• 0

L 149 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

(Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv, ændring af must carry-reglerne, opkrævning af licens m.v.).

Af: Kulturminister Carina Christensen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 25-02-2009

Lovforslag som fremsat

20081_l149_som_fremsat (html)

L 149 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv, ændring af »must carry«-reglerne, opkrævning af licens m.v.).

Fremsat den 25. februar 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Forslag

til

lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv, ændring af »must carry«-reglerne, opkrævning af licens m.v.)

§ 1

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, som ændret ved § 21 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 6 i lov nr. 1404 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 6 affattes således:

 »§ 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg.«

2. Efter § 7 indsættes:

 »§ 7 a. Styrelsen for Bibliotek og Medier fører tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6. Styrelsen for Bibliotek og Medier kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6. Afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

3.§ 8, stk. 1, affattes således:

»IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forskrifter udstedt i medfør af § 7. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af forskrifter udstedt i medfør af § 7.«


4. I § 9 ændres »§ 7« til: »§ 8«.

5.§ 38 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Kulturministeren kan i forbindelse med udstedelse af tilladelsen fastsætte nærmere vilkår for public service-programvirksomheden m.v., herunder i hvilket omfang virksomheden helt eller delvist kan finansieres ved abonnementsbetaling.«

6.§ 43 affattes således:

 »§ 43. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud, jf. § 92 a, til ikke-kommercielle lokale radiostationer og ikke-kommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1 og 2.«

7.§ 45, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden og varigheden af tilladelser. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om sendesamvirker.«

8.§ 45, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed og midlertidig programvirksomhed.«

9. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2 . Kulturministeren kan dog fastsætte nærmere regler om, at udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt i henhold til § 3, stk. 4, forudsætter tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1 og 2.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.


10. I § 69 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »rykkergebyrer m.v.« til: »gebyrer m.v.«.

11.§ 69 a, stk. 2, 5. pkt., affattes således:

»Renter samt rykkergebyrer fastsættes efter bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v.«


12.§ 69 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.


13. Efter § 69 a indsættes:

 »§ 69 b. I forbindelse med opkrævning af licens kan DR udøve licenskontrol i forhold til husstande og virksomheder mv., herunder gennem husstands- og virksomhedsbesøg m.v.

Stk. 2. Licensinspektører ansat af DR kan i forbindelse med kontrol som angivet i stk. 1 tilmelde en husstand eller virksomhed m.v. som licenspligtig, hvis det konstateres, at husstanden eller virksomheden m.v. er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.

Stk. 3. Hvis husstanden eller virksomheden m.v. over for DR dokumenterer, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat, kan husstanden eller virksomheden m.v. ikke tilmeldes som licenspligtig efter stk. 2.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol- og tilmeldingsvirksomhed, jf. stk. 1-3.«

14.§ 70, stk. 1, affattes således:

»Det påhviler indehaveren eller brugeren af et apparat, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester eller radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, at give DR meddelelse om besiddelsen af apparatet. Virksomheder, der til forbrugere sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål. Nærmere regler herom fastsættes af kulturministeren.«


15.Overskriften til kapitel 11 affattes således:

»Reklamer og sponsorering af programmer samt indgåelse af partnerskaber«


16.Overskriften til § 79 affattes således:

»Sponsorering af programmer og indgåelse af partnerskaber«


17. I § 81 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.«

18. I § 85 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2 . Kulturministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, at programindhold og programsætning ikke må påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed, jf. § 81, stk. 2.«

19.§ 93, stk. 1, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 3-10.


20.§ 93, stk. 1, nr. 8 , der bliver nr. 7, affattes således:

»7) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 70, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt i medfør af § 70, stk. 1, 3. pkt.«

21. I § 93, stk. 2, indsættes efter »udstedes efter«: »§ 6,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, 2, 3, 19 og 21 træder i kraft den 1. november 2009.

Stk. 3. Tilskud i henhold til tilsagn afgivet af Radio- og tv-nævnet før lovens ikrafttræden kan fortsat udbetales.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

     
1.
Indledning
 
1.1.
Mediepolitisk aftale for 2007-2010
 
1.2.
Tillægsaftale til Mediepolitisk aftale for 2007-2010
  
1.2.1.
Abonnementsbetaling for TV 2
  
1.2.2.
Licensordningen
 
1.3.
»Must carry«-forpligtelserne
 
1.4.
Ny lokal-tv-ordning for ikke kommercielt tv
2.
Hovedpunkter i lovforslaget
 
2.1.
»Must carry«
  
2.1.1.
Gældende ret
  
2.1.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
   
2.1.2.1.
»Must carry«-forpligtelserne på tv-området
   
2.1.2.2.
»Must carry«-forpligtelserne på radioområdet
   
2.1.2.3.
Bemyndigelse til kulturministeren
   
2.1.2.4.
Tilsynet med overholdelsen af »must carry«-forpligtelserne
 
2.2.
Abonnementsbetaling for TV 2
  
2.2.1.
Gældende ret
  
2.2.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
 
2.3.
Ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv
  
2.3.1.
Gældende ret
   
2.3.1.1.
Tilladelse til og registrering af programvirksomhed
   
2.3.1.2.
Tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer
  
2.3.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
   
2.3.2.1.
Tilladelse til programvirksomhed
   
2.3.2.2.
Landsdækkende og regionale sendebånd
   
2.3.2.3.
Landsdækkende og lokal-baseret ikke-kommerciel programvirksomhed
   
2.3.2.4.
Prioriteringsprincipper ved fordeling af sendetid
   
2.3.2.5.
Sendesamvirke
   
2.3.2.6.
Midlertidige tilladelser uden forudgående udbud
   
2.3.2.7.
Udnyttelse af ledig sendetid
   
2.3.2.8.
Reklamer
   
2.3.2.9.
Ændring af tilskudsordningen
 
2.4.
Licensordningen
  
2.4.1.
Gældende ret
  
2.4.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
   
2.4.2.1.
Månedlig betaling af licens
   
2.4.2.2.
Licensinspektørernes virksomhed
   
2.4.2.3.
Samlede konsekvenser for licensprovenuet
 
2.5.
Indgåelse af partnerskaber
  
2.5.1.
Gældende ret
  
2.5.2.
Kulturministeriets overvejelser og forslag
3.
De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
De administrative konsekvenser for borgere
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer
9.
Sammenfattende skema


1. Indledning

1.1. Mediepolitisk aftale for 2007-2010

I forbindelse med ophør af analog udsendelse af tv fra de jordbaserede sendere den 1. november 2009 er der behov for at foretage en række ændringer af radio- og fjernsynsloven. Ændringerne skal ske i forlængelse af den aftale for mediepolitikken for perioden 2007-2010, som regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. juni 2006, og som blev gennemført i radio- og fjernsynsloven i 2006, jf. lov nr. 1559 af 20. december 2006 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje (gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) og det efterfølgende beslutningspapir af 11. juni 2007 om retningslinier for udbud af digitalt tv m.v., som partierne bag den mediepolitiske aftale for 2007-2010 har tiltrådt som opfølgning på aftalen.


Det fremgår af medieaftalen for 2007-2010 og beslutningspapiret, at digitalt tv i Danmark skal udbygges ved, at der som supplement til DR's og TV 2/DANMARK A/S's nuværende digitale udsendelse af public service-programmer etableres en jordbaseret digital tv-platform, som drives af en operatør (gatekeeper). Radio- og tv-nævnet har på baggrund af en skønhedskonkurrence udpeget Boxer TV A/S som gatekeeper og i den forbindelse den 4. april 2008 udstedt tilladelse til Boxer A/S til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af fire landsdækkende digitale tv-sendemuligheder (MUX) - nærmere bestemt MUX 3 - 6. Tilladelsen, der er udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 2, gælder fra den 4. april 2008 til 3. april 2020. Boxer TV A/S er forpligtet til at distribuere et mangfoldigt programudbud med bl.a. regionale nyhedsudsendelser, en nabolandskanal, underholdning, musik, sport, nyheder samt populærvidenskab.


Af det ovennævnte beslutningspapir fremgår, at ud over de fire MUX, som Boxer TV A/S råder over, er der afsat to digitale MUX (MUX 1 og MUX 2) til udsendelse af public service-tv, ikke-kommercielt lokal-tv mv. MUX 1 distribueres af det af DR og TV 2/DANMARK A/S etablerede interessentskab I/S DIGI-TV, som herudover - når udsendelse af analogt tv ophører den 1. november 2009 - skal distribuere MUX 2. Det fremgår videre af beslutningspapiret, at der er truffet politisk beslutning om, at kapaciteten i MUX 1 skal anvendes til udsendelse af DR1, DR2, TV 2 samt tegnsprogstolkede nyheder i tidsrummet 17-20. Udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder skal sendes i tidsrummet 20-21. Resten af sendetiden, dvs. tidsrummet 21-17, er øremærket til ikke-kommercielt lokal-tv. Endvidere fremgår det af beslutningspapiret, at Radio- og tv-nævnet tager stilling til, hvilke ikke-kommercielle lokal-tv-stationer, der skal kunne sende via MUX 1. Herudover fremgår, at kapaciteten i MUX 2 skal anvendes til udsendelse af DR's nye børne-/historiekanal, en parlaments-tv-kanal samt yderligere DR-kanaler, alternativt udsendelse af DR-indhold i HDTV-kvalitet m.v. Hvilke yderligere DR-kanaler og/eller tekniske forbedringer, der bliver tale om, besluttes i ordførerkredsen.


Der er efterfølgende i kredsen af partier bag den mediepolitiske aftale for 2007-2010 truffet beslutning om, at der af den øremærkede sendetid til ikke-kommercielt tv i MUX 1 i tidsrummet 21-17 - forinden en fordeling af sendetiden til ikke-kommercielt tv - skal afsættes sendetid til de regionale TV 2-virksomheder til brug for evt. dobbeltdækning af de regionale TV 2-programmer i de grænseområder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den 1. januar 2007.


1.2. Tillægsaftale til mediepolitisk aftale for 2007-2010

Ved tillægsaftale af 9. januar 2009 til mediepolitisk aftale for 2007-2010 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og nye DR-initiativer m.v. indgået af partierne bag den mediepolitiske aftale er det bl.a. bestemt, at TV 2/DANMARK A/S fra 1. januar 2012 skal have adgang til at opkræve betaling for hovedkanalen TV 2. Herudover indgår det i tillægsaftalen, at der skal gives husstande mulighed for månedlig betaling af licens, og at grundlaget for licensinspektørernes virksomhed nærmere skal beskrives i loven. Endvidere tilføres DR - inden for rammerne af den eksisterende licensordning - 65 mio.kr til nye initiativer, hvoraf 35 mio.kr. skal anvendes til etablering af en HDTV-kanal i MUX 2 ved udgangen af 2009.


1.2.1. Abonnementsbetaling for TV 2

Som følge af en akut likviditetskrise blev TV 2/DANMARK A/S den 4. juli 2008 stillet en statslig lånefacilitet til rådighed. Lånefaciliteten blev i medfør af regelsættet for rednings- og omstruktureringsstøtte til genopretning af kriseramte virksomheder godkendt af EU-Kommissionen den 4. august 2008. Som følge heraf skulle staten som ejer af TV 2/DANMARK A/S derfor aflevere en likviditetsplan eller en omstruktureringsplan for selskabet til Kommissionen senest den 4. februar 2009 - med mindre selskabet inden da havde tilbagebetalt lånet.


Tillægsaftalen til medieaftalen udgør det politiske grundlag for udarbejdelse af en omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK A/S.


Ifølge aftalen får TV 2/DANMARK fra 1. januar 2012 adgang til at opkræve betaling for hovedkanalen TV 2 efter en model, hvorefter husstande, som i øvrigt abonnerer på betalings-tv-pakker, betaler for TV 2, medens husstande, som - ud over free-to-air-kanaler såsom DR1 og DR 2 - alene ønsker at modtage TV 2, får adgang hertil uden at skulle betale for kanalen. Adgangen til at opkræve abonnementsbetaling skal ifølge tillægsaftalen indarbejdes i radio- og fjernsynsloven i indeværende folketingssamling.


1.2.2. Licensordningen

Ved den mediepolitiske aftale for 2007-2010 blev fjernsynslicensen erstattet af en medielicens. I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev det besluttet, at den nye licensordning skulle evalueres efter to år - blandt andet med henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet. Evalueringen blev imidlertid, efter ønske fra de mediepolitiske ordførere for partierne bag medieaftalen, fremskyndet til foråret 2008. I den forbindelse foreslog DR en række ændringer til radio- og fjernsynslovens kapitel 10 om licens.


På baggrund af den gennemførte midtvejsevaluering af medielicensordningen er det ved tillægsaftalen til medieaftalen i medieaftalekredsen besluttet at foretage følgende ændringer af licensordningen:


- Der gives husstande mulighed for månedlig betaling af licens, såfremt betaling finder sted via PBS. Omkostningerne hertil afholdes af de pågældende licensbetalere.

- Grundlaget for licensinspektørernes virksomhed skal nærmere beskrives i loven.



Det forudsættes i tillægsaftalen, at der i foråret 2009 gennemføres ændring af radio- og fjernsynsloven og licensbekendtgørelsen, således at de nye regler kan træde i kraft senest den 1. juni 2009.


Ændringerne af licensordningen har til formål at reducere antallet af husstande og virksomheder m.v., der enten ikke betaler licens eller betaler ukorrekt licens og dermed øge licensprovenuet.


1.3. »Must carry«-forpligtelserne

Partierne bag medieaftalen har i lyset af den planlagte udvidelse af DR's kanaludbud med nye digitale tv-kanaler efter den 1. november 2009 og den generelle teknologiske udvikling på medieområdet - særlig konvergensudviklingen - drøftet behovet for en tilpasning af de såkaldte »must carry«-forpligtelser, hvorefter ejere af fællesantenneanlæg skal fordele en række programmer i anlægget, til den aktuelle situation. På baggrund af disse drøftelser foreslås indført en ny regulering af »must carry«-forpligtelserne.


1.4. Ny lokal-tv-ordning for ikke kommercielt tv

Styrelsen for Bibliotek og Medier har på baggrund af medieaftalen og beslutningspapiret om retningslinier for udbud af digitalt tv m.v. udarbejdet et oplæg med forslag til retningslinier for den fremtidige fordeling af sendetiden til ikke-kommercielt tv i MUX 1 samt til en revideret tilskudsordning, der er tilpasset den nye sendestruktur. Der har i sommeren 2008 været gennemført en offentlig høring vedrørende Styrelsens oplæg. På baggrund af drøftelserne i medieordførerkredsen om oplægget og den høring, der har været gennemført over oplægget, foreslås følgende for så vidt angår udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 mv. samt tilskudsordningen:


- Der indføres en sondring mellem landsdækkende ikke-kommercielt tv og lokal-baseret ikke-kommercielt tv.

- Kompetencen til at fastsætte fordelingen af sendetid mellem landsdækkende ikke-kommercielt tv og lokal-baseret ikke-kommercielt tv tillægges Radio- og tv-nævnet.

- Ikke-kommercielt tv udsendes i regionale områder svarende til TV 2-regionerne samt i et landsdækkende sendebånd.

- Radio- og tv-nævnet udbyder sendetiden i såvel de otte regionale områder som det landsdækkende sendebånd og fordeler sendetiden med henblik på at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.

- Når nævnet ved uddeling af tilladelser søger at sikre en samlet programvirksomhed af alsidig karakter, prioriteres tv produceret til lokalområdet højest, dernæst egenproduceret lokal-tv i øvrigt, mens indkøbt tv i øvrigt har lavest prioritet.

- Ved fordeling af tilskud til ikke-kommercielt tv gælder samme prioriteringsprincipper som ovenfor for så vidt angår fordeling af programtilladelser.

- Tilskud til kabelfødt lokal-tv afskaffes.

- De særlige puljer til studenter-radio- og -tv, højskoleradio og -tv samt lokalradio og lokal-tv for handicappede afskaffes.

- Reglerne for ydelse af tilskud til lokalradio forbliver uændret.



Lovforslaget tilsigter at gennemføre de ændringer af radio- og fjernsynsloven, som følger af de ovenfor foreslåede ændringer om en ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv, abonnementsbetaling for TV 2, af licensordningen samt drøftelserne i medieaftalekredsen om en ny regulering af »must carry«-forpligtelserne. Herudover indeholder lovforslaget en regulering af radio- og tv foretagenders indgåelse af kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden, som tidligere er besluttet i aftalekredsen.


2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. »Must carry«

2.1.1. Gældende ret

Ejere af fællesantenneanlæg er ifølge radio- og fjernsynslovens § 6 forpligtet til i anlægget at fordele en række public service-programmer. Disse forpligtelser benævnes almindeligvis »must carry«- forpligtelserne og har udgangspunkt i et kulturpolitisk begrundet ønske om at sikre hele Danmarks befolkning adgang til de danske public service-programmer.


Lovens § 6, stk. 1, bestemmer, at ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder som led i deres public service-programvirksomhed, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal. DR's børne- og historiekanal er ikke omfattet af »must carry«-forpligtelserne, jf. lovens § 6, stk. 2. Digitale radioprogrammer fra DR skal i henhold til lovens § 6, stk. 3, alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.


Efter lovens § 6, stk. 4, kan kulturministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang den femte FM-radiokanal skal fordeles i fællesantenneanlæg. I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 2. maj 2006 om Radio- og tv-nævnets udbud af den femte, jordbaserede FM-radiokanal er det i medfør af denne bemyndigelsesbestemmelse fastsat, at den femte, jordbaserede FM-radiokanal alene skal fordeles i fællesantenneanlæg i dele af landet, og at fordelingsforpligtelsen ikke omfatter programmer, som af tilladelseshaveren udsendes ved hjælp af DAB.


Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker, skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af »must carry«-forpligtelserne, jf. lovens § 6, stk. 5. Endvidere skal der være mulighed for alene at købe en pakke, som enten kun indeholder »must carry«-programmerne, eller som alene indeholder »must carry«-programmerne og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer kun udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.


»Must carry«-forpligtelserne i loven er fastsat i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet). Ifølge direktivet må medlemslandene kun pålægge »must carry«-forpligtelser, hvis det er nødvendigt for at opfylde klart definerede målsætninger i almenhedens interesse. Forpligtelserne skal desuden stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparente.


Efter lovens § 7 kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. Efter lovens § 8 fører IT- og Telestyrelsen tilsyn med overholdelse af »must carry«-forpligtelserne i lovens § 6 og de ovennævnte forskrifter udstedt i medfør af lovens § 7. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af »must-carry«-forpligtelserne og de udstedte forskrifter efter § 7. Afgørelser vedrørende »must«-carry-forpligtelserne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af lovens § 7 kan indbringes for Teleklagenævnet. Efter lovens § 93, stk. 1, nr. 3) straffes den, der overtræder lovens § 6, med bøde.


Tilsynet med »must carry«- forpligtelserne ligger af historiske årsager hos IT- og Telestyrelsen. Fællesantenneområdet var tidligere omfattet af en teknisk regulering, hvorefter der blandt andet blev stillet tekniske krav til fællesantenneanlæggene. Den tekniske regulering, som krævede faglige kompetencer repræsenteret i IT- og Telestyrelsen, blev ophævet i 1997.


2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

På baggrund af drøftelserne i kredsen af partier bag medieaftalen 2007-2010 om at indføre en ny regulering af »must carry«-forpligtelserne foreslås det at præcisere »must carry«-forpligtelserne på tv-området til alene at omfatte public service-hovedkanalerne samt at afskaffe forpligtelserne på radioområdet. Det foreslås endvidere at ændre reguleringsformen af »must carry«-forpligtelserne, der som nævnt i dag reguleres direkte i radio- og fjernsynslovens § 6, således at disse fremover reguleres i bekendtgørelsesform. Tilsynet med fællesantenneanlæggenes overholdelse af »must carry«-forpligtelserne skal fremover varetages af Styrelsen for Bibliotek og Medier.


2.1.2.1. »Must carry«-forpligtelserne på tv-området

Med den gældende formulering af radio- og fjernsynslovens § 6, stk. 1, er alle public service-kanalerne - nuværende såvel som kommende - automatisk omfattet af »must carry«-forpligtelserne, med mindre loven eksplicit undtager konkrete kanaler herfra. En sådan undtagelse findes som nævnt for DR's børne- og historiekanal i lovens § 6, stk. 2, som dermed konkurrerer på lige vilkår med kanaler som Disney og History Channel. Derimod findes en tilsvarende undtagelse ikke for DR's digitale nyhedskanal DR Update, som indtil 31. oktober 2009 udsendes via de digitale sendemuligheder på MUX 1 uden for det tidsrum, hvor der sendes tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser. DR Update stilles således bedre i konkurrencen om seere af nyhedsudsendelser end f.eks. TV 2 News.


Det foreslås derfor fremover præciseret, at »must carry«-forpligtelserne alene skal omfatte public service-hovedkanalerne (DR1, DR2 og TV 2, inkl. de regionale TV 2- udsendelser og tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2 samt synstolkede udsendelser fra DR), idet TV 2's status som »must carry«-kanal dog ophæves, når adgangen til abonnementsbetaling udnyttes fra 1. januar 2012, jf. tillægsaftalen af 9. januar 2009 til mediepolitisk aftale for 2007-2010. Dermed vil der blive skabt mere lige konkurrence blandt kommende, nicheorienterede DR-kanaler og tilsvarende kanaler udsendt af kommercielle foretagender.


Forslaget aktualiseres særligt af, at DR som nævnt i overensstemmelse med den mediepolitiske aftale for 2007- 2010 får rådighed over kapacitet med henblik på udsendelse af nye digitale tv-kanaler efter november 2009. Det fremgår af det ovennævnte beslutningspapir af 11. juni 2007 om retningslinier for udbud af digitalt tv, at ordførerkredsen bag medieaftalen træffer beslutning om, hvilke yderligere DR-kanaler og/eller tekniske forbedringer, der bliver tale om. Der er i ordførerkredsen indtil videre truffet beslutning om, at den kombinerede digitale børne- og historiekanal skal opsplittes i to nye selvstændige kanaler i form af en børnekanal og en kanal med historie, kultur og musikprogrammer, og at DR ved udgangen af 2009 endvidere etablerer en HDTV-kanal i MUX 2 (jf. tillægsaftalen).


Som nævnt fremgår det af Europa-Parlamentets og Rådets forsyningspligtdirektiv, at medlemslandene kun må pålægge »must carry«-forpligtelser, hvis det er nødvendigt for at opfylde klart definerede målsætninger i almenhedens interesse. Hensynet til forsyningspligtdirektivet var hovedbegrundelsen for at undtage DR's børne- og historiekanal fra »must carry«-forpligtelserne, jf. afsnit 2.2.3 i de almindelige bemærkninger om »must carry«-forpligtelserne i forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om leje af 8. november 2006 (L 64). Af samme årsag bør de nye digitale DR-kanaler ikke automatisk have »must carry«-status, som loven foreskriver i dag, idet disse kanaler er nicheorienterede.


Et yderligere hensyn, der taler for at afgrænse »must carry«-forpligtelserne til public service-hovedkanalerne, er ulige konkurrence mellem forskellige udbyder-platforme. Af den gældende lovbestemmelse fremgår, at det alene er ejere af fællesantenneanlæg og andre kabel-anlæg, som er omfattet af forpligtelserne. Ejere af satellit-platforme som Canal Digital og Viasat er ikke. Dette skyldes blandt andet, at de omtalte foretagender ikke er underlagt dansk radio- og fjernsynslovgivning, og at den forpligtelse, ejere af fællesantenneanlæg har til at fordele en række public service programmer som følge af »must carry«-bestemmelsen, ikke gælder tilsvarende på satellit-området. Det kan stille ejere af fællesantenneanlæg dårligere i en konkurrencesituation, da de alt andet lige har mindre fleksibilitet med hensyn til at vælge hvilke kanaler, de ønsker at fordele i anlægget.


2.1.2.2. »Must carry«- forpligtelserne på radioområdet

Med den nuværende regulering er alle DR's radiokanaler, herunder den fjerde FM-radiokanal, som nævnt omfattet af »must carry«-forpligtelserne, mens den femte FM-radiokanal alene skal fordeles i fællesantenneanlæg i dele af landet. Endvidere skal digitale radioprogrammer fra DR alene fordeles, såfremt der også fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.


Det er som nævnt alene fællesantenneanlæg, som er omfattet af »must carry«-forpligtelserne. Reglerne har således kun betydning for den del af lytterne, som programforsynes gennem fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg (ca. 60 procent). Forpligtelserne er uden betydning for de lyttere, som udelukkende modtager signalerne trådløst »fra luften« - enten fra jordbaserede sendere eller fra satellit.


I dag finder en stor del af radiolytningen sted fra mobile modtagere, hvor signalet modtages trådløst eller over internettet, og hvor udbyderne således ikke er underlagt »must carry«-forpligtelser.


På denne baggrund foreslås det at afskaffe bestemmelserne om »must carry«- forpligtelserne på radioområdet, da disse således har en meget begrænset betydning i praksis - og i takt med den teknologiske udvikling, må ventes at få endnu mindre betydning i fremtiden.


2.1.2.3. Bemyndigelse til kulturministeren

Det foreslås, at kulturministeren fremover kan fastsætte nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg.


Det er efter Kulturministeriets opfattelse uhensigtsmæssigt at detailregulere et enkelt område som »must carry«-forpligtelserne direkte i loven. En sådan regulering betyder, at selv en mindre justering af reglerne - eksempelvis som følge af den hastige teknologiske udvikling, navnlig konvergensudviklingen - kræver en lovændring. Regulering i bekendtgørelsesform sikrer en højere grad af fleksibilitet.


Den gældende formulering af forpligtelserne, herunder henvisningerne til en række andre bestemmelser i loven, er ikke tilstrækkelig brugervenlig i forhold til hverken fællesantenneanlæg eller seerne, og har endvidere givet anledning til en række fortolkningsspørgsmål i praksis om forpligtelsernes omfang. Det er på denne baggrund hensigten eksplicit at anføre i den kommende bekendtgørelse, hvilke konkrete kanaler, der er omfattet af forpligtelserne.


Det er som nævnt hensigten at fastsætte i bekendtgørelsen, at det fremover alene er public service-kanalerne DR1, DR2 og TV 2's hovedkanal, inklusiv de regionale TV 2 udsendelser og tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2 samt synstolkede udsendelser fra DR, der skal være omfattet af »must carry«-forpligtelserne.


Udarbejdelse af den kommende bekendtgørelse vil i henhold til praksis ske efter drøftelser med de mediepolitiske ordførere for partierne bag medieaftalen. Det samme vil være tilfældet for så vidt angår efterfølgende ændringer af bekendtgørelsen, såfremt der findes en medieaftale på det pågældende tidspunkt.


2.1.2.4. Tilsynet med overholdelsen af »must carry«-forpligtelserne

Med den foreslåede ny bestemmelse i § 7 a overføres tilsynet med fællesantenneanlæggenes overholdelse af »must-carry«-forpligtelserne fra IT- og Telestyrelsen til Styrelsen for Bibliotek og Medier.


IT- og Telestyrelsen behandler i dag i praksis to typer sager i forbindelse med tilsynet af »must-carry«-bestemmelsen i lovens § 6. Det drejer sig om konkrete klager fra borgere tilsluttet et fællesantenneanlæg og skriftlig og telefonisk rådgivning vedrørende forståelsen af rækkevidden af »must carry«-forpligtelserne. Afgørelserne baseres på parternes udsagn, idet IT- og Telestyrelsen ikke har mulighed for at foretage egne undersøgelser af forholdene. Endvidere foretages der ikke i forbindelse med afgørelserne en teknisk eller telefaglig vurdering.


Da denne sagsbehandling ikke fordrer særlige tekniske eller telefaglige kompetencer, som IT- og Telestyrelsen kan bidrage med, vurderes det at være administrativt hensigtsmæssigt at samle såvel reguleringen af »must-carry«-forpligtelserne som tilsynet med overholdelsen af forpligtelserne under Kulturministeriet. Endvidere er hensynene bag lovens »must carry«-bestemmelse af kultur- og mediepolitisk- og til dels konkurrencemæssig karakter, hvorfor der er tale om hensyn, der ikke hører under IT- og Telestyrelsens kompetenceområde, men primært under Kulturministeriets ressort.


Forslaget om overførelse af tilsynet med fællesantenneanlæggenes overholdelse af »must-carry«-forpligtelserne fra IT- og Telestyrelsen til Styrelsen for Bibliotek og Medier berører ikke tilsynet med fællesantenneanlæggenes overholdelse af forskrifter om anvendelse af dekodere, jf. lovens §§ 7-9, som fortsat vil blive varetaget af IT- og Telestyrelsen.


2.2. Abonnementsbetaling for TV 2

2.2.1. Gældende ret

Radio- og fjernsynslovens kapitel 6 a fastsætter rammerne for TV 2/DANMARK A/S' public service-programvirksomhed.


I henhold til lovens § 38 a, stk. 1, kan kulturministeren meddele tilladelse til, at TV 2/DANMARK A/S udøver public service-programvirksomhed. Kulturministeren kan efter lovens § 38 a, stk. 2, i forbindelse med udstedelse af tilladelsen fastsætte nærmere vilkår for public service-programvirksomheden m.v.


Kulturministeren har i medfør af lovens § 38 a udstedt tilladelse af 17. december 2003 til TV 2/DANMARK A/S til at udøve public service-programvirksomhed på hovedkanalen TV 2. Tilladelsen er efterfølgende justeret ved et tillæg af 22. oktober 2007. Om finansiering af udsendelsesvirksomheden er det i tilladelsen bl.a. fastsat, at TV 2 primært finansieres af reklameindtægter, herunder indtægter forbundet med udsendelse af reklamer i tilknytning til de regionale udsendelser, og at TV 2 ikke kan finansieres ved abonnementsbetaling fra seerne.


2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

På baggrund af tillægsaftalen af 9. januar 2009 til medieaftalen for 2007-2010 foreslås det at ændre lovens § 38 a, så der ved en ændring af TV 2/DANMARK A/S' tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed i overensstemmelse med tillægsaftalen gives TV 2/DANMARK A/S adgang til at opkræve abonnementsbetaling for hovedkanalen TV 2 fra 1. januar 2012 med henblik på hel eller delvis finansiering af public service-programvirksomheden.


Adgangen til at opkræve betaling for kanalen skal ske efter en model, hvor husstande, som i øvrigt abonnerer på betalings-tv-pakker, betaler for TV 2, medens husstande, som - ud over free-to-air-kanaler såsom DR1 og DR 2 - alene ønsker at modtage TV 2, får adgang hertil uden at skulle betale for kanalen. Husstande, der modtager tv med antenne, vil således kunne få udleveret et »TV 2-alene-kort«, som giver mulighed for modtagelse af TV 2 uden betaling. TV 2-alene-kortet vil endvidere kunne stilles til rådighed for kabel-tv-anlæg og andre distributionsplatforme på den betingelse, at det alene benyttes til viderefordeling af TV 2 til husstande, der ikke abonnerer på betalings-tv-pakker. Ordningen vil således være platformsneutral. Endelig skal udgifterne til administration mv. af »TV 2-alenekort« afholdes af TV 2/DANMARK A/S.


2.3. Ny ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Tilladelse til og registrering af programvirksomhed

Radio- og fjernsynslovens kapitel 8 fastsætter rammerne for Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelse til og registrering af programvirksomhed foranstaltet af et radio- eller tv-foretagende, der hører under dansk myndighed.


I henhold til lovens § 45, stk. 1, kræver udøvelse af programvirksomhed - herunder lokal programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg - tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke programvirksomhed omfattet af lovens § 47 samt DR's, TV 2/DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed efter lovens § 12, 31 og 38a. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg - herunder lokal programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg -, jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder og kortbølgesendemuligheder, skal i stedet efter lovens § 47, stk. 1, lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.


Der er i medfør af lovens § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 338 af 19. april 2006 om programvirksomhed ved hjælp af satellit, kabel og kortbølgesendemuligheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2006, fastsat nærmere regler om registrering i henhold til lovens § 47, stk. 1.


Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder meddeles i henhold til lovens § 45, stk. 2, af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at § 45, stk. 2, i princippet omfatter såvel analog som digital programvirksomhed, jf. lov nr. 1404 af 21. december 2005 om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.).


Kulturministeren kan i henhold til lovens § 45, stk. 5, fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til § 45, stk. 2, og tilladelser i henhold til § 45, stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden, varigheden af tilladelser samt anvendelsen af lokal-tv-sendemulighederne i hovedstadsområdet. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.


Kulturministeren har blandt andet udnyttet denne bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. bekendtgørelse nr. 1627 af 13. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1328 af 27. november 2007. I bekendtgørelsen er fastsat nærmere regler for udøvelse af lokal programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg i henhold til tilladelser udstedt af Radio- og tv-nævnet, jf. lovens § 45, stk. 1, eller til lokal programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i henhold til registrering hos Radio- og tv-nævnet, jf. lovens § 47, stk. 1.


I medfør af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, udstedes tilladelser til lokal programvirksomhed almindeligvis ved offentligt udbud af ledige sendemuligheder. Tilladelserne fordeles ved skønhedskonkurrence, medmindre kulturministeren forud for et konkret udbud fastsætter, at udbuddet skal foregå ved auktion.


Af bekendtgørelsens § 8 fremgår, at der ved behandling af ansøgninger om tilladelse til lokal programvirksomhed skal søges sikret, at det enkelte lokale område får en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.


I henhold til bekendtgørelsens §§ 9 og 11 skal de lokale stationer i deres ansøgninger bl.a. beskrive programvirksomheden og sidenhen opfylde den. Hver station med tilladelse til programvirksomhed får krav på et bestemt antal sendetimer om ugen, jf. bekendtgørelsens § 12.


Af bekendtgørelsens § 12 fremgår endvidere, at tilladelsesindehavere, der har fået udstedt tilladelse til samme sendemulighed (frekvens) og hermed indgår i et sendesamvirke, der sender fra samme senderposition i henhold til én frekvenstilladelse, skal forhandle sig til rette om den tildelte minimumssendetids placering. Sendesamvirket fordeler evt. »øvrig« (ledig) sendetid mellem sine medlemmer, indtil evt. nye ansøgere får tildelt minimumssendetid. Den aftalte placering af såvel minimumssendetid som øvrig sendetid skal meddeles Radio- og tv-nævnet. Såfremt der ikke opnås enighed blandt tilladelsesindehaverne, fastlægger nævnet placeringen af den ugentlige sendetid. Hvis tilladelsesindehaverne ikke kan blive enige om de økonomiske vilkår m.v. for sendesamvirket, fastsættes disse af nævnet.


Ikke-kommercielt lokal-tv har indtil videre haft meget forskellige sendemuligheder i hovedstaden og provinsen. I København har man adgang til en hel kanal (kanal 23), hvor de 38 ikke-kommercielle tilladelser råder over 17 timer i døgnet, mens de tre kommercielle stationer råder over de resterende syv timer. I provinsen er der kun adgang til tre timers vinduer (kl. 9-12) på SBS-Net (39 steder) eller 14 timer (kl. 01-15) på DR 2´s sendere (17 steder).


2.3.1.2. Tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer

Efter lovens § 43 kan Radio- og tv-nævnet yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.


De gældende regler for tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer er fastsat i bestemmelserne i kapitel 6 i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.


Heraf fremgår, at Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til tilladelsesindehavere, som udøver lokal programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg eller til registrerede foretagender, som udøver lokal programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg. Nævnet yder alene tilskud til ikke-kommercielle stationer, dvs. stationer som ikke har reklameindtægter. Det er en forudsætning, at stationen har bred kontakt til lokalsamfundet.


Nævnet gennemfører en årlig ansøgningsrunde med henblik på ydelse af tilskud. Størrelsen af tilskud pr. time fastsættes på baggrund af rammen for den afsatte årlige bevilling til formålet og det samlede antal tilskudsberettigede timer for både radio og tv, jf. nedenfor.


Af den samlede bevilling på finansloven afsættes dog hvert år på forhånd 2 mio. kr. til en særlig pulje med henblik på støtte til studenterradio- og tv, højskoleradio og -tv samt lokalradio og lokal-tv for handicappede.


Tilskud ydes som driftstilskud og beregnes på grundlag af stationens selvstændige programvirksomhed.


En radiostation kan maksimalt opnå tilskud til 15 sendetimer pr. uge, idet genudsendelser ikke indgår i beregningsgrundlaget. En tv-station kan maksimalt opnå tilskud til 3 timer ugentligt, idet tilskud til én tv-time ved førstegangsudsendelse andrager samme beløb som 10 radiotimer.


Det fremgår endvidere af bestemmelserne, at der kan ydes tilskud til en tv-stations genudsendelser med op til fem gange det årlige antal timer for førstegangsudsendelser, idet tilskud til genudsendelse ydes med 25 pct. af tilskudsbeløbet til førstegangsudsendelser.


Co-produktioner med andre lokale radio- og tv-stationer medregnes ved opgørelsen af tilskudsberettigede timer proportionalt med stationens egen andel af finansieringen.


Stationer, der modtager driftstilskud fra nævnet, skal afgive årsregnskab for stationen efter nærmere regler, der fremgår af bekendtgørelsen.


2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Det foreslås på baggrund af drøftelserne i medieaftalekredsen om oplægget fra Styrelsen for Bibliotek og Medier om den fremtidige fordeling af sendetiden til ikke-kommercielt tv i MUX 1 og den efterfølgende offentlige høring vedrørende oplægget, at foretage en række ændringer i loven og regler udstedt i medfør af loven vedrørende Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelser til ikke-kommerciel programvirksomhed.


Det er hensigten at fastslå, at Radio- og tv-nævnet udbyder sendetiden til de ikke-kommercielle tv-stationer i MUX 1 i otte regionale områder svarende til de regionale TV 2-virksomheders områder og i et landsdækkkende sendebånd, og at nævnet på baggrund af de modtagne ansøgninger fordeler tilladelser til stationernes udsendelse ved skønhedskonkurrence. Det er i den forbindelse hensigten at fastslå, at der kan ydes tilskud til ikke-kommercielle tv-stationers udsendelse i såvel de regionale sendebånd som de landsdækkende sendebånd. Endelig er det hensigten, at den nærmere regulering af disse forhold skal ske i en bekendtgørelse, der delvist vil erstatte den gældende bekendtgørelse om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. herom nedenfor.


Endelig får gennemførelsen af den nye ordning vedrørende ikke-kommercielt tv i MUX 1 konsekvenser for I/S DIGI-TVs distributionstilladelse. Det er nødvendigt, at I/S DIGI-TV i overensstemmelse med den mediepolitiske aftale for 2007-2010 får pligt til at stille kapacitet til rådighed for udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 i tidsrummet kl. 21 til 17 på nærmere fastsatte vilkår, herunder vedrørende indretning af en fælles elektronisk programguide (EPG), som dækker MUX 1. Endvidere skal I/S DIGI-TV i forhold til denne kapacitet forpligtes til på nærmere fastsatte vilkår forlods at stille kapacitet til rådighed til de regionale TV 2-virksomheder til brug for evt. dobbeltdækning af de regionale TV 2-programmer i de grænseområder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den 1. januar 2007. Det vil samtidig i de relevante regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter blive fastsat, at den regionale TV 2-virksomhed har adgang til at disponere over sådan kapacitet med henblik på etablering af den nævnte eventuelle dobbeltdækning.


2.3.2.1. Tilladelse til programvirksomhed

Som nævnt er det hensigten, at Radio- og tv-nævnet - som i den gældende ordning for ikke-kommercielt ­tv - også skal udstede tilladelser til programvirksomhed udøvet af de ikke-kommercielle tv-stationer, der skal sende i MUX 1.


Således som loven i dag er indrettet, meddeles tilladelser til programvirksomheden ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder af Radio- og tv-nævnet efter udbud i medfør af lovens § 45, stk. 1 og 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder og kortbølgesendemuligheder, er dog ikke omfattet af tilladelseskravet, idet sådanne foretagender efter lovens § 47, stk. 1, alene skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.


Det foreslås, at § 47 suppleres med en bemyndigelsesbestemmelse, så kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder i medfør af § 45, stk. 1 og 2, også omfatter programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt efter lovens § 3, stk. 4.


Hermed vil kulturministeren kunne fastsætte regler om, at udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder skal ske på baggrund af en tilladelse til programvirksomheden fra Radio- og tv-nævnet - og ikke alene på baggrund af en registrering som ellers foreskrevet i lovens § 47, stk. 1.


Udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt i henhold til lovens § 3, stk. 2 - dvs. aktuelt til Boxer TV A/S - er således ikke omfattet af forslaget. Sådan programvirksomhed vil fortsat være omfattet af reglerne om registrering i lovens § 47, stk. 1.


Det er som nævnt hensigten, at den nærmere regulering af Radio- og tv-nævnets udbud af sendetiden til de ikke-kommercielle tv-stationer i MUX 1 og rammerne for udstedelse af tilladelser til programvirksomheden skal ske i en bekendtgørelse, der delvist vil erstatte den gældende bekendtgørelse om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. Det er i den forbindelse hensigten at benytte bemyndigelsen i lovens § 45, stk. 5, om adgangen til at fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til lovens § 45, stk. 2, og tilladelser i henhold til § 45, stk. 1.


Ansvaret for at overholde radio- og fjernsynsloven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af programtilladelser, skal som i dag påhvile tilladelsesindehaveren. Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med virksomheden og kan ved overtrædelser efter sædvanlig praksis advare samt inddrage tilladelsen midlertidigt eller permanent, jf. lovens § 42.


2.3.2.2. Landsdækkende og regionale sendebånd

Det er som nævnt hensigten at fastsætte i den kommende bekendtgørelse, at Radio- og tv-nævnet udbyder sendetiden til de ikke-kommercielle tv-stationer i otte regionale områder svarende til de regionale TV 2-virksomheders områder og i et landsdækkende sendebånd, og at nævnet på baggrund af de modtagne ansøgninger fordeler tilladelser til stationernes udsendelse ved skønhedskonkurrence.


Den foreslåede regionale opdeling skal ses på baggrund af, at det digitale sendenet er opbygget i overensstemmelse med de otte områder, der svarer til de regionale TV 2-virksomheder. Det vil teknisk være meget vanskeligt og dermed dyrt at sende ikke-kommercielt lokal-tv i mindre områder.


På baggrund af de foreslåede ændringer vil der ikke længere være behov for, at ministeren kan fastsætte særskilte regler for hovedstadsområdet. Derfor foreslås det, at adgangen i lovens § 45, stk. 5 til at fastsætte særlige regler om anvendelsen af lokal-tv-sendemulighederne i hovedstadsområdet udgår.


2.3.2.3. Landsdækkende og lokal-baseret ikke-kommerciel programvirksomhed

Ikke-kommercielt tv har fra den 1. november 2009 adgang til 20 timers sendetid i døgnet over hele landet (kl. 21-17), idet denne sendetid dog vil blive reduceret i et mindre omfang som følge af den kapacitet, der forlods skal stilles til rådighed til de regionale TV 2-virksomheder til brug for evt. dobbeltdækning af de regionale TV 2-programmer i de grænseområder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den 1. januar 2007. I forhold til i dag er det samlet set en stor udvidelse af sendetiden. Der er tale om en forøgelse på den enkelte sender fra 3 eller 14 daglige timer i provinsen og en udvidelse fra 17 til 20 timer i København.


Det fremgår af oplægget fra Styrelsen for Bibliotek og Medier om den fremtidige fordeling af sendetiden til ikke-kommercielt tv i MUX 1 m.v., at den udvidede sendetid over hele landet gør det oplagt at foretage en sondring mellem ikke-kommercielt tv, som primært er geografisk bestemt, og derfor skal sendes i (afgrænsede), regionale områder samt tv, som primært er interessebestemt og derfor har sit publikum spredt over hele landet. Det er hensigten, at de to typer tv skal have forskellig adgang til sendenettet. Interessebestemt ikke-kommercielt tv foreslås primært sendt landsdækkende og skal således have adgang til sendenettet i alle de otte regionale områder på samme tid, mens geografisk bestemt ikke-kommercielt tv - dvs. programvirksomhed rettet mod et lokalt eller regionalt område - som udgangspunkt kun udsendes i en enkelt region.


Denne sondring har været knyttet til forståelsen af begrebet »lokal-tv« i Danmark siden 1980'erne.»Lokal-tv« har haft den dobbelte betydning, der henviser til dels et geografisk, dels et interessebestemt fællesskab (jf. det engelske ord »community«). Af de gældende 165 programtilladelser til lokal-tv-stationer er omkring halvdelen af lokal, geografisk karakter, mens den anden halvdel er interessebestemte, dvs. bl.a. har religiøse og etniske målgrupper.


2.3.2.4. Prioriteringsprincipper ved fordeling af sendetid

Det er hensigten i den kommende bekendtgørelse at fastsætte, at Radio- og tv-nævnet tager stilling til fordeling af sendetiden mellem landsdækkende og lokal-baseret tv i MUX 1 på baggrund af de konkrete ansøgninger og eventuelt på baggrund af en høring.


Overgangen til fremover at sende i de otte regionale områder vil medføre, at (mere) lokalt forankret programindhold, f.eks. fra en enkelt by, fortsat kan få sendetid, men blot udsendes til hele regionen - som det meget ofte allerede sker i dag via sendere fra SBS-Net, som er koblet sammen med henblik på at dække større geografiske områder.


Det vil i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende bekendtgørelse blive overvejet at fastsætte, at nævnet forlods skal afsætte et nærmere fastsat antal timer til landsdækkende tv, idet det landsdækkende sendebånd dog maksimalt kan være på 3 timer pr. døgn.


Det anses for nødvendigt med en sådan regulering, idet det kan forventes, at der i enkelte regioner vil være mange kvalificerede ansøgere, som ønsker at udøve lokal eller regional programvirksomhed. Hvis der ikke forlods afsættes tid i samtlige regioner til landsdækkende tv, vil sendetiden i enkelte regioner muligvis kunne udfyldes alene med de ovennævnte tv-stationer med det resultat, at der ikke kan udstedes tilladelser til landsdækkende tv, dvs. tv, der dækker alle regioner.


Der er ikke noget til hinder for, at samme tv-foretagende søger og opnår tilladelse til at sende i flere regioner. I så fald vil der blive meddelt en tilladelse for hver regionalt område. Der er således ikke noget krav om, at tv-foretagendet er beliggende i det regionale område, hvor programvirksomheden udøves. Det afgørende ved nævnets prioritering i forbindelse med meddelelsen af tilladelse er således programfladen eller programprofilen, herunder omfanget af programmer rettet mod det lokale eller regionale område, og ikke tv-foretagendets hjemsted.


Det er generelt hensigten i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler i den kommende bekendtgørelse af tilrette ordningen således, at der opnås størst mulig fleksibilitet med henblik på at udnytte sendetiden så effektivt som muligt såvel i de enkelte regioner som på landsplan.


Ved tildeling af tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed skal Radio- og tv-nævnet i henhold til de gældende regler i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed søge at sikre det enkelte område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Nævnet har i sin praksis omkring opfyldelsen af denne forpligtelse lagt vægt på lokalt indhold, på målgrupper og på emne-spredning.


For så vidt angår de regionale sendebånd er det hensigten i prioriteringen fremover at prioritere programmer produceret til det lokale eller regionale område højest, dernæst egenproduktion fra andre regioner og lavest indkøbte øvrige programmer.


I det nationale sendebånd er det hensigten at tilstræbe alsidighed efter emner og målgrupper, og her prioriteres ligeledes egenproduktioner over indkøbt tv.


2.3.2.5. Sendesamvirke

Det er hensigten i den kommende bekendtgørelse at fastsætte, at de tv-foretagender, der har tilladelse til programvirksomhed i henholdsvis det regionale og det nationale sendebånd, skal oprette et sendesamvirke, som det også er tilfældet i dag. Samvirket skal sørge for den tekniske udsendelse af programfladen, dvs. levere signalet til I/S DIGI-TV. Desuden er det hensigten, at samvirket på grundlag af Radio- og tv-nævnets ovennævnte prioriteringer skal fastlægge udsendelsernes placering indenfor den tildelte sendetid. Nævnet skal påse, at det sker, og kan enighed ikke opnås, skal nævnet afgøre sagen.


2.3.2.6. Midlertidige tilladelser uden forudgående udbud

Radio- og tv-nævnet har hidtil haft en praksis, hvorefter nævnet på radioområdet har udstedt midlertidige tilladelser til programvirksomhed uden forudgående udbud på særlige sendemuligheder - eksempelvis til festivaler eller lignende begivenheder - som er blevet stillet til rådighed med henblik på udstedelse af sådanne midlertidige tilladelser. De midlertidige tilladelser har været af så kortvarig karakter - med typisk en tilladelsesperiode på under 14 dage -, at et forudgående udbud ikke har været anset som nødvendig.


Med overgangen til udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 må der forventes en stigende interesse for at udnytte den omfattende sendetid på sendemulighederne for ikke-kommercielt lokal-tv. Sådan interesse må også forventes for en del af de interessenter, som hidtil har ansøgt om midlertidige radio-tilladelser, bl.a. fordi udnyttelsen af en tilladelse ikke vil kræve en egen sender.


På denne baggrund foreslås det, at det i lovens § 45, stk. 6, præciseres, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Radio- og tv-nævnet kan udstede tilladelser til midlertidig programvirksomhed uden forudgående udbud. Det er hensigten, at bemyndigelsen anvendes til i den kommende bekendtgørelse at fastsætte regler om, at nævnet kan udstede sådanne midlertidige tilladelser til såvel radio og tv - og for tv på både den regionale og landsdækkende sendeflade -, idet tilladelserne vil være kortvarige (dvs. ikke over en måned).


2.3.2.7. Udnyttelse af ledig sendetid

Det er som ovenfor nævnt hensigten, at sendesamvirket skal fastlægge placeringen af den minimumssendetid, der af Radio- og tv-nævnet er tildelt de enkelte tilladelseshavere. Når sendesamvirket har gjort dette, vil der i en række regionale områder sandsynligvis været et antal ledige sendetimer - såkaldt »øvrig sendetid« - mellem kl. 21 og 17. Omfanget heraf i de forskellige regionale områder vil afhænge af antallet af tilladelser og deres minimumssendetid.


Efter gældende regler fordeler sendesamvirket evt. øvrig (ledig) sendetid mellem sine medlemmer, indtil evt. nye ansøgere får tildelt minimumssendetid. I den nye, digitale situation er der imidlertid behov for mere fleksible ordninger, allerede fordi der indgår et sendebånd til landsdækkende tv.


Der kan være flere ønsker om at udnytte øvrig sendetid, for eksempel genudsendelser - navnlig af egenproduktion - fra tilladelseshaverne i det pågældende regionale område, udsendelser - navnlig af egenproduktion - fra tilladelseshavere i andre regioner, udsendelser fra den regionale TV 2-virksomhed i det pågældende regionale område og udsendelser fra indehavere af midlertidige tilladelser, jf. ovenfor om Radio- og tv-nævnets mulighed for udstedelse af sådanne tilladelser.


Det foreslås, at der med henblik på udnyttelse af evt. ledig sendetid som hidtil gives adgang for sendesamvirket, som har placeret minimumssendetiden, til også at disponere over den øvrige sendetid. Herudover foreslås det som en nyskabelse, at der i den nye digitale situation i sendesamvirket også gives en afgrænset kreds af andre parter end de tilladelseshavere, der har fået udstedt tilladelse til samme sendemulighed, adgang til at opnå del i den ledige sendetid og at deltage i beslutningen herom. Et sådant udvidet sendesamvirke til fordeling af øvrig sendetid i en region kan på denne baggrund bestå af: 1) Tilladelseshaverne i det pågældende regionale område, 2) tilladelseshavere fra andre regioner, der har anmeldt interesse for sendetid til sendesamvirket, 3) tilladelseshavere, som af Radio- og tv-nævnet har fået meddelt en midlertidig tilladelse, og 4) den regionale TV 2-virksomhed i det pågældende område. De regionale TV 2-virksomheders udøvelse af programvirksomhed i evt. ledig sendetid kræver ikke særskilt tilladelse, idet virksomhederne i medfør af lovens § 1, stk. 1, har ret til at udøve programvirksomhed.


I forbindelse med den nye udvidede rolle for sendesamvirket foreslås det, at ministerens adgang til at fastsætte regler om sendesamvirker kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven. I overensstemmelse hermed fastsættes det i den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 5, at ministeren kan fastsætte regler om sendesamvirker og deres virksomhed.


Det er hensigten at benytte den foreslåede bemyndigelse til i den kommende bekendtgørelse at fastsætte regler om mulighederne for etablering af et udvidet sendesamvirke og fordeling af sendetid. Der forventes i den forbindelse i bekendtgørelsen bl.a. fastsat regler om ansøgninger om tildeling af øvrig sendetid og varigheden af tildelt øvrig sendetid. Sendesamvirket skal være forpligtet til at holde Radio- og tv-nævnet informeret om hvilke foretagender, der sender i hvilke timer. Nævnet skal i tilfælde af uenighed i sendesamvirket fastsætte sendetidsfordelingen og placeringen.


De regionale TV 2-virksomheder forventes i den nye ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv at blive de ikke-kommercielle tv-stationers tekniske indgang til I/S DIGI-TV's sendenet. Sendesamvirkerne kan i den forbindelse aftale et evt. samarbejde med den relevante regionale TV 2-virksomhed om afvikling og styring af såkaldt »continuity« på hele programfladen. I det omfang, et sådant samarbejde udvikles er der mulighed for, at den regionale TV 2-virksomhed tiltræder sendesamvirket med særlige, begrænsede rettigheder. Den regionale TV 2-virksomhed vil således ikke blive inddraget i sendesamvirkets hovedopgave i form af placering af den tildelte minimumssendetid på fladen.


2.3.2.8. Reklamer

Eftersom Radio- og tv-nævnet skal udstede tilladelser til ikke-kommercielle tv-stationer i MUX 1, er det endelig hensigten, at ministeren i den kommende bekendtgørelse - parallelt med det nuværende forbud i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed mod reklamer i de ikke-kommercielle stationers programvirksomhed - fastsætter, at der ikke må indgå reklamer i den programvirksomhed, som nævnet meddeler tilladelser til i MUX 1.


2.3.2.9. Ændring af tilskudsordningen

Det er som nævnt hensigten i forbindelse med den foreslåede ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 at fastsætte, at der kan ydes tilskud til ikke-kommercielle tv-stationers udsendelse i såvel de regionale sendebånd som de landsdækkende sendebånd.


Det er videre hensigten at fastsætte, at kompetencen til at fastsætte fordelingen af den samlede bevilling til støtte af ikke-kommerciel lokal-radio- og tv mellem radio og tv tildeles Radio- og tv-nævnet.


På denne baggrund foreslås, at bestemmelsen i lovens § 43 om tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer ændres til, at der kan ydes tilskud til ikke-kommercielle lokale radiostationer og til ikke-kommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet, jf. § 45, stk. 2. Hermed vil Radio- og tv-nævnet fortsat kunne yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radiostationer samt til de ikke-kommercielle tv-stationer, herunder landsdækkende, der skal distribueres i MUX 1. Derimod vil det ikke længere være muligt at yde tilskud til lokal programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg (kabelfødt lokal-tv).


Det er hensigten, at den nærmere regulering af tilskudsordningen skal ske i en bekendtgørelse, der delvist vil erstatte den gældende bekendtgørelse om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed. I den forbindelse vil de særlige puljer til studenter-radio- og -tv, højskoleradio og -tv samt lokalradio og lokal-tv for handicappede blive afskaffet. Der vil ikke ske ændringer i reglerne for ydelse af tilskud til lokalradio.


Det foreslås som nævnt, at fordelingen af tilskud til ikke-kommerciel fjernsynsvirksomhed i MUX 1 følger samme prioriteringsprincipper som for Radio- og tv-nævnets fordeling af programtilladelserne til denne virksomhed - dvs., at tv produceret til det lokale eller regionale område prioriteres højst, dernæst egenproduceret lokal- eller regional-tv i øvrigt, mens indkøbt tv i øvrigt har lavest prioritet.


Tilskud ydes i dag på grundlag af stationernes selvstændige programvirksomhed. Da der samtidigt er fri adgang til at sende de samme programmer på flere stationer enten samtidigt eller forskudt (såkaldt networking), dog uden at opnå tilskud mere end én gang, kræver tilskudsreglerne en afgrænsning til »selvstændig programvirksomhed«, der i praksis har vist sig vanskelig. Når den foreslåede nye ordning for udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 desuden tillægger egenproduktionen betydning ved prioriteringen af sendetiden, forekommer det hensigtsmæssigt også at indføre egenproduktion som det mest betydende i tilskudsordningen for ikke-kommercielt tv. Det er derfor hensigten i forbindelse med ydelse af tilskud at lægge vægt på »egenproduktion«, hvori efter omstændighederne kan indgå co- eller entrepriseproduktioner, i stedet for »selvstændig programvirksomhed«.


Det foreslås i fortsættelse heraf, at der - i lighed med beregningen af tilskud efter den gældende ordning - i den kommende bekendtgørelse fastsættes en fordelingsnøgle med vægtning af de sendte programmer. Ved beregningen vægtes egenproducerede udsendelser til eget område højst, herefter egenproduktion til andre områder, mens udsendelse af indkøbte programmer vægtes lavest. Genudsendelser indgår i beregningen med en lavere vægtning end førstegangsudsendelser, idet der også for genudsendelser differentieres mellem genudsendelse af egenproducerede udsendelser til eget område, der vægtes højst, herefter genudsendelse af egenproduktion fra andre områder og lavest genudsendelse af indkøbte programmer. Det foreslås, at der som i den gældende ordning maksimalt ydes tilskud til fem gange det årlige antal førstegangsudsendelser.


Det er ikke hensigten, at der skal skelnes mellem tilskud til programvirksomhed i regionale og landsdækkende sendebånd.


Den gældende regel om, at der kan gives tilskud til tv til max. 3 ugentlige timer foreslås opretholdt.


Tilskuddet skal som hidtil anvendes til stationens drift, herunder sendeudgifter og programproduktion.


2.4. Licensordningen

2.4.1. Gældende ret

Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 fastsætter rammerne for pålæggelse og betaling af licens.


Efter lovens § 69, stk. 1, skal der betales medielicens for apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden. For apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens.


Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål, jf. lovens § 69 a, stk. 1.


Kulturministeren har i medfør af lovens § 69 a, stk. 2, bl.a. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Efter lovens § 69 a, stk. 2, påløber der renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Renten beregnes i overensstemmelse med lov om renter ved forsinket betaling m.v. Rykkergebyrets størrelse er fastlagt i lovens § 69 a, stk. 3. Det fremgår heraf, at rykkergebyret højst kan udgøre 200 kr.


Det påhviler indehaveren af et licenspligtigt apparat at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet, jf. lovens § 70, stk. 1. Licenspligtige apparater er i denne forbindelse apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester eller radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, uanset om apparatet er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve m.v. jf. lovens § 69, stk. 1-2, og licensbekendtgørelsens § 1 og § 3, stk. 1.


Hvis tilmeldingspligten efter lovens § 70, stk. 1 ikke overholdes, kan DR opkræve en kontrolafgift, idet kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr, jf. lovens § 70, stk. 2.


I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 210 af 4. marts 2008 om licens (licensbekendtgørelsen) er der i medfør af radio- og fjernsynsloven fastsat uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og afmelding, medielicens og radiolicens for husstande, medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger m.v., betalingsfrister, licensnedsættelser og -fritagelser samt om oplysningspligt og bødebestemmelser m.v.


Det fremgår bl.a. af licensbekendtgørelsen, at licens - dvs. radiolicens og medielicens - opkræves af DR Licens i DR, jf. bekendtgørelsen § 1, stk. 1. Medie- og radiolicens opgøres og betales med en licens for en 6 måneders periode forud, og medielicens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger m.v. opgøres og betales med en licens årligt forud, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Endvidere fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 4, at betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om apparatet er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve, og at betalingspligten indtræder dagen efter, at det licenspligtige apparat er opstillet.


2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

I overenstemmelse med tillægsaftalen af 9. januar 2009 til Mediepolitisk aftale for 2007-2010 om ændringer og præciseringer af licensordningen som følge af midtvejsevalueringen af medielicensordningen foreslås, at der indføres 1) adgang for husstande til månedlig betaling af licens samt 2) en beskrivelse i loven af grundlaget for licensinspektørernes virksomhed.


Samtidig foreslås det, at det i loven præciseres, at ikke alene indehaveren, men også brugeren af et licenspligtigt apparat skal give DR meddelelse om besiddelsen af apparatet, jf. den gældende bestemmelse i lovens § 70, stk. 1, som alene pålægger indehaveren at give sådan meddelelse.


2.4.2.1. Månedlig betaling af licens

Forslaget om at give husstande mulighed for månedlig betaling af licens via PBS har til hensigt at lette betalingsmuligheden for lavindkomstgrupper såsom studerende og pensionister. Mange vil formentlig nemmere kunne overkomme licensbetalingen, såfremt den enkelte regnings størrelse er mere overkommelig end den halvårlige licensbetaling.


Licens for erhvervsvirksomheder, institutioner, foreninger m.v. og radiolicens vil ikke være omfattet af ordningen med månedlig betaling.


Det er hensigten, at de nærmere regler om betaling af licens via PBS fastsættes i licensbekendtgørelsen. Der skal i den forbindelse foretages en mindre præcisering i kulturministerens hjemmel i lovens § 69 a, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, betalingsfrister og opkrævning samt rykkergebyrer m.v., således at ministeren også får adgang til i licensbekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om gebyrer til PBS i forbindelse med overgang til månedsbetaling.


Udgiften for servicen med månedlig betaling via PBS skal afholdes af den enkelte licensbetaler. Den udgør for tiden 4,75 kr. pr. betaling.


Der vil endvidere i licensbekendtgørelsen kunne fastsættes regler om, at månedlig betaling af licens vil kunne ske via andre betalingsordninger end PBS, hvis sådanne ordninger i tilsvarende omfang kan opfylde de relevante, objektive krav, der må stilles til formidling af licensbetaling.


Ordningen med månedlig betaling vil alene være en mulighed for den enkelte licensbetaler. DR vil således ikke kunne stille krav om månedlig betaling. Såfremt en licensbetaler ikke tilkendegiver at ville benytte muligheden for månedsvis betaling, vil licensen som hidtil blive opkrævet halvårligt.


2.4.2.2. Licensinspektørernes virksomhed

Således som radio- og fjernsynsloven i dag er indrettet, opkræves medielicensen og radiolicensen af DR, jf. lovens § 69 a, stk. 1, og heri ligger en adgang for DR til at kontrollere den enkelte husstands og virksomheds m.v. licensforhold bl.a. ved husstands- og virksomhedsbesøg af DRs licensinspektører.


DR benytter en række kontrolforanstaltninger for at sikre, at licenspligten overholdes af husstande og virksomheder m.v., f.eks. telefonopkald til husstande eller virksomheder og udsendelse af informationsbreve. En væsentlig kontrolmulighed er endvidere at lade licensinspektører opsøge husstande og virksomheder m.v. for at kontrollere, om der forefindes licenspligtige apparater i husstanden eller virksomheden m.v.


Denne kontrol består i at kunne spørge til eller at konstatere besiddelse af licenspligtige apparater. Det foreslås, at denne adgang til at foretage kontrol af licenspligten hos husstande og virksomheder m.v. kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven. I overensstemmelse hermed fastsættes det i den foreslåede bestemmelse i § 69 b, stk. 1, som en generel hovedregel, at det er en del af DRs beføjelse i forbindelse med opkrævningen af licens at udføre licenskontrol.


Baggrunden herfor er blandt andet, at det har stor betydning for værdien af det kontrolarbejde, DRs inspektører udfører, at de kan henvise til en specifik lovbestemmelse, fordi mange spørger hertil.


Adgangen til at opsøge udvalgte husstande eller virksomheder strækker sig alene hen til husstandens dør. Licensinspektørerne vil således ikke kunne overskride dørtærskelen eller komme indenfor.


Den kontroladgang, som følger af den foreslåede § 69 b, stk. 1, svarer som nævnt til, hvad der i dag gælder med hensyn til kontrol af den enkelte husstands og virksomheds m.v. licensforhold.


Desuden foreslås i bestemmelsen i § 69 b, stk. 2, at licensinspektører ansat af DR i forbindelse med licenskontrol kan tilmelde en husstand eller virksomhed m.v. som licenspligtig, hvis det konstateres, at husstanden eller virksomheden m.v. er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat. Endvidere fastsættes i den foreslåede § 69 b, stk. 3, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke kan tilmeldes som licenspligtig efter § 69 b, stk. 2, hvis husstanden eller virksomheden m.v. over for DR dokumenterer, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.


Det er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede regel i § 69 b, stk. 2, om licenspligt ved konstatering af et licenspligtigt apparat, at licensinspektøren ved kontrolbesøget forholder sin konstatering af et licenspligtigt apparat for en myndig person i husstanden eller virksomheden m.v. ved direkte kontakt til denne person. Konstateringen af et licenspligtigt apparat kan enten ske ved, at licensinspektøren ved kontrolbesøget på forespørgsel får oplyst, at der er opstillet et licenspligtigt apparat i husstanden eller virksomheden m.v., eller ved at licensinspektøren ved besøget observerer et licenspligtigt apparat.


Observationen af et licenspligtigt apparat kan ske ved, at inspektøren observerer et apparat gennem vinduer synlige fra den offentligt tilgængelige adgangsvej til husstanden eller virksomheden m.v. eller fra indgangsdøren til ejendommen. Herudover kan et licenspligtigt apparat observeres ved, at licensinspektøren fra indgangsdøren til ejendommen kan høre tydelig lyd fra en udsendelse, hvis indhold og udsendelsestidspunkt efterfølgende kan verificeres.


Da det som nævnt er en forudsætning for anvendelsen af den foreslåede regel om licenspligt ved konstatering af et licenspligtigt apparat, at licensinspektøren ved kontrolbesøget forholder sin konstatering af det licenspligtige apparat direkte over for en myndig person i husstanden eller virksomheden m.v, foreligger der ikke en konstatering af et licenspligtigt apparat, hvis en licensinspektør i forbindelse med et kontrolbesøg ser et licenspligtigt apparat eller hører lyd fra et sådant uden at træffe nogen i husstanden eller virksomheden m.v.


Behovet for den foreslåede regel om licenspligt ved konstatering af et licenspligtigt apparat udspringer af de situationer, som ofte opstår i forbindelse med licensinspektørernes kontrolvirksomhed. Ikke sjældent mødes inspektørerne med indvendinger fra borgere om, at det apparat, der er tændt inde i stuen er til låns for den samme dag, er en gave, der skal afprøves, eller andre tilsvarende forklaringer.


Tilsvarende bliver DR Licens, efter at borgere har haft besøg af licensinspektører, ofte ringet op med tilsvarende forklaringer. Da DR ikke kan verificere forklaringerne, men må stole på de oplysninger, der afgives, bliver disse husstande ikke oprettet som licenspligtige.


DR har i denne forbindelse f.eks. konstateret, at der på Internettet findes dedikerede hjemmesider med vejledninger i, hvordan man kan unddrage sig licenspligt - bl.a. ved at komme med de nævnte forklaringer - f.eks. i et efterfølgende opkald til DR Licens.


2.4.2.3. Samlede konsekvenser for licensprovenuet

DR skønner, at en udtrykkelig angivelse af DRs adgang til at foretage licensinspektion og en adgang til at tilmelde husstande, virksomheder m.v. som licenspligtige, hvis der i forbindelse med licenskontrollen konstateres et licenspligtigt apparat, samt mulighed for månedlig betaling af licens via PBS, samlet vil medføre, at 17.100 vil tilmelde sig licensen.


DR forventer på denne baggrund, at det årlige nettomerprovenu vil udgøre ca. 24,4 mio. kr. i 2011 og frem, når de nye regler får fuld budgetmæssig virkning.


DR skønner, at det samlede nettomerprovenu for 2009 og 2010 vil udgøre ca. 14 mio. kr., idet der vil skulle afholdes engangsudgifter til etablering af nye, administrative systemer samt til en betydelig informationsindsats i forhold til indførelsen af de nye regler.


2.5. Indgåelse af partnerskaber

2.5.1. Gældende ret

Radio- og fjernsynslovens kapitel 11 og den af kulturministeren i medfør af loven udstedte bekendtgørelse nr. 1368 af 15. december 2005 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (reklamebekendtgørelsen) fastsætter regler om reklamer og sponsorering af programmer.


Efter lovens § 79 forstås ved sponsorering af programmer enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- og fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.


I henhold til lovens § 81 må indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.


Radio- og tv-foretagenders indgåelse af kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden, herunder radio- og tv-foretagenders indgåelse af partnerskaber med kommercielle aftaleparter, er ikke som sådan omfattet af reglerne i radio- og fjernsynsloven, herunder reglerne om sponsorering af programmer.


2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og forslag

Der har i praksis vist sig at være et behov for regulering af radio- og tv-foretagenders indgåelse af partnerskabsaftaler med kommercielle aftaleparter i forhold til sådanne parters eventuelle indflydelse på radio- og fjernsynsforetagenders ansvar og redaktionelle selvstændighed vedrørende programvirksomheden.


Som eksempel på sådanne partnerskabsaftaler kan nævnes TV 2 NEWS' indgåelse af partnerskaber med en række selskaber, som er omtalt i folketingsspørgsmål S 1346 af 6. december 2006, S 2018 og S 2019 af 16. januar 2007 samt kulturministerens besvarelse heraf. I svarene på spørgsmålene oplyste ministeren bl.a., at radio- og fjernsynsforetagenders, herunder TV 2 NEWS', indgåelse af partnerskaber vedrørende det overordnede forretningsmæssige grundlag ikke i sig selv kan anses for at være i strid med reglerne i radio- og fjernsynsloven.


Det har på denne baggrund været foreslået fastsat i radio- og fjernsynsloven, at radio- og fjernsynsforetagenders ansvar og redaktionelle selvstændighed vedrørende programvirksomheden ikke må påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden.


Det væsentligste element i de nævnte partnerskabsaftaler indgået af TV 2 NEWS er traditionel reklamering i reklameblokke samt på tekst-tv. De kommercielle parter, der indgås partnerskabsaftaler med, får i medfør af aftalerne eksklusivitet for så vidt angår reklamer på nyhedskanalen. Herudover indgår der i aftalerne samarbejde omkring eksponeringen i forbindelse med pressemateriale, nyhedsbrev m.v. samt i forbindelse med TV 2 NEWS' on-line-virksomhed og mobilportal. Endelig er der tale om såkaldt hospitality, d.v.s. deltagelse af TV 2-medarbejdere i partnernes arrangementer, som dog ikke må omfatte markedsføring af produkter eller tjenesteydelser.


De pågældende aftaler vedrører således ikke sponsorering af programmer eller kanaler. Aftalerne angår derimod primært det overordnede forretningsmæssige grundlag for radio- eller fjernsynsvirksomheden. Der vil således ikke være tale om et ubestemt tilskud til programvirksomheden, men om betaling for en kommerciel ydelse. Denne vil navnlig vedrøre udsendelse af reklame-spots samt eksponering af de involverede kommercielle aftaleparter i forbindelse med aktiviteter, som ikke nødvendigvis har noget med selve programvirksomheden at gøre. Da de gældende regler i radio- og fjernsynsloven alene tager sigte på sponsorering af konkrete programmer, er de pågældende aftaler ikke omfattet af lovens regler om sponsorering af programmer.


Det foreslås derfor fastsat, at programindhold og programsætning - i lighed med reglerne om sponsorering af programmer i lovens § 81 - ikke må påvirkes af selskaber m.v. med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.


Ved den foreslåede tilføjelse til radio- og fjernsynslovens § 81 sikres, at de selskaber m.v., der er indgået aftaler med, ikke får indflydelse på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed vedrørende programvirksomheden eller programlægningen.


Radio- og tv-nævnet fører tilsyn med overholdelse af lovens gældende § 81. For så vidt angår radio- og fjernsynsforetagender, der har fået tilladelse til at drive virksomhed i medfør af lovens § 45, samt foretagender, der er registreret i medfør af lovens § 47, kan nævnet træffe afgørelse om inddragelse eller indstilling af programvirksomheden ved tilfælde af grov overtrædelse eller ofte gentagne overtrædelser af bestemmelsen, jf. den gældende lovs § 50. Ligeledes kan kulturministeren efter indstilling fra Radio- og tv-nævnet ved tilfælde med tilsvarende overtrædelse af bestemmelsen træffe afgørelse om at inddrage TV 2/DANMARK A/S' programtilladelse, jf. lovens § 38 d.


Radio- og tv-foretagender, herunder TV 2/DANMARK A/S, kan desuden ved overtrædelse af bestemmelserne om sponsorering af programmer i reklamebekendtgørelsen - herunder reglen i lovens § 81, der tilsvarende indgår i bekendtgørelsen - ifalde bødestraf, jf. lovens §§ 85 og 93, stk. 2, samt bekendtgørelsens § 36.


Med henblik på, at kulturministeren i bekendtgørelsen tilsvarende kan fastsætte, at også overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 81 om kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden kan straffes med bøde, foreslås i loven indsat hjemmel til, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at programindhold og programsætning ikke må påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.


3. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for stat, kommuner eller regioner.


Der overføres ikke ressourcer til Kulturministeriet i forbindelse med den foreslåede overførsel af tilsynet med overholdelsen af »must carry«-forpligtelserne fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til Kulturministeriet, da udgifterne forbundet med tilsynet er marginale. Som følge af de noget mere komplekse retningslinjer for Radio- og tv-nævnets tildeling af programtilladelser og tilskud til ikke-kommercielt tv forventes arbejdet knyttet til Styrelsen for Bibliotek og Mediers sekretariatsbetjening af Radio- og tv-nævnet at blive forøget med et omfang svarende til 0,3 årsværk. Dette forventes dækket inden for styrelsens nuværende ramme.


Lovforslaget vil øge licensprovenuet. Der henvises til afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.


4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De kommende regler vedrørende »must carry«-forpligtelserne ventes at skabe mere lige konkurrence mellem ejere af fællesantenneanlæg og andre distributionsplatforme, idet ejere af fællesantenneanlæg får friere adgang til at bestemme, hvilke kanaler skal fordeles i anlægget. Ejere af fællesantenneanlæg kan således i højere grad sammensætte og prisfastsætte deres programpakker på baggrund af kundernes ønsker og behov og de gældende markedsvilkår, hvilket potentielt kan forbedre deres indtjeningsgrundlag.


Lovforslaget ventes også at skabe mere lige konkurrencevilkår mellem en række kommercielle tv-foretagender og DR. Det kan forbedre indtjeningsgrundlaget for de kommercielle tv-foretagender, som stilles bedre i konkurrencen om seere for så vidt angår den konkurrence, der er mellem de kommercielle foretagenders udbudte tv-kanaler og DR's nuværende og kommende nicheorienterede tv-kanaler, jf. afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger.


Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser af betydning.


5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne af betydning.


6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten

Forslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/ 22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.


8. Hørte myndigheder og organisationer

De hørte myndigheder og organisationer m.v. fremgår af bilag 4.


9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

 
Positive konsekvenser-/
mindreforbrug
Negative konsekvenser-/
merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
Ingen
Ingen af betydning
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Mere lige konkurrencevilkår
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for borgere
Ingen
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2002/ 22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1 (§ 6)


Det foreslås, at kulturministeren fremover bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg (»must carry«-forpligtelserne).


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.


Som omtalt i afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger er det hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at ejere af fællesantenneanlæg forpligtes til at fordele public service-kanalerne DR1, DR2 samt TV 2/DANMARK A/S' hovedkanal TV 2, inklusiv de regionale TV 2-udsendelser og tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2 samt synstolkede udsendelser fra DR, idet TV 2's status som »must carry«-kanal dog ophæves, når adgangen til abonnementsbetaling udnyttes fra 1. januar 2012, jf. tillægsaftalen af 9. januar 2009 til Mediepolitisk aftale for 2007-2010.


Det er videre hensigten i denne bekendtgørelse at videreføre bestemmelsen i den gældende lovs § 6, stk. 5, om adgang til en såkaldt »basispakke«, der indeholder programmerne omfattet af »must carry«-forpligtelserne, idet der dog kan være behov for at justere bestemmelsen i lyset af erfaringerne med den hidtidige administration heraf. I praksis har det været vanskeligt at afgøre, hvornår prisen for de programmer i »basispakken«, som ikke er »must carry«-programmer, alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken som fastsat i § 6, stk. 5. Det kan derfor overvejes at præcisere bestemmelsens ordlyd, så det tydeliggøres, hvornår prisen for evt. supplerende programmer i »basispakken« udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.


Til nr. 2 (§ 7)


Tilsynet med overholdelse af regler udstedt i medfør af lovens § 6 om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg skal varetages af Styrelsen for Bibliotek og Medier.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 3 (§ 8, stk. 1)


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.


Til nr. 4 (§ 9)


Der er tale om en ændring af redaktionel karaker.


Til nr. 5 (§ 38 a)


Det foreslås, at lovens § 38 a, stk. 2, suppleres med en bemyndigelse til kulturministeren til i TV 2/DANMARK A/S' tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed at fastsætte vilkår om i hvilket omfang public service-programvirksomheden helt eller delvist kan finansieres ved abonnementsbetaling. Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at give TV 2/DANMARK A/S adgang til at opkræve abonnementsbetaling for hovedkanalen TV 2 fra 1. januar 2012, jf. tillægsaftalen af 9. januar 2009 til Mediepolitisk aftale for 2007-2010.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 6 (§ 43)


Det foreslås i forbindelse med ophør af analog udsendelse af tv fra de jordbaserede sendere den 1. november 2009 at ændre bestemmelsen i lovens § 43 om tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer til, at der kan ydes tilskud til ikke-kommercielle lokale radiostationer og til ikke-kommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1 og 2.


Med forslaget omfatter § 43 fremover ydelse af tilskud til såvel udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 i et regionalt sendebånd som udsendelse af ikke-kommercielt tv i MUX 1 i et landsdækkende sendebånd, hvorfor det ikke længere er hensigtsmæssigt at anvende den nuværende betegnelse »lokale tv-stationer« i § 43.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 7 (§ 45, stk. 5)


Der er ikke længere behov for at fastsætte særlige regler om anvendelsen af lokal-tv-sendemulighederne i hovedstadsområdet. Det foreslås derfor, at bemyndigelsen hertil udgår af § 45, stk. 5.


Herudover foreslås, at ministerens adgang til at fastsætte regler om sendesamvirker og deres virksomhed kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 8 (§ 45, stk. 6)


Det foreslås, at § 45, stk. 6, suppleres med en yderligere bemyndigelse, så kulturministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelsen i lovens § 45, stk. 2, om at tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder skal meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud, kan fraviges i forbindelse med midlertidig programvirksomhed.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger


Til nr. 9 (§ 47, stk. 2)


Det foreslås, at § 47 suppleres med en bemyndigelsesbestemmelse, så kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder i medfør af § 45, stk. 1 og 2, også omfatter programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt efter lovens § 3, stk. 4.


Andre tv-foretagender, som skal sende digitalt tv ved hjælp af jordbaserede, digitale sendemuligheder, vil ikke være omfattet af tilladelseskravet, men skal alene lade sig registrere efter reglerne i lovens § 47, stk. 1.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger


Til nr. 10 (§ 69 a, stk. 2)


Det foreslås, at »rykkergebyrer« ændres til »gebyrer« i § 69 a, stk. 2, 1. pkt. Derved kan udtrykket dække såvel rykkergebyrer som gebyrer til PBS eller anden tilsvarende betalingsordning i forbindelse med overgang til månedsbetaling.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 11 (§ 69 a, stk. 2)


Det foreslås, at også fastsættelsen af rykkergebyret følger bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. på samme måde som fastsættelsen af renten for så vidt angår for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Baggrunden herfor er, at der efter Kulturministeriets opfattelse ikke er behov for særregler på dette område.


Til nr. 12 (§ 69 a, stk. 3)


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.


Til nr. 13 (§ 69 b)


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.


Det er hensigten, at de nærmere regler om DRs kontrol- og tilmeldingsvirksomhed, jf. beskrivelsen nedenfor, fastsættes i licensbekendtgørelsen. Derfor foreslås samtidig indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler herom, jf. bemærkningerne nedenfor om den foreslåede bestemmelses stk. 1-4.


Til stk. 1


Det foreslås, at DRs adgang til at foretage kontrol af husstandes og virksomheders m.v. licensforhold kommer til at fremgå udtrykkeligt af loven. I overensstemmelse hermed foreslås det i stk. 1 fastsat som en generel hovedregel, at DR i forbindelse med opkrævning af licens kan udøve licenskontrol i forhold til husstande og virksomheder m.v., herunder gennem husstands- og virksomhedsbesøg m.v.


Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden. Den kontroladgang, som følger af stk. 1, svarer som omtalt i afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger til, hvad der i dag gælder med hensyn til kontrol af den enkelte husstands og virksomheds mv. licensforhold.


Om bestemmelsens anvendelsesområde er det hensigten i licensbekendtgørelsen at præcisere, at adgangen til at opsøge udvalgte husstande eller virksomheder alene strækker sig hen til husstandens dør. Licensinspektørerne vil således ikke kunne overskride dørtærskelen eller komme indenfor.


Udvalgte husstande og virksomheder, hvortil adgang skal ske gennem en fællesopgang eller tilsvarende fællesarealer for en flerhed af husstande og virksomheder, vil ikke være undtaget fra bestemmelsen. Kontrolmuligheden omfatter også disse husstande og virksomheder. En licensinspektør har således adgang til at kunne betræde et fællesareal, f.eks. en kollegiegang eller en fælles opgang i en ejendom med flere lejligheder/værelser, med henblik på at kunne besøge udvalgte husstande og virksomheder.


Til stk. 2


I den foreslåede bestemmelse fastslås, at licensinspektører ansat af DR i forbindelse med licenskontrolbesøg hos husstande og virksomheder m.v. kan tilmelde en husstand eller virksomhed m.v. som licenspligtig, hvis det konstateres, at husstanden eller virksomheden m.v. er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.


Det er hensigten i licensbekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om hvornår, der foreligger en konstatering af et licenspligtigt apparat, jf. afsnit 2.4.2. i de almindelige bemærkninger.


Tilmeldingen af en husstand eller virksomhed m.v. som pligtig til at betale licens gælder indtil det positivt kan bevises, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til stk. 3.


Til stk. 3


Med forslaget fastsættes det, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke kan tilmeldes som licenspligtig efter den i stk. 2 foreslåede regel om licenspligt ved konstatering af et licenspligtigt apparat, hvis husstanden eller virksomheden m.v. over for DR dokumenterer, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat. Der kan eksempelvis være tale om, at en borger eller virksomhed m.v. reelt ikke er licenspligtig, f.eks. fordi der er tale om at afprøve et apparat, som skal foræres væk som gave. I sådanne sjældne tilfælde skal borgeren eller virksomheden m.v. fremskaffe dokumentation herfor til DR for ikke at blive tilmeldt som licenspligtig.


Det er hensigten i licensbekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om hvilke krav, der stilles til denne dokumentation. Det forventes således i bekendtgørelsen fastsat, at de pågældende borgere eller virksomheder inden for en nærmere angiven frist - eksempelvis 14 dage efter licensinspektørens konstatering af det licenspligtige apparat - skal forelægge DR skriftlig dokumentation for, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat for ikke at blive tilmeldt som licenspligtig. Denne dokumentation kan i det ovenfor nævnte tilfælde bestå i en skriftlig erklæring fra gavemodtager om modtagelse af gaven. Det forventes også fastsat, at DR kan anvende fortrykte erklæringer, som medbringes af DRs licensinspektører ved kontrolbesøg med henblik på borgeres og virksomheders udfyldelse og efterfølgende tilbagelevering til DR i relevante tilfælde. Endelig forventes fastsat, at endelig afgørelse om tilmelding af en husstand eller virksomhed m.v. som licenspligtig i disse tilfælde først træffes efter udløbet af fristen for forelæggelse af skriftlig dokumentation over for DR.


Til stk. 4


Det foreslås, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1-3 nævnte kontrol- og tilmeldingsvirksomhed. Det er hensigten i licensbekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om rammerne for DRs adgang til ved kontrolbesøg at opsøge udvalgte husstande eller virksomheder m.v. samt om den ovenfor i bemærkningerne til stk. 2 og 3 omtalte konstatering af et licenspligtigt apparat samt forelæggelse af dokumentation for DR for ikke at blive tilmeldt som licenspligtig. Der henvises til bemærkningerne til stk. 1-3 ovenfor.


Til nr. 14 (§ 70, stk. l )


Den foreslåede bestemmelse præciserer, at det ikke alene er indehaveren af et licenspligtigt apparat, forstået som ejeren af det licenspligtige apparat, men også en bruger af et licenspligtigt apparat, der skal give DR meddelelse om besiddelse af apparatet. En bruger er i denne forbindelse således en person, der f.eks. har lånt eller lejet et licenspligtigt apparat.


Herudover præciseres i overensstemmelse med lovens § 69, stk. 1 og 2, at der med licenspligtige apparater er tale om apparater, der kan modtage og gengive billed-programmer eller -tjenester eller radioprogrammer, der er udsendt til almenheden. I overensstemmelse hermed konsekvensrettes samtidig terminologien for de apparater, der er omtalt i forslagets stk. 1, 2. pkt. om virksomheders indberetningspligt.


Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.


Til nr. 15 (overskriften til kapitel 11)


Det foreslås at ændre overskriften fra »Reklamer og sponsorering af programmer« til »Reklamer og sponsorering af programmer samt indgåelse af partnerskaber«. Der henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 16 (overskriften til §§ 79-85 i kapitel 11)


Det foreslås at ændre overskriften fra »Sponsorering af programmer« til »Sponsorering af programmer og indgåelse af partnerskaber«. Der henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 17 (§ 81, stk. 2)


Med forslaget vil det fremover fremgå, at det ikke kun er sponsorer, der ikke må påvirke programindhold og programsætning, men at andre kommercielle parter, med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har indgået en kommerciel aftale i tilknytning til programvirksomheden, heller ikke må påvirke programindhold og programsætning på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 18 (§ 85, stk. 2)


Det foreslås, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at programindhold og programsætning ikke må påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.


Om baggrunden for og Kulturministeriets overvejelser i forhold til bestemmelsen henvises til afsnit 2.5.2. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 19 (§ 93, stk. 1)


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.


Til nr. 20 (§ 93, stk. 1)


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 14.


Til nr. 21 (§ 93, stk. 2)


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1.


Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2009, idet bestemmelserne om »must carry«-forpligtelserne dog først foreslås at træde i kraft den 1. november 2009.


Med lovens ikrafttræden den 1. juni 2009 vil det være muligt for Radio- og tv-nævnet at gennemføre udbud og fordeling af sendetiden til de ikke-kommercielle tv-stationer i MUX 1 inden ophør af analog udsendelse af tv fra de jordbaserede sendere den 1. november 2009.


Efter lovforslagets § 1, nr. 6, om ændring af regler om tilskud til ikke-kommercielle stationer er trådt i kraft den 1. juni 2009, vil der ikke længere kunne ydes tilskud til lokale radio- og tv-stationer, der udøver programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, ligesom det er hensigten at afskaffe de særlige puljer til studenter-radio- og -tv, højskoleradio og -tv samt lokalradio og lokal-tv for handicappede. Med den foreslåede overgangsbestemmelse i § 2, stk. 3, sikres, at tilskud dækkende tiden indtil 31. december 2009 fortsat kan udbetales i henhold til tilsagn afgivet af Radio- og tv-nævnet før de nye tilskudsreglers ikrafttræden den 1. juni 2009.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 338 af 11. april 2007, som ændret ved § 21 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 6 i lov nr. 1404 af 27. december 2008, foretages følgende ændringer:
   
§ 6. Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§ 12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3.
 
1.§ 6 affattes således:
»§ 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg.«
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke DR's børne- og historiekanal.
  
Stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.
  
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.
  
Stk. 5. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
  
1) skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 4, og
  
2) der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 4 nævnte programmer eller alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.
  
   
§ 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold:
  
1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
  
2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
  
3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
  
4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 7, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
  
   
  
2. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a. Styrelsen for Bibliotek og Medier fører tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6. Styrelsen for Bibliotek og Medier kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6. Afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
   
§ 8. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 6 og forskrifter udstedt i medfør af § 7. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 6 og forskrifter udstedt i medfør af § 7. Afgørelser vedrørende § 6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
 
3.§ 8, stk. 1, affattes således:
»IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forskrifter udstedt i medfør af § 7. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af forskrifter udstedt i medfør af § 7.«
Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
  
Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
  
   
§ 9. Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 7 kan indbringes for Teleklagenævnet.
 
4. I § 9 ændres »§ 7« til: »§ 8«.
   
Kapitel 6 a
  
TV 2/DANMARK A/S' public service-programvirksomhed
  
§ 38 a. Kulturministeren kan meddele tilladelse til, at TV 2/DANMARK A/S udøver public serviceprogramvirksomhed.TV 2/DANMARK A/S' public service-programvirksomhed skal udøves over for hele befolkningen efter de i § 10 nævnte principper.
  
Stk. 2. Kulturministeren kan i forbindelse med udstedelse af tilladelsen fastsætte nærmere vilkår for public service-programvirksomheden m.v. Det kan i den forbindelse fastsættes, at der skal betales koncessionsafgift for tilladelsen. Det kan endvidere fastsættes, at der skal aftales et bodssystem, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at de vilkår, programtilladelsen er meddelt på, tilsidesættes.
 
5.§ 38 a, stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Kulturministeren kan i forbindelse med udstedelse af tilladelsen fastsætte nærmere vilkår for public service-programvirksomheden m.v., herunder i hvilket omfang virksomheden helt eller delvist kan finansieres ved abonnementsbetaling.«
   
§ 43. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 92 a.
 
6.§ 43 affattes således:
»§ 43. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud, jf. § 92 a, til ikke-kommercielle lokale radiostationer og ikke-kommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1 og 2.«
   
Kapitel 8
  
Tilladelse til og registrering af programvirksomhed
  
§ 45. Udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af et radio- og tv-foretagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke programvirksomhed omfattet af § 47 samt DR's, TV 2/DANMARK A/S' og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed efter §§ 12, 31 og 38 a.
  
Stk. 2. Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud.
  
Stk. 3. Tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
  
Stk. 4. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
  
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden, varigheden af tilladelser samt anvendelsen af lokal-tv-sendemulighederne i hovedstadsområdet. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed.
 
7.§ 45, stk. 5, affattes således:
»Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden og varigheden af tilladelser. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om sendesamvirker.«
8.§ 45, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed og midlertidig programvirksomhed.«
   
§ 47. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder og kortbølgesendemuligheder, og som hører under dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.
  
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering i henhold til stk. 1.
 
9. I § 47 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Kulturministeren kan dog fastsætte nærmere regler om, at udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt i henhold til § 3, stk. 4, forudsætter tilladelse udstedt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1 og 2.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
   
§ 69 a. Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.
  
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af forsent betalt licens og andre skyldiebeløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter ved forsinket betaling m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
 
10. I § 69 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »rykkergebyrer m.v.« til: »gebyrer m.v.«.
 
 
 
11.§ 69 a, stk. 2, 5. pkt., affattes således:
»Renter samt rykkergebyrer fastsættes efter bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v.«
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af licens, jf. § 69.
 
12.§ 69 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 5. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR's afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.
  
   
  
13. Efter § 69 a indsættes:
  
»§ 69 b. I forbindelse med opkrævning af licens kan DR udøve licenskontrol i forhold til husstande og virksomheder mv., herunder gennem husstands- og virksomhedsbesøg m.v.
  
Stk. 2. Licensinspektører ansat af DR kan i forbindelse med kontrol som angivet i stk. 1 tilmelde en husstand eller virksomhed m.v. som licenspligtig, hvis det konstateres, at husstanden eller virksomheden m.v. er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.
  
Stk. 3. Hvis husstanden eller virksomheden m.v. over for DR dokumenterer, at husstanden eller virksomheden m.v. ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat, kan husstanden eller virksomheden m.v. ikke tilmeldes som licenspligtig efter stk. 2.
  
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol- og tilmeldingsvirksomhed, jf. stk. 1-3.«
   
§ 70. Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer, at give DR meddelelse om ihændehavelsen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
 
14.§ 70, stk. 1, affattes således:
»Det påhviler indehaveren eller brugeren af et apparat, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester eller radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, at give DR meddelelse om besiddelsen af apparatet. Virksomheder, der til forbrugere sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål. Nærmere regler herom fastsættes af kulturministeren.
   
Kapitel 11
 
15.Overskriften til kapitel 11 affattes således:
Reklamer og sponsorering af programmer
 
»Reklamer og sponsorering af programmer samt indgåelse af partnerskaber«
   
Sponsorering af programmer
 
16.Overskriften til § 79 affattes således:
»Sponsorering af programmer og indgåelse af partnerskaber«
   
§ 81. Indholdet og programsætningen af et sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.
  
   
  
17. I § 81 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.«
   
§ 85. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om sponsorering af programmer og om, hvordan programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.«
  
   
  
18. I § 85 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kulturministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, at programindhold og programsætning ikke må påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed, jf. § 81, stk. 2.«
   
Kapitel 13
  
Straffebestemmelser
  
§ 93. Med bøde straffes den, der
  
1) udøver programvirksomhed i strid med § 1,
  
2) distribuerer lyd- eller billedprogrammer i strid med § 3
  
3) overtræder § 6,
4) tilsidesætter anmodninger fremsat af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 39, stk. 3,
 
19.§ 93, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-11 bliver herefter nr. 3-10.
5) tilsidesætter en afgørelse i henhold til § 44,
  
6) undlader at lade sig registrere i overensstemmelse med § 47, stk. 1,
  
7) tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter § 42, nr. 5, eller § 50, stk. 2,
  
8) gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 70, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
9) overtræder § 70, stk. 1, 2. pkt.,
10) overtræder § 87 eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse eller
 
20.§ 93, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 7, affattes således:
»7) i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 70, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt i medfør af § 70, stk. 1, 3. pkt.«
11) overtræder § 90,stk. 2.
  
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 7, § 77, § 85, § 88 og § 90, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
 
21. I § 93, stk. 2, indsættes efter »udstedes efter«:»§ 6,«.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
  
   
  
§ 2
  
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009, jf. dog stk. 2.
  
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, 2, 3, 19 og 21 træder i kraft den 1. november 2009.
  
Stk. 3. Tilskud i henhold til tilsagn afgivet af Radio- og tv-nævnet før lovens ikrafttræden kan fortsat udbetales.


Bilag 2

TILLÆGSAFTALE TIL MEDIEAFTALEN FOR 2007-2010 OM OMSTRUKTURERINGSPLAN FOR TV 2/DANMARK OG NYE DR-INITIATIVER MV.

Omstrukturering af TV 2/DANMARK


Aftalepartierne er enige om, at den omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK, som regeringen senest den 4. februar 2009 skal fremsende til EU-Kommissionen, indebærer følgende ændringer af TV 2/DANMARKs rammevilkår:


Salg af DRs og TV 2/DANMARKs sendenet. Det forudsættes, at det for så vidt angår salg af DRs og TV 2/DANMARKs sendenet alene er master, transmissionsnet og driftsselskabet Broadcast Service Danmark (BSD), som sælges, og ikke de tekniske sendesystemer (I/S DIGI-TV mv.). Provenuet anvendes til nedbringelse af DRs og TV 2/DANMARKs gæld.


Aftalepartierne noterer sig i forlængelse heraf, at Kulturministeriet har oplyst, at masteloven sikrer en effektiv udnyttelse af sendenettene gennem krav om adgang på åbne og ikke-diskriminerende vilkår - uanset ejerskabet til nettene - og at modtagelse af public service-radio og -tv i god kvalitet er sikret gennem en særregel i masteloven.


Abonnementsbetaling. TV 2/DANMARK får fra 1. januar 2012 adgang til at opkræve betaling for hovedkanalen TV 2 efter en model, hvorefter husstande, som i øvrigt abonnerer på betalings-tv-pakker, betaler for TV 2, medens husstande, som - ud over free-to-air-kanaler såsom DR1 og DR 2 - alene ønsker at modtage TV 2, får adgang hertil uden at skulle betale for kanalen. Husstande, der modtager tv med antenne, vil således kunne få udleveret et »TV 2-alene-kort«, som giver mulighed for modtagelse af TV 2 uden betaling. TV 2 alene-kortet vil endvidere kunne stilles til rådighed for kabel-tv-anlæg og andre distributionsplatforme på den betingelse, at det alene benyttes til viderefordeling af TV 2 til husstande, der ikke abonnerer på betalings-tv-pakker. Ordningen er således platformsneutral. Udgifterne til administration mv. af »TV 2-alene-kort« afholdes af TV 2/DANMARK.


Adgangen til at opkræve betaling for TV 2 fra 2012 indarbejdes i radio- og fjernsynsloven i den indeværende folketingssamling.


TV 2s status som »must carry«-kanal ophæves, når adgangen til abonnementsbetaling udnyttes i år 2012.


Aftalepartierne har noteret sig, at TV 2/DANMARK overfor ministeriet har oplyst, at man - vurderet ud fra et 2009-markedsniveau - forventer at lægge sig på et prisleje i forhold til TV 2 på 20 - 25 kr. (prisen for husstandene pr. måned) - og at prisen i 2012 vil lægge sig tilsvarende i forhold til det på det tidspunkt værende markedsniveau. I det omfang TV 2 indgår i programpakker, vil prisen for seerne dog afhænge af udbydernes prisfastsættelse af de enkelte pakker.


Det lægges til grund, at TV 2 som betalings-tv-kanal stilles til rådighed for andre tv-distributører på samme konkurrencemæssige vilkår som kanalen stilles til rådighed for Boxer TV.


De regionale TV 2-virksomheders »vinduer« skal fortsat sendes som en del af TV 2's sendeflade og kan således ses her uden betaling ved hjælp af et »TV 2-alene-kort«.


TV 2/DANMARKs hovedsæde og centrale nyhedsredaktion skal fortsat være placeret i Odense.


Aftalepartierne noterer sig, at TV 2/DANMARK i foråret 2008 har gennemført en omfattende spareplan.


Efterfølgende er der i budgettet for 2009 indlagt yderligere besparelser og effektiviseringer, som videreføres i de efterfølgende år.


Endvidere har aftalepartierne noteret sig, at TV 2/DANMARK agter at optage realkreditlån i Kvægtorvet, og at man overvejer salg af TV 2/DANMARK's ejerandele i en række mindre selskaber.


Som led i gennemførelsen af omstruktureringsplanen har staten til hensigt at sikre TV 2/DANMARKs drift i omstruktureringsperioden ved at stille garanti- og kreditfaciliteter til rådighed for selskabet.


Aftalepartierne er opmærksomme på, at omstruktureringsplanen skal godkendes af Kommissionen. Såfremt forhandlingerne med Kommissionen om omstruktureringsplanen nødvendiggør ændringer i forhold til de ovennævnte punkter, vil nærværende tillægsaftale skulle revideres.


Aftalepartierne vil løbende følge gennemførelsen af den af Kommissionen godkendte omstrukturingsplan.


Endelig afsættes der 3 mio.kr. af licensmidlerne til delvis finansiering af rådgiverudgifter i forbindelse med forberedelse og udarbejdelse af omstruktureringsplanen.


DR


DR tilføres - inden for rammerne af den eksisterende licensordning - 65 mio.kr. til nye initiativer. Efter ønske fra DR anvendes midlerne dels til etablering af en HDTV-kanal i MUX 2 ved udgangen af 2009 (35 mio.kr.), dels til styrkelse af ensemblerne (genopretning af årsværk og øget programvirksomhed i forbindelse med ensemblerne) og opgradering af transmissionsudstyr (i alt 30 mio.kr.). Endvidere afsættes der et beløb på 2 mio.kr. med henblik på at sikre fordeling af DR1 i kabelanlæg i Sydslesvig efter slukning af analoge signaler.


I forlængelse heraf noterer aftalepartierne sig, at der i Kulturministeriet er igangsat et udredningsarbejde med henblik på at undersøge mulighederne for forbedret modtagelse af dansk radio og tv i Sydslesvig efter analogt stop. Udredningsarbejdet forventes afsluttet i løbet af foråret 2009.


Midtvejsevaluering af medielicensordningen


Der gives husstande mulighed for månedlig betaling af licens, såfremt betaling finder sted via PBS. Omkostningerne hertil afholdes af de pågældende licensbetalere. Endvidere skal grundlaget for licensinspektørernes virksomhed nærmere beskrives i loven.


Det forudsættes, at der i foråret 2009 gennemføres ændring af radio- og fjernsynsloven og licensbekendtgørelsen, således at de nye regler kan træde i kraft senest den 1. juni 2009.


Udvikling af det danske radiomarked


Aftalepartierne er enige om i foråret 2009 at drøfte, hvilke initiativer der er behov for med henblik på at sikre udviklingen af det danske radiomarked.


Der er reserveret i alt 53 mio.kr. af licensmidlerne i aftaleperioden til dette formål. Såfremt der ikke måtte fremkomme et koncessionsafgiftsprovenu som følge af en replanlægning af FM-båndet, vil 7 mio.kr. af det reserverede beløb skulle anvendes til finansiering af allerede afholdte udgifter til prøveplanlægning mv.


Evt. ikke-forbrugte midler af det ovennævnte beløb vil blive fordelt til DR, de regionale TV 2-virksomheder og Public Service-Puljen.


Ændret PL-regulering af licensen


Aftalepartierne er enige om, at Kulturministeriet - i samarbejde med DR og Finansministeriet - igangsætter et analysearbejde vedrørende forskellige modeller for en årlig PL-regulering af licensen, og som i forhold til hidtidig praksis i højere grad tager hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i DR's udgifter.


Resultatet af analysearbejdet forelægges for aftalepartierne ultimo april 2009 med henblik på stillingtagen til regulering af licensen for 2010.


Bilag 3

Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale 2007-2010 d. 11. juni 2007 - Retningslinier for udbud af digitalt tv mv.

A: Overordnet fordeling af digitale tv-sendemuligheder


Der er mellem partierne bag den mediepolitiske aftale for 2007-2010 og partierne bag den telepolitiske principaftale af 8. september 1999 om sigtelinier for telepolitikken opnået enighed om, at der fra det tidspunkt, hvor udsendelse af analogt tv ophører i Danmark (ultimo oktober 2009), kan anvendes i alt 5 landsdækkende digitale tv-sendemuligheder (MUX) til tv-formål. Heraf er den ene landsdækkende sendemulighed allerede i brug til udsendelse af public service-programmerne fra DR og TV 2/DANMARK. En sjette landsdækkende sendemulighed anvendes i perioden ultimo oktober 2009 til ultimo oktober 2010 efter videnskabsministerens nærmere beslutning til forsknings- og forsøgsformål, hvorefter den overgår til anvendelse til tv-formål, herunder broadcast af mobil-tv. Der vil på et senere tidspunkt i indeværende aftaleperiode blive taget initiativ til en fælles beslutning i de to aftalekredse om anvendelsen af to landsdækkende sendemuligheder, som vil være til rådighed i løbet af perioden 2009-2015.


B: Fordeling af sendemuligheder til tv-formål


Det er væsentligt for en succesfuld overgang til jordbaseret digitalt tv (DTT) i Danmark, at der findes en passende balance mellem 1) hensynet til dansk public service-tv, der skal sikres de fornødne muligheder for at udvikle sine digitale tv-tilbud, 2) hensynet til de danske seere, der via DTT-platformen skal have adgang til et bredt og varieret tilbud af både public service-tv og andet tv samt 3) hensynet til den kommende kommercielle gatekeeper, der skal kunne drive sin virksomhed med størst mulige frihedsgrader og på et bæredygtigt økonomisk grundlag.


Ovennævnte hensyn taler for, at der ved det kommende udbud af DTT-sendemuligheder for visse forhold fastsættes nogle uafvigelige krav til gatekeeper, men andre forhold vil indgå som skønhedsparametre ved valg af gatekeeper.


Med udgangspunkt i ovenstående og i forlængelse af såvel medieaftalen som rapporten fra det i henhold til aftalen nedsatte embedsmandsudvalg er partierne bag medieaftalen enige om følgende:


1 Sendemuligheder til »public service«, særligt DR:


Embedsmandsudvalget anbefaler, at det i medieaftalen omtalte forbehold for yderligere kapacitet til public service udmøntes ved, at der til ét af de MUX, der udbydes, knyttes et forbehold for afgivelse ultimo oktober 2012 af kapacitet til public service mod kompensation. Inden udgangen af 2011 tages stilling til spørgsmålet om effektuering af forbeholdet. Samtidig anbefaler udvalget, at ledig kapacitet i MUX 1 udnyttes ved, at der i de tidsrum, hvor der ikke sendes tegnsprogstolkede nyheder fra DR og TV 2 sendes udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielt lokal-tv.


Aftalepartierne er enige om at følge udvalgets anbefaling for så vidt angår MUX 1, således at MUX 1 fortsat distribueres af I/S Digi-tv (DR og TV 2/DANMARK) og benyttes til udsendelse følgende kanaler:


- DR 1

- DR 2

- TV 2

- Tegnsprogstolkede nyheder fra DR og TV 2 i tidsrummet 17-20, udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder i tidsrummet 20-21 og ikke-kommercielt lokal-tv i tidsrummet herudover.



Eventuel overskydende kapacitet i MUX 1 (når Digi-tv i forventet 2012 overgår til udsendelse af MUX 1 i MPEG 4 i stedet for som nu i MPEG 2) kan disponeres af DR i henhold til nærmere beslutning i ordførerkredsen.


Såvel de regionale TV 2-virksomheder som de ikke-kommercielle lokal-tv-stationer betaler deres forholdsmæssige andel af I/S Digi-tv's årlige udgifter til etablering og drift af sendenettet til MUX 1.


Radio- og tv-nævnet tager stilling til hvilke ikke-kommercielle lokal-tv-stationer, der skal kunne sende via Digi-tv (MUX 1).


Aftalepartierne er enige om, at I/S Digi-tv herudover får rådighed over yderligere et MUX (MUX 2), der forudsættes benyttet til ukrypteret udsendelse af:


- DR's nye børne-/historiekanal

- En parlaments-tv-kanal

- Yderligere DR-kanaler, alternativt udsendelse af DR-indhold i HDTV-kvalitet mv. Hvilke yderligere DR-kanaler og/eller tekniske forbedringer, der bliver tale om, besluttes i ordførerkredsen.



Folketinget, som således får stillet kapacitet til rådighed for udsendelse af en parlaments-tv-kanal, betaler en forholdsmæssig andel af I/S Digi-tv's årlige udgifter til etablering og drift af sendenettet til MUX 2, mens DR betaler resten.


Udsendelsen fra MUX 2 forudsættes at ske ved anvendelse af komprimeringsstandarden MPEG 4.


Dækningskravet for MUX 2 skal fastsættes svarende til dækningskravet for MUX 1 og opgjort med samme beregningsmetode som for MUX 1.


2. Sendemuligheder til gatekeeper


Aftalepartierne er enige om, at der til gatekeeper udbydes 4 MUX, hvoraf de 3 vil kunne ibrugtages fra det tidspunkt, hvor udsendelse af analogt tv ophører i Danmark (ultimo oktober 2009), mens det sidste vil være til rådighed for gatekeeper ultimo oktober 2010.


Der vil ikke til nogen af de MUX, der udbydes til gatekeeper, være knyttet forbehold for senere afgivelse af kapacitet til public service.


C: Retningslinier for udbud af sendemuligheder til gatekeeper


1. Programmæssige krav til gatekeeper


Aftalepartierne er enige om, at gatekeeper alene skal stilles over for et krav om at udsende en kanal med lokale/regionale nyhedsudsendelser, hvis en sådan eksisterer på udbudstidspunktet, samt mindst én nabolands-kanal, der kan variere fra landsdel til landsdel.


Aftalepartierne er ligeledes enige om, at maksimalt 25% af gatekeepers samlede kapacitet kan anvendes til »high-pay-kanaler«, og at disse kanaler ikke må indgå i pakker.


Aftalepartierne er endvidere enige om, at byders planer/hensigtserklæringer for programudbuddet og den hertil knyttede forretningsmodel indgår som skønhedskriterium ved valg af gatekeeper. Dette omfatter bl.a. antal kanaler, antal pakker og mulighed for individuelt valg af programmer. Aftalepartierne finder, at der om muligt bør fastlægges et minimumskrav til billedkvalitet i stedet for at lade billedkvalitet indgå som skønhedskriterie.


Eventuelle planer om anvendelse af 1 MUX til mobil-tv kan indgå i gatekeepers tilbud, men vil ikke være et skønhedskriterie. Tilbud om mobil- tv skal i givet fald basere sig på, at gatekeeper skal stille minimum 15 pct. af kapaciteten i det MUX, der benyttes til mobil-tv, til rådighed for udsendelse af indhold fra DR, og minimum 35 pct. af kapaciteten til rådighed for andre operatører på wholesale-basis.


Ændringer i programudbuddet efter udstedelsen af tilladelsen forudsættes forhåndsgodkendt af Radio- og tv-nævnet.


2. Krav vedrørende dækning, standarder og andre tekniske spørgsmål


Embedsmandsudvalget anbefaler for så vidt angår dækning, standarder og andre tekniske spørgsmål, at der ved udbuddet stilles følgende krav til gatekeeper:


- Sendenettet skal opbygges, så der for alle gatekeepers MUX vil være tale om en dækning, svarende til dækningskravet for MUX 1 og opgjort med samme beregningsmetode som for MUX 1.

- Gatekeeper skal benytte åbne standarder for såvel programmeringsgrænsefladen for applikationer (API) som for kryptering/adgangsstyring.

- Gatekeeper skal samarbejde med DR og TV 2/DANMARK (I/S Digi-TV) om etablering af en fælles elektronisk programguide (EPG) samt markedsføring og kundebetjening, f.eks. i form af etablering af et fælles kundecenter.

- Gatekeeper skal samarbejde med relevante parter om samordning af informationsindsatsen i forbindelse med udbygningen af DTT og analogt stop i 2009.



Embedsmandsudvalget anbefaler endvidere, at tidshorisonten for opnåelse af fuld dækning for gatekeepers MUX gøres til en skønhedsparameter.


Aftalepartierne er enige om, at følge udvalgets ovennævnte anbefalinger, som alle har til formål at tilgodese seerne. Dog bør der ikke stilles krav til dækningen for et eventuelt sendenet til mobil-tv.


Aftalepartierne er endvidere enige om, at den ovennævnte informationsindsats skal søge at sikre borgerne imod fejlkøb af modtageudstyr ved bl.a. at informere om hvilke krav til modtageudstyret, der følger af den løbende udvikling i komprimeringsstandarder mv.


3. Krav vedrørende kompetencer


Embedsmandsudvalget anbefaler, at byder skal kunne fremlægge og dokumentere, hvordan man selv eller gennem alliance/aftale med andre er i besiddelse af følgende kompetencer:


- Økonomisk og finansiel styrke til at løfte opgaven

- Kendskab til drift af betalings-tv

- Kendskab til drift eller håndtering af større kundecentre

- Teknisk kompetence.



Aftalepartierne er enige om, at følge udvalgets ovennævnte anbefaling. Forholdene bør indgå både ved en grundlæggende egnethedsvurdering og som skønhedsparametre ved valg af gatekeeper, jf. afsnit 6.


4. Øvrige forhold


Aftalepartierne er enige om, at følge udvalgets anbefalinger for så vidt angår følgende forhold:


- Længden af tilladelsesperioden fastsættes til 12 år fra dato for udstedelse af tilladelse. Herved sikres gatekeeper en rimelig tid at at forrente sin investering.

- Der stilles i forbindelse med udbuddet krav om, at gatekeeper skal indgå aftale om betaling af bod for overtrædelse af tilladelsesvilkår samt bestemmelser i lov og bekendtgørelser. Denne sanktionsmulighed supplerer muligheden for at inddrage tilladelsen midlertidigt eller endeligt.



Aftalepartierne er endvidere enige om, at gatekeeper som forudsat i medieaftale 2007-2010 selv etablerer og finansierer sit sendenet, idet dette forudsættes opbygget i tilknytning til de eksisterende UHF-sendemaster, som ejes af DR og/eller TV 2/DANMARK.


Spørgsmålet om det fremtidige ejerskab til de af DR og TV 2/DANMARK ejede sendenet skal forhandles nærmere i ordførerkredsen, når der er valgt en gatekeeper.


5. Vægtning af forhold, der indgår som skønhedsparametre


Embedsmandsudvalget har ikke nærmere redegjort for hvilken vægt, der skal gælde for de enkelte forhold, der skal indgå som skønhedsparametre ved Radio- og tv-nævnets valg af gatekeeper. Dog er det lagt til grund, at byders redegørelse for, hvordan man vil sikre opfyldelsen af konkurrencemæssige hensyn, tillægges betydelig vægt.


Aftalepartierne er enige om, at det ved Radio- og tv-nævnets vurdering af bydere indledningsvis - i lighed med en prækvalifikation - bør sikres, dels at byderne på tilfredsstillende vis har redegjort for, at de (selv eller evt. ved aftaler med andre) besidder den fornødne finansielle styrke samt tekniske og forretningsmæssige kompetence til at kunne varetage opgaven som gatekeeper, dels at byderne har givet en tilfredsstillende redegørelse for deres efterlevelse af stillede minimumskrav (grundlæggende egnethedsvurdering).


Ved den efterfølgende vurdering af egnede bydere, skal der lægges vægt på følgende forhold:


- konkurrencemæssige forhold, herunder for så vidt ejerskabskonstruktion, jf. nedenfor (da det er væsentligt, at DTT-platformen bliver en selvstændig distributionsplatform, der virker i konkurrence med de øvrige tv-distributionsplatforme til fordel for seerne). Dette forhold vægter 50 pct. i den samlede vurdering.

- byders planer for programudbuddet (da det er væsentligt, at de danske husstande får adgang til et bredt og varieret programudbud, og så hurtigt som muligt). Dette forhold vægter 25 pct. i den samlede vurdering.

- byders forudsætninger for og kompetence til at gennemføre sine planer, herunder planernes forretningsmæssige realisme (da det er afgørende for en succesfuld etablering af DTT-platformen, at forudsætninger og kompetencer er til stede, og at forretningsplanen er så robust som muligt). Dette forhold vægter 25 pct. i den samlede vurdering.



For så vidt angår byders planer for programudbuddet skal nævnets bedømmelse af bydere ske på basis af en samlet vurdering af de af byder givne planer for:


- antallet af kanaler og mangfoldigheden i den tilbudte programflade, herunder at der tilbydes både underholdningsprogrammer, nyhedsprogrammer, musikprogrammer, populærvidenskabelige programmer og sportprogrammer.

- pakettering af kanaler, herunder mulighed for individuelt valg af kanaler

- udvikling og udsendelse af nye digitale tjenester

- udbygning af sendenettet til fuld dækning for så vidt angår traditionelt tv.



For så vidt angår byders forudsætninger for og kompetence til at gennemføre sine planer, bør vurderingen tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte redegørelser for byders kompetencer samt den forretningsplan dækkende tilladelsesperioden, som forudsættes fremsendt som en del af buddet.


Aftalepartierne er for så vidt angår de konkurrencemæssige forhold enige om, at bud fra en nuværende aktør - distributør eller indholdsleverandør - på det danske mediemarked alene samt bud fra et konsortium indeholdende en aktør, som har en betydelig tilstedeværelse på det danske mediemarked, som anbefalet af udvalget skal vurderes ud fra deres beskrivelse af, hvordan risikoen for konkurrencebegrænsninger kan elimineres. Bud fra andre aktører på det danske mediemarked skal vurderes ud fra deres forslag til at forebygge konkurrenceforvridning.


Med mindre der ses at være fremlagt overbevisende modeller for, hvordan risikoen for konkurrencebegrænsning kan elimineres, jf. ovenfor, skal bud fra bydere uden tilknytning til det danske mediemarked eller bud fra et konsortium uden aktører med betydelig tilstedeværelse på det danske mediemarked alt andet lige foretrækkes.


Den nævnte konkrete vurdering skal - jf. udvalgets anbefaling - ske på grundlag af en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen om de indkomne bud.


De af byder afgivne oplysninger vil kunne gøres til vilkår for nævnets udstedelse af tilladelse. Det gælder særligt byders planer for programudbuddet og ejerskabskonstruktion. Ændringer i programudbuddet efter udstedelsen af tilladelsen skal således forhåndsgodkendes af Radio- og tv-nævnet. Ændringer i ejerskabskonstruktion skal tilsvarende forhåndsgodkendes af nævnet efter indhentet udtalelse fra Konkurrencestyrelsen.


Aftalepartierne er ligeledes enige om, at DR ikke får adgang til at byde hverken alene eller som deltager i et konsortium, jf. udvalgets anbefaling.


Den nærmere udmøntning af ovenstående principper, herunder fastlæggelsen af udbudsform, vil ske i udbudsbekendtgørelsen efter nærmere drøftelse med Konkurrencestyrelsen.


6. Videre proces


Kulturministeriet udsender på baggrund af ovenstående et udkast til bekendtgørelse om Radio- og tv-nævnets udbud af digitale tv-sendemuligheder i høring. Som bilag til bekendtgørelsen vedlægges om muligt en af IT- og Telestyrelsen udarbejdet »assignment plan« (dvs oversigt over hvilke frekvenser, der indgår i de forskellige MUX) baseret på de eksisterende UHF-sendemaster.


Såfremt høringen måtte give grundlag herfor, kan ovennævnte retningslinier tages op til fornyet drøftelse i ordførerkredsen og justeres, såfremt der er enighed herom.


D: Andet


Aftalepartierne er enige om, at L-båndet ikke som aftalt i Medieaftale 2007-2010 udbydes til lokalradioformål, men i stedet anvendes til mobil-tv og lignende formål, der er forenelige med DAB og i overensstemmelse med internationale frekvensaftaler.


Aftalepartierne er enige om, at muligheden for at etablere en internetportal for ikke-kommercielle lokalradiostationer skal undersøges nærmere.


Bilag 4

Høringsliste

 
 
Beskæftigelsesministeriet
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Kirkeministeriet
Klima- og Energiministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Skatteministeriet
Socialministeriet
Statsministeriet
Transportministeriet
Udenrigsministeriet
Undervisningsministeriet
Velfærdsministeriet (tidl. Indenrigsministeriet og Socialministeriet)
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk IT
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet
Forbrugerstyrelsen
IT- og Telestyrelsen
IT-Branchen
ITEK - Dansk Industri
Konkurrencestyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Radio- og tv-nævnet
Rigsrevisionen
Teleklagenævnet
Danske Dagblades Forening
Aller Press A/S
Bonnier Publications A/S
Dansk Annoncørforening (DAF)
Dansk Journalistforbund
Dansk Magasinpresses Udgiverforening
Danske Mediers Forum
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
Egmont International Holding A/S
Producentforeningen
Boxer TV Aps
Broadcast Service Danmark A/S
Canal Digital Danmark A/S
Danmarks Lokal-Tv Forening
Dansk Student Tv Forening
DanToto/Racing Live
DR, att.: DR Juridisk og Politisk Sekretariat
I/S DIGI-TV
METV - Mesopotamia TV
MTG A/S
SAML Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet
SBS-Net
SLRTV
TV Midt Vest
TV SYD
TV2/Bornholm
TV2/DANMARK A/S
TV2/FYN
TV2/Lorry
TV2/Nord
TV2/Øst
TV2/Østjylland
TV3 A/S
Gold FM/Klassisk FM ApS
Radio 100FM/Talpa Radio
Radio 2
Radioerne
Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seer organisationer
SBS Radio A/S
Sendesamvirket Kanal 23 København, c/o Alex Heick
Brancheforum Digitale Medier c/o BFE
CIAC Holding/dk4
Den Kristne Producentkomité
Forenede Danske Antenneanlæg
KOMM c/o Carsten Warming
TDC
Telenor
Telia Stofa A/S
Dansk Blindesamfund
Danske Døves Landsforbund
De Samvirkende Invalideorganisationer
Det Centrale Handicapråd
KODA
Copy-Dan
Danske Regioner
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BFE
Boligselskabernes Landsforening
GRAMEX
HORESTA
Høreforeningen
Kommunernes Landsforening (KL)
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Det Danske Filminstitut
Jyllandsposten
Politiken
Det Berlingske Offcin
DIEM
Bryggeriforeningen