Jeg vil gerne starte med at takke for en overordnet set positiv modtagelse af lovforslaget. De ordførere, der har nævnt, at det her er et teknisk lovforslag, ville jeg give fuldstændig ret. Det er nemlig sådan, at allerede under vedtagelsen af det oprindelige lovforslag fik vi på et meget sent tidspunkt en henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer i Danmark, som spurgte, om de måtte komme med nogle spørgsmål på et senere tidspunkt, for de mente, at loven kunne indrettes mere hensigtsmæssigt, og at man efter deres opfattelse kunne skrive det mere præcist. Men de kunne ikke komme med et bud så tidligt, at det kunne komme med, inden det lovforslag, der ligger til grund for ændringen her i dag, blev vedtaget. Derfor vidste vi allerede ved tredje behandling, at der ville komme et sådant, man kan sige oprydningsforslag. For sandheden er jo, at selv om vi har utrolig dygtige medarbejdere i Skatteministeriet, så er det svært hele tiden at kunne overskue alle hjørner af de samspilsregler, der kan være mellem de lovforslag, der skrives, og så den virkelighed, som rådgivere og virksomheder oplever.
Derfor er det her lovforslag grundlæggende et udtryk for, at vi har undersøgt, hvilke problemstillinger den lov, der blev vedtaget, giver, når den skal omsættes til virkelighed, blandt rådgivere, blandt virksomheder, blandt brugere af de muligheder, der nu engang er inden for skattelovgivningen. Derfor var det kendt stof, at der ville komme en sådan oprydning.
Det er også kendt stof, at der med lovforslaget her bliver lukket nogle skattehuller. Når vi ikke kan sige, at der er et bestemt skatteprovenu, der er gået tabt, er det, fordi vi mig bekendt ikke har viden om, at de skattehuller er blevet brugt. Det er jo en relativt ny skattelovgivning, som vi så at sige nu laver en opfølgning på, og derfor er der mig bekendt ikke nogen eksempler på, at de muligheder, som vi efterfølgende blev opmærksomme på, for at man kunne unddrage sig beskatning, også er blevet brugt. Derfor kan vi ikke pege på, at der er et eller andet stort provenu, som er løbet ud af statskassen. Vi kan bare se, at der er nogle små muligheder, som vi har skyndt os for en sikkerheds skyld at lukke ned for med lovgivningen her. Det betyder så - og det har hr. Frank Aaen jo ganske ret i - at når vi er så forsigtige, at vi, allerede inden vi overhovedet har nogen af anelse om, hvorvidt der er nogen, der vil bruge mulighederne, sørger for at lukke de huller, så kommer der mange paragraffer.
Nu vil jeg nærmere kalde den her for en pamflet i forhold til nogle af de andre skattelovforslag, som vi trykker, og derfor er det jo rigtigt, at den kan virke forholdsmæssig stor, i forhold til hvor meget provenumæssig virkning den egentlig har. Men det er egentlig i forhold til andre skattelove en mellemstor lovgivning, vi har med at gøre.
Det, der er vigtigt at holde fast i her, er, at når vi snakker om de her forhold, så er vi nede og snakke om meget, meget små økonomiske virkninger, i forhold til at den samlede skat, der opkræves gennem Skatteministeriet i indeværende år, regnes for at være omkring 865 mia. kr. Så vi er altså nede i en meget, meget lille promilleandel af det. Derfor kan det også være svært for os at komme med et præcist bud på, hvad virkningen ville være, hvis ikke vi havde lavet lovgivningen her.
Men det, vi kunne se, var, at vi i vores iver efter at sikre, at opkøbte danske virksomheder ikke blev overforgældet, som vi desværre kunne se de blev tidligere, så har vi lavet nogle regler, som også afskar velkonsoliderede og velrenommerede danske virksomheder fra at få et rimeligt rentefradrag. Derfor er der i lovforslaget her både stramninger og lempelser.
Det er det eneste konkrete, for der er jo bebudet mange spørgsmål, som måske er bedre at få besvaret skriftligt i udvalgsarbejdet end ved sådan en mundtlig gennemgang her - hvilket også afslører, at jeg nok ikke kunne svare lige så teknisk, som der kan spørges om.
Det eneste, jeg sådan vil kommentere på, er hr. Frank Aaens afsluttende bemærkninger om, hvorvidt vi nu åbner op for en masse spekulative udenlandske investeringsforeninger med en masse avancerede finansielle produkter. Hvis hr. Frank Aaen havde læst de foregående afsnit i lovforslaget ud over det, der står på side 23, 2. spalte, som han refererede fra, så ville hr. Frank Aaen på side 22 have set, at det, der lægges op til, er, at udenlandske investeringsforeninger, der er aktiebaserede, også kan investere en del af deres midler i obligationer.
Det er altså ikke noget nyt, spændende, kreativt finansielt produkt, vi snakker om her, det er et spørgsmål om, at man giver mulighed for, at en aktiebaseret investeringsforening også kan have en beholdning af velkendte papirer som obligationer. Derfor er det et spørgsmål om, at vi gerne vil give udenlandske investeringsforeninger en mulighed for at komme ind på det danske marked for at tilbyde danske opsparere en større palet af produkter at vælge imellem, fordi vi tror på, at en højere grad af konkurrence giver en skarpere pris og dermed en bedre situation for dem, der vil spare op, uanset om de måtte vælge en dansk investeringsforening eller en udenlandsk investeringsforening. Også her - vil jeg sige til hr. Frank Aaen - er konkurrence gavnligt for forbrugerne.