L 120 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love.
(Videregivelse af kundeoplysninger, outsourcing, oprettelse af
andelsklasser og ændringer i hvidvaskloven m.v.).
Fremsat den 28. januar 2009 af
økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed og forskellige andre love
(Videregivelse af kundeoplysninger,
outsourcing, oprettelse af andelsklasser og ændringer i
hvidvaskloven m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, som
ændret ved § 159 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer:
1.§ 1, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. For
filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, finder
§§ 30, 32, 34-36, 43, 44, 47, 48, 50-60, 344 og 345,
§ 347, stk. 1, 2 og 4-6, §§ 348, 354
a og 360, § 363, stk. 3, §§ 368-370,
373 og 374 anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter finder § 152 a, stk. 2, 2. pkt.,
endvidere anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt
tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område,
og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder
§§ 30, 32 og 43, § 72, stk. 2, nr. 5,
§§ 344 og 345, § 347, stk. 1, 2 og
4-6, samt §§ 348 og 354 a anvendelse.«
2. I
§ 1, stk. 15,
ændres »§ 125, stk. 1 og 4-6,
§§ 127-129, § 131, stk. 1, 3, 4 og
6,« til: »§ 125, stk. 1, stk. 2, nr. 1
og 2, stk. 5 og 7-9, §§ 127-129,
§ 131, stk. 1-3 og 5,«.
3. I
§ 1 indsættes som stk. 16:
»Stk. 16. For
leverandører og underleverandører til
outsourcingvirksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 24 og
25, finder § 347, stk. 1 og 5,
anvendelse.«
4. I
§ 5, stk. 1,
indsættes efter nr. 21:
»22) | Outsourcing: |
| En virksomheds henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. |
23) | Outsourcingvirksomhed: |
| En finansiel virksomhed, der outsourcer
aktiviteter til en leverandør. |
24) | Leverandør: |
| En virksomhed, som varetager outsourcede
opgaver for outsourcingvirksomheden. |
25) | Videreoutsourcing: |
| En leverandørs outsourcing af
opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne
til næste led i kæden af underleverandører samt
eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af
underleverandører.« |
5. I
§ 5, stk. 7, nr. 1,
ændres »§§ 124 og 125« til:
»§§ 124-126«.
6. I
§ 11, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »aktiver« til:
»forsikringsklasser«.
7. I
§ 11 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6. En
virksomhed, der har tilladelse til forsikringsklasse 10
(ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer),
bortset fra fragtførerens ansvar, skal til enhver tid have
en skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige
lande i Den Europæiske Union og i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.«
8. I
§ 16 ændres
»Fondsrådets« til: »Finanstilsynets«,
og »stk. 1, nr. 12« ændres til:
»stk. 2«.
9.§ 18, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse til forsikringsklasse 10
(ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer)
skal være ledsaget af oplysninger om, hvem selskabet vil
udpege som skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de
øvrige lande i Den Europæiske Union og i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om skadesbehandlingsrepræsentanter og
deres beføjelser.«
10.
Efter § 72 indsættes:
Ȥ 72
a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende
1)
outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en
leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,
2)
outsourcingvirksomhedens pligt til at underrette Finanstilsynet
senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,
3)
outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for outsourcing,
og
4) krav, som
outsourcingvirksomheden som minimum skal sikre, at
leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være
aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør
inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis
outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne
fastsat i medfør af stk. 1.«
11. I
§ 86 indsættes efter
»generalforsamlingen«: », jf. dog
§ 69«.
12. I
§ 105 ændres
»samtidig med« til: »8 hverdage efter«.
13.
Efter § 117 indsættes:
Ȥ 117
a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en kundes
navn og adresse til den, der har overført penge til en
kundes konto som følge af en fejloverførsel af penge
til den pågældende kundes konto, således at den
pågældende kan forfølge et eventuelt krav mod
kunden i forbindelse med transaktionen. Et pengeinstitut kan
tilsvarende videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til
en betalingsmodtager, når kunden har anvendt et
betalingsmiddel til at betale for varer eller tjenesteydelser hos
betalingsmodtageren, og der er sket en fejlagtig transaktion.
Stk. 2.
Pengeinstituttet skal varsle videregivelsen over for kunden, inden
oplysninger om kundens navn og adresse kan videregives.
Stk. 3. Hvis en
kunde har navne- og adressebeskyttelse efter lov om Det Centrale
Personregister, kan pengeinstituttet ikke videregive oplysninger om
den pågældende, jf. stk. 1.«
14. I
§ 118 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Forsikringsselskaber og pensionskasser kan til brug for
rådgivning om livsforsikrings- og pensionsordninger samt
personforsikringer, der indgår i disse ordninger, videregive
oplysninger om kundeforhold til forsikringsselskaber, som
forsikringsselskabet eller pensionskassen er koncernforbundet med,
til det administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsfællesskab, til et aktieselskab,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud og til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 23, stk. 4, og § 26
b, stk. 3. Oplysninger om helbredsmæssige forhold og andre
følsomme oplysninger kan alene videregives, hvis den, der
videregives oplysninger om, har givet samtykke hertil.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
15. I
§ 118, stk. 3, der
bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2«
til: »stk. 1-3«.
16. I
§ 121, stk. 1,
indsættes efter »samtykke hertil«: », jf.
dog § 118, stk. 3«.
17.§ 162, stk. 1, nr. 12,
affattes således:
»12)
Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer
til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.«
18.§ 248, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Selskabets plan skal tilsigte en genoprettelse af dets
økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der
fastsættes af Finanstilsynet, når
1) basiskapitalen i
et forsikringsselskab er mindre end en tredjedel af solvenskravet,
eller
2) basiskapitalen i
et forsikringsselskab er mindre end
minimumskapitalkravet.«
19. I
§ 293, stk. 2,
indsættes som 3. pkt.:
»Sikkerhedsfondens midler kan dog anvendes
til dækning af tab ved afvikling af de
forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden
måde til fordel for de forsikrede.«
20. I
§ 316 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
§ 5, stk. 1, nr. 22-25, og § 72 a om
finansielle virksomheders outsourcing finder tilsvarende anvendelse
for udstedere af elektroniske penge.«
21. I
§ 320, stk. 1, nr. 4 ,
ændres to steder »amtskommuner« til:
»regioner«.
22. I
§ 324, stk. 1,
ændres »Lov om erhvervsdrivende virksomheders
aflæggelse af årsregnskab m.v.« til:
»Årsregnskabsloven«.
23.§ 333 a, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3) 1 medlem
indstilles af Realkreditrådet og
Realkreditforeningen.«
24. I
§ 337 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
§ 5, stk. 1, nr. 22-25, og § 72 a om
finansielle virksomheders outsourcing finder tilsvarende anvendelse
for sparevirksomheder.«
25. I
§ 344 indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Finanstilsynet deltager i arbejdet i de europæiske
tilsynskomiteer, og anvender som udgangspunkt de standarder og
vejledninger, som tilsynskomiteerne udarbejder.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
26. I
§ 344 indsættes efter
stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:
»Stk. 6.
Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af
tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller et land, som fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område. Det gælder
navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende
her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse
til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge
filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i
tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for betydningsfulde
filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, deltage i
eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede
koncern.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
27.§ 345, stk. 1, nr. 5 og
6, affattes således:
»5) En
repræsentant for erhvervslivet, som indstilles af DI,
Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv,
Håndværksrådet og Landbrugsraadet i forening.
6) En
repræsentant for realkreditinstitutterne, som indstilles af
Realkreditrådet og Realkreditforeningen i
forening.«
28. I
§ 347, stk. 1,
ændres »finansielle virksomheder og finansielle
holdingvirksomheder« til: »finansielle virksomheder,
finansielle holdingvirksomheder, leverandører og
underleverandører«.
29. I
§ 347 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til en leverandør eller
underleverandør med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
30. I
§ 355 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Som
part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som
led i tilsynets kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i denne
lovs kapitel 13 samt de regler, der er udstedt i medfør af
§ 196, og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver,
som Finanstilsynet anser som part i sagen.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
31. I
§ 355, stk. 4, der
bliver stk. 5, indsættes som 4.
pkt.:
»Partsstatus og partsbeføjelser efter
stk. 4 er begrænset til forhold, hvor tilsynets
afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.«
32. I
§ 355 indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Finanstilsynet kan, når tilsynet tager en sag op om
videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, give visse
partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer
end de i stk. 2 og 3 nævnte. Partsbeføjelser kan
alene gives, for så vidt angår den del af sagen, som
har direkte og væsentlig betydning for den
pågældende. Partsbeføjelser skal gives under
hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de
virksomheder, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er
begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser
træffes efter den 1. januar 2004.«
33. I
§ 360, stk. 2,
ændres »jf. § 361, stk. 1, nr.
22.« til: »jf. § 361, stk. 1, nr.
21.«
34.§ 361, stk. 1, nr. 4,
ophæves.
Nr. 5-23 bliver herefter nr. 4-22.
35. I
§ 361, stk. 1, nr. 17,
der bliver nr. 16, ændres »8.250 kr.« til:
»6.800 kr.«
36. I
§ 361, stk. 1, nr. 18,
der bliver nr. 17, ændres »15.000 kr.« til:
»12.400 kr.«, og »2.000 kr.« ændres
til: »1.650 kr.«
37. I
§ 361, stk. 1, nr. 19,
der bliver nr. 18, ændres »15.000 kr.« til:
»12.400 kr.«
38. I
§ 361, stk. 1, nr. 20,
der bliver nr. 19, ændres »10.000 kr.« til:
»8.250 kr.«
39. I
§ 361, stk. 1, nr. 21,
der bliver nr. 20, ændres »10.000 kr.« til:
»8.250 kr.«, og »3.000 kr.« ændres
til: »2.450 kr.«
40. I
§ 361, stk. 1, nr. 22,
der bliver nr. 21, ændres »900 kr.« til:
»750 kr.«
41. I
§ 361, stk. 1, nr. 23,litra a , der bliver nr. 22, litra a,
ændres »2.000 kr.« til: »1.650
kr.«
42. I
§ 361, stk. 1, nr. 23,litra b , der bliver nr. 22, litra b,
ændres »10.000 kr.« til: »8.250
kr.«
43. I
§ 361, stk. 1, nr. 23,litra c , der bliver nr. 22, litra c,
ændres »65.000 kr.« til: »53.750
kr.«
44. I
§ 361, stk. 1, nr. 23,litra d , der bliver nr. 22, litra d,
ændres »275.000 kr.« til: »227.500
kr.«
45. I
§ 361, stk. 2,
indsættes efter »Grundbeløb, jf.
stk. 1,«: »er angivet i 2004-niveau og«.
46.§ 362, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
47.
Efter § 363 indsættes:
Ȥ 363
a. Filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, betaler
årligt 15 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse betaler, jf.
§§ 363-366. Hvis der er etableret et
tilsynskollegium betales dog 20 procent af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363-366. Der pålægges
altid en minimumsafgift på 2.000 kr.«
48. I
§ 373, stk. 1,
ændres »§ 118, stk. 3« til:
»§ 118, stk. 4«.
49. I
§ 373, stk. 2,
indsættes efter »§ 152 c,
stk. 2,«: »§ 152 d, stk. 1 og
2,«.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som
ændret ved lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. For
leverandører og underleverandører til
outsourcingvirksomheder, jf. § 2 c, nr. 3 og 4, finder
§ 87, stk. 1 og 8, tilsvarende
anvendelse.«
2.
Efter § 2 b indsættes:
Ȥ 2
c. I denne lov forstås ved
1) | Outsourcing: |
| En virksomheds henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. |
2) | Outsourcingvirksomhed: |
| En virksomhed omfattet af § 7,
stk. 1, der outsourcer aktiviteter til en
leverandør. |
3) | Leverandør: |
| En virksomhed, som varetager outsourcede
opgaver for outsourcingvirksomheden. |
4) | Videreoutsourcing: |
| En leverandørs outsourcing af
opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne
til næste led i kæden af underleverandører samt
eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af
underleverandører.« |
3.§ 12, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Et
selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke uden
Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler om outsourcing
eller andre forhold af vidtrækkende betydning med andre
virksomheder vedrørende drift af et reguleret marked,
værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt
betalingsformidling.«
4.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ 15
a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende
1)
outsourcingvirksomhedens ansvar og kontrol med en
leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,
2)
outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for outsourcing,
og
3) krav, som
outsourcingvirksomheden som minimum skal sikre, at
leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være
aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør
inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis
outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne
fastsat i medfør af stk. 1.«
5. I
§ 32 a, stk. 1,
ændres »notering eller handel på en
fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende
reguleret marked« til: »handel på et reguleret
marked«.
6. I
§ 83 indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11.
Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af
tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller et land, som fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område. Det gælder
navnlig i forbindelse med krisesituationer. Finanstilsynet skal for
betydningsfulde datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udøve den i § 7,
stk. 1, nævnte virksomhed i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede
koncern.«
7.§ 84, stk. 1, nr. 7 og
8, affattes således:
»7) To
repræsentanter for udstedere af andre værdipapirer end
realkreditobligationer, som indstilles af DI, Danmarks
Rederiforening og Dansk Erhverv i forening.
8) En
repræsentant for realkreditobligationsudstederne, som
indstilles af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i
forening.«
8. I
§ 87, stk. 1,
ændres »registrerede betalingssystemer og
udstedere« til: »registrerede betalingssystemer,
udstedere, leverandører og
underleverandører«.
9. I
§ 87 indsættes som
stk. 8:
»Stk. 8.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til leverandører og
underleverandører med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.«
10. I
§ 93, stk. 1,
ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt.,« til: »§ 27, stk. 1, stk. 2,
1. og 2. pkt.,«.
§ 3
I lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, som ændret
ved § 1 i lov nr. 512 af 17. juni 2008 og § 10
i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Denne lovs § 2 finder anvendelse på forhandlere af
genstande samt auktionsholdere.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »set i forhold til kunden«:
»samt transaktioner, der har forbindelse til lande eller
territorier, hvor der i henhold til erklæringer fra Financial
Action Task Force anses at være en særlig risiko for
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Pligten til at
være opmærksom på sidstnævnte transaktioner
indtræder 14 dage efter erklæringens
offentliggørelse på Financial Action Task Force's
hjemmeside.«
3.§ 6, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Formålet med de transaktioner, der er nævnt i
stk. 1, skal undersøges, og resultaterne af en
undersøgelse skal noteres og opbevares, jf.
§ 23.«
4. I
§ 9 ændres »Hvis
Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til:
»Hvis Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller
Advokatsamfundet«.
5. I
§ 10, stk. 1,
ændres »Financial Action Task Forces
anbefalinger,« til: »anbefalinger fra Financial Action
Task Force eller fælles holdninger eller forordninger
vedtaget af Den Europæiske Union,«.
6. I
§ 15, ændres »En
virksomhed eller person« til: »Virksomheder og
personer«.
7. I
§ 15, indsættes som
2. pkt.:
»Endvidere skal de virksomheder og personer,
der er omfattet af loven, sikre sig, at den, der handler på
vegne af en anden, er beføjet dertil.«
8. I
§ 15 indsættes som
stk. 2-4:
»Stk. 2.
Såfremt en person eller virksomhed handler på vegne af
en anden, skal såvel den pågældende som den
reelle kunde identificeres og legitimeres i overensstemmelse med
kravene i denne lov.
Stk. 3. Kravet i
stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis den, der handler
på vegne af en anden, er omfattet af kredsen af virksomheder
nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1, eller hvis den
pågældende er advokat med beskikkelse her i landet
eller i et land, som beskrevet i § 21, stk. 1, nr.
1.
Stk. 4. Kravet i
stk. 2 om legitimation af den, der handler på en andens
vegne, gælder ikke, hvis den pågældende er
omfattet af kredsen af virksomheder nævnt i § 21,
stk. 1, nr. 1.«
9.§ 25, stk. 2 , affattes
således:
»Stk. 2 .
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-12,
skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at
virksomheden eller personen overholder pligterne efter loven, de
regler, der er udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.«
10. I
§ 32, stk. 1,
ændres »og de regler, der er udstedt i medfør
heraf« til: »de regler, der er udstedt i medfør
heraf, og forordninger udstedt af Europa-Parlamentet og Rådet
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer«.
11. I
§ 32, stk. 2,
ændres »vurdering af risikoen for hvidvask og
finansiering af terrorisme« til:
»risikovurdering«.
12. I
§ 32, stk. 3,
ændres »regler udstedt i medfør heraf samt
overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler« til: »de regler, der er
udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer«.
13. I
§ 32 indsættes efter
stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan påbyde de virksomheder og
personer, som er nævnt i stk. 1, inden for en frist
fastsat af styrelsen at foretage de nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i
medfør heraf, overtrædelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder, eller organer.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
14.§ 34, stk. 1, affattes
således:
»Finanstilsynet påser, at virksomheder
og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12,
overholder loven, de regler, der er udstedt i medfør heraf,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der
skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og
forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod
lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer.«
15. I
§ 34, stk. 5,
ændres »regler udstedt i medfør heraf samt
overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler« til: »de regler, der er
udstedt i medfør heraf Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder og organer.«
16.§ 34, stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7.
Finanstilsynet kan påbyde de virksomheder og personer, som er
nævnt i stk. 1, inden for en frist fastsat af tilsynet
at foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde
af overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler,
der er fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder, eller organer.«
17.
Efter § 34 indsættes:
Ȥ 34
a. Advokatrådet påser, at advokater omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 13 og 14, overholder loven og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder, eller organer. § 32, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse for Advokatrådet. Tilsynet sker
på grundlag af en vurdering af risikoen for
overtrædelse af bestemmelserne som er nævnt i 1.
pkt.
Stk. 2.
Advokatrådet kan påbyde advokater inden for en frist
fastsat af Advokatrådet at foretage de nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i denne lov, de regler, der er fastsat i medfør
heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer.«
18. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 6, stk. 1, 2. pkt.« til:
»§ 6, stk. 2«, og
»§ 15« ændres til:
»§ 15, stk. 1, 1. pkt., § 15,
stk. 2,«.
19. I
§ 37, stk. 5,
ændres »§ 34, stk. 7« til:
»§ 32, stk. 5, eller § 34,
stk. 7«.
§ 4
I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3, stk. 1, nr. 9,
udgår: »samt institutter af den lukkede
type«.
2. I
§ 4, stk. 4,
ændres »§ 11« til:
»§§ 11 og 16«.
3. I
§ 6, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Medlemmerne hæfter alene med deres
andele.«
4. I
§ 6, stk. 4,
indsættes efter »dog«: »§ 9 a om
andelsklasser,«.
5.
Efter § 9 indsættes:
Ȥ 9
a. Bestyrelsen kan efter vedtægternes bestemmelser
herom etablere andelsklasser i en afdeling. Det skal fremgå
af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i
afdelingen.
Stk. 2. En
andelsklasse i en investeringsforening eller i en specialforening
skal have en formue på mindst 10 mio. kr. Andelsklassens
formue skal senest 3 måneder efter, at bestyrelsen har
truffet beslutning om etablering enten være tegnet, eller der
skal foreligge en ubetinget garanti fra et pengeinstitut eller et
forsikringsselskab om tegning af andele for mindst 10 mio. kr.
Stk. 3. Senest otte
hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om etablering
af en andelsklasse skal meddelelse herom indsendes til
Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af
omkostninger, jf. stk. 5.
Stk. 4. En
andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens
formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene
ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet
af den fælles portefølje og afkastet af de
klassespecifikke aktiver.
Stk. 5. Er en
afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen fastsætte
principper for fordeling af omkostninger mellem andelsklasserne,
således at hver andelsklasse kun bærer sin andel af
afdelingens fælles omkostninger samt de særlige
omkostninger, der er forbundet med andelsklassens specifikke
karakteristika. Finanstilsynet kan påbyde en bestyrelse for
en forening at ændre den omkostningsfordeling, der er
nævnt i 1. pkt., hvis en andelsklasse efter de principper,
der er nævnt i 1. pkt., pålægges omkostninger,
der ikke kan henføres til andelsklassen.
Stk. 6. Reglerne i
stk. 1-5, og § 86 a, stk. 1-4, finder ikke
anvendelse for ex kupon andelsklasser.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om
andelsklasser, herunder bestemme, at visse typer af andelsklasser
ikke kan etableres.«
6. I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6)
bestyrelsens mulighed for at etablere andelsklasser, herunder
hvilke typer andelsklasser, bestyrelsen kan etablere og disse
andelsklassers karakteristika, jf. § 9 a,
stk. 1,«
Nr. 6-30 bliver herefter nr. 7-31.
7. I
§ 10, stk. 1, nr. 19,
der bliver nr. 20, udgår: », der investerer i
obligationer,«.
8.§ 10, stk. 1, nr. 20,
der bliver nr. 21, affattes således:
»21) at
medlemmerne af en forening eller en afdeling alene hæfter med
deres andele,«
9.
Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10
a. En forening, der har andelsklasser, skal på
foreningens hjemmeside på internettet oplyse hvilke
andelsklasser, der er oprettet i foreningens afdelinger. Foreningen
skal ligeledes give oplysninger om de karakteristika, der
gælder for hver andelsklasse, samt om principperne for
fordeling af omkostninger, jf. § 9 a,
stk. 5.«
10. I
§ 11 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om på hvilke
vilkår, udenlandske investeringsinstitutter omfattet af
§ 11 kan markedsføre deres andele her i
landet.«
11. I
§ 21, stk. 2 ,
indsættes efter »stk. 3«: »og
4«.
12. I
§ 21 indsættes efter
stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. De
beføjelser, der udøves af foreningens
generalforsamling, tilkommer på generalforsamlingen
medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling, for så vidt
angår
1) ændring af
andelsklassens specifikke karakteristika,
2) andelsklassens
afvikling og
3) andre
spørgsmål, der udelukkende vedrører
andelsklassen.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
13. I
§ 21, stk. 4 , der bliver
stk. 5, indsættes efter »stk. 3«: »og
4«.
14. I
§ 21, stk. 6, der bliver
stk. 7, indsættes efter »medlem«:
»,«.
15. I
§ 34, stk. 5,
ændres »den finansielle virksomheds« til:
»foreningens« og »virksomhedens«
ændres til: »foreningens«.
16. I
§ 38, stk. 1,
indsættes efter »forening«: »eller dens
investeringsforvaltningsselskab« og efter
»foreningen« indsættes: »eller dens
investeringsforvaltningsselskab«.
17. I
§ 38, stk. 2,
indsættes efter »forening«: »eller dens
investeringsforvaltningsselskab«.
18. I
§ 44, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »forening«: »eller
afdeling«.
19. I
§ 44, stk. 2, 2. pkt. ,
indsættes efter »foreningens«: »eller
afdelingens«.
20. I
§ 59, stk. 2,
ændres »indskydere« til:
»investorer«.
21. I
§ 73, stk. 2,
udgår », der anbringer formuen i
obligationer,«.
22. I
§ 74, stk. 5,
ændres »pålægge« til:
»påbyde«.
23. I
§ 78, stk. 3,
ændres », dog således at foreningerne selv skal
sørge for bekendtgørelse heraf i Statstidende efter
aktieselskabslovens § 158, stk. 1« til:
». Foreningen skal offentliggøre fusions-,
spaltnings-, sammenlægnings- og delingsdokumenter på
foreningens kontor. Foreningen skal bekendtgøre i
Statstidende, at disse dokumenter kan rekvireres på
foreningens kontor«.
24. I
§ 81, stk. 1,
ændres »kapital« til: »formue«.
25. I
§ 83 ændres
»Aktieselskabslovens § 123 kan ikke
fraviges.« til: »Foreningen skal snarest ved en
bekendtgørelse i Statstidende med et varsel af mindst tre
måneder opfordre foreningens kreditorer til at anmelde deres
krav. Opfordring til at anmelde krav skal samtidig sendes til alle
kendte kreditorer.«
26.
Efter § 86 indsættes:
»Andelsklassers
ophør
§ 86
a. Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes
af andelsklassens medlemmer på en generalforsamling, jf. dog
stk. 2. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres
andele overført til en anden andelsklasse,
gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser
samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen.
Stk. 2. Opfylder en
andelsklasse ikke formuekravene i § 9 a, stk. 2,
senest 3 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning
om etablering, skal foreningen afvikle andelsklassen ved at
tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning.
Opfylder en andelsklasse ikke formuekravet i § 9 a,
stk. 2, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne formue
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal foreningen
ligeledes afvikle andelsklassen ved at tvangsindløse
samtlige andele, som er udstedt af andelsklassen, uden
forudgående generalforsamlingsbeslutning. Ved
tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at
overføre deres andele til en anden andelsklasse.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en
andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin
virksomhed senest 12 måneder efter bestyrelsen har truffet
beslutning om andelsklassens etablering.
Stk. 4. Når
en andelsklasse er afviklet, skal foreningen straks orientere
Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til
beslutningen samt oplyse hvem, der har truffet beslutningen.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have
andelsklasser.«
27.§ 108, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. En
investeringsinstitutforening eller afdeling heraf må
højst investere 75 pct. af sin formue i en forening eller et
udenlandsk investeringsinstitut, dog højst 20 pct. i en
erhvervsudviklingsforening. Såfremt foreningen eller det
udenlandske investeringsinstitut er opdelt i afdelinger,
gælder de grænser, der er nævnt i 1. pkt.,
på afdelingsniveau, således at
investeringsinstitutforeningen eller afdelingen kan have hele sin
formue placeret i en forening, fordelt på mindst to
afdelinger.«
28.Overskriften til § 109 a ophæves.
29. I
§ 110 a, stk. 1,
ændres »Virksomheder« til: »Foreninger.
30. I
§ 110 a, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »samt«: »i
andele«.
31. I
§ 110 b, stk. 1,
indsættes som 4. pkt.:
»Medlemmerne hæfter alene med deres
andele.«
32. I
§ 110 c, stk. 1,
udgår »af Finanstilsynet godkendt«.
33.§ 110 d, stk. 1,
affattes således:
»En forening kan inden for 1 måned
efter, at foreningen er gyldigt stiftet, anmode Finanstilsynet om
at blive registreret som professionel forening. Finanstilsynet
registrerer foreningen som professionel forening, når
1) foreningens
bestyrelse erklærer, at kravene i §§ 110 a-110
c er opfyldt,
2) medlemmerne af
foreningens bestyrelse opfylder kravene i §§ 31 og
32,
3) foreningen har
valgt et depotselskab, som skal yde tilstrækkelig finansiel
og faglig sikkerhed for reelt at kunne udøve hvervet,
4) foreningen eller
en afdeling i foreningen har en indbetalt formue på mindst 25
mio. kr., jf. § 110 a, stk. 4, og § 110 b,
stk. 2, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af
et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele
for mindst 25 mio. kr., og
5) foreningen har
hovedkontor og hjemsted her i landet.«
34. I
§ 110 d, stk. 2, 1.
pkt., udgår »eller ophør«.
35.§ 110 d, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Samtidig med anmodningen i stk. 1 kan foreningen foretage
anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med henblik på
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de nødvendige
selskabsretlige registreringer.«
36. I
§ 110 e, stk. 1, 1.
pkt., udgår »heri«.
37. I
§ 110 g, stk. 1 og 2 , ændres »fusion,
spaltning« til: »sammenlægning,
deling«.
38.§ 110 g, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Når sammenlægningen, delingen, likvidationen eller
afviklingen er gennemført, indsender
investeringsforvaltningsselskabet et eksemplar af
sammenlægnings-, delings-, likvidations- eller
afviklingsregnskab revideret af foreningens revisorer og en
erklæring fra foreningens bestyrelse og
investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al
gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller
afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet
sletter herefter afdelingen af sit register.«
39. I
§ 110 j, stk. 1,
ændres »kapital« til: »formue«.
40. I
§ 110 m, stk. 1,
indsættes efter »§ 3,«:
»§ 9 a, stk. 1, 2, 4-6,«, og
»§ 83, stk. 2 og 3,« ændres til:
»§ 86 a, stk. 1-3 og 5,«.
41. I
§ 113, stk. 1,
ændres »§§ 6, 30-32« til:
»§§ 6, 9 a, 30-32«, og »og
86« ændres til: », 86 og 86 a«.
42. I
§ 114 b, indsættes
efter 2. pkt.:
»Medlemmerne hæfter alene med deres
andele.«
43. I
§ 114 f, stk. 1,
indsættes efter »§ 9,«:
»§ 9 a,« og »og 78-86«
ændres til: », 78 og 80-86 a«.
44. I
§ 114 f, stk. 2,
indsættes efter »§ 8,«:
»§ 9 a,« og »80-82 og 86«
ændres til: »80-82, 86 og 86 a«.
45. I
§ 115, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »instrumenter«: »eller i
likvide midler«.
46. I
§ 115, stk. 2,
ændres », pengeinstitutter eller
fondsmæglerselskaber« til: »eller
pengeinstitutter«.
47. I
§ 132, stk. 1,
indsættes efter »§ 6, stk. 1,«:
»§ 9 a, stk. 3-5,« og
»§§ 77 a,« ændres til:
»§ 77 a, § 86 a, stk. 2 og 4,
§§«.
48. I
§ 133, stk. 2,
ændres »værdipapirer« til:
»andele«.
§ 5
I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som
ændret senest ved lov nr. 906 af 12. september 2008,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 19, stk. 4,
ændres », og en kontoførende forening, jf.
§ 2 i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende foreninger.« til: ». Et
investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter heller
ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i
§ 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende foreninger.«
§ 6
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved lov nr. 1344
af 19. december 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »indskud«: », jf.
stk. 16«.
2. I
§ 16 C indsættes som
stk. 16:
»Stk. 16. Det
er en betingelse for, at der foreligger en udloddende forening, at
beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer
til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af
hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen.
Beviserne i en udloddende forening skal ligeledes lade alle
medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige
årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra
omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i
forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De
forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet
mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige
beviser i foreningen eller afdelingen. En forening mister dog ikke
sin status som udloddende forening, selvom beviser i perioden fra
indkomstårets udgang indtil førstkommende
generalforsamling handles eller udstedes uden ret til
udbytte.«
§ 7
I lov om beskatning af medlemmer i
kontoførende investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 2 indsættes efter 1.
pkt.:
»Det er en betingelse for beskatning efter
denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme
forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt
aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en
kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer
bære samme forholdsmæssige andel af samtlige
årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra
omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i
forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De
forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet
mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige
andele i foreningen eller afdelingen. 2.-4. pkt. gælder ikke
pensionsafkastskattepligtige medlemmer.«
§ 8
I lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 898
af 4. september 2008, foretages følgende
ændringer:
1.§ 29, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Konkursboet kan kun ændre bidrag og lignende, hvis
ændringen er begrundet i hensynet til de markedsmæssige
vilkår og der samtidig er konstateret et behov for yderligere
midler til administrationen af boet. Ændringer skal varsles
skriftligt senest tre måneder før de skal træde
i kraft.«
2. I
§ 39, stk. 2,
indsættes efter »§ 33 c, stk.«:
»1, 2 og«.
§ 9
I lov om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter »§ 20, stk. 1-3,«:
»§ 21, stk. 1 og 2,«.
§ 10
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og
§ 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For
leverandører og underleverandører til
outsourcingvirksomheder, jf. § 3 b, nr. 3 og 4, finder
§ 66, stk. 2, anvendelse.«
2.
Efter § 3 a indsættes:
Ȥ 3
b. I denne lov forstås ved:
1) | Outsourcing: |
| En firmapensionskasses henlæggelse
af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. |
2) | Outsourcingvirksomhed: |
| En firmapensionskasse, der outsourcer
aktiviteter til en leverandør. |
3) | Leverandør: |
| En virksomhed, som varetager outsourcede
opgaver for firmapensionskassen. |
4) | Videreoutsourcing: |
| En leverandørs outsourcing af
opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
firmapensionskassen, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videre outsourcing af
opgaverne til næste led i kæden af
underleverandører samt eventuel videre outsourcing til andre
led i kæden af underleverandører.« |
3.
Efter § 30 indsættes:
Ȥ 30
a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende
1)
firmapensionskassens ansvar og kontrol med en leverandør,
herunder dennes videreoutsourcing,
2)
firmapensionskassens pligt til at underrette Finanstilsynet senest
8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,
3)
firmapensionskassens interne retningslinjer for outsourcing, og
4) krav, som
firmapensionskassen som minimum skal sikre, at leverandøren
til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i
outsourcingkontrakten.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
firmapensionskassens outsourcing skal bringes til ophør
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis
outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder regler
fastsat i medfør af stk. 1.«
4.§ 46 d, stk. 1, nr. 11,
affattes således:
»11)
Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer
til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
omfattet af zone A.«
5. I
§ 66 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Leverandører og underleverandører skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse få adgang til
leverandøren og underleverandøren med henblik
på indhentelse af oplysninger om den outsourcede
aktivitet.«
§ 11
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2008, som
ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17. juni 2008,
§ 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og lov nr. 1063 af 6.
november 2008, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 23 b indsættes:
Ȥ 23
c. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende
1) Arbejdsmarkedets
Tillægspensions ansvar og kontrol med en leverandør,
herunder dennes videreoutsourcing,
2) Arbejdsmarkedets
Tillægspensions pligt til at underrette Finanstilsynet senest
8 hverdage efter outsourcingkontraktens indgåelse,
3) Arbejdsmarkedets
Tillægspensions interne retningslinjer for outsourcing,
og
4) krav, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension som minimum skal sikre, at
leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være
aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2.
Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og
videreoutsourcing forstås på samme måde som i
§ 5 i lov om finansiel virksomhed med de
nødvendige tilpasninger.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspensions outsourcing skal bringes til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder
reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 4. For
leverandører og underleverandører til
outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 27 b,
stk. 1 og 3, anvendelse.«
2.§ 26 b, stk. 1, nr. 11,
affattes således:
»11)
Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer
til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det Finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.«
3.§ 27, stk. 1, affattes
således:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af
§ 23, stk. 6, §§ 23 b, 23 c og 24 a,
§ 24 b, stk. 3-9, §§ 24 c og 24 d
samt kapitlerne 6, 7 a og 8.«
4. I
§ 27 b, stk. 1,
ændres »Arbejdsmarkedets Tillægspension«
til: »Arbejdsmarkedets Tillægspension,
leverandører og underleverandører«.
5. I
§ 27 b indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til leverandører og
underleverandører med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5
§ 12
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som
ændret ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og
§ 8 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 4 c indsættes:
Ȥ 4
d. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende
1)
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansvar og kontrol med en
leverandør, herunder dennes videreoutsourcing,
2)
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at underrette
Finanstilsynet senest 8 hverdage efter outsourcingkontraktens
indgåelse,
3)
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interne retningslinjer, og
4) krav, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond som minimum skal sikre, at
leverandøren til enhver tid opfylder, og som skal være
aftalt i outsourcingkontrakten.
Stk. 2.
Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og
videreoutsourcing forstås på samme måde som i
§ 5 i lov om finansiel virksomhed med de
nødvendige tilpasninger.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds outsourcing skal bringes til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder
reglerne fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 4. For
leverandører og underleverandører til
outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 10 b,
stk. 1 og 3, anvendelse.«
2.§ 6 b, stk. 1, nr. 11,
affattes således:
»11)
Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer
til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.«
3.§ 10, stk. 1, affattes
således:
»Finanstilsynet påser overholdelsen af
§§ 4 b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-9,
§§ 5 b og 5 c samt kapitlerne 4 og 5.«
4. I
§ 10 b, stk. 1,
ændres »Lønmodtagernes Dyrtidsfond« til:
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond, leverandører og
underleverandører«.
5. I
§ 10 b indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til leverandører og
underleverandører med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5
§ 13
I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 496 af 6. juni 2007,
§ 10 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring:
1.§ 69, stk. 1, nr. 11,
affattes således:
»11)
Kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A, hvis markedet svarer
til et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, samt
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.«
§ 14
I lov nr. 517 af 17. juni 2008 om ændring
af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love foretages
følgende ændring:
1.§ 14 affattes
således:
Ȥ 14
Stk. 1.
§§ 1, 2 og 4-12 gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 2.
§ 3 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3.
§§ 1, 2, 6 og 10 kan ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 4.
§§ 4, 5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.«
§ 15
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 33-45, og § 3, nr. 7 og 8,
træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 3. Lovens
§ 4-7 træder i kraft den 1. juli 2009 og har
virkning fra den 1. januar 2010. For oprettelse af andelsklasser i
nystiftede afdelinger eller i afdelinger, der ved oprettelsen af
andelsklasser blev beskattet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19, har loven virkning fra den 1. juli 2009.
Stk. 4.
Fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttræden
administrerer en eller flere kollektive investeringsordninger, jf.
§ 115 i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
kan fortsætte med at administrere disse kollektive
investeringsordninger, såfremt de administrerede kollektive
investeringsordninger anmeldes til Finanstilsynet inden den 1.
september 2009.
Stk. 5. Lovens
§ 9 træder i kraft den 1. juni 2009. § 9
har virkning for indberetninger, der skulle have været
indsendt til Finanstilsynet senest den 1. juni 2009 og
efterfølgende.
§ 16
Stk. 1. Lovens
§§ 1-7 og 9-13 gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og
4.
Stk. 2.
§ 8 gælder ikke for Færøerne.
Stk. 3.
§§ 1-4, 9, 10 og 13 kan ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 4.
§§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
| | |
1. | Indledning |
2. | Lovforslagets indhold |
| 2.1. | Videregivelse af kundeoplysninger |
| 2.2. | Outsourcing |
| 2.3. | Hvidvask |
| 2.4. | Andelsklasser |
| 2.5. | Øvrige ændringer |
3. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner |
4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet |
5. | Miljømæssige
konsekvenser |
6. | Administrative konsekvenser for
borgerne |
7. | Forholdet til EU-retten |
8. | Høring |
9. | Sammenfattende skema |
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en række forskellige
ændringer i den finansielle lovgivning.
Det drejer sig for det første om reglerne om
videregivelse af oplysninger. Forslaget skal blandt andet
være med til at sikre forbrugernes tillid til elektroniske
pengeoverførsler, idet det gøres lettere at
forfølge et berettiget krav, der er opstået ved en
fejloverførsel. Med forslaget vil det blive muligt at
videregive kundeoplysninger uden samtykke i forbindelse med
fejloverførsler af penge. Derudover vil det også blive
muligt uden samtykke at videregive oplysninger om kundeforhold til
administrationsfællesskaber til brug for rådgivning af
kunden om dennes livsforsikrings- og pensionsordninger, samt de
personforsikringer, der indgår i disse ordninger. Forslaget
skal hjælpe til, at kunderne kan få en bedre
helhedsorienteret rådgivning, uden at kunden først
skal indsende skriftligt samtykke.
Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at
Finanstilsynet mere effektivt kan føre tilsyn med
outsourcingvirksomhedernes outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn outsourcer i stigende
omfang opgaver til eksterne leverandører, herunder til
koncernselskaber og til virksomheder, der er stiftet af en eller
flere virksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn i
fællesskab. Outsourcing sker både til virksomheder med
hjemsted i Danmark og til virksomheder med hjemsted i andre lande
inden og uden for EU/EØS. Særligt på
IT-området har de danske virksomheder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, outsourcet i betydeligt omfang, og igennem
de seneste år er der sket en koncentration af it-driften hos
en enkelt leverandør. Som eksempler på lande, som de
tilsynsbelagte virksomheder outsourcer opgaver til uden for
EU/EØS kan nævnes Indien, Sri Lanka, Filippinerne og
Rusland. Det må formodes, at de tilsynsbelagte virksomheder
også i fremtiden vil outsource mere og mere, og at der
måske også i den forbindelse vil ske en øget
afhængighed til enkelte leverandører eller til
leverandører med hjemsted i samme land, hvilket i sig selv
kan indebære nye risici. De tilsynsbelagte virksomheders
øgede brug af outsourcing nødvendiggør
således, at Finanstilsynet får øgede muligheder
for at føre tilsyn med de outsourcede aktiviteter.
Lovforslaget ændrer i lov om finansiel virksomhed, lov
om værdipapirhandel mv., lov om tilsyn med
firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på
at fastsætte nærmere generelle regler om outsourcing,
der er inspireret af internationale standarder.
Dernæst indeholder lovforslaget en række
ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask
af udbytte og finansiering af terrorisme. Ændringerne har til
formål at styrke indsatsen mod kriminalitet og terrorisme ved
at skærpe den gældende hvidvasklov på en
række områder.
Der foreslås en pligt for de virksomheder og personer,
der er omfattet af loven, til at være opmærksomme
på kundeaktiviteter, der har tilknytning til lande eller
territorier, hvor der efter det internationale samfunds vurdering
er en særlig risiko for hvidvask og terrorfinansiering, og
det gøres strafbart at undlade at undersøge
formålet med sådanne aktiviteter, ligesom det
gøres strafbart at undlade at undersøge
formålet med komplekse eller usædvanligt store
transaktioner og usædvanlige transaktionsmønstre set i
forhold til kunden.
Derudover foreslås en pligt til at sikre, at den, der
angiver at optræde på en kundes vegne, rent faktisk er
beføjet hertil, samt pligt til at sikre sig den
pågældendes identitet. Endvidere præciseres
Advokatsamfundets rolle som tilsynsmyndighed over for advokater
på hvidvaskområdet.
De foreslåede ændringer på
hvidvaskområdet er i overensstemmelse med anbefalinger fra
Financial Action Task Force (FATF), der er et mellemstatsligt
samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme, som Danmark er medlem af.
Der foreslås derudover en pligt for tilsynsmyndighederne
til også at påse, at virksomheder og personer omfattet
af loven overholder Den Europæiske Unions regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer. Med lovforslaget præciseres det, at
tilsynsmyndighederne kan påbyde de omfattede virksomheder og
personer inden for en af myndigheden fastsat frist at foretage de
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af reglerne.
Endelig udvides kravet om en »compliance officer«
til at omfatte virksomheder, der erhvervsmæssigt
udøver virksomhed med valutaveksling eller overførsel
af penge og andre værdier og udlånsvirksomheder,
leasingselskaber, kortudstedere m.v., og den
pågældendes ansvarsområde udvides til at omfatte
alle regler på området.
Dernæst foreslås en række ændringer i
lov om investeringsforeninger og specialforening samt andre
kollektive investeringsordninger m.v.. Formålet med
lovforslaget er bl.a. at etablere et særligt juridisk og
tilsynsmæssigt grundlag for at etablere andelsklasser i
investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger,
godkendte fåmandsforeninger og professionelle foreninger.
Forslaget vil medføre muligheder for produktudvikling,
stordriftsfordele og lettelser af de administrative byrder, blandt
andet i form af besparelser i forhold til regnskabsaflæggelse
og generel administration. Dette vil samtidig være til gavn
for investorerne og gøre de danske investeringsforeninger
mere konkurrencedygtige på det europæiske marked.
Endelig indeholder lovforslaget ændringer, der skal
sikre mere konvergens i gennemførelsen af EU-regulering og
at styrke tilsynssamarbejdet inden for EU. Justeringen af mandatet
giver tilsynsmyndighederne i EU mulighed for at overveje hensynet
til den finansielle stabilitet i andre medlemslande eller i lande
som fællesskabet har indgået aftale med, og at
følge de europæiske tilsynskomiteers anbefalinger.
Baggrunden for forslaget er en beslutning truffet på et
Økofin-rådsmøde, hvor det blev vedtaget, at
medlemslandendes tilsynsmyndigheder skal inddrage en
europæisk dimension i deres arbejde.
Lovforslaget indeholder herudover en række mindre
ændringer samt ændringer af redaktionel karakter.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Videregivelse af
kundeoplysninger
Ifølge de gældende regler i lov om finansiel
virksomhed må finansielle virksomheder ikke uberettiget
videregive eller udnytte fortrolige kundeoplysninger, som de under
udøvelsen af deres virksomhed er blevet bekendt med.
Reglerne forhindrer som udgangspunkt, at et pengeinstitut oplyser
identiteten på den, der ved en fejloverførsel modtager
penge.
Fejloverførsler kan forekomme i en række
situationer. En afsender af penge kan for eksempel overføre
penge til en forkert modtager. Denne type fejloverførsler
kan ske i forbindelse med en netbankoverførsel, hvor den,
der overfører penge, taster et forkert kontonummer, eller
når en person anmoder om en pengeoverførsel, men
oplyser et forkert kontonummer til sit pengeinstitut.
Fejloverførsler omfatter også situationerne, hvor en
modtager af en betalingskorttransaktion taster et lavere
beløb end aftalt med indehaveren af et betalingsmiddel,
eller når en korttransaktion afvises, fordi der ikke er
dækning på betalerens konto.
I medfør af de gældende regler i lov om finansiel
virksomhed kan et pengeinstitut ikke videregive navn og adresse
på den, som er blevet beriget ved en fejloverførsel.
Ved overførsler til en forkert konto har Finanstilsynet
udtalt, at videregivelse af en kontohavers identitet kan ske, hvis
pengeinstituttet har forsøgt at gennemføre en
frivillig tilbageførsel samt klart og tydeligt har anmodet
kontohaver om samtykke til at videregive oplysninger
vedrørende dennes identitet samt modtaget et sådan.
Det er endvidere en forudsætning efter Finanstilsynets
praksis, at beløbet er modtaget uberettiget og i ond
tro.
Det har i praksis været et problem at administrere de
gældende regler, fordi der har været tale om subjektive
kriterier som f.eks. ond tro, ligesom det har været forbundet
med store praktiske vanskeligheder at få et samtykke fra den,
der ved en fejl har fået overført penge. I nogle
situationer har reglerne derfor forhindret forbrugere, der har
foretaget en fejloverførsel, i at forfølge deres
krav. For at gøre reglerne nemmere at administrere i praksis
foreslås det, at et pengeinstitut uden samtykke skal kunne
videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til den, der
har overført penge til den pågældende kunde.
Herved får den pågældende mulighed for at
forfølge det krav mod kunden, som er opstået ved
fejloverførslen af penge til den pågældende
kundes konto. Ændringen af videregivelsesreglerne vil
endvidere sikre forbrugernes tillid til elektroniske
pengeoverførsler, fordi det bliver lettere at rette
fejloverførsler.
Det foreslås derfor at lempe reglerne om videregivelse
af oplysninger om en kundes navn og adresse i forbindelse med
overførsler af penge. Hensynet til, at den person, som taber
penge ved en fejloverførsel, får mulighed for at
få oplyst identiteten på den person, der muligvis er
blevet beriget, vejer tungere end hensynet til at hemmeligholde
identiteten på den muligvis berigede person.
Lov om finansiel virksomhed har hidtil endvidere været
til hinder for, at et pengeinstitut videregiver navn og adresse
på den, som ved en betalingstransaktion ender med at betale
et lavere beløb end aftalt med betalingsmodtageren, for
eksempel som følge af en fejlindtastning på en
dankortautomat. Det samme har været tilfældet, hvor en
betalingsanmodning er blevet afvist, fordi der ikke er
dækning på betalerens konto. Efter Finanstilsynets
praksis har pengeinstitutter ikke kunnet videregive oplysninger om
identiteten på kortindehaveren, fordi et mellemværende
mellem en køber og en forretning og den manglende betaling
ikke har haft en sammenhæng med kundens øvrige forhold
til pengeinstituttet.
Det foreslås derfor også at lempe reglerne om
videregivelse af oplysninger om en kundes navn og adresse i
tilknytning til fejlagtige betalingstransaktioner. Hensynet til, at
den forretningsdrivende får mulighed for at søge sit
tab dækket, findes også her at burde veje tungere, end
hensynet til den kunde, som fejlagtigt er blevet beriget. Det
skyldes dels, at der herved vil kunne bidrages til at sikre
tilliden til moderne betalingsmidler, dels, at det ikke har
været hensigten med reglerne om videregivelse, at disse skal
give beskyttelse til en person, som uretsmæssigt bliver
beriget som følge af for eksempel en fejlagtig indtastning
på en dankortautomat.
Forslaget gør det muligt at videregive oplysninger om
en kontohaver til en betalingsmodtager, når kunden har
anvendt et betalingsmiddel til at købe varer og
tjenesteydelser hos den pågældende.
For at der kan videregives oplysninger ved
fejloverførsler og ved fejlagtige transaktioner med
betalingsmidler, skal pengeinstitutterne først give
vedkommende mulighed for selv at føre pengene tilbage ved at
varsle videregivelsen, før det kan komme på tale at
videregive vedkommendes identitet. Herved får den, der
uretmæssigt er blevet beriget, mulighed for selv indenfor en
rimelig frist, at reagere og eventuelt acceptere at pengene
føres tilbage. 14 dage bør som udgangspunkt anses for
at være en rimelig frist. Dermed undgår vedkommende, at
der videregives oplysninger om den pågældendes
identitet.
Ifølge forslaget gælder det dog, at hvis en
person har opnået navne- og adressebeskyttelse efter i
medfør af lov om Det centrale Personregister, så vil
pengeinstituttet ikke være berettiget til at videregive
oplysninger om den pågældende kunde. Hermed sikres det,
at der ikke ved en fejloverførsel kan opnås adgang til
en persons navn og adresse, som man ikke vil kunne opnå ved
henvendelse til Folkeregisteret.
Bestemmelserne om fejloverførsler supplerer de
generelle regler i persondataloven, der gælder for
finansielle virksomheder, ligesom for andre
erhvervsvirksomheder.
Den videregivelse af personhenførbare oplysninger, som
den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, vurderes
at kunne finde sted inden for rammerne af persondataloven og
persondatadirektivet. Ifølge persondataloven kan der ske
behandling af oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig
for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem
oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget
interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne
interesse. Videregivelse af navn og adresse i forbindelse med
fejloverførsler er nødvendig for, at den person, der
har lidt et tab i forbindelse med en fejloverførsel, kan
forfølge sit krav over for den person, som måske er
blevet beriget. Hensynet til at kunne oplyse identiteten på
finansielle virksomheders kunder findes i dette tilfælde at
være en berettiget interesse, som overstiger hensynet til at
hemmeligholde navnet på den kunde, som er blevet uberettiget
beriget. Det bemærkes i den forbindelse, at udlevering af
navn og adresse altid skal ske efter en forudgående varsling
af kontohaver, som hermed får mulighed for frivilligt at
tilbageføre det beløb, som den pågældende
er blevet beriget med. Der er endvidere ikke mulighed for
videregivelse af navn og adresse, hvis den pågældende
har opnået navne- og adressebeskyttelse.
Endvidere får forsikringsselskaber og pensionskasser med
forslaget mulighed for at videregive oplysninger om kundeforhold
til koncernforbundne forsikringsselskaber, det administrerende
selskab i et forsikringsadministrationsfællesskab, til et
aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt
ud og til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for
rådgivning. En helhedsorienteret rådgivning er
særlig relevant på forsikrings- og
pensionsområdet, fordi mange kunder på grund af
ordningernes kompleksitet har svært ved at varetage egne
interesser, og fordi mange kunder sjældent er i kontakt med
deres forsikringsselskab.
Hvis en kunde selv henvender sig til et forsikringsselskab
eller et administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsselskab og anmoder om rådgivning,
kan selskabet altid spørge kunden om de ting, som selskabet
har brug for at vide for at kunne rådgive kunden. Hvis kunden
ikke selv er i stand til at give de nødvendige oplysninger,
kan forsikringsselskabet eller det administrerende selskab efter de
gældende regler først indhente oplysninger om kunden i
de andre selskaber, når kunden har givet et skriftligt
samtykke. Hvis kunden ønsker at indgå en ny
forsikringsaftale, skal kunden efter den gældende bestemmelse
i § 123, stk. 2, give mundtligt samtykke til
videregivelse af oplysninger til brug for indgåelsen af
aftalen.
Der kan endvidere forekomme tilfælde, hvor det er
relevant for kunden at ændre i sin pensionsordning, uden at
kunden er opmærksom på et sådant behov. Kunden
har derfor en væsentlig interesse i, at selskabet på
eget initiativ kan rådgive kunden herom. Som eksempel kan
nævnes, at det indbetalte pensionsbidrag stiger for eksempel
på grund af en overenskomstmæssig forhøjelse af
pensionsbidraget. Kunden vil ikke på tidspunktet for
ændringen have overblik over, hvad bidragsstigningen
får af betydning for eksempel for behovet for indbetalinger
til en supplerende pensionsordning.
For at kunne rådgive kunden når kunden selv
henvender sig, og hvis selskabet selv bliver opmærksom
på, at kunden bør rådgives, er der behov for, at
der kan videregives oplysninger mellem de selskaber, hvor kundens
ordninger er tegnet. Udvekslingen af oplysningerne vil gøre
det muligt for forsikringsselskaber at tage højde for
kundens samlede aftaler, selvom disse aftaler er indgået i et
andet selskab ved rådgivningen af kunden.
Forslaget gør det således muligt for
forsikringsselskaberne at videregive oplysninger til brug for
rådgivning af kunden, uden først at skulle indhente et
samtykke, som en videregivelse til brug for rådgivning efter
de gældende regler ville kræve.
De oplysninger, der kan videregives, er alle oplysninger med
undtagelse af helbredsmæssige oplysninger og andre
oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven,
herunder race, seksuel overbevisning, religion m.m. Der vil med
forslaget ikke være mulighed for at videregive oplysninger
omfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven, medmindre
kundens samtykke foreligger. Videregivelse kan alene ske til brug
for rådgivning og ikke til f.eks.
markedsføringsmæssige formål.
Den videregivelse af personhenførbare oplysninger, som
den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, vurderes
at kunne finde sted indenfor rammerne af persondataloven og
persondatadirektivet. De omfattede selskaber har en legitim
interesse muligheden for at få lettere adgang til at kunne
give kunderne en helhedsorienteret rådgivning. Tilsvarende
vil kunderne have en interesse i, at det med de nye
videregivelsesregler bliver muligt at yde en mere målrettet
rådgivning, fordi kunden i mindre omfang end i dag selv vil
skulle fremskaffe oplysninger til brug for
rådgivningen.
2.2. Outsourcing
Lovforslaget ændrer i lov om finansiel virksomhed, lov
om værdipapirhandel mv., lov om tilsyn med
firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension med henblik på
at fastsætte nærmere generelle regler om outsourcing.
Reglerne er inspireret af internationale standarder.
Formålet med lovforslaget er blandt andet at sikre, at
Finanstilsynet mere effektivt kan føre tilsyn med
outsourcingvirksomhedernes outsourcing herunder, at der skabes
hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren kan udstede
en generel bekendtgørelse, der blandt andet
fastlægger, at virksomhederne skal underrette Finanstilsynet
om væsentlige outsourcingkontrakter senest 8 hverdage efter
indgåelsen. Desuden skal en sådan bekendtgørelse
være med til at sikre, at outsourcingvirksomhederne stiller
nærmere angivne krav til leverandørerne i
outsourcingkontrakterne samt, at virksomhederne til enhver tid har
retningslinjer, der er med til at sikre, at virksomhedernes
outsourcing sker på betryggende vis.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at
økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere generelle regler, der er inspireret af internationale
standarder, og som også skal erstatte nuværende
generelle bestemmelser om outsourcing i de vejledninger, der er
udstedt i medfør af § 71 i lov om finansiel
virksomhed. De generelle bestemmelser om outsourcing samles
således fremover i en bekendtgørelse.
De gældende regler om outsourcing i
bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske
krav til og betingelserne for drift af virksomhed som
værdipapirhandler opretholdes. Det gælder også
bekendtgørelse nr. 714 af 21. juni 2007 om kerneopgaver i
investeringsforeninger, specialforeninger, professionelle
foreninger, hedgefonde og investeringsforvaltningsselskaber. De
gældende regler om outsourcing i lov om finansiel virksomhed,
lov om værdipapirhandel m.v. og lov om investeringsforeninger
og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger
m.v. opretholdes ligeledes. Det betyder, at disse regler anvendes
som specialregler som hidtil. Kun hvis
investeringsforvaltningsselskaber jf. lov om finansiel virksomhed
§ 5, stk. 1, nr. 1d, outsourcer egne opgaver, vil
investeringsforvaltningsselskabet kunne blive omfattet af
lovforslagets regler om outsourcing. Omfatter outsourcingen et
aktivitetsområde, som vedrører både aktiviteter
omfattet af lov om finansiel virksomhed, §§ 102-105
og investeringsforvaltningsselskabers egne opgaver uden at disse
klart kan adskilles, reguleres forholdet i sin helhed af reglerne i
§§ 102-015, medmindre den væsentligste del af
opgaverne vedrører investeringsforvaltningsselskabernes egne
opgaver.
Med bemyndigelsen vil økonomi- og erhvervsministeren
fastsætte nærmere regler om outsourcingvirksomhedens
ansvar og kontrol med leverandøren. Økonomi- og
erhvervsministeren vil desuden fastsætte regler om, at
outsourcingvirksomheden senest 8 hverdage efter indgåelsen
skal underrette Finanstilsynet om indgåelse af
outsourcingkontrakter med henblik på, at Finanstilsynet til
enhver tid har et overblik over outsourcingvirksomhedens brug af
outsourcing og nemmere kan føre tilsyn med, om outsourcingen
overholder reglerne i bekendtgørelsen.
Endvidere vil økonomi- og erhvervsministeren
fastsætte nærmere regler om videreoutsourcing, idet det
ikke bør gøre nogen forskel for reglernes anvendelse,
om det er en leverandør eller underleverandør mv.,
som udfører outsourcingaktiviteten.
Såfremt reglerne i bekendtgørelsen ikke
overholdes, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede
aktivitet skal tilbageføres til outsourcingvirksomheden selv
eller outsources til en anden leverandør inden for en af
Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Dermed overlades det
til outsourcingkontraktens parter selv at tage stilling til, om og
i givet fald hvordan kontrakten skal opsiges eller ophæves
som følge af, at outsourcingvirksomheden ikke længere
kan modtage den outsourcede tjenesteydelse fra
leverandøren.
Herudover foreslås det, at Finanstilsynet fremover skal
kunne kræve de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed hos leverandører og
underleverandører mv., der varetager outsourcede opgaver for
outsourcingvirksomheden. Det er Finanstilsynet som afgør, om
oplysningerne er nødvendige for tilsynsvirksomheden, og
Finanstilsynet skal kunne få adgang til oplysningerne uden
retskendelse, når oplysningerne befinder sig hos en
leverandør eller underleverandør mv. med
forretningssted i Danmark.
Leverandører og underleverandører med
forretningssted uden for Danmark, og som derfor ikke kan forpligtes
efter danske regler, skal i henhold til de indgåede
outsourcingkontrakter være forpligtet til at udlevere
oplysningerne til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan efter
nærmere angivne vilkår træffe beslutning om, at
outsourcingvirksomheden skal bringe outsourcingaktiviteten til
ophør, hvis outsourcingkontrakten samt leverandøren
eller underleverandøren mv. ikke lever op til
førnævnte krav.
2.3. Hvidvask
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte
og finansiering af terrorisme foreslås en række
ændringerne med det formål, at styrke indsatsen mod
kriminalitet og terrorisme ved at skærpe den gældende
hvidvasklov på en række områder.
Det foreslås, at der indføres en pligt for de
virksomheder og personer, der er omfattet af loven, til at
være opmærksomme på kundeaktiviteter, der har
tilknytning til lande eller territorier, hvor der efter det
internationale samfunds vurdering er en særlig risiko for
hvidvask og terrorfinansiering, og at undersøge
formålet med sådanne aktiviteter, samt at notere og
opbevare resultaterne af en undersøgelse.
Endvidere gøres det strafbart at undlade at
undersøge formålet med komplekse eller
usædvanligt store transaktioner og usædvanlige
transaktionsmønstre set i forhold til kunden. Det er i
forvejen strafbart at undlade at notere og opbevare resultaterne af
en sådan undersøgelse, hvorfor der her i realiteten er
tale om en præcisering.
Den gældende hvidvasklov stiller krav om, at
virksomheder og personer omfattet af loven skal fastslå, om
den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler
på vegne af en anden person eller virksomhed. I
sidstnævnte tilfælde skal den reelle ejers identitet
afklares ved behørig legitimation. Med lovforslaget
indføres yderligere pligt til at sikre, at den, der angiver
at optræde på en kundes vegne, rent faktisk er
beføjet hertil, samt pligt til at sikre sig den
pågældendes identitet.
Advokatsamfundets rolle som tilsynsmyndighed præciseres,
idet det med forslaget fastslås, at Advokatrådet ud fra
en risikovurdering skal påse, at advokaterne overholder
bestemmelserne på hvidvaskområdet. Heri ligger et krav
om et aktivt tilsyn.
Tilsynsmyndighederne får en lovbestemt pligt til
også at påse, at virksomheder og personer omfattet af
loven overholder Den Europæiske Unions regler om finansielle
sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller
organer. Hidtil har tilsynspligten kun omfattet hvidvaskloven og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, samt Den
Europæiske Unions forordning om oplysninger om indbetaler ved
pengeoverførsler.
Det præciseres i lovforslaget, at henholdsvis
Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
Advokatrådet kan påbyde de af tilsynet omfattede
virksomheder og personer inden for en af tilsynet fastsat frist at
foretage de nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der
er fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder, eller organer. Manglende efterlevelse
af påbud vil kunne straffes med bøde. Advokaters
overtrædelse af påbud vil dog være undergivet
sædvanlige disciplinære sanktioner, der
fastsættes af Advokatrådet.
Forpligtelsen til at udpege en person på ledelsesniveau,
der skal sikre overholdelse af pligterne efter loven, udvides til
at omfatte virksomheder og personer, som erhvervsmæssigt
udøver virksomhed med valutaveksling, og til såkaldte
»øvrige« personer og virksomheder, der
erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1
til loven nævnte aktiviteter (udlån, leasing,
betalingstjenester m.v.), og ansvaret udvides til udover
hvidvaskloven at omfatte de regler, der er udstedt i medfør
heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.
Lovforslaget skal ses på baggrund af anbefalinger fra
Financial Action Task Force (FATF), der er et mellemstatsligt
samarbejde om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af
terrorisme, som Danmark er medlem af. Lovforslaget er i
overensstemmelse med anbefalingerne fra FATF.
2.4. Andelsklasser
Forslaget giver mulighed for, at bestyrelsen i en
investeringsforening kan etablere andelsklasser i en afdeling.
Andelsklasser kendes i forvejen fra England, Irland og Luxembourg,
hvilket betyder, at en række af de udenlandske
investeringsinstitutter som danske investeringsforeninger
konkurrerer med på det europæiske marked har
andelsklasser.
Etablering af andelsklasser indebærer en mulighed for en
underopdeling af de investeringsafdelinger man kender fra
gældende ret. Forskellige typer investorer, der i
gældende ret er henvist til at investere i forskellige
afdelinger under en investeringsforening, kan i henhold til
forslaget i stedet vælge at investere i forskellige
andelsklasser under den samme afdeling.
Formålet med at indføre andelsklasser er at give
den danske investeringsforeningsbranche muligheder for
produktudvikling og for at sikre, at danske foreninger er
konkurrencedygtige i forhold til andre europæiske
investeringsinstitutter på de europæiske markeder.
Samtidig med dette formål skal forslaget sikre en høj
grad af beskyttelse af investorerne i de foreninger, der etablerer
andelsklasser.
En afdelings andelsklasser har grundlæggende den samme
investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, der
gør den enkelte andelsklasse særligt egnet til
bestemte investorer. Der kan f.eks. være tale om, at
én andelsklasse er udloddende, mens én anden er
akkumulerende, én er kontoførende, mens andre er
bevisudstedende, én andelsklasse udsteder andele i danske
kroner, mens én anden udsteder andele i fremmed valuta, og
én andelsklasse henvender sig til investorer med frie
midler, mens én anden særligt henvender sig til
pensionsopsparere. Forslaget åbner også mulighed for,
at man gennem forskelle i omkostningsstruktur og
minimumsinvestering vil kunne rette bestemte andelsklasser mod
bestemte typer investorer. Således vil den typiske
detailinvestor have en præference for en lav
minimumsinvestering mod en højere omkostningsprocent, mens
storkunder og professionelle investorer typisk vil have en
præference for en højere minimumsinvestering mod en
lavere omkostningsprocent.
Forslaget skal også ses på baggrund af, at en
række investeringsforvaltningsselskaber administrerer
investeringsforeninger og specialforeninger, som har afdelinger,
der retter henvendelse til forskellige typer investorer,
grundlæggende har den samme investeringspolitik, og hvis
porteføljer således indeholder de samme
værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller foreningsandele
m.v.
En lovgivning, der tillader forskellige andelsklasser, vil
medføre en række fordele. Såfremt et
investeringsforvaltningsselskab kan reducere antallet af
afdelinger, letter det selskabets administrative byrder, idet det
skal udarbejde færre afdelingsregnskaber, foretage
færre handler og foretage færre registreringer.
Endvidere vil en forøgelse af en afdelings formue
gøre afdelingen mere rentabel. Det forventes, at såvel
administrations- som handelsomkostningerne bliver mindre for
afdelingerne på grund af stordriftsfordele. Det forventes
også, at detailinvestorerne får andel i
stordriftsfordelene, idet investeringsforeninger, specialforeninger
og hedgeforeninger har til formål at henvende sig til
offentligheden og dermed til detailinvestorer. Opdeling i
andelsklasser skal derfor også være til gavn for
dem.
Videre vil en afdelings opdeling i andelsklasser henvendt til
henholdsvis detailinvestorer og professionelle investorer
medføre en mere gennemsigtig omkostningsstruktur, da
omkostningen pr. andel i andelsklassen henvendt til professionelle
investorer vil være mindre end omkostningen pr. andel i
andelsklassen til detailinvestorer. I dag, hvor andelsklasser ikke
er tilladt, betaler alle investorer i en afdeling som udgangspunkt
de samme omkostninger.
Forslaget giver mulighed for, at forskellige typer investorer
f.eks. detailinvestorer, engrosinvestorer og professionelle
investorer, der ønsker at investere i den samme type
finansielle instrumenter (aktier, pengemarkedsinstrumenter,
foreningsandele, afledte finansielle instrumenter m.v.) investerer
i den samme afdeling, men i forskellige andelsklasser. I dag er det
sådan, at disse investorer investerer i forskellige
foreninger (detailforeninger, engrosforeninger samt godkendte
fåmandsforeninger eller professionelle foreninger) eller i
forskellige afdelinger i sådanne foreninger.
Det er fortsat foreningen, der er den juridiske enhed og
afdelingerne de økonomiske enheder. Indførelse af
andelsklasser skaber hverken nye juridiske eller økonomiske
enheder. Foreningen skal således blive ved med at udarbejde
regnskaber for de enkelte afdelinger. Oplysninger om en
andelsklasses resultat og medlemsformue skal fremgå af
regnskabet for afdelingen.
Indførelsen af andelsklasser stiller høje krav
til en forenings eller dens investeringsforvaltningsselskabs
administrative systemer og regnskabsmæssige praksis samt
håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. Der er
allerede i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v. og lov om finansiel
virksomhed krav til foreningers henholdsvis
investeringsforvaltningsselskabers administrative og
regnskabsmæssige praksis samt procedurer for håndtering
og forebyggelse af interessekonflikter. På samme måde
er der krav om, at en forenings depotselskab skal påse, at en
forenings udstedelse og indløsning af andele foretages i
overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsforeninger m.v.
og vedtægterne. Disse krav gælder også hvis en
forening etablerer andelsklasser.
En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen eller en del af
afdelingens aktiver. Det er afdelingen, der er den
økonomiske enhed. Det indebærer bl.a., at det er
afdelingen, der ejer samtlige aktiver, uanset om de indgår i
afdelingens fælles portefølje eller er såkaldte
klassespecifikke aktiver. Andelsklasserne ejer således ikke
aktiver selv, men den enkelte andelsklasses medlemmer har ret til
en del af afkastet af den fælles portefølje samt
afkastet af de klassespecifikke aktiver. Andelsklassen bærer
samtidig de eventuelle tab, der kan være forbundet med dens
særlige karakteristika, f.eks. investering i afledte
finansielle instrumenter. Hvis tabene overstiger formuen i en
andelsklasse, hæfter alle afdelingens medlemmer for
andelsklassens forpligtelser, uanset om de er medlemmer af
andelsklassen eller ej. Det er en konsekvens af, at det fortsat er
afdelingen, som er den økonomiske enhed.
Afdelingen skal som den økonomiske enhed aflægge
regnskab. Foreningen skal derfor ikke udarbejde et særligt
regnskab for hver enkelt andelsklasse. De fornødne
oplysninger til investorerne i de enkelte andelsklasser skal
fremgå af afdelingens regnskab. Da afdelingen er den
økonomiske enhed, vil kreditorer have adgang til at
søge sig fyldestgjort i hele afdelingens formue og
således også i de klassespecifikke aktiver.
Forslaget medfører muligheder for væsentlige
stordriftsfordele, fordi afdelingen kun skal aflægge et
regnskab, afdelingens værdipapirhandler bliver større,
hvilket medfører færre registreringer, end hvis der
var flere afdelinger, og foreningen eller dens
investeringsforvaltningsselskab skal overvåge færre
afdelinger. Det forventes, at disse stordriftsfordele bliver til
gavn for alle investorerne. Investeringsforeninger og
specialforeninger modtager grundlæggende midler fra
offentligheden, og er dermed et tilbud til detailinvestorer. Den
nye lovgivning skal derfor også være til gavn for dem.
Når der skal udarbejdes færre regnskaber og foretages
færre registreringer m.v., bliver der også tale om
byrdelettelser for foreningerne og deres
investeringsforvaltningsselskab.
De nævnte stordriftsfordele vil også være
til gavn for foreningerne og formidlere af andelene, når
disse skal markedsføres i udlandet, idet andelene i sig selv
bliver mere konkurrencedygtige. Hertil kommer fordelen ved, at
investeringsforeninger, der er omfattet af UCITS-direktivet i
medfør af dette kan markedsføre deres andele i
EU.
Det forventes, at de investorbeskyttelsesforanstaltninger, der
allerede er i den gældende lov i form af krav til
virksomhedens indretning og procedurer til håndtering og
forebyggelse af interessekonflikter er tilstrækkelige set i
sammenhæng med kravet om, at bestyrelsen skal udarbejde
principper for fordeling af omkostninger. Skulle det forekomme, at
en forening eller et investeringsforvaltningsselskab administrerer
de nye regler til skade for investorerne, kan den
pågældende straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder. Derudover har Finanstilsynet mulighed for
at inddrage investeringsforvaltningsselskabers tilladelse og
tilbagekalder foreningers godkendelse, hvis der er tale om grov
eller gentagen overtrædelse af lovs bestemmelser.
Indkomstskat
Afdelinger, der opdeler sig i andelsklasser, beskattes efter
reglerne for investeringsselskaber. Det er tilfældet, uanset
om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning
karakteriseres som udloddende foreninger, akkumulerende foreninger
eller kontoførende foreninger. Det skal ligeledes
gælde, uanset om der efter den almindelige
investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger,
specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller
professionelle foreninger. Beskatning efter reglerne for
investeringsselskaber betyder, at afdelingen er skattefri, mens
medlemmerne beskattes af årets udlodninger og årets
værdistigninger og værditab efter reglerne for
kapitalindkomst. De skattemæssige problemstillinger er
nærmere gennemgået i bemærkningerne til
§§ 5, 6 og 7.
2.5. Øvrige
ændringer
Lovforslaget indeholder herudover en række mindre
ændringer og præciseringer.
Det foreslås blandt andet at præcisere reglerne om
skadesbehandlingsrepræsentanter for forsikringsselskaber, der
har tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for
motordrevne landkøretøjer). Herved fjernes en
uklarhed, der har været, i de gældende regler.
Det foreslås dernæst at indføre mulighed
for - trods Finanstilsynets skærpede tavshedspligt - at
orientere personer eller virksomheder, som klager over
overtrædelser af regler om videregivelse af fortrolige
kundeoplysninger, om behandlingen af klagen.
Det foreslås desuden, at beløbene for de
afgifter, som virksomheder betaler årligt til Finanstilsynet
efter § 361 i lov om finansiel virksomhed, ensrettes,
således, at alle beløb angives i 2004-niveau.
Lovforslaget indeholder derudover bestemmelser, der
lovfæster foreningernes hidtidige praksis om, at investorerne
kun hæfter med et beløb svarende til deres andele. Der
vil herefter ikke kunne etableres foreninger, hvor investorerne kan
tabe mere end det beløb, de har investeret i foreningens
andele. Dette er den ordning, hvorved investorbeskyttelsen sikres
bedst, og derfor er det fundet hensigtsmæssigt at
fastsætte dette i lovgivningen.
Endvidere får Finanstilsynet hjemmel til at
fastsætte bestemmelser om vilkårene for, at
EU-investeringsinstitutter, der ønsker at markedsføre
sig i henhold til UCITS-direktivet, kan markedsføre sig i
Danmark.
På baggrund af erfaringer med registrering af
professionelle foreninger, foreslås det at præcisere
bestemmelserne for disse, ligesom der er enkelte andre
bestemmelser, der præciseres, og bestemmelser, der justeres
bl.a. for at ensarte og modernisere terminologien m.v.
Lovforslaget indeholder også forslag om delvist at
ophæve det eksisterende forbud i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v. mod ændringer af bidragssatser
og lignende i et konkursbo efter et realkreditinstitut. Det
foreslås således, at kurator får mulighed for at
hæve bidragssatsen, hvis det øvrige marked tilsvarende
hæver bidraget og der samtidig er et behov for yderligere
midler til administrationen af konkursboet.
Endelig indeholder forslaget to bestemmelser om ændring
af den gældende lovs § 115 om andre kollektive
investeringsordninger. Dels får disse mulighed for at
investere mere end 20 pct. af deres formue i likvide midler, dels
foreslås det at ophæve fondsmæglerselskabers
adgang til at administrere sådanne ordninger, da det ikke er
muligt efter EU-Parlamentets og Rådets Direktiv 2004/39/EF af
21. april 2004 for markeder for Finansielle Instrumenter (MiFID).
De fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttrædelse
administrerer § 115 ordninger, kan fortsætte
hermed, hvis de inden den 1. september 2009 anmelder den kollektive
investeringsordning til Finanstilsynet. Når den kollektive
investeringsordning ophører, kan fondsmæglerselskabet
ikke længere udføre denne aktivitet.
Lovforslaget gennemfører i øvrigt en række
mindre præciseringer, konsekvensændringer og
ændringer af redaktionel karakter i de finansielle
love.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
I forhold til de foreslåede regler om Finanstilsynets
deltagelse i tilsynssamarbejde mv. forventes der samlet set et
behov for ca. 7.250 timer til øget deltagelse i niveau
3-samarbejdet og 4.750 til øget tilsynssamarbejde. Det
svarer til 12.000 timer eller i alt 8 årsværk.
Udgifterne ved det forøgede tilsynssamarbejde med
filialer finansieres ved en forøget afgiftsopkrævning
for kreditinstitutfilialer og indførelse af en afgift for
filialer af forsikringsvirksomheder. De resterende udgifter
finansieres via en forøget afgiftsopkrævning for de
efter lov om finansiel virksomhed afgiftsbelagte virksomheder efter
den faste fordelingsnøgle i loven.
Lovforslaget vil desuden medføre, at Finanstilsynet
løbende skal føre tilsyn med foreningers
andelsklasser. Lovforslaget vil derfor medføre behov for
yderligere to årsværk i Finanstilsynet, som finansieres
inden for Finanstilsynets eksisterende ramme.
Der skønnes endvidere at være engangsomkostninger
ved tilretning af de administrative skattesystemer på omkring
600.000 kr. som ligeledes afholdes inden for den eksisterende
ramme.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget om muligheden for oprettelse af andelsklasser
vurderes at give mulighed for væsentlige stordriftsfordele
på investeringssiden og reduktion i de løbende
administrative byrder. Størrelsen heraf afhænger af i
hvilket omfang, foreningerne benytter den nye adgang til opdeling i
andelsklasser.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel.
Lovforslaget indeholder ikke barrierer for digital
forvaltning.
5. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen,
Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen,
Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks
Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S,
Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF,
Dansk IT-Sikkerhedsforum, Dansk Landbrug, Dansk Metal, Dansk
Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Andelskasser, Danske
Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer,
Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer,
Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans
og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters
Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af
Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber,
Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K.
Pengeinstitutter, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen
i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening,
Forsvarsministeriet, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på
Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer,
Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Hjemmestyre via
Rigsombudsmanden i Grønland, HTS Arbejdsgiverforeningen,
Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes
Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet,
IT-branchen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og
Energiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,
KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrugsrådet,
Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i
Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling,
OMX Den Nordiske Børs København A/S, Parcelhusejernes
Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, PBS (Payment
Business Services), PostDanmark, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers
Forening, Regnskabsrådet, Revifora, Revisorkommissionen,
Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt socialt
arbejde, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen,
SKAT, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets
Arbejdsgiverforening, Statens Byggeforskningsinstitut,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet,
Statsministeriet, Søfartsstyrelsen,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet,
Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet,
Velfærdsministeriet, Værdipapircentralen A/S, Western
Union, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Økonomistyrelsen.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang) |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vil medføre, at
Finanstilsynet løbende skal føre tilsyn med
foreningers andelsklasser. Lovforslaget vil derfor medføre
behov for yderligere to årsværk i Finanstilsynet, som
finansieres inden for Finanstilsynets eksisterende ramme. |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget vedrørende
Finanstilsynets deltagelse i tilsynssamarbejde m.v. medfører
et forventet behov for 8 årsværk. Der skønnes at være
engangsomkostninger ved tilretning af de administrative
skattesystemer på omkring 600.000 kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | [CKR] | Forslaget har været sendt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsReguleringen (CKR) med henblik på en vurdering af, om
forslaget skal forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at
forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør
derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel. |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget vurderes ikke at have
EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af
forslaget om ophævelse af § 362, stk. 4, samt
forslaget til et nyt § 363 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 46 og 47.
Samtidig foreslås formuleringen af bestemmelsen
forenklet. Der er ikke herved tiltænkt en
indholdsmæssig ændring.
Til nr. 2
Der er tale om en rettelse af henvisningerne, da der ved lov
nr. 108 af 7. februar 2007 ikke var taget højde for de
ændringer, der blev gennemført ved lov nr. 527 af 7.
juni 2006. Der er således ikke tiltænkt en
ændring af gældende ret.
Til nr. 3
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides,
således at alle leverandører og
underleverandører som nævnt i § 5,
stk. 1, nr. 24 og 25, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
omfattes af oplysningsforpligtelsen over for Finanstilsynet, jf.
§ 347, stk. 1, og af reglen om Finanstilsynets
adgang til disse virksomheder uden retskendelse, jf.
§ 347, stk. 5.
Til nr. 4
Der foreslås indsat definitioner af fire begreber til
brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser om
outsourcing.
(Nr. 22-24)
Definitionen af outsourcing er formuleret med udgangspunkt i
Committee of European Banking Supervisors (CEBS) International
Guidelines on Outsourcing fra 2006. Med de foreslåede regler
er CEBS' standarder dog fraveget på et enkelt punkt. Ved
outsourcing forstås ifølge forslaget således
alene en finansiel virksomheds henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
Der skal være tale om en henlæggelse af et
aktivitetsområde, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og
der vil således ikke være tale om outsourcing, hvis
aftalen kun vedrører en enkeltstående ydelse, som ikke
er tænkt til at indgå i et løbende samarbejde.
Aftalen skal på tidspunktet for dens indgåelse, af
parterne forudsættes at strække sig over en periode af
en vis varighed.
Det er kun outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn,
der er omfattet af lovforslaget. Ved udtrykket væsentlige
forstås en beslutning om outsourcing, der går ud over,
hvad direktionen normalt kan beslutte, når der tages hensyn
til virksomhedens art og størrelse samt til sædvane
inden for de enkelte brancher. Der skal således være
tale om et aktivitetsområde, der for virksomheden normalt kun
kan outsources med bestyrelsens accept. Bestyrelsen i en finansiel
virksomhed skal i henhold til § 70 i lov om finansiel
virksomhed udfærdige skriftlige retningslinjer for den
finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder,
hvor arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og direktionen
fastlægges. Finanstilsynets praksis efter denne bestemmelse
vil gælde i forhold til, hvad der anses for at være en
bestyrelsesbeslutning. Det er ikke afgørende, om bestyrelsen
rent faktisk har godkendt den konkrete outsourcing, hvis f.eks.
bestyrelsens beslutning ikke har kunnet afventes uden
væsentlig ulempe for virksomheden eller hvis direktionen ved
en fejl ikke har overholdt kompetencefordelingen mellem bestyrelsen
og direktionen.
Outsourcing af visse aktiviteter kan således
gennemføres uden iagttagelse af reglerne om outsourcing. Som
udgangspunkt vil en beslutning om, at overlade juridisk
rådgivning, uddannelse af medarbejdere, fakturering og
lignende til en leverandør ikke kræve iagttagelse af
reglerne om outsourcing, idet disse aktiviteter ikke er
afgørende eller væsentlige for virksomhedens
kerneaktiviteter og derfor heller ikke underlagt Finanstilsynets
tilsyn. Det samme gælder for fx funktioner som drift af
kantine og drift og vedligeholdelse af lokaler og bygninger
m.v.
En outsourcingvirksomhed defineres som en virksomhed omfattet
af § 5, stk. nr. 1. Det indebærer, at filialer
som nævnt i § 1, stk. 3 er omfattet af
definitionen.
(Nr. 25)
Da der med de foreslåede regler stilles skærpede
krav til outsourcing, er det nødvendigt at sikre, at disse
krav også opfyldes, selv om en eller flere outsourcede
opgaver bliver videreoutsourcet til en underleverandør eller
dennes underleverandør osv.
Til nr. 5
Bestemmelsen foreslås udvidet, således at der
også henvises til § 126. Dette er en konsekvens af,
at § 126 også indeholder det nye solvensbegreb,
betegnet solvensbehov, der blev indsat ved lov nr. 576 af 6. juni
2007.
Til nr. 6
Der er tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 7
Der foreslås indsat et nyt stk. 6 i § 11. Den
foreslåede bestemmelse præciserer, at en virksomhed,
der har tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for
motordrevne landkøretøjer), bortset fra
fragtførerens ansvar, til enhver tid skal have en
skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige
lande i Den Europæiske Union og i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.
Af artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
ansvarsforsikring for motorkøretøjer (Fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv) fremgår, at
kravet om at have skadesbehandlingsrepræsentanter
gælder, både på det tidspunkt, hvor virksomheden
søger om tilladelse samt herefter. I den gældende
formulering af loven stilles kravet om at have
skadesbehandlingsrepræsentanter formelt set kun på det
tidspunkt, hvor virksomheden søger om tilladelse til at
udøve forsikringsvirksomhed. Dette præciseres med
lovforslaget.
Til nr. 8
Ændringen af bestemmelsen er en konsekvensrettelse som
følge af en tidligere ændring af lov om
værdipapirhandel m.v. Kompetencen i medfør af
§ 2, stk. 1, nr. 12, i lov om værdipapirhandel
m.v. overgik fra Fondsrådet til Finanstilsynet pr. 1. januar
2005. Samtidig blev bestemmelsen flyttet til § 2,
stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig
ændring af bestemmelsen.
Til nr. 9
Den foreslåede affattelse af § 18, stk. 2,
præciserer, at en ansøgning om tilladelse til
forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne
landkøretøjer) skal være ledsaget af
oplysninger om, hvem selskabet vil udpege som
skadesbehandlingsrepræsentant i såvel hvert af de
øvrige lande i Den Europæiske Union som i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.
Der foreslås desuden indført en hjemmel for
Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om
skadesbehandlingsrepræsentanter og deres beføjelser. I
den gældende bekendtgørelse om tilladelse til
skadesforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber er der
fastsat regler om skadesbehandlingsrepræsentanter og deres
beføjelser. For at undgå usikkerhed om den
eksisterende hjemmel i § 18, stk. 3, 2. pkt., er
tilstrækkelig til at fastsætte regler om
skadesbehandlingsrepræsentanter og deres beføjelser,
foreslås en udtrykkelige hjemmel hertil indført i 18,
stk. 2.
Til nr. 10
Med bestemmelsen bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere angivne
regler om outsourcing i en bekendtgørelse. I
bekendtgørelsen vil økonomi- og erhvervsministeren
fastsætte nærmere regler om outsourcingvirksomhedens
ansvar, kontrol, underretning, outsourcingvirksomhedens krav til
videreoutsourcing, interne retningslinjer, samt hvilke krav
outsourcingvirksomheden kan kræve at leverandøren til
enhver tid skal opfylde over for outsourcingvirksomheden.
I medfør af nr. 1 vil der i bekendtgørelsen
blive fastsat krav om, at outsourcingvirksomheden har ansvaret for
udførelsen af de opgaver, som outsources. Bestyrelsens
ansvar for opgavernes løsning kan således ikke
outsources. Det følger allerede af de nuværende
§ 71-vejledninger om outsourcing inden for forskellige
områder, at outsourcingvirksomhedens bestyrelse, også
efter beslutningen om at outsource væsentlige aktiviteter,
har ansvaret for, at disse aktiviteter udføres
korrekt.
Det er vigtigt, at outsourcingvirksomheden ved outsourcing af
væsentlige aktiviteter kan kontrollere egne risici og
samtidig sikre, at de outsourcede aktiviteter lever op til lovens
krav. Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om,
at outsourcingvirksomheden løbende skal føre kontrol
med leverandøren og underleverandøren m.v., ligesom
der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at
outsourcingvirksomheden skal overvåge om de aktiviteter, som
leverandøren udfører, lever op til gældende
regler på området.
Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler,
hvorefter outsourcingvirksomheden skal stille krav til
leverandørens anvendelse af underleverandører. Med de
foreslåede regler stilles der krav til
outsourcingvirksomheden i forbindelse med outsourcing til en
leverandør. Det er nødvendigt at sikre, at disse krav
også stilles, selv om en eller flere outsourcede opgaver
bliver videreoutsourcet til en underleverandør. Ved
underleverandør forstås tillige dennes eventuelle
underleverandør, og fjernere led i en kæde af
underleverandører.
Efter nr. 2 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat
krav om, at outsourcingvirksomheden skal underrette Finanstilsynet
om indgåede eller genforhandlede outsourcingkontrakter senest
8 hverdage efter at kontrakterne indgås eller bliver
genforhandlet. Finanstilsynet skal ikke godkende aftalerne, men
Finanstilsynet skal være underrettet, således at
Finanstilsynet har mulighed for at tage højde herfor i
forbindelse med gennemførelse og planlægning af
tilsynsaktiviteterne. Bekendtgørelsen vil indeholde
nærmere regler om formkrav og indholdsmæssige krav til
underretningen.
Efter nr. 3 vil økonomi- og erhvervsministeren i
bekendtgørelsen fastsætte krav til
outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for såvel
outsourcingen som varetagelsen af kontrollen med de outsourcede
aktiviteter. Retningslinjerne skal være med til at sikre, at
outsourcede aktivitetsområder varetages på betryggende
vis. I retningslinjerne skal outsourcingvirksomheden bl.a.
fastsætte regler for rapportering til bestyrelsen med henblik
på, at bestyrelsen løbende har indsigt i, om
aktiviteterne udføres tilfredsstillende.
Efter nr. 4 vil der bekendtgørelsen blive fastsat en
række krav, som outsourcingvirksomheden som minimum skal
sikre, at leverandøren opfylder, og som derfor skal
indgå som aftalevilkår i outsourcingkontrakten.
Outsourcingvirksomheden skal bl.a. sikre, at leverandøren
har den nødvendige kapacitet og de eventuelle tilladelser,
der er foreskrevet for at kunne varetage de outsourcede opgaver
på en tilfredsstillende måde. Desuden skal kravene give
outsourcingvirksomheden mulighed for at sikre, at
leverandøren lever op til reglerne på det
pågældende område, og at aftalen om outsourcing
ikke forringer den ydelse, der outsources. Endvidere skal
outsourcingvirksomheden sikre, at leverandøren underretter
outsourcingvirksomheden om enhver udvikling, som i væsentlig
grad kan påvirke leverandørens evne til at
udføre de outsourcede opgaver samt, at leverandøren
beskytter fortrolige oplysninger. Ydermere vil der blive fastsat
krav i bekendtgørelsen til, at outsourcingvirksomheden skal
sikre, at Finanstilsynet som led i tilsynsaktiviteten skal kunne
få adgang til oplysninger, som befinder sig hos en udenlandsk
leverandør samt at outsourcingvirksomheden skal sikre, at
leverandøren uanset ophørsgrund medvirker til, at en
outsourcet aktivitet kan overgå til anden leverandør
eller tilbageføres til outsourcingvirksomheden. Ved
leverandør forstås tillige dennes
underleverandør, underleverandørens
underleverandør osv.
Outsourcingvirksomheden skal til enhver tid kunne sikre, at
leverandøren og outsourcingkontrakten lever op til
kravene.
Herudover vil bekendtgørelsen indeholde en bestemmelse
om, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på nye
outsourcingkontrakter samt allerede indgåede kontrakter,
når de skal genforhandles, dvs. det tidspunkt, hvor parterne
skal foretage sig noget aktivt med henblik på at aftalen kan
fortsætte.
Det foreslås i stk. 2,
at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
outsourcingvirksomheden skal bringe en aktivitet om outsourcing til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist. Dette kan komme på tale både i tilfælde,
hvor outsourcingkontrakten ikke lever op til kravene i
bekendtgørelsen, og hvor det konstateres, at kontraktens
parter ikke efterlever kravene i bekendtgørelsen om
outsourcing. Inden Finanstilsynet træffer en sådan
afgørelse, skal Finanstilsynet give outsourcingvirksomheden
mulighed for at få forholdene bragt på plads, medmindre
outsourcingvirksomheden gentagne gange har overtrådt kravene,
eller hvis Finanstilsynet skønner, at en udsættelse af
afgørelsen er formålsløs. Ved
fastsættelsen af fristen skal der tages hensyn til de
alvorlige følgevirkninger, der kan være ved, at
outsourcingvirksomheden i utide skal bringe outsourcingaktiviteten
til ophør, og efter omstændighederne kan der tages
hensyn til den tid, det tager virksomheden at kontrahere til anden
side. Afgørende er, at aktiviteten bliver bragt til
ophør, og det er således overladt til
outsourcingvirksomheden selv at afgøre, om den i samme
forbindelse vil opsige eller ophæve kontrakten med
leverandøren.
Det følger af § 345, stk. 2, i lov om
finansiel virksomhed, at Det finansielle Virksomhedsråd
træffer afgørelse, når der er tale om en
principiel afgørelse eller en afgørelse, der har
videregående betydelige følger for den finansielle
virksomhed.
Til nr. 11
Det præciseres hermed, at bestyrelsen i andelskasser
vælges af generalforsamlingen, med mindre denne
beføjelse er henlagt til repræsentantskabet.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
§ 42 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v. blev ændret
ved lov nr. 397 af 30. april 2007 om ændring af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v. og forskellige andre love. Hermed bliver
tidsfristen for anmeldelse af aftaler om delegation af opgaver til
Finanstilsynet ens for investeringsforeninger, uanset om disse har
overladt den daglige ledelse til et investeringsforvaltningsselskab
eller ej.
Til nr. 13
Fejloverførsler kan forekomme i en række
forskellige situationer. For eksempel kan en afsender af penge
overføre pengene til en forkert modtager. Denne type
fejloverførsel kan ske i forbindelse med en
netbankoverførsel, ved at den, der overfører penge,
taster et forkert kontonummer, eller når en person anmoder
sit pengeinstitut om at foretage en pengeoverførsel men
oplyser et forkert kontonummer. Fejloverførsler kan
endvidere forekomme, når en modtager af en
betalingsmiddeltransaktion taster et lavere beløb end aftalt
med indehaveren af et betalingsmiddel, eller når en
betalingsanmodning afvises, fordi der ikke er dækning
på betalerens konto.
Det foreslås at lempe reglerne om videregivelse af
oplysninger om en kundes navn og adresse i forbindelse med
fejloverførsler af penge. Hensynet til, at den person, som
taber penge ved en fejloverførsel, får mulighed for at
få oplyst identiteten på den person, der muligvis er
blevet beriget, vejer tungere end hensynet til at hemmeligholde
identiteten på den muligvis berigede person. Hertil kommer,
at en lempelse af videregivelsesreglerne vil kunne bidrage til at
sikre tilliden til moderne betalingsmidler, herunder netbank, fordi
den person, der taber penge i forbindelse med en
fejloverførsel får mulighed for at søge sit tab
dækket, når den pågældende kan få
oplyst identiteten på den muligvis berigede person.
§ 117 i lov om finansiel virksomhed har hidtil som
udgangspunkt været til hinder for at et pengeinstitut
videregiver navn og adresse på den, som er blevet beriget ved
en fejloverførsel. Efter Finanstilsynets praksis har
pengeinstitutter ikke kunnet videregive oplysninger om identiteten
på den kontoindehaver, som på grund af en
fejloverførsel er blevet beriget. Ved overførsler til
en forkert konto har Finanstilsynet udtalt, at videregivelse af en
kontohavers identitet kan ske, hvis pengeinstituttet har
forsøgt at gennemføre en frivillig
tilbageførsel samt klart og tydeligt har anmodet kontohaver
om samtykke til at videregive oplysninger vedrørende dennes
identitet. Det er endvidere en forudsætning efter
Finanstilsynets praksis, at beløbet er modtaget uberettiget
og i ond tro.
Det har i praksis været et problem at administrere de
gældende regler, fordi der har været tale om subjektive
kriterier som for eksempel ond tro, ligesom det har været
forbundet med store praktiske vanskeligheder at få et
samtykke fra den der ved en fejl er blevet beriget. I nogle
situationer har reglerne derfor forhindret forbrugere, der har
foretaget en fejloverførsel i at forfølge deres krav.
For at gøre reglerne nemmere at administrere i praksis
foreslås det, at et pengeinstitut uden samtykke skal kunne
videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til den, der
har overført penge til den pågældende kunde.
Herved får den pågældende mulighed for at
forfølge det berettigede krav mod kunden, som følger
af fejloverførslen af penge til den pågældende
kundes konto. Ændringen af videregivelsesreglerne vil
endvidere sikre forbrugernes tillid til elektroniske
pengeoverførsler, fordi det bliver lettere at rette
fejloverførsler.
Hensynet til, at den person, som taber penge ved en
fejloverførsel, får mulighed for at få oplyst
identiteten på den person, der muligvis er blevet beriget,
vejer tungere end hensynet til at hemmeligholde identiteten
på den muligvis berigede person.
Ifølge det foreslåede § 117 a,
stk. 1, 1. pkt., kan et pengeinstitut videregive oplysninger
om en kundes navn og adresse til den, som har overført penge
til den pågældende kunde. For at et pengeinstitut efter
denne bestemmelse kan videregive navn og adresse på en kunde,
er det en betingelse, at den, som har overført penge, kan
dokumentere, at den pågældende har overført
penge til kunden. Det er derimod ikke et krav, at der foreligger
dokumentation for, at der foreligger en fejloverførsel.
Begrebet »overført penge« dækker over
enhver form for overførsel af penge, som medfører, at
penge fra en person overføres til en anden person gennem et
pengeinstitut. Bestemmelsen omfatter således enhver form for
overførsler fra en konto til en anden konto for eksempel via
netbank eller ved overførsler, hvor en kunde henvender sig i
sin bank og anmoder om at der foretages en overførsel. Der
foreligger også en overførsel af penge, når en
check indløses, uanset om beløbet udbetales kontant
eller indsættes på en bankkonto.
I forhold til situationen, hvor en person ved en
betalingstransaktion ender med at betale et lavere beløb end
aftalt med betalingsmodtageren, for eksempel som følge af en
fejlindtastning på en dankortterminal, har § 117 i
lov om finansiel virksomhed ligeledes hidtil været til hinder
for at videregive navn og adresse på den berigede person. Det
samme har været tilfældet, hvor en betalingsanmodning
er blevet afvist, fordi der ikke er dækning på
betalerens konto. Efter Finanstilsynets praksis har
pengeinstitutter ikke kunnet videregive oplysninger om identiteten
på kortindehaveren, fordi et mellemværende mellem en
køber og en forretning og den manglende betaling ikke har
haft en sammenhæng med kundens øvrige forhold til
pengeinstituttet.
Der er efter det foreslåede § 117 a,
stk. 1, 2. pkt., endvidere mulighed for, at et pengeinstitut
kan videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til en
betalingsmodtager, når kunden har anvendt et betalingsmiddel
til at betale for varer og tjenesteydelser hos en
betalingsmodtager. Bestemmelsen gør det også muligt
for et pengeinstitut at videregive oplysninger om kundens
identitet, når betalingsmiddeltransaktionen afvises, fordi
der ikke er dækning på kundens konto.
Hensynet til, at den forretningsdrivende får mulighed
for at søge sit tab dækket, findes at burde veje
tungere end hensynet til den kunde, som fejlagtigt er blevet
beriget. Det skyldes dels, at der herved vil kunne bidrages til at
sikre tilliden til moderne betalingsmidler, dels at det ikke har
været hensigten med reglerne om videregivelse, at disse skal
give beskyttelse til en person, som uretsmæssigt bliver
beriget som følge af for eksempel en fejlagtig indtastning
på en dankortterminal.
Lovforslaget gør det muligt at videregive oplysninger
om en kontohaver til en betalingsmodtager, når kunden har
anvendt et betalingsmiddel til at købe varer og
tjenesteydelser hos den pågældende.
For at der kan videregives oplysninger ved
fejloverførsler og ved fejlagtige transaktioner med
betalingsmidler skal pengeinstitutterne først give den
berigede person mulighed for at føre pengene tilbage ved at
varsle videregivelsen, før det kan komme på tale at
videregive vedkommendes identitet. Herved får den, der
uretmæssigt er blevet beriget mulighed for selv indenfor en
rimelig frist, at reagere og eventuelt acceptere at pengene
føres tilbage. 14 dage bør som udgangspunkt anses for
at være en rimelig frist. Dermed undgår vedkommende, at
der videregives oplysninger om den pågældendes
identitet.
Ifølge lovforslaget gælder det dog, at hvis en
person har opnået navne- og adressebeskyttelse efter
§ 28 i lov om Det centrale Personregister, så vil
pengeinstituttet ikke være berettiget til at videregive
oplysninger om den pågældende kunde. Hermed sikres det,
jf. § 117, stk. 3, at der ikke ved en
fejloverførsel kan opnås adgang til en persons navn og
adresse, som man ikke vil kunne opnå ved henvendelse til
Folkeregisteret, jf. § 42 i lov om Det Centrale
Personregister. En person kan således ikke i chikanøst
øjemed overføre penge til en anden persons konto med
henblik på at opnå udlevering af oplysninger om den
pågældendes adresse, som den pågældende
ikke ville kunne få gennem en henvendelse til
Folkeregisteret, jf. § 42 i lov om Det Centrale
Personregister.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at
pengeinstituttet er forpligtiget til at rette henvendelse til Det
Centrale Personregister, inden det udleverer oplysninger om en
kunde, med henblik på at konstatere om den
pågældende er omfattet af navne- og adressebeskyttelse.
Det er ikke tilstrækkeligt, at pengeinstituttet i sin
varslingsskrivelse efter det forslåede stk. 2 anmoder
kunden om at oplyse, om den pågældende har opnået
navne- og adressebeskyttelse.
Lovforslaget er en undtagelse til hovedreglen i
§ 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter finansielle virksomheder ikke uberettiget kan videregive
eller udnytte fortrolige oplysninger om sine kunder.
Lovforslaget til § 117 a har til formål at
gøre det lettere at rette fejloverførsler af penge
ved at give pengeinstitutter mulighed for at videregive oplysninger
om identiteten på en kunde, hvis det er nødvendigt,
fordi den, der er overført penge til, eller fordi kunden,
der har anvendt et betalingsmiddel, er blevet beriget i forbindelse
med en fejloverførsel. Forslaget hviler på en
forudsætning om, at videregivelse kun kan finde sted, hvis
den er nødvendig for, at den til hvem oplysningerne
videregives kan forfølge en berettiget interesse. Hvis
pengeinstituttet har viden om, at den, der skal modtage
oplysningerne, vil anvende dem til et andet formål end til at
korrigere fejloverførsler, for eksempel chikane, vil det
ikke være berettiget at udlevere oplysninger efter
bestemmelsen.
De foreslåede regler tager stilling til, hvorvidt et
pengeinstitut kan videregive oplysninger om den, som er blevet
beriget. Reglerne tager derimod ikke stilling til, hvorvidt den,
som hævder at have overført penge til en forkert
konto, eller den, der har fået overført for lidt ved
en dankorttransaktion, har et berettiget krav. Det følger af
de almindelige regler om bevisbyrde, at det er den, der ved en fejl
har overført pengene, eller forretningen, som har modtaget
for få penge, der har bevisbyrden for, at kravet er
berettiget. Det vil således ikke være den kunde, som
kravet rettes mod måske længe efter købet, der
skal kunne dokumentere, at vedkommende har betalt den korrekte pris
i forretningen eller har fået et forkert beløb
udbetalt.
Pengeinstituttet bliver ikke med forslaget forpligtet til at
videregive oplysninger om sine kunder i de tilfælde, der er
omfattet af forslaget, men hvis instituttet vælger at
videregive oplysninger om en kundes identitet, skal det
først foretage den tidligere omtalte varsling af kunden.
Varslingen har til formål at give kunden mulighed for
frivilligt at tilbageføre det beløb, som hævdes
at være fejlagtigt overført for at undgå, at
pengeinstituttet videregiver oplysninger om kundens identitet.
Pengeinstituttet skal derfor i sin varselshenvendelse oplyse om
baggrunden for, at instituttet overvejer at videregive kundens
identitet samt hvem, der vil modtage oplysning om kundens
identitet. Videregivelse af navnet på den, der vil modtage
oplysning om kundens identitet, er i sig selv en berettiget
videregivelse jf. § 117, stk. 1.
Varselsskrivelsen bør give kunden en rimelig frist til
at reagere og eventuelt tilbageføre det omtvistede
beløb. 14 dage bør som udgangspunkt anses for at
være en rimelig frist.
Den videregivelse af personhenførbare oplysninger, som
den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, vurderes
at kunne finde sted inden for rammerne af persondataloven og
persondatadirektivet. Ifølge persondatalovens
§ 6, stk. 1, nr. 7, kan der ske behandling af
oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at den
dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne
videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og
hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.
Videregivelse af navn og adresse i forbindelse med
fejloverførsler er nødvendig for, at den person, der
har lidt et tab i forbindelse med en fejloverførsel,
kan forfølge sit krav over for den person, som måske
er blevet beriget. Hensynet til at kunne oplyse identiteten
på finansielle virksomheders kunder findes i dette
tilfælde at være en berettiget interesse, som
overstiger hensynet til at hemmeligholde navnet på den kunde,
som muligvis er blevet beriget. Det bemærkes i den
forbindelse, at udlevering af navn og adresse altid skal ske ved en
forudgående varsling af kontohaver, som hermed får
mulighed for frivilligt at tilbageføre det beløb, som
den pågældende er blevet beriget med. Der er endvidere
ikke mulighed for videregivelse af navn- og adresse, hvis den
pågældende har opnået navne- og
adressebeskyttelse.
Til nr. 14
Det foreslås, at oplysninger til brug for
rådgivning om personforsikringer samt livsforsikrings- og
pensionsordninger af forsikringsselskaber og pensionskasser kan
videregives til forsikringsselskaber, som forsikringsselskabet
eller pensionskassen er koncernforbundet med, det administrerende
selskab i et forsikringsadministrationsselskab og til et
aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt
ud og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 26 b,
stk. 3, og § 23, stk. 4. Dog kan
helbredsmæssige oplysninger og andre følsomme
oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven
alene videregives, såfremt den, der videregives oplysninger
om, har givet sit samtykke hertil.
Lovforslaget er en undtagelse til hovedreglen i
§ 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter finansielle virksomheder ikke uberettiget kan videregive
eller udnytte fortrolige oplysninger om deres kunder.
Lovforslaget skal ses i lyset af, at en række
pensionskasser og forsikringsselskaber for at minimere
omkostningerne til gavn for kunderne har valgt at lade det
administrerende selskab i et forsikringsadministrationsselskab
varetage administrationen af pensionskassen henholdsvis
forsikringsselskabet. Til brug for administrative opgaver kan
pensionskassen videregive oplysninger til det administrerende
selskab i et forsikrings-administrationsselskab jf.
§ 118, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Derimod er der i dag ikke mulighed for, at det administrerende
selskab anvender disse oplysninger til brug for rådgivning af
pensionskassens kunder.
Dette forslag vil gøre det muligt at videregive
oplysninger om kundeforhold til brug for rådgivningen af
kunderne, således at pensionskassernes
rådgivningsforpligtelse helt kan overlades til et
administrationsfællesskab.
Lovforslaget afspejler endvidere det forhold, at en
forsikrings- eller pensionsordning ofte er spredt ud på flere
selvstændige selskaber. En arbejdsmarkedspensionsordning kan
for eksempel både indeholde alders-pension i et
livsforsikringsselskab og en forsikring mod kritisk sygdom i et
skadesforsikringsselskab. I dag kan videregivelse af fortrolige
kundeoplysninger til brug for rådgivning mellem sådanne
selskaber kun ske med kundens samtykke.
Lovforslaget vil gøre det muligt, at
forsikringsselskaber, som er koncernforbundne, og det
administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsfællesskab kan udveksle oplysninger
om kunderne, når det sker til brug for selskabets
rådgivning af kunden om dennes livsforsikrings- og
pensionsordninger samt de personforsikringer, der indgår i
disse ordninger. En helhedsorienteret rådgivning er relevant
på forsikrings- og pensionsområdet, fordi mange kunder
på grund af ordningernes kompleksitet har svært ved at
varetage egne interesser, og fordi mange kunder sjældent er i
kontakt med deres forsikringsselskab.
Hvis en kunde selv henvender sig til et forsikringsselskab
eller et administrerende selskab i et
forsikrings-administrationsfællesskab og anmoder om
rådgivning, kan selskabet altid spørge kunden om de
ting, som selskabet har brug for at vide for at kunne rådgive
kunden. Hvis kunden ikke selv er i stand til at give de
nødvendige oplysninger, kan forsikringsselskabet eller et
administrationsfællesskab efter de gældende regler
først indhente oplysninger om kunden i de andre selskaber,
når kunden har givet et skriftligt samtykke. Hvis kunden
ønsker at indgå en ny forsikringsaftale, kan kunden
efter den gældende bestemmelse i § 123,
stk. 2, give mundtligt samtykke til videregivelse af
oplysninger til brug for indgåelsen af aftalen.
For så vidt angår rådgivning på
kundens initiativ, muliggør forslaget, at der kan udveksles
oplysninger mellem for eksempel flere selskaber i en
forsikringskoncern, uden at selskabet først skal indhente et
skriftligt samtykke fra kunden, hvis kunden ikke selv kan give de
nødvendige oplysninger til brug for rådgivning.
Der kan være tilfælde, hvor det er relevant for
kunden at ændre i sin pensionsordning. Hvis kunden ikke selv
er opmærksom på et sådant behov, har kunden en
væsentlig interesse i, at selskabet på eget initiativ
kan rådgive kunden herom. Som eksempel kan nævnes, at
det indbetalte pensionsbidrag falder, på grund af at den
pågældende går ned i tid. Kunden vil ikke
på tidspunktet for ændringen have overblik over, hvad
bidragsændringen får af betydning for eksempel for
behovet for indbetalinger til en supplerende pensionsordning.
For at kunne rådgive kunden i disse situationer kan der
være behov for, at der kan videregives oplysninger mellem de
selskaber, hvor kundens ordninger er tegnet. Udvekslingen af
oplysningerne vil gøre det muligt for forsikringsselskaber
ved rådgivningen af kunden at tage højde for kundens
samlede aftaler, selvom disse aftaler er indgået i et andet
selskab.
Lovforslaget omfatter kun videregivelse til brug for
rådgivning om personforsikringer samt livsforsikrings- og
pensionsordninger. Ved begrebet personforsikring forstås
blandt andet ulykkesforsikringer og syge- og sundhedsforsikringer,
dog kun hvis disse personforsikringer indgår i
pensionsordningen. Forslaget omfatter endvidere både
individuelt privat-tegnede personforsikringer og livsforsikrings-
og pensionsordninger, overenskomstbaserede pensionsordninger samt
firmaaftalte ordninger. Forslaget er ikke begrænset til
videregivelse af oplysninger om personforsikringer og
livsforsikrings- og pensionsordninger, der udspringer af den samme
pensionsordning. Disse ordninger kan både oprettes i
forsikringsselskaber, pensionskasser eller i pengeinstitutter.
Såfremt der til den oprettede ordning i forsikringsselskabet
er knyttet en kapital- eller rateopsparing i en bank i koncernen,
kan der med lovforslaget ikke videregives oplysninger herom fra
banken til forsikringsselskabet/administrationsselskabet.
Bestemmelsen giver kun mulighed for at udveksle
kundeoplysninger mellem de selskaber, der er opregnet i
bestemmelsen. Der er derfor ikke mulighed for at videregive
oplysninger til eller fra pengeinstitutter, real-kreditinstitutter,
fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber,
investeringsrådgivere eller firma-pensionskasser, samt
forsikringsselskaber, som forsikringsselskabet eller pensionskassen
ikke er koncernforbundet med. Forsikringsselskaber skal
forstås i overensstemmelse med definitionerne heraf i lov om
finansiel virksomhed. Det administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsfællesskab skal forstås i
overensstemmelse med det tilsvarende begreb i lovens
§ 118, stk. 2.
Ved et forsikringsadministrationsfællesskab
forstås et organiseret samarbejde mellem to eller flere
forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, om såvel
administrative funktioner som investeringsmæssige
dispositioner. Administrationsfællesskaberne kan være
organiseret på følgende måder:
1) De
fællesadministrerede forsikringsselskaber, herunder
pensionskasser, administreres i et af selskaberne etableret
interessentselskab eller i et andet af selskaberne etableret og
fællesejet selskab, som ikke er et administrationsselskab
eller i et andet af selskaberne etableret og fællesejet
selskab, som ikke er en finansiel virksomhed
2) Et
forsikringsselskab administrerer de øvrige
forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, uden at det
administrerende forsikringsselskab er koncernforbundet med en
overvejende del af de øvrige
forsikringsselskaber/pensionskasser, eller
3) Et
fællesskab, hvor den overvejende del af de administrerende
selskaber er koncernforbundne.
Det følger allerede i dag af Finanstilsynets praksis
efter § 117, stk. 1, at en virksomhed er berettiget
til at videregive alle oplysninger til forsikringsmæglere til
brug for disses varetagelse af administrative opgaver.
Forsikringsselskaberne må ikke anvende de videregivne
oplysninger til andre formål end rådgivning om
personforsikring og livsforsikrings- og pensionsordninger.
Selskaberne har derfor ikke mulighed for at forsøge at
sælge andre forsikringer, som for eksempel bilforsikringer, i
tilknytning til rådgivningen. Det er et generelt princip for
reglerne om videregivelse, at de videregivne oplysninger kun
må bruges til det formål, hvortil oplysningerne er
videregivet. Oplysninger, der videregives til brug for
rådgivning, må derfor ikke anvendes til andre
formål. Tilsvarende må oplysninger videregivet til brug
for rådgivning ikke bruges til
markedsføringsformål.
I overensstemmelse med de sædvanlige betingelser for
videregivelse må oplysningerne imidlertid kun videregives,
hvis de er relevante for at kunne yde rådgivning. Et
forsikringsselskab må derfor ikke videregive oplysninger om
en kundes autoskader, da denne oplysning ikke er relevant til brug
for at rådgive kunden om pensionsforhold. Bestemmelsen
hjemler kun videregivelse af oplysninger til brug for
rådgivning. Rådgivning skal forstås i
overensstemmelse med § 7 i bekendtgørelse om god
skik for finansielle virksomheder. Af denne bestemmelse
følger det, at der ved rådgivning forstås
anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger om risici
forbundet med en disposition, og oplysninger om umiddelbare
konsekvenser af kundens valgmuligheder. Rådgivning skal
tilgodese kundens interesser og give kunden et godt grundlag for at
træffe sin beslutning. Rådgivningen skal derfor
være relevant, retvisende og fyldestgørende, ligesom
den finansielle virksomhed skal orientere kunden om de risici, der
er relevante for kunden.
Rådgivning omfatter således henvendelser og
kommunikation, hvor formålet ikke er afsætning af
bestemte produkter.
Der kan med den nye bestemmelse ligeledes videregives
oplysninger til forsikringsmæglere til brug for
rådgivning.
De oplysninger, der kan videregives, er alle oplysninger med
undtagelse af helbredsmæssige oplysninger og andre
oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven,
herunder oplysninger om race, seksuel overbevisning, religion m.m.
Der vil ikke med forslaget være mulighed for at videregive
oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven,
medmindre kundens samtykke foreligger. Det følger dog
allerede af persondatalovens regler, at selskaberne ikke må
registrere og behandle en lang række af de oplysninger, der
er omfattet af §§ 7 og 8 i persondataloven.
Den videregivelse af personhenførbare oplysninger, som
den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, vurderes
at kunne findes sted inden for rammerne af persondataloven og
persondatadirektivet. De omfattede selskaber har en legitim
interesse i at få mulighed for at få lettere adgang til
at kunne give kunderne en helhedsorienteret rådgivning.
Tilsvarende vil kunderne have en interesse i, at det med de nye
videregivelsesregler bliver muligt at yde
en mere målrettet rådgivning, fordi kunden i mindre
omfang end i dag selv vil skulle fremskaffe oplysninger til brug
for rådgivningen.
Til nr. 15
Forslaget er en konsekvensændring af lovforslagets
§ 1, nr. 10. Bestemmelsen indebærer, at den der
modtager oplysninger efter lovforslagets § 1, nr. 10,
pålægges tavshedspligt. Herved opretholdes det
gældende princip om, at tavshedspligten følger
oplysninger, som videregives efter reglerne i lov om finansiel
virksomhed. Det har betydning i de situationer, hvor modtageren af
oplysninger ikke i forvejen er pålagt tavshedspligt efter den
finansielle lovgivning.
Til nr. 16
Det følger af den gældende bestemmelse i
§ 121, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at
oplysninger om en privatkunde ikke må videregives til brug
for markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden
har givet samtykke hertil. Da den foreslåede § 118,
stk. 3, opregner betingelserne for videregivelse af
oplysninger om kundeforhold til brug for rådgivning,
bør der i forbindelse med forbudet mod at videregive
oplysninger til brug for rådgivning, medmindre der foreligger
et samtykke, jf. § 121, stk. 1, indsættes en
henvisning i bestemmelsen til den ny § 118, stk. 3,
for at tydeliggøre, at der ikke kræves samtykke til
videregivelse til rådgivning, når tilfældet er
omfattet af § 118, stk. 3.
Til nr. 17
§ 162, stk. 1, opregner de aktivtyper, der kan
indgå i den gruppe af aktiver, hvis samlede værdi til
enhver tid mindst skal svare til værdien af et
forsikringsselskabs eller en pensionskasses
forsikringsmæssige hensættelser.
Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
omfattet af zone A, er omfattet af lovens § 162,
stk. 1, nr. 10. Kapitalandele optaget til handel på et
marked i lande inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A er omfattet af § 162, stk. 1, nr.
12. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, er således omfattet af både
nr. 10 og nr. 12.
For at skabe klarhed over hvilke investeringsgrænser,
der gælder efter § 163 for de forskellige
aktivtyper, findes det hensigtsmæssigt, at hver aktivtype kun
er omfattet af ét nummer i § 162,
stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 162, stk. 1,
nr. 12, ændres, således at bestemmelsen alene omfatter
kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A. Det er en
forudsætning, at markedet svarer til et reguleret marked
inden for Den Europæiske Union.
Ved »lande uden for zone A« forstås lande,
som ikke er omfattet af definitionen på zone A-lande i
§ 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel
virksomhed.
§ 162, stk. 1, nr. 12, skal fortsat indeholde
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.
»Reguleret marked« er defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).
Til nr. 18
§ 248, stk. 3, nr. 3, foreslås
ophævet. Ophævelsen af nr. 3 skaber overensstemmelse
med bestemmelserne i §§ 126-128, således at
reglerne om krav til basiskapitalens størrelse i
forsikringsselskaber er i overensstemmelse med kravene til
genopretning af selskabets økonomiske stilling.
Den øvrige del af § 248, stk. 3,
videreføres.
Til nr. 19
Det foreslåede 3. pkt. er en rettelse, idet denne del af
bestemmelsen ved en fejl udgik af loven ved lov nr. 108 af 7.
februar 2007. Formålet med daværende lovændring
var, at et forsikringsselskab ikke længere skulle
ansøge Finanstilsynet om tilladelse for at anvende
sikkerhedsfondens midler til dækning af tab ved af vikling af
de forsikringsmæssige forpligtelser eller på en anden
måde, der er til fordel for de forsikrede. § 293
kom imidlertid til at fremstå, som om der ikke er adgang til
at fraføre midler fra sikkerhedsfonden. Dette var ikke
hensigten med lovændringen, og med det foreslåede 3.
pkt. tydeliggøres retstilstanden.
Til nr. 20
Bestemmelsen foreslås udvidet med et nyt stk. 2,
så de foreslåede regler om outsourcing også
finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4 og 10.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
oprettelsen af regioner i steder for amtskommuner.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
pågældende lovs titel er ændret til
årsregnskabsloven.
Til nr. 23
Nordea Bank Danmark A/S og Realkredit Danmark A/S er
trådt ud af Realkreditrådet med virkning fra 1. januar
2009 og har dannet Realkreditforeningen. Da Realkreditforeningen
repræsenterer kreditinstitutter, der dækker ca. 40-50
pct. af markedet, er det hensigtsmæssigt, at de sammen med
Realkreditrådet er indstillingsberettiget til Penge- og
Pensionspanelet.
Til nr. 24
Bestemmelsen foreslås udvidet med et nyt stk. 2,
så de foreslåede regler om outsourcing også
finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge, jf.
lovforslagets § 1 nr. 4 og 10.
Til nr. 25
Det foreslås, at Finanstilsynet som udgangspunkt skal
følge de standarder og vejledninger som de europæiske
tilsynskomiteer fastsætter.
EU-Kommissionen har nedsat tre europæiske
tilsynskomiteer, som Finanstilsynet er medlem af, og som i Danmark
går under navnene: Det Europæiske Tilsynsudvalg for
Forsikring og Arbejdsmarkedspensioner, Det Europæiske
Værdipapirudvalg og Det Europæiske Banktilsynsudvalg.
Komiteerne fungerer som samarbejdsorganisationer mellem de
nationale tilsyn i EU, og de er nedsat af Kommissionen med det
formål at rådgive om national gennemførelse af
EU-regulering, bidrage til tilsynskonvergens og fremme samarbejde
og udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne inden for
EU. Tilsynskomiteerne vedtager og offentliggør
løbende standarder og vejledninger, der ikke er retligt
bindende for medlemslandene. Som noget nyt har tilsynskomiteerne
indført, at vedtagelse af disse sker ved kvalificeret
flertal, og indført et
»følg-eller-forklar«-princip i deres
vedtægter. Medlemmerne er herefter forpligtet til enten at
følge de standarder og vejledninger, som tilsynskomiteerne
vedtager eller forklare, hvorfor dette ikke er muligt.
Bestemmelsen foreslås, som følge af, at
Økofin-Rådet den 14. maj 2008 har opfordret
medlemslandene til at udvide tilsynsmyndighedernes mandat med en
forpligtigelse til at fremme tilsynsmæssig konvergens, dvs.
følge de anbefalinger, standarder og vejledninger som
tilsynskomiteerne vedtager og offentliggør. Den
foreslåede bestemmelse medfører, at Finanstilsynet er
nødsaget til mere aktivt at deltage i komiteernes arbejde,
idet komiteernes beslutninger fremover vil bliver mere forpligtende
for medlemmerne som følge af
»følg-eller-forklar«-princippet. Et mere
intensivt arbejde for Finanstilsynet i komiteernes arbejder har
også den fordel, at Finanstilsynet i højere grad end
før kan præge komiteernes beslutninger, der
gælder for alle medlemmerne. Finanstilsynet vil fortsat
foretage en vurdering af nødvendigheden af at deltage i
arbejdsgrupperne
Der kan være tilfælde, hvor Finanstilsynet ikke
kan efterkomme de vedtagne standarder og vejledninger, hvis
juridiske og/eller politiske forhold tilsiger dette. I disse
situationer skal Finanstilsynet som følge af
»følg-eller-forklar«-princippet forklare,
hvorfor en beslutning i komiteen ikke kan efterkommes. Det er
således kun som udgangspunkt, at Finanstilsynet skal
følge de standarder og vejledninger, som komiteerne har
vedtaget.
»Følg-eller-forklar«-princippet
kræver således en større indsats fra
Finanstilsynet, da der nu er behov for, at der skal ske en formel
og mere grundig vurdering af standarder og vejledninger, før
de behandles i komiteerne.
Finanstilsynet vurderer fortsat selv, hvilke
underarbejdsgrupper, under de 3 tilsynskomiteer, som Finanstilsynet
anser for nødvendige, at Finanstilsynet deltager i.
Det vil også være nødvendigt, at
Finanstilsynet deltager i de forberedende analyser som foretages af
arbejdsgrupper under BSC på bankområdet. Bestemmelsen
medfører, at der vil være behov for en ret omfattende
deltagelse i disse arbejdsgrupper.
Til nr. 26
Der indføres en forpligtigelse til at indgå i et
tættere samarbejde med andre EU-landes tilsynsmyndigheder.
Herunder skal Finanstilsynet være opmærksom på
den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller et land, som fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område ved
tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden.
Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle
virksomheders overholdelse af denne lov, jf. § 344,
stk.1. Tilsynet sker efter et risikobaseret princip. Det
indebærer blandt andet, at der lægges øget
vægt på tilsynet med virksomheder og områder,
hvor konsekvensen af lovovertrædelser er størst.
Lovforslaget indebærer i denne sammenhæng en
øget forpligtigelse for Finanstilsynet til at lægge
vægt på tilsynet med de virksomheder, hvis aktiviteter
kan have betydning for den finansielle stabilitet i lande inden for
Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område. Det
indebærer blandet andet at Finanstilsynet, hvor dette
måtte være relevant, opretter tilsynskollegier, hvor
tilsynsmyndigheder fra værtslande for filialer og
datterselskaber af de virksomheder med dansk licens kan deltage i
koordineringen af tilsynsindsatsen.
Med tilsynskollegier forstås et samarbejdsforum mellem
tilsyn, der skal lette forsigtighedstilsynet med en modervirksomhed
og tilsynsarbejde i øvrige dele af koncernen. Kollegierne er
forum for informationsudveksling, samarbejde og koordination af
tilsynsaktiviteter. Oprettelsen af kollegier vil ikke berøre
tilsynsmyndigheders rettigheder og ansvar.
Bestemmelsen medfører endvidere, at Finanstilsynet i
relevant omfang skal deltage i tilsynskollegier for danske
virksomheder, der er datterselskaber af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle
område.
Finanstilsynet har efter de gældende regler alene et
begrænset tilsyn med filialer af udenlandske
kreditinstitutter, jf. § 344, stk. 2. Med den
foreslåede ændring skal Finanstilsynet endvidere i
så vidt omfang, det er muligt, efter tilsynets kompetence,
bidrage til samarbejde om tilsyn med filialer i Danmark, herunder
deltage i tilsynskollegier.
Bestemmelsen ændrer ikke på ansvars og
kompetencefordelingen mellem landenes tilsynsmyndigheder. Derfor
formuleres Finanstilsynets forpligtigelse, som en forpligtigelse
til at overvåge filialerne. Overvågning består
for væsentlige filialer, hvor der er oprettet et
tilsynskollegium, hovedsageligt i deltagelse heri. For filialer
uden tilsynskollegium består det i at følge med i
virksomhedens og filialens udvikling og regnskaber samt koordinere
indsatsen med den kompetente tilsynsmyndighed.
Til nr. 27
Ændringen i § 345, stk. 1, nr. 5, er en
konsekvens af, at medlemmerne af Dansk Industri og HTS i maj 2008
blev samlet i DI, samt at HTS-Interesseorganisationen (HTS-I) og
Dansk Handel & Service den 1. januar 2007 fusionerede og nu
hedder Dansk Erhverv.
Nordea Bank Danmark A/S og Realkredit Danmark A/S er
trådt ud af Realkreditrådet med virkning fra 1. januar
2009 og har dannet Realkreditforeningen. Da Realkreditforeningen
repræsenterer kreditinstitutter, der dækker ca. 40-50
pct. af markedet, er det hensigtsmæssigt, at de sammen med
Realkreditrådet er indstillingsberettiget til Det Finansielle
Virksomhedsråd. Dette foreslås ændret i
§ 345, stk. 1, nr. 6.
Til nr. 28
Der er vedtaget EU-direktiver og internationale standarder om
outsourcing for flere af de typer af virksomheder, som er under
Finanstilsynets tilsyn. Direktiverne og standarderne
fastlægger, at en tilsynsmyndighed skal have adgang til de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed med
de outsourcede aktiviteter. Det skal være muligt for
tilsynsmyndigheden at få disse oplysninger direkte fra
leverandøren.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet skaffe de
nødvendige oplysninger hos outsourcingvirksomheden, som har
pligt til at få de nødvendige oplysninger fra
leverandøren. Men for at sikre et effektivt tilsyn
også i de særlige situationer, hvor Finanstilsynet
vurderer, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have mulighed for at få
oplysningerne direkte hos leverandøren. Hjemlen sikrer, at
Finanstilsynet kan få de oplysninger, der er
nødvendige for sit tilsyn, og kan således også
understøtte outsourcingvirksomheden i tilfælde, hvor
leverandøren ikke samarbejder loyalt.
Til nr. 29
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse
foreslås udvidet til at omfatte leverandører og
underleverandører, hvortil en outsourcingvirksomheds opgaver
outsources. Hjemlen til at gennemføre fysisk adgang direkte
hos leverandører og underleverandører etableres bl.a.
med henblik på, at Finanstilsynets tilsynsmuligheder kan leve
op til internationale standarder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det
ikke er muligt at få adgang til de nødvendige
oplysninger gennem outsourcingvirksomheden. Finanstilsynets fysiske
adgang til leverandørens lokaler skal være et krav i
kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren.
Hvis kontrakten ikke indeholder dette krav, kan Finanstilsynet
kræve, at den outsourcede aktivitet fremover enten varetages
af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en anden
leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere
fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at
der i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og
leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få
alle de nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en
leverandør eller underleverandør i udlandet, vil
Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente myndighed
i det pågældende land om at indhente
oplysningerne.
Finanstilsynet har i dag adgang til uden retskendelse at
foretage tilsynsbesøg hos de virksomheder, der er under
finansielt tilsyn. Dette er hjemlet i § 347, stk. 2
i lov om finansiel virksomhed. Denne adgang bevares. De opgaver,
som Finanstilsynet skal kunne hente oplysninger om hos
leverandører henholdsvis underleverandører, er
opgaver, som Finanstilsynet ville kunne indhente oplysninger om i
henhold til § 347, stk. 2, hos
outsourcingvirksomheden, hvis opgaverne ikke var outsourcet.
Indhentelsen af oplysninger skal derfor ikke kunne hindres eller
omgås ved outsourcing. Det foreslås derfor, at hjemlen
til at indhente oplysninger uden retskendelse udvides til at
omfatte leverandører og underleverandører ved
outsourcing.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører
henholdsvis underleverandører skal kun omfatte disses
forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller
underleverandøren varetager i henhold til en
outsourcingkontrakt med outsourcingvirksomheden. Finanstilsynet vil
som udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos
outsourcingvirksomheden, som har pligt til at få de
nødvendige oplysninger fra leverandøren. For at sikre
et effektivt tilsyn også i særlige situationer, hvor
det for eksempel viser sig, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt
samarbejder med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk
adgang til oplysningerne direkte hos leverandøren uden
retskendelse.
Til nr. 30
§ 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel
m.v. fastlægger, at Fondsrådet for udstedere af
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked, skal kontrollere, at reglerne for finansiel information i
årsrapporter og delårsrapporter i
§§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, i
§§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal
tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af
§ 196 i lov om finansiel virksomhed, § 68 i lov
om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre
kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er
overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelsen af
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet
udøver i den forbindelse de beføjelser, der er
tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om
finansiel virksomhed og § 69 i lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt
Fondsrådet i henhold til § 159 a i
årsregnskabsloven.
Kontrollen omfatter også kontrol af reglerne for
finansiel information i års- og delårsrapporter fra
udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område således, som disse regler er
fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende
udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7, i lov om
værdipapirhandel m.v.
Fondsrådet kan i medfør af § 84 b,
stk. 4, 2. pkt., tillægge virksomhedens eksterne revisor
partsstatus i forhold til Fondsrådets afgørelser
truffet som led i denne kontrol. Dette er nødvendigt, idet
Fondsrådet netop i forbindelse med vurderingen af, om en
årsrapport er fejlbehæftet eller mangelfuld også
vurderer, om revisor burde have opdaget fejlen og eventuelt have
taget forbehold herfor i revisionspåtegningen. Hvis det er
tilfældet, kan Fondsrådet beslutte at indbringe revisor
for Revisornævnet.
Finanstilsynet har hjemmel til at føre
regnskabskontrollen, for så vidt angår de virksomheder,
der ikke omfattes af § 83, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., men som er under tilsyn af
Finanstilsynet.
Det Finansielle Virksomhedsråd træffer, jf.
§ 345, stk. 2, nr. 1, afgørelse i
principielle sager, herunder også principielle
regnskabskontrolsager for disse virksomheder.
Lov om finansiel virksomhed giver ikke hjemmel til, at
Finanstilsynet eller Det Finansielle Virksomhedsråd kan anse
de eksterne revisorer for de virksomheder, der ikke omfattes af
§ 83, stk. 2 i lov om værdipapirhandel m.v.,
der er under tilsyn af Finanstilsynet, som parter.
Finanstilsynet og Det Finansielle Virksomhedsråd
vurderer ligesom Fondsrådet i forbindelse med vurderingen af,
om en årsrapport er fejlbehæftet eller mangelfuld
også, om revisor burde have opdaget fejlen og eventuelt have
taget forbehold herfor i revisionspåtegningen. Hvis det er
tilfældet, kan Finanstilsynet eller Det Finansielle
Virksomhedsråd også beslutte at indbringe revisor for
Revisornævnet.
Der er derfor behov for at give Finanstilsynet og Det
Finansielle Virksomhedsråd hjemmel til at anse de eksterne
revisorer som parter i disse sager, således at revisorerne
for disse virksomheder kan få samme retsstilling som
revisorer for virksomheder, der er omfattet af § 83,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.
Til nr. 31
Det foreslås, at adgangen til partsstatus og
partsbeføjelser i medfør af det foreslåede
stk. 4 alene gælder i forhold, hvor Finanstilsynets
afgørelse træffes efter den 1. juli 2009.
Til nr. 32
Det foreslås, at der genindføres mulighed for at
tildele personer eller virksomheder, der klager over
overtrædelser af kap. 9 i lov om finansiel virksomhed om
videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, visse
partsbeføjelser, så vedkommende trods Finanstilsynets
skærpede tavshedspligt kan blive orienteret om behandlingen
af klagen.
Lov om finansiel virksomhed har tidligere indeholdt en
bestemmelse som åbnede mulighed for at tildele visse
partsbeføjelser til personer og virksomheder, som klagede
over overtrædelser af en række forbrugerbeskyttende
regler og videregivelsesreglerne. Med indførelsen af de nye
regler om åbenhed med forbrugerreglerne på det
finansielle område, blev denne bestemmelse ophævet,
idet man ikke fandt at der var behov for en særlig hjemmel
til at orientere klageren, eftersom vedkommende på linje med
alle andre efter de nye regler har ret til aktindsigt.
Imidlertid er reglerne om videregivelse af fortrolige
kundeoplysninger ikke omfattet af de nye regler om åbenhed,
idet disse regler ikke alene kan betegnes som forbrugerrettede
regler, og da sagsbehandlingen typisk vedrører virksomhedens
interne forhold. Med dette forslag genindføres muligheden
for, at en person eller en virksomhed, som har en direkte interesse
i sagen, kan blive orienteret om dens udfald i det omfang, dette er
af direkte og væsentlig interesse for den
pågældende.
Til nr. 33
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
§ 361, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Til nr. 34
Det foreslås, at § 361, stk. 1, nr. 4, om
at FUTOP Clearingcentralen A/S betaler afgift til Finanstilsynet,
ophæves. FUTOP Clearingcentralen A/S har siden 2007 ikke
længere ønsket tilladelse til at drive virksomhed som
clearingcentral, idet handlen med danske derivater fra 2007 finder
sted via Stockholmsbörsen. Virksomheden er således ikke
længere under tilsyn i Finanstilsynet og betaler derfor ikke
afgift.
Til nr. 35-44
Beløbene for de afgifter virksomheder skal betale til
Finanstilsynet i henhold til § 361, stk. 1, er i dag
angivet i beløb alt efter, hvornår beløbene er
indsat i loven. Det foreslås, at beløbene i
§ 361, stk. 1, nr. 17-23, der bliver nr. 16-22,
ændres således, at de i lighed med bestemmelsens
øvrige beløb angives i 2004-niveau. Derved angives
alle beløb i § 361, stk. 1, i samme
prisniveau.
Tilbagediskonteringen af beløbene er sket på
baggrund af Finanstilsynets udvikling i bevilling fra 2004 og frem
til 2007. Diskonteringen er foretaget med en faktor på ca.
121.
Til nr. 45
I forlængelse af de forslåede ændringer af
§ 361, stk. 1, nr. 17-23, som bliver nr. 16-22,
foreslås det, at det angives i § 361, stk. 2,
at grundbeløb, der er nævnt i stk. 1, er angivet
i 2004-niveau.
Til nr. 46
Bestemmelsen udgår, da bestemmelsen erstattes af et nyt
§ 363 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.
Til nr. 47
Som følge af forpligtigelserne indført i nr. 26
foreslås betalingen herfor finansieret via et øget
bidrag fra filialerne beliggende her i landet af udenlandske
virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i
§§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område.
Beløbet skal alene dække Finanstilsynets
nuværende tilsynsmæssige forpligtigelser, jf.
§ 344 stk. 2, og de nye omkostninger ved
overvågning af filialer, tættere samarbejde og evt.
deltagelse i tilsynskollegier. I det omfang, at en tilsynsmyndighed
med ansvar for koncerntilsynet delegerer yderligere tilsynsindsats
til Finanstilsynet forudsættes dette finansieret af denne
tilsynsmyndighed. Afgifterne differentieres ud fra
tilsynsmæssige forpligtigelser. En filial beliggende her i
landet af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til
at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor Finanstilsynet ikke deltager i
tilsynskollegium, skal betale 15 procent af, hvad en finansiel
virksomhed af tilsvarende art og størrelse med dansk
tilladelse betaler, dog aldrig mindre end en årlig
minimumsafgift på 2.000 kr. En filial beliggende her i landet
af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, hvor Finanstilsynet deltager i et
tilsynskollegium, skal betale 20 procent af, hvad en finansiel
virksomhed af tilsvarende art og størrelse med dansk
tilladelse betaler. De omfattede udenlandske virksomheder med
filialer i Danmark kommer med forslaget til både at betale
for tilsynet med hele virksomheden i hjemlandet og for filialen i
Danmark. Det afspejler, at det danske finanstilsyn med det
europæiske tilsynsmandat får en række nye opgaver
i forhold til tilsynet, jf. forslaget punkt 26. Omkostningerne
herved skal finansieres af de berørte virksomheder.
Hvis der etableres et tilsynskollegium for virksomheden vil
der være meromkostninger ved at deltage i et sådant
kollegium, hvorfor afgiften i dette tilfælde er
højere.
Til nr. 48
Der er alene tale om en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 49
Det foreslås at strafbelægge § 152 d,
stk. 1 og 2, da pligten for et pengeinstitut til at overholde
de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser,
som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån
og realkreditobligationer m.v., følger af § 152 d,
stk. 1 og 2. Ændringen skaber således en hjemmel
til at straffe et pengeinstitut, som overtræder
§§ 3-5 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., som ved en fejl ikke har været
indsat tidligere.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides,
således at leverandører og underleverandører
som nævnt i § 2 c, nr. 3 og 4, omfattes af
oplysningsforpligtelsen over for Finanstilsynet jf. § 87,
stk. 1, og af reglen om Finanstilsynets adgang til disse
virksomheder uden retskendelse, jf. § 87,
stk. 8.
Til nr. 2
Der indsættes definitioner af fire begreber til brug for
forståelsen af lovforslagets bestemmelser.
(Nr. 1-3)
Definitionen af outsourcing er formuleret med udgangspunkt i
Committee of European Banking Supervisors (CEBS) International
Guidelines on Outsourcing fra 2006. Med de foreslåede regler
er CEBS' standarder dog fraveget på et enkelt punkt. Ved
outsourcing forstås ifølge forslaget således
alene, at en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1,
henlægger væsentlige aktivitetsområder, der er
underlagt Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
Der skal være tale om en henlæggelse af et
aktivitetsområde, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og
der vil således ikke være tale om outsourcing, hvis
aftalen kun vedrører en enkeltstående ydelse, som ikke
er tænkt til at indgå i et løbende samarbejde.
Aftalen skal på tidspunktet for dens indgåelse, af
parterne forudsættes at strække sig over en periode af
en vis varighed.
Det er kun outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn,
der er omfattet af lovforslaget. Ved udtrykket væsentlige
forstås en beslutning om outsourcing, der går ud over,
hvad direktionen normalt kan beslutte, når der tages hensyn
til virksomhedens art og størrelse samt til sædvane
inden for de enkelte brancher. Der skal således være
tale om et aktivitetsområde, der for virksomheden normalt kun
kan outsources med bestyrelsens accept. På flere
områder inden for den finansielle lovgivning skal bestyrelsen
i en finansiel virksomhed udfærdige retningslinjer for den
finansielle virksomheds væsentligste aktivitetsområder,
hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion
fastlægges. Finanstilsynets praksis efter disse bestemmelser
vil gælde i forhold til, hvad der anses for at være en
bestyrelsesbeslutning. Det er ikke afgørende, om bestyrelsen
rent faktisk har godkendt den konkrete outsourcing, hvis f.eks.
bestyrelsens beslutning ikke har kunnet afventes uden
væsentlig ulempe for virksomheden eller hvis direktionen ved
en fejl ikke har overholdt kompetencefordelingen mellem bestyrelsen
og direktionen.
Outsourcing af visse aktiviteter kan således
gennemføres uden iagttagelse af reglerne om outsourcing. Som
udgangspunkt vil en beslutning om, at overlade juridisk
rådgivning, uddannelse af medarbejdere, fakturering og
lignende til en leverandør ikke kræve iagttagelse af
reglerne om outsourcing, idet disse aktiviteter ikke er
afgørende eller væsentlige for
outsourcingvirksomhedens kerneaktiviteter og derfor heller ikke
underlagt Finanstilsynets tilsyn. Det samme gælder for fx
funktioner som drift af kantine og drift og vedligeholdelse af
lokaler og bygninger m.v.
(Nr. 4)
Da der med de foreslåede regler stilles skærpede
krav til outsourcing, er det nødvendigt at sikre, at disse
krav også opfyldes, selv om en eller flere outsourcede
opgaver bliver videreoutsourcet til en underleverandør eller
dennes underleverandør osv.
Til nr. 3
Med den foreslåede ændring præciseres, at
bestemmelsen også gælder for outsourcingaftaler. Der
vil således i forhold til virksomheder omfattet af
§ 7, stk. 1, skulle ske en godkendelse af
outsourcingaftalen og ikke en efterfølgende underretning,
som lovforslaget i øvrigt lægger op til.
Outsourcingaftalerne skal vurderes efter de øvrige regler om
outsourcing, som vil blive fastsat i bekendtgørelsen i
medfør af nr. 4. Aftaler af vidtrækkende betydning
skal som hidtil forstås som væsentlige aftaler.
Til nr. 4
Med bestemmelsen bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere angivne
regler om outsourcing i en bekendtgørelse. I
bekendtgørelsen vil økonomi- og erhvervsministeren
fastsætte nærmere regler om outsourcingvirksomhedens
ansvar, kontrol, underretning, outsourcingvirksomhedens krav til
videreoutsourcing, interne retningslinjer, samt hvilke krav
outsourcingvirksomheden kan kræve, at leverandøren til
enhver tid skal opfylde over for outsourcingvirksomheden.
I medfør af nr. 1 vil der i bekendtgørelsen
blive fastsat krav om, at outsourcingvirksomheden har ansvaret for
udførelsen af de opgaver, som outsources. Bestyrelsens
ansvar for opgavernes løsning kan således ikke
outsources. Det følger allerede af de nuværende
§ 71-vejledninger om outsourcing inden for forskellige
områder, at outsourcingvirksomhedens bestyrelse, også
efter beslutningen om at outsource væsentlige aktiviteter,
har ansvaret for, at disse aktiviteter udføres
korrekt.
Det er vigtigt, at outsourcingvirksomheden ved outsourcing af
væsentlige aktiviteter kan kontrollere egne risici og
samtidig sikre, at de outsourcede aktiviteter lever op til lovens
krav. Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om,
at outsourcingvirksomheden løbende skal føre kontrol
med leverandøren og underleverandøren m.v., ligesom
der i bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at
outsourcingvirksomheden skal overvåge om de aktiviteter, som
leverandøren udfører, lever op til gældende
regler på området.
Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler,
hvorefter outsourcingvirksomheden skal stille krav til
leverandørens anvendelse af underleverandører. Med de
foreslåede regler stilles der krav til
outsourcingvirksomheden i forbindelse med outsourcing til en
leverandør. Det er nødvendigt at sikre, at disse krav
også stilles, selv om en eller flere outsourcede opgaver
bliver videreoutsourcet til en underleverandør. Ved
underleverandør forstås tillige dennes eventuelle
underleverandør, og fjernere led i en kæde af
underleverandører.
Efter nr. 2 vil økonomi- og erhvervsministeren i
bekendtgørelsen fastsætte krav til
outsourcingvirksomhedens interne retningslinjer for såvel
outsourcingen som varetagelsen af kontrollen med de outsourcede
aktiviteter. Retningslinjerne skal være med til at sikre, at
outsourcede aktivitetsområder varetages på betryggende
vis. I retningslinjerne skal outsourcingvirksomheden bl.a.
fastsætte regler for rapportering til bestyrelsen med henblik
på, at bestyrelsen løbende har indsigt i, om
aktiviteterne udføres tilfredsstillende.
Efter nr. 3 vil der bekendtgørelsen blive fastlagt en
række krav, som outsourcingvirksomheden som minimum skal
sikre, at leverandøren opfylder, og som derfor skal
indgå som aftalevilkår i outsourcingkontrakten.
Outsourcingvirksomheden skal bl.a. sikre, at leverandøren
har den nødvendige kapacitet og de eventuelle tilladelser,
der er foreskrevet for at kunne varetage de outsourcede opgaver
på en tilfredsstillende måde. Desuden skal
outsourcingvirksomheden sikre, at leverandøren lever op til
reglerne på det pågældende område, og at
aftalen om outsourcing ikke forringer den ydelse, der outsources.
Endvidere skal outsourcingvirksomheden sikre, at
leverandøren underretter outsourcingvirksomheden om enhver
udvikling, som i væsentlig grad kan påvirke
leverandørens evne til at udføre de outsourcede
opgaver samt, at leverandøren beskytter fortrolige
oplysninger. Ydermere vil der i bekendtgørelsen blive
fastsat krav til, at outsourcingvirksomheden skal sikre, at
Finanstilsynet som led i tilsynsaktiviteten skal kunne få
adgang til oplysninger, som befinder sig i udlandet hos en
udenlandsk leverandør samt, at outsourcingvirksomheden skal
sikre, at leverandøren uanset ophørsgrund medvirker
til, at en outsourcet aktivitet kan overgå til anden
leverandør eller tilbageføres til
outsourcingvirksomheden. Ved leverandør forstås
tillige dennes underleverandør, underleverandørens
underleverandør osv.
Outsourcingvirksomheden skal til enhver tid kunne sikre, at
leverandøren og outsourcingkontrakten lever op til
kravene.
Herudover vil bekendtgørelsen indeholde en bestemmelse
om, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på nye
outsourcingkontrakter samt allerede indgåede kontrakter,
når de skal genforhandles, dvs. det tidspunkt hvor parterne
skal foretage sig noget aktivt med henblik på, at aftalen kan
fortsætte.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om, at outsourcingvirksomheden skal
bringe en aktivitet om outsourcing til ophør inden for en af
Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Dette kan komme
på tale både i tilfælde, hvor
outsourcingkontrakten ikke lever op til kravene i
bekendtgørelsen, og hvor det konstateres, at kontraktens
parter ikke efterlever kravene i bekendtgørelsen om
outsourcing. Inden Finanstilsynet træffer en sådan
afgørelse, skal Finanstilsynet give outsourcingvirksomheden
mulighed for at få forholdene bragt på plads, medmindre
outsourcingvirksomheden gentagne gange har overtrådt kravene,
eller hvis Finanstilsynet skønner, at en udsættelse af
afgørelsen er formålsløs. Ved
fastsættelsen af fristen skal der tages hensyn til de
alvorlige følgevirkninger, der kan være ved, at
outsourcingvirksomheden i utide skal bringe outsourcingaktiviteten
til ophør, og efter omstændighederne kan der tages
hensyn til den tid, det tager virksomheden at kontrahere til anden
side. Afgørende er, at aktiviteten bliver bragt til
ophør, og det er således overladt til virksomheden
selv at afgøre, om den i samme forbindelse vil opsige eller
ophæve kontrakten med leverandøren.
Det følger af § 84, stk. 2, i lov om
værdipapirhandel m.v., at Fondsrådet træffer
afgørelse, når der er tale om en principiel
afgørelse eller en afgørelse, der har
videregående betydelige følger for blandt andet en
virksomhed omfattet af § 7, stk. 1.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lov nr. 108 af 7. februar 2007, hvorefter betegnelserne
»fondsbørs« og »autoriseret
markedsplads« blev erstattet af fællesbetegnelsen
»reguleret marked«.
Til nr. 6
Der indføres en forpligtigelse til at indgå i et
tættere samarbejde med andre EU-landes tilsynsmyndigheder.
Herunder skal Finanstilsynet være opmærksom på
den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den
Europæiske Union eller lande som fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område ved
tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden.
Finanstilsynet fører tilsyn med virksomheders omfattet
af § 7, stk. 1's overholdelse af denne lov, jf.
§ 83, stk.1. Tilsynet sker efter et risikobaseret
princip. Det indebærer blandt andet, at der lægges
øget vægt på tilsynet med virksomheder og
områder, hvor konsekvensen af lovovertrædelser er
størst. Lovforslaget indebærer i denne
sammenhæng en øget forpligtigelse for Finanstilsynet
til at lægge vægt på tilsynet med de
virksomheder, hvis aktiviteter kan have betydning for den
finansielle stabilitet i lande inden for Den Europæiske Union
eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med
på det finansielle område. Det indebærer blandet
andet at Finanstilsynet, hvor dette måtte være
relevant, opretter tilsynskollegier, hvor tilsynsmyndigheder fra
værtslande for filialer og datterselskaber af virksomheder
med dansk licens kan deltage i koordineringen af
tilsynsindsatsen.
Med tilsynskollegier forstås et samarbejdsforum mellem
tilsyn, der skal lette forsigtighedstilsynet med en modervirksomhed
og tilsynsarbejde i øvrige dele af koncernen. Kollegierne er
forum for informationsudveksling, samarbejde og koordination af
tilsynsaktiviteter. Oprettelsen af kollegier vil ikke berøre
tilsynsmyndigheders rettigheder og ansvar.
Bestemmelsen medfører endvidere, at Finanstilsynet i
relevant omfang skal deltage i tilsynskollegier for danske
virksomheder, der er datterselskaber af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i § 7,
stk. 1, nævnte virksomhed i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle
område.
Til nr. 7
Ændringen i § 84, stk. 1, nr. 7, er en
konsekvens af, at medlemmerne af Dansk Industri og HTS i maj 2008
blev samlet i DI, samt at HTS-Interesseorganisationen (HTS-I) og
Dansk Handel & Service den 1. januar 2007 fusionerede og nu
hedder Dansk Erhverv.
Nordea Bank Danmark A/S og Realkredit Danmark A/S er
trådt ud af Realkreditrådet med virkning fra 1. januar
2009 og har dannet Realkreditforeningen. Da Realkreditforeningen
repræsenterer kreditinstitutter, der dækker ca. 40-50
pct. af markedet, er det hensigtsmæssigt, at de sammen med
Realkreditrådet er indstillingsberettiget til
Fondsrådet. Dette foreslås ændret i
§ 84, stk. 1, nr. 8.
Til nr. 8
Der er vedtaget EU-direktiver og internationale standarder om
outsourcing for flere af de typer af virksomheder, som er under
Finanstilsynets tilsyn. Direktiverne og standarderne
fastlægger, at en tilsynsmyndighed skal have adgang til de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed med
de outsourcede aktiviteter. Det skal være muligt for
tilsynsmyndigheden at få disse oplysninger direkte fra
leverandøren.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet skaffe de
nødvendige oplysninger hos outsourcingvirksomheden, som har
pligt til at få de nødvendige oplysninger fra
leverandøren. Men for at sikre et effektivt tilsyn
også i de særlige situationer, hvor Finanstilsynet
vurderer, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have mulighed for at få
oplysningerne direkte hos leverandøren. Hjemlen sikrer, at
Finanstilsynet kan få de oplysninger, der er
nødvendige for sit tilsyn, og kan således også
understøtte outsourcingvirksomheden i tilfælde, hvor
leverandøren ikke samarbejder loyalt.
Til nr. 9
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse
foreslås udvidet til at omfatte leverandører og
underleverandører, hvortil en outsourcingvirksomheds opgaver
outsources. Hjemlen til at gennemføre fysisk adgang direkte
hos leverandører og underleverandører etableres bl.a.
med henblik på, at Finanstilsynets tilsynsmuligheder kan leve
op til internationale standarder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det
ikke er muligt at få adgang til de nødvendige
oplysninger gennem outsourcingvirksomheden. Finanstilsynets fysiske
adgang til leverandørens lokaler skal være et krav i
kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og leverandøren.
Hvis kontrakten ikke indeholder dette krav, kan Finanstilsynet
kræve, at den outsourcede aktivitet fremover enten varetages
af outsourcingvirksomheden selv eller outsources til en anden
leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere
fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at
der i kontrakten mellem outsourcingvirksomheden og
leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få
alle de nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en
leverandør eller underleverandør i udlandet, vil
Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente myndighed
i det pågældende land om at indhente
oplysningerne.
Finanstilsynet har i dag adgang til uden retskendelse at
foretage tilsynsbesøg hos virksomheder omfattet af
§ 7, stk. 1. Dette er hjemlet i § 87,
stk. 5 i lov om værdipapirhandel m.v. Denne adgang
bevares. De opgaver, som Finanstilsynet skal kunne hente
oplysninger om hos leverandører henholdsvis
underleverandører, er opgaver, som Finanstilsynet ville
kunne indhente oplysninger om i henhold til § 87,
stk. 5, hos virksomheder omfattet af § 7,
stk. 1, hvis opgaverne ikke var outsourcet. Indhentelsen af
oplysninger skal derfor ikke kunne hindres eller omgås ved
outsourcing. Det foreslås derfor, at hjemlen til at indhente
oplysninger uden retskendelse udvides til at omfatte
leverandører og underleverandører ved
outsourcing.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører
henholdsvis underleverandører skal kun omfatte disses
forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller
underleverandøren varetager i henhold til en
outsourcingkontrakt med outsourcingvirksomheden. Finanstilsynet vil
som udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos
outsourcingvirksomheden, som har pligt til at få de
nødvendige oplysninger fra leverandøren. For at sikre
et effektivt tilsyn også i særlige situationer, hvor
det for eksempel viser sig, at outsourcingvirksomheden ikke loyalt
samarbejder med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk
adgang til oplysningerne direkte hos leverandøren uden
retskendelse.
Til nr. 10
Der er tale om en rettelse, da § 27, stk. 2, 2.
pkt. ved en fejl ikke blev videreført i § 93,
stk. 1, i lov nr. 108 af 7. februar 2007. Bestemmelsen har
indtil da været strafbelagt. Der tilsigtes således
ingen indholdsmæssig ændring i bestemmelsen.
Til § 3
Til nr. 1
Lovens § 2 indeholder et forbud mod, at forhandlere
af genstande og auktionsholdere modtager kontantbetalinger på
100.000 kr. eller derover. Der mangler imidlertid henvisning hertil
i § 1, der fastlægger lovens
anvendelsesområde. Med forslaget indsættes en
sådan henvisning, og forslaget er således kun af
teknisk karakter.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i lovens § 6,
stk. 1, 2. pkt., indføres en pligt for de virksomheder
og personer, der er omfattet af loven, til at være
opmærksomme på kundeaktiviteter, der har tilknytning
til lande eller territorier, hvor der i henhold til erklæring
fra FATF (jf. herunder) er en særlig risiko for hvidvask og
terrorfinansiering, Sådanne transaktioner sidestilles herved
specifikt med komplekse eller usædvanligt store transaktioner
og alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold
til kunden.
I henhold til lovens § 6, stk. 2, skal
formålet med de nævnte transaktioner så vidt
muligt undersøges, og resultatet af undersøgelserne
skal noteres og opbevares. Det foreslås samtidig, at det
gøres strafbart, jf. lovforslagets § 3, nr. 18, at
undlade så vidt muligt at undersøge formålet med
transaktioner, der har forbindelse hertil, eller at undlade at
notere og opbevare resultaterne af en undersøgelse.
En vurdering af særlige risici i relation til lande
eller territorier foretages løbende af Financial Action Task
Force (FATF), der er et mellemstatsligt samarbejde om
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som
Danmark er medlem af. FATF udsteder løbende
erklæringer med advarsler mod lande, hvor der vurderes at
være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering
af terrorisme. Pligten til at være opmærksom på
kundeaktiviteter, der har tilknytning til lande eller territorier
omfattet af en FATF erklæring, vil efter lovforslaget
indtræde 14 dage efter erkæringens
offentliggørelse på FATF's hjemmeside. Finanstilsynet
vil bestræbe sig på at offentliggøre FATF's
erklæringer på Finanstilsynets hjemmeside samt udsende
erklæringerne via tilsynets abonnementsordninger inden for
denne periode.
Til nr. 3
Den nugældende § 6, stk. 2, indeholder
pligt til »så vidt muligt« at undersøge
formålet med mistænkelige transaktioner, især
»komplekse eller udsædvanlig store transaktioner og
alle udsædvanlige transaktionsmønstre set i forhold
til kunden«. Udtrykket »så vidt muligt«
anses for overflødigt og foreslås derfor slettet.
Uanset den ændrede formulering indebærer bestemmelsens
ordlyd fortsat, at der er overladt et skøn til de af loven
omfattede virksomheder og personer. Bibeholdelse af udtrykket
»så vidt muligt« kan imidlertid skabe usikkerhed
om, i hvilke tilfælde pligten til at undersøge en
transaktion, og til at notere resultatet af en undersøgelse,
indtræder. Pligten for virksomheder og personer til at
overvåge kundetransaktioner med henblik på
undersøgelse og mulig indberetning til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet er et afgørende
element i bestræbelserne på at bekæmpe
kriminalitet og terrorisme, og det er vurderingen, at antallet af
indberetninger til myndigheden i dag ligger på et forholdsvis
lavt niveau. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
under nr. 18 i lovforslaget.
Til nr. 4
Tilsynsmyndighederne kan ved kontrolbesøg eller
på anden måde få kendskab til forhold, der kan
have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af
terrorisme, og i så fald skal disse underrette Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk Kriminalitet herom. Den
nuværende bestemmelse omfatter Finanstilsynet og Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, men foreslås udvidet til også at
omfatte Advokatsamfundet. Dette skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 34 a, jf. lovforslagets § 3,
nr. 17, der præciserer Advokatrådets opgave som
tilsynsmyndighed i forhold til advokater.
Til nr. 5
I henhold til den gældende § 10 har
Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler
om systematisk underretningspligt om finansielle transaktioner med
usamarbejdsvillige lande som anbefalet af FATF. Det foreslås,
at denne mulighed udvides til at omfatte fælles holdninger og
forordninger vedtaget af Den Europæiske Union om systematisk
underretningspligt.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring sker for at skabe
konsistens i lovens formulering: »Virksomheder og personer
omfattet af loven«, og er således alene af teknisk
karakter.
Til nr. 7
Der gælder i dag en forpligtelse for virksomheder eller
personer omfattet af loven til at fastslå, om den person, de
har kontakt med, handler på egne vegne eller på vegne
af en anden person eller virksomhed. Hvis personen handler på
en andens vegne, har virksomheden eller personen en forpligtelse
til at kræve den reelle kundes identitet oplyst efter
reglerne om identifikation og legitimation.
Det foreslås, at der indføres et yderligere krav
om, at de af loven omfattede personer og virksomheder
pålægges en forpligtelse til at sikre sig, at den
person, der handler på en andens vegne, rent faktisk har
beføjelse dertil. Forslaget vedrører fuldmagtsforhold
og er i overensstemmelse med anbefalinger fra FATF En
fuldmægtig er en person eller en virksomhed, der kan
indgå aftaler på en andens vegne med den virkning, at
fuldmagtsgiveren bliver retligt forpligtet af aftalen.
Fuldmægtigen handler i fuldmagtsgiverens navn og for dennes
regning. Kravet om, at de af hvidvaskloven omfattede virksomheder
og personer skal sikre sig, at der er tale om et fuldmagtsforhold,
indebærer, at der skal forelægges en eller anden form
for dokumentation. Fuldmagten skal således have en
»særlig tilværelse«, dvs. typisk en
skriftlig fuldmagt eller en stillingsfuldmagt. De af loven
omfattede virksomheder og personer har en egen interesse i at sikre
sig bevis for et fuldmagtsforhold for ikke at påføre
sig unødige juridiske risici. På baggrund heraf og set
i sammenhæng med behovet for at leve op til FATF's standarder
foreslås, at de skærpede krav også skal
gælde for eksisterende kundeforhold, men at der
fastsættes en passende overgangsperiode - til 1. januar 2010
- til at bringe forholdene i overensstemmelse med lovens krav, i
det omfang disse ikke allerede måtte være opfyldt. Se
hertil lovforslagets § 15.
Til nr. 8
Efter den gældende lov stilles krav om, at der
også i fuldmagtsforhold skal ske identifikation og
legitimation af den reelle kunde i overensstemmelse med lovens
regler herom. Det foreslås, at kravet om identifikation og
legitimation udvides til også at omfatte den, der handler
på en andens vegne. De foreslåede skærpelser i
lovforslagets § 3, nr. 7 og 8, vil yderligere styrke
politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet, og
skærpelserne er i overensstemmelse med anbefalinger fra
Financial Action Task Force (FATF).
I henhold til lovforslagets § 15 træder
forslagets § 3, nr. 8, i kraft den 1. januar 2010,
hvilket giver de af loven omfattede virksomheder og personer en
passende frist til at bringe eksisterende kundeforhold i
overensstemmelse med det nye lovkrav om identifikation og
legitimation af den, der handler på en andens vegne.
Det foreslås i det nye stk. 3, at kravet i
§ 15, stk. 1, 2. pkt. om dokumentation af
fuldmagtsforholdet, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, ikke
skal gælde, hvis den, der handler på vegne af en anden,
er omfattet af kredsen af virksomheder nævnt i
§ 21, stk. 1, nr. 1, eller hvis den
pågældende er advokat med beskikkelse her i landet
eller i et land som beskrevet i § 21, stk. 1, nr.
1.
Lovens § 21, stk. 1, nr. 1, undtager en
række nærmere angivne virksomheder fra at skulle
legitimeres som kunder. Der er tale om 1) de i § 1,
stk. 1, nr. 1-11 og 19, nævnte virksomheder eller en
tilsvarende virksomhed med hjemsted i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område
omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, eller en tilsvarende virksomhed
etableret i et land uden for Den Europæiske Union, som
Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, og som er underlagt krav om
bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der
svarer ti de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der
føres kontrol med overholdelsen af disse krav. 2) en
virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på
et reguleret marked, og 3) en indenlandsk offentlig myndighed.
På tilsvarende måde foreslås, at der ikke stilles
krav om dokumentation for fuldmagtsforhold, når den, der
handler på en andens vegne, er omfattet af den nævnte
kreds. § 21, stk. 3 og 4 finder tilsvarende
anvendelse i disse tilfælde.
Forslaget om at undtage advokater fra at skulle dokumentere
klientforholdet begrundes med, at advokater efter dansk
retstradition anses for i kraft af advokatbeskikkelsen at
være legitimeret til at handle på vegne af en klient,
uden at der stilles krav om fremlæggelse af en skriftlig
fuldmagt eller anden dokumentation. Dette har blandt andet
udmøntet sig i retsplejelovens § 265, stk. 2,
hvorefter retterne ikke afkræver advokater bevis for
fuldmagtsforholdet til klienten. Tilsvarende følger det af
fast forvaltningsretlig praksis, at advokater ikke skal forevise en
fuldmagt, hvis der på vegne af en klient f.eks. anmodes om
aktindsigt. Der forudsættes, at der er tale om en advokat med
beskikkelse her i landet eller i et land som beskrevet i
§ 21, stk. 1, nr. 1.
Kravet i § 15, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 3, nr. 8, om legitimation af den, der handler på
en andens vegne, skal efter § 15, stk. 3, ikke
gælde, hvis den pågældende er omfattet af kredsen
af virksomheder nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1.
Der henvises til bemærkningerne til § 15,
stk. 3.
Advokater vil i henhold til § 15, stk. 3
være undtaget fra kravet om dokumentation af klientforholdet,
men derimod ikke fra kravet om legitimation. De af loven omfattede
virksomheder og personer må kræve, at advokaten
identificerer og legitimerer sig, uanset om denne optræder
som kunde eller som advokat for en kunde. Det kan dog besluttes at
gennemføre legitimationsproceduren ud fra en risikovurdering
afhængig af risikoen for hvidvask og terrorfinansiering, jf.
lovens § 12, stk. 7.
Til nr. 9
Det foreslås, at forpligtelsen til at udpege en person
på ledelsesniveau, der skal sikre overholdelse af pligterne
efter loven (en såkaldt »compliance officer«),
udvides til også at omfatte virksomheder og personer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 11-12, det vil sige virksomheder
og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med
valutaveksling eller overførsel af penge og andre
værdier, og såkaldte »øvrige«
personer og virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver
en eller flere af de i bilag 1 til loven nævnte aktiviteter,
herunder og udlånsvirksomheder, leasingselskaber,
kortudstedere m.fl.
Ved ledelsesniveau forstås i mindre virksomheder
direktionen. Ved større virksomheder kan f.eks. udpeges en
underdirektør eller en chef for en juridisk afdeling.
Der foreslås desuden en ændret formulering, som
svarer til første led i sætningen, der omtaler
»virksomheder og personer«. Endvidere foreslås,
at opgaven med at sikre overholdelse af »pligterne efter
lov« ændres til »pligterne efter denne lov og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, samt forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder, eller organer«, jf. bemærkningerne
herunder til lovforslagets § 3, nr. 10-12, 14 og
15.
Til nr. 10-12, 14 og 15
Virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven er i
forvejen forpligtet til at overholde forordninger vedtaget af
Europa-Parlamentet og Rådet, der indeholder regler om
finansielle sanktioner mod lande og/eller personer, grupper,
juridiske enheder eller organer. Finansielle sanktioner
indebærer ofte, at midler og økonomiske ressourcer,
der ejes eller besiddes af fysiske eller juridiske personer,
grupper eller enheder, som er opført på bilagene til
forordninger, ikke længere må være til fri
rådighed for den eller de pågældende, at midler
og økonomiske ressourcer skal indefryses, og at der ikke
må leveres finansielle tjenesteydelser til de
pågældende. De omhandlede EU-forordninger er ofte
udarbejdet med henblik på gennemførelse af
resolutioner vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd.
Straffelovens § 110 c indeholder sanktionsbestemmelser
for overtrædelse af EU forordninger på
området.
Det foreslås, at bestemmelser i hvidvaskloven om tilsyn
udvides til også at omfatte de her omhandlede forordninger,
set i lyset af, at overholdelse af de nævnte forordninger i
dag ikke er underlagt et lovmæssigt tilsyn. Det findes at
være mest hensigtsmæssigt at optage bestemmelser herom
i hvidvaskloven, uanset at forordninger om finansielle sanktioner
kan have relation til andet end hvidvask af udbytte eller
terrorisme.
Til nr. 13
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fører efter
§ 32 tilsyn med virksomheder og personer omfattet af
lovens § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18. Det
foreslås, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mulighed for at
give påbud lovfæstes, så styrelsen kan
påbyde de nævnte virksomheder og personer inden for en
af styrelsen fastsat frist at foretage de nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i
medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, eller forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder, eller organer. Styrelsens muligheder vil herefter svare
til Finanstilsynets, jf. lovforslagets § 3, nr. 16.
Til nr. 16
Det foreslås, at det i loven præciseres, at
Finanstilsynet kan påbyde virksomheder og personer omfattet
af tilsynet inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der
er fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder, eller organer.
Det hidtidige § 34, stk. 7, der specifikt
omhandler legitimation og indsamling af oplysninger om eksisterende
kunder, jf. lovens § 12, stk. 8, og som giver
Finanstilsynet hjemmel til at give påbud i tilfælde af
manglende overholdelse af kravene, anses for omfattet af ordlyden i
den foreslåede § 12, stk. 1. Legitimation og
indsamling af oplysninger om eksisterende kunder skal efter
§ 12, stk. 8, foretages på et passende
tidspunkt og på grundlag af en risikovurdering. Begrebet
»et passende tidspunkt« skal forstås i forhold
til hvidvasklovens ikrafttræden den 1. marts 2006. Det
fremgår af Finanstilsynets vejledning til hvidvaskloven,
punkt 107, at de af loven omfattede virksomheder og personer
forventes at have gennemført de nødvendige
foranstaltninger i relation til eksisterende kunder senest 1.
januar 2009. Fristen anses derfor udløbet i dag.
Til nr. 17
Efter retsplejeloven § 143 fører
Advokatrådet, der er Advokatsamfundets bestyrelse, tilsyn
med, at advokater og deres autoriserede fuldmægtige udviser
en adfærd, der stemmer med god advokatskik.
I henhold til § 1, stk. 1, nr. 13-14 finder
hvidvaskloven i visse situationer anvendelse på advokater.
Advokatsamfundet er imidlertid ikke omtalt i hvidvaskloven. Der
foreslås, at Advokatrådets rolle som myndighed på
hvidvaskområdet præciseres, idet det med forslaget
fastslås, at Advokatrådet skal påse, at
advokaterne overholder bestemmelserne på
hvidvaskområdet. Heri ligger en krav om et aktivt tilsyn, der
vil omfatte udstedelse af vejledning, rådgivning,
undersøgelser og inspektioner. Tilsynet, der også
omfatter advokaternes autoriserede fuldmægtige, skal finde
sted på grundlag af en vurdering af risikoen for
overtrædelse af disse bestemmelser.
Det forslås, at Advokatrådet får adgang til
at udstede påbud til en advokat om inden for en af
Advokatrådet fastsat frist, at foretage de nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i
medfør heraf, eller Europa-Parlamentets og forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer. Overtrædelse af
påbud vil være undergivet sædvanlige
disciplinære sanktioner, der fastsættes af
Advokatnævnet.
Til nr. 18
§ 37 fastslår, at forsætlig eller groft
uagtsom overtrædelse af en række nærmere angivne
bestemmelser i loven straffes med bøde, herunder
§ 6, stk. 2, 2. pkt., der stiller krav om, at
resultatet af en undersøgelse af formålet med de i
§ 6, stk. 1 nævnte transaktioner skal noteres
og opbevares, jf. § 23. Det foreslås, at denne
sanktionsbestemmelse udvides, så den omfatter manglende
overholdelse af kravet om, at selve undersøgelsen skal
gennemføres. § 37 fastslår, at
forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
§ 15 straffes med bøde. Det foreslås
på baggrund af de foreslåede ændringer af
§ 15, at strafbestemmelsen udvides til at omfatte
identifikation og legitimation af såvel den, der handler
på en andens vegne, som den reelle kunde. Kravet i
§ 15, stk. 1, 2. pkt., om at de af loven omfattede
virksomheder og personer skal sikre sig, at den, der handler
på vegne af en anden, er beføjet dertil,
foreslås ikke strafbelagt. Tilsynsmyndighederne vil dog her
kunne udstede påbud, og manglende efterlevelse heraf vil da
kunne straffes efter den ændrede § 37,
stk. 5.
Til nr. 19
Efter lovforslaget § 32, stk. 5, og
§ 34, stk. 7, får henholdsvis Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet mulighed for at udstede
påbud. Det foreslås, at manglende efterlevelse af et
udstedt påbud kan straffes med bøde.
Til § 4
Til nr. 1
Baggrunden for forslaget er, at institutter, der i
øvrigt opfylder betingelserne for at være kollektive
investeringsinstitutter, men som ikke giver investorerne adgang til
at få deres andele indløst (institutter af den lukkede
type), er omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det
prospekt, der skal offentliggøres, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til
handel (prospektdirektivet). Prospektdirektivet, der indeholder
regler, som skal sikre investorbeskyttelsen ved udstedelse af
værdipapirer, er gennemført i lov om
værdipapirhandel m.v. Investeringsinstitutter af den lukkede
type kan derfor udbydes i Danmark på baggrund af reglerne i
prospektdirektivet.
Til nr. 2
Henvisningen til § 16 foreslås indsat for at
tydeliggøre, at udenlandske investeringsinstitutter, som
Finanstilsynet har givet markedsføringstilladelse efter
§ 16, kan udøve virksomhed, der svarer til den
virksomhed, som udøves af investeringsforeninger og
institutter etableret i EU/EØS-lande, som er omfattet af
UCITS-direktivet.
Til nr. 3
I medfør af de gældende regler er der ikke
begrænsninger i, hvordan investorerne i en
investeringsforening skal hæfte. Det er således muligt
at gennemføre ubegrænset hæftelse. For at
beskytte investorerne foreslås det, at investorerne kun skal
hæfte med et beløb svarende til deres andele. Dette er
i overensstemmelse med foreningernes hidtidige praksis.
Finanstilsynet er aldrig blevet anmodet om at godkende
investeringsforeninger eller specialforeninger eller andre
foreninger, der i deres vedtægter har
hæftelsesbestemmelser, hvorefter medlemmerne hæfter ud
over deres respektive andele. Den nuværende praksis for
begrænset hæftelse betyder dog ikke, at en ny forening
er afskåret fra at etablere sig således, at
investorerne hæfter ubegrænset. Ubegrænset
hæftelse er imidlertid ikke særlig
investorbeskyttelsesvenlig, og det foreslås derfor at
indføre reglen om begrænset hæftelse.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af lovforslaget i
§ 4, nr. 5, om, at foreninger kan etablere
andelsklasser.
Til nr. 5
Det foreslås som noget nyt i stk. 1, at bestyrelsen
efter vedtægternes bestemmelser herom kan etablere
andelsklasser i en afdeling. Det har indtil nu kun været
muligt for så vidt angår de særlige ex kupon
andele. Da stort set alle foreninger er opdelt i afdelinger,
foreslås det, at en forening skal være opdelt i
afdelinger, det vil sige have mindst en afdeling, for at kunne
etablere andelsklasser. Andelsklasser er kendt i England, Irland og
Luxembourg. En række af de udenlandske
investeringsinstitutter, som har markedsføringstilladelse i
Danmark i henhold til lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
§§ 11 eller 16, er således opdelt i
andelsklasser.
Formålet med at indføre andelsklasser er at give
den danske investeringsforeningsbranche muligheder for
produktudvikling og for at sikre, at danske foreninger er
konkurrencedygtige i forhold til andre europæiske
investeringsinstitutter på de europæiske markeder.
Samtidig med dette formål skal forslaget sikre en høj
grad af beskyttelse af investorerne i de foreninger, der etablerer
andelsklasser.
En afdelings andelsklasser har grundlæggende den samme
investeringspolitik, men kan have forskellige karakteristika, der
gør den enkelte andelsklasse særligt egnet til
bestemte investorer. Der kan f.eks. være tale om, at
én andelsklasse er udloddende, mens én anden er
akkumulerende, én er kontoførende, mens andre er
bevisudstedende, én andelsklasse udsteder andele i danske
kroner, mens én anden udsteder andele i fremmed valuta, og
én andelsklasse henvender sig til investorer med frie
midler, mens én anden særligt henvender sig til
pensionsopsparere. Forslaget åbner også mulighed for,
at man gennem forskelle i omkostningsstruktur og
minimumsinvestering vil kunne rette bestemte andelsklasser mod
bestemte typer investorer. Således vil den typiske
detailinvestor have en præference for en lav
minimumsinvestering mod en højere omkostningsprocent, mens
storkunder og professionelle investorer typisk vil have en
præference for en højere minimumsinvestering mod en
lavere omkostningsprocent.
Forslaget skal også ses på baggrund af, at en
række investeringsforvaltningsselskaber administrerer
investeringsforeninger og specialforeninger, som har afdelinger,
der retter henvendelse til forskellige typer investorer, men som
grundlæggende har den samme investeringspolitik, og hvis
porteføljer således indeholder de samme
værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter eller foreningsandele
m.v.
En lovgivning, der tillader forskellige andelsklasser, vil
medføre en række fordele. Såfremt et
investeringsforvaltningsselskab kan reducere antallet af
afdelinger, letter det selskabets administrative byrder, idet det
skal udarbejde færre afdelingsregnskaber, foretage
færre handler og foretage færre registreringer.
Endvidere vil en forøgelse af en afdelings formue
gøre afdelingen mere rentabel. Det forventes, at såvel
administrations- som handelsomkostningerne bliver mindre for
afdelingerne på grund af stordriftsfordele. Det forventes
også, at detailinvestorerne får andel i
stordriftsfordelene, idet investeringsforeninger, specialforeninger
og hedgeforeninger har til formål at henvende sig til
offentligheden og dermed til detailinvestorer. Opdeling i
andelsklasser skal derfor også være til gavn for
dem.
Videre vil en afdelings opdeling i andelsklasser henvendt til
henholdsvis detailinvestorer og professionelle investorer
medføre en mere gennemsigtig omkostningsstruktur, da
omkostningen pr. andel i andelsklassen henvendt til professionelle
investorer vil være mindre end omkostningen pr. andel i
andelsklassen til detailinvestorer. I dag, hvor andelsklasser ikke
er tilladt, betaler alle investorer i en afdeling som udgangspunkt
de samme omkostninger. Imidlertid er det blevet almindeligt, at
pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber betaler
professionelle investorer, der har investeret i en detailforening,
et beløb, der helt eller delvist svarer til de
markedsføringshonorarer, som detailinvestorerne betaler. Det
gælder også for den beholdningsprovision, som
investeringsforeninger betaler til pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber for, at disse rådgiver investorer
om omlægning af deres investeringer. Derfor bliver den reelle
omkostning pr. andel - såvel ved anskaffelsen som
løbende - betydeligt mindre for en professionel investor end
for en detailinvestor. Dette er dog ikke synligt for en
detailinvestor, da denne refusion ikke kan ses af foreningens
prospekt, da det er formidleren og ikke er foreningen, der betaler
refusionen.
Andelsklasser foreslås indført for
investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger,
fåmandsforeninger og professionelle foreninger. Uanset
indførelsen af andelsklasser vil foreningen også
fremover være den juridiske enhed. Tilsvarende vil afdelingen
være den økonomiske enhed, som det er tilfældet
i dag. Indførelse af andelsklasser skaber hverken nye
juridiske eller økonomiske enheder. At afdelingen er den
økonomiske enhed betyder, at alle medlemmer - uanset om de
har købt andele i andelsklasse A eller B - er medlemmer af
afdelingen. Det betyder også, at alle medlemmer af en
afdeling hæfter for en andelsklasses forpligtelser, uanset om
de er medlemmer af andelsklassen eller ej. Dette er helt parallelt
til, at aktionærer i et aktieselskab med flere aktieklasser
alle er aktionærer i selskabet, uanset om de er A eller B
aktionærer. Ved emission bliver andelene derfor udstedt af
afdelingen og registreret i en nærmere bestemt andelsklasse.
Ved en indløsning bliver andelen indløst af
afdelingen og registreret i andelsklassen. Likviditet til
indløsning fremskaffes ved at afhænde nogle af de
aktiver, afdelingen ejer. Afdelingens registreringer skal i denne
situation tilpasses, så andelsklassen og de øvrige
andelsklasser også efter indløsninger modtager den
korrekte andel af afkastet af fællesporteføljen og af
de klassespecifikke aktiver. Forskelle i omkostninger, udbetaling
eller henlæggelse af overskud, denominering i forskellig
valuta m.v. vil medføre, at andelsklassernes indre
værdi samt emissions- og indløsningskurserne bliver
forskellige, selvom de hører til i den samme afdeling.
Opdeling i andelsklasser stiller høje krav til en
forenings eller et investeringsforvaltningsselskabs administrative
systemer og regnskabsmæssige praksis samt håndtering og
forebyggelse af interessekonflikter. Der er allerede i
§ 37 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og i
§ 71 i lov om finansiel virksomhed krav til foreningers
henholdsvis investeringsforvaltningsselskabers administrative og
regnskabsmæssige praksis samt procedurer for håndtering
og forebyggelse af interessekonflikter. På samme måde
er der i § 106, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed krav om, at en forenings depotselskab skal påse,
at foreningens udstedelse og indløsning af andele foretages
i overensstemmelse med reglerne i lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.
og vedtægterne. Det er derfor en forudsætning, at en
forenings depotselskab kan håndtere kontrollen af foreningens
udstedelse og indløsning af andele, også når
foreningen er opdelt i andelsklasser.
Ved godkendelse af vedtægter, der giver en forening
mulighed for at oprette andelsklasser, vil Finanstilsynet, ligesom
det er tilsynets praksis ved godkendelse af nye foreninger og
investeringsforvaltningsselskaber, kræve en erklæring
fra revisor om, at foreningens eller
investeringsforvaltningsselskabets forretningsgange, administrative
systemer og regnskabsmæssig praksis er betryggende.
Det foreslås i stk. 1, at bestyrelsen kan etablere
andelsklasser efter vedtægternes bestemmelser herom.
Vedtægterne skal derfor indeholde en bemyndigelse, der
fastsætter klare bestemmelser om i hvilke afdelinger
bestyrelsen kan etablere andelsklasser, og hvilke karakteristika
eventuelle andelsklasser kan have.
Det foreslås også, at det skal fremgå af
afdelingens navn, hvis bestyrelsen har mulighed for at etablere
andelsklasser. Pligten kan f.eks. opfyldes ved, at der efter
afdelingens navn tilføjes »(AK)« eller
»(Andelsklasser)«. Kravet er begrundet i hensynet til
styringen af de administrative systemer vedrørende
beskatning.
Det foreslås i stk. 2, at en andelsklasses formue
skal være mindst 10 mio. kr. Formuen skal være tegnet
senest 3 måneder efter at bestyrelsen har truffet beslutning
om etablering af andelsklassen. Alternativt skal foreningen
på dette tidspunkt være i besiddelse af en ubetinget
garanti udstedt af et pengeinstitut eller af et forsikringsselskab
om tegning af andele for mindst 10. mio. kr. i andelsklassen. I
henhold til Finanstilsynets praksis for foreninger og afdelinger
kræves det af en tegningsgaranti, at den mindst løber
frem til og med én bankdag efter tegningsperiodens
udløb. Denne praksis vil også finde anvendelse ved
etablering af andelsklasser.
Der fastsættes ingen frist, inden for hvilken
tegningsgarantien skal effektueres. Dette skyldes, at
Finanstilsynet vil påbyde en forening at afvikle en
andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin
virksomhed senest 12 måneder efter etablering, jf. forslaget
til § 86 a, stk. 3. Senest på dette tidspunkt,
skal en tegningsgaranti derfor være udnyttet og den hermed
tilvejebragte kapital investeret.
Hvis ikke formuen er tegnet eller der foreligger en ubetinget
garanti senest 3 måneder efter beslutning om etablering, skal
bestyrelsen afvikle andelsklassen efter reglerne i § 86
a, stk. 2.
Kravet til minimumsformuen skal sikre, dels at der er et behov
for de andelsklasser, foreningerne etablerer, dels at der er udsigt
til, at de etablerede andelsklasser bliver rentable. Formålet
er også at undgå etablering af et stort antal
andelsklasser, som skal afvikles igen, fordi der ikke er interesse
for dem. Det er dog gjort billigere at etablere en ny andelsklasse
end at stifte en ny afdeling, idet der ikke stilles krav om, at
minimumsformuen skal være til stede ved etableringen.
I stk. 3 foreslås det, at foreningen skal give
meddelelse til Finanstilsynet, når bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering af en andelsklasse i en afdeling.
Meddelelsen skal indsendes til Finanstilsynet senest 8 hverdage
efter bestyrelsen beslutning og indeholde oplysning om
andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af
omkostninger mellem den pågældende andelsklasse og
andre andelsklasser under samme afdeling. Hvis der ikke i forvejen
findes andelsklasser i afdelingen, skal der ikke indsendes
oplysninger om omkostningsfordeling.
Det vurderes, at en egentlig godkendelsesprocedure vil
være overflødig. Dette skyldes for det første,
at rammerne for hvilke andelsklasser en bestyrelse kan etablere, er
fastlagt i en forenings vedtægter. For det andet modtager
Finanstilsynet i forbindelse med etablering principperne for
omkostningsfordeling mellem andelsklasser i samme afdeling.
Finanstilsynet har således mulighed for at reagere overfor en
forening, der ved omkostningsfordeling ikke iagttager det forbud
mod subsidiering, der kan udledes af § 9 a,
stk. 5.
I stk. 4 slås det fast, at en andelsklasse ikke har
fortrinsret til nogen af afdelingens aktiver. Det er afdelingen,
der er den økonomiske enhed. Det indebærer blandt
andet, at det er afdelingen, der ejer samtlige aktiver, uanset om
de indgår i den fælles portefølje eller er
såkaldte klassespecifikke aktiver. Andelsklasserne ejer
dermed ikke aktiver selv, men den enkelte andelsklasses medlemmer
har ret til en del af afkastet af den fælles
portefølje, og afkast af de klassespecifikke aktiver,
ligesom andelsklassen skal bære et eventuelt tab på de
klassespecifikke aktiver.
Såvel de aktiver, der indgår i den fælles
portefølje som de klassespecifikke aktiver, vil blive
registreret i afdelingens depot. Det er alene registreringer i
afdelingens bogholderi, der skal sikre, at en andelsklasse modtager
det rigtige afkast af formuen, herunder en del af afkastet af
fællesporteføljen og afkast af de klassespecifikke
aktiver.
Det, at afdelingen er en økonomisk enhed,
medfører, at det er afdelingen, der aflægger regnskab.
Foreningen skal derfor ikke udarbejde et særligt regnskab for
hver enkelt andelsklasse. De fornødne oplysninger til
investorerne i de enkelte andelsklasser skal fremgå af
afdelingens regnskab. Det, at afdelingen er en økonomisk
enhed, betyder, at kreditorer har adgang til at søge sig
fyldestgjort i hele afdelingens formue og således også
i de klassespecifikke aktiver. Dette gælder også,
selvom kreditors krav vedrører en enkelt andelsklasse, der
for eksempel har anvendt afledte finansielle instrumenter.
I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen skal
fastsætte principper for fordeling af omkostningerne mellem
andelsklasserne, således at hver andelsklasse selv
bærer sin andel af de fælles omkostninger samt de
særlige omkostninger, der vedrører andelsklassen. Hvis
en andelsklasse for eksempel er valutasikret, påhviler
udgifterne til valutasikring andelsklassen, som også
opnår en eventuel gevinst som følge af
valutasikringen.
Bestemmelsen er en investorbeskyttelsesregel, der skal sikre,
at omkostninger, der påhviler investorerne i én
andelsklasse, ikke væltes over på investorerne i en
anden andelsklasse. En andelsklasse må således ikke
omkostningsmæssigt subsidiere andre andelsklasser.
Forskelle i andelsklassernes omkostninger skal følge af
klare og objektive kriterier. Bestyrelsen kan f.eks. bestemme, at
andelsklasser, der ikke har omkostninger til markedsføring i
form af gebyrer til værdipapirhandlere, ikke skal betale
markedsføringsomkostninger.
Bestyrelsen kan derimod ikke bestemme, at to andelsklasser i
samme afdeling skal betale to forskellige procentsatser i
rådgivningshonorar, således at en andelsklasse for
detailinvestorer for eksempel betaler 1 pct. i
rådgivningshonorar, mens en andelsklasse for institutionelle
investorer kun betaler 0,5 pct. i rådgivningshonorar. Dette
skyldes, at rådgivningen koster det samme for hele
afdelingens formue, uanset hvilken andelsklasse andelen skal
henføres til, og det vil således være et brud
med princippet om at omkostningsfordeling skal ske på
baggrund af objektive kriterier.
Forbudet mod subsidiering medfører, at andelsklasser i
samme afdeling kun kan anvende forskellige beregningsmetoder for
emissions- og indløsningspriser, hvis foreningerne kan
administrere dette uden, at en andelsklasse kommer til at betale
for en anden andelsklasses handelsomkostninger. Forbudet er dog
ikke til hinder for, at det bestemmes, at flere andelsklasser i
samme afdeling, der anvender enkeltprismetode alle belastes af
handelsomkostninger, der relaterer sig til
fællesporteføljen i forbindelse med emission eller
indløsning i en af disse klasser. Dette forudsætter
dog, at disse andelsklasser er rettet mod den samme type
investorer, således at detailinvestorer ikke kommer til at
betale handelsomkostninger for institutionelle og professionelle
investorer, der historisk har væsentlig større
handelsaktivitet end detailinvestorer. De handelsomkostninger, der
relaterer sig til klassespecifikke aktiver, kan ikke indgå en
sådan ordning.
Endelig foreslås det, at Finanstilsynet kan påbyde
en forening at ændre omkostningsfordelingen, hvis en
andelsklasse pålægges omkostninger, der ikke kan
henføres til andelsklassen.
I stk. 6 foreslås det, at reglerne om andelsklasser
ikke skal finde anvendelse for ex kupon andelsklasser. Ex kupon
andelsklasser er en type andelsklasse, som en forening kan oprette
i forbindelse med afslutningen af et regnskabsår. Andele i en
ex kupon andelsklasse udstedes i perioden 1. januar og indtil den
ordinære generalforsamlings afholdelse. Det særlige ved
ex kupon andele er, at de ikke giver ret til udbetaling af udbytte
i forlængelse af førstkommende ordinære
generalforsamling. Baggrunden for, at de foreslåede regler om
andelsklasser ikke skal gælde for ex kupon andelsklasser, er
et ønske om, at den i forvejen eksisterende ikke formbundne
og smidige ex-kupon ordning, videreføres
uændret.
I stk. 7 foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges
til at fastsætte bestemmelser om andelsklasser. Hjemmelen er
formuleret bredt, da der er tale om et nyt område, hvor der
endnu ikke er erfaringer. Først og fremmest vil hjemlen
blive brugt til at bestemme hvilke typer af andelsklasser, der skal
være tilladt. Desuden vil bemyndigelsen blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om en forenings
offentliggørelse af oplysninger om andelsklasser og regler
om fordeling af omkostninger mellem andelsklasser, herunder regler,
der skal forhindre, at omkostninger væltes over på
detailinvestorer. Bemyndigelsen vil derudover blive anvendt til at
fastsætte regler om andelsklassers placering af formuen og
anvendelse af afledte finansielle instrumenter som klassespecifikke
aktiver, herunder hvor stor en del af en andelsklasses formue, der
må placeres i klassespecifikke aktiver og investeres i for
eksempel afledte finansielle instrumenter. Det kan særligt
komme på tale at udnytte hjemmelen, hvis detailinvestorer
ikke behandles rimeligt. Der er således også tale om,
at bekendtgørelsen skal være en del af
investorbeskyttelsen. Herudover vil Finanstilsynet benytte sine
hjemler i den gældende lovs § 48, stk. 5, og
§ 74, stk. 2, til at fastsætte bestemmelser om
fastsættelse af emissions- og indløsningspriserne i
andelsklasser henholdsvis fastsætte de oplysninger, en
forening skal give i sine prospekter om foreningens opdeling i
andelsklasser og konsekvenserne heraf.
Til nr. 6
Det foreslås, som en konsekvens af lovforslagets
§ 4, nr. 6, at det skal fremgå af en forenings
vedtægter, om dens afdelinger har eller kan have forskellige
andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser.
Til nr. 7
Baggrunden for forslaget om at slette forudsætningen i
§ 10, stk. 1, nr. 19, om, at en afdeling skal
investere i obligationer som betingelse for adgangen til at udlodde
acontoudbytte, er, at denne forudsætning nu er
overflødig, da også afdelinger, der investerer i
aktier, kan udlodde aconto. Det er fortsat en betingelse for, at en
afdeling kan foretage acontoudlodning, at der er tale om midler,
som er indtjent og indbetalt til eller realiseret af
foreningen.
Til nr. 8
Det foreslås at ændre § 10, stk. 1,
nr. 20, så den almindelige praksis, hvorefter et medlem af en
forening eller en afdeling kun hæfter med sine andele bliver
et lovkrav. Bestemmelsen er en konsekvens af lovforslagets
§ 5, nr. 3.
Til nr. 9
I § 10 a foreslås det, at en forening, der har
andelsklasser, på foreningens hjemmeside på internettet
skal oplyse hvilke andelsklasser, der er oprettet i foreningens
afdelinger. Foreningen skal ligeledes give oplysninger om de
karakteristika, der gælder for hver andelsklasse, samt om
principperne for fordeling af omkostninger, jf. § 9 a,
stk. 5.
Til nr. 10
Der foreslås indsat en hjemmel til, at Finanstilsynet
kan fastsætte regler om markedsføring af de
udenlandske institutter for kollektiv investering, som er omfattet
af § 11, og som svarer til investeringsforeninger
(UCITS). UCITS er investeringsinstitutter, der er harmoniseret
efter Rådets Direktiv af 20. december 1985 om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse kreditinstitutter for
kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter) (85/611/EØF). Finanstilsynet har
allerede fastsat regler om markedsføring af de udenlandske
institutter for kollektiv investering, som er omfattet af
§ 16, og som ikke er harmoniseret på
fællesskabsplan.
Hjemlen vil blive brugt til at stille krav til måden,
hvorpå udenlandske investeringsinstitutter skal indrette
deres eventuelle markedsføring i Danmark, herunder blandt
andet krav om repræsentation via en agent, hvis et institut
henvender sig til detailinvestorer og krav om det sprog, som
dokumenter og markedsføringsmateriale m.v. skal være
affattet på. Der er tale om en kodificeing af Finanstilsynets
praksis, hvilket vil gøre kravene mere gennemskuelige og
dermed medføre en administrativ lettelse for de udenlandske
investeringsinstitutter og deres repræsentanter.
Til nr. 11 og 13
Ifølge forslaget kommer de bestemmelser, der
gælder for stemmeretten på en forenings
generalforsamling i spørgsmål, der alene
vedrører en afdeling også til at gælde for
spørgsmål, der alene vedrører en
andelsklasse.
Til nr. 12
Det foreslås i § 21, stk. 4, at delegere
generalforsamlingens beføjelser til investorerne i en
andelsklasse i spørgsmål, der alene vedrører
den pågældende andelsklasse. Dette gælder
beføjelser vedrørende ændring af andelsklassens
specielle karakteristika, andelsklassens afvikling og andre
spørgsmål, som udelukkende vedrører
andelsklassen. Der kan blandt andet være tale om
spørgsmål vedrørende ændring af en
andelsklasse fra at være bevisudstedende til at blive
kontoførende eller omvendt, ændring af en klasse fra
at være udloddende til at blive akkumulerende eller omvendt,
andelenes størrelse eller den valuta, andelene udstedes i
samt antallet af udlodninger pr. år.
Til nr. 14
Ændringen er af redaktionel karakter.
Til nr. 15
Der er tale om præciseringer, da foreninger ikke er
finansielle virksomheder.
Til nr. 16
Formålet med forslaget er at give Finanstilsynet
mulighed for ikke blot at regulere transaktioner mellem en forening
og selskaber, som foreningen har indgået væsentlige
aftaler med eller selskaber, som er koncernforbundne med disse
selskaber som om, der er tale om koncerninterne transaktioner, men
også at regulere sådanne transaktioner, når det
er investeringsforvaltningsselskabet, der har indgået
aftalerne. Finanstilsynet bliver således bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler for, hvilke krav der skal
stilles til fastsættelsen af vilkårene for
sådanne transaktioner. Det er hensigten at anvende
bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser for foreninger,
der svarer til bekendtgørelse om koncerninterne
transaktioner, der er udstedt i medfør af § 181 i
lov om finansiel virksomhed, med de afvigelser, som foreningernes
særlige forhold tilsiger.
Til nr. 17
Formålet med forslaget er at give Finanstilsynet
mulighed for ikke blot at regulere transaktioner mellem en forening
og selskaber, som foreningen har indgået væsentlige
aftaler med eller selskaber, som er koncernforbundne med disse
selskaber som om, der er tale om koncerninterne transaktioner, men
også at regulere sådanne transaktioner, når det
er investeringsforvaltningsselskabet, der har indgået
aftalerne. Finanstilsynet bliver således bemyndiget til at
fastsætte nærmere regler for, hvilke krav der skal
stilles til fastsættelsen af vilkårene for
sådanne transaktioner. Det er hensigten at anvende
bemyndigelsen til at fastsætte bestemmelser for foreninger,
der svarer til bekendtgørelse om koncerninterne
transaktioner, der er udstedt i medfør af § 181 i
lov om finansiel virksomhed, med de afvigelser, som foreningernes
særlige forhold tilsiger.
Efter stk. 2 er en ulovlig transaktion ugyldig, og de
almindelige retsvirkninger af ugyldighed indtræder. En
transaktion vil også være ugyldig i tilfælde,
hvor en forenings eller et investeringsforvaltningsselskabs
medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen
mellem markedsvilkår og den pågældende
transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes en
forenings køb af finansielle tjenesteydelser hos et selskab,
der er koncernforbundet med foreningens
investeringsforvaltningsselskab til en pris, der ligger over
markedsværdien.
Til nr. 18 og 19
Der er tale om en præcisering af, at bestemmelsen om, at
en forening kan påtage sig den hæftelse, der er
forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt,
også gælder for afdelinger. Hæftelsen må
ikke overstige 5 pct. af afdelingens formue.
Til nr. 20
Der er tale om en præcisering, idet medlemmerne af en
forening ikke er indskydere, men investorer.
Til nr. 21
Den nuværende bestemmelse i § 73, stk. 2,
giver alene mulighed for, at foreninger eller afdelinger, der
anbringer formuen i obligationer, kan vedtage at akkumulere
udbytte, der ellers skulle udbetales. Baggrunden herfor er, at
skattereglerne for akkumulerende aktiebaserede afdelinger
forhindrede en sådan akkumulering. Derfor ønskede
branchen i sin tid alene mulighed for at kunne akkumulere udbytte i
obligationsbaserede afdelinger. Den foreslåede ændring
er for det første begrundet i, at skattereglerne for
aktiebaserede afdelinger er ændret, hvorfor akkumulering af
beregnet udbytte kan finde sted. For det andet er det
uhensigtsmæssigt, at tilsynslovgivningen indeholder regler,
der søger at regulere skattemæssige forhold.
Til nr. 22
Der er tale om en modernisering og ensartning, idet ordet
»pålægge« erstattes af
»påbyde«.
Til nr. 23
Det foreslås at præcisere bestemmelsen om, at
foreningerne selv skal offentliggøre dokumenter i
forbindelse med fusion, spaltning, sammenlægning og deling i
Statstidende. Aktieselskabslovens § 158, stk. 1, er
blevet ændret, hvorfor det ikke længere er meningsfyldt
at henvise til bestemmelsen. Det foreslås derfor, at denne
henvisning slettes. Endvidere foreslås det, at foreningen
på foreningens kontor skal offentliggøre fusions-,
spaltnings-, sammenlægnings- og delingsdokumenter. Oplysning
om, at disse dokumenter kan rekvireres på foreningens kontor
skal bekendtgøres i Statstidende.
Til nr. 24
Der er tale om en præcisering, idet foreninger har en
formue, mens selskaber har kapital.
Til nr. 25
Det foreslås at ændre bestemmelsen, idet
aktieselskabsloven er blevet ændret. Det præciseres nu,
at foreningen selv snarest ved en bekendtgørelse i
Statstidende med et varsel af mindst tre måneder skal
opfordre selskabets kreditorer til at anmelde deres krav.
Foreningen skal samtidig sende opfordring til at anmelde krav til
alle kendte kreditorer.
Til nr. 26
Det foreslås at indsætte en overskrift over
bestemmelsen om andelsklassers ophør for at lette
overskueligheden i loven.
I stk. 1 foreslås det, at beslutning om afvikling
af en andelsklasse træffes af generalforsamlingen. Det er kun
de medlemmer, der har andele i andelsklassen, som har stemmeret ved
afstemning om, hvorvidt en andelsklasse skal afvikles, jf.
også lovforslaget i § 4, nr. 10, om hvilke
beføjelser, der på generalforsamlingen alene tilkommer
medlemmer med andele i en andelsklasse.
Afvikling af en andelsklasse gennemføres
formløst ved, at foreningen overfører medlemmernes
andele til en anden andelsklasse i samme afdeling.
Overførselse til en anden andelsklasse er dog betinget af,
at den anden andelsklasse er åben for den
pågældende type af investorer. Ønsker
medlemmerne ikke, at deres andele overføres til en anden
andelsklasse, indløser foreningen de andele, der er udstedt
i den pågældende andelsklasse, og afdelingen
sælger de hertil svarende værdipapirer,
pengemarkedsinstrumenter eller foreningsandele m.v.
Hvis investorerne i en andelsklasse på en
generalforsamling har truffet beslutning om at overføre
deres andele til en anden andelsklasse, kan en investor, der ikke
ønsker overførsel af sine andele til en anden
andelsklasse dog kræve sig indløst på almindelig
vis mod at betale de dertil knyttede omkostninger.
Hvis investorerne i en andelsklasse på en
generalforsamling har truffet beslutning om, at deres andele skal
indløses, skal en investor, der ønsker
overførsel af sine andele til en anden andelsklasse, rette
sig efter flertallets beslutning og lade sig indløse. Dette
er dog ikke til hinder for, at en forening kan tilbyde en
sådan mindretalsinvestor, at få overført sin
andel til en anden andelsklasse, men investoren har ikke krav
på et sådant tilbud i forbindelse med afvikling.
Da andelsklassen ikke selv ejer værdipapirer, skal
foreningen ikke udarbejde et ophørsregnskab for
andelsklassen, men der kan blive tale om krav til noter til
afdelingens regnskab. Med den nemme adgang til at afvikle
andelsklasser, skønnes der ikke at være behov for
regler om sammenlægning af andelsklasser, fordi en
sammenlægning kan ske ved at indløse andelene i den
ophørende andelsklasse og udstede andele i en anden
andelsklasse.
I stk. 2 foreslås det, at en forening skal afvikle
en andelsklasse, hvis andelsklassen ikke opfylder formuekravet.
Dette gælder både, hvis andelsklassens formue ikke,
senest tre måneder efter at bestyrelsen har truffet
beslutning om etablering, er tegnet, eller der er stillet garanti
for tegning, og siden hen hvis andelsklassens formue falder til
under 10 mio. kr. I disse tilfælde skal afvikling ske uden
generalforsamlingsbeslutning. Før medlemmerne
tvangsindløses, skal de dog have tilbud om at
overføre deres andele til en anden andelsklasse i samme
afdeling.
I stk. 3 foreslås det, at Finanstilsynet kan
påbyde en forening at afvikle en andelsklasse, hvis
andelsklassen ikke har påbegyndt sin virksomhed senest 12
måneder efter bestyrelsens beslutning om etablering.
Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for foreninger og
afdelinger.
Når en andelsklasse er afviklet, skal foreningen i
medfør af stk. 4 straks orientere Finanstilsynet herom
med angivelse af årsagen til beslutningen samt oplyse hvem,
der har truffet beslutningen.
I stk. 5 foreslås det, at Finanstilsynet kan
fratage en forening retten til at have andelsklasser. Baggrunden
herfor er, at indførelsen af andelsklasser stiller
særligt høje krav til en forenings eller dens
investeringsforvaltningsselskabs administrative systemer og
regnskabsmæssige praksis samt håndtering og
forebyggelse af interessekonflikter. Hvis Finanstilsynet vurderer,
at en forening eller dens forvaltningsselskab ikke lever op til
disse krav, skal der af investorbeskyttelsesmæssige hensyn
være en mulighed for, at foreningen som konsekvens heraf kan
fratages retten til at have andelsklasser. En afgørelse om
at fratage en forening retten til at have andelsklasser vil
være af indgribende karakter for foreningen og dens
investorer. Fratagelse af retten vil derfor typisk først
blive aktuel efter, at der er givet frist til afhjælpning og
dette ikke er sket. Vurderer Finanstilsynet, at foreningen ikke kan
meddeles en afhjælpningsfrist uden betydelig risiko for
investorerne, vil Finanstilsynet straks fratage foreningen retten.
En afgørelse om at fratage en forening retten til at have
andelsklasser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, jf.
lovens § 131. Hvis Finanstilsynet fratager en forening
retten til at have andelsklasser, skal andelsklasserne afvikles
uden videre beslutning fra bestyrelsen eller generalforsamlingen.
Afvikling sker ved at samtlige medlemmer indløses.
Finanstilsynet kan meddele en forening retten til igen at have
andelsklasser, hvis Finanstilsynet vurderer, at foreningen opfylder
de særlige høje krav til administrative systemer,
regnskabsmæssig praksis samt håndtering og forebyggelse
af interessekonflikter, som håndtering af andelsklasser
kræver.
Til nr. 27
Forslaget om ændring af den nuværende
§ 108, stk. 2, er begrundet i, at der med den
gældende formulering af bestemmelsen er tvivl om, hvorvidt
placeringsbegrænsningen på 75 pct. gælder
på afdelings- eller foreningsniveau. Det tydeliggøres,
at begrænsningen gælder på afdelingsniveau,
således at en investeringsinstitutforening kan anbringe alle
sine midler i en forening, forudsat at midlerne er fordelt på
mindst to afdelinger.
Til nr. 28
Overskriften slettes, da en tilsvarende overskrift står
mellem §§ 108 og 109.
Til nr. 29
Der er tale om en præcisering, da det kun er foreninger,
der kan registreres som professionelle foreninger.
Til nr. 30
Der er tale om en præcisering, da det kun er foreninger,
der kan registreres som professionelle foreninger.
Til nr. 31
I medfør af de gældende regler er der ikke
begrænsninger i, hvordan investorerne i en professionel
forening skal hæfte. Det er således muligt at
gennemføre ubegrænset hæftelse. For at beskytte
investorerne foreslås det, at investorerne kun skal
hæfte med et beløb svarende til deres andele. Dette er
i overensstemmelse med foreningernes hidtidige praksis. Se i
øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 4,
nr. 3.
Til nr. 32
Det foreslås, at »af Finanstilsynet
godkendt« udgår før
»investeringsforvaltningsselskab«. Et selskab bliver
først et investeringsforvaltningsselskab, når
Finanstilsynet giver tilladelse hertil. Finanstilsynet skal ikke
godkende et investeringsforvaltningsselskab som
investeringsforvaltningsselskab for den professionelle
forening.
Til nr. 33
Forslaget er en præcisering, da en forening først
bliver en professionel forening ved Finanstilsynets registrering.
En forening er således ikke en professionel forening forud
for og ved anmodning om registrering hos Finanstilsynet. Endvidere
fastslår bestemmelsen efter forslaget de krav, som skal
være opfyldt, for at Finanstilsynet kan registrere
foreningen.
Det er alene indledningen i bestemmelsen, der er ny. De fem
punkter er en videreførelse fra den gældende
bestemmelse.
Til nr. 34
Det foreslås, at ordene »eller ophør«
udgår, da procedurer for ophør af en afdeling i en
professionel forening fremgår af § 110 g. Det er
derfor overflødigt at have en regel herom i § 110
d, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 35
Forslaget medfører, at det 1. punktum i den
gældende bestemmelse slettes, da det er overflødigt.
Den foreslåede affattelse er således en
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 36
Ændringen er en redaktionel ændring.
Til nr. 37 og 38
Forslaget medfører, at terminologien kommer til at
svare til den, der gælder for de øvrige foreningers
afdelinger, jf. bl.a. den gældende lovs § 78,
stk. 2. Herefter ændres »fusion« til
»sammenlægning« og »spaltning« til
»deling«. Endvidere indebærer den ændrede
affattelse af § 110 g, stk. 3, at foreningerne kun
skal indsende sammenlægnings-, delings- eller
afviklingsregnskab i et eksemplar til Finanstilsynet. Det skyldes
at Finanstilsynet ikke længere skal sende et eksemplar til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som ikke har behov for et
sådant regnskab på afdelingsniveau.
Til nr. 39
Der er tale om en præcisering, idet foreninger har en
formue, mens selskaber har kapital.
Til nr. 40
Forslaget medfører, at reglerne om andelsklasser
også skal gælde for professionelle foreninger.
Professionelle foreninger skal dog ikke indberette oprettelse og
afvikling af andelsklasser til Finanstilsynet. Finanstilsynet
registrerer ikke andelsklasser i professionelle foreninger.
Reglerne finder anvendelse med de fornødne
tilpasninger. Det indebærer, at minimumskapitalen for en
andelsklasse i en professionel forening skal være 25 mio. kr.
Det indebærer endvidere, at en andelsklasse i en professionel
forening skal afvikles, hvis formuen kommer under 25 mio. kr.
Det forslås at slette henvisningen i § 110 m,
stk. 1, til »§ 83, stk. 2 og 3«.
Baggrunden herfor er, at fusion, spaltning og opløsning af
en professionel forening skal ske efter reglerne i lov om
erhvervsdrivende virksomheder.
Til nr. 41
Forslaget medfører, at reglerne om andelsklasser
også skal gælde for fåmandsforeninger.
Til nr. 42
Det foreslås at lovfæste den gældende
praksis, hvorefter medlemmerne af blandt andet
investeringsforeninger alene hæfter med deres andele, jf.
også lovforslagets § 4, nr. 3. Med lovforslaget
bliver det ikke muligt at forpligte medlemmerne af en forening
udover deres andel.
Til nr. 43
Forslaget medfører, at reglerne om andelsklasser
også kommer til at gælde for hedgeforeninger. Reglerne
finder anvendelse med de fornødne tilpasninger. Det
indebærer, at minimumskapitalen for en andelsklasse i en
hedgeforening skal være 25 mio. kr. Det indebærer
endvidere, at en andelsklasse i en hedgeforening skal afvikles,
hvis formuen kommer under 25 mio. kr.
Desuden slettes henvisningen til § 79. Det
medfører, at en hedgeforenings generalforsamling vil kunne
træffe beslutning om at ændre foreningens
vedtægter, således at foreningen for eksempel kan blive
en investeringsforening eller specialforening. Finanstilsynet skal
godkende vedtægtsændringen.
Til nr. 44
Forslaget medfører, at reglerne om andelsklasser
også kommer til at gælde for hedgeforeninger med
få medlemmer. Reglerne finder anvendelse med de
fornødne tilpasninger. Det indebærer, at
minimumskapitalen for en andelsklasse i en hedgeforening med
få medlemmer skal være 25 mio. Det indebærer
endvidere, at en andelsklasse med få medlemmer i en
hedgeforening skal afvikles, hvis formuen kommer under 25 mio.
kr.
Til nr. 45
Forslaget medfører på den ene side, at andre
kollektive investeringsordninger, omfattet af den gældende
lovs § 115, også får mulighed for at
investere i likvide midler udover de instrumenter, der
fremgår af bilag 5 til lov om finansiel virksomhed. På
den anden side medfører forslaget, at en kollektiv
investeringsordning ikke kan bringe sig uden for § 115
ved at placere for eksempel 25 pct. af sine midler i likvide
midler. Der er tale om en beskyttelse af investorerne.
Til nr. 46
Forslaget fremsættes, fordi fondsmæglerselskaber
ikke kan administrere kollektive investeringsordninger efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.
april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (EU-Tidende
2004 nr. L145, s. 1), (MiFID) og bilag 4 til lov om finansiel
virksomhed.
I lovforslagets § 15, stk. 3, foreslås
det som en overgangsregel, at et fondsmæglerselskab, der ved
lovens ikrafttræden administrerer en anden kollektiv
investeringsordning efter den gældende lovs § 115,
kan fortsætte hermed. Forslaget indskrænker sig til at
gælde ordninger, som et fondsmæglerselskab administrer
på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Fondsmæglerselskabet kan således ikke indgå nye
aftaler om administration af sådanne ordninger. For at kunne
fortsætte med at administrere andre kollektive
investeringsordninger efter lovens ikrafttræden skal et
fondsmæglerselskab inden den 1. september 2009 give
Finanstilsynet meddelelse om, hvilke andre kollektive
investeringsordninger fondsmæglerselskabet administrerede
på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Hvis den
kollektive investeringsordning ophører, kan
fondsmæglerselskabet ikke længere administrere
kollektive investeringsordninger.
Til nr. 47
Det foreslås, at overtrædelse af reglerne i
§ 9 a, stk. 3 og 4, samt § 86 a,
stk. 2 og 4, straffes med bøde eller fængsel i
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.
Til nr. 48
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til §§ 5, 6 og 7
§§ 5, 6 og 7 indeholder de skattemæssige
regler for afdelinger med andelsklasser.
Afdelinger, der opdeler sig i andelsklasser, beskattes efter
reglerne for investeringsselskaber. Det er en helt generel regel.
Det skal således gælde, uanset om de efter den
almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som
udloddende foreninger, akkumulerende foreninger eller
kontoførende foreninger. Det skal ligeledes gælde,
uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning
er tale om investeringsforeninger, specialforeninger,
hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle
foreninger. Beskatning efter reglerne for investeringsselskaber
betyder, at afdelingen er skattefri, mens medlemmerne beskattes af
årets udlodninger og årets værdistigninger og
værditab efter reglerne for kapitalindkomst. Reglerne findes
i aktieavancebeskatningslovens § 19. Opdelingen i
andelsklasser med aktiver, der ejes af afdelingen, men
henføres til andelsklassens interessenter betyder, at de
formueværdier, der indgår i opgørelsen af
årets værdistigninger og værditab, ikke er ens
for alle medlemmer af en afdeling. På samme måde er
udlodningerne også forskellige. Udlodninger og
formueværdier afhænger i stedet af den andelsklasse,
som medlemmet af afdelingen befinder sig i. Den enkelte afdeling
skal i sit navn have en angivelse af, at den er opdelt i
andelsklasser, som medfører beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens § 19.
Beskatning efter reglerne for investeringsselskaber omfatter
efter gældende ret de, der vælger dette, samt
foreninger, der ikke overholder de gældende skatteregler for
udloddende foreninger ol.
Baggrunden for, at der ikke kan ske beskatning af
andelsklasser efter reglerne for udloddende foreninger og
kontoførende foreninger er følgende:
De eksisterende skatteregler for medlemmer af
(skattemæssigt) udloddende foreninger og kontoførende
foreninger bygger på gennemsigtighed, således at
medlemmer beskattes efter samme brøk af deres afkast af alle
foreningens/afdelingens aktiver, som om de ejede aktiverne direkte.
De er ikke forenelige med, at forslaget om andelsklasser
forudsætter eksistensen af klassespecifikke aktiver, hvis
afkast ledes til bestemte medlemmer frem for andre, selvom det er
foreningen/afdelingen, der ejer aktivet, og overflytning af aktiver
fra en andelsklasse til en anden følgelig kan ske uden
skattemæssige konsekvenser. Efter en
gennemsigtigheds-betragtning ligner flytning fra en andelsklasse
til en anden en skattepligtig afståelse, der burde
medføre udlodning og beskatning af gevinsterne hos
medlemmerne.
Efter gældende regler for indberetning skal udloddende
afdelinger af investeringsforeninger ved indberetning til
værdipapircentraler af udlodninger til medlemmerne opdele
disse i kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri indkomster.
Denne opdeling er ens for alle udlodninger i en given afdeling.
Indberetning fordeles videre til hver enkelt selvangivelse igennem
SKAT på grundlag af notering af ejerskab i
værdipapircentralerne. Opdelingen skal afstemmes med det
samlede årsregnskab for afdelingen. Hvis de foreninger, der
skattemæssigt ønskes at behandles som udloddende
foreninger, fik lov til at have andelsklasser, ville opdelingerne
skulle være forskellige for samme forenings/afdelings
udlodninger. Det betyder et mere kompleks indberetningssystem og
sammensatte afstemninger af de enkelte skattemæssige
udlodninger med det samlede årsregnskab for afdelingen.
Heroverfor står, at beskatningen af medlemmer i foreninger,
der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,
efter gældende regler kun forudsætter kendskab til
én samlet formueværdi (ved årets begyndelse og
årets slutning) og ét samlet udbytte. Det er alene
disse værdier, der bliver flere af i den enkelte afdeling,
hvis der indføres andelsklasser, jf. bemærkningen
ovenfor om, at andelsklasser kan have forskellig formueværdi
og forskelligt udbytte.
Til § 5, nr. 1
Det foreslås, at medlemmerne, hvis den
kontoførende forening opdeles i anelsklasser, beskattes
efter reglerne for medlemmer af investeringsselskaber i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette skal ses i
sammenhæng med, at der i lovforslagets § 8
foreslås, at medlemmerne ikke beskattes efter reglerne i lov
om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger.
Forslaget om beskatning efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19 kommer til at gælde i kraft af, at
aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, i den
gældende formulering omfatter »aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v.«
Investeringsforeningsbeviser m.v. er så bredt et udtryk, at
det også omfatter medlemskab af kontoførende
foreninger, der jo opfattes som foreninger, hvis medlemskab ikke
kan omsættes. Definitionen i lov om beskatning af medlemmer
af kontoførende investeringsforeninger anfører, at
der er tale om medlemskab, der kun kan afstås til foreningen.
Den foreslåede tekst til § 19, stk. 4, sikrer,
at kontoførende foreninger, der opdeles i andelsklasser,
ikke i kraft af stk. 4 kommer ud af § 19 igen.
Stk. 4 begrænses altså til kontoførende
foreninger, der ikke opdeles i andelsklasser.
Til § 6, nr. 1
Den foreslåede henvisning er en konsekvens af det nye
§ 16 C, stk. 16, der foreslås i lovforslagets
§ 6, stk. 2.
Til § 6, nr. 2
Forslaget går ud på, at hvis udloddende foreninger
opdeler sig i andelsklasser, beskattes medlemmerne ikke
længere som medlemmer af udloddende foreninger. Det sker ved
at ændre definitionen af udloddende foreninger, sådan
at en bevisudstedende forening pr. definition ikke længere er
udloddende, hvis den opdeler sig i andelsklasser. I stedet
beskattes medlemmerne efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§ 19.
Teknikken er enklere end den, der foreslås ved
kontoførende foreninger. Det skyldes, at der ikke ses at
være behov for både et bredt og et snævert begreb
for udloddende forening i skattelovgivningen.
I definitionen af en udloddende forening indgår
herefter, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger
alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af afkastet af
hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det
betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der
er klassespecifikke for en andelsklasse. I en afdeling med 100
beviser skal indehaveren af et bevis have 1/100 af hver eneste
aktivs eller passivs afkast. Tilsvarende gælder for
omkostningerne.
Ved ind- og udtræden fordeles foreningens omkostninger
ved køb og salg imidlertid ofte på de
indtrædende og udtrædende igennem
kursfastsættelsen. Man kan derfor ikke i disse situationer
stille krav om en forholdsmæssig fordeling. Endvidere
gælder, at beviser, der handles i perioden fra
indkomstårets udgang indtil førstkommende
generalforsamling, ofte handles ex kupon. Dette forhold betager
heller ikke en forening dens karakter af udloddende forening.
Efter forslaget gælder, at medlemmerne af en udloddende
forening skal være berettiget til samme forholdsmæssige
andel af årets afkast. Det afskærer ikke, at medlemmer,
der indtræder og udtræder i løbet af året,
får deres forholdsmæssige afkast yderligere nedsat,
fordi ejertiden ikke har været et helt år. Derimod
betyder bestemmelsen, at hvis en udloddende afdeling med virkning
fra midt i året indfører andelsklasser, således
at foreningen skal henføres til § 19, er det hele
omdannelsesårets afkast, der beskattes efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19.
Om udtrykkene forening og afdeling bemærkes, at den
typiske organisation af andelsklasser vil være, at der
foreligger en forening, der har en afdeling, der er opdelt i
andelsklasser. Den gældende terminologi på
skatteområdet er, at udtrykket forening også omfatter
afdeling. Afdelingen og dens medlemmer beskattes, som om den var en
selvstændig forening. Det ændrer nærværende
forslag ikke på. Udtrykket afdeling bruges dog nogle steder i
nærværende forslag ved siden af forening, fordi det
typisk er, at afdelingen er opdelt i andelsklasser. Opdelingen af
en given afdeling i andelsklasser, påvirker ikke andre
afdelingers skattemæssige status. Den påvirker kun
afdelingen selv.
Til § 7, nr. 1
Det foreslås, at hvis den kontoførende forening
opdeles i andelsklasser, beskattes medlemmerne ikke efter reglerne
i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
foreninger.
Det gælder alene de medlemmer, der betaler indkomstskat
i modsætning til pensionsafkastskat.
Betingelsen om, at der ikke må ske opdeling i
andelsklasser, indgår ikke i selve definitionen af en
kontoførende forening. Den indgår alene i betingelsen
for, at lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger finder anvendelse. Herved opnås, at
den brede opfattelse af begrebet kontoførende
investeringsforening bevares i værnsreglen i
selskabsskattelovens § 13, stk. 14. Det samme
gælder i pensionsafkastbeskatningslovens § 14 om
beskatning af kontoførende investeringsforening som ikke
selvstændigt skattesubjekt.
Efter forslaget gælder, at medlemmerne skal være
berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets
afkast. Det afskærer ikke, at medlemmer, der indtræder
og udtræder i løbet af året, får deres
forholdsmæssige afkast yderligere nedsat, fordi ejertiden
ikke har været et helt år. Derimod betyder
bestemmelsen, at hvis en kontoførende afdeling med virkning
fra midt i året indfører andelsklasser, der
medfører beskatning efter § 19, er det hele
omdannelsesårets afkast, der beskattes efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 19. Det eksisterende 2.
pkt. i § 2 i lov om beskatning af medlemmer i
kontoførende foreninger ophæves ikke. Det betyder, at
medlemmer af en udenlandsk kontoførende forening med
andelsklasser, der henvender sig til indkomstskattepligtige
medlemmer, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19.
Til § 8
Til nr. 1
Det eksisterende forbud mod at hæve bidrag og lignende i
en konkurssituation blev oprindeligt indført under
henvisning til, realkreditinstitutterne anvendte solidarisk
hæftelse. Det er man i vid udstrækning gået bort
fra nu.
Det var en væsentlig forudsætning i forbindelse
med indførelsen af muligheden for at de danske
pengeinstitutter kan udstede særligt dækkede
obligationer, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter af
konkurrencemæssige årsager i videst muligt omfang
stilles lige.
Forbuddet i § 29, stk. 3, er af
realkreditinstitutterne fremhævet som et brud på denne
ligestilling.
I forbindelse med indførelsen af adgangen for
pengeinstitutterne til at udstede særligt dækkede
obligationer blev bestemmelsen i § 29, stk. 3,
imidlertid fremhævet som et led i forbrugerbeskyttelsen, idet
det ville sikre låntagerne mod vilkårlige
forhøjelser af bidragssatser og tilsvarende for derved at
skaffe flere midler til konkursboet.
Omvendt er der argumenteret for, at det forekommer
uhensigtsmæssigt, hvis et konkursbo ikke skal kunne
hæve bidraget, hvis det øvrige marked hæver
dette. Det fremgår af lovens § 32, stk. 2, at
kurator i et konkursbo efter et realkreditinstitut i videst muligt
omfang skal fortsætte honoreringen af realkreditinstituttets
forpligtelser i form af betaling af renter og afdrag til
obligationsejerne.
Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen,
således at kurator kun kan hæve bidraget, hvis
begrundelsen er, at det øvrige marked også hæver
bidrag og lignende. Samtidig skal der være et konkret behov
for yderligere midler til administrationen af boet - dette betyder
således, at kurator ikke må hæve bidraget, hvis
det alene er for at konsolidere boet yderligere. Dette forbud
gælder, selvom de øvrige institutter i markedet
sætter bidraget op. Men hvis det kan konstateres, at der
mangler midler til administrationen af boet og det øvrige
marked sætter bidrag m.v. op, kan kurator hæve
bidragssatsen
Ændringer skal varsles skriftligt senest 3 måneder
før de skal træde i kraft.
Til nr. 2
Det foreslås at strafbelægge § 33 c,
stk. 1 og 2, da pligten for et realkreditinstitut til at
overholde de løbetider, afdragsprofiler og
lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
følger af § 33 c, stk. 1 og 2.
Ændringen skaber således en hjemmel til at straffe et
realkreditinstitut, som overtræder §§ 3-5 i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Denne
hjemmel har ved en fejl ikke eksisteret tidligere.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at en forsikringsmæglervirksomhed
kan pålægges bødestraf for overtrædelse af
reglerne i lovens § 21 om indsendelse af indberetning af
den årlige indtjening til Finanstilsynet senest 5
måneder efter udløbet et kalenderår.
Virksomhedens undladelse af at indsende den årlige
indberetning er i den gældende lov ikke sanktioneret med
bødestraf. Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed i
sådanne tilfælde er at inddrage
forsikringsmæglervirksomhedens tilladelse til fortsat at
udøve forsikringsmægling i medfør af
§ 22, stk. 1, nr. 3, der angiver, at Finanstilsynet
inddrager en forsikringsmæglervirksomheds tilladelse, hvis
forsikringsmæglervirksomheden gør sig skyldig i grov
eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov
eller regler udstedt i medfør af loven.
Finanstilsynet har benyttet denne bestemmelse til at inddrage
en række forsikringsmæglervirksomheders tilladelse.
Siden 2000 er cirka 10 pct. af alle mæglervirksomheders
tilladelser blevet inddraget.
Indberetningen er en vigtig del af Finanstilsynets mulighed
for at føre tilsyn med den uafhængighed af enhver
forsikringsselskabsinteresse, der efter loven er en
forsikringsmæglervirksomheds særlige kendetegn over for
andre forsikringsformidlere.
Forsikringsmæglervirksomheder adskiller sig fra
øvrige virksomheder på det finansielle område
ved at de kan drives som enkeltmandsvirksomheder. Erfaringen viser,
at det oftest er i denne gruppe, at der ikke foretages de
lovpligtige indberetninger.
Det er imidlertid en meget indgribende reaktion at inddrage en
erhvervsvirksomheds tilladelse, og det vil ofte i konkrete sager
indebære, at der ikke er den fornødne proportionalitet
mellem forseelsens alvor og den mulige sanktion.
Det vurderes, at en hjemmel til at kunne pålægge
forsikringsmæglervirksomheden bødestraf for at undlade
at indsende den lovpligtige indberetning er en tilstrækkelig
virksom reaktionsmulighed.
Herved sikres der samtidig parallelitet til reglerne for andre
finansielle virksomheder, der efter lov om finansiel virksomhed i
en tilsvarende situation, hvor årsrapport ikke indsendes til
Finanstilsynet, kan straffes med bøde.
Til § 10
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde udvides,
således at leverandører og underleverandører
som nævnt i § 3 b, nr. 3 og 4, omfattes af
oplysningsforpligtelsen over for Finanstilsynet og Finanstilsynets
adgang til disse virksomheder uden retskendelse, jf.
§ 66, stk. 2.
Til nr. 2
Der indsættes definitioner af fire begreber til brug for
forståelsen af lovforslagets bestemmelser.
(Nr. 1-3)
Definitionen af outsourcing er formuleret med udgangspunkt i
Committee of European Banking Supervisors (CEBS) International
Guidelines on Outsourcing fra 2006. Med de foreslåede regler
er CEBS' standarder dog fraveget på et enkelt punkt. Ved
outsourcing forstås ifølge forslaget således
alene en firmapensionskasses henlæggelse af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn,
til en leverandør.
Der skal være tale om en henlæggelse af et
aktivitetsområde, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og
der vil således ikke være tale om outsourcing, hvis
aftalen kun vedrører en enkeltstående ydelse, som ikke
er tænkt til at indgå i et løbende samarbejde.
Aftalen skal på tidspunktet for dens indgåelse, af
parterne forudsættes at strække sig over en periode af
en vis varighed.
Det er kun outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn,
der er omfattet af lovforslaget. Ved udtrykket væsentlige
forstås en beslutning om outsourcing, der går ud over,
hvad direktionen normalt kan beslutte, når der tages hensyn
til virksomhedens art og størrelse samt til sædvane
inden for de enkelte brancher. Der skal således være
tale om et aktivitetsområde, der for virksomheden normalt kun
kan outsources med bestyrelsens accept. Bestyrelsen i en
firmapensionskasse skal ifølge vejledning til
§ 21, stk. 1, nr. 1-3 og 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, udfærdige retningslinjer for
firmapensionskassens væsentligste aktivitetsområder,
hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion
fastlægges. Finanstilsynets praksis i forhold til
vejledningen vil gælde i forhold til, hvad der anses for at
være en bestyrelsesbeslutning. Det er ikke afgørende,
om bestyrelsen rent faktisk har godkendt den konkrete outsourcing,
hvis f.eks. bestyrelsens beslutning ikke har kunnet afventes uden
væsentlig ulempe for virksomheden eller hvis direktionen ved
en fejl ikke har overholdt kompetencefordelingen mellem bestyrelsen
og direktionen.
Outsourcing af visse aktiviteter kan således
gennemføres uden iagttagelse af reglerne om outsourcing. Som
udgangspunkt vil en beslutning om, at overlade juridisk
rådgivning, uddannelse af medarbejdere, fakturering og
lignende til en leverandør ikke kræve iagttagelse af
reglerne om outsourcing, idet disse aktiviteter ikke er
afgørende eller væsentlige for firmapensionskassens
kerneaktiviteter og derfor heller ikke underlagt Finanstilsynets
tilsyn. Det samme gælder for fx funktioner som drift af
kantine og drift og vedligeholdelse af lokaler og bygninger
m.v.
(Nr. 4)
Da der med de foreslåede regler stilles skærpede
krav til outsourcing, er det nødvendigt at sikre, at disse
krav også opfyldes, selv om en eller flere outsourcede
opgaver bliver videreoutsourcet til en underleverandør eller
dennes underleverandør osv.
Til nr. 3
Med bestemmelsen bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
outsourcing i en bekendtgørelse. I bekendtgørelsen
vil økonomi- og erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om firmapensionskassens ansvar, kontrol,
underretning, firmapensionskassens krav til videreoutsourcing,
interne retningslinjer, samt hvilke krav firmapensionskassen kan
kræve, at leverandøren til enhver tid skal opfylde
over for firmapensionskassen.
I medfør af nr. 1 vil der i bekendtgørelsen
blive fastsat krav om, at firmapensionskassen har ansvaret for
udførelsen af de opgaver, som outsources. Bestyrelsens
ansvar for opgavernes løsning kan således ikke
outsources. Det følger allerede af de nuværende
§ 71-vejledninger om outsourcing inden for forskellige
områder, at outsourcingvirksomhedens bestyrelse, også
efter beslutningen om at outsource væsentlige aktiviteter,
har ansvaret for, at disse aktiviteter udføres
korrekt.
Det er vigtigt, at firmapensionskassen ved outsourcing af
væsentlige aktiviteter kan kontrollere egne risici og
samtidig sikre, at de outsourcede aktiviteter lever op til lovens
krav. Bekendtgørelsen vil således indeholde regler om,
at firmapensionskassen løbende skal føre kontrol med
leverandøren og underleverandøren m.v., ligesom der i
bekendtgørelsen vil blive stillet krav om, at
firmapensionskassen skal overvåge om de aktiviteter, som
leverandøren udfører, lever op til gældende
regler på området.
Efter nr. 2 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat
krav om, at firmapensionskassen skal underrette Finanstilsynet om
indgåede eller genforhandlede outsourcingkontrakter senest 8
hverdage efter kontrakterne indgås eller bliver
genforhandlet. Finanstilsynet skal ikke godkende aftalerne, men
Finanstilsynet skal være underrettet, således at
Finanstilsynet har mulighed for at tage højde herfor i
forbindelse med gennemførelse og planlægning af
tilsynsaktiviteterne. Bekendtgørelsen vil indeholde
nærmere regler om formkrav og indholdsmæssige krav til
underretningen.
Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler, der
skal sikre, at firmapensionskassen stiller krav til
leverandørens anvendelse af underleverandører. Med de
foreslåede regler stilles der krav til firmapensionskassen i
forbindelse med outsourcing til en leverandør. Det er
nødvendigt at sikre, at disse krav også opfyldes, selv
om en eller flere outsourcede opgaver bliver videreoutsourcet til
en underleverandør. Ved underleverandør forstås
tillige dennes eventuelle underleverandør, og fjernere led i
en kæde af underleverandører.
Efter nr. 3 vil økonomi- og erhvervsministeren i
bekendtgørelsen fastsætte krav til
firmapensionskassens interne retningslinjer for såvel
outsourcingen som varetagelsen af kontrollen med de outsourcede
aktiviteter. Retningslinjerne skal være med til at sikre, at
outsourcede aktivitetsområder varetages på betryggende
vis. I retningslinjerne skal der bl.a. fastsættes regler for
rapportering til bestyrelsen med henblik på, at bestyrelsen
løbende har indsigt i, om aktiviteterne udføres
tilfredsstillende.
Efter nr. 4 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en
række krav, som firmapensionskassen som minimum skal sikre,
at leverandøren opfylder, og som derfor skal indgå som
aftalevilkår i outsourcingkontrakten. Firmapensionskassen
skal bl.a. sikre, at leverandøren har den nødvendige
kapacitet og de eventuelle tilladelser, der er foreskrevet for at
kunne varetage de outsourcede opgaver på en tilfredsstillende
måde. Desuden skal firmapensionskassen sikre, at
leverandøren lever op til reglerne på det
pågældende område, og at aftalen om outsourcing
ikke forringer den ydelse, der outsources. Endvidere skal
firmapensionskassen sikre, at leverandøren underretter
virksomheden om enhver udvikling, som i væsentlig grad kan
påvirke leverandørens evne til at udføre de
outsourcede opgaver samt, at leverandøren beskytter
fortrolige oplysninger. Ydermere vil der i bekendtgørelsen
blive fastsat krav til, at firmapensionskassen skal sikre, at
Finanstilsynet som led i tilsynsaktiviteten skal kunne få
adgang til oplysninger, som befinder sig i udlandet hos en
udenlandsk leverandør samt, at firmapensionskassen skal
sikre, at leverandøren uanset ophørsgrund medvirker
til, at en outsourcet aktivitet kan overgå til anden
leverandør eller tilbageføres til
firmapensionskassen. Ved leverandør forstås tillige
dennes underleverandør, underleverandørens
underleverandør osv.
Firmapensionskassen skal til enhver tid kunne sikre, at
leverandøren og outsourcingkontrakten lever op til
kravene.
Herudover vil bekendtgørelsen indeholde en bestemmelse
om, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på nye
outsourcingkontrakter samt allerede indgåede kontrakter,
når de skal genforhandles, dvs. det tidspunkt, hvor parterne
skal foretage sig noget aktivt med henblik på at aftalen kan
fortsætte.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om, at firmapensionskassen skal
bringe en aktivitet om outsourcing til ophør inden for en af
Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Dette kan komme
på tale både i tilfælde, hvor
outsourcingkontrakten ikke lever op til kravene i
bekendtgørelsen, og hvor det konstateres, at kontraktens
parter ikke efterlever kravene i bekendtgørelsen om
outsourcing. Inden Finanstilsynet træffer en sådan
afgørelse, skal Finanstilsynet give firmapensionskassen
mulighed for at få forholdene bragt på plads, medmindre
firmapensionskassen gentagne gange har overtrådt kravene,
eller hvis Finanstilsynet skønner, at en udsættelse af
afgørelsen er formålsløs. Ved
fastsættelsen af fristen skal der tages hensyn til de
alvorlige følgevirkninger, der kan være ved, at
firmapensionskassen i utide skal bringe outsourcingaktiviteten til
ophør, og efter omstændighederne kan der tages hensyn
til den tid, det tager virksomheden at kontrahere til anden side.
Afgørende er, at aktiviteten bliver bragt til ophør,
og det er således overladt til firmapensionskassen selv at
afgøre, om den i samme forbindelse vil opsige eller
ophæve kontrakten med leverandøren.
Det følger af § 65, stk. 2, i lov om
tilsyn med firmapensionskasser, at Det Finansielle
Virksomhedsråd træffer afgørelse, når der
er tale om en principiel afgørelse eller en
afgørelse, der har videregående betydelige
følger for firmapensionskassen.
Til nr. 4
§ 46 d, stk. 1, opregner de aktivtyper, der kan
indgå blandt i den gruppe af aktiver, hvis samlede
værdi til enhver tid mindst skal svare til værdien af
et forsikringsselskabs eller en pensionskasses
forsikringsmæssige hensættelser.
Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
omfattet af zone A er omfattet af § 46 d, stk. 1,
nr. 9. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A er omfattet af § 46 d, stk. 1, nr.
11. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område er således omfattet af både
nr. 9 og nr. 11.
For at skabe klarhed omkring hvilke investeringsgrænser,
der gælder efter § 46 e for de forskellige
aktivtyper, findes det hensigtsmæssigt, at hver aktivtype kun
er omfattet af ét nummer i § 46 d,
stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 46 d, stk. 1,
nr. 11, ændres, således at bestemmelsen alene omfatter
kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A. Det er en
forudsætning, at markedet svarer til et reguleret marked
inden for Den Europæiske Union.
Ved »lande uden for zone A« forstås lande,
som ikke er omfattet af definitionen på zone A-lande i bilag
1, i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
§ 46 d, stk. 1, nr. 11, skal fortsat indeholde
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.
»Reguleret marked« er defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID).
Til nr. 5
Der er vedtaget EU-direktiver og internationale standarder om
outsourcing for flere af de typer af virksomheder, som er under
Finanstilsynets tilsyn. Direktiverne og standarderne
fastlægger, at en tilsynsmyndighed skal have adgang til de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed med
de outsourcede aktiviteter. Det skal være muligt for
tilsynsmyndigheden at få disse oplysninger direkte fra
leverandøren.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet skaffe de
nødvendige oplysninger hos firmapensionskassen, som har
pligt til at få de nødvendige oplysninger fra
leverandøren. Men for at sikre et effektivt tilsyn
også i de særlige situationer, hvor Finanstilsynet
vurderer, at firmapensionskassen ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have mulighed for at få
oplysningerne direkte hos leverandøren. Hjemlen sikrer, at
Finanstilsynet kan få de oplysninger, der er
nødvendige for sit tilsyn, og kan således også
understøtte firmapensionskassen i tilfælde, hvor
leverandøren ikke samarbejder loyalt.
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse
foreslås udvidet til at omfatte leverandører og
underleverandører, hvortil en firmapensionskasses opgaver
outsources. Hjemlen til at gennemføre fysisk adgang direkte
hos leverandører og underleverandører etableres bl.a.
med henblik på, at Finanstilsynets tilsynsmuligheder kan leve
op til internationale standarder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det
ikke er muligt at få adgang til de nødvendige
oplysninger gennem firmapensionskassen. Finanstilsynets fysiske
adgang til leverandørens lokaler skal være et krav i
kontrakten mellem firmapensionskassen og leverandøren. Hvis
kontrakten ikke indeholder dette krav, kan Finanstilsynet
kræve, at den outsourcede aktivitet fremover enten varetages
af firmapensionskassen selv eller outsources til en anden
leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere
fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at
der i kontrakten mellem firmapensionskassen og leverandøren
er adgang for Finanstilsynet til at få alle de
nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en
leverandør eller underleverandør i udlandet, vil
Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente myndighed
i det pågældende land om at indhente
oplysningerne.
Finanstilsynet har i dag adgang til uden retskendelse at
foretage tilsynsbesøg hos firmapensionskasser. Dette er
hjemlet i § 66 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.
Denne adgang bevares. De opgaver, som Finanstilsynet skal kunne
hente oplysninger om hos leverandører henholdsvis
underleverandører, er opgaver, som Finanstilsynet ville
kunne indhente oplysninger om i henhold til § 66 hos
firmapensionskassen, hvis opgaverne ikke var outsourcet.
Indhentelsen af oplysninger skal derfor ikke kunne hindres eller
omgås ved outsourcing. Det foreslås derfor, at hjemlen
til at indhente oplysninger uden retskendelse udvides til at
omfatte leverandører og underleverandører ved
outsourcing.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører
henholdsvis underleverandører skal kun omfatte disses
forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller
underleverandøren varetager i henhold til en
outsourcingkontrakt med firmapensionskassen. Finanstilsynet vil som
udgangspunkt skaffe de nødvendige oplysninger hos
firmapensionskassen, som har pligt til at få de
nødvendige oplysninger fra leverandøren. For at sikre
et effektivt tilsyn også i særlige situationer, hvor
det for eksempel viser sig, at firmapensionskassen ikke loyalt
samarbejder med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk
adgang til oplysningerne direkte hos leverandøren uden
retskendelse.
Til § 11
Til nr. 1
Med bestemmelsen bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
outsourcing i en bekendtgørelse. I bekendtgørelsen
kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om Arbejdsmarkedet Tillægspensions
ansvar, kontrol, underretning, Arbejdsmarkedet
Tillægspensions krav til videreoutsourcing, interne
retningslinjer, samt hvilke krav Arbejdsmarkedet
Tillægspension kan kræve, at leverandøren til
enhver tid skal opfylde over for Arbejdsmarkedet
Tillægspension.
I medfør af nr. 1 vil der i bekendtgørelsen
blive fastsat krav om, at Arbejdsmarkedet Tillægspension har
ansvaret for udførelsen af de opgaver som outsources.
Bestyrelsens ansvar for opgavernes løsning kan således
ikke outsources. Det følger allerede af de nuværende
§ 71-vejledninger om outsourcing inden for forskellige
områder, at outsourcingvirksomhedens bestyrelse, også
efter beslutningen om at outsource væsentlige aktiviteter,
har ansvaret for, at disse aktiviteter udføres
korrekt.
Det er vigtigt, at Arbejdsmarkedet Tillægspension ved
outsourcing af væsentlige aktiviteter kan kontrollere egne
risici og samtidig sikre, at de outsourcede aktiviteter lever op
til lovens krav. Bekendtgørelsen vil således indeholde
regler om, at Arbejdsmarkedet Tillægspension løbende
skal føre kontrol med leverandøren og
underleverandøren m.v., ligesom der i bekendtgørelsen
vil blive stillet krav om, at Arbejdsmarkedet Tillægspension
skal overvåge om de aktiviteter, som leverandøren
udfører, lever op til gældende regler på
området.
Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler,
hvorefter Arbejdsmarkedet Tillægspension skal stille krav til
leverandørens anvendelse af underleverandører. Med de
foreslåede regler stilles der krav til Arbejdsmarkedet
Tillægspension i forbindelse med outsourcing til en
leverandør. Det er nødvendigt at sikre, at disse krav
også stilles, selv om en eller flere outsourcede opgaver
bliver videreoutsourcet til en underleverandør. Ved
underleverandør forstås tillige dennes eventuelle
underleverandør, og fjernere led i en kæde af
underleverandører.
Efter nr. 2 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat
krav om, at Arbejdsmarkedet Tillægspension skal underrette
Finanstilsynet om indgåede eller genforhandlede
outsourcingkontrakter senest 8 hverdage efter kontrakterne
indgås eller bliver genforhandlet. Finanstilsynet skal ikke
godkende aftalerne, men Finanstilsynet skal være underrettet,
således at Finanstilsynet har mulighed for at tage
højde herfor i forbindelse med gennemførelse og
planlægning af tilsynsaktiviteterne. Bekendtgørelsen
vil indeholde nærmere regler om formkrav og
indholdsmæssige krav til underretningen.
Efter nr. 3 vil økonomi- og erhvervsministeren i
bekendtgørelsen fastsætte krav til Arbejdsmarkedet
Tillægspensions interne retningslinjer for såvel
outsourcingen som varetagelsen af kontrollen med de outsourcede
aktiviteter. Retningslinjerne skal være med til at sikre, at
outsourcede aktivitetsområder varetages på betryggende
vis. I retningslinjerne skal Arbejdsmarkedet Tillægspension
bl.a. fastsætte regler for rapportering til bestyrelsen med
henblik på, at bestyrelsen løbende har indsigt i, om
aktiviteterne udføres tilfredsstillende.
Efter nr. 4 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en
række krav, som Arbejdsmarkedet Tillægspension som
minimum skal sikre, at leverandøren opfylder, og som derfor
skal indgå som aftalevilkår i outsourcingkontrakten.
Arbejdsmarkedet Tillægspension skal bl.a. sikre, at
leverandøren har den nødvendige kapacitet og de
eventuelle tilladelser, der er foreskrevet for at kunne varetage de
outsourcede opgaver på en tilfredsstillende måde.
Desuden skal Arbejdsmarkedet Tillægspensions sikre, at
leverandøren lever op til reglerne på det
pågældende område, og at aftalen om outsourcing
ikke forringer den ydelse, der outsources. Endvidere skal
Arbejdsmarkedet Tillægspension sikre, at leverandøren
underretter Arbejdsmarkedet Tillægspension om enhver
udvikling, som i væsentlig grad kan påvirke
leverandørens evne til at udføre de outsourcede
opgaver samt, at leverandøren beskytter fortrolige
oplysninger. Ydermere vil der i bekendtgørelsen blive
fastsat krav til, at Arbejdsmarkedet Tillægspension skal
sikre, at Finanstilsynet som led i tilsynsaktiviteten skal kunne
få adgang til oplysninger, som befinder sig i udlandet hos en
udenlandsk leverandør samt, at Arbejdsmarkedet
Tillægspension skal sikre, at leverandøren uanset
ophørsgrund medvirker til, at en outsourcet aktivitet kan
overgå til anden leverandør eller tilbageføres
til Arbejdsmarkedet Tillægspension. Ved leverandør
forstås tillige dennes underleverandør,
underleverandørens underleverandør osv.
Arbejdsmarkedet Tillægspension skal til enhver tid kunne
sikre, at leverandøren og outsourcingkontrakten lever op til
kravene.
Herudover vil bekendtgørelsen indeholde en bestemmelse
om, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på nye
outsourcingkontrakter samt allerede indgåede kontrakter,
når de skal genforhandles, dvs. det tidspunkt hvor parterne
skal foretages sig noget aktivt med henblik på at aftale kan
fortsætte.
Med henvisning til definitionerne i § 5 i lov om
finansiel virksomhed indsættes der i stk. 2 definitioner
af fire begreber til brug for forståelsen af lovforslagets
bestemmelser.
Definitionen af outsourcing er formuleret med udgangspunkt i
Committee of European Banking Supervisors (CEBS) International
Guidelines on Outsourcing fra 2006. Med de foreslåede regler
er CEBS' standarder dog fraveget på et enkelt punkt. Ved
outsourcing forstås ifølge forslaget således
alene Arbejdsmarkedet Tillægspensions henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
Der skal være tale om en henlæggelse af et
aktivitetsområde, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og
der vil således ikke være tale om outsourcing, hvis
aftalen kun vedrører en enkeltstående ydelse, som ikke
er tænkt til at indgå i et løbende samarbejde.
Aftalen skal på tidspunktet for dens indgåelse, af
parterne forudsættes at strække sig over en periode af
en vis varighed. Aktivitetsområder hos Arbejdsmarkedet
Tillægspension uden for Finanstilsynets tilsynsområde
omfattes ikke af definitionen
Det er kun outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn,
der er omfattet af lovforslaget. Ved udtrykket væsentlige
forstås en beslutning om outsourcing, der går ud over,
hvad direktøren normalt kan beslutte i Arbejdsmarkedet
Tillægspension. Det følger af § 23,
stk. 6 og 7, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedet
Tillægspension fastsætter nærmere retningslinjer
om kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og direktøren.
Der skal således være tale om et
aktivitetsområde, der for Arbejdsmarkedet
Tillægspension normalt kun kan outsources med bestyrelsens
accept. Finanstilsynets praksis efter § 23, stk. 6,
vil gælde i forhold til, hvad der anses for at være en
bestyrelsesbeslutning. Det er ikke afgørende, om bestyrelsen
rent faktisk har godkendt den konkrete outsourcing, hvis f.eks.
bestyrelsens beslutning ikke har kunnet afventes uden
væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedet Tillægspension
eller hvis direktøren ved en fejl ikke har overholdt
kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og
direktøren.
Outsourcing af visse aktiviteter kan således
gennemføres uden iagttagelse af reglerne om outsourcing. Som
udgangspunkt vil en beslutning om, at overlade juridisk
rådgivning, uddannelse af medarbejdere, fakturering og
lignende til en leverandør ikke kræve iagttagelse af
reglerne om outsourcing, idet disse aktiviteter ikke er
afgørende eller væsentlige for Arbejdsmarkedet
Tillægspensions kerneaktiviteter og derfor heller ikke
underlagt Finanstilsynets tilsyn. Det samme gælder for fx
funktioner som drift af kantine og drift og vedligeholdelse af
lokaler og bygninger m.v.
Da der med de foreslåede regler stilles skærpede
krav til outsourcing, er det nødvendigt at sikre, at disse
krav også opfyldes, selv om en eller flere outsourcede
opgaver bliver videreoutsourcet til en underleverandør eller
dennes underleverandør osv.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om, at Arbejdsmarkedet
Tillægspension skal bringe en aktivitet om outsourcing til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist. Dette kan komme på tale både i tilfælde,
hvor outsourcingkontrakten ikke lever op til kravene i
bekendtgørelsen, og hvor det konstateres, at kontraktens
parter ikke efterlever kravene i bekendtgørelsen om
outsourcing. Inden Finanstilsynet træffer en sådan
afgørelse, skal Finanstilsynet give Arbejdsmarkedet
Tillægspension mulighed for at få forholdene bragt
på plads, medmindre Arbejdsmarkedet Tillægspension
gentagne gange har overtrådt kravene, eller hvis
Finanstilsynet skønner, at en udsættelse af
afgørelsen er formålsløs. Ved
fastsættelsen af fristen, skal der tages hensyn til de
alvorlige følgevirkninger, der kan være ved, at
Arbejdsmarkedet Tillægspension i utide skal bringe
outsourcingaktiviteten til ophør, og efter
omstændighederne kan der tages hensyn til den tid, det tager
virksomheden at kontrahere til anden side. Afgørende er, at
aktiviteten bliver bragt til ophør, og det er således
overladt til Arbejdsmarkedet Tillægspension selv at
afgøre, om den i samme forbindelse vil opsige eller
ophæve kontrakten med leverandøren.
Det følger af § 27, stk. 2, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, at når der, inden for
Det Finansielle Virksomhedsråds kompetenceområde, er
tale om en principiel afgørelse eller en afgørelse,
der har videregående betydelige følger for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal Det Finansielle
Virksomhedsråd træffe afgørelsen.
Det foreslås i stk. 4, at lovens
anvendelsesområde udvides, således at
leverandører og underleverandører som nævnt i
§ 23 b, stk. 2, omfattes af oplysningsforpligtelsen
over for Finanstilsynet jf. § 27 b, stk. 1, og af
reglen om Finanstilsynets adgang til disse virksomheder uden
retskendelse, jf. § 27 b, stk. 3.
Til nr. 2
§ 26 b, stk. 1, opregner de aktivtyper, der kan
indgå blandt i den gruppe af aktiver, hvis samlede
værdi til enhver tid mindst skal svare til værdien af
et forsikringsselskabs eller en pensionskasses
forsikringsmæssige hensættelser.
Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
omfattet af zone A er omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 9. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A er omfattet af § 26 b, stk. 1, nr.
11. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område er således omfattet af både
nr. 9 og nr. 11.
For at skabe klarhed omkring hvilke investeringsgrænser,
der gælder efter § 26 d for de forskellige
aktivtyper, findes det hensigtsmæssigt, at hver aktivtype kun
er omfattet af ét nummer i § 26 b,
stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 26 b, stk. 1,
nr. 11, ændres, således at bestemmelsen alene omfatter
kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A. Det er en
forudsætning, at markedet svarer til et reguleret marked
inden for Den Europæiske Union.
Ved »lande uden for zone A« forstås lande,
som ikke er omfattet af definitionen på zone A-lande i bilag
B, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 26 b, stk. 1, nr. 11, skal fortsat indeholde
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.
»Reguleret marked« er defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID).
Til nr. 3
Den foreslåede ændring indebærer, at
Finanstilsynet ikke længere skal påse overholdelsen af
§ 24 b, stk. 1 og 2. § 24 b, stk. 1
og 2 svarer til spekulationsforbudet i § 77, stk. 1
og 2, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet fører
ikke tilsyn med overholdelsen af spekulationsforbudet i lov om
finansiel virksomhed, jf. lovens § 344, stk. 1. Det
er bestyrelsen i en virksomhed samt den eksterne revision, der skal
sikre, at spekulationsforbudet overholdes, jf. bestemmelserne
herom.
Bestemmelsen ændres, således at de svarer til de
relevante dele i lov om finansiel virksomhed.
Samtidig foreslås indsat en henvisning til det
foreslåede § 23 c, jf. lovforslagets
§ 11, stk. 1.
Til nr. 4
Der er vedtaget EU-direktiver og internationale standarder om
outsourcing for flere af de typer af virksomheder, som er under
Finanstilsynets tilsyn. Direktiverne og standarderne
fastlægger, at tilsynsmyndigheden skal have adgang til de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed med
de outsourcede aktiviteter. Det skal være muligt for
tilsynsmyndigheden at få disse oplysninger direkte fra
leverandøren.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet skaffe de
nødvendige oplysninger hos Arbejdsmarkedet
Tillægspension, som har pligt til at få de
nødvendige oplysninger fra leverandøren. Men for at
sikre et effektivt tilsyn også i de særlige
situationer, hvor Finanstilsynet vurderer, at Arbejdsmarkedet
Tillægspension ikke loyalt samarbejder med Finanstilsynet,
skal Finanstilsynet have mulighed for at få oplysningerne
direkte hos leverandøren. Hjemlen sikrer, at Finanstilsynet
kan få de oplysninger, der er nødvendige for sit
tilsyn, og kan således også understøtte
Arbejdsmarkedet Tillægspension i tilfælde, hvor
leverandøren ikke samarbejder loyalt.
Til nr. 5
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse
foreslås udvidet til at omfatte leverandører og
underleverandører, hvortil Arbejdsmarkedet
Tillægspensions opgaver outsources. Hjemlen til at
gennemføre fysisk adgang direkte hos leverandører og
underleverandører etableres bl.a. med henblik på, at
Finanstilsynets tilsynsmuligheder kan leve op til internationale
standarder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det
ikke er muligt at få adgang til de nødvendige
oplysninger gennem Arbejdsmarkedet Tillægspension.
Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens lokaler
skal være et krav i kontrakten mellem Arbejdsmarkedet
Tillægspension og leverandøren. Hvis kontrakten ikke
indeholder dette krav, kan Finanstilsynet kræve, at den
outsourcede aktivitet fremover enten varetages af Arbejdsmarkedet
Tillægspension selv eller outsources til en anden
leverandør inden for en af Finanstilsynet nærmere
fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at
der i kontrakten mellem Arbejdsmarkedet Tillægspension og
leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få
alle de nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en
leverandør eller underleverandør i udlandet, vil
Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente myndighed
i det pågældende land om at indhente
oplysningerne.
Finanstilsynet har i dag adgang til uden retskendelse at
foretage tilsynsbesøg hos Arbejdsmarkedet
Tillægspension. Dette er hjemlet i § 27 b,
stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedet Tillægspension. Denne
adgang bevares. De opgaver, som Finanstilsynet skal kunne hente
oplysninger om hos leverandører henholdsvis
underleverandører, er opgaver, som Finanstilsynet ville
kunne indhente oplysninger om i henhold til § 27 b,
stk. 2, hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis
opgaverne ikke var outsourcet. Indhentelsen af oplysninger skal
derfor ikke kunne hindres eller omgås ved outsourcing. Det
foreslås derfor, at hjemlen til at indhente oplysninger uden
retskendelse udvides til at omfatte leverandører og
underleverandører ved outsourcing.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører
henholdsvis underleverandører skal kun omfatte disses
forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller
underleverandøren varetager i henhold til en
outsourcingkontrakt med Arbejdsmarkedet Tillægspension.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt skaffe de nødvendige
oplysninger hos Arbejdsmarkedet Tillægspension, som har pligt
til at få de nødvendige oplysninger fra
leverandøren. For at sikre et effektivt tilsyn også i
særlige situationer, hvor det for eksempel viser sig, at
Arbejdsmarkedet Tillægspension ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang til
oplysningerne direkte hos leverandøren uden
retskendelse.
Til § 12
Til nr. 1
Med bestemmelsen bemyndiges økonomi- og
erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om
outsourcing i en bekendtgørelse. I bekendtgørelsen
vil økonomi- og erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ansvar,
kontrol, underretning, Lønmodtagernes Dyrtidsfonds krav til
videreoutsourcing, interne retningslinjer, samt hvilke krav
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan kræve, at
leverandøren til enhver tid skal opfylde over for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
I medfør af nr. 1 vil der i bekendtgørelsen
blive fastsat krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
ansvaret for udførelsen af de opgaver som outsources.
Bestyrelsens ansvar for opgavernes løsning kan således
ikke outsources. Det følger allerede af de nuværende
§ 71-vejledninger om outsourcing inden for forskellige
områder, at outsourcingvirksomhedens bestyrelse, også
efter beslutningen om at outsource væsentlige aktiviteter,
har ansvaret for, at disse aktiviteter udføres
korrekt.
Det er vigtigt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved
outsourcing af væsentlige aktiviteter kan kontrollere egne
risici og samtidig sikre, at de outsourcede aktiviteter lever op
til lovens krav. Bekendtgørelsen vil således indeholde
regler om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond løbende skal
føre kontrol med leverandøren og
underleverandøren m.v., ligesom der i bekendtgørelsen
vil blive stillet krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
skal overvåge om de aktiviteter, som leverandøren
udfører, lever op til gældende regler på
området.
Der vil i bekendtgørelsen blive fastsat regler,
hvorefter Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal stille krav til
leverandørens anvendelse af underleverandører. Med de
foreslåede regler stilles der krav til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i forbindelse med outsourcing til en leverandør.
Det er nødvendigt at sikre, at disse krav også
stilles, selv om en eller flere outsourcede opgaver bliver
videreoutsourcet til en underleverandør. Ved
underleverandør forstås tillige dennes eventuelle
underleverandør, og fjernere led i en kæde af
underleverandører.
Efter nr. 2 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal underrette
Finanstilsynet om indgåede eller genforhandlede
outsourcingkontrakter senest 8 hverdage efter kontrakterne
indgås eller bliver genforhandlet. Finanstilsynet skal ikke
godkende aftalerne, men Finanstilsynet skal være underrettet,
således at Finanstilsynet har mulighed for at tage
højde herfor i forbindelse med gennemførelse og
planlægning af tilsynsaktiviteterne. Bekendtgørelsen
vil indeholde nærmere regler om formkrav og
indholdsmæssige krav til underretningen.
Efter nr. 3 vil økonomi- og erhvervsministeren i
bekendtgørelsen fastsætte krav til
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds interne retningslinjer for
såvel outsourcingen som varetagelsen af kontrollen med de
outsourcede aktiviteter. Retningslinjerne skal være med til
at sikre, at outsourcede aktivitetsområder varetages på
betryggende vis. I retningslinjerne skal Lønmodtagernes
Dyrtidsfond bl.a. fastsætte regler for rapportering til
bestyrelsen med henblik på, at bestyrelsen løbende har
indsigt i, om aktiviteterne udføres tilfredsstillende.
Efter nr. 4 vil der i bekendtgørelsen blive fastsat en
række krav, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond som minimum
skal sikre, at leverandøren opfylder, og som derfor skal
indgå som aftalevilkår i outsourcingkontrakten.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal bl.a. sikre, at
leverandøren har den nødvendige kapacitet og de
eventuelle tilladelser, der er foreskrevet for at kunne varetage de
outsourcede opgaver på en tilfredsstillende måde.
Desuden skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond sikre, at
leverandøren lever op til reglerne på det
pågældende område, og at aftalen om outsourcing
ikke forringer den ydelse, der outsources. Endvidere skal
Lønmodtagernes Dyrtidsfond sikre, at leverandøren
underretter Lønmodtagernes Dyrtidsfond om enhver udvikling,
som i væsentlig grad kan påvirke leverandørens
evne til at udføre de outsourcede opgaver samt, at
leverandøren beskytter fortrolige oplysninger. Ydermere vil
der i bekendtgørelsen blive fastsat krav til, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal sikre, at Finanstilsynet som
led i tilsynsaktiviteten skal kunne få adgang til
oplysninger, som befinder sig i udlandet hos en udenlandsk
leverandør samt, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
sikre, at leverandøren uanset ophørsgrund medvirker
til, at en outsourcet aktivitet kan overgå til anden
leverandør eller tilbageføres til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Ved leverandør
forstås tillige dennes underleverandør,
underleverandørens underleverandør osv.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal til enhver tid kunne
sikre, at leverandøren og outsourcingkontrakten lever op til
kravene.
Herudover vil bekendtgørelsen indeholde en bestemmelse
om, at bekendtgørelsen vil finde anvendelse på nye
outsourcingkontrakter samt allerede indgåede kontrakter,
når de skal genforhandles, dvs. det tidspunkt hvor parterne
skal foretage sig noget aktivt med henblik på at aftalen kan
fortsætte.
Der indsættes henvisninger i stk. 2 til
definitioner af fire begreber til brug for forståelsen af
lovforslagets bestemmelser, der svarer til definitionerne i
§ 5 i lov om finansiel virksomhed.
Definitionen af outsourcing er formuleret med udgangspunkt i
Committee of European Banking Supervisors (CEBS) International
Guidelines on Outsourcing fra 2006. Med de foreslåede regler
er CEBS' standarder dog fraveget på et enkelt punkt. Ved
outsourcing forstås ifølge forslaget således
alene Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør.
Der skal være tale om en henlæggelse af et
aktivitetsområde, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn, og
der vil således ikke være tale om outsourcing, hvis
aftalen kun vedrører en enkeltstående ydelse, som ikke
er tænkt til at indgå i et løbende samarbejde.
Aftalen skal på tidspunktet for dens indgåelse, af
parterne forudsættes at strække sig over en periode af
en vis varighed.
Det er kun outsourcing af væsentlige
aktivitetsområder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn,
der er omfattet af lovforslaget. Ved udtrykket væsentlige
forstås en beslutning om outsourcing, der går ud over,
hvad direktøren normalt kan beslutte i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Det følger af § 4 b, at bestyrelsen
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter
nærmere retningslinjer om arbejdsfordelingen mellem
bestyrelsen og direktøren. Der skal således være
tale om et aktivitetsområde, der for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond normalt kun kan outsources med bestyrelsens accept.
Finanstilsynets praksis efter § 4 b vil gælde i
forhold til, hvad der anses for at være en
bestyrelsesbeslutning. Det er ikke afgørende, om bestyrelsen
rent faktisk har godkendt den konkrete outsourcing, hvis f.eks.
bestyrelsens beslutning ikke har kunnet afventes uden
væsentlig ulempe for Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller
hvis direktøren ved en fejl ikke har overholdt
kompetencefordelingen mellem bestyrelsen og
direktøren.
Outsourcing af visse aktiviteter kan således
gennemføres uden iagttagelse af reglerne om outsourcing. Som
udgangspunkt vil en beslutning om, at overlade juridisk
rådgivning, uddannelse af medarbejdere, fakturering og
lignende til en leverandør ikke kræve iagttagelse af
reglerne om outsourcing, idet disse aktiviteter ikke er
afgørende eller væsentlige for Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds kerneaktiviteter og derfor heller ikke underlagt
Finanstilsynets tilsyn. Det samme gælder for fx funktioner
som drift af kantine og drift og vedligeholdelse af lokaler og
bygninger m.v.
Da der med de foreslåede regler stilles skærpede
krav til outsourcing, er det nødvendigt at sikre, at disse
krav også opfyldes, selv om en eller flere outsourcede
opgaver bliver videreoutsourcet til en underleverandør eller
dennes underleverandør osv.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan
træffe afgørelse om, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal bringe en aktivitet om outsourcing til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist. Dette kan komme på tale både i tilfælde,
hvor outsourcingkontrakten ikke lever op til kravene i
bekendtgørelsen, og hvor det konstateres, at kontraktens
parter ikke efterlever kravene i bekendtgørelsen om
outsourcing. Inden Finanstilsynet træffer en sådan
afgørelse, skal Finanstilsynet give Lønmodtagernes
Dyrtidsfond mulighed for at få forholdene bragt på
plads, medmindre Lønmodtagernes Dyrtidsfond gentagne gange
har overtrådt kravene, eller hvis Finanstilsynet
skønner, at en udsættelse af afgørelsen er
formålsløs. Ved fastsættelsen af fristen skal
der tages hensyn til de alvorlige følgevirkninger, der kan
være ved, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i utide skal
bringe outsourcingaktiviteten til ophør, og efter
omstændighederne kan der tages hensyn til den tid, det tager
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at kontrahere til anden side.
Afgørende er, at aktiviteten bliver bragt til ophør,
og det er således overladt til Lønmodtagernes
Dyrtidsfond selv at afgøre, om den i samme forbindelse vil
opsige eller ophæve kontrakten med leverandøren.
Det følger af § 10, stk. 2, i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at når der, inden for Det
Finansielle Virksomhedsråds kompetenceområde, er tale
om en principiel afgørelse eller en afgørelse, der
har videregående betydelige følger for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal Det Finansielle
Virksomhedsråd træffe afgørelsen.
Det foreslås i stk. 4, at lovens
anvendelsesområde udvides, således at
leverandører og underleverandører som nævnt i
§ 4 d, stk. 2, omfattes af oplysningsforpligtelsen
over for Finanstilsynet jf. § 10 b, stk. 1, og af
reglen om Finanstilsynets adgang til disse virksomheder uden
retskendelse, jf. § 10 b, stk. 3.
Til nr. 2
§ 6 b, stk. 1, opregner de aktivtyper, der kan
indgå blandt i den gruppe af aktiver, hvis samlede
værdi til enhver tid mindst skal svare til værdien af
et forsikringsselskabs eller en pensionskasses
forsikringsmæssige hensættelser.
Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
omfattet af zone A er omfattet af § 6 b, stk. 1, nr.
9. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A er omfattet af § 6 b, stk. 1, nr.
11. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område er således omfattet af både
nr. 9 og nr. 11.
For at skabe klarhed omkring hvilke investeringsgrænser,
der gælder efter § 6 d for de forskellige
aktivtyper, findes det hensigtsmæssigt, at hver aktivtype kun
er omfattet af ét nummer i § 6 b,
stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 6 b, stk. 1,
nr. 11, ændres, således at bestemmelsen alene omfatter
kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A. Det er en
forudsætning, at markedet svarer til et reguleret marked
inden for Den Europæiske Union.
Ved »lande uden for zone A« forstås lande,
som ikke er omfattet af definitionen på zone A-lande i bilag
A, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
§ 6 b, stk. 1, nr. 11, skal fortsat indeholde
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.
»Reguleret marked« er defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID).
Til nr. 3
Den foreslåede ændring indebærer, at
Finanstilsynet ikke længere skal påse overholdelsen af
§ 5 a, stk. 1 og 2. § 5 a, stk. 1 og
2 svarer til spekulationsforbudet i § 77, stk. 1 og
2, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet fører ikke
tilsyn med overholdelsen af spekulationsforbudet i lov om finansiel
virksomhed, jf. lovens § 344, stk. 1. Det er
bestyrelsen i en virksomhed samt den eksterne revision, der skal
sikre, at spekulationsforbudet overholdes, jf. bestemmelserne
herom.
Bestemmelsen ændres, således at de svarer til de
relevante dele i lov om finansiel virksomhed.
Samtidig foreslås indsat en henvisning til det
foreslåede § 4 d, jf. lovforslagets § 12,
stk. 1.
Til nr. 4
Der er vedtaget EU-direktiver og internationale standarder om
outsourcing for flere af de typer af virksomheder, som er under
Finanstilsynets tilsyn. Direktiverne og standarderne
fastlægger, at en tilsynsmyndighed skal have adgang til de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed med
de outsourcede aktiviteter. Det skal være muligt for
tilsynsmyndighed at få disse oplysninger direkte fra
leverandøren.
Som udgangspunkt vil Finanstilsynet skaffe de
nødvendige oplysninger hos Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som har pligt til at få de nødvendige
oplysninger fra leverandøren. Men for at sikre et effektivt
tilsyn også i de særlige situationer, hvor
Finanstilsynet vurderer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke
loyalt samarbejder med Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have
mulighed for at få oplysningerne direkte hos
leverandøren. Hjemlen sikrer, at Finanstilsynet kan få
de oplysninger, der er nødvendige for sit tilsyn, og kan
således også understøtte Lønmodtagernes
Dyrtidsfond i tilfælde, hvor leverandøren ikke
samarbejder loyalt.
Til nr. 5
Adgangen til fysisk at indhente oplysninger uden retskendelse
foreslås udvidet til at omfatte leverandører og
underleverandører, hvortil Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds opgaver outsources. Hjemlen til at gennemføre
fysisk adgang direkte hos leverandører og
underleverandører etableres bl.a. med henblik på, at
Finanstilsynets tilsynsmuligheder kan leve op til internationale
standarder.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor det
ikke er muligt at få adgang til de nødvendige
oplysninger gennem Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Finanstilsynets fysiske adgang til leverandørens lokaler
skal være et krav i kontrakten mellem Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og leverandøren. Hvis kontrakten ikke indeholder
dette krav, kan Finanstilsynet kræve, at den outsourcede
aktivitet fremover enten varetages af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond selv eller outsources til en anden leverandør
inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.
Det vil ved outsourcing til udlandet være vigtigt, at
der i kontrakten mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
leverandøren er adgang for Finanstilsynet til at få
alle de nødvendige oplysninger. Ved outsourcing til en
leverandør eller underleverandør i udlandet, vil
Finanstilsynet have mulighed for at anmode den kompetente myndighed
i det pågældende land om at indhente
oplysningerne.
Finanstilsynet har i dag adgang til uden retskendelse at
foretage tilsynsbesøg hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Dette er hjemlet i § 10 b, stk. 2 i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Denne adgang bevares. De
opgaver, som Finanstilsynet skal kunne hente oplysninger om hos
leverandører henholdsvis underleverandører, er
opgaver, som Finanstilsynet ville kunne indhente oplysninger om i
henhold til § 10 b, stk. 2, hos
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis opgaverne ikke var
outsourcet. Indhentelsen af oplysninger skal derfor ikke kunne
hindres eller omgås ved outsourcing. Det foreslås
derfor, at hjemlen til at indhente oplysninger uden retskendelse
udvides til at omfatte leverandører og
underleverandører ved outsourcing.
Finanstilsynets adgang til oplysninger hos leverandører
henholdsvis underleverandører skal kun omfatte disses
forretningslokaler og kun de opgaver, som leverandøren eller
underleverandøren varetager i henhold til en
outsourcingkontrakt med Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Finanstilsynet vil som udgangspunkt skaffe de nødvendige
oplysninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som har pligt
til at få de nødvendige oplysninger fra
leverandøren. For at sikre et effektivt tilsyn også i
særlige situationer, hvor det for eksempel viser sig, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke loyalt samarbejder med
Finanstilsynet, skal Finanstilsynet have fysisk adgang til
oplysningerne direkte hos leverandøren uden
retskendelse.
Til § 13
Til nr. 1
§ 69, stk. 1, opregner de aktivtyper, der kan
indgå blandt i den gruppe af aktiver, hvis samlede
værdi til enhver tid mindst skal svare til værdien af
et forsikringsselskabs eller en pensionskasses
forsikringsmæssige hensættelser.
Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
omfattet af zone A er omfattet af § 69, stk. 1, nr.
9. Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande
inden for Den Europæiske Union eller lande som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A er omfattet af § 69, stk. 1, nr. 11.
Kapitalandele optaget til handel på et marked i lande inden
for Den Europæiske Union eller lande som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område
er således omfattet af både nr. 9 og nr. 11.
For at skabe klarhed omkring hvilke investeringsgrænser,
der gælder efter § 70 for de forskellige
aktivtyper, findes det hensigtsmæssigt, at hver aktivtype kun
er omfattet af ét nummer i § 69,
stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 69, stk. 1, nr.
11, ændres, således at bestemmelsen alene omfatter
kapitalandele og andre værdipapirer optaget til handel
på et marked i lande uden for zone A. Det er en
forudsætning, at markedet svarer til et reguleret marked
inden for Den Europæiske Union.
Ved »lande uden for zone A« forstås lande,
som ikke er omfattet af definitionen på zone A-lande i bilag
A, i lov om arbejdsskadesikring.
§ 69, stk. 1, nr. 11, skal fortsat indeholde
andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Fællesskabet har indgået aftale med på
det finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre
lande omfattet af zone A.
»Reguleret marked« er defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 14, i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om
markeder for finansielle instrumenter (MiFID).
Til § 14
Til nr. 1
Lovforslaget ændrer territorialbestemmelsen i lov nr.
517 af 17. juni 2008. Ændringen er en konsekvens af, at der
ikke i loven var taget højde for, at lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke
gælder for Færøerne, men imidlertid gælder
direkte for Grønland. Med ændringen præciseres
dette ved indsættelsen af et nyt stk. 2. Samtidig
fjernes henvisning i det eksisterende stk. 3 - nu stk. 4
- til § 3.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder
i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-5.
I stk. 2 foreslås det, at ændringerne af
afgiftsbestemmelsen i lov om finansiel virksomhed, samt enkelte af
ændringerne i lov om forebyggelse mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme, jf. bemærkningerne hertil,
træder i kraft den 1. januar 2010.
I stk. 3 foreslås det, at lovforslagets
§§ 4-7 træder i kraft den 1. juli 2009 og har
virkning fra 1. januar 2010. For oprettelse af andelsklasser i
nystiftede afdelinger eller i afdelinger, der ved oprettelsen af
andelsklasser blev beskattet efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19, har forslaget dog virkning fra 1. juli 2009.
Efter forslaget skal opdeling af en afdeling i andelsklasser i
løbet af et år medføre beskatning af hele
årets afkast efter aktieavancebeskatningslovens
§ 19. Det er en konsekvens af den beskatning på
grundlag af ultimo og primoværdier (lagerbeskatning), som er
bestemt i § 19. Det er derfor mest hensigtsmæssigt
at give forslaget virkning fra den 1. januar 2010. Det gælder
både de skatteretlige og de tilsynsretlige regler
vedrørende andelsklasser. Herved undgås, at opdeling
af f.eks. en eksisterende udloddende afdeling i andelsklasser (der
beskattes på grundlag af udlodningerne pr. 1. april)
får skattemæssig virkning forud for ikrafttræden.
Hvis afdelingen allerede i forvejen var omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19, medfører
oprettelse af andelsklasser ikke nogen ændring af
skattemæssig status, og der er derfor ikke i disse
tilfælde noget problem i at lade reglerne om andelsklasser
få virkning allerede fra 1. juli 2009.
I stk. 4 foreslås det, at de
fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttræden
administrerer en anden kollektiv investeringsordning efter den
gældende lovs § 115, kan fortsætte hermed,
såfremt den inden den 1. september 2009 anmelder den til
Finanstilsynet. Hvis den kollektive investeringsordning
ophører, kan fondsmæglerselskabet ikke længere
administrere kollektive investeringsordninger.
I stk. 5 foreslås det, at bestemmelsen om at kunne
pålægge en forsikringsmæglervirksomhed
bødestraf for ikke at indsende den årlige indberetning
til Finanstilsynet træder i kraft den 1. juni 2009.
Ændringen foreslås at have virkning fra samme dato for
indberetninger, der skulle have været indsendt til
Finanstilsynet på dette tidspunkt, samt efterfølgende.
Årsagen til at 1. juni 2009 foreslås er, at dette er
fristen for at foretage indberetninger for 2008. Hvis
ændringen ikke har virkning fra dette tidspunkt, vil
Finanstilsynet alene have mulighed for at inddrage tilladelsen ved
manglende indberetning. Med forslaget vil det være muligt at
pålægge en bøde for manglende indberetninger,
der må anses for mindre indgribende.
Til § 16
Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale
afgrænsning. Det foreslås i stk. 1, at loven som
udgangspunkt - dog på nær § 6 - ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 3 og 4.
Stk. 2 indebærer, at ændringerne til lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. ikke
gælder for Færøerne. Dette skyldes, at
realkreditområdet er et særanliggende for
Færøerne. Ændringerne kan således heller
ikke sættes i kraft for Færøerne. Loven
gælder imidlertid direkte for Grønland, og det
gør de foreslåede ændringer vedrørende
loven således også.
Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede
ændringer vedrørende lov om finansiel virksomhed, lov
om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt
andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om
forsikringsformidling, lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov
om arbejdsskadesikring helt eller delvist kan sættes i kraft
for Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås i stk. 4, at de foreslåede
ændringer vedrørende lov om finansiel virksomhed, lov
om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af
terrorisme og lov om investeringsforeninger og specialforeninger
samt andre kollektive investeringsordninger m.v. helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 |
| | I lov om finansiel virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 897 af 4. september 2008, som
ændret ved § 159 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 1,
stk. 4 | | 1.§ 1,
stk. 4, affattes således: |
Stk. 4.
For filialer her i landet af kreditinstitutter,
administrationsselskaber og forsikringsselskaber, der er meddelt
tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, finder
§§ 30, 32, 34-36, 43, 44, 47, 48, 50-60, 344 og 345,
§ 347, stk. 1, 2, 4 og 5, § 348,
§ 354 a, § 373 og § 374, anvendelse.
For filialer her i landet af kreditinstitutter finder
§ 152 a, stk. 2, 2. pkt., § 360,
§ 362, stk. 4, og §§ 368-370
endvidere anvendelse. For filialer her i landet af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt
tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område,
og som udfører sådan aktivitet her i landet, finder
§§ 30, 32 og 43, § 72, stk. 2, nr. 5,
§ 344, § 345, § 347, stk. 1, 2,
4 og 5, § 348 og § 354 a, anvendelse. | | »Stk. 4. For filialer her i landet
af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, finder §§ 30, 32, 34-36,
43, 44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2
og 4-6, §§ 348, 354 a og 360, § 363,
stk. 3, §§ 368-370, 373 og 374 anvendelse. For
filialer her i landet af kreditinstitutter finder § 152
a, stk. 2, 2. pkt., endvidere anvendelse. For filialer her i
landet af kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er
meddelt tilladelse til at yde investeringsservice i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, og som udfører sådan
aktivitet her i landet, finder §§ 30, 32 og 43,
§ 72, stk. 2, nr. 5, §§ 344 og 345,
§ 347, stk. 1, 2 og 4-6, samt §§ 348
og 354 a anvendelse.« |
| | |
§ 1 Stk. 15.
For operatører af regulerede markeder hjemmehørende
her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale
med på det finansielle område, der har tilladelse efter
denne lov til at drive multilaterale handelsfaciliteter, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 20, finder § 9,
stk. 9, § 14, stk. 1, nr. 1, 3-6 og 8, og
stk. 2-5, § 39, stk. 6, kapitel 7,
§§ 70-72, kapitel 9, § 125, stk. 1 og
4-6, §§ 127-129, § 131, stk. 1, 3, 4
og 6, § 132, § 135, stk. 1 og 2,
§ 136, § 139, § 142, stk. 1,
§ 143, § 204, stk. 1, § 223,
§ 224, stk. 6, § 226, stk. 5,
§§ 344-352, § 355, § 361,
stk. 1, nr. 19, §§ 368-371, § 372,
stk. 1, § 373 og bilag 4, afsnit A, nr. 8,
anvendelse, med de afvigelser som forholdet
nødvendiggør. For operatører af regulerede
markeder hjemmehørende i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område, der
driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder
§ 31, stk. 11, og § 32 anvendelse. For
operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et
land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet
ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette
land, finder § 32 anvendelse. | | 2. I
§ 1, stk. 15, ændres »§ 125,
stk. 1 og 4-6, §§ 127-129, § 131,
stk. 1, 3, 4 og 6,« til: »§ 125,
stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, stk. 5 og 7-9,
§§ 127-129, § 131, stk. 1-3 og
5,«. |
| | |
§ 1,
stk. 1-15 --- | | 3. I
§ 1 indsættes som stk. 16: |
| | »Stk. 16. For leverandører
og underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 24 og 25, finder § 347,
stk. 1 og 5, anvendelse.« |
| | |
§ 5,
stk. 1, nr. 1-21 --- | | 4. I
§ 5, stk. 1, indsættes efter nr. 21: |
| | »22) | Outsourcing: En virksomheds henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. |
| | 23) | Outsourcingvirksomhed: En finansiel virksomhed, der outsourcer
aktiviteter til en leverandør. |
| | 24) | Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede
opgaver for outsourcingvirksomheden. |
| | 25) | Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af
opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne
til næste led i kæden af underleverandører samt
eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af
underleverandører.« |
| | |
§ 5,
stk. 7 1) Solvenskrav, minimumskapitalkrav og
solvensbehov i overensstemmelse med §§ 124 og
125. | | 5. I
§ 5, stk. 7, nr. 1, ændres
»§§ 124 og 125« til:
»§§ 124-126«. |
| | |
§ 11.
Virksomheder, der udøver forsikringsvirksomhed, herunder
genforsikringsvirksomhed, skal have tilladelse som
forsikringsselskab eller captivegenforsikringsselskab, jf. dog
§§ 30 og 31. Tilladelsen skal angive de aktiver i
bilag 7 og 8, som tilladelsen omfatter. Forsikringsselskaber
må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 7 og 8
samt virksomhed efter §§ 24-26 og 29. Tilsvarende
gælder udenlandske forsikringsselskaber, der er omfattet af
§ 1, stk. 3, og opfylder betingelserne i
§§ 30 eller 31. | | 6. I
§ 11, stk. 1, 2. pkt., ændres
»aktiver« til: »forsikringsklasser«. |
| | |
§ 11,
stk. 1-5.---- | | 7. I
§ 11 indsættes som stk. 6: |
| | »Stk. 6. En virksomhed, der har
tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for
motordrevne landkøretøjer), bortset fra
fragtførerens ansvar, skal til enhver tid have en
skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige
lande i Den Europæiske Union og i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område.« |
| | |
§ 16.
Finanstilsynet kan tillade, at pengeinstitutter,
realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og
investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser
med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af
Fondsrådets beslutning i medfør af § 2,
stk. 1, nr. 12, i lov om værdipapirhandel m.v. | | 8. I
§ 16 ændres »Fondsrådets« til:
»Finanstilsynets«, og »stk. 1, nr. 12«
ændres til: »stk. 2«. |
| | |
§ 18,
stk. 2 | | 9.§ 18, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
Ansøgning om tilladelse til forsikringsklasse 10
(ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer)
skal være ledsaget af oplysninger om, hvem selskabet vil
udpege som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de
øvrige lande i Den Europæiske Union. | | »Stk. 2. Ansøgning om
tilladelse til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for
motordrevne landkøretøjer) skal være ledsaget
af oplysninger om, hvem selskabet vil udpege som
skadesbehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige
lande i Den Europæiske Union og i lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler om skadesbehandlingsrepræsentanter og
deres beføjelser.« |
| | |
§ 72.
--- | | 10. Efter
§ 72 indsættes: |
| | Ȥ 72
a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende |
| | 1) outsourcingvirksomhedens ansvar og
kontrol med en leverandør, herunder dennes
videreoutsourcing, |
| | 2) outsourcingvirksomhedens pligt til at
underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter
outsourcingkontraktens indgåelse, |
| | 3) outsourcingvirksomhedens interne
retningslinjer for outsourcing, og |
| | 4) krav, som outsourcingvirksomheden som
minimum skal sikre, at leverandøren til enhver tid opfylder,
og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør
inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis
outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne
fastsat i medfør af stk. 1.« |
| | |
§ 86.
Bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen. | | 11. I
§ 86 indsættes efter
»generalforsamlingen«: », jf. dog
§ 69«. |
| | |
§ 105.
Investerings-forvaltningsselskabet skal senest samtidig med
indgåelsen af en aftale om delegation underrette
Finanstilsynet om aftalens indhold og betingelser. | | 12. I
§ 105 ændres »samtidig med« til:
»8 hverdage efter«. |
| | |
§ 117
--- | | 13. Efter
§ 117 indsættes: |
| | Ȥ 117
a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en kundes
navn og adresse til den, der har overført penge til en
kundes konto som følge af en fejloverførsel af penge
til den pågældende kundes konto, således at den
pågældende kan forfølge et eventuelt krav mod
kunden i forbindelse med transaktionen. Et pengeinstitut kan
tilsvarende videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til
en betalingsmodtager, når kunden har anvendt et
betalingsmiddel til at betale for varer eller tjenesteydelser hos
betalingsmodtageren, og der er sket en fejlagtig transaktion. |
| | Stk. 2.
Pengeinstituttet skal varsle videregivelsen over for kunden, inden
oplysninger om kundens navn og adresse kan videregives. |
| | Stk. 3.
Hvis en kunde har opnået navne- og adressebeskyttelse efter
lov om Det Centrale Personregister, kan pengeinstituttet ikke
videregive oplysninger om den pågældende, jf.
stk. 1.« |
| | |
§ 118,
stk. 1-2 --- | | 14. I
§ 118 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 3. Forsikringsselskaber og
pensionskasser kan til brug for rådgivning om
livsforsikrings- og pensionsordninger samt personforsikringer, der
indgår i disse ordninger, videregive oplysninger om
kundeforhold til forsikringsselskaber, som forsikringsselskabet
eller pensionskassen er koncernforbundet med, til det
administrerende selskab i et
forsikringsadministrationsfællesskab, til et aktieselskab,
som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud og til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 23, stk. 4, og § 26
b, stk. 3. Oplysninger om helbredsmæssige forhold og
andre følsomme oplysninger kan alene videregives, hvis den,
der videregives oplysninger om, har givet samtykke
hertil.« |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
| | |
§ 118, stk. 3 Stk. 3. Den, som modtager oplysninger
efter stk. 1 og 2, er omfattet af den i § 117,
stk. 1, nævnte tavshedspligt. | | 15. I
§ 118, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres
»stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«. |
| | |
§ 121. Oplysninger om en
privatkunde må ikke videregives til brug for
markedsføring eller rådgivning, medmindre kunden har
givet samtykke hertil. | | 16. I
§ 121, stk. 1, indsættes efter »samtykke
hertil«: », jf. dog § 118,
stk. 3«. |
| | |
§ 162,
stk. 1, nr. 12: | | 17.§ 162, stk. 1, nr. 12,
affattes således: |
12) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A. | | »12) | Kapitalandele og andre værdipapirer
optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis
markedet svarer til et reguleret marked inden for Den
Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone
A.« |
| | |
§ 248,
stk. 3 | | 18.§ 248, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Selskabets plan skal tilsigte en genoprettelse af dets
økonomiske stilling over et kortere tidsrum, der
fastsættes af Finanstilsynet, når | | »Stk. 3. Selskabets plan skal
tilsigte en genoprettelse af dets økonomiske stilling over
et kortere tidsrum, der fastsættes af Finanstilsynet,
når |
1) basiskapitalen i et forsikringsselskab
er mindre end en tredjedel af solvenskravet, | | 1) basiskapitalen i et forsikringsselskab
er mindre end en tredjedel af solvenskravet, eller |
2) basiskapitalen i et forsikringsselskab
er mindre end minimumskapitalkravet eller | | 2) basiskapitalen i et forsikringsselskab
er mindre end minimumskapitalkravet.« |
3) kernekapitalelementerne i
forsikringsselskaber udgørende indbetalt aktie- og
garantikapital, overskud ved emission, andre reserver, der ikke
modsvarer forpligtelser, overført overskud eller underskud,
medlemskonti, særlige bonushensættelser af type B og
årets løbende resultat, tilsammen udgør mindre
end en tredjedel af solvenskravet eller tilsammen udgør et
beløb mindre end minimumskapitalkravet. | | |
| | |
§ 293,
stk. 2 | | 19. I
§ 293, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: |
Stk. 2.
Midler, der er henlagt til sikkerhedsfonden, kan ikke
fraføres denne. Der kan ej heller foretages
vedtægtsændringer med den virkning, at midler, der
efter stk. 1 allerede er henlagt til sikkerhedsfonden, kan
fraføres denne. | | »Sikkerhedsfondens midler kan dog
anvendes til dækning af tab ved afvikling af de
forsikringsmæssige forpligtelser eller på anden
måde til fordel for de forsikrede.« |
| | |
§ 316,
stk. 1 --- | | 20. I
§ 316 indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2. § 5,
stk. 1, nr. 22-25, og § 72 a om finansielle
virksomheders outsourcing finder tilsvarende anvendelse for
udstedere af elektroniske penge.« |
| | |
§ 320,
stk. 1, nr. 4 4) tilgodehavender hos eller garanteret af
danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands hjemmestyre
og Færøernes landsstyre eller sikret ved
værdipapirer udstedt af danske amtskommuner, danske kommuner,
Grønlands hjemmestyre og Færøernes landsstyre
inden for 90 pct. af værdipapirets markedsværdi, | | 21. I
§ 320, stk. 1, nr. 4, ændres to steder
»amtskommuner« til: »regioner«. |
| | |
§ 324.
Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab m.v. finder anvendelse for udstedere af
elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i
§ 75, § 199, stk. 1-7, og § 200
om regnskabsåret, revisorer og oplysningspligt. | | 22. I
§ 324, stk. 1, ændres »Lov om
erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af
årsregnskab m.v.« til:
»Årsregnskabsloven«. |
| | |
§ 333 a,
stk. 2, nr. 3 | | 23.§ 333 a, stk. 2, nr. 3,
affattes således: |
3) 1 medlem indstilles af
Realkreditrådet. | | »3) 1 medlem indstilles af
Realkreditrådet og Realkreditforeningen.« |
| | |
§ 337,
stk. 1 --- | | 24. I
§ 337 indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2. § 5,
stk. 1, nr. 22-25, og § 72 a om finansielle
virksomheders outsourcing finder tilsvarende anvendelse for
sparevirksomheder.« |
| | |
§ 344,
stk. 1-2 --- | | 25. I
§ 344 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 3. Finanstilsynet deltager i
arbejdet i de europæiske tilsynskomiteer, og anvender som
udgangspunkt de standarder og vejledninger, som tilsynskomiteerne
udarbejder.« |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5. |
| | |
§ 344,
stk. 1-4 --- | | 26. I
§ 344 indsættes efter stk. 4, der bliver
stk. 5, som nyt stykke: |
| | »Stk. 6. Finanstilsynet skal i
tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de
potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som
fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse
med krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at
udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i
et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge
filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i
tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for betydningsfulde
filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, deltage i
eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede
koncern.« |
| | Stk. 5 og 6 bliver herefter
stk. 7 og 8. |
| | |
§ 345,
stk. nr. 5 og 6 | | 27.§ 345, stk. 1, nr. 5 og 6,
affattes således: |
5) En repræsentant for
erhvervslivet, som indstilles af Dansk Industri, Danmarks
Rederiforening, HTS - Interesseorganisationen, Dansk Handel &
Service, Håndværksrådet og Landbrugsraadet i
forening. | | »5) En repræsentant for
erhvervslivet, som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening, Dansk
Erhverv, Håndværksrådet og Landbrugsraadet i
forening. |
6) En repræsentant for
realkreditinstitutterne, som indstilles af
Realkreditrådet. | | 6) En repræsentant for
realkreditinstitutterne, som indstilles af Realkreditrådet og
Realkreditforeningen i forening.« |
| | |
§ 347.
De finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal
give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i
direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske
kreditinstitutter, administrationsselskaber og
investeringsselskaber, der udøver virksomhed her i landet
gennem etablering af filial eller udbud af finansielle
tjenesteydelser. | | 28. I
§ 347, stk. 1, ændres »finansielle
virksomheder og finansielle holdingvirksomheder« til:
»finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder,
leverandører og underleverandører«. |
| | |
§ 347,
stk. 1-4 --- | | 29. I
§ 347 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 5. Finanstilsynet kan til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
få adgang til en leverandør eller
underleverandør med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.« |
| | Stk. 5 bliver herefter
stk. 6. |
| | |
§ 355,
stk. 1-3 --- | | 30. I
§ 355 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 4. Som part i forhold til
Finanstilsynets afgørelser truffet som led i tilsynets
kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i denne lovs kapitel 13
samt de regler, der er udstedt i medfør af § 196,
og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder anses i øvrigt enhver, som
Finanstilsynet anser som part i sagen.« |
| | Stk. 4 bliver herefter
stk. 5. |
| | |
§ 355,
stk. 4 | | 31. I
§ 355, stk. 4, der bliver stk. 5,
indsættes som 4. pkt.: |
Stk. 4.
Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er
begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser er
truffet efter den 8. oktober 1998, for realkreditinstitutter dog
efter den 20. oktober 1998. For så vidt angår
videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, er
partsstatus og partsbeføjelser begrænset til forhold,
hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar
2004. For investeringsforvaltningsselskaber er partsstatus og
partsbeføjelser begrænset til forhold, hvor tilsynets
afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. | | »Partsstatus og
partsbeføjelser efter stk. 4 er begrænset til
forhold, hvor tilsynets afgørelse er truffet efter den 1.
juli 2009.« |
| | |
§ 355,
stk. 1-5 --- | | 32. I
§ 355 indsættes som stk. 6: |
| | »Stk. 6. Finanstilsynet kan,
når tilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige
oplysninger, jf. kapitel 9, tilkende visse partsbeføjelser
til andre fysiske eller juridiske personer end de i stk. 2 og
3 nævnte. Partsbeføjelser kan alene tillægges,
for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og
væsentlig betydning for den pågældende.
Tilkendelse af partsbeføjelser skal ske under hensyntagen
til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der
er under tilsyn. Partsbeføjelserne er begrænset til
forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den
1. januar 2004.« |
| | |
§ 360,
stk. 2 Stk. 2.
Finanstilsynets bevilling som opgjort efter stk. 1
dækkes endvidere af afgifter fra de almennyttige
organisationer, som i medfør af § 16, stk. 4,
i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme har anmodet om registrering hos
Finanstilsynet, jf. § 361, stk. 1, nr. 22. | | 33. I
§ 360, stk. 2, ændres »jf.
§ 361, stk. 1, nr. 22.« til: »jf.
§ 361, stk. 1, nr. 21.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 4 | | 34.§ 361, stk. 1, nr. 4,
ophæves. |
4) FUTOP Clearingcentralen A/S betaler
250.000 kr. | | |
| | Nr. 5-23 bliver herefter nr. 4-22. |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 17 17) Udstedere, som er forpligtet til at
sende oplysninger til Finanstilsynet efter § 27 a,
stk. 2 og 3, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler
8.250 kr. årligt. | | 35. I
§ 361, stk. 1, nr. 17, der bliver nr. 16,
ændres »8.250 kr.« til: »6.800
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 18 18) Udstedere, som anmoder om
Finanstilsynets officielle notering af aktier, aktiecertifikater
eller obligationer, betaler 15.000 kr. i afgift pr. anmodning. De
pågældende udstedere betaler herefter 2.000 kr.
årligt, så længe værdipapiret er officielt
noteret. | | 36. I
§ 361, stk. 1, nr. 18, der bliver nr. 17,
ændres »15.000 kr.« til: »12.400
kr.«, og »2.000 kr.« ændres til:
»1.650 kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 19 19) Hver operatør af et reguleret
marked, der har tilladelse til at drive multilaterale
handelsfaciliteter, betaler 15.000 kr. årligt. | | 37. I
§ 361, stk. 1, nr. 19, der bliver nr. 18,
ændres »15.000 kr.« til: »12.400
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 20 20) Investeringsrådgivere betaler
10.000 kr. årligt. | | 38. I
§ 361, stk. 1, nr. 20, der bliver nr. 19,
ændres »10.000 kr.« til: »8.250
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 21 21) Professionelle foreninger betaler
10.000 kr. pr. forening og 3.000 kr. pr. afdeling. | | 39. I
§ 361, stk. 1, nr. 21, der bliver nr. 20,
ændres »10.000 kr.« til: »8.250 kr.«,
og »3.000 kr.« ændres til: »2.450
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 22 22) Organisationer med et almennyttigt
formål, som anmoder om optagelse i et register for
almennyttige organisationer, som kan modtage
pengeoverførsler på op til 150 euro uden
oplysningskrav i forbindelse med pengeoverførsler, jf. lov
om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og
finansiering af terrorisme § 16, stk. 4, betaler 900
kr. pr. anmodning. | | 40. I
§ 361, stk. 1, nr. 22, der bliver nr. 21,
ændres »900 kr.« til: »750 kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 23, litra a a) 2.000 kr. for op til 10.000
transaktioner, | | 41. I
§ 361, stk. 1, nr. 23, litra a, der bliver nr. 22,
litra a, ændres »2.000 kr.« til: »1.650
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 23, litra b b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000
transaktioner, | | 42. I
§ 361, stk. 1, nr. 23, litra b, der bliver nr. 22,
litra b, ændres »10.000 kr.« til: »8.250
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 23, litra c c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio.
transaktioner og | | 43. I
§ 361, stk. 1, nr. 23, litra c, der bliver nr. 22,
litra c, ændres »65.000 kr.« til: »53.750
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 1, nr. 23, litra d d) 275.000 kr. for over 1 mio.
transaktioner. | | 44. I
§ 361, stk. 1, nr. 23, litra d, der bliver nr. 22,
litra d, ændres »275.000 kr.« til: »227.500
kr.« |
| | |
§ 361,
stk. 2 Stk. 2. Grundbeløb, jf.
stk. 1, reguleres årligt svarende til udviklingen i
Finanstilsynets bevilling på finansloven. | | 45. I
§ 361, stk. 2, indsættes efter
»Grundbeløb, jf. stk. 1,«: »er
angivet i 2004-niveau og«. |
| | |
§ 362,
stk. 4 | | 46.§ 362, stk. 4,
ophæves. |
Stk. 4.
Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler årligt
0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier. Der
pålægges altid en minimumsafgift på 2.000
kr. | | |
| | Stk. 5 bliver herefter
stk. 4. |
| | |
§ 363.
--- | | 47. Efter
§ 363, indsættes: |
| | Ȥ 363
a. Filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er
meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11
nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, betaler
årligt 15 procent af, hvad virksomheder af tilsvarende art og
størrelse med dansk tilladelse betaler, jf.
§§ 363-366. Hvis der er etableret et
tilsynskollegium betales dog 20 procent af, hvad virksomheder af
tilsvarende art og størrelse med dansk tilladelse skal
betale efter §§ 363-366. Der pålægges
altid en minimumsafgift på 2.000 kr.« |
| | |
§ 373.
Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8,
stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7,
§ 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4,
§ 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2,
§ 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt.,
§§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10,
§ 33, stk. 1, §§ 36 og 38,
§ 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og
44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og
53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63,
stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2,
nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og
3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101,
stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3,
§§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3,
§ 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8,
§ 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126,
stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134,
nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og
stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1,
§ 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3,
§§ 150-152, § 153, stk. 1,
§§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og
2, § 194, § 195, stk. 1-3,
§§ 200-203, § 204, stk. 1,
§ 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
§ 226, stk. 1, 2 og 5, § 227,
§ 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310,
§ 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.,
§ 320, stk. 1, § 321, § 322,
stk. 2, §§ 329, 331 og 334, § 343 a,
stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j,
§§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1,
2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. | | 48. I
§ 373, stk. 1, ændres »§ 118,
stk. 3« til: »§ 118,
stk. 4«. |
| | |
§ 373,
stk. 2 Stk. 2. Overtrædelse af
§ 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f,
stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54,
stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a,
stk. 1, § 70, § 71, stk. 1,
§ 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt.,
§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
§ 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6,
§ 121, stk. 1, §§ 122 og 123,
§ 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c,
stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g,
stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4,
§§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1.
pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1,
§ 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt.,
§§ 186 og 187, § 188, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 189-191, § 192, 1. pkt.,
§ 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og
§ 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets
forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder
straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a,
stk. 2, 1. pkt. | | 49. I
§ 373, stk. 2, indsættes efter
»§ 152 c, stk. 2,«:
»§ 152 d, stk. 1 og 2,«. |
| | |
| | § 2 |
| | I lov om værdipapirhandel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 848 af 19. august 2008, som
ændret ved lov nr. 1003 af 10. oktober 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1,
stk. 1-3 --- | | 1. I
§ 1 indsættes som stk. 4: |
| | »Stk. 4. For leverandører
og underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf.
§ 2 c, nr. 3 og 4, finder § 87, stk. 1 og
8, anvendelse.« |
| | |
§ 2 b
--- | | 2. Efter
§ 2 b indsættes: |
| | Ȥ 2 c. I denne lov
forstås ved |
| | 1) | Outsourcing: En virksomheds henlæggelse af
væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. |
| | 2) | Outsourcingvirksomhed: En virksomhed omfattet af § 7,
stk. 1, der outsourcer aktiviteter til en
leverandør. |
| | 3) | Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede
opgaver for outsourcingvirksomheden. |
| | 4) | Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af
opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
outsourcingvirksomheden, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne
til næste led i kæden af underleverandører samt
eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af
underleverandører.« |
| | |
§ 12,
stk. 3 | | 3.§ 12, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke
uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af
vidtrækkende betydning med andre virksomheder
vedrørende drift af et reguleret marked,
værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt
betalingsformidling. | | »Stk. 3. Et selskab omfattet af
§ 7, stk. 1, må ikke uden Finanstilsynets
godkendelse indgå aftaler om outsourcing eller andre forhold
af vidtrækkende betydning med andre virksomheder
vedrørende drift af et reguleret marked,
værdipapirclearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt
betalingsformidling.« |
| | |
§ 15
--- | | 4. Efter
§ 15 indsættes: |
| | Ȥ 15
a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende |
| | 1) outsourcingvirksomhedens ansvar og
kontrol med en leverandør, herunder dennes
videreoutsourcing, |
| | 2) outsourcingvirksomhedens interne
retningslinjer for outsourcing, og |
| | 3) krav, som outsourcingvirksomheden som
minimum skal sikre, at leverandøren til enhver tid opfylder,
og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
outsourcingvirksomhedens outsourcing skal bringes til ophør
inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist, hvis
outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder reglerne
fastsat i medfør af stk. 1.« |
| | |
§ 32
a. Finanstilsynet kan henvise behandlingen af et
overtagelsestilbud vedrørende aktier i et selskab, der har
en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel
på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et
tilsvarende reguleret marked, til den kompetente myndighed i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. | | 5. I
§ 32 a, stk. 1, ændres »notering eller
handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads
eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel
på et reguleret marked«. |
| | |
§ 83,
stk. 1-10 --- | | 6. I
§ 83 indsættes som stk. 11: |
| | »Stk. 11. Finanstilsynet skal i
tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de
potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre
lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som
fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse
med krisesituationer. Finanstilsynet skal for betydningsfulde
datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i § 7, stk. 1,
nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Fællesskabet har indgået
aftale med på det finansielle område, deltage i
eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede
koncern.« |
| | |
§ 84,
stk. 1, nr. 7 og 8 | | 7.§ 84, stk. 1, nr. 7 og 8,
affattes således: |
7) To repræsentanter for udstedere
af andre værdipapirer end realkreditobligationer, som
indstilles af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og HTS -
Interesseorganisationen i forening. | | »7) To repræsentanter for
udstedere af andre værdipapirer end realkreditobligationer,
som indstilles af DI, Danmarks Rederiforening og Dansk Erhverv i
forening. |
8) En repræsentant for
realkreditobligationsudstederne, som indstilles af
Realkreditrådet. | | 8) En repræsentant for
realkreditobligationsudstederne, som indstilles af
Realkreditrådet og Realkreditforeningen i
forening.« |
| | |
§ 87.
Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og
revision for værdipapirhandlere, operatører af
regulerede markeder, clearingcentraler, værdipapircentraler,
kontoførende institutter, selskaber, der driver
multilaterale handelsfaciliteter, registrerede betalingssystemer og
udstedere at give de oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynets virksomhed. | | 8. I
§ 87, stk. 1, ændres »registrerede
betalingssystemer og udstedere« til: »registrerede
betalingssystemer, udstedere, leverandører og
underleverandører«. |
| | |
§ 87,
stk. 1-7 --- | | 9. I
§ 87 indsættes som stk. 8: |
| | »Stk. 8. Finanstilsynet kan til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
få adgang til leverandører og underleverandører
med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede
aktivitet.« |
| | |
§ 93.
Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10,
stk. 1 og 5-8, § 11, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6
og 10, § 12 c, § 12 d, stk. 1,
§ 14, stk. 1, 1. pkt., § 15, stk. 3,
§ 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,
§ 18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18
b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 19,
§ 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og stk. 6,
1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt.,
§ 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1,
§ 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2,
§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 7
og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28
a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og
stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29,
stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32,
stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, § 33 a,
stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1
og 2, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt.,
stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40,
§ 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1
og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b,
stk. 1, § 42 c, § 42 d, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3,
§ 45, stk. 1, § 46, stk. 1,
§ 51, § 52, stk. 1, 2. pkt.,
§ 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2,
2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde.
På samme måde straffes grov eller gentagen
overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52,
stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. | | 10. I
§ 93, stk. 1, ændres »§ 27,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,« til:
Ȥ 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2.
pkt.,«. |
| | |
| | § 3 |
| | I lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, som ændret
ved § 1 i lov nr. 512 af 17. juni 2008 og § 10
i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 1,
stk. 1 --- | | 1. I
§ 1 indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 2. Denne lovs § 2
finder anvendelse på forhandlere af genstande samt
auktionsholdere.« |
| | Stk. 2 bliver herefter
stk. 3. |
| | |
§ 6.
De af loven omfattede virksomheder og personer skal være
opmærksom på kunders aktiviteter, som på grund af
deres karakter særlig menes at kunne have tilknytning til
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Dette gælder
især komplekse eller usædvanlig store transaktioner og
alle usædvanlige transaktionsmønstre set i forhold til
kunden. | | 2. I
§ 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter
»set i forhold til kunden«: »samt transaktioner,
der har forbindelse til lande eller territorier, hvor der i henhold
til erklæringer fra Financial Action Task Force anses at
være en særlig risiko for hvidvask eller finansiering
af terrorisme. Pligten til at være opmærksom på
sidstnævnte transaktioner indtræder 14 dage efter
erklæringens offentliggørelse på Financial
Action Task Force's hjemmeside.« |
| | |
§ 6,
stk. 2 | | 3.§ 6,
stk. 2, affattes således: |
Stk. 2.
Formålet med de i stk. 1 nævnte transaktioner skal
så vidt muligt undersøges. Resultaterne af en
undersøgelse skal noteres og opbevares, jf.
§ 23. | | »Stk. 2. Formålet med de
transaktioner, der er nævnt i stk. 1, skal
undersøges, og resultaterne af en undersøgelse skal
noteres og opbevares, jf. § 23.« |
| | |
§ 9.
Hvis Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får
kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask
eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af
underretningspligten i § 7, underretter myndigheden
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet
herom. | | 4. I
§ 9 ændres »Hvis Finanstilsynet eller
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til: »Hvis
Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller
Advokatsamfundet«. |
| | |
§ 10.
Finanstilsynet kan, når det følger af Financial Action
Task Forces anbefalinger, fastsætte nærmere regler om
de i § 1 nævnte virksomheders og personers
systematiske underretningspligt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet om finansielle transaktioner med
usamarbejdsvillige lande i forbindelse med bekæmpelse af
hvidvask eller finansiering af terrorisme. Finanstilsynet kan i den
forbindelse fastsætte, at underretningen skal ske systematisk
og uden, at der foreligger mistanke. | | 5. I
§ 10, stk. 1, ændres »Financial Action
Task Forces anbefalinger,« til: »anbefalinger fra
Financial Action Task Force eller fælles holdninger eller
forordninger vedtaget af Den Europæiske Union,«. |
| | |
§ 15.
Har en virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller
formodning om, at en anden end den, de har kontakt med, er den
reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige
kræves oplyst i overensstemmelse med § 12. | | 6. I
§ 15, ændres »En virksomhed eller
person« til: »Virksomheder og personer«. |
| | |
§ 15.
Har en virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller
formodning om, at en anden end den, de har kontakt med, er den
reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige
kræves oplyst i overensstemmelse med § 12. | | 7. I
§ 15, indsættes som 2.
pkt.: »Endvidere skal de virksomheder og
personer, der er omfattet af loven, sikre sig, at den, der handler
på vegne af en anden, er beføjet dertil.« |
| | |
§ 15,
stk. 1 --- | | 8. I
§ 15 indsættes som stk. 2-4: |
| | »Stk. 2. Såfremt en person
eller virksomhed handler på vegne af en anden, skal
såvel den pågældende som den reelle kunde
identificeres og legitimeres i overensstemmelse med kravene i denne
lov.« |
| | Stk. 3.
Kravet i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke, hvis den, der
handler på vegne af en anden, er omfattet af kredsen af
virksomheder nævnt i § 21, stk. 1, nr. 1,
eller hvis den pågældende er advokat med beskikkelse
her i landet eller i et land, som beskrevet i § 21,
stk. 1, nr. 1. |
| | Stk. 4.
Kravet i stk. 2 om legitimation af den, der handler på
en andens vegne, gælder ikke, hvis den pågældende
er omfattet af kredsen af virksomheder nævnt i
§ 21, stk. 1, nr. 1.« |
| | |
§ 25,
stk. 2 Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-10, skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal
sikre, at virksomheden overholder pligterne efter denne lov. | | 9.§ 25,
stk. 2, affattes således: »Stk. 2.
Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-12,
skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at
virksomheden eller personen overholder pligterne efter loven, de
regler, der er udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer.« |
| | |
§ 32.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at virksomheder og
personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18,
overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør
heraf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser endvidere, at
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 11, overholder Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler. | | 10. I
§ 32, stk. 1, ændres »og de regler, der
er udstedt i medfør heraf« til: »de regler, der
er udstedt i medfør heraf, og forordninger udstedt af
Europa-Parlamentet og Rådet indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer«. |
| | |
§ 32,
stk. 2 Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1
med virksomheder og personer omfattet af § 1,
stk. 1, nr. 15-18, sker på grundlag af en vurdering af
risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme. | | 11. I
§ 32, stk. 2, ændres »vurdering af
risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme« til:
»risikovurdering«. |
| | |
§ 32,
stk. 3 Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er
nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf samt overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der
skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler. | | 12. I
§ 32, stk. 3, ændres »regler udstedt i
medfør heraf samt overholdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler« til: »de regler,
der er udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder eller organer«. |
| | |
§ 32,
stk. 1-4 --- | | 13. I
§ 32 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 5. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen kan påbyde de virksomheder og personer, som
er nævnt i stk. 1, inden for en frist fastsat af
styrelsen at foretage de nødvendige foranstaltninger i
tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i
hvidvaskloven, de regler, der er fastsat i medfør heraf,
overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, eller forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder, eller organer.« |
| | Stk. 5 bliver herefter
stk. 6. |
| | |
| | 14.§ 34, stk. 1, affattes
således: |
§ 34.
Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af
denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder
denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet påser endvidere, at virksomheder og personer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der
skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,
såfremt disse virksomheder og personer udfører
pengeoverførsler. | | »Finanstilsynet påser, at
virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1,
nr. 1-10 og 12, overholder loven, de regler, der er udstedt i
medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved
pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om
finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske
enheder eller organer.« |
| | |
§ 34,
stk. 5 Stk. 5.
De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige til brug
for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf samt overholdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler. | | 15. I
§ 34, stk. 5, ændres »regler udstedt i
medfør heraf samt overholdelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler« til: »de regler,
der er udstedt i medfør heraf Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder og organer.« |
| | |
§ 34,
stk. 7 | | 16.§ 34, stk. 7, affattes
således: |
Stk. 7.
Finanstilsynet kan give påbud om, at der skal foretages
legitimation og indsamling af oplysninger i henhold til
§ 12, stk. 8. | | »Stk. 7. Finanstilsynet kan
påbyde de virksomheder og personer, som er nævnt i
stk. 1, inden for en frist fastsat af tilsynet at foretage de
nødvendige foranstaltninger i tilfælde af
overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven, de regler, der
er fastsat i medfør heraf, Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om
betaler ved pengeoverførsler, eller forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder, eller organer.« |
| | |
§ 34
--- | | 17. Efter
§ 34 indsættes: |
| | Ȥ 34
a. Advokatrådet påser, at advokater omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 13 og 14, overholder loven og de
regler, der er udstedt i medfør heraf, samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordninger indeholdende
regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper,
juridiske enheder, eller organer. § 32, stk. 2,
finder tilsvarende anvendelse for Advokatrådet. Tilsynet sker
på grundlag af en vurdering af risikoen for
overtrædelse af bestemmelserne, som er nævnt i 1.
pkt. |
| | Stk. 2.
Advokatrådet kan påbyde advokater inden for en frist
fastsat af Advokatrådet at foretage de nødvendige
foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af
bestemmelser i denne lov, de regler, der er fastsat i medfør
heraf, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordninger
indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer,
grupper, juridiske enheder eller organer.« |
| | |
§ 37.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
§ 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7,
stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,
§ 11, § 12, stk. 1-6, § 13,
stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 14 og 15, § 16, stk. 1,
§ 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og
stk. 3-6, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og
stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25,
stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2.
pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og
§ 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde.
Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af
§ 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffelovens regler. | | 18. I
§ 37, stk. 1, 1. pkt., ændres
»§ 6, stk. 2, 2. pkt.« til:
»§ 6, stk. 2«, og
»§ 15« ændres til:
»§ 15, stk. 1, 1. pkt., § 15,
stk. 2,«. |
| | |
§ 37,
stk. 5 Stk. 5.
Med bøde straffes en person eller virksomhed, der ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af
§ 34, stk. 7. | | 19. I
§ 37, stk. 5, ændres »§ 34,
stk. 7« til: »§ 32, stk. 5, eller
§ 34, stk. 7«. |
| | |
| | § 4 |
| | I lov om investeringsforeninger og
specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 18. september 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 3,
stk. 1, nr. 9 9) Udenlandsk investeringsinstitut: Enhver udenlandsk kollektiv
investeringsordning, hvis virksomhed svarer til de i § 1,
stk. 1, nævnte ordninger samt institutter af den lukkede
type. | | 1. I
§ 3, stk. 1, nr. 9, udgår: »samt
institutter af den lukkede type«. |
| | |
§ 4,
stk. 4 Stk. 4.
Investeringsforeninger er sammen med specialforeninger og de i
§ 11 nævnte investeringsinstitutter eneberettigede
til at henvende sig til en videre kreds eller offentligheden med
henblik på at modtage midler til en virksomhed som
nævnt i stk. 1. | | 2. I
§ 4, stk. 4, ændres
»§ 11« til: »§§ 11 og
16«. |
| | |
§ 6,
stk. 1 | | 3. I
§ 6, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: |
§ 6.
Virksomhed som nævnt i §§ 4 og 5 skal
organiseres i foreningsform. Enhver, der ejer en andel af
foreningens formue, er medlem af foreningen. | | »Medlemmerne hæfter alene med
deres andele.« |
| | |
§ 6,
stk. 4 Stk. 4.
Enhver andel i en forenings eller afdelings formue skal
medføre samme rettigheder, jf. dog § 10,
stk. 1, nr. 6 om andele uden ret til udbytte (ex kupon) og
§ 22 om stemmeret. | | 4. I
§ 6, stk. 4, indsættes efter
»dog«: »§ 9 a om
andelsklasser,«. |
| | |
§ 9
--- | | 5. Efter
§ 9 indsættes: |
| | Ȥ 9
a. Bestyrelsen kan efter vedtægternes bestemmelser
herom etablere andelsklasser i en afdeling. Det skal fremgå
af afdelingens navn, hvis bestyrelsen kan etablere andelsklasser i
afdelingen. |
| | Stk. 2.
En andelsklasse i en investeringsforening eller i en
specialforening skal have en formue på mindst 10 mio. kr.
Andelsklassens formue skal senest 3 måneder efter, at
bestyrelsen har truffet beslutning om etablering enten være
tegnet, eller der skal foreligge en ubetinget garanti fra et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for
mindst 10 mio. kr. |
| | Stk. 3.
Senest otte hverdage efter at bestyrelsen har truffet beslutning om
etablering af en andelsklasse skal meddelelse herom indsendes til
Finanstilsynet. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om
andelsklassens karakteristika og principperne for fordeling af
omkostninger, jf. stk. 5. |
| | Stk. 4.
En andelsklasse har ikke fortrinsret til nogen andel af afdelingens
formue, herunder eventuelle klassespecifikke aktiver. Den har alene
ret til en del af afkastet af formuen, herunder en del af afkastet
af den fælles portefølje og afkastet af de
klassespecifikke aktiver. |
| | Stk. 5.
Er en afdeling opdelt i andelsklasser, skal bestyrelsen
fastsætte principper for fordeling af omkostninger mellem
andelsklasserne, således at hver andelsklasse kun bærer
sin andel af afdelingens fælles omkostninger samt de
særlige omkostninger, der er forbundet med andelsklassens
specifikke karakteristika. Finanstilsynet kan påbyde en
bestyrelse for en forening at ændre den omkostningsfordeling,
der er nævnt i 1. pkt., hvis en andelsklasse efter de
principper, der er nævnt i 1. pkt., pålægges
omkostninger, der ikke kan henføres til andelsklassen. |
| | Stk. 6.
Reglerne i stk. 1-5, og § 86 a, stk. 1-4,
finder ikke anvendelse for ex kupon andelsklasser. |
| | Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om
andelsklasser, herunder bestemme, at visse typer af andelsklasser
ikke kan etableres.« |
| | |
§ 10,
stk. 1, nr. 1-5 --- | | 6. I
§ 10, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer: |
| | »6) bestyrelsens mulighed for at
etablere andelsklasser, herunder hvilke typer andelsklasser,
bestyrelsen kan etablere og disse andelsklassers karakteristika,
jf. § 9 a, stk. 1,«. |
| | Nr. 6-30 bliver herefter nr. 7-31. |
| | |
§ 10,
stk. 1, nr. 19 19) hvorledes der skal forholdes med
foreningens overskud, herunder om der kan udloddes acontoudbytte
flere gange årligt, og om generalforsamlingen i
udbyttebetalende foreninger og afdelinger, der investerer i
obligationer, kan beslutte, at udlodningen helt eller delvis
overføres til udlodning for efterfølgende
regnskabsår, | | 7. I
§ 10, stk. 1, nr. 19, der bliver nr. 20,
udgår: », der investerer i obligationer,«. |
| | |
§ 10,
stk. 1, nr. 20 | | 8.§ 10, stk. 1, nr. 20, der
bliver nr. 21, affattes således: |
20) hæftelsesform for foreningen og
eventuelle afdelinger, samt for det enkelte medlem, | | »21) | at medlemmerne af en forening eller en
afdeling alene hæfter med deres andele,«. |
| | |
§ 10
--- | | 9. Efter
§ 10 indsættes: |
| | Ȥ 10
a. En forening, der har andelsklasser, skal på
foreningens hjemmeside på internettet oplyse hvilke
andelsklasser, der er oprettet i foreningens afdelinger. Foreningen
skal ligeledes give oplysninger om de karakteristika, der
gælder for hver andelsklasse, samt om principperne for
fordeling af omkostninger, jf. § 9 a,
stk. 5.« |
| | |
§ 11,
stk. 1-4 --- | | 10. I
§ 11 indsættes som stk. 5: |
| | »Stk. 5. Finanstilsynet kan
fastsætte bestemmelser om på hvilke vilkår,
udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 11 kan
markedsføre deres andele her i landet.« |
| | |
§ 21.
stk. 2 | | 11. I
§ 21, stk. 2, indsættes efter
»stk. 3«: »og 4«. |
Stk. 2.
Medlemmernes ret til at træffe beslutning i foreningen
udøves på generalforsamlingen, jf. dog
stk. 3. | | |
| | |
§ 21,
stk. 3 --- | | 12. I
§ 21 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 4. De beføjelser, der
udøves af foreningens generalforsamling, tilkommer på
generalforsamlingen medlemmerne af en andelsklasse i en afdeling,
for så vidt angår |
| | 1) ændring af andelsklassens
specifikke karakteristika, |
| | 2) andelsklassens afvikling og |
| | 3) andre spørgsmål, der
udelukkende vedrører andelsklassen.« |
| | Stk. 4-6 bliver herefter
stk. 5-7. |
| | |
§ 21, stk.
4 Stk. 4.
Ved beslutninger i henhold til stk. 3 finder stk. 1, 2, 5
og 6 samt §§ 22 og 23 tilsvarende anvendelse. | | 13. I
§ 21, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter
»stk. 3«: »og 4«. |
| | |
§ 21,
stk. 6 | | 14. I
§ 21, stk. 6, der bliver stk. 7,
indsættes efter »medlem«: »,«. |
Stk. 6.
Bestyrelsen og direktionen skal, når det forlanges af et
medlem og det efter bestyrelsens skøn kan ske uden
væsentlig skade for foreningen, meddele til rådighed
stående oplysninger på generalforsamlingen om alle
forhold, som er af betydning for bedømmelsen af
årsrapporten og foreningens stilling i øvrigt eller
for spørgsmål, hvorom beslutning skal træffes
på generalforsamlingen. | | |
| | |
§ 34,
stk. 5 Stk. 5.
Den eksterne revision skal én gang om året
gennemgå den finansielle virksomheds retningslinjer efter
stk. 4 og i revisionsprotokollatet vedrørende
årsrapporten oplyse, om retningslinjerne vurderes at
være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og
om virksomhedens kontrolprocedurer har givet anledning til
bemærkninger. | | 15. I
§ 34, stk. 5, ændres »den finansielle
virksomheds« til: »foreningens« og
»virksomhedens« ændres til:
»foreningens«. |
| | |
§ 38.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for
transaktioner, der indgås mellem en forening og et selskab,
som foreningen har indgået væsentlige aftaler med,
eller andre selskaber, som er koncernforbundne med et sådant
selskab. | | 16. I
§ 38, stk. 1, indsættes efter
»forening«: »eller dens
investeringsforvaltningsselskab« og efter
»foreningen« indsættes: »eller dens
investeringsforvaltningsselskab«. |
| | |
§ 38,
stk. 2 Stk. 2.
Transaktioner foretaget i strid med de i medfør af
stk. 1 fastsatte regler er ugyldige. Udbetalinger fra en
forening, der er foretaget i forbindelse med transaktioner i strid
med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal
tilbageføres tillige med en årlig rente af
beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter
§ 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket
betaling m.v. | | 17. I
§ 38, stk. 2, indsættes efter
»forening«: »eller dens
investeringsforvaltningsselskab«. |
| | |
§ 44,
stk. 2 Stk. 2.
En forening kan dog påtage sig den hæftelse, der er
forbundet med erhvervelse af aktier, der ikke er fuldt indbetalt.
Sådanne hæftelser må ikke overstige 5 pct. af
foreningens formue. | | 18. I
§ 44, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter
»forening«: »eller afdeling«. |
| | |
| | 19. I § 44, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »foreningens«: »eller
afdelingens«. |
| | |
§ 59,
stk. 2 Stk. 2.
Årsrapporten skal udarbejdes, således at den
støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske
beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer,
virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis
økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive
påvirket af en årsrapport, herunder nuværende
eller fremtidige indskydere, kreditorer, medarbejdere, kunder,
alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale
myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste
vedrøre | | 20. I
§ 59, stk. 2, ændres »indskydere«
til: »investorer«. |
1) placering af regnskabsbrugerens egne
ressourcer, | | |
2) ledelsens forvaltning af foreningens
ressourcer og | | |
3) fordeling af foreningens
ressourcer. | | |
| | |
§ 73,
stk. 2 Stk. 2.
Generalforsamlingen i udbyttebetalende foreninger eller afdelinger,
der anbringer formuen i obligationer, kan efter vedtægternes
bestemmelser herom beslutte, at den efter stk. 1 opgjorte
udlodning helt eller delvis overføres til udlodning for
efterfølgende regnskabsår. | | 21. I
§ 73, stk. 2, udgår », der anbringer
formuen i obligationer,«. |
| | |
§ 74,
stk. 5 Stk. 5.
Finanstilsynet kan pålægge foreningen at ændre
det fuldstændige prospekt og det forenklede prospekt,
såfremt prospekterne ikke opfylder de af Finanstilsynet
fastsatte bestemmelser om prospekters indhold. | | 22. I
§ 74, stk. 5, ændres
»pålægge« til:
»påbyde«. |
| | |
§ 78,
stk. 3 Stk. 3.
De for aktieselskaber gældende bestemmelser om fusion og
spaltning i aktieselskabsloven finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på fusion og spaltning af
foreninger efter stk. 1 samt på sammenlægninger
eller delinger af afdelinger efter stk. 2, dog således
at foreningerne selv skal sørge for bekendtgørelse
heraf i Statstidende efter aktieselskabslovens § 158,
stk. 1. | | 23. I
§ 78, stk. 3, ændres », dog
således at foreningerne selv skal sørge for
bekendtgørelse heraf i Statstidende efter
aktieselskabslovens § 158, stk. 1« til:
». Foreningen skal offentliggøre fusions-,
spaltnings-, sammenlægnings- og delingsdokumenter på
foreningens kontor. Foreningen skal bekendtgøre i
Statstidende, at disse dokumenter kan rekvireres på
foreningens kontor«. |
| | |
§ 81.
Opfylder en forening ikke formuekravene i § 4,
stk. 7, eller § 5, stk. 7, og har den ikke
tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, skal Finanstilsynet tilbagekalde godkendelsen. | | 24. I
§ 81, stk. 1, ændres »kapital«
til: »formue«. |
| | |
§ 83.
De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser
finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse
på foreninger omfattet af denne lov samt afdelinger heraf.
Aktieselskabslovens § 123 kan ikke fraviges. | | 25. I
§ 83 ændres »Aktieselskabslovens
§ 123 kan ikke fraviges.« til: »Foreningen
skal snarest ved en bekendtgørelse i Statstidende med et
varsel af mindst tre måneder opfordre foreningens kreditorer
til at anmelde deres krav. Opfordring til at anmelde krav skal
samtidig sendes til alle kendte kreditorer.« |
| | |
§ 86
--- | | 26. Efter
§ 86 indsættes: |
| | »Andelsklassers ophør |
| | § 86
a. Beslutning om afvikling af en andelsklasse træffes
af andelsklassens medlemmer på en generalforsamling, jf. dog
stk. 2. Hvis andelsklassens medlemmer ikke ønsker deres
andele overført til en anden andelsklasse,
gennemføres afviklingen ved, at afdelingen indløser
samtlige andele, som er udstedt i andelsklassen. |
| | Stk. 2.
Opfylder en andelsklasse ikke formuekravene i § 9 a,
stk. 2, senest 3 måneder efter at bestyrelsen har
truffet beslutning om etablering, skal foreningen afvikle
andelsklassen ved at tvangsindløse samtlige andele, som er
udstedt af andelsklassen, uden forudgående
generalforsamlingsbeslutning. Opfylder en andelsklasse ikke
formuekravet i § 9 a, stk. 2, og har den ikke
tilvejebragt den foreskrevne formue inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, skal foreningen ligeledes afvikle andelsklassen ved
at tvangsindløse samtlige andele, som er udstedt af
andelsklassen, uden forudgående generalforsamlingsbeslutning.
Ved tvangsindløsning skal medlemmerne dog have tilbud om at
overføre deres andele til en anden andelsklasse. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde en forening at afvikle en
andelsklasse, hvis andelsklassen ikke har påbegyndt sin
virksomhed senest 12 måneder efter bestyrelsen har truffet
beslutning om andelsklassens etablering. |
| | Stk. 4.
Når en andelsklasse er afviklet, skal foreningen straks
orientere Finanstilsynet herom med angivelse af årsagen til
beslutningen samt oplyse hvem, der har truffet beslutningen. |
| | Stk. 5.
Finanstilsynet kan fratage en forening retten til at have
andelsklasser.« |
| | |
§ 108,
stk.2 | | 27.§ 108, stk. 2, affattes
således: |
Stk. 2.
En investeringsinstitutforening eller afdeling må
højst investere 75 pct. af sin formue i en forening eller et
udenlandsk investeringsinstitut eller afdelinger heraf.
Investeringsinstitutforeningen må højst placere 20
pct. af sin formue i andele i erhvervsudviklingsforeninger. | | »Stk. 2. En
investeringsinstitutforening eller afdeling heraf må
højst investere 75 pct. af sin formue i en forening eller et
udenlandsk investeringsinstitut, dog højst 20 pct. i en
erhvervsudviklingsforening. Såfremt foreningen eller det
udenlandske investeringsinstitut er opdelt i afdelinger,
gælder de grænser, der er nævnt i 1. pkt.,
på afdelingsniveau, således at
investeringsinstitutforeningen eller afdelingen kan have hele sin
formue placeret i en forening, fordelt på mindst to
afdelinger.« |
| | |
Erhvervsudviklingsforeninger | | 28.Overskriften
til § 109 a ophæves. |
| | |
§ 110
a. Virksomheder, der alene retter henvendelse til
professionelle investorer, kan lade sig registrere i Finanstilsynet
som professionelle foreninger. Sådanne foreninger må
kun udøve virksomhed, der består i | | 29. I
§ 110 a, stk. 1, ændres
»Virksomheder« til: »Foreninger. |
1) fra professionelle investorer at
modtage midler, som under iagttagelse af et princip om
risikospredning anbringes i likvide midler, herunder valuta og de
instrumenter, som er nævnt i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed, samt i andre professionelle foreninger i
overensstemmelse med foreningens investeringspolitik og
risikoprofil, jf. § 110 e, og | | 30. I
§ 110 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter
»samt«: »i andele«. |
2) at indløse et medlems andel af
formuen med midler, der hidrører fra denne. | | |
| | |
§ 110
b. En virksomhed, som registreres efter § 110 a,
stk. 1, skal organiseres i foreningsform. Andele i
professionelle foreninger må kun udstedes eller sælges
til investorer, der kan anses for at være professionelle
investorer, jf. § 3, stk. 1, nr. 18. Enhver
professionel investor, der ejer en andel af foreningens formue, er
medlem af foreningen. | | 31. I
§ 110 b, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »Medlemmerne hæfter alene med
deres andele.« |
| | |
§ 110
c. Bestyrelsen for en professionel forening skal vælge
et af Finanstilsynet godkendt investeringsforvaltningsselskab med
hjemsted her i landet til at varetage den daglige ledelse af
foreningen, så de opgaver, der påhviler foreningens
daglige ledelse, udføres af
investeringsforvaltningsselskabets daglige ledelse. | | 32. I
§ 110 c, stk. 1, udgår: »af
Finanstilsynet godkendt«. |
| | |
§ 110 d,
stk. 1 | | 33.§ 110 d, stk. 1, affattes
således: |
§ 110
d. Professionelle foreninger kan inden for 1 måned
efter, at foreningen er gyldigt stiftet, anmode Finanstilsynet om
at blive registreret, når | | »En forening kan inden for 1
måned efter, at foreningen er gyldigt stiftet, anmode
Finanstilsynet om at blive registreret som professionel forening.
Finanstilsynet registrerer foreningen som professionel forening,
når |
1) foreningens bestyrelse erklærer,
at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt, | | 1) foreningens bestyrelse erklærer,
at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt, |
2) medlemmerne af foreningens bestyrelse
opfylder kravene i §§ 31 og 32, | | 2) medlemmerne af foreningens bestyrelse
opfylder kravene i §§ 31 og 32, |
3) foreningen har valgt et depotselskab,
der skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for
reelt at kunne udøve hvervet, | | 3) foreningen har valgt et depotselskab,
som skal yde tilstrækkelig finansiel og faglig sikkerhed for
reelt at kunne udøve hvervet, |
4) foreningen eller en afdeling i
foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr., jf.
§ 110 a, stk. 4, og § 110 b, stk. 2,
eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for
mindst 25 mio. kr. og | | 4) foreningen eller en afdeling i
foreningen har en indbetalt formue på mindst 25 mio. kr., jf.
§ 110 a, stk. 4, og § 110 b, stk. 2,
eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et
pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for
mindst 25 mio. kr., og |
5) foreningen har hovedkontor og hjemsted
her i landet. | | 5) foreningen har hovedkontor og hjemsted
her i landet.« |
| | |
§ 110 d,
stk. 2 | | 34. I
§ 110 d, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller
ophør«. |
Stk. 2.
Registrerede foreninger, jf. § 110 a, skal give
Finanstilsynet meddelelse om ophør af foreningen samt om
oprettelse eller ophør af afdelinger. Ved meddelelse om
oprettelse af afdelinger skal foreningens bestyrelse erklære,
at kravene i §§ 110 a-110 c er opfyldt. Meddelelsen
skal gives senest 8 hverdage efter, at der er truffet beslutning om
oprettelse eller ophør. | | |
| | |
§ 110 d,
stk. 3 | | 35.§ 110 d, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
En forening kan indsende anmodning til Finanstilsynet om
registrering af foreningen eller en afdeling i Finanstilsynets
register over professionelle foreninger. Samtidig hermed kan
foreningen foretage anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
med henblik på at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretager de
nødvendige selskabsretlige registreringer. | | »Stk. 3. Samtidig med anmodningen
i stk. 1 kan foreningen foretage anmeldelse til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, med henblik på at Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen foretager de nødvendige selskabsretlige
registreringer.« |
| | |
§ 110 e,
stk. 1 | | 36. I
§ 110 e, stk. 1, 1. pkt., udgår
»heri«. |
§ 110
e. En professionel forening eller en afdeling heri skal
fastlægge sin investeringspolitik og risikoprofil i
foreningens vedtægter. Foreningens vedtægter skal
endvidere indeholde oplysning om emission og indløsning af
medlemmernes andele, jf. § 110 m. | | |
| | |
§ 110 g,
stk. 1 og 2 | | 37. I
§ 110 g, stk. 1 og 2, ændres »fusion,
spaltning« til: »sammenlægning,
deling«. |
§ 110
g. Generalforsamlingen i professionelle foreninger
træffer beslutning om en afdelings fusion, spaltning og
opløsning ved likvidation eller afvikling på anden
måde end likvidation og vælger likvidator eller den
person, som skal forestå afviklingen. | | |
Stk. 2.
Investerings-forvaltningsselskabet skal meddele Finanstilsynet, at
generalforsamlingen har truffet beslutning om fusion, spaltning,
likvidation eller afvikling på anden måde end ved
likvidation samt om, hvem der er udpeget som likvidator eller til
at forestå afvikling på anden måde end
likvidation, vedlagt generalforsamlingsreferatet og en eventuel
afviklingsplan til orientering. | | |
| | |
§ 110 g,
stk. 3: | | 38.§ 110 g, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Når fusionen, spaltningen, likvidationen eller afviklingen er
gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet i to
eksemplarer et fusions-, spaltnings-, likvidations- eller
afviklingsregnskab revideret af foreningens revisorer og en
erklæring fra foreningens bestyrelse og
investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al
gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller
afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet
videresender det ene eksemplar af fusions-, spaltnings-,
likvidations- eller afviklingsregnskabet til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Finanstilsynet sletter herefter afdelingen af
sit register. | | »Stk. 3. Når
sammenlægningen, delingen, likvidationen eller afviklingen er
gennemført, indsender investeringsforvaltningsselskabet et
eksemplar af sammenlægnings-, delings-, likvidations- eller
afviklingsregnskab revideret af foreningens revisorer og en
erklæring fra foreningens bestyrelse og
investeringsforvaltningsselskabets direktør om, at al
gæld er betalt, når der er tale om likvidation eller
afvikling på anden måde end likvidation. Finanstilsynet
sletter herefter afdelingen af sit register.« |
| | |
§ 110
j. Opfylder en forening eller en afdeling ikke formuekravene
i § 110 a, stk. 4, eller i § 110 b,
stk. 2, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital
inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, skal Finanstilsynet
slette foreningen af sit register. | | 39. I
§ 110 j, stk. 1, ændres »kapital«
til: »formue«. |
| | |
§ 110
m. § 3, § 10, stk. 1,
§§ 20-25, § 26, stk. 1, 6, 7 og 8,
§§ 28-32, §§ 36-42, kapitel 8 og 9,
§ 55, § 56, stk. 1 og stk. 2, 1. og
2. pkt., §§ 57-65, § 67, stk. 4,
§§ 71-73, § 83, stk. 2 og 3,
§§ 123 a, 123 b og 124-129 og kapitel 19 og 20
finder tilsvarende anvendelse for registrerede professionelle
foreninger. | | 40. I
§ 110 m, stk. 1, indsættes efter
»§ 3,«: »§ 9 a, stk. 1,
2, 4-6,«, og »§ 83, stk. 2 og 3,«
ændres til: »§ 86 a, stk. 1-3 og
5,«. |
| | |
§ 113.
§ 3, stk. 1, §§ 6, 30-32 og 39-42,
kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel
13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte
fåmandsforeninger, jf. § 111. | | 41. I
§ 113, stk. 1, ændres
»§§ 6, 30-32« til:
»§§ 6, 9 a, 30-32«, og »og
86« ændres til: », 86 og 86 a«. |
| | |
§ 114
b. Virksomhed som nævnt i § 114 a,
stk. 1, eller virksomhed, som søges godkendt i
medfør af § 114 a, stk. 2, skal organiseres i
foreningsform. Enhver, der ejer en andel af foreningens formue, er
medlem af foreningen. | | 42. I
§ 114 b, indsættes efter 2. pkt.: »Medlemmerne hæfter alene med
deres andele.« |
| | |
§ 114
f. § 3, stk. 1, § 6, stk. 2-4,
§ 8, § 9, § 10, stk. 1, nr.
1-27, §§ 17-42, 44, 46 og 47, § 48,
stk. 1, 5 og 6, § 49, kapitel 9 og 10,
§§ 74-76 og 78-86 samt kapitel 18-20 finder med de
fornødne tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er
omfattet af § 114 a, stk. 1. | | 43. I
§ 114 f, stk. 1, indsættes efter
»§ 9,«: »§ 9 a,« og
»og 78-86« ændres til: », 78 og 80-86
a«. |
| | |
§ 114 f,
stk. 2 Stk. 2.
§ 3, stk. 1, § 6, stk. 2-4,
§§ 8, 30-32, 39-42, 44, 46 og 47, § 48,
stk. 1, 5 og 6, § 49, kapitel 9 og 10,
§§ 74-76, 80-82 og 86, § 112, stk. 2,
§ 114 samt kapitel 18-20 finder med de fornødne
tilpasninger anvendelse for hedgeforeninger, som er omfattet af
§ 114 a, stk. 2. | | 44. I
§ 114 f, stk. 2, indsættes efter
»§ 8,«: »§ 9 a,« og
»80-82 og 86« ændres til: »80-82, 86 og 86
a«. |
| | |
§ 115.
Andre kollektive investeringsordninger er investeringsordninger,
der modtager midler fra en videre kreds eller offentligheden uden
at være omfattet af § 4, § 5 eller
§ 114 a, hvor investorerne bærer markedsrisikoen,
og som direkte eller indirekte investerer mindst 80 pct. af
midlerne i de i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed
nævnte instrumenter. Finanstilsynet kan træffe
afgørelse om, at en investeringsordning som nævnt i 1.
pkt., der overvejende investerer sine midler i de i kapitel 13
nævnte instrumenter, skal omdannes til en
investeringsforening eller specialforening. | | 45. I
§ 115, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»instrumenter«: »eller i likvide
midler«. |
| | |
§ 115,
stk. 2 Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte investeringsordninger skal
administreres af investeringsforvaltningsselskaber,
pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber, der er
ansvarlige for udbud af andele i den kollektive investeringsordning
til investorerne, og som skal udstede dokumentation til
investorerne for deres andel af den kollektive investeringsordning
og føre et register over de investorer, der deltager i
ordningen. | | 46. I
§ 115, stk. 2, ændres »,
pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber« til:
»eller pengeinstitutter«. |
| | |
§ 132.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 4, stk. 1,
4-6 og 8, § 5, stk. 1, 4-6 og 8, § 6,
stk. 1, §§ 17, 19 og 24, § 26,
stk. 1 og 6-8, § 27, § 28, stk. 1 og
3, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3, jf.
stk. 2, nr. 1 og 2, § 36, §§ 39-42,
§ 43, stk. 1, §§ 44 og 45,
§ 48, stk. 1, 2 og 6, § 49,
§ 55, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
§ 56, stk. 1, § 57, stk. 1 og 2 og
stk. 3, 1. pkt., §§ 58 og 59, § 60,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,
§§ 61-63, § 64, 1. pkt., § 65,
1. pkt., § 66, § 67, stk. 1 og 2,
§ 70, stk. 1, 1. pkt., § 71, stk. 1,
1. pkt., og stk. 2 og 4, § 72, § 74,
stk. 1, 3 og 4, § 77, stk. 1,
§§ 77 a, 87 og 88, § 89, stk. 1 og 2,
§ 90, § 91, stk. 1 og 2,
§§ 92-94, § 95, stk. 1, 4 og 5,
§§ 96-98, §§ 100-104,
§ 105, stk. 2, § 106, § 107,
stk. 1 og 2, § 108, stk. 2, § 109,
stk. 2, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 5, 2.
pkt., og stk. 7, § 109 a, 2. pkt., § 110,
stk. 2, § 110 a, stk. 1, 3, 4 og 5,
§ 110 b, stk. 1 og 5, § 110 c,
§ 110 e, stk. 1-3, § 110 f, stk. 1 og
2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 110 g,
stk. 2 og 3, § 110 h, stk. 1 og 3,
§ 110 k, § 111, stk. 6 og 7,
§ 112, stk. 2, § 114, stk. 2 og 3,
§ 114 a, stk. 1, 4, 5 og 7, § 114 b, 1.
pkt., § 114 d, stk. 1-4, § 114 e,
stk. 1 og 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, og
§ 115, stk. 2-4 og 7, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse
af bestemmelserne i §§ 12, 14 og 15, § 16,
stk. 1, 2. pkt., § 25, § 33, 1. pkt.,
§ 34, § 35, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 4 og 6, § 37, stk. 1, nr. 1-9, og
§ 50 straffes med bøde. | | 47. I
§ 132, stk. 1, indsættes efter
»§ 6, stk. 1,«: »§ 9 a,
stk. 3-5,« og »§§ 77 a,«
ændres til: »§ 77 a, § 86 a,
stk. 2 og 4, §§«. |
| | |
§ 133,
stk. 2 Stk. 2.
Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der
handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine
forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller
bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan
Fondsrådet give den pågældende forening
påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om
offentliggørelse af ændrede eller supplerende
oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan
Fondsrådet selv offentliggøre de
pågældende oplysninger, offentliggøre
påbuddet eller suspendere eller slette de berørte
værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller
fra optagelse til handel på en autoriseret
markedsplads. | | 48. I
§ 133, stk. 2, ændres
»værdipapirer« til: »andele«. |
| | |
| | § 5 |
| | I aktieavancebeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, som
ændret senest ved lov nr. 906 af 12. september 2008,
foretages følgende ændring: |
| | |
§ 19,
stk. 4 Stk. 4.
Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2 omfatter ikke
en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens
§ 16 C, og en kontoførende forening, jf.
§ 2 i lov om beskatning af medlemmer af
kontoførende investeringsforeninger. | | 1. I
§ 19, stk. 4, ændres », og en
kontoførende forening, jf. § 2 i lov om beskatning
af medlemmer af kontoførende foreninger.« til:
». Et investeringsselskab som nævnt i stk. 2
omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder
betingelserne i § 2, 2.-4. pkt., i lov om beskatning af
medlemmer af kontoførende foreninger.« |
| | |
| | § 6 |
| | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
ændret senest ved lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 16
C. Ved en udloddende investeringsforening forstås en
investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der
beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at
foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne
for udloddende foreninger. En udloddende investeringsforening kan
dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen
er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En
udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde
minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt
ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende.
Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal
medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt
mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres.
Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i
minimumsudlodningen, overføres i stedet til
minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene
overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En
eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk
udloddede beløb. | | 1. I
§ 16 C, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter
»indskud«: », jf. stk. 16«. |
| | |
§ 16 C,
stk. 2-15 --- | | 2. I
§ 16 C indsættes som stk.
16: |
| | »Stk. 16. Det er en betingelse
for, at der foreligger en udloddende forening, at beviserne i
foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme
forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt
aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Beviserne i en
udloddende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære
samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter
i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved
foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med
medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige
afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem bevisets
pålydende og pålydende af samtlige beviser i foreningen
eller afdelingen. En forening mister dog ikke sin status som
udloddende forening, selvom beviser i perioden fra
indkomstårets udgang indtil førstkommende
generalforsamling handles eller udstedes uden ret til
udbytte.« |
| | |
| | § 7 |
| | I lov om beskatning af medlemmer i
kontoførende investeringsforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages
følgende ændring: |
| | |
| | 1. I
§ 2 indsættes efter 1. pkt.: |
§ 2.
Ved kontoførende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, hvis medlemmer ikke kan
afstå deres andel af foreningen til andre end denne. Ved
kontoførende investeringsforeninger forstås endvidere
tilsvarende investeringsforeninger hjemmehørende i udlandet,
på Færøerne eller i Grønland. | | »Det er en betingelse for beskatning
efter denne lov, at alle medlemmer er berettiget til samme
forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt
aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en
kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer
bære samme forholdsmæssige andel af samtlige
årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra
omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i
forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De
forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet
mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige
andele i foreningen eller afdelingen. 2.-4. pkt. gælder ikke
pensionsafkastskattepligtige medlemmer.« |
| | |
| | § 8 |
| | I lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 898
af 4. september 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 29,
stk. 3 | | 1.§ 29, stk. 3, affattes
således: |
Stk. 3.
Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lignende. | | »Stk. 3. Konkursboet kan kun
ændre bidrag og lignende, hvis ændringen er begrundet i
hensynet til de markedsmæssige vilkår og der samtidig
er konstateret et behov for yderligere midler til administrationen
af boet. Ændringer skal varsles skriftligt senest tre
måneder før de skal træde i kraft.« |
| | |
§ 39,
stk. 2 Stk. 2.
Overtrædelse af § 2, stk. 2, 1. pkt.,
§ 26, stk. 4, § 33 a, stk. 2,
§ 33 b, stk. 2, og § 33 c, stk. 6,
straffes med bøde. På samme måde straffes
overtrædelse af meddelelsespligten i § 33 d,
stk. 1, 1. pkt. | | 2. I
§ 39, stk. 2, indsættes efter
»§ 33 c, stk.«: »1, 2 og«. |
| | |
| | § 9 |
| | I lov om forsikringsformidling, jf.
lovbekendtgørelse nr. 930 af 18. september 2008, foretages
følgende ændring: |
§ 54.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 4,
§ 11, stk. 1 og 2, § 13, § 14,
§ 14 a, stk. 1, 5. pkt., stk. 2 og stk. 4,
2. pkt., § 15, § 17, § 18,
§ 20, stk. 1-3, § 27, stk. 2 og 5,
§ 28, stk. 1, 2 og 4, § 29, stk. 2,
1. pkt., § 33, § 34, § 36,
§ 37, stk. 1, 2, 4 og 5, § 40 og
§ 41 straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Med
bøde straffes | | 1. I
§ 54, stk. 1, indsættes efter
»§ 20, stk. 1-3,«:
»§ 21, stk. 1 og 2,«. |
1) den, som ikke efterkommer et
påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2, | | |
2) en forsikringsmæglervirksomhed,
der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 44, stk. 3, | | |
3) et forsikringsselskab eller en filial,
der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter
§ 44, stk. 4. | | |
| | |
| | § 10 |
| | I lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret ved § 3 i lov nr. 515 af 17. juni 2008 og
§ 4 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 2,
stk. 1-5 --- | | 1. I
§ 2 indsættes som stk. 6: |
| | »Stk. 6. For leverandører
og underleverandører til outsourcingvirksomheder, jf.
§ 3 b, nr. 3 og 4, finder § 66, stk. 2,
anvendelse.« |
| | |
§ 3 a
--- | | 2. Efter
§ 3 a indsættes: |
| | Ȥ 3
b. I denne lov forstås ved: |
| | 1) Outsourcing: En firmapensionskasses henlæggelse
af væsentlige aktivitetsområder, der er underlagt
Finanstilsynets tilsyn, til en leverandør. |
| | 2) Outsourcingvirksomhed: En firmapensionskasse, der outsourcer
aktiviteter til en leverandør. |
| | 3) Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede
opgaver for firmapensionskassen. |
| | 4) Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af
opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med
firmapensionskassen, til en underleverandør og
underleverandørens eventuelle videre outsourcing af
opgaverne til næste led i kæden af
underleverandører samt eventuel videre outsourcing til andre
led i kæden af underleverandører.« |
| | |
§ 30
--- | | 3. Efter
§ 30 indsættes: |
| | Ȥ 30
a. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende |
| | 1) firmapensionskassens ansvar og kontrol
med en leverandør, herunder dennes videreoutsourcing, |
| | 2) firmapensionskassens pligt til at
underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter
outsourcingkontraktens indgåelse, |
| | 3) firmapensionskassens interne
retningslinjer for outsourcing, og |
| | 4) krav, som firmapensionskassen som
minimum skal sikre, at leverandøren til enhver tid opfylder,
og som skal være aftalt i outsourcingkontrakten. |
| | Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
firmapensionskassens outsourcing skal bringes til ophør
inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis
outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder regler
fastsat i medfør af stk. 1.« |
| | |
§ 46 d,
stk. 1, nr. 11 | | 4.§ 46
d, stk. 1, nr. 11, affattes således: |
11) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A. | | »11) | Kapitalandele og andre værdipapirer
optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis
markedet svarer til et reguleret marked inden for Den
Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
aftale med på det finansielle område, eller tilsvarende
markeder i andre lande omfattet af zone A.« |
| | |
§ 66,
stk. 1 --- | | 5. I
§ 66 indsættes som stk. 2: |
| | »Stk. 2. Leverandører og
underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse få adgang til leverandøren og
underleverandøren med henblik på indhentelse af
oplysninger om den outsourcede aktivitet.« |
| | |
| | § 11 |
| | I lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8.
juli 2008, som ændret ved § 7 i lov nr. 515 af 17.
juni 2008, § 7 i lov nr. 517 af 17. juni 2008 og lov nr.
1063 af 6. november 2008, foretages følgende
ændringer: |
| | |
§ 23 b
--- | | 1. Efter
§ 23 b indsættes: |
| | Ȥ 23
c. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende |
| | 1) Arbejdsmarkedets Tillægspensions
ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes
videreoutsourcing, |
| | 2) Arbejdsmarkedets Tillægspensions
pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter
outsourcingkontraktens indgåelse, |
| | 3) Arbejdsmarkedets Tillægspensions
interne retningslinjer for outsourcing, og |
| | 4) krav, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension som minimum skal sikre, at leverandøren
til enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i
outsourcingkontrakten. |
| | Stk. 2.
Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og
videreoutsourcing forstås på samme måde som i
§ 5 i lov om finansiel virksomhed med de
nødvendige tilpasninger. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspensions outsourcing skal bringes til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder
reglerne fastsat i medfør af stk. 1. |
| | Stk. 4.
For leverandører og underleverandører til
outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 27 b,
stk. 1 og 3, anvendelse.« |
| | |
§ 26,
stk. 11, nr. 11 | | 2.§ 26
b, stk. 1, nr. 11, affattes således: |
11) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A. | | »11) | Kapitalandele og andre værdipapirer
optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis
markedet svarer til et reguleret marked inden for Den
Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det Finansielle område,
eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone
A.« |
| | |
| | 3.§ 27, stk. 1, affattes
således: |
§ 27.
Finanstilsynet påser overholdelsen af § 23,
stk. 6, og §§ 23 b og 24 a-24 d samt kapitlerne
6, 7 a og 8 i denne lov. | | »Finanstilsynet påser
overholdelsen af § 23, stk. 6, §§ 23
b, 23 c og 24 a, § 24 b, stk. 3-9,
§§ 24 c og 24 d samt kapitlerne 6, 7 a og
8.« |
| | |
§ 27
b. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed. | | 4. I
§ 27 b, stk. 1, ændres »Arbejdsmarkedets
Tillægspension« til: »Arbejdsmarkedets
Tillægspension, leverandører og
underleverandører«. |
| | |
| | 5. I
§ 27 b indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 3. Finanstilsynet kan til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
få adgang til leverandører og underleverandører
med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede
aktivitet.« |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5 |
| | |
| | § 12 |
| | I lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober
2007, som ændret ved § 8 i lov nr. 515 af 17. juni
2008 og § 8 i lov nr. 517 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 4 c
---: | | 1. Efter
§ 4 c indsættes: |
| | Ȥ 4
d. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om outsourcing vedrørende |
| | 1) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
ansvar og kontrol med en leverandør, herunder dennes
videreoutsourcing, |
| | 2) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
pligt til at underrette Finanstilsynet senest 8 hverdage efter
outsourcingkontraktens indgåelse, |
| | 3) Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
interne retningslinjer, og |
| | 4) krav, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond som minimum skal sikre, at leverandøren til
enhver tid opfylder, og som skal være aftalt i
outsourcingkontrakten. |
| | Stk. 2.
Outsourcing, outsourcingvirksomhed, leverandør og
videreoutsourcing forstås på samme måde som i
§ 5 i lov om finansiel virksomhed med de
nødvendige tilpasninger. |
| | Stk. 3.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds outsourcing skal bringes til
ophør inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat
frist, hvis outsourcingkontrakten eller dennes parter ikke opfylder
reglerne fastsat i medfør af stk. 1. |
| | Stk. 4.
For leverandører og underleverandører til
outsourcingkontrakter, jf. stk. 2, finder § 10 b,
stk. 1 og 3, anvendelse.« |
| | |
§ 6 b,
stk. 1, nr. 11 | | 2.§ 6
b, stk. 1, nr. 11, affattes således: |
11) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A. | | »11) | Kapitalandele og andre værdipapirer
optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis
markedet svarer til et reguleret marked inden for Den
Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone
A.« |
| | |
| | 3.§ 10, stk. 1, affattes
således: |
§ 10.
Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4 b,
4 c, 5, 5 a , 5 b og 5 c samt kapitlerne 4 og 5 i denne lov. | | »Finanstilsynet påser
overholdelsen af §§ 4 b-4 d og 5, § 5 a,
stk. 3-9, §§ 5 b og 5 c samt kapitlerne 4 og
5.« |
| | |
§ 10
b. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal give
Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for
tilsynets virksomhed. | | 4. I
§ 10 b, stk. 1, ændres
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond« til:
»Lønmodtagernes Dyrtidsfond, leverandører og
underleverandører«. |
| | |
§ 10 b,
stk. 1-2 --- | | 5. I
§ 10 b indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke: |
| | »Stk. 3. Finanstilsynet kan til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
få adgang til leverandører og underleverandører
med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede
aktivitet.« |
| | Stk. 3 og 4 bliver herefter
stk. 4 og 5 |
| | |
| | § 13 |
| | I lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 496 af 6. juni 2007,
§ 10 i lov nr. 108 af 7. februar 2007 og senest ved
§ 4 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 69,
stk. 1, nr. 11 | | 1.§ 69, stk. 1, nr. 11, affattes
således: |
11) Kapitalandele og andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Fællesskabet har indgået aftale med på det
finansielle område, eller tilsvarende markeder i andre lande
uden for zone A. | | »11) | Kapitalandele og andre værdipapirer
optaget til handel på et marked i lande uden for zone A, hvis
markedet svarer til et reguleret marked inden for Den
Europæiske Union, samt andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som fællesskabet har
indgået aftale med på det finansielle område,
eller tilsvarende markeder i andre lande omfattet af zone
A.« |
| | |
| | § 14 |
| | I lov nr. 517 af 17. juni 2008 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love foretages følgende ændring: |
| | |
| | 1.§ 14
affattes således: |
§ 14 | | »§ 14 |
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. | | Stk. 1.
§§ 1, 2 og 4-12 gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 3 og
4. |
Stk. 2.
§ 1, 2, 6, 10 og 12 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger. | | Stk. 2.
§ 3 gælder ikke for Færøerne. |
Stk. 3.
§§ 3-5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger. | | Stk. 3.
§§ 1, 2, 6 og 10 kan ved kongelig anordning helt
eller delvist sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger. |
| | Stk. 4.
§§ 4, 5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold
tilsiger.« |