Det sidste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Fordeling af omkostninger ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og mere effektiv håndhævelse af telereguleringen).

Af videnskabsministeren (Helge Sander).

(Fremsættelse 09.10.2008).

Forhandlingen er åbnet.

Først er det Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen.

Dette lovforslag løser et problem, vi har arbejdet grundigt med igennem flere år, og jeg er glad for, at vi nu endelig får løst det såkaldte dobbeltdækningsproblem.

Dobbeltdækningsproblemet på telemarkedet opstår, når man som kunde har en almindelig fastnettelefon og en bredbåndsforbindelse, som leveres på TDC's kobbernet. Der betales først 100 pct. for en såkaldt rå kobber til den almindelige telefoni og dernæst 50 pct. for en delt rå kobber til bredbånd. Det betyder, at den enkelte forbruger betaler to gange for den samme ydelse, nemlig adgangen til den rå kobber.

Problemet har som sagt været kendt i flere år, og i og med at bredbåndsudbredelsen stiger og stiger, ja, så stiger problemet også i omfang. At få løst dobbeltdækningsproblemet har været en lang proces. Der har været utallige juridiske, tekniske og konkurrencemæssige aspekter fremme undervejs.

Nu står vi så med et lovforslag, der helt konkret løser problemet. Løsningen betyder, at omkostningerne deles ligeligt mellem de forskellige servicer, man har på sin rå kobber. Det er den såkaldte 50-50-løsning. Ved at sikre, at teleselskaberne kan få oplyst, at der er det, der hedder delt anvendelse på en konkret linje, får selskaberne nu mulighed for at sende samlerabatten, som den kaldes, videre til kunderne. Rabatten gives med denne model i engrosleddet, for i Venstre er vi ikke tilhængere af regulering i detailleddet og på detailpriserne, når det gælder telemarkedet, for det hæmmer konkurrencen, og derfor gives rabatten i engrosleddet. Med en konkurrencesituation på det danske telemarked er jeg ikke i tvivl om, at konkurrencen vil føre til, at den rabat bliver givet videre til den enkelte kunde. Hvis der er nogle selskaber, der ikke gør det, kan man jo som kunde altid skifte til et andet selskab, der giver rabatten videre til kunderne. Det er den frie konkurrence, der sikrer dette, og det hylder vi selvfølgelig i Venstre.

Når vi i Venstre støtter 50-50-modellen, er det også, fordi denne fordeling sikrer forholdet mellem direkte konkurrence på TDC's kobbernet og alternativ infrastruktur, for den optimale konkurrencesituation på telemarkedet opstår jo først, når man som kunde har flere konkurrerende adgange til kommunikation, altså adgang til telefoni, bredbånd m.v. gennem ikke blot kobbernettet, men også det mobile net, trådløse teknologier, coax og fiber, og derfor er opgaven, at regulering af telemarkedet skal sikre, at det fortsat er rentabelt at foretage investeringer, som løbende medvirker til en styrkelse af konkurrencesituationen gennem investering i såkaldt alternativ infrastruktur. Det gør vi set med Venstres øjne bedst med den valgte løsningsmodel for dobbeltdækningsproblemet, som vi her behandler.

Lovforslaget følger desuden op på det strategiske eftersyn af telemarkedet og indeholder en række stramninger, som sikrer en bedre håndhævelse af reglerne på telemarkedet, således at konkurrencen sikres bedst mulige vilkår og dermed sikrer kunderne størst mulig valgfrihed til konkurrencedygtige priser.

Telepolitik er - indrømmet - ofte temmelig kompliceret og også teknisk, og det er dobbeltdækningsproblemet et rigtig, rigtig godt eksempel på, og i Venstre er vi glade for, at vi nu endelig får fjernet dette problem fra det danske telemarked.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Socialdemokraterne, hr. Ole Hækkerup.

Jeg er i den heldige situation, at jeg jo kan skære lidt ned på min beskrivelse af det faktuelle efter indlægget fra Venstres ordfører, for en god del af det er jo det samme.

Det er jo rigtigt, som hr. Torsten Schack Pedersen sagde, at der er de to elementer i det her, dels løsningen af dobbeltdækningsproblematikken, dels det her om at håndhæve regulering på teleområdet. Og begge dele har vi jo i virkeligheden for lang tid siden nikket til i forligskredsen.

Jeg skal bare sige i den mere politiske afdeling, at det for os er vigtigt, at den måde, vi regulerer på, den måde, vi får løst prisfastsættelse på osv., sker sådan, at vi fremmer investeringer, fremmer konkurrencen til gavn for forbrugerne og til gavn for, at Danmark bliver et så dynamisk marked som muligt.

Så skal jeg sige, at der jo også er enkelte høringssvar, som har påpeget det her med, at med de ændringer, der er lagt op til - og jeg tror, at hr. Torsten Schack Pedersen også var inde på det - kan man ikke automatisk derudaf slutte, at en rabat også vil komme kunderne til gode. Og skulle vi i øvrigt fuldstændig garantere, at det ville komme kunderne til gode, skulle vi jo som politikere i virkeligheden sidde og regulere prisen - jeg havde nær sagt hos hver enkelt kunde, hvilket jo åbenlyst i sig selv ville indeholde betydelige problemer. Imidlertid understreger de høringssvar jo behovet for at holde øje med udviklingen i såvel priserne som konkurrencen i dynamikken på markedet, og derfor synes jeg nok så meget, at vi skal benytte debatten i dag til at aftale, at vi i løbet af 1 år eller måske 2 skal se på, hvad den her regulering i praksis har ført til af udvikling på det her marked.

Så skal jeg endelig hilse og sige fra de tidligere teleordførere i mit parti, at de mente, at det så sandelig var på tide, at det her blev løst, og at de havde advaret om det længe, men det kender ministeren sikkert endnu mere til. På den baggrund støtter vi selvfølgelig lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jesper Langballe.

Da Dansk Folkepartis teleordfører ikke kan være til stede, vil jeg læse hans ordførertale op i et lønligt håb om, at mine folketingskolleger vil vise den fornødne takt og lade være med at indlede en større drøftelse med mig.

Det drejer sig om fordeling af omkostningerne ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet og mere effektiv håndhævelse af telereguleringen. Formålet med den første af lovforslagets to dele er at løse den såkaldte dobbeltdækningsproblematik ved delt anvendelse af elektroniske kommunikationsnet.

Den løsning, som her foreslås, er aftalt tilbage i april mellem partierne i teleforligskredsen, som Dansk Folkeparti ikke er en del af. Umiddelbart lyder det skitserede forslag som en ganske logisk måde at løse problematikken på, men høringssvarene viser, at ikke alle berørte parter finder løsningen tilfredsstillende, og der rettes flere steder hård kritik mod forslaget, ligesom flere af høringssvarene hævder, at et enkelt teleselskab - det, som ejer kobberledningerne - favoriseres.

Med den hårde kritik, der er rejst af forslaget, kan Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt tilslutte sig denne del af lovforslaget, og vi vil i løbet af udvalgsbehandlingen overveje vores stilling.

Lovforslagets anden del vedrører håndhævelse af telereguleringen. På dette område har IT- og Telestyrelsen gennemført et strategisk eftersyn af telereguleringen fra 2006 til 2007. En af konklusionerne af dette arbejde var, at man kunne overveje at styrke mulighederne for at håndhæve reguleringen effektivt. Derfor har ministeren foreslået en række skærpelser, for at dette mål kan nås.

I Dansk Folkeparti kan vi kun bakke op om, at reguleringen af telemarkedet foregår effektivt. Jeg skal derfor sige, at vi tilslutter os denne del af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti, fru Hanne Agersnap.

Hovedformålet med dette lovforslag har været at få løst dobbeltdækningsproblematikken. Det har været en hård nød at knække, og det har også taget sin tid. Vi er en del af teleforliget og har derfor taget del i diskussionerne om, hvilken model der skulle vælges.

Vi har i teleforligskredsen fastsat, at omkostningerne til kommunikationsnettet skulle deles på engrosniveau blandt dem, der bruger det. Det vil sige, at hvis det bliver benyttet af to brugere - fastnettelefoni og bredbånd - er det 50 pct. til hver. Er der på et tidspunkt flere brugere, f.eks. tv, vil omkostningerne blive delt i tredjedele. Vi blev enige i foråret, og nu er lovforslaget så kommet.

Telebranchen har ikke kunnet blive enige, og det kan også ses af høringssvarene, hvor nogle har ønsket den såkaldte 50-50-model med en ligelig fordeling, som vi har valgt, mens andre har ønsket en 100-0-model. Argumentet fra de, der har ønsket en 100-0-model, er, at det ville styrke konkurrencen og derved få bredbåndsforbindelserne ned i pris og på den måde gavne investeringerne.

Der er en pointe i, at prisen har betydning for investeringerne og udbredelsen af bredbåndet, og det har vi også været inde på i vores overvejelser. Man kan sige, at der er to ting at tage i betragtning i den forbindelse: Dels har Danmark i international sammenhæng en meget høj bredbåndsdækning allerede, og dels er der andre instrumenter, der er stærkere - bl.a. skal vi om et halvt års tid til at revidere den såkaldte LRAIC-model, der fastsætter afregningspriserne på kobberledningerne. Derfor har vi valgt i denne omgang ikke at lade investering i bredbåndspriserne vægte så højt, men har i stedet fokuseret på en model, hvor vi vurderer, at der er størst mulig chance for, at besparelserne kan blive videreført til kunderne.

På grund af EU-regulering og måske også på grund af flertallet her i Folketinget kan vi ikke regulere på detailniveau, men i forslaget her er der nogle bestemmelser om gennemsigtighed i priserne, som vi håber kan føre til, at rabatterne kommer forbrugerne til gode. Jeg vil gerne have, at vi i udvalgsbehandlingen får mulighed for at kigge på det, og at vi, som hr. Ole Hækkerup foreslog det, og som også Dansk IT har foreslået det i deres høringssvar, eventuelt indføjer en revisionsklausul, så vi om 1 år eller 2 kan se, i hvor høj udstrækning rabatterne er kommet forbrugerne til gode.

Ellers vil jeg bare sige, at vi som en del af teleforliget og diskussionerne bag det her selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Jeg vil ikke trætte de mange tilhørere med en gennemgang af sagen, men hæfte mig ved og kort kommentere, hvorfor vi synes, at 50-50-princippet skulle vælges frem for 100-0. Det var for at sikre en fortsat god udvikling på bredbåndsområdet. Der skal vi fastholde den eksisterende balance mellem den infrastrukturbaserede konkurrence og den tjenestebaserede konkurrence, og det sikrer vi med 50-50-løsningen. Med den løsning deles omkostningerne til infrastrukturen ligeligt mellem de udbydere, der anvender infrastrukturen. Det er rimeligt og et sundt princip.

Grundlæggende er det et spørgsmål om, hvordan vi gerne vil have at konkurrencen fungerer på telemarkedet. Selskaberne, som udbyder bredbånd via kobbernettet, vil gerne have, at det er så billigt som muligt at leje sig ind på kobbernettet, og det er jo helt naturligt. Andre selskaber, f.eks. fiberudbyderne, vil derimod gerne have, at det er dyrere for deres konkurrenter at leje sig ind på kobbernettet. Det er jo lige så naturligt. Telepolitikken har bl.a. det formål at sikre, at vi får et telemarked, der er præget af velfungerende konkurrence og innovation, og hvor der også er kvalitet i udviklingen, og det kræver naturligvis investeringer. Det får vi kun, hvis der er gode incitamenter til at investere i fremtidens telenet, og med den løsning, vi her vælger - lægger op til at vælge - sikrer vi, at der fortsat er incitamenter til at investere i også f.eks. fibernet.

Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Helveg Petersen.

Det Radikale Venstre er en del af teleforligskredsen, og vi kan selvfølgelig støtte op bag det forslag, der ligger her, som vi jo, må man sige, har diskuteret i en rum tid.

Der er vel ikke så meget at sige til, at de berørte parter i høringssvarene er uenige. Der er store økonomiske interesser på spil - dem kender vi alle, vi er alle sammen blevet kontaktet, og man kan sige bestormet af teleselskaber af forskellig karakter, der gerne vil gøre opmærksom på deres interesser i feltet her. Det er jo fuldt legitimt og helt i orden. Men det korte af det lange er vel, at vi som lovgivere skal bestræbe os på at sikre nogle rammer, der gør, at vi kan få den bedst mulige konkurrence på markederne her til gavn for forbrugerne - lavere telepriser, højere båndbredder osv. Og der mener vi fra Det Radikale Venstres side, at det forslag, som vi har på bordet her, er en fornuftig løsning på den her dobbeltdækningsproblematik, som vi jo virkelig har været rundt om en hel del gange. Så vi kan støtte forslaget. Vi finder, det er en fornuftig og pragmatisk løsning på nogle af de udfordringer, vi står over for.

Og lad mig sige afslutningsvis om det her med en revisionsklausul i lovgivningen: Vi ser på det på den led, at vi selvfølgelig løbende skal kigge på, hvordan prisudviklingen er - om det virkelig er sådan, at de ting, vi gør politisk, også fører til, at der er lavere telepriser og højere båndbredder og højere udbredelse osv. til gavn for forbrugerne. Vi skal selvfølgelig i teleforligskredsen og på Christiansborg generelt være opmærksomme på, om udviklingen nu går i den rigtige retning. Men vi vil da sådan set være åbne over for en idé om en egentlig revisionsklausul. Men uanset om vi indfører den eller ej, er vi i hvert fald fra Radikale Venstres side optaget af at følge den her udvikling nøje.

Men vi er en del af forligskredsen, og vi står også bag lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Videnskabsministeren.

Den radikale ordfører, hr. Morten Helveg Petersen, bruger formuleringen, at indholdet i dette lovforslag er en fornuftig løsning. Det vil jeg meget gerne tilslutte mig, og jeg tror, vi må erkende, at den kritik, som også er kommet fra teleudbyderne i høringssvarene, er uundgåelig. I relation til, at hr. Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti fæstner sig ved det, kan jeg kun sige, at jeg tror, at vi i dag efter mange, mange møder og mange års ihærdig indsats må erkende, at vi simpelt hen ikke kan finde en model, hvor der overhovedet ikke vil blive rejst kritik af den ene eller anden art. Det her må være en fornuftig løsning, og jeg er helt sikker på, at det er det absolut maksimalt opnåelige.

Så skal jeg lige sige til hr. Morten Helveg Petersen, til hr. Ole Hækkerup og fru Hanne Agersnap, at jeg er meget enig i de betragtninger vedrørende en revision, som alle tre ordførere er kommet med, og jeg synes i forlængelse af den debat, vi har haft i forligskredsen, at vi skal sige til hinanden, at vi inden for et par år simpelt hen vil kigge nærmere på, hvad der er kommet ud af dette lovforslag.

Så med disse ganske få bemærkninger ser jeg frem til en hurtig udvalgsbehandling. Det er vort ønske - hvis det er således, at der ikke er uoverskuelige problemer under behandlingen i udvalget - at vi allerede kan lade dette lovforslag træde i kraft pr. 1. januar.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Videnskab og Teknologi. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.