Fremsat den 25. marts 2009 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje og forskellige andre
love
(Behandling af værgemålssager,
ajourføring af regler om advokaters virksomhed, digital-,
tele- og videokommunikation, afskaffelse af hæftestraffen
m.v.)
§ 1
I lov for Færøerne om rettens pleje,
jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, som senest
ændret ved lov nr. 529 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 1 affattes således:
»Kapitel 1
Retterne
§ 1.
De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og
byretterne samt Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten.
Stk. 2. Denne lovs
regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de
almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne eller
anden lov.
Stk. 3.
Militære straffesager behandles efter militær
retsplejelov.
§ 1
a. Den Særlige Klageret behandler og
påkender
1) begæringer
om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86,
2)
kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer,
jf. § 737,
3) klager, der
henvises efter § 48,
4) sager om
suspension, disciplinærforfølgning og afsked på
grund af sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55
nævnte tilfælde,
5) sager efter
§ 54 a om afsked og ændring af tjenestested og
6) sager om
afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf.
§ 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen.
Stk. 2. Klageretten
består af 5 medlemmer, der efter indstilling af
justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10
år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et
medlem udtræder, når betingelserne for beskikkelse
bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Genbeskikkelse kan ikke finde sted.
Stk. 3.
Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer
(Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, der
beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis
Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt
en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren
fra Advokatrådet, og en universitetslærer i
retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig
uddannelse.
Stk. 4. For hvert
af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som
for vedkommende medlem en første- og andensuppleant.
Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten,
således at førstesuppleanten går forud for
andensuppleanten.
Stk. 5.
Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af
Højesteret efter aftale mellem Højesterets
præsident og Klagerettens formand.
§ 2.
Højesteret er øverste domstol for hele riget.
Den har sit sæde i København og består af en
præsident og 15 andre højesteretsdommere.
Stk. 2.
Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 3. I
præsidentens sted træder i fornødent fald den
efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende
dommere.
§ 3.
I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager,
medmindre andet er bestemt, mindst 5
dommere. Præsidenten træffer efter forhandling med
rettens medlemmer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne
og om sagernes administrative behandling. Er i en sag det
nødvendige antal højesteretsdommere ikke til
rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere
landsdommere til at deltage i sagens behandling.
Stk. 2. Når
præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag,
beklædes formandspladsen af den dommer, præsidenten
efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil.
Stk. 3. Efter
rettens nærmere bestemmelse kan følgende
afgørelser træffes af udvalg, der består af
mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten
efter forhandling med rettens medlemmer:
1) Beslutninger og
kendelser, der ikke træffes under domsforhandlingen i
domssager,
2) i borgerlige
sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor
indstævnte møder uden at rejse indsigelse, og domme,
hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om
sagsomkostninger, og
3) domme i
kæresager.
Stk. 4. I det
omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af
medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme
og kendelser bortset fra kendelser om afvisning af
kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer deltage.
§ 4.
Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det
omfang Højesteret bestemmer det, jf. § 340,
stk. 3.
Stk. 2. For at
kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter
stk. 1 skal en advokat have møderet for
Højesteret, jf. § 134.
Stk. 3. Klage over
afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1
fremsættes over for Højesteret. Fristen for klage er 2
uger efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelse af
klagen sker ved kendelse.
§ 5.
Der skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre
Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne
samt Færøerne, og under Vestre Landsret hører
Jylland.
Stk. 2.
Østre Landsret, der har sit sæde i København,
består af en præsident og 60 andre landsdommere. Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en
præsident og 38 andre landsdommere.
Stk. 3.
Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 4.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal
fungere som præsident under dennes fravær eller
forfald.
§ 6.
Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og
påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som
bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i 2.
instans af byretternes behandlinger og afgørelser
overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan
kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser
vedrørende de i § 11, stk. 2, nr. 2 og 5,
omhandlede forhold.
§ 7.
I afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre
andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for domsforhandlingen
kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne og om sagernes administrative behandling.
Stk. 2. Når
rettens præsident ikke deltager i behandlingen af en sag,
beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som
præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse
sker for 1 år ad gangen og kan fornys. I fornødent
fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere,
af hvilke retten dannes, i formandens sted.
Stk. 3. I
nævningesager deltager 12 nævninger i sagens
behandling. I domsmandssager sammensættes retten af 3
landsdommere og 3 domsmænd.
Stk. 4. Dersom
domsforhandlingen i de i stk. 2 nævnte sager må
antages at ville blive af længere varighed, kan rettens
præsident bestemme, at suppleanter for landsdommerne og
nævningerne eller domsmændene skal overvære
forhandlingen. Suppleanterne for landsdommerne og domsmændene
deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, som de
dog efter retsformandens bestemmelse kan overvære.
Suppleanterne for nævningerne deltager ikke i
nævningernes rådslagninger og afstemninger. I
øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Bliver nogen
af landsdommerne, nævningerne eller domsmændene
forhindret i at deltage i hele sagens behandling, indtræder
en suppleant i hans sted.
Stk. 5. I
søsager tiltrædes landsretten under domsforhandlingen
af 2 sagkyndige medlemmer. I handelssager kan landsretten bestemme,
at retten under domsforhandlingen skal tiltrædes af 2
sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til
retsmøder uden for domsforhandlingen, når den finder
særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af
afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 6. Ved
søsager og handelssager forstås i denne lov borgerlige
sager, i hvilke fagkundskab til søforhold eller til
handelsforhold skønnes at være af betydning. Ved
afgørelsen af, om en sag er en sø- eller handelssag,
tages særligt hensyn til, om parterne ønsker, at
retten skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
Stk. 7. I
straffesager, der i 1. instans er behandlet ved søret, jf.
§ 18, tiltrædes landsretten under domsforhandlingen
af 2 sagkyndige medlemmer.
§ 8.
Landsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit
sæde.
Stk. 2.
Domsforhandling i nævningesager og domsmandssager
foregår endvidere på andre af Domstolsstyrelsen dertil
fastsatte tingsteder i landsretskredsen. Domstolsstyrelsen
bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges
til hvert af disse tingsteder.
Stk. 3. Retten kan
bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige
tingsted, herunder også uden for landsretskredsen, når
det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens
oplysning.
Stk. 4. Retten kan
endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden
for landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af
hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre
særlige grunde.
Stk. 5. Inden
retten i medfør af stk. 4 træffer
afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for
landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
§ 9.
Landet inddeles i 24 retskredse. Desuden udgør
Færøerne en retskreds. Justitsministeren kan foretage
forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen
indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en
retskreds.
Stk. 2.
Københavns Byret består af en præsident og
mindst 39 andre dommere.
Stk. 3. Retten i
Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre
dommere.
Stk. 4. Retterne i
Århus og Odense består af en præsident og mindst
11 andre dommere.
Stk. 5. Retten i
Aalborg og retten på Frederiksberg består af en
præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 6. Retten i
Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre
dommere.
Stk. 7. Retterne i
Kolding og Sønderborg består af en præsident og
mindst 8 andre dommere.
Stk. 8. Retterne i
Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af
en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 9. Retterne i
Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og
Helsingør består af en præsident og mindst 6
andre dommere.
Stk. 10. Retterne i
Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk
består af en præsident og mindst 5 andre dommere.
Stk. 11. Retten
på Bornholm består af en præsident og mindst 1
anden dommer.
Stk. 12. Ud over
det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11,
udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. Der kan
højst udnævnes yderligere 5 dommere ved
Københavns Byret, yderligere 4 dommere ved hver af de
retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 3 dommere
ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-8,
yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 9 og 10, og yderligere 1 dommer ved retten på
Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er
udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer
Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres.
Stk. 13. Retten
på Færøerne består af to sorenskrivere
(dommere), heraf én administrerende sorenskriver, som -
medmindre andet er bestemt - varetager de opgaver, der ellers efter
denne lov påhviler byretspræsidenterne.
§ 10.
Byrettens præsident er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 2.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal
fungere som præsident under dennes fravær eller
forfald.
§ 11.
Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af
retssager i 1. instans og foretagelse af retshandlinger i det
omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.
Stk. 2. Til
byretternes virkekreds hører uden for den egentlige
retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og
auktionsforretninger,
1) opkrævning
af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
2) udmeldelse af
syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så
vidt den ikke kan ske af overøvrigheden,
3)
retshjælpsforretninger,
4)
overformynderiforretninger,
5)
notarialforretninger,
6) tilsyn med og
revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer,
7) formandskabet i
overlandvæsenskommissionen i henhold til den
færøske lovgivning om landvæsenskommissioner,
og
8) formandskabet i
overudskiftningskommissionen i henhold til den færøske
udskiftningslovgivning.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om
notarialforretninger.
Stk. 4.
Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med
udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal
indgives i henhold skifteloven, arveloven og arveafgiftsloven,
medmindre udfærdigelsen på grund af boets
størrelse eller beskaffenhed vil være særlig
tidkrævende eller kræve særlige
undersøgelser.
§ 12.
I afgørelsen af sager ved byretterne deltager 1 dommer.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne og om sagernes administrative behandling.
Stk. 2. Antages
domsforhandlingen i en straffesag, der behandles ved byretten, at
ville blive af længere varighed, kan landsrettens
præsident efter indstilling fra dommeren bestemme, at
forhandlingen skal overværes af en suppleant for denne.
Suppleanten deltager ikke i rettens rådslagninger og
afstemninger, men kan efter dommerens bestemmelse overvære
disse. Suppleanten indtræder i stedet for dommeren,
såfremt denne bliver forhindret i at beklæde retten ved
sagens behandling og pådømmelse.
Stk. 3. I
straffesager, hvor domsmænd medvirker, tiltrædes
byretten af 2 domsmænd. Formandspladsen beklædes af
dommeren. Antages domsforhandlingen i en sådan sag at ville
blive af længere varighed, kan dommeren bestemme, at
forhandlingen skal overværes af en suppleant, eventuelt to
suppleanter, for domsmændene. Suppleanten deltager ikke i
rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter
retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt
finder reglerne om domsmænd tilsvarende anvendelse på
suppleanter for disse. Suppleanten tiltræder retten,
såfremt en af domsmændene bliver forhindret i at
medvirke ved sagens behandling og pådømmelse.
§ 13.
Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den
enkelte byretspræsident tingstederne for byretterne.
Stk. 2. Retten kan
bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige
tingsted, herunder også uden for retskredsen, når det
findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning.
Stk. 3. Retten kan
endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også uden
for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af
hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre
særlige grunde.
Stk. 4. Inden
retten i medfør af stk. 3 træffer
afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for
retskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
§ 14.
Sø- og Handelsretten i København består af en
præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et
antal sagkyndige medlemmer. Forretningernes fordeling mellem
præsidenten og vicepræsidenterne bestemmes af
præsidenten efter forhandling med
vicepræsidenterne.
Stk. 2. Under
Sø- og Handelsretten hører de områder, der er
henlagt under Københavns byret, retten på
Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby.
Stk. 3. Sø-
og Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling og
påkendelse i 1. instans af retssager om EF-varemærker
og sager om EF-design.
Stk. 4. Medmindre
parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende sager
anlægges ved Sø- og Handelsretten:
1) Internationale
sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har
væsentlig betydning.
2)
Markedsføringssager af væsentlig betydning, hvor
Forbrugerombudsmanden er part.
3)
Immaterielretssager af væsentlig betydning vedrørende
varemærker, fællesmærker, design, patenter,
brugsmodeller og halvledertopografi.
4) Konkurrencesager
af væsentlig betydning.
Stk. 5.
Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 4, ved
byretten, henviser retten efter anmodning fra en part sagen til
Sø- og Handelsretten.
Stk. 6. Byretten
kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor fagkundskab
til erhvervsforhold er af væsentlig betydning, herunder
vedrørende ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere og
deres ansatte, til behandling ved Sø- og Handelsretten, hvis
sagen er af principiel karakter.
Stk. 7. Til
Sø- og Handelsrettens virkekreds hører endvidere
1) forbudssager om
EF-varemærker,
2) forbudssager om
EF-design,
3) sager om
begrænsningsfonde, og
4) behandling af
anmeldelser og betalingsstandsning og begæringer om konkurs,
akkordforhandling eller gældssanering i de områder, der
er henlagt under Københavns byret, retten på
Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby.
Stk. 8. Sø-
og handelssager, jf. § 7, stk. 6, der efter
stk. 2 skulle behandles ved en anden ret, kan indbringes for
Sø- og Handelsretten i København, når parterne
er enige herom.
§ 15.
I den enkelte sags behandling deltager præsidenten eller en
vicepræsident og efter reglerne i stk. 2-7 eventuelt
tillige et antal af rettens sagkyndige medlemmer.
Stk. 2. Under
domsforhandling i borgerlige sager tiltrædes retten af 2
sagkyndige. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder
uden for domsforhandlingen, når den finder særlig
anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af
afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt.
Stk. 3. I
straffesager tiltrædes retten under domsforhandlingen og
pådømmelsen af 2 sagkyndige. Tilkaldelse af sagkyndige
er dog ikke nødvendig i sager, som fremmes til dom uden
udfærdigelse af anklageskrift i medfør af
§ 925, eller i politisager, som afgøres ved dom i
henhold til § 934, stk. 1, eller § 935,
stk. 1, eller sluttes i henhold til § 936 eller
§ 937.
Stk. 4. Retten kan
også i øvrigt i straffesager tilkalde 2
sagkyndige.
Stk. 5. Under
afgivelse af søforklaring tiltrædes retten af 2
sagkyndige.
Stk. 6. Ved
afgørelse af tvistigheder i konkursboer om, hvorvidt en
anmeldt fordring skal anerkendes, tiltrædes retten af 2
sagkyndige, såfremt sag til afgørelse af tvisten ville
være sø- eller handelssag, jf. § 7,
stk. 6. I øvrigt kan retten ved behandlingen af
konkursboer tilkalde en eller flere sagkyndige.
Stk. 7. Retten kan
i alle sager tilkalde 4 sagkyndige i stedet for 2, når sagens
karakter taler derfor. I sager vedrørende lovgivningen om
markedsføring tilkaldes altid 4 sagkyndige under
domsforhandlingen, medmindre retten efter parternes anmodning
bestemmer, at der kun skal tilkaldes 2 sagkyndige, eller - i
straffesager - at sagen skal behandles uden tilkaldelse af
sagkyndige.
§ 16.
Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af
en præsident, der har ansvaret for tinglysningen.
Stk. 2.
Præsidenten er endvidere ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf.
Stk. 3.
Tinglysningsretten varetager tinglysningen for hele landet.
På Færøerne varetages tinglysningen af
Tinglysningskontoret.
§ 17.
Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører under
vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer
det.
Stk. 2.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges
uddannelse ved byretterne, Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten. For Færøernes vedkommende skal
reglerne tilsikre, at det nødvendige antal fuldmægtige
uddannes i færøsk lovgivning, færøske
samfundsforhold, færøsk kultur og tillige i
færøsk sprog i skrift og tale.
Stk. 3.«
Ved byretterne og Sø- og
Handelsretten kan rettens præsident meddele andre personer
bemyndigelse til at afvise sagen, hvis angivelsen af
sagsøgtes navn og adresse, jf. § 348, stk. 2, nr. 1, er
unøjagtig, således at forkyndelse ikke kan foretages
på grundlag af sagsøgerens oplysninger. § 349,
stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Rettens
præsident kan endvidere meddele andre personer bemyndigelse
til at udføre foged-, skifte- og notarialforretninger samt
faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse
i tvistigheder. Personer, der er
bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter
præsidentens nærmere bestemmelse træffe
afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2 og 3, og
§ 525.
»Stk. 4. Ved
Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer
bemyndigelse til at udføre tinglysningsforretninger.
Stk. 5. Den
administrerende sorenskriver (dommer) kan meddele
sysselmændene og disses stedfortrædere samt de hos
sysselmændene beskæftigede kontorfunktionærer
bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre skifte-,
notarial- og fogedforretninger, herunder forrette auktioner over
løsøre, dog ikke registrerede skibe og
luftfartøjer. Det har sit forblivende ved
sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af
småvrag og hittefæ, af inddrevet løst gods, vrag
eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne af
24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan
sysselmanden, jf. pkt. 1 i anordning nr. 204 af 4. november 1892, i
visse tilfælde træde i den ordinære dommers sted
som formand for søretten ved afgivelse af
søforklaringer, jf. kapitel 19 a.
§ 18.
Uden for det i § 14, stk. 2, nævnte
område virker byretten som søret i følgende
sager:
1) Søsager,
jf. § 7, stk. 6.
2) Straffesager, i
hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at
være af betydning.
3)
Søforklaringer.
4) Foretagelse af
retshandlinger til brug for andre retter i søsager, jf.
§ 7, stk. 6, i straffesager, i hvilke fagkundskab
til søforhold skønnes at være af betydning, og
i sager om afgivelse af søforklaring.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 15, stk. 2-5, om medvirken af
sagkyndige finder tilsvarende anvendelse.
§ 19.
Uden for det i § 14, stk. 2, nævnte
område kan byretten i handelssager, jf. § 7,
stk. 6, bestemme, at retten under domsforhandlingen skal
tiltrædes af 2 sagkyndige dommere. Retten kan tilkalde de
sagkyndige til retsmøder uden for domsforhandlingen,
når den finder særlig anledning hertil, herunder
navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner,
afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et
omtvistet punkt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved foretagelse af retshandlinger til brug for andre
retter i handelssager.
§ 20.
Under behandling af konkursboer kan sagkyndige dommere tilkaldes
efter reglerne i § 7, stk. 5, § 18,
stk. 2, og § 19.
§ 21.
Sø- og handelssager kan behandles ved de for almindelige
borgerlige retssager dannede retter, når begge parter er
enige herom.
Stk. 2. Anmodning
om, at en sag skal behandles som sø- eller handelsretssag
eller indsigelse derimod, skal fremsættes i 1.
retsmøde eller, såfremt sagen forberedes skriftligt,
før skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i
særlige tilfælde tage hensyn til en anmodning eller
indsigelse, der fremsættes senere, men dog inden
domsforhandlingens begyndelse.«
2. § 31, stk. 4,
ophæves.
3.
Efter § 31 indsættes:
Ȥ 31 a. Det er
forbudt under retsmøder at optage eller transmittere
billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Det er endvidere forbudt under retsmøder at transmittere
tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget i strid
hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert
tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og
lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens
afgørelse efter 1. og 4. pkt. træffes ved
kendelse.
Stk. 2. Personer,
der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres
bekendt med, at der optages billeder og lyd.
Stk. 3. Retten kan
på ethvert tidspunkt forbyde, at apparater, der kan optage
eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes eller
anbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøder.
Stk. 4.
Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens
præsident giver tilladelse dertil. Stk. 1, 3.-5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og
vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en
straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har
samtykket i optagelsen. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 31
b. Retten kan under særlige omstændigheder
forbyde tegning under retsmøder eller
offentliggørelse af tegninger fra et retsmøde.
Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 31
c. Overtrædelse af § 31 a, stk. 1,
1.-3. pkt., og stk. 4 og 5, eller af rettens forbud efter
§ 31 a, stk. 1, 4. pkt. og stk. 3, og
§ 31 b straffes med bøde.«
4.
Efter § 32 indsættes:
»§ 32 a. Når retten i
medfør af denne lov har tilladt, at en part eller
rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende
som deltager i retsmødet på samme måde som ved
fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i
§ 760, stk. 2, og § 764, stk. 2,
nævnte tilfælde.
§ 32
b. Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde,
må en part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er
advokat, kun deltage i retsmødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede, såfremt fremgangsmåden i
§ 191 følges eller den pågældende er
ledsaget af en advokat.«
5. § 41 a ophæves.
6. I
§ 93, stk. 4,
ændres »umyndiggjort eller under
lavværgemål« til: »umyndige, under
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7«.
7.
Efter § 115 a indsættes:
Ȥ 115 b. Politiet
kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold
til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for
nødvendig af hensyn til det kriminalitetsforebyggende
samarbejde eller af hensyn til politiets samarbejde med de sociale
myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien som led i
indsatsen over for socialt udsatte personer.
Stk. 2. I samme
omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive
oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre myndigheder,
der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i
stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med de
nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik
på efterforskning af straffesager.
Stk. 3. Inddrages
selvejende institutioner, der løser opgaver for det
offentlige inden for social- og undervisningsområdet eller
social- og behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som
er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som
nævnt i stk. 1 og 2 udveksles oplysninger mellem
myndighederne og institutionerne.
Stk. 4. De
myndigheder og institutioner, der indgår i de former for
samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet
til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.«
8. § 119, stk. 2, nr. 1, affattes
således:
»1) er myndig
og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens
§ 7,«
9. § 119, stk. 2, nr. 3, affattes
således:
»3) har
bestået dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen,«
10. I
§ 119, stk. 2, nr. 4,
ændres »jf. stk. 3-5« til: »jf.
stk. 3 og 4, og«.
11. I
§ 119, stk. 2,
indsættes som nr. 5:
»5) har
gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestået en
eksamen i forhold af særlig betydning for advokaterhvervet
samt bestået en praktisk prøve i
retssagsbehandling.«
12. I
§ 119, stk. 3,
ændres »herunder behandling af retssager,« til:
»herunder opnåelse af kendskab til behandlingen af
retssager,«.
13. I
§ 119, stk. 4,
udgår », dog med højst 2 år«.
14. § 119, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
15. § 119, stk. 6, der bliver
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter regler om den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i
retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse og
betaling herfor. Justitsministeren kan i særlige
tilfælde fritage for kravet om gennemførelse af den
teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen og kravet om den
praktiske prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet
forestår den teoretiske grunduddannelse, eksamen og den
praktiske prøve i retssagsbehandling. Retten vurderer, om en
retssag er egnet til at udgøre den praktiske prøve i
retssagsbehandling.«
16. I
§ 121 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Beskikkelse
kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden
gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
17. I
§ 122, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Ved afgørelser om dispensation skal der navnlig
lægges vægt på, at en advokat skal være
uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan
opstå interessekonflikter mellem en offentlig
ansættelse og den pågældendes udøvelse af
advokatvirksomhed.«
18. § 123 affattes således:
Ȥ 123. En advokat
skal i mindst 1 år enten have været i virksomhed som
autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver
advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat hos en
anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne
udøve advokatvirksomhed i fællesskab med en anden
advokat, udøve enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje
aktier eller anparter i et advokatselskab.
Stk. 2.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.«
19. § 124 affattes således:
Ȥ 124.
Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i
et fællesskab af advokater kun udøves af et
advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller
kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform).
Stk. 2. Et
advokatselskab må alene have til formål at drive
advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater,
og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller
anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller
anparter i et advokatselskab.
Stk. 3. Uanset
stk. 1 og 2 må foreninger, interesseorganisationer og
lignende som mandatar udføre retssager for deres medlemmer
inden for foreningens interesseområde.«
20. § 124 a affattes således:
Ȥ 124 a. Et
advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte
ordene »advokataktieselskab«,
»advokatanpartsselskab«,
»advokatkommanditaktieselskab«,
»advokatpartnerselskab« eller deraf dannede
forkortelser.«
21.
Efter § 124 a indsættes:
Ȥ 124 b. En
advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en
anden ansat i selskabet, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter
personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er
opstået som følge af vedkommendes bistand til en
klient.
§ 124
c. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf.
dog § 124 f, kun ejes af
1) advokater, der
aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab
eller dets datterselskab,
2) andre ansatte i
selskabet eller
3) et andet
advokatselskab.
Stk. 2. De
personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, må alene
tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i
selskabet og må alene tilsammen have under en tiendedel af
stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets
vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at
fastsætte bestemmelser, der begrænser
aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af
aktier.
§ 124
d. De personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der
er af særlig betydning for advokaterhvervet.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven.
Stk. 2. Klager over
de personer, som er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan
indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 15 a og 15 b.
§ 124
e. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab, bortset fra
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer,
der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab.
Stk. 2. Medlemmer
af direktionen i et advokatselskab, bortset fra medlemmer af
direktionen, der i medfør af § 124 c, stk. 1,
nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt
drive advokatvirksomhed i selskabet.
Stk. 3. Flertallet
af bestyrelsesmedlemmerne i et advokatselskab skal dog til enhver
tid udgøres af advokater, der aktivt driver
advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab. Det samme gælder for medlemmerne af
direktionen i et advokatanpartsselskab, hvis anpartsselskabets
ledelse kun består af en direktion.
Stk. 4. Det er en
betingelse for, at personer, der i medfør af § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets
bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestået den i
§ 124 d, stk. 1, nævnte prøve i de
regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet.
Stk. 5. De i
stk. 1-4 fastsatte krav til sammensætningen af et
advokatselskabs bestyrelse eller direktion gælder ikke for de
advokatselskaber, der i medfør § 124, stk. 2,
2. pkt., alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og
aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet
advokatselskab.
§ 124
f. Justitsministeren fastsætter nærmere regler
for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og
regler om afhændelse af aktier og anparter.
§ 124
g. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder § 124, § 124 a,
§ 124 c og § 124 e, stk. 1-4.
Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i medfør af § 124 d og
§ 124 f, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.«
22. I
§ 126 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. En advokat
skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos
advokaten, kan deltage i den teoretiske grunduddannelse, eksamen og
praktiske prøve i retssagsbehandling, jf. § 119,
stk. 2, nr. 5. Advokaten skal afholde udgifterne til den
teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i
retssagsbehandling.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
23. I
§ 126 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. Enhver advokat
og advokatfuldmægtig skal løbende deltage i
efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. En advokat skal
afholde udgifterne hertil for en fuldmægtig, der er
autoriseret hos advokaten. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.«
24. I
§ 127 a udgår:
»§ 124 og«.
25. I
§ 127 a indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
§ 126, stk. 1, 2 og 4, samt § 127
gælder også for de ansatte i et advokatselskab, som
ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, jf. § 124
c, stk. 1, nr. 2.«
26. § 129 affattes således:
Ȥ 129.
Straffelovens §§ 144, 150-152 og 155-157 finder
tilsvarende anvendelse på advokater samt deres autoriserede
fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i
øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden.«
27. § 132 affattes således:
Ȥ 132. Enhver
advokat har møderet for byret, for Sø- og
Handelsretten i sager omfattet af den danske retsplejelovs
§ 15, stk. 2, nr. 4, og for Den Særlige
Klageret.«
28. § 133, stk. 3-5, affattes
således:
»Stk. 3. Prøven
består i, at den pågældende udfører to
retssager, der afsluttes med mundtlig domsforhandling.
Stk. 4. Den ene
retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske
prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr.
5. I så fald skal dette være en sag med kollegial
behandling i medfør af den danske retsplejelov, eller en
sag, hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal
aflægges for en af landsretterne eller for Sø- og
Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven,
hvis vedkommende ret finder sagen egnet hertil.
Stk. 5.
Prøven er bestået, når de retter, hvor sagerne
er udført, finder udførelsen tilfredsstillende.
Vedkommende landsret eller Sø- og Handelsretten kan dog,
hvis sagen er udført for landsretten eller Sø- og
Handelsretten, ud fra den første sags karakter og
udførelsen heraf erklære prøven for
bestået alene på grundlag af denne sag. Den anden sag
skal udføres senest 5 år efter udførelsen af
den første sag, medmindre den ret, hvor den anden sag
udføres, meddeler undtagelse herfra.«
29. § 135 affattes således:
Ȥ 135. Enhver
advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der
skal have bestået dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen.
Stk. 2.
Autorisationen meddeles af præsidenten i den byretskreds,
hvor vedkommende advokat har kontor. Bestemmelsen i § 121
gælder tilsvarende.«
30. § 139, stk. 1, affattes
således:
»Retten til at udøve advokatvirksomhed kan
frakendes ved dom, såfremt det på grund af advokatens
sindssygdom skønnes uforsvarligt, at vedkommende fortsat
udøver advokatvirksomhed. Retten til at udøve
advokatvirksomhed kan endvidere frakendes ved dom på tid fra
1 til 5 år eller indtil videre, såfremt advokaten har
betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr.
og derover. Sagen anlægges af justitsministeren i den
borgerlige retsplejes former. Advokaten har ret til fri proces,
såfremt vedkommende opfylder betingelserne i § 330,
stk. 1, nr. 2.«
31.
Efter § 139 indsættes:
Ȥ 139 a.
Justitsministeriet kan offentliggøre oplysninger om de i
§ 138 og § 139, stk. 1 og 2, nævnte
domme og kendelser, hvorved der er sket frakendelse af retten til
at udøve advokatvirksomhed.«
32. § 143 affattes således:
Ȥ 143. Det Danske
Advokatsamfund udgøres af alle advokater.
Stk. 2.
Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes
Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres
autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat
ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen
medfører, kan det indklage den pågældende for
Advokatnævnet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for så vidt angår advokatselskaber, jf.
§ 124.
Stk. 3.
Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen
i en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor
advokaten eller den ovennævnte person har sin virksomhed,
hvis det må antages, at advokaten eller den ovennævnte
person groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i
sager, hvor en advokat eller en af de personer, der er nævnt
i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have
begået overtrædelser, der kan føre til
frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller
retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab,
bestemme, at der skal iværksættes et kollegialt tilsyn
med advokaten eller den ovennævnte person.
Stk. 4.
Advokatsamfundet opdeles i et antal advokatkredse. Advokatkredsenes
bestyrelser bistår Advokatrådet.
Stk. 5.
Advokatsamfundet fastsætter regler om sin organisation og
virksomhed i en vedtægt, der skal godkendes af
justitsministeren.«
33. § 144 affattes således:
Ȥ 144.
Advokatsamfundet opretter et Advokatnævn. Advokatnævnet
består af en formand og 2 næstformænd, der alle
skal være dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og
næstformændene udpeges af Højesterets
præsident. Af de øvrige medlemmer vælges 9 af
Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af
Advokatrådet, og 9, der ikke må være advokater,
udpeges af justitsministeren. Justitsministerens udpegning af
medlemmer og stedfortrædere herfor sker efter indstilling fra
sådanne myndigheder, organisationer og lign., således
at det sikres, at der til nævnet udpeges medlemmer og
stedfortrædere herfor, der har kendskab til både
private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters
interesser. Medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges for en
periode af 6 år. Der er ikke mulighed for genudpegning.
Stk. 2. Ved
nævnets behandling af en sag skal deltage et eller flere
medlemmer af formandskabet, et eller flere af de medlemmer, der er
udpeget af justitsministeren, og et antal advokater, der svarer til
antallet af de medlemmer, der er udpeget af justitsministeren.
Stk. 3.
Advokatnævnet kan ved sagernes forberedelse lade sig
bistå af advokatkredsenes bestyrelser.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
Advokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets
virksomhed i afdelinger. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om betaling af udgifter til honorarer m.v.
til advokater, der udpeges som anklager, forsvarer eller til at
varetage klagerens interesser i disciplinærsager.«
34. § 145 affattes således:
Ȥ 145. Ved
behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå
Advokatnævnet, tiltrædes bestyrelserne hver af et
medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere
afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét
medlem for hver afdeling. Disse medlemmer og stedfortrædere
herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter
indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). Justitsministeren
kan fastsætte regler om indstilling fra kommuner, der ikke er
medlemmer af KL (Kommunernes Landsforening).
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de skal bistå
Advokatnævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de
samtaler, som er nævnt i § 143,
stk. 3.«
35. § 146 affattes således:
Ȥ 146. Klager over
vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har
forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse
heri, indbringes for Advokatnævnet. Nævnet kan godkende
vederlagets størrelse eller bestemme, at vederlaget skal
nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Klager skal
indgives inden et år efter, at klageren er blevet bekendt med
kravet om vederlag. Fristen regnes fra den endelige afregning af
den pågældende sag. Advokatnævnet kan behandle en
klage, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen er
rimeligt begrundet.
Stk. 3.
Advokatnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
36. § 147 ophæves.
37. § 147 a affattes således:
»§ 147 a. Så
længe en sag behandles af Advokatnævnet, kan
klagesagens parter ikke anlægge sag ved domstolene om de
spørgsmål, der er omfattet af klagen. Når
Advokatnævnet har truffet afgørelse, kan hver af
parterne indbringe sagen for domstolene.«
38. I
§ 147 b, stk. 1,
ændres »en advokat eller et advokatselskab« til:
»en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der
er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab,«.
39. I
§ 147 b, stk. 2,
ændres »3 måneder« til: »1
år«.
40. § 147 c, stk. 1 og 2, affattes således:
»Finder Advokatnævnet, at en advokat, et
advokatselskab eller en af de personer, der er nævnt i
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der
følger af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør af loven, kan nævnet tildele advokaten,
advokatselskabet eller personen, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, en irettesættelse eller
pålægge vedkommende eller selskabet en bøde
på indtil 300.000 kr.
Stk. 2.
Advokatnævnet kan under anvendelse af tvangsbøder
pålægge en advokat, et advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, at
opfylde en forpligtelse som nævnt i stk. 1. Nævnet
kan endvidere, hvis det skønnes fornødent, fratage
advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller person,
der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, færdiggøre
den.«
41. I
§ 147 c indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Har en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, gjort sig
skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af de
regler, som regulerer advokaterhvervet, og de udviste forhold giver
grund til at antage, at den pågældende ikke for
fremtiden vil overholde disse regler, kan Advokatnævnet
frakende vedkommende retten til at udføre sager eller
forretninger af nærmere angiven karakter eller retten til at
eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Frakendelse kan ske
i et tidsrum fra 6 måneder til 5 år eller indtil
videre.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
42. I
§ 147 c, stk. 5, der
bliver stk. 6, indsættes efter
»advokatselskabet,«: »personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,«.
43. § 147 d, stk. 1, affattes
således:
»Advokatnævnets afgørelse efter
§ 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for landsretten
af advokaten, advokatselskabet eller personen, der i medfør
af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokataktieselskab. Landsretten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen.«
44. I
§ 147 d, stk. 3,
ændres »advokaten eller advokatselskabet« til:
»advokaten, advokatselskabet eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,«.
45. § 147 e affattes således:
Ȥ 147 e. Advokaten
eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
kan forlange en afgørelse efter § 147 c,
stk. 3 eller stk. 4, indbragt for landsretten.
Landsretten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.
Stk. 2. Anmodning
om sagsanlæg skal fremsættes over for justitsministeren
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Justitsministeren anlægger herefter
sag i den borgerlige retsplejes former mod advokaten eller
personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1,
nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab. Advokaten
har ret til fri proces, såfremt vedkommende opfylder
betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3. Anmodning
om sagsanlæg har opsættende virkning, men landsretten
kan, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at
udøve advokatvirksomhed eller personen, der i medfør
af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab, ved kendelse udelukke den
pågældende fra at udøve sådan virksomhed,
indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at
anke ikke har opsættende virkning.«
46. I
§ 147 f, stk. 1,
indsættes efter »§ 147 c, stk. 3«:
»og 4«.
47.
Efter § 148 indsættes:
Ȥ 148 a. Krav om
skriftlighed eller underskrift er ikke til hinder for, at
meddelelser til retten sendes som digital kommunikation.
Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur.
Stk. 2.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation med domstolene, herunder om anvendelsen af
digital signatur.
Stk. 3. En digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den kan
gøres tilgængelig for retten.
Stk. 4. Hvis en
digital meddelelse ikke er forsynet med digital signatur eller er
behæftet med andre fejl, der gør den uegnet til at
indgå i rettens behandling af en sag, kan retten afvise
meddelelsen eller fastsætte en frist for afhjælpning af
mangelen. Efter anmodning træffes afgørelsen om
afvisning ved kendelse.«
48. § 149 affattes således:
Ȥ 149. Hovedsproget
i retten er færøsk, men dansk kan lige så vel
anvendes som færøsk. Afhøring af personer, der
ikke har tilstrækkeligt kendskab til det færøske
eller det danske sprog, skal så vidt muligt ske ved
hjælp af en translatør eller en af retten
udnævnt tolk. Dog kan, bortset fra straffesager, hvori
nævninger medvirker, tilkaldelse af tolk undlades, når
ingen af parterne gør fordring herpå, og retten
tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Hvis
dommeren ikke har fornødent kendskab til det
færøske sprog, foranlediger han tilkaldt en kyndig
person til at fungere som oversætter, når det
måtte være fornødent.
Stk. 2. Dokumenter,
der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en
oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger
det, skal bekræftes af en translatør eller en af
retten antaget oversætter. Oversættelsen kan dog
frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror
sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Har dommeren
ikke fornødent kendskab til det færøske
skriftsprog, foranlediger han dokumenter affattet i det
færøske sprog oversat. Såfremt
oversættelsen ikke godkendes af parterne, skal den
bekræftes af en af retten udmeldt kyndig person. I
tilfælde af anke eller kære skal dokumenter affattede i
det færøske sprog ledsages af en oversættelse
foretaget af en dertil af retten beskikket person. Udgifterne ved
de i dette stykke omhandlede oversættelser af
færøske dokumenter og de i stk. 1, 4. pkt.,
omhandlede tilkaldelser af tolk afholdes af landskassen.
Stk. 3. En
statsborger i et andet nordisk land kan uanset reglerne i
stk. 1 og 2 indlevere dokumenter, der er affattet på den
pågældendes eget sprog. Retten foranlediger dog
dokumenter oversat til færøsk, såfremt modparten
forlanger det, eller retten finder det nødvendigt. På
begæring af en statsborger i et andet nordisk land skal
retten foranledige dokumenter, der indleveres af modparten, oversat
til det pågældende fremmede nordiske sprog.
Stk. 4. Udgifter
til tolkning i sager, hvori en statsborger i et andet nordisk land
er part, afholdes af landskassen. Det samme gælder udgifter
til oversættelse efter reglerne i stk. 3. Retten kan
bestemme, at udgifterne skal godtgøres af parterne i
overensstemmelse med lovens almindelige regler om
sagsomkostninger.
Stk. 5. Forhandling
med og afhøring af døve og svært
hørehæmmede skal så vidt muligt foregå ved
hjælp af en uddannet tolk. Forhandling med og afhøring
af øvrige hørehæmmede og døvblevne skal
efter begæring fra vedkommende så vidt muligt
foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så vidt
angår stumme kan afhøring eller forhandling
foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller
efter begæring så vidt muligt ved hjælp af en
tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne
eller stumme har endvidere adgang til at lade sig bistå af en
døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under
retsmøder.
Stk. 6. Til at
bistå som tolk eller tegnsprogkyndig må ingen
tilkaldes, der ifølge § 60 og § 61 ville
være udelukket fra at handle som dommer i sagen. I
øvrigt bliver de om vidner gældende regler at anvende
på de nævnte personer med de lempelser, der
følger af forholdets natur, og for så vidt ikke andet
særlig er foreskrevet.
Stk. 7. Tolkning
kan ske ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det
vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder,
at tolken møder samme sted som parten, vidnet eller syns- og
skønsmanden, og tolkning ved anvendelse af telekommunikation
med billede findes forsvarlig. Når der tolkes for en part, et
vidne eller en syns- og skønsmand, der deltager ved
anvendelse af telekommunikation, skal tolken så vidt muligt
befinde sig samme sted som parten, vidnet eller syns- og
skønsmanden.«
49. I
§ 154 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Anvendelse af digital kommunikation kan ske, hvis modtageren har
samtykket i at modtage meddelelser på denne måde, jf.
dog § 155, nr. 2. Samtykke kan gives for den enkelte sag
eller generelt. Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger,
skal krypteres eller sikres på anden forsvarlig
måde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
50. I
§ 155 indsættes efter
nr. 1 som nyt nummer:
»2) ved
digital kommunikation gøres tilgængelig for den
pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte
modtagelsen (digital forkyndelse).«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
51.
Efter § 156 indsættes:
Ȥ 156 a. Ved
digital forkyndelse anses meddelelsen for forkyndt, hvis den
pågældende bekræfter at have modtaget meddelelsen
enten ved en meddelelse, der sendes ved digital kommunikation med
anvendelse af digital signatur, eller ved at sende en personligt
underskrevet kopi af meddelelsen. Forkyndelsen anses for sket den
dag, modtageren anfører at have modtaget kendelsen. Er ingen
modtagelsesdag anført, eller er den angivne modtagelsesdag
senere end den registrerede modtagelsesdato for den digitalt
fremsendte bekræftelse eller datoen i poststemplet på
tilbagesendelsen, anses forkyndelsen for sket på den
registrerede modtagelsesdag eller på poststemplets
dato.«
52. I
§ 158 ændres
»§ 155, nr. 2 og 3« til:
»§ 155, nr. 3 og 4«.
53. I
§ 174 indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Retten kan
bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes
hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes til at
møde et nærmere angivet sted, jf.
§ 191.
Stk. 3. Retten kan
bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af
telekommunikation uden billede, hvis det vil være forbundet
med uforholdsmæssige vanskeligheder, at forklaringen
afgives i retten eller ved anvendelse af telekommunikation med
billede, og afgivelse af forklaring ved anvendelse af
telekommunikation uden billede findes forsvarlig. Vidnet
pålægges at være til rådighed for rettens
etablering af telekommunikationen på en nærmere angiven
måde. Reglerne i § 175 finder tilsvarende
anvendelse.«
54. I
§ 186, stk. 2,
indsættes som 3. pkt.:
»Hvis der sker billed- eller lydoptagelse af
vidneforklaringen efter stk. 3, kan retten dog bestemme, at
der ikke skal ske optegnelse i retsbogen.«
55. I
§ 186 indsættes som
stk. 3-6:
»Stk. 3. Retten kan
bestemme, at der skal ske billed- eller lydoptagelse af en
vidneforklaring. Afgives vidneforklaringen ikke under
domsforhandlingen, skal optagelsen så vidt muligt ske som
billedoptagelse.
Stk. 4. En part har
adgang til at gennemse billed- og lydoptagelser, som er
foretaget i medfør af stk. 3, medmindre parten ikke
havde adgang til at overvære vidneforklaringen. Gennemsyn kan
ske hos retten eller hos partens advokat eller forsvarer. Billed-
og lydoptagelser, som er foretaget i medfør af stk. 3,
er i øvrigt ikke genstand for aktindsigt.
Stk. 5. Medmindre
højere straf er forskyldt efter lovgivningen i
øvrigt, straffes med bøde den, der uberettiget
videregiver billed- eller lydoptagelser, som er foretaget i
medfør af stk. 3.
Stk. 6. Den, der
efter regler i denne lov har ret til aktindsigt i
indførelser i retsbogen vedrørende en
vidneforklaring, hvor der i medfør af stk. 3 er
sket billed- eller lydoptagelse, kan mod betaling af udgifterne
herved forlange, at der tilvejebringes en udskrift af
vidneforklaringen. Udskriften anses som et bilag til
retsbogen. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om
opgørelsen af udgifterne ved tilvejebringelsen af
udskrifter.«
56. I
§ 189, stk. 3, § 535,
stk. 1, 1. pkt., § 650, stk. 1, 1. pkt.,
§ 721, stk. 1, nr. 1, § 731, stk. 1,
litra e, § 895, stk. 6, og § 1017 a,
stk. 4, ændres »hæfte« til:
»fængsel indtil 4 måneder.«
57.
Efter § 190 indsættes:
Ȥ 191. Reglerne i
denne paragraf gælder for telekommunikation med
billede.
Stk. 2. Vidnet
indkaldes til at møde for
1) en ret,
2) en offentlig
myndighed, der er bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til
rådighed til brug for telekommunikation med billede i
retssager, jf. stk. 3, eller
3) en fysisk eller
juridisk person, der har autorisation til at stille
kommunikationsmidler til rådighed til brug for
telekommunikation med billede i retssager, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Domstolsstyrelsen kan bemyndige en offentlig myndighed til at
stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for
telekommunikation med billede i retssager. Der kan i bemyndigelsen
fastsættes vilkår for gennemførelsen af
telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en
bemyndigelse, hvis vilkårene overtrædes.
Stk. 4.
Domstolsstyrelsen kan give en fysisk eller juridisk person
autorisation til at stille kommunikationsmidler til rådighed
til brug for telekommunikation med billede i retssager. Der kan i
autorisationen fastsættes vilkår for
gennemførelsen af telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan
tilbagekalde en autorisation, hvis vilkårene
overtrædes.
Stk. 5.
Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
meddelelse og tilbagekaldelse af bemyndigelser efter stk. 3 og
autorisationer efter stk. 4 og om fastsættelse af
vilkår samt regler om betaling for telekommunikation og om
betaling af gebyr for behandling af ansøgninger om
bemyndigelse efter stk. 3 eller autorisation efter
stk. 4.
Stk. 6. Retten kan
tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet, afgiver
forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis
forklaringen skønnes at kunne afgives under lige så
betryggende former som en forklaring, der afgives efter reglerne i
stk. 2.«
58. § 257 affattes således:
Ȥ 257. I retssager
kan en umyndig ikke optræde på egen hånd.
Udøves værgemål af forældre i forening, og
udebliver den ene af forældrene i et retsmøde, mens
den anden møder, optræder den mødte på
den umyndiges vegne under retsmødet.
Stk. 2.
Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er umyndig,
anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover
den pågældende har rådigheden, eller som
vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt
har indgået på egen hånd. Værgen kan heller
ikke uden samtykke fra den, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, anlægge retssag,
der vedrører en legemskrænkelse eller en freds- eller
æreskrænkelse, der er tilføjet den
pågældende, medmindre den, der er under
værgemål, som følge af manglende
forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling
hertil.«
59. I
§ 260, stk. 2,
ændres »umyndige og umyndiggjorte, af lavværger
for personer, der er sat under lavværgemål« til:
»personer, der er umyndige, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens
§ 7«.
60. I
§ 351 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. Retten kan
tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et
møde efter denne bestemmelse ved anvendelse af
telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.«
61. I
§ 355 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. Retten kan
tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i
det forberedende møde ved anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.«
62. I
§ 365 indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Retten kan
tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager
i domsforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.
Stk. 5. Retten kan
tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten,
eller en rettergangsfuldmægtig deltager i domsforhandlingen
ved anvendelse af telekommunikation, hvis sådan deltagelse af
særlige grunde er hensigtsmæssig.«
63. I
§ 378 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Retten kan
tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et
forberedende møde ved anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
64.
Efter § 386
indsættes:
Ȥ 386 a. Retten kan
tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager
i domsforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig. Stk. 2.
Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i
retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager i
domsforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, hvis
sådan deltagelse af særlige grunde er
hensigtsmæssig.«
65. I
§ 398, stk. 2,
indsættes efter 2. pkt.:
»Retten kan tillade, at en part eller
rettergangsfuldmægtig deltager i den mundtlige forhandling
ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan
deltagelse er uhensigtsmæssig.«
66. § 448 b ophæves.
67. I
§ 453, 3. pkt., og § 990, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »hæfte eller«.
68. § 456 f, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Er en part
umyndig, optræder værgen på partens vegne i
sagen. Parterne kan i øvrigt optræde på egen
hånd uden hensyn til værgemål. Finder retten det
påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig
værge, jf. værgemålslovens
§§ 47-49, kan denne beskikkes af
retten.«
69. I
§ 456 o, stk. 2, 2.
pkt., udgår »med hæfte eller«.
70. Kapitel
43 affattes således:
»Kapitel 43
Værgemålssager
§ 457. Reglerne i dette kapitel
anvendes på sager om
1)
værgemål,
2) prøvelse
af Rigsombudsmandens værgemålsafgørelser og
3) rettens
værgebeskikkelse.
§ 458. Sagerne indbringes for
byretten på det sted, hvor den, som begæres sat under
værgemål eller er under værgemål, har
hjemting. Har denne ikke hjemting her i riget, indbringes sagen for
Københavns Byret.
§ 459. Som parter anses
1) den, som
begæres sat under værgemål eller er under
værgemål,
2) den, der har
anmodet om værgemålet, og
3) den, der har
anmodet om, at Rigsombudsmandens afgørelse indbringes for
retten.
Stk. 2. Endvidere
kan de i værgemålslovens § 16, stk. 1,
nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som part under
sagen.
§ 460. Giver den, der
begæres sat under værgemål eller er under
værgemål, ikke møde ved advokat, beskikker
retten en advokat for denne. Retten kan beskikke advokat for andre
parter, hvis de har behov herfor.
§ 461. Retten sørger for
sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af
parter og vidner og om tilvejebringelse af
lægeerklæringer, erklæringer fra institutioner,
udtalelser fra andre sagkyndige samt andre oplysninger. Retten
indkalder selv parter og vidner.
Stk. 2. Når
særlige omstændigheder taler for det, kan retten
bestemme, at den, der begæres sat under værgemål
eller er under værgemål, ikke må overvære
bevisførelsen eller en del af denne. Den
pågældende skal, inden sagen afgøres,
gøres bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre dette
vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
§ 462. Retten kan bestemme, at
retsmøderne skal foregå for lukkede døre.
Stk. 2. Retten kan
forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i retten.
Overtrædelse af forbuddet straffes med bøde.
§ 463. Anmodning om
prøvelse af Rigsombudsmandens afgørelse om
værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre
retten bestemmer andet.
§ 464. Rettens
værgemålsafgørelse træffes ved dom. En
foreløbig afgørelse om værgemål
træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af værge sker ved
beslutning eller kendelse.
§ 465. Udgifter ved
bevisførelse i henhold til § 461 afholdes af
statskassen. Retten kan pålægge en part at erstatte
disse udgifter helt eller delvis, såfremt det i øvrigt
pålægges parten at betale sagsomkostninger.
§ 466. Anke kan
iværksættes af dem, der efter bestemmelsen i
§ 459 kan optræde som parter under byrettens
behandling af sagen.
Stk. 2. Anke sker
ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske mundtligt til
retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter til
landsretten.
Stk. 3. Under anke
behandles sagen i landsretten efter samme regler, som er fastsat i
dette kapitel for byretsbehandlingen.
Stk. 4. Anke har
kun opsættende virkning, når det bestemmes af den ret,
hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken anke
sker.«
71. I
§ 469, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
forelægges dog, så længe patienten ikke er
udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende
psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.«
72. I
§ 469, stk. 4,
indsættes som 3. pkt.:
»I sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns
afgørelse i sagen.«
73. I
§ 470, stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
»Dommeren påser i øvrigt, at sagen fremmes
mest muligt.«
74. § 475 c, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Klageren optræder på egen hånd, selv
om den pågældende er umyndig.«
75.
Efter § 506 indsættes:
Ȥ 506 a. Retten kan
tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager
ved anvendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der
ikke skal være mundtlig forhandling om et omtvistet
spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.
Stk. 2. Retten kan
tillade, at en part, der er repræsenteret i retten, deltager
ved anvendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der
skal være mundtlig forhandling om et omtvistet
spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.
Stk. 3. Retten kan
tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i retten,
eller en rettergangsfuldmægtig deltager ved anvendelse af
telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal være
mundtlig forhandling om et omtvistet spørgsmål, hvis
sådan deltagelse af særlige grunde er
hensigtsmæssig.
Stk. 4. I det i
§ 497 omhandlede tilfælde kan skyldneren uanset
stk. 1-3 ikke deltage i retsmødet ved anvendelse af
telekommunikation uden billede, og § 191 finder
tilsvarende anvendelse.«
76. I
§ 721, stk. 1, nr. 1,
ændres »hæfte« til: »fængsel
indtil 4 måneder«.
77. I
§ 726, stk. 2,
ændres »hæfte« til: »fængsel i
4 måneder«.
78. § 730, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Er sigtede under 18 år, og har den
pågældende ikke indgået ægteskab, tilkommer
valget forældremyndighedens indehaver, som er berettiget til
at optræde på sigtedes vegne.«
79. I
§ 731, stk. 1, litra e,
udgår »og hæfte«.
80.
Efter § 748 indsættes:
Ȥ 748 a. Retten kan
tillade, at sigtede deltager i et retsmøde ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis sigtedes tilstedeværelse
i retten ikke er nødvendig. Skal sigtede afgive forklaring,
finder § 191 tilsvarende anvendelse. En eventuel
forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som
sigtede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten. 1. pkt.
gælder ikke i de i § 760, stk. 2, og
§ 764, stk. 2, nævnte tilfælde.
Stk. 2. Retten kan
tillade, at forsvareren deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det er
forsvarligt og sigtede ikke deltager i retsmødet.
Stk. 3. Retten kan
tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved anvendelse
af telekommunikation med billede, hvis
1) sigtede ikke
deltager i retsmødet,
2) anklagerens
deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med billede er
forsvarlig, og
3) der i
øvrigt foreligger særlige grunde.«
§ 748
b. Retten kan bestemme, at en sigtet, der er undergivet
varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende
foranstaltning efter kapitel 70, deltager i et retsmøde om
forlængelse af fristen for varetægtsfængslingen
eller foranstaltningen ved anvendelse af telekommunikation med
billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til
formålet med retsmødet og sagens øvrige
omstændigheder. Dette gælder ikke for retsmøder,
hvor der første gang skal tages stilling til
forlængelse af en varetægtsfængsling eller
varetægtsfængsling i isolation eller når
kæremål behandles mundtligt efter § 767,
stk. 2. Skal sigtede afgive forklaring, finder § 191
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Deltager
sigtede i et retsmøde om fristforlængelse ved
anvendelse af telekommunikation med billede, skal forsvareren
deltage i retsmødet på samme sted som sigtede,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten eller deltager ved anvendelse af
telekommunikation med billede fra et andet sted end sigtede.
Deltager sigtede ikke i et retsmøde om
fristforlængelse, kan retten tillade, at forsvareren deltager
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det er forsvarligt.
Stk. 3. Deltager
sigtede i et retsmøde om fristforlængelse ved
anvendelse af telekommunikation med billede, eller deltager sigtede
ikke i et retsmøde om fristforlængelse, kan retten
tillade, at anklageren deltager i retsmødet ved anvendelse
af telekommunikation med billede, hvis
1) anklagerens
deltagelse ved anvendelse af telekommunikation med billede er
forsvarlig, og
2) der i
øvrigt foreligger særlige grunde.«
81. I
§ 754, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere finder § 186, stk. 3-6,
tilsvarende anvendelse.«
82. I
§ 762, stk. 3,
ændres »hæfte« til: »fængsel i
højst 30 dage«.
83. I
§ 765, indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Justitsministeren kan efter forhandling med
velfærdsministeren og sundhedsministeren fastsætte
regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til
personer, der er anbragt i institution eller hospital m.v. i
medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, når der ikke i
øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte, at afgørelser, der
træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.«
84. I
§ 777, 1. pkt., § 997,
stk. 4, § 998, stk. 1, og § 1018 d,
stk. 1, ændres »frihedsstraf« til:
»fængselsstraf«.
85. § 802, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Afgørelser om beslaglæggelse af sigtedes
formue skal tinglyses efter reglerne om tinglysning af
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6.«
86. I
§ 811 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Justitsministeren kan efter forhandling med
velfærdsministeren og sundhedsministeren fastsætte
regler om meddelelse af tilladelse til udgang mv. til
personer, der er indlagt på hospital for sindslidende m.v. i
medfør af § 809, stk. 2, når der ikke i
øvrigt er taget stilling hertil. Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte, at afgørelser, der
træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.«
87. § 844 affattes således:
Ȥ 844. De
retsmøder, som afholdes inden domsforhandlingen, er ikke
offentlige. Reglerne i § 748 a finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Begæringer til retten, som ikke fremsættes mundtligt i
et retsmøde, stiles skriftligt til retten. Er tiltalte
fængslet, kan hans henvendelse til retten, derunder
meddelelse om beviser, han ønsker fremført, jf.
§§ 836 og 838, fremsættes til
undersøgelsesrettens retsbog eller for
fængselsbestyreren, som har at modtage samme til en dertil
indrettet bog. Udskrift tilstilles uden ophold landsrettens kontor
og i de i §§ 836 og 838 omhandlede tilfælde
tillige statsadvokaten.«
88. § 846 affattes således:
Ȥ 846. Tiltalte
skal, så vidt loven ikke hjemler undtagelse, personlig
være til stede under hele domsforhandlingen, så
længe han har adgang til at udtale sig; dog kan rettens
formand, efter at hans afhørelse er sluttet, tillade ham at
fjerne sig.
Stk. 2. Retten kan
tillade, at tiltalte deltager i domsforhandlingen ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis tiltaltes tilstedeværelse
i retten ikke er nødvendig, og der alene bliver
spørgsmål om bøde eller fængsel indtil 1
år, konfiskation, rettighedsfrakendelse, tvangsbøder
eller erstatning.
Stk. 3. Skal
tiltalte afgive forklaring, finder reglen i § 191
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Har retten
givet tilladelse som nævnt i stk. 1, skal forsvareren
deltage i retsmødet på samme sted som tiltalte,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten.
Stk. 5.
Stk. 2-4 finder ikke anvendelse i sager, hvori nævninge
medvirker.«
89. I
§ 868, stk. 1,
indsættes efter 7. pkt.:
»Reglerne i § 186, stk. 3-6, finder
tilsvarende anvendelse.«
90. I
§ 925, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », hvis han er under 18 år, hans
værge samtykker heri, og«.
91. I
§ 925 indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7. Retten kan
tillade, at sigtede deltager i et retsmøde efter stk. 1
ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis sigtedes
tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig, og der
alene bliver spørgsmål om bøde eller
fængsel indtil 1 år, konfiskation,
rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. Reglen
i § 191 finder tilsvarende anvendelse. En eventuel
forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som
sigtede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten.«
92. I
§ 957, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Reglerne i § 748 a finder tilsvarende
anvendelse.«
93. I
§ 965, stk. 2,
indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis anken ikke omfatter beviserne for tiltaltes skyld
finder reglerne i § 748 a tilsvarende anvendelse.
Reglerne i § 846, stk. 2-4, finder ikke
anvendelse.«
94. I
§ 972, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Reglerne i § 748 a finder tilsvarende
anvendelse.«
95. § 1000 affattes således:
Ȥ 1000. Retten
eller de lægdommere, der har medvirket ved sagens behandling,
kan indstille til justitsministeren, at domfældte
benådes. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om fremgangsmåden ved udøvelsen af
lægdommeres adgang til at afgive indstilling om
benådning.«
96. § 1001, stk. 1, affattes
således:
»Bliver den, som er idømt fængselsstraf,
alvorligt syg, udsættes fuldbyrdelsen.«
97. I
§ 1017, stk. 2,
ændres »med hæfte« til:
»fængsel indtil 4 måneder«.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1069 af 6. november 2008, som ændret ved § 15 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 187 af 18. marts 2009,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 130 indsættes i kapitel 12:
Ȥ 130 a.
Justitsministeren kan efter forhandling med de færøske
myndigheder fastsætte regler om, at bestemmelser om advokater
i denne lov finder anvendelse på advokater beskikket af de
færøske myndigheder.«
2. I
§ 143 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Justitsministeren kan efter anmodning fra de færøske
myndigheder og efter forhandling med Advokatrådet tillade, at
Advokatsamfundet varetager de i denne lov nævnte opgaver
på Færøerne.«
§ 3
I lov for Færøerne om retsafgifter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981, som sat i
kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november
1986, og som ændret ved lov nr. 365 af 2. juni 1999,
foretages følgende ændring:
1. § 12, stk. 1, nr. 5, affattes
således:
»5. Værgemål.«
§ 4
I lov nr. 177 af 23. juni 1956 om
foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., som sat i kraft
ved anordning nr. 228 af 20. juni 1959, og som senest ændret
ved anordning nr. 151 af 21. marts 1988, foretages følgende
ændringer:
1. § 2, nr. 1, affattes
således:
»1) Er
kvinden under 18 år og har hun ikke indgået
ægteskab, skal der indhentes samtykke fra indehaveren af
forældremyndigheden, medmindre afgørende
omstændigheder taler derimod.«
2. § 2, nr. 2, affattes
således:
»2) Er
kvinden på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk
udvikling, alvorligt svækket helbred eller af andre
årsager ude af stand til at forstå betydningen af
indgrebet, kan begæringen om dettes foretagelse
fremsættes af en hertil efter indstilling af det sociale
udvalg beskikket særlig værge. For beskikkelse af denne
værge finder bestemmelsen i værgemålslovens
§ 50 tilsvarende anvendelse. Hvis kvinden er inddraget
under forsorg af en statsanstalt eller en institution omfattet af
§§ 16 eller 32 i lov for Færøerne om
offentlig forsorg, kan begæringen om indgrebets foretagelse
endvidere fremsættes af anstalts- eller
institutionslederen.«
§ 5
I lov nr. 234 af 3. juni 1967 om sterilisation og
kastration, som sat i kraft for Færøerne ved kgl.
anordning nr. 73 af 14. marts 1968, foretages følgende
ændringer:
1. § 9, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Er denne på grund af sindssygdom, hæmmet
psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden
grund varigt eller for længere tid ude af stand til at
forstå betydningen af indgrebet, kan begæring
fremsættes af en særligt beskikket værge. For
beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i
værgemålslovens § 50 tilsvarende
anvendelse.«
2. § 9, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. Er den,
på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18
år, der ikke har indgået ægteskab, er den
pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk
udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af
ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag
begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd
fremsætter begæring, skal begæringen
tiltrædes af værgen, eventuelt en dertil beskikket
særlig værge. For beskikkelsen af denne værge
finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50
tilsvarende anvendelse.«
§ 6
I lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens,
stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom foretages
følgende ændring:
1. I
§ 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om midlernes
forvaltning og anbringelse.«
§ 7
I lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg
på Færøerne foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 ændres
»umyndiggjort« til: »under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«.
2. I
§ 18, stk. 2,
ændres »umyndiggørelse, ophævelse af
umyndiggørelse« til: »iværksættelse
eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6,«.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2. Lov for
Færøerne om rettens pleje § 93, stk. 4,
§ 115 b, § 119, stk. 2, nr. 1,
§ 148 a, § 149, stk. 1-6, § 154,
stk. 2, § 155, nr. 2, § 156 a,
§ 158, § 189, stk. 3, § 257,
§ 260, stk. 2, § 448 b, § 453,
3. pkt., § 456 f, stk. 2, § 456 o,
stk. 2, 2. pkt., kapitel 43, § 469, stk. 1, 2.
pkt., § 469, stk. 4, 3. pkt., § 470,
stk. 3, 3. pkt., § 475 c, stk. 1, 2. pkt.,
§ 535, stk. 1, 1. pkt., § 650,
stk. 1, 1. pkt., § 721, stk. 1, nr. 1,
§ 726, stk. 2, § 730, stk. 1, 2.
pkt., § 731, stk. 1, litra e, § 762,
stk. 3, § 765, stk. 5, § 777, 1.
pkt., § 802, stk. 1, 2. pkt., § 811,
stk. 2, § 895, stk. 6, § 925,
stk. 1, 1. pkt., § 990, stk. 1, 1. pkt.,
§ 997, stk. 4, § 998, stk. 1,
§ 1017, stk. 2, § 1017 a, stk. 4, og
§ 1018 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6-8, 47-52, 56, 58, 59, 66-74, 76-79, 82-86, 90
og 97, samt §§ 2-7 træder i kraft efter
justitsministerens nærmere bestemmelse. Ministeren kan
herunder bestemme, at de i 1. pkt. nævnte bestemmelser
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. Lov for
Færøerne om rettens pleje § 32 b,
§ 149, stk. 7, § 174, stk. 2 og 3,
§ 186, stk. 2, 3. pkt., § 186,
stk. 3-6, § 191, § 748 a, § 748
b, § 754, stk. 2, 2. pkt., § 844,
§ 846, § 868, stk. 1, 8. pkt.,
§ 925, stk. 7, § 957, stk. 1, 3.
pkt., § 965, stk. 2, og § 972,
stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 4, 48, 53-55, 57, 80, 81, 87-89, og 91-94, træder i kraft
efter justitsministerens nærmere bestemmelse. Lov for
Færøerne om rettens pleje § 32 a,
§ 351, stk. 7, § 355, stk. 5,
§ 365, stk. 4 og 5, § 378, stk. 2,
§ 386 a, § 398, stk. 2, 3. pkt., og
§ 506 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
4, 60-65, og 75, finder anvendelse på telekommunikation med
billede efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
Ministeren kan herunder bestemme, at de i 1. pkt. nævnte
bestemmelser træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
§ 9
Stk. 1. Lov for
Færøerne om rettens pleje § 119,
stk. 2, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
11, finder ikke anvendelse for personer, der inden lovens
ikrafttræden er blevet autoriserede som
advokatfuldmægtige på Færøerne.
Stk. 2. Personer,
der har bestået juridisk kandidateksamen før den 1.
januar 1997, kan beskikkes som advokat, uanset at de ikke opfylder
betingelsen i lov for Færøerne om rettens pleje
§ 119, stk. 2, nr. 5, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6.
Stk. 3. Lov for
Færøerne om rettens pleje § 123,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18,
finder ikke anvendelse for advokater, der inden lovens
ikrafttræden er indtrådt i et fællesskab af
advokater eller har erhvervet aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Stk. 4. En advokat
eller en autoriseret fuldmægtig, der inden lovens
ikrafttræden er påbegyndt behandlingen af en retssag
for Sø- og Handelsretten, kan færdiggøre
behandlingen af denne sag uanset bestemmelsen i § 132 i
lov for Færøerne om rettens pleje, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 27.
Stk. 5. Klager over
vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har forlangt for
sit arbejde, der er indgivet inden lovens ikrafttræden,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler i
kapitel 15 a i lov for Færøerne om rettens pleje.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse | |
1.
Indledning | |
2. Ændringer
som følge af værgemålslovens ikrafttræden
for Færøerne | |
2.1.
Indledning | |
2.2. De
gældende regler for Færøerne om umyndighed og
lavværgemål | |
2.2.1.
Myndighedsloven | |
2.2.2. Gældende
ret i lov for Færøerne om rettens pleje | |
2.3. Anordning om
ikrafttræden for Færøerne af
værgemålsloven | |
2.4. Forslagene om
konsekvensændringer | |
2.5. Ændring af
regler om værgemålssager i lov for
Færøerne om rettens pleje | |
3. Ajourføring
af regler om advokaters virksomhed | |
3.1.
Indledning | |
3.2. Det
pligtmæssige medlemskab af Advokatsamfundet | |
3.2.1. Reglerne i lov
for Færøerne om rettens pleje | |
3.2.2.
Ændringer af den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007 | |
3.2.3.
Justitsministeriets overvejelser om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje | |
3.3. Tilsynet med og
behandlingen af klager over advokater | |
3.3.1. Gældende
ret i lov for Færøerne om rettens pleje | |
3.3.1.1. Tilsynet med
advokater | |
3.3.1.2. Behandlingen
af klager over advokater | |
3.3.1.2.1.
Salærklager | |
3.3.1.2.2.
Disciplinærklager | |
3.3.2.
Ændringer af den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007 | |
3.3.3.
Justitsministeriets overvejelser om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje | |
3.4. Advokaters
grund- og efteruddannelse | |
3.4.1. Gældende
ret i lov for Færøerne om rettens pleje | |
3.4.2.
Ændringer af den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007 | |
3.4.3.
Justitsministeriets overvejelser om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje | |
3.5. Møderet
for Landsret | |
3.5.1. Gældende
ret i lov for Færøerne om rettens pleje | |
3.5.2.
Ændringer af den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007 | |
3.5.3.
Justitsministeriets overvejelser om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje | |
3.6.
Ejerskabsforholdene i advokatvirksomheder | |
3.6.1. Gældende
ret i lov for Færøerne om rettens pleje | |
3.6.2.
Ændringer af den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007 | |
3.6.3. Lov nr. 187 af
18. marts 2009 om ændring af retsplejeloven
(Advokatselskabers navn, sammensætningen af advokatselskabers
bestyrelser og direktion mv.) | |
3.6.4.
Advokatselskabers navn | |
3.6.5. Overvejelser
om ændring af lov for Færøerne om rettens
pleje | |
3.7. Andre regler om
advokater i lov for Færøerne om rettens
pleje | |
3.7.1. Gældende
ret i lov for Færøerne om rettens pleje | |
3.7.2.
Ændringer af den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007 | |
3.7.3. Lov nr. 187 af
18. marts 2009 om ændring af retsplejeloven
(Advokatselskabers navn, sammensætningen af advokatselskabers
bestyrelser og direktion mv.) | |
3.7.4.
Justitsministeriets overvejelser om ændring af lov for
Færøerne om rettens pleje | |
4. Ændringer
som følge af psykiatrilovens ikrafttræden for
Færøerne | |
5. Ændringer
som følge af hæftestraffens afskaffelse | |
6. Øvrige
ændringer i lov for Færøerne om rettens
pleje | |
7. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | |
8. Administrative
konsekvenser for det offentlige | |
9. Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
10. Administrative
konsekvenser for borgerne | |
11.
Miljømæssige konsekvenser | |
12. Forholdet til
EU-retten | |
13. Sammenfattende
skema | |
14. Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | |
1. Indledning
Formålet med dette lovforslag er at gennemføre en
række ændringer af lov for Færøerne om
rettens pleje samt visse andre love. Dette omfatter
konsekvensændringer som følge af, at
værgemålsloven, psykiatriloven og en række
ændringer af straffeloven forventes sat i kraft for
Færøerne i løbet af 2009 ved tre anordninger.
Hertil kommer ændringer, som vil indebære en
ajourføring af lovgivningen for Færøerne med
hensyn til advokatvirksomhed. Herudover foreslås
ændringer som konsekvens af domstolsreformen fra 2006 samt
regler om bl.a. digital kommunikation ved domstolene.
Der lægges med lovforslaget bl.a. op til at ændre
de processuelle regler om rettens behandling af
værgemålssager. Færøernes Landsstyre har
anmodet Justitsministeriet om, at værgemålslovgivningen
sættes i kraft for Færøerne, og
Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet et udkast
til anordning om ikrafttræden for Færøerne af
værgemålsloven, som i november 2008 er forelagt
hjemmestyret til udtalelse. Værgemålsloven, der
erstatter lov om umyndighed og værgemål
(myndighedsloven), som gælder for Færøerne,
medfører et behov for at foretage en række
konsekvensændringer i lov for Færøerne om
rettens pleje vedrørende rettens behandling af
værgemålssager. Det foreslås derfor med dette
lovforslag at foretage disse nødvendige ændringer i
lov for Færøerne om rettens pleje.
Herudover foreslås det med lovforslaget at
gennemføre de konsekvensændringer i lov for
Færøerne om retsafgifter, lov om foranstaltninger i
anledning af svangerskab m.v., lov om sterilisation og kastration,
lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri
ejendom og lov om folketingsvalg på Færøerne,
som værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne nødvendiggør.
Endvidere foreslås det at gennemføre en
ajourføring af reglerne om advokater i lov for
Færøerne om rettens pleje, så disse i videst
muligt omfang kommer til at svare til reglerne om advokatvirksomhed
i den danske retsplejelov.
Disse ændringer skal bl.a. ses i sammenhæng med,
at det færøske landsstyre har oplyst over for
Justitsministeriet, at de færøske myndigheder agter at
overtage sagsområdet »advokatvirksomhed« i
henhold til § 2, stk. 2, i lov om de
færøske myndigheders overtagelse af sager og
sagsområder.
Forhandlingerne om tidspunktet for den færøske
overtagelse af »advokatvirksomhed« er endnu ikke
afsluttede, men landsstyret har udtrykt ønske om, at
lovgivningen for Færøerne om advokatvirksomhed
ajourføres før en færøsk overtagelse af
sagsområdet. Lovforslaget er på dette punkt en
imødekommelse af det færøske
ønske.
Landsstyret har desuden rejst spørgsmål om
muligheden for, at Det Danske Advokatsamfund også efter en
færøsk overtagelse af sagsområdet vil kunne
føre tilsyn mv. i forhold til færøske
advokater. Med dette lovforslag skabes der hjemmel i den danske
retsplejelov til, at justitsministeren efter anmodning fra det
færøske landsstyre og efter forhandling med
Advokatrådet kan tillade, at Advokatsamfundet varetager de
opgaver på Færøerne, der er nævnt i den
danske retsplejelov.
Det foreslås endvidere efter færøsk
ønske, at der i den danske retsplejelov skabes mulighed for,
at justitsministeren efter en færøsk overtagelse af
sagsområdet »advokatvirksomhed« og efter
forhandling med de færøske myndigheder kan
fastsætte regler om, at bestemmelser om advokater i denne lov
finder anvendelse på advokater beskikket af de
færøske myndigheder.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forventer, at lov om
anvendelse af tvang i psykiatrien (psykiatriloven) vil kunne
sættes i kraft for Færøerne i løbet af
2009. Som følge heraf foreslås det med dette
lovforslag at indsætte visse regler om værneting og
frister mv. i forbindelse med administrativt bestemt
frihedsberøvelse i kapitel 43 a i lov for
Færøerne om rettens pleje. Desuden foreslås det
med en bestemmelse i lov for Færøerne om rettens pleje
at bemyndige justitsministeren til, efter forhandling med
velfærdsministeren og sundhedsministeren, at fastsætte
regler for Færøerne om meddelelse af tilladelse til
udgang til personer, der på grundlag af en strafferetlig
afgørelse opholder sig på en psykiatrisk afdeling, en
institution for personer med vidtgående psykiske handicap
eller på sikret afdeling.
Samtidig med udarbejdelsen af dette lovforslag har
Justitsministeriet forelagt et udkast til anordning om
ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om
ændring af straffeloven for det færøske
hjemmestyre. Anordningen vil bl.a. medføre, at
hæftestraffen ophæves i straffeloven, og som konsekvens
heraf foreslås det i dette lovforslag at ændre de
bestemmelser i lov for Færøerne om rettens pleje, der
henviser til hæftestraf.
Forelæggelsen af det nævnte udkast til anordning
hænger bl.a. sammen med, at det færøske
landsstyre har oplyst over for Justitsministeriet, at de
færøske myndigheder også agter at overtage
sagsområdet »strafferetten«, jf. § 2,
stk. 2, i lov om de færøske myndigheders
overtagelse af sager og sagsområder.
Heller ikke forhandlingerne om tidspunktet for overtagelsen af
dette sagsområde er afsluttede, men landsstyret har ligeledes
i denne sammenhæng udtrykt ønske om, at lovgivningen
for Færøerne ajourføres før en
færøsk overtagelse af sagsområdet. Dette
ønske imødekommes dels med den nævnte
anordning, dels med dette lovforslags ændringer
vedrørende ophævelsen af hæftestraffen.
Endelig foreslås det at gennemføre visse
konsekvensændringer som følge af domstolsreformen samt
regler om digital kommunikation, digital forkyndelse, tele- og
videokommunikation samt billed- og lydoptagelse af forklaringer i
retsmøder.
Lovforslaget er forinden fremsættelsen forelagt
Færøernes hjemmestyre med henblik på at modtage
hjemmestyrets udtalelse inden lovforslagets 3. behandling i
Folketinget.
2. Ændringer som følge
af værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne
2.1. Indledning
Justitsministeriet har udarbejdet et udkast til anordning om i
krafttræden for Færøerne af
værgemålslovgivningen, der i november 2008 er forelagt
hjemmestyret til udtalelse.
I forlængelse heraf er formålet med dette
lovforslag som nævnt i pkt. 1 bl.a. at ændre de
processuelle regler om rettens behandling af
værgemålssager. Med lovforslaget foreslås
endvidere en række ændringer i lovgivningen som
konsekvens af en ikrafttræden for Færøerne af
værgemålslovgivningen.
Ved værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne ophæves samtidig de gældende
regler for Færøerne om umyndighed og
værgemål, jf. lov nr. 277 af 30. juni 1922 med senere
ændringer (herefter kaldet myndighedsloven).
Værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne medfører endvidere et behov for en
række konsekvensændringer i andre love, som
gælder for Færøerne. Derfor vil der samtidig med
anordningen om ikrafttræden for Færøerne af
værgemålsloven blive sat en del
konsekvensændringer i andre love i kraft for
Færøerne. Dette vil ligeledes ske ved anordning.
Det er imidlertid ikke alle konsekvensændringerne som
følge af værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne, der kan sættes i kraft ved anordning.
Visse nødvendige konsekvensændringer kræver
således ændringer af lovgivningen, og disse
ændringer foreslås gennemført med dette
lovforslag. Det drejer sig om ændringer af lov for
Færøerne om retsafgifter, lov om foranstaltninger i
anledning af svangerskab m.v., lov om sterilisation og kastration,
lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri
ejendom og lov om folketingsvalg på
Færøerne.
De foreslåede konsekvensændringer svarer i vidt
omfang til de regler, der blev indført i Danmark ved lov nr.
389 af 14. juni 1995. Også de foreslåede
konsekvensændringer i lov for Færøerne om
retsafgifter, lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab
m.v., lov om sterilisation og kastration, lov om lens, stamhuses og
fideikommisgodsers overgang til fri ejendom og lov om
folketingsvalg på Færøerne svarer i vidt omfang
til de ændringer der blev indført i den tilsvarende
danske lovgivning ved lov nr. 389 af 14. juni 1995.
I det følgende redegøres i hovedtræk for
de gældende regler om umyndighed og lavværgemål
for Færøerne i myndighedsloven og lov for
Færøerne om rettens pleje. Der redegøres
endvidere for hovedpunkterne i anordningen om ikrafttrædelse
for Færøerne af værgemålsloven i det
omfang, det er af betydning for dette lovforslag.
2.2. De gældende regler for
Færøerne om umyndighed og lavværgemål
2.2.1. Myndighedsloven
Efter reglerne i myndighedsloven omfatter udtrykket
»umyndige« dels de mindreårige, dvs. børn
og unge under 18 år, uanset om den pågældende har
indgået ægteskab, jf. myndighedslovens § 1,
dels personer, der er umyndiggjort i formueretlig henseende og
eventuelt tillige i personlig henseende, jf. myndighedslovens
§ 2. Personer under lavværgemål, jf.
myndighedslovens § 54, anses efter myndighedsloven ikke
for umyndige.
Umyndighed som følge af mindreårighed eller
formueretlig umyndiggørelse medfører, at den
pågældende ikke selv kan råde over sin formue
eller forpligte sig ved retshandler, jf. myndighedslovens
§ 34. Råderetten tilkommer i stedet værgen,
der retligt og faktisk bestyrer den umyndiges formue og
repræsenterer den umyndige i økonomiske forhold, jf.
myndighedslovens § 45. Værgens muligheder
begrænses dog af, at formuen som hovedregel skal anbringes og
bestyres i overformynderiet, jf. § 8 i
bekendtgørelse nr. 15 af 18. januar 1982 for
Færøerne om værgens beføjelser og pligter
(herefter kaldet myndighedsbekendtgørelsen). Værgen er
undergivet tilsyn af skifteretten og Rigsombudsmanden, jf.
myndighedsbekendtgørelsens § 2. Formueretlig
umyndiggørelse skal tinglyses i personbogen, jf.
myndighedsbekendtgørelsens § 6, og virkningen af
tinglysningen er, at aftaler, der indgås med den
umyndiggjorte, er ugyldige, jf. myndighedslovens
§ 34.
Personlig umyndiggørelse, der kun kan besluttes, hvis
der også træffes afgørelse om formueretlig
umyndiggørelse, medfører, at værgen overtager
omsorgen for den umyndiggjortes person, jf. myndighedslovens
§ 46. Det er værgen, der træffer beslutning
om den pågældendes opholdssted og om den
pågældendes beskæftigelse, men rækkevidden
af den personlige værges adgang til at træffe
beslutninger er i øvrigt ikke fuldt ud fastlagt i
loven.
Lavværgemål medfører, at den, der er under
værgemål, kun kan råde over sin formue eller
forpligte sig ved retshandler i forbindelse med sin lavværge,
således at disse i fællesskab må træffe
beslutninger om formueadministrationen m.v., jf. myndighedslovens
§ 55. Lavværgen er ikke undergivet tilsyn af
Rigsombudsmanden, og reglerne om anbringelse af umyndiges midler
gælder heller ikke. Lavværgemål skal dog ligesom
formueretlig umyndiggørelse tinglyses i personbogen og
på fast ejendom, og tinglysningen har samme retsvirkninger
som for umyndiggjorte.
2.2.2. Gældende ret i lov for
Færøerne om rettens pleje
Efter reglerne i kapitel 43 i lov for Færøerne om
rettens pleje kan anmodning om umyndiggørelse eller
lavværgemål fremsættes for retten af den, der
ønsker at blive umyndiggjort eller sat under
lavværgemål. Endvidere kan den pågældendes
ægtefælle, slægtninge i op- eller nedstigende
linje, søskende, værge, lavværge eller
politimesteren fremsætte anmodning om
umyndiggørelse.
Hvis den, der søges umyndiggjort, befinder sig i en
sådan tilstand, at han ikke forstår betydningen af
umyndiggørelsen, kan retten undlade at indkalde til et
retsmøde.
Rettens afgørelse træffes ved dom. Anke har kun
opsættende virkning, når det bestemmes af den ret, hvis
afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken anke
sker.
Hvis retten finder det sandsynliggjort, at der foreligger en
umyndiggørelsesgrund, og det vil være forbundet med
væsentlig ulempe at vente med at umyndiggøre den
pågældende eller sætte den pågældende
under lavværgemål, kan der afsiges en foreløbig
kendelse om umyndiggørelse.
Hvis en person, der søges umyndiggjort, ikke selv har
antaget en advokat, skal retten beskikke en advokat for den
pågældende, medmindre denne giver sit samtykke til
umyndiggørelsen eller befinder sig i en sådan
tilstand, at han ikke forstår betydningen af
umyndiggørelsen. Om salær og godtgørelse for
udlæg til den beskikkede advokat gælder samme regler
som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel
31. Retten bør kun, når der er særlig anledning
til det, pålægge en part helt eller delvis at betale
sagsomkostninger.
Retten kan bestemme, at den, der søges umyndiggjort
eller sat under lavværgemål, ikke må
overvære bevisførelsen eller en del af denne,
når særlige omstændigheder taler for det. Retten
kan endvidere bestemme, at retsmøderne skal foregå for
lukkede døre. Retten kan derudover forbyde offentlig
gengivelse af forhandlingerne i retten.
Umyndiggørelse og anordning af lavværgemål
skal efter anmodning ophæves, når der ikke
længere er grund til at opretholde foranstaltningen.
Anmodning om ophævelse kan fremsættes af de samme, som
kan fremsætte anmodning om umyndiggørelse eller
anordning af lavværgemål. Ved rettens behandling af en
sag om ophævelse af umyndiggørelse eller
lavværgemål gælder de samme regler som ved
behandling af anmodning herom.
2.3. Anordning om ikrafttræden
for Færøerne af værgemålsloven
Værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne indebærer for mindreårige den
ændring, at unge under 18 år, der indgår
ægteskab, bliver myndige ved indgåelsen af
ægteskab, medmindre Rigsombudsmanden træffer beslutning
om, at den unge fortsat skal være under værgemål
efter indgåelsen af ægteskabet indtil sit fyldte 18.
år, jf. værgemålslovens § 1,
stk. 1. Unge under 18 år, der har indgået
ægteskab, vil således som hovedregel ikke længere
være under værgemål. Bestemmelser, der
foreskriver værgens samtykke til dispositioner m.v., må
som følge heraf ændres.
For voksne, dvs. personer over 18 år og personer under
18 år, der har indgået ægteskab, indebærer
anordningen om ikrafttræden for Færøerne af
værgemålsloven, at de nugældende regler om
umyndiggørelse i formueretlig og personlig henseende samt om
lavværgemål m.v. erstattes af nye former for
værgemål.
Det centrale i værgemålsloven er, at der udpeges
en værge til at handle og træffe beslutninger, jf.
§ 5, og at værgemålet kan begrænses til
at angå enten økonomiske eller personlige forhold,
herunder bestemte økonomiske anliggender eller aktiver eller
bestemte personlige anliggender. Sådanne værgemål
fratager ikke den, der kommer under værgemål,
muligheden for selv at disponere, og den pågældende er
således fortsat myndig. Som følge heraf skal
værgemål efter § 5 heller ikke tinglyses.
Formuen skal - i det omfang den er omfattet af
værgemålet - bestyres og anbringes i en godkendt
forvaltningsafdeling. Værgen er under tilsyn af
Rigsombudsmanden.
Hvis der er behov for det, kan der efter
værgemålslovens § 6 i forbindelse med
værgemål efter § 5 træffes beslutning
om fratagelse af den retlige handleevne. Den, der er frataget
handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved
retshandler eller råde over sin formue, og værgen
handler således - under tilsyn af Rigsombudsmanden - på
den pågældendes vegne i økonomiske anliggender.
Formuen skal bestyres og anbringes i overøvrigheden, og
værgemålet skal tinglyses i personbogen og på
eventuel fast ejendom, som den umyndige ejer. Denne form for
værgemål svarer i høj grad til de eksisterende
formueretlige umyndiggørelser.
Endvidere indebærer værgemålslovens
ikrafttræden for Færøerne, at de gældende
regler i myndighedsloven om lavværgemål erstattes af
regler om samværgemål, jf. værgemålslovens
§ 7. De nye regler svarer i et vist omfang til de
gældende, og samværgemål kan således
ligesom lavværgemål kun angå formueadministration
og varetagelse af andre økonomiske anliggender, men ikke
personlige forhold. Som noget nyt kan samværgemål
begrænses til at angå bestemte aktiver eller
anliggender, og samværgemål medfører ikke
fratagelse af handleevnen. Personer, der kommer under
samværgemål, er myndige, og samværgemål
skal ikke tinglyses som lavværgemål.
Værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne indebærer på den baggrund, at
udtrykket »umyndige« fremover kun omfatter børn
og unge under 18 år, der ikke har indgået
ægteskab, samt voksne, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6. Unge under 18 år,
der har indgået ægteskab, anses som hovedregel ikke for
mindreårige, jf. § 1 i værgemålsloven,
og er dermed myndige. Personer under værgemål efter
lovens § 5 samt personer under samværgemål er
ligeledes efter terminologien i værgemålsloven
myndige.
Personer, der før værgemålslovens
ikrafttræden er formueretligt umyndiggjort, skal efter
§ 55 i værgemålsloven fremover anses som
værende under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Personer, der er under lavværgemål, skal efter lovens
ikrafttræden for Færøerne behandles efter
værgemålslovens regler om personer under
samværgemål.
2.4. Forslagene om
konsekvensændringer
Det er i en lang række love af betydning, om en person
er myndig, umyndiggjort, mindreårig eller under
lavværgemål. Afgrænsningen af begrebet umyndig og
myndig i andre love er imidlertid ikke i alle tilfælde
identisk med myndighedslovens afgrænsning af disse begreber.
Det kan således f.eks. forekomme, at personer under
lavværgemål må sidestilles med
umyndiggjorte.
De nye former for værgemål og den ny betydning af
begreberne umyndig, myndig og mindreårig, som indføres
ved værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne, indebærer, at det er nødvendigt
at ændre andre bestemmelser i lovgivningen, der anvender
disse begreber.
Reglen i værgemålslovens § 1,
stk. 1, om unge under 18 år, der har indgået
ægteskab, indebærer, at krav om værgens samtykke
må udgå i andre lovbestemmelser, idet disse personer,
der herefter som hovedregel er myndige, ikke har en værge,
der kan meddele samtykke. Hvis der opstår behov for bistand
ved varetagelsen af den pågældendes interesser,
må dette således normalt ske på den unges eget
initiativ, således at denne kan vælge at lade sine
forældre, sin ægtefælle eller f.eks. en advokat
eller revisor bistå sig, uden at disse optræder som
værge eller indehaver af forældremyndigheden. Kommer
den unge i en tilstand, som midlertidigt eller varigt afholder ham
eller hende fra at varetage sine økonomiske eller personlige
interesser, gælder de almindelige regler om
iværksættelse af værgemål og beskikkelse af
værge m.v. i værgemålsloven.
For voksne, der kommer under værgemål efter
værgemålslovens § 6, dvs. fratages den
retlige handleevne, må den øvrige lovgivning vurderes
under hensyntagen til, at et sådant værgemål i
meget høj grad svarer til formueretlig umyndiggørelse
efter de gældende regler i myndighedsloven. Udgangspunktet
for de foreslåede ændringer af særregler om
umyndige, umyndiggjorte m.v. er derfor, at personer under
værgemål efter værgemålslovens
§ 6 i videst muligt omfang stilles på samme
måde som personer, der i dag er umyndiggjorte.
Er en voksen under værgemål alene efter
værgemålslovens § 5, indebærer
værgemålet ikke begrænsninger i den
pågældendes mulighed for at indgå aftaler
på egen hånd. Værgemål efter
værgemålslovens § 5 skal heller ikke
tinglyses, og omverdenen vil derfor ikke i almindelighed kunne
anses for at være bekendt med værgemålet. Den,
der er under værgemål efter værgemålslovens
§ 5, er derfor for så vidt stillet som andre
myndige, men under hensyn til det anvendelsesområde, som
denne form for værgemål må antages at få,
vil den, der er under værgemål, formentlig i det fleste
tilfælde være så passiv, at denne ikke på
egen hånd indgår aftaler. Hvis personer under
§ 5-værgemål på egen hånd
indgår aftaler, kan aftalen eventuelt rammes af reglen i
værgemålslovens § 46, hvorefter en aftale
ikke er bindende, hvis det må antages, at den er
indgået af en person, der manglede evnen til at handle
fornuftmæssigt.
Værgemål efter værgemålslovens
§ 5 kan endvidere være begrænset til alene at
omfatte enten økonomiske eller personlige forhold eller
bestemte økonomiske eller personlige anliggender.
Denne nye form for værgemål medfører et
behov for konsekvensrettelser af bestemmelser i den øvrige
lovgivning, som vedrører umyndiggjorte.
I forbindelse med indførelsen af
værgemålsloven i Danmark i 1995 blev den øvrige
lovgivning konsekvensændret således, at personer under
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 også i forhold til den øvrige lovgivning
behandles som myndige. Det foreslås, at en tilsvarende
konsekvensændring gennemføres i den øvrige
lovgivning for Færøerne.
For så vidt angår samværgemål
foreslås det, at den øvrige lovgivning for
Færøerne konsekvensændres således, at der
i stedet for »lavværgemål« henvises til
»samværgemål«, idet der er stor lighed
mellem disse to former for værgemål, bortset fra at der
ikke sker fratagelse af handleevnen ved samværgemål, og
at samværgemål ikke som hidtil skal tinglyses. Dette
svarer også til den ordning, som blev indført i
Danmark ved gennemførelsen af
værgemålsloven.
De omtalte ændringer gennemføres med dette
lovforslags §§ 3-7 om ændring af lov for
Færøerne om retsafgifter, lov om foranstaltninger i
anledning af svangerskab mv., lov om sterilisation og kastration,
lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri
ejendom samt lov om folketingsvalg på Færøerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets bemærkninger
til de enkelte bestemmelser.
2.5. Ændring af regler om
værgemålssager i lov for Færøerne om
rettens pleje
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 70, om
ændring af kapitel 43 i lov for Færøerne om
rettens pleje, der nu har titlen »Sager om
umyndiggørelse og lavværgemål«,
indebærer, at der indsættes et nyt kapitel i
retsplejeloven om behandlingen af værgemålssager.
Reglerne vil herefter svare til reglerne i den danske
retsplejelov.
Som anført i pkt. 1 er baggrunden for denne del af
lovforslaget, at værgemålsloven sættes i kraft
for Færøerne ved anordning.
Værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne indebærer, at kompetencen til at
træffe afgørelse om værgemål i
væsentligt omfang overføres til Rigsombudsmanden
på Færøerne, således at retten fremover
kun skal behandle de sager, hvor der er spørgsmål om
fratagelse af den retlige handleevne vedrørende
økonomiske forhold, jf. værgemålslovens
§ 6, eller hvor det findes betænkeligt, at sagen
afgøres administrativt, jf. værgemålslovens
§ 13. Retten får tillige til opgave at prøve
de afgørelser om værgemål, der træffes af
Rigsombudsmanden, i det omfang Rigsombudsmandens afgørelser
indbringes for retten, jf. værgemålslovens
§ 22.
Det er bl.a. som følge af ændringen af
kompetencereglerne vedrørende sager om værgemål
nødvendigt at give kapitel 43 i lov for
Færøerne om rettens pleje en ny affattelse. Dette
kapitel indeholder de regler, som er specielle for domstolenes
behandling af sager om værgemål. Herudover findes
regler for domstolsbehandlingen af værgemålssager i
værgemålslovens kapitel 3, i det omfang reglerne er
fælles for Rigsombudsmanden og domstolene.
En del af reglerne i det nugældende kapitel 43 i lov for
Færøerne om rettens pleje er overført til
værgemålsloven. Det gælder f.eks. bestemmelsen i
§ 466 i lov for Færøerne om rettens pleje,
hvorefter umyndiggørelse og lavværgemål efter
anmodning skal ophæves, når der ikke længere er
grund til at opretholde foranstaltningen. Denne bestemmelse
afløses af bestemmelserne i værgemålslovens
§§ 9 og 10. Endvidere afløses bestemmelsen i
§ 457 i lov for Færøerne om rettens pleje
om, hvem der kan fremsætte anmodning om værgemål,
og bestemmelsen i § 460, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje om sagens oplysning af
reglerne i værgemålslovens § 16 og
§ 18. Reglen i § 462 i lov for
Færøerne om rettens pleje om foreløbige
afgørelser om umyndiggørelse er overført til
værgemålslovens § 21.
Forslaget til ændring af reglerne om domstolenes
behandling af sager om værgemål i lov for
Færøerne om rettens pleje indebærer bl.a., at
retten fremover i alle sager skal beskikke en advokat for den, som
sagen om værgemål drejer sig om. For rettens
sagsbehandling bliver det endvidere af betydning, at den, som sagen
angår, under et retsmøde skal have adgang til at
udtale sig, medmindre det i det konkrete tilfælde ikke
skønnes påkrævet. Reglen herom er dog af
systematiske grunde placeret i værgemålsloven, men
indebærer en væsentlig ændring, idet de fleste
sager om umyndiggørelse i dag bliver behandlet
skriftligt.
Bestemmelsen i § 461 i lov for Færøerne
om rettens pleje om virkningen af, at den, der har anmodet om
umyndiggørelse eller lavværgemål, udebliver, er
ikke medtaget i forslaget til et nyt kapitel 43 i lov for
Færøerne om rettens pleje, bl.a. fordi
vidnetvangsreglerne næppe vil føre til et rimeligt
resultat af et fremmøde. Hertil kommer også, at det
fremover skal være obligatorisk, at der beskikkes en advokat
for den, som værgemålssagen drejer sig om, og at der
derfor altid vil være en repræsentant for denne til
stede under retsmøder. I lighed med hvad der gælder
efter den danske retsplejelov, må retten således efter
en konkret vurdering og på grundlag af de almindelige
civilprocessuelle regler afgøre, om udeblivelsen skal
tillægges den, som sagen angår, bevismæssig
skadevirkning, men dette vil næppe ofte blive aktuelt i
værgemålssager, hvor oplysningen af sagen
påhviler retten.
Om de enkelte bestemmelser i forslaget til ændring af
kapitel 43 i lov for Færøerne om rettens pleje
henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser.
Udover en ændring af kapitel 43 i lov for
Færøerne om rettens pleje, medfører
værgemålslovens ikrafttræden for
Færøerne et behov for ændring af § 93,
stk. 4, § 119, stk. 2, nr. 1, § 456
f, stk. 2, § 475 c, stk. 1, 2. pkt.,
§ 730, stk. 1, 2. pkt., § 802,
stk. 1, 2. pkt. og § 925, stk. 1, 1. pkt., i
lov for Færøerne om rettens pleje, jf. herved
lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 68, 74, 78, 85 og 90.
Om forslaget til ændring af de ovenfor nævnte
retsplejelovsbestemmelser, som ikke er placeret i kapitel 43
vedrørende værgemål, henvises til
bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i dette
lovforslag.
3. Ajourføring af regler om
advokaters virksomhed
3.1. Indledning
Formålet med denne del af lovforslaget er navnlig at
gennemføre en ajourføring af lov for
Færøerne om rettens pleje på
advokatområdet, så de regler om advokatvirksomhed, som
i Danmark blev gennemført ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om
ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters
virksomhed), ligeledes gennemføres på
Færøerne. Lovforslaget gennemfører endvidere de
justeringer af retsplejelovens regler vedrørende advokater,
der følger af lov nr. 187 af 18. marts 2009 om ændring
af retsplejeloven (Advokatselskabers navn, sammensætningen af
advokatselskabers bestyrelser og direktion m.v.).
Den foreslåede ajourføring sker navnlig for, at
lovgivningen på området er tidssvarende, når de
færøske myndigheder måtte overtage
sagsområdet »advokatvirksomhed«, jf. pkt.
1.
Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:
- Der
indføres en ny advokatuddannelse, således at alle, der
vil være advokat, fremover skal op til dels en teoretisk
eksamen i regler, der er af særlig betydning for
advokaterhvervet (advokatetiske regler, klientkontoregler,
regnskabsforståelse m.v.), dels en praktisk prøve i
retssagsbehandling.
- Der bliver en
mere liberal tilgang til advokatbranchen ved, at
organisationsansatte advokatfuldmægtige fremover lettere vil
kunne beskikkes som advokat.
- Advokater og
advokatfuldmægtige skal fremover løbende deltage i
efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet.
- Fremover kan
også andre ansatte end advokater være medejere af
advokatselskaber. Der stilles dog en række betingelser: De
må tilsammen kun eje under 1/10 af aktierne eller anparterne
i selskabet, de skal bestå en prøve i de regler, der
er af særlig betydning for advokaterhvervet, og klager over
dem kan indbringes for Advokatnævnet, der får
tilsvarende beføjelser over for dem, som nævnet har i
forhold til advokater.
- Medejere af
advokatfirmaer, der ikke er advokater, kan fremover også
optages i advokatselskabets bestyrelse og direktion. Det er i denne
forbindelse en betingelse, at de forinden har bestået en
prøve i de regler, der er af særlig betydning for
advokaterhvervet.
- Fremover kan man
drive advokatvirksomhed i kommanditaktieselskabsform
(partnerselskaber), ligesom man kan anvende en
holdingselskabsstruktur.
-
Bødemaksimum for de bøder, som Advokatnævnet
kan pålægge en advokat eller et advokatselskab
forhøjes til 300.000 kr.
-
Advokatrådet får nye tilsynsbeføjelser.
Advokatrådet kan bestemme, at en advokat skal indkaldes til
en kollegial samtale, og rådet kan iværksætte et
kollegialt tilsyn.
- Der etableres en
udtrykkelig hjemmel til, at Justitsministeriet i overensstemmelse
med hidtidig praksis kan offentliggøre de i § 138
og § 139, stk. 1 og 2, nævnte domme og
kendelser, hvorved der er sket frakendelse af retten til at
udøve advokatvirksomhed.
- Beskikkelse som
advokat kan efter lovforslagets gennemførelse nægtes
på baggrund af betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover. Retten til at
udøve advokatvirksomhed kan endvidere frakendes ved dom,
såfremt den pågældende advokat har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås
beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller
derover.
Denne del af lovforslaget bygger, i lighed med de tilsvarende
ændringer af den danske retsplejelov, som blev
gennemført i 2007, navnlig på Advokatudvalgets
betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om
advokater (herefter »betænkningen«).
Det bemærkes, at det ikke er alle dele af de omtalte
ændringer af den danske retsplejelov, der er medtaget i dette
forslag til ændring af lov for Færøerne om
rettens pleje. Det skyldes bl.a., at en enkelt bestemmelse i den
danske ændringslov har sammenhæng med Danmarks
EU-retlige forpligtelser (retsplejelovens § 135 a).
Endvidere er der ikke medtaget de dele af den danske
lovændring, som vedrører lempelse af advokaters
møderetsmonopol, dvs. advokaters eneret til at
repræsentere parter i retten. Dette skyldes, at denne del af
den danske lovændring er omfattet af sagsområdet
»retsplejen« og dermed falder uden for
sagsområdet »advokatvirksomhed«. Hertil kommer,
at Advokatudvalgets overvejelser om lempelse af den danske
retsplejelov med hensyn til bestemmelserne om advokaters
møderetsmonopol bl.a. tog udgangspunkt i reglerne i den
danske lov nr. 419 af 9. maj 2006 om juridisk rådgivning, som
ikke er sat i kraft for Færøerne.
Lovforslaget omfatter endvidere de ændringer, som blev
gennemført på området advokatvirksomhed ved lov
nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige
lovbestemmelser på grundlag af autorisation m.v. (Udstedelse
og fratagelse af autorisationer).
3.2. Det pligtmæssige
medlemskab af Advokatsamfundet
3.2.1. Reglerne i lov for
Færøerne om rettens pleje
Efter § 143 i lov for Færøerne om
rettens pleje er alle advokater medlemmer af Det Danske
Advokatsamfund. Advokatsamfundets bestyrelse (Advokatrådet)
fører tilsyn med advokaterne og deres autoriserede
fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har
handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen
medfører, kan det indklage den pågældende for
Advokatnævnet.
3.2.2. Ændringer af den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007
§ 143 i den danske retsplejelov, der svarer til
§ 143 i lov for Færøerne om rettens pleje,
blev ændret ved lov nr. 520 af 6. juni 2007, så det nu
fremgår af § 143, stk. 1, at Det Danske
Advokatsamfund udgøres af alle danske advokater.
Baggrunden for ændringen af bestemmelsen i den danske
retsplejelov var, at den danske regering - bl.a. i lyset af en dom
afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 11.
januar 2006 i sagerne Sørensen vs. Danmark (52562/99) og
Rasmussen vs. Danmark (52620/99), hvorved foreningsfriheden
ansås for krænket i forhold til Sørensen og
Rasmussen, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
art. 11 - havde besluttet at afskaffe de eksklusivlignende
ordninger inden for de liberale erhverv. Justitsministeriet
anmodede på den baggrund Advokatudvalget om i sin
betænkning at beskrive mulige løsningsmodeller i
forbindelse med de spørgsmål, der opstår ved en
afskaffelse af det pligtmæssige medlemskab af
Advokatsamfundet.
3.2.3. Justitsministeriets
overvejelser om ændring af lov for Færøerne om
rettens pleje
I lovforslag nr. L 163 af 28. februar 2007 tilsluttede
Justitsministeriet sig Advokatudvalgets anbefaling om at
ændre § 143, stk. 1, i den danske
retsplejelov, således at Advokatsamfundet fremover ikke anses
for en forening, men en organisation, der udgøres af alle
advokater med beskikkelse, som er oprettet ved lov, og som i
henhold til lovgivningen er tillagt offentligretlige funktioner.
Der henvises herom til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
Sammenfattende indebar lovforslaget, som blev vedtaget ved lov
nr. 520 af 6. juni 2007, at Det Danske Advokatsamfund i stedet for
at have karakter af en forening nu udgør en institution af
offentligretlig karakter, der har til hovedformål at sikre en
af statsmagten uafhængig, ensartet og tæt kontrol med
overholdelsen af de særlige advokatpligter, herunder
særligt overholdelse af de advokatetiske regler, for at sikre
borgernes retssikkerhed.
Det foreslås, at der gennemføres en tilsvarende
ændring for Færøerne, således at
§ 143 i lov for Færøerne om rettens pleje
ændres, så bestemmelsen kommer til at svare til
§ 143 i den danske retsplejelov.
3.3. Tilsynet med og behandlingen af
klager over advokater
3.3.1. Gældende ret i lov for
Færøerne om rettens pleje
3.3.1.1. Tilsynet med advokater
De gældende regler i lov for Færøerne om
rettens pleje om tilsynet med advokater svarer til reglerne i den
danske retsplejelov forud for den lovændring, der blev
gennemført ved lov nr. 520 af 6. juni 2007.
Advokatsamfundets bestyrelse, Advokatrådet, fører
tilsyn med advokaterne og deres autoriserede fuldmægtige, jf.
§ 143, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje. Advokatrådet fører tilsyn med
advokaters overholdelse af de pligter, som stillingen
medfører, dvs. både overholdelse af den almindelige
lovgivning, der ikke retter sig specifikt til advokater, og de
særlige forpligtelser, som advokater i kraft af deres hverv
er underlagt. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i
overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan
det indklage den pågældende for Advokatnævnet.
Dette gælder også for advokatselskaber.
I medfør af § 143, stk. 4, i lov for
Færøerne om rettens pleje fastsætter
Advokatsamfundet regler om sin organisation og virksomhed i en
vedtægt, der skal godkendes af justitsministeren.
Det fremgår endvidere af § 127 i lov for
Færøerne om rettens pleje, at Advokatsamfundet
udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen
af betroede midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan
pådrages under udøvelse af advokatvirksomhed, og
meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige og
økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om
iværksættelse af de fornødne
kontrolforanstaltninger. Reglerne skal godkendes af
justitsministeren.
Advokatsamfundet har i henhold til disse bestemmelser
udarbejdet en vedtægt for Det danske Advokatsamfund samt en
klientkontovedtægt. Klientkontovedtægten stiller en
række krav til advokaternes bogføring, revision mv. og
giver samtidig Advokatrådet en række muligheder for at
føre kontrol med advokaters behandling af betroede midler.
Vedtægterne er ved bekendtgørelser godkendt af
Justitsministeriet, jf. senest bekendtgørelse nr. 1064 af
26. oktober 2006 om godkendelse af ændringer i vedtægt
for Det Danske Advokatsamfund og bekendtgørelse nr. 240 af
2. april 2008 om godkendelse af ændringer i vedtægt om
advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede
midler.
Herudover har Advokatrådet udarbejdet et sæt
advokatetiske regler, der udtrykker den danske advokatstands
opfattelse af de krav, som må stilles til advokaters
professionelle standarder og etik under udøvelse af
advokatvirksomhed. Reglerne skal tjene som vejledning for
advokaterne, deres klienter og offentligheden med hensyn til de
pligter af advokatetisk art, der påhviler advokater som led i
udøvelsen af advokatvirksomhed. Reglernes formål er
tillige at udgøre et bidrag til Advokatnævnets
fastlæggelse af standarden for god advokatskik, jf. herved
§ 126 i lov for Færøerne om rettens
pleje.
3.3.1.2. Behandlingen af klager over
advokater
3.3.1.2.1. Salærklager
En advokat kan principielt frit beregne sit vederlag, men
må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde,
end hvad der kan anses for rimeligt, jf. § 126,
stk. 2, i lov for Færøerne om rettens
pleje.
Ifølge de advokatetiske regler skal en advokat i
forbindelse med, at aftalen om ydelse af bistand indgås,
efter anmodning give sin klient oplysninger om de vigtigste
elementer i den påregnede bistand og om størrelsen af
det vederlag, advokaten agter at beregne sig. Hvor det ikke er
muligt at oplyse et fast vederlag, skal advokaten enten angive den
måde, hvorpå vederlaget vil blive beregnet, eller give
et begrundet overslag. Advokaten skal endvidere oplyse om de
forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige. Har
advokaten givet et overslag, skal klienten så tidligt som
muligt orienteres, hvis det samlede vederlag forventes at overstige
det beløb, der er angivet i overslaget. Er klienten
forbruger, skal advokaten af egen drift give klienten
ovennævnte oplysninger.
Når advokatens arbejde er afsluttet, skal der ske
afregning uden unødigt ophold, og opgørelsen
bør indeholde en beskrivelse af de forhold, som der
kræves vederlag for. En advokat må ikke indgå
salæraftaler om, at vederlaget udgør en andel af det
udbytte, der måtte opnås ved gennemførelsen af
en sag.
Ifølge § 146 i lov for Færøerne
om rettens pleje kan klager over vederlag, som en advokat eller et
advokatselskab har forlangt for sit arbejde, af den, som har retlig
interesse heri, indbringes for bestyrelsen i den advokatkreds, hvor
advokaten eller advokatselskabet har sit kontor.
Det fremgår af § 145, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, at ved behandlingen af
sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå
Advokatnævnet, og sager efter § 146 om klager over
vederlag tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der ikke
er advokat.
Justitsministeriet har ved bekendtgørelse nr. 284 af
22. juni 1983 fastsat nærmere regler om advokatkredsenes
bestyrelsers behandling af klager over advokaters vederlag og om
bistand til Advokatnævnet. Bekendtgørelsen er ved
bekendtgørelse nr. 445 af 8. juli 1988 sat i kraft for
Færøerne.
Efter ændringen af den danske retsplejelov, der blev
gennemført ved lov nr. 520 af 6. juni 2007, behandler
kredsbestyrelserne ikke længere salærklager, hvorfor
den danske bekendtgørelse er ophævet og erstattet af
bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om
Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved
behandlingen af klager over advokater.
Det fremgår i øvrigt af bekendtgørelse nr.
284 af 22. juni 1983, som sat i kraft for Færøerne ved
bekendtgørelse nr. 445 af 8. juli 1988, at kredsbestyrelsens
formand kan afvise en klage, hvis formanden finder, at klagen
på forhånd må skønnes åbenbart
grundløs, at den ikke henhører under
kredsbestyrelsens kompetence, eller at klageren ikke har retlig
interesse i det forhold, klagen vedrører.
Hvis der opnås et forlig mellem parterne, afsluttes
sagen. Kredsbestyrelsen kan henvise en salærklage til
Advokatnævnets afgørelse, hvis sagens afgørelse
forudsætter, at et principielt
disciplinærspørgsmål er afgjort, eller hvis
sagen er af væsentlig, principiel karakter.
Kredsbestyrelsen kan godkende vederlagets størrelse
eller bestemme, at dette skal nedsættes eller bortfalde, jf.
§ 146 i lov for Færøerne om rettens
pleje.
Kredsbestyrelsens afgørelse kan indbringes for
Advokatnævnet af hver af parterne samt af Advokatrådet,
jf. § 147 i lov for Færøerne om rettens
pleje. Klager skal være indgivet til nævnet inden 4
uger efter, at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt
parterne. Nævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet
senere, når fristoverskridelsen findes rimeligt
begrundet.
Det fremgår af § 144, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, at nævnet
består af en formand og 2 næstformænd, der alle
skal være dommere, samt af 15 andre medlemmer. Formanden og
næstformændene udpeges af Højesterets
præsident. Af de øvrige medlemmer udpeges 6, der ikke
må være advokater, af justitsministeren, mens 9
vælges af Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er
medlemmer af Advokatrådet. Medlemmerne og
stedfortrædere herfor udpeges for 4 år ad gangen. Ved
nævnets behandling af en sag skal deltage et eller flere
medlemmer af formandskabet, et eller flere af de medlemmer, der er
udpeget af justitsministeren, og et antal advokater, der svarer til
antallet af deltagende medlemmer af formandskabet og øvrige
medlemmer. Advokatnævnet bistås ved sagernes
forberedelse af advokatkredsenes bestyrelser.
Advokatnævnet kan godkende vederlagets størrelse
eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde,
jf. § 147, stk. 3, i lov for Færøerne
om rettens pleje. Hvis en salærklage er blevet
forhåndsafvist af kredsbestyrelsen, kan afvisningen
påklages til nævnet. Vedkommende formand kan
stadfæste afgørelsen eller beslutte, at
salærklagen skal realitetsbehandles af kredsbestyrelsen eller
af nævnet.
Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 283 af 22.
juni 1983 fastsat nærmere regler om Advokatnævnets
virksomhed. Bekendtgørelse nr. 283 er ved
bekendtgørelse nr. 445 af 8. juli 1988 sat i kraft for
Færøerne.
Bekendtgørelse nr. 283 af 22. juni 1983 er i Danmark
ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr. 188 af 21.
marts 2002 om Advokatnævnets virksomhed, der ikke er sat i
kraft for Færøerne. Bekendtgørelse nr. 188 af
21. marts 2002 blev i forbindelse med revisionen af reglerne om
advokaters virksomhed i 2007-2008 ophævet og erstattet af
bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 2008 om
Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed ved
behandlingen af klager over advokater.
Advokatnævnets afgørelse kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed, jf. § 147, stk. 3, i
lov for Færøerne om rettens pleje.
Mens sagen behandles af kredsbestyrelsen eller
Advokatnævnet, kan parterne ikke anlægge sag ved
domstolene om de spørgsmål, som klagen angår,
jf. § 147 a i lov for Færøerne om rettens
pleje. Når fristen for indbringelse af kredsbestyrelsens
afgørelse til Advokatnævnet er udløbet, uden at
afgørelsen er indbragt for Advokatnævnet, eller
Advokatnævnet har truffet afgørelse, kan hver af
parterne indbringe sagen for domstolene.
3.3.1.2.2.
Disciplinærklager
Det fremgår af § 147 b i lov for
Færøerne om rettens pleje, at klager over, at en
advokat eller et advokatselskab har tilsidesat pligter, der
følger af loven eller af forskrifter fastsat i medfør
af loven, kan indbringes for Advokatnævnet. Klager skal
indgives inden 3 måneder efter, at klageren er blevet bekendt
med det forhold, som klagen vedrører. Nævnet kan dog
behandle en klage, der er indgivet senere, når
fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.
Advokatnævnets sekretariat forestår sagens
forberedelse, indhenter de nødvendige oplysninger til sagens
behandling og foretager partshøring. Hvis en klager ikke
besvarer sekretariatets henvendelser, henlægges klagen uden
yderligere behandling, og dette meddeles parterne. Hvis advokaten
ikke svarer, behandles klagen på det foreliggende grundlag,
således at det alene er klagerens forklaringer og
oplysninger, der lægges til grund.
Når forberedelsen er afsluttet, sender sekretariatet
sagen til den lokale kredsbestyrelse. Kredsbestyrelsen udarbejder
herefter en indstilling til Advokatnævnet. Herefter
fremsender sekretariatet sagen til Advokatnævnets medlemmer,
og sagen sættes på dagsordenen for førstkommende
nævnsmøde. Nævnets medlemmer skal dog have
mindst en måned til at overveje sagen.
De fleste sager behandles i en nævnsafdeling. Det er kun
sager af principiel karakter og sager om frakendelse af retten til
at udøve advokatvirksomhed, som skal behandles med
deltagelse af mindst 10 medlemmer.
Vedkommende formand kan afvise en disciplinærklage fra
en person, som ikke har retlig interesse i det forhold, klagen
angår. Endvidere kan vedkommende formand afvise en klage, der
på forhånd må skønnes åbenbart
grundløs, samt en klage, der efter dens beskaffenhed ikke
kan påkendes af nævnet.
Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et
advokatselskab har tilsidesat pligter, der følger af
retsplejeloven eller forskrifter fastsat i medfør af loven,
kan det tildele advokaten eller advokatselskabet en advarsel eller
irettesættelse eller pålægge vedkommende eller
selskabet en bøde på indtil 200.000 kr., jf.
§ 147 c, stk. 1 i lov for Færøerne om
rettens pleje. Advokatnævnet kan endvidere under anvendelse
af tvangsbøder pålægge en advokat eller et
advokatselskab at opfylde en forpligtelse som nævnt i
stk. 1, jf. § 147 c, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje. Desuden kan nævnet,
hvis det skønnes fornødent, fratage advokaten en sag
og lade en anden advokat, der er godkendt af klienten,
færdiggøre den.
Ifølge § 147 c, stk. 3, i lov for
Færøerne om rettens pleje kan Advokatnævnet,
hvis en advokat har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen
overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste
forhold giver grund til at antage, at den pågældende
ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på
forsvarlig måde, frakende advokaten retten til at
udføre sager eller forretninger af nærmere angiven
karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed.
Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6 måneder til 5
år eller indtil videre.
Advokatnævnet sender ifølge § 147 c,
stk. 5, i lov for Færøerne om rettens pleje
meddelelse om en afgørelse til klageren, advokaten,
advokatselskabet, Advokatrådet og Justitsministeriet.
Nævnet kan offentliggøre afgørelsen.
Offentliggørelse sker, når Advokatnævnet finder,
at kendskab til kendelsen vil have en åbenbar betydning for
valg af advokat, og hvis advokatens adfærd samtidig indikerer
risiko for gentagelse. Offentliggørelse afhænger altid
af en konkret vurdering. En frakendelse af retten til at
udøve advokatvirksomhed skal dog altid offentliggøres
med angivelse af advokatens navn, adresse og frakendelsens
varighed. Der henvises til § 20 i bekendtgørelse
nr. 283 af 2. juni 1983 om advokatnævnets virksomhed, som sat
i kraft for Færøerne ved bekendtgørelse nr. 445
af 8. juli 1988.
Advokatnævnets afgørelser, der ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, skal indeholde
oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og fristen
herfor, jf. § 147 c, stk. 4, i lov for
Færøerne om rettens pleje.
Ifølge § 147 d i lov for
Færøerne om rettens pleje kan Advokatnævnets
afgørelse efter § 147 c, stk. 1 og 2,
indbringes for landsretten af advokaten eller advokatselskabet.
Landsretten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende.
Sagsanlæg har opsættende virkning for så vidt
angår afgørelser, der er truffet i medfør af
§ 147 c, stk. 1. Afgørelsen indbringes ved,
at advokaten eller advokatselskabet anlægger sag mod
Advokatnævnet i den borgerlige retsplejes former. Sagen
anlægges ved den ret, i hvis kreds advokaten eller
advokatselskabet har kontor.
En advokat kan i medfør af § 147 e i lov for
Færøerne om rettens pleje forlange en afgørelse
efter § 147 c, stk. 3, (om frakendelse af retten til
at udføre sager eller forretninger af nærmere angiven
karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed)
indbragt for landsretten. Landsretten kan stadfæste,
ophæve eller ændre afgørelsen. Anmodning om
sagsanlæg skal fremsættes over for Justitsministeriet
inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Justitsministeriet anlægger herefter
sag mod advokaten i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om
sagsanlæg har opsættende virkning, men landsretten kan,
hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten retten til at
udøve advokatvirksomhed, ved kendelse udelukke den
pågældende fra at udøve sådan virksomhed,
indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at
anke ikke har opsættende virkning.
Ifølge § 147 f i lov for
Færøerne om rettens pleje kan Advokatnævnet til
enhver tid ophæve en frakendelse efter § 147 c,
stk. 3. Er frakendelsen sket indtil videre, og afslår
Advokatnævnet en ansøgning om ophævelse af
frakendelsen, kan den pågældende forlange
spørgsmålet indbragt for landsretten, hvis der er
forløbet 5 år efter frakendelsen. Sagen anlægges
af Justitsministeriet i den borgerlige retsplejes former. Godkender
landsretten Advokatnævnets afgørelse, kan
spørgsmålet først på ny indbringes for
retten efter 2 års forløb.
3.3.2. Ændringer af den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007
Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af
retsplejeloven er der i Danmark gennemført en række
ændringer af reglerne om tilsyns- og
disciplinærsystemet vedrørende advokater.
Med det lovforslag, som lå til grund for
lovændringen, tiltrådte Justitsministeriet
Advokatudvalgets forslag om, at der etableres mulighed for, at
Advokatrådet kan beslutte at indkalde en advokat til en
kollegial samtale, hvis der er grund til at antage, at advokaten
groft eller gentagne gange tilsidesætter advokatpligterne,
f.eks. ved langsommelig sagsbehandling, systematiske brud på
salærfastsættelsesreglerne, samarbejdsaftaler, der
bringer advokatens fuldstændige uafhængighed i fare
m.v.
Også de personer, der i medfør af det danske
lovforslags § 1, nr. 10 (§ 124 c, stk. 1,
nr. 2, som affattet ved § 1, nr. 21, i dette lovforslag),
og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skulle kunne
indkaldes til en kollegial samtale.
Justitsministeriet tilsluttede sig endvidere udvalgets forslag
om, at der etableres mulighed for, at der i sager, hvor en advokat
er under mistanke for at have begået overtrædelser, der
kan føre til frakendelse af advokatbeskikkelsen, kan
udmeldes et kollegialt tilsyn med advokaten.
Tilsyn skal også kunne udmeldes for de personer, der er
nævnt i det danske lovforslags § 1, nr. 20
(§ 124 c, stk. 1, nr. 2, som affattet ved
§ 1, nr. 21, i dette lovforslag), og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab.
Herudover tilsluttede Justitsministeriet sig udvalgets forslag
om ændring af Advokatnævnets sammensætning,
så det fremover skulle bestå af lige mange
repræsentanter for offentligheden og for advokaterne.
Antallet af offentlighedsrepræsentanter burde ændres
fra 6 til 9.
Justitsministeriet tilsluttede sig endvidere udvalgets forslag
om ændring af reglerne om behandling af klager over
advokater, så der fastsættes ensartede regler for
behandlingen af salær- og adfærdsklager. Alle klager
skulle således fremover behandles af Advokatnævnet som
første og eneste instans, og klagefristen for begge typer af
sager fastsættes til 1 år. Sådanne ensartede
regler ville efter ministeriets opfattelse gøre
klagesystemet mere overskueligt for både klager og
indklagede.
Herudover kunne Justitsministeriet tilslutte sig udvalgets
forslag om ændringer i reglerne om Advokatnævnets
behandling af klagesagerne, så sanktionsformen advarsel
fjernedes, og maksimum for bøder hævedes fra 200.000
kr. til 300.000 kr. Endvidere var ministeriet enig med
Advokatudvalget i, at der var grundlag for at fjerne adgangen for
Advokatnævnets formand og næstformænd til at
afgøre sager. Alle sager skulle således fremover
forelægges for Advokatnævnet.
Justitsministeriet kunne endvidere tilslutte sig
Advokatudvalgets forslag om, at der i de frakendelsessager, hvor
der har været beskikket en forsvarer for advokaten,
åbnes mulighed for, at Advokatnævnet i forbindelse med
en frakendelse kan fastsætte, at advokaten skal betale alle
eller nogle af omkostningerne til den beskikkede forsvarer.
Tilsvarende gjaldt for de personer, der var nævnt i det
danske lovforslags § 1, nr. 10 (§ 124 c,
stk. 1, nr. 2, som affattet ved § 1, nr. 21, i dette
lovforslag), og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab.
Om Advokatudvalgets og Justitsministeriets nærmere
overvejelser henvises i det hele til pkt. 3.2 og 3.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 163 af 28.
februar 2007.
3.3.3. Justitsministeriets
overvejelser om ændring af lov for Færøerne om
rettens pleje
Med henblik på en ajourføring af lov for
Færøerne om rettens pleje foreslås det, at der i
lov for Færøerne om rettens pleje gennemføres
de samme ændringer med hensyn til reglerne om tilsynet med og
behandlingen af klager over advokater, som er gennemført i
den danske retsplejelov i 2007, jf. pkt. 3.3.2 ovenfor og
lovforslagets § 1, nr. 38-46.
Som nævnt ovenfor er der på nogle områder
tale om, at en del af reguleringen er gennemført ved
bekendtgørelser, og der må ved en gennemførelse
af den foreslåede ajourføring af reglerne i lov for
Færøerne om rettens pleje tages stilling til, i
hvilket omfang det er nødvendigt at ændre disse
regelsæt.
3.4. Advokaters grund- og
efteruddannelse
3.4.1. Gældende ret i lov for
Færøerne om rettens pleje
De gældende regler i lov for Færøerne om
rettens pleje om beskikkelse som advokat svarer i vidt omfang til
reglerne i den danske retsplejelov forud for lovændringen i
2007.
Advokater beskikkes af justitsministeren, jf. § 119,
stk. 1, i lov for Færøerne om rettens pleje.
Enhver, der opfylder betingelserne i lov for Færøerne
om rettens pleje, har krav på at få beskikkelse som
advokat.
Beskikkelse kan dog nægtes den, der er dømt for
strafbart forhold, hvis forholdet begrunder en nærliggende
fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed
eller gør den pågældende uegnet til den agtelse
og tillid, der må kræves til udøvelse af
advokatvirksomhed, jf. § 121, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje. Beskikkelse kan endvidere
nægtes den, der i stilling eller erhverv har udvist en
sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den
pågældende ikke vil udøve advokatvirksomhed
på forsvarlig måde, jf. § 121,
stk. 2.
Efter § 119, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje har enhver ret til at
få beskikkelse som advokat, såfremt den
pågældende er (1) myndig og ikke er under
lavværgemål, (2) ikke har anmeldt betalingsstandsning
og ikke er under konkurs, (3) har bestået juridisk
kandidateksamen og (4) i mindst 3 år har været i
praktisk juridisk virksomhed.
Den i stk. 2, nr. 4, nævnte virksomhed består
i medfør af § 119, stk. 3, i lov for
Færøerne om rettens pleje i deltagelse i almindelig
advokatvirksomhed, herunder behandling af retssager, som
autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver
advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk stilling ved
domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, hvori behandling af
retssager indgår som en væsentlig del.
Efter § 119, stk. 4, i lov for
Færøerne om rettens pleje, kan justitsministeren
træffe afgørelse eller fastsætte regler om, at
virksomhed i andre juridiske stillinger end dem, der er nævnt
i stk. 3, helt eller delvis kan medregnes i den tid, der er
nævnt i stk. 2, nr. 4, dog med højst 2
år.
Ved afgørelsen af, om en bestemt virksomhed - ud over
de i stk. 3 nævnte - kan medregnes i den tid, der er
nævnt i stk. 2, nr. 4, lægges der vægt
på, om den pågældende stilling indebærer,
at dens indehaver får erfaringer og kundskaber af en
sådan art, at de vil kunne være til gavn også i
en senere virksomhed som advokat.
Justitsministeren kan endvidere i medfør af
bestemmelsen i § 119, stk. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje i særlige
tilfælde meddele advokatbeskikkelse til personer, som har
udøvet en praktisk juridisk virksomhed, der fuldt ud kan
ligestilles med den, der er nævnt i stk. 3.
Efter § 119, stk. 6, i lov for
Færøerne om rettens pleje kan justitsministeren
fastsætte regler om, at gennemførelsen af en teoretisk
efteruddannelse på områder af særlig betydning
for advokater er en betingelse for at få beskikkelse som
advokat. Advokatsamfundet forestår uddannelsen.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
uddannelsens indhold, dens tilrettelæggelse og om betaling
herfor. Justitsministeren kan i særlige tilfælde
fritage for kravet om efteruddannelse. Bemyndigelsesbestemmelsen er
ikke udnyttet.
Den danske retsplejelov indeholdt før
lovændringen i 2007 en hjemmelsbestemmelse svarende til den
nævnte § 119, stk. 6. Med hjemmel heri har
Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 1129 af 13.
december 1996 om obligatorisk efteruddannelse som betingelse for at
få beskikkelse som advokat, der efterfølgende er
ændret ved bekendtgørelse nr. 509 af 31. maj 2001,
hvorefter det - ud over de i den danske retsplejelovs
§ 119, stk. 2, opregnede betingelser - er et krav
for at få beskikkelse som advokat, at ansøger har
bestået en eksamen efter at have været tilmeldt
teoretiske efteruddannelseskurser på områder af
særlig betydning for advokater. Bekendtgørelsen er
ikke sat i kraft for Færøerne og blev i forbindelse
med revisionen i 2007-2008 af de danske regler om advokaters
virksomhed ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr.
1473 af 12. december 2007 om obligatorisk grunduddannelse som
betingelse for at få beskikkelse som advokat.
Endvidere fastsatte den indtil den 1. januar 2008
gældende danske retsplejelovs § 126, stk. 3,
at en advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er
autoriseret hos advokaten, kan deltage i den teoretiske
efteruddannelse, som er fastsat i medfør af § 119,
stk. 6. Advokaten skal endvidere afholde udgifterne til denne
uddannelse.
Lov for Færøerne om rettens pleje indeholder -
ligesom den danske retsplejelov forud for lovændringen i 2007
- ikke bestemmelser om, at advokater skal efteruddanne sig. Det
følger imidlertid af de advokatetiske regler, at en advokat
skal varetage klientens interesser grundigt, samvittighedsfuldt og
med fornøden hurtighed. Endvidere følger det, at en
advokat ikke må påtage sig en opgave, til hvis
udførelse advokaten savner fornøden kompetence. Disse
bestemmelser forudsætter, at advokaten løbende holder
sig opdateret inden for sit arbejdsfelt.
Ifølge § 123 i lov for Færøerne
om rettens pleje må enkeltmandsvirksomhed som advokat kun
udøves af en advokat, der i mindst et år enten har
været i virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en
advokat eller som advokat har været ansat hos eller virket i
fællesskab med en anden advokat. To eller flere advokater
må ikke udøve advokatvirksomhed i fællesskab,
hvis ingen af dem opfylder disse betingelser. Justitsministeren kan
i særlige tilfælde gøre undtagelse fra disse
bestemmelser. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
enhver advokat, der begynder at virke som advokat på egen
hånd, har opnået en vis praktisk erfaring med hensyn
til udøvelsen af advokatvirksomhed, herunder kendskab til
klientkontoreglerne.
Ifølge § 135, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje kan enhver advokat have en
eller to autoriserede fuldmægtige, der skal have juridisk
kandidateksamen. Efter § 135, stk. 2, meddeles
autorisationen af dommeren i den byretskreds, hvor vedkommende
advokat har kontor. Bestemmelsen i § 121 gælder
tilsvarende.
3.4.2. Ændringer af den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007
Ved den i pkt. 3.3.2 ovenfor beskrevne ændring i 2007 af
reglerne om advokater i den danske retsplejelov blev der også
gennemført en række ændringer af reglerne om
advokaters grund- og efteruddannelse. Ændringerne byggede
på Advokatudvalgets overvejelser i betænkning nr.
1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater, som - på
dette punkt - tager afsæt i en række forslag, som er
fremsat af Advokatrådet i rådets betænkning fra
juli 2005 om advokaters tilsyns- og disciplinærsystem.
Om Advokatudvalgets nærmere overvejelser henvises i det
hele til pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til
lovforslag nr. L 163 af 28. februar 2007, hvoraf tillige
fremgår, at Justitsministeriet kunne tilslutte sig
Advokatudvalgets forslag om ændring af reglerne om advokaters
grunduddannelse og efteruddannelse. Justitsministeriet fandt
ligesom udvalget, at det fortsat burde være et krav for at
opnå beskikkelse som advokat, at ansøgeren har
opnået en juridisk bachelor- og kandidatgrad.
Justitsministeriet var endvidere enig i, at en
ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig i en
virksomhed eller i en organisation skulle ligestilles med en
ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig hos en
advokat, som udøver advokatvirksomhed. Justitsministeriet
foreslog derfor den danske retsplejelovs § 119,
stk. 4, ændret, således at
toårsgrænsen for medregning af andre ansættelser
end de i § 119, stk. 3, nævnte
ophævedes. Herved blev der åbnet mulighed for, at anden
beskæftigelse end den i § 119, stk. 3,
nævnte efter en konkret bedømmelse af stillingens
indhold og relevans for advokatgerningen kunne medregnes fuldt ud.
I den forbindelse blev den dagældende bestemmelse i den
danske retsplejelovs § 119, stk. 5, ophævet,
idet de ansættelser, der før blev omfattet af
§ 119, stk. 5, fremover kunne omfattes af
§ 119, stk. 4.
Herudover fandt Justitsministeriet, at kravet i den danske
retsplejelovs § 119, stk. 3, om, at en
advokatfuldmægtig skulle have deltaget i behandling af
retssager, burde lempes, så der i bestemmelsen alene
stilledes krav om, at advokatfuldmægtigen skal have
opnået kendskab til behandling af retssager.
Justitsministeriet tilsluttede sig endvidere udvalgets forslag
om, at advokateksamen burde omlægges, så den fremover
bestod dels af en teoretisk prøve i advokatret,
advokatfærdigheder og drift af advokatvirksomhed, og dels af
en praktisk prøve. Den praktiske prøve skal
bestå i førelse af en sag for byretten, landsretten
eller Sø- og Handelsretten. Hvis det ikke er muligt for
ansøgeren at finde en egnet sag, der kan udgøre den
praktiske prøve, kan ansøgeren i stedet møde i
en fiktiv retssag.
Endvidere tilsluttede Justitsministeriet sig udvalgets forslag
om, at der stilles krav om, at alle advokater og
advokatfuldmægtige løbende skal deltage i
efteruddannelse af betydning for advokater, og at undladelse heraf
vil kunne udgøre en overtrædelse af god
advokatskik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 163 af 28. februar
2007.
3.4.3. Justitsministeriets
overvejelser om ændring af lov for Færøerne om
rettens pleje
Med henblik på en ajourføring af lov for
Færøerne om rettens pleje foreslås det, at der i
lov for Færøerne om rettens pleje gennemføres
de samme ændringer med hensyn til reglerne om advokaters
grund- og efteruddannelse, som er gennemført i den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007, jf. pkt. 3.4.2.
Der henvises herved til den foreslåede ændring af
§ 119 i lov for Færøerne om rettens pleje
(lovforslagets § 1, nr. 8-15) om betingelserne for at
opnå færøsk advokatbeskikkelse, den
foreslåede ændring af § 123 (lovforslagets
§ 1 nr. 18) om betingelserne for udøvelse af
advokatvirksomhed, § 126 (lovforslagets § 1,
nr. 22) om advokaters pligt til at medvirke til, at autoriserede
fuldmægtige deltager i advokatuddannelsen m.v., samt den
foreslåede bestemmelse i § 126, stk. 5
(lovforslagets § 1, nr. 23), om krav om løbende
deltagelse i efteruddannelse af betydning for
advokaterhvervet.
Endvidere foreslås det, at det i lov for
Færøerne om rettens pleje præciseres, at det er
en betingelse for at opnå advokatbeskikkelse
(§ 119, stk. 2, nr. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9) og autorisation som advokatfuldmægtig
(§ 135, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
29), at den pågældende har bestået dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen.
3.5. Møderet for landsret
3.5.1. Gældende ret i lov for
Færøerne om rettens pleje
Det fremgår af § 132 i lov for
Færøerne om rettens pleje, at enhver advokat har
møderet for byret og for Sø- og Handelsretten i
sager, der i medfør af §§ 224-226 ville
høre under byret, samt for Den Særlige Klageret.
Efter § 133 i lov for Færøerne om
rettens pleje har en advokat møderet for landsret og i alle
sager for Sø- og Handelsretten, når advokaten har
bestået en prøve i procedure. Prøven kan
aflægges af såvel advokater, som autoriserede
advokatfuldmægtige, der opfylder betingelserne i
§ 136, stk. 4, i lov for Færøerne om
rettens pleje. Man kan højst indstille sig til prøven
2 gange.
Prøven består i, at den pågældende
udfører to retssager, der slutter med mundtlig
domsforhandling. En sag kan kun danne grundlag for prøven,
hvis vedkommende ret finder den egnet hertil. Prøven er
bestået, når de retter, hvor sagerne er udført,
finder udførelsen tilfredsstillende. Vedkommende ret kan dog
ud fra den første sags karakter og udførelsen heraf
erklære prøven for bestået alene på
grundlag af denne sag. Den anden sag skal efter den
færøske retsplejelovs regler udføres senest 3
år efter udførelsen af den første sag,
medmindre den ret, hvor den anden sag udføres, meddeler
undtagelse herfra.
Den tilsvarende frist i medfør af den danske
retsplejelovs § 133, stk. 5, for udførelsen
af den anden landsretsprøve blev ved lov nr. 229 af 21.
april 1999 hævet fra 3 til 5 år.
På Færøerne kan prøven - ud over for
landsretten og Sø- og Handelsretten - aflægges for
retten på Færøerne. Rigsombudsmanden og
landfogden (politimesteren) deltager i så fald i
bedømmelsen af, om udførelsen af sagerne findes
tilfredsstillende.
3.5.2. Ændringer af den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007
Lovændringen i 2007 indebar også ændringer
af de danske regler om møderet for landsretten.
Ændringerne byggede på Advokatudvalgets overvejelser i
betænkning nr. 1479/2006 om retsplejelovens regler om
advokater. Om Advokatudvalgets og Justitsministeriets overvejelser
i den sammenhæng henvises til pkt. 5.2 og 5.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 163 af 28.
februar 2007.
3.5.3. Justitsministeriets
overvejelser om ændring af lov for Færøerne om
rettens pleje
Justitsministeriet foreslår, at der med henblik på
den forudsatte ajourføring af lov for Færøerne
om rettens pleje gennemføres de samme ændringer med
hensyn til reglerne om landsretsprøven, som er
gennemført i den danske retsplejelov i 2007, jf. pkt. 3.5.2.
Der henvises herved til de foreslåede ændringer af
§ 132 i lov for Færøerne om rettens pleje om
advokaters møderet for byret, for Sø- og
Handelsretten i visse sager og for Den Særlige Klageret samt
§ 133, stk. 3-5 og stk. 7, om
landsretsprøven, jf. lovforslagets § 1, nr. 27 og
28.
Ændringen af § 132 i lov for
Færøerne om rettens pleje indebærer, at
advokater har møderet i henhold til lov for
Færøerne om rettens pleje i samme omfang som efter den
danske retsplejelov. Det bemærkes i den forbindelse, at de
samme hensyn, der taler for at begrænse danske advokaters
almindelige møderet i forhold til sager ved Sø- og
Handelsretten, gør sig tilsvarende gældende med hensyn
til færøske advokaters møderet. Der henvises
herved til Advokatudvalgets ovenfor i pkt. 5.2.1 nævnte
overvejelser.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 133,
stk. 4, i lov for Færøerne om rettens pleje vil
den ene af de to retssager, der udgør
landsretsprøven, fremover kunne være en byretssag. I
så fald skal dette være en sag med kollegial behandling
efter den danske retsplejelov, eller en sag, hvor der medvirker
sagkyndige dommere. Den anden retssag skal således
aflægges for en af landsretterne eller for Sø- og
Handelsretten.
Begge retssager vil imidlertid fortsat i medfør af
§ 133, stk. 7, i lov for Færøerne om
rettens pleje kunne aflægges for retten på
Færøerne. Det er herved ikke en betingelse, at der er
tale om en sag med kollegial behandling, eller en sag hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Det skyldes, at der efter de
færøske regler ikke medvirker lægdommere m.v. i
samme omfang, som der gør i Danmark efter ændringen af
instansordningen ved lov nr. 538 af 8. juni 2006
(domstolsreformen).
Herudover medfører den foreslåede bestemmelse i
§ 133, stk. 5, at den gældende frist på
3 år fra udførelse af landsretsprøvens
første sag til udførelsen af den anden sag
hæves fra 3 til 5 år.
Det bemærkes, at retsplejelovens regler om
færøske advokaters møderet for domstolene
indgår i sagsområdet »retsplejen« og derfor
ikke er omfattet af sagsområdet
»advokatvirksomhed«. Dette har betydning i forbindelse
med de færøske myndigheders overtagelse af
sagsområdet »advokatvirksomhed«.
3.6. Ejerskabsforholdene i
advokatvirksomheder
3.6.1. Gældende ret i lov for
Færøerne om rettens pleje
Reglerne om ejerskab af advokatvirksomheder findes i dag i
§ 124 a i lov for Færøerne om rettens pleje,
der svarer til de danske regler (retsplejelovens § 124)
forud for ændringen af retsplejeloven ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007. Efter denne bestemmelse må advokatvirksomhed ud
over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af
advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i
aktie- eller anpartsselskabsform. Andre juridiske personer end
advokatselskaber må således ikke udøve
advokatvirksomhed. Et advokatselskab må alene have til
formål at drive advokatvirksomhed og er pligtig og
eneberettiget til i navnet at benytte ordene
»advokataktieselskab« eller
»advokatanpartsselskab« eller deraf dannede
forkortelser. Foreninger, interesseorganisationer og lignende
må dog som mandatar udføre retssager for deres
medlemmer inden for foreningens interesseområde.
En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab,
hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der
er opstået som følge af advokatens bistand til en
klient.
Aktier eller anparter i et advokatselskab må kun ejes af
1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet, i
dets moderselskab eller dets datterselskab, eller 2) et andet
advokatselskab. Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal
aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet.
Det fremgår endvidere af § 124 a i lov for
Færøerne om rettens pleje, at justitsministeren
fastsætter nærmere regler for udøvelse af
advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om
afhændelse af en aktie eller anpart i tilfælde af en
aktionærs eller anpartshavers dødsfald eller
deponering af beskikkelse.
Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 441 af 7.
juni 2002 om advokatselskaber fastsat nærmere regler for
Færøerne om udøvelse af advokatvirksomhed i
selskabsform, herunder regler om oprettelse og opløsning af
advokatselskaber.
Reglerne om advokatselskaber har navnlig til formål at
sikre, at advokatselskabet er uafhængigt af interesser, der
er advokatvirksomheden uvedkommende, og som kan stride mod
klientens interesser.
Drives en advokatvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed,
hæfter advokaten personligt og direkte over for klienten.
Drives en advokatvirksomhed i et fællesskab af advokater
og/eller advokatselskaber (interessentskab), hæfter
interessenterne personligt, direkte og solidarisk for opfyldelsen
af virksomhedens forpligtelser.
Drives en advokatvirksomhed som et aktie- eller
anpartsselskab, hæfter selskabet med hele sin formue for alle
krav mod selskabet. Samtidig hæfter den enkelte advokat -
uanset om vedkommende er ejer eller ansat - personligt og
solidarisk med selskabet for enhver forpligtelse, der udspringer af
den pågældende advokats egen rådgivning, jf.
§ 124 a, stk. 2 i lov for Færøerne om
rettens pleje.
Der er ifølge de nugældende færøske
regler ikke mulighed for at omdanne et advokatselskab til et andet
formål. Et advokatselskab »fødes og
dør« som advokatselskab. Et advokatselskab må
dog oprettes ved tilpasning af et aktie- eller anpartsselskab, der
allerede er registreret, hvis dette ikke forud herfor har drevet
erhvervsmæssig virksomhed. Endvidere fremgår det af
§ 6, at overdragelse til eje af aktier og anparter i et
advokatselskab kun må ske til et advokatselskab eller en
advokat, der opfylder betingelserne for at kunne eje aktier eller
anparter i et advokatselskab, jf. § 124 a, stk. 3, i
lov for Færøerne om rettens pleje.
Ifølge § 3 i bekendtgørelse nr. 441 af
7. juni 2002 om advokatselskaber, kan et selskab, hvis eneste
formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et
andet selskab, ikke eje aktier eller anparter i er advokatselskab.
Denne bestemmelse hindrer således muligheden for
holdingejerskab.
3.6.2. Ændringer af den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007
Ved lovændringen i 2007 blev der i Danmark tillige
gennemført en række ændringer af reglerne i
retsplejeloven om advokatselskaber med udgangspunkt i en
række forslag fra Advokatudvalget, jf. herved pkt. 6.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 163 af 28.
februar 2007.
I bemærkningerne til lovforslaget tiltrådte
Justitsministeriet udvalgets forslag om en vis lempelse af reglerne
om ejerskab af advokatvirksomheder. Justitsministeriet var
endvidere enig med udvalget i, at ændringen måtte
begrænses til at angå kapitalselskaber og ikke
interessentskaber, og at der alene skulle åbnes op for aktiv,
men ikke passiv kapitalinvestering i virksomheden.
Herudover tilsluttede Justitsministeriet sig udvalgets forslag
om, at ansatte med andre professioner end advokat tilsammen skulle
kunne eje op til under 10 pct. af et advokatselskabs aktier eller
anparter.
For at sikre at ejere, som ikke er advokater, er bekendt med
de regler, der omgiver advokatprofessionen, kunne
Justitsministeriet endvidere tilslutte sig udvalgets forslag om, at
disse ejere skal bestå en prøve i advokatret. Dette
ville dels sikre hensynet til advokatvirksomhedens klienter og dels
hensynet til ejeren selv, da salær- og adfærdsklager
vedrørende sådanne ejere ville kunne indbringes for
Advokatnævnet. Det bemærkes, at Justitsministeriet har
fastsat nærmere regler om denne prøve i
bekendtgørelse nr. 1426 af 11. december 2007.
Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler, hvorefter en ejer,
der ikke har bestået prøven, som udgangspunkt skal
afhænde sine aktier eller anparter i advokatselskabet.
Herudover var Justitsministeriet enig med Advokatudvalget i,
at der af hensyn til at forbedre muligheden for at opstarte og
videreudvikle advokatvirksomheder burde åbnes mulighed for,
at advokatvirksomhed kan drives som et kommanditaktieselskab eller
i en holdingselskabskonstruktion, hvor holdingsselskabet alene er
ejet af advokater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 6.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 163 af 28. februar
2007.
3.6.3. Lov nr. 187 af 18. marts 2009
om ændring af retsplejeloven (Advokatselskabers navn,
sammensætningen af advokatselskabers bestyrelser og direktion
mv.)
Den danske retsplejelov blev ændret ved lov nr. 187 af
18. marts 2009 om ændring af retsplejeloven
(Advokatselskabers navn, sammensætningen af advokatselskabers
bestyrelser og direktion m.v.). Formålet med
lovændringen er at foretage en række justeringer af
afsnittene om advokater i retsplejeloven, som efter
ikrafttræden af lov nr. 520 af 6. juni 2007, har vist sig
hensigtsmæssige. Loven træder i kraft den 1. april
2009.
Lovændringen indebærer navnlig, at der
gennemføres en vis udvidelse af kredsen af personer, der kan
optages som medlemmer af et advokatselskabs bestyrelse eller
direktion. Lovændringen indebærer således, at
ansatte i et advokatselskab, der i medfør af den
foreslåede bestemmelse i § 124 c, stk. 1, nr.
2, i lov for Færøerne om rettens pleje (dette
lovforslags § 1, nr. 21) - uden at være advokater -
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab (partnere), fremover
også kan optages som medlemmer af advokatselskabets
bestyrelse og direktion.
Med henblik på at sikre, at disse nye medlemmer af et
advokatselskabs ledelse har det fornødne kendskab til og
forståelse for de advokatfaglige regler mv., fastsættes
det som en betingelse for optagelse i advokatselskabets bestyrelse
eller direktion, at de forinden har bestået en prøve i
de regler, der er af særlig betydning for
advokaterhvervet.
For advokatselskabers bestyrelse fastsættes det
endvidere som en betingelse, at flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne til enhver tid udgøres af advokater,
der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets
moderselskab eller dets datterselskab.
Det fastsættes endvidere, at der fremover ikke stilles
krav om, at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et
advokatholdingselskab omfattet af den gældende bestemmelse i
§ 124, stk. 1, 3. pkt., aktivt skal drive
advokatvirksomhed i selskabet mv.
Om Justitsministeriets nærmere overvejelser i
forbindelse med udvidelsen af kredsen af personer, der kan deltage
i advokatselskabers ledelse, henvises til pkt. 3 i de almindelige
bemærkninger til lov nr. 187 af 18. marts 2009, jf.
lovforslag nr. L 61 af 13. november 2008.
3.6.4. Advokatselskabers navn
Efter den gældende bestemmelse i § 124 a,
stk. 1, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje er et advokatselskab pligtig og eneberettiget til i
navnet at benytte ordene »advokataktieselskab« og
»advokatanpartsselskab«.
Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 blev den tilsvarende
bestemmelse i den danske retsplejelovs § 124,
stk. 1, 4. pkt., udvidet således, at et advokatselskab
er pligtig og eneberettiget til i navnet at benytte ordene
»advokataktieselskab«,
»advokatanpartsselskab« eller
»advokatkommanditaktieselskab« eller deraf dannede
forkortelser, jf. pkt. 3.6.2. ovenfor.
Ved lovændringen indførtes regler i
retsplejeloven, som udtrykkeligt giver mulighed for at anvende
betegnelsen »partnerselskab«, der er en almindeligt
anvendt betegnelse for aktiekommanditselskaber, der bl.a. anvendes
i aktieselskabslovens § 173, stk. 3, hvoraf
fremgår, at »kommanditaktieselskaber er pligtige og
eneberettigede til i deres navn at benytte ordet
»kommanditaktieselskab«, »partnerselskab«
eller forkortelsen »P/S««.
Ved lov nr. 187 af 18. marts 2009 om ændring af
retsplejeloven (Advokatselskabers navn, sammensætningen af
advokatselskabers bestyrelser og direktion mv.) ændres
reglerne om advokatselskabers navn i den danske retsplejelov,
således så advokatselskaber, der drives i
kommanditaktieselskabsform, i navnet kan benytte ordene
»kommanditaktieselskab«, »partnerselskab«
eller forkortelsen »P/S«. Loven træder i kraft
den 1. april 2009.
3.6.5. Overvejelser om ændring
af lov for Færøerne om rettens pleje
Justitsministeriet foreslår, at der i lov for
Færøerne om rettens pleje gennemføres de samme
ændringer med hensyn til reglerne om ejerskabsforholdene i
advokatselskaber, som er gennemført i den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007. Det foreslås
endvidere, at den justering af den danske retsplejelovs regler om
advokater, der følger af lov nr. 187 af 18. marts 2009
også gennemføres i lov for Færøerne om
rettens pleje.
Der henvises herved til de foreslåede bestemmelser i
§§ 124 - 124 g, jf. lovforslagets § 1, nr.
19-21. Ændringen indebærer således, at et
advokatselskab fremover - ud over som aktie- eller anpartsselskab -
må drives i kommanditaktieselskabsform og
partnerselskabsform. Ændringen indebærer endvidere, at
det tillades at etablere advokatselskaber som holdingselskaber,
såfremt holdingselskabet alene ejes af advokater, og alene
har som formål og aktivitet at eje aktier eller anparter i et
andet advokatselskab. Bestemmelsen indebærer endvidere en
ændring af reglerne om advokatselskabers navn, så
advokatselskaber, der drives i kommanditaktieselskabsform, i navnet
kan benytte ordene »kommanditaktieselskab«,
»partnerselskab« eller forkortelsen
»P/S«.
Herudover indebærer ændringen, at det fremover
tillades for ansatte i et advokatselskab at eje aktier eller
anparter i selskabet (§ 124 c, stk. 1, nr. 2). Disse
personer må imidlertid alene tilsammen eje under en tiendedel
af aktierne eller anparterne i selskabet og må alene
tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er
ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved
aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der
begrænser aktieselskabslovens bestemmelser om
indløsning af aktier (§ 124 c, stk. 2).
De ejere af aktier eller anparter i advokatselskabet, som er
omfattet af 124 c, stk. 1, nr. 2, hæfter personligt
sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som
følge af vedkommendes bistand til en klient (§ 124
b). Disse nye ejere skal endvidere bestå en prøve i de
regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet
(§ 124 d, stk. 1). Som det fremgår af den
foreslåede bestemmelse, forudsættes det, at
justitsministeren fastsætter nærmere regler om
prøven m.v.
Herudover vil de nye ejere i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, være omfattet af reglerne om god advokatskik m.v.
(§ 127 a, stk. 2), og der vil kunne klages over de
nye ejere til Advokatnævnet i overensstemmelse med de
gældende regler i kapitel 15 a og 15 b.
Herudover foreslås det, at der indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse i lov for Færøerne om rettens
pleje (§ 124 f), hvorefter justitsministeren
fastsætter nærmere regler for udøvelse af
advokatvirksomhed i selskabsform, herunder som noget nyt regler
vedrørende omdannelse af et advokatselskab til andet
formål.
3.7. Andre regler om advokater i lov
for Færøerne om rettens pleje
3.7.1. Gældende ret i lov for
Færøerne om rettens pleje
Det fremgår af § 122, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje, at udøvelse af
advokatvirksomhed ikke kan forenes med en juridisk stilling ved
domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, jf. dog bestemmelsen
i § 105 i lov for Færøerne om rettens pleje,
hvoraf det fremgår, at virksomhed som advokat ikke udelukker
fra beskikkelse som medhjælper for en statsadvokat eller som
anklager ved Sø- og Handelsretten og byretten, eller fra
bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt
sag.
Ifølge § 122, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje kan udøvelse af
advokatvirksomhed i øvrigt ikke forenes med nogen stilling i
det offentliges tjeneste, medmindre justitsministeren i
særlige tilfælde gør undtagelse herfra.
Herudover fremgår det af § 122, stk. 3, i
lov for Færøerne om rettens pleje, at
justitsministeren kan tillade, at en advokat, der efter stk. 1
eller stk. 2 ikke kan udøve advokatvirksomhed,
udfører en retssag.
Bestemmelsen i § 122, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje er i overensstemmelse med
den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov,
således som den var gældende forud for
lovændringen i 2007.
Ifølge § 129 i lov for Færøerne
om rettens pleje finder borgerlig straffelovs
§§ 144, 150-152 og 154-157 (om bl.a. bestikkelse,
tavshedspligt og tjenesteforsømmelse) tilsvarende anvendelse
på advokater og deres autoriserede fuldmægtige.
Bestemmelsen, der svarer til bestemmelsen i den danske
retsplejelovs § 129 forud for lovændringen i 2007,
stammer tilbage fra 2. proceskommissions betænkning fra 1876.
Formålet med bestemmelsen var at fastholde den ældre
lovgivnings princip, hvorefter en sagførers virksomhed var
undergivet forpligtelser ikke alene over for klienten, men
også over for det offentlige.
Efter § 138 i lov for Færøerne om
rettens pleje kan retten til at udøve advokatvirksomhed
efter reglerne i straffelovens § 79 frakendes ved dom
under en straffesag, såfremt forholdet begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen eller gør
den pågældende uværdig til den agtelse og tillid,
der må kræves til udøvelse af
advokatvirksomhed.
Endvidere følger det af § 139, at retten til
at udøve advokatvirksomhed kan frakendes ved dom,
såfremt det på grund af advokatens sindssygdom
skønnes uforsvarligt, at vedkommende fortsat udøver
advokatvirksomhed. Skønnes det på grund af advokatens
sindssygdom nødvendigt for at afværge formuetab for
klienter, kan retten under sagen ved kendelse efter påstand
fra justitsministeren udelukke den pågældende fra at
drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Sagen
anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes
former.
Det følger desuden af § 147 c, stk. 3,
at Advokatnævnet kan frakende en advokat retten til at
udføre sager eller forretninger af nærmere angiven
karakter eller retten til at udøve advokatvirksomhed, hvis
advokaten har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen
overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste
forhold giver grund til at antage, at den pågældende
ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på
forsvarlig måde. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6
måneder til 5 år eller indtil videre.
§ 147 c, stk. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje indeholder en hjemmel til,
at Advokatnævnet kan offentliggøre afgørelser
fra nævnet, herunder kendelser om frakendelse af retten til
at udøve advokatvirksomhed.
§ 138 og § 139 i lov for
Færøerne om rettens pleje om frakendelse ved dom af
retten til at udøve advokatvirksomhed indeholder ikke en
tilsvarende bestemmelse om offentliggørelse af sådanne
domme.
3.7.2. Ændringer af den danske
retsplejelov ved lov nr. 520 af 6. juni 2007
Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af
retsplejeloven blev den danske retsplejelovs § 122,
stk. 2, ændret, så det fremgår af
bestemmelsen, hvilke hensyn Justitsministeriet navnlig skal
lægge vægt på i forbindelse med afgørelser
om dispensation. Endvidere blev den danske retsplejelovs
§ 129 om strafansvar for advokater og autoriserede
advokatfuldmægtige (med hensyn til bestikkelse, tavshedspligt
og tjenesteforsømmelse) ændret, så bestemmelsen
også omfatter partnere (ikke-advokater), personale og andre,
som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden.
3.7.3. Lov nr. 187 af 18. marts 2009
om ændring af retsplejeloven (Advokatselskabers navn,
sammensætningen af advokatselskabers bestyrelser og direktion
mv.)
Som nævnt i pkt. 3.6.3 blev den danske retsplejelov
ændret ved lov nr. 187 af 18. marts 2009 om ændring af
retsplejeloven (Advokatselskabers navn, sammensætningen af
advokatselskabers bestyrelser og direktion mv.) Lovændringen
indebærer bl.a., at hjemmelen til offentliggørelse af
domme om frakendelse af retten til at udøve
advokatvirksomhed, tydeliggøres gennem indsættelse af
en udtrykkelig bestemmelse i den danske retsplejelov herom. Det
forudsættes, at offentliggørelsen af sådanne
domme i medfør af den foreslåede bestemmelse finder
sted i samme omfang som hidtil. Det indebærer, at der fortsat
kan ske offentliggørelse af sådanne domme og
kendelser, hvorved en advokat f.eks. på grund af strafbart
forhold er frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.
Offentliggørelsen tager navnlig sigte på beskyttelsen
af forbrugerne, herunder den pågældende advokats
klienter. Loven træder i kraft 1. april 2009.
3.7.4. Justitsministeriets
overvejelser om ændring af lov for Færøerne om
rettens pleje
Det foreslås, at der i lov for Færøerne om
rettens pleje gennemføres de samme ændringer af
reglerne i § 122 og § 129, som er
gennemført i den danske retsplejelov ved lov nr. 520 af 6.
juni 2007. Det foreslås endvidere, at der i overensstemmelse
med den seneste ændring af den danske retsplejelov ved lov
nr. 187 af 18. marts 2009, indføres en bestemmelse i
§ 139 a i lov for Færøerne om rettens pleje,
som udtrykkeligt giver Justitsministeriet hjemmel til
offentliggørelse af domme om frakendelse af retten til at
udøve advokatvirksomhed.
Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 17, 26
og 31, samt bemærkningerne til disse bestemmelser.
4. Ændringer som følge
af psykiatrilovens ikrafttræden for Færøerne
Som anført ovenfor i pkt. 1 forventer Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, at lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien (psykiatriloven) vil kunne sættes ikraft for
Færøerne i løbet af 2009. Som følge
heraf er der behov for at tilføje visse regler
vedrørende værneting, frister og sagsbehandling i
forbindelse med administrativt bestemt frihedsberøvelse i
kapitel 43 a i lov for Færøerne om rettens pleje.
Herudover er der behov for at indføre udtrykkelig lovhjemmel
for adgangen til administrativt at fastsætte regler bl.a. om
meddelelse af tilladelse til udgang til personer, der på
grundlag af en strafferetlig afgørelse opholder sig på
en psykiatrisk afdeling, i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller på sikret
afdeling.
Det foreslåes derfor at indføre en
værnetingsregel i § 469, stk. 1, som
indebærer, at sager om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse behandles ved byretten i den
retskreds, hvor sygehuset ligger, så længe patienten
ikke er udskrevet, og således ikke ved byretten i den
retskreds, hvor patienten har bopæl. En sådan regel vil
sikre umiddelbar bevisførelse ved den dømmende ret og
spare tid for parter og vidner, som normalt alle vil have kortere
afstand til byretten i den retskreds, hvor sygehuset ligger, end
til patientens hjemting.
Endvidere foreslås det at indføre en bestemmelse
i § 469, stk. 4, som indebærer, at det
udtrykkeligt fremgår, at fristerne i sager om administrativ
prøvelse af frihedsberøvelse i henhold til
psykiatriloven regnes fra patientklagenævnets
afgørelse i sagen.
Det foreslås yderligere, at der i § 470,
stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at domstolene skal
fremme sager om administrativt bestemt frihedsberøvelse mest
muligt.
Endelig er der behov for at indsætte
bemyndigelsesbestemmelser i §§ 765 og 811, som
skaber udtrykkelig lovhjemmel for adgangen til administrativt at
fastsætte regler bl.a. om meddelelse af tilladelse til udgang
til personer, der på grundlag af en strafferetlig
afgørelse opholder sig på en psykiatrisk afdeling, i
institution for personer med vidtgående psykiske handicap
eller på sikret afdeling.
5. Ændringer som følge
af hæftestraffens afskaffelse
Som anført ovenfor i pkt. 1 vil Justitsministeriet
forelægge et udkast til anordning om ikrafttræden for
Færøerne af en række love om ændring af
straffeloven for de færøske myndigheder. Anordningen
vil bl.a. medføre, at hæftestraffen ophæves i
straffeloven. Som en konsekvens heraf foreslås det i
lovforslaget at ændre de bestemmelser i lov for
Færøerne om rettens pleje, der henviser til
hæftestraf.
På denne baggrund foreslås det i lovforslagets
§ 1, nr. 56, 67, 69, 76, 77, 79, 82, 84 og 97, at
ændre §§ 189, stk. 3, § 453, 3.
pkt., § 456 o, stk. 2, 2. pkt., § 535,
stk. 1, 1. pkt., § 650, stk. 1, 1. pkt.,
§ 721, stk. 1, nr. 1, § 726, stk. 2,
§ 731, stk. 1, litra e, § 762,
stk. 3, § 777, 1. pkt., § 895,
stk. 6, § 997, stk. 4, § 998,
stk. 1, § 1017 a, stk. 4, og § 1018
d, stk. 1, i lov for Færøerne om rettens
pleje.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
vedrørende de enkelte bestemmelser i dette lovforslag.
6. Øvrige ændringer i
lov for Færøerne om rettens pleje
Domstolsstyrelsen og den administrerende dommer
(sorensskriver) ved retten på Færøerne har
anbefalet, at der på enkelte udvalgte områder
gennemføres en ajourføring af reglerne i lov for
Færøerne om rettens pleje. På baggrund heraf
foreslås en række yderligere ændringer af lov for
Færøerne om rettens pleje. Det gælder navnlig
følgende:
- Visse
konsekvensændringer som følge af domstolsreformen, dog
med undtagelse af ændringer i instansordningen, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 1, vedrørende kapitel 1 i lov
for Færøerne om rettens pleje.
- Indførelse
af regler om forbud mod optagelse af eller transmission af lyd og
billeder under retsmøder, jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 2 og 3, vedrørende §§ 31
og 31 a-31 c i lov for Færøerne om rettens pleje.
- Ophævelse
af § 41 a om autorisation af retsstenografer, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 5.
- Indførelse
af regler om videregivelse af oplysninger i forbindelse med det
kriminalitetsforebyggende samarbejde (det såkaldte
SSP-samarbejde) og samarbejdet mellem politiet, de sociale
myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien (det
såkaldte PSP-samarbejde), jf. dette lovforslags
§ 1, nr. 7, vedrørende § 115 b i lov for
Færøerne om rettens pleje.
- Indførelse
af regler om brug af digital kommunikation og digital forkyndelse,
jf. dette lovforslags § 1, nr. 47, og 49-52,
vedrørende §§ 148 a, 154, 155, 156 a og 158 i
lov for Færøerne om rettens pleje.
- Indførelse
af regler om oversættelse af dokumenter og tolkning i sager
vedrørende borgere i øvrige nordiske lande med
henblik på gennemførelse af den nordiske
sprogkonvention, som sat i kraft for Færøerne ved
bekendtgørelse nr. 27 af 12. juli 2007. jf. dette
lovforslags § 1, nr. 48 vedrørende § 149
i lov for Færøerne om rettens pleje.
- Modernisering af
§ 149, stk. 3, der vedrører domsforhandling
med og afhøring af hørehæmmede mv., jf. dette
lovforslags § 1, nr. 48.
- Indførelse
af regler om tele- og videokommunikation i forbindelse med
retssagsbehandling og under forberedelsen samt regler om billed- og
lydoptagelse af forklaringer i retsmøder, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 4, 48, 53-55, 57, 60-65, 75, 80, 81,
87-89, og 91-94.
Om den nærmere redegørelse for indholdet i de
ændringer, der foreslås foretaget i de ovenfor
nævnte bestemmelser i lov for Færøerne om
rettens pleje, henvises til bemærkningerne vedrørende
de enkelte bestemmelser i dette lovforslag.
7. Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
konsekvenser af betydning for det offentlige.
8. Administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser af betydning for det offentlige.
9. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser af betydning for
erhvervslivet.
10. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser af betydning for borgerne.
11. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Ingen af betydning |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen af betydning |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen af betydning |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
14. Hørte myndigheder og
organisationer mv.
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndighederne og organisationer m.v.:
Færøernes Hjemmestyre, Sorenskriveren på
Færøerne, Politimesteren på
Færøerne, Domstolsstyrelsen, Østre Landsret,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Advokatrådet, Danske Advokater og Rigsadvokaten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
I bilaget til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de gældende regler.
Til § 1
Til nr. 1 (kapitel 1)
(Til § 1)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 1 i
den danske retsplejelov.
Bestemmelsens stk. 1 er stort set en videreførelse
af den nugældende bestemmelse. I opregningen af domstole er
dog tilføjet »Tinglysningsretten«, som blev
oprettet i forbindelse med domstolsreformen.
Hjemmestyret har i henhold til hjemmestyreloven overtaget
tinglysning som et færøsk særanliggende.
Hjemmestyret har således den lovgivende og administrative
myndighed på området. Sorenskriveren på
Færøerne (dommeren) varetog frem til den 1. februar
2006 tinglysningen på Færøerne. Herefter har
tinglysningen været henlagt til en særlig administrativ
tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under det
færøske landsstyre, jf. lagtingslov nr. 164 af 22.
december 2005 om ændring af lagtingslov om tinglysning.
Afgørelser truffet af Tinglysningskontoret kan
påklages til det pågældende
landsstyremedlem.
Det nugældende stk. 2 opregner, hvilke retter, som
ikke er omfattet af bestemmelserne i lov for Færøerne
om rettens pleje. Den tilsvarende bestemmelse i den danske
retsplejelov blev ændret ved lov nr. 273 af 3. maj 1989, idet
henvisningerne ansås for forældede og
overflødige. Det foreslås at foretage samme
ændring i den færøske retsplejelovs bestemmelse,
således at der i stedet indsættes en generel
bestemmelse om, at lov for Færøerne om rettens pleje
finder anvendelse på rettens pleje ved de almindelige
domstole, medmindre andet følger af lov for
Færøerne om rettens pleje eller anden lov.
Det nugældende stk. 3 fastsætter, at lov nr.
542 af 4. oktober 1919 gælder for så vidt angår
retsplejen ved hæren og søværnet. Den omtalte
lov blev i 1973 ophævet ved lov nr. 218 af 26. april 1973 og
erstattet af den militære retsplejelov. Den militære
retsplejelov er rigslovgivning og er senest den 27. marts 2003
kundgjort på Færøerne. Det foreslås
på den baggrund at erstatte den eksisterende henvisning i
stk. 3, med en henvisning til den militære
retsplejelov.
(Til § 1 a)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 1 a i
den danske retsplejelov.
§ 1a i den danske retsplejelov blev ændret ved
lov nr. 1399 af 21. december 2005. Denne ændring
indebærer navnlig, at klageretten ved behandlingen af alle
sagstyper skal være sammensat af 5 medlemmer. Dette var
tidligere kun tilfældet i sager om genoptagelse af en
straffesag og i kæremål vedrørende udelukkelse
af en forsvarer.
Ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) er
foretaget en enkelt ændring af redaktionel karakter, idet
henvisningen i stk. 6, til Højesterets justitskontor
udgik, som følge af, at stillingsbetegnelsen
»justitssekretær« blev afskaffet.
Den nugældende bestemmelse i lov for
Færøerne om rettens pleje blev indsat ved lov nr. 365
af 2. juni 1999 og svarer til den danske bestemmelse forud for de
to ovennævnte ændringer.
Det foreslås, at begge ændringer nu
gennemføres i lov for Færøerne om rettens
pleje, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med
den danske bestemmelse. Derved bliver de nugældende
stk. 5 og 6 i lov for Færøerne om rettens pleje
til stk. 4 og 5, idet den eksisterende bestemmelse i
stk. 4 udgår som konsekvens af, at klageretten fremover
skal sammensættes af 5 medlemmer uanset sagstype.
(Til § 2)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 2 i
den danske retsplejelov.
Det følger af bestemmelsen, at antallet af dommere i
Højesteret er 15. Tilsvarende ændring blev foretaget i
den danske retsplejelov ved lov nr. 390 af 14. juni 1995, som
konsekvens af, at det i forbindelse med oprettelsen af
Procesbevillingsnævnet skønnedes, at varetagelse af
hvervet som nævnets formand reelt ville være en
hovedbeskæftigelse for vedkommende
højesteretsdommer.
Ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006)
tilføjedes det nugældende stk. 2, som er en
udtrykkelig bestemmelse om præsidentens ledelsesmæssige
beføjelser og ansvar for administrative opgavers
varetagelse. Det var navnlig ønsket om at sikre
præsidenterne for de nye store byretter de fornødne
ledelsesmæssige beføjelser, der lå bag denne
bestemmelse, men det blev besluttet at fastsætte enslydende
regler for præsidenterne for Højesteret,
landsretterne, Sø- og Handelsretten og byretterne.
Det foreslås, at den pågældende
ændring - som alene vedrører Højesterets
interne forhold - også gennemføres i lov for
Færøerne om rettens pleje.
Ved domstolsreformen blev det hidtidige stk. 1, 2. pkt.
nyt stk. 3, mens det hidtidige stk. 2 blev flyttet til
§ 3, stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor til
den foreslåede § 3. Det foreslås, at disse
ordensmæssige ændringer også foretages i lov for
Færøerne om rettens pleje.
(Til § 3)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 3 i
den danske retsplejelov, som ændret ved lov nr. 538 af 8.
juni 2006 (domstolsreformen). Bestemmelsen svarer i det
væsentlige til den tidligere § 2 a, dog
således, at det hidtidige § 2, stk. 2, er
indsat som nyt stk. 2, jf. bemærkningerne ovenfor til
den foreslåede § 2. Desuden er i stk. 1, 2.
pkt., tilføjet en bestemmelse om præsidentens
beføjelse med hensyn til sagernes administrative behandling.
Tilsvarende er gennemført for så vidt angår by-
og landsretterne. Desuden er der sket en lovfæstelse af
princippet om, at præsidentens fordeling af sagerne sker
efter forhandling med de øvrige dommere.
Der henvises herom til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.2.1 (afsnit III) i lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006
(domstolsreformen).
Det foreslås, at ovennævnte ændringer, der
vedrører sagsbehandlingen i Højesteret, tillige
gennemføres i lov for Færøerne om rettens
pleje.
Der er desuden foretaget den ændring i den danske
retsplejelov, at udtrykket »domsforhandling« er
ændret til »hovedforhandling.« Denne
ændring er gennemført konsekvent i hele den danske
retsplejelov og foreslås ikke (på nugældende
tidspunkt) gennemført i lov for Færøerne om
rettens pleje.
Den hidtidige § 3 i den danske retsplejelov, som
svarede til den gældende § 3 i lov for
Færøerne om rettens pleje, udgik af den danske
retsplejelov i forbindelse med domstolsreformen, idet
stillingsbetegnelsen »justitssekretær« blev
afskaffet. Det foreslås, at lov for Færøerne om
rettens pleje ændres i overensstemmelse hermed.
Den nugældende § 2 b i lov for
Færøerne om rettens pleje indeholder en bestemmelse
om, at der kan beskikkes yderligere én
højesteretsdommer i forbindelse med nedsættelse af en
kommissionsdomstol om post- og telegrafvæsenet, og at
stillingen skal nedlægges ved første vakance, efter at
kommissionsdomstolen har færdiggjort sit arbejde.
Kommissionsdomstolen afgav sin beretning i 1985, og det
foreslås følgelig at lade bestemmelsen udgå af
lov for Færøerne om rettens pleje, sådan som det
er sket i den danske lov.
(Til § 4)
En bestemmelse som den foreslåede blev indsat som
§ 2 b i den danske retsplejelov ved lov nr. 428 af 31.
maj 2000. Der er alene foretaget redaktionelle ændringer af
bestemmelsen i forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8.
juni 2006), hvor bestemmelsen desuden er overført til
§ 4.
Forslaget indebærer, at dommerfuldmægtige i
Højesteret bemyndiges til at optage bevis i civile sager, i
det omfang Ankeudvalget tillader det. I praksis vil bevisoptagelsen
som altovervejende hovedregel bestå i at optage forklaringer
fra parter, vidner eller syns- og skønsmænd.
Den dommerfuldmægtig, der forestår
bevisoptagelsen, vil kunne træffe de beslutninger og afsige
de kendelser, der er nødvendige i forbindelse med
bevisoptagelsens gennemførelse. Disse afgørelser vil
i medfør af bestemmelsen i den foreslåede stk. 3,
kunne indbringes for Højesteret ved klage, som skal indgives
senest 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.
Klagen vil skulle behandles af et af Højesteret nedsat
udvalg bestående af mindst 3 dommere, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 3.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
stk. 2, at advokater, der repræsenterer sagens parter
ved bevisoptagelse efter stk. 1, skal have møderet for
Højesteret.
(Til § 5)
Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til den
nugældende § 4 i lov for Færøerne om
rettens pleje.
Den tilsvarende bestemmelse i § 5 i den danske
retsplejelov er ændret ved lov nr. 428 af 31. maj 2000,
hvorved antallet af dommere i Østre Landsret
forhøjedes fra 57 til 63, og ved lov nr. 552 af 24. juni
2005 (kommunalreformen), hvorved henvisningen til amter og
Københavns og Frederiksbergs kommuner i stk. 1
udgik.
Ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) blev en
bestemmelse svarende til den foreslåede bestemmelse i
stk. 3 tilføjet. Denne bestemmelse svarer til
forslagets § 2, stk. 2, jf. bemærkningerne
ovenfor, og vedrører landsretspræsidenternes
ledelsesmæssige beføjelser og ansvar for de
administrative opgavers varetagelse. Desuden blev det
præciseret, at præsidenten træffer bestemmelse
om, hvem der i hans fravær eller forfald skal fungere som
præsident efter forhandling med rettens øvrige
dommere, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 4.
Endelig blev antallet af dommere i Østre Landsret som led i
domstolsreformen nedsat fra 63 til 60.
Det foreslås, at de pågældende
ændringer gennemføres i lov for Færøerne
om rettens pleje, dog således, at den hidtidige
tilføjelse »Færøerne« i stk. 1
bevares.
(Til § 6)
Den foreslåede bestemmelse svarer til den
nugældende § 5 i lov for Færøerne om
rettens pleje, som ændret ved lov nr. 529 af 6. juni 2007,
som konsekvens af, at tinglysningen på Færøerne
ikke længere er et domstolsanliggende, jf.
bemærkningerne til § 1. Den foreslåede
bestemmelse svarer endvidere i vidt omfang til § 6 i den
danske retsplejelov.
(Til § 7)
Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til den
nugældende bestemmelse i § 6 i lov for
Færøerne om rettens pleje og den tidligere
§ 6 i den danske retsplejelov. I forbindelse med
domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) blev § 6 i
den danske retsplejelov til § 7, og der blev foretaget
flere ændringer af både redaktionel og materiel
karakter i den danske bestemmelse. I stk. 1 er således -
som i § 3, stk. 1 - tilføjet en udtrykkelig
regel om præsidentens beføjelser med hensyn til
sagernes administrative behandling. Desuden er de hidtidige
bestemmelser i den danske retsplejelovs §§ 7 og 8,
som svarer til §§ 7 og 8 i den nugældende
færøske retsplejelov, samlet og indsat som nyt
stk. 2.
Det foreslås, at disse mindre ændringer også
gennemføres i den færøske lov, dog
således at udtrykket »domsforhandlingen« bevares,
jf. bemærkninger til den foreslåede
§ 3.
Herudover er der i stk. 3 i den danske bestemmelse
foretaget den ændring, at antallet af nævninger er
fastsat til 9 mod tidligere 12, ligesom der er foretaget visse
ændringer i stk. 4, for så vidt angår
suppleanter for nævninger og disses mulighed for at
overvære rettens rådslagninger og afstemninger. Disse
ændringer har sammenhæng med den samtidige omfattende
ændring af nævningesystemet, som bl.a. indebærer,
at nævningesager fremover skal behandles i byretten i 1.
instans, og at nævningerne skal votere om
skyldsspørgsmålet sammen med de juridiske dommere.
Ændringerne foreslås derfor ikke gennemført i
lov for Færøerne om rettens pleje på
nugældende tidspunkt.
Ved domstolsreformen udgik tillige de hidtidige stk. 4-6,
i den danske bestemmelse, der svarer til stk. 4-6 i den
nugældende færøske bestemmelse, som
vedrører behandlingen af søsager og brugen af
sagkyndige dommere under sådanne mv. De foretagne
ændringer hænger sammen med ændringen af
instansordningen i civile sager og af Sø- og Handelsrettens
kompetence, og foreslås derfor ikke på nugældende
tidspunkt gennemført for Færøernes vedkommende.
De hidtidige stk. 4-6 foreslås derfor videreført
som stk. 5-7.
(Til § 8)
Den foreslåede bestemmelse svarer til den tidligere
§ 11 (nu § 8) i den danske retsplejelov som
ændret ved lov nr. 428 af 31. maj 2000. Ved denne
lovændring indsattes stk. 3-5 (tidligere stk. 2-4)
med henblik på at skabe utvetydig og klar hjemmel til, at
landsretten - bl.a. for at tilsikre en hurtigere og mere smidig
afvikling af sagerne - kan sættes uden for rettens
sædvanlige tingsted, og herunder undtagelsesvis uden for
retskredsen. I forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8.
juni 2006), hvor bestemmelsen er overført fra § 11
til § 8, er der alene foretaget visse mindre
ændringer af redaktionel karakter, idet eksempelvis
stk. 1 er delt i to stykker (forslagets stk. 1 og 2) for
at tydeliggøre, at reglerne i stk. 3-5 gælder
alle landsretssager.
Det foreslås, at de pågældende
ændringer tillige gennemføres i lov for
Færøerne om rettens pleje, herunder at bestemmelsen
overføres fra § 11 til § 8. Der
lægges dog op til, at udtrykket
»domsforhandlingen« bevares i den færøske
bestemmelse, jf. det anførte i bemærkningerne til den
foreslåede § 3.
(Til § 9)
Bestemmelsen, der angår byretternes organisering,
erstatter de hidtidige bestemmelser i §§ 12, 15, 16
a og 17 i lov for Færøerne om rettens pleje, og svarer
i vidt omfang til den nugældende § 9 i den danske
retsplejelov, som blev indført ved domstolsreformen (lov nr.
538 af 8. juni 2006) og ændret ved lov nr. 495 af 17. juni
2008.
De pågældende ændringer, der ikke vil have
nogen selvstændig betydning for Færøerne,
foreslås gennemført i lov for Færøerne om
rettens pleje. Der foreslås desuden i stk. 13
tilføjet en særlig bestemmelse for
Færøerne, som navnlig fastsætter, at de
beføjelser, der efter loven tilkommer
byretspræsidenterne, på Færøerne tilkommer
den administrerende sorenskriver, medmindre andet er bestemt.
Desuden fastholdes i stk. 1 en tilføjelse - som i den
eksisterende § 12 - hvorefter Færøerne
udgør en selvstændig retskreds udover de 24 danske
retskredse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1
(afsnit III) i lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006
(domstolsreformen) og til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 9 og § 109 samt bilag 2 til
lovforslaget.
(Til § 10)
Den hidtidige bestemmelse i § 10 i den danske
retsplejelov om justitskontorer og justitssekretærer er
udgået i forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8.
juni 2006), idet de pågældende betegnelser og
funktioner ved den lejlighed blev afskaffet. Der henvises herom til
pkt. 2.2.2.1 i lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006.
Det foreslås at foretage samme ændring i den
færøske lov.
Den foreslåede bestemmelse, som er ny, og som
vedrører byretspræsidenternes ledelsesmæssige
beføjelser og ansvar for de administrative opgavers
varetagelse, svarer til § 10 i den danske retsplejelov,
der blev indsat i den danske retsplejelov ved domstolsreformen (lov
nr. 538 af 8. juni 2006) og ændret ved lov nr. 495 af 17.
juni 2008. Der er som anført ovenfor, indsat enslydende
bestemmelser for så vidt angår
landsretspræsidenterne og Præsidenten for
Højesteret, jf. de foreslåede bestemmelser i
§ 2, stk. 2 og § 5, stk. 3.
Det foreslås, at den pågældende
ændring, der næppe vil indebære reelle
forandringer i de aktuelle forhold ved Retten på
Færøerne, tillige gennemføres i lov for
Færøerne om rettens pleje.
(Til § 11)
Den foreslåede bestemmelse svarer i et vist omfang til
§ 11 i den danske retsplejelov, der blev ændret ved
lov nr. 385 af 22. maj 1996, som en konsekvens af
dødsboskifteloven. Ved den lejlighed blev stk. 3 (nu
stk. 4) markant forkortet. Denne ændring er ikke
gennemført i lov for Færøerne om rettens pleje,
idet dødsboskifteloven ikke er sat i kraft på
Færøerne. Ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni
2006) blev det hidtidige stk. 3 overført til
konkursloven, ligesom der blev foretaget enkelte ændringer af
overvejende redaktionel karakter. Således blev den
daværende § 13 i den danske retsplejelov, som
svarer til § 13 i lov for Færøerne om
rettens pleje, med visse ændringer indsat som nyt
stk. 1.
Der er ved lov nr. 529 af 6. juni 2007 foretaget en mindre
ændring i bestemmelsen (nugældende § 14) i
lov for Færøerne om rettens pleje som konsekvens af,
at tinglysningsopgaverne på Færøerne ikke
længere varetages af retten. Det foreslås, at der
foretages de nævnte redaktionelle ændringer, men at de
særlige færøske bestemmelser i stk. 2,
litra g og h, og stk. 4 (den nugældende § 14,
stk. 3) opretholdes.
(Til § 12)
Den foreslåede bestemmelse, der i et vist omfang svarer
til § 12 i den danske retsplejelov, er i det
væsentlige en videreførelse af den nugældende
bestemmelse i § 18 i lov for Færøerne om
rettens pleje. Der foreslås dog som nyt stk. 1, 2. pkt.,
indsat en bestemmelse om byretspræsidentens (den
administrerende sorenskrivers) fordeling af embedets sager og
ansvar for sagernes administrative behandling. Tilsvarende er
foreslået for så vidt angår
landsretspræsidenterne og Præsidenten for
Højesteret, jf. de foreslåede bestemmelser i
§ 3, stk. 1, og § 7, stk. 1, 2.
pkt.
Desuden foreslås det, at to henvisninger til bestemte
embeder i den nugældende § 18, stk. 1 og
stk. 2 (de foreslåede § 12, stk. 2 og 3)
udgår, idet de ikke længere har relevans. Den
tilsvarende bestemmelse i § 12 i den danske retsplejelov
er i forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006)
samt ved lov nr. 495 af 17. juni 2008 ændret og udbygget
betydeligt. Disse ændringer har sammenhæng med den nye
instansordning, som navnlig indebærer, at alle civile sager
og nævningesager fremover som udgangspunkt skal behandles i
byretten som 1. instans samt giver mulighed for kollegial
behandling af byretssager. Disse ændringer foreslås
ikke gennemført i lov for Færøerne om rettens
pleje på nuværende tidspunkt.
(Til § 13)
Den foreslåede bestemmelse svarer til dels til den
gældende § 19 i lov for Færøerne om
rettens pleje og den tidligere § 19 i den danske
retsplejelov (nu § 13). Den tidligere § 19 i
den danske lov blev ændret ved lov nr. 143 af 8. marts 1995,
hvorved dommerens pligt til at modtage tingslysningsdokumenter
på ethvert tingsted (stk. 2, 2. pkt.) blev
ophævet. Det samme er ikke sket i lov for
Færøerne om rettens pleje, men bør efter
Justitsministeriets opfattelse gennemføres nu, hvor
tinglysning ikke længere er et domstolsanliggende på
Færøerne.
Den danske bestemmelse blev desuden ændret ved lov nr.
1079 af 20. december 1995, hvorved dommerens pligt til at
være bosiddende i retskredsen blev ophævet. Denne
ændring - der navnlig var begrundet i et ønske fra
Dommerforeningen - foreslås tillige gennemført for
Færøernes vedkommende, om end adgangen til at kunne bo
uden for retskredsen næppe vil få betydning for
sorenskriverne.
Ved lov nr. 428 af 31. maj 2000, hvor der som anført i
bemærkningerne til den foreslåede § 8, blev
indsat særlige bestemmelser i den daværende
§ 11 om landsretternes adgang til at sætte retten
uden for det sædvanlige tingsted mv., indsattes som
§ 19, stk. 4, en henvisning til disse bestemmelser,
således at de tillige fandt anvendelse for byretterne.
Ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) blev
§ 19 i den danske retsplejelov til § 13. I
forbindelse med domstolsreformen og lov nr. 495 af 17. juni 2008 er
der tillige gennemført visse ændringer af bestemmelsen
som konsekvens af den nye struktur for byretterne. Det er desuden
præciseret, at Domstolsstyrelsens fastsættelse af
tingstederne skal ske efter forhandling med vedkommende
byretspræsident, ligesom den hidtidige henvisningsbestemmelse
i stk. 4 er erstattet af stk. 2-4 som har samme indhold
som de bestemmelser, der før henvistes til.
Det foreslås, at også disse seneste
ændringer gennemføres i lov for Færøerne
om rettens pleje.
(Til §§ 14 og 15)
I forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni
2006) er Sø- og Handelsrettens kompetence ændret
på en række områder. Disse ændringer har
til dels sammenhæng med den samtidige ændring af
instansordningen i civile sager og straffesager. Ændringerne
indebærer, at Sø- og Handelsretten videreføres
som en specialdomstol for visse civile sager i første
instans, hvis afgørelser kan ankes direkte til
Højesteret. Sø- og Handelsretten skal således
ikke længere behandle straffesager, men får til
gengæld landsdækkende kompetence inden for en
række sagsområder, hvor der tidligere var territoriale
begrænsninger. Sø- og Handelsrettens særlige
kompetence til at behandle sager om konkurs, anmeldt
betalingsstandsning mv. i Storkøbenhavn er bevaret. Reglerne
om Sø- og Handelsretten findes i §§ 14-17 i
den danske retsplejelov.
De eksisterende bestemmelser i lov for Færøerne
om rettens pleje om Sø- og Handelsretten svarer i det
væsentlige til de bestemmelser, som blev indsat i den danske
retsplejelov ved lov nr. 151 af 10. maj 1967, som ændret ved
lov nr. 299 af 8. juni 1977. Idet dette lovforslag ikke tager sigte
på at gennemføre de ændringer i
instansordningen, som ved domstolsreformen er gennemført i
Danmark, foreslås det, at de gældende bestemmelser i
lov for Færøerne om rettens pleje §§ 9
og 9 a videreføres som §§ 14 og 15.
Det foreslås dog at ændre opregningen i
§ 14, stk. 2 (nugældende § 9,
stk. 2) af de storkøbenhavnske retskredse,
således at det stemmer overens med de nye retskredse i
forslagets § 9.
Derudover foreslås det at ændre § 14,
stk. 3 (nugældende § 9, stk. 3) om
Sø- og Handelsrettens sagsområder, så
bestemmelsen så vidt mulig kommer til at svare til den danske
retsplejelovs §§ 15, 225 og 227. Dette
indebærer, at § 14, stk. 3 (nugældende
§ 9, stk. 3) udvides til flere stykker. Den
foreslåede § 14, stk. 3 svarer således
til den danske retsplejelovs § 15, stk. 1 og
§ 225, stk. 1, den foreslåede § 14,
stk. 4 svarer til den danske retsplejelovs § 225,
stk. 2, den foreslåede § 14, stk. 5
svarer til den danske retsplejelovs § 225, stk. 3,
den foreslåede § 14, stk. 6 svarer til den
danske retsplejelovs § 227, stk. 1, og den
foreslåede § 14, stk. 7 svarer til den danske
retsplejelovs § 15, stk. 2.
Endelig foreslås en ændring af ordensmæssig
karakter i § 14, stk. 8 (nugældende
§ 9, stk. 4), hvor der henvises til bestemmelsen i
den foreslåede § 7, stk. 5.
(Til § 16)
Den foreslåede bestemmelse svarer i vidt omfang til
§ 18 i den danske retsplejelov.
Bestemmelsen i den danske retsplejelov blev indsat i
forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006),
hvorved tinglysningsopgaven for hele Danmark blev henlagt til
Tinglysningsretten i Hobro. Som anført i
bemærkningerne til § 1 har Hjemmestyret overtaget
tinglysning som et færøsk særanliggende.
Sorenskriveren på Færøerne (dommeren) varetog
frem til den 1. februar 2006 tinglysningen på
Færøerne. Herefter har tinglysningen været
henlagt til en særlig administrativ tinglysningsmyndighed
(Tinglysningskontoret) under det færøske landsstyre.
Tinglysningsopgaven på Færøerne er således
ikke længere et domstolsanliggende. Bestemmelsen om
Tinglysningsretten foreslås imidlertid indsat i lov for
Færøerne om rettens pleje, idet lovens kapitel 1
beskriver domstolenes ordning i hele riget. Der foreslås dog
indsat en tilføjelse i stk. 3, 2. pkt. for at
præcisere den særlige færøske
ordning.
(Til § 17)
Den foreslåede bestemmelse svarer i et vist omfang til
§ 19 i den danske retsplejelov, som ændret ved lov
nr. 495 af 17. juni 2008.
En bestemmelse, som den foreslåede, afløste ved
domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) § 17 a i
den danske retsplejelov, der svarede til den eksisterende
bestemmelse i lov for Færøerne om rettens pleje
§ 17 a, bortset fra, at der i den færøske
lov er tilføjet et stk. 4 om særlige
færøske forhold. Det foreslås, at den
pågældende ændring også gennemføres
i den færøske lov, dog med den forskel, at det
eksisterende stk. 4 i den færøske lov bevares som
stk. 5. Desuden videreføres en tilføjelse til
stk. 2, der særligt angår uddannelsen af
dommerfuldmægtige på Færøerne.
Som anført i bemærkningerne til
§§ 1 og 16 har Hjemmestyret overtaget tinglysning
som et færøsk særanliggende, og området
har siden 1. februar 2006 været henlagt til en særlig
administrativ tinglysningsmyndighed (Tinglysningskontoret) under
det færøske landsstyre. Tinglysningsopgaven på
Færøerne er således ikke længere et
domstolsanliggende. Bestemmelserne i stk. 1 og 2, som efter
ordlyden også omfatter fuldmægtige ved
Tinglysningsretten, samt stk. 4, som alene omfatter
Tinglysningsretten, foreslås imidlertid indsat i lov for
Færøerne om rettens pleje, idet lovens kapitel 1
beskriver domstolenes ordning i hele riget.
(Til §§ 18-20)
Det foreslås med enkelte redaktionelle ændringer
at videreføre de eksisterende bestemmelser i
§§ 18 a, 18 b og 18 d som §§ 18-20.
De tilsvarende bestemmelser i de tidligere §§ 18 a,
18 b og 18 d (nu §§ 20-20 b) i den danske
retsplejelov er ændret på en række punkter i
forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006),
idet der navnlig er sket en styrkelse af den sagkyndige medvirken
ved byretterne og landsretterne i første instans. Disse
ændringer har sammenhæng med den ny instansordning og
ændringerne i Sø- og Handelsrettens kompetence og
foreslås derfor ikke på nuværende tidspunkt
gennemført i lov for Færøerne om rettens
pleje.
(Til § 21)
Den nugældende § 20, der vedrører
sø- og handelssager, foreslås uden ændringer
videreført som ny § 21. Den foreslåede
bestemmelse svarer til den tidligere § 20 i den danske
retsplejelov. Bestemmelsen udgik af den danske retsplejelov ved
domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) i forbindelse med
den ny instansordning, der ikke på nuværende tidspunkt
foreslås gennemført i lov for Færøerne om
rettens pleje.
Til nr. 2 (§ 31, stk. 4)
Som en konsekvens af indsættelsen af de foreslåede
§§ 31 a - 31 c om optagelse eller transmission af
lyd og/eller billeder under retsmøder samt tegning under
retsmøder, foreslås det at ophæve
§ 31, stk. 4, i lov for Færøerne om
rettens pleje, som omhandler fotografering og tegning under et
retsmøde, jf. bemærkningerne til §§ 31
b nedenfor.
Til nr. 3
(Til § 31 a)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 32 i
den danske retsplejelov.
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at optagelse eller
transmission af lyd og/eller billeder under retsmøder
(herunder TV- og radiotransmission) er forbudt, medmindre retten
undtagelsesvis giver tilladelse dertil. Retten vil desuden efter 3.
pkt. på ethvert tidspunkt kunne forbyde
offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget under et
retsmøde. Det er underordnet, om retsmødet afholdes i
retslokalet, idet også retsmøder, der afholdes uden
for retslokalet, vil være omfattet af bestemmelsen.
Efter forslagets stk. 1, 4. pkt., skal rettens
afgørelser efter 1. og 3. pkt. træffes ved kendelse,
dvs. både i de tilfælde, hvor retten tager stilling til
en anmodning om tilladelse til at optage billeder og/eller lyd, og
i de tilfælde, hvor retten forbyder offentlig gengivelse. Den
gældende begrænsning i kæreadgangen i
sidstnævnte tilfælde, jf. § 31, stk. 4,
2. pkt., i lov for Færøerne om rettens pleje,
foreslås ophævet. Det følger af de almindelige
kæreregler, at journalister, fotografer, parter og eventuelle
vidner vil kunne kære rettens afgørelser. De
pågældende vil dog være undergivet de almindelige
begrænsninger i kæreadgangen i lov for
Færøerne om rettens pleje.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7 i lovforslag nr. L 78
af 5. november 1998 samt bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1 (forslaget til den danske retsplejelovs
§ 32).
Med forslaget til stk. 1, 2. pkt., indføres
tillige et generelt forbud mod at transmittere tekst under
retsmøder. Formålet med reglen er navnlig at hindre,
at personer, som er til stede under et retsmøde, sender
oplysninger om, hvad der forklares eller dokumenteres under et
retsmøde via elektroniske tekstbeskeder til personer, som
befinder sig uden for retslokalet, f.eks. vidner som endnu ikke er
blevet afhørt.
Som efter det foreslåede forbud mod optagelse eller
transmission af lyd og/eller billeder, jf. forslaget til
stk. 1, 1. pkt., vil retten undtagelsesvis kunne give
tilladelse til, at der sendes tekstbeskeder fra et retsmøde.
Det forudsættes, at retten som hovedregel giver tilladelse
til, at advokater, forsvarere og repræsentanter for
anklagemyndigheden kan transmittere tekst, hvis der
fremsættes en begrundet anmodning herom.
Retten kan endvidere f.eks. give journalister m.fl. tilladelse
til at transmittere tekstbeskeder fra retsmødet, i det
omfang det er foreneligt med hensynet bag bestemmelsen.
Rettens eventuelle afgørelser om, hvorvidt der må
transmitteres tekst under retsmøder, træffes ved
beslutning, der vil kunne kæres efter de almindelige
regler.
Efter forslaget til stk. 3 vil retten i en konkret sag
kunne bestemme, at teknisk udstyr, der kan optage eller
transmittere billeder, lyd eller tekst, ikke må medbringes
eller anbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøde.
Forbuddet vil således f.eks. omfatte mobiltelefoner,
kameraer, mp3-afspillere og pc'er.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes i sager, hvor retten ud
fra sagens karakter og omstændighederne i øvrigt
finder, at der er fare for, at mobiltelefoner eller andet teknisk
udstyr, som medbringes under retsmødet, vil blive anvendt i
strid med forbuddet i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1.
Retten kan træffe sådan afgørelse af egen
drift eller efter begæring, f.eks. fra anklagemyndigheden, og
afgørelsen kan træffes både inden
retsmødets start og under retsmødet.
Rettens afgørelse træffes ved beslutning, der vil
kunne kæres efter de almindelige regler
Med forslaget til stk. 4 indføres et generelt
forbud mod optagelse af billeder i retsbygningen, medmindre
vedkommende retspræsident (administrerende sorenskriver)
konkret har tilladt billedoptagelsen. Henvisningen til stk. 1,
3-5 pkt. indebærer bl.a., at afgørelsen om, hvorvidt
billedoptagelse i retsbygningen må finde sted, skal
træffes ved kendelse, og at overtrædelse af forbuddet
mod billedoptagelse er strafbart.
Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 78 af 5. november 1998 samt
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1 (forslaget
til den danske retsplejelovs § 32, stk. 3).
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5,
indfører - som supplement til forbuddet mod billedoptagelse
i rettens bygninger, jf. ovenfor - et forbud mod billedoptagelse
uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og vidner, der er
på vej til eller fra et retsmøde. Forbuddet omfatter
alene straffesager og gælder ikke, hvis den
pågældende har samtykket i billedoptagelsen. Der
stilles ingen formkrav til et samtykke, men for ikke at udhule
beskyttelsen bør samtykket som altovervejende hovedregel
være udtrykkeligt.
Henvisningen til stk. 1, 3. pkt., indebærer, at
offentliggørelse af billeder, der er optaget i strid med
forbuddet, er strafbart, jf. bemærkningerne til
§ 31 c, nedenfor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.4 i lovforslag nr. L 23 af 8. oktober
2003 samt til bemærkningerne til forslagets § 1,
nr. 7 (forslaget til den danske retsplejelovs § 32,
stk. 4).
(Til § 31 b)
Det foreslås i lovforslaget § 1, nr. 2, at
ophæve det generelle forbud mod tegning under
retsmøder, jf. den gældende lovs § 31,
stk. 4. Efter den foreslåede bestemmelse kan retten dog
under særlige omstændigheder forbyde tegning under
retsmøder.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at retten kan
forbyde offentliggørelse af tegninger, når der
indtræffer omstændigheder, som ville have
medført, at tegning var blevet forbudt, hvis de havde
været kendt på daværende tidspunkt.
Rettens afgørelse træffes efter bestemmelsens 2.
pkt. ved kendelse, både når retten forbyder tegning
eller offentliggørelse af en tegning, og når retten
afviser at følge en anmodning om forbud. Det følger
af de almindelige kæreregler, at tegneren (og den, tegneren
arbejder for) samt parter og eventuelle vidner har
kæreadgang. De pågældende er dog undergivet de
almindelige begrænsninger i kæreadgangen i lov for
Færøerne om rettens pleje.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 32 a i
den danske retsplejelov.
Der henvises til pkt. 7.2 i de almindelige bemærkninger
til lovforslag L 78 af 5. november 1998 samt bemærkningerne
til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til den danske
retsplejelovs § 32 a).
(Til § 31 c)
Den foreslåede bestemmelse regulerer
sanktionsspørgsmålet ved overtrædelse af
bestemmelserne i §§ 31 a og 31 b. Der lægges
op til, at der i intet tilfælde kan idømmes
højere straf end bøde. Den foreslåede
bestemmelse svarer i et vist omfang til § 32 b,
stk. 1, i den danske retsplejelov.
Til nr. 4 (§§ 32 a-b)
(Til § 32 a)
Den foreslåede bestemmelse fastlægger,
hvornår en part eller rettergangsfuldmægtig anses som
deltager i et retsmøde i tilfælde, hvor den
pågældende ikke deltager ved fysisk fremmøde,
men ved anvendelse af telekommunikation.
Bestemmelsen fastslår det generelle princip, at
når retten har tilladt, at en part (herunder sigtede eller
tiltalte i en offentlig straffesag) eller
rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation, skal den pågældende
anses som deltager i retsmødet på samme måde som
ved fremmøde i retten. Bestemmelsen siger ikke noget om, i
hvilke tilfælde retten kan tillade, at en part deltager i et
retsmøde ved anvendelse af telekommunikation. Dette
fremgår af en række andre bestemmelser, som
foreslås indsat i lov for Færøerne om rettens
pleje, jf. bemærkningerne til dette lovforslags
§ 1, nr. 57 (forslag til § 191).
Forslaget indebærer desuden, at en række af de
eksisterende regler i lov for Færøerne om rettens
pleje om at være til stede i retten, fremover vil skulle
læses således, at også deltagelse ved anvendelse
af telekommunikation betragtes som tilstedeværelse.
Bestemmelsen svarer til § 32 c i den danske
retsplejelov som affattet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006
(domstolsreformen). Der henvises til bemærkninger til
§ 1, nr. 7 (forslaget til retsplejelovens § 31
c) i lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006
(domstolsreformen).
Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2010, jf.
dette lovforslags § 8, stk. 1. Bestemmelsens finder
dog først anvendelse på telekommunikation med billede
efter justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. dette
lovforslags § 8, stk. 3, 2. pkt.
(Til § 32 b)
Den foreslåede bestemmelse angår parters og
rettergangsfuldmægtiges deltagelse i retsmøder ved
anvendelse af telekommunikation med billede (videoforbindelse),
når der i retsmødet skal afgives forklaring af parter
(herunder sigtede eller tiltalte i en offentlig straffesag), vidner
eller sagkyndige. Bestemmelsen fastsætter nogle særlige
krav til den måde, hvorpå parter og
rettergangsfuldmægtige kan deltage ved anvendelse af
telekommunikation med billede i et sådant
retsmøde.
Bestemmelsen svarer til § 31 d i den danske
retsplejelov som affattet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006
(domstolsreformen). Der henvises til bemærkninger til
§ 1, nr. 1 (forslaget til retsplejelovens § 32
d) i lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006
(domstolsreformen).
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 5 (§ 41 a)
Den gældende bestemmelse, der foreslås
ophævet, vedrører autorisation af retsstenografer.
Retten på Færøerne har oplyst, at der ikke
længere findes autoriserede stenografer på
Færøerne, og at bestemmelsen er overflødig. Den
tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelov blev
ophævet ved lov nr. 362 af 2. juni 1999.
Det foreslås som konsekvens af forslaget om
ophævelse af § 41 a at lade bestemmelsen i
§ 312, stk. 2, 2. pkt. om udgifter til
retsstenografer udgå.
Endvidere vil bekendtgørelse nr. 324 af 20. februar
1932 angående autoriserede retsstenografer, der er udstedt i
medfør af § 41 a, bortfalde.
Til nr. 6 og 8 (§ 93, stk. 4 og
§ 119, stk. 2, nr. 1)
Forslaget til ændring af § 93, stk. 4, og
§ 119, stk. 2, nr. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje er en konsekvens af, at
værgemålsloven sættes i kraft for
Færøerne ved anordning.
Ved den danske retsplejelovs § 93, stk. 4, 2.
pkt., er det fastsat, at sagkyndige, der af præsidenten for
Sø- og Handelsretten beskikkes til at deltage ved
behandlingen af sager vedrørende arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring og sager vedrørende
markedsføring, ikke må være umyndiggjort eller
under lavværgemål. Af den danske retsplejelovs
§ 119, stk. 2, nr. 1, følger det, at
personer, der beskikkes som advokat, skal være myndige og
ikke under lavværgemål.
Da det for sagkyndige dommere og for advokater ligesom for
dommere, justitssekretærer, offentlige anklagere m.v.,
må anses for naturligt, at der stilles krav om, at de
pågældende er myndige og ikke under
værgemål efter § 5 i
værgemålslovforslaget eller under
samværgemål, foreslås bestemmelserne ændret
i overensstemmelse hermed. Kravet herom findes at burde
fremgå af lovteksten.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsernes ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 2.
Til nr. 7 (§ 115 b)
Som § 115 b foreslås indsat en bestemmelse om
videregivelse af oplysninger i forbindelse med
kriminalitetsforbyggende samarbejde (det såkaldte
SSP-samarbejde) og samarbejdet mellem politiet, de sociale
myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien (det
såkaldte PSP-samarbejde). Bestemmelse svarer til
§ 115 i den danske retsplejelov.
Bestemmelsen blev nyaffattet og udvidet ved lov nr. 114 af 16.
februar 2009, som træder i kraft den 1. april 2009.
Bestemmelsen svarer delvist til den tidligere § 115 b i
den danske retsplejelov, som blev indsat i loven ved lov nr. 403 af
13. juni 1990. Af forarbejderne til denne bestemmelse
fremgår, at kerneområdet for bestemmelsen er
SSP-samarbejdet, men at også samarbejde på andre
områder mellem politi og de sociale myndigheder mv. med
henblik på kriminalitetsforebyggelse kan være omfattet,
f.eks. udveksling af oplysninger med henblik på at forebygge
hustruvold og børnemishandling mv., jf. lovforslag nr. L 150
af 17. januar 1990. For så vidt angår PSP-samarbejdet
fremgår, at formålet med dette er at koordinere
myndighedernes indsats i forhold til socialt udsatte personer med
henblik på at sikre, at disse personer hjælpes på
den rigtige måde, og at forebygge, at de
pågældende personer udvikler (eller fortsætter)
en kriminel adfærd, jf. lovforslag nr. L 79 af 26. november
2008.
Til nr. 9 (§ 119, stk. 2, nr. 3)
Det præciseres, at en ansøger for at opnå
advokatbeskikkelse skal have bestået en dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen.
Det er således fortsat alene ansøgere, der har en
juridisk kandidateksamen, der kan opnå
advokatbeskikkelse.
Ændringen af bestemmelsen indebærer, at en
ansøger skal have såvel en juridisk bachelorgrad som
en juridisk kandidatgrad fra et universitet i Danmark for at
opnå advokatbeskikkelse. Har ansøgeren således
en juridisk bachelorgrad fra et udenlandsk universitet, vil
ansøgeren ikke kunne opnå advokatbeskikkelsen, selv om
ansøgeren er blevet optaget på den juridiske
kandidatuddannelse på et dansk universitet og dér har
opnået den juridiske kandidatgrad. Tilsvarende gør sig
gældende for den ansøger, som har en dansk
bachelorgrad, men en juridisk kandidatgrad fra et udenlandsk
universitet.
Herved sikres det, at personer, der opnår
færøsk advokatbeskikkelse, har opnået et
grundlæggende kendskab til de retsområder, der
indgår i såvel den juridiske bacheloruddannelse som den
juridiske kandidatuddannelse i Danmark.
Det er uden betydning for en ansøgers mulighed for at
opnå advokatbeskikkelse, at vedkommende har fået
meritoverført fag fra en dansk eller udenlandsk uddannelse
til brug for opnåelse af en dansk juridisk bachelor- og
kandidatgrad.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 10 (§ 119, stk. 2, nr. 4)
Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af,
at § 119, stk. 5, ophæves.
Til nr. 11 (§ 119, stk. 2, nr. 5)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 119,
stk. 2, nr. 5, i den danske retsplejelov.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en
ansøger for at opnå advokatbeskikkelse - som efter
reglerne i den danske retsplejelov - skal have gennemført en
teoretisk grunduddannelse og have bestået såvel en
teoretiske prøve som en praktisk prøve.
Den teoretiske prøve skal udformes som en eksamen, hvor
ansøgerne eksamineres i de emner, som skal indgå i den
teoretiske grunduddannelse, dvs. advokatret (bl.a. reglerne om god
advokatskik og klientkontovedtægten),
advokatfærdigheder (bl.a. juridisk problembehandling,
forhandling, retssagsbehandling og mediation) og drift af
advokatvirksomhed (bl.a. regnskabsforståelse og
-analyse).
Den praktiske prøve skal bestå i førelse
af én sag for byretten, landsretten eller Sø- og
Handelsretten. Dommeren/dommerne vurderer, om sagen vil være
egnet til at udgøre den praktiske prøve.
Medvirker der alene én dommer i sagen, skal denne
bistås af en censor ved vurderingen af, om ansøgeren
har bestået prøven. Censoren kan f.eks. være en
advokat udpeget af Advokatrådet. Medvirker der en juridisk
dommer og 2 sagkyndige dommere, skal den juridiske dommer tillige
bistås af en censor. Medvirker der 3 juridiske dommere i
sagen, skal der ikke tillige medvirke en censor.
Dommeren og censoren eller de 3 dommere skal være enige
om, at ansøgeren har bestået prøven, før
prøven kan anses for bestået. Består
ansøgeren ikke prøven, skal dommer eller censor
orientere ansøgeren om, hvad der har bevirket, at
vedkommende ikke har bestået. Ansøgeren kan dog ikke
få oplyst fordelingen af dommerstemmerne.
Kravet om medvirken af censor skyldes dels et hensyn til
dommerne om, at en enkelt dommer ikke alene skal bære
ansvaret for såvel en materielt rigtig afgørelse af
selve sagen samt en vurdering af ansøgerens indsats under
sagens førelse. Endvidere består der et hensyn til
ansøgeren, for hvem beståelse af prøven er af
stor betydning.
Hvis det ikke er muligt for ansøgeren at finde en egnet
sag, der kan udgøre den praktiske prøve, kan
ansøgeren i stedet møde i en fiktiv retssag.
Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om den teoretiske grunduddannelse, den
teoretiske prøve og den praktiske prøve, herunder de
fiktive retssager, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt de
specielle bemærkninger til § 143, jf. dette
lovforslags § 1, nr. 32.
Til nr. 12 (§ 119, stk. 3)
Med ændringen af bestemmelsen lempes kravet om, at en
advokatfuldmægtig skal have deltaget i behandlingen af
retssager, dvs. givet møde i retten. I stedet stilles der
krav om, at advokatfuldmægtigen skal have opnået
kendskab til behandlingen af retssager. Et sådant kendskab
kan naturligvis opnås ved at give møde i retten, men
også gennem f.eks. udfærdigelse af processkrifter.
Principalen skal ved fuldmægtigens ansøgning om
advokatbeskikkelse afgive erklæring om, i hvilken periode
fuldmægtigen har været ansat som autoriseret
advokatfuldmægtig hos principalen, om ansættelsen har
været på fuld tid, og at fuldmægtigen har
deltaget i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnået
kendskab til retssagsbehandling.
Ændringen er en konsekvens af, at mange
advokatfuldmægtige i dag kun sjældent møder i
retten. Ændringen skal endvidere ses i lyset af, at der nu
stilles krav om beståelse af en praktisk prøve i
retssagsbehandling som betingelse for at opnå
advokatbeskikkelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 13 (§ 119, stk. 4)
Der åbnes ved ændringen af bestemmelsen mulighed
for, at også anden beskæftigelse end de stillinger, der
er nævnt i § 119, stk. 3, efter en konkret
bedømmelse af stillingens indhold og relevans for
advokatgerningen kan medregnes med op til 3 år.
Maksimumgrænsen for medregning på 2 år
ophæves således.
Formålet med ændringen af bestemmelsen er
primært at give mulighed for, at ansættelse som
autoriseret advokatfuldmægtig i en virksomhed eller
organisation kan medregnes fuldt ud med op til 3 år. 3
års ansættelse som autoriseret advokatfuldmægtig
i en virksomhed eller organisation vil således kunne give
adgang til advokatbeskikkelse, forudsat at den konkrete
ansættelse fuldt ud kan ligestilles med en ansættelse
som autoriseret advokatfuldmægtig på et
advokatkontor.
Fuldmægtigens principal skal ved fuldmægtigens
ansøgning om advokatbeskikkelse afgive erklæring om, i
hvilken periode fuldmægtigen har været ansat som
autoriseret advokatfuldmægtig hos principalen, at
ansættelsen har været på fuld tid, og at
fuldmægtigen har deltaget i virksomhed af relevans for
advokatgerningen, herunder opnået kendskab til
retssagsbehandling.
I hvilket omfang anden ansættelse kan medregnes i de 3
års praktisk juridisk virksomhed, der kræves for at
opnå advokatbeskikkelse, afhænger af en konkret
vurdering af den enkelte ansættelses relevans for
advokatgerningen, og dermed i hvilket omfang ansættelsen kan
ligestilles med en ansættelse som autoriseret
advokatfuldmægtig hos en advokat, der udøver
advokatvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 14 (§ 119, stk. 5)
Bestemmelsen ophæves, da der ikke længere er behov
for denne undtagelsesmulighed. Praktisk juridisk virksomhed, der
fuldt ud kan ligestilles med den, der er nævnt i stk. 3,
vil efter ændringen af § 119, stk. 4, kunne
medregnes efter denne bestemmelse fuldt ud med op til 3
år.
Til nr. 15 (§ 119, stk. 6)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 119,
stk. 5, i den danske retsplejelov.
Bestemmelsen er tilpasset i overensstemmelse med, at det i
stk. 2, nr. 5, fastsættes, at en ansøger for at
opnå advokatbeskikkelse skal have gennemført en
teoretisk grunduddannelse og have bestået såvel en
teoretisk prøve som en praktisk prøve.
Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til Justitsministeren
til at fastsætte regler om den teoretiske grunduddannelse,
eksamen og den praktiske prøve i retssagsbehandling,
herunder om de fiktive retssager. Der vil således skulle
fastsættes regler om den teoretiske uddannelses, den
teoretiske eksamens, den praktiske prøves og den fiktive
retssags indhold, tilrettelæggelse, betalingen herfor, hvor
mange gange en ansøger kan indstille sig til henholdsvis den
teoretiske eksamen og den praktiske prøve/den fiktive
retssag, bedømmelsen af den praktiske prøve/den
fiktive retssag og klager over eksaminationen mv.
Justitsministeriet vil have mulighed for i særlige
tilfælde at fritage fra kravet om gennemførelse af den
teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen og/eller kravet om
den praktiske prøve i retssagsbehandling/den fiktive
retssag.
Det forudsættes, at adgangen til at meddele dispensation
for den teoretiske eksamen og den praktiske prøve i
retssagsbehandling/den fiktive retssag anvendes yderst
sjældent. Et traditionelt uddannelsesforløb som
advokatfuldmægtig - eventuelt suppleret med anden
erhvervserfaring - skal således som udgangspunkt ikke kunne
begrunde en dispensation.
Advokatsamfundet skal forestå den praktiske
gennemførelse af uddannelsen, den teoretiske eksamen, den
praktiske prøve i retssagsbehandling og de fiktive
retssager.
Dommeren/dommerne vurderer, om en retssag vil være egnet
til at udgøre den praktiske prøve.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
11, ligesom der i øvrigt henvises til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og
3.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 16 (§ 121, stk. 3)
Bestemmelsen indebærer, at beskikkelse som advokat kan
nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i den
danske retsplejelovs § 121, stk. 3, der blev indsat
ved lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af
forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på
grundlag af autorisation m.v. (Udstedelse og fratagelse af
autorisationer m.v.).
Den fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslag
nr. L 81 af 30. oktober 1991, der lå til grund for
lovændringen, at sigtet med bestemmelsen er at nedbringe de
store restancer til det offentlige på en række
erhvervsområder, der udøves på grundlag af
autorisation.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
betingelsen for at nægte at udstede eller tilbagekalde en
autorisation m.v. er, at ansøgeren eller indehaveren af
autorisationen har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, navnlig i form af skatterestancer og manglende
momsindbetalinger. Ved betydelig forfalden gæld forstås
skyldige beløb af en vis størrelse.
Ved en ansøgning om autorisation m.v. vil forfalden
gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 50.000
kr., i almindelighed være tilstrækkelig til at
nægte ansøgeren autorisation m.v.
Der skal endvidere lægges vægt på, om
gælden i forhold til det konkrete erhverv kan betragtes som
en gæld af betydelig størrelse.
Beløbsangivelsen på ca. 50.000 kr. kan derfor alene
betragtes som en vejledende norm.
Ved vurderingen af, om der foreligger en væsentlig
gældspost, må der tages hensyn til den almindelige
pris- og lønudvikling. Det er i øvrigt en
forudsætning, at gælden vedrører virksomhed i
henhold til en tidligere autorisation inden for det konkrete
erhverv.
Til nr. 17 (§ 122, stk. 2)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 122,
stk. 2, 2. pkt., i den danske retsplejelov.
Udgangspunktet i lov for Færøerne om rettens
pleje om, at advokater ikke kan være ansat i det offentlige,
opretholdes. Det foreslås, at det direkte af bestemmelsen
kommer til at fremgå, hvilke forhold der skal lægges
vægt på ved vurderingen af, om der kan gøres
undtagelse fra dette udgangspunkt. I visse tilfælde lempes
praksis for meddelelse af dispensation i sager om offentligt
ansattes udøvelse af advokatvirksomhed uden for den
offentlige tjeneste. Et eksempel herpå kan være ansatte
ved universiteterne, der ikke træffer konkrete
afgørelser, og hvor der derfor sjældent vil
opstå interessekonflikter, der kan bringe advokatens
uafhængighed i fare.
Afgørelser om dispensation vil forsat skulle
træffes på baggrund af en konkret vurdering af den
enkelte sag. Der skal også fremover navnlig lægges
vægt på hensynet til, at en advokat skal være
uafhængig af det offentlige. Dette fremgår nu
udtrykkeligt af bestemmelsen.
Består der således en risiko for, at der kan
opstå konflikter mellem den ansattes pligter i forhold til
det offentlige og pligterne som advokat, vil der ikke blive meddelt
dispensation i det konkrete tilfælde.
Ved risikoen for konflikter menes ikke alene den mere
nærliggende risiko - f.eks. hvis advokaten arbejder på
halv tid hos Skat og ved siden af denne ansættelse driver
advokatvirksomhed med speciale i behandlingen af skattesager - men
også en mere teoretisk risiko for konflikter, især hvis
advokaten besidder en offentlig stilling, hvor der skal
træffes afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.1, 3.7.2 og 3.7.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 18 (§ 123)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 123 i
den danske retsplejelov.
Bestemmelsen skærper den gældende ordning,
således at alle advokater i et fællesskab af advokater
og alle advokater, der ejer aktier eller anparter i en
advokatvirksomhed, i mindst 1 år enten skal have været
i virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der
udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været
ansat hos en anden advokat, der udøver
advokatvirksomhed.
Det bemærkes, at de nævnte aktier tillige omfatter
kommanditaktier, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 19 (§ 124)
Den gældende bestemmelse i lov for Færøerne
om rettens pleje § 124 a foreslås af lovtekniske
grunde opdelt i flere, kortere paragraffer
(§§ 124-124 g), der tilsammen i vidt omfang svarer
til § 124 i den danske retsplejelov.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 er
således delvist en videreførelse af den gældende
bestemmelse i lov for Færøerne om rettens pleje
§ 124 a, stk. 1.
Ved bestemmelsen skabes der imidlertid som noget nyt mulighed
for, at advokatselskaber kan etableres som kommanditaktieselskaber
og holdingselskaber. Et holdingselskab må alene eje aktier
eller anparter i et andet advokatselskab og må således
ikke samtidig eje aktier i f.eks. et ejendomsselskab.
Holdingselskabet kan alene ejes af advokater, mens
driftsselskabet, jf. nedenfor vedrørende ændringen af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, i et vist, begrænset
omfang kan ejes af andre ansatte i selskabet.
Der åbnes ikke med ændringen af bestemmelsen
mulighed for, at advokatselskaber kan drive anden virksomhed end
advokatvirksomhed bortset fra, at et advokatselskab fremover vil
kunne have som formål og aktivitet at eje aktier eller
anparter i et andet advokatselskab (holdingselskabskonstruktionen).
Ændringen medfører således ikke, at der
indføres mulighed for at etablere såkaldte »one
stop shops«, hvor klienter kan få andre ydelser ud over
advokatydelser, f.eks. revisorbistand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1, 3.6.2 og 3.6.5 i
de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at
den gældende bestemmelse i lov for Færøerne om
rettens pleje § 124, der forbyder, at en advokat
etablerer kontor i flere retskredse, ophæves. Bestemmelsen er
ligeledes udgået af den danske retsplejelov, jf. herved lov
nr. 403 af 13. juni 1990. Ændringen af den danske
retsplejelov blev foretaget på baggrund af en henvendelse fra
Advokatrådet, hvori rådet bl.a. anførte, at der
som følge af den stadigt mere komplicerede lovgivning og
samfundsregulering i øvrigt er et stigende krav om
specialisering inden for advokatfaget og dermed et øget
behov for at kunne etablere sammenslutninger, der dækker mere
end en retskreds. Ophævelsen af § 124 var
således et led i indførelsen af muligheden for at
drive advokatvirksomhed i selskabsform i Danmark i 1990.
Til nr. 20 og 21 (§ 124 a - 124 f)
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr.
19, foreslås den gældende bestemmelse i lov for
Færøerne om rettens pleje § 124 a - af
lovtekniske grunde - opdelt i flere, kortere paragraffer
(§§ 124-124 g), der tilsammen i vidt omfang svarer
til § 124 i den danske retsplejelov.
Flere af de foreslåede regler har sammenhæng med
selskabsretten, som er overtaget af Færøernes
Hjemmestyre som særanliggende. De i lovforslaget
foreslåede regler forudsættes derfor fortolket og
anvendt i respekt for den færøske lovgivning på
selskabsrettens område.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 a er en videreførelse
af den gældende bestemmelse i lov for Færøerne
om rettens pleje § 124 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til at benytte ordene
»advokataktieselskab« eller
»advokatanpartsselskab« eller deraf dannede
forkortelser.
Som en konsekvens af, at det foreslås, at
advokatselskaber kan etableres som kommandititaktieselskaber, jf.
dette lovforslags § 1, nr. 19, foreslås det
imidlertid tillige, at advokatselskaber fremover må benytte
ordene »advokatkommandititaktieselskab«,
»advokatpartnerskab« eller deraf dannede
forkortelser.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 b indebærer, at de
ejere, der ikke er advokater, er underkastet de samme
hæftelsesregler som advokaterne. Uanset hvilken
rådgiver i advokatselskabet, som klienten bliver henvist til,
vil klienten således have den ekstra sikkerhed, at ikke alene
selskabet, men også rådgiveren - hvis denne ejer aktier
eller anparter i selskabet - hæfter for krav, der er
opstået som følge af rådgiverens bistand til
klienten.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 c, stk. 1,
indebærer at området for ejerskab af
advokatvirksomheder liberaliseres, idet der åbnes mulighed
for, at andre end advokater kan eje andele af en advokatvirksomhed.
Er der tale om advokatselskaber i en holdingselskabskonstruktion,
kan andre end advokater dog alene eje andele af
advokatdriftsselskabet, jf. § 124, stk. 2, 2. pkt.,
hvorefter et holdingselskab alene må være ejet af
advokater.
Ændringen er begrænset til at åbne mulighed
for aktivt ejerskab, hvorimod passiv kapitalinvestering ikke
tillades. Det er således alene personer, der er ansat og
arbejder i advokatvirksomheden, som kan eje andele heri.
Ændringen er endvidere begrænset til at angå
kapitalselskaber, men ikke interessentskaber.
I medfør af § 124 c,
stk. 2, kan personer, der ikke er advokater, tilsammen
kun eje under en tiendedel af selskabets aktier eller anparter og
tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Reglen
skal ses i sammenhæng med aktieselskabslovens § 20
b, hvorefter en aktionærs ret til indløsning af de
øvrige aktionærers aktier forudsætter, at
aktionæren ejer mere end ni tiendedele af aktierne i et
selskab og har en tilsvarende del af stemmerne.
Det vil ikke være tilladt i selskabets vedtægter
eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte
bestemmelser, der begrænser aktieselskabslovens bestemmelser
om indløsning af aktier og derved gøre den
beskyttelse, der ligger i begrænsningen af, hvor stor en
andel aktier eller anparter personer, der ikke er advokater, kan
eje i et advokatselskab, illusorisk.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 d, stk. 1
indebærer, at ejere af et advokatselskab, der ikke selv er
advokater, skal bestå en nærmere udformet prøve
i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet.
Advokatsamfundet forestår afholdelsen af denne prøve.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
prøven.
Formålet med prøven er at sikre, at ejerne er
bekendt med bl.a. reglerne om god advokatskik og
klientkontovedtægten.
Justitsministeren skal fastsætte nærmere
bestemmelser om prøven i de regler, som er af særlig
betydning for advokaterhvervet. Det vil her bl.a. kunne
fastsættes, på hvilket tidspunkt prøven skal
være bestået, ligesom der vil kunne fastsættes
straf for overtrædelse af bestemmelserne i
bekendtgørelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 124 g, stk. 2. Justitsministeren vil endvidere
kunne fastsætte, at en ejer, der ikke har bestået
prøven, skal afhænde aktier eller anparter, jf. 124 f.
Afhændes aktierne eller anparterne ikke, vil dette kunne
udgøre en overtrædelse af god advokatskik, og
Advokatnævnet vil i den forbindelse kunne tilkende ejeren en
sanktion.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 d, stk. 2
indebærer, at klager over ejere af advokatvirksomheder, der
ikke selv er advokater, indbringes for Advokatnævnet i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a og 15 b i lov for
Færøerne om rettens pleje. Advokatnævnet kan
pålægge disse ejere de samme sanktioner som
advokaterne, dog naturligvis ikke frakendelse af retten til at
udøve advokatvirksomhed. Nævnet kan i stedet frakende
vedkommende retten til at være medejer af en
advokatvirksomhed.
Ejere af advokatvirksomheder, der ikke selv er advokater, skal
ikke registreres hos Advokatsamfundet og vil ikke blive
afkrævet betaling til medfinansiering af tilsynet med
advokater eller behandlingen af klager i Advokatnævnet.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 e medfører en
udvidelse af den personkreds, der i medfør af de
gældende bestemmelse i lov for Færøerne om
rettens pleje § 124 a, stk. 4, kan være medlem
af et advokatselskabs bestyrelse og direktion.
Efter de gældende regler er det således - bortset
fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer - alene advokater, der
aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets
moderselskab eller dets datterselskab, der kan være medlemmer
af advokatselskabets bestyrelse. Endvidere er det alene advokater,
der aktivt driver advokatvirksomhed i advokatselskabet, der kan
være medlemmer af selskabets direktion.
Den foreslåede § 124 e, stk. 1 og 2,
indebærer, at ansatte i et advokatselskab, der i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 124
c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i selskabet,
fremover har mulighed for at blive medlemmer af det
pågældende advokatselskabs bestyrelse eller
direktion.
Det foreslås samtidig i § 124 e, stk. 3, fastsat som betingelse for
sammensætningen af bestyrelsen i et advokatselskab, at
flertallet af bestyrelsesmedlemmerne til enhver tid udgøres
af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller
i dets moderselskab eller dets datterselskab. Dette foreslås
ligeledes at gælde for direktionen i et
advokatanpartsselskab, såfremt anpartsselskabets ledelse kun
består af en direktion.
Efter den foreslåede § 124 e, stk. 4, fastsættes det som en
yderligere betingelse for, at ansatte, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets
bestyrelse eller direktion, at de inden de optages i bestyrelsen
eller direktionen har bestået den i § 124 d,
stk. 1, nævnte prøve i de regler, der er af
særlig betydning for advokaterhvervet. Bestemmelsen tager
sigte på at sikre, at disse partnere, der er ansatte i et
advokatselskab uden at være advokater, har det
fornødne kendskab til reglerne på
advokatområdet, inden de begynder i ledelsen i et
advokatdriftsselskab.
Det foreslås dog i § 124 e, stk. 5, at kravene i bestemmelsens
stk. 1-4 til sammensætningen af et advokatselskabs
bestyrelse eller direktion ikke skal gælde for
advokatholdingselskaber omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 124, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets
§ 1, nr. 19), der er karakteriseret ved, at de kun ejes
af advokater, og at de alene har som formål og aktivitet at
eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 f indeholder en bemyndigelse
til justitsministeren til at fastsætte nærmere regler
for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og
regler om afhændelse af aktier og anparter.
Justitsministeren kan således fastsætte regler om
afhændelse af aktier og anparter ved dødsfald og
deponering samt tilfælde, hvor vedkommende indehaver af
aktier eller anparter aldrig har opfyldt eller ikke længere
opfylder betingelserne for at eje aktier eller anparter i en
advokatvirksomhed.
For så vidt angår de danske administrative regler
henvises der til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1427
af 11. december 2007 om advokatselskaber.
I forbindelse med, at der åbnes mulighed for at omdanne
et advokatselskab til andet formål, kan der bl.a.
fastsættes regler om, at det forud for omdannelsen skal
dokumenteres - f.eks. ved en revisorerklæring - at der
på omdannelsestidspunktet ikke er indestående
klientmidler på advokatselskabets klientkonto.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 124 g videreføres og
udvides straffebestemmelsen i lov for Færøerne om
rettens pleje § 124 a, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse i § 124 g, stk. 1, fastsætter således
bødestraf for overtrædelse af § 124 om
advokatselskabsformerne, advokatselskabers formål mv.,
§ 124 a om advokatselskabers navn, § 124 c om
ejerforholdene i et advokatselskab samt § 124 e,
stk. 1-4 om deltagelse i et advokatselskabs ledelse. Det
foreslås samtidig, at overtrædelse af de
foreslåede ændrede regler om advokatselskabers navn og
sammensætningen af advokatselskabers bestyrelse og direktion
kan straffes med bøde.
Herudover fastsættes det i § 124 g, stk. 2, at der i forskrifter, der
udstedes i medfør af § 124 d om udstedelse af
administrative regler om partnerprøven og § 124 f
om udstedelse af administrative regler om advokatselskaber, kan
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne. Bestemmelsen svarer som nævnt
til den gældende bestemmelse i § 124,
stk. 10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 22 (§ 126, stk. 3)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 126,
stk. 3, i den danske retsplejelov.
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvens af, at det nu
er fastsat i § 119, stk. 2, nr. 5, i lov for
Færøerne om rettens pleje, at en ansøger skal
deltage i teoretisk grunduddannelse, eksamen og praktisk
prøve i retssagsbehandling for at opnå beskikkelse som
advokat. Advokaten, hos hvem en advokatfuldmægtig er
autoriseret, skal medvirke til, at fuldmægtigen kan deltage i
den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i
retssagsbehandling samt afholde udgifterne hertil.
Til nr. 23 (§ 126, stk. 5)
Der indføres en bestemmelse - svarende til den danske
retsplejelovs § 126, stk. 5 - om obligatorisk
løbende efteruddannelse for advokater og
advokatfuldmægtige.
For advokatfuldmægtige gælder således, at de
ud over den teoretiske grunduddannelse, der kræves for at
opnå beskikkelse som advokat, tillige skal deltage i
årlig efteruddannelse af betydning for advokater.
Advokatfuldmægtigens principal skal afholde udgifterne
hertil.
Hvis en advokat ikke opfylder kravet om løbende
deltagelse i efteruddannelse af betydning for advokater, vil dette
ud fra en konkret vurdering kunne være i strid med god
advokatskik. Da advokater har ansvaret for, at deres autoriserede
advokatfuldmægtige udviser en adfærd, der stemmer
overens med god advokatskik, vil advokater tillige have ansvaret
for, at deres autoriserede advokatfuldmægtige løbende
deltager i efteruddannelse af betydning for advokater.
Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om kravet om deltagelse i løbende
efteruddannelse af betydning for advokater, herunder om omfanget og
indholdet i efteruddannelsen. Det forudsættes, at
Advokatrådet som et led i tilsynet med advokater og
advokatfuldmægtige fører tilsyn med, at bestemmelsen
efterleves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.1, 3.4.2 og 3.4.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 24 (§ 127 a)
Bestemmelsen er en konsekvens af lovforslagets § 1,
nr. 18, hvorefter den gældende bestemmelse i § 124
om forbud mod, at en advokat etablerer kontor i flere retskredse,
ophæves.
Til nr. 25 (§ 127 a, stk. 2)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 127 a,
stk. 2, i den danske retsplejelov.
Det fastsættes ved ændringen, at § 126,
stk. 1, 2 og 4 samt § 127 - dvs. reglerne om god
advokatskik og regler om advokaters pligter med hensyn til
behandlingen af betroede midler m.v. - også gælder for
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.
Til nr. 26 (§ 129)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 129 i
den danske retsplejelov.
Bestemmelsen omfatter i dag alene advokater og deres
autoriserede fuldmægtige. Ved ændringen udvides
bestemmelsen til også at omfatte partnere, personale og
andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden.
Med partnere menes de ansatte i advokatvirksomheden, som ikke er
advokater, men som ifølge lovforslaget fremover tilsammen
skal kunne eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i
selskabet.
Herudover omfattes yderligere personale i advokatvirksomheden,
f.eks. sekretærer, receptionister, piccoliner mv. Også
andre som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden -
f.eks. rengøringspersonale - omfattes af de ovennævnte
regler i straffeloven.
Som en konsekvens af, at straffelovens § 154 er
ophævet, ophæves tillige henvisningen hertil i
§ 129.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 og 3.6.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 27 (§ 132)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 132 i
den danske retsplejelov.
Det følger af den ændrede affattelse af
bestemmelsen, at enhver advokat har møderet for byret og for
Sø- og Handelsretten i sager omfattet af den danske
retsplejelovs § 15, stk. 2, nr. 4, og for Den
Særlige Klageret.
Enhver advokat har således møderet for Sø-
og Handelsretten i sager omfattet af den danske retsplejelovs
§ 15, stk. 2, nr. 4. Det omfatter sager om
behandling af anmeldelser om betalingsstandsning og
begæringer om konkurs, akkordforhandling eller
gældssanering i de områder, der er henlagt under
Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne
i Glostrup og Lyngby, jf. konkurslovens § 4. I praksis
indebærer dette, at enhver advokat har møderet for
Sø- og Handelsretten i sager, der behandles af rettens
skifteafdeling.
Som følge af den foreslåede ændring af
bestemmelsen vil advokater ikke længere have møderet
for Sø- og Handelsretten i sager, der i medfør af
reglerne i §§ 224-226 ville høre under
byret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1, 3.5.2 og 3.5.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 28 (§ 133, stk. 3-5)
De foreslåede bestemmelser svarer til § 133,
stk. 3-5, i den danske retsplejelov, dog således at
udtrykket »domsforhandlingen« bevares, jf.
bemærkninger til den foreslåede § 3.
Det fastsættes i bestemmelsens stk. 3, at advokater og
advokatfuldmægtige fortsat skal udføre to retssager
for at opnå møderet for landsret. Efter den
foreslåede bestemmelse i lov for Færøerne om
rettens pleje § 133, stk. 4, vil den ene af de to
retssager, der udgør landsretsprøven, fremover kunne
være en byretssag, hvis der er tale om en sag med kollegial
behandling i medfør af den danske retsplejelov, eller en sag
hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal
således aflægges for en af landsretterne eller for
Sø- og Handelsretten.
Som det fremgår af gennemgangen i pkt. 5 ovenfor, vil
begge retssager fortsat i medfør af lov for
Færøerne om rettens pleje § 133,
stk. 7, kunne aflægges for retten på
Færøerne. Det er herved ikke en betingelse, at der er
tale om en sag med kollegial behandling, eller en sag, hvor der
medvirker sagkyndige dommere. Det skyldes, at der efter de
færøske regler ikke medvirker lægdommere m.v. i
det samme omfang, som der gør i Danmark efter
ændringen af instansordningen ved lov nr. 538 af 8. juni 2006
(domstolsreformen). Rigsombudsmanden og landfogden (politimesteren)
deltager imidlertid i bedømmelsen af, om udførelsen
af sagerne findes tilfredsstillende.
Den praktiske prøve, som en ansøger i
medfør af den foreslåede bestemmelse § 119,
stk. 2, nr. 5, lov for Færøerne om rettens pleje,
skal bestå for at opnå beskikkelse som advokat, kan
danne grundlag for den ene af de to prøvesager for at
opnå møderet for landsret. Denne sag skal opfylde
ovennævnte kriterier. Har ansøgeren udført en
fiktiv retssag for at opnå beskikkelse som advokat, kan denne
ikke indgå som den ene af de to prøvesager.
Prøven er bestået, når de retter, hvor
sagerne er udført, finder udførelsen
tilfredsstillende, jf. stk. 5.
Bestemmelsen om, at ansøgeren kan bestå
landsretsprøven på grundlag af en enkelt sag,
opretholdes. Det er dog en forudsætning, at denne sag er en
landsretssag eller en sag ved Sø- og Handelsretten.
Ændringen af bestemmelsen præciserer således, at
det er den landsret eller Sø- og Handelsretten, hvor sagen
har været foretaget, som afgør, om prøven er
bestået.
Herudover medfører den foreslåede bestemmelse i
§ 133, stk. 5, at den gældende frist for
udførelse af landsretsprøvens første sag til
udførelsen af den anden sag forhøjes fra 3 til 5
år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1., 3.5.2. og 3.5.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 30 (§ 135)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 135 i
den danske retsplejelov.
Ved ændringen af § 135, stk. 1, præciseres det, at en
ansøger for at blive autoriseret som advokatfuldmægtig
skal have bestået en dansk juridisk bachelor- og
kandidateksamen.
Ændringen af bestemmelsen indebærer, at en
ansøger skal have såvel en juridisk bachelorgrad som
en juridisk kandidatgrad fra et universitet i Danmark for at blive
autoriseret som advokatfuldmægtig. Har ansøgeren
således en juridisk bachelorgrad fra et udenlandsk
universitet, vil ansøgeren ikke kunne autoriseres, selv om
ansøgeren er blevet optaget på den juridiske
kandidatuddannelse på et dansk universitet og dér har
opnået den juridiske kandidatgrad. Tilsvarende gør sig
gældende for den ansøger, som har en dansk juridisk
bachelorgrad, men en juridisk kandidatgrad fra et udenlandsk
universitet.
Herved sikres det, at personer, der autoriseres som
advokatfuldmægtige, har opnået et grundlæggende
kendskab til de retsområder, der indgår i såvel
den juridiske bacheloruddannelse som den juridiske
kandidatuddannelse i Danmark.
Ændringen af § 135, stk. 2, er en konsekvens af, at der som
følge af sammenlægningen af retskredse ved lov nr. 538
af 8. juni 2006 (domstolsreformen) findes en præsident i hver
retskreds, bortset fra på Færøerne. På
Færøerne skal autorisationen af
advokatfuldmægtige meddeles af dommeren (sorenskriveren),
idet denne varetager de opgaver, der ellers efter denne lov
påhviler byretspræsidenterne, jf. forslaget til
§ 9, stk. 13, som affattet ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1.
Det bemærkes, at bestemmelsen er en del af
sagsområdet »retsplejen« og ikke er omfattet af
sagsområdet »advokatvirksomhed«.
Til nr. 31 (§ 139, stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse svarer - med undtagelse af
bestemmelsen i 2. pkt. - til § 139, stk. 1, i den
danske retsplejelov.
Den foreslåede bestemmelse i 2. pkt. svarer til den
tidligere § 139, stk. 1, 2. pkt., i den danske
retsplejelov, som blev indsat ved lov nr. 936 af 27. december
1991.
Den fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslag
nr. L 81 af 30. oktober 1991, der lå til grund for
lovændringen, at sigtet med bestemmelsen er at nedbringe de
store restancer til det offentlige på en række
erhvervsområder, der udøves på grundlag af
autorisation.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at
betingelsen for at nægte at udstede eller tilbagekalde en
autorisation m.v. er, at ansøgeren eller indehaveren af
autorisationen har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, navnlig i form af skatterestancer og manglende
momsindbetalinger. Ved betydelig forfalden gæld forstås
skyldige beløb af en vis størrelse.
Ved en ansøgning om autorisation m.v. vil forfalden
gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca. 50.000
kr., i almindelighed være tilstrækkelig til at
nægte ansøgeren autorisation m.v., jf. nærmere
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16.
Ved tilbagekaldelse af en autorisation m.v. må der
kræves mere graverende forhold end ved nægtelse af en
autorisation, før en autorisation, der måske har
været udnyttet i en årrække, kan tilbagekaldes
under henvisning til, at autorisationsindehaveren er i restance til
det offentlige.
Ved tilbagekaldelse af en autorisation m.v. vil en forfalden
gæld til det offentlige i størrelsesordenen ca.
100.000 kr. være tilstrækkelig. I vurderingen heraf
bør indgå, om gælden er pludselig opstået,
f.eks. som følge af midlertidige likviditetsproblemer, eller
om den gennem længere tid er vokset, og om der i denne
forbindelse er truffet effektive foranstaltninger fra
autorisationsindehaverens side til nedbringelse af gælden
inden for en rimelig tidsfrist. Der skal endvidere lægges
vægt på, om gælden i forhold til det konkrete
erhverv kan betragtes som en gæld af betydelig
størrelse. Beløbsangivelsen på ca. 100.000 kr.
kan derfor alene betragtes som en vejledende norm. Det er en
forudsætning, at gælden vedrører den virksomhed,
hvortil autorisation m.v. er udstedt.
Det forudsættes, at den autorisationsudstedende
myndighed forud for en eventuel tilbagekaldelse meddeler
autorisationsindehaveren, hvilke konsekvenser (tilbagekaldelse) en
fortsat betydelig restance kan få, således at
indehaveren af autorisationen har mulighed for at indfri denne
restance inden for en rimelig frist.
Ved vurderingen af, om der foreligger en væsentlig
gældspost, må der tages hensyn til den almindelige
pris- og lønudvikling.
En afgørelse om tilbagekaldelse kan efter forslaget
forlanges indbragt for domstolene af den, afgørelsen
vedrører. Anmodning om sagsanlæg har, i
modsætning til de eksisterende ordninger om
domstolsprøvelse ved tilbagekaldelse af autorisation m.v.,
ikke opsættende virkning. Dette skyldes, at
afgrænsningen af det forhold, der kan medføre
tilbagekaldelse af autorisationen m.v. efter forslaget er langt
mere klar end afgrænsningen i de eksisterende bestemmelser om
tilbagekaldelse, hvor det skal bevises, at indehaveren af
autorisationen m.v. har gjort sig skyldig i forhold, der giver
grund til at antage, at vedkommende ikke fremtidig vil udøve
virksomheden, hvortil autorisation er udstedt, på forsvarlig
måde.
Til nr. 31 (§ 139 a)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der
tilvejebringes en udtrykkelig hjemmel i lov for
Færøerne om rettens pleje til Justitsministeriets
offentliggørelse i Statstidende af oplysninger om, at en
advokat ved dom i medfør af reglerne i § 138 og
§ 139, stk. 1 og 2, helt eller delvis er blevet
frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed.
Det er ved forslaget forudsat, at der kan ske
offentliggørelse navnlig af oplysninger om den
pågældendes navn, den dømmende myndighed, datoen
for dommen og frakendelsens nærmere indhold, herunder
frakendelsens varighed og eventuelle begrænsninger i
frakendelsen (f.eks. om frakendelsen kun gælder virke som
forsvarer i straffesager).
Offentliggørelsen, der foretages navnlig af hensyn til
beskyttelsen af forbrugerne, finder i dag sted i medfør af
straffelovens almindelige regler om tavshedspligt. Den
foreslåede hjemmelsbestemmelse svarer til, hvad der efter
§ 147 c, stk. 6, i dag gælder med hensyn til
Advokatnævnets offentliggørelse af nævnets
kendelser om f.eks. frakendelse af en advokats ret til at
udøve advokatvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.1 og 3.7.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 32 (§ 143)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 143 i
den danske retsplejelov.
Ved den foreslåede bestemmelse præciseres det i
stk. 1, at Det Danske
Advokatsamfund ikke er en forening, men en ved lov oprettet og
reguleret institution, som varetager de ved lov fastsatte
samfundsmæssige og almennyttige opgaver i forhold til
advokaterne. Bestemmelsen svarer til den danske retsplejelovs
§ 143, således som denne bestemmelse er affattet
ved lov nr. 520 af 6. juni 2007.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer ingen
ændring af gældende ret.
Ved ændringen af bestemmelsen i stk. 3 gennemføres for det
første forslaget om, at Advokatrådet kan træffe
bestemmelse om, at en advokat kan indkaldes til en samtale med
kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, som grænser op til
den kreds, hvor advokaten har sin virksomhed, hvis det må
antages, at en advokat groft eller gentagne gange har tilsidesat de
pligter, som stillingen medfører.
Advokaten får således mulighed for at lægge
sin adfærd eller sine sagsgange om, først og fremmest
af hensyn til klienterne, men også af hensyn til advokaten
selv, således at han eller hun kan undgå senere
sanktioner. Samtalen skal af habilitetshensyn ikke
gennemføres af kredsbestyrelsen i advokatens egen kreds, men
derimod af kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, der
grænser op til den kreds, hvor advokaten har sin virksomhed.
Der fastsættes nærmere regler om gennemførelse
af sådanne samtaler, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 143, stk. 5.
Endvidere gennemføres ved ændringen af
bestemmelsen forslaget om, at Advokatrådet i sager, hvor en
advokat er under mistanke for at have begået
overtrædelser, der kan føre til frakendelse af retten
til at udøve advokatvirksomhed, kan bestemme, at der skal
iværksættes et kollegialt tilsyn med advokaten.
Tilsynet skal føres af en anden advokat, som skal have
mulighed for at kunne antage anden sagkyndig bistand - f.eks. en
revisor - til at bistå sig i forbindelse med udøvelse
af tilsynet. Der kan eventuelt stilles særlige betingelser
for, at en advokat kan udføre et sådant tilsyn, f.eks.
at vedkommende har gennemgået et særligt
kursusforløb. Der fastsættes nærmere regler om
tilsynet i vedtægt for Det Danske Advokatsamfund, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 143, stk. 5.
Reglerne om samtale og tilsyn finder også anvendelse for
de personer, der er nævnt i lovforslagets § 1, nr.
21 (§ 124 c, stk. 1, nr. 2), og som ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i de almindelige
bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5 fastsætter Advokatsamfundet
regler om sin organisation og virksomhed i en vedtægt, der
skal godkendes af justitsministeren.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i de almindelige
bemærkninger.
Bestemmelse i stk. 4 er en videreførelse af den
gældende bestemmelse i stk. 3.
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 5
fastsætter justitsministeren nærmere regler for
gennemførelsen af samtalen og tilsynet efter
stk. 3.
Som det fremgår bemærkningerne til stk. 3,
skal den kollegiale samtale af habilitetshensyn ikke
gennemføres af kredsbestyrelsen i advokatens egen kreds, men
derimod af kredsbestyrelsen i en af de advokatkredse, der
grænser op til den kreds, hvor advokaten har sin
virksomhed.
Ved justitsministerens fastsættelse i medfør af
den foreslåede bestemmelse i stk. 5 af de nærmere
regler for gennemførelsen af samtalen og tilsynet efter
stk. 3, skal det endvidere sikres, at de personer, der skal
forestå samtalen og tilsynet ikke senere skal deltage i
behandlingen af eventuelle klager over den
pågældende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1, 3.3.2 og 3.3.3 i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 33 (§ 144)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 144 i
den danske retsplejelov.
Ved ændringen af stk. 1
kommer Advokatnævnet fremover til at bestå af lige
mange repræsentanter for offentligheden og for advokaterne.
Antallet af offentlighedsrepræsentanter forhøjes
derfor fra de nugældende 6 til 9.
Beskikkelsesperioden for medlemmerne og stedfortræderne
forlænges fra 4 år til 6 år for at sikre, at
medlemmerne når at opbygge en solid erfaring med behandlingen
af sagerne. Til gengæld foreslås det, at der ikke vil
være mulighed for genudpegning. Forslaget er begrundet i, at
selv om det er ønskeligt at have erfarne
nævnsmedlemmer, er der også en fordel i, at medlemmerne
efter en periode skiftes ud, således at der tilføres
nævnet en vis form for fornyelse.
Endvidere præciseres det, at Justitsministeriets
udpegning af 9 medlemmer skal ske efter indstilling fra
sådanne organisationer, myndigheder og lignende, at det
sikres, at der i nævnet vil være medlemmer med indsigt
i private klienters interesser, erhvervsklienters interesser og
offentlige klienters interesser.
Udpegningen af stedfortrædere for medlemmerne af
nævnet foreslås ligeledes at ske efter indstilling af
de ovennævnte organisationer, myndigheder og lignende for en
periode af 6 år uden mulighed for genudpegning. Der
gælder de sammen hensyn i forbindelse med beskikkelse af
stedfortræderne som for medlemmerne af nævnet.
Ændringen af stk. 2
medfører, at der fremover skal deltage lige mange
offentlighedsrepræsentanter som advokater i nævnets
behandling af en sag. Herudover skal deltage et eller flere
medlemmer af formandskabet. Dette medfører, at der altid vil
deltage et flertal af medlemmer, som ikke er advokater, i
modsætning til i dag, hvor antallet af advokater svarer til
antallet af deltagende medlemmer af formandskabet og øvrige
medlemmer.
Stk. 3 fastsætter, at
Advokatnævnet ved sagernes forberedelse kan lade sig
bistå af advokatkredsenes bestyrelser.
Stk. 4 bemyndiger
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om
Advokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets
virksomhed i afdelinger. Herudover bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om betaling af udgifter til honorarer m.v.
til advokater, der udpeges som anklager, forsvarer eller til at
varetage klagerens interesser i disciplinærsager.
Der vil således f.eks. kunne fastsættes regler om,
at en advokat, der ved Advokatnævnet er blevet frakendt
retten til at udøve advokatvirksomhed, kan
pålægges at skulle betale alle eller nogen af
omkostningerne til den beskikkede forsvarer. Det samme vil kunne
pålægges en person, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, og som af Advokatnævnet er blevet frakendt
retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1-3.3.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 34 (§ 145)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 145 i
den danske retsplejelov.
Ændringen af bestemmelsens stk. 1 er en konsekvens af, at det
foreslås, jf. nedenfor, at kredsbestyrelserne ikke
længere skal behandle sager om klager over vederlag.
Ændringen af bestemmelsens stk. 2 er for det første en
konsekvens af, at det foreslås, jf. nedenfor, at
kredsbestyrelserne ikke længere skal behandle sager om klager
over vederlag. For det andet er ændringen en konsekvens af,
at kredsbestyrelserne kan afholde kollegiale samtaler med
advokater, der groft eller gentagne gange har tilsidesat de
pligter, som stillingen medfører, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 32.
Til nr. 35 (§ 146)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 146 i
den danske retsplejelov.
Ved ændringen af bestemmelsen skabes der ens regler for
behandlingen af salær- og adfærdsklager. Til
gengæld bortfalder klagemuligheden i salærklagerne,
idet det fremover alene vil være Advokatnævnet - og
ikke i første instans kredsbestyrelserne - der skal behandle
disse.
Stk. 1 og 2 er herudover ændret som følge
af, at klager over de personer, der er nævnt i
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, skal kunne indbringes for
Advokatnævnet.
Ifølge stk. 1 kan
salærklager således indbringes for Advokatnævnet,
som kan godkende vederlagets størrelse eller bestemme, at
vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.
I stk. 2 fastsættes
fristen for at klage til Advokatnævnet til et år efter,
at klageren er blevet bekendt med kravet om vederlag.
Det er imidlertid almindeligt, at advokater løbende
afregner sagen over for klienten, enten gennem a conto
opkrævninger eller gennem afregning af de opgaver, der anses
for afsluttet. For opgaver, der strækker sig over et
længere tidsrum, vil advokatens samlede salærkrav over
for klienten derfor ofte bestå af flere fakturaer.
Dette bør imidlertid ikke forhindre klienten i at klage
over det samlede salær ved modtagelsen af den afsluttende
afregning, heller ikke selv om tidligere afregninger er sket for
mere end et år siden. Det præciseres derfor i
bestemmelsen, at klagefristen på et år først
regnes fra det tidspunkt, hvor klageren er blevet bekendt med den
endelige salærafregning i den pågældende
sag.
Der vil i en række tilfælde være tale om, at
nogle fakturaer i sagen vedrører afgrænsede og
selvstændige opgaver, som er endeligt afregnet. Der kan
f.eks. være tale om advokatbistand i forbindelse med
køb af en fast ejendom, som efterfølgende viser sig
at være behæftet med væsentlige mangler. Her er
der tale om to selvstændige sager, som kan afregnes
uafhængigt af hinanden. Advokaten, advokatselskabet eller en
person, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2,
og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, vil
således kunne afregne sin bistand vedrørende
ejendomskøbet selvstændigt, således at
klagefristen vedrørende salæret begynder at
løbe fra afregningstidspunktet, uanset at advokaten mv.
også efterfølgende bistår klienten i sagen
vedrørende mangler.
Omvendt vil a conto afregninger, som ikke specificerer
afgrænsede selvstændige opgaver, kunne indbringes for
Advokatnævnet i indtil et år efter modtagelsen af den
afsluttende afregning.
Advokatnævnet har i medfør af bestemmelsen
mulighed for at behandle en klage, der er indgivet senere,
når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet.
Stk. 3 viderefører
bestemmelsen i § 147, stk. 3, 2. pkt., hvorefter
Advokatnævnets afgørelse i sager om klager over
salær ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1- 3.3.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 36 (§ 147)
Som konsekvens af, at salærklager fremover skal
behandles af Advokatnævnet som første og eneste
instans, jf. forslaget til § 146, stk. 3,
ophæves bestemmelsen om, at kredsbestyrelsens
afgørelse i salærklager kan indbringes for
Advokatnævnet.
Til nr. 37 (§ 147 a)
Bestemmelsen ændres som konsekvens af, at
salærklager fremover skal behandles af Advokatnævnet
som første og eneste instans, jf. forslaget til
§ 146, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse
svarer til § 147 a i den danske retsplejelov.
Til 38 (§ 147 b, stk. 1)
Bestemmelsen ændres som følge af, at klager over
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan
indbringes for Advokatnævnet, jf. forslaget til
§ 124 d, stk. 2.
Til nr. 39 (§ 147 b, stk. 2)
Ændringen af bestemmelsen medfører, at en klager
fremover har et år til at indgive en adfærdsklage mod 3
måneder i dag. Fristen for indgivelse af salær- og
adfærdsklager bliver således ens.
Til nr. 40 (§ 147 c, stk. 1 og 2)
De foreslåede bestemmelser svarer til § 147 c,
stk. 1 og 2, i den danske retsplejelov.
Stk. 1 og 2 ændres for det første som
følge af, at klager over de personer, der er nævnt i
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, kan indbringes for
Advokatnævnet, jf. forslaget til § 124 d,
stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
ændres endvidere således, at Advokatnævnets
mulighed for at anvende advarsel som sanktionsform fjernes.
Sanktionen irettesættelse vil fremover skulle anvendes i de
tilfælde, hvor der i dag gives en advarsel eller en
irettesættelse. Formålet hermed er at undgå, at
der opstår tvivl om sanktionens alvor.
Ændringen medfører, at maksimum for bøder
pålagt af Advokatnævnet forhøjes fra 200.000 kr.
til 300.000 kr. Det er hensigten, at bødeniveauet navnlig i
de grovere sager ved Advokatnævnet generelt
skærpes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2 og 3.3.3 i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 41 (§ 147 c, stk. 4)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 147 c,
stk. 4, i den danske retsplejelov.
Det fastsættes, at hvis en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, har gjort sig skyldig i
grov eller oftere gentagen overtrædelse af de regler, som
regulerer advokatprofessionen, og de udviste forhold giver grund
til at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil
overholde disse regler, kan Advokatnævnet frakende
vedkommende retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab. Frakendelse kan ske i et tidsrum fra
6 måneder til 5 år eller indtil videre.
Der fastsættes således sanktioner for disse ejere,
som ligner dem, der gælder for advokater. De regler, som
regulerer advokatprofessionen, er bl.a. reglerne om god
advokatskik, herunder reglerne om uafhængighed,
tavshedspligt, interessekonflikter, salærfastsættelse
mv.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1,
nr. 21.
Til nr. 42 (§ 147 c, stk. 6)
Bestemmelsen i § 147 c, stk. 5, der bliver
stk. 6, ændres som følge af, at klager over de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan
indbringes for Advokatnævnet, jf. forslaget til
§ 124 d, stk. 2.
Til nr. 43 (§ 147 d, stk. 1)
Bestemmelsen ændres som følge af, at klager over
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan
indbringes for Advokatnævnet, jf. forslaget til
§ 124 d, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den tidligere
§ 147 d, stk. 1, i den danske retsplejelov. Den
danske bestemmelse blev ændret i forbindelse med
domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006), således at
der henvises til retten i stedet for landsretten. Ændringen
skete i forbindelse med den ny instansordning, der ikke på
nuværende tidspunkt foreslås gennemført i lov
for Færøerne om rettens pleje. Den foreslåede
bestemmelse svarer i vidt omfang til § 147 d,
stk. 1, i den danske retsplejelov.
Til nr. 44 (§ 147 d, stk. 3)
Bestemmelsen ændres som følge af, at klager over
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan
indbringes for Advokatnævnet, jf. forslaget til
§ 124 d, stk. 2.
Til nr. 45 (§ 147 e)
Bestemmelsen ændres som følge af, at klager over
de personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1,
nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan
indbringes for Advokatnævnet, jf. forslaget til
§ 124 d, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse
svarer i vidt omfang til § 147 e i den danske
retsplejelov.
Til nr. 46 (§ 147 f, stk. 1)
Ændringen er en konsekvens af, at Advokatnævnet
fremover kan frakende personer, der er nævnt i
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, retten til at udføre sager
eller forretninger af nærmere angiven karakter eller retten
til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab, jf.
lovforslagets § 1, nr. 42.
§ 147 f, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje bestemmer, at
Advokatnævnet til enhver tid kan ophæve en frakendelse
efter § 147 c, stk. 3, som vedrører
advokater. Med den foreslåede ændring vil
Advokatnævnet - på samme måde som i forhold til
advokater - kunne ophæve en frakendelse efter § 147
c, stk. 4, vedrørende andre ejere af advokatselskaber
end advokater.
Til nr. 47 (§ 148 a)
En bestemmelse med samme indhold som den foreslåede blev
indsat i § 148 a i den danske retsplejelov ved lov nr.
447 af 9. juni 2004. Loven havde som formål at fjerne de
retlige hindringer for digital kommunikation til og fra domstolene
med henblik på at lette og fremme anvendelsen af moderne
informationsteknologi ved kommunikation med domstolene.
Den foreslåede bestemmelse indebærer først
og fremmest, at meddelelser til retten altid kan sendes som digital
kommunikation, således at en digital meddelelse ikke skal
følges op af en papirbaseret meddelelse. Bestemmelsen skaber
imidlertid alene en mulighed for at anvende digital kommunikation
og indeholder ikke et krav om, at denne kommunikationsform skal
anvendes.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 180 af 10. marts 2004 samt
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3
(forslaget til den danske retsplejelovs § 148 a).
Der er i forbindelse med lov nr. 447 af 9. juni 2004 indsat
bestemmelser om digital kommunikation i den danske konkurslov,
dødsboskiftelov og lov om skifte af fællesbo
(skifteloven), som sikrer, at der også i skifte- og
konkurssager kan kommunikeres digitalt med (skifte-) retten.
Konkursloven er ved anordning 183 af 15. marts 1989 sat i kraft for
Færøerne, hvor tillige skifteloven af 1874 er
gældende. Dødsboskifteloven er derimod ikke sat i
kraft på Færøerne.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 2.
Til nr. 48 (§ 149)
Den gældende bestemmelse i § 149 i lov for
Færøerne om rettens pleje afviger fra den tilsvarende
bestemmelse i § 149 i den danske retsplejelov på
flere punkter. For det første indeholder den
færøske bestemmelse i stk. 1 og 2 visse
særregler, som tager højde for særlige
færøske forhold. Disse regler foreslås
bevaret.
Herudover er der i den danske bestemmelses stk. 3 og 4
fastsat særlige regler for så vidt angår
oversættelse af dokumenter og tolkning i sager
vedrørende borgere i de øvrige nordiske lande. Disse
regler blev indsat ved lov nr. 320 af 4. juni 1986 med henblik
på Danmarks gennemførelse af den nordiske
sprogkonvention (jf. bekendtgørelse nr. 16 af 10. marts
1987) på retsplejens område.
Danmarks ratifikation af sprogkonventionen skete med forbehold
for Færøerne. Dette territorielle forbehold er
imidlertid - efter ønske fra det færøske
landsstyre - blevet ophævet, idet konventionen ved
bekendtgørelse nr. 27 af 12. juli 2007 er sat i kraft
på Færøerne.
Efter konventionen forpligter de kontraherende stater sig til
at virke for, at en statsborger i en anden kontraherende stat, hvis
der er behov herfor, skal kunne anvende sit eget sprog ved
henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i en anden
kontraherende stat. I sager, der er under behandling ved domstolene
og andre offentlige organer, skal myndighederne så vidt
muligt sørge for, at statsborgere i en anden kontraherende
stat får den fornødne tolke- og
oversættelseshjælp. I straffesager skal den
fornødne tolkebistand altid stilles til
rådighed.
Omkostningerne til tolkning og oversættelse i retssager,
som er omfattet af konventionen, bør afholdes af det
offentlige.
Omkostningerne til tolk i straffesager, der er undergivet
offentlig påtale, skal altid udredes af det offentlige. Der
er dog i nærmere opregnede tilfælde adgang til at
kræve omkostningerne til tolk eller oversættelse
refunderet. Eksempelvis vil det kunne bestemmes, at udgifterne til
oversættelse og tolkning skal afholdes endeligt af parterne
efter de almindelige sagsomkostningsregler.
Det foreslås - med henblik på overholdelsen af de
krav, konventionen stiller til tolkning og oversættelse i
retsplejen - at der i den færøske lov indsættes
bestemmelser svarende til stk. 3 og 4 i den danske
bestemmelse. De eksisterende stk. 3 og 4 i den
færøske bestemmelse bliver herefter stk. 5 og
6.
Herudover foreslås en modernisering af det
nugældende stk. 3 (stk. 5), der vedrører
forhandling med og afhøring af hørehæmmede mv.
Tilsvarende ændringer blev gennemført i den danske
retsplejelov ved lov nr. 403 af 13. juni 1990.
Det pågældende forslag indebærer, at
afhøring af eller forhandling med døve eller
svært hørehæmmede skal ske under medvirken af en
uddannet tolk. Afhængig af den døves eller svært
hørehæmmedes ønske kan tolken være en
mund-hånd-system tolk, en skrivetolk eller en
tegnsprogstolk.
Fremsætter døvblevne, øvrige
hørehæmmede eller stumme ønske om tolkebistand
ved afhøringer eller forhandlinger, skal der ligeledes i
disse tilfælde medvirke en uddannet tolk.
Forslaget åbner mulighed for, at døve,
hørehæmmede, døvblevne og stumme kan lade sig
bistå af en bisidder under retsmøder. Baggrunden
herfor er, at de organisationer, der i Danmark repræsenterer
personer med hørehandicap, ved lovforslagets tilblivelse
gjorde opmærksom på, at hørehandicappede
på grund af de sproglige vanskeligheder nemt kan
misforstå en situation. Bisidderen, som kan være en
døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende, vil
således ved sin tilstedeværelse kunne medvirke til at
afværge eventuelle misforståelser.
Efter forslaget skal der så vidt
muligt anvendes en uddannet tolk. Ved udformningen af
lovteksten er der herved taget hensyn til, at der som ved
afhøring af udlændinge, der ikke kan tale eller
forstå dansk, jf. § 149, stk. 1, kan
opstå situationer, hvor man, uanset det ikke har været
muligt at fremskaffe en tolk, er nødt til at
gennemføre en afhøring. Som eksempel kan nævnes
afholdelse af grundlovsforhør, der skal holdes inden
udløbet af fristen på 24 timer, selv om sproglige
hindringer og en manglende mulighed for at fremskaffe en tolk til
retsmødet vil vanskeliggøre en afhøring.
I forbindelse med domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni
2006) blev i den danske bestemmelse tilføjet et nyt
stk. 7, som giver hjemmel til, at tolkning i forbindelse med
retssager under visse nærmere betingelser kan ske under
anvendelse af telekommunikation med billede, jf. § 1, nr.
61, i lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006 (domstolsreformen) og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at en tilsvarende bestemmelse
indsættes i lov for Færøerne om rettens pleje
som § 149, stk. 7.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 2 og 3, 1. pkt.
Til nr. 49-52 (§ 154, stk. 2, § 155,
nr. 2, § 156 a og § 158)
Tilsvarende ændringer er gennemført i den danske
retsplejelovs § 154, stk. 2, § 155, nr. 2,
§ 156 a og § 158 ved lov nr. 447 af 9. juni
2004.
Den foreslåede ændring af § 154,
stk. 2, tilsigter at præcisere, at også retten kan
anvende digital kommunikation, hvis modtageren har givet samtykke
til at modtage meddelelser fra retten på denne måde,
jf. 1. pkt.
I 2. pkt. fastsættes det, at
samtykket - som kan være både udtrykkeligt eller
stiltiende - kan gives for den enkelte sag eller generelt, mens
3. pkt. præciserer, at
meddelelser fra retten, der indeholder fortrolige oplysninger, skal
krypteres eller sikres på anden vis, således at
uvedkommende ikke kan læse meddelelsen.
Med den foreslåede bestemmelse i § 155, nr. 2, indføres en ny
forkyndelsesform - digital forkyndelse - hvor forkyndelse sker ved,
at den meddelelse, der skal forkyndes, sendes ved digital
kommunikation, samtidig med at modtageren anmodes om at
bekræfte modtagelsen af meddelelsen.
Den foreslåede § 156
a fastsætter, at digital forkyndelse anses for at have
fundet sted, når modtageren har bekræftet modtagelsen
enten ved en digital meddelelse forsynet med en digital signatur
eller ved at sende en personligt underskrevet kopi af meddelelsen.
Hvis modtageren forholder sig passiv over for den digitale
forkyndelse, må der ske forkyndelse på anden vis,
hvilket i praksis antagelig vil indebære
stævningsmandsforkyndelse, medmindre det konkret kan
lægges til grund, at dokumentet er kommet modtageren i
hænde, således at forkyndelse kan anses for sket efter
§ 163, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje.
For så vidt angår § 158 er der alene
tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om
ændring af § 155.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 2 og bemærkningerne til
§ 1, nr. 4-7, i lovforslag nr. L 180 af 10. marts
2004.
Til nr. 53 (§ 174, stk. 2 og 3)
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 174,
stk. 2 og 3, i den danske retsplejelov.
Det foreslås i stk. 2, at vidner og sagkyndige skal
kunne afgive forklaring ved anvendelse af en videoforbindelse, hvis
det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt, og det
foreslås desuden med stk. 3, at vidner og sagkyndige
skal kunne afgive forklaring ved anvendelse af telefon, hvis det
vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder,
at forklaringen afgives i retten eller ved anvendelse af en
videoforbindelse, og hvis afgivelse af forklaring ved anvendelse af
telekommunikation uden billede findes forsvarlig.
I stk. 2 anvendes udtrykket »telekommunikation med
billede« for at understrege, at det er uden betydning,
hvilken teknisk fremgangsmåde, der anvendes. Vidnet skal
indkaldes til at møde efter den almindelige regel i
§ 175 i lov for Færøerne om rettens pleje
(som ikke foreslås ændret), og afhøringen skal
gennemføres under iagttagelse af reglerne i forslaget til
§ 191, jf. dette lovforslags § 1, nr. 57.
Stk. 3 angår navnlig (traditionel) telefonisk
afhøring, idet afhøring ved anvendelse af
videotelefon anses som telekommunikation med billede. Vidnet pålægges at
være til rådighed for rettens etablering af
telekommunikationen, eksempelvis at vidnet er klar til at blive
ringet op af retten på et nærmere angivet
telefonnummer.
I kraft af henvisningerne i § 209 og 305 i lov for
Færøerne om rettens pleje (som ikke foreslås
ændret) gælder de foreslåede regler også
for klaringer, de afgives af parter i civile sager eller af syns-
og skønsmænd.
Der henvises herudover til pkt. 6.2.2 (afsnit III) i de
almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 168 af 1. marts
2006 samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
65 (forslaget til den danske retsplejelovs § 174,
stk. 2 og 3).
I bemærkningerne til lovforslag nr. L 168 af 1. marts
2006 (domstolsreformen) anføres det, at bestemmelserne i den
danske retsplejelovs § 174, stk. 2 og 3, vil finde
fuldt ud anvendelse i sager, der er under behandling ved en dansk
domstol. Derimod reguleres danske domstoles fjernafhøring af
vidner i Danmark til brug for udenlandske retssager af
§ 190, der dels henviser til den danske retsplejelovs
øvrige regler, herunder § 174, stk. 2 og 3,
dels indeholder en særregel om afhøring fra udlandet
ved anvendelse af telekommunikation uden, der er tale om en
fravigelse af den foreslåede § 174, stk. 3,
idet sådan afhøring efter § 190,
stk. 2, kræver vidnets samtykke. Endvidere er der i den
danske bestemmelse indsat et stk. 3, der fastsætter, at
kravet om protokollering af forklaringer ikke finder anvendelse,
når et vidne afhøres vha. telekommunikation til brug
for en udenlandsk retssag. De pågældende
ændringer er gennemført i den danske retsplejelov ved
lov nr. 258 af 8. maj 2002 med henblik på at
gennemføre art. 10 og 11 i EU-retshjælpskonventionen.
Der findes ikke at være et behov for at gennemføre
disse ændringer i lov for Færøerne om rettens
pleje. I kraft af henvisningen til lovens øvrige
bestemmelser i § 190 i lov for Færøerne om
rettens pleje om vidneafhøring efter begæring af
udenlandske myndigheder, vil anmodninger fra udlandet i vidt omgang
kunne imødekommes, når blot kravet om, at den
begærede fremgangsmåde ikke må være
uforeneligt med retsordenen er overholdt.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsernes ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 54 (§ 186, stk. 2, 3. pkt.)
Forslaget til § 186, stk. 2, 3. pkt., vil
indebære, at retten, når der sker billed- eller
lydoptagelse af en forklaring, der afgives før
domsforhandlingen, vil kunne bestemme, at der ikke skal ske
protokollering. Hovedreglen vil dog være, at sådanne
forklaringer vil blive protokolleret i referatform på samme
måde som andre forklaringer, der afgives før
domsforhandlingen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 186,
stk. 2, 3. pkt., i den danske retsplejelov, som blev indsat
ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006).
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 55 (§ 186, stk. 3-6)
Det foreslås i stk. 3, at retten skal kunne
bestemme, at der sker billed- eller lydoptagelse af en indenretslig
forklaring. Afgives forklaringen før domsforhandlingen, skal
optagelsen så vidt muligt ske som billedoptagelse.
Stk. 4 angår adgangen til billed- og lydoptagelser,
som er foretaget i medfør af det foreslåede
stk. 3, og fastsætter, at en part har adgang til at
gennemse billed- og lydoptagelser af en vidneforklaring, medmindre
parten ikke havde adgang til at overvære
vidneforklaringen.
Det foreslås endvidere, at det skal være strafbart
uberettiget at videregive billed- eller lydoptagelser af
forklaringer afgivet i retsmøder, jf. stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 6 angår anmodninger om at
tilvejebringe en skriftlig, ordret gengivelse af forklaringen med
henblik på at søge aktindsigt heri, og bestemmer, at
den, der efter lov for Færøerne om rettens pleje har
ret til aktindsigt i indførelser i retsbogen
vedrørende en billed- eller lydoptaget vidneforklaring, kan
forlange en udskrift af vidneforklaring mod betaling af udgifterne
herved.
De foreslåede bestemmelser svarer til § 186,
stk. 3-6, i den danske retsplejelov, som blev indsat ved
domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006). Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 67 i
lovforslag nr. L 168 af 1. marts 2006 (domstolsreformen).
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 56 (§ 189, stk. 3, § 535,
stk. 1, 1. pkt., § 650, stk. 1, 1. pkt.,
§ 895, stk. 6 og § 1017 a,
stk. 4)
De foreslåede ændringer vedrører
straffebestemmelser, der giver mulighed for at idømme
hæfte, bøde eller hæfte samt bøde eller
under skærpende omstændigheder hæfte.
Hæftestraffen blev ophævet i Danmark ved lov nr.
433 af 31. maj 2000. Herefter er det ikke længere muligt for
danske domstole at idømme en person hæfte som
straf.
Justitsministeriet forventer, at der i løbet af 2009
vil kunne sættes en række ændringer af
straffeloven i kraft for Færøerne, hvilket bl.a. vil
indebære, at hæftestraffen som strafform ophæves,
og at det faste minimum på 30 dage for fængselsstraf
ændres til 7 dage, som er det nuværende minimum for
hæfte. Som en konsekvens heraf foreslås det samtidig at
ændre de bestemmelser i lov for Færøerne om
rettens pleje, der vedrører hæftestraf.
Til nr. 57, 60-65, 75, 80, 81, 87-89, og 91-94
(§ 191, § 351, stk. 7, § 355,
stk. 5, § 365, stk. 4 og 5, § 378,
stk. 2, 386 a, § 398, stk. 2, § 506
a, § 748 a, § 748 b, § 754,
stk. 2, § 844, § 846, § 868,
stk. 1, § 925, stk. 7, § 957,
stk. 1, 3. pkt., § 965, stk. 2, og
§ 972, stk. 2, 2. pkt.)
De foreslåede bestemmelser vedrører anvendelse af
tele- og videokommunikation i forbindelse med retssagsbehandling og
under forberedelsen samt konsekvensrettelser i forlængelse af
indførslen af regler herom.
Ved domstolsreformen (lov nr. 538 af 8. juni 2006) blev der
indført regler om anvendelse af telekommunikation i
retsplejen i den danske retsplejelov. Herudover forventer
Justitsministeriet inden udgangen af februar 2009 at
fremsætte et forslag til ændring af den danske
retsplejelov, som bl.a. indfører regler om
videokommunikation ved fristforlængelser. De foreslåede
bestemmelser svarer i vidt omfang til de regler om tele- og
videokommunikation, som blev indført i den danske
retsplejelov ved domstolsreformen, og som foreslås
indført ved ovennævnte lovforslag.
For så vidt angår forslaget til § 191,
§ 351, stk. 7, § 355, stk. 5,
§ 365, stk. 4 og 5, § 378, stk. 2,
386 a, § 398, stk. 2, § 506 a,
§ 748 a, § 754, stk. 2, 2. pkt.,
§ 844, § 846, § 868, stk. 1, 8.
pkt., § 925, stk. 7, § 957, stk. 1,
3. pkt., § 965, stk. 2, og § 972,
stk. 2, 2. pkt., henvises til de almindelige
bemærkninger i pkt. 6 til lovforslag nr. L 168 af 1. marts
2006 (domstolsreformen) samt bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 68, 86, 87, 92, 97, 101, 107, 130, 131, 132,
133, 139 (forslag til den danske retsplejelovs § 192,
§ 353, stk. 6, § 365, stk. 4 og 5,
§ 378, stk. 3, § 386 a, § 398,
stk. 2, 3. pkt., § 506, § 748,
stk. 8-10, § 754, stk. 2, § 831,
stk. 8, § 848, stk. 1, § 854,
§ 917, stk. 2, § 937, stk. 1, 3.
pkt., og § 972, stk. 2, 2. pkt.).
For så vidt angår forslaget til § 748 b
henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2 i
Justitsministeriets forslag til lov om ændring af
retsplejeloven (Videokommunikation ved fristforlængelser og
landsdommernormering), som er fremsat for Folketinget den 26.
februar 2009, samt bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3 (forslag til den danske retsplejelovs
§ 748 b), jf. lovforslag nr. L 159 af 26. februar 2009.
Lovforslaget er endnu ikke vedtaget.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 191, § 748 a,
§ 748 b, § 754, stk. 2, 2. pkt.
§ 844, § 846, § 868, stk. 1, 8.
pkt., § 925, stk. 7, § 957, stk. 1,
3. pkt., § 965, stk. 2, og § 972,
stk. 2, 2. pkt., jf. dette lovforslags § 8,
stk. 3, 1. pkt.
§ 351, stk. 7, § 355, stk. 5,
§ 365, stk. 4 og 5, § 378, stk. 2,
§ 386 a, § 398, stk. 2, og § 506
a, træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 1. Bestemmelserne finder dog først
anvendelse på telekommunikation med billede efter
justitsministerens nærmere bestemmelse, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 3, 2. pkt.
Til nr. 58 (§ 257)
Forslaget til ændring af § 257 i lov for
Færøerne om rettens pleje er en konsekvens af, at
værgemålsloven forventes sat i kraft for
Færøerne ved anordning.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 257 i
den danske retsplejelov.
Den gældende bestemmelse i § 257 i lov for
Færøerne om rettens pleje fastsætter regler om
umyndige og lavværgede personers mulighed for at træffe
processuelle beslutninger i forbindelse med borgerlige
retssager.
(Til stk. 1)
For dem, der er umyndige efter gældende ret, dvs.
personer, der er umyndiggjort i medfør af myndighedslovens
§ 2, og personer under 18 år, gælder
ifølge den nugældende § 257, stk. 1, 1.
pkt., at værgen i retssager optræder på den
umyndiges vegne. For personer under 18 år kan den ene af
forældrene dog i visse tilfælde repræsentere den
umyndige uden den anden af forældrenes medvirken, jf.
stk. 1, 2. pkt.
For en person, der er under lavværgemål,
gælder ifølge den nugældende § 257,
stk. 2, at den pågældende i retssager kun kan
optræde i forbindelse med sin lavværge.
Bestemmelsen i den nugældende § 257,
stk. 1, 1. pkt., foreslås ændret, således at
det tydeligere fremgår, at personer under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, og unge under 18
år, der er umyndige, er afskåret fra at optræde
på egen hånd i forbindelse med behandlingen af
retssager. Det følger herefter af reglerne i
værgemålsloven, at det er værgen, der
optræder på den umyndiges vegne. Værgen skal dog
som følge af bestemmelsen i værgemålslovens
§ 26 spørge den, der er under
værgemål, før der træffes beslutning i
vigtigere anliggender, og det vil ligeledes i nogle tilfælde
være nødvendigt at indhente samtykke fra
Rigsombudsmanden på Færøerne til dispositioner
under retssagen, jf. værgemålslovens § 30 og
de administrative regler om værgens beføjelser og
pligter, som skal fastsættes i medfør af denne
bestemmelse.
Bestemmelsen i § 257, stk. 1, 2. pkt.,
foreslås videreført i den nugældende affattelse.
Det vil således fortsat være muligt i tilfælde,
hvor den ene værge for en umyndig under 18 år udebliver
fra et retsmøde, at lade den anden værge alene
repræsentere den umyndige.
(Til stk. 2)
Af den gældende regel i § 257, stk. 1, 3.
pkt., følger det, at værgen skal have den umyndiges
samtykke til at anlægge retssag, der angår
formuerettigheder, hvorover den umyndige har rådigheden,
eller som rejser sig af en aftale, som den umyndige gyldigt har
indgået på egen hånd. Endvidere kræves
efter § 257, stk. 1, 4. pkt., samtykke fra en
umyndiggjort til værgens anlæg af retssag, der
vedrører en legemsfornærmelse eller
ærekrænkelse, der er tilføjet den umyndige,
medmindre umyndiggørelsen skyldes sindssygdom eller
åndssvaghed. Bestemmelserne er undtagelser til de generelle
regler i § 257, stk. 1, 1. og 2. pkt., hvorefter
værgen uden den umyndiges tilslutning kan optræde som
dennes processuelle repræsentant i retssager.
Bestemmelsen i § 257, stk. 1, 3. pkt.,
foreslås videreført med den virkning, at værgen
skal have et udtrykkeligt samtykke - og altså ikke blot
høre den umyndiges mening, jf. værgemålslovens
§ 26 - til at anlægge en retssag, der
vedrører forhold, som den umyndige selv har rådigheden
over. Bestemmelsen, der foreslås placeret i § 257,
stk. 2, 1. pkt., omfatter ikke personer under
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller personer under samværgemål. For
personer under samværgemål følger det allerede
af, at værgen kun kan optræde sammen med den, der er
under samværgemål, at dennes samtykke til
sagsanlæg er nødvendigt. For personer under
§ 5-værgemål afhænger det af
værgemålets omfang, om værgen vil kunne
anlægge retssag om den pågældende formuerettighed
eller aftale. Er det pågældende forhold omfattet af
værgemålet, kan værgen således uden
samtykke fra den, der er under værgemål, men dog efter
at have hørt dennes mening, jf. myndighedslovens
§ 26, træffe beslutning om anlæg af retssag.
Er forholdet ikke omfattet af værgemålet, kan
værgen ikke disponere på dette område og
således heller ikke i kraft af værgemålet
anlægge retssag.
Også bestemmelsen i § 257, stk. 1, 4.
pkt., foreslås bevaret. Bestemmelsen omfatter i den
foreslåede affattelse - ligesom den gældende
bestemmelse kun omfatter umyndiggjorte - alene personer, der er
under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, jf. værgemålslovens § 6, som
således skal give samtykke til anlæg af retssag, der
rejser sig af en legemskrænkelse eller freds- og
æreskrænkelse. For børn og unge under 18
år skal værgen således ikke indhente samtykke til
anlæg af sager af denne art.
Efter den gældende bestemmelse kræves den
umyndiggjortes samtykke dog ikke, hvis umyndiggørelsen
skyldes sindssygdom eller åndssvaghed, men derimod ved
umyndiggørelse som følge af anden sjælelig
forstyrrelse, legemlig mangel, sygdom eller skrøbelighed
eller de øvrige umyndiggørelsesgrunde, som
nævnes i myndighedslovens § 2. Det foreslås,
at samtykke fremover bliver unødvendigt, hvis den, der er
under værgemål, som følge af manglende
forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling
hertil, idet det er i disse tilfælde, værgen - uanset
den umyndiges eventuelle tilkendegivelser - bør have
mulighed for at kunne varetage den umyndiges interesse i at
få gennemført f.eks. et krav om erstatning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 59 (§ 260, stk. 2)
Forslaget til ændringen af § 260, stk. 2
i lov for Færøerne om rettens pleje er en konsekvens
af, at værgemålsloven sættes i kraft for
Færøerne ved anordning.
Ifølge den nugældende bestemmelse i
§ 260, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje er advokater eneberettigede til at møde i
retten som fuldmægtige for parterne. Advokaternes eneret
brydes dog bl.a. af, at ægtefæller, visse
beslægtede samt værger for umyndige og umyndiggjorte og
lavværger for personer, der er sat under
lavværgemål, kan møde og optræde som
rettergangsfuldmægtig under retssager.
Som følge af forslaget til værgemålsloven
er det nødvendigt at ændre bestemmelsen, således
at både værgen for en mindreårig og en voksen
umyndig og værgen for en person, der er under
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7, kan repræsentere
den, der er under værgemål, som
rettergangsfuldmægtig under en borgerlig retssag.
Til nr. 66 (§ 448 b)
Forslaget til ophævelse af § 448 b i lov for
Færøerne om rettens pleje er en konsekvens af, at
værgemålsloven sættes i kraft for
Færøerne ved anordning.
Den nugældende bestemmelse i § 448 b i lov for
Færøerne om rettens pleje vedrører
proceshabiliteten i sager om ægteskab eller
forældremyndighed og medfører, at umyndige og personer
under lavværgemål som udgangspunkt kan optræde
på egen hånd i denne type sager. Reglen er
således en undtagelse fra den almindelige regel i den
nugældende § 257, hvorefter værgen
optræder på den umyndiges vegne i borgerlige retssager.
Ifølge § 448 b, 2. pkt., optræder
værgen dog på vegne af en part, der er umyndiggjort
på grund af sindssygdom eller åndssvaghed, og
ifølge bestemmelsens 3. pkt. kan værgen kun
anlægge sag med overøvrighedens (Rigsombudsmandens)
samtykke.
Bestemmelsen har i praksis formentlig kun meget ringe
betydning, bl.a. fordi adgangen for umyndiggjorte til at
optræde på egen hånd kun gælder, hvis
umyndiggørelsen ikke skyldes sindssygdom eller
åndssvaghed. Bestemmelsen har endvidere været
kritiseret under henvisning til, at det forekommer ubegrundet at
antage, at en umyndiggjort - selv om umyndiggørelsen ikke
skyldes sindssygdom eller åndssvaghed - kan overskue
problemerne under sin egen skilsmissessag, hvorunder der ofte skal
tages stilling til økonomiske spørgsmål, der
kan være af vidtrækkende betydning for den
umyndige.
Bestemmelsen foreslås på denne baggrund
ophævet, således at den almindelige regel i den
foreslåede § 257 om proceshabiliteten også
gælder for sager om ægteskab eller
forældremyndighed. Der henvises herom til
bemærkningerne ovenfor til forslaget til § 1, nr.
58.
Ophævelsen af § 448 b medfører
også, at bestemmelsen i 3. pkt., hvorefter værgen kun
kan anlægge sag med overøvrighedens
(Rigsombudsmandens) samtykke, udgår. Det er imidlertid
hensigten at regulere spørgsmålet om
værgesamtykke i de administrative regler, der skal udstedes i
medfør af værgemålslovens § 30, idet
det findes mest hensigtsmæssigt, at reglerne om
Rigsombudsmandens samtykke til værgens dispositioner samles i
de administrative regelsæt.
Til nr. 67 (§ 453, 3. pkt., og § 990,
stk. 1, 1. pkt.)
Efter § 453, 3. pkt., i lov for
Færøerne om rettens pleje straffes overtrædelse
af navneforbud mv. i sager om ægteskab eller
forældremyndighed med bøde eller under skærpende
omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6
måneder. Ved forslaget ændres sidestrafferammen i den
pågældende bestemmelse til fængsel indtil det
hidtil fastsatte maksimum. Forslaget skal ses i lyset af, at den
ovenfor omtalte anordning om ikrafttræden for
Færøerne af forskellige love om ændring af
straffeloven ændrer fængselsstraffens hidtidige faste
minimum på 30 dage til det nugældende minimum for
hæfte, dvs. 7 dage.
I § 990, stk. 1, 1. pkt., i lov for
Færøerne om rettens pleje er der fastsat regler om
anke af byretsdomme i private straffesager, hvor den
pågældende er idømt hæfte- eller
fængselsstraf. Forslaget medfører, at hæfte
udgår af bestemmelsen. Begge disse ændringer er en
følge af forslaget om afskaffelse af
hæftestraffen.
Til nr. 68 (§ 456 f, stk. 2)
Forslaget til ændringen af § 456 f,
stk. 2 i lov for Færøerne om rettens pleje er en
konsekvens af, at værgemålsloven sættes i kraft
for Færøerne ved anordning.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 456 e,
stk. 2, i den danske retsplejelov.
Ifølge den nugældende bestemmelse i
§ 456 f, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje, der vedrører proceshabiliteten i
faderskabssager, optræder værgen for en part, der er
under 18 år. I øvrigt optræder parterne på
egen hånd uden hensyn til umyndiggørelse og
lavværgemål.
Bestemmelsens 1. pkt. foreslås ændret,
således at reglen bliver overensstemmende med forslaget i
værgemålsloven om, at unge under 18 år som
hovedregel bliver myndige ved indgåelsen af
ægteskab.
Forslaget til ændring af 2. pkt. skyldes, at
samværgemål efter værgemålslovens
§ 7 ikke medfører fratagelse af den retlige
handleevne. Der henvises herom til bemærkningerne til
§ 1, nr. 66 om den tilsvarende regel i § 448 b,
1. pkt., vedrørende sager om ægteskab eller
forældremyndighed. Bestemmelsen foreslås endvidere
ændret, således at det præciseres, at personer,
der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne, kan optræde på egen hånd, men
også kan repræsenteres ved værgen.
Er beskikkelse af værge for en part i en faderskabssag
påkrævet, kan beskikkelsen ifølge den
gældende bestemmelse i § 456 f, stk. 2, 3.
pkt., foretages af retten. Beskikkelse af værge under rettens
behandling af faderskabssager kan således ske ved rettens
afgørelse, hvis der er en interessekonflikt mellem parten og
dennes værge, eller værgen er midlertidigt forhindret i
at varetage den umyndiges interesser, jf. myndighedslovens
§ 58, eller hvis parten midlertidigt på grund af
sygdom eller fravær er forhindret i at varetage sine
anliggender, jf. myndighedslovens § 59.
Bestemmelsen i § 456 f, stk. 2, 3. pkt. i lov
for Færøerne om rettens pleje foreslås
videreført, således at retten får kompetence til
at beskikke en særlig værge til at varetage en parts
interesser under en faderskabssag i de situationer, der er omfattet
af værgemålslovens § 47, § 48 og
§ 49, dvs. tilfælde, hvor partens og værgens
interesser er modstridende, hvor værgen midlertidigt er
forhindret i at varetage sit hverv, eller hvor parten på
grund af fravær er midlertidigt forhindret i at varetage sine
anliggender.
Følger behovet for at beskikke en værge under
faderskabssagen af, at en part midlertidigt på grund af
sygdom er ude af stand til at varetage sine interesser, er det dog
Rigsombudsmanden, der skal træffe afgørelse om
værgebeskikkelse efter værgemålslovens
§ 5. Er der behov for værgemål efter
værgemålslovens § 6, tilkommer kompetencen
retten, jf. værgemålslovens § 13,
stk. 3.
Til nr. 69 (§ 456 o, stk. 2, 2. pkt.)
Efter § 456, stk. 2, 2. pkt., i lov for
Færøerne om rettens pleje straffes overtrædelse
af navnforbud mv. i faderskabssager med bøde eller under
skærpende omstændigheder med hæfte eller med
fængsel indtil 6 måneder. Ved forslaget ændres
sidestrafferammen i den pågældende bestemmelse til
fængsel indtil det hidtil fastsatte maksimum, jf. herved
bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr.
67.
Til nr. 70 (kapitel 43)
Forslaget til ændringen af kapitel 43 i lov for
Færøerne om rettens pleje er en konsekvens af, at
værgemålsloven forventes sat i kraft for
Færøerne ved anordning.
De foreslåede bestemmelser svarer til bestemmelserne i
kapitel 43 i den danske retsplejelov, dog således at der i de
foreslåede bestemmelser henvises til Rigsombudsmanden i
stedet for til statsforvaltningen.
Om den nærmere baggrund for forslaget om ændring
af kapitel 43 i lov for Færøerne om rettens pleje om
sager om umyndiggørelse og lavværgemål henvises
til pkt. 2.5 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
(Til § 457)
Bestemmelsen angiver anvendelsesområdet for reglerne i
kapitlet om værgemålssager.
Sager om værgemål, jf. nr.
1, er de sager, som domstolene i medfør af
bestemmelsen i værgemålslovens § 13 skal
behandle, enten fordi det findes betænkeligt, at sagen
behandles administrativt, eller fordi der er fremsat anmodning om
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6. Sager om
værgemål omfatter også de sager, hvor retten
bliver kompetent til at færdigbehandle en sag om
værgemål, jf. værgemålslovens
§ 21, stk. 4, som følge af, at en af
Rigsombudsmanden truffet afgørelse om foreløbigt
værgemål indbringes for retten til
prøvelse.
Under sager om værgemål hører også
sager, hvor der opstår spørgsmål om
ændring, herunder indskrænkning eller udvidelse af
området for et værgemål, jf.
værgemålslovens § 9, eller ophævelse af
værgemål, jf. værgemålslovens
§ 10, i det omfang det følger af kompetencereglen
i værgemålslovens § 13, at sagen skal
afgøres af retten. Det bemærkes i den forbindelse, at
det efter de foreslåede regler i værgemålslovens
§§ 9 - 10, jf. § 13, er hensigten, at
Rigsombudsmanden skal kunne behandle sager om ændring og
ophør af værgemål, selv om
værgemålet er iværksat ved dom, hvis blot der
ikke er spørgsmål om udvidelse af
værgemålet til at omfatte fratagelse af den retlige
handleevne, og Rigsombudsmanden i øvrigt ikke finder det
betænkeligt, at sagen afgøres administrativt.
Som det fremgår af værgemålslovens
§ 22, er der adgang til at indbringe Rigsombudsmandens
afgørelser om værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller
§§ 7-10 for retten inden 4 uger efter, at der er
givet meddelelse om afgørelsen. Disse sager er omfattet af
bestemmelsen i § 457, nr. 2.
Omfattet af bestemmelsen er også Rigsombudsmandens
afgørelser om ikke at iværksætte
værgemål.
Endelig nævnes i § 457, nr. 3, sager om rettens
værgebeskikkelse, dvs. sager, hvor retten i forbindelse med
en afgørelse om værgemål skal beskikke en
værge for en person, der er kommet under
værgemål, jf. værgemålslovens
§ 14, 2. pkt.
(Til § 458)
Bestemmelsen i 1. pkt. svarer til den gældende regel i
§ 458, stk. 1, 1. pkt., i lov for
Færøerne om rettens pleje om den stedlige kompetence.
Det er således fortsat hjemtinget for den, der begæres
sat under værgemål, der er afgørende for, i
hvilken retskreds sagen skal behandles. Sagen skal derfor behandles
i den retskreds, hvor den pågældende har bopæl,
og er der ingen bopæl, på det sted, hvor den
pågældende opholder sig, jf. § 235 og
§ 236, stk. 2 i lov for Færøerne om
rettens pleje. Også Rigsombudsmandens afgørelser om
værgemål træffes af Rigsombudsmanden på det
sted, hvor den, som sagen angår, har bopæl, jf.
værgemålslovens § 15. Anmodninger om
ophævelse, udvidelse eller indskrænkning af
værgemål henhører ligeledes under retten
på det sted, hvor den pågældende har
hjemting.
Ifølge den gældende regel i § 458,
stk. 1, 2. pkt., i lov for Færøerne om rettens
pleje skal anmodninger om værgemål i tilfælde,
hvor den pågældende ikke har bopæl her i landet,
indgives til den ret, som justitsministeren bestemmer. En
tilsvarende regel gælder med hensyn til anmodning om
ophævelse af værgemål, jf. § 466,
stk. 2, 3. pkt., idet anmodningen i disse tilfælde dog
tillige kan indgives til den ret, der i første instans har
truffet afgørelse om værgemål.
Det foreslås i 2. pkt., at det bliver Københavns
Byret, der skal behandle sager om værgemål, hvis den
pågældende ikke har hjemting her i riget.
Begæringer om værgemål skal ikke udformes
som en stævning. Det er tilstrækkeligt at indgive
begæringen om værgemål ved en skrivelse, der dog
skal indeholde en begrundelse for anmodningen og forslag til
værgemålets karakter og omfang, jf. herved
værgemålslovens § 17, stk. 2.
(Til § 459)
Bestemmelsen i stk. 1, der fastlægger, hvem der
skal anses som parter i værgemålssagen, svarer til den
gældende regel i § 459, stk. 1, i lov for
Færøerne om rettens pleje. Dog foreslås det, at
også den, der har anmodet om domstolsprøvelse af en
afgørelse, der er truffet af Rigsombudsmanden, skal anses
som part i sagen. Dette er imidlertid blot en følge af, at
der ikke nødvendigvis er identitet mellem den person, der
har anmodet Rigsombudsmanden om at træffe afgørelse om
værgemål, og den, der ønsker Rigsombudsmandens
afgørelse indbragt for retten.
I de tilfælde, hvor der er tale om
domstolsprøvelse af Rigsombudsmandens afgørelser, er
også den, der har fremsat den oprindelige anmodning om
værgemål, part, selv om det er en anden, der har
begæret sagen indbragt for retten. Som det fremgår af
bestemmelsen, anses Rigsombudsmanden ikke som part i retssagen,
heller ikke i de tilfælde, hvor det er Rigsombudsmandens
afgørelse, der skal behandles.
Partsstillingen medfører bl.a., at de
pågældende skal underrettes om retsmøder i sagen
og om den afgørelse, der træffes. Endvidere har
parterne adgang til at føre beviser og procedere under
domstolsbehandlingen, ligesom parterne kan anke eller kære
rettens afgørelser, jf. herom også forslaget til
§ 466, stk. 1.
Også andre end parter har imidlertid krav på
underretning om afgørelsen, jf. værgemålsloven
§ 20 om underretning af en eventuel ægtefælle
og en allerede beskikket værge, idet denne bestemmelse
også gælder for rettens behandling.
(Til § 460)
Bestemmelsen afløser den gældende regel i
§ 459, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje, hvorefter der skal beskikkes en advokat for den, der
søges umyndiggjort, medmindre denne giver sit samtykke til
umyndiggørelsen eller befinder sig i en sådan
tilstand, at han ikke forstår betydningen af
umyndiggørelsen. Efter den gældende regel kan retten i
øvrigt beskikke en advokat for en part, hvis der er behov
for advokatbistand.
Forslaget indebærer, at retten i alle sager, hvor den,
som sagen angår, ikke allerede har antaget en advokat, skal
beskikke en advokat for den pågældende. Baggrunden for
forslaget er, at personer, der begæres sat under
værgemål, oftest vil have meget vanskeligt ved selv at
varetage deres interesser under værgemålssagen. Selv om
der påhviler retten en pligt til at fremskaffe de
oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling i sagen,
og retten også i øvrigt skal påse, at den
pågældendes interesser bliver varetaget, er det
naturligt, at der under domstolsbehandling af sager
vedrørende værgemål beskikkes advokat,
også selv om den pågældende ikke opfylder
betingelserne for fri proces.
Advokatens opgaver er at repræsentere og bistå
den, som værgemålssagen drejer sig om, og advokaten
skal herunder sørge for, at den pågældende kan
komme til orde under retssagen. Det må derfor
forudsættes, at advokaten altid kommer i personlig kontakt
med den pågældende, så advokaten - bl.a. med
henblik på tilrettelæggelse af bevisførelsen -
kan danne sig et indtryk af klienten og dennes forhold. Advokaten
må i den forbindelse også under hensyn til klientens
tilstand overveje, om det er muligt og hensigtsmæssigt, at
klienten giver møde i retten, eller om dette ikke kan anses
for påkrævet, jf. § 19, stk. 2, i
værgemålsloven, hvorefter det er udgangspunktet, at den
pågældende skal udtale sig under retssagen.
I overensstemmelse med den gældende regel i
§ 459, stk. 2, 2. pkt., i lov for
Færøerne om rettens pleje, foreslås det, at
retten også kan beslutte at beskikke en advokat for andre
parter i sagen, hvis der er behov for det. Parter er dem, der er
nævnt i forslaget til § 459, herunder f.eks. den,
der har fremsat begæringen om værgemål eller har
forlangt Rigsombudsmandens afgørelse indbragt for
retten.
Salær og godtgørelse for udlæg til
advokaten afholdes efter bestemmelsen i den foreslåede
§ 465.
(Til § 461)
Bestemmelsen, der drejer sig om oplysning af sagen, svarer til
de gældende regler i § 460, stk. 1 og 2, i lov
for Færøerne om rettens pleje.
(Til § 462)
Bestemmelsen svarer til den gældende regel i
§ 463 i lov for Færøerne om rettens pleje,
og giver en udvidet adgang for retten til at træffe
beslutning om dørlukning og til at forbyde offentlig
gengivelse af forhandlingerne i retten i forhold til de regler, der
gælder for almindelige civile sager.
(Til § 463)
Bestemmelsen er ny og indebærer, at en afgørelse
om værgemål, der er truffet af Rigsombudsmanden,
fortsat står ved magt, selv om afgørelsen indbringes
for retten. Retten kan dog beslutte, at anmodningen om
domstolsprøvelse tillægges opsættende virkning,
således at værgemålet først
iværksættes, når retten har taget stilling til
Rigsombudsmandens afgørelse. Bestemmelsen gælder
også i de tilfælde, hvor Rigsombudsmandens
afgørelse går ud på ophævelse eller
begrænsning af et eksisterende værgemål. En
afgørelse om ophævelse eller begrænsning af
værgemål får således også virkning
med det samme efter Rigsombudsmandens afgørelse, men
anmodning om domstolsprøvelse kan af retten tillægges
opsættende virkning.
En tilsvarende regel gælder ved anke, jf.
§ 466, stk. 4.
(Til § 464)
Bestemmelsen svarer til den gældende regel i
§ 464, stk. 1, i lov for Færøerne om
rettens pleje, idet der dog er indføjet en bestemmelse i 2.
pkt., der svarer til den gældende regel i § 462,
stk. 1, 1. pkt., om at rettens foreløbige
afgørelser om værgemål træffes ved
kendelse.
Som det fremgår, skal rettens afgørelser om
værgemål træffes ved dom, og det gælder
også i de tilfælde, hvor der bliver tale om at udvide,
indskrænke eller ophæve en afgørelse om
værgemål, jf. værgemålslovens § 9
og § 10, uanset om den tidligere afgørelse er
truffet af retten eller Rigsombudsmanden.
Det følger af 2. pkt., at der ved foreløbige
afgørelser om værgemål bliver tale om to
afgørelser, nemlig en kendelse om, at betingelserne for at
træffe en foreløbig afgørelse om
iværksættelse af værgemål er opfyldt, jf.
2. pkt., og en beslutning eller kendelse som følge heraf om
foreløbig beskikkelse af en værge, jf. 3. pkt.
Retten skal i øvrigt kun træffe afgørelse
om værgebeskikkelse i tilknytning til, at retten
træffer afgørelse om værgemål, jf.
værgemålslovens § 14, 2. pkt. Opstår
der senere under værgemålet spørgsmål om
beskikkelse af en ny værge, skal sagen behandles af
Rigsombudsmanden, jf. værgemålslovens § 14,
1. pkt.
(Til § 465)
Reglen i stk. 1, 1. pkt., om salær og
godtgørelse for udlæg til den beskikkede advokat,
svarer til den gældende regel i § 464, stk. 2,
i lov for Færøerne om rettens pleje, der
indebærer, at udgifterne afholdes af statskassen som
sagsomkostninger. Bestemmelsen gælder tilsvarende for andre
udgifter efter rettens bestemmelse, jf. stk. 2, 2. pkt.
Efter den gældende regel i § 464, stk. 3,
bør retten kun, når der er særlig anledning til
det, pålægge en part helt eller delvis at betale
sagsomkostninger. Det foreslås, at denne bestemmelse
ændres, således at personer, der opfylder betingelserne
i § 330, stk. 1, nr. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje ikke skal afholde
sagsomkostninger, mens personer, hvis indtægt er så
høj, at de ikke kan få fri proces, efter rettens
bestemmelse vil kunne pålægges at afholde de udgifter,
der er forbundet med sagen.
Ændringen må antages i praksis at medføre,
at de fleste, der begæres sat under værgemål,
ikke kommer til at betale sagsomkostninger, fordi deres
indtægt ikke overstiger grænsen for fri proces. For
personer, hvis indtægt overstiger denne grænse, skal
retten afgøre, om den pågældende bør
pålægges sagsomkostningerne, således at
velhavende, der ved sagen får en værge til bistand,
også skal betale de udgifter, der er forbundet med sagens
gennemførelse. Retten skal dog ved denne afgørelse
naturligvis også tage hensyn til sagens resultat, idet det
vil være mest naturligt, at udgifterne afholdes endeligt af
staten, hvis sagen ender med, at der ikke iværksættes
værgemål, eller at et værgemål
ophæves.
Retten kan pålægge andre parter at betale
sagsomkostninger, hvis der findes rimelig grund hertil.
Bestemmelsen vil kunne blive aktuel, f.eks. hvis en
værgemålssag er rejst uden rimelig grund, eller hvis en
part har givet anledning til forhaling af sagen eller lignende, og
dette har medført udgifter, som det er rimeligt at
pålægge parten.
(Til § 466)
Bestemmelsen om anke til landsretten svarer til den
gældende § 465 i lov for Færøerne om
rettens pleje, og indeholder de særlige regler om anke, der
gælder for værgemålssager i forhold til de
almindelige regler om anke af domme i civile sager i kapitel 36 i
lov for Færøerne om rettens pleje. Byrettens
værgemålsafgørelse kan således
ifølge det almindelige to-instansprincip, jf.
§ 368 lov for Færøerne om rettens pleje,
indbringes for landsretten. Ankefristen er 4 uger, jf.
§ 372, stk. 1, i lov for Færøerne om
rettens pleje.
Til nr. 71-73, 83 og 86 (§ 469, stk. 1, 2.
pkt., § 469, stk. 4, 3. pkt., § 470,
stk. 3, 3. pkt., § 765, stk. 5 og
§ 811, stk. 2)
Med forslagene til § 469,
stk. 1, 2. pkt., § 469, stk. 4, 3. pkt,
§ 470, stk. 3, 3. pkt., § 765, stk. 5
og § 811, stk. 2, i lov for Færøerne om
rettens pleje kommer bestemmelserne til at svare til
§ 469, stk. 1, 2. pkt., § 469,
stk. 4, 3. pkt., § 470, stk. 3, 3. pkt.,
§ 765, stk. 5 og § 811, stk. 2, i den
danske retsplejelov.
Baggrunden for de foreslåede ændringer er - som
nævnt i pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget - at det forventes, at lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien (psykiatriloven) vil kunne sættes ikraft for
Færøerne i løbet af 2009. Som følge
heraf er der behov for at indsætte visse regler
vedrørende værneting, frister og sagsbehandling i
forbindelse med administrativt bestemt frihedsberøvelse i
kapitel 43 a i lov for Færøerne om retten pleje.
Herudover er der behov for at indføre udtrykkelig lovhjemmel
for adgangen til administrativt at fastsætte regler bl.a. om
meddelelse af tilladelse til udgang til personer, der på
grundlag af en strafferetlig afgørelse opholder sig på
en psykiatrisk afdeling, i institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller på sikret
afdeling.
De foreslåede bestemmelser svarer til § 469,
stk. 1, 2. pkt., § 469, stk. 4, 3. pkt,
§ 470, stk. 3, 3. pkt., § 765, stk. 5
og § 811, stk. 2 i den danske retsplejelov.
Bestemmelserne i den danske retsplejelov blev indført ved
lov nr. 331 af 24. maj 1989 og lov nr. 403 af 26. juni 1998.
Bestemmelserne i § 469, stk. 1, 2. pkt., og
§ 469, stk. 4, 3. pkt., er efterfølgende
ændret ved lov nr. 403 af 26. juni 1998 og lov nr. 534 af 8.
juni 2006.
Forslaget til § 469,
stk. 1, 2. pkt. indebærer at sager om
prøvelse af tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse,
tilbageførsel, tvangsfiksering, beskyttelsesfiksering og
aflåsning af døre i afdelingen behandles ved byretten
i den retskreds, hvor sygehuset ligger, så længe
patienten ikke er udskrevet, og ikke ved byretten der, hvor
patienten har bopæl. En sådan regel vil sikre
umiddelbar bevisførelse ved den dømmende ret og spare
tid for parter og vidner, som normalt alle vil have kortere afstand
til byretten i den retskreds, hvor sygehuset ligger, end til
patientens hjemting.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 45 i lov nr. 331 af 24. maj 1989, jf. lovforslag nr. L
76 af 26. oktober 1988, bemærkningerne til § 2,
stk. 1, i lov nr. 403 af 26. juni 1998, jf. lovforslag nr. L
36 af 27. marts 1998, samt bemærkningerne til § 2,
nr. 1, i lov nr. 534 af 8. juni 2006, jf. lovforslag nr. L 140 af
25. januar 2006 vedrørende § 469, stk. 1, 2.
pkt., i den danske retsplejelov.
Forslaget til § 469,
stk. 4, 3. pkt., indebærer at det udtrykkeligt
fremgår, at fristerne efter § 469, stk. 4, i
sager om prøvelse af tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til psykiatriloven regnes fra det psykiatriske
patientklagenævns afgørelse i sagen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 2, nr. 2, i lov nr. 403 af 26. juni 1998, jf.
lovforslag nr. L 36 af 27. marts 1998 og bemærkningerne til
§ 2, nr. 2 i lov nr. 534 af 8. juni 2006, jf. lovforslag
nr. L 140 af 25. januar 2006 vedrørende § 469,
stk. 4, 3. pkt., i den danske retsplejelov.
Forslaget til § 470,
stk. 3, 3. pkt., indebærer at dommeren skal
påse, at sager om administrativt bestemt
frihedsberøvelse fremmes mest muligt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 2, nr. 3, i lov nr. 403 af 26. juni 1998, jf.
lovforslag nr. L 36 af 27. marts 1998 vedrørende
§ 470, stk. 3, 3. pkt., i den danske
retsplejelov.
Forslaget til § 765,
stk. 5, indebærer at der tilvejebringes en
udtrykkelig lovhjemmel for adgangen til administrativt at
fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v.
til personer, der er anbragt i institution eller hospital m.v. i
medfør af stk. 2, nr. 3 eller 4, når der ikke i
øvrigt er taget stilling hertil.
Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for at
fastsætte, at afgørelser, der træffes i
medfør af disse regler, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed, jf. forslaget til
§ 765, stk. 5, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 2, nr. 4, i lov nr. 403 af 26. juni 1998, jf.
lovforslag nr. L 36 af 27. marts 1998 vedrørende
§ 765, stk. 5, i den danske retsplejelov.
Forslaget til § 811,
stk. 2, indebærer, at der tilvejebringes en
udtrykkelig lovhjemmel for adgangen til administrativt at
fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v.
til personer, der er indlagt til mentalundersøgelse på
hospital for sindslidende m.v. i medfør af § 809,
stk. 2, når der ikke i øvrigt er taget stilling
hertil.
Tilføjelsen »m.v.« efter
»udgang« sigter bl.a. til tilfælde, hvor der
opstår behov for at indlægge den pågældende
på sygehus til behandling for en legemlig lidelse.
At bemyndigelsen foreslås begrænset til
tilfælde, hvor der ikke i øvrigt er taget stilling til
spørgsmålet om udgang m.v., har sammenhæng med,
at der f.eks. i rettens kendelse om indlæggelse efter
§ 809, stk. 2, kan være taget stilling til
dette spørgsmål.
Det foreslås endvidere, at der gives mulighed for at
fastsætte, at afgørelser, der træffes i
medfør af disse regler, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed, jf. forslaget til
§ 811, stk. 2, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 2, nr. 5, i lov nr. 403 af 26. juni 1998, jf.
lovforslag nr. L 36 af 27. marts 1998 vedrørende
§ 811, stk. 2, i den danske retsplejelov.
Til nr. 74 (§ 475 c, stk. 1, 2. pkt.)
Forslaget til ændringen af § 475 c,
stk. 1, 2. pkt. i lov for Færøerne om rettens
pleje er en konsekvens af, at værgemålsloven
sættes i kraft for Færøerne ved anordning.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 475 c,
stk. 1, 2. pkt., i den danske retsplejelov,
§ 475 c i lov for Færøerne om rettens
pleje indeholder bestemmelser om parterne og parternes
repræsentation under en retssag om prøvelse af
adoption uden samtykke. Ifølge den gældende
bestemmelse i § 475 c, stk. 1, 2. pkt. i lov for
Færøerne om rettens pleje, optræder klageren -
som kan være de biologiske forældre, barnets
værge eller den, der søger om adoption eller har et
barn i pleje med henblik på adoption - under retssagen
på egen hånd, selv om klageren er umyndig eller under
lavværgemål.
Bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse
med de nye værgemålsformer, der indføres ved
værgemålsloven, således at klageren kan
optræde på egen hånd på trods af
umyndighed. Derimod nævnes samværgemål og
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 ikke i den ny affattelse af bestemmelsen, idet
sådanne personer ikke fratages deres retlige handleevne ved
værgemålet og derfor allerede som følge heraf
kan optræde på egen hånd. Der er imidlertid ikke
noget til hinder for, at værgen optræder for den
umyndige eller personer, der er under en anden form for
værgemål. I øvrigt skal klageren i sager af
denne art altid være repræsenteret ved en advokat, jf.
reglen i § 475 c, stk. 2 i lov for
Færøerne om rettens pleje.
Ifølge bestemmelsen i § 475 c, stk. 3, i
lov for Færøerne om rettens pleje, kan retten beskikke
en værge for det barn, som sagen drejer sig om. Værgen
indtræder i så fald som part i sagen. Baggrunden for
reglen er, at der i sager vedrørende adoption kan være
behov for en selvstændig repræsentant for barnet, selv
om barnets interesser normalt må anses for
tilstrækkeligt varetaget af Rigsombudsmanden, der
optræder som part som følge af at have truffet
administrativ afgørelse i sagen.
Bestemmelsen foreslås ikke ændret, og reglen er
således en særregel om værgebeskikkelse i forhold
til de almindelige regler om særlige værger i
værgemålsloven. Reglerne i værgemålsloven
om særlige værger finder derfor ikke anvendelse i disse
tilfælde.
Til nr. 76 (§ 721, stk. 1, nr. 1)
Efter den eksisterende bestemmelse, behandles straffesager som
såkaldte politisager, hvis de alene angår
lovovertrædelser, der efter loven kan give bøde eller
hæftestraf. Bestemmelsen undtager dog visse bestemmelser fra
hovedreglen.
Det foreslås, som konsekvens af afskaffelse af
hæftestraffen, at kriteriet »hæfte«
erstattes af »fængsel indtil 4
måneder.«
Eftersom der ved den ovenfor omtalte anordning om
ikrafttræden for Færøerne af forskellige love om
ændring af straffeloven foretages tilsvarende ændringer
i de straffebestemmelser, der for øjeblikket hjemler
hæftestraf, vil der i al væsentlighed være tale
om en videreførelse af den eksisterende praksis. Forslaget
vil dog få betydning for sager vedrørende de -
få - bestemmelser, der hidtil har hjemlet straf af
fængsel i indtil maksimalt 4 måneder, idet disse sager
i modsætning til før vil skulle behandles som
politisager. I den færøske straffelov drejer det sig
om §§ 162, 241 og 249.
Til nr. 77 ( § 726, stk. 2)
Den gældende bestemmelse fastsætter, at sager om
lovovertrædelser, der er undergivet betinget offentlig
påtale, skal kunne påtales af vedkommende private
(forurettede), hvis ikke den strafbare handling kan medføre
højere straf end hæfte.
Dette strafferammekriterium foreslås som konsekvens af
ophævelse af hæftestraffen ændret til
fængsel i 4 måneder. Kriteriet bliver herefter, at
handlingen ikke kan medføre højere straf end
fængsel i 4 måneder.
Til nr. 78 (§ 730, stk. 1, 2. pkt.)
Forslaget til ændringen af § 730, stk. 1,
2. pkt., i lov for Færøerne om rettens pleje er en
konsekvens af, at værgemålsloven forventes sat i kraft
for Færøerne ved anordning.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 730,
stk. 1, 2. pkt., i den danske retsplejelov.
Efter den nugældende bestemmelse i § 730,
stk. 1, 2. pkt., i lov for Færøerne om rettens
pleje tilkommer valget af forsvarer værgen, hvis den sigtede
i en straffesag er under 18 år. Det antages, at værgen
i disse tilfælde skal være identisk med indehaveren af
forældremyndigheden, idet spørgsmålet om valg af
forsvarer under en straffesag henhører under
forældremyndighedsopgaverne.
Værgemålslovens § 1, stk. 1,
hvorefter en person under 18 år, der indgår
ægteskab, som hovedregel bliver myndig, medfører, at
den pågældende ikke længere er under
værgemål. Den pågældende er heller ikke
under forældremyndighed. Bestemmelsen i § 730,
stk. 1, 2. pkt., foreslås ændret i
overensstemmelse hermed, således at unge under 18 år,
der har indgået ægteskab, selv træffer
afgørelse om valg af forsvarer, mens
forældremyndighedens indehaver for andre børn og unge
under 18 år kan træffe denne afgørelse.
Til nr. 79 (§ 731, stk. 1, litra e)
Efter § 731, stk. 1, litra e, i lov for
Færøerne om rettens pleje skal der, for så vidt
sigtede ikke selv har valgt en forsvarer, eller den valgte
forsvarer udebliver, beskikkes en offentlig forsvarer, når
tiltale er rejst i sager, i hvilke der bliver
spørgsmål om højere straf end bøde og
hæfte.
Ved forslaget udgår hæfte af bestemmelsen,
så der under de i bestemmelsen angivne betingelser skal
beskikkes offentlig forsvarer i sager, i hvilke der bliver
spørgsmål om højere straf end
bøde.
Til nr. 80 (§ 762, stk. 3)
Efter den gældende bestemmelse i § 762,
stk. 3, i lov for Færøerne om rettens pleje kan
varetægtsfængsling bl.a. ikke anvendes, hvis
lovovertrædelsen højst kan ventes at ville
medføre straf af bøde eller hæfte. Bestemmelsen
er således ikke til hinder for
varetægtsfængsling, hvis straffen må forventes at
blive fængsel, som hidtil har haft et minimum på 30
dage. Med henblik på at bevare den nugældende adgang
til varetægtsfængsling så vidt muligt
uændret foreslås § 762, stk. 3,
ændret således, at der fremover vil gælde et krav
om, at den forventede straf skal overstige fængsel i 30 dage.
Forslaget skal også ses i lyset af, at den ovenfor omtalte
anordning om ikrafttræden for Færøerne af
forskellige love om ændring af straffeloven ændrer
fængselsstraffens hidtidige faste minimum på 30 dage
til det nugældende minimum for hæfte, dvs. 7
dage.
Der henvises til pkt. 2.2.5.7 i de almindelige
bemærkninger til lovforslag nr. L 146 af 8. december
1999.
Til nr. 84 (§ 777, 1. pkt., § 997,
stk. 4, § 998, stk. 1, og § 1018 d,
stk. 1)
De foreslåede ændringer vedrører
bestemmelser, hvori udtrykket »frihedsstraf«
indgår. Dette er fællesbetegnelsen for
fængselsstraf og hæftestraf.
Ved forslaget ændres dette udtryk til
»fængselsstraf«. Ændringen er en
følge af forslaget om afskaffelse af
hæftestraffen.
Til nr. 85 (§ 802, stk. 1, 2. pkt.)
Forslaget til ændringen af § 802, stk. 1,
2. pkt. i lov for Færøerne om rettens pleje er en
konsekvens af, at værgemålsloven sættes i kraft
for Færøerne ved anordning.
I tilfælde, hvor den sigtede i en straffesag har
unddraget sig forfølgning, kan retten træffe
afgørelse om, at der skal lægges beslag på den
formue, som sigtede måtte besidde eller erhverve i riget, jf.
§ 801, stk. 1, 1. pkt., i lov for
Færøerne om rettens pleje. Efter § 802,
stk. 1, 1. pkt., skal der beskikkes en værge til at
bestyre formuen, og ifølge den nugældende
§ 802, stk. 1, 2. pkt., skal afgørelsen om
beslaglæggelse tinglyses efter de om umyndiggørelse
gældende regler.
§ 802, stk. 1, 2. pkt., foreslås
ændret som følge af den ændrede terminologi, der
følger af værgemålsloven med hensyn til begrebet
»umyndiggørelse«, og ordningen hvorefter kun
afgørelser om værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne skal tinglyses.
Til nr. 90 (§ 925, stk. 1)
Forslaget til ændringen af § 925, stk. 1,
i lov for Færøerne om rettens pleje er en konsekvens
af, at værgemålsloven sættes i kraft for
Færøerne ved anordning.
Bestemmelsen i § 925 i lov for Færøerne
om rettens pleje vedrører straffesager, der fremmes ved
byretterne uden udfærdigelse af anklageskrift som
følge af, at sigtede afgiver tilståelse i retten.
Efter den nugældende § 925, stk. 1, 1. pkt.,
er det for sigtede under 18 år en betingelse for at
afgøre straffesagen på denne måde, at sigtedes
værge samtykker heri.
Som følge af værgemålslovens § 1,
stk. 1, hvorefter unge under 18 år som hovedregel bliver
myndige ved indgåelsen af ægteskab, vil der kunne
være en - formentlig meget lille - gruppe sigtede under 18
år, der ikke har en værge. Bestemmelsen skal derfor
ændres, da denne gruppe sigtede ikke kan opfylde betingelsen
i den nugældende § 925, stk. 1, 1. pkt., om
samtykke fra værgen, og således ikke vil have mulighed
for at få fremmet sin sag som tilståelsessag uden
udfærdigelse af anklageskrift.
Det foreslås derfor, at § 925, stk. 1, 1.
pkt., ændres, således at samtykke fra værgen ikke
opretholdes som en nødvendig forudsætning for at
fremme en sag som tilståelsessag efter de nævnte
bestemmelser. Det forudsættes dog, at værgen fortsat
tilsiges til retsmødet, således som det også
sker i andre straffesager mod unge under 18 år. I relation
til fremme af en sag efter § 925, er der således
ingen forskel på, om den unge sigtede under 18 år er
gift eller ej.
Til nr. 95 og 96 (§§ 1000 og 1001)
Begge bestemmelser svarer i den nugældende affattelse
til de tilsvarende bestemmelser i den danske retsplejelov frem til
lov nr. 319 af 4. juni 1986. Ved denne lovændring blev de
danske bestemmelser ændret i overensstemmelse med de nu
foreslåede ændringer. Der var tale om
konsekvensændringer som følge af, at muligheden for at
idømme dødsstraf blev endelig afskaffet ved lov nr.
195 af 3. maj 1978 (ændring af den militære
straffelov).
Den militære straffelov, jf. lovbekendtgørelse
nr. 642 af 30. september 1987 blev den 27. marts 2003 kundgjort
på Færøerne, hvorved muligheden for at
idømme dødsstraf blev afskaffet også i denne
del af riget. Det er baggrunden for at foretage de foreslåede
ændringer i §§ 1000 og 1001. Begge
bestemmelser er i øvrigt senere udgået af den danske
retsplejelov. Det skete i forbindelse med gennemførelse af
straffuldbyrdelsesloven i 2000, hvorved reglerne om
udsættelse af straffuldbyrdelse og benådning blev
samlet i denne lov. Straffuldbyrdelsesloven er ikke sat i kraft for
Færøerne.
Til nr. 97 (§ 1017, stk. 2)
Efter § 1017, stk. 2, i lov for
Færøerne om rettens pleje straffes med bøde
eller med hæfte under visse betingelser bl.a. den, der giver
væsentlig urigtig meddelelse om en straffesag, der endnu ikke
er endeligt afgjort eller bortfaldet.
Ved forslaget ændres hæfte til fængsel
indtil 4 måneder. Forslaget, der er en konsekvens af
afskaffelsen af hæftestraffen, skal ses i lyset af, at den
ovenfor omtalte anordning om ikrafttræden for
Færøerne af forskellige love om ændring af
straffeloven ændrer fængselsstraffens hidtidige faste
minimum på 30 dage til det nugældende minimum for
hæfte, dvs. 7 dage.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 130 a)
Bestemmelsen fastsætter, at justitsministeren efter
forhandling med de færøske myndigheder kan
fastsætte regler om, at bestemmelser om advokater i den
danske retsplejelov kan finde anvendelse på advokater
beskikket af de færøske myndigheder.
Baggrunden for bestemmelsen er, at de færøske
myndigheder ønsker at overtage sagsområdet
advokatvirksomhed, og herefter vil advokater på
Færøerne skulle beskikkes af de færøske
myndigheder. Disse advokater vil ikke være omfattet af
bestemmelserne i den danske retsplejelov.
Formålet med bestemmelsen er derfor at sikre, at
advokater beskikket af de færøske myndigheder vil
kunne udøve advokatvirksomhed i Danmark med samme
rettigheder og på samme betingelser, som advokater beskikket
af justitsministeren. Det forudsættes herved, at de
færøske myndigheder vil stille samme - eller fuldt ud
sammenlignelige - krav, som den danske retsplejelov opstiller for
at meddele advokatbeskikkelse.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 2.
Til nr. 2 (§ 143, stk. 6)
Bestemmelsen fastsætter, at justitsministeren efter
anmodning fra de færøske myndigheder og efter
forhandling med Advokatrådet kan tillade, at Advokatsamfundet
varetager de opgaver på Færøerne, som i
medfør af den danske retsplejelovs bestemmelser er
pålagt Advokatsamfundet at varetage i Danmark.
Der skabes herved bl.a. mulighed for, at Det Danske
Advokatsamfund (dvs. Advokatrådet og Advokatnævnet) kan
varetage de i den danske retsplejelovs kapitel 15-15 b nævnte
tilsynsopgaver mv. på Færøerne over for
advokater beskikket af de færøske myndigheder, ligesom
der skabes mulighed for, at Advokatsamfundet også i forhold
til Færøerne kan forestå den i den danske
retsplejelovs § 119, stk. 2, nr. 5, nævnte
teoretiske grunduddannelse, advokateksamen og praktiske
prøve i retssagsbehandling.
Det forudsættes, at advokater beskikket af de
færøske myndigheder - i lighed med danske advokater -
i givet fald bidrager til driften af Advokatsamfundet.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
bestemmelsens ikrafttræden, jf. dette lovforslags
§ 8, stk. 2.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 12, stk. 1, nr. 5)
Forslaget til ændringen af § 12, stk. 1,
nr. 5, i lov for Færøerne om retsafgifter er en
konsekvens af, at værgemålsloven sættes i kraft
for Færøerne ved anordning.
Det følger af § 12, stk. 1, nr. 5, i lov
for Færøerne om retsafgifter, at sager om
umyndiggørelse og ophævelse af umyndiggørelse
samt om lavværgemål og ophævelse af
lavværgemål er afgiftsfri.
Som følge af den nye terminologi, der er indført
ved værgemålsloven, hvorefter begrebet
»værgemål« omfatter både
værgemål efter værgemålslovens
§ 5, værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6 og
samværgemål efter værgemålslovens
§ 7, foreslås formuleringen i lov for
Færøerne om retsafgifter ændret i
overensstemmelse hermed, idet værgemålsloven forventes
sat i kraft for Færøerne ved anordning samtidig med
dette lovforslags ikrafttræden.
Ophævelse og ændring af værgemål er
også omfattet af »sager om værgemål«,
og sager af denne art er fortsat afgiftsfri. Det gælder
også sager om prøvelse af Rigsombudsmandens
afgørelser om værgemål.
Til § 4
Forslaget til ændringen af § 2, nr. 1 og 2, i
lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab mv. er en
konsekvens af, at værgemålsloven sættes i kraft
for Færøerne ved anordning.
Til nr. 1 (§ 2, nr. 1)
Efter § 2, nr. 1, i lov om foranstaltninger i
anledning af svangerskab mv. skal forældremyndighedens
indehaver samtykke i en anmodning om svangerskabsafbrydelse, hvis
kvinden er under 18 år. Kvinder under 18 år kan dog
få foretaget svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver, hvis afgørende
omstændigheder taler for, at samtykke ikke indhentes.
Er kvinden umyndiggjort i personlig henseende, skal
værgen samtykke i en anmodning om
svangerskabsafbrydelse.
Som følge af, at unge under 18 år ved
indgåelsen af ægteskab ikke er under
forældremyndighed, jf. værgemålslovens
§ 1, stk. 1, foreslås det, at gifte kvinder
under 18 år på egen hånd kan anmode om at
få foretaget svangerskabsafbrydelse.
Som nærmere anført i bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i § 4, nr. 2, er det ikke i
alle tilfælde hensigtsmæssigt, at en allerede beskikket
værge ved værgemål efter
værgemålslovens § 5 tager stilling til
spørgsmål om svangerskabsafbrydelse.
Da værgemål vedrørende personlige forhold
endvidere kan begrænses til at angå bestemte personlige
anliggender og derfor ikke i alle tilfælde naturligt vil
omfatte en stillingtagen til spørgsmål
vedrørende svangerskabsafbrydelse, foreslås det, at
bestemmelsen i § 2, nr. 2, i lov om foranstaltninger i
anledning af svangerskab mv. ændres, således at der
ikke kræves samtykke fra værgen, såfremt der er
iværksat værgemål vedrørende personlige
forhold.
Derimod vil der for kvinder, der er under
værgemål, herunder også vedrørende
økonomiske forhold, oftest blive tale om at anvende
bestemmelsen i § 2, nr. 2, i lov om foranstaltninger i
anledning af svangerskab mv., der er beskrevet nærmere
nedenfor under bemærkningerne til § 4, nr. 2,
således at der beskikkes en særlig værge til at
fremsætte anmodningen om svangerskabsafbrydelse. Denne
værge kan, hvis det er hensigtsmæssigt, være den
samme, som allerede er beskikket til at varetage et
værgemål efter værgemålslovens
§ 5.
Til nr. 2 (§ 2, nr. 2)
Ifølge den gældende bestemmelse i § 2,
nr. 2, i lov om foranstaltninger i anledning af svangerskab mv. kan
det sociale udvalg, når omstændighederne taler derfor,
efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade
svangerskabsafbrydelse for en kvinde, der på grund af
sindssygdom, åndssvaghed eller af anden grund er ude af stand
til at forstå betydningen af indgrebet.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at
beskrivelsen af kvindens psykiske tilstand svarer til terminologien
i værgemålsloven § 5, stk. 1, for
kriterierne for at iværksætte værgemål
efter denne bestemmelse. Afgørende for anvendelsen af
§ 2, nr. 2, i lov om foranstaltninger i anledning af
svangerskab mv. bliver således, om kvinden er sindssyg,
hæmmet psykisk udviklet eller lider af anden form for
alvorligt svækket helbred, der medfører, at kvinden er
ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet.
Endvidere vil bestemmelsen som i dag kunne anvendes, såfremt
kvindens manglende forståelse skyldes andre grunde.
For værgens beskikkelse foreslås det, at
bestemmelsen i værgemålslovens § 50 finder
tilsvarende anvendelse. Dette indebærer bl.a., at
værgen skal beskikkes af Rigsombudsmanden på det sted,
hvor kvinden har bopæl.
Værgens opgave bliver ved personlig kontakt til den
gravide kvinde så vidt muligt at få dennes holdning til
spørgsmålet om svangerskabsafbrydelse klarlagt, idet
det er en forudsætning for, at det sociale udvalg kan tillade
svangerskabsafbrydelse, at kvinden ikke modsætter sig
indgrebet.
Endvidere foreslås henvisningen til statsanstalter og
godkendte anstalter i henhold til § 67 i lov om offentlig
forsorg ajourført, således at der i stedet henvises
til statsanstalter og institutioner omfattet af
§§ 16 og 32 i lov for Færøerne om
offentlig forsorg. Hjemmestyret overtog forsorgsområdet i
2002, og det er nu særanliggende.
Til § 5
Forslaget til ændringen af § 9, stk. 1,
2. pkt. og stk. 2, i lov om sterilisation og kastration er en
konsekvens af, at værgemålsloven sættes i kraft
for Færøerne ved anordning.
Til nr. 1 (§ 9, stk. 1, 2. pkt.)
Den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1,
2. pkt., i lov om sterilisation og kastration indebærer, at
der for personer, der på grund af sindssygdom,
åndssvaghed eller af anden grund varigt eller for
længere tid er ude af stand til at forstå betydningen
af indgrebet, efter anmodning fra en særligt beskikket
værge kan gives tilladelse til sterilisation.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at de
medicinske kriterier, sindssygdom eller åndssvaghed,
erstattes med de udtryk, der er anvendt i
værgemålslovens § 5, stk. 1, om
betingelserne for at iværksætte værgemål
efter denne bestemmelse.
Det foreslås, at det fortsat som efter den
gældende bestemmelse skal være en særligt
beskikket værge, der skal fremsætte anmodning om
sterilisation for de personer, der er omfattet af
bestemmelsen.
For beskikkelsen af denne værge foreslås
bestemmelsen i værgemålslovens § 50 at finde
tilsvarende anvendelse. Dette indebærer bl.a., at
værgebeskikkelsen skal foretages af Rigsombudsmanden på
det sted, hvor den, som ønsker sterilisation, har
bopæl.
Til nr. 2 (§ 9, stk. 2)
Det følger af § 9, stk. 1, 2. pkt., i
lov om sterilisation og kastration, at der i tilfælde, hvor
den, på hvem sterilisation skal foretages, er umyndig,
sindssyg eller åndssvag, eller det i øvrigt på
grund af ansøgerens psykiske tilstand, herunder svag
begavelse, findes betænkeligt, at den pågældende
på egen hånd fremsætter begæring om
sterilisation eller kastration, skal begæringen
tiltrædes af værgen, eventuelt en særligt
beskikket værge. Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd
således også personer, der er umyndige som følge
af umyndiggørelse i formueretlig henseende.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at
voksnes umyndighed som følge af værgemål ikke
medfører, at værgen skal tiltræde
begæringen om sterilisation eller kastration. For voksne
personer under værgemål gælder reglerne om
samtykke fra en særligt beskikket værge herefter kun,
såfremt den pågældende befinder sig i en tilstand
som beskrevet i § 9, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås endvidere ændret,
således at unge under 18 år, der efter
værgemålslovens § 1, stk. 1, som
hovedregel bliver myndige som følge af indgåelsen af
ægteskab, ikke skal have samtykke til sterilisation eller
kastration, idet disse unge ikke længere vil være
undergivet hverken forældremyndighed eller
værgemål.
For beskikkelsen af denne værge foreslås
bestemmelsen i værgemålslovens § 50 at finde
tilsvarende anvendelse. Dette indebærer bl.a., at
værgebeskikkelsen skal foretages af Rigsombudsmanden på
det sted, hvor den, som ønsker sterilisation, har
bopæl.
Til § 6
Med forslaget til § 4, stk. 4, i lov om lens,
stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom, sikres
det, at bestemmelsen svarer til § 4, stk. 4, i den
danske lov om lens, stamhuses og fideikommisgodsers samt de herhen
hørende fideikommiskapitalers overgang til fri ejendom
overgang til fri ejendom.
Det foreslås således, at justitsministeren kan
fastsætte regler om midlernes forvaltning og
anbringelse.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 2)
Det følger af grundlovens § 29, stk. 1,
jf. § 2 i lov om folketingsvalg på
Færøerne, at en person, der er umyndiggjort, ikke har
valgret til Folketinget.
Tab af valgretten indtræder efter gældende ret ved
formueretlig umyndiggørelse efter myndighedslovens
§ 2. Det er uden betydning, om den pågældende
tillige er personlig umyndiggjort efter lovens
§ 46.
Ved værgemålsloven er reglerne om
umyndiggørelse ophævet og erstattet af regler om nye
former for værgemål.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 2 i
lov om folketingsvalg på Færøerne om, at
umyndiggjorte ikke har valgret, ændres, således at
personer, der er under værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
ikke har valgret.
Til nr. 2 (§ 18, stk. 2)
Ifølge § 18, stk. 2, i lov om
folketingsvalg på Færøerne skal
kommunalbestyrelserne til og med valgdagen berigtige valglisten,
herunder såfremt kommunen modtager meddelelse om
umyndiggørelse eller ophævelse af
umyndiggørelse.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 18,
stk. 2, ændres, således at valglisten skal
ændres, såfremt kommunen modtager meddelelse om
iværksættelse eller ophævelse af
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6.
Til § 8
(Ikrafttræden)
(Til stk. 1)
Af hensyn til muligheden for bl.a. at fastsætte de
nødvendige administrative regler foreslås det i
lovforslagets § 8, stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. januar 2010.
Det kan i den forbindelse nævnes, at lovforslaget
indebærer, at det efter lovens ikrafttræden er en
betingelse for at få beskikkelse som advokat, at personen har
gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestået en
eksamen i forhold af særlig betydning for advokatprofessionen
samt bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling.
Efter den gældende bestemmelse i § 119, stk. 6
i lov for Færøerne om rettens pleje, kan
justitsministeren fastsætte regler om, at
gennemførelsen af en teoretisk efteruddannelse på
områder af særlig betydning for advokater er en
betingelse for at få beskikkelse som advokat. Denne
bemyndigelsesbestemmelse er ikke udnyttet for
Færøerne. Derimod er der med hjemmel i den tilsvarende
bestemmelse i den danske retsplejelov udstedt bekendtgørelse
nr. 1474 af 12. december 2007 om løbende obligatorisk
efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.
(Til stk. 2)
Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at justitsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
§ 1, nr. 6-8, 47, 48 (§ 149, stk. 1-6),
49-52, 56, 58, 59, 66-74, 76-79, 82-86, 90 og 97, samt
§§ 2-7.
Lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 58, 59, 66, 68, 70, 74,
78, 85 og 90, samt § 3-7 vedrører
værgemål.
Forslagene i de nævnte bestemmelser er en konsekvens af,
at værgemålsloven forventes sat i kraft for
Færøerne ved anordning, jf. pkt. 2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget. De foreslåede
ændringer i de nævnte bestemmelser forudsætter,
at værgemålsloven er sat i kraft for
Færøerne. Anordningen om ikrafttrædelse for
Færøerne af værgemålsloven forventes at
træde i kraft 1. januar 2010. Det foreslås derfor i
lovforslagets § 8, stk. 2, at justitsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af de
bestemmelser, der vedrører værgemål.
Lovforslagets § 1, nr. 7, vedrører det
kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og andre
myndigheder (det såkaldte SSP-samarbejde) og samarbejdet
mellem politiet, de sociale myndigheder og social- og
behandlingspsykiatrien (det såkaldte PSP-samarbejde).
Bestemmelsen forventes sat i kraft hurtigst muligt.
Lovforslagets § 1, nr. 71-73, 83 og 84
vedrører bestemmelser i lov for Færøerne om
rettens pleje, som relaterer sig til psykiatriloven.
Forslagene i de nævnte bestemmelser er en konsekvens af,
at psykiatriloven sættes i kraft for Færøerne
ved anordning, jf. pkt. 4 i de almindelige bemærkninger. De
foreslåede ændringer i de nævnte bestemmelser
forudsætter, at psykiatriloven er sat i kraft for
Færøerne. Anordningen om ikrafttrædelse for
Færøerne af psykiatriloven forventes at træde i
kraft i løbet af 2009, men det nøjagtige tidspunkt
for anordningens ikrafttræden er ved dette lovforslags
fremsættelse imidlertid ikke endeligt fastsat. Det
foreslås derfor i lovforslagets § 8, stk. 2,
at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af de bestemmelser, der relaterer sig til
psykiatriloven.
Lovforslagets § 1, nr. 47 og 49-52, vedrører
digital kommunikation og digital forkyndelse.
Med henblik på, at indførelsen af muligheden for
at anvende digital kommunikation med domstolene sker på den
mest hensigtsmæssige måde, foreslås det, at nye
regler om digital kommunikation træder i kraft efter
justitsministerens nærmere bestemmelse, således at de
nye regler vil kunne sættes i kraft sagsområde for
sagsområde, efterhånden som der ved Retten på
Færøerne indføres egnede
IT-sagsbehandlingssystemer.
Lovforslagets § 1, nr. 56, 67, 69, 76, 77, 79, 82,
84 og 97, vedrører bestemmelser om hæftestraf i lov
for Færøerne om rettens pleje.
Forslagene i de nævnte bestemmelser er en konsekvens af,
at en række ændringer af straffeloven forventes sat i
kraft ved anordning for Færøerne i løbet af
2009, jf. pkt. 5 i de almindelige bemærkninger. Anordningen
vil bl.a. medføre, at hæftestraffen ophæves i
den færøske straffelov. Tidspunkt for anordningens
ikrafttræden er ikke endeligt fastlagt, idet et udkast
først skal forelægges hjemmestyret til udtalelse, og
det foreslås derfor i lovforslagets § 8,
stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af de bestemmelser i lovforslaget, der knytter
sig til hæftestraffens afskaffelse.
(Til stk. 3)
Lovforslagets § 1, nr. 4, 47 (§ 149, stk. 7), 52-54,
56, 59-64, 74, 79, 80, 86-88, 90 og 93, vedrører tele- og
videokommunikation samt billed- og lydoptagelse af forklaringer i
retsmøder.
Efter 1. pkt. træder de foreslåede regler om
videokommunikation og om billed- og lydoptagelse i kraft efter
justitsministerens nærmere bestemmelse.
Efter 2. pkt. finder de foreslåede regler om
telekommunikation anvendelse på telekommunikation med billede
efter justitsministerens nærmere bestemmelse. 2. pkt.
indebærer, at de nævnte bestemmelser fra lovens
ikrafttræden (alene) finder anvendelse for så vidt
angår telekommunikation uden billede (telefon), hvorimod
bestemmelserne først finder anvendelse for så vidt
angår telekommunikation med billede efter justitsministerens
nærmere bestemmelse.
De foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelser skal
navnlig ses i lyset af, at de tekniske forudsætninger skal
være til stede, før disse dele af loven træder i
kraft, og det skønnes derfor mest hensigtsmæssigt, at
justitsministeren bemyndiges til at sætte bestemmelserne i
kraft.
Til § 9
(Overgangsbestemmelser)
(Til stk. 1)
Efter lovforslagets ikrafttræden er det bl.a. en
betingelse for at få beskikkelse som advokat, at personen har
gennemført en teoretisk grunduddannelse og bestået en
eksamen i forhold af særlig betydning for advokatprofessionen
samt bestået en praktisk prøve i
retssagsbehandling.
Efter overgangsbestemmelsen i stk. 1 kan personer, der
inden lovens ikrafttræden er blevet autoriserede som
advokatfuldmægtige på Færøerne dog
opnå advokatbeskikkelse uden at opfylde dette krav.
(Til stk. 2)
I overgangsbestemmelsens stk. 2 er indsat en bestemmelse om, at
personer, der har bestået juridisk kandidateksamen før
den 1. januar 1997, kan beskikkes som advokat, uanset at de ikke
opfylder betingelsen i § 119, stk. 2, nr. 5, i lov
for Færøerne om rettens pleje, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 11. Der stilles således ikke krav om,
at disse personer har gennemført en teoretisk
grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af
særlig betydning for advokaterhvervet samt bestået en
praktisk prøve i retssagsbehandling.
(Til stk. 3)
Efter den gældende bestemmelse i § 123,
stk. 2, i lov for Færøerne om rettens pleje kan
to eller flere advokater udøve advokatvirksomhed i
fællesskab, hvis blot en af dem opfylder betingelsen om i
mindst et år enten at have været i virksomhed som
autoriseret fuldmægtig hos en advokat eller som advokat have
været ansat hos eller virket i fællesskab med en anden
advokat.
Dette ændres, så det bliver et krav, at alle
advokater i et fællesskab af advokater og alle advokater, der
er medejere af en advokatvirksomhed, skal opfylde den nævnte
betingelse.
For at undgå at ramme de advokater, der allerede er i et
advokatfællesskab eller er medejer af en advokatvirksomhed,
uden at opfylde den nævnte betingelse indsættes en
overgangsbestemmelse i stk. 3.
(Til stk. 4)
Overgangsbestemmelsen i stk. 4 er indsat for at sikre, at ingen
advokat eller advokatfuldmægtig bliver nødsaget til at
stoppe behandlingen af en retssag, som de er påbegyndt inden
lovens ikrafttræden, på grund af den ændrede
formulering af § 132 i lov for Færøerne om
rettens pleje, hvorefter enhver advokat har møderet for
Sø- og Handelsretten i sager omfattet af den danske
retsplejelovs § 15, stk. 2, nr. 4.
(Til stk. 5)
Bestemmelsen i stk. 5
fastsætter, at salærklager, der er indgivet inden
lovens ikrafttræden skal færdigbehandles efter de
tidligere gældende regler i lov for Færøerne om
rettens pleje kapitel 15 a. Det vil sige, at kredsbestyrelserne
skal færdigbehandle de sager, der måtte være
indgivet inden lovens ikrafttræden, ligesom
kredsbestyrelsernes afgørelser vil kunne indbringes for
Advokatnævnet i overensstemmelse med de tidligere
gældende regler.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov for Færøerne om rettens
pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, som
senest ændret ved lov nr. 529 af 6. juni 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | 1.Kapitel 1 affattes således: |
Kapitel 1 | | »Kapitel 1 |
Retterne | | Retterne |
§ 1.
De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og
byretterne samt Sø- og Handelsretten i
København. | | § 1.
De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne og
byretterne samt Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten. |
Stk. 2.
Rigsretten, sessionerne og de gejstlige retter omfattes ikke af
denne lov. Det samme gælder om de i lov nr. 35 af 15. februar
1895 omhandlede konsularretter, den ved lov nr. 225 af 14. april
1905 § 35 under navn af akkordretten oprettede domstol,
de i lov nr. 77 af 19. april 1907 §§ 11 og 12, jf.
bekendtgørelse nr. 161 af 11. maj 1928 §§ 10
og 11, og i lov nr. 234 af 12. juni 1922 omhandlede voldgiftsretter
samt den i sidstnævnte lovs § 7 omhandlede
stående voldgiftsdomstol, for så vidt der ved de
nævnte love er fastsat særlige regler for disse retter.
Regeringen bemyndiges dog til ved kongelig anordning at
fastsætte sådanne lempelser i disse særregler,
som denne lov nødvendiggør. | | Stk. 2.
Denne lovs regler finder alene anvendelse på rettens pleje
ved de almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne
eller anden lov. |
Stk. 3.
Om retsplejen ved hæren og søværnet gælder
lov nr. 542 af 4. oktober 1919. | | Stk. 3.
Militære straffesager behandles efter militær
retsplejelov. |
§ 1 a.
Den Særlige Klageret behandler og påkender | | § 1 a.
Den Særlige Klageret behandler og påkender |
1) begæringer om genoptagelse af en
straffesag, jf. kapitel 86, | | 1) begæringer om genoptagelse af en
straffesag, jf. kapitel 86, |
2) kæremål vedrørende
udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737, | | 2) kæremål vedrørende
udelukkelse af en forsvarer, jf. § 737, |
3) klager, der henvises efter
§ 48, | | 3) klager, der henvises efter
§ 48, |
4) sager om suspension,
disciplinærforfølgning og afsked på grund af
sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55 nævnte
tilfælde, | | 4) sager om suspension,
disciplinærforfølgning og afsked på grund af
sygdom i de i §§ 49, 49 a, 50 og 55 nævnte
tilfælde, |
5) sager efter § 54 a om afsked
og ændring af tjenestested og | | 5) sager efter § 54 a om afsked
og ændring af tjenestested og |
6) sager om afsættelse af medlemmer
af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i
lov om Domstolsstyrelsen. | | 6) sager om afsættelse af medlemmer
af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. § 6, stk. 3, i
lov om Domstolsstyrelsen. |
Stk. 2.
Klageretten består af 3 medlemmer, der efter indstilling af
justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10
år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et
medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets
beskikkelse bortfalder. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. | | Stk. 2.
Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af
justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10
år. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et
medlem udtræder, når betingelserne for beskikkelse
bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Genbeskikkelse kan ikke finde sted. |
Stk. 3.
De tre medlemmer skal være en højesteretsdommer
(klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer.
Beskikkelsen sker efter indstilling til justitsministeren fra
henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske
Dommerforening. | | Stk. 3.
Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer
(Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, der
beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis
Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt
en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren
fra Advokatrådet, og en universitetslærer i
retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig
uddannelse. |
Stk. 4. I
sager om genoptagelse af en straffesag og i kæremål
vedrørende udelukkelse af en forsvarer tiltrædes
retten desuden af to personer, hvoraf den ene skal være
advokat og udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, mens
den anden skal være universitetslærer i retsvidenskab
eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelsen af
disse medlemmer, deres afgang m.v. Beskikkelsen ophører
senest ved udgangen af den måned, hvori den
pågældende fylder 70 år. | | Stk. 4.
For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende
regler som for vedkommende medlem en første- og
andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt
retten, således at førstesuppleanten går forud
for andensuppleanten. |
Stk. 5.
For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende
regler som for vedkommende medlem en første- og
andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt
retten, således at førstesuppleanten går forud
for andensuppleanten. | | Stk. 5.
Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af
Højesteret efter aftale mellem Højesterets
præsident og Klagerettens formand. |
Stk. 6.
Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af
Højesterets justitskontor, jf. § 3, efter aftale
mellem Højesterets præsident og klagerettens
formand. | | |
§ 2.
Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har
sit sæde i København og består af en
præsident og 14 andre højesteretsdommere. I
præsidentens sted træder i fornødent fald den
efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende
dommere. | | § 2.
Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har
sit sæde i København og består af en
præsident og 15 andre højesteretsdommere. |
| | Stk. 2.
Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf. |
Stk. 2.
Når præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag,
beklædes formandspladsen af den dommer, han efter forhandling
med rettens medlemmer udpeger dertil. | | Stk. 3. I
præsidentens sted træder i fornødent fald den
efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende
dommere. |
§ 2 a.
I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager,
medmindre andet særligt er bestemt, mindst 5 dommere.
Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten.
Er i en sag de nødvendige antal højesteretsdommere
ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller
flere landsdommere til at deltage i sagens behandling, | | § 3. I
afgørelsen af sager ved Højesteret deltager,
medmindre andet er bestemt, mindst 5
dommere. Præsidenten træffer efter forhandling med
rettens medlemmer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne
og om sagernes administrative behandling. Er i en sag det
nødvendige antal højesteretsdommere ikke til
rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere
landsdommere til at deltage i sagens behandling. |
Stk. 2.
Efter rettens nærmere bestemmelse kan følgende
afgørelser træffes af udvalg, der består af
mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten
efter forhandling med rettens medlemmer: | | Stk. 2.
Når præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag,
beklædes formandspladsen af den dommer, præsidenten
efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil. |
| | Stk. 3.
Efter rettens nærmere bestemmelse kan følgende
afgørelser træffes af udvalg, der består af
mindst 3 dommere, og som sammensættes af præsidenten
efter forhandling med rettens medlemmer: |
1) Beslutninger og kendelser, der ikke
træffes under domsforhandlingen i domssager, | | 1) Beslutninger og kendelser, der ikke
træffes under domsforhandlingen i domssager, |
2) i borgerlige sager domme, hvorved anke
afvises og domme i sager, hvor indstævnte møder uden
at rejse indsigelse, og | | 2) i borgerlige sager domme, hvorved anke
afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at
rejse indsigelse, og domme, hvorved der alene tages stilling til
spørgsmål om sagsomkostninger, og |
3) domme i kæresager. | | 3) domme i kæresager. |
Stk. 3. I
det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt
af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af
domme og kendelser skal dog alle udvalgets medlemmer deltage. | | Stk. 4. I
det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt
af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af
domme og kendelser bortset fra kendelser om afvisning af
kæremål skal dog alle udvalgets medlemmer
deltage. |
§ 2 b.
Ud over det i § 2 fastsatte antal
højesteretsdommere kan der beskikkes yderligere en
højesteretsdommer. Denne stilling nedlægges ved den
første ledighed i en stilling som højesteretsdommer,
der indtræder efter, at den i loven om en undersøgelse
af visse forhold vedrørende post- og telegrafvæsenet
nævnte kommissionsdomstol har afgivet beretning om resultatet
af sin undersøgelse. | | |
§ 3.
Til Højesteret hører et justitskontor, der
forestås af en justitssekretær. Under
justitssekretærens embedsområde hører
opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter
samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3. | | |
| | § 4.
Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det
omfang Højesteret bestemmer det, jf. § 340,
stk. 3. |
| | Stk. 2.
For at kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter
stk. 1 skal en advokat have møderet for
Højesteret, jf. § 134. |
| | Stk. 3.
Klage over afgørelser truffet under bevisoptagelse efter
stk. 1 fremsættes over for Højesteret. Fristen
for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet.
Afgørelse af klagen sker ved kendelse. |
§ 4.
Der skal være 2 landsretter: Østre Landsret og Vestre
Landsret. Under Østre Landsret henhører staden
København og øernes amter samt Færøerne,
under Vestre Landsret Jyllands amter. | | § 5.
Der skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre
Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne
samt Færøerne, og under Vestre Landsret hører
Jylland. |
Stk. 2.
Østre Landsret, der har sit sæde i København,
består af en præsident og 57 andre landsdommere; Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en
præsident og 38 andre landsdommere. | | Stk. 2.
Østre Landsret, der har sit sæde i København,
består af en præsident og 58 andre landsdommere. Vestre
Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en
præsident og 38 andre landsdommere. |
Stk. 3. I
præsidentens forfald træder i fornødent fald det
efter embedsalder ældste tilstedeværende medlem af
retten i hans sted. | | Stk. 3.
Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf. |
| | Stk. 4.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal
fungere som præsident under dennes fravær eller
forfald. |
§ 5.
Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og
påkendelse i første instans af retssager i det omfang,
som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i
anden instans af byretternes behandlinger og afgørelser
overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan
kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser
vedrørende de i § 14, stk. 1, litra b og e
ommeldte forhold. | | § 6.
Landsretternes domsmyndighed omfatter dels behandling og
påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som
bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i 2.
instans af byretternes behandlinger og afgørelser
overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan
kære rejses for landsretten over byrettens afgørelser
vedrørende de i § 11, stk. 2, nr. 2 og 5,
omhandlede forhold. |
§ 6. I
afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre
andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for domsforhandlingen kan
dog en enkelt dommer handle på rettens vegne. Sagernes
fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten efter
forhandling med rettens medlemmer. | | § 7. I
afgørelsen af sager ved landsretterne deltager, medmindre
andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for domsforhandlingen
kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne og om sagernes administrative behandling. |
Stk. 2. I
nævningesager deltager 12 nævninger i sagens
behandling. I domsmandssager sammensættes retten af 3
landsdommere og 3 domsmænd. | | Stk. 2.
Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af
en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere,
som præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse
sker for 1 år ad gangen og kan fornys. I fornødent
fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere,
af hvilke retten dannes, i formandens sted. |
Stk. 3.
Dersom domsforhandlingen i de i stk. 2 nævnte sager
må antages at ville blive af længere varighed, kan
rettens præsident bestemme, at suppleanter for landsdommerne
og nævningerne eller domsmændene skal overvære
forhandlingen. Suppleanterne for landsdommerne og domsmændene
deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, som de
dog efter retsformandens bestemmelse kan overvære.
Suppleanterne for nævningerne deltager ikke i
nævningernes rådslagninger og afstemninger. I
øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Bliver nogen
af landsdommerne, nævningerne eller domsmændene
forhindret i at deltage i hele sagens behandling, indtræder
en suppleant i hans sted. | | Stk. 3. I
nævningesager deltager 12 nævninger i sagens
behandling. I domsmandssager sammensættes retten af 3
landsdommere og 3 domsmænd. |
Stk. 4. I
søsager tiltrædes landsretten under domsforhandlingen
af 2 sagkyndige medlemmer. I handelssager kan landsretten bestemme,
at retten under domsforhandlingen skal tiltrædes af 2
sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til
retsmøder uden for domsforhandlingen, når den finder
særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af
afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet
punkt. | | Stk. 4.
Dersom domsforhandlingen i de i stk. 2 nævnte sager
må antages at ville blive af længere varighed, kan
rettens præsident bestemme, at suppleanter for landsdommerne
og nævningerne eller domsmændene skal overvære
forhandlingen. Suppleanterne for landsdommerne og domsmændene
deltager ikke i rettens rådslagninger og afstemninger, som de
dog efter retsformandens bestemmelse kan overvære.
Suppleanterne for nævningerne deltager ikke i
nævningernes rådslagninger og afstemninger. I
øvrigt finder reglerne om nævninger og domsmænd
tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. Bliver nogen
af landsdommerne, nævningerne eller domsmændene
forhindret i at deltage i hele sagens behandling, indtræder
en suppleant i hans sted. |
Stk. 5.
Ved søsager og handelssager forstås i denne lov
borgerlige sager, i hvilke fagkundskab til søforhold eller
til handelsforhold skønnes at være af betydning. Ved
afgørelsen af, om en sag er en sø- eller handelssag,
tages særligt hensyn til, om parterne ønsker, at
retten skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. | | Stk. 5. I
søsager tiltrædes landsretten under domsforhandlingen
af 2 sagkyndige medlemmer. I handelssager kan landsretten bestemme,
at retten under domsforhandlingen skal tiltrædes af 2
sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til
retsmøder uden for domsforhandlingen, når den finder
særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af
afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet
punkt. |
Stk. 6. I
straffesager, der i 1. instans er behandlet ved søret, jf.
§ 18 a, tiltrædes landsretten under
domsforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. | | Stk. 6.
Ved søsager og handelssager forstås i denne lov
borgerlige sager, i hvilke fagkundskab til søforhold eller
til handelsforhold skønnes at være af betydning. Ved
afgørelsen af, om en sag er en sø- eller handelssag,
tages særligt hensyn til, om parterne ønsker, at
retten skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer. |
| | Stk. 7. I
straffesager, der i 1. instans er behandlet ved søret, jf.
§ 18, tiltrædes landsretten under domsforhandlingen
af 2 sagkyndige medlemmer. |
§ 6 a.
(Ophævet). | | |
§ 7.
Når rettens præsident ikke deltager i behandlingen af
en sag, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere,
som præsidenten har beskikket dertil. Sådan beskikkelse
sker for et år ad gangen og kan fornyes. | | |
§ 8. I
fornødent fald træder den efter embedsalder
ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens
sted. | | |
§ 10.
Til hver landsret og Sø- og Handelsretten hører et
justitskontor, der forestås af en justitssekretær.
Under justitssekretærens embedsområde hører
opkrævning af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter
samt de forretninger, der er nævnt i kapitel 3. | | |
§ 11.
Domsbehandling af landsretssager, i hvilke nævninger eller
domsmænd skal medvirke, foregår dels på det sted,
hvor landsretten har sit sæde, dels på andre af
Domstolsstyrelsen dertil fastsatte steder i landsretskredsen.
Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der
skal henlægges til hvert af disse tingsteder. | | § 8.
Landsretten har hovedtingsted på det sted, hvor den har sit
sæde. |
Stk. 2.
Landsretten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted. | | Stk. 2.
Domsforhandling i nævningesager og domsmandssager
foregår endvidere på andre af Domstolsstyrelsen dertil
fastsatte tingsteder i landsretskredsen. Domstolsstyrelsen
bestemmer, hvilke dele af landsretskredsen der skal henlægges
til hvert af disse tingsteder. |
| | Stk. 3.
Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted, herunder også uden for
landsretskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af
hensyn til sagens oplysning. |
| | Stk. 4.
Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for
det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også
uden for landsretskredsen, når det findes
hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for
rimelig tid eller af andre særlige grunde. |
| | Stk. 5.
Inden retten i medfør af stk. 4 træffer
afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for
landsretskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet. |
§ 12.
Landet inddeles i 84 retskredse. Desuden udgør
Færøerne en retskreds. Justitsministeren kan foretage
forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen
indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en retskreds.
Det påhviler Justitsministeriet at udsende en fortegnelse
over retskredsene med angivelse af området for hver af
kredsene. | | § 9.
Landet inddeles i 24 retskredse. Desuden udgør
Færøerne en retskreds. Justitsministeren kan foretage
forandringer i retskredsenes område, medmindre forandringen
indebærer oprettelse eller nedlæggelse af en
retskreds. Stk. 2.
Københavns Byret består af en præsident og
mindst 39 andre dommere. Stk. 3.
Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14
andre dommere. |
§ 15.
Københavns byret består af en præsident og 32
andre dommere. Stk. 2.
Retten i Århus består af en præsident og 12 andre
dommere. Stk. 3.
Retten i Odense består af en præsident og 9 andre
dommere. Stk. 4.
Retten i Ålborg består af en præsident og 8 andre
dommere. Stk. 5.
Københavns byret og retterne i Århus, Odense og
Ålborg deles i afdelinger, som hver beklædes af en
enkelt dommer. Almindelige regler om forretningernes fordeling
mellem afdelingerne fastsættes af rettens præsident.
Sagernes fordeling mellem dommerne bestemmes af præsidenten
efter forhandling med rettens medlemmer. | | Stk. 4.
Retterne i Århus og Odense består af en præsident
og mindst 11 andre dommere. Stk. 5.
Retten i Aalborg og retten på Frederiksberg består af
en præsident og mindst 10 andre dommere. Stk. 6.
Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9
andre dommere. Stk. 7.
Retterne i Kolding og Sønderborg består af en
præsident og mindst 8 andre dommere. Stk. 8.
Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby
består af en præsident og mindst 7 andre dommere. Stk. 9.
Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og
Helsingør består af en præsident og mindst 6
andre dommere. |
§ 16.
Til Københavns byret hører et justitskontor, der
forestås af en justitssekretær. Under
justitssekretærens embedsområde hører
oppebørsel af og regnskabsaflæggelse for retsafgifter
vedrørende domssager samt de i kapitel 3 særligt
nævnte forretninger. | | Stk. 10.
Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og
Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre
dommere. Stk. 11.
Retten på Bornholm består af en præsident og
mindst 1 anden dommer. |
Stk. 2.
Oppebørsel af indtægter vedrørende skifte-,
foged- og tinglysningsforretninger samt regnskabsaflæggelse
herfor hører under den dommer eller fuldmægtig, som
præsidenten bemyndiger dertil. § 16
a. Retten i Randers består af 4 dommere. Retten
på Frederiksberg samt retterne i Lyngby, Ballerup, Esbjerg,
Horsens og Herning består af 3 dommere. Retten på
Færøerne består af 2 sorenskrivere
(dommere). Stk. 2.
Retten i Randers deles i 4 afdelinger. De øvrige i
stk. 1 nævnte retter deles i 3 afdelinger. Hver afdeling
beklædes af en enkelt dommer. | | Stk. 12.
Ud over det antal dommere, der er nævnt i stk. 2-11,
udnævnes yderligere 25 dommere ved byretterne. Der kan
højst udnævnes yderligere 5 dommere ved
Københavns Byret, yderligere 4 dommere ved hver af de
retter, der er nævnt i stk. 3-5, yderligere 3 dommere
ved hver af de retter, der er nævnt i stk. 6-8,
yderligere 2 dommere ved hver af de retter, der er nævnt i
stk. 9 og 10, og yderligere 1 dommer ved retten på
Bornholm. Ved ledighed i en dommerstilling ved en ret, hvor der er
udnævnt en eller flere yderligere dommere, bestemmer
Domstolsstyrelsen, ved hvilken ret stillingen skal placeres. |
Stk. 3.
Ved de i stk. 1 nævnte retter varetages rettens
administration af den dommer, der er udnævnt hertil.
Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem afdelingerne
fastsættes af den administrerende dommer. Sagernes fordeling
mellem dommerne bestemmes af den administrerende dommer efter
forhandling med det eller de øvrige medlemmer af
retten. | | Stk. 13.
Retten på Færøerne består af to
sorenskrivere (dommere), heraf én administrerende
sorenskriver, som - medmindre andet er bestemt - varetager de
opgaver, der ellers efter denne lov påhviler
byretspræsidenterne. |
§ 17.
Der ansættes 2 dommere ved retterne i Gentofte, Gladsaxe,
Glostrup, Helsingør, Hillerød, Frederikssund,
Roskilde by, Roskilde herred, Holbæk, Slagelse,
Næstved, Haderslev, Sønderborg, Vejle, Kolding,
Fredericia, Silkeborg, Viborg, Frederikshavn og
Hjørring. | | |
Stk. 2.
Almindelige regler om forretningernes fordeling mellem dommerne ved
de i stk. 1 nævnte retter fastsættes af
Domstolsstyrelsen. | | |
Stk. 3.
De øvrige byretter består hver af en dommer. | | |
| | § 10.
Byrettens præsident er ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf. |
| | Stk. 2.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal
fungere som præsident under dennes fravær eller
forfald. |
§ 13.
Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af
retssager og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som
bestemmes ved reglerne i denne lov. | | § 11.
Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af
retssager i 1. instans og foretagelse af retshandlinger i det
omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov. |
§ 14.
Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige
retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og
auktionsforretninger: | | Stk. 2.
Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige
retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og
auktionsforretninger, |
1) opkrævning af retsafgifter og
regnskabsaflæggelse herfor, | | 1) opkrævning af retsafgifter og
regnskabsaflæggelse herfor, |
2) udmeldelse af syns- og
skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den
ikke kan ske af øvrigheden, | | 2) udmeldelse af syns- og
skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den
ikke kan ske af overøvrigheden, |
3) retshjælpsforretninger, | | 3) retshjælpsforretninger, |
4) overformynderiforretninger, | | 4) overformynderiforretninger, |
5) notarialforretninger, | | 5) notarialforretninger, |
6) tilsyn med og revision af
dødsboer, der behandles af eksekutorer, | | 6) tilsyn med og revision af
dødsboer, der behandles af eksekutorer, |
7) formandskabet i
overlandvæsenskommissionen i henhold til den
færøske lovgivning om landvæsenskommissioner,
og | | 7) formandskabet i
overlandvæsenskommissionen i henhold til den
færøske lov-givning om
landvæsenskommissioner, |
8) formandskabet i
overudskiftningskommissionen i henhold til den færøske
udskiftningslovgivning. | | 8) formandskabet i
overudskiftningskommissionen i henhold til den færøske
ud-skiftningslovgivning. |
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter regler om
notarialforretninger. | | Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter regler om
notarialforretninger. |
Stk. 3.
Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med
udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal
indgives til skifteretten i henhold til skifteloven, arveloven og
arveafgiftsloven, medmindre udfærdigelsen på grund af
boets størrelse eller beskaffenhed vil være
særlig tidkrævende eller kræve særlige
undersøgelser. | | Stk. 4.
Skifteretten bistår ægtefællen og arvingerne med
udfærdigelse af anmeldelser og opgørelser, der skal
indgives i henhold skifteloven, arveloven og arveafgiftsloven,
medmindre udfærdigelsen på grund af boets
størrelse eller beskaffenhed vil være særlig
tidkrævende eller kræve særlige
undersøgelser. |
§ 18.
Antages domsforhandlingen i en straffesag, der behandles ved
byretten, at ville blive af længere varighed, kan
landsrettens præsident efter indstilling fra dommeren
bestemme, at forhandlingen skal overværes af en suppleant for
denne. For så vidt angår Københavns byret og
retterne i Århus, Odense og Ålborg, træffes
bestemmelsen af rettens præsident. Suppleanten deltager ikke
i rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter
dommerens bestemmelse overvære disse. Suppleanten
indtræder i stedet for dommeren, såfremt denne bliver
forhindret i at beklæde retten ved sagens behandling og
pådømmelse. | | § 12.
I afgørelsen af sager ved byretterne deltager 1 dommer.
Præsidenten træffer efter forhandling med rettens
øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem
dommerne og om sagernes administrative behandling. |
Stk. 2. I
straffesager, hvor domsmænd medvirker, tiltrædes
byretten af 2 domsmænd. Formandspladsen beklædes af
dommeren. Antages domsforhandlingen i en sådan sag at ville
blive af længere varighed, kan dommeren bestemme, at
forhandlingen skal overværes af en suppleant, eventuelt to
suppleanter, for domsmændene. For så vidt angår
Københavns byret og de i § 15, stk. 2-4 og
§ 16 a, stk. 1, nævnte retter, træffes
bestemmelsen herom af rettens præsident eller den dommer, der
er beskikket i medfør af § 16 a, stk. 3,
efter indstilling fra dommeren. Suppleanten deltager ikke i rettens
rådslagninger og afstemninger, men kan efter retsformandens
bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne
om domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for
disse. Suppleanten tiltræder retten, såfremt en af
domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens
behandling og pådømmelse. | | Stk. 2.
Antages domsforhandlingen i en straffesag, der behandles ved
byretten, at ville blive af længere varighed, kan
landsrettens præsident efter indstilling fra dommeren
bestemme, at forhandlingen skal overværes af en suppleant for
denne. Suppleanten deltager ikke i rettens rådslagninger og
afstemninger, men kan efter dommerens bestemmelse overvære
disse. Suppleanten indtræder i stedet for dommeren,
såfremt denne bliver forhindret i at beklæde retten ved
sagens behandling og pådømmelse. |
| | Stk. 3. I
straffesager, hvor domsmænd medvirker, tiltrædes
byretten af 2 domsmænd. Formandspladsen beklædes af
dommeren. Antages domsforhandlingen i en sådan sag at ville
blive af længere varighed, kan dommeren bestemme, at
forhandlingen skal overværes af en suppleant, eventuelt to
suppleanter, for domsmændene. Suppleanten deltager ikke i
rettens rådslagninger og afstemninger, men kan efter
retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt
finder reglerne om domsmænd tilsvarende anvendelse på
suppleanter for disse. Suppleanten tiltræder retten,
såfremt en af domsmændene bliver forhindret i at
medvirke ved sagens behandling og pådømmelse. |
§ 19.
Domstolsstyrelsen fastsætter tingstederne for
byretterne. | | § 13.
Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med den
enkelte byretspræsident tingstederne for byretterne. |
Stk. 2.
Tildeles der en retskreds flere tingsteder, fastsætter
Domstolsstyrelsen de dele af kredsen, som med hensyn til rettens
ordentlige møder skal henhøre til ethvert af disse.
Dommeren er pligtig ved de ordentlige retsmøder på
ethvert tingsted i kredsen at modtage dokumenter, som indleveres
til lysning eller aflysning, samt efter forudbegæring at
udlevere lyste og aflyste dokumenter. | | Stk. 2.
Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det
sædvanlige tingsted, herunder også uden for
retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn
til sagens oplysning. |
Stk. 3.
Dommeren skal have bolig ved kredsens tingsted (hovedtingsted). Dog
kan Domstolsstyrelsen tilstede afvigelse herfra. | | Stk. 3.
Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for
det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis også
uden for retskredsen, når det findes hensigtsmæssigt af
hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre
særlige grunde. |
Stk. 4.
Skønnes det efter omstændighederne fornødent,
kan Domstolsstyrelsen bestemme, at dommeren på et eller flere
steder i retskredsen uden for hovedtingstedet vil have at indrette
en afdeling af sit embedskontor. Domstolsstyrelsen træffer
bestemmelse om kontordagenes antal og kontortidens
længde. | | Stk. 4.
Inden retten i medfør af stk. 3 træffer
afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for
retskredsen, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet. |
Stk. 5.
Reglen i § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse
på byretterne. | | |
§ 9.
Sø- og Handelsretten i København består af en
præsident, en eller flere vicepræsidenter og et antal
sagkyndige medlemmer. Forretningernes fordeling mellem
præsidenten og vicepræsidenterne bestemmes af
præsidenten efter forhandling med vicepræsidenterne.
Sager vedrørende lov om markedsføring skal dog
så vidt muligt behandles af en bestemt af dommerne. | | § 14.
Sø- og Handelsretten i København består af en
præsident, 2 vicepræsidenter og 2 andre dommere samt et
antal sagkyndige medlemmer. Forretningernes fordeling mellem
præsidenten og vicepræsidenterne bestemmes af
præsidenten efter forhandling med
vicepræsidenterne. |
Stk. 2.
Under Sø- og Handelsretten hører de områder,
der er henlagt under Københavns byret, retten på
Frederiksberg og retterne i Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Ballerup,
Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne,
Tåstrup, Tårnby og Hørsholm. | | Stk. 2.
Under Sø- og Handelsretten hører de områder,
der er henlagt under Københavns byret, retten på
Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby. |
Stk. 3.
Under Sø- og Handelsretten hører følgende
sager: | | Stk. 3.
Sø- og Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling og
påkendelse i 1. instans af retssager om EF-varemærker
og sager om EF-design. |
| | Stk. 4.
Medmindre parterne har aftalt andet, kan endvidere følgende
sager anlægges ved Sø- og Handelsretten: |
1) Sø- og handelssager, jf.
§ 6, stk. 5. 2) Straffesager, i hvilke fagkundskab til
søforhold skønnes at være af betydning. 3) Søforklaringer. 4) Foretagelse af retshandlinger til brug
for andre retter i sø- og handelssager, jf. § 6,
stk. 5, i straffesager, i hvilke fagkundskab til
søforhold skønnes at være af betydning, og i
sager om afgivelse af søforklaring. 5) Behandling af konkursboer, ledelse af
akkordforhandling og modtagelse af anmeldelser om
betalingsstandsning, jf. konkurslovens § 4. 6) Sager, der ved særlig
lovbestemmelse er henlagt til retten. | | 1) Internationale sager, hvor fagkundskab
til internationale erhvervsforhold har væsentlig
betydning. 2) Markedsføringssager af
væsentlig betydning, hvor Forbrugerombudsmanden er
part. 3) Immaterielretssager af væsentlig
betydning vedrørende varemærker,
fællesmærker, design, patenter, brugsmodeller og
halvledertopografi. 4) Konkurrencesager af væsentlig
betydning. |
Stk. 4.
Sø- og handelssager, jf. § 6, stk. 5, der
efter stk. 2 skulle behandles ved en anden ret, kan indbringes
for Sø- og Handelsretten i København, når
parterne er enige herom. | | Stk. 5.
Anlægges en sag, der er omfattet af stk. 4, ved
byretten, henviser retten efter anmodning fra en part sagen til
Sø- og Handelsretten. |
| | Stk. 6.
Byretten kan efter anmodning fra en part henvise en sag, hvor
fagkundskab til erhvervsforhold er af væsentlig betydning,
herunder vedrørende ansættelsesforhold mellem
arbejdsgivere og deres ansatte, til behandling ved Sø- og
Handelsretten, hvis sagen er af principiel karakter. |
| | Stk. 7.
Til Sø- og Handelsrettens virkekreds hører
endvidere |
| | 1) forbudssager om
EF-varemærker, |
| | 2) forbudssager om EF-design, |
| | 3) sager om begrænsningsfonde,
og |
| | 4) behandling af anmeldelser og
betalingsstandsning og begæringer om konkurs,
akkordforhandling eller gældssanering i de områder, der
er henlagt under Københavns byret, retten på
Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby. |
| | Stk. 8.
Sø- og handelssager, jf. § 7, stk. 6, der
efter stk. 2 skulle behandles ved en anden ret, kan indbringes
for Sø- og Handelsretten i København, når
parterne er enige herom. |
§ 9 a.
I den enkelte sags behandling deltager præsidenten eller en
vicepræsident og efter reglerne i stk. 2-7 eventuelt
tillige et antal af rettens sagkyndige medlemmer. | | § 15.
I den enkelte sags behandling deltager præsidenten eller en
vicepræsident og efter reglerne i stk. 2-7 eventuelt
tillige et antal af rettens sagkyndige medlemmer. |
Stk. 2.
Under domsforhandling i borgerlige sager tiltrædes retten af
2 sagkyndige. Retten kan tilkalde de sagkyndige til
retsmøder uden for domsforhandlingen, når den finder
særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af
afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet
punkt. | | Stk. 2.
Under domsforhandling i borgerlige sager tiltrædes retten af
2 sagkyndige. Retten kan tilkalde de sagkyndige til
retsmøder uden for domsforhandlingen, når den finder
særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af
afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn og
skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet
punkt. |
Stk. 3. I
straffesager tiltrædes retten under domsforhandlingen og
pådømmelsen af 2 sagkyndige. Tilkaldelse af sagkyndige
er dog ikke nødvendig i sager, som fremmes til dom uden
udfærdigelse af anklageskrift i medfør af
§ 925, eller i politisager, som afgøres ved dom i
henhold til § 934, stk. 1, eller § 935,
stk. 1, eller sluttes i henhold til § 936 eller
§ 937. | | Stk. 3. I
straffesager tiltrædes retten under domsforhandlingen og
pådømmelsen af 2 sagkyndige. Tilkaldelse af sagkyndige
er dog ikke nødvendig i sager, som fremmes til dom uden
udfærdigelse af anklageskrift i medfør af
§ 925, eller i politisager, som afgøres ved dom i
henhold til § 934, stk. 1, eller § 935,
stk. 1, eller sluttes i henhold til § 936 eller
§ 937. |
Stk. 4.
Retten kan også i øvrigt i straffesager tilkalde 2
sagkyndige. | | Stk. 4.
Retten kan også i øvrigt i straffesager tilkalde 2
sagkyndige. |
Stk. 5.
Under afgivelse af søforklaring tiltrædes retten af 2
sagkyndige. | | Stk. 5.
Under afgivelse af søforklaring tiltrædes retten af 2
sagkyndige. |
Stk. 6.
Ved afgørelse af tvistigheder i konkursboer om, hvorvidt en
anmeldt fordring skal anerkendes, tiltrædes retten af 2
sagkyndige, såfremt sag til afgørelse af tvisten ville
være sø- eller handelssag, jf. § 6,
stk. 5. I øvrigt kan retten ved behandlingen af
konkursboer tilkalde en eller flere sagkyndige. | | Stk. 6.
Ved afgørelse af tvistigheder i konkursboer om, hvorvidt en
anmeldt fordring skal anerkendes, tiltrædes retten af 2
sagkyndige, såfremt sag til afgørelse af tvisten ville
være sø- eller handelssag, jf. § 7,
stk. 6. I øvrigt kan retten ved behandlingen af
konkursboer tilkalde en eller flere sagkyndige. |
Stk. 7.
Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige i stedet for 2,
når sagens karakter taler derfor. I sager vedrørende
lov om markedsføring tilkaldes altid 4 sagkyndige under
domsforhandlingen, medmindre retten efter parternes anmodning
bestemmer, at der kun skal tilkaldes 2 sagkyndige, eller - i
straffesager - at sagen skal behandles uden tilkaldelse af
sagkyndige. | | Stk. 7.
Retten kan i alle sager tilkalde 4 sagkyndige i stedet for 2,
når sagens karakter taler derfor. I sager vedrørende
lovgivningen om markedsføring tilkaldes altid 4 sagkyndige
under domsforhandlingen, medmindre retten efter parternes anmodning
bestemmer, at der kun skal tilkaldes 2 sagkyndige, eller - i
straffesager - at sagen skal behandles uden tilkaldelse af
sagkyndige. |
| | § 16.
Tinglysningsretten, der har sit sæde i Hobro, består af
en præsident, der har ansvaret for tinglysningen. |
| | Stk. 2.
Præsidenten er endvidere ansvarlig for varetagelsen af de
bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt
til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en
forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de
fornødne initiativer til sikring heraf. |
| | Stk. 3.
Tinglysningsretten varetager tinglysningen for hele landet.
På Færøerne varetages tinglysningen af
Tinglysningskontoret. |
§ 17
a. Fuldmægtige ved byretterne og Sø- og
Handelsretten kan behandle sager, der hører under
vedkommende ret, i det omfang dommeren (den administrerende dommer)
eller rettens præsident bestemmer det. | | § 17.
Fuldmægtige ved byretterne, Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten kan behandle sager, der hører under
vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer
det. |
Stk. 2.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges
uddannelse ved byretterne og i Sø- og Handelsretten. For
Færøernes vedkommende skal reglerne tilsikre, at det
nødvendige antal fuldmægtige uddannes i
færøsk lovgivning, færøske
samfundsforhold, færøsk kultur og tillige i
færøsk sprog i skrift og tale. | | Stk. 2.
Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges
uddannelse ved byretterne, Sø- og Handelsretten og
Tinglysningsretten. For Færøernes vedkommende skal
reglerne tilsikre, at det nødvendige antal fuldmægtige
uddannes i færøsk lovgivning, færøske
samfundsforhold, færøsk kultur og tillige i
færøsk sprog i skrift og tale. |
Stk. 3.
Ved byretterne og ved Sø- og Handelsretten i
København kan der meddeles andre personer bemyndigelse til
at udføre foged-, skifte-, notarial- og
tinglysningsforretninger samt faderskabssager, såfremt der
ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder. Personer,
der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog
efter dommerens nærmere bestemmelse træffe
afgørelser efter § 490, § 494,
stk. 2 og 3, og § 525. For så vidt angår
Sø- og Handelsretten i København, Københavns
byret og retterne i Århus, Odense og Ålborg, meddeles
bemyndigelsen af rettens præsident. For så vidt
angår de i § 16 a, stk. 1, nævnte
retter, meddeles bemyndigelsen af den administrerende dommer. Ved
de øvrige retter meddeles bemyndigelsen af dommeren. | | Stk. 3. Ved
byretterne og Sø- og Handelsretten kan rettens
præsident meddele andre personer bemyndigelse til at afvise
sagen, hvis angivelsen af sagsøgtes navn og adresse, jf.
§ 348, stk. 2, nr. 1, er unøjagtig, således at
forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af
sagsøgerens oplysninger. § 349, stk. 1, 3. pkt., og
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Rettens præsident kan
endvidere meddele andre personer bemyndigelse til at udføre
foged-, skifte- og notarialforretninger samt faderskabssager, hvis
der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder.
Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger,
kan dog efter præsidentens nærmere bestemmelse
træffe afgørelser efter § 490, § 494, stk. 2
og 3, og § 525. |
Stk. 4.
Den administrerende sorenskriver (dommer) kan meddele
sysselmændene og disses stedfortrædere samt de hos
sysselmændene beskæftigede kontorfunktionærer
bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre skifte-,
notariel- og fogedforretninger, herunder forrette auktioner over
løsøre, dog ikke registrerede skibe og
luftfartøjer. Det har sit forblivende ved
sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af
småvrag og hittefæ, af inddrevet løst gods, vrag
eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne af
24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan
sysselmanden, jf. punkt 1 i anordning nr. 204 af 4. november 1892,
i visse tilfælde træde i den ordinære dommers
sted som formand for søretten ved afgivelse af
søforklaringer, jf. kapitel 19 a. | | Stk. 4.
Ved Tinglysningsretten kan præsidenten meddele andre personer
bemyndigelse til at udføre tinglysningsforretninger. |
| | Stk. 5.
Den administrerende sorenskriver (dommer) kan meddele
sysselmændene og disses stedfortrædere samt de hos
sysselmændene beskæftigede kontorfunktionærer
bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre skifte-,
notarial- og fogedforretninger, herunder forrette auktioner over
løsøre, dog ikke registrerede skibe og
luftfartøjer. Det har sit forblivende ved
sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af
småvrag og hittefæ, af inddrevet løst gods, vrag
eller vragstykker, jf. strandingslov for Færøerne af
24. marts 1899 § 10, og af grind. Endvidere kan
sysselmanden, jf. afsnit 1 i anordning nr. 204 af 4. november 1892,
i visse tilfælde træde i den ordinære dommers
sted som formand for søretten ved afgivelse af
søforklaringer, jf. kapitel 19 a. |
§ 18
a. Uden for det i § 9, stk. 2, nævnte
område virker byretten som søret i følgende
sager: | | § 18.
Uden for det i § 14, stk. 2, nævnte
område virker byretten som søret i følgende
sager: |
1) Søsager, jf. § 6,
stk. 5. | | 1) Søsager, jf. § 7,
stk. 6. |
2) Straffesager, i hvilke fagkundskab til
søforhold skønnes at være af betydning. | | 2) Straffesager, i hvilke fagkundskab til
søforhold skønnes at være af betydning. |
3) Søforklaringer. | | 3) Søforklaringer. |
4) Foretagelse af retshandlinger til brug
for andre retter i søsager, jf. § 6, stk. 5,
i straffesager, i hvilke fagkundskab til søforhold
skønnes at være af betydning, og i sager om afgivelse
af søforklaring. | | 4) Foretagelse af retshandlinger til brug
for andre retter i søsager, jf. § 7, stk. 6,
i straffesager, i hvilke fagkundskab til søforhold
skønnes at være af betydning, og i sager om afgivelse
af søforklaring. |
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 9 a, stk. 2-5, om medvirken af
sagkyndige finder tilsvarende anvendelse. | | Stk. 2.
Bestemmelserne i § 15, stk. 2-5, om medvirken af
sagkyndige finder tilsvarende anvendelse. |
§ 18
b. Uden for det i § 9, stk. 2, nævnte
område kan byretten i handelssager, jf. § 6,
stk. 5, bestemme, at retten under domsforhandlingen skal
tiltrædes af 2 sagkyndige dommere. Retten kan tilkalde de
sagkyndige til retsmøder uden for domsforhandlingen,
når den finder særlig anledning hertil, herunder
navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner,
afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et
omtvistet punkt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved foretagelse af retshandlinger til brug for andre
retter i handelssager. | | § 19.
Uden for det i § 14, stk. 2, nævnte
område kan byretten i handelssager, jf. § 7,
stk. 6, bestemme, at retten under domsforhandlingen skal
tiltrædes af 2 sagkyndige dommere. Retten kan tilkalde de
sagkyndige til retsmøder uden for domsforhandlingen,
når den finder særlig anledning hertil, herunder
navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner,
afhjemling af syn og skøn eller afsigelse af kendelse om et
omtvistet punkt. Bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved foretagelse af retshandlinger til brug for andre
retter i handelssager. |
§ 18
c. (Ophævet). | | |
§ 18
d. Under behandling af konkursboer kan sagkyndige dommere
tilkaldes efter reglerne i §§ 6, stk. 4, 18 a,
stk. 2, og 18 b. | | § 20.
Under behandling af konkursboer kan sagkyndige dommere tilkaldes
efter reglerne i § 7, stk. 5, § 18,
stk. 2, og § 19. |
§ 20.
Sø- og handelssager kan behandles ved de for almindelige
borgerlige retssager dannede retter, når begge parter er
enige herom. | | § 21.
Sø- og handelssager kan behandles ved de for almindelige
borgerlige retssager dannede retter, når begge parter er
enige herom. |
Stk. 2.
Anmodning om, at en sag skal behandles som sø- eller
handelsretssag eller indsigelse derimod, skal fremsættes i 1.
retsmøde eller, såfremt sagen forberedes skriftligt,
før skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i
særlige tilfælde tage hensyn til en anmodning eller
indsigelse, der fremsættes senere, men dog inden
domsforhandlingens begyndelse. | | Stk. 2.
Anmodning om, at en sag skal behandles som sø- eller
handelsretssag eller indsigelse derimod, skal fremsættes i 1.
retsmøde eller, såfremt sagen forberedes skriftligt,
før skriftvekslingens slutning. Retten kan dog i
særlige tilfælde tage hensyn til en anmodning eller
indsigelse, der fremsættes senere, men dog inden
domsforhandlingens begyndelse.« |
§ 21.
(Ophævet) | | |
| | |
§ 31.
[…] Stk. 4.
Det er forbudt at fotografere eller tegne i retssalen under et
retsmøde, medmindre dommeren i det enkelte tilfælde
giver tilladelse dertil. Offentlig gengivelse i billeder af et
retsmøde kan retten på ethvert punkt af sagen forbyde
ved kendelse, der ikke er genstand for kære eller anke.
Overtrædelse straffes med bøde. | | 2.§ 31, stk. 4,
ophæves. |
| | |
| | 3. Efter
§ 31 indsættes: |
| | Ȥ 31
a. Det er forbudt under retsmøder at optage
eller transmittere billeder og lyd, medmindre retten undtagelsesvis
tillader dette. Det er endvidere forbudt under retsmøder at
transmittere tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette.
Offentliggørelse af billeder og lyd, der er optaget i strid
hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert
tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder og
lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens
afgørelse efter 1. og 4. pkt. træffes ved
kendelse. |
| | Stk. 2.
Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal
gøres bekendt med, at der optages billeder og lyd. |
| | Stk. 3.
Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde, at apparater, der
kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes
eller anbringes i lokaler, hvor der afholdes
retsmøder. |
| | Stk. 4.
Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre rettens
præsident giver tilladelse dertil. Stk. 1, 3.-5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 5.
Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og
vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en
straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har
samtykket i optagelsen. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. |
| | § 31
b. Retten kan under særlige omstændigheder
forbyde tegning under retsmøder eller
offentliggørelse af tegninger fra et retsmøde.
Afgørelsen træffes ved kendelse. |
| | § 31
c. Overtrædelse af § 31 a, stk. 1,
1.-3. pkt., og stk. 4 og 5, eller af rettens forbud efter
§ 31 a, stk. 1, 4. pkt. og stk. 3, og
§ 31 b straffes med bøde.« |
| | |
| | 4. Efter
§ 32 indsættes: |
| | Ȥ 32
a. Når retten i medfør af denne lov har
tilladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et
retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den
pågældende som deltager i retsmødet på
samme måde som ved fremmøde i retten. Dette
gælder dog ikke i de i § 760, stk. 2, og
§ 764, stk. 2, nævnte tilfælde. |
| | § 32
b. Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde,
må en part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er
advokat, kun deltage i retsmødet ved anvendelse af
telekommunikation med billede, såfremt fremgangsmåden i
§ 191 følges eller den pågældende er
ledsaget af en advokat.« |
| | |
§ 41
a. Justitsministeren bemyndiges til at autorisere
stenografer til optagelse af stenografisk gengivelse af
retsforhandlinger og til at fastsætte regler om vederlaget
for sådan virksomhed. Stk. 2.
De autoriserede retsstenografer anvendes i borgerlige sager,
når parterne eller en af dem begærer det. Om deres
anvendelse i straffesager kan Justitsministeriet fastsætte
nærmere bestemmelser. | | 5.§ 41 a ophæves. |
| | |
§ 93.
[…] Stk. 4.
De, der beskikkes, skal være i besiddelse af indgående
og tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende sagområde,
have dansk indfødsret, være fyldt 30, men ikke 70
år, være uberygtede og have fast bopæl eller
forretningssted inden for det område, for hvilket de skal
beskikkes. De må ikke være umyndiggjort eller under
lavværgemål, og deres bo må ikke være under
konkursbehandling. Ophører nogen af de nævnte
betingelser at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. De,
der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder,
fylder 70 år, afgår ved udgangen af det år, i
hvilket de fylder 70 år. […] | | 6. I § 93, stk. 4, ændres
»umyndiggjort eller under lavværgemål« til:
»umyndige, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens
§ 7«. |
| | |
| | 7. Efter
§ 115 a indsættes: |
| | Ȥ 115
b. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners
rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen
må anses for nødvendig af hensyn til det
kriminalitetsforebyggende samarbejde eller af hensyn til politiets
samarbejde med de sociale myndigheder og social- og
behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte
personer. |
| | Stk. 2. I
samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed
videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet og andre
myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er
nævnt i stk. 1. Oplysningerne må i forbindelse med
de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik
på efterforskning af straffesager. |
| | Stk. 3.
Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for
det offentlige inden for social- og undervisningsområdet, i
de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der
i samme omfang som nævnt i stk. 1 og 2 udveksles
oplysninger mellem myndighederne og institutionerne. |
| | Stk. 4.
De myndigheder og institutioner, der indgår i de former for
samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet
til at videregive oplysninger efter stk. 1-3.« |
| | |
§ 119.
Advokater beskikkes af justitsministeren. Stk. 2.
Ret til at få beskikkelse som advokat har enhver, der | | 8.§ 119, stk. 2, nr. 1, affattes
således: |
1) er myndig og ikke under
lavværgemål, 2) ikke har anmeldt betalingsstandsning og
ikke er under konkurs, | | »1) er myndig og ikke er under
værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,«. |
| | 9.§ 119, stk. 2, nr. 3, affattes
således: |
3) har bestået juridisk
kandidateksamen og | | »3) har bestået dansk juridisk
bachelor- og kandidateksamen,« |
4) i mindst 3 år har været i
praktisk juridisk virksomhed, jf. stk. 3-5. | | 10. I § 119, stk. 2, nr. 4,
ændres »jf. stk. 3-5« til: »jf.
stk. 3 og 4, og«. |
| | 11. I § 119, stk. 2, indsættes
som nr. 5: |
| | »5) har gennemført en
teoretisk grunduddannelse og bestået en eksamen i forhold af
særlig betydning for advokaterhvervet samt bestået en
praktisk prøve i retssagsbehandling.« |
Stk. 3.
Den i stk. 2, nr. 4, nævnte virksomhed består i
deltagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder behandling af
retssager, som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der
udøver advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk
stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, hvori
behandling af retssager indgår som en væsentlig
del. | | 12. I § 119, stk. 3, ændres
»herunder behandling af retssager,« til:
»herunder opnåelse af kendskab til behandlingen af
retssager,«. |
Stk. 4.
Justitsministeren kan træffe afgørelse eller
fastsætte regler om, at virksomhed i andre juridiske
stillinger end dem, der er nævnt i stk. 3, helt eller
delvis kan medregnes i den tid, der er nævnt i stk. 2,
nr. 4, dog med højst 2 år. | | 13. I § 119, stk. 4, udgår
», dog med højst 2 år«. |
Stk. 5.
Justitsministeren kan endvidere i særlige tilfælde
meddele advokatbeskikkelse til personer, som har udøvet en
praktisk juridisk virksomhed, der fuldt ud kan ligestilles med den,
der er nævnt i stk. 3. | | 14.§ 119, stk. 5,
ophæves. Stk. 6 bliver herefter
stk. 5. |
Stk. 6.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
gennemførelsen af en teoretisk efteruddannelse på
områder af særlig betydning for advokater er en
betingelse for at få beskikkelse som advokat.
Advokatsamfundet forestår uddannelsen. Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler om uddannelsens indhold, dens
tilrettelæggelse og om betaling herfor. Justitsministeren kan
i særlige tilfælde fritage for kravet om
efteruddannelse. | | 15.§ 119, stk. 6, der bliver
stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Justitsministeren
fastsætter regler om den teoretiske grunduddannelse, eksamen
og praktiske prøve i retssagsbehandling, herunder om
indhold, tilrettelæggelse og betaling herfor.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde fritage for
kravet om gennemførelse af den teoretiske grunduddannelse,
kravet om eksamen og kravet om den praktiske prøve i
retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den teoretiske
grunduddannelse, eksamen og den praktiske prøve i
retssagsbehandling. Retten vurderer, om en retssag er egnet til at
udgøre den praktiske prøve i
retssagsbehandling.« |
| | |
§ 121.
Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for strafbart
forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende
fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed
eller gør den pågældende uværdig til den
agtelse og tillid, der må kræves til udøvelse af
advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3,
gælder tilsvarende. | | |
Stk. 2.
Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stilling eller
erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til
at antage, at den pågældende ikke vil udøve
advokatvirksomhed på forsvarlig måde. | | |
Stk. 3.
Afslår justitsministeren i medfør af stk. 2 at
meddele en person advokatbeskikkelse, kan den
pågældende forlange spørgsmålet indbragt
for landsretten. Sagen anlægges af justitsministeren i den
borgerlige retsplejes former. Godkender retten justitsministerens
afgørelse, kan spørgsmålet først
på ny indbringes for retten efter 2 års
forløb. | | 16. I § 121 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Beskikkelse kan endvidere
nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover.« Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
| | |
§ 122.
Udøvelse af advokatvirksomhed kan ikke forenes med en
juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller
politiet, jf. dog bestemmelsen i § 105. | | |
Stk. 2.
Udøvelse af advokatvirksomhed kan i øvrigt ikke
forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste, medmindre
justitsministeren i særlige tilfælde gør
undtagelse herfra. Stk. 3.
Justitsministeren kan tillade, at en advokat, der efter stk. 1
eller stk. 2 ikke kan udøve advokatvirksomhed,
udfører en retssag. | | 17. I § 122, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.: »Ved afgørelser om
dispensation skal der navnlig lægges vægt på, at
en advokat skal være uafhængig af det offentlige,
således at der ikke kan opstå interessekonflikter
mellem en offentlig ansættelse og den pågældendes
udøvelse af advokatvirksomhed.« |
| | |
| | 18.§ 123 affattes således: |
§ 123.
Enkeltmandsvirksomhed som advokat må kun udøves af en
advokat, der i mindst et år enten har været i
virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en advokat eller
som advokat har været ansat hos eller virket i
fællesskab med en anden advokat. Stk. 2.
To eller flere advokater må ikke udøve
advokatvirksomhed i fællesskab, hvis ingen af dem opfylder
den i stk. 1 nævnte betingelse. Stk. 3.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra bestemmelserne i stk. 1 og 2. | | Ȥ 123. En advokat skal i
mindst 1 år enten have været i virksomhed som
autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver
advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat hos en
anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne
udøve advokatvirksomhed i fællesskab med en anden
advokat, udøve enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje
aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 2.
Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1.« |
| | |
| | 19.§ 124 affattes således: |
§ 124.
En advokat må ikke samtidig have kontor i flere
retskredse. | | Ȥ 124. Advokatvirksomhed
må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et
fællesskab af advokater kun udøves af et
advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller
kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). |
Stk. 2.
En advokat, som har oprettet kontor mere end et sted inden for en
retskreds, og som ved gennemførelsen af en ændret
retskredsinddeling ville blive afskåret fra at
fortsætte dermed i medfør af bestemmelsen i
stk. 1, kan af justitsministeren få tilladelse til at
have kontorer i hidtidigt omfang. | | Stk. 2.
Et advokatselskab må alene have til formål at drive
advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater,
og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller
anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller
anparter i et advokatselskab. |
| | Stk. 3.
Uanset stk. 1 og 2 må foreninger,
interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre
retssager for deres medlemmer inden for foreningens
interesseområde.« |
| | |
| | 20.
§ 124 a affattes således: |
§ 124
a. Advokatvirksomhed må ud over i
enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun
udøves af et advokatselskab, der drives i aktie- eller
anpartsselskabsform. Et advokatselskab må alene have til
formål at drive advokatvirksomhed og er pligtig og
eneberettiget til i navnet at benytte ordene
»advokataktieselskab« eller
»advokatanpartsselskab« eller deraf dannede
forkortelser. Uanset 1. og 2. pkt. må foreninger,
interesseorganisationer og lignende som mandatar udføre
retssager for deres medlemmer inden for foreningens
interesseområde. | | »§ 124
a. Et advokatselskab er pligtig og eneberettiget til i
navnet at benytte ordene »advokataktieselskab«,
»advokatanpartsselskab«,
»advokatkommanditaktieselskab«,
»advokatpartnerselskab« eller deraf dannede
forkortelser.« |
Stk. 2.
En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab,
hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der
er opstået som følge af advokatens bistand til en
klient. | | |
Stk. 3.
Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog
stk. 5, kun ejes af | | |
1) advokater, der aktivt driver
advokatvirksomhed i selskabet, i dets moderselskab eller dets
datterselskab, eller | | |
2) et andet advokatselskab. | | |
Stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer, bortset fra medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer, i et advokatselskab skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab skal
aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. | | |
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler for
udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om afhændelse af en aktie eller anpart i
tilfælde af en aktionærs eller anpartshavers
dødsfald eller deponering af beskikkelse. | | |
Stk. 6.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder
reglerne i stk. 1, 3 eller 4. | | |
Stk. 7. I
forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 5, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne. | | |
Stk. 8.
For overtrædelser, der begås af aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der
pålægges selskabet som sådant
bødeansvar. | | |
| | |
| | 21. Efter
§ 124 a indsættes: |
| | Ȥ 124
b. En advokat, der udøver virksomhed i et
advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet
for ethvert krav, der er opstået som følge af
vedkommendes bistand til en klient. |
| | § 124
c. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf.
dog § 124 f, kun ejes af |
| | 1) advokater, der aktivt driver
advokatvirksomhed i selskabet, dets moderselskab eller dets
datterselskab, |
| | 2) andre ansatte i selskabet eller |
| | 3) et andet advokatselskab. |
| | Stk. 2.
De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, må
alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne
i selskabet og må alene tilsammen have under en tiendedel af
stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets
vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at
fastsætte bestemmelser, der begrænser
aktieselskabslovens bestemmelser om indløsning af
aktier. |
| | § 124
d. De personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der
er af særlig betydning for advokaterhvervet.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven. |
| | Stk. 2.
Klager over de personer, som er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 15 a og 15 b. |
| | § 124
e. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab, bortset fra
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer,
der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive
advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab. |
| | Stk. 2.
Medlemmer af direktionen i et advokatselskab, bortset fra medlemmer
af direktionen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet,
skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. |
| | Stk. 3.
Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et advokatselskab skal dog
til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver
advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets
datterselskab. Det samme gælder for medlemmerne af
direktionen i et advokatanpartsselskab, hvis anpartsselskabets
ledelse kun består af en direktion. |
| | Stk. 4.
Det er en betingelse for, at personer, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets
bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestået den i
§ 124 d, stk. 1, nævnte prøve i de
regler, der er af særlig betydning for
advokaterhvervet. |
| | Stk. 5.
De i stk. 1-4 fastsatte krav til sammensætningen af et
advokatselskabs bestyrelse eller direktion gælder ikke for de
advokatselskaber, der i medfør § 124, stk. 2,
2. pkt., alene ejes af advokater, og hvis eneste formål og
aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet
advokatselskab. |
| | § 124
f. Justitsministeren fastsætter nærmere regler
for udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder
regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål og
regler om afhændelse af aktier og anparter. |
| | § 124
g. Medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder § 124, § 124 a,
§ 124 c og § 124 e, stk. 1-4. |
| | Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i medfør af § 124 d og
§ 124 f, kan der fastsættes straf af bøde
for overtrædelse af bestemmelserne i
forskrifterne.« |
| | |
§ 126.
En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god
advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv
grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad
berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal
fremmes med fornøden hurtighed. | | |
Stk. 2.
En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit
arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. | | 22. I § 126 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: |
Stk. 3.
En advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i
forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art
udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. | | »Stk. 3. En advokat skal medvirke
til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten, kan
deltage i den teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske
prøve i retssagsbehandling, jf. § 119,
stk. 2, nr. 5. Advokaten skal afholde udgifterne til den
teoretiske grunduddannelse, eksamen og praktiske prøve i
retssagsbehandling.« |
| | Stk. 3 bliver herefter
stk. 4. |
| | |
| | 23. I § 126 indsættes som stk. 5: |
| | »Stk. 5. Enhver advokat og
advokatfuldmægtig skal løbende deltage i
efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. En advokat skal
afholde udgifterne hertil for en fuldmægtig, der er
autoriseret hos advokaten. Justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.« |
| | |
§ 127
a. § 124 og §§ 125-127 gælder
også for advokatselskaber. | | 24. I § 127 a udgår:
»§ 124 og«. |
| | |
| | 25. I § 127 a indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2. § 126,
stk. 1, 2 og 4, samt § 127 gælder også
for de ansatte i et advokatselskab, som ejer aktier eller anparter
i advokatselskabet, jf. § 124 c, stk. 1, nr.
2.« |
| | |
| | 26.§ 129 affattes således: |
§ 129.
Borgerlig straffelovs §§ 144, 150-152 og 154-157
finder tilsvarende anvendelse på advokater og deres
autoriserede fuldmægtige. | | »§ 129. Straffelovens
§§ 144, 150-152 og 155-157 finder tilsvarende
anvendelse på advokater samt deres autoriserede
fuldmægtige, partnere, personale og andre, som i
øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden.« |
| | |
| | 27.§ 132 affattes således: |
§ 132.
Enhver advokat har møderet for byret og for Sø- og
Handelsretten i København i sager, som i medfør af
§§ 224-226 ville høre under byret, samt for
Den Særlige Klageret. | | »§ 132. Enhver advokat har
møderet for byret, for Sø- og Handelsretten i sager
omfattet af den danske retsplejelovs § 15, stk. 2,
nr. 4, og for Den Særlige Klageret.« |
| | |
§ 133.
En advokat har møderet for landsret og i alle sager for
Sø- og Handelsretten i København, når advokaten
har bestået en prøve i procedure. | | |
Stk. 2.
Prøven kan foruden af advokater aflægges af
autoriserede advokatfuldmægtige, der i medfør af
§ 136, stk. 4, kan give møde for
landsretten. | | |
| | 28.§ 133, stk. 3-5, affattes
således: |
Stk. 3.
Prøven aflægges for en af landsretterne eller
Sø- og Handelsretten i København. | | »Stk. 3. Prøven
består i, at den pågældende udfører to
retssager, der afsluttes med mundtlig domsforhandling. |
Stk. 4.
Prøven består i, at den pågældende
udfører to retssager, der slutter med mundtlig
domsforhandling. En sag kan kun danne grundlag for prøven,
såfremt vedkommende ret finder den egnet hertil. | | Stk. 4.
Den ene retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske
prøve, der er omhandlet i § 119, stk. 2, nr.
5. I så fald skal dette være en sag med kollegial
behandling i medfør af den danske retsplejelov, eller en
sag, hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal
aflægges for en af landsretterne eller for Sø- og
Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven,
hvis vedkommende ret finder sagen egnet hertil. |
Stk. 5.
Prøven er bestået, når retten finder
udførelsen af sagerne tilfredsstillende. Retten kan dog ud
fra den første sags karakter og udførelsen heraf
erklære prøven for bestået alene på
grundlag af denne sag. Den anden sag skal udføres senest 3
år efter udførelsen af den første sag,
medmindre retten meddeler undtagelse herfra. | | Stk. 5.
Prøven er bestået, når de retter, hvor sagerne
er udført, finder udførelsen tilfredsstillende.
Vedkommende landsret eller Sø- og Handelsretten kan dog,
hvis sagen er udført for landsretten eller Sø- og
Handelsretten, ud fra den første sags karakter og
udførelsen heraf erklære prøven for
bestået alene på grundlag af denne sag. Den anden sag
skal udføres senest 5 år efter udførelsen af
den første sag, medmindre den ret, hvor den anden sag
udføres, meddeler undtagelse herfra.« |
Stk. 6.
Der er ikke adgang til at indstille sig til prøven mere end
to gange. | | |
Stk. 7.
På Færøerne kan prøven aflægges for
retten på Færøerne. Rigsombudsmanden og
landfogden (politimesteren) deltager da i bedømmelsen af, om
udførelsen af sagerne findes tilfredsstillende | | |
| | |
| | 29.§ 135 affattes således: |
§ 135.
Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige,
der skal have juridisk kandidateksamen. | | Ȥ 135. Enhver advokat kan have
en eller to autoriserede fuldmægtige, der skal have
bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen. |
Stk. 2.
Autorisation meddeles af dommeren i den byretskreds, hvor
vedkommende advokat har kontor. I de områder, der er henlagt
til de i § 15 og § 16 a nævnte retter,
meddeles autorisationen dog af rettens præsident eller den i
medfør af § 16 a, stk. 3, administrerende
dommer. Bestemmelsen i § 121 gælder
tilsvarende. | | Stk. 2.
Autorisationen meddeles af præsidenten i den byretskreds,
hvor vedkommende advokat har kontor. Bestemmelsen i § 121
gælder tilsvarende.« |
| | 30.§ 139, stk. 1, affattes
således: |
§ 139.
Retten til at udøve advokatvirksomhed kan frakendes ved dom,
såfremt det på grund af advokatens sindssygdom
skønnes uforsvarligt, at vedkommende fortsat udøver
advokatvirksomhed. Sagen anlægges ved landsretten af
justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Advokaten har
ret til fri proces, såfremt vedkommende opfylder
betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2. | | »Retten til at udøve
advokatvirksomhed kan frakendes ved dom, såfremt det på
grund af advokatens sindssygdom skønnes uforsvarligt, at
vedkommende fortsat udøver advokatvirksomhed. Retten til at
udøve advokatvirksomhed kan endvidere frakendes ved dom
på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre,
såfremt advokaten har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Sagen
anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes
former. Advokaten har ret til fri proces, såfremt vedkommende
opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr.
2.« |
Stk. 2.
Skønnes det på grund af advokatens sindssygdom
nødvendigt for at afværge formuetab for klienter, kan
retten under sagen ved kendelse efter påstand fra
justitsministeren udelukke den pågældende fra at drive
advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. | | |
Stk. 3.
Er grunden til frakendelse efter stk. 1 ikke længere til
stede, tilbagegiver justitsministeren vedkommende retten til at
drive advokatvirksomhed, såfremt den pågældende i
øvrigt opfylder betingelserne for at udøve
advokatvirksomhed. Afslår justitsministeren en anmodning
herom, kan den pågældende forlange
spørgsmålet indbragt for landsretten. En sådan
begæring kan kun fremsættes med 1 års mellemrum.
Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., gælder
tilsvarende. | | |
| | |
| | 31. Efter
§ 139 indsættes: |
| | Ȥ 139
a. Justitsministeriet kan offentliggøre oplysninger
om de i § 138 og § 139, stk. 1 og 2,
nævnte domme og kendelser, hvorved der er sket frakendelse af
retten til at udøve advokatvirksomhed.« |
| | 32.§ 143 affattes således: |
§ 143.
Alle advokater er medlemmer af Det Danske Advokatsamfund. | | Ȥ 143. Det Danske
Advokatsamfund udgøres af alle advokater. |
Stk. 2.
Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes
Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres
autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat
ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen
medfører, kan det indklage den pågældende for
Advokatnævnet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse,
for så vidt angår advokatselskaber, jf. § 124
a. | | Stk. 2.
Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes
Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres
autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat
ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen
medfører, kan det indklage den pågældende for
Advokatnævnet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for så vidt angår advokatselskaber, jf.
§ 124. |
Stk. 3.
Advokatsamfundet opdeles i et antal advokatkredse. Advokatkredsenes
bestyrelser bistår Advokatrådet. Stk. 4.
Advokatsamfundet fastsætter regler om sin organisation og
virksomhed i en vedtægt, der skal godkendes af
justitsministeren. | | Stk. 3.
Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er nævnt i § 124 c,
stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen
i en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor
advokaten eller den ovennævnte person har sin virksomhed,
hvis det må antages, at advokaten eller den ovennævnte
person groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i
sager, hvor en advokat eller en af de personer, der er nævnt
i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have
begået overtrædelser, der kan føre til
frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller
retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab,
bestemme, at der skal iværksættes et kollegialt tilsyn
med advokaten eller den ovennævnte person. |
| | Stk. 4.
Advokatsamfundet opdeles i et antal advokatkredse. Advokatkredsenes
bestyrelser bistår Advokatrådet. |
| | Stk. 5.
Advokatsamfundet fastsætter regler om sin organisation og
virksomhed i en vedtægt, der skal godkendes af
justitsministeren.« |
| | 33.§ 144 affattes således: |
§ 144.
Advokatsamfundet opretter et advokatnævn. Advokatnævnet
består af en formand og 2 næstformænd, der alle
skal være dommere, samt af 15 andre medlemmer. Formanden og
næstformændene udpeges af Højesterets
præsident. Af de øvrige medlemmer udpeges 6, der ikke
må være advokater, af justitsministeren, mens 9
vælges af advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er
medlemmer af Advokatrådet. Medlemmerne og
stedfortrædere herfor udpeges for 4 år ad gangen. | | »§ 144. Advokatsamfundet
opretter et Advokatnævn. Advokatnævnet består af
en formand og 2 næstformænd, der alle skal være
dommere, samt af 18 andre medlemmer. Formanden og
næstformændene udpeges af Højesterets
præsident. Af de øvrige medlemmer vælges 9 af
Advokatsamfundet blandt advokater, der ikke er medlemmer af
Advokatrådet, og 9, der ikke må være advokater,
udpeges af justitsministeren. Justitsministerens udpegning af
medlemmer og stedfortrædere herfor sker efter indstilling fra
sådanne myndigheder, organisationer og lign., således
at det sikres, at der til nævnet udpeges medlemmer og
stedfortrædere herfor, der har kendskab til både
private klienters, erhvervsklienters og offentlige klienters
interesser. Medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges for en
periode af 6 år. Der er ikke mulighed for genudpegning. |
Stk. 2.
Ved nævnets behandling af en sag skal deltage et eller flere
medlemmer af formandskabet, et eller flere af de medlemmer, der er
udpeget af justitsministeren, og et antal advokater, der svarer til
antallet af deltagende medlemmer af formandskabet og øvrige
medlemmer. | | Stk. 2.
Ved nævnets behandling af en sag skal deltage et eller flere
medlemmer af formandskabet, et eller flere af de medlemmer, der er
udpeget af justitsministeren, og et antal advokater, der svarer til
antallet af de medlemmer, der er udpeget af
justitsministeren. |
Stk. 3.
Advokatnævnet bistås ved sagernes forberedelse af
advokatkredsenes bestyrelser. | | Stk. 3.
Advokatnævnet kan ved sagernes forberedelse lade sig
bistå af advokatkredsenes bestyrelser. |
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
Advokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets
virksomhed i afdelinger og formandens og
næstformændenes adgang til at afgøre
sager. | | Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
Advokatnævnets virksomhed, herunder om nævnets
virksomhed i afdelinger. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om betaling af udgifter til honorarer m.v.
til advokater, der udpeges som anklager, forsvarer eller til at
varetage klagerens interesser i
disciplinærsager.« |
| | 34.§ 145 affattes således: |
§ 145.
Ved behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå
Advokatnævnet, og sager efter § 146 om klager over
vederlag tiltrædes bestyrelserne hver af et medlem, der ikke
er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere afdelinger,
tiltrædes kredsbestyrelsen dog af et medlem for hver
afdeling. Disse medlemmer og stedfortrædere herfor udpeges af
justitsministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra
vedkommende amtsråd, i København og på
Frederiksberg henholdsvis borgerrepræsentationen og
kommunalbestyrelsen. | | Ȥ 145. Ved behandlingen af
sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå
Advokatnævnet, tiltrædes bestyrelserne hver af et
medlem, der ikke er advokat. Virker en kredsbestyrelse i flere
afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét
medlem for hver afdeling. Disse medlemmer og stedfortrædere
herfor udpeges af justitsministeren for 4 år ad gangen efter
indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). Justitsministeren
kan fastsætte regler om indstilling fra kommuner, der ikke er
medlemmer af KL (Kommunernes Landsforening). |
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de skal bistå
Advokatnævnet, samt sager om klager over vederlag, herunder
om kredsbestyrelsernes adgang til at henvise sager til
Advokatnævnet. | | Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
kredsbestyrelsernes behandling af sager, hvor de skal bistå
Advokatnævnet, samt kredsbestyrelsernes afholdelse af de
samtaler, som er nævnt i § 143,
stk. 3.« |
| | |
| | 35.§ 146 affattes således: |
§ 146.
Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har
forlangt for sit arbejde, kan af den, som har retlig interesse
heri, indbringes for bestyrelsen i den advokatkreds, hvor advokaten
eller advokatselskabet har sit kontor. Kredsbestyrelsen kan
godkende vederlagets størrelse eller bestemme, at vederlaget
skal nedsættes eller bortfalde. | | »§ 146. Klager over vederlag,
som en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit
arbejde, kan af den, som har retlig interesse heri, indbringes for
Advokatnævnet. Nævnet kan godkende vederlagets
størrelse eller bestemme, at vederlaget skal nedsættes
eller bortfalde. |
| | Stk. 2.
Klager skal indgives inden et år efter, at klageren er blevet
bekendt med kravet om vederlag. Fristen regnes fra den endelige
afregning af den pågældende sag. Advokatnævnet
kan behandle en klage, der er indgivet senere, når
fristoverskridelsen er rimeligt begrundet. |
| | Stk. 3.
Advokatnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.« |
| | |
§ 147.
Kredsbestyrelsens afgørelse kan indbringes for
Advokatnævnet af hver af parterne samt af
Advokatrådet. | | 36.§ 147 ophæves. |
Stk. 2.
Klage skal være indgivet til nævnet inden 4 uger efter,
at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne.
Nævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere,
når det findes rimeligt begrundet. | | |
Stk. 3.
Advokatnævnet kan godkende vederlagets størrelse eller
bestemme, at vederlaget skal nedsættes eller bortfalde.
Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. | | |
| | |
| | 37.§ 147 a affattes
således: |
§ 147
a. Så længe en sag behandles af en
kredsbestyrelse eller Advokatnævnet, kan klagesagens parter
ikke anlægge sag ved domstolene om de spørgsmål,
der er omfattet af klagen. Når fristen for indbringelse af
kredsbestyrelsens afgørelse er udløbet, uden at
afgørelsen er indbragt for Advokatnævnet, eller
Advokatnævnet har truffet afgørelse, kan hver af
parterne indbringe sagen for domstolene. | | Ȥ 147
a. Så længe en sag behandles af
Advokatnævnet, kan klagesagens parter ikke anlægge sag
ved domstolene om de spørgsmål, der er omfattet af
klagen. Når Advokatnævnet har truffet afgørelse,
kan hver af parterne indbringe sagen for domstolene.« |
| | |
§ 147
b. Klager over, at en advokat eller et advokatselskab har
tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller af
forskrifter fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes
for Advokatnævnet. | | 38. I § 147 b, stk. 1, ændres
»en advokat eller et advokatselskab« til: »en
advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab,«. |
Stk. 2.
Klager skal indgives inden 3 måneder efter, at klageren er
blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører.
Nævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere,
når det findes rimeligt begrundet. | | 39. I § 147 b, stk. 2, ændres
»3 måneder« til: »1 år«. |
| | |
| | 40.§ 147 c, stk. 1 og 2, affattes således: |
§ 147
c. Finder Advokatnævnet, at en advokat eller et
advokatselskab har tilsidesat pligter, der følger af denne
lov eller forskrifter fastsat i medfør af loven, kan det
tildele advokaten eller advokatselskabet en advarsel eller
irettesættelse eller pålægge vedkommende eller
selskabet en bøde på indtil 200.000 kr. | | »Finder Advokatnævnet, at en
advokat, et advokatselskab eller en af de personer, der er
nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter,
der følger af denne lov eller forskrifter fastsat i
medfør af loven, kan nævnet tildele advokaten,
advokatselskabet eller personen, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, en irettesættelse eller
pålægge vedkommende eller selskabet en bøde
på indtil 300.000 kr. |
Stk. 2.
Advokatnævnet kan under anvendelse af tvangsbøder
pålægge en advokat eller et advokatselskab at opfylde
en forpligtelse som nævnt i stk. 1. Nævnet kan
endvidere, såfremt det skønnes fornødent,
fratage advokaten en sag og lade en anden advokat, der er godkendt
af klienten, færdiggøre den. | | Stk. 2.
Advokatnævnet kan under anvendelse af tvangsbøder
pålægge en advokat, et advokatselskab eller en af de
personer, der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr.
2, og som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, at
opfylde en forpligtelse som nævnt i stk. 1. Nævnet
kan endvidere, hvis det skønnes fornødent, fratage
advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab,
en sag og lade en anden af klienten godkendt advokat eller person,
der i medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer
aktier eller anparter i et advokatselskab, færdiggøre
den.« |
Stk. 3.
Har en advokat gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen
overtrædelse af sine pligter som advokat, og de udviste
forhold giver grund til at antage, at den pågældende
ikke for fremtiden vil udøve advokatvirksomhed på
forsvarlig måde, kan Advokatnævnet frakende advokaten
retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at udøve
advokatvirksomhed. Frakendelsen kan ske i et tidsrum fra 6
måneder til 5 år eller indtil videre. Bestemmelsen i
§ 142 gælder tilsvarende. | | 41. I § 147 c indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke: |
Stk. 4.
Nævnets afgørelser, der ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed, skal indeholde oplysning om adgangen til
domstolsprøvelse og fristen herfor. Stk. 5.
Advokatnævnet sender meddelelse om en afgørelse til
klageren, advokaten, advokatselskabet, Advokatrådet og
Justitsministeriet. Nævnet kan offentliggøre
afgørelsen. | | »Stk. 4. Har en af de personer,
der er nævnt i § 124 c, stk. 1, nr. 2, og som
ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, gjort sig skyldig i
grov eller oftere gentagen overtrædelse af de regler, som
regulerer advokaterhvervet, og de udviste forhold giver grund til
at antage, at den pågældende ikke for fremtiden vil
overholde disse regler, kan Advokatnævnet frakende
vedkommende retten til at udføre sager eller forretninger af
nærmere angiven karakter eller retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab. Frakendelse kan ske i et tidsrum fra
6 måneder til 5 år eller indtil videre.« |
| | Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 5 og 6. |
| | |
| | 42. I § 147 c, stk. 5, der bliver
stk. 6, indsættes efter »advokatselskabet,«:
»personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab,«. |
| | |
| | 43.§ 147 d, stk. 1, affattes
således: |
§ 147
d. Advokatnævnets afgørelse efter
§ 147 c, stk. 1 og 2, kan indbringes for landsretten
af advokaten eller advokatselskabet. Landsretten kan
stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen. | | »Advokatnævnets
afgørelse efter § 147 c, stk. 1 og 2, kan
indbringes for landsretten af advokaten, advokatselskabet eller
personen, der i medfør af § 124 c, stk. 1,
nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokataktieselskab.
Landsretten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen.« |
Stk. 3.
Afgørelsen indbringes ved, at advokaten eller
advokatselskabet anlægger sag mod Advokatnævnet i den
borgerlige retsplejes former. Sagen anlægges ved den
landsret, i hvis kreds advokaten eller advokatselskabet har
kontor. | | 44. I § 147 d, stk. 3, ændres
»advokaten eller advokatselskabet« til:
»advokaten, advokatselskabet eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab,«. |
| | |
| | 45.§ 147 e affattes
således: |
§ 147
e. Advokaten kan forlange en afgørelse efter
§ 147 c, stk. 3, indbragt for landsretten.
Landsretten kan stadfæste, ophæve eller ændre
afgørelsen. | | »§ 147
e. Advokaten eller personen, der i medfør af
§ 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i
et advokatselskab, kan forlange en afgørelse efter
§ 147 c, stk. 3 eller stk. 4, indbragt for
landsretten. Landsretten kan stadfæste, ophæve eller
ændre afgørelsen. |
Stk. 2.
Begæring om sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Justitsministeren
anlægger herefter sag mod advokaten i den borgerlige
retsplejes former. Advokaten har ret til fri proces, såfremt
vedkommende opfylder betingelserne i § 330, stk. 1,
nr. 2. | | Stk. 2.
Anmodning om sagsanlæg skal fremsættes over for
justitsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Justitsministeren
anlægger herefter sag i den borgerlige retsplejes former mod
advokaten eller personen, der i medfør af § 124 c,
stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab.
Advokaten har ret til fri proces, såfremt vedkommende
opfylder betingelserne i § 330, stk. 1, nr. 2. |
Stk. 3.
Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning,
men landsretten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt
advokaten retten til at udøve advokatvirksomhed, ved
kendelse udelukke den pågældende fra at udøve
sådan virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan
ved dommen bestemmes, at anke ikke har opsættende
virkning. | | Stk. 3.
Anmodning om sagsanlæg har opsættende virkning, men
landsretten kan, hvis Advokatnævnet har frakendt advokaten
retten til at udøve advokatvirksomhed eller personen, der i
medfør af § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier
eller anparter i et advokatselskab, retten til at eje aktier eller
anparter i et advokatselskab, ved kendelse udelukke den
pågældende fra at udøve sådan virksomhed,
indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen bestemmes, at
anke ikke har opsættende virkning.« |
| | |
§ 147
f. Advokatnævnet kan til enhver tid ophæve en
frakendelse efter § 147 c, stk. 3. […] | | 46. I § 147 f, stk. 1,
indsættes efter »§ 147 c, stk. 3«:
»og 4«. |
| | |
| | 47. Efter
§ 148 indsættes: |
| | Ȥ 148
a. Krav om skriftlighed eller underskrift er ikke til hinder
for, at meddelelser til retten sendes som digital kommunikation.
Meddelelsen skal være forsynet med en digital signatur. |
| | Stk. 2.
Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation med domstolene, herunder om anvendelsen af
digital signatur. |
| | Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den kan gøres tilgængelig for retten. |
| | Stk. 4.
Hvis en digital meddelelse ikke er forsynet med digital signatur
eller er behæftet med andre fejl, der gør den uegnet
til at indgå i rettens behandling af en sag, kan retten
afvise meddelelsen eller fastsætte en frist for
afhjælpning af mangelen. Efter anmodning træffes
afgørelsen om afvisning ved kendelse.« |
| | |
| | 48.§ 149 affattes således: |
§ 149.
Hovedsproget i retten er færøsk, men dansk kan lige
så vel anvendes som færøsk. Afhøring af
personer, der ikke har tilstrækkeligt kendskab til det
færøske eller det danske sprog, foregår ved
hjælp af en translatør eller en af retten
udnævnt tolk. Dog kan, bortset fra straffesager, hvori
nævninger medvirker, tilkaldelse af tolk undlades, når
ingen af parterne gør fordring herpå og retten tiltror
sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Hvis dommeren
ikke har fornødent kendskab til det færøske
sprog, foranlediger han tilkaldt en kyndig person til at fungere
som oversætter, når det måtte være
fornødent. | | »§ 149. Hovedsproget i retten
er færøsk, men dansk kan lige så vel anvendes
som færøsk. Afhøring af personer, der ikke har
tilstrækkeligt kendskab til det færøske eller
det danske sprog, skal så vidt muligt ske ved hjælp af
en translatør eller en af retten udnævnt tolk. Dog
kan, bortset fra straffesager, hvori nævninger medvirker,
tilkaldelse af tolk undlades, når ingen af parterne
gør fordring herpå, og retten tiltror sig
fornødent kendskab til det fremmede sprog. Hvis dommeren
ikke har fornødent kendskab til det færøske
sprog, foranlediger han tilkaldt en kyndig person til at fungere
som oversætter, når det måtte være
fornødent. |
Stk. 2.
Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en
oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger
det, skal bekræftes af en translatør eller en af
retten antaget oversætter. Oversættelsen kan dog
frafaldes, når begge parter er enige derom og retten tiltror
sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Har dommeren
ikke fornødent kendskab til det færøske
skriftsprog, foranlediger han dokumenter affattet i det
færøske sprog oversat. Såfremt
oversættelsen ikke godkendes af parterne, skal den
bekræftes af en af retten udmeldt kyndig person. I
tilfælde af anke eller kære skal dokumenter affattede i
det færøske sprog ledsages af en oversættelse
foretaget af en dertil af retten beskikket person. Udgifterne ved
de i dette stykke omhandlede oversættelser af
færøske dokumenter og de i stk. 1, sidste pkt.,
omhandlede tilkaldelser af tolk afholdes af landskassen. | | Stk. 2.
Dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en
oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger
det, skal bekræftes af en translatør eller en af
retten antaget oversætter. Oversættelsen kan dog
frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror
sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Har dommeren
ikke fornødent kendskab til det færøske
skriftsprog, foranlediger han dokumenter affattet i det
færøske sprog oversat. Såfremt
oversættelsen ikke godkendes af parterne, skal den
bekræftes af en af retten udmeldt kyndig person. I
tilfælde af anke eller kære skal dokumenter affattede i
det færøske sprog ledsages af en oversættelse
foretaget af en dertil af retten beskikket person. Udgifterne ved
de i dette stykke omhandlede oversættelser af
færøske dokumenter og de i stk. 1, 4. pkt.,
omhandlede tilkaldelser af tolk afholdes af landskassen. |
Stk. 3.
Forhandling med og afhørelse af døve, stumme og
døvstumme foregår enten ved hjælp af personer,
der er kyndige i tegnsproget eller talemetoden, eller ved
skriftlige spørgsmål og svar. | | Stk. 3.
En statsborger i et andet nordisk land kan uanset reglerne i
stk. 1 og 2 indlevere dokumenter, der er affattet på den
pågældendes eget sprog. Retten foranlediger dog
dokumenter oversat til færøsk, såfremt modparten
forlanger det, eller retten finder det nødvendigt. På
begæring af en statsborger i et andet nordisk land skal
retten foranledige dokumenter, der indleveres af modparten, oversat
det pågældende fremmede nordiske sprog. |
Stk. 4.
Til at bistå som tolk eller tegnsprogkyndig må ingen
tilkaldes, der ifølge §§ 60 og 62 ville
være udelukket fra at handle som dommer i sagen. I
øvrigt bliver de om vidner gældende regler at anvende
på de nævnte personer med de lempelser, der
følger af forholdets natur, og for så vidt ikke andet
særlig er foreskrevet. | | Stk. 4.
Udgifter til tolkning i sager, hvori en statsborger i et andet
nordisk land er part, afholdes af landskassen. Det samme
gælder udgifter til oversættelse efter reglerne i
stk. 3. Retten kan bestemme, at udgifterne skal
godtgøres af parterne i overensstemmelse med lovens
almindelige regler om sagsomkostninger. |
| | Stk. 5.
Forhandling med og afhøring af døve og svært
hørehæmmede skal så vidt muligt foregå ved
hjælp af en uddannet tolk. Forhandling med og afhøring
af øvrige hørehæmmede og døvblevne skal
efter begæring fra vedkommende så vidt muligt
foregå ved hjælp af en uddannet tolk. For så vidt
angår stumme kan afhøring eller forhandling
foregå ved skriftlige spørgsmål og svar eller
efter begæring så vidt muligt ved hjælp af en
tolk. Den døve, hørehæmmede, døvblevne
eller stumme har endvidere adgang til at lade sig bistå af en
døvekonsulent, tunghørekonsulent eller lignende under
retsmøder. |
| | Stk. 6.
Til at bistå som tolk eller tegnsprogkyndig må ingen
tilkaldes, der ifølge § 60 og § 61 ville
være udelukket fra at handle som dommer i sagen. I
øvrigt bliver de om vidner gældende regler at anvende
på de nævnte personer med de lempelser, der
følger af forholdets natur, og for så vidt ikke andet
særlig er foreskrevet. |
| | Stk. 7.
Tolkning kan ske ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder, at tolken møder samme sted som parten,
vidnet eller syns- og skønsmanden, og tolkning ved
anvendelse af telekommunikation med billede findes forsvarlig.
Når der tolkes for en part, et vidne eller en syns- og
skønsmand, der deltager ved anvendelse af telekommunikation,
skal tolken så vidt muligt befinde sig samme sted som parten,
vidnet eller syns- og skønsmanden.« |
| | |
§ 154.
Meddelelser fra retten gives på den måde, som rettens
formand bestemmer, medmindre loven indeholder anden forskrift
herom. | | 49. I § 154 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: |
Stk. 2.
Rettens beslutning om, hvorledes meddelelser skal gives, er ikke
genstand for kære. | | »Stk. 2. Anvendelse af digital
kommunikation kan ske, hvis modtageren har samtykket i at modtage
meddelelser på denne måde, jf. dog § 155, nr.
2. Samtykke kan gives for den enkelte sag eller generelt.
Meddelelser, der indeholder fortrolige oplysninger, skal krypteres
eller sikres på anden forsvarlig måde.« |
| | Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | |
§ 155.
Forkyndelse sker ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag 1) sendes eller afleveres til den
pågældende, der samtidig anmodes om at bekræfte
modtagelsen på en genpart af dokumentet eller, hvis
forkyndelsen foretages ved rettens eller anklagemyndighedens
foranstaltning, et særligt modtagelsesbevis
(brevforkyndelse), | | |
| | 50. I § 155 indsættes efter nr. 1
som nyt nummer: |
2) sendes til den pågældende i
brev med afleveringsattest (postforkyndelse) eller 3) afleveres til den
pågældende af en stævningsmand
(stævningsmandsforkyndelse). | | »2) ved digital kommunikation
gøres tilgængelig for den pågældende, der
samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital
forkyndelse).« Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og
4. |
| | |
| | 51. Efter
§ 156 indsættes: |
| | Ȥ 156
a. Ved digital forkyndelse anses meddelelsen for forkyndt,
hvis den pågældende bekræfter at have modtaget
meddelelsen enten ved en meddelelse, der sendes ved digital
kommunikation med anvendelse af digital signatur, eller ved at
sende en personligt underskrevet kopi af meddelelsen. Forkyndelsen
anses for sket den dag, modtageren anfører at have modtaget
kendelsen. Er ingen modtagelsesdag anført, eller er den
angivne modtagelsesdag senere end den registrerede modtagelsesdato
for den digitalt fremsendte bekræftelse eller datoen i
poststemplet på tilbagesendelsen, anses forkyndelsen for sket
på den registrerede modtagelsesdag eller på
poststemplets dato.« |
| | |
§ 158.
Har den pågældende kendt bopæl eller opholdssted
i udlandet, og kan forkyndelse ikke ske her i riget efter
§ 155, nr. 2 og 3, jf. § 157, sker forkyndelse
ved brevforkyndelse eller på den måde, der er
foreskrevet ved konvention eller ved vedkommende lands lov. | | 52. I § 158 ændres
»§ 155, nr. 2 og 3« til
»§ 155, nr. 3 og 4«. |
| | |
§ 174.
Vidneforklaring afgives for den ret, ved hvilken sagen behandles.
Retten kan dog beslutte, at vidneforklaring i stedet skal afgives
for den byret, hvor det findes mest hensigtsmæssigt. | | 53. I § 174 indsættes som stk. 2 og 3: »Stk. 2. Retten kan
bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det findes
hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vidnet indkaldes til at
møde et nærmere angivet sted, jf.
§ 191. |
| | Stk. 3.
Retten kan bestemme, at et vidne skal afgive forklaring ved
anvendelse af telekommunikation uden billede, hvis det vil
være forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder, at forklaringen afgives i retten eller ved
anvendelse af telekommunikation med billede, og afgivelse af
forklaring ved anvendelse af telekommunikation uden billede findes
forsvarlig. Vidnet pålægges at være til
rådighed for rettens etablering af telekommunikationen
på en nærmere angiven måde. Reglerne i
§ 175 finder tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 186.
Vidneforklaring under domsforhandling optegnes i retsbogen i det
omfang, retten bestemmer. Retten bør herved tage hensyn til
ønsker fra parter eller vidner og til, om optegnelsen kan
antages at få betydning under fornyet prøvelse af
sagen. | | 54. I § 186, stk. 2, indsættes
som 3. pkt.: »Hvis der sker billed- eller
lydoptagelse af vidneforklaringen efter stk. 3, kan retten dog
bestemme, at der ikke skal ske optegnelse i retsbogen.« |
Stk. 2. I
øvrigt optegnes hovedindholdet af vidneforklaringen. De
vigtigste udtalelser gengives så vidt muligt med vidnets egne
ord. | | 55. I § 186 indsættes som stk. 3-6: |
| | »Stk. 3. Retten kan bestemme, at
der skal ske billed- eller lydoptagelse af en vidneforklaring.
Afgives vidneforklaringen ikke under domsforhandlingen, skal
optagelsen så vidt muligt ske som billedoptagelse. |
| | Stk. 4.
En part har adgang til at gennemse billed- og lydoptagelser,
som er foretaget i medfør af stk. 3, medmindre parten
ikke havde adgang til at overvære
vidneforklaringen. Gennemsyn kan ske hos retten eller hos
partens advokat eller forsvarer. Billed- og lydoptagelser, som er
foretaget i medfør af stk. 3, er i øvrigt ikke
genstand for aktindsigt. |
| | Stk. 5. Medmindre højere
straf er forskyldt efter lovgivningen i øvrigt, straffes med
bøde den, der uberettiget videregiver billed- eller
lydoptagelser, som er foretaget i medfør af
stk. 3. |
| | Stk. 6.
Den, der efter regler i denne lov har ret til aktindsigt i
indførelser i retsbogen vedrørende en
vidneforklaring, hvor der i medfør af stk. 3 er
sket billed- eller lydoptagelse, kan mod betaling af udgifterne
herved forlange, at der tilvejebringes en udskrift af
vidneforklaringen. Udskriften anses som et bilag til
retsbogen. Domstolsstyrelsen kan fastsætte regler om
opgørelsen af udgifterne ved tilvejebringelsen af
udskrifter.« |
| | |
§ 189.
Såfremt hensynet til fremmede magter, til statens sikkerhed
eller til opklaring af alvorlige forbrydelser taler derfor, kan
retten eller politiet pålægge en person, der er
afhørt som vidne, tavshedspligt med hensyn til hans viden om
sagen. | | 56. I § 189, stk. 3, § 535,
stk. 1, 1. pkt., § 650, stk. 1, 1. pkt.,
§ 721, stk. 1, nr. 1, § 731, stk. 1,
litra e, § 895, stk. 6, og § 1017 a,
stk. 4, ændres »hæfte« til:
»fængsel indtil 4 måneder.« |
Stk. 2.
Pålægget bortfalder, når sagen er afsluttet.
Pålægget kan forinden ophæves af retten eller
politiet. Politiets nægtelse af at ophæve et
pålæg skal efter begæring forelægges
retten. Den pågældende skal gøres bekendt med
adgangen hertil. | | |
Stk. 3.
Overtrædelse af pålægget straffes med bøde
eller hæfte. | | |
§ 535.
Den, der modvillig undlader at efterkomme en dom, hvorved det er
ham pålagt at foretage noget, såvel som den, der
forsætlig overtræder en dom, hvorved det er ham
pålagt at undlade noget, kan, hvad enten domhaveren går
frem efter §§ 529-533 eller ikke, under en af denne
anlagt sag dømmes til straf af bøder eller
hæfte, hver gang en særskilt tilsidesættelse af
dommen foreligger. […] | | |
§ 650.
Den, der modvillig overtræder et for ham ved fogedretten
nedlagt forbud, kan under en af forbudsrekvirenten anlagt sag
dømmes til straf af bøde eller hæfte og i
forbindelse hermed efter omstændighederne til erstatning.
[…] | | |
§ 721.
Følgende sager, hvori tiltale rejses for byretten, betegnes
som politisager: | | |
Sager angående
lovovertrædelser, for hvilke loven ikke, bortset fra
gentagelsestilfælde, hjemler anden straf end bøde
eller hæfte, dog med undtagelse af de i straffelovens
§§ 103, stk. 2, 148, 155, 1. pkt., 156, 157,
160, 267, stk. 1, 274, 296, stk. 2, og 304 nævnte
lovovertrædelser. | | |
[…] | | |
§ 731.
Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv har
valgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, at
beskikke, | | |
[…] | | |
når tiltale er rejst i politisager,
i hvilke der skønnes at blive spørgsmål om
anvendelse af højere straf end bøde og
hæfte, | | |
§ 895.
Når nævningernes ordfører skønner, at
nævningerne har haft behørig lejlighed til en
foreløbig drøftelse af sagen, påbegyndes den
egentlige rådslagning. […] | | |
Stk. 2.
Når nævningernes ordfører skønner, at
rådslagningen vil kunne afsluttes, forlader formanden, dersom
han har været til stede under rådslagningen,
nævningernes forsamlingsværelse. Herefter afslutter
nævningerne rådslagningen, inden der skrides til
afstemning. […] | | |
Stk. 6.
Om rådslagningen og afstemningen skal der iagttages tavshed.
Meddelelse derom må i intet tilfælde optages i pressen
eller på anden måde ske offentlig. Overtrædelse
af disse bestemmelser straffes med hæfte. | | |
[…] | | |
§ 1017
a. Såfremt hensynet til fremmede magter gør det
påkrævet, at der ikke offentlig sker omtale af et
forhold, der er genstand for offentlig undersøgelse, kan
politiet begære rettens kendelse om, at offentlig omtale af
sagen helt eller for visse deles vedkommende er forbudt.
Forhandlingerne herom samt kendelsens afsigelse sker for lukkede
døre. | | |
[…] | | |
Stk. 4.
Overtrædelse af forbudet straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder med hæfte. | | |
| | |
| | 57. Efter
§ 190 indsættes: |
| | Ȥ 191. Reglerne i denne
paragraf gælder for telekommunikation med billede. |
| | Stk. 2.
Vidnet indkaldes til at møde for |
| | 1) en ret, |
| | 2) en offentlig myndighed, der er
bemyndiget til at stille kommunikationsmidler til rådighed
til brug for telekommunikation med billede i retssager, jf.
stk. 3, eller |
| | 3) en fysisk eller juridisk person, der
har autorisation til at stille kommunikationsmidler til
rådighed til brug for telekommunikation med billede i
retssager, jf. stk. 4. |
| | Stk. 3.
Domstolsstyrelsen kan bemyndige en offentlig myndighed til at
stille kommunikationsmidler til rådighed til brug for
telekommunikation med billede i retssager. Der kan i bemyndigelsen
fastsættes vilkår for gennemførelsen af
telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde en
bemyndigelse, hvis vilkårene overtrædes. |
| | Stk. 4.
Domstolsstyrelsen kan give en fysisk eller juridisk person
autorisation til at stille kommunikationsmidler til rådighed
til brug for telekommunikation med billede i retssager. Der kan i
autorisationen fastsættes vilkår for
gennemførelsen af telekommunikationen. Domstolsstyrelsen kan
tilbagekalde en autorisation, hvis vilkårene
overtrædes. |
| | Stk. 5.
Domstolsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
meddelelse og tilbagekaldelse af bemyndigelser efter stk. 3 og
autorisationer efter stk. 4 og om fastsættelse af
vilkår samt regler om betaling for telekommunikation og om
betaling af gebyr for behandling af ansøgninger om
bemyndigelse efter stk. 3 eller autorisation efter
stk. 4. |
| | Stk. 6.
Retten kan tillade, at et vidne, der befinder sig i udlandet,
afgiver forklaring ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis forklaringen skønnes at kunne afgives under lige
så betryggende former som en forklaring, der afgives efter
reglerne i stk. 2.« |
| | |
| | 58.§ 257 affattes således: |
§ 257.
I retssager optræder værgen på den umyndiges
vegne. Udøves værgemål af forældre i
forening, og udebliver den ene af forældrene i et
retsmøde, mens den anden møder, optræder den
mødte på den umyndiges vegne under retsmødet.
Værgen kan ikke uden den umyndiges samtykke anlægge
retssag, der angår formuerettigheder, hvorover den umyndige
har rådigheden, eller rejser sig af en aftale, som den
umyndige gyldig har indgået på egen hånd.
Værgen for en umyndiggjort kan heller ikke uden hans samtykke
anlægge retssag, der rejser sig af en ham tilføjet
legemsfornærmelse eller ærekrænkelse, medmindre
umyndiggørelsen skyldes sindssygdom eller
åndssvaghed. | | »§ 257. I retssager kan en
umyndig ikke optræde på egen hånd. Udøves
værgemål af forældre i forening, og udebliver den
ene af forældrene i et retsmøde, mens den anden
møder, optræder den mødte på den
umyndiges vegne under retsmødet. |
Stk. 2. I
retssager kan den, der er sat under lavværgemål, kun
optræde i forbindelse med sin lavværge. | | Stk. 2.
Værgen kan ikke uden samtykke fra den, der er umyndig,
anlægge retssag, der angår formuerettigheder, hvorover
den pågældende har rådigheden, eller som
vedrører en aftale, som den pågældende gyldigt
har indgået på egen hånd. Værgen kan heller
ikke uden samtykke fra den, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6, anlægge retssag,
der vedrører en legemskrænkelse eller en freds- eller
æreskrænkelse, der er tilføjet den
pågældende, medmindre den, der er under
værgemål, som følge af manglende
forståelse for sagens betydning ikke kan tage stilling
hertil.« |
| | |
§ 260.
[…] | | |
Stk. 2.
Advokater er eneberettigede til at møde i retten som
fuldmægtige for parterne; dog kan der mødes af
værger for umyndige og umyndiggjorte, af lavværger for
personer, der er sat under lavværgemål, ved
ægtefælle, beslægtede og besvogrede i anden grad
af sidelinien eller nærmere, ved personer, der hører
til samme husstand som parten, samt ved personer, der står i
fast tjenesteforhold til parten, således at de er antagne af
ham for ikke kortere tid end en måned og - når parten
ikke selv er advokat - ikke med det særlige hverv for
øje at møde for retten. | | 59. I § 260, stk. 2, ændres
»umyndige og umyndiggjorte, af lavværger for personer,
der er sat under lavværgemål« til:
»personer, der er umyndige, under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens
§ 7«. |
[…] | | |
| | |
§ 351.
Retten indkalder parterne til et møde med et varsel, der i
almindelighed skal være på mindst 2 uger fra
forkyndelsen. | | |
Stk. 2.
På mødet skal sagsøger fremlægge de
dokumenter, som han agter at påberåbe sig, for så
vidt de er i hans besiddelse. | | |
Stk. 3.
Sagsøgte skal på mødet fremlægge et
svarskrift eller, hvis sagen behandles ved byret, afgive en
udtalelse af det i stk. 4 angivne indhold. Sagsøgte
skal endvidere fremlægge de dokumenter, som han agter at
påberåbe sig, for så vidt de er i hans
besiddelse. Er genpart af svarskriftet eller de nævnte
dokumenter ikke tidligere meddelt sagsøger, skal en genpart
overgives til denne samtidig med fremlæggelsen. | | |
Stk. 4.
Svarskriftet skal indeholde: | | |
1) sagsøgtes påstand, | | |
2) angivelse af eventuelle modkrav, | | |
3) en kort fremstilling af de
kendsgerninger, hvorpå påstanden og modkravene
støttes, | | |
4) angivelse af de dokumenter og andre
beviser, som sagsøgte agter at påberåbe sig,
og | | |
5) angivelse af en postadresse på
Færøerne eller i Danmark, hvortil meddelelser til
sagsøgte vedrørende sagen kan sendes, og hvor
forkyndelse kan ske, for så vidt sådan angivelse ikke
allerede er foretaget. | | |
Stk. 5. I
sager, der behandles ved landsret, kan retten bestemme, at der i
stedet for svarskrift kan afgives en mundtlig udtalelse af det i
stk. 4 nævnte indhold. I sager, der behandles ved byret,
kan retten bestemme, at svarskrift skal fremlægges. | | |
Stk. 6.
Søger sagsøgte rettens tilladelse til, at sagens
formalitet påkendes særskilt, jf. § 253, kan
han indskrænke sig til i sit svarskrift eller sin udtalelse
af fremsætte sine formalitetsindsigelser. | | |
| | 60. I § 351 indsættes som stk. 7: |
| | »Stk. 7. Retten kan tillade, at en
part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et møde
efter denne bestemmelse ved anvendelse af telekommunikation,
medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig.« |
| | |
§ 355.
Retten kan indkalde parterne til et særligt forberedende
møde. | | |
Stk. 2.
Retten kan i indkaldelsen opfordre parten til at møde
personlig. Er parten et selskab, en forening eller lignende, kan
retten opfordre parten til at give møde ved en person, der
er bemyndiget til at træffe bestemmelse med hensyn til
sagen. | | |
Stk. 3.
Dokumenter, som agtes påberåbt, skal så vidt
muligt en uge før det forberedende møde tilstilles
retten og modparten i original eller genpart, såfremt dette
ikke er sket tidligere. | | |
Stk. 4. I
det forberedende møde bringes parternes stilling til sagens
faktiske og retlige omstændigheder så vidt muligt
på det rene, og det søges herunder klargjort, hvilke
omstændigheder der ikke bestrides, og hvilke der skal
være genstand for bevisførelse. Parterne skal tillige
oplyse, på hvilken måde bevis agtes ført. | | |
| | 61. I § 355 indsættes som stk. 5: |
| | »Stk. 5. Retten kan tillade, at en
part eller rettergangsfuldmægtig deltager i det forberedende
møde ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.« |
| | |
§ 365.
Domsforhandlingen indledes med, at parterne nedlægger deres
påstande. Retten kan bestemme, at påstandene skal
være skriftligt affattet, medmindre de fremgår af
tidligere afgivne processkrifter. | | |
Stk. 2.
Medmindre retten bestemmer andet, giver sagsøgeren herefter
en kort fremstilling af sagen, hvorefter bevisførelsen
finder sted. Derefter gør sagsøgeren og
sagsøgte rede for deres opfattelse af hele sagen, og
sluttelig gives parterne lejlighed til replik og duplik. Når
forhandlingerne er sluttet, optages sagen til
afgørelse. | | |
Stk. 3. I
sager, der behandles ved landsret, tilsender parterne så vidt
muligt senest en uge inden domsforhandlingen retten genparter af de
udvekslede processkrifter og af de dokumenter eller dele af
dokumenter, der agtes påberåbt under sagen. Rettens
præsident fastsætter antallet og kan bestemme, at
genparterne skal samles i en ekstrakt. Præsidenten kan
endvidere efter forhandling med Advokatrådet fastsætte
regler om udformning af ekstrakter. | | |
| | 62. I § 365 indsættes som stk. 4 og 5: |
| | »Stk. 4. Retten kan tillade, at en
part, der er repræsenteret i retten, deltager i
domsforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig. |
| | Stk. 5.
Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i
retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager i
domsforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, hvis
sådan deltagelse af særlige grunde er
hensigtsmæssig.« |
| | |
§ 378.
Retten bestemmer, om forberedelsen af anken skal fortsætte
ved udveksling af yderligere processkrifter eller afholdelse af
retsmøder, eller om forberedelsen skal sluttes og sagen
straks berammes til domsforhandling. Bestemmelserne i
§ 376, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til indlevering af yderligere processkrifter. De trufne
bestemmelser kan senere ændres. Stk. 2.
Afholdes et forberedende møde, kan retten bestemme, at
domsforhandlingen skal foregå i tilslutning til dette,
såfremt parterne er enige herom, eller sagen findes
tilstrækkeligt oplyst og også i øvrigt egnet til
straks at domsforhandles. | | 63. I § 378 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Retten kan tillade, at en
part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et forberedende
møde ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.« Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | |
| | 64. Efter § 386 indsættes: |
| | Ȥ 386
a. Retten kan tillade, at en part, der er
repræsenteret i retten, deltager i domsforhandlingen ved
anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse
er uhensigtsmæssig. |
| | Stk. 2.
Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i
retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager i
domsforhandlingen ved anvendelse af telekommunikation, hvis
sådan deltagelse af særlige grunde er
hensigtsmæssig.« |
| | |
§ 398.
Retten træffer ved kendelse afgørelse i sagen på
det indkomne skriftlige grundlag. Stk. 2.
Hvor særlige grunde taler derfor, kan retten bestemme, at der
skal foretages mundtlig forhandling. Parterne opfordres i så
fald til at give møde. Udebliver den kærende, afvises
kæremålet. | | 65. I § 398, stk. 2, indsættes
efter 2. pkt.: »Retten kan tillade, at en part
eller rettergangsfuldmægtig deltager i den mundtlige
forhandling ved anvendelse af telekommunikation, medmindre
sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.« |
| | |
§ 448
b. Ægtefællerne kan optræde på egen
hånd, selv om de er umyndige eller under
lavværgemål. Er en ægtefælle umyndiggjort
på grund af sindssygdom eller åndssvaghed,
optræder værgen dog på ægtefællens
vegne. Værgen kan kun anlægge sag med
overøvrighedens samtykke. | | 66.§ 448 b ophæves. |
| | |
§ 453.
I ægteskabssager foregår retsmøderne for lukkede
døre. Ved offentlig gengivelse af domme i
ægteskabssager må der ikke ske offentliggørelse
af navn, stilling eller bopæl for nogen af de personer, der
er nævnt under sagen. Overtrædelse af de nævnte
forbud straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med hæfte eller fængsel indtil 6
måneder. | | 67. I § 453, 3. pkt., og § 990,
stk. 1, 1. pkt., udgår »hæfte
eller«. |
§ 990.
Når nogen ved en byrets dom i en sag, hvorunder en privat
sagsøger i den borgerlige retsplejes former har påtalt
en forbrydelse, som er undergivet privat påtale, er
dømt til hæfte eller fængsel, kan han rejse anke
overensstemmende med de regler, som gælder i offentlige
sager. […] | | |
| | |
§ 456
f. Både moderen og barnet er at betragte som parter i
sagen. | | 68.§ 456 f, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Er en part under 18 år, optræder værgen i sagen
på partens vegne. I øvrigt optræder parterne
på egen hånd uden hensyn til umyndiggørelse og
lavværgemål. Er beskikkelse af værge for en part
påkrævet, kan beskikkelsen foretages af retten. […] | | »Stk. 2. Er en part umyndig,
optræder værgen på partens vegne i sagen.
Parterne kan i øvrigt optræde på egen hånd
uden hensyn til værgemål. Finder retten det
påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig
værge, jf. værgemålslovens
§§ 47-49, kan denne beskikkes af
retten.« |
| | |
§ 456
o. […] | | |
Stk. 2.
Ved offentlig gengivelse af domme i faderskabssager må der
ikke ske offentliggørelse af navn, stilling eller
bopæl for nogen af de i dommen nævnte personer.
Overtrædelse straffes med bøde eller under
skærpende omstændigheder med hæfte eller med
fængsel indtil 6 måneder. […] | | 69. I § 456 o, stk. 2, 2. pkt.,
udgår »med hæfte eller«. |
| | |
| | 70.Kapitel 43 affattes således: |
Kapitel 43 | | »Kapitel 43 |
Sager om umyndiggørelse og
lavværgemål | | Værgemålssager |
§ 457.
Anmodning om umyndiggørelse kan fremsættes af | | § 457.
Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om |
1) den, der ønsker at blive
umyndiggjort, 2) den pågældendes
ægtefælle, slægtninge i op- eller nedstigende
linie, søskende, værge, lavværge eller 3) politimesteren
(politidirektøren). | | 1) værgemål, 2) prøvelse af Rigsombudsmandens
værgemålsafgørelser og 3) rettens værgebeskikkelse. |
Stk. 2.
Anmodning om anordning af lavværgemål kan
fremsættes af den, der ønsker at blive sat under
lavværgemål. | | |
| | |
§ 458.
Anmodningen indgives til byretten på det sted, hvor den, der
søges umyndiggjort eller sat under lavværgemål,
har hjemting. Har den pågældende ikke hjemting her i
riget, indgives anmodningen til den ret, som justitsministeren
bestemmer. | | § 458.
Sagerne indbringes for byretten på det sted, hvor den, som
begæres sat under værgemål eller er under
værgemål, har hjemting. Har denne ikke hjemting her i
riget, indbringes sagen for Københavns Byret. |
Stk. 2.
Anmodningen skal så vidt muligt ledsages af skriftlige
beviser for de omstændigheder, der kan begrunde, at den
pågældende umyndiggøres eller sættes under
lavværgemål. | | |
| | |
§ 459.
Som parter anses den, der søges umyndiggjort eller sat under
lavværgemål, og den, der har fremsat anmodningen om
umyndiggørelse. Stk. 2.
Hvis en person, der søges umyndiggjort, ikke selv har
antaget en advokat, skal retten beskikke en advokat for den
pågældende, medmindre denne giver sit samtykke til
umyndiggørelsen eller befinder sig i en sådan
tilstand, at han ikke forstår betydningen af
umyndiggørelsen. Retten kan i øvrigt beskikke en
advokat for en part, hvis der er behov for advokatbistand. | | § 459.
Som parter anses 1) den, som begæres sat under
værgemål eller er under værgemål, 2) den, der har anmodet om
værgemålet, og 3) den, der har anmodet om, at
Rigsombudsmandens afgørelse indbringes for retten. Stk. 2.
Endvidere kan de i værgemålslovens § 16,
stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte personer indtræde som
part under sagen. |
| | |
§ 460.
Retten sørger for sagens oplysning og træffer selv
bestemmelse om afhøring af parter og vidner samt om
tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andre
bevismidler. Retten indkalder selv parter og vidner. | | § 460.
Giver den, der begæres sat under værgemål eller
er under værgemål, ikke møde ved advokat,
beskikker retten en advokat for denne. Retten kan beskikke advokat
for andre parter, hvis de har behov herfor. |
Stk. 2.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan
retten bestemme, at den, der søges umyndiggjort eller sat
under lavværgemål, ikke må overvære
bevisførelsen eller en del af denne. Den
pågældende skal i så fald, inden sagen
afgøres, gøres bekendt med indholdet af
bevisførelsen, medmindre dette vil stride mod de hensyn, der
har ført til udelukkelsen. | | |
Stk. 3.
Hvis den, der søges umyndiggjort, befinder sig i en
sådan tilstand, at han ikke forstår betydningen af
umyndiggørelsen, kan retten undlade at indkalde parterne til
et retsmøde. | | |
| | |
§ 461.
Udebliver den, der har anmodet om umyndiggørelse eller
anordning af lavværgemål, fra et retsmøde,
hvortil han er indkaldt, afvises sagen, medmindre retten finder, at
sagen enten kan afgøres på det foreliggende grundlag,
eller at den bør udsættes. | | § 461.
Retten sørger for sagens oplysning og træffer
bestemmelse om afhøring af parter og vidner og om
tilvejebringelse af lægeerklæringer, erklæringer
fra institutioner, udtalelser fra andre sagkyndige samt andre
oplysninger. Retten indkalder selv parter og vidner. |
| | Stk. 2.
Når særlige omstændigheder taler for det, kan
retten bestemme, at den, der begæres sat under
værgemål eller er under værgemål, ikke
må overvære bevisførelsen eller en del af denne.
Den pågældende skal, inden sagen afgøres,
gøres bekendt med de fremkomne oplysninger, medmindre dette
vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen. |
| | |
§ 462.
Såfremt retten finder det sandsynliggjort, at der foreligger
en umyndiggørelsesgrund, og at der kan være forbundet
væsentlig ulempe med at udsætte afgørelsen,
indtil sagen er afsluttet, kan der afsiges en foreløbig
kendelse om umyndiggørelse. Samtidig med kendelsens
afsigelse beskikker retten en foreløbig værge for den
pågældende. | | § 462.
Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for
lukkede døre. Stk. 2.
Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i
retten. Overtrædelse af forbuddet straffes med
bøde. |
| | |
§ 463.
Retten kan bestemme, at retsmøderne skal foregå for
lukkede døre. Stk. 2.
Retten kan forbyde offentlig gengivelse af forhandlingerne i
retten. Overtrædelse af forbudet straffes med
bøde. | | § 463.
Anmodning om prøvelse af Rigsombudsmandens afgørelse
om værgemål har ikke opsættende virkning,
medmindre retten bestemmer andet. |
| | |
§ 464.
Rettens afgørelse træffes ved dom. Stk. 2.
Om salær og godtgørelse for udlæg til den
beskikkede advokat gælder samme regler som i tilfælde,
hvor der er meddelt fri proces, jf. kap. 31. Retten kan bestemme,
at også andre udgifter skal afholdes på denne
måde. Stk. 3.
Retten bør kun, når der er særlig anledning til
det, pålægge en part helt eller delvis at betale
sagsomkostninger. | | § 464.
Rettens værgemålsafgørelse træffes ved
dom. En foreløbig afgørelse om værgemål
træffes dog ved kendelse. Beskikkelse af værge sker ved
beslutning eller kendelse. |
| | |
§ 465.
Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske
mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter
til landsretten. Stk. 2.
Under anke behandles sagen i landsretten efter samme regler, som er
fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen. Stk. 3.
Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af
den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken
anke sker. | | § 465.
Udgifter ved bevisførelse i henhold til § 461
afholdes af statskassen. Retten kan pålægge en part at
erstatte disse udgifter helt eller delvis, såfremt det i
øvrigt pålægges parten at betale
sagsomkostninger. |
| | |
§ 466.
Umyndiggørelse og anordning af lavværgemål skal
efter anmodning ophæves, når der ikke længere er
grund til at opretholde foranstaltningen. | | § 466.
Anke kan iværksættes af dem, der efter bestemmelsen i
§ 459 kan optræde som parter under byrettens
behandling af sagen. |
Stk. 2.
Anmodning om ophævelse kan fremsættes af de samme, som
kan fremsætte anmodning om umyndiggørelse eller
anordning af lavværgemål. Anmodningen indgives til
byretten på det sted, hvor den, der er umyndiggjort eller sat
under lavværgemål, har hjemting. Har den
pågældende ikke hjemting her i riget, indgives
anmodningen til den ret, der i 1. instans har truffet
afgørelsen om umyndiggørelse eller anordning af
lavværgemål, eller, hvis afgørelsen ikke er
truffet her i riget, til den ret, som justitsministeren
bestemmer. | | Stk. 2.
Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelsen kan ske
mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen og sagens akter
til landsretten. Stk. 3.
Under anke behandles sagen i landsretten efter samme regler, som er
fastsat i dette kapitel for byretsbehandlingen. Stk. 4.
Anke har kun opsættende virkning, når det bestemmes af
den ret, hvis afgørelse ankes, eller af den ret, til hvilken
anke sker.« |
Stk. 3.
Reglerne i § 458, stk. 2, og
§§ 459-465 finder tilsvarende anvendelse. | | |
§ 467.
(Ophævet). | | |
| | |
§ 469.
Begærer den, der administrativt er berøvet sin frihed,
eller den, som handler på hans vegne, at
frihedsberøvelsens lovlighed prøves af retten, skal
den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller
nægtet at ophæve den, forelægge sagen for
byretten på det sted, hvor den, om hvis
frihedsberøvelse, der er spørgsmål, har
bopæl (hjemting), jf. § 235. […] | | 71. I § 469, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.: »Sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
forelægges dog, så længe patienten ikke er
udskrevet, for byretten på det sted, hvor vedkommende
psykiatriske sygehus eller afdeling er beliggende.« |
| | |
Stk. 4.
Begæring om sagens indbringelse for retten efter reglerne i
dette kapitel skal fremsættes inden 4 uger efter
frihedsberøvelsens ophør. Senere fremsættelse
af begæringen kan indtil 6 måneder efter
frihedsberøvelsens ophør undtagelsesvis tillades af
justitsministeren, når der foreligger særlig grund til
at afvige fra fristen. | | 72. I § 469, stk. 4, indsættes
som 3. pkt.: »I sager om tvangsindlæggelse,
tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsfiksering,
beskyttelsesfiksering og aflåsning af døre i
afdelingen i henhold til lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
regnes fristerne dog fra det psykiatriske patientklagenævns
afgørelse i sagen.« |
| | |
§ 470.
[…] Stk. 3.
Dommeren bestemmer snarest muligt tid for sagens foretagelse,
hvorom parterne underrettes med et af dommeren fastsat varsel.
Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at sagen i tilfælde
af udeblivelse uden lovligt forfald kan fremmes til dom på
det foreliggende grundlag. […] | | 73. I § 470, stk. 3, indsættes
som 3. pkt.: »Dommeren påser i
øvrigt, at sagen fremmes mest muligt.« |
| | |
§ 475
c. Overøvrigheden og klageren betragtes som parter i
sagen. Klageren optræder på egen hånd, selv om
han er umyndig eller under lavværgemål. | | 74.§ 475 c, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således: »Klageren optræder på
egen hånd, selv om den pågældende er
umyndig.« |
| | |
| | 75. Efter § 506 indsættes: |
| | Ȥ 506
a. Retten kan tillade, at en part, der er
repræsenteret i retten, deltager ved anvendelse af
telekommunikation i et retsmøde, hvor der ikke skal
være mundtlig forhandling om et omtvistet
spørgsmål, medmindre sådan deltagelse er
uhensigtsmæssig. |
| | Stk. 2.
Retten kan tillade, at en part, der er repræsenteret i
retten, deltager ved anvendelse af telekommunikation i et
retsmøde, hvor der skal være mundtlig forhandling om
et omtvistet spørgsmål, medmindre sådan
deltagelse er uhensigtsmæssig. |
| | Stk. 3.
Retten kan tillade, at en part, der ikke er repræsenteret i
retten, eller en rettergangsfuldmægtig deltager ved
anvendelse af telekommunikation i et retsmøde, hvor der skal
være mundtlig forhandling om et omtvistet
spørgsmål, hvis sådan deltagelse af
særlige grunde er hensigtsmæssig. |
| | Stk. 4. I
det i § 497 omhandlede tilfælde kan skyldneren
uanset stk. 1-3 ikke deltage i retsmødet ved anvendelse
af telekommunikation uden billede, og § 191 finder
tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 721.
Følgende sager, hvori tiltale rejses for byretten, betegnes
som politisager: 1) Sager angående
lovovertrædelser, for hvilke loven ikke, bortset fra
gentagelsestilfælde, hjemler anden straf end bøde
eller hæfte, dog med undtagelse af de i straffelovens
§§ 103, stk. 2, 148, 155, 1. pkt., 156, 157,
160, 267, stk. 1, 274, 296, stk. 2, og 304 nævnte
lovovertrædelser. […] | | 76. I § 721, stk. 1, nr. 1,
ændres »hæfte« til »fængsel
indtil 4 måneder«. |
| | |
§ 726.
[…] Stk. 2.
Endvidere skal lovovertrædelser, hvis offentlige
forfølgning er betinget af en privats begæring,
også hvor det ikke er særlig hjemlet, kunne
påtales af den vedkommende private, dersom handlingen ikke
kan medføre højere straf end hæfte. […] | | 77. I § 726, stk. 2, ændres
»hæfte« til »fængsel i 4
måneder«. |
| | |
§ 730.
Den, der sigtes for en forbrydelse, er berettiget til at
vælge en forsvarer til at stå ham bi i overensstemmelse
med de nedenfor nærmere givne regler. Er han under 18
år, tilkommer valget hans værge, som derhos altid er
berettiget til at optræde på hans vegne. […] | | 78.§ 730, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således: »Er sigtede under 18 år, og
har den pågældende ikke indgået ægteskab,
tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er
berettiget til at optræde på sigtedes
vegne.« |
| | |
§ 731.
Offentlig forsvarer bliver, for så vidt sigtede ikke selv har
valgt en forsvarer, eller den valgte forsvarer udebliver, at
beskikke, […] e. når tiltale er rejst i
politisager, i hvilke der skønnes at blive
spørgsmål om anvendelse af højere straf end
bøde og hæfte, […] | | 79. I § 731, stk. 1, litra e,
udgår »og hæfte«. |
| | |
| | 80. Efter § 748 indsættes: |
| | Ȥ 748
a. Retten kan tillade, at sigtede deltager i et
retsmøde ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er
nødvendig. Skal sigtede afgive forklaring, finder
§ 191 tilsvarende anvendelse. En eventuel forsvarer skal
deltage i retsmødet på samme sted som sigtede,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten. 1. pkt. gælder ikke i
de i § 760, stk. 2, og § 764, stk. 2,
nævnte tilfælde. |
| | Stk. 2.
Retten kan tillade, at forsvareren deltager i et retsmøde
ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis det er
forsvarligt og sigtede ikke deltager i retsmødet. |
| | Stk. 3.
Retten kan tillade, at anklageren deltager i et retsmøde ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis |
| | 1) sigtede ikke deltager i
retsmødet, |
| | 2) anklagerens deltagelse ved anvendelse
af telekommunikation med billede er forsvarlig, og |
| | 3) der i øvrigt foreligger
særlige grunde. |
| | |
| | § 748
b. Retten kan bestemme, at en sigtet, der er undergivet
varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende
foranstaltning efter kapitel 70, deltager i et retsmøde om
forlængelse af fristen for varetægtsfængslingen
eller foranstaltningen ved anvendelse af telekommunikation med
billede, når retten finder det ubetænkeligt henset til
formålet med retsmødet og sagens øvrige
omstændigheder. Dette gælder ikke for retsmøder,
hvor der første gang skal tages stilling til
forlængelse af en varetægtsfængsling eller
varetægtsfængsling i isolation eller når
kæremål behandles mundtligt efter § 767,
stk. 2. Skal sigtede afgive forklaring, finder § 191
tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 2.
Deltager sigtede i et retsmøde om fristforlængelse ved
anvendelse af telekommunikation med billede, skal forsvareren
deltage i retsmødet på samme sted som sigtede,
medmindre retten finder det ubetænkeligt, at forsvareren i
stedet møder frem i retten eller deltager ved anvendelse af
telekommunikation med billede fra et andet sted end sigtede.
Deltager sigtede ikke i et retsmøde om
fristforlængelse, kan retten tillade, at forsvareren deltager
i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede,
hvis det er forsvarligt. |
| | Stk. 3.
Deltager sigtede i et retsmøde om fristforlængelse ved
anvendelse af telekommunikation med billede, eller deltager sigtede
ikke i et retsmøde om fristforlængelse, kan retten
tillade, at anklageren deltager i retsmødet ved anvendelse
af telekommunikation med billede, hvis |
| | 1) anklagerens deltagelse ved anvendelse
af telekommunikation med billede er forsvarlig, og |
| | 2) der i øvrigt foreligger
særlige grunde.« |
| | |
§ 754.
Ved afhøringer i retten finder §§ 751 og 752
tilsvarende anvendelse. Stk. 2.
Om fremgangsmåden ved afhøring af sigtede gælder
regler svarende til dem, der er fastsat om vidner i
§ 183, stk. 1 og 2. | | 81. I § 754, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.: »Endvidere finder § 186,
stk. 3-6, tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 762.
[…] | | |
Stk. 3.
Varetægtsfængsling kan ikke anvendes, hvis
lovovertrædelsen kan ventes at ville medføre straf af
bøde eller hæfte, eller hvis frihedsberøvelsen
vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af
sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan
ventes, hvis sigtede findes skyldig. | | 82. I § 762, stk. 3, ændres
»hæfte« til »fængsel i højst
30 dage«. |
§ 765.
Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling
til stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed
opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer
retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for
varetægtsfængsling bestemmelse derom. | | |
Stk. 2.
Retten kan således bestemme, at sigtede skal | | |
1) undergive sig et af retten fastsat
tilsyn, | | |
2) overholde særlige bestemmelser
vedrørende opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid og
samkvem med bestemte personer, | | |
3) tage ophold i egnet hjem eller
institution, | | |
4) undergive sig psykiatrisk behandling
eller afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika
eller lignende, om fornødent på hospital eller
særlig institution, | | |
5) give møde hos politiet på
nærmere angivne tidspunkter, | | |
6) hos politiet deponere pas eller andre
legitimationspapirer, | | |
7) stille en af retten fastsat
økonomisk sikkerhed for sin tilstedeværelse ved
retsmøde og ved fuldbyrdelsen af en eventuel dom. | | |
Stk. 3.
Ved afgørelser i medfør af stk. 1 og 2 finder
bestemmelserne i § 764 tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 4.
Hvis sigtede unddrager sig møde i retten eller fuldbyrdelse
af dommen, kan retten, efter at der så vidt muligt er givet
dem, afgørelsen vedrører, lejlighed til at udtale
sig, ved kendelse bestemme, at en sikkerhed, der er stillet i
medfør af stk. 2, nr. 7, er forbrudt. En forbrudt
sikkerhed tilfalder statskassen, dog således at den
forurettedes erstatningskrav kan dækkes af beløbet.
Retten kan under særlige omstændigheder i indtil 6
måneder efter kendelsen bestemme, at en forbrudt sikkerhed,
der er tilfaldet statskassen, helt eller delvis skal
tilbagebetales. | | |
| | 83. I § 765, indsættes som stk. 5: |
| | »Stk. 5. Justitsministeren kan
efter forhandling med velfærdsministeren og
sundhedsministeren fastsætte regler om meddelelse af
tilladelse til udgang mv. til personer, der er anbragt i
institution eller hospital mv. i medfør af stk. 2, nr.
3 eller 4, når der ikke i øvrigt er taget stilling
hertil. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at
afgørelser, der træffes i medfør af disse
regler, ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.« |
| | |
§ 777.
En varetægtsarrestant kan med rettens godkendelse anbringes i
en anstalt for personer, der udstår frihedsstraf eller
forvaring, eller i hospital m.v., jf. straffelovens
§§ 68 og 69, hvis han selv, anklagemyndigheden og
institutionens ledelse samtykker heri. […] | | 84. I § 777, 1. pkt., § 997,
stk. 4, § 998, stk. 1, og § 1018 d,
stk. 1, ændres »frihedsstraf« til
»fængselsstraf«. |
§ 997.
[…] | | |
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter regler om, fra hvilket tidspunkt
efter dommens afsigelse udståelsen af frihedsstraf regnes for
påbegyndt i tilfælde, hvor domfældte efter
domsafsigelsen har været undergivet
varetægtsfængsel. | | |
§ 998.
Opstår der med hensyn til dommens fortolkning, beregningen af
frihedsstraffe, som er idømt eller træder i stedet for
idømt straf, eller i andre henseender tvist mellem
politimesteren eller den denne overordnede myndighed og den, over
for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde en
straffedom, bliver spørgsmålet på dennes
begæring at forelægge den ret, som har afsagt dom i
sagen i første instans, men uden at den af statsadvokaten
eller politimesteren anordnede fuldbyrdelse af den grund
behøver at udsættes, medmindre retten beslutter
det. | | |
[…] | | |
§ 1018
d. Der tilkommer den, der har udstået frihedsstraf
eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge,
erstatning efter reglerne i § 1018 a, såfremt anke
eller genoptagelse medfører bortfald af retsfølgen. I
tilfælde af formildelse ydes der erstatning, såfremt
den retsfølge, der er fuldbyrdet, er mere indgribende end
den, der idømmes efter anke eller genoptagelse. | | |
§ 802.
Retten drager omsorg for, at der beskikkes en værge til at
bestyre den beslaglagte formue. At sådan foranstaltning er
truffet, bliver at kundgøre ved tinglysning efter de om
umyndiggørelse gældende regler. […] | | 85.§ 802, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således: »Afgørelser om
beslaglæggelse af sigtedes formue skal tinglyses efter
reglerne om tinglysning af værgemål med fratagelse af
den retlige handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6.« |
| | |
§ 811.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
foretagelsen af personundersøgelser. | | 86. I § 811 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Justitsministeren kan
efter forhandling med velfærdsministeren og
sundhedsministeren fastsætte regler om meddelelse af
tilladelse til udgang mv. til personer, der er indlagt
på hospital for sindslidende m.v. i medfør af
§ 809, stk. 2, når der ikke i øvrigt er
taget stilling hertil. Justitsministeren kan i den forbindelse
fastsætte, at afgørelser, der træffes i
medfør af disse regler, ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.« |
| | |
| | 87.§ 844 affattes således: |
§ 844.
De retsmøder, som afholdes inden domsforhandlingen, er ikke
offentlige. Begæringer til retten, som ikke fremsættes
mundtligt i et retsmøde, stiles skriftligt til retten. Er
tiltalte fængslet, kan hans henvendelse til retten - derunder
meddelelse om beviser, han ønsker fremført
(§§ 836 og 838) - fremsættes til
undersøgelsesrettens retsbog eller for
fængselsbestyreren, som har at modtage samme til en dertil
indrettet bog. Udskrift tilstilles uden ophold landsrettens kontor
og i de i §§ 836 og 838 omhandlede tilfælde
tillige statsadvokaten. | | »§ 844. De retsmøder,
som afholdes inden domsforhandlingen, er ikke offentlige. Reglerne
i § 748 a finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2.
Begæringer til retten, som ikke fremsættes mundtligt i
et retsmøde, stiles skriftligt til retten. Er tiltalte
fængslet, kan hans henvendelse til retten, derunder
meddelelse om beviser, han ønsker fremført, jf.
§§ 836 og 838, fremsættes til
undersøgelsesrettens retsbog eller for
fængselsbestyreren, som har at modtage samme til en dertil
indrettet bog. Udskrift tilstilles uden ophold landsrettens kontor
og i de i §§ 836 og 838 omhandlede tilfælde
tillige statsadvokaten.« |
| | |
| | 88.§ 846 affattes således: |
§ 846.
Tiltalte skal, så vidt loven ikke hjemler undtagelse,
personlig være til stede under hele domsforhandlingen,
så længe han har adgang til at udtale sig; dog kan
rettens formand, efter at hans afhørelse er sluttet, tillade
ham at fjerne sig. | | »§ 846. Tiltalte skal, så
vidt loven ikke hjemler undtagelse, personlig være til stede
under hele domsforhandlingen, så længe han har adgang
til at udtale sig; dog kan rettens formand, efter at hans
afhørelse er sluttet, tillade ham at fjerne sig. |
| | Stk. 2.
Retten kan tillade, at tiltalte deltager i domsforhandlingen ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis tiltaltes
tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig, og der
alene bliver spørgsmål om bøde eller
fængsel indtil 1 år, konfiskation,
rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. |
| | Stk. 3.
Skal tiltalte afgive forklaring, finder reglen i § 191
tilsvarende anvendelse. |
| | Stk. 4.
Har retten givet tilladelse som nævnt i stk. 1, skal
forsvareren deltage i retsmødet på samme sted som
tiltalte, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten. |
| | Stk. 5.
Stk. 2-4 finder ikke anvendelse i sager, hvori nævninge
medvirker.« |
| | |
§ 868.
Når nævningerne har valgt ordfører, giver
formanden statsadvokaten lejlighed til at udvikle, hvad der er
tiltalens genstand. Derpå følger bevisførelsen.
Formanden spørger tiltalte, om han er villig til at forklare
sig nærmere om de forhold, som tiltalen angår. I
bekræftende fald bestemmer formanden, på hvilket
tidspunkt under bevisførelsen forklaringen skal afgives.
Når tiltalte skal forklare sig, sker det ved, at
statsadvokaten udspørger ham nærmere om sagen.
Derefter kan forsvareren stille spørgsmål til
tiltalte. Yderligere spørgsmål kan, foruden af enhver
af dommerne og nævningerne, stilles af statsadvokaten og
forsvareren. Derpå følger den øvrige
bevisførelse. | | 89. I § 868, stk. 1, indsættes
efter 7. pkt.: »Reglerne i § 186,
stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse.« |
Stk. 2.
Afgiver tiltalte under afhørelsen en fuldstændig
tilståelse, afgør retten, om og i hvilken
udstrækning yderligere bevisførelse skal finde
sted. | | |
| | |
§ 925.
Har sigtede i retten, jf. § 694, stk. 3, afgivet en
uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i
øvrigt foreliggende oplysninger, kan sagen, når
sigtede og, hvis han er under 18 år, hans værge
samtykker heri, og politimesteren, efter at der er givet ham
lejlighed til at gøre sig bekendt med det under sagen
fremkomne, erklærer sig enig deri, uden udfærdigelse af
anklageskrift straks fremmes til dom. Forinden dom afsiges, skal
det til retsbogen betydes tiltalte, hvad der er tiltalens genstand,
og lejlighed gives ham til at fremføre, hvad han måtte
have at anføre til sit forsvar. Findes yderligere
oplysninger at burde fremskaffes, sker dette overensstemmende med
reglerne i kap. 67 og 68, og lejlighed gives tiltalte til at ytre
sig over det således fremkomne. | | 90. I § 925, stk. 1, 1. pkt.,
udgår », hvis han er under 18 år, hans
værge samtykker heri, og«. |
Stk. 2.
Der skal derhos, hvis sigtede er anholdt eller fængslet,
eller der i sagen bliver spørgsmål om anvendelse af
straffelovens § 68, § 69, § 70 og
§ 73, altid være beskikket ham en forsvarer og
være givet denne lejlighed til at gøre sig bekendt med
sagen, samtale med sigtede og udtale sig over for retten, inden der
gøres tilførsel til retsbogen om sigtedes samtykke
til sagens pådømmelse uden udfærdigelse af
anklageskrift og domsforhandling, hvorhos såvel forsvareren
som sigtede skal være til stede, mens denne tilførsel
sker. | | |
Stk. 3.
Er sigtede ikke anholdt eller fængslet, og bliver der ikke i
sagen spørgsmål om anvendelse af straffelovens
§ 68, § 69, § 70 og § 73
skal det, inden bemærkning om sigtedes samtykke til sagens
pådømmelse uden udfærdigelse af anklageskrift og
domsforhandling tilføres retsbogen, udtrykkelig
tilkendegives ham, at der, hvis han ønsker det, vil blive
beskikket ham en forsvarer. Erklærer sigtede, at han ikke
ønsker nogen forsvarer beskikket, tilføjes der
retsbogen bemærkning herom; i modsat fald beskikker retten
ham en forsvarer, hvis stilling derefter er den samme som angivet
med hensyn til den fængslede sigtedes forsvarer. | | |
Stk. 4.
Indtil dom er afsagt, kan dommeren slutte behandlingen, hvis han
finder, at omstændighederne gør det betænkeligt
at pådømme sagen uden domsforhandling. | | |
Stk. 5.
Med dommens afsigelse og forkyndelse forholdes overensstemmende med
de regler, som gælder i andre byretssager. | | |
Stk. 6.
Den i denne paragraf foreskrevne behandlingsmåde er
uanvendelig i de i § 684, stk. 1, nr. 2 og 3,
omhandlede sager. | | |
| | |
| | 91. I § 925 indsættes som stk. 7: |
| | »Stk. 7. Retten kan tillade, at
sigtede deltager i et retsmøde efter stk. 1 ved
anvendelse af telekommunikation med billede, hvis sigtedes
tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig, og der
alene bliver spørgsmål om bøde eller
fængsel indtil 1 år, konfiskation,
rettighedsfrakendelse, tvangsbøder eller erstatning. Reglen
i § 191 finder tilsvarende anvendelse. En eventuel
forsvarer skal deltage i retsmødet på samme sted som
sigtede, medmindre retten finder det ubetænkeligt, at
forsvareren i stedet møder frem i retten.« |
| | |
§ 957.
Under domsforhandling for Højesteret har den part, som
anker, først ordet. I øvrigt foregår
forhandlingen i de former, som Højesteret under iagttagelse
af reglerne i kap. 2, 3 og 16 herom nærmere
fastsætter. […] | | 92. I § 957, stk. 1, indsættes
som 3. pkt.: »Reglerne i § 748 a finder
tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 965.
Så snart statsadvokaten har ladet de foreskrevne meddelelser
(§§ 947 og 950) forkynde for tiltalte eller har
modtaget dennes ankemeddelelse, eventuelt med tilhørende
begrundelse, indsender han sagens akter til Landsretten. Ved sagens
videre forberedelse og behandling bliver reglerne i
§§ 954-956 og 958-961 at anvende med de
fornødne lempelser. Skal nye oplysninger tilvejebringes
(§ 955), påhviler det statsadvokaten at foretage de
hertil fornødne skridt. | | |
Stk. 2. I
øvrigt skal reglerne i kap. 77 finde anvendelse på
denne behandling, for så vidt sådant ikke er udelukket
ved forholdets forskellighed eller særlig bestemmelse. | | 93. I § 965, stk. 2, indsættes
som 2. og 3. pkt.: »Hvis anken ikke omfatter beviserne
for tiltaltes skyld finder reglerne i § 748 a tilsvarende
anvendelse. Reglerne i § 846, stk. 2-4, finder ikke
anvendelse.« |
| | |
§ 972.
[…] Stk. 2.
Når særlige grunde findes at tale derfor, kan den
overordnede ret undtagelsesvis på begæring eller af
egen drift anordne mundtlig forhandling; forsvarer bliver i
så fald altid at beskikke, medmindre sigtede selv har antaget
en forsvarer, eller den forsvarer, som allerede er beskikket for
ham, er beføjet til at møde for den overordnede ret
og erklærer sig villig hertil. […] | | 94. I § 972, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.: »Reglerne i § 748 a finder
tilsvarende anvendelse.« |
| | |
| | 95.§ 1000 affattes
således: |
§ 1000. Den landsret, som har afsagt
en dødsdom, og Højesteret, når dommen har
været påanket, skal afgive erklæring om, hvorvidt
der findes grund til at anbefale den domfældte til
benådning. Erklæringen indgives til justitsministeren,
når ankefristen er udløbet, eller dommen er
stadfæstet af Højesteret. | | »§ 1000. Retten eller de
lægdommere, der har medvirket ved sagens behandling, kan
indstille til justitsministeren, at domfældte benådes.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
fremgangsmåden ved udøvelsen af lægdommeres
adgang til at afgive indstilling om benådning.« |
Stk. 2. I
alle straffesager, der har været behandlede ved landsret, kan
såvel retten som nævningerne, der har medvirket ved
sagens behandling, gøre indstilling til justitsministeren om
domfældtes benådning. De nærmere regler om
fremgangsmåden ved udøvelsen af nævningernes
adgang til at indstille til benådning gives ved kongelig
anordning. | | |
| | |
§ 1001. Fuldbyrdelsen af en
straffedom bliver at udsætte, når en svanger kvinde er
dømt til døden, eller når den, som skal
udstå livsstraf, frihedsstraf eller legemlig straf, bliver
afsindig eller overfaldes af en heftig sygdom. […] | | 96.§ 1001, stk. 1, affattes
således: »Bliver den, som er idømt
fængselsstraf, alvorligt syg, udsættes
fuldbyrdelsen.« |
| | |
§ 1017. Offentlig gengivelse af
retsforhandlinger skal være objektiv og loyal. | | 97. I § 1017, stk. 2, ændres
»med hæfte« til »fængsel indtil 4
måneder«. |
Stk. 2.
Med bøde eller med hæfte straffes den, som i tale
eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds,
forsætlig eller ved grov uagtsomhed: | | |
1) giver væsentlig urigtig
meddelelse om en straffesag, der endnu ikke er endeligt afgjort
eller bortfaldet, | | |
2) lægger hindringer i vejen for
sagens oplysning eller | | |
3) så længe endelig dom i en
straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er
egnet til på uforsvarlig måde at påvirke
dommerne, domsmændene eller nævningerne med hensyn til
sagens afgørelse. | | |
| | |
| | § 2 |
| | I retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6. november 2008, som
ændret ved § 15 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter
§ 130 indsættes i kapitel
12: |
| | Ȥ 130
a. Justitsministeren kan efter forhandling med de
færøske myndigheder fastsætte regler om, at
bestemmelser om advokater i denne lov finder anvendelse på
advokater beskikket af de færøske
myndigheder.« |
§ 143.
Det Danske Advokatsamfund udgøres af alle danske
advokater. | | |
Stk. 2.
Advokatsamfundets bestyrelse, der benævnes
Advokatrådet, fører tilsyn med advokaterne og deres
autoriserede fuldmægtige. Finder rådet, at en advokat
ikke har handlet i overensstemmelse med de pligter, stillingen
medfører, kan det indklage den pågældende for
Advokatnævnet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for så vidt angår advokatselskaber, jf.
§ 124. | | |
Stk. 3.
Advokatrådet kan træffe bestemmelse om, at en advokat
eller en af de personer, der er nævnt i § 124,
stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller anparter i et
advokatselskab, skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen
i en af de advokatkredse, som grænser op til den kreds, hvor
advokaten eller den ovennævnte person har sin virksomhed,
hvis det må antages, at advokaten eller den ovennævnte
person groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører. Advokatrådet kan endvidere i
sager, hvor en advokat eller en af de personer, der er nævnt
i § 124, stk. 3, nr. 2, og som ejer aktier eller
anparter i et advokatselskab, er under mistanke for at have
begået overtrædelser, der kan føre til
frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed eller
retten til at eje aktier eller anparter i et advokatselskab,
bestemme, at der skal iværksættes et kollegialt tilsyn
med advokaten eller den ovennævnte person. | | |
Stk. 4.
Advokatsamfundet opdeles i et antal
advokatkredse. Advokatkredsenes bestyrelser bistår
Advokatrådet. | | |
Stk. 5.
Advokatsamfundet fastsætter regler om sin organisation og
virksomhed i en vedtægt, der skal godkendes af
justitsministeren. | | |
| | 2. I § 143 indsættes som stk. 6: |
| | »Stk. 6. Justitsministeren kan
efter anmodning fra de færøske myndigheder og efter
forhandling med Advokatrådet tillade, at Advokatsamfundet
varetager de i denne lov nævnte opgaver på
Færøerne.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov for Færøerne om
retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981,
som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26.
november 1986, og som ændret ved lov nr. 365 af 2. juni 1999,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 12.
Afgiftsfri er sager om: | | 1.§ 12, stk. 1, nr. 5, affattes
således: »5.
Værgemål.« |
1. Nægtelse af valgret til
folketinget eller lagtinget samt til kommunale råd. | | |
2. Adoption. | | |
3. Ægteskab. | | |
4. Faderskab. | | |
5. Umyndiggørelse og
ophævelse af umyndiggørelse samt om
lavværgemål og ophævelse av
lavværgemål. | | |
6. Prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse. | | |
7. Stadfæstelse af arrest og forbud,
for så vidt der er anlagt hovedsag. | | |
Stk. 2.
Afgiftsfri er endvidere sager, der anlægges i henhold til
lejelovens § 7. | | |
Stk. 3.
De retssager, der omhandles i kap. 2 i lagtingslov om matrikulering
og udstykning m.m., er fritaget for afgifter i 1. instans. | | |
| | |
| | § 4 |
| | I lov nr. 177 af 23. juni 1956 om
foranstaltninger i anledning af svangerskab m.v., som sat i kraft
ved anordning nr. 228 af 20. juni 1959, og som senest ændret
ved anordning nr. 151 af 21. marts 1988, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1.§ 2, nr. 1, affattes
således: |
| | »1) Er kvinden under 18 år og
har hun ikke indgået ægteskab, skal der indhentes
samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, medmindre
afgørende omstændigheder taler derimod.« |
| | |
§ 2.
Svangerskabsafbrydelse må, medmindre den er begrundet i en
som følge af sygdom foreliggende alvorlig fare for kvindens
liv eller helbred, ikke finde sted, forinden følgende
betingelser er opfyldt: 1) Er kvinden under 18 år eller
umyndiggjort i personlig henseende, skal der indhentes samtykke fra
indehaveren af forældremyndigheden, henholdsvis værgen,
medmindre afgørende omstændigheder taler
derimod. 2) Er kvinden på grund af
sindssygdom, åndsvaghed eller af andre årsager ude af
stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan
begæringen om dettes foretagelse fremsættes af en
hertil efter indstilling af det sociale udvalg beskikket
særlig værge eller, forsåvidt hun er inddraget
under forsorg af en statsanstalt eller en i henhold til
§ 67 i lov om offentlig forsorg godkendt anstalt, af
anstaltslederen. | | 2.§ 2, nr. 2, affattes
således: »2) Er kvinden på grund af
sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt
svækket helbred eller af andre årsager ude af stand til
at forstå betydningen af indgrebet, kan begæringen om
dettes foretagelse fremsættes af en hertil efter indstilling
af det sociale udvalg beskikket særlig værge. For
beskikkelse af denne værge finder bestemmelsen i
værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.
Hvis kvinden er inddraget under forsorg af en statsanstalt eller en
institution omfattet af §§ 16 eller 32 i lov for
Færøerne om offentlig forsorg, kan begæringen om
indgrebets foretagelse endvidere fremsættes af anstalts-
eller institutionslederen.« |
3) Er kvinden gift og samlever med sin
ægtefælle, skal der gives denne lejlighed til at udtale
sig, medmindre særlige omstændigheder taler
derimod. | | |
| | |
| | § 5 |
| | I lov nr. 234 af 3. juni 1967 om
sterilisation og kastration, som sat i kraft for
Færøerne ved kgl. anordning nr. 73 af 14. marts 1968,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 9.
Sterilisation og kastration må kun tillades efter skriftlig
begæring af den, på hvem indgrebet eller behandlingen
skal foretages. Er denne på grund af sindssygdom,
åndssvaghed eller af anden grund varigt ude af stand til at
forstå betydningen af indgrebet eller behandlingen, kan
begæring fremsættes af en dertil beskikket
værge. | | 1.§ 9, stk. 1, 2. pkt., affattes
således: »Er denne på grund af
sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt
svækket helbred eller af anden grund varigt eller for
længere tid ude af stand til at forstå betydningen af
indgrebet, kan begæring fremsættes af en særligt
beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder
bestemmelsen i værgemålslovens § 50
tilsvarende anvendelse.« |
Stk. 2.
Er ansøgeren umyndig, sindssyg eller åndssvag, eller
findes det i øvrigt på grund af ansøgerens
psykiske tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at
denne på egen hånd fremsætter begæring,
skal begæringen tiltrædes af værgen, eventuelt en
dertil beskikket særlig værge. Stk. 3.
Er ansøgeren gift og samlever med sin ægtefælle,
skal dennes erklæring indhentes, medmindre særlige
omstændigheder taler derimod. | | 2.§ 9, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2. Er den, på hvem
indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har
indgået ægteskab, er den pågældende
sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i
øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige
tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne
på egen hånd fremsætter begæring, skal
begæringen tiltrædes af værgen, eventuelt en
dertil beskikket særlig værge. For beskikkelsen af
denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens
§ 50 tilsvarende anvendelse.« |
| | |
| | § 6 |
| | I lov nr. 563 af 4. oktober 1919 om lens,
stamhuses og fideikommisgodsers overgang til fri ejendom foretages
følgende ændring: |
§ 4.
Forinden Besiddelsen overgaar til fri Ejendom, skal
Lensnævnet fastsætte den Erstatning, som det anses
rimeligt at yde den successionsberettigede Slægt i Anledning
af Successionsrettens Bortfald. | | |
I Almindelighed skal denne
Billighedserstatning bestaa deri, at to Femtedele af de
Værdier, som overtages af Besidderen, efter Fradrag af den
paa disse hvilende lovlige Gæld, sikres de 2 Personer med
Halvdelen hver, der i Tilfælde af, at Majoratet eller dets
Substitution var vedblevet at bestaa som saadant, successivt vilde
have tiltraadt Besiddelsen ved de 2 nærmest
paafølgende Besidderskifter. I dette Øjemed skal ved
Frigørelsen af de nævnte to Femtedele i Form af
Obligationer forblive under Lenskontrollen. Saa længe den
frigørende Besidder lever, modtager han Renten af de
henlagte Midler. Ved hans Død udbetales den første
Halvdel til den Person, som da ifølge den for Majoratet
gældende Successionsorden vilde have været berettiget
til at tiltræde Besiddelsen, hvis Majoratet ikke var
overgået til fri Ejendom, samt, saa længe han lever,
Renten af den anden Halvdel, og naar også denne Person er
død, udbetales den sidste Halvdel til den, som da vilde have
været nærmeste Successor. | | |
Undtagelsesvis kan dog, hvor særlige
Forhold gør det rimeligt, denne almindelige Norm fraviges
ved Bestemmelse af Lensnævnet. Sker dette, kan
Lensnævnets Afgørelse saavel af Besidderen og
nærmeste Successor som ogsaa af en Repræsentant for den
successionsberettigede Slægt i øvrigt, valgt af denne
efter Regler, der fastsættes af Justitsministeren, indbringes
for det i § 9 omtalte Overnævn. | | |
| | 1. I § 4 indsættes som stk. 4: |
| | »Stk. 4. Justitsministeren kan
fastsætte regler om midlernes forvaltning og
anbringelse.« |
| | |
| | § 7 |
| | I lov nr. 458 af 30. juni 1993 om
folketingsvalg på Færøerne foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk
indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i
riget, medmindre vedkommende er umyndiggjort. | | 1. I § 2 ændres
»umyndiggjort« til: »under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne, jf.
værgemålslovens § 6«. |
| | |
§ 18.
Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er
nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved
udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten.
Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen. Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige
valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til
udlandet, dødsfald, umyndiggørelse, ophævelse
af umyndiggørelse eller erhvervelse henholdsvis fortabelse
af dansk indfødsret. | | 2. I § 18, stk. 2, ændres
»umyndiggørelse, ophævelse af
umyndiggørelse« til: »iværksættelse
eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den
retlige handleevne, jf. værgemålslovens
§ 6,«. |
| | |
| | § 8 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2
og 3. |
| | Stk. 2.
Lov for Færøerne om rettens pleje § 93,
stk. 4, § 115 b, § 119, stk. 2, nr.
1, § 148 a, § 149, stk. 1-6,
§ 154, stk. 2, § 155, nr. 2,
§ 156 a, § 158, § 189, stk. 3,
§ 257, § 260, stk. 2, § 448 b,
§ 453, 3. pkt., § 456 f, stk. 2,
§ 456 o, stk. 2, 2. pkt., kapitel 43,
§ 469, stk. 1, 2. pkt., § 469,
stk. 4, 3. pkt., § 470, stk. 3, 3. pkt.,
§ 475 c, stk. 1, 2. pkt., § 535,
stk. 1, 1. pkt., § 650, stk. 1, 1. pkt.,
§ 721, stk. 1, nr. 1, § 726, stk. 2,
§ 730, stk. 1, 2. pkt., § 731,
stk. 1, litra e, § 762, stk. 3,
§ 765, stk. 5, § 777, 1. pkt.,
§ 802, stk. 1, 2. pkt., § 811,
stk. 2, § 895, stk. 6, § 925,
stk. 1, 1. pkt., § 990, stk. 1, 1. pkt.,
§ 997, stk. 4, § 998, stk. 1,
§ 1017, stk. 2, § 1017 a, stk. 4, og
§ 1018 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 6-8, 47-52, 56, 58, 59, 66-74, 76-79, 82-86, 90
og 97, samt §§ 2-7 træder i kraft efter
justitsministerens nærmere bestemmelse. Ministeren kan
herunder bestemme, at de i 1. pkt. nævnte bestemmelser
træder i kraft på forskellige tidspunkter. |
| | Stk. 3.
Lov for Færøerne om rettens pleje § 32 b,
§ 149, stk. 7, § 174, stk. 2 og 3,
§ 186, stk. 2, 3. pkt., § 186,
stk. 3-6, § 191, § 748 a, § 748
b, § 754, stk. 2, 2. pkt., § 844,
§ 846, § 868, stk. 1, 8. pkt.,
§ 925, stk. 7, § 957, stk. 1, 3.
pkt., § 965, stk. 2, og § 972,
stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 4, 48, 53-55, 57, 80, 81, 87-89, og 91-94, træder i kraft
efter justitsministerens nærmere bestemmelse. Lov for
Færøerne om rettens pleje § 32 a,
§ 351, stk. 7, § 355, stk. 5,
§ 365, stk. 4 og 5, § 378, stk. 2,
§ 386 a, § 398, stk. 2, 3. pkt., og
§ 506 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
4, 60-65, og 75, finder anvendelse på telekommunikation med
billede efter justitsministerens nærmere bestemmelse.
Ministeren kan herunder bestemme, at de i 1. pkt. nævnte
bestemmelser træder i kraft på forskellige
tidspunkter. |
| | |
| | § 9 |
| | Stk. 1.
Lov for Færøerne om rettens pleje § 119,
stk. 2, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
11, finder ikke anvendelse for personer, der inden lovens
ikrafttræden er blevet autoriserede som
advokatfuldmægtige på Færøerne. |
| | Stk. 2.
Personer, der har bestået juridisk kandidateksamen før
den 1. januar 1997, kan beskikkes som advokat, uanset at de ikke
opfylder betingelsen i lov for Færøerne om rettens
pleje § 119, stk. 2, nr. 5, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 6. |
| | Stk. 3.
Lov for Færøerne om rettens pleje § 123,
stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18,
finder ikke anvendelse for advokater, der inden lovens
ikrafttræden er indtrådt i et fællesskab af
advokater eller har erhvervet aktier eller anparter i et
advokatselskab. |
| | Stk. 4.
En advokat eller en autoriseret fuldmægtig, der inden lovens
ikrafttræden er påbegyndt behandlingen af en retssag
for Sø- og Handelsretten, kan færdiggøre
behandlingen af denne sag uanset bestemmelsen i § 132 i
lov for Færøerne om rettens pleje, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 27. |
| | Stk. 5.
Klager over vederlag, som en advokat eller et advokatselskab har
forlangt for sit arbejde, der er indgivet inden lovens
ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler i kapitel 15 a i lov for
Færøerne om rettens pleje. |