L 165 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om
integration af udlændinge i Danmark. (En styrket
beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.).
Fremsat den 12. marts 2009 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik
og lov om integration af udlændinge i Danmark
(En styrket beskæftigelsesrettet
indsats over for sygemeldte m.fl.)
§ 1
I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af 20. december
2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december 2006,
§ 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, lov nr. 389 af 27.
maj 2008 og § 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 indsættes:
»Kapitel 5 a
Arbejdsgivers
opfølgning
§ 7
a. Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt
lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og
hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet.
Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.
Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen give oplysninger
til kommunen, jf. stk. 4.
Stk. 2. Giver
sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en
personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.
Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke
konsekvenser for retten til sygedagpenge.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis
lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker
inden otte uger efter den første sygedag.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
anvendelsen af stk. 1-3, herunder om, hvilke oplysninger
arbejdsgiveren skal give til kommunen og om, hvornår og
hvordan oplysningerne skal gives.
Stk. 5. Der kan ved
kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer
for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i
stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1.
pkt. og stk. 3.
Fastholdelsesplan
§ 7
b. Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at
få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren
ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet
fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren
udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan
lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvist
tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som
helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en
fastholdelsesplan.
Stk. 2. Hvis
arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en
fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.
Stk. 3. Hvis den
syge lønmodtager har fået udarbejdet en
fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til
første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at
planen er udarbejdet.
Stk. 4. Der kan ved
kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer
for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i
stk. 1.
Arbejdsløshedskassens
opfølgning over for syge forsikrede ledige
§ 7
c. Arbejdsløshedskassen skal indkalde en sygemeldt
forsikret ledig til en personlig samtale om, hvordan og
hvornår den syge igen kan stå aktivt til rådighed
for arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den
første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal på
baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen.
Stk. 2. Hvis det
på grund af sygdommen ikke er muligt at holde en personlig
samtale, skal samtalen så vidt muligt holdes telefonisk.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal kun holde samtale med en
sygemeldt, for hvilken arbejdsløshedskassen har udfyldt en
anmodning om sygedagpenge.
Stk. 4. Den
sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen
tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen,
skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen og
angive årsagen, hvis arbejdsløshedskassen kender
den.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
anvendelsen af stk. 1-4, herunder om hvilke oplysninger,
arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om
hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.«
2. I
§ 12 indsættes efter
»foretage en visitation«: »i tilknytning til den
første opfølgningssamtale«.
3. I
§ 13, stk. 1,
udgår »samtaleform ved første og
efterfølgende opfølgninger samt«.
4.§ 13, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. I
sager, der er omfattet af § 12, nr. 1 og 3, skal der
første gang senest følges op inden udgangen af den 8.
uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang
senest følges op inden 3 måneder regnet fra
første fraværsdag. Herefter skal der følges op
senest hver 3. måned.«
5.§ 13, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. I
sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der
første gang senest følges op inden udgangen af den 8.
uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der
følges op mindst hver 4. uge.«
6.§ 13, stk. 4 og 7, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
7.§ 13, stk. 5, der bliver
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ved
alle opfølgninger holdes der individuelle samtaler.
Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, hvis sygemeldtes
helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden
på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt,
hvor samtalen skal finde sted. Opfølgningssamtalen kan ske
telefonisk, når sygdommen forhindrer individuel samtale,
når den sygemeldte er i tilbud, eller når den
sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet
delvist. Når sygdommen forhindrer en samtale, kan
opfølgningen ske ved brev, digitalt eller på anden
måde uden kontakt til den sygemeldte. Ved opfølgningen
skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges
helbredstilstand.«
8. I
§ 15, stk. 1,
ændres »optræning« til: »indsats
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
9. I
§ 15, stk. 2,
ændres »opfølgning« til:
»samtale«.
10. I
§ 15 indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Hvis
den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf.
§ 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i
opfølgningen.
Stk. 4. Har den
sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere om
jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter
§ 16.
Stk. 5. Kommunen
skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt
uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage
til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17.
Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes
det i den konkrete sag.
Stk. 6. Indsatsen
skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt
den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.
Stk. 7. I
forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager
kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om
arbejdspladsens mulighed for at den sygemeldte helt eller gradvist
kan vende tilbage til arbejdspladsen.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 8.
11. I
§ 15, stk. 3, der bliver
stk. 8, ændres »opfølgning« til:
»samtale«.
12.§ 19 affattes
således:
Ȥ 19. Kommunen kan
overlade det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2. Kommunen
kan ikke overlade det til andre aktører at træffe
afgørelse om retten til sygedagpenge efter denne lov.
Stk. 3. Kommunen
kan overlade det til andre aktører at vurdere, om en person
er hel eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan dog kun
træffe afgørelse herom, hvis aktøren og den
sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis
uarbejdsdygtighed.
Stk. 4. Hvis
kommunen skønner, at flere aktører er næsten
lige effektive i forhold til at bringe personen i ordinær
beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem
disse aktører.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister
mv.«
13.§ 21 affattes
således:
Ȥ 21. Retten til
sygedagpenge bortfalder
1) så
længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke
ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved
samtalen med arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,
2) så
længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at
lade sig indlægge på sygehus eller modtage
nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller
kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig
optræning for at genvinde arbejdsevnen eller
3) hvis den
sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2. Bortfald af
sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at
kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om
konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved
opfølgning eller afviser at modtage nødvendig
lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig
optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Retten til
sygedagpenge ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor
betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Udbetaling
af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller
2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for
udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker
senest 4 uger efter, at den sygemeldte er blevet underrettet om
bortfaldet.
Stk. 5. Når
kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med
muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en
arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54,
orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.«
14. I
§ 25, stk. 1,
ændres »13 uger« til: »26 uger«.
15. I
§ 26, stk. 2,
ændres »mere end 13 uger« til: »mere end 26
uger«.
16.§ 31 affattes
således:
Ȥ 31. En arbejdsgivers
pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der
opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2,
ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor
ansættelsesforholdet er ophørt. Er
ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved
lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat
forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale
sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet
af andre grunde skulle ophøre.
Stk. 2. Ved
ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1
inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1,
udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne
periode.«
17.§ 36, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Hvis
den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb,
bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have
haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor
arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog
ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at
lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis
arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor
dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i
hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren
mod dokumentationens form eller forsinkelse.«
18.§ 36, stk. 4 og 5, ophæves.
19.
Efter § 36 indsættes:
Ȥ 36
a. En arbejdsgiver kan forlange en
lægeerklæring, en såkaldt
mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt,
ved gentaget og ved langvarigt sygefravær.
Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at
lønmodtageren fastholdes i arbejde.
Lægeerklæringen består af to dele.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab
første del af erklæringen på baggrund af en
samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens
funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og
eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og
lønmodtager.
Stk. 3. Lægen
udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en
samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den
første del af erklæringen. Denne del indeholder
lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens
beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder,
lægens forslag til skåneinitiativer og forventet
varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt
eller delvist fravær fra arbejdet anses for
påkrævet.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet
på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens
sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med
gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en
blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringen
betales af arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen
efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har
pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren
ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen
holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis
lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra
og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i
samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.
Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at
lønmodtageren ikke deltager i samtalen.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for,
hvornår lægeerklæringen skal være
arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke
inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor
arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde og
til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.
Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at
lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde
inden for fristen.«
20.§ 37 ophæves.
21.§ 53, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3)
lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på
grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke
tilbyder deltidsbeskæftigelse.«
22. I
§ 62, stk. 2,
ændres »52« til: »8«.
23. I
§ 62 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Staten afholder 35 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra
og med 9. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det
aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Er den
sygemeldte i perioden vendt gradvist tilbage i arbejde eller i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel
10-12 afholder staten dog 65 pct. af kommunens udgifter fra det
tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejde eller
tilbud.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
24. I
§ 62 indsættes efter
stk. 4, der bliver stk. 5, som stykke 6 og 7:
»Stk. 6.
Staten afholder 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge
efter § 53, stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet
fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan
ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at
få 65 pct. refusion efter stk. 3.«
25. I
§ 77 indsættes som
stykke 2 og 3:
»Stk. 2.
Kommunens henvisning til andre aktører efter denne lov kan
indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.
Stk. 3. Andre
aktørers afgørelse, jf. § 19, kan inden 4
uger indbringes for kommunen.«
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008, som
ændret ved lov nr. 1396 af 27. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, nr. 5, udgår
»og som, jf. kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik, skal
have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes
arbejdsevne,«.
2. I
§ 3, stk. 2,
ændres »kapitel 10 og 11« til: »kapitel
10-12«.
3. I
§ 3, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »fleksjob m.v.«: »og
§ 78.«
4. I
§ 3, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§§ 76 og 77 om
hjælpemidler« til: »kapitel 14 om
hjælpemidler og mentor og kapitel 15 om
befordringsgodtgørelse«.
5. I
§ 22 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5. For
personer, omfattet af § 2, nr. 5, kan tilbud efter
kapitel 10-12 også gives med henblik på fastholdelse af
tilknytning til arbejdsmarkedet.«
6. I
§ 24 indsættes som
stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, kan
ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget
til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge. Begrænsningen
gælder dog ikke tilbud, der gives som led i forrevalidering
efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5. Tilbud til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager
ledighedsydelse eller særlig ydelse, kan ikke række ud
over den dato, hvortil personen er berettiget til ledighedsydelse
eller særlig ydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.«
7. I
§ 26, stk. 1,
ændres »§ 2, nr. 1« til:
»§ 2, nr. 1 og 5«.
8. I
§ 26, stk. 2,
indsættes efter »2-4«: »og 7«.
9. I
§ 32, stk. 2,
udgår », med henblik på afprøvning af
personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik
§§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i«.
10. I
§ 42, stk. 2,
udgår »med henblik på afprøvning af
personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik
§§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i«.
11. I
§§ 40, 47 og 67 ændres »samt til frikøb
og opkvalificering af en mentor, jf. § 78« til:
»samt til mentor, jf. §§ 78-80«.
12. I
§ 51, stk. 1,
ændres »§ 2, nr. 1-4, 6« til:
»§ 2, nr. 1-6«.
13. I
§ 51, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Det gælder dog ikke personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 5, og som er i et
ansættelsesforhold.«
14. I
§ 51, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, skal
have modtaget dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtaget sygedagpenge
under sygdom efter lov om sygedagpenge i sammenlagt mere end 6
måneder.«
15. I
§ 52, nr. 1, ændres
»§ 2, nr. 1-4« til: »§ 2, nr.
1-5«.
16. I
§ 54 ændres
»§ 2, nr. 1-3« til: »§ 2, nr.
1-3 og 5«.
17. I
§ 55, stk. 1,
ændres »§ 2, nr. 1-3« til:
»§ 2, nr. 1-3 og 5«.
18. I
§ 55 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved
ansættelse af en person, der er omfattet af § 2,
nr. 5, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen,
arbejdsgiveren og personen.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
19. I
§ 61, stk. 1,
ændres »§ 2, nr. 1-3« til:
»§ 2, nr. 1-3 og 5«.
20. I
§ 64 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Ved
ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr.
5, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private
arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør
115,43 kr. pr. time.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
21. I
§ 66, 2. pkt., ændres
»§ 2, nr. 1« til: »§ 2, nr. 1
og 5«.
22. I
§ 73 a indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det individuelle kontaktforløb, herunder om
sygemelding.«
23.§ 74 a ophæves.
24. I
overskriften til kapitel 14
ændres »introduktion ved tilbud« til:
»mentor m.v.«.
25.§ 76, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der gives
støtte til særlige udgifter, der er en
nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som, jf.
kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i tilbud som led i
afklaringen af den enkeltes arbejdsevne.«
26.§ 78 affattes
således:
Ȥ 78. Med henblik
på at fremme, at personer kan opnå eller fastholde
aktiviteter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller i
ordinær ansættelse, kan der ydes støtte til en
mentorfunktion.«
27.§ 79 affattes
således:
Ȥ 79. Hvis en virksomhed
eller en uddannelsesinstitution får støtte til at
varetage en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad
arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis
forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være
afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller
ansættelsen.«
28.§ 80 affattes
således:
»§ 80. Støtte til
en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
bevilges til dækning af lønomkostninger ved
frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen,
eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at
forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen,
kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for
medarbejderen.
Stk. 2. Ud fra en
konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen,
der har brug for mentor, fastsættes et timetal for
mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller
uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en
mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et
timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte
person.«
29.§ 82, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. For
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 7, afholder
kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en
følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det
samme gælder for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager
i tilbud som led i afklaringen af den enkeltes
arbejdsevne.«
30.§ 101 ophæves.
31. I
§ 110, stk. 1-3,
§ 120 og § 122 ændres
»§§ 99 og 101« til:
»§ 99«.
32. I
§ 110, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »kapitel 13«: »samt tilskud
efter §§ 76 og 77«.
33. I
§ 118, stk. 1,
ændres »§§ 83, 99 og 101« til:
»§§ 83 og 99«.
34. I
§ 119, stk. 1,
ændres »§ 2, nr. 4 og 5« til:
»§ 2, nr. 4«.
35. I
§ 119 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i
forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 5.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
36. I
§ 119, stk. 2, der
bliver stk. 3, ændres »§§ 82, 99 og
101« til: »§§ 82 og 99«.
37. I
§ 119, stk. 3, der
bliver stk. 4, ændres »§ 2, nr. 4«
til: »§ 2, nr. 4 og 5«.
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008
og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 47, stk. 1,
indsættes som 2. pkt.:
»Revalideringen tilrettelægges, således at
beskæftigelsesmålet for jobplanen, jf. § 50,
så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode
eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.«
2.
Efter § 47 indsættes:
»Andre aktører
§ 47
a. Kommunen kan overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse om
erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i
forrevalidering, efter § 46, § 47, stk. 1
og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler
fortsat kommunen.
Stk. 2. Hvis
kommunen skønner, at flere aktører er næsten
lige effektive i forhold til at bringe personen i
beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse
aktører.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister
mv.«
3.§ 74 a, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes:
»Reglerne om sygeopfølgning i § 12 b
finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse. Dog
foretages den løbende vurdering efter § 12 b,
stk. 2, og opfølgningen efter stk. 4 som led i det
individuelle kontaktforløb efter § 73 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.«
4. I
§ 74 i, stk. 3,
ændres »§ 74 b finder tilsvarende
anvendelse« til: »§ 74 a, stk. 5, og
§ 74 b finder tilsvarende anvendelse«.
5. I
§ 98 indsættes som
stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Kommunens henvisning til andre aktører efter § 47
a kan indbringes for Beskæftigelsesankenævnet.
Stk. 4. Andre
aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan inden 4
uger indbringes for kommunen.«
6. I
§ 104, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
»Under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10-11 til modtagere af
ledighedsydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til
ledighedsydelse.«
7. I
§ 104, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10-11 til modtagere af
særlig ydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter
til særlig ydelse.«
8. I
§ 104 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at
få 65 pct. refusion efter stk. 1 og 2.«
§ 4
I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 23 d affattes
således:
Ȥ 23
d. Med henblik på at fremme at udlændinge kan
opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter,
tilbud efter §§ 23 a-23 c eller ansættelse
uden løntilskud kan der ydes støtte til en
mentorfunktion.
Stk. 2.
§§ 79 og 80 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og de regler, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af
§ 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder tilsvarende anvendelse.«
2. I
§ 23 e, stk. 2,
udgår »og § 24 a, stk. 2«.
3.§ 24 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
4. I
§ 24 b, stk. 5,
ændres »§ 24 a, stk. 3« til:
»§ 24 a, stk. 2«.
5. I
§ 45, stk. 3,
ændres »§ 24 a, stk. 3« til:
»§ 24 a, stk. 2«.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 6. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 7 c, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, § 1, nr. 2-7, § 1, nr. 9
og 11, § 15, stk. 4, 5 og 7, i lov om sygedagpenge,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 21,
stk. 5, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 13, § 36, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, § 1, nr. 18-20,
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 21, § 2, nr. 22, § 74
a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs
§ 3, nr. 4, træder i kraft den 5. oktober 2009.
Stk. 3.
§ 7 a og § 7 b i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 15,
stk. 3, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 10, § 1, nr. 22-24 og § 3,
nr. 6-8, træder i kraft den 4. januar 2010.
Stk. 4.
§ 62, stk. 3 og 6, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 23 og 24, træder i
kraft den 4. januar 2010. Staten afholder fra og med den 4. januar
2010 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i sager, hvor
den sygemeldte allerede er i tilbud eller er vendt gradvist tilbage
i arbejde. I sager, hvor lønmodtageren er delvis
uarbejdsdygtig før den 4. januar 2010, og hvor
arbejdsgiveren ikke tilbyder gradvis tilbagevenden, afholder staten
65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, i op til 13 uger
regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen har fået oplyst, at
der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Staten
afholder fra og med den 4. januar 2010 65 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, hvis personen
allerede er i tilbud.
§ 6
Stk. 1. I perioden
fra og med den 1. januar 2010 til og med den 31. december 2011 ydes
refusion til kommunen uanset bestemmelsen i § 62,
stk. 4, i lov om sygedagpenge.
§ 7
Stk. 1.
§ 7 a og 7 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for
medarbejdere, der påbegynder en sygeperiode den 4. januar
2010 eller senere.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, finder anvendelse over for forsikrede ledige,
hvor arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller senere
har udfyldt en anmodning om sygedagpenge.
Stk. 3.
§ 13, stk. 2, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, § 74 a, stk. 5,
2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs
§ 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
4, finder først anvendelse, når den sygemeldte efter
lovens ikrafttræden har været til en
opfølgningssamtale efter de hidtidige regler.
Stk. 4.
§ 13, stk. 4, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse over for
sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober
2009 eller senere.
Stk. 5.
§ 15, stk. 4-6, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anvendelse for
sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober
2009 eller senere.
Stk. 6.
§ 21 i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 13, finder anvendelse på personer, hvor
sygedagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 7.
§ 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 14, finder anvendelse på
personer, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller
senere.
Stk. 8.
§ 31 i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 16, finder anvendelse på
sygdomstilfælde, hvor første sygedag er den 6. juli
2009 eller senere.
Stk. 9.
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, finder anvendelse
på sygdomstilfælde, hvor arbejdsgiveren den 5. oktober
2009 eller senere oplyser, at virksomheden ikke kan tilbyde
deltidsbeskæftigelse til en sygedagpengeberettiget
lønmodtager.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. | Indledning | |
| | | |
2. | Forslag, der udmøntes i
lovforslaget | |
| | | |
3. | Forslag, der udmøntes
administrativt | |
| | | |
4. | Lovforslagets indhold | |
| | | |
| 4.1. En tidlig
indsats øger syges chance for at komme tilbage i
arbejde | |
| 4.1.1 | Arbejdsgiveren skal inden fire uger holde
samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov udarbejde en
fastholdelsesplan | |
| 4.1.2 | A-kasser skal medvirke i
sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige | |
| 4.1.3 | Modtagere af kontanthjælp,
starthjælp, introduktionsydelse og ledighedsydelse skal
sygemelde sig | |
| 4.1.4 | Lempeligere konsekvenser, når
sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen | |
| 4.2. Syge, der er
aktive, kan lettere vende tilbage til arbejdet | |
| 4.2.1 | Jobcentrene vurderer mulighed for gradvis
tilbagevenden efter 8 ugers sygdom | |
| 4.2.2 | Jobcentrene kan give aktive tilbud til
alle sygemeldte | |
| 4.2.3 | Statens refusion lægges om, så
jobcenteret får større incitament til at give
sygemeldte aktive tilbud | |
| 4.2.4 | Jobcenterets kontakt med sygemeldte | |
| 4.2.5 | Jobcenteret får større
mulighed for at benytte andre aktører i
sygeopfølgningen | |
| 4.2.6 | Arbejdsgiverens forpligtelse til at betale
sygedagpenge stopper, når ansættelsen slutter | |
| 4.2.7 | Forlængelse af sygedagpengeperioden
for førtidspensionister og personer på 65 år og
derover | |
| 4.2.8 | Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven
afbureaukratiseres | |
| 4.3. Hurtig afklaring
og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til
arbejdsmarkedet | |
| 4.3.1 | Ny lægeerklæring om
arbejdsfastholdelse | |
| | |
5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | |
| | | |
6. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
| | | |
7. | Miljømæssige
konsekvenser | |
| | | |
8. | Administrative konsekvenser for
borgerne | |
| | | |
9. | Forholdet til EU-retten | |
| | | |
10. | Hørte myndigheder og
organisationer | |
| | | |
11. | Sammenfattende skema | |
| | | |
1. Indledning
Lovforslaget udmønter de lovgivningsmæssige dele
af aftalen af 5. november 2008 om nedbringelse af sygefravær
mellem regeringen og partierne bag jobplanen (Dansk Folkeparti, Det
Radikale Venstre og Liberal Alliance). Aftalen indgår som en
del af finansloven for 2009.
Med aftalen fik regeringen politisk opbakning til den
trepartsaftale om sygefravær, som regeringen indgik med
arbejdsmarkedets parter den 29. september 2008.
Regeringen nedsatte i slutningen af 2007 et
tværministerielt udvalg om sygefravær som led i
regeringens målsætning om at reducere
sygefraværet.
Som et led i udvalgsarbejdet udarbejdede
Beskæftigelsesministeriet »Analyse af
sygefravær«, som blev offentliggjort i april 2008.
Analysens hovedresultater viser:
- Sygefravær
koster hvert år mindst 37 milliarder kroner, når
150.000 medarbejdere svarende til fem procent af arbejdsstyrken er
syge.
- Sygefravær
reducerer den i forvejen knappe arbejdsstyrke. De langvarige
sygeforløb stiger, og mange langvarigt sygemeldte ender
på førtidspension.
- Sygemeldte med
delvise raskmeldinger bliver i højere grad på
arbejdsmarkedet, når sygdomsforløbet er afsluttet, end
sygemeldte på fuld tid.
-
Sygefraværet ville kunne nedbringes med 7.500
helårspersoner, hvis hver kommune nedbragte sit
sygefravær til niveauet for den bedste kommune med
tilsvarende rammebetingelser. Det ville spare samfundet for 1,3
mia. kr. til sygedagpenge.
- Erfaringer fra
flere projekter viser, at det bedste for den enkelte syge i mange
tilfælde er at holde sig i gang - enten på arbejde
eller på anden vis.
På baggrund af udvalgsarbejdet præsenterede
regeringen i juni 2008 handlingsplanen »Sygefravær - en
fælles udfordring« med 30 forslag til at nedbringe
sygefraværet.
Den 29. september 2008 indgik regeringen en trepartsaftale med
arbejdsmarkedets parter om handlingsplanen. Regeringen fik den 5.
november 2008 politisk opbakning til aftalen fra Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Liberal Alliance.
Initiativerne i aftalen omfatter alle syge - både syge,
der modtager kontanthjælp, starthjælp og
introduktionsydelse og sygedagpengemodtagere samt personer, der er
visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse og særlig
ydelse.
Initiativerne er bygget op om 4 temaer:
- Sygefravær
skal forebygges - Et godt arbejdsmiljø kan være med
til at forebygge sygefravær.
- En tidlig indsats
er afgørende - En tidlig indsats øger syges chancer
for at komme tilbage i arbejde.
- Aktiv under
sygemelding - Syge, der er aktive, kan lettere vende tilbage til
arbejde.
- Sundheds- og
beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen - Hurtig
afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til
arbejdsmarkedet.
Aftalen omfatter i alt 39 initiativer, der bl.a. styrker
opfølgning og dialog under sygefravær, afklaring og
udredning af sygemeldte samt fastholdelse af den sygemeldtes
tilknytning til arbejdsmarkedet. Samlet set vil aftalen betyde
4.000 ekstra par hænder på arbejdsmarkedet hver
dag.
Aftalen indebærer nye initiativer for ca. 170 mio. kr.
årligt. Hertil kommer 280 mio. kr. til et forsøg med
afklaring og arbejdsfastholdelse, der løber over tre
år.
Med lovforslaget gennemføres initiativer, der bidrager
til at nedbringe sygefraværet og øge
beskæftigelsen. Initiativerne sigter på at styrke
virksomhedernes, arbejdsløshedskassernes, kommunernes, de
praktiserende lægers og den sygemeldtes egen indsats for
fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Aftalepartierne vil følge op på implementeringen
af aftalen og dens resultater.
1.1 Forslag om afbureaukratisering
indgår i lovforslaget
Regeringens forslag om at afbureaukratisere regler og
administration i kommunernes sygeopfølgning indgår i
regeringens handlingsplan, trepartsaftalen og den politiske aftale
for at nedbringe sygefraværet.
Anbefalingerne fra rapporten om afbureaukratisering på
sygefraværsområdet indgår i følgende af
trepartsaftalens forslag:
- Kommunerne kan
give aktive tilbud til alle sygemeldte.
- Statens refusion
lægges om, så kommunerne får større
incitament til at give sygemeldte aktive tilbud.
- Kommunernes
kontakt med sygemeldte skal harmoniseres.
-
Afbureaukratisering af mistet refusion ved for sen
opfølgning.
- Kommunerne
får større mulighed for at benytte andre
aktører i sygeopfølgningen.
- Lempede
konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved
opfølgningen.
- Modtagere af
kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og
ledighedsydelse skal sygemelde sig.
- Bedre og mere
effektive it-systemer på sygeområdet.
- Kommunale
medarbejdere skal kompetenceudvikles.
- Kommunerne kan
selv bestemme, om ydelses- eller jobcenteret modtager
oplysningsskemaet.
- Kommunernes brug
af arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles.
- Guide til bedre
samarbejde mellem jobcentrene og de praktiserende læger.
- Guide om
jobcentrenes funktion som tovholder i sygeopfølgningen.
2. Forslag, der udmøntes i
lovforslaget
2.1 En tidlig indsats er
afgørende - En tidlig indsats øger syges chancer for
at komme tilbage i arbejde
- Arbejdsgiveren
skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge,
og efter behov udarbejde en fastholdelsesplan.
-
Arbejdsløshedskasserne skal medvirke i
sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige.
- Modtagere af
kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse,
ledighedsydelse og særlig ydelse skal sygemelde sig.
- Lempeligere
konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved
opfølgningen.
2.2 Aktiv under sygemelding - Syge,
der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde
- Jobcentrene
vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers
sygdom.
- Jobcentrene kan
give aktive tilbud til alle sygemeldte.
- Statens refusion
lægges om, så jobcenteret får større
incitament til at give sygemeldte aktive tilbud.
- Jobcenterets
kontakt med sygemeldte.
- Jobcenteret
får større mulighed for at benytte andre
aktører i sygeopfølgningen.
- Arbejdsgiverens
forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når
ansættelsen slutter.
- Sygedagpenge til
førtidspensionister og personer på 65 år og
derover.
-
Refusionsbestemmelsen i sygedagpengeloven afbureaukratiseres.
2.3 Sundheds- og
beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen - Hurtig
afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til
arbejdsmarkedet
- Ny
lægeerklæring om arbejdsfastholdelse.
3. Forslag, der udmøntes
administrativt
3.1 Sygefravær skal forebygges
- Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge
sygefravær
- Kampagne: Fokus
på, at syge bevarer deres tilknytning til
arbejdsmarkedet.
- Styrket
vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstruede
brancher.
- Sygefravær
inddrages mere i Arbejdstilsynets vejlednings- og
informationsmaterialer.
- Bedre viden om
sygefravær på virksomhederne.
- Bedre viden om
sygefravær blandt flygtninge og indvandrere.
- Årlig
drøftelse af sygefravær i BER.
- Bedre viden om
sygefravær blandt forsikrede ledige.
- Viden om
sygefravær blandt gravide.
- Help-desk om
sygefravær.
3.2 En tidlig indsats er
afgørende - En tidlig indsats øger syges chancer for
at komme tilbage i arbejde
- Vejledning til
arbejdsgivere/ledere og medarbejdere om, hvordan de kan tale om
sygdom og tilbagevenden til job.
- Guide til
virksomheder om, hvordan arbejdsgiver/leder og medarbejder bedst
kan håndtere sygefravær.
- Kursus til chefer
om sygefravær.
- Guide til
jobcentrene om, hvordan de bedst kan håndtere
sygefravær.
- Kommunale
medarbejdere skal kompetenceudvikles.
- Kommunerne kan
selv bestemme, om ydelses- eller jobcenteret modtager
oplysningsskemaet.
-
Arbejdsskadestyrelsen skal hurtigere kunne indhente oplysninger fra
kommunerne til sager om arbejdsskade.
- Samspillet mellem
forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen skal
effektiviseres.
- Bedre og mere
effektive it-systemer på sygeområdet.
- Forslag om
udvidet adgang til psykologhjælp.
3.3 Aktiv under sygemelding - Syge,
der er aktive, kan lettere vende tilbage til arbejde
- Jobcenterets brug
af arbejdsevnemetoden skal evalueres og videreudvikles.
- Forsøg med
forebyggende og afklarende tilbud.
- Bedre samarbejde,
dialog og koordinering via de lokale
beskæftigelsesråd.
3.4 Sundheds- og
beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen - Hurtig
afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til
arbejdsmarkedet
- Praktiserende
læger tilbydes kurser om stress.
- Større
forsøg med tidlig, målrettet og tværfaglig
indsats.
- Guide til bedre
samarbejde mellem jobcentrene og de praktiserende læger.
- Et analysearbejde
om, hvordan indsatserne i beskæftigelses- og
sundhedsvæsenet kan koordineres bedre.
4. Lovforslagets indhold
4.1. En tidlig indsats øger
syges chance for at komme tilbage i arbejde
En tidlig og aktiv indsats er en central del af det nye fokus
på sygefravær. Jo længere tid man er syg, jo
større er risikoen for aldrig at komme tilbage til en
dagligdag med arbejde igen. Allerede efter tre måneders
sygdom stiger risikoen for at ende på førtidspension,
og knap hver femte, der har været sygemeldt i et år,
ender på førtidspension.
Det har stor betydning for, om den syge kommer tilbage til
arbejdspladsen, at arbejdspladsen gør en aktiv indsats for
at fastholde kontakten med den syge medarbejder. Også gennem
kommunernes indsats er der store muligheder for at mindske
sygefraværet, og flere kommuner har allerede vist, at det
hjælper at sætte tidligt og aktivt ind.
Når en medarbejder bliver syg, er arbejdspladsen som
regel den første, der får det at vide. Arbejdspladsen
er dermed som regel også den første, som har mulighed
for sammen med den sygemeldte medarbejder at sætte ind.
Arbejdspladsen og medarbejderen kender hinanden. Det kan lette den
nødvendige løbende dialog mellem medarbejderen og
arbejdspladsen om, hvornår og hvordan det er muligt for
medarbejderen at vende tilbage til arbejde.
De fleste gange er det ukompliceret, når en medarbejder
bliver syg. Men nogen gange kan sygeforløb være
længere og mere komplicerede, og flere aktører kan
blive involveret i opfølgningen. Nogle sygemeldte kan vende
tilbage til en hverdag og et arbejdsliv, som er nøjagtig
ligesom før, de blev syge. Andre kan vende tilbage til deres
arbejdsplads, men ikke til de kendte arbejdsopgaver, mens andre
igen må indstille sig på at skifte til en anden
arbejdsplads og måske en anden branche.
I komplicerede sygeforløb kan en rundbordssamtale med
de involverede aktører være en mulig vej til hurtigt
at få afklaret den syges situation. Rundbordssamtalen kan
også være et godt redskab i det forebyggende arbejde -
fx hvis den syge tidligere har været syg, og der er risiko
for, at det udvikler sig til et længere forløb.
Lovforslaget indeholder følgende elementer, der styrker
en tidlig indsats:
4.1.1 Arbejdsgiveren skal inden fire
uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov
udarbejde en fastholdelsesplan
Når en medarbejder bliver syg, er det vigtigt, at
kontakten med virksomheden fortsætter. Det kan være
svært, når medarbejderen ikke længere dagligt er
på arbejdspladsen.
For at styrke dialogen mellem arbejdsgiver og en syg
medarbejder foreslås det, at arbejdsgiveren senest i fjerde
sygeuge skal holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt.
Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan
vende tilbage til arbejdet. Hvis den sygemeldte ikke deltager i
samtalen, har det ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.
På baggrund af samtalen skal arbejdsgiveren svare på
nogle få spørgsmål, herunder om sygemeldingen
forventes at vare mere end otte uger. Svarene skal videregives til
kommunen samtidigt med anmeldelsen af sygefraværet, og skal
give kommunen en indikation af, om den syge medarbejder har brug
for en særlig indsats, fx fordi der er risiko for at miste
arbejdsevnen.
Hvis den sygemeldte medarbejder ikke forventes at kunne vende
tilbage inden for otte sygeuger, kan medarbejderen anmode om, at
arbejdsgiveren og medarbejderen sammen udarbejder en
fastholdelsesplan for, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan
vende tilbage til arbejdspladsen - helt eller delvist.
Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan,
hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det.
Sygemeldte medarbejdere med en fastholdelsesplan skal tage den med
til den første samtale hos kommunen, så kommunen kan
bruge oplysningerne i den videre indsats. Hvis arbejdsgiveren og
den syge medarbejder ikke har udarbejdet en fastholdelsesplan, kan
kommunen opfordre den syge medarbejder til at få udarbejdet
en fastholdelsesplan sammen med sin arbejdsgiver.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
4.1.2 A-kasser skal medvirke i
sygeopfølgningen over for syge forsikrede ledige
Syge ledige står mere alene med deres sygefravær
end sygemeldte beskæftigede. Ledige er ikke tilknyttet en
virksomhed, der kan følge tidligt op på
sygefraværet og sikre, at de bevarer deres tilknytning til
arbejdsmarkedet.
For at sikre, at også ledige får en hurtig
indsats, foreslås det, at arbejdsløshedskasserne
får pligt til at holde en samtale med den sygemeldte
forsikrede ledige senest i fjerde sygeuge. Samtalen skal fokusere
på, hvornår og hvordan den sygemeldte ledige igen kan
stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet.
På baggrund af samtalen med den syge ledige skal
arbejdsløshedskassen svare på nogle
spørgsmål, herunder om sygemeldingen forventes at vare
mere end otte uger. Arbejdsløshedskassen skal indsende
svaret til kommunen. Svaret giver kommunen et første
fingerpeg om, hvorvidt den sygemeldte har brug for en særlig
indsats.
Den sygemeldte får pligt til at deltage i samtalen, hvis
sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til
samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til
kommunen med angivelse af årsagen. Kommunen træffer
beslutning om, at retten til sygedagpenge bortfalder så
længe, den sygemeldte uden rimelig grund undlader at deltage
i samtalen i arbejdsløshedskassen. Hvis sygdommen ikke giver
mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt
muligt telefonisk.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 1.
4.1.3 Modtagere af
kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse,
ledighedsydelse og særlig ydelse skal sygemelde sig
Efter gældende regler har personer, der er visiteret til
fleksjob, og som modtager kontanthjælp, starthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse, ikke pligt til at
sygemelde sig til kommunen. Det kan betyde, at ledige, der bliver
syge, kommer endnu længere væk fra
arbejdsmarkedet.
Forsikrede ledige og modtagere af kontant- og
starthjælp, der kun har ledighed som problem, har efter
gældende regler pligt til at melde sig syge til staten i
jobcenteret, hvis de ikke står til rådighed for
formidlet arbejde på grund af sygdom.
Personer, der modtager integrationsydelse, har også
efter gældende regler pligt til at meddele til staten i
jobcenteret, kommunen, arbejdsgiveren eller anden aktør om
sygdom i tilfælde, hvor de pågældende skal
møde til en jobsamtale hos en arbejdsgiver eller et tilbud
som led i introduktionsprogrammet.
For at skabe et bedre overblik over omfanget af
sygefravær, og for at give kommunen bedre mulighed for,
når der er behov for det, at sætte
sygeopfølgning i gang tidligt for alle, der bliver syge,
foreslås det, at de nævnte persongrupper får
pligt til straks at melde sygdom, der medfører, at de ikke
står til rådighed for formidlet arbejde eller ikke kan
deltage i tilbud.
Sygemeldingen kan ske telefonisk eller ved fremmøde og
vil på sigt også kunne ske via jobnet.dk, og
oplysningerne vil blive registreret i det fælles
datagrundlag.
Omfanget af sygdom blandt modtagere af kontanthjælp og
starthjælp, der ikke har andre problemer end ledighed,
herunder også personer visiteret til fleksjob, og som
modtager ledighedsydelse, særlig ydelse og
introduktionsydelse vil, ligesom det allerede sker for sygemeldte
forsikrede ledige og modtagere af kontanthjælp og
starthjælp, der kun har ledighed som problem, blive
offentliggjort på jobindsats.dk.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 22 og
§ 3, nr. 3 og 4.
4.1.4 Lempeligere konsekvenser,
når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen
Efter gældende regler bortfalder retten til sygedagpenge
helt, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke
ved opfølgningen - fx hvis den sygemeldte sender
oplysningsskemaet om sygdommen for sent ind til kommunen.
Tilsvarende kan arbejdsgiveren ikke få refusion fra kommunen
til udgiften til den sygemeldtes løn i hele sygeperioden,
hvis den syge sender skemaet for sent ind.
Kommunerne har oplyst, at de i dag bruger tid på at
vurdere og sende klagesager om for sent indsendt oplysningsskema
videre til beskæftigelsesankenævnene - og jo mere
gnidningsløst administrationen fungerer, jo mere tid
får sagsbehandlerne til at koncentrere sig om den egentlige
opgave med at hjælpe sygemeldte tilbage i job.
Det foreslås, at modtagere af sygedagpenge fremover
alene mister retten til sygedagpenge for den periode, der
går, fra det tidspunkt, den sygemeldte skulle have medvirket
ved opfølgningen, og til det tidspunkt, hvor den sygemeldte
efterfølgende medvirker ved opfølgningen. Dog
begrænses fortrydelsesperioden til 4 uger efter
underretningen om bortfaldet af sygedagpenge.
Arbejdsgiveren mister ligeledes alene retten til refusion i
samme periode.
Formålet med denne ændring er dels, at den
sygemeldte får et økonomisk incitament til igen at
medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en
sanktion, der er mere rimelig i forhold til den manglende
medvirken.
Derudover vil kommunerne og
beskæftigelsesankenævnene få færre
klagesager, og sagsbehandlerne kan have fokus på indsatsen
med at hjælpe sygemeldte tilbage på
arbejdsmarkedet.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 13.
4.2. Syge, der er aktive, kan lettere
vende tilbage til arbejdet
Det er vigtigt at have fokus på, at den sygemeldte er
så aktiv som muligt under sygdomsforløbet.
Undersøgelser og erfaringer i både Danmark og
andre lande viser, at en tæt kontakt med arbejdspladsen og en
beskæftigelsesrettet indsats kan afkorte
fraværsperioden, og øger den syges muligheder for at
komme tilbage i arbejde. Derfor er det vigtigt at se den syges
muligheder frem for begrænsninger, og det er vigtigt at
fastholde fokus på arbejdsmarkedet - ikke mindst, når
det gælder langvarige sygeforløb, hvor der er risiko
for, at syge ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefraværet
fra 2008 viser, at medarbejdere, der er delvist raskmeldte,
på længere sigt opnår en bedre tilknytning til
arbejdsmarkedet, end personer, der er sygemeldt på fuld tid.
Analysen viser, at delvise raskmeldinger anvendes bredt på
tværs af diagnoser, og at næsten hver tredje langvarigt
sygemeldte havde en delvis raskmelding. I de tilfælde, hvor
diagnosen er uafklaret, benyttes delvise raskmeldinger mindst lige
så ofte, som når diagnosen kendes. Det tyder på,
at der er store muligheder i at bruge delvise raskmeldinger mere -
uanset hvilken diagnose den syge har, men også uanset om den
syges diagnose overhovedet er afklaret. I nogle tilfælde er
det ikke muligt at afklare, hvad den syge præcis fejler, og
det vigtige i denne sammenhæng er at finde ud af, hvad den
syge kan klare med sin sygdom.
Den afgørende gevinst ved en delvis raskmelding er, at
medarbejderen bruger sin arbejdsevne, har sin gang på
arbejdspladsen og dermed bevarer sin tilknytning til
arbejdsmarkedet. I undersøgelsen »Effekter af
ændringerne i sygedagpengeloven« fra SFI 2008 vurderer
sygemeldte, der er vendt tilbage til arbejde, at blandt andet en
overgangsperiode med nedsat arbejdstid og mulighed for fleksibel
arbejdstid i høj grad har medvirket til, at de kom tilbage
til arbejde efter sygeperioden.
Følgende forslag støtter sygemeldte i at
være aktive under sygemeldingen:
4.2.1 Jobcentrene vurderer mulighed
for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom
Kommunen skal efter gældende regler løbende
vurdere, om den sygemeldte er hel eller delvis uarbejdsdygtig. Det
betyder, at kommunen bl.a. i forbindelse med opfølgningen
skal vurdere sygemeldtes arbejdsevne.
Som led i at fremme arbejdsfastholdelse og gradvis
tilbagevenden foreslås det præciseret, at kommunen ved
hver samtale med den sygemeldte skal vurdere sygemeldtes
uarbejdsdygtighed og mulighederne for, at den sygemeldte kan vende
helt eller gradvist tilbage til arbejdspladsen. Hvis kommunen
vurderer, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, skal dette
begrundes i sagen.
Det foreslås endvidere, at kommunen i forbindelse med
den første opfølgningssamtale senest i 8. sygeuge
skal tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om
arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller
gradvist tilbage. Kommunen kan vejlede virksomheden og den
sygemeldte om mulighederne for støtte til
arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen.
Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at
arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere
eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at
fastholde en sygemeldt medarbejder.
Som en del af aftalen er det foreslået, at
Arbejdstilsynet etablerer en help-desk. Denne help-desk kan
kommunerne endvidere henvise til. Ved help-desken kan virksomheden
få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde
med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med
begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til
arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den
nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt
oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med
råd og vejledning. Help-deskens vejledning om
sygefravær bygger på gældende regler samt
på, hvad virksomhederne frivilligt kan sætte i
værk.
Efter de gældende regler i sygedagpengeloven er delvist
sygemeldte lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke kan
beskæftige dem på nedsat tid, berettiget til fulde
sygedagpenge. De er således også berettiget til
sygedagpenge for det antal timer, som de vurderes at kunne arbejde.
Denne bestemmelse gælder imidlertid kun for
lønmodtagere, der ikke modtager løn under sygdom.
Arbejdsgivere, der udbetaler løn til en lønmodtager,
der er delvist sygemeldt, kan således ikke efter de
gældende regler få sygedagpengerefusion.
Det foreslås, at arbejdsgivere, der ikke kan
beskæftige delvis sygemeldte lønmodtagere på
nedsat tid, fx på grund af arbejdspladsens indretning eller
arbejdets karakter, får ret til sygedagpengerefusion
også for de timer, som lønmodtageren ellers ville
kunne arbejde.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 10.
4.2.2 Jobcentrene kan give aktive
tilbud til alle sygemeldte
Efter gældende regler kan kommunen ikke give personer,
der modtager sygedagpenge, tilbud om en aktiv indsats efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre deres arbejdsevne
er så begrænset, at de er berettiget til revalidering
efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, og der skal ske en
afklaring af deres arbejdsevne.
Efter gældende regler kan kommunen ikke give tilbud til
personer på ledighedsydelse eller særlig ydelse
medmindre det er i forbindelse med afprøvning af personens
rådighed.
Kommunen kan efter gældende regler give tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til modtagere af kontant-
og starthjælp, også når de er sygemeldte.
Kommunens mulighed for at arbejde tidligt og målrettet
med at hjælpe syge tilbage til arbejdsmarkedet afhænger
således af, hvilken ydelse personen modtager.
For at styrke kommunernes mulighed for en tidlig og
målrettet indsats over for alle sygemeldte foreslås
det, at kommunen får hjemmel til at give tilbud om vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
til alle sygemeldte uanset, hvilken ydelse de modtager. Under
tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik
bevarer den sygemeldte den ydelse, som personen allerede modtager
efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge. Desuden
foreslås det, at også personer på ledighedsydelse
og særlig ydelse fremover kan få tilbud.
Syge, der er i beskæftigelse, vil ikke kunne få
tilbud om ansættelse med løntilskud. De har i stedet
mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med en delvis
raskmelding.
Fleksjobvisiterede vil som hidtil kunne få tilbud om
ansættelse i fleksjob.
Syge forsikrede ledige, der får tilbud, mens de modtager
sygedagpenge, vil i forhold til lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. være stillet på
samme måde, som hvis de ikke modtog tilbud. De gældende
regler betyder, at for en forsikret ledig, der bliver sygemeldt,
forbruger kun de første 6 uger af hver periode med
sygedagpenge af retten til dagpenge i dagpengeperioden, mens den
del af perioden med sygedagpenge, der måtte overstige de 6
uger, derimod forlænger den periode på 6 år,
inden for hvilken den ledige kan modtages dagpenge i sammenlagt op
til 4 år, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. For sygemeldte forsikrede
ledige vil disse regler fortsat gælde, uanset om den
pågældende bliver pålagt at deltage i en aktiv
indsats.
Kommunen kan give et tilbud, når det kan fremme, at den
sygemeldte eller fleksjobvisiterede hurtigt kan vende tilbage til
arbejdspladsen eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den
sygemeldte eller fleksjobvisiterede får pligt til at tage
imod et rimeligt tilbud, der kan være med til at bringe
vedkommende tilbage til arbejdsmarkedet.
Når kommunen giver tilbud til sygemeldte
beskæftigede, skal kommunen have fokus på tilbud, der
kan hjælpe den sygemeldte til at blive fastholdt på sin
hidtidige arbejdsplads. Kommunen kan fx give tilbud om at komme i
virksomhedspraktik på arbejdspladsen. Det kan være et
middel til at fastholde den syge på arbejdspladsen i
tilfælde, hvor den syge ikke har arbejdsevne nok til at kunne
vende gradvist tilbage med nedsatte sygedagpenge, men den syge godt
kan være på arbejdet og medvirke til at løse
mindre opgaver og deltage i det kollegiale fællesskab.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 - 10,
§ 2, nr. 1, 2, 4-9, 12-21 og § 3, nr. 1.
4.2.2.1 Mentor
Efter gældende regler kan der i forbindelse med et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydes
støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke
introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse.
Mentorfunktionen varetages, som udgangspunkt af en medarbejder i
virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen, men på
uddannelsesinstitutionen og i mindre virksomheder kan der benyttes
en ekstern konsulent. Antallet af timer for en mentor
fastsættes ud fra en konkret vurdering af behov og
forudsætninger hos de personer, der har brug for en
mentor.
Som led i den aktive indsats foreslås det, at
mentorordningen gøres mere fleksibel, således at der
skal kunne ydes støtte til mentorfunktion i alle
tilfælde, hvor der er brug for en mentor, for at en person
kan opnå eller fastholde et beskæftigelsesrettet
forløb eller et job. Det betyder, at kommunen kan benytte
mentor til personer, der deltager i kontaktforløb,
beskæftigelsesrettede tilbud eller er ansat i fleksjob, er
delvis raskmeldte, er ordinært ansatte eller er
selvforsørgende.
Med forslaget åbnes der for, at mentorfunktionen
også kan bruges til opgaver, der ligger uden for
arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen m.m., hvis det er
nødvendigt for at understøtte den
beskæftigelsesrettede indsats.
Det afgørende er, at mentorfunktionen
understøtter, at den enkelte får fodfæste
på arbejdsmarkedet, dvs. er målrettet opnåelse
eller fastholdelse af et ordinært job eller et
fleksjob.
For yderligere at gøre ordningen fleksibel
foreslås det, at en mentor ikke behøver være en
medarbejder på en virksomhed, men at mentorfunktionen
også kan varetages af eksterne konsulenter, som virksomheden,
uddannelsesinstitutionen eller kommunen indgår aftale med
eller af ansatte i kommunen. Derudover foreslås det, at give
mulighed for at aftale et timetal for en mentorfunktion pr. plads i
stedet for til hver enkelt person, hvis der løbende ydes
støtte til flere personer i en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 10, 24,
26-28, 30, 31, 36 og § 4, nr. 1-5.
4.2.2.2 Jobplan
Som noget nyt skal kommunen i de situationer, hvor en
forsikret ledig, der har fået udarbejdet en jobplan efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, bliver sygemeldt op til
eller under et tilbud om en aktiv indsats, så hurtigt som
muligt tage stilling til, om den sygemeldte kan fortsætte i
tilbuddet - eventuelt med få justeringer. Hvis den syge kan
fortsætte i det tilbud, der er givet i jobplanen, skal
kommunen anvende jobplanen til at udarbejde en
sygeopfølgningsplan.
Som følge af finanslovsaftalen for 2009 om et
enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem er der ikke behov
for regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at
staten i jobcenteret skal orientere kommunen om jobplanen. Det
fastsættes derfor i stedet i sygedagpengeloven, at kommunen
skal vurdere, om jobplanen kan videreføres som en
sygeopfølgningsplan.
Der henvises til forslaget i § 1, nr. 10.
4.2.3 Statens refusion lægges
om, så jobcenteret får større incitament til at
give aktive tilbud
For at fremme fokus på den aktive indsats får
kommunerne i dag 65 pct. i refusion for kontanthjælp,
når de giver en kontanthjælpsmodtager et tilbud om en
aktiv indsats, og 35 pct., når kontanthjælpsmodtageren
går passiv uden at være i aktiv indsats. Der
gælder ikke en tilsvarende regel ved tilbud til
sygedagpengemodtagere. Efter gældende regler afholder
kommunen 50 pct. af udgifterne fra 5. til 52. uge regnet fra 1.
sygedag og herefter afholder kommunen samtlige udgifter.
I tilknytning til forslaget om øgede muligheder for at
give sygedagpengemodtagere aktive tilbud foreslås det, at
statens refusion for kommunernes udgift til sygedagpenge
ændres fra 50 pct. til 65 pct., hvis den sygemeldte er vendt
gradvist tilbage i arbejde eller er i et tilbud i minimum 10 timer
om ugen - ellers nedsættes refusionen til 35 pct. Timetallet
kan være mindre, hvis det kun er muligt for personen at
deltage på et lavere timetal. Timetallet på 10 timer
vil dog kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at et
andet timetal er mere hensigtsmæssigt.
Kommunerne får dermed et økonomisk incitament til
at fremme, at flere sygemeldte vender gradvist tilbage i arbejde
eller får tilbud om at være aktive, som kan lette vejen
tilbage til arbejde. Forslaget om ændringen af refusionen
gælder fra 9. uge og til og med 52. uge. Kommunen har som
hidtil den fulde sygedagpengeudgift uden statsrefusion fra og med
53. sygeuge.
Det foreslås endvidere, at hvis arbejdsgiveren ikke
tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt lønmodtager tilbage
på deltid, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til
sygedagpenge i de første 13 uger regnet fra det tidspunkt,
hvor kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis
tilbagevenden til arbejdet.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at
jobcentrene kan give aktive tilbud til alle sygemeldte.
4.2.3.1 Refusion af ledighedsydelse
og særlig ydelse
Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af
kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.
Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er
uafhængig af, om modtagere af ledighedsydelse eller
særlig ydelse får aktive tilbud. Efter 18 måneder
afholder kommunen 100 pct. af udgifterne til ledighedsydelse og
særlig ydelse.
Det foreslås i tilknytning til forslaget om udvidet
adgang til at give tilbud til modtagere af ledighedsydelse og
særlig ydelse, at staten afholder 65 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, når
modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse er i aktive
tilbud. Er modtagere af ledighedsydelse og særlig ydelse ikke
i tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter til
ledighedsydelse og særlig ydelse.
4.2.3.2 Bemyndigelse
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår kommunen
opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion ved aktive
tilbud.
I disse regler kan det fastsættes, at tilbud og arbejde
sammenlagt som udgangspunkt i gennemsnit skal være på
minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i
refusion. Det skal dog være muligt, at det gennemsnitlige
ugentlige timetal er mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen
redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte eller
modtageren af ledighedsydelse eller særlig ydelse at deltage
på et lavere timetal. Timetallet på 10 timer vil dog
som nævnt kunne blive ændret, hvis erfaringer viser, at
et andet timetal er mere hensigtsmæssigt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-24.
4.2.4 Jobcenterets kontakt med
sygemeldte
Jobcentrene skal i dag være i kontakt med sygemeldte
på sygedagpenge med andre intervaller, end de skal være
i kontakt med sygemeldte, der modtager kontanthjælp og
starthjælp og ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge. De forskellige regler for
kontaktforløbet og for sygeopfølgning gør
reglerne besværlige at håndtere for jobcentrene.
Det foreslås, at jobcentrenes kontakt med sygemeldte,
der modtager sygedagpenge ændres for sygemeldte, som meget
snart kan vende tilbage til arbejdet (kategori 1), eller hvor man
på forhånd ved, at sygdommen medfører et
længerevarende sygefravær (kategori 3). Forslaget
betyder, at der for disse to kategorier skal ske opfølgning
første gang inden udgangen af 8. sygeuge og anden gang inden
3 måneder regnet fra 1. fraværsdag. Derefter skal der
følges op senest hver 3. måned, og der vil
således fra dette tidspunkt være tale om
opfølgning for sygedagpengemodtagere med samme interval som
kontaktforløbet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for syge, der modtager
kontanthjælp eller starthjælp.
Sygeopfølgningen i sager, hvor der er risiko for, at
den syge helt mister kontakten til arbejdsmarkedet (kategori 2),
ændres ikke, og der skal fortsat følges op
første gang senest i 8. uge og derefter hver 4. uge.
Efter gældende regler kan opfølgningssamtalen
enten være telefonisk eller individuel. For at styrke
opfølgningen foreslås det, at alle
opfølgningssamtaler skal være individuelle medmindre
sygdommen forhindrer det, fx på grund af
hospitalsindlæggelse.
Det foreslås, at de registreringer, som jobcentrene i
dag foretager i sagsbehandlingssystemer eller i den enkelte sag om,
hvornår opfølgningssamtalen er afholdt, og om hvilken
kategori en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, er visiteret til,
skal videregives til staten til jobindsats.dk. Herved kan
jobcentrene få et samlet overblik over deres
opfølgningsindsats.
4.2.4.1 Syge, der modtager
ledighedsydelse eller særlig ydelse
Efter gældende regler sker opfølgning over for
syge, der modtager ledighedsydelse efter reglerne for
opfølgning i sygedagpengeloven, dvs. mindst hver 8. uge. Der
er ikke fastsat regler om opfølgning ved sygdom over for
personer, der modtager særlig ydelse.
Det foreslås, at opfølgningen over for personer,
der er syge og modtager ledighedsydelse og særlig ydelse
harmoniseres med reglerne for opfølgning over for syge, der
modtager kontanthjælp eller starthjælp.
Det betyder, at kommunen fremover skal foretage
sygeopfølgningen som led i det individuelle
kontaktforløb for personer, der modtager ledighedsydelse og
særlig ydelse, dvs. senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig
ydelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-7 og
§ 3, nr. 3 og 4.
4.2.5 Jobcenteret får
større mulighed for at benytte andre aktører i
sygeopfølgningen
Efter gældende regler kan andre aktører ikke
træffe afgørelse og forpligte den sygemeldte til at
møde til samtale eller deltage i en indsats iværksat
af andre aktører. Andre aktører kan efter
gældende regler ikke udarbejde en opfølgningsplan, men
kan først inddrages, når kommunen har udarbejdet en
opfølgningsplan, hvori fastsættes andre
aktørers indsats mv.
Jobcentrene kan have brug for at inddrage andre aktører
som led i sygeopfølgningen for hurtigst og bedst muligt at
hjælpe den enkelte syge tilbage til arbejde. Behovet
opstår i situationer, hvor kommunen ikke har mulighed for at
give den enkelte den indsats, som han eller hun har brug for, eller
hvor en anden aktør mere effektivt kan stille indsatsen til
rådighed.
Brugen af andre aktører skal være så
fleksibel som mulig. Jobcentrene kan allerede i dag bruge andre
aktører i sygeopfølgningen, men andre aktører
kan ikke som i den øvrige beskæftigelsesrettede
indsats udføre myndighedsopgaver for personer på
sygedagpenge. Selvom kommunen har gode erfaringer med at bruge en
anden aktør til at følge op over for og give tilbud
til sygemeldte kontanthjælpsmodtagere, kan kommunen ikke
bruge den anden aktør til en sygedagpengemodtager, der
står i samme situation, da der ikke i sygedagpengeloven er
hjemmel til, at andre aktører kan udføre
myndighedsopgaver.
Det foreslås, at kommunen får bedre mulighed for
at inddrage andre aktører i sygeopfølgningen for at
hjælpe den enkelte syge bedst og hurtigst muligt tilbage til
arbejde, fx ved at holde opfølgningssamtaler og give aktive
tilbud. Det foreslås derfor, at der bliver hjemmel til, at
andre aktører får kompetence til at udføre
myndighedsopgaver. På samme måde som kommunen kan en
anden aktør, der har fået til opgave at varetage
opfølgningsindsatsen over for sygemeldte, forpligte den
sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og
deltage i aktiviteter og tilbud. Det kan ikke overlades til andre
aktører at træffe afgørelse om ydelsen.
Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og
for, at lovgivningen overholdes. Kommunen vælger selv, hvor
stor en del af opfølgningsindsatsen for
sygedagpengemodtagere, de vil overlade til andre aktører.
Jobcentrene kan fx inddrage andre aktører til opgaverne med
at indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes
arbejdsevne og udarbejde ressourceprofil.
Det foreslås samtidig, at der i lov om aktiv
socialpolitik bliver hjemmel til, at andre aktører kan
udføre opgaver og træffe afgørelse om
erhvervsrettede aktiviteter i forbindelse med revalidering og
forrevalidering efter §§ 46, 47, stk. 1 og 2 og
§ 50. Det er relevant i forhold til at gøre brugen
af anden aktør så smidig som muligt. Er
ressourceprofilen efter sygedagpengeloven udarbejdet af anden
aktør i forbindelse med stillingtagen til ophør af
sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, vil
ressourceprofilen med den foreslåede hjemmel i lov om aktiv
socialpolitik også kunne anvendes i forbindelse med en
stillingstagen til, om der skal iværksættes
revalidering eller forrevalidering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 og 25 og
§ 3, nr. 2.
4.2.6 Arbejdsgiverens forpligtelse
til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen
slutter
Efter gældende regler skal en arbejdsgiver betale
sygedagpenge til en medarbejder i arbejdsgiverperioden, som er de
første 21 sygedage. Arbejdsgiveren skal også betale
sygedagpenge, selvom ansættelsesforholdet ophører i
løbet af denne periode. Hvis lønmodtageren fx
sygemelder sig den sidste dag på arbejdet, skal
arbejdsgiveren betale sygedagpenge i 20 dage til en sygemeldt, som
ikke længere er ansat i virksomheden.
Det foreslås, at arbejdsgiverens forpligtelse til at
udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, hvis
ansættelsen ophører i arbejdsgiverperioden. Forslaget
betyder således, at arbejdsgiverne ikke - som efter de
gældende regler - er forpligtet til at udbetale sygedagpenge
ud over ansættelsesperioden. Forslaget får bl.a.
betydning i de tilfælde, hvor lønmodtagere måtte
melde sig syge i forbindelse med en afskedigelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.
4.2.7 Forlængelse af
sygedagpengeperioden for førtidspensionister og personer
på 65 år og derover
Efter de gældende regler er varigheden af sygedagpenge
til en særlig persongruppe begrænset til 13 uger. Det
drejer sig om personer, der modtager førtidspension,
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage
førtidspension, eller har nået folkepensionsalderen (i
dag er fyldt 65 år). Udbetalingen af sygedagpengene standser
derfor som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge
eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12
forudgående måneder.
Det foreslås, at varighedsbegrænsningen for denne
persongruppe, fremover forlænges fra 13 til 26 uger.
Formålet med dette forslag er dels at øge
incitamentet for lønmodtagere og selvstændige til at
fortsætte på arbejdsmarkedet, uanset at de er
førtidspensionister, eller har nået
folkepensionsalderen, dels at styrke kommunens indsats for at
fastholde disse personer på arbejdsmarkedet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og
15.
4.2.8 Refusionsbestemmelsen i
sygedagpengeloven afbureaukratiseres
Efter gældende regler i sygedagpengeloven er der fastsat
en bestemmelse om, at der ikke kan ydes statsrefusion så
længe kommunen ikke opfylder sin pligt efter
sygedagpengeloven til at følge op i sygedagpengesager. Det
er en forudsætning for bortfald af statsrefusionen, at den
manglende opfølgning kan tilregnes kommunens administration.
Kommunen mister således ikke statsrefusionen, hvis
opfølgningen forsinkes på grund af for sen anmeldelse
af sygefraværet, og kommunen i øvrigt har foretaget
opfølgning så hurtigt, som det kunne forventes.
Refusionen bortfalder fra det tidspunkt, hvor
opfølgningen skulle have fundet sted og frem til det
tidspunkt, hvor der sker opfølgning.
Kommunerne har i forbindelse med afbureaukratiseringsrapporten
peget på, at bestemmelsen har medført, at fokus i
opfølgningen har været hæftet mere på
rettidighed end på fastholdelse af sygemeldte.
Det foreslås, at reglen om, at der ikke kan ydes
statsrefusion, så længe kommunen ikke opfylder sin
pligt til at følge op på en sygedagpengesag
afbureaukratiseres. Det sker ved at suspendere reglen i en
2-årig periode fra den 1. januar 2010 til den 31. december
2011. Formålet er at afprøve kommunernes indsats uden
reglen.
Kommunen skal som hidtil følge de almindelige
revisionsbestemmelser, og der vil blive ydet refusion efter de
almindelige regler for statsrefusion til kommunerne. Det
indebærer, at kommunen som udgangspunkt alene skal anmode om
statsrefusion til udgifter til sygedagpenge i de sager, hvor
der er fulgt op efter reglerne, idet disse
udgifter er refusionsberettigende. Den kommunale revision
påser ved revisionen, om der sker opfølgning, og om
refusionen er opgjort efter reglerne. Dette sker dels ved
gennemgang af forretningsgange, og dels ved gennemgang af
enkeltsager.
Hvis revisionen konstaterer manglende opfølgning i
sygedagpengesager, der kan tilskrives kommunens administration,
foretager kommunen en opgørelse af, hvor meget refusion, der
er modtaget uretmæssigt i den periode, hvor der ikke har
fundet opfølgning sted, og foretager en berigtigelse heraf.
Revisionen påser efterfølgende, at berigtigelsen er
foretaget korrekt og anfører dette i revisionsberetningen.
Den enkelte kommune redegør i forbindelse med behandlingen
af beretningen i kommunalbestyrelsen for de initiativer, der er
taget for, at reglerne på området fremover kan
efterleves.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil følge op på
kommunernes indsats i forhold til opfølgningssamtaler.
Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremover modtage data om, hvornår
samtalerne er afholdt og hvilke kategorier, de sygemeldte er
visiteret til.
Inden udgangen af den 2-årige periode vil det blive
vurderet, om kommunerne generelt som helhed har overholdt
opfølgningspligten. Vurderingen drøftes med
parterne.
Der henvises til lovforslagets § 6,
stk. 1.
4.3. Hurtig afklaring og behandling
hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet
Langt det meste sygefravær er kortvarigt og
ukompliceret, men i længere og mere komplicerede
sygeforløb, hvor flere aktører ofte er involveret, er
det vigtigt, at den sygemeldte får en indsats, hvor sundheds-
og beskæftigelsesindsatsen spiller sammen. Sygemeldte har
brug for hurtigt at få afklaret deres arbejdsevne og få
afklaret, hvordan de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Følgende forslag skal hjælpe syge hurtigere
tilbage til arbejde:
4.3.1 Ny lægeerklæring om
arbejdsfastholdelse
Efter gældende regler kan arbejdsgiveren, hvis det
skønnes nødvendigt, forlange en
lægeerklæring af lønmodtageren.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed
på grund af sygdom og om, hvilke konkrete
funktionsbegrænsninger sygdommen medfører.
Funktionsoplysningerne forudsættes afgivet ud fra en dialog
mellem den sygemeldte og den praktiserende læge. Denne
lægeerklæring »Lægeerklæring om
uarbejdsdygtighed«, som arbejdsgiveren kan forlange, fungerer
ikke efter hensigten.
Meningen med lægeerklæringen var oprindeligt, at
den dels skulle dokumentere sygdommen, og dels give arbejdsgiveren
information om de funktioner, som en sygemeldt medarbejder ikke kan
udføre. Men lægen har ofte ikke mulighed for at give
et kvalificeret bidrag til virksomheden om, hvilken betydning
medarbejderens sygdom har for det arbejde, medarbejderen
udfører, og da lægen ikke har oplysninger om
medarbejderens arbejdsplads og arbejdsfunktioner, har lægen
også svært ved at vurdere, hvilke arbejdsopgaver
medarbejderen eventuelt kan varetage.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny
lægeerklæring, en mulighedserklæring, med fokus
på de muligheder, som lønmodtageren har for at
udføre arbejdsfunktioner på trods af sygdommen. Som
konsekvens heraf foreslås den nuværende
lægeerklæring til virksomheden
»Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed«
afskaffet.
Mulighedserklæringen anvendes som led i indsatsen for at
fastholde en sygemeldt lønmodtager og for at øge
muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden til
arbejdspladsen.
Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i dialogen
mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er usikkerhed om,
hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan varetage.
Arbejdsgiveren kan forlange erklæringen ved såvel
kortvarigt, gentaget som langvarigt sygefravær.
Mulighedserklæringen består af to dele. Den
første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers
vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens
arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17-20.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget er
90,1 mio. kr. i 2009 samt 171,3 mio. kr. i hvert af årene
2010-2012, jf. det sammenfattende skema i afsnit 11.
Den samlede økonomiske ramme til gennemførelse
af aftalen om nedbringelse af sygefraværet er på 118,6
mio. kr. i 2009, 176,3 mio. kr. i 2010, 171,3 mio. kr. i 2011 og
175,8 mio. kr. i 2012.
Øvrige udgifter til aftalen er således på
28,5 mio. kr. i 2009, 5,0 mio. kr. i 2010 og 4,5 mio. kr. i 2012
til bl.a. en kampagne, statistikomlægning, udarbejdelse af
guides, kurser, it-udvikling, analyser og evalueringer mv.
Implementeringen af denne del af aftalen kræver ikke
lovændringer. Udgifterne er statslige.
Aftalen indeholder forslag om, at der afsættes 20 mio.
kr. til forsøg med forebyggende og afklarende tilbud samt 12
mio. kr. til kompetenceudvikling for kommunale medarbejdere.
Initiativerne finansieres via de afsatte midler på den
satspuljefinansierede ordning: Særlige indsatser, jf. konto
17.49.08.
Endelig foreslås det, at der i alt afsættes 280
mio. kr. til forsøg med tidlig, målrettet og
tværfaglig indsats, der kan afklare den enkelte sygemeldtes
situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet.
Til finansiering heraf er der afsat 40 mio. kr. i 2009, som
foreslås anvendt i sammenhæng med aftalte midler til
samme formål i regi af Forebyggelsesfonden. De resterende 240
mio. kr. finansieres via midler i Forebyggelsesfonden.
Der afholdes ikke administrative udgifter herudover.
Der forventes mindreudgifter for stat, region og kommuner som
arbejdsgivere på 14,3 mio. kr. i 2009 og 28,4 mio. kr. i
hvert af årene 2010-2012 som følge af
lovforslaget.
De dele af lovforslaget, der har kommunaløkonomiske
konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Aftalen udmøntes på
Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse samt Integrationsministeriets områder.
5.1. En tidlig indsats øger
syges chance for at komme tilbage i arbejde
5.1.1 Arbejdsgiveren skal inden fire
uger holde samtale med medarbejdere, der er syge, og efter behov
udarbejde en fastholdelsesplan
Det foreslås, at der afsættes 0,2 mio. kr. i 2009
til afholdelse af it-udgifter i staten i forbindelse med tilretning
af blanketter mv. Forslaget træder i kraft 4. januar
2010.
5.1.2 Arbejdsløshedskasserne
skal medvirke i sygeopfølgningen over for syge forsikrede
ledige
Forslaget vurderes at betyde merudgifter på
skønsmæssigt 2 mio. kr. for staten til udarbejdelse af
en guide til arbejdsløshedskasserne.
Arbejdsdirektoratet vil desuden have omkostninger forbundet
med at føre tilsyn med, om arbejdsløshedskasserne
afholder sygesamtalerne. Dertil kommer it-understøtning af
indhentning af data om arbejdsløshedskassernes afholdelse af
sygesamtalerne på skønsmæssigt 1 mio. kr.
Forslaget træder i kraft 5. oktober 2009.
5.1.3 Modtagere af
kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og
ledighedsydelse skal sygemelde sig
Samlet skønnes der ikke at være merudgifter
forbundet med forslaget for kommunerne.
Forslaget indebærer merudgifter for staten til
it-understøtning af registreringen af sygemeldinger fra
modtagere af kontanthjælp, starthjælp,
introduktionsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse
på skønsmæssigt 0,3 mio. kr. i 2009.
5.1.4 Lempeligere konsekvenser,
når sygemeldte ikke medvirker ved opfølgningen
Med lovforslaget bortfalder sygedagpengene kun i den periode,
hvor den sygemeldte ikke medvirker i opfølgningen. Dette
indebærer merudgifter for kommunerne og staten, da der skal
udbetales sygedagpenge i en længere periode end
før.
Forslaget indebærer, at de sygemeldte, der før
mistede sygedagpengene som følge af manglende medvirken i
opfølgningen, nu vil kunne få sygedagpenge i
skønsmæssigt 23 ekstra uger, hvis de
efterfølgende medvirker i opfølgningen.
Lovforslaget betyder en samlet merudgift til sygedagpenge
på 74,5 mio. kr. I 2010 vil merudgifterne til sygedagpenge
være 43,5 mio. kr. for kommunerne og 31 mio. kr. for
staten.
Samtidig vil kommunerne og staten få mindreudgifter til
kontanthjælp for skønsmæssigt 300 personer, der
efter de nye regler i stedet modtager sygedagpenge. Den samlede
mindreudgift til kontanthjælp er på 14,5 mio. kr.
årligt. Med en statslig refusion på 35 pct. betyder den
nye regel mindreudgifter til kontanthjælp på 9,4 mio.
kr. for kommunerne og 5,1 mio. kr. for staten.
Samlet set vurderes forslaget at indebære merudgifter
til forsørgelse på 60 mio. kr. årligt.
Kommunerne vil få merudgifter til forsørgelse på
34,1 mio. kr. og staten får merudgifter til
forsørgelse på 25,9 mio. kr. i 2010 og frem.
Kommunerne vil desuden have administrative merudgifter i
forbindelse med udsendelse af breve til arbejdsgiverne om, at deres
ansatte ikke har returneret oplysningsskemaet, ikke deltager i
opfølgningen eller ikke ønsker at deltage i en aktiv
indsats, og at sygedagpengerefusionen derfor risikere at bortfalde.
Det skønnes samlet at indebære merudgifter til
administration i kommunerne på årligt 0,3 mio.
kr.
Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor de
samlede udgifter i 2009 svarer til halvdelen af de årlige
udgifter i 2010.
De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget
skønnes at være følgende:
Tabel
5.1.4.1.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune og stat som følge af forslag om
lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke medvirker ved
opfølgningen
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner | 14,1 | 34,4 | 34,4 | 34,4 |
- Sygedagpenge | 18,6 | 43,5 | 43,5 | 43,5 |
- Kontanthjælp | -4,7 | -9,4 | -9,4 | -9,4 |
- Administration | 0,2 | 0,3 | 0,3 | 0,3 |
Staten | 16,1 | 25,9 | 25,9 | 25,9 |
- Sygedagpenge | 18,6 | 31,0 | 31,0 | 31,0 |
- Kontanthjælp | -2,5 | -5,1 | -5,1 | -5,1 |
I alt | 30,2 | 60,3 | 60,3 | 60,3 |
Desuden vil kommunerne og regionerne som arbejdsgivere have
mindreudgifter, fordi der igen vil kunne opnås refusion for
sygedagpengene, når en person begynder at deltage i
opfølgningen. Det antages, at der skal udbetales refusion af
sygedagpengene til arbejdsgivere svarende til 75 pct. af de samlede
merudgifter til sygedagpenge.
Kommunernes, regionernes og statens andel af mindreudgiften
til sygedagpenge opgøres på baggrund af en
vægtet andel af beskæftigelsen og
sygefraværet.
Tabel
5.1.4.2.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune, region og stat som følge af
forslag om lempeligere konsekvenser, når sygemeldte ikke
medvirker ved opfølgningen
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner | -6,8 | -13,5 | -13,5 | -13,5 |
Regioner | -2,8 | -5,5 | -5,5 | -5,5 |
Staten | -2,5 | -5,0 | -5,0 | -5,0 |
I alt | -12,1 | -24,0 | -24,0 | -24,0 |
5.2. Syge, der er aktive, kan lettere
vende tilbage til arbejdet
5.2.1 Jobcentrene vurderer muligheden
for gradvis tilbagevenden efter 8 ugers sygdom
Forslaget forventes at medføre ekstra administration i
kommunerne.
Det foreslås, at der afsættes 5,0 mio. kr. fra
2010 og frem til dækning af ekstra administration i
kommunerne som følge af forslaget. Indeholdt heri er
dækning af eventuelle merudgifter til refusion til
arbejdsgiver, såfremt denne ikke kan tage den sygemeldte
gradvist tilbage. Da forslaget træder i kraft 5. oktober
2009, foreslås der afsat 1,3 mio. kr. i 2009.
Tabel
5.2.1.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at
jobcentrene vurderer mulighed for gradvis tilbagevenden efter otte
ugers sygdom.
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner, adm. | 1,3 | 5,0 | 5,0 | 5,0 |
Staten | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
I alt | 1,3 | 5,0 | 5,0 | 5,0 |
5.2.2 Jobcentrene kan give aktive
tilbud til alle sygemeldte
Der foreslås afsat i alt 88 mio. kr. årligt til
finansiering af merudgifter til en aktiv indsats og administration
mv. Hvis udgifterne væsentlig overstiger dette niveau, skal
initiativerne tages op til revision med henblik på at
reducere udgifterne til det forudsatte niveau. Forslaget
træder i kraft 6. juli 2009, hvorfor der forventes
halvårseffekt i 2009.
Kommunerne vil som følge af forslaget få
øgede udgifter til en aktiv indsats.
Merudgifterne til en aktiv indsats af sygedagpengemodtagere
skønnes at udgøre 67,6 mio. kr., mens merudgifterne
til en aktiv indsats af ledighedsydelsesmodtagere skønnes at
udgøre 7,6 mio. kr.
Desuden forventes der merudgifter til tilbud om
jobtræning med løntilskud til sygedagpengemodtagere og
ledighedsydelsesmodtagere på 1,1 mio. kr., ligesom der
forventes merudgifter til befordringsgodtgørelse på
0,4 mio. kr. Udgifterne til mentorordning for sygedagpengemodtagere
og ledighedsydelsesmodtagere, som deltager i aktive tilbud
forventes at udgøre 3 mio. kr. Udgifterne til
mentorordningen er omfattet af budgetgarantien.
Som følge af muligheden for at give aktive tilbud til
sygedagpengemodtagere m.fl. forventes kommunerne i den
sammenhæng at få merudgifter til administration
på 8,6 mio. kr. årligt fra 2010. Forslaget træder
i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der er forventet halvårs
effekt i 2009.
I 2009 foreslås desuden afsat 0,5 mio. kr. til it med
henblik på at skabe bedre samspil mellem statslige og
kommunale it-systemer.
Samlet vurderes det, at de kommunale merudgifter til
beskæftigelsesrettet indsats mv. vil være 39,5 mio.
kr., mens de statslige merudgifter til beskæftigelsesrettet
indsats mv. vil være 39,8 mio. kr. Finansieringen af
udgifterne til beskæftigelsesrettet indsats vil ikke
være omfattet af de gældende bestemmelser om
rådighedsbeløbet efter § 118 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 5.2.2. Økonomiske
konsekvenser fordelt på kommune og stat som følge af
forslag om, at jobcentrene kan give aktive tilbud til alle
sygemeldte
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner | 24,0 | 48,1 | 48,1 | 48,1 |
- Aktivering mv. | 19,7 | 39,5 | 39,5 | 39,5 |
- Administration | 4,3 | 8,6 | 8,6 | 8,6 |
Staten | 20,5 | 39,8 | 39,8 | 39,8 |
I alt | 44,5 | 87,9 | 87,9 | 87,9 |
5.2.3 Statens refusion lægges
om, så jobcenteret får større incitament til at
give sygemeldte aktive tilbud
Med lovforslaget omlægges refusionen for
sygedagpengeforløb med en varighed på mellem 9 og 52
uger, så refusionen er 65 pct. for personer, der er delvist
raskmeldt eller deltager i et aktivt tilbud og 35 pct. for
personer, der ikke er dette.
I forhold til kommunernes udgifter i dag hvor der er 50 pct.
refusion i ugerne mellem 9. og 52. uge, vurderes det, at kommunerne
vil have merudgifter til sygedagpenge på ca. 723 mio. kr. i
2010 og statens udgifter vil blive reduceret tilsvarende.
Lovforslaget betyder samtidig, at staten fra 2010 yder 65 pct.
refusion af kommunernes udgifter til ledighedsydelse, hvis
modtageren deltager i aktive tilbud. Dermed får kommunerne
mindreudgifter til ledighedsydelse på ca. 68 mio. kr. i 2010
og statens udgifter vil øges tilsvarende. De kommunale
merudgifter vil indgå i beregningen af bloktilskuddet.
De samlede økonomiske konsekvenser af forslaget
skønnes at være følgende:
Tabel
5.2.3.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune og stat som følge af forslag om, at
statens refusion lægges om, så jobcenteret får
større incitament til at give sygemeldte aktive
tilbud
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner | | | | |
- Sygedagpenge | | 723,1 | 722,3 | 720,7 |
- Ledighedsydelse | | -68,4 | -67,6 | -66,7 |
Staten | | | | |
- Sygedagpenge | | -723,1 | -722,3 | -720,7 |
- Ledighedsydelse | | 68,4 | 67,6 | 66,7 |
I alt | | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
5.2.4 Jobcenterets kontakt med
sygemeldte
Forslaget indebærer en harmonisering af reglerne for
sygedagpengeopfølgning.
Forslaget vurderes at medføre en mindreudgift i
kommunerne på 4,0 mio. kr. årligt pga. mindre
administration. Da forslaget foreslås at træde i kraft
pr. 5. oktober 2009 vil mindreudgiften til administration dog kun
være 1,0 mio. kr. i 2009.
I 2009 foreslås det desuden at afsætte 0,5 mio.
kr. til dækning af it-udgifter i staten i forbindelse med
systemtilpasninger.
Tabel
5.2.4.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune og stat som følge af forslag om
jobcenterets kontakt med sygemeldte
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner, adm. | -1,0 | -4,0 | -4,0 | -4,0 |
Staten | 0,5 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
I alt | -0,5 | -4,0 | -4,0 | -4,0 |
5.2.5 Jobcenteret får
større mulighed for at benytte andre aktører i
sygeopfølgningen
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
5.2.6 Arbejdsgiverens forpligtelse
til at betale sygedagpenge stopper, når ansættelsen
slutter
Afskaffelse af arbejdsgivers pligt til at betale sygedagpenge
efter ansættelsens ophør vil betyde øgede
statslige udgifter, idet forpligtelsen vil overgå i den
periode hvor den statslige refusion er 100 pct. Statens
øgede udgifter til sygedagpenge vurderes derfor at
være ca. 10,2 mio. kr. årligt.
Desuden indebærer forslaget, at der skal indhentes
dokumentation for, hvor længe hvert enkelt
sygdomsforløb har strakt sig ud over
ansættelsesforholdet. Der skønnes øgede
administrative udgifter i kommunerne på 0,3 mio. kr.
årligt.
Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der
er forventet halvårseffekt i 2009.
Tabel
5.2.6.1.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune og stat som følge af forslag om at
arbejdsgiverens forpligtigelse til at betale sygedagpenge stopper,
når ansættelsen slutter.
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner, adm. | 0,2 | 0,3 | 0,3 | 0,3 |
Staten | 5,1 | 10,2 | 10,2 | 10,2 |
I alt | 5,3 | 10,5 | 10,5 | 10,5 |
Desuden indebærer forslaget mindreudgifter for
kommunerne og regionerne som arbejdsgivere i den resterende del af
arbejdsgiverperioden for ansatte, der fortsat er syge når
ansættelsen ophører.
Kommunernes, regionernes og statens andel af mindreudgiften
til sygedagpenge opgøres på baggrund af en
vægtet andel af beskæftigelsen og
sygefraværet.
Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der
er forventet halvårseffekt i 2009.
Tabel
5.2.6.2.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune, region og stat som følge af
forslag om at arbejdsgiverens forpligtigelse til at betale
sygedagpenge stopper, når ansættelsen
slutter.
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner | -1,2 | -2,5 | -2,5 | -2,5 |
Regioner | -0,5 | -1,0 | -1,0 | -1,0 |
Staten | -0,5 | -0,9 | -0,9 | -0,9 |
I alt | -2,2 | -4,4 | -4,4 | -4,4 |
5.2.7 Sygedagpenge til
førtidspensionister og personer på 65 år og
derover
Med lovforslaget udvides perioden, hvor personer, der er
førtidspensionister eller har nået
folkepensionsalderen (i dag 65 år) kan modtage sygedagpenge,
fra 13 til 26 uger.
Samlet vil forslaget betyde en merudgift til sygedagpenge
på ca. 11,6 mio. kr. årligt. Merudgiften vil delvist
blive modgået af en mindreudgift til folkepension.
Størrelsen af udgiften er usikker, da den afhænger af
personernes samlede indtægter samt hvilken aftrapning disse
vil medføre i folkepensionen.
De kommunale merudgifter til sygedagpenge skønnes, at
være 7 mio. kr. årligt fra 2010 og statens merudgifter
skønnes at blive ca. 4,6 mio. kr. årligt fra
2010.
Forslaget træder i kraft den 6. juli 2009, hvorfor der
er forventet halvårseffekt i 2009.
Tabel
5.2.7.Økonomiske konsekvenser
fordelt på kommune, region og stat som følge af
forslag om sygedagpenge til personer på 65 år og
derover.
Mio. kr. | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Kommuner | 2,9 | 7,0 | 7,0 | 7,0 |
Staten | 2,9 | 4,6 | 4,6 | 4,6 |
I alt | 5,8 | 11,6 | 11,6 | 11,6 |
5.2.8 Refusionsbestemmelsen i
sygedagpengeloven afbureaukratiseres
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
5.3. Hurtig afklaring og behandling
hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet
5.3.1 Ny lægeerklæring om
arbejdsfastholdelse
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser
for det offentlige.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at en lang række forslag indebærer
en forbedring af erhvervslivet vilkår for fastholdelse af
medarbejdernes tilknytning til virksomheden under sygdom og
håndtering af sygefravær. Det vedrører
især følgende forslag:
- Arbejdsgiverne
skal inden fire uger holde samtale med medarbejdere, der er syge og
efter behov udarbejde en fastholdelsesplan
- Lempeligere
konsekvenser når sygemeldte ikke medvirker ved
opfølgningen
- Arbejdsgiverens
forpligtelse til at betale sygedagpenge stopper, når
ansættelsen slutter
- Sygedagpenge til
førtidspensionister og personer på 65 år og
derover
-
Mulighedserklæringen
Følgende skal i øvrigt bemærkes:
Vedr. 5.1.4 vurderes det, at erhvervslivet får
mindreudgifter på ca. 30 mio. kr. i forbindelse med
muligheden for at få sygedagpengeudgifterne refunderet for
medarbejdere, der igen deltager i opfølgningen.
Vedr. 5.2.6 vurderes det, at erhvervslivet får
mindreudgifter på ca. 6 mio. kr. i forbindelse med, at
arbejdsgiverforpligtelsen stopper, når ansættelsen
stopper.
Vedr. 5.3.1 vurderes det, at erhvervslivet får
mindreudgifter på ca. 38,5 mio. kr. i forbindelse med
udarbejdelse af færre lægeerklæringer.
Samt:
- Styrket
vejledning for at fastholde medarbejdere i nedslidningstruede
brancher
- Bedre viden om
sygefravær på virksomhederne
- Help-desk om
sygefravær
- Vejledning til
arbejdsgivere/ledere og medarbejdere om, hvordan de kan tale om
sygdom og tilbagevenden
- Guide til
virksomheder om, hvordan arbejdsgiver/leder og medarbejder bedst
kan håndtere sygefravær
- Kursus til chefer
om sygefravær
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med
henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget ikke indeholder
administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget om, at arbejdsgiveren skal indkalde til samtale
inden udgangen af 4. sygeuge med en sygemeldt medarbejder,
indebærer en samtale mellem den sygemeldte medarbejder og
arbejdsgiveren.
Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde
samtale inden udgangen af 4. sygeuge med sygemeldte forsikrede
ledige indebærer, at den sygemeldte forsikrede ledige skal
deltage i en samtale med arbejdsløshedskassen.
Forslaget om sygemelding medfører, at kontant- og
starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed samt
personer, som er visiteret til fleksjob, og som modtager
kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse, særlig
ydelse eller introduktionsydelse, skal sygemelde sig til
jobcentret.
Forslaget om kommunens kontakt med sygemeldte medfører
som udgangspunkt, at sygemeldte skal deltage i flere samtaler
på jobcentret.
Forslaget om ny lægeerklæring om
arbejdsfastholdelse til virksomheden betyder, at den sygemeldte
skal deltage i en samtale med arbejdsgiveren for at udfylde den del
af lægeerklæringen, hvor arbejdsgiver og sygemeldte
sammen oplyser om mulighederne for at arbejde.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Amnesty International,
Beskæftigelsesrådet, KL, KTO, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske
Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk
Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale
Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen af social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Institut for Menneskerettigheder, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Lægeforeningen,
Sundhedskartellet, Danske Handicaporganisationer, Ankestyrelsen,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt
Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Foreningen af
statsforvaltningsjurister, Statsforvaltningerne, Center for
Ligebehandling af Handicappede, Jobrådgivernes
Brancheforening, Rådet for Etniske Minoriteter, ATP,
UNHCR.
11. Sammenfattende skema
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget
| Positive konsekvenser / mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Stat: 2009: 3 mio. kr. 2010: 661 mio. kr. 2011: 661 mio. kr. 2012: 660 mio. kr. | Stat: 2009: 49 mio. kr. 2010: 81 mio. kr. 2011: 81 mio. kr. 2012: 81 mio. kr. |
| | |
| Regioner: 2009: 3 mio. kr. 2010: 7 mio. kr. 2011: 7 mio. kr. 2012: 7 mio. kr. | |
| | |
| Kommuner: 2009: 8 mio. kr. 2010: 16 mio. kr. 2011: 16 mio. kr. 2012: 16 mio. kr. | Kommuner: 2009: 37 mio. kr. 2010: 735 mio. kr. 2011: 735 mio. kr. 2012: 735 mio. kr. |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Kommune: 2009: 1 mio. kr. 2010: 4 mio. kr. 2011: 4 mio. kr. 2012: 4 mio. kr. | Kommune: 2009: 6 mio. kr. 2010: 14 mio. kr. 2011: 14 mio. kr. 2012: 14 mio. kr. |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Det vurderes, at de samlede mindreudgifter
for erhvervslivet er minimum 75 mio. kr. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget til § 7 a
Med bestemmelsen i stk. 1
foreslås som noget nyt, at en arbejdsgiver skal indkalde en
sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale, dvs.
fremmøde, om, hvordan og hvornår lønmodtageren
kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen kan fx dreje sig om,
hvornår lønmodtageren kan vende gradvist tilbage,
hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle
skånehensyn, der skal tages i en periode, fx ændrede
arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde m.v.
Hvis arbejdsgiveren ønsker en mulighedserklæring
udarbejdet, jf. forslaget til § 36
a i nr. 19, kan det ved samtalen også drøftes,
hvad der skal indgå i denne erklæring. Hvis
lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet
inden otte uger fra første sygedag, kan der ved samtalen
også udarbejdes en fastholdelsesplan, jf. forslaget til
§ 7 b.
Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til samtale. Den
kan således ske på mest hensigtsmæssig
måde, fx pr. telefon, brev eller e-mail. Indkaldelsen skal
ske med et rimeligt varsel over for lønmodtageren, fx nogle
få dage.
Pligten til at indkalde til samtale gælder alle
medarbejdere. Der skal bl.a. også holdes samtale med
lønmodtagere, der er ansat på deltid, og
lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere, hvis
lønmodtageren er sygemeldt i begge arbejdsforhold. I
så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en
samtale.
Lønmodtageren har ikke pligt efter sygedagpengeloven
til at deltage i samtalen, og manglende medvirken har ikke
konsekvenser for retten til sygedagpenge.
Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første
sygedag. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er
indkaldt til samtalen senest 4 uger efter den første
sygedag. Formuleringen svarer til bestemmelsen i den gældende
lovs § 40 om arbejdsgivers anmeldelse af
sygefravær, og der anlægges derfor samme fortolkning
for, om tidsfristen er overholdt. Fristen anses således for
overholdt, hvis samtalen holdes samme ugedag som første
sygedag, blot 4 uger senere.
Der vil blive udarbejdet en guide til virksomhederne om,
hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere
sygefravær.
Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver
mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen, jf. stk. 2, så vidt muligt telefonisk.
Der kan være tale om, at sygdommen ikke giver mulighed for en
personlig samtale, hvis fx lønmodtageren er indlagt på
hospital, eller er så syg, at det ikke er muligt at
møde op på arbejdspladsen. I så fald skal
samtalen så vidt muligt holdes telefonisk. Hvis en telefonisk
samtale ikke er mulig, holdes der ikke samtale. Med praktiske
omstændigheder tænkes fx på virksomheder, der har
en central personaleafdeling og lokale arbejdssteder rundt om i
landet. Hvis virksomheden vælger, at samtalen skal holdes af
personaleafdelingen, kan det være vanskeligt for den syge
lønmodtager at møde op til samtalen et andet sted i
landet end det daglige arbejdssted. I sådanne tilfælde
forudsættes samtalen i stedet holdt pr. telefon.
Det foreslås i stk. 3,
at arbejdsgiveren ikke skal indkalde til samtale, hvis
lønmodtageren er i opsagt stilling, og fratræden sker
inden otte uger efter første sygedag. Da samtalen drejer sig
om lønmodtagerens tilbagevenden til arbejdet og fremtidige
arbejdsmuligheder på arbejdspladsen, er der ikke grund til at
holde samtale, hvis lønmodtagerens ansættelsesforhold
ophører inden otte uger. De otte uger beregnes på
samme måde som i stk. 1.
I stk. 4 foreslås det,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om anvendelsen af stk. 1-3, herunder hvilke oplysninger
arbejdsgiveren på baggrund af samtalen skal give til
kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.
Oplysningerne skal give kommunen viden om den syge
lønmodtagers situation og muligheder og en indikation af, om
der er tale om et langvarigt sygeforløb, hvor der evt.
også kan være risiko for, at den syge
lønmodtager mister arbejdsevnen. Dermed får kommunen
mulighed for hurtigt at iværksætte en indsats, der kan
hjælpe den syge hurtigt tilbage i arbejde.
Arbejdsgiverne skal derfor i forbindelse med anmeldelsen af
sygefraværet til kommunen eller ved afgivelse af oplysninger
til brug for kommunens behandling af sagen, svare på nogle
ja/nej-spørgsmål. Arbejdsgivere, der ikke betaler
løn under sygdom, skal ikke anmelde sygefraværet. I
disse tilfælde er det lønmodtageren, der skal anmelde
sygefraværet til kommunen. Der vil for disse arbejdsgivere
blive fastsat regler om, hvornår oplysningerne skal sendes
til kommunen.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, hvilke
oplysninger arbejdsgiveren på baggrund af samtalen skal give
til kommunen. Det vil være relevant, at arbejdsgiveren
oplyser
- om
lønmodtageren har deltaget i samtalen og
- om sygdommen
på baggrund af lønmodtagerens tilkendegivelser
forventes at vare mere end 8 uger fra første sygedag. Hvis
sygdommen forventes at vare mere end 8 uger fra første
sygedag, skal arbejdsgiveren oplyse, om der er mulighed for, at den
sygemeldte kan genoptage arbejdet delvist på et tidspunkt i
løbet af sygeforløbet.
Det foreslås desuden, at der som en service for
virksomheden bliver mulighed for, at arbejdsgiveren vil kunne
tilkendegive, at arbejdsgiveren ønsker at blive ringet op af
kommunen, også før kommunen selv retter henvendelse
til arbejdsgiveren om muligheden for hel eller gradvis
tilbagevenden. Det kan fx være i den situation, hvor
arbejdsgiveren ønsker en tidlig drøftelse af
mulighederne for arbejdsfastholdelse af lønmodtageren.
Det vil blive muligt at udarbejde statistik over, i hvilket
omfang virksomhederne holder de samtaler med lønmodtagerne,
som følger af lovforslaget.
Den nærmere formulering af spørgsmålene
drøftes med arbejdsmarkedets parter, KL og Danske
Regioner.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan
arbejdsgiveren skal afgive oplysningerne til kommunen. De skal som
udgangspunkt afgives på den eksisterende blanket, som
virksomhederne anmelder sygefravær på. Arbejdsgivere,
der i dag anmelder sygefravær på en papirblanket, kan
besvare spørgsmålene på papirblanketten.
Arbejdsgivere, der i dag indberetter digitalt via
sygedagpengeløsningen på virk.dk, kan besvare
spørgsmålene digitalt.
Hvis arbejdsgiveren ikke indsender anmeldelsen til tiden,
mister arbejdsgiveren som i dag retten til sygedagpengerefusion,
indtil anmeldelsen er indsendt. Det vil ikke få betydning for
arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion, at arbejdsgiveren
ikke besvarer spørgsmålene eller afholder
samtalen.
Det foreslås i stk. 5,
at arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale
kan fastsætte nærmere retningslinjer for afholdelsen af
samtalen efter stk. 1, fx om form og indhold. Stk. 2 og 3
kan fraviges, men det kan ikke fraviges, at arbejdsgiveren skal
indkalde til og afholde samtalen senest 4 uger efter den
første sygedag. Det kan derimod godt aftales, at samtalen
skal holdes tidligere end fire uger efter første
sygedag.
Med bestemmelsen ændres der ikke ved gældende
ansættelsesretlig regulering. Eksempelvis vil
overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til
at kræve lægeerklæring mv. samt
helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan
anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå,
således fortsat være gældende. Medarbejderen vil
ligeledes under samtalen kunne lade sig bistå af
tillidsrepræsentant eller anden bisidder.
Der vil alene blive tale om videregivelse af ikke
følsomme personoplysninger fra arbejdsgiveren til
kommunen.
Inden forslaget til § 7 a træder i kraft vil
der blive udsendt to vejledninger om, hvordan virksomhed og
medarbejder kan håndtere sygefravær. Der vil
således inden udgangen af 2008 blive udsendt en juridisk
vejledning til helbredsoplysningsloven om, hvilke muligheder loven
giver for, at arbejdsgiver og medarbejder kan tale sammen om
sygdommen og muligheden for at komme tilbage til jobbet. I 3.
kvartal 2009 vil der blive udsendt en guide til virksomhederne om,
hvordan arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere
sygefravær.
Anvendelsen af samtaler senest i fjerde sygeuge og
indberetning af oplysninger fra arbejdsgiver til kommunen evalueres
efter 2 år. Evalueringen drøftes med parterne.
Forslaget til § 7b
Det foreslås i stk. 1
som noget nyt, at den sygemeldte lønmodtager kan anmode om
at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis
lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet
inden otte uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og
lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.
Fastholdelsesplanen kan fx indeholde en beskrivelse af
arbejdspladsindretning, ændrede arbejdsopgaver m.v.
Fastholdelsesplanen skal være skriftlig, men herudover er der
ingen formkrav. Fordelene ved en fastholdelsesplan er bl.a., at
både arbejdsgiver og lønmodtager tilkendegiver et
ønske om, at lønmodtageren fastholdes på
arbejdspladsen, og forventningerne til sygdomsforløbet
afstemmes.
Det foreslås, at lønmodtageren når som
helst i sygeforløbet kan anmode om, at der udarbejdes en
fastholdelsesplan, dvs. der er ingen frist for, hvornår
lønmodtageren skal anmode om planen, og der er intet til
hinder for, at planen udarbejdes, inden de 8 uger er gået.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren kan således udarbejde
fastholdelsesplanen allerede ved samtalen, der skal holdes senest
fire uger efter den første sygedag, jf. forslaget til
§ 7a.
Hvis det fra begyndelsen af sygeforløbet forventes, at
lønmodtageren vil vende tilbage inden for otte uger, men det
viser sig, at sygeforløbet kommer til at vare over otte
uger, kan lønmodtageren også bede om en
fastholdelsesplan efter, at de otte uger eller længere tid er
gået.
Efter stk. 2 kan
arbejdsgiveren afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis
arbejdsgiveren vurderer, at der ikke er behov for det.
Lønmodtageren kan således ikke forlange at få
udarbejdet en fastholdelsesplan.
Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en
fastholdelsesplan, skal lønmodtageren efter stk. 3 tage planen med til første
opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er
udarbejdet. Hvis den sygemeldte ikke medbringer en udarbejdet
fastholdelsesplan til samtale i kommunen, skal det indgå i
kommunens samlede vurdering, om der er tale om manglende medvirken,
jf. forslaget i nr. 13 til § 21, stk. 1, nr. 1.
Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt indgå i
kommunens opfølgning.
Det foreslås i stk. 4,
at arbejdsmarkedets parter ved kollektiv overenskomst eller aftale
kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelse af
fastholdelsesplanen. Det kan bl.a. aftales, hvad der skal
drøftes ved udarbejdelse af planen, og hvad planen som
minimum skal indeholde. Det kan også aftales, at
lønmodtageren har ret til at få en fastholdelsesplan
udarbejdet, eller at arbejdsgiveren alene kan afslå at
udarbejde en plan af nærmere aftalte årsager.
Anvendelsen af fastholdelsesplaner evalueres efter to
år. Evalueringen drøftes med parterne.
Forslaget til § 7 c
Arbejdsløshedskasserne skal fremover medvirke til at
fastholde sygemeldte ledige på arbejdsmarkedet.
Med bestemmelsen i stk. 1
foreslås som noget nyt en pligt for en
arbejdsløshedskasse til at indkalde en sygemeldt forsikret
ledig til en personlig samtale - dvs. fremmøde - om hvordan
og hvornår, den syge igen kan stå aktivt til
rådighed for arbejdsmarkedet. Formålet med samtalen er
således at fokusere på den lediges fortsatte
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Under samtalen skal der besvares nogle få
spørgsmål, som tager udgangspunkt i den syge lediges
muligheder for at vende tilbage til ordinært arbejde. Svarene
skal videregives til kommunen, så kommunen får mulighed
for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for
en særlig indsats og opfølgning over for den
sygemeldte.
Arbejdsløshedskassen skal indkalde den sygemeldte
skriftligt og personligt. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt
varsel til den sygemeldte, fx nogle dage.
Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den første
sygedag. Fristen anses for overholdt, hvis samtalen holdes samme
ugedag som første sygedag, blot 4 uger senere.
Hvis der på grund af sygdommen ikke er mulighed for et
fremmøde, skal samtalen så vidt muligt holdes
telefonisk, jf. stk. 2. Det kan fx
være tilfældet, hvis den sygemeldte er indlagt på
hospital eller så syg, at det ikke er muligt at møde
op hos arbejdsløshedskassen. I så fald skal samtalen
så vidt muligt holdes telefonisk. Hvis en telefonisk samtale
ikke er mulig, holdes der ikke en samtale. Det må ikke
skyldes forhold hos arbejdsløshedskassen, at samtalen ikke
gennemføres. Hvis arbejdsløshedskassen vurderer, at
det ikke er muligt at afholde samtalen ved personligt møde
eller telefonisk, skal arbejdsløshedskassen indberette dette
til kommunen med angivelse af årsagen hertil.
Det foreslås i stk. 3,
at pligten kun gælder i forhold til sygemeldte ledige, som
arbejdsløshedskassen har udfyldt en anmodning om
sygedagpenge (en såkaldt attest DP 200B) for, og som har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge umiddelbart forud for
sygemeldingen. Pligten gælder også i tilfælde,
hvor arbejdsløshedskassen har udfyldt en attest DP 200B for
en sygemeldt, der forud for sygemeldingen har arbejdet på
nedsat tid og samtidig har fået supplerende
arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås i stk. 4,
at den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis
sygdommen tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til
samtalen, skal arbejdsløshedskassen indberette dette til
kommunen med angivelse af årsagen. Kommunen træffer
beslutning om, at retten til sygedagpenge bortfalder så
længe, den sygemeldte uden rimelig grund undlader at deltage
i samtalen i arbejdsløshedskassen, jf. forslaget til
§ 21, stk. 1, nr. 1, i nr. 13.
Kommunen har myndighedsansvaret i forhold til den sygemeldte.
Det er således kommunen, der forestår det videre
forløb i forhold til den sygemeldte, herunder træffer
beslutning om opfølgning mv.
Beskæftigelsesministeren får i stk. 5 bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om anvendelsen af
stk. 1-4, herunder om, hvilke oplysninger
arbejdsløshedskassen på baggrund af samtalen skal give
til kommunen, og om hvornår og hvordan oplysningerne skal
gives. Oplysningerne skal give kommunen viden om den sygemeldtes
situation og muligheder. Dermed får kommunen mulighed for
hurtigt at iværksætte en indsats, der kan hjælpe
til at fastholde den syges tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger
arbejdsløshedskassen på baggrund af samtalen skal give
til kommunen, herunder skal arbejdsløshedskassen oplyse
følgende:
1) Om den
sygemeldte har deltaget i samtalen.
2) Om sygdommen
på baggrund af den sygemeldtes tilkendegivelser forventes at
vare mere end otte uger fra første sygedag.
3) Hvis sygdommen
forventes at vare mere end otte uger fra første sygedag,
skal det oplyses, om den sygemeldte forventes at kunne vende
tilbage til sit hidtidige faglige område.
4) Hvis den
sygemeldte ikke forventes at kunne vende tilbage til sit hidtidige
faglige område, skal der om muligt gives eksempler på
andre faglige områder, den sygemeldte vil kunne vende tilbage
til.
Svarene skal indeholde arbejdsløshedskassens vurdering
på baggrund af samtalen med den sygemeldte.
Der vil blive fastsat regler om, at
arbejdsløshedskassens svar skal sendes til kommunen inden en
uge efter samtalens afholdelse. Der vil alene blive tale om
videregivelse af ikke følsomme personoplysninger fra
arbejdsløshedskassen til kommunen.
Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med
arbejdsløshedskassernes sygeopfølgning, herunder
indsendelse af oplysninger til kommunen.
Arbejdsløshedskasserne vil blive pålagt at give de
nødvendige oplysninger til brug for tilsynet.
Tilsynsindsatsen beskrives bl.a. i den årlige
benchmarkingrapport.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder en guide til
arbejdsløshedskasserne om gennemførelsen af
sygesamtalen.
Til nr. 2
Efter gældende regler skal kommunen visitere til en af
de tre kategorier, når oplysningsskemaet kommer ind ca. i
femte uge. Denne visitation bruges i dag til at afklare
samtaleformen - telefon eller individuel samtale.
Det foreslås, at visitationen først foretages i
tilknytning til den første opfølgningssamtale, da den
første opfølgningssamtale nu med forslaget i nr. 7
til § 13, stk. 4, er en individuel samtale med alle
syge.
Til nr. 3
Efter gældende regler fastlægger kommunen ved
visitationen bl.a. samtaleformen for alle
opfølgninger.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af
forslaget i nr. 7 til § 13, stk. 4, om, at alle
opfølgningssamtaler skal være individuelle, dvs. ved
fremmøde medmindre sygedagpengemodtageren er i tilbud,
delvis raskmeldt eller sygdommen forhindrer fremmøde.
Til nr. 4
Efter gældende regler skal der i sager, hvor
tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående
(kategori 1) og i sager, hvor lidelsen eller sygdommen
medfører et længerevarende sygdomsforløb
(kategori 3) følges op første gang senest inden
udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag.
Herefter skal der følges op mindst hver 8. uge som minimum.
I sager efter kategori 1 sker opfølgning ved en telefonisk
samtale, og i sager efter kategori 3 sker opfølgningen
første gang ved telefonisk samtale, herefter
fastlægger kommunen opfølgningsformen.
Det foreslås, at opfølgningen ændres og
harmoniseres med reglerne for kontaktforløbet for andre
målgrupper i jobcenteret, der efter gældende regler i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som minimum skal have
en individuel jobsamtale med ledige, senest hver gang personen i
sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter
kapitel 10-12. Forslaget betyder, at opfølgningen for syge i
kategori 1 og 3 og kontaktforløbet for alle andre
målgrupper i jobcenteret bliver ens fra 3. måned og
frem. Forslaget er således også et led i
afbureaukratiseringen.
Jobcenteret skal fortsat følge op første gang
inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag, og anden
gang skal der følges op inden 3 måneder regnet fra
første fraværsdag. Herefter skal der følges op
senest hver 3. måned.
Til nr. 5
Forslaget er en følge af forslaget i nr. 7 til
§ 13, stk. 4, om, at alle opfølgningssamtaler
skal være individuelle, dvs. at personen skal møde til
samtale i kommunen.
Der ændres ikke ved de gældende regler om
hyppigheden af sygeopfølgning i sager, hvor der er risiko
for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår
arbejdsevnen (kategori 2). For denne gruppe skal der som hidtil
følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag og derefter mindst hver 4. uge.
Efter gældende regler skal der i kategori 2 sager holdes
en individuel samtale mindst hver anden gang og telefonsamtale ved
øvrige opfølgninger.
Forslaget betyder også, at alle
opfølgningssamtalerne i kategori 2 skal være
individuelle, jf. forslaget i nr. 7 til § 13,
stk. 4.
Til nr. 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget til § 12 i nr. 2 om, at kommunen skal visitere
første gang ved første opfølgningssamtale, af
forslaget til § 13, stk. 2, i nr. 4, om, at
bestemmelserne om opfølgning for kategori 1 og 3 samles i
stk. 2, og af forslaget i nr. 7 til § 13,
stk. 4, om, at der ved alle opfølgninger holdes
individuelle samtaler.
Til nr. 7
Efter gældende regler fastlægger kommunen ved
visitationen bl.a. samtaleform for alle opfølgninger. Det er
dog fastsat, at opfølgningen for kategori 1 og 3
første gang som minimum skal være en telefonsamtale,
og for kategori 2 er det fastsat, at der ved den første
opfølgning skal holdes en individuel samtale, og at der som
minimum ved efterfølgende opfølgning hver anden gang
skal være en individuel samtale.
Forslaget betyder, at der ved alle opfølgninger skal
være en individuel samtale, hvilket vil sige ved møde
i jobcenteret mellem sagsbehandler og den syge.
Det foreslås, at kravet om samtale mellem sagsbehandler
og sygemeldte ved fremmøde, kan fraviges i de
tilfælde, hvor den sygemeldte har meddelt kommunen, at
arbejdet vil blive genoptaget inden for 14 dage fra det tidspunkt,
hvor samtalen skal finde sted. Det er en forudsætning, at
sygdommen er af en sådan karakter, at det skønnes
realistisk, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet
på fuld tid til det meddelte tidspunkt. Samtalen kan i disse
tilfælde ske som en telefonsamtale.
Forslaget indebærer, at kommunen ved 1.
opfølgning inden udgangen af den 8. sygeuge kan holde
telefonisk samtale med en sygemeldt med brækket arm, hvis den
sygemeldte i oplysningsskemaet meddeler, at han vender tilbage til
arbejdet på fuld tid efter 9 ugers sygdom. Det
forudsættes, at der ikke foreligger andre forhold, der
gør det tvivlsomt, om det er realistisk, at den sygemeldte
vender tilbage til arbejdet.
Forslaget indebærer endvidere, at kommunen kan holde 2.
samtale inden 3 måneder som en telefonisk samtale, hvis den
sygemeldte har meddelt kommunen, at hun vender tilbage til sit job
på fuld tid senest efter 14 uger, fordi den
knæoperation, hun har fået foretaget, ikke kræver
yderligere sygemelding. Det er endvidere en forudsætning, at
der i øvrigt ikke er andre forhold, som gør det
tvivlsomt, at arbejdet kan genoptages fuldt ud.
Hvis den telefoniske samtale afdækker, at den sygemeldte
alligevel ikke vender tilbage på fuld tid inden for kort tid,
indkalder kommunen den sygemeldte til personlig samtale.
Hvis sygdommen forhindrer det, eller når den sygemeldte
er i tilbud eller kun er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget
arbejdet delvis, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt
eller på anden måde. Opfølgningen kan dog
også foregå på grundlag af de foreliggende
oplysninger i sagen, og uden kontakt til den syge, hvis der er tale
om sygdom, der kun gør dette muligt. Opfølgningen
skal altid ske så der tages nødvendigt hensyn til den
syges helbredstilstand.
I sager hvor jobcentret er i tvivl om, hvorvidt
sygeopfølgning med personligt fremmøde er muligt og
hensigtsmæssigt, eksempelvis i forbindelse med alvorlig
kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom skal jobcentret kontakte den syges egen
læge eller sygehusets læge, før der evt.
indkaldes til sygeopfølgning. Jobcenteret vurderer på
baggrund af lægens input, om opfølgningen bør
sættes på »stand by«, fordi sygdommen
forhindrer opfølgning ved kontakt med den sygemeldte. Ved
»stand by« forstås at opfølgning sker
på baggrund af sagens oplysninger herunder lægelige
oplysninger.
De breve, jobcentrene sender ud til sygemeldte med indkaldelse
til møde i jobcenteret, vil blive tilpasset med en ny og
bedre formulering. Af brevene skal det fremgå, hvad
formålet er med jobcenterets opfølgning. Fokus i
brevene skal være på jobcenterets hjælp til
arbejdsfastholdelse. Det skal fremgå klart, at
opfølgningen kan ske på anden måde end ved
personligt møde, hvis sygdommen forhindrer
fremmøde
De registreringer, som kommunerne i dag foretager i
sagsbehandlersystemer eller i den enkelte sygedagpengesag om,
hvornår opfølgningssamtalen er afholdt samt om,
hvilken kategori den syge er visiteret til, skal videregives til
Arbejdsmarkedsstyrelsen. Jobcentrene vil herefter via jobindsats.dk
kunne få et samlet overblik over deres
opfølgningsindsats. De nærmere retningslinjer for
videregivelse af data vil blive fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen,
jf. § 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, som giver
beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om indberetning, udveksling af data mv.
Til nr. 8
Efter gældende regler kan sygedagpengemodtagere kun
modtage tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som led i et forrevalideringsforløb. Det er således en
forudsætning for at få tilbud, at den sygemeldte
opfylder betingelserne for at få revalidering.
Forslaget er en følge af, at alle modtagere af
sygedagpenge som noget nyt skal kunne få aktive tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets
§ 2. Det betyder, at alle sygedagpengemodtagere kan
få aktive tilbud som led i kommunens indsats for
arbejdsfastholdelse, også selv om de ikke er berettiget til
revalidering.
Til nr. 9 og 11
Forslaget er en følge af, at der ved hver
opfølgning skal holdes en individuel samtale ved
fremmøde. Der henvises til forslaget i nr. 7.
Til nr. 10
Det foreslås i stk. 3,
at hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en
fastholdelsesplan, jf. forslaget i nr. 1 til § 7 b, skal
lønmodtageren tage planen med til første
opfølgningssamtale hos kommunen efter, at planen er
udarbejdet. Fastholdelsesplanen skal så vidt muligt
indgå i kommunens opfølgning således, at det,
der er aftalt i fastholdelsesplanen, også indgår i
kommunens opfølgning, fx vedrørende gradvis
tilbagevenden, tilpasninger på arbejdspladsen osv. Hvis
fastholdelsesplanen ikke er skriftlig, kan den syge ved
opfølgningssamtalen orientere kommunen mundtligt om
indholdet i planen.
Det foreslås som noget nyt i stk. 4, at for sygemeldte, der har
fået udarbejdet en jobplan, skal kommunen vurdere, om
jobplanen kan videreføres i en sygeopfølgningsplan.
Kommunen skal vurdere, om den sygemeldtes lidelse gør det
muligt for den sygemeldte fortsat at deltage i tilbuddet, eventuelt
med en justering af timetallet eller arbejdsopgaverne.
I stk. 5 foreslås det
præciseret, at kommunen ved hver samtale med den sygemeldte
skal vurdere sygemeldtes uarbejdsdygtighed og muligheder for, at
den sygemeldte kan vende helt eller gradvist tilbage til
arbejdspladsen. Hvis kommunen vurderer, at sygemeldte er fuldt
uarbejdsdygtig, skal det begrundes i sagen.
Kommunen skal lige som i dag foretage en helhedsvurdering af
uarbejdsdygtigheden bl.a. med udgangspunkt i lægelige
oplysninger og oplysninger fra virksomheden. Kommunen afgør,
om der er behov for at indhente oplysninger til brug for
vurderingen, herunder lægelige oplysninger. Efter
gældende lovgivning er en lønmodtager delvis
uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det
skønnes, at den pågældende kun kan udføre
arbejdet delvist, eller når to eller flere behandlinger, der
er foreskrevet af en læge eller tandlæge,
medfører delvist fravær fra arbejdet. Vurderingen af
en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i
forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3
måneders sygefravær skal vurderingen ske på
grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og
beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige
grunde, der taler for, at vurderingen sker på et andet
tidspunkt. Ved bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges
vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på
den arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den
pågældende kan forventes at kunne vende tilbage til sit
hidtidige arbejdsområde.
I stk. 6 foreslås det,
at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og
behov og den enkeltes helbredstilstand og ressourcer. Bestemmelsen
svarer til udgangspunktet for tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, idet det dog præciseres, at
tilbuddet, idet der er tale om tilbud til en sygemeldt, skal
tilpasses den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.
Kommunen giver kun tilbud, såfremt det er i
overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud må
ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle
sygemeldte, der skal have tilbud. Det beror altid på en
konkret vurdering om der skal iværksættes en
beskæftigelsesrettet indsats. Hvis kommunen er i tvivl om
indsatsen er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren
kontakte den syges egen læge eller sygehuslægen, for at
drøfte indsatsen. Kommunen skal endvidere kontakte
sygemeldtes læge, hvis den sygemeldte mener, at et
foreslået tilbud er uforeneligt med sygemeldtes
helbredstilstand og et evt. behandlingsforløb i
sundhedssystemet.
Forebyggende og afklarende tilbud som fx psykologhjælp,
kostvejledning og fysisk træning ikke kan gives som et
enkeltstående tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, men vil kunne indgå som en del
af et beskæftigelsesrettet tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Sigtet i beskæftigelsesrettede
tilbud er altid arbejdsmarkedet.
Der kan gives følgende eksempler på tilbud:
- En 49-årig
sosu-medarbejder i kommunens hjemmepleje sygemeldtes med
rygproblemer. Sygemeldte har til kommunen oplyst, at den
praktiserende læge ikke vurderer, at der er tale om en
discusprolaps. Lægen har henvist til rygbehandling hos
fysioterapeut. Under samtalen udtrykker sygemeldte tvivl, om hun
vil kunne klare at komme tilbage til et arbejde i hjemmeplejen.
Kommunen tilbyder sygemeldte tilbud på 6 timer om ugen.
Tilbuddet består af et særligt tilrettelagt
forløb med rygtræning og information om
hensigtsmæssige arbejdsstillinger og løfteteknikker
samt samtaler med jobkonsulenten om arbejdsfastholdelse og fokus
på tilbagevenden til jobbet ved lang tids sygefravær.
Der er tale om et gruppeforløb. Da sygemeldte skal kunne
følge den behandling, som lægen har sat i gang,
vurderes det, at sygemeldte kun har ressourcer til at deltage i 6
timer. Sigtet er delvis raskmelding inden for en 2-3 måneders
tidshorisont.
- En 35-årig
ledig pædagog sygemeldes på grund af psykiske problemer
i forbindelse med skilsmisse. Jobcentret tilbyder et særligt
tilrettelagt forløb som består et
jobsøgningskursus, information om krisehåndtering og
samtaler med psykolog med henblik på at få hjælp
til at klare den nye situation og samtidig fastholde et fokus
på at komme i arbejde. Der er tale om både
gruppeforløb og enkelt samtaler. Ud fra sygemeldte situation
fastsættes omfanget af tilbuddet til 5 timers varighed om
ugen. Sigtet er fuld raskmelding inden for en tidshorisont på
1-2 måneder.
- En 45-årig
fængselsbetjent sygemeldes med stress og angst efter et
overfald. Kommunen tilbyder sygemeldte at deltage i et
særligt tilrettelagt forløb på baggrund af
samtalen, hvor sygemeldte udtrykker ønske om at få
hjælp til at komme tilbage. Tilbuddet starter med samtale med
psykolog 1 time om ugen i 3 uger. Ved samtalerne gives information
om stresshåndtering og om at bevare fokus på job under
sygdom. Efter 3 uger suppleres psykologsamtalerne med
virksomhedspraktik på op til 9 timer med særligt
tilrettelagte opgaver på arbejdspladsen. Sigtet er at
afklare, om den sygemeldte kan vende tilbage evt. i en anden
funktion og på nedsat tid og dermed delvis raskmelding.
Som noget nyt foreslås det i stk. 7, at kommunen i forbindelse med
den første opfølgningssamtale senest i den 8. sygeuge
skal tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om
arbejdspladsens mulighed for at tage den sygemeldte helt eller
gradvist tilbage. Kommunen skal have særlig fokus på
den sygemeldtes behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan
tage den sygemeldte gradvist tilbage. Kommunen skal vejlede
virksomheden og den sygemeldte om mulighederne for støtte
til arbejdsfastholdelse efter beskæftigelseslovgivningen.
Kommunen kan endvidere henvise til muligheden for, at
arbejdspladsen kan inddrage arbejdsmiljørådgivere
eller andre, der kan bistå arbejdspladsen i indsatsen for at
fastholde en sygemeldt medarbejder, herunder med tilpasning mv. af
arbejdspladsen.
Som en del af trepartsaftalen er det foreslået, at
Arbejdstilsynet etablerer en help-desk, hvor virksomheden kan
få en telefonisk dialog om, hvordan en virksomhed kan arbejde
med at forebygge sygefravær, fastholde medarbejdere med
begyndende helbredsproblemer samt fremme hurtig tilbagevenden til
arbejde. Virksomheden kan ligeledes få information om den
nyeste viden om sygefravær og arbejdsfastholdelse samt
oplysninger om, hvilke andre aktører der kan bidrage med
råd og vejledning.
Kommunen skal have særlig fokus på den sygemeldtes
behov for indsats, hvis arbejdsgiveren ikke kan tage den sygemeldte
gradvist tilbage. Formålet er at sikre, at sygemeldte
vedligeholder mest mulig arbejdsevne med henblik på en hurtig
tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Der ændres ikke ved arbejdsgiverens ret til ikke at tage
medarbejdere gradvist tilbage.
Brugen af gradvis tilbagevenden og kommunens kontakt til
arbejdspladsen om mulighed for gradvis tilbagevenden evalueres
efter to år. Evalueringen drøftes med parterne.
Til nr. 12
Efter gældende regler kan andre aktører ikke
træffe afgørelse og forpligte den sygemeldte til at
møde til samtale eller følge en indsats
iværksat af andre aktører. Andre aktører kan
efter gældende regler ikke udarbejde en
opfølgningsplan, men kan først inddrages, når
kommunen har udarbejdet en opfølgningsplan, hvori andre
aktørers indsats m.v. fastsættes.
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at der indsættes en
delegationsbestemmelse, hvorefter andre aktører får
kompetence til at træffe afgørelse, herunder at
udføre myndighedsopgaver. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunen. Forslaget indebærer, at
andre aktører kan forpligte den sygemeldte at møde
til samtale og deltage i indsats, som andre aktører
indkalder til eller iværksætter. Forslaget
indebærer endvidere, at andre aktører kan udarbejde
opfølgningsplan.
Kommunen kan overlade myndighedsopgaver til andre
aktører i opfølgningsindsatsen for
sygedagpengemodtagere, herunder at træffe afgørelser.
Det kan ikke overlades til andre aktører at træffe
afgørelse om ydelsen.
Kommunen vælger selv, hvor stor en del af
opfølgningsindsatsen for sygedagpengemodtagere, der
overlades til andre aktører. Kommunen kan fx som noget nyt
inddrage andre aktører i opfølgningsopgaverne med at
indhente oplysninger fra læger, vurdere de sygemeldtes
arbejdsevne, udarbejde ressourceprofil eller give aktive
tilbud.
Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal
overholde samme regler som kommunen. Der findes allerede i dag i
§ 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område en bestemmelse,
hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave,
der udføres for kommunen. Bestemmelsen finder også
anvendelse for andre aktører, der udfører opgaver for
kommunen efter denne lov.
Kommunens pligt til at føre tilsyn fremgår af
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og finder også anvendelse efter
denne lov.
Andre aktører skal underrette kommunen, hvis
sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgningen
mv., som andre aktører varetager. Kommunen træffer
afgørelse om ydelsen.
Det foreslås i stk. 2,
at andre aktører ikke får kompetence til at
træffe afgørelse om ydelsen. Afgørelse om
ydelse træffes af kommunen. Der henvises til ovenfor om
stk. 1.
Det foreslås i stk. 3,
at andre aktører kun kan træffe afgørelse om
hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis andre aktører og
den sygemeldte er enige om, at der skal ske hel eller delvis
raskmelding. Andre aktører skal underrette kommunen om den
delvise raskmelding. Hvis andre aktører og den sygemeldte
ikke er enige om den delvise raskmelding, skal kommunen inddrages
og træffe afgørelse i sagen, da kommunen i dette
tilfælde ikke kan uddelegere afgørelseskompetencen.
Baggrunden for bestemmelsen er, at afgørelse om hel eller
delvis uarbejdsdygtighed er tæt forbundet med
afgørelse om ydelsen. Det vurderes derfor, at andre
aktører alene kan træffe afgørelse, hvis anden
aktør og den sygemeldte er enige.
Den sygemeldte skal oplyses om, at den syge og anden
aktør skal være enige, og hvis der ikke opnås
enighed, skal kommunen inddrages og træffe afgørelse i
sagen.
Andre aktører, der har fået til opgave at
varetage opfølgningsindsatsen over for
sygedagpengemodtagere, forpligter på samme måde som
kommunen, den sygemeldte til at møde op til
opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og
tilbud.
Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og
for, at lovgivningen overholdes.
Det foreslås i stk. 4,
at hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i
ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne
vælge mellem disse aktører.
Den sygemeldte har, som det er tilfældet for ledige i
dag, mulighed for at vælge mellem flere aktører. Det
forudsætter, at kommunen skønner, at to eller flere
aktører er næsten lige effektive i forhold til at
kunne bringe personen i ordinær beskæftigelse igen.
På baggrund af information fra kommunerne og
aktørerne, får borgerne - som en service - herefter
mulighed for at vælge mellem aktørerne.
De anvendte informationskanaler kan være:
-
fællesmøder eller jobmesser for kommunens borgere
- individuelle
jobsamtaler
- breve
- foldere med
oplysninger om de tilbudte andre aktører
Borgerne får herefter et grundlag for at vælge den
anden aktør, der bedst matcher borgerens
ønsker.
Det foreslås i stk. 5,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om andre aktørers underretninger til kommunerne,
herunder om eventuelle frister. Bestemmelsen svarer til
bemyndigelsesbestemmelsen, der er fastsat i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 13
Efter gældende regler bortfalder retten til
sygedagpenge, hvis den sygemeldte uden rimelig grund undlader at
medvirke ved opfølgningen.
Det foreslås, at denne bestemmelse ændres,
så udbetaling af sygedagpenge genoptages, hvis den sygemeldte
efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning
eller samtalen med arbejdsløshedskassen, og begrundelsen for
at standse udbetalingen af sygedagpengene ikke længere er til
stede.
Forslaget betyder, at sygemeldte, der har mistet
sygedagpengene på grund af manglende medvirken ved samtalen
med arbejdsløshedskassen eller kommunens opfølgning,
kan få sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor de igen
medvirker. Det kan fx være ved at møde til en samtale
med arbejdsløshedskassen, deltage i et aktivt tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved at aflevere
oplysningsskemaet. Bestemmelsen vil også gælde
manglende medvirken i tilfælde, hvor kommunen har overladt
hele eller dele af indsatsen til andre aktører.
Formålet med denne ændring er dels, at den
sygemeldte herved får et økonomisk incitament til igen
at medvirke i opfølgningen, dels at fastsætte en
sanktion, der er mere rimelig i forhold til den manglende
medvirken.
Udbetalingen genoptages fra dagen efter det tidspunkt, hvor
den sygemeldte oplyser at ville medvirke ved opfølgningen.
Der foreslås sat en frist på 4 uger, både for
så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, hvor
den sygemeldte kan fortryde sin manglende medvirken i
opfølgningen, og bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, hvor den
sygemeldte kan fortryde manglende deltagelse i et aktivt tilbud
eller afvisning af at modtage lægebehandling. Kommunen skal
ved meddelelse om bortfald af sygedagpengene orientere den
sygemeldte om, at udbetalingen af sygedagpenge kan genoptages, hvis
betingelsen på ny er til stede senest 4 uger efter
underretningen om bortfaldet. Også i forhold til overholdelse
af denne frist gælder Ankestyrelsens praksis med hensyn til,
hvem der har bevisbyrden for at et brev er afsendt/modtaget. Det
må herefter normalt antages, at breve, der bliver befordret
med Post Danmark, kommer frem til adressaten. Der må
være særlige forhold, som kan afkræfte denne
formodning, hvis det skal antages, at et brev ikke er kommet
frem.
Tidsfristerne for opfølgning påvirkes ikke af en
eventuel periode med manglende medvirken eller afvisning af at
modtage lægebehandling.
Det foreslås i stk. 5
som noget nyt, at kommunen skal informere arbejdsgiveren, når
kommunen tager skridt til at standse udbetalingen af sygedagpenge.
Information til arbejdsgiveren skal fx gives, hvis en sygemeldt
ikke returnerer oplysningsskemaet, udebliver fra et aftalt
møde eller, hvis kommunen i øvrigt får
oplysninger, der kan give anledning til bortfald af sygedagpenge
efter § 21, stk. 1.
Til nr. 14
Efter de gældende regler er varigheden af sygedagpenge
til en særlig persongruppe begrænset til 13 uger. Det
drejer sig om personer, der:
- modtager
førtidspension
- opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne modtage
førtidspension, eller
- der har
nået folkepensionsalderen (i dag er 65 år)
Det betyder, at udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt
standser, når personen har modtaget sygedagpenge eller
løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12
forudgående kalendermåneder.
Det foreslås at udvide den generelle sygedagpengeperiode
for ovennævnte personkreds fra 13 til 26 uger. Arbejdsgivere,
der udbetaler løn under sygdom til denne personkreds, vil
som følge heraf også være berettiget til at
få refunderet sygedagpengene i den udvidede periode.
Udvidelsen vil sammen med den gældende adgang til at
forlænge sygedagpengeperioden med op til 26 uger betyde, at
de omfattede personer i alt vil have ret til udbetaling af
sygedagpenge eller refusion i op til 52 uger. De
pågældende vil endvidere være omfattet af
kommunens opfølgningsindsats og dermed blive støttet
i at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Til nr. 15
Der er tale om redaktionelle ændringer, som følge
af forslaget i nr. 14.
Til nr. 16
Det foreslås, at arbejdsgiverens forpligtelse til at
udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden ophører, hvis
ansættelsen ophører i perioden. Forslaget betyder
således, at arbejdsgiverne ikke - som efter de gældende
regler - er forpligtet til at udbetale sygedagpenge ud over
ansættelsesperioden. Hvis ansættelsen ophører i
løbet af en arbejdsdag, ophører arbejdsgiverens
forpligtelse til at udbetale sygedagpenge først fra dagen
efter. Bestemmelsen får bl.a. betydning i de tilfælde,
hvor lønmodtagere måtte melde sig syge i forbindelse
med en afskedigelse.
Forslaget om, at sygedagpengene ophører ved
ansættelsens ophør, finder ikke anvendelse på de
beskæftigelsesforhold, hvor ansættelsen har varet under
8 uger i træk. I modsat fald ville en arbejdsgiver ved brug
af disse ansættelsesformer helt undgå
arbejdsgiverforpligtelsen og derved dels overføre en
økonomisk forpligtelse på det offentlige, dels
være betydelig bedre stillet rent økonomisk end
arbejdsgivere, der beskæftiger fastansatte.
Ud fra samme hensyn foreslås det desuden fastsat, at
arbejdsgivere fortsat er forpligtet til - inden for
arbejdsgiverperioden - at udbetale sygedagpenge i de
tilfælde, hvor det er aftalt, at ansættelsesforholdet
ophører ved sygdom. Forpligtelsen gælder dog kun
indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre
grunde skulle ophøre.
Efter forslaget vil den sygemeldte, som ved ansættelsens
ophør i arbejdsgiverperioden ikke er berettiget til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren i den resterende del af perioden
på 21 dage regnet fra første fraværsdag,
være berettiget til sygedagpenge fra kommunen. Der er efter
denne bestemmelse kun ret til sygedagpenge i den resterende del af
arbejdsgiverperioden. For derudover at være berettiget til
sygedagpenge efter arbejdsgiverperioden, skal den sygemeldte
opfylde en af betingelserne i § 32, stk. 1.
Beregningen af sygedagpengene vil i disse tilfælde ske
efter reglerne om udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.
Sygedagpenge fra kommunen beregnes på grundlag af et timetal
på maksimalt 37 timer. Det betyder, at der vil være et
lille antal af personer, der får beregnet sygedagpengene
på grundlag af et lavere timetal, end hvis de havde
været berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Det
gælder for personer, der arbejder mere end 37 timer om ugen,
og hvis ansættelse på grund af opsigelse eller
afskedigelse ophører i arbejdsgiverperioden.
Erfaringerne med forslaget evalueres efter to år.
Til nr. 17, 18 og 20
Forslagene er en følge af forslaget om en ny
lægeerklæring (mulighedserklæring) i nr. 19 til
§ 36 a.
Som konsekvens af forslaget i § 36 a om en ny
lægeerklæring (mulighedserklæring), ophæves
reglerne om den gældende lægeerklæring i
§ 36, stk. 3-5. Endvidere flyttes
sanktionsbestemmelsen i § 37 for at aflevere
lægeerklæringen for sent til § 36 a.
Formuleringen i forslaget til § 36, stk. 3,
svarer med konsekvensændringer som følge af forslaget
om den nye lægeerklæring til den gældende
§ 37. Dog er ordet »fyldestgørende
begrundelse for« i 2. pkt. erstattet af »rimelig grund
til« for at anvende et mere tidssvarende ord og skabe
overensstemmelse med øvrige udtrykket anvendt i lovens
§ 21. Der er således ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssig ændring i bestemmelsen, idet det under
alle omstændigheder må forudsættes, at
begrundelsen er fyldestgørende.
Bestemmelserne i § 37 om sanktion ved for sen
aflevering af sygemelding efter § 36, stk. 1 og 2,
foreslås flyttet til § 36 som et nyt
stk. 3.
§ 37 foreslås derfor ophævet.
Til nr. 19
Efter gældende regler kan arbejdsgiveren forlange en
lægeerklæring af lønmodtageren. Formålet
med den nuværende lægeerklæring var oprindeligt,
at den dels skulle dokumentere sygdommen, dels give arbejdsgiveren
information om de funktioner, som en sygemeldt lønmodtager
ikke kan udføre. Lægen har ofte ikke med den
nuværende lægeerklæring mulighed for at give et
kvalificeret bidrag til virksomheden om, hvilken betydning
lønmodtagerens sygdom har for det arbejde,
lønmodtageren udfører. Da lægen ikke har
oplysninger om lønmodtagerens arbejdsplads og
arbejdsfunktioner, har lægen også svært ved at
vurdere, hvilke arbejdsopgaver lønmodtageren eventuelt kan
varetage.
Det foreslås i stk. 1,
at der indføres en ny lægeerklæring, en
mulighedserklæring, med fokus på de muligheder, som
lønmodtageren har for at udføre arbejdsopgaver
på trods af sygdommen. Med forslaget ophæves den
eksisterende lægeerklæring til virksomheden
»Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed« som
konsekvens af forslaget. Mulighedserklæringen anvendes som
led i indsatsen for at fastholde en sygemeldt lønmodtager og
for at øge muligheden for hel eller gradvis tilbagevenden
til arbejdspladsen. Mulighedserklæringen anvendes, hvis der i
dialogen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er
usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner lønmodtageren kan
varetage. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen
udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som langvarigt
sygefravær.
Mulighedserklæringen består af to dele. Den
første del indeholder arbejdsgivers og lønmodtagers
vurdering af sygdommens betydning for lønmodtagerens
arbejde, og den anden del indeholder lægens vurdering.
Arbejdsgiverens ret til efter den gældende
§ 36 at kræve en skriftlig sygemelding af
lønmodtageren berøres ikke. Arbejdsgiverens ret til
at kræve nærmere oplysning om varigheden af
funktionærens sygdom efter funktionærlovens
§ 5, stk. 4, berøres heller ikke af
forslaget.
Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige
regler kræve en lægeerklæring, hvis andet ikke er
aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at
lønmodtageren har lovligt forfald. Med forslaget
ændres der således ikke ved gældende
ansættelsesretlig regulering.
I stk. 2 foreslås, at
den første del af lægeerklæringen udfyldes af
arbejdsgiver og lønmodtager i fællesskab på
baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives arbejdsgivers
og lønmodtagers vurdering af lønmodtagerens
funktionsnedsættelser og hvilke begrænsninger sygdommen
medfører i de arbejdsfunktioner, som lønmodtageren
normalt udfører. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager har
aftalt skåneinitiativer, beskrives disse også. Det kan
fx være, at arbejdsgiver og lønmodtager har aftalt, at
arbejdet tilpasses, omplacering, ændrede arbejdsopgaver,
hjemmearbejde, kollegahjælp, ledelsesstøtte, fysisk
træning mv. Udfyldelse af den første del af
erklæringen er en forudsætning for, at lægen kan
udfylde anden del af erklæringen.
Samtalen mellem arbejdsgiver og lønmodtager om
udfyldelse af den første del af lægeerklæringen
kan eventuelt finde sted samtidig med den samtale, som
arbejdsgiveren skal holde med den sygemeldte inden udgangen af 4.
sygeuge, jf. forslaget i nr. 1 til § 7 a.
Lønmodtageren kan lade sig bistå af
tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.
I stk. 3 foreslås, at
den anden del af lægeerklæringen udfyldes af
lægen på baggrund af en samtale med
lønmodtageren og de oplysninger, som arbejdergiveren og
lønmodtageren allerede har udfyldt i den første del.
Det foreslås, at lægen i den anden del giver sin
vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse
af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens
forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den
periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller fravær fra
arbejdet anses for påkrævet. Lægens vurdering er
således en konkret vurdering af den pågældende
lønmodtager, lønmodtagerens sygdom og sygdommens
betydning for lønmodtagerens arbejde. Lægen tager
stilling til, om de arbejdsforhold, som arbejdsgiveren og
lønmodtageren har beskrevet i den første del, er
forsvarlige i forhold til helbredet, og om fravær på
grund af sygdom fra arbejdet kan tilrådes. Lægen kan
anføre sine forslag til skåneinitiativer og kan
også anføre, om der efter lægens vurdering er
behov for, at arbejdet bliver tilpasset yderligere, eller at de
skåneinitiativer, som arbejdsgiver og lønmodtager har
aftalt ikke er nødvendige. Endelig giver lægen et
skøn over den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller
hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for
påkrævet.
I stk. 4 foreslås, at
mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som
helst tidspunkt i sygeforløbet, hvor arbejdsgiveren finder
det relevant at få en lægeerklæring. Der er
altså ikke noget krav om, at lønmodtageren skal have
været syg et vist tidsrum, før
lægeerklæringen kan udarbejdes. Erklæringen kan
også forlanges udarbejdet i tilknytning til et forløb
med gentagne sygemeldinger - dvs. erklæringen kan forlanges
udarbejdet på et tidspunkt, hvor lønmodtageren ikke er
sygemeldt, men har gentagne sygemeldinger bag sig. For at sikre
kontinuitet i indsatsen i et sygeforløb kan den sygemeldte
medbringe en kopi af mulighedserklæringen til den
førstkommende opfølgningssamtale i jobcentret.
Kommunen kan evt. ved opfølgningen anmode om at se
mulighedserklæringen.
Det foreslås i stk. 5,
at arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen
efter stk. 2 med et rimeligt varsel, fx en uge.
Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen
inden for normal arbejdstid, hvis sygdommen tillader det. Det
forudsættes, at samtalen holdes på
lønmodtagerens normale arbejdssted. Hvis
lønmodtageren ikke kan møde op på grund af
sygdommen, holdes samtalen telefonisk.
Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, falder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort
fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle være
mødt til samtale, og til og med den dag, hvor samtalen
gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en
rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i
samtalen. En fyldestgørende grund kan være, at
lønmodtageren ikke kan møde op på grund af
sygdommen.
Da det er sygedagpengene fra arbejdsgiver, der kan bortfalde
ved udeblivelse, får bestemmelsen om bortfald af sygedagpenge
kun betydning for samtaler, der finder sted i arbejdsgiverperioden.
Hvis samtalen finder sted efter arbejdsgiverperiodens udløb,
kan sygedagpengene ikke bortfalde, hvis lønmodtageren
udebliver fra samtalen, uden at sygdommen er årsag til
udeblivelsen. I disse situationer kan arbejdsgiveren benytte de
almindelige arbejdsretlige sanktioner, som fx en advarsel, hvis
lønmodtageren ikke møde op til samtalen.
Det foreslås i stk. 6,
at arbejdsgiveren kan fastsætte en frist for, hvornår
lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i
hænde. Fristen skal være rimelig - det kan fx
være 14 dage, da der også skal indregnes tid til, at
lønmodtageren kan få en aftale hos lægen.
Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, falder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bort
fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft
erklæringen i hænde og til og med den dag, hvor
arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog
ikke, hvis der er en rimelig grund til, at
lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde
inden for fristen. Som i nr. 17 er »fyldestgørende
begrundelse for« ændret til »rimelig grund
til«. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring i bestemmelsen.
Brugen af mulighedserklæringen evalueres efter to
år.
Til nr. 21
Efter de gældende regler i sygedagpengeloven er delvist
sygemeldte lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke kan
beskæftige dem på nedsat tid, berettiget til fulde
sygedagpenge. De er således også berettiget til
sygedagpenge for det antal timer, som de vurderes at kunne arbejde.
Denne bestemmelse gælder imidlertid kun for
lønmodtagere, der ikke modtager løn under sygdom.
Arbejdsgivere, der udbetaler løn til en lønmodtager,
der er delvist sygemeldt kan således ikke efter de
gældende regler få sygedagpengerefusion for de timer,
hvor lønmodtageren er i stand til arbejde.
Efter forslaget vil arbejdsgivere, der oplyser, at de ikke kan
beskæftige delvist sygemeldte lønmodtagere på
nedsat tid, tilsvarende være berettiget til
sygedagpengerefusion - også for de timer, som
lønmodtageren ellers ville kunne arbejde. Med lovforslaget
får arbejdsgivere, der på grund af fx arbejdspladsens
indretning eller arbejdets karakter oplyser, at de ikke kan tage
den sygemeldte tilbage på nedsat tid, ret til refusion af
fulde sygedagpenge.
Til nr. 22 - 24
Efter gældende regler afholder staten 50 pct. af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. sygeuge til og
med 52. sygeuge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle
sygefravær og ansættelsesforhold. Fordelingen af
udgifterne mellem staten og kommunen er uafhængig af, om den
sygemeldte genoptager arbejdet gradvist eller som led i
forrevalidering modtager tilbud om virksomhedspraktik eller
vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.
Det foreslås i nr. 22 og nr. 23 i tilknytning til
lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om adgang til at give
tilbud til sygedagpengemodtagere, at staten afholder 65 pct. af
kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med
52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og
ansættelsesforhold, hvis den sygemeldte deltager i tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12
eller vender gradvist tilbage til arbejde. Er sygemeldte ikke i
arbejde eller tilbud, afholder staten 35 pct. af kommunens udgifter
til sygedagpenge fra og med 9. sygeuge. Efter 52. sygeuge afholder
kommunen som hidtil 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge. Tilbud
til sygemeldte skal altid tilpasses den sygemeldtes
forudsætninger og behov samt den enkeltes helbredstilstand og
ressourcer.
Det foreslås som noget nyt i nr. 24 til § 62, stk. 6, at hvis
arbejdsgiveren ikke tager en delvis uarbejdsdygtig sygemeldt
lønmodtager tilbage på deltid, afholder staten
også 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det
tidspunkt, hvor kommunen som led i dialogen med virksomheden om en
gradvis tilbagevenden får oplyst, at der ikke kan ske gradvis
tilbagevenden til arbejdet. Det foreslås, at staten dog
maksimalt afholder 65 pct. af udgifterne i de første 13 uger
regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen får oplyst, at der
ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Efter de 13 uger afholder staten 35 pct. af udgifterne. Hvis
kommunen giver et aktivt tilbud mv. til den sygemeldte efter de 13
uger, afholder staten 65 pct. af udgifterne. Kommunen vil
således fortsat kunne opnå statsrefusion på 65
pct., hvis den sygemeldte tilbydes en beskæftigelsesrettet
indsats. Tilbud gives, hvis det kan bidrage til at fremme
arbejdsfastholdelse. Kommunen giver kun tilbud, såfremt det
er i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Tilbud
må ikke modvirke helbredelsen. Det er således ikke alle
sygemeldte, der skal have tilbud.
Hvis kommunen er i tvivl, om en aktiv indsats er foreneligt
med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte den syges egen
læge eller sygehuslægen, for at drøfte
indsatsen.
Staten afholder ikke 65 pct. af udgifterne, hvis kommunen
delvis raskmelder en forsikret ledig, der er sygemeldt, men alene i
de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke tager en delvist
sygemeldt lønmodtager tilbage på deltid.
Det foreslås i nr. 24 til § 62, stk. 7, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om betingelserne for, at kommunen kan få 65 pct.
refusion ved tilbud eller ved gradvis tilbagevenden til
arbejdet.
I disse regler vil det blive fastsat, at tilbud eller arbejde
sammenlagt som udgangspunkt i gennemsnit skal være på
minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 65 pct. i
refusion. For lønmodtagere med flere
ansættelsesforhold medregnes i de 10 timer det samlede antal
timer, som den sygemeldte arbejder i forbindelse med en gradvis
tilbagevenden til arbejdsforholdene. Det skal dog være
muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal kan være
mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at
det kun er muligt for den sygemeldte at deltage på et lavere
timetal. Tilbuddets omfang fastlægges således ud fra en
konkret vurdering af den enkelte sygemeldtes helbredstilstand og
ressourcer. Tilbud eller gradvis tilbagevenden til arbejdet kan
påbegyndes med en enkelt time om ugen, hvis den sygemeldtes
arbejdsevne er meget nedsat. Redegørelsen sker i den enkelte
sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der
i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den
sygemeldte ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold
skønnes at kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om
ugen. Beskrivelse kan ske på baggrund af bl.a. samtalen med
den syge, oplysningsskemaet og lægelige oplysninger.
Timetallet på 10 timer i gennemsnit om ugen vil kunne
ændres, hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere
hensigtsmæssigt.
Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og
65 pct. forudsættes evalueret efter to år med henblik
på at vurdere, om incitamentet har effekt på at
nedbringe sygefraværet. Herunder evalueres bestemmelsen i
§ 62, stk. 6, om 65 pct. statsrefusion i 13 uger ved
delvis uarbejdsdygtighed, hvor sygemeldte ikke genoptager arbejdet
på deltid.
Til nr. 25
Det foreslås i stk. 2,
at den sygemeldte kan klage over at blive henvist til andre
aktører. Bestemmelsen svarer til de gældende
klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Klagen har ikke opsættende
virkning.
Det foreslås i stk. 3,
at den sygemeldte kan klage over andre aktørers
afgørelse til kommunen. Klagefristerne er de samme som for
klager over kommunens afgørelser. Kommunens afgørelse
kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter
de gældende regler. Bestemmelsen svarer til de gældende
klageregler, der er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslaget i nr. 12
til § 19, stk. 5, hvoraf fremgår, at der kan
fastsættes regler om klagefrister.
Til § 2
Til nr. 1
Efter den gældende formulering af § 2, nr. 5,
kan personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om
sygedagpenge, få tilbud m.v. efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvis der er tale om tilbud som led i
afklaring af den enkeltes arbejdsevne under en forrevalidering
efter kapitel 6 i lov om aktiv social politik.
Med forslaget til ændring af formuleringen af
§ 2, nr. 5, udvides målgruppen, der kan få
tilbud mv., til at gælde alle sygedagpengemodtagere, herunder
den eksisterende målgruppe i § 2, nr. 5,
sygedagpengemodtagere, der deltager i forrevalidering.
Alle sygedagpengemodtagere vil umiddelbart være omfattet
af reglerne i kapitel 10 om vejledning og opkvalificering og
kapitel 11 om virksomhedspraktik, idet formuleringerne i de to
kapitler med den foreslåede ændring af § 2,
nr. 5, vil komme til at omfatte den udvidede målgruppe.
Til nr. 2
Den gældende § 3, stk. 2, angiver, hvilke
bestemmelser i loven, der gælder for målgruppen i
§ 2, nr. 5. Med forslaget til ændring
indsættes, at sygedagpengemodtagere kan få tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Det er ikke nødvendigt at foretage yderligere
tilføjelser, idet formuleringen i § 3,
stk. 2, af, hvilke bestemmelser, der gælder for
målgruppen i § 2, nr. 5, også kommer til at
omfatte den foreslåede udvidede målgruppe i
§ 2, nr. 5.
Til nr. 3
Forslaget er en følge af de nye bestemmelser om mentor
i kapitel 14, jf. forslagene i nr. 26 - 28, hvor bestemmelser om
mentor samles for alle målgrupper. Den gældende
bestemmelse om mentor i kapitel 13, § 74 a, ophæves
derfor, jf. forslaget i nr. 23, og der skal som en konsekvens heraf
henvises til §§ 78 - 80 i bestemmelsen.
Til nr. 4
Efter gældende regler kan der i forbindelse med tilbud
til personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig
ydelse, ydes støtte efter §§ 76 og 77 om
hjælpemidler.
Forslaget er en følge af, at der under tilbud efter de
nye regler om tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse
eller særlig ydelse, også vil kunne ydes støtte
til mentor under tilbud, jf. forslaget i nr. 26.
Der kan allerede efter gældende regler ydes
støtte til befordringsgodtgørelse under tilbud til
personer, der er visiteret til fleksjob, jf. lovens § 82.
Forslaget betyder, at det også kommer til at fremgå af
§ 3, stk. 4, at der kan ydes
befordringsgodtgørelse under deltagelse i tilbud.
Til nr. 5
Forslaget er en følge af ændringen i nr. 1 af
§ 2, nr. 5.
Det følger af den gældende formulering af
§ 22, stk. 3, at tilbud gives med henblik på,
at den ledige hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse
og hel eller delvis selvforsørgelse. Dette vil uden
ændringer i formuleringen af stk. 3 også komme til
at gælde for sygedagpengemodtagere.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om,
at tilbud til sygedagpengemodtagere også kan gives med
henblik på fastholdelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Dermed kan sygedagpengemodtagere, der er i et
ansættelsesforhold eller er selvstændige
erhvervsdrivende, få tilbud efter loven.
Til nr. 6
Det foreslås i stk. 4,
at tilbud til sygedagpengemodtagere som hovedregel ikke kan
række ud over den dato, hvortil de er berettiget til
sygedagpenge. Det betyder bl.a., at sygedagpengemodtagere skal
ophøre i tilbud om vejledning og opkvalificering,
virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud,
når de er blevet raskmeldte, eller de på grund af
varighedsbegrænsninger i lov om sygedagpenge ikke
længere er berettigede til sygedagpenge. Der er dog den
undtagelse, at såfremt der er tale om en
sygedagpengemodtager, der er i tilbud som led i forrevalidering
efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik - i forrevalidering -
kan tilbuddet række ud over den tid hvor personen har ret til
sygedagpenge. I disse situationer kan personen uden videre
fortsætte i tilbuddet, selv om pågældende skifter
forsørgelsesydelse.
Ved tilrettelæggelsen af de tilbud, som
sygedagpengemodtagerne skal have, skal der tages højde for,
at tilbud som hovedregel ikke kan række ud over den dato,
hvortil personen er berettiget til sygedagpenge. Det vil fx sige,
at jobcenteret ved etablering af tilbud om virksomhedspraktik skal
sørge for, at både sygedagpengemodtageren og
virksomheden er klar over, at virksomhedspraktikken ophører,
hvis personen ikke længere er berettiget til
sygedagpenge.
Ansættelse med løntilskud skal også
ophøre, hvis personen ikke længere er berettiget til
sygedagpenge, men her skal de opsigelsesvarsler, der er fastsat i
overenskomst eller lov, eller som er sædvanligt
gældende for tilsvarende arbejde, dog overholdes.
Virksomheden vil kunne modtage løntilskud i
opsigelsesperioden.
Det foreslås i stk. 5,
at tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse eller
særlig ydelse, ikke kan række ud over den dato, hvortil
personen er berettiget til ledighedsydelse eller særlig
ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Til nr. 7
Forslaget er en følge af forslaget om øgede
muligheder for at give aktive tilbud med henblik på at styrke
den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren
fastsætte regler om muligheden for, at forsikrede ledige kan
deltage i tilbud i udlandet. Sygedagpengemodtagere kan efter
gældende regler ikke få et tilbud i udlandet.
Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren får
bemyndigelse til at fastsætte regler om muligheden for, at
sygedagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet som led i et
sygedagpengeforløb.
Bemyndigelsen tænkes anvendt til bl.a. at
fastsætte, at kommunen har mulighed for at give tilbud om
vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i udlandet
bl.a. med henblik på arbejdsfastholdelse og afklaring af
arbejdsevnen som led i retten til fortsat at modtage sygedagpenge.
Det indebærer, at en sygemeldt, der arbejder i
København og bor i Malmø, kan deltage i Sverige i
aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 8
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslag om
øgede muligheder for at give aktive tilbud med henblik
på at fremme, at personer, der er visiteret til fleksjob,
opnår et fleksjob. Efter gældende regler kan personer,
der er visiteret til fleksjob, ikke modtage aktive tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre det er med
henblik på afprøvning af personens
rådighed.
Forslaget betyder, at personer, der får ledighedsydelse
eller særlig ydelse, kan deltage i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats i udlandet i henhold til
§ 5 i lov om aktiv socialpolitik.
I lov om aktiv socialpolitik § 5 fremgår, at
kommunen i særlige tilfælde kan tillade, at retten til
hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter lov
om aktiv socialpolitik.
Til nr. 9 og 10
Efter gældende regler kan tilbud om vejledning og
opkvalificering alene gives til personer, der er visiteret til
fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse
efter lov om aktiv socialpolitik, når der efter reglerne i
lov om aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g, og
74 i, skal ske en afprøvning af personens
rådighed.
Forslaget betyder, at der vil kunne gives tilbud om vejledning
og opkvalificering til personer, der modtager ledighedsydelse og
særlig ydelse, hvis et tilbud vil kunne medvirke til, at
personen kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller
opnå et fleksjob.
Til nr. 11
Efter gældende regler kan der ydes tilskud til
frikøb og opkvalificering af en mentor i forbindelse tilbud
efter lovens kapitler 10-12, dvs. tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med
løntilskud.
Som en konsekvens af forslaget i nr. 26 om at gøre
mentorordningen mere fleksibel foreslås det at ændre
formuleringen, således at reglerne ikke er begrænset
til frikøb af en mentor, men generelt dækker
støtte til en mentor og uddannelse af en mentor efter
reglerne herom i §§ 78-80, jf. forslagets nr.
26-28.
Til nr. 12 og 13
Som noget nyt foreslås, at sygedagpengemodtagere kan
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige eller private arbejdsgivere. Sygedagpengemodtagere vil
således være omfattet af de generelle regler i kapitel
12.
Hvis sygedagpengemodtageren allerede er i et
ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, kan personen dog ikke
få tilbud om løntilskudsansættelse.
Til nr. 14
Forslaget er en følge af forslaget om, at
sygedagpengemodtagere kan få aktive tilbud.
Det foreslås, at sygedagpengemodtagere for at kunne
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere skal have modtaget sygedagpenge eller ydelser
efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
i sammenlagt mere end 6 måneder. Hermed er bestemmelsen i
overensstemmelse med kravet i EU-kommissionens
fritagelsesforordning for bl.a.
beskæftigelsesområdet.
Det svarer til det gældende generelle krav om mere end 6
måneders forudgående ledighed, for at der kan gives
tilbud til dagpengemodtagere og kontant- og
starthjælpsmodtagere om ansættelse med
løntilskud hos private arbejdsgivere. For dagpengemodtagere
skal der være tale om mere end 6 måneders sammenlagt
ledighed, og for kontant- og starthjælpsmodtagere skal der
være tale om mere end 6 måneders sammenhængende
ledighed.
Til nr. 15
Det foreslås, at tilbud til sygedagpengemodtagere om
ansættelse med løntilskud kan gives med henblik
på oplæring og genoptræning af faglige sociale
eller sproglige kompetencer. Det svarer til den gældende
bestemmelse for tilbud om ansættelse med løntilskud
til dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere
herunder syge kontant- og starthjælpsmodtagere samt
revalidender.
Til nr. 16
Det foreslås, at løn- og ansættelsesforhold
for sygedagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud
hos private arbejdsgivere, skal være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
gældende. Det svarer til det, som i dag gælder for
dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.
Efter gældende regler er det en forudsætning for
at modtage sygedagpenge, at den sygemeldte er syg i mindst 4 timer
ugentlig. Da løntilskuddet er betinget af, at sygemeldte
modtager sygedagpenge, kan det ugentlige timetal i en
ansættelse med løntilskud højst være 33
timer. Der er ingen nedre grænse for hvor få timer, en
sygedagpengemodtagere kan ansættes med
løntilskud.
Sygedagpengemodtagere vil få løn for de timer, de
arbejder, og sygedagpenge beregnet på grundlag af det
timetal, som den pågældende sygemeldes fra, fratrukket
sygedagpenge for det antal timer, som den pågældende er
beskæftiget.
Til nr. 17
Det foreslås, at løn- og ansættelsesforhold
skal være overenskomstmæssige for
sygedagpengemodtagere, der ansættes med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere.
Sygedagpengemodtagere vil være omfattet af den generelle
regel i den gældende § 55, stk. 2, om, at
lønnen dog højst kan udgøre 96,21 kr. pr. time
(1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.
Det svarer til det, som i dag gælder for
dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere. For
disse grupper er der derudover nogle regler for, hvilket niveau
lønnen skal ligge på i forhold til deres hidtidige
individuelle ydelse. De skal have mindst 82 procent af
højeste dagpenge. Herudover er der regler for, at
arbejdstiden skal fastsættes i forhold til lønnen. Da
der ikke er nogen nedre grænse for, hvor få timer en
sygedagpengemodtager kan ansættes med løntilskud, vil
disse principper ikke gælde denne gruppe. Det er en
forudsætning for at modtage sygedagpenge, at den sygemeldte
er syg i mindst 4 timer ugentlig. Da løntilskuddet er
betinget af, at sygemeldte modtager sygedagpenge, kan det ugentlige
timetal i en ansættelse med løntilskud højest
være 33 timer.
Sygedagpengemodtagere vil få løn for de timer, de
arbejder, og sygedagpenge beregnet på grundlag af det
timetal, som den pågældende sygemeldes fra, fratrukket
sygedagpenge for det antal timer, som den pågældende er
beskæftiget.
Til nr. 18
Det foreslås, at arbejdstiden for sygedagpengemodtagere,
der ansættes med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere, skal aftales mellem kommunen, arbejdsgiveren og den
enkelte sygedagpengemodtager. Ved fastsættelse af
arbejdstiden skal der tages hensyn til sygedagpengemodtagerens
arbejdsevne, ressourcer og helbredsforhold. Der er ingen nedre
grænse for, hvor få timer en sygedagpengemodtagere kan
ansættes med løntilskud.
Til nr. 19
Efter den gældende § 60 skal
spørgsmålet om ansættelse med løntilskud
have været drøftet mellem virksomheden og
repræsentanter for virksomhedens ansatte forud for
ansættelsen. Ansættelse af sygedagpengemodtager med
løntilskud vil også være omfattet af denne
generelle regel.
Forslaget til ændring af § 61, stk. 1,
medfører, at ansættelse af sygedagpengemodtagere med
løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet
af ansatte hos arbejdsgiveren. Betingelsen om
merbeskæftigelse gælder uanset, hvor mange timer
sygedagpengemodtageren ansættes. Det er samme principper, som
i dag gælder for løntilskudsansættelse af
dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere herunder
syge kontant- og starthjælpsmodtagere.
Til nr. 20
Det foreslås, at private arbejdsgivere, der
ansætter sygedagpengemodtagere, får et
løntilskud på 59,71 kr. (pr. 1. januar 2006) pr. time.
Det svarer til det løntilskud, de får efter
gældende regler, hvis de ansætter dagpengemodtagere og
kontant- og starthjælpsmodtagere.
Det foreslås endvidere, at offentlige arbejdsgivere, der
ansætter sygedagpengemodtagere, får et
løntilskud på 115,43 kr. (pr. 1. januar 2006) pr.
time. Det svarer til det løntilskud, de får efter
gældende regler, hvis de ansætter dagpengemodtagere.
Dermed vil den enkelte offentlige arbejdsgiver stort set få
dækket omkostningerne ved at ansætte en
sygedagpengemodtager nogle få timer.
Til nr. 21
Det foreslås, at sygedagpengemodtagere, der
ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere,
kan få befordringsgodtgørelse efter reglerne i
§ 82. Det betyder, at der ydes
befordringsgodtgørelse, når den daglige transport
mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og
retur, er mere end 24 km.
Til nr. 22
Efter gældende regler har personer, der er visiteret til
fleksjob, og som modtager kontanthjælp, starthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse, ikke pligt til at give
jobcenteret besked om sygdom.
Efter gældende regler har forsikrede ledige og
arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere pligt
til at give staten i jobcenteret besked ved sygdom, der betyder, at
de ikke står til rådighed for formidlet arbejde.
Forslaget betyder, at ministeren får bemyndigelse til at
fastsætte regler om sygemelding for personer, der er
visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse eller
særlig ydelse. Det vil blive fastsat, at fleksjobvisiterede
skal sygemelde sig til kommunen på første sygedag,
hvis sygdommen forhindrer personen i at påbegynde et fleksjob
eller deltage i et tilbud.
For personer, der er visiteret til fleksjob og modtager
kontanthjælp eller starthjælp, vil den hjemmel, der
allerede er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at
fastsætte regler om sygemelding for personer på
kontanthjælp og starthjælp, blive udmøntet til
også at fastsætte regler om sygemelding for personer,
der er visiteret til fleksjob og modtager kontanthjælp eller
starthjælp.
Med forslaget bliver det muligt at få et bedre overblik
over omfanget af sygefravær også blandt personer, der
er visiteret til fleksjob og er ledige, samtidig med at forslaget
giver jobcentrene bedre mulighed for at sætte en
sygeopfølgning i gang tidligt, når der er behov for
det.
Det vil blive fastsat, at sygemeldingen vil kunne ske
telefonisk eller ved fremmøde, og på sigt også
via jobnet.dk, og oplysningerne vil ligesom for forsikrede ledige
og arbejdsmarkedsparate modtagere af kontanthjælp og
starthjælp blive registreret i det fælles datagrundlag.
Jobindsats.dk vil herefter indeholde oplysninger om sygemeldinger
fra alle ledige, dvs. forsikrede ledige, modtagere af kontant- og
starthjælp, modtagere af ledighedsydelse og særlig
ydelse samt modtagere af introduktionsydelse.
Til nr. 23
Efter den gældende regel i § 74 a kan der ydes
støtte til en mentorfunktion med henblik på at styrke
introduktionen på en arbejdsplads for personer, der er ansat
eller skal ansættes i fleksjob.
Forslaget om at ophæve § 74 a er en
følge af forslaget i nr. 25, der indeholder forslag om en
ændring af mentorordningen. Det foreslås heri bl.a., at
bestemmelsen kommer til at gælde generelt og dermed
også for personer, der er visiteret til et fleksjob.
Til nr. 24
Efter gældende regler er bestemmelserne om mentor opdelt
efter, om der er tale om mentor i forbindelse med deltagelse i
tilbud eller mentor i forbindelse med ansættelse i fleksjob
eller ordinært arbejde.
Det foreslås at samle alle lovens regler om mentor i
lovens kapitel 14, og overskriften til kapitlet foreslås
derfor ændret, så den ikke kun dækker
tillægsydelser ved tilbud.
Til nr. 25
Der er tale om en teknisk ændring. Indholdet af
forslaget til ændring af § 76, stk. 3, svarer
til indholdet i den gældende § 76, stk. 3. Det
er imidlertid nødvendigt at ændre teksten, da
målgruppen i lovens § 2, nr. 5, foreslås
udvidet, så den omfatter alle sygedagpengemodtagere, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, og
dermed ikke svarer til den nuværende målgruppe i
§ 2, nr. 5, som er nævnt i den gældende
§ 76, stk. 3. Det er fortsat kun
sygedagpengemodtagere, der er i forrevalidering i tilbud, som kan
få støtte til særlige udgifter, der er en
nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Til nr. 26
Efter gældende regler kan der ydes støtte til en
mentorfunktion med henblik på introduktion i forbindelse med
tilbud på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution eller
ansættelse i fleksjob eller ordinært job.
Det foreslås, at mentorordningen gøres mere
fleksibel, således at der kan ydes støtte til en
mentorfunktion i alle tilfælde, hvor der er brug for en
mentor, for at en person kan opnå eller fastholde et
beskæftigelsesrettet forløb eller et job.
Efter forslaget vil jobcenteret kunne benytte mentor til alle
offentligt forsørgede, uanset om de deltager i tilbud eller
ej. Der vil kunne benyttes mentor til personer, der er delvis
raskmeldte og personer i fleksjob og i ordinær
beskæftigelse samt selvforsørgende. Mentorfunktionen
vil kunne anvendes til introducerende og fastholdende aktiviteter
på en virksomhed og en uddannelsesinstitution eller som
støtte ved deltagelse i beskæftigelsesrettede
aktiviteter eller tilbud.
Med forslaget åbnes der derudover op for, at
mentorfunktionen også kan bruges til at støtte en
person med indsatser, der har relation til arbejdspladsen
eller uddannelsesinstitutionen eller til en
beskæftigelsesfremmende aktivitet, men som ligger uden
for disse. Der tænkes eksempelvis på støtte
til at komme op om morgenen og møde på arbejdspladsen
eller uddannelsesinstitutionen, støtte til at kontakte
jobcenteret, støtte til at koordinere indsatsen fra anden
offentlig forvaltning med aktiviteter på arbejdspladsen,
støtte til kontakt af læge o.lign.
Endelig indebærer forslaget, at mentorfunktionen kan
anvendes til støtte til indsatser, der fjerner praktiske
hindringer for, at en person kan begynde et arbejde. Det kan fx
være hjælp til jobsøgning, besøg på
virksomheden forud for ansættelse, hjælp med at benytte
offentlig transport o. lign.
Det afgørende er, at mentorfunktionen er en del af en
beskæftigelsesrettet indsats, hvor det endelige mål er
et ordinært job, herunder i et fleksjob.
Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere på en
virksomhed eller en uddannelsesinstitution, af eksterne
konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller
jobcenteret indgår aftale med eller af ansatte i
jobcenteret.
Kommunen vil som hidtil kunne yde en mentorfunktion som en del
af et særligt tilrettelagt projekt. I denne situation vil der
være tale om et tilbud, som skal opfylde de almindelige
regler, fx om at der skal være en jobplan, hvis tilbuddet
varer ud over 4 uger. I perioder med aktive tilbud vil kommunen
få 65 pct. refusion for forsørgelsesydelser efter
reglerne herom.
Til nr. 27
Efter gældende regler skal indsatsen i en
mentorfunktion, der varetages af en virksomhed eller
uddannelsesinstitution, ligge ud over, hvad arbejdsgiveren
henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes
at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende
for tilbuddet eller ansættelsen.
Den foreslåede bestemmelse svarer til de gældende
bestemmelser i § 78, stk. 2 og 4, samt
§ 101, stk. 2 og 3. Med forslaget udvides
bestemmelsen dog til også at gælde ved
mentorstøtte i forbindelse med deltagelse i aktiviteter, jf.
forslaget i nr. 26.
Til nr. 28
Efter gældende regler skal indsatsen i en
mentorfunktion, der bevilges til en virksomhed, som udgangspunkt
varetages af en medarbejder i virksomheden. På mindre
virksomheder kan mentorfunktionen dog i stedet varetages af en
ekstern konsulent.
Af forslaget til § 80, stk. 1, fremgår det, at
mentorordningen gøres mere fleksibel ved at ophæve
denne begrænsning i muligheden for at anvende eksterne
konsulenter som mentorer. Efter forslaget kan virksomheder uanset
størrelse frit vælge, om mentorfunktionen skal
varetages af en medarbejder i virksomheden eller af en ekstern
konsulent.
Den øvrige del af den foreslåede bestemmelse om
dækning af lønomkostninger, honorar til en ekstern
konsulent og tilskud til uddannelse svarer til de gældende
bestemmelser i § 79, stk. 1, § 80 og
§ 101, stk. 3.
Efter gældende regler skal timetallet for en
mentorfunktion, der bevilges til en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution, fastsættes ud fra en konkret
vurdering af behov og forudsætninger hos de personer, der har
brug for mentor.
Forslaget til § 80, stk. 2, 1. pkt. svarer til de
gældende bestemmelser i § 79, stk. 2 og
§ 101, stk. 2.
For at gøre mentorfunktionen mere fleksibel i de
tilfælde, hvor en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
løbende har flere personer i tilbud, foreslås det i
forslaget til § 80, stk. 2, 2.
pkt., at det i disse tilfælde også skal
være muligt at fastsætte et timetal for mentorfunktion
pr. plads i stedet for til hver enkelt person. Timetallet
fastsættes i en aftale mellem jobcenteret og virksomheden
henholdsvis uddannelsesinstitutionen. I aftalen tages der
udgangspunkt i, hvilken personkreds der almindeligvis indgår
i et af de løbende tilbud, og hvilket mentorbehov de
almindeligvis har.
Til nr. 29
Der er tale om en teknisk ændring. Indholdet af
forslaget til ændring af § 82, stk. 5, svarer
til indholdet i den gældende § 82, stk. 5. Det
er imidlertid nødvendigt at ændre teksten, da
målgruppen i § 2, nr. 5, foreslås udvidet,
så den omfatter alle sygedagpengemodtagere, jf.
bemærkningerne til lovforslagets nr. 1 og dermed ikke svarer
til målgruppen § 2, nr. 5, som er nævnt i den
gældende § 82, stk. 5, 2. pkt. Det er
således fortsat kun for sygedagpengemodtagere, der er i
forrevalidering i tilbud, at kommunen afholder de faktiske udgifter
til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne.
Til nr. 30
Efter gældende regler er bestemmelserne om mentor opdelt
efter, om der er tale om mentor i forbindelse med deltagelse i
tilbud eller mentor i forbindelse med ansættelse i fleksjob
eller ordinært arbejde.
Som følge af forslaget i nr. 26 - 28, hvor regler om
mentor samles i lovens kapitel 14, foreslås det at
ophæve den gældende bestemmelse i § 101 om
mentor i forbindelse med ordinær ansættelse.
Til nr. 31 og 36
Der er tale om en redaktionel ændring.
I de gældende regler om udbetaling af ydelser og
finansiering i relation til kommunerne er der henvist til
§ 101 om støtte til en mentorfunktion ved
ordinær ansættelse.
Med forslaget i nr. 30 ophæves § 101. Det
foreslås derfor at ophæve henvisningerne til
§ 101.
Til nr. 32 og 33
Forslaget er en følge af, at der som noget nyt kan
gives tilbud til personer, der modtager ledighedsydelse eller
særlig ydelse. Der kan i forbindelse med tilbud også
gives tillægsydelser efter §§ 76 og 77 til
hjælpemidler.
Til nr. 34 og 35
Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. inden
for et rådighedsbeløb, som er fastsat i den
gældende § 118, stk.1, af en kommunes
driftsudgifter til sygedagpengemodtagere, der deltager i tilbud om
vejledning og opkvalificering som led i forrevalidering.
Det foreslås, at staten refunderer 50 pct. af kommunens
driftsudgifter til alle sygedagpengemodtagere, der deltager i
tilbud om vejledning og opkvalificering. Refusionen er
uafhængig af rådighedsbeløbet.
Til nr. 37
Forslaget indebærer, at staten refunderer 65 pct af en
kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til
sygedagpengemodtagere. Det svarer til den refusion, staten yder til
kommunes udgifter til løntilskud til bl.a. kontant- og
starthjælpsmodtagere og revalidender.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler skal revalideringen tilpasses
personens forudsætninger og behov og ske under hensyn til
personens ønsker til fremtidig beskæftigelse.
For at fremme mulighederne for at revalidering kan føre
til ordinær beskæftigelse er det vigtigt, at
revalideringen derudover målrettes områder med gode
beskæftigelsesmuligheder.
Det foreslås derfor, at jobplanens
beskæftigelsesmål så vidt muligt rettes mod
områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor
der er gode beskæftigelsesmuligheder. Herved knyttes kravet
til beskæftigelsesregionernes lister over fagområder
eller stillingsbetegnelser, hvor der er gode eller rigtig gode
beskæftigelsesmuligheder
(Arbejdsmarkedsbalancemodellen).
Der vil kunne være tilfælde, hvor den enkeltes
forudsætninger og ønsker medfører, at det vil
være velbegrundet, at revalideringen sigter mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der ikke er eller
kan forventes mangel på arbejdskraft. I disse situationer
skal begrundelsen herfor fremgå af sagen.
Til nr. 2
Efter gældende regler kan andre aktører ikke
udføre myndighedsopgaver efter lov om aktiv
socialpolitik.
Som en følge af forslaget i § 1, nr. 12, hvor
det foreslås, at kommunen kan overlade myndighedsopgaver til
andre aktører i opfølgningsindsatsen for
sygedagpengemodtagere, herunder at træffe afgørelser,
dog ikke om ydelsen, foreslås som noget nyt i stk. 1, at andre aktører
får kompetence til at træffe afgørelse om
revalidering og forrevalidering ved tilbud om erhvervsrettede
aktiviteter. Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat
kommunen, og anden aktør vil ikke kunne træffe
afgørelse om ydelsen. Bestemmelsen svarer hermed til
bestemmelser om anvendelse af anden aktør i den
øvrige lovgivning om beskæftigelsesindsatsen.
Forslaget giver kommunerne mulighed for at anvende andre
aktører mere smidig i forbindelse med ophør af
sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen, hvor
der bl.a. skal tages stilling til, om en sygemeldt er berettiget
til fx revalidering.
Forslaget indebærer, at en ressourceprofil udarbejdet af
en anden aktør efter sygedagpengeloven vil kunne anvendes
ved stillingstagen til tilbud om revalidering, når det
også er overdraget til anden aktør at træffe
afgørelse om revalidering.
Andre aktører, der varetager opgaver for kommunen, skal
overholde samme regler som kommunen. Der findes allerede i dag i
§ 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område en bestemmelse,
hvorefter andre end offentlige myndigheder er omfattet af
offentlighedsloven og forvaltningsloven i forhold til den opgave,
der udføres for kommunen. Bestemmelsen finder også
anvendelse for andre aktører, der udfører opgaver for
kommunen efter lov om aktiv socialpolitik.
Kommunens pligt til at føre tilsyn fremgår af
§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og finder også anvendelse efter
denne lov.
Kommunen har fortsat det overordnede ansvar for indsatsen og
for, at lovgivningen overholdes.
Det foreslås i stk. 2,
at hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i
beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne vælge mellem
disse aktører.
Det foreslås i stk. 3,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om andre aktørers underretninger til kommunerne,
herunder om eventuelle frister. Bestemmelsen svarer til
bemyndigelsesbestemmelsen, der er fastsat i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
Efter gældende regler sker sygeopfølgningen for
ledighedsydelsesmodtagere efter de regler, der følger af lov
om sygedagpenge, dvs. opfølgning mindst hver 8. uge.
Efter gældende regler sker sygeopfølgning for
personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp
efter reglerne for kontaktforløb i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, dvs. senest efter sammenlagt 3
måneder med offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås, at reglerne for sygeopfølgning for
personer, der modtagere ledighedsydelse, ændres,
således at intervallerne for opfølgning bliver ligesom
de gældende regler for opfølgning for personer, der
modtager kontanthjælp eller starthjælp.
Forslaget betyder, at kommunen også for en sygemeldt,
der modtager ledighedsydelse, har pligt til at vurdere, om der er
behov for at udarbejde en plan for sygdomsafklaring, behandling,
optræning og andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, der kan sikre, at personen får den
nødvendige hjælp til at opnå eller genvinde sin
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunen vurderer løbende og mindst hver gang, der
under kontaktforløbet efter § 73 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats afholdes en individuel samtale,
dvs. mindst hver 3. måned, om der er behov for at udarbejde
en plan. Er der udarbejdet en plan, skal opfølgningen
på, om personen følger planen ske som led i det
individuelle kontaktforløb.
Til nr. 4
Der er efter de gældende regler ikke fastsat regler for
perioder med sygdom eller sygeopfølgning for personer, der
modtager særlig ydelse. Det foreslås, at det
præciseres, at personer, der modtager særlig ydelse,
bevarer deres ydelse i perioder med sygdom eller barsel samt bliver
omfattet af de samme regler for sygeopfølgning som personer,
der modtager ledighedsydelse. Der henvises til bemærkningerne
til nr. 3.
Til nr. 5
Forslaget er en følge af forslaget i nr. 2, hvor det
som noget nyt bliver muligt at lade andre aktører
træffe afgørelse om revalidering.
Forslaget betyder, at der kan klages til
Beskæftigelsesankenævnet over at blive henvist til
anden aktør, og der kan klages til kommunen over en
afgørelse truffet af anden aktør. Klagereglerne
svarer hermed til de gældende klageregler i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, når indsatsen overdrages til
anden aktør, og når anden aktør træffer
afgørelse.
Til nr. 6 - 8
Efter gældende regler afholder staten 35 pct. af
kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse.
Fordelingen af udgifterne mellem staten og kommunen er
uafhængig af, om modtagere af ledighedsydelse eller
særlig ydelse får tilbud om virksomhedspraktik eller
vejledning og opkvalificering efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kap. 10 - 11.
Det foreslås i tilknytning til forslaget i
§ 2, om udvidet adgang til at give tilbud til modtagere
af ledighedsydelse og særlig ydelse, at staten afholder 65
pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig
ydelse, når modtagere af ledighedsydelse og særlig
ydelse modtager beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats kap 10 - 11. Er modtagere af
ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud, afholder
staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og
særlig ydelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, hvornår
kommunerne opfylder betingelserne for at få 65 pct. refusion
ved tilbud, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal
fremlægge.
I disse regler vil det blive fastsat, at et tilbud i
gennemsnit skal være på minimum 10 timer om ugen for,
at kommunen kan få 65 pct. i refusion. Det skal dog
være muligt, at det gennemsnitlige ugentlige timetal er
mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at
det kun er muligt for modtagere af ledighedsydelse og særlig
ydelse at deltage på et lavere timetal. Redegørelsen
sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at
sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af
baggrunden for, hvorfor den pågældende person ikke ud
fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at
kunne deltage i minimum 10 timer i gennemsnit om ugen. Timetallet
på 10 timer vil som nævnt kunne blive ændret,
hvis erfaringer viser, at et andet timetal er mere
hensigtsmæssigt.
Anvendelsen af refusionssatsen på henholdsvis 35 pct. og
65 pct. forudsættes evalueret efter 2 år med henblik
på at vurdere, om incitamentet har effekt på at
nedbringe antal personer, der modtager ledighedsydelse og
særlig ydelse.
Kommunen afholder fortsat fuldt ud udgifterne til
ledighedsydelse og særlig ydelse, når personen har
modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse
eller særlig ydelse i sammenlagt 14 måneder inden for
24 måneder.
Til § 4
Til nr. 1
Efter de gældende regler er integrationslovens
bestemmelser om støtte til mentorfunktion opdelt efter, om
der er tale om mentor i forbindelse med deltagelse i tilbud efter
lovens §§ 23 a - 23 c eller om en mentor i
forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Efter den
gældende bestemmelse i integrationslovens § 23 d
kan der således ydes støtte til en mentorfunktion med
henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller
til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter
§§ 23 a - 23 c, og efter den gældende
bestemmelse i integrationslovens § 24 a, stk. 2, kan
kommunalbestyrelsen yde tilskud til udgifter i forbindelse med en
mentorfunktion, jf. § 23 d, til en udlænding, der
ansættes uden løntilskud.
Det foreslås, at mentorordningen gøres mere
fleksibel, således at der kan ydes støtte til en
mentorfunktion i alle tilfælde, hvor der er brug for en
mentor, for at en person kan opnå eller fastholde et
beskæftigelsesrettet forløb eller et job.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, kan der således ydes
støtte til en mentorfunktion med henblik på at fremme,
at udlændinge kan opnå eller fastholde
beskæftigelsesrettede aktiviteter, tilbud efter denne lovs
§§ 23 a - 23 c eller ansættelse uden
løntilskud.
Mentorfunktionen vil kunne anvendes til introducerende og
fastholdende aktiviteter på en virksomhed og en
uddannelsesinstitution eller som støtte ved deltagelse i
beskæftigelsesrettede aktiviteter eller tilbud.
Med forslaget åbnes der derudover op for, at
mentorfunktionen også kan bruges til at støtte en
person med indsatser, der har relation til arbejdspladsen
eller uddannelsesinstitutionen eller til en
beskæftigelsesfremmende aktivitet, men som ligger uden
for disse. Der tænkes eksempelvis på støtte
til at komme op om morgenen for at møde på
arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen, støtte
til at kontakte jobcenteret, støtte til kontakt af
læge og lignende.
Endelig indebærer forslaget, at mentorfunktionen kan
anvendes til støtte til indsatser, der fjerner praktiske
hindringer for, at en udlænding kan påbegynde et
arbejde. Det kan f.eks. være hjælp til
jobsøgning, besøg på virksomheden forud for
ansættelse, støtte til at benytte offentlig transport
og lignende.
Det afgørende er, at mentorfunktionen er en del af en
beskæftigelsesrettet indsats.
Mentorfunktionen kan varetages af medarbejdere på en
virksomhed eller en uddannelsesinstitution, af eksterne
konsulenter, som virksomheden, uddannelsesinstitutionen eller
jobcenteret indgår aftale med eller af ansatte i
jobcenteret.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 4.2.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2, finder §§ 79-80 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af
§ 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilsvarende anvendelse.
Der henvises herved til de foreslåede bestemmelser i
§§ 79-80 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 2, nr.
27 og 28.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 4, nr. 3.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i § 23 d,
stk. 1, omfatter både støtte til mentor i
forbindelse med deltagelse i tilbud efter integrationslovens
§§ 23 a - 23 c og støtte til mentor i
forbindelse med ordinært job, jf. herved lovforslagets
§ 4, nr. 1, og derfor foreslås det at ophæve
den gældende bestemmelse i integrationslovens § 24
a, stk. 2, om tilskud til udgifter i forbindelse med en
mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden
løntilskud.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 4, nr. 3.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 4, nr. 3.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1,
at loven træder i kraft den 6. juli 2009, som er den
første mandag i måneden. Baggrunden for forslaget er,
at det af hensyn til kommunernes datasystemer er mest
hensigtsmæssigt at operere med hele uger.
I stk. 2 foreslås det
dog, at følgende bestemmelser først træder i
kraft den 5. oktober 2009:
- § 7 c,
i lov om sygedagpenge i forslagets § 1, nr. 1, om
arbejdsløshedskassens medvirken i sygeopfølgningen
over for syge forsikrede,
- § 1,
nr. 2 - 7, om kontaktforløb og individuelle
opfølgningssamtaler,
- § 1,
nr. 9 og 11 om samtaleformen i kontaktforløbet,
- § 15,
stk. 4, 5 og 7 i forslagets § 1, nr. 10, om at
jobplanen kan videreføres som en sygeopfølgningsplan,
om at kommunen ved hver samtale skal vurdere sygemeldtes
uarbejdsdygtighed og om kommunens dialog med arbejdsgiver om
mulighed for den sygemeldtes gradvise tilbagevenden,
- § 21,
stk. 5, i lov om sygedagpenge i forslagets § 1, nr.
13, om underretning til arbejdsgiver om muligt bortfald af
sygedagpenge,
- § 1,
nr. 17-20, om mulighedserklæringen,
- § 1,
nr. 21, om arbejdsgivers ret til fuld refusion ved delvis
uarbejdsdygtighed,
- § 2,
nr. 22, om pligt til sygemelding og
- § 74 a,
stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik i forslagets
§ 3, nr. 3, om sygeopfølgning for personer, der
modtager ledighedsydelse og
- § 74 i,
stk. 3, i lov om en aktiv socialpolitik i forslagets
§ 3, nr. 4, om sygeopfølgning for personer, der
modtager særlig ydelse.
Baggrunden for forslaget om ikrafttrædelse den 5.
oktober 2009, som er den første mandag i måneden, er,
at det af hensyn til kommunernes datasystemer er mest
hensigtsmæssigt at operere med hele uger.
I stk. 3 foreslås det,
at følgende bestemmelser først træder i kraft
den 4. januar 2010:
- § 7 a
og § 7 b, i lov om sygedagpenge i forslagets
§ 1, nr. 1, om arbejdsgivers opfølgning og
fastholdelsesplan,
- § 15,
stk. 3, i forslagets § 1, nr. 10, om at
fastholdelsesplanen så vidt muligt skal indgå i
kommunens opfølgning,
- § 1,
nr. 22 - 24 om statens refusion til kommunen af udgifter til
sygedagpenge og
- § 3,
nr. 6 - 8, om statens refusion til kommunen af udgifter til
ledighedsydelse, særlig ydelse og betingelserne for at
få 65 pct. refusion.
Baggrunden for forslaget om ikrafttrædelse den 4. januar
2010, som er den første mandag i måneden, er, at det
af hensyn til kommunernes datasystemer er mest
hensigtsmæssigt at operere med hele uger.
I stk. 4 foreslås det,
at staten fra og med den 4. januar 2010 afholder 65 pct. af
kommunens udgifter til sygedagpenge i sager, hvor den sygemeldte
allerede er i tilbud eller er vendt gradvist tilbage i arbejde. I
sager, hvor lønmodtageren er delvis uarbejdsdygtig
før den 4. januar 2010, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder
gradvis tilbagevenden, afholder staten 65 pct. af kommunens
udgifter til sygedagpenge efter § 53, stk. 2, nr. 3,
i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen har
fået oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til
arbejdet.
Staten afholder ligeledes 65 pct. af kommunens udgifter til
ledighedsydelse og særlig ydelse, når modtagere af
ledighedsydelse og særlig ydelse modtager
beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om aktiv
beskæftigelsesindsats kap 10 - 11. Er modtagere af
ledighedsydelse og særlig ydelse ikke i tilbud, afholder
staten 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og
særlig ydelse.
Baggrunden for forslaget om ikrafttrædelse den 4. januar
2010, som er den første mandag i måneden, er, at det
af hensyn til kommunernes datasystemer er mest
hensigtsmæssigt at operere med hele uger.
Til § 6
I stk. 1 foreslås det,
at bestemmelsen i § 62, stk. 4, i lov om
sygedagpenge, hvorefter der ikke ydes refusion fra staten, så
længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op
efter kapitel 6, ikke finder anvendelse i perioden fra og med den
1. januar 2010 til og med den 31. december 2011. Det betyder, at
kommunen får refusion efter de almindelige regler for
statsrefusion til kommunerne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger, pkt. 2.8.
Baggrunden for forslaget om ikrafttrædelse den 4. januar
2010, som er den første mandag i måneden, er, at det
af hensyn til kommunernes datasystemer er mest
hensigtsmæssigt at operere med hele uger.
Til § 7
I stk. 1 foreslås, at
§ 7 a og 7 b i lov om sygedagpenge i forslagets
§ 1, nr. 1, finder anvendelse over for
lønmodtagere, der påbegynder en sygeperiode den 4.
januar 2010 eller senere. Lønmodtagere, der har
første sygedag før den 4. januar 2010, omfattes
således ikke af de nye regler. Disse bestemmelser
træder senere i kraft end selve loven for at give
virksomhederne tid til at forberede sig på håndteringen
af de nye regler. Der vil inden bestemmelserne træder i kraft
blive udsendt to vejledninger om, hvordan virksomhed og medarbejder
kan håndtere sygefravær. Der vil således inden
udgangen af 2008 blive udsendt en juridisk vejledning til
helbredsoplysningsloven om, hvilke muligheder loven giver for, at
arbejdsgiver og medarbejder kan tale sammen om sygdommen og
muligheden for at komme tilbage til jobbet. I 3. kvartal 2009 vil
der blive udsendt en guide til virksomhederne om, hvordan
arbejdsgiver og medarbejder bedst kan håndtere
sygefravær.
I stk. 2 foreslås, at
§ 7 c i lov om sygedagpenge i forslagets § 1,
nr. 1, finder anvendelse over for forsikrede ledige, hvor
arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller senere har
udfyldt en anmodning om sygedagpenge. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen ikke skal holde samtaler med forsikrede
ledige, for hvem arbejdsløshedskassen inden den 5. oktober
2009 har udfyldt anmodning om sygedagpenge. Der vil blive
udarbejdet en guide til arbejdsløshedskasserne om
samtalen.
I stk. 3 foreslås, at
§ 13, stk. 2, i lov om sygedagpenge i forslagets
§ 1, nr. 4, § 74 a, stk. 5, 2. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik i forslagets § 3, nr. 3 og
§ 74 i, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik i
forslagets § 3, nr. 4, finder først anvendelse,
når den sygemeldte efter lovens ikrafttræden har
været til en opfølgningssamtale efter de hidtidige
regler. Det foreslås, at forslagene i § 1, nr. 2 og
§ 3, nr. 3 og 4, hvor sygeopfølgning for
sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 og 3, og
kontaktforløbet for personer, der modtager ledighedsydelse
eller særlig ydelse bliver ændret, først finder
anvendelse efter, at personerne har været til en
opfølgningssamtale eller kontaktsamtale efter de hidtidige
regler. Det betyder, at kommunerne ved lovens ikrafttræden i
løbende sager først skal anvende de nye regler for
sygeopfølgning og kontaktforløb, når der efter
lovens ikrafttræden har været en sygeopfølgning
og et kontaktforløb efter de hidtil gældende regler
for tidspunktet for opfølgningen.
I stk. 4 foreslås, at
§ 13, stk. 4, i lov om sygedagpenge i forslagets
§ 1, nr. 7, finder anvendelse over for sygemeldte, der er
til opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.
Forslaget i § 1, nr. 7, hvorefter alle
opfølgningssamtaler skal være individuelle, dvs. ved
fremmøde, betyder, at der også i de tilfælde,
hvor opfølgningssamtalen holdes efter de hidtil
gældende regler for tidspunktet for opfølgningen skal
være tale om en individuel samtale.
I stk. 5 foreslås, at
§ 15, stk. 4-6, i lov om sygedagpenge i forslagets
§ 1, nr. 10, finder anvendelse for sygemeldte, der er til
opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.
Forslaget indebærer, at for sygemeldte, der er til
opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere, skal
kommunen efter stk. 4 vurdere om
en jobplan kan videreføres i en sygeopfølgningsplan,
efter stk. 5 vurdere om den
sygemeldte kan vende gradvist tilbage til arbejdet, og efter stk. 6 skal kommunen tage kontakt til
arbejdspladsen.
I stk. 6 foreslås, at
§ 21 i lov om sygedagpenge i forslagets § 1,
nr. 13, finder anvendelse på personer, der modtager
sygedagpenge, som bortfalder den 6. juli 2009 eller senere.
Forslaget i § 1, nr. 13, der betyder, at retten til
sygedagpenge alene bortfalder, så længe den sygemeldte
ikke medvirker i opfølgningen, finder alene anvendelse
på tilfælde, hvor retten til sygedagpenge bortfalder
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. Sygemeldte, der
før lovens ikrafttræden har mistet retten til
sygedagpenge på grund af manglende medvirken, vil
således ikke kunne få ret til sygedagpenge ved igen at
medvirke efter lovens ikrafttræden.
I stk. 7 foreslås, at
§ 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge i forslagets
§ 1, nr. 14, finder anvendelse på personer, der
modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.
I stk. 8 foreslås, at
§ 31 i lov om sygedagpenge i forslagets § 1,
nr. 16, finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor
første sygedag er den 6. juli 2009 eller senere. Forslaget
betyder, at arbejdsgiverne ikke er forpligtet til at udbetale
sygedagpenge ud over ansættelsesperioden for
lønmodtagere, der bliver syge den 6. juli 2009 eller
senere.
I stk. 9 foreslås, at
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge i
forslagets § 1, nr. 21, finder anvendelse på
sygdomstilfælde, hvor arbejdsgiveren den 5. oktober 2009
eller senere oplyser, at han ikke kan tilbyde
deltidsbeskæftigelse til en sygedagpengeberettiget
lønmodtager.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov nr. 563 af 9. juni 2006 om
sygedagpenge, som ændret ved § 1 i lov nr. 1545 af
20. december 2006, § 3 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, § 17 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, lov nr. 389 af
27. maj 2008 og § 8 i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter §
7 indsættes: |
| | »Kapitel 5a Arbejdsgivers opfølgning |
| | § 7 a.
Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en
personlig samtale om hvordan og hvornår lønmodtageren
kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger
efter den første sygedag. Arbejdsgiveren skal på
baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen, jf.
stk. 4. |
| | Stk. 2.
Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed
for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt
telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen
har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. |
| | Stk. 3.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis
lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker
inden otte uger efter den første sygedag. |
| | Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
anvendelsen af stk. 1-3, herunder om hvilke oplysninger
arbejdsgiveren skal give til kommunen, og om hvornår og
hvordan oplysningerne skal gives. |
| | Stk. 5.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes
retningslinjer for afholdelsen af de i stk. 1 nævnte
personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder
retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt. og stk. 3. |
| | |
| | Fastholdelsesplan |
| | § 7 b.
Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få
udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke
forventes at vende tilbage til arbejdet inden otte uger regnet fra
første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren
udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan
lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvist
tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som
helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en
fastholdelsesplan. |
| | Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en
fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det. |
| | Stk. 3.
Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en
fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til
første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at
planen er udarbejdet. |
| | Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes
retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som
nævnt i stk. 1. |
| | |
| | Arbejdsløshedskassens
opfølgning over for syge forsikrede ledige |
| | § 7 c.
Arbejdsløshedskassen skal indkalde en sygemeldt forsikret
ledig til en personlig samtale om, hvordan og hvornår den
syge igen kan stå aktivt til rådighed for
arbejdsmarkedet. Samtalen skal afholdes senest 4 uger efter den
første sygedag. Arbejdsløshedskassen skal på
baggrund af samtalen give oplysninger til kommunen. |
| | Stk. 2.
Hvis det på grund af sygdommen ikke er muligt at holde en
personlig samtale, skal samtalen så vidt muligt holdes
telefonisk. |
| | Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal kun holde samtale med en
sygemeldt, for hvilken arbejdsløshedskassen har udfyldt en
anmodning om sygedagpenge. |
| | Stk. 4.
Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen, hvis sygdommen
tillader det. Hvis den sygemeldte ikke møder til samtalen,
skal arbejdsløshedskassen indberette dette til kommunen og
angive årsagen, hvis arbejdsløshedskassen kender
den. |
| | Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
anvendelsen af stk. 1-4, herunder om hvilke oplysninger,
arbejdsløshedskassen skal give til kommunen, og om
hvornår og hvordan oplysningerne skal gives.« |
| | |
§ 12.
Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter
§ 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en
visitation til en af følgende kategorier: | | 2. I
§ 12 indsættes efter »foretage en
visitation«: »i tilknytning til den første
opfølgningssamtale« |
1) Sager, hvor tilbagevenden til
arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori
1). | | |
2) Sager med risiko for langvarigt
sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen
(kategori 2). | | |
3) Sager, hvor lidelsen eller sygdommen
medfører et længerevarende sygdomsforløb
(kategori 3). | | |
| | |
§ 13.
Kommunen fastlægger ved visitationen efter § 12
proceduren for opfølgningsforløbet, herunder
samtaleform ved første og efterfølgende
opfølgninger samt hyppighed af den løbende
opfølgning. | | 3. I
§ 13, stk. 1, udgår »samtaleform ved
første og efterfølgende opfølgninger
samt«. |
| | |
§ 13.
. | | 4.
§ 13, stk. 2, affattes således: |
Stk. 2. I
sager, der er omfattet af § 12, nr. 1, skal der senest
følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes
telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8.
uge, og der skal ved hver opfølgning minimum holdes
telefonsamtale. | | »Stk. 2. I sager, der er omfattet
af § 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest
følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra
første fraværsdag. Der skal anden gang senest
følges op inden 3 måneder regnet fra første
fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3.
måned.« |
| | |
§ 13.
. | | 5.§ 13, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3. I
sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der senest
følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal holdes en individuel samtale.
Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge med samtale,
der som minimum hver anden gang skal være en individuel
samtale. | | »Stk. 3. I sager, der er omfattet
af § 12, nr. 2, skal der første gang senest
følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra
første fraværsdag. Herefter skal der følges op
mindst hver 4. uge.« |
| | |
§ 13.
. | | 6.§ 13, stk. 4 og 7, ophæves. |
Stk. 4. I
sager, der er omfattet af § 12, nr. 3, skal der senest
følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes
telefonsamtale. Herefter skal der følges op mindst hver 8.
uge. | | Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
Stk. 5.
Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel
samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på
anden vis. | | |
Stk. 6.
Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning.
Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for
overflytning til en anden kategori, jf. § 12. | | |
Stk. 7.
Uanset bestemmelserne i stk. 1-4 om visitation inden
første samtale kan en kommune, som i løbende sager
holder individuelle samtaler ved første opfølgning
inden udgangen af 8. uge regnet fra 1. fraværsdag, vente med
at foretage den første visitation, således at der
visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den
første revisitation sker herefter ved 2.
opfølgning. | | |
| | |
§ 13.
. | | 7.§ 13, stk. 5, der bliver
stk. 4, affattes således: |
Stk. 5.
Såfremt sygdommen forhindrer, at der holdes individuel
samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på
anden vis. | | »Stk. 4. Ved alle
opfølgninger holdes der individuelle samtaler.
Opfølgningssamtalen kan ske telefonisk, hvis sygemeldtes
helbredssituation skønnes uproblematisk og tilbagevenden
på fuld tid sker inden for 14 dage regnet fra det tidspunkt,
hvor samtalen skal finde sted. Opfølgningssamtalen kan ske
telefonisk, når sygdommen forhindrer individuel samtale,
når den sygemeldte er i tilbud eller når den sygemeldte
er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvis.
Når sygdommen forhindrer en samtale, kan opfølgningen
ske ved brev, digitalt eller på anden måde uden kontakt
til den sygemeldte. Ved opfølgningen skal der tages
nødvendigt hensyn til den syges
helbredstilstand.« |
| | |
§ 15.
På baggrund af den første samtale med den sygemeldte
efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal
kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete
behov for behandling, optræning eller revalidering for at
fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt
iværksætte den nødvendige indsats. | | 8. I § 15, stk. 1, ændres
»optræning« til: »indsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«. |
| | |
§ 15.
. Stk. 2.
På baggrund af hver efterfølgende opfølgning
skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes
behov for indsats. | | 9. I § 15, stk. 2, ændres
»opfølgning« til: »samtale«. |
| | |
| | 10. I
§ 15 indsættes efter stk. 2 som nye
stykker: |
| | »Stk. 3. Hvis den sygemeldte har
fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b,
skal planen så vidt muligt indgå i
opfølgningen. |
| | Stk. 4.
Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen
vurdere om jobplanen kan videreføres i en
opfølgningsplan efter § 16. |
| | Stk. 5.
Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt
uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage
til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17.
Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes
det i den konkrete sag. |
| | Stk. 6.
Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og
behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og resspourcer. |
| | Stk. 7. I
forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager
kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om
arbejdspladsens mulighed for at den sygemeldte helt eller gradvist
kan vende tilbage til arbejdspladsen.« |
| | Stk. 3 bliver herefter
stk. 8. |
| | |
§ 15.
. Stk. 3.
Kommunen skal ved hver opfølgning tage stilling til, om der
er behov for anden indsats, herunder om der er behov for
hjælp til den sygemeldtes familie. | | 11. I
§ 15, stk. 3, der bliver stk. 8, ændres
»opfølgning« til: »samtale«. |
| | |
| | 12.§ 19 affattes således: |
§ 19.
Kommunen kan som led i at styrke opfølgningsindsatsen
overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for indsatsen
påhviler fortsat kommunen. | | »§ 19. Kommunen kan overlade
det til andre aktører at udføre opgaver og
træffe afgørelse efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Ansvaret for indsatsen påhviler fortsat kommunen. |
Stk. 2.
Kommunen udarbejder en opfølgningsplan efter § 16,
inden anden aktør inddrages. I planen fastsættes den
anden aktørs indsats mv. | | Stk. 2.
Kommunen kan ikke overlade det til andre aktører at
træffe afgørelse om, retten til sygedagpenge efter
denne lov. |
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører. | | Stk. 3.
Kommunen kan overlade det til andre aktører at vurdere om en
person er hel eller delvis uarbejdsdygtig. Anden aktør kan
dog kun træffe afgørelse herom, hvis aktøren og
den sygemeldte er enige i vurderingen af hel eller delvis
uarbejdsdygtighed. |
| | Stk. 4.
Hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i
ordinær beskæftigelse, skal den sygemeldte kunne
vælge mellem disse aktører. |
| | Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister
mv.« |
| | |
| | 13.§ 21 affattes således: |
§ 21.
Retten til sygedagpenge bortfalder | | Ȥ 21. Retten til sygedagpenge
bortfalder |
1) så længe den sygemeldte mod
lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på
sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling
eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at
deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde
arbejdsevnen, | | 1) så længe den sygemeldte
uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens
opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtalen med
arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c, |
2) hvis den sygemeldte ved sin
adfærd forhaler helbredelsen, eller | | 2) så længe den sygemeldte mod
lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på
sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller
mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i
hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen
eller |
3) hvis den sygemeldte uden rimelig grund
undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel
6. | | 3) hvis den sygemeldte ved sin
adfærd forhaler helbredelsen. |
Stk. 2.
Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3 er betinget
af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering
om konsekvenserne af, at den sygemeldte afviser at modtage
nødvendig lægebehandling eller deltage i
hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved
kommunens opfølgning. | | Stk. 2.
Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er
betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig
orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at
medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage
nødvendig lægebehandling eller deltage i
hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. |
Stk. 3.
Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter det
tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er
opfyldt. | | Stk. 3.
Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter det
tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke længere er
opfyldt. |
| | Stk. 4.
Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1,
nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor
betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er
opfyldt, hvis dette sker senest 4 uger efter, at den sygemeldte er
blevet underrettet om bortfaldet. |
| | Stk. 5.
Når kommunen partshører lønmodtageren i
forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1,
skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter
§ 54, orienteres om det mulige bortfald af
sygedagpenge.« |
| | |
§ 25.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder
til personer, der | | 14. I § 25, stk. 1, ændres
»13 uger« til: »26 uger«. |
1) modtager førtidspension bortset
fra invaliditetsydelse, | | |
2) opfylder de helbredsmæssige
betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse, eller | | |
3) er fyldt 65 år. | | |
§ 26.
. | | 15. I § 26, stk. 2, ændres
»mere end 13 uger« til: »mere end 26
uger«. |
Stk. 2.
Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en
sammenhængende sygdomsperiode på mere end 13 uger, jf.
§ 25, stk. 1, kan der på ny udbetales
sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have
været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden. | | |
| | |
| | 16.§ 31 affattes således: |
§ 31.
En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren,
selv om ansættelsesforholdet ophører inden for de
første 21 kalenderdage fra 1. fraværsdag. | | »§ 31. En arbejdsgivers pligt
til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der
opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2,
ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor
ansættelsesforholdet er ophørt. Er
ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved
lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat
forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale
sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet
af andre grunde skulle ophøre. |
| | Stk. 2.
Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1
inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1,
udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne
periode.« |
| | |
§ 36.
. | | 17.§ 36, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Arbejdsgiveren kan, hvis det skønnes nødvendigt,
forlange en lægeerklæring af lønmodtageren.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed
på grund af sygdom og om, hvilke konkrete
funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug
for indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel
eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger
forudsættes afgivet ud fra en dialog mellem sygemeldte og den
praktiserende læge. Erklæringen skal afgives på
en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af
arbejdsgiveren. | | »Stk. 3. Hvis den skriftlige
sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra
og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen
i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har
modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der
foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har
opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag
efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været
arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for
lønmodtageren mod dokumentationens form eller
forsinkelse.« |
| | |
§ 36.
. | | 18.§ 36, stk. 4 og 5, ophæves. |
Stk. 4.
Den lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter
stk. 3 kan forlange udstedt efter lønmodtagerens
personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges
udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og
søn- og helligdage. Arbejdsgiveren kan dog under
særlige omstændigheder forlange, at
lægeerklæringen udstedes på 1. sygedag, dog ikke
på lørdage og søn- og helligdage. I så
fald skal arbejdsgiveren på forhånd have
udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen, hvoraf det
fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en
bestemt periode der begrunder ønsket om en 1. dags
lægeerklæring. | | |
Stk. 5.
Arbejdsgiveren kan tidligst forlange at få en
lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er
forlangt udstedt efter stk. 4, og ikke på søn- og
helligdage. | | |
| | |
| | 19. Efter § 36 indsættes: |
| | Ȥ 36
a. En arbejdsgiver kan forlange en
lægeerklæring, en såkaldt
mulighedserklæring, af en lønmodtager ved såvel
kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær.
Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at
lønmodtageren fastholdes i arbejde.
Lægeerklæringen består af to dele. |
| | Stk. 2.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab
første del på baggrund af en samtale. I
erklæringen beskrives medarbejderens
funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og
eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og
lønmodtager. |
| | Stk. 3.
Lægen udfylder anden del på baggrund af en samtale med
lønmodtageren og oplysningerne i den første del af
erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af
arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af
funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens
forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den
periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller helt eller delvist
fravær fra arbejdet anses for påkrævet. |
| | Stk. 4.
Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet
på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens
sygeforløb eller i tilknytning til et forløb med
gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en
blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Erklæringen
betales af arbejdsgiveren. |
| | Stk. 5.
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen
efter stk. 2, med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har
pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren
ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen
holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis
lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra
og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i
samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres.
Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at
lønmodtageren ikke deltager i samtalen. |
| | Stk. 6.
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for,
hvornår lægeerklæringen skal være
arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke
inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor
arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde og
til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen.
Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at
lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde
inden for fristen.« |
| | |
§ 37.
Hvis den skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen
efter § 36 afleveres efter fristens udløb, falder
lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag,
hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i
hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har
modtaget erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der
foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at
lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis
arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag efter den dag, hvor
dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i
hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren
mod dokumentationens form eller forsinkelse. | | 20.§ 37 ophæves. |
| | |
§ 53.
. Stk. 2.
Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt
fravær til 1) lønmodtagere, der er berettiget
til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som
bliver ledige og ikke har ret til løn, 2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere,
der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis
uarbejdsdygtighed, og 3) lønmodtagere uden ret til
løn i sygeperioden, der er berettiget til sygedagpenge
på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren
ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. | | 21.§ 53, stk. 2, nr. 3, affattes
således: »3) lønmodtagere, der er
berettiget til sygedagpenge på grund af delvis
uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder
deltidsbeskæftigelse.« |
| | |
§ 62.
. | | 22. I § 62, stk. 2, ændres
»52« til: »8«. |
Stk. 2.
Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra
og med 5. uge og til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det
aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. | | |
| | |
§ 62.
... | | 23. I § 62 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke: |
Stk. 3.
Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52.
uge. Stk. 4.
Der kan ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke
opfylder sin pligt til at følge op efter kapitel 6.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler herom. | | »Stk. 3. Staten afholder 35 pct.
af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og
med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær
og ansættelsesforhold. Er den sygemeldte i perioden vendt
gradvist tilbage i arbejde eller i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10-12 afholder staten dog 65
pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte
påbegynder arbejde eller tilbud.« |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5 |
| | |
| | 24. I § 62 indsættes efter
stk. 4, der bliver stk. 5, som stykke 6 og 7: |
| | »Stk. 6. Staten afholder 65 pct.
af kommunens udgifter til sygedagpenge efter § 53,
stk. 2, nr. 3, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor
kommunen får oplyst, at der ikke kan ske gradvis
tilbagevenden til arbejdet. |
| | Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at
få 65 pct. refusion efter stk. 3.« |
| | |
§ 77.
Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. | | 25. I § 77 indsættes som stykke 2
og 3: »Stk. 2. Kommunens henvisning til
andre aktører efter denne lov kan indbringes for
Beskæftigelsesankenævnet. Stk. 3.
Andre aktørers afgørelse, jf. § 19, kan
inden 4 uger indbringes for kommunen.« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 439
af 29. maj 2008, som ændret ved lov nr. 1396 af 27. december
2008 foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
. 5) personer, der modtager dagpenge under
sygdom efter lov om sygedagpenge, og som, jf. kapitel 6 i lov om
aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den
enkeltes arbejdsevne, | | 1. I § 2, nr. 5, udgår »og
som, jf. kapitel 6 i lov om en aktiv socialpolitik, skal have et
tilbud som led i afklaring af den enkeltes
arbejdsevne,«. |
| | |
§ 3.
. Stk. 2.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, gælder
kapitel 10 og 11 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og
mentorordning og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v.
samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse. | | 2. I § 3, stk. 2, ændres
»kapitel 10 og 11« til: »kapitel
10-12«. |
| | |
§ 3.
. Stk. 4.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, gælder
kapitel 13 om fleksjob m.v. For personer, der modtager
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
§§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik,
gælder tillige kapitel 10 og 11 om tilbud samt
§§ 76 og 77 om hjælpemidler. | | 3. I § 3, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »fleksjob m.v.«: »og
§ 78.« 4. I § 3, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »§§ 76 og 77 om
hjælpemidler« til: »kapitel 14 om
hjælpemidler og mentor og kapitel 15 om
befordringsgodtgørelse«. |
| | |
| | 5. I § 22 indsættes som
stk. 5: |
| | »Stk. 5. For personer omfattet af
§ 2, nr. 5, kan tilbud efter kapitel 10-12 også
gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til
arbejdsmarkedet.« |
| | |
| | 6. I § 24 indsættes som stk. 4 og
5: |
| | »Stk. 4. Tilbud til personer, der
er omfattet af § 2, nr. 5, kan ikke række ud over
den dato, hvortil personen er berettiget til sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge. Begrænsningen gælder dog ikke tilbud,
der gives som led i forrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv
socialpolitik. |
| | Stk. 5.
Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og
som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse, kan ikke
række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.« |
| | |
§ 26.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
muligheden for, at personer, der er omfattet af § 2, nr.
1, kan deltage i tilbud i udlandet. | | 7. I § 26, stk. 1, ændres
»§ 2, nr. 1« til: »§ 2, nr. 1
og 5«. |
| | |
§ 26.
. Stk. 2.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, kan
deltagelse i tilbud i udlandet ske i henhold til § 5 i
lov om aktiv socialpolitik. | | 8. I § 26, stk. 2, indsættes
efter »2-4«: »og 7«. |
| | |
§ 32.
. Stk. 2.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
§§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan
få tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, med henblik på
afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv
socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i. | | 9. I § 32, stk. 2, udgår
», med henblik på afprøvning af personens
rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 74
b, 74 c, 74 g og 74 i«. |
| | |
§ 42.
. Stk. 2.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
§§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan
få tilbud om virksomhedspraktik med henblik på
afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv
socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i. | | 10. I § 42, stk. 2, udgår
»med henblik på afprøvning af personens
rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 74
b, 74 c, 74 g og 74 i«. |
| | |
§ 40.
I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der
ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til
køb af undervisningsmateriale og arbejdsredskaber, jf.
§§ 76 og 77, samt til frikøb og
opkvalificering af en mentor, jf. § 78. | | 11. I §§ 40, 47 og 67 ændres »samt til frikøb
og opkvalificering af en mentor, jf. § 78« til:
»samt til mentor, jf. §§ 78-80«. |
§ 47.
I forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik kan der ydes tilskud
efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af
arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til
frikøb og opkvalificering af en mentor, jf.
§ 78. | | |
§ 67.
I forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud
kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler,
herunder til køb af arbejdsredskaber, jf.
§§ 76 og 77, samt til frikøb og
opkvalificering af en mentor, jf. § 78. | | |
| | |
§ 51.
Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan
få tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige eller private arbejdsgivere. | | 12. I § 51, stk. 1, ændres
»§ 2, nr. 1-4, 6« til: »§ 2,
nr. 1-6«. 13. I § 51, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.: »Det gælder dog ikke personer,
der er omfattet af § 2, nr. 5, og som er i et
ansættelsesforhold.« |
| | |
[§ 51,
stk. 2, affattes således med L 59, der
træder i kraft den 1. januar 2009] »Stk. 2. For at blive ansat med
løntilskud hos private arbejdsgivere skal, 1) personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end
6 måneder, og 2) personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3, have modtaget kontanthjælp eller
starthjælp i en sammenhængende periode på mere
end 6 måneder.« | | 14. I § 51, stk. 2, indsættes
som 2. pkt.: »Personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 5, skal have modtaget dagpenge eller ydelser
efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
eller modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge i sammenlagt
mere end 6 måneder.« |
| | |
§ 52.
Tilbud om ansættelse med løntilskud gives 1) med henblik på oplæring og
genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer
af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, | | 15. I § 52, nr. 1, ændres
»§ 2, nr. 1-4« til: »§ 2, nr.
1-5«. |
| | |
§ 54.
Ved ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr.
1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende. | | 16. I § 54 ændres
»§ 2, nr. 1-3« til: »§ 2, nr.
1-3 og 5«. |
| | |
§ 55.
Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr.
1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6. | | 17. I § 55, stk. 1, ændres
»§ 2, nr. 1-3« til: »§ 2, nr.
1-3 og 5«. |
| | |
| | 18. I § 55 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke: |
| | »Stk. 6. Ved ansættelse af
en person, der er omfattet af § 2, nr. 5,
fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen,
arbejdsgiveren og personen.« |
| | Stk. 6 bliver herefter
stk. 7. |
| | |
§ 61.
Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1-3, skal medføre en nettoudvidelse af
antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved
nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til
virksomhedens normale beskæftigelse. | | 19. I § 61, stk. 1, ændres
»§ 2, nr. 1-3« til: »§ 2, nr.
1-3 og 5«. |
| | |
§ 64.
... | | 20. I § 64 indsættes efter
stk. 5 som nyt stykke: |
Stk. 6.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 6, udgør løntilskuddet 21,41 kr. pr. time til
såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige
tilfælde kan løntilskuddet udgøre 37,47 kr. pr.
time, herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager
tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er ansat i
beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet
ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel. | | »Stk. 6. Ved ansættelse af
personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør
løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private arbejdsgivere.
Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 115,43 kr. pr.
time.« Stk. 6 og 7 bliver herefter
stk. 7 og 8. |
Stk. 7.
Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 115,43
kr. pr. time til såvel private som offentlige
arbejdsgivere. | | |
| | |
§ 66.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der ved
ansættelse med løntilskud ydes
befordringsgodtgørelse efter § 82. Det samme
gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,
og som ansættes med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere. | | 21. I § 66, 2. pkt., ændres
»§ 2, nr. 1« til: »§ 2, nr. 1
og 5«. |
| | |
§ 73
a. For personer, der er visiteret til fleksjob, og som
modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om
aktiv socialpolitik, tilrettelægges og gennemføres der
et individuelt kontaktforløb, med henblik på at
personen hurtigst muligt kommer i fleksjob. | | 22. I § 73 a indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det individuelle kontaktforløb, herunder om
sygemelding.« |
Stk. 2.
Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle
jobsamtaler med personen, senest hver gang personen i sammenlagt 3
måneder har modtaget ledighedsydelse eller særlig
ydelse regnet første gang fra visitationen til fleksjob.
Perioder med ledighedsydelse eller særlig ydelse under barsel
medregnes ikke. | | |
| | |
§ 74
a. Med henblik på at styrke introduktionen på en
arbejdsplads kan der ydes støtte til en
mentorfunktion. | | 23.§ 74 a ophæves. |
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 78, stk. 2-4, og
§§ 79-81 finder tilsvarende anvendelse. | | |
| | |
Afsnit V Tillægsydelser Kapitel 14 Tilskud til udgifter til
hjælpemidler og introduktion ved tilbud Hjælpemidler (Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber
og arbejdspladsindretninger) | | 24. I overskriften til kapitel 14 ændres
»introduktion ved tilbud« til: »mentor
m.v.« |
| | |
§ 76.
. | | 25.§ 76, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, kan der
gives støtte til de særlige udgifter, der er en
nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne. | | »Stk. 3. Til personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4, kan der gives støtte til
særlige udgifter, der er en nødvendig følge af
uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Det samme gælder for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv
socialpolitik, deltager i tilbud som led i afklaringen af den
enkeltes arbejdsevne.« |
| | |
| | 26.§ 78 affattes således: |
§ 78.
Med henblik på at styrke introduktionen på en
arbejdsplads eller til en uddannelse for personer, der er omfattet
af § 2, nr. 1-6 og 8, og som deltager i tilbud efter
kapitel 10-12, kan der ydes støtte til en
mentorfunktion. | | »§ 78. Med henblik på at
fremme at personer kan opnå eller fastholde aktiviteter,
tilbud, ansættelse i fleksjob eller i ordinær
ansættelse kan der ydes støtte til en
mentorfunktion.« |
Stk. 2.
Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i
virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen eller en
ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at
introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud
over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen
sædvanligvis forventes at varetage. | | |
Stk. 3.
Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i
virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen.
På uddannelsesinstitutionen og i en mindre virksomhed kan
mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. | | |
Stk. 4.
Det er en betingelse for at yde støtte til en
mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan
deltage i tilbuddet. | | |
| | |
| | 27.§ 79 affattes således: |
§ 79.
Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af
lønomkostninger for virksomheden henholdsvis
uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen, der
varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne
konsulent. Stk. 2.
Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos
personen, der er under oplæring, fastsættes et timetal
for mentorfunktionen i samarbejde med arbejdsgiveren. | | Ȥ 79. Hvis en virksomhed eller
en uddannelsesinstitution får støtte til at varetage
en mentorfunktion, skal indsatsen ligge ud over, hvad
arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis
forventes at varetage, og mentorfunktionen skal være
afgørende for aktiviteten, tilbuddet eller
ansættelsen.« |
| | |
| | 28.§ 80 affattes således: |
§ 80.
Med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at
varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb
af uddannelse for medarbejderen. | | »§ 80. Støtte til en
mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution
bevilges til dækning af lønomkostninger ved
frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen,
eller honorar til en ekstern konsulent. Med henblik på at
forbedre en medarbejders mulighed for at varetage mentorfunktionen
kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for
medarbejderen. |
| | Stk. 2.
Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos
personen, der har brug for mentor, fastsættes et timetal for
mentorfunktionen i samarbejde med virksomheden eller
uddannelsesinstitutionen. Hvis der ydes støtte til en
mentorfunktion for flere personer, kan der fastsættes et
timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for til den enkelte
person.« |
| | |
§ 82... | | 29.§ 82, stk. 5, affattes
således: |
Stk. 5.
For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7,
afholder kommunen den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften
er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. | | »Stk. 5. For personer, der er
omfattet af § 2, nr. 4 og 7, afholder kommunen den
faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af
en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme
gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5,
og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i
tilbud som led i afklaringen af den enkeltes
arbejdsevne.« |
| | |
§ 101.
Med henblik på at styrke introduktionen på en
arbejdsplads for personer, der er omfattet af § 2, nr.
1-6 og 8, og som opnår ansættelse uden
løntilskud, kan der ydes støtte til en
mentorfunktion. | | 30.§ 101 ophæves. |
Stk. 2.
Det er en betingelse for at yde støtte til en
mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan
opnå ansættelse uden løntilskud. | | |
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 78, stk. 2 og 3, samt
§§ 79 og 80 finder tilsvarende anvendelse. | | |
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder
om tilskud til køb af uddannelse til mentoren. | | |
| | |
§ 110.
Staten udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter
kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Staten udbetaler
jobrotationsydelse efter kapitel 18 og tilskud efter
§ 102. Jobrotationsydelsen kan udbetales til den
beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den
beskæftigede får løn under uddannelsen. | | 31. I § 110, stk. 1-3,
§ 120 og § 122 ændres
»§§ 99 og 101« til:
»§ 99«. |
Stk. 2.
Kommunen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser
efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6. Kommunen
udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 7. | | |
Stk. 3.
Udbetaling af løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter
kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, foretages af
staten, for så vidt angår personer, der er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og af kommunen, for så vidt
angår personer, der ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse. Tilsvarende gælder ved udbetaling
af tilskud efter § 100. | | |
§ 120.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 6. Det samme gælder udgifter efter kapitel
14 og §§ 99 og 101. | | |
§ 122.
Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 8. For udgifter efter kapitel 14 og
§§ 99 og 101 refunderes 50 pct. af kommunens
udgifter. | | |
| | |
§ 110.
. Stk. 2.
Kommunen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser
efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6. Kommunen
udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 7. | | 32. I § 110, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »kapitel 13«: »samt tilskud
efter §§ 76 og 77«. |
| | |
§ 118.
Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct.
af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter
kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3
og 10. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og
§§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet
opgøres til 19.118 kr. pr. år (2007-niveau) gange
antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4,
herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgjort
som antal helårspersoner i regnskabsåret. | | 33. I § 118, stk. 1, ændres
»§§ 83, 99 og 101« til:
»§§ 83 og 99«. |
| | |
§ 119.
Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er
nævnt i § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter, herunder deltagerbetaling, efter kapitel 10 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5. | | 34. I § 119, stk. 1, ændres
»§ 2, nr. 4 og 5« til: »§ 2,
nr. 4«. |
Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14
og §§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4 og 5. | | |
Stk. 3.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4. | | |
| | |
§ 119.
Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er
nævnt i § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes
driftsudgifter, herunder deltagerbetaling, efter kapitel 10 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5. | | 35. I § 119 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Staten refunderer 50 pct.
af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter
kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr.
5.« Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4. |
| | |
§ 119.
. Stk. 2.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14
og §§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4 og 5. | | 36. I § 119, stk. 2, der bliver
stk. 3, ændres » §§ 82, 99 og
101« til: »§§ 82 og 99«. |
| | |
§ 119.
. Stk. 3.
Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 4. | | 37. I § 119, stk. 3, der bliver
stk. 4, ændres »§ 2, nr. 4« til:
»§ 2, nr. 4 og 5«. |
| | |
| | § 3 I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008
og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 47.
Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med
revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes
forudsætninger og behov og under hensyn til egne
ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved revalidering i
form af virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilrettelægges revalideringen i
samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og
revalideringen sigter mod en efterfølgende varig
ansættelse på normale løn- og
arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med
tilsvarende funktioner. | | 1. I § 47, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.: »Revalideringen
tilrettelægges, således at
beskæftigelsesmålet for jobplanen, jf. § 50,
så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode
eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder.« |
| | |
| | 2. Efter
§ 47 indsættes: |
| | »Andre aktører |
| | § 47
a. Kommunen kan overlade det til andre aktører at
udføre opgaver og træffe afgørelse om
erhvervsrettede aktiviteter, herunder aktiviteter som led i
forrevalidering efter § 46, § 47, stk. 1
og 2, og § 50. Ansvaret for indsatsen påhviler
fortsat kommunen. |
| | Stk. 2.
Hvis kommunen skønner, at flere aktører er
næsten lige effektive i forhold til at bringe personen i
beskæftigelse, skal personen kunne vælge mellem disse
aktører. |
| | Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører og om
sagsbehandling, underretning til kommunen, klagefrister
mv.« |
| | |
§ 74.
. Stk. 5.
Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller
barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse
af dagpenge efter lov om sygedagpenge eller lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel finder tilsvarende anvendelse. | | 3.§ 74 a, stk. 5, 2. pkt.,
ophæves og i stedet indsættes: »Reglerne om sygeopfølgning i
§ 12 b finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
ledighedsydelse. Dog foretages den løbende vurdering efter
§ 12 b, stk. 2, og opfølgningen efter
stk. 4 som led i det individuelle kontaktforløb efter
§ 73 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.« |
| | |
§ 74 i
. Stk. 3.
§ 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der
modtager særlig ydelse. | | 4. I § 74 i, stk. 3, ændres
»§ 74 b finder tilsvarende anvendelse« til:
»§ 74 a, stk. 5, og § 74 b finder
tilsvarende anvendelse«. |
| | |
§ 98.
Kommunens afgørelser efter denne lov, bortset fra
afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og
tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan,
medmindre andet er bestemt, indbringes for
beskæftigelsesankenævnet, jf. kapitel 8 i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats. Klagen behandles efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. | | 5. I § 98 indsættes som
stk. 3 og 4: »Stk. 3. Kommunens henvisning til
andre aktører efter § 47 a kan indbringes for
Beskæftigelsesankenævnet. Stk. 4.
Andre aktørers afgørelse, jf. § 47 a, kan
inden 4 uger indbringes for kommunen.« |
Stk. 2.
Afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og
tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan,
medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale nævn
efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. | | |
| | |
§ 104.
Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til
ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og
§ 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til
ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h. Kommunen
afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer,
der har modtaget kontanthjælp, starthjælp,
ledighedsydelse eller særlig ydelse i sammenlagt 18
måneder inden for 24 måneder. Hvis personen
efterfølgende har været i fleksjob i en periode
på 9 måneder inden for 18 måneder, genoptages
refusionen. | | 6. I § 104, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt.: »Under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10 - 11 til modtagere af
ledighedsydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til
ledighedsydelse.« |
| | |
§ 104.
. Stk. 2.
Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den
særlige ydelse efter § 74 i. Kommunen afholder dog
fuldt ud udgifterne til særlig ydelse til personer, der har
modtaget kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse
eller særlig ydelse i sammenlagt 18 måneder inden for
24 måneder. Hvis personen efterfølgende har
været i fleksjob i en periode på 9 måneder inden
for 18 måneder, genoptages refusionen. | | 7. I § 104, stk. 2, indsættes
efter 1. pkt.: »Under tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kapitel 10 - 11 til modtagere af
særlig ydelse refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter
til særlig ydelse.« |
| | |
| | 8. I § 104 indsættes som
stk. 3: |
| | »Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunerne opfylder betingelserne for at
få 65 pct. refusion efter stk. 1 og 2.« |
| | |
| | § 4 |
I det følgende gengives de
relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i
integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1593 af 14.
december 2007: | | I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, som ændret ved § 32 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1.§ 23 d affattes
således: |
§ 23
d. Med henblik på at styrke introduktionen til en
arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som
deltager i tilbud efter §§ 23 a-c, kan der ydes
støtte til en mentorfunktion. Ved en mentorfunktion
forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis
uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en
særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære
udlændingen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren
henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes
at varetage. §§ 78-80 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og de regler, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af
§ 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder tilsvarende anvendelse. | | Ȥ 23
d. Med henblik på at fremme at udlændinge kan
opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede aktiviteter,
tilbud efter §§ 23 a-c eller ansættelse uden
løntilskud kan der ydes støtte til en
mentorfunktion. Stk. 2.
§§ 79 og 80 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og de regler, som
beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af
§ 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
finder tilsvarende anvendelse.« |
| | |
§ 23 e.
. Stk. 2.
Inden for rammerne af aftalen kan virksomheden
iværksætte vejlednings- og
opkvalificeringsforløb efter § 23 a og tilknytte
en mentor efter § 23 d og § 24 a,
stk. 2. Stk. 3-4.
--- | | 2. I § 23 e, stk. 2, udgår
»og § 24 a, stk. 2«. |
| | |
§ 24 a.
... | | 3.§ 24 a, stk. 2,
ophæves. |
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til udgifter i
forbindelse med en mentorfunktion, jf. § 23 d, til en
udlænding, der ansættes uden løntilskud. Det er
en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at
denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå
ansættelse uden løntilskud. | | Stk. 3-5 bliver herefter
stk. 2-4. |
Stk. 3-5.
--- | | |
| | |
§ 24 b.
. Stk. 5.
§ 23 d og § 24 a, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse ved ansættelse med løntilskud
efter stk. 1. | | 4. I § 24 b, stk. 5, ændres
»§ 24 a, stk. 3« til:
»§ 24 a, stk. 2«. |
| | |
§ 45.. Stk. 2.
--- Stk. 3.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i
særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og til
hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre
arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 3. Stk. 4-8.
--- | | 5. I § 45, stk. 3, ændres
»§ 24 a, stk. 3« til:
»§ 24 a, stk. 2«. |
| | |
| | Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser |
| | § 5 |
| | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 6. juli 2009, jf. dog
stk. 2-4. |
| | Stk. 2.
§ 7 c, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, § 1, nr. 2-7, § 1, nr. 9
og 11, § 15, stk. 4, 5 og 7, i lov om sygedagpenge,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 21,
stk. 5, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 13, § 36, stk. 3, i lov om sygedagpenge,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, § 1, nr. 18-20,
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 21, § 2, nr. 22, § 74
a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3,
i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs
§ 3, nr. 4, træder i kraft den 5. oktober
2009. |
| | Stk. 3.
§ 7 a og § 7 b i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 15,
stk. 3, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 10, § 1, nr. 22-24 og § 3,
nr. 6-8, træder i kraft den 4. januar 2010. |
| | Stk. 4.
§ 62, stk. 3 og 6, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 23 og 24, træder i
kraft den 4. januar 2010. Staten afholder fra og med den 4. januar
2010 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i sager, hvor
den sygemeldte allerede er i tilbud eller er vendt gradvist tilbage
i arbejde. I sager, hvor lønmodtageren er delvis
uarbejdsdygtig før den 4. januar 2010, og hvor
arbejdsgiveren ikke tilbyder gradvis tilbagevenden, afholder staten
65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, i op til 13 uger
regnet fra det tidspunkt, hvor kommunen har fået oplyst, at
der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Staten
afholder fra og med den 4. januar 2010 65 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, hvis personen
allerede er i tilbud. |
| | |
| | § 6 |
| | Stk. 1. I
perioden fra og med den 1. januar 2010 til og med den 31. december
2011 ydes refusion til kommunen uanset bestemmelsen i
§ 62, stk. 4, i lov om sygedagpenge. |
| | |
| | § 7 |
| | Stk. 1.
§ 7 a og 7 b i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for
medarbejdere, der påbegynder en sygeperiode den 4. januar
2010 eller senere. |
| | Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, finder anvendelse over for forsikrede ledige,
hvor arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller senere
har udfyldt en anmodning om sygedagpenge. |
| | Stk. 3.
§ 13, stk. 2, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 4, § 74 a, stk. 5,
2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs
§ 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3, i lov om
aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr.
4, finder først anvendelse, når den sygemeldte efter
lovens ikrafttræden har været til en
opfølgningssamtale efter de hidtidige regler. |
| | Stk. 4.
§ 13, stk. 4, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse over for
sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober
2009 eller senere. |
| | Stk. 5.
§ 15, stk. 4-6, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anvendelse for
sygemeldte, der er til opfølgningssamtale den 5. oktober
2009 eller senere. |
| | Stk. 6.
§ 21 i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 13, finder anvendelse på personer, hvor
sygedagpengene bortfalder den 6. juli 2009 eller senere. |
| | Stk. 7.
§ 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 14, finder anvendelse på
personer, der modtager sygedagpenge den 6. juli 2009 eller
senere. |
| | Stk. 8.
§ 31 i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 16, finder anvendelse på
sygdomstilfælde, hvor første sygedag er den 6. juli
2009 eller senere. |
| | Stk. 9.
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 21, finder anvendelse
på sygdomstilfælde, hvor arbejdsgiveren den 5. oktober
2009 eller senere oplyser, at virksomheden ikke kan tilbyde
deltidsbeskæftigelse til en sygedagpengeberettiget
lønmodtager. |