B 84 Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse og gennemførelse af Naturplan Danmark.

Af: Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (udpeget af SF) (SF) og Ole Sohn (SF)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 22-01-2009

Fremsat: 22-01-2009

Beslutningsforslag som fremsat

20081_b84_som_fremsat (html)

B 84 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse og gennemførelse af Naturplan Danmark.

Fremsat den 22. januar 2009 af Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om udarbejdelse og gennemførelse af Naturplan Danmark

Danmarks naturværdier er i frit fald for øjeblikket. Det viser talrige nationale og internationale vurderinger, hvor Danmark styrtdykker på miljøranglisterne. Udviklingen skyldes regeringens nedprioritering af miljøpolitikken til det absolutte minimum, som regeringen kan komme af sted med, uden at Danmark bliver straffet af EU.


Folketinget pålægger derfor regeringen at beskytte og genoprette naturværdier i Danmark ved at udarbejde og gennemføre Naturplan Danmark i overensstemmelse med de skitserede overordnede målsætninger, strategiske målsætninger og virkemidler.


Naturplan Danmark består af fire forpligtende overordnede målsætninger, fire strategiske målsætninger og et katalog over ti virkemidler, der skal sikre, at naturens mangfoldighed fra og med 2010 ikke længere forringes.


Naturplan Danmark skal ligeledes sikre, at udviklingen for Danmarks natur bevæger sig i en god og positiv retning frem til år 2050. Såvel politisk som fagligt har der gennem flere år været bred enighed om, at en ny samlet og ambitiøs plan for naturen er nødvendig. De fire overordnede målsætninger for Naturplan Danmark har til hensigt


- at sikre, at naturens mangfoldighed, variation og skønhed bevares og udvikles på en måde, der er bæredygtig og til gavn for velfærden og menneskers trivsel i Danmark,

- at sikre Danmark som et varieret, spændende og attraktivt land med en rig natur og et rent miljø,

- at medvirke til at gøre Danmarks natur mere robust over for følgerne af de klimaændringer, der synes uundgåelige, og

- at tage udgangspunkt i EU-landenes beslutning fra 2001 om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010.



Bemærkninger til forslaget

Naturplan Danmark

En vedtagelse af Naturplan Danmark betyder, at Danmark vil kunne nå målet om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010. De overordnede rammer for udviklingen af fremtidens natur og landskab slås fast ved, at ca. 3,5 pct. af landet målsættes som vild natur, ca. 31,5 pct. af landet målsættes som ekstensivt udnyttet natur og ca. 65 pct. af landet kan udnyttes intensivt i respekt for det omgivende miljø. Der introduceres en ny forståelse af begrebet naturarealer, idet planen opererer med begrebet vild natur, der som grundprincip lades urørt, og ekstensivt udnyttet natur, hvor naturnær skovdrift, græsning, høslæt eller lignende ekstensiv udnyttelse kan foregå. Der tilvejebringes en stor fleksibilitet for såvel stat, kommuner og private lodsejere som følge af mere enkle og let forståelige principper for naturforvaltningen i Danmark. Danmark vil fortsat være et ganske intensivt udnyttet kulturland, hvor landbruget præger landskabet.


Strategiske mål for Naturplan Danmark

2/3 af Danmarks nuværenede naturområder er uden reel beskyttelse og på vej til at forsvinde. Senest i foråret 2008 har den danske befolkning været vidne til, at 85.000 ha natur er blevet pløjet op som følge af ophævelsen af braklægningsordningen. Dette kunne netop ske, fordi dansk natur er for dårligt beskyttet. Det mener forslagsstillerne ikke at den danske befolkning skal finde sig i, og udviklingen er også i strid med EU's mål om at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed senest i 2010. Set på den baggrund er følgende fire strategiske mål for Naturplan Danmark centrale:


1) Danmarks samlede skov- og naturareal skal forøges, indtil det i 2050 udgør mindst 35 pct. af Danmarks landareal. I 2020 skal et delmål på 25 pct. være opnået.

2) Skov- og naturarealer må fra og med 2010 ikke gødes eller sprøjtes, og de skal så vidt muligt friholdes for dræning.

3) Mindst 10 pct. af Danmarks skov- og naturareal skal udlægges til vild natur. Andelen på 10 pct. skal være nået senest i 2015.

4) Der skal udlægges fiskeri- og forstyrrelsesfri naturreservater til havs, således at mindst 10 pct. af arealet af de danske farvande senest i 2015 er beskyttet som vild natur og som yngle- og opvækstområder for fisk m.v.



Baggrund for beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget fremsættes med henblik på at forenkle, styrke og effektivisere lovgivningen og sikre tilstrækkelig finansiering, så Danmark reelt kan beskytte og genoprette den danske naturs mangfoldighed.


Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både hverdag og ferier, er og bør være en central del af Danmarks værdi- og velfærdspolitik.


Alene af den grund skal naturpolitikken være ambitiøs og højt prioriteret. Dertil kommer, at Danmark sammen med resten af EU i 2001 har vedtaget at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010. Det er en rimelig, men også meget vanskelig opgave, som kræver store forandringer i Danmarks naturpolitik, hvis dette skal lykkes.


Beslutningsforslaget skal ses på baggrund af, at en række faglige rapporter og udredninger siden nytår 2008 entydigt har efterlyst, at Danmark udvikler en mere ambitiøs og effektiv naturpolitik. De vigtigste af disse rapporter er »Environmental Performance Index (2008), Yale og Columbia University«, offentliggjort den 23. januar 2008: OECD's »Environmental Performance Reviews: Denmark (2008)«, offentliggjort den 25. januar 2008; Det Miljøøkonomiske Råds »Økonomi og Miljø 2008«, offentliggjort den 14. marts 2008; og Teknologirådets »Biodiversitet 2010 - hvordan når vi målene? Katalog over forslag til initiativer, anbefalinger til regeringen« offentliggjort den 30. april 2008.


Samtlige rapporter og eksperter efterlyser eller anviser konkrete planer og mål for beskyttelse af natur og biologisk mangfoldighed i Danmark.


På nogle områder går udviklingen for Danmarks natur fremad. Det gælder således for rådyr, krondyr, oddere, sæler, gæs, skarver og de fleste rovfugle. Desuden er der sket en mærkbar forbedring af vand- og naturkvaliteten i danske vandløb. Disse positive udviklingstendenser skyldes bl.a. bedre jagtpolitik, oprettelse af reservater og en målrettet indsats mod vandløbsforurening gennem mere end tre årtier.


På trods af disse positive udviklingstendenser er den generelle udvikling for Danmarks natur fortsat negativ. Havnaturen er i krise på grund af næringsstofforurening og et ikkebæredygtigt fiskeri. Den vilde danske flora er i krise på grund af manglende naturpleje og fortsat stor tilførsel af næringsstoffer. Sommerfugle er i generel tilbagegang, engfugle er i generel tilbagegang og kvaliteten af de naturligt næringsfattige naturtyper som heder, overdrev, enge og moser er generelt faldende.


Naturens tilstand er blandt andet dokumenteret i følgende tre rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser, der dog primært retter fokus mod de Natura 2000-områder, som Danmark er forpligtet til at overvåge og sikre ifølge EF-habitatdirektivet: »Terrestriske Naturtyper 2006. NOVANA, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU nr. 643)«; »Vandmiljø og Natur 2006. NOVANA, Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU nr. 646)« og »Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland. Opgørelse for udvalgte Natura 2000-områder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. (Faglig rapport fra DMU nr. 673)«.


I rapporten »Terrestriske Naturtyper 2006. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU nr. 643)« side 66 konkluderes følgende:


»Tilgroning synes ikke at være et problem på strandenge, men strandengene er påvirket af invasive arter og visse steder tilsyneladende også af jordbehandling og eutrofiering.


Alle klitnaturtyper er påvirket af invasive arter, og sammen med eutrofieringsindikatorerne viser det, at den naturlige artssammensætning på klitterne er under pres.


Hederne er kraftigt kvælstofpåvirkede, dækningen med græsser er meget høj, og der er især på våd hede en betydelig tilgroning med invasive vedplanter. Tilsammen viser indikatorerne, at hedernes artssammensætning er meget påvirket.


Overdrevene er meget kvælstofpåvirkede, med mange invasive arter og en høj tilgroningsgrad.


De ferske enge er påvirket af tilgroning med vedplanter, og artssammensætningen er præget af næringsstofbelastning og anden landbrugsmæssig påvirkning. Fundet af invasive arter på især de ekstensivt overvågede stationer peger på, at den naturlige artssammensætning er under pres.


De sure moser er meget næringsstofpåvirkede. Specielt højmoserne er påvirket af hydrologiske ændringer og tilgroning med bl.a. dunbirk. Forekomsten af invasive arter viser, at den naturlige artssammensætning er meget påvirket.


De kalkrige mosers artssammensætning og kvælstofindholdet i vand og mosser viser, at disse naturtyper er påvirket af eutrofiering. Moserne er påvirket af invasive arter, og på nogle lokaliteter er tilgroning med vedplanter et problem.


Fokuspunktet om invasive arter konkluderer, at invasive arter udgør en væsentlig trussel for hovedparten af de lysåbne naturtyper.«


Konklusionen betyder på godt dansk: Naturens kvalitet er under massivt pres pga. næringsstoftilførsel, manglende naturpleje og invasive arter.


I rapporten »Vandmiljø og Natur 2006. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU nr. 646) side 11 konkluderes følgende:


»Resultaterne af overvågningen i 2006 viser massiv forekomst af blåtop på bekostning af klokkelyng og andre dværgbuske, hvilket betyder, at den våde hede er under kraftig forandring. På den tørre hede fortrænger bølget bunke mange steder de karakteristiske dværgbuske. Disse forandringer på hederne skyldes formentlig eutrofiering. Denne konklusion understøttes af data for kvælstofindholdet i plantematerialet. Indholdet af kvælstof i tørvemos på højmose og hængesæk indikerer også en eutrofieringspåvirkning hér, og indholdet af nitrat i vand tyder på nogen nedbrydning af tørven. Tilsvarende er der tydelige indikationer af eutrofiering på klitterne og de kalkrige moser.


Det vurderes, at strandengene og grå/grøn klit ikke er truet af tilgroning med vedplanter, hvorimod tilgroning kan være et problem på klitlavninger og enebærklit. Hederne (især våd hede), tidvis våde enge og overdrevene er mange steder præget af tilgroning med vedplanter, som sammen med forekomst af invasive arter sætter den karakteristiske artssammensætning under pres. For alle tre typer af kalkrige moser tyder data på, at invasive arter er et problem på cirka halvdelen af stationerne, og tilgroning på nogle stationer.


Der forekommer invasive arter på knap halvdelen af stationerne på strandengene, hvilket påvirker strandengenes artssammensætning. Invasive arter forekommer på alle klittyper på hovedparten af stationerne, nogle arter i store bestande. Forekomsten af invasive arter på højmoserne og tilgroning med vedplanter på alle typer sure moser bevirker, at den karakteristiske artssammensætning er under pres.«


Konklusionen betyder på godt dansk: Naturens kvalitet er under massivt pres pga. næringsstoftilførsel, manglende naturpleje og invasive arter, og der er således tale om samme konklusion som fremgår af DMU-rapport nr. 643.


I rapporten »Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland. Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (Faglig rapport fra DMU nr. 673) side 7 konkluderes følgende:


»Ud af de 26 primære lokaliteter der er kortlagt, er tålegrænseintervallets øverste værdi overskredet for de 13. For 9 af disse 13 lokaliteter er det ikke muligt at komme under tålegrænseintervallets øverste værdi ved reduktion af det lokale bidrag alene. Den øverste værdi af tålegrænseintervallet er tangeret for yderligere 4 lokaliteter og for de resterende 9 lokaliteter er tålegrænseintervallets nederste værdi overskredet.«


Det vil sige, at kvælstofbelastningen af disse 26 Natura 2000-mråder, som er den bedst beskyttede natur i Danmark, er overskredet for samtlige områder i forhold til nederste værdi, mens dens øverste værdi er tangeret eller overskredet for 17 af de 26 lokaliteter. Rapporten illustrerer, at næringsstofbelastningen fortsat er et meget stort problem for Danmarks natur.


Naturplan Danmark skal ses i lyset af disse vurderinger og ganske alarmerende konklusioner om den danske naturs tilstand og det deraf følgende behov for handling.


Naturplan Danmark er nødvendig, fordi det igangværende arbejde med naturplaner kun omfatter den tredjedel af Danmarks skov- og naturarealer, der er udpeget af EU, og som Danmark derfor ifølge EU's direktiver er forpligtet til at sikre.


Gennemførelsen af de såkaldte vand- og naturplaner er et påkrævet minimum i forhold til EU's direktiver, men denne indsats alene er ganske utilstrækkelig til at bevare naturens nuværende mangfoldighed i Danmark.


Naturplan Danmark er endvidere nødvendig, fordi mangelen på klare mål og midler i dansk naturpolitik gør det meget vanskeligt at navigere i en omskiftelig verden. For eksempel har stigende fødevarepriser og intensivering af landbruget resulteret i øget pres på udnyttelsen af landjorden i Danmark med meget betydelige naturforringelser i 2008 til følge.


Sidst, men ikke mindst, er Naturplan Danmark nødvendig på grund af den betydelige frustration, som hersker i såvel landbrug, skovbrug, kommunerne som hos andre lodsejere over, at hverken forpligtigelserne i forhold til EU's naturbeskyttelsesdirektiver eller EU-landenes mål om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010 er mulige at nå med de nuværende ressourcer.


Kommunernes Landsforening udtrykte dette meget klart ved Folketingets høring den 15. maj 2007 om 2010-målet, hvor der i høringsrapporten på side 39 står:


»Hvad angår 2010 målene kan kommunerne med de nuværende redskaber og ressourcer, ikke påtage sig ansvaret for at nå målene. Det bliver særdeles svært at standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed over de næste par år.«


Bemærkninger til Naturplan Danmarks enkelte elementer

Ad 1) Danmarks samlede skov- og naturarealet skal forøges, indtil det i 2050 udgør mindst 35 pct. af Danmarks landareal. I 2020 skal et delmål på 25 pct. være opnået

Danmark har siden 1989 haft en officiel målsætning om at fordoble det daværende danske skovareal på ca. 12 pct. »til ca. 25 pct. af landets areal i løbet af en »trægeneration«, dvs. over det næste trekvarte århundrede«, jf. bemærkninger til Lov om Naturforvaltning af 24. maj 1989. Med en jævn tilplantningstakt betyder denne målsætning en årlig tilplantning på op mod 5.000 ha frem til omkring 2070. Regeringen forudsatte i 1989 en nogenlunde ligelig fordeling mellem statslig og privat skovrejsning.


I 2007 udgjorde lysåben natur (heder, enge, klitter, overdrev og moser) ca. 9 pct. af Danmarks areal, mens braklagte arealer udgjorde ca. 5 pct. af Danmarks areal. Hvis disse tal kombineres med målet om, at Danmarks skovareal inden ca. 2070 skal op på 25 pct. af Danmarks areal, ses målet om at nå et samlet skov- og naturareal på 35 pct. af Danmarks areal i 2050 som både rimeligt og realistisk. Der foreslås samtidig et delmål om, at det samlede skov- og naturareal i 2020 skal udgøre 25 pct. af Danmarks landareal.


Beslutningsforslagets strategiske mål 1 skal forstås som et forslag til en overordnet naturpolitisk målsætning, der fremover skal overtage den skovpolitiske målsætning fra 1989. Den nye målsætning er en modernisering, så indholdet bliver et bredt naturpolitisk mål, der er mere fleksibelt og visionært, og som kommer til at svare bedre til den nye og mere liberale skovlov af 2004. Skellet mellem skov og anden natur skal fremover ikke være så skarpt som tidligere. Som sigtelinje bør ca. halvdelen af Danmarks samlede skov- og naturareal være skov og ca. halvdelen åbne naturtyper. Derved skabes der også større sammenhængende naturområder og bedre forbindelsesveje mellem de særligt beskyttede naturtyper


Det nye mål vil betyde, at regeringens hidtidige målsætning for skovrejsning på ca. 5.000 ha skov årligt skal fastholdes frem til 2050, men at denne målsætning skal suppleres med en målsætning om at etablere ca. 10.000 ha lysåben natur årligt frem til 2050. Hvis Danmark og EU ikke i 2007 havde valgt at ophæve den tvungne braklægning, ville behovet for etablering af lysåben natur kun have været ca. 5.000 ha årligt frem til 2050.


Af de 35 pct. af landet skal op til 90 pct. fortsat kunne udnyttes ekstensivt, mens mindst 10 pct. af det til enhver tid værende skov- og naturareal skal være vild natur, jf. forslagets strategiske mål 3.


Fredede arealer og Natura 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's direktiver) vil som regel, men ikke altid, være en delmængde af det samlede natur- og skovareal i Danmark, jf. også beslutningsforslagets strategiske mål 2.


Ad 2) Skov- og naturarealer må fra og med 2010 ikke gødes eller sprøjtes, og de skal så vidt mulig friholdes for dræning

Gødskning og sprøjtning af naturarealer er blandt de største trusler mod den biologiske mangfoldighed og mod naturens kvalitet i det hele taget. Der gødes og sprøjtes forholdsvis lidt i skov og på naturarealer, men hverken i skovloven eller naturbeskyttelsesloven er der et reelt forbud mod sprøjtning og gødskning. I skove er det tilladt at dyrke juletræer og pyntegrønt med en intensiv brug af sprøjtemidler og gødning på op til 10 pct. af arealet, og på beskyttede naturarealer må gødning og sprøjtemidler bruges, i det omfang det hidtil har været praksis, hvilket ofte er svært at bedømme. For at sikre og udvikle naturens kvalitet og for at lette administrationen af beskyttede skov- og naturområder er det indlysende påkrævet at indføre et generelt forbud mod brug af gødning og sprøjtemidler på skov- og naturarealer.


Dertil kommer, at omfattende dræning af det danske landskab gennem et par århundreder har medvirket til at formindske den betydelige naturvariation, som det naturlige samspil mellem land og vand frembringer. Dræning er en forudsætning for opdyrkning og bebyggelse i store dele af landet, men skov- og naturarealer bør af hensyn til områdernes biologiske variation og rekreative værdi så vidt muligt friholdes helt for dræning.


Ad 3) Mindst 10 pct. af Danmarks skov- og naturareal skal udlægges til vild natur. Andelen på 10 pct. skal være nået senest i 2015

Vild natur i fri udfoldelse uden menneskelige indgreb rummer en række særpræg og et stort antal plante-, svampe- og dyrearter, som ikke findes i kulturskove eller åbne kulturskabte heder, overdrev eller enge. Det skyldes navnlig, at gamle, urørte områder rummer mange store træer i alle stadier af nedbrydning, som et stort antal forskellige dyre- og svampearter har specialiseret sig i at leve i. Den vilde, utæmmede natur rummer derfor store muligheder for rekreation og andre oplevelser end dem, man kan få i kulturlandskaber.


Internationalt forstås beskyttet natur (f.eks. i nationalparker) normalt som vild natur, hvor naturen kan udfolde sig frit. Menneskets indgreb sådanne steder er normalt begrænset til etablering af simple adgangsforhold og faciliteter for turister, bekæmpelse af invasive arter samt eventuel regulering af problematiske arter eller reintroduktion af arter, der hører naturligt hjemme i områderne, men er blevet udryddet af mennesker.


Vild natur - natur i fri dynamik - har i århundreder haft en beskeden plads i kulturlandet Danmark, men har efter lanceringen af naturskovsstrategien fra 1994 gradvist fået en mere fremtrædende plads i dansk naturforvaltning.


Når målet for andelen af vild natur er sat til mindst 10 pct. af det samlede mål for skov- og naturarealet, skyldes det, at kulturskov og åbne kulturlandskaber i ekstensiv drift også kan rumme meget betydelige og attraktive naturværdier i Danmark. Derfor betyder bestemmelsen implicit, at op til 90 pct. af det til enhver tid værende skov- og naturareal kan benyttes ekstensivt til (naturnær) skovdrift, græsning, høslæt el.lign.


Ad 4) Der skal udlægges fiskeri- og forstyrrelsesfri naturreservater til havs, således at mindst 10 pct. af arealet af de danske farvande senest i 2015 er beskyttet som vild natur samt som yngle- og opvækstområder for fisk m.v.

De danske farvande, dvs. de farvande, der udgør Danmarks eksklusive økonomiske zone - i alt 106.000 km2 - hvor Danmark har rettigheder til udnyttelsen af havets og undergrundens ressourcer, er naturligt yderst fiskerige og byder på gode yngle- og opvækstbetingelser for fisk og skaldyr. Imidlertid er de danske farvande præget af overfiskning, næringsstofforurening og deraf følgende iltsvind samt udbredt brug af bundskrabende redskaber, der ødelægger havbundens miljø. Fiskerierhvervet er i realiteten det sidste naturlige »jægerhverv« i Danmark. Udlægning af 10 pct. af de danske farvande som fiskeri- og forstyrrelsesfri marine reservater vil have samme positive betydning for fiskeriet, som udlægning af jagt- og forstyrrelsesfri reservater har haft for jagten på land.


De fiskeri- og forstyrrelsesfri naturreservater vil desuden kunne udgøre vigtige videnskabelige referenceområder, og en del af områderne kan udlægges som marine nationalparker med mulighed for at udvikle dykkerturisme.


Virkemiddelkatalog

Til at opnå de overordnede bindende mål og de strategiske målsætninger for Naturplan Danmark foreslås følgende virkemidler:


a) Regelforenkling af love og regler om beskyttelse af natur.

b) Udformning af en ny og enkel arealforvaltningslov og ændring af naturbeskyttelsesloven, så fredskov bliver en beskyttet naturtype på linje med enge eller heder.

c) Styrkelse af miljølovgivningen, så miljøbelastningen fortsat bliver reduceret for både private og industrien, herunder ikke mindst landbruget.

d) Gennemførelse af en lands- og kommuneplanlægning, der sikrer eksisterende natur og genopretning af natur.

e) Gennemførelse af en planlægning overalt ved de danske kyster, der tager stilling til, hvor der skal gennemføres kystsikring, og hvor kysten kan udfolde sig i fri dynamik, når klimaforandringerne resulterer i øget vandstand i havet.

f) Opstilling af et mål om, at mindst 35 pct. af Danmarks areal skal opnå status som natur (inklusive fredskov), dvs. være omfattet af naturbeskyttelsesloven, inden 2050, og opstilling af et mål om, at mindst 10 pct. af dette naturareal til enhver tid fra og med 2015 skal være vild natur, der passer sig selv, mens resten skal være kulturbetinget.

g) Udlægning af mindst 10 pct. af Danmarks farvande som fiskeri- og forstyrrelsesfri reservater inden 2015 og stop for fiskeri med bundskrabende redskaber, der ødelægger havbundens natur.

h) Vedtagelse af mål for alle naturarealer og indførelse af plejepligt i forhold til disse mål.

i) Skabelse afstørre folkelig bevidsthed og stolthed over Danmarks natur ved bl.a. at etablere flere nationalparker, styrke skolernes undervisning i natur og besøg i naturen og styrke folkeoplysning og debat om natur.

j) Finansiering af naturindsatsen ved at omlægge landbrugsstøtten til målrettet naturpleje, opkøb af naturområder, skovrejsning og genopretning af natur ? alternativt afsættelse af de nødvendige midler på finansloven? og skabelse af gode betingelser for, at private fonde, virksomheder og organisationer kan engagere sig i naturbeskyttelsesarbejde, der gavner almenvellet.



Ad a) Regelforenkling af love og regler om beskyttelse af natur

Som lodsejer er det meget svært at forholde sig til og forstå den meget omfattende lovgivning og de meget komplicerede regler og bekendtgørelser på naturområdet. De indviklede regler skaber et unødigt stort og dyrt bureaukrati til stor skade for både skatteydere, lodsejere og ikke mindst naturen.


Som lodsejer er det vigtig at kende råderummet på sin ejendom. Derfor bør driftslove som skovloven, lov om drift af landbrugsjorder og vandløbsloven være tilpasset og underordnet naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser.


Der er i særlig grad brug for en forenkling af naturbeskyttelsesloven. Hovedproblemet i loven i dag er, at begrebet natur ikke er klart defineret, og at der ikke er en arealfast beskyttelse. Et areal kan vokse ind i og ud af beskyttelsen, hvilket er dybt uhensigtsmæssigt både i forhold til naturen og retsikkerheden.


Naturbeskyttelsesloven bør derfor ændres, så den beskytter faktuelt udpegede arealer og beskriver reglerne for deres forvaltning.


Regelforenklingen bør også inkludere forenkling af regler for etableringe og brug af ny teknologi, som gavner miljø og natur.


Ad b) Udformning af en ny og enkel arealforvaltningslov og ændring af naturbeskyttelsesloven, så fredskov bliver en beskyttet naturtype på linje med enge eller heder

Forslagsstillerne forestiller sig en tværgående lov om arealanvendelse, der bygger på klassifikationen af arealer i de tre kategorier »vild natur«, »ekstensivt udnyttet natur« og »intensivt udnyttede arealer«. Der vil samtidig være brug for et lovkompleks med en naturbeskyttelseslov, som omfatter »vild natur« og »ekstensivt udnyttet natur«, en lov om skovbrug, der omfatter skove i drift, og en lov om landbrug, der omfatter alle landbrugsarealer i drift.


Der hersker udbredt uklarhed om, hvad natur er, og hvordan og på hvilke vilkår naturens mangfoldighed i Danmark bedst kan bevares. Det kan en kort og klar arealforvaltningslov og en ændring af naturbeskyttelsesloven rette op på.


Arealforvaltningen i Danmark bør bygge på en enkel og let forståelig klassificering af landskabet. Der er i princippet tre arealtyper på land: vild natur, ekstensivt udnyttet natur og intensivt udnyttede arealer.


Den vilde natur er områder, hvor naturen er helt overladt til sin egen frie udvikling, og hvor det kun er naturkræfterne og de vilde dyr og planter, der påvirker dem. Det er f.eks. urørte skove, visse klitheder, moser og kær, kildevæld, småøer og mange strande og kystklinter. Husdyr hører i princippet ikke hjemme i den vilde natur, men kan i visse tilfælde substituere de vilde planteædere, som mennesket har udryddet. Vild natur kræver ingen pleje bortset fra eventuel bekæmpelse af invasive, fremmede arter og eventuel etablering af stier til sikring af offentlighedens adgang.


Ekstensivt udnyttet natur er arealer, der ikke må gødes, sprøjtes eller drænes, og hvor der ikke må bygges eller etableres anlæg uden særlig dispensation. Områderne udnyttes typisk til rekreative formål og til skovbrug og ekstensivt landbrug i form af kvæggræsning, høslet eller anden ekstensiv drift. Den ekstensivt udnyttede natur omfatter skove, enge, overdrev og de fleste heder, klitområder og strandenge. Områdernes naturværdi er kulturbetinget, dvs. afhængig af en forsat ekstensiv brug. Truslerne er på en ene side ophør af drift og på den anden side intensivering af driften.


Den ekstensivt udnyttede natur udgør hovedparten af det, vi normalt forstår ved »natur« i Danmark.


De intensivt udnyttede arealer er resten af landet. Her kan man dyrke jorden intensivt eller bygge og etablere anlæg, i det omfang det er lovligt efter miljøbeskyttelseslovens bestemmelser og muligt efter bl.a. planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser om zoner, beskyttelseslinjer osv.


Den nye arealforvaltningslov bør definere disse tre arealtyper og fastsætte rammer, metoder og procedurer for arealudpegningen og den løbende revision af arealudpegningen i forhold til de overordnede, nationale mål i Naturplan Danmark.


Naturbeskyttelseslovens § 3 skal omformuleres, således at skov og krat bliver en beskyttet naturtype. Det er besynderligt og problematisk, at krat og skov - den mest udbredte naturlige naturtype i Danmark - ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven. En indlemmelse af skov i naturbeskyttelsesloven vil på ingen måde udelukke skovdrift, ligesom den nuværende naturbeskyttelseslov jo heller ikke udelukker ekstensiv landbrugsdrift på enge, heder og overdrev.


Når skov bliver omfattet af naturbeskyttelsesloven, vil et lysåbent naturområde - f.eks. en eng eller en hede - ikke længere vokse ud af beskyttelsen, hvis man beslutter at lade arealet springe i skov.


Fredede arealer og Natura 2000-områder (internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's direktiver) vil som regel, men ikke altid, være en delmængde af den vilde natur og den ekstensivt udnyttede natur.


Ad c) Styrkelse af miljølovgivningen, så miljøbelastningen fortsat bliver reduceret for både private og industrien, herunder ikke mindst landbruget

Naturen bliver både på land og i vandet stadig påvirket af forurening. Forureningsbekæmpelse og miljølovgivning har vist sig at være absolut nødvendig, både af hensyn til vores sundhed og af hensyn til naturen. Udledningen af tungmetaller, svovl og næringsstoffer fra husholdning og industri er faldet markant, og det har gavnet luftkvaliteten og vandkvaliteten meget. Forslagsstillernes forslag til Naturplan Danmark vil samlet set være til stor gavn for vandmiljøet i vandløb, søer og havet.


Imidlertid er udledningen og det diffuse tab af næringsstoffer stadigt meget stort i Danmark og de fleste steder højere, end naturen på langt sigt kan tåle. Udledningerne kommer navnlig fra landbruget, men også fra trafik og i nogen grad fra industri og beboelse især spredt bebyggelse i det åbne land.


Derfor bør kravene til såvel landbrug, trafik, industri som private fortsat skærpes, samtidig med at ny teknologi tages i anvendelse for at reducere tabet af stoffer, der er til skade for naturen, mest muligt. For at lette vejen til at opfylde disse krav bør der indføres enkle og smidige regler for indførelse og brug af ny, miljøvenlig teknologi. Skærpelsen af love og bekendtgørelser på miljøområdet bør gå hånd i hånd med løbende revisioner af vandmiljøplanen, pesticidhandlingsplanen og andre miljøhandlingsplaner. For landbrugets vedkommende vil en fortsat udvikling hen imod økologisk landbrug tillige være et egnet middel.


Ad d) Gennemførelse af en lands- og kommuneplanlægning, der sikrer eksisterende natur og genopretning af natur.

I henhold til EU-landenes beslutning om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2010 har de ansvarlige myndigheder på naturområdet - kommunerne - brug for et enkelt og rationelt handlingsgrundlag. Kommuneplanlægningen vil blive mere logisk og langt mere simpel, hvis man indfører en praksis med at skelne mellem vild natur, ekstensivt udnyttet natur og intensivt udnyttede arealer, jf. det strategiske mål 2.


Ad e) Gennemførelse af en planlægning overalt ved de danske kyster, der tager stilling til, hvor der skal gennemføres kystsikring, og hvor kysten kan udfolde sig i fri dynamik, når klimaforandringerne resulterer i øget vandstand i havet

Danmark kystlinje er på over 7.500 km. Det er lige så meget som hele Italiens kyst. Dertil kommer, at Danmarks kyster er utrolig varierede med alt fra klipper til kridtklinter, lerklinter, molersklinter, stenstrande, rullestenstrande og brede sandstrande. Kysterne er ubetinget Danmarks største aktiv og det, der står allerøverst på listen, når udenlandske turister skal begrunde, hvorfor de besøger landet.


De stigende temperaturer og den accelererede afsmeltning af jordens ismasser forventes at få havet til at stige gennem de kommende årtier, også selv om udledningen af klimagasser bliver reduceret markant.


Inddigning af kysterne i forbindelse med klimaforandringer vil imidlertid ødelægge megen af den magi og poesi, som Danmarks kyster besidder som følge af de frie naturkræfters udfoldelse i mødet mellem landet og havet.


Derfor bør der allerede nu tages stilling til, hvor diger kan bygges eller forhøjes, og hvor kysterne fortsat skal have lov til at udfolde sig frit. Desuden skal der planlægges for udlægning af nye kystnaturområder, efterhånden som de nuværende strandenge går til grunde som følge af vandstandsstigningerne.


Ad f) Opstilling af et mål om, at mindst 35 pct. af Danmarks areal skal opnå status som natur (inklusive fredsskov), dvs. være omfattet af naturbeskyttelsesloven, inden år 2050, og opstilling af et mål om, at mindst 10 pct. af dette naturareal fra og med 2015 skal være vild natur, der passer sig selv, mens resten skal være kulturbetinget

Undersøgelser viser, at Danmarks natur generelt mangler plads og bør være mere sammenhængende. Det vil gøre naturen og den biologiske mangfoldighed mere robust over for blandt andet klimaændringer, og det vil gøre naturen mere attraktiv for friluftsliv, turisme og daglig rekreation, jf. bemærkningerne anført under virkemiddelkatalogets punkt a.


Desuden har den danske regering i 1989 besluttet at fordoble skovarealet over en trægeneration (80-100 år). Denne beslutning har senere regeringer bakket op om, og skovarealet er blevet forøget, selv om det siden 1989 kun er sket i et omfang på ca. 50 pct. af det ønskede. Etablering af skov er positivt i forhold til friluftsliv og rekreation og positivt, fordi skov beskytter grundvandet og binder store mængder kulstof under opvæksten. Det kan i forhold til andre lande synes forholdsvis beskedent med et mål om, at kun 10 pct. af naturarealet skal være vild natur, som passer sig selv, jf. bemærkningerne til virkemiddelkatalogets punkt a og c.


Ad g) Udlægning af mindst 10 pct. af Danmarks farvande som fiskeri- og forstyrrelsesfri reservater inden 2015 og stop fiskeri med bundskrabende redskaber, der ødelægger havbundens natur

Danmark er omgivet af lavvandede farvande, der gennem århundreder har budt på et rigt fiskeri. Gennem de seneste årtier er dette fiskeri imidlertid blevet forringet. Det skyldes dels forurening, dels for dårlig regulering af fiskeriet og brug af fiskeredskaber, og -metoder, der ødelægger havmiljøet. Danmarks farvande forstås som de farvande, der juridisk udgør Danmarks såkaldte eksklusive økonomiske zone. Disse havområder omkring Danmark dækker i alt 106.000 km2.


Ved at udlægge mindst 10 pct. af Danmarks farvande, dvs. mindst 10.600 km2,, som fiskeri- og forstyrrelsesfri havområder, vil man sikre gode yngle- og opvækstområder for fisk, ligesom et generelt stop for brug af bundskrabende redskaber vil bidrage til at gøre havmiljøet bedre og fiskeriet mere bæredygtigt og udbytterigt, jf. i øvrigt bemærkningerne til virkemiddelkatalogets punkt d.


Ad h) Vedtagelse af mål for alle naturarealer og indførelse af plejepligt i forhold til disse mål

Målsætning er et uhyre vigtigt redskab i naturforvaltningen. Danmark har gennem tre årtier arbejdet ud fra kvalitetsmålsætninger for vandløb og søer. Det har givet gode resultater, således af kvaliteten af og den biologiske mangfoldighed i Danmarks vandløb og søer generelt er steget. Dette er ikke tilfældet for landnaturen, hvor kvaliteten og den biologiske mangfoldighed generelt er faldet.


I forbindelse med overvågningen af Danmarks Natura 2000-områder har Danmarks Miljøundersøgelser udviklet metoder til bedømmelse af naturområdernes kvalitet. Disse metoder kan formentlig bruges til bedømmelse og målfastsættelse af alle naturområder i Danmark. Som grundlag for forvaltningen er det vigtigste imidlertid at fastlægge simple udviklingsmål for alle arealer, så man ved, om målet er, at de skal have lov til at springe i skov, eller om de skal forvaltes som hede, eng, overdrev, mose osv.


En sådan målsætning vil sammen med en generel plejepligt betyde, at områder aldrig kan vokse ud af beskyttelsen.


Størstedelen af alle skov- og naturarealer i Danmark er afhængige af pleje for at opretholde deres kvaliteter. »Plejen« er i realitet substitut for den ekstensive landbrugsdrift eller skovdrift, der i vor tid er urentabel.


Der eksisterer ikke en egentlig generel plejepligt i dag. Undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af Danmarks beskyttede natur, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, ikke bliver plejet og derfor er under tilgroning med vedplanter eller høje, næringselskende urter, hvoraf mange er problematiske, invasive arter. Dermed vokser arealerne efterhånden ud af lovens nuværende beskyttelse. Mange § 3-områder er reelt ikke længere beskyttet af loven.


De lysåbne naturarealer, der i dag er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er efter landbrugslovgivningens lov om drift af landbrugsjorder fra 2004 omfattet af den såkaldte rydningspligt, hvorefter al nyopvækst af vedplanter (bortset fra dværgbuske på heder) skal ryddes mindst hvert 5. år. Rydningspligten har siden 2004 gjort det ud for en slags plejepligt. Imidlertid er rydningspligten i sin stive og mekaniske form uhensigtsmæssig og betydelig ringere for naturen end en plejepligt, der indebærer målrettet pleje med metoder, der er specifikke for de naturtyper, arealerne er målsat som.


Ad i) Skabelse afstørre folkelig bevidsthed og stolthed over Danmarks natur ved bl.a. at etablere flere nationalparker, styrke skolernes undervisning i natur og besøg i naturen og styrke folkeoplysning og debat om natur

Danmark er ikke så kendt for storslået, vild og dramatisk natur. Derimod er Danmark kendt som et kulturland med en stille poesi af blide bakker og dale, spredte heder, klitter og skove samt en velsignelse af fjorde, snørklede kyster og øer i alle størrelser omgivet af lavvandet hav med mængder af fisk og vandfugle. Turister påskynder især Danmarks kyster, der anføres som den allervæsentligste grund til at besøge landet. For den danske befolkning er det vigtigt at være bevidst om, at Danmark har en kystlinje, der er meget varieret og lige så lang som Italiens, og at landet har en stor variation af naturtyper, der til dels er betinget af et samspil mellem natur og mennesker.


Mange undersøgelser tyder imidlertid på, at kendskabet til og bevidstheden om Danmarks natur og naturværdier er vigende, især blandt børn og unge. Det er naturligvis er problem, at vi ikke kender til naturen og ikke har en fornemmelse af, hvor varieret og rig naturen kunne være eller kunne udvikle sig til at blive, hvis vi forvaltede den fornuftigt. Derfor bør skolernes undervisning i alment naturkendskab styrkes, ligesom eleverne i øget omfang bør komme ud i naturen.


Etableringen af nationalparker kan være med at skabe en større bevidsthed om og stolthed over Danmarks natur. Det kræver dog, at oplagte områder som Møns Klint, Stevns Klint, Skagens Gren eller Hammerknuden og Nordvestbornholm med tiden får prædikatet nationalparker. Desuden kræver det, at ambitionsniveauet for de danske nationalparker bliver lagt så højt og finansieringen af dem bliver så solid, at parkernes naturmæssige indhold af overvejende vild natur bliver sikret og udviklet.


Foruden flere nationalparker vil en styrket skoleundervisning i natur med flere besøg i naturen samt en styrket folkeoplysning og debat om naturen kunne skabe en tiltrængt fornyet opmærksomhed omkring naturen i Danmark. Naturen er kulturens grundlag, og alene derfor bør regeringen prioritere undervisning, folkeoplysning og debat om naturen meget højt.


Ad j) Finansiering af naturindsatsen ved at omlægge landbrugsstøtten til målrettet naturpleje, opkøb af naturområder, skovrejsning og genopretning af natur ? alternativt afsættelse af nødvendige midler på finansloven ? og skabelse af gode betingelser for, at private fonde, virksomheder og organisationer kan engagere sig i naturbeskyttelsesarbejde, der gavner almenvellet

Naturbeskyttelse koster penge, og i takt med at jordpriserne er steget, koster det tilsvarene flere penge at opkøbe jord til naturformål. De høje jordpriser er ligeledes hovedårsag til, at den ekstensive landbrugsdrift uden brug af gødning eller pesticider (typisk græsning eller høslæt) ikke længere er rentabel. Den ekstensive landbrugsdrift, der er af afgørende betydning for opretholdelse af den biologiske mangfoldighed på heder, enge, overdrev og lignende gamle kulturlandskaber, bliver derfor kun opretholdt, hvis der gives tilskud til driften (naturpleje).


Naturindsatsen bør på sigt kunne finansieres fuldt ud ved at omlægge landbrugsstøtten, således at midlerne reelt udbetales til lodsejere, der plejer og genopretter natur til gavn og glæde for offentligheden.


En sådan større omlægning af landbrugsstøtten er overvejende et EU-anliggende og kan derfor blive en lang og tung proces. Danmark bør imidlertid gå med i front, vise handlekraft og opbygge alliancer med andre EU-lande, hvoraf flere har samme interesse i at omlægge landbrugsstøtten til målrettet naturbeskyttelse.


Indtil omlægningen af landbrugsstøtten er realiseret, kan naturindsatsen i Danmark alternativt finansieres af særskilte bevillinger på de årlige finanslove.


Endelig bør det vække interesse, at stadig flere almennyttige fonde, organisationer og virksomheder opkøber eller viser interesse for at opkøbe områder til naturformål. Dette fænomen bør understøttes af lempelige og ubureaukratiske regler, så det kan blive mere udbredt og få større betydning for Danmarks natur. Mange virksomheder ønsker efterhånden at demonstrere en grøn profil ved at erhverve og forvalte naturområder til glæde for offentligheden på ganske samme måde, som virksomheder længe har engageret sig for at få en høj profil i kulturlivet.


Overvågning af Naturplan Danmark

Staten overvåger hvert år fremdriften i Naturplan Danmark i forhold til de fire overordnede mål. Hvert 5. år evaluerer staten udviklingen i og perspektiverne af Naturplan Danmark grundigt med henblik på eventuel justering af planen og brugen af virkemidler.


Det er en forudsætning for planen, at regeringens har levet op til sine egne mål i vandmiljøplan III. Det betyder, at de manglende 34.000 ha randzoner er etableret i 2010.


Derefter fastsættes følgende delmål:


- 2015: Yderligere godt 50.000 ha udlægges over årene 2010-2015. Her skal de nye muligheder i EU for at få øgede midler til natur- og miljøformål gennem tvungen og frivillig modulation udnyttes maksimalt.

- 2020: 25 pct. af arealet skal være udlagt. Det kræver et højere tempo i omdannelsen til naturområder i perioden 2016-2020. Forslagsstillerne forudsætter, at et højere tempo kan finansieres fuldt ud af frigjorte øgede midler fra EU's landbrugsstøtte, idet der samtidig som følge af den stadig lavere landbrugsstøtte m.v. må antages at ske et fald i jordpriserne.



Finansiering af Naturplan Danmark

Umiddelbart vil bruttoudgiften til pleje og genopretning af Danmarks natur efter målene i Naturplan Danmark i 2015 være i størrelsesorden 1,9 mia. kr. regnet i 2008-priser. Det er imidlertid nødvendigt at indregne en række faktorer for at komme frem til et realistisk bud på nettoudgiften.


Dele af Naturplan Danmark gennemføres allerede i mindre målestok som følge af ovenstående samt danske handlingsplaner, lovgivning m.v. De årlige udgifter hertil skal derfor modregnes det samlede skøn. I nedenstående beregning er disse anslået til 500 mio. kr.


Jordpriserne er høje bl.a. på grund af landbrugsstøtten (9 mia. kr. om året) og harmonikravet. Naturplan Danmark opererer derfor med mindre opkøb af landbrugsjord i starten. Øget modulation af landbrugsstøtten vil anslået kunne bidrage med 500 mio. kr. om året til gennemførelse af Naturplan Danmark. Gennemførelse af SF's politik om fjernelse af harmonikravet til fordel for energiudnyttelse af husdyrgødning og effektiv udnyttelse af næringsindholdet vil bidrage til at sænke jordpriserne og dermed de offentlige udgifter til køb af arealer.


Pleje af natur er ikke nødvendigvis kun en udgift for lodsejeren. Salg af kød, uld, flis, hø osv. kan i forskelligt omfang bidrage til at finansiere plejen. Dette er tænkt ind i nedenstående, hvor nettoudgiften for pleje af 1 ha naturareal, som ikke er kulturskov, i gennemsnit er sat til 2.000 kr. Det omfatter også »vild natur« hvor plejeudgifterne er minimale. For kulturskov (skov med skovdrift) er plejeudgiften sat til 0 kr. som følge af indtægter fra salg af træ, jagtleje osv.


Naturplan Danmark - udgiftsniveau og finansiering
    
Køb af arealer:
Ha
Udgift/ha (kr.)
Mio. kr./år
Statslig skovrejsning
2.500
45.000
113
Støtte til privat skovrejsning
2.500
45.000
113
Køb af øvrige naturarealer
3.500
140.000
490
I alt
8.500
 
716
    
Pleje af arealer:
   
Eksisterende natur eksklusive skov
400.000
2.000
800
Nye »øvrige naturarealer«, 2015
24.500
2.000
49
Øvrige driftsudgifter:
   
Tekniske indgreb
  
150
Kommuner og miljøcentre
  
150
I alt; pleje og drift
  
1.149
    
I alt
  
1.865
Udgift i dag/skøn
  
500
Ekstra fra modulation
   
af landbrugsstøtte
  
500
Restfinansiering
  
865
- heraf arealkøb (SF's investeringsfond)
 
500
- heraf drift
  
365


I 2009 afsættes 100 mio. kr. til opstart af planen til dækning af udgifter til at opbygge en enhed i Miljøministeriet, iværksætte undersøgelser, indgå kontrakter m.v. Opstarten er finansieret i SF's ændringsforslag til finanslov for 2009 som en del af reservepuljen.


De samfundsmæssige gevinster af Naturplan Danmark i form af øgede turistindtægter og højere boligpriser samt de velfærdsmæssige gevinster ved større sundhed og bedre trivsel er ikke vurderet, men de er formentlig meget betydelige. Dertil kommer, at skovrejsning og naturgenopretning bidrager positivt i Danmarks CO2-regnskab, idet såvel skovrejsning som etablering af vådområder øger optaget af kulstof og mindsker udledning af drivhusgasser. Naturplan Danmarks bidrag til at tilpasse Danmark til et klima under forandring vil også kunne være en samfundsmæssig gevinst.


Opgørelse af arealanvendelsen og anvendte midler til naturformål i Danmark er behæftet med stor usikkerhed, jf. MPU alm. del - svar på spørgsmål 504-507 (folketingsåret 2007-08, 2. samling).


Der bør derfor udarbejdes en samfundsøkonomisk analyse af forslaget.


Det bemærkes, at SF's Naturplan Danmark kan bidrage til, men ikke i sig selv betyder, at Danmark vil opfylde de krav, der stilles til Danmark som følge af EU's Natura 2000-direktiver og vandrammedirektiv m.v. Udgifterne hertil vil være betydelige, men er ukendte.


Danmark er ifølge EU's Natura 2000-direktiver forpligtet til at beskytte levesteder og arter i udpegede områder til havs og på land. Direktiverne er endnu ikke gennemført i Danmark, men gennemførelsen vil bidrage til Naturplan Danmark - og omvendt. De samlede udgifter til gennemførelsen af Natura 2000-direktiverne i 2015 kendes ikke.


Danmark er forpligtet til at gennemføre vandrammedirektivet for alle vandområder i Danmark, inklusive grundvandet og de kystnære områder. Vandrammedirektivet er ikke gennemført i Danmark, men gennemførelsen vil bidrage til Naturplan Danmark - og omvendt. De samlede udgifter til gennemførelsen af vandrammedirektivet i 2015 kendes ikke.


Skriftlig fremsættelse

Ida Auken (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:


Forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse og gennemførelse af Naturplan Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 84).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.