B 87 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om morgensang i folkeskolen.
Fremsat den 23. januar 2009 af
Martin Henriksen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Søren Krarup (DF),
Karin Nødgaard (DF),
Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om morgensang i folkeskolen
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
forslag til lov, der gør morgensang obligatorisk på
samtlige folkeskoler i Danmark. Lovforslaget skal indeholde
bestemmelser, der forpligter den enkelte skole til mindst to gange
om ugen at samle hele skolen, den enkelte skoleafdeling eller
undervisningsstedet til morgensang. Det skal endvidere fremgå
af lovforslaget, at der skal synges på dansk.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at sikre, at der
indføres obligatorisk morgensang på alle folkeskoler i
Danmark. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at sang kan
bidrage positivt til fællesskabsfølelsen på den
enkelte skole, ligesom sang kan give unge et indblik i den danske
kulturarv samt være et redskab til integration af unge med en
anden kulturel baggrund end dansk. Derfor foreslås en
lovændring, der forpligter den enkelte skole til mindst to
gange om ugen, eventuelt mandag og fredag, at samle hele skolen
(eller undervisningsstedet/skoleafdelingen) til morgensang. Det
skal være op til den enkelte skole at beslutte, hvilke dage
der skal afholdes morgensang.
Forslagsstillerne har med glæde noteret sig, at flere
politikere og partier har ytret støtte til morgensang i
folkeskolen. Repræsentanter for regeringen, både
ministre og politikere fra Venstre og Det Konservative Folkeparti,
har klart tilkendegivet, at morgensang er et positivt indslag
på den enkelte skole. Indtil nu har de førnævnte
partier intet konstruktivt foretaget sig ud over at nedsætte
udvalg, iværksætte forskellige kampagner eller opfordre
til, at den enkelte skole selvstændigt indfører
morgensang. En del skoler har morgensang, men der er mange, der
ikke har morgensang.
Morgensang kan medvirke til at opfylde folkeskolens
formålsparagraf
Det er et krav, at skolen tilstræber, at der synges
danske sange, der giver et indblik i samfundsforhold,
danmarkshistorien og kristendommens betydning for det danske folks
selvforståelse. Formålet er bl.a. at gøre alle
unge fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolens
formålsparagraf. Det er oplagt, at unge via morgensang
opnår fortrolighed med eksempelvis nationalsangen og generelt
får kendskab til og lærer sange og salmer fra
eksempelvis højskolesangbogen og den danske salmebog. Andre
genrer og sange kan naturligvis også inddrages på den
enkelte skole, så længe hovedformålet fastholdes.
Der skal synges på dansk.
Mange unge kender ikke den danske sangskat. Det er trist, da
rigtig mange danske sange og salmer giver et godt indtryk af dansk
mentalitet, kultur, historie og fællesskab. Forslagsstillerne
ønsker at understrege, at såfremt beslutningsforslaget
bliver afvist af regeringen og Folketingets øvrige partier
med den begrundelse, at afgørelsen ligger ude lokalt
på den enkelte skole, så er det forslagsstillernes
opfattelse, at der i høj grad skal være plads til
lokalt selvstyre på den enkelte skole. Dog er
forslagsstillerne af den opfattelse, at partier, der udadtil i
pressen og på vælgermøder udtaler, at de
ønsker fokus på dansk kultur og morgensang, også
bør fremsætte forslag og søge disse vedtaget i
Folketinget. Det er forslagsstillernes opfattelse, at hensynet til
dansk kultur og fremme af vores fælles kultur sagtens kan
forenes med hensynet til lokalt selvstyre og nærdemokrati
på den enkelte skole.
Rent faktisk arbejder forslagsstillerne i
folkeskoleforligskredsen på at sikre nærdemokratiet,
forældreindflydelsen og det frie skolevalg. Såfremt
forslaget bliver vedtaget, vil der fortsat være vide rammer
for den lokale ledelse.
Morgensang vil sikre kendskabet til den danske sangskat og
dermed en stor del af den danske kulturhistorie, og morgensang vil
desuden være en oplagt lejlighed til at bygge bro mellem de
praktisk-musiske fag og fagene historie, dansk og samfundsfag. En
del skoler finder det tilsyneladende ikke nødvendigt at
åbne denne kulturskat for eleverne. Det betyder, at flere og
flere generationer vokser op med et musikalsk og kulturelt hul,
hvor der burde være sange, salmer og viser fra hele
danmarkshistorien.
Morgensang kan medvirke positivt til
integrationsprocessen
Det er ligeledes forslagsstillernes opfattelse, at morgensang
i høj grad kan bidrage positivt til integrationen. Det er
afgørende, at unge med en anden kulturel baggrund end dansk
opnår kendskab til danske sange som en del af dansk kultur.
Det er afgørende, at eleverne oplever det fællesskab,
som morgensang giver, og via fællesskabet og med udgangspunkt
i fællesskabet opnår en større/bedre
forståelse af, hvad samfundet forventer at de bliver
integreret ind i.
Morgensang kan og bør bidrage til større
forståelse af vores fælles danske kultur samt medvirke
til kulturel integration af unge med en anden kulturel baggrund end
dansk. Folketinget, regeringen, kommunerne og folkeskolen skal
generelt blive bedre til at sige, hvad det er, vi forventer at de
bliver integreret ind i. Dette forslag er et beskedent, men
effektivt redskab til opnåelse af bedre integration og
fortrolighed med den kultur, de skal tage til sig og gøre
til deres egen kultur. Det skal vi turde sige klart og tydeligt,
for det er den eneste integration, der virker i Danmark, i et land,
der er defineret ud fra en fælles kultur og historie.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en velfungerende og
ordentlig integrationsproces nødvendigvis må tage
udgangspunkt i det land, som de, der skal integreres, befinder sig
i. Folkeskolen skal ikke kun give eleverne kundskaber og
færdigheder, folkeskolen skal også integrere
indvandrere og efterkommere og dermed sikre, at indvandrere og
efterkommere forstår, at en dansk folkeskole er en skole, der
fungerer ud fra et dansk værdigrundlag. Det er således
ikke forslagsstillernes hensigt at udstille visse kulturer og
religioner som værende mindre værd end dansk
kultur.
Kritikerne tager fejl af hensigten med morgensang
Forslagsstillerne har før via artikler og
pressemeddelelser foreslået morgensang. I forlængelse
heraf har der været både rosende ord og kritiske
røster. Lytter man udelukkende til kritikerne kan man
få den opfattelse, at Dansk Folkeparti udelukkende
ønsker gamle sange og salmebogen. Det er forkert.
Forslagsstillerne ønsker, at morgensang i skolerne kommer
til at bestå af et varieret udbud af nye og gamle sange,
klassiske og moderne danske sange, for selvfølgelig skal
morgensangen også komme elevernes hverdag ved, ellers giver
det ingen mening.
Men forslagsstillerne lægger ikke skjul på, at den
overordnede intention med beslutningsforslaget er at give eleverne
almindelig dannelse via en musikalsk indgangsvinkel til danskheden.
Derfor kommer fortiden også nutidens børn ved. Nogle
kritikere har kaldt tilhængerne af morgensang for folk med
hang til nationalisme. Det er forkert. Kærlighed til ens
historie og kultur er ikke lig med nationalisme. Der er
således intet som helst galt i at bruge morgensangen som en
mental byggesten i fastholdelsen af et fælles Danmark som
nation, som bevidsthedsfelt og som erindringsrum. Det er bestemt
gavnligt i vores tid, ikke mindst set i lyset af, at indvandrere og
efterkommere skal integreres i det danske samfund og derfor har
brug for denne baggrund.
Nogle vil måske mene, at nationalitetsfølelsen
skal afskaffes i takt med globaliseringen, men det bør dog
forholde sig lige omvendt, for stik imod, hvad visse partier og
personer ofte tror, er nationalitetsfølelse ikke lig med
snæversyn. Interaktionen med den omgivende verden fungerer
bedst og mest fordomsfrit, når man er sig selv, sin historie
og sine værdier bevidst. Globaliseringen er i øvrigt
et misbrugt modeord for den kontakt med omverdenen, som den danske
nation altid har haft. Det kan man forsikre sig om ved at synge en
af de gamle fædrelandssange, nemlig H.C. Andersens »I
Danmark er jeg født«. Digteren fortsætter:
»Her har jeg hjemme, her har jeg rod, herfra min verden
går«. Her går nationalitetsfølelse og
globalt udsyn hånd i hånd. Sådan ønsker
forslagsstillerne det. Afslutningsvis skal det ligeledes
understreges, at forslagsstillerne ikke forlanger, at eleverne
nødvendigvis skal kunne bestemte sange udenad. Derimod er
det forslagsstillernes håb, at eleverne igennem livet ved
særlige lejligheder vil kunne genkende historier og sange og
ikke vil føle sig fremmedgjorte i den danske sangskat.
Forslagsstillernes opfattelse er, at en gennemførelse
af forslaget er udgiftsneutral. Såfremt beslutningsforslaget
bliver vedtaget, skal de partier, der har stemt for, mødes
med henblik på at afdække uforudsete udgifter samt
udarbejde et konkret lovforslag, der skal gøre morgensang
obligatorisk på samtlige folkeskoler.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
morgensang i folkeskolen.
(Beslutningsforslag nr. B 87).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.