Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 26. maj 2009
Forslag
til
Lov om bæredygtige biobrændstoffer 1)
§ 1.
Loven har til formål at fremme anvendelsen af
bæredygtige biobrændstoffer til landtransport med
henblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks
internationale klimaforpligtelser.
§ 2.
I denne lov forstås ved følgende:
1)Brændstof: Benzin, dieselolie eller
biobrændstof.
2)Biobrændstof: Flydende eller gasformigt
brændstof til brug for landtransport fremstillet på
grundlag af biomasse.
3)Biomasse: Den bionedbrydelige del af
produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra
landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, skovbrug og
tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den
bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald.
4)Virksomhed: Importør eller producent
af benzin eller dieselolie.
§ 3.
Enhver virksomhed har pligt til at sikre, at biobrændstoffer
udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige
salg af brændstoffer til landtransport målt efter
energiindhold, jf. dog stk. 2. Virksomheden kan alene medregne
biobrændstoffer, der overholder krav til
biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør
af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af
hvert kalenderår.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af en virksomheds forpligtelse efter stk. 1 anses
bidraget til opfyldelse af forpligtelsen efter stk. 1 fra
biobrændstoffer fremstillet på basis af affald,
restprodukter, celluloseholdige materialer, der ikke er beregnet
til fødevarer, og lignocellulose for at være dobbelt
så stort som bidraget fra andre biobrændstoffer.
Stk. 3. Forpligtelsen
efter stk. 1 gælder ikke ved salg til eksport og salg til
andre virksomheder.
Stk. 4. En virksomhed
kan opfylde sin forpligtelse efter stk. 1 eller regler udstedt i
medfør af stk. 5 ved aftale med en eller flere virksomheder
om, at de helt eller delvis opfylder forpligtelsen efter stk.
1.
Stk. 5. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om en anden
biobrændstofandel, der ikke overstiger 5,75 pct.,
såfremt særlige hensyn gør sig gældende,
herunder
1) en krise, hvor
der er behov for træk på beredskabslagrene,
2) mangel på
bæredygtige biobrændstoffer eller
3) brug af andre
vedvarende energiteknologier i landtransportsektoren end
anvendelsen af biobrændstoffer.
Stk. 6. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om definition og
dokumentation af biobrændstoffer nævnt i stk. 2.
§ 4.
Klima- og energiministeren fastsætter regler med henblik
på at gennemføre EU-regler om forhold, der er omfattet
af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om
biobrændstoffer og biobrændstoffers
bæredygtighed.
§ 5.
Virksomheden sender årligt en rapport til klima- og
energiministeren som dokumentation for, at virksomheden det
foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen efter
§ 3, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 3,
stk. 5, eller § 11.
Stk. 2. Er der
indgået aftale mellem virksomheder som nævnt i §
3, stk. 4, skal det fremgå af de rapporter, som de
pågældende virksomheder årligt sender til klima-
og energiministeren efter stk. 1.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren fastsætter regler om
rapporteringsforpligtelsen, herunder regler om rapportens form,
indhold og opgørelsesmetoder, hvorledes oplysningerne skal
verificeres, og frist for aflevering af rapporten.
§ 6.
Klima- og energiministeren fører tilsyn med overholdelse af
loven og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. En virksomhed
skal på anmodning fra klima- og energiministeren afgive eller
tilvejebringe enhver oplysning, som er nødvendig for
ministerens varetagelse af opgaver efter loven.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om tilsynets
udøvelse, herunder krav om, at tilsynet skal udøves i
form af akkrediteret certificering eller inspektion.
§ 7.
Klima- og energiministeren kan påbyde, at forhold, der
strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i
henhold til loven, bringes i orden straks eller inden for en
nærmere angivet frist.
Stk. 2. Klima- og
energiministerens afgørelser efter loven eller regler
udstedt i medfør af loven kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
§ 8.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning
straffes med bøde den, der
1) overtræder
forpligtelsen efter § 3, stk. 1,
2) afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, der har
betydning for størrelsen af forpligtelsen efter § 3,
stk. 1,
3) undlader at
rapportere i henhold til § 5, stk. 1 og 2,
4) undlader at
afgive eller tilvejebringe oplysninger efter § 6, stk. 2,
eller
5) undlader at
efterkomme påbud efter § 7, stk. 1.
Stk. 2. I regler, som
udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
bødestraf for overtrædelse af reglerne og påbud
fastsat i medfør af reglerne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 9.
Klima- og energiministeren kan bemyndige en institution under
ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve
beføjelser, der i denne lov er henlagt til ministeren.
Stk. 2. Klima- og
energiministeren kan fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af en institution under ministeriet eller
anden offentlig myndighed, som ministeren i henhold til stk. 1 har
henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for klima- og energiministeren.
Stk. 3. Klima- og
energiministeren kan bemyndige et selskab, en sagkyndig institution
eller en organisation til at udøve nærmere angivne
beføjelser vedrørende tilsyn og sekretariatsbistand
til ministeren i henhold til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf.
§ 10.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens
§§ 3 og 5 træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 3. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 11.
Klima- og energiministeren fastsætter overgangsbestemmelser
om gradvis indfasning af virksomhedernes forpligtigelse efter
§ 3, stk. 1, således at den årlige
biobrændstofandel gradvis hæves til 5,75 pct.
Officielle noter
1) Loven gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om
ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF.