1) Sikring af opbakning til velfærdssamfundet og til politiske løfter. I dag er det desværre en alment kendt sandhed, at regeringen konstant har lovet »markante investeringer i velfærd« på samme tid, som de offentlige bygninger siden 2001 er forfaldet. Borgerne er altså blevet stillet ét i udsigt, men oplever noget andet i deres hverdag. Derfor er det - for at bevare befolkningens opbakning og tillid til de offentlige velfærdsydelser og politiske løfter - særdeles påkrævet, at regeringen igen giver kommunerne mulighed for at iværksætte de efterhånden meget nødvendige nybyggerier og restaureringer af skoler, daginstitutioner og lign.

2) Sikring af beskæftigelse og vækst. Med den nuværende økonomiske situation taget i betragtning kan det kommunale anlægsloft ikke længere forsvares med frygt for økonomisk overophedning. Dette underbygges af stort set alle økonomiske indikatorer, f.eks. har Dansk Byggeri påpeget, at anlægsloftet bremser aktivitetsniveauet i byggesektoren på et tidspunkt, hvor denne, ligesom andre dele af arbejdsmarkedet, oplever faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed. Ved at give kommunerne mulighed for at bruge deres egne penge på langsigtede investeringer er det muligt at modvirke udsigten til stigninger i arbejdsløsheden og sætte skub i en vækst, der er for stærkt nedadgående. Samtidig vil bedre offentlige institutioner på længere sigt påvirke befolkningens lyst til og muligheder for at arbejde mere og skabe større velstand.

3) Sikring af klimainvesteringer i kommunerne. Anlægsloftet hindrer i dag, at kommunerne foretager investeringer, der vil kunne forbedre klimaet gennem lavere energiforbrug og lavere CO2-udledning, og som i et langsigtet perspektiv også ofte vil være økonomisk rentable, fordi kommunerne vil spare løbende driftsudgifter på energiforbruget. Ved at afskaffe anlægsloftet sikres kommunerne bedre rammer for at indtænke klimaet i deres investeringsplanlægning.

4) Sikring af det kommunale selvstyre. Anlægsloftet betyder, at regeringen har sat en væsentlig del af det kommunale selvstyre ud af kraft i en periode, hvor alle forudsigelser peger på økonomisk recession. Forslagsstillerne mener ikke, at der under den nuværende økonomiske situation er grund til at begrænse kommunernes mulighed for på egen hånd at disponere over egne midler. Således finder forslagsstillerne, at kommunerne i den nuværende situation selv bedst vurderer, hvilke bygninger og på hvilke områder, der er behov for at sætte ind med øgede investeringer, og at kommunerne naturligvis bør have de nødvendige midler til at foretage disse prioriteringer. Det forhindrer anlægsloftet i dag. Kommunernes selvbestemmelsesret bør kun begrænses, hvis et samlet hensyn til samfundsøkonomien tilsiger det.