Fremsat den 26. februar 2009 af
miljøministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold
Kapitel 1
Formål og
anvendelsesområde
§ 1.
Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning
af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som
tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på
en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.
§ 2.
Loven omfatter i sin helhed
1) vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der enkeltvis
eller sammen med andre forsyningsvirksomheder eller vandselskaber
af samme art, som helt eller delvist, direkte eller indirekte er
ejet af en kommune på tidspunktet for lovens
ikrafttræden og forsyner eller har til formål at
forsyne mindst 10 ejendomme med vand eller behandler eller
transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme,
og
2) vandselskaber,
der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber, og som helt
eller delvist, direkte eller indirekte har samme ejerkreds og
leverer mindst 200.000 m3 vand
årligt og forsyner eller har til formål at forsyne
mindst 10 ejendomme eller behandler eller transporterer mindst
200.000 m3 spildevand årligt
hidrørende fra mindst 10 ejendomme.
Stk. 2. Loven
gælder for serviceselskaber, jf. § 19,
stk. 3.
Stk. 3. Lovens
§ 4, stk. 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6, og
kapitel 8 gælder for alle vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber.
Stk. 4. De vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der
opfylder betingelserne for at være omfattet af stk. 1,
skal skriftligt anmelde dette til Forsyningssekretariatet.
Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
Forsyningssekretariatets pligt til at registrere anmeldte vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, og om
vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes og
vandselskabernes anmeldelse efter stk. 4, herunder om
fristen for anmeldelse.
Stk. 6. I loven
forstås ved følgende begreber:
1) Vandforsyningsvirksomhed: Den del af den
kommunale forvaltning, der indtil selskabsudskillelsen
udøver vandforsyningsaktiviteter.
2) Spildevandsforsyningsvirksomhed: Den del af
den kommunale forvaltning, der indtil selskabsudskillelsen
udøver spildevandsforsyningsaktiviteter.
3) Vandselskab: Et selskab, herunder et
kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale
styrelseslov, en selvejende institution, en forening eller
lignende, der udøver vand- eller
spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling.
4) Forsyningsart: Vandforsyning eller
spildevandsforsyning.
5) Vandforsyningsaktivitet: Indvinding,
behandling, transport eller levering af drikkevand mod
betaling.
6) Spildevandsforsyningsaktivitet: Transport,
behandling eller afledning af spildevand mod betaling.
§ 3.
Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning undtage et
vandselskab fra bestemmelserne i kapitel 2 om benchmarking, kapitel
3 om prisloft og § 10 om betaling til
Forsyningssekretariatet. Undtagelse efter 1. pkt. skal meddeles,
såfremt ansøgeren dokumenterer, at de af
ansøgeren helt eller delvist, direkte eller indirekte ejede
vandselskaber i de seneste tre på hinanden følgende
år årligt har leveret, behandlet eller transporteret
mindre end 200.000 m3 vand eller
spildevand.
Stk. 2. Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på vandselskaber omfattet af
§ 2, stk. 1, nr. 1, som på
ansøgningstidspunktet ikke længere helt eller delvist,
direkte eller indirekte er ejet af en kommune.
Stk. 3.
Forsyningssekretariatet træffer afgørelse om
undtagelse efter stk. 1 og 2 efter modtagelse af den
fornødne dokumentation for kravets opfyldelse. Undtagelsen
har virkning fra førstkommende hele kalenderår.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om kravene til
dokumentation for opfyldelse af kravet om undtagelse efter
stk. 1 og 2.
Kapitel 2
Benchmarking
§ 4.
Forsyningssekretariat, jf. kapitel 4, skal foretage
resultatorienteret benchmarking af de vandselskaber, der skal have
fastsat et prisloft, jf. kapitel 3.
Stk. 2.
Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter kapitel 3,
skal foretage registrering af og indberette oplysninger om
vandselskabets miljø-, service- og driftsforhold og
økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for
Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet
i form af resultatorienteret benchmarking.
Stk. 3. Andre
vandselskaber kan frit vælge at deltage i den
resultatorienterede benchmarking omfattet af stk. 1.
Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking
gives til Forsyningssekretariatet. Tilmelding er bindende for det
efterfølgende kalenderår.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om indhold og
udformning af den resultatorienterede benchmarking herunder om,
hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette
efter stk. 1 og 3, og om opgørelses- og
målemetoder. Miljøministeren fastsætter
endvidere regler om indberetning af registrerede oplysninger til
Forsyningssekretariatet, om indberetningens form, herunder at
indberetning skal ske elektronisk og om frister for
indberetning.
§ 5.
De vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter kapitel
3, skal foretage procesorienteret benchmarking.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om indholdet af den
procesorienterede benchmarking.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om
offentliggørelse af resultaterne af den procesorienterede
benchmarking.
Kapitel 3
Prisloft
§ 6.
For vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1,
fastsættes et prisloft for vandforsyning og ét
prisloft for spildevandsforsyning, jf. dog § 3.
Stk. 2. Prisloftet
fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i de
historiske priser og korrigeres med et indeks for
omkostningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav og et
individuelt effektiviseringskrav baseret på vandselskabets
benchmarkingresultat.
Stk. 3. Indsender
et vandselskab ikke de oplysninger til Forsyningssekretariatet, som
vandselskabet har pligt til i henhold til kapitel 2, kan
Forsyningssekretariatet lægge erfaringsmæssige
værdier for de manglende oplysninger til grund for
fastsættelsen af prisloftet.
Stk. 4.
Forsyningssekretariatet kan anmode vandselskaberne om de data eller
oplysninger udover de indberetningspligtige, som
Forsyningssekretariatet finder relevante for fastsættelsen af
prisloftet.
§ 7.
Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning fra et
vandselskab meddele dispensation fra prisloftet. Dispensationen
skal angive det ændrede prisloft og varigheden af dette.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke
oplysninger der skal indgå i ansøgningen og om
behandling af ansøgninger, herunder hvilke forhold der kan
begrunde meddelelse af dispensation.
§ 8.
Miljøministeren fastsætter regler om prisloftet,
herunder om beregningsmetode, og om hvilke økonomiske og
andre oplysninger, der skal indgå i fastsættelsen.
Kapitel 4
Forsyningssekretariat
§ 9.
Miljøministeren opretter efter forhandling med
økonomi- og erhvervsministeren et forsyningssekretariat.
Stk. 2.
Forsyningssekretariatet gennemfører benchmarking,
fastsætter prisloft, orienterer offentligheden om
benchmarkingens resultater efter reglerne i kapitel 2 og 3 og
varetager kontrolfunktionen m.v. vedrørende vandselskabernes
interne overvågningsordning efter § 19.
Stk. 3.
Forsyningssekretariatet varetager indberetningsmyndighedens opgaver
efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger.
Stk. 4.
Forsyningssekretariatet er uafhængigt af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 5.
Miljøministeren fastsætter regler om
Forsyningssekretariatets virksomhed.
§ 10.
De udgifter, der er forbundet med Forsyningssekretariatets drift og
opgavevaretagelse, betales af
1) de
vandselskaber, som sekretariatet behandler benchmarking eller
fastsætter prisloft for, jf. § 4, stk. 2, og
§ 6, stk. 1, og
2) de
vandselskaber, som frivilligt deltager i benchmarking, jf.
§ 4, stk. 3.
Stk. 2.
Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, betaler 31.000 kr.
pr. år. Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 2, betaler
11.357 kr. pr. år.
Stk. 3. I 2010
betaler vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, endvidere
14.000 kr. til dækning af Forsyningssekretariatets
etableringsudgifter.
Stk. 4. De
beløb, der er nævnt i stk. 2 reguleres
årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til
finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og
lønindeks med niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt.
foretages første gang med virkning for 2011.
Stk. 5.
§§ 6, 7 og 8 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på
opkrævning af afgifter efter denne lov.
Stk. 6.
Miljøministeren fastsætter regler om betaling og
opkrævning.
§ 11.
Forsyningssekretariatet aflægger årligt beretning for
sin virksomhed til miljøministeren.
Stk. 2.
Forsyningssekretariatet opretter et offentligt tilgængeligt
register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4,
stk. 1, og indberettede priser og offentliggør
resultaterne af benchmarkingen og indberettede priser mindst en
gang årligt.
Stk. 3. Endvidere
skal Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser
om fastsættelse af prisloft og dispensation fra
prisloftet.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om registrets
indhold og udformning samt offentliggørelse i henhold til
stk. 2 og 3.
Kapitel 5
Forbrugerforhold og offentlighed om
vandselskabers forhold
§ 12.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
forbrugerrettigheder i forbindelse med levering af vand eller
afledning af spildevand, herunder regler om gennemsigtighed om
priser og vilkår og om forbrugerindflydelse.
§ 13.
Opkrævning af betaling udover det fastsatte prisloft er ikke
tilladt, medmindre vandselskabet har opnået dispensation fra
prisloftet, jf. § 7.
§ 14.
Lov om offentlighed i forvaltningen gælder for vandselskaber,
der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. Lov om
aktindsigt i miljøoplysninger gælder for
vandselskaber, som ikke er underlagt offentlig kontrol, og som er
omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kapitel 6
Organisering og regnskab
§ 15.
Kommuner kan kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,
hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som
drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog § 32.
Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller
anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,
må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det
nystiftede selskab.
Stk. 2.
Miljøministeren kan, når ganske særlige
omstændigheder taler for det, bestemme, at mindre
vandforsyningsanlæg eller mindre omfattende
vandforsyningsaktiviteter helt eller delvist skal undtages fra
kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om opgørelsen
af vandselskabernes
reguleringsmæssige
åbningsbalance til brug for Forsyningssekretariatet, herunder
værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver og
passiver og afskrivninger herpå samt aktivernes levetid.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter regler om afvikling af
mellemværender mellem kommuner og deres vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder.
§ 16.
En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et
vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved
indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter
ved kloakering og rensningsanlæg i det omfang, lånet
kan indregnes i vandprisen.
§ 17.
Selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller
spildevandsforsyning, og som stiftes efter lovens
ikrafttræden, skal som del af selskabets formål have at
virke for de hensyn, der er angivet i § 1.
Stk. 2. Selskaber,
der udøver aktiviteter inden for vand- eller
spildevandsforsyning, og som er stiftet før lovens
ikrafttræden, skal som del af selskabets formål have at
virke for de hensyn, der er angivet i § 1, såfremt
selskaberne foretager vedtægtsændringer.
§ 18.
Vandselskaber kan kun deltage i anden virksomhed, når denne
anden virksomhed har nær tilknytning til
forsyningsvirksomheden, og når den udøves på
kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre
ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et
selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder
dog ikke for anden virksomhed, hvis samlede omsætning
udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Den tilknyttede
virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab,
skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.
Stk. 2.
Beløbsgrænsen i stk. 1, 3. pkt., reguleres hvert
år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren
bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende
finansår efter lov om satsreguleringsprocent. De
således regulerede beløb afrundes opad til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.
Reguleringen efter 1. pkt. foretages 1. gang med virkning for
2011.
Stk. 3.
Miljøministeren fastsætter regler om den i stk. 1
nævnte virksomhed herunder om, hvilke aktiviteter der kan
udøves efter stk. 1 og om, at indtægter fra visse
aktiviteter i relation til kravet om udskillelse ikke skal
indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning
fra anden virksomhed. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed
maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat
beløb, og at det maksimale beløb ikke skal
gælde for tilknyttede virksomheder, hvor en af ministeren
fastsat andel af selskabet ejes af private ejere, der ikke samtidig
ejer vandselskaber. Desuden kan ministeren fastsætte regler
om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der
skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller
en statsautoriseret revisor.
§ 19.
Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal
være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet
med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse
samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om
varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.
Stk. 2. Et
vandselskab skal holde aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt.
Stk. 3. Stk. 1
i denne bestemmelse og § 3 i lov om kommunal
fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner
varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager
servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om
elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.
Stk. 4. Det
servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og
aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det
enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.
Stk. 5. Aftaler,
der indgås af vandselskaber, skal indgås på
markedsvilkår.
Stk. 6. De aftaler,
der er omfattet af stk. 5, skal foreligge i skriftlig form
på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal på
begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge
tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og
vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.
Stk. 7.
Vandselskaber skal opstille et program for intern
overvågning, som beskriver vandselskabets tiltag for at
sikre, at aftaler omfattet af stk. 5 indgås på
markedsvilkår samt sikre, at det kontrolleres på
passende måde, om aftalerne indgås på
markedsvilkår. En årsberetning med en beskrivelse af
programmet samt kontrollen af, at aftalerne indgås på
markedsvilkår, skal offentliggøres og indberettes til
Forsyningssekretariatet.
Stk. 8.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
de forhold, der er nævnt i stk. 7, herunder om, hvad
programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan
det skal kontrolleres.
§ 20.
Miljøministeren fastsætter regler om indlevering af
data fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet. Herudover kan
ministeren fastsætte regler om vandselskabers
regnskabsføring herunder om, at vandselskaber skal
udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter
i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven
samt om gennemførelsen af den regnskabsmæssige
adskillelse, jf. § 19. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om øvrige regnskabs- og
forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes
erklæringer fra vandselskabets revisor eller en
statsautoriseret revisor.
Kapitel 7
Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond
§ 21.
Miljøministeren opretter Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond, som har til formål at yde
støtte til projekter, der kan forbedre vandsektorens
effektivitet og kvalitet.
Stk. 2. Fonden kan
give tilsagn om tilskud til projekter efter ansøgning eller
afholdelse af udbud.
Stk. 3.
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er et uafhængigt organ
inden for den statslige forvaltning.
Stk. 4. Fondens
midler udgøres af indbetalinger fra branchen. I de
første 3 år fra fondens oprettelse indbetaler
miljøministeren årligt et beløb svarende til de
indbetalinger, der er modtaget fra branchen.
Miljøministerens indbetaling kan ikke overstige 10 mio. kr.
årligt.
Stk. 5. Fonden kan
modtage arv, gaver m.v. og tilskud.
Stk. 6. Fonden
aflægger regnskab og revideres efter de for staten
gældende regler.
Stk. 7.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
tildeling af tilskud herunder om de formål, som fonden kan
støtte.
Stk. 8.
Vandsektorens Teknologiudviklingsfonds udbud af projekter efter
stk. 2 skal ske efter gældende regler for udbud af
offentlige kontrakter. Ministeren kan fastsætte nærmere
regler om betingelser for udbud.
§ 22.
Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af
miljøministeren.
Stk. 2. Bestyrelsen
skal bestå af 3 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra
henholdsvis Dansk Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af
Vandværker i Danmark og Dansk Miljøteknologi.
Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand.
Stk. 3. Bestyrelsen
udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning kan ske én
gang. Hvis formanden eller et medlem forlader bestyrelsen inden
udløbet af perioden, udpeges afløseren for resten af
perioden.
Stk. 4.
Miljøministeren fastsætter en vedtægt for
fonden. Vedtægten kan indeholde bestemmelser om
nedsættelse af et fondsudvalg og et rådgivende panel.
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for fonden.
Stk. 5. Ved en
eventuel opløsning af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond
træffer fondens bestyrelse efter godkendelse af
miljøministeren beslutning om anvendelse af en eventuel
overskydende formue til formål som nævnt i
§ 21, stk. 1.
Stk. 6. Bestyrelsen
etablerer et selvstændigt sekretariat. Fonden afholder
udgifterne til sekretariat, til eventuel honorering af medlemmer af
bestyrelsen, der skal have vederlag, til udgifter til rejser og
ophold og til den øvrige administration.
Stk. 7. Bestyrelsen
kan bemyndige formanden og sekretariatet eller et af bestyrelsen
nedsat udvalg til at træffe beslutninger på
bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.
Kapitel 8
Vejledning m.v.
§ 23.
Miljøministeren gennemfører en vejledningsindsats med
henblik på størst mulig anvendelse af miljø- og
energiledelse i vandselskaber.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, har pligt til
at etablere og gennemføre et miljø- og
energiledelsesprogram og om indholdet af programmet.
§ 24.
Miljøministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal
følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren,
og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om
kontaktudvalgets sammensætning og virksomhed.
§ 25.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet
statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister
andre statslige myndigheder til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Kapitel 9
Underretning, klage og
søgsmål
§ 26.
Afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i
medfør heraf, meddeles skriftligt til adressaten.
Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige
klageberettigede foreninger, organisationer og myndigheder, jf.
§ 27, og de myndigheder, der i øvrigt har
været inddraget i sagens behandling.
Stk. 2.
Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne lov eller
efter regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til
Konkurrenceankenævnet efter bestemmelserne i dette
kapitel.
Stk. 3.
Vandselskabernes afgørelser om
aktindsigtsspørgsmål efter lov om offentlighed i
forvaltningen, jf. § 14, stk. 1, og efter lov om
aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 14,
stk. 2, kan påklages til det
miljøklagenævn, der er nedsat i medfør af lov
om miljøbeskyttelse. § 102, § 104,
stk. 1 og 2, § 105, § 106 og
§ 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Andre
afgørelser efter loven kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Stk. 5. Klage til
Konkurrenceankenævnet indgives skriftligt af de
klageberettigede efter § 27 til Forsyningssekretariatet.
Forsyningssekretariatet sender umiddelbart efter klagefristens
udløb klagen til Konkurrenceankenævnet ledsaget af den
påklagede afgørelse og det materiale, der er
indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 6. Klage til
Miljøklagenævnet indgives skriftligt til det
vandselskab, der har truffet afgørelsen. Vandselskabet
sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til
Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede
afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens
bedømmelse.
Stk. 7.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid fra bekendtgørelsen.
Stk. 8.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
Miljøklagenævnets sammensætning og virksomhed
ved behandlingen af sager efter stk. 3.
§ 27.
Klageberettiget er adressaten for afgørelsen. For så
vidt angår spørgsmål om natur og miljø er
endvidere følgende klageberettigede:
1) Offentlige
myndigheder,
2) lokale
foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse
i afgørelsen, og
3)
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis
hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
Stk. 2.
Konkurrenceankenævnet kan kræve, at foreningerne eller
organisationerne, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, dokumenterer deres
klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på
anden måde.
§ 28.
Forsyningssekretariatet skal skriftligt underrette de
klageberettigede, jf. § 27, om afgørelser, der kan
påklages efter § 26. Underretning til foreninger og
organisationer, jf. § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, kan
dog finde sted ved offentlig annoncering, medmindre de
klageberettigede har anmodet om skriftlig underretning.
§ 29.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
loven eller de regler, der fastsættes i medfør heraf,
skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra
bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne lov, eller
efter regler fastsat med hjemmel i loven, kan ikke indbringes for
domstolene, før Konkurrenceankenævnets endelige
afgørelse foreligger.
Kapitel 10
Strafbestemmelser
§ 30.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
straffes med bøde den, der
1) undlader at
indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, jf. § 2,
stk. 4,
2) undlader at
registrere eller indberette oplysninger efter § 4,
stk. 2,
3) undlader at
følge et pålæg fra Forsyningssekretariatet om at
stille data eller oplysninger til rådighed for
Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 4,
4) opkræver
betaling fra forbrugerne i strid med det af Forsyningssekretariatet
fastsatte prisloft, jf. § 13,
5) udøver
vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter i strid med
§ 15, stk. 1,
6) udøver
anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end
tilladt efter § 18, stk. 1,
7) undlader
regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 19,
8) indgår
aftaler i strid med § 19, stk. 5, eller stk. 6,
1. pkt., eller
9) undlader at
forelægge tilstrækkelig dokumentation efter
§ 19, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 2. I regler,
som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for den, der overtræder bestemmelserne i
reglerne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
§ 31.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
§§ 4, 5, 15, stk. 1, 1. pkt., og
§ 18, stk. 1, træder i kraft 1. januar
2010.
§ 32.
Vandselskaber, som er organiseret som kommunale fællesskaber
efter § 60 i den kommunale styrelseslov på
tidspunktet for lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af
kravene i § 15, stk. 1, om organisering i aktie-
eller anpartsselskabsform.
§ 33.
Salg af fast ejendom i forbindelse med salg af en kommunal vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomhed med henblik på
videreførelse af den kommunale virksomhed i selskabsform,
jf. § 15, stk. 1, kan ske uden forudgående
offentligt udbud, såfremt salget sker senest den 30. juni
2010. Det er en forudsætning, at den faste ejendom anvendes
til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.
§ 34.
De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i
en kommunal forsyningsvirksomhed omfattet af denne lov på
tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne
lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den
nævnte forsyningsvirksomhed, er forpligtet til at gøre
tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres
ansættelsesforhold til kommunen.
Stk. 2. De i
stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1
nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i
pågældende selskaber.
Stk. 3. Til de
tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til
ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn
m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom
fastsatte regler.
Stk. 4. En
tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at
opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til
stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne
lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf
krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.
Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i
sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som
følger af etableringen af de ved denne lov
nødvendiggjorte selskaber.
Stk. 5. Selskaberne
refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger
m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter
nærmere aftale med kommunen løbende bidrag til
kommunens pensionsforpligtigelse for den pensionsalder,
tjenestemanden optjener fra overtagelsen.
Stk. 6. De
kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et
eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er
berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i
pågældende selskab ved valg af
medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er
på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt
der efter aktie- eller anpartsselskabslovens almindelige regler er
adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i
pågældende selskab.
§ 35.
En fordring, en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har
på den kommune, som virksomheden er en del af, kan uanset
aktieselskabslovens regler indskydes i eller overtages af et
aktieselskab som nævnt i § 15, stk. 1, hvis
kommunen inden den 1. januar 2010 tegner aktier i eller stifter et
aktieselskab, som er omfattet af § 15, stk. 1, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 1.
Stk. 2. En
fordring, en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har
på den kommune, som virksomheden er en del af, kan uanset
anpartsselskabslovens regler indskydes i eller overtages af et
anpartsselskab som nævnt i § 15, stk. 1, hvis
kommunen inden den 1. januar 2010 tegner anparter i eller stifter
et anpartsselskab, som er omfattet af § 15, stk. 1,
jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Fordringer
omfattet af stk. 1 og 2 skal være indfriet inden den 1.
januar 2020.
§ 36.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. | Indledning |
1.1. | Lovforslagets baggrund m.v. |
1.2. | Politisk aftale om vandsektoren |
1.2.1. | Kontaktudvalg og evaluering af
aftalen |
1.3. | Vandsektoren i Danmark |
2. | Lovforslagets indhold |
2.1. | Krav til organisering af kommunale vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomheder |
2.1.1. | Gældende ret |
2.1.2. | Den foreslåede ordning |
2.2. | Forsyningssekretariatet |
2.2.1. | Gældende ret |
2.2.2. | Den foreslåede ordning |
2.3. | Benchmarking |
2.3.1. | Gældende ret |
2.3.2. | Den foreslåede ordning |
2.4.1. | Gældende ret |
2.4.2. | Den foreslåede ordning |
2.4.2.1. | Udgangspunkt for fastsættelse af
prisloft |
2.4.2.2. | Efterfølgende prislofter |
2.5. | Offentlighed om vandselskabers
forhold |
2.5.1. | Gældende ret |
2.5.2. | Den foreslåede ordning |
2.6. | Regnskab og beskatning |
2.6.1. | Gældende ret |
2.6.2. | Den foreslåede ordning |
2.7. | Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond |
2.7.1. | Gældende ret |
2.7.2. | Den foreslåede ordning |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
6. | Miljømæssige
konsekvenser |
7. | Forholdet til EU-retten |
8. | Hørte myndigheder og
organisationer |
9. | Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget |
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund m.v.
Lovforslaget udmønter, som det fremgår af
regeringsgrundlaget fra 2005 »Nye mål« og
regeringsgrundlaget fra november 2007 »Mulighedernes
samfund«, en bred politisk aftale om at modernisere
reguleringen og organiseringen af den danske vandsektor med henblik
på, at vandsektoren effektivt og økonomisk sikrer
forsyning af rent og sundt drikkevand og en effektiv afledning af
spildevand.
Lovforslaget og det samtidig fremsatte forslag til lov om
ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om
vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v. og forskellige andre love (herefter samlelovforslaget) er
sammen med lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse
af vandforsyninger og spildevandsforsyninger en udmøntning
af denne aftale.
Lovforslaget omfatter bl.a.:
- Bestemmelser, der
fastsætter en pligt for vandselskaber til at deltage i
benchmarking.
- Bestemmelser, der
fastsætter en pligt for miljøministeren til at
fastsætte nærmere regler om prislofter, som
indføres for vandselskabernes takster.
- Bestemmelser, der
fastsætter en pligt for miljøministeren til at
fastlægge nærmere regler for et forsyningssekretariat,
der er ansvarlig for gennemførsel af benchmarking og
fastsættelse af prislofter.
- Bestemmelser, der
fastsætter krav til kommunernes organisering af
vandselskaber.
- Bestemmelser, der
fastsætter rammer for vandselskabers påbegyndelse af
nye aktiviteter samt fastlægger, at aktiviteter forbundet med
vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab skal
holdes regnskabsmæssigt adskilte.
- Bestemmelser, der
fastsætter, at miljøministeren kan fastsætte
nærmere krav til vandselskabers regnskaber og
regnskabsføring.
- Bestemmelser, der
fastsætter, at miljøministeren skal oprette en
teknologiudviklingsfond for vandsektoren og udpege fondens
bestyrelse.
Af regeringens udspil »Grøn markedsøkonomi
- mere miljø for pengene« fra april 2003 fremgik, at
vandsektorens organisering skulle gennemgås med henblik
på at vurdere, om sektoren kan opnå øget
omkostningseffektivitet, og om der kan skabes mere konkurrence i
sektoren.
Baggrunden herfor var Konkurrenceredegørelsen 2003, som
pegede på et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for
vandsektoren, som redegørelsen anslog til over 1 mia. kr.
årligt, hvis alle forsyningsvirksomheder og vandselskaber kan
gøres lige så effektive som de bedste i branchen.
Samtidig blev der påvist store forskelle på, hvad
forbrugerne betaler for vand- og spildevandsforsyning. Det
Økonomiske Råds halvårsrapport fra 2004 pegede
også på betydelige effektiviseringsmuligheder i
vandsektoren.
Konkurrenceredegørelsen vurderede, at der ikke er et
tilsvarende effektiviseringspotentiale for de private,
forbrugerejede vandforsyningsselskaber. En række af de
forbrugerejede vandforsyningsselskaber er traditionelt blevet
drevet med fokus på lave takster. Der vurderes derfor ikke at
være samme effektiviseringsmuligheder i de private
vandforsyningsselskaber som i resten af vandsektoren.
På grundlag af Konkurrenceredegørelsen 2003 blev
der nedsat et embedsmandsudvalg under Miljøstyrelsens
formandskab med deltagelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen,
Konkurrencestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Skatteministeriet med henblik på at gennemføre en
analyse af vandsektorens organisation og regulering.
Embedsmandsudvalgets anbefalinger blev i efteråret 2005
offentliggjort i form af et idéoplæg med titlen
»Serviceeftersyn af vandsektoren«. Samtidig blev 10
notater udarbejdet i forbindelse med at embedsmandsudvalgets
arbejde blev offentliggjort. Idéoplægget var i
perioden 13. oktober 2004 til 1. december 2005 udsendt i
høring til en række organisationer og
myndigheder.
1.2. Politisk aftale om
vandsektoren
På baggrund af idéoplægget og de modtagne
høringssvar blev der den 1. februar 2007 indgået
forlig mellem Folketingets partier, bortset fra Det Radikale
Venstre, om en aftale for en mere effektiv vandsektor.
Den politiske aftale om den fremtidige regulering og
organisering af vandsektoren bygger på følgende
elementer
- at kravene til
miljø, sundhed og forsyningssikkerhed skal fastholdes,
- at vandsektorens
effektiviseringspotentiale skal udnyttes til gavn for forbrugerne
og miljøet,
- at den
økonomiske regulering skal understøtte
effektiviseringen af sektoren,
- at der ikke
tilsigtes en ændring af ejerforholdene i vandsektoren,
- at der er behov
for økonomiske midler til at imødegå
investerings- og fornyelsesbehov, bl.a. også til
teknologiudvikling,
- at der skal ske
en klar adskillelse af drifts- og myndighedsansvar,
- at
gennemskueligheden i vandsektorens forhold skal øges,
herunder også i grundlaget for, hvordan de vandpriser, som
forbrugerne betaler, fastsættes,
- at den
eksisterende regnskabsmæssige adskillelse mellem aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal fastholdes,
og
- at overskuddet
skal fastholdes i vandsektoren.
Det er endvidere forudsat i aftalen, at branchen skal
inddrages ved fastlæggelsen af de nærmere principper
for benchmarking og prisloftregulering. Branchen har således
været inddraget i udarbejdelsen af det foreliggende
lovforslag og vil blive inddraget i det opfølgende
bekendtgørelsesarbejde.
1.2.1. Kontaktudvalg og evaluering af
aftalen
Det foreslås, at miljøministeren nedsætter
et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og
spildevandssektoren, og som kan rådgive ministeren
vedrørende forhold omfattet af loven. Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om kontaktudvalgets
sammensætning og virksomhed. Det forudsættes, at
udvalget ledes af Miljøministeriet og får deltagelse
af branchen, KL, de involverede ministerier, uafhængige
eksperter og repræsentanter for forbruger- og
miljøinteresser. Udvalget skal i forbindelse med
regelfastsættelsen rådgive miljøministeren om
administrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra
prisloftet og om retningslinjerne for benchmarking og skal
følge udviklingen i vandsektorens effektivitet, herunder
effekten af den politiske aftale.
Der gennemføres en grundig evaluering af lovens
virkninger 3 år efter, at krav om benchmarking og
prisloftregulering har fået virkning, dvs. i 2013. I
forbindelse med evalueringen afgiver kontaktudvalget en
redegørelse til ministeren.
1.3. Vandsektoren i Danmark
Der findes et stort antal vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber i Danmark. Dette
skyldes naturgivne og strukturelle forhold og for
vandforsyningsvirksomhedernes og vandforsyningsselskabernes
vedkommende tillige en historisk tradition specielt i
landdistrikterne for etablering af lokale fællesskaber.
Antallet af vandforsyningsvirksomheder og vandforsyningsselskaber i
Danmark er ca. 2.600, hvoraf ca. 75 er kommunale
vandforsyningsvirksomheder, mens de resterende er private og
fortrinsvis ejet af forbrugerne. Antallet af vandværker er
større end antallet af vandforsyningsvirksomheder og
vandforsyningsselskaber, idet en vandforsyningsvirksomhed eller et
vandforsyningsselskab kan omfatte flere vandværker. De
kommunale vandforsyningsvirksomheder er langt de største og
står for ca. 2/3 af den samlede produktion. Antallet af
vandforsyningsvirksomheder og vandforsyningsselskaber omfattet af
denne lov skønnes til ca. 250. Antallet af renseanlæg
er godt 1.200, heraf er ca. 1.000 kommunale, hvoraf et mindre antal
er fællekommunale renseanlæg, og ca. 200 private. De
kommunale spildevandsforsyningsvirksomheder afleder langt den
største spildevandsmængde. Antallet af
spildevandsforsyninger er ca. 100, idet der er en
spildevandsforsyningsvirksomhed pr. kommune. Antallet af
beskæftigede (ansatte) i vandsektoren er knap 4.000. En
række af de private, forbrugerejede vand- eller
spildevandsforsyningsselskab drives af bestyrelsen på
frivillig basis uden ansat personale eller med deltidsansat
personale.
Sektorens anlæg er opbygget gennem en lang
årrække og repræsenterer en værdi på
flere hundrede milliarder kroner.
Hovedparten af forbrugerne i Danmark er tilsluttet
fælles vandforsyning og fælles
spildevandsforsyning.
Vandsektoren står over for en række særlige
udfordringer i de kommende år såvel
miljømæssigt og økonomisk som i relation til
vedligeholdelsen af sektorens anlæg:
- Grundvandet, som
er basis for produktionen af drikkevand, skal beskyttes mod
forurening med pesticider og nitrat.
- EU's reviderede
drikkevandsdirektiv (Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november
1998 om kvaliteten af drikkevand, EF-Tidende 1998, nr. L 330, side
32) har medført skærpede krav til drikkevandets
kvalitet.
-
Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende
2000, nr. L 327, side 1) medfører også skærpede
krav til forvaltningen af vandressourcen.
- En
væsentlig udfordring for vand- og spildevandsforsyningerne i
de kommende år er vedligeholdelsen og fornyelsen af nettet.
For spildevandsforsyningerne er det endvidere en væsentlig
udfordring at tilpasse anlæggene til
klimaændringerne.
Samlet set vurderes disse udfordringer at medføre
merudgifter for vandsektoren, som alt andet lige vil medføre
prisstigninger.
Den økonomiske regulering af vandsektoren er i dag
baseret på det såkaldte »hvile i sig
selv«-princip. Det betyder, at der over en
årrække skal være balance mellem
forsyningsvirksomhedens eller vandselskabets udgifter og
indtægter. Princippet indebærer, at der er fuld
brugerfinansiering, dvs. at forsyningsvirksomhedens eller
vandselskabets udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse,
administration og forrentning af lån skal dækkes fuldt
ud af bidrag fra brugerne. En vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheds eller et vandselskabs midler kan
ikke anvendes til at finansiere almindelige skattefinansierede
aktiviteter. Der er ikke fastsat regler for over hvor lang en
periode, der skal være balance mellem indtægter og
udgifter. Det afgøres for kommunale vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder af den enkelte
kommunalbestyrelse. Private vandselskaber fastsætter selv
deres takster, men kommunalbestyrelsen skal godkende
taksterne.
Udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og
spildevandsplaner er som udgangspunkt skattefinansieret. I det
omfang udgifter til udarbejdelse af sådanne planer kan
henføres til etablering, drift og vedligeholdelse af de
kommunale vand- henholdsvis spildevandsforsyningsvirksomheders
anlæg, dækkes udgifterne via de respektive
vandpriser.
Danmarks Statistik har opgjort vand- og
spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vandselskabernes samlede
udgifter til knap 11 mia. kr. årligt fordelt med ca. 3 mia.
kr. til vandforsyning og godt 7 mia. kr. til spildevandsforsyning.
Udgifterne har været stigende op gennem årene
særligt for spildevandsforsyningsvirksomhederne og
spildevandsforsyningsselskaberne bl.a. på grund af
skærpede krav til rensningen af spildevand.
Brugerbetalingen fastlægges hovedsageligt på
baggrund af vandforbruget som en pris pr. m3 suppleret med et mindre fast bidrag.
Prisen på vand er også pålagt afgifter. Når
der ses bort fra afgifter, er prisen pr. m3 (målt i faste priser) steget med
26 pct. fra 1993 til 2003. Hvis afgifterne medregnes, er den
gennemsnitlige pris pr. m3 steget
med 55 pct. (målt i faste priser). På grund af et
betydeligt fald i vandforbruget har husholdningernes udgifter
(ekskl. afgifter og målt i faste priser) til vand- og
spildevandsforsyningsaktiviteter stort set været konstante
siden 1993. Medregnes afgifter, er husholdningernes udgifter steget
med 25 pct. (målt i faste priser).
En meget betydelig del af vandsektorens udgifter
(størrelsesorden 80-90 pct.) er faste og dermed
uafhængige af vandforbruget.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder regler om vandsektorens organisering
(afsnit 2.1), regler om sektorens økonomiske regulering,
herunder om etablering af et statsligt forsyningssekretariat
(afsnit 2.2), regler om sektorens registrering og indberetning af
oplysninger med henblik på opgørelse af
vandselskabernes kvalitet og effektivitet (benchmarking) (afsnit
2.3), regler om prisloft (afsnit 2.4), regler om åbenhed
(afsnit 2.5) og rapportering af regnskabsmæssige forhold.
Endvidere foreslås oprettet en teknologiudviklingsfond for
vandsektoren (afsnit 2.7).
Lovforslaget retter sig fortrinsvis mod de større
vandselskaber. De væsentligste dele af lovforslaget omfatter
således alle vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder,
der ved lovforslagets fremsættelse helt eller delvist,
direkte eller indirekte er ejet af en kommune og forsyner eller har
til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler
eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10
ejendomme. Endvidere omfatter lovforslaget alle øvrige
vandselskaber, der ved lovforslagets fremsættelse leverer,
behandler eller transporterer over 200.000 m3 vand årligt og forsyner eller
har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler
eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10
ejendomme.
De mindre vandselskaber er dog omfattet af dele af
lovforslaget, idet de frivilligt kan tilmelde sig den
resultatorienterede benchmarking, ligesom ministerens
vejledningsindsats også vil rette sig mod dem. Når de
mindre vandselskaber ikke er omfattet af hele lovforslaget, skyldes
det et ønske om ikke at pålægge disse
vandselskaber øgede administrative byrder, som de i relation
til deres administrative kapacitet kan have vanskeligt ved at
løfte.
Den økonomiske regulering af vandsektoren vil fremover
være baseret på prisloftreguleringen i kombination med
prisfastsættelsesprincippet i lov om vandforsyning
henholdsvis lov om betalingsregler for spildevandsanlæg.
Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i
prisfastsættelsesprincippet i de enkelte sektorlove udover
prisloftreguleringen. Om prisfastsættelsesprincippet i disse
sektorlove se afsnit 2.4. Prisloftreguleringen medfører et
prisloft, der bestemmer den samlede maksimale pris, som et
vandselskab kan opkræve til at dække sine omkostninger
til etablering, drift, vedligeholdelse, administration, forrentning
af lån og konsolidering i form af anvendelse af midlerne til
aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Da
pengene fortsat skal forblive i sektoren, skal der over en
årrække være balance mellem det enkelte
vandselskabs udgifter og indtægter.
For de mindre vandselskaber, som ikke er omfattet af alle
lovforslagets krav, vil den nugældende regulering i
vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og
spildevandsbetalingsloven fortsat gælde uændret.
Endelig indeholder lovforslaget en række bemyndigelser,
bl.a. om benchmarking, offentliggørelse af resultaterne
heraf, Forsyningssekretariatets virksomhed og vedtægt for
Teknologiudviklingsfonden. Miljøministeren har nedsat en
arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. KL, Dansk Industri og
repræsentanter for vandsektoren, som skal deltage i arbejdet
med udmøntning af disse bemyndigelser.
Lovforslaget indeholder regler, der vedrører
vandsektorens effektivitet og gennemsigtighed. Regulering af
vandsektorens natur- og miljømæssige
påvirkninger samt regulering af sundhedsmæssige forhold
skal fortsat ske i medfør af miljømålsloven,
vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der er
ansvarlig for udarbejdelse af de kommunale vandforsyningsplaner og
spildevandsplaner. Der gives med samlelovforslaget kommunen hjemmel
til at indhente oplysninger til brug for kommunens udarbejdelse af
vandforsyningsplaner og spildevandsplaner. Ønsker kommunen,
at et vandselskab i videre omfang skal bidrage til kommunens
planlægning, vil kommunen, i det omfang udgifterne ikke
dækkes via vandpriserne, skulle betale for vandselskabernes
bistand.
2.1. Krav til organisering af
kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder
2.1.1. Gældende ret
Der er ikke i den gældende lovgivning fastsat krav til,
hvordan aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyninger skal organiseres. I dele af
sektorlovgivningen forudsættes dog offentligt ansvar for
drift- og vedligeholdelse af
spildevandsforsyningsanlæg.
Organisatorisk består hovedparten af den danske
vandsektor i dag af kommunale vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder, som ejes direkte af kommunen og
organisatorisk er placeret under kommunalbestyrelsen. Enkelte vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomheder er organiseret som
kommunale fællesskaber (oftest interessentskaber). En mindre
del af de kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder
er organiseret som aktieselskaber, oftest med kommunen som
eneaktionær. Det anslås, at ca. 20 kommuner i dag har
valgt at organisere deres aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning i aktieselskaber.
Enkelte kommuner har overdraget ejerskabet af dele af vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomheden til selvejende
institutioner eller forbrugerejede andelsselskaber. Det
gælder bl.a. Randers (Energi Randers, som er en selvejende
institution), Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart (samlet i
den selvejende institution TRE-FOR) og Grenå (Grenå og
Anholt Vandforsyning A.m.b.a.).
Enkelte kommuner har inden for de senere år solgt hele
eller dele af vandforsyningsvirksomheden til private selskaber.
Disse vandselskaber er organiseret som aktieselskaber.
Hovedparten af de ca. 2.500 forbrugerejede
vandforsyningsselskaber er organiseret som andelsselskaber, men
andre organisationsformer findes også, eksempelvis I/S. De
forbrugerejede vandforsyningsselskaber er altovervejende startet af
forbrugerne.
Når en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed er en
del af den kommunale forvaltning, har kommunen både
myndighedsansvar og driftsansvar. Eksempelvis er det kommunen, som
i henhold til miljøbeskyttelsesloven meddeler tilladelse til
udledning af spildevand fra renseanlægget samtidig med, at
kommunen driver renseanlægget. På
vandforsyningsområdet er kommunerne tilsynsmyndighed
både over for de private vandforsyningsselskaber og over for
kommunernes egne vandforsyningsvirksomhed. Tilsynet med de private
vandforsyningsselskaber er i nogle tilfælde i vid
udstrækning overladt til den kommunale
vandforsyningsvirksomhed. Dette kan skabe tvivl om roller og
ansvar.
2.1.2. Den foreslåede
ordning
Der er behov for en mere klar adskillelse mellem kommunernes
skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens
brugerfinansierede aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning. Dette vil tydeliggøre kommunens og
forsyningens rolle som henholdsvis bestiller og udfører,
hvilket forventes at fremme en fokusering på driften i
vandselskaberne.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at stille yderligere
krav til organiseringen af de aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning, som allerede er udskilt fra den kommunale
forvaltning som aktie- eller anpartsselskab, der er organiseret som
kommunale fællesskaber eller private vandselskaber.
For at sikre en klar og entydig juridisk og økonomisk
adskillelse mellem kommunen og vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheden foreslås, at der
indføres krav om, at kommuner kun kan deltage i aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne
udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller
anpartsform.
Sigtet med forslaget er blot at adskille kommunernes roller
som henholdsvis forsyningsvirksomhed og myndighedsudøver.
Det er derimod ikke tilsigtet med dette lovforslag at ændre
ejerskab af forsyningsvirksomhederne. Det foreslås derfor, at
kommunerne kan overdrage fast ejendom til kommunalt ejede selskaber
uden forudgående offentligt udbud. Såfremt adskillelsen
mellem vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden og kommunen
sker ved salg, der ikke er omfattet af lovforslagets
§ 33, kan udbudsreglerne ikke fraviges, medmindre der
foreligger særskilt hjemmel hertil, som f.eks. hvis der er
tale om en vederlagsfri overdragelse med hjemmel i lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.
Der er som led i udmøntningen af aftalen om en mere
effektiv vandsektor vedtaget regler om modregning i kommunernes
bloktilskud ved salg af kommunale forsyninger. Disse regler er
indført med lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners
afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.
I tilfælde af frasalg til tredjepart eller overdragelse
til et selskab ejet af forbrugerne sker der allerede på grund
af overdragelsen en så fuldstændig adskillelse fra
kommunen, at der ikke er behov for særlige krav til
selskabsformen.
De kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden
skal efter forslaget være selskabsgjort med stiftelse med
virkning fra senest den 1. januar 2010. Skattepligt indtræder
samtidig, jf. det samtidig fremsatte samlelovforslag.Der vil i
bekendtgørelse blive fastsat en 10-årig
overgangsperiode til afvikling af mellemværender mellem
kommuner og deres vandselskaber.
Det foreslås, at kommunalt ansatte tjenestemænd
tilbydes ansættelse i de nyoprettede aktie- eller
anpartsselskaber. Såfremt en tjenestemand ikke ønsker
at benytte sig af dette tilbud, forpligtes tjenestemanden til at
gøre tjeneste i selskaberne men fortsat med ansættelse
i kommunen uden krav på ventepenge, rådighedsløn
el.lign.
Det foreslås, at kommunerne gives mulighed for at
meddele garanti for lån, der optages af vandselskaberne
uanset vandselskabets ejerforhold. Det er dog en betingelse, at
kommunens garanti angår fremmedfinansiering, der kan
indregnes i vandpriserne. Garanti efter den foreslåede
bestemmelse er at betragte som en disposition, der er omfattet af
de kommunale låneregler, idet garantistillelsen
vedrører et kommunalt formål. Lånereglerne vil
derfor skulle tilpasses således, at vandselskabernes
lånoptagelse og kommunale garantier herfor ikke vil belaste
kommunens låneramme.
2.2. Forsyningssekretariatet
2.2.1. Gældende ret
I dag har kommunerne ansvaret for vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vandselskabernes
fastsættelse af takster på vandområdet. Det er
således kommunerne, som fastsætter priserne for de
kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, jf.
§ 53 i vandforsyningsloven og § 3 i lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Kommunerne
godkender endvidere efter indstilling fra og forhandling med
anlæggets ejer taksterne for private
vandforsyningsanlæg.
2.2.2. Den foreslåede
ordning
Som konsekvens af forslaget om, at vandsektorens
økonomiske regulering fremover baseres på
prisloftsregulering i kombination med
prisfastsættelsesprincippet i lov om vandforsyning og lov om
betalingsregler for spildevandsanlæg, etableres der et
forsyningssekretariat. Forsyningssekretariatet foreslås
tillagt ansvaret for, at der bl.a. gennem benchmarking
tilvejebringes de nødvendige data til brug for
prisloftsregulering. Forsyningssekretariatet skal administrere
prisloftsreguleringen, herunder fastsætte prisloft for de
enkelte vandselskaber og kunne udstede konkret begrundede
dispensationer i forhold til prisloftet. Forsyningssekretariatet
skal varetage kontrolfunktionen mv. vedrørende
vandselskabernes interne overvågningsordning efter
§ 19. Endvidere skal Forsyningssekretariatet være
indberetningsmyndighed i henhold til § 4 i lov om
kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger.
De nærmere regler for Forsyningssekretariatet og dets
arbejde i forbindelse med lovforslaget vil blive fastlagt i en
bekendtgørelse udarbejdet i tæt dialog med branchen og
KL.
Det foreslås, at Forsyningssekretariatets
afgørelser om fastsættelse af prisloft og om
dispensation vil kunne påklages til
Konkurrenceankenævnet.
Forsyningssekretariatets etablering og drift finansieres af de
vandselskaber, der omfattes af prisloftsreguleringen samt de
vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens
benchmark-ordning. Forsyningssekretariatet forudsættes
organisatorisk placeret i Konkurrencestyrelsen og etableret i
2009.
2.3. Benchmarking
Benchmarking er et ledelsesredskab, der anvender systematiske
sammenligninger af blandt andet effektivitet med
erfaringsudveksling og forbedring for øje. Overordnet kan
benchmarking opdeles i to varianter: Resultatorienteret og
procesorienteret benchmarking. Resultatorienteret benchmarking har
blandt andet til formål at foretage systematiske
sammenligninger af ydelser m.v., mens procesorienteret benchmarking
blandt andet har til formål at identificere og implementere
den bedst tilrettelagte arbejdsproces. Også andre sektorer
anvender på nuværende tidspunkt benchmarking. Det
gælder eksempelvis i energisektoren, hvor Energitilsynet i
dag gennemfører benchmarking af sektorens virksomheder.
Gennem de senere år er der ligeledes gennemført
benchmarking af en række andre former for offentlig
virksomhed. Internationalt foretages der i dag benchmarking af
vandsektoren i blandt andet Holland, Storbritannien, Norge, Sverige
og Finland.
2.3.1. Gældende ret
Der er i dag ikke krav om benchmarking af vandsektoren i
Danmark. En række vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder
og vandselskaber har imidlertid siden 2001 på frivillig basis
deltaget i benchmarking i regi af brancheforeningen DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), hvor vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber systematisk er
blevet sammenlignet på en række parametre.
2.3.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås at indføre krav om benchmarking i
vandsektoren. Hermed opnås, at eksempelvis vandselskabernes
miljøforhold, omkostninger, priser, organisation, kvalitet
og service kan måles og sammenlignes på en ensartet
måde.
Benchmarking i vandsektoren tjener to formål.
Benchmarking kan anvendes til at måle vandselskabernes
økonomiske effektivitet samt miljø- og
energieffektivitet. Samtidig kan benchmarking anvendes af
vandselskaberne som et ledelsesredskab med henblik på at
forbedre vandselskabernes arbejdsprocedurer, metoder og
processer.
Den resultatorienterede benchmarking udgør det
nødvendige grundlag for Forsyningssekretariatets justering
af prisloftet for vandselskaberne og kan samtidig anvendes til at
synliggøre udviklingen i vandsektorens kvalitet og
effektivitet.
Benchmarking til brug for måling af vandselskabernes
økonomiske samt miljø- og energimæssige
effektivitet gælder for vandselskaberne omfattet af
§ 2, stk. 1. Forsyningssekretariatet er ansvarlig
for den resultatorienterede benchmarking af vandselskaberne.
Det foreslås, at vandselskaberne herudover skal foretage
procesorienteret benchmarking. Resultatet heraf indberettes ikke
til Forsyningssekretariatet. Miljøministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at
resultaterne skal offentliggøres til branchens og det
enkelte vandselskabs brug. Valg af metode og udbyder med henblik
på udarbejdelse af procesorienteret benchmarking foretages af
det enkelte vandselskab. Vandselskabets valg af udbyder skal ske i
overensstemmelse med den øvrige lovgivning. Den
procesorienterede benchmarkings primære anvendelse er som et
ledelsesredskab, der kan anvendes til at kortlægge
arbejdsprocesser med et effektiviseringspotentiale samt sikre, at
effektiviseringen ikke sker på bekostning af miljøet
og kvaliteten.
Formålet med den procesorienterede benchmarking er at
sikre, at ledelsen af vandselskabet løbende har fokus
på vandselskabets processer og effektivisering samt
rationalisering af disse således, at ledelsen ikke alene
anvender den resultatorienterede benchmarking, hvis fokus
primært er økonomisk, som ledelsesredskab. Ved at
indføre en obligatorisk procesorienteret benchmarking sikres
det, at vandselskaberne søger at dele viden og erfaringer om
en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og
processer. Herved tilstræbes det, at vandselskabet også
lægger vægt på miljømæssig
forsvarlig effektivitet.
Indførelse af obligatorisk benchmarking er
således en forudsætning for, at vandsektoren kan
gennemgå den ønskede effektiviseringsproces.
2.4. Prisloft
2.4.1. Gældende ret
I dag er den økonomiske regulering af aktiviteter
forbundet med såvel vandforsyning som spildevandsforsyning
baseret på »hvile i sig selv«-princippet.
Princippet indebærer, at indtægter og udgifter ved
aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal
balancere over en årrække. Der er ikke ved lov, i
retspraksis eller ved administrativ praksis sat en fast
grænse for længden af denne årrække. Men de
kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder har
været drevet med samlet overskud i perioder på 3-5
år, uden at de kommunale tilsynsmyndigheder har fundet det i
strid med »hvile i sig selv«-princippet.
»Hvile i sig selv«-princippet indebærer, at
der ikke kan anvendes midler til aktiviteter, som ligger uden for
vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes og
vandselskabernes ansvarsområde. En vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheds midler kan således ikke
anvendes til at finansiere almindelige skattefinansierede
aktiviteter, ligesom det ikke er muligt at finansiere aktiviteter
forbundet med vandforsyning via midler opkrævet for
aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller omvendt. Dette
gælder uanset, om vand- og spildevandsforsyningsaktiviteterne
organisatorisk er samlet i ét selskab. Et sådant
selskab skal således holde de forskellige forsyningsarter
økonomisk adskilt.
De udgifter, som måtte være nødvendige for
vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedens eller vandselskabets
anlæg og drift, kan indregnes i prisen. Der er således
ikke i den økonomiske regulering noget umiddelbart
incitament for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder eller
vandselskaber til at begrænse omkostningerne, idet det
principielt er muligt at overvælte alle omkostninger, der er
forbundet med en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds eller
et vandselskabs anlæg og drift, i priserne. »Hvile i
sig selv«-princippet vurderes derfor at være en
medvirkende årsag til det påviste
effektiviseringspotentiale i vandsektoren.
På vandforsyningsområdet godkender
kommunalbestyrelsen i dag såvel tilslutningsbidrag som det
løbende bidrag for private vandforsyninger efter indstilling
fra vandselskabet. Godkendelsen sker normalt uden
bemærkninger. For de kommunale vandforsyningsvirksomheder er
det tilsvarende kommunalbestyrelsen, der fastsætter
både tilslutningsbidraget og det løbende bidrag.
På spildevandsområdet er størrelsen af
tilslutningsbidraget fastsat ved lov, mens det løbende
bidrag, vandafledningsbidraget, fastsættes af
kommunalbestyrelsen.
Formålet med den nye prisloftsregulering er, at der
sikres bedst mulig kvalitet og service til rimelige priser. Der
skal således på den ene side sikres høj
sundhedsmæssig og miljømæssig kvalitet og
høj forsyningssikkerhed samt incitament til at
gennemføre de nødvendige investeringer i sektorens
anlæg, herunder at udrydde efterslæbet på
såvel vand- som spildevandsområdet. På den anden
side får vandselskaberne et incitament til
omkostningsminimering og effektivisering i driften og mulighed for
konsolidering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.
Prisloftet sikrer en stabil prisudvikling, hvor
vandselskaberne har incitament til at anvende de midler, der
tilvejebringes igennem egne effektiviseringer, inden for
forsyningsaktiviteten til f.eks. takstnedsættelse, forbedring
af ledningsnettet eller teknologiudvikling. Det forudsættes
således, at pengene bliver i sektoren, jf. afsnit 1.2. Med
henblik på at tilskynde hertil, blev der fra 1. februar 2007
med lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af
vandforsyninger og spildevandsforsyninger indført delvis
modregning i bloktilskuddet, hvis en kommune modtager uddelinger
fra en kommunal forsyning eller sælger forsyningen.
2.4.2. Den foreslåede
ordning
Det foreslås, at den gældende prisregulering
suppleres med en prisloftsregulering. Prisloftet bestemmer den
samlede maksimale pris omregnet til en m3-pris, som et vandselskab kan
opkræve for vand eller spildevand til at dække sine
omkostninger til f.eks. produktion eller indkøb af vand,
lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse,
gældsforpligtelser, andre driftsomkostninger, demontering af
ældre anlæg, afskrivninger (re- og nyinvesteringer) og
konsolidering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning ved effektiv
drift.
Prisloftsreguleringen skal således kombineres med
prisfastsættelsesprincippet i de enkelte sektorlove, jf.
afsnit 2.
Takster for de løbende bidrag og tilslutningsbidrag
(bortset fra det lovregulerede tilslutningsbidrag på
spildevandsområdet) skal som hidtil godkendes af
kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvor vandselskabet er beliggende, skal godkende
taksterne en gang årligt for alle vandselskaber omfattet af
§ 2, stk. 2, jf. det samtidig fremsatte
samlelovforslag.
De nærmere regler om prisloftets fastsættelse vil
blive fastlagt i bekendtgørelse i dialog med branchen og KL.
Der henvises til de specielle bemærkninger til
§§ 6-8. Ved udarbejdelsen af de mere præcise
regler for prisloftets fastsættelse vil der blive taget
udgangspunkt i de i afsnit 2.4.2.1 og afsnit 2.4.2.2. beskrevne
forhold og principper.
2.4.2.1 Udgangspunkt for
fastsættelse af prisloft
Reguleringen af sektoren kan kun ske på et ensartet
grundlag, hvis de enkelte prislofter allerede fra starten af
reguleringsperioden afspejler det enkelte vandselskabs hidtidige
drift og fremtidige investeringsbehov.
Ved inddragelse af vandselskabernes historiske priser vil der
skulle tages højde for de enkelte vandselskabers lokale
rammevilkår og hidtidige udgifter til vedligeholdelse m.v.
Vandselskaberne har haft forskellig nettounderdækning og
investeringsefterslæb.
Disse forhold skal prislofterne senest i det andet år
efter ikrafttrædelsen af loven tage højde for. Der vil
således blive tale om en model, der giver mulighed for at
justere historiske priser med effekten af fremtidige
investeringsbehov ud fra en vurdering af vedligeholdelsesstandarden
inden for det enkelte vandselskab.
Sker dette ikke i et af de første reguleringsår,
vil vandselskaberne i de efterfølgende år blive
reguleret på forskelligt grundlag. Der kan derved opstå
en situation med løbende dispensationsansøgninger fra
de enkelte vandselskaber, som efterfølgende gør
reguleringen uigennemskuelig og giver risiko for forvridning af
benchmarkinggrundlaget.
Inddragelsen af de historiske priser og de fremtidige
investeringsbehov vil betyde, at der i reguleringen af sektoren
skabes en ensartet sammenhæng mellem vandselskabernes priser
på den ene side og deres omkostninger og investeringer
på den anden.
2.4.2.2 Efterfølgende
prislofter
I de efterfølgende år skal prisloftet korrigeres
for relevante faktorer, som f.eks. den årlige
omkostningsudvikling, drift- og vedligeholdelsesomkostninger samt
afskrivninger fra investeringer tilknyttet nyanlæg samt nye
lovbundne (statslige) miljømål eller nye lokalt
fastsatte miljø- eller servicemål samt et generelt
effektiviseringskrav. Prisloftet kan endvidere indeholde et konkret
effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor benchmarking
påviser særligt store effektiviseringsbehov.
Benchmarkingresultater for 2010 forventes at foreligge i 2011.
Derfor forventes benchmarkingens resultater at indgå i
fastsættelsen af prislofter fra og med 2012. Skulle der ikke
foreligge resultater af benchmarking i 2011, eller kan resultaterne
af benchmarking ikke anvendes, vil principperne for
fastlæggelse af prisloftet blive fastsat efter
drøftelse med branchen og KL.
Miljøministeriet iværksætter et
udvalgsarbejde sammen med branchen og andre interessenter, som skal
etablere et beslutningsgrundlag til fastlæggelse af, hvad der
udløser yderligere effektiviseringskrav over for de
særligt ineffektive vandselskaber. I arbejdet skal bl.a.
inddrages de praktiske erfaringer fra benchmarkingen.
2.5. Offentlighed om vandselskabers
forhold
2.5.1. Gældende ret
Kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder er i
lighed med andre dele af den offentlige forvaltning underlagt
offentlighedsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger og
- i det omfang der træffes forvaltningsafgørelser -
forvaltningsloven. Disse love indebærer, at offentligheden
kan gøre sig bekendt med vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhedens forhold gennem aktindsigt.
Private, herunder forbrugerejede, vandselskaber er ikke
underlagt disse love. Offentlighedens adgang til at gøre sig
bekendt med vandselskabets forhold er dermed mere begrænset.
Ejerne, eksempelvis forbrugerne i et forbrugerejet vandselskab, har
derimod i hvert fald ved den årlige generalforsamling adgang
til at blive bekendt med regnskabsforhold og har mulighed for
hér at stille spørgsmål til vandselskabets
ledelse.
2.5.2. Den foreslåede
ordning
Det forhold, at de kommunale vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder udskilles, medfører, at
f.eks. offentlighedsloven ikke umiddelbart gælder for disse
nye vandselskaber. For at fastholde offentlighedens muligheder for
indsigt i sådanne vandselskabers forhold foreslås det,
at offentlighedsloven skal gælde for vandselskaber, der helt
eller delvist, direkte eller indirekte ejes af kommunerne.
Endvidere foreslås det, at lov om aktindsigt i
miljøoplysninger også skal gælde de
vandselskaber, som er omfattet § 2, stk. 1, nr.
2.
2.6. Regnskab og beskatning
2.6.1. Gældende ret
De kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder skal i
dag aflægge regnskab i henhold til Velfærdsministeriets
regler for kommunerne, mens private, herunder forbrugerejede,
vandselskaber skal aflægge regnskab efter andre
regelsæt, herunder årsregnskabsloven.
Vandsektoren er i dag underlagt forskellige
skattemæssige krav alt afhængigt af organisationsform
og afhængigt af, hvorvidt der er tale om aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.
2.6.2. Den foreslåede
ordning
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, kan kommuner
kun deltage i vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne
udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller
anpartsselskabsform, bortset fra kommunale fællesskaber, jf.
lovforslagets § 32. Efter aktieselskabsloven og
anpartsselskabsloven skal sådanne vandselskaber aflægge
regnskab efter årsregnskabsloven. Det samme vil gælde
øvrige vandselskaber omfattet af lovens § 2,
stk. 1, nr. 2.
Efter lovforslagets § 20 kan miljøministeren
fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at visse privatejede
vandselskaber og kommunale fællesskaber, som ikke allerede i
dag er omfattet af årsregnskabslovens regler, og kommunale
fællesskaber skal aflægge regnskab i overensstemmelse
med bestemmelserne i årsregnskabsloven.
Dette medfører ensartede regler og sammenlignelighed
inden for vandsektoren, idet alle større vandselskaber skal
aflægge regnskab i henhold til årsregnskabsloven. Der
sikres således ensartede regnskabsmæssige regler for
hele den del af vandsektoren, der omfattes af lovens bestemmelser
om benchmarking og prisloftsregulering.
Med henblik på at sikre ensartet skattemæssig
behandling skal vandselskaberne underlægges de almindelige
regler for aktie- og anpartsselskaber om skattepligt.
Ændringen af skattereglerne foretages ikke i dette
lovforslag, men i det samtidig fremsatte samlelovforslag.
2.7. Vandsektorens
Teknologiudviklingsfond
En analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2002
pegede på, at det danske hjemmemarked for udbydere af
teknologi inden for vandsektoren var relativt svagt, da
efterspørgslen efter ny teknologi - især på
vandforsyningsområdet - var begrænset.
Globalt set er vandsektoren en sektor i vækst. De
totale, årlige vandrelaterede investeringer i dag er USD
70-80 mia., som forventes at blive mere end fordoblet over de
næste 25 år. Globaliseringen medfører en
skærpet konkurrencesituation og kræver en høj
grad af teknologiudvikling. Et veludviklet hjemmemarked inden for
vandsektoren - drevet af sektorens behov for teknologiudvikling og
teknologianvendelse - kan være en vigtig forudsætning
for danske virksomheders succes på eksportmarkederne.
2.7.1. Gældende ret
Den hidtidige økonomiske regulering baseret på
»hvile i sig selv«-princippet har kun i begrænset
omfang givet mulighed for, at vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhederne og vandselskaberne kan afholde
udgifter til forskning og udvikling.
2.7.2. Den foreslåede
ordning
Med henblik på at fremme forskning og udvikling i den
danske vandsektor etableres en teknologiudviklingsfond. Fonden skal
medvirke til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer
og viden, således at den danske vandsektors høje
kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form
af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og
større effektivitet. Det vurderes, at der årligt
bør indbetales 20 mio. kr. til fonden.
Teknologiudviklingsfonden skal baseres på frivillige
indbetalinger fra branchen. For at give branchen et incitament til
at indbetale vil staten bidrage med et beløb svarende til
branchens frivillige indbetalinger til fonden i en 3-årig
periode, dog højst med 10 mio. kr. pr. år. Statens
bidrag finansieres via Virksomhedsordningen. Statens bidrag
nedsættes ikke, selv om branchen indbetaler mere end 10 mio.
kr. pr. år. Fonden, som forudsættes at være
selvstændig og uafhængig, etableres og administreres af
branchen efter nærmere regler fastsat af
miljøministeren.
Da Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er en del af den
statslige forvaltning, er støtte fra fonden
statsstøtte. Det er vurderet, at støtten er omfattet
af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for
støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til
traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den
Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47.
Kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er
omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene
orienteres om, at forordningen anvendes. Det er fondens ansvar ved
tildeling af tilskud at påse, at EU's regler om
statsstøtte, herunder bestemmelserne i
gruppefritagelsesforordningen, overholdes.
Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne
først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen
har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor
kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten. Det kan dog ikke
udelukkes, at der allerede i 2009 vil være begyndende
projektaktivitet i fonden, hvorfor en beskeden andel af
indbetalingerne til fonden kan forekomme i 2009. Fonden evalueres i
forbindelse med den samlede evaluering af aftalen om vandsektoren i
2013.
Fondens fokus skal være på områder, som kan
medføre konkrete forbedringer for vandsektorens
vandselskaber og de tilsluttede husholdninger, virksomheder,
institutioner m.v. vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed
og effektivitet, herunder også energiforbrug.
Fonden skal bidrage til en bedre kobling mellem
forskningsverdenen, vandselskaberne og industrien med henblik
på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. I
udviklingskæden fra forskning til færdigt produkt skal
Teknologiudviklingsfonden finansiere aktiviteter, som ligger mellem
egentlig forskning og decideret produktudvikling. Markedsrettede
aktiviteter (markedsanalyser, eksportstøtte m.v.) ligger
uden for fondens støtteområde.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget indeholder to elementer, der har konsekvenser for
staten:
- Staten skal
medvirke til at finansiere en teknologiudviklingsfond. Se afsnit
2.7.
- Der skal
nedsættes et centralt placeret forsyningssekretariat, hvis
etablering og drift skal finansieres. Se afsnit 2.2. Sekretariatet
forudsættes placeret i Konkurrencestyrelsen.
Det statslige bidrag til Teknologiudviklingsfonden
udgør maks. 10 mio. kr. pr. år i tre år. Det
statslige bidrag skal svare til branchens frivillige indbetalinger,
dog maks. 10 mio. kr. pr. år i tre år. Statens bidrag
finansieres via Virksomhedsordningen, der blandt andet har til
formål at fremme rammevilkårene for en forbedring af
virksomhedernes miljøforhold og forenkle virksomhedernes
miljøarbejde. Det fremgår af finanslovskonto 23.27.06,
at der af Virksomhedsordningen kan afholdes udgifter til
virksomhedsrelevante tiltag, der kan bidrage til bl.a.
opfølgning på serviceeftersynet inden for
vandsektoren. Virksomhedsordningen administreres af
Miljøstyrelsen.
Udgifter til Forsyningssekretariatet udgør i 2009 3,9
mio. kr. til etablering af sekretariatet. Hertil kommer
etableringsomkostninger til et opkrævningssystem på 1
mio. kr. Fra og med 2010 udgør udgifterne 10,8 mio. kr.
årligt til drift af sekretariatet. Udgifterne til
sekretariatets etablering og drift dækkes af de omfattede
forsyninger og dermed via vandprisen. Etableringsudgifterne i 2009
dækkes via opkrævninger fra de af loven omfattede vand-
og spildevandsforsyninger i 2010. Udgiften til opkrævning af
de nævnte beløb udgør 50.000 kr. årligt,
der ligeledes dækkes af de omfattede forsyninger.
På det kommunale område vil der være
udgifter i forbindelse med selskabsgørelse af de kommunale
forsyninger samt udgifter til udarbejdelse af årsregnskab,
der skal revideres. Udgiften til selskabsgørelse er en
engangsudgift, bl.a. i form af udgifter til revisor-/advokatbistand
i forbindelse med selskabernes stiftelse. På baggrund af
oplysninger fra branchen skønnes udgifterne at ville andrage
ca. 0,5-1,5 mio. kr. pr. forsyning, dvs. ca. 90-260 mio. kr.
på landsplan. Udgiften kan blive større eller mindre
afhængig af arbejdet med at vurdere den enkelte forsynings
aktiver. Udgiften til revision af årsregnskab skønnes
på baggrund af oplysninger fra branchen at være ca.
75.000-100.000 kr. pr. år, dvs. ca. 13-18 mio. kr. pr.
år på landsplan. Det forudsættes, at de
selskabsgjorte kommunale forsyningsvirksomheder, ca. 75
vandforsyninger og ca. 100 spildevandsforsyninger, selv afholder de
nævnte udgifter, der således dækkes via
vandprisen.
De selskabsgjorte kommunale forsyninger vil få en let
øget administrativ byrde til benchmarking. Udgifter hertil
dækkes ligeledes via vandprisen.
Udgifter til opstilling af overvågningsprogrammer efter
lovforslagets § 19 skønnes på baggrund af
oplysninger fra el- og naturgasselskaber at være ca.
50.000-100.000 kr. pr. år, dvs. ca. 18-35 mio. kr. pr.
år på landsplan.
Det forudsættes, at vand- og spildevandsselskaberne,
maksimalt ca. 350 selskaber, selv afholder de nævnte
udgifter, der således dækkes via vandprisen.
De samlede løbende udgifter skønnes
således til ca. 30-50 mio. kr. årligt på
landsplan.
Regionerne påvirkes ikke.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det private erhvervsliv påvirkes generelt ikke af
lovforslaget.
Det lægges til grund, at prisloftet vil sikre
forbrugerne imod, at vandpriserne stiger mere end under den
nuværende regulering. Dette betyder også, at
vandselskabernes udgifter til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond
og Forsyningssekretariatet ikke i sig selv vil føre til
højere priser.
De private (herunder forbrugerejede) vandselskaber vil blive
pålagt en let øget administrativ byrde i forbindelse
med benchmarking, som dog vil være relativt større for
de vandselskaber, hvis størrelse kun lige medfører,
at vandselskaberne falder indenfor lovforslagets
anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 1, nr.
2.
De privat-ejede vandselskaber vil skulle betale for
Forsyningssekretariatets etablering og drift og opgavevaretagelse.
Vandselskabernes udgifter dækkes via vandprisen.
En stor del af de privat-ejede vandselskaber baserer i dag
driften på frivillig arbejdskraft, men udviklingen går
mod, at vandselskaberne i stigende grad vælger at
ansætte lønnet arbejdskraft for kunne håndtere
kravene til drift og administration. De administrative krav
forbundet med dette lovforslag må forventes at tilskynde til
denne udvikling for de omfattede privat-ejede vandselskaber.
Teknologiudviklingsfonden kan på længere sigt
forbedre konkurrenceevnen i sektorens følgeindustri gennem
udvikling af miljøvenlig ny teknologi.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
5. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Vejledningsindsatsen om miljø- og energiledelse samt
det fokus på vandselskabernes drift, som benchmarkingen
forventes at medføre, ventes at have positive
miljømæssige konsekvenser.
De midler, der tilvejebringes ved effektiviseringen, kan
anvendes til miljøforbedringer.
Indførelsen af en teknologiudviklingsfond vil
føre til øget forskning og udvikling af
miljøvenlige teknikker, der kan forbedre vandsektorens
kvalitet i bred forstand. Indførelse af fonden ventes
således at have positive miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Tilskud fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er
statsstøtte. Det vurderes, at støtten kan tildeles
efter Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former
for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold
til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning),
Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47. I
henhold til denne skal Europa-kommissionen ikke notificeres om
støtte, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen,
men skal alene orienteres om, at forordningen anvendes. I det
omfang fonden benytter udbudsformen ved tildeling af tilskud, skal
udbuddet gennemføres i overensstemmelse med EU's
udbudsregler.
Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer
Lovforslaget har været i høring hos:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Beredskabsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, DTU Miljø, Dansk Byggeri, Danske
Regioner, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk
Industri, Dansk Landbrug, Dansk Miljøteknologi, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, DONG, Envina,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark,
Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske
Brøndborere, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i
Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarets Bygningstjeneste,
Greenpeace Danmark, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen,
HTSI, Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, KL, Klima-
og Energiministeriet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk
Chefforening, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landbrugsrådet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, Parcelhusejernes Landsorganisation, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Skatteministeriet, Spildevandsteknisk
Forening, Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab
(SKAF), Teknologirådet, Vattenfall,
Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Aalborg Universitet, Institut for bio- og miljøteknologi, 3F
Fagligt Fælles Forbund og 92-gruppen for bæredygtig
udvikling.
9. Vurdering af konsekvenserne af
lovforslaget
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner: | Ingen | For staten vil merudgifterne udgøre
højst 10 mio. kr. pr. år i tre år til
Teknologiudviklingsfonden. For kommunalt ejede vandselskaber vil der
være følgende udgifter, der forudsættes
dækket over vandprisen: Engangsudgift på ca. 90-260 mio.
kr. Løbende udgifter på ca. 30-50
mio. kr. årligt. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner: | Ingen | Udgifter til Forsyningssekretariatet
på 4,9 mio. kr. i 2009 og 10,8 mio. kr. pr. år fra og
med 2010 forudsættes dækket af vandselskaber og dermed
via vandprisen. For kommunerne (vandselskaberne) vil der
være en let øget administrativ byrde med
benchmarking. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Der forventes på længere sigt
en forbedret konkurrenceevne i følgeindustri samt
effektivisering af vandsektoren. Omfanget kan ikke anslås
nærmere. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Begrænset byrde for de private
(herunder forbrugerejede) vandselskaber. |
Miljømæssige
konsekvenser | Vejledning om miljø- og
energiledelse, benchmarking og etablering af
teknologiudviklingsfond ventes at have positive
miljømæssige konsekvenser. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne. | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Europa-kommissionen skal ikke notificeres
om støtte, der er omfattet af Kommissionens Forordning (EF)
Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med
fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88
(Generel gruppefritagelsesordning) men alene orienteres om, at
forordningen anvendes. Lovforslaget indeholder herudover ikke
EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen skal klargøre, hvilke aspekter der skal
lægges vægt på ved administration af loven,
herunder at forsyningssikkerhed, forbrugernes sundhed,
miljøet og naturen har høj prioritet.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i § 2
vedrører lovens anvendelsesområde og
begrebsanvendelse.
Til stk. 1
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at alle vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der på
tidspunktet for lovens ikrafttræden er ejet af en kommune, og
som betjener mindst 10 ejendomme, omfattes af lovforslaget. Enkelte
kommunale vandforsyningsvirksomheder ligger under den
bagatelgrænsen på 200.000 m3 pr. år, der foreslås for
privatejede vandselskaber, jf. stk. 1, nr. 2. Det vil
imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at lade andre
regler gælde for disse få vandforsyningsvirksomheder
end for de øvrige kommunale vandforsyningsvirksomheder.
Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale
styrelseslov, vil blive omfattet af lovforslaget uden krav om
selskabsgørelse, jf. § 32.
Den foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at
vandselskaber under grænsen på 200.000 m3 pr. år, der hverken helt eller
delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune, ikke
omfattes af lovforslaget.
Stillingtagen til, om et vandselskab omfattes med virkning fra
1. januar for et kalenderår, sker på baggrund
vandmængden opgjort for kalenderåret to år
før. Det er således vandmængden opgjort for
kalenderåret 2008, der er afgørende for, om et
vandselskab omfattes af prisloftsreguleringen gældende fra 1.
januar 2010.
Omkring 250 vandforsyninger indvinder over 200.000 m3 vand om året og står for
ca. 80 pct. af den samlede vandmængde. Disse vandforsyninger
er således omfattet af lovens regler. Grænsen
vedrører behandlet vandmængde i bred forstand.
Behandlingen kan bestå i både indvinding, transport og
teknisk behandling. Forsyninger, der alene transporterer vand eller
spildevand, vil således også være omfattet af
loven, hvis den behandlede vandmængde overstiger 200.000
m3.
Afgrænsningen på 10 ejendomme i såvel
stk. 1, nr. 1, som stk. 1, nr. 2, sammenholdt med
betingelsen om at en forsyningsaktivitet skal varetages mod
betaling, sikrer, at ikke-almene vandforsyninger, enkelt-udledere
og mindre, private spildevandslaug ikke er omfattet af lovens
regler om obligatorisk benchmarking og prisloftregulering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den
behandlede vandmængde for vandforsyning henholdsvis
spildevandsforsyning skal opgøres på koncernniveau.
Omfatter en koncern eksempelvis to vandselskaber, der hver
behandler 150.000 m3 vand pr.
år, er begge omfattet af loven, da koncernen i alt behandler
over 200.000 m3 vand pr. år.
Denne regel forhindrer, at der blot for at undgå at
være omfattet af lovforslagets regler gennemføres en
opdeling.
Som hovedregel falder vandselskaber, der ligger under
grænsen på 200.000 m3
årligt, uden for lovens anvendelsesområde, jf. dog
ovenfor vedrørende kommunalt ejede vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder. Denne bagatelgrænse skal
sikre, at de ca. 2.400 mindre vandforsyningsselskaber ikke
pålægges urimeligt store administrative byrder til
benchmarking. Disse mindre vandforsyningsselskaber drives ofte af
frivillig arbejdskraft, der ikke generelt kan forventes at have
kapacitet til at håndtere de administrative byrder. Idet
disse mindre vandforsyningsselskaber samtidig kun står for
ca. 20 pct. af den samlede indvundne vandmængde, er
potentialet for effektivisering af mindre størrelse. I det
omfang et vandselskab, der ikke er omfattet af lovens regler, har
interesse i at være omfattet af reglerne om benchmarking, er
dette muligt i henhold til det foreslåede § 4,
stk. 2.
Den foreslåede bagatelgrænse på 10 ejendomme
svarer til afgrænsningen af »almene
vandforsyningsanlæg« i vandforsyningsloven. Et alment
vandforsyningsanlæg kan være såvel privat som
offentligt ejet og skal forsyne eller have til formål at
forsyne mindst 10 ejendomme med vand.
Alle kommunalt ejede almene vandforsyningsanlæg vil
således samtidig være omfattet af lovforslagets
§ 2, stk. 1, nr. 1, da det afgørende i begge
henseender er, om vandforsyningsvirksomheden eller vandselskabet
forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme
med vand.
Privatejede almene vandforsyningsanlæg vil alene
være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1,
nr. 2, såfremt vandforsyningsanlægget udover at forsyne
eller have til formål at forsyne mindst 10 ejendomme leverer
mindst 200.000 m3 vand
årligt.
Til stk. 2
Hovedparten af lovforslagets bestemmelser regulerer vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber. Imidlertid er
der i § 19 foreslået regler om serviceselskaber.
Dette afspejles i den foreslåede bestemmelse i § 2,
stk. 2, hvorefter loven finder anvendelse for
serviceselskaber.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 opregner de
bestemmelser i lovforslaget, der tillige finder anvendelse for de
mindre vandselskaber. Det drejer sig om § 4, stk. 3
og 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6, og kapitel 8.
Betydningen heraf er, at de mindre vandselskaber frivilligt kan
tilmelde sig den resultatorienterede benchmarking, ligesom
ministerens vejledningsindsats efter kapitel 8 også vil rette
sig mod dem. Dog følger det af henvisningen til
§ 2, stk. 1, i § 23, stk. 2, at
bestemmelsen ikke omfatter de mindre vandselskaber. Det
indebærer, at ministeren ikke med hjemmel i § 23,
stk. 2, kan pålægge de mindre vandselskaber at
etablere og gennemføre et miljø- og
energiledelsesprogram.
Til stk. 4 og 5
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
stk. 4, 1. pkt., at de vand- og
spildevandsforsyningsvirksomhed og vandselskaber, der opfylder
betingelserne for at være omfattet af stk. 1, skal
anmelde dette til Forsyningssekretariatet. Der skal ske anmeldelse,
hvis vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed og vandselskaber
på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er omfattet af
stk. 1, men også hvis et vandselskab på et senere
tidspunkt opnår en størrelse, der medfører, at
det omfattes af stk. 1. Miljøministeren
fastsætter efter stk. 5 nærmere regler om
anmeldelsespligten herunder regler om fristen for, hvornår en
vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed eller et vandselskab
senest skal have foretaget anmeldelse.
Miljøministeren fastsætter i medfør af den
foreslåede bestemmelse i stk. 5 regler om
Forsyningssekretariatets registrering af anmeldte vand- eller
spildevandsforsyningsselskaber.
Ministeren kan i medfør af den foreslåede
bestemmelse i § 30 fastsætte regler om, at
tilsidesættelse af anmeldelsespligten er strafbart.
Vandselskabet kan klage til Konkurrenceankenævnet over
Forsyningssekretariatets afgørelser efter regler udstedt i
medfør af stk. 5, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 26.
Til stk. 6
Bestemmelsen i stk. 6 indeholder definitioner på
nogle af de centrale begreber, der anvendes i lovforslaget.
Nr. 1 og nr. 2 vedrører henholdsvis
vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed.
Begreberne dækker over vand- og
spildevandsforsyningsaktiviteter, der udøves inden for den
kommunale forvaltning. Når kravet om selskabsudskillelse i
§ 15, stk. 1, er trådt i kraft 1. januar 2010,
vil kommunen alene kunne deltage i aktiviteter forbundet med vand-
eller spildevandsforsyning, når aktiviteterne udøves i
et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller
anpartsselskabsform, se bemærkningerne til § 15.
Begreberne vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed benyttes i
lovforslaget til at beskrive retstilstanden i dag bl.a. i
overgangsbestemmelserne.
Nr. 3 indeholder definitionen på et vandselskab.
Betegnelsen »vandselskaber« anvendes om alle vand- og
spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af lovforslagets
§ 2, stk. 1. Endvidere anvendes denne betegnelse
også om de mindre vand- og spildevandsforsyningsselskaber,
der ikke er omfattet § 2, stk. 1, uanset at
sektorlovgivningen i øvrigt anvender andre betegnelser for
disse. Det kan medføre, at betegnelsen
»vandselskab« anvendes om en mindre forsyning, der i
selskabsretlig sammenhæng ikke kan betegnes som et selskab
f.eks. et spildevandslaug.
Et vandselskab, der helt eller delvist, direkte eller
indirekte er ejet af en kommune eller af en privat, kan f.eks.
organiseres som beskrevet nedenfor:
- Som et enkelt
selskab,
- Som et selskab i
en koncern, f.eks. et vandselskab der indgår i en koncern med
flere vandselskaber, der alle forsyner forskellige kunder.
Et vandselskab kan således være flere forskellige
typer: Det kan indeholde begge forsyningsarter, dvs. både
vandforsyning og spildevandsforsyning. Det kan indeholde én
forsyningsart enten vandforsyning eller spildvandsforsyning. Et
vandselskab, der både indeholder vand- og
spildevandsforsyning, skal, jf. lovforslagets § 19,
stk. 2, holde de to forsyningsarter regnskabsmæssigt
adskilt. Et vandselskab med vandforsyning eller
spildevandsforsyning kan, jf. lovforslagets § 19,
stk. 1, ikke indeholde andre forsyningsarter end disse.
Det bemærkes, at det ovenfor beskrevne alene er
eksempler på organiseringsformer. Der er således ikke
tale om en udtømmende beskrivelse.
Nr. 4 afgrænser de forsyningsarter, lovforslaget
vedrører, nemlig vandforsyning og spildevandsforsyning.
Vandforsyning og spildevandsforsyninger er således de
forsyningsydelser, som et vandselskab leverer, når det
udøver vandforsynings- og
spildevandsforsyningsaktiviteter.
Betegnelsen »kloakforsyning« anvendes ofte
synonymt med »spildevandsforsyning«, men for at
undgå misforståelse anvendes fremover i dette
lovforslag betegnelsen »spildevandsforsyning«. Samtidig
foreslås det i det samtidig fremsatte lovforslag om forslag
til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse m.v., at
betegnelsen »kloakforsyning« erstattes med betegnelsen
»spildevandsforsyningsselskab«.
I nr. 5 og 6 er vandforsynings- henholdsvis
spildevandsforsyningsaktiviteter definerede. Det fremgår af
definitionerne, at aktiviteterne skal udøves mod betaling.
Dette er medtaget i definitionen for at holde selskaber ude fra
lovforslaget, som udøver helt andre aktiviteter end vand- og
spildevandsforsyningsaktiviteter, men som samtidig for sig selv
eller for interesseforbundne selskaber som en del af sin virksomhed
udøver vandforsynings- eller spildevandsaktiviteter f.eks.
forrensning af spildevand.
Til § 3
Med den foreslåede § 3 åbnes der
mulighed for, at en forsyning, der i en længere periode har
ligget under lovens bagatelgrænse på 200.000 m3, jf. forslaget til § 2,
stk. 1, nr. 2, kan søge om at blive undtaget fra
»én gang med, altid med«-princippet og dermed
fra lovens regler om benchmarking og prisloft. Forsyningen skal i
hvert af de tre forudgående år have ligget under
grænsen, idet der ikke er tale om en gennemsnitlig
vandmængde. Perioden på tre år er fastsat for at
sikre, at nedgangen i indvinding m.v. er af mere varig karakter og
ikke blot er udtryk for tilfældige udsving. Da det alene er
§ 2, stk. 1, nr. 2, der angiver en
størrelsesafgrænsning, vil det kun være private
forsyninger, der har mulighed for at opnå fritagelse i
henhold til denne bestemmelse. Når kommunalt ejede
forsyninger ikke har denne mulighed, skyldes det, at
vandmængden ikke er afgørende for, om loven finder
anvendelse for kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger.
Afgørende for, om kommunalt ejede forsyninger er omfattet af
lovens anvendelsesområde, er alene, om forsyningen forsyner
eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller
behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra
mindst 10 ejendomme, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2
medfører, at et vandselskab, der er omfattet af lovens
§ 2, stk. 1, nr. 1, fordi vandselskabet på
tidspunktet for lovens ikrafttræden var helt eller delvist,
direkte eller indirekte ejet af en kommune, kan søge om at
blive undtaget fra bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og
§ 10 om benchmarking og prisloft, såfremt kommunens
ejerskab ophører, eksempelvis ved at
vandforsyningsvirksomheden overdrages til forbrugerne. I denne
situation skal vandselskabet opfylde betingelserne om i mindst tre
år at have ligget under bagatelgrænsen på 200.000
m3 for at kunne undtages fra
§ 2, stk. 1, nr. 2.
Forsyningssekretariatet træffer i medfør af den
foreslåede bestemmelse i stk. 3 afgørelse om
undtagelse efter stk. 1 og 2 efter modtagelsen af den
fornødne dokumentation for kravets opfyldelse. Undtagelsen
har virkning fra førstkommende hele kalenderår.
Vandselskabet har krav på at blive undtaget,
såfremt det opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2.
Forsyningssekretariatets afgørelser efter stk. 1 og 2
og regler udstedt i medfør af stk. 4 kan af vedkommende
vandselskab påklages til Konkurrenceankenævnet, jf.
forslaget til § 26.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver
miljøministeren adgang til at fastsætte regler om
kravene til dokumentation for opfyldelse af kravet om undtagelse
efter stk. 1 og 2.
Til § 4
Et væsentligt element i den foreslåede lovgivning
er indførelsen af benchmarking. Formålet med den
resultatorienterede benchmarking er at måle, sammenligne og
offentliggøre vandselskabernes kvalitet og effektivitet for
så vidt angår de vandselskaber, der er omfattet af
§ 2, stk. 1. Endvidere skal benchmarkingen anvendes
som grundlag for de løbende justeringer af de prislofter,
der er fastsat af Forsyningssekretariatet, jf. § 6.
Bestemmelsens anvendelsesområde er på denne baggrund de
vandselskaber, der, jf. kapitel 3, skal omfattes af
prisloftsreguleringen.
De foreslåede regler indebærer, at de omfattede
vandselskaber skal registrere og indberette oplysninger med henblik
på benchmarking. Pligten til at indberette oplysningerne
påhviler det enkelte vandselskab, uanset om indberetning
f.eks. sker fælles for flere vandselskaber gennem en
brancheorganisation eller lignende.
Det foreslåede stk. 3 regulerer tilmelding til
lovens benchmarkingordning, herunder at Forsyningssekretariatet
koordinerer ordningen.
Vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2,
stk. 1, er ikke omfattet af obligatorisk benchmarking, men
kan, jf. det foreslåede stk. 3, tilmelde sig for mindst
ét kalenderår. Baggrunden herfor er dels, at
vandselskaber, der ligger på grænsen til at være
omfattet af obligatorisk benchmarking, kan »forberede«
sig til det tidspunkt, hvor benchmarking måtte blive
obligatorisk, f.eks. som følge af øget
vandindvinding, dels at mindre vandselskaber kan have en interesse
i at sammenligne deres effektivitet med de større, der er
omfattet af obligatorisk benchmarking.
Benchmarkingen skal anvendes til at vurdere både
miljø- og energieffektivitet, serviceniveau og
økonomisk effektivitet.
Der skal i benchmarkingen tages hensyn til de forhold, der
driver omkostningerne.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiger
ministeren til at fastsætte regler om indhold og udformning
af den resultatorienterede benchmarking.
Til § 5
Det foreslås, at de vandselskaber, der er omfattet af
§ 4, stk. 1, også forpligtes til at foretage
procesorienteret benchmarking, under hensyn til den
sammenhæng, der er mellem de to typer benchmarking. Der
henvises herom til de almindelige bemærkninger afsnit
2.3.
Det enkelte vandselskab kan frit vælge udbyder med
hensyn til udarbejdelsen af den procesorienterede benchmarking. Dog
er vandselskabets valg af udbyder omfattet af udbudsregler i anden
lovgivning.
Stk. 2 bemyndiger ministeren til at fastsætte
regler om den procesorienterede benchmarking.
For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed skal
resultaterne af den procesorienterede benchmarking
offentliggøres af det enkelte vandselskab, eksempelvis
på vandselskabets hjemmeside. Det er hensigten, at
offentliggørelsen af den procesorienterede benchmarking
alene skal ske på overordnet niveau således, at
vandselskabet ikke tvinges til at offentliggøre oplysninger,
der kan betragtes som særligt følsomme oplysninger.
Ministeren fastsætter nærmere regler herom, jf.
stk. 3.
Resultaterne af den resultatorienterede benchmarking
offentliggøres af Forsyningssekretariatet, jf.
§ 11, stk. 2. Miljøministeren
fastsætter nærmere regler herom i medfør af
§ 11, stk. 4.
Til § 6
Bestemmelsen foreslår i stk. 1, at der for hvert
vandselskab omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1,
skal fastsættes et prisloft for hver forsyningsart, dvs. et
for vandforsyning og et for spildevandsforsyning. Hvis
vandselskabet kun indeholder en af forsyningsarterne, skal
vandselskabet således alene have fastsat ét
prisloft.
Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale
styrelseslov, er også vandselskaber og dermed også
omfattet af prisloftreguleringen.
Bestemmelsen medfører, at hvis der i en koncern er et
eller flere vandselskaber, der leverer vand- eller
spildevandsforsyning, vil disse selskaber alle få fastsat et
prisloft.
Det foreslåede stk. 2 beskriver overordnet og ikke
udtømmende, hvilke parametre der indgår i
fastsættelsen af et prisloft. For det enkelte vandselskab
fastlægges prisloftet med udgangspunkt i de historiske priser
for det pågældende vandselskab og korrigeres med et
indeks for den generelle omkostningsudvikling og et generelt
effektiviseringskrav på en nærmere fastsat procentsats.
Prisloftet kan herudover indeholde yderligere effektiviseringskrav
over for de vandselskaber, hvor der er særligt store
effektiviseringsbehov. Miljøministeren kan fastsætte
yderligere regler om prisloftet og regler om de nærmere
detaljer i fastsættelsen, herunder hvilket indeks der skal
anvendes.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 8.
Da prisloftet er centralt for den foreslåede regulering,
og idet indberetninger fra vandselskaberne er nødvendige for
fastsættelsen af prisloftet, skal det sikres, at
Forsyningssekretariatet har et grundlag for sit arbejde. Det
foreslås derfor i stk. 3, at vandselskaber ikke kan
undgå at få fastsat et prisloft ved at undlade at
indberette de oplysninger, der er pligt til. Sker det imidlertid,
at et vandselskab ikke indberetter de pligtige oplysninger,
foreslås det, at Forsyningssekretariatet kan fastsætte
de nødvendige oplysninger. I de tilfælde, hvor
Forsyningssekretariatet er nødt til at fastsætte
værdier for et vandselskab, sker fastsættelsen efter et
skøn, hvor Forsyningssekretariatet kan inddrage
vandselskabets tidligere indberetninger, Forsyningssekretariatets
erfaring, forholdene og udviklingen i sammenlignelige
vandselskaber m.v. Dermed sikres det, at der altid kan
fastsættes et prisloft, og at vandselskaberne ikke har et
incitament til at undlade indberetninger.
Forsyningssekretariatet kan i visse tilfælde have brug
for andre data eller oplysninger end de indberetningspligtige. Det
foreslås således med stk. 4, at
Forsyningssekretariatet kan anmode vandselskaberne om sådanne
oplysninger, som Forsyningssekretariatet finder relevante for
fastsættelsen af prisloftet. Hermed sikres det, at
Forsyningssekretariatet har det mest retvisende
reguleringsgrundlag,
Vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven
foreslås i det samtidig fremsatte samlelovforslag
ændret således, at prisloftet skal overholdes af de
respektive vandselskaber og kommunalbestyrelser i forbindelse med
fastsættelse og godkendelse af takster.
Til § 7
Der foreslås i stk. 1, at Forsyningssekretariatet
efter ansøgning kan meddele dispensation fra prisloftet for
et vandselskab. I praksis vil dispensationen bestå i et
midlertidigt tillæg til det udmeldte prisloft. Dispensationen
vil være midlertidig og skal indeholde oplysning om dens
gyldighedsperiode. Det forudsættes, at dispensationer
sjældent skal udstedes og kun, hvis der er tale om
særlige forhold, som er af væsentlig økonomisk
betydning, og som vandselskabet ikke med rimelighed havde kunnet
forudse.
Miljøministeren fastsætter efter stk. 2
nærmere regler i bekendtgørelsesform for meddelelse af
dispensation, herunder hvilke forhold der kan begrunde en
dispensation. Eksempler på sådanne særlige
forhold kan være pludseligt opståede brud, kollaps m.v.
som følge af utilstrækkelige konstruktioner, brand,
uheld, terror m.v.
Særligt for vandforsyningsselskaber endvidere uforudsete
og pludseligt opståede forureninger, f.eks. på grund af
uheld, jordforurening eller terror.
Det forudsættes, at kontaktudvalget, jf. pkt. 1.2.1. i
de almindelige bemærkninger, som nedsættes af
miljøministeren i forbindelse med udarbejdelse af
bekendtgørelsen, rådgiver om administrationsgrundlaget
vedrørende dispensationer fra prisloftet.
Til § 8
Fastsættelse af prisloftet vil kræve vurdering af
en række oplysninger om både det enkelte vandselskab og
om sammenlignelige forsyninger. Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 2, beskriver overordnet og ikke
udtømmende, hvilke parametre der indgår i
fastsættelsen af et prisloft. Yderligere og nærmere
regler om, hvordan prisloftet skal fastsættes, foreslås
i bestemmelsen i § 8 fastsat af miljøministeren i
en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil blive
udarbejdet i dialog med branchen og KL.
Indregning af over- eller underdækning i de historiske
priser skal sikre, at vandselskaberne stilles ens. De historiske
priser, der opgøres i m3,
skal derfor korrigeres med et tillæg/fradrag for over- eller
underdækning opgjort pr. m3.
Hvis der har været underdækning, vil det betyde, at
prisloftet hæves, og omvendt sænkes prisloftet, hvis
der har været overdækning i den relevante historiske
periode.
Prisloftet må ikke være til hinder for, at
vandselskaberne kan foretage de nødvendige renoveringer af
vandselskabernes anlæg. De historiske priser skal derfor
tillægges et beløb opgjort pr. m3, der gør det muligt for
vandselskaberne at foretage de nødvendige
reinvesteringer.
Vandselskabernes fremtidige reinvesteringsbehov
fastsættes ved, at der for alle vandselskaber skal opstilles
en reguleringsmæssig åbningsbalance. Regler herom
udarbejdes med hjemmel i lovforslagets § 15, stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Ved fastsættelse af prisloftet korrigeres endvidere for
relevante faktorer, som f.eks. omkostningsudviklingen, drift- og
vedligeholdelsesomkostninger samt afskrivninger fra investeringer
tilknyttet nyanlæg samt nye lovbundne (statslige)
miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø-
eller servicemål samt et generelt krav til effektivisering.
Da der i vandsektoren er tale om meget langsigtede investeringer,
rettes kravet til effektivisering mod den del af omkostningerne,
der kan relateres til drift og vedligehold. Det vil i
reguleringsregnskabet sige alle øvrige omkostninger end
afskrivninger.
Der vil blive fastsat prislofter med virkning fra 1. januar
2010. Prisloftet for 2010 fastsættes individuelt for hvert
enkelt vandselskab efter en simpel model, idet der ikke i 2009 vil
foreligge det nødvendige grundlag til at kunne tage
højde for alle de nedenfor nævnte forhold. Prisloftet
fastsættes med udgangspunkt i de historiske priser
fremskrevet til 2009-niveau. Dette sikrer, at der tages hensyn til
de lokale forhold. Forsyningssekretariatet etableres i løbet
af andet halvår 2009. Forsyningssekretariatet vil
således ikke kunne nå at udmelde prislofter for 2010.
Prisloftet for 2010 fastsættes derfor af vandselskaberne selv
i henhold til regler fastsat af miljøministeren, jf.
lovforslagets § 8.
Prisloftet for 2011 fastsættes af
Forsyningssekretariatet og vil ligeledes skulle fastsættes
individuelt for hvert enkelt vandselskab med udgangspunkt i de
historiske priser.
Det fastlægges i bekendtgørelsen, hvilke
års historiske priser der skal lægges til grund ved
fastsættelse af prisloftet for 2010 og 2011.
Ved fastsættelse af prisloft for 2011 skal der tages
hensyn til, at vandselskaberne i varierende grad har indregnet
over- eller underdækning, dvs. at vandselskabernes
indtægter har været større henholdsvis mindre
end udgifterne. Desuden har vandselskaberne kun i varierende grad
indeholdt en passende vedligeholdelse i taksterne.
Hvis vandselskaberne som følge af implementering af
lovforslagets initiativer påføres meromkostninger af
væsentlig betydning, vil dette kunne afspejles ved
fastsættelsen af de første års generelle
effektiviseringskrav.
De første resultater af benchmarking forventes at
foreligge i 2011. Derfor forventes benchmarkingens resultater at
indgå i fastsættelsen af prisloftet fra og med
2012.
Prisloftet kan endvidere indeholde et konkret
effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor benchmarking
dokumenterer særligt store effektiviseringsbehov.
Vandselskabernes omkostninger forbundet med opfyldelse af
miljømål, som fastsættes i 2010 eller 2011,
indregnes i prisloftet for 2012.
De individuelle prislofter for vandselskaberne vil kunne rumme
mulighed for konsolidering gennem effektivisering i form af
anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning. Konsolideringen skal medvirke til at
realværdisikre vandselskabernes anlæg på langt
sigt og bidrager dermed til at sikre en økonomisk soliditet
i vandselskaberne, som eksempelvis vil kunne anvendes til at
tilvejebringe en kreditvurdering, der kan bruges til at finansiere
nyinvesteringer i fremtiden.
Ved fastsættelsen af prisloftet tages hensyn til
omkostninger, som vandselskabet ikke kan påvirke (kaldet 1:1
omkostninger). Et vandselskabs omkostninger i forbindelse med
betaling til et ydende vandselskab i en anden koncern indgår
som 1:1 omkostninger for det betalende vandselskab, forudsat at det
ydende vandselskab er omfattet af prisloftsreguleringen.
Reguleringen af prisloftet skal rettes mod de omkostninger,
som vandselskaberne kan påvirke. Nedenfor er angivet en ikke
udtømmende liste over omkostninger, der derfor kan friholdes
fra reguleringen i § 8.
Eksempler (ikke udtømmende) på omkostninger, der
kan friholdes fra reguleringen i § 8.
Moms
Ejendomsskatter
Afgifter til drikkevandsbeskyttelse
Spildevandsafgifter
Afgift af ledningsført vand
Betaling til forsyningssekretariatet
Afskrivninger på reinvesteringer og nyinvesteringer i
anlæg
Tjenestemandspensioner
Vandsamarbejder etableret i medfør af
vandforsyningslovens § 48
Køb af ydelser og produkter hos et andet vandselskab,
der er omfattet af prisloftreguleringen
Forsyningssekretariatet skal ved fastsættelse af et
vandselskabs prisloft, som ovenfor nævnt, tage hensyn til
omkostninger relateret til statslige og kommunale
miljømål samt kommunale og lokale servicemål,
herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til
klimaændringer. Forsyningssekretariatet skal ikke vurdere
rimeligheden i de fastsatte mål, men prisloftet
fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op
til de fastsatte miljø- eller servicemål på en
effektiv måde. Ved mål fastsat af staten sker det med
udgangspunkt i vandplanernes omkostningsberegninger. Fastsatte
enhedstal kan lægges til grund ved opgørelse af
omkostningerne ved de enkelte projekter. Ved lokalt fastsatte
mål vurderer Forsyningssekretariatet på basis af
sagkyndiges omkostningsberegninger og - hvis dette er muligt -
benchmarkingresultater for andre vandselskaber med lignende
mål, hvor store ekstraomkostninger sådanne mål
vil medføre, og fastsætter her ud fra prisloftet. Er
dette ikke umiddelbart muligt, fastsættes prisloftet ud fra
andre sammenligninger og erfaring.
Vandselskaberne skal gennem revision dokumentere, at
investeringerne med henblik på at opfylde statslige og
kommunale miljømål samt kommunale og lokale
servicemål er afholdt. Miljøministeren vil med hjemmel
i § 20 fastsætte regler herom.
Indførelse af prisloftsreguleringen ændrer ikke
ved omkostningsfordelingen mellem det takstfinansierede
område og det skattefinansierede område. For
foranstaltninger, der tjener flere formål, skal der
således som hidtil foretages en forholdsmæssig
fordeling af omkostningerne. Det kan f.eks. være
tilfældet med foranstaltninger til klimatilpasning eller med
henblik på at opfylde miljømål fastsat i
vandplaner eller kommunale handleplaner.
Prisloftet vil være den samlede pris omregnet til en
m3-pris, dvs. samtlige
indtægter, både variable og faste (f.eks.
tilslutningsbidrag), fordelt på samtlige m3 debiteret vandforbrug. Da en meget
stor del af vandselskabernes omkostninger er faste, vil udsving i
vandforbruget kun i beskedent omfang påvirke vandselskabernes
omkostninger. Et faldende vandforbrug vil således ikke
føre til en tilsvarende reduktion af vandselskabernes
omkostninger. Ved at fastsætte prisloftet ud fra debiteret
vandmængde og derved tage højde for ændringer i
vandforbruget bevares vandselskabernes incitament til at
gennemføre kampagner for vandbesparelse m.v. over for
forbrugerne.
De midler, der tilvejebringes ved effektivisering i et
vandselskab, skal geninvesteres inden for vandselskabet og f.eks.
anvendes til teknologiudvikling, konsolidering i form af
forbedringer af infrastruktur (f.eks. kloakrenovering),
miljøforbedringer eller tilfalde forbrugerne i form af
lavere priser.
Indberetning af oplysninger til Forsyningssekretariatet,
Forsyningssekretariatets behandling af oplysningerne og udmelding
af det kommende års individuelle prislofter, selskabernes
budgetprocedurer m.v. kræver, at der fastlægges en
detaljeret årskalender for aktiviteterne. Årskalenderen
vil fremgå af en bekendtgørelse og udarbejdes i dialog
med branchen og KL.
Til § 9
Det foreslås, at miljøministeren efter
forhandling med økonomi- og erhvervsministeren opretter et
forsyningssekretariatet, der får ansvaret for, at der
gennemføres benchmarking efter reglerne i lovforslagets
kapitel 2, samt for bl.a. gennem benchmarking at tilvejebringe de
nødvendige data til brug for prisloftsreguleringen.
Forsyningssekretariatet skal administrere prisloftsreguleringen,
herunder fastsætte prisloft for de enkelte vandselskaber.
Forsyningssekretariatet skal kunne udstede konkret begrundede
dispensationer i forhold til prisloftet, jf. § 7 og
bemærkningerne hertil. Forsyningssekretariatet varetager
øvrige opgaver efter denne lov og regler udstedt med hjemmel
i loven efter ministerens nærmere bestemmelse. Videre
varetager Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver
efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger.
De nærmere regler for Forsyningssekretariatet og dets
arbejde, herunder bl.a. retningslinjer for sekretariatets
sagsbehandling, vil blive fastlagt i bekendtgørelse, som
udarbejdes i tæt dialog med branchen og KL.
Forsyningssekretariatets etablering og drift finansieres af de
vandselskaber, der omfattes af prisloftsreguleringen samt de
vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens
benchmark-ordning.
Varetagelse af Forsyningssekretariatets opgaver kræver
økonomisk indsigt og øvrige kompetencer, der besiddes
af Konkurrencestyrelsen. Opgaverne har visse lighedspunkter med
Energitilsynets opgaver i henhold til elforsynings-,
varmeforsynings- og naturgasforsyningslovene.
Af disse grunde forventes Forsyningssekretariatet i lighed med
Energitilsynets sekretariat organisatorisk placeret i
Konkurrencestyrelsen med klageadgang til
Konkurrenceankenævnet.
Til § 10
Forsyningssekretariatets etablering, drift og
opgavevaretagelse finansieres af de vandselskaber, der omfattes af
prisloftreguleringen samt af de vandselskaber, som på
frivillig basis deltager i lovens benchmark-ordning.
Forsyningssekretariatets opgaver finansieres således af
de vandselskaber, som er omfattet af de pågældende
opgaver.
Der vil være tale om udgifter i forbindelse med
1)
Forsyningssekretariatets etablering,
2)
Forsyningssekretariatets drift,
3) administration i
forbindelse med dataindsamling og -behandling angående
benchmarking,
4)
offentliggørelse af benchmarkingresultater,
5) administration i
forbindelse med fastsættelse af prisloft,
6)
kontrolfunktionen m.v. vedrørende vandselskabernes interne
overvågningsordning og
7) varetagelse af
indberetninger i medfør af lov om kommuners afståelse
af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.
Der vil i 2009 være en række omkostninger til
etablering af Forsyningssekretariatet, herunder anskaffelse af
lokaler, IT samt løbende ansættelse af medarbejdere.
Udgifterne til Forsyningssekretariatet i 2009 vil udgøre 3,9
mio. kr. Heraf er 1 mio. kr. engangsomkostninger, 1,5 mio. kr. er
administrationsomkostninger, mens 1,4 mio. kr. er
lønsum.
Hertil kommer, at der i 2009 vil være
etableringsomkostninger til et opkrævningssystem på 1
mio. kr.
I de efterfølgende år, dvs. fra og med 2010, vil
udgifterne udgøre 10,8 mio. kr., hvoraf 6,9 mio. kr. er
lønsum, og 3,9 mio. kr. er administrationsomkostninger.
Hertil kommer løbende udgifter på 50.000 kr. til
opkrævning af de nævnte beløb.
Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter
reglerne i kapitel 3, betaler for udgifter, der vedrører
ovennævnte punkter 1-7. I alt ca. 350 vandselskaber, ca. 250
vandforsyningsselskaber og ca. 100 spildevandsforsyningsselskaber,
forventes at blive omfattet af bestemmelsen. Det indebærer,
at et vandselskab, der skal have fastsat et prisloft, jf.
§ 6, skal betale 31.000 kr. årligt til
dækning af udgifter, der vedrører pkt. 2-6. Til
dækning af etableringsudgifterne (pkt. 1), der afholdes af
Forsyningssekretariatet i 2009, opkræves endvidere i 2010
yderligere 14.000 kr. pr. vandselskab, der skal have fastsat et
prisloft efter reglerne i kapitel 3. Vandselskaber, der frivilligt
har tilmeldt sig lovens benchmarkingordning, betaler for udgifter,
der vedrører ovennævnte punkt 2-4. Disse vandselskaber
betaler 11.357 kr. årligt.
Med stk. 4 foreslås det, at beløbene
reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte
forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og
lønindeks med niveaukorrektion. Regulering foretages
første gang med virkning for 2011. Beløbet til
dækning af etableringsudgifterne indeksreguleres ikke.
Stk. 5. foreslår, at bestemmelserne i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v., som også finder
anvendelse på opkrævning af en række
punktafgifter på miljøområdet skal finde
anvendelse. Opkrævningslovens § 6 hjemler et
rykkergebyr på 65 kr. § 7 indeholder en
udregningsmetode for fastsættelsen af rente ved for sen
betaling, som indebærer, at rentens udsving vil følge
markedsrentens bevægelser, mens rentesatsen dog vil ligge
noget højere. Rentesatsen offentliggøres i
Statstidende og Tidsskrift for Skatter. § 8 indeholder
hjemmel til fritagelse for betaling af rykkergebyr efter
§ 6 og renter efter § 7.
Efter stk. 6, fastsættes der nærmere regler
om den praktiske gennemførelse af opkrævningen,
herunder om hvem der forestår opkrævningen, antallet af
betalingsrater og betalingstidspunkt.
Til § 11
Efter bestemmelsen i stk. 1 aflægger
Forsyningssekretariatet en årlig beretning til
miljøministeren.
Det foreslåede stk. 2 sikrer, at offentligheden
får let adgang til oplysningerne om resultaterne af den
resultatorienterede benchmarking af de enkelte vandselskaber og
vandselskabernes priser. Forsyningssekretariatet kan enten selv
forestå opgaverne med oprettelse og drift af registeret samt
årlig offentliggørelse eller på aftalebasis lade
andre, herunder branchens organisationer, udføre disse
opgaver. Offentliggørelse af resultaterne af den
procesorienterede benchmarking sker efter reglerne fastsat i
medfør af § 5, stk. 3.
Det foreslåede stk. 3 har til formål at
sikre, at offentligheden får adgang til oplysningerne om de
enkelte vandselskabers prislofter og dispensationer fra disse.
Herved får forbruger og organisationer nævnt i
§ 27 adgang til oplysningerne uden at skulle søge
om aktindsigt.
De nærmere regler om benchmarkingens
gennemførelse vil være af teknisk karakter og
kræve nærmere drøftelser mellem branchen, KL og
myndighederne. Det forudsættes endvidere, at kontaktudvalget,
jf. afsnit 1.2.1. i de almindelige bemærkninger, som
nedsættes af ministeren, rådgiver om retningslinjerne
for benchmarking.
Krav til, hvilke data der skal indgå i benchmarkingen,
kvaliteten af data, og hvorledes disse data skal tilvejebringes,
indberettes og offentliggøres, fastlægges i en
bekendtgørelse. Udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil
ske i tæt dialog med branchen og KL, således at de
hidtil indvundne erfaringer i branchen kan indgå, og
tilrettelæggelsen kan ske således, at datagrundlaget
kan tilpasses til de konkrete behov.
Ved fastlæggelsen af de nærmere regler
lægges vægt på, at der anvendes en simpel model
for benchmarkingen, der baseres på erfaringerne fra branchen
og samtidig indeholder den relevante information om
forsyningerne.
De første resultater af benchmarkingen vil foreligge i
2011. Derfor indgår resultaterne af den resultatorienterede
benchmarking først i fastsættelsen af prislofter fra
og med 2012. Prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet
på baggrund af resultaterne fra benchmarking og under
udøvelse af et fagligt skøn blandt andet baseret
på de erfaringsmæssige værdier.
Miljøministeren foreslås i stk. 4 bemyndiget
til at fastsætte regler om registeret. Reglerne vil regulere
detaljeringsniveauet for de offentliggjorte oplysninger,
eksempelvis om der blot offentliggøres vandselskabets
samlede resultat, om der offentliggøres delresultater f.eks.
for energiforbrug og miljøforhold særskilt.
Registerets nærmere indhold, herunder detaljeringsniveau,
skal i det omfang, registeret indeholder oplysninger, der er
personhenførbare, fastlægges under hensyn til
persondatalovens regler.
Til § 12
Bestemmelsen åbner mulighed for, at
miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
forbrugerrettigheder. Der kan eksempelvis være tale om regler
om varsling af prisforhøjelser, fakturering og specificering
af omkostninger.
Reglerne vil også kunne indeholde krav om
forbrugerindflydelse. I givet fald vil reglerne blive udformet i
lighed med elforsyningslovens regler, således at mindst to
medlemmer af en bestyrelse skal vælges af vandselskabets
forbrugere enten direkte eller ved et repræsentantskab. Det
er ikke hensigten, at forbrugerne skal opnå en bestemmende
indflydelse i vandselskaberne.
Ved forbruger forstås i denne lov en fysisk eller
juridisk person, som aftager vand- eller
spildevandsforsyningsydelser fra et vandselskab med henblik
på eget forbrug. Derved er en virksomhed, der aftager ydelser
fra et vandselskab med henblik på eget forbrug, i denne
sammenhæng også en forbruger.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse regulerer forholdet mellem
vandselskabet og forbrugeren. Bestemmelsen medfører, at et
vandselskabs opkrævning af højere priser end fastsat i
prisloftet ikke er tilladt, medmindre vandselskabet konkret har
opnået en dispensation fra prisloftet.
Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med
bøde, jf. § 30.
Bestemmelsen retter sig alene mod opkrævninger i strid
med prisloftet og regulerer ikke opkrævninger, som er i strid
med godkendte takster uden at være i strid med prisloftet.
Forbrugerne kan efter omstændighederne have et krav ved
beløb opkrævet i strid med prisloftet.
Til § 14
Bestemmelsen i stk. 1 angår alene vandselskaber,
der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, dvs.
vandselskaber, der helt eller delvist, direkte eller indirekte er
kommunalt ejede. Vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, der er
en del af den kommunale forvaltning, er omfattet af
offentlighedslovens regler. I forbindelse med, at disse
forsyningsvirksomheder udskilles af forvaltningen, skal det med den
foreslåede bestemmelse sikres, at borgerne fortsat har samme
rettigheder efter offentlighedsloven, som de havde, da vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheden var en del af den kommunale
forvaltning. Udskillelsen af vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheden sker af formelle organisatoriske
grunde, men ikke for at privatisere. Der er derfor ikke grundlag
for at ændre på forbrugernes og andres rettigheder over
for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden: Det nye
vandselskab. Bestemmelsen i stk. 1 angår således
alene vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 1.
Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at
miljøoplysningsloven skal gælde for vandselskaber
omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Den
gældende miljøoplysningslov omfatter vandselskaber,
der er underlagt offentlig kontrol, jf. miljøoplysningsloven
§ 1. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2
udvides miljøoplysningslovens anvendelsesområde til
også at omfatte vandselskaber, der ikke er underlagt
offentlig kontrol.
For så vidt angår klage over vandselskabers
afgørelser efter § 14 henvises der til
§§ 26 og 27 og bemærkningerne hertil.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal sikre
adskillelse mellem myndigheds- og driftsansvar. For de kommunalt
ejede forsyninger har der hidtil i en række tilfælde
været sammenfald mellem disse roller, idet kommunen har
været såvel myndighed som driftsherre.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunale
forsyninger skal udskilles fra kommunens forvaltning enten gennem
etablering af et aktie- eller anpartsselskab, hvis kommunen fortsat
ønsker at eje forsyningen, eller ved at forsyningen
overdrages til andre - eksempelvis forbrugerne. Eksisterende
kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale
styrelseslov er ikke omfattet af kravet om organisering i aktie-
eller anpartsselskaber, jf. § 32.
Idet lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt.
foreslås at træde i kraft 1. januar 2010, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 31, stk. 2,
skal selskabsgørelsen og dermed stiftelsen af aktie- eller
anpartsselskaber foretages med virkning fra denne dato.
Selskabsgørelsen betyder, at alle aktiver og passiver
vedrørende aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning regnskabsteknisk skal være udskilt fra
kommunens forvaltning, og at aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning sker i selvstændige aktie- eller
anpartsselskaber med virkning fra den 1. januar 2010. Det
medfører, at udskillelsen regnskabsteknisk skal ske pr. 1.
januar 2010. I en periode indtil det er praktisk muligt i
forbindelse med stiftelse eller overdragelse af aktiviteterne til
det nye selskab kan kommunen fortsat varetage aktiviteterne i
kommunen. Fra dette tidspunkt overgår aktiviteterne til
vandselskabet med virkning fra 1. januar 2010. Kommunen skal
påse, at overdragelsen af aktiviteterne til vandselskabet
sker snarest muligt efter 1. januar 2010. Bestemmelsen i
§ 33, hvorefter salg af fast ejendom i forbindelse med
salg af en kommunal vand- eller spildevandsforsyning med henblik
på videreførelse af den kommunale virksomhed i
selskabsform kan ske uden forudgående offentligt udbud,
gælder til og med den 30. juni 2010. Kommunerne kan
således i en overgangsperiode fra lovens ikrafttrædelse
til ikrafttrædelsen af § 15, stk. 1, foretage
salg af fast ejendom i forbindelse med overdragelse af virksomheden
uden forudgående offentligt udbud. Fra den 1. juli 2010
gælder de almindelige regler om offentligt udbud.
Hvis forsyningsaktiviteten overdrages til andre end et
kommunalt ejet selskab, herunder forbrugerne, fastsætter
lovforslaget ingen begrænsninger i organiseringsformen.
Forbrugere, der overtager en forsyning, kan således
organisere forsyningen som f.eks. a.m.b.a. eller I/S.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 15, stk. 1, 1.pkt. regulerer kommuners deltagelse
i aktiviteter forbundet med vand-eller spildevandsforsyning,
hvorved forstås både direkte ejerskab af en forsyning
og indirekte ejerskab, f.eks. gennem et holdingselskab. Ejerskab af
vandselskaber eller holdingselskaber, der ejer vandselskaber, kan
deles mellem flere kommuner, ligesom der kan - men ikke skal -
være privat medejerskab.
Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én
kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et
selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid,
for så vidt angår vandselskaber omfattet af
§ 15.
Den foreslåede bestemmelse udelukker således ikke,
at kommunen er eneejer af et selskab, der driver
forsyningsvirksomhed, og dermed fortsat har kontrol over driften
gennem udøvelsen af sædvanlige ejerbeføjelser
på generalforsamling m.v.
Når kommunalbestyrelsen udøver
ejerbeføjelser, indebærer det bl.a., at
kommunalbestyrelsen fastsætter vedtægterne for
selskabet, og at kommunalbestyrelsen udpeger selskabets bestyrelse.
Det vil i almindelighed ikke være relevant at foretage
udlodning af vandselskabets midler, da målet er, at disse
forbliver i sektoren. De almindelige regler om forholdet mellem
kommunalbestyrelsen og selskabsbestyrelsen fraviges ikke i
lovforslaget.
Som medlemmer af bestyrelsen i et vandselskab kan vælges
såvel medlemmer af kommunalbestyrelsen som personer, der ikke
er medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Det følger af § 25, stk. 1, i den
kommunale styrelseslov, at kommunalbestyrelsens valg af to eller
flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende
foretages ved forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig.
Forholdstalsvalgmetoden er beskrevet i den kommunale styrelseslovs
§ 24, stk. 3. Metoden sikrer kommunalbestyrelsens
mindretal en forholdsmæssig indflydelse på udpegningen
af bestyrelsesmedlemmer. Forholdstalsvalgmetoden kan kun fraviges,
hvis der er enighed herom i kommunalbestyrelsen.
I aktieselskabslovens § 65 er det fastsat, at
aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet
udøves på generalforsamlingen. På dette punkt
afviger kommunalbestyrelsens rolle som aktionær ikke fra
andre aktionærers. Det er selskabsbestyrelsen og ikke
kommunalbestyrelsen, der varetager den egentlige ledelse af
selskabet. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65
indebærer, at et medlem af en selskabsbestyrelse i sit
bestyrelseshverv ikke kan bindes af instruktioner fra en
aktionær. Tilsvarende gælder for
anpartsselskaber.
Almindelige selskabsretlige grundsætninger udelukker, at
selskabsbestyrelsen varetager andre interesser end selskabets. Et
bestyrelsesmedlem i et helt eller delvist kommunalt ejet selskab
kan således ikke som led i dette hverv varetage kommunens
interesser.
Uanset et eventuelt personsammenfald mellem
kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabet medfører
selskabsudskillelsen af den kommunale forsyning således en
adskillelse mellem kommunalbestyrelsens myndighedsansvar og
forsyningens driftsansvar. Der henvises i øvrigt til
»Rapport fra udvalget vedrørende de
styringsmæssige relationer i forholdet mellem
kommunalbestyrelser og kommunale selskaber« (udgivet af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet december 2006).
I det omfang kommunen vælger at udskille forsyningen i
et aktieselskab, gælder aktieselskabslovens § 11,
der giver bestyrelsen en frist på 6 måneder til at
anmelde selskabet til registrering. Den tilsvarende frist for
registrering af et anpartsselskab er 8 uger, jf.
anpartsselskabslovens § 11. Reglen i § 15,
stk. 1, foreslås at træde i kraft den 1. januar
2010. I perioden fra stiftelse af selskabet og til registrering har
fundet sted, gælder aktieselskabslovens § 12,
stk. 4, henholdsvis anpartsselskabslovens § 12,
stk. 4, hvorefter vandselskabet skal benytte betegnelsen
»under stiftelse« i forbindelse med
selskabsnavnet.
De kommunale forsyninger, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er organiserede som kommunale fællesskaber
efter § 60 i den kommunale styrelseslov, foreslås
undtaget fra kravet om etablering af aktie- eller anpartsselskaber,
jf. lovforslagets § 32.
Det bemærkes, at selskaberne ikke er omfattet af lov om
kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige
myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, jf.
lov nr. 548 af 8. juni 2006.
Det fremgår af § 15, stk. 1, 2. punktum,
at vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller
anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,
udelukkende må bestå i aktier eller anparter i det
nystiftede selskab. Baggrunden herfor er, at der ikke skal
være tvivl om, at vandselskabers betaling af renter og afdrag
på stiftertilgodehavender i form af gældsbreve ikke kan
indregnes i priserne som værende nødvendige udgifter i
henhold til vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven.
Overdragelse af en kommunal forsyningsvirksomhed til et af kommunen
ejet aktie- eller anpartsselskab efter de hidtidige regler kunne
ske både mod vederlag i aktier eller anparter (apportindskud)
eller mod vederlag i form at et gældsbrev. I
sidstnævnte tilfælde vil der være opstået
et mellemværende, som hverken direkte eller indirekte
må belaste vandpriserne. Miljøministeren bemyndiges
derfor, jf. stk. 4, til at bestemme, at sådanne
mellemværender skal afvikles ved at konvertere gælden
til aktie- eller anpartskapital.
For så vidt angår eksisterende gældsforhold
mellem kommunen og dens vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder, som er driftsmæssigt
begrundede, f.eks. en kommunes lån til forsyningsvirksomheden
til køb af et anlæg, vil disse kunne indskydes i eller
overdrages til et selskab omfattet af § 15, stk. 1.
Sådanne gældsforhold vil vandselskabet fortsat kunne
betale renter og afdrag på og indregne i priserne som
nødvendige udgifter.
Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at
miljøministeren, når ganske særlige
omstændigheder taler for det, kan bestemme, at mindre
vandforsyningsanlæg eller mindre omfattende
vandforsyningsaktiviteter omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 1, helt eller delvis skal undtages fra kravet om organisering i
aktie- eller anpartsselskabsform. At aktiviteterne ikke skal
organiseres i aktie- eller anpartsselskabsform, indebærer
samtidig, at lovforslagets krav til vandselskaber, herunder om
benchmarking og prisloftsregulering, ikke finder anvendelse
på aktiviteterne.
Ganske særlige omstændigheder tænkes navnlig
at foreligge for så vidt angår mindre kommunale
vandforsyninger, der har en atypisk karakter. Som eksempel kan
nævnes en kommunal skole, der leverer vand til 10
omkringliggende ejendomme. Efter definitionen i lovforslagets
§ 2, stk. 1, nr. 1, skal forsyningsaktiviteterne
omfattes af lovforslaget. Da de samme hensyn taler for at holde
disse aktiviteter uden for lovforslagets krav om benchmarking og
prisloftsregulering som for mindre privatejede vandforsyninger,
foreslås ministeren tillagt beføjelse til efter en
konkret vurdering at undtage sådanne aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 15, stk. 3, har baggrund i, at det til brug for
benchmarkingen er nødvendigt at kunne inddrage
afskrivningerne for at få et retvisende billede af
selskabernes effektivitet. Det er derfor vigtigt, at
afskrivningerne sker på et ensartet grundlag, og at
principper for opgørelse af værdier og aktivernes
levetider fastsættes ensartet. Det er nødvendigt, at
aktivernes værdier, investeringsbehov m.v. bliver
identificeret og synliggjort ud fra ensartede kriterier. Et
ensartet grundlag vil endvidere gøre det muligt år for
år at overvåge, om vandselskaberne gennemfører
en tilstrækkelig forbedring og fornyelse af infrastrukturen.
I samarbejde med branchen og KL udarbejdes et bilag til en
bekendtgørelse, der skal omfatte de relevante komponenter
med fastsættelse af enhedspris og levetid for hver komponent
til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige
åbningsbalance. Miljøministeren fastsætter
derfor regler om opgørelsen af den reguleringsmæssige
åbningsbalance og om fastlæggelse af levetider for
individuelle typer af aktiver. De nævnte opgørelser
fastlægges i samarbejde med branchen.
Den pensionsbyrde/-forpligtigelse, som kommunen har oparbejdet
før selskabsdannelsen, skal fremgå af
åbningsbalancen som et mellemværende.
Mellemværendet kan opgøres på samme måde
som overførselsbeløb jævnfør
cirkulære nr. 41 af 15.februar 1977 om overførsel af
beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v.
mellem staten m.v. og kommuner m.v., - fratrukket værdien af
eventuel genforsikring af kommunens pensionsforpligtigelse.
I kommunerne består der mellemregninger mellem kommunen
og forsyningen. Bestemmelsen i stk. 4 bemyndiger
miljøministeren til at fastsætte regler om afviklingen
af mellemværender mellem kommuner og deres vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder.
Da et af målene med lovforslaget er at sikre en
fuldstændig adskillelse mellem kommunernes skattefinansierede
myndighedsudøvelse og vandsektorens takstfinansierede
forsyningsselskaber, er det således ikke
hensigtsmæssigt, at der vedvarende består
mellemværender mellem kommunerne og deres vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomheder eller vandselskaber, som ikke
vedrører den løbende drift eller forsyningsleverancer
til kommunen. Disse mellemværender er en følge af
gældende regler, og det vil derfor være i
overensstemmelse med forsyningsvirksomhedernes overgang til
selvstændige selskaber, at mellemværenderne afvikles.
Miljøministeren bemyndiges derfor i bestemmelsen til at
fastsætte nærmere bestemmelser om afvikling af disse
mellemværender. Afvikling vil skulle gennemføres over
en 10-årig periode fra lovens ikrafttræden. Den
foreslåede bestemmelse omfatter alle mellemværender,
uanset hvornår de er opstået. Ministerens bemyndigelse
til at fastsætte regler om afvikling af mellemværende
er også en bemyndigelse til at fastsætte regler om
afvikling af mellemværender, som er stiftertilgodehavender i
form af gældsbreve. Sådanne mellemværender skal
afvikles ved at konvertere gælden til aktie- eller
anpartskapital. Der henvises i øvrigt til § 15,
stk. 1, 2. pkt. og bemærkninger til denne, hvorefter
vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller
anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,
udelukkende må bestå i aktier eller anparter i det
nystiftede selskab.
Mellemværender mellem en kommune og dens
forsyningsvirksomheder er reguleret i bekendtgørelse nr. 918
af 30. september 2005, der er udstedt i medfør af
kommunestyrelseslovens § 58, stk. 2.
Bekendtgørelsen fastslår, at mellemværenderne
skal forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten.
Denne bekendtgørelse ændres pr. 1. januar 2010,
således at vand- og spildevandsforsyninger ikke længere
er omfattet af bekendtgørelsen.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en
kommune kan meddele garanti for lån, der optages af
vandselskaber uanset vandselskabets ejerforhold. Bestemmelsen
indebærer, at kommunen kan meddele garanti for lån
optaget til finansiering af investeringsudgiften ved indvinding og
distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og
rensningsanlæg.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at vandselskaberne
alt andet lige har adgang til at opnå billigere lån,
som følge af kommunens garantimeddelelse, og dermed sikres
det, at de renteomkostninger, der skal indregnes i vandpriserne,
belaster vandprisen mindst muligt.
Det er dog en betingelse for kommunens meddelelse af garanti,
at der er tale om fremmedfinansiering, der kan indregnes i
vandpriserne.
Reglerne om kommunernes låntagning er med hjemmel i den
kommunale styrelseslov fastsat i bekendtgørelsen om
kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
(bekendtgørelse nr. 1097 af 19. november 2008). Efter
reglerne i bekendtgørelsen har kommunerne en såkaldt
automatisk låneadgang, hvori indgår kommunens
investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand og
investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg.
Kommunerne kan endvidere stille garanti for lån, hvis der er
tale om formål, der er automatisk låneadgang til.
I forlængelse af lovforslaget er det hensigten at
tilpasse de kommunale låneregler. I konsekvens af, at vand-
og spildevandsforsyninger, som i dag er en del af den kommunale
forvaltning, skal udskilles fra kommunen, vil investeringsudgifter
på området fremover ikke indgå ved
opgørelsen af kommunernes automatiske låneadgang, idet
investeringer i vand- og spildevandsforsyning vil blive afholdt af
selskaberne og ikke kommunerne selv.
Garanti for lån efter lovforslagets § 16 vil
på den ene side være at betragte som en disposition,
der er omfattet af de kommunale låneregler, idet
garantistillelsen vedrører et kommunalt formål.
På den anden side vil lånereglerne skulle tilpasses,
således at vandselskabernes lånoptagelse og kommunale
garantier herfor fortsat ikke vil belaste kommunens
låneramme.
Når garanti for de pågældende lån er
omfattet af de kommunale låneregler, indebærer det, at
kommunen kun kan stille garanti for lån, som opfylder
betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til
lånetyper og løbetider, jf. bestemmelserne i
lånebekendtgørelsens, jf. § 12, stk. 1,
jf. § 10, stk. 1 og 2.
Efter lov om Kreditforeningen af kommunerne og regioner i
Danmark er det KommuneKredits formål at yde lån og
finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale
fællesskaber inden for rammerne af de regler, som
velfærdsministeren fastsætter om kommunernes og
regionernes låntagning. Foreningen kan endvidere yde
lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale
formål på betingelse af, at én eller flere
kommuner eller regioner yder garanti for beløbet, eller at
lånet ydes til selskaber m.v. ifølge hvis
vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne
lån, og hvori én eller flere kommuner eller regioner
er interessent eller deltager.
Det er forudsat, at KommuneKredit inden for
afgrænsningen af foreningens forretningsområde i
henhold til lov om Kreditforeningen af kommunerne og regioner i
Danmark kan yde lån til de udskilte forsyningsvirksomheder,
hvortil kommuner yder garanti efter bestemmelsen i dette
lovforslags § 16.
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at alle
vandselskaber, der stiftes efter lovens ikrafttræden, virker
for lovens formål.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter således både
de kommunale forsyninger, som kommunen har udskilt i et
selvstændigt selskab og bevaret ejerskabet over, og de
forsyninger, som kommunen har overdraget til andre f.eks.
forbrugerne, såfremt overdragelsen til det kommunale eller
forbrugerejede selskab er sket efter lovforslagets
fremsættelse. Desuden omfatter bestemmelsen vandselskaber,
der aldrig har været en del af den kommunale forvaltning, som
stiftes efter lovens ikrafttræden.
De vandselskaber, der er stiftet før loven
ikrafttræden, har ikke pligt til allerede på dette
tidspunkt at have en vedtægtsbestemmelse, hvorefter
vandselskabets formål er at virke for de hensyn, der
fremgår af lovforslagets § 1. Først ved en
efterfølgende vedtægtsændring vil vandselskaber,
der allerede er stiftet på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, blive mødt med samme krav til en
formålsbestemmelse som vandselskaber, der stiftes efter
lovens ikrafttræden, jf. bestemmelsen i stk. 2.
Baggrunden for denne forskelsbehandling mellem vandselskaber
stiftet før henholdsvis efter lovens ikrafttræden er,
at det er forbundet med visse omkostninger for et vandselskab at
ændre vedtægter. Det er derfor fundet bedst stemmende
med proportionalitetsprincippet først at stille krav til
indholdet af eksisterende vandselskabers formålsbestemmelse,
når vandselskaberne alligevel af andre årsager skal
igennem en procedure med ændring af vedtægterne.
Et vedtægtsformål, der opfylder lovforslagets
krav, kan eksempelvis være: »Selskabets formål er
at drive en effektiv spildevandsforsyning under hensyntagen til
forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.« Andre
formuleringer vil imidlertid også kunne opfylde lovens
krav.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse i § 18 omhandler,
hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve udover
selve forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i
sektoren, idet bestemmelsen begrænser et vandselskabs
mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed muligheden for,
at midler fra vandsektoren anvendes på andre
områder.
Reglerne kan umiddelbart minde om reglerne på
elforsynings- og naturgasforsyningsområdet, men reglernes
forudsætninger er meget forskellige. Derfor skal det
understreges, at de foreslåede bestemmelser og
bemærkningerne til nærværende forslag ikke
kan bruges til fortolkning af reglerne på
elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet.
Den foreslåede bestemmelse regulerer alle vandselskaber
uanset ejerskab. Kommunernes deltagelse i vandselskaber er omfattet
af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger og af de særlige regler, der
gælder for kommuners opgavevaretagelse. Til sidst i
bemærkningerne vil der blive redegjort for, hvorledes
bestemmelsen forholder sig til den særlige regulering, som
kommunalt ejede selskaber, herunder de kommunale
fællesskaber, der i medfør af overgangsbestemmelsen i
den foreslåede § 32 ikke er omfattet af kravet om
selskabsudskillelse, er omfattet af.
Til stk. 1, 1.og 2. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt.,
kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, som har nær
tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter
enhver deltagelse, herunder finansiel og ledelsesmæssig
deltagelse. Aktiviteten skal udøves på kommercielle
vilkår, og tilknyttede aktiviteter med et omfang, der
overskrider grænsen i 2. pkt., kan ikke udøves i samme
selskab som et vandselskab.
Vandselskabers adgang til at udøve anden virksomhed er
betinget af to krav.
Det første krav er, at den anden virksomhed skal have
»nær tilknytning« til enten vand- eller
spildevandsforsyning. Ved »nær tilknytning«
forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem
henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede
aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe
af en aktivitet omfattet af vand- eller spildevandsforsyning.
Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede
aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed
eller en »hovedvirksomhed« i forhold til den nært
tilknyttede aktivitet. Hovedvirksomheden skal være en
virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. At
hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer,
at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre
arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den
hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Deltager et vandselskab i
flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede
virksomhed også skulle have et væsentligt mindre
arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end
hovedvirksomheden.
Forslaget i 2. pkt. fastsætter, at den tilknyttede
virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Det
betyder ikke alene, at der kan være forskel i de ejerandele,
ejerkredsen har i den tilknyttede virksomhed henholdsvis
hovedvirksomheden, men også at ejerkredsen kan være
forskellig. Dog vil en kommune ikke have hjemmel til at eje andele
i den tilknyttede virksomhed, hvis kommunen ikke samtidig helt
eller delvist er ejer af hovedvirksomheden, jf. nærmere
nedenfor vedrørende de særlige forhold for kommunalt
ejede selskaber.
Elforsyningslovens regler om tilknyttede aktiviteter regulerer
kun kommunernes aktiviteter. I elforsyningsloven forstås
kravet om nær tilknytning således, at hvis en kommune
kun ejer en andel af den virksomhed, der udøver tilknyttede
aktiviteter omfattet af loven, vil virksomheden alene kunne
udgøre en hovedvirksomhed for den tilknyttede aktivitet,
hvis den tilknyttede aktivitet udøves i et selskab med samme
ejerskabsforhold som hovedvirksomheden. Som det fremgår,
foreslås der en anden forståelse af begrebet
»nær tilknytning« i dette lovforslag. Det
bemærkes, at det ikke er hensigten med nærværende
lovforslag at ændre forståelsen af begrebet
»nær tilknytning« i elforsyningsloven. Generelt
skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og
bemærkninger i dette lovforslag ikke kan bruges til
støtte for en udvidende fortolkning af elforsyningslovens
regler.
Det bemærkes, at den tilknyttede virksomhed ikke er
omfattet af prisloftsreguleringen. Tilknyttet virksomhed skal, som
det fremgår af den foreslåede § 18,
stk. 1, udøves på kommercielle
vilkår.
Vandselskaberne skal være opmærksomme på, at
der kan være andre krav efter anden lovgivning, som skal
overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede
aktiviteter. Dette gælder f.eks. EU's regler om
statsstøtte.
Vandselskaber er monopolvirksomhed i den forstand, at
forbrugerne ikke frit kan vælge leverandør.
Takstopkrævningen i vandselskaberne er reguleret af
bestemmelserne om, hvilke udgifter der kan indregnes i taksterne,
og de foreslåede bestemmelser om et prisloft over taksterne.
Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter udøves i
modsætning til vandselskabets hovedvirksomhed på et
konkurrenceudsat marked med private aktører.
Som nævnt er det et krav, at de tilknyttede aktiviteter
udøves på kommercielle vilkår. Vurderingen af,
om aktiviteterne udøves på kommercielle vilkår,
sker på baggrund af det såkaldte
markedsøkonomiske investorprincip. Det
markedsøkonomiske investorprincip betyder, at vandselskabet
ved sit engagement i tilknyttede aktiviteter handler som en normal
markedsinvestor, der søger et normalt udbytte.
En måde at afklare, om vandselskabet har handlet eller
handler som en privat markedsinvestor, er, om private virksomheder
også har investeret i tilsvarende virksomhed på
lignende vilkår. Det kan også påvises ved, at
vandselskabet beregner sig et normalt udbytte eller en rente, der
svarer til markedsrenten. Den faktiske rente må i så
fald udregnes i hvert enkelt tilfælde og sammenlignes med den
aktuelle markedsrente for en lignende finansiering. Man skal
imidlertid være opmærksom på, at alle forhold i
den konkrete sag indgår i vurderingen af, om vandselskabet
har handlet som en normal markedsinvestor.
Det markedsøkonomiske investorprincip anvendes
også til at afgrænse krydssubsidiering over for
almindelige økonomiske dispositioner. Krydssubsidiering kan
ske i form af overførsel af økonomiske midler eller i
form af ydelser, der letter de byrder, der normalt belaster en
virksomheds budget. Som eksempel herpå kan nævnes
udveksling af personel, finansiel eller teknisk bistand mellem de
involverede aktiviteter samt ved køb og salg af ydelser
eller aktiver på gunstige vilkår. Følges det
markedsøkonomiske investorprincip, vil der ikke være
tale om krydssubsidiering.
Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
i stk. 3 udstede regler, der har til formål at sikre, at
vandselskaberne ved udøvelse af tilknyttede aktiviteter
handler som en privat markedsinvestor. Der henvises til
bemærkningerne til stk. 3.
Til stk. 1, 3. og 4. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt. er en
undtagelse fra kravet i stk. 1, 1. pkt. om udskillelse af
anden virksomhed i et selvstændigt selskab med
begrænset ansvar. Vandselskabet kan inden for selve
vandselskabet udøve anden virksomhed med nær
tilknytning til hovedvirksomheden, såfremt de samlede
indtægter herfra udgør mindre end kr. 2 mio.
årligt. Beløbet pristalsreguleres, jf. stk. 2.
Kravet om, at anden virksomhed skal udøves på
kommercielle vilkår, gælder også for den del af
virksomheden, der med hjemmel i stk. 1, 3. pkt. udøves
inden for vandselskabet. For denne virksomhed gælder der
desuden et krav om regnskabsmæssig adskillelse fra
vandselskabets forsyningsaktiviteter, jf. den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, 4. pkt.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en
bestemmelse om pristalsregulering af beløbsgrænsen
på kr. 2 mio. årligt i stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen foreskriver, hvordan pristalsreguleringen skal
foretages, og at reguleringen foretages første gang med
virkning for 2011.
Til stk. 3
Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse
i stk. 3 fastsætte regler om anden virksomhed efter
stk. 1. Ministeren vil med hjemmel i denne bestemmelse
præcisere betingelserne for, at vandselskaber kan investere i
anden virksomhed. For det første skal vandselskabets
investering ud fra almindeligt kendskab til forholdene på det
pågældende marked på investeringstidspunktet
forventes at give en normal forrentning efter sædvanlige
forretningsmæssige principper. For det andet må
vandselskaberne ikke ved fakturering af ydelser mellem
hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed påføre
andre virksomheder urimelig konkurrence eller påføre
hovedvirksomheden en urimelig økonomisk risiko. Fordelingen
af fællesomkostninger mellem hovedvirksomheden og de
tilknyttede aktiviteter skal ske efter rimelige,
driftsøkonomiske principper.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil endvidere
blive udnyttet til i bekendtgørelsesform udtømmende
at opregne de aktiviteter, der opfylder kravene for lovligt at
kunne udøves af vandselskaber.
Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af
bekendtgørelsen blive foretaget en konkret vurdering af den
anden aktivitet og dens sammenhæng med vand- eller
spildevandsforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil
primært indgå en række parametre som aktivitetens
karakter, hensynet til at undgå værdispild,
særlig ekspertise, lovgivningskrav m.v. Enkelte vandselskaber
udøver i dag anden virksomhed i nær tilknytning til
hovedvirksomheden. I det omfang et vandselskab allerede
udøver en sådan anden virksomhed med nær
tilknytning til hovedvirksomheden i overensstemmelse med
gældende ret, kan denne anden virksomhed fortsætte.
Disse vandselskaber vil således alene blive mødt med
et krav om selskabsudskillelse, såfremt omsætningen i
den anden virksomhed overstiger 2 mio. kr. årligt.
Der vil blive foretaget en samlet vurdering af parametrene, og
udgangspunktet vil være, at flere parametre skal være
opfyldt for, at en aktivitet kan anses for nært tilknyttet.
Særlig ekspertise kan således ikke i sig selv begrunde
en nær tilknytning. Som eksempler på aktiviteter kan
nævnes udleje af overskydende kapacitet eller salg af bi-
eller overskudsprodukter skabt i forbindelse med vand- eller
spildevandsaktiviteter.
Udnyttelse af overskuds- eller biprodukter, som udspringer af
et vandselskab, kan være tilknyttet virksomhed. Hvis der skal
ske en væsentlig forarbejdning af overskuds- eller
biprodukter, for at produkterne bliver anvendelige eller salgbare,
vil udnyttelsen miste sin karakter af at være en tilknyttet
aktivitet.
Hvis der gennemføres foranstaltninger, der tjener flere
formål, skal der som hidtil fortages en forholdsmæssig
fordeling af såvel investerings- som driftsomkostningerne.
Hvis der f.eks. gennemføres et kombineret spildevands- og
naturbeskyttelsesprojekt, skal omkostningerne således
fordeles forholdsmæssigt mellem det takstfinansierede
(vandselskabets) og det skattefinansierede (kommunalbestyrelsens)
område. I denne situation varetager
spildevandsforsyningsselskabet således sin del af opgaven som
en del af sin hovedvirksomhed.
Det fremgår af vandforsyningslovens § 52 a, at
der i vandpriserne kan indregnes udgifter til rådgivning af
vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af
vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i
vandværkssamarbejder og lignende. Denne type aktiviteter er
en del af hovedvirksomheden og falder således udenfor
bestemmelsen om tilknyttet aktivitet.
Kommunen kan med hjemmel i den foreslåede ændring
til vandforsyningslovens § 67 henholdsvis
miljøbeskyttelseslovens § 32, jf. det samtidig
fremsatte samlelovforslag, indhente oplysninger fra vandselskaberne
bl.a. til brug for kommunens planlægning.
En fælles, obligatorisk tømningsordning for
samletanke eller bundfældningstanke er ikke en tilknyttet
aktivitet, men en aktivitet, som vandselskabet har pligt til at
udføre, hvis kommunalbestyrelsen har indført den
pågældende ordning. En tømningsordning er
reguleret efter hvile i sig selv-princippet og finansieres via
bidrag fra de tilsluttede brugere. Ordningen udøves
således ikke på kommercielle vilkår.
Stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse for
ministeren til at fastsætte regler om, at indtægter fra
visse aktiviteter i relation til kravet om udskillelse ikke skal
indgå i beregningen af vandselskabets samlede indtægter
fra anden virksomhed. Som en konsekvens heraf vil vandselskabets
indtægter fra sådanne aktiviteter ikke skulle
indgå i beregningen af, om vandselskabets samlede
indtægter fra anden virksomhed, der udføres inden for
vandselskabet, udgør mere end 2 mio. kr. årligt og
dermed omfattes af kravet om selskabsudskillelse. Med andre ord vil
aktiviteten således kunne udføres inden for
vandselskabet uden at influere på vandselskabets muligheder
for i øvrigt at udføre tilknyttede aktiviteter inden
for vandselskabet.
Ministeren kan endvidere med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om, at
omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må
udgøre et af ministeren fastsat beløb. Bemyndigelsen
vil blive udnyttet således, at ministeren fastsætter
regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed
maksimalt må udgøre et absolut beløb
afhængig af omsætningen i vandselskabet på
grundlag af en såkaldt trappemodel. Ved udstedelsen af
bekendtgørelsen vil følgende
beløbsgrænser blive lagt til grund i trappemodellen:
Omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt
udgøre 2,5 mio. kr. årligt, hvis vandselskabets
årlige omsætning er under 250 mio. kr.,
omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt
udgøre 6 mio. kr., hvis vandselskabets årlige
omsætning er mellem 250 til 750 mio. kr. og omsætningen
i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 10
mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning
udgør mere end 750 mio. kr.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder
endvidere en bemyndigelse til, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at beløbsgrænsen, jf.
ovenfor, kan være større for tilknyttede virksomheder,
hvor en af ministeren fastsat andel af selskabet ejes af private
ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Formålet med
bemyndigelsen er at give ministeren mulighed for at udstede regler,
der tilskynder vandselskaberne til at arbejde sammen med private
investorer.
Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at udstede regler,
hvorefter den maksimalt tilladte omsætning i de tilknyttede
virksomheder differentieres afhængig af, hvor stor en del af
selskabet der ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer
vandselskaber. Omsætningsgrænserne kan fastsættes
både som en absolut grænse for omsætningens
størrelse i de tilknyttede virksomheder, eller de kan
fastsættes relativt i forhold til størrelsen af
omsætningen i det vandselskab, som er hovedvirksomhed i
forhold til den tilknyttede virksomhed. Herudover kan ministeren
eksempelvis udstede regler om, at den tilknyttede virksomhed ikke
nødvendigvis skal holdes under omsætningsgrænsen
hvert enkelt år, men at aktiviteterne over en periode af
f.eks. 3 års varighed samlet set skal holde sig under
omsætningsgrænsen.
Bemyndigelsen kan ikke bruges til at udstede regler, der
fraviger bestemmelsen i stk. 1 om, at en tilknyttet virksomhed
skal udskilles fra vandselskabet i et selvstændigt selskab
med begrænset ansvar, hvis de samlede indtægter fra den
tilknyttede virksomhed, der udøves indenfor vandselskabet,
udgør mere end 2 mio.kr. årligt.
Endelig indeholder stk. 3 en bemyndigelse til ministeren
til at fastsætte nærmere regler om revision for de
vandselskaber, der udøver sideordnede aktiviteter.
Bestemmelsen svarer til den enslydende bestemmelse i
§ 20, 3. pkt., der omfatter vandselskaberne. Der henvises
til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.
Særligt vedrørende kommunalt ejede
selskaber
I § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners
afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er der
en bestemmelse om, at forsyningsvirksomheder ikke må
påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har
samme karakter, som den aktivitet forsyningsvirksomheden allerede
udfører. Bestemmelsen omfatter kun kommunalt ejede
forsyninger og vedrører primært modregning i kommunale
bloktilskud. Ved det samtidig fremsatte samlelovforslag
foreslås § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om
kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger (stoploven) ændret således, at
forsyningsvirksomheden må deltage i anden virksomhed som
reguleret af § 18 i denne lov. Midler anvendt i strid med
§ 18 betragtes som uddelinger efter § 2,
stk. 3, i stoploven. Endvidere foreslås det, at
miljøministeren kan træffe afgørelse om, at
forsyningsvirksomheder skal afstå eller afvikle deltagelse i
anden virksomhed, der ikke er omfattet af § 18 i denne
lov.
Det vil også efter den foreslåede ændring af
stoploven være sådan, at kommunerne skal registrere
uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, jf.
stoplovens § 2.
Det er almindeligt antaget, at kommuner uden særlig
hjemmel er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at
drive handel, håndværk, industri eller finansiel
virksomhed. § 18, stk. 1, giver kommunerne hjemmel
til at deltage i selskaber, der udøver anden virksomhed med
nær tilknytning til vandselskabet, der er hovedvirksomheden.
Hjemlen for kommunen til at udøve aktiviteter med nær
tilknytning til vand- eller spildevandsforsyning er således
betinget af, at kommunen deltager i et vandselskab, og at
vandselskabet er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede
aktivitet. Kravet om hovedvirksomhed indebærer, at vand-
eller spildevandsforsyningen skal være reel og ikke en
aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den
tilknyttede aktivitet.
Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én
kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et
selskab. Dette udgangspunkt fraviges for så vidt angår
selskaber med tilknyttede aktiviteter omfattet af § 18.
Disse selskaber er heller ikke omfattet af lov om kommunernes
udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og
kommuners og regioners deltagelse i selskaber.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse foreslår et generelt
krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene
side aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning efter
denne lov, lov om vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse
og på den anden side aktiviteter forbundet med
affaldshåndtering i medfør af lov om
miljøbeskyttelse samt aktiviteter omfattet af lov om
elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om
naturgasforsyning.
Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at et vandselskab
med flere vand- eller spildevandsforsyninger skal holde de enkelte
forsyningsarter regnskabsmæssigt adskilt.
I nogle dele af landet er der ikke sammenfald mellem
vandforsyningens og spildevandsforsyningens kundegrundlag, idet
nogle vandforbrugere har nedsivningsanlæg eller lignende og
dermed ikke benytter spildevandsforsyningens ydelser.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at
sikre, at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for en
ydelse, de ikke modtager. Dette svarer til gældende
ret.
Stk. 3 er en kodificering af gældende ret. Det
fastslås i den foreslåede bestemmelse, at
servicefunktioner for vandselskaber som hidtil kan varetages i et
selvstændigt selskab i koncernen. Ved servicefunktioner
forstås anvendelse af fælles tegnestue,
projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale,
biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative
funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er
nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.
Serviceselskaber betragtes ikke som en del af vandselskabet,
hvilket er i overensstemmelse med gældende ret.
Det vil således være muligt at udnytte
synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et
selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne
vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre
forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas-
og varmeforsyning.
Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én
kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et
selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid
for så vidt angår serviceselskaber i henhold til
§ 19, stk. 3. Disse selskaber er heller ikke
omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for
andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i
selskaber.
Serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller
spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
andre typer forsyningsvirksomhed, jf. den foreslåede
bestemmelse i stk. 4. Såfremt der i serviceselskabet
varetages servicefunktioner for flere vand- eller
spildevandsforsyninger, følger det af bestemmelsen i
stk. 4, at disse regnskabsmæssigt skal holdes adskilt.
Den foreslåede bestemmelse har ligesom stk. 1 til
formål at sikre gennemsigtighed i grundlaget for, hvordan de
vandpriser, som forbrugerne betaler, fastsættes. Videre skal
bestemmelsen sikre, at forsyningsarterne betaler for deres
ressourcetræk på servicefunktionerne, således at
forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for ydelser, som de
ikke modtager.
Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at aftaler, der
indgås af vandselskaber, skal indgås på
markedsvilkår. Bestemmelsen er udtryk for det
grundlæggende princip, at alle aftaler skal være
indgået alene til varetagelse af vandselskabets interesser og
således, at hverken kunder eller leverandører
diskrimineres. Et vandselskab må således navnlig ikke
ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt
overføre midler til interesseforbundne virksomheder, men
skal også i øvrigt drives omkostningseffektivt,
herunder ved at foretage indkøb billigst muligt. Dermed
sikres det, at den pris, som vandselskabets kunder betaler, ikke
belastes af selskabet uvedkommende eller unødvendige
omkostninger.
I praksis betyder dette, at vandselskabet er forpligtet til at
sikre sig, at selskabet ved køb af ydelser på det frie
marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt og anvendt
effektive indkøbsprocedurer, jf. nedenfor om det
foreslåede stk. 7. Tilsvarende må selskabet ved
køb af ydelser, der ikke indkøbes på det frie
marked, sikre sig, at selskabet ikke betaler mere end, hvad
sammenlignelige ydelser ville kunne indkøbes til på
markedsvilkår eller produceres for internt i selskabet.
Det er forudsat i lovforslaget, at der kan etableres et
serviceselskab, herunder som en del af en koncernstruktur, der
omfatter vand-, spildevand-, el- og varmeforsyning. Formålet
med at etablere et fælles serviceselskab vil være at
opnå rationaliseringsgevinster og således levere
serviceydelser billigere end, hvad forsyningsvirksomhederne ville
kunne opnå på det frie marked, eller hvad
virksomhedernes omkostninger ville være ved at producere
ydelserne selv.
Et serviceselskab i en kommunal koncernstruktur kan alene
kræve kostprisen for de serviceydelser, der leveres til
forsyningsvirksomhederne i koncernen, jf. herved, at det ikke er en
kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje.
Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse i
stk. 5 at give serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur
hjemmel til at kunne opkræve mere end kostprisen. Kravet om,
at vandselskabets aftaler, herunder vedrørende
servicefunktioner, skal indgås på markedsvilkår,
vedrører således aftaler, der indgås med private
serviceselskaber.
Vandselskabets køb af ydelser kan være omfattet
af udbudsregler i anden lovgivning.
Det bemærkes, at det efter en konkret vurdering kan
betragtes som en uddeling efter § 2 i lov om kommuners
afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, hvis
et kommunalt ejet vandselskab indgår aftaler i strid med den
foreslåede bestemmelse i stk. 5.
For vandselskaber i ikke-kommunale koncernstrukturer
indebærer bestemmelsen i stk. 5, at der ikke i
fælles serviceselskaber kan indkøbes ydelser til
priser, der er højere, end hvad vandselskaberne kunne
opnå på markedet, eller hvad vandselskabets
omkostninger ville være ved selv at producere
ydelserne.
De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6
gælder alle vandselskaber uanset ejerforhold. Som konsekvens
heraf foreslås den tilsvarende bestemmelse i § 8 i
lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger vedrørende kommunalt ejede vand- og
spildevandsforsyninger ophævet, jf. § 5, nr. 3, i
det samtidig fremsatte samlelovforslag.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 skal sikre, at
vandselskaberne skal opstille et program for intern
overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at sikre, at
vandselskabet ikke ved at købe for dyrt eller sælge
for billigt overfører midler til interesseforbundne
virksomheder eller i øvrigt påfører forbrugerne
merudgifter ved at indkøbe ydelser til selskabet uden
først at afsøge markedet tilstrækkeligt.
Programmet for intern overvågning skal beskrive de
foranstaltninger, vandselskabet har truffet for at sikre effektiv
ikke-diskriminerende adfærd. Vandselskaberne skal sikre, at
overholdelsen af programmet kontrolleres på en passende
måde. De skal udarbejde og offentliggøre en
årsberetning med en beskrivelse af de trufne
foranstaltninger. Den person eller det organ i selskabet, som har
ansvaret for kontrollen med programmet for intern
overvågning, skal anmelde årsberetningen til
Forsyningssekretariatet.
Bestemmelsen i stk. 8 bemyndiger miljøministeren
til at fastsætte nærmere regler for, hvad programmet
for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal
kontrolleres.
Til § 20
For at sikre ensartethed og sammenlignelighed til brug for
benchmarking og fastsættelse af prisloftet fastsætter
miljøministeren nærmere regler om vandselskabernes
indlevering af data til forsyningssekretariatet.
Endvidere kan miljøministeren efter den
foreslåede bestemmelse fastsætte nærmere regler
om vandselskabernes regnskabsføring, herunder om at
vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, skal
udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter
i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven,
samt om den regnskabsmæssige adskillelse efter
§ 19.
Det følger af aktieselskabsloven og
anpartsselskabsloven, at selskaber omfattet af disse love
aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. For de
kommunale forsyninger, der selskabsudskilles, jf. § 15,
stk. 1, har bestemmelsen om, at ministeren kan fastsætte
regler om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og
offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med
bestemmelserne i årsregnskabsloven således ingen
selvstændig betydning.
Bestemmelsen har derimod en selvstændig betydning i
forhold til de eksisterende kommunale fællesskaber, der i
medfør af overgangsbestemmelsen i § 32 ikke er
omfattet af pligten til selskabsudskillelse i § 15,
stk. 1. Kommunale fællesskaber er omfattet af den
kommunale styrelseslovs regler om budget- og
regnskabsaflæggelse og revision. Udmøntningen af
bemyndigelsen medfører, at kommunale fællesskaber med
aktiviteter indenfor vand- eller spildevandsforsyning vil skulle
aflægge regnskab både efter den kommunale styrelseslov
og efter årsregnskabsloven.
Endelig vil udmøntningen af bemyndigelsen også
have betydning i forhold til de privatejede forsyninger, der ikke
er organiserede i en form, der medfører, at forsyningerne
automatisk er omfattet af pligten til at aflægge regnskab i
overensstemmelse med bestemmelserne i
årsregnskabsloven.
Bestemmelsen giver herudover ministeren adgang til at
fastsætte nærmere regler vedrørende den
regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19.
Sådanne regler kan være nødvendige
vedrørende fordelingen af udgifter til administration, der
er fælles for aktiviteter forbundet med vand- og
spildevandsforsyning i samme vandselskab eller koncern.
Den foreslåede bemyndigelse gør det muligt at
fastsætte nærmere regler om regnskabsførelsen
med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed
og ensartethed vedrørende vandselskabernes virke, herunder
tilvejebringelse af oplysninger til brug for fastlæggelsen af
prislofter.
Endelig skabes der hjemmel til, at det nærmere kan
fastlægges, hvordan revisionen af vandselskabernes regnskaber
skal foregå, således at der kan stilles krav til metode
og detaljeringsgrad for hele eller dele af vandselskabernes
regnskaber. Hjemlen kan endvidere benyttes til at fastsætte
regler om, at der skal indhentes erklæringer fra selskabets
revisor eller en statsautoriseret revisor. Det er bl.a. hensigten
at fastsætte regler om, at vandselskaberne gennem revision
skal dokumentere, at investeringer med henblik på at opfylde
statslige og kommunal miljømål samt kommunale og
lokale servicemål er afholdt.
Til §§ 21 og 22
Efter forslaget opretter miljøministeren en
teknologiudviklingsfond - Vandsektorens Teknologiudviklingsfond.
Fonden vil være et uafhængigt organ inden for den
statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse. Det giver
mulighed for at tilrettelægge etableringen og driften efter
forholdene.
Fonden vil som en del af den statslige forvaltning være
omfattet af de almindelige regler for den offentlige forvaltning,
herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om behandling
af personoplysninger og lov om ligestilling af kvinder og
mænd.
Fonden vil også være omfattet af
Budgetvejledningens regler og de af finansministeren fastsatte
regler om særskilt vederlæggelse, jf.
Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag
m.v.
Fondens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt
instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål. Da
fonden vil være et organ inden for den statslige forvaltning,
fører miljøministeren tilsyn med fonden.
Fondens formål er at yde støtte til, at der
udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og
viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i
bred forstand, således at den danske vandsektors høje
kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form
af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og
større effektivitet, herunder også
energieffektivitet.
Støtte kan gives til demonstrationsprojekter til test
af teknologier, metoder m.v., pilotprojekter til afprøvning
af konkrete løsninger, dataindsamling, der er en
forudsætning for udvikling eller evaluering af projekter,
vidensformidling og etablering af partnerskaber mellem forsyninger,
virksomheder og forskning.
Teknologiudviklingsfonden skal endvidere indsamle, formidle og
udvikle viden og erfaringer om emner, der falder inden for fondens
formål, såvel nationalt som internationalt. Fonden kan
i forbindelse hermed drive ikke-kommerciel
indtægtsdækket virksomhed.
Fondens fokus skal være på områder, som kan
medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger
og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder,
institutioner m.v.) vedrørende kvalitet,
forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder
også energieffektivitet.
Fonden skal bidrage til en bedre kobling mellem
forskningsverdenen, forsyningerne og industrien med henblik
på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. I
udviklingskæden fra forskning til færdigt produkt skal
teknologifonden finansiere aktiviteter, som ligger mellem egentlig
forskning og decideret produktudvikling. Fonden kan i den
forbindelse bl.a. støtte projekter, der drives af et
vandselskab. Markedsrettede aktiviteter (markedsanalyser,
eksportstøtte m.v.) ligger uden for fondens
støtteområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 21,
stk. 7, indeholder en bemyndigelse til miljøministeren
til at fastsætte nærmere regler om tildeling af
tilskud, herunder om de formål som fonden kan støtte.
Ministeren kan efter stk. 7 fastsætte nærmere
regler om støtteområder for fonden og om typer af
projekter, der kan modtage støtte fra fonden.
De støttede projekter forventes at kunne afsluttes og
formidles inden for 3 år fra opstart. Fondens tilskud til
projekterne skal supplere egenfinansiering og eksisterende
finansieringskilder og netværk.
Da Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er en del af den
statslige forvaltning, er støtte fra fonden
statsstøtte. Det er vurderet, at støtten er omfattet
af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for
støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til
traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den
Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47.
Kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er
omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene
orienteres om, at forordningen anvendes. Det er fondens ansvar ved
tildeling af tilskud at påse, at EU's regler om
statsstøtte, herunder bestemmelserne i
gruppefritagelsesforordningen, overholdes.
Det vurderes, at der årligt bør indbetales 20
mio. kr. til fonden.
Teknologiudviklingsfonden skal baseres på frivillige
indbetalinger fra branchen. For at give branchen et incitament til
at indbetale vil staten bidrage med et beløb svarende til
branchens frivillige indbetalinger til fonden i en 3-årig
periode, dog højst med 10 mio. kr. pr. år, jf.
forslaget til § 21, stk. 4. Statens bidrag
finansieres via Virksomhedsordningen. Statens bidrag
nedsættes ikke, selv om branchen indbetaler mere end 10 mio.
kr. pr. år.
Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne
først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen
har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor
kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten. Det kan dog ikke
udelukkes, at der allerede i 2009 vil være begyndende
projektaktivitet i fonden, hvorfor en beskeden andel af
indbetalingerne til fonden kan forekomme i 2009. Fonden evalueres i
forbindelse med den samlede evaluering af aftalen om vandsektoren i
2013.
Efter § 21, stk. 5, kan fonden modtage arv og
gaver m.v. fra private og fra offentlige myndigheder, herunder
kommuner. Bestyrelsen skal forinden modtagelsen af arv og gaver
sikre sig overblik over eventuelle medfølgende udgifter
eller særlige tilknyttede vilkår, der
pålægger fonden forpligtigelser i relation til
disponering af fondsmidlerne.
Fonden har herudover mulighed for at søge om tilskud
eller medfinansiering af drifts- og udviklingsopgaver fra andre
private eller offentlige fonde eller EU-finansiering.
Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets
§ 21, stk. 3, vil fondens regnskabsaflæggelse
og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler
herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov
nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, og
lov om revision af statens regnskaber m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, og regler udstedt
i henhold hertil, jf. forslagets § 21, stk. 6.
Fonden kan bl.a. yde støtte efter udbud, jf. forslaget
til § 21, stk. 2. Forslaget til § 21,
stk. 8, fastsætter, at fondens udbud af projekter skal
ske efter gældende regler for udbud af offentlige
kontrakter.
Bestemmelsen i forslaget til stk. 8 indeholder endvidere
en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere
regler om betingelser for udbud. Ministeren kan efter stk. 8
fastsætte nærmere regler om udformningen og
gennemførelsen af udbud. Der vil endvidere kunne
fastsættes retningslinjer om udbudsformen og
tildelingskriterium, f.eks. at det økonomisk mest
fordelagtige tilbud antages.
Fonden skal efter forslagets § 21, stk. 1 og 2,
ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges
af miljøministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk
Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af Vandværker i
Danmark og Dansk Miljøteknologi. Formanden vælges af
bestyrelsen blandt sine medlemmer.
Miljøministeren fastsætter en vedtægt for
fonden med nærmere bestemmelser, herunder bl.a. om
nedsættelse af et fondsudvalg bestående af 7 medlemmer,
hvoraf Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af
Vandværker i Danmark i forening indstiller 5 medlemmer og
Dansk Miljøteknologi og det relevante forskningsråd
hver 1 medlem, og om et rådgivende panel, hvis medlemmer skal
repræsentere hele vandbranchen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1
pålægger miljøministeren at vejlede
vandselskaberne om indførelse og anvendelse af energi- og
miljøledelsesprogrammer, eksempelvis EMAS (Eco Management
and Audit Scheme). Målet med vejledningsindsatsen er, at
energi- og miljøledelse anvendes i størst mulig
udstrækning for derved at forbedre energieffektiviteten i
sektoren og mindske miljøbelastningen.
Vejledningsindsatsen vil blive iværksat under tæt
inddragelse af branchen og KL.
Idet der alene er tale om en vejledningsindsats, vil
vandselskaberne ikke være forpligtet til at gennemføre
energi- og miljøledelsesprogrammer.
I stk. 2 foreslås miljøministeren bemyndiget
til at gøre energi- og miljøledelse pligtmæssig
for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1.
Ministeren kan samtidig fastsætte regler om indholdet af den
pligtmæssige energi- og miljøledelse.
Det er hensigten, at der indledningsvis alene
iværksættes en vejledningsindsats, jf. stk. 1.
Bemyndigelsen i stk. 2 forudsættes alene udnyttet, hvis
den vejledende indsats ikke viser sig tilstrækkelig
effektiv.
Til § 24
Der nedsættes et kontaktudvalg med deltagelse af vand-
og spildevandsbranchen, KL, de involverede ministerier,
uafhængige eksperter samt repræsentanter for forbruger-
og miljøinteresser.
Udvalget skal i forbindelse med regelfastsættelsen
rådgive miljøministeren om administrationsgrundlaget
vedrørende dispensationer fra prisloftet samt om
retningslinjerne for benchmarking.
Udvalget skal følge udviklingen i vandsektorens
effektivitet og kan på baggrund af blandt andet
offentliggjorte benchmarkingresultater udtale sig og rådgive
om udviklingen i effektivitet, teknologi, natur- og
miljøforhold og kvalitetsmål.
I regler udstedt i medfør af den foreslåede
stk. 2 forudsættes bestemt, at kontaktudvalget ledes af
Miljøministeriet. Endvidere vil der blive fastsat regler om,
at Udvalget holder mindst et årligt møde og afgiver i
forbindelse med evalueringen af den politiske aftale i 2013 en
redegørelse til ministeren. Forsyningssekretariatet
bistår efter anmodning kontaktudvalget med opgørelser
vedrørende sektorens effektivitet, prisforhold,
miljøforhold, produktkvalitet m.v.
Til § 25
Miljøministeren foreslås tillagt sædvanlig
adgang til at delegere sine beføjelser. Bestemmelsen er
identisk med delegationsbeføjelserne i størstedelen
af Miljøministeriets lovgivning.
Til § 26
Bestemmelsen fastsætter, hvilke afgørelser efter
loven der kan påklages, og hvilket organ der er
klageorgan.
Efter stk. 2 kan der klages over Forsyningssekretariatets
afgørelser efter loven og efter regler udstedt med hjemmel i
loven. De afgørelser, som Forsyningssekretariatet
træffer efter loven, og som vandselskabet kan påklage
til Konkurrenceankenævnet, er følgende:
- Afgørelser
om undtagelse fra lovens krav efter § 3.
-
Forsyningssekretariatets fastsættelse af et prisloft for
vandselskabet efter § 6.
-
Forsyningssekretariatets pålæg til vandselskaber om at
stille data eller oplysninger til rådighed, jf.
§ 6, stk. 4.
- Afgørelser
om dispensation fra prisloftet efter § 7,
stk. 1.
Konkurrenceankenævnet kan som en del af prøvelsen
tage stilling til, om Forsyningssekretariatets afgørelser,
er i strid med regler udstedt i medfør af loven.
Baggrunden for, at Konkurrenceankenævnet er klageorgan i
henhold til Forsyningssekretariatets afgørelser er, at
behandling af sagerne kræver økonomisk indsigt. Der
henvises til bemærkningerne til § 9 om
Forsyningssekretariatets placering i Konkurrencestyrelsen.
I medfør af stk. 3 kan afgørelser om
aktindsigt efter offentlighedsloven og aktindsigt efter lov om
miljøoplysninger truffet af et vandselskab omfattet af
§ 2, stk. 1, påklages til
Miljøklagenævnet. Bestemmelsen indebærer, at
Miljøklagenævnet er klageorgan, uanset om en
begæring aktindsigt i miljøoplysninger
fremsættes i medfør af offentlighedsloven eller
miljøoplysningsloven.
Stk. 4 fastsætter, at andre afgørelser efter
loven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen indebærer bl.a., at afgørelser truffet af
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7, ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5 og 6 fastsætter formelle regler for klage
til Konkurrenceankenævnet henholdsvis
Miljøklagenævnet. Det foreslås, at
bekendtgørelsen om Konkurrenceankenævnet i
øvrigt finder anvendelse. Klagefristen er 4 uger for alle
afgørelser, jf. stk. 7. Stk. 8 indeholder en
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere
regler om nævnets sammensætning og virksomhed ved
behandlingen af sager efter stk. 3. En tilsvarende
bemyndigelse findes i den øvrige lovgivning, hvor der er
klageadgang til Miljøklagenævnet.
Til § 27
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det
berørte vandselskab kan klage over Forsyningssekretariatets
fastsættelse af prisloft samt afgørelser om
dispensation fra prisloftet. Forbrugere kan, når der bortses
fra den situation, hvor forbrugerne optræder som ejere af
vandselskabet, ikke klage over Forsyningssekretariatets
afgørelser.
En forbruger, der har søgt om aktindsigt efter lov om
offentlighed i forvaltningen eller lov om aktindsigt i
miljøoplysninger, jf. § 14, kan klage over
vandselskabets afgørelser vedrørende
aktindsigten.
Endvidere er der i overensstemmelse med
Århuskonventionen fastsat klageadgang vedrørende
spørgsmål om miljø og natur for offentlige
myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en
væsentlig interesse i afgørelsen, og
landsdækkende foreninger og organisationer, hvis
hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
Til § 28
Da det kan være vanskeligt entydigt at afgrænse de
foreninger og organisationer, der må antages at være
klageberettigede, er der mulighed for, at underretning kan finde
sted ved offentlig annoncering, f.eks. i den lokale presse. Sagens
parter underrettes direkte i overensstemmelse med
forvaltningslovens almindelige regler om individuel underretning af
parter. Endvidere foreslås det, at foreninger og
organisationer, som er klageberettigede, har krav på at blive
skriftligt underrettet af Forsyningssekretariatet om relevante
afgørelser, hvis de anmoder herom.
Til § 29
Der foreslås i stk. 1 en bestemmelse om, at
søgsmål til prøvelser af afgørelser
efter loven skal være anlagt indenfor en bestemt frist.
Søgsmålsfristen forekommer berettiget af hensyn til at
sikre, at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden
af en afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2
fastsætter, at klageadgangen til Konkurrenceankenævnet
skal være udnyttet, før Forsyningssekretariatets
afgørelser om fastsættelse af et prisloft efter
§ 6 og dispensation fra prisloftet efter § 7,
eller afgørelser truffet efter regler fastsat i
medfør af lovens § 7, stk. 2, kan indbringes
for domstolene.
Til § 30
Med bestemmelsen sanktioneres overtrædelse af
lovforslagets centrale bestemmelser med bødestraf. Endvidere
foreslås der mulighed for, at bekendtgørelser udstedt
i medfør af loven kan indeholde strafbestemmelser.
Muligheden for at fastsætte strafbestemmelser i
bekendtgørelser forventes bl.a. udnyttet til at
strafbelægge vandselskabers udøvelse af andre
aktiviteter end vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter eller
tilknyttede aktiviteter omfattet af regler udstedt i medfør
af § 18 og også et vandselskabs manglende
overholdelse af pligten til at opstille et program for intern
overvågning i medfør af § 19,
stk. 7.
Det foreslås, at juridiske personer kan
pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Til § 31
Loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2009, jf.
stk. 1.
En række bestemmelser foreslås dog først at
træde i kraft 1. januar 2010, jf. stk. 2.
Lovforslagets § 4, stk. 1, fastsætter en
pligt for vandselskaber omfattet af lovforslagets § 2,
stk. 1, til at registrere og indberette oplysninger om
vandselskabets miljø-, service-, drifts- og
økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for
den resultatorienterede benchmarking. Det foreslås, at
bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2010, således at
registreringen og indberetningen af oplysningerne første
gang foretages for 2010. De vandselskaber, der ikke er omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 1, kan således
også først med virkning fra 2010 frivilligt tilmelde
sig den resultatorienterede benchmarking efter § 4,
stk. 1.
Det foreslås, at lovforslagets § 5
vedrørende procesorienteret benchmarking træder i
kraft samtidig med lovforslagets § 4, det vil sige 1.
januar 2010.
Endvidere foreslås det, at § 15, stk. 1,
1. pkt., hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet
med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2,
stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller
flere selskaber, som drives i aktieselskabs- eller
anpartsselskabsform, skal træde i kraft 1. januar 2010.
Herved sikres kommunerne tid til at overdrage de vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder, der ved lovens
ikrafttræden indgår i den kommunale forvaltning, til
kommunalt ejede anparts- eller aktieselskaber eller andre, inden
kravet om udskillelse af kommunal forsyningsvirksomhed i
§ 15, stk. 1, træder i kraft.
§ 18, stk. 1, indeholder et krav om, at
tilknyttede aktiviteter, hvis indtægter overstiger 2 mio.
kr., skal udøves i selvstændigt selskab med
begrænset ansvar. Som konsekvens af
ikrafttrædelsestidspunktet af § 15, stk. 1, 1.
pkt., foreslås det, at kravet om udskillelse af tilknyttede
aktiviteter også først træder i kraft 1. januar
2010.
Til § 32
Med bestemmelsen foreslås, at kommuners deltagelse i
eksisterende aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning, der er organiserede som kommunale
fællesskaber efter § 60 i den kommunale
styrelseslov, eksempelvis Spildevandscenter Avedøre og
Lynettefællesskabet I/S, kan fortsætte i deres
eksisterende organisering. Det er alene kravet om organisering i
anparts- eller aktieselskabsform, jf. § 15, stk. 1,
eksisterende kommunale fællesskaber ikke er omfattet af. De
kommunale fællesskaber er omfattet af lovforslagets
øvrige bestemmelser, f.eks. om prisloft og benchmarking,
på lige fod med de øvrige forsyningsvirksomheder og
vandselskaber, der er omfattet af lovforslagets § 2,
stk. 1.
Kommunale fællesskaber vil fortsat være omfattet
af den generelle regulering af offentlige myndigheder og af den
kommunale styrelseslov, herunder kravet om, at statsforvaltningen
skal godkende selskabets vedtægter.
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at kommunen
under visse betingelser i forbindelse med salg af en kommunal vand-
eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan sælge fast ejendom
uden forudgående offentligt udbud. Bestemmelsen
indebærer en fravigelse af den almindelige regel i den
kommunale styrelseslovs § 68, hvorefter salg af en
kommunal ejendom som udgangspunkt forudsætter et offentligt
udbud.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i § 15, hvorefter kommuners
deltagelse i aktiviteter forbundet med vand- eller
spildevandsforsyning, kun må drives i aktie- eller
anpartsselskabsform. Bestemmelsen i § 15, stk. 1,
indebærer, at aktiviteter forbundet med vand- og
spildevandsforsyning ikke må være en del af den
kommunale forvaltning, jf. dog § 15, stk. 2 og
§ 32.
I § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 472
af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste
ejendomme, som er udstedt med hjemmel i § 68 i den
kommunale styrelseslov, er det fastsat, at den kommunale
tilsynsmyndighed kan meddele samtykke til, at offentligt udbud kan
undlades, hvor der foreligger særlige forhold, der kan
begrunde en undladelse af offentligt udbud. Det er en
forudsætning for meddelelse af samtykke, at ejendommen
sælges til markedsprisen, medmindre den skrevne eller
uskrevne lovgivning giver mulighed for, at kommunen ved
varetagelsen af en saglig, kommunal interesse kan sælge
ejendommen til en pris, der er lavere end markedsprisen. En
fritagelse for offentligt udbud forudsætter efter
bekendtgørelsen endvidere, at tilbudsgiveren har en
sådan særlig tilknytning eller interesse i netop den
pågældende ejendom, at det vil være
ubetænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere
fra at komme i betragtning. Det kan for eksempel være salg i
forbindelse med salg af en kommunal virksomhed med henblik på
videreførelse af en kommunal virksomhed i selskabsform, hvor
den faste ejendom er en integreret del af virksomheden og
særligt indrettet til driften af virksomheden. Det omfatter
endvidere salg af en ejendom sammen med elforsyningsvirksomhed til
et af kommunen ejet selskab som følge af reglerne i lov om
elforsyning om, at elforsyningsvirksomheden alene vil kunne
udøves i selskaber med begrænset ansvar, jf. afsnit
5.4.4) og 5.4.5) i vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt
udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.
Nærværende lovforslag indebærer dels, at
kommuner er forpligtet til at sælge deres vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder eller at organisere aktiviteter
forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i anparts- eller
aktieselskaber, dels, at salg af omkring 150 kommunale vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder og de dertil tilknyttede faste
ejendomme skal ske senest den 30 juni 2010. På den baggrund
og under hensyn til formålet med regler om offentligt udbud
findes det såvel hensigtsmæssigt som ubetænkeligt
at skabe en generel mulighed for, at salg i den omhandlede
situation kan ske uden samtykke til at undlade offentligt udbud.
Herved er tillige lagt vægt på, at både
kommunerne og tilsynsmyndighederne derved undgår en
administrativ merbelastning i forbindelse med udarbejdelse
henholdsvis behandling af ansøgninger om samtykke til
undladelse af offentligt udbud.
Bestemmelsen omfatter kun salg i forbindelse med
videreførelse af den kommunale virksomhed i anparts- eller
aktieselskaber, jf. § 15, stk. 1.
I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og
spildevandsforsyninger er det forudsat, at en vand- eller
spildevandsforsyning kan overdrages vederlagsfrit til forbrugerne.
Ved kommunens overdragelse til forbrugerne gælder derfor
§ 2, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse om
offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvorefter
offentligt udbud kan undlades ved salg til institutioner m.v., som
kommunen lovligt kan yde støtte til. Det følger
således af gældende ret, at en kommune kan undlade
offentligt udbud i forbindelse med en vederlagsfri overdragelse af
forsyningsvirksomheden til forbrugerne.
Andre former for salg, for eksempel til private selskaber, er
ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 33
og er heller ikke undtaget fra offentligt udbud efter andre
bestemmelser. Sådant salg forudsætter derfor enten
forudgående offentligt udbud eller tilsynsmyndighedens
samtykke til at undlade offentligt udbud, jf. § 2,
stk. 3, i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg
af kommunens faste ejendomme.
Det er alene de ejendomme, der udgør en integreret del
af forsyningsvirksomheden, der efter den foreslåede
bestemmelse i § 33 kan undtages fra udbud. Omfattet af
bestemmelsen er herefter bl.a. en vandværksgrund eller en
spildevandsanlægsgrund med tilhørende bygninger og
indretninger. Andre ejendomme, f.eks. administrationsbygninger, som
ikke er beliggende på en vand- eller spildevandsgrund, er
derimod ikke omfattet af bestemmelsen.
Det er endvidere, når der bortses fra overdragelse til
forbrugerne, jf. ovenfor, en betingelse, at salg sker til
markedspris.
Det er en betingelse for, at reglerne om offentligt udbud ved
salg af kommunens faste ejendomme ikke gælder, at salget
finder sted senest 30. juni 2010. Det betyder bl.a., at hvis
kommuner efter denne dato ønsker at sælge et
vandselskab, der er organiseret som kommunalt fællesskab, jf.
§ 60 i den kommunale styrelseslov, til et aktie- eller
anpartsselskab, gælder de almindelige regler om offentligt
udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.
Af overgangsbestemmelsen i § 17 i samtidig fremsatte
samlelovforslag følger det, at tinglysningsafgiften, ved
kommuners overdragelse af fast ejendom til et af kommunen helt
eller delvist ejet aktie- eller anpartsselskab, som sker som led i
gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og
økonomiske forhold, beregnes efter tinglysningsafgiftslovens
§ 7, stk. 1, såfremt ejerskiftet er tinglyst
senest den 31. december 2010.
Til § 34
I forbindelse med overdragelser til de ved lovforslaget
nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af de
forskellige dele af den hidtil i kommunen drevne
forsyningsvirksomhed, bevarer de i kommunen ved de
pågældende forsyningsvirksomheder
tjenestegørende tjenestemænd deres
ansættelsesforhold til kommunen, idet de samtidig forpligtes
til at gøre tjeneste i et eller flere af de vandselskaber,
der fortsætter forsyningsaktiviteterne.
Vandselskaberne skal ifølge de foreslåede
bestemmelser tilbyde de pågældende tjenestemænd
ansættelse. I de tilfælde, hvor
ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler kommunen
fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de
pågældende, dog med refusion fra vandselskaberne efter
aftale med mellem kommunen og vandselskaberne. Der er således
i disse tilfælde tale om en udlånsordning.
Ordningen svarer i princippet til personalemæssige
bestemmelser i tidligere gennemført lovgivning om omdannelse
af statsvirksomheder og kommunalt ejede virksomheder til
aktieselskaber f.eks. lov om hovedstadsområdets kollektive
persontrafik og elforsyningsloven. Det er herved forudsat, at det
ikke indebærer forflyttelse, hvis tjenestemænd
tilpligtes til at forrette tjeneste i et privatretligt selskab, der
fortsætter den hidtil i offentligt regi drevne forsyning, og
som ejes helt eller delvist af den, der hidtil har drevet
virksomheden. For kommunale tjenestemænd i overordnede
chefstillinger vil en forpligtigelse til at gøre tjeneste i
et udskilt selskab kunne rejse spørgsmålet om
forflyttelse. I bekræftende fald vil en overgang til tjeneste
i selskabet selvsagt kun kunne ske ved kommunens individuelle
aftale med vedkommende. Det samme vil være tilfældet,
hvis der ved ansættelsesforholdet er etableret en aftale,
hvorefter den ansatte vil kunne modsætte sig en
gennemførelse af en ændring af den foreslåede
art.
Bestemmelsen indebærer derfor, at de
pågældende tjenestemænd ikke vil have krav
på ventepenge/rådighedsløn eller pension som
følge af de nyetablerede selskabers overtagelse af dele af
den kommunale forsyning. De pågældende
tjenestemænd er forpligtet til at gøre tjeneste i
selskaberne.
Accept af det ansættelsestilbud, der forudsættes
fremsat, vil indebære, at de pågældende herefter
med de for kommunalt ansatte tjenestemænd gældende
regler bringer deres ansættelse som tjenestemænd til
ophør og indtræder i ansættelsesforhold til
pågældende selskab.
Indtil et ansættelsesforhold måtte være
accepteret og tjenestemandsansættelsen bragt til
ophør, eller hvis ansættelsesforholdet ikke
accepteres, opretholder de pågældende
tjenestemænd deres ansættelsesforhold til kommunen, og
kommunen betaler i tiden fra vandselskabernes overtagelse af det
pågældende personale fortsat løn m.v. og
afholder udgifter til pensioner til de pågældende i
overensstemmelse med de herom fastsatte regler.
Der træffes aftale mellem kommunen og vandselskaberne om
vandselskabernes refusion fra overtagelsestidspunktet af udgifter
til løn og eventuelle senere opståede udgifter til
rådighedsløn/ventepenge til de omhandlede
tjenestemænd samt indbetalinger af løbende
pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, som optjenes i
tiden fra overtagelsen og fremefter.
I tidligere gennemført lovgivning om omdannelse af
statsvirksomheder eller kommunalt ejede virksomheder til
aktieselskaber har det været forudsat, at en
efterfølgende reduktion af statens eller kommunernes
ejerandele i pågældende selskaber kan indebære,
at der foreligger således ændrede
ansættelsesforhold, som tjenestemændene ikke er
pligtige at tåle. Disse principper forudsættes
også at være gældende i relation til den
kommunale selskabsdannelse, der er nødvendiggjort af
nærværende lovforslag.
Loven om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse finder i øvrigt anvendelse ved de af
lovforslaget nødvendiggjorte selskabsdannelser.
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse,
der vedrører kommunens stiftelse af et vandselskab i aktie-
eller anpartsselskabsform. Efter lovforslagets § 15,
stk. 1, jf. § 32, kan kommuner med virkning fra den
1. januar 2010 kun udøve aktiviteter forbundet med vand-
eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i et
selskab, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.
Bestemmelsen vedrører den gæld, som en kommune
på tidspunktet for stiftelsen af selskabet måtte have
til den vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som indtil da
er blevet drevet som en del af den kommunale forvaltning.
Efter de generelle regler i aktie- og anpartsselskabsloven kan
en fordring på en stifter ikke indskydes eller overtages. Det
fremgår således af aktieselskabslovens § 6,
stk. 2, 3. pkt., at fordringer på stiftere eller
aktietegnere ikke kan indskydes eller overdrages, uanset om
fordringerne er sikret ved pant. Tilsvarende fremgår det af
anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., at
fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages,
uanset om fordringerne er sikret ved pant. Disse bestemmelser
medfører således bl.a., at hvis kommunen er stifter
eller tegner aktier i selskabet, så kan tilgodehavendet
på kommunen ikke indskydes i selskabet som led i stiftelsen.
Som ved aktionærlån gælder der den modifikation,
at kreditforhold opstået i forbindelse med ordinære
erhvervsmæssige transaktioner kan overdrages til
selskabet.
Den foreslåede bestemmelse i § 35 er en
lex specialis bestemmelse, der fraviger de ovenfor
nævnte regler i aktie- og anpartsselskabsloven for
så vidt angår vand- og
spildevandsforsyningsvirksomheder.
Bestemmelsen i § 35 foreslår, at fordringer,
som en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den
kommune, som virksomheden er en del af, kan indskydes i eller
overdrages til et selskab omfattet af § 15, stk. 1,
hvis kommunen med virkning fra den 1. januar 2010 tegner aktier
eller anparter i eller stifter et selskab omfattet af
§ 15, stk. 1. Bestemmelsen sikrer, at kommunerne
ikke nødvendigvis skal indfri fordringerne inden den 1.
januar 2010, og er således en afvigelse fra selskabslovenes
forbud mod indskud af fordringer ved stiftelse af aktie- og
anpartsselskaber. Bestemmelsen medfører endvidere en
afvigelse fra aktie- og anpartselskabslovenes forbud imod lån
til henholdsvis aktionærer og anpartshavere i
aktieselskabslovens § 115 samt anpartsselskabslovens
§ 49.
Bestemmelsen i § 35 er opbygget således, at
stk. 1 angår aktieselskaber, mens bestemmelsen i
stk. 2 angår anpartsselskaber.
Efter stk. 3 skal fordringerne være
fuldstændig afviklet inden den 1. januar 2020.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om
afviklingen af disse fordringer jf. § 15,
stk. 4.
Fordringer som kommunen har på en vand- eller
spildevandsforsyningsvirksomhed, som indtil stiftelsen af et aktie-
eller anpartsselskab er en del af den kommunale forvaltning,
reguleres ikke af den foreslåede bestemmelse. Ministeren kan
med hjemmel i § 15, stk. 4, fastsætte regler
om afvikling af sådanne mellemværender. Der henvises
til bemærkningerne til § 15, stk. 4.
Til § 36
Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale
anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal
gælde for Færøerne og Grønland.