Skriftlig fremsættelse (19.
februar 2009)
Miljøministeren (Claus Hjort
Frederiksen, fg.):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
planlægning (Begrænsning i adgangen til ekspropriation,
opførelse af mindre bygninger i landzone m.v.)
(Lovforslag nr. L 135).
Spørgsmålet om kommunernes adgang til at foretage
ekspropriation af privates rettigheder med det formål at
gennemføre fysisk planlægning er grundlæggende
knyttet til balancegangen mellem individets ret og vilkårene
for samfundets ændring og udvikling. De nærmere
betingelser for at ekspropriere fremgår af grundlovens §
73, hvorefter ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan
tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet
krævet det. Det kan kun ske ifølge lov og mod
fuldstændig erstatning.
Grundlovens krav om lovhjemmel til ekspropriation er blandt
andet udmøntet i planlovens § 47, hvoraf det
fremgår, at en kommunalbestyrelse kan ekspropriere fast
ejendom, når det er af væsentlig betydning for at sikre
gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med
kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan
eller byplanvedtægt.
I de senere år er der sat spørgsmålstegn
ved flere eksempler på anvendelsen af planlovens
ekspropriationsbestemmelser. Det er navnlig formålet med
ekspropriationen, der har været i fokus. På den
baggrund gennemførte miljøministeriet et
serviceeftersyn i foråret og sommeren 2008 af planlovens
ekspropriationsbestemmelser.
Kammeradvokatens undersøgelse har ikke givet anledning
til at kritisere kommunernes ekspropriationspraksis efter
planloven, men undersøgelsen gav anledning til mere generelt
at overveje ekspropriationsredskabets sammenhæng med de
øvrige redskaber, som kommunerne betjener sig af ved
planlægningen af byudvikling.
Ekspropriation er et alvorligt indgreb i borgernes
ejendomsret, og borgerne bør have krav på at kunne se
det konkrete formål med en ekspropriation på det
tidspunkt, hvor den besluttes. Det vil også være
forudsætningen for at forstå, hvorfor ekspropriationen
rammer den konkrete ejendom. Dette taler for at sikre, at der alene
kan foretages ekspropriation til realisering af lokalplaner,
hvorved grundejerne i princippet har mulighed for at selv at
realisere det påtænkte projekt.
Kommunernes hjemmel til at foretage ekspropriation til
byudvikling er med tiden desuden suppleret med en række andre
planlægningsmæssige redskaber som fx
byomdannelse.
På den baggrund foreslås det at fjerne kommunernes
adgang til at ekspropriere til byudvikling på grundlag af en
kommuneplan.
Derudover indeholder forslaget en opdatering af planlovens
regler om opførelse af småbygninger som følge
af ændringer i ordlyden i det nye Bygningsreglement 08 samt
en række mindre præciseringer og
konsekvensrettelser.
Målet er, at den nye regulering kan træde i kraft
den 1. august 2009.
Idet jeg i øvrigt kan henvise til lovforslaget med
tilhørende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget
til Folketingets velvillige behandling.