L 140 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og
integrationsloven. (Erhvervsrettet danskundervisning på
internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.).
Fremsat den 25. februar 2009 af
integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. og integrationsloven
(Erhvervsrettet danskundervisning på
internettet, danskuddannelse til EU-grænsependlere m.v.)
§ 1
I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18.
marts 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 523 af
24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 2 indsættes:
Ȥ 2
a. Ud over de i § 2 nævnte tilfælde
tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til en
udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for
Danmark og
1) godtgør
at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens
artikel 39, eller
2) godtgør
at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at
etablere selvstændig virksomhed her i landet.
Stk. 2. En
udlænding anses at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1,
hvis vedkommende fremlægger dokumentation for registrering
hos skattemyndighederne og dokumentation for at være
statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Betingelsen i stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt, hvis
udlændingen fremlægger dokumentation for registrering i
det centrale virksomhedsregister, eller, hvor en sådan ikke
kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive
selvstændig virksomhed her i landet samt dokumentation for at
være statsborger i et EU-land, EØS-land eller
Schweiz.
Stk. 3.
Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 1,
tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den
pågældendes arbejdssted ligger. Danskuddannelsen til
udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 2, tilbydes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende
har etableret selvstændig virksomhed.
Stk. 4. Ved tilbud
om danskuddannelse efter stk. 1 finder reglerne i
§ 2, stk. 1 og 5-7, § 6, stk. 1 og 2,
§ 8 og § 13, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.«
2.
Efter § 16 indsættes:
Ȥ 16
a. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
stiller vederlagsfrit et erhvervsrettet danskundervisningstilbud
på internettet til rådighed for alle.«
3.§ 17 affattes
således:
Ȥ 17. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fravige lovens
bestemmelser i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for
at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens
område.«
§ 2
I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.1593
af 14. december 2007, foretages følgende ændring:
1. I
§ 50, stk. 6,
indsættes efter »kapitel 4-6«: »og af sager
om finansiering og resultattilskud m.v. efter kapitel 9«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
indhold
Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(danskuddannelsesloven) til, at Integrationsministeriet kan stille
et erhvervsrettet danskundervisningstilbud gratis til
rådighed på internettet. Dette element i lovforslaget
indgår som en del af udmøntningen af regeringens plan
for international rekruttering fra oktober 2007 og Aftale af 28.
februar 2008 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative
Folkeparti), Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance om en
jobplan, hvoraf bl.a. følger, at der skal etableres et
gratis, erhvervsrettet danskundervisningstilbud på
internettet (Online Dansk). Der henvises til afsnit 3.
Lovforslaget har endvidere til formål at
gennemføre en præcisering af danskuddannelseslovens
regler om målgruppen for det kommunale tilbud om
danskuddannelse til udlændinge. Det foreslås
således, at det fastsættes, at EU-borgere, der arbejder
i Danmark uden at bo her, har samme ret til danskuddannelse efter
reglerne i danskuddannelsesloven som udlændinge, der har
opholdstilladelse og bopæl i landet. Forslaget skal ses i
lyset af en konkret forespørgsel fra 2008, på baggrund
af hvilken Integrationsministeriet nærmere har vurderet denne
gruppe af EU-borgeres ret til danskuddannelse i medfør af
EU-retten. Forslaget skal desuden ses på baggrund af, at der
- bl.a. som følge af de seneste års mangel på
arbejdskraft - har været et stigende antal EU-borgere
(EU-grænsependlere), der dagligt pendler til et arbejde i
Danmark fra deres bopæl i et naboland til Danmark, og som
ofte kan have behov for at styrke deres danskkundskaber i lighed
med udenlandske arbejdstagere bosat her i landet. Der henvises til
afsnit 4.
Formålet med lovforslaget er herudover at indføre
fornøden hjemmel i danskuddannelsesloven til - som led i
regeringens afbureaukratiseringsprogram på det kommunale og
regionale område - at gennemføre forsøg
på danskuddannelsesområdet. På denne baggrund
foreslås det, at den gældende adgang i
danskuddannelsesloven til at fravige enkelte af lovens bestemmelser
udvides, således at det bliver muligt at fravige enhver af
lovens bestemmelser, hvor dette kan fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens anvendelsesområde. Der
henvises til afsnit 5.
Endelig indeholder lovforslaget forslag til ændring af
integrationslovens § 50, stk. 6, således at
det sikres, at kommunerne kan få adgang til oplysninger i
indkomstregisteret i sager om hjemtagelse af resultattilskud.
Dermed bliver det lettere for kommunerne at dokumentere, om de er
berettigede til resultattilskud efter integrationslovens regler.
Der henvises til afsnit 6.
2. Igangværende arbejde
på danskuddannelsesområdet i øvrigt
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
trådte i kraft den 1. januar 2004. Med loven blev der
indført nye rammer og instrumenter med henblik på dels
at øge fleksibiliteten i danskuddannelsen, således at
der i højere grad kan tages højde for den enkelte
kursists udannelsesbaggrund, kompetencer og nuværende
beskæftigelsessituation, dels at gøre uddannelserne
mere effektive og erhvervsrettede.
Integrationsministeriet har fået gennemført en
evaluering af danskuddannelserne, der blandt andet belyser, i
hvilket omfang de nye rammer og instrumenter medvirker til at
opfylde lovens formål om en mere fleksibel, effektiv og
erhvervsrettet danskundervisning.
Evalueringen er blevet offentliggjort den 17. januar 2008. I
evalueringen peges der bl.a. på, at undervisningen er
styrket, og at progressionen for kursister på alle tre
danskuddannelser er forbedret. Samtidig viser evalueringen, at der
er punkter i danskuddannelsessystemet, hvor der kan være
behov for ændringer eller justeringer. Det gælder bl.a.
progressionen hos visse grupper af kursister og principperne bag
modultakstfinansieringen.
Regeringen har den 30. april 2008 besluttet at nedsætte
en arbejdsgruppe med repræsentanter fra en række
ministerier og organisationer på
danskuddannelsesområdet. Arbejdsgruppen har fået til
opgave med udgangspunkt i evalueringen at belyse og uddybe nogle af
de udfordringer, som danskuddannelsesområdet står
overfor med henblik på at tilvejebringe et grundlag for en
vurdering af behovet for eventuelle ændringer af lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Regeringen vil på baggrund af arbejdsgruppens rapport,
når den er offentliggjort, tage stilling til behovet for
ændringer af danskuddannelsesloven.
3. Tilbud om gratis erhvervsrettet
danskundervisning på internettet (Online Dansk)
Som led i regeringens indsats for at tiltrække
højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet har regeringen
foreslået, at der etableres et gratis, erhvervsrettet
danskundervisningstilbud på internettet (Online Dansk).
Etablering af dette danskundervisningstilbud indgår som en
del af udmøntningen af regeringens plan for international
rekruttering fra oktober 2007 og regeringens aftale af 28. februar
2008 med Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance om
Jobplanen.
Det er hensigten, at danskundervisningstilbuddet skal
etableres på baggrund af et udbud, og at ministeriet afholder
de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af
tilbuddet, således at tilbuddet kan stilles vederlagsfrit til
rådighed for interesserede.
Erhvervsrettet danskundervisning tilbydes allerede i et vist
omfang af private virksomheder bl.a. på internettet. Et
offentligt tilbud om gratis Online Dansk rejser
spørgsmålet om forholdet til konkurrencelovens regler.
Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud mod
konkurrenceforvridende støtte, der ydes ved hjælp af
offentlige midler. I henhold til konkurrencelovens § 2,
stk. 2, 1. pkt., gælder lovens forbud dog ikke, hvis en
konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig
følge af offentlig regulering.
Der er på finansloven for 2008 tilvejebragt hjemmel til
at afholde udgifterne til Online Dansk. Integrationsministeriet har
imidlertid vurderet, at det af hensyn til overholdelse af
konkurrencelovgivningen er nødvendigt med særskilt
hjemmel i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
til at stille undervisningsmaterialet vederlagsfrit til
rådighed.
Det foreslås på den baggrund, at der
indsættes en bestemmelse i danskuddannelsesloven, hvorefter
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration stiller et
erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet
vederlagsfrit til rådighed for alle.
Det kan i øvrigt oplyses, at formålet med Online
Dansk er at give især udlændinge, der skal tage arbejde
i Danmark, og deres familier mulighed for at begynde at lære
dansk, inden de kommer til Danmark. Tilbuddet skal desuden kunne
benyttes efter ankomsten til Danmark sideløbende med
beskæftigelse - enten som selvstudie eller eventuelt som et
supplement til den danskundervisning, som sprogcentre og andre
udbydere af danskuddannelse tilbyder.
Da undervisningstilbuddet er gratis og internetbaseret, kan
enhver gøre brug af tilbuddet. Tilbuddet kan således
også anvendes af f.eks. udlændinge, der allerede har
ophold her i landet, men som har behov for at styrke deres
erhvervsrettede danskkundskaber.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
4. Danskuddannelse til
grænsependlere omfattet af EU-reglerne
4.1. Gældende ret
Det følger af danskuddannelseslovens § 2,
stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder danskuddannelse til
voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i Danmark.
Af lovens § 2, stk. 2, følger, at tilbuddet
gives til udlændinge, der er fyldt 18 år og har
opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende
lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden
opholdstilladelse.
Betingelsen om, at den enkelte udlænding skal være
folkeregistreret, har bl.a. til formål at sikre, at tilbuddet
om danskuddannelse omfatter udlændinge, der bosætter
sig i Danmark. Betingelsen indebærer, at udlændinge,
der kun opholder sig her i landet i ganske kort tid som f.eks.
turister, eller som opholder sig i Danmark, medens deres
ansøgning om opholdstilladelse som flygtninge behandles
(asylansøgere), ikke er omfattet af tilbuddet om
danskuddannelse.
Betingelsen indebærer endvidere, at udlændinge,
der arbejder i Danmark, men som bor i et andet land, ligeledes ikke
har ret til danskuddannelse i henhold til danskuddannelsesloven.
Efter lovens nuværende affattelse vil dette også
gælde EU-grænsependlere, dvs. udlændinge, der er
statsborgere i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz, og som
arbejder her i landet uden at bo her.
4.2. Den foreslåede ordning
Antallet af EU-borgere, der som grænsependlere arbejder
i Danmark uden at bo her, og som dermed ikke folkeregistreres her i
landet, har været stigende i de seneste år. De
pågældende EU-borgere har dermed bidraget til - i en
periode med mangel på arbejdskraft - at fylde huller på
arbejdsmarkedet. Det må forventes - uanset den aktuelle
økonomiske afmatning - at der fortsat vil være et
større antal EU-borgere, der pendler til deres arbejde i
Danmark. Dertil kommer, at der i Danmarks grænseområder
er en vis tradition for at arbejde på tværs af
landegrænserne.
Denne udvikling har aktualiseret spørgsmålet om
disse grænsependleres adgang til danskundervisning efter
danskuddannelsesloven. Skønt flere af grænsependlerne
formentlig har kendskab til dansk - typisk på grund af en
opvækst i et grænseområde til Danmark - må
det antages, at der er andre, som kan have behov for at modtage
danskundervisning, hvis de skal kunne arbejde her i landet bedst
muligt.
Dertil kommer, at Integrationsministeriet - foranlediget af en
konkret sag rejst af Statsforvaltningen Syddanmark i 2008 - har
overvejet spørgsmålet om EU-grænsependleres ret
til danskuddannelse efter
danskuddannelsesloven på baggrund af
reglerne i Rådets forordning 1612/68/EØF af 15.
oktober 1968.
Det følger af artikel 7, stk. 2, i Rådets
forordning 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om
arbejdskraftens frie bevægelighed inden for
Fællesskabet, at en vandrende arbejdstager nyder samme
sociale og skattemæssige fordele som indenlandske
arbejdstagere.
Det følger af EF-Domstolens praksis, at der ved
»en vandrende arbejdstager« ikke alene forstås en
EU-borger, der er statsborger i ét EU-land og bor og
arbejder i et andet, men tillige en EU-borger, der arbejder i et
andet EU-land uden at bo der.
Bestemmelsen i forordningens artikel 7, stk. 2, finder
derfor også anvendelse for arbejdstagere, der er
EU-grænsependlere.
EF-Domstolen har flere gange udtalt sig om, hvad der
nærmere ligger i begrebet en »social fordel«. I
sin dom i sag 157/84, Frascogna, Sml. 1985, s. 1739, præmis
20, har Domstolen udtalt, at begrebet social fordel omfatter
rettigheder, »det være sig med eller uden tilknytning
til en arbejdskontrakt, som tilkommer enhver indenlandsk
arbejdstager, i det væsentligste på grund af hans
objektive status som arbejdstager, eller allerede fordi han har
bopæl på det nationale område, og hvis
udstrækning til også at gælde arbejdstagere med
statsborgerskab i andre medlemsstater må antages at kunne
fremme disses mobilitet inden for Fællesskabet«.
Det er Integrationsministeriets vurdering, at
danskuddannelse kan anses for at være en social fordel.
Integrationsministeriet har herved lagt vægt på, at det
af danskuddannelseslovens § 1, stk. 2,
fremgår, at danskuddannelsen skal bidrage til, at voksne
udlændinge så hurtigt som muligt efter at have
fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig
færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og
opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de
herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og
bliver i stand til at forsørge sig selv. Derved vil en
udstrækning af danskuddannelseslovens anvendelsesområde
til også at omfatte vandrende arbejdstagere med
statsborgerskab i andre medlemsstater kunne fremme de
pågældendes mobilitet inden for Fællesskabet, og
det må derfor antages, at vandrende arbejdstagere med
bopæl i udlandet har krav på tilbud om danskuddannelse
i henhold til artikel 7, stk. 2 i forordningen.
På den baggrund foreslås det, at der
indsættes en bestemmelse i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., hvorefter statsborgere i
EU/EØS-lande og schweiziske statsborgere, der arbejder her i
landet uden at bo her, har ret til danskuddannelse svarende til
den, som udlændinge, der har opholdstilladelse og er
folkeregistreret i en kommune i Danmark, er berettiget til.
Det betyder, at typisk tyskere og svenskere, der arbejder i
Danmark uden at bo her, får ret til danskuddannelse i Danmark
i henhold til danskuddannelsesloven.
For så vidt angår selvstændige
erhvervsdrivende bemærkes det, at det følger af
EF-Domstolens praksis, at disse i vid udstrækning direkte af
EF-traktatens artikel 43 kan udlede rettigheder svarende til dem,
der tilkommer arbejdstagere i medfør af forordning 1612/68,
jf. således EF-Domstolens dom i sag C-337/97, Meeusen, Sml.
1999, s. I-03289, præmis 26ff. Det må derfor antages,
at også EU/EØS-borgere og schweizere, der bor i
udlandet, men etablerer selvstændig virksomhed her i
medfør af EF-Traktatens artikel 43, har krav på tilbud
om danskuddannelse.
Da der er tale om udlændinge uden bopæl i Danmark,
foreslås det, at danskuddannelsen, hvis vedkommende er
arbejdstager, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
den pågældendes arbejdssted ligger, og hvis vedkommende
er selvstændig, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor den pågældende har etableret
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Integrationsministeriet har i et informationsbrev af 29.
januar 2009 orienteret kommunalbestyrelser og udbydere af
danskuddannelse for voksne udlændinge om, at statsborgere i
EU/EØS-lande og schweiziske statsborgere, der arbejder her i
landet uden at bo her, har ret til danskuddannelse svarende til
den, som udlændinge, der har opholdstilladelse og er
folkeregistreret i en kommune i Danmark, er berettiget til.
Eventuelle berettigede erstatningskrav, som rejses af
EU-grænsependlere, som hidtil selv har afholdt udgifter til
danskuddannelse, vil blive dækket.
5. Udvidet
forsøgsbestemmelse
5.1. Gældende ret
Efter danskuddannelseslovens § 17 kan
integrationsministeren fravige reglerne i lovens
§§ 3, 4, 9 og 10, i det omfang det anses for
hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens område. Det
indebærer, at ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration som led i forsøg kan fravige reglerne om
danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse
samt reglerne om prøver og udbydere af
danskuddannelse.
5.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af regeringsgrundlaget »Mulighedernes
samfund« fra november 2007, at regeringen vil åbne
mulighed for, at offentlige institutioner på
forsøgsbasis kan blive fritaget for nogle af de
gældende regler fra stat og kommune mv. med henblik på
at afprøve nye måder at gøre tingene på i
den offentlige sektor (den såkaldte udfordringsret).
Initiativet indgår tillige som et af hovedelementerne i
regeringens afbureaukratiseringsprogram på det kommunale og
regionale område.
På Integrationsministeriets område indgår
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i
forsøget med udfordringsret som led i regeringens
afbureaukratiseringsprogram. Det forventes, at forsøgene kan
indledes medio 2009.
For at give de offentlige institutioner og selvejende
institutioner på danskuddannelsesområdet flere
muligheder for at fravige regler - f.eks. om procedurer og frister
- med henblik på at indhøste erfaringer, som
måske kan bruges i afbureaukratiseringsøjemed,
foreslås det, at forsøgsbestemmelsen i lovens
§ 17 udvides, således at det bliver muligt at
fravige enhver af lovens bestemmelser, i det omfang det anses for
hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens område.
Der henvises til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
6. Ændring af
integrationslovens regler om indhentelse af oplysninger
Udlændinge, der er omfattet af integrationsloven,
tilbydes et introduktionsprogram de første tre år, de
har opholdstilladelse i Danmark.
Det følger i den forbindelse af integrationsloven, at
en kommune har mulighed for at modtage resultattilskud,
såfremt den kan dokumentere, at en udlænding i den
treårige introduktionsperiode opnår ordinær
beskæftigelse. Resultattilskuddet gives, såfremt visse
betingelser om den pågældende udlændings
arbejdsperiode og arbejdstid er opfyldt.
Oplysninger om arbejdsperiode og arbejdstid fremgår af
det fælles offentlige indkomstregister. Lov om et
indkomstregister, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006,
pålægger således arbejdsgivere m.v. at indberette
oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang til
indkomstregistret. I bemærkningerne til lovforslaget, jf.
Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3417 ff.,
anføres om baggrunden for at oprette registeret bl.a., at
det ofte er forbundet med administrativt besvær for
både myndigheder, borgere og virksomheder at få
tilvejebragt de nødvendige oplysninger om borgernes
indkomst. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige
myndigheder. Formålet med indkomstregisteret er derfor at
skabe grundlag for regelforenklinger og at effektivisere
administrationen.
Det anføres videre i bemærkningerne til
lovforslaget, at der ved indførelse af et indkomstregister
opnås en langt bedre systematisering af indsamlingen af
oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. De myndigheder m.v., som
bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, kan
hente oplysningerne i indkomstregistret frem for selv at indhente
oplysningerne hos borgerne, virksomhederne eller andre
myndigheder.
Efter de nuværende regler har kommunerne ikke adgang til
selv at indhente dokumentation i indkomstregisteret om, hvorvidt en
udlænding har opnået ordinær beskæftigelse
og dermed, om kommunen er berettiget til at hjemtage
resultattilskud efter integrationslovens regler.
Den foreslåede terminaladgang til indkomstregisteret vil
efter Integrationsministeriets opfattelse forenkle og effektivisere
kommunernes administration af de typer af sager om indhentelse af
resultattilskud, der kræver oplysninger om indkomstforhold,
for at kommunerne kan dokumentere, om de er berettiget til at
hjemtage resultattilskud efter reglerne i integrationsloven.
Kommunerne vil med en terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret kunne tilvejebringe de relevante
indkomstoplysninger hurtigt og uden at skulle henvende sig til
skattemyndighederne eller andre.
Det bemærkes herved, at kommunerne med en sådan
terminaladgang til indkomstregisteret ikke vil være
berettiget til at få adgang til andre eller flere
oplysninger, end der allerede i dag er adgang til i medfør
af forvaltningslovens og persondatalovens almindelige
videregivelsesregler, samt integrationslovens bestemmelser om
indhentning og videregivelse af oplysninger.
I den forbindelse bemærkes endvidere, at det
fremgår af integrationslovens § 50, stk. 5, at
kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den person, som oplysningerne
vedrører, kan kræve at få oplysninger om
økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes, selv om
den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den
kommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes
som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol.
Ministeriet finder derfor, at der efter integrationsloven er
hjemmel til, at kommunerne kan indhente oplysninger fra
indkomstregisteret om arbejdsperioder og arbejdstid uden den
pågældende udlændings samtykke. På den
baggrund vil kommunerne kunne dokumentere, hvorvidt en
udlænding under introduktionsprogrammet har opnået
ordinær beskæftigelse, og dermed om en kommune er
berettiget til resultattilskud.
I overensstemmelse med forarbejderne til lov om et
indkomstregister vil den foreslåede adgang for kommunerne til
dette register skulle udmøntes ved en aftale mellem på
den ene side den dataansvarlige (SKAT) og på den anden side
den pågældende forvaltning. Ved denne aftale skal det
bl.a. fastlægges nærmere, hvilke oplysninger, der skal
være adgang til, og hvilken type adgang, der skal være
tale om. Datatilsynets rådgivning vil i tvivlstilfælde
blive indhentet.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
På finansloven for 2008 er der afsat 8,0 mio.kr. til
udvikling og implementering af forslaget om Online Dansk.
Bevillingen er fordelt med 2,0 mio. kr. i hvert af årene
2008-2011. Der er ikke afsat ekstra ressourcer til drift og
vedligeholdelse af Online Dansk. Driften forudsættes
varetaget af Integrationsministeriet inden for den eksisterende
økonomiske ramme.
De omkostninger, der skal dækkes i forbindelse med
tilbuddet om Online Dansk, vil navnlig bestå af udgifter til
betaling af den vindende tilbudsgiver i et kommende udbud. Det
endelige beløb vil afhænge af de afgivne tilbud.
Herudover vil der være udgifter forbundet med
udbudsrådgivning, informationsindsats mv.
Det skønnes at godt 30.000 personer om året
arbejder i Danmark uden at bo her (pendlere). Størstedelen
heraf skønnes at bo i Sverige og Tyskland. Formentlig vil en
stor del af grænsependlerne have pendlet i flere år og
vil formentlig ikke have behov for danskundervisning. Hvis det
antages, at 2,5 procent heraf tager imod et tilbud om
danskuddannelse i 270 timer, vil udgiften hertil være 16
mio.kr. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgift til
danskuddannelse. Den statslige udgift vil herefter være 8
mio.kr. Det skal bemærkes, at skønnet er
behæftet med stor usikkerhed, da det er vanskeligt at
forudse, hvor mange grænsependlere der vil benytte sig af
tilbuddet og i hvilket omfang.
Udgifterne til danskuddannelse til EU-grænsependlere
afholdes inden for den afsatte bevillingsramme på
finanslovens § 18.31.03.
Forslaget om udvidelse af forsøgsbestemmelsen i
danskuddannelseslovens § 17 skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner.
Den foreslåede ændring af integrationslovens
§ 50, stk. 6, har til formål at lette
kommunernes arbejde ved fremskaffelse af dokumentation for
opnået beskæftigelsesgrad i sager om hjemtagelse af
resultattilskud. Dette vil medføre en administrativ lettelse
for kommunerne.
8. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget kan have negative
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet konkurrencen
med eventuelle, allerede eksisterende udbydere af tilsvarende
erhvervsrettet danskuddannelse på internettet alt andet lige
ikke vil komme til at foregå på lige fod. Det skal dog
understreges, at Online Dansk vil blive udbudt i EU-udbud med
prækvalifikation, således at eksisterende virksomheder
på markedet får mulighed for at konkurrere om opgaven
på åbne og lige vilkår.
9. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
10. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget præciseres det, at
EU-grænsependlere har ret til at modtage danskuddannelse.
Denne ret har EU- grænsependlere allerede i henhold til
artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning
1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Fællesskabet.
12. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har været sendt til høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og
Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk
Oplysnings Forbund, Datatilsynet, De Samvirkende
Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Foreningen
af Ledere ved Danskuddannelser, FOF's Landsorganisation, KL,
Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund,
Lærernes Centralorganisation, Rådet for Etniske
Minoriteter og Uddannelsesforbundet.
13. Sammenfattende skema:
| Positive konsekvenser/ Mindreudgifter | Negative konsekvenser/ Merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Udgifterne afholdes inden for den afsatte
ramme på finanslovens § 18.31.03 |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget om kommunal adgang til det
fælles offentlige indkomstregister vil bidrage til at
effektivisere kommunernes administration | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Det kan ikke udelukkes, at lovforslaget
kan have negative økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Med lovforslaget præciseres det, at
EU-grænsependlere har ret til at modtage
danskuddannelse. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1 indebærer,
at udlændinge, der er fyldt 18 år, har bopæl uden
for Danmark og godtgør enten at have status her i landet af
arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller at have udnyttet
retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere
selvstændig virksomhed her i landet, har ret til
danskuddannelse.
EF-Traktatens bestemmelser om arbejdstagere (artikel 39) og
retten til at etablere selvstændig erhvervsvirksomhed
(artikel 43) kan ud over af statsborgere i EU-landene
påberåbes af statsborgere i EØS-landene (Island,
Liechtenstein og Norge) og Schweiz.
Den foreslåede bestemmelse får ikke betydning for
grænsependlere, der ikke er statsborgere i et
EU/EØS-land eller Schweiz. Disse har ikke og vil heller ikke
med den foreslåede ændring have ret til danskuddannelse
efter danskuddannelsesloven.
Statsborgere i EU-landene, EØS-landene og Schweiz, som
arbejder i Danmark uden at bo her, bliver ikke folkeregistreret og
får heller ikke udstedt registreringbevis efter
EU-opholdsbekendtgørelsen. De pågældende kan
derfor ikke med henvisning til dokumentation af denne art
godtgøre, at de opfylder betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1.
Derimod bliver alle lønmodtagere her i landet registreret
hos skattemyndighederne, ligesom størstedelen af de
selvstændige erhvervsdrivende skal registreres i det centrale
virksomhedsregister (CVR).
Det foreslås på den baggrund i § 2 a, stk. 2, at en
udlænding anses for at opfylde betingelserne i den
foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, hvis
den pågældende for det første dokumenterer at
være statsborger i et EU-land, et EØS-land eller
Schweiz og for det andet (hvis vedkommende er arbejdstager)
fremlægger dokumentation for registrering hos
skattemyndighederne eller (hvis vedkommende er selvstændig)
fremlægger dokumentation for registrering i det centrale
virksomhedsregister eller, hvor denne ikke kan tilvejebringes,
anden egnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed
her i landet.
Brug af anden egnet dokumentation for at drive
selvstændig virksomhed her i landet vil kun komme på
tale i tilfælde, hvor der ikke foreligger pligt til
registrering i det centrale virksomhedsregister, hvilket f.eks. er
tilfældet for kunstnere med en omsætning på
mindre end 300.000 kr. om året. For en billedkunstner kan
dokumentationen f.eks. bestå i fremlæggelse af
lejekontrakt for eller skøde på atelier samt
fremlæggelse af ordrebøger, værker eller
udstillingskataloger.
Det foreslås i § 2 a,
stk. 3, at danskuddannelse i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 1, nr. 1,
(hvis vedkommende er arbejdstager) tilbydes af kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger
og i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2 a,
stk. 1, nr. 2, (hvis vedkommende er selvstændig) tilbydes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende
har etableret selvstændig virksomhed.
I tvivlstilfælde, f.eks. hvis arbejdsstedet har
afdelinger i forskellige kommuner, må der lægges
vægt på, hvor arbejdstageren eller den, der driver
selvstændig erhvervsvirksomhed, har sit
hovedarbejdssted.
I den foreslåede bestemmelse i § 2 a, stk. 4, fastslås
det, at reglerne i § 2, stk. 1 og 5 -7,
§ 6, stk. 1 og 2, § 8 og § 13,
stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den
kommune, som efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3,
tilbyder danskuddannelse til EU-grænsependlere, har samme
funktion som bopælskommunen ville have haft, hvis den
pågældende udlænding havde været bosat her
i landet i stedet for i udlandet.
Særligt om henvisningerne til lovens § 2,
stk. 1, og stk. 5 - 7, bemærkes, at henvisningen
til lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at
danskuddannelsestilbuddet omfatter undervisning i op til tre
år efter det tidspunkt, hvor udlændingen første
gang kan tilbydes danskuddannelse. Henvisningen til lovens
§ 2, stk. 5, indebærer, at hvor
udlændingen i en række nærmere angivne
tilfælde har været afskåret fra at benytte sig af
danskuddannelsestilbuddet i et
vist tidsrum, skal vedkommende kompenseres med et tilbud om
undervisning i et tilsvarende tidsrum, og som følge af
henvisningen til lovens § 2, stk. 7, vil ministeren
kunne fastsætte nærmere regler herom også for
EU-grænsependleres vedkommende. Henvisningen til lovens
§ 2, stk. 6, indebærer, at kommunalbestyrelsen
kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt
eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den
treårige periode, fortsat skal have tilbud om
danskuddannelse.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i § 16 a indebærer, at
tilbuddet om erhvervsrettet danskundervisning på internettet
stilles til rådighed gratis og skal kunne benyttes af
alle.
Online Dansk omfatter undervisning i udtale, skrivning,
lytning og læsning. Undervisningen tilrettelægges,
således at der i vidt omfang gøres brug af
internettets multimediefaciliteter, herunder f.eks. tekst, lyd,
billeder, filmklip og eventuelt animation. Det vil primært
være indlæringen af alment dansk, der tilgodeses i
undervisningen, idet analyser af »arbejdspladssprog«
viser, at langt hovedparten af det sprog, der benyttes på en
arbejdsplads, kan betegnes som alment sprog. Erhvervsretningen af
undervisningstilbuddet sikres primært gennem valg af
relevante emner i danskundervisningsmodulerne samt gennem
orienteringsmoduler og et modul med fagsprog og ordforråd
inden for udvalgte arbejdsområder.
Det endelige indhold af undervisningstilbuddet vil dog
afhænge af det gennemførte udbud.
Tilbuddet Online Dansk skal kunne anvendes med udbytte af
udlændinge med forskellig uddannelsesbaggrund fra hjemlandet,
for eksempel såvel håndværkere som
universitetsuddannede. For at sikre denne brede anvendelsesflade er
målbeskrivelserne relateret til sprogcentrenes
Danskuddannelse 2, som er tilrettelagt for personer med kortere
uddannelsesmæssig baggrund. Materialet skal imidlertid
udformes, så det også appellerer til
højtuddannede, som må forventes at have en hurtigere
progression og dermed nå gennem materialet hurtigere end
udlændinge med en kortere uddannelse.
Undervisningstilbuddet opdeles i moduler af stigende
sværhedsgrader - svarende til Europarådets
niveaubeskrivelser A1, A2, A2/B1 og B1. Der indbygges så vidt
muligt sprogtest på hvert modul, så brugeren selv kan
vurdere sit udbytte af indsatsen. På alle moduler vil der
være øvelser i udtale, skrivning, lytning og
læsning. Ved fastlæggelsen af niveauerne for de
forskellige sprogmoduler tages der udgangspunkt i
niveaubeskrivelserne for modulerne på Danskuddannelse
2.
Danskundervisningsmodulerne udbydes i et EU-udbud med
prækvalifikation. Det forventes, at der i 2009 kan
indgås kontrakt med et firma eller et konsortium, som kan
stå for udvikling, drift og vedligeholdelse af
undervisningstilbuddet.
Til nr. 3
Efter den gældende regel i danskuddannelseslovens
§ 17 kan integrationsministeren som led i forsøg
fravige danskuddannelseslovens regler om danskuddannelsernes
struktur, indhold og tilrettelæggelse samt reglerne om
prøver og udbydere af danskuddannelse, jf.
danskuddannelseslovens §§ 3, 4, 9 og 10.
Det foreslås i § 17, at forsøgsbestemmelsen
gøres generel, således at integrationsministeren har
mulighed for at fravige enhver af lovens bestemmelser for at fremme
forsøgs- og udviklingsarbejde. Det forudsættes, at
integrationsministeren alene kan træffe beslutning om, at en
eller flere af lovens bestemmelser kan fraviges, såfremt
fravigelsen sker som led i et mere afgrænset forsøgs-
eller udviklingsarbejde og for en afgrænset tidsperiode,
f.eks. for at få mulighed for at afprøve forenklede
registreringsprocedurer, som forventes at ville kunne bidrage til
afbureaukratisering. Det forudsættes endvidere, at en adgang
til at fravige lovens bestemmelse alene kan meddeles et mindre
antal institutioner på danskuddannelsesområdet, og at
forsøgs- og udviklingsarbejde alene kan
iværksættes, såfremt disse kan bidrage til en
bedre opfyldelse af formålet med danskuddannelsesloven.
Til § 2
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i
integrationslovens § 50, stk. 6, har til
formål at sikre, at en kommunalbestyrelse kan indhente
oplysninger fra indkomstregisteret til brug for behandling af sager
om hjemtagelse af resultattilskud efter integrationsloven. Dette
foreslås med henblik på en forenkling og
effektivisering af sagsgangen i denne type sager.
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens
§ 50, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen til brug for
behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få
terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf.
§ 7 i lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister.
Bestemmelsen i § 50, stk. 6, omfatter ikke
adgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for
behandlingen af sager efter integrationslovens kapitel 9
vedrørende finansiering og administration.
Integrationslovens kapitel 9 indeholder i § 45,
stk. 7, nærmere regler om, at en kommunalbestyrelse har
mulighed for at hjemtage resultattilskud, bl.a. hvis en
udlænding i den treårige introduktionsperiode
opnår ordinær beskæftigelse i en
sammenhængende periode på mindst seks
måneder.
Det fælles offentlige indkomstregister, der blev
etableret ved lov om et indkomstregister, der trådte i kraft
den 1. januar 2008, indeholder oplysninger om borgernes
indkomstforhold og arbejdsomfang. Det betyder, at indberetninger af
løn mv. sker via indkomstregisteret og dermed, at de
oplysninger, som kommunerne skal bruge for at kunne dokumentere
retten til at hjemtage resultattilskud efter integrationsloven, er
at finde i registeret.
Formålet med indkomstregisteret er at skabe grundlag for
regelforenklinger og at effektivisere administrationen.
Efter § 7 i lov om et indkomstregister kan en
kommunal myndighed få terminaladgang til indkomstregisteret,
i det omfang de i henhold til anden lovgivning kan få en
sådan adgang.
Kommunerne vil med en terminaladgang til de nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret kunne tilvejebringe de relevante
indkomstoplysninger hurtigt og enkelt og uden at skulle henvende
sig hos borgerne, til skattemyndighederne eller andre.
På den baggrund foreslås det, at der
fastsættes hjemmel i integrationsloven til, at en
kommunalbestyrelse kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret til brug for behandling af sager om hjemtagelse
af resultattilskud.
Det foreslås derfor i § 50, stk. 6, at en
kommunalbestyrelse, der til brug for behandlingen af sager om
finansiering og resultattilskud m.v. skal dokumentere, at den er
berettiget til resultattilskud efter integrationslovens regler,
fremover kan få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister.
Til § 3
Det foreslås i lovforslagets § 3, at loven
træder i kraft den 1. juli 2009.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 18.
marts 2006, som ændret ved § 13 i lov nr. 523 af
24. juni 2005 og § 2 i lov nr. 104 af 7. februar 2007,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 2.
--- | | 1. Efter
§ 2 indsættes: |
| | Ȥ 2
a. Ud over de i § 2 nævnte tilfælde
tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til en
udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for
Danmark og |
| | 1) godtgør at have status her i
landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39, eller |
| | 2) godtgør at have udnyttet retten
efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig
virksomhed her i landet. |
| | Stk. 2.
En udlænding anses at opfylde betingelsen i stk. 1, nr.
1, hvis vedkommende fremlægger dokumentation for registrering
hos skattemyndighederne og dokumentation for at være
statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Betingelsen i stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt, hvis
udlændingen fremlægger dokumentation for registrering i
det centrale virksomhedsregister, eller, hvor en sådan ikke
kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive
selvstændig virksomhed her i landet samt dokumentation for at
være statsborger i et EU-land, EØS-land eller
Schweiz. |
| | Stk. 3.
Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 1,
tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den
pågældendes arbejdssted ligger. Danskuddannelsen til
udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 2, tilbydes af
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende
har etableret selvstændig virksomhed. |
| | Stk. 4.
Ved tilbud om danskuddannelse efter stk. 1 finder reglerne i
§ 2, stk. 1 og 5-7, § 6, stk. 1 og 2,
§ 8 og § 13, stk. 1, tilsvarende
anvendelse.« |
| | |
§ 16.
--- | | 2. Efter
§ 16 indsættes: |
| | Ȥ 16
a. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
stiller vederlagsfrit et erhvervsrettet danskundervisningstilbud
på internettet til rådighed for alle.« |
| | |
| | 3.
§ 17 affattes således: |
§ 17.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fravige
reglerne i §§ 3, 4, 9 og 10, i det omfang det anses
for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens område. | | »§ 17. Ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration kan fravige lovens
bestemmelser i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for
at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens
område.« |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om integration af udlændinge i
Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1593
af 14. december 2007, foretages følgende
ændring: |
| | |
§ 50.
--- | | |
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om
ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister
§ 7. | | 1. I
§ 50, stk. 6 indsættes efter »kapitel
4-6«: »og af sager om finansiering og resultattilskud
m.v. efter kapitel 9«. |