L 100 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og forskellige andre love. (Udvidelse af
udbuddet af International Baccalaureate (IB)).
Fremsat den 14. januar 2009 af
undervisningsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og
forskellige andre love
(Udvidelse af udbuddet af International
Baccalaureate (IB))
§ 1
I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Undervisningsministeren kan godkende, at de institutioner, der er
nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate
(IB).«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.§ 33 affattes således:
Ȥ 33.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er
godkendt til at udbyde uddannelse efter § 1, stk. 3.
Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på
de årlige finanslove. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om tilskud, herunder om
aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.«
3. I
§ 44 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt
efter § 1, stk. 3, og som har behov for specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud
herom. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til specialpædagogisk
bistand.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
4. I
§ 44, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., ændres »de særlige tilskud til
de i stk. 1 nævnte udgifter« til: »de
særlige tilskud efter stk. 1 og 2«.
5. I
§ 57, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 44, stk. 2« til: »§ 44,
stk. 3«.
6. I
§ 60, 1. pkt., ændres
»§ 1, stk. 1 og 3« til: »§ 1, stk. 1 og
4«.
§ 2
I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 22. september
2008, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 18 a indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt
efter § 37 c, og som har behov for specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til specialpædagogisk
bistand.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I
§ 18 a, stk. 2, 1. pkt., der
bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »de særlige
tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter« til: »de
særlige tilskud efter stk. 1 og 2«.
3. I
§ 21 a, stk. 1 og 2, ændres
»§§ 15 og 18-20« til: »§§ 15,
18-20 og 37 c«.
4.
Efter § 37 b indsættes:
Ȥ 37
c. Undervisningsministeren kan godkende, at institutioner,
der er godkendt til udbud af højere handelseksamen (hhx)
eller højere teknisk eksamen (htx), jf. § 1, kan udbyde
International Baccalaureate (IB).
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er
godkendt til at udbyde uddannelse efter stk. 1. Tilskuddet
fastsættes på grundlag af takster på de
årlige finanslove. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om tilskud, herunder om
aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.«
§ 3
I lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 45 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov om
tilrettelæggelsen af htx-uddannelsens første år,
i tilfælde hvor en skole, der er godkendt til at udbyde
uddannelsen til htx, udbyder International Baccalaureate
(IB).«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2. Institutioner,
der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde
International Baccalaureate (IB), opretholder denne
godkendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Regeringen ønsker at understøtte såvel
udbud som efterspørgsel efter fleksibel arbejdskraft i en
international og globaliseret verden.
International Baccalaureate (IB) er en privat, toårig,
international, gymnasial ungdomsuddannelse, som i Danmark udbydes
på syv offentlige gymnasier samt to private gymnasier.
IB's profil med undervisning på engelsk og med en
international placering i et globalt netværk af IB-skoler
på gymnasialt niveau med særligt fokus på
kvalificering til videregående uddannelser i udlandet vil
kunne bidrage til at fremme realiseringen af intentionerne i
Regeringens globaliseringstrategi, »Danmark i den globale
økonomi« fra juni 2006.
Lovforslaget er et resultat af opfølgende
udredningsarbejde i forlængelse af bemærkningerne til
§ 33 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., hvoraf
det fremgår, at »[.] den nuværende IB-uddannelse
på de offentlige institutioner, herunder dimensioneringen,
fastfryses i 2 år med henblik på overvejelser om
IB-uddannelsens placering i det danske uddannelsesbillede«.
Der henvises i øvrigt til Folketingets behandling af
lovforslag nr. L 183, fremsat den 29. marts 2006, folketingssamling
2005/2006, Folketingstidende tillæg A, side 6052.
Lovforslaget er endvidere en udmøntning af den i
november 2008 indgåede politiske aftale om principperne for
indplacering af International Baccalaureate (IB) i det danske
uddannelsessystem. Aftalen er indgået mellem
regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Radikale Venstre.
I aftalen fastlægges principperne for udbud,
deltagerbetaling og tilskud samt om en opfølgende
behovsvurdering, der senest efter 5 år blandt andet skal
vurdere et eventuelt behov for yderligere udbud samt IB-elevernes
baggrund og forudsætninger for at tage en alternativ dansk
ungdomsuddannelse. En eventuel beslutning om godkendelse af flere
end 10 offentlige udbydere forudsætter tilslutning fra
aftaleparterne.
2. Gældende ret
IB-uddannelsen udbydes i dag på Birkerød
Gymnasium og HF, Grenaa Gymnasium, Hasseris Gymnasium, Kolding
Gymnasium, Nyborg Gymnasium, Struer Gymnasium og HF og Nørre
Gymnasium samt på to private gymnasier: Herlufsholm Skole og
Copenhagen International School (CIS). Sidstnævnte udbyder,
som den eneste IB-skole i Danmark, en samlet IB-uddannelse fra 1.
til 12. skoleår med udbud af både grundskole og en
overbygning på gymnasialt niveau.
Uddannelsen foregår på engelsk og har hidtil kun
været udbudt på institutioner godkendt til at udbyde
uddannelsen til studentereksamen (stx), dog undtaget CIS.
IB-uddannelsen er ikke reguleret ved dansk lov. IB-skolerne
godkendes enkeltvis af International Baccalaureate Organisation
(IBO), som er IB-skolernes hovedorganisation beliggende i Geneve,
Schweiz. Organisationen er en non-profit organisation, der
akkrediterer de enkelte institutioner efter en bestemt fastlagt
procedure og har ansvaret for uddannelsen, herunder fagrække,
læreplaner, prøvekrav, lærerkompetencer, censur
samt kvalitetssikring.
Omfanget af IB-aktiviteten i Danmark har været ret
stabil med ca. 350 IB-elever pr. årgang. Cirka 40 pct. er
udenlandske elever, mens cirka 25 pct. er danske elever med
udenlandsk baggrund og cirka 35 pct. er danske elever med dansk
skolebaggrund. Aktiviteten udgør på nuværende
tidspunkt 0,9 pct. af den samlede stx- og hf-aktivitet.
I IB-uddannelsen vælger eleverne seks fag inden for en
række fagområder (sprog, science, kreative fag m.m.).
Til sammenligning har eleverne på stx typisk 14 fag.
Uddannelsen er således mere fokuseret på de enkelte
fag. Derudover omfatter uddannelsen en større skriftlig
opgave, et tværfagligt videnskabsteoretisk fag samt en
række mere praksisorienterede forløb med kreative og
sociale elementer.
IB afsluttes både med skriftlige og mundtlige eksaminer
med stor vægt på det skriftlige. Alle karakterer gives
af et censorkorps udvalgt af IBO. Karakterer gives efter et
IBO-karaktersystem, som bliver omregnet til dansk skala ved
optagelse på de videregående uddannelser.
På de enkelte gymnasiale ungdomsuddannelsesinstitutioner
foregår uddannelsen i IB-klasser adskilt fra de øvrige
uddannelser, da det på grund af IB's fagstruktur og de
særlige prøve- og eksamensformer ikke er muligt at
etablere tværgående forløb med de øvrige
ungdomsuddannelser.
IB har i Danmark i overvejende grad været finansieret af
offentlige midler. Den tidligere amtslige finansiering har
dækket alle elevudgifter. Med kommunalreformen overgik de
amtslige gymnasiale institutioner til selveje inden for den
offentlige forvaltning, og finansieringen af IB på disse
institutioner er i den to-årige fastfrysningsperiode
overtaget af staten. For de private gymnasier har statstilskuddet
været suppleret af en egendækning på minimum 1/8
af det gennemsnitlige tilskud pr. elev.
I Danmark har Undervisningsministeriet skabt en særlig
et-årig indgang til IB-uddannelsen kaldet pre-IB. Det er en
særlig tilrettelæggelse af 1.g i stx. Pre-IB er
underlagt danske uddannelses- og institutionsregler og giver
eleverne adgang til at fortsætte i den to-årige IB,
eller hvis de opfylder de almindelige danske optagelsesbetingelser
i 2.g på stx. Øvrige elever optages efter en konkret
vurdering af rektor i henhold til retningslinjer fastsat af
IBO.
Uddannelsen imødekommer uddannelsesbehovet hos en
særlig gruppe internationalt orienterede unge, som ellers
ville have vanskeligheder ved at finde et relevant gymnasialt
tilbud. IB er målrettet mod grupper af danske såvel som
udenlandske elever, der har et særligt behov for en
internationalt tilrettelagt uddannelse, herunder børn af
arbejdskraft fra udlandet, som midlertidigt arbejder i Danmark,
samt elever med dansk skolebaggrund, der allerede inden
gymnasiestart forventer, at de skal til udlandet og fortsætte
deres uddannelse.
3. Forslagets indhold
3.1 Godkendelse af IB-uddannelsen
Hensigten med lovforslaget er at indplacere IB i det
gymnasiale uddannelsesbillede.
Det bliver med lovforslaget muligt efter konkret
ansøgning om udbud at godkende og yde statsligt tilskud til
IB-uddannelsen på alle typer af institutioner, der er
godkendt til at udbyde en eller flere af de gymnasiale uddannelser.
Det gælder stx og hf (højere forberedelseseksamen) og
med lovforslaget også hhx (højere handelseksamen) og
htx (højere teknisk eksamen).
Ved indplaceringen af IB i det danske uddannelsesbillede er
der på baggrund af drøftelser med Folketingets
partier, jf. afsnit 1, opnået enighed om, at IB-uddannelsen
fortsat skal udbydes med egendækning (f.eks.
deltagerbetaling) på private gymnasier og uden
deltagerbetaling på de offentlige institutioner. Der er ikke
fundet behov for at indføre en hjemmel, der giver
institutioner for erhvervsrettet uddannelse mulighed for at
fastsætte regler om deltagerbetaling svarende til den, der
findes i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelse og
almen voksenuddannelse. Som konsekvens heraf foreslås det at
ophæve hjemlen til opkrævning af deltagerbetaling i
institutionsloven for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. Det bemærkes, at denne hjemmel ikke har
været udmøntet for de offentlige gymnasier.
IB-uddannelsen vil derfor også fremover blive udbudt uden
deltagerbetaling på offentlige institutioner og med krav om
egendækning (f.eks. deltagerbetaling) på private
gymnasier.
Det gøres med lovforslaget muligt efter en konkret
vurdering at udbyde og få tilskud til den særlige,
danske 1-årige forberedelse til IB, pre-IB. Det gælder
for institutioner med stx og hf og som noget nyt for institutioner
med htx, dog således at 1.g, 1. hf og 1. htx kun kan
tilrettelægges som pre-IB på institutioner, der
også udbyder IB, hvis indhold i væsentligt omfang er
naturvidenskabeligt.
Der indføres ikke en tilsvarende mulighed i
hhx-uddannelsen. Det skyldes, at hhx-uddannelsen i modsætning
til htx-uddannelsen ikke har et naturvidenskabeligt indhold, og at
uddannelsens første år derfor ikke kan
tilrettelægges som et pre-IB forløb, der både
kan fungere som en mulig indgang til IB og samtidig give merit for
første år af hhx.
Offentlige institutioner, der ikke er godkendt til at udbyde
IB og pre-IB, skal søge om udbudsgodkendelse, hvis de
ønsker at udbyde IB. Det er en betingelse for at søge
om godkendelse til udbud af IB-uddannelsen, at der foreligger en
godkendelse fra IBO. Ved kommende godkendelser af IB-uddannelsen
vil der blandt andet blive lagt vægt på, at det kan
sandsynliggøres, at udbuddet ikke fjerner grundlaget for
andre nærliggende IB-udbydere, samt at IB-udbud spredes
geografisk på landsplan. Endvidere vil der blive lagt
vægt på eventuelt samarbejde med nærliggende
uddannelsesinstitutioner og internationalt orienterede
virksomheder. Generelt vurderes det, om institutionen kan forvalte
sit ansvar i forhold til de aktiviteter, som den i øvrigt
udbyder. Det forudsættes, at undervisningen hovedsageligt
skal foregå i Danmark.
Behovet for den samlede landsdækkende offentlige
kapacitet for IB-uddannelsen forventes at kunne dækkes af 10
offentlige udbydere. Dertil kommer det private udbud, som for tiden
udgør to institutioner. Der er på nuværende
tidspunkt syv offentlige udbydere af IB-uddannelsen, og udbuddet
forventes gradvist øget med tre nye udbud. Efter senest fem
år skal det vurderes, om der er behov for en yderligere
udvidelse af antallet af IB-udbydere i offentligt regi. En eventuel
beslutning om godkendelse af flere end 10 offentlige udbydere
forudsætter tilslutning fra aftaleparterne, jf. afsnit
1.
Private gymnasier vil, ligesom det allerede er tilfældet
i dag, frit kunne etablere IB under hensyntagen til de regler, der
gælder for oprettelse af private udbud af uddannelser, samt
den fornødne godkendelse fra IBO.
3.2 Tilskud
Der ydes tilskud til uddannelses- og fællesudgifter
efter taxameterprincippet, det vil sige tilskud pr. årselev.
Eleverne optælles to gange årligt 20 dage efter
semesterstart. En årselev svarer til 40 ugers
undervisning.
Der kan ydes såkaldt skyggeelevtilskud til institutioner
med et lavt elevvolumen. Tilskuddet ydes som forskellen mellem et
fastlagt antal årselever og det faktiske antal, kaldet
skyggeelever, gange et fastsat tilskud pr. elev. Der lægges
loft over, hvor stort et antal skyggelever der kan ydes tilskud
til. Tilskuddenes størrelse fastlægges årligt
på finansloven.
Der ydes et udbudstilskud pr. skole til dækning af faste
udgifter som følge af uddannelsens internationale dimension
m.v.
Der kan i en overgangsperiode ydes et tilpasningstilskud til
de eksisterende IB-udbydere på offentlige gymnasier for
tilpasning af IB-økonomien til den gennemsnitlige standard
for de almengymnasiale uddannelser. Tilskuddet aftrappes fra 2009
til 2010.
For private udbydere fastsættes tilskuddet som en
procentandel af det offentlige taxametertilskud. De private
udbydere vil således ikke være omfattet af
skyggeelevtilskud og tilpasningstilskud. Udbudstilskuddet
fastlægges på finansloven.
Med forslaget vil det være muligt at give særlige
tilskud til institutionernes udgifter til special-pædagogisk
bistand til elever og kursister i ungdomsuddannelser på
institutioner, der er godkendt til at udbyde International
Baccalaureate (IB).
4. Administrative og økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske
konsekvenser for det offentlige, idet eventuelle merudgifter til IB
afholdes inden for den samlede økonomiske ramme til de
almengymnasiale uddannelser
5. Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative og økonomiske konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske
konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Sammenfattende skema
| | |
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Administrative og økonomiske
konsekvenser for det offentlige | Ingen | Ingen |
Administrative og økonomiske
konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen |
Administrative og økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ingen EU-retlige
aspekter |
| |
10. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Danske
Erhvervsskoler, Erhvervsskolelederne i Danmark, Foreningen af
private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser, Foreningen af
studenterkursusrektorer, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Lederforeningen for VUC, Erhvervsskolernes Bestyrelsesforening,
Gymnasiernes Bestyrelsesforening, VUC Bestyrelsesforening, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Danske Studerendes
Fællesråd, Erhvervsskolernes elevorganisation,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutningen
af Kursusstuderende, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Industri (DI), Akademikernes Centralorganisation (AC), Danmarks
Lærerforening, (DS), Dansk Magisterforening,
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Handelsskolernes
Lærerforening (HL), Rådet for de gymnasiale
uddannelser, Rådet for erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser, Erhvervsakademirådet, Danske
Regioner, KL, Danmarks Vejlederforening, Danmarks
Skolelederforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Danske universiteter, Finansrådet og Danske Erhverv.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 1, stk. 3)
Det foreslås med den nye bestemmelse, at International
Baccalaureate (IB) indplaceres i det danske
uddannelsessystem.
I forbindelse med en udbudsgodkendelse af IB-uddannelsen vil
der blandt andet blive lagt vægt på, at det kan
sandsynliggøres, at udbuddet ikke fjerner grundlaget for
andre nærliggende IB-udbydere, samt at IB-udbud spredes
geografisk på landsplan. Endvidere vil der blive lagt
vægt på eventuelt samarbejde med nærliggende
uddannelsesinstitutioner og internationalt orienterede
virksomheder. Generelt vurderes det, om institutionen kan forvalte
sit ansvar i forhold til de aktiviteter, som den i øvrigt
udbyder. Det forudsættes, at undervisningen hovedsageligt
skal foregå i Danmark.
Behovet for den samlede landsdækkende offentlige
kapacitet for IB-uddannelsen forventes at kunne dækkes af 10
offentlige udbydere. Dertil kommer det private udbud, som for tiden
udgør to institutioner. Der er på nuværende
tidspunkt syv offentlige udbydere af IB-uddannelsen, og udbuddet
forventes gradvist øget med tre nye udbud over en periode
på fem år. Efter senest fem år skal det vurderes,
om der er behov for en yderligere udvidelse af antallet af
IB-udbydere i offentligt regi. En eventuel beslutning om
godkendelse af flere end 10 offentlige udbydere forudsætter
tilslutning fra aftaleparterne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.
Til nr. 2 (§ 33)
Det foreslås med den nye bestemmelse, at institutioner,
der er godkendt til at udbyde uddannelser efter § 1, stk. 3,
kan blive berettiget til at modtage tilskud fra
Undervisningsministeriet.
Der vil blive etableret en tilskudsmodel efter
taxameterprincippet og med et ikke-aktivitetsafhængigt
udbudstilskud. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.2.
Tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde
International Baccalaureate (IB), vil være omfattet af
momskompensationsordningen. Med den nye bestemmelse ophæves
bemyndigelsen til at fastsætte regler om opkrævning af
deltagerbetaling. Bemyndigelsen har aldrig været
udmøntet.
Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til at
fastsætte regler for tilskud, herunder krav til
aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever,
udbetaling af tilskud, herunder om forskudsvis udbetaling,
tilbagebetaling af tilskud og kontrol af udbetalte tilskud. Der vil
herudover kunne blive fastsat særlige regler om
skyggeelevtilskud, udbudstilskud og tilpasningstilskud.
Til nr. 3 (§ 44, stk. 2)
Der foreslås indsat hjemmel til at give særlige
tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk
bistand til elever og kursister i ungdomsuddannelser på
institutioner, der er godkendt til at udbyde International
Baccalaureate (IB).
Med specialpædagogisk bistand tænkes på
hjælpemidler og anden bistand, der skal være et
individuelt tilrettelagt supplement til den almindelige
undervisning, og som skal sikre, at eleverne kan opfylde
uddannelsens mål på baggrund af deres særlige
uddannelsesforudsætninger, og ikke på undervisning, der
skal afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige
forudsætninger.
Til nr. 4 (§ 44, stk. 2, 1. pkt.)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
dette lovforslags § 1, nr. 3. Det foreslås, at
tilskuddene i medfør af den forslåede § 44, stk.
2, jf. forslagets § 1, nr. 3, omfattes af ministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af de
særlige tilskud, herunder om ansøgning, indhentede
sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling
af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion
af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med
tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud
administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,
samt at de enkelte institutioner skal indsende nødvendige
oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af
tilskud, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk
form.
Til nr. 5 (§ 57, stk. 1, 1. pkt.)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.
Til nr. 6 (§ 60, 1. pkt.)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 1 og 3.
Til § 2
Til nr. 1 (§ 18 a, stk. 2)
Der foreslås indsat hjemmel til at give særlige
tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk
bistand til elever og kursister i ungdomsuddannelser på
institutioner, der er godkendt til at udbyde International
Baccalaureate (IB).
Det præciseres, at der med specialpædagogisk
bistand tænkes på hjælpemidler og anden bistand,
der skal være et individuelt tilrettelagt supplement til den
almindelige undervisning, og som skal sikre, at eleverne kan
opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres
særlige uddannelsesforudsætninger, og ikke på
undervisning, der skal afhjælpe generelt mangelfulde
skolemæssige forudsætninger.
Til nr. 2 (§ 18 a, stk. 3)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
dette lovforslags § 2, nr. 1. Det foreslås, at
tilskuddene i medfør af den forslåede § 18 a,
stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, omfattes af ministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om administration af de
særlige tilskud, herunder om ansøgning, indhentede
sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling
af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion
af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med
tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at de
særlige tilskud administreres af Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte institutioner skal
indsende nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse
med tildeling og kontrol af tilskud, herunder at oplysninger skal
gives i elektronisk form.
Til nr. 3 (§ 21 a, stk. 1 og 2)
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
dette lovforslags § 2, nr. 4. Det foreslås, at
tilskuddene i medfør af den forslåede § 37 c, jf.
lovforslagets § 2, nr. 4, omfattes af
momskompensationsordningen for institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Til nr. 4 (§ 37 c)
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse,
således at International Baccalaureate (IB) indplaceres i det
danske uddannelsessystem på institutioner, der udbyder htx og
hhx uddannelserne. Denne mulighed ligger i dag kun hos
institutioner, der udbyder stx og hf. For kriterier for
udbudsgodkendelse henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 1.
For så vidt angår tilskud henvises til
bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 2, samt til de
almindelige bemærkninger afsnit 3.2.
Ministeren gives med lovforslaget bemyndigelse til at
fastsætte regler for tilskud, herunder krav til
aktivitetsindberetning, opgørelse af årselever,
udbetaling af tilskud, herunder om forskudsvis udbetaling,
tilbagebetaling af tilskud og kontrol af udbetalte tilskud. Der vil
herudover kunne blive fastsat særlige regler om
skyggeelevtilskud, udbudstilskud og tilpasningstilskud.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 45, stk. 2)
Reglerne i lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) giver
ikke mulighed for at tilrettelægge htx-uddannelsens
første år (grundforløbet og det første
halve år af studieretningsforløbet), så eleverne
bagefter kan fortsætte i den to-årige IB-uddannelse i
stedet for i htx-uddannelsens 2. og 3. år. Hvis
htx-uddannelsens første år skal kunne fungere som
adgangsvej til IB, er det derfor nødvendigt at give
undervisningsministeren bemyndigelse til at fravige loven
således, at htx-uddannelsens første år kan
tilrettelægges med henblik på dette, dvs. som et
særligt pre-IB forløb. Den særlige
tilrettelæggelse indebærer blandt andet, at
undervisningssproget er engelsk og ikke dansk. Den særlige
tilrettelæggelse vil derimod ikke kunne indebære, at de
regler, der i øvrigt gælder for htx-uddannelsen om
intern evaluering og antallet af prøver efter uddannelsens
første år, kan fraviges.
Det særlige pre-IB forløb skal samtidig
tilrettelægges på en sådan måde, at elever,
der alligevel ikke ønsker at fortsætte i IB, kan
fortsætte i htx-uddannelsen, forudsat at de opfylder
betingelserne for at blive optaget i denne uddannelse.
En tilsvarende hjemmel findes i forvejen til fravigelse af
stx-loven (lov om uddannelsen til studentereksamen).
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
august 2009.
Offentlige institutioner, der på lovens
ikrafttrædelsestidspunkt allerede er godkendt til udbud af
Internationale Baccalaureate, skal ikke søge om
udbudsgodkendelse på ny. Det drejer sig om syv offentlige
gymnasier, Birkerød Gymnasium, Grenaa Gymnasium, Hasseris
Gymnasium, Kolding Gymnasium, Nyborg Gymnasium, Struer Gymnasium og
Nørre Gymnasium.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008, foretages
følgende ændringer: |
| | |
§ 1. Loven
omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren
til at udbyde og varetage uddannelsen til studentereksamen,
uddannelsen til studentereksamen tilrettelagt som studenterkursus
eller enkeltfag, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen, uddannelsen til højere
forberedelseseksamen tilrettelagt som enkeltfag samt almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne. Private gymnasieskoler og private
studenter- og hf-kurser er ikke omfattet af loven. Stk. 2.
Institutionerne kan af undervisningsministeren godkendes til at
udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og voksenuddannelse.
Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. | | 1. I § 1
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: |
| | »Stk. 3.
Undervisningsministeren kan godkende, at de institutioner, der er
nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate
(IB).« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. |
Stk. 3.
Institutionerne er selvejende institutioner inden for den
offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en
vedtægt, der er godkendt eller fastsat af
undervisningsministeren. | | |
| | |
§ 33.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til en institution, der i
henhold til § 45, stk. 2, i gymnasieloven eller § 40,
stk. 2, i hf-loven udbyder undervisning, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til
videregående uddannelser i Danmark. Undervisningsministeren
kan fastsætte regler herom, herunder om, at der kan
opkræves deltagerbetaling for deltagelse i en sådan
gymnasial uddannelse. | | 2.§ 33
affattes således: »§
33. Undervisningsministeren kan yde tilskud til
institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter
§ 1, stk. 3. Tilskuddet fastsættes på grundlag af
takster på de årlige finanslove.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud,
herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.« |
| | |
§ 44.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever og kursister, der efter
gymnasieloven, hf-loven, lov om erhvervsuddannelser, lov om
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om
landbrugsuddannelser og lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx) skal
have tilbud om specialpædagogisk bistand. | | 3. I § 44
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: |
| | |
| | »Stk. 2.
Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt
efter § 1, stk. 3, og som har behov for specialundervisning
eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud
herom. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionens udgifter efter 1. pkt.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. |
| | |
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
administration af de særlige tilskud til de i stk. 1
nævnte udgifter, herunder ansøgning, indhentede
sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling
af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion
af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med
tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud
administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,
samt at de enkelte institutioner skal indsende nødvendige
oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af
tilskud, herunder at oplysningerne skal gives i elektronisk
form. | | 4. I § 44,
stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »de
særlige tilskud til de i stk. 1 nævnte udgifter«
til: »de særlige tilskud efter stk. 1 og
2«. |
| | |
§ 57.
Afgørelser, som Styrelsen for Statens
Uddannelsesstøtte træffer om tildeling af tilskud til
ekstraudgifter til elever og kursister med behov for
specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 2, kan af
eleverne og kursisterne inden 4 uger efter meddelelsen af
afgørelsen indbringes for Ankenævnet for
Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den
endelige administrative afgørelse. | | 5. I § 57,
stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 44, stk. 2« til:
»§ 44, stk. 3«. |
| | |
§ 60.
Undervisningsministeren kan godkende, at gymnasie- og hf-delen af
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole kan overgå til
at blive en selvejende institution inden for den offentlige
forvaltning efter denne lov, jf. § 1, stk. 1 og 3. Ministeren
bestemmer vilkårene herfor, herunder at lovens bestemmelser i
en overgangsperiode på indtil 6 år kan fraviges i
fornødent omfang. Ministeren kan yde tilskud til erhvervelse
og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal
årselever og en takst pr. årselev fastsat på de
årlige finanslove. | | 6. I § 60,
1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1 og 3« til:
»§ 1, stk. 1 og 4«. |
| | |
| | § 2 I lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 22. september
2008, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 18 a.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til elever, kursister og studerende, der
efter lov om erhvervsuddannelser, lov om grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser, lov om
uddannelsen til studentereksamen, lov om uddannelserne til
højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx) og efter lov om uddannelsen til højere
forberedelseseksamen skal have tilbud om specialpædagogisk
bistand. | | 1. I § 18 a
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: |
| | »Stk. 2.
Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt
efter § 37 c, og som har behov for specialundervisning eller
anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til
institutionernes udgifter til specialpædagogisk
bistand.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. |
| | |
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
administration af de særlige tilskud til de i stk. 1
nævnte udgifter, herunder om ansøgning, indhentede
sagkyndige udtalelser, frister, tildeling, udbetaling, udbetaling
af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion
af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med
tildelingen. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud
administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte,
samt at de enkelte institutioner skal indsende nødvendige
oplysninger til styrelsen i forbindelse med tildeling og kontrol af
tilskud, herunder at oplysninger skal gives i elektronisk
form. | | 2. I § 18
a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres
»de særlige tilskud til de i stk. 1 nævnte
udgifter« til: »de særlige tilskud efter stk. 1
og 2«. |
| | |
§ 21 a.
Tilskud efter §§ 15 og 18-20 ydes ikke til dækning
af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven. Stk. 2.
Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter
til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter
momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af
afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som
institutionerne afholder ved køb af varer og
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter
§§ 15 og 18-20. Stk.
3.[.] | | 3. I § 21
a, stk. 1 og 2, ændres »§§ 15 og 18-20«
til: »§§ 15, 18-20 og 37 c«. |
| | |
| | 4. Efter §
37 b indsættes: »§ 37
c. Undervisningsministeren kan godkende, at institutioner,
der er godkendt til udbud af højere handelseksamen (hhx)
eller højere teknisk eksamen (htx), jf. § 1, kan udbyde
International Baccalaureate (IB). Stk. 2.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er
godkendt til at udbyde uddannelse efter stk. 1. Tilskuddet
fastsættes på grundlag af takster på de
årlige finanslove. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om tilskud, herunder om
aktivitetsindberetninger og opgørelse af
aktivitet.« |
| | |
| | § 3 I lov om uddannelserne til højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008 foretages
følgende ændring: |
| | |
§ 45.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme
forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde. Det er
en betingelse, at forsøg og udviklingsarbejde ikke forringer
elevernes muligheder for at gøre brug af deres
skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller
rettigheder i anden henseende. Stk. 2.
[.] Stk. 3.
[.] | | 1. I § 45
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov om
tilrettelæggelsen af htx-uddannelsens første år,
i tilfælde hvor en skole, der er godkendt til at udbyde
uddannelsen til htx, udbyder International Baccalaureate
(IB).« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. |
| | |
| | § 4 Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. august 2009. Stk. 2.
Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at
udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne
godkendelse. |