B 80 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om at afskaffe ungdomsrabatten ved overtrædelser af
straffeloven.
Fremsat den 13. januar 2009 af
Peter Skaarup (DF), Rene Christensen (DF),
Kim Christiansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF),
Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at afskaffe ungdomsrabatten ved
overtrædelser af straffeloven
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag med det formål at afskaffe strafferammen på
8 års fængsel til gerningsmænd, der ikke var
fyldt 18 år, da den kriminelle gerning blev
udført.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag er at fjerne
strafrabatten for unge lovovertrædere i straffelovens §
33, stk. 3, således at det ikke længere bliver muligt
at opnå strafrabat for alvorlige forbrydelser, blot fordi
gerningsmanden ikke var fyldt 18 år i
gerningsøjeblikket.
Straffelovens § 33, stk. 3, lyder således:
»Straffen må ikke overstige fængsel i 8 år
for en gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen
blev udført.«
Nærværende beslutningsforslag er aktualiseret af
en række alvorlige straffesager, hvor gerningsmanden har
været under 18 år. Det gælder bl.a. sagen om
stadiondrabet, som fandt sted i Aalborg den 27. oktober 2007. Den
blot 15 år gamle Rasmus Popenda overfaldt og dræbte den
tilfældigt forbipasserende Henrik Bjerremand Kristensen.
Mordet fandt sted tidligt om morgenen, hvor de begge var på
vej hjem efter en tur i byen. Den 15-årige overfaldt sit
offer med det formål at stjæle hans penge. Overfaldet
udviklede sig helt ekstremt voldsomt og resulterede i, at Henrik
Bjerremand Kristensen blev tæsket ihjel. Da politiet fandt
liget af Henrik Bjerremand Kristensen, troede de først, at
han var blevet skudt i hovedet! I forbindelse med sagen har
drabsmanden selv udtalt: »Jeg giver ham to eller tre
vristspark i ansigtet. Så triller han rundt og ned på
ryggen. Så sparker jeg ham flere gange i ansigtet med vrist
og hælspark«. (B.T.: »Nu skal han dømmes
for drab«, 22. oktober 2008). Den 15-årige drabsmand
blev anholdt den 28. oktober 2007. Den 8. august 2008 blev han
idømt 4 års fængsel for vold med døden
til følge. Byretten mente ikke, at han havde til hensigt at
dræbe sit offer, på trods af at drabsmanden havde
fortalt en af sine venner, at han havde givet sit offer de sidste
spark for at få ham til at stoppe med at lave
»gurglelyde«, som formentlig skyldtes blod i
luftvejene. Efter drabet slæbte den 15-årige drabsmand
sit offer 23 meter. Han optog endvidere en 10 sekunder lang
mobilsekvens af forløbet. (Jyllands-Posten: »Jeg vil
gerne sige undskyld«, 9. august 2008).
Sagen blev efterfølgende anket til landsretten, idet
anklageren fandt, at der var grundlag for en drabstiltale. Den 23.
oktober 2008 blev der afsagt dom i Vestre Landsret. Rasmus Popenda
blev kendt skyldig i drab. Anklageren havde argumenteret for
maksimumsstraffen efter straffelovens § 33, stk. 3, men den nu
16-årige drabsmand blev idømt 7 års
fængsel. (B.T.: »Dommens dag for Rasmus«, 23.
oktober 2008).
Ungdomskriminalitetens omfang
Ifølge Justitsministeriets Forskningsenhed har antallet
af strafferetlige afgørelser vedrørende unge i
aldersgruppen 15-17 år være nogenlunde konstant i
perioden fra 1996 til 2003. I perioden herefter er den steget lidt.
Der har dog været en eksplosiv stigning i antallet af
voldssager. I 1996 var der 309 sager vedrørende
straffelovens § 244 (simpel vold). Dette tal var steget til
778 i 2007. I 1996 var der 56 sager om straffelovens § 245
(alvorligere vold). I 2007 var tallet steget til 104
afgørelser. Der er generelt så få
afgørelser vedrørende straffelovens § 246 om
særlig alvorlig vold, at det ikke giver mening at tale om,
hvorvidt der har været stigninger eller fald. I både
1996 og 2007 var der således 0 afgørelser. Der har kun
været 7 strafferetlige afgørelser vedrørende
§ 246 i perioden 1996 til 2007 for aldersgruppen 15-17
år. Det er ligeledes sjældent, at unge under 18
år dømmes for drab. I perioden fra 1996 til 2007 var
der således 10 tilfælde i alt. (Justitsministeriets
Forskningsenhed, december 2007 og Justitsministeriets
Forskningsenhed, december 2008)
Afsluttende bemærkninger
Det kan for nogle lyde uheldigt at fjerne den såkaldte
ungdomsrabat, der gør, at unge under 18 år ikke kan
få fængselsdomme på over 8 år. I realiteten
vil der være ganske få tilfælde hvert år,
hvor der vil forekomme sådanne domme. Straffelovens milde
voldsbestemmelse, § 244, har en strafferamme på 3
år. § 245 har en strafferamme på 6 år.
§ 246 har en strafferamme på 10 år, men den bliver
sjældent udnyttet fuldt ud. Og som tallene fra
Justitsministeriets Forskningsenhed har vist, dømmes
personer under 18 år sjældent efter denne paragraf. En
afskaffelse af straffelovens § 33, stk. 3, vil derfor efter al
sandsynlighed kun berøre drabssager. I perioden fra 1996 til
2006 ? d.v.s. en periode over 11 år (begge år
inklusive) ? er der truffet ti afgørelser vedrørende
drab. I realiteten vil den foreslåede ændring af
straffeloven kun finde anvendelse i forbindelse med sager som
f.eks. stadiondrabet i Aalborg. Når rovmordere som Rasmus
Popenda kun idømmes 7 års fængsel, krænkes
folks retsbevidsthed, og tilliden til retssystemet svækkes
markant. Forslagsstillerne mener ikke, der bør gives
strafrabat til mordere, blot fordi de tilfældigvis ikke var
fyldt 18 år på gerningstidspunktet. Hvis de er gamle
nok til at begå mord, er de også gamle nok til at tage
konsekvenserne af det. Udviklingen siden 1996 viser, at der i snit
vil forekomme højst én af sådanne sager om
året. Der er således ikke tale om, at landets
fængsler vil blive fyldt med unge livstidsfanger. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at nærværende
beslutningsforslag kan være med til at styrke befolkningens
tillid til retssystemet, samtidig med at det kan have en
stærk præventiv effekt og ganske almindelige borgere
beskyttes mod disse hæmningsløse rovmordere.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
afskaffe ungdomsrabatten ved overtrædelser af
straffeloven.
(Beslutningsforslag nr. B 80).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der
ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.