L 119 Forslag til lov om betalingstjenester.

Af: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 28-01-2009

Fremsættelse: 28-01-2009

Fremsættelsestale af lovforslag

20081_l119_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (28. januar 2009)

Økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om betalingstjenester

(Lovforslag nr. L 119).

Formålet med forslaget til lov om betalingstjenester er at fastsætte ensartede regler for alle betalingstjenester. Dette gælder både for betalingstjenester, som allerede i dag er omfattet af den nuværende lov om visse betalingsmidler og dem som ikke er, som for eksempel konto-til-konto overførsler og pengeoverførsler.


Lovforslaget øger forbrugerbeskyttelsesniveauet på flere områder i forhold til de regler, der findes i dag i lov om visse betalingsmidler, som dette forslag ophæver.


For at gøre det lettere for kunderne at sammenligne udbudte betalingstjenester vil lovforslaget stille en række oplysningskrav forud for udførelsen af en betalingstjeneste. I forhold til lov om visse betalingsmidler er der tale om en udbygning og detaljering af de gældende oplysningskrav. Oplysningskravene gælder for alle typer af betalingstjenester.


De gældende regler om hæftelse ved uberettiget brug af betalingsinstrumenter videreføres med lovforslaget. Det er således fortsat udbydere af betalingsinstrumenter, der som udgangspunkt kommer til at hæfte for uberettiget brug af for eksempel et betalingskort.


Med lovforslaget implementerer vi samtidigt et EU-direktiv, der skal sikre ensartede regler for betalingstjenester i EU. Direktivet er nødvendigt for, at arbejdet med at oprette et indre marked for betalingstjenester kan fuldføres.


Det foreslås med lovforslaget, at man for at kunne udføre betalingstjenester som udgangspunkt skal have tilladelse som pengeinstitut, udsteder af elektroniske penge eller have tilladelse som betalingsinstitut. For visse betalingstjenester er det dog tilstrækkeligt, at udbyderne får en begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester på lempeligere vilkår. At alle betalingstjenesteudbydere skal have tilladelse er nyt i forhold til de eksisterende regler i lov om visse betalingsmidler.


Med lovforslaget indføres en ny type virksomhed - betalingsinstituttet. Lovforslaget indeholder en række krav, der skal opfyldes for at kunne opnå tilladelse som betalingsinstitut. For eksempel vil loven indeholde krav til startkapital, løbende kapitalkrav for betalingsinstitutter, samt en række organisatoriske krav. Det nye betalingsinstitut adskiller sig fra pengeinstitutter bl.a. ved at betalingsinstitutter ikke kan modtage indlån.


Lovforslaget indfører nye regler, som ikke findes i den gældende lovgivning. Der er for eksempel tale om nye regler om valør, dvs. regler om start og ophør af renteberegning. Efter forslaget skal for eksempel den, som modtager en betaling, som altovervejende hovedregel fremover have rente af det modtagne beløb fra den dag, hvor betalingen bliver indsat på den pågældendes konto.


Endelig viderefører lovforslaget dankortforligets gebyrregler.


Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.