Skriftlig fremsættelse (4.
februar 2009)
Justitsministeren
(Brian Mikkelsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven. (Udvidelse af adgangen til i retskendelser om
telefonaflytning m.v. at anføre den person, som aflytningen
angår).
(Lovforslag nr. L 124).
Formålet med lovforslaget er at forenkle
fremgangsmåden for politiets indhentelse af retskendelse om
telefonaflytning mv. i en række sager om alvorlig
personfarlig kriminalitet mv.
Et af politiets redskaber ved efterforskningen af sager om
alvorlig kriminalitet er telefonaflytning mv. Politiet kan foretage
telefonaflytning, hvis det er af afgørende betydning for
efterforskningen, og der er bestemte grunde til at antage, at der
på den pågældende måde gives meddelelser
til eller fra en mistænkt. Endvidere er det som udgangspunkt
en betingelse, at strafferammen for den pågældende
forbrydelse går op til mindst 6 års fængsel.
Telefonaflytning mv. sker som udgangspunkt efter en
retskendelse.
Efter de gældende regler skal en retskendelse om
telefonaflytning mv. bl.a. angive de telefonnumre, indgrebet
angår. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at den
bemyndigelse, som kendelsen giver politiet, får en
præcis afgrænsning. Hvis den mistænkte f.eks.
skifter telefon, skal der således som udgangspunkt indhentes
en ny retskendelse om aflytning af det nye telefonnummer.
Hvis der er tale om efterforskning af overtrædelser af
straffelovens kapitel 12 eller 13 (terrorisme mv.), kan der dog i
en retskendelse om telefonaflytning mv. ud over bestemte
telefonnumre også anføres den person, som indgrebet
angår (den mistænkte). En sådan retskendelse
giver politiet mulighed for - inden for den periode, som
retskendelsen omfatter - at iværksætte aflytning af
alle de telefonnumre, der er bestemte grunde til at antage bliver
benyttet af den mistænkte. Politiet behøver
således ikke løbende at indhente nye retskendelser,
hvis den mistænkte f.eks. ofte skifter mobiltelefon, men skal
snarest muligt efter udløbet af den periode, retskendelsen
omfatter, underrette retten om de telefonnumre, der er blevet
aflyttet, og som ikke er anført i kendelsen. Retten skal
herefter underrette den beskikkede advokat, som har mulighed for at
indbringe spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for
retten.
Det er politiets erfaring, at mange mistænkte ikke kun i
sager om terrorisme, men også i en række andre
straffesager om alvorlig kriminalitet forsøger at
sløre deres handlinger ved at anvende flere forskellige
kommunikationsmidler og f.eks. løbende udskifter
mobiltelefoner eller SIM-kort. Det er ikke usædvanligt, at
mistænkte benytter sig af et stort antal forskellige
telefoner eller taletidskort på samme tid, og der har
været tilfælde, hvor det har været
nødvendigt at indhente et endog meget betydeligt antal
retskendelser om telefonaflytning i en enkelt sag, f.eks. om grov
narkotikakriminalitet.
Politiets Efterretningstjeneste har oplyst, at man i praksis
har positive erfaringer med den gældende mulighed for i
terrorsager mv. at arbejde på grundlag af retskendelser, der
hjemler aflytning mv. ikke alene af bestemte telefonnumre, men af
alle telefonnumre, som der er bestemte grunde til at antage
benyttes til at give meddelelser til eller fra en
mistænkt.
Regeringen lægger vægt på at sikre en
effektiv politiindsats over for bl.a. banderelateret kriminalitet,
herunder kriminalitet som led i bandeopgør mv., der
også kan indebære betydelig fare for
udenforstående personer. Ikke mindst i den aktuelle
situation, hvor der navnlig i en række større byer
foregår væbnede opgør mellem kriminelle
grupperinger, er det væsentligt at overveje relevante og
hensigtsmæssige forbedringer af politiets
arbejdsvilkår.
En udvidelse af adgangen til at anvende den forenklede
fremgangsmåde ved indhentelse af retskendelser om
telefonaflytning mv. vil på den ene side kunne siges at have
en vis principiel karakter i forhold til domstolskontrol mv.
På den anden side vil der være tale om en praktisk
forenkling, som ikke vil ændre de indholdsmæssige
betingelser for, hvornår politiet kan foretage
telefonaflytning mv., idet aflytningen fortsat skal være af
afgørende betydning for efterforskningen. Endvidere vil en
udvidet adgang til at afsige retskendelse »på
person« navnlig være relevant at bruge i
tilfælde, hvor politiet efter de gældende regler ville
kunne foretage aflytning mv. uden forudgående retskendelse,
fordi indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse
skulle afventes.
Det foreslås på den anførte baggrund at
udvide adgangen til telefonaflytning mv. på grundlag af en
retskendelse »på personen« til også at
omfatte en række andre bestemmelser i straffeloven om
alvorlig personfarlig kriminalitet mv., som indebærer fare
for menneskers liv eller helbred mv., og som i praksis ofte har
eller kan have relation til mere systematisk og organiseret
kriminalitet, herunder bandekriminalitet, hvor de mistænkte
generelt er mere tilbøjelige til at søge at
sløre deres indbyrdes kommunikation ved f.eks. ofte at
skifte kommunikationsmidler.
Efter lovforslaget vil der - ud over i sager om terrorisme mv.
(straffelovens kapitel 12 og 13) - blive mulighed for at afsige
retskendelse om aflytning »på personen« bl.a. i
sager om grov narkotikakriminalitet (straffelovens § 191),
grov våbenkriminalitet (§ 192 a, stk. 2), drab (§
237), grov vold (§§ 245 og 246),), grov
frihedsberøvelse (§ 261, stk. 2), menneskehandel
(§ 262 a) og røveri (§ 288).
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i
retsplejelovens betingelser for, at der kan foretages
telefonaflytning mv. Telefonaflytningen mv. skal således som
hidtil være af afgørende betydning for
efterforskningen, og der skal foreligge bestemte grunde til at
antage, at der på den pågældende måde gives
meddelelser til eller fra en mistænkt.
Der foreslås heller ikke ændringer af de regler,
som i øvrigt gælder for aflytningskendelser
»på personen«. Politiet vil således, hvis
lovforslaget vedtages - ligesom i dag i sager vedrørende
straffelovens kapitel 12 eller 13, hvor der i retskendelsen er
angivet også den person, indgrebet angår - skulle
underrette retten snarest muligt efter udløbet af den
periode, retskendelsen omfatter, om de telefonnumre, der er blevet
aflyttet, og som ikke er anført i kendelsen, samt om de
bestemte grunde, der er til at antage, at der på de
pågældende telefonnumre gives meddelelser til eller fra
den mistænkte. Hvis særlige forhold taler for det, skal
underretning ske senest 24 timer efter indgrebets
iværksættelse. Retten skal herefter underrette den
beskikkede advokat, som har mulighed for at indbringe
spørgsmålet om lovligheden af indgrebet for
retten.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.