl.a. ske
ved,
1) at en
arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en
arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,
2) at indhente og
videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere
og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende
eller
3) at etablere
mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via
databaser selv kan etablere kontakt.
Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller
søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov
om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., lov om social service og integrationsloven.
Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne
ledige medlemmer.
Det foreslås, at udtrykket formidling ændres,
fordi udtrykket ofte giver anledning til den misforståelse,
at det alene omfatter den situation, hvor jobcenteret henviser en
person til et konkret job hos en arbejdsgiver, der har bedt om at
få henvist arbejdskraft. Den form for formidling er
imidlertid en meget lille del af den formidling, som jobcenteret
foretager.
Det foreslås i § 5,
stk. 1, at kommunen overtager statens opgaver i
jobcenteret i forhold til formidling, og at udtrykket formidling
ændres til bistand med at finde arbejde og arbejdskraft. Alle
arbejdssøgende og virksomheder kan henvende sig til et
hvilket som helst jobcenter, hvis de er henholdsvis
arbejdssøgende eller beder om at få bistand til at
finde arbejdskraft.
Det gælder også udenlandske arbejdssøgende,
der lovligt kan arbejde her i landet og danske virksomheder, som
søger udenlandsk arbejdskraft. Alle jobcentre skal have en
grundlæggende viden om udenlandsk rekruttering og skal kunne
bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra
udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der
søger job i Danmark. Som led heri skal jobcenteret kunne
informere virksomheder om muligheder for at rekruttere udenlandsk
arbejdskraft og registrere jobordre i jobbanken på www.workindenmark.dk, rådgive
grænsependlere samt registrere udenlandske
arbejdssøgende i cv-banken på www.workindenmark.dk. Jobcenteret skal
endvidere håndtere opgaver i forhold til Attest E 303,
ansøgning om dagpenge under visse betingelser under
arbejdssøgning i et andet EØS-land i højst 3
måneder. Hvis jobcenteret ikke selv kan løse opgaven
vedrørende udenlandsrekruttering, kan jobcenteret kontakte
et af Workindenmark centrene og aftale, hvordan man i
fællesskab kan løse opgaven.
Det foreslås endvidere, at den gældende
formulering af § 5, stk. 2, nr. 1, præciseres
ved, at jobcenterets bistand med at finde arbejde eller
arbejdskraft kan ske ved, at en eller flere arbejdssøgende
efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret
job. Begrebet henvisning anvendes allerede i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er således ikke
tale om nogen indholdsmæssig ændring.
Det foreslås endelig at erstatte den gældende
§ 5, stk. 2, nr. 3, med en bestemmelse om, at
bistand til at finde arbejde eller arbejdskraft kan ske ved at
råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at
etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets
database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
Det foreslås herudover, at overskriften ændres som
følge af ændringen af udtrykket formidling og som
følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 11
Efter gældende regler skal det offentlige under
overenskomstmæssige konflikter holde sig neutrale og må
derfor ikke formidle arbejdskraft til en blokaderamt
arbejdsgiver.
På baggrund af en henstilling fra Folketingets
Ombudsmand foreslås det, at det tydeliggøres, at
blokade er omfattet af bestemmelsen på samme måde som
strejke og lockout.
Der er desuden tale om konsekvensændringer som
følge af, at udtrykket formidling ændres, jf.
bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.
Til nr. 12
Efter gældende regler kan staten for at fremme
beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet
tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og
arbejdsgivere til gennemførelse af særlige
formidlingsaktiviteter.
Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der
retter sig mod særlige uddannelses- eller
arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige
kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i
forbindelse med jobsøgning og lignende.
Det foreslås, at jobcenteret overtager denne mulighed
for at iværksætte særlige formidlingsaktiviteter,
og at ordet formidlingsaktiviteter erstattes af ordene aktiviteter,
der medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft. Særligt
for så vidt angår jobcenterets mulighed for at bevilge
befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning,
er det hensigten at anvende bemyndigelsen til
beskæftigelsesministeren i den gældende § 8
til at fastsætte en pligt for kommunalbestyrelsen til at
udarbejde retningslinjer for, hvornår der kan ydes
støtte til befordringsgodtgørelse i forbindelse med
jobsøgning.
Til nr. 13 og 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 9 og 10.
Til nr. 15
Efter gældende regler kan arbejds- og
uddannelsessøgende af staten få information om
mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, vejledning om
valg af erhverv og uddannelse, information og vejledning om
indlæggelse af cv i Jobnet, samt information om andre
aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Personer, der retter henvendelse til kommunen med
ansøgning om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
og lov om social service, kan af kommunen få vejledning om,
hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan
forbedres, information og vejledning om indlæggelse af cv i
Jobnet, samt information om andre aktiviteter efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten få
information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,
information og vejledning om indlæggelse af job i Jobnet,
samt bistand til at afdække, fastlægge og indfri
behovet for arbejdskraft og uddannelse.
Private virksomheder kan endvidere af kommunen få en
vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme
en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår
på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ
bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i
den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under
etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet,
herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde
i forbindelse med ansættelsen.
Med den foreslåede formulering af § 9
overtager kommunen statens opgaver med information og vejledning.
Det bliver således jobcenteret, der fremover skal varetage
både den informations- og vejledningsopgave, som den
kommunale del af jobcenteret hidtil har haft og den del, som den
statslige del af jobcenteret har haft. Formuleringen i den
gældende § 9, stk. 1, nr. 2, om at arbejds- og
uddannelsessøgende af staten kan få vejledning om valg
af erhverv og uddannelse er ikke videreført, idet
gældende praksis i forhold til denne opgave anses for
indeholdt i forslaget til formulering af § 9, stk. 1, nr. 1,
om, at arbejds- og uddannelsessøgende af jobcenteret kan
få information og vejledning om mulighederne for
beskæftigelse og uddannelse. Vejledning om uddannelse kan
tage form af henvisning til vejledningstilbud i
Undervisningsministeriets regi, som fx Ungdommens
Uddannelsesvejledning og vejledning på de enkelte
uddannelsesinstitutioner.
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 2,
om, hvilke personer kommunen kan give information og vejledning,
ophæves, idet disse personer vil være omfattet af den
generelle bestemmelse i den foreslåede formulering af
§ 9.
Det foreslås, at bestemmelsen om bistand til at
afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft
og uddannelse på den enkelte virksomhed, udgår. Behovet
for denne form for bistand dækkes i vidt omfang af
arbejdsmarkedsbalancemodellen for så vidt angår den
generelle afdækning og fastlæggelse af behovet for
arbejdskraft. Endelig vil kommunerne få mulighed for at yde
en vederlagsfri virksomhedsservice, der i vidt omfang vil kunne
dække et evt. behov for bistand på den enkelte
virksomhed, jf. nedenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 10 betyder, at den
virksomhedsservice, som kommunen i dag har mulighed for at yde,
udvides til at gælde 1) både offentlige og private
virksomheder, 2) alle ledige og personer som har problemer med at
fastholde beskæftigelse - og ikke kun personer, som ikke kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale
vilkår på arbejdsmarkedet og 3) virksomhedsservice
generelt - ikke kun administrativ bistand. Det er ikke en ret for
virksomhederne at få denne service, men en mulighed for
jobcenteret at yde denne service.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 16 og 19
Det foreslås, at udtrykket registrering erstattes af
tilmelding, som normalt anvendes af ledige,
arbejdsløshedskasser og i jobcentre.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.
Til nr. 17
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem. Det foreslås endvidere, at
udtrykket registrering erstattes af tilmelding, jf.
bemærkningerne til nr. 16.
Til nr. 18
Udtrykket én gang om ugen foreslås
præciseret, således at den ledige hver 7. dag
bekræfter, at pågældende er
arbejdssøgende. Der er ikke tale om en stramning i forhold
til gældende praksis, men om en ensartet beregning af
bekræftelse af arbejdssøgningen i lighed med andre
frister i lovgivningen, der ligeledes baserer sig på en
præcis ugentlig beregning fx klagefrister og
opfølgningsfrister i sygedagpengeloven. Det foreslås
endvidere, at angivelsen af antallet af G-dage i § 11, stk. 2, konsekvensrettes
som følge af indførelsen af en 3. G-dag pr. 1. juli
2008, jf. lov nr. 482 af 17. juli 2008. Det foreslås desuden,
at udtrykket registrering erstattes af tilmelding, som normalt
anvendes af ledige, arbejdsløshedskasser og i
jobcentre.
Bemyndigelsen i den gældende § 11,
stk. 4, foreslås anvendt til at fastlægge
nærmere regler for tilmelding via selvbetjening, fra
arbejdsløshedskasser, regler i forbindelse med helligdage og
andre lukkedage i jobcentrene.
Til nr. 20 og 22
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 9 og 10.
Til nr. 21
Der er i 1. pkt. tale om
konsekvensændringer som følge af forslaget om overgang
til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og som
følge af, at udtrykket formidling afskaffes, jf.
bemærkningerne til § 2, nr. 9 og 10.
Efter gældende regler skal ledige dagpengemodtagere og
personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på
grund af ledighed, indlægge et cv i
Beskæftigelsesministeriets database Jobnet.
Efter en gældende instruks til
arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtageres cv
altid indeholde mindst et beskæftigelsesmål inden for
områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig
gode beskæftigelsesmuligheder. Der eksisterer ikke en
tilsvarende bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtageres
cv.
For at sikre, at også beskæftigelsesmålene
for kontant- og starthjælpsmodtagere sættes i forhold
til de aktuelle beskæftigelsesmuligheder og for at få
ens regler, foreslås det i 2.
pkt. at supplere de gældende regler om cv med en
generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som
kontant- og starthjælpsmodtagere i deres cv skal have mindst
et beskæftigelsesmål inden for områder, hvor der
er behov for arbejdskraft. De valgte beskæftigelsesmål
skal være realistiske og kunne bestrides af den ledige.
I vurderingen af beskæftigelsesmulighederne skal
beskæftigelsesregionernes oversigt over
beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked
(arbejdsmarkedsbalancemodellen) benyttes. Det betyder, at der
mindst skal være et beskæftigelsesmål inden for
områder med gode eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.3.
Til nr. 23, 25-34, 38-41 og 43-44
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, som følge af forslaget om at
udtrykket formidling ændres, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 9 og 10 og som følge af forslaget om, at
udtrykket registrering ændres til tilmelding, jf.
bemærkningerne til § 2, nr. 16. I nr. 40
ændres desuden »arbejdsløshedsdagpenge eller
aktiveringsydelse« til »dagpenge«. Der henvises
til bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 24
Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale
med alle ledige dagpengemodtagere og personer, der modtager
kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, og
samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan personens
jobsøgning kan understøttes.
Efter en gældende instruks til
arbejdsløshedskasserne skal ledige dagpengemodtagere ved
samtalen altid pålægges at søge mindst to
relevante konkrete job. Der eksisterer ikke en tilsvarende
bestemmelse for kontant- og starthjælpsmodtagerne.
For at gøre reglerne ens og for at sikre en relevant
konkret jobsøgning for kontant- og
starthjælpsmodtagere foreslås det at supplere de
gældende regler om samtalerne i forbindelse med cv med en
generel bestemmelse om, at såvel dagpengemodtagere som
personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på
grund af ledighed, skal pålægges at søge mindst
to relevante konkrete job.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.
Derudover foreslås det at ændre udtrykket
registrering til tilmelding, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 16.
Til nr. 35
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget i § 1, nr. 17, og som følge af
overgangen til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 42
Den gældende § 36, stk. 4-6, om
vejledning og opkvalificering til visse persongrupper inden for en
ramme finder anvendelse på personer, der inden den 1. januar
2009 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering, jf.
lovens § 133, stk. 5. Da bestemmelserne dermed er
overflødige efter 1. januar 2009, foreslås det, at de
ophæves.
Til nr. 43 og 44
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 46
Efter den gældende § 38, stk. 3, bevarer
forsikrede ledige, som deltager i vejledning og opkvalificering
uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, den ydelse, som
den pågældende er berettiget til i henhold til
§ 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen
(lov nr. 176 af 27. februar 2007) blev § 29, stk. 3,
affattet således, at der ikke skal udarbejdes jobplan ved
afgivelse af tilbud efter kapitel 10 - 12 på under 4 uger. En
ledig har dog altid ret til en jobplan, hvis pågældende
beder om det.
Henvisningen til § 29, stk. 3, kan rejse tvivl
om, hvorvidt en person, der beder om en jobplan, bevarer sin
ydelse. Sigtet med ændringen i forbindelse med
Velfærdsreformen var, at der i alle tilfælde ikke
skulle skiftes ydelse, og reglerne om aktiveringsydelse i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. er også udformet i
overensstemmelse hermed. Derfor, og da reglerne om
aktiveringsydelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
foreslås ophævet, foreslås det, at reglen
ophæves, jf. bemærkningerne til § 2, nr.
2.
Til nr. 47
Ved Velfærdsreformen (lov nr. 176 af 27. februar 2007)
blev der indsat en ny særlig bestemmelse om varigheden af
virksomhedspraktik for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år.
Bestemmelserne om varighed for de øvrige grupper var
uændrede. Ved ændringen skete der en fejl, idet der
ikke blev foretaget en konsekvensrettelse af andet stykke i
bestemmelsen. Bestemmelsen er derved utilsigtet blevet uklar.
Det foreslås derfor præciseret, at muligheden for
efter en konkret vurdering at forlænge varigheden af
virksomhedspraktik op til 26 uger gælder for:
- kontant- og
starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed, hvis
personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i
øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse
med løntilskud og
- kontant- og
starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed,
revalidender, sygedagpengemodtagere i forrevalidering og personer
visiteret til fleksjob.
Der er således tale om en præcisering af den
tilsigtede retstilstand.
Til nr. 49 og 50
Efter gældende regler om ansættelse med
løntilskud får offentlige arbejdsgivere et
væsentlig højere løntilskud ved
ansættelse af dagpengemodtagere end ved ansættelse af
kontant- og starthjælpsmodtagere.
For dagpengemodtagere udgør løntilskuddet (pr.
1. januar 2009) 125,40 kr. pr. time, mens det for kontant- og
starthjælpsmodtagere udgør 64,87 kr. pr. time.
Det foreslås, at løntilskuddet til offentlige
arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og
starthjælpsmodtagere hæves, så det bliver det
samme som løntilskuddet ved ansættelse af
dagpengemodtagere.
Ved forslaget får offentlige arbejdsgivere samme
dækning for omkostningerne ved
løntilskudsansættelse af dagpengemodtagere som ved
ansættelse af kontant- og starthjælpsmodtagere. Herved
harmoniseres og forenkles reglerne for dagpengemodtagere og
kontant- og starthjælpsmodtagere, og det enstrengede system
får ensartede betingelser for at anvende tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere.
Det bemærkes, at den foreslåede harmonisering af
løntilskuddet også omfatter personer, der modtager
introduktionsydelse, idet det af integrationslovens § 23
c, stk. 3, fremgår, at reglerne om løntilskud i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for personer, der
modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse for
udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med
løntilskud efter integrationsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.5.
Til nr. 51, 52, 54, 56, 57, 60, 62, 63 og 65
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 53
Efter gældende regler kan der alene etableres fleksjob i
virksomheder, der har hjemsted i Danmark. Folketingets Ombudsmand
har imidlertid ønsket, at det fremgår tydeligere, at
der alene kan etableres fleksjob i virksomheder, der har hjemsted i
Danmark.
Det forslås derfor, at beskæftigelsesministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at
fleksjob kan tilbydes i udlandet, herunder om muligheden for
udstationering. Bestemmelsen vil blive udmøntet til at
fastsætte regler, der svarer til de regler, der er fastsat i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om
muligheden for tilbud om ansættelse med løntilskud i
udlandet til personer, der er omfattet af lovens § 2, nr.
1. Efter § 118 i bekendtgørelsen kan tilbud om
ansættelse med løntilskud i udlandet gives, når
ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted
i Danmark, ansættelsen er frivillig for personen, der ydes
danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
og den ansatte er sikret hjemrejse.
Til nr. 55
Efter gældende regler er der fastsat et
maksimumbeløb for den løn, der kan beregnes tilskud
af. I overensstemmelse med praksis på området
foreslås det præciseret, at maksimumbeløbet for
beregningsgrundlaget for tilskuddet til fleksjob alene omfatter
grundlønnen. Der kan således derudover ydes tilskud
til tillæg til ATP eller eventuelle udgifter til andre
arbejdsgiverbidrag.
Til nr. 58 og 59
Efter gældende regler har personer, som er visiteret til
fleksjob, ret til at blive henvist til anden aktør, jf.
§§ 26 og 27 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser
vedrører inddragelse af anden aktør og findes ikke
længere i styringsloven, fordi de er flyttet til kapitel 2 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at henvisningerne i § 73
c til §§ 26 og 27 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats udgår.
Til nr. 61
Ved Velfærdsreformen var det forudsat, at
selvforsørgende skulle have adgang til tillægsydelser
i form af hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og
mentor m.m. efter lovens kapitler 14 og 15, men ved en fejl blev
den gældende § 75 a, stk. 5, ikke formuleret i
overensstemmelse hermed.
Det foreslås derfor, at det præciseres, at
selvforsørgende kan få tillægsydelser efter
§§ 39 og 40 samt §§ 46 og 47 under
tilbud efter kapitel 10-12.
Til nr. 66 og 67
Efter gældende regler i lovens kapitel 16 har
dagpengemodtagere ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 6 eller
9 måneders ledighed. Tilbud er rettidigt, når det
senest er afgivet på dette tidspunkt, dvs. at
påbegyndelsestidspunktet ikke er afgørende for
rettidigheden. Det følger af gældende regler, at ret
og pligt-tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere skal
være påbegyndt inden udgangen af den frist, der er
fastsat i loven.
For at harmonisere tidspunktet for hvornår et tilbud
skal anses for rettidigt, foreslås det, at dagpengemodtageres
ret og pligt til aktivering fremover skal afgøres ud fra det
tidspunkt, hvor de senest skal påbegynde tilbuddet på
samme måde, som det gælder for kontant- og
starthjælpsmodtagere.
I § 1, nr. 19, i det samtidigt fremsatte lovforslag
om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love stilles der forslag om, at
kommunerne skal afholde 100 pct. af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpengene, når tilbud ikke er afgivet
rettidigt. Med forslaget om, at tilbuddets rettidighed skal
måles ud fra det tidspunkt, hvor det er påbegyndt,
sikres det, at rettidigheden entydigt kan fastslås.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 68
I den gældende § 90 fastsættes ret og
pligt til tilbud til personer med forlænget dagpengeret. I
bestemmelsen henvises til § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 55, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. blev pr. 1. januar 2007
ændret, således at reglen om adgang til den
forlængede dagpengeret nu er fastsat i
ikrafttrædelsesreglen i § 6 i lov om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lov nr. 1540 af
20. december 2006.
Da personer, som er omfattet af den forlængede
dagpengeret, allerede er omfattet af målgruppen i den
gældende § 2, nr. 1, er § 90
overflødig. Det foreslås derfor, at § 90
ophæves.
Til nr. 69
Ved Velfærdsreformen blev det i § 90 a
indført, at dagpengemodtagere efter 30 måneders
sammenlagt ledighed har ret og pligt til tilbud i resten af
ledighedsperioden. Tilbuddene skal være virksomhedsrettede og
være på mindst 6 timer i gennemsnit om dagen.
For tilbud om ansættelse med løntilskud i en
offentlig virksomhed gælder, at lønnen efter fradrag
af arbejdsmarkedsbidrag, skal ligge på niveau med personens
individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af
højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 3.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i
det enkelte tilbud under hensyn til lønnen samt under hensyn
til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer
rundes op til nærmeste hele antal timer, jf. § 55,
stk. 5.
Reglerne om beregning af timetal medfører, at nogle
dagpengemodtagere ikke kan få et timetal, der svarer til
mindst 6 timer om dagen ved ansættelse med løntilskud
hos en offentlig arbejdsgiver. Det gælder fx personer, hvis
løn ligger på niveau med 82 pct. af højeste
dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.
Det foreslås præciseret, at kravet om
fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere med mere end 2 ½
års ledighed er opfyldt for personer, der ansættes med
løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte
timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen.
Kravet om fuldtidsaktivering er for denne gruppe opfyldt, når
den ledige arbejder det ugentlige antal timer, der følger af
reglerne om ansættelse med løntilskud i en offentlig
virksomhed.
Til nr. 70
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer
omfattet af §§ 85 - 90, bortset fra personer
omfattet af § 85, stk. 1 (visse dagpengemodtagere
under 25 år), bortfalder, når personen har
ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.
Persongruppen er altså dagpengemodtagere, der har ret og
pligt til tilbud.
Hjemmelen er udmøntet i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter pligten til aktivering
bortfalder, når de pågældende har ordinær
beskæftigelse som lønmodtager i mindst 20 timer pr.
uge.
Ved indførelse af reglerne om intensiv aktivering for
dagpengemodtagere med 30 måneders ledighed i den
gældende § 90 a, var det forudsat, at adgangen til
fritagelse for aktivering på grund af ordinært arbejde
også skulle gælde for disse personer. Ved en fejl blev
bemyndigelsesbestemmelsen ikke tilrettet i overensstemmelse
hermed.
Det foreslås derfor, at bemyndigelsen udvides til at
omfatte § 90 a.
Til nr. 71
I forbindelse med implementeringen af Velfærdsreformen
blev tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykket til efter 9
måneders ledighed for dagpengemodtagere mellem 30 og 60
år og for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30
år. Efter afslutning af første tilbud skulle de
pågældende have ret og pligt til et nyt tilbud, hver
gang den pågældende havde modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i en sammenhængende periode
på 6 måneder. Hvis det første tilbud var
modtaget og afsluttet før 9 måneders sammenlagt
ledighed, skulle den pågældende dog først have
ret til efterfølgende tilbud ved 9 måneders sammenlagt
ledighed.
Bestemmelsen om, at efterfølgende tilbud først
kunne modtages ved 9 måneders sammenlagt ledighed, blev
fastsat for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år, jf. lovens
§ 89, stk. 3, men ved en fejl ikke for kontant- og
starthjælpsmodtagere i lovens § 96, stk. 2.
Efter denne bestemmelse skal første ret og pligt tilbud
påbegyndes senest efter 12 måneders ledighed.
Det foreslås derfor, at der ved beregning af tidspunkt
for efterfølgende tilbud til kontant- og
starthjælpsmodtagere over 30 år, skal tages hensyn til,
at ret og pligt tilbud skal gives senest, når personen har
modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende
periode på 9 måneder. Det foreslås, at de 12
måneders ledighed ændres til 9 måneders ledighed,
hvorved reglerne er ens for dagpengemodtagere og kontant- og
starthjælpsmodtagere over 30 år.
Til nr. 72, 73 og 75
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 74
Af forenklingshensyn foreslås det, at der henvises
generelt til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i stedet
for den konkrete bestemmelse. Ændringen har alene teknisk
karakter.
Til nr. 76
Den gældende § 104, stk. 1, omhandler
udveksling af oplysninger mellem staten og kommunen i jobcenteret.
Bestemmelsen er overflødig som konsekvens af etableringen af
et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Dette stykke
bortfalder derfor.
Efter gældende regler skal staten udveksle de
nødvendige oplysninger til brug for administrationen af lov
arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1, dvs. forsikrede ledige dagpengemodtagere,
med arbejdsløshedskasserne. Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler herom, herunder om måden og
tidspunktet for afgivelse af oplysninger.
Det foreslås, at bemyndigelsen præciseres,
så det fremgår, at den også omfatter bemyndigelse
til at fastsætte regler om omfanget af og indholdet i
oplysningerne. Præciseringen skal sikre, at underretningerne
fra jobcentrene er identiske uanset, hvilket kommunalt jobcenter
underretningen kommer fra.
Til nr. 77
Bestemmelsen foreslås ophævet. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 7 og 8.
Til nr. 78
Efter den gældende § 106 skal
arbejdsløshedskasserne give staten meddelelse om ledige
medlemmer, der fortsat står til rådighed, og som er
berettigede til tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Tilsvarende skal kommunen give staten
i jobcenteret meddelelse, når en person, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, har behov for tilbud. Bestemmelsen indeholder
tillige en bemyndigelse.
Efter forslaget ændres redaktionelt staten til kommunen.
Praksis for underretningerne efter § 106 har udviklet sig
således, at arbejdsløshedskasserne herudover sender en
række andre relevante oplysninger om de ledige til staten.
Det forslås derfor, at denne praksis lovfæstes i
forbindelse med arbejdsløshedskassernes forpligtelse til nu
at give oplysningerne til jobcenteret.
Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen
harmoniseres med bemyndigelsen i den foreslåede § 104, stk. 2. Der henvises
til bemærkningerne til § 2, nr. 76.
Til nr. 79
Efter § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. afholder staten som udgangspunkt arbejdsløshedskassens
udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at
kommunen bidrager til finansiering af statens udgifter til
befordringsgodtgørelse. Kommunens bidrag efter stk. 2
udgør 50 pct. af statens udgifter. Efter den
foreslåede § 117 b,
stk. 1, indgår udgiften til
befordringsgodtgørelse ved beregning af kommunens samlede
udgifter, der medregnes ved opgørelsen af
rådighedsbeløbet. De foreslåede regler i
§ 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. det samtidig fremsatte
lovforslag om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige
andre love finder tilsvarende anvendelse. Det medfører
bl.a., at kommunens bidrag omfatter udgifter til personer, der
på udbetalingstidspunktet har ophold i kommunen, at
udgifterne opgøres før skat, og at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om kommunens betaling.
Til nr. 80
Efter den gældende § 110 foretager staten
udbetaling af en række ydelser, herunder løntilskud
for personer, der er omfattet af målgruppen i § 2,
nr. 1, mens kommunen foretager udbetaling til øvrige
målgrupper. For personer, der er omfattet af målgruppen
i § 2, nr. 8, foretager staten udbetaling for personer,
der er medlem af en arbejdsløshedskasse, mens kommunen
foretager udbetaling for personer, der ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse.
Som konsekvens af forslaget om overgang til et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem, bliver disse bestemmelser
overflødige, idet kommunerne herefter skal udbetale samtlige
ydelser og tilskud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, bortset fra
befordringsgodtgørelse til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1.
Det foreslås derfor, at § 110, stk. 1-3,
ophæves.
Til nr. 81
Der er tale om tekniske ændringer som konsekvens af, at
§ 110, stk. 1, ophæves.
Til nr. 82
Efter den gældende § 112 kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler
om statens ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne
lov og betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder.
Som følge af forslaget om overgang til et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem skal staten ikke længere
foretage udbetalinger, og bestemmelsen er derfor overflødig.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.
Til nr. 83
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 84
Det gældende kapitel 21 vedrører indbetaling af
bidrag til ATP for personer, der modtager jobrotationsydelse.
Forudsætningen for bestemmelserne var, at jobrotationsydelsen
blev udbetalt til den ansatte.
Ved Velfærdsreformen blev ordningen om
jobrotationsydelse gjort permanent og enklere at anvende for
virksomhederne. Ydelsen blev herefter udbetalt til arbejdsgiveren
og ikke til den ansatte. Den ansatte får løn fra
arbejdsgiveren under jobrotationsforløbet, og der indbetales
normalt ATP-bidrag heraf.
Da der således ikke længere udbetales
jobrotationsydelse til den ansatte, er kapitel 21 ikke
længere relevant, og det foreslås, at kapitlet
ophæves.
Til nr. 85
Der er tale om en konsekvensrettelse af overskriften som
følge af forslagene i § 2, nr. 86-92.
Til nr. 86
Efter den gældende § 117 afholder kommunen
endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det
individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner,
godtgørelse efter § 50 a og til administration i
øvrigt, herunder lægeerklæringer.
Det foreslås, at kommunen derudover endeligt afholder
udgifterne til godtgørelse efter § 50 a,
særlige aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og
arbejdskraft efter § 7.
Der indsættes samtidig en henvisning til den
foreslåede § 117 a,
hvor det foreslås, at kommunen kan får refusion af
udgifter til anden aktør.
Til nr. 87
Efter gældende regler kan staten indgå aftale med
anden aktør om at varetage den samlede
beskæftigelsesindsats, som omfatter såvel
tilbudsgivning og etablering af andre aktiviteter, afholdelse af
samtaler, bevilling af mentorer m.v. Udgifterne til anden
aktør afholder staten af de midler, der er afsat til at give
tilbud til dagpengeberettigede ledige.
Som led i etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem foreslås det derfor i § 117 a, stk. 1, at kommunerne
på samme måde kan få refusion for 50 pct. af
udgifterne til brug af anden aktør, dog således at
hvis kommunen er berettiget til højere refusion efter
bestemmelserne i §§ 117 b - 124, kan kommunen
få refusion efter disse bestemmelser.
Refusionen gives som udgangspunkt inden for
rådighedsbeløbet for udgifterne til henholdsvis
forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Hvis kommunen er
berettiget til refusion uden for rådighedsbeløbet
efter §§ 117 b-124, kan kommunen dog få
refusion efter disse bestemmelser.
Efter gældende regler giver staten i jobcenteret tilbud
til forsikrede ledige om vejledning og opkvalificering efter
kapitel 10 og aflønner andre aktører, der varetager
sammenhængende aktiveringsforløb. Derudover
administrerer staten i jobcenteret ordningen med hjælpemidler
til forsikrede ledige efter §§ 76 og 77,
partnerskabsaftaler med virksomheder efter § 81 a,
administrerer opkvalificering i forbindelse med ansættelse i
henhold til § 99 og administrerer mentorfunktionen efter
§ 101. Driftsudgifterne hertil afholdes af staten.
I forbindelse med overgangen til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem overgår denne administration og
udgifterne forbundet hermed til kommunen.
Det foreslås i § 117 b,
stk. 1, at staten inden for et
rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det samme
gælder udgifter til undervisningsmateriale efter
§§ 76-77 samt udgifter efter § 81a,
§ 99 og § 101. Det foreslås, at der
beregnes et rådighedsbeløb, som opgøres til
18.500 kr. pr. år (2009-niveau) pr. person i
målgruppen, herunder personer, der deltager i tilbud efter
kapitel 12, opgjort som antal helårspersoner i
regnskabsåret. Ved opgørelsen af målgruppen
medregnes dog ikke personer, der har indgået
uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner
eller kommuner, som modtager løntilskud efter
§ 68, stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede
udgifter, der indgår i opgørelsen af
rådighedsbeløbet, jf. 1. pkt., medregnes statens
udgifter til befordringsgodtgørelse efter denne lovs
§ 82, jf. § 79, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Rådighedsbeløbet vil blive ændret i det
omfang, kommunen får tilført nye opgaver eller
målgrupper, der medfører udgifter, der skal
finansieres inden for rådighedsbeløbet. Såfremt
der er tilknyttet en mentor i forbindelse med en partnerskabsaftale
med en virksomhed, refunderes den del af kommunens dokumenterede
udgifter efter §§ 78-81 til mentorfunktionen uden
for rådighedsbeløbet, jf. lovforslagets § 2,
nr. 89.
Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der indgår
i opgørelsen af rådighedsbeløbet, medregnes
statens udgifter til befordringsgodtgørelse efter
§ 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
§ 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Staten
yder dermed refusion i det omfang, kommunens driftsudgifter
sammenlagt med statens udgifter til befordringsgodtgørelse,
ikke overstiger rådighedsbeløbet. Dette skal ses i
lyset af, at kommunen medfinansierer statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter den foreslåede § 109, stk. 2 og 3, jf.
forslagets § 2, nr. 79.
Det foreslås i § 117 b,
stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til hjælpemidler efter §§ 76 og 77
bortset fra udgifter til undervisningsmateriale til personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1. Denne refusion sker ikke inden
for et rådighedsbeløb. Refusionen af udgifter til
hjælpemidler til beskæftigede og selvstændige vil
kunne ske i henhold til den gældende § 123.
Det foreslås desuden i § 117 b, stk. 3, at staten
refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud
efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1., dog refunderes udgifterne til voksenlærlinge efter
§ 68 med 100 pct., jf. den foreslåede
§ 2, nr. 92.
Det bemærkes, at vedrørende regnskab og revision
af statens refusion til kommunerne efter forslagets § 2,
nr. 86-92, er det hensigten at anvende reglerne i
bekendtgørelse nr. 1246 af 15. december 2008 om
statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og
revision på Velfærdsministeriets,
Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integrations ressortområder.
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i
retssikkerhedsloven.
Til nr. 88 og 89
Efter gældende regler afholder staten udgifterne til
mentor til dagpengeberettigede ledige og beskæftigede
personer, og staten refunderer 50 pct. inden for et
rådighedsbeløb af en kommunens udgifter til mentorer
til kontant- og starthjælpsmodtagere og
selvforsørgende. I det fremsatte lovforslag L 165 - forslag
til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
integration af udlændinge i Danmark (En styrket
beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) er
det foreslået, at kommunen uden et
rådighedsbeløb kan få 50 pct. refusion af
udgifterne til mentorer til sygedagpengemodtagere. Med henblik
på at få en smidig administration af muligheden for at
give mentorstøtte, foreslås det, at
rådighedsbeløbet for kontant- og
starthjælpsmodtagere og selvforsørgende ikke skal
omfatte kommunens udgifter til mentorer.
Til nr. 90
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
§§ 76 og 77 i lov om aktiv socialpolitik er
ophævet ved lov nr. 417 af 10. juni 2003.
Til nr. 91
Efter gældende regler administrerer kommunen
isbryderordningen for ikke-forsikrede nyuddannede handicappede.
Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter hertil. Dette
forbliver uændret.
Som led i etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem overgår også
administrationen af isbryderordningen for forsikrede nyuddannede
handicappede til kommunerne. Det foreslås, at kommunerne
fremover afholder udgifterne hertil, og at staten refunderer 75
pct. af kommunens udgifter.
Til nr. 92
Efter gældende regler administrerer staten i jobcenteret
ordningen med flyttehjælp til arbejdssøgende, der
skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, jf.
§ 8. Disse udgifter finansieres af staten. I forbindelse
med overgangen til det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem overgår administrationen af
ordningen til kommunen. Det foreslås i § 122 a, at staten refunderer 50
pct. af kommunens udgifter hertil. Refusionen foreslås at ske
inden for rådighedsbeløbene for henholdsvis forsikrede
og ikke-forsikrede.
Det foreslås i § 122
b, at staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til
løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der har
uddannelsesaftaler med såvel ledige forsikrede og
ikke-forsikrede voksenelever som beskæftigede voksenelever
efter den gældende § 68.
Det foreslås desuden i § 122 c, at staten tillige
refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til jobrotationsydelse
efter den gældende § 98 a, stk. 3.
Angående jobrotationsydelse til særlige grupper med
videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4,
skal jobcenteret fortsat ansøge om midler inden for den
afsatte pulje til de faktiske udgifter, idet der er afsat en
økonomisk ramme hertil på finansloven for 2010.
Til nr. 93 og 95
For de særlige løntilskudsordninger, for
henholdsvis personer over 55 år, jf. § 67 a-c og
langtidsledige kontant- og starthjælpsmodtagere, jf.
§ 67 d-f, var det tilsigtet, at tilskuddet pr. time
skulle svare til den maksimale dagpengesats omregnet til timer. I
loven blev derfor indsat en tilskudsstats pr. time, der svarede til
den maksimale dagpengesats omregnet til timer, niveau 1. januar
2006.
Efter den gældende § 127 reguleres dette
tilskud en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.
Når man regulerer det i loven fastsatte
løntilskud pr. time med satsreguleringsprocenten, vil det
opregulerede timebeløb ikke svare fuldt ud til den
opregulerede maksimale dagpengesats omregnet pr. time.
Arbejdsløshedsdagpenge reguleres også med
satsreguleringsprocenten, jf. § 47, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles
med 5, og dette afrundede beløb danner grundlag for det
kommende års satsregulering. De afledte ugesatser for
fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i dette beløb.
Ugesatserne afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med 5, således at satsen pr. dag fremkommer. Timesatsen
er herefter dagsatsen divideret med 7,4.
Afrundingsreglerne i § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. betyder, at resultaterne ikke
bliver helt ens, selv om reguleringen af timetilskuddet for de
særlige løntilskudsordninger og
arbejdsløshedsdagpenge begge sker med
satsreguleringsprocenten.
Ved reguleringen pr. januar 2008 blev timesatsen beregnet til
95 kr., når den blev beregnet ud fra den maximale
dagpengesats (og omregnet til timer), mens den opregulerede
timesats i loven blev beregnet til 94,98 kr. Uden ændringer
vil forskellen mellem timesatserne beregnet på 2 forskellige
måder blive større. Af forenklingshensyn er det
ønskeligt, at satserne fremover følges helt
parallelt.
Derfor foreslås det, at § 127 affattes
således, at timesatserne i § 67 c og § 67
f beregnes på grundlag af den maksimale dagpengesats, jf.
bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Til nr. 94
Efter gældende regler reguleres
rådighedsbeløbet for ikke forsikrede ledige med
satsreguleringsprocenten én gang årligt i henhold til
§ 127, stk. 1, det foreslås, at
rådighedsbeløbet for forsikrede reguleres på
samme måde.
Til nr. 96-99
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 100
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr.
42.
Til § 3
Til nr. 1, 2 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at statens opgaver i jobcenteret overtages af kommunen i
jobcenteret.
Til nr. 3
Hjemlen til at indhente de nødvendige oplysninger om
ansøgeren fra kommunen og andre myndigheder foreslås
ophævet som følge af, at statens opgaver i jobcenteret
overtages af kommunen i jobcenteret. Kommunens hjemmel til at
indhente de fornødne oplysninger fremgår af
retssikkerhedslovens kapitel 3 a. Herefter kan kommunen efter
forudgående samtykke fra den, der søger om eller
får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder
m.v., giver oplysninger om den pågældende, der er
nødvendige for at behandle sagen.
Til nr. 4
Efter de gældende regler kan direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om administrationen
af ordningerne, herunder indholdet af ansøgningerne og
udbetaling af tilskud.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
179 af 13. marts 2008 om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Som følge af, at loven fremover skal administreres af
kommunerne foreslås det, at direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen også bemyndiges til at
fastsætte regler om refusion, regnskab, revision, tilsyn m.v.
for kommunens tilskud efter loven.
Til nr. 5
Efter gældende regler har den handicappede person og
arbejdsgiveren pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., der er
modtaget med urette, hvis den handicappede person eller
arbejdsgiveren har givet urigtige erklæringer eller
forsætligt har fortiet omstændigheder, der har
betydning for udbetaling af tilskud.
Efter gældende regler kan den personlige assistent
rekvireres hos et vikarbureau og tilskud til tegnsprogstolkning
m.v. gives direkte til den organisation m.v., hvorfra bistanden er
rekvireret.
I forbindelse med behandlingen af en konkret sag, har
Kammeradvokaten anbefalet, at der fastsættes regler om
tilbagebetaling af tilskud ydet direkte til et vikarbureau, der har
leveret personlig assistance.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen om
tilbagebetalingspligt også kommer til at omfatte tilskud ydet
direkte til et vikarbureau m.v.
Det foreslås endvidere, at der samtidig med, at loven
fremover skal administreres af kommunerne sker en harmonisering af
tilbagebetalingsbestemmelsen med de gældende regler i andre
love, der administreres af kommunen, fx serviceloven,
førtidspensionsloven og lov om aktiv socialpolitik.
Det grundlæggende krav for tilbagebetaling af
uretmæssigt modtagne ydelser er, at ydelsen skal være
modtaget »mod bedre vidende«.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres,
således at der ikke længere stilles krav om, at der
»forsætligt« er fortiet omstændigheder af
betydning for udbetaling af tilskud, men at tilbagebetaling kan
kræves, når den handicappede eller arbejdsgiveren
»mod bedre vidende« har afgivet urigtige
erklæringer om forhold, der har betydning for udbetaling af
tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for at få
tilskud.
Til nr. 6 og 7
Efter de gældende regler skal det regionale
beskæftigelsesråd regelmæssigt og mindst
én gang om året afholde møde med
repræsentanter for Danske Handicaporganisationer og
offentlige arbejdsgivere og drøfte den
arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen
for handicappede personer.
Det regionale beskæftigelsesråd skal desuden
udarbejde en årlig beretning vedrørende
administrationen af lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. Beretningen skal bl.a. indeholde oplysninger om brugen af
fortrinsadgangen og personlig assistance, tildeling af
løntilskud til nyuddannede samt andre iværksatte
initiativer.
Det fremgår af aftalen om et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem, at arbejdsmarkedets parter skal
inddrages som hidtil. Det fastholdes derfor, at hver af de
regionale beskæftigelsesråd mindst én gang
årligt skal afholde en konference med Danske
Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere for at
drøfte den arbejdsmarkedspolitiske
beskæftigelsessituation for handicappede.
Til brug for konferencerne vil de regionale
beskæftigelsesråd have behov for årlige
kvalitative analyser af beskæftigelsesindsatsen for personer
med handicap i regionen, og af den arbejdsmarkedspolitiske
situation i beskæftigelsesregionen for personer med
handicap.
Det foreslås, at det fremover pålægges
beskæftigelsesregionen at tilvejebringe en årlig
analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation i
beskæftigelsesregionen for handicappede personer. De enkelte
regionale analyser vil samlet give et billede af arbejdsmarkedet og
beskæftigelsessituationen for personer med handicap på
landsplan.
Proceduren med at lade regionerne gennemføre en
årlig analyse, stemmer desuden godt overens med § 8
i lov om ansvaret for styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesregionen
generelt overvåger og analyserer udviklingen på det
regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for
de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante
interessenter på arbejdsmarkedet.
Til nr. 9
Til § 17 b
Efter de gældende regler administreres loven af staten i
jobcenteret, og udgifterne til ordningerne finansieres af
staten.
Som led i etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem overgår administrationen af loven
til kommunerne.
Som en naturlig følge heraf foreslås det, at
kommunerne fremover afholder udgifter til tilskud til personlig
assistance. Det foreslås endvidere, at staten refunderer 50
pct. af kommunens udgifter. Hermed harmoniseres dækningen af
udgifter i forbindelse med personlig assistance m.v. med de
allerede gældende regler for personlig assistance efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunernes
driftsudgifter til tilbud og hjælpemidler refunderes med 50
pct.
Til § 17 c
Det foreslås, at kommunerne får mulighed for at
få forskudsrefusion fra staten. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 125.
Til § 17 d
Det foreslås, at en kommune ved en borgers tilflytning
fra en anden kommune får adgang til refusion fra den
tidligere opholdskommune. Bestemmelsen svarer til den
gældende bestemmelse i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 126.
Til § 4
Til nr. 1, 2, 4 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
at udtrykket formidling afskaffes, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 11 og 12.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 5 og 7
Lov om seniorjob trådte i kraft den 1. januar 2008. Ved
loven fik kommunerne pligt til at ansætte personer, hvis
dagpengeret var udløbet, i seniorjob i kommunen.
Ved en fejl blev der ikke etableret hjemmel i lov om seniorjob
til, at det årlige tilskud fra staten til kommunen kan
udbetales forskudsvist. Hjemmel til at yde forskudsvis udbetaling
findes nu i de årlige finanslove. Derfor foreslås, at
lov om seniorjob ændres, så der her bliver hjemmel til
forskudsvis udbetaling af refusion.
Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om udbetaling,
administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskuddene, og
at administrationen og udbetalingen kan overføres til anden
offentlig myndighed. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til
at fastsætte regler om, at administration og udbetaling
foregår efter bekendtgørelse om statsrefusion og
tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på
Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets og
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations
område, således at tilskuddene efter lov om seniorjob
administreres efter de regler der i øvrigt gælder
inden for beskæftigelseslovgivningen.
Til § 5
Til nr. 1 og 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 2-8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om ændring af udtrykkene »registrering«
og »formidling« til udtrykkene »tilmelding«
henholdsvis »henvisning« i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om ændring af udtrykket »registrering«
til »tilmelding« i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 3
Som følge af at jobcentrene bliver fuldt ud kommunale,
vil det afhænge af kommunens interne forhold, hvorledes der
gives meddelelse om ophør af hjælpen. § 8 a,
stk.1, 2. pkt., bliver dermed overflødig.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ændring af udtrykket »formidling«
til »henvisning« i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 6-8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ændring af udtrykket »konkrete, åbne
jobordrer« til »konkrete job« i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget i § 13, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr.
10, hvor »formidlingen af arbejde« ændres til
»jobcenterets bistand med at finde arbejde«.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om ændring af udtrykket »konkrete, åbne
jobordrer« til »konkrete job« i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 8
Til nr. 1
Efter gældende lovgivning er det staten i jobcenteret,
der bevilger orlov til børnepasning. Som følge af at
bevillingen af orlov er en myndighedsopgave, vil opgaven
overgå til kommunen ved indførelsen af et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem. Der henvises endvidere til de
almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.3.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af gældende regler, at
lønmodtagere i beskæftigelse er omfattet af
ATP-ordningen under deltagelse i uddannelse, der berettiger
til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(VEU-godtgørelse), hvis de modtager løn fra en
arbejdsgiver, godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse
eller fra arbejdsformidlingen (jobcenteret) eller modtager
jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen (jobcenteret).
Arbejdsformidlingen (jobcenteret) kan imidlertid ikke efter
gældende regler udbetale VEU-godtgørelse til
lønmodtagere. Det er arbejdsløshedskassen,
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller
uddannelsesstedet, der kan udbetale godtgørelse.
Lønmodtagere, der deltager i jobrotation, modtager desuden
ikke jobrotationsydelse. Efter de gældende regler i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (§ 98 a) er
det arbejdsgiveren, som kan få udbetalt
jobrotationsydelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at det
udgår, at lønmodtagere, som modtager
godtgørelse fra arbejdsformidlingen (jobcenteret) eller
jobrotationsydelse, er omfattet at ATP-ordningen.
Til § 10
Til nr. 1.
Der er tale om en præcisering af, at
Arbejdsskadestyrelsen kan indhente relevante oplysninger hos
jobcenteret. Betegnelsen »kommuner« i lov om
arbejdsskadesikring dækker traditionelt over
socialforvaltningen.
Til § 11
Lov nr. 139 af 25. marts 2002 om supplerende aktiveringstilbud
til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse
trådte i kraft 1. april 2002. Loven gælder for
medlemmer, der var overgået til den dagældende
aktivperiode den 1. januar 1999 eller senere, hvis dagpengeperiode
udløb inden 2002, og som ikke havde været aktiveret i
75 % af aktivperioden.
Der er ikke flere medlemmer af arbejdsløshedskasser,
der kan være omfattet af loven efter udgangen af 2002.
Det foreslås derfor, at loven om supplerende
aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse ophæves.
Til § 12
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 13
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats er ophævet ved lov nr. 522
af 24. juni 2005.
Til nr. 2, 4, 6, 13 og 15
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til nr. 3, 9, 10 og 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at betegnelsen »registrering som arbejdssøgende«
ændres til »tilmelding som arbejdssøgende«
og »formidling af arbejde/job« ændres til
»henvisning til arbejde/job« overalt i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
overgang til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem og
som følge af, at betegnelsen »formidling«
ændres til »henvisning«. Der er desuden tale om
en konsekvens som følge af forslagets § 2, nr. 18,
hvor det præciseres, at den ledige mindst hver 7. dag skal
bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende. Endelig
foreslås den gældende § 25 a, stk. 2, 2.
pkt. ophævet som en konsekvens af forslaget om overgang til
et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Ændringen
svarer til den foreslåede ændring af § 8 a,
stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, jf. forslagets
§ 6, nr. 3.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af,
at betegnelserne »registrering« ændres til
»tilmelding« og »formidling« til
»bistand med at finde arbejde« i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 8
For at gøre reglerne ens for dagpenge-,
kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere og
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, og for at
sikre en relevant konkret jobsøgning for
arbejdsmarkedsparate udlændinge omfattet af integrationsloven
foreslås det at supplere de gældende regler om
samtalerne i forbindelse med cv med en generel bestemmelse om, at
udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal
pålægges at søge to relevante konkrete
job.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres, at de
regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter
vedrørende beskæftigelsesmål i cv og
jobsøgningspligt i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tillige finder anvendelse for
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven.
Formålet er, at udlændinge omfattet af
integrationsloven skal have mindst ét realistisk
beskæftigelsesmål inden for et område, hvor der
er behov for arbejdskraft. Samtidig sikres en relevant
jobsøgning også for arbejdsmarkedsparate
udlændinge, der er omfattet af integrationsloven. De valgte
beskæftigelsesmål skal være realistiske og kunne
bestrides af den pågældende.
Ændringen svarer til de foreslåede ændringer
af § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 14,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 11
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem
og som følge af, at betegnelsen »formidling«
ændres til »henvisning« overalt i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Der er endvidere tale om konsekvensændringer som
følge af, at § 9 om statslige rammeudbud i lov om
ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats
ophæves og erstattes af § 12 a.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensændring som følge af,
at lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats er ophævet ved lov nr. 522
af 24. juni 2005.
Til § 14
Til nr. 1 - 2.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 15
Til nr. 1 - 6.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 16
Til nr. 1.
Det er i § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 6. juni
2007 fastsat, at § 4 i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., som affattet ved § 1,
nr. 3, i lov nr. 566 af 6. juni 2007 tages op til revision i
folketingsåret 2009-10.
Ved lov nr. 566 af 6. juni 2007 blev der som opfølgning
på aftalen om »Flere i arbejde« skabt det
overordnede grundlag for, at andre aktører, der varetager
opgaver som led i den aktive beskæftigelsesindsats efter
aftale med staten i jobcentret eller kommunen, har de samme
muligheder som staten i jobcentret eller kommunerne med hensyn til
at bruge uddannelsesaktiviteter som led i
beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås at udskyde revisionen af § 4 i
lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. til
folketingsåret 2011-12, hvorved erfaringer med det nye
enstrengede kommunale beskæftigelsessystem vil kunne
inddrages i lovrevisionen. Udskydelsen af revisionen
indebærer, at de nuværende regler om anden
aktør, herunder om Arbejdsmarkedsstyrelsens opgaver med
anden aktør-kataloget, som beskrevet i bemærkningerne
til lovforslag nr. L 209 fremsat den 12. april 2007
(Folketingstidende 2006/07 tillæg A 7527), vil blive
videreført alene med de ændringer, der følger
af, at opgaver for staten i jobcentret overgår til
kommunerne.
Det bemærkes, at § 4 i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m. ændres ved dette lovforslags
§ 15, nr. 3 og 4.
Til § 17
Til nr. 1.
Der er ved lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
skabt parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar
med hensyn til uddannelse for den personkreds, der er omfattet af
§ 2, stk. 2, i lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m.
Ved gennemførelsen af det enstrengede
beskæftigelsessystem overføres statens opgaver i
jobcentret til kommunerne. Finansieringsansvaret for de personer,
hvor aktiveringsansvaret hidtil har været hos staten i
jobcentret, overflyttes derfor til kommunerne.
De foreslåede ændringer i lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m. er konsekvensændringer som
følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 18
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af, at ansvaret for den lokale
beskæftigelsesindsats ved den foreslåede
omlægning bliver en kommunal opgave.
Til nr. 2
Beskæftigelsesregionerne varetager den overordnede
statslige overvågning af arbejdsmarkedet, herunder
beskæftigelsesprognoser og efterspørgselsvurderinger.
Derfor indgår beskæftigelsesregionerne som et naturligt
led i Studievalgs samarbejde om vejledningen om valg af
videregående uddannelse og erhverv, på linje med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne og de videregående
uddannelsesinstitutioner
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Efter de gældende regler har den bemyndigede kommune en
plads i det lokale beskæftigelsesråd, mens de
øvrige deltagende kommuner har et medlem hver.
For at styrke det politiske fokus på
beskæftigelsesindsatsen i kommunen foreslås det i
forslaget til ændring af lov om ansvaret for og styringen af
den beskæftigelsesmæssige indsats, jf.
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 34 og
35, at borgmesteren som øverste ansvarlige for forvaltningen
af kommunen er født medlem af og formand for det lokale
beskæftigelsesråd. I kommuner, hvor
beskæftigelsesindsatsen varetages af et stående udvalg,
fx et beskæftigelsesudvalg eller et erhvervsudvalg,
foreslås det, at borgmesteren kan overlade medlems- og
formandskabet til formanden for det stående udvalg.
Det foreslås endvidere, at formandens suppleant
ligeledes er født suppleant, og at det er henholdsvis
viceborgmesteren og næstformanden for det stående
udvalg, der er suppleant.
Som konsekvens heraf foreslås det, at formandens og
suppleantens funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.
Som følge af dette forslag foreslås det, at den
tilsvarende bestemmelse indføres for et forpligtende
kommunalt samarbejde, således at det er borgmesteren i den
bemyndigede kommune eller formanden for et eventuelt stående
udvalg, hvis borgmesteren peger på denne, der er født
formand for og medlem af det lokale
beskæftigelsesråd.
Til nr. 3 og 4
I dette forslags § 1 foreslås lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
ændret således, at staten ikke skal deltage i
varetagelsen af sekretariatsbistanden for de lokale
beskæftigelsesråd. I § 19, nr. 3, foreslås, at
staten heller ikke skal deltage i varetagelsen af
sekretariatsbistanden for de lokale beskæftigelsesråd i
tilfælde, hvor kommuner samarbejder om
beskæftigelsesopgaverne i et forpligtende kommunalt
samarbejde efter loven herom.
Bestemmelsen i § 12, stk. 4, i lov om forpligtende
kommunale samarbejder vedrører fordelingen mellem kommunerne
i et forpligtende kommunalt samarbejde af udgifterne til det lokale
beskæftigelsesråd.
Som følge af etableringen af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem, vil det fremover udelukkende være
kommunerne, der afholder udgiften til det lokale
beskæftigelsesråd. Ændringen i § 19, nr. 3
og 4, 1. led, er således konsekvensændringer som
følge af forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Efter loven fordeles de kommunale udgifter til det lokale
beskæftigelsesråd mellem kommunerne i forhold til det
af velfærdsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag. Med
ændringen i § 19, nr. 4, 2. led, sikres det, at
ændringer i udskrivningsgrundlaget afspejles i fordelingen af
udgifterne.
Til § 20
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om overgang til et enstrenget kommunalt
beskæftigelsessystem.
Til § 21
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. august 2009.
Det foreslås i stk. 2,
at bestemmelserne i § 1, nr. 38 og 39 og § 2,
nr. 49 og 50 vedrørende harmonisering af
løntilskudskvoten og løntilskudssatserne,
træder i kraft den 1. januar 2010. Det foreslås
desuden, at § 2, nr. 79-81, 85-89, 91, 92 og 94
vedrørende finansiering og refusion af kommunernes udgifter
træder i kraft den 1. januar 2010. Herudover foreslås
det, at § 2, nr. 2, 45, 48 og 64 træder i kraft den 1.
januar 2010 som konsekvens af, at reglerne om aktiveringsydelse
foreslås ophævet med virkning fra den dato, jf.
bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 2, 45, 48 og
64.
For at sikre, at kommunerne har god tid til at indrette sig
på ændringen foreslås det i stk. 3, at
§ 2, nr. 77 og 78, træder i kraft den 1. januar
2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til
tilbud efter dette tidspunkt.
Til § 22
Til stk. 1 og 2
Efter forslaget er det ikke kun statsligt ansatte, der
udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelsen
af de opgaver, der efter dette lovforslag overføres til
kommunerne. Der overføres herudover en del af de statsligt
ansatte, der er beskæftiget med varetagelsen af generelle
funktioner. Herved sikres, at også statsligt ansatte, der er
beskæftiget med administrative funktioner (økonomi,
regnskab og personale), overgår til ansættelse i
kommunerne. Principperne for fordeling af medarbejdere -
beskæftiget med varetagelsen af generelle funktioner -
henholdsvis den konkrete fordeling af disse medarbejdere på
kommuner/jobcentre aftales mellem Beskæftigelsesministeriet
og KL. Den endelige aftale om medarbejdernes placering i kommunerne
indgås mellem staten (Beskæftigelsesministeriet) og den
enkelte kommune. Bevillings- og ressourcefordelingen forhandles
mellem staten og KL efter sædvanlig praksis.
Beskæftigelsesministeriet indgår aftale med
Bornholms Regionskommune om at varetage Jobnetsupport af borgere og
virksomheder for en nærmere fastsat periode.
Beskæftigelsesministeriet tilvejebringer og meddeler de
oplysninger, udleverer de dokumenter og yder den bistand i
øvrigt, der er nødvendig for gennemførelsen af
denne personaleoverførsel.
Bestemmelser om personalets ansættelsesvilkår ved
ansættelsen i kommunerne er fastsat i stk. 3-6.
De statsligt ansatte, der i forbindelse med kommunalreformen
1. januar 2007 blev virksomhedsoverdraget til kommunal
ansættelse i forbindelse med at
beskæftigelsesministeren bemyndigede 14 kommunalbestyrelser
til at varetage udøvelsen af statens
beskæftigelsesindsats i et jobcenter (pilotjobcentre),
forbliver kommunalt ansatte, idet muligheden for at trække
bemyndigelsen til kommunerne tilbage ophæves med denne lov.
De statslige tjenestemænd, der i forbindelse med etableringen
af pilotjobcentrene blev udlånt til kommunen, overgår
til ansættelse i kommunen efter samme regler som
øvrige statslige tjenestemænd, jf. stk.4.
Til stk. 3
Lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af
20. august 2002, finder ikke anvendelse på overførsel
af administrative funktioner mellem offentlige administrative
myndigheder, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 1,
stk. 2. Det indebærer bl.a., at
virksomhedsoverdragelsesloven ikke finder anvendelse for ansatte,
der er beskæftiget med administrative funktioner.
Med henblik på at sikre et ensartet retsgrundlag for
samtlige overenskomstansatte og ansatte efter individuel aftale,
der som nævnt i stk. 1 og 2 overføres fra
statslig ansættelse til ansættelse i kommunerne,
foreslås det, at lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse skal finde tilsvarende anvendelse for
ansatte, som ikke er direkte omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Herved sikres alle overenskomstansatte og ansatte med
individuel aftale, som overgår fra statslig ansættelse
til ansættelse i en kommune, ensartede rettigheder i
forbindelse med overførslen, herunder bl.a. at de
pågældendes ansættelsesvilkår
videreføres uændret med den nye
ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de
pågældende bliver omfattet af lovens særlige
bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige
afskedigelser som følge af etableringen af et enstrenget
kommunalt beskæftigelsessystem.
Forslaget indebærer ligeledes, at de overenskomstansatte
m.v. som udgangspunkt er forpligtet til efter overførslen
den 1. august 2009 at opfylde arbejdsaftalen ved ansættelsen
i kommunerne, og at personalet som udgangspunkt har pligt til at
tåle et arbejdsgiverskifte og således ikke kan betragte
arbejdsgiverskiftet som en opsigelse, forudsat at der ikke i
forbindelse med overførslen sker andre væsentlige
ændringer i ansættelsesvilkårene for de enkelte
ansatte. Virksomhedsoverdragelsesloven indebærer samtidig, at
personalet som udgangspunkt har ret til fortsat ansættelse
på de hidtidige vilkår.
Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som
følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes
lovforslaget at medføre en forbedret retsstilling for de
overenskomstansatte og ansatte med individuel aftale, som efter de
gældende regler ikke er omfattet af
virksomhedsoverdragelsesloven.
Til stk. 4 -6
I stk. 4 foreslås, at
de statslige tjenestemænd, der overføres efter
stk. 1 og 2, overgår til ansættelse i kommunen
på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår. Bestemmelsen omfatter statstjenestemænd og
tjenestemænd i det statslige beskæftigelsessystem, jf.
tekstanmærkning nr. 106 til finanslovens § 17 og
personale- og lønningsreglement nr. 358 af 19. august 1948
for de offentlige arbejdsanvisningskontorer.
Forslaget omfatter også de statslige tjenestemænd,
der i forbindelse med kommunalreformen 1. januar 2007 blev
udlånt til en kommune i forbindelse med at
beskæftigelsesministeren bemyndigede 14 kommunalbestyrelser
til at varetage udøvelsen af statens
beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 21 i
lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
De pågældende ansættes som kommunale
tjenestemænd i henhold til de kommunale
tjenestemandsregulativer og -vedtægter og de kollektive
aftaler, der er indgået i henhold hertil. Den mulighed for at
vælge mellem ventepenge og rådighedsløn ved
afsked på grund af stillingsnedlæggelse, der efter
Arbejdsmarkedsstyrelsens praksis tilkommer tjenestemænd, der
er ansat i henhold til 1948-reglementet før 1. januar 1998,
forudsættes dog opretholdt.
Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i
løn- og andre ansættelsesvilkår som følge
af overgangen frem til den 31. marts 2011, svarende til den
3-årige aftaleperiode på det statslige område.
Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter
fuldt ud omfattes af de løn- og
ansættelsesvilkår, der gælder for allerede
ansatte tjenestemænd hos den nye kommunale
ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser
ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver
ansat i en anden stilling.
Endvidere forudsættes det, at det ved den
pensionsmæssige indplacering hos kommunen vil blive sikret,
at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent
efter statslige regler, der svarer dertil, frem til udgangen af den
3-årige aftaleperiode eller ved tjenestemandens
fratræden inden dette tidspunkt.
Forslaget indebærer, at ansættelsesmyndigheden er
vedkommende kommune, og at ansættelsesområdet er det
samme som for andre tjenestemænd, der ansættes i
kommunen.
Overgangen til ansættelse i kommunen vil ikke i sig selv
være en forflyttelse. De pågældende
tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig
afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension
som følge af selve overgangen til ansættelse i
kommunen.
Endvidere indebærer forslaget, at de
pågældende tjenestemænd fremover vil kunne
være forpligtede til at overtage en anden passende stilling
inden for det nye ansættelsesområde, som ikke
ændrer tjenestens karakter.
Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for
passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og
sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om
tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af
momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den
sædvanlige opfattelse af status m.v., kan siges af have
fået anvist en passende stilling.
Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle
indgå, at ændringen af ansættelsesområdet
sker som led i en reform af beskæftigelsesområdet, der
er afledt af kommunalreformen. Det betyder, at de
pågældende tjenestemænd vil kunne være
forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for
det nye ansættelsesområde, som de ikke ville have
været forpligtet til at overtage inden for rammerne af deres
hidtidige ansættelsesområde. Det gælder dog ikke,
hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye
ansættelsesområde at overtage en anden stilling
måtte være af særlig indgribende karakter over
for den enkelte.
Det foreslås desuden, at det er kommunen, der i forhold
til tjenestemanden er forpligtet til at udbetale
tjenestemandspensionen.
Det foreslås i stk. 5,
at finansministeren bemyndiges til efter forhandling med
velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) at
fastsætte regler om beregning og fordeling af
pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der overføres
efter loven.
En del af tjenestemændenes pensionsrettigheder vil
være optjent under statslig ansættelse, mens en del af
pensionsrettighederne optjenes under ansættelse i kommunen.
Tjenestemanden vil få pensionen udbetalt af kommunen, der
fremsætter refusionskrav mod staten for så vidt
angår de år, der er optjent i statsligt regi.
Efter bestemmelsen bemyndiges finansministeren derfor til
efter forhandling med velfærdsministeren og KL (Kommunernes
Landsforening) at fastsætte regler om beregning og fordeling
af pensionsforpligtelsen for tjenestemænd, der
overføres efter loven, så der sker en fordeling af
pensionsforpligtelsen mellem staten og kommunen.
Finansministeren bemyndiges endvidere til efter forhandling
med velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) at
fastsætte regler vedrørende beregning, administration,
refusion, revision m.v. for de pensioner, der skal udbetales til de
overførte tjenestemænd.
I stk. 6 foreslås det,
at finansministeren bemyndiges til at træffe afgørelse
om tvivlsspørgsmål efter stk. 5.
Til stk. 7
I dag findes der følgende 4 landsdækkende
rammeudbud, som både den statslige og den kommunale del af
jobcentret kan bruge:
- LVU- udbuddet,
som omfatter beskæftigelseindsatsen for ledige
akademikere
- Serviceudbuddet
for arbejdsmarkedsparate ledige med en uddannelse og ledige over
55
- »Hurtigt i
gang«-udbuddet, der omfatter tidlig indsats for
arbejdsmarkedsparate nyledige
-
Jobsøgningsudbuddet, der indeholder 5 forskellige
jobsøgningsforløb, der kan gives som tilbud om
vejlednings/opkvalificeringsforløb til arbejdsmarkedsparate
ledige
For så vidt angår LVU-udbuddet har både
staten og kommunen i jobcentret pligt til at bruge de
aktører, der er omfattet af dette udbud, og kommunerne vil
fortsat have pligt til at bruge disse aktører efter 1.
august 2009, mens det er frivilligt for staten og kommunen i
jobcentrene, om de vil bruge de øvrige udbud.
Under de fire landsdækkende udbud er der indgået
rammeaftaler, som giver jobcentrene mulighed for at indgå
delaftaler med en række forskellige aktører om
varetagelsen af de indsatser eller forløb, der er omfattet
af de enkelte landsdækkende udbud. De delaftaler, der
indgås med aktørerne, kan indgås med både
staten og kommunen i jobcentret som aftalepart.
Kommunen skal fortsat anvende andre aktører i det nye
beskæftigelsessystem, og der vil blive gennemført nye
obligatoriske rammeudbud blandt andet på LVU området
til afløsning af det eksisterende rammeudbud.
For at sikre kontinuitet i indsatsen i forbindelse med at
kommunen overtager indsatsen for de forsikrede ledige, både
af hensyn til de ledige, kommunerne og andre aktører, skal
kommunerne kunne bruge de delaftaler, som staten i jobcentret har
indgået med andre aktører før den 1. august
2009, uanset at det alene er staten i jobcentret, der står
som aftalepart på delaftalen.
Det foreslås derfor i stk. 11, at kommunerne kan
bruge de delaftaler fra staten, staten har indgået før
1. august 2009. Bestemmelsen betyder, at kommunerne fra 1. august
2009 vil have en række delaftaler til rådighed, som
kommunen kan bruge i indsatsen for de forsikrede ledige.
Bestemmelsen gælder alene de delaftaler, som har en
løbetid, der rækker ind over 1. august 2009 og som
staten i jobcentret har indgået efter de rammeaftaler, der er
indgået med Arbejdsmarkedsstyrelsen eller
regionsdirektørerne under de fire landsdækkende
udbud.
Bestemmelsen vedrører alene kommunernes adgang til at
bruge de delaftaler, der er indgået af staten i
jobcentret.
Til stk. 8-12
Bestemmelsen vedrører styring af den på
finansloven for 2009 afsatte bevillinger til drift og aktiv
beskæftigelsesindsats i jobcentrene i perioden 1. august 2009
til 31. december 2009.
I stk. 8 foreslås det
at kommunerne får udbetalt tilskud fra staten til
finansiering af drift af den beskæftigelsesindsats, som
overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og
tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats vedr. målgruppen i lov en
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, nr. 1.
Der foretages i forbindelse med afslutningen af
årsregnskabet for 2009 restafregning i forhold til det
faktiske forbrug til den aktive beskæftigelsesindsats.
Overgangsmodellen er i sin udformning identisk med den
økonomistyringsmodel, der er blevet anvendt overfor
pilotjobcentrene i perioden 2007 til 2009.
I stk. 9 og 10 foreslås
det, at tilskuddet til kommunerne fra 1. august til 31. december
2009 for så vidt angår driften vil blive udbetalt fra
finanslovens § 17.44.04. Beskæftigelsesindsats i
pilotjobcentre og for så vidt angår den aktive
beskæftigelsesindsats fra finanslovens § 17.46.12.
Driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige i
pilotjobcentre. På de nævnte konti er der hjemmel til
overførsler til kommunerne til de nævnte formål.
Eftersom de to konti på finansloven specifikt vedrører
pilotjobcentrene, som med denne lov bliver ophævet pr. 1.
august 2009, gives der i bestemmelserne hjemmel til i
overgangsperioden at udbetale tilskud fra de to konti til
kommunerne. Bevillingen til de tidligere pilotjobcentre er på
FL09 opført på de to konti, mens bevillingen til de
tidligere statslige jobcentre på lov om
tillægsbevilling for 2009 vil blive overført fra
§ 17.44.03 til § 17.44.04 og fra
§ 17.46.11 til § 17.46.12. Der er på
finansloven for 2009 adgang hertil.
Tilskuddet til driften af beskæftigelsesindsatsen vil
blive udbetalt indenfor rammerne af den afsatte bevilling på
finanslovens §§17.44.03 og 17.44.04 og tilskuddet til den
aktive beskæftigelsesindsats vil blive udbetalt indenfor
rammerne af den afsatte bevilling på finanslovens
§§17.46.11 og 17.46.12, således at det udbetalte
tilskud til kommunerne finansierer den for perioden 1. august 2009
til 31. december 2009 budgetterede aktivitet.
I stk. 11 foreslås det,
at der gives staten mulighed for at forudbetale tilskuddet til
kommunernes indsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for perioden 1. august 2009 til 31.
december 2009 fra 1. juni 2006. Dette vil være administrativt
hensigtsmæssigt i forhold til det generelle refusionssystem
for kommunerne, og følger den gældende standard i
forhold til den hidtidige økonomistyring af
pilotjobcentrene.
Med bemyndigelsen i stk. 12
foreslås det, at beskæftigelsesministeren har mulighed
for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige
tilskud der ydes til kommunerne efter de i stk. 1 nævnte
bevillinger.
Til stk. 15
Det foreslås i stk. 15,
at § 2, nr. 57 og 58, finder anvendelse for
personer, der påbegynder en ansættelse med
løntilskud efter den 1. august 2009.
Til stk. 16
Fra tidspunktet for etablering af det enstrengede kommunale
beskæftigelsessystem indgår alle data i
Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer og andre centrale data til
brug for sagsbehandling og anden forvaltning af lovgivningen i det
fælles it-baserede datagrundlag. Baggrunden herfor er, at en
række af den statslige arbejdsformidlings systemer
opretholdes i en overgangsperiode efter etablering af det
enstrengede kommunale beskæftigelsessystem samt at en
række historiske registerdata m.v. til brug for forvaltning i
en periode kun vil være tilgængelige i de hidtidige
systemer. Forslaget til stk. 5
sikrer således, at systemerne m.v. fortsat kan fungere som
hidtil i en overgangsperiode. Under hensyn til at de
pågældende systemer i Arbejdsmarkedsstyrelsen
således allerede er under udfasning, vil der kun i
begrænset omfang ske en tilpasning af f.eks. adgangssystemer,
layout m.v.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
ret | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som
ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i
lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 176 af 27.
februar 2007 og § 1 i lov nr. 292 af 27. marts 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler staten og
kommunalbestyrelsen. | | 1. I § 2,
stk. 1, udgår: »staten og«. |
| | |
§ 3.
Staten og kommunalbestyrelsen varetager
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. kapitel 3. | | 2. I § 3
ændres »Staten og kommunalbestyrelsen« til:
»Kommunalbestyrelsen«. |
| | |
§ 6.
Staten overvåger og analyserer i
beskæftigelsesregionerne udviklingen på arbejdsmarkedet
samt overvåger og følger op på statens og
kommunernes beskæftigelsesindsats i jobcentrene med henblik
på at sikre resultater og effekter af indsatsen. | | 3. I § 6,
stk. 1, ændres »statens og kommunernes
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen«. |
Stk. 2.
Staten har ansvaret for og beslutter, hvordan staten skal
planlægge og udføre den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter indsatsen efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats for arbejds- og
uddannelsessøgende, private og offentlige arbejdsgivere samt
personer, der modtager dagpenge eller aktiveringsydelse efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt indsatsen efter lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. | | 4.§ 6, stk.
2, ophæves. |
| | |
§ 7.
Beskæftigelsesministeren er øverste administrative
myndighed for beskæftigelsesregionerne og for den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentre. Arbejdsmarkedsstyrelsen
varetager den daglige ledelse på landsplan. | | 5. I § 7,
stk. 1, udgår: »og for den statslige
beskæftigelsesindsats i jobcentre«. |
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan oprette særlige enheder til at
varetage den statslige beskæftigelsesindsats i
jobcentrene. | | 6.§ 7, stk.
2, ophæves. |
| | |
§ 8.
Beskæftigelsesregionen overvåger og analyserer
udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller sin
viden til rådighed for de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter
på arbejdsmarkedet. | | 7. I § 8,
stk. 1, ændres »de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen« til:
»jobcentrene«. |
Stk. 2.
Beskæftigelsesregionen overvåger og tilvejebringer
dokumentation for resultater og effekter af den statslige og
kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentre, herunder
dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre. | | 8. I § 8,
stk. 2, ændres »den statslige og kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen«. |
Stk. 3.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6, og sikrer,
at rådets beslutninger er lovlige. | | |
| | |
| | 9. I § 8
indsættes efter stk. 2 som nye stykker: |
| | »Stk. 3.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder
administrative opgaver, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen. |
| | Stk. 4.
Beskæftigelsesregionen etablerer en
rådgivningsfunktion, der kan bistå de enkelte jobcentre
med at analysere og vurdere resultater af indsatsen,
tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for
særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionen
orienterer løbende det regionale
beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens
arbejde og resultater.« |
| | Stk. 3 bliver herefter stk. 5. |
| | |
§ 9.
Regionsdirektøren gennemfører efter inddragelse af
det regionale beskæftigelsesråd og med
beskæftigelsesministerens godkendelse statslige rammeudbud
for beskæftigelsesindsatsen over for målgrupper, som
har særlige problemer i forhold til arbejdsmarkedet, og som
er spredt på tværs af jobcentre og kræver en
specialiseret indsats. | | 10.§ 9
ophæves. |
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren godkender efter aftale med
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration rammeudbud,
jf. stk. 1, der vedrører beskæftigelsesindsatsen
over for udlændinge omfattet af integrationsloven. | | |
Stk. 3.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har
pligt til at anvende de andre aktører, der er omfattet af
statslige rammeudbud. | | |
Stk. 4.
Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra de
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter og
efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater
over for målgruppen, der er omfattet af et rammeudbud efter
stk. 1 eller 2, fritage de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen for pligten til at anvende de andre
aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren
inddrager i denne forbindelse det regionale
beskæftigelsesråd. | | |
| | |
§ 10.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse
indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller
de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter om
at stille specialistviden om særlige indsatsområder til
rådighed for jobcentrene. | | 11. I § 10
og § 40 ændres »de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter« til:
»kommunen«. |
| | |
§ 40.
Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at denne indgår en aftale efter
§ 11, stk. 1, hvis beskæftigelsesindsatsen i
et jobcenter ikke opfylder lovgivningens krav, eller hvis
resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i
sammenlignelige jobcentre. Rådet kan endvidere indstille til
regionsdirektøren, at der gives de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter pålæg om
at benytte andre aktører i indsatsen, hvis der ikke kan
opnås enighed om en aftale eller indsatsen ikke forbedres som
aftalt, jf. § 11, stk. 2. | | |
| | |
| | 12.§ 11,
stk. 1 og 2, affattes således: |
§ 11.
Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8,
stk. 2, at den statslige eller kommunale
beskæftigelsesindsats i et jobcenter ikke opfylder
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen, eller at
resultater af indsatsen afviger væsentligt fra resultater i
sammenlignelige jobcentre, kan regionsdirektøren indgå
en skriftlig aftale med de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om at forbedre
indsatsen. | | »Stk. 1.
Hvis regionsdirektøren konstaterer, jf. § 8, stk. 2, at
resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter
afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige
jobcentre, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig
aftale med kommunen om at forbedre indsatsen. |
Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller
beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, jf.
stk. 1, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling
fra regionsdirektøren pålægge de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret at benytte andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen. Pålæg
om at benytte andre aktører i beskæftigelsesindsatsen
over for udlændinge omfattet af integrationsloven gives efter
aftale med ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. | | Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale, eller
beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte
andre aktører i beskæftigelsesindsatsen og
rådgivningsfunktionen, efter § 8,
stk. 4.« |
| | |
| | 13. I § 11,
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: |
| | »Stk. 3.
Pålæg om at benytte andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af
integrationsloven gives efter aftale med ministeren for flygtninge,
indvandrere og integration.« |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5 |
Stk. 3.
Regionsdirektøren skal inddrage det regionale
beskæftigelsesråd i de situationer, der er nævnt
i stk. 1 og 2. | | |
Stk. 4.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret har
pligt til at følge et pålæg efter stk. 2 og
afholder udgifterne som følge heraf. | | 14.§ 11,
stk. 4, som bliver stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Kommunen har pligt til at
efterkomme et pålæg efter stk. 2 og afholder
samtlige udgifter forbundet med et pålæg om at benytte
andre aktører efter stk. 2, nr. 2.« |
| | |
§ 12.
Regionsdirektøren kan som led i aftalen med de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 11, stk. 1,
finansiere konsulentbistand, der kan medvirke til at forbedre
indsatsen i jobcenteret. | | 15. I § 12
og § 46, stk. 1, ændres »de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen« til:
»kommunen«. |
| | |
§ 46.
Det lokale beskæftigelsesråd overvåger resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og
rådgiver de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen om
tiltag til forbedring af indsatsen. | | |
| | |
| | 16. Efter §
12indsættes før overskriften: |
| | »Statslige rammeudbud |
| | § 12 a.
Beskæftigelsesministeren kan beslutte, at
regionsdirektøren efter høring af det regionale
beskæftigelsesråd gennemfører statslige
rammeudbud på områder, hvor jobcentre har betydelige
udfordringer |
| | Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration beslutte, at der
gennemføres rammeudbud, jf. stk. 1, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen over for udlændinge omfattet af
integrationsloven. |
| | Stk. 3.
Kommunen har pligt til at anvende de andre aktører, der er
omfattet af et statsligt rammeudbud, der er gennemført efter
stk. 1 eller 2, jf. dog stk. 4. |
| | Stk. 4.
Regionsdirektøren kan efter ansøgning fra jobcenteret
og efter en konkret vurdering af jobcenterets indsats og resultater
over for en målgruppe, der er omfattet af et rammeudbud efter
stk. 1 eller 2, fritage jobcenteret for pligten til at anvende de
andre aktører efter stk. 3. Regionsdirektøren
hører i denne forbindelse det regionale
beskæftigelsesråd.« |
| | |
§ 13.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen
skal planlægge og udføre den kommunale
beskæftigelsesindsats i jobcentre, jf. § 15. | | 17. I § 13,
stk. 1, ændres »den kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen« og i stk. 2
ændres »Den kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»Beskæftigelsesindsatsen«. |
| | |
Stk. 2. Den
kommunale beskæftigelsesindsats omfatter | | 18. I § 13,
stk. 2, nr. 2, indsættes efter »barsel«: »,
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.« |
1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, | | |
2) beskæftigelsesrettede opgaver
over for borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel og integrationsloven og | | |
3) opgaverne efter stk. 3. | | |
| | |
§ 14.
Kommunalbestyrelsen skal drage omsorg for, at en særskilt del
af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale
beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte,
at denne del af forvaltningen også varetager kommunens
opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. samt opgaver i relation til Ungdommens
Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning om valg
af uddannelse og erhverv, jf. dog bestemmelserne i nævnte
lovs § 8. | | 19. I § 14,
stk. 1, indsættes efter »udlændinge m.fl.«:
», lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.« |
| | |
| | 20.§ 15,
stk. 1, affattes således: |
§ 15.
For at sikre en sammenhængende indsats over for borgere og
virksomheder samarbejder staten og kommunen om
beskæftigelsesindsatsen på et bestemt tjenestested (et
jobcenter), som kommunalbestyrelsen opretter i kommunen. | | »Kommunalbestyrelsen opretter et
bestemt tjenestested (et jobcenter) i kommunen, hvor
beskæftigelsesindsatsen overfor borgere og virksomheder
varetages.« |
| | |
§ 16.
Kommunalt og statsligt ansatte i jobcenteret kan efter anvisning
fra de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen udføre
myndighedsopgaver på vegne af såvel staten som kommunen
i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. | | 21.§ 16
ophæves. |
| | |
| | 22.§ 17
affattes således: |
§ 17.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med KL
(Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om samarbejdet
mellem staten og kommunen i jobcenteret. | | Ȥ
17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
KL (Kommunernes Landsforening) fastsætte regler om anvendelse
af fælles logo, grafisk design m.v. i kommunikationen med
borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.« |
| | |
§ 18.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige en kommunalbestyrelse
til at varetage udøvelsen af statens
beskæftigelsesindsats i et jobcenter, jf. § 6,
stk. 2. | | 23.§§
18-22 ophæves. |
Stk. 2.
Når beskæftigelsesministeren bemyndiger en
kommunalbestyrelse til at varetage udøvelsen af statens
beskæftigelsesindsats, jf. stk. 1, bemyndiges
kommunalbestyrelsen samtidig til at varetage udøvelsen af
statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning. | | |
Stk. 3.
Når arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed
i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, videregives i
medfør af stk. 1 eller stk. 2, mister dokumenterne
ikke som følge af videregivelsen deres interne
karakter. | | |
Stk. 4.
Kapitel 2, §§ 9 og 10-11 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område finder anvendelse,
når kommunen behandler sager inden for områder, som
kommunen har fået bemyndigelse til at varetage efter
stk. 1 og 2. Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1,
finder dog ikke anvendelse ved udveksling af oplysninger med
arbejdsløshedskasser som led i kommunens varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen efter stk. 1 og 2. | | |
Stk. 5. Klager over
afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i
medfør af stk. 1 og 2, kan indbringes for den
myndighed, der efter den pågældende lovgivning er
klageinstans for afgørelser truffet af staten i
jobcenteret. | | |
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan tilbagekalde bemyndigelsen efter
stk. 1, hvis der i de i § 11 nævnte
situationer ikke kan opnås enighed om en aftale eller
beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt. Samtidig
tilbagekaldes bemyndigelsen til at varetage udøvelsen af
statens opgaver i jobcenteret efter anden lovgivning, jf.
stk. 2. | | |
| | |
§ 19.
Kommunen overtager statsligt ansatte, der udelukkende eller helt
overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der
efter § 18 overføres til kommunen, jf. dog
§ 21. | | |
Stk. 2.
Kommunen overtager herudover en forholdsmæssig del af de
statsligt ansatte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke
udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med
varetagelsen af opgaver, der efter § 18 overføres
til kommunen, jf. dog § 21. | | |
| | |
§ 20.
De pligter og rettigheder, der følger af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold
til overenskomst eller individuel aftale, og som i forbindelse med
overførslen efter § 19 ikke er omfattet af lov om
lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse. | | |
| | |
§ 21.
Statslige tjenestemænd, som på tidspunktet for
bemyndigelsen efter § 18 er beskæftiget med
varetagelsen af opgaver, der efter § 18 overføres
til kommunen, udlånes fra dette tidspunkt til kommunen med
henblik på varetagelse af opgaverne i den
pågældende kommunes jobcenter. | | |
Stk. 2.
Den statslige tjenestemand opretholder den statslige
ansættelse og de herfor gældende vilkår under
tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er nævnt
i stk. 1. | | |
Stk.
3. Tjenestemanden har ikke krav
på rådighedsløn, ventepenge eller pension som
følge af udlånet til en kommune og har pligt til at
underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang
og beskaffenhed, som følger af dette udlån. | | |
Stk. 4.
Staten udbetaler løn m.v., herunder pensionsindbetalinger,
til statstjenestemænd, der i henhold til stk. 1
udlånes til den pågældende kommune. Den
pågældende kommune refunderer statens udgifter hertil.
Finansministeren fastsætter nærmere bestemmelser
herom. | | |
Stk. 5.
Hvis den pågældende kommune ikke længere har
behov for at beskæftige en tjenestemand, som er udlånt
efter stk. 1, kan kommunen efter forudgående varsling af
staten bringe tjenestemandens udlånsforhold til kommunen til
ophør med det for tjenestemanden gældende
opsigelsesvarsel. | | |
Stk. 6.
Den endelige administrative afgørelse af
tvivlsspørgsmål efter stk. 1-5 træffes af
finansministeren efter forhandling med de involverede parter. | | |
| | |
§ 22.
Hvis beskæftigelsesministeren tilbagekalder bemyndigelsen,
jf. § 18, stk. 6, finder principperne i
§§ 19-21 tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
| | 24.§ 23,
stk. 1, affattes således: |
§ 23.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal
udarbejde en plan for det kommende års
beskæftigelsesindsats. Planen skal omhandle den samlede
indsats og indsatsen fordelt på stat og kommune. Det lokale
beskæftigelsesråd inddrages i forbindelse med
udarbejdelse af beskæftigelsesplanen.
Beskæftigelsesplanen skal med rådets bemærkninger
indgå i statens og kommunalbestyrelsens budgetarbejde for
beskæftigelsesindsatsen i det kommende år. | | »Kommunen skal under inddragelse af
det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det
kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal drøftes med
beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse
for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det
kommende år behandler kommunalbestyrelsen
beskæftigelsesplanen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens
bemærkninger i et møde.« |
| | |
| | 25.§ 24,
stk. 1, affattes således: |
§ 24.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal
årligt udarbejde en resultatrevision. Resultatrevisionen skal
vise resultater og effekter af den samlede
beskæftigelsesindsats i jobcenteret og resultater og effekter
fordelt på stat og kommune. | | »Kommunen skal årligt
udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen
skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for
forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen
af budgettet for det kommende år behandler
kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale
beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens
bemærkninger i et møde.« |
| | |
§ 24.
. | | |
Stk. 2.
Resultatrevisionen forelægges kommunalbestyrelsen med det
lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Resultatrevisionen indgår i den statslige planlægning
og budgettering af beskæftigelsesindsatsen for det kommende
år med det lokale beskæftigelsesråds
bemærkninger. | | 26.§ 24,
stk. 2, 2. pkt., ophæves. |
| | |
§ 25.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret
sender beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det
regionale beskæftigelsesråd med det lokale
beskæftigelsesråds bemærkninger. | | 27. I § 25
og § 47, stk. 4, ændres »De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret« til:
»Kommunen«. |
| | |
§ 47.
. | | |
Stk. 4. De
ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret
udfører rådets beslutning om anvendelse af midlerne.
Administration, regnskab m.v. varetages af kommunerne. | | |
| | |
§ 32.
Staten og kommunen overlader oplysninger til en anden aktør
om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den
hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er
nødvendige for den anden aktørs gennemførelse
af den aftalte beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. | | 28. I § 32,
stk. 1, ændres »Staten og kommunen overlader«
til: »Kommunen kan i henhold til en indgået
databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af
personoplysninger, overlade«. |
Stk. 2.
Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de
modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller
tilføje nye oplysninger, der er begrundet i andre
formål. | | |
| | 29. I § 32
indsættes som stk. 3: |
| | »Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at
overlade oplysninger til anden aktør.« |
| | |
§ 39. Det regionale
beskæftigelsesråd overvåger arbejdsmarkedet og
kan iværksætte undersøgelser af
beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet
overvåger endvidere den statslige og den kommunale
beskæftigelsesindsats i jobcentrene og udarbejder
årligt en analyserapport om resultater og effekter af
indsatsen i jobcentrene. | | 30. I § 39,
stk. 1, ændres »den statslige og den kommunale
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesindsatsen«. |
| | |
§ 41.
Det regionale beskæftigelsesråd kan indstille til
regionsdirektøren, at denne gennemfører statslige
rammeudbud for beskæftigelsesindsatsen over for særlige
grupper, jf. § 9. | | 31. I § 41
ændres »over for særlige målgrupper, jf.
§ 9« til: », jf. § 12 a«. |
| | |
§ 44.
Kommunalbestyrelsen nedsætter et lokalt
beskæftigelsesråd til at rådgive de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og til at samordne
og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har
svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. | | 32. I § 44,
§ 46, stk. 2 og 3, og § 47, stk. 2 og 3, ændres
»de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i
jobcenteret« til: »kommunen«. |
Stk. 2.
Det lokale beskæftigelsesråd inddrages i udarbejdelsen
af beskæftigelsesplanen, jf. § 23, og kan indstille
til de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret,
at der sker ændringer i planen. | | |
Stk. 3.
Det lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af
resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til de ansvarlige
for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker
ændringer i indsatsen. | | |
| | |
§ 46.
. | | |
Stk. 2. Det
lokale beskæftigelsesråd kan på baggrund af
resultatrevisionen, jf. § 24, indstille til de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret, at der sker
ændringer i indsatsen. | | |
Stk. 3. Det
lokale beskæftigelsesråd kan indstille til det
regionale beskæftigelsesråd, at
beskæftigelsesregionen tager beskæftigelsesrettede
initiativer, jf. §§ 8-12. | | |
| | |
§ 47.
. | | |
Stk. 2.
De lokale beskæftigelsesråd udarbejder inden for de
overordnede rammer i beskæftigelsesplanen, jf.
§ 23, en plan for, hvilke initiativer der
påtænkes gennemført i det kommende år med
henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Planen
sendes til høring hos de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. | | |
Stk. 3.
Er der uenighed mellem rådet og de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om, hvorvidt
anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer i
beskæftigelsesplanen, kan midlerne ikke anvendes. | | |
| | |
§ 45.
Det lokale beskæftigelsesråd består af
følgende medlemmer, der udpeges af
kommunalbestyrelsen: | | 33.§ 45, stk. 1, nr. 1,
ophæves. |
1) 1 fra kommunalbestyrelsen, | | |
2) op til 3 efter indstilling fra Dansk
Arbejdsgiverforening, | | Nr. 2-9 bliver herefter nr. 1-8. |
3) op til 3 efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark, | | |
4) 1 efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, | | |
5) 1 efter indstilling fra Akademikernes
Centralorganisation, | | |
6) op til 2 efter indstilling fra De
Samvirkende Invalideorganisationer, | | |
7) 1 efter indstilling fra Praktiserende
Lægers Organisation i egenskab af repræsentant for
erhvervet praktiserende læger, | | |
8) 1 efter indstilling fra det lokale
integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er
nedsat, og | | |
9) op til 2 fra relevante lokale
foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af
rådet i forening. | | |
Stk. 2.
Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en
suppleant for hvert medlem. | | |
Stk. 3.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen,
bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale
beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1.
juni året efter det kommunale og regionale valgår.
Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder
den til periodens udløb. | | |
Stk. 4.
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en
2-årig periode af rådets medlemmer. | | 34.§ 45, stk. 4, affattes
således: »Stk. 4.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages
beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående
udvalg, jf. § 14, stk. 3, kan borgmesteren beslutte, at
formanden for det stående udvalg er formand for rådet.
Formandens suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og
næstformanden i det stående udvalg. Formandens
funktionsperiode følger den kommunale
valgperiode.« |
Stk. 5.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden. | | |
Stk. 6.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret
varetager i fællesskab sekretariatsbistanden for det lokale
beskæftigelsesråd. | | 35. I § 45,
stk. 6, ændres »De ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret varetager i
fællesskab« til: »Kommunen
varetager«. |
| | |
§ 51.
Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over
afgørelser truffet af kommunen og staten, i det omfang det
er fastsat ved lov. | | 36. I § 51
udgår: »og staten«. |
| | |
§ 56.
Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig
eller offentligt støttet institution har kommunerne,
regionerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for
ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats til ledige dagpengemodtagere.
Kvoten fastsættes én gang årligt af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet. | | 37. I § 56,
stk. 1 og 2 udgår »til ledige
dagpengemodtagere«. |
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
kommunernes, regionernes og statens tilvejebringelse af offentlige
arbejdspladser med løntilskud til ledige
dagpengemodtagere. | | |
| | |
| | 38.§ 56 a,
stk. 1, affattes således: |
§ 56
a. Staten i jobcenteret kan inden for kvoten anmode
kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille en
konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til
rådighed for en ledig dagpengemodtager til påbegyndelse
på et bestemt tidspunkt efter udløbet af fristen i
stk. 4. Anmodningen til en kommune skal vedrøre en
person bosat i kommunen. | | »Jobcenteret kan inden for kvoten
anmode kommuner, regioner eller statslige myndigheder om at stille
en konkret løntilskudsplads, jf. § 56, til
rådighed for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller udlændinge, der
modtager introduktionsydelse efter integrationsloven. Jobcenteret
kan fastsætte tidspunktet for påbegyndelse af
løntilskudspladsen til et bestemt tidspunkt efter
udløbet af fristen i stk. 4.« |
| | |
Stk. 2.
En anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige,
jf. kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan
på samme måde som staten i jobcenteret anmode om at
få stillet en konkret løntilskudsplads til
rådighed. | | 39. I § 56
a, stk. 2 og 6 udgår »staten i«. |
Stk. 3.
Kan myndigheden ikke stille en løntilskudsplads til
rådighed inden for det ønskede fagområde, kan
den stille en løntilskudsplads til rådighed inden for
et andet fagområde. | | |
Stk. 4.
Myndigheden skal stille pladsen til rådighed senest 24 dage
efter at have modtaget anmodningen. Søn- og helligdage
medregnes ikke. | | |
Stk. 5.
Den myndighed, der ikke opfylder sin pligt efter stk. 1-4,
skal afholde udgifterne ved tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til den ledige i op til 6
måneder. | | |
Stk. 6.
Uenighed om afholdelsen af udgifter efter stk. 5 kan
indbringes for beskæftigelsesankenævnet af staten i
jobcenteret eller kommunen, regionen eller vedkommende statslige
myndighed. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.« | | |
| | |
§ 57.
. | | |
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte retningslinjer
for, hvordan ledige stillinger lægges ind i Jobnet. | | 40.§ 57,
stk. 2 og 3 ophæves. |
Stk. 3.
De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal
sikre, at alle stillingsopslag, der tilgår jobcenteret,
indlægges i Jobnet. | | |
| | |
§ 58.
. | | 41.§ 58,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2 .
Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges i
forbindelse med fastlæggelse og opgørelse af borgernes
rettigheder og pligter efter lovgivningen samt til
tilrettelæggelse af en effektiv indsats over for de
forskellige målgrupper, understøttelse af
sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation,
tilsyn samt til opgørelse af indsatsen, herunder af
resultater og effekter. | | »Stk. 2.
Oplysninger i det fælles datagrundlag kan bruges til
fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter
lovgivningen, jobsøgning, match-kategorisering,
tilrettelæggelse og opgørelse af indsatsen over for de
forskellige målgrupper, understøttelse af
sagsbehandling, herunder af arbejdsevnevurderinger, visitation,
tilsyn, statistik samt anden forvaltning af lovgivningen, jf. stk.
1. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol.« |
| | |
| | 42. I § 58
indsættes som stk. 3-7: |
| | »Stk. 3.
Som en del af det fælles it-baserede datagrundlag efter stk.
1 etablerer beskæftigelsesministeren et register for
medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. |
| | Stk. 4. For at
sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på
tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser etablerer
beskæftigelsesministeren som en del af det fælles
it-baserede datagrundlag et landsdækkende register omfattende
tilmeldinger i jobcentrene, match-kategoriseringer og andre
tværgående grupperinger i den arbejdsmarkedsrettede
lovgivning. |
| | Stk. 5.
Offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, der
indberetter data til det fælles it-baserede datagrundlag, er
hver især dataansvarlige for indberetningen, brug af data
lokalt samt herudover ansvarlige for at orientere de registrerede
om registreringer i det fælles it-baserede
datagrundlag. |
| | Stk. 6.
Arbejdsmarkedsstyrelsen er dataansvarlig for centrale
behandlingsaktiviteter. |
| | Stk. 7. De
enkelte kommuner er hver for sig dataansvarlige i relation til
andre aktører som databehandler, jf. § 32.« |
| | |
§ 59.
Beskæftigelsesministeren etablerer et landsdækkende
it-baseret målesystem, Jobindsats.dk, til måling af
resultater og effekter, samt til opgørelse af opfyldelse af
lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. | | |
| | 43. I § 59
indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Arbejdsmarkedsstyrelsens
statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for
arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen på nationalt,
regionalt og kommunalt niveau.« |
| | |
| | 44.§ 60
affattes således: |
§ 60.
Beskæftigelsesministeren etablerer og driver et
landsdækkende selvbetjeningssystem, Jobnet, som en
fælles indgang til selvbetjeningsfaciliteter for borgere og
virksomheder. | | Ȥ
60. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver
Jobnet som et landsdækkende system for registrering af
jobannoncer fra arbejdsgivere og de jobsøgendes cv'er. |
| | Stk. 2. De
enkelte jobcentre er forpligtede til at indlægge
stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet. |
| | Stk. 3.
Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet kan
bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør
af bestemmelserne i §§ 68 og 68 b. |
| | Stk. 4.
Kommunerne er forpligtet til at udarbejde jobcenterets hjemmeside
som en del af Jobnet og skal bruge de retningslinjer for design og
logo, som er fælles for alle jobcentre. |
| | Stk. 5. Med
Jobnet som fælles indgang for borgere og virksomheder
etablerer og driver beskæftigelsesministeren
selvbetjeningsløsninger fælles for alle
jobcentre. |
| | Stk. 6. Data,
som er registreret i selvbetjeningsløsninger, herunder
tilmelding, tilmeldtes cv-oplysninger, fraværsperioder,
bekræftelse af jobsøgning og andre oplysninger til
brug for sagsbehandling i jobcentrene, indgår i det
fælles datagrundlag. |
| | Stk. 7.
Data om enkeltpersoner, herunder data registret i
selvbetjeningsløsninger, vises ved opslag på den
pågældende side på Jobnet (Min side) eller ved
opslag i anden landsdækkende portal. |
| | Stk. 8.
De kommunale systemer skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende
faciliteter til selvbetjening og opslag på Min side, jf.
stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteter ved brug af
fællesoffentlige standarder.« |
| | |
| | 45.§ 61
affattes således: |
§ 61.
Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive andre
it-systemer, herunder fælles it-systemer, til behandling af
oplysninger om personer og virksomheder vedrørende
beskæftigelsesindsatsen. | | »§
61. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive
andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer
på områder af særlig betydning for effektiviteten
og dækningen af it-understøtningen af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.« |
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for
indhentning og behandling af oplysninger til brug for
it-systemerne. | | |
| | |
| | 46.§ 62
affattes således: |
§ 62.
Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører, der medvirker i forvaltningen af
arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til at indberette
oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag, jf.
§ 58, om virksomheder og om en persons
beskæftigelsesprofil, forløb og modtagne ydelser samt
andre data om beskæftigelsesindsatsen. | | »§ 62. Offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker
i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, har pligt til
at indberette data om arbejdsmarkedsforhold, om virksomheders og
borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger,
beskæftigelsesindsatsen over for borgere, data om
ydelsesforløb og andre data til forvaltning af lovgivningen
og opfølgning på indsatsen til
Beskæftigelsesministeriets it-systemer, herunder det
statistiske datavarehus og det fælles it-baserede
datagrundlag i Arbejdsmarkedsstyrelsen. |
| | Stk. 2.
Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og
indsendelse af de oplysninger, der er nævnt i
stk. 1.« |
| | |
§ 63.
Til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter
lovgivningen, jf. § 1, den koordinerede indsats over for
borgeren, opdateringen af it-systemer, som anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den
landsdækkende formidling, samt opgørelsen af forbrug
af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles
relevante oplysninger mellem følgende ministerier med
tilhørende styrelser m.fl.: Beskæftigelsesministeriet,
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender, Socialministeriet,
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Undervisningsministeriet samt uddannelsesinstitutioner, kommuner,
arbejdsløshedskasser, told- og skatteforvaltningen, Det
Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og andre
myndigheder, der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede
ordninger. | | 47. I § 63,
stk. 1, ændres »Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender, Socialministeriet« til:
»Velfærdsministeriet«. |
| | |
§ 65.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i
beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende
system, kan beskæftigelsesministeren pålægge
offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre
aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge
fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk
kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles
it-servicer. | | 48. I
§ 65 indsættes efter »fælles
it-servicer«: »samt at bruge de landsdækkende
systemer, som nævnt i §§ 58-61«. |
| | |
| | 49. I § 65
indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2.
For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af
jobcentre og arbejdsløshedskasser kan
beskæftigelsesministeren fastlægge landsdækkende
krav til ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de
it-værktøjer, som offentlige myndigheder,
arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.« |
| | |
| | 50.§ 66 affattes således: |
§ 66.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning
og udveksling af data og den i § 65 nævnte
anvendelse af fælles standarder og it-servicer, herunder om,
hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og
andre aktører skal levere oplysninger til
Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og
personer, som er omfattet af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige
arbejdsmarkedsrettede lovgivning. | | Ȥ
66. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer, der er
nævnt i §§ 58-61, herunder regler om dataansvar,
registrering af cv'er og jobannoncer i Jobnet. Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om den i §§ 62-64 nævnte indberetning og
udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af
fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a
nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører
skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets
it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven
og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.« |
| | |
| | 51. Efter §
67 indsættes: |
| | Ȥ 67
a. Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat
om indberetning af data m.v. efter § 66, kan de statslige
beskæftigelsesmyndigheder iværksætte
foranstaltninger til genopretning af data. |
| | Stk. 2.
De statslige beskæftigelsesmyndigheder kan stille krav om, at
jobcenteret inden for en nærmere fastsat frist udarbejder en
konkret handlingsplan for genopretning af data. |
| | Stk. 3. De
statslige beskæftigelsesmyndigheder kan pålægge
kommunen at medvirke til, at handlingsplanen udbygges ved
inddragelse af ekstern bistand, kommunens revision eller anden
bistand. De statslige beskæftigelsesmyndigheder træffer
herefter efter forudgående høring af kommunen
beslutning om indhold og frister i handlingsplanen for
datagenopretningen. De statslige beskæftigelsesmyndigheder
kan herunder pålægge kommunen at anvende et it-system,
der opfylder de statslige myndigheders krav til kvalitet, form,
indhold og hyppighed, som fastsættes af de statslige
beskæftigelsesmyndigheder.« |
| | |
§ 68.
Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan
samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser. | | 52. I § 68
indsættes efter »ydelser«: », herunder
manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen«. |
| | |
§ 68 a.
. | | |
Stk. 2.
De myndigheder, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen,
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret til brug for varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister
§ 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget
indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne
vedrører. Tilsvarende gælder for
arbejdsløshedskasserne, men kun for så vidt
angår oplysninger om arbejdsløshedskassernes egne
medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. | | 53. I § 68
a, stk. 2, ændres »De myndigheder, der har ansvaret for
beskæftigelsesindsatsen« til: »Statslige og
kommunale myndigheder med ansvar for
beskæftigelsesindsatsen«. |
Stk. 3.
Reglerne i §§ 62-68 finder anvendelse, i det omfang
oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret. | | |
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som skal
anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder
datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig
forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af
kontaktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud,
overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt
statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. | | 54. I § 68
a indsættes efter stk. 3 som nye stykker: »Stk. 4.
Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret
anvendes i Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske datavarehus til
løsning af de statistiske opgaver på
beskæftigelsesområdet. |
Stk. 5.
Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan i
kontroløjemed samkøres med data i indkomstregisteret,
jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er
nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller
misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.« | | Stk. 5. Data
på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret
anvendes i det fælles datagrundlag til opgørelse af
beskæftigelseskravet, indplacering i og forbrug af
dagpengeperiode m.v., opgørelse af
beskæftigelseseffekten af indsatsen m.v.« |
| | Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og
7. |
| | |
| | 55. I
§ 69 og § 70, stk. 1, nr. 1, ændres
»§§ 5-12« til: »§§ 5-12
a«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439
af 29. maj 2008, som ændret ved § 2 i lov nr. 1587
af 20. december 2006 og ved lov nr. 1396 af 27. december 2008
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1 a.
Statens og kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov varetages i
jobcentre, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats. | | 1. I § 1 a
ændres: »Statens og kommunalbestyrelsens« til:
»Kommunalbestyrelsens«. |
| | |
§ 2.
Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er: | | 2.§ 2, nr.
1, affattes således: |
1) Ledige, der modtager dagpenge eller
ydelser efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., | | »1) Ledige, der modtager dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,« |
| | |
§ 3.
. | | |
Stk. 7.
Staten varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1. Kommunen varetager
beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2-7 og 10. Beskæftigelsesindsatsen over
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, varetages af
staten, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse,
og af kommunen, hvis personen ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse. | | 3.§ 3, stk.
7, ophæves. |
| | |
§ 4 a.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan
de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentre skal
foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal
gives (visitationen). | | 4. I § 4 a,
stk. 1, ændres »de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre« til:
»jobcenteret«. |
| | |
| | 5.§ 4 b
affattes således: |
§ 4 b.
Staten og kommunen i jobcenteret kan overlade det til andre at
udføre opgaver og træffe afgørelse efter denne
lov. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat staten og
kommunen. | | § 4 b.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at udføre
opgaver og træffe afgørelse efter denne lov. Ansvaret
for indsatsen påhviler fortsat
kommunalbestyrelsen.« |
| | |
§ 4 c.
Andre aktører, der af staten eller kommunen i jobcenteret
har fået overladt opgaven med at varetage
beskæftigelsesindsatsen for en person, forpligter på
samme måde som staten og kommunen i jobcenteret personen til
at møde til samtaler og deltage i aktiviteter og tilbud
efter kapitel 10-12. | | 6. I § 4 c,
stk. 1, udgår »af staten eller kommunen i
jobcentret« og »staten og kommunen i«. |
Stk. 2.
Andre aktører skal herved overholde samme regler, som
gælder for staten og kommunen i jobcenteret i forbindelse med
indkaldelse til samtaler, deltagelse i aktiviteter og afgivelse af
tilbud efter kapitel 3, 7-14 og 16-18. | | 7.§ 4 c,
stk. 2, affattes således: »Stk. 2.
Andre aktører skal overholde samme regler, som gælder
for kommunen i forbindelse med indkaldelse til samtaler, deltagelse
i aktiviteter, afgivelse af tilbud og underretninger efter denne
lov.« |
| | |
| | 8.§ 4 c,
stk. 3, affattes således: |
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til
andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister og
procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen, og om, hvorledes
staten og kommunen i jobcenteret fører tilsyn med andre
aktører. | | »Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til
andre aktørers sagsbehandling, herunder om frister,
underretninger og procedurer i forbindelse med sagsbehandlingen.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om andre aktørers forpligtelse til at give jobcentret de
nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-10, til brug for administrationen af den
beskæftigelsesmæssige lovgivning m.v.« |
| | |
| | 9.Overskriften
til kapitel 3 affattes således: |
Statens og kommunens
formidlingsindsats | | »Jobcenterets bistand til at finde
arbejde og arbejdskraft«. |
| | |
| | 10.§ 5
affattes således: |
§ 5.
Staten har til opgave at formidle arbejde til alle
arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at
finde arbejdskraft. | | Ȥ 5.
Jobcenteret har til opgave at bistå alle
arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå
arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. |
Stk. 2.
Formidling af arbejde kan bl.a. ske | | Stk. 2.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at |
1) ved, at en arbejdssøgende
direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har
brug for arbejdskraft, | | 1) en eller flere arbejdssøgende
efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret
job, |
2) ved at indhente og videregive
information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om
beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende
eller | | 2) der indhentes og videregives
information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om
beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende
eller |
3) ved at etablere mulighed for, at
virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan
etablere kontakt. | | 3) råde virksomheder og
arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende
Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken
Workindenmark. |
Stk. 3.
Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller
søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov
om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., lov om social service og integrationsloven. | | Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne kan bistå egne ledige medlemmer
med at finde arbejde.« |
| | |
§ 6.
Når en faglig organisation skriftligt og
fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver
er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke formidles
arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er
hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden
måde retsstridig. | | 11. I § 6
ændres »strejke eller lockout, må der ikke
formidles arbejdskraft« til: »strejke, lockout eller
blokade, må der ikke ydes bistand med at finde
arbejdskraft«. |
| | |
§ 7.
For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på
arbejdsmarkedet kan staten tilbyde økonomisk støtte
til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse
af særlige formidlingsaktiviteter. | | 12. I § 7,
stk. 1, og § 30, stk. 2, ændres »staten«
til: »jobcenteret«. |
| | |
§
30... | | |
Stk. 2.
Ved afgørelse efter stk. 1 skal staten med udgangspunkt
i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens
uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for
opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet
med behov for arbejdskraft. | | |
| | |
§ 7.
For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på
arbejdsmarkedet kan staten tilbyde økonomisk støtte
til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse
af særlige formidlingsaktiviteter. | | 13. I § 7,
stk. 1, ændres »formidlingsaktiviteter« til:
»aktiviteter, der medvirker til at finde arbejde og
arbejdskraft«. |
| | |
| | 14.§ 8
affattes således: |
§ 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om formidling af arbejde, herunder formidling til tilbud
efter kapitel 10-12, om særlige formidlingsaktiviteter og om
støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i
forbindelse med overtagelse af arbejde.
Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætte regler
om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan
pålægges at søge konkrete job, hvor
arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten eller kommunen, at der
sker henvisning af arbejdssøgende. | | »Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om bistand til at finde
arbejde og arbejdskraft, herunder henvisning til tilbud efter
kapitel 10-12, om støtte til særlige aktiviteter, der
medvirker til at finde arbejde og arbejdskraft og om støtte
til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse
med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan
herunder fastsætte regler om, at personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge
konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret,
at der sker henvisning af arbejdssøgende.« |
| | |
| | 15.Kapitel 4
affattes således: |
| | |
Kapitel 4 | | »Kapitel 4 |
Information og vejledning hos staten og
kommunen | | Information og vejledning i
jobcenteret |
| | |
§ 9.
Arbejds- og uddannelsessøgende kan af staten få | | § 9.
Arbejds- og uddannelsessøgende kan af jobcenteret
få |
1) information om mulighederne for
beskæftigelse og uddannelse, | | 1) information og vejledning om
mulighederne for beskæftigelse og uddannelse, |
2) vejledning om valg af erhverv og
uddannelse, | | 2) information og vejledning om
indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt |
3) information og vejledning om
indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt | | 3) information om andre aktiviteter efter
denne lov. |
4) information om andre aktiviteter efter
denne lov. | | |
Stk. 2.
Personer, der retter henvendelse til kommunen med ansøgning
om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om
social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om
social service, kan af kommunen få | | |
1) vejledning om, hvordan mulighederne for
beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres, | | |
2) information og vejledning om
indlæggelse af cv i Jobnet, jf. § 12, samt | | |
3) information om andre aktiviteter efter
denne lov. | | |
| | |
§ 10.
Private og offentlige arbejdsgivere kan af staten få | | § 10.
Private og offentlige arbejdsgivere kan af jobcenteret
få |
1) information og vejledning om
arbejdskraft- og uddannelsesforhold, | | 1) information og vejledning om
arbejdskraft- og uddannelsesforhold og |
2) information og vejledning om
indlæggelse af job i Jobnet, jf. § 12, samt 3) bistand til at afdække,
fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og
uddannelse. Stk. 2.
Private virksomheder kan af kommunen få en vederlagsfri
virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv
indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til
virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte
virksomheds behov for vejledning og støtte under
etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet,
herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde
i forbindelse med ansættelsen. | | 2) information og vejledning om
indlæggelse af job i Jobnet, jf. § 12. Stk. 2.
Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til
formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og
personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse
på arbejdsmarkedet. Denne service tilrettelægges med
udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og
støtte under etablering og forløb af
ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette
virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med en
ansættelse.« |
| | |
Registrering af arbejdssøgende i
jobcentre | | 16. I
overskriften til kapitel 5 ændres »Registrering«
til: »Tilmelding«. |
| | |
§ 11.
En person kan registrere sig som arbejdssøgende hos staten i
et jobcenter. | | 17. I § 11,
stk. 1, ændres »registrere« til:
»tilmelde« og »hos staten i et jobcenter«
til: »i jobcenteret«. |
| | |
§ 11.
. | | 18.§ 11,
stk. 2 og 3, affattes således: |
Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., skal registrere sig som
arbejdssøgende hos staten i jobcenteret på den
første ledighedsdag. Den ledige skal mindst én gang
om ugen bekræfte registreringen som
arbejdssøgende. | | »Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som
ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som
arbejdssøgende i jobcenteret på den første
ledighedsdag. Den ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende. |
Stk. 3.
En person, der har ansøgt om eller modtager
kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv
socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager
hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved
første henvendelse til kommunen om hjælp registrere
sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen
skal sørge for, at det sker. Den ledige skal mindst
én gang om ugen bekræfte registreringen som
arbejdssøgende. | | Stk. 3. En
person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp
eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som
efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på
grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen
om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker. Den
ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende.« |
| | |
§ 11.
. | | |
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
registrering efter stk. 1-3 samt om afmelding som
arbejdssøgende. | | 19. I § 11,
stk. 4, § 13, stk. 2, og § 14, stk. 2, ændres
»registrering« til: »tilmelding«. |
| | |
§ 13.
. | | |
Stk. 2.
Personen skal hurtigst muligt og senest en måned efter
registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som
nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende
ajourføre oplysningerne i Jobnet. | | |
| | |
§ 14.
. | | |
Stk. 2.
Samtalen efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden
for de seneste 3 måneder før registrering har
været afholdt en samtale om personens cv. | | |
| | |
| | 20.Overskriften
til kapitel 6 affattes således: |
Formidlingsrelevante oplysninger
(cv) | | »Oplysninger om job og
cv«. |
| | |
| | 21.§ 13,
stk. 1, affattes således: |
§ 13.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er
registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf.
§ 11, stk. 2 og 3, skal give staten
fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for formidlingen af arbejde. | | »Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt som
arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 11,
stk. 2 og 3, skal give fyldestgørende oplysninger om
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og
øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand til at
finde arbejde. De personer, som er nævnt i 1. pkt., skal
endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål
inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft.« |
| | |
§ 13.
. | | |
Stk. 2.
Personen skal hurtigst muligt og senest en måned efter
registrering indlægge formidlingsrelevante oplysninger som
nævnt i stk. 1 i Jobnet. Personen skal løbende
ajourføre oplysningerne i Jobnet. | | 22. I § 13,
stk. 2, udgår »formidlingsrelevante«. |
Stk. 3.
Staten og kommunerne skal yde bistand i forbindelse med, at en
person indlægger oplysninger i Jobnet, hvis personen anmoder
herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over
for egne medlemmer. | | 23. I § 13,
stk. 3, ændres » Staten og kommunerne« til:
»Jobcenteret«. |
| | |
| | 24.§ 14,
stk. 1, affattes således: |
§ 14.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal
der senest 1 måned efter registreringen afholdes en samtale
med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen
indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen
skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan
understøttes. | | » For personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1 og 2, skal der senest 1 måned efter
tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at
de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er
fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan
personens jobsøgning kan understøttes, og personen
skal pålægges at søge mindst to relevante
konkrete job.« |
| | |
§ 16.
. | | |
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der
tillige ske en vurdering af, om der skal iværksættes
beskæftigelsesfremmende aktiviteter for den
pågældende, samt om personen har opnået en
tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal
registreres som arbejdssøgende hos staten i
jobcenteret. | | 25. I § 16,
stk. 2, ændres »registreres som arbejdssøgende
hos staten i jobcenteret« til: tilmeldes som
arbejdssøgende i jobcenteret«. |
| | |
§ 19.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal
første jobsamtale efter § 16 afholdes, senest
når personen har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter
registrering som arbejdssøgende hos staten i
jobcenteret. | | 26. I § 19
ændres »registrering som arbejdssøgende hos
staten i jobcenteret« til: »tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret«. |
| | |
| | 27.§ 21 a,
stk. 1, affattes således: |
§ 21 a. Modtager staten
meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er
rejst tvivl om den generelle rådighed for en person omfattet
af § 2, nr. 1, og om, at den pågældende
anmoder om dagpenge, aktiveringsydelse el.lign., skal staten straks
indkalde personen til en individuel jobsamtale, der skal afholdes
inden for en uge, fra meddelelsen er modtaget. | | »Modtager jobcenteret meddelelse om,
at der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om
den generelle rådighed for en person omfattet af
§ 2, nr. 1, og om, at den pågældende anmoder
om dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal
jobcentret straks indkalde personen til en individuel jobsamtale,
der skal afholdes inden for en uge, fra jobcenterets modtagelse af
meddelelsen.« |
| | |
§ 21 a.
. | | |
Stk. 3.
Staten og kommunen i jobcenteret skal inden for 2 uger efter
jobsamtalen, jf. stk. 1 og 2, sørge for, at de
pågældende personer får et tilbud efter kapitel
10-12. | | 28. I § 21
a, stk. 3, ændres »Staten og kommunen i
jobcenteret« til: »Jobcenteret«. |
| | |
§ 21
b. Kommunen skal som led i det individuelle
kontaktforløb vurdere, om en person under 25 år, der
er omfattet af § 2, nr. 2, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne
gennemføre en uddannelse på almindelige
vilkår. | | 29. I § 21
b, stk. 1 og 3, § 23, § 69, stk. 1, § 70, stk. 1 og
3, § 70 a, stk. 2, § 72, stk. 2 og 3, § 73 c, stk.
4, § 74, stk. 1, 2 og 3, og § 75, stk. 1, ændres
»Kommunen« til: »Jobcenteret«. |
. | | |
Stk. 3.
Kommunen skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger
pålægge den pågældende inden for en
nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en
eller flere uddannelser, jf. stk. 2. | | |
| | |
§ 23.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som
får et tilbud efter kapitel 10 og 11, der har en
sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere,
skal der ud over den fastlagte periode indlægges en
friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden
ikke overstiger 11 måneder inden for en
12-måneders-periode. Tilsvarende gælder for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 4, som får tilbud efter
kapitel 10 i form af særligt tilrettelagte projekter eller
tilbud efter kapitel 11. Kommunen skal tilstræbe, at
friperioden lægges efter aftale med personen. | | |
| | |
§ 69.
Kommunen sørger for, at personer under 65 år med
varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr.
7, har mulighed for | | |
| | |
§ 70.
Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension eller lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., og som ikke kan opnå eller
fastholde beskæftigelse på normale vilkår
på arbejdsmarkedet. | | |
. | | |
Stk. 3.
Kommunen skal foretage opfølgning i sager efter dette
kapitel efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik. | | |
| | |
§ 70 a.
. | | |
Stk. 2.
Kommunen anvender reglerne om krav til undersøgelse af
arbejdsevne samt om sagsbehandling i forbindelse med
påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob, som er
fastsat i medfør af § 4 a, stk. 3. | | |
| | |
§ 72.
. | | |
Stk. 2.
Kommunen skal give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre
personen foretrækker deltidsansættelse eller er
omfattet af bestemmelsen i stk. 3. | | |
Stk. 3.
Kommunen skal give tilbud om fleksjob på deltid, hvis den
seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen
til fleksjob var deltidsbeskæftigelse og personen i den
seneste periode på sammenlagt 12 måneder med
beskæftigelse har været deltidsbeskæftiget. Som
deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis
varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er
højst 30 timer om ugen. | | |
| | |
§ 73 c.
. | | |
Stk. 3.
Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere
aktører, jf. § 27 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. | | |
| | |
§ 74.
Kommunen kan give en person, der er ansat eller som skal
ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og
mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige
kurser, når hjælpen har afgørende betydning for,
at den pågældende kan fastholde eller opnå
ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en
forudsætning, at arbejdsredskabet eller
arbejdspladsindretningen kompenserer for den
pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. | | |
Stk. 2.
Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp
efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at
kompensere for den pågældendes begrænsninger i
arbejdsevnen. | | |
Stk. 3.
Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til
ansøgerens og ægtefællens indtægts- og
formueforhold. | | |
| | |
§ 75.
Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til
personer, der driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige
begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde
beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed.
§ 70 finder tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
§ 21 b.
. | | |
Stk. 2.
Vurderer kommunen, at en person, der er omfattet af stk. 1,
kan gennemføre en uddannelse, skal kommunen
pålægge personen inden for en nærmere fastsat
frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie-
eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den
pågældende kan ansøge om optagelse på. Det
er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et
forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn
el.lign. | | 30. I
§ 21 b, stk. 2 og 5, ændres to steder
»kommunen« til: »jobcenteret«. |
. | | |
Stk. 5.
Vurderer kommunen, at der er risiko for, at den unge, som
påbegynder en uddannelse efter stk. 4, kan få
særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen,
skal kommunen underrette uddannelsesinstitutionen om, at den unge
efter § 21 b er pålagt at påbegynde en
uddannelse. Underretning kan ske uden samtykke fra den unge. | | |
| | |
| | 31.Overskriften
til § 21 c affattes således: |
Systematisk formidlingsforløb | | »Systematisk
henvisningsforløb«. |
| | |
§ 21
c. Når staten eller kommunen i jobcenteret formidler
en person, som er omfattet af § 2, nr. 1 eller 2, til et
job efter § 5, stk. 2, nr. 1, af over 5 dages
varighed og personen ikke får jobbet, igangsættes et
systematisk formidlingsforløb efter § 21 d. Dette
gælder dog ikke for en person, der er i tilbud efter kapitel
10-12. | | 32. I § 21
c ændres »staten eller kommunen i jobcenteret
formidler« til: »jobcenteret henviser«, og
»formidlingsforløb« til:
»henvisningsforløb«. |
| | |
| | 33.§ 21 d,
stk. 1 og 2, affattes således: |
§ 21
d. Staten eller kommunen i jobcenteret skal hurtigst muligt
formidle personen til endnu et job efter § 5,
stk. 2, nr. 1, og skal løbende fortsætte hermed
indtil 3 måneder efter første formidling efter
§ 21 c, hvis personen ikke kommer i
beskæftigelse. | | »Jobcenteret skal hurtigst muligt
henvise personen til endnu et job efter § 5, stk. 2, nr. 1, og
skal løbende fortsætte hermed indtil 3 måneder
efter første henvisning efter § 21 c, hvis personen
ikke kommer i beskæftigelse. |
Stk. 2.
Er der ikke job, jf. stk. 1, personen kan formidles til, skal
staten eller kommunen i jobcenteret pålægge personen at
søge et antal nærmere angivne job på Jobnet.
Jobbene findes i samarbejde med personen. | | Stk. 2. Er der
ikke job, jf. stk. 1, personen kan henvises til, skal jobcenteret
pålægge personen at søge et antal relevante
konkrete job på Jobnet. Jobbene findes i samarbejde med
personen.« |
| | |
§ 21 e.
. | | |
Stk. 2.
En person, der er omfattet af et systematisk
formidlingsforløb efter § 21 d, kan ikke henvises
til andre aktører, der af staten eller kommunen i
jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage
beskæftigelsesindsatsen, jf. § 4 b. | | 34. I § 21
e, stk. 2, udgår »af staten eller kommunen i
jobcenteret«. |
Stk. 3.
En person kan uanset bestemmelsen i stk. 2 henvises til anden
aktør, hvis pågældende er omfattet af
målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 9 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvor staten eller kommunen i
jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør
efter § 11 i samme lov. | | 35. I § 21
e, stk. 3, ændres »§ 9« til: »§
12 a«, og »staten eller kommunen i jobcenteret«
ændres til: »kommunen«. |
| | |
§ 22.
Staten og kommunen kan give tilbud om følgende: | | 36. I § 22,
stk. 1, ændres »Staten og kommunen« til:
»Jobcenteret«. |
1) Vejledning og opkvalificering, jf.
kapitel 10 | | |
2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11,
og | | |
3) ansættelse med løntilskud,
jf. kapitel 12. | | |
| | |
§ 24.
Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan
ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget
til dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. | | 37. I § 24,
stk. 1, ændres »eller ydelser efter § 55 i«
til: »efter«. |
| | |
§ 28.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan
jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2,
fastsættes af staten henholdsvis kommunen under hensyn til
konkrete behov på arbejdsmarkedet. | | 38. I § 28,
stk. 1, udgår »af staten henholdsvis
kommunen«. |
| | |
§ 28.
. | | |
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal
bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv
socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af
personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for
endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder
et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden
deltager i forløbet, samt kommunens bistand til
virksomheden. | | 39. I § 28,
stk. 3, ændres »kommunens« til:
»jobcentrets«. |
| | |
§ 31 a. Kommunen henholdsvis
staten skal for personer, der har fået eller skal have en
integrationskontrakt efter integrationsloven, og som modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten med
oplysninger om indholdet i den beskæftigelsesrettede indsats,
som skal fastlægges efter denne lov. | | 40. I § 31
a, stk. 1, udgår »henholdsvis staten« og
»arbejdsløshedsdagpenge eller aktiveringsydelse«
ændres til: »dagpenge«. |
| | |
§ 31 a.
. | | |
Stk. 3.
Kommunen henholdsvis staten udarbejder en status over
udlændingens deltagelse i de fastlagte
beskæftigelsesrettede aktiviteter efter
integrationskontrakten, når Udlændingeservice anmoder
herom. | | 41.I § 31
a, stk. 3 og 4, udgår »henholdsvis staten« og i
§ 31 a, stk. 4, udgår »eller staten«. |
Stk. 4.
Har kommunen henholdsvis staten ikke de nødvendige
oplysninger om opholdsgrundlag og andre personlige data samt
oplysningerne fra den underskrevne integrationskontrakt, kopi af
erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund og status for udlændingens deltagelse i
introduktionsprogrammet, skal den tidligere opholdskommune eller
staten på begæring uden udlændingens samtykke
videregive disse. | | |
| | |
§ 36.
. | | |
Stk. 5.
Den økonomiske ramme, jf. stk. 4, anvendes til
finansiering af tilbud om vejledning og opkvalificering af personer
omfattet af § 2, nr. 1 og 2. | | 42.§ 36,
stk. 4-6, ophæves. |
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
udarbejdelse af grundlaget for vurderingen af, om der er eller kan
forventes mangel på arbejdskraft, jf. stk. 4, nr.
2. | | |
| | |
§ 37.
. | | |
Stk. 2.
Staten henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i stk. 1
for | | 43. I
§ 37, stk. 2, ændres »Staten henholdsvis
kommunen« til: »Jobcenteret«. |
1) personer, som har opbrugt retten til
støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, og | | |
2) personer, som har forsørgerpligt
over for hjemmeboende børn. | | |
Stk. 3.
Ved afgørelse efter stk. 2 skal staten og kommunen med
udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger
vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete
behov for opkvalificering inden for områder på
arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. | | 44. I § 37,
stk. 3, ændres »staten og kommunen« til:
»jobcenteret«. |
| | |
§ 38.
Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter
§ 52 a, stk. 2 og 3, og § 55, stk. 4,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog
stk. 3. | | 45.§ 38, stk. 1, affattes
således: »Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, modtager under tilbud om vejledning og
opkvalificering dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.« |
| | |
§ 38.
. | | |
Stk. 3.
Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i
tilbud efter dette kapitel uden en jobplan, jf. § 29,
stk. 3, bevarer personen den ydelse, som den
pågældende er berettiget til i henhold til
§ 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. | | 46.§ 38,
stk. 3, ophæves. |
| | |
§ 44.
. | | |
Stk. 2.
For personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan
perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger.
Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har
særligt behov for en længere periode, kan perioden
forlænges yderligere. | | 47. I § 44,
stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2 og 3« til:
»stk. 1, nr. 3 og 4«. |
| | |
§ 45.
Under tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter
§ 55, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Personen bevarer dog den
ydelse, som pågældende er berettiget til efter
§ 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., under deltagelse i tilbud af
en sammenhængende varighed på under 4 uger. | | 48.§ 45,
stk. 1, affattes således: »Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, modtager under tilbud om virksomhedspraktik
dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.« |
| | |
§ 64.
. | | |
Stk. 2.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til
private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere
udgør 115,43 kr. pr. time. | | 49. I § 64,
stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1« til:
»§ 2, nr. 1-3«. |
Stk. 3.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 2 og 3, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time
til såvel private som offentlige arbejdsgivere. | | 50.§ 64,
stk. 3, ophæves. Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6. |
| | |
| | 51.§ 67 b,
stk. 1, affattes således: |
§ 67
b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskupd
efter § 67 a skal staten og kommunen i jobcenteret alene
påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er
opfyldt. Staten og kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en
vurdering efter § 22, stk. 3. | | »Ved aftaler om ansættelse med
løntilskud efter § 67 a skal jobcenteret alene
påse, at betingelserne i § 67 a, stk. 2, er opfyldt.
Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter § 22, stk.
3.« |
| | |
| | 52.§ 67 e,
stk. 1, affattes således: |
§ 67
e. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud
efter § 67 d skal kommunen i jobcenteret alene
påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er
opfyldt. Kommunen i jobcenteret skal ikke foretage en vurdering
efter § 22, stk. 3. | | »Ved aftaler om ansættelse med
løntilskud efter § 67 d skal jobcenteret alene
påse, at betingelserne i § 67 d, stk. 2, er
opfyldt. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter
§ 22, stk. 3.« |
Stk. 2.
Reglerne om jobplan i kapitel 9 finder ikke anvendelse. | | |
| | |
| | 53. I § 69
indsættes efter stk. 2: |
| | »Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til arbejdsgivere
med ansatte i fleksjob, hvor arbejdet udføres i
udlandet.« |
| | |
§ 71.
. | | 54.§ 71,
stk. 2,1. pkt., affattes således: |
Stk. 2.
Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. | | »Tilskud til lønnen udbetales
til arbejdsgiveren«. |
| | |
§ 71.
. | | |
Tilskuddet kan dog højst beregnes
ud fra et beløb på 395.000 kr. (2006-niveau) på
årsbasis eller 205,30 kr. (2006-niveau) på
timebasis. | | 55. I § 71,
stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Tilskuddet«:
»til lønnen«. |
| | |
§ 72.
Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes
løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder
arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster
på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale
kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal
overenskomsten på sammenlignelige områder gælde.
Fastsættelse af løn og øvrige
arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige
organisationer. | | 56. I
§ 72, stk. 1, § 73 c, stk. 2, og
§ 74 b ændres »kommunen« til:
»jobcenteret«. |
| | |
§ 73 c.
. | | |
Stk. 2.
Personer, der er visiteret til fleksjob, og som kommunen har
vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 74
c i lov om aktiv socialpolitik, skal henvises til anden
aktør med henblik på etablering af fleksjob, når
personen har modtaget kontanthjælp, starthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse i 12 måneder inden
for 18 måneder efter visitationen til fleksjob.. | | |
| | |
§ 74
b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om et fleksjobbevis, som en person, der er visiteret til fleksjob,
kan anmode kommunen om at udarbejde. | | |
| | |
§ 73 b.
. | | |
Stk. 4.
Ordningen administreres af kommunen efter reglerne i lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. | | 57. I § 73
b, stk. 4, udgår »af kommunen«. |
| | |
§ 73
c. Personer, der er visiteret til fleksjob, har ret til at
blive henvist til anden aktør, jf. § 26 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, med henblik på etablering af
fleksjob, når personen har modtaget kontanthjælp,
starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse i 6
måneder inden for 9 måneder efter visitationen til
fleksjob. Det samme gælder, når personen har
været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9
måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget
ledighedsydelse i 6 måneder inden for 9 måneder. | | 58. I § 73
c, stk. 1, 1. pkt. udgår », jf. § 26 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,«. |
.. | | |
Stk. 3.
Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere
aktører, jf. § 27 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats. | | 59. I § 73
c, stk. 3, udgår », jf. § 27 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats«. |
| | |
§ 75
a. Kommunen i jobcenteret kan efter en konkret vurdering
give personer, der er omfattet af § 2, nr. 10, tilbud
efter kapitel 10-12 og tillægsydelser efter kapitel 14 og
15. | | 60. I § 75
a, stk. 1, ændres »Kommunen i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«. |
| | |
§ 75 a.
. | | 61.§ 75 a,
stk. 5, affattes således: |
Stk. 5.
Bestemmelserne om ydelser m.v. i §§ 38-41 og 45-47
finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 2, nr.
10. | | »Stk. 5.
Bestemmelserne om ydelser m.v. i § 38 og § 45 finder ikke
anvendelse for personer omfattet af § 2, nr. 10.« |
| | |
§ 81
a. En virksomhed og staten eller kommunen i jobcenteret kan
indgå en partnerskabsaftale om rekrutteringsforløb for
ledige i form af virksomhedspraktik efter kapitel 11. | | 62. I § 81
a, stk. 1, udgår »staten eller kommunen i«. |
| | |
§ 83.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som
deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens
vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel
eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at
deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om
virksomhedspraktik kan godtgørelsen til personen alene
udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget
begrænset omfang er dækket af
beskæftigelsestillægget efter § 45,
stk. 3. | | 63. I § 83,
stk. 1, ændres »kommunens« til:
»jobcenterets«. |
| | |
Ret og pligt til tilbud for personer, der
modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. | | 64. I
overskriften til kapitel 16 ændres »eller ydelser efter
§ 55 i« til: »efter«. |
| | |
§ 84.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at
tage imod statens tilbud i hele ledighedsperioden, jf.
§ 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. dog
§ 91. | | 65. I § 84,
stk. 1, udgår »statens«. |
| | |
§ 85.
Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr.
1, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger
til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt
6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10
i form af uddannelse i 18 måneder. Tilbud kan kombineres med
andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel
11. Tilbud efter 1. pkt. indledes med tilbud på
sammenhængende 6 måneder. Efterfølgende tilbud
skal planlægges under hensyn til en hensigtsmæssig
tilrettelæggelse af indsatsen over for personen samt
muligheden for at påbegynde tilbud, således at tilbud
så vidt muligt bliver sammenhængende. | | 66. I
§ 85, stk. 1 og 3, §§ 86-88, §
89, stk. 1, to steder i § 89, stk. 2, og
§ 89 stk. 3, indsættes efter »ret og
pligt til«: »at påbegynde«. |
. | | |
Stk. 3.
Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en
uddannelse, der berettiger til optagelse i en
arbejdsløshedskasse, har, jf. dog stk. 4, senest efter
6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter
kapitel 12 om ansættelse med løntilskud hos en
offentlig arbejdsgiver i sammenhængende 6
måneder. | | |
| | |
§ 86.
Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr.
1, og som har gennemført en uddannelse, som berettiger til
optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter
sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter
kapitel 10-12. | | |
| | |
§ 87.
Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 9 måneders
ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12. | | |
| | |
§ 88.
Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af
§ 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders
ledighed ret og pligt til et tilbud efter kapitel 10-12. | | |
| | |
§ 89.
Når en person, der er omfattet af § 85,
stk. 1, har gennemført 18 måneders uddannelse,
har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den
pågældende har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf.
stk. 5. | | |
Stk. 2.
Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 2
og 3, og §§ 86 og 88, har afsluttet det
første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud,
hver gang den pågældende har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf.
stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det
første tilbud før 6 måneders sammenlagt
ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6
måneder, har den pågældende dog først ret
og pligt til et efterfølgende tilbud ved 6 måneders
sammenlagt ledighed. | | |
Stk. 3.
Når en person, der er omfattet af § 87, har
afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til
et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder,
jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det
første tilbud før 9 måneders sammenlagt
ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6
måneder, har den pågældende dog først ret
og pligt til et efterfølgende tilbud ved 9 måneders
sammenlagt ledighed. | | |
| | |
§ 85.
. | | |
Udløber fristen på 8 uger for
valg af uddannelse efter tidspunktet for tilbud efter stk. 3,
skal tilbuddet afgives, når de 8 uger er gået. | | 67. I § 85,
stk. 4, 5. pkt., ændres »afgives« til:
»påbegyndes«. |
| | |
§ 90.
Personer, der modtager ydelser efter § 55, stk. 2, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til
tilbud, hver gang den pågældende har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder,
jf. dog § 90 a. | | 68.§ 90
ophæves. |
Stk. 2.
Personen har tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder
herom. | | |
| | |
§ 90
a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har
efter 30 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud
i resten af ledighedsperioden. Tilbuddene skal så vidt muligt
være virksomhedsrettede og være på mindst 6 timer
i gennemsnit om dagen. | | 69. I § 90
a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: |
Stk. 2.
Er personen ikke i tilbud på det tidspunkt, hvor
pågældende bliver omfattet af stk. 1, skal tilbud
påbegyndes straks efter de 30 måneders sammenlagte
ledighed. | | »Stk. 2. Stk. 1, 2. pkt.
finder ikke anvendelse på personer, der ansættes med
løntilskud i en offentlig virksomhed, og hvor det fastsatte
timetal er på mindre end 6 timer i gennemsnit om dagen, jf.
§ 55.« |
Stk. 3.
Ophører personen i et tilbud, skal den
pågældende hurtigst muligt påbegynde et nyt
tilbud. | | Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
| | |
§ 91.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
pligten til tilbud for personer, der er omfattet af
§§ 85-90, bortset fra personer omfattet af
§ 85, stk. 1, bortfalder, når personen har
ordinær beskæftigelse på mindre end fuld
tid. | | 70. I § 91
ændres »§ 90« til: »§ 90
a«. |
| | |
§ 96.
. | | |
Stk. 2.
Når en person, der er omfattet af § 95, har
afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til
at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den
pågældende har modtaget kontanthjælp eller
starthjælp i en sammenhængende periode på 6
måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet det
første tilbud, før personen har modtaget
kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende
periode på 12 måneder, og personen efter afslutning af
tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i
en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,
har den pågældende dog først ret og pligt til at
påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen
har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en
sammenhængende periode på 12 måneder fra
første henvendelse om hjælp til kommunen. | | 71. I
§ 96, stk. 2, ændres to steder »12
måneder« til: »9 måneder«. |
| | |
§ 97.
Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med
beskæftigedes midlertidige fravær aftale
jobrotationsordninger med staten eller kommunen, hvor ledige
erstatter beskæftigede. | | 72. I § 97,
stk. 1, ændres »staten eller kommunen« til:
»jobcenteret«. |
| | |
§ 98
a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at
få udbetalt en jobrotationsydelse af staten i jobcenteret,
når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse
og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for
den beskæftigede. | | 73. I § 98
a, stk. 1, udgår »staten i«. |
| | |
§ 98.
. | | |
Stk. 4.
Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en
mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en
afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren,
når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, bortset fra
betingelsen i stk. 3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke
har været anvendt i de sidste 5 år. | | 74. I § 98
b, stk. 4, ændres », jf. § 53, stk. 4, i«
til: »efter«. |
| | |
§ 102.
Ved større afskedigelser kan staten tilbyde
jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i
opsigelsesperioden. Staten kan herudover yde tilskud til udgifter
til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de
beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger. | | 75. I §
102, stk. 1, og § 105 ændres »Staten« til:
»Jobcenteret«. |
| | |
§ 105.
Staten underretter arbejdsløshedskassen om indholdet af en
udarbejdet jobplan for en person, der er omfattet af § 2,
nr. 1. | | |
| | |
| | 76.§ 104
affattes således: |
§ 104.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
udveksling af oplysninger mellem de ansvarlige for
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om personer omfattet af
§ 2, nr. 1-3. | | »§
104. Jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de
nødvendige oplysninger til brug for
arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1. |
Stk. 2.
Staten i jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de
nødvendige oplysninger om personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, til brug for arbejdsløshedskassens
administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom,
herunder om måden og tidspunktet for afgivelse af
oplysningerne. | | Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
jobcenterets underretninger til arbejdsløshedskassen efter
stk. 1, herunder om omfanget af oplysningerne, måden
samt tidspunktet og formen for afgivelse af
oplysningerne.« |
| | |
§ 105
a. Andre aktører, der af staten eller kommunen i
jobcenteret har fået overladt opgaven med at varetage
beskæftigelsesindsatsen for en person, skal underrette
arbejdsløshedskassen eller kommunen, hvis personen ikke
møder til samtaler eller ikke deltager i aktiviteter og
tilbud, som personen er forpligtet til, jf. § 4 c. | | 77.§ 105 a
ophæves. |
Stk. 2.
Når andre aktører underretter
arbejdsløshedskassen, skal andre aktører samtidig
sende kopi af underretningen til staten i jobcenteret. | | |
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for
indholdet i underretningerne om. hvornår disse skal afgives,
og om den måde, hvorpå andre aktører skal
underrette henholdsvis arbejdsløshedskasserne, staten i
jobcenteret og kommunen. | | |
| | |
| | 78.§ 106
affattes således: |
§ 106.
Arbejdsløshedskasserne skal give staten meddelelse om de
ledige medlemmer, der fortsat står til rådighed for
arbejdsmarkedet, og som er berettigede til tilbud efter denne lov.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom, herunder om tidspunktet for
arbejdsløshedskassernes meddelelse. | | »§ 106.
Arbejdsløshedskassen skal give jobcenteret de
nødvendige oplysninger om dens medlemmer til brug for
jobcenterets administration af reglerne i denne lov.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom, herunder om omfanget af oplysningerne, måden
samt tidspunkt for afgivelse af oplysningerne.« |
Stk. 2.
Kommunen skal give staten i jobcenteret meddelelse, når
kommunen vurderer, at personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1, har behov for tilbud efter § 22,
stk. 4. | | |
| | |
§ 109.
Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og
udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. | | 79. I § 109
indsættes som stk. 2 og 3: |
| | »Stk. 2.
Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf.
§ 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Reglerne i § 82 a, stk. 2, 5 og 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. finder tilsvarende
anvendelse. |
| | Stk.
3.Kommunens bidrag efter stk. 2 udgør 50 pct. af
statens udgifter, jf. dog § 117 b, stk. 1, 5.
pkt.« |
| | |
§ 110.
Staten udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter
kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten udbetaler
jobrotationsydelse efter kapitel 18 og tilskud efter
§ 102. Jobrotationsydelsen kan udbetales til den
beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den
beskæftigede får løn under uddannelsen. | | 80.§ 110,
stk. 1-3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 1 og
2. |
Stk. 2.
Kommunen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser
efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6. Kommunen
udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 7. | | |
Stk. 3.
Udbetaling af løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter
kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, foretages af
staten, for så vidt angår personer, der er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og af kommunen, for så vidt
angår personer, der ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse. Tilsvarende gælder ved udbetaling
af tilskud efter § 100. | | |
Stk. 4.
Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter
kapitel 12 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren
modtager som refusion fra det offentlige som følge af, at
arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. | | |
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om
administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i
stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser og kan herunder bestemme,
at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed. | | 81. I §
110, stk. 5, der bliver stk. 2, ændres »de i stk. 1
omhandlede tilskud og ydelser« til: »tilskud og ydelser
efter kapitel 12, 14 og 18«. |
| | |
§ 112.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om statens ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til
denne lov og betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder
m.v. | | 82.§ 112
ophæves. |
| | |
§ 113.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at
staten og kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst
under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det
ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel
10 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket
af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade. | | 83. I §
113, stk. 1 og 2, udgår »staten og«. |
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
staten og kommunen betaler erstatning ved skade, som en person
forvolder under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11. | | |
| | |
Kapitel 21 | | 84.Kapitel 21
ophæves. |
Bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension | | |
§ 114.
For personer, der modtager jobrotationsydelse fra staten,
indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter
§ 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. | | |
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner
størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales
jobrotationsydelse for. | | |
Stk. 3.
Modtagere af jobrotationsydelse betaler halvdelen af bidraget, mens
arbejdsgivere omfattet af stk. 7 betaler halvdelen af
bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste
hele kronebeløb. | | |
Stk. 4.
Staten fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling
af jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb. | | |
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
indbetaling af bidrag efter stk. 1-4 samt om indberetning
herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. | | |
Stk. 6.
Indbetaler staten ikke bidraget rettidigt, finder reglerne i
§ 17, stk. 2-4 og 6, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 7.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf.
stk. 3, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af
lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i
Grønland. | | |
Stk. 8.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som forestår opkrævning og
inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere. | | |
Stk. 9.
Finansieringsbidrag efter stk. 8 kan opkræves sammen med
andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets
Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. | | |
Stk. 10.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 8, og
som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder.
Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 9,
udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede
finansieringsbidrag. | | |
Stk. 11.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget
indgår administrationsomkostninger, herunder
administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragenes
størrelse. | | |
Stk. 12.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde
svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag
vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til
årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. | | |
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger
hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for
at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige
finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning,
opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i
nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets
Tillægspensions registre. | | |
Stk. 14.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. | | |
Stk. 15.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for
finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. | | |
Stk. 16.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og
finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan
inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. | | |
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling,
opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund
af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer. | | |
| | |
§ 115.
Personer, der er omfattet af § 114, betaler en
særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. | | |
Stk. 2.
Staten fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb. | | |
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling
fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om
indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension. | | |
Stk. 4.
Indbetaler staten ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder
reglerne i § 17, stk. 2-4 og 6, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
Kapitel 23 | | 85.Overskriften
til kapitel 23 affattes således: |
Finansiering i relation til
kommunerne | | »Statens refusion til
kommunerne«. |
| | |
| | 86.§ 117
affattes således: |
§ 117.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning,
sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til
udarbejdelse af jobplaner, godtgørelse efter § 50
a og til administration i øvrigt, herunder
lægeerklæringer m.v. | | »§ 117. Kommunen afholder
endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det
individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og
til administration i øvrigt m.v., jf. dog § 117 a.
Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til
godtgørelse efter § 50 a, særlige
aktiviteter efter § 7 og til
lægeerklæringer.« |
| | |
| | 87. Efter §
117 indsættes: |
| | Ȥ 117
a. Kommunens udgifter til vederlag til en anden
aktør, der efter § 4 b varetager indsatsen, herunder de
i § 117, 1. pkt. nævnte opgaver, for personer, der er
omfattet af § 2, nr. 1-4, 6-8 og 10, refunderes med 50 pct.
Dækker vederlaget udgifter, der efter §§ 117 b-124
berettiger til højere refusion, kan udgifterne refunderes
efter disse bestemmelser. |
| | Stk. 2.
Udgifterne efter stk. 1, 1. pkt., medtages inden for
rådighedsbeløbet efter § 117 b, stk. 1, for
personer omfattet af § 2, nr. 1, og inden for
rådighedsbeløbet efter § 118, stk. 1, for
personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 6-8 og 10. Dækker
vederlaget til anden aktør udgifter, der kan refunderes uden
for et rådighedsbeløb efter §§ 117 b-124,
kan udgifterne refunderes efter disse bestemmelser. |
| | |
| | § 117 b.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct.
af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter
kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Det
samme gælder udgifter til undervisningsmaterialer efter
§§ 76 og 77, samt udgifter efter §§ 81 a, 99 og
101. Rådighedsbeløbet opgøres til 18.500 pr.
år (2009-niveau) pr. person i målgruppen, herunder
personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort som antal
helårspersoner i regnskabsåret. Ved opgørelsen
af målgruppen i forhold til rådighedsbeløbet
efter 3. pkt. medregnes dog ikke personer, der har indgået
uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med virksomheder, regioner
eller kommuner, som modtager løntilskud efter § 68,
stk. 2. Ved beregning af kommunens samlede udgifter, der
indgår i opgørelsen af rådighedsbeløbet,
jf. 1. pkt., medregnes statens udgifter til
befordringsgodtgørelse efter denne lovs § 82, jf.
§ 79, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. |
| | Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler
efter §§ 76 og 77, bortset fra udgifter til
undervisningsmaterialer til personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1. Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter
til mentorer efter §§ 78-81 til personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1. |
| | Stk. 3. Staten
refunderer 75 pct. af kommunens udgifter til løntilskud
efter kapitel 12 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,
jf. dog § 122 b.« |
| | |
§ 118.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct.
af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter
kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3
og 10. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og
§§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet
opgøres til 19.118 kr. pr. år (2007-niveau) gange
antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4,
herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort
som antal helårspersoner i regnskabsåret. | | 88. I §
118, stk. 1, ændres »kapitel 14 og §§ 83, 99
og 101« til: »§§ 76, 77, 81 a, 83, 99 og
101« |
| | |
| | 89. I
§ 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke. |
| | »Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til mentorer efter
§§ 78-81 til personer omfattet af § 2, nr. 2, 3 og
10.« |
| | Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
| | |
§ 121.
. | | |
Stk. 3.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i
forbindelse med tilbud efter kapitel 10 samt udgifter efter
§ 82 til personer, der er omfattet af § 2, nr.
7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
§§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik. Det
samme gælder efter §§ 76 og 77 til samme
persongruppe. | | 90. I 121, stk.
3, 2. pkt. ophæves. |
| | |
| | 91.§ 122
affattes således: |
§ 122.
Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel 14 og
§§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens
udgifter. | | Ȥ
122. Staten refunderer 75 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 8, hvis personen er medlem af en
arbejdsløshedskasse. For øvrige personer refunderer
staten 65 pct. For udgifter efter kapitel 14, §§ 99 og
101 refunderes 50 pct. af en kommunes udgifter.« |
| | |
| | 92. Efter §
122 indsættes: |
| | Ȥ 122
a. Staten refunderer inden for det
rådighedsbeløb, der er nævnt i § 117 b,
stk. 1, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og inden
for det rådighedsbeløb, der er nævnt i §
118, stk. 1, for øvrige personer, 50 pct. af kommunens
udgifter efter § 8 til støtte til
arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med
overtagelse af arbejde. |
| | |
| | § 122 b.
Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til
løntilskud til virksomheder, regioner og kommuner, der
indgår uddannelsesaftaler eller elevkontrakter med personer,
der er fyldt 25 år efter regler, der er fastsat af
beskæftigelsesministeren, jf. § 68, stk. 2. |
| | |
| | § 122 c.
Staten refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til
jobrotationsydelse efter § 98 a, stk. 3.« |
| | |
§ 127.
En gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent | | 93. § 127,
stk. 1, nr. 2, affattes således: |
1) beskæftigelsestillægget
efter § 45, | | |
2) løntilskud efter
§§ 63, 67 c og 67 f, | | »2) løntilskud efter §
63,«. |
3) beløbet efter § 71,
stk. 3, og § 75, stk. 2, | | |
4) jobrotationsydelse efter § 98
a og | | |
5) rådighedsbeløbet efter
§ 118. | | 94. I §
127, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
»rådighedsbeløbet efter«: »§
117 b og«. |
| | |
| | 95. I
§ 127 indsættes som stk. 3: |
| | »Stk. 3.
Løntilskuddet pr. time efter § 67 c og § 67 f,
skal beregnes på grundlag af den årlige regulerede
maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.« |
| | |
| | 96.Overskriften
før § 128 affattes således: |
Klage over statens og kommunens
afgørelser i jobcenteret | | »Klage over jobcenterets
afgørelser«. |
| | |
§ 128.
Klage over statens og kommunens afgørelser i jobcenteret
efter denne lov kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. | | 97. I §
128, stk. 1, ændres »Klage over statens og kommunens
afgørelser i jobcenteret« til: »Jobcenterets
afgørelser«. |
| | |
§ 128.
. | | 98. I §
128, stk. 3, affattes således: |
Stk. 3.
Ved klage over statens afgørelser efter kapitel 9-12, hvor
afgørelsen er begrundet i personens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og statens
afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen
skal varetages af en anden aktør, træffer
beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden
4 uger efter, at klagen er modtaget i
beskæftigelsesankenævnet. | | »Stk. 3. Ved klage over
jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, træffer
beskæftigelsesankenævnet afgørelse i sagen inden
4 uger efter, at klagen er modtaget i
beskæftigelsesankenævnet, når jobcenterets
afgørelse er begrundet i |
| | 1) personens ønsker og
forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov eller |
| | 2) at beskæftigelsesindsatsen for
personen skal varetages af en anden aktør.« |
| | |
§ 131.
Klage over en offentlig arbejdsgivers beregninger af arbejdstiden,
jf. § 55, stk. 5, for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-3, kan inden 4 uger indbringes for den
myndighed i jobcenteret, der har afgivet tilbud om ansættelse
med løntilskud af den, som beregningen
vedrører. | | 99. I § 131
ændres »den myndighed i jobcenteret, der har afgivet
tilbud om ansættelse med løntilskud af den, som
beregningen vedrører« til:
»jobcenteret«. |
| | |
§ 133.
. | | |
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 36, stk. 4, finder anvendelse
på personer, der inden den 1. januar 2009 har fået
tilbud om vejledning og opkvalificering. | | 100.§ 133,
stk. 5, ophæves. |
Stk. 6.
Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 207 af 17. marts 2003, ophæves. | | Stk. 6 bliver herefter stk. 5. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 8. februar
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 3.
. | | |
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om fortrinsadgangen, herunder om den handicappede persons
ret til en ansættelsessamtale og arbejdsgiverens pligt til at
forhandle med staten i jobcenteret, hvis den handicappede
ansøger ikke ansættes. | | 1. I § 3,
stk. 2, § 8, stk. 2, § 14, § 14 a, stk. 2, § 16
a, stk. 2 og § 16 b, stk. 1, udgår »staten
i«. |
| | |
§ 8.
. | | |
Stk. 2.
Efter en konkret vurdering kan staten i jobcenteret, hvis
karakteren af den påkrævede assistance kræver
det, yde et tilskud svarende til den ordinære sats for det
pågældende arbejde. | | |
| | |
§ 14.
Til de i § 4 nævnte personer kan staten i
jobcenteret yde støtte til personlig assistance, medmindre
den pågældende er berettiget til
specialpædagogisk støtte i form af personlig
assistance i henhold til lovgivningen om den pågældende
uddannelse eller om specialpædagogisk støtte til
deltagelse i den pågældende uddannelse. Der kan ydes
støtte til | | |
1) beskæftigede, der uden for normal
arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse inden
for det pågældende erhverv, og | | |
2) ledige | | |
a) der deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, | | |
b) i uddannelse med godtgørelse
efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. samme lovs § 2,
stk. 1, nr. 3, | | |
c) i uddannelse med støtte efter
lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller | | |
d) på dagpenge efter § 62
a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. | | |
3) personer, der i forbindelse med
ansættelse uden løntilskud får tilskud til
opkvalificering efter § 99, stk. 2, nr. 6, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. | | |
| | |
§ 14
a. Reglerne i kapitel 3 finder anvendelse. | | |
Stk. 2.
Den personlige assistent ansættes af staten i jobcenteret
eller efter reglerne i § 7, stk. 1, når der
ydes assistance til en ledig. | | |
Stk. 3.
Tilskud kan ydes op til 20 timer pr. uge i gennemsnit pr. kvartal.
Tilskud kan gives til undervisningstimer samt til forberedelse,
hvis personen med handicap har behov for assistance til
forberedelsen. Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud
op til fuld tid. | | |
Stk. 4.
Bevilling skal gives for en bestemt periode og til en bestemt
uddannelse. | | |
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler for ordningen. | | |
| | |
16 a. . | | |
Stk. 2.
Ansøgning om personlig assistance indgives af personer med
funktionsnedsættelsen til staten i jobcenteret i den kommune,
hvor personen med funktionsnedsættelsen er bosat. Der kan
ikke ydes tilskud for perioder, der ligger mere end 3 måneder
før ansøgningstidspunktet. | | |
| | |
§ 16
b. Det påhviler den handicappede person og
arbejdsgiveren at give staten i jobcenteret oplysninger om
ændringer i arbejdsforholdet eller handicappets omfang, hvis
det har betydning for udbetaling af tilskud. | | |
| | |
§ 11.
Staten i jobcenteret refunderer virksomheden de lønandele,
som tilskuddet omfatter. Direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
herom. | | 2. I § 11
og § 16 a, stk. 1, ændres »Staten i
jobcenteret« til: »Jobcenteret«. |
| | |
§ 16
a. Staten i jobcenteret administrerer ordningerne efter
denne lov. | | |
| | |
§ 16 a.
. | | |
Stk. 3.
Staten i jobcenteret kan indhente nødvendige oplysninger fra
ansøgerens bopælskommune samt fra andre myndigheder
eller institutioner. | | 3.§ 16 a,
stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3. |
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om administrationen, herunder om, hvilke
oplysninger en ansøgning om støtte skal indeholde, og
om udbetaling af tilskuddet. | | 4. I § 16
a, stk. 4, som bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Endvidere fastsætter
direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen regler om udbetaling
af refusion, regnskab, revision mv.« |
| | |
§ 16 b. . | | 5.§ 16 b,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2. Der er pligt til at
tilbagebetale tilskud m.v., som er modtaget med urette, hvis den
handicappede person eller arbejdsgiveren har givet urigtige
erklæringer eller forsætligt har fortiet
omstændigheder, der har betydning for udbetaling af
tilskud. | | »Stk. 2.
Der er pligt til at tilbagebetale tilskud m.v., som er udbetalt
på et urigtigt grundlag, når den handicappede person,
virksomheden eller et vikarbureau, der har ydet personlig
assistance, mod bedre vidende har afgivet urigtige
erklæringer eller fortiet omstændigheder af betydning
for udbetaling af tilskud eller ikke har opfyldt betingelserne for
at få tilskud.« |
| | |
§ 17.
. | | 6.§ 17,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
Det regionale beskæftigelsesråd udarbejder årligt
en beretning vedrørende administrationen af denne lov. | | »Stk. 2.
Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om
den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i
beskæftigelsesregionen.« |
| | |
§ 17.
. | | |
Stk. 3.
Det regionale beskæftigelsesråds beretning skal bl.a.
indeholde oplysninger om | | 7.§ 17,
stk. 3 og 4, ophæves. |
1) brugen af fortrinsadgangen, jf. kapitel
2, | | |
2) tildelingen af personlig assistance,
jf. kapitel 3, | | |
3) tildeling af personlig assistance til
efter- og videreuddannelse, jf. kapitel 4, | | |
4) tildeling af løntilskud til
nyuddannede, jf. kapitel 5, og | | |
5) andre initiativer, som staten i
jobcenteret har iværksat for at lette adgangen til
arbejdsmarkedet for handicappede personer. | | |
Stk. 4.
Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte
nærmere regler om det i stk. 1-3 nævnte. | | |
| | |
§ 17
a. Klage over statens afgørelser i jobcenteret om
støtte til personlig assistance til handicappede i erhverv
efter kapitel 3 og om personlig assistance under efter- og
videreuddannelse efter kapitel 4 kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
af den som afgørelsen vedrører. Klagen behandles
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. | | 8. I § 17
a, stk. 1, udgår »statens«. |
| | |
| | 9. Efter §
17 a indsættes i kapitel 7: |
| | »Finansiering m.v. |
| | |
| | § 17 b.
Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter i forbindelse med
tilskud efter kapitel 3 og 4. |
| | |
| | § 17 c.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende
udgifter efter denne lov. |
| | |
| | § 17 d.
Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere
opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.« |
| | |
| | § 4 |
| | I lov nr. 1543 af 20. december 2006 om
seniorjob foretages følgende ændringer: |
| | |
Kapitel 4 | | |
Pligt til at stå til rådighed
for formidlet arbejde | | 1. I
overskriften til kapitel 4 ændres »formidlet«
til: »henvist«. |
| | |
§ 10.
En person, der er ansat i et seniorjob eller modtager kompensation
efter § 8, kan formidles ordinært arbejde. Personen
skal være registreret som arbejdssøgende uden ydelse
hos staten i jobcenteret og have indlagt oplysninger om sin
arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (cv) i
Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet). | | 2. I § 10,
1. pkt., ændres »formidles« til: »henvises
til«. 3. i § 10,
2. pkt. udgår »hos staten«. |
| | |
§ 11.
Ansættelsen i seniorjob skal ophøre | | |
1) på den dato, hvor personen
når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., | | |
2) hvis personen afslår et rimeligt
ordinært arbejde, som er formidlet af staten i jobcenteret
efter § 5, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller | | 4. I § 11,
stk. 1, nr. 2, ændres »er formidlet af staten i«
til: »som personen er henvist til af«. |
3) hvis personen på grund af
manglende indbetaling af medlemsbidrag eller efterlønsbidrag
til sin arbejdsløshedskasse eller udmeldelse af
arbejdsløshedskassen ikke længere vil kunne gå
på efterløn, når personen når
efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. | | |
| | |
§ 12.
Kommunens afgørelser efter § 4, stk. 1,
§ 5 og § 6, stk. 1, § 8,
§ 9 og § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, og
§ 15, stk. 3, kan påklages til
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. | | |
| | |
§ 13.
Klage over afgørelser i spørgsmål om
konkurrenceforvridning efter § 15, stk. 3, kan ud
over af parterne i sagen indbringes for
beskæftigelsesankenævnet af andre, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen. | | 5. I § 12,
stk. 1, og § 13 ændres »§ 15, stk. 3,«
til: »§ 15, stk. 5,« |
| | |
§ 12.
. | | |
Stk. 2.
Kommunen må ikke træffe afgørelse om
ophør af seniorjob, før der er truffet
afgørelse i henholdsvis beskæftigelsesankenævnet
og Arbejdsdirektoratet, i tilfælde, hvor den
pågældende | | |
1) klager til
beskæftigelsesankenævnet over, at det ordinære
formidlede arbejde ikke har været rimeligt, eller | | 6. I § 12,
stk. 2, nr. 1, ændres »formidlede« til:
»henviste«. |
2) klager til Arbejdsdirektoratet efter
reglerne i § 98 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. over afgørelsen om manglende indbetaling af medlems-
eller efterlønsbidrag. | | |
| | |
§ 15.
Kommunen får et årligt tilskud fra staten på
110.000 kr. (niveau 1. januar 2006) pr. helårsstilling i et
seniorjob. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved
ansættelse, der varer mindre end et år, eller ved
ansættelse på mindre end fuld tid. | | |
Stk. 2.
Beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent. | | |
Stk. 3.
Tilskuddet til kommunen efter stk. 1 må ikke være
konkurrenceforvridende. | | |
| | 7. I § 15
indsættes efter stk. 2 som nye stykker: |
| | »Stk. 3.
Staten yder tilskud forskudsvist i forhold til antallet af ansatte
i seniorjob. |
| | Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om udbetaling samt om administration, regnskab, revision,
tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlende tilskud og kan
herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til
kommunerne kan varetages af en anden offentlig
myndighed.« |
| | Stk. 3 bliver herefter stk. 5. |
| | |
| | § 5 |
| | I lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 26. september 2008,
som ændret ved § 2 i lov nr. 1336 af 19. december
2008 og lov nr. 118 af 17. februar 2009, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. Overalt i
loven ændres »staten i jobcenteret« til:
»jobcenteret«. |
| | |
§ 57.Stk. 1-3.
. | | |
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er
registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.
Registreringen skal ske, når ledigheden indtræder. Den
ledige skal løbende bekræfte sin registrering som
arbejdssøgende og opretholde kontakten med staten i
jobcenteret i hele ledighedsperioden. | | 2. I § 57,
stk. 4, ændres »registreret« til:
»tilmeldt«, »Registreringen« til:
»Tilmeldingen« og »registrering« til:
»tilmelding«. |
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende
kontakt til staten i jobcenteret, samt i hvilke tilfælde
manglende registrering ikke skal have dagpengemæssige
konsekvenser. | | 3. I § 57,
stk. 5, ændres »registrering« til:
»tilmelding«. |
Stk. 6. . | | |
| | |
§ 62.
Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til
rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at
være til rådighed, at medlemmet | | |
1) . | | |
2) . | | |
3) kan og vil deltage i
formidlingssamtaler, samtaler om formidlingsrelevante oplysninger
(cv-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler, | | 4. I § 62,
stk. 1, nr. 3, ændres »formidlingssamtaler« til:
»henvisningssamtaler« og
»formidlingsrelevante« til:
»henvisningsrelevante«. |
4) . | | |
5) giver staten i jobcenteret de
oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan
formidles arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. | | 5. I § 62,
stk. 1, nr. 5, ændres »formidles« til:
»henvises til«. |
| | |
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem,
hvis ledighed skyldes, | | |
1) at medlemmet uden fyldestgørende
grund afslår et rimeligt arbejde, der er formidlet af staten
i jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter
kapitel 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, | | 6. I § 63,
stk. 1, nr. 1, ændres »der er formidlet« til:
»som pågældende er henvist til«. |
2) . | | |
3) . | | |
4) . | | |
5) . | | |
Stk. 2-6. . | | |
| | |
§ 63
a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som
udebliver fra en jobsamtale hos staten i jobcenteret eller hos
anden aktør eller fra en formidlings-, cv- eller
rådighedssamtale i arbejdsløshedskassen. Dagpenge
kan tidligst udbetales, når medlemmet har henvendt sig til
staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis
arbejdsløshedskassen om udeblivelsen, jf. dog
stk. 2. | | 7. I § 63
a, stk. 1, 2 og 3, ændres »formidlings-« til:
»henvisnings-«. |
Stk. 2. Et medlem, som inden for 12
måneder efter at være blevet udelukket fra ret til
dagpenge efter stk. 1 uden fyldestgørende grund igen
udebliver fra en jobsamtale, formidlings-, cv- eller
rådighedssamtale, pålægges en karantæne
på 2 uger, jf. dog stk. 3. | | |
Stk. 3.
Hvis medlemmet inden for 12 måneder efter at have fået
en karantæne for at udeblive fra en samtale, jf. stk. 2,
eller efter at have fået en karantæne for selvforskyldt
ledighed, jf. § 63, stk. 4, 1. pkt., uden
fyldestgørende grund på ny udebliver fra en
jobsamtale, formidlings-, cv- eller rådighedssamtale,
bortfalder retten til dagpenge, indtil | | |
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft
mere end 300 timers arbejde inden for 10 uger, | | |
2) et deltidsforsikret medlem har haft
mindst 150 timers arbejde inden for 10 uger eller | | |
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har
drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang. | | |
Stk. 4. . | | |
| | |
§ 71.
Afslag på at overtage formidlet arbejde, jf. § 63,
stk. 1, nr. 1, anses som fyldestgørende begrundet, hvis
der formidles et deltidsforsikret medlem arbejde af større
omfang end deltidsarbejde. Det samme gælder, hvis arbejdet
formidles ved henvisning til samtale med en arbejdsgiver. | | 8. I
§ 71, 1. pkt., ændres »formidlet« til:
»henvist« og »formidles« til:
»henvises«, og i 2. pkt. ændres »arbejdet
formidles ved henvisning til samtale« til:
»pågældende henvises til en samtale«. |
| | |
§ 94.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet, direktøren for
Arbejdsmarkedsstyrelsen og personalet i Arbejdsdirektoratet, i
Arbejdsmarkedsstyrelsen og ved staten i jobcentrene må ikke
være ansat i eller have lønnet hverv i en anerkendt
arbejdsløshedskasse. | | 9. I § 94
udgår »staten i«. |
| | |
| | § 6 |
| | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og
§ 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Overalt i
loven ændres »registrering« til:
»tilmelding«, »registreringen« til:
»tilmeldingen«, »registrere« til:
»tilmelde« og »registreret« til:
»tilmeldt«. |
| | |
§ 8 a.
En person, der har ansøgt om eller modtager
kontanthjælp eller starthjælp, og som efter kommunens
vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed,
skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp
registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret,
og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger
endvidere for, at staten i jobcenteret får meddelelse,
når hjælpen ophører. | | 2. I § 8 a,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 13 a, stk. 2, § 13 b, stk.
1, og § 38 e, stk. 1 og 2, udgår »hos
staten«. 3. § 8 a,
stk. 1, 2. pkt. ophæves. |
Stk. 2.
Personen skal løbende bekræfte sin registrering som
arbejdssøgende hos staten i jobcenteret efter de regler, der
er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf. | | |
| | |
§ 13 a.
. | | |
Stk. 2.
Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter
registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret,
jf. § I1 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i
Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf. § 13 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Personen skal herefter
vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat
herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler
fastsat i medfør heraf. | | |
§ 13 b. En
person, der ønsker at modtage kontanthjælp eller
starthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt
hjælp l måned efter den første henvendelse til
kommunen, if. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af
§ 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp
alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun
finde sted, hvis ansøgeren er registreret som
arbejdssøgende hos staten i jobcenteret og udnytter sine
arbejdsmuligheder. | | |
Stk. 2. . .
. | | |
§ 38
e. Hvis en person, der ansøger om eller modtager
hjælp alene på grund af ledighed, har undladt at
registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret,
jf. § 8 a, stk. 1, eller har undladt at lægge
sit cv ind i Jobnet senest 1 måned efter registreringen, jf.
§ 13 a, stk. 2, foretages der fradrag i
hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den
pågældende ikke har været registreret, eller hvor
cv'et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende
registrering og indlæggelse af cv ikke skyldes personens
forhold. | | |
Stk. 2.
Hvis en person har undladt at bekræfte sin registrering som
arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, jf. § 8
a, stk. 2, og den pågældende som følge
heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretages der
fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage,
han eller hun har været afmeldt, medmindre den manglende
bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Der foretages dog
ikke fradrag første og anden gang inden for 12
måneder, den pågældende har undladt at
bekræfte sin registrering, hvis personen bekræfter
registreringen inden for en af jobcenteret fastsat frist. | | |
Stk. 3. | | |
| | |
§ 10.
Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for
at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er
opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom
på, om der er grundlag for at yde andre former for
hjælp. Kommunen i jobcenteret foretager opfølgningen
på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder
på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf.
§§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i
forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. | | 4. I § 10,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »Kommunen i
jobcenteret« til: »Jobcenteret«. |
Stk. 2.
Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter
stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse.
Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter,
at sagen sidst har været vurderet. Kommunen i jobcenteret
skal foretage opfølgning på den
beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det
individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og i øvrigt når der
opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes
ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder. | | |
Stk. 3.
. | | |
| | |
§ 13.
. | | |
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har
ansøgt om eller får hjælp efter § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte
sine arbejdsmuligheder, hvis personen | | |
1) afslår et formidlet
arbejde, | | 5. I § 13,
stk. 2, nr. 1, ændres »formidlet arbejde« til:
»arbejde, som personen er henvist til«. |
| | |
2) udebliver fra en jobsamtale eller en
cv-samtale hos staten eller kommunen i jobcenteret eller hos anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i
jobcenteret, | | 6.§ 13,
stk. 2, nr. 2, affattes således: »2) udebliver fra en jobsamtale
eller en cv-samtale i jobcenteret eller hos anden aktør
eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret,«. |
3) udebliver fra en
opfølgningssamtale i kommunen, | | |
4) undlader at give meddelelse til staten
i jobcenteret, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til
jobsamtale hos en arbejdsgiver, | | 7. I § 13,
stk. 2, nr. 4, og § 38 a, stk. 1, nr. 3, ændres
»staten i jobcenteret, kommunen« til:
»jobcenteret«. |
5) undlader at give meddelelse om sygdom
til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en
sygeopfølgningssamtale eller foranstaltninger som led i
sygeopfølgning, eller | | |
6) afviser eller udebliver fra deltagelse
i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. | | |
| | |
§ 13
a. For en person, der har ansøgt om eller modtager
hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed,
er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det
pågældende område. Personen skal endvidere efter
krav fra staten i jobcenteret eller kommunen søge konkrete,
åbne jobordrer. | | 8. I § 13
a, stk. 1, 2. pkt., og § 38 a, stk. 1, nr. 4, ændres
»staten i jobcenteret eller kommunen« til:
»jobcenteret«. 9. I § 13
a, stk. 1, 2. pkt., ændres »konkrete, åbne
jobordrer« til: »konkrete job«. |
Stk. 2.
Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter
registrering som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret,
jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i
Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf.
§ 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de
regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør
heraf. | | 10. I § 13
a, stk. 2, 1. pkt., ændres »formidlingen af
arbejde« til: »jobcenterets bistand med at
finde,«. |
| | |
§ 38
a. Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en
person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp
efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3, alene på grund af ledighed | | |
1) . | | |
2) . | | |
3) . | | |
4) uden rimelig grund undlader efter krav
fra staten i jobcenteret eller kommunen at søge konkrete
åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2.
pkt., | | 11. I § 38
a, stk. 1, nr. 4, ændres »konkrete åbne
jobordrer« til: »konkrete job«. |
5) . | | |
6) . | | |
Stk. 2-6. . | | |
| | 12.§ 38 d,
stk. 1, affattes således: |
§ 38
d. Hvis en person eller dennes ægtefælle uden
rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en cv | | »Hvis en person eller dennes
ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra en
jobsamtale, en cv-samtale eller en rådighedsvurdering i
jobcenteret, foretages der fradrag i hjælpen for de dage, der
går, fra personen eller ægtefællen skulle
være mødt til jobsamtalen, cv-samtalen eller
rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til
jobcenteret er genoprettet.« |
Stk. 2 | | |
| | |
| | § 7 |
| | I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om
sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af
20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006,
§ 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, lov nr. 389 af 27.
maj 2008 og § 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 9.
Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i
opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge,
arbejdsløshedskasse, faglig organisation, staten i
jobcenteret, revalideringsinstitutioner, sygehuse og
sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle
samarbejdet med de praktiserende læger og med
arbejdspladserne. | | 1. I § 9,
stk. 1, udgår »staten i jobcenteret,«. |
Stk. 2. . | | |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om børnepasningsorlov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 2004, som
ændret ved § 6 i lov nr. 1380 af 20. december 2004,
§ 8 i lov nr. 327 af 18. maj 2005, § 21 i lov nr. 523 af
24. juni 2005 og § 7 i lov nr. 1545 af 20. december 2006,
foretages følgende ændring: |
| | |
| | 1. Overalt i
loven ændres »staten i jobcenteret« til:
»kommunen«, »Staten i jobcenteret« til:
»Kommunen« og »Staten i jobcenterets« til:
»Kommunens«. |
| | |
| | § 9 |
| | I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8.
juli 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17.
august 2008, § 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og lov nr.
1063 af 6. november 2008, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 2
a.Stk.1- 2. . | | |
Stk. 3.
Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen
under deltagelse i uddannelse, der berettiger til
godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis de modtager
løn fra en arbejdsgiver, godtgørelse fra en
arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller
modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen. | | 1. I § 2 a,
stk. 3, ændres », godtgørelse fra en
arbejdsløshedskasse eller fra arbejdsformidlingen eller
modtager jobrotationsydelse fra
arbejdsformidlingen« til: »eller
godtgørelse fra en arbejdsløshedskasse, fra Styrelsen
for Statens Uddannelsesstøtte eller fra
uddannelsesstedet«. |
Stk. 4-8.
... | | |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 37.
. | | |
Stk. 2.
Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen kan af arbejdsgivere,
ansatte, regioner, kommuner og andre vedkommende, herunder
sygehuse, institutter og behandlende læger m.v., forlange
meddelt enhver oplysning, styrelsen skønner er af betydning.
Dette omfatter blandt andet eventuelle politirapporter,
sygehusjournaler med, hvad dertil hører,
produktionsprocedurer, oplysninger og rapporter om produkters og
stoffers kemiske bestanddele eller afskrift af sådanne
rapporter, journaler og formler. Arbejdsskadestyrelsen kan forlange
retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens
§ 1018, få udskrift heraf samt forlange, at der
foretages obduktion efter reglerne om lovmæssige obduktioner,
jf. dog § 13, stk. 2. Oplysningerne kan indhentes i
elektronisk form. | | 1. I § 37,
stk. 2, 1. pkt., indsættes efter kommuner: »,
jobcentre«. |
Stk. 3.
. | | |
| | |
| | § 11 |
| | Lov nr. 139 af 25. marts 2002 om
supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en
arbejdsløshedskasse ophæves. |
| | |
| | Ministeriet for flygtninge, indvandrere og
integration |
| | |
| | § 12 |
| | I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18.
marts 2006, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 104 af
7. februar 2007, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 6.
Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller staten i
jobcenteret. | | 1. I
§ 6, stk. 1, udgår »staten
i«. |
Stk. 2-6.--- | | |
| | |
| | § 13 |
| | I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr. 1344
af 19. december 2005, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 23 b.
--- | | |
Stk. 1-6.
--- | | |
Stk. 7.
Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte,
konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af
§ 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
§ 20 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse over for
udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik. | | 1. I § 23
b, stk. 7, udgår »og § 20 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«. |
| | |
§ 25.
. | | |
Stk. 2.
. | | |
Stk. 3.
Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen
og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om
arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som
problem, er det endvidere en betingelse, at den
pågældende aktivt søger at udnytte sine
arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra
staten i jobcentret eller kommunalbestyrelsen søge konkrete
job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med staten i jobcentret
eller kommunen, at der sker henvisning af
arbejdssøgende. | | 2. I
§ 25, stk. 3, ændres to steder og i
§ 25 a, stk. 1, nr. 4, ændres »staten i
jobcentret« til: »jobcenteret«. |
Stk. 4-12, . | | |
| | |
§ 25
a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en
udlænding, der har ansøgt om eller får
introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis
udlændingen | | |
1) . | | |
2) udebliver fra en job- eller en
cv-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i
jobcenteret, | | |
3) . | | |
4) undlader at give meddelelse til staten
i jobcentret, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i
tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter
§ 23 eller skal møde til jobsamtale hos en
arbejdsgiver. | | |
| | |
§ 25 a.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en
udlænding, der har ansøgt om eller får
introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage
hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis
udlændingen | | |
1) afslår et formidlet
arbejde, | | 3. I § 25
a, stk. 1. nr. 1, ændres »formidlet arbejde« til:
»arbejde, som udlændingen er henvist til«. |
2) udebliver fra en job- eller en
cv-samtale hos kommunen i jobcenteret eller hos en anden
aktør eller fra en rådighedsvurdering hos kommunen i
jobcenteret, | | 4. I
§ 25 a, stk. 1, nr. 2, udgår to steder og i
§ 30 a, stk. 1, udgår »hos
kommunen«. |
| | |
§ 30
a. Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i
introduktionsydelsen, hvis en udlænding eller dennes
ægtefælle, der modtager introduktionsydelse, uden
rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale eller fra en
rådighedsvurdering hos kommunen i jobcenteret eller uden
rimelig grund udebliver fra en job- eller cv-samtale hos anden
aktør. Fradraget foretages for de dage, der går, fra
udlændingen skulle være mødt til jobsamtalen,
cv-samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten
til jobcenteret er genoprettet. | | |
Stk. 2. En
udlænding, der har ansøgt om eller modtager
introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved
første henvendelse til kommunen om hjælp registrere
sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen
har pligt til at sikre dette. Kommunalbestyrelsen
sørger endvidere for, at staten i jobcenteret får
meddelelse, når hjælpen ophører.
Udlændingen skal mindst en gang om ugen bekræfte sin
registrering som arbejdssøgende hos staten i
jobcenteret. | | 5.§ 25 a,
stk. 2., affattes således: »Stk. 2.
En udlænding, der har ansøgt om eller modtager
introduktionsydelse alene på grund af ledighed, skal ved
første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig
som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har pligt til
at sikre dette. Udlændingen skal mindst hver 7. dag
bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende hos
jobcenteret.« |
| | |
§ 25
a. . | | |
Stk. 3.
Staten i jobcentret skal give kommunalbestyrelsen de
nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens
vurdering efter stk. 1. | | 6. I § 25
a, stk. 3, ændres »Staten i jobcenteret« til:
»Jobcenteret«. |
Stk. 4.
Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned
efter registrering som arbejdssøgende hos staten i
jobcentret, jf. § 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en
beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for
formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets
database (Jobnet), jf. § 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der skal senest 1 måned efter
udlændingens registrering som arbejdssøgende i
jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en samtale (cv-samtale) med
udlændingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som
udlændingen har indlagt i Jobnet, er
fyldestgørende. | | 7. I § 25
a, stk. 4, affattes således: »Stk. 4.
Udlændingen skal hurtigst muligt og senest 1 måned
efter tilmelding som arbejdssøgende hos jobcenteret, jf.
§ 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde
ind i Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), jf.
§ 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
skal senest 1 måned efter udlændingens tilmelding som
arbejdssøgende i jobcenteret, jf. stk. 2, afholdes en
samtale (cv-samtale) med udlændingen, hvor det sikres, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet, er
fyldestgørende.« |
| | |
| | 8. I § 25
a, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: |
| | »Stk. 5. Reglerne i §§
13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
beskæftigelsesmål i cv og om en generel pligt til at
søge mindst to job i forbindelse med cv-samtaler finder
tilsvarende anvendelse for så vidt angår
udlændinge omfattet af integrationsloven, der alene har
ledighed som problem.« |
| | Stk. 5-9 bliver herefter stk. 6-10. |
| | |
Stk. 7.
Når kommunalbestyrelsen formidler en udlænding, der
modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over
ledighed, til et job af over 5 dages varighed og udlændingen
ikke får jobbet, igangsættes et systematisk
formidlingsforløb efter stk. 8. | | 9. I § 25
a, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »formidler«
til: »henviser«. |
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal hurtigst muligt formidle udlændingen
til endnu et job og skal løbende fortsætte hermed
indtil 3 måneder efter første formidling efter
stk. 7, hvis udlændingen ikke kommer i
beskæftigelse. Er der ikke job, hvortil udlændingen kan
formidles, skal kommunalbestyrelsen pålægge
udlændingen at søge et antal nærmere angivne job
på Jobnet. Jobbene udsøges i samarbejde med
udlændingen. | | 10. I § 25
a, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »formidle«
til: »henvise«, »formidling« til:
»henvisning« og »formidles« til:
»henvises«. |
Stk. 9. En
udlænding, der er omfattet af et systematisk
formidlingsforløb, kan ikke henvises til en anden
aktør, jf. § 5, stk. 3, som
kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af
introduktionsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis
udlændingen er omfattet af målgruppen for et statsligt
rammeudbud efter § 9 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvis kommunen i
jobcenteret er blevet pålagt at bruge anden aktør
efter § 11 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats. | | 11.§ 25 a,
stk. 9, der bliver stk. 10, affattes således: »Stk.
10. En udlænding, der er omfattet af et systematisk
henvisningsforløb, kan ikke henvises til en anden
aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrelsen har
overladt varetagelsen af introduktionsprogrammer. Dette
gælder dog ikke, hvis udlændingen er omfattet af
målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet
pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats.« |
| | |
§ 25 b.
--- | | |
Stk. 1-7.
--- | | |
Stk. 8.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan beslutte,
at de regler for tilsyn med kommunernes praksis, som
beskæftigelsesministeren kan fastsætte i medfør
af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, helt eller delvist skal
finde anvendelse for udlændinge, der modtager
introduktionsydelse. | | 12.§ 25 b,
stk. 8, ophæves. |
| | |
§ 30 a.
--- | | |
Stk. 1.
--- | | |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen foretager fradrag i introduktionsydelsen, hvis
en udlænding, der ikke har problemer ud over ledighed, har
undladt at registrere sig som arbejdssøgende hos staten i
jobcenteret, jf. § 25 a, stk. 2, har undladt at
bekræfte sin registrering, jf. § 25 a, stk. 2,
eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet senest en
måned efter registreringen, jf. § 25 a,
stk. 4, medmindre den manglende registrering,
bekræftelse af registrering eller indlæggelse af cv
ikke skyldes udlændingens egne forhold. Fradrag foretages for
de dage, hvor den pågældende ikke har været
registreret, ikke har bekræftet sin registrering og har
været afmeldt, eller hvor cv'et ikke har været lagt
ind. | | 13. I § 30
a, stk. 2, udgår »hos staten«. 14. I
§ 30 a, stk. 2-4, ændres syv steder
»registrering« til: »tilmelding«, to steder
»registrere« til: »tilmelde«, et sted
»registreringen« til: »tilmeldingen« og et
sted »registreret« til: »tilmeldt«. |
Stk. 3. Der foretages dog ikke fradrag
efter stk. 2, første og anden gang den
pågældende har undladt at bekræfte sin
registrering inden for 12 måneder, hvis den
pågældende bekræfter sin registrering inden for
en af kommunen i jobcenteret fastsat frist. | | 15. I § 30
a, stk. 3, udgår »kommunen i«. |
| | |
| | § 14 |
| | I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 808 af 8. juli 2008, som ændret
ved lov nr. 431 af 1. juni 2008, lov nr. 1334 af 19. december 2008,
§ 40 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, lov nr. 1397 af 27.
december 2008 og lov nr. 1398 af 27. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
§ 11 Stk. 12.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3-6
og 9 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens
§ 52. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration
fastsætter endvidere efter aftale med
beskæftigelsesministeren nærmere regler for
kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. | | 1. I § 11, stk. 12, 2. pkt., udgår
»eller statens«. |
§ 16.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
den, der beskæftiger en udlænding, skal underrette
staten i jobcenteret. | | 2. I § 16 udgår »staten
i«. |
| | |
| | Undervisningsministeriet |
| | |
| | § 15 |
| | I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
606 af 14. juni 2007, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1.
Staten i jobcenteret og kommunerne afholder efter bestemmelserne i
denne lov udgifter til uddannelse af personer omfattet af stk. 2
på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til
Undervisningsministeriets lovgivning er berettigede til at modtage
tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet. | | 1. I § 1,
stk. 1, ændres »Staten i jobcentret og
kommunerne« til: »Kommunen«. |
Stk. 2.
. | | |
| | |
§ 2.
De uddannelsesinstitutioner m.fl., der er berettigede til at
modtage tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet,
beregner og opkræver betalingen af tilskud eller bevilling
til uddannelse af de personer, der er nævnt i § 1, stk.
2, hos staten i jobcenteret, kommunen og anden aktør, jf.
§ 4, stk. 1, på grundlag af antal årselever og
studenterårsværk efter de takster, jf. stk. 2, der er
fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser i
de pågældende år for de pågældende
institutioner. For andre institutioner, der finansieres af
Undervisningsministeriet, beregner ministeriet en takst pr.
årselev, der fastsættes på grundlag af de
faktiske udgifter, der er forbundet med ordningen. | | 2. I § 2,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, udgår »staten i
jobcentret,«. |
Stk. 2.
. | | |
Stk. 3.
Påbegyndelse af et uddannelsesforløb
forudsætter, at der er indgået aftale om proceduren for
betalingen mellem uddannelsesinstitutionen og staten i jobcenteret,
kommunen eller anden aktør, jf. § 4, stk. 1. | | |
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med
beskæftigelsesministeren regler om administrationen af
ordningen, herunder om beregning, opkrævning af betaling og
betalingsfrister, offentliggørelse af taksterne samt
uddannelsesinstitutionens underretning af staten i jobcenteret
eller kommunen ved anden aktørs manglende betaling. | | 3. I
§ 2, stk. 4, og § 4, stk. 1, 1. og 2.
pkt., udgår »staten i jobcentret eller«. |
Stk. 5.
... | | |
| | |
§ 4.
Tilmelding til uddannelsesforløb for personer omfattet af
§ 1, stk. 2, foretages af staten i jobcenteret eller kommunen.
Tilmelding kan endvidere foretages af en anden aktør, som
opfylder betingelserne herfor, og som af staten i jobcenteret eller
kommunen har fået overladt at udføre opgaver efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Undervisningsministeren
fastsætter efter aftale med beskæftigelsesministeren
regler om de betingelser, der skal opfyldes, for at anden
aktør har adgang til at foretage tilmelding. | | |
Stk. 2. Ved
tilmelding til uddannelsesforløbet skal der for
uddannelsessøgende efter denne lov udfyldes en blanket, der
afleveres til uddannelsesinstitutionen. Staten i jobcenteret og
kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som
uddannelsessøgende efter denne lov finder sted.
Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med
beskæftigelsesministeren regler om tilmelding og blankettens
indhold, herunder at den uddannelsessøgendes personnummer
skal oplyses. | | 4. I § 4,
stk. 2, 2. pkt., ændres »Staten i jobcentret og
kommunalbestyrelsen« til:
»Kommunalbestyrelsen«. |
| | |
§ 4 a.
Staten i jobcenteret eller kommunen betaler de i § 2, stk. 1,
nævnte tilskud eller bevillinger vedrørende
uddannelsesforløb, der igangsættes af en anden
aktør omfattet af § 4, stk. 1, hvis den anden
aktør ikke opfylder sin forpligtelse hertil efter loven
eller regler fastsat i medfør heraf. | | 5. I § 4 a,
1. pkt., ændres »Staten i jobcentret eller
kommunen« til: »Kommunen«. |
Undervisningsministeren fastsætter
efter aftale med beskæftigelsesministeren regler om de
betingelser, der skal opfyldes, for at staten i jobcenteret eller
kommunen skal betale. | | 6. I § 4 a,
2. pkt., udgår »staten i jobcentret eller«. |
| | |
| | § 16 |
| | I lov nr. 566 af 6. juni 2007 om
ændring af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 2.
. | | |
Stk. 2. §
4 i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse
med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, tages op til revision i
folketingsåret 2009-10. | | 1. I § 2,
stk. 2, ændres »2009-10« til:
»2011-12«. |
| | |
| | § 17 |
| | I lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 som
ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 40. Hver
skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der
tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.
En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg
undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg. | | |
Stk. 2. De
medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med
sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et
flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg
efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger.
Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og
arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret.
Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område,
som de pågældende uddannelser dækker. | | |
--- | | |
Stk. 4. En
repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for
skolens lærere og en repræsentant for skolens elever
tilforordnes udvalget. En repræsentant for staten i
jobcenteret kan tilforordnes udvalget. | | 1. I § 40,
stk. 4, 2. pkt., ændres »staten i jobcentret«
til: »kommunalbestyrelsen«. |
--- | | |
| | |
| | § 18 |
| | I lov om vejledning om uddannelse og
erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 5.
--- | | |
Stk. 4.
Vejledningen, herunder etablering af mentorordninger, jf. stk. 2,
nr. 5, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et
samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og statens
beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og
virksomheder inden for det arbejdsmarked, som
vejledningsvirksomheden geografisk omfatter. | | 1. I § 5,
stk. 4, og § 11, stk. 2, ændres »statens«
til: »kommunernes«. |
| | |
§ 11.
--- | | |
Stk. 2.
Vejledningens indhold skal være landsdækkende.
Vejledningen skal tilbydes regionalt i samarbejde med
ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående
uddannelsesinstitutioner og statens
beskæftigelsesindsats. | | 2. I § 11,
stk. 2, ændres »statens
beskæftigelsesindsats« til:
»beskæftigelsesregionerne«. |
| | |
| | Velfærdsministeriet |
| | |
| | § 19 |
| | I lov nr. 541 af 24. juni 2005 om
forpligtende kommunale samarbejder, som ændret ved lov nr.
506 af 7. juni 2006 og § 98 i lov nr. 1572 af 20. december
2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 12.
--- | | |
Stk. 2.
Det lokale beskæftigelsesråd, som den
kommunalbestyrelse i gruppen af kommuner, der efter § 2,
stk. 1, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter
§ 1, stk. 2, nr. 1, på vegne af alle
kommunalbestyrelserne i gruppen, nedsætter efter
§ 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, består af følgende
medlemmer, der udpeges af den bemyndigede kommunalbestyrelse: | | 1. I § 12,
stk. 2, nr. 1, udgår »1 medlem af den bemyndigede
kommunalbestyrelse samt« og »øvrige«
ændres til: »delegerende«. |
1) 1 medlem af den bemyndigede
kommunalbestyrelse samt 1 medlem af hver af de øvrige
kommunalbestyrelser i gruppen af kommuner udpeget efter
§ 2, stk. 1, efter indstilling fra den
pågældende kommunalbestyrelse, | | |
2) op til 3 medlemmer efter indstilling
fra Dansk Arbejdsgiverforening, | | |
3) op til 3 medlemmer efter indstilling
fra Landsorganisationen i Danmark, | | |
4) 1 medlem efter indstilling fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd, | | |
5) 1 medlem efter indstilling fra
Akademikernes Centralorganisation, | | |
6) op til 2 medlemmer efter indstilling
fra De Samvirkende Invalideorganisationer, | | |
7) 1 medlem efter indstilling fra
Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af
repræsentanter for erhvervet praktiserende læger, | | |
8) 1 medlem efter indstilling fra de
lokale integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, i
gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, i
forening og | | |
9) op til 2 medlemmer fra relevante lokale
foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af
rådet i forening. | | |
Stk. 3.
Den kommunalbestyrelse i gruppen af kommuner, der efter
§ 2, stk. 1, er bemyndiget til at varetage opgaverne
efter § 1, stk. 2, nr. 1, på vegne af alle
kommunalbestyrelserne i gruppen, varetager sammen med staten
sekretariatsbistanden for det i stk. 2 nævnte lokale
beskæftigelsesråd og træffer den i
§ 50, stk. 1 og 2, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats nævnte
beslutning om medlemmernes vederlæggelse. | | 2. I
§ 12 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: »Stk. 3. Borgmesteren i den
kommune i gruppen af kommuner, der efter § 2,
stk. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter
§ 1, stk. 2, nr. 1, er formand for rådet.
Varetages beskæftigelsesindsatsen i en bemyndiget kommune af
et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden
for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens
suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i
det stående udvalg. Formandens funktionsperiode følger
den kommunale valgperiode.« Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5. 3. I
§ 12, stk. 3, der bliver stk. 4, udgår
»sammen med staten«. |
| | |
Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne i gruppen af kommuner udpeget efter
§ 2, stk. 1, betaler udgifterne ved det i
stk. 2 nævnte lokale beskæftigelsesråds
virksomhed med undtagelse af statens udgifter til
sekretariatsbistand efter stk. 3. De kommunale udgifter
fordeles mellem kommunerne i forhold til det af indenrigs- og
sundhedsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag for kommunerne for
2006, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat. | | 4. I
§ 12, stk. 4, der bliver stk. 5, udgår
»med undtagelse af statens udgifter til sekretariatsbistand
efter stk. 3« og »2006« ændres til:
»det pågældende indkomstår«. |
| | |
| | § 20 |
| | I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
877 af 3. september 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 60.
Når det fremgår af lovgivningen, kan kommunens
afgørelser indbringes for det sociale nævn og
kommunens eller statens afgørelser i et jobcenter for
beskæftigelsesankenævnet. | | 1. I § 60,
stk. 1, ændres »eller statens afgørelser i et
jobcenter« til: », herunder jobcenterets,
afgørelser«. |
Stk. 2-3.
. | | |
| | |
§ 76.
Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at
afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, de sociale
nævn og beskæftigelsesankenævnene træffes i
overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen følger
praksis i kommunerne, staten i jobcenteret, de sociale nævn
og beskæftigelsesankenævnene og vejleder om
ankeinstansernes praksis. | | 2.I
§ 76, 2. pkt., og § 78, stk. 2,
ændres »staten i jobcenteret« til:
»jobcentrene«. |
| | |
§ 78.
Det sociale nævn og beskæftigelsesankenævnet har
pligt til inden for sit område at koordinere, at
afgørelser, som indbringes for nævnet, træffes i
overensstemmelse med lovgivningen. | | |
Stk. 2. Som et
led i denne koordinering følger nævnet praksis i
kommunerne, staten i jobcenteret og nævnene og vejleder om
ankeinstansernes praksis. | | |
| | |
| | § 21 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og
3. |
| | Stk. 2.
§ 1, nr. 38 og 39, § 2, nr. 2, 45, 48, 49, 50,
64, 79-81, 85-89, 91, 92 og 94 træder i kraft den 1. januar
2010. |
| | Stk. 3.
§ 2, nr. 66 og 67, træder i kraft den 1. januar
2010 og finder anvendelse for personer, der har ret og pligt til
tilbud efter dette tidspunkt. |
| | |
| | § 22 |
| | Stk. 1.
Kommunen overtager fra den 1. august 2009 statsligt ansatte, der
udelukkende eller helt overvejende er beskæftiget med
varetagelsen af opgaver, der efter denne lov overføres til
kommunen. |
| | Stk. 2.
Kommunen overtager herudover en del af de statsligt ansatte, der
ikke er omfattet af stk. 1, og som ikke udelukkende eller helt
overvejende er beskæftiget med varetagelsen af opgaver, der
efter denne lov overføres til kommunen. |
| | Stk. 3.
De pligter og rettigheder, der følger af lov om
lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
finder tilsvarende anvendelse for ansatte, der er ansat i henhold
til kollektiv overenskomst eller individuel aftale, og som i
forbindelse med overførslen efter stk. 1 og 2 ikke er
omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse. |
| | Stk. 4.
Statslige tjenestemænd, der overføres efter
stk. 1 og 2, overgår til ansættelse i kommunen
på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige
vilkår. Ved pensionering fra denne ansættelse udbetales
den samlede tjenestemandspension af kommunen. |
| | Stk. 5.
Finansministeren fastsætter efter forhandling med
velfærdsministeren og KL (Kommunernes Landsforening) regler
om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for
tjenestemænd, der overføres efter stk. 1 og 2.
Finansministeren kan endvidere efter forhandling med
velfærdsministeren og KL fastsætte regler om beregning,
administration, refusion, revision m.v. af pensionerne. |
| | Stk. 6.
Finansministeren træffer afgørelse om
tvivlsspørgsmål efter stk. 5. |
| | Stk. 7.
Kommunen kan fra 1. august 2009 anvende de delaftaler, som staten i
jobcentret har indgået med andre aktører under de
landsdækkende rammeudbud, der er gennemført af
Arbejdsmarkedsstyrelsen eller regionsdirektørerne. |
| | Stk. 8.
Staten yder i perioden 1. august 2009 til 31. december 2009 tilskud
til kommunernes drift af den beskæftigelsesindsats, som
overgår fra staten til kommunerne pr. 1. august 2009 og
tilskud til kommunernes beskæftigelsesindsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. |
| | Stk. 9.
Tilskuddet efter stk. 8 til drift af
beskæftigelsesindsatsen vil blive udbetalt over finanslovens
§ 17.44.04 inden for rammerne af den på finansloven
§ 17.44.03 og § 17.44.04 afsatte
bevilling. |
| | Stk. 10.
Tilskuddet efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil blive
udbetalt over finanslovens § 17.46.12 inden for rammerne
af den på finanslovens § 17.46.11 og
§ 17.46.12 afsatte bevilling. |
| | Stk. 11.
Tilskuddet efter stk. 8 til beskæftigelsesindsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan udbetales til
kommunerne fra 1. juni 2009. |
| | Stk. 12.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud
til kommunerne i perioden fra 1. august 2009 til 31. december
2009. |
| | Stk. 13. I den
overgangsperiode, hvor Arbejdsmarkedsstyrelsens fagsystemer
udfases, indgår data i disse systemer i det i § 58,
stk. 1, i den gældende lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats nævnte fælles
it-baserede datagrundlag. |