B 83 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om en ombudsmand for studerende.
Fremsat den 23. januar 2009 af
Kirsten Brosbøl (S),
Christine Antorini (S),
Kenneth F. Christensen (S),
Benny Engelbrecht (S), Ole Hækkerup (S),
Rasmus Prehn (S) og Julie Rademacher (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ombudsmand for studerende
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af
folketingsåret 2009-10 at oprette en national
studenterombudsmandsinstitution, som kan bistå studerende ved
alle landets videregående uddannelsesinstitutioner i
klagesager vedrørende deres uddannelsessteder eller
myndighederne og således øge studenternes
retssikkerhed og fremme ministeriernes og institutionernes
kvalitetssikring i behandlingen af klagesager samt udvikling af
enkle og klare regler og procedurer vedrørende
studierne.
Studenterombudsmanden skal være uafhængig og have
eget sekretariat.
Forud for etableringen af en studenterombudsmand skal der
senest inden udgangen af 2009 foretages en udredning om etablering
af institutionen, herunder klargøring af den kommende
institutions vægtning mellem særlig følgende tre
indsatsområder:
-
Studenterombudsmandens muligheder for generelle tiltag, f.eks. at
påpege uhensigtsmæssigheder, udarbejde forslag til
afklaring, forbedring, sammenskrivning eller eventuelt
harmonisering af procedurer og regler vedrørende studier,
studieforvaltning og studieinforma-tion, også mellem
ministerområderne, og således sikre forbedringer af de
studerendes forhold på det enkelte fag og studium og dermed
også mindske studenternes besvær med at skulle
følge måske forskellige regelsæt igennem
studieforløbet.
-
Studenterombudsmandens muligheder for at tage sager op på
eget initiativ, herunder ikke mindst sager, der har generel
interesse.
-
Studenterombudsmandens behandling af konkrete (indsendte)
klager.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med forslaget er at styrke retssikkerheden for
de studerende ved de videregående uddannelsesinstitutioner og
undgå forskelsbehandling og diskrimination samt sikre
kvaliteten af administrationen på uddannelsesstederne ved at
identificere huller eller overflødige regler i systemet.
Således vil forslaget også kunne bidrage til at
smidiggøre sagsgangene og de studerendes
studieforløb.
Studenterombudsmandsinstitutionen skal ikke træde i
stedet for det nuværende klagesystem, men skal ses som en
hjælp til den studerende, således at
klageforløbet bliver mere smidigt og redeligt. Således
kan den studerende søge rådgivning og vejledning om
klagesager hos ombudsmanden samt anmode om ombudsmandens udtalelse
i en specifik klagesag.
De videregående uddannelser hører under flere
fagministerier, bl.a. Videnskabsministeriet,
Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Klageadgangene er i
dag reguleret i en række forskellige love og
bekendtgørelser. Klagevejene er forskellige afhængigt
af, om der er tale om klager over meritafgørelser,
eksamensform, indhold og bedømmelse, adgangskrav eller
andet. Således kan procedurerne ofte forekomme
ugennemskuelige for den studerende, og det kræver meget tid
og mange kræfter at komme igennem et
klageforløb.
Samtidig kan det for den studerende synes som en uoverskuelig
og ulige kamp mod »systemet« at klage. De interne
klageprocedurer betyder, at kolleger ofte bedømmer klager
over hinanden, og der kan sættes spørgsmålstegn
ved uvildigheden i afgørelsen. Klageforløb tager ofte
meget tid og energi fra den studerende, der står alene i
klagerollen.
Med en studenterombudsmand vil den studerende blive
bistået i sin sag og kan således fortsat vie sin
primære energi og sine kræfter til studiet.
Der er ikke overblik over, hvor mange klagesager
uddannelsesinstitutionerne hvert år behandler. En af grundene
hertil er, at der findes så mange forskellige klageinstanser
og niveauer, at det gør det vanskeligt at foretage en samlet
opgørelse. Men eksemplerne på uheldige
klageforløb er desværre mange. Forkert
klagevejledning, unødige forsinkelser i sagsbehandlingen,
omgåelse af klageregler og fejl i sagsbehandlingen er nogle
af de problemer, de studerende støder på - problemer,
som betyder, at klageforløb trækker i langdrag og
opleves unødigt strabadserende og belastende for
studieforløbet og endda kan medføre
studietidsforlængelse.
Sagen om opkrævning af ulovlig brugerbetaling på
Erasmus Mundus-uddannelserne viser med al ønskelig
tydelighed, hvordan de studerende kan havne i en klemme mellem
universitetet på den ene side og ministeriet på den
anden side. Videnskabsministeriet har således nægtet at
gå ind i de konkrete sager om ulovlig brugerbetaling,
førend universitetet har truffet en afgørelse, og da
dette endnu ikke er sket, kan de berørte studerende ikke
gøre andet end at vente.
Ud over de mange eksempler på meritsager og klager over
vejledning eller karakterer er der en lang række eksempler
på situationer, hvor den studerendes retstilling i dag er
tvivlsom. Det kan være ændringer i studieordningen midt
på semesteret; skemaer, der ikke hænger sammen;
problemer med at kombinere studier på tværs af
fakulteter med forskellig semesterstruktur; manglende
forskningsbaseret undervisning; mangel på specialepladser;
pensumlister med bøger, der ikke er tilgængelige;
dårlig eller manglende vejledning om klageadgange; lang
ventetid for specialekarakterer; diskrimination ved sagsbehandling
m.v.
Der er således mange tilfælde, hvor der ikke
nødvendigvis er grundlag for en klagesag, men hvor den
studerende oplever, at uddannelsesstedet ikke leverer den
uddannelse, den studerende har krav på. Det kan være en
mistanke om diskrimination, som skal afklares, eller manglende
information og dårlig vejledning. I bl.a. disse
tilfælde ville det stille den studerende langt bedre med en
uvildig instans, som kan forholde sig til, om de studerende bliver
behandlet ordentligt.
Studenterombudsmandens konkrete opgaver kan variere fra
rådgivning og vejledning om rettigheder og klagemuligheder
samt bistand til studerende i klagesager og til behandling af emner
på eget initiativ vedrørende studerendes rettigheder
og vilkår samt uddannelsesmæssige
spørgsmål.
Erfaringer fra andre lande
I flere andre lande er der allerede etableret
ombudsmandsinstitutioner for studerende. Disse er typisk placeret
på de enkelte universiteter.
Det gælder f.eks. University of Kansas,
http://www2.ku.edu/~ombuds/, Cornell University,
www.ombudsman.cornell.edu, Harvard University,
http://www.universityombudsman.harvard.edu/ og University of South
Carolina, http://www.sc.edu/ombuds/ i USA. Men også i bl.a.
Australien, Canada, Spanien, Italien og England kender man
fænomenet.
Disse lokalt forankrede ombudsmænd varetager forskellige
opgaver relateret til de studerendes og i nogle tilfælde
også de ansattes retssikkerhed, f.eks. at håndtere
uenigheder, klager og konfliktløsning, yde vejledning og
informere, afholde workshops og dialogmøder, udtale sig om
nye politikker, procedurer og strukturændringer. Det er
uafhængige, neutrale og upartiske instanser, som garanterer
fortrolighed.
En national instans
Aarhus Universitet har tidligere forsøgt at oprette en
lokal studenterombudsmand, men stødte på
vanskeligheder, idet benyttelse af betegnelsen
»ombudsmand« kræver lovhjemmel. På den
baggrund har bl.a. Aarhus Universitet, Studenterrådet i
Århus og Frit Forum opfordret til, at der oprettes en
national ombudsmand for studerende.
Socialdemokratiet mener, at det vil være mest fornuftigt
med en national studenterombudsmand i stedet for lokalt placerede
instanser, da uafhængigheden af den enkelte institution er
central og der dermed sikres armslængde. Derfor
foreslår Socialdemokratiet, at der bliver tale om én
samlet enhed, som kan behandle sager fra studerende ved alle
videregående uddannelsesinstitutioner.
Forud for oprettelsen af studenterombudsmandsinstitutionen
skal der foretages en udredning, som kan afklare opgavernes
vægtning, og hvilke kompetencer ombudsmanden skal have, samt
hvilken placering der er mest optimal for en sådan instans.
Det afgørende er, at ombudsmanden bliver uafhængig af
uddannelsesinstitutionerne og ministerierne, og at der bliver en
klart defineret og afgrænset opgaveportefølje til gavn
for de studerende. Socialdemokratiet forventer, at regeringen
på baggrund af udredningen vil drøfte den endelige
etablering af studenterombudsmandsinstansen med Folketingets
partier.
Omkostninger
Forslaget vurderes at koste årligt 12-16 mio. kr. til
etablering og drift af den selvstændige instans.
Omkostningerne afhænger af, hvor mange studerende der vil
gøre brug af ombudsmanden i klagesager. Potentielt kan
forslaget lette de samlede administrative omkostninger i
klagesager. Den forholdsvis begrænsede etablerings- og
driftsomkostning foreslås finansieret af generelle reserver
eller ved forholdsmæssige træk på
Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og
Kulturministeriets bevillinger.
Skriftlig fremsættelse
Kirsten
Brosbøl (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
ombudsmand for studerende.
(Beslutningsforslag nr. B 83).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.