B 95 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af varighedsbegrænsningen på
sygedagpenge.
Fremsat den 6. februar 2009 af
Lennart Damsbo-Andersen (S),
Thomas Adelskov (S), Eigil Andersen (SF),
Karsten Hønge (SF),
Morten Østergaard (RV),
Margrethe Vestager (RV) og Line Barfod (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af varighedsbegrænsningen
på sygedagpenge
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag, som ophæver varighedsbegrænsningen for
udbetaling af sygedagpenge, således at lovforslaget kan
træde i kraft den 1. juli 2009.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en let revideret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 142, folketingsåret 2007-08, 2.
samling (Se Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A
side 6546 og 6549). I de sidste par år er det danske
sygefravær steget voldsomt. Af
Beskæftigelsesministeriets rapport Analyse af
Sygefraværet (2008) fremgår, at det samlede
sygefravær er på 5 procent af den samlede mulige
arbejdstid, svarende til ca. 150.000 fuldtidsstillinger om
året.
Fra tredje kvartal 2004 til tredje kvartal 2008 steg det
gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere med godt 12 pct. Samlet
set er der nu mere end 95.000 danskere, der er på
sygedagpenge. Dermed har vi langt flere sygemeldte danskere, end vi
har ledige danskere.
Sygefraværet fordeler sig således (AErådet
2008):
Udover den generelle stigning i omfanget af sygefraværet
er vi i disse år vidne til, at det længerevarende
sygefravær er kraftigt stigende. Som det ses af tabellen
ovenfor, steg antallet af langtidssyge med over 35 pct. i 2007, en
stigning, der fortsatte ind i 2008.
Ifølge AErådet (2008) tyder den markante stigning
i antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger på, at
et stadig større antal personer er sat i en venteposition i
systemet. Det kan f.eks. være personer, der venter på
at få afklaret deres fremtidige situation i forhold til
førtidspension, fleksjob m.v.
Sygefraværet er selvsagt ikke omkostningsfrit.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport
skønnes sygefraværet at koste samfundet mindst 37 mia.
kr. Dertil skal selvfølgelig, vigtigst af alt, lægges
de meget store personlige konsekvenser, som et langvarigt
sygefravær har for den enkelte sygdomsramte, hvor
mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet falder
drastisk med længden af sygefraværet.
På trods af, at brede flertal i Folketinget har
forbedret reglerne for forlængelse af sygedagpengene i flere
sammenhænge, er der et stigende antal, der bringes i en meget
vanskelig økonomisk og social situation som en direkte
følge af, at udbetaling af sygedagpenge er underlagt en
varighedsbegrænsning. De nuværende regler for
forlængelse er som følger:
Forlængelse af sygedagpengeperioden kan ske i
følgende tilfælde:
- Når det er
overvejende sandsynligt, at revalidering af den sygemeldte kan
føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det
ordinære arbejdsmarked.
- I op til 26 uger,
når det er nødvendigt med en arbejdsprøvning
eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den
sygemeldtes arbejdsevne.
- Når
sygedagpengemodtageren er under eller venter på
lægebehandling, men forventes arbejdsdygtig inden for 2 gange
52 uger. Det er en betingelse, at den pågældende efter
en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage
erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52
uger.
- Når
sygedagpengemodtageren lider af en uhelbredelig (livstruende)
lidelse.
- Når der er
rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
- Når der er
påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social
pension.
- Flere af
forlængelsesmulighederne kan bruges i forlængelse af
hinanden.
De nuværende regler er dermed - som det ses - ganske
bureaukratisk omfattende. Derudover er der indbygget et incitament
til ikke at anvende forlængelsesmulighederne, fordi statens
refusion af sygedagpengene på 50 pct. stopper efter 52 uger,
så det herefter bliver en ren kommunal udgift.
Antallet af personer, som falder for
varighedsbegrænsningen, udgør ifølge
Beskæftigelsesministeriets rapport (2008):
Som udgangspunkt har en borger, som ryger ud over
varighedsbegrænsningen, ret til kontanthjælp. Dog
medfører reglerne for gensidig forsørgelse mellem
ægtefæller, at en meget stor gruppe borgere ikke er
berettiget til kontanthjælp på grund af
ægtefællens indkomst. Det skal i den forbindelse
fremhæves, at den enkelte ikke modtager kontanthjælp,
hvis ægtefællen tjener mere end ca. 200.000 kr. pr.
år, hvis parret ikke har børn, og ca. 260.000 kr. pr.
år, hvis parret har børn. Der er med andre ord tale om
bortfald af kontanthjælp ved selv meget lave
indtægter.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport (2008)
er der 38 pct., der overgår til såkaldt
selvforsørgelse efter overskridelse af
varighedsbegrænsningen for sygedagpenge.
Selvforsørgelse dækker over, at den enkelte er kommet
i beskæftigelse, eller at vedkommende på grund af
formue og/eller ægtefælles indkomst ikke er berettiget
til kontanthjælp. Af de 38 pct. anslås det i rapporten,
at 60 pct. af personerne ikke modtager en ydelse og heller ikke er
i beskæftigelse. Omregnet til antal personer er der
således tale om 1239 personer, som i 2007 mistede
sygedagpengene, som ikke fik alternativ ydelse, og som ikke var
kommet i beskæftigelse.
Den nuværende sygedagpengeperiode er i alt for mange
tilfælde for kort. Det skyldes især:
- at nye
behandlingsmetoder øger mulighederne for, at sygdomsramte
kan blive raske, og dermed, at de ikke er nødt til at
forlade arbejdsmarkedet permanent som en følge af deres
sygdom.
- at nye
behandlingsmetoder øger overlevelseschancerne for en
række sygdomme og efter alvorlige ulykker. Til gengæld
strækker behandlingen sig ofte over en længere
årrække og dermed ud over
varighedsbegrænsningen.
- at de
nuværende regler ikke i tilstrækkeligt omfang tager
højde for, at der undervejs i sygdomsforløbet kan
tilstøde nye lidelser eller komplikationer, som
forlænger behandlingen.
Både handicaporganisationer, faglige organisationer,
pressen og et stort antal borgere har gentagne gange fremlagt
fyldig dokumentation for de alvorlige konsekvenser, som
ophør af sygedagpengeudbetalingen medfører.
For de fleste sygemeldte fører ophør af
sygedagpenge til enorm usikkerhed over for, hvad fremtiden vil
føre med sig. Den usikkerhed kan i sig selv være en
meget væsentlig barriere for tilbagevenden til arbejde, fordi
den enkelte bruger alle ressourcer på at spekulere over de
økonomiske og helbredsmæssige problemer, som de
står i.
Dermed har den enkelte sjældent overskud til selv at
arbejde for at komme tilbage i job, og for nogle har den mistede
ret til sygedagpenge en direkte negativ betydning for den enkeltes
fysiske og ikke mindst psykiske velbefindende. I en række
tilfælde fører de mistede sygedagpenge til så
alvorlige sociale følger som gældsættelse,
tvangsauktion/tvangsudsættelse og skilsmisse.
Der er behov for både bedre
opfølgning og ophævelse af
varighedsbegrænsningen
Oppositionen har tidligere foreslået, at kommunerne skal
sikres et lovgivningsmæssigt og økonomisk ordentligt
grundlag for, at der kan gennemføres langt mere intensive og
målrettede opfølgningsforløb for
sygemeldte.
Helt centralt er det, at kommunerne får økonomisk
mulighed for at etablere såkaldte rehabiliteringsteam, der
kan stå i spidsen for en tæt kontakt til den enkelte
sygemeldte og inddrage arbejdsgiver, tillidsrepræsentant,
egen læge, arbejdsmedicinsk ekspertise, psykolog,
fysioterapeut, eller hvem der nu bedst kan forbedre vedkommendes
muligheder for at returnere til arbejdsmarkedet.
Hvis en sådan national
»rehabiliteringsindsats« gennemføres i alle
danske kommuner, er der ingen tvivl om, at antallet af
sygedagpengemodtagere vil falde inden for få år. Det
vil selvsagt også reducere antallet af langtidssygemeldte,
men det er ikke realistisk at forestille sig, at en sådan
indsats vil sikre, at ingen sygemeldte ryger ud over den
nuværende varighedsbegrænsning.
Der er derfor under alle omstændigheder et presserende
behov for ophæve varighedsbegrænsningen for
sygedagpenge.
I forbindelse med drøftelserne af
varighedsbegrænsningen i april 2006 oplyste
Arbejdsdirektoratet bl.a. følgende til Folketingets
Arbejdsmarkedsudvalg:
»De økonomiske konsekvenser beregnes ud fra en
antagelse om, at den gennemsnitlige varighed vil stige med 6
måneder for sager, som i dag stoppes på grund af
varighedsbegrænsningen. Den »rene« merudgift vil
være ca. 430 mio. kr. pr. år. Derfra skal trækkes
en merudgift på ca. 100 mio. kr. på grund af
besparelser på andre sociale ydelser. Yderligere skal
fratrækkes mindreudgifter som konsekvens af en mere
målrettet og bedre opfølgningsindsats.«
Samlet set forventes en ophævelse af
varighedsbegrænsningen at øge de offentlige
merudgifter med ca. 300 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Lennart
Damsbo-Andersen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af varighedsbegrænsningen på
sygedagpenge.
(Beslutningsforslag nr. B 95).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.