L 164 Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte.

(Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger).

Af: Velfærdsminister Karen Jespersen (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 11-03-2009

Fremsat: 11-03-2009

L 164

20081_l164_som_fremsat (html)

L 164 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger).

Fremsat den 11. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

(Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret ved § 10 i lov nr. 346 af 18. april 2007, § 146 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 1345 af 19. december 2008 og § 3 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 9 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, finder § 14, stk. 4 - 6, § 22, stk. 3, og 23, stk. 2 - 4, anvendelse i lejeperioden.«

2. I § 14 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises

1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,

2) en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,

3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,

4) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje eller

5) en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.«



3. I § 22, stk. 3, nr. 2, ændres »egnet herfor eller« til: »egnet herfor,«.

4. I § 22, stk. 3, nr. 3, ændres »social service.« til: »social service, eller«.

5. I § 22, stk. 3, indsættes som nr. 4:

»4) betingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt.«

6. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis betingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.


7. I § 73 ændres »§ 23, stk. 4« til: »§ 23, stk. 5«.

8. I § 75, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »satser«: », jf. dog stk. 5«.

9. I § 75 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis kommunen yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 4, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.

Stk. 2. Bestemmelserne § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, og § 23, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 5 og 6, gælder uanset, om de personer, der er omfattet af bestemmelserne, er blevet visiteret til og har fået anvist boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til en af de boligtyper, der er omfattet af boligstøttelovens § 14, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er en udmøntning af en del af satspuljeaftalen for 2009 og skal gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at yde en forhøjet boligstøtte til en gruppe af personer, som af kommunalbestyrelsen bliver visiteret til en særlig bolig som følge af et særligt behov på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, og som herefter anvises en almen ældrebolig eller lignende bolig, men som ikke er i stand til at betale huslejen i den pågældende bolig.


Der er en række boligtyper, herunder almene ældreboliger, hvor lejeforholdet kræver forudgående visitation af kommunalbestyrelsen, og hvor målgruppen for boligerne er personer med særlige behov for boligerne på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Langt de fleste i målgruppen for disse boliger modtager folkepension eller førtidspension eller er stærkt bevægelseshæmmede. Det betyder, at de kan modtage boligstøtte efter gunstigere regler og dermed i stand til at betale huslejen, mens de andre personer, alene kan modtage boligsikring som ikke pensionist.


Imidlertid visiteres også personer, som alene er omfattet af de almindelige regler for boligsikring, til almene ældreboliger m.v., og i disse situationer er der ikke altid overensstemmelse mellem en persons ret til visitering og anvisning til en almen ældrebolig m.v. på den ene side og personens mulighed for at betale huslejen på den anden side. Den pågældende vil derfor ikke nødvendigvis kunne betale huslejen i den anviste bolig, eller den pågældende vil have meget vanskeligt ved det.


Der er tale om en problemstilling, som ikke kan løses inden for de gældende regler om for eksempel boligstøtte, enkeltydelser efter lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) eller merudgiftsydelse efter lov om social service (serviceloven).


Det foreslås derfor


- at etablere hjemmel i boligstøtteloven til at kommunen efter en konkret vurdering af støttemodtagerens økonomiske forhold kan udbetale forhøjet boligstøtte, som i det væsentlige svarer til reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, hvis personen visiteres til en særlig bolig af kommunalbestyrelsen,

- at kommunen finansierer den forhøjede boligstøtte fuldt ud,

- at reglerne skal gælde uanset anvisningstidspunkt, dvs. uanset om personen er anvist til boligen før eller efter lovens ikrafttræden, og uanset om anvisning er sket før boligens omdannelse til en af de omfattede boligtyper (for eksempel ombygning af længerevarende botilbud efter serviceloven til en almen ældrebolig).



2. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om individuel boligstøtte (boligstøtteloven) vil den persongruppe, der er omfattet af lovforslaget, være berettiget til at søge om boligstøtte efter reglerne om boligsikring. Overordnet beregnes boligsikring som 60 pct. af huslejen minus 18 pct. af husstandsindkomst over 124.600 kr. (2009-tal). Endvidere betyder boligsikringsreglerne blandt andet:


- At boligstøtten for husstande uden børn som udgangspunkt maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen. Der bortses fra denne grænse, hvis et husstandsmedlem modtager førtidspension, er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor, eller hvis den pågældende modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service,

- at der som udgangspunkt ikke kan ydes boligstøtte til den del af huslejen, som overstiger 69.900 kr. årligt (2009-tal). Grænsen anvendes ikke, hvis kommunalbestyrelsen anviser en stærkt bevægelseshæmmet person en egnet almen bolig, en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, en egnet ustøttet privat plejebolig eller hvis kommunalbestyrelsen visiterer vedkommende til en plejebolig og vedkommende bliver lejer i en egnet friplejebolig. Endvidere forhøjes grænsen, hvis der er børn i husstanden, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor (men hvor boligen ikke er anvist/visiteret af kommunalbestyrelsen), eller hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service,

- at den beregnede boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-tal). Grænsen anvendes ikke, hvis kommunalbestyrelsen anviser en stærkt bevægelseshæmmet person en egnet almen bolig, en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, en egnet ustøttet privat plejebolig eller hvis kommunalbestyrelsen visiterer vedkommende til en plejebolig og vedkommende bliver lejer i en egnet friplejebolig. Endvidere forhøjes grænsen, hvis der er 4 eller flere børn i husstanden, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor (men hvor boligen ikke er anvist/visiteret af kommunalbestyrelsen), eller hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service.



3. Velfærdsministeriets overvejelser

Flere kommuner har gjort opmærksom på, at nogle personer, som visiteres til og anvises en almen ældrebolig m.v., ikke har mulighed for at betale huslejen.


Problemstillingen er blevet skærpet og aktualiseret på grund af forskellige forhold. For det første indebærer ældreboligreformen og plejeboligreformen samt realisering af ønsker om at forbedre boligforholdene på ældre- og handicapområdet, at kommunerne i stigende omfang anvender almene ældreboliger som boform for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for at få anvist en bolig. For personer med handicap etablerer kommuner og regioner almene plejeboliger som alternativ til botilbud efter servicelovens § 108. For den ældre del af befolkningen er plejehjemmene og de beskyttede boliger efter serviceloven løbende blevet afviklet over de sidste 20 år, og der er i dag kun ca. 12.000 pladser tilbage. I boligerne efter serviceloven kan kommunerne nedsætte betalingen efter en konkret vurdering af den pågældendes økonomi. Kommunerne kan ikke tilsvarende nedsætte betalingen i boliger til samme målgruppe, som er etableret efter lov om almene boliger. Derfor har udviklingen på området betydning for problemstillingen.


For det andet spiller nye udviklingstendenser i sygdomsbilledet ind, hvor blandt andet psykiske lidelser er blevet mere fremherskende. Med introduktion af nye behandlingsmetoder, bedre diagnosticering m.v. kombineret med en aktiv social- og beskæftigelsespolitik er konsekvensen, at der er behov for at kunne tilbyde almene ældreboliger m.v. til yngre personer, samtidig med at der iværksættes sociale og beskæftigelsesrettede tilbud med henblik på at give disse personer mulighed for at få en uddannelse eller indtræde på arbejdsmarkedet. For eksempel kan nogle personer have vanskeligt ved at føre et liv i en bolig, hvor der ikke er tilknyttet socialpædagogisk støtte og anden støtte efter serviceloven, men samtidig have en anvendelig arbejdsevne.


Problemstillingen drejer sig primært om to grupper af personer. Dels personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilsvarende hjælp til boligudgifter. Dels ældre personer, som ikke kan få social pension, da de ikke opfylder betingelserne om optjening af ret hertil, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik. For begge disse grupper gælder det, at de alene kan modtage boligsikring efter de almindelige regler, og at der ikke kan ydes hjælp til boligudgifterne efter lov om aktiv socialpolitik.


Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for i nødvendigt omfang at tilvejebringe almene ældreboliger, der kan udlejes til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er ligeledes kommunalbestyrelsens pligt at sørge for den nødvendige hjælp til service og pleje til borgerne uanset boligform. Kommunalbestyrelsen vil med forslaget blive bedre i stand til at visitere alle borgere til de boliger, som de har behov for, og de visiterede vil blive i stand til at tage imod tilbuddet om en sådan bolig uanset forsørgelsesgrundlaget. Forslaget vil dermed sikre, at kommunalbestyrelsen får lettere ved at leve op til sit myndighedsansvar på området.


Formålet med forslaget er således at sikre, at personer, som har behov for og krav på kommunal visitation til en almen ældrebolig m.v., opnår stabile boligforhold, der opfylder deres individuelle behov. Formålet nås ved at skabe overensstemmelse mellem borgerens ret til visitation til en almen ældrebolig m.v. på den ene side og borgerens mulighed for at betale huslejen på den anden side. Det skønnes med en vis usikkerhed, at lovforslaget på årsbasis vil omfatte op mod 500 personer.


4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget fastsætter bestemmelser om:


- Hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at kunne få forhøjet boligstøtte. Det foreslås, at personen skal være visiteret til og anvist nogle bestemte boligtyper, og at det efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn vil være umuligt eller meget vanskeligt for den pågældende at betale huslejen i den anviste bolig på grund af husstandens økonomiske forhold. De foreslåede regler om forhøjet boligstøtte for den omfattede personkreds, svarer i det væsentligste til de regler, der gælder for beregning af boligstøtte, når en stærkt bevægelseshæmmet person anvises en egnet bolig af kommunalbestyrelsen.

- At de udgifter der er forbundet med den forhøjede boligstøtte finansieres fuldt ud af kommunen.



4.1. Personer omfattet af forslaget

Forhøjet boligstøtte kan efter lovforslaget ydes til personer, der er kendetegnet ved to sammenfaldende forhold.


Det er for det første et krav, at der er et særligt boligbehov, som er betinget af personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og at disse forhold medfører, at kommunalbestyrelsen visiterer den pågældende til en særlig bolig og at den pågældende anvises efterfølgende til en bestemt boligtype. De boligtyper, som omfattes af forslaget, er kendetegnet ved, at kommunen visiterer borgerne til de pågældende boliger, og at målgruppen for boligerne er personer med særligt behov for disse boliger som følge af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse. Der er tale om følgende udtømmende liste over boligtyper:


a) Almene ældreboliger, herunder ustøttede almene plejeboliger.

b) Almene familieboliger, som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og hvor kommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. har besluttet, at boligerne skal udlejes af boligorganisationen efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger.

c) Ældreboliger efter lov om boliger for ældre og personer med handicap (ældreboligloven).

d) Ustøttede private plejeboliger.

e) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger.



Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen i det enkelte konkrete tilfælde har foretaget en visitation til en særlig bolig som følge af personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse og at vedkommende herefter anvises en af de nævnte boligtyper. At visitationen skal være sket på grund af personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse udelukker de tilfælde, hvor for eksempel almene ældreboliger udlejes til andre boligsøgende, fordi de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds, jf. lov om almene boliger, § 54, stk. 1, 2. pkt. Det er ikke afgørende, om anvisningsretten i det konkrete tilfælde udøves af kommunalbestyrelsen selv, eller om anvisningsretten er overladt til udlejeren.


Det bemærkes, at begrebet »anvisning« normalt ikke anvendes i forhold til friplejeboliger, da der ikke er særlige bindinger for en friplejeboligleverandør med hensyn til, hvem han vælger at udleje til udover at lejeren skal være visiteret til en plejebolig i opholdskommunen. Tilsvarende har en person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig, ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør. Det er ikke til hinder for forhøjet boligstøtte efter dette lovforslag, at der ikke formelt finder en anvisning sted i disse tilfælde.


Det er for det andet et krav, at kommunalbestyrelsen efter et konkret skøn vedrørende husstandens økonomiske forhold finder, at det er umuligt eller meget vanskeligt for den pågældende at betale huslejen i den anviste bolig.


Som nævnt i afsnit 3 omhandler lovforslaget primært to grupper af personer. Dels personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilsvarende hjælp til boligudgifter. Dels ældre personer, som ikke opfylder betingelserne for at få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i lov om aktiv socialpolitik.


Det bemærkes, at modtagere af boligydelse ikke vil være omfattet af lovforslaget, da boligydelsesmodtagere, der af kommunen anvises almene boliger m.v., i forvejen er omfattet af særlige beregningsregler.


4.2. Beregningsregler for forhøjet boligstøtte til den omfattede personkreds

Det foreslås, at målgruppen for forslaget omfattes af følgende særlige beregningsregler for boligstøtten:


- Reglen (§ 14, stk. 1) om, at den husleje, der lægges til grund for boligstøtteberegningen, maksimalt kan udgøre 69.900 kr. (2009-satsen for boligsikring), anvendes ikke.

- Reglen (§ 22, stk. 3) om, at boligsikring til husstande uden børn maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen, anvendes ikke.

- Reglen (§ 23, stk. 1) om, at den udbetalte boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-satsen for boligsikring), anvendes ikke.



Der er tale om beregningsregler, som allerede er gældende for modtagere af boligsikring, som er stærkt bevægelseshæmmede, som af kommunalbestyrelsen anvises en egnet almen bolig eller lignende bolig, jf. afsnit 2. Der er en række øvrige særlige boligstøtteregler for stærkt bevægelseshæmmede, for eksempel undtagelsen fra boligstøttelovens arealnorm på 65 m2 og adgangen til at modtage boligstøtte som lån til ejerbolig og andelsbolig. Disse særregler vil ikke finde anvendelse på målgruppen for dette lovforslag.


4.3. Kommunal finansiering af forhøjet boligstøtte

Kommunalbestyrelsens visitering af personer til de boligtyper, der er omfattet af lovforslaget, sker på grundlag af en individuel, konkret vurdering, hvilket lovforslaget ikke ændrer ved. Tildelingen af forhøjet boligstøtte sker efter lovforslaget på grundlag af kommunalbestyrelsens individuelle, konkrete vurdering af husstandens økonomiske forhold.


Det foreslås, at kommunerne fuldt ud afholder udgifterne til selve forhøjelsen af boligstøtten.


For de allerede eksisterende ydelser efter boligstøtteloven gælder fortsat, at staten refunderer kommunens udgifter til boligsikring med 50 pct. og til boligydelse med 75 pct. Som nævnt i afsnit 4.1. er modtagere af boligydelse dog ikke en relevant gruppe for de foreslåede regler om forhøjet boligstøtte. Den foreslåede finansiering af den forhøjede boligstøtte medfører derfor, at der fremover skal opereres med to refusionssatser for boligsikring.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der vil være kommunale merudgifter til dækning af boligstøtte efter lovforslagets regler om forhøjet boligstøtte. Der er i forbindelse med satspuljeaftalen for 2009 afsat en samlet ramme til initiativet på 7,5 mio. kr. i 2009, 15 mio. kr. i 2010, 15 mio. kr. i 2011 og 15 mio. kr. i 2012.


Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne. Eventuelle uforbrugte midler tilbageføres til satspuljen.


Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne. Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.


6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.


7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.


8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


9. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


10. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos:


Ankestyrelsen, Statsforvaltningsdirektørerne, KL, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Rådet for Socialt Udsatte, Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Det Centrale Handicapråd, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Danske Handicaporganisationer, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Ejendomsforeningen Danmark, Jydske Grundejerforeninger og Huslejenævns- og Beboerklagenævns forening.


11. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser


 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Offentlige merudgifter på 7,5 mio. kr. i 2009, 15 mio. kr. i 2010, 15 mio. kr. i 2011 og 15 mio. kr. i 2012.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Efter de gældende regler i boligstøtteloven er friplejeboliger ligestillet med andre former for plejeboliger i relation til individuel boligstøtte. Det er baggrunden for, at friplejeboliger er inkluderet blandt de boligtyper, som er omfattet af lovforslaget. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1.


Efter de gældende regler i boligstøttelovens § 9 a, stk. 2, beregnes boligstøtten fortsat efter de gunstigere regler for plejeboliger m.v. i lovens § 14, stk. 4 og 5, og § 23, stk. 2 og 3, hvis beboeren bliver boende i en bolig, som ophører med at have status som friplejebolig.


Det foreslås, at beboere, der bliver boende i en bolig, som ophører med at have status som friplejebolig, og som før ophøret har modtaget forhøjet boligstøtte, fortsat skal kunne modtage den forhøjede boligstøtte efter ophøret af status som friplejebolig. Det foreslås endvidere, at henvisningen i boligstøttelovens § 9 a, stk. 2, til boligstøttelovens § 39 ophæves, idet den er overflødig. Baggrunden herfor er, at efter den gældende § 9 a, stk. 2, finder § 39, stk. 2 og stk. 3, nr. 4, anvendelse for personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig. Bestemmelserne i § 39, stk. 2 og stk. 3, nr. 4, vedrører fravigelse af hovedreglen om, at boligstøttelån med påløbne renter forfalder ved ejerskifte ved overdragelse af andelsbevis, eller hvis låntageren udtræder af husstanden, når låntageren optages i en af flere boligtyper, herunder friplejeboliger, og ægtefællen eller et husstandsmedlem overtager ejendommen/ andelsbevis eller i forvejen ejer ejendommen/andelsbeviset.


Bestemmelserne i lovens § 39 vedrører således boligstøtten til den oprindelige bolig på det tidspunkt, hvor modtageren af det hidtidige boligstøttelån flytter til eksempelvis en friplejebolig. Henvisningen i § 9 a, stk. 2, til § 39 er dermed overflødig, da det forhold, at friplejeboligen eventuelt på et senere tidspunkt ophører med at være friplejebolig, ikke vil medføre, at boligstøttelånet til den oprindelige bolig forfalder.


Til nr. 2


Det foreslås, at der ydes forhøjet boligstøtte til husstande, 1) hvis kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig, og vedkommende herefter anvises en bestemt type bolig og 2) hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen.


Der henvises nærmere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.1., vedrørende betingelsen om kommunens visitation samt de omfattede boligtyper.


Med »husstandens økonomiske forhold« tænkes der som udgangspunkt alene på, om husstandens forsørgelsesmæssige situation sammenholdt med huslejens størrelse gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen, forstået som huslejen efter fradrag af individuel boligstøtte og eventuel anden hjælp til betaling af huslejen (for eksempel særlig støtte efter aktivlovens § 34, tilskud til nødvendige merudgifter til boligen efter aktivlovens §§ 64 og 64 a eller dækning af merudgifter efter servicelovens § 100).


Som udgangspunkt skal andre forhold vedrørende husstandens økonomi holdes uden for kommunalbestyrelsens vurdering, herunder særlige husholdningsudgifter (for eksempel egenbetaling i tilknytning til rengøring, tøjvask/linnedservice, madservice mv.), særlige udgifter forbundet med livsførelsen i øvrigt, andre faster udgifter, gæld mv.


I forbindelse med den konkrete vurdering af den forsørgelsesmæssige situation bør kommunen undersøge, om der er tale om en person, som i kraft af sit forsørgelsesgrundlag er kendetegnet ved en forholdsvis lav indkomst, ikke har adgang til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller lignende tilskud, og som ikke kan få beregnet boligstøtte efter de almindelige boligsikringsregler. Det drejer sig om personer under 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp eller introduktionsydelse, og som ikke er berettiget til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilskud til nødvendige merudgifter til boligen efter § 64 og 64 a i lov om aktiv socialpolitik, samt ældre som ikke kan få social pension på grund af, at betingelserne om optjening af ret til social pension ikke er opfyldt, og som derfor modtager kontanthjælp efter § 27 i aktivloven. Kommunen kan desuden lægge vægt på, om der er tale om en enlig uden hjemmeboende børn, da hjemmeboende børn betyder, at boligsikring kan udgøre mere end 15 pct. af huslejen, og om der er tale om personer, der ikke har øvrig indkomst eller formue.


En person, hvis forsørgelsesmæssige situation er kendetegnet ved alle de ovennævnte forhold, vil som udgangspunkt kunne være berettiget til forhøjet boligstøtte.


En person eller en husstand, hvis forsørgelsessituation ikke er kendetegnet ved alle de nævnte forhold, vil som udgangspunkt kun være berettiget til forhøjet boligstøtte, hvis der er tale om en særligt høj husleje, som gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale nettohuslejen, eller hvis personens eller husstandens indkomstgrundlag, adgang til hjælp til huslejebetaling samt indkomst- og formueforhold i øvrigt svarer til de ovennævnte forhold.


Dette medfører, at for eksempel personer over 25 år, som modtager kontanthjælp, herunder starthjælp, eller introduktionsydelse som udgangspunkt ikke er omfattet af den berettigede persongruppe, da de kan modtage særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, som i mange tilfælde gør det muligt at betale selv høje huslejer. Der kan dog være tilfælde, hvor der ikke kan ydes tilstrækkeligt i særlig støtte til, at en kontanthjælpsmodtager m.v. over 25 år kan betale en høj husleje.


Førtidspensionister er som udgangspunkt heller ikke omfattet af den berettigede persongruppe, da de får beregnet boligsikring efter særlige regler, som gør det muligt at betale selv høje huslejer.


Hvis betingelserne vedrørende en persons økonomiske forhold på et tidspunkt ændrer sig, vil kommunalbestyrelsen have pligt til at genvurdere sagen, og i givet fald træffe afgørelse om, at der er ikke længere er ret til forhøjet boligstøtte. Det bemærkes i den forbindelse, at det af afgørelsen om forhøjet boligstøtte vil skulle fremgå i hvilke tilfælde, afgørelsen vil skulle vurderes på ny. Der kan ikke gives en udtømmende opregning af de situationer, hvor en fornyet vurdering vil være relevant. Som eksempler kan nævnes, at en støttemodtager bliver selvforsørgende, herunder fx i et fleksjob. Der kan være tale om tilfælde, hvor en støttemodtager overgår til en anden forsørgelsesydelse. Det kan fx være en kontanthjælpsmodtager, der fylder 25 år og dermed overgår fra kontanthjælp på ungesats til almindelig kontanthjælp. I denne situation vil vedkommende dels modtage en højere kontanthjælp, dels efter omstændighederne kunne være berettiget til særlig støtte efter aktivlovens § 34. Et andet eksempel kan være overgang fra kontanthjælp på ungesats til revalidering, hvor vedkommende får en højere ydelse og mulighed for støtte til boligudgifter, eller det kan være overgang til førtidspension, hvor vedkommende dels modtager en højere forsørgelsesydelse, dels omfattes af de særlige boligsikringsregler for førtidspensionister.


Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.1., om vurderingen af husstandens økonomiske forhold.


Til nr. 3 og 4


Der er tale om konsekvensændringer, som følge af lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter der i § 23, stk. 3 er indsat et nr. 4.


Til nr. 5 og 6


I forhold til beregning af den forhøjede boligstøtte foreslås det, at reglen, om at den husleje, der lægges til grund for boligstøtteberegningen, maksimalt kan udgøre 69.900 kr. (2009-satsen for boligsikring), fraviges. Endvidere foreslås det, at reglen, om at boligsikring til husstande uden børn maksimalt kan udgøre 15 pct. af huslejen, fraviges. Tilsvarende foreslås, at reglen, om at den udbetalte boligstøtte maksimalt kan udgøre 36.876 kr. (2009-satsen for boligsikring), fraviges.


Der vil kunne være tilfælde, hvor en person opfylder betingelserne for at være omfattet af reglerne for forhøjet boligstøtte, men hvor huslejen ikke overstiger boligstøttelovens grænse herfor. Det forudsættes ikke, at der i det konkrete tilfælde fraviges fra boligstøttelovens grænse for huslejens størrelse, for at de to øvrige beregningsregler kan bringes i anvendelse.


Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.2., vedrørende beregningsreglerne.


Til nr. 7


Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter boligstøttelovens § 23, stk. 4, bliver til § 23, stk. 5.


Til nr. 8


Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 om indsættelse af § 75, stk. 5 i boligstøtteloven.


Til nr. 9


Det foreslås, at kommunerne fuldt ud afholder de udgifter, der er forbundet med at yde forhøjet boligstøtte efter lovforslagets bestemmelser.


Udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten opgøres som forskellen mellem den beregnede boligstøtte uden anvendelse af de regler om forhøjet boligstøtte, der er foreslået i dette lovforslag, og den beregnede boligstøtte ved anvendelse af de foreslåede beregningsregler om forhøjet boligstøtte.


Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.


Til § 2

Til stk. 1


Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2009.


Til stk. 2


Det foreslås, at reglerne skal gælde uanset anvisningstidspunktet, dvs. uanset om personen er anvist til en konkret bolig før eller efter lovens ikrafttræden, og uanset om anvisning er sket før boligens omdannelse til en af de omfattede boligtyper (for eksempel omdannelse af længerevarende botilbud efter serviceloven til en almen ældrebolig).


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
  
§ 1
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008, som ændret ved § 10 i lov nr. 346 af 18. april 2007, § 146 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 3 i lov nr. 1345 af 19. december 2008 og § 3 i lov nr. 1411 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
§ 9 a. For ophørte friplejeboliger, der fortsat bebos af samme lejer, finder § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2, 2. pkt., anvendelse i lejeperioden.
Stk. 2. For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, finder § 14, stk. 4 og 5, § 23, stk. 2 og 3, og § 39, stk. 2 og stk. 3, nr. 4, anvendelse i lejeperioden.
 
1.§ 9 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For personer, der fortsat bor i en bolig, der ophører som friplejebolig, finder § 14, stk. 4 - 6, § 22, stk. 3, og 23, stk. 2 - 4, anvendelse i lejeperioden.«
§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 62.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 7. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således:
1 barn ....... 5 pct.
2 børn ....... 10 pct.
3 børn ....... 15 pct.
4 eller flere børn ... 20 pct.
Stk. 2. - 5. ...
 
2. I § 14 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis husstandens økonomiske forhold efter kommunalbestyrelsens konkrete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og personen herefter anvises
1) en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,
2) en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet særligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,
3) en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
4) en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje eller
5) en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.«
§ 22. Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.
Stk. 2. ...
  
Stk. 3. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2 og 3. Dette gælder dog ikke, hvis
1) et husstandsmedlem modtager førtidspension,
2) et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor eller
3) et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service.
 
3. I § 22, stk. 3, nr. 2, ændres »egnet herfor eller« til: »egnet herfor,«.
4. I § 22, stk. 3, nr. 3, ændres »social service.« til: »social service, eller«.
5. I § 22, stk. 3, indsættes som nr. 4:
»4) betingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt.«
§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 33.036 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Tilsvarende forøges det i 1 pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service uden at være omfattet af 3. pkt.
Stk. 2. ..
Stk. 3. ..
  
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte grænse kan fraviges, når der i enkeltstående konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger helt særlige omstændigheder, vedrørende støttemodtagerens økonomiske og personlige forhold, der kan begrunde en højere boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
 
6. I § 23 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Grænsen i stk. 1 anvendes ikke, hvis betingelserne i § 14, stk. 6, er opfyldt.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 73. Kommunalbestyrelsens afgørelser om boligsikring, boligydelse og lån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller boligandel i private andelsboligforeninger efter §§ 55-57, 60 a, 64 b, 64 e, 66 og 67 kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog § 10, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, § 42, stk. 2, og § 51.
 
7. I § 73 ændres »§ 23, stk. 4« til: »§ 23, stk. 5«
§ 75. Kommunen afholder de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte. Staten refunderer kommunens udgifter med følgende satser:
1) boligsikring, 50 pct.,
2) boligydelse, 75 pct., og
3) udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71, 100 pct.
 
8. I § 75, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »satser«: », jf. dog stk. 5«
Stk. 2. ..
Stk. 3. ..
Stk. 4. ..
 
9. I § 75 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Hvis kommunen yder forhøjet boligstøtte efter bestemmelserne i § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, eller § 23, stk. 4, afholder kommunen uanset stk. 1 udgifterne til forhøjelsen af boligstøtten.«
  
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2. Bestemmelserne § 14, stk. 6, § 22, stk. 3, nr. 4, og § 23, stk. 4, i lov om individuel boligstøtte, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 5 og 6, gælder uanset, om de personer, der er omfattet af bestemmelserne, er blevet visiteret til og har fået anvist boligen før lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til en af de boligtyper, der er omfattet af boligstøttelovens § 14, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.