Fremsat den 8. oktober 2008 af
justitsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag til folketingsbeslutning
om udkast til rammeafgørelse om styrkelse
af personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af
anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse
med afgørelser afsagt, uden at den pågældende
selv var til stede under retssagen, og om ændring af en
række rammeafgørelser
»Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark i
Rådet for Den Europæiske Union medvirker til
vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om styrkelse af
personers proceduremæssige rettigheder, om fremme af
anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse
med afgørelser afsagt, uden at den pågældende
selv var til stede under retssagen, og om ændring af:
-
rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne
-
rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på bødestraffe
-
rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på afgørelser om
konfiskation
-
rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om
idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende
foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den
Europæiske Union
-
rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet
om gensidig anerkendelse på domme og afgørelser om
prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med
tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner.«
Bemærkninger til forslaget
1. Indledning
1.1. Formålet med forslaget
til folketingsbeslutning er at opnå Folketingets samtykke,
jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen
på Danmarks vegne medvirker til Rådets vedtagelse af et
udkast til rammeafgørelse om styrkelse af personers
proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af
princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse med
afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv
var til stede under retssagen, og om ændring af en
række rammeafgørelser.
Udkastet til rammeafgørelse lægger op til en
højere grad af ensartethed i reglerne i en række
rammeafgørelser om fuldbyrdelse af afgørelser truffet
in absentia. Det omfatter:
-
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne,
-
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på bødestraffe,
-
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på afgørelser om konfiskation,
-
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af
frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med
henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union samt
-
rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid
med tilsyn med henblik på tilsyn med tilsynsforanstaltninger
og alternative sanktioner.
Udkastet til rammeafgørelse er medtaget som bilag til
beslutningsforslagets bemærkninger.
1.2. Udkastet til
rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten om
Den Europæiske Union, særligt artikel 31, stk. 1,
litra a, og artikel 34, stk. 2, litra b. Det følger af
artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling
vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager bl.a.
omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet vedrørende
retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem kompetente
ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i
medlemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b,
kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af
Unionens målsætninger på initiativ af en
medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgørelser om
indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser.
Rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med
hensyn til det tilsigtede mål, men overlader det til de
nationale myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen. Rammeafgørelser har således
karakter af en folkeretlig bindende forpligtelse for
medlemsstaterne, der indtræder ved Rådets vedtagelse af
rammeafgørelsen. Medlemsstaterne vil være forpligtede
til at sikre gennemførelsen af rammeafgørelsen i
national ret, herunder om nødvendigt ved
lovgivningsmæssige initiativer.
Udkastet til rammeafgørelse indeholder bestemmelser,
der nødvendiggør ændringer af dansk lovgivning,
jf. pkt. 4 nedenfor. Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse
af udkastet til rammeafgørelse forudsætter derfor
Folketingets forudgående samtykke, jf. grundlovens
§ 19, stk. 1.
På den baggrund fastholdt Danmark på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. - 6.
juni 2008, hvor der blev opnået politisk enighed om udkastet
til rammeafgørelse, et parlamentarisk forbehold.
Der sigtes mod at få udkastet til rammeafgørelse
vedtaget snarest muligt. Dette skal ses i lyset af, at forslag til
retsakter vedrørende det politimæssige og
strafferetlige samarbejde i EU, som ikke er vedtaget og
offentliggjort i EU-tidende på tidspunktet for
Lissabon-traktatens ikrafttræden, i givet fald vil bortfalde,
og at sådanne forslag derfor vil skulle genfremsættes
og behandles efter den nye ordning i henhold til
Lissabon-traktaten.
Uanset den nuværende tvivl med hensyn til tidspunktet
for Lissabon-traktatens ikrafttræden lægger
Justitsministeriet vægt på, at Danmark snarest kan
hæve sit parlamentariske forbehold til udkastet til
rammeafgørelse, således at dette ikke er til hinder
for en vedtagelse i Rådet af udkastet til
rammeafgørelse.
Formålet med beslutningsforslaget er på den
baggrund at gøre det muligt for Danmark at hæve det
parlamentariske forbehold over for udkastet til
rammeafgørelse og medvirke til vedtagelsen heraf.
Det forventes, at et lovforslag med henblik på
gennemførelse af udkastet til rammeafgørelse i dansk
ret i givet fald vil kunne fremsættes i løbet af
folketingsåret 2009/2010.
Det bemærkes, at en tilsvarende fremgangsmåde med
fremsættelse af forslag til folketingsbeslutning, som senere
følges af lovforslag med de nødvendige
lovændringer, er anvendt i forbindelse med flere tidligere
rammeafgørelser, senest rammeafgørelsen om
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde
og retligt samarbejde i kriminalsager, jf. Folketingstidende,
2007-2008, 2. samling, Tillæg A, side 6050-6082.
2. Udkastet til
rammeafgørelse
2.1. Det Europæiske
Råd godkendte på sit møde i Tampere den 15.-16.
oktober 1999 princippet om gensidig anerkendelse som
hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU. Dette
blev bekræftet i Haag-programmet, som blev vedtaget af Det
Europæiske Råd den 5. november 2004.
Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse
med konklusionerne fra Tampere et program for foranstaltninger med
henblik på gennemførelse af princippet om gensidig
anerkendelse i straffesager.
En række af de rammeafgørelser, som Rådet
har vedtaget i medfør af princippet om gensidig anerkendelse
i straffesager, indeholder regler om medlemsstaternes mulighed for
at afvise at fuldbyrde afgørelser truffet i en anden
medlemsstat, uden at den relevante person selv var til stede under
retssagen (herefter betegnet afgørelser truffet in
absentia).
Slovenien, Frankrig, Tjekkiet, Sverige, Slovakiet, Det
Forenede Kongerige og Tyskland fremlagde den 14. januar 2008 et
udkast til rammeafgørelse om ændring af reglerne i de
nævnte rammeafgørelser om fuldbyrdelse af
afgørelser truffet in absentia.
Der blev opnået politisk enighed om udkastet til
rammeafgørelse på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 5. - 6. juni 2008. Europa-Parlamentet har
den 2. september 2008 afgivet udtalelse om udkastet til
rammeafgørelse.
Udkastet til rammeafgørelse har løbende
været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg,
senest i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5. - 6. juni 2008.
2.2. Udkastet til
rammeafgørelse har til formål at styrke de
proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand
for en straffesag, og samtidig lette det retlige samarbejde i
straffesager samt at forbedre den gensidige anerkendelse af
retsafgørelser mellem medlemsstaterne.
Medlemsstaterne skal efter udkastet til rammeafgørelse
som hovedregel kunne afslå at fuldbyrde afgørelser
truffet in absentia. Det gælder dog ikke i følgende
situationer:
Fuldbyrdelse skal for det første ikke kunne afslås,
hvis den pågældende er blevet indkaldt personligt og
derved i) er blevet underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted
for den retssag, som førte til afgørelsen, eller ii)
på anden måde er blevet officielt underrettet om det
fastsatte tidspunkt og sted for denne retssag på en
sådan måde, at det entydigt fremgår, at
vedkommende var bekendt med den berammede retssag. I begge
tilfælde skal den pågældende også
være blevet underrettet om, at der kan træffes en
sådan afgørelse, hvis vedkommende ikke er til stede
under retssagen.
For det andet skal fuldbyrdelse
ikke kunne afslås, hvis den pågældende var
bekendt med den berammede retssag og havde givet et mandat til en
juridisk rådgiver, der var udpeget af vedkommende eller af
staten, til at forsvare sig og faktisk blev forsvaret af denne
rådgiver under retssagen.
For det tredje skal
fuldbyrdelse ikke kunne afslås, hvis den
pågældende - efter at have fået afgørelsen
forkyndt samt være blevet udtrykkeligt underrettet om navnlig
retten til fornyet prøvelse eller anke - udtrykkeligt har
erklæret, at vedkommende ikke anfægter
afgørelsen eller ikke har anmodet om fornyet prøvelse
eller anke inden for den fastsatte tidsfrist.
Når det drejer sig om sager omfattet af
rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og om
procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne er der i
udkastet til rammeafgørelse fastsat en særlig fjerde undtagelse. Efter denne undtagelse
skal afgørelser truffet in absentia ikke kunne afslås,
hvis den pågældende ikke har fået
afgørelsen forkyndt personligt, men vil få den
forkyndt personligt umiddelbart efter overgivelsen og udtrykkeligt
vil blive underrettet om navnlig retten til fornyet prøvelse
eller anke. Den pågældende skal endvidere underrettes
om tidsfristen for at anmode om fornyet prøvelse eller
anke.
Forslaget indeholder herudover bestemmelser om
rammeafgørelsens formål, anvendelsesområde,
gennemførelse og ikrafttræden.
Der henvises i øvrigt til udkastet til
rammeafgørelse, der er medtaget som bilag til
beslutningsforslagets bemærkninger.
3. Gældende dansk ret
3.1. Fuldbyrdelse af udenlandske
afgørelser truffet på baggrund af
udeblivelsesdomme
3.1.1. Rammeafgørelsen om
den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne er gennemført i dansk ret ved lov nr.
433 af 10. juni 2003, som ændrede bl.a.
udleveringsloven.
Det følger af udleveringslovens § 10 g,
stk. 1, at udlevering med henblik på fuldbyrdelse af en
udeblivelsesdom, hvorved den pågældende er idømt
fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning,
kun kan finde sted, hvis indkaldelsen til domsforhandlingen har
været forkyndt for den pågældende personlig eller
den pågældende på anden måde har fået
underretning om tid og sted for domsforhandlingen.
Udlevering kan dog ske, uden at betingelserne i stk. 1 er
opfyldt, hvis den, der er dømt uden at have været til
stede under domsforhandlingen, kan kræve sagen genoptaget i
den pågældende medlemsstat og under den fornyede
domsforhandling har adgang til at være til stede, jf.
udleveringslovens § 10 g, stk. 2.
3.1.2. Rammeafgørelsen om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på
bødestraffe og rammeafgørelsen om anvendelse af
princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om
konfiskation er gennemført i dansk ret ved lov nr. 1434
af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige
afgørelser i Den Europæiske Union.
Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af
frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltninger med
henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske Union er
gennemført i dansk ret ved lov nr. 347 af 14. maj 2008, som
ændrede bl.a. lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige
afgørelser i Den Europæiske Union.
Det følger af § 20, stk. 1, nr. 6, i lov
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den
Europæiske Union, at fuldbyrdelse af en afgørelse om
bødestraf afslås, hvis
den person, som afgørelsen vedrører, ifølge
oplysningerne i den fremsendte attest
- ikke som
krævet i udstedelsesstatens lovgivning i forbindelse med en
skriftlig procedure er blevet underrettet personligt eller gennem
en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant
om sin ret til at bestride sagen og om tidsfristerne for et
sådant retsmiddel eller
- er udeblevet,
medmindre det i attesten er anført, at personen er blevet
underrettet om retssagen personligt eller gennem en efter
udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant i
overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning, eller at
personen har tilkendegivet, at sagen ikke bestrides.
Ifølge lovens § 33, stk. 1, nr. 5,
afslås fuldbyrdelse af en konfiskationsafgørelse, hvis det
følger af oplysningerne i attesten, at den
pågældende ikke gav møde personligt eller ved
advokat i den retssag, der førte til
konfiskationsafgørelsen, medmindre det fremgår af
attesten, at den pågældende er blevet underrettet om
retssagen i overensstemmelse med udstedelsesstatens lovgivning
enten personligt eller gennem sin i henhold til udstedelsesstatens
lovgivning kompetente repræsentant eller i øvrigt har
tilkendegivet, at konfiskationsafgørelsen ikke
anfægtes.
Ifølge lovens § 29 d, nr. 6, afslås
fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden
frihedsberøvende foranstaltning, hvis den domfældte
ifølge oplysningerne i den fremsendte attest er dømt
som udebleven, medmindre det i attesten er anført, at
vedkommende er blevet indkaldt til retssagen personligt eller
gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent
repræsentant, eller vedkommende har oplyst, at
afgørelsen ikke anfægtes.
Inden der træffes beslutning om afslag i medfør
af henholdsvis lovens § 20, stk. 1, nr. 6,
§ 33, stk. 1, nr. 5, eller § 29 d, nr. 6,
skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres, jf.
henholdsvis lovens § 22, § 35 og § 29
g.
3.1.3. Rammeafgørelsen om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme og
afgørelser om prøvetid med tilsyn med henblik
på tilsyn med tilsynsforanstaltninger og alternative
sanktioner er endnu ikke gennemført i dansk ret. Et
lovforslag med henblik på gennemførelse af
rammeafgørelsen i dansk ret forventes fremsat i løbet
af folketingsåret 2008-09.
3.2. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Det følger af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis, at tiltalte i straffesager som
udgangspunkt har ret til at være til stede under
domsforhandlingen i medfør af artikel 6 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Gennemførelse af en straffesag uden den tiltaltes
tilstedeværelse forudsætter for at være forenelig
med konventionens artikel 6, at tiltalte er indkaldt til
retsmøderne på den i national ret foreskrevne
måde, medmindre tiltalte kan antages at have givet afkald
på sin adgang til at være til stede, og
gennemførelsen af straffesagen er forbundet med
tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier.
4. Lovgivningsmæssige
konsekvenser
En gennemførelse af udkastet til rammeafgørelse
i dansk ret vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Udkastet til rammeafgørelse lægger således
op til en ændring af reglerne i de eksisterende
rammeafgørelser om, på hvilke betingelser
medlemsstaterne kan afslå at fuldbyrde afgørelser
truffet in absentia.
Dette nødvendiggør ændringer i forhold til
de gældende regler herom i udleveringsloven og lov om
fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den
Europæiske Union, herunder de regler, der er vedtaget med
henblik på at gennemføre rammeafgørelsen om
anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe, alternative
sanktioner og betingede domme.
Derimod er der ikke som følge af udkastet til
rammeafgørelse behov for at ændre de almindelige
regler om udeblivelsesdomme mv.
5. Økonomiske og
administrative konsekvenser
Forslaget til folketingsbeslutning skønnes på det
foreliggende grundlag ikke at ville medføre
økonomiske eller administrative konsekvenser af
betydning.
Bilag 1
UDKAST TIL)
RÅDETS RAMMEAFGØRELSE
2008./.../RIA
af …
om styrkelse af personers
proceduremæssige rettigheder, om fremme af anvendelsen af
princippet om gensidig anerkendelse i
forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den
pågældende selv var til
stedeunder retssagen, og om ændring af
rammeafgørelse
2002/584/RIA om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne, rammeafgørelse
2005/214/RIA om anvendelse af
princippet om gensidig anerkendelse på
bødestraffe, rammeafgørelse 2006/783/RIA
om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på afgørelser om konfiskation
og rammeafgørelse 2008/…/RIA om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse
på domme i straffesager om
idømmelse af frihedsstraf eller frihedsberøvende
foranstaltninger med henblik på
fuldbyrdelse i Den Europæiske Union samt
rammeafgørelse 2008/..../RIA om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse
på domme og afgørelser om
prøvetid med tilsyn med henblik på tilsyn med
tilsynsforanstaltninger og alternative
sanktioner
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union,
særlig artikel 31, stk. 1, litra a), og
artikel 34, stk. 2, litra b),
under henvisning til initiativet fra Republikken Slovenien,
Den Franske Republik, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Sverige,
Den Slovakiske Republik, Det Forenede Kongerige og
Forbundsrepublikken Tyskland,
1)under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet,
2)og
ud fra følgende betragtninger:
(1) (…) Anklagedes ret til selv at være til stede
under retssagen indgår i retten til en retfærdig
rettergang i henhold til artikel 6 i konventionen til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, som fortolket af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol. Domstolen har endvidere erklæret,
at anklagedes ret til selv at være til stede under retssagen
ikke er absolut, og at anklagede under visse omstændigheder
af egen fri vilje udtrykkeligt eller stiltiende, men utvetydigt,
kan give afkald på denne ret.
(2) De forskellige rammeafgørelser om
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af
endelige retsafgørelser behandler ikke konsekvent
spørgsmålet om afgørelser afsagt efter en
retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til
stede. Disse forskelle vil kunne vanskeliggøre juristernes
arbejde og hindre det retlige samarbejde.
(3) De løsninger, der er valgt i disse
rammeafgørelser, er ikke tilfredsstillende for så vidt
angår sager, hvor den pågældende ikke har kunnet
underrettes om retssagen. I henhold til rammeafgørelse
2005/214/RIA,
3)2006/783/RIA,
4)2008/.../RIA
5)og 2008/.../RIA
6)kan den fuldbyrdende
myndighed nægte at fuldbyrde sådanne domme. I henhold
til rammeafgørelse 2002/584/RIA
7)kan den fuldbyrdende myndighed kræve, at
den udstedende myndighed giver garantier, der skønnes
tilstrækkelige til at sikre, at den person, der er omfattet
af den europæiske arrestordre, får lejlighed til at
få sagen genoptaget i udstedelsesmedlemsstaten og til at
være til stede ved domsafsigelsen. Det er den fuldbyrdende
myndighed, der skal afgøre, om garantierne er
tilstrækkelige, og det er derfor svært at vide,
nøjagtigt hvornår fuldbyrdelse kan nægtes.
(4) Det er derfor nødvendigt at fastsætte klare
og fælles grunde til at undlade at anerkende
afgørelser afsagt efter en retssag, hvor den
pågældende person ikke selv var til stede.
Rammeafgørelsen tager sigte på at definere
sådanne fælles grunde, der giver den fuldbyrdende
myndighed mulighed for at fuldbyrde afgørelsen, selv om den
pågældende person ikke var til stede under retssagen,
idet der fuldt ud tages hensyn til personens ret til et forsvar.
Det er ikke meningen, at denne rammeafgørelse skal regulere
de former og metoder, herunder proceduremæssige krav, der
skal anvendes for at opnå de i rammeafgørelsen angivne
resultater; disse henhører under medlemsstaternes nationale
ret.
(5) Sådanne ændringer kræver en
ændring af de gældende rammeafgørelser om
gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af
endelige retsafgørelser. De nye bestemmelser bør
desuden danne grundlag for de kommende retsakter på dette
område.
(6) Bestemmelserne i denne rammeafgørelse om
ændring af andre rammeafgørelser fastsætter
betingelser for, hvornår anerkendelse og fuldbyrdelse af en
afgørelse afsagt efter en retssag, hvor den
pågældende person ikke selv var til stede, ikke
bør nægtes. Det drejer sig om alternative betingelser;
når en af betingelserne er opfyldt, garanterer den udstedende
myndighed ved at udfylde den dertil indrettede del af den
europæiske arrestordre eller af attesten til de andre
rammeafgørelser, at kravene er eller vil blive opfyldt,
hvilket bør være tilstrækkeligt til, at
afgørelsen kan fuldbyrdes på grundlag af princippet om
gensidig anerkendelse.
(7) Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse afsagt
efter en retssag, hvor den pågældende person ikke selv
var til stede, bør ikke nægtes, hvis han/hun er blevet
indkaldt personligt og derved er blevet underrettet om det
fastsatte tidspunkt og sted for den retssag, der førte til
afgørelsen, eller hvis han/hun på anden måde
faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt
og sted for den pågældende retssag på en
sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun
var klar over den berammede retssag. I denne forbindelse
forudsættes det, at den pågældende er blevet
underrettet »i tide«, dvs. i så god tid, at
han/hun har kunnet deltage i retssagen og effektivt udøve
sin ret til et forsvar.
(8) Anklagedes ret til en retfærdig rettergang er sikret
ved konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder som fortolket af Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Denne ret omfatter den
pågældendes ret til selv at være til stede under
retssagen. Den pågældende skal for at kunne udnytte
denne ret være klar over den berammede retssag. I henhold til
denne rammeafgørelse skal hver enkelt medlemsstat i
overensstemmelse med national ret sikre, at den
pågældende er klar over retssagen, idet kravene i
konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder samtidig overholdes.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
retspraksis kan der, når det afgøres, om den
måde, hvorpå underretningen er givet, er
tilstrækkelig til at sikre, at den sigtede er klar over
retssagen, eventuelt også tages særligt hensyn til den
omhu, som den pågældende har udøvet for at
modtage den underretning, som er stilet til ham/hende.
(9) Det fastsatte tidspunkt for en retssag kan af praktiske
grunde i første omgang angives som flere mulige datoer inden
for et kort tidsrum.
(10) Anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse
afsagt efter en retssag, hvor den pågældende person
ikke selv var til stede, bør ikke nægtes, hvis han/hun
var klar over den berammede retssag og under denne blev forsvaret
af en juridisk rådgiver, som han/hun havde givet mandat
hertil, og som kunne sikre praktisk og effektiv retshjælp.
Det bør i den forbindelse ikke have nogen betydning, om den
juridiske rådgiver blev valgt, udpeget og betalt af den
pågældende, eller om den juridiske rådgiver blev
udpeget og betalt af staten, idet det dog forudsættes, at den
pågældende bevidst har valgt at lade sig
repræsentere af en juridisk rådgiver i stedet for selv
at være til stede under retssagen. Udpegelsen af den
juridiske rådgiver og beslægtede spørgsmål
henhører under national ret.
(11) I fælles løsninger vedrørende grunde
til at undlade anerkendelse i de relevante nugældende
rammeafgørelser bør der tages hensyn til de
forskellige situationer med hensyn til den pågældendes
ret til fornyet prøvelse eller anke. En sådan fornyet
prøvelse eller anke skal sikre retten til et forsvar og er
kendetegnet ved følgende elementer: den
pågældende person har ret til at være til stede,
sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op (igen), og
sagen kan føre til, at den oprindelige afgørelse
omstødes.
(12) Der bør sikres ret til fornyet prøvelse
eller anke, når afgørelsen allerede er blevet
forkyndt, samt når den endnu ikke er forkyndt, men vil blive
forkyndt straks efter overgivelsen, som tilfældet er med den
europæiske arrestordre. Sidstnævnte tilfælde
vedrører en situation, hvor det ikke er lykkedes
myndighederne at kontakte den pågældende, især
fordi han/hun forsøgte at unddrage sig
retsforfølgning.
(13) Hvis den europæiske arrestordre udstedes med
henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden
frihedsberøvende foranstaltning, og den
pågældende person ikke tidligere har modtaget nogen
officiel underretning om straffesagen imod ham/hende, og heller
ikke har fået forkyndt afgørelsen, bør den
pågældende efter anmodning i den fuldbyrdende stat
modtage en genpart af dommen, der kun er til orientering. De
udstedende og fuldbyrdende retsmyndigheder bør, hvor det er
relevant, forhøre sig om behovet og de eksisterende
muligheder for at stille en oversættelse af dommen eller af
væsentlige dele af dommen til rådighed for den
pågældende person på et sprog, han/hun
forstår. Tilrådighedsstillelsen af dommen bør
hverken forsinke overgivelsesproceduren eller forsinke
afgørelsen om fuldbyrdelse af den europæiske
arrestordre.
(14) Denne rammeafgørelse definerer kun grunde til at
undlade anerkendelse i retsakter om gennemførelse af
princippet om gensidig anerkendelse. Bestemmelser som dem, der
vedrører retten til at få en sag genoptaget, har
derfor et anvendelsesområde, der er begrænset til en
definition af disse grunde til at undlade anerkendelse. De tager
ikke sigte på en harmonisering af de nationale lovgivninger.
Denne rammeafgørelse berører ikke Den
Europæiske Unions fremtidige instrumenter til indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning på det
strafferetlige område.
(15) Grundene til at undlade anerkendelse er fakultative.
Medlemsstaternes mandat til at fastsætte disse grunde i
national ret er imidlertid særligt bestemt af retten til en
retfærdig rettergang, under hensyn til det overordnede
formål med denne rammeafgørelse, som er at styrke
personers proceduremæssige rettigheder og lette det retlige
samarbejde i straffesager -
VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:
Artikel 1
Formål og
anvendelsesområde
1. Formålet med denne rammeafgørelse er at styrke
de proceduremæssige rettigheder for personer, der er genstand
for en straffesag, og samtidig at lette det retlige samarbejde i
straffesager samt især at forbedre den gensidige anerkendelse
af retsafgørelser mellem medlemsstater.
2. Denne rammeafgørelse indebærer ikke nogen
ændring af pligten til at respektere de grundlæggende
rettigheder og grundlæggende retsprincipper, således
som de er defineret i EU-traktatens artikel 6, herunder retten
til et forsvar for enhver, der er anklaget for en
lovovertrædelse, og de forpligtelser, der påhviler
retsmyndigheder i denne henseende, berøres ikke.
3. Denne rammeafgørelses anvendelsesområde
omfatter fastsættelse af fælles regler for anerkendelse
og/eller fuldbyrdelse i én medlemsstat
(fuldbyrdelsesmedlemsstaten) af retsafgørelser, der udstedes
af en anden medlemsstat (udstedelsesmedlemsstaten) efter en
retssag, hvor den pågældende ikke selv var til stede, i
henhold til bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i
rammeafgørelse 2002/584/RIA, artikel 7, stk. 2, litra
g), i rammeafgørelse 2005/214/RIA, artikel 8,
stk. 2, litra e), i rammeafgørelse 2006/783/RIA,
artikel 9, stk. 1, litra f), i rammeafgørelse
2008/.../RIA og artikel 11, stk. 1, litra h), i
rammeafgørelse 2008/.../RIA.
Artikel 2
Ændringer til
rammeafgørelse 2002/584/RIA
I rammeafgørelse 2002/584/RIA foretages følgende
ændringer:
1) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 4a
Afgørelser afsagt efter en
retssag, hvor den pågældende ikke selv var til
stede
1. Den fuldbyrdende retsmyndighed kan også nægte
at fuldbyrde den europæiske arrestordre, der er udstedt med
henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden
frihedsberøvende foranstaltning, hvis den
pågældende ikke selv var til stede under den retssag,
der førte til afgørelsen, medmindre det fremgår
af den europæiske arrestordre, at den pågældende
i overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i den
udstedende stats nationale ret
a) i rette tid
i) enten er blevet
indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte
tidspunkt og sted for den retssag, der førte til
afgørelsen, eller på anden måde faktisk er
blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for
den pågældende retssag på en sådan
måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over
den berammede retssag
og
ii) er blevet
underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om
han/hun ikke er til stede under retssagen
eller
b) var klar over
den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk
rådgiver, der var udnævnt enten af den
pågældende person eller af staten til at forsvare
ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af
denne rådgiver under retssagen.
eller
c) efter at have
fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være
blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed
for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen,
og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse
bliver ændret:
i) udtrykkeligt har
erklæret, at han/hun ikke anfægter
afgørelsen
eller
ii) ikke har
anmodet om fornyet prøvelse eller anke inden for den
gældende frist
eller
d) ikke har
fået afgørelsen forkyndt personligt, men
i) vil få den
forkyndt personligt straks efter overgivelsen og udtrykkeligt vil
blive underrettet om retten til fornyet prøvelse eller anke,
hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed for, at
sagens realiteter, herunder nye beviser, bliver taget op igen, og
som kan føre til, at den oprindelige afgørelse bliver
ændret
og
ii) vil blive
underrettet om den frist, inden for hvilken han/hun skal anmode om
en sådan fornyet prøvelse eller anke som nævnt i
den pågældende europæiske arrestordre.
2. Hvis den europæiske arrestordre udstedes med henblik
på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden
frihedsberøvende foranstaltning på de i stk. 1,
litra d), omhandlede vilkår, og den pågældende
ikke tidligere har modtaget officiel underretning om, at der er
iværksat retsforfølgning mod ham/hende, kan den
pågældende, når han/hun underrettes om indholdet
af den europæiske arrestordre, anmode om at modtage en
genpart af dommen, inden overgivelsen finder sted. Umiddelbart
efter at den udstedende myndighed har fået underretning om
anmodningen, fremsender den genparten af dommen til den, der
søges overgivet, via den fuldbyrdende myndighed. Anmodningen
fra den pågældende må hverken forsinke
overgivelsesproceduren eller forsinke afgørelsen om
fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre. Fremsendelsen af
dommen til den pågældende er kun til orientering; den
anses ikke for en formel forkyndelse af dommen og igangsætter
ikke nogen frister, der finder anvendelse i forbindelse med fornyet
prøvelse eller anke.
3. Hvis personen overgives på de i stk. 1, litra
d), omhandlede vilkår, og den pågældende har
anmodet om fornyet prøvelse eller anke, tages
frihedsberøvelsen af den person, der afventer en sådan
fornyet prøvelse eller anke, regelmæssigt eller
på begæring af den pågældende person op til
prøvelse efter den udstedende stats ret, indtil den fornyede
prøvelse eller anken er færdigbehandlet. En
sådan prøvelse omfatter navnlig muligheden af at
suspendere eller afbryde frihedsberøvelsen. Den fornyede
prøvelse eller anken begynder i rette tid efter
overgivelsen.«
2) I artikel 5 udgår stk. 1.
3) I bilaget (»EUROPÆISK ARRESTORDRE«)
affattes litra d) således: (Ændring i bilag
udeladt)
Artikel 3
Ændringer til
rammeafgørelse 2005/214/RIA
I rammeafgørelse 2005/214/RIA foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 7, stk. 2, ændres
således:
a) litra g)
affattes således:
»g) at den
pågældende ifølge den i artikel 4
omhandlede attest i tilfælde af skriftlig procedure ikke, som
krævet i udstedelsesstatens lovgivning, er blevet underrettet
personligt eller via en efter national lovgivning kompetent
repræsentant om sin ret til at anfægte sagen og om
tidsfristerne for et sådant retsmiddel«
b) følgende
litraer tilføjes:
»i) at den
pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede
attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte
til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at
den pågældende i overensstemmelse med yderligere
proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret
i) i rette tid
- enten er blevet
indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte
tidspunkt og sted for den retssag, der førte til
afgørelsen, eller på anden måde faktisk er
blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for
den pågældende retssag på en sådan
måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over
den berammede retssag
og
- er blevet
underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om
han/hun ikke er til stede under retssagen
eller
ii) var klar over
den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk
rådgiver, der var udnævnt enten af den
pågældende person eller af staten til at forsvare
ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af
denne rådgiver under retssagen.
eller
iii) efter at have
fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være
blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed
for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen,
og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse
bliver ændret:
- udtrykkeligt har
erklæret, at han/hun ikke anfægter
afgørelsen
eller
- ikke har anmodet
om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende
frist.
j) at den
pågældende person ifølge den i artikel 4
omhandlede attest ikke er mødt personligt frem, medmindre
det i attesten er anført, at personen efter udtrykkeligt at
være blevet underrettet om retssagen og om muligheden for
personligt at være til stede under sagen udtrykkeligt har
oplyst, at han/hun giver afkald på retten til et mundtligt
retsmøde, og udtrykkeligt har tilkendegivet, at han/hun ikke
anfægter sagen.«
2) Artikel 7,
stk. 3, affattes således:
»3. I de i stk. 1 og stk. 2, litra c), g), i)
og j), omhandlede tilfælde hører den kompetente
myndighed i fuldbyrdelsesstaten den kompetente myndighed i
udstedelsesstaten på en hvilken som helst relevant
måde, inden den beslutter ikke at anerkende og fuldbyrde en
afgørelse enten helt eller delvis, og beder den om
nødvendigt straks meddele alle fornødne yderligere
oplysninger.«
3) I litra h) i
bilaget (»attest«) affattes punkt 3 således:
(Ændring i bilag udeladt)
Artikel 4
Ændringer til
rammeafgørelse 2006/783/RIA
I rammeafgørelse 2006/783/RIA foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 8, stk. 2, litra e), affattes
således:
»e) at den
pågældende ifølge den i artikel 4, stk. 2,
omhandlede attest ikke selv var til stede under den retssag, der
førte til afgørelsen om konfiskation, medmindre det
fremgår af attesten, at den pågældende i
overensstemmelse med yderligere proceduremæssige krav i
udstedelsesstatens nationale ret
i) i rette tid
- enten er blevet
indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte
tidspunkt og sted for den retssag, der førte til
afgørelsen, eller på anden måde faktisk er
blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for
den pågældende retssag på en sådan
måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over
den berammede retssag
og
- er blevet
underrettet om, at der kan afsiges en sådan afgørelse
om konfiskation, selv om han/hun ikke er til stede under
retssagen
eller
ii) var klar over
den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk
rådgiver, der var udnævnt enten af den
pågældende person eller af staten til at forsvare
ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af
denne rådgiver under retssagen.
eller
iii) efter at have
fået afgørelsen om konfiskation forkyndt og
udtrykkeligt være blevet underrettet om retten til fornyet
prøvelse eller anke, hvor personen har ret til at deltage,
og som giver mulighed for, at sagens realiteter inkl. nye beviser
bliver taget op igen, og som kan føre til, at den
oprindelige afgørelse bliver ændret:
- udtrykkeligt har
erklæret, at han/hun ikke anfægter afgørelsen om
konfiskation
eller
- ikke har anmodet
om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende
frist.«
2) I bilaget
(»attest«) affattes litra j) således:
(Ændring i bilag udeladt)
Artikel 5
Ændringer til
rammeafgørelse 2008/…/RIA
I rammeafgørelse 2008/.../RIA foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 9, stk. 1, litra f), affattes
således:
»f) at den
pågældende ifølge den i artikel 4 omhandlede
attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte
til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at
den pågældende i overensstemmelse med yderligere
proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret
i) i rette tid
- enten er blevet
indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte
tidspunkt og sted for den retssag, der førte til
afgørelsen, eller på anden måde faktisk er
blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for
den pågældende retssag på en sådan
måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over
den berammede retssag
og
- er blevet
underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om
han/hun ikke er til stede under retssagen
eller
ii) var klar over
den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk
rådgiver, der var udnævnt enten af den
pågældende person eller af staten til at forsvare
ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af
denne rådgiver under retssagen.
eller
iii) efter at have
fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være
blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed
for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen,
og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse
bliver ændret:
- udtrykkeligt har
erklæret, at han/hun ikke anfægter
afgørelsen
eller
- ikke har anmodet
om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende
frist.«
2) I litra k) i bilaget (»attest«) affattes punkt
1 således: (Ændring i bilag udeladt)
Artikel 6
Ændringer til
rammeafgørelse 2008/…/RIA
I rammeafgørelse 2008/.../RIA foretages følgende
ændringer:
1) Artikel 11, stk. 1, litra h), affattes
således:
»h) at den
pågældende ifølge den i artikel 6 omhandlede
attest ikke selv var til stede under den retssag, der førte
til afgørelsen, medmindre det fremgår af attesten, at
den pågældende i overensstemmelse med yderligere
proceduremæssige krav i udstedelsesstatens nationale ret
i) i rette tid
- enten er blevet
indkaldt personligt og derved underrettet om det fastsatte
tidspunkt og sted for den retssag, der førte til
afgørelsen, eller på anden måde faktisk er
blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for
den pågældende retssag på en sådan
måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over
den berammede retssag
og
- er blevet
underrettet om, at der kan afsiges en afgørelse, selv om
han/hun ikke er til stede under retssagen
eller
ii) var klar over
den berammede retssag og havde givet et mandat til en juridisk
rådgiver, der var udnævnt enten af den
pågældende person eller af staten til at forsvare
ham/hende under retssagen, og var faktisk repræsenteret af
denne rådgiver under retssagen.
eller
iii) efter at have
fået afgørelsen forkyndt og udtrykkeligt være
blevet underrettet om retten til fornyet prøvelse eller
anke, hvor personen har ret til at deltage, og som giver mulighed
for, at sagens realiteter inkl. nye beviser bliver taget op igen,
og som kan føre til, at den oprindelige afgørelse
bliver ændret:
- udtrykkeligt har
erklæret, at han/hun ikke anfægter
afgørelsen
eller
- ikke har anmodet
om fornyet prøvelse eller anke inden for den gældende
frist.«
2) I bilaget (»attest«) affattes litra h)
således: (Ændring i bilag udeladt)
Artikel 7
Territorialt
anvendelsesområde
Denne rammeafgørelse finder anvendelse på
Gibraltar.
Artikel 8
Gennemførelse og
overgangsbestemmelser
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at efterkomme denne rammeafgørelses
bestemmelser senest den ....
8)2. Denne rammeafgørelse anvendes fra den
i stk. 1 nævnte dato på anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser afsagt, uden at den
pågældende selv var til stede under retssagen.
3. Hvis en medlemsstat ved vedtagelsen af denne
rammeafgørelse har erklæret, at den har alvorlige
grunde til at antage, at den ikke vil være i stand til at
efterkomme rammeafgørelsens bestemmelser senest på den
i stk. 1 nævnte dato, anvendes rammeafgørelsen
senest fra den 1. januar 2014 på anerkendelse og
fuldbyrdelse af afgørelser, der er afsagt, uden at den
pågældende selv var til stede under retssagen, og som
er udstedt af denne medlemsstats kompetente myndigheder. Enhver
anden medlemsstat kan kræve, at den medlemsstat, der har
fremsat en sådan erklæring, anvender de relevante
bestemmelser i de rammeafgørelser, der er omhandlet i
artikel 2, 3, 4, 5 og 6, i de revisioner, som de oprindelig blev
vedtaget i, på anerkendelse og fuldbyrdelse af
afgørelser, der er afsagt, uden at den
pågældende selv var til stede under retssagen, og som
er udstedt af denne anden medlemsstat.
4. Indtil de i stk. 1 og 3 nævnte datoer finder de
relevante bestemmelser i de rammeafgørelser, der er
omhandlet i artikel 2, 3, 4, 5 og 6, fortsat anvendelse i de
versioner, som de oprindelig blev vedtaget i.
5. En erklæring, der fremsættes i medfør af
stk. 3, skal offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Den kan til enhver tid trækkes tilbage.
6. Medlemsstaterne sender Generalsekretariatet for Rådet
og Kommissionen teksten til de retsforskrifter, som de udsteder for
at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne
rammeafgørelse, i national ret.
Artikel 9
Revision
1. Senest …
9)udarbejder Kommissionen en rapport ud fra de
oplysninger, den har modtaget fra medlemsstaterne i henhold til
artikel 8, stk. 6.
2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte rapport
vurderer Rådet:
(a) i hvilket omfang
medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger
til at efterkomme denne rammeafgørelse, og
(b) anvendelsen af denne rammeafgørelse.
3. Den i stk. 1 nævnte rapport ledsages om
nødvendigt af lovgivningsmæssige forslag.
Artikel 10
Ikrafttræden
Denne rammeafgørelse træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Udfærdiget i [Bruxelles], den
På Rådets vegne
Formand
Officielle noter
1) EUT C ...
2) EUT C ...
3) EUT L 76 af 22.3.2005, s. 16.
4) EUT L 328 af 22.3.2005, s. 59.
5) EUT L …
(Rammeafgørelse om overførelse af
domfældte).
6) EUT L …
(Rammeafgørelse om prøvetid med tilsyn).
7) EUT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
8) 24 måneder efter denne
rammeafgørelses ikrafttrædelsesdato.
9) 3 år efter datoen i artikel 8,
stk. 1.