B 8 Forslag til folketingsbeslutning om udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række rammeafgørelser.

Af: Justitsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2008-09
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 08-10-2008

Fremsat: 08-10-2008

Fremsat den 8. oktober 2008 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

20081_b8_som_fremsat (html)

Fremsat den 8. oktober 2008 af justitsministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag til folketingsbeslutning

om udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række rammeafgørelser

»Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirker til vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af:


- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne

- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe

- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation

- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union

- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.«



Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

1.1. Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne medvirker til Rådets vedtagelse af et udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af en række rammeafgørelser.


Udkastet til rammeafgørelse lægger op til en højere grad af ensartethed i reglerne i en række rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia. Det omfatter:


- rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,

- rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe,

- rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiska­tion,

- rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union samt

- rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.



Udkastet til rammeafgørelse er medtaget som bilag til beslutningsforslagets bemærkninger.


1.2. Udkastet til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminal­sager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.


Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen. Rammeafgørelser har således karakter af en folkeretlig bindende forpligtelse for medlemsstaterne, der indtræder ved Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen. Medlemsstaterne vil være forpligtede til at sikre gennemførelsen af rammeafgørelsen i national ret, herunder om nødvendigt ved lovgivningsmæssige initiativer.


Udkastet til rammeafgørelse indeholder bestemmelser, der nødvendiggør ændringer af dansk lovgivning, jf. pkt. 4 nedenfor. Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af udkastet til rammeafgørelse forudsætter derfor Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1.


På den baggrund fastholdt Danmark på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. - 6. juni 2008, hvor der blev opnået politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse, et parlamentarisk forbehold.


Der sigtes mod at få udkastet til rammeafgørelse vedtaget snarest muligt. Dette skal ses i lyset af, at forslag til retsakter vedrørende det politimæssige og strafferetlige samarbejde i EU, som ikke er vedtaget og offentliggjort i EU-tidende på tidspunktet for Lissabon-traktatens ikrafttræden, i givet fald vil bortfalde, og at sådanne forslag derfor vil skulle genfremsættes og behandles efter den nye ordning i henhold til Lissabon-traktaten.


Uanset den nuværende tvivl med hensyn til tidspunktet for Lissabon-traktatens ikrafttræden lægger Justitsministeriet vægt på, at Danmark snarest kan hæve sit parlamentariske forbehold til udkastet til rammeafgørelse, således at dette ikke er til hinder for en vedtagelse i Rådet af udkastet til rammeafgørelse.


Formålet med beslutningsforslaget er på den baggrund at gøre det muligt for Danmark at hæve det parlamentariske forbehold over for udkastet til rammeafgørelse og medvirke til vedtagelsen heraf.


Det forventes, at et lovforslag med henblik på gennemførelse af udkastet til rammeafgørelse i dansk ret i givet fald vil kunne fremsættes i løbet af folketingsåret 2009/2010.


Det bemærkes, at en tilsvarende fremgangsmåde med fremsættelse af forslag til folketingsbeslutning, som senere følges af lovforslag med de nødvendige lovændringer, er anvendt i forbindelse med flere tidligere rammeafgørelser, senest rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal­sager, jf. Folketingstidende, 2007-2008, 2. samling, Tillæg A, side 6050-6082.


2. Udkastet til rammeafgørelse

2.1. Det Europæiske Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse som hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU. Dette blev bekræftet i Haag-programmet, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 5. november 2004.


Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager.


En række af de rammeafgørelser, som Rådet har vedtaget i medfør af princippet om gensidig anerkendelse i straffesager, indeholder regler om medlemsstaternes mulighed for at afvise at fuldbyrde afgørelser truffet i en anden medlemsstat, uden at den relevante person selv var til stede under retssagen (herefter betegnet afgørelser truffet in absentia).


Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det Forenede Kongerige og Tyskland fremlagde den 14. januar 2008 et udkast til rammeafgørelse om ændring af reglerne i de nævnte rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet in absentia.


Der blev opnået politisk enighed om udkastet til rammeafgørelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. - 6. juni 2008. Europa-Parlamentet har den 2. september 2008 afgivet udtalelse om udkastet til rammeafgørelse.


Udkastet til rammeafgørelse har løbende været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg, senest i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. - 6. juni 2008.


2.2. Udkastet til rammeafgørelse har til formål at styrke de proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand for en straffesag, og samtidig lette det retlige samarbejde i straffesager samt at forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstaterne.


Medlemsstaterne skal efter udkastet til rammeafgørelse som hovedregel kunne afslå at fuldbyrde afgørelser truffet in absentia. Det gælder dog ikke i følgende situationer:


Fuldbyrdelse skal for det første ikke kunne afslås, hvis den pågældende er blevet indkaldt personligt og derved i) er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, som førte til afgørelsen, eller ii) på anden måde er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for denne retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at vedkommende var bekendt med den berammede retssag. I begge tilfælde skal den pågældende også være blevet underrettet om, at der kan træffes en sådan afgørelse, hvis vedkommende ikke er til stede under retssagen.


For det andet skal fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den pågældende var bekendt med den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udpeget af vedkommende eller af staten, til at forsvare sig og faktisk blev forsvaret af denne rådgiver under retssagen.


For det tredje skal fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den pågældende - efter at have fået afgørelsen forkyndt samt være blevet udtrykkeligt underrettet om navnlig retten til fornyet prøvelse eller anke - udtrykkeligt har erklæret, at vedkommende ikke anfægter afgørelsen eller ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den fastsatte tidsfrist.


Når det drejer sig om sager omfattet af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er der i udkastet til rammeafgørelse fastsat en særlig fjerde undtagelse. Efter denne undtagelse skal afgørelser truffet in absentia ikke kunne afslås, hvis den pågældende ikke har fået afgørelsen forkyndt personligt, men vil få den forkyndt personligt umiddelbart efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om navnlig retten til fornyet prøvelse eller anke. Den pågældende skal endvidere underrettes om tidsfristen for at anmode om fornyet prøvelse eller anke.


Forslaget indeholder herudover bestemmelser om rammeafgørelsens formål, anvendelsesområde, gennemførelse og ikrafttræden.


Der henvises i øvrigt til udkastet til rammeafgørelse, der er medtaget som bilag til beslutningsforslagets bemærkninger.


3. Gældende dansk ret

3.1. Fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser truffet på baggrund af udeblivelsesdomme

3.1.1. Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er gennemført i dansk ret ved lov nr. 433 af 10. juni 2003, som ændrede bl.a. udleveringsloven.


Det følger af udleveringslovens § 10 g, stk. 1, at udlevering med henblik på fuldbyrdelse af en udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning, kun kan finde sted, hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har været forkyndt for den pågældende personlig eller den pågældende på anden måde har fået underretning om tid og sted for domsforhandlingen.


Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, hvis den, der er dømt uden at have været til stede under domsforhandlingen, kan kræve sagen genoptaget i den pågældende medlemsstat og under den fornyede domsforhandling har adgang til at være til stede, jf. udleveringslovens § 10 g, stk. 2.


3.1.2. Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union er gennemført i dansk ret ved lov nr. 347 af 14. maj 2008, som ændrede bl.a. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.


Det følger af § 20, stk. 1, nr. 6, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, at fuldbyrdelse af en afgørelse om bødestraf afslås, hvis den person, som afgørelsen vedrører, ifølge oplysningerne i den fremsendte attest


- ikke som krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel eller

- er udeblevet, medmindre det i attesten er anført, at personen er blevet underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, eller at personen har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.



Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5, afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse, hvis det følger af oplysningerne i attesten, at den pågældende ikke gav møde personligt eller ved advokat i den retssag, der førte til konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende er blevet underrettet om retssagen i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning enten personligt eller gennem sin i henhold til udstedelsesstatens lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har tilkendegivet, at konfiska­tionsafgørelsen ikke anfægtes.


Ifølge lovens § 29 d, nr. 6, afslås fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis den domfældte ifølge oplysningerne i den fremsendte attest er dømt som udebleven, medmindre det i attesten er anført, at vedkommende er blevet indkaldt til retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant, eller vedkommende har oplyst, at afgørelsen ikke anfægtes.


Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af henholdsvis lovens § 20, stk. 1, nr. 6, § 33, stk. 1, nr. 5, eller § 29 d, nr. 6, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres, jf. henholdsvis lovens § 22, § 35 og § 29 g.


3.1.3. Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner er endnu ikke gennemført i dansk ret. Et lovforslag med henblik på gennemførelse af rammeafgørelsen i dansk ret forventes fremsat i løbet af folketingsåret 2008-09.


3.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at tiltalte i straffesager som udgangspunkt har ret til at være til stede under domsforhandlingen i medfør af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.


Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes tilstedeværelse forudsætter for at være forenelig med konventionens artikel 6, at tiltalte er indkaldt til retsmøderne på den i national ret foreskrevne måde, medmindre tiltalte kan antages at have givet afkald på sin adgang til at være til stede, og gennemførelsen af straffesagen er forbundet med tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier.


4. Lovgivningsmæssige konsekvenser

En gennemførelse af udkastet til rammeafgørelse i dansk ret vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.


Udkastet til rammeafgørelse lægger således op til en ændring af reglerne i de eksisterende rammeafgørelser om, på hvilke betingelser medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde afgørelser truffet in absentia.


Dette nødvendiggør ændringer i forhold til de gældende regler herom i udleveringsloven og lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, herunder de regler, der er vedtaget med henblik på at gennemføre rammeafgørelsen om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative sanktioner og betingede domme.


Derimod er der ikke som følge af udkastet til rammeafgørelse behov for at ændre de almindelige regler om udeblivelsesdomme mv.


5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget til folketingsbeslutning skønnes på det foreliggende grundlag ikke at ville medføre økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning.


Bilag 1

UDKAST TIL)

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2008./.../RIA

af …

om styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af

princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den

pågældende selv var til stedeunder retssagen, og om ændring af rammeafgørelse

2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne, rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, rammeafgørelse 2006/783/RIA

om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation

og rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse

på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende

foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union samt

rammeafgørelse 2008/..../RIA om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse

på domme og afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med

tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -


under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a), og artikel 34, stk. 2, litra b),


under henvisning til initiativet fra Republikken Slovenien, Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige, Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og Forbundsrepublikken Tyskland, 1)under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet, 2)og


ud fra følgende betragtninger:


(1) (…) Anklagedes ret til selv at være til stede under retssagen indgår i retten til en retfærdig rettergang i henhold til artikel 6 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen har endvidere erklæret, at anklagedes ret til selv at være til stede under retssagen ikke er absolut, og at anklagede under visse omstændigheder af egen fri vilje udtrykkeligt eller stiltiende, men utvetydigt, kan give afkald på denne ret.


(2) De forskellige rammeafgørelser om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af endelige retsafgørelser behandler ikke konsekvent spørgsmålet om afgørelser afsagt efter en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede. Disse forskelle vil kunne vanskeliggøre juristernes arbejde og hindre det retlige samarbejde.


(3) De løsninger, der er valgt i disse rammeafgørelser, er ikke tilfredsstillende for så vidt angår sager, hvor den pågældende ikke har kunnet underrettes om retssagen. I henhold til rammeafgørelse 2005/214/RIA, 3)2006/783/RIA, 4)2008/.../RIA 5)og 2008/.../RIA 6)kan den fuldbyrdende myndighed nægte at fuldbyrde sådanne domme. I henhold til rammeafgørelse 2002/584/RIA 7)kan den fuldbyrdende myndighed kræve, at den udstedende myndighed giver garantier, der skønnes tilstrækkelige til at sikre, at den person, der er omfattet af den europæiske arrestordre, får lejlighed til at få sagen genoptaget i udstedelsesmedlemsstaten og til at være til stede ved domsafsigelsen. Det er den fuldbyrdende myndighed, der skal afgøre, om garantierne er tilstrækkelige, og det er derfor svært at vide, nøjagtigt hvornår fuldbyrdelse kan nægtes.


(4) Det er derfor nødvendigt at fastsætte klare og fælles grunde til at undlade at anerkende afgørelser afsagt efter en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede. Rammeafgørelsen tager sigte på at definere sådanne fælles grunde, der giver den fuldbyrdende myndighed mulighed for at fuldbyrde afgørelsen, selv om den pågældende person ikke var til stede under retssagen, idet der fuldt ud tages hensyn til personens ret til et forsvar. Det er ikke meningen, at denne rammeafgørelse skal regulere de former og metoder, herunder proceduremæssige krav, der skal anvendes for at opnå de i rammeafgørelsen angivne resultater; disse henhører under medlemsstaternes nationale ret.


(5) Sådanne ændringer kræver en ændring af de gældende rammeafgørelser om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af endelige retsafgørelser. De nye bestemmelser bør desuden danne grundlag for de kommende retsakter på dette område.


(6) Bestemmelserne i denne rammeafgørelse om ændring af andre rammeafgørelser fastsætter betingelser for, hvornår anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt efter en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, ikke bør nægtes. Det drejer sig om alternative betingelser; når en af betingelserne er opfyldt, garanterer den udstedende myndighed ved at udfylde den dertil indrettede del af den europæiske arrestordre eller af attesten til de andre rammeafgørelser, at kravene er eller vil blive opfyldt, hvilket bør være tilstrækkeligt til, at afgørelsen kan fuldbyrdes på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse.


(7) Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt efter en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, bør ikke nægtes, hvis han/hun er blevet indkaldt personligt og derved er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller hvis han/hun på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag. I denne forbindelse forudsættes det, at den pågældende er blevet underrettet »i tide«, dvs. i så god tid, at han/hun har kunnet deltage i retssagen og effektivt udøve sin ret til et forsvar.


(8) Anklagedes ret til en retfærdig rettergang er sikret ved konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Denne ret omfatter den pågældendes ret til selv at være til stede under retssagen. Den pågældende skal for at kunne udnytte denne ret være klar over den berammede retssag. I henhold til denne rammeafgørelse skal hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med national ret sikre, at den pågældende er klar over retssagen, idet kravene i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samtidig overholdes. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis kan der, når det afgøres, om den måde, hvorpå underretningen er givet, er tilstrækkelig til at sikre, at den sigtede er klar over retssagen, eventuelt også tages særligt hensyn til den omhu, som den pågældende har udøvet for at modtage den underretning, som er stilet til ham/hende.


(9) Det fastsatte tidspunkt for en retssag kan af praktiske grunde i første omgang angives som flere mulige datoer inden for et kort tidsrum.


(10) Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt efter en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, bør ikke nægtes, hvis han/hun var klar over den berammede retssag og under denne blev forsvaret af en juridisk rådgiver, som han/hun havde givet mandat hertil, og som kunne sikre praktisk og effektiv retshjælp. Det bør i den forbindelse ikke have nogen betydning, om den juridiske rådgiver blev valgt, udpeget og betalt af den pågældende, eller om den juridiske rådgiver blev udpeget og betalt af staten, idet det dog forudsættes, at den pågældende bevidst har valgt at lade sig repræsentere af en juridisk rådgiver i stedet for selv at være til stede under retssagen. Udpegelsen af den juridiske rådgiver og beslægtede spørgsmål henhører under national ret.


(11) I fælles løsninger vedrørende grunde til at undlade anerkendelse i de relevante nugældende rammeafgørelser bør der tages hensyn til de forskellige situationer med hensyn til den pågældendes ret til fornyet prøvelse eller anke. En sådan fornyet prøvelse eller anke skal sikre retten til et forsvar og er kendetegnet ved følgende elementer: den pågældende person har ret til at være til stede, sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op (igen), og sagen kan føre til, at den oprindelige afgørelse omstødes.


(12) Der bør sikres ret til fornyet prøvelse eller anke, når afgørelsen allerede er blevet forkyndt, samt når den endnu ikke er forkyndt, men vil blive forkyndt straks efter overgivelsen, som tilfældet er med den europæiske arrestordre. Sidstnævnte tilfælde vedrører en situation, hvor det ikke er lykkedes myndighederne at kontakte den pågældende, især fordi han/hun forsøgte at unddrage sig retsforfølgning.


(13) Hvis den europæiske arrestordre udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den pågældende person ikke tidligere har modtaget nogen officiel underretning om straffesagen imod ham/hende, og heller ikke har fået forkyndt afgørelsen, bør den pågældende efter anmodning i den fuldbyrdende stat modtage en genpart af dommen, der kun er til orientering. De udstedende og fuldbyrdende retsmyndigheder bør, hvor det er relevant, forhøre sig om behovet og de eksisterende muligheder for at stille en oversættelse af dommen eller af væsentlige dele af dommen til rådighed for den pågældende person på et sprog, han/hun forstår. Tilrådighedsstillelsen af dommen bør hverken forsinke overgivelsesproceduren eller forsinke afgørelsen om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre.


(14) Denne rammeafgørelse definerer kun grunde til at undlade anerkendelse i retsakter om gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse. Bestemmelser som dem, der vedrører retten til at få en sag genoptaget, har derfor et anvendelsesområde, der er begrænset til en definition af disse grunde til at undlade anerkendelse. De tager ikke sigte på en harmonisering af de nationale lovgivninger. Denne rammeafgørelse berører ikke Den Europæiske Unions fremtidige instrumenter til indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på det strafferetlige område.


(15) Grundene til at undlade anerkendelse er fakultative. Medlemsstaternes mandat til at fastsætte disse grunde i national ret er imidlertid særligt bestemt af retten til en retfærdig rettergang, under hensyn til det overordnede formål med denne rammeafgørelse, som er at styrke personers proceduremæssige rettigheder og lette det retlige samarbejde i straffesager -


VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:


Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Formålet med denne rammeafgørelse er at styrke de proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand for en straffesag, og samtidig at lette det retlige samarbejde i straffesager samt især at forbedre den gensidige anerkendelse af retsafgørelser mellem medlemsstater.


2. Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således som de er defineret i EU-traktatens artikel 6, herunder retten til et forsvar for enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, og de forpligtelser, der påhviler retsmyndigheder i denne henseende, berøres ikke.


3. Denne rammeafgørelses anvendelsesområde omfatter fastsættelse af fælles regler for anerkendelse og/eller fuldbyrdelse i én medlemsstat (fuldbyrdelsesmedlemsstaten) af retsafgørelser, der udstedes af en anden medlemsstat (udstedelsesmedlemsstaten) efter en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, i henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, artikel 7, stk. 2, litra g), i rammeafgørelse 2005/214/RIA, artikel 8, stk. 2, litra e), i rammeafgørelse 2006/783/RIA, artikel 9, stk. 1, litra f), i rammeafgørelse 2008/.../RIA og artikel 11, stk. 1, litra h), i rammeafgørelse 2008/.../RIA.


Artikel 2

Ændringer til rammeafgørelse 2002/584/RIA

I rammeafgørelse 2002/584/RIA foretages følgende ændringer:


1) Følgende artikel indsættes:


»Artikel 4a

Afgørelser afsagt efter en retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede

1. Den fuldbyrdende retsmyndighed kan også nægte at fuldbyrde den europæiske arrestordre, der er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, hvis den pågældende ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af den europæiske arrestordre, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i den udstedende stats nationale ret


a) i rette tid

i) enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag





og


ii) er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen



eller


b) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.



eller


c) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:

i) udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen





eller


ii) ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist



eller


d) ikke har fået afgørelsen forkyndt personligt, men

i) vil få den forkyndt personligt straks efter overgivelsen og udtrykkeligt vil blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret





og


ii) vil blive underrettet om den frist, inden for hvilken han/hun skal anmode om en sådan fornyet prøvelse eller anke som nævnt i den pågældende europæiske arrestordre.



2. Hvis den europæiske arrestordre udstedes med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på de i stk. 1, litra d), omhandlede vilkår, og den pågældende ikke tidligere har modtaget officiel underretning om, at der er iværksat retsforfølgning mod ham/hende, kan den pågældende, når han/hun underrettes om indholdet af den europæiske arrestordre, anmode om at modtage en genpart af dommen, inden overgivelsen finder sted. Umiddelbart efter at den udstedende myndighed har fået underretning om anmodningen, fremsender den genparten af dommen til den, der søges overgivet, via den fuldbyrdende myndighed. Anmodningen fra den pågældende må hverken forsinke overgivelsesproceduren eller forsinke afgørelsen om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre. Fremsendelsen af dommen til den pågældende er kun til orientering; den anses ikke for en formel forkyndelse af dommen og igangsætter ikke nogen frister, der finder anvendelse i forbindelse med fornyet prøvelse eller anke.


3. Hvis personen overgives på de i stk. 1, litra d), omhandlede vilkår, og den pågældende har anmodet om fornyet prøvelse eller anke, tages frihedsberøvelsen af den person, der afventer en sådan fornyet prøvelse eller anke, regelmæssigt eller på begæring af den pågældende person op til prøvelse efter den udstedende stats ret, indtil den fornyede prøvelse eller anken er færdigbehandlet. En sådan prøvelse omfatter navnlig muligheden af at suspendere eller afbryde frihedsberøvelsen. Den fornyede prøvelse eller anken begynder i rette tid efter overgivelsen.«


2) I artikel 5 udgår stk. 1.


3) I bilaget (»EUROPÆISK ARRESTORDRE«) affattes litra d) således: (Ændring i bilag udeladt)


Artikel 3

Ændringer til rammeafgørelse 2005/214/RIA

I rammeafgørelse 2005/214/RIA foretages følgende ændringer:


1) Artikel 7, stk. 2, ændres således:


a) litra g) affattes således:

»g) at den pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede attest i tilfælde af skriftlig procedure ikke, som krævet i udstedelsesstatens lovgivning, er blevet underrettet personligt eller via en efter national lovgivning kompetent repræsentant om sin ret til at anfægte sagen og om tidsfristerne for et sådant retsmiddel«



b) følgende litraer tilføjes:

»i) at den pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret

i) i rette tid

- enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag







og


- er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen



eller


ii) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.



eller


iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:

- udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen





eller


- ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist.

j) at den pågældende person ifølge den i artikel 4 omhandlede attest ikke er mødt personligt frem, medmindre det i attesten er anført, at personen efter udtrykkeligt at være blevet underrettet om retssagen og om muligheden for personligt at være til stede under sagen udtrykkeligt har oplyst, at han/hun giver afkald på retten til et mundtligt retsmøde, og udtrykkeligt har tilkendegivet, at han/hun ikke anfægter sagen.«

2) Artikel 7, stk. 3, affattes således:

»3. I de i stk. 1 og stk. 2, litra c), g), i) og j), omhandlede tilfælde hører den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en afgørelse enten helt eller delvis, og beder den om nødvendigt straks meddele alle fornødne yderligere oplysninger.«


3) I litra h) i bilaget (»attest«) affattes punkt 3 således: (Ændring i bilag udeladt)



Artikel 4

Ændringer til rammeafgørelse 2006/783/RIA

I rammeafgørelse 2006/783/RIA foretages følgende ændringer:


1) Artikel 8, stk. 2, litra e), affattes således:


»e) at den pågældende ifølge den i artikel 4, stk. 2, omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen om konfiskation, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret

i) i rette tid

- enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag







og


- er blevet underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse om konfiskation, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen



eller


ii) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.



eller


iii) efter at have fået afgørelsen om konfiskation forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:

- udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen om konfiskation





eller


- ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist.«

2) I bilaget (»attest«) affattes litra j) således: (Ændring i bilag udeladt)



Artikel 5

Ændringer til rammeafgørelse 2008/…/RIA

I rammeafgørelse 2008/.../RIA foretages følgende ændringer:


1) Artikel 9, stk. 1, litra f), affattes således:


»f) at den pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret

i) i rette tid

- enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag







og


- er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen



eller


ii) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.



eller


iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:

- udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen





eller


- ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist.«



2) I litra k) i bilaget (»attest«) affattes punkt 1 således: (Ændring i bilag udeladt)


Artikel 6

Ændringer til rammeafgørelse 2008/…/RIA

I rammeafgørelse 2008/.../RIA foretages følgende ændringer:


1) Artikel 11, stk. 1, litra h), affattes således:


»h) at den pågældende ifølge den i artikel 6 omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at den pågældende i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret

i) i rette tid

- enten er blevet indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til afgørelsen, eller på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag







og


- er blevet underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om han/hun ikke er til stede under retssagen



eller


ii) var klar over den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk rådgiver, der var udnævnt enten af den pågældende person eller af staten til at forsvare ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af denne rådgiver under retssagen.



eller


iii) efter at have fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen, og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver ændret:

- udtrykkeligt har erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen





eller


- ikke har anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende frist.«



2) I bilaget (»attest«) affattes litra h) således: (Ændring i bilag udeladt)


Artikel 7

Territorialt anvendelsesområde

Denne rammeafgørelse finder anvendelse på Gibraltar.


Artikel 8

Gennemførelse og overgangsbestemmelser

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelses bestemmelser senest den .... 8)2. Denne rammeafgørelse anvendes fra den i stk. 1 nævnte dato på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen.


3. Hvis en medlemsstat ved vedtagelsen af denne rammeafgørelse har erklæret, at den har alvorlige grunde til at antage, at den ikke vil være i stand til at efterkomme rammeafgørelsens bestemmelser senest på den i stk. 1 nævnte dato, anvendes rammeafgørelsen senest fra den 1. januar 2014 på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der er afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og som er udstedt af denne medlemsstats kompetente myndigheder. Enhver anden medlemsstat kan kræve, at den medlemsstat, der har fremsat en sådan erklæring, anvender de relevante bestemmelser i de rammeafgørelser, der er omhandlet i artikel 2, 3, 4, 5 og 6, i de revisioner, som de oprindelig blev vedtaget i, på anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser, der er afsagt, uden at den pågældende selv var til stede under retssagen, og som er udstedt af denne anden medlemsstat.


4. Indtil de i stk. 1 og 3 nævnte datoer finder de relevante bestemmelser i de rammeafgørelser, der er omhandlet i artikel 2, 3, 4, 5 og 6, fortsat anvendelse i de versioner, som de oprindelig blev vedtaget i.


5. En erklæring, der fremsættes i medfør af stk. 3, skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Den kan til enhver tid trækkes tilbage.


6. Medlemsstaterne sender Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne rammeafgørelse, i national ret.


Artikel 9

Revision

1. Senest … 9)udarbejder Kommissionen en rapport ud fra de oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 8, stk. 6.


2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte rapport vurderer Rådet:


(a) i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelse, og

(b) anvendelsen af denne rammeafgørelse.




3. Den i stk. 1 nævnte rapport ledsages om nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.


Artikel 10

Ikrafttræden

Denne rammeafgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.


Udfærdiget i [Bruxelles], den


På Rådets vegne

Formand

Officielle noter

1) EUT C ...

2) EUT C ...

3) EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16.

4) EUT L 328 af 22.3.2005, s. 59.

5) EUT L … (Rammeafgørelse om overførelse af domfældte).

6) EUT L … (Rammeafgørelse om prøvetid med tilsyn).

7) EUT L 190 af 18.7.2002, s. 1.

8) 24 måneder efter denne rammeafgørelses ikrafttrædelsesdato.

9) 3 år efter datoen i artikel 8, stk. 1.