Skriftlig fremsættelse (26.
februar 2009)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven og udlændingeloven (Videokommunikation ved
fristforlængelser og justering af dommernormering)
(Lovforslag nr. L 159).
Formålet med lovforslaget er at give adgang til i videre
omfang at anvende telekommunikation med billede
(videokommunikation) ved retsmøder om forlængelse af
varetægtsfængsling eller andre frihedsberøvende
foranstaltninger efter retsplejelovens kapitel 70.
Efter de regler om videokommunikation, der blev vedtaget som
led i politi- og domstolsreformen, men som endnu ikke er
trådt i kraft, forudsætter sigtedes deltagelse i et
retsmøde om fristforlængelse via videokommunikaton, at
sigtede samtykker.
Efter lovforslaget vil retten få mulighed for uden
sigtedes samtykke at anvende videokommunikation ved
retsmøder om fristforlængelse. Sigtede vil dog have
krav på at være personligt til stede i
retsmøder, hvor retten skal tage stilling til
forlængelse af varetægtsfængsling eller isolation
ud over de normale tidsmæssige grænser for
varetægtsfængsling og isolation. På samme
måde vil sigtede have krav på at være personligt
til stede, når kæremål skal behandles
mundtligt.
Efter lovforslaget skal forsvareren som udgangspunkt deltage i
retsmødet på samme sted som sigtede, men retten kan
tillade, at forsvareren i stedet møder frem i retten eller
deltager via videokommunikation fra et andet sted end sigtede.
Retten kan endvidere tillade, at anklageren deltager i et
retsmøde om fristforlængelse via videokommunikation,
når sigtede ikke deltager i retsmødet eller deltager
via videokommunikation.
Den del af lovforslaget, som giver adgang til i videre omfang
at anvende videokommunikation ved retsmøder om
forlængelse af varetægtsfængsling eller andre
frihedsberøvende foranstaltninger efter retsplejelovens
kapitel 70, bygger på anbefalinger, som Retsplejerådet
fremkom med den 15. december 2008 i en udtalelse om anvendelse af
telekommunikation med billede ved retsmøder om
forlængelse af varetægtsfængsling.
Justitsministeriet forventer, at anvendelsen af
videokommunikation som alternativ til, at sigtede personligt er til
stede ved et retsmøde om fristforlængelse, kan spare
mange ressourcer, som politiet i dag anvender til at transportere
og bevogte varetægtsarrestanter.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør reglerne om
videokommunikation ved fristeforlængelser også anvendes
i forhold til udlændinge, der får forlænget en
administrativ frihedsberøvelse efter udlændingelovens
§ 36, og når der efter udlændingelovens § 37
c skal tages stilling til iværksættelse eller
forlængelse af isolation i forbindelse med en sådan
frihedsberøvelse. Lovforslaget indeholder derfor et forslag
til ændring af §§ 37 og 37 c i
udlændingeloven, således at den foreslåede
bestemmelse om videokommunikation ved fristforlængelser (ny
§ 748 b i retsplejeloven) finder tilsvarende anvendelse i
retsmøder, hvor der skal tages stilling til
forlængelse af en frihedsberøvelse efter
udlændingelovens § 37 eller iværksættelse
eller forlængelse af en isolation efter
udlændingelovens § 37 c.
Justitsministeriet forventer at sætte lovforslagets
regler om videokommunikation og de generelle regler om
videokommunikation ved domstolene, der blev vedtaget ved politi- og
domstolsreformen, i kraft den 1. oktober 2009.
I første omgang vil der blive opsat udstyr ved
relevante byretter, arresthuse og politistationer med tilknytning
til Syd- og Sønderjyllands Politikreds, hvor man
således vil kunne anvende videokommunikation i alle sagstyper
med virkning fra reglernes ikrafttræden. Også de
byretter og institutioner, der som led i tidligere forsøg
med videokommunikation allerede har fået installeret det
fornødne udstyr, vil på dette tidspunkt kunne anvende
reglerne.
Videokonferenceudstyret vil senere kunne installeres og
anvendes i hele landet. Der vil i den forbindelse skulle tages
stilling til finansieringen.
Det foreslås endvidere at justere antallet af
landsdommerstillinger ved Østre Landsret i lyset af
erfaringerne siden politi- og domstolsreformens ikrafttræden,
således at det antal landsdommere, der er fastsat i
retsplejeloven, nedsættes fra 61 til 59 landsdommere (en
præsident og 58 andre dommere). Justeringen vil ske ved de to
næste tilfælde af ledighed i en fast
landsdommerstilling i Østre Landsret.
Det foreslås endelig at justere det antal af dommere fra
den landsdækkende normering, der kan udnævnes ved visse
byretter.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.