L 112 Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv.

(Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2008-09
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 21-04-2009

Lovforslag som vedtaget

20081_l112_som_vedtaget (html)

L 112 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv. (Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2009

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om vejledning om uddannelse og erhverv

(Samordning af elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, lov nr. 369 af 26. maj 2008, lov nr. 476 af 17. juni 2008, § 135 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og lov nr. 50 af 28. januar 2009, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv«.

2.§ 13, stk. 2, 3. og 4. pkt., ophæves.

3. Efter § 13 a indsættes:

»§ 13 b. Til brug for den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin udarbejdes en elevplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne.

Stk. 2. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der

1) til brug for den løbende evaluering skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne og

2) til brug for afklaring af fremtidig uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin.



Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de planer, der er nævnt i stk. 1 og 2.«

4. I § 19 h, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 2, 1. og 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2«.

§ 2

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008, foretages følgende ændringer:

1.§ 2 a affattes således:

»§ 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte elev kompetence til at udarbejde en plan for den videre uddannelse, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Vejledningen skal bygge på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af planen for den videre uddannelse fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens overvejelser om prøveaflæggelse i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a.«

2.§ 2 c, stk. 1, affattes således:

»For elever i folkeskolen, jf. § 3, stk. 2, skal vejledningen føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. Bidraget skal vedrøre elevens plan for den videre uddannelse og bygge på resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning på denne.«


3. I § 2 c, stk. 3, ændres »uddannelsesplanen« til: »elev- og uddannelsesplanen eller uddannelsesplanen«.

4. I § 2 d ændres »uddannelsesplanen« til: »elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse samt uddannelsesplanen i 10. klasse«.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. august 2009.