L 133 (som fremsat): Forslag til lov om
radiofrekvenser.
Fremsat den 6. februar 2009 af
videnskabsministeren (Helge Sander)
Forslag
til
Lov om radiofrekvenser 1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov gælder for anvendelse af radiofrekvenser.
Stk. 2. Loven
gælder endvidere for tilsyn med forstyrrelser af radioudstyr,
teleterminaludstyr samt elektriske og elektroniske apparater
forårsaget af
1) anvendelse af
radiofrekvenser og
2)
elektromagnetiske fænomener.
Stk. 3. Ved
radiofrekvenser forstås i denne lov elektromagnetiske
bølger i frekvensområdet op til 3.000 GHz, der
udbredes uden kunstig afskærmning.
Kapitel 2
Overordnede rammer for
frekvensadministrationen
Formål og
prioritering
§ 2.
Lovens formål er at fremme konkurrence og effektiv
frekvensudnyttelse samt sikre varetagelse af væsentlige
samfundsmæssige hensyn.
Stk. 2. Ved
væsentlige samfundsmæssige hensyn forstås i denne
lov hensyn, som er af væsentlig betydning for samfundet som
helhed, herunder for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige
tjenester, eller væsentlige samfundsmæssige hensyn, som
ikke kan forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt
omfang. Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan blandt
andet være mediepolitiske hensyn, herunder hensyn til public
service-virksomhed, hensyn til forskning samt hensyn til forsvaret
og nød- og beredskabstjenesters anvendelse af
radiofrekvenser. Der kan ligeledes være tale om hensyn til
elektroniske kommunikationstjenester, hvis udbredelse kan have stor
samfundsøkonomisk betydning.
Stk. 3. Hvor det er
nødvendigt at prioritere mellem formålene i stk. 1,
vægtes disse i følgende rækkefølge:
1) Varetagelse af
væsentlige samfundsmæssige hensyn.
2) Fremme af
konkurrence.
3) Effektiv
frekvensudnyttelse.
Stk. 4. Hvor
frekvensressourcerne er så begrænsede, at udstedelse af
tilladelser til flere forskellige ansøgere vil gøre
det umuligt at sikre alle brugere adgang til de
pågældende tjenester, skal effektiv frekvensudnyttelse
dog prioriteres højere end fremme af konkurrence.
Politisk ramme for
frekvensadministrationen
§ 3.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter
et frekvenspolitisk rammemandat. Det frekvenspolitiske rammemandat
indeholder bindende retningslinier for IT- og Telestyrelsens
overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse samt IT-
og Telestyrelsens administration af denne lov.
Stk. 2 . I forbindelse
med fastsættelse af det frekvenspolitiske rammemandat efter
stk. 1 fastsætter ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling regler om, hvilke væsentlige samfundsmæssige
hensyn, jf. § 2, stk. 2, der i tilfælde af
frekvensknaphed, jf. § 7, stk. 6, kan indebære, at
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling skal træffe
beslutning om valg af tildelingsmetode, jf. § 9.
National frekvensplan
§ 4.
IT- og Telestyrelsen fastsætter en frekvensplan, som
indeholder en samlet oversigt over rammerne for anvendelse og
indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvenser.
Beslutning om liberalisering af
frekvensanvendelsen
§ 5.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling beslutter, om
frekvensanvendelsen skal liberaliseres.
Stk. 2. Ved
liberalisering af frekvensanvendelsen forstås, at
frekvensanvendelsen i et givent frekvensbånd gøres
tjeneste- og teknologineutral, så der ikke stilles krav om at
udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi i det
pågældende frekvensbånd.
Stk. 3. I
grundlaget for beslutninger, der træffes efter stk. 1,
kan blandt andet indgå følgende hensyn:
1) Fleksibel
anvendelse anbefales eller er besluttet på internationalt
eller europæisk niveau.
2) Fleksibel
anvendelse efterspørges af markedet.
3) Fleksibel
anvendelse forventes at kunne fremme innovation vedrørende
udstyr, teknologi eller tjenester.
4) Fleksibel
anvendelse forventes ikke at ville medføre en øget
mængde uacceptable forstyrrelser af frekvensanvendelse.
5) Varetagelse af
væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2,
stk. 2, taler ikke imod liberalisering.
Stk. 4. En beslutning om
liberalisering truffet af ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling efter stk. 1 skal af IT- og Telestyrelsen indarbejdes i
en frekvensplan som nævnt i § 4.
Stk. 5. I
forbindelse med at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
træffer beslutning efter stk. 1, kan IT- og
Telestyrelsen beslutte at lempe vilkår for
frekvensanvendelsen i tilladelser til at anvende radiofrekvenser i
det eller de frekvensbånd, som beslutningen
vedrører.
Kapitel 3
Tilladelse til frekvensanvendelse
Krav om tilladelse
§ 6.
Anvendelse af radiofrekvenser kan alene ske på grundlag af
tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen fastsætter regler om, at visse radiofrekvenser
kan anvendes uden tilladelse og fastsætter regler for denne
anvendelse.
Stk. 3 . Anvendelse af
radiofrekvenser i radioanlæg, der alene er indrettet til
modtagelse af radiofrekvenser, kan ske uden tilladelse.
Stk. 4. Ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med
forsvarsministeren fastsætte regler om forsvarets anvendelse
af radiofrekvenser, herunder at forsvarets anvendelse af
radiofrekvenser kan ske uden tilladelse.
Stk. 5. Politiet
kan anvende radiofrekvenser uden tilladelse med henblik på at
forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation m.v. som led i
indgreb foretaget i medfør af § 791 c i lov om
rettens pleje.
Udstedelse af tilladelser,
efterhånden som ansøgninger herom modtages
§ 7.
IT- og Telestyrelsen udsteder tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, efterhånden som ansøgninger herom
modtages.
Stk. 2. I tilfælde
af modtagelse af flere ansøgninger til samme radiofrekvenser
på samme dag, og hvor der i øvrigt ikke foreligger
frekvensknaphed efter stk. 6, udstedes tilladelse efter
lodtrækning. Hvis en af disse ansøgninger til samme
radiofrekvenser indgives af en eksisterende indehaver af tilladelse
til at anvende de ansøgte radiofrekvenser, vil denne
ansøgning blive betragtet som modtaget først efter
stk. 1.
Stk. 3. Hvis IT- og
Telestyrelsen modtager en eller flere ansøgninger om
tilladelse til at anvende radiofrekvenser, der på
ansøgningstidspunktet er omfattet af en allerede udstedt
tilladelse, men hvor der i øvrigt ikke foreligger
frekvensknaphed efter stk. 6, giver IT- og Telestyrelsen den
eksisterende tilladelsesindehaver meddelelse om modtagelsen. Den
eksisterende tilladelsesindehaver vil herefter inden for en frist
fastsat af IT- og Telestyrelsen kunne ansøge om en fornyelse
af den eksisterende tilladelse. Den eksisterende
tilladelsesindehavers ansøgning indgivet inden for den
fastsatte frist vil blive betragtet som modtaget først efter
stk. 1.
Stk. 4. IT- og
Telestyrelsen afviser en ansøgning om tilladelse til at
anvende radiofrekvenser, der på ansøgningstidspunktet
er omfattet af en allerede udstedt tilladelse, hvis IT- og
Telestyrelsen modtager ansøgningen tidligere end
to år før udløbet af tilladelsen til at anvende
de pågældende radiofrekvenser. IT- og Telestyrelsen
afviser endvidere en ansøgning om tilladelse til at anvende
radiofrekvenser, der ikke anvendes på
ansøgningstidspunktet, hvis IT- og
Telestyrelsen modtager
ansøgningen tidligere end tre måneder
før, den pågældende tilladelse ønskes
udstedt.
Stk. 5. IT- og
Telestyrelsen kan udsætte udstedelse af tilladelser efter
stk. 1 med henblik på at undersøge, om der
foreligger frekvensknaphed efter stk. 6.
Stk. 6.
Frekvensknaphed foreligger, når IT- og Telestyrelsen
konstaterer, at der er mere end én ansøger til den
eller de samme radiofrekvenser i et givent geografisk område,
og hvor IT- og Telestyrelsen derfor ikke vil kunne
imødekomme alle modtagne ansøgninger, herunder ved at
angive muligheder for at anvende radiofrekvenser, som efter IT- og
Telestyrelsens vurdering er substituerbare i forhold til de
ansøgte radiofrekvenser.
Fremlysning af
radiofrekvenser
§ 8.
IT- og Telestyrelsen kan iværksætte en fremlysning af
radiofrekvenser til brug for undersøgelsen af, om der
foreligger frekvensknaphed efter § 7, stk. 6.
Stk. 2. På
baggrund af IT- og Telestyrelsens fremlysning af radiofrekvenser
efter stk. 1 kan interesserede parter indgive en
ansøgning til IT- og Telestyrelsen, jf. stk. 3 og
4.
Stk. 3. Ved
iværksættelse af fremlysning af radiofrekvenser
beslutter IT- og Telestyrelsen
1) hvilke
oplysninger, ansøgninger efter stk. 2 skal indeholde,
og
2)
ansøgningsfristen.
Stk. 4.
Ansøgninger efter stk. 2 skal ledsages af et depositum. IT-
og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om
størrelse af depositum, procedure for indbetaling, herunder
dokumentation herfor, samt tilbagebetaling og forrentning af
indbetalt depositum.
Stk. 5.
Ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser,
som modtages, inden fremlysning af de pågældende
radiofrekvenser er iværksat, bortfalder, hvis IT- og
Telestyrelsen efter udsættelse af udstedelse af tilladelser,
jf. § 7, stk. 5, iværksætter fremlysning
af de pågældende radiofrekvenser. Ved
iværksættelse af fremlysningen underretter IT- og
Telestyrelsen sådanne ansøgere om, at der skal
indgives nye ansøgninger efter stk. 2 i forbindelse med
fremlysningen.
Stk. 6. IT- og
Telestyrelsen afviser ansøgninger, som ikke opfylder de
krav, som er nævnt i stk. 3 og 4.
Stk. 7. Hvis IT- og
Telestyrelsen efter afsluttet fremlysning af radiofrekvenser
konstaterer, at der ikke foreligger frekvensknaphed, jf.
§ 7, stk. 6, udsteder IT- og Telestyrelsen
tilladelse til at anvende de af fremlysningen omfattede
radiofrekvenser i henhold til de ansøgninger, som ikke er
blevet afvist efter stk. 6.
Udstedelse af tilladelser i
tilfælde af frekvensknaphed og med henblik på
varetagelse af væsentlige samfundsmæssige hensyn
§ 9.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling træffer
beslutning om tildelingsmetode, når IT- og Telestyrelsen har
konstateret, at der er frekvensknaphed, jf. § 7,
stk. 6, og at udstedelse af tilladelse er omfattet af regler
fastsat i medfør af § 3, stk. 2.
Stk. 2. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling træffer efter
stk. 1 beslutning om, hvorvidt IT- og Telestyrelsen som
grundlag for udstedelse af tilladelser skal
1) afholde auktion
efter reglerne i § 10,
2)
gennemføre offentligt udbud efter reglerne i § 11,
eller
3) udstede
tilladelser, efterhånden som ansøgninger herom
modtages, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 3. Hvis ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling efter stk. 2, nr. 1 eller 2,
beslutter, at IT- og Telestyrelsen skal afholde auktion eller
gennemføre offentligt udbud, træffer ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling beslutning om,
1) hvorvidt der er
særlige hensyn, som skal varetages ved auktionen eller
udbuddets gennemførelse,
2) hvilke typer og
antal af tilladelser der skal være omfattet af auktionen
eller udbuddet,
3)
minimumskrav,
4) minimumsbudsum
og mindstepris ved afholdelse af auktion,
5) udelukkelse fra
auktionen eller udbuddet og
6) de kriterier,
der kan tillægges vægt ved vurdering af de indkomne
tilbud ved gennemførelse af udbud.
§ 10.
For auktioner, hvorved der skal varetages væsentlige
samfundsmæssige hensyn på baggrund af beslutning
truffet efter § 9, træffer IT- og Telestyrelsen
nærmere beslutning om gennemførelse af auktionen og om
vilkår i tilladelser, der udstedes på baggrund af
auktionen.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsens beslutning efter stk. 1 kan omfatte
1) auktionsformen,
auktionsmaterialet, afholdelse af auktionen og forudsætninger
for deltagelse i auktionen,
2) depositum og
bankgaranti,
3) fordeling af
tilladelserne,
4) retningslinjer
med henblik på at imødegå en adfærd fra
budgiverne, der kan begrænse eller har til formål at
begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,
5) fraskrivning af
retten til at kræve anden form for erstatning end
pengekrav,
6) erstatning og
sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for auktionen i
form af bortvisning fra auktionen, tilbagekaldelse af allerede
udstedte tilladelser og bod og
7) at deltagerne i
auktionen skal betale for de omkostninger, der er forbundet med IT-
og Telestyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen samt
udstedelsen af tilladelserne.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, der
udstedes på baggrund af auktionen, kan ud over vilkår
som nævnt i § 9, stk. 3, nr. 3, og § 14 omfatte
1) varighed og
fornyelse af tilladelserne,
2) vilkår for
betaling for tilladelserne, herunder betaling i forbindelse med
eventuel efterfølgende overdragelse, og
3) at
§§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset
periode ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter
auktion.
Stk. 4. IT- og
Telestyrelsen udsteder tilladelser efter at have afholdt auktion
som nævnt i stk. 1.
§ 11.
For offentligt udbud, som gennemføres på baggrund af
beslutning herom efter § 9, træffer IT- og
Telestyrelsen nærmere beslutning om gennemførelse af
det offentlige udbud og om vilkår i tilladelser, der udstedes
på baggrund af det offentlige udbud.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsens beslutning efter stk. 1 kan omfatte
1) udbudsformen,
herunder afholdelse af en interessetilkendegivelsesrunde,
udbudsmaterialet, gennemførelse af udbuddet og
forudsætninger for deltagelse i udbuddet,
2) fordeling af
tilladelserne,
3) retningslinjer
med henblik på at imødegå en adfærd fra
tilbudsgiverne, der kan begrænse eller har til formål
at begrænse konkurrencen i forbindelse med udbuddet,
4) erstatning og
sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for udbuddet i
form af bortvisning fra udbuddet, tilbagekaldelse af allerede
udstedte tilladelser og bod,
5) at deltagerne i
det offentlige udbud skal betale for de omkostninger, der er
forbundet med IT- og Telestyrelsens forberedelse og
gennemførelse af udbuddet samt udstedelsen af tilladelserne,
og
6) depositum.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsens beslutning om vilkår i tilladelser, der
udstedes på baggrund af et gennemført offentligt
udbud, kan ud over vilkår som nævnt i § 9, stk. 3,
nr. 3, og § 14 omfatte
1) varighed og
fornyelse af tilladelserne og
2) at
§§ 23 og 24 i en nærmere afgrænset
periode ikke finder anvendelse på tilladelser udstedt efter
offentligt udbud.
Stk. 4. IT- og
Telestyrelsen udsteder tilladelser efter at have gennemført
offentligt udbud som nævnt i stk. 1.
Anden udstedelse af tilladelser
i tilfælde af frekvensknaphed
§ 12.
I tilfælde af frekvensknaphed, jf. § 7,
stk. 6, hvor der ikke i henhold til regler fastsat i
medfør af § 3, stk. 2, skal varetages
væsentlige samfundsmæssige hensyn, afholder IT- og
Telestyrelsen auktion.
Stk. 2. I
forbindelse med afholdelse af auktionen kan IT- og Telestyrelsen
træffe beslutning om
1) hvilke typer og
antal tilladelser, der skal være omfattet af auktionen,
2) auktionsformen,
auktionsmaterialet, afholdelse af auktionen og
forudsætningerne for deltagelse i auktionen,
3) depositum og
bankgaranti,
4)
minimumsbudsum,
5) fordeling af
tilladelserne,
6) retningslinjer
med henblik på at imødegå en adfærd fra
budgiverne, der kan begrænse eller har til formål at
begrænse konkurrencen i forbindelse med auktionen,
7) fraskrivning af
retten til at kræve anden form for erstatning end
pengekrav,
8) erstatning og
sanktioner for overtrædelse af regler fastsat for auktionen i
form af bortvisning fra auktionen, tilbagekaldelse af allerede
udstedte tilladelser og bod, og
9) at deltagerne i
auktionen skal betale for de omkostninger, der er forbundet med IT-
og Telestyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen samt
udstedelsen af tilladelserne.
Stk. 3. I forbindelse
med afholdelse af auktionen kan IT- og Telestyrelsen ud over
vilkår som nævnt i § 14 træffe beslutning om
fastsættelse af vilkår i tilladelser, der udstedes
på baggrund af auktionen, om varighed og fornyelse af
tilladelserne og om betaling for tilladelserne, herunder i
forbindelse med efterfølgende overdragelse.
Stk. 4. IT- og
Telestyrelsen udsteder tilladelser efter at have afholdt auktion
som nævnt i stk. 1.
Forsøgstilladelser
§ 13.
IT- og Telestyrelsen kan udstede forsøgstilladelser til at
afprøve en nærmere specificeret teknologi eller
tjeneste.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan ved udstedelse af forsøgstilladelser
tillade frekvensanvendelse, som ikke er i overensstemmelse med
frekvensplanen, jf. § 4.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsen fastsætter vilkår for
forsøgstilladelser. Sådanne vilkår kan omfatte
krav om, at forsøgsresultater efter afslutning af
forsøg skal oplyses til IT- og Telestyrelsen.
Vilkår i tilladelser
§ 14.
IT- og Telestyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser
vilkår for at anvende radiofrekvenser. Sådanne
vilkår kan omfatte begrænsninger i form af krav om at
anvende en bestemt teknologi, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer,
at sådanne begrænsninger er nødvendige af hensyn
til at
1) undgå
uacceptable forstyrrelser,
2) beskytte
folkesundheden mod elektromagnetiske felter eller
3) overholde en
fastsat begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan fastsætte vilkår, som udgør en
begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste, hvis
sådanne begrænsninger efter IT- og Telestyrelsens
vurdering er nødvendige for at opfylde en almennyttig
målsætning, herunder
1) sikkerhed for
menneskeliv,
2) fremme af
social, regional og territorial samhørighed,
3) effektiv
udnyttelse af frekvensressourcerne eller
4) fremme af
kulturel og sproglig mangfoldighed samt mediepluralisme.
Stk. 3. De vilkår,
som IT- og Telestyrelsen efter stk. 1 og 2 kan fastsætte, kan
omfatte
1) radiotekniske
krav, herunder
a)
frekvensmaske,
b) maksimal
sendestyrke,
c) maksimal
antennehøjde og antennekarakteristika,
d) modulationstyper
og spektralbredde og
e)
frekvensstabilitet,
2) krav begrundet i
forstyrrelsesmæssige forhold,
3) krav med sigte
på at gennemføre forpligtelser, der følger af
det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU,
4)
fastsættelse af den geografiske udstrækning af
anvendelsesområdet for de udstedte tilladelser eller
5) krav med sigte
på varetagelse af væsentlige samfundsmæssige
hensyn.
Stk. 4. IT- og
Telestyrelsen kan efter ansøgning lempe vilkår om at
udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi, hvis
disse vilkår efter styrelsens vurdering ikke længere er
nødvendige at opretholde efter stk. 1 og 2.
§ 15.
IT- og Telestyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser
efter auktion, jf. § 10, vilkår svarende til de
vilkår, der er fastsat for auktionen i medfør af
§ 9, stk. 3, nr. 3, og § 10, stk. 3.
Stk. 2. Indkommer
der færre bud end det antal tilladelser, der bortauktioneres,
udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den eller de parter,
der har afgivet bud, som opfylder de fastsatte forudsætninger
for deltagelse i auktionen. For sådanne tilladelser
fastsættes udelukkende vilkår som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Hvis antallet af
bud svarer til eller overstiger det antal tilladelser, der
bortauktioneres, udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den
eller de parter, der har afgivet bud, som opfylder de fastsatte
forudsætninger for deltagelse i auktionen. For sådanne
tilladelser fastsættes vilkår som nævnt i stk.
1.
§ 16.
IT- og Telestyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser
efter offentligt udbud, jf. § 11, vilkår svarende til de
vilkår, der er fastsat for udbuddet i medfør af §
9, stk. 3, nr. 3, og § 11, stk. 3.
Stk. 2. Indkommer der
færre tilbud end det antal tilladelser, der udbydes, udsteder
IT- og Telestyrelsen tilladelser til den eller de parter, der har
afgivet tilbud, som opfylder de fastsatte forudsætninger for
deltagelse i udbuddet. For sådanne tilladelser
fastsættes udelukkende vilkår som nævnt i stk.
1.
Stk. 3. Hvis antallet af
tilbud svarer til eller overstiger det antal tilladelser, der
udbydes, udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den eller de
parter, der har afgivet tilbud, som opfylder de fastsatte
forudsætninger for deltagelse i udbuddet. For sådanne
tilladelser fastsættes vilkår som nævnt i stk. 1,
herunder krav til geografisk og befolkningsmæssig
dækning samt udbygning af net. Derudover fastsættes
vilkår på baggrund af det tilbud, som tilbudsgiveren
har afgivet.
Stk. 4. IT- og
Telestyrelsen efterkommer anmodninger fra indehavere af tilladelser
udstedt på baggrund af et tidligere afholdt offentligt udbud
om, at vilkårene for den pågældende tilladelse
fastsættes til de minimumskrav, der var gældende for
det tidligere afholdte offentlige udbud, hvis IT- og Telestyrelsen
efter afholdelse af en ny auktion eller gennemførelse af et
nyt offentligt udbud over tilladelser i samme frekvensbånd
afsat til samme konkrete anvendelse har udstedt færre
tilladelser end det antal, der var afsat til gennemførelse
af den nye auktion eller det nye offentlige udbud.
§ 17.
IT- og Telestyrelsen fastsætter ved udstedelse af tilladelser
efter auktion, jf. § 12, vilkår svarende til de
vilkår, der er fastsat for auktionen i medfør af
§ 12, stk. 3.
Stk. 2. Indkommer
der færre bud end det antal tilladelser, der bortauktioneres,
udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den eller de parter,
der har afgivet bud, som opfylder de fastsatte forudsætninger
for deltagelse i auktionen. For sådanne tilladelser
fastsættes udelukkende vilkår som nævnt i
stk. 1.
Stk. 3. Hvis antallet af
bud svarer til eller overstiger det antal tilladelser, der
bortauktioneres, udsteder IT- og Telestyrelsen tilladelser til den
eller de parter, der har afgivet bud, som opfylder de fastsatte
forudsætninger for deltagelse i auktionen. For sådanne
tilladelser fastsættes vilkår som nævnt i stk.
1.
§ 18.
Vilkår som nævnt i § 16, stk. 3, 3. pkt., kan
maksimalt udstrækkes til at gælde et år efter, at
det i tilladelsen fastsatte krav til geografisk og
befolkningsmæssig dækning samt udbygning af net er
opnået. Sådanne vilkår skal dog minimum
gælde i to år efter udstedelse af tilladelsen.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan uanset stk. 1 ved udstedelse af
tilladelserne fastsætte vilkår om dækning eller
udbygning for hele tilladelsesperioden, hvis det samlede antal
tilladelser, som udstedes til en bestemt anvendelse, sammen med det
øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester ikke
efter IT- og Telestyrelsens vurdering sikrer tilstrækkelig
konkurrence på det relevante marked.
Stk. 3. Hvor der er
fastsat vilkår i medfør af stk. 2, kan IT- og
Telestyrelsen i løbet af tilladelsesperioden træffe
afgørelse om, at vilkårene ophæves. En
ophævelse af vilkårene forudsætter, at den i
stk. 1 fastsatte periode er forløbet, og at IT- og
Telestyrelsen vurderer, at udviklingen i den samlede
konkurrencesituation berettiger ophævelsen.
Varighed og fornyelse
§ 19.
IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om varigheden af de
enkelte kategorier af tilladelser udstedt i medfør af
§ 7, stk. 1, § 10, stk. 4,
§ 11, stk. 4, § 12, stk. 4, samt
§ 13, stk. 1, medmindre andet er besluttet i
medfør af §§ 10 eller 11.
§ 20.
IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler om forenklede
procedurer for fornyelse af tilladelser, medmindre andet er
besluttet i medfør af §§ 10 eller 11.
Kapitel 4
Administration af tilladelser
Overdragelse af tilladelser
§ 21.
Overdragelse af tilladelser kan ske uden forudgående
godkendelse, jf. dog stk. 3-5. Overdragelse af tilladelser kan
ske i form af fuldstændig overdragelse, overdragelse af dele
af frekvensbånd omfattet af en tilladelse eller af dele af en
tilladelses geografiske anvendelsesområde. Tilladelser kan i
samme omfang tilbageleveres til IT- og Telestyrelsen.
Stk. 2. En
tilladelsesindehaver skal underrette IT- og Telestyrelsen straks
efter, at en aftale om overdragelse er indgået. Disse
oplysninger offentliggøres af IT- og Telestyrelsen.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsen kan fastsætte regler om, at en
tilladelsesindehavers planer om overdragelse efter stk. 1 skal
meddeles IT- og Telestyrelsen, og at disse oplysninger
offentliggøres af IT- og Telestyrelsen.
Stk. 4. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler
om, at overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser
udstedt efter auktion, jf. § 10, eller offentligt udbud,
jf. § 11, kun kan ske efter IT- og Telestyrelsens
forudgående godkendelse.
Stk. 5. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler
om, at stk. 1 ikke finder anvendelse på tilladelser til
at anvende radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål,
jf. 35, stk. 1.
Konkurrencebegrænsende
adfærd
§ 22.
En tilladelsesindehaver må ikke etablere en så
betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren til skade for
konkurrencen vil kunne hindre effektiv udnyttelse af
frekvensressourcer.
Ændring og
tilbagekaldelse af tilladelser
§ 23.
IT- og Telestyrelsen kan med et års varsel fastsætte
nye vilkår eller ændre vilkår for at anvende
radiofrekvenser, hvis det er nødvendigt for at
1) sikre
gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det
internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller
2) varetage
væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2,
stk. 2.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan fastsætte nye eller ændrede
vilkår efter stk. 1 med et kortere varsel end et
år, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers
liv eller helbred.
Stk. 3. Med henblik
på at afhjælpe uacceptable forstyrrelser af
frekvensanvendelse, som ikke skyldes overtrædelser af loven,
regler fastsat i medfør heraf eller vilkår i en
tilladelse, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte nye
vilkår eller ændre allerede fastsatte vilkår i
udstedte tilladelser.
§ 24.
IT- og Telestyrelsen kan med et års varsel tilbagekalde
tilladelser, hvis det er nødvendigt for at
1) sikre
gennemførelsen af forpligtelser, der følger af det
internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU, eller
2) varetage
væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf. § 2,
stk. 2, jf. dog § 37, stk. 1.
§ 25.
IT- og Telestyrelsen tilbagekalder en tilladelse, hvis
tilladelsesindehaveren ikke betaler forfaldne frekvensafgifter, jf.
§ 50.
§ 26.
IT- og Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis
tilladelsesindehaveren groft overtræder loven, regler, som er
fastsat i medfør af loven, eller vilkår i
tilladelsen.
Kapitel 5
Radioprøver, kaldesignaler og
identifikationsnumre
§ 27.
IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter
anvendelse af radiofrekvenser i amatørradio- og
amatørradiosatellittjenesten, luftfartsradiotjenester og
maritime radiotjenester forudsætter, at en prøve er
bestået.
§ 28.
IT- og Telestyrelsen fastsætter regler for prøver som
anført i § 27.
§ 29.
IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om udstedelse af
kaldesignaler og identifikationsnumre.
§ 30.
IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om anvendelse af
kaldesignaler og identifikationsnumre.
Kapitel 6
Tavshedspligt samt frekvensanvendelse
i ekstraordinære situationer m.v.
§ 31.
IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om tavshedspligt for
alle, der modtager radiosignaler, uden at radiosignalerne er
tiltænkt modtageren eller almenheden.
§ 32.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan
fastsætte regler om anvendelse af radiofrekvenser i
tilfælde af krise og krig samt katastrofer og andre
ekstraordinære situationer i fredstid.
§ 33.
Når hensynet til statens sikkerhed gør det
nødvendigt, kan IT- og Telestyrelsen forbyde anvendelse af
bestemte radiofrekvenser. Sendeanlæg, der anvender
radiofrekvenser, som er omfattet af et sådant forbud, kan
forlanges afleveret til offentlig myndighed til deponering.
Kapitel 7
Anvendelse af radiofrekvenser afsat
til radio- eller tv-formål
§ 34.
Reglerne i §§ 35-37 finder anvendelse på
radiofrekvenser, der i frekvensplanen, jf. § 4, er afsat til
radio- eller tv-formål.
§ 35.
IT- og Telestyrelsen kan udstede tilladelser, jf. §§ 7 og
13, til at anvende radiofrekvenser, der i frekvensplanen, jf.
§ 4, er afsat til radio- eller tv-formål, til radio-
eller tv-formål og til andre formål end radio eller
tv.
Stk. 2. Ved
udstedelse af tilladelser efter stk. 1 gives tilladelser til
radio- eller tv-formål forrang frem for tilladelser til andre
formål end radio eller tv.
§ 36. Udstedelse af en
tilladelse til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk. 1,
kan alene ske, hvis ansøgeren har adgang til at udøve
programvirksomhed, eller hvis ansøgeren har adgang til at
distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed eller regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan kun udstede en tilladelse til radio- eller
tv-formål efter § 35, stk. 1, hvis de sendere, som
ønskes anvendt, er placeret inden for det geografiske
område, hvor ansøgeren har adgang til at udøve
programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og
billedprogrammer.
Stk. 3. Er de
ansøgte radiofrekvenser udmeldt af Radio- og tv-nævnet
i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler
udstedt i medfør heraf til brug i et bestemt område,
skal de sendere, som ønskes anvendt, være placeret
inden for dette område.
Stk. 4. Tilladelser til
radio- eller tv-formål udstedt efter § 35, stk. 1,
bortfalder, hvis adgangen til at udøve programvirksomhed
eller adgangen til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed bortfalder eller tilbagekaldes
tidsubegrænset.
Stk. 5. Efter
forhandling mellem ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
og kulturministeren kan IT- og Telestyrelsen ved udstedelse af
tilladelser til radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk.
1, ud over vilkår fastsat i medfør af § 14
fastsætte vilkår begrundet i mediepolitiske hensyn.
§ 37.
Efter forhandling mellem ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling og kulturministeren kan IT- og Telestyrelsen med et
års varsel tilbagekalde tilladelser til radio- eller
tv-formål, jf. § 35, stk. 1, med henblik på at
varetage mediepolitiske hensyn.
Stk. 2. Efter
forhandling mellem ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
og kulturministeren kan IT- og Telestyrelsen med seks
måneders varsel tilbagekalde tilladelser til andre
formål end radio- eller tv-formål, jf. § 35, stk.
1, med henblik på at varetage mediepolitiske hensyn.
§ 38.
Der må ikke anvendes radiofrekvenser til udsendelse af radio-
eller tv-programmer på det åbne hav eller i luftrummet
derover.
Kapitel 8
Afgivelse af oplysninger
§ 39.
IT- og Telestyrelsen kan af brugere af radiofrekvenser kræve
alle oplysninger og alt materiale, som IT- og Telestyrelsen
skønner relevant med henblik på administration af
denne lov og regler og vilkår fastsat i medfør
heraf.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsens anmodning efter stk. 1 skal ledsages af
oplysning om, til hvilke specifikke formål oplysningerne
eller materialet skal anvendes.
§ 40.
IT- og Telestyrelsen kan af tilladelsesindehavere kræve
oplysninger og materiale om økonomiske, statistiske,
frekvensmæssige og øvrige forhold med henblik på
udarbejdelse af rapporter, statistikker m.v.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan kræve, at oplysninger og materiale som
nævnt i stk. 1 afgives regelmæssigt på forud
fastsatte tidspunkter.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsens anmodning efter stk. 1 skal ledsages af
oplysning om, til hvilke specifikke formål oplysningerne
eller materialet skal anvendes.
Kapitel 9
IT- og Telestyrelsens tilsyn m.v.
§ 41.
IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af loven
og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør af
loven.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsens tilsyn efter stk. 1 sker efter følgende
prioritering:
1) Forstyrrelser,
hvis følgevirkninger kan medføre fare for menneskers
liv eller helbred.
2) Andre
forstyrrelser og overtrædelser af loven og regler og
vilkår, der er fastsat i medfør af loven.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsen kan som en del af det generelle tilsyn, jf. stk. 1,
foretage monitering af konkrete frekvensbånd med henblik
på at
1) opklare konkrete
forstyrrelser forårsaget af frekvensanvendelse eller andre
elektromagnetiske fænomener,
2) sikre
overholdelse af loven og af regler og vilkår, der er fastsat
i medfør af loven, samt
3) sikre
overholdelse af forpligtelser, der følger af det
internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU.
§ 42.
IT- og Telestyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af
loven og af regler og vilkår, der er fastsat i medfør
af loven, meddele ejeren eller brugeren af det radioudstyr,
teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparat, som
forårsager overtrædelsen, påbud om at
1) foretage de
foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe
forstyrrelsen, herunder reparation, montering af ekstra filtre og
afhjælpning af fejl, der skyldes mangelfuld eller
fejlbehæftet installation eller forkert anvendelse af det
pågældende radioudstyr, teleterminaludstyr eller
elektriske eller elektroniske apparat,
2) bringe
frekvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og regler og
vilkår, der er fastsat i medfør af loven, og
3) standse driften
af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og elektroniske
apparater.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan ved konstatering af forstyrrelser på
stedet
1) foretage
undersøgelser af radioudstyr, teleterminaludstyr og
elektriske og elektroniske apparater og
2) foretage
afbrydelse af radioudstyr, teleterminaludstyr og elektriske og
elektroniske apparater, som forstyrrer andre apparater, hvis
funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.
§ 43.
IT- og Telestyrelsen kan udstede påbud med henblik på
at bringe overtrædelser af § 22 til
ophør.
§ 44.
IT- og Telestyrelsen har mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme med henblik
på at standse forstyrrelser af tjenester, radioudstyr,
teleterminaludstyr samt elektriske og elektroniske apparater, hvis
funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.
Stk. 2. Politiet
yder om nødvendigt bistand til at gennemføre adgang
til offentlige og private ejendomme som nævnt i stk. 1.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter
forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 3. IT- og
Telestyrelsen forelægger snarest muligt og senest inden 24
timer efter, at IT- og Telestyrelsen tvangsmæssigt har
skaffet sig adgang som nævnt i stk. 1, sagen for retten.
Retten afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes. Burde
indgrebet efter rettens opfattelse ikke være foretaget, giver
retten meddelelse herom til ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling.
Kapitel 10
Delegation og instruktions- og
dispensationsadgang
§ 45.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan
fastsætte regler, hvorefter andre offentlige myndigheder og
private bemyndiges til helt eller delvist at udføre opgaver,
som følger af regler udstedt i medfør af
§§ 27-30. Dette gælder dog ikke
regelfastsættelse i medfør af §§ 27-30,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ministeren
for videnskab, teknologi, og udvikling kan fastsætte regler,
hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af
stk. 1 er bemyndiget til at udføre opgaver, kan
fastsætte regler som nævnt i §§ 28 og
29.
§ 46.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT-
og Telestyrelsen tjenestebefaling om IT- og Telestyrelsens
varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager,
om behandling og afgørelse af enkeltsager, om IT- og
Telestyrelsens udstedelse af regler på områder, hvor
IT- og Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om IT- og
Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik
på at sikre overholdelsen af denne lov og regler udstedt i
medfør heraf.
Stk. 2. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke dispensere fra
regler udstedt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
i medfør af denne lov.
Stk. 3. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give offentlige
myndigheder eller private, som er bemyndiget til helt eller delvist
at udføre opgaver, jf. § 45, stk. 1,
tjenestebefaling vedrørende de konkrete sager og opgaver,
som den offentlige myndighed eller private er bemyndiget til at
udføre.
Kapitel 11
Klageadgang
§ 47.
Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør
af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder
klager over IT- og Telestyrelsens sagsbehandling, kan indbringes
for Teleklagenævnet, jf. dog § 48.
Stk. 2. Klager over
afgørelser i medfør af regler udstedt i medfør
af loven truffet af offentlige myndigheder, der er bemyndiget
hertil i medfør af § 45, kan indbringes for
Teleklagenævnet.
Stk. 3.
Teleklagenævnet kan af parterne kræve alle oplysninger,
som skønnes relevante med henblik på behandling af
sagerne.
§ 48.
IT- og Telestyrelsens afgørelser og beslutninger truffet i
medfør af §§ 10-12 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
§ 49.
Klager over afgørelser truffet af private, der i
medfør af regler udstedt i medfør af § 45,
stk. 1, er bemyndiget til at udføre opgaver, som IT- og
Telestyrelsen i medfør af §§ 27-30 kan
fastsætte regler om, kan indbringes for IT- og
Telestyrelsen.
Kapitel 12
Afgifter og gebyrer
§ 50.
IT- og Telestyrelsen opkræver frekvensafgifter hos
tilladelsesindehavere.
Stk. 2. De
afgifter, der er nævnt i stk. 1, fastsættes
årligt på finansloven og offentliggøres af IT-
og Telestyrelsen.
§ 51.
IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler om gebyrer for
1) afholdelse af
prøver og udstedelse af certifikater, herunder genparter af
certifikater, jf. § 28,
2) udstedelse af
kaldesignaler og identifikationsnumre, jf. § 29,
3) udsendelse af
rykkere i tilfælde af manglende betaling af gebyrer, jf. nr.
1 og 2, og frekvensafgift, jf. § 50, og
4) kvartalsopdeling
af betaling af frekvensafgift, jf. § 50.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen samt andre offentlige myndigheder og private, der
efter § 45, stk. 1, er bemyndiget til at
udføre opgaver, opkræver gebyrer, som er fastsat i
medfør af stk. 1.
Kapitel 13
Sanktions- og straffebestemmelser
§ 52.
IT- og Telestyrelsen kan pålægge en
tilladelsesindehaver tvangsbøder med henblik på at
gennemtvinge handlinger, som det i henhold til tilladelsens
vilkår påhviler tilladelsesindehaveren at foretage.
Stk. 2. IT- og
Telestyrelsen kan pålægge enhver, der efter
§§ 39 og 40 har pligt til at give IT- og
Telestyrelsen oplysninger, tvangsbøder med henblik på
at gennemtvinge afgivelsen af oplysningerne.
Stk. 3. Undlader en
tilladelsesindehaver at efterkomme et påbud udstedt af IT- og
Telestyrelsen i medfør af § 43, kan IT- og
Telestyrelsen pålægge tilladelsesindehaveren
tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
efterkommelse heraf.
§ 53.
Teleklagenævnet kan pålægge tilladelsesindehavere
tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
påbud.
§ 54.
Med bøde straffes den, der
1) overtræder
§ 6, stk. 1, og § 38,
2) ikke overholder
vilkår fastsat i medfør af § 13,
stk. 3, og §§ 14-17,
3) ikke efterkommer
påbud udstedt i medfør af § 42, stk. 1,
§ 43 og § 47, stk. 4,
4) ikke afgiver
oplysninger efter §§ 39 og 40, eller
5) overtræder
EF-forordninger på frekvensområdet.
Stk. 2. I regler
udstedt i medfør af denne lov kan der fastsættes straf
af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Ved
udmåling af straf for manglende efterkommelse af påbud
udstedt i medfør af § 43, jf. stk. 1, nr. 3,
skal der ved fastsættelse af bødens størrelse
ud over de almindelige regler i straffelovens kapitel 10 tages
hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste
år forud for domsafsigelsen eller udstedelsen af et
bødeforelæg.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§ 55.
Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
§ 56.
Følgende love ophæves:
1) Lov nr. 84 af
11. maj 1897 om telegrafer og telefoner.
2) Lov nr. 270 af
22. maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på
anlæg og drift vedrørende visse
telekommunikationstjenester.
3) Lov nr. 814 af
19. december 1989 om visse personalemæssige forhold i
forbindelse med oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S.
4) Lov nr. 743 af
14. november 1990 om visse forhold på
telekommunikationsområdet.
5) Lov nr. 289 af
29. april 1992 om visse personalemæssige forhold i
forbindelse med overførsel af opgaver fra Telestyrelsen,
Tele Sønderjylland A/S og Telecom A/S til Tele Danmark Mobil
A/S.
6) Lov nr. 421 af
6. juni 2002 om radiofrekvenser.
§ 57.
Bekendtgørelser udstedt i medfør af følgende
love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af denne lov, jf.
dog stk. 2:
1) Lov nr. 574 af
19. december 1969 om radiokommunikation,
2) lov nr. 394 af
10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser
og
3) lov nr. 421 af
6. juni 2002 om radiofrekvenser.
Stk. 2. Følgende
bekendtgørelser ophæves ved lovens
ikrafttræden:
1)
Bekendtgørelse nr. 549 af 20. juni 1996 om offentligt udbud
af tilladelser til etablering og drift af DCS1800-net og ERMES-net
med tilhørende basale tjenester.
2)
Bekendtgørelse nr. 71 af 27. januar 2000 om offentligt udbud
af tilladelser til etablering og drift af offentlige
trådløse abonnentnet (FWA).
3)
Bekendtgørelse nr. 131 af 24. februar 2000 ændring af
bekendtgørelse om offentligt udbud af tilladelser til
etablering og drift af offentlige trådløse abonnentnet
(FWA).
4)
Bekendtgørelse nr. 326 af 8. maj 2000 om offentlige udbud af
tilladelser til etablering og drift af offentlige net særligt
til nød- og beredskabsformål og andre former for
specifikke kommunikationsbehov.
5)
Bekendtgørelse nr. 1013 af 5. oktober 2006 om auktion over
landsdækkende tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser i
radiofrekvensbåndene 453,0-457,5 MHz og 463,0-467,5 MHz.
6)
Bekendtgørelse nr. 214 af 28. marts 2000 om offentligt udbud
af tilladelser til etablering og drift af offentlige digitale 2.
generations mobilnet.
7)
Bekendtgørelse nr. 1014 af 5. oktober 2006 om auktion over
landsdækkende tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser i
radiofrekvensbåndene 872-876 MHz og 917-921 MHz.
§ 58.
Tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt
i § 57, stk. 1, eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om
offentlig mobilkommunikation forbliver i kraft.
Stk. 2. Mobiltilladelser
udstedt i medfør af lov nr. 468 af 12. juni 1996 om
offentlig mobilkommunikation bortfalder, hvis de
frekvenstilladelser, der er knyttet til mobiltilladelserne udstedt
i medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, ikke
længere er i kraft.
Stk. 3. Denne lov
og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse på
tilladelser udstedt i medfør af de love, der er nævnt
i stk. 1.
Stk. 4. Tilladelser
udstedt efter auktion eller offentligt udbud gennemført i
medfør af de love, der er nævnt i stk. 1, løber
uden ansøgning videre i perioder fastsat i forbindelse med
den enkelte auktion eller offentlige udbud.
Stk. 5. Ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at
overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt
efter auktion eller offentligt udbud i medfør af de love,
der er nævnt i stk. 1, eller lov nr. 1266 af 20. december
2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet kun
kan ske efter IT- og Telestyrelsens forudgående
godkendelse.
Stk. 6. IT- og
Telestyrelsen kan fastsætte regler om varigheden for
tilladelser udstedt før 1. juli 1997, som ikke allerede har
en fastsat varighed.
§ 59.
Beslutninger om at afholde auktion over tilladelser eller
gennemføre offentligt udbud af tilladelser truffet i
medfør af lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser,
der ikke er udmøntet ved denne lovs ikrafttræden, skal
udmøntes på grundlag af reglerne i lov nr. 421 af 6.
juni 2002 om radiofrekvenser.
Stk. 2.
Beslutninger om gennemførelse af afholdelse af auktion over
tilladelser truffet i medfør af lov nr. 1266 af 20. december
2000 om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, der
ikke er udmøntet ved denne lovs ikrafttræden, skal
udmøntes på grundlag af reglerne i lov nr. 1266 af 20.
december 2000 om auktion over tilladelser til 3. generations
mobilnet.
§ 60.
I lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til
3. generations mobilnet, som ændret ved lov nr. 420 af 6.
juni 2002 om ændring af lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og
fælles udnyttelse af master til
radiokommunikationsformål m.v. og andre love samt om
ophævelse af lov om Telestyrelsen og ved lov nr. 421 af 6.
juni 2002 om radiofrekvenser, foretages følgende
ændringer:
1.§ 1 affattes
således:
Ȥ 1. Denne lov finder
anvendelse på afholdelse af auktion over tilladelser til
etablering og drift af 3. generations mobilnet i følgende
frekvensbånd: 1900-1980 MHz og 2110-2170 MHz.«
2.§ 3, stk. 1, affattes
således:
»§ 5, § 13, § 21, stk. 1-3,
§§ 22 og 23, §§ 39-44, §§ 46 og 47,
§ 50, §§ 52-54 i lov om radiofrekvenser finder
tilsvarende anvendelse.«
§ 61.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse |
1. | Baggrunden for lovforslaget | |
| | 1.1. | Indledning | |
| | 1.2. | Udfordringer i forhold til
frekvensadministrationen | |
| | 1.3. | Den telepolitiske principaftale af 8.
september 1999 | |
| | 1.4. | Den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 | |
| | 1.5. | Igangværende revision af EU's
regelsæt for elektronisk kommunikation
(teledirektivpakken) | |
| | 1.6. | Ophævelse af
koncessionslovgivning | |
| | 1.7. | Internationale forhold på
frekvensområdet | |
| | | |
2. | Gældende ret | |
| | 2.1. | Frekvensloven | |
| | 2.2. | Det frekvenspolitiske rammemandat | |
| | 2.3. | Frekvensplanen | |
| | 2.4. | Udstedelse af tilladelser og
fastsættelse af vilkår | |
| | 2.5. | Frekvensadministrative metoder | |
| | 2.6. | Radio- og tv-området | |
| | 2.7. | Lov om auktion over tilladelser til 3.
generations mobilnet | |
| | | |
3. | Lovforslagets indhold | |
| | 3.1. | Det frekvenspolitiske rammemandat | |
| | 3.2. | Yderligere, gradvis liberalisering af
frekvensanvendelsen | |
| | 3.3. | Ændring af vilkår og
tilbagekaldelse af tilladelser | |
| | 3.4. | Reviderede tildelingsmetoder | |
| | 3.5. | Udvidet adgang til at overdrage
tilladelser | |
| | 3.6. | Sikring af konkurrencen på
markedet | |
| | 3.7. | Fremlysning af radiofrekvenser | |
| | 3.8. | Ændring af lov om auktion over
tilladelser til 3. generations mobilnet | |
| | 3.9. | Ophævelse af
koncessionslovgivning | |
| | | |
4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | |
| | | |
5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | |
| | | |
6. | De administrative konsekvenser for
borgere | |
| | | |
7. | De miljømæssige
konsekvenser | |
| | | |
8. | Forholdet til EU-retten | |
| | | |
9. | De hørte myndigheder og
organisationer m.v. | |
| | | |
10. | Sammenfattende skema | |
1. Baggrunden for lovforslaget
1.1. Indledning
I de kommende år forventes der en stigning i
efterspørgslen efter radiofrekvenser, og der vil være
mange nye teknologier, der konkurrerer om adgang til de samme
radiofrekvenser. Den traditionelle skelnen mellem forskellige
kategorier af tjenester, f.eks. datatjenester, telefoni samt radio
og tv, fremstår ikke længere klar grundet den stigende
konvergens mellem tjenesterne. På længere sigt
forventes det ligeledes, at der vil blive introduceret et antal nye
teknologier, som kan levere samme tjenester, men som er fleksible
med hensyn til, hvilke radiofrekvenser de anvender.
Der forventes således en stigende efterspørgsel
efter teknologineutrale tilladelser, hvor det er muligt for en
indehaver af en tilladelse at bestemme, hvilke teknologier
radiofrekvenserne skal anvendes til. Samtidig stiller en hurtig
teknologisk udvikling store krav til, at radiofrekvenser kan
stilles til rådighed for markedet hurtigt.
Disse tendenser betyder, at man i fremtiden vil se en
situation, hvor radiofrekvenser i stigende grad vil blive knappe,
hvor knaphed på radiofrekvenser ikke kan forudsiges for
bestemte frekvensbånd, og hvor det vil blive stadig
vanskeligere for IT- og Telestyrelsen at prioritere, hvilke
teknologier og tjenester der skal kunne anvendes i bestemte
frekvensbånd.
1.2. Udfordringer i forhold til
frekvensadministrationen
I dag er hovedparten af de udstedte tilladelser ikke
teknologineutrale, og der stilles således i tilladelserne
krav om at anvende en bestemt teknologi. Endvidere kan det
være en tidskrævende proces at udstede tilladelser,
særligt hvis der er tale om frekvensknaphed.
Heroverfor står, at markedsaktørerne som
følge af den stadig hurtigere teknologiske udvikling og det
stigende behov for frekvensressourcer vil efterspørge
tjeneste- og teknologineutrale tilladelser, mulighed for at opdele
tilladelser og hurtigere adgang til radiofrekvenser.
Tendenserne i markedet i forhold til at anvende
radiofrekvenser og ønskerne til den fremtidige anvendelse af
radiofrekvenser skaber således en række udfordringer i
forhold til den nuværende frekvensadministration. En
adressering af disse udfordringer er nødvendig for at skabe
gode betingelser for vækst og innovation. Derfor har det
været overvejet at etablere en mere markedsorienteret
frekvensadministration for at imødegå disse
udfordringer. Anvendelse af markedsmekanismer til allokering og
tildeling af radiofrekvenser vil betyde, at det bliver markedet
frem for IT- og Telestyrelsen, der har den afgørende rolle
ved afgørelsen af, hvem der anvender radiofrekvenser og til
hvilke formål.
Der vil være en række gevinster forbundet med et
sådant skift i frekvensadministrationen. Det vurderes, at
hvis tildelingsprocessen strømlines og gøres mere
fleksibel, muligheden for frekvenshandel øges, og
anvendelsen af radiofrekvenser liberaliseres, vil der kunne
tilvejebringes væsentlige velfærdsgevinster for
samfundet som følge af øget innovation og hurtigere
introduktion af nye tjenester.
1.3. Den telepolitiske principaftale
af 8. september 1999
Frekvenspolitikken og -lovgivningen skal fortsat, som det
fremgår af den telepolitiske principaftale af 8. september
1999 om "Sigtelinjer for telepolitikken - danskernes adgangsbillet
til netværkssamfundet", have som overordnet mål at
sikre det billigste, mest varierede og bredest mulige udbud af
kommunikationsmuligheder til flest mulige brugere.
Målsætningerne for frekvenspolitikken, som
opstilles i den telepolitiske principaftale, er at fremme en
markedsudvikling, der fører til innovation og vækst,
og som derigennem sikrer alle danskere adgang til moderne
kommunikationsteknologier. En øget innovation vil herudover
være en forudsætning for at opnå en
sammensmeltning af teknologier (konvergens). Det skal derfor
sikres, at lovgivningen i størst mulig omfang er
teknologineutral, således at teknologivalg overlades til
markedet.
1.4. Den politiske
tillægsaftale af 20. juni 2007
På baggrund af de ovenfor skitserede teknologiske og
markedsmæssige tendenser og udfordringer samt de potentielle
velfærdsgevinster for samfundet indgik ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling (videnskabsministeren) med
teleforligskredsen (RV, S, SF, V og K) den 20. juni 2007 en
politisk tillægsaftale om "Nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark" til den telepolitiske
principaftale. Den politiske tillægsaftale fastlægger
de overordnede principper for den fremtidige frekvensadministration
i Danmark.
Det fremgår af tillægsaftalen, at administrationen
af radiofrekvenser skal sikre brugerne hurtig adgang til at
etablere radiobaserede tjenester, herunder adgang til
trådløse it-løsninger. Det sker ved optimal
tildeling af radiofrekvenser til både nye og eksisterende
radiotjenester, hvilket muliggør udbredelse af stadig
billigere, mere varierede og bredere kommunikationsmuligheder til
flest mulige brugere. Danmark kan herved blive et foregangsland
inden for trådløse it- og
kommunikationsløsninger.
Det følger af tillægsaftalen, at de
gældende rammer for frekvensadministrationen skal suppleres
og præciseres således:
- Adgangen til
overdragelse af tilladelser skal udvides.
- Der skal ske en
yderligere, gradvis liberalisering af frekvensanvendelsen.
- Der skal ske en
revision af metoderne for tildeling af tilladelser med henblik
på at sikre så hurtig tildeling som muligt.
- Det skal sikres,
at en udvidet adgang til overdragelse af tilladelser ikke skaber en
sådan koncentration i markedet, at dette er til skade for
konkurrencen.
- Den politiske
forankring skal fortsat sikres, og særlige
samfundsmæssige hensyn skal fortsat varetages.
- Samtidig med den
fortsatte politiske forankring i retningslinjer for
administrationen på frekvensområdet skal IT- og
Telestyrelsens beføjelser til at vælge konkret
tildelingsmetode for radiofrekvenser øges inden for rammerne
af disse politisk fastsatte retningslinjer.
- Hel eller delvis
anvendelse af de nye principper for frekvensadministrationen for
radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål vil i givet
fald først ske efter drøftelse med - og tilslutning
fra - kulturministeren og partierne bag den mediepolitiske aftale
for 2007-2010.
Nærværende lovforslag udmønter den
politiske tillægsaftale.
1.5. Igangværende revision af
EU's regelsæt for elektronisk kommunikation
(teledirektivpakken)
De nationale markeder skulle i henhold til EU-lovgivningen
på telekommunikationsområdet liberaliseres senest med
udgangen af 1998. Som et yderligere tiltag i retning af
liberalisering blev det gældende EU-regelsæt for
elektronisk kommunikation (teledirektivpakken) vedtaget i
2002.
Europa-Kommissionen har gennemført en
undersøgelse af virkningen af teledirektivpakken i forhold
til pakkens hovedformål, som er at styrke konkurrencen,
konsolidere det indre marked og fremme borgernes interesser.
Kommissionen har fundet det nødvendigt at foretage en
revision af teledirektivpakken for yderligere at fremme disse
hovedformål.
Kommissionen fremsatte på den baggrund i november 2007
forslag til ændringer af ramme-, adgangs- og
tilladelsesdirektiverne og til forsyningspligt- og
databeskyttelsesdirektiverne samt en forordning om oprettelse af en
europæisk myndighed for markedet for elektronisk
kommunikation.
På frekvensområdet foreslog Kommissionen, at der i
rammedirektivet indføres et princip om tjeneste- og
teknologineutralitet til understøttelse af en mere fleksibel
frekvensanvendelse. Medlemsstaterne kan i visse begrænsede
tilfælde fravige princippet om tjeneste- og
teknologineutralitet. Kommissionen foreslog endvidere, at det skal
være muligt for tilladelsesindehavere at overdrage
tilladelser, og at der skal være gennemsigtighed, idet der
skal ske offentliggørelse af tilladelsesindehavers intention
om at overdrage en tilladelse.
Kommissionen foreslog, at der i tilladelsesdirektivet
indføres en lettere adgang til radiofrekvenser, idet
radiofrekvenser som udgangspunkt skal kunne anvendes uden
tilladelse, og at medlemsstaterne skal iværksætte
foranstaltninger for at sikre fortsat konkurrence på
frekvensområdet, således at der ikke forekommer
hamstring af radiofrekvenser til skade for konkurrencen.
Europa-Parlamentet vedtog den 24. september 2008 en
række ændringer til Kommissionens forslag. Kommissionen
fremsatte den 7. november 2008 et revideret forslag til
ændringer af teledirektivpakken. Der blev på et
møde i Ministerrådet den 27. november 2008
opnået politisk enighed på baggrund af et
kompromisforslag præsenteret af formandskabet for
Rådet. Ændringerne af teledirektivpakken forventes
vedtaget i 2009.
1.6. Ophævelse af
koncessionslovgivning
Formålet med denne del af lovforslaget er at sikre en
forenkling af regler på teleområdet ved at ophæve
en række love, der ikke længere er behov for at
opretholde.
I forbindelse med liberaliseringen af telemarkedet blev en
række love opretholdt for at sikre fortsat hjemmelsgrundlag
for TDC A/S' koncession og pension til statstjenestemænd, som
er overført eller udlånt til TDC A/S. Opsigelsen af
TDC A/S' koncession, jf. nedenfor, gør det nu muligt at
ophæve en række love herom. Samtidig benyttes
muligheden for at ophæve en række love om pension til
statstjenestemænd hos TDC A/S, da hensynet bag de
gældende bestemmelser kan sikres på anden vis.
TDC A/S blev i medfør af bekendtgørelse nr. 167
af 10. marts 1994 meddelt koncession (eneret) på anlæg
og drift af de transmissionsveje og centraler, der er knyttet til
en række offentlige radio- og trådbårne
telekommunikationstjenester. Det drejer sig bl.a. om
telefonitjenester, mobilkommunikations- og satellittjenester m.v.
TDC A/S blev endvidere meddelt eneret på udbuddet af disse
tjenester. Det fremgår af lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
501 af 22. juni 1995, at TDC A/S må tåle en
liberalisering af markedet og dermed en gradvis "tømning" af
koncessionen. På grund af liberaliseringen af telemarkedet
blev koncessionen reelt tømt for indhold. Koncessionen blev
på den baggrund opsagt den 1. marts 2006 til udløb den
1. marts 2007, jf. bekendtgørelse nr. 150 af 19. februar
2007 om ophævelse af bekendtgørelse om koncession for
Tele Danmark A/S. Opsigelse af koncessionen betyder, at den
gældende lovgivning om koncessionen kan ophæves.
I tilknytning til reglerne om koncession er der desuden en
række bestemmelser om pension til statstjenestemænd,
som er overført eller udlånt til TDC A/S. Disse regler
er eller vil fremover være overflødige, da der er
eller vil blive tilvejebragt andet hjemmelsgrundlag.
1.7. Internationale forhold på
frekvensområdet
Radiofrekvenser overskrider landegrænser. For at
forhindre forstyrrelser mellem forskellige radiotjenester er
samarbejde på tværs af landegrænser derfor
nødvendigt. Endvidere kræver den stigende
harmonisering af forskellige radiosystemer mellem landene, at der
til stadighed skabes internationale løsninger på
radiokommunikationsområdet.
Danmarks deltagelse i det internationale frekvenssamarbejde og
samarbejdet i EU afføder på frekvensområdet en
række retsakter, herunder forordninger, direktiver og
kommissionsbeslutninger, som er bindende for Danmark.
På globalt plan finder frekvenssamarbejdet sted i Den
Internationale Telekommunikationsunion (ITU). I ITU-regi er
regelsættet "Det Internationale Radioreglement" udarbejdet.
Radioreglementet indeholder de overordnede internationale regler
for frekvensforvaltning. Radioreglementet indeholder også den
internationale frekvensplan. Heri er angivet, hvilke
radiofrekvenser der kan anvendes til de forskellige tjenester,
f.eks. mobile tjenester, faste tjenester og satellittjenester, men
derimod ikke nærmere om, hvilke radiofrekvenser der kan eller
skal anvendes til hvilke radiosystemer. Eksempler på
radiosystemer er GSM og UMTS.
ITU afholder hvert tredje eller fjerde år en
verdensomspændende radiokonference (World Radiocommunication
Conference, WRC), hvor bl.a. Radioreglementet revideres. Herudover
afholdes der regionale konferencer (Regional Radiocommunication
Conference, RRC) samt konferencer i den europæiske region,
f.eks. på radio- og tv-området.
ITU's grundlæggende regelsæt, der tages op til
revision hvert fjerde år på den plenipotentiære
konference, er indeholdt i en konvention og en konstitution, som
Danmark har tiltrådt. Dette grundlæggende
regelsæt suppleres af Radioreglementet, og det er bindende
for alle ITU-medlemmer. Beslutninger taget i ITU-regi (på
WRC) vedrørende Radioreglementet er på lignende
måde bindende for de stater, der tiltræder
slutdokumenterne (Final Acts), og skal implementeres i relevant
omfang i national lovgivning.
I Europa foregår planlægningen af de
verdensomspændende og regionale radiokonferencer i The
Electronic Communications Committee (ECC), der varetager de
europæiske interesser på
radiokommunikationsområdet. ECC hører under The
European Conference of Postal and Telecommunications
Administrations (CEPT), der i dag har post- og teleadministrationer
fra europæiske lande som medlemmer. ECC har på
radioområdet fire permanente arbejdsgrupper, hvoraf den ene,
Conference Preparatory Group (CPG), står for udarbejdelsen af
fælles europæiske forslag til de
verdensomspændende og regionale radiokonferencer.
ECC-beslutninger kan pålægge de tiltrædende
medlemslande at afsætte de identificerede radiofrekvenser til
en given tjeneste. ECC-beslutninger er bindende for de deltagende
stater, som i forbindelse med vedtagelsen af beslutningen har
tilkendegivet, at de ønsker at tiltræde
beslutningen.
For så vidt angår forsvarets anvendelse af
radiofrekvenser finder det internationale samarbejde sted i NATO.
Den danske frekvensanvendelse baserer sig i den forbindelse
på NATO's overordnede frekvensaftale, NATO Joint Frequency
Agreement.
På tilsvarende vis vil der i frekvensadministrationen
skulle tages hensyn til relevante beslutninger truffet i bl.a.
International Civil Aviation Organisation (ICAO) og International
Maritime Organisation (IMO).
Som det fremgår ovenfor, er frekvensadministration ikke
udelukkende et nationalt anliggende. Hovedparten af de regler, som
bliver fastsat i den nationale frekvensplan, er således et
resultat af de internationale beslutninger, som Danmark er
forpligtet til at følge. IT- og Telestyrelsens deltagelse i
det internationale frekvenssamarbejde sker på baggrund af
mandater herom udstedt af videnskabsministeren, herunder via det
frekvenspolitiske rammemandat.
2. Gældende ret
2.1. Frekvensloven
Radiokommunikation og anvendelse af radiofrekvenser reguleres
af frekvensloven (lov nr. 421 af 6. juni 2002, som ændret ved
lov nr. 1052 af 17. december 2002, lov nr. 225 af 31. marts 2004 og
lov nr. 545 af 8. juni 2006).
I overensstemmelse med den politiske principaftale af 8.
september 1999 om "Sigtelinier for telepolitikken - danskernes
adgangsbillet til netværkssamfundet" er den overordnede
målsætning med frekvensloven at sikre de bedst mulige
vilkår for udvikling, udbredelse og udnyttelse af nye
muligheder for kommunikation, særligt radiokommunikation.
Loven skal medvirke til at sikre brugerne hurtig adgang til et
bredt, varieret og billigt udbud af elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester ved at fremme mulighederne for hurtig etablering af
trådløs kommunikation.
2.2. Det frekvenspolitiske
rammemandat
Med henblik på at gennemføre en mere smidig
frekvensadministration fastlægger frekvensloven en
kompetencefordeling mellem videnskabsministeren og IT- og
Telestyrelsen, hvorefter videnskabsministeren fastlægger de
overordnede målsætninger og prioriteringer i
frekvensadministrationen, mens IT- og Telestyrelsen varetager den
faglige, administrative udmøntning heraf. IT- og
Telestyrelsen forelægger årligt et udkast til et
frekvenspolitisk rammemandat til brug for de politiske
drøftelser om rammerne for frekvenspolitikken.
2.3. Frekvensplanen
IT- og Telestyrelsen udsteder en frekvensplan inden for
rammerne af det frekvenspolitiske rammemandat. I frekvensplanen
fastsættes rammerne for, til hvilke tjenester radiofrekvenser
kan anvendes. Frekvensplanen fastsættes på baggrund af
beslutninger truffet internationalt, i det omfang disse er
tiltrådt fra dansk side, samt beslutninger truffet i den
nationale frekvensadministration.
2.4. Udstedelse af tilladelser og
fastsættelse af vilkår
Det overordnede princip for frekvensadministrationen efter
frekvensloven er i overensstemmelse med principperne i
tilladelsesdirektivet om, at der skal være fri og
ubegrænset adgang til radiofrekvenser. Som udgangspunkt sker
udstedelse af tilladelser, efterhånden som ansøgninger
herom modtages (først-til-mølle-princippet).
Princippet om først-til-mølle er ikke egnet,
hvor radiofrekvenserne er knappe. I disse situationer anvendes i
stedet offentligt udbud eller auktion som metode til at udstede
tilladelser, idet disse metoder sikrer den mest effektive
anvendelse af de knappe ressourcer. Det er videnskabsministeren,
der beslutter, hvorledes tilladelserne skal tildeles i
tilfælde af frekvensknaphed.
I forbindelse med udstedelse af tilladelser fastlægger
IT- og Telestyrelsen, hvilke vilkår der skal gælde for
tilladelserne under hensyntagen til tilladelsesdirektivet og til
frekvenslovens målsætninger.
For alle tilladelser, uanset om disse udstedes efter
først-til-mølle-princippet eller efter offentligt
udbud eller auktion, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte
vilkår, som sikrer, at de pågældende
radiofrekvenser anvendes hensigtsmæssigt, og at der ikke sker
forstyrrelse af andres frekvensanvendelse. I forbindelse med
offentligt udbud eller auktion kan videnskabsministeren herudover
fastsætte vilkår, som gælder for tilladelser
udstedt i medfør af det enkelte offentlige udbud eller
auktion.
2.5. Frekvensadministrative
metoder
I situationer med frekvensknaphed anviser frekvensloven en
række alternative metoder til at imødegå
frekvensknapheden. Metoderne er overgang til mere frekvenseffektive
udnyttelsesmetoder, begrænsninger i anvendelsen af de
udstedte tilladelser, omfordeling af de udstedte tilladelser og
tilbagekaldelse af de udstedte tilladelser.
IT- og Telestyrelsen beslutter, om der kan anses at være
frekvensknaphed på et bestemt område og træffer
på den baggrund og inden for rammerne af det
frekvenspolitiske rammemandat eventuel afgørelse om at
anvende en eller flere af de frekvensadministrative metoder.
2.6. Radio- og tv-området
Det er en forudsætning for udstedelse af tilladelse til
at anvende radiofrekvenser, der i frekvensplanen er afsat til
radio- og tv-formål, at ansøgeren har adgang til at
udøve program- eller distributionsvirksomhed i medfør
af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. En tilladelse til at
anvende radiofrekvenser til radio- eller tv-formål bortfalder
automatisk, hvis tilladelsesindehaveren ikke længere har
adgang til at udøve program- eller distributionsvirksomhed
efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Samtidig har IT- og
Telestyrelsen adgang til efter forhandling med kulturministeren at
fastsætte vilkår, der udspringer af mediepolitiske
hensyn. Endelig kan frekvensadministrative metoder anvendes ud fra
mediepolitiske hensyn efter en forhandling mellem kulturministeren
og IT- og Telestyrelsen.
2.7. Lov om auktion over tilladelser
til 3. generations mobilnet
Lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser
til 3. generations mobilnet med senere ændringer
fastsætter regler for afholdelse af den auktion over
tilladelser til 3. generations mobilnet, der blev gennemført
i efteråret 2001. Formålet var at afprøve
auktion som en metode til udstedelse af tilladelser til
3G-mobilkommunikation i Danmark, jf. pkt. 3.8.
3. Lovforslagets indhold
I det følgende gennemgås hovedpunkterne i
lovforslaget.
3.1. Det frekvenspolitiske
rammemandat
En velfungerende frekvensadministration forudsætter et
frekvenspolitisk grundlag. Frekvenspolitikken fastsættes af
videnskabsministeren efter inddragelse af relevante parter. Af
hensyn til et fortsat politisk fokus på de overordnede
frekvenspolitiske rammer foreslås det derfor, at
videnskabsministeren fortsat udsteder et frekvenspolitisk
rammemandat.
Det frekvenspolitiske rammemandat udgør den overordnede
politiske ramme for prioriteringen af radiofrekvenser og den
generelle frekvensadministration. Det frekvenspolitiske rammemandat
udstikker således rammerne for IT- og Telestyrelsens
administrative udmøntning af de politisk trufne
beslutninger. Det sikres dermed, at den samlede forvaltning af
frekvensområdet er politisk forankret. Forankringen sker
således gennem videnskabsministerens beslutninger eller
gennem det af videnskabsministeren fastsatte rammemandat.
Det foreslås, at videnskabsministeren som en del af det
frekvenspolitiske rammemandat fastsætter, hvilke
væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde
af frekvensknaphed kan indebære, at det er ministeren, der
træffer beslutning om valg af tildelingsmetode.
3.2. Yderligere, gradvis
liberalisering af frekvensanvendelsen
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om "Nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark", at der skal ske en øget
liberalisering af frekvensanvendelsen, og at dette skal ske
gradvist. Ved liberalisering af frekvensanvendelsen forstås,
at der ikke stilles krav om at udbyde bestemte tjenester eller
anvende bestemte teknologier. En beslutning om liberalisering er
således udtryk for en lempelse af vilkår, idet alle
krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt
teknologi fjernes fra tilladelsen.
Beslutning om, hvorvidt et frekvensbånd skal
liberaliseres, indebærer en afvejning af en række
forskellige hensyn. Det kan være både væsentlige
samfundsmæssige hensyn og andre hensyn. En beslutning
på baggrund af de forskelligartede hensyn bør
træffes politisk. Det foreslås derfor, at beslutning om
liberalisering træffes af videnskabsministeren.
3.3. Ændring af vilkår og
tilbagekaldelse af tilladelser
I et liberaliseret, tjeneste- og teknologineutralt regime vil
muligheden for at overdrage tilladelser og for at indgå
bilaterale aftaler om frekvensanvendelsen mellem
tilladelsesindehaverne skabe et marked med en dynamisk og fleksibel
udvikling af frekvensanvendelsen, som i vid udstrækning vil
kunne imødegå eventuel knaphed på
frekvensressourcer. I tilfælde, hvor der måtte
opstå konkurrencemæssige problemer, vil IT- og
Telestyrelsen eller Konkurrencestyrelsen kunne gribe ind i
medfør af henholdsvis den foreslåede § 43
eller den generelle konkurrencelovgivning.
Der er derfor ikke under den nye lovgivning behov for de
gældende bestemmelser om frekvensadministrative metoder, som
netop har til formål at løse
frekvensknaphedsproblemer. Der vil dog være tilfælde,
hvor internationale forpligtelser, varetagelse af væsentlige
samfundsmæssige hensyn eller afhjælpning af uacceptable
forstyrrelser vil nødvendiggøre en regulering, som
ligner de nævnte frekvensadministrative metoder.
I et liberaliseret, tjeneste- og teknologineutralt regime vil
der ikke være behov for at kunne stille krav om overgang til
mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder, jf. den gældende
frekvenslovs § 21, idet markedsmekanismerne vil medvirke
til at sikre den mest effektive frekvensudnyttelse.
Der vil heller ikke være behov for at stille krav om
begrænsninger i anvendelsen af radiofrekvenser, jf. den
gældende frekvenslovs § 22, ud over de krav, der
vil være mulighed for at stille gennem ændringer i
tilladelsesvilkår eller tilbagekaldelse af tilladelser efter
de foreslåede bestemmelser i §§ 23, 24 og
37.
Omfordeling af allerede udstedte tilladelser, jf. den
gældende frekvenslovs § 24, vil efter forslaget
kunne foretages ved at tilbagekalde tilladelserne efter de
foreslåede bestemmelser i §§ 24 og 37 og
efterfølgende udstede nye tilladelser. Eksempler på
tilfælde, hvor en omfordeling kan blive aktuel, er
replanlægning af frekvensbånd afsat til radio- eller
tv-formål eller en eventuel omfordeling af tilladelser i
forbindelse med de digitale sendenet (MUX). Disse situationer vil
efter forslaget kunne løses ved at tilbagekalde udstedte
tilladelser og udstede nye tilladelser.
Tilbagekaldelse af allerede udstedte tilladelser, jf. den
gældende frekvenslovs § 25, vil fremover kunne
foretages efter den foreslåede § 24.
Der vil fortsat være behov for, at IT- og Telestyrelsen
kan gribe ind på områder, hvor markedsmekanismerne ikke
vil være i stand til at tilpasse frekvensanvendelsen i
nødvendigt omfang. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor ændringer er nødvendige med
henblik på at gennemføre beslutninger m.v., der er
truffet i forbindelse med det internationale frekvenssamarbejde
eller samarbejdet i EU, eller hvor der skal ske varetagelse af
væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som
er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder
for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller
væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan
forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, idet
nogle udbydere af sådanne samfundsmæssigt vigtige
tjenester ikke kan konkurrere om radiofrekvenser på samme
vilkår som de kommercielle aktører.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn, som kan
varetages efter forslaget, er f.eks. mediepolitiske hensyn,
herunder hensyn til public service-virksomhed, hensyn til forskning
samt hensyn til forsvaret og nød- og beredskabstjenesters
anvendelse af radiofrekvenser. Der kan ligeledes være tale om
hensyn til tjenester, hvis udbredelse vurderes at have stor
samfundsøkonomisk betydning.
Til varetagelsen af disse hensyn findes de foreslåede
bestemmelser om fastsættelse af nye vilkår og
ændring af allerede fastsatte vilkår i den
foreslåede § 23 og om tilbagekaldelse af
tilladelser i de foreslåede bestemmelser i
§§ 24 og 37 at være tilstrækkelige til
at sikre IT- og Telestyrelsen muligheden for at foretage eventuel
tilpasning af vilkårene for at anvende radiofrekvenser.
3.4. Reviderede tildelingsmetoder
De fleste tilladelser vil fortsat blive udstedt efter
først-til-mølle-princippet. Kun i tilfælde af
frekvensknaphed vil auktion eller offentligt udbud være
mulige tildelingsmetoder.
Efter den gældende lov vurderes frekvensknaphed
primært på baggrund af en høring. I den
forbindelse kan der afgives ikke-bindende
interessetilkendegivelser. Det foreslås, at IT- og
Telestyrelsen fremover kan benytte fremlysning til at vurdere
efterspørgslen. Ansøgninger ved en fremlysning vil
være bindende, og det vil umiddelbart kunne konstateres, om
der er frekvensknaphed, hvis der er flere ansøgninger, end
der er ledige tilladelser.
I forbindelse med fastsættelsen af det frekvenspolitiske
rammemandat foreslås det, at videnskabsministeren
fastsætter, hvilke væsentlige samfundsmæssige
hensyn der kan føre til, at videnskabsministeren i
tilfælde af frekvensknaphed træffer beslutning om valg
af tildelingsmetode. Videnskabsministeren vil, som i den
gældende frekvenslov, have mulighed for at vælge
auktion, offentligt udbud eller udstedelse af tilladelser efter
først-til-mølle-princippet. Udgangspunktet vil dog
være, at der afholdes auktion. Valg af offentligt udbud eller
først-til-mølle-udstedelse af tilladelser bør
kun ske, i det omfang de væsentlige samfundsmæssige
hensyn, som skal varetages i forbindelse med
tilladelsesudstedelsen, ikke findes at kunne varetages i
tilstrækkelig grad ved afholdelse af en auktion.
Det foreslås derfor, at det er videnskabsministeren, der
træffer beslutning om tildelingsmetode i de tilfælde,
hvor IT- og Telestyrelsen har konstateret frekvensknaphed, og hvor
der er væsentlige samfundsmæssige hensyn, der skal
varetages.
I de tilfælde, hvor der er frekvensknaphed, men hvor der
ikke er væsentlige samfundsmæssige hensyn at varetage,
afholder IT- og Telestyrelsen auktion. Ved sådanne auktioner
fastsættes der udelukkende vilkår svarende til
vilkår i tilladelser udstedt efter
først-til-mølle-princippet.
Det foreslås, at videnskabsministeren året efter
lovens ikrafttrædelse sender en første
redegørelse udarbejdet af IT- og Telestyrelsen til Udvalget
for Videnskab og Teknologi. Heri vil IT- og Telestyrelsen
redegøre for erfaringerne med den nye ordning, hvor
styrelsen i medfør af dette lovforslag får kompetence
til at beslutte, at der skal afholdes auktioner. I
redegørelsen vil endvidere indgå oplysninger om
antallet af udstedte tilladelser efter henholdsvis
først-til-mølle-princippet og auktioner, en
orientering om forløbet og resultaterne af de i årets
løb afholdte auktioner samt branchens tilkendegivelser
herom. Udvalget vil kunne tage stilling til, om der fortsat
ønskes årlige redegørelser.
3.5. Udvidet adgang til at overdrage
tilladelser
Efter den gældende frekvenslov er det muligt at
overdrage hele tilladelser efter forudgående tilladelse fra
IT- og Telestyrelsen. Det foreslås at udvide adgangen til at
overdrage tilladelser, således at der også vil kunne
ske overdragelse af dele af de radiofrekvenser, der er omfattet af
en tilladelse, eller dele af tilladelsens geografiske
anvendelsesområde.
Det vil ikke fremover være et krav, at overdragelsen
godkendes på forhånd, men der vil være en pligt
til at underrette IT- og Telestyrelsen om den endelige
gennemførelse af overdragelsen.
3.6. Sikring af konkurrencen på
markedet
Det fremgår af den politiske tillægsaftale, at det
i forbindelse med en ny frekvensregulering er nødvendigt at
sikre, at udvidet adgang til at overdrage radiofrekvenser ikke
skaber en sådan koncentration i markedet, at det er til skade
for konkurrencen.
Som udgangspunkt vil det være naturligt og
nødvendigt, at en markedsaktør opbygger en
frekvensportefølje, f.eks. med henblik på udbud af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Behovet for
frekvensressourcer vil typisk afhænge af udbuddets omfang. I
den forbindelse kan det tænkes, at aktøren har behov
for at erhverve frekvensressourcer af et vist omfang, inden
udbuddet af egne tjenester påbegyndes. En begrænsning
af den enkelte tilladelsesindehavers adgang til at opbygge en
frekvensportefølje med henblik på senere anvendelse
vil således potentielt kunne hæmme innovation og
investeringer.
Imidlertid kan der tænkes tilfælde, hvor en
tilladelsesindehaver har etableret en så betydende
markedsposition, at tilladelsesindehaveren derigennem kan hindre
effektiv frekvensudnyttelse til skade for konkurrencen, f.eks. ved
at holde andre ude af markedet eller ved at spekulere i fortjeneste
ved videresalg uden at have til hensigt at anvende
radiofrekvenserne. En sådan hamstring af radiofrekvenser er
til skade for konkurrencen.
På den baggrund foreslås der indført en
bestemmelse, der indeholder et forbud mod at etablere en så
betydende markedsposition, at tilladelsesindehaveren til skade for
konkurrencen vil kunne hindre en effektiv udnyttelse af
frekvensressourcer. IT- og Telestyrelsen vil føre tilsyn med
bestemmelsen, som alene omhandler de nævnte tilfælde,
mens øvrige forhold af betydning for konkurrencen vil
være omfattet af den almindelige konkurrencelovgivning.
3.7. Fremlysning af
radiofrekvenser
Den foreslåede bestemmelse om fremlysning af
radiofrekvenser er et nyt redskab for IT- og Telestyrelsen.
Fremlysning erstatter den høring om interessen for at
anvende radiofrekvenser, som efter den gældende frekvenslov
er grundlaget for IT- og Telestyrelsens vurdering af, om der
foreligger frekvensknaphed. Fremlysning af radiofrekvenser vil give
et objektivt grundlag for vurdering af frekvensknaphed, idet der i
forbindelse med fremlysningen skal indgives ansøgninger og
ikke blot interessetilkendegivelser. På basis af en
fremlysning vil det være en objektiv konstatering og ikke en
subjektiv vurdering, der ligger til grund for IT- og Telestyrelsens
vurdering af frekvensknaphed. Den nuværende sondring mellem
aktuel og fremtidig frekvensknaphed vil som en konsekvens af de
foreslåede regler om fremlysning ikke længere
være relevant.
3.8. Ændring af lov om auktion
over tilladelser til 3. generations mobilnet
Nærværende lovforslag indebærer, at det er
nødvendigt at foretage konsekvensændringer i lov nr.
1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3.
generations mobilnet med senere ændringer (herefter
3G-loven), idet 3G-loven indeholder en række henvisninger til
bestemmelser i lov om radiofrekvenser, som ophæves ved denne
lov.
Frekvensbåndet 2020-2025 MHz foreslås taget ud af
3G-loven, idet dette frekvensbånd ikke anvendes i
3G-tilladelserne.
De foreslåede ændringer viderefører
retsstillingen for indehaverne af 3G-tilladelser, samtidig med at
der gives mulighed for, at de nye bestemmelser i
nærværende lovforslag om liberalisering af
frekvensanvendelsen og overdragelse finder tilsvarende anvendelse i
forhold til 3G-tilladelserne. Formålet er, at IT- og
Telestyrelsen kan administrere alle udstedte 3G-tilladelser efter
reglerne i nærværende lovforslag.
3.9. Ophævelse af
koncessionslovgivning
Lovforslaget vedrører ophævelse af en række
love om koncession, jf. lov nr. 84 af 11. maj 1897 om telegrafer og
telefoner, lov nr. 270 af 22. maj 1986 om udfærdigelse af
koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse
telekommunikationstjenester og lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
501 af 22. juni 1995.
TDC A/S' koncession blev opsagt den 1. marts 2006 til
udløb den 1. marts 2007, idet den reelt var tømt for
indhold som følge af den gennemførte liberalisering
på teleområdet. Den tilbageværende lovgivning om
koncessionen ophæves med dette lovforslag.
Desuden ophæves en række regler om pension til
statstjenestemænd, der er overført eller udlånt
til TDC A/S. Det drejer sig om § 3 i lov nr. 270 af 22.
maj 1986 om udfærdigelse af koncessioner på anlæg
og drift vedrørende visse telekommunikationstjenester, lov
nr. 289 af 29. april 1992 om visse personalemæssige forhold i
forbindelse med overførsel af opgaver fra Telestyrelsen,
Tele Sønderjylland A/S og Telecom A/S til Tele Danmark Mobil
A/S, lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med
oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 399 af 13. maj 1992, samt
§§ 11 og 11a i lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
501 af 22. juni 1995.
§§ 11 og 11a i lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet, lov om visse
personalemæssige forhold i forbindelse med overførsel
af opgaver fra Telestyrelsen, Tele Sønderjylland A/S og
Telecom A/S til Tele Danmark Mobil A/S samt lov om visse
personalemæssige forhold i forbindelse med oprettelsen af
Tele Sønderjylland A/S vil kunne ophæves, da der
findes anden hjemmel til afholdelse af tjenestemandspension.
I tekstanmærkning nr. 105 til finanslovens
§ 36 findes således en regulering af statens
dækning af tjenestemandspension for TDC-ansatte, der er
overgået til selskabet fra en tjenestemandsansættelse i
staten i henhold til de forannævnte love.
IT- og Telestyrelsen havde ultimo 2008 udlånt to
statstjenestemænd til TDC A/S i henhold til de ovenfor
nævnte love. Den fortsatte pensionsoptjening uden for staten
for disse statstjenestemænd er desuden sikret ved en
godkendelse fra Finansministeriet, Personalestyrelsen, jf.
tekstanmærkning nr. 100 til finanslovens
§ 36.
Bestemmelsen i § 3 i lov om udfærdigelse af
koncessioner på anlæg og drift vedrørende visse
telekommunikationstjenester udgør hjemmel til deling af
pensioner mellem pensionskasserne i TDC A/S og staten i forhold til
ansættelsestid før og efter overgangen til
koncessionshaveren. Ultimo 2008 var 191 erhvervsaktive TDC
A/S-ansatte omfattet af disse bestemmelser. Der er aftalt
fratræden for 26 af disse medarbejdere. Hertil kommer opsatte
pensioner og pensionister, hvis pensioner p.t. deles ved refusion
til pensionskasserne i TDC A/S.
En hjemmel på tekstanmærkning nr. 106 til
finanslovens § 36 vil træde i stedet for
§ 3 i lov om udfærdigelse af koncessioner på
anlæg og drift vedrørende visse
telekommunikationstjenester.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændrede principper for
frekvensadministrationen nødvendiggør en
ændring af modellen for beregning af frekvensafgifter.
Frekvensafgifter fastsættes i dag på baggrund af den
tjeneste, der udbydes, kombineret med, hvor stor en mængde
radiofrekvenser der benyttes. I forbindelse med
frekvensliberalisering vil det ikke være muligt at forudse,
hvilke tjenester en tilladelse skal bruges til. Der er derfor
tvingende grunde til at etablere en ny model for opkrævning
af frekvensafgifter, som i højere grad afspejler den
relative værdi af de relevante frekvensbånd
(båndværdien), og som er tilpasset de kommende nye
reguleringsprincipper. Ændringen af afgiftsmodellen
medfører en forskydning mellem tilladelsesindehaverne i
forhold til de opkrævede frekvensafgifter sammenlignet med
den gældende model for opkrævning af frekvensafgifter,
men opretholder et uændret samlet provenu på
omlægningstidspunktet.
Der opkræves under det nuværende system ca. 58
mio. kr. i frekvensafgifter årligt. Det er ikke hensigten med
nærværende lovforslag, at der på
omlægningstidspunktet skal ændres på
størrelsen af dette provenu. Der tilsigtes således
ikke ændret på statens indtægter eller udgifter i
forbindelse med frekvensadministrationen, idet størrelsen
på frekvensafgifterne (indtægterne) fastsættes
på finansloven og forventes fastholdt på samme niveau,
og idet IT- og Telestyrelsen er nettotalsfinansieret på
finansloven. Nærværende lovforslag forventes ikke at
ændre på statens indtægter eller udgifter
vedrørende frekvensadministrationen, herunder
indtægter fra frekvensafgifter og auktionsprovenuer.
Der afholdes i henhold til den gældende frekvenslov
lejlighedsvis auktioner, der giver et provenu til staten. Da
auktioner heller ikke efter nærværende lovforslag vil
skulle afholdes regelmæssigt, er det ikke muligt at garantere
et fast årligt provenu fra auktioner for staten.
Nogle af de auktioner, der har været afholdt under det
nuværende regime, har indbragt ganske store provenuer. Under
et fremtidigt regime efter nærværende lovforslag
vurderes det, at der vil blive afholdt flere auktioner end i dag,
men at provenuet fra de enkelte auktioner gennemsnitligt bliver
mindre. Det er dog sandsynligt, at nogle radiofrekvenser af
aktørerne vil blive anset for særligt attraktive og
derfor vil kunne indbringe et anseeligt provenu.
Der forventes på den baggrund at ske variationer i det
samlede provenu fra auktioner fra år til år. Dette
skyldes primært, at antallet af og genstandene for de
afholdte auktioner som nævnt må forventes at
variere.
Indtægterne fra en auktion er en indtægt for
staten, som vil blive optaget på bevillingslov og
statsregnskab som salg af et aktiv (tilladelsen). Dette svarer til
beslutningen i Eurostat (jf. Eurostat news release nr. 81 af 14.
juli 2000), som indebærer, at indtægter ved auktion
over tilladelser i nationalregnskabet skal betragtes som salg af et
ikke-finansielt aktiv (tilladelsen). Dog kan der i særlige
tilfælde - hvis tilladelsesperioden er kort, eller hvis
betalingen ikke er fastsat for hele tilladelsesperioden -
være tale om en lejeindtægt for brug af et
ikke-finansielt aktiv (radiofrekvenserne).
EF-Domstolen afsagde den 26. juni 2007 to domme om betaling af
moms ved tildeling af tilladelser til at anvende radiofrekvenser
mod et vederlag for tilladelsen. Hovedkonklusionen i dommene var,
at medlemsstaternes tildeling ved auktion af radiofrekvenser som de
i sagerne omhandlede ikke anses for momspligtig virksomhed.
Dommenes betydning i Danmark er, at den danske momslovgivning
skal fortolkes i overensstemmelse med EF-Domstolens domme. Danske
tilladelsesindehavere kan derfor ikke stille krav om fradrag for
moms i tilladelsesprisen, når radiofrekvenser tildeles ved
auktion afholdt af nationale myndigheder.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske
konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget forventes at have relativt begrænsede
administrative konsekvenser for staten.
Der vil ske ændringer i IT- og Telestyrelsens
administration, herunder udstedelse af tilladelser og tilsyn med
frekvensanvendelsen, men disse ændringer forventes at kunne
rummes inden for IT- og Telestyrelsens nuværende personale-
og budgetmæssige rammer.
Lovforslaget forventes at have meget begrænsede
administrative konsekvenser for regioner og kommuner, der vil blive
berørt af forslaget på lige fod med andre brugere af
radiofrekvenser.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Konsulentfirmaerne DotEcon Ltd. og Analysys Consulting Ltd.
har i rapporten "Introduction of new instruments in spectrum
management in Denmark" (juni 2006) for IT- og Telestyrelsen bl.a.
udarbejdet en analyse af de forventede samfundsmæssige
gevinster og omkostninger ved en revision af
frekvensadministrationen.
Ved samfundsmæssige gevinster forstås f.eks.
gevinster ved at udvikle nye innovative tjenester, ved bedre at
kunne imødekomme ønsker hos forbrugerne, øget
konkurrence gennem lettere adgang til markedet, hurtigere
udstedelse af tilladelser samt gevinster som følge af en
bedre allokering af frekvensressourcerne. Der er for så vidt
angår de samfundsmæssige omkostninger især tale
om forøgede omkostninger til indbyrdes koordination mellem
de enkelte tilladelsesindehavere for at undgå forstyrrelser i
forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser.
I konsulentrapporten skønnes det, at en
strømlining af tildelingsprocessen kombineret med
frekvenshandel vil kunne tilvejebringe velfærdsgevinster i
størrelsesordenen ca. 100 mio. kr. om året. Hvis der
samtidig indføres liberalisering af anvendelsen af
radiofrekvenser, skønnes velfærdsgevinsterne at
udgøre op til ca. 1 mia. kr. om året. Endelig kan
gevinsterne øges yderligere, hvis frekvenshandel og
frekvensliberalisering indføres på europæisk
plan, idet de samlede velfærdsgevinster i givet fald kan
andrage op til ca. 1,2 mia. kr. om året. Det understreges i
rapporten, at der ikke er tale om direkte indtægter for
staten, men velfærdsgevinster, f.eks. i form af øget
innovation og hurtigere introduktion af nye tjenester.
Liberalisering af anvendelsen af radiofrekvenser og
øget adgang til overdragelse af disse vil lette adgangen til
telemarkedet og sikre, at det i så høj grad som muligt
er markedet, der regulerer, hvordan radiofrekvenser anvendes. Dette
forventes at sikre bedre forhold for konkurrence og innovation. Den
nye frekvenslov forventes derfor overordnet at have en positiv
effekt for erhvervslivet, hvilket også er afspejlet i, at de
nye principper støttes generelt i de tilkendegivelser, IT-
og Telestyrelsen har modtaget fra branchen.
Der kan blive tale om mindre administrative lettelser for
erhvervslivet, idet overdragelse af tilladelser ikke vil
kræve forudgående godkendelse, og idet
frekvensanvendelsen vil blive gjort mere fleksibel, således
at tilladelsesindehavere i højere grad selv vil kunne
ændre anvendelse uden at skulle ansøge herom.
IT- og Telestyrelsen gives hjemmel til at fastsætte
regler om, at tilladelsesindehavere skal meddele styrelsen deres
planer om at overdrage frekvenstilladelser, og om
offentliggørelse af disse oplysninger.
Der er som nævnt under pkt. 4 tvingende grunde til at
etablere en ny model for opkrævning af frekvensafgifter,
således at den i højere grad afspejler den relative
værdi af de relevante frekvensbånd
(båndværdien), og således at den er tilpasset de
kommende reguleringsprincipper. Ændringen af afgiftsmodellen
vil medføre en forskydning mellem tilladelsesindehaverne i
de opkrævede frekvensafgifter i forhold til den
gældende model for opkrævning af frekvensafgifter, men
opretholder et uændret samlet provenu på
omlægningstidspunktet. Nogle tilladelsesindehavere vil derfor
opleve et fald i frekvensafgifterne, mens andre vil opleve en
stigning.
6. De administrative konsekvenser for
borgere
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgere.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilsigter at gennemføre dele af
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts
2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) og
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts
2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (tilladelsesdirektivet).
De nævnte direktiver indgår som nævnt i pkt.
1.5 i teledirektivpakken, som er under revision. Den
foreslåede lov skal således fortsat gennemføre
dele af de nævnte direktiver.
9. De hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring til:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arrownet A/S, BaneDanmark, Bech-Bruun Dragsted,
Beredskabsstyrelsen, Boligselskabernes Landsforening,
Brancheorganisationen for Forbruger Elektronik, BFE,
Telekommunikationsindustrien, Broadcom, ButlerNetworks a/s, Center
for Information and Communication Technologies, DTU, Christian
Rovsing A/S, Colt Telecom, Cybercity A/S, Daisy Net A/S, Dan Cell
A/S, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Radio, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Beredskabs
Kommunikation ApS, Dansk Design Center, Dansk El-Forbund, Danske
Mediers Forum, Danske Regioner, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, ITEK, Dansk IT, Dansk Management Råd, Dansk Metal,
IT-sekretariatet, Dansk Standard, Danske Telecom A/S, Datatilsynet,
De Samvirkende Invalideorganisationer, Debitel Danmark A/S,
Deltacom Electronics, Demokratisk Lokalstation, Den Kristne
Producent Komité, Devoteam A/S, Det Centrale
Handicapråd, DSB, Elinstallatørernes
Landsforening, ELRO Erhverv A/S, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Equant Denmark A/S, Experimenterende
Danske Radioamatører EDR, FAEM, Forenede Danske
Antenneanlæg FDA, Finansrådet Danske Pengeinstitutters
Forening, Finn Frogne A/S, Fjarskiftiseftirlitid,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsvarskommandoen,
Frederiksberg Kommune, Fullrate A/S, Færøernes
Landstyre, Føroya Tele, Global Connect A/S, Grønlands
Hjemmestyre, Hi3G Denmark ApS, HK/Privat, HTS - Handel, Transport
og Serviceerhvervene, IASTAR Danmark, c/o Radio Energy,
IT-Brancheforeningen, Jonas Bruun Advokatfirma, Kommunernes
Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Energi,
Københavns Kommune, Landbrugsraadet, L. M. Ericsson, LO,
Mediesekretariatet, Medieforsker Frands Mortensen, MidtVest
Bredbånd A/S, Motorola, Nielsen & Nørager, Niras,
NIROS Communications A/S, Nokia Networks, Nordisk Mobiltelefon
Danmark A/S, Pallas Informatik, Philips Danmark A/S, Plesner Svane
Grønborg, PMR-Brugergruppen, prof. dr. jur. Mads Bryde
Andersen Københavns Universitet, Professionel Elektronik,
Radioforvaltningen i Grønland, Realkreditrådet,
Rådet for Større IT-sikkerhed, Samarbejdsforum for
danske lytter- og seerorganisationer SLS, Sammenslutningen af
lokale radio og tv-stationer i Danmark, SEAS-NVE A.M.B.A., Siemens
Transmissionssystemer, Sonofon, Statens Luftfartsvæsen,
Statsansattes Kartel, Stofa, Styrelsen for Råd og Nævn
- Telestyrelsen - Grønland, Syncronet ApS,
Søfartsstyrelsen, TDC A/S, Tele2, Teleankenævnet, Tele
Greenland A/S, Teleklagenævnet, Telia Danmark, TetraStar A/S,
TV 2 og Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | De nye principper forventes ikke at
ændre på statens indtægter eller udgifter
vedrørende frekvensadministrationen, herunder
indtægter fra frekvensafgifter og auktionsprovenuer. Forslaget forventes ikke at have
økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Der kan blive tale om mindre
administrative lettelser, idet overdragelse af tilladelser ikke vil
kræve forudgående godkendelse, og idet
frekvensanvendelsen vil blive gjort mere fleksibel, således
at tilladelsesindehavere i højere grad selv vil kunne
ændre anvendelse uden at skulle ansøge herom. | Lovforslaget forventes at have relativt
begrænsede administrative konsekvenser for staten. Der vil ske ændringer i IT- og
Telestyrelsens administration, herunder udstedelse af tilladelser
og tilsyn med frekvensanvendelsen, men disse ændringer
forventes at kunne rummes inden for IT- og Telestyrelsens
nuværende personale- og budgetmæssige rammer. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | En strømlining af
tildelingsprocessen kombineret med frekvenshandel og liberalisering
skønnes at ville kunne tilvejebringe velfærdsgevinster
i størrelsesordenen ca. 100 mio. kr. om året. Hvis der
samtidig indføres liberalisering af anvendelsen af
radiofrekvenser, skønnes velfærdsgevinsterne at
udgøre op til ca. 1 mia. kr. om året. Endelig kan
gevinsterne øges yderligere, hvis frekvenshandel og
frekvensliberalisering indføres på europæisk
plan, idet de samlede velfærdsgevinster i givet fald kan
andrage op til ca. 1,2 mia. kr. om året. Lovforslaget forventes overordnet at have
en positiv effekt for erhvervslivet, hvilket også er
afspejlet i, at de nye principper støttes generelt i de
tilkendegivelser, IT- og Telestyrelsen har modtaget fra
branchen. | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Der kan blive tale om mindre
administrative lettelser, idet overdragelse af tilladelser ikke vil
kræve forudgående godkendelse, og idet
frekvensanvendelsen vil blive gjort mere fleksibel, således
at tilladelsesindehavere i højere grad selv vil kunne
ændre anvendelse uden at skulle ansøge herom. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Der kan blive tale om mindre
administrative lettelser, idet overdragelse af tilladelser ikke vil
kræve forudgående godkendelse, og idet
frekvensanvendelsen vil blive gjort mere fleksibel, således
at også ikke-erhvervsdrivende tilladelsesindehavere i
højere grad selv vil kunne ændre anvendelse uden at
skulle ansøge herom. | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles
rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(rammedirektivet) og dele af Europa-Parlamentet og Rådets
direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(tilladelsesdirektivet). De nævnte direktiver indgår i
EU's regelsæt for elektronisk kommunikation, som p.t. er
under revision. Den foreslåede lov skal således fortsat
gennemføre dele af de nævnte direktiver. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 1.
Der er dog foretaget en terminologisk ændring med
henblik på at sikre overensstemmelse med lov om radio- og
teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Ligeledes
udgår formuleringen om modtagning af radiosignaler, idet
modtagning anses for at være anvendelse af radiofrekvenser
på lige fod med anvendelse af radiofrekvenser til udsendelse
af radiosignaler.
Til § 2
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at samfundsmæssige hensyn
skal sikres, uanset at dette kan betyde en begrænsning i
anvendelsen af markedsbaseret frekvensadministration og dermed en
reduktion i den potentielle velfærdsgevinst.
Frekvenslovgivningen skal sikre de bedst mulige vilkår
for udvikling, udbredelse og udnyttelse af de nye muligheder for
kommunikation samt medvirke til at sikre brugerne hurtigere adgang
til et bredt og varieret udbud af elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester m.v. I den forbindelse skal frekvensadministrationen
fremme konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvenser samt
tilgodese hensynet til bredere samfundsmæssige
kommunikationsbehov.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter på den
baggrund den overordnede vægtning af hensyn, som vil
gælde ved både videnskabsministeren og IT- og
Telestyrelsens beslutninger og administration i henhold til denne
lov.
Den overordnede vægtning er i den gældende
frekvenslov omtalt i de almindelige bemærkninger til loven.
Der er således ikke tale om en ændring af overordnede
hensyn eller indbyrdes prioritering af disse i forhold til den
gældende lovgivning.
Indholdet af begrebet "effektiv frekvensudnyttelse" vil bero
på en konkret vurdering. I denne vurdering vil i en
frekvensteknisk sammenhæng bl.a. kunne indgå en
afvejning af anvendte modulationstyper, båndbredder og
udgangseffekter set i forhold til den kommunikation, der skal
overføres (datamængde, afstand, hyppighed m.v.). I
forbindelse med vurderinger efter den foreslåede
§ 22 vil der imidlertid være tale om en bredere
vurdering af, hvorvidt udnyttelsen af frekvenser som
sådan vil kunne hindres.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som
er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder
for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller
væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan
forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, idet
nogle udbydere af sådanne samfundsmæssigt vigtige
tjenester ikke kan konkurrere om radiofrekvenser på samme
vilkår som de kommercielle aktører.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn kan f.eks.
være mediepolitiske hensyn, herunder hensyn til public
service-virksomhed, hensyn til forskning samt hensyn til forsvaret
og nød- og beredskabstjenesters anvendelse af
radiofrekvenser. Der kan ligeledes være tale om hensyn til
tjenester, hvis udbredelse vurderes at have stor
samfundsøkonomisk betydning. Som et historisk eksempel
på en sådan tjeneste kan nævnes anden og tredje
generations mobilkommunikation.
Til § 3
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at frekvensadministrationen
fortsat skal være politisk forankret.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 2, stk. 1, idet der dog foretages
enkelte sproglige præciseringer, herunder at det
frekvenspolitiske rammemandat indeholder retningslinier for IT- og
Telestyrelsens administration af den foreslåede lov.
Det frekvenspolitiske rammemandat fastsættes af
videnskabsministeren og danner den overordnede politiske ramme for
prioriteringen af radiofrekvenser og IT- og Telestyrelsens
administration af den foreslåede lov. Det sikres dermed, at
den samlede forvaltning af frekvensområdet er politisk
forankret. Forankringen sker således gennem
videnskabsministerens beslutninger eller gennem det af ministeren
fastsatte rammemandat. I de tilfælde, hvor konkrete
beslutninger træffes af IT- og Telestyrelsen, vil det
være det frekvenspolitiske rammemandat, som fastlægger
de frekvenspolitiske rammer for IT- og Telestyrelsens
beslutninger.
Det er forudsat i bemærkningerne til den gældende
frekvenslov, at der ved fastsættelse af det frekvenspolitiske
rammemandat gennemføres to høringer. Inddragelse af
branchen og andre interessenter sker i andre tilfælde ved en
enkelt høring. Dette er f.eks. tilfældet inden
udstedelse af andre bekendtgørelser. Fremover vil der blive
gennemført én høring over udkast til det
frekvenspolitiske rammemandat.
Til stk. 2
Det foreslås, at videnskabsministeren i tilfælde
af frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7,
stk. 6, træffer beslutning om tildelingsmetode, hvor der
skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn, jf.
den foreslåede § 9. Videnskabsministeren kan
fastsætte regler om, hvilke væsentlige
samfundsmæssige hensyn der indebærer, at beslutning om
tildelingsmetode træffes af ministeren. Disse regler
foreslås fastsat som en del af det frekvenspolitiske
rammemandat.
I tilfælde af frekvensknaphed, hvor der ikke er
væsentlige samfundsmæssige hensyn, der skal varetages,
foreslås det, at IT- og Telestyrelsen afholder auktion, jf.
den foreslåede § 12.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 3. Bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 3, stk. 2, foreslås dog slettet
af ordensmæssige hensyn. Der tilsigtes ikke hermed nogen
ændring af retsstillingen, idet fastsættelsen af
frekvensplanen fortsat vil skulle ske inden for rammerne af det
frekvenspolitiske rammemandat. Ligeledes vil IT- og Telestyrelsen
være forpligtet til at fastsætte frekvensplanen
på grundlag det internationale frekvenssamarbejde eller
samarbejdet i EU samt på grundlag af regler udstedt i
medfør af den foreslåede lov.
Til § 5
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at der skal ske en øget
liberalisering af frekvensanvendelsen, og at dette skal ske
gradvist.
Til stk. 1
Beslutning om, hvorvidt et frekvensbånd skal
liberaliseres, indebærer en afvejning af en række
forskellige hensyn. Det kan være både væsentlige
samfundsmæssige hensyn og andre hensyn. En beslutning
på baggrund af de forskelligartede hensyn bør derfor
træffes politisk. Det foreslås på den baggrund,
at beslutningen træffes af videnskabsministeren. Med henblik
på ministerens beslutning indstiller IT- og Telestyrelsen, om
det konkrete frekvensbånd efter styrelsens vurdering
bør liberaliseres.
For så vidt angår radiofrekvenser, som er afsat
til radio- eller tv-formål, jf. den foreslåede
§ 34, vil en eventuel liberalisering af
frekvensanvendelsen først ske efter drøftelse med -
og tilslutning fra - kulturministeren og partierne bag den til
enhver tid gældende mediepolitiske aftale.
Inden indstillingen til videnskabsministeren
gennemfører IT- og Telestyrelsen en høring af
telebranchen og andre relevante parter om, hvorvidt
frekvensbåndet bør liberaliseres. Der vil i den
forbindelse også blive hørt over de tekniske
vilkår, som foreslås fastsat i forbindelse med en
eventuel liberalisering af det pågældende
frekvensbånd. IT- og Telestyrelsen gennemgår
således de enkelte frekvensbånd et efter et med henblik
på at indstille til videnskabsministeren, at der
træffes beslutning om, hvorvidt det konkrete
frekvensbånd skal liberaliseres. Videnskabsministerens
beslutning skal træffes på et objektivt, gennemsigtigt,
ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpasset grundlag,
ligesom det skal sikres, at beslutningen ikke medfører
konkurrenceforvridning.
I tilfælde af bindende beslutninger i EU
vedrørende liberalisering af bestemte frekvensbånd vil
videnskabsministerens beslutning have karakter af bekræftelse
og implementering af denne beslutning. Det bemærkes, at
såvel Danmark som de øvrige medlemslande involveres i
arbejdet med sådanne bindende europæiske beslutninger,
inden disse vedtages af Europa-Kommissionen. Danske interesser vil
dermed allerede inden vedtagelsen blive varetaget.
Beslutning om, at et frekvensbånd skal liberaliseres,
vil blive udmøntet i form af angivelse af liberaliseringen i
frekvensplanen samt i en eventuel beslutning om lempelse af
vilkår for frekvensanvendelsen for allerede udstedte
tilladelser, jf. den foreslåede § 5, stk. 5.
Liberaliseringen har til hensigt at give frekvensbrugerne videst
mulig ret til selv at bestemme, hvordan radiofrekvenser anvendes.
Det skal dog fortsat sikres, at liberalisering af
frekvensanvendelsen ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre
frekvensbrugere, samt at internationale aftaler og forpligtelser
m.v. fortsat overholdes. Der vil derfor ikke blive tale om
fjernelse af samtlige vilkår, idet det fortsat vil være
nødvendigt at fastsætte en række tekniske
vilkår.
Til stk. 2
Ved liberalisering af frekvensanvendelsen forstås, at
der ikke stilles krav om at udbyde bestemte tjenester eller anvende
bestemte teknologier. En beslutning om liberalisering er
således udtryk for en lempelse af vilkår, idet alle
krav om at udbyde en bestemt tjeneste eller anvende en bestemt
teknologi fjernes fra tilladelsen.
Lempelse af vilkår for en enkelt tilladelse, som ikke
indebærer indførelse af tjeneste- og
teknologineutralitet i et helt frekvensbånd, kan foretages af
IT- og Telestyrelsen, jf. den foreslåede § 14. IT-
og Telestyrelsen kan ligeledes ændre allokeringen i
frekvensplanen, jf. den foreslåede § 4,
således at der bliver mulighed for en mere lempelig
anvendelse af radiofrekvenser. Det vil dog kun være
videnskabsministeren, som har mulighed for beslutte, at et
frekvensbånd skal være tjeneste- og
teknologineutralt.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse opregner en række
hensyn, som kan indgå i videnskabsministerens beslutning
efter det foreslåede stk. 1.
Den internationale udvikling vedrørende mulighederne
for liberalisering af frekvensanvendelsen er af stor betydning for
de konkrete muligheder for liberalisering i Danmark. Det
fremgår derfor af den foreslåede bestemmelse, at det
som grundlag for en beslutning om liberalisering kan indgå,
om der på internationalt eller europæisk niveau er
besluttet eller blevet anbefalet en liberalisering. Det
fremgår desuden af den foreslåede bestemmelse, at det
som hensyn kan indgå, at fleksibel frekvensanvendelse
efterspørges af markedet eller må forventes at fremme
innovation. I forbindelse hermed kan erfaringer og oplysninger, som
videnskabsministeren eller IT- og Telestyrelsen har modtaget fra
f.eks. brancheaktører benyttes som udgangspunkt for et
forslag om liberalisering af et konkret frekvensbånd.
Hvorvidt der er konkret støtte til en liberalisering vil
blive fastlagt gennem en høring, jf. bemærkningerne
til det foreslåede stk. 1.
Desuden vil det kunne indgå i beslutningsgrundlaget for
en eventuel liberalisering, om niveauet af forstyrrelser af
frekvensanvendelse vil blive øget, således at
støjniveauet bliver uacceptabelt, eller om varetagelsen af
væsentlige samfundsmæssige hensyn taler imod en
liberalisering. Er dette tilfældet, vil det tale imod en
liberalisering af frekvensanvendelsen.
Til stk. 4
I de tilfælde, hvor videnskabsministeren træffer
beslutning om, at et eller flere frekvensbånd skal
liberaliseres, vil en sådan beslutning være bindende
for IT- og Telestyrelsen ved styrelsens udformning af
frekvensplanen i medfør af den foreslåede
§ 4.
Til stk. 5
I de tilfælde, hvor videnskabsministeren træffer
beslutning om, at et eller flere frekvensbånd skal
liberaliseres, kan IT- og Telestyrelsen beslutte at lempe
vilkår i tilladelser i det eller de frekvensbånd, som
videnskabsministerens beslutning vedrører. IT- og
Telestyrelsens beslutning om lempelse af vilkår skal
træffes på et objektivt, gennemsigtigt,
ikke-diskriminerende samt forholdsmæssigt afpasset grundlag
og være i overensstemmelse med de generelle
målsætninger for IT- og Telestyrelsens administration,
som videnskabsministeren har fastsat i det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. den foreslåede § 3. IT- og
Telestyrelsen vil som udgangspunkt lempe vilkårene i alle
tilladelser i det eller de frekvensbånd, som ministerens
beslutning efter det foreslåede stk. 1 vedrører,
medmindre IT- og Telestyrelsen vurderer, at der er særlige
omstændigheder, som taler imod lempelse.
Ud over de tilfælde, hvor videnskabsministeren beslutter
at liberalisere frekvensanvendelsen, vil IT- og Telestyrelsen have
mulighed for at lempe vilkår i tilladelser, jf. den
foreslåede § 14. Det fremgår ligeledes af den
foreslåede § 14, at IT- og Telestyrelsen ikke kan
fastsætte tjeneste- og teknologispecifikke vilkår,
medmindre sådanne vilkår er nødvendige. Det vil
således generelt være muligt for IT- og Telestyrelsen
at sikre en vis grad af fleksibilitet i frekvensanvendelsen, men
beslutninger om indførelse af tjeneste- og
teknologineutralitet i hele frekvensbånd vil blive truffet af
videnskabsministeren efter det foreslåede stk. 1.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 4, idet der er foretaget en ændret
nummerering af bestemmelsens stykker, og idet kompetencen til at
træffe beslutning om forsvarets anvendelse af radiofrekvenser
foreslås ændret, således at dette sker på
baggrund af drøftelse mellem videnskabsministeren og
forsvarsministeren.
Til § 7
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at der skal ske en revision af
metoderne for tildeling af tilladelser med henblik på at
sikre, at radiofrekvenser tildeles så hurtigt som
muligt.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse viderefører det
overordnede princip i den gældende frekvenslov om, at
tilladelser udstedes efterhånden som ansøgninger herom
modtages (først-til-mølle-princippet).
Ansøgningerne bliver behandlet i den
rækkefølge, hvori de indkommer til IT- og
Telestyrelsen.
Ved udstedelse af tilladelser til at anvende de
radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat til radio- eller
tv-formål, indebærer
først-til-mølle-princippet, at udstedelse af
tilladelser sker automatisk efter ansøgning til IT- og
Telestyrelsen, hvis ansøgeren kan dokumentere at have adgang
til at udøve programvirksomhed eller adgang til at
distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale sendenet i henhold til lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, jf. den foreslåede § 36. Den
overordnede disponering af radiofrekvenser til radio- eller
tv-formål sker i Kulturministeriets regi. Der vil
således på forhånd ske en afgrænsning af
antallet af ansøgere, og tilladelserne vil altid blive
udstedt efter først-til-mølle-princippet.
Ved udstedelse af tilladelser i liberaliserede
frekvensbånd, jf. den foreslåede § 5, er det
ikke på forhånd kendt, hvad de pågældende
radiofrekvenser vil blive anvendt til. Det kan således ikke
udelukkes, at disse radiofrekvenser, hvor dette måtte
være teknisk muligt, vil kunne anvendes til at distribuere
lyd- og billedprogrammer, som kræver adgang til at
udøve programvirksomhed eller adgang til at distribuere lyd-
og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale
sendenet i henhold til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Denne
adgang til at udøve programvirksomhed eller adgang til at
distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale sendenet vil dog ikke være en
forudsætning for udstedelse af tilladelser i liberaliserede
frekvensbånd.
IT- og Telestyrelsen efterprøver ikke ansøgerens
formål med den ønskede frekvensanvendelse eller i
øvrigt evne eller vilje til at udnytte tilladelsen.
Imidlertid kan IT- og Telestyrelsen afvise at udstede en
tilladelse, hvis IT- og Telestyrelsen efter de foreslåede
§§ 24-26 vil kunne tilbagekalde den
pågældende tilladelse.
Til stk. 2
Hvis flere ansøgninger omhandler samme radiofrekvenser,
uden at der i øvrigt er frekvensknaphed efter det
foreslåede stk. 6, vil IT- og Telestyrelsen udstede
tilladelse til den ansøger, hvis ansøgning er
modtaget først, jf. det foreslåede stk. 1.
I tilfælde af samtidig modtagelse af flere
ansøgninger, det vil sige på samme dag, vil tilladelse
til at anvende de ansøgte radiofrekvenser blive udstedt
efter lodtrækning. IT- og Telestyrelsen vil dog udpege
substituerbare radiofrekvenser til den eller de ansøgere,
som ikke får udstedt tilladelse efter lodtrækning. I
tilfælde, hvor den ene af ansøgerne på
ansøgningstidspunktet er indehaver af tilladelse til at
anvende de pågældende radiofrekvenser, vil en
ansøgning fra den eksisterende tilladelsesindehaver blive
betragtet som modtaget først efter stk. 1. Dette skyldes, at
hensynet til den eksisterende tilladelsesindehavers investeringer
findes at måtte veje tungest, når de radiofrekvenser,
der kan udstedes tilladelse til at anvende, ikke er knappe, men at
der derimod findes substituerbare radiofrekvenser. Tilladelse til
den nye ansøger vil i sådanne tilfælde blive
udstedt til disse substituerbare radiofrekvenser.
Til stk. 3
Hvis IT- og Telestyrelsen modtager en eller flere
ansøgninger om tilladelse til at anvende nogle
radiofrekvenser, hvortil der på ansøgningstidspunktet
allerede er udstedt en tilladelse, men hvor der i øvrigt
ikke foreligger frekvensknaphed efter det foreslåede
stk. 6, giver IT- og Telestyrelsen den pågældende
tilladelsesindehaver meddelelse om modtagelsen. IT- og
Telestyrelsen fastsætter i denne meddelelse en frist, inden
for hvilken tilladelsesindehaveren kan ansøge om en
fornyelse af tilladelsen. Fristen vil normalt være på
fire uger. IT- og Telestyrelsen vil samtidig underrette den eller
de pågældende ansøgere om, at behandlingen af
ansøgningen afventer tilladelsesindehaverens eventuelle
ansøgning.
Ansøger tilladelsesindehaveren om fornyelse af
tilladelsen inden for den fastsatte frist, vil denne
ansøgning have forrang frem for andre ansøgninger,
jf. i øvrigt bemærkningerne til det foreslåede
stk. 2. Ansøgningens forrang forudsætter dog, at
der ikke foreligger frekvensknaphed efter det foreslåede
stk. 6, hvilket vil sige, at der kan udstedes tilladelser til
anvendelse af substituerbare radiofrekvenser til andre
ansøgere. Det er ligeledes en forudsætning, at der
ikke er tale om en forsøgstilladelse eller en anden
tilladelse, der har midlertidig karakter, f.eks. en
tidsbegrænset tilladelse, som kan udstedes, indtil der er
truffet beslutning om anvendelsen af et frekvensbånd.
Hvis tilladelsesindehaveren ikke ansøger om fornyelse
af tilladelsen inden for den fastsatte frist, vil tilladelsen blive
udstedt i henhold til princippet om først-til-mølle,
jf. det foreslåede stk. 1.
Til stk. 4
IT- og Telestyrelsen afviser ansøgninger om tilladelse
til at anvende radiofrekvenser, hvortil der allerede er udstedt
tilladelser, indtil der resterer to år eller mindre til
udløbet af tilladelsen. IT- og Telestyrelsen afviser
ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser,
hvortil der ikke er udstedt tilladelser, og som således ikke
er i anvendelse på ansøgningstidspunktet, indtil tre
måneder før ansøgeren ønsker at tage de
pågældende radiofrekvenser i anvendelse. Det betyder,
at IT- og Telestyrelsen afslår ansøgninger, der
modtages tidligere end tre måneder, inden den
pågældende tilladelse ønskes udstedt.
At fristen for indgivelse af ansøgninger om anvendelse
af ledige radiofrekvenser er kortere i forhold til
ansøgninger om tilladelse til at anvende radiofrekvenser,
som allerede er i anvendelse, skyldes hensynet til
frekvenseffektivitet. Det vil ikke være hensigtsmæssigt
at give ansøgere mulighed for at reservere radiofrekvenser i
en længere periode forud for det tidspunkt, hvor
radiofrekvenserne ønskes anvendt. Dette ville i givet fald
kunne udelukke andre interesserede ansøgere, som potentielt
vil kunne anvende radiofrekvenserne på et tidligere
tidspunkt, fra at opnå tilladelse hertil.
Der kan dog undtages fra fristen på tre måneder i
tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen iværksætter
en fremlysning af radiofrekvenser, som på
fremlysningstidspunktet er ledige, men hvor det er hensigten, at de
pågældende radiofrekvenser først vil skulle
bringes i anvendelse senere end tre måneder efter
fremlysningen, jf. den foreslåede § 8. I
forbindelse med fremlysninger vil der således kunne indgives
ansøgning om tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som
på ansøgningstidspunktet er ledige, tidligere end tre
måneder inden den pågældende tilladelse
ønskes udstedt.
Til stk. 5
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at
sikre IT- og Telestyrelsen tilstrækkeligt råderum til
at undersøge, om der foreligger frekvensknaphed, inden IT-
og Telestyrelsen udsteder tilladelse til at anvende nogle givne
radiofrekvenser. Det kan forventes, at IT- og Telestyrelsen ofte
vil have behov for at undersøge, om tilladelse skal udstedes
efter reglerne i det foreslåede stk. 1, eller om der
grundet frekvensknaphed skal afholdes auktion eller offentligt
udbud over de pågældende radiofrekvenser, jf. de
foreslåede §§ 9-12.
For at skabe et sikkert grundlag for IT- og Telestyrelsens
konstatering af, om og i hvilket omfang der foreligger
frekvensknaphed, jf. det foreslåede stk. 6, vil IT- og
Telestyrelsen kunne iværksætte en fremlysning af de
pågældende radiofrekvenser, jf. den foreslåede
§ 8.
Til stk. 6
Definitionen af frekvensknaphed foreslås ændret i
forhold til den gældende frekvenslov. Efter den
gældende frekvenslov sondres mellem aktuel og fremtidig
frekvensknaphed. Det foreslås, at denne sondring udgår,
da det ikke længere vil være nødvendigt at
vurdere både den aktuelle og den fremtidige frekvensknaphed.
Frekvensknaphed foreligger med den foreslåede bestemmelse
således kun, hvis der er mere end én ansøger
til en specifik frekvensressource, som er eller bliver ledig.
Fremtidig frekvensknaphed forventes fremover som udgangspunkt
løst af markedsaktørerne gennem overdragelse af
radiofrekvenser og mulighed for fleksibel anvendelse af
radiofrekvenser.
Hvis IT- og Telestyrelsen modtager mere end én
ansøgning til anvendelse af nogle givne radiofrekvenser i et
bestemt geografisk område, og hvis IT- og Telestyrelsen ikke
vil kunne udpege substituerbare radiofrekvenser til alle
ansøgere, vil IT- og Telestyrelsen konstatere, at der
foreligger frekvensknaphed.
Der foreligger således ikke frekvensknaphed i de
tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen modtager mere end
én ansøgning om tilladelse til at anvende de samme
radiofrekvenser, men hvor anvendelsen vedrører to
forskellige geografiske områder, således at IT- og
Telestyrelsen vil kunne udstede tilladelse til alle
ansøgere, uden at dette vil skabe forstyrrelser for de
øvrige ansøgere, som får udstedt tilladelser,
eller for eksisterende tilladelsesindehavere.
Der foreligger heller ikke frekvensknaphed i de
tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen kan udpege
radiofrekvenser, som er substituerbare i forhold til de
ansøgte radiofrekvenser, hvilket vil sige radiofrekvenser,
som dækker samme geografiske område, og som giver
ansøgeren tilsvarende tekniske anvendelsesmuligheder som de
ansøgte radiofrekvenser. Radiofrekvenser anses dog ikke for
substituerbare, hvis ansøgeren kan dokumentere, at
henvisning til anvendelse af andre radiofrekvenser end de
ansøgte vil resultere i væsentlige meromkostninger,
f.eks. i forbindelse med indkøb og etablering af udstyr.
Udpegning af substituerbare radiofrekvenser vil alene ske, hvis IT-
og Telestyrelsen ikke har mulighed for at udstede tilladelse til at
anvende de oprindeligt ansøgte radiofrekvenser til den
pågældende ansøger. Dette kunne eventuelt
være tilfældet ved samtidig modtagelse af flere
ansøgninger til samme radiofrekvenser, og hvor tilladelsen
efter lodtrækning er udstedt til en anden ansøger
efter det foreslåede stk. 2.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse om fremlysning af
radiofrekvenser er et nyt redskab for IT- og Telestyrelsen, som
erstatter den høring om interessen for at anvende
radiofrekvenser, som efter den gældende frekvenslov normalt
er grundlaget for IT- og Telestyrelsens vurdering af, om der
foreligger frekvensknaphed. Fremlysning af radiofrekvenser vil give
et objektivt grundlag for vurdering af frekvensknaphed, idet der i
forbindelse med fremlysningen skal indgives ansøgninger og
ikke blot mere eller mindre klare interessetilkendegivelser. Den
nuværende sondring mellem aktuel og fremtidig frekvensknaphed
vil som en konsekvens af de foreslåede regler om fremlysning
ikke længere være relevant.
Til stk. 1
For at skabe et sikkert grundlag for IT- og Telestyrelsens
konstatering af, om og i hvilket omfang der foreligger
frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7,
stk. 6, vil IT- og Telestyrelsen kunne iværksætte
en fremlysning af radiofrekvenser til klarlægning
heraf.
Ved fremlysning forstås, at IT- og Telestyrelsen
på sin hjemmeside inviterer interesserede parter til at
ansøge om tilladelse til at anvende de fremlyste
radiofrekvenser, således at IT- og Telestyrelsen på et
sikkert grundlag vil kunne konstatere, om og i hvilket omfang der
er knaphed på de pågældende radiofrekvenser, jf.
den foreslåede § 7, stk. 6.
En fremlysning vil ikke blive iværksat i de
tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen med sikkerhed kan
konstatere, at der foreligger frekvensknaphed, jf. den
foreslåede § 7, stk. 6, f.eks. når IT-
og Telestyrelsen modtager mere end én ansøgning til
den eller de samme radiofrekvenser i et givet geografisk
område, uden at IT- og Telestyrelsen vil kunne
imødekomme alle ansøgningerne, herunder gennem
udstedelse af tilladelser til substituerbare radiofrekvenser.
Som udgangspunkt vil en fremlysning heller ikke blive
iværksat i de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen med
en høj grad af sikkerhed kan konstatere, at der ikke
foreligger frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7,
stk. 6, f.eks. når det forudses, at alle
ansøgninger til den eller de samme radiofrekvenser i et
givet geografisk område vil kunne imødekommes. Dette
vil f.eks. ofte være tilfældet ved de nuværende
landmobile tjenester, enkeltstående
radiokædeforbindelser eller enkeltstående
radiofrekvenser til et mindre geografisk område, idet der som
regel vil være substituerbare radiofrekvenser til
rådighed i disse frekvensbånd.
Iværksættelse af en fremlysning af radiofrekvenser
vil f.eks. kunne ske på baggrund af en ansøgning om
tilladelse til at anvende radiofrekvenser, uden at IT- og
Telestyrelsen i den forbindelse kan konstatere, om og i hvilket
omfang der foreligger knaphed på de ansøgte
radiofrekvenser. Fremlysning kan dog også
iværksættes af IT- og Telestyrelsen, uden at der
foreligger en ansøgning, men hvor IT- og Telestyrelsen i
øvrigt finder det relevant at undersøge
efterspørgslen efter specifikke frekvensressourcer.
Hvis der er tale om fremlysning på baggrund af en
modtaget ansøgning, vil det fremgå af IT- og
Telestyrelsens hjemmeside, at der er modtaget en ansøgning
om tilladelse til at anvende de pågældende
radiofrekvenser, og at IT- og Telestyrelsen på den baggrund
iværksætter en fremlysning. IT- og Telestyrelsen
offentliggør alene, at der er modtaget en ansøgning
om tilladelse til at anvende de radiofrekvenser, som omfattes af
fremlysningen. IT- og Telestyrelsen offentliggør ikke
øvrige oplysninger i forbindelse med ansøgningen,
herunder ansøgerens identitet.
Fremlysning kan endvidere iværksættes
vedrørende radiofrekvenser, der er omfattet af en
tilladelse, inden tilladelsen udløber. IT- og Telestyrelsen
kan da undersøge, hvor mange aktører der måtte
have interesse i de radiofrekvenser, der er omfattet af
tilladelsen, når den udløber, herunder den aktuelle
indehaver af tilladelsen. Der vil ofte i disse situationer
være tale om tilladelser af en større værdi,
hvor det af hensyn til den eksisterende tilladelsesindehavers og
eventuelle ansøgeres planlægning vil være
hensigtsmæssigt i god tid at vide, hvem der vil kunne anvende
de af tilladelsen omfattede radiofrekvenser efter den eksisterende
tilladelses udløb. IT- og Telestyrelsen giver den
eksisterende tilladelsesindehaver meddelelse, hvis der
iværksættes fremlysning af radiofrekvenser, som er
omfattet af den eksisterende tilladelse.
IT- og Telestyrelsen kan herudover iværksætte en
fremlysning af radiofrekvenser uafhængigt af modtagne
ansøgninger eller tilladelsers udløb, f.eks. ved
internationale beslutninger om frekvensanvendelse i bestemte
frekvensbånd, hvor det ikke er klart for styrelsen, hvilken
interesse der måtte være for tilladelser i det
pågældende frekvensbånd til den
pågældende frekvensanvendelse.
For så vidt angår tilladelser til at anvende
radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål, jf. det
foreslåede kapitel 7, vil der ikke for disse blive
iværksat fremlysning, idet den overordnede disponering af
sådanne radiofrekvenser sker i Kulturministeriet. Dette
sikrer, at der ikke opstår knaphed på radiofrekvenser
afsat til radio- eller tv-formål, når disse anvendes
til radio- eller tv-formål.
Til stk. 2
Hensigten med fremlysningen er at skabe opmærksomhed
omkring de radiofrekvenser, som er eller vil blive ledige.
Interesserede parter inviteres derfor til at tilkendegive deres
interesse for den eller de radiofrekvenser, som er omfattet af
fremlysningen, ved at indgive en ansøgning herom til IT- og
Telestyrelsen.
IT- og Telestyrelsen offentliggør ikke, om styrelsen
modtager ansøgninger i henhold til fremlysningen, før
ansøgningsfristen, som er fastsat efter det foreslåede
stk. 3, nr. 2, er udløbet. Når
ansøgningsfristen for fremlysningen er udløbet, vil
IT- og Telestyrelsen offentliggøre antallet af modtagne
ansøgninger i forbindelse med fremlysningen.
IT- og Telestyrelsen offentliggør ikke oplysninger, som
relaterer sig til de ansøgninger, som IT- og Telestyrelsen
har modtaget i forbindelse med fremlysningen, såsom
ansøgernes identitet m.v. Dette gør sig også
gældende for afviste ansøgninger.
Uanset om en aktør har indgivet ansøgning i
forbindelse med en fremlysning, er deltagelse i
efterfølgende auktion eller udbud, hvis dette måtte
blive aktuelt, frivillig. Hvis den pågældende
aktør er eneste ansøger til den fremlyste tilladelse,
vil tilladelsen blive udstedt umiddelbart efter fremlysningen til
den pågældende aktør.
Til stk. 3
Når IT- og Telestyrelsen iværksætter en
fremlysning af radiofrekvenser, vil IT- og Telestyrelsen oplyse,
hvilke krav der gælder for ansøgninger i forbindelse
med fremlysningen.
IT- og Telestyrelsen fastsætter, hvilke oplysninger det
er nødvendigt at angive i en ansøgning. Der vil
typisk være tale om oplysninger om ansøgers navn,
CVR-nummer, adresse m.v. Det er ansøgerens eget ansvar, at
ansøgningen indeholder alle de nødvendige
oplysninger.
IT- og Telestyrelsen fastsætter endvidere krav om, inden
for hvilken frist ansøgninger i forbindelse med
fremlysningen skal være modtaget i IT- og Telestyrelsen.
Ansøgere kan tilbagekalde indgivne ansøgninger,
indtil fristen for fremlysningen udløber.
Til stk. 4
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at
sikre, at de indgivne ansøgninger, jf. det foreslåede
stk. 2, stammer fra ansøgere, som har en reel interesse
i de fremlyste radiofrekvenser, for dermed at skabe et sikkert
grundlag for IT- og Telestyrelsens konstatering af, om der
foreligger frekvensknaphed.
IT- og Telestyrelsen fastsætter efter den
foreslåede bestemmelse regler om depositum i forbindelse med
fremlysning af radiofrekvenser. Sådanne regler om depositum
kan omfatte størrelsen af depositummet, betingelser i
forbindelse med indbetaling heraf, tilbagebetaling af depositummet
og forrentning heraf. Depositummets størrelse skal sikre
seriøsitet i forhold til tilkendegivelsen af interesse i de
pågældende fremlyste radiofrekvenser. Derfor vil
depositummet som udgangspunkt blive fastsat til et års
frekvensafgift for den pågældende tilladelse, dog
mindst 50.000 kr.
Hvis der ikke er knaphed på radiofrekvenser, vil
ansøgernes deposita indgå i betaling af frekvensafgift
for den udstedte tilladelse. I alle andre tilfælde vil IT- og
Telestyrelsen tilbagebetale depositum til ansøgerne.
Til stk. 5
Hvis IT- og Telestyrelsen, inden en fremlysning er
iværksat, har modtaget en ansøgning om tilladelse til
at anvende de radiofrekvenser, som er omfattet af fremlysningen,
vil den pågældende ansøger på lige fod med
øvrige ansøgere skulle indgive en ny
ansøgning, som opfylder de krav, som IT- og Telestyrelsen
fastsætter ved iværksættelse af fremlysningen.
Den oprindelige ansøgning vil således ikke indgå
i IT- og Telestyrelsens undersøgelse af, om der foreligger
frekvensknaphed. Ansøgningen bortfalder, når IT- og
Telestyrelsen iværksætter en fremlysning
vedrørende de pågældende radiofrekvenser.
Hvis en fremlysning iværksættes på baggrund
af en modtaget ansøgning, giver IT- og Telestyrelsen
ansøgeren meddelelse om fremlysningen, således at
ansøgeren er opmærksom på, at det er
nødvendigt at indgive en ny ansøgning på
baggrund af fremlysningen, hvis ansøgeren fortsat har
interesse i tilladelse til at anvende de pågældende
radiofrekvenser.
Til stk. 6
Hvis IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en fremlysning
modtager en ansøgning, som ikke indeholder de krævede
oplysninger efter det foreslåede stk. 3, nr. 1, eller
hvis IT- og Telestyrelsen modtager en ansøgning efter den
fastsatte frist efter det foreslåede stk. 3, nr. 2, vil
ansøgningen blive afvist. Det samme gælder, hvis
ansøgningen ikke er ledsaget af det krævede depositum
efter de i medfør af det foreslåede stk. 4
fastsatte regler herom.
En afvist ansøgning vil ikke indgå i IT- og
Telestyrelsens undersøgelse af, om der foreligger
frekvensknaphed, og ansøgningen vil ikke kunne danne
grundlag for udstedelse af tilladelse til at anvende de
radiofrekvenser, der er omfattet af fremlysningen.
Til stk. 7
Når fristen for ansøgning i forbindelse med
fremlysningen er udløbet, kan IT- og Telestyrelsen på
baggrund af de modtagne ansøgninger konstatere, om der
foreligger frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7,
stk. 6. Hvis der ikke foreligger frekvensknaphed, udstedes der
umiddelbart tilladelse til at anvende de af fremlysningen omfattede
radiofrekvenser til den eller de ansøgere, som har indgivet
en ansøgning.
Hvis det efter afsluttet fremlysning viser sig, at IT- og
Telestyrelsen ingen ansøgninger har modtaget til de
fremlyste radiofrekvenser, eller hvis alle de modtagne
ansøgninger er afvist efter det foreslåede
stk. 6, udstedes der ikke tilladelse til at anvende de af
fremlysningen omfattede radiofrekvenser. Tilladelse til at anvende
de pågældende radiofrekvenser vil herefter kunne
udstedes efter først-til-mølle-princippet, jf. den
foreslåede § 7, stk. 1.
IT- og Telestyrelsen vil på et senere tidspunkt på
ny kunne iværksætte en fremlysning af de
pågældende radiofrekvenser.
Til § 9
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 6, idet det i lighed med den
gældende bestemmelse vil være videnskabsministeren, der
træffer beslutning om tildelingsmetode. De tildelingsmetoder,
som ministeren kan vælge mellem, er ligeledes de samme som
efter den gældende frekvenslov. Dog foreslås det, at
disse fremover fremgår direkte af lovteksten.
Til stk. 1
Videnskabsministeren træffer på baggrund af IT- og
Telestyrelsens indstilling herom beslutning om tildelingsmetode i
de tilfælde, hvor IT- og Telestyrelsen har konstateret
frekvensknaphed, jf. den foreslåede § 7,
stk. 6, og hvor der er væsentlige samfundsmæssige
hensyn, der skal varetages, jf. den foreslåede § 3,
stk. 2.
Videnskabsministerens beslutning om tildelingsmetode
træffes på baggrund af, at tildelingsmetoden
skønnes at være den bedst egnede til at opfylde de
telepolitiske målsætninger. En sådan beslutning
vil bl.a. kunne være baseret på en vurdering af
forholdene på og konkurrencesituationen i det
pågældende marked samt på de erfaringer, der
på det pågældende tidspunkt kan drages på
baggrund af tidligere gennemførte auktioner og offentlige
udbud. Udgangspunktet vil dog være, at der afholdes auktion.
Valg af offentligt udbud eller
først-til-mølle-udstedelse af tilladelser bør
kun ske, i det omfang de væsentlige samfundsmæssige
hensyn, som skal varetages i forbindelse med
tilladelsesudstedelsen, ikke findes at kunne varetages i
tilstrækkelig grad ved afholdelse af en auktion.
Afgørende for, hvem der opnår en tilladelse efter
afholdelse af auktion, er, hvem der er villig til at betale mest
for tilladelsen. Den tilbudsgiver, som er villig til at betale mest
for en tilladelse, må også forventes at ville udvikle
innovative og attraktive tjenester og sikre en
efterspørgselsdrevet udnyttelse af radiofrekvenserne. Dette
vil være nødvendigt for at give omsætning,
så investeringerne hurtigst muligt kan genvindes. Anvendelse
af auktion som tildelingsmetode overlader størst muligt
råderum til tilbudsgiveren til på baggrund af egne
analyser at beslutte, hvordan radiofrekvenserne bedst udnyttes.
Endvidere vil en auktion typisk kunne gennemføres hurtigere
end et offentligt udbud, idet der ikke skal gennemføres en
evaluering af de indkomne tilbud.
Et offentligt udbud af tilladelser indebærer, at de
interesserede tilbudsgivere på grundlag af deres respektive
tilbud konkurrerer om at få tilladelserne. Afgørende
for, hvem tilladelserne udstedes til, er de afgivne tilbud og
disses indhold med hensyn til de fastsatte evalueringskriterier,
f.eks. kvaliteten af og prisen for de tjenester, som det er
hensigten at udbyde ved brug af de pågældende
radiofrekvenser, samt f.eks. den tilbudte dækning. Udbuddet
vindes af de tilbudsgivere, der bedst vil være i stand til at
leve op til de fastsatte kriterier. Tilladelser udstedes
således til de parter, der kommer med de mest attraktive
bindende tilbud om, hvordan de efterfølgende vil udnytte de
af tilladelsen omfattede radiofrekvenser.
Til stk. 2
I de tilfælde, hvor det er videnskabsministeren, der
træffer beslutning om tildelingsmetode, vil ministeren i
lighed med bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 6 have mulighed for at vælge auktion, offentligt
udbud eller udstedelse af tilladelser efter
først-til-mølle-princippet, jf. den foreslåede
§ 7, stk. 1.
Til stk. 3
Videnskabsministeren træffer beslutning om, hvorvidt der
på baggrund af de væsentlige samfundsmæssige
hensyn, som ligger til grund for videnskabsministerens valg af
tildelingsmetode, er særlige hensyn, der skal varetages i
forbindelse med gennemførelse af auktion eller offentligt
udbud. Sådanne særlige hensyn kan både være
hensyn omfattet af de i den foreslåede § 2,
stk. 2, nævnte væsentlige samfundsmæssige
hensyn eller andre hensyn, som ministeren i det konkrete
tilfælde finder relevante. Videnskabsministerens beslutning
træffes på baggrund af IT- og Telestyrelsens
indstilling.
Herudover træffer videnskabsministeren beslutning om,
hvilke typer og antal af tilladelser der skal være omfattet
af auktionen eller udbuddet, hvilke minimumskrav der skal
fastsættes, samt hvad minimumsbudsum og mindsteprisen skal
være.
Endvidere træffer ministeren beslutning om
fastsættelse af bestemmelser om udelukkelse fra auktionen
eller udbuddet, der kan iværksættes over for
tilbudsgiverne. Beslutning om udelukkelse fra en auktion eller et
udbud kan begrundes i hensynet til konkurrencen på markedet
for eksempel for at opnå ligestilling mellem eksisterende og
kommende tilladelsesindehavere i et givent frekvensbånd med
henblik på at nye udbydere kan få adgang til
markedet.
Ministeren træffer endvidere beslutning om de kriterier,
der kan tillægges vægt ved vurdering af de indkomne
tilbud ved gennemførelse af udbud.
Videnskabsministerens beslutning i medfør af den
foreslåede bestemmelse vil i første omgang have
karakter af et udkast til endelig beslutning om disse vilkår
for auktionen eller udbuddet. På baggrund af
videnskabsministerens beslutning efter de foreslåede
stk. 1-3 udarbejder IT- og Telestyrelsen et udkast til regler
for den konkrete auktion eller udbud, jf. de foreslåede
§§ 10 og 11. IT- og Telestyrelsen gennemfører
en høring over såvel de af ministeren foreslåede
vilkår som IT- og Telestyrelsens udkast til øvrige
vilkår for auktionen eller udbuddet. Efter
gennemførelse af høringen træffer ministeren
endelig beslutning i medfør af den foreslåede
bestemmelse.
Til § 10
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 8, idet der dog udelukkende vil blive
gennemført auktion efter den foreslåede bestemmelse,
hvis der ved tilladelsesudstedelsen skal varetages væsentlige
samfundsmæssige hensyn, og hvor videnskabsministeren derfor
har truffet beslutning om valg af tildelingsmetode, jf. den
foreslåede § 9, stk. 1. Hertil kommer, at kompetencen
til at fastsætte regler om auktionen, bortset fra de i den
foreslåede § 9 nævnte tilfælde,
overføres fra videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen.
I begge tilfælde vil der være tale om beslutninger
truffet af ministeren eller IT- og Telestyrelsen og ikke regler
fastsat af ministeren eller styrelsen. Bestemmelsen er endvidere
justeret således, at der alene kan afholdes auktion på
et offentligretligt grundlag.
Vilkår om betaling for tilladelserne kan være
vilkår om betaling i forbindelse med eventuel
efterfølgende overdragelse, således at overdragelse af
tilladelsen først vil kunne ske, når betaling for
tilladelsen er sket.
Den foreslåede bestemmelses opregning af mulige
beslutninger om afholdelse af auktionen og vilkår i
tilladelser, der udstedes på baggrund af auktionen, er
udtømmende.
IT- og Telestyrelsen vælger den auktionsform, som
vurderes bedst at ville kunne sikre varetagelse af de
væsentlige samfundsmæssige hensyn, der er relevante for
den konkrete auktion, og de særlige hensyn, som
videnskabsministeren efter den foreslåede § 9, stk. 3,
nr. 1, har besluttet skal varetages ved auktionens
gennemførelse.
I tilladelser udstedt efter afholdelse af auktionen kan der
både fastsættes vilkår på baggrund af
videnskabsministerens beslutning, jf. den foreslåede §
9, stk. 3, IT- og Telestyrelsens beslutning i medfør af den
her foreslåede bestemmelse samt i medfør af den
foreslåede § 14.
I medfør af den foreslåede § 9, stk. 3, kan
ministeren træffe beslutning om udelukkelse af tilbudsgiver
ud fra konkurrencemæssige hensyn forud for auktionen eller
udbuddet. IT- og Telestyrelsen kan i medfør af den
foreslåede § 10, stk. 2, nr. 4, fastsætte
retningslinjer om bortvisning som følge af budgiverens
adfærd. I den situation kan bortvisning begrundes i hensynet
til opretholdelse af konkurrence under selve auktionen,
således at budgivere kun bortvises, hvis der konstateres
konkurrencebegrænsende samarbejde mellem budgivere eller
andre former for forsøg på at begrænse
konkurrencen.
For at sikre, at de budgivere, til hvem tilladelserne udstedes
efter en auktion, kan handle i tillid til, at tilladelsen kan
anvendes i hele dens varighed, åbnes der i det
foreslåede stk. 2, nr. 5, mulighed for, at IT- og
Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at budgivere ikke kan
kræve naturalopfyldelse, det vil sige udstedelse af
tilladelse, men alene kan kræve erstatning efter dansk rets
almindelige regler. Dette indebærer, at en afholdt
auktion ikke kan gå om på grundlag af et
sagsanlæg fra en budgiver. En sådan regel kendes
allerede fra den aftaleretlige model, som blandt andet blev brugt i
forbindelse med 3G-auktionen i 2001 og må vurderes at
være i alle budgiveres interesse, da der dermed skabes
sikkerhed for vinderen af auktionen.
Det bemærkes i forhold til IT- og Telestyrelsens
fastsættelse af bod i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 6, at denne vil kunne være af en meget betydelig
størrelse i lighed med, hvad der blev fastsat ved
3G-auktionen i 2001. IT- og Telestyrelsen vil eksempelvis i nogle
tilfælde kunne pålægge budgiverne en
konventionalbod på 200 millioner kroner.
Afhængig af auktionsformen kan vilkår for betaling
for tilladelserne f.eks. være betaling svarende til
budgiverens bud eller betaling svarende til det laveste vindende
bud i auktionen.
I lighed med, hvad der gælder for alle øvrige
tilladelsesindehavere, vil indehavere af tilladelser udstedt
på baggrund af auktion være forpligtet til at betale
frekvensafgifter, jf. den foreslåede § 50.
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår
vedrører én konkret auktion. Eventuelle overskydende
tilladelser efter afholdelse af auktionen vil på et senere
tidspunkt kunne udstedes efter de foreslåede §§
7-12.
Endelig bemyndiger den foreslåede bestemmelse IT- og
Telestyrelsen til at udstede tilladelser efter at have
gennemført auktion.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 7. Der vil dog med dette lovforslag udelukkende
blive gennemført offentligt udbud, hvis der ved
tilladelsesudstedelsen skal varetages væsentlige
samfundsmæssige hensyn, og hvor videnskabsministeren derfor
har truffet beslutning om valg af tildelingsmetode efter den
foreslåede § 9, stk. 1. Bestemmelsen ændres
desuden således, at der fremover vil være tale om
beslutninger truffet af ministeren eller IT- og Telestyrelsen og
ikke regler fastsat af ministeren eller styrelsen.
Den foreslåede bestemmelses opregning af mulige
beslutninger om gennemførelse af udbuddet og vilkår
for tilladelser udstedt på baggrund af udbuddet er
udtømmende.
IT- og Telestyrelsen vælger den udbudsform, som vurderes
bedst at ville kunne sikre varetagelse af de væsentlige
samfundsmæssige hensyn, der er relevante for det konkrete
udbud, og de særlige hensyn, som videnskabsministeren efter
den foreslåede § 9, stk. 3, nr. 1, har besluttet skal
varetages ved udbuddets gennemførelse.
I tilladelser udstedt efter gennemførelse af udbuddet
kan der både fastsættes vilkår på baggrund
af videnskabsministerens beslutning, jf. den foreslåede
§ 9, stk. 3, IT- og Telestyrelsens beslutning i medfør
af den her foreslåede bestemmelse samt vilkår fastsat i
medfør af den foreslåede § 14.
IT- og Telestyrelsen bemyndiges i det foreslåede stk. 4
til at udstede tilladelser efter at have gennemført et
offentligt udbud. Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 6, stk. 3.
I lighed med hvad der gælder for alle øvrige
tilladelsesindehavere, vil indehavere af en tilladelse udstedt
på baggrund af et offentligt udbud være forpligtet til
at betale frekvensafgifter, jf. den foreslåede §
50.
Til § 12
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at IT- og Telestyrelsens
beføjelser til at vælge tildelingsmetode samt format
for tildelingsmetode skal øges på grundlag af de
politisk fastlagte kriterier i det frekvenspolitiske rammemandat,
jf. den foreslåede § 3.
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af § 8 i den gældende
frekvenslov, idet der dog udelukkende vil blive afholdt auktion
efter den foreslåede bestemmelse, hvis der ved
tilladelsesudstedelsen ikke skal varetages væsentlige
samfundsmæssige hensyn. Hertil kommer, at kompetencen til at
træffe beslutning om vilkår for auktionen, bortset fra
de i § 9 foreslåede tilfælde,
overføres fra videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen.
Endelig vil den nærmere fastsættelse af vilkår
for auktionen ikke ske i form af en bekendtgørelse, men vil
i stedet indgå i en beslutning truffet af IT- og
Telestyrelsen. Bestemmelsen er endvidere justeret således, at
der alene kan afholdes auktion på et offentligretligt
grundlag.
Til stk. 1
I de tilfælde, hvor der er konstateret frekvensknaphed,
jf. den foreslåede § 7, stk. 6, men hvor der
ikke ved udstedelsen af tilladelser skal varetages væsentlige
samfundsmæssige hensyn, og hvor videnskabsministeren derfor
ikke træffer beslutning om valg af tildelingsmetode efter den
foreslåede § 9, afholder IT- og Telestyrelsen
auktion.
Til stk. 2 og 3
IT- og Telestyrelsen bemyndiges efter den forslåede
bestemmelse til at træffe beslutning om alle relevante
forhold vedrørende afholdelse af auktionen og om
vilkår i tilladelser udstedt på baggrund af
auktionen.
Opregningen af mulige beslutninger, som IT- og Telestyrelsen
kan træffe, er udtømmende. Det vil således
f.eks. ikke være muligt for IT- og Telestyrelsen at
fastsætte minimumskrav. Dog kan IT- og Telestyrelsen
fastsætte vilkår om betaling af f.eks. auktionsbudsum,
inden en overdragelse kan finde sted. Minimumsbudsummen vil som
udgangspunkt være på et niveau, der svarer til den
årlige frekvensafgift for tilladelsen.
For at sikre, at de budgivere, til hvem tilladelserne udstedes
efter en auktion, kan handle i tillid til, at tilladelsen kan
anvendes i hele dens varighed, åbnes der i det
foreslåede stk. 2, nr. 7, mulighed for, at IT- og
Telestyrelsen kan træffe beslutning om, at budgivere ikke kan
kræve naturalopfyldelse, det vil sige udstedelse af
tilladelse, men alene kan kræve erstatning efter dansk rets
almindelige regler. Dette indebærer, at en afholdt
auktion ikke kan gå om på grundlag af et
sagsanlæg fra en budgiver. En sådan regel kendes
allerede fra den aftaleretlige model, som blandt andet blev brugt i
forbindelse med 3G-auktionen i 2001 og må vurderes at
være i alle budgiveres interesse, da der dermed skabes
sikkerhed for vinderen af auktionen.
Det bemærkes i forhold til IT- og Telestyrelsens
fastsættelse af bod i medfør af det foreslåede
stk. 2, nr. 8, at denne vil kunne være af en meget
betydelig størrelse i lighed med, hvad der blev fastsat ved
3G-auktionen i 2001. IT- og Telestyrelsen vil eksempelvis i nogle
tilfælde kunne pålægge budgiverne en
konventionalbod på 200 millioner kroner.
Afhængig af auktionsformen kan vilkår for betaling
for tilladelserne f.eks. være betaling svarende til
budgiverens bud eller betaling svarende til det laveste vindende
bud i auktionen.
I lighed med hvad der gælder for alle øvrige
tilladelsesindehavere, vil indehavere af en tilladelse udstedt
på baggrund af auktion være forpligtet til at betale
frekvensafgifter, jf. den foreslåede § 50.
Hvis der har været gennemført en fremlysning af
de radiofrekvenser, der er omfattet af auktionen, jf. den
foreslåede § 8, vil det normalt på denne
baggrund være kendt, hvad auktionsgenstanden vil være.
Det vil dog være muligt for IT- og Telestyrelsen at foretage
ændringer i forhold til det fremlyste, hvis hensynet til
konkurrence eller effektiv udnyttelse af radiofrekvenser tilsiger
dette.
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for
auktionen vil ligesom styrelsens øvrige afgørelser og
administration ske inden for de overordnede politiske rammer, der
er fastsat af videnskabsministeren i det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. den foreslåede § 3. IT- og
Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for auktion sker
på et objektivt, gennemsigtigt, ikke-diskriminerende og
forholdsmæssigt afpasset grundlag. IT- og Telestyrelsen
vælger den auktionsform, som vurderes bedst egnet i forhold
til den konkrete knaphedssituation.
Da auktionsgenstanden som nævnt normalt vil være
kendt på forhånd, og da der ikke vil blive fastsat
særlige vilkår som f.eks. dækningskrav, og da der
ikke skal varetages væsentlige samfundsmæssige hensyn,
vil auktionen blive gennemført uden forudgående
høring over udkast til vilkår for auktionen. Dette
sikrer en hurtig gennemførelse af auktionen.
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår
vedrører én konkret auktion. Eventuelle overskydende
tilladelser efter afholdelse af auktionen vil på et senere
tidspunkt kunne udstedes efter de foreslåede
§§ 7-12.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af den gældende frekvenslovs
§ 6, stk. 3. Den foreslåede bestemmelse
bemyndiger IT- og Telestyrelsen til at udstede tilladelser efter at
have afholdt auktion i medfør af det foreslåede
stk. 1.
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 10, idet det dog i det foreslåede
stk. 3 er præciseret, at IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte som vilkår i tilladelsen, at
forsøgsresultaterne skal oplyses til IT- og Telestyrelsen
ved forsøgets afslutning. Sådanne vilkår kan
bl.a. fastsættes for at opnå viden om den tekniske
kompatibilitet med andre frekvensanvendelser. En sådan viden
vil bl.a. kunne anvendes af IT- og Telestyrelsen til vurdering af,
om f.eks. allokeringen i frekvensplanen kan ændres,
således at den nye anvendelse, der er gennemført
forsøg med, kan tillades generelt.
Forsøgsresultaterne kan ikke herudover anvendes af IT- og
Telestyrelsen.
Det foreslås derudover, at den gældende
bestemmelse i frekvenslovens § 10, stk. 4,
bortfalder, idet denne regel om muligheden for at ændre
vilkår i allerede udstedte tilladelser fremover vil
være omfattet af den foreslåede § 23, f.eks.
i tilfælde, hvor en sådan ændring er
nødvendiggjort af ønsket om at imødegå
konstaterede forstyrrelser.
Efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 10, stk. 5 og 6, kan IT- og Telestyrelsen
afsætte specifikke radiofrekvenser til forsøg i
frekvensplanen og i givet fald fastsætte nærmere regler
for anvendelsen af disse radiofrekvenser, herunder at disse kan
anvendes uden tilladelse. Det foreslås, at disse regler
udgår, da de vil være omfattet af IT- og Telestyrelsens
generelle hjemmel til at fastsætte en frekvensplan, jf. den
foreslåede § 4, og IT- og Telestyrelsens adgang til
at fastsætte vilkår i tilladelser, jf. den
foreslåede § 14, samt vilkår for anvendelse
af radiofrekvenser uden tilladelse, jf. den foreslåede
§ 6, stk. 2.
Til § 14
Det primære hensyn bag fastsættelsen af
vilkår i tilladelser er at varetage en effektiv udnyttelse af
radiofrekvenserne og minimere risikoen for uacceptable
forstyrrelser.
Når IT- og Telestyrelsen ved udstedelse af tilladelser
fastsætter vilkår heri, vil sådanne vilkår
ikke omfatte begrænsninger i form af krav om at udbyde en
bestemt tjeneste eller anvende en bestemt teknologi, jf. den
foreslåede § 5, medmindre IT- og Telestyrelsen
vurderer, at sådanne begrænsninger er
nødvendige. Rammerne for, hvad en tilladelse kan udstedes
til, findes i frekvensplanen, jf. den foreslåede
§ 4.
IT- og Telestyrelsen vil skulle fremme de hensyn, der er
opregnet i den foreslåede § 14, inden for de
rammer, som fastlægges politisk i det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. den foreslåede § 3.
Til stk. 1
Det kan være nødvendigt at fastsætte
vilkår, som udgør en begrænsning i form af krav
om at anvende en bestemt teknologi for at undgå uacceptable
forstyrrelser, for at beskytte folkesundheden mod elektromagnetiske
felter, for at sikre, at radiofrekvenser udnyttes optimalt i
forbindelse med tilladelsesfri anvendelse heraf, jf. den
foreslåede § 6, stk. 2, eller hvis det er
nødvendigt for at overholde en fastsat begrænsning i
udbuddet af en bestemt tjeneste.
Til stk. 2
Ud over vilkår fastsat på baggrund af de hensyn,
der er nævnt i det foreslåede stk. 1, kan det
endvidere være nødvendigt at fastsætte
vilkår, som udgør en begrænsning i udbuddet af
en bestemt tjeneste, hvis det kræves for at opfylde en
almennyttig målsætning, herunder sikkerhed for
menneskeliv, fremme af social, regional og territorial
samhørighed, effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne,
fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed samt
mediepluralisme.
Sådanne vilkår, som udgør en
begrænsning i udbuddet af en bestemt tjeneste, kan
fastsættes ved at stille krav om, at en tjeneste skal udbydes
i et bestemt frekvensbånd. Hvis der er behov for at beskytte
livskritiske tjenester, kan der tillige fastsættes forbud
mod, at andre tjenester udbydes i dette frekvensbånd.
Til stk. 3
Fastsættelsen af vilkår i tilladelser tager
udgangspunkt i, at der som efter den gældende frekvenslov er
en række grundvilkår, som kan fastsættes
uafhængigt af den anvendte tildelingsmetode. For
øvrige vilkår, der fastsættes på baggrund
af offentligt udbud eller auktion, henvises til de foreslåede
§§ 15-17.
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 11, dog med tilføjelse af
muligheden for at fastsætte vilkår om en frekvensmaske
eller lignende.
Liberalisering af frekvensanvendelse indebærer, at det
er muligt for en bruger af radiofrekvenser at beslutte, til hvilke
tjenester og ved anvendelse af hvilken teknologi de
pågældende radiofrekvenser skal benyttes. Dette kan
f.eks. ske inden for nogle generelle tekniske rammer, typisk kaldet
en frekvensmaske, som sikrer, at en bestemt anvendelse af
radiofrekvenser ikke skaber uacceptable forstyrrelser for andre
brugere af radiofrekvenser. Frekvensmasker er således
især relevante, hvor det er hensigten at fastsætte
så få tekniske vilkår som muligt. Det kunne
f.eks. være ved udstedelse af tjeneste- og teknologineutrale
tilladelser.
IT- og Telestyrelsen vil kunne begrænse omfanget af de
fastsatte tekniske vilkår i form af frekvensmasker i
tilladelserne og i stedet overlade det til tilladelsesindehaverne
at foretage en indbyrdes koordinering af frekvensanvendelsen for
på den måde at undgå forstyrrelser. IT- og
Telestyrelsen fører ikke tilsyn med overholdelsen af en
sådan aftale, som er indgået mellem to
tilladelsesindehavere, og IT- og Telestyrelsen vil ikke kunne
sanktionere en eventuel manglende overholdelse af denne
aftale.
Opregningen af de vilkår, som IT- og Telestyrelsen kan
fastsætte, er udtømmende. De fastsatte vilkår
skal begrænses til det nødvendige og skal være
objektivt begrundede, gennemsigtige, ikke-diskriminerende og
forholdsmæssigt afpassede. Derudover er IT- og Telestyrelsens
fastsættelse af vilkår begrænset af lovens
målsætninger, jf. den foreslåede § 2,
og af de overordnede rammer, som er fastsat i det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. den foreslåede § 3. Endvidere er
IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår
begrænset af de mulige vilkår for tilladelser, som
fremgår af tilladelsesdirektivet. Direktivets opregning af
mulige vilkår omfatter bl.a. vilkår af teknisk karakter
og vilkår med henblik på at hindre uacceptable
forstyrrelser.
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at
vilkårene fastsættes ved udstedelsen af tilladelsen.
Fastsættelsen af nye vilkår er reguleret i den
foreslåede § 23. Fastsættelse af vilkår
for at anvende radiofrekvenser uden tilladelse er reguleret i den
foreslåede § 6, stk. 2.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at
tilladelsesindehavere vil kunne ansøge IT- og Telestyrelsen
om at vurdere, om de tjeneste- og teknologispecifikke vilkår,
som er fastsat i deres tilladelse, fortsat findes at være
nødvendige efter de foreslåede stk. 1 og 2.
Vilkår vil dog ikke kunne lempes ud over, hvad der
følger af frekvensplanen, jf. den foreslåede
§ 4, om anvendelse af de konkrete radiofrekvenser.
Vilkår for forsøgstilladelser fastsættes
efter den foreslåede § 13. Vilkår i
forsøgstilladelser kan ikke ændres efter den
foreslåede bestemmelse men efter den foreslåede
§ 23.
Til § 15
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 14, idet det dog præciseres, at
vilkår kan fastsættes på baggrund af alle
vilkår, der er fastsat for auktionen.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og
Telestyrelsen i tilfælde af færre bud end antallet af
bortauktionerede tilladelser udelukkende fastsætter
vilkår på baggrund af de vilkår for auktionen,
som er fastsat af videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsen,
herunder vilkår som nævnt i den foreslåede
§ 14.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og
Telestyrelsen i tilfælde af samme antal eller flere bud end
antallet af bortauktionerede tilladelser, ud over vilkår som
nævnt i stk. 1, fastsætter vilkår på
baggrund af det af budgiveren afgivne bud.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 12, idet opbygningen af de
foreslåede bestemmelser dog er ændret af hensyn til
overskueligheden. Derudover er det præciseret, at
vilkår kan fastsættes på baggrund af alle
vilkår, der er fastsat for udbuddet.
IT- og Telestyrelsen fastsætter efter det
foreslåede stk. 2 i tilfælde af færre tilbud end
antallet af udbudte tilladelser udelukkende vilkår på
baggrund af de vilkår for udbuddet, som er fastsat af
videnskabsministeren og IT- og Telestyrelsen, herunder vilkår
som nævnt i § 14.
IT- og Telestyrelsen fastsætter efter det
foreslåede stk. 3 i tilfælde af samme antal eller flere
tilbud end antallet af udbudte tilladelser, ud over vilkår
som nævnt i stk. 1, vilkår på baggrund af det af
tilbudsgiveren afgivne tilbud.
Det foreslås, at IT- og Telestyrelsen efter det
foreslåede stk. 4 gives mulighed for efter anmodning fra
tilladelsesindehaveren at lempe vilkår fastsat i tidligere
udbud, hvis senere udbud eller auktioner i samme frekvensbånd
afsluttes, uden at alle bortauktionerede eller udbudte tilladelser
kan udstedes. Lempelsen vil kunne omfatte vilkår fastsat
på baggrund af de af budgiveren afgivne bud men ikke
vilkår fastsat på baggrund af de vilkår, der var
fastsat for det tidligere afholdte udbud.
Til § 17
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede
§ 15, stk. 1-3.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 13.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 16 og giver IT- og Telestyrelsen hjemmel
til at fastsætte regler om varigheden af de enkelte
kategorier af tilladelser, herunder tilladelser til forsøg.
IT- og Telestyrelsen kan ligeledes fastsætte regler om
varigheden af tilladelser udstedt i henhold til de foreslåede
bestemmelser om auktion og udbud, jf. de foreslåede
§§ 10-12, hvis varigheden for disse tilladelser ikke
allerede er fastsat i forbindelse med auktionen eller
udbuddet.
Ved udstedelse af tilladelser til radio- eller
tv-formål, jf. de foreslåede §§ 34-37,
afhænger varigheden af den adgang til at udøve
programvirksomhed, som tilladelsesindehaveren i øvrigt
har.
I de frekvensbånd, hvor der ikke er foretaget en
liberalisering af anvendelsen af radiofrekvenser, jf. den
foreslåede § 5, vil varigheden f.eks. kunne
fastsættes efter den fremtidige anvendelse af
radiofrekvenser, således at frekvensbånd på et
bestemt tidspunkt vil kunne blive ledige til anden anvendelse.
Varigheden kan endvidere tage udgangspunkt i bortfald ved en
nærmere beskrevet begivenheds indtræden. Desuden kan
varigheden tage udgangspunkt i bortfald på et nærmere
beskrevet tidspunkt. Endelig kan der være tale om en
kombination af flere årsager til bortfald.
Den konkrete varighed vil kunne fastsættes med
udgangspunkt i en bestemt teknologi eller knytte sig til den
fremtidige anvendelse, som de givne radiofrekvenser er afsat til.
Hvor en tilladelses varighed tager udgangspunkt i en bestemt
teknologi, kan IT- og Telestyrelsen foretage en vurdering af, hvor
store omkostninger der er forbundet med at etablere teknologien,
hvor lang varigheden mindst bør være for at sikre, at
den samlede investering kan genvindes under de forventede
markedsvilkår, samt hvor lang levetid udstyr til den
pågældende teknologi må forventes at have.
Det kan endvidere være aktuelt at foretage en vurdering
af den fastsatte varighed i forbindelse med gennemførelse af
ændringer af den hidtidige disponering eller anvendelse af
enkelte radiofrekvenser eller med henblik på at reservere
ikke-anvendte radiofrekvenser til en nærmere angivet
fremtidig anvendelse. Det sidste er særligt aktuelt i
situationer, hvor de pågældende radiofrekvenser endnu
ikke er åbnet op for en konkret anvendelse, men f.eks.
afventer beslutning herom på en kommende World
Radiocommunication Conference (WRC), Regional Radiocommunication
Conference (RRC), i The Electronic Communications Committee (ECC)
eller EU.
Tilladelser forventes som udgangspunktet udstedt med en
varighed på 15 år. En sådan varighed vil give
tilladelsesindehavere mulighed for at udnytte radiofrekvenserne,
afskrive investeringer over en længere årrække og
eventuelt overdrage tilladelser, uden at disse kun vil have en kort
resterende varighed, som dermed må forventes at kunne
forringe tilladelsens markedsværdi. Regler om varighed
fastsættes dog inden for rammerne af det frekvenspolitiske
rammemandat, som er gældende på det
pågældende tidspunkt.
For så vidt angår tilladelser til forsøg
kan IT- og Telestyrelsen fastsætte varigheden helt ned til
enkelte dage. Formålet med en tilladelse til forsøg
tilsiger, at tilladelserne typisk ikke udstedes med en varighed
på over et år. Varigheden afhænger af
tilladelsens formål, men vil af hensyn til
frekvensplanlægningen ofte være begrænset af den
til enhver tid gældende frekvensplans forventede
gyldighedsperiode.
Der angives ikke i den foreslåede bestemmelse en
på forhånd fastlagt varighed for tilladelser. Med den
foreslåede bestemmelse gives der således også IT-
og Telestyrelsen mulighed for at fastsætte regler om
ophævelse af en begrænsning i varigheden, hvis IT- og
Telestyrelsen på et tidspunkt måtte finde dette
hensigtsmæssigt. Ophævelsen af begrænsningen i
varigheden vil evt. kunne ske for tilladelser udstedt i nogle
udvalgte frekvensbånd.
Forslaget om ophævelse af begrænsningen i
varigheden er en væsentlig ændring af rettighederne for
tilladelsesindehavere. Ophævelse af regler herom vil derfor
alene kunne ske inden for rammerne af det frekvenspolitiske
rammemandat.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 17. Bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 17, stk. 1, foreslås dog
slettet af ordensmæssige hensyn. Der tilsigtes ikke hermed
nogen ændring af retsstillingen, idet en tilladelsesindehaver
fortsat vil skulle indgive en ny ansøgning, såfremt
frekvensudnyttelsen ønskes fortsat efter en tilladelses
udløb. For en række tilladelsestyper gør det
sig imidlertid gældende, at fornyelse af disse er
uproblematisk, eller at der er tale om radiofrekvenser afsat til
formål, som ikke forventes at ville blive ændret inden
for en længere årrække. Den foreslåede
bestemmelse giver derfor IT- og Telestyrelsen hjemmel til at
fastsætte regler om forenklede procedurer for fornyelse af
sådanne tilladelser.
IT- og Telestyrelsen kan også fastsætte regler om
fornyelse af tilladelser udstedt på baggrund af en auktion
eller et offentligt udbud, medmindre der allerede er fastsat
vilkår om fornyelse i medfør af de foreslåede
bestemmelser om auktion, jf. §§ 10 og 12, og udbud,
jf. § 11.
Til § 21
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at der bl.a. skal skabes
yderligere adgang til at handle med tilladelser, herunder at der
evt. skal gives adgang til at opdele tilladelser.
Til stk. 1
Efter den gældende bestemmelse i frekvenslovens
§ 18 er overdragelse af tilladelser tilladt i et vist
omfang. En tilladelsesindehaver kan således overdrage en hel
tilladelse under forudsætning af IT- og Telestyrelsens
forudgående godkendelse. Dette omfatter også indirekte
overdragelser som følge af overdragelse af ejerskabet af et
selskab, som er indehaver af en tilladelse, f.eks. en
mobiloperatør. Udlån, udlejning og leasing af
tilladelser er også tilladt ifølge den gældende
frekvenslov.
Det foreslås, at der gives adgang til uden
forudgående tilladelse at overdrage tilladelser i form af
overdragelse af en hel tilladelse eller i form af overdragelse af
dele af frekvensbånd omfattet af tilladelsen eller af dele af
tilladelsens geografiske anvendelsesområde. Muligheden for
overdragelse og opdeling af tilladelser foreslås som
udgangspunkt indført i samtlige frekvensbånd på
én gang ved lovens ikrafttrædelse, idet
videnskabsministeren dog kan fastsætte regler om
forudgående godkendelse for tilladelser udstedt efter auktion
eller offentligt udbud efter det foreslåede stk. 4.
Muligheden for opdeling af tilladelser er ny i forhold til den
gældende frekvenslov.
Det overlades til markedet at bestemme, hvordan
frekvensspektret bedst udnyttes ved opdeling i individuelle
tilladelser, og om opdelingen bør ændre sig over tid.
En tilladelsesindehaver vil dermed kunne overdrage eller
tilbagelevere frekvensressourcer, som denne ikke har behov for.
Dette giver bedre muligheder for en effektiv udnyttelse af de
samlede frekvensressourcer.
Enhver form for fuldstændig eller delvis overdragelse
vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse.
Det vil fortsat være muligt f.eks. at udleje, lease
eller udlåne radiofrekvenser uden inddragelse af IT- og
Telestyrelsen, ligesom det bl.a. vil være muligt at
pantsætte en tilladelse og at foretage
kreditorforfølgning i den. Sådanne dispositioner, der
ikke medfører en ændring af ejerforholdet, og som
dermed ikke er overdragelser i den foreslåede bestemmelses
forstand, vil ikke kunne registreres hos IT- og
Telestyrelsen.
I forbindelse med hel eller delvis overdragelse eller delvis
tilbagelevering af en tilladelse vil IT- og Telestyrelsen
imidlertid skulle udstede nye tilladelser, jf. den foreslåede
§ 6, der udmønter opdelingen af frekvensbånd
og geografisk anvendelsesområde og fastslår, hvem der
efter nærværende lovforslag anses som
tilladelsesindehavere. Ved hel eller delvis overdragelse af en
tilladelse overdrages alle rettigheder og forpligtelser fra den
overdragende tilladelsesindehaver til den nye tilladelsesindehaver.
Rettigheder og pligter i forhold til tilladelsen vil først
overgå, når der er udstedt en eller flere nye
tilladelser til afløsning af den overdragede tilladelse. En
tilladelse vil kunne gå i arv, men arvingen vil, som ved
andre former for overdragelse efter den foreslåede
bestemmelse, først indtræde i rettigheder og pligter,
når der er udstedt en ny tilladelse.
De rettigheder og forpligtelser, der er omfattet af den
tilladelse, der ønskes opdelt eller overdraget, vil som
udgangspunkt blive videreført i de nye tilladelser. Dette
gælder eksempelvis tilladelsens varighed. Der vil dog i
forbindelse med udstedelse af nye tilladelser kunne være
behov for at foretage ændringer i den oprindelige tilladelses
tekniske vilkår, således at disse afspejler den
foretagne opdeling, jf. den foreslåede § 14.
Til stk. 2
Der foreslås med bestemmelsen indført en pligt
for tilladelsesindehaveren til at underrette IT- og Telestyrelsen,
straks efter at en aftale om overdragelse, jf. det foreslåede
stk. 1, er indgået. Ved betingede overdragelser skal
underretningen dog ikke ske ved aftalens indgåelse men straks
efter, at aftalens betingelser for overdragelsens
gennemførelse er opfyldt, og overdragelsen dermed er
effektueret. Ved indirekte overdragelser skal der ikke ske
underretning til IT- og Telestyrelsen. De modtagne oplysninger
offentliggøres af IT- og Telestyrelsen.
Det er en forudsætning for, at en markedsbaseret
frekvensadministration kan fungere hensigtsmæssigt, at der er
adgang til oplysninger om, hvem der har tilladelse til at anvende
hvilke radiofrekvenser. Adgangen til disse oplysninger bør
være så let som mulig, idet dette skaber større
muligheder for, at en udbyder hurtigt kan erhverve de
ønskede radiofrekvenser, uanset om disse skal erhverves fra
IT- og Telestyrelsen eller fra en anden tilladelsesindehaver. IT-
og Telestyrelsen fører allerede et offentligt register over,
hvem der har ret til at anvende hvilke radiofrekvenser.
Til stk. 3
Der gives med den foreslåede bestemmelse IT- og
Telestyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om en forpligtelse for tilladelsesindehavere til at meddele
styrelsen deres planer om at overdrage tilladelser til at anvende
radiofrekvenser, herunder regler om hvilke typer af tilladelser
eller tilladelsesindehavere der vil være omfattet af
forpligtelsen samt regler for IT- og Telestyrelsens
offentliggørelse af de modtagne oplysninger.
Til stk. 4
Der gives med den foreslåede bestemmelse
videnskabsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at
overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt
efter auktion, jf. den foreslåede § 10, eller
offentligt udbud, jf. den foreslåede § 11, kun kan
ske efter IT- og Telestyrelsens forudgående
godkendelse.
Det er ikke hensigten, at der med den foreslåede
bestemmelse skal indføres væsentlige
begrænsninger i hovedreglen i det foreslåede
stk. 1. Således ønskes der med den
foreslåede bestemmelse givet mulighed for, at der kan ske
opdeling af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt
udbud, der indeholder minimumskrav, f.eks. krav til geografisk
eller befolkningsmæssig dækning eller udbud af
tjenester eller andre vilkår fastsat på baggrund af
tilladelsesindehaverens bud, således at sådanne
tilladelser kan overdrages eller tilbageleveres delvist. En
sådan delvis tilbagelevering er ikke mulig under den
nuværende frekvenslov.
Delvis overdragelse eller tilbagelevering vil imidlertid
kræve, at det sikres, at minimumskrav eller andre
vilkår fastsat på baggrund af tilladelsesindehaverens
bud omfattet af de nævnte tilladelser fortsat kan opfyldes
efter opdelingen. Det vil derfor være hensigten med den
foreslåede bestemmelse, at der kan fastsættes regler,
hvorefter tilladelser, der indeholder de nævnte typer af
vilkår, kan overdrages eller tilbageleveres delvist, hvis den
overdragende tilladelsesindehaver kan dokumentere, at denne fortsat
vil kunne opfylde de vilkår, der er fastsat for tilladelsen
efter en sådan delvis overdragelse eller
tilbagelevering.
Til stk. 5
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at eventuel hel eller delvis
anvendelse af de nye principper for frekvensadministrationen for
radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål i
frekvensplanen eller for radiofrekvenser i andre
frekvensbånd, som ønskes anvendt til radio- eller
tv-formål, i givet fald først vil ske efter aftale
herom mellem videnskabsministeren og teleforligskredsen og
kulturministeren og medieaftalekredsen.
Der gives derfor videnskabsministeren hjemmel til at
fastsætte regler om, at tilladelser til at anvende
radiofrekvenser afsat til radio- eller tv-formål ikke kan
overdrages efter det foreslåede stk. 1. Det vil dog
fortsat være muligt at tilbagelevere hele tilladelser til IT-
og Telestyrelsen.
Til § 22
Den gældende bestemmelse i frekvenslovens
§ 18, hvorefter der skal ske en forudgående
godkendelse af overdragelser af tilladelser, foreslås
ændret med den foreslåede bestemmelse, idet der
foreslås et sektorspecifikt, efterfølgende
konkurrencetilsyn.
Godkendelse af en overdragelse forudsætter efter
bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 18, at
overdragelsen ikke, når der er tale om radiofrekvenser, der
anvendes til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester,
forventes at begrænse konkurrencen på det relevante
marked, herunder skabe en uhensigtsmæssig koncentration af
aktørerne på det relevante marked. Denne
forudsætning gælder tilsvarende for den
foreslåede bestemmelse.
Det fremgår af den politiske tillægsaftale af 20.
juni 2007 om de nye overordnede principper for
frekvensadministrationen i Danmark, at det i forbindelse med en ny
frekvensregulering er nødvendigt at sikre, at udvidet adgang
til handel med radiofrekvenser ikke skaber en sådan
koncentration i markedet, at det er til skade for konkurrencen, og
at det skal undersøges, om konkurrence kan sikres i
fornødent omfang uden en forudgående kontrol i
forbindelse med overdragelse af tilladelser. Derudover
fremgår det af den telepolitiske principaftale fra 1999, at
målsætningerne for frekvenspolitikken bl.a. er at
fremme en markedsudvikling, der fører til innovation og
vækst, og som derigennem sikrer alle danskere adgang til
moderne kommunikationsteknologier.
Den foreslåede bestemmelse er en ændring i forhold
til den gældende bestemmelse i frekvenslovens § 18,
idet der ikke ved overdragelser vil blive stillet krav om en
forudgående godkendelse heraf. Ændringen fra
forudgående godkendelse af overdragelser til
efterfølgende konkurrencetilsyn indebærer, at de
tilladelsesindehavere, der overdrager radiofrekvenser, vil opleve,
at overdragelser kan gennemføres hurtigere. Der vil
således som hovedregel alene skulle ske underretning af IT-
og Telestyrelsen om den gennemførte overdragelse af hele
eller dele af tilladelsen, jf. den foreslåede § 21,
således at IT- og Telestyrelsen kan udstede tilladelser,
føre tilsyn og opkræve frekvensafgifter.
Indførelsen af bestemmelsen har til hensigt at sikre,
at en tilladelsesindehaver ikke gennem sin rådighed over
frekvensressourcer vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse af
frekvensressourcer til skade for konkurrencen. Der indføres
med den foreslåede bestemmelse en sektorspecifik
konkurrencebestemmelse. Dette skyldes, at forbuddet i
konkurrencelovens § 11 mod misbrug af dominerende
stilling ikke forbyder opbygning af en dominerende stilling, men
kun misbruget af denne. Den foreslåede bestemmelse tager
derfor sigte på at forhindre henholdsvis
konkurrencebegrænsende koncentration i markedet og hamstring
af radiofrekvenser. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med
den foreslåede bestemmelse, jf. den foreslåede
§ 43.
Andre forhold af betydning for konkurrencen vil være
omfattet af den almindelige konkurrencelovgivning, herunder
konkurrencelovens forbud mod misbrug af dominerende stilling.
Ved vurderingen af, om den foreslåede bestemmelse er
overtrådt, vil IT- og Telestyrelsen skulle vurdere
tilladelsesindehaverens markedsposition. Da vurderingen vil blive
foretaget efterfølgende i forhold til erhvervelsen af de
relevante radiofrekvenser, vil det ved vurderingen være
kendt, hvilke frekvensressourcer tilladelsesindehaveren råder
over. Vurderingen af markedspositionen vil udelukkende tage
udgangspunkt i omfanget af frekvensressourcer, som
tilladelsesindehaveren har tilladelse til at anvende, jf. den
foreslåede § 6, stk. 1. Anvendelse af
radiofrekvenser, hvortil der ikke kræves tilladelse, jf. den
foreslåede § 6, stk. 2, vil ikke indgå i
en sådan vurdering. Hvis radiofrekvenserne bliver anvendt,
f.eks. til udbud af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, kan det fastlægges, hvilket marked
tilladelsesindehaveren agerer på, og hvilken
konkurrencemæssig effekt tilladelsesindehaverens erhvervelse
af radiofrekvenser kan have på markedet. IT- og Telestyrelsen
kan inddrage disse forhold i forbindelse med styrelsens vurdering
af, om en konkret erhvervelse af radiofrekvenser indebærer
etablering af en så betydende markedsposition, at
tilladelsesindehaveren vil kunne forhindre en effektiv udnyttelse
af frekvensressourcerne til skade for konkurrencen.
De konkrete radiofrekvensers anvendelsesmuligheder for udbud
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester vil være
afgørende for, hvordan IT- og Telestyrelsen afgrænser
det relevante marked, hvorpå ovennævnte vurdering skal
foretages. Der vil ved afgrænsningen kunne lægges
vægt på principperne for markedsafgrænsning i
Kommissionens henstilling af 17. december 2007 om relevante
produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske
kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester.
Der vil være tilfælde, der ikke er omfattet af
forbuddet. Der kan eksempelvis være situationer, hvor et
frekvensbånd er så begrænset, at der i praksis
kun er plads til en enkelt eller få tilladelsesindehavere. I
sådanne situationer vil der dog typisk være taget
stilling til tildelingen af de knappe ressourcer gennem en
vurdering af knaphed og efterfølgende valg af
tildelingsmetode. Tilsvarende vil der være tilfælde,
hvor udbuddet af tjenester kræver et sådant minimum af
frekvensressourcer, at tilladelsesindehaveren som udgangspunkt ved
erhvervelsen af frekvensressourcerne ikke vil handle i strid med
forbuddet, da den konkrete tjeneste ellers ikke ville kunne
udbydes. Hensynet til innovation vil således skulle tages i
betragtning, når det skal vurderes, om den foreslåede
bestemmelse er overtrådt. Dette betyder også, at
opbygningen af en i øvrigt betydende markedsposition i visse
tilfælde vil kunne falde uden for bestemmelsens forbud, hvis
opbygningen er nødvendig af hensyn til den naturlige
udbygning af udbyderens forretning.
Den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt ikke
være overtrådt, hvis der i frekvensbånd omfattet
af det relevante marked ikke er konstateret knaphed, og udbuddet af
frekvensressourcer således er større end
efterspørgslen. I en sådan situation vil det som
udgangspunkt ikke være muligt til skade for konkurrencen at
hindre effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.
Den foreslåede bestemmelse tager som nævnt sigte
på at imødegå hamstring af frekvensressourcer.
Ved hamstring forstås hindring af effektiv udnyttelse af
frekvensressourcer. Hamstring omfatter ikke kun kvantitativ
akkumulering af radiofrekvenser, men også kvalitativ
akkumulering af radiofrekvenser til skade for konkurrencen i form
af strategisk erhvervelse af radiofrekvenser inden for bestemte
frekvensbånd, hvorved mulighederne for at anvende
frekvensbåndene begrænses. Omfattet heraf er den
situation, hvor en tilladelsesindehaver råder over de
strategisk rigtige radiofrekvenser inden for bestemte
frekvensbånd i forhold til anvendelsesmulighederne. Det er
f.eks. tilfældet, hvis en tilladelsesindehaver har erhvervet
0,5 MHz af 5 MHz, der er nødvendige for at kunne udbyde en
elektronisk kommunikationstjeneste, og tilladelsesindehaveren
undlader at udnytte de 0,5 MHz og afviser at sælge dem til en
anden tilladelsesindehaver, der ville kunne anvende
radiofrekvenserne sammen med andre radiofrekvenser, denne i
forvejen råder over, til at udbyde elektroniske
kommunikationstjenester. Som nævnt ovenfor kan der dog
forekomme tilfælde, hvor det kan være nødvendigt
for tilladelsesindehaveren at besidde enten et vist minimum af et
givent frekvensbånd eller strategisk rigtige radiofrekvenser
med henblik på et specifikt tjenesteudbud, uden at dette
medfører en overtrædelse af forbuddet.
I visse frekvensbånd, herunder i liberaliserede
frekvensbånd, kan der være konkurrerende
anvendelsesmuligheder. I sådanne tilfælde vil det som
udgangspunkt ikke være en overtrædelse af forbuddet mod
til skade for konkurrencen at hindre effektiv udnyttelse af
frekvensressourcer, at tilladelsesindehaveren har valgt at anvende
radiofrekvenserne til at udbyde bestemte elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, selvom der findes en mere effektiv
måde at udnytte radiofrekvenserne på.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 15.
Til stk. 1
Efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 15 har IT- og Telestyrelsen hidtil haft en mulighed for
generelt og med et års varsel at fastsætte nye
vilkår eller ændre allerede fastsatte vilkår for
anvendelsen af radiofrekvenser. En sådan ændring af
vilkår kan efter forslaget fremover kun begrundes med, at det
er nødvendigt enten for at sikre gennemførelsen af
det internationale frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller
for at varetage væsentlige samfundsmæssige
hensyn.
Det internationale frekvenssamarbejde og samarbejdet i EU
betyder, at en række beslutninger på det
frekvensmæssige område bliver bindende for
Danmark.
Sådanne bindende beslutninger og aftaler kan f.eks.
være beslutninger truffet i Den Internationale
Telekommunikationsunion (ITU) om ITU's grundlæggende
regelsæt eller Det Internationale Radioreglement og
beslutninger truffet i The Electronic Communications Committee
(ECC). I EU-regi udstedes der en række retsakter, herunder
forordninger, direktiver og kommissionsbeslutninger, som er
bindende for medlemsstaterne.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som
er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder
for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller
væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan
forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, jf.
den foreslåede § 2, stk. 2.
Ændring af tilladelsesforhold skal ske inden for de
overordnede politiske rammer, som fastsættes af
videnskabsministeren i det frekvenspolitiske rammemandat, jf. den
foreslåede § 3.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at
ændring af vilkår kan ske med et kortere varsel end et
år, hvis ændringen er nødvendig af hensyn til
menneskers liv eller helbred. Det kan f.eks. være
tilfældet inden for luftfarten, hvor frekvenskoordineringen
finder sted i International Civil Aviation Organization (ICAO). Der
kan ske ændringer i udmeldingerne fra ICAO med få
måneders varsel, og i sådanne tilfælde kan det
være nødvendigt med kort varsel at foretage
frekvensskift i tilladelser.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen
mulighed for hurtigt at imødegå og afhjælpe
konstaterede forstyrrelser, som ikke skyldes en overtrædelse
af loven eller regler eller vilkår, der er fastsat i
medfør af loven, men at den ellers lovlige brug af
tilladelserne giver anledning til forstyrrelser for en eller flere
brugere af radiofrekvenserne. IT- og Telestyrelsen får med
den foreslåede bestemmelse mulighed for at gribe ind ved at
foretage ændringer i tilladelsesvilkårene, hvor
ændring af vilkårene er den eneste mulighed for at
afhjælpe de konstaterede forstyrrelser.
Den hidtil gældende tidsfrist på et år for
ændring af tilladelsesvilkår er ikke gentaget i
forslaget, idet fastsættelse af nye vilkår og
ændringer af vilkår som følge af konstaterede
forstyrrelser skal kunne iværksættes meget hurtigt af
hensyn til de brugere, der udsættes for forstyrrelser. Derfor
vil fastsættelse af nye vilkår og ændringer i
tilladelsesvilkår efter den foreslåede bestemmelse
kunne iværksættes uden varsel.
IT- og Telestyrelsens afgørelser efter den
foreslåede bestemmelse skal være objektive,
gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt
afpassede.
Til § 24
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 25.
Efter bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 25 har IT- og Telestyrelsen hidtil haft en mulighed for
med et års varsel under særlige betingelser at kunne
tilbagekalde allerede udstedte tilladelser som led i
gennemførelsen af frekvensadministrative metoder efter
bestemmelserne i den gældende frekvenslovs
§§ 21- 25. Disse metoder foreslås erstattet af
den foreslåede bestemmelse, som begrænses til kun at
finde anvendelse, hvis tilbagekaldelse er nødvendig for at
sikre gennemførelsen af det internationale
frekvenssamarbejde eller samarbejdet i EU eller for at varetage
væsentlige samfundsmæssige hensyn.
Det internationale frekvenssamarbejde og samarbejdet i EU
betyder, at en række beslutninger på det
frekvensmæssige område bliver bindende for
Danmark.
Sådanne bindende beslutninger og aftaler kan f.eks.
være beslutninger truffet i Den Internationale
Telekommunikationsunion (ITU) om ITU's grundlæggende
regelsæt eller Det Internationale Radioreglement og
beslutninger truffet i The Electronic Communications Committee
(ECC). I EU-regi udstedes der en række retsakter, herunder
forordninger, direktiver og kommissionsbeslutninger, som er
bindende for medlemsstaterne.
Væsentlige samfundsmæssige hensyn er hensyn, som
er af væsentlig betydning for samfundet som helhed, herunder
for udbredelse af samfundsmæssigt vigtige tjenester, eller
væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ikke kan
forventes varetaget af markedet i tilstrækkeligt omfang, jf.
den foreslåede § 2, stk. 2.
Tilbagekaldelse af tilladelser skal ske med et års
varsel og inden for de overordnede politiske rammer, som
fastsættes af videnskabsministeren i det frekvenspolitiske
rammemandat, jf. den foreslåede § 3.
Tilbagekaldelse kan kun ske i nødvendigt omfang. Det
betyder, at hvor det vil være tilstrækkeligt for
opfyldelse af det konkrete formål at tilbagekalde en del af
en tilladelse, tilbagekaldes ikke hele tilladelsen men kun den del,
det er nødvendigt at tilbagekalde.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 27, idet
der dog foretages en sproglig præcisering af, at IT- og
Telestyrelsen altid vil tilbagekalde en tilladelse, hvis
tilladelsesindehaveren ikke betaler forfaldne frekvensafgifter.
Dette er i overensstemmelse med IT- og Telestyrelsens eksisterende
praksis.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 28. Efter den gældende frekvenslov
kan grove og gentagne overtrædelser medføre
tilbagekaldelse af tilladelser.
Det foreslås, at tilbagekaldelse af en tilladelse
fremover kun kan ske, hvis der er tale om en grov
overtrædelse af loven, regler fastsat i medfør heraf
eller vilkår for tilladelsen. Det vil bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om
overtrædelsen er så omfattende, at den kan anses for at
være grov. F.eks. vil en gentagen overtrædelse efter
omstændighederne kunne udgøre en grov
overtrædelse, der vil bevirke, at tilladelsen kan
tilbagekaldes.
Til §§ 27 og 28
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 29, idet det dog foreslås, at
bestemmelsen videreføres som opdelt i en bestemmelse om
fastsættelse af regler, hvorefter anvendelse af
radiofrekvenser forudsætter beståelse af en
prøve, jf. den foreslåede § 27, og en
bestemmelse om fastsættelse af regler for sådanne
prøver, jf. den foreslåede § 28. Efter den
foreslåede § 28 kan IT- og Telestyrelsen
fastsætte regler, hvorefter prøver afholdt af andre
offentlige myndigheder, herunder udenlandske myndigheder, og
private kan anerkendes, og styrelsen kan fastsætte
særlige regler for fravigelse af prøveform for
handicappede personers aflæggelse af prøver.
Kompetencen til at fastsætte regler for prøver
til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester og
maritime radiotjenester er efter de gældende regler henlagt
til henholdsvis Statens Luftfartsvæsen og
Søfartsstyrelsen.
Statens Luftfartsvæsen varetager således
regelfastsættelsen vedrørende prøver til
certifikater til betjening af radioanlæg i
luftfartsradiotjenester og udstedelse og tilbagekaldelse af
certifikater på området. På tilsvarende vis
varetager Søfartsstyrelsen såvel
regelfastsættelsen vedrørende prøver til
certifikater til betjening af radioanlæg i maritime
radiotjenester som udstedelse og tilbagekaldelse af certifikater
på området.
Til §§ 29 og 30
De foreslåede bestemmelser er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 30, idet det dog foreslås, at
bestemmelsen videreføres som opdelt i en bestemmelse om
fastsættelse af regler for udstedelse af kaldesignaler og
identifikationsnumre, jf. den foreslåede § 29, og
en bestemmelse om anvendelse af kaldesignaler og
identifikationsnumre, jf. den foreslåede
§ 30.
Kaldesignaler og identifikationsnumre benyttes for at kunne
identificere, hvem der udsender et bestemt radiosignal.
Kaldesignaler består normalt af en kombination af tal og
bogstaver, mens identifikationsnumre normalt kun består af
tal. For nogle radiotjenester, f.eks. amatørradio- og
amatørradiosatellittjenesten, luftfartsradiotjenester og de
maritime radiotjenester, er der fastsat retningslinier for
opbygningen af kaldesignaler i Det Internationale Radioreglement,
herunder krav om benyttelse af kaldesignaler.
Søfartsstyrelsen har efter de gældende regler
kompetencen til at fastsætte regler om udstedelse af
kaldesignaler i de maritime radiotjenester. Søfartsstyrelsen
varetager i praksis regelfastsættelsen vedrørende
udstedelse og tilbagekaldelse af kaldesignaler på det
maritime område.
Til § 31
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 19. Formuleringen om modtagning af
radiosignaler udgår dog af bestemmelsen, idet modtagning
anses for at være anvendelse af radiofrekvenser på
samme måde som anvendelse af radiofrekvenser til udsendelse
af radiosignaler, jf. den foreslåede § 1.
Til § 32
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 34.
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 35, idet det dog foreslås, at
bemyndigelsen til at træffe afgørelse om udstedelse af
forbud mod en konkret frekvensanvendelse i en ekstraordinær
situation og af hensyn til statens sikkerhed overføres fra
videnskabsministeren til IT- og Telestyrelsen. Forbud udstedt i
medfør af den foreslåede bestemmelse vil være
beslutninger, som bør træffes hurtigst muligt.
Beredskabsopgaver i øvrigt på teleområdet
varetages af IT- og Telestyrelsen. Med overførelsen af
bemyndigelsen fra videnskabsministeren vil det desuden være
den samme myndighed, der såvel i det daglige som i en
ekstraordinær situation varetager frekvensadministrationen,
hvilket sikrer den hurtigst mulige beslutningsproces.
Til § 34
Radio- og tv-området er reguleret dels af lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed dels af frekvenslovgivningen. Mens lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed, der henhører under
kulturministeren, regulerer adgangen til at udøve program-
eller distributionsvirksomhed, regulerer nærværende
lovforslag anvendelse af radiofrekvenser. Tilladelse efter begge
regelsæt er en forudsætning for at udøve
programvirksomhed eller distribuere lyd- og billedprogrammer til
almenheden ved anvendelse af de radiofrekvenser, som i
frekvensplanen, jf. den foreslåede § 4, er afsat
til radio- eller tv-formål (broadcast).
Anvendelse af andre radiofrekvenser til program- eller
distributionsvirksomhed end dem, der i frekvensplanen er afsat til
radio- eller tv-formål (broadcast), er ikke omfattet af
bestemmelserne i de foreslåede §§ 35-37. Der
vil dog også for disse radiofrekvenser være krav om, at
den, der ønsker at udøve program- eller
distributionsvirksomhed, skal have adgang til dette i henhold til
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Til § 35
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og
Telestyrelsen kan udstede tilladelser til at anvende de
radiofrekvenser, som er afsat til radio- eller tv-formål, jf.
den foreslåede § 34, uanset om udstedelse af
tilladelsen sker til radio- eller tv-formål eller til at
andet formål.
Udstedelse af tilladelser til at anvende de
pågældende radiofrekvenser sker altid efter
ansøgning til IT- og Telestyrelsen efter bestemmelserne i de
foreslåede §§ 6 og 13.
Til stk. 2
Når IT- og Telestyrelsen udsteder tilladelser til at
anvende de radiofrekvenser, som er nævnt i den
foreslåede § 34, gives de tilladelser, som udstedes
til radio- eller tv-formål, forrang. Det vil sige, at IT- og
Telestyrelsen alene udsteder tilladelser til at anvende de
pågældende radiofrekvenser til et andet formål
end radio eller tv i de tilfælde, hvor der ikke af Radio- og
tv-nævnet eller Kulturministeriet er fastsat et bestemt
radio- eller tv-formål for radiofrekvenserne. Er der fastsat
et sådant radio- eller tv-formål, udsteder IT- og
Telestyrelsen ikke tilladelser til et andet formål.
Til § 36
Til stk. 1
Udøvelse af programvirksomhed eller distribution af
lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale
sendenet forudsætter adgang hertil i medfør af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed eller regler fastsat i medfør
heraf. Adgangen til at udøve programvirksomhed eller til at
distribuere lyd- og billedprogrammer er enten fastsat direkte i
loven eller gives ved udstedelse af tilladelse fra kulturministeren
eller Radio- og tv-nævnet. I visse tilfælde
kræves udelukkende registrering hos Radio- og
tv-nævnet.
Udøvelse af programvirksomhed er i henhold til lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed beskrevet som udsendelse af lyd- og
billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg
og fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af
lyd- og billedprogrammer, som ikke tillige udsendes ved hjælp
af radioanlæg, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, i lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale sendenet foretages bl.a. af den
såkaldte gatekeeper, jf. bemærkningerne til lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed.
Tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som i
frekvensplanen er afsat til radio- eller tv-formål, jf. den
foreslåede § 34, udstedes efter ansøgning
til IT- og Telestyrelsen på baggrund af ansøgerens
adgang til efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed at
udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og
billedprogrammer. Der kan ikke udstedes tilladelse til at anvende
de pågældende radiofrekvenser til radio- eller
tv-formål, medmindre ansøgeren har adgang til efter
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed at udøve
programvirksomhed eller distribuere lyd- og billedprogrammer.
Som udgangspunkt udstedes tilladelser efter denne lov for hver
sendeposition til den enkelte radio- eller tv-station eller
distributør af jordbaseret digitalt tv. Hvis der efter lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed er givet adgang for flere radio-
eller tv-stationer til at udøve programvirksomhed eller til
at distribuere lyd- og billedprogrammer på samme
radiofrekvens i samme lokalområde, vil det være
nødvendigt for de pågældende at ansøge
IT- og Telestyrelsen om en tilladelse efter nærværende
lovforslag i sendesamvirker. Etablering af sådanne
sendesamvirker sker efter regler fastsat i medfør af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed.
Tilladelser til at anvende radiofrekvenser til radio- eller
tv-formål vil altid blive udstedt i medfør af de
foreslåede bestemmelser i § 6 eller § 13.
Da ansøgerne til radiofrekvenser, som i frekvensplanen er
afsat til radio- eller tv-formål, skal dokumentere at have
adgang til at udøve programvirksomhed eller til at
distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale sendenet efter lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, vil den overordnede disponering af
radiofrekvenserne ske i Kulturministeriets regi. Der vil
således på forhånd ske en afgrænsning af
antallet af ansøgere. Da der således ikke vil kunne
opstå frekvensknaphed, jf. den foreslåede
§ 7, stk. 6, vil det ikke blive aktuelt efter dette
lovforslag at afholde auktion eller gennemføre offentligt
udbud på radio- og tv-området.
Til stk. 2
For at få en tilladelse efter det foreslåede stk.
1 til at anvende de radiofrekvenser, som i frekvensplanen er afsat
til radio- eller tv-formål, er det et krav, at de sendere,
som ansøgeren ønsker at benytte til at anvende de
ansøgte radiofrekvenser, er placeret inden for det samme
geografiske område, hvor ansøgeren i henhold til lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed har adgang til at udøve
programvirksomhed eller til at distribuere lyd- eller
billedprogrammer. Ansøgeren vil således ikke kunne
få udstedt en tilladelse til radio- eller tv-formål
efter nærværende lovforslag til de af ansøgerens
sendere, som er placeret uden for dette geografiske
område.
Til stk. 3
Hensigten med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
de mediepolitiske hensyn i forbindelse med fordeling af
sendemulighederne varetages.
Der kan alene efter det foreslåede stk. 1 udstedes
tilladelse til at anvende radiofrekvenser, som i frekvensplanen er
afsat til radio- eller tv-formål, hvis de ønskede
sendepositioner er placeret i det område, inden for hvilket
Radio- og tv-nævnet har udmeldt, at den ansøgte
radiofrekvens kan anvendes. Det kan f.eks. være på
baggrund af den nuværende lokalradio- og tv-ordning, hvor
radiofrekvenser udmeldes til bestemte lokalområder. Den
foreslåede bestemmelse finder dog ikke alene anvendelse
på lokalradio- og lokaltv-området, men kan finde
anvendelse på enhver udmeldelse af radiofrekvenser til et
bestemt område.
Til stk. 4
En tilladelse som nævnt i det foreslåede
stk. 1 bortfalder uden videre, når
tilladelsesindehaveren ikke længere har adgang til at
udøve programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og
billedprogrammer efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Dette
gælder dog ikke, når adgangen til at udøve
programvirksomhed eller til at distribuere lyd- og billedprogrammer
efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed alene er tilbagekaldt
for en begrænset periode.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at
tilladelser som nævnt i det foreslåede stk. 1 ikke
har en selvstændig varighed. Gyldigheden af tilladelsen er
alene afhængig af, at tilladelsesindehaveren samtidig har
adgang til at udøve programvirksomhed eller til at
distribuere lyd- og billedprogrammer efter lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. Der er derfor heller ikke tale om, at
tilladelser på radio- eller tv-området udløber
og derefter skal fornys.
Til stk. 5
Kompetencen til at føre forhandlinger med
kulturministeren foreslås overført til
videnskabsministeren fra IT- og Telestyrelsen. I praksis vil det
være IT- og Telestyrelsen, der forestår forhandlingerne
med kulturministeren på vegne af videnskabsministeren.
Efter videnskabsministerens forhandling med kulturministeren
kan IT- og Telestyrelsen fastsætte vilkår for
tilladelser til at anvende de radiofrekvenser, som er nævnt i
den foreslåede § 34, til radio- eller
tv-formål, på baggrund af mediepolitiske hensyn, uden
at vilkåret kan begrundes i målsætninger om
fremme af konkurrence og sikring af en effektiv frekvensudnyttelse
m.v.
Det betyder, at IT- og Telestyrelsen i tilladelser på
f.eks. lokalradio- eller lokaltv-området kan fastsætte
vilkår om begrænsninger i den maksimalt
udstrålede effekt, fordi det mediepolitisk er bestemt, at
lokalradio eller lokal-tv ikke må nå videre end det
givne lokalområde. Dette gælder, selvom der ikke ud fra
en frekvensteknisk betragtning eller af forstyrrelseshensyn er
særlig begrundelse herfor.
Til § 37
Kompetencen til at føre forhandlinger med
kulturministeren foreslås overført til
videnskabsministeren fra IT- og Telestyrelsen. I praksis vil det
være IT- og Telestyrelsen, der forestår forhandlingerne
med kulturministeren på vegne af videnskabsministeren.
Til stk. 1
Tilladelser udstedt til radio- eller tv-formål vil som
alle øvrige tilladelser kunne tilbagekaldes eller
ændres efter de almindelige regler herfor, jf. de
foreslåede §§ 23-26. Tilbagekaldelse eller
ændring vil i sådanne tilfælde ske på
baggrund af frekvensmæssige hensyn. Den foreslåede
bestemmelse præciserer, at hvis tilbagekaldelse af
tilladelser på radio- eller tv-området sker på
baggrund af mediepolitiske hensyn, skal en sådan
tilbagekaldelse ske på baggrund af forhandling herom mellem
kulturministeren og videnskabsministeren. Denne forhandling mellem
kulturministeren og videnskabsministeren skal bl.a. omfatte, efter
hvilke retningslinjer tilbagekaldelsen skal gennemføres,
herunder retningslinjer om kriterierne for tilbagekaldelse. Den
foreslåede bestemmelse vil bl.a. kunne anvendes i
tilfælde, hvor det er nødvendigt at foretage en
omfordeling af tilladelser. Et eksempel på, hvor omfordeling
kan blive aktuel, er i forbindelse med en eventuel
replanlægning af frekvensbånd afsat til radio- eller
tv-formål. Tilbagekaldelsen kan ske med et års
varsel.
Når der er truffet beslutning om tilbagekaldelse af
tilladelser på baggrund af mediepolitiske hensyn, f.eks. som
følge af en replanlægning af frekvensbånd afsat
til radio- eller tv-formål, foretager IT- og Telestyrelsen en
tilbagekaldelse af tilladelserne. IT- og Telestyrelsen kan herefter
udstede nye tilladelser på radio- eller tv-området i
henhold til de foreslåede § 35 og § 36.
Udstedelse af tilladelser efter tilbagekaldelse kan ske til de
på tilbagekaldelsestidspunktet eksisterende
tilladelsesindehavere, men udstedelse af tilladelser kan også
ske til andre, der ønsker at anvende de samme
radiofrekvenser. En tilladelsesindehaver, hvis tilladelse bliver
tilbagekaldt, vil derfor ikke nødvendigvis få udstedt
en ny tilladelse efterfølgende. Ligeledes kan den anvendte
radiofrekvens eller andre vilkår for tilladelsen være
forskellige i forhold til en eventuel tidligere tilladelse.
Til stk. 2
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at
tilladelser udstedt til et andet formål end radio eller tv,
kan tilbagekaldes med et varsel på seks måneder.
Tilbagekaldelsen sker på baggrund af mediepolitiske hensyn
efter forhandling herom mellem kulturministeren og
videnskabsministeren. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til det foreslåede stk. 1.
Indehavere af tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som
er nævnt i den foreslåede § 34, til andre
formål end radio eller tv, må således tåle,
at deres tilladelser tilbagekaldes med et kortere varsel, end hvad
der gør sig gældende for tilladelser udstedt til
radio- eller tv-formål eller for øvrige tilladelser
til at anvende radiofrekvenser, som ikke er nævnt i den
foreslåede § 34. Begrundelsen for det korte varsel
er, at der i frekvensplanen af mediepolitiske hensyn afsættes
nogle radiofrekvenser, hvor anvendelsen til radio- eller
tv-formål vægtes tungest. Det vil på den baggrund
være nødvendigt at kunne tilbagekalde tilladelser til
andre formål end radio eller tv med et kortere varsel for
bedst muligt at kunne varetage disse mediepolitiske hensyn uden
større forsinkelser.
Til § 38
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 20, idet der er foretaget sproglige
ændringer i bestemmelsen.
Til § 39
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 36, idet det i det foreslåede
stk. 2 præciseres, at IT- og Telestyrelsen skal oplyse
om formålet med at anmode om oplysningerne eller
materialet.
IT- og Telestyrelsens anmodninger om oplysninger og materiale
efter den foreslåede bestemmelse skal være objektive,
gennemsigtige, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt
afpassede.
Til § 40
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 37, idet det i det foreslåede
stk. 3 præciseres, at IT- og Telestyrelsen skal oplyse
om formålet med at anmode om oplysningerne eller
materialet.
Til § 41
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs §§ 38 og 41, idet IT- og Telestyrelsens
praksis og prioritering i tilsynssager er præciseret.
Til stk. 1
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 38.
Til stk. 2
IT- og Telestyrelsens tilsynsvirksomhed er tilrettelagt
således, at den primært finder sted på baggrund
af klager til IT- og Telestyrelsen over uacceptable forstyrrelser.
Dette gælder dog ikke i forbindelse med tilsynet med
overholdelse af vilkår fastsat efter afholdelse af auktion
eller gennemførelse af offentligt udbud. Tilsyn med
overholdelse af sådanne vilkår sker primært som
et eget drift-tilsyn.
Den foreslåede bestemmelse angiver den prioritering
efter væsentlighed, som IT- og Telestyrelsen skal anvende ved
udførelsen af tilsynet i forstyrrelsessager og sager om
overtrædelse af loven og af regler og vilkår, der er
fastsat i medfør af loven.
Til stk. 2, nr. 1
Højeste prioritet i IT- og Telestyrelsens tilsyn har
det at bringe forstyrrelser til ophør, hvor der kan
være fare for menneskers liv eller helbred, hvilket ofte vil
være tilfældet i forbindelse med forstyrrelser af
nød- og sikkerhedstjenester, af brand- og
redningsvæsen, af samfundsmæssig forsyningsvirksomhed
samt af politiets kommunikation.
Til stk. 2, nr. 2
Efter denne bestemmelse omfatter IT- og Telestyrelsens tilsyn
med lavere prioritet alle andre forstyrrelser og
overtrædelser af loven og af regler og vilkår, der er
fastsat i medfør af loven, end de i det foreslåede
stk. 2, nr. 1, nævnte.
De forstyrrelser og andre overtrædelser, der er omfattet
af den foreslåede bestemmelse, er for det første
uacceptable forstyrrelser af tovejs radiokommunikation, af
radiosendere eller af elektriske og elektroniske apparater. Det er
en betingelse, at forstyrrelsen ikke skyldes, at der er fejl i den
pågældende brugers udstyr, og at forstyrrelsen dermed
er forårsaget af en anden brugers anvendelse af radioudstyr,
teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparater.
Konstaterede forstyrrelser vil normalt, når der ikke er tale
om fejl i den pågældende brugers udstyr,
indebære, at der foreligger en overtrædelse af
lovgivningen fra den forstyrrendes side.
Der er imidlertid tilfælde, hvor der ikke foreligger en
overtrædelse af lovgivningen, selvom der er konstateret en
forstyrrelse. Det er de tilfælde, hvor to frekvensbrugeres
frekvensanvendelse forstyrrer hinanden, selvom begge brugere
overholder vilkårene for deres frekvensanvendelse. Disse
tilfælde er ikke omfattet af IT- og Telestyrelsens tilsyn,
der, jf. den foreslåede § 41, stk. 1, er et tilsyn med
overholdelse af loven og af regler og vilkår, der er fastsat
i medfør af loven. Forstyrrelser mellem to lovlige
frekvensanvendelser behandles efter reglerne om IT- og
Telestyrelsens mulighed for at ændre vilkårene i de
pågældende tilladelser, jf. den foreslåede §
23.
At en forstyrrelse er uacceptabel betyder bl.a., at
forstyrrelsen skal være væsentlig og af en vis varighed
eller tilbagevendende. Den skal samtidig forringe funktionaliteten
af radiokommunikationen, radiosenderen eller de elektriske og
elektroniske apparater for brugeren heraf. Det vil bero på en
samlet vurdering af omstændighederne, om en konkret
forstyrrelse i det enkelte tilfælde er acceptabel eller
uacceptabel. Således vil der blive lagt vægt på,
hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, om der er tale om en
livsvigtig frekvensanvendelse, f.eks. forstyrrelse af apparater til
beskyttelse af liv eller helbred, eller en mindre vigtig
frekvensanvendelse, f.eks. en hobbybruger, hvis frekvensanvendelse
bliver forstyrret, hvorledes forstyrrelsen opfattes af den
pågældende bruger, og hvor omfattende de
foranstaltninger, som vil være nødvendige til
afhjælpningen af forstyrrelsen, er.
Herudover vil det være overtrædelser og
forstyrrelser af mindre væsentlig karakter, der f.eks. rammer
apparater udelukkende beregnet til modtagelse,
trådløst computertilbehør, udstyr med kort
rækkevidde, der benytter tilladelsesfri frekvensbånd,
samt teleterminaludstyr eller elektriske og elektroniske apparater,
der ikke indgår i systemer beregnet på at beskytte liv
eller helbred. Forstyrrelser af mindre væsentlig karakter
anses ikke for at være uacceptable.
I vurderingen af, om en forstyrrelse er uacceptabel,
lægges der ikke vægt på, om frekvensanvendelsen
sker med udgangspunkt i en tilladelse, om forstyrrelsen er
opstået som følge af tilladelselsesfri
frekvensanvendelse, eller om forstyrrelsen stammer fra en
primær eller en sekundær frekvensanvendelse.
Forstyrrelser af radio- eller tv-modtagere vil normalt kun
blive omfattet af IT- og Telestyrelsens tilsynsindsats, hvis
forstyrrelsen ikke skyldes fejl i det forstyrrede apparat eller
egne forhold og installationer hos den bruger, hvis
frekvensanvendelse forstyrres. Fejl i brugerens udstyr kan f.eks.
være forkert brug af det forstyrrede udstyr, brug af udstyr,
der ikke er tilstrækkeligt immuniseret, eller brug af udstyr,
der ved slid og dårlig vedligeholdelse har ændret
teknisk karakter. Der kan også være tale om anvendelse
af en for dårlig, uhensigtsmæssigt anbragt eller
fejlanbragt antenne. IT- og Telestyrelsens behandling af
forstyrrelsessager af denne type forudsætter normalt, at den
pågældende bruger, hvis frekvensanvendelse forstyrres,
forinden, f.eks. gennem bistand fra en radio- eller tv-fagmand, har
sikret sig, at der ikke er tale om fejl i brugerens udstyr,
fejlagtig indstilling af udstyret eller uhensigtsmæssigt
anbragt eller fejlanbragt antenne.
Til stk. 3
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af
bestemmelsen i den gældende frekvenslovs
§ 41.
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse er en præcisering af
bestemmelsen i den gældende frekvenslovs § 39, idet
bestemmelsen foreslås ændret således, at
påbud kun kan udstedes til den ejer eller bruger, der har
forårsaget overtrædelsen, og som i kraft af det
udstedte påbud også er den, som må afholde
omkostningerne ved dets efterkommelse.
Til § 43
Hvis det er konstateret, at en tilladelsesindehaver har
handlet i strid med den foreslåede § 22, kan IT- og
Telestyrelsen udstede et påbud om, at overtrædelsen
skal bringes til ophør.
IT- og Telestyrelsens påbud vil eventuelt kunne blive
ledsaget af oplysninger om, hvilke tiltag tilladelsesindehaveren
vil kunne foretage for at bringe overtrædelsen af den
foreslåede § 22 til ophør. Det vil dog
være op til tilladelsesindehaveren at beslutte, hvordan
påbuddet efterkommes.
IT- og Telestyrelsens påbud skal være afpasset den
konkrete situation og ikke gå videre end, hvad der er
rimeligt og nødvendigt for at opfylde det tilsigtede
mål, som er at sikre overholdelsen af kravet om ikke at
hindre en effektiv frekvensudnyttelse til skade for konkurrencen.
Således skal påbuddet være klart, objektivt,
gennemsigtigt, proportionalt og ikke-diskriminerende.
Påbuddet om at bringe overtrædelsen af den
foreslåede § 22 til ophør vil indeholde en
frist for efterkommelse.
Til § 44
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 40. Bestemmelsen regulerer IT- og
Telestyrelsens adgang til offentlige og private ejendomme uden
forudgående retskendelse.
Den foreslåede bestemmelse er i forhold til bestemmelsen
i den gældende frekvenslovs § 40 begrænset
til kun at omfatte forstyrrelser af nød- og
sikkerhedstjenester samt elektriske og elektroniske apparater, hvor
forstyrrelsen kan medføre fare for menneskers liv eller
helbred.
Til § 45
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 42, idet der dog er foretaget
redaktionelle ændringer og sproglige
præciseringer.
Til § 46
Til stk. 1-2
De foreslåede stk. 1 og 2 er en
indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den
gældende frekvenslovs § 43, idet der udelukkende er
foretaget sproglige ændringer.
Til stk. 3
Det foreslås præciseret, at i de tilfælde,
hvor opgaver, jf. den foreslåede § 45, stk. 1,
er delegeret til andre offentlige myndigheder eller private, vil
videnskabsministeren ikke kunne give de pågældende
offentlige myndigheder eller private tjenestebefalinger om konkrete
sager eller opgaver. Den foreslåede bestemmelse sikrer dermed
de pågældende offentlige myndigheder og private samme
uafhængighed, som IT- og Telestyrelsen har efter det
foreslåede stk. 1.
Til § 47
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 44, idet klageadgangen i alle
tilfælde vil være til Teleklagenævnet, da
Telebrugernævnet blev nedlagt ved bekendtgørelse nr.
568 af 18. juni 2004 om Teleklagenævnets virksomhed.
Den gældende frekvenslovs § 44, stk. 4, om
Teleklagenævnets mulighed for at meddele påbud,
når nævnet træffer afgørelse,
foreslås ikke videreført. Det skyldes, at IT- og
Telestyrelsen har mulighed for at meddele påbud.
Teleklagenævnet har som rekursmyndighed samme mulighed, og
der er derfor ikke behov for særskilt hjemmel til
Teleklagenævnet. Der tilsigtes ikke hermed en ændring i
forhold til de gældende regler.
Til § 48
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 45, idet den foreslåede bestemmelse
omfatter auktioner afholdt efter den foreslåede
§ 12, som ikke tidligere fandtes.
Til § 49
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 47.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 48, idet det præciseres, at
bekendtgørelse ikke sker i form af udstedelse af en
bekendtgørelse, men ved IT- og Telestyrelsens
offentliggørelse. Denne offentliggørelse vil i
praksis ske på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.
Til § 51
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 49, idet hjemlen til at fastsætte
gebyrer dog foreslås overført fra videnskabsministeren
til IT- og Telestyrelsen. Bemyndigelsen foreslås
overført, således at fastsættelse af gebyrer
forestås af samme myndighed, som til daglig administrerer
disse gebyrer, og som dermed har indgående kendskab til de
omkostninger, som gebyrerne skal dække.
Ud over de gebyrer, som kan fastsættes i medfør
af den gældende bestemmelse, foreslås det, at IT- og
Telestyrelsen også skal kunne fastsætte regler om
opkrævning af et gebyr ved opdelingen af betaling af
frekvensafgifter i kvartalsbetalinger i stedet for den almindelige
årlige betaling.
Til § 52
Den foreslåede bestemmelses stk. 1 og 2 er en
indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den
gældende frekvenslovs § 50, idet der udelukkende er
foretaget redaktionelle ændringer.
På baggrund af den foreslåede § 22
foreslås det, at tvangsbøder også kan anvendes
ved manglende efterkommelse af et påbud, som IT- og
Telestyrelsen har udstedt i medfør af den foreslåede
§ 43.
Generelt skal tvangsbødernes størrelse
fastsættes således, at bødestørrelsen
fjerner et økonomisk incitament til ikke at overholde
vilkår, afgive oplysninger, som IT- og Telestyrelsen
kræver, eller efterkomme påbud udstedt af IT- og
Telestyrelsen. Ved fastsættelsen af tvangsbødernes
størrelse skal det derfor sikres, at beløbet er af en
sådan størrelse, at det virker
adfærdsregulerende.
IT- og Telestyrelsen kan løbende justere
tvangsbødernes størrelse med henblik på at
sikre overholdelse af vilkår, afgivelse af oplysninger, som
IT- og Telestyrelsen kræver, eller efterkommelse af
påbud udstedt af IT- og Telestyrelsen.
Det bemærkes, at den gældende frekvenslovs §
50, stk. 3, om udpantningsret for tvangsbøder ikke er
videreført, idet inddrivelse af tvangsbøder er
omfattet af de generelle regler for staten i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Der tilsigtes ikke hermed en
ændring i forhold til de gældende regler.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 51, idet der udelukkende er foretaget
redaktionelle ændringer.
For så vidt angår udpantningsret for
tvangsbøder henvises til bemærkningerne til den
foreslåede § 52.
Til § 54
Til stk. 1-3
De foreslåede stk. 1-3 er en indholdsmæssig
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 53, idet der udelukkende er foretaget
redaktionelle ændringer.
Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at der til
muligheden for udstedelse af påbud i forbindelse med
overtrædelse af den foreslåede § 22, jf. den
foreslåede § 43, knyttes en sanktionsbestemmelse i
form af en bødebestemmelse, der har et præventivt
sigte. Det findes således hensigtsmæssigt at
strafsanktionere manglende efterkommelse af påbud udstedt i
medfør af den foreslåede § 43.
Til stk. 4
Der foreslås indført et forhøjet
bødeniveau for manglende efterkommelse af påbud udsted
i medfør af den foreslåede § 43 om, at
overtrædelser af den foreslåede § 22 skal
bringes til ophør. Et forhøjet bødeniveau skal
virke præventivt og sikre, at sanktionerne står bedre
mål med den mulige fortjeneste ved ikke at efterkomme
påbud udstedt i medfør af den foreslåede
§ 43. Formålet med den foreslåede bestemmelse
er endvidere at sikre, at bøder, der pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) for overtrædelser af de
omhandlede påbud, har et tilstrækkeligt højt
niveau til at virke afskrækkende.
Ved udmåling af en bøde efter det
foreslåede stk. 4 skal der tages særligt hensyn
til den økonomiske fordel, den pågældende part
har opnået eller har tilsigtet at opnå. Det er
imidlertid ikke i alle tilfælde muligt tilstrækkeligt
præcist at opgøre den opnåede eller tilsigtede
økonomiske gevinst. Derfor foreslås det, at der ved
bødeudmålingen skal tages hensyn til straffelovens
almindelige regler og den juridiske persons omsætning, jf. i
øvrigt konkurrencelovens bestemmelser.
Ud over i straffelovens almindelige regler skal der
således tages udgangspunkt i de principper, som blev
indført ved ændring af konkurrenceloven, jf. lov nr.
426 af 6. juni 2002 og bemærkningerne til L 171 af 20. marts
2002, og som også er lagt til grund i lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet. Det betyder, at der skal
lægges vægt på følgende faktorer: 1)
overtrædelsens grovhed, 2) overtrædelsens varighed og
3) virksomhedens omsætning. Det fremgår tillige, at
overtrædelsens grovhed kan opdeles i: a) mindre alvorlig, b)
alvorlig og c) meget alvorlig. For hver kategori er der fastsat et
grundbeløb på 10.000-400.000 kroner for a), på
400.000-15 mio. kroner for b) og på minimum 15 mio. kroner
for c). Herefter skal der ses på overtrædelsens
varighed, der kan opdeles i: a) kortere varighed, b) mellemlang
varighed og c) lang varighed. Spørgsmålet om varighed
må formodes at få beskeden effekt, da der i disse
tilfælde vil være tale om objektivt konstaterbare
forhold i form af manglende efterkommelse af et påbud. De
fleste overtrædelser forventes derfor at være af
kortere varighed.
Med forslaget vil der ved fastsættelse af
bødestørrelsen efter den foreslåede bestemmelse
i nærværende lovforslag skulle lægges vægt
på de samme kriterier som efter konkurrenceloven, herunder at
der tages udgangspunkt i virksomhedens omsætning.
Virksomhedens omsætning kan medføre, at den
bødestørrelse, som man er nået frem til ved at
undersøge overtrædelsens grovhed og varighed, kan
reguleres i opad- eller nedadgående retning. I lighed med
hvad der gælder efter konkurrenceloven, vil
bødestørrelserne efter forslaget kunne reguleres i
op- eller nedadgående retning som følge af:
Skærpende omstændigheder (f.eks. gentagne
overtrædelser), formildende omstændigheder (f.eks. har
virksomheden kun spillet en passiv rolle), virksomhedens
betalingsevne og virksomhedens samarbejde om opklaringen af en
overtrædelse.
Det følger af straffeloven, at hvis det er muligt at
opgøre den gevinst, som en virksomhed har haft ved en
overtrædelse, kan denne gevinst enten konfiskeres eller
indgå ved fastsættelsen af bødens
størrelse.
Til § 55
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar
2010.
Til § 56
Samtidig med lovens ikrafttræden ophæves den
gældende frekvenslov.
TDC A/S' koncession, som i dag er tømt for indhold,
blev opsagt pr. 1. marts 2006 til udløb 1. marts 2007.
Opsigelse af koncessionen betyder, at eksisterende lovgivning om
koncessionen kan ophæves. Ophævelsen af reglerne sker
udelukkende med henblik på regelforenkling og har ikke nogen
konsekvenser i øvrigt.
Ophævelsen af en række regler om pension til
statstjenestemænd, der er overført eller udlånt
til TDC A/S, sker ligeledes med henblik på
regelforenkling. Ophævelsen af disse regler har ikke nogen
konsekvenser i øvrigt, da de forudsætninger om
pensionsoptjening m.v., som er reguleret i de nævnte love,
fortsat vil være gældende og sikret via anden hjemmel,
jf. nedenfor.
For så vidt angår §§ 11 og 11a i
lov om visse forhold på telekommunikationsområdet, lov
om visse personalemæssige forhold i forbindelse med
overførsel af opgaver fra Telestyrelsen, Tele
Sønderjylland A/S og Telecom A/S til Tele Danmark Mobil A/S
samt lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med
oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S vil disse kunne
ophæves, da der i tekstanmærkning nr. 105 til
finanslovens § 36 findes anden hjemmel til afholdelse af
tjenestemandspension, ligesom Finansministeriet ved
Personalestyrelsen med hjemmel i tekstanmærkning nr. 100 til
finanslovens § 36 har godkendt den fortsatte
pensionsoptjening uden for staten for de to
statstjenestemænd, som IT- og Telestyrelsen har udlånt
til TDC A/S.
For så vidt angår bestemmelsen i § 3 i
lov om udfærdigelse af koncessioner på anlæg og
drift vedrørende visse telekommunikationstjenester, vil der
blive etableret en hjemmel på tekstanmærkning nr. 106
til finanslovens § 36, der kan træde i stedet for
§ 3 i lov om udfærdigelse af koncessioner på
anlæg og drift vedrørende visse
telekommunikationstjenester.
Til § 57
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
bekendtgørelser, der var i kraft på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, forbliver i kraft, indtil nye
bekendtgørelser udstedes med hjemmel i den her
foreslåede lov. Dog ophæves en række
bekendtgørelser udstedt i forbindelse med afholdelse af
auktion eller gennemførelse af offentligt udbud. Disse
auktioner eller offentlige udbud er gennemført, og der er
derfor ikke længere behov for bekendtgørelserne.
Til § 58
Til stk. 1
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at
tilladelser, der var i kraft på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt, og som er udstedt i medfør
af de i den foreslåede § 57, stk. 1,
nævnte love eller lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig
mobilkommunikation forbliver i kraft.
Til stk. 2-3
De foreslåede bestemmelser er indholdsmæssige
videreførelser af bestemmelserne i den gældende
frekvenslovs § 57, stk. 3-4, idet der udelukkende er
foretaget redaktionelle ændringer.
Til stk. 4
Den foreslåede bestemmelse er en delvis
videreførelse af bestemmelsen i den gældende
frekvenslovs § 57, stk. 5, idet det dog
præciseres, at den foreslåede bestemmelse gælder
både for auktion og offentligt udbud, samt at vilkår
for fornyelse af tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt
udbud er fastsat i forbindelse med den enkelte
tilladelsesudstedelse.
Til stk. 5
Der gives med den foreslåede bestemmelse
videnskabsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at
overdragelse eller tilbagelevering af dele af tilladelser udstedt
efter auktion eller offentligt udbud afholdt i medfør af de
i det foreslåede stk. 1 nævnte love eller lov nr.
1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser til 3.
generations mobilnet kun kan ske efter IT- og Telestyrelsens
forudgående godkendelse.
Det er ikke hensigten, at der med den foreslåede
bestemmelse indføres væsentlige begrænsninger i
hovedreglen om adgang til overdragelse, jf. den foreslåede
§ 21, stk. 1. Således ønskes der med
den foreslåede bestemmelse givet mulighed for, at der kan ske
en opdeling af tilladelser, der indeholder minimumskrav, f.eks.
krav til geografisk eller befolkningsmæssig dækning
eller udbud af tjenester, eller andre vilkår fastsat på
baggrund af tilladelsesindehaverens bud, der måtte være
fastsat i tilladelser udstedt efter auktion eller offentligt udbud,
således at sådanne tilladelser kan overdrages eller
tilbageleveres delvist. En sådan delvis tilbagelevering er
ikke mulig under den gældende frekvenslov.
Delvis overdragelse eller tilbagelevering vil imidlertid
kræve, at det sikres, at minimumskrav eller andre
vilkår fastsat på baggrund af tilladelsesindehaverens
bud omfattet af de nævnte tilladelser fortsat kan opfyldes
efter opdelingen. Det vil derfor være hensigten med den
foreslåede bestemmelse, at der kan fastsættes regler,
hvorefter tilladelser, der indeholder de nævnte typer af krav
eller vilkår, kan overdrages eller tilbageleveres delvist,
hvis den overdragende tilladelsesindehaver kan dokumentere, at
denne fortsat vil kunne opfylde de nævnte typer af krav eller
vilkår efter en sådan delvis overdragelse eller
tilbagelevering, og hvis der ikke udestår betaling for den
udstedte tilladelse.
Til stk. 6
Tilladelser udstedt før 1. juli 1997 er udstedt uden
begrænsninger i varigheden. Dette blev dog ændret ved
ikrafttrædelsen af lov nr. 394 af 10. juni 1997 om
radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser. Ved lovens
ikrafttræden blev det muligt at ændre vilkår om
tilladelsernes varighed. Der blev dog ikke fastsat vilkår om
tilladelsernes varighed.
Den foreslåede bestemmelse giver IT- og Telestyrelsen
hjemmel til at fastsætte varigheden for disse tilladelser,
således at alle udstedte tilladelser fremover vil have en
varighed.
Til § 59
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis
videnskabsministeren har truffet beslutning om at afholde auktion
over tilladelser eller gennemføre offentligt udbud af
tilladelser i medfør af lov nr. 421 af 6. juni 2002 om
radiofrekvenser inden nærværende lovforslags
ikrafttræden, skal den pågældende auktion eller
det pågældende udbud afholdes på grundlag af
reglerne i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser.
Dermed vil bl.a. reglerne for auktionen eller det offentlige
udbud blive fastsat på baggrund af reglerne i lov nr. 421 af
6. juni 2002 om radiofrekvenser. Dette lovforslags bestemmelser om
afholdelse af auktion eller gennemførelse af udbud finder
således ikke anvendelse i de tilfælde, hvor
videnskabsministeren inden nærværende lovforslags
ikrafttræden har besluttet, at der skal afholdes auktion over
tilladelser eller gennemføres offentligt udbud af
tilladelser.
Tilsvarende gør sig gældende for så vidt
angår beslutninger om at afholde auktion over tilladelser
truffet i medfør af lov nr. 1266 af 20. december 2000 om
auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet inden
nærværende lovforslags ikrafttræden. Reglerne for
en sådan auktion fastsættes på baggrund af
reglerne i lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over
tilladelser til 3. generations mobilnet.
Til § 60
Lov nr. 1266 af 20. december 2000 om auktion over tilladelser
til 3. generations mobilnet (herefter 3G-loven) omfatter
frekvensbåndet 2020-2025 MHz, som ikke er anvendt i de
eksisterende 3G-tilladelser og dermed er ledigt. Det fremgik af
Informationsmemorandum til "Auktion over tilladelser til 3.
generations mobilnet" (juni 2001), at frekvensbåndet
2020-2025 MHz ikke blev udbudt ved auktionen. Det fremgik
endvidere, at "Telestyrelsen vil reservere det resterende
frekvensbånd 2020-2025 MHz til fremtidig brug". Det er derfor
valgt ved nærværende lovforslag at tage
frekvensbåndet 2020-2025 MHz ud af 3G-loven.
Herudover er der tale om konsekvensrettelser som følge
af, at den gældende frekvenslov foreslås ophævet,
hvorfor henvisninger i 3G-loven til denne lov erstattes af
henvisning til nærværende lovforslags tilsvarende
bestemmelser.
Med ovennævnte ændringer er der tiltænkt en
videreførelse af retstillingen for indehavere af
3G-tilladelser samtidig med, at der gives 3G-tilladelsesindehavere
nye muligheder i form af overdragelse af 3G-tilladelser efter
nærværende lovforslags udvidede adgang til
overdragelse, jf. den foreslåede § 21,
stk. 1-3. Det indebærer, at 3G-tilladelserne som
udgangspunkt vil kunne overdrages uden forudgående
godkendelse.
Videnskabsministeren vil kunne fastsatte regler om, at
overdragelse eller tilbagelevering af dele af 3G-tilladelser kun
kan ske efter IT- og Telestyrelsens forudgående godkendelse,
jf. den foreslåede § 58, stk. 5. Overdragelse
af en tilladelse kan ske i form af en fuldstændig
overdragelse eller overdragelse af dele af frekvensbånd
omfattet af tilladelsen eller dele af tilladelsens geografiske
anvendelsesområde. Det bemærkes, at idet det
foreslås, at de foreslåede bestemmelser i
§ 21, stk. 1-3, skal finde anvendelse i forhold til
3G-tilladelserne, finder de foreslåede §§ 22
og 43 tilsvarende anvendelse. Disse bestemmelser skal sikre, at en
tilladelsesindehaver ikke etablerer en så betydende
markedsposition, at tilladelsesindehaveren til skade for
konkurrencen vil kunne hindre en effektiv udnyttelse af
frekvensressourcer.
Herudover foreslås det, at bestemmelsen om
liberalisering af frekvensanvendelsen, jf. den foreslåede
§ 5, også vil kunne finde anvendelse i forhold til
3G-tilladelserne. I praksis indebærer det en lempelse i
forhold til de nuværende 3G-tilladelser, idet der vil kunne
ske en anvendelsesliberalisering af frekvensbåndene,
således at frekvensbåndene bliver teknologineutrale.
Ved anvendelsesliberalisering af 3G-tilladelserne vil der ikke
længere være et krav i forhold til at anvende en
bestemt teknologi, som det eksempelvis er tilfældet i dag,
hvor 3G-tilladelserne skal udnyttes i overensstemmelse med de til
enhver tid gældende standarder og specifikationer for
IMT-2000.
Det fremgår af bemærkningerne til 3G-loven under
afsnittet "Regler og vilkår for tilladelserne": "Det er i
lovforslagets § 3 fastlagt, i hvilket omfang
frekvensloven og mobilloven skal finde tilsvarende anvendelse i
forbindelse med fastlæggelse af tilladelsernes vilkår.
Når tilladelserne er tildelt, vil de være omfattet af
den til enhver tid gældende telelovgivning". Forslaget til
ændring af 3G-loven skal ses i lyset af den politiske
tillægsaftale af 20. juni 2007. De nye principper for
frekvensadministrationen vil efter lovforslaget også finde
anvendelse på 3G-tilladelserne, således at indehavere
af 3G-tilladelser, som andre indehavere af tilladelser, vil
få adgang til at overdrage dele af tilladelser og flere
muligheder for at udnytte radiofrekvenserne, som følger af
en liberalisering af frekvensanvendelsen.
Til § 61
Ifølge den foreslåede bestemmelse gælder
loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Det færøske landsstyre har den 1. januar 2002
overtaget lovgivnings- og myndighedskompetencen på
radiokommunikationsområdet som færøsk
særanliggende, hvilket følger af aftale mellem den
danske regering og det færøske landsstyre om
overdragelse af lovgivnings- og myndighedskompetencen på
radiokommunikationsområdet gældende fra 1. januar
2002.
Hvis der fra det grønlandske hjemmestyre udtrykkes
ønske om ny lovgivning om radiofrekvenser for
Grønland, udarbejder Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling og IT- og Telestyrelsen i samarbejde med det
grønlandske hjemmestyre et udkast hertil.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 60 |
| | | I lov nr. 1266 af 20. december 2000 om
auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, som
ændret ved lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser,
foretages følgende ændringer: |
| | | |
| | | 1.§ 1
affattes således: |
§ 1. Denne
lov finder anvendelse på afholdelse af auktion over
tilladelser til etablering og drift af 3. generations mobilnet i
følgende frekvensbånd: 1900-1980 MHz, 2020-2025 MHz og
2110-2170 MHz. | | Ȥ 1.
Denne lov finder anvendelse på afholdelse af auktion over
tilladelser til etablering og drift af 3. generations mobilnet i
følgende frekvensbånd: 1900-1980 MHz og 2110-2170
MHz.« |
| | | |
| | | 2.§ 3, stk.
1, affattes således: |
§ 3.
§§ 10 og 11, § 15, stk. 1, §§ 36-41,
§ 43, § 44, stk. 1, 2 og 4, §§ 48, 50, 51 og 53
i lov om radiofrekvenser finder tilsvarende anvendelse. | | Ȥ 3.
§ 5, § 13, § 21, stk. 1-3, §§ 22 og 23,
§§ 39-44, §§ 46 og 47, § 50, §§
52-54 i lov om radiofrekvenser tilsvarende anvendelse.« |
Officielle noter
1) Loven indeholder regler,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EF-Tidende 2002 nr. L
108 s. 21) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EF-Tidende 2002 nr. L
108 s. 33).