L 150 Forslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.

Af: Miljøminister Troels Lund Poulsen (V)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-02-2009

Fremsat: 26-02-2009

Fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

20081_l150_som_fremsat (html)

Fremsat den 26. februar 2009 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Loven skal medvirke til at sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerhed og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne.

§ 2. Loven omfatter i sin helhed

1) vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre forsyningsvirksomheder eller vandselskaber af samme art, som helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune på tidspunktet for lovens ikrafttræden og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme, og

2) vandselskaber, der enkeltvis eller sammen med andre vandselskaber, og som helt eller delvist, direkte eller indirekte har samme ejerkreds og leverer mindst 200.000 m3 vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler eller transporterer mindst 200.000 m3 spildevand årligt hidrørende fra mindst 10 ejendomme.



Stk. 2. Loven gælder for serviceselskaber, jf. § 19, stk. 3.

Stk. 3. Lovens § 4, stk. 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6, og kapitel 8 gælder for alle vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber.

Stk. 4. De vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der opfylder betingelserne for at være omfattet af stk. 1, skal skriftligt anmelde dette til Forsyningssekretariatet.

Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om Forsyningssekretariatets pligt til at registrere anmeldte vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, og om vand- el­ler spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vand­selskabernes anmeldelse efter stk. 4, herunder om fristen for anmeldelse.

Stk. 6. I loven forstås ved følgende begreber:

1) Vandforsyningsvirksomhed: Den del af den kommunale forvaltning, der indtil selskabsudskillelsen udøver vandforsyningsaktiviteter.

2) Spildevandsforsyningsvirksomhed: Den del af den kommunale forvaltning, der indtil selskabsudskillelsen udøver spildevandsforsyningsaktiviteter.

3) Vandselskab: Et selskab, herunder et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, en selvejende institution, en forening eller lignende, der udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter mod betaling.

4) Forsyningsart: Vandforsyning eller spildevandsforsyning.

5) Vandforsyningsaktivitet: Indvinding, behandling, transport eller levering af drikkevand mod betaling.

6) Spildevandsforsyningsaktivitet: Transport, behandling eller afledning af spildevand mod betaling.



§ 3. Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning undtage et vandselskab fra bestemmelserne i kapitel 2 om benchmarking, kapitel 3 om prisloft og § 10 om betaling til Forsyningssekretariatet. Undtagelse efter 1. pkt. skal meddeles, såfremt ansøgeren dokumenterer, at de af ansøgeren helt eller delvist, direkte eller indirekte ejede vandselskaber i de seneste tre på hinanden følgende år årligt har leveret, behandlet eller transporteret mindre end 200.000 m3 vand eller spildevand.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, som på ansøgningstidspunktet ikke længere helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune.

Stk. 3. Forsyningssekretariatet træffer afgørelse om undtagelse efter stk. 1 og 2 efter modtagelse af den fornødne dokumentation for kravets opfyldelse. Undtagelsen har virkning fra førstkommende hele kalenderår.

Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om kravene til dokumentation for opfyldelse af kravet om undtagelse efter stk. 1 og 2.

Kapitel 2

Benchmarking

§ 4. Forsyningssekretariat, jf. kapitel 4, skal foretage resultatorienteret benchmarking af de vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft, jf. kapitel 3.

Stk. 2. Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter kapitel 3, skal foretage registrering af og indberette oplysninger om vandselskabets miljø-, service- og driftsforhold og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af resultatorienteret benchmarking.

Stk. 3. Andre vandselskaber kan frit vælge at deltage i den resultatorienterede benchmarking omfattet af stk. 1. Meddelelse om ind- og udtræden af frivillig benchmarking gives til Forsyningssekretariatet. Tilmelding er bindende for det efterfølgende kalenderår.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om indhold og udformning af den resultatorienterede benchmarking herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og om opgørelses- og målemetoder. Miljøministeren fastsætter endvidere regler om indberetning af registrerede oplysninger til Forsyningssekretariatet, om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk og om frister for indberetning.

§ 5. De vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter kapitel 3, skal foretage procesorienteret benchmarking.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om indholdet af den procesorienterede benchmarking.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne af den procesorienterede benchmarking.

Kapitel 3

Prisloft

§ 6. For vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, fastsættes et prisloft for vandforsyning og ét prisloft for spildevandsforsyning, jf. dog § 3.

Stk. 2. Prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i de historiske priser og korrigeres med et indeks for omkostningsudviklingen, et generelt effektiviseringskrav og et individuelt effektiviseringskrav baseret på vandselskabets benchmarkingresultat.

Stk. 3. Indsender et vandselskab ikke de oplysninger til Forsyningssekretariatet, som vandselskabet har pligt til i henhold til kapitel 2, kan Forsyningssekretariatet lægge erfaringsmæssige værdier for de manglende oplysninger til grund for fastsættelsen af prisloftet.

Stk. 4. Forsyningssekretariatet kan anmode vandselskaberne om de data eller oplysninger udover de indberetningspligtige, som Forsyningssekretariatet finder relevante for fastsættelsen af prisloftet.

§ 7. Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning fra et vandselskab meddele dispensation fra prisloftet. Dispensationen skal angive det ændrede prisloft og varigheden af dette.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i ansøgningen og om behandling af ansøgninger, herunder hvilke forhold der kan begrunde meddelelse af dispensation.

§ 8. Miljøministeren fastsætter regler om prisloftet, herunder om beregningsmetode, og om hvilke økonomiske og andre oplysninger, der skal indgå i fastsættelsen.

Kapitel 4

Forsyningssekretariat

§ 9. Miljøministeren opretter efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren et forsyningssekretariat.

Stk. 2. Forsyningssekretariatet gennemfører benchmarking, fastsætter prisloft, orienterer offentligheden om benchmarkingens resultater efter reglerne i kapitel 2 og 3 og varetager kontrolfunktionen m.v. vedrørende vandselskabernes interne overvågningsordning efter § 19.

Stk. 3. Forsyningssekretariatet varetager indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.

Stk. 4. Forsyningssekretariatet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter regler om Forsyningssekretariatets virksomhed.

§ 10. De udgifter, der er forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse, betales af

1) de vandselskaber, som sekretariatet behandler benchmarking eller fastsætter prisloft for, jf. § 4, stk. 2, og § 6, stk. 1, og

2) de vandselskaber, som frivilligt deltager i benchmarking, jf. § 4, stk. 3.



Stk. 2. Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, betaler 31.000 kr. pr. år. Vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 2, betaler 11.357 kr. pr. år.

Stk. 3. I 2010 betaler vandselskaber omfattet af stk. 1, nr. 1, endvidere 14.000 kr. til dækning af Forsyningssekretariatets etableringsudgifter.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 2 reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering efter 1. pkt. foretages første gang med virkning for 2011.

Stk. 5. §§ 6, 7 og 8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på opkrævning af afgifter efter denne lov.

Stk. 6. Miljøministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning.

§ 11. Forsyningssekretariatet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til miljøministeren.

Stk. 2. Forsyningssekretariatet opretter et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1, og indberettede priser og offentliggør resultaterne af benchmarkingen og indberettede priser mindst en gang årligt.

Stk. 3. Endvidere skal Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af prisloft og dispensation fra prisloftet.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om registrets indhold og udformning samt offentliggørelse i henhold til stk. 2 og 3.

Kapitel 5

Forbrugerforhold og offentlighed om vandselskabers forhold

§ 12. Miljøministeren kan fastsætte regler om forbrugerrettigheder i forbindelse med levering af vand eller afledning af spildevand, herunder regler om gennemsigtighed om priser og vilkår og om forbrugerindflydelse.

§ 13. Opkrævning af betaling udover det fastsatte prisloft er ikke tilladt, medmindre vandselskabet har opnået dispensation fra prisloftet, jf. § 7.

§ 14. Lov om offentlighed i forvaltningen gælder for vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. Lov om aktindsigt i miljøoplysninger gælder for vandselskaber, som ikke er underlagt offentlig kontrol, og som er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.

Kapitel 6

Organisering og regnskab

§ 15. Kommuner kan kun deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. dog § 32. Vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, må udelukkende bestå af aktier eller anparter i det nystiftede selskab.

Stk. 2. Miljøministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler for det, bestemme, at mindre vandforsyningsanlæg eller mindre omfattende vandforsyningsaktiviteter helt eller delvist skal undtages fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om opgørelsen af vandselskabernes re­gu­le­rings­mæs­si­ge åbningsbalance til brug for Forsyningssekretariatet, herunder værdiansættelsen af vandselskabernes aktiver og passiver og afskrivninger herpå samt aktivernes levetid.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler om afvikling af mellemværender mellem kommuner og deres vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder.

§ 16. En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg i det omfang, lånet kan indregnes i vandprisen.

§ 17. Selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning, og som stiftes efter lovens ikrafttræden, skal som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i § 1.

Stk. 2. Selskaber, der udøver aktiviteter inden for vand- eller spildevandsforsyning, og som er stiftet før lovens ikrafttræden, skal som del af selskabets formål have at virke for de hensyn, der er angivet i § 1, såfremt selskaberne foretager vedtægtsændringer.

§ 18. Vandselskaber kan kun deltage i anden virksomhed, når denne anden virksomhed har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog ikke for anden virksomhed, hvis samlede omsætning udgør mindre end 2 mio. kr. årligt. Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.

Stk. 2. Beløbsgrænsen i stk. 1, 3. pkt., reguleres hvert år pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt den af finansministeren bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår efter lov om satsreguleringsprocent. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Reguleringen efter 1. pkt. foretages 1. gang med virkning for 2011.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om den i stk. 1 nævnte virksomhed herunder om, hvilke aktiviteter der kan udøves efter stk. 1 og om, at indtægter fra visse aktiviteter i relation til kravet om udskillelse ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra anden virksomhed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb, og at det maksimale beløb ikke skal gælde for tilknyttede virksomheder, hvor en af ministeren fastsat andel af selskabet ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Desuden kan ministeren fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

§ 19. Aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.

Stk. 2. Et vandselskab skal holde aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning regnskabsmæssigt adskilt.

Stk. 3. Stk. 1 i denne bestemmelse og § 3 i lov om kommunal fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.

Stk. 4. Det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.

Stk. 5. Aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår.

Stk. 6. De aftaler, der er omfattet af stk. 5, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Stk. 7. Vandselskaber skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver vandselskabets tiltag for at sikre, at aftaler omfattet af stk. 5 indgås på markedsvilkår samt sikre, at det kontrolleres på passende måde, om aftalerne indgås på markedsvilkår. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af, at aftalerne indgås på markedsvilkår, skal offentliggøres og indberettes til Forsyningssekretariatet.

Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 7, herunder om, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.

§ 20. Miljøministeren fastsætter regler om indlevering af data fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet. Herudover kan ministeren fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring herunder om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven samt om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Kapitel 7

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

§ 21. Miljøministeren opretter Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, som har til formål at yde støtte til projekter, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet.

Stk. 2. Fonden kan give tilsagn om tilskud til projekter efter ansøgning eller afholdelse af udbud.

Stk. 3. Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning.

Stk. 4. Fondens midler udgøres af indbetalinger fra branchen. I de første 3 år fra fondens oprettelse indbetaler miljøministeren årligt et beløb svarende til de indbetalinger, der er modtaget fra branchen. Miljøministerens indbetaling kan ikke overstige 10 mio. kr. årligt.

Stk. 5. Fonden kan modtage arv, gaver m.v. og tilskud.

Stk. 6. Fonden aflægger regnskab og revideres efter de for staten gældende regler.

Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud herunder om de formål, som fonden kan støtte.

Stk. 8. Vandsektorens Teknologiudviklingsfonds udbud af projekter efter stk. 2 skal ske efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for udbud.

§ 22. Fonden ledes af en bestyrelse, der udpeges af miljøministeren.

Stk. 2. Bestyrelsen skal bestå af 3 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra henholdsvis Dansk Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Miljøteknologi. Bestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand.

Stk. 3. Bestyrelsen udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning kan ske én gang. Hvis formanden eller et medlem forlader bestyrelsen inden udløbet af perioden, udpeges afløseren for resten af perioden.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter en vedtægt for fonden. Vedtægten kan indeholde bestemmelser om nedsættelse af et fondsudvalg og et rådgivende panel. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for fonden.

Stk. 5. Ved en eventuel opløsning af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond træffer fondens bestyrelse efter godkendelse af miljøministeren beslutning om anvendelse af en eventuel overskydende formue til formål som nævnt i § 21, stk. 1.

Stk. 6. Bestyrelsen etablerer et selvstændigt sekretariat. Fonden afholder udgifterne til sekretariat, til eventuel honorering af medlemmer af bestyrelsen, der skal have vederlag, til udgifter til rejser og ophold og til den øvrige administration.

Stk. 7. Bestyrelsen kan bemyndige formanden og sekretariatet eller et af bestyrelsen nedsat udvalg til at træffe beslutninger på bestyrelsens vegne i et nærmere bestemt omfang.

Kapitel 8

Vejledning m.v.

§ 23. Miljøministeren gennemfører en vejledningsindsats med henblik på størst mulig anvendelse af miljø- og energiledelse i vandselskaber.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, har pligt til at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram og om indholdet af programmet.

§ 24. Miljøministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandsforsyningssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af denne lov.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontaktudvalgets sammensætning og virksomhed.

§ 25. Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Kapitel 9

Underretning, klage og søgsmål

§ 26. Afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf, meddeles skriftligt til adressaten. Afgørelser, der kan påklages, meddeles tillige klageberettigede foreninger, organisationer og myndigheder, jf. § 27, og de myndigheder, der i øvrigt har været inddraget i sagens behandling.

Stk. 2. Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør heraf, kan påklages til Konkurrenceankenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 3. Vandselskabernes afgørelser om aktindsigtsspørgsmål efter lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 14, stk. 1, og efter lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 14, stk. 2, kan påklages til det miljøklagenævn, der er nedsat i medfør af lov om miljøbeskyttelse. § 102, § 104, stk. 1 og 2, § 105, § 106 og § 109 i lov om miljøbeskyttelse finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Andre afgørelser efter loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 5. Klage til Konkurrenceankenævnet indgives skriftligt af de klageberettigede efter § 27 til Forsyningssekretariatet. Forsyningssekretariatet sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Konkurrenceankenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 6. Klage til Miljøklagenævnet indgives skriftligt til det vandselskab, der har truffet afgørelsen. Vandselskabet sender umiddelbart efter klagefristens udløb klagen til Miljøklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 7. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 8. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om Miljøklagenævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager efter stk. 3.

§ 27. Klageberettiget er adressaten for afgørelsen. For så vidt angår spørgsmål om natur og miljø er endvidere følgende klageberettigede:

1) Offentlige myndigheder,

2) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og

3) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.



Stk. 2. Konkurrenceankenævnet kan kræve, at foreningerne eller organisationerne, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde.

§ 28. Forsyningssekretariatet skal skriftligt underrette de klageberettigede, jf. § 27, om afgørelser, der kan påklages efter § 26. Underretning til foreninger og organisationer, jf. § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, kan dog finde sted ved offentlig annoncering, medmindre de klageberettigede har anmodet om skriftlig underretning.

§ 29. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der fastsættes i medfør heraf, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Stk. 2. Forsyningssekretariatets afgørelser efter denne lov, eller efter regler fastsat med hjemmel i loven, kan ikke indbringes for domstolene, før Konkurrenceankenævnets endelige afgørelse foreligger.

Kapitel 10

Strafbestemmelser

§ 30. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, jf. § 2, stk. 4,

2) undlader at registrere eller indberette oplysninger efter § 4, stk. 2,

3) undlader at følge et pålæg fra Forsyningssekretariatet om at stille data eller oplysninger til rådighed for Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 4,

4) opkræver betaling fra forbrugerne i strid med det af Forsyningssekretariatet fastsatte prisloft, jf. § 13,

5) udøver vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter i strid med § 15, stk. 1,

6) udøver anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter § 18, stk. 1,

7) undlader regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 19,

8) indgår aftaler i strid med § 19, stk. 5, eller stk. 6, 1. pkt., eller

9) undlader at forelægge tilstrækkelig dokumentation efter § 19, stk. 6, 2. pkt.



Stk. 2. I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder bestemmelserne i reglerne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 31. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. §§ 4, 5, 15, stk. 1, 1. pkt., og § 18, stk. 1, træder i kraft 1. januar 2010.

§ 32. Vandselskaber, som er organiseret som kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov på tidspunktet for lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af kravene i § 15, stk. 1, om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform.

§ 33. Salg af fast ejendom i forbindelse med salg af en kommunal vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed med henblik på videreførelse af den kommunale virksomhed i selskabsform, jf. § 15, stk. 1, kan ske uden forudgående offentligt udbud, såfremt salget sker senest den 30. juni 2010. Det er en forudsætning, at den faste ejendom anvendes til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.

§ 34. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal forsyningsvirksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte forsyningsvirksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber.

Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler.

Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber.

Stk. 5. Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende bidrag til kommunens pensionsforpligtigelse for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra overtagelsen.

Stk. 6. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab.

§ 35. En fordring, en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den kommune, som virksomheden er en del af, kan uanset aktieselskabslovens regler indskydes i eller overtages af et aktieselskab som nævnt i § 15, stk. 1, hvis kommunen inden den 1. januar 2010 tegner aktier i eller stifter et aktieselskab, som er omfattet af § 15, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 2. En fordring, en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den kommune, som virksomheden er en del af, kan uanset anpartsselskabslovens regler indskydes i eller overtages af et anpartsselskab som nævnt i § 15, stk. 1, hvis kommunen inden den 1. januar 2010 tegner anparter i eller stifter et anpartsselskab, som er omfattet af § 15, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Fordringer omfattet af stk. 1 og 2 skal være indfriet inden den 1. januar 2020.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.
Indledning
1.1.
Lovforslagets baggrund m.v.
1.2.
Politisk aftale om vandsektoren
1.2.1.
Kontaktudvalg og evaluering af aftalen
1.3.
Vandsektoren i Danmark
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Krav til organisering af kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Den foreslåede ordning
2.2.
Forsyningssekretariatet
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Den foreslåede ordning
2.3.
Benchmarking
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Den foreslåede ordning
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Den foreslåede ordning
2.4.2.1.
Udgangspunkt for fastsættelse af prisloft
2.4.2.2.
Efterfølgende prislofter
2.5.
Offentlighed om vandselskabers forhold
2.5.1.
Gældende ret
2.5.2.
Den foreslåede ordning
2.6.
Regnskab og beskatning
2.6.1.
Gældende ret
2.6.2.
Den foreslåede ordning
2.7.
Vandsektorens Teknologiudviklingsfond
2.7.1.
Gældende ret
2.7.2.
Den foreslåede ordning
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget


1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund m.v.

Lovforslaget udmønter, som det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2005 »Nye mål« og regeringsgrundlaget fra november 2007 »Mulighedernes samfund«, en bred politisk aftale om at modernisere reguleringen og organiseringen af den danske vandsektor med henblik på, at vandsektoren effektivt og økonomisk sikrer forsyning af rent og sundt drikkevand og en effektiv afledning af spildevand.


Lovforslaget og det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love (herefter samlelovforslaget) er sammen med lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger en udmøntning af denne aftale.


Lovforslaget omfatter bl.a.:


- Bestemmelser, der fastsætter en pligt for vandselskaber til at deltage i benchmarking.

- Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om prislofter, som indføres for vandselskabernes takster.

- Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastlægge nærmere regler for et forsyningssekretariat, der er ansvarlig for gennemførsel af benchmarking og fastsættelse af prislofter.

- Bestemmelser, der fastsætter krav til kommunernes organisering af vandselskaber.

- Bestemmelser, der fastsætter rammer for vandselskabers påbegyndelse af nye aktiviteter samt fastlægger, at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab skal holdes regnskabsmæssigt adskilte.

- Bestemmelser, der fastsætter, at miljøministeren kan fastsætte nærmere krav til vandselskabers regnskaber og regnskabsføring.

- Bestemmelser, der fastsætter, at miljøministeren skal oprette en teknologiudviklingsfond for vandsektoren og udpege fondens bestyrelse.



Af regeringens udspil »Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene« fra april 2003 fremgik, at vandsektorens organisering skulle gennemgås med henblik på at vurdere, om sektoren kan opnå øget omkostningseffektivitet, og om der kan skabes mere konkurrence i sektoren.


Baggrunden herfor var Konkurrenceredegørelsen 2003, som pegede på et betydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren, som redegørelsen anslog til over 1 mia. kr. årligt, hvis alle forsyningsvirksomheder og vandselskaber kan gøres lige så effektive som de bedste i branchen. Samtidig blev der påvist store forskelle på, hvad forbrugerne betaler for vand- og spildevandsforsyning. Det Økonomiske Råds halvårsrapport fra 2004 pegede også på betydelige effektiviseringsmuligheder i vandsektoren.


Konkurrenceredegørelsen vurderede, at der ikke er et tilsvarende effektiviseringspotentiale for de private, forbrugerejede vandforsyningsselskaber. En række af de forbrugerejede vandforsyningsselskaber er traditionelt blevet drevet med fokus på lave takster. Der vurderes derfor ikke at være samme effektiviseringsmuligheder i de private vandforsyningsselskaber som i resten af vandsektoren.


På grundlag af Konkurrenceredegørelsen 2003 blev der nedsat et embedsmandsudvalg under Miljøstyrelsens formandskab med deltagelse af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Konkurrencestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Skatteministeriet med henblik på at gennemføre en analyse af vandsektorens organisation og regulering. Embedsmandsudvalgets anbefalinger blev i efteråret 2005 offentliggjort i form af et idéoplæg med titlen »Serviceeftersyn af vandsektoren«. Samtidig blev 10 notater udarbejdet i forbindelse med at embedsmandsudvalgets arbejde blev offentliggjort. Idéoplægget var i perioden 13. oktober 2004 til 1. december 2005 udsendt i høring til en række organisationer og myndigheder.


1.2. Politisk aftale om vandsektoren

På baggrund af idéoplægget og de modtagne høringssvar blev der den 1. februar 2007 indgået forlig mellem Folketingets partier, bortset fra Det Radikale Venstre, om en aftale for en mere effektiv vandsektor.


Den politiske aftale om den fremtidige regulering og organisering af vandsektoren bygger på følgende elementer


- at kravene til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed skal fastholdes,

- at vandsektorens effektiviseringspotentiale skal udnyttes til gavn for forbrugerne og miljøet,

- at den økonomiske regulering skal understøtte effektiviseringen af sektoren,

- at der ikke tilsigtes en ændring af ejerforholdene i vandsektoren,

- at der er behov for økonomiske midler til at imødegå investerings- og fornyelsesbehov, bl.a. også til teknologiudvikling,

- at der skal ske en klar adskillelse af drifts- og myndighedsansvar,

- at gennemskueligheden i vandsektorens forhold skal øges, herunder også i grundlaget for, hvordan de vandpriser, som forbrugerne betaler, fastsættes,

- at den eksisterende regnskabsmæssige adskillelse mellem aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal fastholdes, og

- at overskuddet skal fastholdes i vandsektoren.



Det er endvidere forudsat i aftalen, at branchen skal inddrages ved fastlæggelsen af de nærmere principper for benchmarking og prisloftregulering. Branchen har således været inddraget i udarbejdelsen af det foreliggende lovforslag og vil blive inddraget i det opfølgende bekendtgørelsesarbejde.


1.2.1. Kontaktudvalg og evaluering af aftalen

Det foreslås, at miljøministeren nedsætter et kontaktudvalg, der skal følge udviklingen i vand- og spildevandssektoren, og som kan rådgive ministeren vedrørende forhold omfattet af loven. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om kontaktudvalgets sammensætning og virksomhed. Det forudsættes, at udvalget ledes af Miljøministeriet og får deltagelse af branchen, KL, de involverede ministerier, uafhængige eksperter og repræsentanter for forbruger- og miljøinteresser. Udvalget skal i forbindelse med regelfastsættelsen rådgive miljøministeren om administrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra prisloftet og om retningslinjerne for benchmarking og skal følge udviklingen i vandsektorens effektivitet, herunder effekten af den politiske aftale.


Der gennemføres en grundig evaluering af lovens virkninger 3 år efter, at krav om benchmarking og prisloftregulering har fået virkning, dvs. i 2013. I forbindelse med evalueringen afgiver kontaktudvalget en redegørelse til ministeren.


1.3. Vandsektoren i Danmark

Der findes et stort antal vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber i Danmark. Dette skyldes naturgivne og strukturelle forhold og for vandforsyningsvirksomhedernes og vandforsyningsselskabernes vedkommende tillige en historisk tradition specielt i landdistrikterne for etablering af lokale fællesskaber. Antallet af vandforsyningsvirksomheder og vandforsyningsselskaber i Danmark er ca. 2.600, hvoraf ca. 75 er kommunale vandforsyningsvirksomheder, mens de resterende er private og fortrinsvis ejet af forbrugerne. Antallet af vandværker er større end antallet af vandforsyningsvirksomheder og vandforsyningsselskaber, idet en vandforsyningsvirksomhed eller et vandforsyningsselskab kan omfatte flere vandværker. De kommunale vandforsyningsvirksomheder er langt de største og står for ca. 2/3 af den samlede produktion. Antallet af vandforsyningsvirksomheder og vandforsyningsselskaber omfattet af denne lov skønnes til ca. 250. Antallet af renseanlæg er godt 1.200, heraf er ca. 1.000 kommunale, hvoraf et mindre antal er fællekommunale renseanlæg, og ca. 200 private. De kommunale spildevandsforsyningsvirksomheder afleder langt den største spildevandsmængde. Antallet af spildevandsforsyninger er ca. 100, idet der er en spildevandsforsyningsvirksomhed pr. kommune. Antallet af beskæftigede (ansatte) i vandsektoren er knap 4.000. En række af de private, forbrugerejede vand- eller spildevandsforsyningsselskab drives af bestyrelsen på frivillig basis uden ansat personale eller med deltidsansat personale.


Sektorens anlæg er opbygget gennem en lang årrække og repræsenterer en værdi på flere hundrede milliarder kroner.


Hovedparten af forbrugerne i Danmark er tilsluttet fælles vandforsyning og fælles spildevandsforsyning.


Vandsektoren står over for en række særlige udfordringer i de kommende år såvel miljømæssigt og økonomisk som i relation til vedligeholdelsen af sektorens anlæg:


- Grundvandet, som er basis for produktionen af drikkevand, skal beskyttes mod forurening med pesticider og nitrat.

- EU's reviderede drikkevandsdirektiv (Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 32) har medført skærpede krav til drikkevandets kvalitet.

- Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1) medfører også skærpede krav til forvaltningen af vandressourcen.

- En væsentlig udfordring for vand- og spildevandsforsyningerne i de kommende år er vedligeholdelsen og fornyelsen af nettet. For spildevandsforsyningerne er det endvidere en væsentlig udfordring at tilpasse anlæggene til klimaændringerne.



Samlet set vurderes disse udfordringer at medføre merudgifter for vandsektoren, som alt andet lige vil medføre prisstigninger.


Den økonomiske regulering af vandsektoren er i dag baseret på det såkaldte »hvile i sig selv«-princip. Det betyder, at der over en årrække skal være balance mellem forsyningsvirksomhedens eller vandselskabets udgifter og indtægter. Princippet indebærer, at der er fuld brugerfinansiering, dvs. at forsyningsvirksomhedens eller vandselskabets udgifter til etablering, drift, vedligeholdelse, administration og forrentning af lån skal dækkes fuldt ud af bidrag fra brugerne. En vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds eller et vandselskabs midler kan ikke anvendes til at finansiere almindelige skattefinansierede aktiviteter. Der er ikke fastsat regler for over hvor lang en periode, der skal være balance mellem indtægter og udgifter. Det afgøres for kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder af den enkelte kommunalbestyrelse. Private vandselskaber fastsætter selv deres takster, men kommunalbestyrelsen skal godkende taksterne.


Udarbejdelse af kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner er som udgangspunkt skattefinansieret. I det omfang udgifter til udarbejdelse af sådanne planer kan henføres til etablering, drift og vedligeholdelse af de kommunale vand- henholdsvis spildevandsforsyningsvirksomheders anlæg, dækkes udgifterne via de respektive vandpriser.


Danmarks Statistik har opgjort vand- og spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vandselskabernes samlede udgifter til knap 11 mia. kr. årligt fordelt med ca. 3 mia. kr. til vandforsyning og godt 7 mia. kr. til spildevandsforsyning. Udgifterne har været stigende op gennem årene særligt for spildevandsforsyningsvirksomhederne og spildevandsforsyningsselskaberne bl.a. på grund af skærpede krav til rensningen af spildevand.


Brugerbetalingen fastlægges hovedsageligt på baggrund af vandforbruget som en pris pr. m3 suppleret med et mindre fast bidrag. Prisen på vand er også pålagt afgifter. Når der ses bort fra afgifter, er prisen pr. m3 (målt i faste priser) steget med 26 pct. fra 1993 til 2003. Hvis afgifterne medregnes, er den gennemsnitlige pris pr. m3 steget med 55 pct. (målt i faste priser). På grund af et betydeligt fald i vandforbruget har husholdningernes udgifter (ekskl. afgifter og målt i faste priser) til vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter stort set været konstante siden 1993. Medregnes afgifter, er husholdningernes udgifter steget med 25 pct. (målt i faste priser).


En meget betydelig del af vandsektorens udgifter (størrelsesorden 80-90 pct.) er faste og dermed uafhængige af vandforbruget.


2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder regler om vandsektorens organisering (afsnit 2.1), regler om sektorens økonomiske regulering, herunder om etablering af et statsligt forsyningssekretariat (afsnit 2.2), regler om sektorens registrering og indberetning af oplysninger med henblik på opgørelse af vandselskabernes kvalitet og effektivitet (benchmarking) (afsnit 2.3), regler om prisloft (afsnit 2.4), regler om åbenhed (afsnit 2.5) og rapportering af regnskabsmæssige forhold. Endvidere foreslås oprettet en teknologiudviklingsfond for vandsektoren (afsnit 2.7).


Lovforslaget retter sig fortrinsvis mod de større vandselskaber. De væsentligste dele af lovforslaget omfatter således alle vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, der ved lovforslagets fremsættelse helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme. Endvidere omfatter lovforslaget alle øvrige vandselskaber, der ved lovforslagets fremsættelse leverer, behandler eller transporterer over 200.000 m3 vand årligt og forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme.


De mindre vandselskaber er dog omfattet af dele af lovforslaget, idet de frivilligt kan tilmelde sig den resultatorienterede benchmarking, ligesom ministerens vejledningsindsats også vil rette sig mod dem. Når de mindre vandselskaber ikke er omfattet af hele lovforslaget, skyldes det et ønske om ikke at pålægge disse vandselskaber øgede administrative byrder, som de i relation til deres administrative kapacitet kan have vanskeligt ved at løfte.


Den økonomiske regulering af vandsektoren vil fremover være baseret på prisloftreguleringen i kombination med prisfastsættelsesprincippet i lov om vandforsyning henholdsvis lov om betalingsregler for spildevandsanlæg. Lovforslaget tilsigter ingen ændringer i prisfastsættelsesprincippet i de enkelte sektorlove udover prisloftreguleringen. Om prisfastsættelsesprincippet i disse sektorlove se afsnit 2.4. Prisloftreguleringen medfører et prisloft, der bestemmer den samlede maksimale pris, som et vandselskab kan opkræve til at dække sine omkostninger til etablering, drift, vedligeholdelse, administration, forrentning af lån og konsolidering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Da pengene fortsat skal forblive i sektoren, skal der over en årrække være balance mellem det enkelte vandselskabs udgifter og indtægter.


For de mindre vandselskaber, som ikke er omfattet af alle lovforslagets krav, vil den nugældende regulering i vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbetalingsloven fortsat gælde uændret.


Endelig indeholder lovforslaget en række bemyndigelser, bl.a. om benchmarking, offentliggørelse af resultaterne heraf, Forsyningssekretariatets virksomhed og vedtægt for Teknologiudviklingsfonden. Miljøministeren har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. KL, Dansk Industri og repræsentanter for vandsektoren, som skal deltage i arbejdet med udmøntning af disse bemyndigelser.


Lovforslaget indeholder regler, der vedrører vandsektorens effektivitet og gennemsigtighed. Regulering af vandsektorens natur- og miljømæssige påvirkninger samt regulering af sundhedsmæssige forhold skal fortsat ske i medfør af miljømålsloven, vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven.


Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for udarbejdelse af de kommunale vandforsyningsplaner og spildevandsplaner. Der gives med samlelovforslaget kommunen hjemmel til at indhente oplysninger til brug for kommunens udarbejdelse af vandforsyningsplaner og spildevandsplaner. Ønsker kommunen, at et vandselskab i videre omfang skal bidrage til kommunens planlægning, vil kommunen, i det omfang udgifterne ikke dækkes via vandpriserne, skulle betale for vandselskabernes bistand.


2.1. Krav til organisering af kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder

2.1.1. Gældende ret

Der er ikke i den gældende lovgivning fastsat krav til, hvordan aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyninger skal organiseres. I dele af sektorlovgivningen forudsættes dog offentligt ansvar for drift- og vedligeholdelse af spildevandsforsyningsanlæg.


Organisatorisk består hovedparten af den danske vandsektor i dag af kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, som ejes direkte af kommunen og organisatorisk er placeret under kommunalbestyrelsen. Enkelte vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder er organiseret som kommunale fællesskaber (oftest interessentskaber). En mindre del af de kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder er organiseret som aktieselskaber, oftest med kommunen som eneaktionær. Det anslås, at ca. 20 kommuner i dag har valgt at organisere deres aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i aktieselskaber.


Enkelte kommuner har overdraget ejerskabet af dele af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden til selvejende institutioner eller forbrugerejede andelsselskaber. Det gælder bl.a. Randers (Energi Randers, som er en selvejende institution), Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart (samlet i den selvejende institution TRE-FOR) og Grenå (Grenå og Anholt Vandforsyning A.m.b.a.).


Enkelte kommuner har inden for de senere år solgt hele eller dele af vandforsyningsvirksomheden til private selskaber. Disse vandselskaber er organiseret som aktieselskaber.


Hovedparten af de ca. 2.500 forbrugerejede vandforsyningsselskaber er organiseret som andelsselskaber, men andre organisationsformer findes også, eksempelvis I/S. De forbrugerejede vandforsyningsselskaber er altovervejende startet af forbrugerne.


Når en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed er en del af den kommunale forvaltning, har kommunen både myndighedsansvar og driftsansvar. Eksempelvis er det kommunen, som i henhold til miljøbeskyttelsesloven meddeler tilladelse til udledning af spildevand fra renseanlægget samtidig med, at kommunen driver renseanlægget. På vandforsyningsområdet er kommunerne tilsynsmyndighed både over for de private vandforsyningsselskaber og over for kommunernes egne vandforsyningsvirksomhed. Tilsynet med de private vandforsyningsselskaber er i nogle tilfælde i vid udstrækning overladt til den kommunale vandforsyningsvirksomhed. Dette kan skabe tvivl om roller og ansvar.


2.1.2. Den foreslåede ordning

Der er behov for en mere klar adskillelse mellem kommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens brugerfinansierede aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Dette vil tydeliggøre kommunens og forsyningens rolle som henholdsvis bestiller og udfører, hvilket forventes at fremme en fokusering på driften i vandselskaberne.


Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at stille yderligere krav til organiseringen af de aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, som allerede er udskilt fra den kommunale forvaltning som aktie- eller anpartsselskab, der er organiseret som kommunale fællesskaber eller private vandselskaber.


For at sikre en klar og entydig juridisk og økonomisk adskillelse mellem kommunen og vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden foreslås, at der indføres krav om, at kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsform.


Sigtet med forslaget er blot at adskille kommunernes roller som henholdsvis forsyningsvirksomhed og myndighedsudøver. Det er derimod ikke tilsigtet med dette lovforslag at ændre ejerskab af forsyningsvirksomhederne. Det foreslås derfor, at kommunerne kan overdrage fast ejendom til kommunalt ejede selskaber uden forudgående offentligt udbud. Såfremt adskillelsen mellem vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden og kommunen sker ved salg, der ikke er omfattet af lovforslagets § 33, kan udbudsreglerne ikke fraviges, medmindre der foreligger særskilt hjemmel hertil, som f.eks. hvis der er tale om en vederlagsfri overdragelse med hjemmel i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.


Der er som led i udmøntningen af aftalen om en mere effektiv vandsektor vedtaget regler om modregning i kommunernes bloktilskud ved salg af kommunale forsyninger. Disse regler er indført med lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.


I tilfælde af frasalg til tredjepart eller overdragelse til et selskab ejet af forbrugerne sker der allerede på grund af overdragelsen en så fuldstændig adskillelse fra kommunen, at der ikke er behov for særlige krav til selskabsformen.


De kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden skal efter forslaget være selskabsgjort med stiftelse med virkning fra senest den 1. januar 2010. Skattepligt indtræder samtidig, jf. det samtidig fremsatte samlelovforslag.Der vil i bekendtgørelse blive fastsat en 10-årig overgangsperiode til afvikling af mellemværender mellem kommuner og deres vandselskaber.


Det foreslås, at kommunalt ansatte tjenestemænd tilbydes ansættelse i de nyoprettede aktie- eller anpartsselskaber. Såfremt en tjenestemand ikke ønsker at benytte sig af dette tilbud, forpligtes tjenestemanden til at gøre tjeneste i selskaberne men fortsat med ansættelse i kommunen uden krav på ventepenge, rådighedsløn el.lign.


Det foreslås, at kommunerne gives mulighed for at meddele garanti for lån, der optages af vandselskaberne uanset vandselskabets ejerforhold. Det er dog en betingelse, at kommunens garanti angår fremmedfinansiering, der kan indregnes i vandpriserne. Garanti efter den foreslåede bestemmelse er at betragte som en disposition, der er omfattet af de kommunale låneregler, idet garantistillelsen vedrører et kommunalt formål. Lånereglerne vil derfor skulle tilpasses således, at vandselskabernes lånoptagelse og kommunale garantier herfor ikke vil belaste kommunens låneramme.


2.2. Forsyningssekretariatet

2.2.1. Gældende ret

I dag har kommunerne ansvaret for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vandselskabernes fastsættelse af takster på vandområdet. Det er således kommunerne, som fastsætter priserne for de kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, jf. § 53 i vandforsyningsloven og § 3 i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. Kommunerne godkender endvidere efter indstilling fra og forhandling med anlæggets ejer taksterne for private vandforsyningsanlæg.


2.2.2. Den foreslåede ordning

Som konsekvens af forslaget om, at vandsektorens økonomiske regulering fremover baseres på prisloftsregulering i kombination med prisfastsættelsesprincippet i lov om vandforsyning og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg, etableres der et forsyningssekretariat. Forsyningssekretariatet foreslås tillagt ansvaret for, at der bl.a. gennem benchmarking tilvejebringes de nødvendige data til brug for prisloftsregulering. Forsyningssekretariatet skal administrere prisloftsreguleringen, herunder fastsætte prisloft for de enkelte vandselskaber og kunne udstede konkret begrundede dispensationer i forhold til prisloftet. Forsyningssekretariatet skal varetage kontrolfunktionen mv. vedrørende vandselskabernes interne overvågningsordning efter § 19. Endvidere skal Forsyningssekretariatet være indberetningsmyndighed i henhold til § 4 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.


De nærmere regler for Forsyningssekretariatet og dets arbejde i forbindelse med lovforslaget vil blive fastlagt i en bekendtgørelse udarbejdet i tæt dialog med branchen og KL.


Det foreslås, at Forsyningssekretariatets afgørelser om fastsættelse af prisloft og om dispensation vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet.


Forsyningssekretariatets etablering og drift finansieres af de vandselskaber, der omfattes af prisloftsreguleringen samt de vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens benchmark-ordning. Forsyningssekretariatet forudsættes organisatorisk placeret i Konkurrencestyrelsen og etableret i 2009.


2.3. Benchmarking

Benchmarking er et ledelsesredskab, der anvender systematiske sammenligninger af blandt andet effektivitet med erfaringsudveksling og forbedring for øje. Overordnet kan benchmarking opdeles i to varianter: Resultatorienteret og procesorienteret benchmarking. Resultatorienteret benchmarking har blandt andet til formål at foretage systematiske sammenligninger af ydelser m.v., mens procesorienteret benchmarking blandt andet har til formål at identificere og implementere den bedst tilrettelagte arbejdsproces. Også andre sektorer anvender på nuværende tidspunkt benchmarking. Det gælder eksempelvis i energisektoren, hvor Energitilsynet i dag gennemfører benchmarking af sektorens virksomheder. Gennem de senere år er der ligeledes gennemført benchmarking af en række andre former for offentlig virksomhed. Internationalt foretages der i dag benchmarking af vandsektoren i blandt andet Holland, Storbritannien, Norge, Sverige og Finland.


2.3.1. Gældende ret

Der er i dag ikke krav om benchmarking af vandsektoren i Danmark. En række vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber har imidlertid siden 2001 på frivillig basis deltaget i benchmarking i regi af brancheforeningen DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), hvor vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber systematisk er blevet sammenlignet på en række parametre.


2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre krav om benchmarking i vandsektoren. Hermed opnås, at eksempelvis vandselskabernes miljøforhold, omkostninger, priser, organisation, kvalitet og service kan måles og sammenlignes på en ensartet måde.


Benchmarking i vandsektoren tjener to formål. Benchmarking kan anvendes til at måle vandselskabernes økonomiske effektivitet samt miljø- og energieffektivitet. Samtidig kan benchmarking anvendes af vandselskaberne som et ledelsesredskab med henblik på at forbedre vandselskabernes arbejdsprocedurer, metoder og processer.


Den resultatorienterede benchmarking udgør det nødvendige grundlag for Forsyningssekretariatets justering af prisloftet for vandselskaberne og kan samtidig anvendes til at synliggøre udviklingen i vandsektorens kvalitet og effektivitet.


Benchmarking til brug for måling af vandselskabernes økonomiske samt miljø- og energimæssige effektivitet gælder for vandselskaberne omfattet af § 2, stk. 1. Forsyningssekretariatet er ansvarlig for den resultatorienterede benchmarking af vandselskaberne.


Det foreslås, at vandselskaberne herudover skal foretage procesorienteret benchmarking. Resultatet heraf indberettes ikke til Forsyningssekretariatet. Miljøministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at resultaterne skal offentliggøres til branchens og det enkelte vandselskabs brug. Valg af metode og udbyder med henblik på udarbejdelse af procesorienteret benchmarking foretages af det enkelte vandselskab. Vandselskabets valg af udbyder skal ske i overensstemmelse med den øvrige lovgivning. Den procesorienterede benchmarkings primære anvendelse er som et ledelsesredskab, der kan anvendes til at kortlægge arbejdsprocesser med et effektiviseringspotentiale samt sikre, at effektiviseringen ikke sker på bekostning af miljøet og kvaliteten.


Formålet med den procesorienterede benchmarking er at sikre, at ledelsen af vandselskabet løbende har fokus på vandselskabets processer og effektivisering samt rationalisering af disse således, at ledelsen ikke alene anvender den resultatorienterede benchmarking, hvis fokus primært er økonomisk, som ledelsesredskab. Ved at indføre en obligatorisk procesorienteret benchmarking sikres det, at vandselskaberne søger at dele viden og erfaringer om en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer. Herved tilstræbes det, at vandselskabet også lægger vægt på miljømæssig forsvarlig effektivitet.


Indførelse af obligatorisk benchmarking er således en forudsætning for, at vandsektoren kan gennemgå den ønskede effektiviseringsproces.


2.4. Prisloft

2.4.1. Gældende ret

I dag er den økonomiske regulering af aktiviteter forbundet med såvel vandforsyning som spildevandsforsyning baseret på »hvile i sig selv«-princippet. Princippet indebærer, at indtægter og udgifter ved aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal balancere over en årrække. Der er ikke ved lov, i retspraksis eller ved administrativ praksis sat en fast grænse for længden af denne årrække. Men de kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder har været drevet med samlet overskud i perioder på 3-5 år, uden at de kommunale tilsynsmyndigheder har fundet det i strid med »hvile i sig selv«-princippet.


»Hvile i sig selv«-princippet indebærer, at der ikke kan anvendes midler til aktiviteter, som ligger uden for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedernes og vandselskabernes ansvarsområde. En vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds midler kan således ikke anvendes til at finansiere almindelige skattefinansierede aktiviteter, ligesom det ikke er muligt at finansiere aktiviteter forbundet med vandforsyning via midler opkrævet for aktiviteter forbundet med spildevandsforsyning eller omvendt. Dette gælder uanset, om vand- og spildevandsforsyningsaktiviteterne organisatorisk er samlet i ét selskab. Et sådant selskab skal således holde de forskellige forsyningsarter økonomisk adskilt.


De udgifter, som måtte være nødvendige for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedens eller vandselskabets anlæg og drift, kan indregnes i prisen. Der er således ikke i den økonomiske regulering noget umiddelbart incitament for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder eller vandselskaber til at begrænse omkostningerne, idet det principielt er muligt at overvælte alle omkostninger, der er forbundet med en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheds eller et vandselskabs anlæg og drift, i priserne. »Hvile i sig selv«-princippet vurderes derfor at være en medvirkende årsag til det påviste effektiviseringspotentiale i vandsektoren.


På vandforsyningsområdet godkender kommunalbestyrelsen i dag såvel tilslutningsbidrag som det løbende bidrag for private vandforsyninger efter indstilling fra vandselskabet. Godkendelsen sker normalt uden bemærkninger. For de kommunale vandforsyningsvirksomheder er det tilsvarende kommunalbestyrelsen, der fastsætter både tilslutningsbidraget og det løbende bidrag.


På spildevandsområdet er størrelsen af tilslutningsbidraget fastsat ved lov, mens det løbende bidrag, vandafledningsbidraget, fastsættes af kommunalbestyrelsen.


Formålet med den nye prisloftsregulering er, at der sikres bedst mulig kvalitet og service til rimelige priser. Der skal således på den ene side sikres høj sundhedsmæssig og miljømæssig kvalitet og høj forsyningssikkerhed samt incitament til at gennemføre de nødvendige investeringer i sektorens anlæg, herunder at udrydde efterslæbet på såvel vand- som spildevandsområdet. På den anden side får vandselskaberne et incitament til omkostningsminimering og effektivisering i driften og mulighed for konsolidering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.


Prisloftet sikrer en stabil prisudvikling, hvor vandselskaberne har incitament til at anvende de midler, der tilvejebringes igennem egne effektiviseringer, inden for forsyningsaktiviteten til f.eks. takstnedsættelse, forbedring af ledningsnettet eller teknologiudvikling. Det forudsættes således, at pengene bliver i sektoren, jf. afsnit 1.2. Med henblik på at tilskynde hertil, blev der fra 1. februar 2007 med lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger indført delvis modregning i bloktilskuddet, hvis en kommune modtager uddelinger fra en kommunal forsyning eller sælger forsyningen.


2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den gældende prisregulering suppleres med en prisloftsregulering. Prisloftet bestemmer den samlede maksimale pris omregnet til en m3-pris, som et vandselskab kan opkræve for vand eller spildevand til at dække sine omkostninger til f.eks. produktion eller indkøb af vand, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, gældsforpligtelser, andre driftsomkostninger, demontering af ældre anlæg, afskrivninger (re- og nyinvesteringer) og konsolidering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning ved effektiv drift.


Prisloftsreguleringen skal således kombineres med prisfastsættelsesprincippet i de enkelte sektorlove, jf. afsnit 2.


Takster for de løbende bidrag og tilslutningsbidrag (bortset fra det lovregulerede tilslutningsbidrag på spildevandsområdet) skal som hidtil godkendes af kommunalbestyrelsen. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vandselskabet er beliggende, skal godkende taksterne en gang årligt for alle vandselskaber omfattet af § 2, stk. 2, jf. det samtidig fremsatte samlelovforslag.


De nærmere regler om prisloftets fastsættelse vil blive fastlagt i bekendtgørelse i dialog med branchen og KL. Der henvises til de specielle bemærkninger til §§ 6-8. Ved udarbejdelsen af de mere præcise regler for prisloftets fastsættelse vil der blive taget udgangspunkt i de i afsnit 2.4.2.1 og afsnit 2.4.2.2. beskrevne forhold og principper.


2.4.2.1 Udgangspunkt for fastsættelse af prisloft

Reguleringen af sektoren kan kun ske på et ensartet grundlag, hvis de enkelte prislofter allerede fra starten af reguleringsperioden afspejler det enkelte vandselskabs hidtidige drift og fremtidige investeringsbehov.


Ved inddragelse af vandselskabernes historiske priser vil der skulle tages højde for de enkelte vandselskabers lokale rammevilkår og hidtidige udgifter til vedligeholdelse m.v. Vandselskaberne har haft forskellig nettounderdækning og investeringsefterslæb.


Disse forhold skal prislofterne senest i det andet år efter ikrafttrædelsen af loven tage højde for. Der vil således blive tale om en model, der giver mulighed for at justere historiske priser med effekten af fremtidige investeringsbehov ud fra en vurdering af vedligeholdelsesstandarden inden for det enkelte vandselskab.


Sker dette ikke i et af de første reguleringsår, vil vandselskaberne i de efterfølgende år blive reguleret på forskelligt grundlag. Der kan derved opstå en situation med løbende dispensationsansøgninger fra de enkelte vandselskaber, som efterfølgende gør reguleringen uigennemskuelig og giver risiko for forvridning af benchmarkinggrundlaget.


Inddragelsen af de historiske priser og de fremtidige investeringsbehov vil betyde, at der i reguleringen af sektoren skabes en ensartet sammenhæng mellem vandselskabernes priser på den ene side og deres omkostninger og investeringer på den anden.


2.4.2.2 Efterfølgende prislofter

I de efterfølgende år skal prisloftet korrigeres for relevante faktorer, som f.eks. den årlige omkostningsudvikling, drift- og vedligeholdelsesomkostninger samt afskrivninger fra investeringer tilknyttet nyanlæg samt nye lovbundne (statslige) miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- eller servicemål samt et generelt effektiviseringskrav. Prisloftet kan endvidere indeholde et konkret effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor benchmarking påviser særligt store effektiviseringsbehov.


Benchmarkingresultater for 2010 forventes at foreligge i 2011. Derfor forventes benchmarkingens resultater at indgå i fastsættelsen af prislofter fra og med 2012. Skulle der ikke foreligge resultater af benchmarking i 2011, eller kan resultaterne af benchmarking ikke anvendes, vil principperne for fastlæggelse af prisloftet blive fastsat efter drøftelse med branchen og KL.


Miljøministeriet iværksætter et udvalgsarbejde sammen med branchen og andre interessenter, som skal etablere et beslutningsgrundlag til fastlæggelse af, hvad der udløser yderligere effektiviseringskrav over for de særligt ineffektive vandselskaber. I arbejdet skal bl.a. inddrages de praktiske erfaringer fra benchmarkingen.


2.5. Offentlighed om vandselskabers forhold

2.5.1. Gældende ret

Kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder er i lighed med andre dele af den offentlige forvaltning underlagt offentlighedsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger og - i det omfang der træffes forvaltningsafgørelser - forvaltningsloven. Disse love indebærer, at offentligheden kan gøre sig bekendt med vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhedens forhold gennem aktindsigt.


Private, herunder forbrugerejede, vandselskaber er ikke underlagt disse love. Offentlighedens adgang til at gøre sig bekendt med vandselskabets forhold er dermed mere begrænset. Ejerne, eksempelvis forbrugerne i et forbrugerejet vandselskab, har derimod i hvert fald ved den årlige generalforsamling adgang til at blive bekendt med regnskabsforhold og har mulighed for hér at stille spørgsmål til vandselskabets ledelse.


2.5.2. Den foreslåede ordning

Det forhold, at de kommunale vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder udskilles, medfører, at f.eks. offentlighedsloven ikke umiddelbart gælder for disse nye vandselskaber. For at fastholde offentlighedens muligheder for indsigt i sådanne vandselskabers forhold foreslås det, at offentlighedsloven skal gælde for vandselskaber, der helt eller delvist, direkte eller indirekte ejes af kommunerne.


Endvidere foreslås det, at lov om aktindsigt i miljøoplysninger også skal gælde de vandselskaber, som er omfattet § 2, stk. 1, nr. 2.


2.6. Regnskab og beskatning

2.6.1. Gældende ret

De kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder skal i dag aflægge regnskab i henhold til Velfærdsministeriets regler for kommunerne, mens private, herunder forbrugerejede, vandselskaber skal aflægge regnskab efter andre regelsæt, herunder årsregnskabsloven.


Vandsektoren er i dag underlagt forskellige skattemæssige krav alt afhængigt af organisationsform og afhængigt af, hvorvidt der er tale om aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.


2.6.2. Den foreslåede ordning

Efter lovforslagets § 15, stk. 1, kan kommuner kun deltage i vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, bortset fra kommunale fællesskaber, jf. lovforslagets § 32. Efter aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven skal sådanne vandselskaber aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. Det samme vil gælde øvrige vandselskaber omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 2.


Efter lovforslagets § 20 kan miljøministeren fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring. Det er hensigten at fastsætte regler om, at visse privatejede vandselskaber og kommunale fællesskaber, som ikke allerede i dag er omfattet af årsregnskabslovens regler, og kommunale fællesskaber skal aflægge regnskab i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.


Dette medfører ensartede regler og sammenlignelighed inden for vandsektoren, idet alle større vandselskaber skal aflægge regnskab i henhold til årsregnskabsloven. Der sikres således ensartede regnskabsmæssige regler for hele den del af vandsektoren, der omfattes af lovens bestemmelser om benchmarking og prisloftsregulering.


Med henblik på at sikre ensartet skattemæssig behandling skal vandselskaberne underlægges de almindelige regler for aktie- og anpartsselskaber om skattepligt. Ændringen af skattereglerne foretages ikke i dette lovforslag, men i det samtidig fremsatte samlelovforslag.


2.7. Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

En analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fra 2002 pegede på, at det danske hjemmemarked for udbydere af teknologi inden for vandsektoren var relativt svagt, da efterspørgslen efter ny teknologi - især på vandforsyningsområdet - var begrænset.


Globalt set er vandsektoren en sektor i vækst. De totale, årlige vandrelaterede investeringer i dag er USD 70-80 mia., som forventes at blive mere end fordoblet over de næste 25 år. Globaliseringen medfører en skærpet konkurrencesituation og kræver en høj grad af teknologiudvikling. Et veludviklet hjemmemarked inden for vandsektoren - drevet af sektorens behov for teknologiudvikling og teknologianvendelse - kan være en vigtig forudsætning for danske virksomheders succes på eksportmarkederne.


2.7.1. Gældende ret

Den hidtidige økonomiske regulering baseret på »hvile i sig selv«-princippet har kun i begrænset omfang givet mulighed for, at vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhederne og vandselskaberne kan afholde udgifter til forskning og udvikling.


2.7.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at fremme forskning og udvikling i den danske vandsektor etableres en teknologiudviklingsfond. Fonden skal medvirke til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer og viden, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet. Det vurderes, at der årligt bør indbetales 20 mio. kr. til fonden.


Teknologiudviklingsfonden skal baseres på frivillige indbetalinger fra branchen. For at give branchen et incitament til at indbetale vil staten bidrage med et beløb svarende til branchens frivillige indbetalinger til fonden i en 3-årig periode, dog højst med 10 mio. kr. pr. år. Statens bidrag finansieres via Virksomhedsordningen. Statens bidrag nedsættes ikke, selv om branchen indbetaler mere end 10 mio. kr. pr. år. Fonden, som forudsættes at være selvstændig og uafhængig, etableres og administreres af branchen efter nærmere regler fastsat af miljøministeren.


Da Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er en del af den statslige forvaltning, er støtte fra fonden statsstøtte. Det er vurderet, at støtten er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47. Kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene orienteres om, at forordningen anvendes. Det er fondens ansvar ved tildeling af tilskud at påse, at EU's regler om statsstøtte, herunder bestemmelserne i gruppefritagelsesforordningen, overholdes.


Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede i 2009 vil være begyndende projektaktivitet i fonden, hvorfor en beskeden andel af indbetalingerne til fonden kan forekomme i 2009. Fonden evalueres i forbindelse med den samlede evaluering af aftalen om vandsektoren i 2013.


Fondens fokus skal være på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens vandselskaber og de tilsluttede husholdninger, virksomheder, institutioner m.v. vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed og effektivitet, herunder også energiforbrug.


Fonden skal bidrage til en bedre kobling mellem forskningsverdenen, vandselskaberne og industrien med henblik på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. I udviklingskæden fra forskning til færdigt produkt skal Teknologiudviklingsfonden finansiere aktiviteter, som ligger mellem egentlig forskning og decideret produktudvikling. Markedsrettede aktiviteter (markedsanalyser, eksportstøtte m.v.) ligger uden for fondens støtteområde.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget indeholder to elementer, der har konsekvenser for staten:


- Staten skal medvirke til at finansiere en teknologiudviklingsfond. Se afsnit 2.7.

- Der skal nedsættes et centralt placeret forsyningssekretariat, hvis etablering og drift skal finansieres. Se afsnit 2.2. Sekretariatet forudsættes placeret i Konkurrencestyrelsen.



Det statslige bidrag til Teknologiudviklingsfonden udgør maks. 10 mio. kr. pr. år i tre år. Det statslige bidrag skal svare til branchens frivillige indbetalinger, dog maks. 10 mio. kr. pr. år i tre år. Statens bidrag finansieres via Virksomhedsordningen, der blandt andet har til formål at fremme rammevilkårene for en forbedring af virksomhedernes miljøforhold og forenkle virksomhedernes miljøarbejde. Det fremgår af finanslovskonto 23.27.06, at der af Virksomhedsordningen kan afholdes udgifter til virksomhedsrelevante tiltag, der kan bidrage til bl.a. opfølgning på serviceeftersynet inden for vandsektoren. Virksomhedsordningen administreres af Miljøstyrelsen.


Udgifter til Forsyningssekretariatet udgør i 2009 3,9 mio. kr. til etablering af sekretariatet. Hertil kommer etableringsomkostninger til et opkrævningssystem på 1 mio. kr. Fra og med 2010 udgør udgifterne 10,8 mio. kr. årligt til drift af sekretariatet. Udgifterne til sekretariatets etablering og drift dækkes af de omfattede forsyninger og dermed via vandprisen. Etableringsudgifterne i 2009 dækkes via opkrævninger fra de af loven omfattede vand- og spildevandsforsyninger i 2010. Udgiften til opkrævning af de nævnte beløb udgør 50.000 kr. årligt, der ligeledes dækkes af de omfattede forsyninger.


På det kommunale område vil der være udgifter i forbindelse med selskabsgørelse af de kommunale forsyninger samt udgifter til udarbejdelse af årsregnskab, der skal revideres. Udgiften til selskabsgørelse er en engangsudgift, bl.a. i form af udgifter til revisor-/advokatbistand i forbindelse med selskabernes stiftelse. På baggrund af oplysninger fra branchen skønnes udgifterne at ville andrage ca. 0,5-1,5 mio. kr. pr. forsyning, dvs. ca. 90-260 mio. kr. på landsplan. Udgiften kan blive større eller mindre afhængig af arbejdet med at vurdere den enkelte forsynings aktiver. Udgiften til revision af årsregnskab skønnes på baggrund af oplysninger fra branchen at være ca. 75.000-100.000 kr. pr. år, dvs. ca. 13-18 mio. kr. pr. år på landsplan. Det forudsættes, at de selskabsgjorte kommunale forsyningsvirksomheder, ca. 75 vandforsyninger og ca. 100 spildevandsforsyninger, selv afholder de nævnte udgifter, der således dækkes via vandprisen.


De selskabsgjorte kommunale forsyninger vil få en let øget administrativ byrde til benchmarking. Udgifter hertil dækkes ligeledes via vandprisen.


Udgifter til opstilling af overvågningsprogrammer efter lovforslagets § 19 skønnes på baggrund af oplysninger fra el- og naturgasselskaber at være ca. 50.000-100.000 kr. pr. år, dvs. ca. 18-35 mio. kr. pr. år på landsplan.


Det forudsættes, at vand- og spildevandsselskaberne, maksimalt ca. 350 selskaber, selv afholder de nævnte udgifter, der således dækkes via vandprisen.


De samlede løbende udgifter skønnes således til ca. 30-50 mio. kr. årligt på landsplan.


Regionerne påvirkes ikke.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det private erhvervsliv påvirkes generelt ikke af lovforslaget.


Det lægges til grund, at prisloftet vil sikre forbrugerne imod, at vandpriserne stiger mere end under den nuværende regulering. Dette betyder også, at vandselskabernes udgifter til Vandsektorens Teknologiudviklingsfond og Forsyningssekretariatet ikke i sig selv vil føre til højere priser.


De private (herunder forbrugerejede) vandselskaber vil blive pålagt en let øget administrativ byrde i forbindelse med benchmarking, som dog vil være relativt større for de vandselskaber, hvis størrelse kun lige medfører, at vandselskaberne falder indenfor lovforslagets anvendelsesområde, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.


De privat-ejede vandselskaber vil skulle betale for Forsyningssekretariatets etablering og drift og opgavevaretagelse. Vandselskabernes udgifter dækkes via vandprisen.


En stor del af de privat-ejede vandselskaber baserer i dag driften på frivillig arbejdskraft, men udviklingen går mod, at vandselskaberne i stigende grad vælger at ansætte lønnet arbejdskraft for kunne håndtere kravene til drift og administration. De administrative krav forbundet med dette lovforslag må forventes at tilskynde til denne udvikling for de omfattede privat-ejede vandselskaber.


Teknologiudviklingsfonden kan på længere sigt forbedre konkurrenceevnen i sektorens følgeindustri gennem udvikling af miljøvenlig ny teknologi.


Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.


5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.


6. Miljømæssige konsekvenser

Vejledningsindsatsen om miljø- og energiledelse samt det fokus på vandselskabernes drift, som benchmarkingen forventes at medføre, ventes at have positive miljømæssige konsekvenser.


De midler, der tilvejebringes ved effektiviseringen, kan anvendes til miljøforbedringer.


Indførelsen af en teknologiudviklingsfond vil føre til øget forskning og udvikling af miljøvenlige teknikker, der kan forbedre vandsektorens kvalitet i bred forstand. Indførelse af fonden ventes således at have positive miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Tilskud fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er statsstøtte. Det vurderes, at støtten kan tildeles efter Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47. I henhold til denne skal Europa-kommissionen ikke notificeres om støtte, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene orienteres om, at forordningen anvendes. I det omfang fonden benytter udbudsformen ved tildeling af tilskud, skal udbuddet gennemføres i overensstemmelse med EU's udbudsregler.


Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.


8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring hos:


Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Beredskabsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU Miljø, Dansk Byggeri, Danske Regioner, Dansk Energi, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Miljøteknologi, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, DONG, Envina, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Forsikring & Pension, Forsvarets Bygningstjeneste, Greenpeace Danmark, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI, Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, KL, Klima- og Energiministeriet, Kolonihaveforbundet, Kommunalteknisk Chefforening, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Parcelhusejernes Landsorganisation, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skatteministeriet, Spildevandsteknisk Forening, Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), Teknologirådet, Vattenfall, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Aalborg Universitet, Institut for bio- og miljøteknologi, 3F Fagligt Fælles Forbund og 92-gruppen for bæredygtig udvikling.


9. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner:
Ingen
For staten vil merudgifterne udgøre højst 10 mio. kr. pr. år i tre år til Teknologiudviklingsfonden.
For kommunalt ejede vandselskaber vil der være følgende udgifter, der forudsættes dækket over vandprisen:
Engangsudgift på ca. 90-260 mio. kr.
Løbende udgifter på ca. 30-50 mio. kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner:
Ingen
Udgifter til Forsyningssekretariatet på 4,9 mio. kr. i 2009 og 10,8 mio. kr. pr. år fra og med 2010 forudsættes dækket af vandselskaber og dermed via vandprisen.
For kommunerne (vandselskaberne) vil der være en let øget administrativ byrde med benchmarking.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Der forventes på længere sigt en forbedret konkurrenceevne i følgeindustri samt effektivisering af vandsektoren. Omfanget kan ikke anslås nærmere.
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Begrænset byrde for de private (herunder forbrugerejede) vandselskaber.
Miljømæssige konsekvenser
Vejledning om miljø- og energiledelse, benchmarking og etablering af teknologiudviklingsfond ventes at have positive miljømæssige konsekvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Europa-kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning) men alene orienteres om, at forordningen anvendes. Lovforslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Bestemmelsen skal klargøre, hvilke aspekter der skal lægges vægt på ved administration af loven, herunder at forsyningssikkerhed, forbrugernes sundhed, miljøet og naturen har høj prioritet.


Til § 2

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vedrører lovens anvendelsesområde og begrebsanvendelse.


Til stk. 1


Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at alle vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er ejet af en kommune, og som betjener mindst 10 ejendomme, omfattes af lovforslaget. Enkelte kommunale vandforsyningsvirksomheder ligger under den bagatelgrænsen på 200.000 m3 pr. år, der foreslås for privatejede vandselskaber, jf. stk. 1, nr. 2. Det vil imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at lade andre regler gælde for disse få vandforsyningsvirksomheder end for de øvrige kommunale vandforsyningsvirksomheder. Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, vil blive omfattet af lovforslaget uden krav om selskabsgørelse, jf. § 32.


Den foreslåede stk. 1, nr. 2, fastsætter, at vandselskaber under grænsen på 200.000 m3 pr. år, der hverken helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune, ikke omfattes af lovforslaget.


Stillingtagen til, om et vandselskab omfattes med virkning fra 1. januar for et kalenderår, sker på baggrund vandmængden opgjort for kalenderåret to år før. Det er således vandmængden opgjort for kalenderåret 2008, der er afgørende for, om et vandselskab omfattes af prisloftsreguleringen gældende fra 1. januar 2010.


Omkring 250 vandforsyninger indvinder over 200.000 m3 vand om året og står for ca. 80 pct. af den samlede vandmængde. Disse vandforsyninger er således omfattet af lovens regler. Grænsen vedrører behandlet vandmængde i bred forstand. Behandlingen kan bestå i både indvinding, transport og teknisk behandling. Forsyninger, der alene transporterer vand eller spildevand, vil således også være omfattet af loven, hvis den behandlede vandmængde overstiger 200.000 m3.


Afgrænsningen på 10 ejendomme i såvel stk. 1, nr. 1, som stk. 1, nr. 2, sammenholdt med betingelsen om at en forsyningsaktivitet skal varetages mod betaling, sikrer, at ikke-almene vandforsyninger, enkelt-udledere og mindre, private spildevandslaug ikke er omfattet af lovens regler om obligatorisk benchmarking og prisloftregulering.


Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den behandlede vandmængde for vandforsyning henholdsvis spildevandsforsyning skal opgøres på koncernniveau. Omfatter en koncern eksempelvis to vandselskaber, der hver behandler 150.000 m3 vand pr. år, er begge omfattet af loven, da koncernen i alt behandler over 200.000 m3 vand pr. år. Denne regel forhindrer, at der blot for at undgå at være omfattet af lovforslagets regler gennemføres en opdeling.


Som hovedregel falder vandselskaber, der ligger under grænsen på 200.000 m3 årligt, uden for lovens anvendelsesområde, jf. dog ovenfor vedrørende kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder. Denne bagatelgrænse skal sikre, at de ca. 2.400 mindre vandforsyningsselskaber ikke pålægges urimeligt store administrative byrder til benchmarking. Disse mindre vandforsyningsselskaber drives ofte af frivillig arbejdskraft, der ikke generelt kan forventes at have kapacitet til at håndtere de administrative byrder. Idet disse mindre vandforsyningsselskaber samtidig kun står for ca. 20 pct. af den samlede indvundne vandmængde, er potentialet for effektivisering af mindre størrelse. I det omfang et vandselskab, der ikke er omfattet af lovens regler, har interesse i at være omfattet af reglerne om benchmarking, er dette muligt i henhold til det foreslåede § 4, stk. 2.


Den foreslåede bagatelgrænse på 10 ejendomme svarer til afgrænsningen af »almene vandforsyningsanlæg« i vandforsyningsloven. Et alment vandforsyningsanlæg kan være såvel privat som offentligt ejet og skal forsyne eller have til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand.


Alle kommunalt ejede almene vandforsyningsanlæg vil således samtidig være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, da det afgørende i begge henseender er, om vandforsyningsvirksomheden eller vandselskabet forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme med vand.


Privatejede almene vandforsyningsanlæg vil alene være omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2, såfremt vandforsyningsanlægget udover at forsyne eller have til formål at forsyne mindst 10 ejendomme leverer mindst 200.000 m3 vand årligt.


Til stk. 2


Hovedparten af lovforslagets bestemmelser regulerer vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og vandselskaber. Imidlertid er der i § 19 foreslået regler om serviceselskaber. Dette afspejles i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, hvorefter loven finder anvendelse for serviceselskaber.


Til stk. 3


Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 opregner de bestemmelser i lovforslaget, der tillige finder anvendelse for de mindre vandselskaber. Det drejer sig om § 4, stk. 3 og 4, § 10, stk. 1, 2 og 4-6, og kapitel 8. Betydningen heraf er, at de mindre vandselskaber frivilligt kan tilmelde sig den resultatorienterede benchmarking, ligesom ministerens vejledningsindsats efter kapitel 8 også vil rette sig mod dem. Dog følger det af henvisningen til § 2, stk. 1, i § 23, stk. 2, at bestemmelsen ikke omfatter de mindre vandselskaber. Det indebærer, at ministeren ikke med hjemmel i § 23, stk. 2, kan pålægge de mindre vandselskaber at etablere og gennemføre et miljø- og energiledelsesprogram.


Til stk. 4 og 5


Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, 1. pkt., at de vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed og vandselskaber, der opfylder betingelserne for at være omfattet af stk. 1, skal anmelde dette til Forsyningssekretariatet. Der skal ske anmeldelse, hvis vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed og vandselskaber på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er omfattet af stk. 1, men også hvis et vandselskab på et senere tidspunkt opnår en størrelse, der medfører, at det omfattes af stk. 1. Miljøministeren fastsætter efter stk. 5 nærmere regler om anmeldelsespligten herunder regler om fristen for, hvornår en vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed eller et vandselskab senest skal have foretaget anmeldelse.


Miljøministeren fastsætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5 regler om Forsyningssekretariatets registrering af anmeldte vand- eller spildevandsforsyningsselskaber.


Ministeren kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 30 fastsætte regler om, at tilsidesættelse af anmeldelsespligten er strafbart.


Vandselskabet kan klage til Konkurrenceankenævnet over Forsyningssekretariatets afgørelser efter regler udstedt i medfør af stk. 5, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26.


Til stk. 6


Bestemmelsen i stk. 6 indeholder definitioner på nogle af de centrale begreber, der anvendes i lovforslaget.


Nr. 1 og nr. 2 vedrører henholdsvis vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed. Begreberne dækker over vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, der udøves inden for den kommunale forvaltning. Når kravet om selskabsudskillelse i § 15, stk. 1, er trådt i kraft 1. januar 2010, vil kommunen alene kunne deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, når aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform, se bemærkningerne til § 15. Begreberne vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed benyttes i lovforslaget til at beskrive retstilstanden i dag bl.a. i overgangsbestemmelserne.


Nr. 3 indeholder definitionen på et vandselskab. Betegnelsen »vandselskaber« anvendes om alle vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Endvidere anvendes denne betegnelse også om de mindre vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der ikke er omfattet § 2, stk. 1, uanset at sektorlovgivningen i øvrigt anvender andre betegnelser for disse. Det kan medføre, at betegnelsen »vandselskab« anvendes om en mindre forsyning, der i selskabsretlig sammenhæng ikke kan betegnes som et selskab f.eks. et spildevandslaug.


Et vandselskab, der helt eller delvist, direkte eller indirekte er ejet af en kommune eller af en privat, kan f.eks. organiseres som beskrevet nedenfor:


- Som et enkelt selskab,

- Som et selskab i en koncern, f.eks. et vandselskab der indgår i en koncern med flere vandselskaber, der alle forsyner forskellige kunder.



Et vandselskab kan således være flere forskellige typer: Det kan indeholde begge forsyningsarter, dvs. både vandforsyning og spildevandsforsyning. Det kan indeholde én forsyningsart enten vandforsyning eller spildvandsforsyning. Et vandselskab, der både indeholder vand- og spildevandsforsyning, skal, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, holde de to forsyningsarter regnskabsmæssigt adskilt. Et vandselskab med vandforsyning eller spildevandsforsyning kan, jf. lovforslagets § 19, stk. 1, ikke indeholde andre forsyningsarter end disse.


Det bemærkes, at det ovenfor beskrevne alene er eksempler på organiseringsformer. Der er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse.


Nr. 4 afgrænser de forsyningsarter, lovforslaget vedrører, nemlig vandforsyning og spildevandsforsyning. Vandforsyning og spildevandsforsyninger er således de forsyningsydelser, som et vandselskab leverer, når det udøver vandforsynings- og spildevandsforsyningsaktiviteter.


Betegnelsen »kloakforsyning« anvendes ofte synonymt med »spildevandsforsyning«, men for at undgå misforståelse anvendes fremover i dette lovforslag betegnelsen »spildevandsforsyning«. Samtidig foreslås det i det samtidig fremsatte lovforslag om forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse m.v., at betegnelsen »kloakforsyning« erstattes med betegnelsen »spildevandsforsyningsselskab«.


I nr. 5 og 6 er vandforsynings- henholdsvis spildevandsforsyningsaktiviteter definerede. Det fremgår af definitionerne, at aktiviteterne skal udøves mod betaling. Dette er medtaget i definitionen for at holde selskaber ude fra lovforslaget, som udøver helt andre aktiviteter end vand- og spildevandsforsyningsaktiviteter, men som samtidig for sig selv eller for interesseforbundne selskaber som en del af sin virksomhed udøver vandforsynings- eller spildevandsaktiviteter f.eks. forrensning af spildevand.


Til § 3

Med den foreslåede § 3 åbnes der mulighed for, at en forsyning, der i en længere periode har ligget under lovens bagatelgrænse på 200.000 m3, jf. forslaget til § 2, stk. 1, nr. 2, kan søge om at blive undtaget fra »én gang med, altid med«-princippet og dermed fra lovens regler om benchmarking og prisloft. Forsyningen skal i hvert af de tre forudgående år have ligget under grænsen, idet der ikke er tale om en gennemsnitlig vandmængde. Perioden på tre år er fastsat for at sikre, at nedgangen i indvinding m.v. er af mere varig karakter og ikke blot er udtryk for tilfældige udsving. Da det alene er § 2, stk. 1, nr. 2, der angiver en størrelsesafgrænsning, vil det kun være private forsyninger, der har mulighed for at opnå fritagelse i henhold til denne bestemmelse. Når kommunalt ejede forsyninger ikke har denne mulighed, skyldes det, at vandmængden ikke er afgørende for, om loven finder anvendelse for kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger. Afgørende for, om kommunalt ejede forsyninger er omfattet af lovens anvendelsesområde, er alene, om forsyningen forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme eller behandler eller transporterer spildevand hidrørende fra mindst 10 ejendomme, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 medfører, at et vandselskab, der er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fordi vandselskabet på tidspunktet for lovens ikrafttræden var helt eller delvist, direkte eller indirekte ejet af en kommune, kan søge om at blive undtaget fra bestemmelserne i kapitel 2 og 3 og § 10 om benchmarking og prisloft, såfremt kommunens ejerskab ophører, eksempelvis ved at vandforsyningsvirksomheden overdrages til forbrugerne. I denne situation skal vandselskabet opfylde betingelserne om i mindst tre år at have ligget under bagatelgrænsen på 200.000 m3 for at kunne undtages fra § 2, stk. 1, nr. 2.


Forsyningssekretariatet træffer i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 afgørelse om undtagelse efter stk. 1 og 2 efter modtagelsen af den fornødne dokumentation for kravets opfyldelse. Undtagelsen har virkning fra førstkommende hele kalenderår.


Vandselskabet har krav på at blive undtaget, såfremt det opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2. Forsyningssekretariatets afgørelser efter stk. 1 og 2 og regler udstedt i medfør af stk. 4 kan af vedkommende vandselskab påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. forslaget til § 26.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver miljøministeren adgang til at fastsætte regler om kravene til dokumentation for opfyldelse af kravet om undtagelse efter stk. 1 og 2.


Til § 4

Et væsentligt element i den foreslåede lovgivning er indførelsen af benchmarking. Formålet med den resultatorienterede benchmarking er at måle, sammenligne og offentliggøre vandselskabernes kvalitet og effektivitet for så vidt angår de vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1. Endvidere skal benchmarkingen anvendes som grundlag for de løbende justeringer af de prislofter, der er fastsat af Forsyningssekretariatet, jf. § 6. Bestemmelsens anvendelsesområde er på denne baggrund de vandselskaber, der, jf. kapitel 3, skal omfattes af prisloftsreguleringen.


De foreslåede regler indebærer, at de omfattede vandselskaber skal registrere og indberette oplysninger med henblik på benchmarking. Pligten til at indberette oplysningerne påhviler det enkelte vandselskab, uanset om indberetning f.eks. sker fælles for flere vandselskaber gennem en brancheorganisation eller lignende.


Det foreslåede stk. 3 regulerer tilmelding til lovens benchmarkingordning, herunder at Forsyningssekretariatet koordinerer ordningen.


Vandselskaber, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, er ikke omfattet af obligatorisk benchmarking, men kan, jf. det foreslåede stk. 3, tilmelde sig for mindst ét kalenderår. Baggrunden herfor er dels, at vandselskaber, der ligger på grænsen til at være omfattet af obligatorisk benchmarking, kan »forberede« sig til det tidspunkt, hvor benchmarking måtte blive obligatorisk, f.eks. som følge af øget vandindvinding, dels at mindre vandselskaber kan have en interesse i at sammenligne deres effektivitet med de større, der er omfattet af obligatorisk benchmarking.


Benchmarkingen skal anvendes til at vurdere både miljø- og energieffektivitet, serviceniveau og økonomisk effektivitet.


Der skal i benchmarkingen tages hensyn til de forhold, der driver omkostningerne.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om indhold og udformning af den resultatorienterede benchmarking.


Til § 5

Det foreslås, at de vandselskaber, der er omfattet af § 4, stk. 1, også forpligtes til at foretage procesorienteret benchmarking, under hensyn til den sammenhæng, der er mellem de to typer benchmarking. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.


Det enkelte vandselskab kan frit vælge udbyder med hensyn til udarbejdelsen af den procesorienterede benchmarking. Dog er vandselskabets valg af udbyder omfattet af udbudsregler i anden lovgivning.


Stk. 2 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om den procesorienterede benchmarking.


For at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed skal resultaterne af den procesorienterede benchmarking offentliggøres af det enkelte vandselskab, eksempelvis på vandselskabets hjemmeside. Det er hensigten, at offentliggørelsen af den procesorienterede benchmarking alene skal ske på overordnet niveau således, at vandselskabet ikke tvinges til at offentliggøre oplysninger, der kan betragtes som særligt følsomme oplysninger. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, jf. stk. 3.


Resultaterne af den resultatorienterede benchmarking offentliggøres af Forsyningssekretariatet, jf. § 11, stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler herom i medfør af § 11, stk. 4.


Til § 6

Bestemmelsen foreslår i stk. 1, at der for hvert vandselskab omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, skal fastsættes et prisloft for hver forsyningsart, dvs. et for vandforsyning og et for spildevandsforsyning. Hvis vandselskabet kun indeholder en af forsyningsarterne, skal vandselskabet således alene have fastsat ét prisloft.


Renseanlæg og lignende, der er organiseret som kommunale fællesskaber, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, er også vandselskaber og dermed også omfattet af prisloftreguleringen.


Bestemmelsen medfører, at hvis der i en koncern er et eller flere vandselskaber, der leverer vand- eller spildevandsforsyning, vil disse selskaber alle få fastsat et prisloft.


Det foreslåede stk. 2 beskriver overordnet og ikke udtømmende, hvilke parametre der indgår i fastsættelsen af et prisloft. For det enkelte vandselskab fastlægges prisloftet med udgangspunkt i de historiske priser for det pågældende vandselskab og korrigeres med et indeks for den generelle omkostningsudvikling og et generelt effektiviseringskrav på en nærmere fastsat procentsats. Prisloftet kan herudover indeholde yderligere effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor der er særligt store effektiviseringsbehov. Miljøministeren kan fastsætte yderligere regler om prisloftet og regler om de nærmere detaljer i fastsættelsen, herunder hvilket indeks der skal anvendes.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 8.


Da prisloftet er centralt for den foreslåede regulering, og idet indberetninger fra vandselskaberne er nødvendige for fastsættelsen af prisloftet, skal det sikres, at Forsyningssekretariatet har et grundlag for sit arbejde. Det foreslås derfor i stk. 3, at vandselskaber ikke kan undgå at få fastsat et prisloft ved at undlade at indberette de oplysninger, der er pligt til. Sker det imidlertid, at et vandselskab ikke indberetter de pligtige oplysninger, foreslås det, at Forsyningssekretariatet kan fastsætte de nødvendige oplysninger. I de tilfælde, hvor Forsyningssekretariatet er nødt til at fastsætte værdier for et vandselskab, sker fastsættelsen efter et skøn, hvor Forsyningssekretariatet kan inddrage vandselskabets tidligere indberetninger, Forsyningssekretariatets erfaring, forholdene og udviklingen i sammenlignelige vandselskaber m.v. Dermed sikres det, at der altid kan fastsættes et prisloft, og at vandselskaberne ikke har et incitament til at undlade indberetninger.


Forsyningssekretariatet kan i visse tilfælde have brug for andre data eller oplysninger end de indberetningspligtige. Det foreslås således med stk. 4, at Forsyningssekretariatet kan anmode vandselskaberne om sådanne oplysninger, som Forsyningssekretariatet finder relevante for fastsættelsen af prisloftet. Hermed sikres det, at Forsyningssekretariatet har det mest retvisende reguleringsgrundlag,


Vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven foreslås i det samtidig fremsatte samlelovforslag ændret således, at prisloftet skal overholdes af de respektive vandselskaber og kommunalbestyrelser i forbindelse med fastsættelse og godkendelse af takster.


Til § 7

Der foreslås i stk. 1, at Forsyningssekretariatet efter ansøgning kan meddele dispensation fra prisloftet for et vandselskab. I praksis vil dispensationen bestå i et midlertidigt tillæg til det udmeldte prisloft. Dispensationen vil være midlertidig og skal indeholde oplysning om dens gyldighedsperiode. Det forudsættes, at dispensationer sjældent skal udstedes og kun, hvis der er tale om særlige forhold, som er af væsentlig økonomisk betydning, og som vandselskabet ikke med rimelighed havde kunnet forudse.


Miljøministeren fastsætter efter stk. 2 nærmere regler i bekendtgørelsesform for meddelelse af dispensation, herunder hvilke forhold der kan begrunde en dispensation. Eksempler på sådanne særlige forhold kan være pludseligt opståede brud, kollaps m.v. som følge af utilstrækkelige konstruktioner, brand, uheld, terror m.v.


Særligt for vandforsyningsselskaber endvidere uforudsete og pludseligt opståede forureninger, f.eks. på grund af uheld, jordforurening eller terror.


Det forudsættes, at kontaktudvalget, jf. pkt. 1.2.1. i de almindelige bemærkninger, som nedsættes af miljøministeren i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelsen, rådgiver om administrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra prisloftet.


Til § 8

Fastsættelse af prisloftet vil kræve vurdering af en række oplysninger om både det enkelte vandselskab og om sammenlignelige forsyninger. Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, beskriver overordnet og ikke udtømmende, hvilke parametre der indgår i fastsættelsen af et prisloft. Yderligere og nærmere regler om, hvordan prisloftet skal fastsættes, foreslås i bestemmelsen i § 8 fastsat af miljøministeren i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil blive udarbejdet i dialog med branchen og KL.


Indregning af over- eller underdækning i de historiske priser skal sikre, at vandselskaberne stilles ens. De historiske priser, der opgøres i m3, skal derfor korrigeres med et tillæg/fradrag for over- eller underdækning opgjort pr. m3. Hvis der har været underdækning, vil det betyde, at prisloftet hæves, og omvendt sænkes prisloftet, hvis der har været overdækning i den relevante historiske periode.


Prisloftet må ikke være til hinder for, at vandselskaberne kan foretage de nødvendige renoveringer af vandselskabernes anlæg. De historiske priser skal derfor tillægges et beløb opgjort pr. m3, der gør det muligt for vandselskaberne at foretage de nødvendige reinvesteringer.


Vandselskabernes fremtidige reinvesteringsbehov fastsættes ved, at der for alle vandselskaber skal opstilles en reguleringsmæssig åbningsbalance. Regler herom udarbejdes med hjemmel i lovforslagets § 15, stk. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.


Ved fastsættelse af prisloftet korrigeres endvidere for relevante faktorer, som f.eks. omkostningsudviklingen, drift- og vedligeholdelsesomkostninger samt afskrivninger fra investeringer tilknyttet nyanlæg samt nye lovbundne (statslige) miljømål eller nye lokalt fastsatte miljø- eller servicemål samt et generelt krav til effektivisering. Da der i vandsektoren er tale om meget langsigtede investeringer, rettes kravet til effektivisering mod den del af omkostningerne, der kan relateres til drift og vedligehold. Det vil i reguleringsregnskabet sige alle øvrige omkostninger end afskrivninger.


Der vil blive fastsat prislofter med virkning fra 1. januar 2010. Prisloftet for 2010 fastsættes individuelt for hvert enkelt vandselskab efter en simpel model, idet der ikke i 2009 vil foreligge det nødvendige grundlag til at kunne tage højde for alle de nedenfor nævnte forhold. Prisloftet fastsættes med udgangspunkt i de historiske priser fremskrevet til 2009-niveau. Dette sikrer, at der tages hensyn til de lokale forhold. Forsyningssekretariatet etableres i løbet af andet halvår 2009. Forsyningssekretariatet vil således ikke kunne nå at udmelde prislofter for 2010. Prisloftet for 2010 fastsættes derfor af vandselskaberne selv i henhold til regler fastsat af miljøministeren, jf. lovforslagets § 8.


Prisloftet for 2011 fastsættes af Forsyningssekretariatet og vil ligeledes skulle fastsættes individuelt for hvert enkelt vandselskab med udgangspunkt i de historiske priser.


Det fastlægges i bekendtgørelsen, hvilke års historiske priser der skal lægges til grund ved fastsættelse af prisloftet for 2010 og 2011.


Ved fastsættelse af prisloft for 2011 skal der tages hensyn til, at vandselskaberne i varierende grad har indregnet over- eller underdækning, dvs. at vandselskabernes indtægter har været større henholdsvis mindre end udgifterne. Desuden har vandselskaberne kun i varierende grad indeholdt en passende vedligeholdelse i taksterne.


Hvis vandselskaberne som følge af implementering af lovforslagets initiativer påføres meromkostninger af væsentlig betydning, vil dette kunne afspejles ved fastsættelsen af de første års generelle effektiviseringskrav.


De første resultater af benchmarking forventes at foreligge i 2011. Derfor forventes benchmarkingens resultater at indgå i fastsættelsen af prisloftet fra og med 2012.


Prisloftet kan endvidere indeholde et konkret effektiviseringskrav over for de vandselskaber, hvor benchmarking dokumenterer særligt store effektiviseringsbehov. Vandselskabernes omkostninger forbundet med opfyldelse af miljømål, som fastsættes i 2010 eller 2011, indregnes i prisloftet for 2012.


De individuelle prislofter for vandselskaberne vil kunne rumme mulighed for konsolidering gennem effektivisering i form af anvendelse af midlerne til aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning. Konsolideringen skal medvirke til at realværdisikre vandselskabernes anlæg på langt sigt og bidrager dermed til at sikre en økonomisk soliditet i vandselskaberne, som eksempelvis vil kunne anvendes til at tilvejebringe en kreditvurdering, der kan bruges til at finansiere nyinvesteringer i fremtiden.


Ved fastsættelsen af prisloftet tages hensyn til omkostninger, som vandselskabet ikke kan påvirke (kaldet 1:1 omkostninger). Et vandselskabs omkostninger i forbindelse med betaling til et ydende vandselskab i en anden koncern indgår som 1:1 omkostninger for det betalende vandselskab, forudsat at det ydende vandselskab er omfattet af prisloftsreguleringen.


Reguleringen af prisloftet skal rettes mod de omkostninger, som vandselskaberne kan påvirke. Nedenfor er angivet en ikke udtømmende liste over omkostninger, der derfor kan friholdes fra reguleringen i § 8.


Eksempler (ikke udtømmende) på omkostninger, der kan friholdes fra reguleringen i § 8.


Moms


Ejendomsskatter


Afgifter til drikkevandsbeskyttelse


Spildevandsafgifter


Afgift af ledningsført vand


Betaling til forsyningssekretariatet


Afskrivninger på reinvesteringer og nyinvesteringer i anlæg


Tjenestemandspensioner


Vandsamarbejder etableret i medfør af vandforsyningslovens § 48


Køb af ydelser og produkter hos et andet vandselskab, der er omfattet af prisloftreguleringen


Forsyningssekretariatet skal ved fastsættelse af et vandselskabs prisloft, som ovenfor nævnt, tage hensyn til omkostninger relateret til statslige og kommunale miljømål samt kommunale og lokale servicemål, herunder mål fastsat med henblik på tilpasning til klimaændringer. Forsyningssekretariatet skal ikke vurdere rimeligheden i de fastsatte mål, men prisloftet fastsættes med henblik på, at vandselskabet kan leve op til de fastsatte miljø- eller servicemål på en effektiv måde. Ved mål fastsat af staten sker det med udgangspunkt i vandplanernes omkostningsberegninger. Fastsatte enhedstal kan lægges til grund ved opgørelse af omkostningerne ved de enkelte projekter. Ved lokalt fastsatte mål vurderer Forsyningssekretariatet på basis af sagkyndiges omkostningsberegninger og - hvis dette er muligt - benchmarkingresultater for andre vandselskaber med lignende mål, hvor store ekstraomkostninger sådanne mål vil medføre, og fastsætter her ud fra prisloftet. Er dette ikke umiddelbart muligt, fastsættes prisloftet ud fra andre sammenligninger og erfaring.


Vandselskaberne skal gennem revision dokumentere, at investeringerne med henblik på at opfylde statslige og kommunale miljømål samt kommunale og lokale servicemål er afholdt. Miljøministeren vil med hjemmel i § 20 fastsætte regler herom.


Indførelse af prisloftsreguleringen ændrer ikke ved omkostningsfordelingen mellem det takstfinansierede område og det skattefinansierede område. For foranstaltninger, der tjener flere formål, skal der således som hidtil foretages en forholdsmæssig fordeling af omkostningerne. Det kan f.eks. være tilfældet med foranstaltninger til klimatilpasning eller med henblik på at opfylde miljømål fastsat i vandplaner eller kommunale handleplaner.


Prisloftet vil være den samlede pris omregnet til en m3-pris, dvs. samtlige indtægter, både variable og faste (f.eks. tilslutningsbidrag), fordelt på samtlige m3 debiteret vandforbrug. Da en meget stor del af vandselskabernes omkostninger er faste, vil udsving i vandforbruget kun i beskedent omfang påvirke vandselskabernes omkostninger. Et faldende vandforbrug vil således ikke føre til en tilsvarende reduktion af vandselskabernes omkostninger. Ved at fastsætte prisloftet ud fra debiteret vandmængde og derved tage højde for ændringer i vandforbruget bevares vandselskabernes incitament til at gennemføre kampagner for vandbesparelse m.v. over for forbrugerne.


De midler, der tilvejebringes ved effektivisering i et vandselskab, skal geninvesteres inden for vandselskabet og f.eks. anvendes til teknologiudvikling, konsolidering i form af forbedringer af infrastruktur (f.eks. kloakrenovering), miljøforbedringer eller tilfalde forbrugerne i form af lavere priser.


Indberetning af oplysninger til Forsyningssekretariatet, Forsyningssekretariatets behandling af oplysningerne og udmelding af det kommende års individuelle prislofter, selskabernes budgetprocedurer m.v. kræver, at der fastlægges en detaljeret årskalender for aktiviteterne. Årskalenderen vil fremgå af en bekendtgørelse og udarbejdes i dialog med branchen og KL.


Til § 9

Det foreslås, at miljøministeren efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren opretter et forsyningssekretariatet, der får ansvaret for, at der gennemføres benchmarking efter reglerne i lovforslagets kapitel 2, samt for bl.a. gennem benchmarking at tilvejebringe de nødvendige data til brug for prisloftsreguleringen. Forsyningssekretariatet skal administrere prisloftsreguleringen, herunder fastsætte prisloft for de enkelte vandselskaber. Forsyningssekretariatet skal kunne udstede konkret begrundede dispensationer i forhold til prisloftet, jf. § 7 og bemærkningerne hertil. Forsyningssekretariatet varetager øvrige opgaver efter denne lov og regler udstedt med hjemmel i loven efter ministerens nærmere bestemmelse. Videre varetager Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.


De nærmere regler for Forsyningssekretariatet og dets arbejde, herunder bl.a. retningslinjer for sekretariatets sagsbehandling, vil blive fastlagt i bekendtgørelse, som udarbejdes i tæt dialog med branchen og KL.


Forsyningssekretariatets etablering og drift finansieres af de vandselskaber, der omfattes af prisloftsreguleringen samt de vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens benchmark-ordning.


Varetagelse af Forsyningssekretariatets opgaver kræver økonomisk indsigt og øvrige kompetencer, der besiddes af Konkurrencestyrelsen. Opgaverne har visse lighedspunkter med Energitilsynets opgaver i henhold til elforsynings-, varmeforsynings- og naturgasforsyningslovene.


Af disse grunde forventes Forsyningssekretariatet i lighed med Energitilsynets sekretariat organisatorisk placeret i Konkurrencestyrelsen med klageadgang til Konkurrenceankenævnet.


Til § 10

Forsyningssekretariatets etablering, drift og opgavevaretagelse finansieres af de vandselskaber, der omfattes af prisloftreguleringen samt af de vandselskaber, som på frivillig basis deltager i lovens benchmark-ordning.


Forsyningssekretariatets opgaver finansieres således af de vandselskaber, som er omfattet af de pågældende opgaver.


Der vil være tale om udgifter i forbindelse med


1) Forsyningssekretariatets etablering,

2) Forsyningssekretariatets drift,

3) administration i forbindelse med dataindsamling og -behandling angående benchmarking,

4) offentliggørelse af benchmarkingresultater,

5) administration i forbindelse med fastsættelse af prisloft,

6) kontrolfunktionen m.v. vedrørende vandselskabernes interne overvågningsordning og

7) varetagelse af indberetninger i medfør af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger.



Der vil i 2009 være en række omkostninger til etablering af Forsyningssekretariatet, herunder anskaffelse af lokaler, IT samt løbende ansættelse af medarbejdere. Udgifterne til Forsyningssekretariatet i 2009 vil udgøre 3,9 mio. kr. Heraf er 1 mio. kr. engangsomkostninger, 1,5 mio. kr. er administrationsomkostninger, mens 1,4 mio. kr. er lønsum.


Hertil kommer, at der i 2009 vil være etableringsomkostninger til et opkrævningssystem på 1 mio. kr.


I de efterfølgende år, dvs. fra og med 2010, vil udgifterne udgøre 10,8 mio. kr., hvoraf 6,9 mio. kr. er lønsum, og 3,9 mio. kr. er administrationsomkostninger. Hertil kommer løbende udgifter på 50.000 kr. til opkrævning af de nævnte beløb.


Vandselskaber, der skal have fastsat et prisloft efter reglerne i kapitel 3, betaler for udgifter, der vedrører ovennævnte punkter 1-7. I alt ca. 350 vandselskaber, ca. 250 vandforsyningsselskaber og ca. 100 spildevandsforsyningsselskaber, forventes at blive omfattet af bestemmelsen. Det indebærer, at et vandselskab, der skal have fastsat et prisloft, jf. § 6, skal betale 31.000 kr. årligt til dækning af udgifter, der vedrører pkt. 2-6. Til dækning af etableringsudgifterne (pkt. 1), der afholdes af Forsyningssekretariatet i 2009, opkræves endvidere i 2010 yderligere 14.000 kr. pr. vandselskab, der skal have fastsat et prisloft efter reglerne i kapitel 3. Vandselskaber, der frivilligt har tilmeldt sig lovens benchmarkingordning, betaler for udgifter, der vedrører ovennævnte punkt 2-4. Disse vandselskaber betaler 11.357 kr. årligt.


Med stk. 4 foreslås det, at beløbene reguleres årligt med den i de successivt offentliggjorte forslag til finanslov fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks med niveaukorrektion. Regulering foretages første gang med virkning for 2011. Beløbet til dækning af etableringsudgifterne indeksreguleres ikke.


Stk. 5. foreslår, at bestemmelserne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., som også finder anvendelse på opkrævning af en række punktafgifter på miljøområdet skal finde anvendelse. Opkrævningslovens § 6 hjemler et rykkergebyr på 65 kr. § 7 indeholder en udregningsmetode for fastsættelsen af rente ved for sen betaling, som indebærer, at rentens udsving vil følge markedsrentens bevægelser, mens rentesatsen dog vil ligge noget højere. Rentesatsen offentliggøres i Statstidende og Tidsskrift for Skatter. § 8 indeholder hjemmel til fritagelse for betaling af rykkergebyr efter § 6 og renter efter § 7.


Efter stk. 6, fastsættes der nærmere regler om den praktiske gennemførelse af opkrævningen, herunder om hvem der forestår opkrævningen, antallet af betalingsrater og betalingstidspunkt.


Til § 11

Efter bestemmelsen i stk. 1 aflægger Forsyningssekretariatet en årlig beretning til miljøministeren.


Det foreslåede stk. 2 sikrer, at offentligheden får let adgang til oplysningerne om resultaterne af den resultatorienterede benchmarking af de enkelte vandselskaber og vandselskabernes priser. Forsyningssekretariatet kan enten selv forestå opgaverne med oprettelse og drift af registeret samt årlig offentliggørelse eller på aftalebasis lade andre, herunder branchens organisationer, udføre disse opgaver. Offentliggørelse af resultaterne af den procesorienterede benchmarking sker efter reglerne fastsat i medfør af § 5, stk. 3.


Det foreslåede stk. 3 har til formål at sikre, at offentligheden får adgang til oplysningerne om de enkelte vandselskabers prislofter og dispensationer fra disse. Herved får forbruger og organisationer nævnt i § 27 adgang til oplysningerne uden at skulle søge om aktindsigt.


De nærmere regler om benchmarkingens gennemførelse vil være af teknisk karakter og kræve nærmere drøftelser mellem branchen, KL og myndighederne. Det forudsættes endvidere, at kontaktudvalget, jf. afsnit 1.2.1. i de almindelige bemærkninger, som nedsættes af ministeren, rådgiver om retningslinjerne for benchmarking.


Krav til, hvilke data der skal indgå i benchmarkingen, kvaliteten af data, og hvorledes disse data skal tilvejebringes, indberettes og offentliggøres, fastlægges i en bekendtgørelse. Udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil ske i tæt dialog med branchen og KL, således at de hidtil indvundne erfaringer i branchen kan indgå, og tilrettelæggelsen kan ske således, at datagrundlaget kan tilpasses til de konkrete behov.


Ved fastlæggelsen af de nærmere regler lægges vægt på, at der anvendes en simpel model for benchmarkingen, der baseres på erfaringerne fra branchen og samtidig indeholder den relevante information om forsyningerne.


De første resultater af benchmarkingen vil foreligge i 2011. Derfor indgår resultaterne af den resultatorienterede benchmarking først i fastsættelsen af prislofter fra og med 2012. Prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet på baggrund af resultaterne fra benchmarking og under udøvelse af et fagligt skøn blandt andet baseret på de erfaringsmæssige værdier.


Miljøministeren foreslås i stk. 4 bemyndiget til at fastsætte regler om registeret. Reglerne vil regulere detaljeringsniveauet for de offentliggjorte oplysninger, eksempelvis om der blot offentliggøres vandselskabets samlede resultat, om der offentliggøres delresultater f.eks. for energiforbrug og miljøforhold særskilt. Registerets nærmere indhold, herunder detaljeringsniveau, skal i det omfang, registeret indeholder oplysninger, der er personhenførbare, fastlægges under hensyn til persondatalovens regler.


Til § 12

Bestemmelsen åbner mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om forbrugerrettigheder. Der kan eksempelvis være tale om regler om varsling af prisforhøjelser, fakturering og specificering af omkostninger.


Reglerne vil også kunne indeholde krav om forbrugerindflydelse. I givet fald vil reglerne blive udformet i lighed med elforsyningslovens regler, således at mindst to medlemmer af en bestyrelse skal vælges af vandselskabets forbrugere enten direkte eller ved et repræsentantskab. Det er ikke hensigten, at forbrugerne skal opnå en bestemmende indflydelse i vandselskaberne.


Ved forbruger forstås i denne lov en fysisk eller juridisk person, som aftager vand- eller spildevandsforsyningsydelser fra et vandselskab med henblik på eget forbrug. Derved er en virksomhed, der aftager ydelser fra et vandselskab med henblik på eget forbrug, i denne sammenhæng også en forbruger.


Til § 13

Den foreslåede bestemmelse regulerer forholdet mellem vandselskabet og forbrugeren. Bestemmelsen medfører, at et vandselskabs opkrævning af højere priser end fastsat i prisloftet ikke er tilladt, medmindre vandselskabet konkret har opnået en dispensation fra prisloftet.


Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde, jf. § 30.


Bestemmelsen retter sig alene mod opkrævninger i strid med prisloftet og regulerer ikke opkrævninger, som er i strid med godkendte takster uden at være i strid med prisloftet. Forbrugerne kan efter omstændighederne have et krav ved beløb opkrævet i strid med prisloftet.


Til § 14

Bestemmelsen i stk. 1 angår alene vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, dvs. vandselskaber, der helt eller delvist, direkte eller indirekte er kommunalt ejede. Vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, der er en del af den kommunale forvaltning, er omfattet af offentlighedslovens regler. I forbindelse med, at disse forsyningsvirksomheder udskilles af forvaltningen, skal det med den foreslåede bestemmelse sikres, at borgerne fortsat har samme rettigheder efter offentlighedsloven, som de havde, da vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden var en del af den kommunale forvaltning. Udskillelsen af vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden sker af formelle organisatoriske grunde, men ikke for at privatisere. Der er derfor ikke grundlag for at ændre på forbrugernes og andres rettigheder over for vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheden: Det nye vandselskab. Bestemmelsen i stk. 1 angår således alene vandselskaber, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1.


Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at miljøoplysningsloven skal gælde for vandselskaber omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Den gældende miljøoplysningslov omfatter vandselskaber, der er underlagt offentlig kontrol, jf. miljøoplysningsloven § 1. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 udvides miljøoplysningslovens anvendelsesområde til også at omfatte vandselskaber, der ikke er underlagt offentlig kontrol.


For så vidt angår klage over vandselskabers afgørelser efter § 14 henvises der til §§ 26 og 27 og bemærkningerne hertil.


Til § 15

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal sikre adskillelse mellem myndigheds- og driftsansvar. For de kommunalt ejede forsyninger har der hidtil i en række tilfælde været sammenfald mellem disse roller, idet kommunen har været såvel myndighed som driftsherre.


Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunale forsyninger skal udskilles fra kommunens forvaltning enten gennem etablering af et aktie- eller anpartsselskab, hvis kommunen fortsat ønsker at eje forsyningen, eller ved at forsyningen overdrages til andre - eksempelvis forbrugerne. Eksisterende kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov er ikke omfattet af kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskaber, jf. § 32.


Idet lovforslagets § 15, stk. 1, 1. pkt. foreslås at træde i kraft 1. januar 2010, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 31, stk. 2, skal selskabsgørelsen og dermed stiftelsen af aktie- eller anpartsselskaber foretages med virkning fra denne dato. Selskabsgørelsen betyder, at alle aktiver og passiver vedrørende aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning regnskabsteknisk skal være udskilt fra kommunens forvaltning, og at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning sker i selvstændige aktie- eller anpartsselskaber med virkning fra den 1. januar 2010. Det medfører, at udskillelsen regnskabsteknisk skal ske pr. 1. januar 2010. I en periode indtil det er praktisk muligt i forbindelse med stiftelse eller overdragelse af aktiviteterne til det nye selskab kan kommunen fortsat varetage aktiviteterne i kommunen. Fra dette tidspunkt overgår aktiviteterne til vandselskabet med virkning fra 1. januar 2010. Kommunen skal påse, at overdragelsen af aktiviteterne til vandselskabet sker snarest muligt efter 1. januar 2010. Bestemmelsen i § 33, hvorefter salg af fast ejendom i forbindelse med salg af en kommunal vand- eller spildevandsforsyning med henblik på videreførelse af den kommunale virksomhed i selskabsform kan ske uden forudgående offentligt udbud, gælder til og med den 30. juni 2010. Kommunerne kan således i en overgangsperiode fra lovens ikrafttrædelse til ikrafttrædelsen af § 15, stk. 1, foretage salg af fast ejendom i forbindelse med overdragelse af virksomheden uden forudgående offentligt udbud. Fra den 1. juli 2010 gælder de almindelige regler om offentligt udbud.


Hvis forsyningsaktiviteten overdrages til andre end et kommunalt ejet selskab, herunder forbrugerne, fastsætter lovforslaget ingen begrænsninger i organiseringsformen. Forbrugere, der overtager en forsyning, kan således organisere forsyningen som f.eks. a.m.b.a. eller I/S.


Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 1, 1.pkt. regulerer kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med vand-eller spildevandsforsyning, hvorved forstås både direkte ejerskab af en forsyning og indirekte ejerskab, f.eks. gennem et holdingselskab. Ejerskab af vandselskaber eller holdingselskaber, der ejer vandselskaber, kan deles mellem flere kommuner, ligesom der kan - men ikke skal - være privat medejerskab.


Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid, for så vidt angår vandselskaber omfattet af § 15.


Den foreslåede bestemmelse udelukker således ikke, at kommunen er eneejer af et selskab, der driver forsyningsvirksomhed, og dermed fortsat har kontrol over driften gennem udøvelsen af sædvanlige ejerbeføjelser på generalforsamling m.v.


Når kommunalbestyrelsen udøver ejerbeføjelser, indebærer det bl.a., at kommunalbestyrelsen fastsætter vedtægterne for selskabet, og at kommunalbestyrelsen udpeger selskabets bestyrelse. Det vil i almindelighed ikke være relevant at foretage udlodning af vandselskabets midler, da målet er, at disse forbliver i sektoren. De almindelige regler om forholdet mellem kommunalbestyrelsen og selskabsbestyrelsen fraviges ikke i lovforslaget.


Som medlemmer af bestyrelsen i et vandselskab kan vælges såvel medlemmer af kommunalbestyrelsen som personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen.


Det følger af § 25, stk. 1, i den kommunale styrelseslov, at kommunalbestyrelsens valg af to eller flere medlemmer til udvalg, kommissioner, bestyrelser og lignende foretages ved forholdstalsvalg for hvert udvalg m.v. for sig. Forholdstalsvalgmetoden er beskrevet i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Metoden sikrer kommunalbestyrelsens mindretal en forholdsmæssig indflydelse på udpegningen af bestyrelsesmedlemmer. Forholdstalsvalgmetoden kan kun fraviges, hvis der er enighed herom i kommunalbestyrelsen.


I aktieselskabslovens § 65 er det fastsat, at aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet udøves på generalforsamlingen. På dette punkt afviger kommunalbestyrelsens rolle som aktionær ikke fra andre aktionærers. Det er selskabsbestyrelsen og ikke kommunalbestyrelsen, der varetager den egentlige ledelse af selskabet. Bestemmelsen i aktieselskabslovens § 65 indebærer, at et medlem af en selskabsbestyrelse i sit bestyrelseshverv ikke kan bindes af instruktioner fra en aktionær. Tilsvarende gælder for anpartsselskaber.


Almindelige selskabsretlige grundsætninger udelukker, at selskabsbestyrelsen varetager andre interesser end selskabets. Et bestyrelsesmedlem i et helt eller delvist kommunalt ejet selskab kan således ikke som led i dette hverv varetage kommunens interesser.


Uanset et eventuelt personsammenfald mellem kommunalbestyrelsen og forsyningsselskabet medfører selskabsudskillelsen af den kommunale forsyning således en adskillelse mellem kommunalbestyrelsens myndighedsansvar og forsyningens driftsansvar. Der henvises i øvrigt til »Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber« (udgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet december 2006).


I det omfang kommunen vælger at udskille forsyningen i et aktieselskab, gælder aktieselskabslovens § 11, der giver bestyrelsen en frist på 6 måneder til at anmelde selskabet til registrering. Den tilsvarende frist for registrering af et anpartsselskab er 8 uger, jf. anpartsselskabslovens § 11. Reglen i § 15, stk. 1, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010. I perioden fra stiftelse af selskabet og til registrering har fundet sted, gælder aktieselskabslovens § 12, stk. 4, henholdsvis anpartsselskabslovens § 12, stk. 4, hvorefter vandselskabet skal benytte betegnelsen »under stiftelse« i forbindelse med selskabsnavnet.


De kommunale forsyninger, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er organiserede som kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov, foreslås undtaget fra kravet om etablering af aktie- eller anpartsselskaber, jf. lovforslagets § 32.


Det bemærkes, at selskaberne ikke er omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, jf. lov nr. 548 af 8. juni 2006.


Det fremgår af § 15, stk. 1, 2. punktum, at vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, udelukkende må bestå i aktier eller anparter i det nystiftede selskab. Baggrunden herfor er, at der ikke skal være tvivl om, at vandselskabers betaling af renter og afdrag på stiftertilgodehavender i form af gældsbreve ikke kan indregnes i priserne som værende nødvendige udgifter i henhold til vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven. Overdragelse af en kommunal forsyningsvirksomhed til et af kommunen ejet aktie- eller anpartsselskab efter de hidtidige regler kunne ske både mod vederlag i aktier eller anparter (apportindskud) eller mod vederlag i form at et gældsbrev. I sidstnævnte tilfælde vil der være opstået et mellemværende, som hverken direkte eller indirekte må belaste vandpriserne. Miljøministeren bemyndiges derfor, jf. stk. 4, til at bestemme, at sådanne mellemværender skal afvikles ved at konvertere gælden til aktie- eller anpartskapital.


For så vidt angår eksisterende gældsforhold mellem kommunen og dens vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, som er driftsmæssigt begrundede, f.eks. en kommunes lån til forsyningsvirksomheden til køb af et anlæg, vil disse kunne indskydes i eller overdrages til et selskab omfattet af § 15, stk. 1. Sådanne gældsforhold vil vandselskabet fortsat kunne betale renter og afdrag på og indregne i priserne som nødvendige udgifter.


Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at miljøministeren, når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan bestemme, at mindre vandforsyningsanlæg eller mindre omfattende vandforsyningsaktiviteter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, helt eller delvis skal undtages fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform. At aktiviteterne ikke skal organiseres i aktie- eller anpartsselskabsform, indebærer samtidig, at lovforslagets krav til vandselskaber, herunder om benchmarking og prisloftsregulering, ikke finder anvendelse på aktiviteterne.


Ganske særlige omstændigheder tænkes navnlig at foreligge for så vidt angår mindre kommunale vandforsyninger, der har en atypisk karakter. Som eksempel kan nævnes en kommunal skole, der leverer vand til 10 omkringliggende ejendomme. Efter definitionen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1, skal forsyningsaktiviteterne omfattes af lovforslaget. Da de samme hensyn taler for at holde disse aktiviteter uden for lovforslagets krav om benchmarking og prisloftsregulering som for mindre privatejede vandforsyninger, foreslås ministeren tillagt beføjelse til efter en konkret vurdering at undtage sådanne aktiviteter.


Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 3, har baggrund i, at det til brug for benchmarkingen er nødvendigt at kunne inddrage afskrivningerne for at få et retvisende billede af selskabernes effektivitet. Det er derfor vigtigt, at afskrivningerne sker på et ensartet grundlag, og at principper for opgørelse af værdier og aktivernes levetider fastsættes ensartet. Det er nødvendigt, at aktivernes værdier, investeringsbehov m.v. bliver identificeret og synliggjort ud fra ensartede kriterier. Et ensartet grundlag vil endvidere gøre det muligt år for år at overvåge, om vandselskaberne gennemfører en tilstrækkelig forbedring og fornyelse af infrastrukturen. I samarbejde med branchen og KL udarbejdes et bilag til en bekendtgørelse, der skal omfatte de relevante komponenter med fastsættelse af enhedspris og levetid for hver komponent til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance. Miljøministeren fastsætter derfor regler om opgørelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance og om fastlæggelse af levetider for individuelle typer af aktiver. De nævnte opgørelser fastlægges i samarbejde med branchen.


Den pensionsbyrde/-forpligtigelse, som kommunen har oparbejdet før selskabsdannelsen, skal fremgå af åbningsbalancen som et mellemværende. Mellemværendet kan opgøres på samme måde som overførselsbeløb jævnfør cirkulære nr. 41 af 15.februar 1977 om overførsel af beløb ved individuel overgang af tjenestemænd m.v. mellem staten m.v. og kommuner m.v., - fratrukket værdien af eventuel genforsikring af kommunens pensionsforpligtigelse.


I kommunerne består der mellemregninger mellem kommunen og forsyningen. Bestemmelsen i stk. 4 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler om afviklingen af mellemværender mellem kommuner og deres vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder.


Da et af målene med lovforslaget er at sikre en fuldstændig adskillelse mellem kommunernes skattefinansierede myndighedsudøvelse og vandsektorens takstfinansierede forsyningsselskaber, er det således ikke hensigtsmæssigt, at der vedvarende består mellemværender mellem kommunerne og deres vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder eller vandselskaber, som ikke vedrører den løbende drift eller forsyningsleverancer til kommunen. Disse mellemværender er en følge af gældende regler, og det vil derfor være i overensstemmelse med forsyningsvirksomhedernes overgang til selvstændige selskaber, at mellemværenderne afvikles. Miljøministeren bemyndiges derfor i bestemmelsen til at fastsætte nærmere bestemmelser om afvikling af disse mellemværender. Afvikling vil skulle gennemføres over en 10-årig periode fra lovens ikrafttræden. Den foreslåede bestemmelse omfatter alle mellemværender, uanset hvornår de er opstået. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af mellemværende er også en bemyndigelse til at fastsætte regler om afvikling af mellemværender, som er stiftertilgodehavender i form af gældsbreve. Sådanne mellemværender skal afvikles ved at konvertere gælden til aktie- eller anpartskapital. Der henvises i øvrigt til § 15, stk. 1, 2. pkt. og bemærkninger til denne, hvorefter vederlag i forbindelse med stiftelse af aktie- eller anpartsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, udelukkende må bestå i aktier eller anparter i det nystiftede selskab.


Mellemværender mellem en kommune og dens forsyningsvirksomheder er reguleret i bekendtgørelse nr. 918 af 30. september 2005, der er udstedt i medfør af kommunestyrelseslovens § 58, stk. 2. Bekendtgørelsen fastslår, at mellemværenderne skal forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Denne bekendtgørelse ændres pr. 1. januar 2010, således at vand- og spildevandsforsyninger ikke længere er omfattet af bekendtgørelsen.


Til § 16

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at en kommune kan meddele garanti for lån, der optages af vandselskaber uanset vandselskabets ejerforhold. Bestemmelsen indebærer, at kommunen kan meddele garanti for lån optaget til finansiering af investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg.


Bestemmelsen har til formål at sikre, at vandselskaberne alt andet lige har adgang til at opnå billigere lån, som følge af kommunens garantimeddelelse, og dermed sikres det, at de renteomkostninger, der skal indregnes i vandpriserne, belaster vandprisen mindst muligt.


Det er dog en betingelse for kommunens meddelelse af garanti, at der er tale om fremmedfinansiering, der kan indregnes i vandpriserne.


Reglerne om kommunernes låntagning er med hjemmel i den kommunale styrelseslov fastsat i bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (bekendtgørelse nr. 1097 af 19. november 2008). Efter reglerne i bekendtgørelsen har kommunerne en såkaldt automatisk låneadgang, hvori indgår kommunens investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg. Kommunerne kan endvidere stille garanti for lån, hvis der er tale om formål, der er automatisk låneadgang til.


I forlængelse af lovforslaget er det hensigten at tilpasse de kommunale låneregler. I konsekvens af, at vand- og spildevandsforsyninger, som i dag er en del af den kommunale forvaltning, skal udskilles fra kommunen, vil investeringsudgifter på området fremover ikke indgå ved opgørelsen af kommunernes automatiske låneadgang, idet investeringer i vand- og spildevandsforsyning vil blive afholdt af selskaberne og ikke kommunerne selv.


Garanti for lån efter lovforslagets § 16 vil på den ene side være at betragte som en disposition, der er omfattet af de kommunale låneregler, idet garantistillelsen vedrører et kommunalt formål. På den anden side vil lånereglerne skulle tilpasses, således at vandselskabernes lånoptagelse og kommunale garantier herfor fortsat ikke vil belaste kommunens låneramme.


Når garanti for de pågældende lån er omfattet af de kommunale låneregler, indebærer det, at kommunen kun kan stille garanti for lån, som opfylder betingelserne for kommunal låntagning med hensyn til lånetyper og løbetider, jf. bestemmelserne i lånebekendtgørelsens, jf. § 12, stk. 1, jf. § 10, stk. 1 og 2.


Efter lov om Kreditforeningen af kommunerne og regioner i Danmark er det KommuneKredits formål at yde lån og finansiel leasing til kommuner, regioner og kommunale fællesskaber inden for rammerne af de regler, som velfærdsministeren fastsætter om kommunernes og regionernes låntagning. Foreningen kan endvidere yde lån og finansiel leasing til andre kommunale eller regionale formål på betingelse af, at én eller flere kommuner eller regioner yder garanti for beløbet, eller at lånet ydes til selskaber m.v. ifølge hvis vedtægter deltagerne hæfter solidarisk for de optagne lån, og hvori én eller flere kommuner eller regioner er interessent eller deltager.


Det er forudsat, at KommuneKredit inden for afgrænsningen af foreningens forretningsområde i henhold til lov om Kreditforeningen af kommunerne og regioner i Danmark kan yde lån til de udskilte forsyningsvirksomheder, hvortil kommuner yder garanti efter bestemmelsen i dette lovforslags § 16.


Til § 17

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at alle vandselskaber, der stiftes efter lovens ikrafttræden, virker for lovens formål.


Bestemmelsen i stk. 1 omfatter således både de kommunale forsyninger, som kommunen har udskilt i et selvstændigt selskab og bevaret ejerskabet over, og de forsyninger, som kommunen har overdraget til andre f.eks. forbrugerne, såfremt overdragelsen til det kommunale eller forbrugerejede selskab er sket efter lovforslagets fremsættelse. Desuden omfatter bestemmelsen vandselskaber, der aldrig har været en del af den kommunale forvaltning, som stiftes efter lovens ikrafttræden.


De vandselskaber, der er stiftet før loven ikrafttræden, har ikke pligt til allerede på dette tidspunkt at have en vedtægtsbestemmelse, hvorefter vandselskabets formål er at virke for de hensyn, der fremgår af lovforslagets § 1. Først ved en efterfølgende vedtægtsændring vil vandselskaber, der allerede er stiftet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, blive mødt med samme krav til en formålsbestemmelse som vandselskaber, der stiftes efter lovens ikrafttræden, jf. bestemmelsen i stk. 2.


Baggrunden for denne forskelsbehandling mellem vandselskaber stiftet før henholdsvis efter lovens ikrafttræden er, at det er forbundet med visse omkostninger for et vandselskab at ændre vedtægter. Det er derfor fundet bedst stemmende med proportionalitetsprincippet først at stille krav til indholdet af eksisterende vandselskabers formålsbestemmelse, når vandselskaberne alligevel af andre årsager skal igennem en procedure med ændring af vedtægterne.


Et vedtægtsformål, der opfylder lovforslagets krav, kan eksempelvis være: »Selskabets formål er at drive en effektiv spildevandsforsyning under hensyntagen til forsyningssikkerhed, sundhed, natur og miljø.« Andre formuleringer vil imidlertid også kunne opfylde lovens krav.


Til § 18

Den foreslåede bestemmelse i § 18 omhandler, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve udover selve forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i sektoren, idet bestemmelsen begrænser et vandselskabs mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed muligheden for, at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder.


Reglerne kan umiddelbart minde om reglerne på elforsynings- og naturgasforsyningsområdet, men reglernes forudsætninger er meget forskellige. Derfor skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og bemærkningerne til nærværende forslag ikke kan bruges til fortolkning af reglerne på elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet.


Den foreslåede bestemmelse regulerer alle vandselskaber uanset ejerskab. Kommunernes deltagelse i vandselskaber er omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger og af de særlige regler, der gælder for kommuners opgavevaretagelse. Til sidst i bemærkningerne vil der blive redegjort for, hvorledes bestemmelsen forholder sig til den særlige regulering, som kommunalt ejede selskaber, herunder de kommunale fællesskaber, der i medfør af overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 32 ikke er omfattet af kravet om selskabsudskillelse, er omfattet af.


Til stk. 1, 1.og 2. pkt.


Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter enhver deltagelse, herunder finansiel og ledelsesmæssig deltagelse. Aktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår, og tilknyttede aktiviteter med et omfang, der overskrider grænsen i 2. pkt., kan ikke udøves i samme selskab som et vandselskab.


Vandselskabers adgang til at udøve anden virksomhed er betinget af to krav.


Det første krav er, at den anden virksomhed skal have »nær tilknytning« til enten vand- eller spildevandsforsyning. Ved »nær tilknytning« forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet omfattet af vand- eller spildevandsforsyning.


Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en »hovedvirksomhed« i forhold til den nært tilknyttede aktivitet. Hovedvirksomheden skal være en virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.


Forslaget i 2. pkt. fastsætter, at den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Det betyder ikke alene, at der kan være forskel i de ejerandele, ejerkredsen har i den tilknyttede virksomhed henholdsvis hovedvirksomheden, men også at ejerkredsen kan være forskellig. Dog vil en kommune ikke have hjemmel til at eje andele i den tilknyttede virksomhed, hvis kommunen ikke samtidig helt eller delvist er ejer af hovedvirksomheden, jf. nærmere nedenfor vedrørende de særlige forhold for kommunalt ejede selskaber.


Elforsyningslovens regler om tilknyttede aktiviteter regulerer kun kommunernes aktiviteter. I elforsyningsloven forstås kravet om nær tilknytning således, at hvis en kommune kun ejer en andel af den virksomhed, der udøver tilknyttede aktiviteter omfattet af loven, vil virksomheden alene kunne udgøre en hovedvirksomhed for den tilknyttede aktivitet, hvis den tilknyttede aktivitet udøves i et selskab med samme ejerskabsforhold som hovedvirksomheden. Som det fremgår, foreslås der en anden forståelse af begrebet »nær tilknytning« i dette lovforslag. Det bemærkes, at det ikke er hensigten med nærværende lovforslag at ændre forståelsen af begrebet »nær tilknytning« i elforsyningsloven. Generelt skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og bemærkninger i dette lovforslag ikke kan bruges til støtte for en udvidende fortolkning af elforsyningslovens regler.


Det bemærkes, at den tilknyttede virksomhed ikke er omfattet af prisloftsreguleringen. Tilknyttet virksomhed skal, som det fremgår af den foreslåede § 18, stk. 1, udøves på kommercielle vilkår.


Vandselskaberne skal være opmærksomme på, at der kan være andre krav efter anden lovgivning, som skal overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede aktiviteter. Dette gælder f.eks. EU's regler om statsstøtte.


Vandselskaber er monopolvirksomhed i den forstand, at forbrugerne ikke frit kan vælge leverandør. Takstopkrævningen i vandselskaberne er reguleret af bestemmelserne om, hvilke udgifter der kan indregnes i taksterne, og de foreslåede bestemmelser om et prisloft over taksterne. Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter udøves i modsætning til vandselskabets hovedvirksomhed på et konkurrenceudsat marked med private aktører.


Som nævnt er det et krav, at de tilknyttede aktiviteter udøves på kommercielle vilkår. Vurderingen af, om aktiviteterne udøves på kommercielle vilkår, sker på baggrund af det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Det markedsøkonomiske investorprincip betyder, at vandselskabet ved sit engagement i tilknyttede aktiviteter handler som en normal markedsinvestor, der søger et normalt udbytte.


En måde at afklare, om vandselskabet har handlet eller handler som en privat markedsinvestor, er, om private virksomheder også har investeret i tilsvarende virksomhed på lignende vilkår. Det kan også påvises ved, at vandselskabet beregner sig et normalt udbytte eller en rente, der svarer til markedsrenten. Den faktiske rente må i så fald udregnes i hvert enkelt tilfælde og sammenlignes med den aktuelle markedsrente for en lignende finansiering. Man skal imidlertid være opmærksom på, at alle forhold i den konkrete sag indgår i vurderingen af, om vandselskabet har handlet som en normal markedsinvestor.


Det markedsøkonomiske investorprincip anvendes også til at afgrænse krydssubsidiering over for almindelige økonomiske dispositioner. Krydssubsidiering kan ske i form af overførsel af økonomiske midler eller i form af ydelser, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget. Som eksempel herpå kan nævnes udveksling af personel, finansiel eller teknisk bistand mellem de involverede aktiviteter samt ved køb og salg af ydelser eller aktiver på gunstige vilkår. Følges det markedsøkonomiske investorprincip, vil der ikke være tale om krydssubsidiering.


Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 udstede regler, der har til formål at sikre, at vandselskaberne ved udøvelse af tilknyttede aktiviteter handler som en privat markedsinvestor. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3.


Til stk. 1, 3. og 4. pkt.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt. er en undtagelse fra kravet i stk. 1, 1. pkt. om udskillelse af anden virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Vandselskabet kan inden for selve vandselskabet udøve anden virksomhed med nær tilknytning til hovedvirksomheden, såfremt de samlede indtægter herfra udgør mindre end kr. 2 mio. årligt. Beløbet pristalsreguleres, jf. stk. 2. Kravet om, at anden virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår, gælder også for den del af virksomheden, der med hjemmel i stk. 1, 3. pkt. udøves inden for vandselskabet. For denne virksomhed gælder der desuden et krav om regnskabsmæssig adskillelse fra vandselskabets forsyningsaktiviteter, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 4. pkt.


Til stk. 2


Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en bestemmelse om pristalsregulering af beløbsgrænsen på kr. 2 mio. årligt i stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen foreskriver, hvordan pristalsreguleringen skal foretages, og at reguleringen foretages første gang med virkning for 2011.


Til stk. 3


Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om anden virksomhed efter stk. 1. Ministeren vil med hjemmel i denne bestemmelse præcisere betingelserne for, at vandselskaber kan investere i anden virksomhed. For det første skal vandselskabets investering ud fra almindeligt kendskab til forholdene på det pågældende marked på investeringstidspunktet forventes at give en normal forrentning efter sædvanlige forretningsmæssige principper. For det andet må vandselskaberne ikke ved fakturering af ydelser mellem hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed påføre andre virksomheder urimelig konkurrence eller påføre hovedvirksomheden en urimelig økonomisk risiko. Fordelingen af fællesomkostninger mellem hovedvirksomheden og de tilknyttede aktiviteter skal ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil endvidere blive udnyttet til i bekendtgørelsesform udtømmende at opregne de aktiviteter, der opfylder kravene for lovligt at kunne udøves af vandselskaber.


Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive foretaget en konkret vurdering af den anden aktivitet og dens sammenhæng med vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært indgå en række parametre som aktivitetens karakter, hensynet til at undgå værdispild, særlig ekspertise, lovgivningskrav m.v. Enkelte vandselskaber udøver i dag anden virksomhed i nær tilknytning til hovedvirksomheden. I det omfang et vandselskab allerede udøver en sådan anden virksomhed med nær tilknytning til hovedvirksomheden i overensstemmelse med gældende ret, kan denne anden virksomhed fortsætte. Disse vandselskaber vil således alene blive mødt med et krav om selskabsudskillelse, såfremt omsætningen i den anden virksomhed overstiger 2 mio. kr. årligt.


Der vil blive foretaget en samlet vurdering af parametrene, og udgangspunktet vil være, at flere parametre skal være opfyldt for, at en aktivitet kan anses for nært tilknyttet. Særlig ekspertise kan således ikke i sig selv begrunde en nær tilknytning. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes udleje af overskydende kapacitet eller salg af bi- eller overskudsprodukter skabt i forbindelse med vand- eller spildevandsaktiviteter.


Udnyttelse af overskuds- eller biprodukter, som udspringer af et vandselskab, kan være tilknyttet virksomhed. Hvis der skal ske en væsentlig forarbejdning af overskuds- eller biprodukter, for at produkterne bliver anvendelige eller salgbare, vil udnyttelsen miste sin karakter af at være en tilknyttet aktivitet.


Hvis der gennemføres foranstaltninger, der tjener flere formål, skal der som hidtil fortages en forholdsmæssig fordeling af såvel investerings- som driftsomkostningerne. Hvis der f.eks. gennemføres et kombineret spildevands- og naturbeskyttelsesprojekt, skal omkostningerne således fordeles forholdsmæssigt mellem det takstfinansierede (vandselskabets) og det skattefinansierede (kommunalbestyrelsens) område. I denne situation varetager spildevandsforsyningsselskabet således sin del af opgaven som en del af sin hovedvirksomhed.


Det fremgår af vandforsyningslovens § 52 a, at der i vandpriserne kan indregnes udgifter til rådgivning af vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Denne type aktiviteter er en del af hovedvirksomheden og falder således udenfor bestemmelsen om tilknyttet aktivitet.


Kommunen kan med hjemmel i den foreslåede ændring til vandforsyningslovens § 67 henholdsvis miljøbeskyttelseslovens § 32, jf. det samtidig fremsatte samlelovforslag, indhente oplysninger fra vandselskaberne bl.a. til brug for kommunens planlægning.


En fælles, obligatorisk tømningsordning for samletanke eller bundfældningstanke er ikke en tilknyttet aktivitet, men en aktivitet, som vandselskabet har pligt til at udføre, hvis kommunalbestyrelsen har indført den pågældende ordning. En tømningsordning er reguleret efter hvile i sig selv-princippet og finansieres via bidrag fra de tilsluttede brugere. Ordningen udøves således ikke på kommercielle vilkår.


Stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at indtægter fra visse aktiviteter i relation til kravet om udskillelse ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede indtægter fra anden virksomhed. Som en konsekvens heraf vil vandselskabets indtægter fra sådanne aktiviteter ikke skulle indgå i beregningen af, om vandselskabets samlede indtægter fra anden virksomhed, der udføres inden for vandselskabet, udgør mere end 2 mio. kr. årligt og dermed omfattes af kravet om selskabsudskillelse. Med andre ord vil aktiviteten således kunne udføres inden for vandselskabet uden at influere på vandselskabets muligheder for i øvrigt at udføre tilknyttede aktiviteter inden for vandselskabet.


Ministeren kan endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb. Bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at ministeren fastsætter regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et absolut beløb afhængig af omsætningen i vandselskabet på grundlag af en såkaldt trappemodel. Ved udstedelsen af bekendtgørelsen vil følgende beløbsgrænser blive lagt til grund i trappemodellen: Omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 2,5 mio. kr. årligt, hvis vandselskabets årlige omsætning er under 250 mio. kr., omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 6 mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning er mellem 250 til 750 mio. kr. og omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 10 mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning udgør mere end 750 mio. kr.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at beløbsgrænsen, jf. ovenfor, kan være større for tilknyttede virksomheder, hvor en af ministeren fastsat andel af selskabet ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Formålet med bemyndigelsen er at give ministeren mulighed for at udstede regler, der tilskynder vandselskaberne til at arbejde sammen med private investorer.


Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at udstede regler, hvorefter den maksimalt tilladte omsætning i de tilknyttede virksomheder differentieres afhængig af, hvor stor en del af selskabet der ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Omsætningsgrænserne kan fastsættes både som en absolut grænse for omsætningens størrelse i de tilknyttede virksomheder, eller de kan fastsættes relativt i forhold til størrelsen af omsætningen i det vandselskab, som er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede virksomhed. Herudover kan ministeren eksempelvis udstede regler om, at den tilknyttede virksomhed ikke nødvendigvis skal holdes under omsætningsgrænsen hvert enkelt år, men at aktiviteterne over en periode af f.eks. 3 års varighed samlet set skal holde sig under omsætningsgrænsen.


Bemyndigelsen kan ikke bruges til at udstede regler, der fraviger bestemmelsen i stk. 1 om, at en tilknyttet virksomhed skal udskilles fra vandselskabet i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvis de samlede indtægter fra den tilknyttede virksomhed, der udøves indenfor vandselskabet, udgør mere end 2 mio.kr. årligt.


Endelig indeholder stk. 3 en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om revision for de vandselskaber, der udøver sideordnede aktiviteter. Bestemmelsen svarer til den enslydende bestemmelse i § 20, 3. pkt., der omfatter vandselskaberne. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.


Særligt vedrørende kommunalt ejede selskaber


I § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er der en bestemmelse om, at forsyningsvirksomheder ikke må påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har samme karakter, som den aktivitet forsyningsvirksomheden allerede udfører. Bestemmelsen omfatter kun kommunalt ejede forsyninger og vedrører primært modregning i kommunale bloktilskud. Ved det samtidig fremsatte samlelovforslag foreslås § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven) ændret således, at forsyningsvirksomheden må deltage i anden virksomhed som reguleret af § 18 i denne lov. Midler anvendt i strid med § 18 betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3, i stoploven. Endvidere foreslås det, at miljøministeren kan træffe afgørelse om, at forsyningsvirksomheder skal afstå eller afvikle deltagelse i anden virksomhed, der ikke er omfattet af § 18 i denne lov.


Det vil også efter den foreslåede ændring af stoploven være sådan, at kommunerne skal registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, jf. stoplovens § 2.


Det er almindeligt antaget, at kommuner uden særlig hjemmel er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. § 18, stk. 1, giver kommunerne hjemmel til at deltage i selskaber, der udøver anden virksomhed med nær tilknytning til vandselskabet, der er hovedvirksomheden. Hjemlen for kommunen til at udøve aktiviteter med nær tilknytning til vand- eller spildevandsforsyning er således betinget af, at kommunen deltager i et vandselskab, og at vandselskabet er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede aktivitet. Kravet om hovedvirksomhed indebærer, at vand- eller spildevandsforsyningen skal være reel og ikke en aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den tilknyttede aktivitet.


Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selskab. Dette udgangspunkt fraviges for så vidt angår selskaber med tilknyttede aktiviteter omfattet af § 18. Disse selskaber er heller ikke omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.


Til § 19

Den foreslåede bestemmelse foreslår et generelt krav om selskabsmæssig adskillelse mellem på den ene side aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning efter denne lov, lov om vandforsyning og lov om miljøbeskyttelse og på den anden side aktiviteter forbundet med affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning.


Bestemmelsen i stk. 2 foreslår, at et vandselskab med flere vand- eller spildevandsforsyninger skal holde de enkelte forsyningsarter regnskabsmæssigt adskilt.


I nogle dele af landet er der ikke sammenfald mellem vandforsyningens og spildevandsforsyningens kundegrundlag, idet nogle vandforbrugere har nedsivningsanlæg eller lignende og dermed ikke benytter spildevandsforsyningens ydelser.


Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for en ydelse, de ikke modtager. Dette svarer til gældende ret.


Stk. 3 er en kodificering af gældende ret. Det fastslås i den foreslåede bestemmelse, at servicefunktioner for vandselskaber som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen. Ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter.


Serviceselskaber betragtes ikke som en del af vandselskabet, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret.


Det vil således være muligt at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.


Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selvstændigt selskab. Dette udgangspunkt fraviges imidlertid for så vidt angår serviceselskaber i henhold til § 19, stk. 3. Disse selskaber er heller ikke omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.


Serviceaktiviteter i forbindelse med vand- eller spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra andre typer forsyningsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 4. Såfremt der i serviceselskabet varetages servicefunktioner for flere vand- eller spildevandsforsyninger, følger det af bestemmelsen i stk. 4, at disse regnskabsmæssigt skal holdes adskilt. Den foreslåede bestemmelse har ligesom stk. 1 til formål at sikre gennemsigtighed i grundlaget for, hvordan de vandpriser, som forbrugerne betaler, fastsættes. Videre skal bestemmelsen sikre, at forsyningsarterne betaler for deres ressourcetræk på servicefunktionerne, således at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for ydelser, som de ikke modtager.


Stk. 5 indeholder en bestemmelse om, at aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår. Bestemmelsen er udtryk for det grundlæggende princip, at alle aftaler skal være indgået alene til varetagelse af vandselskabets interesser og således, at hverken kunder eller leverandører diskrimineres. Et vandselskab må således navnlig ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt overføre midler til interesseforbundne virksomheder, men skal også i øvrigt drives omkostningseffektivt, herunder ved at foretage indkøb billigst muligt. Dermed sikres det, at den pris, som vandselskabets kunder betaler, ikke belastes af selskabet uvedkommende eller unødvendige omkostninger.


I praksis betyder dette, at vandselskabet er forpligtet til at sikre sig, at selskabet ved køb af ydelser på det frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt og anvendt effektive indkøbsprocedurer, jf. nedenfor om det foreslåede stk. 7. Tilsvarende må selskabet ved køb af ydelser, der ikke indkøbes på det frie marked, sikre sig, at selskabet ikke betaler mere end, hvad sammenlignelige ydelser ville kunne indkøbes til på markedsvilkår eller produceres for internt i selskabet.


Det er forudsat i lovforslaget, at der kan etableres et serviceselskab, herunder som en del af en koncernstruktur, der omfatter vand-, spildevand-, el- og varmeforsyning. Formålet med at etablere et fælles serviceselskab vil være at opnå rationaliseringsgevinster og således levere serviceydelser billigere end, hvad forsyningsvirksomhederne ville kunne opnå på det frie marked, eller hvad virksomhedernes omkostninger ville være ved at producere ydelserne selv.


Et serviceselskab i en kommunal koncernstruktur kan alene kræve kostprisen for de serviceydelser, der leveres til forsyningsvirksomhederne i koncernen, jf. herved, at det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 at give serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur hjemmel til at kunne opkræve mere end kostprisen. Kravet om, at vandselskabets aftaler, herunder vedrørende servicefunktioner, skal indgås på markedsvilkår, vedrører således aftaler, der indgås med private serviceselskaber.


Vandselskabets køb af ydelser kan være omfattet af udbudsregler i anden lovgivning.


Det bemærkes, at det efter en konkret vurdering kan betragtes som en uddeling efter § 2 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger, hvis et kommunalt ejet vandselskab indgår aftaler i strid med den foreslåede bestemmelse i stk. 5.


For vandselskaber i ikke-kommunale koncernstrukturer indebærer bestemmelsen i stk. 5, at der ikke i fælles serviceselskaber kan indkøbes ydelser til priser, der er højere, end hvad vandselskaberne kunne opnå på markedet, eller hvad vandselskabets omkostninger ville være ved selv at producere ydelserne.


De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 gælder alle vandselskaber uanset ejerforhold. Som konsekvens heraf foreslås den tilsvarende bestemmelse i § 8 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger vedrørende kommunalt ejede vand- og spildevandsforsyninger ophævet, jf. § 5, nr. 3, i det samtidig fremsatte samlelovforslag.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 skal sikre, at vandselskaberne skal opstille et program for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at sikre, at vandselskabet ikke ved at købe for dyrt eller sælge for billigt overfører midler til interesseforbundne virksomheder eller i øvrigt påfører forbrugerne merudgifter ved at indkøbe ydelser til selskabet uden først at afsøge markedet tilstrækkeligt. Programmet for intern overvågning skal beskrive de foranstaltninger, vandselskabet har truffet for at sikre effektiv ikke-diskriminerende adfærd. Vandselskaberne skal sikre, at overholdelsen af programmet kontrolleres på en passende måde. De skal udarbejde og offentliggøre en årsberetning med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger. Den person eller det organ i selskabet, som har ansvaret for kontrollen med programmet for intern overvågning, skal anmelde årsberetningen til Forsyningssekretariatet.


Bestemmelsen i stk. 8 bemyndiger miljøministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvad programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.


Til § 20

For at sikre ensartethed og sammenlignelighed til brug for benchmarking og fastsættelse af prisloftet fastsætter miljøministeren nærmere regler om vandselskabernes indlevering af data til forsyningssekretariatet.


Endvidere kan miljøministeren efter den foreslåede bestemmelse fastsætte nærmere regler om vandselskabernes regnskabsføring, herunder om at vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt om den regnskabsmæssige adskillelse efter § 19.


Det følger af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, at selskaber omfattet af disse love aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. For de kommunale forsyninger, der selskabsudskilles, jf. § 15, stk. 1, har bestemmelsen om, at ministeren kan fastsætte regler om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven således ingen selvstændig betydning.


Bestemmelsen har derimod en selvstændig betydning i forhold til de eksisterende kommunale fællesskaber, der i medfør af overgangsbestemmelsen i § 32 ikke er omfattet af pligten til selskabsudskillelse i § 15, stk. 1. Kommunale fællesskaber er omfattet af den kommunale styrelseslovs regler om budget- og regnskabsaflæggelse og revision. Udmøntningen af bemyndigelsen medfører, at kommunale fællesskaber med aktiviteter indenfor vand- eller spildevandsforsyning vil skulle aflægge regnskab både efter den kommunale styrelseslov og efter årsregnskabsloven.


Endelig vil udmøntningen af bemyndigelsen også have betydning i forhold til de privatejede forsyninger, der ikke er organiserede i en form, der medfører, at forsyningerne automatisk er omfattet af pligten til at aflægge regnskab i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.


Bestemmelsen giver herudover ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler vedrørende den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19. Sådanne regler kan være nødvendige vedrørende fordelingen af udgifter til administration, der er fælles for aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning i samme vandselskab eller koncern.


Den foreslåede bemyndigelse gør det muligt at fastsætte nærmere regler om regnskabsførelsen med henblik på at sikre den nødvendige gennemsigtighed og ensartethed vedrørende vandselskabernes virke, herunder tilvejebringelse af oplysninger til brug for fastlæggelsen af prislofter.


Endelig skabes der hjemmel til, at det nærmere kan fastlægges, hvordan revisionen af vandselskabernes regnskaber skal foregå, således at der kan stilles krav til metode og detaljeringsgrad for hele eller dele af vandselskabernes regnskaber. Hjemlen kan endvidere benyttes til at fastsætte regler om, at der skal indhentes erklæringer fra selskabets revisor eller en statsautoriseret revisor. Det er bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at vandselskaberne gennem revision skal dokumentere, at investeringer med henblik på at opfylde statslige og kommunal miljømål samt kommunale og lokale servicemål er afholdt.


Til §§ 21 og 22


Efter forslaget opretter miljøministeren en teknologiudviklingsfond - Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Fonden vil være et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, der ledes af en bestyrelse. Det giver mulighed for at tilrettelægge etableringen og driften efter forholdene.


Fonden vil som en del af den statslige forvaltning være omfattet af de almindelige regler for den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om behandling af personoplysninger og lov om ligestilling af kvinder og mænd.


Fonden vil også være omfattet af Budgetvejledningens regler og de af finansministeren fastsatte regler om særskilt vederlæggelse, jf. Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag m.v.


Fondens uafhængighed betyder, at den ikke er underlagt instruktionsbeføjelse i faglige spørgsmål. Da fonden vil være et organ inden for den statslige forvaltning, fører miljøministeren tilsyn med fonden.


Fondens formål er at yde støtte til, at der udvikles teknologier, metoder, ledelsesformer, ledelsessystemer og viden, der kan forbedre vandsektorens effektivitet og kvalitet i bred forstand, således at den danske vandsektors høje kvalitet kan fastholdes og udvikles til gavn for forbrugerne i form af bedre vandkvalitet, større forsyningssikkerhed og større effektivitet, herunder også energieffektivitet.


Støtte kan gives til demonstrationsprojekter til test af teknologier, metoder m.v., pilotprojekter til afprøvning af konkrete løsninger, dataindsamling, der er en forudsætning for udvikling eller evaluering af projekter, vidensformidling og etablering af partnerskaber mellem forsyninger, virksomheder og forskning.


Teknologiudviklingsfonden skal endvidere indsamle, formidle og udvikle viden og erfaringer om emner, der falder inden for fondens formål, såvel nationalt som internationalt. Fonden kan i forbindelse hermed drive ikke-kommerciel indtægtsdækket virksomhed.


Fondens fokus skal være på områder, som kan medføre konkrete forbedringer for vandsektorens forsyninger og de tilsluttede forbrugere (husholdninger, virksomheder, institutioner m.v.) vedrørende kvalitet, forsyningssikkerhed, miljø og effektivitet, herunder også energieffektivitet.


Fonden skal bidrage til en bedre kobling mellem forskningsverdenen, forsyningerne og industrien med henblik på at skabe synergi og innovation inden for vandsektoren. I udviklingskæden fra forskning til færdigt produkt skal teknologifonden finansiere aktiviteter, som ligger mellem egentlig forskning og decideret produktudvikling. Fonden kan i den forbindelse bl.a. støtte projekter, der drives af et vandselskab. Markedsrettede aktiviteter (markedsanalyser, eksportstøtte m.v.) ligger uden for fondens støtteområde.


Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 7, indeholder en bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud, herunder om de formål som fonden kan støtte. Ministeren kan efter stk. 7 fastsætte nærmere regler om støtteområder for fonden og om typer af projekter, der kan modtage støtte fra fonden.


De støttede projekter forventes at kunne afsluttes og formidles inden for 3 år fra opstart. Fondens tilskud til projekterne skal supplere egenfinansiering og eksisterende finansieringskilder og netværk.


Da Vandsektorens Teknologiudviklingsfond er en del af den statslige forvaltning, er støtte fra fonden statsstøtte. Det er vurderet, at støtten er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) Nr. 800/2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesordning), Den Europæiske Unions Tidende L 214 af 9.8.2008, side 3-47. Kommissionen skal ikke notificeres om støtte, der er omfattet af gruppefritagelsesforordningen, men skal alene orienteres om, at forordningen anvendes. Det er fondens ansvar ved tildeling af tilskud at påse, at EU's regler om statsstøtte, herunder bestemmelserne i gruppefritagelsesforordningen, overholdes.


Det vurderes, at der årligt bør indbetales 20 mio. kr. til fonden.


Teknologiudviklingsfonden skal baseres på frivillige indbetalinger fra branchen. For at give branchen et incitament til at indbetale vil staten bidrage med et beløb svarende til branchens frivillige indbetalinger til fonden i en 3-årig periode, dog højst med 10 mio. kr. pr. år, jf. forslaget til § 21, stk. 4. Statens bidrag finansieres via Virksomhedsordningen. Statens bidrag nedsættes ikke, selv om branchen indbetaler mere end 10 mio. kr. pr. år.


Fonden forventes etableret i 2009, mens indbetalingerne først forventes at starte i 2010, hvor prisloftsreguleringen har fået virkning. Indbetalingerne til fonden vil derfor kunne dækkes af effektiviseringsgevinsten. Det kan dog ikke udelukkes, at der allerede i 2009 vil være begyndende projektaktivitet i fonden, hvorfor en beskeden andel af indbetalingerne til fonden kan forekomme i 2009. Fonden evalueres i forbindelse med den samlede evaluering af aftalen om vandsektoren i 2013.


Efter § 21, stk. 5, kan fonden modtage arv og gaver m.v. fra private og fra offentlige myndigheder, herunder kommuner. Bestyrelsen skal forinden modtagelsen af arv og gaver sikre sig overblik over eventuelle medfølgende udgifter eller særlige tilknyttede vilkår, der pålægger fonden forpligtigelser i relation til disponering af fondsmidlerne.


Fonden har herudover mulighed for at søge om tilskud eller medfinansiering af drifts- og udviklingsopgaver fra andre private eller offentlige fonde eller EU-finansiering.


Som en del af den statslige forvaltning, jf. forslagets § 21, stk. 3, vil fondens regnskabsaflæggelse og revisionen heraf følge de almindelige statslige regler herfor, herunder lov om statens regnskabsvæsen m.v., jf. lov nr. 131 af 28. marts 1984, og regler udstedt i henhold hertil, og lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997, og regler udstedt i henhold hertil, jf. forslagets § 21, stk. 6.


Fonden kan bl.a. yde støtte efter udbud, jf. forslaget til § 21, stk. 2. Forslaget til § 21, stk. 8, fastsætter, at fondens udbud af projekter skal ske efter gældende regler for udbud af offentlige kontrakter.


Bestemmelsen i forslaget til stk. 8 indeholder endvidere en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om betingelser for udbud. Ministeren kan efter stk. 8 fastsætte nærmere regler om udformningen og gennemførelsen af udbud. Der vil endvidere kunne fastsættes retningslinjer om udbudsformen og tildelingskriterium, f.eks. at det økonomisk mest fordelagtige tilbud antages.


Fonden skal efter forslagets § 21, stk. 1 og 2, ledes af en bestyrelse bestående af 3 medlemmer, der udpeges af miljøministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Vand- og Spildevandsforening, Foreningen af Vandværker i Danmark og Dansk Miljøteknologi. Formanden vælges af bestyrelsen blandt sine medlemmer.


Miljøministeren fastsætter en vedtægt for fonden med nærmere bestemmelser, herunder bl.a. om nedsættelse af et fondsudvalg bestående af 7 medlemmer, hvoraf Dansk Vand- og Spildevandsforening og Foreningen af Vandværker i Danmark i forening indstiller 5 medlemmer og Dansk Miljøteknologi og det relevante forskningsråd hver 1 medlem, og om et rådgivende panel, hvis medlemmer skal repræsentere hele vandbranchen.


Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.2 i de almindelige bemærkninger.


Til § 23

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 pålægger miljøministeren at vejlede vandselskaberne om indførelse og anvendelse af energi- og miljøledelsesprogrammer, eksempelvis EMAS (Eco Management and Audit Scheme). Målet med vejledningsindsatsen er, at energi- og miljøledelse anvendes i størst mulig udstrækning for derved at forbedre energieffektiviteten i sektoren og mindske miljøbelastningen.


Vejledningsindsatsen vil blive iværksat under tæt inddragelse af branchen og KL.


Idet der alene er tale om en vejledningsindsats, vil vandselskaberne ikke være forpligtet til at gennemføre energi- og miljøledelsesprogrammer.


I stk. 2 foreslås miljøministeren bemyndiget til at gøre energi- og miljøledelse pligtmæssig for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1. Ministeren kan samtidig fastsætte regler om indholdet af den pligtmæssige energi- og miljøledelse.


Det er hensigten, at der indledningsvis alene iværksættes en vejledningsindsats, jf. stk. 1. Bemyndigelsen i stk. 2 forudsættes alene udnyttet, hvis den vejledende indsats ikke viser sig tilstrækkelig effektiv.


Til § 24

Der nedsættes et kontaktudvalg med deltagelse af vand- og spildevandsbranchen, KL, de involverede ministerier, uafhængige eksperter samt repræsentanter for forbruger- og miljøinteresser.


Udvalget skal i forbindelse med regelfastsættelsen rådgive miljøministeren om administrationsgrundlaget vedrørende dispensationer fra prisloftet samt om retningslinjerne for benchmarking.


Udvalget skal følge udviklingen i vandsektorens effektivitet og kan på baggrund af blandt andet offentliggjorte benchmarkingresultater udtale sig og rådgive om udviklingen i effektivitet, teknologi, natur- og miljøforhold og kvalitetsmål.


I regler udstedt i medfør af den foreslåede stk. 2 forudsættes bestemt, at kontaktudvalget ledes af Miljøministeriet. Endvidere vil der blive fastsat regler om, at Udvalget holder mindst et årligt møde og afgiver i forbindelse med evalueringen af den politiske aftale i 2013 en redegørelse til ministeren. Forsyningssekretariatet bistår efter anmodning kontaktudvalget med opgørelser vedrørende sektorens effektivitet, prisforhold, miljøforhold, produktkvalitet m.v.


Til § 25

Miljøministeren foreslås tillagt sædvanlig adgang til at delegere sine beføjelser. Bestemmelsen er identisk med delegationsbeføjelserne i størstedelen af Miljøministeriets lovgivning.


Til § 26

Bestemmelsen fastsætter, hvilke afgørelser efter loven der kan påklages, og hvilket organ der er klageorgan.


Efter stk. 2 kan der klages over Forsyningssekretariatets afgørelser efter loven og efter regler udstedt med hjemmel i loven. De afgørelser, som Forsyningssekretariatet træffer efter loven, og som vandselskabet kan påklage til Konkurrenceankenævnet, er følgende:


- Afgørelser om undtagelse fra lovens krav efter § 3.

- Forsyningssekretariatets fastsættelse af et prisloft for vandselskabet efter § 6.

- Forsyningssekretariatets pålæg til vandselskaber om at stille data eller oplysninger til rådighed, jf. § 6, stk. 4.

- Afgørelser om dispensation fra prisloftet efter § 7, stk. 1.



Konkurrenceankenævnet kan som en del af prøvelsen tage stilling til, om Forsyningssekretariatets afgørelser, er i strid med regler udstedt i medfør af loven.


Baggrunden for, at Konkurrenceankenævnet er klageorgan i henhold til Forsyningssekretariatets afgørelser er, at behandling af sagerne kræver økonomisk indsigt. Der henvises til bemærkningerne til § 9 om Forsyningssekretariatets placering i Konkurrencestyrelsen.


I medfør af stk. 3 kan afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven og aktindsigt efter lov om miljøoplysninger truffet af et vandselskab omfattet af § 2, stk. 1, påklages til Miljøklagenævnet. Bestemmelsen indebærer, at Miljøklagenævnet er klageorgan, uanset om en begæring aktindsigt i miljøoplysninger fremsættes i medfør af offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.


Stk. 4 fastsætter, at andre afgørelser efter loven ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Bestemmelsen indebærer bl.a., at afgørelser truffet af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. kapitel 7, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.


Stk. 5 og 6 fastsætter formelle regler for klage til Konkurrenceankenævnet henholdsvis Miljøklagenævnet. Det foreslås, at bekendtgørelsen om Konkurrenceankenævnet i øvrigt finder anvendelse. Klagefristen er 4 uger for alle afgørelser, jf. stk. 7. Stk. 8 indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om nævnets sammensætning og virksomhed ved behandlingen af sager efter stk. 3. En tilsvarende bemyndigelse findes i den øvrige lovgivning, hvor der er klageadgang til Miljøklagenævnet.


Til § 27

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det berørte vandselskab kan klage over Forsyningssekretariatets fastsættelse af prisloft samt afgørelser om dispensation fra prisloftet. Forbrugere kan, når der bortses fra den situation, hvor forbrugerne optræder som ejere af vandselskabet, ikke klage over Forsyningssekretariatets afgørelser.


En forbruger, der har søgt om aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf. § 14, kan klage over vandselskabets afgørelser vedrørende aktindsigten.


Endvidere er der i overensstemmelse med Århuskonventionen fastsat klageadgang vedrørende spørgsmål om miljø og natur for offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.


Til § 28

Da det kan være vanskeligt entydigt at afgrænse de foreninger og organisationer, der må antages at være klageberettigede, er der mulighed for, at underretning kan finde sted ved offentlig annoncering, f.eks. i den lokale presse. Sagens parter underrettes direkte i overensstemmelse med forvaltningslovens almindelige regler om individuel underretning af parter. Endvidere foreslås det, at foreninger og organisationer, som er klageberettigede, har krav på at blive skriftligt underrettet af Forsyningssekretariatet om relevante afgørelser, hvis de anmoder herom.


Til § 29

Der foreslås i stk. 1 en bestemmelse om, at søgsmål til prøvelser af afgørelser efter loven skal være anlagt indenfor en bestemt frist. Søgsmålsfristen forekommer berettiget af hensyn til at sikre, at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse.


Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at klageadgangen til Konkurrenceankenævnet skal være udnyttet, før Forsyningssekretariatets afgørelser om fastsættelse af et prisloft efter § 6 og dispensation fra prisloftet efter § 7, eller afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk. 2, kan indbringes for domstolene.


Til § 30

Med bestemmelsen sanktioneres overtrædelse af lovforslagets centrale bestemmelser med bødestraf. Endvidere foreslås der mulighed for, at bekendtgørelser udstedt i medfør af loven kan indeholde strafbestemmelser. Muligheden for at fastsætte strafbestemmelser i bekendtgørelser forventes bl.a. udnyttet til at strafbelægge vandselskabers udøvelse af andre aktiviteter end vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteter eller tilknyttede aktiviteter omfattet af regler udstedt i medfør af § 18 og også et vandselskabs manglende overholdelse af pligten til at opstille et program for intern overvågning i medfør af § 19, stk. 7.


Det foreslås, at juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.


Til § 31

Loven foreslås at træde i kraft 1. juli 2009, jf. stk. 1.


En række bestemmelser foreslås dog først at træde i kraft 1. januar 2010, jf. stk. 2.


Lovforslagets § 4, stk. 1, fastsætter en pligt for vandselskaber omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, til at registrere og indberette oplysninger om vandselskabets miljø-, service-, drifts- og økonomiske forhold til Forsyningssekretariatet til brug for den resultatorienterede benchmarking. Det foreslås, at bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2010, således at registreringen og indberetningen af oplysningerne første gang foretages for 2010. De vandselskaber, der ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, kan således også først med virkning fra 2010 frivilligt tilmelde sig den resultatorienterede benchmarking efter § 4, stk. 1.


Det foreslås, at lovforslagets § 5 vedrørende procesorienteret benchmarking træder i kraft samtidig med lovforslagets § 4, det vil sige 1. januar 2010.


Endvidere foreslås det, at § 15, stk. 1, 1. pkt., hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform, skal træde i kraft 1. januar 2010. Herved sikres kommunerne tid til at overdrage de vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder, der ved lovens ikrafttræden indgår i den kommunale forvaltning, til kommunalt ejede anparts- eller aktieselskaber eller andre, inden kravet om udskillelse af kommunal forsyningsvirksomhed i § 15, stk. 1, træder i kraft.


§ 18, stk. 1, indeholder et krav om, at tilknyttede aktiviteter, hvis indtægter overstiger 2 mio. kr., skal udøves i selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Som konsekvens af ikrafttrædelsestidspunktet af § 15, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at kravet om udskillelse af tilknyttede aktiviteter også først træder i kraft 1. januar 2010.


Til § 32

Med bestemmelsen foreslås, at kommuners deltagelse i eksisterende aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, der er organiserede som kommunale fællesskaber efter § 60 i den kommunale styrelseslov, eksempelvis Spildevandscenter Avedøre og Lynettefællesskabet I/S, kan fortsætte i deres eksisterende organisering. Det er alene kravet om organisering i anparts- eller aktieselskabsform, jf. § 15, stk. 1, eksisterende kommunale fællesskaber ikke er omfattet af. De kommunale fællesskaber er omfattet af lovforslagets øvrige bestemmelser, f.eks. om prisloft og benchmarking, på lige fod med de øvrige forsyningsvirksomheder og vandselskaber, der er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.


Kommunale fællesskaber vil fortsat være omfattet af den generelle regulering af offentlige myndigheder og af den kommunale styrelseslov, herunder kravet om, at statsforvaltningen skal godkende selskabets vedtægter.


Til § 33

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at kommunen under visse betingelser i forbindelse med salg af en kommunal vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed kan sælge fast ejendom uden forudgående offentligt udbud. Bestemmelsen indebærer en fravigelse af den almindelige regel i den kommunale styrelseslovs § 68, hvorefter salg af en kommunal ejendom som udgangspunkt forudsætter et offentligt udbud.


Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 15, hvorefter kommuners deltagelse i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, kun må drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Bestemmelsen i § 15, stk. 1, indebærer, at aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning ikke må være en del af den kommunale forvaltning, jf. dog § 15, stk. 2 og § 32.


I § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, som er udstedt med hjemmel i § 68 i den kommunale styrelseslov, er det fastsat, at den kommunale tilsynsmyndighed kan meddele samtykke til, at offentligt udbud kan undlades, hvor der foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud. Det er en forudsætning for meddelelse af samtykke, at ejendommen sælges til markedsprisen, medmindre den skrevne eller uskrevne lovgivning giver mulighed for, at kommunen ved varetagelsen af en saglig, kommunal interesse kan sælge ejendommen til en pris, der er lavere end markedsprisen. En fritagelse for offentligt udbud forudsætter efter bekendtgørelsen endvidere, at tilbudsgiveren har en sådan særlig tilknytning eller interesse i netop den pågældende ejendom, at det vil være ubetænkeligt at afskære andre potentielle tilbudsgivere fra at komme i betragtning. Det kan for eksempel være salg i forbindelse med salg af en kommunal virksomhed med henblik på videreførelse af en kommunal virksomhed i selskabsform, hvor den faste ejendom er en integreret del af virksomheden og særligt indrettet til driften af virksomheden. Det omfatter endvidere salg af en ejendom sammen med elforsyningsvirksomhed til et af kommunen ejet selskab som følge af reglerne i lov om elforsyning om, at elforsyningsvirksomheden alene vil kunne udøves i selskaber med begrænset ansvar, jf. afsnit 5.4.4) og 5.4.5) i vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.


Nærværende lovforslag indebærer dels, at kommuner er forpligtet til at sælge deres vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder eller at organisere aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i anparts- eller aktieselskaber, dels, at salg af omkring 150 kommunale vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder og de dertil tilknyttede faste ejendomme skal ske senest den 30 juni 2010. På den baggrund og under hensyn til formålet med regler om offentligt udbud findes det såvel hensigtsmæssigt som ubetænkeligt at skabe en generel mulighed for, at salg i den omhandlede situation kan ske uden samtykke til at undlade offentligt udbud. Herved er tillige lagt vægt på, at både kommunerne og tilsynsmyndighederne derved undgår en administrativ merbelastning i forbindelse med udarbejdelse henholdsvis behandling af ansøgninger om samtykke til undladelse af offentligt udbud.


Bestemmelsen omfatter kun salg i forbindelse med videreførelse af den kommunale virksomhed i anparts- eller aktieselskaber, jf. § 15, stk. 1.


I lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er det forudsat, at en vand- eller spildevandsforsyning kan overdrages vederlagsfrit til forbrugerne. Ved kommunens overdragelse til forbrugerne gælder derfor § 2, stk. 2, nr. 5, i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme, hvorefter offentligt udbud kan undlades ved salg til institutioner m.v., som kommunen lovligt kan yde støtte til. Det følger således af gældende ret, at en kommune kan undlade offentligt udbud i forbindelse med en vederlagsfri overdragelse af forsyningsvirksomheden til forbrugerne.


Andre former for salg, for eksempel til private selskaber, er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 33 og er heller ikke undtaget fra offentligt udbud efter andre bestemmelser. Sådant salg forudsætter derfor enten forudgående offentligt udbud eller tilsynsmyndighedens samtykke til at undlade offentligt udbud, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.


Det er alene de ejendomme, der udgør en integreret del af forsyningsvirksomheden, der efter den foreslåede bestemmelse i § 33 kan undtages fra udbud. Omfattet af bestemmelsen er herefter bl.a. en vandværksgrund eller en spildevandsanlægsgrund med tilhørende bygninger og indretninger. Andre ejendomme, f.eks. administrationsbygninger, som ikke er beliggende på en vand- eller spildevandsgrund, er derimod ikke omfattet af bestemmelsen.


Det er endvidere, når der bortses fra overdragelse til forbrugerne, jf. ovenfor, en betingelse, at salg sker til markedspris.


Det er en betingelse for, at reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme ikke gælder, at salget finder sted senest 30. juni 2010. Det betyder bl.a., at hvis kommuner efter denne dato ønsker at sælge et vandselskab, der er organiseret som kommunalt fællesskab, jf. § 60 i den kommunale styrelseslov, til et aktie- eller anpartsselskab, gælder de almindelige regler om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.


Af overgangsbestemmelsen i § 17 i samtidig fremsatte samlelovforslag følger det, at tinglysningsafgiften, ved kommuners overdragelse af fast ejendom til et af kommunen helt eller delvist ejet aktie- eller anpartsselskab, som sker som led i gennemførelsen af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, beregnes efter tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, såfremt ejerskiftet er tinglyst senest den 31. december 2010.


Til § 34

I forbindelse med overdragelser til de ved lovforslaget nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af de forskellige dele af den hidtil i kommunen drevne forsyningsvirksomhed, bevarer de i kommunen ved de pågældende forsyningsvirksomheder tjenestegørende tjenestemænd deres ansættelsesforhold til kommunen, idet de samtidig forpligtes til at gøre tjeneste i et eller flere af de vandselskaber, der fortsætter forsyningsaktiviteterne.


Vandselskaberne skal ifølge de foreslåede bestemmelser tilbyde de pågældende tjenestemænd ansættelse. I de tilfælde, hvor ansættelsestilbuddet ikke accepteres, udbetaler kommunen fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pension til de pågældende, dog med refusion fra vandselskaberne efter aftale med mellem kommunen og vandselskaberne. Der er således i disse tilfælde tale om en udlånsordning.


Ordningen svarer i princippet til personalemæssige bestemmelser i tidligere gennemført lovgivning om omdannelse af statsvirksomheder og kommunalt ejede virksomheder til aktieselskaber f.eks. lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik og elforsyningsloven. Det er herved forudsat, at det ikke indebærer forflyttelse, hvis tjenestemænd tilpligtes til at forrette tjeneste i et privatretligt selskab, der fortsætter den hidtil i offentligt regi drevne forsyning, og som ejes helt eller delvist af den, der hidtil har drevet virksomheden. For kommunale tjenestemænd i overordnede chefstillinger vil en forpligtigelse til at gøre tjeneste i et udskilt selskab kunne rejse spørgsmålet om forflyttelse. I bekræftende fald vil en overgang til tjeneste i selskabet selvsagt kun kunne ske ved kommunens individuelle aftale med vedkommende. Det samme vil være tilfældet, hvis der ved ansættelsesforholdet er etableret en aftale, hvorefter den ansatte vil kunne modsætte sig en gennemførelse af en ændring af den foreslåede art.


Bestemmelsen indebærer derfor, at de pågældende tjenestemænd ikke vil have krav på ventepenge/rådighedsløn eller pension som følge af de nyetablerede selskabers overtagelse af dele af den kommunale forsyning. De pågældende tjenestemænd er forpligtet til at gøre tjeneste i selskaberne.


Accept af det ansættelsestilbud, der forudsættes fremsat, vil indebære, at de pågældende herefter med de for kommunalt ansatte tjenestemænd gældende regler bringer deres ansættelse som tjenestemænd til ophør og indtræder i ansættelsesforhold til pågældende selskab.


Indtil et ansættelsesforhold måtte være accepteret og tjenestemandsansættelsen bragt til ophør, eller hvis ansættelsesforholdet ikke accepteres, opretholder de pågældende tjenestemænd deres ansættelsesforhold til kommunen, og kommunen betaler i tiden fra vandselskabernes overtagelse af det pågældende personale fortsat løn m.v. og afholder udgifter til pensioner til de pågældende i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.


Der træffes aftale mellem kommunen og vandselskaberne om vandselskabernes refusion fra overtagelsestidspunktet af udgifter til løn og eventuelle senere opståede udgifter til rådighedsløn/ventepenge til de omhandlede tjenestemænd samt indbetalinger af løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, som optjenes i tiden fra overtagelsen og fremefter.


I tidligere gennemført lovgivning om omdannelse af statsvirksomheder eller kommunalt ejede virksomheder til aktieselskaber har det været forudsat, at en efterfølgende reduktion af statens eller kommunernes ejerandele i pågældende selskaber kan indebære, at der foreligger således ændrede ansættelsesforhold, som tjenestemændene ikke er pligtige at tåle. Disse principper forudsættes også at være gældende i relation til den kommunale selskabsdannelse, der er nødvendiggjort af nærværende lovforslag.


Loven om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder i øvrigt anvendelse ved de af lovforslaget nødvendiggjorte selskabsdannelser.


Til § 35

Den foreslåede bestemmelse er en overgangsbestemmelse, der vedrører kommunens stiftelse af et vandselskab i aktie- eller anpartsselskabsform. Efter lovforslagets § 15, stk. 1, jf. § 32, kan kommuner med virkning fra den 1. januar 2010 kun udøve aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning, hvis aktiviteterne udøves i et selskab, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform.


Bestemmelsen vedrører den gæld, som en kommune på tidspunktet for stiftelsen af selskabet måtte have til den vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som indtil da er blevet drevet som en del af den kommunale forvaltning.


Efter de generelle regler i aktie- og anpartsselskabsloven kan en fordring på en stifter ikke indskydes eller overtages. Det fremgår således af aktieselskabslovens § 6, stk. 2, 3. pkt., at fordringer på stiftere eller aktietegnere ikke kan indskydes eller overdrages, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Tilsvarende fremgår det af anpartsselskabslovens § 7, stk. 1, 3. pkt., at fordringer på stiftere ikke kan indskydes eller overtages, uanset om fordringerne er sikret ved pant. Disse bestemmelser medfører således bl.a., at hvis kommunen er stifter eller tegner aktier i selskabet, så kan tilgodehavendet på kommunen ikke indskydes i selskabet som led i stiftelsen. Som ved aktionærlån gælder der den modifikation, at kreditforhold opstået i forbindelse med ordinære erhvervsmæssige transaktioner kan overdrages til selskabet.


Den foreslåede bestemmelse i § 35 er en lex specialis bestemmelse, der fraviger de ovenfor nævnte regler i aktie- og anpartsselskabsloven for så vidt angår vand- og spildevandsforsyningsvirksomheder.


Bestemmelsen i § 35 foreslår, at fordringer, som en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed har på den kommune, som virksomheden er en del af, kan indskydes i eller overdrages til et selskab omfattet af § 15, stk. 1, hvis kommunen med virkning fra den 1. januar 2010 tegner aktier eller anparter i eller stifter et selskab omfattet af § 15, stk. 1. Bestemmelsen sikrer, at kommunerne ikke nødvendigvis skal indfri fordringerne inden den 1. januar 2010, og er således en afvigelse fra selskabslovenes forbud mod indskud af fordringer ved stiftelse af aktie- og anpartsselskaber. Bestemmelsen medfører endvidere en afvigelse fra aktie- og anpartselskabslovenes forbud imod lån til henholdsvis aktionærer og anpartshavere i aktieselskabslovens § 115 samt anpartsselskabslovens § 49.


Bestemmelsen i § 35 er opbygget således, at stk. 1 angår aktieselskaber, mens bestemmelsen i stk. 2 angår anpartsselskaber.


Efter stk. 3 skal fordringerne være fuldstændig afviklet inden den 1. januar 2020. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om afviklingen af disse fordringer jf. § 15, stk. 4.


Fordringer som kommunen har på en vand- eller spildevandsforsyningsvirksomhed, som indtil stiftelsen af et aktie- eller anpartsselskab er en del af den kommunale forvaltning, reguleres ikke af den foreslåede bestemmelse. Ministeren kan med hjemmel i § 15, stk. 4, fastsætte regler om afvikling af sådanne mellemværender. Der henvises til bemærkningerne til § 15, stk. 4.


Til § 36

Bestemmelsen foreskriver lovens territoriale anvendelsesområde. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.