L 145 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om jernbane. (Supplerende regler som følge af
passagerrettighedsforordningen m.v.).
Fremsat den 25. februar 2009 af
transportministeren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om jernbane
(Supplerende regler som følge af
passagerrettighedsforordningen mv.)
§ 1
I lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse
nr. 567 af 9. juni 2008, som ændret ved § 129 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 6, stk. 2,
ændres »lokomotivføreruddannelsens praktiske
del« til: »den praktiske del af
lokomotivføreruddannelsen«.
2.
Efter §8 a indsættes:
Ȥ 8
b. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker
trafikstyring for den del af jernbanenettet, som den
pågældende forvalter.
Stk. 2. Hvis en
infrastrukturforvalter ønsker, at ansvaret for
trafikstyringen skal varetages af en anden virksomhed, skal
Trafikstyrelsen godkende dette. Trafikstyrelsen kan fastsætte
vilkår herfor.«
3. I
§ 8 d indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal
endvidere foretage nødvendig planlægning og
træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre
passagerers personlige sikkerhed i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer.«
Stk.2-6 bliver herefter stk.3-7.
4. I
§ 8 d, stk. 4, der
bliver stk. 5, indsættes efter »sikring af
jernbanen«: », passagerers personlige
sikkerhed«.
5. I
§ 8 d, stk. 5, der
bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
6. I
§ 8 d, stk. 6, der
bliver stk. 7, ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
7.§ 12, stk. 1, affattes
således:
»Jernbanevirksomhederne skal udarbejde
forretningsbetingelser, hvori angives virksomhedernes regler
vedrørende befordring, herunder erstatningsansvar over for
passagerer, ved skader på bagage og reglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser, og om erstatning i forbindelse med national
godstransport. Forretningsbetingelserne skal anmeldes til
Trafikstyrelsen.«
8. I
§ 12, stk. 3,
udgår »og til salg for publikum på de
jernbanestationer, som virksomheden betjener«.
9. I
§ 17, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »herom«: », herunder om
oversættelse af udenlandske forsikringspolicer
mv.«.
10.§ 22, stk. 1, nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet
indsættes:
»5)
overtræder §19, stk.2, §20, §21, stk.1,
§§21 a-21 d, §21 g eller §21 q, stk.2,
6) ikke efterkommer
kravene i §8 d, stk.1 og 3, eller
7) overtræder
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser.«
11.§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således:
»Afgørelser i medfør af
§6, §8, stk.1 og 5-7, §§9-11 samt passagerers
klager vedrørende overtrædelser af forordning nr.
1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser kan
indbringes for Jernbaneklagenævnet.«
12.§ 24, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Stk. Beslutning
om valg af tilbudsgiver i forbindelse med udbud efter §8,
stk.2, og afgørelser efter §8, stk.3 og 4, kan
påklages til Klagenævnet for Udbud.«
13. I
§ 26 indsættes som
2. pkt.:
»Transportministeren kan herunder
fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk.2.
Stk. 2.
Jernbanelovens §§ 8 d, 12, 22 og 24, stk. 2, som affattet
ved denne lovs §1, nr. 3-8, 10 og 11, træder i kraft den
3. december 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der supplerer forordning
om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser (i det følgende benævnt
passagerrettighedsforordningen). Lovforslaget indeholder desuden
supplerende bestemmelser i form af straf for overtrædelse af
nævnte forordning. Passagerrettighedsforordningen, der er
optrykt som bilag 2 til lovforslaget, finder anvendelse fra den 3.
december 2009.
Passagerrettighedsforordningen, der har hjemmel i
EF-traktatens artikel 71, stk.1, om fælles regler for
transportområdet, finder direkte anvendelse i Danmark.
Der foreslås således supplerende bestemmelser om
planlægning mv. vedrørende jernbanepassagerernes
sikkerhed, forretningsbetingelser om forhold vedr. passagerernes
rettigheder efter passagerrettigheds-forordningen og straf for
overtrædelse heraf samt klage til Jernbaneklagenævnet
vedrørende overtrædelser af
passagerrettighedsforordningen.
Herudover indeholder lovforslaget enkelte ændringer af
jernbaneloven. Det foreslås således, at
transportministeren bemyndiges til i forbindelse med
gennemførelse og anvendelse af EU-retsakter at kunne
fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter.
Desuden foreslås en justering af bestemmelsen om
betalingsordningen for lokomotivføreruddannelsen. Forslaget
skal ses på baggrund af den nuværende ordning,
hvorefter jernbanevirksomheder forpligtes til at indgå i en
betalingsordning med betaling af et forholdsmæssigt bidrag
efter objektive kriterier. Virksomhederne modtager herefter
refusion fra staten i forhold til antallet af uddannede
lokomotivførere, der er ansat i virksomheden. Det er
anført i bemærkningerne vedrørende den
nuværende ordning, at refusionen ville sikre, at
jernbanevirksomhederne bliver kompenseret for deres
uddannelsesomkostninger med halvdelen af refusionen efter endt
uddannelse, og resten når lokomotivføreren har
været ansat i virksomheden et år.
På baggrund af de hidtidige erfaringer har
jernbanevirksomhederne udtrykt ønske om at få
ændret refusionsordningen for så vidt angår anden
rate, der kun udbetales, hvis lokomotivføreren har
været ansat i virksomheden i et år. Hvis
lokomotivføreren skifter arbejdsplads inden for det
første år, f.eks. til et andet erhverv, betyder dette
med den nuværende ordning, at jernbanevirksomheden går
glip af refusionen for halvdelen af udgiften til uddannelsen. Da
der er stor efterspørgsel efter lokomotivførere, og
da indretningen af den nuværende ordning med hensyn til
refusionen af det resterende beløb muligvis kan virke
begrænsende for det fremtidige antal af uddannede
lokomotivførere, foreslås en justering af
bestemmelsen, således at utilsigtede begrænsende
virkninger kan imødegås. Der henvises til
lovforslagets §1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Herudover foreslås enkelte mindre ændringer og
præciseringer af jernbaneloven.
2. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
Det kan dog formentlig ikke udelukkes, at der yderligere vil
blive indbragt et antal klager til Jernbaneklagenævnet, som
følge af forslaget om, at der kan klages dertil over forhold
vedrørende passagerrettighedsforordningen. Det forventes dog
umiddelbart, at antallet af klagesager vil være af
begrænset omfang, da det må forventes, at passagererne
i første række vil rette henvendelse til
jernbanevirksomheden med en klage.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. For så vidt angår ændringen
vedrørende refusion til jernbanevirksomhederne som
kompensation for deres uddannelsesomkostninger indebærer
denne positive økonomiske fordele for disse
jernbanevirksomheder.
4. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der supplerer
passagerrettighedsforordningen.
7. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Movia, DSB, DSB
S-tog A/S, DSB First, Arriva Tog A/S, A/S Lollandsbanen, A/S
Hads-Ning Herreders Jernbane, Lokalbanen A/S, Hovedstadens
Lokalbaner A/S, Banedanmark, Kooperationen, Lemvigbanen, Midtjyske
Jernbaner, Nordjyske Jernbaner A/S, Vestsjællands Lokalbaner
A/S, Vestbanen A/S, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Erhverv,
Brancheforeningen for Dansk Kollektiv Trafik, DI Transport,
Metroselskabet I/S, Railion Skandinavia A/S, Forbrugerrådet,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Handicap Forbund/Bygge-
og Trafikpolitisk Udvalg og Danske Advokater.
8. Sammenfattende skema
Samlet vurdering
af lovforslagets konsekvenser
| | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Der forventes ingen væsentlige
konsekvenser. Det kan dog formentlig ikke udelukkes, at der
yderligere vil blive indbragt et antal klager til
Jernbaneklagenævnet, som følge af forslaget om, at der
kan klages dertil over forhold vedrørende
passagerrettighedsforordningen. Det forventes dog umiddelbart, at
antallet af klagesager vil være af begrænset omfang, da
det må forventes, at passagererne i første række
vil rette henvendelse til jernbanevirksomheden med en klage. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget skønnes ikke at have
væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
For så vidt angår ændringen
vedrørende refusion til jernbanevirksomhederne som
kompensation for deres uddannelsesomkostninger indebærer
denne positive økonomiske fordele for disse
jernbanevirksomheder. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
supplerer passagerrettighedsforordningen. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §1
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel og skal ses på baggrund
af, at der ved lov nr. 477 af 30. maj 2007 om ændring af lov
om jernbane blev indført hjemmel til, at ministeren kan
fastsætte regler, hvorefter jernbanevirksomheder forpligtes
til at indgå i en betalingsordning, hvor virksomhederne
betaler et forholdsmæssigt bidrag efter objektive kriterier
og modtager refusion i forhold til antallet af uddannede
lokomotivførere i virksomheden. Det var samtidig
anført i bemærkningerne hertil, at refusionen ville
sikre, at jernbanevirksomhederne bliver kompenseret for deres
uddannelsesomkostning med halvdelen af refusionen efter endt
uddannelse, og resten når lokomotivføreren har
været ansat i virksomheden et år.
Ved bekendtgørelse nr. 1361 af 4. december 2007 blev
der fastsat bestemmelser om en praktikplads- og betalingsordning
mv. ved uddannelse af lokomotivførere. I
bekendtgørelsen er det fastsat, at jernbanevirksomhederne
på baggrund af virksomhedernes indmeldinger om
køreplanlagte togtimer og indmeldinger om forventet
uddannelsesbehov for året, indbetaler et årligt bidrag
til Trafikstyrelsen. Ordningen finansieres fuldt ud af
branchen.
Trafikstyrelsen udbetaler herefter refusion til
jernbanevirksomhederne som kompensation for deres
uddannelsesomkostninger. Halvdelen af refusionen udbetales efter
endt uddannelse og resten udbetales, når
lokomotivføreren har været ansat i virksomheden i et
år.
Jernbanevirksomhederne har udtrykt ønske om at få
ændret refusionsordningens krav, hvorefter anden rate kun
udbetales, hvis lokomotivføreren har været ansat i
virksomheden i et år. Baggrunden herfor er, at flere
omstændigheder, som den uddannende virksomhed ikke har fuld
kontrol over, kan medføre, at lokomotivføreren
skifter arbejdsplads inden for det første år, herunder
f.eks. hvis en lokomotivfører ønsker at skifte til et
helt andet erhverv. At den uddannende virksomhed i sådanne
situationer påtager sig en risiko på 50 % af
omkostningerne, kan formentlig reducere incitamentet til at uddanne
lokomotivførere væsentligt.
Det overvejes derfor at ændre refusionsordningen,
således at hele refusionen udbetales, når en
lokomotivfører er færdiguddannet. Samtidig vil det
blive tilstræbt, at der etableres incitament i ordningen, der
tilskynder virksomhederne til at tilpasse deres
uddannelsesaktivitet til det faktiske behov. Det kunne f.eks.
være en ordning, hvor 50 % af refusionen bortfalder, hvis en
jernbanevirksomhed ikke kan dokumentere, at deres
lokomotivførerelever er tilbudt fortsat ansættelse i
mindst et år i virksomheden som lokomotivførere efter
endt uddannelse. Eventuelle andre ordninger med samme
målsætning vil ligeledes blive overvejet.
Selve refusionsbeløbets størrelse vil som
hidtil, svarende til ordningen i den nævnte
bekendtgørelse, blive fastlagt i samarbejde med branchen,
der via indbetalingen selv finansierer ordningen.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det præciseres med forslaget i § 1, nr. 2, at
infrastrukturforvalteren har ansvaret for trafikafviklingen
på infrastrukturen. Infrastrukturforvalteren har i forvejen
ansvaret for at vedligeholde infrastrukturen ud fra de
gældende normer og regler.
Placering af ansvaret for en sikker trafikstyring hos
infrastrukturforvalteren hænger naturligt sammen med, at
ansvaret for den infrastruktur, der køres på, er
bygget og vedligeholdt efter gældende normer og
bestemmelser.
Der har været eksempler på, at en
jernbanevirksomhed har varetaget trafikstyringen på en
infrastruktur (uden for Banedanmarks infrastruktur), og at en
infrastrukturforvalter har ladet en anden infrastrukturforvalter
forestå trafikstyringen. Forslaget præciserer, hvem der
har ansvaret, og at Trafikstyrelsen skal godkende, hvis ansvaret
overlades til andre. Som et led i en sådan godkendelse kan
Trafikstyrelsen stille vilkår, f.eks. med hensyn til at sikre
den fornødne kompetence eller andre relevante forhold.
Til nr. 3-6
Det foreslås, at jernbanelovens §8 d suppleres med
en bestemmelse som nyt stk.2 som følge af artikel 26 i
passagerrettighedsforordningen.
Det fremgår af artikel 26, at jernbanevirksomhederne,
infrastrukturforvalterne og stationslederne på deres
respektive ansvarsområde efter aftale med de offentlige
myndigheder skal træffe passende foranstaltninger og tilpasse
dem til det sikkerhedsniveau, som de offentlige myndigheder har
fastlagt, for at sikre passagerernes personlige sikkerhed på
jernbanestationerne og i togene og forvalte risici. De skal desuden
samarbejde og udveksle oplysninger om bedste praksis med hensyn til
at afværge handlinger, der kan forringe
sikkerhedsniveauet.
Forslaget vedr. jernbanelovens §8 d, stk.2,
præciserer, at jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere ikke kun i forbindelse med den
daglige sikring af jernbanen og dennes drift, men også med
beredskabsarbejde skal sikre passagerers personlige sikkerhed
på jernbaneområdet. Jernbaneområdet er
nærmere defineret i jernbanelovens §19, stk.1, og
omfatter bl.a. banelinjer, stationer, tog og andre
jernbanekøretøjer samt forpladser og
adgangsveje.
Det foreslås på den baggrund endvidere, at §8
d, stk.4, der bliver stk.5, justeres i 1. pkt., således at
transportministeren kan fastsætte generelle regler i
forbindelse med virksomhedernes sikring af passagernes personlige
sikkerhed. Det forventes, at der vil blive fastsat nogle
overordnede rammer med udgangspunkt i sikkerhedsniveauet for
jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere både
for så vidt angår den daglige jernbanedrift, som i
beredskabssituationer og andre ekstraordinære
situationer.
Forslagene omfatter jernbanevirksomhederne og
infrastrukturforvalterne. Med hensyn til stationslederne, som
nævnt ovenfor i artikel 26 i passagerrettighedsforordningen,
er disse også omfattet, idet stationerne i Danmark enten er
ejet af en jernbanevirksomhed eller en
infrastrukturforvalter.
Efter passagerrettighedsforordningens artikel 26 skal
jernbanevirksomhederne og infrastrukturforvalterne (og
stationslederne) i øvrigt samarbejde og udveksle oplysninger
om bedste praksis med hensyn til at afværge handlinger, der
kan forringe sikkerhedsniveauet. Denne forpligtelse gælder
direkte efter forordningen.
Herudover vil der blive fastsat regler om beredskabet efter de
gældende bestemmelser i jernbanelovens §8 d om
jernbanevirksomhedernes og jernbaneinfrastrukturforvalternes
deltagelse i beredskabsarbejdet.
Forslagene i §1, nr. 5 og 6, vedrørende
jernbanelovens §8 d, stk.6 og 7, er konsekvensændringer
af forslaget om et nyt stk.2 i §8 d, jf. forslaget til
§1, nr. 3.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7 og 8
Bestemmelsen i jernbanelovens §12, stk.1, om
jernbanevirksomhedernes forretningsbetingelser foreslås i
§1, nr. 7, justeret, således at forretningsbetingelser
ligeledes skal indeholde de regler vedrørende befordring,
der gælder efter passagerrettighedsforordningen.
Baggrunden herfor er, at jernbanevirksomhederne efter
forordningen pålægges visse forpligtelser i forhold til
passagererne, herunder erstatning ved forsinkelser, om
handicapforhold og bevægelseshæmmede.
Passagerrettighedsforordningen er direkte gældende i dansk
ret, når den træder i kraft den 3. december 2009.
Efter forordningens artikel 29 skal jernbanevirksomhederne,
når de sælger billetter til befordring med jernbane,
oplyse de rejsende om deres rettigheder og forpligtelser i henhold
til forordningen. Med henblik på at opfylde dette
informationskrav kan jernbanevirksomhederne anvende et sammendrag
af bestemmelserne i forordningen, som Kommissionen vil
udarbejde.
Det fremgår af forordningens artikel 11 om
erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage, at
jernbanevirksomhederne er erstatningsansvarlige i et nærmere
angivet omfang med forbehold for gældende national ret,
hvorved passagererne indrømmes supplerende erstatning. Dette
indebærer, at national ret, der giver passagererne en bedre
stilling end det, der følger af forordningen, går
forud for forordningens regler.
Hvis jernbanevirksomhederne alene anvender et af Kommissionen
udarbejdet sammendrag af bestemmelserne i forordningen, vil
passagererne i Danmark ikke blive tilstrækkeligt oplyst om
deres retsstilling for så vidt angår de områder,
hvor dansk ret lovligt stiller dem bedre end forordningens
bestemmelser.
Det er derfor nødvendigt af hensyn til passagererne, at
det samlet et sted fremgår præcis, hvilke regler der
gælder med hensyn til f.eks. erstatningsansvaret over for
passagererne og deres bagage.
I overensstemmelse med forordningens artikel 6 kan
jernbanevirksomhederne i øvrigt tilbyde kontraktbetingelser,
der er gunstigere for passageren end betingelserne i
forordningen.
Det foreslås derfor, at de gældende regler om
jernbanevirksomhedernes udarbejdelse af forretningsbetingelser
suppleres med bestemmelser om, at jernbanevirksomhederne også
i forretningsbetingelserne skal informere om passagerernes
rettigheder efter forordningen, eller eventuelt gunstigere
betingelser.
Transportministeriet antager, at forordningen ikke er til
hinder herfor, jf. det anførte i artikel 29 om, at
jernbanevirksomhederne kan anvende et af Kommissionen udarbejdet
sammendrag. Dette fortolkes således, at forordningen ikke
udelukker, at jernbanevirksomhedernes informationspligt kan
opfyldes på anden måde.
På denne baggrund er det hensigtsmæssigt som
supplement til forordningens krav at udvide §12, stk.1,
således at det bliver klart, at også disse nye forhold
efter forordningen skal være indeholdt i virksomhedernes
forretningsbetingelser, således at passagererne samlet
ét sted kan få overblik over de regler, der
gælder for befordringen, når man køber en
billet.
Endvidere foretages en redaktionel ændring,
således at det klart fremgår, at jernbanevirksomhederne
skal udarbejde de nævnte forretningsbetingelser og anmelde
disse til Trafikstyrelsen.
Desuden foreslås i §1, nr. 8, at bestemmelsen om,
at forretningsbetingelserne skal være til salg for publikum
ophæves. Baggrunden herfor er dels, at bestemmelsen
næppe har stor betydning i dag, hvor de relevante dele typisk
offentliggøres på jernbanevirksomhedernes hjemmesider,
dels at et egentligt salg heraf formentlig er mindre
overensstemmende med hensigten med reglerne i forordningen.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det foreslås, at det præciseres, at der kan
fastsættes krav om, at forsikringsdokumentationen eller
policen skal foreligge på dansk af hensyn til en sikker
vurdering af, hvorvidt virksomhederne opfylder
forsikringskravene.
Hvis Trafikstyrelsen ikke modtog dokumentationen på
dansk, ville Trafikstyrelsen kunne være nødsaget til
at sørge for en oversættelse. Dette kunne
medføre, at Trafikstyrelsens godkendelsesarbejde udover at
blive forsinket også ville blive dyrere med den konsekvens,
at gebyret for udstedelse af tilladelsen til virksomheden ville
skulle sættes op. Af hensyn til en mere hensigtsmæssig
arbejdstilrettelæggelse på området foreslås
derfor, at der kan stilles krav om en oversættelse til
dansk.
Til nr. 10
Det foreslås i §1, nr. 10, at overtrædelser
af passagerrettighedsforordningen straffes med bøde, jf.
forslaget til jernbanelovens §22, stk.1, nr. 7. De
øvrige ændringer i jernbanelovens §22, stk.1, nr.
5 og 6, er konsekvensændringer som følge af forslaget
vedr. nyt stk.2 i §8 d og §22, stk.1, nr. 7. Kommissionen
skal senest den 3. juni 2010 have meddelelse om, hvilke sanktioner,
der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i
passagerrettighedsforordningen.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det foreslås i §1, nr. 11, at jernbanelovens
§24, stk.2, 1. pkt., justeres, således at klager over
forhold vedrørende overtrædelser af
passagerrettighedsforordningen kan indbringes for
Jernbaneklagenævnet. Forslaget skal ses på baggrund af
forordningens artikel 30, hvorefter medlemsstaterne skal udpege et
eller flere organer, som enhver passager kan klage til over
påstået overtrædelse af
passagerrettighedsforordningen eller et andet passende organ, som
er udpeget af medlemsstaten. Det foreslås, at det bliver
Jernbaneklagenævnet, der i forvejen er klageinstans for en
række afgørelser på jernbaneområdet, der
skal tage stilling til klager fra passagererne vedrørende
overtrædelser af passagerrettighedsforordningen.
Herudover gælder det efter
passagerrettighedsforordningens artikel 27, at
jernbanevirksomhederne er forpligtet til at indføre en
klageordning vedrørende de rettigheder og forpligtelser, som
er omhandlet i forordningen. Det følger endvidere af artikel
27, at passageren kan indgive klage til en hvilken som helst
jernbanevirksomhed, der er berørt. Desuden skal modtageren
af klagen (dvs. jernbanevirksomheden) inden for én
måned give et begrundet svar eller i begrundede
tilfælde underrette passageren om, hvornår der inden
for en periode på højst tre måneder fra
indgivelsen af klagen kan forventes svar.
På baggrund af bestemmelsen i artikel 27, hvor der er
fastsat relativt korte frister for svar på en klage, kan det
formentlig forventes, at passagererne i første række
vil rette henvendelse til jernbanevirksomheden med en klage, og
derefter - hvis passageren ikke får medhold - vil indbringe
sagen ved en klage til Jernbaneklagenævnet.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 1 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 12
Bestemmelsen foreslås præciseret, således at
det klart fremgår, at det er beslutningen om valg af
tilbudsgiver, der vil kunne indbringes for Klagenævnet for
Udbud. Den efterfølgende kontraktindgåelse er ikke en
afgørelse, og denne vil derfor ikke kunne påklages til
Klagenævnet for Udbud, Transportministeriet eller anden
administrativ klagemyndighed.
Forslaget er i overensstemmelse med de regler, der
gælder for behandlingen af klager i Klagenævnet for
Udbud.
Afgørelser efter §8, stk.3 og 4, vil uændret
kunne indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Til nr. 13
Det foreslås, at transportministeren gives en
udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte regler om
meddelelse af påbud og forbud og om oplysningspligter til
opfyldelse af EU-retsakter på jernbaneområdet.
Den gældende hjemmel i §26 bemyndiger ministeren
til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse og
anvendelse af EU-regler om jernbaneforhold. Der er i dag hjemmel
til at fastsætte regler med henblik på opfyldelse og
anvendelse af EU-regler i dansk ret.
For at undgå enhver tvivl præciseres det med
forslaget, at denne hjemmel også omfatter fastsættelse
af regler om påbud og forbud og om oplysningspligter,
når dette sker med henblik på gennemførelse og
anvendelse af EU-retsakter.
Til §2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2009, dog således at lovforslagets §1, nr. 3-8, 10 og 11
først træder i kraft den 3. december 2009, som er det
tidspunkt, hvor passagerrettighedsforordningen træder i
kraft.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om jernbane, jf.
lovbekendtgørelse nr. 567 af 9. juni 2008, som ændret
ved § 129 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 6. | | |
----- | | |
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at
jernbanevirksomheder, der udfører passagertrafik som
offentlig service, skal indgå i en pligtig betalingsordning
efter objektive kriterier i forbindelse med
lokomotivføreruddannelsens praktiske del. | | 1. I
§ 6, stk. 2, ændres
»lokomotivføreruddannelsens praktiske del« til:
»den praktiske del af
lokomotivføreruddannelsen«. |
----- | | |
| | | 2. Efter
§ 8 a indsættes: |
§ 8 b.
(Ophævet) | | »§ 8
b. Infrastrukturforvalteren har ansvaret for en sikker
trafikstyring for den del af jernbanenettet, som den
pågældende forvalter. |
----- | | Stk. 2.
Hvis en infrastrukturforvalter ønsker, at ansvaret for
trafikstyringen skal varetages af en anden virksomhed, skal
Trafikstyrelsen godkende dette. Trafikstyrelsen kan fastsætte
vilkår herfor.« |
| | | |
§ 8 d.
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere skal
foretage nødvendig planlægning og træffe
nødvendige foranstaltninger for at sikre jernbanen og
jernbanedriften i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere skal indbyrdes koordinere
planlægning og udførelse af beredskabsopgaver,
herunder også vedrørende
jernbanesikringsopgaver. | | |
Stk. 2.
Jernbanevirksomheder og jernbaneinfrastrukturforvaltere forpligtes
til i de situationer, der er nævnt i stk. 1, mod fuld erstatning at stille
transportkapacitet til disposition efter transportministerens
nærmere bestemmelse. | | 3. I
§ 8 d indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: »Stk. 2. Jernbanevirksomheder og
jernbaneinfrastrukturforvaltere skal endvidere foretage
nødvendig planlægning og træffe
nødvendige foranstaltninger for at sikre passagerers
personlige sikkerhed i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer.« Stk. 2-6
bliver herefter stk. 3-7. |
Stk. 3.
Trafikstyrelsen varetager den overordnede koordinering
vedrørende beredskabsarbejdet og fører tilsyn
hermed. | | |
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af
jernbanen og varetagelse af beredskabsarbejdet. Transportministeren
kan i den forbindelse fastsætte regler om udførelse af
tilsyn med beredskabsarbejdet, herunder om jernbanevirksomhedernes
og jernbaneinfrastrukturforvalternes fremsendelse af materiale som
grundlag for tilsynet og om tilsynets beføjelser over for
disse virksomheder. | | 4. I
§ 8 d, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes efter »sikring af jernbanen«: »,
passagerers personlige sikkerhed«. |
Stk. 5.
Personer, der deltager i beredskabsarbejdet, er under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152
e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til i forbindelse med
beredskabsarbejdet, jf. dog stk.
6. | | 5. I
§ 8 d, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«. |
Stk. 6.
De fortrolige oplysninger, der er omfattet af stk. 5, kan videregives til udenlandske
myndigheder og internationale organisationer, når det
følger af Danmarks internationale forpligtelser. | | 6. I
§ 8 d, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres
»stk. 5« til: »stk. 6«. |
----- | | |
| | | |
| | | 7.§ 12, stk. 1, affattes
således: |
§ 12.
Jernbanevirksomhederne udarbejder forretningsbetingelser, hvori
angives virksomhedens regler vedrørende befordring,
beløbsstørrelse for erstatning for bagage, erstatning
i forbindelse med national godstransport m.v., og anmelder disse
til Trafikstyrelsen. ----- | | »Jernbanevirksomhederne skal
udarbejde forretningsbetingelser, hvori angives virksomhedernes
regler vedrørende befordring, herunder erstatningsansvar
over for passagerer, ved skader på bagage og reglerne i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007
af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerernes rettigheder og
forpligtelser, og om erstatning i forbindelse med national
godstransport. Forretningsbetingelserne skal anmeldes til
Trafikstyrelsen.« |
| | | |
Stk. 3.
En jernbanevirksomheds forretningsbetingelser skal være
offentligt tilgængelige og til salg for publikum på de
jernbanestationer, som virksomheden betjener. | | 8. I
§ 12, stk. 3, udgår »og til salg for
publikum på de jernbanestationer, som virksomheden
betjener«. |
| | | |
§ 17.
Krav om erstatning for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed
eller skader, som er forvoldt af jernbaneinfrastrukturforvaltere,
skal være dækket af en ansvarsforsikring, i det omfang
skaderne ikke er dækket af statens selvforsikringsordning.
Transportministeren fastsætter regler herom. | | 9. I
§ 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»herom«: », herunder om oversættelse af
udenlandske forsikringspolicer mv.«. |
----- | | |
| | | |
§ 22.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, der | | 10.§ 22, stk. 1,nr. 5 og 6, ophæves, og i stedet
indsættes: |
1) driver jernbanevirksomhed uden
tilladelse i medfør af § 3, | | |
2) påbegynder eller driver
virksomhed uden fornødne godkendelser eller
tilladelser, | | |
3) tilsidesætter vilkår eller
betingelser knyttet til en tilladelse eller godkendelse, | | |
4) hindrer Trafikstyrelsen i at foretage
tilsyn eller Havarikommissionen i at foretage
undersøgelse, | | |
5) overtræder § 19, stk.
2, § 20, § 21, stk.
1, §§ 21 a-21 d,
§ 21 g, § 21 q, stk. 2, eller | | »5) overtræder § 19, stk.
2, § 20, § 21, stk.
1, §§ 21 a-21 d,
§ 21 g eller § 21 q, stk. 2, |
6) ikke efterkommer kravene i § 8 d, stk. 1 og 2. | | 6) ikke efterkommer kravene i § 8 d, stk. 1 og 3, eller |
----- | | 7) overtræder Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) Nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser.« |
| | | |
§ 24. | | |
----- | | 11.§ 24, stk. 2, 1. pkt.,
affattes således: |
Stk. 2.
Afgørelser i medfør af § 6, § 8, stk.
1 og 5-7, samt §§ 9-11
kan påklages til Jernbaneklagenævnet. I sager, der
vedrører priser, øvrige aftalevilkår og
krydssubsidiering i medfør af § 6 og § 10 indhenter Jernbaneklagenævnet
en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet, inden
nævnet træffer endelig afgørelse.
Afgørelser i medfør af 2. pkt. kan indbringes for
Konkurrenceankenævnet. | | »Afgørelser i medfør
af § 6, § 8, stk.
1 og 5-7, §§ 9-11 samt
passagerers klager vedrørende overtrædelser af
forordning nr. 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og
forpligtelser kan indbringes for
Jernbaneklagenævnet.« |
----- | | |
| | | 12.§ 24, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således: |
Stk. 4.
Afgørelser i medfør af § 8, stk.
2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, kan
påklages til Klagenævnet for Udbud. Bestemmelserne i
lov om Klagenævnet for Udbud og bestemmelser fastsat i
medfør heraf om klagenævnets sammensætning, dets
sagsbehandling, sanktioner og adgang til at klage over
klagenævnets afgørelser, herunder indbringelse for
domstolene, finder tilsvarende anvendelse. | | »Stk. 4. Beslutning om valg af tilbudsgiver i
forbindelse med udbud efter §
8, stk. 2, og afgørelser
efter § 8, stk. 3 og 4, kan påklages til
Klagenævnet for Udbud.« |
----- | | |
| | | 13. I
§ 26 indsættes som 2.
pkt.: |
§ 26.
Transportministeren kan fastsætte regler med henblik på
opfyldelse og anvendelse af retsakter fastsat af Det
Europæiske Fællesskab om forhold, som er omfattet af
denne lov. | | »Transportministeren kan herunder
fastsætte regler om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter.« |
---- | | |
| | | |
| | | § 2 |
| | | Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2. |
| | | Stk. 2.
Jernbanelovens §§ 8 d, 12, 22 og 24, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3-8,
10 og 11, træder i kraft den 3. december 2009. |
Bilag 2
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr.1371/2007 af 23. oktober 2007 om
jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, særlig artikel 71,
stk.1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg,
1)under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
2)efter proceduren i traktatens artikel 251, på grundlag
af Forligsudvalgets fælles udkast af 31. juli 2007
3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Inden for rammerne af den fælles transportpolitik er
det vigtigt at sikre rettighederne for jernbanepassagerer og at
forbedre kvaliteten og effektiviteten af personbefordringen for at
øge jernbanetransportens andel i forhold til andre
transportformer.
(2) Kommissionens meddelelse
»Strategien for forbrugerpolitikken
2002-2006
«4)sætter som mål at skabe et
højt forbrugerbeskyttelsesniveau på
transportområdet i overensstemmelse med traktatens artikel
153, stk.2.
(3) Da jernbanepassageren er den svage part i
transportkontrakten, bør dennes rettigheder beskyttes.
(4) Det hører til brugernes rettigheder i forbindelse
med jernbanebefordring at få oplysninger om
trafikforbindelserne før og under rejsen. Når det er
muligt, bør jernbanevirksomheder og billetudstedere give
disse oplysninger på forhånd og så hurtigt som
muligt.
(5) Mere detaljerede krav vedrørende rejseoplysninger
vil blive fastlagt i de tekniske specifikationer for
interoperabilitet (TSI) som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om
interoperabilitet i jernbanesystemet for konventionelle tog.
5)(6) Styrkelse af jernbanepassagerers rettigheder bør
baseres på gældende internationale retsregler på
dette område, jf. tillæg A - Fælles regler for
kontrakten om international befordring af passagerer og bagage med
jernbane (CIV) til konventionen om internationale
jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som ændret ved
protokollen af 3. juni 1999 om ændring af nævnte
konvention (1999-protokollen). Det er imidlertid ønskeligt
at udvide denne forordnings anvendelsesområde og ikke alene
beskytte internationale jernbanepassagerer, men også
nationale.
(7) Jernbanevirksomhederne bør samarbejde om at
gøre overførslen af jernbanepassagerer fra én
operatør til en anden lettere ved altid at udstede
gennemgående billetter, når det er muligt.
(8) Information og billetsalg til jernbanepassagerer
bør lettes ved tilpasning af edb-systemerne til en
fælles specifikation.
(9) Den videre gennemførelse af rejseinformations- og
reservationssystemerne bør ske i overensstemmelse med de
tekniske specifikationer for interoperabilitet.
(10) Personbefordring med jernbane bør være til
gavn for alle borgere. Derfor bør handicappede og
bevægelseshæmmede personer, uanset om deres manglende
førlighed skyldes handicap, alder eller andet, have samme
mulighed for at rejse med jernbane som alle andre borgere.
Handicappede og bevægelseshæmmede har samme ret som
alle andre borgere til fri bevægelighed, frit valg og
ikke-forskelsbehandling. Der bør bl.a. lægges
særlig vægt på at give oplysninger til
handicappede og bevægelseshæmmede personer om
jernbanetjenesternes tilgængelighed, adgangsbetingelser til
det rullende materiel og faciliteterne om bord. For at kunne give
passagerer med nedsatte sensoriske evner den bedst mulige
information om forsinkelser, bør der anvendes systemer, som
er synlige og kan høres. Handicappede og
bevægelseshæmmede personer bør have mulighed for
at købe billetter i toget uden ekstra udgifter.
(11) Jernbanevirksomheder og stationsledere bør gennem
overensstemmelse med TSI for bevægelseshæmmede personer
tage hensyn til handicappede og bevægelseshæmmede
personers behov med henblik på i henhold til den
gældende fællesskabsret vedrørende offentlige
indkøb at sikre, at alle bygninger og alt rullende materiel
i forbindelse med nyanskaffelser, nyopførelser eller
omfattende renoveringer gøres tilgængelige ved gradvis
at fjerne fysiske hindringer og funktionsmæssige
begrænsninger.
(12) Det bør være et krav, at
jernbanevirksomhederne er forsikrede eller træffer
tilsvarende arrangementer med hensyn til deres ansvar over for
jernbanepassagerer i tilfælde af ulykke.
Minimumsforsikringsbeløbet for jernbanevirksomheder
bør tages op til behandling senere.
(13) Ret til større erstatning og bedre assistance i
tilfælde af forsinkelse, forsinket ankomst til
tilslutningsforbindelse eller aflysning af en forbindelse
bør fremme markedet for jernbanepassagerer til fordel for
passagererne.
(14) Det er ønskeligt, at der med denne forordning
indføres en ordning for erstatning til passagererne i
tilfælde af forsinkelse, som jernbanevirksomheden har
ansvaret for, på samme grundlag som den internationale
ordning, der er indeholdt i COTIF, særlig CIV-tillægget
om passagerers rettigheder.
(15) Når medlemsstater indrømmer fritagelser fra
denne forordning til jernbanevirksomheder, bør de tilskynde
jernbanevirksomhederne til at indføre ordninger for
erstatning og assistance i tilfælde af større
afbrydelser af personbefordringen med jernbane, og dette bør
ske efter høring af de organisationer, der
repræsenterer passagererne.
(16) Det er også ønskeligt at hjælpe
ulykkesofrene og deres pårørende med deres
umiddelbare økonomiske behov i tidsrummet lige efter
ulykken.
(17) Det er i jernbanepassagerernes interesse, at der efter
aftale med de offentlige myndigheder træffes passende
foranstaltninger til at sikre deres personlige sikkerhed på
stationer og i togene.
(18) Jernbanepassagerer bør kunne indgive en klage til
en hvilken som helst relevant jernbanevirksomhed vedrørende
de rettigheder og forpligtelser, der tillægges dem med denne
forordning, og have ret til at modtage et svar inden for en rimelig
frist.
(19) Jernbanevirksomheder bør fastlægge, forvalte
og føre tilsyn med servicekvalitetsstandarder for
personbefordring.
(20) Indholdet af denne forordning bør revideres for
så vidt angår tilpasning af de finansielle beløb
til inflationen og med hensyn til informations- og
servicekvalitetskrav på baggrund af markedsudviklingen og
forordningens indvirkning på servicekvaliteten.
(21) Denne forordning bør gælde med forbehold af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24.
oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
6)(22) Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke
sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne
forordning og sikre, at de anvendes. Sanktionerne, der kan omfatte
betaling af erstatning til den pågældende person,
bør være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
(23) Målene for denne forordning, nemlig udvikling af
Fællesskabets jernbaner og indførelse af
passagerrettigheder, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes
af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet,
jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at
nå disse mål.
(24) Et af denne forordnings mål er at forbedre
personbefordringen inden for Fællesskabet. Medlemsstaterne
bør derfor have mulighed for at indrømme fritagelser
til fordel for jernbaneforbindelser i områder, hvor en stor
del af forbindelsen drives uden for Fællesskabet.
(25) I nogle medlemsstater kan jernbanevirksomhederne have
vanskeligt ved at anvende alle denne forordnings bestemmelser fra
datoen for dens ikrafttræden. Medlemsstaterne bør
derfor have mulighed for midlertidigt at fritage
langdistancetjenester, der varetager indenlandsk personbefordring
med jernbane, fra denne forordning. Midlertidige undtagelser
bør dog ikke berøre denne forordnings bestemmelser om
at give handicappede og bevægelseshæmmede personer
adgang til at rejse med jernbane, om retten til uhindret at
købe billetter til befordring med jernbane, bestemmelserne
om jernbanevirksomhedernes ansvar over for passagererne og deres
bagage, kravet til jernbanevirksomhederne om tilstrækkelig
forsikringsdækning eller kravet til disse virksomheder om at
sikre passagerernes personlige sikkerhed på stationer og i
tog samt kravet om sikkerhedsforvaltning.
(26) Tjenester, der varetager personbefordring med jernbane i
byer, forstæder og regioner, er væsensforskellige fra
langdistancetjenester. Medlemsstaterne bør derfor have
mulighed for at fritage personbefordring med jernbane i byer,
forstæder og regioner fra denne forordning, bortset fra visse
bestemmelser, der bør finde anvendelse på alle former
for personbefordring med jernbane i hele Fællesskabet.
(27) De nødvendige foranstaltninger til
gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af
28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen.
7)(28) Kommissionen
bør navnlig have beføjelse til at vedtage
gennemførelsesbestemmelser. Da der er tale om generelle
foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning eller at
supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal de
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i
afgørelse 1999/468/EF -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastsætter regler med hensyn til
følgende:
a) oplysninger, som
skal gives af jernbanevirksomheder, indgåelse af
befordringskontrakter, udstedelse af billetter og indførelse
af et edb-informations- og -reservationssystem for
jernbanetransport
b)
jernbanevirksomhedernes erstatningsansvar og deres forsikringspligt
over for passagerer og deres bagage
c)
jernbanevirksomhedernes forpligtelser over for passagerer i
tilfælde af forsinkelser
d) beskyttelse af
og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede
personer, der rejser med jernbane
e) definition af og
kontrol med servicekvalitetsstandarder, forvaltning af risici for
passagerers personlige sikkerhed og behandling af klager
f) generelle regler
om håndhævelse.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning finder anvendelse på alle
jernbanerejser og -tjenester i hele Fællesskabet
udført af en eller flere jernbanevirksomheder med licens i
henhold til Rådets direktiv 95/18/EF af 19. juni 1995 om
udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder.
8)2. Denne forordning finder ikke anvendelse på
jernbanevirksomheder og transporttjenester, der ikke har licens i
henhold til direktiv 95/18/EF.
3. Fra datoen for denne forordnings ikrafttræden finder
artikel 9, 11, 12, 19, artikel 20, stk.1, og artikel 26 anvendelse
på alle former for personbefordring med jernbane i hele
Fællesskabet.
4. Uden at det berører stk.3 kan en medlemsstat
på et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag
indrømme en fritagelse for en periode på højst
fem år fra anvendelse af denne forordning på
indenlandsk personbefordring med jernbane, og denne periode kan
forlænges to gange, begge gange med højst fem
år.
5. Uden at det berører stk.3 kan en medlemsstat fritage
personbefordring med jernbane i byer, forstæder og regioner
fra denne forordning. For at sondre mellem transport i byer og
forstæder og regional transport anvender medlemsstaterne
definitionerne i Rådets direktiv 91/440/EØF af 29.
juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner.
9)Ved anvendelsen af disse definitioner
tager medlemsstaterne hensyn til følgende kriterier:
afstande, tjenesternes hyppighed, antallet af planmæssige
stop, rullende materiel, billetordninger, forskelle i passagerantal
mellem trafikstærke og trafiksvage perioder, togtype og
køreplaner.
6. En medlemsstat kan for en periode på højst fem
år, på et gennemsigtigt og ikke-diskriminerende
grundlag, indrømme en fritagelse, der kan fornyes, fra visse
bestemmelser i denne forordning for særlige tjenesteydelser
eller rejser, når en betydelig del af personbefordringen med
tog, herunder mindst ét planmæssigt stop ved en
station, finder sted uden for Fællesskabet.
7. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om fritagelser,
der indrømmes i medfør af stk.4, 5 og 6. Anser
Kommissionen en fritagelse for ikke at være i
overensstemmelse med denne artikel, træffer den de
nødvendige foranstaltninger. Senest den 3. december 2014
forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en
rapport om fritagelser, der er indrømmet i medfør af
stk.4, 5 og 6.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
1)»jernbanevirksomhed«: en jernbanevirksomhed som defineret i
artikel 2 i direktiv 2001/14/EF 10)og enhver offentlig eller privat
virksomhed, hvis aktivitet er gods- og/eller passagerbefordring med
jernbane på det grundlag, at virksomheden skal levere
trækkraft; dette omfatter også virksomheder, som kun
leverer trækkraft
2)»operatør«: den kontraktansvarlige
jernbanevirksomhed, med hvem passageren har indgået
befordringskontrakten, eller en række på hinanden
følgende jernbanevirksomheder, som er ansvarlige i forhold
til den indgåede kontrakt
3)»stedfortrædende
operatør«:
jernbanevirksomhed, der ikke selv har indgået
befordringskontrakten med passageren, men som den
jernbanevirksomhed, der er part i kontrakten, helt eller delvis har
overladt at udføre jernbanebefordringen
4)»infrastrukturforvalter«: ethvert organ eller foretagende med
særligt ansvar for at oprette og vedligeholde
jernbaneinfrastruktur eller dele deraf i overensstemmelse med
definitionen i artikel 3 i direktiv 91/440/EØF, hvilket
også kan omfatte forvaltning af infrastrukturens kontrol- og
sikkerhedssystemer; infrastrukturforvalterens opgaver på et
jernbanenet eller dele af et jernbanenet kan fordeles på
forskellige organer eller foretagender
5)»stationsleder«: forvaltningsenhed, der i en
medlemsstat er ansvarlig for forvaltningen af jernbanestationer, og
som kan være infrastrukturforvalteren
6)»rejsebureau«: rejsearrangør eller formidler,
dog ikke en jernbanevirksomhed, i henhold til artikel 2, nr. 2) og
3), i direktiv 90/314/EØF 11)
7)»billetudsteder«: en forhandler af jernbanetransport,
der indgår transportkontrakter og sælger billetter
på vegne af en jernbanevirksomhed eller for egen regning
8)»befordringskontrakt«: kontrakt om befordring af passagerer
mod betaling eller uden betaling mellem en jernbanevirksomhed eller
en billetudsteder og en passager om udførelse af en eller
flere transportydelser
9)»reservation«: en tilladelse på papir eller i
elektronisk form, som giver ret til befordring, med forbehold af
på forhånd bekræftede personlige
befordringsarrangementer
10)»gennemgående billet«: en eller flere billetter, som
udgør den befordringskontrakt, der er indgået for at
udføre på hinanden følgende jernbanetjenester,
der drives af en eller flere jernbanevirksomheder
11)»indenlandsk personbefordring med
jernbane«: passagerbefordring med
jernbane, der ikke krydser en medlemsstats grænse
12)»forsinkelse«: tidsforskellen mellem det tidspunkt,
passageren skulle ankomme ifølge den offentliggjorte
køreplan, og hans eller hendes faktiske eller forventede
ankomsttidspunkt
13)»abonnementskort« eller »periodekort«: et kort, der i gyldighedsperioden
giver den person, det er udstedt til, ret til et ubegrænset
antal rejser med tog på en nærmere bestemt
strækning eller et bestemt jernbanenet
14)»edb-informations- og
edb-reservationssystem til jernbanetransport (CIRSRT)«: et elektronisk system, som indeholder
oplysninger om befordring, som tilbydes af jernbanevirksomhederne;
oplysningerne i CIRSRT om passagerbefordring omfatter oplysninger
om:
a) tabeller og
køreplaner for passagerbefordring
b) ledige pladser
på passagertog
c) billetpriser og
særlige betingelser
d) togenes
tilgængelighed for handicappede og
bevægelseshæmmede personer
e) faciliteter,
hvorigennem der kan foretages reservationer eller udstedes
billetter eller gennemgående billetter, i det omfang disse
faciliteter eller nogle af dem gøres tilgængelige for
brugere
15)»handicappet« eller »bevægelseshæmmet person«: en person, hvis bevægelighed i
forbindelse med benyttelsen af transportmidler er nedsat på
grund af et fysisk handicap (sensorisk eller
bevægelsesmæssigt, permanent eller midlertidigt),
mentalt handicap eller nedsat funktionsevne af andre årsager,
eller på grund af alder, og hvis situation kræver
passende opmærksomhed og tilpasning af de ydelser, alle
passagerer har adgang til, efter den pågældendes
særlige behov
16)»almindelige befordringsbetingelser«: operatørens betingelser i form
af almindelige betingelser eller lovligt gældende takster i
hver medlemsstat, som ved indgåelsen af befordringskontrakten
er blevet en integreret del heraf
17)»køretøj«: et motorkøretøj eller en
påhængsvogn, der befordres i tilknytning til befordring
af passagerer.
KAPITEL II
BEFORDRINGSKONTRAKT, OPLYSNINGER OG
BILLETTER
Artikel 4
Befordringskontrakter
Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er
indgåelse og udførelse af en befordringskontrakt og
levering af oplysninger og billetter omfattet af kapitel II og III
i de i bilag I anførte bestemmelser.
Artikel 5
Cykler
Jernbanevirksomheder skal give passagererne mulighed for, i
givet fald mod betaling, at medtage cykler, hvis de er lette at
håndtere, hvis det ikke er til gene for den
pågældende jernbanetjeneste, og hvis det rullende
materiel gør det muligt.
Artikel 6
Forbud mod afvigelser og begrænsninger
1. Forpligtelser over for passagererne i henhold til denne
forordning kan ikke indskrænkes eller fraviges, navnlig ikke
ved at indføje undtagelsesbestemmelser eller
begrænsende klausuler i befordringskontrakten.
2. Jernbanevirksomheder kan tilbyde kontraktbetingelser, der
er gunstigere for passageren end betingelserne i denne
forordning.
Artikel 7
Oplysningspligt vedrørende indstilling af
forbindelser
Jernbaneselskaber eller i givet fald de kompetente myndigheder
med ansvar for kontrakter om offentlig tjeneste skal på
hensigtsmæssig måde og inden gennemførelsen
heraf oplyse offentligheden om afgørelser om at indstille
forbindelser.
Artikel 8
Rejseoplysninger
1. Med forbehold af artikel 10 giver jernbanevirksomheder og
billetudstedere, der tilbyder befordringskontrakter på vegne
af en eller flere jernbanevirksomheder, på anmodning og som
mindstemål passagerne de oplysninger, der er angivet i bilag
II, del I, vedrørende rejser, for hvilke den
pågældende jernbanevirksomhed tilbyder en
befordringskontrakt. Billetudstedere, der tilbyder
befordringskontrakter for egen regning, og rejsebureauer skal give
disse oplysninger, når de foreligger.
2. Jernbanevirksomhederne skal under rejsen som
mindstemål give passagererne de oplysninger, der er angivet i
bilag II, del II.
3. De i stk.1 og 2 nævnte oplysninger gives i den mest
hensigtsmæssige form. Der tages i denne forbindelse
særligt hensyn til høre- og/eller synshæmmedes
behov.
Artikel 9
Billetter, gennemgående billetter og reservationer
1. Jernbanevirksomhederne og billetudstederne skal, når
sådanne forefindes, tilbyde billetter, gennemgående
billetter og reservationer.
2. Med forbehold af stk.4 skal jernbanevirksomhederne som
mindstemål distribuere billetter til passagererne gennem et
af følgende salgssteder:
a) billetkontorer
eller billetautomater
b) telefon,
internet eller anden almindeligt tilgængelig
informationsteknologi
c) om bord på
tog.
3. Med forbehold af stk.4 og 5 skal jernbanevirksomhederne
udstede billetter inden for rammerne af kontrakter om offentlig
tjeneste gennem mindst et af følgende salgssteder:
a) billetkontorer
eller billetautomater
b) om bord på
tog.
4. Jernbanevirksomhederne skal tilbyde muligheden for at
få billetter til de respektive tjenester om bord på
toget, medmindre dette begrænses eller nægtes af hensyn
til sikkerheden eller politikken for bekæmpelse af svig eller
obligatorisk togreservation eller af rimelige kommercielle
hensyn.
5. Er der intet billetkontor og ingen billetautomat på
afgangsstationen, skal passagererne på stationen informeres
om:
a) muligheden for
at købe billet pr. telefon, over internettet eller i toget
samt procedurerne i denne forbindelse
b) den
nærmeste større station eller det nærmeste sted,
hvor der findes billetkontor og/eller billetautomat.
Artikel 10
Rejseoplysninger og reservationssystemer
1. For at give oplysninger og udstede billetter som omhandlet
i denne forordning skal jernbanevirksomheder og billetudstedere
anvende CIRSRT, der fastlægges efter procedurerne i denne
artikel.
2. De tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSI)
anvendes i denne forordning i den i direktiv 2001/16/EF
nævnte betydning.
3. Kommissionen vedtager senest den 3. december 2010 efter
forslag fra Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) TSI for
trafiktelematik for persontrafikken. TSI skal gøre det
muligt at give de oplysninger, der er nævnt i bilag II, og
udstede billetter i overensstemmelse med denne forordning.
4. Jernbanevirksomheder skal tilpasse deres CIRSRT i
overensstemmelse med kravene i TSI efter en plan, der er fastlagt i
den pågældende TSI.
5. En jernbanevirksomhed og en billetudsteder må ikke
give personoplysninger om enkeltbestillinger videre til andre
jernbanevirksomheder og/eller billetudstedere, jf. dog
bestemmelserne i direktiv 95/46/EF.
KAPITEL III
JERNBANEVIRKSOMHEDERS ERSTATNINGSANSVAR
OVER FOR PASSAGERER OG DERES BAGAGE
Artikel 11
Erstatningsansvar over for passagerer og deres bagage
Med forbehold af gældende national ret, hvorved
passagerer indrømmes supplerende erstatning, er
jernbanevirksomheders erstatningsansvar over for passagerer og
deres bagage omfattet af bilag I, kapitel IV, afsnit I, III og IV,
samt bilag I, kapitel VI og VII, jf. dog bestemmelserne i
nærværende kapitel.
Artikel 12
Forsikring
1. Pligten i artikel 9 i direktiv 95/18/EF skal, for så
vidt den angår erstatningsansvar over for passagererne,
forstås således, at jernbanevirksomheder skal
være tilstrækkeligt forsikret eller have tilsvarende
ordninger til at dække deres erstatningsansvar i henhold til
nærværende forordning.
2. Senest den 3. december 2010 forelægger Kommissionen
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om fastsættelsen
af minimumsdækningen for jernbanevirksomhedens forsikring.
Hvis det er hensigtsmæssigt, ledsages rapporten af passende
forslag eller henstillinger om dette spørgsmål.
Artikel 13
Forskudsbetaling
1. Hvis en passager bliver dræbt eller kommer til skade,
skal jernbanevirksomheden som omhandlet i bilag I, artikel 26,
stk.5, omgående og senest 15 dage efter, at den
erstatningsberettigede person er blevet identificeret, udbetale
sådanne forskudsbeløb, som måtte være
nødvendige til dækning af øjeblikkelige
økonomiske behov, og som står i forhold til omfanget
af den lidte skade.
2. Uanset stk.1 må en forskudsudbetaling ved
dødsfald ikke være under 21000 EUR for hver
passager.
3. Forskudsudbetaling er ikke ensbetydende med anerkendelse af
erstatningsansvar og kan fraregnes et eventuelt senere
erstatningsbeløb, som udbetales på grundlag af denne
forordning, men skal kun tilbagebetales i de tilfælde, hvor
skaden skyldes passagerens forsømmelighed eller fejl, eller
hvis den person, som har modtaget forskudsudbetalingen, ikke er den
erstatningsberettigede person.
Artikel 14
Afvisning af ansvar
Selv om en jernbanevirksomhed afviser sit ansvar for en fysisk
skade, en transporteret passager har lidt, træffer den
passende foranstaltninger med henblik på at bistå en
passager, der gør erstatningskrav gældende over for
tredjemand.
KAPITEL IV
FORSINKELSE, IKKE-OPNÅET
TILSLUTNINGSFORBINDELSE OG AFLYSNING
Artikel 15
Erstatningsansvar for forsinkelse, ikke-opnået
tilslutningsforbindelse og aflysning
Med forbehold af bestemmelserne i dette kapitel er
jernbanevirksomhedens erstatningsansvar med hensyn til forsinkelse,
ikke-opnået tilslutningsforbindelse og aflysning omfattet af
bestemmelserne i bilag I, kapitel IV, afsnit II.
Artikel 16
Refusion og omlægning af rejsen
Når det med rimelighed forventes, at ankomsten til det
endelige bestemmelsessted i henhold til befordringskontrakten vil
blive mere end 60 minutter forsinket, skal passageren
omgående have valget mellem:
a) refusion af
billettens fulde pris på de betingelser, som gjaldt ved
købet, for den eller de dele af rejsen, der ikke er
gennemført, og for den eller de dele, som allerede er
foretaget, hvis rejsen ikke længere tjener noget formål
i forhold til passagerens oprindelige rejseplan, samt i givet fald
en returrejse til afgangsstedet ved første lejlighed.
Refusionen betales på de betingelser, som gælder for
udbetaling af erstatning, jf. artikel 17, eller
b)
videreførelse eller omlægning af rejsen på
tilsvarende befordringsvilkår til det endelige
bestemmelsessted ved først givne lejlighed, eller
c)
videreførelse eller omlægning af rejsen på
tilsvarende befordringsvilkår til det endelige
bestemmelsessted på et senere tidspunkt efter passagerens
ønske.
Artikel 17
Erstatning for billetprisen
1. En passager, som må imødese en forsinkelse,
kan uden at miste retten til befordring kræve erstatning af
jernbanevirksomheden for forsinkelse mellem det på billetten
anførte afgangs- og ankomststed, som ikke har medført
billetrefusion i henhold til artikel 16. De minimale
erstatningsbeløb for forsinkelse er fastsat til:
a) 25 % af
billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 60-119
minutter
b) 50 % af
billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 120
minutter eller mere.
Passagerer, der har abonnementskort eller periodekort, og som
rammes af gentagne forsinkelser eller aflysninger i kortets
gyldighedsperiode, kan søge om passende erstatning i
overensstemmelse med jernbanevirksomhedernes erstatningsordninger.
Disse ordninger angiver kriterierne for definition af forsinkelse
og beregning af erstatning.
Erstatningen for forsinkelse beregnes i forhold til den pris,
passageren faktisk har betalt for den forsinkede tjeneste.
Når befordringskontrakten gælder en returrejse,
beregnes erstatningen for forsinkelse på enten ud- eller
returrejsen i forhold til halvdelen af billettens pris. På
samme måde beregnes prisen for en forsinket tjeneste i en
hvilken som helst anden form for befordringskontrakt, der tillader
flere efterfølgende etaper, i forhold til den fulde
pris.
Ved beregningen af forsinkelsen skal der ikke tages hensyn til
en forsinkelse, som jernbanevirksomheden kan påvise er
opstået uden for områder, hvor traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse.
2. Erstatningen for billetprisen betales senest én
måned efter indgivelse af erstatningsansøgningen.
Erstatningen kan udbetales i form af værdikuponer og/eller
andre tjenesteydelser, hvis betingelserne er fleksible (navnlig med
hensyn til gyldighedsperioden og bestemmelsesstedet). Erstatningen
udbetales kontant på passagerens anmodning.
3. Erstatningen for billetprisen kan ikke reduceres ved
fradrag af transaktionsudgifter såsom gebyrer og udgifter til
telefon eller frimærker. Jernbanevirksomhederne kan
indføre en minimumsgrænse, hvorunder erstatning ikke
udbetales. Denne grænse må ikke være over fire
EUR.
4. Passageren har ikke ret til erstatning, hvis han eller hun
blev underrettet om forsinkelsen før køb af
billetten, eller hvis forsinkelsen på grund af
fortsættelse på en anden forbindelse eller
omlægning af rejsen fortsat er på mindre end 60
minutter.
Artikel 18
Assistance
1. Ved forsinkelser ved ankomst eller afgang skal
jernbanevirksomheden eller stationslederen underrette passagererne
om situationen og det forventede afgangs- og ankomsttidspunkt,
så snart sådanne oplysninger foreligger.
2. Ved forsinkelser som nævnt i stk.1 på mere end
60 minutter skal passagererne gratis tilbydes
a) måltider
og forfriskninger i rimeligt forhold til ventetiden, hvis de
forefindes eller kan leveres på rimelige vilkår i toget
eller på stationen
b) hotel- eller
anden indkvartering og befordring mellem jernbanestationen og
indkvarteringsstedet, hvis et ophold af en eller flere
nætters varighed bliver nødvendigt, eller hvis
yderligere ophold bliver nødvendigt, hvor og når det
er fysisk muligt, og/eller
c) transport fra
toget til jernbanestationen, til et andet afgangssted eller til
rejsens endelige bestemmelsessted, hvor og når det er fysisk
muligt, hvis toget er blokeret på sporet.
3. Hvis jernbaneforbindelsen ikke kan fortsætte, skal
jernbanevirksomheden snarest muligt arrangere alternative
transporttjenester for passagererne.
4. Jernbanevirksomheden skal på passagerens forlangende
bekræfte på billetten, at toget er forsinket, at
passageren på grund af en forsinkelse ikke har kunnet
nå en tilslutningsforbindelse, eller at toget er
aflyst.
5. Når stk.1, 2 og 3 finder anvendelse, skal
jernbanevirksomheden især være opmærksom på
handicappede og bevægelseshæmmede passagerers og deres
eventuelle ledsageres behov.
KAPITEL V
HANDICAPPEDE OG
BEVÆGELSESHÆMMEDE PERSONER
Artikel 19
Ret til befordring
1. Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer under aktiv
inddragelse af repræsentative organisationer for handicappede
og bevægelseshæmmede personer, at der findes eller
fastsættes ikke-diskriminerende adgangsregler for befordring
af handicappede og bevægelseshæmmede personer.
2. Reservationer og billetter skal tilbydes handicappede og
bevægelseshæmmede personer uden ekstra omkostninger. En
jernbanevirksomhed, en billetudsteder eller et rejsebureau kan ikke
nægte at acceptere en reservation eller at udstede en billet
til en handicappet eller bevægelseshæmmet person eller
kræve, at denne ledsages af en anden person, medmindre dette
er strengt nødvendigt for at overholde de i stk.1 omhandlede
adgangsregler.
Artikel 20
Oplysninger til handicappede og bevægelseshæmmede
personer
1. På anmodning skal en jernbanevirksomhed, en
billetudsteder eller et rejsebureau oplyse handicappede og
bevægelseshæmmede personer om jernbanetjenesternes
tilgængelighed og om adgangsbetingelser til rullende materiel
i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel 19, stk.1, samt om
faciliteter om bord.
2. Når en jernbanevirksomhed, en billetudsteder og/eller
et rejsebureau gør brug af undtagelserne i artikel 19,
stk.2, meddeler den eller det på anmodning skriftligt den
pågældende handicappede eller
bevægelseshæmmede person sin begrundelse herfor inden
for fem arbejdsdage efter, at reservationen eller billetudstedelsen
er afvist, eller betingelsen om ledsagelse er fastsat.
Artikel 21
Adgang og tilgængelighed
1. Jernbanevirksomheder og stationsledere sikrer ved
anvendelsen af TSI for bevægelseshæmmede personer, at
stationer, perroner, vogne og andre faciliteter er
tilgængelige for handicappede og
bevægelseshæmmede personer.
2. Er der ikke ledsagende personale på toget, eller er
stationen ubemandet, træffer jernbanevirksomheder og
stationsledere passende foranstaltninger til at sikre handicappede
og bevægelseshæmmede personer adgang til at rejse med
tog.
Artikel 22
Assistance på jernbanestationerne
1. Når en handicappet eller bevægelseshæmmet
person afrejser fra, foretager togskifte på eller ankommer
til en bemandet jernbanestation, skal stationslederen vederlagsfrit
sørge for, at den pågældende får
tilstrækkelig assistance til at kunne stige på det
afgående tog eller stige af det ankommende tog, som han eller
hun har købt billet til, jf. dog adgangsreglerne i artikel
19, stk.1.
2. Medlemsstaterne kan gøre en undtagelse fra stk.1 i
tilfælde af personer, der benytter forbindelser, der er
omfattet af kontrakter om offentlig tjeneste indgået i
overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning,
forudsat at den kompetente myndighed har sørget for
alternative faciliteter eller ordninger, der garanterer en
tilsvarende eller højere grad af adgang til transport.
3. På ubemandede stationer sikrer jernbanevirksomheden
og stationslederen, at information gøres let
tilgængelig i overensstemmelse med adgangsreglerne i artikel
19, stk.1, for så vidt angår de nærmestliggende
bemandede stationer og direkte tilgængelig assistance for
handicappede og bevægelseshæmmede.
Artikel 23
Assistance i toget
En jernbanevirksomhed yder vederlagsfrit handicappede og
bevægelseshæmmede personer assistance i toget og under
ind- og udstigning, jf. dog adgangsreglerne i artikel 19,
stk.1.
I denne artikel forstås ved assistance i toget alle
rimelige foranstaltninger, der træffes for at give en
handicappet eller bevægelseshæmmet person adgang til
samme tjenester i toget som andre passagerer, hvis personen er
så handicappet eller bevægelseshæmmet, at
vedkommende ikke har uafhængig og sikker adgang til disse
tjenesteydelser.
Artikel 24
Betingelser for ydelse af assistance
Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og
rejsebureauer samarbejder om at yde assistance til handicappede og
bevægelseshæmmede personer i henhold til artikel 22 og
23 i overensstemmelse med det nedenfor anførte:
a) Assistancen ydes
på den betingelse, at den jernbanevirksomhed, den
stationsleder, den billetudsteder eller det rejsebureau, hos hvem
billetten er købt, får besked om den
pågældendes behov mindst 48 timer, før der er
behov for denne assistance. Når billetten gælder for
flere rejser, er en meddelelse tilstrækkelig, forudsat at der
gives passende oplysninger om planlægningen af de
efterfølgende rejser.
b)
Jernbanevirksomheder, stationsledere, billetudstedere og
rejsebureauer skal træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at kunne modtage besked.
c) Hvis der ikke
modtages besked i overensstemmelse med litra a), træffer
jernbanevirksomheden og stationslederen alle rimelige
foranstaltninger for at yde den handicappede eller
bevægelseshæmmede person tilstrækkelig assistance
til at kunne rejse.
d) Med forbehold af
andre enheders beføjelser med hensyn til områder uden
for jernbanestationen angiver stationslederen eller en anden
bemyndiget person steder i og uden for jernbanestationen, hvor
handicappede og bevægelseshæmmede personer kan melde
deres ankomst på jernbanestationen og bede om assistance,
hvis de har behov for det.
e) Assistance ydes
på betingelse af, at den handicappede eller
bevægelseshæmmede person er til stede på det sted
og tidspunkt, der er angivet af den jernbanevirksomhed eller
stationsleder, der tilbyder denne assistance. Det angivne tidspunkt
må højst være 60 minutter før den
offentliggjorte afgangstid eller indcheckningstidspunktet for alle
passagerer. Hvis der ikke er angivet noget mødetidspunkt,
skal den handicappede eller bevægelseshæmmede person
være til stede på det angivne sted senest 30 minutter
før den offentliggjorte afgangstid eller
indcheckningstidspunktet for alle passagerer.
Artikel 25
Erstatning for bevægelseshjælpemidler eller andre
specifikke hjælpemidler
Hvis jernbanevirksomheden er ansvarlig for helt eller delvist
tab eller beskadigelse af handicappede eller
bevægelseshæmmede personers
bevægelseshjælpemidler eller andre specifikke
hjælpemidler, er der ingen økonomisk
begrænsning.
KAPITEL VI
SIKKERHED, KLAGER OG
SERVICEKVALITET
Artikel 26
Passagerers personlige sikkerhed
Efter aftale med de offentlige myndigheder skal
jernbanevirksomhederne, infrastrukturforvalterne og stationslederne
på deres respektive ansvarsområder træffe
passende foranstaltninger og tilpasse dem til det sikkerhedsniveau,
som de offentlige myndigheder har fastlagt, for at sikre
passagerernes personlige sikkerhed på jernbanestationerne og
i togene og forvalte risici. De skal samarbejde og udveksle
oplysninger om bedste praksis med hensyn til at afværge
handlinger, der kan forringe sikkerhedsniveauet.
Artikel 27
Klager
1. Jernbanevirksomheder skal indføre en klageordning
vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der er omhandlet
i denne forordning. Jernbanevirksomheden skal informere
passagererne grundigt om, hvor de skal henvende sig, og om dens
arbejdssprog.
2. Passagererne kan indgive klage til en hvilken som helst
jernbanevirksomhed, der er berørt. Modtageren af klagen skal
inden for én måned give et begrundet svar eller i
begrundede tilfælde underrette passageren om, hvornår
der inden for en periode på højst tre måneder
fra indgivelsen af klagen kan forventes svar.
3. Jernbanevirksomheden skal i den årsberetning, der
nævnes i artikel 28, oplyse om antallet og arten af modtagne
og behandlede klager, besvarelsestid og eventuelle foretagne
forbedringer.
Artikel 28
Standarder for servicekvalitet
1. Jernbanevirksomhederne skal opstille
servicekvalitetsstandarder og indføre et
kvalitetsstyringssystem til opretholdelse af servicekvaliteten.
Servicekvalitetsstandarderne skal som minimum omfatte punkterne i
bilag III.
2. Jernbanevirksomhederne skal overvåge deres eget
præstationsniveau på grundlag af
servicekvalitetsstandarderne. Jernbanevirksomhederne
offentliggør hvert år en rapport om deres
servicekvalitetsniveau sammen med deres årsberetning.
Rapporterne om servicekvalitetsniveauet skal offentliggøres
på jernbanevirksomhedernes websted. Disse rapporter skal
endvidere gøres tilgængelige på Det
Europæiske Jernbaneagenturs websted.
KAPITEL VII
OPLYSNING OG
HÅNDHÆVELSE
Artikel 29
Information til passagerer om deres rettigheder
1. Når jernbanevirksomheder, stationsledere og
rejsearrangører sælger billetter til befordring med
jernbane, skal de oplyse de rejsende om deres rettigheder og
forpligtelser i henhold til denne forordning. Med henblik på
at opfylde dette informationskrav kan jernbanevirksomheder,
stationsledere og rejsearrangører anvende et sammendrag af
bestemmelserne i denne forordning, som Kommissionen udarbejder
på Den Europæiske Unions institutioners officielle
sprog og stiller til rådighed for dem.
2. Jernbanevirksomheder og stationsledere informerer på
passende vis de rejsende på stationen og i toget om
kontaktoplysninger for det eller de organer, der er udpeget af
medlemsstaterne, i henhold til artikel 30.
Artikel 30
Håndhævelse
1. Medlemsstaterne udpeger hver især et eller flere
organer, som skal være ansvarligt/e for
håndhævelsen af denne forordning. Ethvert organ
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre,
at passagerernes rettigheder respekteres.
Ethvert organ skal med hensyn til organisation, finansiering,
retlig form og beslutningstagning være uafhængigt af
infrastrukturforvaltere, opkrævningsorganer,
tildelingsorganer eller jernbanevirksomheder.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om det eller de
organer, som udpeges i overensstemmelse med dette stykke, og om
dets eller deres respektive ansvarsområder.
2. Enhver passager kan klage til det passende organ, som er
udpeget i henhold til stk.1, eller til ethvert andet passende
organ, som er udpeget af en medlemsstat, over påstået
overtrædelse af denne forordning.
Artikel 31
Samarbejde mellem håndhævelsesorganer
De i artikel 30 nævnte håndhævelsesorganer
udveksler oplysninger om deres arbejde,
beslutningstagningsprincipper og praksis, så de kan samordne
deres beslutningstagningsprincipper i Fællesskabet som
helhed. Kommissionen bistår dem med dette arbejde.
KAPITEL VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 32
Sanktioner
Hver medlemsstat fastsætter, hvilke sanktioner der skal
anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i denne
forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger
for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal
være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om disse regler
senest den 3. juni 2010 og underretter den hurtigst muligt om alle
senere ændringer af dem.
Artikel 33
Bilag
Foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at
ændre bilagene til forordningen, bortset fra bilag I,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 35,
stk. 2.
Artikel 34
Ændring af bestemmelserne
1. Foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at
supplere den, og som er nødvendige til gennemførelse
af artikel 2, 10 og 12, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 35, stk.2.
2. Foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at
justere beløbene deri, bortset fra dem, der er nævnt i
bilag I, for at tage hensyn til inflationen, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 35, stk.2.
Artikel 35
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af det udvalg, som blev nedsat
ved artikel 11a i direktiv 91/440/EØF.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel
5a, stk.1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Artikel 36
Rapport
Kommissionen aflægger senest den 3. december 2012
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
gennemførelsen og resultaterne af denne forordning, og
navnlig om servicekvalitetsstandarderne.
Rapporten skal bygge på de oplysninger, som gives i
henhold til denne forordning samt artikel 10b, i direktiv
91/440/EØF. Rapporten ledsages om nødvendigt af
passende forslag.
Artikel 37
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft 24 måneder efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
| | |
Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. |
| | |
Udfærdiget i Strasbourg, den 23.
oktober 2007. |
| | |
På
Europa-Parlamentets vegne | På Rådets
vegne |
H.-G. Pöttering | M. Lobo Antunes |
Formand | Formand |
BILAG I |
Uddrag af de
fælles regler for kontrakten om international befordring af
passagerer og bagage med jernbane (CIV) |
| |
Tillæg
A |
til konventionen om
internationale jernbanebefordringer (COTIF) af 9. maj 1980 som
ændret ved protokollen af 3. juni 1999 |
KAPITEL II
INDGÅELSE OG UDFØRELSE AF
KONTRAKT OM BEFORDRING
Artikel 6
Kontrakt om befordring
1. Gennem kontrakt om befordring forpligter operatøren
sig til at befordre passageren og i givet fald rejsegods og
køretøjer til bestemmelsesstationen og til at
udlevere rejsegods og køretøjer på
bestemmelsesstedet.
2. Kontrakten om befordring skal bevises ved udlevering af en
eller flere rejsehjemler, der udleveres til passageren. Uden hensyn
til artikel 9 kan hverken fravær, fejl ved eller tab af
rejsehjemmel dog sætte spørgsmålstegn ved, om
kontrakten eksisterer eller er gyldig, da kontrakten altid er
underlagt nærværende fælles regler.
3. Rejsehjemlen bekræfter, indtil det modsatte er
bevist, kontraktens indgåelse og indhold.
Artikel 7
Rejsehjemmel
1. De almindelige betingelser for befordring fastsætter
form og udformning af rejsehjemler og ligeledes hvad angår
sprog til affattelse og typer til trykningen.
2. På rejsehjemlen skal som minimum
anføres:
a)
operatøren eller operatørerne
b) oplysning om, at
befordringen sker i henhold til nærværende fælles
regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved
angivelsen CIV
c) enhver anden
nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået
kontrakt om befordring med angivelse af indhold, der gør det
muligt for passageren at gøre sine krav gældende i
henhold til den indgåede kontrakt.
3. Passageren bør ved udleveringen af rejsehjemlen
sikre sig, at denne er udformet efter dennes anvisning.
4. Rejsehjemlen kan overdrages, hvis denne ikke er personlig
og hvis rejsen ikke er påbegyndt.
5. Rejsehjemlen kan udfærdiges ved elektronisk
registrering af data, der kan omformes til læsbare
skrifttegn. De metoder, der anvendes ved registrering og behandling
af data skal være funktionelt ligestillede, særlig med
hensyn til beviskraft gennem de data, der indeholdes i
rejsehjemlen.
Artikel 8
Betaling og tilbagebetaling af prisen for befordring
1. Medmindre andet er aftalt mellem passageren og
operatøren, skal prisen for befordringen erlægges
forud.
2. De almindelige betingelser for befordring fastsætter,
under hvilke betingelser der kan ske tilbagebetaling af
befordringsprisen.
Artikel 9
Ret til befordring. Udelukkelse fra befordring
1. Lige fra rejsens påbegyndelse skal passageren
være forsynet med en gyldig rejsehjemmel, og denne skal
forevises ved kontrol af rejsehjemler. De almindelige betingelser
for befordring kan fastsætte:
a) at en passager,
der ikke kan fremvise gyldig rejsehjemmel, ud over
befordringsprisen skal betale et tillæg
b) at en passager,
der nægter straks at betale befordringsprisen eller
tillægget, kan nægtes befordring
c) om og under
hvilke betingelser en tilbagebetaling af tillægget kan finde
sted.
2. De almindelige betingelser for befordring kan bestemme, at
man kan nægte befordring af eller udelukke fra
påbegyndt befordring passagerer, der:
a) udgør en
fare for sikkerheden og togdriftens korrekte gennemførelse
eller for de andre passagerers sikkerhed
b) på
uacceptabel måde forulemper de andre passagerer
og at disse passagerer hverken har ret til tilbagebetaling af
befordringsprisen eller af den pris, de har betalt for befordring
af deres rejsegods.
Artikel 10
Opfyldelse af administrative forskrifter
Passageren skal overholde de af told- og andre administrative
myndigheder krævede formaliteter.
Artikel 11
Aflysning og forsinkelse af tog. Svigtende forbindelse
Operatøren skal i givet fald påtegne rejsehjemlen
om, at toget er aflyst eller at forbindelsen ikke blev
nået.
KAPITEL III
BEFORDRING AF HÅNDBAGAGE, DYR,
REJSEGODS OG KØRETØJER
Afsnit I
Fælles bestemmelser
Artikel 12
Genstande og dyr, der kan medtages
1. Passageren kan medtage genstande, som let kan bæres
(håndbagage) samt levende dyr, i overensstemmelse med
Almindelige befordringsbetingelser. Desuden kan passageren medtage
uhåndterlige genstande i overensstemmelse med de
særlige betingelser, omtalt i Almindelige
befordringsbetingelser. Følgende kan ikke medtages:
genstande eller dyr, der ville kunne genere eller forulempe de
andre passagerer eller forårsage skade.
2. Passageren kan forsende som indskrevet rejsegods genstande
og dyr i overensstemmelse med Almindelige
befordringsbetingelser.
3. Operatøren kan tillade befordring af
køretøjer i forbindelse med befordring af passagerer
i overensstemmelse med de særlige betingelser, omtalt i
Almindelige befordringsbetingelser.
4. Befordring af farligt gods som håndbagage, indskrevet
rejsegods samt i eller oven på køretøjer, som i
overensstemmelse med dette kapitel befordres med bane, skal ske i
overensstemmelse med Reglement for international befordring af
farligt gods med jernbane (RID).
Artikel 13
Kontrol
1. Operatøren har ret til i tilfælde af alvorlig
mistanke om manglende overholdelse af befordringsbetingelserne at
kontrollere, om de befordrede genstande (håndbagage,
indskrevet rejsegods, køretøjer (herunder deres last)
og dyr lever op til befordringsbetingelserne, når love og
regler i den stat, hvor kontrollen skal finde sted, ikke forbyder
det. Passageren bør opfordres til at overvære
kontrollen. Hvis denne ikke indfinder sig eller ikke kan kontaktes,
skal operatøren tilkalde to uafhængige vidner.
2. I tilfælde, hvor det konstateres at
befordringsbetingelserne ikke har været overholdt, kan
operatøren af passageren kræve betaling af de
udgifter, som kontrollen har medført.
Artikel 14
Opfyldelse af administrative forskrifter
Passageren skal overholde de af told- og andre administrative
myndigheder krævede formaliteter, i forbindelse med sin
befordring, af medbragte genstande (håndbagage, indskrevet
rejsegods, køretøjer herunder deres last) og dyr.
Passageren skal overvære undersøgelsen af disse
genstande, medmindre love og regler i den enkelte stat gør
undtagelser herfra.
Afsnit II
Håndbagage og dyr
Artikel 15
Opsyn
Det påhviler passageren at føre opsyn med den
håndbagage og de dyr, denne medbringer.
Afsnit III
Indskrevet rejsegods
Artikel 16
Forsendelse af rejsegods
1. De kontraktlige forpligtelser i forbindelse med befordring
af indskrevet rejsegods skal godtgøres ved udlevering af et
bagagebevis til passageren.
2. Uden hensyn til artikel 22, kan hverken fravær, fejl
ved eller tab af bagagebevis sætte
spørgsmålstegn ved, om aftale om befordringen af
rejsegods eksisterer eller er gyldig, da aftalen altid er underlagt
nærværende fælles regler.
3. Bagagebeviset bekræfter, indtil det modsatte er
bevist, indskrivningen af rejsegodset og betingelserne for
befordringen.
4. Indtil det modsatte er bevist, formodes det, at rejsegodset
på det tidspunkt, det overdrages til operatøren, er i
uskadt stand, og at antal og omfang af de enkelte kolli svarer til
oplysningerne på bagagebeviset.
Artikel 17
Bagagebevis
1. De almindelige befordringsbetingelser fastsætter
udformning og indhold af bagagebeviset og ligeledes med hensyn til
sprog, til affattelse og typer til trykning. Artikel 7, stk.5,
gælder på tilsvarende vis.
2. På bagagebeviset skal som minimum
anføres:
a)
operatøren eller operatørerne
b) oplysning om at
befordringen sker i henhold til nærværende fælles
regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved
angivelsen CIV
c) enhver anden
nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået
kontrakt om forsendelse af rejsegods, der gør det muligt for
passageren at gøre sine krav gældende i henhold til
den indgåede kontrakt.
3. Passageren bør ved modtagelsen af bagagebeviset
sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes
anvisning.
Artikel 18
Indskrivning og befordring
1. Medmindre andet er fastsat i Almindelige betingelser for
befordring, kan indskrivning af rejsegods kun finde sted mod
forevisning af gyldig rejsehjemmel til bestemmelsesstationen.
Derudover sker indskrivning i henhold til gældende regler
på indskrivningsstedet.
2. I de tilfælde, hvor Almindelige betingelser for
befordring fastsætter, at rejsegods kan befordres uden
forevisning af gyldig rejsehjemmel, gælder
nærværende fælles regler for passagerens
rettigheder og forpligtelser i forhold til pågældendes
rejsegods på tilsvarende vis for afsenderen af
rejsegods.
3. Operatøren kan sende rejsegods med et andet tog
eller med et andet befordringsmiddel eller ad en anden rejserute
end den, der benyttes af passageren.
Artikel 19
Betaling af prisen for befordring af rejsegods
Medmindre anden aftale er indgået mellem passageren og
operatøren, skal prisen for befordringen af rejsegodset
erlægges ved indskrivningen.
Artikel 20
Mærkning af rejsegods
Passageren skal på hver kolli på et let synligt
sted og tilstrækkelig tydeligt, og så det ikke kan
udviskes, angive:
a) sit navn og
adresse
b)
bestemmelsessted.
Artikel 21
Rådighed over rejsegods
1. Hvis omstændighederne tillader det, og regler udstedt
af told- og andre administrative myndigheder ikke nedlægger
forbud imod det, kan passageren anmode om at få udleveret sit
rejsegods på afsendelsesstedet mod aflevering af
bagagebeviset, og når det er foreskrevet i Almindelige
befordringsbetingelser mod forevisning af rejsehjemmel.
2. De almindelige befordringsbetingelser kan fastsætte
andre regler angående retten til at kunne disponere over
rejsegods, særlig med hensyn til ændring af
bestemmelsesstedet og eventuelle økonomiske konsekvenser,
der påhviler passageren.
Artikel 22
Udlevering
1. Udlevering af indskrevet rejsegods sker mod aflevering af
bagagebeviset og mod betaling af de i givet fald på
forsendelsen hvilende omkostninger.
Operatøren er berettiget, men ikke forpligtet, til at
sikre sig, at indehaveren af bagagebeviset er berettiget til at
modtage rejsegodset.
2. Sidestillet med udlevering til indehaveren af bagagebeviset
regnes en udlevering efter de for bestemmelsesstedet gældende
forskrifter som:
a) udlevering af
det indskrevne rejsegods til told- eller skattemyndigheder i deres
ekspeditions- eller lagerlokaler, når disse ikke står
under operatørens opsyn
b) overgivelse af
levende dyr til opbevaring hos en tredjepart.
3. Indehaveren af bagagebeviset kan forlange rejsegodset
udleveret på bestemmelsesstedet så snart der i givet
fald er forløbet den fornødne tid til behandling hos
told- og andre administrative myndigheder.
4. Hvis bagagebeviset ikke afleveres, er operatøren kun
forpligtet til at udlevere det indskrevne rejsegods, såfremt
den, der ønsker det udleveret, godtgør sin ret; hvis
dette ikke sker på fyldestgørende måde, kan
operatøren forlange, at der stilles kaution.
5. Det indskrevne rejsegods udleveres på det
bestemmelsessted, hvortil det er indskrevet.
6. Indehaveren af bagagebeviset kan, når rejsegodset
ikke udleveres i overensstemmelse med stk.3, forlange, at
bagagebeviset påtegnes, på hvilken dato og hvilket
klokkeslæt rejsegodset blev forlangt udleveret.
7. Rettighedshaveren kan nægte at modtage rejsegodset,
hvis operatøren ikke efterkommer dennes anmodning om at
foretage en undersøgelse af rejsegodset for at konstatere en
af rettighedshaveren påstået skade.
8. I øvrigt sker udlevering af rejsegods efter de for
bestemmelsesstedet gældende forskrifter.
Afsnit IV
Køretøjer
Artikel 23
Befordringsbetingelser
De særlige bestemmelser vedrørende befordring af
køretøjer, indeholdt i de almindelige
befordringsbetingelser, fastsætter i særlig grad
betingelser vedrørende adgang til befordring, indskrivning,
lastning og befordring, losning og udlevering samt passagerens
forpligtelser.
Artikel 24
Befordringsbevis
1. Et befordringsbevis, der kan bevise, at der er
indgået kontrakt om befordring af køretøj, skal
udleveres til passageren. Befordringsbeviset kan udgøre en
del af passagerens rejsehjemmel.
2. De særlige betingelser for befordring af
køretøjer, som er indeholdt i de almindelige
befordringsbetingelser, fastsætter udformning og indhold af
befordringsbeviset og ligeledes hvad angår sprog til
affattelse og typer til trykning. Artikel 7, stk.5, gælder
på tilsvarende vis.
3. På befordringsbeviset skal som minimum
anføres:
a)
operatøren eller operatørerne
b) oplysning om, at
befordringen sker i henhold til nærværende fælles
regler, medmindre andet er anført; dette kan ske ved
angivelsen CIV
c) enhver anden
nødvendig angivelse, der kan bevise, at der er indgået
kontrakt om befordring af køretøj, der gør det
muligt for passageren at gøre sine krav gældende i
henhold til den indgåede kontrakt.
4. Passageren bør ved modtagelsen af befordringsbeviset
sikre sig, at dette er udformet efter den rejsendes
anvisning.
Artikel 25
Gældende retsregler
Med forbehold for de bestemmelser der er nævnt i
nærværende afsnit gælder de bestemmelser, der er
nævnt i afsnit III angående befordring af rejsegods,
for befordring af køretøjer.
KAPITEL IV
OPERATØRENS ANSVAR
Afsnit I
Ansvar i tilfælde af passagerers død eller
tilskadekomst
Artikel 26
Ansvarsgrundlag
1. Operatøren er ansvarlig for skader, som
medfører passagerens død, tilskadekomst eller anden
krænkelse af dennes legemlige eller åndelige
førlighed, og som er forårsaget ved et
ulykkestilfælde i forbindelse med jernbanedrift medens
passageren befinder sig i, stiger op i eller stiger af en
jernbanevogn, uden hensyn til hvilken infrastruktur der
benyttes.
2. Operatøren fritages for dette ansvar:
a) hvis
ulykkestilfældet er forårsaget af uden for
jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods
anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har
kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet
afværge
b) i det omfang
ulykken skyldes en fejl fra passagerens side
c) hvis
ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling, som
operatøren trods anvendelsen af den omhu, som forholdene
krævede, ikke har kunnet undgå, og hvis konsekvenser
ikke kunne afværges; en anden jernbanevirksomhed, der
benytter den samme infrastruktur, betragtes ikke som tredjepart;
regresretten er ikke berørt.
3. Hvis ulykkestilfældet skyldes tredjeparts handling,
og hvis operatøren dette til trods ikke kan fritages for sit
ansvar i overensstemmelse med stk.2, litra c), bærer denne
hele ansvaret inden for rammerne af nærværende
fælles regler og uden hensyn til eventuel regres overfor
tredjepart.
4. Nærværende fælles regler omfatter ikke
det ansvar, der kan påhvile operatøren i de
tilfælde, der ikke er omtalt i stk.1.
5. Når en befordring, der er genstand for en enkelt
befordringskontrakt, udføres af flere efterfølgende
operatører, påhviler ansvaret den operatør, der
i henhold til befordringskontrakten udfører den del af
ydelsen, under hvilken den ulykke, der er årsag til
passagerers død eller tilskadekomst, skete. Når denne
ydelse ikke udføres af operatøren, men af en
efterfølgende operatør, hæfter de to
operatører solidarisk, i henhold til nærværende
fælles regler.
Artikel 27
Erstatning ved død
1. I tilfælde af passagerens død omfatter
erstatningen:
a) de i forbindelse
med dødsfaldet opståede nødvendige udgifter,
særlig med hensyn til transport af afdøde og
bisættelse
b) hvis
døden ikke indtræder straks, den i artikel 28
fastsatte erstatning.
2. Hvis afdøde havde eller ville have lovmæssig
forsørgerpligt over for personer, der ved dødsfaldet
mister deres forsørger, kan der eventuelt ydes erstatning
for dette tab. Sagsanlæg vedrørende skadeserstatning
fra personer, som afdøde forsørgede, uden at der var
tale om en forsørgelse fastsat i henhold til lovregler,
følger gældende national lovgivning.
Artikel 28
Erstatning ved tilskadekomst
Ved passagerens tilskadekomst eller enhver anden
krænkelse af dennes legemlige eller åndelige
førlighed omfatter skadeserstatningen:
a)
nødvendige udgifter, især til behandling og
transport
b) tab, som
passageren har lidt, enten fordi erhvervsevnen er gået helt
eller delvis tabt, eller fordi der er sket en forøgelse af
dennes behov.
Artikel 29
Erstatning for andre former for legemsbeskadigelse
Det afgøres efter national ret, om og i hvilket omfang
operatøren skal yde erstatning for andre former for
legemsbeskadigelse end dem, der er omfattet af artikel 27 og
28.
Artikel 30
Erstatningens form og størrelse ved død eller
tilskadekomst
1. Den i artikel 27, stk.2, og artikel 28, litra b),
nævnte erstatning ydes i form af et samlet beløb.
Såfremt den tilskadekomne passager eller de ifølge
artikel 27, stk.2, berettigede personer kræver udbetaling af
en løbende ydelse, og dette er muligt ifølge national
ret, skal erstatningen dog ydes i denne form.
2. Størrelsen af den erstatning, som skal ydes i
henhold til stk.1, afgøres efter national ret. Ved
anvendelsen af nærværende fælles regler
fastsættes dog for hver passager en højeste
grænse på 175000 regningsenheder ved udbetaling af et
samlet beløb eller en hertil svarende årlig rente,
såfremt den højeste grænse ifølge den
nationale ret er fastsat til et lavere beløb.
Artikel 31
Andre transportmidler
1. Med forbehold for stk.2 finder bestemmelserne om ansvar ved
passagerers død eller tilskadekomst ikke anvendelse på
skader, som forvoldes under befordring, der i henhold til
befordringskontrakten ikke er jernbanebefordring.
2. Bliver jernbanevogne befordret med færge, finder
bestemmelserne om ansvar ved passagerers død eller
tilskadekomst dog anvendelse på de af artikel 26, stk.1, og
artikel 33, stk.1, omfattede skader, som tilføjes passageren
i sammenhæng med jernbanedriften under passagerens ophold i
de omtalte vogne eller under ind- eller udstigning.
3. Når jernbanedriften undtagelsesvis er indstillet, og
passagererne bliver befordret med et andet transportmiddel, er
operatøren ansvarlig i medfør af
nærværende fælles regler.
Afsnit II
Ansvar ved manglende overholdelse af køreplaner
Artikel 32
Ansvar i tilfælde af aflysning af tog, forsinkelse eller
svigtende forbindelse
1. Operatøren er ansvarlig for tab, som
påføres passageren på grund af aflysning,
forsinkelse eller svigtende forbindelse, så rejsen ikke kan
fortsættes samme dag, eller ikke er fornuftig at
gennemføre den samme dag på grund af de givne
omstændigheder. Erstatningen omfatter rimelige udgifter til
logi samt udgifter til underretning af personer, som venter
på passageren.
2. Operatøren fritages for dette ansvar, når
aflysningen, forsinkelsen eller svigtende forbindelse
skyldes:
a) uden for
jernbanedriften værende forhold, som operatøren trods
anvendelsen af den omhu, som forholdene krævede, ikke har
kunnet undgå, og hvis følger denne ikke har kunnet
afværge,
b) en fejl fra
passagerens side eller
c) tredjeparts
handling, som operatøren trods anvendelsen af den omhu, som
forholdene krævede, ikke har kunnet undgå og hvis
konsekvenser ikke kunne afværges; en anden
jernbanevirksomhed, der benytter den samme infrastruktur betragtes
ikke som tredjepart; regresretten er ikke berørt.
3. National ret afgør, om og i hvilket omfang
operatøren skal betale skadeserstatning for andre tab end
dem, der er omtalt i stk.1. Denne bestemmelse gør ikke
indgreb i artikel 44.
Afsnit III
Ansvar for håndbagage, dyr, rejsegods og
køretøjer
DEL 1
Håndbagage og dyr
Artikel 33
Ansvar
1. I tilfælde af passagerers død eller
tilskadekomst er operatøren ansvarlig for helt eller delvist
tab af eller skade på de genstande, som passageren enten
havde på sig eller medbragte som håndbagage; dette
omfatter også dyr, som passageren medbragte. Artikel 26
anvendes analogt.
2. I øvrigt er operatøren kun ansvarlig for helt
eller delvist tab af eller skade på genstande,
håndbagage eller dyr, som passageren skal holde opsyn med i
henhold til artikel 15, hvis skaden skyldes en fejl fra
operatørens side. De andre artikler i Afsnit IV, med
undtagelse af artikel 51, og Afsnit VI gælder ikke i disse
tilfælde.
Artikel 34
Begrænsning af skadeserstatning i tilfælde af tab
af eller skade på genstande
Når operatøren er ansvarlig i medfør af
artikel 33, stk.1, skal denne betale erstatning op til et
beløb på 1400 regningsenheder til hver passager.
Artikel 35
Fritagelse for ansvar
Operatøren er ikke ansvarlig i forhold til passageren
for skader, der skyldes, at passageren ikke overholder forskrifter
fra told- og andre administrative myndigheder.
DEL 2
Rejsegods
Artikel 36
Grundlag for ansvar
1. Operatøren er ansvarlig for tab, der skyldes helt
eller delvist tab af eller skade på rejsegods fra
indskrivningstidspunktet og til udleveringen, samt for forsinkelse
i forbindelse med udleveringen.
2. Operatøren fritages for dette ansvar, i det omfang
tabet af, beskadigelsen eller den forsinkede leveringen skyldes en
fejl fra passagerens side, en ordre fra denne, der ikke er
foranlediget af en fejl fra operatørens side, en fejl ved
rejsegodsets art eller forhold, som operatøren ikke har
kunnet undgå, og hvis konsekvenser operatøren ikke har
kunnet forebygge.
3. Operatøren fritages for dette ansvar, i
tilfælde af at tabet eller skaden skyldes en af de
særlige situationer, der er forbundet med en eller flere af
følgende nedenfor nævnte forhold:
a) manglende eller
mangelfuld emballage
b) det indskrevne
rejsegods særlige beskaffenhed
c) indlevering af
genstande, som er udelukket fra befordring som indskrevet
rejsegods.
Artikel 37
Bevisbyrde
1. Beviset for, at tabet, beskadigelsen eller den forsinkede
levering er forårsaget af en af de i artikel 36, stk.2,
omhandlede forhold, påhviler operatøren.
2. Godtgør operatøren, at tabet eller
beskadigelsen efter omstændighederne i det
pågældende tilfælde har kunnet skyldes en eller
flere af de i artikel 36, stk.3, omhandlede særlige farer,
formodes skaden at have denne årsag. Rettighedshaveren har
dog ret til at bevise, at skaden ikke helt eller delvis er
forårsaget ved en af disse farer.
Artikel 38
Efterfølgende operatører
Når en befordring, der er genstand for en enkelt
befordringskontrakt, udføres af flere på hinanden
efterfølgende operatører, som tager ansvaret for
rejsegodset med bagagebeviset eller køretøjet med
befordringsbeviset, er disse, hvad angår befordringen af
rejsegodset eller af køretøjerne part i
befordringskontrakten i overensstemmelse med de
kontraktmæssige betingelser på bagagebeviset eller
på befordringsbeviset og er forpligtede i forhold til disse
dokumenter. I så tilfælde er hver enkelt
operatør ansvarlig for udførelsen af befordringen
på den samlede strækning til udleveringen.
Artikel 39
Stedfortrædende operatør
1. Når operatøren, helt eller delvis, har
overdraget udførelsen af befordringen til en
stedfortrædende operatør, hvad enten dette sker inden
for en i kontrakten nævnt rettighed eller ej, er
operatøren alligevel ansvarlig for hele befordringen.
2. Alle bestemmelser i nærværende fælles
regler omhandlende ansvar for operatøren gælder
ligeledes for en stedfortrædende operatør for den del
af befordringen, denne udfører. Artikel 48 og 52
gælder i forbindelse med søgsmål mod ansatte hos
den stedfortrædende operatør eller alle andre
personer, som den stedfortrædende operatør benytter
til at udføre befordringen.
3. Enhver særaftale, gennem hvilken operatøren
påtager sig forpligtelser, som ikke pålægges i
henhold til nærværende fælles regler, eller giver
afkald på rettigheder, som gives gennem disse fælles
regler, har ikke gyldighed i forhold til en stedfortrædende
operatør, der ikke udtrykkeligt og i skriftlig form har
accepteret denne. Hvad enten den stedfortrædende
operatør har accepteret denne aftale eller ej, er
operatøren stadig bundet af sine forpligtelser eller de
afkald, der er en følge af den omtalte
særaftale.
4. Når og for så vidt operatøren og den
stedfortrædende operatør er ansvarlige, hæfter
de solidarisk.
5. Det samlede beløb, der skal betales i
skadeserstatning af operatøren, den stedfortrædende
operatør, samt af ansatte eller alle andre personer, som
disse benytter til at udføre befordringen, kan ikke
overstige det maksimumbeløb, der er omtalt i
nærværende fælles regler.
6. Nærværende artikel berører ikke de
muligheder for regres, der kan være mellem operatøren
og den stedfortrædende operatør.
Artikel 40
Formodning om tab af rejsegods
1. Rettighedshaveren kan uden at fremlægge andet bevis
betragte et stykke indskrevet rejsegods som tabt, hvis det ikke er
udleveret fjorten dage efter, at det blev forlangt udleveret i
henhold til artikel 22, stk.3.
2. Genfindes et som tabt betragtet stykke indskrevet rejsegods
inden et år efter, at det blev forlangt udleveret, skal
operatøren underrette rettighedshaveren, såfremt
dennes adresse kendes eller kan fremskaffes.
3. Rettighedshaveren kan inden tredive dage efter modtagelsen
af den i stk.2 omtalte meddelelse forlange, at det indskrevne
rejsegods skal udleveres. I dette tilfælde skal
rettighedshaveren betale befordringsomkostningerne fra
afsendelsesstedet til det sted, hvor udleveringen finder sted, og
tilbagebetale den udbetalte erstatning med fradrag af de i denne
indbefattede omkostninger. Retten til erstatning for forsinket
levering efter artikel 43 berøres dog ikke heraf.
4. Hvis det genfundne rejsegods ikke forlanges udleveret inden
for den i stk.3 fastsatte frist, eller hvis det genfindes mere end
et år efter kravet om udlevering, råder
operatøren over det i henhold til gældende love og
forskrifter på det sted, hvor rejsegodset befinder sig.
Artikel 41
Erstatning ved tab
1. Ved helt eller delvist tab af indskrevet rejsegods skal
operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning
betale:
a) når
skadens størrelse er påvist, en hertil svarende
erstatning, som dog ikke kan overstige 80 regningsenheder pr.
kilogram manglende bruttovægt eller 1200 regningsenheder pr.
kolli rejsegods
b) når
skadens størrelse ikke er påvist, en erstatning
på 20 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller 300
regningsenheder pr. kolli rejsegods.
Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om
der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende
kolli rejsegods.
2. Desuden skal operatøren tilbagebetale fragten og
andre beløb, der er betalt i forbindelse med befordringen af
det tabte indskrevne rejsegods, samt toldafgifter eller andre
allerede erlagte afgifter.
Artikel 42
Erstatning ved beskadigelse
1. Ved beskadigelse af det indskrevne rejsegods skal
operatøren uden nogen yderligere skadeserstatning betale
erstatning svarende til rejsegodsets værdiforringelse.
2. Erstatningen kan ikke overstige:
a) hvis det samlede
rejsegods er forringet i værdi ved beskadigelsen, det
beløb, som skulle betales ved fuldstændigt tab
b) hvis kun en del
af rejsegodset er forringet i værdi ved beskadigelsen, det
beløb, som skulle betales, hvis den værdiforringede
del var gået tabt.
Artikel 43
Erstatning ved forsinket levering
1. Ved forsinket levering af det indskrevne rejsegods skal
operatøren for hver påbegyndt fireogtyve timer regnet
fra det tidspunkt, da rejsegodset blev forlangt udleveret, dog
højst for fjorten dage, betale:
a) når
rettighedshaveren påviser, at der ved forsinkelsen er
opstået et tab, herunder en beskadigelse, en erstatning
svarende til tabets størrelse indtil et maksimumbeløb
på 0,80 regningsenheder pr. kilogram bruttovægt eller
på 14 regningsenheder pr. kolli af det for sent leverede
rejsegods
b) når
rettighedshaveren ikke påviser, at der ved forsinkelsen er
opstået tab, en erstatning på 0,14 regningsenheder pr.
kilogram bruttovægt eller på 2,80 regningsenheder pr.
kolli, der er for sent leveret.
Det bestemmes ved de Almindelige befordringsbetingelser, om
der skal ydes erstatning pr. manglende kilogram eller pr. manglende
kolli rejsegods.
2. Ved fuldstændigt tab af indskrevet rejsegods ydes der
ikke erstatning efter stk.1 ved siden af den i artikel 41
omhandlede erstatning.
3. Ved delvist tab af indskrevet rejsegods ydes erstatning
efter stk.1 for den del, der ikke er gået tabt.
4. Ved beskadigelse af indskrevet rejsegods, der ikke er en
følge af forsinket levering, ydes erstatning efter stk.1
eventuelt ved siden af den i artikel 42 omhandlede
erstatning.
5. I intet tilfælde kan erstatningen efter stk. 1
sammen med de i artikel 41 og 42 omhandlede erstatninger overstige
den erstatning, som skulle ydes, hvis rejsegodset var gået
fuldstændigt tabt.
AFSNIT 3
Køretøjer
Artikel 44
Erstatning ved forsinkelse
1. Hvis et køretøj på grund af en
omstændighed, der kan tilskrives operatøren, bliver
læsset for sent, eller bliver det leveret for sent, skal
operatøren, når rettighedshaveren beviser, at der
derved er opstået et tab, betale en erstatning, hvis
størrelse ikke kan overstige prisen for befordringen af
køretøjet.
2. Hvis der på grund af en omstændighed, der kan
tilskrives operatøren, opstår en forsinkelse ved
læsningen, og rettighedshaveren som følge heraf giver
afkald på gennemførelse af befordringskontrakten,
tilbagebetales prisen for befordringen. Herudover kan
rettighedshaveren forlange en erstatning, hvis størrelse
ikke kan overstige prisen for befordringen af
køretøjet, hvis det påvises, at der som
følge af forsinkelsen er opstået et tab.
Artikel 45
Erstatning ved tab
Ved helt eller delvist tab af et køretøj
beregnes den erstatning, som for det påviste tab skal betales
til rettighedshaveren, efter køretøjets normale
handelsværdi. Denne værdi kan ikke være på
over 8000 regningsenheder. En påhængsvogn med eller
uden last betragtes som et selvstændigt
køretøj.
Artikel 46
Ansvar i forbindelse med andre genstande
1. Med hensyn til andre genstande efterladt i
køretøjet eller som befinder sig i bagagerum (f.eks.
bagage- eller skibokse), der er solidt fastgjort til
køretøjet, er operatøren kun ansvarlig for
skade forvoldt på grund af fejl fra dennes side. Den samlede
skadeserstatning kan ikke overstige 1400 regningsenheder.
2. For så vidt angår genstande fastgjort uden
på køretøjet, herunder de bagagebokse, der er
omtalt i stk.1, er operatøren kun ansvarlig, hvis det kan
bevises, at skaden er opstået på grund af en handling
eller en undladelse fra operatørens side, enten for med
fortsæt at forvolde en sådan skade eller uden omtanke
eller vel vidende om, at en sådan skade sandsynligvis ville
ske.
Artikel 47
Gældende retsregler
Med forbehold for bestemmelserne i nærværende
afsnit, gælder bestemmelserne om ansvar i forhold til
rejsegods i afsnit 2 for køretøjer.
Afsnit IV
Fælles bestemmelser
Artikel 48
Bortfald af ret til påberåbelse af begrænset
ansvar
Begrænsning af ansvar, sådan som det er fastsat i
nærværende fælles regler samt de bestemmelser,
der findes i national lovgivning, der begrænser
skadeserstatningernes størrelse til et bestemt beløb,
gælder ikke, hvis det kan bevises, at skaden er opstået
på grund af en handling eller en undladelse fra
operatørens side, enten for med fortsæt at forvolde en
sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende om, at en
sådan skade sandsynligvis ville ske.
Artikel 49
Omregningskurs og renter
1. Når beregningen af skadeserstatningen indebærer
omregning af beløb udtrykt i fremmed valuta, sker
omregningen i overensstemmelse med den kurs, der gælder
på den pågældende dag på stedet for
betalingen.
2. Rettighedshaveren kan kræve renter af
skadeserstatningen, beregnet som fem procent pro anno, regnet fra
den dag kravet er fremsat i henhold til artikel 55 eller, hvis der
ikke er fremsat noget krav, fra den dag retsligt krav rejses.
3. Dog beregnes renter, med hensyn til skadeserstatninger i
henhold til artikel 27 og 28, først fra den dag, da de
begivenheder, der tjener til udmåling af skadeserstatningen,
er sket, hvis denne dag ligger senere end den dag, da kravet
fremsættes eller retsligt krav rejses.
4. For indskrevet rejsegods betales kun renter, hvis
erstatningen overstiger 16 regningsenheder pr. bagagebevis.
5. Fremlægger rettighedshaveren ikke inden for en
passende givet frist de bilag for operatøren, der er
nødvendige for en endelig afgørelse af kravet,
ophører renten at løbe fra udløbet af denne
frist og indtil afleveringen af bilagene.
Artikel 50
Ansvar i tilfælde af atomuheld
Operatøren er fritaget for det ansvar, som
påhviler denne efter de fælles regler, når skaden
er forårsaget af et atomuheld, og den, der driver
atomanlægget, eller en med denne ligestillet person efter en
stats love og forskrifter om ansvar på kerneenergiens
område hæfter for sådanne skader.
Artikel 51
Personer som operatøren er ansvarlig for
Operatøren er ansvarlig for sit personale og andre
personer, som denne benytter til at udføre befordringen,
når dette personale eller disse personer udøver deres
hverv. Infrastrukturforvalterne af de strækninger, hvor
befordringen foregår, betragtes som personer, som
operatøren benytter for at få udført
befordringen.
Artikel 52
Andre klagemuligheder
1. I alle tilfælde, hvor de fælles regler finder
anvendelse, kan et erstatningskrav mod operatøren, uanset
på hvilket grundlag det hviler, kun gøres
gældende i henhold til de betingelser og begrænsninger,
der findes i de fælles regler.
2. Det samme gælder for krav mod personalet og andre
personer, for hvilke operatøren er ansvarlig efter artikel
51.
KAPITEL V
PASSAGERENS ANSVAR
Artikel 53
Særlige principper i forbindelse med ansvar
Passageren er ansvarlig i forhold til operatøren for
enhver skade:
a) der skyldes
tilsidesættelse af de forpligtelser der gælder i
medfør af
1) artikel 10, 14
og 20
2) de særlige
bestemmelser vedrørende befordring af
køretøjer indeholdt i de Almindelige
befordringsbetingelser, eller
3) Reglement for
international befordring af farligt gods med jernbane (RID),
eller
b) som skyldes
genstande eller dyr, som passageren medbringer,
medmindre passageren beviser, at skaden er forårsaget af
forhold, som en ansvarsbevidst passager, trods anvendelsen af den
omhu, som forholdene krævede, ikke har kunnet undgå, og
hvis følger denne ikke har kunnet afværge. Denne
bestemmelse påvirker ikke det ansvar, der påhviler
operatøren i medfør af artiklerne 26 og 33,
stk.1.
KAPITEL VI
SAGSANLÆG
Artikel 54
Konstatering af delvis tab eller skade
1. Når operatøren opdager eller formoder eller
rettighedshaveren hævder, at en genstand, der skulle
befordres af operatøren (indskrevet rejsegods,
køretøjer) er gået helt eller delvis tabt eller
er blevet beskadiget, skal operatøren straks og om muligt i
overværelse af rettighedshaveren udfærdige en rapport,
hvorved, alt efter skadens art, genstandens tilstand og så
vidt muligt skadens omfang, dens årsag og tidspunktet for
dens opståen fastslås.
2. En kopi af denne rapport skal udleveres gratis til
rettighedshaveren.
3. Hvis indholdet i denne rapport ikke kan godkendes af
rettighedshaveren, kan denne forlange, at rejsegodsets eller
køretøjets tilstand samt skadens årsag og
omfang fastslås af en af parterne udpeget eller en beskikket
sagkyndig. Fremgangsmåden retter sig efter love og
bestemmelser i den stat, hvor konstateringen finder sted.
Artikel 55
Klager
1. Klager vedrørende operatørens ansvar for
passagerers død og tilskadekomst skal indgives skriftligt
til den operatør, mod hvem der rejses retsligt krav. I
tilfælde af en befordring, der er genstand for en enkelt
befordringskontrakt, og som udføres af flere
efterfølgende operatører, kan kravet ligeledes
stilles over for den første og den sidste operatør
samt over for den operatør, der i den stat, hvor passagerens
har ophold eller har sin normale adresse, har sit hovedsæde
eller en filial eller den afdeling, som har indgået
befordringskontrakten.
2. Andre krav vedrørende befordringskontrakten skal
indgives skriftligt til den operatør, der er omtalt i
artikel 56, stk.2 og 3.
3. De bilag, som rettighedshaveren finder det nyttigt at
vedlægge sin klage, skal fremlægges enten i original
eller i kopi, i givet fald behørigt attesteret, hvis
operatøren kræver det. Under klagens behandling kan
operatøren kræve at få udleveret rejsehjemlen,
bagagebeviset og befordringsbeviset.
Artikel 56
Operatører mod hvilke der kan anlægges
søgsmål
1. Erstatningssøgsmål på grundlag af
operatørens ansvar for passagerens død eller
tilskadekomst kan kun anlægges mod den ifølge artikel
26, stk.5, ansvarlige operatør.
2. Med forbehold for stk.4 kan andre
erstatningssøgsmål vedrørende
befordringskontrakten kun fremsættes over for den
første eller den sidste operatør eller mod den
operatør, som udførte befordringen på den
strækning, hvor den begivenhed fandt sted, der var
årsag til, at der anlægges søgsmål.
3. I tilfælde af at befordringen udføres af flere
efterfølgende operatører, kan der rejses
søgsmål mod den operatør, der skulle udlevere
rejsegodset eller køretøjet, som med dennes samtykke
er påført bagagebeviset eller befordringsbeviset, i
henhold til stk. 2, selv om denne ikke har modtaget
rejsegodset eller køretøjet.
4. Søgsmål om tilbagebetaling af et i henhold til
befordringskontrakten betalt beløb kan rettes mod den
operatør, der har opkrævet beløbet, eller mod
den jernbane, til hvis fordel det er opkrævet.
5. Retsligt krav kan fremsættes mod en anden
operatør end de i stk.2 og 4 omtalte, når det
fremkommer som kontrasøgsmål eller indsigelse, og
hovedsøgsmålet grunder sig på samme
befordringskontrakt.
6. I det omfang hvor nærværende fælles
regler gælder for en stedfortrædende operatør,
kan retslige krav ligeledes gøres gældende mod
denne.
7. Hvis sagsøgeren har valget mellem flere
operatører, ophører denne ret til at vælge,
så snart der er anlagt sag mod en af disse operatører;
dette gælder ligeledes, hvis sagsøgeren har valget
mellem en eller flere operatører og en stedfortrædende
operatør.
Artikel 58
Bortfald af krav i tilfælde af passagerers død og
tilskadekomst
1. Alle krav fra rettighedshaveren på grundlag af
operatørens ansvar for passagerers død og
tilskadekomst er bortfaldet, hvis rettighedshaveren ikke senest
tolv måneder efter, at denne er blevet bekendt med skaden,
anmelder denne til en af de operatører, til hvilken kravet
kan stilles i medfør af artikel 55, stk.1. Hvis den
erstatningsberettigede anmelder skaden mundtligt til
operatøren, skal denne udlevere en attestering af denne
mundtlige anmeldelse.
2. Erstatningskravet bortfalder dog ikke, når:
a) den
erstatningsberettigede inden den i stk.1 nævnte frist fremmer
sit krav over for en af de i artikel 55, stk.1, nævnte
operatører
b) den ansvarlige
operatør, inden for den i stk.1 nævnte frist, ad anden
vej har fået kendskab til passagerens
ulykkestilfælde
c) undladelse eller
forsinkelse af anmeldelsen af ulykkestilfældet skyldes
omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den
erstatningsberettigede
d) den
erstatningsberettigede beviser, at operatøren er skyld i
ulykkestilfældet.
Artikel 59
Bortfald af krav hidrørende fra befordring af
rejsegods
1. Ved rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne
rejsegods bortfalder ethvert fra befordringskontrakten stammende
krav mod operatøren for delvist tab, beskadigelse eller
forsinket levering.
2. Kravene bortfalder dog ikke:
a) ved delvist tab
eller ved beskadigelse, hvis
1) tabet eller
beskadigelsen er fastslået efter artikel 54 inden
rettighedshaverens modtagelse af det indskrevne rejsegods
2) den
konstatering, der skulle være sket efter artikel 54, alene
på grund af operatørens fejl ikke er blevet
foretaget
b) ved ikke
udvendigt synlig skade, som først fastslås efter
rettighedshaveren modtagelse af det indskrevne rejsegods, hvis
rettighedshaveren
1) forlanger
konstatering af skaden i henhold til artikel 54, straks efter at
skaden er opdaget og senest tre dage efter modtagelsen af det
indskrevne rejsegods og
2) herudover
beviser, at skaden er sket i tiden mellem overdragelsen til
operatøren og udleveringen
c) ved forsinket
levering, når rettighedshaveren inden enogtyve dage
fremsætter sit krav over for en af de i artikel 56, stk.3,
nævnte operatører
d) når
rettighedshaveren beviser, at skaden skyldes en fejl fra
operatørens side.
Artikel 60
Forældelse af krav
1. Erstatningssøgsmål på grundlag af
operatørens ansvar for passagerers død og
tilskadekomst forældes:
a) for passageren
på tre år, regnet fra dagen efter
ulykkestilfældet
b) for andre
erstatningsberettigede på tre år, regnet fra dagen
efter passagerens død, dog senest fem år, regnet fra
dagen efter ulykkestilfældet.
2. Andre krav stammende fra befordringskontrakten
forældes efter et års forløb. Forældelsen
indtræder dog først efter to års forløb,
når det drejer sig om krav i anledning af en med forsæt
eller undladelse forvoldt skade, enten for med fortsæt at
forvolde en sådan skade eller uden omtanke eller vel vidende
om, at en sådan skade sandsynligvis ville ske.
3. Forældelsen efter stk.2 løber:
a) ved krav om
erstatning for fuldstændigt tab fra fjortende dag efter
udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 22, stk.3
b) ved krav om
erstatning for delvist tab, beskadigelse eller forsinket levering
fra den dag, da udleveringen har fundet sted
c) i alle andre
tilfælde vedrørende befordringen af passageren fra den
dag, da rejsehjemlens gyldighedstid udløber.
Den dag, fra hvilken forældelsesfristen regnes,
medregnes ikke i denne frist.
4. [.]
5. [.]
6. I øvrigt gælder national ret for
opsættelse og afbrydelse af forældelsesfristen.
KAPITEL VII
OPERATØRERNES INDBYRDES
FORHOLD
Artikel 61
Afregning mellem operatørerne
1. Hver operatør skal betale de andre deltagende
operatører den andel af befordringsprisen, der tilkommer
dem, som enten er opkrævet eller skulle have været
opkrævet. Afregningsmetoden mellem operatørerne
fastsættes efter særlig aftale.
2. Artikel 6, stk.3, artikel 16, stk.3, og artikel 25
gælder ligeledes vedrørende forhold mellem
efterfølgende operatører.
Artikel 62
Regresret
1. Den operatør, der efter nærværende
fælles regler har betalt en erstatning, har ret til regres
over for de operatører, der har deltaget i befordringen
efter følgende bestemmelser:
a) Den
operatør, der har forårsaget skaden, er eneansvarlig
for denne.
b) Hvis flere
operatører har forårsaget skaden, hæfter hver af
dem for den skade, som denne har forårsaget; er det ikke
muligt at fastslå hver operatørs ansvar, fordeles
erstatningen mellem dem i henhold til litra c)
c) Hvis det ikke
kan bevises, at skaden er forårsaget af en eller flere
operatører, fordeles erstatningen på samtlige
operatører, der har deltaget i befordringen, med undtagelse
af dem, som beviser, at skaden ikke er forvoldt af dem. Fordelingen
sker i forhold til den del af befordringsprisen, der tilkommer hver
enkelt operatør.
2. Hvis en af disse operatører er insolvent, fordeles
den del, der påhviler denne, mellem alle de andre
operatører, der har deltaget i befordringen i forhold til
den del af befordringsprisen, der tilkommer hver enkelt.
Artikel 63
Fremgangsmåde ved regres
1. Den operatør, hos hvem der søges regres efter
artikel 62, kan ikke bestride retmæssigheden af den af den
regressøgende operatør foretagne udbetaling,
når erstatningen er retsligt fastsat, efter at retssagen er
behørigt forkyndt, og denne operatør har haft
mulighed for at intervenere i sagen. Domstolen i hovedsagen
fastsætter frister for forkyndelse og intervention.
2. Den operatør, der søger regres, skal
søge alle operatører, med hvilke der ikke er
opnået en mindelig ordning, under én og samme retssag;
ellers fortabes regresretten over for de ikke indstævnede
operatører.
3. Domstolen skal afgøre alle de forelagte regressager
ved én og samme dom.
4. Den operatør, der ønsker at gøre sin
regresret gældende, kan indbringe sagen for en domstol i den
stat, hvor en af de operatører, der har deltaget i
befordringen, har sit hovedsæde eller den filial eller den
afdeling, der har indgået befordringskontrakten.
5. Når søgsmålet skal anlægges mod
flere operatører, kan den operatør, der har
regresret, vælge, ved hvilken af de kompetente domstole i
henhold til stk.4 sagen skal indgives.
6. Regressager kan ikke inddrages under erstatningssager, som
er anlagt af rettighedshaveren i henhold til
befordringskontrakten.
Artikel 64
Overenskomster om regres
Operatørerne kan frit aftale bestemmelser indbyrdes,
der afviger fra artikel 61 og 62.
| |
BILAG II |
MINDSTEMÅL AF
OPLYSNINGER, SOM SKAL GIVES AF JERNBANEVIRKSOMHEDERNE OG/ELLER
BILLETUDSTEDERNE |
Del I: Oplysninger forud for rejsen
Almindelige betingelser i forbindelse med kontrakten
Køreplaner og betingelser for den hurtigste rejse
Køreplaner og betingelser for de billigste rejser
Tilgængelighed, adgangsbetingelser og faciliteter i
toget for handicappede og bevægelseshæmmede
personer
Mulighed og betingelser for at medtage cykler
Adgang til pladser i ryger- og ikke-rygerkupeer,
første- og andenklasseskupeer samt liggevogne og
sovevogne
Enhver hændelse, som kan afbryde eller forsinke
rejsen
Servicetilbud i toget
Procedurer for udlevering af bortkommen bagage
Procedurer for indgivelse af klager.
Del II: Oplysninger på rejsen
Service i toget
Næste station
Forsinkelser
Vigtigste tilslutningsforbindelser
Sikkerhedsforhold
BILAG
III |
MINIMALE STANDARDER FOR
SERVICEKVALITET |
Oplysninger og billetter
Forbindelsers punktlighed og generelle principper for
behandling af trafikforstyrrelser
Aflysninger af togforbindelser
Rengøring af togvogne og stationsbygninger
(luftkvalitet i vognene, hygiejneniveauet på toiletterne
osv.)
Tilfredshedsundersøgelser blandt kunderne
Klagebehandling, refusion og erstatning for ikke-opfyldelse af
servicekvalitetsstandarderne
Assistance til handicappede og bevægelseshæmmede
personer.
Officielle noter
1) EUT C 221 af 8.9.2005, s.
8.
2) EUT C 71 af 22.3.2005, s.
26.
3) Europa-Parlamentets
udtalelse af 28.9.2005 (EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 490),
Rådets fælles holdning af 24.7.2006 (EUT C 289 E af
28.11.2006, s. 1), Europa-Parlamentets holdning af 18.1.2007 (endnu
ikke offentliggjort i EUT), Europa-Parlamentets
lovgivningsmæssige beslutning af 25.9.2007 og Rådets
afgørelse af 26.9.2007.
4) EFT C 137 af 8.6.2002, s.
2.
5) EFT L 110 af 20.4.2001, s.
1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2007/32/EF (EUT L
141 af 2.6.2007, s. 63).
6) EFT L 281 af 23.11.1995,
s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af
31.10.2003, s. 1).
7) EFT L 184 af 17.7.1999, s.
23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af
22.7.2006, s. 11).
8) EFT L 143 af 27.6.1995, s.
70. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/49/EF (EUT L 164 af 30.4.2004, s. 44).
9) EFT L 237 af 24.8.1991, s.
25. Senest ændret ved direktiv 2006/103/EF (EUT L 363 af
20.12.2006, s. 344).
10) Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling
af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter
for brug af jernbaneinfrastruktur (EFT L 75 af 15.3.2001, s. 29).
Senest ændret ved direktiv 2004/49/EF.
11) Rådets direktiv
90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder
pakkeferier og pakketure (EFT L 158 af 23.6.1990, s. 59).