L 109 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om aktiv socialpolitik. (Ændring af 300 timers reglen
for ægtepar).
Fremsat den 28. januar 2009 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik
(Ændring af 300 timers reglen for
ægtepar)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008
og § 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 13, stk. 8,
ændres »der er berettiget til hjælp efter
§ 11, og som modtager kontanthjælp efter«
til: »hvor en eller begge ægtefæller er
berettiget til hjælp efter § 11, og hvor
hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26,
stk. 1, på baggrund af satserne i«.
2. I
§ 13, stk. 8,
ændres »300« til: »450«.
3. I
§ 13, stk. 9,
ændres »stk. 8« til: »kravet i
stk. 8, nr. 2, om 450 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder«.
4. I
§ 13, stk. 12, 1. og 2. pkt.,
ændres »300« til: »450«.
5. I
§ 13, stk. 12,
indsættes som 3. pkt.:
»Stk. 11, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse,
hvis ægtefællen dokumenterer, at der har foreligget en
af de nævnte perioder, der kan begrunde en
forlængelse.«
6. I
§ 26, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »Hvis kun en af ægtefællerne er
berettiget til hjælp efter § 11, og den anden
ægtefælle« til: »Hvis en
ægtefælle«, og »300« ændres
til: »450«.
7.§ 26, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Hjælpen beregnes igen som summen af de
beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter § 25, jf. stk. 1, når den
ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, eller ikke opfylder betingelsen om
ordinært og ustøttet arbejde i § 13,
stk. 8, har opnået 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde, jf. § 13,
stk. 12.«
8. I
§ 26, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »ikke længere opfylder betingelsen om 300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13,
stk. 8,« til: »skal opfylde betingelsen om 450
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 kalendermåneder i § 13, stk. 8, men
ikke længere gør det,«.
9. I
§ 26, stk. 6, 3. pkt.,
ændres »opfylder betingelsen om 300 timers
arbejde« til: »har haft 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget
til og modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, bliver først omfattet af § 13,
stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1 og 2, den 1. juli 2011.
Stk. 3. For
ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettiget til
og modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, gælder, at uanset § 13, stk. 8,
nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1 og 2, anses en ægtefælle i
perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2011 for at udnytte sine
arbejdsmuligheder efter bestemmelsen, selv om vedkommende kun har
dokumenteret, at han eller hun har haft 300 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Stk. 4. Uanset
§ 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5, kan en
ægtefælle i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2011
igen blive berettiget til hjælp, hvis vedkommende
dokumenterer, at han eller hun har haft 300 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Som led i »Politisk aftale af 22. september 2008 mellem
regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten om
fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i
Metock-sagen« er det besluttet at foreslå en
skærpelse af betingelserne for at få
kontanthjælp.
Det foreslås, at den såkaldte 300 timers regel
ændres til en 450 timers regel, således at begge
ægtefæller i et kontanthjælpsægtepar
fremover skal opfylde et krav om 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for 24 måneder for ikke at
miste den ene kontanthjælp.
Samtidig foreslås det, at reglen fremover også
skal omfatte ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i
ordinært ustøttet arbejde, og hvor den anden modtager
kontanthjælp, svarende til den oprindelige intention med
reglen. Det betyder, at ægtefællen på
kontanthjælp fremover skal opfylde 450 timers kravet for ikke
at miste kontanthjælpen.
300 timers reglen blev indført ved lov nr. 239 af 27.
marts 2006 som led i regeringens integrationsplan »En ny
chance til Alle«, der i efteråret 2005 blev
udmøntet sammen med Dansk Folkeparti. Formålet med
reglen var at øge det økonomiske incitament for
ægtepar på kontanthjælp til at søge
ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig
forsørgelse. Samtidig skulle reglen understrege, at det er
en betingelse for, at et ægtepar kan modtage
kontanthjælp i længere tid, at begge
ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder og
står til rådighed for arbejdsmarkedet. Med reglen blev
der indført et objektivt kriterium for, hvornår en
ægtefælle må anses for at være reelt
hjemmegående.
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd (SFI), der blev gennemført i 2007/08 har vist,
at 300 timers reglen har betydet, at en stor andel af langvarige
kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse i
løbet af ¾ år eller mindre, efter at reglen fik
virkning fra 1. april 2007.
Den positive effekt skal naturligvis ses i sammenhæng
med den generelt gunstige beskæftigelsessituation på
det danske arbejdsmarked og den forstærkede indsats overfor
de svage langvarigt ledige kaldet »NY CHANCE.TIL ALLE«,
som også var en del af regeringens integrationsplan. Som led
heri har kommunerne taget fat i bl.a. de ægtepar, som er
målgruppen for 300 timers reglen, og har givet dem aktive
tilbud for derved at forbedre deres muligheder for at opnå
uddannelse eller beskæftigelse. Den særlige indsats
»NY CHANCE.TIL ALLE« er fra juli 2008 afløst af
regler om gentagne tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til alle
kontanthjælpsmodtagere.
300 timers reglen har således fungeret efter hensigten,
og det er regeringens opfattelse, at det er berettiget at
forhøje kravet om antal arbejdstimer inden for 24
måneder fra 300 til 450 timer, således at begge
ægtefæller i ægtepar på langvarig
kontanthjælp i endnu højere grad vil søge ud
på arbejdsmarkedet og dermed bringe sig ud af offentlig
forsørgelse.
Alternativt må ægtepar, der har indrettet sig
på en arbejdsdeling, hvor den ene ægtefælle er
udearbejdende og den anden reelt hjemmegående, tage
konsekvensen af denne arbejdsdeling og basere deres økonomi
på én indtægt. Kontanthjælpssystemets
formål er at sætte modtageren af hjælp i stand
til at klare sig selv. Derfor skal modtageren og
ægtefællen efter evne udnytte og udvikle deres
arbejdsevne.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
- Forslag om
skærpelse af kravet om arbejde, således at hver
ægtefælle fremover skal dokumentere 450 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder, for at begge ægtefæller kan
blive ved med at modtage hjælp.
- Forslag til
præcisering af målgruppen for ordningen, herunder en
præcisering af at også ægtepar, hvor den ene er i
ordinært ustøttet arbejde og kun den anden modtager
(supplerende) hjælp, er omfattet af reglen.
- Forslag til andre
præciseringer af lovteksten, som har givet anledning til
tvivl i den løbende administration i kommunerne.
2. Skærpelse af kravet om
arbejde, således at hver ægtefælle fremover skal
dokumentere 450 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 kalendermåneder, for at begge
ægtefæller kan blive ved med at modtage
hjælp.
2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal hver ægtefælle
i et ægtepar, der har modtaget hjælp i sammenlagt 2
år, hvor begge ægtefæller er berettiget til og
modtager kontanthjælp, og hvor hjælpen til begge
beregnes på grundlag af voksensats, dokumentere, at de har
haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 24 kalendermåneder, for at begge
ægtefæller kan bevare retten til
kontanthjælp.
Kravet svarer til ca. 2 måneders fuldtidsarbejde, 12-13
timers arbejde månedligt eller 3-4 timers arbejde
ugentligt.
Hvis en ægtefælles arbejdsevne er så
begrænset, at vedkommende ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er
han eller hun undtaget fra kravet, jf. lov om aktiv socialpolitik
§ 13, stk. 9. Desuden gælder det, at perioden
på 24 måneder kan forlænges, hvis der har
været perioder, hvor den pågældende ikke har
kunnet arbejde på grund af sygdom, barsel m.v., jf. lovens
§ 13, stk. 11.
Har en ægtefælle mistet retten til hjælp
på grund af 300 timers kravet, kan vedkommende igen blive
berettiget til hjælp, hvis han eller hun opnår 300
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 måneder. Alle 300 timer skal ligge efter det
tidspunkt, hvor retten til hjælp faldt væk, jf. lovens
§ 13, stk. 12.
Adgangen til igen at få ret til hjælp, hvis en
ægtefælle opnår 300 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for 24 måneder, og alle timer
ligger efter bortfaldstidspunktet, gælder også for en
ægtefælle, der åbent har valgt at være
hjemmegående efter den gældende regel i lovens
§ 13, stk. 7.
2.2. Lovforslagets indhold
Kravet om 300 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 kalendermåneder foreslås
ændret til et krav om 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Forhøjelsen af timetallet skal efter forslaget
gælde både den løbende vurdering af hver
ægtefælles ret til hjælp, når parret har
modtaget hjælp i sammenlagt 2 år, og ved vurderingen
af, om retten til hjælp er generhvervet efter, at den er
faldet væk enten på grund af manglende opfyldelse af
timekravet eller på grund af, at ægtefællen har
valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder.
Siden 300 timers reglen blev vedtaget i foråret 2006,
har kommunerne gennemført indsatsen »NY CHANCE.TIL
ALLE«, hvor alle kontant- og starthjælpsmodtagere, der
havde gået passive i et år eller mere, har fået
deres sag taget op med det sigte, at de skulle have hjælp til
at komme i uddannelse eller beskæftigelse.
I løbet af de 2 år, indsatsen har varet, er mere
end dobbelt så mange i målgruppen blevet i stand til at
forsørge sig selv, og mere end dobbelt så mange har
været i aktivering. NY CHANCE.TIL ALLE-indsatsen er nu bl.a.
afløst af ret og pligt til gentagen aktivering for alle
kontanthjælpsmodtagere.
Samtidig er der set en udvikling på arbejdsmarkedet,
hvor også de svagere ledige i betydeligt omfang er kommet i
beskæftigelse.
På den baggrund foreslår regeringen en
forhøjelse af 300 timers reglens krav om arbejde til 450
timer inden for de seneste 24 måneder.
Den gældende regel om, at en ægtefælle er
undtaget fra kravet om arbejde, når arbejdsevnen er så
begrænset, at det ikke er muligt at opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked,
foreslås ikke ændret. Heller ikke reglerne om
forlængelse af perioden på 24 kalendermåneder,
hvis ægtefællen ikke har kunnet arbejde på grund
af sygdom, barsel m.v., foreslås ændret. Kravet om
arbejde stilles altså - ligesom i dag - kun til
kontanthjælpsmodtagere, der har reel mulighed for at opfylde
det.
2.2.1. Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
Ligesom ved 300 timers reglens indførelse
foreslås det, at der gives de berørte ægtepar en
rimelig tid til at indrette sig på forhøjelsen af
timekravet.
Det foreslås derfor, at ægtefæller, der
opfylder 300 timers kravet, først skal opfylde det nye krav
om 450 timer inden for de seneste 24 kalendermåneder pr. 1.
juli 2011, dvs. 2 år efter lovens ikrafttræden.
For ægtefæller, der som følge af 300 timers
reglen allerede inden lovens ikrafttræden har mistet retten
til hjælp, eller som har valgt ikke at udnytte deres
arbejdsmuligheder efter lovens § 13, stk. 7,
foreslås det på tilsvarende måde, at de frem til
30. juni 2011 vil kunne generhverve retten til hjælp, hvis de
kan dokumentere 300 timers arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
3. Præcisering af
målgruppen for ordningen, herunder en præcisering af at
også ægtepar, hvor den ene er i ordinært
ustøttet arbejde og kun den anden modtager (supplerende)
hjælp, er omfattet af reglen.
3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler stilles kravet om 300 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder til ægtepar, der er berettiget til
hjælp efter lovens § 11, og som modtager
kontanthjælp på grundlag af voksensatserne i lovens
§ 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller
stk. 3. Kravet stilles, når parret har modtaget
hjælp efter lovens § 11 i sammenlagt 2 år
eller derover.
Ifølge en principafgørelse fra Ankestyrelsen
(A-1-08) er det en betingelse for, at parret er omfattet af 300
timers kravet, at begge ægtefæller på
bortfaldstidspunktet er selvstændigt berettiget til og
modtager hjælp efter lovens § 11. Den
pågældende sag drejede sig om et ægtepar, hvor
den ene part var i ordinært og ustøttet arbejde og
således ikke modtog eller - ifølge Ankestyrelsens
opfattelse - var berettiget til kontanthjælp.
3.2. Lovforslagets indhold
Formålet med indførelsen af 300 timers reglen var
at øge det økonomiske incitament for ægtepar
på kontanthjælp til at søge ordinær
beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig
forsørgelse. Samtidig skulle reglen understrege, at det er
en betingelse for, at et ægtepar kan modtage
kontanthjælp i længere tid, at begge
ægtefæller udnytter deres arbejdsmuligheder og
står til rådighed for arbejdsmarkedet.
3.2.1. Den ene ægtefælle
har ordinært og ustøttet fuldtidsarbejde
Efter Ankestyrelsens principafgørelse A-1-08
opnås dette formål ikke i de situationer, hvor
én af ægtefællerne har arbejde i et sådant
omfang, at en almindelig ægtefælleberegning efter
lovens § 26, stk. 1, resulterer i, at der ikke
udbetales nogen hjælp til denne ægtefælle, men
kun (supplerende) kontanthjælp til den ikke-arbejdende
ægtefælle.
Formålet med reglen var netop at understrege, at kravet
om arbejdsmarkedstilknytning og om at udnytte arbejdsmulighederne
stilles til begge ægtefæller. Arbejder den ene i
hjemmet, må parret tage konsekvensen af dette valg og basere
deres økonomi på én arbejdsindtægt.
Det foreslås derfor, at lovteksten præciseres,
således at der ikke længere kan være tvivl om, at
kravet om arbejde stilles til begge ægtefæller, uanset
om den ene ægtefælle har ordinært og
ustøttet arbejde, og en fælles
ægtefælleberegning efter lovens § 26,
stk. 1, resulterer i, at der kun udbetales (supplerende)
kontanthjælp til den anden ægtefælle. Det er
således tilstrækkeligt, at kun den ikke-arbejdende
ægtefælle på bortfaldstidspunktet er berettiget
til og modtager hjælp efter lovens § 11.
Parret som sådan er omfattet af 450 timers reglen, og
kravet om arbejde stilles til begge ægtefæller. Den
ægtefælle i et sådant ægtepar, der har
ordinært og ustøttet arbejde, vil formentlig uden
videre opfylde betingelsen. Ændringen betyder således
ikke noget reelt for denne ægtefælle. Men den anden -
ikke-arbejdende - ægtefælle vil for fremtiden skulle
opfylde kravet om arbejde, og gør han eller hun ikke det,
bortfalder den pågældendes ret til hjælp. Den
pågældende anses for reelt hjemmegående.
3.2.2. Den ene ægtefælle
modtager arbejdsløsheds- eller sygedagpenge m.v.
I forlængelse af Ankestyrelsens principafgørelse
A-1-08 har Arbejdsdirektoratet - for at undgå
tvivlsspørgsmål - meldt ud til kommunerne, at
afgørelsen også måtte få den betydning, at
ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse,
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter lov om aktiv
socialpolitik § 74 i i et sådant omfang, at en
fælles ægtefælleberegning efter lovens
§ 26, stk. 1, resulterer i, at der kun udbetales
(supplerende) kontanthjælp til den anden
ægtefælle, er undtaget fra 300 timers reglen. Heller
ikke ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i
fleksjob med en løn, der overstiger den
pågældendes kontanthjælp, kunne efter
Ankestyrelsens afgørelse anses for omfattet.
Dette er en konsekvens af, at Ankestyrelsen i sin
afgørelse har lagt vægt på, at begge
ægtefæller på bortfaldstidspunktet skal
være berettiget til og modtage hjælp efter lovens
§ 11. De pågældende ægtefæller
har været ude for ændringer i deres forhold, der
berettiger til hjælp efter lovens § 11, men de
modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse eller - for
ægtefæller i fleksjob - en løn med
løntilskud, der typisk efter en almindelig
ægtefælleberegning efter lovens § 26,
stk. 1, udelukker, at der udbetales kontanthjælp til
dem. Der vil dog være situationer, hvor begge
ægtefæller modtager hjælp efter aktivloven, fx
hvis den dagpengeberettigede kun er berettiget til et mindre
dagpengebeløb.
Efter regeringens opfattelse bør sådanne
ægtepar være omfattet af 450 timers reglen på
lige fod med andre ægtepar, der har været udsat for en
social begivenhed, der berettiger til hjælp efter lovens
§ 11. Det bør ikke være afgørende
for, om et ægtepar er omfattet af reglen, om den fælles
ægtefælleberegning efter lovens § 26,
stk. 1, resulterer i, at der udbetales (supplerende)
kontanthjælp til en eller begge ægtefæller. Begge
ægtefæller skal udnytte deres arbejdsmuligheder, og
målet med den offentlige forsørgelse er at bringe
begge ægtefæller tilbage på arbejdsmarkedet,
så de kan blive selvforsørgende.
Det foreslås derfor, at det tydeliggøres i loven,
at et ægtepar, hvor der foretages en fælles
ægtefælleberegning efter lovens § 26,
stk. 1, er omfattet af 450 timers reglen, selv om det kun er
den ene ægtefælle, der får udbetalt (supplerende)
kontanthjælp, mens den anden ægtefælle fx
modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der er
betinget af, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder.
Det er den ene ægtefælles ret til (supplerende)
kontanthjælp, der er betinget af 450 timers arbejde inden for
de seneste 24 kalendermåneder. Om den anden
ægtefælle er berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse,
ledighedsydelse, særlig ydelse efter lov om aktiv
socialpolitik § 74 i eller løntilskud i fleksjob
afgøres efter de regler, der gælder i de respektive
lovgivninger herom.
Konsekvensen af forslaget er fx, at for et ægtepar, hvor
den ene modtager maksimale arbejdsløshedsdagpenge og den
anden supplerende kontanthjælp, kan ægtefællen
på kontanthjælp miste retten til den supplerende
hjælp, hvis den pågældende - efter 2 års
hjælp - ikke kan dokumentere 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder. Den pågældende anses for reelt
hjemmegående og er derfor ikke berettiget til
kontanthjælp.
3.2.3. Den ene ægtefælle
modtager folkepension, førtidspension m.m.
Det vil fortsat være sådan, at ægtepar, hvor
den ene ægtefælle modtager en anden offentlig
forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den
pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, og hvor der
derfor kun beregnes hjælp til den ene ægtefælle
efter lovens § 26, stk. 4, (de såkaldte
»kombinationsægtepar«), ikke er omfattet af 450
timers reglen. Det drejer sig om ægtepar, hvor den ene
ægtefælle modtager folkepension, førtidspension,
SU, orlovsydelse, efterløn eller fleksydelse.
På tilsvarende måde anses ægtepar, hvor den
ene ægtefælle modtager hjælp efter de
særlige regler om hjælp til visse persongrupper i lov
om aktiv socialpolitik § 27 eller § 27 a
(»brøkpensionister«), eller ægtepar, hvor
den ene ægtefælle er fængslet el. lign., jf.
lovens § 29, nr. 2, og hvor hjælpen til den anden
ægtefælle derfor beregnes som til en enlig, ikke for at
være omfattet af 450 timers reglen.
3.2.4. Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
Indtil Ankestyrelsens principafgørelse A-1-08 var
retsopfattelsen, at ægtepar var omfattet af 300 timers
reglen, hvis hjælpen blev beregnet på grundlag af en
fælles ægtefælleberegning efter lovens
§ 26, stk. 1, uanset om beregningen resulterede i,
at der kun blev udbetalt (supplerende) kontanthjælp til den
ene ægtefælle. Dette gjaldt uanset om årsagen
til, at der kun blev udbetalt hjælp til den ene
ægtefælle, var, at den anden ægtefælle
havde ordinært arbejde eller modtog
arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Efter Ankestyrelsens principafgørelse har
retstilstanden som nævnt været, at de omtalte
ægtepar ikke var omfattet af reglen. Der har derfor siden
februar 2008 ikke været noget incitament for de
pågældende ægtefæller til at forsøge
at skaffe sig ordinært og ustøttet arbejde med henblik
på at opfylde 300 timers kravet.
På den baggrund foreslås det, at de
pågældende ægtepar får en rimelig tid til
at indrette sig på kravet om arbejde.
Det foreslås således, at 450 timers reglen
indfases i forhold til de pågældende ægtepar
på den måde, at de først omfattes af reglen fra
1. juli 2011. Dvs. at kravet om 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder først gælder for de
pågældende ægtefæller fra den 1. juli
2011.
4. Andre præciseringer af
lovteksten, som har givet anledning til tvivl i den løbende
administration i kommunerne.
4.1. Perioden på 24
kalendermåneder kan forlænges, også når det
gælder genoptjening af retten til hjælp
Det foreslås, at det kommer til at fremgå
udtrykkeligt af loven, at mulighederne for at forlænge
perioden på 24 kalendermåneder, hvis en
ægtefælle har været forhindret i at arbejde
på grund af sygdom, barsel m.v., jf. lovens § 13,
stk. 11, også gælder, når en
ægtefælle skal genoptjene retten til
kontanthjælp, efter at denne ret er bortfaldet som
følge af, at den pågældende ikke opfylder kravet
om arbejde eller har valgt at være hjemmegående.
Det er ansøgeren, der skal dokumentere, at der har
foreligget omstændigheder, der kan begrunde en
forlængelse af 24 måneders perioden. Det er herved
forudsat, at kommunen i forbindelse med sin vejledning til borgeren
om mulighederne for at generhverve retten til kontanthjælp
også vejleder om, at det er borgeren, der har bevisbyrden
for, at der har foreligget forlængelsesgrunde.
4.2. Præcisering af
beregningsreglerne, når en eller begge ægtefæller
ikke længere opfylder kravet om arbejde
Der foreslås forskellige præciseringer i
beregningsreglerne i lovens § 26, stk. 5 og 6.
For det første foreslås præciseringer, der
ligger i forlængelse af den præcisering af
målgruppen for 450 timers reglen, som er foreslået i
lyset af Ankestyrelsens principafgørelse A-1-08, jf. punkt
3. Dvs. beregningsmåden anvendes også i den situation,
hvor den ene ægtefælle er i ordinært arbejde, og
hvor det kun er den anden ægtefælle, der har
været berettiget til og har modtaget hjælp.
For det andet foreslås en præcisering af, at
beregningsmåden i stk. 5 anvendes, så længe
én af ægtefællerne er berettiget til
hjælp, enten fordi den pågældende ikke skal
opfylde kravet om arbejde, eller fordi den pågældende
opfylder kravet. Hvis den ene ægtefælle således
er undtaget fra 450 timers kravet, fordi den
pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at
vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det
ordinære arbejdsmarked, er det denne ægtefælle,
der er berettiget til hjælp, og som får udbetalt
hjælpen. Det samme gælder, hvis den ene
ægtefælle er berettiget til hjælp, fordi 24
måneders perioden er forlænget på grund af fx
sygdom eller barsel, eller fordi vedkommende har opnået det
krævede antal arbejdstimer.
Beregningsmåden i stk. 6 anvendes, når begge
ægtefæller skal opfylde kravet om arbejde, og ingen af
dem gør det. Her skal kommunen vurdere, hvilken af
ægtefællerne der efter kommunens opfattelse er
tættest på arbejdsmarkedet, og som skal have udbetalt
hjælpen.
5. Ligestillingsmæssige
overvejelser
Ved fremsættelsen af lovforslaget om 300 timers reglen
skønnedes det, at forslaget kunne have
ligestillingsmæssige konsekvenser. Uanset at kravet om 300
timers ordinært og ustøttet arbejde gælder begge
ægtefæller var forventningen, at det ofte ville
være kvinden, der ville miste kontanthjælpen. Omvendt
var det også forventningen, at 300 timers reglen ville
øge kvindernes incitament til at søge ud på
arbejdsmarkedet.
Af en undersøgelse fra SFI fra juni 2008 fremgår,
at blandt de interviewede, der havde mistet retten til
kontanthjælp, var 70 pct. kvinder. Blandt de interviewede i
risikogruppen, men som endnu ikke havde mistet retten til
hjælp, var 52 pct. kvinder.
I en rapport fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) fra juni
2008 fremgår det, at mange indvandrerkvinder har været
uden for arbejdsmarkedet af kulturelle årsager. Det har i
mange tilfælde været selvvalgt, men for nogle
indvandrerkvinder har det ikke været deres eget ønske.
For disse kvinder har 300 timers reglen været et argument, de
kunne bruge over for deres ægtefælle til at kunne
søge ud på arbejdsmarkedet.
Det er vurderingen, at de effekter som har kunnet måles
af 300 timers reglen vil blive videreført ved en
skærpelse af arbejdskravet til 450 timer. Som forventet er
der flere kvinder end mænd, som er blevet berørt af
arbejdskravet og derved har mistet retten til hjælp og er
blevet hjemmegående. Omvendt har reglen også medvirket
til, at mange kvinder har fået mulighed for at søge ud
på arbejdsmarkedet.
6. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes samlet at medføre en
årlig offentlig besparelse på ca. 6,2 mio. kr.,
når forslaget er fuldt indfaset i 2012.
Forslaget om at ændre arbejdskravet til 450 timer
skønnes at medføre en årlig besparelse på
ca. 0,7 mio. kr., når forslaget er fuldt indfaset.
Forslaget om, at reglen fremover også skal omfatte
ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i
ordinært ustøttet arbejde, og hvor den anden modtager
kontanthjælp, skønnes at medføre en årlig
offentlig besparelse på ca. 5,4 mio. kr., når forslaget
er fuldt indfaset.
Forslagenes
samlede økonomiske konsekvenser fordelt på kommune og
stat
Mio. kr. (2009
PL) | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 |
Stat -
kontanthjælp | -0,2 | -0,4 | -1,6 | -2,8 |
Stat -
boligstøtte | 0,1 | 0,1 | 0,2 | 0,3 |
Statens udgifter i
alt | -0,2 | -0,3 | -1,4 | -2,6 |
| | | | | |
Kommune -
kontanthjælp | -0,3 | -0,5 | -2,2 | -3,9 |
Kommune -
boligstøtte | 0,1 | 0,1 | 0,2 | 0,3 |
Kommunernes udgifter i
alt | -0,2 | -0,4 | -2,0 | -3,6 |
Offentlige udgifter i
alt | -0,4 | -0,8 | -3,5 | -6,2 |
Det er forudsat, at personerne i gennemsnit bliver aktiveret i
3 måneder om året. Staten finansierer herefter 43
procent af udgifterne til kontanthjælp, mens kommunernes
andel er 57 procent. Kommunerne finansierer 50 procent af
udgifterne til boligstøtte.
6.1. Forslaget om at ændre
kravet om 300 timers arbejde til 450 timers arbejde
Forslaget skønnes at medføre en årlig
offentlig besparelse på ca. 0,7 mio. kr., når forslaget
er fuldt indfaset. De 0,7 mio. kr. fremkommer ved en mindreudgift
til kontanthjælp på ca. 0,9 mio. og en merudgift til
boligstøtte på ca. 0,2 mio. kr.
Merudgifter til boligstøtte skyldes loft over
kontanthjælpen, som de berørte personer ikke rammer,
når de arbejder.
Der var i august 2008 ca. 2.000 ægtepar på
langvarig kontanthjælp, som er i risiko for at miste den ene
ægtefælles kontanthjælp, hvis de ikke opfylder
kravet om 300 timers arbejde.
Når de 2.000 ikke har mistet hjælpen, kan det
bl.a. skyldes, at de opfylder kravet om 300 timers arbejde, at de
er i gang med at blive opkvalificeret til et job på
arbejdsmarkedet, eller at de har fået udskudt
bortfaldstidspunktet på grund af sygdom eller barsel.
Ifølge en undersøgelse fra SFI i efteråret
2007 var ca. 25 procent af de varslede men ikke-frakendte i gang
med et arbejde. SFI's undersøgelse viser, at hovedparten af
dem, der har arbejde, har haft mere end 300 timers arbejde. Det
skønnes, at ca. 200 personer efter de gældende regler
arbejder 300 timer og derfor skal arbejde 150 timer mere i
løbet af 2 år for ikke at miste
kontanthjælpen.
Det er lagt til grund for beregningen, at personer, der i dag
arbejder 300 timer, fremover også arbejder de yderligere 150
timer, da personerne allerede har en tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være
ægtepar, der mister den ene kontanthjælp, fordi den ene
ægtefælle betragtes som reelt hjemmegående, da de
ikke opfylder 450 timers kravet.
Med en skønnet timeløn på 100 kr. er der
beregnet en mindreudgift til kontanthjælp på 1,8 mio.
kr.
Herudover skønnes der at blive en merudgift til
boligstøtte på ca. 0,3 mio. kr.
Samlet vil der være en besparelse på 1,5 mio. kr.
over 2 år. Denne besparelse skønnes fordelt med
halvdelen, dvs. ca. 0,7 mio. kr. pr. år - svarende til, at de
berørte personer skønnes at fordele de 150
arbejdstimer med 75 timer pr. år med virkning fra 1. juli
2009.
Der er således beregnet halv virkning i 2009, mens der
er fuld virkning af lovforslagets økonomiske konsekvenser
fra 2010, dvs. 0,4 mio. kr. i 2009 og herefter 0,7 mio. kr. fra
2010.
6.2. Forslag om at ægtepar,
hvor den ene ægtefælle er i ordinært
ustøttet arbejde, og hvor den anden modtager
kontanthjælp, også omfattes af 450 timers reglen
Det er et relativt begrænset antal gifte personer, som
har mistet kontanthjælpen som følge af
Arbejdsdirektoratets fortolkning af 300 timers reglen, og som
derefter på grund af Ankestyrelsens afgørelse igen er
blevet berettiget til kontanthjælp uden at opfylde 300 timers
kravet. Ændringen vil således især have en
forebyggende effekt på den måde, at den forhindrer, at
ægtepar indretter sig på, at den ene er
lønmodtager, mens den anden reelt er hjemmegående
på kontanthjælp.
På grundlag af oplysninger fra de tre største
kommuner skønnes omkring 50-70 personer ud af ca. 950
personer, som har mistet kontanthjælpen på grund af 300
timers reglen, igen at være berettiget til kontanthjælp
som følge af Ankestyrelsens afgørelse.
Disse 50-70 personer skønnes igen at miste
kontanthjælpen som følge af forslaget, idet de anses
for reelt hjemmegående. De skønnes i gennemsnit at
modtage ca. 8.000 kr. om måneden i kontanthjælp.
Det giver en årlig besparelse på 5,8 mio. kr. i
kontanthjælp.
Herudover skønnes der at blive årlige merudgifter
til boligstøtte på ca. 0,4 mio. kr., da personerne
ikke længere er omfattet af loft over
kontanthjælpen.
Det giver en samlet årlig besparelse på ca. 5,4
mio. kr., når loven er fuldt indfaset.
De berørte ægtepar vil først kunne miste
kontanthjælpen fra 1. juli 2011. Forslaget får kun halv
virkning i 2011 og fuld virkning i 2012.
Forslagets samlede økonomiske konsekvenser skal
forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
administrative konsekvenser for kommunerne.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne.
7. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og
organisationer
Forslaget har været i høring hos
følgende:
Amnesty International, Ankestyrelsen,
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg,
Børnerådet, Center for ligestilling af Handicappede,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og
Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Familiestyrelsen,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af socialchefer i
Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, att.:
Vibeke Larsen, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen
af statsautoriserede Revisorer, Institut for menneskerettigheder,
KL, KMD, BDO Kommunernes Revision, Kristelig Fagbevægelse,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte,
Sikringsstyrelsen.
Derudover har Aalborg Kommune og Dansk Flygtningehjælp
afgivet bemærkninger til lovforslaget.
12. Sammenfattende skema
| | Positive konsekvenser /
mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Stat 2009: 0,2 mio. kr. 2010: 0,3 mio. kr. 2011: 1,4 mio. kr. 2012: 2,6 mio. kr. Kommune 2009: 0,2 mio. kr. 2010: 0,4 mio. kr. 2011: 2,0 mio. kr. 2012: 3,6 mio. kr. | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
regioner og kommuner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med forslaget præciseres det, at det er
tilstrækkeligt for, at et ægtepar er omfattet af 450
timers reglen, at én af ægtefællerne er
berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11.
Det vil sige, at også ægtepar, hvor den ene
ægtefælle er i ordinær beskæftigelse og
ikke modtager kontanthjælp, er omfattet af 450 timers reglen.
Den beskæftigede ægtefælle vil som udgangspunkt
uden videre opfylde kravet om arbejde, mens den anden
ægtefælle for fremtiden - når parret har modtaget
hjælp i 2 år - skal dokumentere 450 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Samtidig foreslås det indføjet, at parret er
omfattet af reglen, hvis der foretages en fælles
ægtefælleberegning efter lovens § 26,
stk. 1.
Herved fastholdes, at de såkaldte
kombinationsægtepar, hvor den ene ægtefælle
modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er
betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder, ikke
er omfattet af 450 timers reglen. Det drejer sig om ægtepar,
hvor den ene ægtefælle modtager folkepension,
førtidspension, SU, orlovsydelse, efterløn eller
fleksydelse. For sådanne par gælder, at der kun
beregnes hjælp til den ægtefælle, der er
berettiget til hjælp efter § 11, jf. lovens
§ 26, stk. 4. I forlængelse heraf anses
ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager
hjælp efter de særlige regler om hjælp til visse
persongrupper i lov om aktiv socialpolitik § 27 eller
§ 27 a (»brøkpensionister«), ikke for
at være omfattet af 450 timers reglen. Heller ikke
ægtepar, hvor den ene ægtefælle er fængslet
el. lign., jf. lovens § 29, nr. 2, og hvor hjælpen
til den anden ægtefælle derfor beregnes som til en
enlig, anses for at være omfattet af 450 timers reglen.
Ægtepar, hvor begge ægtefæller har
været udsat for en social begivenhed, og hvor der sker en
fælles ægtefælleberegning efter lovens
§ 26, stk. 1, er derimod efter forslaget omfattet af
450 timers reglen, uanset at den ene ægtefælle modtager
en anden offentlig forsørgelsesydelse som fx
arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, sygedagpenge,
ledighedsydelse eller særlig ydelse, i et sådant
omfang, at der kun udbetales (supplerende) kontanthjælp til
den anden ægtefælle. Det samme gælder
ægtepar, hvor den ene ægtefælle er i
fleksjob.
Som hidtil er det kun ægtepar, hvor den fælles
ægtefælleberegning efter lovens § 26,
stk. 1, sker med udgangspunkt i to gange voksensats, der er
omfattet af 450 timers reglen. Ægtepar, hvor en eller begge
ægtefæller modtager kontanthjælp på
ungesats, starthjælp eller introduktionsydelse, er
således ikke omfattet af reglen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 3.
Til nr. 2 og 4
Med forslaget forhøjes timetallet fra 300 til 450 timer
både i forbindelse med den løbende vurdering af, om en
ægtefælle opfylder kravet om arbejde, og i forbindelse
med genoptjening af retten til hjælp.
Til nr. 3
Der er tale om et forslag til præcisering, således
at det er klart, at undtagelsen i lovens § 13,
stk. 9, gælder for den ægtefælle, hvis
arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan
opnå beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked. Denne ægtefælle skal ikke opfylde kravet
om arbejde.
Er den pågældende gift med en person, der kan
arbejde, skal denne person til gengæld opfylde kravet om 450
timers ordinært arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder, for at denne person - når parret har
modtaget hjælp i 2 år - fortsat er berettiget til
hjælp.
Til nr. 5
Med forslaget slås det fast, at mulighederne for at
forlænge perioden på 24 kalendermåneder, hvis en
ægtefælle har været forhindret i at arbejde
på grund af sygdom, barsel m.v., jf. lovens § 13,
stk. 11, også gælder, når en
ægtefælle skal genoptjene retten til
kontanthjælp, efter at denne ret er bortfaldet som
følge af, at den pågældende ikke opfylder kravet
om arbejde eller har valgt at være hjemmegående.
Det er ansøgeren, der skal dokumentere, at der har
foreligget omstændigheder, der kan begrunde en
forlængelse af 24 måneders perioden. Det er herved
forudsat, at kommunen i forbindelse med sin vejledning til borgeren
om mulighederne for at generhverve retten til kontanthjælp
også vejleder om, at det er borgeren, der har bevisbyrden
for, at der har foreligget forlængelsesgrunde.
Til nr. 6 - 9
Med forslagene tydeliggøres beregningsreglerne i de
situationer, hvor én henholdsvis begge
ægtefæller ikke opfylder betingelsen om 450 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder.
Så længe én ægtefælle er
berettiget til hjælp, fordi vedkommende har opnået det
krævede antal arbejdstimer, eller fordi 24 måneders
perioden er forlænget på grund af, at den
pågældende er i gang med at blive opkvalificeret til et
job på arbejdsmarkedet, eller på grund af fx sygdom
eller barsel, er det denne ægtefælle, der får
beregnet og udbetalt hjælpen efter § 26,
stk. 5.
Beregningsmåden i stk. 6 anvendes, når begge
ægtefæller skal opfylde kravet om arbejde, og ingen af
dem gør det. Det er derfor også først i denne
situation, at overvejelsen om, hvilken af ægtefællerne
der efter kommunens opfattelse er tættest på
arbejdsmarkedet, er relevant.
Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger punkt 4.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at
loven træder i kraft den 1. juli 2009.
For at give de berørte ægtefæller rimelig
tid til at indrette sig på kravet om arbejde foreslås
det dog i stk. 2, at forslaget om, at
også ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle er
berettiget til og modtager hjælp efter lovens § 11,
er omfattet af 450 timers reglen, indfases, således at de
pågældende ægtefæller bevarer retten til
hjælp frem til 30. juni 2011, uanset om de opfylder kravet om
arbejde.
Endvidere foreslås det i stk.
3, at ægtefæller, der efter de gældende
regler er omfattet af kravet om 300 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder, og som opfylder dette krav, bevarer deres
ret til hjælp frem til 1. juli 2011, under forudsætning
af at de løbende opfylder 300 timers kravet. Først
fra 1. juli 2011 vil det således være en betingelse
for, at de fortsat kan modtage hjælp, at de kan dokumentere
450 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 kalendermåneder.
Endelig foreslås det i stk.
4 på tilsvarende måde, at timetallet i
forbindelse med genoptjening af retten til kontanthjælp
efter, at denne ret er bortfaldet som følge af manglende
opfyldelse af 300 timers kravet eller af, at den
pågældende har valgt at være hjemmegående,
først hæves til 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder pr. 1. juli 2011.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende
regler
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og
§ 31 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | | |
§ 13.
[.] Stk. 8.
For så vidt angår et ægtepar, der er berettiget
til hjælp efter § 11, og som modtager
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller
2, stk. 2 eller stk. 3, anses en ægtefælle
ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i
stk. 1-3, når | | 1. I § 13, stk. 8, ændres »der er
berettiget til hjælp efter § 11, og som modtager
kontanthjælp efter" til: "hvor en eller begge
ægtefæller er berettiget til hjælp efter §
11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter
§ 26, stk. 1, på baggrund af satserne i«. |
1) ægteparret har modtaget
hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller
derover og | | |
2) den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har
haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 kalendermåneder. | | |
I så fald bliver hjælpen til
ægteparret beregnet efter reglerne i § 26,
stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3. | | |
Stk.
9-15. | | |
| | | |
§ 13.
[.] Stk. 8.
For så vidt angår et ægtepar, der er berettiget
til hjælp efter § 11, og som modtager
kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller
2, stk. 2 eller stk. 3, anses en ægtefælle
ikke for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i
stk. 1-3, når | | 2. I § 13, stk. 8, ændres
»300« til: »450«. |
1) ægteparret har modtaget
hjælp efter § 11 i sammenlagt to år eller
derover og | | |
2) den pågældende
ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har
haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 24 kalendermåneder. | | |
I så fald bliver hjælpen til
ægteparret beregnet efter reglerne i § 26,
stk. 5 og 6, og § 34, stk. 3. | | |
Stk.
9-15. | | |
| | | |
§ 13.
[.] Stk. 9.
En ægtefælle, hvis arbejdsevne er så
begrænset, at vedkommende ikke kan opnå
beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er
ikke omfattet af stk. 8. Stk.
10-15. | | 3. I § 13, stk. 9, ændres »stk.
8« til: »kravet i stk. 8, nr. 2, om 450 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder«. |
| | | |
§ 13.
[.] Stk. 12.
En ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter
stk. 7 eller 8, kan igen blive berettiget til hjælp,
når den pågældende dokumenterer, at han eller hun
har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De 300
timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen
ophørte efter stk. 7 eller 8. Stk.
13-15. | | 4. I § 13,
stk. 12, 1. og 2. pkt., ændres »300« til:
»450«. |
| | | |
§ 13.
[.] Stk. 12.
En ægtefælle, hvis hjælp er ophørt efter
stk. 7 eller 8, kan igen blive berettiget til hjælp,
når den pågældende dokumenterer, at han eller hun
har haft mindst 300 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. De 300
timers arbejde skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen
ophørte efter stk. 7 eller 8. Stk.
13-15. | | 5. I § 13, stk. 12, indsættes som 3.
pkt.: »Stk. 11, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen dokumenterer,
at der har foreligget en af de nævnte perioder, der kan
begrunde en forlængelse.« |
| | | |
§ 26.
[.] Stk. 5.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til
hjælp efter § 11, og den anden
ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, eller ikke
opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes
der alene hjælp til den berettigede ægtefælle
efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter
stk. 1, når begge ægtefæller opfylder
betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8
og 12. Stk.
6-8. | | 6. I § 26, stk. 5, 1. pkt., ændres
»Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til
hjælp efter § 11, og den anden
ægtefælle« til: »Hvis en
ægtefælle«, og »300« ændres
til: »450«. |
| | | |
§ 26.
[.] Stk. 5.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til
hjælp efter § 11, og den anden
ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 7, eller ikke
opfylder betingelsen om 300 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8, beregnes
der alene hjælp til den berettigede ægtefælle
efter reglerne i § 25. Hjælpen beregnes igen efter
stk. 1, når begge ægtefæller opfylder
betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13, stk. 8
og 12. Stk.
6-8. | | 7.§ 26,
stk. 5, 2. pkt., affattes således: »Hjælpen beregnes igen som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er
berettiget til efter § 25, jf. stk. 1, når den
ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine
arbejdsmuligheder, eller ikke opfylder betingelsen om
ordinært og ustøttet arbejde i § 13, stk. 8, har
opnået 450 timers ordinært og ustøttet arbejde,
jf. § 13, stk.12.« |
| | | |
§ 26.
[.] Stk. 6.
Hvis der alene beregnes hjælp til den ene
ægtefælle efter stk. 5 og denne
ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om
300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8,
beregnes der fortsat hjælp til den af
ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er
tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for
udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den
pågældende ægtefælle søger at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13,
stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen
efter stk. 5, når en af ægtefællerne
opfylder betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13,
stk. 12. Stk.
7-8. | | 8. I § 26, stk. 6, 1. pkt., ændres
»ikke længere opfylder betingelsen om 300 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8,« til:
»skal opfylde betingelsen om 450 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 24
kalendermåneder i § 13, stk. 8, men ikke længere
gør det,«. |
| | | |
§ 26.
[.] Stk. 6.
Hvis der alene beregnes hjælp til den ene
ægtefælle efter stk. 5 og denne
ægtefælle ikke længere opfylder betingelsen om
300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 24 kalendermåneder, jf. § 13, stk. 8,
beregnes der fortsat hjælp til den af
ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er
tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for
udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den
pågældende ægtefælle søger at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13,
stk. 1-3, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen
efter stk. 5, når en af ægtefællerne
opfylder betingelsen om 300 timers arbejde, jf. § 13,
stk. 12. Stk.
7-8. | | 9. I § 26, stk. 6, 3. pkt., ændres
»opfylder betingelsen om 300 timers arbejde« til:
»har haft 450 timers ordinært og ustøttet
arbejde«. |
| | | |
| | | § 2 |
| | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-4. |
| | | Stk. 2.
Ægtepar, hvor kun den ene ægtefælle er berettiget
til og modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, bliver først omfattet af § 13, stk. 8, i
lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1 og 2, den 1. juli 2011. |
| | | Stk. 3. For
ægtepar, hvor begge ægtefæller er berettiget til
og modtager hjælp efter § 11 i lov om aktiv
socialpolitik, gælder, at uanset § 13, stk. 8, nr. 2, i
lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1 og 2, anses en ægtefælle i perioden 1. juli 2009
til 30. juni 2011 for at udnytte sine arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen, selv om vedkommende kun har dokumenteret, at han
eller hun har haft 300 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 24 kalendermåneder. |
| | | Stk. 4. Uanset
§ 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 4 og 5, kan en ægtefælle i
perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2011 igen blive berettiget til
hjælp, hvis vedkommende dokumenterer, at han eller hun har
haft 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 24 kalendermåneder. |