L 162 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af dyreværnsloven og forskellige andre love. (Forbud mod
udstilling af ørekuperede hunde, forbud mod reklame for og
salg af visse genstande, hold og fremvisning af dyr i cirkus,
påbudsordning, betaling for opfølgende
besætningskontrol og tematiserede kontroller m.v.).
Fremsat den 11. marts 2009 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af dyreværnsloven og
forskellige andre love
(Forbud mod udstilling af ørekuperede
hunde, forbud mod reklame for og salg af visse genstande, hold og
fremvisning af dyr i cirkus, påbudsordning, betaling for
opfølgende besætningskontrol og tematiserede
kontroller m.v.)
§ 1
I dyreværnsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, foretages
følgende ændringer:
1.§ 11, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
2.§ 11, stk. 3, der bliver
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Hale- eller ørekuperede hunde må ikke udstilles eller
på anden måde fremvises med henblik på
bedømmelse af hundens ydre, dens brugsegenskaber eller
færdigheder. Forbudet gælder dog ikke for hunde, der er
halekuperet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i
medfør af § 14, stk. 3, 2. pkt.«
3. I
§ 11, stk. 4, der bliver
stk. 3, ændres »stk. 3« til:
»stk. 2«
4.
Efter § 12 indsættes:
Ȥ 12
a. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at reklame for og salg af genstande, der ikke må
anvendes ved behandlingen af dyr, ikke er tilladt. Ministeren kan i
den forbindelse endvidere fastsætte regler om, at
forsøg kan straffes.«
5.§ 17, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves.
6. I
§ 17, stk. 3,
ændres »politidirektørens tilladelse« til
»tilladelse fra en fødevareregion«.
7.§ 17, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning
af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder,
herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse vilde
dyrearter.«
8. I
§ 18, stk. 1,
ændres »politidirektørens tilladelse« til
»tilladelse fra en fødevareregion«.
9. I
§ 21, stk. 2,
ændres »kredsdyrlægen« til:
»fødevareregionen«.
10. I
§ 23, 3. pkt., ændres
»om politisager« til: »i retsplejelovens kapitel
80«.
11. I
§ 24 a, stk. 1,
ændres »ansatte dyrlæger i
fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen« til:
»personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«.
12. I
§ 24 a, stk. 2 og 3, ændres »Ansatte dyrlæger
i fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen«
til: »Personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«.
13. I
§ 24 a indsættes som
stk. 6 og 7:
»Stk. 6.
Tilsynsmyndigheden kan som led i kontrol efter stk. 1-3
medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data eller
kopier heraf, samt medtage hele dyr eller udtage prøver fra
levende og døde dyr mod kvittering. Hvis det skønnes
nødvendigt for at undersøge, om der foreligger en
overtrædelse af regler i dyreværnsloven eller regler
fastsat i medfør heraf, kan dyrlæger ansat i
tilsynsmyndigheden aflive et dyr med henblik på at udtage
prøver af dette.
Stk. 7. Personer,
hvis dyr er blevet aflivet i medfør af stk. 6, 2. pkt.,
har krav på erstatning for den derved tilføjede skade,
hvis der ikke efterfølgende rejses påtale,
påtale opgives eller tiltalte frifindes. Erstatning ydes for
økonomisk skade. Erstatning kan nedsættes eller
nægtes, såfremt den pågældende selv har
givet anledning til foranstaltningerne.«
14.
Efter § 24 a indsættes:
Ȥ 24
b. Konstaterer en person nævnt i § 24 a,
stk. 1, at regler i denne lov, regler fastsat i medfør
heraf eller regler i Det Europæiske Fællesskabs
forordninger om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs
velfærd er overtrådt, kan en myndighed under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den
ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet
meddeles.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret.
Stk. 3. Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige
for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
§ 21 vedrørende samme forhold. Et påbud
meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter
§ 21 vedrørende samme forhold.
§ 24
c. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
fødevareregionen kan meddele den ansvarlige for et dyrehold
påbud om at modtage rådgivning samt at udarbejde og
gennemføre en handlingsplan med henblik på at rette op
på dyrevelfærdsmæssige problemer i
besætningen.
§ 24
d. Afgørelser, der træffes efter § 24
b og efter regler udstedt i medfør af § 24 c, kan
påklages til Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklager. Klage over afgørelser skal indgives
senest 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Sekretariatet kan i særlige tilfælde
behandle en klage, selv om klagen er indgivet efter fristens
udløb. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre
Sekretariatet fra Fødevare- og Veterinærklager
træffer anden afgørelse.
Stk. 2.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 24
e. Udgifter i forbindelse med den opfølgende
besætningskontrol, der finder sted i forbindelse med
egenkontrollen eller som følge af et påbud efter
§ 24 b, afholdes af den enkelte besætningsejer,
medmindre justitsministeren bestemmer andet.
Stk. 2.
Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som
ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente
svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den
tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb
på 100 kr.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning og opkrævning af beløb som nævnt i
stk. 1 og 2.
§ 24
f. Ejere af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr
eller heste betaler et årligt beløb på 108 kr.
til dækning af udgifterne i forbindelse med
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller.
Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1.
januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb
afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 2.
Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som
ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente
svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den
tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For
erindringsskrivelser ved for sen betaling betales et beløb
på 100 kr.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1 og
2.«
15. I
§ 26, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
»Formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år ad
gangen.«
16. I
§ 26 a, stk. 1,
ændres »efter anmodning fra en
politidirektør« til »efter anmodning fra en
politidirektør eller en fødevareregion«.
17. I
§ 28, stk. 2, nr. 1,
udgår »eller«.
18. I
§ 28, stk. 2, nr. 2,
ændres »tilladelse.« til: »tilladelse
eller«.
19. I
§ 28, stk. 2,
indsættes som nr. 3:
»3) undlader
at efterkomme et påbud efter § 24 b,
stk. 1.«
§ 2
I lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste,
som ændret ved lov nr. 315 af 30. april 2008, foretages
følgende ændringer:
1.§ 33 affattes
således:
Ȥ 33. Konstaterer politiet
eller en person ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i denne lov eller
regler fastsat i medfør af denne lov er overtrådt, kan
politiet eller en myndighed under Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri påbyde den ansvarlige for hesteholdet
inden for en fastsat frist at rette op på de forhold, som
ikke er i overensstemmelse med disse regler.«
§ 3
I lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af
slagtekyllinger foretages følgende ændringer:
1. I
§ 10, stk. 1,
ændres »Fødevareregionerne« til:
»Personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«.
2. I
§ 16, stk. 1,
ændres »Ansatte i Fødevaredirektoratet og
fødevareregionerne« til: »Personer ansat i eller
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri«.
§ 4
I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om
indendørs hold af drægtige søer og gylte, som
ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 295 af 30.
april 2003, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 9 a indsættes:
»Kapitel 2 a
Påbud
§ 9
b. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens
§ 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele
den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet
meddeles.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret.
Stk. 3. Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige
for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1
bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes
pålæg efter dyreværnslovens § 21
vedrørende samme forhold.
Stk. 4. En
afgørelse efter stk. 1 kan påklages til
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage
over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage,
selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har
ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra
Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse.
Stk. 5.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
2. I
§ 10, stk. 1,
ændres » §§ 5-9 a« til:
»§§ 5-9 a eller undlader at efterkomme et
påbud efter § 9 b, stk. 1«
§ 5
I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som
ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 7 indsættes:
»Kapitel 2 a
Påbud
§ 7
a. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens
§ 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele
den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet
meddeles.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret.
Stk. 3. Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige
for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1
bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes
pålæg efter dyreværnslovens § 21
vedrørende samme forhold.
Stk. 4. En
afgørelse efter stk. 1 kan påklages til
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage
over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage,
selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har
ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra
Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse.
Stk. 5.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
2. I
§ 8, stk. 1,
ændres » §§ 3-5 a« til:
»§§ 3-5 a eller undlader at efterkomme et
påbud efter § 7 a, stk. 1«
§ 6
I lov nr. 173 af 19. marts 2001 om
udendørs hold af svin foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 15 indsættes:
»Kapitel 6 a
Påbud
§ 15
a. Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens
§ 24 a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele
den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet
meddeles.
Stk. 2.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret.
Stk. 3. Der kan
ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige
for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Et påbud meddelt i medfør af stk. 1
bortfalder, hvis der efterfølgende udstedes
pålæg efter dyreværnslovens § 21
vedrørende samme forhold.
Stk. 4. En
afgørelse efter stk. 1 kan påklages til
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Klage
over afgørelser skal indgives senest 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Sekretariatet kan i særlige tilfælde behandle en klage,
selv om klagen er indgivet efter fristens udløb. Klage har
ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra
Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse.
Stk. 5.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.«
2. I
§ 16, stk. 1,
ændres » §§ 3-13« til:
»§§ 3-13 eller undlader at efterkomme et
påbud efter § 15 a, stk. 1«
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Forbudet
mod udstilling af ørekuperede hunde i dyreværnslovens
§ 11, stk. 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, gælder ikke for hunde, der er
født før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Dyreværnslovens § 17, stk. 3, § 18,
stk. 1, og § 26 a, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 6, 8 og 16, træder i kraft den 1.
januar 2010.
Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet
for dyreværnslovens § 17, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, og §§ 24 e og 24 f, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | | | |
Indholdsfortegnelse |
| | | | |
1. | Indledning | |
| 1.1. | Lovforslagets formål | |
| 1.2. | Lovforslagets indhold og baggrund | |
| | 1.2.1. | Ændringer som følge af
veterinærforliget | |
| | 1.2.2. | Ændringer som følge af
rapporten om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv. | |
| | 1.2.3. | Øvrige ændringer | |
| | | | |
2. | Fødevaremyndighedernes
velfærdskontrol | |
| 2.1. | Gældende ret | |
| 2.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
3. | Bevissikring | |
| 3.1. | Gældende ret | |
| 3.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
4. | Påbudshjemmel | |
| 4.1. | Gældende ret | |
| 4.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
5. | Betaling for dele af
velfærdskontrollen | |
| 5.1. | Gældende ret | |
| 5.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | 5.2.1. | Gebyrer for opfølgende
besøg | |
| | 5.2.2. | Finansiering af
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller | |
| | | | |
6. | Hold og fremvisning af dyr i cirkus
mv. | |
| 6.1. | Gældende ret | |
| 6.2. | Anbefalinger fra arbejdsgruppen om
fremvisning af dyr i cirkus mv. | |
| | 6.2.1. | Hold og fremvisning af vilde dyr i
cirkus | |
| | 6.2.2. | Ny model for regulering af hold og
fremvisning af dyr i cirkus | |
| 6.3. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
7. | Tilladelse til oprettelse af zoologiske
anlæg og erhvervsmæssig handel med dyr mv. | |
| 7.1. | Gældende ret | |
| 7.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
8. | Forbud mod udstilling af
ørekuperede hunde | |
| 8.1. | Gældende ret | |
| 8.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
9. | Forbud mod reklame for og salg af visse
genstande | |
| 9.1. | Gældende ret | |
| 9.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
10. | Beskikkelsesperiode for
Dyreværnsrådets medlemmer | |
| 10.1. | Gældende ret | |
| 10.2. | Justitsministeriets overvejelser | |
| | | | |
11. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | |
| | | | |
12. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | |
| | | | |
13. | Administrative konsekvenser for
borgere | |
| | | | |
14. | Miljømæssige
konsekvenser | |
| | | | |
15. | Forholdet til EU-retten | |
| | | | |
16. | Hørte myndigheder mv. | |
| | | | |
17. | Sammenfattende skema | |
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål
Lovforslaget har primært til formål at
gennemføre de ændringer af dyreværnsloven, som
er nødvendige for at gennemføre dele af det forlig om
veterinærområdet, der blev indgået mellem
regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 22. august
2008.
Endvidere har lovforslaget til formål at
gennemføre anbefalingerne fra en arbejdsgruppe under
Justitsministeriet, som i november 2008 afgav en rapport om hold og
fremvisning af dyr i cirkus mv.
Herudover indeholder lovforslaget en udvidelse af forbudet mod
at reklamere for og sælge genstande, der ikke må
anvendes ved behandlingen af dyr, og et forbud mod udstilling mv.
af ørekuperede hunde.
Endelig foreslås det, at godkendelse af og tilsyn med
zoologiske anlæg, dyrehandler mv. overgår til
fødevareregionerne, der foreslås indsat en
beskikkelsesperiode for medlemmerne af Det særlige råd
vedrørende dyreværnsspørgsmål
(Dyreværnsrådet), ligesom der foretages visse
justeringer af mere teknisk karakter.
1.2. Lovforslagets indhold og
baggrund
1.2.1. Ændringer som
følge af veterinærforliget mv.
Der blev i sommeren 2007 nedsat en arbejdsgruppe med henblik
på at foretage en gennemgribende undersøgelse af
kontrollen og beredskabet på det veterinære
område. I arbejdsgruppen deltog repræsentanter for
bl.a. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (nu
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri),
Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Finansministeriet,
Den Danske Dyrlægeforening, Landbrugsraadet, Dyrenes
Beskyttelse og DyreværnsOrganisationernes
SamarbejdsOrganisation (DOSO). Arbejdsgruppen afleverede sin
rapport »Undersøgelse af det veterinære
område« til fødevareministeren den 30. januar
2008.
Som opfølgning på
veterinærundersøgelsen blev der under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri nedsat en hurtigarbejdende
embedsmandsarbejdsgruppe med repræsentanter for
Fødevarestyrelsen og Finansministeriet, der fik til opgave
at udarbejde et oplæg til en politisk beslutning om den
fremtidige indretning af veterinærområdet.
Den 22. august 2008 blev regeringen sammen med Dansk
Folkeparti og Radikale Venstre enige om et fire-årigt forlig
om veterinærområdet.
Af veterinærforliget fremgår det bl.a., at der
skal udarbejdes en model for brug af teknikere i
velfærdskontrollen, som i dag udelukkende udføres af
dyrlæger. Brugen af trænede teknikere blev også
anbefalet i en rapport afgivet i maj 2008 af Justitsministeriets
arbejdsgruppe vedrørende skuldersår hos
søer.
Brugen af teknikere i forbindelse med velfærdskontrollen
forudsætter en ændring af dyreværnsloven.
Lovforslaget indeholder derfor et forslag om, at ansatte under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, f.eks.
teknikere fra Plantedirektoratet, fremover kan bemyndiges til at
udføre kontroller af besætninger og andre dyrehold med
henblik på beskyttelse af dyrs velfærd.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at disse personer
- som led i velfærdskontrollen - skal kunne medtage
dokumenter mv. samt udtage prøver fra dyr med henblik
på at undersøge og dokumentere overtrædelser af
dyreværnslovgivningen.
Det fremgår endvidere af veterinærforliget, at der
skal iværksættes en styrket incitamentsstruktur i
forhold til dyrevelfærd, herunder en »gult
kort«-ordning i relation til skuldersår, ligesom der
skal tages initiativ til en øget betaling fra
besætningsejernes side i forbindelse med
velfærdskontrollen.
På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at
der indføres en påbudsordning, hvorefter en myndighed
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan
meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en
fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde regler i dyreværnsloven,
regler fastsat i medfør af denne lov eller regler i Det
Europæiske Fællesskabs forordninger om forsvarlig
behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd. En
tilsvarende ordning foreslås indført i forhold til de
tre eksisterende love vedrørende hold af svin.
Endvidere foreslås det, at justitsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at fødevareregionerne kan
pålægge den ansvarlige for et dyrehold at modtage
rådgivning samt at udarbejde og gennemføre en
handlingsplan med henblik på at rette op på
dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen.
Denne bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. kunne finde anvendelse i
forbindelse med etableringen af en såkaldt »gult
kort«-ordning i forhold til skuldersår hos
søer.
Herudover foreslås det, at der indføres et gebyr
for opfølgende besøg, der finder sted i forbindelse
med egenkontrollen eller som opfølgning på et
påbud udstedt i medfør af den ovennævnte
påbudsordning. Endvidere foreslås det, at ejere af
besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste skal
betale et årligt beløb pr. besætning til
dækning af udgifterne i forbindelse med
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller.
1.2.2. Ændringer som
følge af rapporten om hold og fremvisning af dyr i cirkus
mv.
Justitsministeren nedsatte i marts 2007 en arbejdsgruppe, der
blev anmodet om at foretage en gennemgang af de
dyrevelfærdsmæssige aspekter, som knytter sig til hold
og fremvisning af dyr i cirkus eller andre foretagender, der ikke
er godkendt som zoologiske anlæg, og udarbejde forslag til
regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv.
Arbejdsgruppen blev nedsat bl.a. på baggrund af en
udtalelse af 21. juli 2003 fra Rådet vedrørende hold
af særlige dyr, hvor rådet foreslog, at der fremover
ikke skulle gives dispensation fra dyreværnslovens forbud mod
fremvisning af vilde dyrearter - som f.eks. elefanter og
søløver - i cirkus.
På grundlag af en gennemgang af de
dyreværnsmæssige aspekter, der knytter sig til hold og
fremvisning af dyr i cirkus mv., har arbejdsgruppen
foreslået, at det gældende forbud mod at anvende vilde
dyr ved forestillinger i cirkus mv. ophæves, og at
justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om hold
og fremvisning af dyr i cirkus mv., herunder regler om hvilke dyr
der må holdes og fremvises.
På den baggrund foreslås det i lovforslaget, at
det gældende forbud mod hold og fremvisning af vilde dyr i
cirkus ophæves. I stedet indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan
fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus. Med
hjemmel i denne bestemmelse vil der administrativt blive udstedt
regler om, hvilke dyr der må fremvises i cirkus mv., samt
regler om under hvilke betingelser disse dyr må holdes og
fremvises.
1.2.3. Øvrige
ændringer
Justitsministeriet har fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse modtaget
oplysninger om, at en voksende interesse for visse hunderacer
skulle have medført et stigende antal ørekuperede
hunde i Danmark. For at understøtte forbudet mod
ørekupering af hunde foreslås det derfor i
lovforslaget, at der indføres et forbud mod udstilling af
ørekuperede hunde, som svarer til det gældende forbud
mod udstilling af halekuperede hunde.
Selv om det siden 1999 har været forbudt at anvende
visse halsbånd mv., der hæftes på dyr og
påfører dyret elektrisk stød eller anden
væsentlig ulempe, når det aktiveres, finder reklame for
og salg af sådanne produkter fortsat sted. Salg af de
pågældende produkter er efter Justitsministeriets
opfattelse i strid med god markedsføringsskik, idet
produkterne ikke kan anvendes lovligt på dyr. For at sikre en
effektiv overholdelse af forbudet mod anvendelse af disse produkter
på dyr, forslås det i lovforslaget, at der etableres
hjemmel til, at justitsministeren kan fastsætte regler om
reklame for og salg af produkter, der ikke må anvendes ved
behandlingen af dyr.
Som led i politireformen er det forudsat, at en række
opgaver, der ikke tilhører politiets kerneopgaver,
outsources til private eller overlades til andre myndigheder. Det
drejer sig bl.a. om opgaver på
dyrevelfærdsområdet. Det foreslås derfor i
lovforslaget, at fødevareregionerne fremover skal
forestå godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg
mv. og udstede tilladelser til erhvervsmæssig handel med og
opdræt af dyr, dyrepensioner, dyreinternater samt formidling
af dyr.
Det særlige råd vedrørende
dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet)
har rettet henvendelse til Justitsministeriet og anmodet om, at
beskikkelsesperioden for rådets medlemmer
tidsbegrænses. På den baggrund indeholder lovforslaget
en bestemmelse om, at Dyreværnsrådets formand og
medlemmer beskikkes for 3 år af gangen.
2. Fødevaremyndighedernes
velfærdskontrol
2.1. Gældende ret
Dyreværnslovens § 24 a indeholder regler om
adgang til at kontrollere dyrehold mv. for ansatte dyrlæger i
fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen og for
privatpraktiserende dyrlæger (de såkaldte
embedsdyrlæger) med henblik på at beskytte dyrs
velfærd.
Efter dyreværnslovens § 24 a, stk. 1, kan
justitsministeren således efter forhandling med
fødevareministeren fastsætte regler om, at ansatte
dyrlæger i fødevareregionerne og i
Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende dyrlæger, der
af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage
kontrol med henblik på beskyttelse af dyrs
velfærd.
Efter § 24 a, stk. 2, kan de ovennævnte
dyrlæger foretage kontrol i det omfang, det er fastsat i
Rådets direktiver eller i Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og
om beskyttelse af dyrs velfærd.
Efter § 24 a, stk. 3, har de ovennævnte
dyrlæger til enhver tid mod behørig legitimation og
uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter, transportmidler og dokumenter i det omfang,
varetagelsen af kontrolopgaver i stk. 1 og 2 kræver
det.
Herudover findes der regler om fødevaremyndighedernes
adgang til at udøve velfærdskontrol i lov om hold af
slagtekyllinger og lov om hold af heste.
Efter § 10 i lov om hold af slagtekyllinger skal
fødevareregionerne foretage løbende
stikprøvekontrol af forholdene i de bygninger, hvor der
holdes slagtekyllinger. Efter lovens § 16 har ansatte i
Fødevaredirektoratet (nu Fødevarestyrelsen) og
fødevareregionerne, i det omfang udførelsen af de i
loven nævnte kontrolopgaver kræver det, adgang til de
rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger eller
forefindes anlæg til brug for produktionen. Adgangen kan ske
uden retskendelse mod forevisning af behørig
legitimation.
Det fremgår af § 33 i lov om hold af heste, at
hvis en fødevareregion eller politiet konstaterer
overtrædelse af hestelovens regler eller regler fastsat i
medfør heraf, kan fødevareregionen eller politiet
påbyde den ansvarlige for hesteholdet at rette op på
disse forhold inden for en nærmere fastsat frist.
2.2. Justitsministeriets
overvejelser
Ifølge en rapport om fremtidens indretning af
veterinærområdet, der er afgivet af en arbejdsgruppe
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 16.
maj 2008, angår mindst 70 pct. af indholdet i en
dyrevelfærdskontrol tekniske eller målbare forhold som
eksempelvis pladsforhold, lydniveau, gulvbelægning og
hygiejne. Vurderingen af disse forhold kræver landbrugsfaglig
indsigt, men ikke klinisk diagnostiske kompetencer, og kontrollen
heraf kan således varetages af såvel teknikere som
dyrlæger.
Arbejdsgruppen har på den baggrund vurderet, at
dyrlægernes kompetence med fordel vil kunne målrettes
besætninger, hvor der konstateres kliniske diagnostiske
problemer med dyrevelfærden. Dette kan ske, ved at
grundlæggende kontrolaktiviteter i højere grad
varetages af teknikere med en landbrugsfaglig baggrund. En
sådan arbejdsdeling vil endvidere efter arbejdsgruppens
opfattelse indebære en øget fleksibilitet i forhold
til organiseringen af kontrolindsatsen.
Det fremgår endvidere af det forlig om
veterinærområdet, som den 22. august 2008 blev
indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre, at der skal udarbejdes en model for brug af teknikere i
den velfærdskontrol, som i dag udelukkende udføres af
dyrlæger. Ifølge forliget skal alle kontroller
således som udgangspunkt gennemføres af teknikere,
idet dyrlæger dog tilkaldes i tilfælde, hvor der kan
konstateres forhold vedrørende dyrene, der kræver
kliniske diagnostiske kompetencer, eksempelvis forhold der
vedrører sygdom, gamle knoglebrud og graduering af
skuldersår mv.
Udmøntningen af denne del af forliget forudsætter
en ændring af dyreværnslovens § 24 a,
stk. 1-3, idet der i dag kun er hjemmel til at fastsætte
regler om, at dyrlæger kan bemyndiges til at udføre
velfærdskontrol, herunder kontrol af overholdelsen af
EU-lovgivningen om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse
af dyrs velfærd.
Herudover forudsætter udmøntningen af
veterinærforliget, at der foretages ændringer af de
kontrolbestemmelser, der findes i § 16 i lov om hold af
slagtekyllinger og § 33 i lov om hold af heste.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
bestemmelserne i dyreværnslovens § 24 a,
stk. 1 og 2, ændres, således at justitsministeren
efter forhandling med fødevareministeren kan fastsætte
regler om, at velfærdskontrollen, herunder kontrol af
overholdelsen af EU-lovgivningen om forsvarlig behandling af dyr og
om beskyttelse af dyrs velfærd, kan varetages af ansatte i
eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
og af privatpraktiserende dyrlæger, der af ministeriet er
bemyndiget hertil. Dette vil åbne op for, at teknikere fra
f.eks. Plantedirektoratet også vil kunne anvendes i
forbindelse med dyrevelfærdskontroller.
Som en konsekvens heraf foreslår Justitsministeriet
endvidere, at bestemmelsen i § 24 a, stk. 3,
ændres, således at personer ansat i eller under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og
privatpraktiserende dyrlæger, der af Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er bemyndiget hertil,
får adgang til ejendomme, lokaliteter, transportmidler og
dokumenter med henblik på varetagelse af de kontrolopgaver,
som de pålægges i medfør af § 24 a,
stk. 1 og 2.
Justitsministeriet foreslår endvidere, at § 10
og § 16 i lov om hold af slagtekyllinger ændres,
således at personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får adgang til rum
eller bygninger, hvor der holdes slagtekyllinger eller forefindes
anlæg til brug for produktionen, med henblik på
varetagelse af de kontrolopgaver, som de pålægges i
medfør af lov om hold af slagtekyllinger.
Endelig foreslår Justitsministeriet, at § 33 i
lov om hold af heste ændres, således at personer ansat
i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
kan konstatere overtrædelser af regler i hesteloven eller
regler fastsat i medfør af denne lov.
Udtrykket »personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri« omfatter - ud over
dyrlæger - andre ansatte, der i kraft af deres stilling og
faglige indsigt har til opgave at foretage kontrol med
dyrevelfærd.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 12
(dyreværnslovens § 24 a, stk. 1-3),
lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 33 i lov om hold af
heste) og lovforslagets § 3, nr. 1 og 2 (§ 10,
stk. 1, og § 16, stk. 1, i lov om hold af
slagtekyllinger).
3. Bevissikring
3.1. Gældende ret
Som anført ovenfor under pkt. 2.1 følger det af
dyreværnslovens § 24 a, stk. 3, at
dyrlæger i fødevareregionerne mv. mod behørig
legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og
private ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter i det
omfang, varetagelsen af kontrolopgaver med henblik på
beskyttelse af dyrs velfærd kræver det.
I tilfælde, hvor en dyrlæge beslutter at skaffe
sig adgang til et dyrehold efter dyreværnslovens
§ 24 a - dvs. at foretage et tvangsindgreb uden for
strafferetsplejen - skal vedkommende dyrlæge overholde
bestemmelserne i retssikkerhedsloven. Det gælder også,
selv om besætningsejeren er indforstået med, at
dyrlægen foretager kontrol.
Efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, finder
lovens kapitel 2 og 3 anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages
af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som
består i husundersøgelse (§ 1, stk. 1,
nr. 1) eller i undersøgelse eller beslaglæggelse af
breve og andre papirer (§ 1, stk. 1, nr. 2).
Gennemgang og kontrol af private optegnelser,
forretningspapirer, regnskaber, protokoller, logbøger mv.,
der foretages som led i tilsynet, er omfattet af bestemmelsen i
§ 1, stk. 1, nr. 2. Dette gælder, uanset om
oplysningerne opbevares i papirform eller elektronisk form.
Undersøgelse eller beslaglæggelse af andre
genstande end breve og andre papirer er omfattet af
retssikkerhedslovens § 1, stk. 2, nr. 2. Det
betyder, at det kun er reglerne i lovens kapitel 3, der finder
anvendelse i forbindelse med sådanne
undersøgelser.
Retssikkerhedslovens kapitel 2 indeholder dels et
proportionalitetsprincip, dels forskellige bestemmelser om
fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindgreb. Det
følger således af lovens § 3, at en
række af forvaltningslovens bestemmelser skal finde
anvendelse ved beslutninger om iværksættelse af
tvangsindgreb. Efter lovens § 5, stk. 1, skal
myndigheden som udgangspunkt foretage forudgående
underretning om det planlagte tvangsindgreb. Kravet om
forudgående underretning kan dog fraviges helt eller delvist,
hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse
ellers ville forspildes, jf. § 5, stk. 4. Hvis
tvangsindgrebet gennemføres uden forudgående
underretning, skal myndigheden dog samtidig med
gennemførelsen oplyse den berørte borger om bl.a.
hovedformålet med indgrebet, det faktiske og retlige grundlag
herfor samt begrundelsen for, at myndigheden har undladt den
forudgående underretning.
Retssikkerhedslovens kapitel 3 omhandler forholdet til
strafferetsplejen ved gennemførelse af tvangsindgreb. Det
følger således af § 9, stk. 1, at hvis
en person med rimelig grund mistænkes for at have
begået en strafbar lovovertrædelse, skal tvangsindgreb
over for den mistænkte, der har til formål at
tilvejebringe oplysninger om det forhold, mistanken omfatter,
gennemføres efter retsplejelovens regler. Dette gælder
dog ikke, hvis tvangsindgrebet sker for at tilvejebringe
oplysninger til brug for behandlingen af andre
spørgsmål end fastsættelse af straf.
Kontrolmyndighederne har ikke i dag hjemmel til at medtage
dokumenter eller andet materiale med henblik på at anvende
det som bevis i en sag om overtrædelse af
dyreværnsloven. Såfremt kontrolmyndighederne
ønsker at medtage dokumenter eller genstande med henblik
på bevisførelse eller nærmere
undersøgelse, må de derfor indhente bistand fra
politiet, der kan foretage beslaglæggelse i medfør af
reglerne i retsplejelovens kapitel 74.
Efter retsplejelovens § 802 kan genstande, som en
mistænkt har rådighed over, beslaglægges, hvis
den pågældende er mistænkt for en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og
der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som
bevis.
Efter retsplejelovens § 803 kan genstande, som en
person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
beslaglægges som led i efterforskningen af en
lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,
hvis der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som
bevis.
En afgørelse om beslaglæggelse træffes
efter politiets begæring. Afgørelsen træffes som
udgangspunkt af retten ved kendelse, jf. retsplejelovens
§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets
øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes,
kan politiet dog træffe beslutning om beslaglæggelse,
jf. § 806, stk. 3. Hvis den, indgrebet retter sig
mod, fremsætter anmodning herom, skal politiet snarest muligt
og senest inden 24 timer forelægge sagen for retten, der ved
kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.
Efter § 807 er det politiet, der
iværksætter beslaglæggelsen. Hvis
beslaglæggelsen foretages uden retskendelse i medfør
af reglen i § 806, stk. 3, skal politiet vejlede den
pågældende om muligheden for at få
spørgsmålet indbragt for retten.
3.2. Justitsministeriets
overvejelser
Som anført ovenfor under pkt. 3.1 må
kontrolmyndigheder på dyrevelfærdsområdet, der
ønsker at medtage dokumenter eller andet bevismateriale,
indhente bistand fra politiet, der kan foretage
beslaglæggelse af det pågældende materiale i
medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 74.
På andre områder, hvor kontrollen varetages af
myndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, har tilsynsmyndighederne adgang til at medtage
bevismateriale mv. i forbindelse med kontrolbesøg.
Dette gælder f.eks. i forbindelse med kontrol af
overholdelsen af fødevarelovgivningen. Det følger
således af fødevarelovens § 54, stk. 1,
at fødevarevirksomheder skal yde tilsynsmyndighederne
fornøden bistand ved kontrol, prøveudtagning,
kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrift af
elektroniske data. Efter fødevarelovens § 54,
stk. 3, kan tilsynsmyndighederne endvidere - mod kvittering -
udtage eller pålægge fødevarevirksomheder at
udtage prøver af fødevarer, materialer, genstande
mv.
Fødevarestyrelsen har tilkendegivet, at der i visse
situationer er behov for, at tilsynsmyndigheder, der kontrollerer
dyrevelfærden i besætninger, på samlesteder mv.,
selv kan medtage materiale med henblik på at undersøge
og dokumentere overtrædelser af
dyreværnslovgivningen.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis
der under en besætningskontrol konstateres sygelige tilstande
hos et eller flere døde dyr, der skal sendes til
destruktion. Der kan f.eks. være tale om kraftig afmagring,
skuldersår, alvorlige halebid, store komplicerede brok eller
voldsomme hævelser på lemmerne, der kan indikere en
ældre ledbetændelse eller et gammelt brud. I
sådanne tilfælde er der efter Fødevarestyrelsens
vurdering behov for, at den kontrollerende dyrlæge kan
medtage dyret eller udtage prøver af de døde dyrs
læsioner med henblik på yderligere undersøgelse
og eventuel bevisførelse i en efterfølgende
straffesag for overtrædelse af dyreværnsloven.
Undersøgelsen vil kunne dokumentere både tilstandens
karakter og ofte også give et ret præcist bud på
tilstandens varighed.
Herudover har Fødevarestyrelsen peget på, at der
også i visse tilfælde vil kunne være behov for at
aflive dyr med henblik på at udtage prøver herfra. Det
vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der i
forbindelse med en besætningskontrol eller ved afgangskontrol
på et samlested konstateres en eller flere af de
ovennævnte sygelige tilstande. Sker kontrollen på et
afgangssted, er situationen ofte den, at de pågældende
dyr ikke er transportegnede og af den grund må aflives, men
særligt hvis der er tale om såkaldte ophelede
skuldersår, er situationen en anden. Søerne vil oftest
være transportegnede, og skuldersårene er ikke
umiddelbart synlige og kan derfor ikke dokumenteres ved
fotografier. Der vil derfor kunne være behov for at aflive
dyret for at udtage en prøve fra dyrets skulder.
Endvidere vil der også efter Justitsministeriets
opfattelse kunne forekomme tilfælde, hvor der er behov for at
medtage dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data, eller
kopier heraf.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
der fastsættes regler om, at tilsynsmyndighederne som led i
kontrollen af dyrevelfærd kan medtage dokumenter, herunder
udskrift af elektroniske data, eller kopier heraf samt udtage
prøver fra levende eller døde dyr mod
kvittering.
Justitsministeriet foreslår endvidere, at der
fastsættes regler om, at dyrlæger ansat i
tilsynsmyndigheden kan aflive et dyr med henblik på at udtage
en prøve, hvis det skønnes nødvendigt for at
dokumentere en mulig overtrædelse af regler i
dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør
heraf.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at
tilsynsmyndighederne er omfattet af retssikkerhedslovens
regler.
Hvis tilsynsmyndighederne ønsker at medtage dokumenter,
herunder udskrift af elektroniske data, skal dette således
ske i henhold til reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3,
mens tilsynsmyndighedernes undersøgelse og medtagelse af
andre genstande end breve eller papirer skal ske i henhold til
reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 3.
Som anført ovenfor følger det af
retssikkerhedslovens kapitel 3, at tvangsindgreb over for en
person, der med rimelig grund mistænkes for at have
begået en strafbar lovovertrædelse, i almindelighed
skal gennemføres efter retsplejelovens regler, hvis
tvangsindgrebet sker med henblik på at tilvejebringe
oplysninger om de forhold, som mistanken omfatter jf. de
nærmere regler herom i retssikkerhedslovens § 9.
Hvis tilsynsmyndighederne forud for en kontrol er bekendt med
oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund
mistænkes for en strafbar overtrædelse af
dyreværnslovgivningen, kan genstande, der skal tilvejebringe
oplysninger om disse forhold, således i reglen ikke medtages
i medfør af den foreslåede bestemmelse. I stedet
må tilsynsmyndighederne indhente bistand fra politiet, der
kan foretage beslaglæggelse i medfør af reglerne i
retsplejelovens kapitel 74.
Det samme er tilfældet, hvis tilsynsmyndighederne under
en kontrol får kendskab til oplysninger, der kan begrunde, at
en person med rimelig grund mistænkes for en strafbar
overtrædelse af dyreværnsloven.
Kravet om, at der skal være rimelig grund til en
sådan mistanke, indebærer, at mistanken skal være
baseret på fornødne konkrete, objektive oplysninger i
den pågældende sag. Om dette er tilfældet, beror
på en samlet konkret vurdering i den enkelte sag.
Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der selvsagt
ikke foreligge en mistanke, der indebærer, at
beslaglæggelse skal ske i medfør af retsplejelovens
regler. Det samme gælder i tilfælde, hvor en myndighed
f.eks. ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis
kan give anledning til mistanke - f.eks. på baggrund af
generelle erfaringer med en bestemt branche eller virksomhed. En
mere almindelig erfaringsbaseret fornemmelse hos den
pågældende myndighed om, at der kan være noget
galt, indebærer således ikke, at der foreligger
mistanke om et strafbart forhold.
Justitsministeriet foreslår, at der i tilknytning til
denne adgang for de veterinære myndigheder til at aflive et
dyr med henblik på at udtage prøver, fastsættes
regler om fuld erstatning. Personer, hvis dyr er blevet aflivet med
henblik på udtagning af prøver, skal således
have krav på erstatning for den derved forvoldte skade, hvis
der ikke efterfølgende rejses påtale for
overtrædelse af dyreværnslovgivningen, hvis
påtale opgives, eller hvis der sker frifindelse. Erstatning
skal dog kunne nedsættes eller nægtes, hvis den
pågældende selv har givet anledning til
foranstaltningerne. Den foreslåede erstatningsbestemmelse
svarer således for så vidt angår
ansvarsgrundlaget til reglerne i retsplejelovens kapitel 93
a.
Sager om erstatning for uberettiget aflivning behandles af den
myndighed, der har foretaget indgrebet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13
(dyreværnslovens § 24 a, stk. 6 og 7).
4. Påbudshjemmel
4.1. Gældende ret
Dyreværnslovens kapitel 4 (§§ 20-24)
indeholder en række tilsynsbestemmelser, der har til
formål at sikre, at dyr behandles forsvarligt.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1 følger det af
dyreværnslovens § 24 a, stk. 1, at
justitsministeren efter forhandling med fødevareministeren
kan fastsætte regler om, at ansatte dyrlæger i
fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen og
privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen
er bemyndiget hertil, kan foretage kontrol med henblik på
beskyttelse af dyrs velfærd.
Med hjemmel i denne bestemmelse har Justitsministeriet udstedt
bekendtgørelse nr. 1197 af 19. december 2003 om
stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste,
som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige
forhold. I overensstemmelse med vedtagelse nr. V 45, som et flertal
af Folketingets medlemmer vedtog under Folketingets forhandlinger
om forespørgsel nr. F 27 af 30. januar 2003, blev frekvensen
af den stikprøvevise kontrol med besætningsejeres
overholdelse af regler om beskyttelse af dyrs velfærd med
bekendtgørelsen øget fra 2 pct. til 5 pct. Med
bekendtgørelsen blev velfærdskontrollen endvidere
udvidet til at omfatte flere dyrevelfærdsregler end
hidtil.
Siden januar 2004 har Fødevarestyrelsen således
årligt udført velfærdskontrol i mindst 5 pct. af
alle besætninger bestående af følgende
husdyr-arter: Svin, kvæg, får, geder, heste, pelsdyr,
æglæggende høner, slagtekyllinger samt andet
fjerkræ (ænder, kalkuner og gæs). Kontrollen, der
i dag forestås af dyrlæger ansat i
fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen samt
privatpraktiserende dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen
er bemyndiget dertil, har til formål at sikre, at reglerne i
dyreværnsloven og forskrifter udfærdiget med hjemmel i
dyreværnsloven overholdes.
Under fødevareregionernes kontrolbesøg vurderes
det, om dyrevelfærdslovgivningen er overholdt. Hvis det ikke
er tilfældet, har fødevareregionen som udgangspunkt to
muligheder: Enten at give en indskærpelse eller indgive en
politianmeldelse.
En indskærpelse er ikke en afgørelse, men alene
en præcisering af gældende regler på et
område. Indskærpelser anvendes ved forhold af meget
forskelligartet karakter. I visse tilfælde følges
indskærpelsen op af et efterfølgende besøg til
kontrol af, at det indskærpede forhold er blevet rettet. Hvis
det indskærpede forhold ikke er blevet rettet, kan
indskærpelsen følges op af en politianmeldelse.
I tilfælde hvor det under en kontrol konstateres, at der
er tale om groft uforsvarlig behandling af dyr, gives der ikke en
indskærpelse. Derimod indgiver fødevareregionen en
anmeldelse til politiet i medfør af dyreværnslovens
§ 20, stk. 1, hvorefter en dyrlæge, der bliver
bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, skal anmelde
forholdet til politiet, medmindre forholdet ikke er groft og i
øvrigt straks rettes.
Dyreværnsloven indeholder ikke i dag en generel hjemmel
til, at fødevareregionerne kan udstede påbud til
besætningsejere om at træffe særlige
foranstaltninger med henblik på at rette op på
overtrædelser af dyreværnsloven, regler udstedt med
hjemmel heri eller regler i EU-forordninger om forsvarlig
behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd, som
konstateres i forbindelse med velfærdskontrollen.
Fødevareregionerne kan derfor kun meddele påbud
på dyreværnsområdet i de få tilfælde,
hvor en sådan adgang er særskilt hjemlet.
En særskilt hjemmel til at meddele påbud på
dyreværnsområdet er indeholdt i lov nr. 336 af 16. maj
2001 om hold af slagtekyllinger og lov nr. 528 af 6. juni 2007 om
hold af heste.
Efter § 11 i loven om hold af slagtekyllinger skal
en fødevareregion, der konstaterer
dyrevelfærdsmæssige problemer i et kyllingehus,
påbyde den ansvarlige producent at rette op på de
utilstrækkelige forhold inden for en nærmere fastsat
frist. Hvis det findes påkrævet, skal
fødevareregionen endvidere påbyde producenten at
udarbejde en redegørelse for de tiltag, som er
nødvendige for at udbedre forholdene. Efter lovens
§ 12 kan fødevareregionerne endvidere påbyde
producenten at nedsætte belægningen af
slagtekyllinger.
Efter hestelovens § 33 kan en fødevareregion,
der konstaterer overtrædelser af reglerne i hesteloven eller
regler fastsat i medfør heraf, påbyde den ansvarlige
for hesteholdet at rette op på disse forhold inden for en
nærmere fastsat frist. En tilsvarende adgang til at udstede
påbud gælder for politiet.
Herudover er der også i Justitsministeriets
bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse
af dyr under transport, der supplerer Rådets forordning nr.
1/2005/EF af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under
transport og dermed forbundne aktiviteter mv., fastsat regler om
påbud. Det følger således af
bekendtgørelsens § 31, at Fødevarestyrelsen
eller politiet kan meddele den ansvarlige for en dyretransport
påbud om at træffe enhver
afhjælpningsforanstaltning, som findes nødvendig for
at sikre dyrenes velfærd, hvis det konstateres, at regler i
transportforordningen eller bekendtgørelsen ikke er
overholdt.
4.2. Justitsministeriets
overvejelser
Hvis det under et kontrolbesøg konstateres, at
dyrevelfærdslovgivningen ikke er overholdt, har den
kontrollerende dyrlæge i dag mulighed for enten at give en
indskærpelse eller at indgive en politianmeldelse.
Der kan dog forekomme situationer, hvor det - af hensyn til at
sikre dyrenes velfærd - bør være muligt at
påbyde en ændring af forholdene uden at skulle afvente
forløbet af en politianmeldelse. Dette kunne eksempelvis
være tilfældet ved mangelfuld pleje af syge dyr, hvor
den besætningsansvarlige i givet fald ville kunne
pålægges at flytte dyret til en egnet sygesti eller
lignende og straks iværksætte den nødvendige
pleje.
Endvidere har en arbejdsgruppe under Justitsministeriet i maj
2008 i en rapport om skuldersår hos søer
foreslået, at der i forbindelse med overskridelse af
grænseværdier for skuldersår i en
svinebesætning etableres et reaktionssystem, der kan sikre,
at der sker en effektiv nedbringelse af antallet af
skuldersår hos søer. Arbejdsgruppen har på den
baggrund foreslået, at en svinebesætning, der
overskrider grænseværdierne for skuldersår, skal
tildeles et såkaldt »gult kort«. Det gule kort
skal meddeles af Fødevarestyrelsen på baggrund af en
indberetning fra dyrlægen.
Ifølge arbejdsgruppens rapport skal meddelelsen af et
gult kort have to konsekvenser for den berørte
besætning: For det første skal besætningen
indgå i den pulje, som ligger til grund for
Fødevarestyrelsens risikoudpegning af svinebesætninger
til 5 procents velfærdskontrol. For det andet skal der skal
stilles krav om, at besætningsejeren iværksætter
og implementerer en obligatorisk handlingsplan, der udarbejdes i
samråd mellem besætningsejeren og den dyrlæge,
der er tilknyttet besætningen.
Arbejdsgruppens anbefalinger om etablering af en »gult
kort«-ordning er efterfølgende gjort til en del af det
forlig på veterinærområdet, som den 22. august
2008 blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og
Radikale Venstre. Det fremgår således bl.a. af
forliget, at der skal etableres en styrket incitamentsstruktur i
forhold til dyrevelfærd, herunder en »gult
kort«-ordning i relation til skuldersår.
Dyreværnsloven indeholder ikke i dag hjemmel til at
fastsætte regler, der pålægger den ansvarlige for
en besætning en pligt til at træffe særlige
foranstaltninger med henblik på at leve op til
dyreværnslovgivningen, herunder regler om at den
pågældende skal udarbejde og følge en
handlingsplan.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
der indføres en påbudsordning, som indebærer, at
myndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri kan meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om
inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som
findes nødvendige for at overholde regler i
dyreværnsloven, regler fastsat i medfør af denne lov
eller regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger
om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs
velfærd. De pågældende myndigheder kan udstede et
sådant påbud, hvis ansatte i eller under Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller
privatpraktiserende dyrlæger, der er bemyndiget til at
foretage kontrol efter § 24 a, konstaterer, at regler i
dyreværnsloven eller regler udstedt i medfør af
dyreværnsloven er overtrådt.
Det bemærkes i den forbindelse, at konstateringen af
visse overtrædelser af dyreværnslovgivningen
kræver klinisk diagnostiske kompetencer. Det gælder
eksempelvis i forhold til sygdom, gamle knoglebrud mv. I
sådanne tilfælde forudsættes det, at den
overtrædelse, der ligger til grund for påbudet, er
konstateret af en person, der har den fornødne
veterinærfaglige indsigt.
Det følger af dyreværnslovens § 21, at
hvis et dyr behandles uforsvarligt, kan politiet give den
ansvarlige for dyret pålæg om dyrets behandling.
Pålægget kan eksempelvis vedrøre fodring,
behandling for sygdom, brug, opstaldning mv. I de tilfælde,
hvor dyret er sygt eller kommet uhelbredeligt til skade, kan
politiet meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det
vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Hvis den
ansvarlige for dyret ikke efterkommer et behandlings- eller
aflivningspålæg efter § 21, kan vedkommende
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.
§ 28, stk. 3.
Et pålæg efter § 21 er således
forbeholdt situationer, hvor der er tale om uforsvarlig behandling
af et dyr, mens den ovenfor foreslåede påbudsordning
vil kunne finde anvendelse i forhold til enhver overtrædelse
af dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør
heraf.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at et
pålæg udstedt i medfør af § 21 skal
have fortrinsret, således at myndigheder under Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke kan meddele
påbud om særlige foranstaltninger, hvis den ansvarlige
for dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. Tilsvarende foreslås det, at et påbud om
særlige foranstaltninger bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter
§ 21 vedrørende samme forhold.
Adgangen til at udstede påbud har ingen betydning for
dyrlægers anmeldelsespligt jf. dyreværnslovens
§ 20, stk. 1, 1. pkt. En dyrlæge, der i
forbindelse med velfærdskontrollen bliver bekendt med, at et
dyr behandles uforsvarligt, skal således anmelde forholdet
til politiet i medfør af den almindelige anmeldelsespligt i
dyreværnslovens § 20, stk. 1, medmindre det
konstaterede forhold ikke er groft og i øvrigt straks
rettes.
Det foreslås, at afgørelser om påbud om
særlige foranstaltninger skal kunne påklages til
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager. Af
hensyn til hurtigst muligt at kunne sikre dyrenes velfærd
foreslås det, at klage som udgangspunkt ikke har
opsættende virkning, medmindre Sekretariatet for
Fødevare- og Veterinærklager træffer
afgørelse herom. Det foreslås endvidere, at
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse i en klagesag ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Justitsministeriet foreslår, at det skal være
strafbart ikke at efterkomme et påbud om at træffe
særlige foranstaltninger inden for den fastsatte frist. Hvis
den ansvarlige for et dyrehold ikke efterkommer et påbud
inden for den fastsatte frist, vil vedkommende således kunne
straffes for såvel overtrædelse af dyreværnsloven
som for manglende efterkommelse af påbudet.
En tilsvarende påbudsordning foreslås
indført i forhold til overtrædelser af regler i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte, lov
om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin og
lov om udendørs hold af svin samt af regler fastsat i
medfør af disse tre love.
Justitsministeriet foreslår endvidere, at der
indsættes en bestemmelse, der bemyndiger justitsministeren
til at fastsætte regler om, at fødevareregionerne kan
pålægge den ansvarlige for et dyrehold at modtage
rådgivning samt at udarbejde og gennemføre en
handlingsplan med henblik på at udbedre
dyrevelfærdsmæssige problemer i
besætningen.
En sådan handlingsplan vil bl.a. kunne indeholde en
oversigt over indsatsområder og initiativer - herunder f.eks.
ændring af staldindretning og kompetenceløft hos
personalet. Endvidere bør handlingsplanen indeholde en
tidsfrist for gennemførelse af initiativerne.
Fødevareregionens påbud om rådgivning,
udarbejdelse af handlingsplan mv. skal kunne påklages til
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager i
overensstemmelse med de regler, som foreslås indført i
forhold til påbud om særlige foranstaltninger.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17-19
(dyreværnslovens §§ 24 b, 24 c og 24 d og
§ 28, stk. 2), lovforslagets § 4, nr. 1 og 2
(§ 9 b og § 10, stk. 1, i lov om
indendørs hold af drægtige søer og gylte),
lovforslagets § 5, nr. 1 og 2 (§ 7 a og §
8, stk. 1, i lov om indendørs hold af smågrise,
avls- og slagtesvin) og lovforslagets § 6, nr. 1 og 2
(§ 15 a og § 17, stk. 1, i lov om
udendørs hold af svin).
5. Betaling for dele af
velfærdskontrollen
5.1. Gældende ret
Efter dyreværnslovens § 31 a kan
justitsministeren fastsætte regler om betaling for
omkostninger ved kontrolopgaver samt i forbindelse med tilladelser,
godkendelser, autorisationer eller dispensationer, der meddeles i
medfør af loven, eller regler, der er fastsat i henhold til
loven eller forordninger udstedt af Det Europæiske
Fællesskab.
Bestemmelsen i § 31 a blev indsat ved lov nr. 80 af
9. februar 1999 om ændring af dyreværnsloven. Ved lov
nr. 384 af 28. maj 2003 om ændring af
dyreværnsloven blev den eksisterende
bemyndigelse til at kræve betaling i forbindelse med
tilladelser mv. udvidet, således at der mere generelt kan
kræves betaling for kontrol af dyrs velfærd. Baggrunden
var et ønske fra regeringens side om at skærpe
kontrolindsatsen på visse områder og finansiere
skærpelsen via betaling fra de berørte
besætningsejere, jf. Folketingstidende 2002-2003,
tillæg A, sp. 2843 f.
I sin nuværende udformning giver bestemmelsen
justitsministeren adgang til at kræve betaling for
omkostninger ved kontrolforanstaltninger og lignende, der ikke
specifikt er knyttet til udstedelsen af tilladelser, godkendelser
mv. Det fremgår af de ovennævnte forarbejder til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, sp.
2843 f., at det var hensigten bl.a. at udnytte bemyndigelsen til at
kræve betaling for dyrevelfærdsmæssig kontrol af
dyr på markeder og ved pålæsning af dyr på
samlesteder samt for efterfølgende kontrol af ruteplaner, nu
kaldet logbøger, i forbindelse med dyretransporter.
Bestemmelsen i § 31 a er anvendt til at kræve
betaling for embedsdyrlægers kontrol af dyrs velfærd
på markeder, dyrskuer, udstillinger mv., jf. § 48 i
bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af
dyr på samlesteder og andre samlinger, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 375 af 24. maj 2005. Bestemmelsen er
ligeledes anvendt til at kræve betaling for
embedsdyrlægers godkendelse af logbøger ved transport
af dyr, jf. § 33 i bekendtgørelse nr. 1729 af 21.
december 2006 om beskyttelse af dyr under transport.
5.2. Justitsministeriets
overvejelser
5.2.1. Gebyrer for opfølgende
besøg
Det følger af veterinærforliget, at der skal
indføres en incitamentsstruktur, der motiverer
besætningsejerne til at overholde reglerne, da de
såkaldte opfølgende besøg fremover skal
gebyrpålægges.
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at
opfølgende besøg vil kunne finde sted med henblik
på at konstatere, om en besætningsejer har efterkommet
et påbud, jf. dyreværnslovens § 24 b,
stk. 1.
Herudover vil opfølgende besøg kunne finde sted
som led i den »gult kort«-ordning, der ifølge
forliget skal indføres i relation til skuldersår hos
søer. Det følger af rapporten fra Justitsministeriets
arbejdsgruppe om skuldersår hos søer, at
besætninger, der overskrider grænseværdierne for
antal skuldersår, skal tildeles et gult kort. Arbejdsgruppen
foreslår, at besætningen herefter har 9 måneder
til at få bragt antallet af skuldersår ned på et
acceptabelt niveau. Hvis besætningen efter udløbet af
denne periode igen indberettes af dyrlægen for fortsat
overskridelse af grænseværdierne for antallet af
skuldersår, skal besætningen have kontrolbesøg
hver tredje måned, indtil det konstateres, at
besætningen er under de tilladte grænseværdier.
Arbejdsgruppen har foreslået, at det overvejes, at
gebyrpålægge disse opfølgende
kontrolbesøg.
Som anført ovenfor under pkt. 5.1 kan justitsministeren
i medfør af dyreværnslovens § 31 a
fastsætte regler om betaling af omkostningerne ved
kontrolopgaver mv.
Der må imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse
udvises varsomhed i forbindelse med udnyttelsen af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 31 a til at opkræve
betaling for kontrolaktiviteter, som ligger ud over de konkrete
kontrolaktiviteter, der er forudsat i forarbejderne til
§ 31 a, og som ikke er knyttet til autorisationer,
godkendelser eller lignende.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at det er
tvivlsomt, om bestemmelsen i § 31 a giver den
fornødne hjemmel til at indføre gebyrer for
tilsynsmyndighedernes opfølgende besøg.
Justitsministeriet foreslår derfor, at der
indføres særskilt lovhjemmel til opkrævning af
gebyrer hos besætningsejerne til dækning af udgifterne
til de opfølgende besøg. Det foreslås
således, at der indføres en bestemmelse, hvorefter
udgifterne til opfølgende besøg i forbindelse med
egenkontrollen eller som følge af et påbud efter
§ 24 b afholdes af den enkelte besætningsejer,
medmindre justitsministeren bestemmer andet.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at de
opfølgende besøg kun finder sted i besætninger,
hvor der konkret har vist sig at være problemer med dyrenes
velfærd.
5.2.2. Finansiering af
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller
Det følger endvidere af veterinærforliget, at
dyrevelfærdsrejseholdet skal styrkes, således at det
kan foretage tematiserede kontroller på særlige
problemområder, f.eks. i forhold til mindre besætninger
som ikke er omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler.
Dyrevelfærdsrejseholdets kontroller vil blive foretaget i
besætninger, på samlesteder og eventuelt ved
transporter.
Ved tematiserede kontroller forstås kontroller, der
tager udgangspunkt i strukturelle dyrevelfærdsproblemer
på tværs af besætninger. Der vil være tale
om nye opgaver, idet dyrevelfærdsrejseholdets kontrol vil
fokusere på forhold eller kontrolpunkter, der ikke er
omfattet af rejseholdets nuværende kontrol. Der vil
således blive tale om udførelse af en fokuseret
kontrol af udvalgte bestemmelser, som f.eks. er valgt på
grundlag af aktuelle problemstillinger i stedet for en
fuldstændig kontrol af alle velfærdsbestemmelser.
Under forhandlingerne om forliget blev det lagt til grund, at
denne styrkelse af dyrevelfærdsrejseholdet skal
gebyrfinansieres. Det er således foreslået, at
omkostningerne finansieres ved et basisgebyr for alle
besætninger med mindst 10 landbrugsdyr.
I modsætning til de opfølgende besøg, der
er rettet mod besætninger, hvor der konkret har vist sig at
være problemer med dyrenes velfærd, vil det i vidt
omfang bero på tilfældigheder, hvem der udsættes
for dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller.
Justitsministeriet finder derfor, at det vil være
uhensigtsmæssigt og til en vis grad konkurrenceforvridende,
hvis den enkelte, tilfældigt udvalgte besætningsejer
skulle betale for den konkrete kontrol.
I stedet bør de samlede udgifter til dækning af
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller fordeles
på alle de besætningsejere, der vil kunne blive
undergivet en tematiseret kontrol. Det foreslås derfor, at
udgifterne fordeles på de besætningsejere, der i
forvejen er undergivet den nuværende såkaldte 5
pct.-stikprøvekontrol, dvs. ejere af besætninger med
mindst 10 landbrugsdyr eller heste, jf. bekendtgørelse nr.
1197 af 19. december 2003 om stikprøvekontrol af
velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med
henblik på landbrugsmæssige formål.
Ved landbrugsdyr forstås hvirveldyr - bortset fra fisk
reptiler og padder - som holdes med henblik på produktion af
fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på
andre landbrugsmæssige formål. Ved heste forstås
både heste, der holdes til landbrugsmæssige
formål, og heste, der holdes med henblik på andre
formål, f.eks. heste, der holdes som hobby, på
rideskole mv.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
der indføres en bestemmelse, hvorefter ejere af
besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste betaler et
årligt beløb på 108 kr. til dækning af
udgifterne i forbindelse med dyrevelfærdsrejseholdets
tematiserede kontroller. Beløbet betales pr.
besætning.
Beløbet fastsættes således, at den samlede
betaling dækker de udgifter, der er afholdt af det offentlige
i forbindelse med kontrollen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14
(dyreværnslovens §§ 24 e og 24
f).
6. Hold og fremvisning af dyr i
cirkus
6.1. Gældende ret
Efter dyreværnslovens § 17, stk. 1,
må dyr ikke dresseres eller bruges til fremvisning,
cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret
herved påføres væsentlig ulempe. Efter
§ 17, stk. 2, 1. pkt., må vilde dyr ikke
anvendes ved forestillinger i cirkus, varietéer og lignende
virksomheder.
Begrebet »vilde dyr« er ikke defineret i loven. Af
forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at forbudet mod
fremvisning af vilde dyr blev indført bl.a. på
baggrund af en række henvendelser fra Foreningen til Dyrenes
Beskyttelse, der var af den opfattelse, at dressur, fremvisning og
transport af vilde dyr som f.eks. løver, tigre og
bjørne var uforenelig med disse dyrs natur, jf.
Folketingstidende 1961/62, tillæg A, sp. 638 (lovforslag L
115).
Dyreværnsudvalget har i den betænkning, der
lå til grund for dyreværnsloven fra 1991, bl.a.
anført, at afgrænsningen af, om et dyr er vildt i
dyreværnslovens forstand, ikke bør drages ved, om der
er tale om et rovdyr, men ved, om det vil være i
overensstemmelse med dyrets natur at blive dresseret, fremvist og
transporteret. På den baggrund antager udvalget, at ethvert
dyr, der ikke sædvanligvis holdes som husdyr i Danmark, samt
visse dyr, der holdes som husdyr i Danmark f.eks. ræve og
hjorte, er omfattet af forbudet, jf. betænkning nr. 1154/1988
s. 102.
Justitsministeren kan i medfør af lovens
§ 17, stk. 4, meddele undtagelse fra forbudet mod at
anvende vilde dyr i cirkus, varietéer og lignende
virksomheder, hvis det er ubetænkeligt. Ved vurderingen af,
om det vil være ubetænkeligt at dispensere fra
forbudet, skal såvel hensynet til de pågældende
dyrs velfærd som hensynet til sikkerhedsmæssige
overvejelser i forhold til de ansattes og publikums sikkerhed
inddrages.
Justitsministeriet har med assistance fra Det Veterinære
Sundhedsråd udarbejdet vejledning nr. 178 af 15. november
1999 vedrørende ansøgninger om fremvisning af vilde
dyr i cirkus mv. Som bilag til vejledningen er der optrykt tre
lister, der skal betragtes som et vejledende udgangspunkt:
- En liste over
dyrearter, der er omfattet af dyreværnslovens § 17,
stk. 2, og hvor dispensation til fremvisning i almindelighed
ikke kan forventes (den såkaldte negativliste der omfatter
bl.a. næsehorn, tapirer, flodheste, giraffer, sæler,
hvaler, søkøer, løver, tigre, leoparder,
geparder, bjørne mv.).
- En liste over
dyrearter, der ikke er omfattet af dyreværnslovens
§ 17, stk. 2, og hvor fremvisning derfor ikke
kræver dispensation fra Justitsministeriet (den
såkaldte positivliste der omfatter domesticerede dyr, som
bl.a. tamme heste, hunde, katte, kaniner mv.).
- En liste over
dyrearter, der er omfattet af dyreværnslovens § 17,
stk. 2, og hvor dispensation kræver en konkret vurdering
(omfatter bl.a. elefanter, vilde heste (herunder zebraer),
søløver, vilde fugle mv.).
Justitsministeriet anmoder efter fast praksis Rådet
vedrørende hold af særlige dyr om en udtalelse i sager
om dispensation fra forbudet mod anvendelse af vilde dyr i
cirkusforestillinger mv., før ministeriet træffer
afgørelse i sagen.
6.2. Anbefalinger fra arbejdsgruppen
om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv.
Justitsministeren nedsatte i marts 2007 en arbejdsgruppe, der
blev anmodet om at foretage en gennemgang af de
dyrevelfærdsmæssige aspekter, som knytter sig til hold
og fremvisning af dyr i cirkus eller andre foretagender, der ikke
er godkendt som zoologiske anlæg, og udarbejde forslag til
regler om hold og fremvisning af dyr i cirkus mv.
Arbejdsgruppen blev nedsat bl.a. på baggrund af en
udtalelse af 21. juli 2003 fra Rådet vedrørende hold
af særlige dyr, hvor rådet foreslog, at der fremover
ikke skulle gives dispensation fra dyreværnslovens forbud mod
fremvisning af vilde dyrearter - som f.eks. elefanter og
søløver - i cirkus.
Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort og sendt i
høring den 3. november 2008.
6.2.1. Hold og fremvisning af vilde
dyr i cirkus
Arbejdsgruppens drøftelse af spørgsmålet
om hold og fremvisning af dyr i cirkus har ikke alene drejet sig om
dyrevelfærd, men har bl.a. også berørt de etiske
og sikkerhedsmæssige aspekter, der knytter sig til hold og
fremvisning af vilde dyr i cirkus.
Tre af arbejdsgruppens medlemmer (medlemmerne udpeget efter
indstilling fra Det Dyreetiske Råd, Rådet
vedrørende hold af særlige dyr og Dyrenes Beskyttelse)
finder ud fra principielle etiske betragtninger, at det er
uacceptabelt at dressere og fremvise vilde dyr i cirkus. Der er dog
i hele arbejdsgruppen enighed om, at hvis dyr, herunder vilde dyr,
fremvises i cirkus, skal der fastsættes regler, der sikrer
disse dyr en god velfærd.
Fem af arbejdsgruppens medlemmer (arbejdsgruppens formand,
Justitsministeriets medlem samt medlemmerne udpeget efter
indstilling fra Rigspolitiet, Cirkusdirektørforeningen og
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark) har ikke principielle
indvendinger mod fremvisning af vilde dyr i cirkus, hvis det kan
ske på en måde, der sikrer dyrene en acceptabel
velfærd. Medlemmet udpeget efter indstilling fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke fundet, at
ministeriet bør udtale sig om, hvorvidt det ud fra etiske
overvejelser er acceptabelt at fremvise vilde dyr i cirkus.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der i forhold til hold
af visse dyr er en nær sammenhæng mellem
sikkerhedsmæssige og dyrevelfærdsmæssige
overvejelser.
Dette gælder i forhold til elefanter, hvor det efter
arbejdsgruppens opfattelse er afgørende, at dyrene kan
opstaldes under forhold, der på en gang tilgodeser hensynet
til publikums sikkerhed og til elefanternes velfærd.
Tre af arbejdsgruppens medlemmer (medlemmerne udpeget efter
indstilling fra Det Dyreetiske Råd, Rådet
vedrørende hold af særlige dyr og Dyrenes Beskyttelse)
finder, at elefanter kun vil kunne holdes på en
sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde under turnéen,
hvis de - når de ikke er i manegen - opstaldes i
transportvognen. Da dette imidlertid ikke vil være
dyrevelfærdsmæssigt acceptabelt, finder de
pågældende medlemmer ikke, at elefanter er egnede til
fremvisning i omrejsende cirkus.
De tre medlemmer finder desuden ikke, at det i praksis er
muligt at give elefanter og søløver passende forhold
i den periode, hvor cirkus turnerer, idet det efter disse
medlemmers opfattelse ikke er muligt at opstalde disse vilde dyr
på en måde, der i tilstrækkelig grad tilgodeser
dyrenes adfærdsmæssige behov. Disse medlemmer finder
derfor, at hvis de nævnte vilde dyr skal kunne fremvises i
cirkus, bør det alene ske i cirkus, der fremviser dyr fra et
fast stade.
De øvrige medlemmer af arbejdsgruppen (arbejdsgruppens
formand, Justitsministeriets medlem og medlemmerne udpeget efter
indstilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Rigspolitiet, Cirkusdirektørforeningen og
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark) anerkender, at hold og
fremvisning af elefanter i cirkus er forbundet med en
sikkerhedsrisiko. Det er imidlertid disse medlemmers vurdering, at
risikoen for, at en elefant slipper ud og forvolder skade på
publikum, er så begrænset, at den ikke i sig selv kan
begrunde et forbud mod hold og fremvisning af elefanter i
omrejsende cirkus.
For så vidt angår de
dyrevelfærdsmæssige overvejelser, finder de
øvrige medlemmer af arbejdsgruppen ikke, at der er
videnskabeligt belæg for at antage, at elefanter og
søløver ikke vil kunne sikres en acceptabel
velfærd i cirkus, herunder i omrejsende cirkus. Disse
medlemmer bemærker endvidere i den forbindelse, at det
må antages, at den stimulering af dyrene i form af
træning, optræden mv., der finder sted i cirkus, i et
vist omfang kompenserer for, at dyrenes bevægelsesfrihed
begrænses i den periode, hvor cirkus turnerer.
6.2.2. Ny model for regulering af
hold og fremvisning af dyr i cirkus
Som anført ovenfor er arbejdsgruppens medlemmer enige
om, at hvis dyr, herunder vilde dyr, fremvises i cirkus, skal der
fastsættes regler, der sikrer disse dyr en god
velfærd.
Der er ikke i dag hjemmel i dyreværnsloven til, at
justitsministeren kan fastsætte generelle regler om hold og
fremvisning af dyr i cirkus. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at
dyreværnsloven ændres, således at det
gældende forbud mod at anvende vilde dyr ved forestillinger i
cirkus erstattes af en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
justitsministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning
af dyr i cirkus.
Arbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet et udkast
til ændring af dyreværnsloven, som fremgår af
kapitel 5 i arbejdsgruppens rapport.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der - samtidig med
lovens vedtagelse - udstedes en bekendtgørelse, der
fastsætter regler om, hvilke dyr der må holdes og
fremvises i cirkus, samt regler om under hvilke betingelser disse
dyr må holdes og fremvises. Bekendtgørelsen bør
indeholde generelle regler, der skal finde anvendelse i forhold til
alle dyrearter, og specifikke regler for opstaldning af de
dyrearter, der oftest fremvises i cirkus i Danmark.
Arbejdsgruppen har på den baggrund udarbejdet et udkast
til bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus
mv., som fremgår af kapitel 6 i arbejdsgruppens
rapport.
Det fremgår af arbejdsgruppens udkast, at reglerne for
hold og fremvisning af dyr i cirkus mv. skal finde anvendelse i
forhold til såvel omrejsende cirkus som cirkus med fast
stade, herunder også forlystelsesparker, der fremviser
levende dyr, der optræder for et publikum. Reglerne skal ikke
finde anvendelse i forhold til zoologiske haver og dyreparker, idet
disse fortsat skal være omfattet af reglerne i
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december
2002 om godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg
mv.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der i bekendtgørelsen
fastsættes specifikke mindstekrav til opstaldningen af de
dyrearter, der oftest fremvises i cirkus. Arbejdsgruppen har
på den baggrund fremsat forslag til regler om mindstekrav ved
opstaldningen af elefanter, søløver, heste, zebraer,
kameler, dromedarer, lamaer, hunde og fugle.
For så vidt angår elefanter og
søløver bemærkes, at tre af arbejdsgruppens
medlemmer finder, at fremvisning af disse dyr kun bør ske i
cirkus med fast stade, jf. ovenfor under pkt. 6.2.1. Disse
medlemmer kan på den baggrund ikke tilslutte sig de regler i
udkastet til bekendtgørelse, som vedrører opstaldning
af henholdsvis elefanter og søløver i omrejsende
cirkus.
Tilsynet med overholdelsen af bekendtgørelsen om hold
og fremvisning af dyr i cirkus bør efter arbejdsgruppens
vurdering placeres hos fødevareregionerne, som i forvejen
fører kontrol med dyrevelfærd på en række
andre områder. Henset til, at fødevareregionerne ikke
nødvendigvis har den faglige ekspertise i forhold til alle
de dyrearter, der holdes og fremvises i cirkus, skal
fødevareregionerne kunne indhente sagkyndig bistand hos
Rådet vedrørende hold af særlige dyr.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der indføres en
anmeldelsesordning, hvorefter cirkus, forlystelsesparker og
lignende virksomheder, som er omfattet af reglerne om hold og
fremvisning af dyr i cirkus mv., én gang årligt skal
anmelde deres virksomhed til Fødevarestyrelsen.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det skal være strafbart at
overtræde visse af reglerne om hold og fremvisning af dyr i
cirkus mv., herunder forbudet mod hold og fremvisning af de
dyrearter, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelsen,
og pligten for cirkus mv. til årligt at indgive anmeldelse
til Fødevarestyrelsen.
En række af bekendtgørelsens regler vil
imidlertid være af en sådan karakter, at
overtrædelse heraf ikke i sig selv bør være
strafbar. Det vil f.eks. være tilfældet for visse af de
generelle bestemmelser om opstaldning mv.
Arbejdsgruppen anbefaler således, at
fødevareregionerne i tilfælde af, at de konstaterer en
overtrædelse af reglerne om hold og fremvisning af dyr i
cirkus, skal kunne give den ansvarlige for det
pågældende cirkus et påbud om at rette op
på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse
regler. Hvis den ansvarlige ikke efterkommer påbudet inden
for en frist, som fødevareregionen har fastsat, vil han
eller hun kunne straffes herfor.
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der bliver adgang til
at påklage fødevareregionernes påbud til
Fødevarestyrelsen. Af hensyn til hurtigst muligt at kunne
sikre dyrenes velfærd anbefaler arbejdsgruppen, at en klage
over et påbud som udgangspunkt ikke tillægges
opsættende virkning. Arbejdsgruppen foreslår endvidere,
at Fødevarestyrelsens afgørelse i en klagesag ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
6.3. Justitsministeriets
overvejelser
Justitsministeriet kan tilslutte sig arbejdsgruppens forslag
om, at der i dyreværnsloven etableres hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning
af dyr i cirkus mv.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
forbudet i § 17, stk. 2, 1. pkt., ophæves, og
at der i stedet indsættes en bestemmelse, der bemyndiger
justitsministeren til at fastsætte regler om hold og
fremvisning af dyr i cirkus mv., herunder regler om forbud mod
fremvisning af visse vilde dyrearter.
Justitsministeriet vil med hjemmel i denne bestemmelse udstede
en bekendtgørelse om hold og fremvisning af dyr i cirkus
mv., der fastsætter regler om, hvilke dyr der må holdes
og fremvises i cirkus, samt regler om, hvordan disse dyr skal
opstaldes, trænes, transporteres mv.
Til bekendtgørelsen knyttes to bilag: En negativliste
omfattende dyrearter, der ikke må holdes og fremvises i
cirkus, og en positivliste over dyrearter, som skal kunne fremvises
i cirkus mv., hvis bekendtgørelsens generelle krav og de
specifikke krav vedrørende den pågældende
dyreart er opfyldt. Negativlisten vil omfatte de arter, hvor der i
dag efter fast praksis meddeles afslag på tilladelse til
fremvisning, mens positivlisten vil omfatte domesticerede dyr og de
vilde dyr, i forhold til hvilke Justitsministeriet i dag - efter en
konkret vurdering - kan meddele dispensation fra
dyreværnslovens forbud mod fremvisning af vilde dyr.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at
ministeriet for så vidt angår hold og fremvisning af
elefanter og søløver i omrejsende cirkus tilslutter
sig flertallet i arbejdsgruppen. Justitsministeriet finder ikke, at
der er videnskabeligt belæg for at antage, at
søløver og elefanter ikke vil kunne sikres en
acceptabel velfærd i omrejsende cirkus.
For så vidt angår søløver
bemærker Justitsministeriet, at der ikke foreligger
videnskabelig dokumentation for, hvor meget plads der skal til for
at sikre søløver i fangenskab en passende
velfærd, og at mindstekravene til bassinstørrelser
derfor ikke bør være så høje, at det
reelt bliver umuligt for omrejsende cirkus at fremvise
søløver. I den periode, hvor søløverne
turnerer, vil søløvernes bassin skulle fyldes, hver
gang cirkus ankommer til et nyt sted, og det er derfor
nødvendigt, at bassinet har en størrelse, så
det kan fyldes på relativt kort tid. Det vil derfor ikke
være muligt at stille samme volumenkrav til de bassiner, der
anvendes under turnéen, som til bassinerne i de faste
anlæg.
På den baggrund kan Justitsministeriet tilslutte sig
flertallets anbefaling om, at der stilles krav om, at
søløver under turnéen skal have adgang til et
udendørs bassin, der er mindst 1,2 m dybt og har et rumfang
på mindst 50 m³.
For så vidt angår elefanter anerkender
Justitsministeriet, at hold og fremvisning af elefanter i cirkus er
forbundet med en sikkerhedsrisiko. Det er imidlertid
Justitsministeriets vurdering, at risikoen for, at en elefant
slipper ud og forvolder skade på publikum, er så
begrænset, at den ikke i sig selv kan begrunde et forbud mod
hold og fremvisning af elefanter i omrejsende cirkus.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det
fremgår af arbejdsgruppens rapport, at der siden midten af
1800-tallet kun er registreret ganske få tilfælde, hvor
cirkuselefanter har forvoldt skade på publikum.
Justitsministeriet kan på den baggrund tilslutte sig, at
man - frem for at forbyde elefanter i omrejsende cirkus -
bør sikre, at elefanterne opstaldes på en måde,
der minimerer risikoen for, at de kan forvolde skade på
publikum, samtidig med at hensynet til elefanternes velfærd
tilgodeses. Dette sikres ved, at der fastsættes regler om, at
hver enkelt elefant, når den opholder sig uden for
transportvognen, altid skal være under opsyn af mindst
én elefantpasser, der har kontrol over den.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at
ministeriet kan tilslutte sig, at tilsynet med overholdelsen af
bekendtgørelsens regler placeres hos
fødevareregionerne, således at tilsynet varetages af
dyrlæger ansat i fødevareregionen. Justitsministeriet
kan endvidere tilslutte sig, at afgørelser om påbud
kan indbringes for Fødevarestyrelsen, og at
Fødevarestyrelsens afgørelse i en klagesag ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7
(dyreværnslovens § 17, stk. 1 og 4).
7. Tilladelse til oprettelse af
zoologiske anlæg og erhvervsmæssig handel med dyr
mv.
7.1. Gældende ret
Ifølge dyreværnslovens § 17,
stk. 3, må zoologiske haver, dyreparker og lignende ikke
oprettes uden politidirektørens tilladelse. Kravet om
tilladelse gælder også oprettelse af terrarier,
akvarier, delfinarier, dyrehaver og såkaldte
»sommerlande«, hvis fremvisning af dyr indgår
heri.
Efter § 17, stk. 3, 2. pkt., kan
justitsministeren fastsætte regler om indretning og drift af
zoologiske haver, dyreparker og lignende virksomheder og om tilsyn.
Justitsministeriet har med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse
udstedt bekendtgørelse nr. 1023 af 12. december 2002 om
godkendelse af og tilsyn med zoologiske anlæg mv., som
ændret ved bekendtgørelse nr. 1190 af 29. november
2006.
Efter bekendtgørelsens § 4 skal en virksomhed
omfattet af bekendtgørelsen være godkendt, inden den
må åbnes for publikum. Efter bekendtgørelsens
§ 5, stk. 1, meddeles godkendelse af
politidirektøren på det sted, hvor virksomheden agtes
etableret. Godkendelse forudsætter, at en række
nærmere angivne krav til placering af virksomheden,
indretning af dyreanlæg, uddannelse af personale mv. er eller
må antages at være opfyldt, jf. § 5,
stk. 2. Efter § 5, stk. 3, kan
politidirektøren fastsætte vilkår for driften af
virksomheden med henblik på at sikre opfyldelse af
bestemmelserne i bekendtgørelsen. Politidirektøren
indhenter en udtalelse fra fødevareregionen og Rådet
vedrørende hold af særlige dyr før
fastsættelse af sådanne vilkår.
Ifølge dyreværnslovens § 18,
stk. 1, må erhvervsmæssig handel med og
opdræt af dyr kun drives med politidirektørens
tilladelse. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og
dyreinternater samt formidling af dyr.
Efter § 18, stk. 2, kan justitsministeren
fastsætte regler om indretning og drift af virksomheder som
nævnt i stk. 1, herunder om krav, der kan stilles til
personalet, og om tilsyn.
Justitsministeren har med hjemmel i denne bestemmelse udstedt
bekendtgørelse nr. 1022 af 12. december 2002 om
erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere).
Bekendtgørelsen er senest ændret ved
bekendtgørelse nr. 1499 af 20. december 2004.
Bekendtgørelsen omfatter efter § 1 hold af
dyr som led i erhvervsmæssig handel med dyr fra eller uden
for fast forretningssted.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, 1.
pkt., kan en tilladelse til virksomhed omfattet af
bekendtgørelsen kun meddeles, hvis virksomheden opfylder
kravene i bekendtgørelsens §§ 11-21
(indretning af lokaler mv.) samt gør det antageligt at
kravene i bekendtgørelsens §§ 7-10 og
§§ 22-24 vil blive opfyldt.
Det følger af bekendtgørelsens § 3,
stk. 2, at politidirektøren kan fastsætte
vilkår for driften af virksomheden med henblik på at
sikre opfyldelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Der
kan f.eks. være tale om krav til størrelse,
konstruktion og indretning af dyreanlæg i relation til de
dyrearter, der holdes i virksomheden. Efter bestemmelsen kan
politidirektøren indhente en udtalelse fra Rådet
vedrørende hold af særlige dyr, inden sådanne
vilkår fastsættes. Det forudsættes, at politiet i
almindelighed benytter sig af denne adgang til at indhente
sagkyndig bistand i tilladelsessager, med mindre det på
baggrund af udtalelser i tidligere tilsvarende sager må anses
for ufornødent.
Med hjemmel i dyreværnslovens § 18,
stk. 2, har justitsministeren endvidere udstedt
bekendtgørelse nr. 1466 af 12. december 2007 om
erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt
hundepensioner og hundeinternater.
Bekendtgørelsen omfatter efter § 1 hold af
hunde som led i erhvervsmæssig handel med eller opdræt
af hunde samt erhvervsmæssig drift af hundepensioner eller
hundeinternater.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kan
en tilladelse til virksomhed omfattet af bekendtgørelsen kun
meddeles, hvis virksomheden opfylder kravene i
bekendtgørelsens §§ 14-24 og § 26
(indretning af lokaler, opholdsrum mv.) samt gør det
antageligt, at kravene i bekendtgørelsens
§§ 7-13, § 25 og §§ 27-29
vil blive opfyldt.
Efter bekendtgørelsens § 5 meddeles
tilladelsen af politiet med angivelse af tilladelsens omfang,
vilkårene og det største antal hunde, der må
være i virksomheden. Inden vilkårene fastsættes,
kan politiet indhente en udtalelse fra
fødevareregionen.
Ifølge dyreværnslovens § 26 a,
stk. 1, nedsætter justitsministeren et råd, som
efter anmodning fra en politidirektør skal afgive udtalelser
om spørgsmål i relation til dyreværnslovens
§ 4, stk. 1, § 10, § 17 og
§ 18. Rådet består af en formand og to
medlemmer, der skal være særligt kyndige
vedrørende hold af de dyr, der er omfattet af
dyreværnslovens § 10 (farlige dyr), § 17
(dyr i cirkus, zoologiske haver mv.) og § 18 (dyr hos
bl.a. dyrehandlere).
Rådet vedrørende hold af særlige dyr blev
nedsat den 22. september 1999. Rådets arbejde er koncentreret
om udarbejdelsen af udtalelser til landets politidirektører
i forbindelse med sager om privates hold af særlige dyr,
godkendelse af zoologiske anlæg mv. og tilladelse til
erhvervsmæssig handel med dyr. Rådet har i den
forbindelse bl.a. afløst den hidtidige konsulentordning,
hvor to konsulenter rådgav politi og kredsdyrlæger om
zoologiske haver mv.
Justitsministeriet har i en cirkulæreskrivelse af 22.
maj 2000 om godkendelse af indretning af dyrehandler, zoologiske
haver, dyreparker og lignende samt tilladelse til hold af
særlige dyr fastsat, at rådet skal vederlægges i
overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastsat i
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af samme dag om
vederlæggelse af formanden for og medlemmerne af Rådet
vedrørende hold af særlige dyr.
Det fremgår bl.a. af denne cirkulæreskrivelse, at
rådets formand og øvrige medlemmer skal
vederlægges med et grundbeløb pr. arbejdstime i
forbindelse med afgivelse af udtalelser, herunder besigtigelser,
hvor rådet efter anmodning fra en politidirektør
besigtiger dyrehandler, zoologiske haver mv. til brug for politiets
behandling af ansøgninger om godkendelse heraf. Der ydes
tillige befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge samt
overnatningsgodtgørelse efter de regler, der gælder
for tjenestemænd i staten
7.2. Justitsministeriets
overvejelser
Visionsudvalget vedrørende fremtidens politi anbefalede
i en rapport fra april 2005, at der som led i politireformen blev
foretaget en grundig gennemgang af politiets
opgaveportefølje for at sikre det størst mulige fokus
på politiets kerneopgaver. Visionsudvalget pegede i den
forbindelse på en række opgaver, som det efter
udvalgets opfattelse ville være nærliggende at overlade
til andre myndigheder eller outsource til private virksomheder. Det
drejer sig bl.a. om opgaver på
dyrevelfærdsområdet.
Lovgivningen på dyrevelfærdsområdet
hører under Justitsministeriet, men Fødevarestyrelsen
varetager allerede i dag en række kontrolopgaver på
dette område. På baggrund af Visionsudvalgets
anbefalinger har Justitsministeriet derfor drøftet med
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Fødevarestyrelsen, om styrelsen vil være
indforstået med at overtage følgende opgaver på
dyrevelfærdsområdet, som i dag henhører under
politiet:
- godkendelse af og
tilsyn med zoologiske haver,
- udstedelse af
tilladelser til og tilsyn med dyrehandlere og
- udstedelse af
tilladelser til samt tilsyn med erhvervsmæssig handel med og
opdræt af hunde, samt dyrepensioner, dyreinternater mv.
Justitsministeriet foreslår som opfølgning
på disse drøftelser, at bestemmelsen i
dyreværnslovens § 17, stk. 3, ændres,
således at det fremgår af bestemmelsen, at zoologiske
haver, dyreparker og lignende ikke må oprettes uden
tilladelse fra en fødevareregion. Endvidere foreslås
det, at bestemmelsen i § 18, stk. 1, ændres,
således at erhvervsmæssig handel med og opdræt af
dyr mv. kun må drives med tilladelse fra en
fødevareregion.
Henset til at fødevareregionerne ikke
nødvendigvis har den faglige ekspertise i forhold til alle
dyrearter, finder Justitsministeriet, at fødevareregionen
bør have mulighed for at indhente sagkyndig bistand fra
Rådet vedrørende hold af særlige dyr.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
bestemmelsen i dyreværnslovens § 26 a, stk. 1,
ændres, således at Rådet vedrørende hold
af særlige dyr skal afgive udtalelse om
spørgsmål i relation til § 17 (godkendelse
og tilsyn af zoologiske anlæg mv.) og § 18
(tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af
dyr) efter anmodning fra fødevareregionerne.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 8 og 16
(dyreværnslovens § 17, stk. 3, § 18,
stk. 1, og § 26 a, stk. 1).
8. Forbud mod udstilling af
ørekuperede hunde
8.1. Gældende ret
Ifølge dyreværnslovens § 14,
stk. 2, er det forbudt at foretage operative og lignende
indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende.
Det er således efter denne bestemmelse forbudt at foretage
operative og lignende indgreb, der er begrundet i kosmetiske
hensyn, herunder bl.a. hale- og ørekupering af hunde,
medmindre disse indgreb er veterinært begrundet.
Forbudet i dyreværnslovens § 14, stk. 2,
suppleres for så vidt angår halekupering af hunde af
dyreværnslovens § 11, stk. 3.
Efter § 11, stk. 3, må halekuperede hunde
ikke udstilles eller på anden måde fremvises med
henblik på bedømmelse af hundens ydre, dens
brugsegenskaber eller færdigheder, medmindre der er tale om
hunde, der tilhører en af den fem jagthunderacer, der er
undtaget fra forbudet mod halekupering, jf. bekendtgørelse
nr. 627 af 29. august 1991 om halekupering af visse hunderacer,
eller hundene er født før den 1. juni 1996.
Udstillings- og fremvisningsforbudet i § 11,
stk. 3, gælder også, selv om halekuperingen har
været lovlig, f.eks. fordi hunden er importeret med kuperet
hale fra et land, hvor halekupering ikke er forbudt, eller fordi
halekuperingen har været nødvendig af veterinære
årsager.
Efter dyreværnslovens § 11, stk. 4, kan
justitsministeren i ganske særlige tilfælde meddele
undtagelse fra bestemmelsen i stk. 3. Det fremgår af
forarbejderne til denne bestemmelse, at baggrunden for
undtagelsesbestemmelsen er, at det ikke kan afvises, at et absolut
udstillingsforbud i helt sjældne tilfælde kan forekomme
unødigt restriktivt, herunder eksempelvis i tilfælde
hvor det har været nødvendigt at halekupere en hund,
som i øvrigt er ved at gennemgå et
træningsforløb med henblik på
gennemførelse af en prøve, hvor hundens egnethed til
politihund eller servicehund til handicappede bedømmes.
Undtagelsesbestemmelsens anvendelsesområde er således
meget begrænset.
Dyreværnsloven indeholder intet forbud mod udstilling af
hunde, hvis ører er kuperet, uanset at ørekupering
på samme måde som halekupering er forbudt efter lovens
§ 14, stk. 2.
8.2. Justitsministeriets
overvejelser
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i
dyreværnslovens § 11, stk. 3, at
formålet med at indføre et forbud mod udstilling og
fremvisning af halekuperede hunde var at understøtte
forbudet mod halekupering.
Udstillingsforbudet blev således bl.a. indført
på baggrund af en konstatering af, at det efter
halekuperingsforbudets ikrafttræden havde vist sig, at flere
hundeopdrættere, ejere mv. enten selv foretog halekupering af
hunderacer, som ikke må halekuperes, eller fik udenlandske
dyrlæger til at foretage indgrebet, hvorefter hundene blev
fremvist på hundeudstillinger her i landet, hvor de blev
præmieret for deres udseende, jf. Folketingstidende 1995-96,
tillæg A, s. 3689.
Justitsministeriet har fra bl.a. Dyrenes Beskyttelse modtaget
oplysninger om, at en voksende interesse for visse hunderacer
skulle have medført et stigende antal ørekuperede
hunde i Danmark. Disse hunde importeres ofte fra udlandet og er
ørekuperet før ankomsten til Danmark.
Efter Justitsministeriets opfattelse gør de hensyn, der
ligger bag forbudet mod udstilling af halekuperede hunde, sig
tillige gældende for så vidt angår udstilling af
ørekuperede hunde. Justitsministeriet har ved denne
vurdering bl.a. lagt vægt på den nære
sammenhæng, der er mellem ørekupering og udstilling af
hunde. Et forbud mod udstilling af ørekuperede hunde vil
således understøtte forbudet mod ørekupering
ved at fjerne et incitament til at foretage ørekupering
eller til at købe hunde i lande, hvor ørekupering
fortsat er tilladt.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
bestemmelsen i dyreværnslovens § 11, stk. 3,
ændres, således at forbudet mod udstilling og
fremvisning kommer til at omfatte både halekuperede og
ørekuperede hunde.
Det vil herefter fremover kun være tilladt at udstille
en ørekuperet hund, hvis Justitsministeriet meddeler
tilladelse hertil i overensstemmelse med bestemmelsen i
§ 11, stk. 4. Som nævnt under pkt. 7.1 kan en
sådan tilladelse kun meddeles i ganske særlige
tilfælde, f.eks. hvis det har været nødvendigt
at kupere en hund, der i øvrigt er ved at gennemgå et
træningsforløb med henblik på
gennemførelse af en prøve, hvor hundens egnethed til
politihund eller servicehund til handicappede
bedømmes.
Justitsministeriet har fundet, at det vil være
uforholdsmæssigt at lade forbudet mod udstilling af
ørekuperede hunde gælde for hunde, som allerede
på tidspunktet for lovens ikrafttræden er
ørekuperede. Det foreslås således, at forbudet
kun skal omfatte hunde, der er født efter lovens
ikrafttræden. Det bemærkes, at en tilsvarende
overgangsordning var gældende i forbindelse med
indførelsen af forbudet mod udstilling af halekuperede
hunde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2
(dyreværnslovens § 11, stk. 3).
9. Forbud mod reklame for og salg af
visse genstande
9.1. Gældende ret
Efter dyreværnslovens § 11, stk. 1, kan
justitsministeren fastsætte regler om behandling af hunde og
katte, herunder regler om indfangning og aflivning af katte.
Justitsministeriet udstedte med hjemmel i denne bestemmelse i
1993 en bekendtgørelse om brug af halsbånd mv. ved
dressur af hunde. Bekendtgørelsen indeholdt et forbud mod
brug af visse hundehalsbånd, herunder brug af ethvert
fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes
på hunden, og som, når det aktiveres,
påfører hunden elektrisk stød eller anden
væsentlig ulempe, jf. bekendtgørelsens § 2,
stk. 2.
Efter bekendtgørelsens ikrafttræden foregik der
imidlertid fortsat markedsføring og salg af disse produkter,
hvis anvendelse var i strid med bekendtgørelsen.
På den baggrund blev der ved lov nr. 387 af 22. maj 1996
om ændring af dyreværnsloven (Forbud mod udstilling af
halekuperede hunde m.v.) indføjet et nyt stk. 2 i
dyreværnslovens § 11, hvorefter der gælder et
forbud mod at reklamere for og sælge genstande, som det
ifølge regler fastsat i medfør af
dyreværnslovens § 11, stk. 1, er forbudt at
bruge ved behandlingen af katte og hunde. Lovændringen
trådte i kraft den 1. juni 1996.
Efterfølgende er forbudet mod brug af visse
halsbånd til hunde blevet udvidet, således at forbudet
mod brug af visse aggregater, halsbånd m.v. nu omfatter alle
dyr, jf. bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999 om
forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr.
Bekendtgørelsen har hjemmel både i
dyreværnslovens § 11, stk. 1, og
dyreværnslovens § 12, stk. 1, hvorefter
justitsministeren bl.a. kan udstede regler om behandling og
beskyttelse af dyr i anden særlig retning.
Bekendtgørelsen indeholder i § 1 et forbud
mod brug af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende
aggregat, der hæftes på dyr, og som
påfører dyret elektrisk stød eller anden
væsentlig ulempe, når det aktiveres.
Bekendtgørelsen indeholder endvidere et forbud mod bl.a.
brug af halsbånd, der på den indvendige side er
forsynet med skarpe eller spidse pigge, jf. bekendtgørelsens
§ 2, stk. 2.
Retsstillingen er herefter, at brug af halsbånd, der
på den indvendige side er forsynet med skarpe eller spidse
pigge, samt brug af et fjernbetjent eller automatisk virkende
aggregat, der hæftes på dyr, og som
påfører dyret elektrisk stød eller anden
væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt.
Der gælder desuden et udtrykkeligt forbud mod reklame
for og salg af sådanne genstande, såfremt genstandene
skal bruges på hunde eller katte, jf. dyreværnslovens
§ 11, stk. 2.
9.2. Justitsministeriets
overvejelser
Selv om det siden 1999 har været forbudt at anvende
visse halsbånd og fjernbetjente eller automatisk virkende
aggregater, der hæftes på dyr, og som
påfører dyret elektrisk stød eller anden
væsentlig ulempe, når det aktiveres, finder reklame for
og salg af sådanne produkter fortsat sted.
Salg af de pågældende produkter er efter
Justitsministeriets opfattelse i strid med god
markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens
§ 1, idet produkterne ikke lovligt kan anvendes på
dyr. Markedsføring af de ovennævnte produkter vil
endvidere kunne indebære en overtrædelse af
markedsføringslovens forbud mod at anvende vildledende eller
urimeligt mangelfulde angivelser, hvis sælgeren ikke oplyser,
at anvendelsen af disse produkter er forbudt.
Med henblik på at sikre en effektiv overholdelse af
bekendtgørelsen om forbud mod brug af visse aggregater,
halsbånd m.v. til dyr og de dyreværnsmæssige
hensyn, der ligger til grund for denne administrative forskrift,
foreslår Justitsministeriet, at markedsføringsforbudet
udvides, således at forbudet kommer til at omfatte reklame
for, salg og forsøg herpå af genstande, som det er
forbudt at anvende på dyr helt generelt.
Henset til, at forbudet mod anvendelse af visse genstande ved
behandlingen af dyr ikke følger direkte af
dyreværnsloven, men af regler udstedt i medfør af
denne lov, finder Justitsministeriet det mest
hensigtsmæssigt, at det markedsføringsforbud, som er
afledt af forbudet mod anvendelse af de pågældende
genstande, også fastsættes administrativt.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
der indsættes en ny bestemmelse i dyreværnslovens
§ 12 a, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at reklame for, salg af og forsøg
herpå af genstande, der ikke må anvendes ved
behandlingen af dyr, ikke må finde sted. Justitsministeriet
foreslår samtidig, at bestemmelsen i § 11,
stk. 2, ophæves.
Justitsministeriet vil med hjemmel i bestemmelsen i
§ 12 a udstede administrative regler om forbud mod
reklame for samt salg og forsøg på salg af genstande,
som det er forbudt at anvende på dyr. Disse regler skal
træde i kraft samtidig med denne lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 4
(dyreværnslovens § 11, stk. 2 og 3, og
§ 12 a).
10. Beskikkelsesperiode for medlemmer
af Dyreværnsrådet
10.1. Gældende ret
Efter dyreværnslovens § 26, stk. 1, skal
justitsministeren nedsætte et råd, som efter
begæring skal rådgive ministeren i forbindelse med
fastsættelse af regler efter dyreværnsloven samt afgive
udtalelser om spørgsmål vedrørende
dyreværn (herefter Dyreværnsrådet).
Efter dyreværnslovens § 26, stk. 2,
består Dyreværnsrådet af en formand og to andre
medlemmer, der alle skal være særligt sagkyndige inden
for dyreværnsmæssige
spørgsmål. Dyreværnsrådets formand og
medlemmer udpeges af justitsministeren. De to medlemmer udpeges
efter indstilling fra henholdsvis Landbrugsraadet og
dyreværnsforeningerne.
Der er ikke i dyreværnslovens § 26 taget
stilling til længden af den periode, som
Dyreværnsrådets medlemmer udpeges for.
10.2. Justitsministeriets
overvejelser
Bestemmelsen om Dyreværnsrådet blev indsat i
dyreværnsloven i 1991 under Folketingets behandling af
forslaget til en ny dyreværnslov.
Baggrunden herfor var en fælles henvendelse til
Folketingets Retsudvalg fra Landbrugsraadet, Foreningen til Dyrenes
Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening. I henvendelsen
støttede de nævnte organisationer oprettelsen af et
Dyreetisk Råd, men anførte at et sådant
råd ikke ville kunne rådgive justitsministeren i den
faglige og konkrete udmøntning af den rammelov, som
dyreværnsloven udgjorde. Justitsministeren burde derfor efter
organisationernes opfattelse råde over et sagkyndigt fast
udvalg, der kunne udarbejde forslag til den konkrete
udmøntning af rammeloven.
Organisationerne foreslog derfor, at der blev indsat en
bestemmelse i dyreværnsloven om »Det rådgivende
fagudvalg vedrørende dyreværn«, der ud fra
adfærdsmæssig og anden faglig viden, økonomiske
muligheder samt Det Dyreetiske Råds etiske overvejelser bl.a.
skulle rådgive justitsministeren om den konkrete
udmøntning af loven.
På baggrund af henvendelsen fremsatte Justitsministeriet
et ændringsforslag til dyreværnslovforslaget, som blev
tiltrådt af et flertal i Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår ikke af bestemmelsen, at rådet udpeges
for en bestemt periode, og Dyreværnsrådets formand og
de to medlemmer udpeges således tidsubegrænset.
Justitsministeriet finder, at de organisationer, der
indstiller medlemmer til Dyreværnsrådet, bør
have mulighed for - med passende mellemrum - at tage stilling til,
om de udpegede medlemmer fortsat nyder den tillid og er i
besiddelse af de egenskaber, som lå til grund for
organisationernes indstilling. Endvidere bør
Dyreværnsrådets formand og medlemmer have anledning til
at overveje, om de fortsat ønsker at deltage i rådets
arbejde.
Justitsministeriet bemærker i øvrigt, at
formanden og medlemmerne af de øvrige to råd, som er
nedsat i medfør af dyreværnsloven, beskikkes for 3
år ad gangen, jf. dyreværnslovens § 25,
stk. 2, (Det Dyreetiske Råd) og dyreværnslovens
§ 26 a, stk. 2, (Rådet vedrørende hold
af særlige dyr).
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at
det skal fremgå af dyreværnslovens § 26,
stk. 2, at Dyreværnsrådets formand og medlemmer
beskikkes for 3 år ad gangen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15
(dyreværnslovens § 26,
stk. 2).
11. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget foreslås det, at ejere af
besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste skal
betale et årligt beløb til dækning af udgifterne
i forbindelse med dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede
kontroller. Ordningen, der samlet set koster i alt 7,6 mio. kr.
(2009-tal) i perioden 2009-2012, foreslås finansieret ved en
afgift på 108 kr., der svarer til den gennemsnitlige udgift
for ordningen pr. besætning, og som skal opkræves
årligt hos de omfattede ejere i årene 2010, 2011 og
2012.
Lovforslaget medfører endvidere, at der indføres
en påbudsordning, hvorefter myndigheder under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan meddele den ansvarlige
for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at
træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for
at overholde regler i dyreværnsloven eller regler fastsat i
medfør af denne lov. En tilsvarende ordning foreslås
indført i forhold til de tre eksisterende love
vedrørende hold af svin. Ordningen foreslås
finansieret via et gebyr, der vil blive administrativt fastsat
på baggrund af statens udgifter til ordningen.
Herudover medfører lovforslaget, at visse opgaver
på dyrevelfærdsområdet overflyttes fra
Justitsministeriet (politiet) til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige af betydning.
12. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Som anført under pkt. 11 indebærer lovforslaget,
at der indføres en gebyrfinansieret påbudsordning,
ligesom dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller skal
finansieres ved en årlig afgift.
Herudover indebærer lovforslaget, at justitsministeren
kan fastsætte regler om, at myndigheder under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan påbyde den
ansvarlige for et dyrehold at udarbejde og gennemføre en
handlingsplan med henblik på at rette op på
dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen.
Ordningen er i al væsentlighed identisk med den ordning
vedrørende frivillige handlingsplaner, der indtil udgangen
af 2008 har eksisteret på svineproducentområdet, og som
samlet for svineproducenterne skønnes at koste ca. 7 mio.
kr. årligt.
Lovforslaget skønnes ikke herudover at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet af betydning.
13. Administrative konsekvenser for
borgere
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
administrative konsekvenser for borgerne.
14. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
15. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
16. Hørte myndigheder mv.
Et lovudkast har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Alle Dyrs Ret, Brancheforeningen Fokus
på Dyr, Cirkus Arena, Cirkus Arli, Cirkus Baldoni, Cirkus
Benneweis, Cirkus Charlie, Cirkus Dannebrog, Cirkus Krone,
Cirkusdirektørforeningen i Danmark, Cirkushusets
Museumsforening, Daniche, Danmarks Civile
Hundeførerforening, Danmarks Fjerkræavlerforening for
Raceavl, Danmarks Jægerforbund, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Blindesamfund, Dansk Breton Klub, Dansk Erhverv, Dansk
Fåreavl, Dansk Gede Union, Danske Hundeejeres Landsforening,
Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Jagthunde Udvalg, Dansk
Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Lamaforening, Dansk Landbrug,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Racehunde Union, Dansk Ruhår Klub, Dansk Svineproduktion,
Dansk Vizsla Klub, Danske Fugleforeninger, Danske Regioner, Danske
Slagterier, Danske Svineproducenter, DAZA (Danske Akvarier og
Zoologiske Anlæg), Den Danske Dommerforening, Den Danske
Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Det
Biovidenskabelige Fakultet v/ Københavns Universitet, Det
Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det
Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aarhus Universitet (Foulum),
Det Veterinære Sundhedsråd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Dyrenes Beskyttelse,
Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsorganisationernes
Samarbejdsorganisation (DOSO), Dyreværnsrådet,
Forbrugerrådet, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark,
Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen Eksotiske Dyrs
Venner, Foreningen for Prydfjerkræ,
Fællesrepræsentationen for Specialklubber for
stående Jagthunde i Danmark, Fødevarestyrelsen,
Fødevareøkonomisk Institut, Hesteinternatet af 1999,
Inges Kattehjem, Klubben for Field Trial Spaniels, Kommunernes
Landsforening, Korthaarklubben, Kødbranchens
Fællesråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske
Mælkeproducenter, Mohairforeningen i Danmark, OASA
(Organisation Against the Suffering og Animals) Politiforbundet i
Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for
Dyreforsøg/Dyreforsøgstilsynet, Rådet
vedrørende hold af særlige dyr, Sammenslutningen af
By- & markedsfester i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforening, Servicehunde til handicappede, Skov- og
Naturstyrelsen, WSPA Danmark, Østre Landsret, Vestre
Landsret og samtlige byretter.
17. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen af betydning |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Lovforslaget medfører, at erhvervet
fremover via henholdsvis gebyrer og afgifter skal finansiere 1)
opfølgende besætningskontroller og 2)
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller. Den foreslåede ordning
vedrørende handlingsplaner skønnes samlet set for
svineproducenterne at koste ca. 7 mio. kr. årligt. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Ingen EU-retlige aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de nugældende bestemmelser.
Til § 1
(Dyreværnsloven)
Til nr. 1, 3 og 4 (§ 11,
stk. 2 og 3, og § 12 a)
Med den foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til,
at justitsministeren administrativt kan udvide forbudet mod at
reklamere for og sælge genstande, som det er forbudt at
anvende på hunde og katte, til at gælde for genstande,
som det er forbudt at anvende på dyr generelt.
Justitsministeriet vil med hjemmel i denne bestemmelse udstede
administrative regler om forbud mod reklame for samt salg og
forsøg på salg af genstande, som det er forbudt at
anvende på dyr. Disse regler skal træde i kraft
samtidig med denne lov.
Med lovens ikrafttræden bliver det således forbudt
at reklamere for og sælge el-halsbånd og lignende
aggregater, som påfører dyret elektrisk stød
eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, uanset
om de pågældende genstande er markedsført til
brug på andre dyr end hunde og katte.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 9.
Til nr. 2 (§ 11,
stk. 3)
Med den foreslåede bestemmelse udvides forbudet mod
udstilling og fremvisning af halekuperede hunde, således at
forbudet fremover også gælder i forhold til
ørekuperede hunde.
Ved udstilling af hunde forstås enhver fremvisning,
herunder fremvisning som primært har til formål at
præmiere hundens ydre, og fremvisning med henblik på at
vurdere en hunds brugsegenskaber og færdigheder. Med
fremvisning med henblik på bedømmelse af en hunds
brugsegenskaber eller færdigheder tænkes eksempelvis
på udholdenhedsprøver, lydighedsprøver, mental-
og karaktertest, markprøver, sporhundeprøver,
redningshundeprøver mv.
Forbudet mod udstilling af ørekuperede hunde
gælder også, selv om ørekuperingen har
været lovlig, f.eks. fordi hunden er importeret med kuperede
ører fra et land, hvor ørekupering ikke er forbudt,
eller fordi ørekuperingen har været nødvendig
af veterinære årsager.
Forbudet gælder dog kun for hunde, der er født
efter lovens ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 8.
Til nr. 5 (§ 17,
stk. 2)
Med den foreslåede bestemmelse ophæves det
gældende forbud mod at anvende vilde dyr ved forestillinger i
cirkus, varietéer og lignende virksomheder, idet der i
stedet indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
justitsministeren kan fastsætte regler om hold og fremvisning
af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder,
herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse vilde
dyrearter.
Det gældende forbud mod fremvisning af dyr i omrejsende
menagerier opretholdes. Ved et menageri forstås en samling af
levende dyr, der transporteres rundt i bur og vises frem, men som
ikke samtidig optræder for publikum.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 6.
Til nr. 6 (§ 17,
stk. 3)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
tilladelse til oprettelse af zoologiske haver, dyreparker mv.
fremover meddeles af den fødevareregion, som det
pågældende zoologiske anlæg hører
under.
Fødevareregionen kan i disse sager indhente sagkyndig
bistand fra Rådet vedrørende hold af særlige
dyr, jf. bestemmelsen i § 26 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 7.
Til nr. 7 (§ 17,
stk. 4)
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger justitsministeren
til at fastsætte regler om hold og fremvisning af dyr i
cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder, herunder om
forbud mod hold og fremvisning af visse vilde dyrearter.
Med hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse vil der blive
udstedt en bekendtgørelse, der skal finde anvendelse
på hold og fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og
lignende virksomheder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 6.
Til nr. 8 (§ 18,
stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af
dyr fremover meddeles af den fødevareregion, som den
pågældende dyrehandel, opdrætter mv. hører
under. Bestemmelsen indebærer endvidere, at tilladelse til
drift af dyrepensioner, dyreinternater og formidling af dyr
meddeles af fødevareregionen.
Fødevareregionen kan i disse sager indhente sagkyndig
bistand fra Rådet vedrørende hold af særlige
dyr, jf. bestemmelsen i § 26 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 7.
Til nr. 9 (§ 21)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
kredsdyrlægeinstitutionen i 1996 blev slået sammen med
de eksisterende levnedsmiddelkontrolenheder i
fødevareregioner. Kredsdyrlægens opgaver varetages nu
af fødevareregionernes veterinærafdelinger.
Til nr. 10 (§ 23)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at
sondringen mellem politisager og statsadvokatsager blev opgivet ved
lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af bl.a.
retsplejeloven. Den hidtidige henvisning til reglerne om
politisager må således forstås som en henvisning
til retsplejelovens kapitel 80 om bestemmelser om domsforhandling
for byret i straffesager, hvor der ikke medvirker
lægdommere.
Til nr. 11 og 12 (§ 24
a)
Med de foreslåede bestemmelser etableres der hjemmel
til, at justitsministeren efter forhandling med
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at
velfærdskontrollen, herunder kontrol af overholdelsen af
EU-lovgivningen om forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse
af dyrs velfærd, kan varetages af personer ansat i eller
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, uanset
om de pågældende ansatte er dyrlæger. Dette vil
åbne op for, at teknikere fra f.eks. Plantedirektoratet
også vil kunne anvendes i forbindelse med
dyrevelfærdskontroller.
Udtrykket »personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri« omfatter - ud over
dyrlæger - andre ansatte, der i kraft af deres stilling og
faglige indsigt har til opgave at foretage kontrol med
dyrevelfærd.
Den foreslåede bestemmelse i § 24 a,
stk. 3, indebærer endvidere, at personer ansat under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri får
adgang til ejendomme, lokaliteter, transportmidler og dokumenter
med henblik på varetagelse af de kontrolopgaver, som de
pålægges i medfør af § 24 a,
stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.
Til nr. 13 (dyreværnslovens
§ 24 a, stk. 6 og 7)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
tilsynsmyndigheder, der udfører kontrol med overholdelse af
dyrevelfærdslovgivningen, som led i denne kontrol kan medtage
dokumenter, herunder udskrift af elektroniske data eller kopier
heraf, samt udtage prøver fra levende eller døde dyr
mod kvittering.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at dyrlæger
ansat under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
kan aflive et dyr med henblik på at udtage en prøve,
hvis det skønnes nødvendigt for at dokumentere en
mulig overtrædelse af regler i dyreværnsloven eller
regler fastsat i medfør heraf.
Adgangen til at udtage prøver fra døde dyr vil
eksempelvis kunne anvendes, hvis der under en
besætningskontrol konstateres skuldersår hos en eller
flere døde søer, der skal sendes til destruktion. I
sådanne tilfælde kan den kontrollerende dyrlæge
udtage prøver af de døde dyrs skuldre med henblik
på yderligere undersøgelse.
Adgangen til at aflive dyr for at udtage prøver vil
eksempelvis kunne anvendes, hvis det i forbindelse med
afgangskontroller på et samlested konstateres, at en eller
flere af søerne har skuldersår. Særligt hvis der
er tale om såkaldte ophelede skuldersår, der ikke
umiddelbart kan ses med det blotte øje, vil der kunne
være behov for at aflive dyret for at udtage en prøve
fra dyrets skulder.
Hvis tilsynsmyndighederne ønsker at medtage dokumenter,
herunder udskrift af elektroniske data, skal dette ske i henhold
til reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3, mens
tilsynsmyndighedernes undersøgelse og medtagelse af andre
genstande end breve eller papirer skal ske i henhold til reglerne i
retssikkerhedslovens kapitel 3.
Ifølge retssikkerhedslovens kapitel 3 skal
tvangsindgreb over for en person, der med rimelig grund
mistænkes for at have begået en strafbar
lovovertrædelse, gennemføres efter retsplejelovens
regler, hvis tvangsindgrebet sker med henblik på at
tilvejebringe oplysninger om de forhold, som mistanken
omfatter.
Hvis tilsynsmyndighederne forud for en kontrol er bekendt med
oplysninger, der kan begrunde, at en person med rimelig grund
mistænkes for en strafbar overtrædelse af
dyreværnslovgivningen, kan genstande, der skal tilvejebringe
oplysninger om disse forhold, således ikke medtages i
medfør af den foreslåede bestemmelse. I stedet
må tilsynsmyndighederne indhente bistand fra politiet, der
kan foretage beslaglæggelse i medfør af reglerne i
retsplejelovens kapitel 74.
Det samme er tilfældet, hvis tilsynsmyndighederne under
en kontrol får kendskab til oplysninger, der kan begrunde, at
en person med rimelig grund mistænkes for en strafbar
overtrædelse af dyreværnsloven.
Kravet om, at der skal være rimelig grund til en
sådan mistanke, indebærer, at mistanken skal være
baseret på fornødne konkrete, objektive oplysninger i
den pågældende sag. Om dette er tilfældet beror
på en samlet konkret vurdering i den enkelte sag.
Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der selvsagt
ikke foreligge en mistanke, der indebærer, at
beslaglæggelse skal ske i medfør af retsplejelovens
regler. Det samme gælder i tilfælde, hvor en myndighed
f.eks. ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis
kan give anledning til mistanke - f.eks. på baggrund af
generelle erfaringer med en bestemt branche eller virksomhed. En
mere almindelig erfaringsbaseret fornemmelse hos den
pågældende myndighed om, at der kan være noget
galt, indebærer således ikke, at der foreligger
mistanke om et strafbart forhold.
Personer, hvis dyr er blevet aflivet med henblik på
udtagning af prøver, skal have krav på erstatning for
den derved forvoldte skade, hvis der ikke efterfølgende
rejses påtale for overtrædelse af
dyreværnslovgivningen, hvis påtale opgives, eller der
sker frifindelse. Erstatning skal dog kunne nedsættes eller
nægtes, hvis den pågældende selv har givet
anledning til foranstaltningerne.
Den foreslåede erstatningsbestemmelse svarer
således for så vidt angår ansvarsgrundlaget til
reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.
Sager om erstatning for uberettiget aflivning behandles af den
myndighed, der har foretaget indgrebet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.
Til nr. 14 (dyreværnslovens
§§ 24 b, 24 c, 24 d, 24 e og 24 f)
Med den foreslåede bestemmelse i § 24 b
indføres en påbudsordning, som indebærer, at
myndigheder under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri kan meddele den ansvarlige for et dyrehold påbud om
inden for en fastsat frist at træffe de foranstaltninger, som
findes nødvendige for at overholde regler i
dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør af denne
lov. Et sådant påbud kan udstedes, hvis ansatte i eller
under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller
privatpraktiserende dyrlæger, der er bemyndiget til at
foretage kontrol efter § 24 a, konstaterer, at regler i
dyreværnsloven, regler udstedt i medfør af
dyreværnsloven eller regler i Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om forsvarlig behandling af dyr og
beskyttelse af dyrs velfærd er overtrådt.
Det er strafbart ikke at efterkomme et påbud om at
træffe særlige foranstaltninger inden for den fastsatte
frist. Hvis den ansvarlige for et dyrehold ikke efterkommer et
påbud inden for den fastsatte frist, vil vedkommende
således kunne straffes for såvel overtrædelse af
dyreværnsloven som for manglende efterkommelse af
påbudet.
Adgangen til at udstede påbud har ingen betydning for
dyrlægers anmeldelsespligt, jf. dyreværnslovens
§ 20, stk. 1, 1. pkt. En dyrlæge, der i
forbindelse med velfærdskontrollen bliver bekendt med, at et
dyr behandles uforsvarligt, skal således anmelde forholdet
til politiet i medfør af den almindelige anmeldelsespligt i
dyreværnslovens § 20, stk. 1, medmindre det
konstaterede forhold ikke er groft og i øvrigt straks
rettes.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24 c
bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler om, at
fødevareregionerne kan pålægge den ansvarlige
for et dyrehold at modtage rådgivning samt at udarbejde og
gennemføre en handlingsplan med henblik på at rette op
på dyrevelfærdsmæssige problemer i
besætningen.
En sådan handlingsplan vil bl.a. kunne indeholde en
oversigt over indsatsområder og initiativer - herunder f.eks.
ændring af staldindretning og kompetenceløft hos
personalet. Endvidere bør handlingsplanen indeholde en
tidsfrist for gennemførelse af initiativerne.
Det er hensigten, at denne bemyndigelsesbestemmelse bl.a. skal
finde anvendelse i forbindelse med etableringen af en såkaldt
»gult kort«-ordning i forhold til skuldersår hos
søer. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der
således kunne fastsættes nærmere regler om, at
fødevareregionen kan pålægge en
besætningsejer at udarbejde og gennemføre en
obligatorisk handlingsplan med henblik på at nedbringe
antallet af skuldersår hos søer i
besætningen.
Med den foreslåede bestemmelse i § 24 d kan
afgørelser om påbud, der træffes efter
§ 24 b, eller afgørelser om f.eks. udarbejdelse og
gennemførelse af en handlingsplan, der træffes efter
regler fastsat i medfør af § 24 c, påklages
til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.
Det foreslås samtidig, at der fastsættes en klagefrist
på 4 uger, som i særlige tilfælde kan fraviges.
Af hensyn til hurtigst muligt at kunne sikre dyrenes velfærd
tillægges en klage som udgangspunkt ikke opsættende
virkning, medmindre Sekretariatet for Fødevare- og
Veterinærklager beslutter noget andet. Sekretariatets
afgørelse i en klagesag kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
I § 24 e, stk. 1, foreslås det, at
besætningsejere selv afholder udgifterne til
opfølgende besøg i forbindelse med egenkontrollen
eller som følge af et påbud efter § 24 b. De
udgifter, som besætningsejeren selv skal afholde, vil bl.a.
være udgifter til dækning af opfølgende
besøg med henblik på at konstatere, om
besætningsejeren har efterkommet et påbud efter
dyreværnslovens § 24 b, stk. 1. Bestemmelsen
vil endvidere indebære, at besætningsejere selv skal
dække udgifter til de opfølgende kontrolbesøg,
der vil skulle finde sted som led i den planlagte »gult
kort«-ordning for skuldersår hos søer.
Der er i § 24 e, stk. 2, foreslået regler
om betaling af morarenter ved for sen betaling samt regler om
betaling af gebyr for erindringsskrivelser ved manglende
betaling.
Det fremgår af § 24 e, stk. 3, at
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning og opkrævning af udgifterne til opfølgende
besøg samt regler om opkrævning af morarenter og
betaling for erindringsskrivelser.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 24 f
påhviler det ejere af besætninger med mindst 10
landbrugsdyr eller heste at betale et årligt beløb
på 108 kr. til dækning af udgifterne i forbindelse med
dyrevelfærdsrejseholdets tematiserede kontroller.
Beløbet skal betales pr. besætning.
Ved landbrugsdyr forstås hvirveldyr - bortset fra fisk
reptiler og padder - som holdes med henblik på produktion af
fødevarer, uld, skind eller pels eller med henblik på
andre landbrugsmæssige formål. Ved heste forstås
både heste, der holdes til landbrugsmæssige
formål, og heste, der holdes med henblik på andre
formål, f.eks. heste, der holdes som hobby, på
rideskole mv.
Ved tematiserede kontroller forstås kontroller, der
tager udgangspunkt i strukturelle dyrevelfærdsproblemer
på tværs af besætninger. Disse kontroller vil
blive foretaget i besætninger, på samlesteder og
eventuelt ved transporter af dyr.
Der er i § 24 f, stk. 2, foreslået regler
om betaling af morarenter ved for sen betaling samt regler om
betaling for erindringsskrivelser ved manglende betaling.
Efter § 24 f, stk. 3, kan justitsministeren
fastsætte nærmere regler om opkrævning af det i
stk. 1 nævnte beløb, samt om opkrævning af
morarenter og betaling for udsendelse af erindringsskrivelser ved
manglende betaling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 5.
Til nr. 15 (§ 26,
stk. 2)
Med den foreslåede bestemmelse tidsbegrænses
beskikkelsesperioden for medlemmer af Dyreværnsrådet,
således at rådets formand og de øvrige medlemmer
fremover beskikkes for 3 år ad gangen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 10.
Til nr. 16 (§ 26 a,
stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at
fødevareregionerne kan indhente sagkyndig bistand fra
Rådet vedrørende hold af særlige dyr i
forbindelse med regionernes afgørelser i sager om zoologiske
haver mv., jf. dyreværnslovens § 17, stk. 3,
og i sager om erhvervsmæssig handel med dyr mv., jf
dyreværnslovens § 18, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 7.
Til nr. 17-19 (§ 28,
stk. 2)
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at
pålægge straf for undladelse af at efterkomme et
påbud efter § 24 b, herunder undladelse af at
efterkomme påbudet inden for den frist, der er fastsat i
påbudet. Det foreslås således, at en sådan
undladelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter
bestemmelsen i § 28, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.
Til § 2
(Lov om hold af heste)
Til nr. 1 (§ 33)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer
ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri kan konstatere, om regler i hesteloven eller regler fastsat
i medfør heraf er overtrådt.
Udtrykket »personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri« omfatter - ud over
dyrlæger - andre ansatte, der i kraft af deres stilling og
faglige indsigt har til opgave at foretage kontrol med
dyrevelfærd.
Ændringen er en konsekvens af, at der er skabt hjemmel
til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at
velfærdskontrollen kan varetages af personer ansat under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, uanset om de
pågældende ansatte er dyrlæger. Dette vil
åbne op for, at teknikere fra f.eks. Plantedirektoratet
også vil kunne anvendes i forbindelse med kontroller af, om
hestelovens bestemmelser er overholdt.
Til § 3
(Lov om hold af slagtekyllinger)
Til nr. 1 (§ 10,
stk. 1, og § 16, stk. 1)
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at personer
ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri fremover får adgang til rum eller bygninger, hvor der
holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til brug for
produktionen, hvis dette er påkrævet for
udførelsen af de kontrolopgaver, som følger af lov om
hold af slagtekyllinger.
Udtrykket »personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri« omfatter - ud over
dyrlæger - andre ansatte, der i kraft af deres stilling og
faglige indsigt har til opgave at foretage kontrol med
dyrevelfærd.
Ændringen er en konsekvens af, at der er skabt hjemmel
til, at justitsministeren kan fastsætte regler om, at
velfærdskontrollen kan varetages af personer ansat under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, uanset om de
pågældende ansatte er dyrlæger. Dette vil
åbne op for, at teknikere fra f.eks. Plantedirektoratet
også vil kunne anvendes i forbindelse med kontroller af, om
slagtekyllingelovens bestemmelser er overholdt.
Til § 4
(Lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte)
Til nr. 1 og 2 (§ 9 b og
§ 10, stk. 1)
Bestemmelsen indebærer, at der indføres en
påbudsordning, hvorefter en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan meddele den ansvarlige
for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at
træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for
at overholde regler i lov om indendørs hold af
drægtige søer og gylte eller regler fastsat i
medfør heraf. Et sådant påbud kan udstedes, hvis
ansatte i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, eller privatpraktiserende dyrlæger, der er
bemyndiget til at foretage kontrol efter dyreværnslovens
§ 24 a, konstaterer, at regler i loven eller regler
udstedt i medfør heraf er overtrådt.
Påbudsordningen svarer til den, der gælder i
forhold til overtrædelser af dyreværnsloven. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 14.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.
Til § 5
(Lov om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin)
Til nr. 1 og 2 (§ 7 a og
§ 8, stk. 1)
Bestemmelsen indebærer, at der indføres en
påbudsordning, hvorefter en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan meddele den ansvarlige
for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at
træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for
at overholde regler i lov om indendørs hold af
smågrise, avls- og slagtesvin eller regler fastsat i
medfør heraf. Et sådant påbud kan udstedes, hvis
ansatte i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, eller privatpraktiserende dyrlæger, der er
bemyndiget til at foretage kontrol efter dyreværnslovens
§ 24 a, konstaterer, at regler i loven eller regler
udstedt i medfør heraf er overtrådt.
Påbudsordningen svarer til den, der gælder i
forhold til overtrædelser af dyreværnsloven. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 14.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.
Til nr. 6
(Lov om udendørs hold af
svin)
Til nr. 1 og 2 (§ 15 a og
§ 16, stk. 1)
Bestemmelsen indebærer, at der indføres en
påbudsordning, hvorefter en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan meddele den ansvarlige
for et dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at
træffe de foranstaltninger, som findes nødvendige for
at overholde regler i lov om udendørs hold af svin eller
regler fastsat i medfør heraf. Et sådant påbud
kan udstedes, hvis ansatte i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller privatpraktiserende
dyrlæger, der er bemyndiget til at foretage kontrol efter
dyreværnslovens § 24 a, konstaterer, at regler i
loven eller regler udstedt i medfør heraf er
overtrådt.
Påbudsordningen svarer til den, der gælder i
forhold til overtrædelser af dyreværnsloven. For
nærmere herom henvises til bemærkningerne til
§ 1, nr. 14.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger pkt. 3.
§ 7
(Ikrafttræden)
Bestemmelsen fastsætter lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven
træder i kraft den 1. juli 2009.
Det foreslås endvidere, at forbudet mod udstilling af
ørekuperede hunde kun skal gælde for hunde, der er
født efter lovens ikrafttræden.
Herudover foreslås det, at bestemmelserne i
dyreværnslovens § 17, stk. 3, og 18,
stk. 1, om Fødevarestyrelsens overtagelse af visse
opgaver i henhold til dyreværnsloven træder i kraft den
1. januar 2010.
Endelig foreslås det, at justitsministeren
fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for
bestemmelserne i dyreværnslovens § 17, stk. 2, om
ophævelse af forbudet mod fremvisning af vilde dyr, og
§ 24 e og § 24 f om betaling for dele af
velfærdskontrollen.
Til § 10
(Færøerne og
Grønland)
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
anvendelsesområde og indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det
skyldes, at dyrevelfærd er et hjemmestyreanliggende for begge
disse dele af riget.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I dyreværnsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 11.
Justitsministeren kan fastsætte regler om behandling af hunde
og katte, herunder regler om indfangning og aflivning af
katte. | | |
Stk. 2. I
det omfang der i medfør af stk. 1 er fastsat regler om,
at brug af visse genstande ved behandlingen af hunde og katte er
forbudt, må reklame for, salg og forsøg herpå af
disse genstande ikke finde sted. | | 1.§ 11,
stk. 2, ophæves. Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3. |
| | 2.§ 11,
stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: |
Stk. 3.
Halekuperede hunde må ikke udstilles eller på anden
måde fremvises med henblik på bedømmelse af
hundens ydre, dens brugsegenskaber eller færdigheder,
medmindre de er kuperet i overensstemmelse med de regler, der er
fastsat i medfør af § 14, stk. 3, 2.
pkt. | | »Stk. 2.
Hale- eller ørekuperede hunde må ikke udstilles eller
på anden måde fremvises med henblik på
bedømmelse af hundens ydre, dens brugsegenskaber eller
færdigheder. Forbudet gælder dog ikke for hunde, der er
halekuperet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i
medfør af § 14, stk. 3, 2. pkt.« |
| | |
Stk. 4.
Justitsministeren kan i ganske særlige tilfælde meddele
undtagelse fra bestemmelsen i stk. 3. | | 3. I § 11,
stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 3« til:
»stk. 2« |
| | |
| | 4. Efter §
12 indsættes: |
| | Ȥ 12
a. Justitsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, at reklame for og salg af genstande, der ikke må
anvendes ved behandlingen af dyr, ikke er tilladt. Ministeren kan i
den forbindelse endvidere fastsætte regler om, at
forsøg kan straffes.« |
| | |
§ 17.
Dyr må ikke dresseres eller bruges til fremvisning,
cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret
herved påføres væsentlig ulempe. | | |
Stk. 2.
Vilde dyr må ikke anvendes ved forestillinger i cirkus,
varieteer og lignende virksomheder. Dyr må ikke fremvises i
omrejsende menagerier. | | 5.§ 17,
stk. 2, 1. pkt., ophæves. |
Stk. 3.
Zoologiske haver, dyreparker og lignende må ikke oprettes
uden politidirektørens tilladelse. Justitsministeren kan
fastsætte regler om indretning og drift af sådanne
virksomheder og om tilsyn. | | 6. I § 17,
stk. 3, ændres »politidirektørens
tilladelse« til »tilladelse fra en
fødevareregion«. |
| | 7.§ 17,
stk. 4, affattes således: |
Stk. 4.
Justitsministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelsen i
stk. 2, 1. pkt., hvis det er ubetænkeligt. | | » Stk.
4. Justitsministeren kan fastsætte regler om hold og
fremvisning af dyr i cirkus, forlystelsesparker og lignende
virksomheder, herunder om forbud mod hold og fremvisning af visse
vilde dyrearter.« |
| | |
§ 18.
Erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr må kun
drives med politidirektørens tilladelse. Det samme
gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt
formidling af dyr. Tilladelsen skal angive, hvilke dyr den
omfatter. Tilladelsen kan tilbagekaldes, når særlige
forhold taler derfor. | | 8. I § 18,
stk. 1, ændres »politidirektørens
tilladelse« til »tilladelse fra en
fødevareregion«. |
Stk. 2-4.
--- | | |
| | |
§ 21.
Behandles dyr uforsvarligt, kan politidirektøren give den
ansvarlige pålæg om dyrets behandling. Er dyret sygt
eller kommet uhelbredeligt til skade kan politidirektøren
meddele pålæg om aflivning af dyret, hvis det vil
medføre unødig lidelse at lade det leve. | | |
Stk. 2.
Pålæg skal meddeles skriftligt. Inden er der meddeles
pålæg, skal politidirektøren indhente en
erklæring fra en dyrlæge og om fornødent fra
kredsdyrlægen. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig. | | 9. I § 21,
stk. 2, ændres »kredsdyrlægen« til:
»fødevareregionen«. |
Stk. 3. Stk. 2
kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt for at
afværge en væsentlig lidelse for dyret. | | |
Stk. 4.
--- | | |
| | |
§ 23. Den,
der har fået et pålæg efter § 21, stk. 1, og
den, hvis dyr er solgt eller aflivet efter § 22, stk. 2, kan
begære sagen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal
fremsættes over for politidirektøren inden 14 dage
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Sagen indbringes for retten efter reglerne om politisager.
Indbringelse for domstolene har ikke opsættende
virkning. | | 10. I § 23,
3. pkt., ændres »om politisager« til: »i
retsplejelovens kapitel 80«. |
| | |
§ 24
a. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
om, at ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i
Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende dyrlæger, der
af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage
kontrol med henblik på beskyttelse af dyrs
velfærd. | | 11. I § 24
a, stk. 1, ændres »ansatte dyrlæger i
fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen« til:
»personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. |
Stk. 2.
Ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i
Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende dyrlæger, der
af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, kan foretage
kontrol i det omfang, det er fastsat i Rådets direktiver
eller i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
forsvarlig behandling af dyr og om beskyttelse af dyrs
velfærd. Det samme gælder sagkyndige fra
Europa-Kommissionen i samarbejde med de nævnte
personer. | | 12. I § 24
a, stk. 2 og 3, ændres »Ansatte dyrlæger i
fødevareregionerne og i Fødevarestyrelsen« til:
»Personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. |
Stk. 3.
Ansatte dyrlæger i fødevareregionerne og i
Fødevarestyrelsen og privatpraktiserende dyrlæger, der
af Fødevarestyrelsen er bemyndiget hertil, har, i det omfang
varetagelsen af kontrolopgaver som nævnt i stk. 1 og 2
kræver det, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme,
lokaliteter, transportmidler og dokumenter. Det samme gælder
sagkyndige fra Europa-Kommissionen i samarbejde med de nævnte
personer. | | |
Stk. 4-5.
--- | | |
| | |
| | 13. I § 24
a indsættes som stk. 6og7: |
| | » Stk.
6 . Tilsynsmyndigheden kan
som led i kontrol efter stk. 1-3 medtage dokumenter, herunder
udskrift af elektroniske data eller kopier heraf, samt medtage hele
dyr eller udtage prøver fra levende eller døde dyr
mod kvittering. Hvis det skønnes nødvendigt for at
undersøge, om der foreligger en overtrædelse af regler
i dyreværnsloven eller regler fastsat i medfør heraf,
kan dyrlæger ansat i tilsynsmyndigheden aflive et dyr med
henblik på at udtage prøver af dette. |
| | Stk. 7.
Personer, hvis dyr er blevet aflivet i medfør af stk. 6, 2.
pkt., har krav på erstatning for den derved tilføjede
skade, hvis der ikke efterfølgende rejses påtale,
påtale opgives eller tiltalte frifindes. Erstatning ydes for
økonomisk skade. Erstatning kan nedsættes eller
nægtes, såfremt den pågældende selv har
givet anledning til foranstaltningerne.« |
| | |
| | 14. Efter §
24 a indsættes: |
| | Ȥ 24
b. Konstaterer en person nævnt i § 24 a, stk. 1,
at regler i denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller
regler i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om
forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd
er overtrådt, kan en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den ansvarlige for et
dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe
de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde
disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal
den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig,
før påbudet meddeles. |
| | Stk. 2.Stk. 1,
2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er nødvendigt
for at afværge en væsentlig lidelse for dyret. |
| | Stk. 3. Der
kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for
dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter § 21
vedrørende samme forhold. Et påbud meddelt i
medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der efterfølgende
udstedes pålæg efter § 21 vedrørende samme
forhold. |
| | |
| | § 24 c.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, at
fødevareregionen kan meddele den ansvarlige for et dyrehold
påbud om at modtage rådgivning samt at udarbejde og
gennemføre en handlingsplan med henblik på at rette op
på dyrevelfærdsmæssige problemer i
besætningen. |
| | |
| | § 24 d.
Afgørelser, der træffes efter § 24 b og efter
regler udstedt i medfør af § 24 c, kan påklages
til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.
Klage har ikke opsættende virkning, medmindre Sekretariatet
for Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse. |
| | Stk. 2.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. |
| | |
| | § 24 e.
Udgifter i forbindelse med den opfølgende
besætningskontrol, der finder sted i forbindelse med
egenkontrollen eller som følge af et påbud efter
§ 24 b, afholdes af den enkelte besætningsejer,
medmindre justitsministeren bestemmer andet. |
| | Stk. 2.
Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som ikke
betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende
til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente
udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser ved for sen
betaling betales et beløb på 100 kr. |
| | Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
beregning og opkrævning af beløb som nævnt i
stk. 1 og 2. |
| | |
| | § 24 f.
Ejere af besætninger med mindst 10 landbrugsdyr eller heste
betaler et årligt gebyr på 108 kr. til dækning af
udgifterne i forbindelse med dyrevelfærdsrejseholdets
tematiserede kontroller. Beløbet pris- og
lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af
Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og
lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til
nærmeste hele kronebeløb. |
| | Stk. 2.
Beløb, som opkræves i henhold til stk. 1, og som ikke
betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende
til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente
udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser ved for sen
betaling betales et beløb på 100 kr. |
| | Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
opkrævning af beløb som nævnt i stk. 1 og
2.« |
| | |
§ 26.
Justitsministeren nedsætter et råd, som efter
begæring skal rådgive ministeren i forbindelse med
fastsættelsen af regler efter denne lov. Rådet kan
endvidere afgive udtalelser om spørgsmål
vedrørende dyreværn. | | |
Stk. 2.
Rådet består af en formand og 2 andre medlemmer.
Formanden og medlemmerne skal være særligt sagkyndige
inden for dyreværnsmæssige spørgsmål.
Justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige
medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra
henholdsvis Landbrugsraadet og dyreværnsforeningerne. | | 15. I § 26,
stk. 2, indsættes som 4. pkt.: »Formanden og medlemmerne beskikkes
for 3 år ad gangen.« |
Stk. 3-4.
--- | | |
| | |
§ 26 a.
Justitsministeren nedsætter et råd, som efter anmodning
fra en politidirektør skal afgive udtalelse om
spørgsmål i relation til § 4, stk. 1, § 10,
§ 17 og § 18. Rådet skal endvidere efter anmodning
rådgive ministeren i sager herom. | | 16. I § 26
a, stk. 1, ændres »efter anmodning fra en
politidirektør« til «efter anmodning fra en
politidirektør eller en fødevareregion«. |
Stk. 2-4.
--- | | |
| | |
§ 28.
Den, som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden
måde behandler dyr uforsvarligt, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år. Der skal ved
udmålingen af straffen tages hensyn til, om der foreligger
uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyr. Har
forholdet haft karakter af mishandling, er straffen fængsel
indtil 1 år, i gentagelsestilfælde indtil 2
år. | | |
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der | | |
1) overtræder §§ 1-3,
§ 5, § 6, stk. 1, § 9,
§ 11, stk. 2 og 3, § 13, stk. 1,
§ 14, stk. 1 og 2, § 16, § 17,
stk. 1-3, § 18, stk. 1, § 19 og
§ 24 a, stk. 4, eller | | 17. I § 28,
stk. 2, nr. 1, udgår «eller«. |
2) tilsidesætter et vilkår for
en tilladelse. | | 18. I § 28,
stk. 2, nr. 2, ændres «tilladelse.« til:
«tilladelse eller«. |
| | |
| | 19. I § 28,
stk. 2, indsættes som nr. 3: |
| | »3) undlader at efterkomme et
påbud efter § 24 b, stk. 1.« |
Stk. 3.
Den, der overtræder et pålæg efter
§ 21, stk. 1, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år. | | |
Stk. 4-9.
--- | | |
| | |
| | § 2 |
| | I lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af
heste, som ændret ved lov nr. 315 af 30. april 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1.§ 33
affattes således: |
§ 33. Hvis
en fødevareregion eller politiet konstaterer
overtrædelser af reglerne i denne lov eller af regler, der
fastsættes i medfør af denne lov, kan
fødevareregionen påbyde den ansvarlige for hesteholdet
inden for en nærmere fastsat frist at rette op på de
forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse regler. | | Ȥ
33. Konstaterer politiet eller en person ansat i eller under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at regler i
denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov er
overtrådt, kan politiet eller en myndighed under Ministeriet
for Fødevarer, landbrug og Fiskeri påbyde den
ansvarlige for hesteholdet inden for en fastsat frist at rette op
på de forhold, som ikke er i overensstemmelse med disse
regler.« |
| | |
| | § 3 |
| | I lov nr. 336 af 16. maj 2001 om hold af
slagtekyllinger foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 10.
Fødevareregionerne foretager løbende
stikprøvekontrol af de forhold i husene, der kan have
betydning for slagtekyllingernes velfærd, herunder kontrol af
de fysiske rammer for dyreholdet og den daglige driftsledelse af
slagtekyllingeproduktionen. | | 1. I § 10,
stk. 1, ændres «Fødevareregionerne« til:
«Personer ansat i eller under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri«. |
Stk. 2-3.
--- | | |
| | |
§ 16.
Ansatte i Fødevaredirektoratet og fødevareregionerne
har, i det omfang udførelsen af de i denne lov nævnte
kontrolopgaver kræver det, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til de rum eller bygninger,
hvori der holdes slagtekyllinger eller forefindes anlæg til
brug for produktionen. Der påhviler producenten af
slagtekyllinger i de pågældende huse vederlagsfrit at
yde fornøden bistand i forbindelse med udførelsen af
kontrolopgaverne. | | 2. I § 16,
stk. 1, ændres «Ansatte i Fødevaredirektoratet
og fødevareregionerne« til: «Personer ansat i
eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri«. |
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. | | |
| | |
| | § 4 |
| | I lov nr. 404 af 26. juni 1998 om
indendørs hold af drægtige søer og gylte, som
ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 295 af 30.
april 2003, foretages følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter §
9 a indsættes: |
| | »Kapitel 2 a |
| | Påbud |
| | |
| | § 9 b.
Konstaterer en person nævnt i
dyreværnslovens § 24 a, stk. 1, at
regler i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf er
overtrådt, kan en myndighed under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den ansvarlige for et
dyrehold påbud om inden for en fastsat frist at træffe
de foranstaltninger, som findes nødvendige for at overholde
disse regler. Påbud skal meddeles skriftligt. Endvidere skal
den, der har ansvaret for dyret, have lejlighed til at udtale sig,
før påbudet meddeles. |
| | Stk. 2. Stk.
1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret. |
| | Stk. 3. Der
kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for
dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et
påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. |
| | Stk. 4. En
afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Sekretariatet
for Fødevare- og Veterinærklager. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra
Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse. |
| | Stk. 5.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.« |
| | |
§ 10. Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der overtræder §§ 5-9 a. | | 2. I § 10,
stk. 1, ændres « §§ 5-9 a« til:
»§§ 5-9 a eller undlader at efterkomme et
påbud efter § 9 b, stk. 1« |
Stk. 2-3.
--- | | |
| | |
| | § 5 |
| | I lov nr. 104 af 14. februar 2000 om
indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som
ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages
følgende ændringer: |
| | |
| | 1. Efter §
7 indsættes: |
| | «Kapitel 2 a |
| | Påbud |
| | |
| | § 7 a.
Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens § 24
a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den
ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet
meddeles. |
| | Stk. 2. Stk.
1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret. |
| | Stk. 3. Der
kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for
dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et
påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. |
| | Stk. 4. En
afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Sekretariatet
for Fødevare- og Veterinærklager. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra
Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse. |
| | Stk. 5.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.« |
| | |
§ 8. Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der overtræder §§ 3-5 a. | | 2. I § 8,
stk. 1, ændres « §§ 3-5 a« til:
«§§ 3-5 a eller undlader at efterkomme et
påbud efter § 7 a, stk. 1« |
Stk. 2-3.
--- | | |
| | |
| | § 6 |
| | I lov nr. 173 af 19. marts 2001 om
udendørs hold af svin foretages følgende
ændringer: |
| | |
| | 1. Efter §
15 indsættes: |
| | »Kapitel 6 a |
| | Påbud |
| | |
| | § 15 a.
Konstaterer en person nævnt i dyreværnslovens § 24
a, stk. 1, at regler i denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf er overtrådt, kan en myndighed under
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddele den
ansvarlige for et dyrehold påbud om inden for en fastsat
frist at træffe de foranstaltninger, som findes
nødvendige for at overholde disse regler. Påbud skal
meddeles skriftligt. Endvidere skal den, der har ansvaret for
dyret, have lejlighed til at udtale sig, før påbudet
meddeles. |
| | Stk. 2. Stk.
1, 2. og 3. pkt., kan fraviges i det omfang, det er
nødvendigt for at afværge en væsentlig lidelse
for dyret. |
| | Stk. 3. Der
kan ikke meddeles påbud efter stk. 1, hvis den ansvarlige for
dyreholdet i forvejen er meddelt pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme forhold. Et
påbud meddelt i medfør af stk. 1 bortfalder, hvis der
efterfølgende udstedes pålæg efter
dyreværnslovens § 21 vedrørende samme
forhold. |
| | Stk. 4. En
afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Sekretariatet
for Fødevare- og Veterinærklager. Klage har ikke
opsættende virkning, medmindre Sekretariatet fra
Fødevare- og Veterinærklager træffer anden
afgørelse. |
| | Stk. 5.
Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers
afgørelse efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.« |
| | |
§ 16. Med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der overtræder §§ 3-13. | | 2. I § 16,
stk. 1, ændres « §§ 3-13« til:
«§§ 3-13 eller undlader at efterkomme et
påbud efter § 15 a, stk. 1« |
Stk. 2-3.
--- | | |
| | |
| | § 7 |
| | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-4. |
| | Stk. 2.
Forbudet mod udstilling af ørekuperede hunde i
dyreværnslovens § 11, stk. 3, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, gælder ikke for hunde, der er
født før lovens ikrafttræden. |
| | Stk. 3.
Dyreværnslovens § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og
§ 26 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 8
og 16, træder i kraft den 1. januar 2010. |
| | Stk. 4.
Justitsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet
for dyreværnslovens § 17, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, og §§ 24 e og 24 f, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 14. |
| | |
| | § 8 |
| | Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. |